Kalaallit NuNaaNi SuliSitSiSut Peqatigiiffiata atuagaSSiaagrøNlaNdS arbejdSgiverforeNiNgS MedleMSblad Nr. 15 auguSt 2012

NOIA-p St. Johns-imi isumasioqatigii-sitsinerata nalaani Sisimiuni Aatsitas-salerinermik Ilinniarfik College of the

North Atlantic-ilu periarfissiilluartumik isumaqatigiissusiorput. Isumaqatigiis-

sut taanna pisortatigoortumik atsior-neqarpoq GA-p aaqqissugaani taasami

Kalaallit Nunaata ilassinninnera.

Råstofskolen i Sisimiut indgik en perspektivrig samarbejdsaftale med College of the North Atlantic under NOIA konferencen i St. Johns. Denne aftale blev officielt underskrevet under GA’s Greenland Reception.

ga

2 aurora 15 2012

Kalaallit NuNaaNi SuliSitSiSut Peqatigiiffiata atuagaSSiaa

grøNlaNdS arbejdSgiverforeNiNgS MedleMSblad Nr. 15 auguSt 2012

NOIA-p St. Johns-imi isumasioqatigii-sitsinerata nalaani Sisimiuni Aatsitas-salerinermik Ilinniarfik College of the North Atlantic-ilu periarfissiilluartumik isumaqatigiissusiorput. Isumaqatigiis-sut taanna pisortatigoortumik atsior-neqarpoq GA-p aaqqissugaani taasami Kalaallit Nunaata ilassinninnera.

Råstofskolen i Sisimiut indgik en perspektivrig samarbejdsaftale med College of the North Atlantic under NOIA konferencen i St. Johns. Denne aftale blev officielt underskrevet under GA’s Greenland Reception.

ga

Sulisartup eqqortunik tigoriaannarnik sakkoqarnis-sani isumagisuaanarpaa – tassami aatsaat pitsaasunik sakkoqaruit suliaq naammasisinnaavat. Kialuunniit kikiammik qinnilimmik ikkussiniarluni kaattamik sak-koqarniarsarisup tamanna nalunngilaa. Aamma sak-kussanik toqqaannginnermi suna suliassarinerlugu paaseqqaarnissaa isumatusaarneruvoq. Eqqortunik sakkussaqanngikkaanni suliassaq qanoq naammassis-sallugu ilisimasariaqarpoq.

Imai | IndholdSuliaq naammassisinnaassagukku pitsaasunik sakkussaqartariqarputit - suna suliarissallugu ilisimagukku.................2Godt værktøj er det halve arbejde - når man kender opgaven ............................5

uteqqissaagut ...............................................7Vi kommer igen ............................................10

inatsisissatut siunnersuutit najukkani suliffeqarfinnit akerlerineqarput ...................13Lokale protester over nye lovforslag ............16

Siunissaq ungasinnerusoq isigallugu pilersaarusiornissaq ujartorneqarpoq ..........19Flere langsigtede perspektiver efterlyses ....20

Pos sible greenland ....................................21Possible Greenland .....................................23

atugarissaarneq qulakkiissagaanni, pigissaarnissaq naalakkersuinikkut anguniartariaqarpoq ....................................25Vil man sikre velfærd, må man føre velstandspolitik .....................................27

Kalaallit Nunaanni nutaaliornissaq ajornarpa? ...................................................29Er innovation svært i Grønland? ..................31

inuiaqatigiinni peqqinnartuni suliffik peqqinnartoq ....................................32Den sunde arbejdsplads i det sunde samfund ......................................33

ukiamut avatangiisit sammineqassapput ...34Efterår med masser af miljø .........................35

tina esther-ilu pilluaqquagut - kiisalu vivi kiisalu bella tikilluaqqullutigit ................36Tillykke til Tina og Esther - og velkommen til Vivi og Bella ..................36

Allaaserinnittoq Brian Buus PedersenSulisitsisuni pisortaq

Assiliaq taanna inuiaqatigiinnik naalakkersuinikkut pitsaasunik aalaja-ngii niartarnermut atorneqarsinnaavoq. Matumani sakkussat tassaap-

put suliniaqatigiiffivut, taakku nukissaat, piginnaaneri minnerunngitsumillu aalajangiiniartoqartillugu suleqatigeeriaaserput. tamakku tamarmik pisari-aqarput iluaqutaasunik aalajangiiniarnitsinni, pitsaasunillu angusaqarnia-rutta ilisimasanik pigineqartunik tunngaveqarnitsigut.

Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffianni (Sulisitsisuni) isumaqarpu-gut, naalakkersuinikkut aalajangiinerit ilaat pisartut suliassap soorpiarne-ranik ilisimasaqarpiarani. taamaattoqarpoq anguniakkat suuneri erserner-lummata. Sakkussat toqqaqqaarlugit anguniakkat suut anguniassallugit – aaqqissuussaanikkut ilutsit, aalajangiiniarnermi aqqutit, inatsisiliat - suli-ni artoqartarpat qanoq sulinissaq nalorninartorujussuanngussaaq.

Paarlattuanik suliamik aallartitsinnginnermi suna angorusunnerlugu er-seqqissareersimagaanni, taava aaqqissuussaanikkut ilutsit il.il. pigineqan-ngippata aamma suliassap aaqqinniarnera ajornakusoorsinnaavoq – taa-maattumik qinikkat allaffissornikkullu aqutsinermik suliallit siuttuunissamut iliuuseqarsinnaanermullu piukkunnaateqartariaqarput. Matumani Sulisitsi-sut isumaat malillugu kikkut tamarmik iluarinngisaannik aalajangiissasoqar-tillugu aalajangiisinnaassuseq aalajangeerusunnerlu amigaataapput. taak-kununnga ilaallutik aaqqissuussaanikkut allanngortiterinerit, aammalu nu-kissat pissaanerlu allaanerusumik atorneqassatillugit.

takorluukkat, aalajangikkanik piviusunngortitsineq siuttuunermillu taku-titsineq tassaapput oqaatsit kusanartut apeqqutit naammassisassat pil-lugt atorneqartartut.

Aalajangiinerit arlalinnik sammivillit

aasap ingerlanerani inatsisissatut siunnersuutit arlallit Naalakkersuisut tusarniaatigaat, Sulisitsisullu akissuteqaamminni ujartugaat tassaavoq pitsaassuseq pitsaanerusoq: Suna siunertarineqarpa? ilisimasat suut tun-

Suliaq naammassisinnaassagukku pitsaasunik sakkussaqartariqarputit - suna suliarissallugu ilisimagukku

AuRORA nr. 15 2011 ISSN 1903-9433

Kalaallit Nunaan ni Sulisitsisut Peqatigiif fiata naqitertitaa.

udgivet af grønlands arbejdsgiverforening.

Aaqqissuisut · Redaktion

brian buus Pedersen (akisuss.), Karin egede, finn jørn jakobsen.

Nutserisoq · Oversætter tukummeq qaavigaq, ulf fleischer.

Layout irisager.gl. Naqiterisoq · Tryk Holbæk Centertryk.

3aurora 15 2012

ngavigineqarpat? inatsisit toqqar-neqartut eqqortunik angusaqarfiu-nissaat qanoq qulakkeerneqarsima-va?

taassuma saniatigut ajornartorsi-ut qangali nalinginnaasoq ilisimane-qartorlu puttuteqattaaginnarpoq: Susassaqarfiit akimorlugit pilersaa-rusiornerup amigaataanera. tamatu-munnga peqqutaavoq naalakkersui-nikkut-aqutsinikkut aaqqissuussaa-nerup iluamik inissinneqarsimanngi-nera. Suliniuterpassuit naalakkersui-nikkut anguniakkanut naleqqutin-ngit sunik immikkut sammiveqartillu-git ingerlanneqarput.

assersuutigalugu kalaallinut inuus sutissarsiummik ingerlatalin-nut atugassarititamikkut pitsaasunik sinaakkutissaqartinneqarnissaat ta-mat isumaqatigiissutigaat, tassami atugarissaarnerput aningaasaqar-nikkut siunissamut qulakkeerinnin-nikkut akilerneqartussaammat, ta-man nalu suliffeqarfiutitta taakkulu sulisuisa piginnaanngorsarnerisigut anguneqarsinnaavoq.

taamatumunga makku naleqqup-pat:• suliffeqarfiit Nunatsinni suliassa-

nik suliarinnissagunik maani na-lu naarsorsimanissaannik naju-ga qarnissaannillu aammalu aqut sisut nunami maani najuga-qarnissaannik piumasaqaatit maannakkut atuuttut inuussutis-sarsiummik ingerlataqarneq pil-lugu inatsissami atorunnaarsin-niarneqarnerat?

• suliassat annertuut inatsisiliuun-neqarnissaannut siunnersuum-mi ”sullivinnik najugaqarfiutigi-su nik” pilersitsisinnaaneq am-maanneqarpoq, sanaartornermi aningaasartuutit piviusunit ap-pa sinnerulersinniarlugit ingerlat-seqatigiiffiit avataaneersut im-

mikkut atugassaqartinneqarnis-saannik akuersaarnerisigut?

• oqaatsinut inatsimmik nutaamik malinninniarlutik najukkani sulif-fe qarfiit tamaasa aningaasartu-utissarpassuinnik nammakker-sorneqarput – naak qanoq ilua-qutaatiginissaa qulakkeerneqar-simanngikkaluartoq, tassalu ka-laallit oqaasiisa nukittorsarne-qarnissaannut qanoq iluaqutaa-tigissanersoq misissoqqissaar-neqarsimannginnami?

• akileraartarnikkut suliniutissat naammassiniaannarlugit qale-ral lerisarnermut akitsuutinik nutaanik eqqussineq? tamanna pivoq aalisarnermut aningaasa-liissutissanut nutarterinissanullu pisariaqartinneqartunut tamatu-ma qanoq kinguneqarnissaa misissorluaqqaarnagu, tassami aalisarneq suli nunap inuussu-tissarsiutaani pingaarnersaa-voq. imaluunniit isumalluutinut akitsuusiisalernissamik qaffasis-sorujussuarmik eqqussipallan-neq, tamanna ikummatissarsior-tunit aatsitassarsiortunillu malu-giniarneqanngitsoortussaanngi-laq.

• akileraariaatsit aningaasaliinis-samut kajumissaataasut peer-neqarnerisigut?

Suliffissaqartitsiniarluni suliniutinut Namminersorlutik oqartussat kom-mu nillu aningaasaliissutigisartagaat aallaavigalugit annertungaatsiarput, kisiannili:• sooq naalakkersuinikkut sulini-

ummut taama pingaaruteqarti-gisumut akisutigisumullu suliffe-qarnermi illuatungeriit akuutin-neqanngillat? Sooq suliffeqarfiit suliniaqatigiillu ilisimasanik nali-tuunik tunniussinnaasaminnik peqarsorineqanngillat?

• sooq ”iluanaarutissat inornan-

ngil luinnartut” iluaqutiginissaat anguniarlugu immikkut suliniu-teqartoqanngila, assersuutiga-lugu rubiinisiorfimmik pilersit si-niarluni suliamik salliutitsinikkut, tassami taanna suliffissanik 80-inik pilersitsisussaavoq?

ineqarneq pillugu naalakkersuinik-kut ingerlatsinermut nassuiaammi siunertaavoq nammineerluni inissia-nik sanaartornerup nukittorsarne-qarnissaa, sunniutissali makku qa-noq naatsorneqassappat,• aningaasalersueriaaseq kaju-

nger nartoq atorunnaarsinne-qassaaq.

• akileraartarnermik nutarterineq nutaanerpaaq pillugu aalaja-ngiif figisassatut saqqummius-sami ernianut ilanngaat 10%-imik appartinneqassaaq.

eqqarsaatigineqarsimava tamanna sanaartornermut suliffeqarnermullu qanoq kinguneqassanersoq?

akileraartarnermik iluarsartuus-seq qinnerup siunertaasa ilagaat - inuit akileraartarnerisa 1%-imik ap-partinneqarneratigut – sulisinnaasut ilinniarsimasut amerlisinneqarnis-saat. qanormi makku ilisimaneqar-pat,• procenti ataasiinnaq peqquti-

ger piarlugu ilinniagaqarusulerto-qarsinnaasoq imaluuniit sapaa-tip akunneranut nalunaaquttap akunnera ataaseq sulinerorusi-lertoqarsinnaasoq?

• danmarkimi imaluunniit nunani allani ilinniagaqareernermi Ka-laallit Nunaanni akileraartarneq tamakkiisoq pissutigalugu anger larluni najukkami suliffis-sarsiornissamut aalajangerto-qarsinnaava?

amerlasoorpassuarnik peqquteqar-tumik naalakkersuinikkut suliniutit a

llaaser

isaq

pin

gaarn

eq

Suliaq naammassisinnaassagukku pitsaasunik sakkussaqartariqarputit - suna suliarissallugu ilisimagukku g

a

4 aurora 15 2012

all

aaser

isaq

pin

gaarn

eq

isumaqatigineqarsinnaapput isuma-qatiginnginneqarsinnaallutilluunniit, taamali annertutigisumik kingune-qartussamik inatsisiliorniaraanni up-pernarsaasersuilluarnissaq pisaria-qarpoq.

taamaattumik Sulisitsisut kissaa-tiginerpaasaat tassaavoq susassa-qarfiit akimorlugit, aammami pissut-sit allat tamaasa eqqarsaatigalugit, aalajangiinerit imminnut ataqatigiin-ne runissaat. Naalakkersuinikkut anguniakkat sunniutissaat qulak-keer nerullugit iliuuseqartarnissaq, tassami aqutsinikkut suliassaqarfiit assigiinngitsut akornanni 100 millio-nikkaat taama sukkatigisumik nuun-neqaqattaartarmata, tassalu makku akornaani: akileraartarneq, aalisar-neq, inissialiorneq, assigiimmik ake-qartitsineq il.i.

Suleqatigiinnerulernissamut angusaqarnissamullu aqqutit nutaat

Naalakkersuisut pingasoqiammik oqaloqatigisarnerini Sulisitsisut pe-qataasarnertik nuannarisimavaat. oqaloqatigiinnissamut suleqatigiin-nissamullu taamaaliorneq suliniutit-sialaavoq. tamakkuli aqqummut eqqortumut ingerlalernissamut ilua-qutaanerat ingerlaannassappat, sak kussanik pitsaanerusunik ineri-artortitsisoqartariaqarpoq, tassunga ilaalluni suliniutit assigiinngitsut sun-niutigisassaannik nalilersuineq.

taamaattumik Sulisitsisut kajumis-saarutigaat: • Siullertut naalakkersuinikkut

nutarteriniarnermi eqqarsaater-

suutit pingaarnerit pillugit pi-nga soqiammik oqaloqatigiittar-ne rit katersuuffittut pimoorullu-git atorneqartalernissaat, taa-maallaat aningaasaqarnikkut akileraartarnikkullu anguniakkat pineqaleraangata taamaaliorta-rani. taama pisoqanngippat su-liassaqarfiit akimorlugit anguni-agaqarnermi ataqatigiinnerusu-mik sulinissamut periarfissat an-naaneqassapput.

• Periuseq inuussitissarsiutip atat sip inuussutissarsiutinut al-lanut aningaasaqarnikkut siu a-ru artarneranik misissuisarneq siunnerfeqarnerusumik atorne-qartariaqarpoq. tassa imaap-poq inuiaqatigiit aningaasaqar-niarneranni aningaasarsioqataa-sut suuneri malillugit nalunaar-suineq, taamaaliornikkut inui a-qatigiinni atuuttut paasisaqarfi-neqarnerusinnaapput – minne-runngitsunik iluarsaaqqinnerni annertuuni taamaaliornerup si-uariarttornermut, suliffeqarner-mut, inuussutissarsiutinut inui-aqatigiinnilu sullissivinnut qanoq sunnerneqarnissaa paasiniaq-qaar simasariaqarput. Periutsit taakku atussagaanni inernerilu tutsuiginartuussappata, paasis-sutissat qaffasissumik pitsaas-susillit, periutsit atorneqartussat pisariaqartinneqartussaapput. Paasissutissatut tunngaavissat pitsaappata aamma aalajangii-niarnermi paasissutissat pitsaa-sut ilutigisaanik pigineqalissa-ga luarput.

• Pingajuattut inuussutissarsior-nik kut suliniuteqarnermut assi-

ngu sumik aqutsinermut tunnga-vissanik – oqaaseq nutaaneru-soq atorlugu ingerlatsivinnik aqut sinermik (Corporate Cover-nance) taaneqartartumik - uk-kas sinissaq Sulisitsisut kajumis-saarutigissavaat. taaguut tas-sunga assingusoq imaattoq ator neqartarpoq ”Public gover-nance ”, taannalu atorneqartar-luni pisortat suliniaqatigiiffii pi-ne qaraangata, aammalu aqutsi-nermut tunngavissat pineqa-raangata:1. takorluugaqarluni pilersaaru-

siorneq2. Naleqartitat ileqqorissaarnerlu3. aalajangiiniartoqartillugu su-

liamik ingerlatsineq ersittoq4. Suleqatigiinneq5. akisussaaffimmik aalajanger-

saaneq

Kalaallit Nunaanni pisortat ingerlat-sinerat ukiuni makkunani tatineqa-raluttuinnarpoq. allaffissornikkut inger latsineq nunanut tamalaanut naleqqiullugu mikisunnguuvoq, taa-maakkaluartorli inatsisiliornikkut unammilligassat annertoorujussuul-lutik. Kalaallit Nunaanni innuttat ikin-nerunerat peqqutigiinnarlugu pisor-tat aqutsisoqarfiini suliassat allanit ajornannginnerunngillat. immaqa akerlianik pissutsit issinnaapput, tassa silap pissusaata nunallu inis-sisimanerata atugassarititai eqqar-saatigissagaanni.

aatsaat pitsaasunik aalajangiisin-naavugut sakkussanik nutaanik ine-ri artortitsisinnaagutta taakkulu eq-qor tumik atorsinnaagutsigit. Sak-kussat ilaat tassaasinnaapput inuin-naat aalajangeeqataatillugit eqaat-sumillu sulianik ingerlatsisarneq, inuussutissarsiutigalugu suliniaqati-giiffiit aammalu isumalluutinik killilin-nik isumatusaartumik atuineq. ta-man na tamatsinnik piumasaqarfiu-voq – aamma suleqatigiikkumassu-sermik.

Kialuunniit qularutigissanngilaa suleqataanissamut Sulisitsisut piu-massuseqartorujussuunerat.

GA

ga

5aurora 15 2012

Af Brian Buus PedersenDirektør i Grønlands Arbejdsgiverforening

Det samme billede kan bruges på samfundets måde at træffe

gode politiske beslutninger på. Her er værktøjet vores organisationer, deres ressourcer, kompetencer og ikke mindst den måde vi samarbej-der om at opnå beslutninger på. alt det, vi skal bruge for at gøre beslut-ningerne så effektive som muligt, inklusive god viden, så vi opnår de rigtige resultater.

i grønlands arbejdsgiverforening (ga) synes vi, at en del politiske be-slutninger bærer præg af, at man ikke rigtigt ved, hvad det er for en opgave, der skal løses. fordi må-lene er uklare. det gør det rigtigt svært, når man bagefter skal vælge værktøjet til at føre målene ud i livet - i form af de rette organisatoriske strukturer, beslutningsveje, ressour-cer og lovgivninger.

Hvis man derimod har gjort sig klart, hvad man vil opnå, kan udfor-dringen til gengæld være, at den rigtige organisationsstruktur m.v. ik-

ke er til stede til at løse opgaven – og så kræver det politisk-admini-strativt lederskab og handlekraft at få det på plads. Her kan det efter ga´s mening halte noget med be-slutningsevnen eller -viljen, når der kræves upopulære beslutninger. blandt andet hvis strukturer skal la-ves om, og ressourcer og magt skal omfordeles.

vision, eksekvering og lederskab er andre fine ord for de samme pro-blemstillinger.

Beslutningerne peger i forskellige retninger

i løbet af sommeren har Naalakker-suisut haft en række nye lovforslag i høring, og ga efterlyser i sine hø-ringssvar helt generelt en bedre kvalitet: Hvad er målene? Hvilken viden ligger til grund? og hvordan har man sikret sig, at de valgte lov-givninger fører til de rigtige resulta-ter?

desuden bliver et almindeligt og gammelkendt problem ved med at dukke op: der mangler tværgående sektorpolitisk planlægning. det er

hele den politisk-administrative or-ganisation simpelthen ikke bygget godt nok til. for mange initiativer peger i hver sin retning i forhold til de politiske målsætninger.

alle er fx enige om, at man bør sikre gode rammevilkår for det grønlandske erhvervsliv, fordi den langtidsholdbare økonomiske vækst, der skal betale vores vel-færd, skal komme gennem kompe-tenceopbygning i vores egne virk-somheder og af vores medarbejde-re.

