Kalaallit NuNaaNi SuliSitSiSut Peqatigiiffiata atuagaSSiaagrøNlaNdS arbejdSgiverforeNiNgS MedleMSblad Nr. 17 aPril 2013

da

c

God offentlig planlægning og bedre koordinering med erhvervslivet er en forudsætning for at kunne udnytte ressourcerne forsvarligt. Læs side 42

Pisortat pilersaarusiorluartaleraluarpata aammalu suliassanik inuussutissarsiummik ingerlatallit ataqatigiissaareqatigineqaraluarpata isumalluutinik atuineq illersorneqarsinnaasumik ingerlalissagaluarpoq. Qupp. 39 atuaruk

2 aurora 17 2013

Sulianiutit angisuut, qaqugorsuarmut sunniuteqartussat Kalaallit Nunaannik allannguisussat, nassatarisaannik inuiaqatigiinni pingaarnersiuilluni tulleriiaarinissat sukumiisumik ammasumillu oqallisiginissaannut aallarniutigissavavut.

Allaaserinnittoq Henrik SørensenSulisitsisut siulittaasuat(Marsip 16-iata tungaanut, Henrik Leth-imit paarlanneqarnissami tungaasut).

Inuaqatigiinni annertuumik allan­ngor fiusuni isummanik paatitsiler­

nermi aningaasaqarnikkut, naalak­kersuinikkut, suliffeqarnikkut, inuu­niarnikkut, ileqqorissaarnikkut il.il. nalornisuunngitsoortoqarsinnaan­

ngi laq. Pissutsit marlunnik arlalin­nilluunniit qinigassartallit aalajangii­nissamik nalornilersitsisut akulikit­sumik takkuttalertussaapput. isum­manilli paatitsilernermi nalornisoor­nissarput qunugissanngilarput. Naa merluinnaq. Maannakkorpiaq nalornisoortitsisunut assersuutis­saa voq inuiaqatigiit oqallinnissaat pingaarutillit Kalaalit Nunaata aall­artittariaqagai. oqallinerit pineqar­tut tassapput tunngavigisat pillugit oqal linnerit, siornatigut ingerlatis­sallugit pinngatsaalineqannginner­

put pissutigalugu ingerlattarsiman­ngisavut – imaluunniit tamat oqar­tus saaqataanerannik ineriartortit si­nitsinnut pingaarutillit oqallisiginis­saannut piginnaaneqannginnerput pissutaalluni ingerlattarsimanngi­savut. Maanna pisimasut utersaar­tinneqarsinnaajunnaarput, tassami siornatigut takorloorsinnaasiman­ngisatsinnik Kalaallit Nunaat inui­aqatigiinni pingaarnersiuilluni tulle­riiaarisussanngussaaq.

tamatumunnga takussutissaallu­arpoq suliniutit angisuut pillugit

Isummanik paatitsilernermi nalornisoorutit tamarmik ajortuusariaqanngillat

AurorA nr. 17 2013 ISSN 1903-9433

Kalaallit Nunaan ni Sulisitsisut Peqatigiif fiata naqitertitaa.

udgivet af grønlands arbejdsgiverforening.

Aaqqissuisut · redaktion brian buus Pedersen (akisuss.),

ellen lerch arnskjold, finn jørn jakobsen.

Nutserisoq · oversætter tukummeq qaavigaq.

Layout irisager.gl. Naqiterisoq · Print inu:it.

Nassiussuineq · Distribution tele­Post greenland

Imai | Indholdisummanik paatitsilernermi nalornisoorutit tamarmik ajortuusariaqanngillat ..............................3Dilemmaer er ikke nødvendigvis negative .............................5

2013­imi ataatsimeersuarneq ...................8Delegeretmøde 2013 ..............................14

NaKuuSa tapersersorneqarluarpoq ......18Flot opbakning til NAKUUSA ...................20

Piviusut silarsuaannut kalaallit meerartaat piareersarneqarlit....................22Forbered Grønlands børn på den virkelige verden ...................................24

Suliffeqarnermi pissutsit inuusuttut ilinniartariaqarpaat ......................................28Unge bør lære om arbejdsmarkedet ...........29

ilinniagaq nutaanik pilersitsinissamut ilinniarfiusussaq aallartingajalerpoq ............32Ny kreativ uddannelse på vej .......................34

Pdac 2013­imi ersarissumik saqqummerneq angusaqarnerlu .................36Synlighed og resultater på PDAC 2013 ............................................38

Suliniutit angisuut pillugit inatsit iluatsittumik malitseqartitsigu ......................40Nu skal vi gøre storskalaloven til en succes .................................................43

Pitsaanerusumik iliortoqarsinnaavoq ..........44Det kan gøres bedre ....................................47

iben tikilluarit ...............................................50Velkommen til Iben ......................................50

Kalaallit NuNaaNi SuliSitSiSut Peqatigiiffiata atuagaSSiaa

grøNlaNdS arbejdSgiverforeNiNgS MedleMSblad Nr. 17 aPril 2013

da

c

God offentlig planlægning og bedre koordinering med erhvervslivet er en forudsætning for at kunne udnytte ressourcerne forsvarligt. Læs side 42

Pisortat pilersaarusiorluartaleraluarpata aammalu suliassanik inuussutissarsiummik ingerlatallit ataqatigiissaareqatigineqaraluarpata isumalluutinik atuineq illersorneqarsinnaasumik ingerlalissagaluarpoq.

Qupp. 39 atuaruk

3aurora 17 2013

all

aaser

isaq

pin

gaarn

eq

inat simmik aalajangersaasimaneq. Piffissami aggersumi isumaqatigiis­sutit imarisassaat ilumoortut pillugit isumaqatigiinniarluni sulineq anner­tooq aallartittussaavoq. Matumani pineqarput maleruagassat sinaak­ku tissallu tunisassiorfinnut nutaanut – minnerunngitsumillu suliffeqarfiu­titsinnut pioreersunut ­ iluaqutaa­sussat.

inuussutissarsiummik ingerlata­qar tuinnaanngitsut, inuiaqatigiilli ka laallit tamarmik ukiuni makkuna­ni ”navianartorsiofimmiipput”. 2012­imilu erseqqissumik takutin­ne qarpoq, suliniutit angisiit pillugit inatsisissap saqqummiunneqarnis­saa sioqqullugu tusarniaanerit isu­maqatigiinniarnerillu inuiaqatigiinni aaqqissuussaanitsinnik misiliitsitsi­nerat. Nalorninaatsumillu ersersin­neqarpoq inatsit pitsaanerpaaq qulakkerniarlugu Sulisitsisut aaja­langiussisimanerat, pissusissami­soorluinnartumik kimigiisernerusi­masoq. tamatuma ilutigisaanik inu­iaqatigiinnguani inuuffigisatsinni su­liniuterujussuit nutaat aquisa angil­luiniittussaasugut, pissutsit isum­ma nik paatitsilernermi nalornilersit­sisut Sulisitsisuni paasisimasaqar­figinerulersimavavut.

oqaatigineqareersutulli isumma­nik paatitsilernermi nalornisoorutit tamarmik ajortuusariaqanngillat, taak kkumi ajornartorsiutinik aaqqii­nissamut isummernissamullu aal­laa viugajupput. isummanik paatit­silernermi nalornisoorutit nutaanik perifissiisarput aaqqiiniutinillu nu­taa nik nassataqartarlutik. isumma­nik paatitsilernermi nalornisoorutit angusaqarfiusumik atornissaannut pisarnermisut Sulisitsisut qitiusumik inissimarusupput inissisimasussaal­lutillu aammalu tunniusimallutik su­le qataarusullutik suleqataasussaal­lutillu! Soorlu ineriartortitsinermi pingaarutilinnik aalajangiisoqarnia­leraangat suleqataasarsimasugut suleqataajuaannassallutalu.

isummanik paatitsilernermi nalor­nisoorutit inuiaqatigiinni nukittuu­mik inissisimasut tamarmik nassue­rutigissavaat, ataatsimoorlutillu aaq qiissutissanik nassaarniartas­sallutik. isummanik paatitsilernermi nalornisoorutit ullutsinni atuuttut ilaat tassaavoq:

Naalakkersuinikkut isu­maqatigiinngittarnerit tamat oqartussaaqataanerannut

iluaqutaasarput. Aappaatigulli partiilersorluni pissaaneqar­niunnerit naalakkersuinikkut isummat akimorlugit suleqati­giilluni aalajangiisarnissanut akornutaaqqunanngeqaat?

assigiinngitsunik isummersortarne­rit naalakkersuinikkullu assigiinngis­sutsit tamat oqartussaaqataatillugit ingerlatsinermi inissaqartinneqas­sapput. inuiaqatigiinniliuna tamat oqartussaaqataaffiini aamma inui­aqatigiit pillugit annertuutigut aala­jangiinerit, immaqa ukiunut tulliut­tunut 50­inut 100­nulluunniit sunni­uteqartussat, aamma ataatsimoor­figineqarsinnaasariaqarput. taman­na atituunik piunertuunillu isumaqa­tigiissusiornermik taaneqartarpoq. allatut oqaatigalugu naalakkersui­nikkut inissisimaffiit akimorlugit pingaarutilinnik aalajangiinissanut tunngavissiortoqartariaqarpoq – akerleriissutitut qaangerneqarsin­naanngitsutut, eqqarsartaatsikkut inissisimaffinnik sorsuutiginninner­tut aammalu ”tunngaavissaqanngit­sumik imminut qaffasitsinniarner­tut” taarusutakka atorunnaarlugit.

Suliniutit angisuut nassatarisaannik suliffis­

sanngortussat sapinngisamik amerlanerpaat

peqataaffigerusuppavut. Aappaatigulli nassuerutigisa­

riaqarparput sulisussat piginnaanerillu

amigaatigigatsigit.

aatsitassanik ikummatissanillu tu­nissassiortut nunaqavissunik pigin­naanngorsaaqataassapput, taa­maalilluta siunissami suliassanik amerlanerusunik nammineq sulia­qarsinnaalerniassagatta. tamanna­li iluatsissappat, ilinniarsimassuser­put nalinginnaasoq tunngaviusumik pitsanngorsartariaqarpoq aammalu sulisinnaasut piginnaasaat nuttar­sinnaanerallu pitsanngorsaavigine­qartariaqarlutik.

Sulisinnaasut ullumikkut ”nikik­kusunngitsut” – najukkaminniit pi­gin naanermikkullu – suliffeqalernis­

saannik kajumissaassavavut aam­malu taamaaliorsinnaanerannut aporfiit iliuuseqarfigissallutigit. Soor lu ilinniagaqarnissaannik neqe­roorfigalugit kiisalu ineqarnermut naalakkersuinikkut eqqarsaatigillu­akkanik anguniagaqarnikkut, inuit amerlanerit nammineerlutik inissiali­aat amerlisinniarlugit inissialiorner­mut aningaasalersuisarnernut atu­gassaritigaasut eqqarsaatigalugit. Sulisinnaasut nuttarsinnaanerat mi­sissuiffigineqassaaq, taamaalilluta piviusut qanoq isikkoqarnerat ilisi­malerniassagatsigu. ataatsimut isi­galugu inuaqatigiinni nukissat nu­nallu immikkoortuini periarfissat pif­fissamut ungasissumut pilersaaru­siornermi pingaarnersiuillunilu tulle­riiaarinermi tunngaviusussat tamar­mik eqqarsaatigilluarneqarsimas­sapput imminnullu ataqatigiissallu­tik.

Najukkani piginnaaneqar­nikkut ineriartortitsinissamut

aatsitassarsiortut ikummatissarsiortullu atorfis­saqartippavut. Aappaatigulli sanaartornerup ingerlatsi­nerullu nalaani avataanit

suliartortussat pinngitsoorsin­naanngilavut.

Suliffeqarnermi suleqataasut taa­matuttaaq naalakkersuinermik suli­allit kaammattuipput kalaallit sulif­feqarfiutaat taakkulu sulisui suliniu­tini angisuunit suliassarsioqqullugit. tamatumunngali peqatigitillugu aat­sitassarsiortut ikummatissarsiortul­lu taakkuninngalu pilersuisussat kif­fartuussisussallu akissarsiamikkut sulinerminnilu atukkamikkut kalaal­lit suliffeqarfiutaasa unammillernis­saannut ajornakusoortitsilersussa­mik, avataanit sulisussanik tikisit­siortornissaq akuarsaartariaqarip­put piumaffigineqarpugut. inuussu­tissarsiutitsinni maannakkut pio­

NIT

Z

4 aurora 17 2013

reer suni ineriartorneq attatiinnarne­qassappat susassaqarfippassuarni sivisuumik atasinnasuni aalalaja­ngiinissamik pisariaqalersitsivoq.

tassunga atatillugu inuiaqatigiit marluk sanileriillutik immikkut inger­lasut pilersinnginnissaat qulakkiis­savarput. Sulisussat avataaneersut arlalinnik tusindillit ataatsikkut tikis­sappata, unimmilligassat nassatas­sai piareersimaffigisariaqarpavut. angallannikkut attaveqaatit, soorlu aqqusernit, umiarsualiviit mittarfiillu kisiisa sanaartussanngilaavut, aam­mali nunamut tikinnermi nunamillu aallarnermi misissuisarnikkut pisin­naasaqarluarneq, nalunaarsueriaat­sit isumannaatsut, inunnik sullissi­nermi iliuusissat, akissarsiat suliner­milu atugassarititaasut ataatsimoor­tumillu isumaqatigiissutit isumagis­sal lutigit. taakku qaavisigut politiit annaassiniartartullu immikkut pia­reer simanissaat, napparsimmaviit allinissaat, atuarfiit paaqqinnittar­fiillu il.il. amerlinissaat pisariaqas­sapput.

Inuussutissarsiutitigut siunissami ineriartortitsinis­

satsinni najukkani suliffeqar­fiit peqataatinnissaat angu­niassavarput. Aappaatigulli nammineq ”uatsinnut qanin­

nerpaanik paarsinitsigut” inuiaqatigiit ingerlalluartut

isumagissavavut.

tunisassiorfinni nutaani siuariartor­tuinnarni tamatta sulilersinnaanngi­lagut. Suliffeqarferujussuarnik nu­nanit tamalaaneersunik soorlu aat­sitassarsiornermik ikummatissar­siornermillu sulialinnik sullissisunn­gorusuinnarluta nunatsinni niuerfiit pioreersut ilaginnarsinnaanngilavut.

tamatumami kingunerisussaassa­vaa inuiaqatigiinni inuuffigisatsinni suliarineqartareersuni allani – sulia­risinnaalerumallugit ukiorpassuarni pimoorussilluta piginnaaneqarfigi­lersimasatsinni, inuaqatigiinnilu ka­laallini maannakkut inuuffigisatsinni qitiulluinnartuni ­ sulisussaqarniar­luta avataaniit sulisussarsiortariaqa­lissaagut.

uagut suliffeqarfittut ”sunut ta­ma nut” akulerunnissarput ussernar­torsiorfigissanngilarput, immitsin­nul li qiviassaagut anguniakkanut, pilersaarutinut, suliniutinullu il.il. tul­luartumik sumi inissisimanissarput nassaarissallutigu. Periarfissat pivi­usut aallaavigissavavut suliffeqar­fiil lu siunnersuisartullu pikkorissut allat suleqatigalugit ineriartussalluta – taamaalilluta pikkoriffigilluinariik­kavut suli pikkoriffiginerulissavavut.

Soorunami isummanik paatitsiler­nermi nalornisoorutissat amerlane­rujussuupput, taagorneqartullu ine­riartornermut tunngassutillit maan­nakkorluinnaq iliuuseqarfigisariallit taakkungununnga ilaaginnarput.

Allatut oqaatigalugu: Inuussutissarsiutit ineriartor­

fiusut tikilluaqquavut, suliffeqarfiilli maannakkut pigeriikkavut pilliutigine­

qassanngillat

Kalaallit Nunaat nutaanik pisoqarfi­ulersussaavoq, apeqqutigineqarta­riaqarporlu innuttaasut allanngui­nissanut piareersimanersut. unam­milligassanut tamarmik piareersi­map pat. Sukkasuumik aningaasar­siornikkut ineriartortoqarnissaanik ilumoorluta kissaaterput inuiaqati­giit aaqqissuussanerannut tulluar­pa?

annikikkaluamik immitsinnut nas­suerutiginissarput puigussanngilar­put, suliffeqarfiutittalu, kajumissutsi­minnillu suliniaqatigiiffiit suliniaqati­giiffiillu allat periarfissaat piviusut qi­tiutittariaqarpavut. Kommunit, naa­lakkersuisoqarfiit naalakkersuiner­millu suliallit nammassisinnaasaat.

Nukittuffitta taamatuttaaq san­ngiif fitta suuneri Sulisitsuni inuussu­tissarsiummillu ingerlataqartuni ilisi­mavavut. uatsinnut inuiaqatigiinnul­lu isumalimmik siunnerfilimmillu su­tigut tamatigut suliniaqataanissa­mut piareersimavugut. Misissueq­qis saarnerit tunngavilersorluakkat aqqutigalugit isummatsinnik saq­qum miinissatsinnut nukippassuar­nik illikartitsisarpugut. Nunami so­qu tigisaqaqatigiit kattuffiini pingaar­nersatut akisussaaqataanerput ilisi­mavarput, isummanik paatitsilerner­mi nalornisoorutit taa gor neqa reer­sut allallu pillugit eqqarsaatigilluak­ka nik akissuteqartarluta.

Soorunami Sulisitsisut ilisimaa­raat suliffeqarfiit nunanit allaneersut Kalaallit Nunaanni aningaasaliinis­samut soqutiginnilersinniaatigalugit suliffeqarfiutivut pioreersut – taa­maa tumillu aamma innuttaasut – pisariaqarteqisaannik ineriartornis­samut periarfissaasa qulakkeerni­arnissaat mianersorluni ingerlatta­riaqartoq. taamaattumik qitiutittu­aannarparput suliniutit angisuut aal­lartinnginnerini sapinngisamik siu­sin nerpaamik najukkani inuussutis­sarsiortut peqataatinneqartarnis­saat.

aalajangiinerinnaat akisussaaffi­ginissaat – aammali aajangiinngit­soornerit –akisussaaffiginissaat inu­iaqatigiinni inuuffigisatsinni innut­taa sut tamarmik eqqumaffigisaria­qar paat.a

llaaser

isaq

pin

gaarn

eq

5aurora 17 2013

Le

de

r

Af Henrik SørensenFormand for Grønlands Arbejdsgiverforening (Indtil 16. marts, hvor han blev afløst af Henrik Leth).

Et samfund i store forandringer vil uundgåeligt blive stillet over­

for en række dilemmaer, økonomi­ske, politiske, arbejdsmarkeds­mæssige, sociale, moralske osv. der vil med jævne mellemrum opstå situationer, hvor valget mellem to el­ler flere alternative muligheder er vanskelige. Men dilemmaer skal vi ikke være bange for. tværtimod.

Helt aktuelt skal vi for eksempel bruge de dilemmaer, som grønland i denne tid skal tage stilling til, til at tage hul på vigtige samfundsmæs­sige debatter. Nemlig de grundlæg­gende diskussioner, som vi enten ikke hidtil har været tvunget til at tage op ­ eller måske har været for dårlige til at lade indgå som en vig­tig del i vores demokratiudvikling. Nu fanger bordet, for grønland står overfor nye samfundsmæssige pri­oriteringer af et hidtil uset omfang.

det er vedtagelsen af storskala­loven et godt billede på. i den kom­mende tid starter det store arbejde, der skal gøres for at få det rigtige indhold i de aftaler, der er nødven­dige. det drejer sig om regler og rammer for at få det hele til at virke

til gavn for både de nye industrier ­ og ikke mindst for vores eksiste­rende virksomheder.

ikke alene erhvervslivet, men he­le det grønlandske samfund, befin­der sig i en slags ”risiko­zone” i dis­se år. 2012 har vist det tydeligt, idet høringsrunder og forhandlinger op til fremlæggelse af storskalaloven har sat hele vores samfundsmodel på prøve. det er således blevet ly­sende klart, at ga´s vedholdende ønske om mere tid til at sikre en op­timal lovgivning, var det helt rigtig pres at lægge. vi har i ga samtidigt fået endnu bedre indsigt til at for­holde os til de dilemmaer, der følger i kølvandet på nye superprojekters indvirkning på et lille samfund som vores.

Men vi skal som sagt ikke se di­lemmaer som noget negativt, da de ofte er udgangspunkter for pro­blemløsninger og stillingtagen. di­lemmaer er vejen til at se nye mu­ligheder og løsningsmodeller. ga vil ­ og skal! ­ naturligvis forsat være en central og dybt engageret med­spiller i at bruge dilemmaerne kon­struktivt. ligesom vi har været ­ og fortsat vil være ­ medbesluttende i de afgørelser, som udviklingen kal­der på.

alle kræfter i samfundet skal er­kende disse dilemmaer, og vi skal udtænke løsningerne i fællesskab.

Nogle meget aktuelle dilemmaer er:

På den ene side er politiske forskelligheder frugtbare i et demokrati. På den anden side må vi

ikke risikere, at parti politiske magtkampe spærrer vejen til tværpolitisk samarbejde om

vigtige beslutninger?

divergerende holdninger og politi­ske forskelle skal have god plads i et demokrati. Men netop i et demo­krati skal man også kunne samles om overordnede samfundsbeslut­ninger, der rækker måske 50 eller 100 år frem i tiden. det er det, man kalder brede og holdbare forlig. der skal med andre ord kunne gøres et vigtigt tværpolitisk beslutningsar­bejde ­ uden det, jeg vil kalde uovervindelige modsætninger, ideo­logisk positionskrig og ”piedestal­nykker”.

Dilemmaer er ikke nødvendigvis negativeVi skal bruge de kommende storskalaprojekter som afsæt til en grundig og åben debat om de samfundsmæssige prioriteringer, der for altid vil ændre Grønland.

NIT

Z

6 aurora 17 2013

På den ene side vil vi gerne have en stor andel af de job, der skabes i storskalaprojek­terne. På den anden side må

vi erkende, at vi mangler både arbejdskraft og kompetencer.

råstofindustrien skal bidrage til ud­viklingen af de lokale kompetencer, der skal gøre os i stand til selv at varetage flere og flere af fremtidens arbejdsopgaver. Men for at det skal lykkes, kræver det blandt andet en grundlæggende forbedring af vores generelle uddannelsesniveau og at vi får forbedret arbejdskraftens kompetencer og mobilitet.

den del af arbejdskraften, der i dag ikke kan eller vil ”bevæge sig” ­ geografisk og kompetencemæs­sigt ­ skal vi dels motivere til at del­tage på arbejdsmarkedet og dels sikre de praktiske vilkår for, at de kan gøre det. fx i form af tilbud om uddannelse samt en gennemtænkt boligpolitik med vilkår for privat bo­ligfinansiering, der kan sikre vækst i en større privat boligmasse. ar­bejds kraftens mobilitet skal kort­lægges, så vi ved, i hvilket omfang den reelt findes. alt i alt skal en gen­nemtænkt og sammenhængende politik på disse områder være grundlaget for en langsigtet plan­lægning og prioritering af samfun­dets ressourcer og regionale udvik­lingspotentiale.

På den ene side har vi brug for, at råstofsektoren bidrager til udviklingen af

lokale kompetencer. På den anden side er vi af­

hængige af udenlandsk arbejdskraft i anlægs­

og driftsfasen.

både fra arbejdsmarkedets parter og fra politisk hold appelleres til, at grønlandske virksomheder og deres medarbejdere skal have opgaver i storskalaindustrien. Men samtidigt skal vi acceptere nødvendigheden af, at mine­ og råstofselskaberne og deres underleverandører får tilladel­se til at importere arbejdskraft på løn­ og arbejdsvilkår, der gør det svært for grønlandske virksomhe­der at konkurrere på lige vilkår. dét

kræver derfor langtidsholdbare be­slutninger inden for mange områder at opnå den balance, der kan fast­holde udviklingen af vores nuvæ­rende erhvervsliv.

vi skal i den forbindelse sikre, at vi ikke skaber blivende parallelsam­fund. flere tusinde udefra kommen­de arbejdere på én gang skaber be­hov for et modtageapparat, der kan håndtere den slags udfordringer. vi skal ikke alene etablere ny infra­struktur som veje, havne og lufthav­ne, men også effektive kontrolfor­anstaltninger på ind­ og udrejse, sikre registreringssystemer, sociale serviceforanstaltninger, løn­ og an­sættelsesvilkår og kollektive aftaler. dertil kommer behovet for ekstra beredskab inden for politi og red­ningskorps, udvidelser af sygehuse, flere skoler og institutioner osv.

På den ene side skal vi som lokale virksomheder

stræbe efter at blive en del af den kommende

erhvervsudvikling. På den anden side skal

samfundet fungere ved, at vi ”passer på baghaven”.

vi kan ikke alle sammen arbejde i de nye vækstindustrier. vi må ikke ­ i vores iver efter at blive leveran­dører til multinationale koncerner i fx råstofbranchen ­ svigte vores etablerede, lokale markeder. dette ville nemlig resultere i, at vi så skal importere arbejdskraft til de tradi­tionelle opgaver i vores samfund, som vi gennem mange års målrettet indsats har oparbejdet de bedste kompetencer til ­ og som rent fak­tisk udgør en væsentlig del af ker­nen i det nuværende grønlandske samfund.

vi skal som virksomheder ikke fal­de for fristelsen til at ”ville det hele”, men skal kigge indad og finde vores eget niveau i relation til mål, planer, projekter osv. vi skal tage afsæt i egne realistiske muligheder og der­fra udvikle os i samarbejde med an­dre kompetente virksomheder og rådgivere ­ og derved bygge oven på det, vi i forvejen er bedst til.

der er naturligvis langt flere dilem­maer, men disse er nogle af dem,

der skal tages stilling til i lyset af den udvikling, der her og nu kalder på handling.

Med andre ord: Vi byder nye væksterhverv velkommen, men ikke på

bekostning af vores nuværende virksomheder

vi står over for en ny æra i grøn­land, og det gode spørgsmål er, om hele befolkningen er indstillet på forandringerne. om alle er klar til at tage udfordringerne op. er vores oprigtige ønske om hurtig økono­misk udvikling forenelig med vores samfundsstrukturs forudsætnin­ger?

vi må ikke glemme en smule sund selverkendelse, og vi må fokusere på vores virksomheders, Ngo´ers og organisationers reelle mulighe­der. På kommunernes, departe­menternes og det politiske styres kapacitet.

i ga og i det grønlandske er­hvervs liv er vi klar over både vores styrker og begrænsninger. og vi er parate til at yde vores bidrag til en målrettet indsats på alle områder, hvor det giver mening for os og for samfundet. vi sætter store ressour­cer ind på at argumentere for vores synspunkter gennem veldokumen­terede analyser. Som en af landets vigtigste interesseorganisationer ta­ger vi vores del af ansvaret og kom­mer med gennemtænkte svar på både de før nævnte og andre dilem­maer.

i ga er vi naturligvis klar over, at det er en balancegang at gøre det interessant for udenlandske selska­ber at investere i grønland samti­digt med, at vi sikrer vores eksiste­rende virksomheder ­ og dermed befolkningen ­ de udviklingsmulig­heder, der er så hårdt brug for. der­for har vi hele tiden fokus på, at det lokale erhvervsliv skal inddrages så tidligt som muligt i storskalaprojek­terne.

alle i vores samfund må gøre sig klart, at vi ikke alene påtager os et stort ansvar for det, der besluttes ­ men også alt det, vi undlader at be­slutte.L

ed

er

7aurora 17 2013

Sulisitsisut ataatsimeersuarne­rannut Nuummi Hotel Hans

egedemi marsip 16­ianni ingerlan­neqartumut ataatsimeersuaqataa­sinnaasunit 73­iusuni 58­it aallaq­qaataaniilli qiimallutik ataatsimeer­suariarpoq. oqaluuserisassarpas­suit oqaluuserinissaannut nal. akun neri pingasut ataatsimiiffissa­tut aalajangiunneqarsimapput, oqa luuserisassalli ilarpassui ulloq sioqqullugu siulersuisut ataatsimii­neranni qanoq inerneqarnissaat qu larnaareerneqarsimavoq.

oqaluuserisassat taamatuttaaq ataatsimeersuarnermi taaseqataa­sinnaasut akuerineqarput. aamma naatsorsuutit, kukkunersiuisumit Knud østergaardimit saqqummi­unneqartut, taamatuttaaq akueri­neqarput. ataatsimeersuariaqataa­sut paasinngisaminnik ikitsunngu­anik apeqqutissaqarsimapput, ta­mak ku akineqareermata angusa­nut kusanartunut jesper Hansenip siulersuisut qutsavigai.

Uulia aatsitassallu aatsaat aningaasaqarnermut iluaqutaasinnaapput, kalaallit suliffeqarfiutaan­nik peqataatitsinikkut

oqaasiinnakkut nalunaaruteqar­ner mini siulittaasutut tunuartussaq Henrik Sørensen ilaatigut ima oqar poq:

”immikkut misigisimallunga siu­ler suisut sinnerlugit nalunaarut saq qummiuppara. imaluunniit alla­

tut oqaatigalugu: imminut paasu­nik misigissuseqalaarlunga. illuatu­ngaatigut nalunaarut saqqummius­sin naagakku nuannaarpunga, tas­sami siulittaasuunerma nalaani Su­lisitsisut uummaarissumik ineriar­torsimanerat kingumut qi vi ar sin ­ naa gakku. illua tun gaa ti gul li siulit­taasutut kingullermeerlu nga nalu­naarut saqqummiuppara. tus sun­ngu nar poq, tassami ukiut arfineq­pingasut uannut pissanga nar to ru­jussuusimammata. Pisor pas suit qeq qanni ukiut arfineq­marluk. uki ut arfineq­marluk, Kalaallit Nu­naata nutaamik ineriartortinnissaa­nut aqqutissiuussisimasut. ukiut arfineq­pingasut siulersuisuni ilaa­sortaaqatitsialannik takorluugalin­nillu suleqateqarfiusimasut. ta­man na uterfigeqqissavara.

Nalunaarusiani arlalinni naqissu­serneqarpoq, nammineq suliffiutil­lit nukittorsarnerisigut Kalaallit Nu­naanni siuariartorneq atugaris­saar nerlu anguneqarsinnaasut. inui aqatigiit iniartornissaannut inu­ussutissarsiorneq pingaarute­qaan narani, aammali aningaasa­qarnikkut namminiilernisamut nam minersornerullu piviusunngor­tinnissaanut aqqutissatuaavoq. aam malumi naalakkersuinikkut anguniagaavoq inuussutissarsior­tut pitsaasunik atugassaqartinne­qassasut, Sulisitsisullumi akisus­saasut tamatuminnga eqqaasittu­artariaqarsimavaat, taassumalu puiginnginnissaanik attassinissaat anguniartuassavarput. aammalu­

mi suliassat naalakkersuinikkut tul­leriiaagassat aaqqiiniarnermi nu­nap inuussutissarsiortortai ilaatillu­git sulinissaq Sulisitsisut kaam­mattuutigijuaannarpaat.

Kingullermik ataatsimeersuarner­mi oqarpunga, Sulisitsisut – sulias­saqarfiit suuneri, soqutigisat, naa­lakkersuinikkut isummat, piginne­riaatsit suliffeqarfiillu angissusaat apeqqutaatinnagit ­ ataatsimik ni­pe qarlutik oqariartortarnissaq aat­saat taamak qanillitigigaat. isuma­qarpunga ulloq manna tikillugu up­pernarsaatitaqanngikkaluamik taa­matut oqartarneq naqissuserne­qartoq. Pisuni amerlasoorpassuar­ni inuussutissarsiortut ataatsimik nipeqarlutik oqaluttartutut oqaati­gi neqarsinnaapput. Matumani Su­lisitsisut nunap immikkoortuini na­juk kani immikkoortortai sumillu suli assaqarneq kisisa pinnaagit, aammali suliffeqarfeqarnermi suli­ni aqatigiiffiit eqqarsaatigineqarput. inuiaqatigiinni apeqqutit angisuut oqimaatsullu pisariaqartikkaa­ngassuk suliffeqarnermi akuusut tamarmik, atituumik isumaqatigiil­lutik saqqummersinnaasarsimap­put. taamaaliortoqartarsimavorlu naak soqutigisatigut isumaqatigiin­ngikkaluarluni, isumaqatigiinngin­nerimmi tamakku pissusissami­suuinnarput.

Sulianik aallartitsisarnitta, sunni­uteqartarnitsinnik ineriartortitsinit­ta akisussaaqataanittalu ingerla­tiin narnissaanik pingaartitsinerput attatiinnassavarput. Sulisitsisulli

2013-imi ataatsimeersuarneq

Siulittaasuuffimmik kingoraartissa-mut ingerlatitseqqiivigissallugu pif-

fissaq eqqorluinnarpoq, Henrik Leth kingoraartissamisut siunnersuutigi-gamiuk Henrik Sørensen oqarpoq.

Det er det rigtige tidspunkt at give stafetten videre, sagde Henrik

Sørensen (tv), da han indstillede sin efterfølger Henrik Leth.

Ulr

Ik B

aN

g/

Ba

Ng

.gl

8 aurora 17 2013

aamma – siornatigumut naleqqiul­lugu suli annermik – ilungersuutitta ukiuni aggersuni ingerlanneqartus­satut kissaatigisatta naammassi­neqarnissaat suliniutigissavaat.

iba pillugu isumaqatiginninniar­nerit angusaqarfigissavavut. angu­niagaq paatsoorneqarsinnaanngi­laq, tunisassiorneq aallartissaaq. iluatsitsinissaq Kalaallit Nunaata atorfissaqartippaa. Sunik tamanik unitsitsigallarnissaq piffissaqarfi­ginngilarput, soorlu aamma naa­lakkersuinikkut suliaqartortatta ilaat danskit naalakkersuinikkut s uliaqartortaanut eqqorluinnartu­mik taama akissuteqarsimasut. Nu narsuulli sinnerani ilisimasallit piginnaanillillu nuimanersaannik su leqateqarluta eqqortunik aal­larni sarnissamut iffissaqartariaqar-pugut.

Pingasoqiammik isumaqatigiin­niarnernut Sulisitsisut tigussaasu­nik sunniuteqassapput. isumaqati­giinniarnerit taakku aallarteqqis­sapput, tassami innuttaasut naam­maginartumik inuuniarnikkut atu­ga qarnissaat anguniarlugu inuia­qa tigiit aningaasaqarnikkut pe ri ar ­ fissaat qulakkeerneqassapput.”.

Ilinniakkatigut angusat pitsaanerusariaqarput. Tamannalu nukininnarpoq!

”taava Sulisitsisut ilungersuutaat pingaarutilik alla tikissavara”, Hen­rik Sørensen nangippoq. ”ilinniarti­taaneq aqqutigalugu ersittunik ma lunnaatilinnillu angusaqassaa­gut, kinguaariit nutaat katataan-ngin niassammata – taamami suli pi soqartarpoq. Suliffiit pioreersut piulersussallu nammineq pigine­qartut ilinniarluarsimanngitsunik su lisoqarnissartik naammagiinnar­sin naanngilaat. Suliffeqarfittut pis­susissamisoortumik piumaffigine­qartarpugut, taamaattumillu immit­sinnut sulisutsinnullu annertuumik piumaffigisariaqarluta.

taamaattumik nunap ilinniarsi­massutsikkut killiffia qaffatsinniar­lugu sunniisinnaassuserput atortu­ariaqarparput. Matumani assigiim­mik pivakka meeqqat atuarfii sulia­millu ilinniarfiit. ullutsinnut naleq­quttunik piumasaqaateqartaria­qar pugut.

Maanna Sulisitsisut Kalaallit Nu­naanni inuussutissarsiornikkut si­uttuusut uterfigissavakka: ineriar­torneq peqataaffigisarput tunuli­aqutaralugu, piareersaatit aallarte­reersimasavut sukkatsittariaqaler­pavut. ullumikkut allattoqarfeqar­fimmi sulisoqarpugut suliaminnut pikkorilluinnartunik piginnaaneqar­luartunillu, siunissamulli qiviartu­aan nassaagut. Siunissamili ani­ngaa saqarneq inatsisilerinerlu pil­lu git siunnersuinermi suliassat tak­kuttussat allattoqarfimmit immik­kut pikkorissuseqarluinnarluni suli­a rineqarsiinnaanissaat qulakkiis­ savarput. Suliat tamarmik ani ngaa­sanik atuiffiusarnerat, ineriartortit­sinerlu naluneqanngitsutut akeqar­mat, maannakkut katersuussima­sugut tamakku piareersimaffigis­savavut. takusinnaavaralu tunnga­viusumik aningaasaliissuteqarnis­saq pisariaqartuusoq.

Naalakkersuinermik su­lialinnut kajumissaarut

Suliffeqarfiit Sulisitsisunut ilaasor­taasut aningaasarpassuit atorlugit aningaasaliisarput. Pitsaaneruler­nissarput piareersimanissarpullu tamakkiisumik uummateqarfiga lu­gu piviusorsiortunillu anguniaga­qar luta ingerlavugut. qanittumi to­rontomi Pdac­mut suliffeqarfiit 50­it peqataapput. taamaattumik naalakkersuinermik suliaqartorta­vut Kalaallit Nunaat sinnerlugu nu­narsuarmi angalagaangarmik tam­akkiisumik isumaliortaaseqartar­nissaaannik qinnuigissavakka. Nu­nami maani naalakkersuinikkut qul lersaasutut inissisimasusi mak­kuninnga qinnuigissavassi:

• nunani tamalaani aaqqissuus­sisoqartillugu peqatigaluta anga lanissamut annilaanganer­si atorunnaartariaqarparsi.

• inuussutissarsiortut Kalaallit Nunaat sinnerlugu angalagaa­ngamik tatiginninnerat tulluuse­rimaarnerallu assigalugu anni­laanganermut taarsiullugu ilissi aamma taamaattaleritsi.

• suliffeqarfiit assigiinngitsut ta­maasa peqataatitaqartillugit anga laqatigiit katiterneqartar­put.