Stemmer det overens med:• at man med den nye nærings-

lov lægger op til at afskaffe nu-værende krav om, at alle virk-somheder, der skal udføre op-gaver i grønland, skal være re-gistrerede og have en adresse og ansvarlig ledelse i landet?

• at man i forslaget om regulering af storskalaprojekter åbner for etablering af ”arbejdslejre”, hvor anlægsomkostningerne gøres kunstigt lave ved at tilla-de, at selskaber udefra kan operere på særlige vilkår?

En dygtig håndværker sørger altid for at have det rigtige værktøj ved hånden - for med godt værktøj er det halve arbejde allerede udført. Det ved enhver, der prøver at skrue på en møtrik med en hammer. Det er i øvrigt også klogt at forstå den opgave, der skal løses, inden man beslutter sig for valg af værktøj. Og hvis man ikke har det rigtige værktøj, så skal den udfordring håndteres.

Godt værktøj er det halve arbejde - når man kender opgaven

Le

de

r

Alle er enige om, at man bør sikre gode rammevilkår for det grønlandske erhvervsliv - og at en langtidsholdbar økonomisk vækst skal komme gennem kompetence-opbygning i vores egne virksom heder og hos deres med arbejdere. Men passer det sammen med de aktuelle politiske tiltag?

Kalaallit inuussutissarsiummik ingerlataqartut pitsaasunik atugassa-qartinneqarnissaat kikkut tamarmik isumaqatigiissutigaat – aammalu

sivisuumik atasinnaasumik aningaa satigut siuariartussagaanni suliffe-qarfiutivut taakkunanilu sulisut piginnaanngorsartuartariaqartut. Maan-nakkulli naalakkersuinikkut suliniutit taamaaliornissamut naleq qup pat?

GA

6 aurora 15 2012

• at påføre samtlige lokale virk-somheder store omkostninger for at leve op til den nye sprog-lov - uden dokumenteret positiv effekt for målet, nemlig at styr-ke det grønlandske sprog?

• at beskatningen af hellefiskefi-skeriet med en ny afgift sker rent skattepolitisk? dette sker uden, at konsekvensen i øvrigt er analyseret i forhold til de nødvendige investeringer og re-former i fiskeriet, som stadig er landets vigtigste erhverv. eller at en hurtig indførelse af en me-get stor ressourcerente ikke kan undgå at påkalde sig op-mærksomhed inden for råstof-industrien.

• at investeringsfremmende skat-teordninger fjernes?

beskæftigelsesfremmeindsatsen er målt i bevillinger fra Selvstyret og Kommunerne ganske stor, men:• hvorfor involveres arbejdsmar-

kedets parter ikke i udformning og udførelse af et så vigtigt og dyrt politisk initiativ? Hvorfor tror man ikke, at virksomheder-ne og organisationerne kan bi-drage med værdifuld viden?

• hvorfor gøres der ikke en eks-traordinær indsats for at høste nogle af de ”lavthængende frugter”, f.eks. ved at fremme processen omkring etablerin-gen af en rubinmine, der vil skaffe omkring 80 nye arbejds-pladser?

i den nye boligpolitiske redegørelse er målet at styrke det private bolig-byggeri, men hvordan beregner man effekten af, at• attraktive finansieringsordnin-

ger skal afvikles.• at rentefradraget med oplæg til

den nyeste skattereform skal reduceres med 10%.

og har man tænkt på, hvad det kan komme til at betyde for aktivitet og beskæftigelse i byggeriet?

et af skattereformens erklærede mål - med nedsættelsen af person-skatten med 1% - er at øge udbud-det af uddannet arbejdskraft. Men hvordan ved man,

• at det lige er den ene procent i skat, der afgør, om man tager en uddannelse eller arbejder flere timer om ugen?

• at det er marginalskatten i grønland, der er afgørende for, om man efter erhvervelsen af en uddannelse i danmark eller andre lande beslutter sig for at vende hjem til det lokale ar-bejdsmarked?

Man kan af mange årsager være enig eller uenig i de forskellige po-litiske initiativer, men dokumenta-tionen bør være i orden, når man foretager reguleringer i den størrel-sesorden.

derfor er ga´s allerstørste ønske, at beslutningerne kommer til at hænge bedre sammen på tværs og i det hele taget, at man er mere sik-ker på effekten af nogle af de større politiske programerklæringer, hvor store trecifrede millionbeløb skifter hænder med stor hastighed inden for de forskellige sektorområder: skat, fiskeri, boligbyggeri, enspris-reformer etc.

Nye veje til bedre samarbejde og resultater

ga har været glad for at medvirke i Naalakkersuisuts trepartsdrøftelser. det er et godt initiativ til dialog og samarbejde. Hvis disse fortsat skal bevæge sig i den rigtige retning, kræver det imidlertid, at der udvik-les bedre redskaber, herunder til at vurdere effekterne af de forskellige initiativer.

ga vil derfor opfordre til: • for det første at trepartsdrøftel-

serne gøres til et reelt sam-lingspunkt for alle de væsentli-ge reformpolitiske overvejelser og ikke blot de finans- og skat-tepolitiske initiativer. ellers for-tabes muligheden for bedre tværpolitisk koordination.

• for det andet at der satses me-re målrettet på udvikling af in-put-output-modeller. altså ma-kroøkonomiske modeller, der kan bidrage til at skabe bedre forståelse af de økonomiske sammenhænge i samfundet -

og ikke mindst, hvordan de sto-re reformer kan forventes at på-virke væksten, beskæftigelsen og de forskellige erhvervs- og samfundssektorer. det er mo-deller, som også kræver høj kvalitet af de data, der lægges ind i modellerne, hvis man skal kunne stole på resultaterne. bedre datakvalitet kunne være en anden vigtig gevinst for be-slutningsprocesserne.

• for det tredje vil ga opfordre til, at man i lighed med bestræ-belserne i erhvervslivet sætter øget fokus på bedre styrings-principper - med et mere mo-derne ord kaldet god selskabs-ledelse (Corporate governan-ce). det tilsvarende begreb er døbt ”Public governance ”, når man taler om det offentliges or-ganisationer, og hvor styrings-principperne kan handle om:1. Strategisk vision2. værdier og etik3. gennemskuelighed i beslut-

ningsprocesserne4. Samarbejde5. fastlæggelse af ansvar

Presset på den offentlige sektor i grønland vokser i disse år. de re-guleringsmæssige udfordringer, som en i international sammenlig-ning lille administration står over for, er kolossale. Kompleksiteten i de opgaver, som den offentlige sektor skal løse i grønland, er ikke mindre, blot fordi vi er færre indbyggere. Måske tværtimod, når man tænker på de klimatiske og geografiske livsbetingelser.

vi kan kun finde frem til de gode beslutninger, hvis vi forstår at ud-vikle og bruge det rigtige værktøj. disse er bl.a. gode demokratiske og effektive beslutningsprocesser, pro-fessionelle organisationer og klog anvendelse af vores begrænsede ressourcer. det stiller krav til os alle sammen - og vilje til at samarbejde.

ingen skal være i tvivl om, at den-ne vilje i høj grad er til stede hos ga.

all

aaser

isaq

pin

gaarn

eq

GA

7aurora 15 2012

St. Johns-imi NOIA-p ataatsimeersuartitsineranut Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut aallartitaqarsimanerannik naliliinermi, angalaneq annertuumik iluarisimaarneqarpoq.

Allattoq Karin Egede, GA-mi siunnersorti

Suliffeqarfinnit, ingerlatsivinnit kattuffinnillu 13-init sinniisut 20-

t peqataapput, ulloq manna tikillugu aatsaat taama amerlagalutik. Mak-kua aallartitaqarput; abS, air green land, greenland Petroleum Services, Nunaoil, qaasuitsup Kommunia, Sermersuumi inuussu-tissarsiornermut Siunnersuisoqar-fik, qeqqata Kommunia, Kalaallit Nunaanni aatsitassat ikummatis-sallu pillugit ilinniarfik, Shell, vejle rejser. iSS greenland kiisalu ral. Soorunamilu ga-p aallartitai peqa-taapput tassaasut, pisortaq, brian buus Pedersen ataanilu atsiortoq.

avataani uuliasiornermi angala-sinnaanermut atatillugu air green-land-ip Nuummiit iqaluit aqqusaar-lugit – unnuinani St. johns-imut in-gerlaqqissinnaanermik periarfis-seeq qinnera atoqqaarfissiorlugu, peqataasut arlallit angalapput.

ataatsimut angalaqatigiinneq ataa sinngornermi juunip 18-ianni suliffeqarfimmut pulaarnermik aal-lar nerneqarpoq. tassani makkua pu laarpagut.:

College of the North atlantic, tike-raarnermi Sisimiuni aatsitassarsior-nermut ilinniarfimmik suleqateqar-

nissaminik isumaqatigiissuteqar-toq. ga-p greenland reception-imik taallugu ilasseqatigiissitsinera-ni taanna atsiorneqarpoq. assi giin-ngitsorpassuit pillugit ilinniartut Col-lege of the North ilinniarfigisarpaat. taannalu ilinniarfiuvoq Nuummi Saviminilerinermik ilinniarfimmut assersuunneqarsinnaasoq – tassa Nuummiittumiit hunnorujunik arla-leriaammik anneruinnarluni, anne-rulluniluunniit!

tamatuma kingorna Provincial air lines suliat assigiinngitsorpassuit isumagisarneranni aamma avataani uuliasiornermi sikunik alapernaar-sui nermut atatillugu timmisartuus-sisartoq, 2011-mi Kalaallit Nunaan-ni aamma alapernaarsuisoq.

tulliullugu Marine institute of Me-morial university of Newfoundland pulaarparput. tassani ulloqeqqasio-riarlutalu ilisimatusarfiup ingerlane-ra pillugu oqalugiartoq tusarnaar-parput. ilisimatusarfik assigiinngit-sunik 100-nik sammivilinnik ilinniar-toqarsinnaavoq 18.000-inillu ilinni-artoqarluni. angalaqatigiit tamarmik Marine institute offshore Survival Centre immikkut soqutiginartippaat. avataani uuliasiornermik suliaqar-nissamik soqutiginnittut tamarmik, sapaatip akunnerinik arlalinnik sivi-sussusilimmik pinngitsooratik Ma-

rine institute-mi isumannaallisaa-neq pillugu pikkorissarsimasus-saap put. Pisuusaartitsillutik sungiu-sartarfiat, umiarsuit avataani uuliasi-uutit aquttuinut kiisalu annannium-mik qulimiguulimmillu annaassiniar-nissamut sungiusaatit, sammisat pis sanganartut ilagaat. taakkua ta-si usami silapilutsitsisuusaartarfim-mi, anorlersumi, siallersumi, taartu-mi il. il. ingerlanneqartarput.

Naggataatigut imaanut aqqarner-mi assigiinngitsunik immikkoortunik sullissisarfik, Prodive Marine Ser-vice, pulaarparput.

ullup ingerlanerani soqutiginartut aqqusaartorneranni avataani uulia-siornermi periarfissat assigiinngit-sorpassuit paasisaqarfigaagut – minnerunngitsumillu piumasaqaatit qanoq annertutigisut paasisaqarfi-galutigit.

Saqqummersitsineq kiisalu ilasseqatigiinneq Greenland Reception

Saqqummersitsineq atlantic Cana-da Petroleum Show 160-inik saq-qum mersitsisulik juunip 20-anni 21-annilu ingerlanneqarpoq. aCPS-imut peqataanissarput siornatigut assigiinngitsunik isumaqarfigine-qartaraluarpoq, ukiorli manna peqa-

Uteqqissaagut

Martin Schjøtz-Christensen, Sermersuumi Inuussutissarsiuti-nut ataatsimiititamiit - Cristian Berg, Air Greenland - Finn Siegstad, Air Greenland - Hans-Peder Christensen, Shell kiisalu Karin Egede Sulisitsisuniit.

Martin Schjøtz-Christensen, Sermersooq Business Council - Cristian Berg, Air Greenland - Finn Siegstad, Air Greenland - Hans-Peder Christensen, Shell og Karin Egede fra GA.

ga

8 aurora 15 2012

taasut Kalaallit Nunaanneersut ataat simut saqqumersitsiveqarner-tik assut iluarisimaarpaat. taa-maam mallu aappaagu aamma Ka-laallit Nunaata saqqummersitsiner-mut peqataatitaqarnissaa aalaja-ngerneqareerpoq. Saqqummersit-sivigisaq 2013-imi saqqummersitsi-nissamut inniminnerneqareerpoq.

Kalaallit Nunaanniit aallartitat pi-nga sunngornermi juunip 20-anni iluatsilluartumik ilasseqatigiissitsil-lutik katerisimaartitsipput. tassani qeratanngitsumik akunnerni mar-lunni ilasseqatigiinnermi inuit 100-t pallillugit peqataapput. brian buus Pedersen-ip oqalugiaataa tigulluar-neqarluni soqutiginartunik apeq qu-teqarfigineqarlunilu oqaaseqarfigi-neqarpoq.

College of the North atlantic-iup aatsitassarsiornermullu ilinniarfiup suleqatigiinnissaminnut isumaqati-giissummik atsioqatigiinnerat CbS-imit isiginnaagassiarineqarpoq taa-vanilu nutaarsiassanut ilanngunne-qarluni. ilasseqatigiinnermi video ”be a Pioneer” seqertittakkakkut ta-kutinneqarpoq Kalaallit Nunaanik ilisarinnissutitut.

”Tikilluaqqusaavusi, aamma uagutsinnut piumasaqaateqassallusi - uagulli aamma piumasaqaateqarpugut!”

Suliffeqarfiit oqartussallu nunanit tamaneersut oqalugiarfigineranni brian buus Pedersen ilaatigut ima-tut oqarpoq:

”ga isumaqarpoq aatsitassat pil-lugit ineriartortitsisoqarnerani Ka-laallit Nunaata siullertut iluanaaruti-

gissavaa kalaallit suliffeqarfiutaasa sulisuisalu piginnaanngorsarnerisi-gut naleqarnerusumik peqataasin-naanngornissaq. Siunissaq unga-sissoq isigalugu tamanna anguniar-tuartariaqarpoq. Nunarput demo-krati naapertorlugu aqutsinermi pe-riutsit ingerlaaseraagut politikkik-kullu aalajaatsumik inissisimalluta. Kalaallit Nunaata nunarsuatsinni nunat kusanarnersaasa ilarigaat pis sanganartumik kultureqarfiusoq ilanngullugu oqaatigiinnarneqarsin-naa voq. ataatsimut isigalugu Ka-laallit Nunaanni inuiaqatigiit ani-ngaa saliiffigisassatsialaasut.

Kisianni, uuliasiorfiit – taakku-nunngalu pilersuisut. uagut ilissin-nut aamma piumasaqaateqarpugut. oqareernittut assigiinngitsutigut ineriartornissarput pisariaqartippar-put. Soorlu ilinniartitaanerup pitsaa-nerulernissaanut kiisalu innuttaasut nalingiinnerullutik ineriartornissaan-nut atatillugu. ajornartorsiutit ta-mak kua inuussutissarsiutit patajaal-lisarnerisigut tamanna taamaallaat anguneqarsinnaavoq, taakkua ani-ngaa sanik pingaartitatsinnik kaavii-aartitsissammata.

Kisanni aamma ineriartorneq piu-juartumik kinguneqartariaqarpoq. ilissi suliffeqarfittut sulilernissi nala-anniit naammassigussi inuiaqatigiit iluarnerusumik ingerlalersimanngip-pata taava piujuartusssamik ineri-artortitsisoqarsimassanngilaq. taa-maammat suliariniagaqarnerni Nu-natsinni nunqavissut taakkualu su-liffeqarfiutaasa peqataatinneqarnis-saat uagut pingaartipparput. ineri-artornermi taama assigiinngitsunik periarfissiitigisunik ineriartortoqar-tillugu uagut inuiattut isiginnaartuu-

innassanngilagut.taamaammat Kalaallit Nunaanni

Su lisitsisut pingaartippaat ilissi su-liffeqarfiit nunanit allaneersut Ka-laal lit Nunaanni suliariniagaqartusi aamma Nunatsinni aallaaveqaler-nissarsi. taamaalillusi akisussaas-susilimmik innuttaaqataalissaasi pi-gin naasaqarnerulernissamullu pi-ngaar titatsinnut peqataassallusi. tamanna maannakkut suliffeqarfio-reersut soqutiginnillutik peqataaffi-gaat. ilissi suliffeqarfiit nunanit alla-neersut maani aallaaveqalerlusi ili-simasanik siuarsaanissarsi siunis-saq ungasinnerusoq eqqarsaati-galugu pingaarnersaavoq. uuliasi-or nerit qaangiutereerpataluunniit Kalaallit Nunaata ineriartortuarnis-saa tunngaviusumik pingaaruteqar-poq.

ineriartorneq eqqartugara aallar-tisarniarlugu tunisassiornerup iluani suliallit Nunatsinn suliaqalernissaat pissarsiffiginiassallugu qilanaaraar-put. taamaammat assut tikilluaq qu-saavusi! Suliassat nammineq sulia-rinissaannut uagut aningaasassa-qa ratalu, atortussaqaratalu pigin-naa neqanngitsugut nalunngilarsi. Kalaallit Nunaanni suliffeqarfiit amer lanersaat uuliasiornermut ata-tillugu pilersuisussatut sullissisus-satulluunniit annertuumik ineriartor-sinnaapput. allatut oqaatigalugu: Suliassat piaarnerpaamik suleqata-affigilernissaat suliffeqarfiit kissaati-gaat, piumasaqaatillu malittarisas-saat piareersimaffiginiarsaraat.

Sulisitsisut suliffeqarfiit ataasiak-kaat piginnaanngorsarnissaq pillu-gu suleriaasissanik piareersaateqar-lutillu pilersaaruteqarput, uuliasior-fiit suliakkiissutissaat piareersimaf-

Peter Christiansen, Nunaoil-imi allaffissornik-kut pisortaq Barry J. Dawe peqatigalugu, New Foundland-imi Labrador-imilu Naalakkersuisut sinniisuutitaat, Murray Brown, Vice President, C-Core Oil & Gas kiisalu Jim Bruce, Director, C-Core Ice Engineering ilassinninnermut peqataasut.

Peter Christiansen, Nunaoil’s administrator sammen med Barry J. Dawe, Assistant Deputy Minister fra Government of New Foundland and Labrador, Murray Brown, Vice President, C-Core Oil & Gas samt Jim Bruce, Director, C-Core Ice Engineering til receptionen.

9aurora 15 2012

figiniarlugit. taakkualu amerlasuu-nik suliakkiisarnissaat kissaatiginar-poq.

ilanngullugu maluginiaqquara, si-lap pissusaanut, nunap ilusaanut kulturianullu kalaallit suliffeqarfiisa sulisuisalu ilisimariigaat piginnaane-rupput aamma pingaarutillit. taa-maammat piaartumik Kalaallit Nu-naanni aallaaveqalerlusi inuiaqati-giit qanimut suleqatigileqqullugit kaammattorusuppassi. inuiaqati giit ilisilu tamanna iluaqutigissavarsi”.

Piffissaajaataallunilu aningaasaajaat – imaluunniit piffissaatillugu iliorneq?

Saqqummersitsinernut taama ittu-nut Kalaallit Nunaata peqataati-taqartarnerata pingaaruteqassusa-anik Xploration Services greenland-imi pisortaq Martin ben Shalmi, aurora-p naliliitippaa:

”assigiinngitsunik isumaqarto-qar sinnaammat naliliisinnaavunga”, taanna akivoq. ”ilaat oqassapput: Naamerluinnaq, akeqqagut unam-millertigut saqqummeersitseqati-gissanngilagut”. ilaalli aamma oqas sallutik: ajunngilaq suliaqatigut siunissamilu suleqatigisassagut saqqummeeqatigisinnaavagut. ua-gut kingullertut eqqarsarputug. taa-va sooq Canada-mi?, arlallit aperis-sa junnarsipput. Soormi danmarki-mi?

greenland Petroleum Services a/S-imiit sulinitsinnut atatillugu Ca-nada-mi angalasarnitsinni arlaqaler-suni inuit pissanganartorpassuit su-leqatigisinnaasagullu maerlaqisut naapittarnikuuagut. taakkua ilaasa

aamma eqqaasarpaat namminneq piginnaaneqarpiaratik ilisimasaqar-piaratillugu nutaamik tunisassiortu-nut peqataaniarsarileqqaarnertik. Canada-mimi suli eqqaamavaat, canadamiut uuliaatigimmassuk as-sigiinngitsunik namminneq isuma-qa tigiissuteqarlutillu suliffissaqartin-nis sartik ilimagileqqaaramikku pis-sut sit qanoq innersut. Piviusummi allarluinnaapput, Norgemiut ilisima-sat akuersissutillu piumasaqaatigi-ne qartut kisimik pigimmatikkit. ta-mak korpassuit suli eqqaamallu-arpaat. oqarfigiuarpaatigut; ”Please don’t make the same mistakes as us”.

aap, naalaaqqissaarluta suleqa-tis saqqissunik, Kalaallit Nunaat ataqqillugu inuiaqatigiinnik suliffe-qarfiutitsinnillu ineriartortitseqataa-rusuttunik ujarlerluta piffissaq ator-tarparput.

ineriartortitsinermi peqataatinne-qarnissarput piumasaqaatigissa-varput, ilinniagaqarnissarput pia-reer simaffigissavarput – piginnaane-rit akuersissutigineqarnerinik up-pernarsaatinillu amigaateqarnerput akueriinnartariaqarparput. gPS-ip annertut piginnittuulluni suleqateqa-lernissaa aallarniutiginavianngilaa, ilisimasanilli piginnaaneqalernissaq gPS-ip Kalaallit Nunaatalu suleqa-teqarniarnerminni pisariaqartippaat.