• angalanissat siusinaartumik pi­lersaarusiorneqartassapput aal­laqqaataaniillu inuussutissarsi­ortut akuutillugit.

Sulisitsisuni qularutiginngilarput ango rusutarput ataasiummat nu­natsinnullu kissaativut assigiillutik. Sooq nukiit ataatsioorluta atus­sanngilavut?”.

Siunissaq

Siunissaq pillugu Henrik Sørensen ilaatigut ima oqarpoq: ”ineriartor­titsinermi pisussatut ilimagisat aa­lajangiisuulluinnartussat assigiin­ngitsuupput – inuussutissarsiortu­nut, Sulisitsisunut inuiaqatigiinnul­lu tamanut. aalisarneq ataatsi­moor tumillu tapiissutit siuariartor­nermut kisimiillutik qimuttuusin­naan ngillat. ilimagineqarporlu iser­ti tat kalaallit aalisarneranniit pissa­riarineqartartut ukiuni aggersuni ikin nerulissasut. tamatumunnga peq qutaasut ilagaat raajartassanik malunnaatilimmik appaaneq.

taamaattumik neriuppugut, aat­si tassarsiornerup ikummatissarsi­or nerullu suliffiit pilersissinnaasai inuus sutissarsiornermut iluaqutaa­sussat piviusunngussasut. taa­maa liornissamummi periarfissa­qar poq. uuliali, aatsitassallu aam­ma lu suliniutit angisuut aatsaat ani ngaasaqarnermik siuarsaataa­sin naapput, kalaallit suliffeqarfiu­taat taakkulu sulisuit sapinngisa­mik piaarnerpaamik peqataatinne­qartarpata, matumani pivakka ujar lertoqarnialeraangat, sanaar­tor toqarnialeraangat taamatuttaaq tunisassiortoqarnialeraangaat. taa maaliorutta aatsaat ingerlatse­qatigiiffinnik nunanit allaneersunik suleqateqarnerput angusaqarfigis­savarput. taamaaliortoqassappal­lu suliffeqarfissuit immikkoortortal­lit isumalluutitsinnik atuiniartut, Ka­laallit Nunaanni suliffeqarfittut inis­sittariaqarput. tamanna oqaatigi­ku lavarput, taamaakkaluartorli oqaatigiuassavarput, tassami ta­man na pingaarutilerujussuuvoq.

Siulittaasutut tunuartussap nalu­naarutini naggasertinnagu, Sulisit­sisut ukiuni marlunni tulliuttuni angu niagassai pingaarnerit unam­milligassaalu taakkartorpai:

9aurora 17 2013

• Nunani tamalaani aalajangiisar­tut qanilluinnarlugit inatsisilior­nernut atugassanik tunniuseqa­taasarnissaq

• inuussutissarsiummik ingerlata­qarneq pillugu inatsisip kalaallit inuussutissarsiornerannut ilua­qutaasussap atuutilernissaa

• akileraartarnermut inatsisip nutarternissaa, tassunga ilan­ngullugu soraarnerussutisiaqa­lernissamut aningaasaateqarfiit pitsaasumik toqqavissinneqar­nissaat

• isumaqatiginninniarnissat ta­ma nut iluaqutaasumik iluatsin­nissaat

• Naalakkersuinermik ingerlatallit sapinngisamik pitsaanerpaamik oqaloqatigisalernissaat.

• ilaasortanut tamanut malunnaa­tilimmik ersarissumillu attave­qartalernissaq

• Suliffeqarfinnik ilaasortatsinnik sullissinitta attatiinnernissaa annertusarnissaalu.

”qaqugullunniit eqqaamasassavar­put Sulisitsisut tassaammata sulif­feqarfiit – suliffeqarfiillu tassaam­mata Sulisitsisut.

Sulisitsisut sutigut tamatigut ma­linnaanissaat, siuttuunissaat ineri­ar tortitsinermilu sunniuteqarnissa­at qulakkiissavarput – ilaatigut Ka­laallit Nunaani nukiit pitsaasut ki­vitseqatiginerisigut. aap, unammil­ligassarpassuaqarpugut, aaqqee­qataanissamulli Sulisitsisut pi a ­ reer simapput”.

Siulittaasuuffik kingoraar­tissamut tunniutissallugu piffissaq eqqorluinnarpoq

Henrik Sørensen­ip tuniarnissami­nik aalajangiussaqarsimanerminut ilaatigut makkuninnga peqquteqar­nerarpoq: ”eqqarsaatigilluareerlu­gu piffissarlugu eqqortutut isigallu­gu maanna tunuassaanga. Siuller­tut 2006­imi siulittaasunngorama anguniakkatta amerlanersaat an­gusimalerpavut. Kingumut qiviarlu­nga takusinnaavara annertuunik angu niagaqarsimalluta: Siullertut pi ngaarnertullu ukiut ingerlanerini tunngavissiissutigineqarsimasup patajaatsumik ingerlateqqinnissaa. taassuma saniatigut ilaasortaq­

qortussusitsinnut naleqquttumik Su lisitsisut pissaaneqarlutik sun­nee qataallutillu inissinnissaat anguniagassatta ilagivisimavaat. inuussutissarsiummik ingerlata­qar tut sakkortunerusumik nipeqa­lernissaat inuiaqatigiinnilu tamani soqutigisaqaqatigiittut inissinnis­saat angorusussimavarput. inuus­sutissarsiornikkut, inooqatigiinnik­kut, tamat oqartussaaqataaneran­ni taamatuttaaq atugartuussutsik­kut naleqartitat siuarsarnissaannut suliniutini Sulisitsisut siuttuunis­saat anguniakkatsinnut ilaasima­voq. Soqutigisat ileqqutigullu assi­giinngissutsit akimorlugit angu sa­qarniarluni oqaloqatigiinnermut Su li sitsisut siuarsaanissaat angu­niarusussimavarput. inuiaqatigiinni inuuffitsinni sanngiiffinnik Sulisitsi­sut uparuartuiinnaratik, aaqqiissu­tissanik tigussaasunik siunnersuu­teqartarusupput. ilaatigut taman na anguniarneqassaaq ataatsimiin­nerminik pikkorissaanernik avataa­neersullu peqataaffigisaannik ataat simiinnermik aqqissuussinik­kut. Sulisitsisut iluminni kiisalu avam mut pitsaanerusumik attave­qar talernissaat angorusussimavar­put. aap, inuaqatigiinni oqallinner­ni ineriartornermilu sutigut tamati­gut suliniaqatigiiffittut Sulisitsisut avaqqunneqarsinnaanngitsuunis­saat angorusussimavarput.

tamakku tamarmik iluatsissi­mapput, tamatumunnga qutsavis­saap put siulersuisini ilaasortat so­qutiginnilluinnarlutik suliniuteqar­ne rat aammalu allattoqarfitsinni

su lisut pikkorissut. Siulittaasup alla mik taarserneqarnissaata pif­fissanngorsimaneranut tamanna siullertut peqqutaavoq. Peqqutaa­sup aapparaa ineriartornitsinni Su­lisitsisut nutaamik, annertuumik pingaarutilimmillu alloriaqittus san­ngornerat. unammiligassat pilerut­torfianni – soorlu aamma tamanna inuiaqatigiinnut tamanut atuuttoq. tamanna nukinnik nutaanik pisari­aqartitsivoq. Nukkiit piginnaaner­nik allanik, attaveqaatinik nunanilu tamalaani attaveqarnissamik pisa­riaqartitsisut.

Siullertut aatsitassanik tunisas­siornikkut suliniutissatigullu angi­suu tigut, qanittumi tigussaa ne ru­nik takussutissaqalersussatut neri­uutigirput, ineriartornermut tun­nga tillugu nunarput pingaartitami­nik allannguigaluttualerpoq. ta­man naannarluunniit Sulisitsisunut nutaanik piumasaqaateqarpoq. aappaattut Kalaallit Nunaata nu­narsuarmi inissisimanikkut pingaa­ruteqarnera nunallu sumi inissisi­manera patsisaalluni naalakkersui­nikkut pingaaruteqarnera ukiuni kingulliunerusuni allanngorluinnar­simavoq. tamanna nunanit tama­laanit eqqumaffigineqalernermik nas sataqaannanngilaq, aammali tassunga tunngatillugu nutaanik suliassaqalernissarput naatsor­suutigisariaqarparput. inissisima­nerlu taanna patsisaalluni ullumi­nut takusimanngisatsinnik Sulisit­sisut nukissanik peqalernissaanik pisariaqalersitsivoq. oqaaseq ator neqartorujussuaq ’piffissaa­

Sulisitsisuni suleqatigii-lersussat nutaat pisor-taq Brian Buus Peder-

sen (saamerleq) siulitta-sorlu Henrik Leth.

Det nye makkerpar i GA, direktør Brian Bu-

us Pedersen (tv) og for-mand Henrik Leth.

Ulr

Ik B

aN

g/

Ba

Ng

.gl

10 aurora 17 2013

gal lartillugu iliuuseqarnissaq’ ma­lissagukk, Sulisitsisut piumasa­qaa tinut allanngorartunut naleq­qus sartuartariaqarput. Sulianik naam massinnissinnaanikkut, pi­gin naanertigut, aaqqissuussaanik­kut aqutsinikkullu. taamaattumik siulittaasutut maannakkut tunuar­niarnera eqqarsaatigilluagaavoq.

tunuarnerali inuulluaqqusine run­ngilaq. Paarlattuanik Niuerneq pil­lugu ataatsimiititaliami siulittaasu­tut ingerlaannassaanga, soorlut­taaq aamma Sulisitsisut ineriartor­nerannik soqutiginnillunga malin­naaginnassasunga”.

Henrik Sørensenip siulersuisuni suleqatigini allattoqarfimmilu suli­sut – kiisalu nunami maani nunani­lu allani suleqaterpassuit – nagga­taatigut qutsavigai.

Malittarisassanik allan­nguisoqarlunilu nu taa mik siulittaasortaarpoq

Malitarisassanik allannguinermut atatillugu pisortap Sulisitsisut ileq­qorissaarnissamut najoqqutassat nutaat brian buus Pedersen­ip nassuiarpai, taakku 2012­imi unam milleqatigiinnermik ajoqusii­sumik suliap toqqaannartumik ma­litsigisaanik suliarineqarsimapput akuerineqarsimallutillu. taakku­nun nga ilaallutik pineqaatissiinis­samut periarfissat assigiinngitsut.

”Neriuppunga pineqaatissinneqar­nissaq siooragiinnarlugu ilaasortat ileqqorissaarnissamut najoq qu tas­sanik malinnissangitsut, taamaat­tussatulli isigigamikku malinnissa­sut”, taanna erseqqissaavoq. ta­manna pereermat § 17­imik allan­nguisimaneq erseqqissarneqar­poq, tamatumani tunisassiulernis­sanut nutaanut atatilllugu Sulisit­sisut aaqqissugaanerannik naleq­qussaasinnaanermut periarfissat pineqarlutik. Siunnersuut akuerine­qapoq, aamma ilaasortaanermut akiliut akissarsiallu akuerineqarlu­tik.

Siulittaasutut tunuartussap siu­lersuisut sinnerlugit Sulisitsisut si­ulittaasussaattut nutaatut Henrik leth siunnersuutigaa. taanna qi­ner sinertaqanngitsumik qinerne­qar poq. Henrik aalisarneq, inuus­sutissanik tunisassiorneq aamma avammut tuniniaaneq pillugit ataat simiititaliami siulittaasutut inger laqqissaaq.

Peqatigiiffik maanna marlunnik siulittaasup tulleqalerpoq, tassaa­sunik alex Nørskov (innaallagiseri­neq aamma vvS pillugit ataatsimii­titami siulittaasoq) kiisalu Martin ben Shalmi (aatsitassat ikumma­tissallu aamma entreprenørit pillu­git ataatsimiititami siulittaasoq).

ikkunneqarnerminut atatillugu si vikitsumik oqaaseqarnermini ilaa tigut Henrik leth ima oqarpoq:

”qujanarujussuaq qinerneqarnin­nut. Nuannaarutigingaarpara siulit­taasorerusukkassinga. Pisortatut ukiorpassuarni sulisimaninniit suli­niaqatigiiffiup nukittoquterpassui ilisimavakka, tamannalu iluaqutaa­sutut isigaara. erseqqissassallugu­li pingaartippara pisortaq tassaam­mat peqatigiiffik sinnerlugu ulluin­narni sassartartussaq.

ullut pissanganartut ornippavut. aammalumi periarfissat nutaat Su­lisitsisuni qilanaarisorujussuuavut, periarfissarigiikkavulli puigussan­ngilavut. tassunga tunngatillugu inuussutissarsiortut pingaarutaasa ersarissarnissaat Sulisitsisunut pingaartuuvoq, tamannalumi aal­lar tinneqaruttorpoq. Suliffeqarfiu­tit sinni tunisassassiornermut amer lasuut ilimagisaannut naleq­qiullugu tunisassiornerat inuiaqati­giinnut iluaqutaanerujussuuvoq. ta manna sulissutigerusuppara, tas sami sunik tunniussaqarnittat uppernarsaasersornissaanut pik­ko rinnerusariaqarpugut. isummat­ta apuunnissaat anguniarlugu suna pinerlutigu ersarinnerujussuarmik isummavut saqqummiussinaasari­aqarpavut. taamaaliussagaanni pa tajaatsunik uppernarsaateqarta­riaqarpoq.

taavalu aamma suliassaqarfin­nut nutaanut takutittariaqarparput, Kalaallit Nunaanni suliffeqarfimmik ingerlatsissagaanni, suliniaqatigiif­

Sulisitsisut suleqatigisarta-gaat arlallit Danmarkimin-ngaanneersut ataatsimeer-suarnermi tusarnaartuupput. Uani takuneqarsinnaavoq Horestap siulittaasua Jens Zimmer Christensen, oqalu-giartoq.

Flere repræsentanter fra GA’s samarbejdspartnere i Danmark var gæster ved delegeretmødet. Her er det Horestas formand Jens Zimmer Christensen, der holder tale.

FIN

N J

ør

N J

ak

oB

Se

N

11aurora 17 2013

fittut suleqatigissalluta pingaartuu­sugut”, Sulisitsisut siulittaasortaa­vat naggasiivoq.

2013­imi marsimi Sulisitsitsisut siulersuisui:

• Henrik leth, aalisarneq, inuus­sutissanik tunisassiorneq aam­ma avammut tuniniaaneq pillu­git ataatsimiititaq

• Martin ben Shalmi, aatsitassat ikummatissallu aamma entre­prenørit pillugit ataatsimiititaq

• alex Nørskov, innaallagisseri­neq vvS­ilu pillugit ataatsimiiti­taq

• jesper Kreiner, it, attaveqati­giinneq tusagassiorfiillu pillugit ataatsimiititaq

• Helge tang, akunnittarfiit, Neriniartarfiit takornariaqarner­lu pillugit ataatsimiititaq

• christian Keldsen, Kiffartuussineq assartuinerlu pillugit ataatsimiititaq

• Nikku ezikiassen, illuliortartut pillugit ataatsimiititaq

• Kristian lennert, teknikkikkut siunnersuisartut pillugit ataatsimiititaq

• Henrik Sørensen, Niuerneq pillugu ataatsimiititaq

• raghild jacobsen, Nunap immikkoortua Kujalleq

• ib lennert olsen, Nunap immikkoortua Kujalleq

• gerda vilholm, Nunap immikkoortua Sermersooq

• Kirsten ørgaard, Nunap immikkoortua Sermersooq

• lars Møller­Sørensen, Nunap immikkoortua qeqqa

• Niels Steffensen, Nunap immikkoortua qeqqa

• jens Peter Pars, Nunap immikkoortua qaasuitsoq

• frits overballe, Nunap immikkoortua qaasuitsoq

ataatsimeersuarnermi ingerlallua­qisumi Sulisitsisut oqaluttuarisaa­nerannut malunnaatilimmik pi so­qar poq, tassami arnat pingasut si­u lersuisunut ilaasortanngormata.

”Kalaallit Nunaat ujaqqanik ava­taaniit pisiortortissallugu sianiitsuli­orneruvoq!”.

tamalaat ataanni entreprenør

carl bejder­ip saqqummiuppaa, naa lakkersuinermik ingerlatallit oqar tussaasullu Kalaallit Nunaata nammineq atortussaanik tunisas­siorsinnaanermut periarfissai eq­qu maf figinerusariaqaraat.

”uggornarpoq naalakkersuiner­mik sulialinnik najuuttoqannginne­ra”, taama oqaatsinia allarnerpai nangillunilu: ”qinersinermut aasiit ata tillugu oqaasinnaarineqarpoq Ka laallit Nunaanni nammineq tuni­sassiornerujussuusariaqartugut. Nunamili pisisartut ikinnerat nunal­lu isorartussusaa peqqutaalluni akornutissartaqarpoq. Naalakker­suinermik suliallat kissaataat piviu­sunngortikkusunneqarunik, tuni­sas siat ilaasa assartornerannut ta­piisoqartariaqarpoq, tassami illo­qar fik najugaq kisimi tunitsigivissa­tuaasarmat. Kalaallit Nunaanni tu­nisassiornerit inuiaqatigiinnut sun niutissarpassuaqarput. tapiis­su tit sunniutigisinnaasaat: 1 mio. kr. = 3 mio. kr. atorlugit najukkami pisisinnaassuseqalerneq.

Naalakkersuinermik suliallit akit appasissuunissaat kisiat eqqar­saa tigisarpaat suut tamarmik im­minnut ataqatigiinnerat eqqar saa­tiginagu. Naapertuilluarniarlunili oqar toqassaaq naalakkersuiner­mik ingerlatallit ataatsimut isiga­lugu pitsaasunik isumaqartarmata, sullissiviilli pisarneq malillugu inger latsisoqarnissaa qinerajut­tarppat. ataatsimik assersuuteqar­langa: beton annertooq avataaniit eqqunneqartarpoq, Kalaallit Nu­naat ujaqqanik avataaniit pisiortor­tissallugu sianiitsuliorneruvoq!”, carl bejder ukiuni 43­ni nunami maani pisiassanik tunisassiorner­mik ingerlataqarsimasoq, nagga­sii voq.

Naalakkersuinermik suliallit ataatsimeeqatiginissaat suliniutit angisuut pillugit saqqummiinermit taarsernearpoq

Sulisitsisut ataatsimeersuarneran­nut atatillugu, sapaatip akunnerata naanerani inatsisartuni partiit siulit­taasuinik naalakkersuinermut tun­ngasunik oqallitsitsinissaq piler­saarutaasimagaluarpoq. Naalak­

ker suisunngortitsinissamulli isu­ma qatigiinniarnerit pissutaallutik ataat simiinnissaq taanna unitsiin­narneqarsimavoq, taarsiullugulu london Mining­i suliniutaa saqqummiunneqarsimalluni.

”ileqqoraarput periaffissaq man­na iluatsillugu naalakkersuinikkut sammisamut tunngasumut pinga­arutilimmik suleqataasunik kater­sortitsisarnerput, naluneqanngit­sutulli Kalaalit Nunaanni ilimagin­ngisamik pisoqariataarsinnaanera­nut naleqqussarnissarput sungiu­simavarput”, london Mining­imut executive vice Precident Xiaogang Hu ilisaritikkamiuk ellen arnskjold oqarpoq.

”qinersinissaq peqqutaalluni suli qinersisoqanngitsoq sammisassa­tut pilersaarutivut piffissami sivikit­sumi aappassaanik allanngortitta­riaqarsimavavut. Siullermik future greenland­ip nalaali, tassami naa­lakkersuinermik suliallit arlallit ag­gernissaraluartik taamaatiinnarsi­mavaat.

ullumilu aggersinnaanngillat naa lak kersuisunngoqatigiinniarluni isumaqatigiinniarnerit ingerlasut pis sutaallutik. qujanartumilli ikin­ngu titsialaqarpugut, Pilersaarut b atornialeraangatsigu, piffissamik sivikitsumik periarfissinneqarlutik sassarsinnaasunik! Mr. Hu london Mi ning­imeersoq Københavnimit tim misartukkut tikeriarluni isuani saviminissarsiorfissaq pillugu saq­qummiinissaminut akuersisima­voq, marsip pingajuanni inuussu­tis sarsiornikkut Sulisitsisut aaq qis­suussaanni Pdca­mi toronto mi ingerlanneqar tumi saq qum mi u sa­minik saq qum mii nis sa minut aku­ersisimavoq”.

aatsitassat pillugit ataatsimiine­rit annersaanni canadami pisumi Xiaogang Hu’p saqqummiussaa soqutigineqartorujussuuvoq – ua­ler lu taanna Hotel Hans egedemi taa maalioqqilluni. Saqqummee­reer mat Sulisitsisut ilaasortaat apeq qutissarpassuaqarput, sulif­fe qarfiillu aallartitaannik oqaloqate­qarnissani nr. Hu’p kissaatigilluin­naraa malunnarpoq, apeqqutillu ta maasa nangaanani akisarlugitp.

12 aurora 17 2013

Delegeretmøde 2013Der var god stemning fra star­

ten, da 58 af de i alt 73 valgte delegerede samledes lørdag den 16. marts til grønlands arbejdsgi­verforenings delegeretmøde på Hotel Hans egede i Nuuk. tre timer var afsat til den omfattende dags­orden, hvor en del punkter dog var afstemt på to formøder i bestyrel­sen dagen inden.

Såvel dagsorden som de stem­meberettigede delegerede blev godkendt. det samme gjorde regn­skabet, der blev gennemgået af re­visor Knud østergaard. der var kun et par enkelte opklarende spørgs­mål fra de delegerede, hvorefter jesper Hansen roste bestyrelsen og sagde tillykke med det flotte re­sultat.

Olie og mineraler er kun vejen til økonomiske frem­skridt, hvis grønlandske virksomheder bliver inddraget

i sin mundtlige beretning sagde den afgående formand Henrik Sø­rensen blandt andet:

”det er med en særlig følelse, at jeg på bestyrelsens vegne aflæg­ger denne beretning. eller rettere sagt: det er med lidt modsatrettede følelser. På den ene side er jeg glad for at aflægge beretning, hvor vi igen kan se tilbage på to år, hvor ga har fortsat den dynamiske ud­vikling, vi har oplevet i min for­mandsperiode. På den anden side er det jo min sidste beretning som formand. det er vemodigt, da det har været otte meget spændende

år for mig. det har været otte år i brændpunktet. otte år, der har lagt sporene til en ny udvikling i grøn­land. otte år med inspirerende samarbejde med gode og visionæ­re kollegaer i bestyrelsen. det ven­der jeg tilbage til.

indtil flere rapporter har slået fast, at vejen til vækst og velfærd i grønland går gennem en styrkelse af den private sektor. erhvervslivet er ikke alene vigtig for, at samfun­det kan udvikle sig, men er selve forudsætningen for, at drømmen om økonomisk selvbårenhed og en realisering af selvstyret kan virke­liggøres. det er da også et erklæret politisk mål at tilvejebringe gode rammebetingelser for erhvervslivet, og ga har derfor ofte mindet de ansvarlige om denne målsætning, som vi til stadighed vil fastholde dem på. i det hele taget opfordrer ga til, at de politiske prioriterings­opgaver bedst løses ved at tænke landets nuværende erhvervsliv ind i løsningerne.

jeg sagde på sidste delegeret­møde, at aldrig har ga været tæt­tere på at kunne tale med én stem­me ­ på tværs af brancher, interes­ser, politisk overbevisning, ejer­struktur og virksomhedsstørrelser. og jeg synes, at perioden frem til i dag har cementeret den påstand. erhvervslivet taler faktisk med én stemme i mange sammenhænge. ikke alene i ga’s egne regionale, lo­kale og branchespecifikke sam­menhænge, men også på tværs af arbejdsmarkedets organisationer. Når store og samfundstunge spørgsmål kræver et enigt arbejds­

marked, har vi kunnet danne en bred front af synspunkter. og dette på trods af de interessemæssige uenigheder, der er helt naturlige.

vi skal vi lægge vægt på fortsat at bevare initiativet, udvikle vores ind­flydelse og påtage os ansvar. Men ga´s fokus skal også ­ mere end nogensinde før ­ være på aktiv ek­sekvering af de mærkesager, vi øn­sker gennemført i de kommende år.

vi skal have resultater ud af iba forhandlingerne. Målet er utvety­digt, at industrien skal i gang. grøn­land skal bruge en succeshistorie. vi har ikke tid til time out, som flere af vores politikere så rigtigt har svaret visse danske kollegaer. Men vi skal have tid til at etablere de rig­tige samarbejder med den omver­den, der har den ypperste viden og kompetence.

ga skal sætte sit fodaftryk på tre­partsforhandlingerne. de skal i gang igen, for samfundet skal sik­res sin økonomiske evne til at be­vare en anstændig levestandard for borgerne”.

Bedre uddannelser er nød­vendige. Og det haster!

”og så til en anden væsentlig mær­kesag for ga”, fortsatte Henrik Sø­rensen. ”vi skal have synlige og mærkbare resultater igennem på uddannelsesområdet, så de nye generationer ikke tabes ­ som det forsat sker. Hverken eksisterende eller fremtidige arbejdspladser i den private sektor kan nøjes med dårligt uddannede medarbejdere. vi er nødt til at stille høje krav til os

London Mining-ip aatsitassar-siorfissatut pilersaarutaa pillugu mr. Xiaogang Hu saqqummiiga-mi soqutigineqarluarpoq. Uani Henrik Leth-ip Brian Buus Pedersen-illu akornanniittoq takuneqarsinnaavoq.

Der var stor interesse for præ-sentationen af London Minings mineprojektet ved mr. Xiaogang Hu. Her ses han mellem Henrik Leth og Brian Buus Pedersen.

FIN

N J

ør

N J

ak

oB

Se

N

13aurora 17 2013

selv og vores medarbejdere for at leve op til de krav, der med rette forventes af os som virksomheder.

derfor skal vi gøre vores indfly­delse gældende for at påvirke lan­dets uddannelsesniveau. Herun­der både folkeskolen og samtlige fagskoler. vi skal stille tidssvaren­de krav.

tilbage til ga som grønlands er­hvervslivs spydspids: På baggrund af den udvikling, vi selv er part i, bli­ver vi nødt til at speede de forbere­delser op, som vi allerede har igangsat. vi har i dag et særdeles professionelt og kompetent sekre­tariat, men vi skal hele tiden se frem. vi skal også sikre et sekreta­riat, der på højt specialiserede ni­veauer kan varetage de økonomi­ske og juridiske rådgivningsopga­ver, der kommer i fremtiden. Her i denne forsamling skal vi forberede os på, at al aktivitet er uløseligt knyttet sammen med penge, at det som bekendt koster at udvikle sig. Men for mig at se er der tale om ba­sale og nødvendige investeringer.

Opfordring til politikerne

i ga’s medlemsvirksomheder inve­sterer vi rigtig mange penge. og vi gør det ud fra helhjertede og reali­stiske ambitioner om at gøre os bedre, gøre os parate. for nylig deltog 50 virksomheder på Pdac i toronto. jeg vil derfor benytte an­ledningen til at anmode vores poli­tikere om at tænke i helheder, når de repræsenterer grønland ude i verden. Mine bullets i denne an­modning skal være, at i som lan­dets øverste valgte ledelse:

• smider den frygt væk, som der tilsyneladende er for at deltage i internationale arrangementer sammen med os i erhvervslivet.

• konverterer denne frygt til den samme tillid og stolthed, som netop erhvervslivet udviser ved at repræsentere grønland.

• sammensætter delegationer med et repræsentativt udsnit af vores virksomheder.

• planlægger delegationerne i god tid og med erhvervslivets involvering fra start.

i ga er vi sikre på, at vi vil det sam­me og at vi har de samme ønsker for vores land. Så hvorfor ikke bru­ge kræfterne sammen?”.

Fremtiden

om fremtiden sagde Henrik Søren­sen blandt andet: ”der er forskelli­ge scenarier, der vil få afgørende indflydelse på udviklingen ­ for er­hvervslivet, for ga og for hele sam­fundet. fiskeriet kan ikke fortsætte som den eneste vækstmotor sam­men med bloktilskuddet. forven­teligt vil indtægterne fra det grøn­landske fiskerierhverv blive mindre i de kommende år. blandt andet ved at rejekvoterne reduceres mærkbart.

derfor håber vi, at de nye er­hvervsmuligheder i råstofsektoren forhåbentligt snart bliver til realite­ter. Mulighederne er der. Men olie, mineraler og andre storskalapro­jekter er kun vejen til økonomiske fremskridt, hvis grønlandske virk­somheder og deres medarbejdere bliver inddraget så meget som mu­ligt i både efterforskning, anlæg og produktion. Kun derved får vi mu­lighed for at udvikle os gennem samarbejde med de udenlandske selskaber. dette kræver igen, at de koncerner, der kommer hertil for at udnytte vores ressourcer, etablerer sig i grønland. vi har sagt det tit, men det forhindrer os ikke i at blive ved med at sige det, for det er helt afgørende.

inden den afgående formand af­sluttede sin beretning med nogle personlige betragtninger, ridsede han ga’s hovedmål og udfordrin­ger i de kommende to år op:

• at bidrage til et lovarbejde på højt internationalt plan

• at få gennemført en næringslov til gavn for det grønlandske er­hvervsliv

• at skatteloven bliver moderni­seret, herunder et godt funda­ment for pensionsselskaberne

• at gennemføre en forsvarlig ud­lændingelovgivning

• at de kommende overens­komstforhandlinger lykkes til gavn for alle

• at udvikle en optimal dialog med det politiske niveau.

• at sikre en markant og tydelig intern kommunikation til alle medlemmer

• at fastholde og udbygge ser­viceringen af vores medlems­virksomheder.

”vi skal til enhver tid huske, at ga er virksomhederne ­ og at virk­somhederne er ga.

vi skal sikre, at ga i alle hense­ender følger med, fører an og teg­ner udviklingen ­ blandt andet ved, at vi løfter i flok ­ sammen med alle gode kræfter i grønland. ja, vi har mange udfordringer, men ga er parat til at være med til at løse dem”.

Det rigtige tidspunkt at give stafetten videre

Sin beslutning om at træde tilbage begrundede Henrik Sørensen blandt andet således: ”det er vel­overvejet, at jeg takker af nu, da tidspunktet er rigtigt. for det første har vi nået de allerfleste af de mål, vi satte, da jeg overtog formands­posten i 2006. det var ellers rime­ligt ambitiøse mål: først og frem­mest at bygge videre på det solide fundament, der var lagt gennem årene. derudover skulle ga place­re sig med den magt og indflydel­se, som vores medlemstal beretti­gede til. erhvervslivet skulle have en stærkere stemme og være hele samfundets interesseorganisation. ga skulle sætte sig i spidsen for en række initiativer med det mål at fremme både erhvervsmæssige, sociale, demokratiske og kulturelle værdier. ga skulle fremme kon­struktive dialoger på tværs af inte­resser og traditionelle modsætnin­ger. ga vil ikke nøjes med at påpe­ge svagheder i vores samfund, men anviser også konkrete løsnin­ger. blandt andet ved at arrangere møder, kurser og konferencer. ga skulle være bedre til at kommuni­kere, både internt og med omver­denen. ja, ga skulle på alle måder være en organisation, som man ik­ke kan komme udenom i den sam­fundsmæssige debat og udvikling.

14 aurora 17 2013

alt dette er lykkedes for os, tak­ket være en fantastisk engageret indsats fra bestyrelsesmedlemmer og medarbejderne i vores dygtige sekretariat. det er den ene grund til, at tidspunktet for et vagtskifte er velvalgt. den anden er, at ga står overfor et nyt, stort og vigtigt skridt i vores udvikling. Midt i nye udfordringer ­ som hele samfundet gør det. det kalder på nye kræfter. Kræfter med andre kompetencer, netværk og internationale kontakt­flader.

for det første står vores land overfor intet mindre end et para­digmeskift i relation til den industri­elle udvikling indenfor minedrift og andre storskalaprojekter, der forhå­bentligt begynder at tegne sig mere konkret. alene det stiller mange nye krav til ga. for det andet har grønlands geostrategiske og geo­politiske betydning ændret sig markant i de seneste år. det bety­der ikke alene større international bevågenhed, men også at vi kan imødese en lang række nye aktivi­teter i den forbindelse. igen en si­tuation, der kræver ga’s ressourcer i hidtil uset omfang. for at bruge et forslidt udtryk, så er det udtryk for rettidig omhu, at vi konstant gearer ga til at leve op til de stadigt foran­derlige krav. Kapacitetsmæssigt, kompetencemæssigt, organisato­risk og ledelsesmæssigt. derfor er det velovervejet, at jeg takker af som formand nu.

Nu betyder det jo ikke, at jeg si­ger farvel. tværtimod fortsætter jeg som formand i brancheudval­get for Handel, ligesom jeg altid vil følge meget interesseret med i ga’s fortsatte udvikling”.

Henrik Sørensen sluttede med at rette en varm tak til sine kollegaer i bestyrelsen og medarbejderne i sekretariatet ­ samt de mange samarbejdspartnere i ind­ og ud­land.

Vedtægtsændringer og valg af ny formand

vedrørende vedtægtsændringer redegjorde brian buus Pedersen for ga’s nye, etiske retningslinjer, der blev udarbejdet og vedtaget som et direkte resultat af kartels­agen fra 2012. Herunder de for­skellige sanktionsmuligheder. ”Men det bør ikke være truslen om sanktioner, der får medlemmer til at overholde de etiske retningslin­jer, men være en holdning”, som han understregede. derefter frem­hævedes en ændring i §17, der handler om muligheder for at kun­ne justere ga’s struktur i relation til de nye industrier. forslagene blev godkendt, hvilket også var tilfæl­det mht kontingent og honorar.

den afgående formand indstille­de på vegne af bestyrelsen Henrik leth som ny formand for ga. Han blev valgt med akklamation. Hen­rik fortsætter samtidig som for­

mand for brancheudvalget for fi­skeri, levnedsmiddelproduktion og eksporterhvervene.

foreningen har nu to næstfor­mænd, nemlig alex Nørskov (for­mand for brancheudvalget for el og vvS) samt Martin ben Shalmi (formand for brancheudvalget for råstoffer og entreprenører).

i en kort tiltrædelsestale sagde Henrik leth blandt andet: ”Mange tak for valget. det er en stor glæde, at i vil have mig som formand. fra mine år som direktør kender jeg vores organisations mange styrker, hvilket jeg betragter som en fordel. jeg lægger dog stor vægt på at understrege, at det ikke er forman­den, men direktøren, der tegner foreningen i det daglige.

det er en spændende tid, vi står overfor. og i ga ser vi da også me­get positivt på de nye muligheder, men vi skal ikke glemme det, vi al­lerede har. det er i den forbindelse vigtigt for ga at fortsætte med at synliggøre erhvervslivets betyd­ning, hvilket vi er godt i gang med. den produktion, vi i vores virksom­heder står for, betyder meget mere for samfundet, end mange tror. det vil jeg arbejde for, da vi skal være endnu bedre til at dokumentere, hvad vi bidrager med. vi skal nem­lig vide helt præcist, hvad vi siger for at komme igennem med vores synspunkter. dette kræver solid dokumentation.

vi skal desuden vise de nye

Dansk Industrip pisortaanera Karsten Dybvad oqalugiarnermi aatsitassarsior-nermut ikummatissarsiornermullu ata-tillugu danskit kalaallillu suliffeqarfiuta-asa suleqatigiissinnaanerat eqqaavaa.

Dansk Industris adm. direktør Karsten Dybvad nævnte i sin tale de fælles in-teresser, han så i et samarbejde mel-lem danske og grønlandske virksom-heder i relation til råstofbranchen.

Sulisitsisut ataatsimeersuarnerani peqataasut ilaat.

Et udsnit af deltagerne ved GA’s delegeretmøde.

FIN

N J

ør

N J

ak

oB

Se

N

FIN

N J

ør

N J

ak

oB

Se

N

15aurora 17 2013

brancher, at vi er en organisation, det er nødvendigt at have som samarbejdspartner, når man vil dri­ve virksomhed i grønland”, slutte­de ga’s nye formand.

GA’s Bestyrelse fra marts 2013:

• Henrik leth, brancheudvalget for fiskeri, levnedsmiddelpro­duktion og eksporterhverv

• Martin ben Shalmi, branche­udvalget for råstoffer og entreprenører

• alex Nørskov, branche ­ udvalget for el og vvS

• jesper Kreiner, branche­udvalget for it, kommunikation & Medier

• Helge tang, brancheudvalget for Hotel, restaurant & turisme

• christian Keldsen, brancheud­valget for Service og transport

• Nikku ezikiassen, brancheudvalget for bygningshåndværkere

• Kristian lennert, branche­udvalget for tekniske rådgivere

• Henrik Sørensen, brancheudvalget for Handel

• raghild jacobsen, region Kujalleq

• ib lennert olsen, region Kujalleq

• gerda vilholm, region Sermersooq

• Kirsten ørgaard, region Sermersooq

• lars Møller­Sørensen, region qeqetta

• Niels Steffensen, region qeqetta

• jens Peter Pars, region qaasuitsup

• frits overballe, region qaasuitsup

det veloverståede delegeretmøde blev samtidig historisk for ga, idet bestyrelsen nu også tæller tre kvin­der.

”Dumt at importere fjeld til Grønland!”.

under punktet eventuelt slog en­treprenør carl bejder til lyd for, at politikere og myndigheder bør ha­ve mere fokus på mulighederne for egenproduktion i grønland.

”det er ærgerligt, at der ikke er nogle politikere til stede”, indledte han og fortsatte: ”i forbindelse med valget bliver der nu igen og igen sagt, at man skal have meget mere egenproduktion i grønland. Men der er hindringer på grund af vores lille marked og de store af­stande. Så vil man realisere politi­kernes ønsker, skal man gennem­føre selektiv fragtstøtte, da hjem­memarkedet ellers kun er den lo­kale by. Produktioner i grønland har mange afledte samfundsvirk­ninger. Multiplikationseffekt: 1 mio. kr. = 3 mio. kr. i lokal købekraft.