Kalaallit suleqarfiutaat Canadami annertuumik ataqqineqarput, sule-qatigiinnerillu pilersinnaallutik. Soo-runami Canadami aamma ilua naa-piluuniartoqartarpoq, tamannar-piarluuna pissutigalugu suleqatis-satta ilikkarniarnerannut piffissaru-jussuaq atortaripput. Suleqatigisas-satta tunngaviusumik pingaarti taa-

sa ilisimaarinissaat pingaartippar-put. Soorlu uagut tunngaviusumik pingaartitagut aamma suleqatigili-gassatta ilisimaarisariaqaraat.

taamaammat aCPS aallartiffis-saa voq pitsaasoq. tunisassiorner-mik sulialippassuit naapitassaasar-put ilisarisimaligaqartarlutalu. tas-sani peqataanitta kinguneranik su-liffeqarfittut tikeraaqatigiittalerpugut tamatta ineriartorenissarput siuner-taralugu suleqateqalereerpugullu-mi”, Martin ben Shalmi naggasii-voq.

Annertuumik iuarisimaarneqarpoq

taamatut aallartitaqartarneq Sulisit-sisut suliffiillu peqataatitallit nukip-passuarnik atuiffigisarmassuk, pe-qataasut naliliitinneqartarnissaat Sulisitsisunit pingaartinneqarpoq. taamaammat suliffeqarfiit naliliine-rat pillugu immersuitippagut. taak-kua takutippaat apeqqut ataaseq kisimi ”iluarinarpianngitsutut” 8 pro-centinit nalilerneqarpoq, tassalu saqqummersitsivimmi suliffeqarfiit nammineq ussassaarutaannut tun-ngasut nittarsaanneqarnerat naam-magineqanngimmat. apeqqutit sin-neri ”Naam maginartupilussuu voq”-mik (amerlanerit) imaluunniit ”naam-ma ginarpoq”-mik akineqartarsi-mapput. Peqataasut 91,7 procentii-sa isumalluaatitik naammassillugit akipput 83,3 procentiilu 2013-imi peqataaqqissamaarlutik akisimal-lutik.

akissutit aappaagu suli pitsaane-rusumik aaqqissuerusulersitsimma-ta akisut Sulisitsisut qutsavigeru-suppai.

Saamerlerniit: Steen Hansen, ABS - Christian Berg, Air Greenland - Peter

Christiansen, Nunaoil - Hans Jensen, ISS kiisalu

Niels Clemensen, RAL.

Fra venstre: Steen Hansen, ABS - Christian Berg, Air Greenland -

Peter Christiansen, Nunaoil - Hans Jensen, ISS og

Niels Clemensen, RAL.

10 aurora 15 2012

Hans Hinrichsen, Aatsitassarsiornermik Ilinniar-fimmeersup Ann Marie Vaughn suleqatigiinnis-samut isumaqatigiissummik atsioqatigigaa.

Hans Hinrichsen fra Råstofskolen underskriver samarbejdsaftalen med Ann Marie Vaughn.

Af Karin Egede, konsulent i GA

Der deltog 20 personer fra 13 forskellige firmaer, institutioner

og organisationer, hvilket er det største deltagerantal fra grønland til dato. der var repræsentanter fra abS, air greenland, greenland Pe-troleum Services, Nunaoil, qaasuit-sup Municipality, Sermersooq busi-ness Council, Municipality of qe-qqata, greenland School of Mine-rals and Petroleum, Shell, vr travel (vejle rejser), iSS greenland og ral. Samt naturligvis fra ga, hvor direktør brian buus Pedersen og undertegnede deltog.

flere benyttede muligheden for at rejse over på air greenland’s første afgang fra Nuuk til eqaluit - en ny/genåbnet rute med fokus på offs-horebranchen - og videre til St. john’s samme dag.

fællesarrangementet startede med virksomhedsbesøg mandag den 18. juni. Her besøgte vi følgen-de:

College of the North atlantic, som råstofskolen i Sisimiut indgik en samarbejdsaftale med under besø-get. denne aftale blev officielt ind-

gået og underskrevet under ga’s greenland reception. College of the North uddanner faglærte med-arbejdere indenfor en lang række felter. det er en kæmpestor uddan-nelsesinstitution, som man kan sammenligne med jern- og Metal-skolen i Nuuk - hvis man lige ganger med hundrede eller mere!

derefter besøgte vi Provincial air-lines, som blandt andet udfører en lang række is-overvågningsmæssi-ge rekognosceringsflyvninger for offshorebranchen, hvilket de blandt andet gjorde i grønland i 2011.

Næste stop var Marine institute of Memorial university of New-foundland. Her spiste vi frokost og hørte et foredrag om instituttets vir-ke. det har mere end 100 uddan-nelsesretninger og 18.000 stude-rende. ikke mindst besøget hos Ma-rine institute offshore Survival Cen-tre fandt alle i delegationen meget interessant. alle som har interesse i at arbejde i offshoresektoren skal gennemgå et flere ugers sikker-hedskursus på Marine institute, da dette er en forudsætning for at komme i betragtning til et job i bran-chen. et spændende indslag var at

besøge deres simulatorer, blandt andet en simulator for broen på et offshoreskib og en rescue-simulator for både redningsbåd og helikopter. begge foregår i samme bassin med øvelser, der simuleres under dårlige vejrforhold som blæst, regn, mørke m.v.

Slutteligt gik turen til Prodive Ma-rine Service, som er specialister i en lang række services indenfor dyk-ning.

generelt var dagen fyldt med in-teressant indtryk, som gav en god introduktion til, hvor mangeartede muligheder, der er indenfor offsho-rebranchen – og ikke mindst hvor store krav, der stilles.

Messe og Greenland Reception

Messen atlantic Canada Petroleum Show løb af stablen 20. og 21. juni med 160 udstillere. der har tidligere været forskellige meninger om, hvorvidt vi fortsat skal deltage med en stand på aCPS, men dette års deltagere var meget positive over at have en fælles grønlandsk stand. derfor er det besluttet, at grønland

Vi kommer igenEn evaluering af Grønlands Arbejdsgiverforenings delegationsrejse til NOIA Konferencen i St. Johns viste, at der var stor tilfredshed med turen.

Sulisitsisut pisortaat Brian Buus Pedersen Ann Marie Vaughn, president and CEO ilagalugu.

GA’s direktør Brian Buus Pedersen sammen med Ann Marie Vaughn, president and CEO.

11aurora 15 2012

også næste år er repræsenteret på messen. Samme standplacering er allerede booket til 2013.

den grønlandske delegation invi-terede til reception onsdag den 20. juni, hvilket igen var en succes. Næ-sten 100 mennesker deltog i den uformelle sammenkomst, der vare-de to timer og foregik i en åben og god atmosfære. brian buus Peder-sens tale blev godt modtaget og gav anledning til mange interesse-rede spørgsmål og kommentarer.

underskrivelsen af samarbejds-aftalen mellem College of the North atlantic og råstofskolen blev opta-get af CbS og bragt i de lokale ny-hedsudsendelser. På storskærme under receptionen kørte videoen” be a Pioneer” som en appetizer for grønland.

”I skal være velkomne, også til at stille krav til os - men vi stiller også krav!”

i sin tale til de mange internationa-le repræsentanter for virksomheder og myndigheder, sagde brian buus Pedersen blandt andet:

”ga tror på, at grønlands udbyt-te af udviklingen i råstofsektoren først og fremmest skal forankres i en værditilvækst i de lokale virk-somheder og deres medarbejderes kompetencer. det er en langtids-holdbar strategi. vi er et land med en forankret demokratisk tradition

og politisk stabilitet. at grønland derudover er et af verdens smuk-keste lande med en rig og spæn-dende kultur, nævner jeg for fuld-stændighedens skyld. alt i alt me-ner vi selv, at vi er et attraktivt sam-fund at investere i.

Men, kære olieselskaber - og un-derleverandører hertil. vi stiller også krav til jer som virksomheder. vi har som sagt brug for udvikling på en række områder. det gælder både et uddannelsesmæssigt løft og en bedre social balance. Problemer, der kun kan løses gennem en styr-kelse af det erhvervsliv, der skal skabe de nødvendige indtægter.

Men der skal være tale om en bæ-redygtig udvikling. Hvis i som virk-somheder ikke er med til at efter-lade et bedre samfund end det, i kommer til, er der efter min mening ikke tale om bæredygtig udvikling. for os er det derfor afgørende, at vores egen befolkning og vores lo-kale virksomheder involveres i de nye aktiviteter. vi vil som folk ikke risikere at blive tilskuere til den ud-vikling, der rummer så mange mu-ligheder for os.

derfor er det er et højt prioriteret fokusområde for grønlands ar-bejdsgiverforening, at i som uden-landske selskaber, der vil operere i grønland, etablerer jer i vores land. derved bliver i ansvarlige sam-fundsborgere og kan medvirke til det kompetenceløft, som er så nød-vendigt. og som vores eksisterende

virksomheder i øvrigt er meget en-gagerede i at medvirke til. at sikre lokal forankring af den viden, i som internationale selskaber kommer med, er afgørende for en langsigtet udvikling. det er fundamentalt, at grønland også efter, at årtiers olie-udvinding er overstået, kan fortsæt-te en bæredygtig udvikling.

at få industrielle lokomotiver til landet glæder vi os til at udnytte - for derigennem at blive koblet på den udvikling, jeg taler om. derfor skal i være meget, meget velkomne! vi ved godt, at vi hverken har kapi-tal, kapacitet eller kompetencer nok til at løse alle opgaver selv. for de fleste grønlandske virksomheder ser vi et stort udviklingspotentiale i også at være underleverandører og servicevirksomheder til olieaktivite-ter. Med andre ord: vores virksom-heder ønsker at være med i aktivi-teterne så tidligt som muligt, og de gør en stor indsats for at forberede sig på de krav, der stilles.

både ga og de enkelte virksom-heder arbejder med strategier, for-beredelser og planer for kompeten-ceudvikling, så vi kan være rustede til at påtage os de opgaver, som sel-skaberne har brug for at få løst lo-kalt. det er forhåbentlig mange.

jeg vil i øvrigt gerne her gøre op-mærksom på, at den erfaring og fortrolighed, som netop grønland-ske virksomheder og deres medar-bejdere har med vores klima, geo-grafi og kultur, er meget vigtige

Brian Baker (Canadap aallarti-tarisimasaa), Cristian Berg, Air Greenland-imiit kiisalu Martin Schjøtz-Christensen, Sermersuumi Inuussutissarsiutinut ataatsimiititaliamiit.

Brian Baker (Tidligere canadisk ambassadør), Cristian Berg fra Air Greenland og Martin Schjøtz-Christensen fra Sermersooq Business Council.

12 aurora 15 2012

kompetencer i sig selv. derfor vil vi opfordre jer til at etablere jer i god tid for derved at komme i tæt dialog med lokalsamfundet. både for sam-fundets og jeres egen skyld”.

Spild af tid og penge - eller rettidig omhu?

aurora bad direktør Martin ben Shalmi fra Xploration Services greenland om hans vurdering af værdien af at deltage med en fælles grønlandsk delegation på disse messer:

”det vil jeg gerne, for der kan væ-re forskellige holdninger”, svarede han. ”den ene kan være: fy, føj!, at udstille sammen med fjender og konkurrenter” en anden kan være: fint at udstille sammen med kolle-gaer og kommende forretningspar-tere. den sidste er vores tilgang. og hvorfor så Canada?, vil mange spørge. Hvorfor ikke danmark?

i greenland Petroleum Services a/S har vi på vores efterhånden mange forretningsrejser i Canada mødt rigtig mange spændende mennesker og mulige forretnings-partnere. også en del, som godt kan huske, hvordan det var at være de små og uvidende virksomheder, som gerne vil være en del af en ny industri. i Canada kan de nemlig godt huske, hvordan det var at tro, at man selv skulle have kontrakter-

ne og arbejdspladserne, fordi det drejede sig om canadisk olie og gas. imidlertid blev virkeligheden en helt anden, fordi det kun var nord-mændene, som havde den viden og de certifikater, som industrien kræ-vede. alt dette og meget mere hu-sker de, som det var i går. ”Please don’t make the same mistakes as us” lyder det igen og igen.

og ja, vi lytter og lærer og bruger tiden til at finde de rigtige partnere, som vil være med til at udvikle både vores eget selskab og det grønland-ske samfund i samarbejde og re-spekt for grønland.

vi skal kræve at være en del af udviklingen, vi skal være parate til at lære - og vi skal acceptere, at vi er bagud på point, når det gælder certificering og dokumentation af, hvad vi kan. gPS starter nok ikke partnerskaberne med en majoritets-post, men vidensoverføring til gPS og grønland er et must i alle part-nerskaber, vi bliver en del af.

i Canada har vi mødt stor respekt for grønlandske virksomheder og det, som disse kan udvikles til i et samarbejde. Naturligvis er der lyk-keriddere i Canada såvel som i an-dre lande, og det er netop derfor, vi bruger megen tid på at lære vores kommende partnere at kende. for os er det meget vigtigt at kende de mulige partneres grundlæggende værdier at kende. ligesom det er

meget vigtigt for os, at de poten-tielle partnere kender vores grund-læggende værdier.

aCPS har for os været et godt sted at starte. Her møder man rigtig mange i industrien og man kan be-gynde at opbygge bekendtskaber-ne. Herfra har det for vores ved-kommende udviklet sig til gensidige virksomhedsbesøg - og den første allianceaftale er indgået”, slutter Martin ben Shalmi.

Stor tilfredshed

det er vigtigt for ga at kende del-tagernes vurdering af disse delega-tionsrejser, som kræver mange res-sourcer fra både ga og de delta-gende selskaber. derfor bad vi ef-terfølgende virksomhederne udfyl-de et evalueringsskema. Her frem-gik det, at der kun var et eneste punkt, hvor 8% havde svaret ”Min-dre tilfredsstillende”, og det var i re-lation til standens formidling af virk-somhedens egne brochurer. Samt-lige andre besvarelser var enten ”Meget tilfredsstillende” (de fleste) eller ”tilfredsstillende”. Hele 91,7% fik forventningerne indfriet og 83,3% har svaret, at de vil deltage i delegationen i 2013.

ga siger tak for besvarelserne, der giver god motivation til at gøre det mindst lige så godt næste år.

Råstofskolen, der fungerer som Grønlands videnscenter for råstofområdet samt udvikling af uddannelsestilbud indenfor olieindustrien, kan se frem til et spændende samarbejde med College of the North Atlantic i Canada. Her ses Råstofskolens Common Core hold 12, som blev færdig med deres 10 ugers kursus 29. juni 2012.

Aatsitassarsiornermut ilinniarfik Kalaallit Nunaanni uuliasiornermik ineriartortitsi-nermut atatillugu ilisimasanik katersuisup, Canadami ilinniarfimmik College of the North Atlantic-imik suleqar-nissartik pissanganartoq qilanaarutigisinnaan ngor paat. Uani takuneqarsinnaapput Common Core hold 12, 2012-imi juunip 29-anni sapaatip akunnerini qulini pikkorissar-nertik naammassigaat.

13aurora 15 2012

Ima oqartoqakulavoq aamma isumalioqatigiissitat arlaliit, aammalu allaat Namminersorlutik Oqartussat oqartarput: Aningaasatigut isertitaqarneq - tamannami siunissami suiariartornissamut pinngitsoorneqarsinnaan-ngilaq - nammineq suliffiutillit nukittorsarneqarnerisigut pissaaq. Naa lak-kersuisulli inuussutissarsiornermut anguniagaanut akerliusumik inat-sisissatut siunnersuutigineqaqqammisut marluk imaqarput. Pineqartut tassaapput oqaatsit pillugit inatsit aamma inuussutissarsiummik ingerla-taqarneq pillugu inuussutissarsiummik ingerlataqarneq pillugu inatsit.

Aallarniutigalugu nunami nam-minermi inuussutissarsiutinik

siuarsaanermi suliniarnerup ilusis-saani nutaami Naalakkersuisut al-lataat imaattoq innersuutigissavar-put: Nunarsuarmi aningaasaqarne-rup niuernerullu nunat killeqarfii aki-morlugit ingerlalernerisa, nunap unammillersinnaanissaa pissutsinul-lu nunaatut naleqqussarsinnaanis-saa pisariaqalersippaat – taamaalil-lunilu aamma suliffeqarfiit ataasiak-kaat tunisassiaminnik tuniniaavigi-sartakkaminnillu ineriartortitsijuar-nissaat pisariaqalerluni. Taamaalior-nikkuut aatsaat inuiaqatigiit ineriar-tortinneqarnerannut aningaasatigut toqqavissaq nukittorsarniarlugu ani-ngaa sarsiorneq attanneqarsinnaa-voq annertusarneqarsinnaallunilu.

tamatumunnga Sulisitsisut isu-ma qataanerusinnaanngillat. taa-maat tumik eqqumiiginarsinnaavoq marlunnik siunnersuuteqartoqarne-ra unammillersinnaanermut pitsan-ngorsaataanngitsunik, taamaattu-mik tusarniaanermut akissutitsinni inuus sutissarsiornermut kinguni-pilugisinnaasai uparuarpavut.

Taama sukangatigisumik inatsisiliornikkut oqaatsit ineriartornerat nukittorsarneqarsinnaava?

oqaatsit pillugit inatsit siulliuteriar-tigu:

Sulisitsisut soorunami kalaallit oqaa siinik nukittorsaaqataarusup-put, isumaqanngilagulli oqaatsit pil-

lugit inatsisissatut siunnersuut taa-maaliornissamut periuserissallugu eqqortuusoq iluaqutaanissaalu qu-lar narluni. Pissutsit akerlianik isso-raavaut. inatsisip siunertaa erser-nerlututut isigaarput, taamaalillutillu anguniakkat aamma ersernerlussil-lutik. inatsisip malinneqarnissaa anguniarlugu piareersaatitut sulineq eqqarsaatigalugu malinniarneqar-nis saa ajornartorujussuussaaq, tas-sami imminut ataqatigiinngitsoqar-poq aammalu inuit ilaannaanut ilua-reqqusaaginnarluni iliuusaarpasil-luni. Sulisitsisut isumaat malillugu siunnersuutip kingunerissavaa ta-koq qusaaginnarluni ingerlatsineq pissutigiinnarlugu inuiaqatigiit an-nertoorujussuarnik aningaasatigut sulisutigullu atuilussinnarnerat. Su-

Inatsisissatut siunnersuutit najukkani suliffeqarfinnit akerlerineqarput

Kalaallit Nunaanni tusagassiutit suliffeqarfiillu kalaallisut oqaatsigut pingaarnertut salliutippaat – soorlu KNSP (GA-p) atuangassiami Aurora-mi allanilu tamani taama isiortartoq. Tamaammat inatsisitigut killilersuineq inuussutissarsiortut isumaat malillugu pisariaqanngilaq.