Politikerne tænker mest i lave priser og ikke i sammenhænge. dog skal det retfærdigvis siges, at politikerne generelt er positive, men forvaltningen vælger ofte at gøre, som de plejer. lad mig næv­ne et enkelt eksempel: der impor­teres meget beton, men der da dumt at importere fjeld til grøn­land!”, sluttede carl bejder, der selv har produceret til hjemmemar­kedet i 43 år.

Politisk debatmøde afløst af storskalaprojekt

i forbindelse med grønlands ar­bejdsgiverforenings delegeretmø­

de i denne weekend var der plan­lagt et politisk debatmøde med formændene for partierne i inatsis­artut. På grund af de igangværen­de koalitionsforhandlinger er dette møde afløst af en aktuel præsenta­tion af london Mining projektet.

”det er en tradition, at vi ved denne lejlighed samler de politiske hovedaktører, men i grønland er vi som bekendt vant til at skulle ind­rette sig efter det uforudsete”, sag­de ellen arnskjold , da hun introdu­cerede executive vice Precident for london Mining, Xiaogang Hu. ”for anden gang på kort tid har valget været årsag til, at vi måtte ændre et program. første gang under future greenland, hvor en del politikere måtte melde afbud. og i dag er de forhindret i at delta­ge pga de igangværende koaliti­onsforhandlinger. Heldigvis har vi gode venner, der med kort varsel kan træde til, når vi skal iværksæt­te Plan b! Mr. Hu fra london Mining indvilgede i at tage et fly fra Kø­benhavn og præsentere det ind­læg om isua­minen, som han 3. marts holdt ved ga’s erhvervsar­rangement på Pdac i toronto”.

Xiaogang Hu’s indlæg vakte stor opmærksomhed på verdens stør­ste mineralkonference i canada ­ og gjorde igen denne eftermiddag på Hotel Hans egede. efter præ­sentationen var der stor spørgelyst fra ga’s medlemmer, og det var ty­deligt, at mr. Hu meget gerne ville i dialog med virksomhedernes re­præsentanter, og han svarede be­redvilligt på alle spørgsmål.

Ileqquusoq malillugu ataatsimeersuartoqareermat nerersuaqatigiittoqarpoq – ileqquusorlu malillugu

erinarsuutit Sulisitsisut katersugaat erinarsorne-qarlutik – erinarli sorleq qanorlu nipigitsigaluni eri-

narsorneqassanersoq ”assortuussutaalermat” Jes-per Hansen erinarsortunut siulersuisunngorpoq.

Traditionen tro var der festmiddag efter delegeret-mødet – og traditionen tro blev der sunget efter GA’s sanghæfte - og da der opstod lidt ”uenig-

hed” om melodi og toneart, trådte Jesper Hansen til som forsanger.

FIN

N J

ør

N J

ak

oB

Se

N

16 aurora 17 2013

Meeqqat atugaat pisinnaatitaaffiilu pillugit suliniutinik pilersaarusiorniarluni meeqqat siunnersiorlugit iliuuseqarneq angusaqarfiulu arsinnaavoq. Tamanna paasisitsiniaanerup ”Suli anaanamik, suli ataatamik” inernerisa takutippaat.

NAKUUSA tapersersorneqarluarpoq

Allaaserinnittoq Finn Jørn Jakobsen

Aurorami kingullermik saqqum­mersumi unicef danmarkip

Namminersorlutillu oqarutssat uki­uni tallimani suleqatigiillutik suliniu­taat NaKuuSa oqaluttuaraarput.

Ulr

Ik B

aN

g/

Ba

Ng

.gl

17aurora 17 2013

NAKUUSA tapersersorneqarluarpoq

Matuma allaaserineqarnerani paa sisitsiniaanerup, novembarimi aallartittup 2013­imilu marsi ilan­ngullugu ingerlasussap, ”suli anaa­namik, suli ataatamik” inaarutaasu­mik inerneri pissangagalugit utaqqi­neqarput. oqaatigereerneqarsin­naa vorlu suliniut innuttaasut kalaal­lit akorluarsimammassuk, taman­nalu NaKuuSamik sulialinnit nuan­naarutigineqarpoq.

angajoqqaat suliniummut ilisi­man ninnerat aammalu meeqqanik perorsaanermut apeqqutinut arlalin­nut isumaat pissusilersuutaallu pil­lugit HS analyse 2012­imi oktobari­mi misissuivoq. Misissuineq anga­joq qaanik 403­nik arfilinniit 18­inut ukiulinnik qitornaminnit najorneqar­tunik oqarasuaatikkut apersuinernik tunngaveqarpoq.

Misissuineq kusanartumik inerne­qarpoq, tassami suliniut ukiuni mar­luinnarni ingerlasimagaluartoq ape­ri neqartut 62%­iisa ilisimammas­suk. Paasitsiniaanerup kingorna su­li niummik ilisimannittut soorunami amerlisimanissaat naatsorsuutigine­qarpoq. taamaattumik 2013­imi uper naakkut misissuisoqaqqissaaq.

Suliniut meeqqat inuusuttullu akorluarpaat

­ Sulimiummut qisuariarneq pit saa­ginnarani pitsaalluinnarsimavoq, ma luginiarparpullu paasisitsiniaa­neq taassumalu oqariartuutai inup­passuarnit akorluarneqartut, sulini­ummut aqutsisoq arnavaraq jør­gensen uNicef danmarkimeersoq oqarpoq, taanna Klaus Møllerilu Namminersorlutik oqartussaneer­soq NaKuuSami aalajangersima­sumik sulisimapput. – inuit attortis­simasorujussuupput, oqariartuutillu siunertamut naleqquttutut piviusu­nillu eqquisutut isumaqarfigalugit. tamatumunnga uppernarsaatissa­nut ilaavoq angajoqqaat qisuari aa­

taat uatsinnut apuunneqartar­tut, taakkumi oqaatigisarpaat paasisitsiniut ”suli anaanamik, su li ataatamik” qitornamik ti­gul luarsimagaat, ulluinnarnilu ila qutariit inuuneranni angajoq­qaa minnut ”eqqaassutitut”

ator luartarlugu. 2012­mi pisut taku­tippaatigut meeqqanik inuusuttu­nillu sullissinermi meeqqat siunner­

siorlugit iliuuseqaraanni angu sa­qar luartoqarsinnaasoq.

­ Suliamut akuersaarneq an­ner tooq takutinneqarpoq, Meeq qat pisinnaatitaaffii pillu­

Meeqqat pisinnaatitaaffinut ulloritinneqartumik atuarfippassuit

ingerlaaqatigiitsitsipput.

Mange skoler lavede optog på børnekonventionens dag.

18 aurora 17 2013

Af Finn Jørn Jakobsen

I sidste aurora fortalte vi om unicef danmarks og grønlands Selvsty­

res femårige samarbejdsprojekt NaKuuSa.

i skrivende stund er man spændt på de endelige resultater af projek­tets oplysningskampagne ”mere mor og far”, der startede i novem­ber og skal køre til og med marts måned 2013. Men under alle om­stændigheder kan folkene bag NaKuuSa glæde sig over, at initia­tivet er blevet godt modtaget af den grønlandske befolkning.

HS analyse gennemførte i okto­ber 2012 en undersøgelse af foræl­dres kendskab til projektet og til de­res holdninger og adfærd i forhold

til en række spørgsmål om børne­opdragelse. undersøgelsen er fore­taget på basis af telefoninterviews med 403 forældre med hjemmebo­ende børn mellem 6 og 18 år.

undersøgelsen viste et flot resul­tat, da hele 62% af de adspurgte havde kendskab til projektet efter en kun toårig projektperiode. efter kampagnen er der naturligvis for­ventninger til, at kendskabet er ste­get. derfor foretages der en måling igen i løbet af foråret 2013.

Børn og unge har taget kampagnen til sig

­ den foreløbige modtagelse har været endog meget positiv, og vo­res fornemmelse er, at rigtig mange

har taget kampagnen og dens bud­skaber til sig, fortæller programle­der arnavaraq jørgensen fra uNi­cef danmark, der sammen med Klaus Møller fra selvstyret er de fa­ste omdrejningspunkter i NaKu­uSa. ­ folk er blevet meget rørte, og finder budskaberne både rele­vante og rammende. vi har fx fået reaktioner fra forældre, der fortæller, hvordan deres børn har taget kam­pagnens budskab ”Suli anaanamik, suli ataatamik” til sig og bruger det flittigt i familiernes hverdag som en lille ”husker” til deres forældre. i det hele taget har 2012 vist os, at det giver meget mere udbytte i børne­ og ungearbejdet at tage børnene med på råd.

­ en stor anerkendelse var, at ca.

Flot opbakning til NAKUUSADet giver gode resultater at tage børnene med på råd, når der skal tilrettelægges en indsats for at forbedre børns vilkår og rettigheder. Det viser de foreløbige resultater af kampagnen ”Mere mor og far”.

gu isumaqatigiissutip ulluani, atuar­fiit 20­t Kalaallit Nunaannit tamar­meersut ­ nunaqarfimmit kujasin­nerpaamiit avannarpasinnerpaamut ­ illoqarfimminni ingerlaaqatigiim­mata. tamatumani meeqqat untriti­lippassuit ilinniartitsisutillu suliamin­nut tunniusimalluartut peqataapput. tv­kkut saqqummersitavut tunnga­vigalugit namminneq oqariartuuti­minnik oqaasertalinnik allagartarsu­aliorsimapput. taamaaliornissaq si­oqqullugu atuarfiit arlallit ”meeqqat pisinnaatitaaffii” sammillugit suli­aqarsimapput. Sumit tamaannga assit e­mailikkut takkussulermata attortinnartorujussuuvoq. ima eq­qar sarpugut: ”Yes! paasisitsiniaa­neq meeqqallu oqariartuutaat apuus simapput – avinngarusima­nerpaanut allaat. Meeqqat taama­tullu aamma inersimasut akorluar­simavaat!”. ulloq taanna uatsinnut tussunngunaqaaq, arnavaraq kis­salaartumik qungujulalluni oqarpoq.

­ tamatumunnga ilaagujoq Naa­lak kersuisut siulittaasuata, Kuupik

Kleistip ukiortaamut oqalugiaammi­ni nersormatigut, oqarluni: ”Periar-fissaq manna iluatsillugu NAKUUSA Youth Forummikkut nersorusuppak-ka. Ukioq 2012 tassa aamma eq-qaa masalissavarput oqaatsit tu-saqqoornartut pissutigalugit, tassa ”suli anaanamik, suli ataatamik”. Anoraannguatut nillaarissutut ilut-sinni sunniuppusi, inuit uisippasi qu-la rinngilaralu nipersi qaqqat akor-nan ni sivisuumik akisuajumaartoq.”

­ qisuariaaterpassuit tamakku suli annermik sulerusussuseqalersippaa­tigut, 2013­imilu suliassavut ingerla­tassavullu qilanaarisorujussuuavut, neriuutitalugu meeqqat pisinnaatit­aaffi isa nakittorsaavigineqarnerannut – taakkulu ilisimaneqarnerulerneran­nut ­ iluaqutaassasut. inuiaqatigiinni paa sinnittaatsip tunngaviusumik allan ngortinnissaa anguniarlugu Na­KuuSap ingerlatsiviit suliamut naleq­quttut tamaasa suleqatigai. Sulinit­sinni sammisatsinnilu allani pisarnit­situt meeqqat tusarniartassavavut, arnavaraq jørgensen naggasiivoq.

2013­imi sammisassarpassuit

NaKuuSaP 2013­imi suliniutissaa­sa ilaat makku taaneqarsinnaapput:• angajoqqaat akisussaanerat

pillugu paasisitsiniaaneq nangeq qinneqassaaq, taakku­nunnga ilaallutik suliffeqarfiit cSr greenland suleqatigalugu najukkani oqallinnermik pilersit­sineq.

• Peerariit akornanni nakuuser­tarneq pillugu atuarfimmi atuar­tunut niviarsiaqqanut annernut atuakkamik saqqummersitsi­neq.

• angajoqqaat akisussaanerat meeqqanullu suliniutit pillugit KNr suleqatigalugu oqallitsitsil­luni aallakaatitassiornerit.

• Nittartagaq siuarsaavigineqas­saaq (immaqalu aamma meeq­qat nammineerlutik radiukkut aallakaatitassiortinneqassalutik) meeqqanut allanut naatsorsuus­sanik ”ikinngutit ikioruk” qitiutil­

19aurora 17 2013

20 skoler i hele grønland ­ fra den sydligste til den nordligste bygd ­ på børnekonventionens fødselsdag lavede optog i deres by. Her deltog mange hundrede børn sammen med deres engagerede lærere. de havde lavet bannere ud fra både vo­res tv­spots og deres egne bud­skaber. flere skoler havde arbejdet med emnet ”børns rettigheder” i ti­den op til. det var fantastisk røren­de, da billeder fra alle mulige steder tikkede ind på mailen. der tænkte vi: ”Yes! kampagnen og børnenes budskaber er nået ud ­ også i de fjerneste egne. både børn og voks­ne har taget den til sig!”. det var en meget bevægende dag for os, siger arnavaraq med et varmt smil.

­ vi fik desuden rosende ord i for­manden for Naalakkersuisut, Kuu­pik Kleists, nytårstale, hvor han sagde: ”Jeg vil benytte lejligheden til at rose NAKUUSA Youth Forum. Vi vil bl.a. huske året 2012 for slo-ganet ”suli anaanamik, suli ataata-mik” (mere mor, mere far). I kom som en frisk brise, I åbnede vores øjne, og jeg er ikke i tvivl om, at je-

res opråb vil gjalde mellem fjeldene i lang tid!” .

­ alle disse reaktioner giver ekstra næring til vores engagement, så vi glæder os meget til vores opgaver og aktiviteter i 2013, som forhå­bentligt kan være medvirkende til at styrke børns rettigheder ­ og sprede kendskabet til dem. Som en rød tråd vil NaKuuSa samarbejde med alle relevante instanser om at skabe en grundlæggende holdningsæn­dring i samfundet. og vi vil høre børnene gennem alle vores tiltag og aktiviteter ­ som altid, slutter arna­varaq jørgensen.

Mange aktiviteter i 2013

blandt NaKuuSa projektets aktivi­teter i 2013 kan nævnes:• at fortsætte kampagnen om

forældreansvar, herunder de­batskabende virksomhed lokalt i samarbejde med virksomhe­der og cSr greenland.

• at udgive en bog til ældste sko­letrins piger om kærestevold.

• at samarbejde med KNr om

debatprogrammer vedrørende forældreansvar og børnepro­grammer.

• at udvikle hjemmeside og (må­ske radio lavet af børnene selv) til børn og unge med fokus på ”hjælp­din­ven” (et barn­til­barn koncept).

• at følge lovændringer, der har indflydelse for børn og unge, og formidle ændringerne til dem i et let forståeligt sprog.

• at fejre og lave arrangementer på børnenes dag den 1. juni og på børnekonventionens dag den 20. November.

• afholde det store årlige børne­panelsmøde/Meeqat isummer­sorfiats i Maniitsoq i slutningen af maj og begyndelsen af juni ­ med deltagelse af ca. 10 medlemmer. vi vil forsøge at engagere byens foreninger, sportsklubber, virksomheder og institutioner til at sætte fokus på børns rettigheder i en perio­de.

lugu (meeqqamiit meeqqamut sulineq tunngavigalugu).

• inatsisinik meeqqat inuusuttullu atugaannut sunniutilinnik allan­nguinernut malinnaaneq, allan­nguutillu paasinarsarlugit siaru­aattarnissaat.

• juunip aallaqqaataani meeqqat ulluanni aammalu meeqqat pil­lugit isumaqatigiissutip ulluani novembarip 20­anni nalliussi­neq aaqqissuussinerlu.

• ukiumoortumik Meeqqat isum­mersorfiannik – ilaasortanit quli­nit peqataaffigineqartussamik ­ maajip naalernerani imaluun­niit juunip aalartinnerani Maniit­sumi aaqqissuussineq. Piffissa­mi tamatumani illoqarfimmi pe­qatigiiffiit, timersoqatigiiffiit, su­liffeqarfiit sullissiviillu meeqqat pisinnaatitaaffii pillugit sammis­aqartinniarsarissavavut.

Alle har mulighed for at hente den gratis inspirationsbog, ”Med kærlig hilsen”, i deres lokale Pilersuisoq eller Pisiffik. Bogen skal give stof til eftertanke og fornyet inspiration til forældre og er udgivet af Børne-rettighedsinstitutionen MIO og projektet NAKUUSA.

Atuagaq isumas-sarsiorfissaq ”Asannittumik”

kikkut tamarmik na-nukkaminni Pilersui-

sumi Pisiffimmiluun-niit akeqanngitsumik

tigusinnaavaat. Atu-agaq angajoqqaanik

eqqarsalersitsissaaq nutaanillu isumassar-

siorfigineqarsinnaalluni taannalu Meeqqat pisin-

naatitaaffii pillugit suliffe-qarfimmit MIO-mit sulini-

ummillu NAKUUSAmit saqqummersinneqarpoq.

Forældrebogen er lavet i samarbejde mellem

og

med

Hilsen...

k rlig

20 aurora 17 2013

Inuiaqatigiinni apeqqutit naammassisassat ilaat Sulisitsisunit salliutinneqarluinnartoq tassaaavoq nunami maani ilinniartitaanerup killiffia ­ taavalu aamma kinguaariit tulliuttut inuiaqatigiit ineriartornissaannut akisussaaffimmik tigusinissamut piginnaaneqarnerat pi­umassuseqarnerallu. Tamanna pillugu oqallinnermut pingaartumut tulluartillugu Aviaja Lyberth Hauptmann­ip danskit atuagassiaanni Ingeniøren­imi 2012­imi novemberimi internettikkut allaaserisaa saqqummiupparput.

Atuagassiaq Ingeniøren teknologiip pinngortitallu ilisimatusaatigineqarnerisa ineriartor­tinneqarnissaata inuiaqatigiinnut sunniutaanik pingaartitsisoq, sapaatip akunneranut 80.000­inngorlugu saqqummersinneqartarpoq.

Kalaallit Nunaata siunissaani akisussaaffimmik kivitsisussat ikitsunnguupput. Kinguaariit kalaallit siunissami takkuttussat akisussaaffimmik tigusisinnaappat?