Både de grønlandske medier og virk-somheder gør meget for at prioritere det grønlandske sprog - ligesom GA gør i både Aurora og alle andre sam-menhænge. Derfor er en restriktiv lovgivning efter erhvervslivets me-ning unødvendig.

ga

ga

14 aurora 15 2012

lisitsisut isumaqarput taamaalior-neq suliassanik pingaarnersiuilluni tulleriiaarinerlunnerusoq, tassami naluneqanngitsutut arlalitsigut isu-malluutinik atorfissaqartitsisoqar-poq, kalaallisut oqaaseqanngitsut pitsanngorsaaviginissaannut nukis-sat atorneqarsinnaaffiinik: Kalaal-lisut atuartitsinermut atortussanik perorsaanermullu sakkussanik ine-riartortitsineq, oqaatsinik ilinniartit-sisussanik nutserisunillu amerlaner-nik ilinniartitsineq, ilinniartitsinermi suliniutissat iluaqutaanerannnik up-pernarsaatitallit il.il. Kalaallit Nunaat marluinik imaluunniit arlalinnik oqaa seqarfiusutut ineriartortinne-qas sappat suliniuteqarnermi ta-mak ku qitiutinneqartariaqarput. taa maaliortoqanngippat kalaallit oqaasii nukilaannerulersinnaapput aammalu innuttaasut ilaasa inui a-qatigiit ineriartorneranni peqataa-nis saannik akornuserneqassallutik. tamanna siunertamut naleqqutin-ngi laq, pingaartumik piginnaaneqar-luartunik sulisoqarnissaq eqqarsaa-tigalugu nunap inissisimaneranut na leqqiutissagaanni.

taassuma saniatigut eqqarsanar-toqarpoq, inatsit nutaaq inuussutis-sarsiummik ingerlataqartunut Naa-lakkersuisut pinngitsaaliissutiginiar-massuk, tassami namminnerluun-niit inatsit malissinnaanagu … alla-tut oqaatigalugu: Namminersorlutik oqartussat allallu pisortat suliffe-qarfiutaasa inatsimmi piumasa qaa-tit namminneq malissinnaanagil-luun niit, qanoq allanut piumasaqar-sinnaappat taakku malissagaat. Pi-sortat ukiuni tulliuttuni marlunni ma-ligassiuisinnaanertik takutikkasuar-niarlissuk, inatsisillu piumasaqaa-taa nik naammassinnissinnaanertik takutillugu, aammalu nukissat, suli-sus sat piginnaanerillu naammattut pi gineqarnersut takutillugu. taa-maa liornikkut aamma inatsisip na-lilersoqqinnissaanut periarfissaqa-lissagaluarput, tassunga ilanngul-lugu paasissutissiisarnermik sullin-neqarnermillu pitsaanerusumik in-

nut taasut arlallit ulluinnarni inuuner-minni misiginissaannik uppernar-saa tissartaqanngitsumik oqartar-neq misissuiffigineqarsinnaanngor-lugu.

Suliffeqarfiit pioreersut nutaallu assigiinngitsunik atugassaqa rtinneqas-san ngillat

ilisimaneqarluarpoq naalakkersui-sut inuussutissarsiummik ingerlata-qartunut inatsimmik atorunnaarsit-siniarnerat Sulisitsisut arlaleriarlutik isornartorsiortarsimagaat. isortar-tor siut SiK peqatigalugu saqqum-miunneqartarsimavoq. taamaattu-mik juulip qaammataani tusarniaa-nermut ataatsimoorluta akissute-qarsimavut, akissullu taanna Suli-sitsisut qarasaasiakkut nittarta-gaan ni takuneqarsinnaavoq.

akissuteqaammi qitiutinneqartut tassaapput aatsitassarsiortut ikum-matissarsiortullu Nunatsinni suliffis-sanik amerlanerusunik pilersitseqa-taasariaqarnerat aammalu suliffe-qarfiit nukittorsarneqartariaqarnerat pillugit Sulisitsisut SiK-llu kissaa taat – tamatuma nassatarisaanik akile-raa rutitigut isertitarineqartartut amer lisinnaaniassammata, peqqis-sutsimut, ilinniartitaanermut, inissi-a nut il.il. aningaasartuutinut qaffak-kiartuinnartunut matussusiisussat.

inuussutissarsiummik ingerlata-qar neq pillugu inatsisissami piuma-sa qaatit appartinnerisigut, kattuffiit taakku marluk isumaat malillugu su-liffeqarfinnut nunanit allaneersunut Nunatsinni suliffinnik pilersitsisunut piumasaqaateqarnissamut sakkus-sat atorunnaarsinneqartussanngor-put.

ingerlatseqatigiiffinnut nunanit al-laneersunut aatsitassarsiornermik ikummatissarsiornermillu Nunatsin-ni suliaqarusuttunut tunngatillugu, inuussutissarsiummik ingerlataqar-neq pillugu inatsimmi atuuttumi piu-masaqaatinit allaanerusumik Naa-lakkersuisut piumasaqaateqaler-

saar nerat Sulisitsisut SiK-lu akerle-raat. tamanna ilaatigut makkunin-nga kinguneqassaaq:• Najukkami piginnaanngussaa-

nis samut aammalu kalaallinik sulisoqarnissamut peqqutis-saa ruttoqassaaq.

• akileraartitsiniartarneq il.il. ajornarnerulissaaq.

• inatsisinik unioqqutitsisoqartil-lugu eqqartuussivinnut sulias-san ngortitsiniarneq ajornaku-soornerulissaaq, tassami sulif-fe qarfiit nunagisaanni taamaal-laat eqqartuussisunut sulias-san-ngortitsisoqarsinnaalissammat.

• Kalaallit suliffeqarfiutaat inger-latsivissuarnut inatsisitigut oqin nerusunik periarfissinne-qar tunut unammillertariaqalis-sapput.

ataatsimut isigalugu unammilleqati-giinnikkut equsoornermit atorumi-naassinnaasumik kalaallit suliffe-qarfiutaat eqqorneqarsinnaapput.

Sulisitsisut SiK-llu nalilerpaat, inuus sutissarsiummik ingerlataqar-neq pillugu inatsit maannakkut atuut toq pissutaalluni nunami maa-ni aningaasaleerusussutsip killiler-sorneqarneranik uppernarsaatis-saqanngitsumik oqartarneq eqqor-tuunngitsoq. Paarlattuanik suliffe-qarfiit nutaat Sulisitsisunut ilaa sor-tanngortartut oqaatigisarpaat, Nu-natsinni suliffeqarfimmik aallartitsis-sagunik nunami maani nalunaarsor-simanissaq angerlarsimaffeqarnis-sarlu pissusissamisuuinnartutut isi-galugu. Piumasaqaatit taama ittut nunani allani aamma atuupput.

Ilulissanit, Qaqortumit Nanortalimmillu qisuariaatit

inatsisissatut siunnersuutit marluk pillugit nuna tamakkerllugu isornar-torsiuisoqarnera, ilaatigut Sulisit-sisut najukkami immikkoortortaasa oqaaseqaataanni, erserpoq:

”inuutissarsiummik ingerlataqar-

15aurora 15 2012

neq pillugu inatsimmut atuuttumut atatillugu isumaqarpugut oqartus-saasut ullumikkut inatsimmik tama-tuminnga ingerlatsisut nakkutillii-sussaatitaanerminnik naammassin-ninniarnertik ajornartorsiutigigaat”, ib lennert olsen Nanortalimmeer-soq oqarpoq. ”tamanna kinguller-mik takuarput aatsitassarsiorner-mut ikummatissarsiornermullu inat-sit iluaqutigalugu Kuulisiorfimmut su liartorlutik nunamut maana isersi-masut – tamatumalu kingorna Kuja-taani illoqarfinni iluarsaassassanik suliaqartalerlutik.

isumaqarpugut inuussutissarsi-ummik ingerlataqarneq pillugu inat-sit nutaaq atuutilerpat tamakkunun-nga tunngasut aqunneqarsinnaa-jun naassasut, tassami nakkutigin-neqqissaartussanik ingerlatsiveqar-toqanngilaq. inatsimmi anguniarne-qartut siunertaat pitsaagunaraluar-poq, maani najugalinnuinnaq atuut-tussaagaluaruni, puigorneqarsima-sorli tassaavoq aalajangersimasu-mik maaani najugaqarluta inuussu-tissarsiummik ingerlataqartuusugut annilaanngatigigatsigu avataaniit tikerartoqalernissaa uagutsinniillu sukangannginnerusunik atugas-saqartitaalerlutik. isumarpullu malil-lugu kialuunniit tamanna aqussin-naanavianngilaa.

oqaatsinut inatsimmut tunngatil-lugu isumarput ersarippoq, tassalu najukkani niuernermik ingerlatallit qinigassamik suunerat nalunngillu-innaraat. Suliffeqarfik Nunatsinni sullitaqaruni, soorunami kalaallisut pilerisaaruteqarnissani soqutigisa-raa! tassami sullitat attaviginerisi-gut aatsaat tunisaqartoqarsinnaa-voq. Sooq pisariaqanngitsunik, pis-sutsinik ajornakusoornerulersitsisu-nik, naalakkiuteqartoqassava?”, ib lennert olsen erseqqissaavoq.

ingolf Skov-imit ilulissaneersmit ima oqaasertalinnik ti-gu sa qar-

sima vu gut: ”Pisiassaatiminnik tuni-niaasut imaluunniit sulisussarsiortut il.il. nammineerluinnarlutik aalaja-ngersinnaasariaqarpaat oqaatist suut atorlugit attaveqassanerlutik. Kikkut tamarmik paasisinnaassagu-narpaat, pisisartut inuillu eqqortut angorusukkaanni soorunami oqaat-sit marluk atornissaat qinerneqar-tartoq. allatut oqaatigalugu: tunini-aa sunut pisisartunullu, sullissisunut sullitanullu tamanna aalajangigas-san ngortinneqarli, inatsimmik eq-qor tinneqarsinnaanngitsumik ma-lin ninniarnissamut suliffeqarfiit pinngitsaalinagit. Pissutsini piviu-suni imaappoq, meeqqat atuarfian-ni kajungilersitsisinnaanngitsumik atuartitseriaaseqarneq imaluunniit inatsisit eqqarsaatigilluarneqan-ngitsut atorlugit pinngitsaaliineq, in-nut taasut kalaallit oqaasiinik atuis-arnerannik allannguisinnaanngim-mata. Naalakkersuisut kalaallisut pilerisaarisarnissaq il.il. pillugit piu-masaqarnerat ataatsimik oqaasillit paasisaqarsinnaasannginnerannut iluaqutaanavianngilaq, assersuuti-ga lugu pisiassat suunerannut ima-luun niit inunnut tamanut saqqumi-su mik allakkatigut attaveqarnermut tunngatillugu.

ilisarisimasama ilaata aalisartunut qarasaasiakkut nioqqutissat pillugit nittartakkap oqaasertai, teknikkik-kut nassuiaatissartaasa oqaasertai, uannut inussiarnisaarluni ukiorpas-suarni nutsertarpai. taassuma mi-silittakkani tunngavigalugit oqaati-gaa, inuit taakku oqaatsit pillugit inat simmit arlaannaatigulluunniit ilu-aquserneqarnavianngitsut – paar-lattuanil l i pisoqaannassasoq. oqaat sinut inatsit aqqutigalugu ataasiinnarmik oqaa-sillit isumal-

lualussinnartissavai isumaqalersis-sagamigit kalaallisuinnaq oqaase-qarneq naammattuusoq, aamma oqaatit teknikkumut tunngasut su-kumiisumik paasiniagassat eqqar-saatigalugit. tamannali annertune-rusumik misissoraanni eqqortuun-ngilaq, tassami siunnersuutip taku-titassatuaa tassaassagami kalaal-lisut imminut isigilernissaq piinnar-lugu sunniuteqarsinnaarpianngitsu-mik inatsisiliortoqartoq”.

taanna Henrik Christensen-imit qaqortumeersumit ilalerneqarpoq: ”Nunatsinni inuit tamarmik kalaalli-sut oqalussinnaalernissaat tusarlu-gu nuannersorujussuuvoq, taman-na li takorluuinerinnaavoq. ullumik-kut nunaavugut marlunnik oqaase-qarfiusoq, pingasunillu oqaaseqar-fiulernissatsinnut qanilliartorluta, taa maattumik pissutsinik kinguari-artitsisumik inatsisiliorniarneq paa-siuminaappoq. inatsit nutaaq malis-sagaanni oqariartuutigineqarpoq periuseq pitsaanerpaatut isigisarput atorlugu suliffeqarfiutitsinnik inger-latsisinnaanngitsugut sullitatsinnul-lu attaveqarsinnaanata. oqaatsillu pillugit inatsit peqqutigalugu akor-nutissanik tunineqartussanngor-pugut, tamannalu uungaannaq isi-galuni ingerlatsineruvoq, ineriartor-nermik akornusiisussaq. taama inger laannassaagut?”.

16 aurora 15 2012

Lad os indledningsvis henvise til, hvad Naalakkersuisut selv skri-

ver i sin præsentation af en ny struktur for den nationale erhvervs-fremmeindsats: Globaliseringen af verdensøkonomien og verdenshan-delen stiller stadig større krav til et lands konkurrencedygtighed og omstillingsevne - og dermed til de enkelte virksomheder om konstant udvikling af deres produkter og mar-keder. Kun derigennem kan indtje-ningen opretholdes og udvides med det resultat, at det økonomiske fun-dament for samfundsudviklingen styrkes.

ga kan ikke være mere enig. der-for kan det undre, at man fremsæt-ter to forslag, der just ikke er egnet til at fremme konkurrencevilkårene, hvorfor vi har afgivet høringssvar, der påpeger de negative virkninger for erhvervslivet.

Styrker man sprogudvikling gennem restriktiv lovgivning?

lad os tage sprogloven først:ga er naturligvis indstillet på at

medvirke til at styrke det grønland-ske sprog, men vi mener imidlertid ikke, at tiltag som det fremlagte lov-forslag er den rette og mest effek-tive måde at gøre det på. tværti-mod. for os fremstår lovens vision

uklar, hvorfor målene ligeledes bli-ver uklare. Når det forudgående ar-bejde, der skal gøre det muligt at overholde loven, ikke foreligger, kommer den foreslåede ændring til at fremstå usammenhængende og populistisk. forslaget vil efter ga’s opfattelse indebære, at samfundet ender med at bruge meget store økonomiske og menneskelige res-sourcer på noget, der mere har ka-rakter af symbolpolitik. det synes ga er en forkert prioritering, når der er et velkendt ressourcebehov på en række områder, hvor man reelt kan løfte sproget i forhold til de, der ikke taler grønlandsk: udvikling af undervisningsmateriale og pæda-gogiske redskaber til undervisning i grønlandsk, uddannelse af flere sproglærere og tolke, etablering af uddannelsesprogrammer med do-kumenteret effekt, m.v. det er der, at indsatsen skal fokuseres, hvis grønland skal udvikles som en to- eller flersproget nation. ellers risike-rer man blot at svække det grøn-landske sprog og samtidig hindre en del af befolkningens deltagelse i samfundsudviklingen. ikke just hensigtsmæssigt, når man betæn-ker landets situation i relation til kvalificeret arbejdskraft.

Ydermere er det tankevækkende, at Naalakkersuisut netop nu vil pres se en lovgivning ned over er-

hvervslivet, som de ikke engang selv kan overholde … Med andre ord: Når ikke engang grønlands Selvstyre og andre offentlige myn-digheder på nuværende tidspunkt kan opfylde de krav, som fremgår af loven, hvordan skulle andre ak-tører så kunne gøre det. lad det of-fentlige fremstå som rollemodel de næste to år og vise, at det er muligt at leve op til lovens krav, og at der findes tilstrækkelig ressourcer, ka-pacitet og kompetencer til det. det-te vil endvidere give mulighed for at evaluere loven, herunder at under-søge om påstanden om at flere bor-gere vil opleve en forbedring af in-formations- og serviceniveauet i de-res hverdag også er tilfældet.

Nye og nuværende virksomheder skal ikke have forskellige vilkår

det er en kendt sag, at ga gentag-ne gange har kritiseret Naalakker-suisuts forslag til en ophævelse af næringsloven. ofte er denne kritik fremført sammen med SiK. derfor har vi i juli måned afgivet et fælles høringssvar, der kan ses på ga’s hjemmeside.

det centrale i høringssvaret er, at ga og SiK ønsker, at råstofselska-bernes tilstedeværelse skal bidrage til flere arbejdspladser samt flere og

Lokale protester over nye lovforslag

Det er fastslået ofte og af indtil flere kommissioner, også af Grønlands Selvstyre: Den økonomiske indtjening, der er forud­sætningen for fremtidens vækst, skal ske via en styrkelse af den private sektor. Men to aktuelle lovforslag modarbejder efter GA’s mening intentionerne i Naa lak kersuisuts egne målsætninger for erhvervslivet. Det drejer sig om sprogloven og næringsloven.

17aurora 15 2012

stærkere virksomheder i grønland - med deraf følgende skatteindtæg-ter til at finansiere de stigende of-fentlige udgifter til sundhed, uddan-nelse, boliger etc.

Med forslaget til en reduceret næ-ringslov opgiver man efter begge organisationers opfattelse et af de instrumenter, der i de kommende år kunne bruges til at stille rimelige krav til udenlandske virksomheder om at etablere sig i grønland.

ga og SiK er således modstan-dere af, at der i Naalakkersuisuts fortolkning af råstofloven ikke stilles samme krav til udenlandske selska-ber, der vil operere i grønland inden for råstofområdet, som der stilles i den nugældende næringslov. dette vil blandt andet betyde:• incitamentet til lokal kompeten-

ceopbygning og beskæftigelse af grønlandsk arbejdskraft for-svinder.

• inddrivelse af skatter m.v. van-skeliggøres.

• retsforfølgning besværliggøres, da eventuelle retssager skal an-lægges i virksomhedernes hjemlande.

• grønlandske virksomheder skal kunne konkurrere med selska-ber, der reguleres af en mere begunstigende lovgivning.

Samlet set vil det resultere i en uholdbar konkurrenceforvridning overfor de grønlandske virksomhe-der.

det er ga’s og SiK’s vurdering, at der ikke er belæg for at postulere, at den nugældende næringslov har hæmmet investeringer her i landet. tværtimod oplyser mange af de nye virksomheder, der har meldt sig ind i ga, at de finder det helt naturligt at lade sig registrere og have hjem-sted i grønland for at drive næring her. det er helt på linje med lignen-de krav i andre lande.

Lokale reaktioner fra Ilulissat, Qaqortoq og Nanortalik

at en kritisk holdning til de to lov-forslag findes over hele landet, fremgår blandt andet af nogle ud-talelser fra ga’s lokalafdelinger:

”i forbindelse med den nugæl-dende næringslov er det vores op-fattelse at de instanser, som i dag skal håndtere denne lov har besvær nok med at leve op til deres tilsyns-pligt”, udtaler ib lennert olsen fra Nanortalik. ”det så vi sidst, da et islandsk firma i ly af råstofloven var kommet ind i landet for at arbejde i guldminen - og herefter begyndte at agere som reparatører i byerne i Sydgrønland.

det er vores opfattelse, at indfø-relse af den ny næringslov vil få alt herom til at løbe løbsk, da der ikke er instanser, som kan holde fast i tovene. intentionerne med det nye lovforslag er måske gode nok i re-lation til herboende, men man har glemt, at vi som næringsdrivende med fastbopæl i grønland frygter alle dem, som vil gøre deres indtog udefra og få lempeligere vilkår. det er der efter vores opfattelse ingen, som vil kunne styre.

Med hensyn til sprogloven er det vores klare holdning, at lokale for-retningsdrivende er godt bekendt med de valg, man har. den virksom-hed, som betjener kunder i grøn-land, vil naturligvis altid have inte-resse i også at reklamere på grøn-landsk! Man sælger jo til sine kun-der ved at kommunikere med dem. Hvorfor komme med komplet over-flødige diktater, der kun vil gøre tin-gene mere komplicerede?”, påpe-ger ib lennert olsen.

fra ingolf Skov i ilulissat har vi modtaget følgende: ” det må abso-lut være op til de, der vil reklamere for deres varer eller søge folk etc., hvilket sprog de vil kommunikere på. det burde være logik, at alle er så interesseret i at nå ud til de rig-

tige kunder og personer, at man na-turligvis vælger begge sprog. Med andre ord: lad markedet bestemme i stedet for at tvinge virksomheder til at overholde en lov, der alligevel ikke kan håndhæves. i virkelighe-dens verden er det åbenbart, at hverken uinspireret undervisning i folkeskolen eller tvang gennem me-re eller mindre gennemtænkte love vil ændre på befolkningens brug af det grønlandske sprog. og når re-geringen forlanger grønlandskspro-get annoncering mv., så er det på ingen måde løsningen på enkelt-sprogedes manglende forståelse af eksempelvis vareudbud eller anden skriftlig kommunikation til offentlig-heden.

en god bekendt har gennem mange år været behjælpelig med at oversætte tekniske specifikationer på meget af det grej, som fiskere handler på internettet. Hans erfarin-ger siger, at disse mennesker på in-gen måde hjælpes af sprogloven - snarere tværtimod. ideen bag sprog loven stiller enkeltsprogede i udsigt, at de alene kan begå sig på grønlandsk, også i mere tekniske og specificerede spørgsmål. Men det-te holder slet ikke for en nærmere prøvelse, og forslaget vil kun vise sig at være et besværligt slag i luf-ten til ære for en urealistisk grøn-landsk selvforståelse”.

Han bakkes op af Henrik Chri-stensen fra qaqortoq: ”at alle skal kunne tale grønlandsk i grønland lyder umiddelbart besnærende, men er ren utopi. vi er i dag et to-sproget land, og er godt på vej mod at erkende nødvendigheden af det tredje sprog, så at lave en lov, der sætter os tilbage, er uforståeligt. den nye sproglov indikerer, at vi ik-ke har lov til at drive vores forretnin-ger og kommunikere med vores kunder, som vi mener er bedst. at vi nu på grund af en sproglov skal pålægges forhindringer, er en snæ-versynes politik, der blot vil hæmme udviklingen. er det den vej, vi skal?”.

18 aurora 15 2012

Siunissaq ungasinnerusoq isigallugu pilersaarusiornissaq ujartorneqarpoq

Akileraartarnermik allanngortit-si niarluni inatsisit allannguutis-

saattut siunnersuutinut tusarniaa-nerit Sulisitsisut juulip 27-anni akis-su teqarfigisimavai, siunnersuutit pi-neqartut makkuupput:• aningaasarsianit akileraarutit

pillugit inatsisip allanngortinnis-saanut siunersuut.

• qamutit motorillit akileraarutaat pillugit inatsisip allanngortinnis-saanut siunnersuut.

• Nioqqutissanik eqqussuinermi akitsuutit pillugit inatsisip allan-ngortinnissaanut siunnersuut.

• qalerallit avataasiorluni aalisar-nermi pisarineqartartut akitsuu-taat pillugu inatsisip allanngor-tinnissaanut siunnersuut.

akileraartarnermik allanngortitsini-arnermut Sulisitsisut arlalinnik tun-ngaaviusumik oqaaseqaatissaqar-

put, oqaaseqaatit allanngoratarsin-naanerat erseqqissaatigineqassaq, nutarteriniarneq pillugu pissutsit ta-mikkiisumik suli ilisimaneqanngim-mata. Matumuunakkulli Naalakker-suisut kaammattorniarneqarput, nu tarteriniarneq suliniutillu naalak-ker suinikkut allaffissornikkullu pit-saa nersumik ataqatigiissaakkamik ingerlasalernissaat qulakkeerniaq-qullugu. tassunga ilanngullugit ta-makku pingasoqiammik oqaloqati-giinnissani qaqinneqarnissaat, ilua-qutaasumik kingunilimmik peqa taa-nissamut Sulisitsisut qilanaarput.

ataatsimut isigalugu Sulisitsisut isumaqarput allannguutissatut si-unnersuutit suliassaqarfinnik pinga suusunik tunngavissiisuun-ngitsut, taakkumi allanngortitsini-arnermi alloriarnertut siullertut peq qutaanerarneqarmata.:

akileraarsinnaasut amerlinis-

saat: aningaasatigut ingerlatsiner-mi akileraarutinik qaffatsitsinerit tunngaviusumik aningaasanik atu-inikinnerumermik kinguneqartar-put tamatumalu suliffissat ikinnge-rit kingunerisarpai. tamatumunnga taarsiullugu suliniutit suliffissallu nutaat pilersinneqartariaqarput, taamaaliornikkut akileraartartut amerlisillugit. iluanaarutissat ”inor-nanngilluinnartut” arlaqarput, paa-sissaanngitsumillu peqquteqa ru-nartumik atorluarneqanngitsut: aatsitassarsiornermi ikummatis-sarsiornermilu suliffissat nutaat, aalajangersimasumik siunertalim-mik pisortat pisiniartalernissaat, suliffissaqartitsiniarluni pimoorus-sinerulluni suliniuteqarneq il.il.

inooqatigiinnikkut oqimaaqatigi-immik ingerlatsineq: Sulisitsisut isumaat malillugu akileraartarner-mik allanngortitsiniarneq inooqati-

Akileraartarnermik allanngortitsiniarluni iliuuseriniakkatut siunner-suutit sanngeequteqarput, tassami akileraartarnikkut suliniutit sulias-saqarfinni allani nutarteriniutinut allanut naleqqussarsimanngimmata, soorlu ineqarnikkut, inunninnik isumaginninnikkut, aalisarnikkut il.il. nutarterinissamut pilersaarutinut naleqqussarsimanngillat. Tamanna Sulisitsisut tusarniaanermut akissutaani erserpoq.

19aurora 15 2012

Siunissaq ungasinnerusoq isigallugu pilersaarusiornissaq ujartorneqarpoq

giinnikkut oqimaaqatigiinnerusu-mik ingerlatsinissamut amigaate-qarpoq. inuinnaat akileraartarne-rannik appaaniarnermut tutsuigi-nanngitsumut taarsiullugu suliffi-linnut akileraannginnermi ilannga-ammik eqqussinissaq kaammat-tuu tigineqarpoq. angallatinut nu-annaariutinut akitsuut inooqataa-nikkut eqquinerluttussaavoq, tas-sami angallatillit isertitakinnerpaat eqqornerlunneqartorujussuussam-mata. inuussutissarsiummik inger-latalinnik akileraarnerutitsisalerneq suliffissaqartitsinermut aamma pitsaanngitsumik sunniuteqartus-saavoq, tamatumanilu sulisartut inuaqatigiinni sannginnerpaamik inissisimasut eqqorneqartussaal-lutik.

inuaqatigiinni siuarsaanissamut periarfissat pitsaanerusut: ake-raar tarnermik allanngortitsisoqar-niartoqarpoq inuusuttut 15-iniit 18-inut ukiullit suliffissaaleqisullu suliffissaqalersinniarnerisa ani-ngaa salersorneqarnissaat iluaqu-serniarlugu. Sulinermi akissarsianit akileraarnikinnerusarnikkut ilinnia-rumasut amerlinissaat naatsor suu-tigalugu – ilutigisaanik Nunatsin-nut utertartut amerlanerulernerat

pissutaalluni sulisorineqarsinnaa-sut amerlisinneqarlutik. tunngavi-atigut Sulisitsisut soorunami isu-maqataapput, akileraariaaseq ima aaqqissuunneqartariaqartoq ilinni-agaqarusunnermik Nunatsinnilu sulerusunnermik kinguneqartus-san ngorlugu. Sulisitsisulli upperin-ngilaat inuit akileraartarnerisa 1%-imik apparnerat kissaatigine-qartutut ittumik kinguneqassasoq. Sulisinnaasut ullunut nutaanut na-leqqussarsimasut ilinniarluarsima-sullu eqqarsaatigalugit pissutsit amerlasoorpassuit allat aamma pingaartinneqartarput.

Suliassaqartitsinerulerniarluni iliuuseqarnissamut aningaasaliis-suteqannginnerata peqqutegitinni-arnera Sulisitsisut isumaqatigin-ngi laat. Paarlattuanik aaqqissuus-sinikkut amigaateqarneq, eqaat-su mik suleriarsinnaannginneq su-liffeqarnermilu illuatungeriinnik sule qateqanginneq ajornartorsiu-taapput.

ataatsimut isigalugu Sulisitsisut isumaqarput akileraartarnermik al-lanngortitsiniarnerup siunertaa peq qissaartumik tunngaavilersu-gaanngitsoq, tusarniaanermullu akissuteqaammini immikkoortut

pi ngaarnerit erseqqissarlugit aam-malu arlalinnik tigussaasunik siun-nersuuteqarlutik.

Pingasoqiammik isumaqatigiin-niarnerit angusaqarfiusut

Naggasiullugu Sulisitsisut er-seq qissassavaat, naalakkersuinik-kut allanngortitsiniarnerit pillugit suliffeqarnermi illuatungeriinnik Naalakkersuisut oqaloqateqarni-arsarinerat isumassarsiatsiallaa-soq. Sulisitsisut qularutiginngilaat suleqatigiinneq tamanna suli nu-kittorsarneqarsinnaasoq nukittor-sarneqartariaqarlunilumi. tassu-nga ilanngullugit allatigut nutarte-rinerit suliniutillu allat pisariaqarfii-sigut oqaluuserisaannut peqataa-tinnerisigut. taamaaliornikkut pi-sut tamakkiinerisumik takuneqar-sinnaalissagaluarput aammalu pi-lersaaruterpassuit suliniuterpas-suillu imminnut ataqatigiinneruler-nerannik kinguneqassagaluarlutik.

tusarniaanermut akissut tamaat uani www.ga.gl atuaruk.

IrIS

AG

er

.Gl

20 aurora 15 2012

Flere langsigtede perspektiver efterlyses

Ga har 27. juli afgivet hørings-svar vedrørende lovforslag om

skatteomlægning på følgende om-råder:• forslag om ændring af lov om

indkomstskat.• forslag om ændring af lov om

afgift på motorkøretøjer.• forslag til ændring af lov om

indførselsafgifter.• forslag til ændring af lov om af-

gift på hellefisk i det havgående fiskeri.

ga har en række principielle be-mærkninger til skatteomlægningen, men det understreges, at kommen-tarerne skal tages med det forbe-hold, at helheden omkring reformer-ne endnu ikke kendes. dette er blot endnu en grund til at opfordre Na-alakkersuisut til at sikre, at alle plan-lagte reform- og indsatsområder bliver genstand for en stærkere po-litisk-administrativ koordinering. Herunder at de alle bringes ind i de kommende trepartsdrøftelser, som ga ser frem til at medvirke positivt til.

overordnet set er det ga’s umid-delbare opfattelse, at de foreslåede ændringer ikke reelt underbygger de tre hovedformål, der bruges som argumentation for den første fase af omlægningerne:

udvidelse af skattebasen: Højere skattetryk på flere skattekilder ska-ber som finanspolitisk hovedregel mindre økonomisk aktivitet og der-

med færre arbejdspladser. der bør i stedet satses på at skabe nye ak-tiviteter og beskæftigelse, så skat-tegrundlaget udvides. der er flere ”lavthængende frugter”, som af uforklarlige årsager ikke bliver hø-stet: Nye arbejdspladser på råstof-området, en målrettet offentlig ind-købspolitik, mere effektiv beskæfti-gelsesfremmeindsats etc.

Social balance: efter ga’s mening mangler der social balance i skat-teomlægningen. i stedet for en usik-ker effekt af personskattenedsæt-telsen anbefales et beskæftigelses-fradrag. lystbådeafgiften har lige-ledes social slagside, da det bliver de svageste indtægter, der rammes hårdest. en øget skattebyrde på er-hvervslivet vil også få negativ ind-virkning på beskæftigelsen, hvilket igen især rammer de svageste grupper på arbejdsmarkedet.

bedre rammer for vækst i sam-fundet: Skatteomlægningen gen-nemføres for at skabe finansiering til en større indsats for at fremme beskæftigelsen af de 15-18-årige og de ledige. den lavere skat på ar-bejdsindkomst forventes at gøre det mere attraktivt at uddanne sig - samtidigt med at udbuddet af ar-bejdskraft øges, blandt andet ved at flere vender hjem til grønland. Principielt er ga naturligvis enig i, at skattesystemet skal indrettes, så det er attraktivt at tage en uddan-nelse og arbejde i grønland. ga er blot ikke overbevist om, at en ned-

sættelse af personskatten på 1% får den ønskede effekt. for en mo-derne og veluddannet arbejdsstyr-ke er der mange andre forhold, der er udslagsgivende.

ga er ikke enig i, at den mang-lende beskæftigelsesfremmeind-sats skyldes manglende bevillinger. derimod er problemet manglende tilrettelæggelse, effektivitet og sam-arbejde med arbejdsmarkedets parter.

generelt synes ga, at skatteom-lægningens formål mangler grun-dighed i argumentationen, og frem-hæver i høringssvaret nogle hoved-punkter og en lang række konkrete forslag.

Konstruktive trepartsforhandlinger

afslutningsvis fremhæver ga, at det er særdeles konstruktivt, at Naalak-kersuisut med trepartsdrøftelserne tilstræber dialog om de politiske re-former med arbejdsmarkedets par-ter. ga er overbevist om, at dette samarbejde kan og bør styrkes yderligere. Herunder ved at drøftel-serne i relevant omfang inkluderer andre reformarbejder og større til-tag. dette er vejen til at skabe stør-re overblik og nødvendig sammen-hæng på tværs af de mange planer og tiltag.

læs hele høringssvaret på www.ga.gl

En svaghed ved den foreslåede skatteomlægning er, at den skatte politisk

er planlagt uden at være grundigt synkroniseret med andre sektorpoli-tiske reformovervejelser inden for bolig- og socialområdet, fiskeriet osv. Det fremgår af Grønlands Arbejdsgiverforenings høringssvar.

IrIS

AG

er

.Gl

21aurora 15 2012

Allaaserinnittoq Finn Jørn Jakobsen

Nunat issittumiittut siunissami ineriartornerannut Kalaallit Nu-

naat pingaaruteqaleriartuinnartus-saavoq. tamatumuuna periarfissa-qarpassuit killeqanngitsuusaat tak-kussuutissapput, aammali inuiaqa-tigiinni tamani unammilligassat arla-lissuit isummerfigisariaqalissavavut. Pissutsit taamanikkussamut taama ilernissaat ilusilersuineq pillugu nu-nat tamalaat 13-issaannik saqqum-mer sitsineranni – la biennale di ve-neziami - danskit pisortatigoortumik aallavigissavaat. taamaattumik

saqqummersitsineq Possible green land-imik taaguuserneqarsi-mavoq.

Kalaallit danskillu illussanik titar-taasartut, ingeniørit, ilisimatuut eq-qumiitsuliortullu suliniut pillugu qan-mut suleqatigipput. Siunertaavoq inuiaqatigiit kalaallit siunissami ine-riartornissaat pilllugu piviusorsior-tunik takorluukkersaarnissaq. qule-quttat arlallit aallaaavigalugit silap pissusaata allanngornerata inuus-sutissarsiornikkullu ineriartornerup kingunerisaanik inuiaqatigiit aaqqis-suussaanerat allanngorpat, Kalaal-lit Nunaata siunissami qanoq isik-koqalersinnaaneranut suleqatigiit

eqqoriakkatik saqqummiutissavaa. aatsitassat qallorneqarsinnaalerpa-ta, tunisassiorfiit nutaat pilersinne-qarpata tamatumalu kingunerisaa-nik illoqarfeqariaatsikkut periutsit nutaat atuutilerpata.

Saqqummersitsinerin-naanngilaq

Possible greenland saqqummersit-sinerinnaanngilaq. Suliniut taanna tamarmi tassaavoq pilersaarusior-nermi apeqqutit pingaarutillit, Ka-laallit Nunaata isummerfigisariaqa-gai, tunngavissaqarluartumik oqa-luu serineqarnissaannut aallaavissa-

PoS SIbLe Green Land Ilusilersuineq pillugu ukioq allortarlugu saqqummersitsilluni aaqqissuussisarnermi Possible Greenlandimik taagorneqartumi, Venedig-imi pisussami inuit untritillit arlallit suleqataapput. Saqqummersitsineq Kunngissaq Frederimmit ammarneqartussaq ulluni aggustip 29-anniit novembarip 25-annut ingerlassaaq, saqqummersitallu pingaarnersai inuussutissarsiorneq pillugu Sulisitsisut ataatsimiisitsineranni Future Greenland 2013-imi Nuummi pisussami takutinneqassapput.

22 aurora 15 2012

nik pingaarutilinnik eqqarsaatigillu-akkanillu takorluukkersaarutinik imalik.

taamaattumik suliniutip siunertaa aallaqqaataaniilli Sulisitsisut taper-sersorsimavaat, aammami Sulisit-sisut namminneq takorluugaannik eqquilluartuummat, tassalu ukiuni aggersuni pinngitsoorata tulleriiaa-rinerit pingaaruteqarluinnartut pillu-git inuiaqatigiittut isummernissat-sinnut tunngaviusumik oqallinnitsin-ni suliniut toqqaannartumik ilua qu-taa sussaammat.

allaaserisap matuma allaaserine-rani saqqummersitsivimmi 300 m²-tut angitigisumi saqqummersitas-sar passuit inuit arlalinnik untritillit Ka laallit Nunaanni danmarkimilu pi-lersaarusiuleruttorpaat, aaqqissuul-lugillu inissititileruttorlugit.

Soorunami sorpassuit sukumiil-luinnartumik pilersaarusiorneqa-reersimapput, suleqataasulli isu-massarsillaqqinnerat uummaarissu-millu sulinerat pissutaalluni nutaanik

isumassarsisoqartuaannarpoq nutaanillu eqqarsartoqartuaannar-luni. Suliniutip taama ittup kingune-risaanik suliat piffinni assigiinngit-su ni ataatsikkut suliarineqarput, taa maattumik naggataatigut iluat-sitsinissaq anguniarlugu sukumiisu-mik pilersaarsiortariaqarpoq ataqa-ti giissaarisoqartariaqarlunilu. dansk arkitektur Centerilli oqarneratuut suut tamarmik pissusissamisut inger lapput, suliamilu angusassat pissanganarluinnarlutik. qularutis-saanngilaq Possible greenland soqutigineqassasoq oqallisaassal-lunilu, aamma Kalaallit Nunaata dan markillu avataanni.

Pissutsit kalaallit atugaat piviusut aallaavigilluinnarlugit kulturillu as-sigiinngitsut akimorlugit suleqati-giit toqarpoq. eqqarsaatit takorluui-nerinnarmik aallaavillit angussaan-nitsullu, nukissanik piviusorsiun-ngitsunik pisariaqartitsisut atorna-git, piviusut aallaavigalugit suli so-qar poq. tassunga tunngatillugu er-

seqqissassalugu pingaarpoq Ka-laallit Nunaanni kommunit sisa maa-sut aallaqqaataaniilli suliniummut soqutiginnittorujussuusimanerat, ataatsimut isigalugu Kalaallit Nu-naan ni pisortat tungaanniit piumas-suseqartoqarsimavoq. Saqqum-mersitsinerup aggustip 28-anni am-marneqarnissaanut tunngatillugu sukumiisumik maannakkuugallar-toq oqaatigisassartaqanngilaq. Na-lorninaatsorli tassaavoq Kunngis-saq frederik kultureqarnermullu mi-nisteri kalaallit danskillu aallartitaan-nut siuttuullutik peqataasussaam-mata.

Nutaaliornermi kalaallit danskillu nukitik kattullugit suleqatigiipput

isumassarsiaq takkuppoq Sulisitsi-sut future greenland pillugu 2011-mi marsimi ataatsimiititsineranni

Saqqummersitsinermi pingaarutillit ilagaat

The Greenland Table, nerriviusarujussaq Kalaallit

Nunaatut ilusilik. NORD Architects Copenhagen

suliarinnittoralugu.

Et af de centrale elementer på udstillingen er

The Greenland Table, et kæmpemæssigt bord

udformet som et kort over Grønland. Udført af

NORD Architects Copenhagen.

© B

IG&

Gle

SS

Ne

r

23aurora 15 2012

dansk arkitektur Center peqataam-mat, ataatsimiinnermi tamatumani CSr tunngavigalugu sulinermut tunngasut ”People, Planet, Profit” aallaavigalugu oqaluuserineqarput. tamatuma kingorna dansk arkitek-tur Centerip suliniut aallartippaa – suliallu piviusunngornissaanut isu-maginnittuulluni. Possible green-land aningaasatigut makkunannga tapiiffigineqarpoq Kulturministeriet, Statens Kunstfond, realdania, Shell, royal arctic line, rambøll, dreyers fond, dronning Margrethes og Prins Henriks fond, danmarks Nationalbanks jubilæumsfond, Co-lorgruppen aammalu vink Plast.

Peqataasunut ilaapput: tNt Nuuk , elkiær & ebbeskov ar-chitects, Hausenberg, Clement og Carlsen arkitekter, qarsoq tegne-stue, tegnestuen vandkunsten, tegnestuen Nuuk, big – bjarke in-gels group, Kitaa arkitekter, david garcia Studio, Henning larsen ar-chitects, Conditions Magazine, ter-roir, boris brorman jensen, thomas

riis, aarhus arkitektskole, Cebra architects, transform, arteK og danmarks tekniske universitet.

eqqumiitsuliortutut boletta Silis Høegh, julie edel Hardenberg aam-ma inuk Silis Høegh peqataapput.

Kalaallit Nunaat aatsitassat ikummatissat saniatigut allarpassuarnik peqarpoq

Possible greenland nunarsuup san-naanik ilisimatuumit Minik rosingi-mit, geologisk Museum-imi Køben-havnimiittumi pisortaasumit, siut-tuuf figineqarpoq. Kalaallit kulturikkut ileqquinik pinngortitallu ilisimatu saa-tigineqarneranik ilisimannilluartutut, Kalaallillu Nunaata siunissami un-nam milligassai pillugit siuttuunissa-minut oqalliseqataanissaminullu pi-ukkunnaateqarluarpoq, aammalu nunamut tamarmut nunallu innuttaa-nut pitsaanerpaamik ineriartortoqar-sinnaanerata qanoq qulakkeerne-qarsinnaaneranut oqalliseqataanis-saminut piukkunnaateqarluarluni.