Allaaserinnittoq Aviaja Lyberth Hauptmann,

Meeqqat inuusuttullu ilinnia­gaqarnikkut isumatusaartu­

mik tunngavissinnissaat inuiaqati­giit suliassaraat pingaarutilik. Piffis­samili qaangiuttumi kalaallit akisus­saassuseqalernissaat, piareersarlu­arsimasuunissaat ilinniarsimalluar­tuunissaallu Kalaallit Nunaata pit­saa nerpaamik atugassaqartissi­manngilai.

atuartitaanerup aaqqissuussaa­nera – periutsimigut pisoqalisima­qi soq – danskit aaqqissuussaane­rannut assingusorujussuuvoq. Ka­laallilli danskiunngillat, kalaallillu meerartai inuusuttaalu danskit atu­artitaanikkut aaqqissuussaane­rannut tulluarsarniarneqartarnerat ajornartorsiortitsivoq. Kalaallit Nu­naat danmarkilu kulturikkut assi­giin ngitsorujussuupput, tamannalu ilinniartitaanerup aaqqissuussaane­ratigut malunnartorujussuuvoq. eq­qaamasariaqarpoq ileqqorissuseq, peroriartorneq ilinniagaqarnerlu kul­turimit ilusilersorneqartarmat. Ka­laallit Nunaanni meeqqat inuusut­tullu ileqqorillutik peroriartussappa­ta namminneq kulturiat ileqquilu tunngavigalugit tamanna ingerlan­neqartariaqarpoq.

tunngavissalli assigiit arlallit ta­matta aallaavigisariaqartarpavut, matumanilu kalaallit meeqqanik pe­rorsaariaatsimikkut ilikkagassa qaa­

lupput. Sukkutortarnermut tunnga­tillugu killissat aalajaatsut killilersui­nerlu aallarniutitsialaassapput.

Kalaallit ataatsimoorussaat sak­kortunerpaaq tassaavoq qitornanut asanninneq sakkortooq. ajoraluar­tumik asanninnerup tamatuma siu­nertamut tulluartuusarnera akuttu­voq, tassami angajoqqaat, aataak­kut aanaakkut, atsaakkut, angaak­kut, ajakkut akkaakkullu meeqqat ima nukatsitsigisarpaat allaat ilaati­gut meeqqat pissusilersornerannut peqqissusaannullu tamanna sunni­uteqartarluni. Meeqqat unnukkut nerinnginnermi sikutorusukkaanga­mik imaluunniit qalipaatissalersuk­kanik qanorsuaq sukkulittorusuk­kaangamik akuerineqartarput.

tamakku peqqutaallutik meeqqat ilaat aqukkuminaallisarput, taman­nalu atuarnerannut sunniuteqartar­poq. Meeqqat ilaannut eqqissillutik issiarusuttunut atuarfimmilu ilikka­gaqarusuttunut pissutsit pitsaaner­paasanngillat, tassami taakku atua­qataat aqutassaasanngillat, ka­maat tarlutik anitsiarfimmilu immin­nut uumisaruttarlutik.

Allannguinerit pingaarutillit takkuttussaapput

taamaalillutik Kalaallit Nunaanni pissutsit taama ittut peroriartorfigis­sallugit ajornaannerpaanngillat, qu­janartumilli allanngoriartortoqalersi­mavoq. atuarfitsialaap periusaa ul­

luunerani paaqqinnittarfinnut assi­giinngitsunut siaruaassimavoq aammalumi atuarfik Hans lyngemi Nuummiittumi ilaatigut atuartitseri­aat simi tunngavigineqarluni. atuar­fitsialammi atuartut ataasiakkaat qi­tiutinneqarnissaat aallaavigineqar­poq, atuartitsinermilu imminut na­leqartinneq namminerlu kulturimik paasinninneq atuartitsinermut ilaa­tinneqarlutik. inuiaqatigiinni inuuf­figisatsinni tamat oqartussaaqa taa­nerannik ataavartitsineq ineriartor­titsinerlu, nammineq akisussaaner­mik allallu akisussaanerannik paa­sinninneq atuarfitsialammi sulias­satut aamma piginnaanertut pi­ngaarutilittullu taaneqarput. atuar­fitsialammut tunngatillugu isummat tunngaviusut tamanut atugassianik arlalinnik tunngaveqarput, taakku berkeley­mi californiemiittumi cen­ter for research on education, di­versity & excellence­imit (crede)­mit ineriartortinneqarsimapput. crede­mi meeqqanut inuusuttu­nullu oqaatsitigut, kulturikkut, nu­nallu inissisimaneratigut imaluun­niit allanik peqquteqartumik pigin­naanerminnik tamakkiisumik atui­sin naanngitsut ilinniagaqarnissaan­nik pitsanngorsaanissaq siunertari­neqarpoq. crede­mi tamanut atu­gassiat siornatigut inoqarfinni mi­kisuni atorneqartarsimapput, maan­namulli crede­mi tamanut atugas­siat Kalaallit Nunaanni allanin­ngaan niit annertunerpaamik timita­

Piviusut silarsuaannut kalaallit meerartaat piareersarneqarlit

21aurora 17 2013

ler neqarput. oqaatigineqarsin­naavorlu crede­mi tamanut atu­gassiat inuaqatigiinnut kalaallinut soorlu uuttuussat. tassami imminut naleqartinneq, nammineq kulturimik paasinninneq inuiaqatigiillu siunis­saannut akisussaasutut misigineq tassaapput Kalaallit Nunaata qaa­manerusumik siunissaqalernissaa­nut aallaavissaalluartut.

allannguut malunnartorujussuu­voq. inuusuttut ilinniarnertuunngor­niarfimmi naapittakkat pimoorussi­sut malunnarpoq, assersuutitut taa­neqarsinnaavoq ilinniarnertuun­ngor niarfimmi Nuummiittumi ilinni­arnertuunngorniarfik kajumilersitsil­lunilu uummaarissumik ingerlatsim­mat. tamatumunnga takussutis­saap put inuusuttut siunissamut pi­ler saaruteqarnerat. angajoqqaat inuusuttunnguit (taakkumi ataatsi­mut isigalugu danmarkimi angajoq­qaanit inuusuttunit inuusunnerusar­put) naapitat asanninneq angisooq

qitornaminnut ingerlateqqippaat, nutaaliaanerusumilli meeqqanik pe­ror saariaaseqarlutik meeqqallu atu­garissaarnissaat pillugu nutaaliaa­nerusunik isumaliortaaseqarlutik.

allannguutilli ataavassapata inui­a qatigiit inuusuttunik tatiginninne­rusariaqarput. ullumikkut pissutsit imaapput Kalaallit Nunaanni ukiuni pingasuni ilinniarnertuunngorniar­fimmi atuarneq danmarkimi ukiuni marlunni Hf­ernerup ukiunilu pinga­suni ilinniarnertuunngorniarnerup akornini inissisimalluni. tamanna inuusuttut danmarkimi nunaniluun­niit allani atuaqqinniartut piareersar­nerannut pitsaavallaanngilaq, inuu­suttullu unammillernartunik misigi­tin nissaasa qunugineqarnera ma­lun narluinnarpoq.

unnukkorsiornissaq sioqqullugu meeraq inuusuttuararluunniit siku­torusuttoq itigartikkusunnagu amer­lasuut ajornannginnersiuillutik aku­ersisarput, taamaalillutik meeqqat

inuusuttullu siunissami ajutoorutis­saannaanik ikiortarlugit, tassami angerlarsimaffiup avataani pissut­sini piviusuni pisartunut sungiu san­nginnamikkit.

inuusuttut amerlavallaat ilinniar­nertuunngorniarfik naammassigaa­ngamikku ingerlaqqinngitsoortar­put. tamatumunnga peqqutaaqaa­gunarluinnarpoq ilinniarnertuun­ngor niarfimmi piareersarnerup ami­gaateqarnera. Neriuutigisariaqar­poq atuarfeqarnikkut aaqqissuus­saanerup allanngoriartulernera ki­ngu aariit tulliisa siuliminnit ingerlal­luarnerulernissaannut iluaqutaas­sasoq, taamaalillunilu namminiilivin­nissamik sinnattut piviusunngoriar­tuaarnissaat attanneqarsinnaalis­salluni. Siunnissamut sammisumik iliuuseqarsinnaalerluta pisimasut alanngui taartut iperartariaqarpavut, siunissamut sinnattut sianissuserlu atorlugit inuiaqatigiit pilersittaria­qarpavut, kamannermut pisunillu

Aviaja Lyberth Hauptmann, 2012-imi decembarimi angusarissaaqaluni ilinniagartuutut (kandidatitut) angusivoq, ilisimatusaatigalugulu misis-suinermini angusai nersorneqartorujussuullutik. Taamaalilluni 2011-p naalernerani ilisimatusarnikkut misissuinermi paasisanik siaruarterisunut akissarsiuttakkamik Academicus Articus-imik nersornaaserneqarpoq, allaaserisani ”Ikkap naqqani napasut, taakkunanilu uumasuaqqat isaan-narmik takuneqarsinnaanngitsut (mikroorganismer) sananeqaatinillu ka-anngartiterillunilu katiterinermut atorneqarsinnaasut (enzymer)” nersor-neqaatigalugu. Allaaserisami qitiutinneqarpoq Kalaallit Nunaata kujata-ani Ikkap naqqani napasut avatangiisaat immikkut illuinnartut. Assimi uani aapakaaq (sneabe) illoqarfimmi Naganomi assilisaaqatigisimavaa.

Aviaja Lyberth Hauptmann, der i december 2012 bestod sin kandidateksamen med topka-rakter, har flere gange høstet anerkendelse for sine forskningsresultater. I slutningen af 2011 modtog hun således forskningsformidlingspri-sen Academicus Arcticus for sit bidrag med titlen ”Ikaitsøjlerne, deres mikroorganismer og de ekstreme enzymer”. Det centrale i artiklen er det unikke miljø, der findes omkring ikaitsøj-lerne i Sydvestgrønland. Her er hun i selskab med en sne-abe i den japanske by Nagano.

da

Nie

l lY

be

rtH

Ha

uP

tMa

NN

22 aurora 17 2013

En af de samfundsmæssige problemstillinger, der har meget høj prioritet i Grønlands Ar­bejdsgiverforening, er landets uddannelsesniveau ­ og de kommende generationers evne og vilje til at tage ansvar for samfundets udvikling. Som en relevant kommentar til denne vigtige debat bringer vi her Aviaja Lyberth Hauptmanns blog­indlæg i det danske tidsskrift Ingeniøren fra november 2012.

Nyhedsmagasinet Ingeniøren, der har fokus på udviklingen indenfor teknologi og naturvi­denskab sat i en samfundsmæssig sammenhæng, udkommer ugentligt i et oplag på 80.000 eksemplarer.

aammalu kinaassutsimut paasinnit­taatsinut pisoqalisimasunut taarsi­ullugit.

Inuusuttut angerlarsim­affimminniit piarsarne­qareersimassapput

Nammineq inuttut sinnattoraara pinngortitap ilisimatusaatigineqar­neranik ilinniagaqartut amerlaneru­

lernissaat, taamaalillutik suliassat annertoorsuit Kalaallit Nunaata pif­fissami aggersumi peqataaffigisas­sai nammineq pigisutut aallunne­qarsinnaaleqqullugit.

inuusuttut nalussanngilaat Ka­laallit Nunaat pillugu ilisimatusaa­terpassuit pissangartut naleqqut­tullu ingerlanneqarmata. Paasisari­aqarpaat tamakkununnga akuuler­nissamut periarfissaqaramik. Kille­

qanngitsuusaanik naalakkersuinik­kut aningaasatigullu tapersersorne­qarlutik periarfissarpassuaqarput. ilinniagaqareernerup kingorna kil­leqanngingajattunik Kalaallit Nu­naan ni periarfissaqarput. Sivisuu­milli ingerlaqqiffiusumik ilinni­alinnginnermi pitsaaqutit ajoqutillu suuneri ilisimasariaqarput. qinigaq pillugu piviusorsiortunik ilisimasa­qartariaqarpoq qinigarisimasamullu

Forbered Grønlands børn på den virkelige verden

Det store ansvar for Grønlands fremtid hviler på meget få skuldre. Er Grønlands fremtidige generationer klar til at bære det ansvar?

Aviaja Lyberth Hauptmann Danmarkimi Tekniske Univer-sitetimi Ph.d.-nngorniarluni ilinniarpoq. Asseq una 2013-imi januaarimi ilinniarnermi-nut atatillugu Japanimiinne-raneersuuvoq. Assiliisoq: Daniel Lyberth Hauptmann.

Aviaja Lyberth Hauptmann er Ph.d. studerende på Dan-marks Tekniske Universitet. Her er hun fotograferet un-der et studieophold i Japan i januar 2013. Foto: Daniel Ly-berth Hauptmann.

da

Nie

l lY

be

rtH

Ha

uP

tMa

NN

23aurora 17 2013

Af Aviaja Lyberth Hauptmann,

At skabe en fornuftig uddannel­sesmæssig baggrund for børn

og unge er en af samfundets vigtig­ste roller. Men grønland har igen­nem tiden ikke givet de bedste vil­kår for at udklække ansvarsfulde, velforberedte og veluddannede grønlændere.

Skolesystemet er ­ på baggrund af en stærkt forældet præmis ­ me­get lig det danske. Men grønlæn­dere er ikke danskere, og det ska­ber problemer, at grønlands børn og unge skal passes ind i et dansk skolesystem. der er store kulturelle forskelle mellem grønland og dan­mark, og det mærkes tydeligt i ud­dannelsessystemet. Man må huske, at dannelse og uddannelse er kul­turelt betinget. Hvis børn og unge i grønland skal være dannede, så

skal de være det i overensstemmel­se med deres egen kultur og tradi­tioner.

der er dog nogle grundprincipper, vi alle må starte med, og der har grønlandsk børneopdragelse lidt at lære. faste grænser og begræns­ninger på indtaget af sukker ville være en god start.

der findes ikke en stærkere fæl­lesnævner for det grønlandske folk end dets altomfattende kærlighed til deres børn. desværre kommer kærlighed sjældent i følge med en stor mængde fornuft, og forældre, bedsteforældre, onkler og tanter forkæler børnene i sådan en grad, at det i nogle tilfælde går ud over børnenes opførsel og sundhed. Hvis børnene vil have is inden af­tensmaden eller kilovis af sukker og farvestoffer, så får de det.

det giver en gang imellem nogle

umulige unger, hvilket mærkes ty­deligt i skolesystemet. for de børn, der kan sidde stille og gerne vil væ­re i skole, er det ikke et optimalt mil­jø at lære i, når klassekammerater­ne er umulige, slås og chikanerer hinanden i hvert frikvarter.

Vigtige forandringer på vej

grønland er således ikke et nemt miljø at vokse op i, men der sker heldigvis en begyndende foran­dring. den gode Skole, atuarfitsi­alak, har spredt sig til forskellige daginstitutioner og er bl.a. grund­tanken i Nuuks nye folkeskole atu­arfik Hans lynge. atuarfitsialak byg­ger på et læringssyn, hvor den en­kelte elev er i centrum, og hvor selv­værd og forståelse for egen kultur er centrale elementer i undervisnin­gen. forståelse for eget og andres

akisussaaneq paasisimanerusari­aqarluni. angerlarsimaffimmiit pia­reersareersimasariaqarpoq.

Uumassusilinnit pisunik atortussiorneq Kalaallit Nunaata siunissaani initunerujussuusariaqarpoq

tamatuma peqatigisaanik siunissa­mi suliffissatut piariarfissat Kalaallit Nunaannut attuumassuteqartut Ka­laallit Nunaanniiginnarnissaat inui­aqatigiit sulissutigissavaat. inuit pik korissut nunanut allanut nuuttar­ne rat nunap siunissaanik navianar­torsiortitsilluinnarpoq.

tamatumunnga assersuutissaal­luarput uumassusilinnit pisunik ator tussiassat. uumassusillit ki­ngor nussisarnermut pisataasigut pisuussutinik (genetiske ressourcer) Kalaallit Nunaanneersunik, soorlu sananeqaatinik kaanngartiterillunilu katiterisinnaasunik (enzyminik) ator­luaanissaq ukiorpassuarni isussua­atigineqarpoq. aamma uumassu­silinnit pisunik atortussiortarnerup ilisimatusaatiginissaanut allarpas­suarnik periarfissaqarpoq aningaa­sarsiutaasinnaasunik. Kalaallilli uu­massusilinnik pisunit atortussiornis­saannik soqutigisaqaraanni suliffis­

sat tamatumunnga tunngasut Ka­laallit Nunaanni amerlanngillat. Pis­sutsit ajoraluartumik taamaapput, naak tamanna naalakkersuinikkut anguniakkanut kusanartunut tullu­anngikkaluartoq, matumani naalak­kersuinikkut anguniakkat pineqartut tassaapput sulisinnaasunik pigin­naan ngorsaaneq, tunisassiorfinnik tamatigoornerusunik pilersitsinis­saq kiisalu nutaanik pilersitsinissa­mut aallarniinissamullu anguniak­kat. Nunanili Kalaallit Nunaata sani­liini uumassusilinnit pisunik atortus­siorneq ineriartortinneqarpoq, taa­maalillunilu uumassusilinnit pisunik Kalaallit Nunaat atortussiuutissanik ineriartortitsisussaagaluarlluni kata­taalerluni.

imaanngitsoq ilinniagartuut Ka­laallit Nunaanni suliffissaaleqimma­ta, naamerluinnaq. tamarmilli Nam­minersorlutik oqartussani sulisin­naa ngillat, takorluukkalllu ilagisaria­qarpaat siunissami inuusuttunut su­li pikkorinnerusunutik suliffissanik pilersitsinissaq. Kikkummi siuarsaa­neq isumagissagaluaramikku?

Piginnaanerit pilersinneqartut siu­nissallu ilusilersornerata imminnut ataqatigiilernnissaat inuiaqatigiit akisussaaffigaat. taamaattumik ilin­niartitaaneq pingaartuuvoq, pi­

ngaar tumik soorlu Kalaallit Nunaan­ni pisutut siunissaq nutaaq taama qajannartigisumik tunngaveqarluni pilersinniarneqartillugu.

Kalaallit Nunaanni kinguaariit tak­kuttussat oqumaatsumik akisus­saaffeqarput, taamaattumik sapin­ngi samik pitsaanerpaanik atugas­saqartinnissaat isumagisariaqar­poq, taamaalillutik akisussaaffim­mik nammaqataasinnaalersinniar­lugit.

ilinniariaaseq, ileqqorissaariaaseq aammalu kinguaariit takkuttussat siunissaat, qanoq atugaqarnis saa­sa ilusissaa Kalaallit Nunaata nam­mineq nassaarissavaa. iluseq Ka­laallit Nunnata immikkut illuinnartu­mik inissisimaneranut inunnullu nu­narsuarmi imminnut kalaallinik taa­gor tunut tulluartoq. qujanartumillu ineriartorneq tamanna aallartereer­poq.

ajornaatsuunngilaq pissanganar­lunili. aperisariaqarpugut naalagaaf­fiit qassit Kalaallit Nunaanisuulli nam minneq siunersartik nalilersor­sinnaavaat ilusilersorsinnaallugulu? Maannami piffissanngorpoq.

Kalaallit Nunaata siunissaanik ilin­niartitsineq pillugu eqqarsarluar­toqartariaqarpoq.