”Kalaallit Nunaata pilersaarusior-nermut tunngatillugu inissisimanera ukiuni makkunani malunnaatilimmik allanngoriartorpoq”, Minik rosing oqaluttuarpoq. ”Kalaallit Nunaat nu-nar suarmi avinngarusimasutut sior-natigut inissisimagaluarluni maanna nunap sannaanik iluaquteqarluni aningaasarsiulernissamut pingaa-ruteqartumik inissisimaleriartuinnar-poq. Suliniut manna aqqutigalugu takorluugaqarpunga Kalaallit Nu-naa ta nunatut nutaaliaasutut nittar-saannissaanik, nuna kulturikkut pi-suus suteqarluni ukiorpassuarni inger lasimasoq. Kalaallit Nunaat taas saannaanngilaq aatsitassanik suli iluaqutigineqalersimanngitsunik pigisalik, tassaallunili aamma nali-lin nik allarpassuarnik pigilik, isu-mas sarsiat nutaat, misilittakkat unammilligassallu aqqutigalugit nu-kittorsagassaasoq. Kalaallit pi-ngaar titaat, kulturiat piginnaanerilu nam minerminni isumalluutaapput, issittup ukiuini untritilinni ornitatsin-ni atorfissaqartinneqalersussat”.

Flere hundrede mennesker er involveret i udstillingen Possible Greenland på den internationale arkitekturbiennale i Venedig. Udstillingen, som åbnes af Kronprins Frederik, varer fra 29. august til 25. november, og de væsentligste dele af den vil efterfølgende blive vist i Nuuk i forbindelse med GA’s erhvervskonference Future Greenland 2013.

PoSSIbLeGreenLand

24 aurora 15 2012

Af Finn Jørn Jakobsen

Grønland vil blive stærkere og stærkere placeret i centrum for

den fremtidige udvikling af den ark-tiske region. dette rummer på man-ge måder uanede muligheder, men vil også betyde, at vi skal tage stil-ling til en lang række udfordringer for alle dele af samfundet. denne virkelighed er udgangspunktet for det officielle danske bidrag til den 13. internationale arkitekturudstil-ling - la biennale di venezia. udstil-lingen har derfor fået titlen Possible greenland.

der er tale om et kæmpemæssigt samarbejdsprojekt mellem grøn-landske og danske arkitekter, inge-niører, videnskabsfolk og kunstnere. Målet er at formulere en række kon-krete visioner for den fremtidige ud-vikling af det grønlandske samfund. Med afsæt i en række temaer giver gruppen deres bud på, hvordan fremtidens grønland kan komme til at se ud, når klimaforandringer og erhvervsudvikling på mange måder ændrer samfundsstrukturen. Når mineralerne bliver tilgængelige, nye industrier etableres og andre former for bymæssige kulturer derved op-står.

Mere end en udstilling

Possible greenland er mere end en udstilling. Hele projektet er et væg-tigt og visionært bidrag til en kvali-ficeret debat om de vigtige, strate-giske spørgsmål, som grønland skal forholde sig til.

fra starten har grønlands ar-bejdsgiverforening derfor støttet ini-tiativets mål, der falder fint i tråd med ga’s egne visioner om at bi-drage direkte til en grundlæggende diskussion om de helt afgørende prioriteringer, vi som samfund bliver tvunget til at tage i de kommende år.

i skrivende stund er flere hundre-de mennesker i grønland og dan-mark i fuld gang med at planlægge, udvikle og opbygge de mange ele-menter, som den over 300 kvadrat-

meter store udstilling vil komme til at bestå af.

Meget er naturligvis planlagt i de-taljer på forhånd, men i en kreativ og dynamisk proces opstår der he-le tiden nye ideer og tanker. arbej-det foregår i sagens natur mange steder på én gang, så det kræver grundig planlægning og koordina-tion at få alt til at gå op i en højere enhed til sidst. Men ifølge dansk ar-kitektur Center er der styr på tinge-ne, og resultatet tegner meget, me-get spændende. der er ingen tvivl om, at Possible greenland vil væk-ke interesse og debat, også langt uden for grønlands og danmarks grænser.

der er tale om et meget konkret og tværkulturelt samarbejde, der er forankret i den grønlandske virke-lighed. ikke som utopiske og højt-flyvende tanker, der kræver ureali-stiske ressourcer, men tænkt nede-fra og op. det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at alle fire grønlandske kommuner fra starten har været meget interesseret i pro-jektet, der i det hele taget har mødt stor velvilje fra det officielle grøn-land. der kan ikke nu fortælles så mange detaljer om åbningen, der finder sted onsdag den 28. august. Men det ligger fast, at Kronprins frederik og kulturministeren vil del-tage i spidsen for en grønlandsk og dansk delegation.

Innovativt samarbejde mellem grønlandske og danske kræfter

inspirationen til projektet kom, da dansk arkitektur Center deltog ved ga’s seneste future greenland konference i marts 2011, hvor te-maet var CSr relaterede emner om-kring ”People , Planet, Profit”. dansk arkitektur Center tog deref-ter initiativ til - og har siden været tovholder på – projektet. Possible greenland støttes økonomisk af Kulturministeriet, Statens Kunst-fond, realdania, Shell, royal arctic line, rambøll, dreyers fond, dron-ning Margrethes og Prins Henriks

fond, danmarks Nationalbanks ju-bilæumsfond, Colorgruppen og vink Plast.

blandt deltagerne er: tNt Nuuk, elkiær & ebbeskov architects, Hau-senberg, Clement og Carlsen arki-tekter, qarsoq tegnestue, tegne-stuen vandkunsten, tegnestuen Nuuk, big – bjarke ingels group, Kitaa arkitekter, david garcia Stu-dio, Henning larsen architects, Conditions Magazine, terroir, boris brorman jensen, thomas riis, aar-hus arkitektskole, Cebra architects, transform, arteK og danmarks tekniske universitet.

de medvirkende kunstnere er bo-letta Silis Høegh, julie edel Harden-berg og inuk Silis Høegh.

Grønland er mere end råstoffer

Possible greenlands hovedkurator er geologiprofessor Minik rosing, der er leder af geologisk Museum i København. Med sin forankring i både grønlandske kulturtraditioner og i den naturvidenskabelige ver-den, har han gode forudsætninger for at være kurator og indgå i drøf-telser om grønlands kommende udfordringer, og hvordan man bedst kan sikre en udvikling, som kommer hele landet og dets befolkning til gode.

”grønlands strategiske status er ved at ændre sig markant i disse år”, fortæller Minik rosing. ”fra at udgøre et globalt udkantsområde vil grønland i stigende grad få en geopolitisk central placering. Min vision for dette projekt er at vise grønland som et moderne land med en lang og rig kulturel historie. grønland er ikke kun et reservoir af uopdagede mineraler klar til udnyt-telse, men rummer mange andre værdier, som vil styrkes gennem nye ideer, erfaringer og udfordrin-ger. grønlandske værdier, kultur og kompetencer er i sig selv en res-source, som vil blive efterspurgt i det arktiske århundrede, der ligger foran os”.

25aurora 15 2012

Sulisitsisut siunissamut takorluukkaminnik suliniuteqarput tassalu ”Kallallit Nunaat 2030” taassumalu ukiamut saqqummiunneqarnissaa naatsorsuutigineqarpoq. Siunertarineqarpoq ikummatissarsiornikkut aatsitassarsiornikkullu ineriartornerup qanoq ililluni Kalaallit Nunaan-nut sapinngisamik iluaqutaanerpaatigisinnaaneranik misissueqqissaar-nissaq. Pineqartoq tassaavoq massakkorluinnaq isertitaqapallannissa-mut taarsiullugu piffissaq ungasisoq isigalugu ineriartortitsineq.

Allaaserinnittoq Finn Jørn Jakobsen

Aurora nr. 13-imi 2012-imi febru-aarimi saqqummersumi, Suli-

sitsisut misissueqqissaarnermik aallartitsisimanerat oqaluttuaraar-put, tassalu ukiuni aggersuni Ka-laallit Nunaata suliassat suut salliu-tissanerai pillugit misissueqqissaar-neq. qanoq pisoqarsinnaaneranik eqqoriakkat assigiinngitsut aallaafi-galugit inuiaqatigiit qanoq ineriar-torsinnaanerannik misissuineq. al-latut oqaatigalugu: qulaaniit isiga-lugu 2030-mi Kalaallit Nunnat qa-noq ittussatut Sulisitsisut takorloor-paat – aningaasatigut nammineq na patinnissamut suliassat annertu-ut, uuliasiorneq aatsitassarsiorner-lu pingaarnertut nappatigineqaler-simanissaat aallaafigalugu. tassu-nga atatillugu Copenhagen econo-mics-imi piginneqataasoq Christian jervelung oqaloqatigisimavarput, taassuma nunatsinni suliffeqarfiit, oqartussaasut sulianiaqatigiiffiillu ukiuni arlalinni suleqatigisimavai. Sullitaanut ilaapputtaaq eu Kom-mis sionen aamma nunani allani arlalinni naalakkersuisut aningaa sa-qarneq pillugu siunnersuisartutut su lineq.

inuiannni kalaallini pissutsinut itisuumik ilisimasaqarnini pissuti-galugu Christian jervelund Sulisit-

sisut takorluukkaminnik saqqum-mersitaani suleqatigineqarpoq.

Ingeniørit nunaqavissut qanoq amerlatiginissaat kisimi apeqqutaanngilaq

”Suliassat annertuut takkuttussat Kalaallit Nunaata kivitsissutitut atus savai”, Christian jervelund oqarpoq. ”ilaatigut inuussutissarsi-utit aningaasarsiakiffiusut kisiisa sammillugit ”suliffissanik” pilersit-siniarnermiit susassaqarfinni allani uummaarissumik ineriartortitsinissa-mut sinaakkutissat ukkatarilerneri-sigut makkunani: ilinniartitaaneq, inuussutissarsiutitigut ineriartortit-sineq, aqutsineq, inuit atugaannik pitsanngorsaaneq, ineqarneq, atta-veqaqatigiinneq il.il. taamaattumik Kalaallit Nunaat siusinaarnerujus-suul luni iliuuseqartariaqarpoq iliuu-seqartussaallunilu, taamaaliornikkut nalilinnik pilersitsineq sapinngisa-mik najukkani pisartussanngortin-niarlugu.

Sapinngisamik annerpaamik ani-ngaa satigut iluanaartoqassappat, soorunami apeqqutaalluinnartoq tassaavoq Kalaallit Nunaanni innut-taasut suliniutinut peqataatinnis-saat”, jervelund nangippoq. ”uani piin nanngilakka tunisassiorfinni su-liffissanut tunngasut. Soorunami aamma tamanna pingaaruteqar-

poq, kisiannili suli pingaarneq tas-saavoq pisut tamakkiinerusumik isi-galugit iliuuseqarnissaq. tassalu aatsitassarsiornerit ikummatissar-siornerillu sutigut tamatigut pigin-naanernik qaffassaanernik ataavar-tunik pilersitsinermut tunngaviunis-saat. Suliassani ima amerlatigisuni qaarusulerisut imaluunniit ingeniørit qanoq amerlatiginerat kisimik pine-qanngilaq, kisiannili suliat aallartin-neqartut sunniutissaat iluaqutaasin-naasut pineqarlutik. assersuuti-galugu aalisakkerinermi sulliviit amerlanerit nammineerlutik ajor-nannginnerusumik ingerlasinnaaler-sinneqarpata, taava suliffinni allani sulisussameertuni sulisussat amer-lanerit ilinniartinneqarsinnaalissap-put.

taamaattumik ingerlatseqatigiif-fiit Kalaallit Nunaanni suliaqarusut-tut tamaasa piumasaqaateqarfigis-savavut. ilinniartitaanermut, angal-lannermut attaveqaqatigiinninner-mullu il.il. ilinniartitsinermut peqa-taaq qullugit. qularutiginngilara aku-ersaaginnarnagu aamma pissusis-samisoortutut isigissagaat. akilera-artarnermik, nioqqutissiortutut aki-le raarutinik il.il. ukkatarinninnermiit tamakku pingaarnerujussuupput, soorunami tamakku tamikkiisumik naliliinermi ilaatinneqassapput. uu-liasiornerup iluani qilleriniartoqartil-lugu piffissami qilleriffissami atuut-

CoPenhaGen eConomICS:

atugarissaarneq qulakkiissagaanni, pigissaarnissaq naalakkersuinikkut anguniartariaqarpoq

26 aurora 15 2012

tussamik isumaqatigiissusiorto qar-ta reerpoq, isumaqatigiissut ima taa guutilik: impact benefit agree-ment’s. uuliasiornerup najukkami innuttaasunut inuussutissarsiummi-llu ingerlatalinnut iluaqutaanissaa pisussaaffiliisumik isumaqatigiissu-tigineqartarpoq. aqqut tamanna ul-lumimiit suli annertunerusumik ator-neqartariaqarpoq.

tapiissutit atorlugit suliffissanik pilersitsisarneq Kalaallit Nunaata aningaasaqarniarnermini atorpal-laar simava, tamannalu aningaasa-tigut imminut napatissinnaalerner-mik nassataqarnavianngilaq. Suli-niutit annertuut kivitsissutitut ato-raanni, tamanna unitsinneqarsin-naa voq. iluarsartuusseqqinnerit pissutsit ”nalinginnaasut” eqquteq-qinnissaannut aqqutissatut isigaak-ka, sulisinnaasut ilinniartinnerisigut suliffinni akissarsiakkaanarnerusuni sulisinnaasut amerlisikkiartornerisi-gut, taassumalu saniatigut nuttar-sinnaasut pissutsinullu allanngorar-tunut naleqqussarsinnaasut. inui a-qa tigiit nutaaliaasut nunuarsuarmi nunani killernitut ingerlasut suliffis-sanik pisariaqartitsiffiupput, suliffis-sat akissarsiassanik – allanillu - pi-lersitsiviusinnaasut. ima oqaatigine-qarsinnaavoq: atugarissaarneq pi-lersissagutsigu, pigissaarnissaq naa lakkersuinikkut anguniartaria-qar poq suliffissanik pilersitsinermik anguniagaqarluni ingerlatsineq pin-

nagu. atugarissaarneq qaffatsik-kaan ni, taava pigissaarneq anguni-arlugu naalakkersuinikkut ingerlat-si soqarsinnaavoq. Nalilersuinerit ta-makku akileraartarneq atugaris-saarnerlu pillugit isumalioqatigiissi-tap isumaliuutissiissummini nali ler-suinerinik nangitsinerupput.

Tigussaanngitsunik tigus-saasunngortitsisinnaaner-mik piginnaaneqarneq

taamaakkaluartorli ineriartortitsineq aallartereerpoq. taamaattumik qu-la ru tiginngilara qaleralinniartarneq pillugu iluarsaaqqinnerit ukiut mar-luk matuma siornatigut raajerniar-tarnikkut angusat assinginik angu-saqarfiujumaartut. annertuunik inger latsinerup iluaqutissartai ator-luarneqartariaqarput, tamatumalu kingunerisaanik sulisorisimasat su-liffinnut annerusumik piginnaane-qarfiusussanut nuunneqarsinnaalis-sallutik. aalisarnerup iluani suliffiit suliassartaat eqaallisaaviginerisi-gut, suliffissat sulisoriumaneqartu-nik allanik sulisussaannik amerla-nernik ilinniartitsisoqarsinnaalis-saaq.

tassaana taanna iliuutsit tuniluut-tarnerat siunissamut ungasissumut isumannaarisumik imminullu napa-tissinnaasumik pilersitsisartoq. ataasermi eqqaamasariaqarparput: Pissutsit qanorluunniit oqinaarsiti-gerpasitsigaluni aallartinneqarlua-raangata, soorlu ikummatissiornerit aatsitassarsiornerillu takkuttussaa-sut, iluanaarnissaq imaaliallaannaq anguneqarsinnaasanngilaq. ima aalajangiussaqassalluni pingaartuu-voq: tamakku nammineerlutik inui-a qatigiinni unammilligassat ajornar-torsiutillu aaqqittanngilaat. Misis-sueqqissaarnitta takutissavaa, su-liniutit kingunerisaannik aningaasa-tigut ataavartussamik aatsaat siua-riartoqarsinnaavoq, sulisinnaasut nunap tunniussinnaasai pisariaqar-tinneqartunik piginnaaneqarpata -

nuttarsinnaallutillu. taassuma sani-a tigut attaveqarnikkut nutaanik aaqqissuussisoqartariaqarpoq, allat aamma iluaqutigilersinnaasaannik. Minnerunngitsumillu aamma inuus-sutissarsiornikkut periarfissat tak-kuttussat, suuneri siumut eqqoriar-sinnaanngisavut ullumikkullu suu-ne ri nalusavut, nunap nammineq inuisa akorsinnaasunngortaria qar-paat.

imminut akersuuttutut paasine-qarsinnaagaluarpoq, pissutsinili pi-viusuni taamaanngilaq. Siunissami pisussat sukumiisumik qanoq ittuu-lernissaat kialuunniit siumut eqqo-riarsinnaanngilai, nunalli innuttaasa pissutsinut allanngorartunut pia-reer simasunngortinnerisigut aam-ma lu ilinniarluarsimasunngortinne-risigut, periarfissanut takkuttussa-nut siumut eqqoriaruminaatsunut naleqqussarnissamut piginnaan-ngor sarneqarsinnaapput.

atuakkiortoq biokemikerilu russi-ullunilu amerikamioq isaac asimov ima oqarsimavoq: allanngujuitsutu-aq tassaavoq allanngoriartortarneq, allanngortitserijuaannarneq allan ngortinngitsoortitassaanngitsullu. taan na tassaavoq ullutsinni inui a-qatigiinni atorneqarnerpaaq. Nunar-suaq kisiat eqqarsaatigalugu pit-saa sumik aalajangiisoqarsinnaajun-naar simavoq, nunarsuulli qanoq isikkoqalernissaa taamaallaat eq-qar saa tigalugu aalajangiisoqarsin-naa lersimalluni.

allat misilissimanngisaannik ma-ligassiuneq suliffinnillu nutaanik pi-lersitsisarneq

”tamanna ajornannginnami? Soo runami ajornanngilaq”, Christi-an jervelund erseqqissaavoq. ”al-lalli misilissimanngisaannik pilersit-sisinnaaneq suliffinnillu nutaanik pi-lersitserusunneq pigissallugit pigi-sariaqarput, soorlu kalaallit oqalut-tuarisaaneranni tamanna takornar-taanngitsoq”.

Copenhagen economics a/S (Ce) 2000-imi pilersinneqarpoq. ullumikkut suliffeqarfiup immikkut ilisimasallit 25-t sinnerlugit suli-sorai, nunanit assigiinngitsuneersut. taa-maalilluni Ce tassaalersimavoq aningaa-sarsiorneq pillugu europami sulisoqarner-paat ilagilersimavaat – sullitaat nunanit avannarlerneersuupput aammalu nunanit makkunaneersuullutik tuluit Nunaat, tysk-land, Schweiz, Holland, irland, uSa, ukra-ine, Mexico, Kina aamma taiwan. Sullitari-neqartunut ilaapput suliffeqarfiit, piserusut-tunut piniussisarfiit aamma inuussutissar-siummik ingerlatallit kattuffii kiisalu ministe-riaqarfiit aammalu nunani tamalaali sulini-aqatigiiffiit, soorlu europa-Kommissionen aamma verdensbanken.

27aurora 15 2012

Af Finn Jørn Jakobsen

I aurora nr. 13 fra februar 2012 for-talte vi, at ga har sat en analyse-

proces i gang, som vil give et bud på, hvilke prioriteringer, grønland skal tage i de kommende år. et ud-spil, der belyser samfundets mulige udvikling med udgangspunkt i for-skellige, sandsynlige scenarier. Med andre ord: hvordan ga i helikopter-perspektiv ser grønland i år 2030 - med udgangspunkt i, at stor skala-projekter, olieudvinding og minedrift skal blive nogle af fremtidens vækstlogomotiver for en selvbæ-rende økonomi. i den forbindelse har vi talt med partner i Copenha-gen economics, Christian jervel-und, der i flere år har arbejdet sam-men med grønlandske virksomhe-der, myndigheder og organisationer. Han er blandt andet økonomisk rådgiver for eu Kommissionen og flere udenlandske regeringer.

Med sit dybe kendskab til grøn-landske samfundsforhold er Chri-stian jervelund inddraget som sam-arbejdspartner i ga’s visionsoplæg.

Det handler ikke kun om antallet af hjemmehørende ingeniører

”grønland skal bruge de kommen-de storskalaprojekter som løfte-stang”, fortæller Christian jervel-und. ”blandt andet til at fremme de processer, der vil flytte fokus fra at ”skaffe” jobs i lavtlønserhverv og til at skabe rammerne for en dynamisk udvikling på en lang række områ-der: uddannelse, erhvervsudvikling, ledelse, socialt løft, boliger, infra-struktur osv. grønland bør og skal derfor gøre mere langt tidligere, hvis værdiskabelsen skal forankres mest muligt i lokalsamfundet.

Hvis der skal opnås maksimal økonomisk gevinst, er det naturlig-

vis afgørende, at grønlands befolk-ning er en aktiv del af projekterne”, fortsætter jervelund. ”og jeg mener ikke kun aktive i relation til at få kon-krete jobs i industrierne. det er na-turligvis også vigtigt, men det er endnu vigtigere at se tingene i et større perspektiv. Nemlig at rå-stofaktiviteter giver basis for perma-nente kompetenceløft på alle ni-veauer. det drejer sig ikke kun om, hvor mange minearbejdere eller in-geniører, der bliver beskæftiget i så og så mange projekter, men om he-le kæden af selvforstærkende me-kanismer, der sættes i gang. ved at automatisere flere jobs i fx fiskeriet, bliver der plads til, at flere kan ud-danne sig til andre funktioner, der bliver efterspørgsel efter.

vi skal derfor stille krav til alle udefra kommende selskaber, der ønsker at operere i grønland. om at bidrage til uddannelse, udvikling af infrastruktur osv. det er jeg sikker

CoPenhaGen eConomICS:

Vil man sikre velfærd, må man føre velstandspolitik

Grønlands Arbejdsgiverforenings visionsprojekt ”Grønland 2030” forventes offentliggjort i løbet af efteråret. Målet er at analysere, hvordan Grønland på langt sigt vil få den største gevinst af udviklingen inden for råstofsektoren. Det drejer sig om langsigtet udvikling frem for kortsigtede indtægter.

MIk

e J

Ak

oB

kr

IStI

AN

Se

N

Apisseq/Ingeniørkollegiet, Sisimiut.

28 aurora 15 2012

på, at de ikke bare accepterer, men nærmest forventer. det er langt vig-tigere end at fokusere på skattebe-talinger, royalties etc., hvilket dog naturligvis også skal indgå i de samlede vurderinger. i oliebranchen bliver der allerede nu for hver bore-sæson indgået såkaldte impact be-nefit agreement’s. det er aftaler, som stiller nogle bindende mål for, hvad befolkningen og erhvervslivet lokalt skal have ud af olieefterforsk-ningen. Man bør gå endnu mere ad den vej.

grønland har indtil nu i for høj grad baseret økonomien på til skuds-erhverv i form af jobskabelse, der ikke i sig selv er økonomisk selvbæ-rende. ved at udnytte storskalapro-jekterne som løftestang, kan man bringe dette til ophør. jeg ser refor-mer som en vej til mere ”normale” tilstande, hvor arbejdskraften bliver uddannet til at varetage flere og fle-re højtlønnede funktioner, og des-uden er både mobil og forandrings-parat. et moderne, vestligt samfund må fortrinsvis have jobs, der skaber deres løn - og mere til. Man kan sige det på denne måde: vil man udvik-le velfærd, må man føre velstands-politik og ikke beskæftigelsespolitik. Når man øger velstanden, kan man føre velfærdspolitik.

det er i øvrigt vurderinger, der lig-ger helt i forlængelse af Skatte- og velfærdskommissionens betænk-ning.

Evnen til at gribe det uhåndgribelige

udviklingen er da også i gang. jeg er således sikker på, at de aktuelle

reformer indenfor fiskeriet af helle-fisk vil give de samme positive re-sultater som man opnåede i rejefi-skeriet for år tilbage. Man skal ud-nytte stordriftsfordele, så arbejds-kraft kan frigøres til andre erhverv, der igen kan frigøre medarbejdere til jobs med højere kompetencer. ved at automatisere flere jobs i fx fiskerierhvervet, bliver der plads til, at flere kan uddanne sig til andre funktioner, der bliver efterspørgsel efter.

det er denne kædereaktion, der giver den langsigtede og bæredyg-tige udvikling. for vi skal nemlig hu-ske én ting: Selv i de gunstigste til-fælde med snarlige igangsættelser af store råstofprojekter kommer ge-vinsterne ikke af sig selv. dette er vigtigt at slå fast: de løser ikke auto-matisk samfundets udfordringer og problemer. vores analyseresultater vil pege på, at projekterne kun vil omsætte sig i holdbar økonomisk velstandsfremgang, såfremt den nationale arbejdskraft har de nød-vendig kompetencer - og er mobile. desuden kræves, at der bygges ny infrastruktur, som andre kan få gavn af. og ikke mindst at landets egen befolkning er i stand til at gribe de uforudsigelige erhvervsmuligheder, der vil opstå, og som vi ikke kan pege på i dag.

det kan lyde som en modsæt-ning, men det er det i virkeligheden ikke. ingen kan forudsige den frem-tidige udvikling i detaljer, men ved at gøre et samfund og dets befolk-ning omstillingsparat og veluddan-net, kan man gøre sig i stand til at gribe de uforudsigelige muligheder, der vil dukke op.

Som den russisk-amerikanske forfatter og biokemiker isaac asi-mov har sagt: det eneste konstan-te er forandring, vedvarende foran-dringer og uundgåelige forandrin-ger. det er den dominerende faktor i samfundet i dag. ingen fornuftig beslutning kan gøres længere uden at tage hensyn til ikke kun verden, som den er, men den verden, som vil komme.

Pionerånd og iværksætterkultur

”om det kan lade sig gøre? Selvføl-gelig kan det det”, understreger Christian jervelund. ”Men det kræ-ver, at man udnytter den pionerånd og iværksætterkultur, som på man-ge måder har præget den grønland-ske historie”.

Christian Jervelund 37-nik ukio-qarpoq cand. polit.-itullu ilinniar-simalluni. Københavns Universi-tet-imi. Aaqqissuussaanikkut ilut-sit nutaat inuiaqatigiinnilu qinikkat sulinutaasa kingunerisinnaasai immikkut ilisimasaqarfigilersima-vai. Suliassaqarfiit, aqutsisoqarfiit nunat/kulturikkullu pissutsit aki-morlugit iliuuseqartarneq.

Christian Jervelund er 37 år og cand. polit. Fra Københavns Uni-versitet. Han har specialiseret sig i at analysere konsekvenserne af nye strukturer og politiske tiltag i et samfund. På tværs af sektorer, forvaltningsenheder og geogra-fisk/kulturelle forhold.

Copenhagen economics a/S (Ce) blev etableret i 2000. i dag beskæftiger virksomheden mere end 25 eksperter af forskellige nationaliteter. det gør Ce til en af de største grupper af professionelle økonomer i europa - med kunder i de nordiske lande, Storbritannien, tyskland, Schweiz, Holland, irland, uSa, ukraine, Mexico, Kina og taiwan. blandt andre virksomheder, agenturer og erhvervsorganisationer samt ministerier og internationale organisationer som fx europa-Kommissionen og verdensbanken.

Ce

29aurora 15 2012

Kalaallit Nunaat nammineq aningaasalersorsinnaalissappat nammineq suliffiu-tillit pingaarutilimmik inissisimapput. Taamaattumik tunisassianik periutsinillu tunisassiornerulersitsisinnaasunik pilersitsisoqartariaqarput, tamannalu sulif-feqarfinnik imminut nammassinnaasunik iluanaarutaasinnaasunillu ineriartor-titsinikkut pisinnaavoq. Naatsumik oqaatigalugu nutaaliortoqartariaqarpoq.

Allaaserinnittoq Finn Jørn Jakobsen

Nunatsinni suliffeqarfiit nutaa-liorsinnaappat – nutaaliornis-

samullu periarfissaqarpat? taman-na emil S. Christoffersenip 29-nik ukiullip misissuleruttorpaa. emil aalborg unibersitet-imi nutaalior-nermik suliffeqarfinnillu aallartit-sisinnaanermik ilinniagartuutut ilin-niarpoq, inaarutaasumillu ilinniak-kaminik naammassinninnissaminut suliani naammassingajalerlugu, mi-sissuineralu soraarummeerutissaa-nut ilaavoq.

ilisimatusaatigalugu misissuineq tamanna pingaaruteqarluinnarpoq, aallaqqaataaniillu Sulisitsisut taper-sersorsimavaat. tapersersuineq tamanna ilaatigut pisimavoq apeq-qutinut pingaarutilinnut suliffiutillit akissuteqarnissaannut kaammat-tornerisigut.

Suliniutip killiffia

Paasissutissarpassuit katersani su-liarereerunigit aurorami tullianik saqqummersussami emil S. Chri-stoffersenip angusani tamanut saqqummiutissava. Saqqummer-sitsinissaali utaqqiisaa taanna qin-nuigaarput suliniutip ingerlasimane-ra killiffialu oqaluttuareqqullugit.

”Siullertut pingaarutilittullu Sulisit-sisut ilaasortaasa misissuinermi pe-qataasimanerannut allattoqarfiullu suliaqarnera tamaat ikiuussimane-ranut tapersersuisimaneranullu qut-savigerusuppakka”, aallarniutitut taanna oqarpoq.

”Misissuinertaa maanna naam-massivoq, paasissutissanillu Ka-laallit Nunaanni katersuineq pissa-nganarsimavoq unamminartuusi-mallunilu. Sulisitsisut ilaasortai nam minersorlutillu oqartussat sulif-fe qarfiutai nammineq ingerlattut ar-lal lit misissuinermi aallaaviusimap-put. aasap matuma ingerlanerani paasissutissat misissoqqissaassa-vakka, inernerilu paasiniaqqissaas-sallugit.

Nutaaliorneq pillugu Nunatsinni misissuineq Community innovation Survey-mik (CiS) aallaaveqarpoq, taannalu ukioq allortarlugu eu-mi nunanilu allani arlalinni suliarine-qartarluni. Misissuineq sapinngisa-mik naleqqussarneqarsimavoq, taa maaliornikut nunat assigiin ngit-sut suliaat imminnut naleqqersuun-ne qarsinnaaniassammata”, emil nangippoq. ”Periuseq taanna sulif-fe qarfiit nutaaliortarnerisa uuttornis-saannut atorneqartarpoq. taa maa-lilluta kalaalit suliffeqarfiutaat nutaa-liortuunersut, sutigut nutaaliortuu-nersut, aammalu nutaaliornissamut

tunngatillugu sunik aporfeqartar-nersut misissorsinaavavut.

aningaasarsiorneq tunngaviga-lugu ingerlatsinerni tamana nutaa-liorneq pingaaruteqarpoq, tassami inuiaqatigiinni aningaasaqarnikkut siuariartornerup annersaa nutaalior-nermik aallaaveqartarmat”, emil S. Christoffersen oqaluttuarpoq. ”Nu-taa liorneq misissuisarfinni teknik-kikkullu qaffasissumik ineriartorsi-masunik atortoqarluni aatsaat tuni-sassiorsinnaanermut amerlasuut at-tuumassuteqarsorisarpaat, nutaa-liornerli sorpassuartigut ingerlanne-qarsinnaavoq, tassa tunisassiat su-liaqarnermilu aqqusaagassat eq-qar saatigalugit.

Kalaallit suliffeqarfiuterpassui nutaaliortuupput

immersugassaq apeqqutitalik Suli-sitsisut ilaasortaanut 368-inut nas-siussorneqarsimavoq, inuussutis-sarsiornikkullu aningaasat kaavii-aartitat 90%-iisa missaat suliniaqa-tigiiffimmi ilaasortaasut kaaviiaartit-tarmatigit, isumaqarpunga misissui-neq pissutsit qanoq innerannik ta-kus sutissiilluartuusoq. apeqqutit immersugassamiittut suliffeqarfinnit 368-iusunit 33%-it akiortorsima-vaat, taalliæi misissueqqissaarnissa-

Kalaallit nunaanni nutaaliornissaq ajornarpa?

Nutaaliorneq tunisassianik imaluunniit kiffartuussinernik nutaanik tuniniarneqalersunik nassaarnertut isumassarsi-nertullu isumaqartinniarneqartarpoq. tassa imaappoq oqaa-tigineqartarneratuut isumassarsinerminngaanniit akiligas-saliornissap tungaanut. taamaalilluni nutaaliorneq pingasu-nik imaqarpoq: isumassarsiatsialak, taassuma nutaatut imaluunniit tunisassiaareersumik pitsanngorsakkatut – nag-gataatigullu tamatuma tuniniarneqarnera. taaguut Copen-hagen business School-ip Nutaaliorneq ima nassuiarpaa,

unammilligassat apeqqutillu naammassisassat aaqqiivigi-niarlugit aningaasanik isertitaqarnissaq qissimigaarrlugu tek-nologi isumassarsiallu akuleriissillugit iliuuseqarneq. taama-tulli paasinnittaaseqarneq atikippallaarpoq, tassami tunisas-siaq kisiat isiginiarneqarami – tassa kiffartuusseriaaseq aala-jangersimalluinnartoq taamaaqataaluunniit. Nutaaliornerli aamma periutsinik allannguinertut paasineqarsinnaavoq. tassa isumassarsiat suliffeqarfiup suliniaqatigiiffiulluunniit suleriaasiinik pitsanngorsaanissamik siunertallit.

er innovation svært i Grønland?

mut paasissutissanik naammattunik tunniussisimallutik.

Suliffeqarfiit akissuteqarsimasut affaasa missaat akipput ukiumi qaa ngiuttumi nioqqutissanik nutaa-nik qalliussisimallutik aamma ima-luun niit kiffartuussinernik nutaanik

atuilersimallutik. taakku Nunatsinni suliffeqarfimmit namminermit iniar-tortinneqarsimapput. tupinnarpoq kalaallit suliffeqarfiutai taama amer-latigisut nutaaliorneq eqqumaffiga-lugu sulimmata, tassami nalingin-naa sumik eqqarsartoqartaraluar-

poq kalaallit suliffeqarfiutai nutaa-liortuunngitsut. Misissuinerullu ta-kutippaa kalaallit suliffeqarfiuter-passui nutaaliortuusut. Kalaallit su-liffeqarfiutaasa nutaaliortuunngin-nerannik amerlanerit paasinnittar-nerannut peqqutaavoq, taaguum-

Af Finn Jørn Jakobsen

Hvordan står det da til med ev-nen til - og mulighederne for -

at være innovative i de grønlandske virksomheder? det er 29-årige em-il S. Christoffersen i gang med at undersøge. emil er ved at afslutte sin kandidatuddannelse i innovation og entrepreneurskab på aalborg universitet, og undersøgelsen ind-går som en del af hans speciale.

der er tale om et vigtigt forsk-ningsprojekt, som grønlands ar-bejdsgiverforening har støttet fra starten. blandt andet ved at opfor-dre medlemmerne til at bakke un-dersøgelsen op gennem besvarel-ser af en række centrale spørgsmål.

Status på projektet

i næste nummer af aurora vil emil S. Christoffersen offentliggøre re-sultatet, når de mange indsamlede data er bearbejdet. Men indtil da har vi bedt ham fortælle lidt om pro-cessen og projektets status.

”først og fremmest vil jeg gerne sige tak til ga’s medlemmer for de-res deltagelse i undersøgelsen og til sekretariatet for hjælp og opbak-ning i hele forløbet”, indleder han.

”Selve undersøgelsen er nu gen-nemført, og det har været et spæn-dende og udfordrende forløb at ind-samle data i grønland. udgangs-punktet for undersøgelsen har væ-ret ga’s medlemmer samt en række af selvstyrets nettostyrede selska-ber. Her i løbet af sommeren skal jeg gennemføre analysefasen, hvor der skal tolkes på resultaterne.

innovationsundersøgelsen i grøn-land er en udløber af Community innovation Survey (CiS), som hvert andet år bliver gennemført i eu og en række andre lande. undersøgel-sen er så vidt muligt harmoniseret, så landene kan sammenlignes”, fortsætter emil. ”Metoden er at må-le innovationsaktiviteter på virk-somhedsplan. dermed kan vi kaste lys over, om grønlandske virksom-

heder er innovative, hvilke typer af innovationer, de introducerer, og hvilke barrierer, man oplever i for-hold til innovation.

innovation er en central faktor i enhver økonomi, da en meget stor del af den økonomiske vækst i sam-fundet kan tilskrives innovation”, fortæller emil S. Christoffersen. ”Mange forbinder innovation med laboratorier og udviklingen i high-tech industrien, men innovation fin-der sted på alle niveauer, både i nye produkter og processer.

Mange grønlandske virksomheder er innovative

Spørgeskemaet er udsendt til 368 medlemmer af ga, og da organisa-tionen repræsenterer ca. 90% af

Grønlands mulighed for at skabe en selvbærende økonomi står og falder med udviklingen af den private erhvervssektor. Derfor er det afgørende, at produkter og metoder, der kan øge produktionen, bliver udviklet og omsat til kommercielle, bære-dygtige arbejdspladser. Kort sagt drejer det sig om innovation.

innovation er ofte defineret som opfindelser og ideer, der er omsat til produkter eller tjenester, der er bragt til markedet. altså processen fra ide til faktura, som det ofte udtrykkes. innovation indebærer således tre ele-menter: en ny idé, at denne omsættes til et nyt eller forbedret produkt - og endelig, at dette markedsføres. Copenhagen business School definerer begrebet ved, at innovation opstår, når teknologi og opfindelser kom-bineres med forretningsforståelse i bestræbelsen på at løse reelle udfordringer og problemstillinger. imidlertid er denne definition for snæver, idet den begrænser sig til et produkt - konkret eller i form af en serviceydelse. innovation kan også omfatte såkaldt procesinnovation. det er idéer, der har som mål at introducere forbedre-de processer i virksomheden eller organisationen.

30 aurora 15 2012

31aurora 15 2012

den erhvervsmæssige omsætning i grønland, mener jeg, at undersø-gelsen giver et godt billede. ud af de 368 virksomheder har 33% sva-ret på spørgeskemaet, hvilket giver et tilstrækkeligt datagrundlag for analysen.

af de virksomheder, der har sva-ret, rapporterer cirka halvdelen, at de har introduceret nye varer og/el-ler serviceydelser i det forgangne år. disse er primært udviklet af virk-somheden selv i grønland. det er overraskende, at så stor en del af de grønlandske virksomheder ar-bejder bevidst med innovation, da den generelle holdning ellers synes at være, at grønlandske virksomhe-der ikke er innovative. undersøgel-sen viser imidlertid, at en stor del af de grønlandske virksomheder er in-novative. Årsagen til, at de fleste ik-ke opfatter grønlandske virksomhe-der som innovative, skal nok findes i manges opfattelse af innovation som begreb.

i forhold til faktorer, der virker hæmmende på innovation, er der

ikke noget entydigt svar i undersø-gelsen. dog ser det ud til, at mang-lende støttemuligheder og mang-lende medarbejderincitamenter til at innovere har en ret stor betydning i mange virksomheder. Her er der måske noget at tage fat på for både politikkerne og ledelserne ude i virk-somhederne”, slutter emil.

i den kommende tid vil data blive analyseret mere dybdegående og i næste nummer aurora følger vi som nævnt op med en præsentation af de endelige resultater.

er innovation svært i Grønland?

Pr

ivat

fo

to

mik nutaaliornermik paasinnitaa-seq.

Nutaaliorsinnaanermut aporfiu-sinnaasunut tunngatillugu misissui-nermi apeqqutit ataasiinnarmik akissutissaqartinneqanngillat. taa-maattorli erserpoq tapiiffigineqar-

nissamut periarfissanik amigaate-qarneq sulisinnaasullu sulerusus-susiat suliffippassuarnik kalluaa-sar toq. immaqa tamanna naalak-kersuinermik suliallit suliffeqarfiillu siuttuisa suliniarfigisariaqaraluar-paat”, emil naggasiivoq.

Paasissutissat piffissami agger-sumi itinerusumik misissoqqis saar-neqassapput taaneqareersutuullu aurora tullianik saqqummerpat inaa rutaasumik inerniliussat saq-qum miunneqarumaarlutik.

”Misissuinermi tapersersuisumasut tamaasa qutsavigerusuppakka”, Emil S. Christophersen

oqarpoq. Sulisitsisut saniatigut qutsavigisassakka tassaapput Greenland

Venture, Arctic Business Network, Aalborg Havn aamma Aalborg Universitet.

”Jeg vil gerne sige tak til de parterne, der har støttet op om undersøgelsen”,

siger Emil S. Christophersen. Udover Grønlands Arbejdsgiverforening er det

Greenland Venture, Arctic Business Network, Aalborg Havn og Aalborg Universitet.

32 aurora 15 2012

KInGULLermIILLU ILaaSortannGortUt: nye medLemmer SIden SIdSt:

CSR Greenland suliarpassuarnik aallartitaqarpoq sammisarpassuaqarlunilu, sulilu amerlanerit suleqatigiinnut ilanngunnissaat Sulisitsut kaammattuuti-

giinnarsinnaavaat, taamaaliornikkut CSR tunngavigalugu suliniuteqarnerup suliffeqarfinnut iluaqutissartai pillugit paasissutissanik pissarsiniarlutik.

Minnerunngitsumik suleqatigiikkuutaat ataatsimiittarneri ataavartut misilit-takkanik isumassarsianillu avitseqatigiinnissamut periarfissatsialaapput.