24 aurora 17 2013

ansvar for at fastholde og videreud­vikle vores demokratiske samfund nævnes også som vigtige kompe­tencer, der arbejdes på i atuarfitsi­alak. tankerne bag atuarfitsialak er baseret på en række standarder, der er udviklet af center for re­search on education, diversity & excellence (crede) ved berkeley i californien. formålet bag crede er at forbedre uddannelsesmulighe­der for børn og unge, der af sprog­mæssige, kulturelle, geografiske el­ler andre årsager er forhindret i at nå deres fulde potentiale. crede standarder er tidligere blevet benyt­tet af små, lokale befolkninger og grupper, men grønland er hidtil den største implementering af credes standarder. På mange måder lyder credes standarder da også som skræddersyet til det grønlandske samfund. Selvværd, forståelse for egen kultur og ansvarsfølelse for samfundets fremtid er i hvert fald et godt udgangspunkt for en lys frem­tid for grønland.

det er en forandring, der er til at mærke. de unge man møder i gym­nasierne virker engagerede, og det lader til, at gymnasiet i f.eks. Nuuk er inspirerende og dynamisk. det vi­ser sig i form af unge med planer for fremtiden. de unge forældre man møder (og de er generelt yng­re end unge forældre i danmark) vi­derefører den store kærlighed til de­res børn, men har samtidig et mere moderne syn på børneopdragelse og børns velfærd.

Men for at forandringen er bære­dygtig, kræver det, at samfundet er villig til at stole på de unge. Som det er i dag, svarer 3 års gymnasium i grønland til en blanding mellem en to­årig Hf og en tre­årig gymnasial uddannelse i danmark. det er ikke særlig godt forberedende for de un­ge, der vil læse videre i danmark og udlandet, og det oser langt væk af, at man ikke tør lade de unge blive udfordret.

i stedet for at sige nej til is før af­tensmaden, så vælger mange at springe over, hvor gærdet er lavest, og gør de unge en bjørnetjeneste ved ikke at forberede dem på virke­ligheden, som den er udenfor hjem­met.

alt for mange grønlandske unge falder fra uddannelserne efter gym­nasiet. en manglende forberedelse fra de gymnasiale uddannelser er uden tvivl en medvirkende årsag. Man kan håbe, at den begyndende forandring i skolesystemet på sigt medvirker til, at hver generation vil være mere velfungerende end den forrige, og at vi bevæger os i en ret­ning, hvor selv drømme om selv­stændighed er bæredygtige. en ret­ning, hvor vi lader fortidens mørke skygger ligge, og hvor man bygger samfundet på visioner og fornuft i stedet for vrede og forældede op­fattelser af en selv og ens nationa­litet.

Unge skal være forberedt hjemmefra

Personligt drømmer jeg om, at der kommer flere naturvidenskabelige studerende, som kan være med til at tage ejerskab for de store projek­ter, grønland står overfor i dag.

de unge skal vide, at der er mas­ser af spændende og relevant forskning om grønland. de skal ind­se, at de har mulighed for at blive en del af det. de har utroligt mange muligheder og politisk og økono­misk støtte. efter endt uddannelse er mulighederne i grønland nær­mest uendelige. Men før man kan satse på lange, videregående ud­dannelser, skal man vide, hvad det vil sige på godt og ondt. Man skal vide nok til at være realistiske om­kring ens valg og være bedre til at tage ansvar for dem. Man skal væ­re forberedt hjemmefra.

Bioteknologi bør have en stor fremtid i Grønland

Samtidig skal samfundet arbejde for, at fremtidens jobmuligheder med relation til grønland befinder sig i grønland. brain­drain er en af de ting, der truer landets fremtid i allerhøjeste grad.

et godt eksempel er de biotekno­logiske ressourcer. i årevis har man hvisket om udnyttelse af genetiske ressourcer som bl.a. enzymer fra grønland. og der er mange andre muligheder for bioteknologisk

forskning, der har potentiale for kommerciel udnyttelse. Men hvis man er grønlandsk bioteknolog med interesse for grønlandske bio­tekressourcer, så er der ikke mange jobs at finde i grønland. og det er på trods af, at den pakke svarer til rigtig mange af de ellers flotte poli­tiske målsætninger om at opgrade­re arbejdsstyrken, etablere en bre­dere vifte af industrier samt opfor­dringer til innovation og iværksæt­teri. imens er der udvikling i biotek­sektorerne i grønlands nabolande, der hastigt er ved at overhale grøn­lands muligheder for at etablere sin egen biotekindustri.

det er ikke fordi, der er arbejds­løshed blandt akademikere i grøn­land, tværtimod. Men vi kan ikke alle sammen arbejde for Selvstyret, og visionen bør være at skabe jobs til fremtidens endnu dygtigere unge. Hvor skal udviklingen ellers komme fra?

det er samfundets ansvar at dan­ne en sammenhæng mellem de kompetencer man skaber, og den fremtid man bygger. derfor er ud­dannelse så vigtig, især når fremti­den bygges på et så nyt og skrøbe­ligt grundlag, som det gøres i grøn­land.

det er et tungt ansvar, grønlands kommende generationer skal bære, så det bedste man kan gøre er at sørge for, at de har de bedst mulige omstændigheder og chancer for at kunne leve op til ansvaret.

grønland skal finde frem til sin egen form indenfor uddannelse, eg­ne dannelsesprincipper og egne måder at forme fremtidens genera­tioner på. en måde der passer til den helt særlige situation, som grønland er i, og til den gruppe af mennesker i verden, der kalder sig selv for grønlændere. en udvikling der heldigvis allerede er sat i gang.

det er ikke nemt, men det er spændende. Hvor mange nationer kan få lov til at vurdere og forme deres egen fremtid i sådan en grad som grønland? og tiden er til det nu.

det er nu, der skal tænkes stort, når det kommer til uddannelse af grønlands fremtid.

25aurora 17 2013

Suliffeqarnerup Kalaallit Nunaanni aaqqissuussaaneranik meeqqat atuarfianni atuartut atuartinneqartariaqarput – taamaaliornikkut piumasaqaatinut piareersarniarlugit.

Allaaserinnittoq Finn Jørn Jakobsen

Atugarissaarneq nunani avan­narlerni ullumikkut ilisimasar­

put akissarsiortut sulisitsisullu im­minnut sunniivigeqatigiinnerisigut ineriartortinneqarsimavoq. aamma Kalaallit Nunaanni. tamanna tamat oqartussaaqataanerannik nukittuu­mik, pitsaasunik ilinniarfissalimmik qaffasissumillu atugarissaarnermik qulakkeerinneqataasimavoq. Pisi­masut ingerlaasiat tamanna qitor­natta ilisimassavaat, taamaalillutik pisinnaatitaaffitik pisussaaffitillu pil­lugit paasisaqarnerulerniassaga­mik.

inuaiqatigiinni uummaarissumik allanngoriartortuni suliffeqarnermi pissutsit nutaat piumasaqaataat atugassarititaallu Kalaallit Nunaan­ni inuusuttorpassuit ilisimasaqarfi­ginngilaat. taamaattumik, suliffe­qarsinnaalissappata ilinniakkamillu naammassinnissinnaalissappata, sullivimmi piginnaanerit nalingin­naanerpaat ilinniartitsissutiginissaat pisariaqarpoq. Matumani assigiim­mik pingaartillugit pineqarput sulif­feqarnerup aaqqissuussaara aam­malu ileqqut nalinginnaasut soorlu suliffimmut takkuttarneq, isumaqa­tigiissutinik eqquutsitsisarneq kii sa­lu allat akornanni pissusilersoriaat­sit nalinginnaasut.

inuusuttoq piumasaqaatinut ta­

mak kununnga piareersarsiman­ngikkaangat, suliffeqarfimilu ulluin­narni allanik suleqateqartussaanini ilikkarsimanngippagu ajornartorsi­oqqajaasolersarpoq. ajornartorsi­utit tamakku nassatarisinnaasar­paat inuusuttup sapersinneqartutut (imaluunniit aasiinaasiit sapersinne­qartutut) misiginera, ajornerpaaffia­nilu piginnaanerit ilinniagaqalernis­samut, sivisuumik suliffeqarnissa­mut imminullu pilersornissamut pi­ginnaaneqaleriartuaarnissamut pe­riarfissaraluani annaasarlugit. taak­kuinnaanngillalli, aamma siunissaq ungasinnerusoq isigalugu imminut naleqartinneq akisussaassusermillu pingaartitsineq eqqarsaatigalugit.

Suliffeqarnermi pissutsit atuartitsissutitut

”Kalaallit Nukaani suliffeqarnerup aaqqissuussaanera meeqqat atuar­fianni atuartunut tamanut atuartit­sissugineqartariaqaraluarpoq”, Su­lisitsisut allattoqarfianni pisortoq Karsten Klausen oqarpoq. ”inuus­sutissarsiorneq pillugu paasisitsini­aanermi suliffeqarnermi suleqa taa­sut, tassa sulinermik inuussutissar­siuteqartut kattuffi sulisitsisunilu ilaa sortaq ullumikkumiit annerusu­mik atuarfiup atortariaqarpai. ta­man na atuartitsinermi tapertatut su­lif feqarfinnullu pulaarnikkut il.il. pi­sin naavoq.

atuartut ilikkagaqarnissaminnut akisussaaqataanissaat isumaqati­gaara, pingaarporli tamatuma pe­qatigisaanik meeqqat atuarfian­ninngaanniit piumasaqarfigineqar­nissaat. Soorunami piumasaqaatit atuartunut ataasiakkaanut naleq­quttunngorsarneqassapput, atuar­tooreernerulli kingorna inuunerili­gassamut sammitinneqassallutik. tassa inuiaqatigiinni inuunermut inuusuttup peqataaffigiligassaanut. akisussaassusilittut innuttaaqa­taanissamut tamanna pisiariaqar­poq, minnerunngitsumik suliffeqar­nermut appakaannissaq eqqar saa­tigalugu”, Karsten Klausen erseq­qissaavoq.

Meeqqat atuarfiat Piareer­sarfiillu suleqatigiillutik inuussutissarsiorneq pillugu ilitsersuissapput

”Kinguaariinni takkussortuni inuit ilinniarluarsimasut inuiaqatigiit ator­fissaqartippaat, ilinniagartuut taa­matuttaaq sulisartut ilinniagallit Ka­laallillu Nunaanni inuussutissarsior­tut atorfissaqartippaat, minnerun­ngitsumik ukiuni aggersuni aatsi­tassarsiornerup ikummatissarsior­nerullu siuarsarnissaanut tunngatil­lugu”, taanna nangippoq. ”inuusut­tut piginnaaneqarluartut inuttut aningaasaqarnikkulluunniit aan­naas sallugit akissaqanngilagut –

Suliffeqarnermi pissutsit inuusuttut ilinniartariaqarpaat

26 aurora 17 2013

uani apeqqutaanngilaq sulisartutut imaluunniit ilinniagartuutut inuusut­tut ilinniarusunnersut. Pisortat ikior­siissutaannut uniinnannginnissaat qulakkeerneqassaaq. taamaattu­mik atuarfiit suliffeqarnerullu qani­mut suleqatigiinnermikkut aqqutinik nutaanik nassaarsiornissaat pisari­aqartutut isumaqarfigaara.”

qulakkiigassatta ilagisariaqar paat atuartut meeqqat atuarfiat qimak­kaa ngamikku tamarmik immikkut ingerlariaqqinnissaannut piareer­saa siorneqartarnissaat. aamma qulakkiieergassatta ilagisariaqar­paat ingerlariaqqinnissamut pia­reer saasiap Piareersarfimmut tun­niunneqartarnissaa. taamaaliornik­kut atuartut tamarmik ilinniakkamik aallartitsinngikkunik ingerlariaqqin­nissamut piareersaatip malitseqar­tinnissaa anguniarlugu aggersarlu­git oqaloqatigineqarnissaat qulak­kiis sagaluarparput. tamatuma ki­ngu nerissagaluarpaa arlaannaata­luun niit puiguinnarneqannginnis­saa. allatut oqaatigallugu inuusuttut tamarmik ilinniakkamik aallartitsisi­manngitsut sulilersimanngitsulluun­niit malinnaaviginissaannut Pia reer­sarfik pisussaaffilerneqartariaqar­poq”.

Allat qanoq iliortarpat?

”isumaqassanngilagulli suliffeqar­nermi pissutsit pillugit inuusuttut ili­simasaqannginnerat Kalaallit Nu­naan niinnaq atuuttuusoq. ilisimava­ra danmarkimi piffinni arlalinni apeq qutit naammassisassat ta mak­ku suliniarfigineqartut. taakkunun­nga ilaalluni Købehavnip Kommu­nea, tassanimi suliniut soqutiginar­toq aallartisarneqarpoq, matumani inuusuttut samminerpaasaat, tassa­lu internet, aqqutigalugu inuusuttu­nik perorsaaniarneq. Københavnip Kommunea qarasaasiakkut nittarta­galiorsimavoq, suliffeqarnermi tun­ngaviusumik pissusilersoriaatsit pil­lugit inuusuttut ilisimasaat paasini­arsinnaanngorlugit. taamaliornerup ilutigisaanik paasiniaanerup inerne­ra uppernarsaatitut inuusuttup ator­neqarsinnaavoq. tassami paasini­aanerup inernera inuusuttup suliffis­sarsiornermini suliffeqarfimmut nas sarlugu takutissinnaammagu. Misilittagaalersussat malinnaavigis­sallugit pissanganarput, takuniar­lugu periuseq taanna Nunatsinni ilu­atigalugu ilinniarfigisinnaaneripput”, Sulisitsisut allattoqarfianni pisortoq Karsten Klausen naggasiivoq.

Kalaallit Nunaanni suliffeqarnerup aaqqissuussaa-nera meeqqat atuarfianni atuartunut tamanut atu-artitsissugineqartariaqaraluarpoq, Sulisitsisut allat-toqarfianni pisortoq Karsten Klausen oqarpoq.

Det bør være obligatorisk, at eleverne i folkeskolen undervises i opbygningen af det grønlandske arbejdsmarked, siger GA’s sekretariatschef Karsten Klausen.

Unge bør lære om arbejdsmarkedet

Eleverne i folkeskolen bør undervises i opbygningen af det grønlandske arbejdsmarked - og derigennem forberedes bedre på de krav, der stilles.

Af Finn Jørn Jakobsen

Samspillet mellem lønmodtagere og arbejdsgivere har været med

til at opbygge de velfærdssamfund, man i dag kender i de nordiske lan­de. også i grønland. det har været med til sikre mulighed for at opbyg­

ge stærke demokratier med gode uddannelser og høj levestandard. den historie skal vores børn kende for at opnå en bedre forståelse for både deres rettigheder og deres forpligtelser.

Mange unge i grønland kender ikke nok til de krav og vilkår, der

gælder på et moderne arbejdsmar­ked i et samfund i dynamisk foran­dring. derfor er der brug for at lære dem om simple færdigheder på en arbejdsplads, hvis de skal gøre sig håb om at varetage et job eller gen­nemføre en uddannelse. det drejer sig både om overordnede strukturer

ga

27aurora 17 2013

og om basale normer som møde­kultur, overholdelse af aftaler samt almindelig omgangsform og ad­færd.

Hvis ikke den unge er forberedt på disse krav, opstår der alt for ofte problemer, når hun eller han møder op på en virksomhed og skal indgå i det daglige arbejde sammen med andre. Problemer, der risikerer at fø­re til, at den unge lider nederlag (el­ler måske endnu et nederlag) og i værste fald mister chancen for at udvikle de kompetencer, der kan re­sultere i uddannelse, varige jobs og selvforsørgelse. ja, i videre per­spektiv føre til selvværd og ansvars­bevidsthed.

Arbejdsmarkedet på skoleskemaet

”det bør være obligatorisk, at ele­verne i folkeskolen undervises i op­bygningen af det grønlandske ar­bejdsmarked”, siger ga’s sekreta­riatschef Karsten Klausen. ”folke­skolen skal i større grad bruge ar­bejdsmarkedets parter, dvs. løn­modtagerorganisationerne og ar­bejdsgiverforeningens medlemmer, i relation til erhvervsorientering. dette kan både ske som supple­ment til undervisningen og ved virk­somhedsbesøg etc.

jeg er enig i, at eleverne skal tage medansvar for egen læring, men det er vigtigt, at der samtidigt bliver stilet krav til dem i folkeskolen. Kra­vene skal naturligvis tilpasses den enkelte elevs forudsætninger, men

skal være rettet mod livet efter sko­len. Mod de krav, den unge møder i det samfund, de skal være en del af. det er en væsentlig forudsæt­ning for at kunne blive en ansvarlig borger, ikke mindst når man skal ud på en arbejdsplads”, understreger Karsten Klausen.

Folkeskolen og de lokale Piareersarfik skal samarbejde om erhvervsvejledningen

”Samfundet har brug for nye gene­rationer af veluddannede menne­sker, og erhvervslivet i grønland ef­terspørger såvel højt uddannede som faglærte medarbejdere, ikke mindst med sigte på de kommende års udvikling inden for råstofsekto­ren”, fortsætter han. ”vi har hverken menneskeligt eller økonomisk råd til at risikere at miste unge med stort potentiale ­ uanset om de har lyst til en faglært eller en videregående uddannelse. det skal sikres, at de ikke ender i kontanthjælpssyste­met. derfor mener jeg, at er det nødvendigt at finde nye veje til et tættere samarbejde mellem skoler­ne og arbejdsmarkedet.”

vi bør blandt andet sikre at alle elever, der forlader folkeskolen, får lavet en individuel handlingsplan. ligeledes bør det sikres, at alle dis­se handlingsplaner overdrages til Piareersarfik. derved kan vi sikre, at alle enten er i gang med en uddan­nelse eller indkaldes til et møde med henblik på opfølgning af hand­

lingsplanen. det vil bevirke, at der ikke er nogle, der falder ud af syste­met. Piareersarfik skal med andre ord have en forpligtelse til at følge op på alle unge, der ikke er i gang med en uddannelse eller er på ar­bejdsmarkedet”.

Hvad gør man andre steder?

”Nu skal vi ikke tro, at det kun er i grønland, man kender til vanskelig­heder med hensyn til unges viden om arbejdsmarkedet. jeg er be­kendt med, at man også flere steder i danmark arbejder med disse pro­blemstillinger. blandt andet i Kø­benhavns Kommune, hvor man har barslet med et interessant initiativ, som skal forsøge at opdrage de un­ge der, hvor de færdes mest, nem­lig på internettet. Københavns Kommune har således udviklet en ny hjemmeside, hvor unge kan teste deres viden om basale omgangs­former på en arbejdsplads. Samti­dig fungerer testen som et certifice­ringsredskab. de unge kan nemlig tage resultatet af testen med og vi­se den til arbejdsgiveren, når de sø­ger et job. det bliver spændende at følge disse erfaringer og se, om det er metoder, vi kan lære af her i grønland”, slutter ga’s sekretariats­chef Karsten Klausen.