Allaaserinnittoq Anita HofferSulisitsisuni CSR Greenlandillu allattoqarfiani inatsisitigut siunnersuisartoq

Avatangiisit pillugit suliniutip Sa-ligaatsup iluatsitsiffiulluartup,

qupp 34-mi allaaserineqartup, sa-niatigut, CSr greenland-ip maan-nakkorpiaq suliniutai allat naat-sumik taagulaassavakka:

Suliffik peqqinnartoq

Peqqissutsimut Naalakkersuisoqar-fik suleqatigalugu suliniutit marluk ingerlateqqissavavut:• Suliniut Peqqinnartumik inuu-

ne qarneq inuit ataasiakkaat peq qinnerminnik nalilersuinis-saat iliuusissatullu pilersaarusi-ornissaat qitiutinneqarluni, sulif-feqarfiit isumassarsiorfigisin-naa saasa allattorsimaffiat. ta-ma tuma inooriaatsimik misissu-iviit suleqatiginerisigut pinissaa naatsorsuutigaarput.

• Suliniut imigassaq sulisunillu sulisorunniinnarnissaq imaritil-lugit suliffeqarfik aalajangersi-masoq assersuutitut atorlugu misiligummik suliniutitut aallar-tisarniarneqarpoq.

Peqqissuseq pillugu suleqatigiin-nissamik isumaqatigiissut 2012-imi ukiakkut arlalinnik aalajangersima-sunik suliniuteqarnikkut timitalerni-arneqarpoq. Suliffeqarfiit peqqis-

sutsimik pingaartitsillutik suliniute-qarnissaat inuiaqatigiit peqqinnar-nerusut angunissaannut pingaaru-teqarluinnartuummata, suliniutit qulaani taakkartukkat qanoq inerne-qarumaarnissaasa oqaluttuarinis-saat qilanaaraarput.

Suleqatigiinnissamik isumaqatigiissutit allat

Pisortanik suleqateqarnissamut al-la nik isumaqatigiissusiornissaq angu niarlugu suliniuteqartoqarpoq. Peqqissuseq pillugu isumaqatigiis-sutip taaneqareersup saniatigut Pinngortitamut avatangiisinullu Naa lakkersisoqarfik isumaginnin-ner mullu Naalakkersuisoqarfik aam mattaaq oqaloqatigineqarput. CSr greenlandip siulersuisui piler-saarput suleqatigiiffiusinnaasut pil-lugit Namminersorlutik oqartussani naalakkersuisoqarfiit pisortaannik oqaloqateqarniarlutik.

Nalunaarusiornermi tunngavigisartagassaq

CSr greenlandip ilaasortaasa nalu-naarusiornerminni sakkugisinnaa-saminnik pissarsivigisinnaasaat pil-lugu novemberimi immikkut aaqqis-suisoqarnissaa pilersaarusiorneqar-poq, tamatumani suliffeqarfiit CSr tunngavigalugu sulinertik pillugu immersuisinnaassapput taamaalio-reerunillu CSr tunngavigalugu suli-ner tik pillugu nalunaarusiartik na qi-

tanngortissinnaassallugu. tamanna pissaaq CSr greenlandip ukiuni marlunni ingerlasimanera naleror-lugu, ullumimullu angusarpassuar-nut assersuutissaalluarluni.

Global Compactip nunani avannarlerni suleqatigiiffia

CSr greenland global Compact-imi ilaasortaavoq. Maanna nunani avannarlerni suleqatigiit aqutsisoqa-tigiivinut ilaalersimavugut, ataanilu atsiortoq Sulisitsisut sinnerlugit ilaa sortaavoq, anne Mette Chri-stensen-ip air greenland sinnerlugu ilaasortaasoq. aqutsisoqatigiit nu-nani ataasiakkaani immikkoortortaa-neersunik ilaasortaqarput, ilaasor-tallu taassaanerusarput sulisitsisut sulianiaqatigiiffiinik sinniisuut aam-malu suliffeqarfinni sulisut sinnii saat sinnerlugit peqataatitat.

qulaani taakkartukkat CSr green landip suliniuteqarpassuisa ilaan naraat, ukiamullu sammisas-sarpassuaqarnissaq naatsorsuuti-gineqassaaq. ataatsimut oqaati-galugu taasariaqarpoq CSr green-landip angusai suli soqutigineqar-torujussuummata, aamma Nunatta avataani. aamma pisortat oqartus-saasuisa annertuumik tapersersui-nerat nuannaarutissaavoq.

Inuiaqatigiinni peqqinnartuni suliffik peqqinnartoq

33aurora 15 2012

KInGULLermIILLU ILaaSortannGortUt: nye medLemmer SIden SIdSt:

• greenland television • qalipaanermik suliffiutik | Malermester Karl simonsen

Af Anita HofferJuridisk konsulent i GA og CSR Greenlands sekretariat

Udover den vellykkede gennem-førelse af miljøprojektet Saliga-

atsoq, som er omtalt på side 35, vil jeg kort nævne nogle af de øvrige aktuelle tiltag i CSr greenland:

Den sunde arbejdsplads

i partnerskab med departementet for Sundhed arbejder vi videre i to projektspor:• Projekt Sund livsstil med fokus

på individuel sundhedsvurde-ring og handleplan, inspirati-onskatalog til virksomhederne. dette forventer vi sker i samar-bejde med livsstilsambulatori-erne.

• Projekt om alkohol og fasthol-delse i job forsøges startet som et pilotprojekt med en virksom-hed som case.

Samarbejdsaftalen om sundhed forventes således at udmønte sig i flere konkrete projekter i løbet af ef-teråret 2012. da arbejdspladsernes fokus på sundhed er af afgørende betydning for et sundere samfund, glæder vi os til at fortælle mere om resultaterne af ovennævnte initiati-ver, når disse forhåbentligt viser sig.

Andre partnerskabsaftaler

der arbejdes på at indgå flere part-nerskabsaftaler med det offentlige. foruden den nævnte aftale om sundhed er der drøftelser med de-partementet for Natur og Miljø og departementet for Sociale anlig-gender. CSr greenlands bestyrelse planlægger at mødes med Selvsty-rets departementschefer for at drøf-te potentielle samarbejdsområder.

Rapporteringsplatform

der planlægges en større event i den første uge i november, hvor CSr greenlands medlemmer vil få adgang til et rapporteringsværktøj, hvor de kan indtaste deres CSr ar-

bejde og derefter få udskrevet en CSr rapport. det sker samtidig med, at CSr greenland har eksi-steret i 2 år, og er et godt eksempel på de mange resultater, der allerede er opnået.

Global Compacts nordiske netværk

CSr greenland er medlem af glo-bal Compact. Nu er vi kommet med i det nordiske netværks styregrup-pe, hvor undertegnede repræsen-terer ga mens anne Mette Christi-ansen repræsenterer air greenland. Styregruppen er sammensat er de nationale kontaktenheder, som i ho-vedreglen er arbejdsgiverorganisa-tioner og virksomhedsrepræsentan-ter.

dette er blot nogle af de mange aktiviteter i CSr greenland, hvor vi kan se frem til et meget aktivt ef-terår. overordnet er det værd at nævne, at der fortsat er stor inte-resse for CSr greenlands resulta-ter, også uden for grønland. det er ligeledes meget positivt, at vi møder stor opbakning fra de offentlige myndigheder.

den sunde arbejdsplads i det sunde samfundDer er mange initiativer og aktiviteter i CSR Greenland, og GA kan kun opfordre endnu flere til at melde sig ind i netværket og derigennem få information om de fordele, som et bevidst CSR arbejde giver for virksomhederne. Ikke mindst er de løbende netværksmøder et værdifuldt forum for at udveksle erfaringer og ideer.

34 aurora 15 2012

Allaaserinnittoq Anne Mette Christiansen,CSR Greenland

CSr greenland ukiortaariitsiar-torli avatangiisit pillugit sulini-

uteqalerpoq ’Saligaatsoq 2012- 2015’-imik taaguutilimmik. Suliniutit ilagaat upernaap ingerlanerani ava-tangiisit pillugit pikkorissaaneq

60-init amerlanerusunit peqataaffi-gineqartoq, Mads lumholt, Kom-mu neqarfik Sermersooq, royal greenland, iNi Sulisitsisullu Nuum-mi immikkoortortaat suleqatigalugit, atuarfinnut, innuttaasunut iNi-mi najugalinnut suliffeqarfinnullu sam-misitanik assigiinngitsorpassuarnik CSr greenland aaqqissuussisimal-luni. Kingullertut suliffeqarfinni su-lisut 300-t sinnerlugit amerlassusil-lit Nuummi eqqagassanik katersu-isimapput – naak sialleraluartoq kal-le raluarlunilu. Saleeqataasulli ta-man na nikalluutiginngilaat. eqqa-gas sanik katersuineq illoqarfimmik kusassaaneruinnarani, avatangiisit eqqagassanillu ajornartorsiutit pil-lugit tusaqqusaarutitut atorneqar-poq.

ataasiaannarlunili taamaaliorneq naammanngimmat, avatangiisinik pingaartitsineq CSr greenland-ip ukiamut nangissavaa. Suliniaqatigi-iffiup siunertaraa suleqatit siunerta-mut naleqqutut suleqatiginissaat – tassalu suliffeqarfiit taamatuttaaq suliniaqatigiiffiit pisortallu oqartus-saasui – taamaaliornikkut avatan-giisitigut unammilligassat sammine-qarnerulersinniarlugit. Sammisaqar-titsinerit Suliniummut annerusumut Saligaatsumut ilaatinneqarnerat in-gerlaannassaaq. ukiamut suliniutis-sat ilagissavaat Kommuneqarfik

Sermersuumi taamatuttaaq Sisimi-uni eqqagassanik immikkoortiteris-arneq. Siunertaavoq eqqagassat pillugit suliamut akuusut akornanni oqaloqatigiinnikkut aaqqiissutissa-nik pitsaanerusunik ujartuinissaq. Suliaq iluatsissappat suliffeqarfiit peqataatinneqartariaqarput aaqqi-issutissatut pisariaqartitamik iliuu-seqaqataaffigisinnaasatillu pillugit oqaluttuarnermikkut.

ukiap ingerlanerani qulequttat pingaarutillit ilagissavaat nukissiutit nukingannik atorluaaneq. Sammis-aq tamanna aaqqissuussamik su-liarineqarpat suliffeqarfiit aninga-asatigut iluaqutigilluarsinnaavaat. air greenlandip, Hotel arctic-ip brugsenillu assersuutitut tutsuigi-nartutut atornerisigut, sammisaq tamanna pillugu suleriaqqinnissa-mut peqqutissaqarluarpoq.

ukiap ingerlanerani avatangiisinut tunngassuteqartunik suliaqaatigal-uni ataatsimiititsinissanut CSr greenland qaaqqusilersaarpoq, su-liaqaatigalutillu ataatsimeeqataasut tikkussaat tunngavigalugit, sammi-samut tunngatillugu suliffeqarfiit qa-noq iliuuseqarsinnaanerannut ilit-sersuut suliarineqassaaq. annertu-nerusunik paasisaqarusuttut CSr greenland-ip Sulisitsisullu nutaarsi-assaataat nakkutigisariaqarpaat.

Ukiamut avatangiisit sammineqassapput

Suliffeqarfissi CSr greenlandimut ilaasor-taanngippat ilaasortanngornissamut suli pe-riarfissaqarpusi ukiallu ingerlanerani sulini-uteqarpassuarnut peqataalersinnaallusi. Su-liniutip Saligaatsup saniatigut peqqissuseq, ilinniartitaaneq inuillu atugarisaat suliniute-qarfigisussaavavut. www.csr.gl-mi CSr greenland pillugu sukumiinerusunik atua-gaqarsinnaavutit.

Pisisartunit nunanit allaneer-sunit, ingerlatsinermut ani-ngaa sartuutikillisaanissamu periarfissat ilutigisaa nillu sulisunik kajumilersitsineq…Kalaallit suliffeqarfiutaasa aaqqissuussamik avatangii-si nut suliniuteqarnissamut aatsaat taama eqqummaaritsi-gilerput. Tamannami imminut akilersinnaavoq – taamaliorneq aamma Nunatsinni avatangii-sit igut malunnaatilimmik ilua-qu taasussamik iliuuseqarne-ruvoq.

Mange mennesker var mødt op til den festlige start på affaldsindsamlingen i Nuuk.

Nuummi eqqagassnik katersuineq aallartinneqalermat inuppassuit qiimallutik takkupput.

35aurora 15 2012

Ukiamut avatangiisit sammineqassapput

Af Anne Mette Christiansen,CSR Greenland

CSr greenland har siden årsskif-tet sat fokus på miljø i projektet

’Saligaatsoq 2012-2015’. i løbet af foråret har der bl.a. været afholdt miljøkurser med mere end 60 del-tagere, og i samarbejde med part-nere som Mads lumholt, Kommu-neqarfik Sermersooq, royal green-land, iNi og gas lokalforening i Nu-uk har CSr greenland arrangeret en række forskellige events for bå-de skoler, borgere, iNi beboere og virksomheder. Senest var mere end 300 medarbejdere fra virksomhe-derne i Nuuk ude og samle affald - i regn og tordenvejr, vel at mærke. Men det tog ikke humøret fra delta-gerne. affaldsindsamlingen er både en konkret måde at få en pænere by på - og samtidig skabe opmærk-somhed omkring miljø- og affalds-problematikken.

Men det kan selvfølgelig ikke stå alene, så derfor forsætter CSr greenland med et stærk miljøfokus i efteråret. organisationens mål er at skabe en række konkrete part-nerskaber med relevante aktører - både virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder - for at sætte fokus på forskellige miljøud-fordringer. aktiviteterne vil stadig være en del af det større Saliga-atsoq projekt. et af efterårets pro-jekter bliver affaldssortering i både Kommuneqarfik Sermersooq og Si-simiut. Målet er at skabe bedre løs-ninger på affaldssiden gennem dia-log mellem de forskellige aktører. Hvis det skal lykkes, skal virksom-hederne med rundt om bordet for både at fortælle om deres behov og for at bidrage til løsningen.

et andet vigtigt tema i løbet af ef-teråret bliver energioptimering. et område, hvor der for virksomheder-ne er et stærkt økonomisk incita-

ment til at arbejde systematisk. Med gode, overbevisende cases som air greenland, Hotel arctic og brugseni er det klart, at der er god grund til at arbejde med området.

CSr greenland inviterer i løbet af efteråret til workshops om de to mil-jørelaterede områder, og laver på basis af hver workshop en lille guide til virksomhederne om, hvordan man kan arbejde med området. Hold øje med CSr greenlands og gas nyhedsbreve for mere informa-tion.

efterår med masser af miljøKrav fra udenlandske kunder, gode muligheder for at spare penge i driften og samtidig motivere medarbejderne … De grønlandske virksomheder er for alvor ved at få øjnene op for systematisk miljø-arbejde. Det kan nemlig betale sig - parallelt med at virksomheden gør en positiv forskel for det grønlandske miljø.

Aamma Sulisitsisut allattoqarfianneersut Bent Sørensen, Anita Hoffer Karsten Klausenilu illoqarfik eqqiluinnerusoq anguniarlugu saleeqataapput.

Også Bent Sørensen, Anita Hoffer og Karsten Klausen fra GA’s sekretariat tog deres tørn for en renere by.

Hvis din virksomhed ikke er medlem af CSr greenland, kan i stadig nå at tilmelde jer og få del i de mange projekter i løbet af efter-året. ud over Saligaatsoq projektet kommer vi også til at arbejde med sundhed, uddan-nelse og sociale forhold. læs mere om CSr greenland på www.csr.gl

Suliniummik aallartitsisoq Mads Lumholt Nuummi eqqagassanik katersineq aallarnerlugu nipilersorpoq.

Initiativtageren Mads Lumholt lavede en musikalsk introduktion til affaldsindsamlingen i Nuuk.

aurora tullianik saqqummissaaq 2012-mi novembari.næste udgave af aurora udkommer november 2012.

Grønlands arbejdsgiverforenings to hidtidige elever, tina egede

qaavigaq og esther Møller geisler, har afsluttet deres uddannelser på Niuer-nermik ilinniarfik. begge med flotte karakterer. ja, tina fik endda den hø-jeste karakter, man kan opnå til denne eksamen.

deres afgangsprojekter giver både et klart billede af unge menneskers til-gang de nye, elektroniske medier og ga’s positive holdning til at bruge dis-se medier i kommunikationen.

tinas eksamensprojekt var en vej-ledningshjemmeside for elever og stu-derende i grønland. den er offentlig-gjort, så den kan bruges af unge un-der uddannelse. den kan dels hjælpe unge til at finde den uddannelse, der passer bedst til den enkeltes ønsker og interesser - og dels give råd og vej-ledning vedrørende de talrige spørgs-mål, der uundgåeligt dukker op, når man skal vælge uddannelse. Hjem-mesiden er til alle unge, der gerne vil studere i grønland. fra efterskoleop-hold til bachelor uddannelser. esthers afslutningsopgave hed ”ga og face-book” og drejer sig om ga’s mulighe-der for at benytte facebook i kommu-nikationen med medlemmerne - og

medlemmernes holdning til dette so-ciale medie.

tina fortsætter i ga’s sekretariat som HK-assistent, hvor en af hendes mange opgaver bliver at vedligeholde ga’s hjemmeside og sikre dens aktua-litet. esther Møller geisler søger nye udfordringer og er derfor stoppet i ga. de to nye elever er Ni 2-elev vivi fan-ny fleischer og tNi-elev bella bro-berg, som vi byder velkommen i ga.

”vi gør meget ud af at give vores elever en god uddannelse”, siger se-kretariatschef Karsten Klausen. ”da vi som bekendt appellerer til både vores egne medlemmer og den offentlige forvaltning om at prioritere uddannel-ser højt, er det naturligt, at vi her i ga’s sekretariat selv går foran ved at bruge mange ressourcer på den del af vores arbejde. og jeg er da også glad for at sige, at indsatsen giver resultater”.

tina esther-ilu pilluaqquagut - kiisalu Vivi kiisalu bella tikilluaqqullutigitKalaallit Nunaanni Sulisitsisut ilinni-

artuutaat marluk, tina egede qaa vigaq aamma esther Møller geis-ler, Niuernermik ilinniarfimmi ilinniar-ner minnik naammassinnipput. tamar-mik karakterigissaarlutik. allaammi ti-na soraarummeernerminni karakterili-unneqarsinnaasoq qaffasinnerpaaq angusaralugu.

Naammassinissaminnut suliarinia-gaat inuusuttut nutaamik isiginneriaa-seqalernerannut takussutissaapput, tas saallutik eletroniskimik tusagassi-uutit kiisalu Sulisitsisut periarfissanik taakkungannga atuilluarnera.

tina-p naammassinissaminut sulia-raa nittartagaq Kalaallit Nunaanni atu-artut ilinniartullu ilitsersuunneqarnis-saannut nittartagaq. taanna tamanit iser figineqarsinnaavoq inuusuttunit ilin niagaqartunit atorneqariaannaallu-ni. taanna atorlugu inuusuttut ilinnia-gariniakkaminnut kissaatitik soqutigi-satillu naapertorlugit siunnersorneqar-sinnaapput, ilinnialernermilu apeq qu-

ter passuit pillugit aamma siunnersor-neqarsinnaallutik. Nittartagaq Kalaallit Nunaanni ilinniakkamik aallartitseru-sut tunit tamanit atorneqarsinnaavoq. efterskolerniartuniit bachelor-inngor-niarusuttunut. esther-ip naammassi-nissaminut suliarisaa ateqarpoq ”Suli-sitsisut facebook-ilu” Sulisitsisut ilaa-sortaminnut attaveqarniarnerminni fa-ce book-ip atornera – ilaasortallu taa-ma tut attaveqaatinut isumaat.

tina Sulisitsisuni allaffimmi-utut inger laannassaaq, ilaati-gut nittartakkap paarinissaa maannakkullu pisunik imaqar-nissaanik qulakkeerisuussal-luni. esther Møller geisler nu-taa nik unam milligassarsiorluni Sulisitsisuni suliunnaarpoq. ilin niartuutigut nutaat tas-saap put Ni 2-mi ilinniartoq vi-vi fan ny fleischer kiisalu tNi-mi ilinniarotq bella broberg, taakkualu Sulisitsisunut tikillu-aqquagut.

”ilinniartuutitta pitsaasumik ilinnia-ga qarsinnaanissaat pingaartipparput”, allaffeqarfimmi pisortaq Karsten Klau-sen oqarpoq. ”Naluneqanngit su tut ilin ni artitaaneq pingaarteqqullugu ilaa-sor tagut pisortaqarfiillu saaffigisa rat-sigit, Sulisitsisut allaffeqarfianni taas-suma tungaatigut siuttoorusuppu gut. taamatullu ingerlatsinerput ki nguu ne-qarluartoq takusinnaallugu nu an ner-poq”.

tillykke til tina og esther - og velkommen til Vivi og bella

Sulisitsisut allaffeqarfianni sulisut nutaa marluk: NI2-mi ilinniartoq Vivi Fanny Fleischer kiisalu TNI-mi ilinniartoq Bella Broberg.

To nye ansigter i GA’s sekretariat: NI2- elev Vivi Fanny Fleischer og TNI-elev Bella Broberg.

Esther, Karsten, Tina.