Nye medlemmer:• autonord Service apS, Nuuk• adserballe & Knudsen greenlans a/S,

Nuuk• Polog greenland apS, Nuuk• digital bogføring apS, Nuuk• tunissaarniarfik riina, uumannaq• greenland Holding a/S, Nuuk• transportservice apS, Maniitsoq• boman qujan, Nuuk• NP tømre, Paamiut• amto i/S, Paamiut• M.S. Sanasoq, Nuuk

Associerede medlemmer• Mittarfeqarfiit, Nuuk• asiaq – greenland Survey, Nuuk

iriS

ag

er

.gl

28 aurora 17 2013

Ilinniagaq nutaanik pilersitsinissamut ilinniarfiusussaq

aallartingajalerpoq

Creation Campimi 2012-imi aggustimi Nuummi ingerlan-neqartumi peqataasunit 14-init peqataasut aqqaneq-marluk

12 af de 14 deltagere på Creation Camp i Nuuk, august 2012

29aurora 17 2013

Allaaserinnittoq Finn Jørn Jakobsen

Peqatigiiffik changeagents.gl 2012­imi marsimi aallarnerne­

qarpoq, siunertaralugu inuusuttut angusaqarusuttut allannguerusut­tullu ilinniarfissaannik pilersitsinis­saq. aallartitsisinnaasunik niuerner­millu ineriartortitsisinnaasunik ilinni­artitsinissaq qitiutinneqarpoq. angu niarneqarpoq ukiut tamaasa inuussuttut 15­25­t ilinniartussatut aalartittarnissaat: ilinniarnivik ukiu­nik marlunnik sivisussuseqarpoq 2014­imilu aallartinnissaa pilersa­arutaavoq. ilinniarneq atuagarsor­nerinnarmik imaqassanngilaq, tassami ilinniarnermut ilaatillugu inuusuttut aalajangersimasunik su­liassaqartillugit Kalaallit Nunaanni tamarmi ”ilisimassarsiortinneqartar­tussaapput.

Kalaallit suliffeqarfiutaat 17­iugal­lartut changeagents.gl­imut peqa­taapput, taamaaliorpullu suliniutit aningaasatigut tapersersorniarlugit aammalu ilisimasat pigisatik sulisu­tillu atorneqarsinnaasunngorlugit. Suliffeqarfiit peqataasut tassaapput air greenland, bank Nordik, brug­seni, coMbY, deloitte, faxe Kondi, grønlandsbaNKeN, grønlands ejendomskontor, Hotel Hans ege­de, ittu, Katuaq, KNi, Nuka green­land, Permagreen, Pisiffik, ral aamma tele­Post. taakku saniati­gut inuit arlallit immikkut ilisimasatik neqeroorutigaat attaveqarfissanullu matunut ammaasseqataasimallutik.

Suliniummik aallartitsiniartut ta­kusinnaavaat Kalaallit Nunaanni al­lannguisoqassappat siuariartor­toqassappallu inuusuttut peqataa­tinneqartariaqartut sungiusarne­qartariaqarlutillu. Suliat aallaavi­galugit atuagarsornertaqarpallaan­ngitsumik ilitsersuinikkut tamanna ingerlanneqassaaq. taamaattumik

inuusuttut piumassuseqarluartut pi­lersitsinissamullu piginnaanillit, si­visuumik atuagarsorlutik ilinniarnis­samut kajumigisaqanngitsut, saaf­figineqarput.

Inuusuttunik nalilinnik pilersitserusuttut ineriartortitserusuttullu assamminnik atuisillugit ilinniartinneqassapput

­ Suliffeqarfiit 17­it decembarimi qaaqquneqarput, ilinniartitaaneq taan na suliffinni suuni atussallugu piukkunnartutut siunnersuutigisin­naaneraat apeqqutigallugu, siun­ner suisartut inaluk brandt aamma Nicolai Seest, suliniummik aallartit­sisut, oqarput. – Suliffeqarfiilli taak­ku aningaasanik tapersiisutut taa­gunngilavut, suleqatitulli taagorluti­git, taakku nangipput. – tassami su­leqatigigatsigit. Periutsimi matuma­ni inuusuttut taamatuttaaq inuussu­tissarsiummik ingerlataqartut ilinni­akkap ilusilersorneranut peqataa­tinniarneqarput, taamaaliornikkut inuusuttut kissaataat taamatuttaaq sulisitsisut pisariaqartitaat eqqorni­arlugit. tassunga ilaapput ilinniar­nerup suliassaqarfinnik assigiin­nitsunik patajaatsumik tunngave­qar nissaa, ilikkagaqarfiunissaa nu­taa liorfiunissaalu, tamannalu angu­ni arlugu suleqatissat arlalialuit suli­amut akuutinneqassapput.

aggustimi aaqqissuussaq crea­tioncamp­imik taallugu ulluni pi­nga suni Nuummi ingerlapparput, inuusuttullu 20­t missaanni ukiullit 14­it peqataapput. aaqqissuussi­nermi tamatumani ilinniarnerup qa­noq isikkoqarnisaanut isumassar­siaminnik ineriartortitsinissamut inuusuttut periarfissinneqarput taa­maalioreeramillu soqutigisaqartunut suliffeqarfinnit ingerlatsivinnillu as­sigiinngitsuneersunut isumassarsia­

tik saqqummiulugit. tamanna Ka­tuami saqqummersitsinikkut pivoq, inunnit 50­60­init takuniarneqarluni tusagassiorfinnilu eqqartorneqarlu­ni, inaluk brandt aamma Nicolai Seest oqarput.

Kikkut tamarmik isummanik nutaanik ujartuipput

­ Suliffeqarfiutitsinni kalaallit neri­sassiaannik amerlanerusunik tuni­sassiorsinnaalernissarput tunini aa­sinnaalernissarpullu pingaartittoru­jussuuarput, Kalaallit Nunaanni brugsenip pisortaanera Susanne christensen oqaluttuarpoq, taanna inuussutissarsiornermi siuttunut, sulisuminik kajumissuseq tunnga­vigalugu suliaqartitsisartunut ilaa­voq. ­ taamaattumik suliniut manna tusaqqaarakku ingerlaannaq ima qisuariarpunga: tupinnaqaaq. taa­maaliorneq eqqortuliornerulluinnar­poq! inuusuttunut suliniutinik nutaa­nik ineriartortitserusuttunut taamaa­liornissamullu piginnaanilinnut ilin­niarfissamik pilersitsisinnaagutta nalilerujussuarmik iliuuseqassaa­gut. Piumassuseqartorpassuaqar­pormi, nutaaliorusullunili isumas­sarsiatsialaat aporfeqartarput, soor­lu aningaasanut tunngasut allallu piviusunngortitsinissamut ajornar­torsiutit, inuusunnerup nalaani pia­reersimaffiginngisat, pissutaalutik. Peqatigisaanik isumassarsianik ine­riartortitsiffiusinnaasumik sakkus­sanik allanik ilinniartitsiffiusinnaasu­mik, isumassarsianik tigussaasunik angusaqarfiusinnaasumik ilinniarfis­samik pilersitsinerput siunissamut alloriarneruvoq annertooq.

­ Soorlu taareeriga aallaqqaataa­niit aallaavigaara kalaallit nerisas­saataannik tunisassiornissaq, change agent.gl­imili suleqataaler­nerma kingorna inuussutissarsiuter­passuit pisortallu oqartussaasui

Kalaallit Nunaanni inuussutissar si or nermik ineriartortitsinermi sammisat tamarmik aatsitas sarsiornermut suliniutinullu angisuunut sammissanngillat.

Ilinniagaalersussaq nutaaq pissanganartoq inuussutissarsiornermut sammitinneqartoq ilusinikkiartulerpoq.

30 aurora 17 2013

sullissiviilu periarfissanik qanoq amerlatigisunik neqeroorutissaqar­nerat aatsaat iluamik paasilerpara. aap, siunissami suliniutaalersussat angisuut taakkununnga aamma ilanngussinnaavavut. Kikkut tamar­mik isummanik nutaanik ujartuip­put, matumanili kalaallit suliniutinik aallartitsisalernissaat periarfissinne­qassaaq, tamakkumi atorfissaqar­teqaavut, Susanne christensen er­seqqissaavoq.

Ilinniakkanut allanut tapertatut iluatinnaateqarpoq

­ inuusuttut ilinniagaqarnissaat oqaluuserisaqaarput, Sulisitsisuni inatsisitigut siunnersuisartoq anita Hoffer ilassuteqarpoq. – tassunga tunngatillugu ilinniarfioreersunut na­

leqquttunik inuusuttunut piukkun­nartunut neqerooruteqarnissarput pingaarluinnarpoq. taamaaliornik­kut inuusuttut ilaasa susaarluinnar­nissaat imaluunniit imminnut tullu­angitsumik ilinniagaqarnissaat pinngitsoortissavarput. taamaattu­mik ilinniakkatut matumatut ittumik ­ suliffeqarfinnit piumassuseqarfigi­neqarluni ineriartortitseqataaffigine­qartumik, taamaalillunilu aamma inuussutissarsiortunut toqqaannar­tumik sammisinneqartumik ­ sulini­uteqartoqalernera tamakkiisumik tapersersorparput, Sulisitsisuni in­atsisitigut siunnersuisartoq nagga­siivoq.

ilinniarfissaq aallartitsiniartunut isumassarsiorfiusinnaasoq 2014­imi aallartinnialerpat oqaluttuarinis­saanut aurora qilanaarpoq.

Ny kreativ uddannelse på vej

Alt skal ikke kun handle om minedrift og storskalaprojekter, når vi taler om erhvervsudvikling i Grønland. Nu er et nyt, spændende uddannelsesprojekt, der er målrettet erhvervslivet, ved at tage form.

Inaluk Brandt, Focus-imik taaguutillimmik suliffiutilik,

namminerlu nutaanik pilersitsi-sartoq ilinniakkamik nutaamik

aallartitsisuuvoq.

Inaluk Brandt, der selv er kreativ iværksætter og står

bag virksomheden Focus, er en af drivkræfterne bag den

nye uddannelse.

Af Finn Jørn Jakobsen

Foreningen changeagents.gl blev stiftet i marts 2012 med det

formål at oprette en uddannelse for unge, der ønsker at se resultater og forandring. fokus er at udklække iværksættere og forretningsudvik­lere. Målet er at optage 15­25 unge hvert år: Selve uddannelsen skal va­re to år og er planlagt til at starte i 2014. den vil ikke kun foregå på en skole, da de unge som en del af for­løbet også bliver sendt ud på ”eks­peditioner” for at løse helt konkrete opgaver rundt om i grønland.

bag changeagents.gl står forelø­

bigt 17 grønlandske virksomheder, der har valgt at støtte initiativet bå­de økonomisk og ved at stille viden og menneskelige ressourcer til rå­dighed. det drejer sig om air green­land, bank Nordik, brugseni, coM­bY, deloitte, faxe Kondi, grøn­landsbaNKeN, grønlands ejen­domskontor, Hotel Hans egede, it­tu, Katuaq, KNi, Nuka greenland, Permagreen, Pisiffik, ral og tele­Post. derudover har en række per­soner tilbudt deres ekspertise og været med til at åbne døre til deres netværk.

initiativgruppen ser et stort behov for at involvere og træne de unge i

at skabe forandring og vækst i grønland. blandt andet gennem en praktisk pædagogik, der tager af­sæt i reelle udfordringer frem for mere teoretiske problemstillinger. Målgruppen er derfor unge, der har et stærkt personligt drive og et ta­lent til at få ting til at ske, men som måske ikke føler sig tiltrukket af lan­ge, akademiske uddannelser.

En kreativ uddannelse for unge, der vil skabe værdi og udvikling

­ i december inviterede vi de 17 virksomheder til at give deres bud

31aurora 17 2013

på hvilke jobs, de ser kunne udfyl­des gennem denne uddannelse, fortæller konsulenterne inaluk brandt og Nicolai Seest, der er de to drivkræfter i oprettelsen af pro­jektet. ­ vi kalder i øvrigt ikke disse virksomheder for sponsorer men partnere, fortsætter de. ­ for det er det, de er. Hele ideen er nemlig at involvere både unge og erhvervsli­vet i tilblivelsesprocessen for at ud­vikle en uddannelse, som både rammer de unges ønsker og ar­bejdsgivernes behov. dertil kom­mer, at en lang række andre aktører også vil blive involveret for, at ud­dannelsen kan blive den solide plat­form for tværgående samarbejde, læring og innovation, som den skal være.

i august gennemførte vi en så­kaldt creationcamp i Nuuk over 3 dage, hvor der deltog 14 unge i 20erne. Her fik de unge mulighed

for at udvikle deres egne idéer til uddannelsen og efterfølgende præ­sentere dem for en bredere kreds af interessenter. det skete ved en ud­stilling i Katuaq, der blev besøgt af 50­60 personer og blev omtalt i me­dierne, siger inaluk brandt og Nico­lai Seest.

Alle skriger på nytænkning

­ i vores virksomhed går vi meget op i at fremme mulighederne for at producere og markedsføre flere grønlandske fødevarer, fortæller Ka­laallit Nunaanni brugseni’s adm. di­rektør Susanne christensen, der er en af de erhvervsledere, der stiller frivillig arbejdskraft til rådighed. ­ Så da jeg hørte om dette projekt første gang, var min umiddelbare reaktion: Hold da op. det lyder helt rigtigt! det vil være alle tiders, hvis vi kan etablere et uddannelsesprojekt, der

kan udnytte det store potentiale hos unge mennesker, der har lyst og ev­ner til at udvikle nye projekter. der er nemlig masser af gå­på­mod, men alt for ofte drukner innovative ideer i de barrierer, der dukker op i form af økonomi og andre praktiske problemer, som de unge typisk ikke er tilstrækkeligt forberedte på. Når vi nu laver en uddannelse, der både udvikler kreativitet og samtidig un­derviser i alle de andre værktøjer, der hører med til at bringe projekter fra ideer til konkrete resultater, vil det være et kæmpe skridt fremad.

­ Mit udgangspunkt fra starten var som nævnt grønlandsk fødevare­produktion, men efter at være gået ind i changeagents.gl og nu er med til at arbejde med uddannelsens indhold, har jeg også fået øjnene op for, hvor mange muligheder, der er i hele den erhvervsmæssige palet og i offentlige myndigheder og in­stitutioner. ja, for den sags skyld også i de kommende storskalain­dustrier. alle skriger på nytænkning, men her tegner sig reelle mulighe­der for at udvikle den grønlandske iværksætterkultur, vi har så hårdt brug for, understreger Susanne christensen.

Et værdifuldt supplement til andre uddannelser

­ vi taler så meget om, at alle unge mennesker skal tage en uddannel­se, supplerer juridisk konsulent ani­ta Hoffer fra grønlands arbejdsgi­verforening. ­ i den forbindelse er det uhyre vigtigt at fremkalde nogle egnede tilbud til de unge, der ikke passer ind i de traditionelle uddan­nelser. derved udgår vi, at denne gruppe risikerer at stå med ingen­ting ­ eller en uddannelse, der ikke passer til dem. Når vi så ­ som i dette tilfælde ­ står med et projekt, der udvikles sammen med engage­rede virksomheder og dermed er decideret målrettet erhvervslivet, kan vi kun bakke helhjertet op, slut­ter ga’s juridiske konsulent.

aurora glæder sig til at fortælle mere om den kreative iværksætter­uddannelse, når den nærmer sig starttidspunktet i løbet af 2014.

32 aurora 17 2013

Aatsitassat pillugit nunat tamalaat ataatsimiittarnerisa annersaanni Sulisitsisuni ilaasortat tallimassaannik peqataapput. Tamanna pivoq Torontomi ulluni marsip pingajuanniit arfernannut.

Allaserinnittoq Ellen Arnskjold,Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat (Sulisitsisut)

Inuit 60­it pallillugit amerlassusillit suliffeqarfinnit Sulisitsisunut ilaa­

sortanit 34­neersut Pdac interna­tional trade Show & investors ex­change­imut, inunnut, suliffeqqar­finnut suliniaqatigiiffinnullu aatsi­tassanik ujarlernernermik suliaqar­tunut nunarsuarmi aaqqissuussaa­sartunit annerpaamut, peqatajartor­lutik canadamut angalasimapput.

ulluni sisamani ukiut tamaasa pisartoq 1932­mili aallarnerneqara­mi alliartorsimallunilu sunniutai an­ner tusiartorsimapput. Saqqummer­sitsisut 1.000­it peqataasullu 30.000­init amerlanerusut nunanit 125­inersut, naapinnissaannut peri­arfissap saniatagut, nunanit tama­laa neersunik suliffeqarfinnillu assi­giinngitsuneersunik teknikkimut tunngasunik ataatsimeeqeqartar­nissanut, sivikitsumik pikkorissaqa­teqarnissanut ataatsimooqatigiin­nissanullu aamma periarfissaqar­poq. aatsitassarsiornermik ikum­ma tissarsiornermillu suliallit naapif­fianni peqataanissap qanoq pi­ngaar tigineranut tamanna takussu­tissaavoq. Suliassatut pilersaarutit tamarmik maannassillutik misissoq­qissaagaapput ataatsimiinnermilu

saqqummiunneqarnissaminnut pia­reersimallutik, suliallu ilagaat sulias­sanut aningaasassarsiornissaq kii­salu ujarlernerup aatsitassanillu qal­luinerup nassatarisaanik pilersui­sussanik sullissisussanillu nassaar­nissaq sulianut ilaapput.

Issittumi naalagaaffiit sinniisaasa Sulisitsisut qanimut malittaraat

ukioq kingulleq kingumut nalunaar­nerit tunuliaqutaralugit, kalaallit inuus sutissarsiornikkut aaqqis­suus saqarnissaat Sulisitsisut ukioq man na suliniutigaat, taamaalillutik suliffeqarfiutivut nammineerlutik ni­u eqatigisinnaasaminnik, suleqatigi­lersinnaasaminnik sumillu suliaqar­nertik aallaavigalugu attaveqarfi­gisinnaasaminnik nassaarniarsin­naasunngorlugit. generalkonsulati torontomiittoq – danskit nunanut allanut ministereqarfiata avammut tunisassiulernissamut aallarniutis­satut atugassaritaanit ikiorneqarlu­ni – attaveqarfissat taama ittut suu­nerinik nalilerujussuarnik nassaar­nissamut ikiuisimavoq. Kalallit sulif­feqarfiutaat angalaqataasut tamar­

mik angalanissaq sioqqullugu atta­veqarfigisinnaasaminnut imminnut naleqquttunut attaveqarsinnaa­sunngorlugit attavigineqarput. Suli­sitsisut pisoqartitsineranni green­land business event­imi ilaasortat ingerlatseqatigiiffinnik nunanit ta­malaaneersunik imminnut naleqqut­tunik naapitsinissaminnut periarfis­saqarput.

danskit canadami aallartitaat – tassaasoq issittumi aallartitanngor­tussaq erik vilstrup lorenzen, greenland business event­imut tikilluaqqusivoq, Pdac­qarneralu tamaat soqutiginnilluni Sulisitsisut malinnaaffigalugit. issittumi aallar­titatut erik vilstrup lorenzen­ip ag­gustimi Klavs a. Holm taarsissavaa. erik vilstrup lorenzen cand. scient. pol.­itut ilinniarsimavoq 1991­imiillu danskit nunanut allanut ministere­qarfianni sulisimalluni. taamaalilluta angut misilittagartooq naleqquttunil­lu misilittagalik suleqatigisussan­ngor parput, tamannalu pingaartuu­voq, minnerunngitsumik Kalaallit Nunaanni aatsitassanik ikummatis­sanillu tunisassiulernissamut tun­ngatillugu.

Canadami suliniaqati­giiffinnik CMA­mik naapitsineq PDAC­lu

torontomut aallarnissaq sioqqul­lugu aatsitassarsiornerup iluani su­liniaqatigiiffiit pingaarnersaat Suli­sitsisut attavigisimavaat, uatsinnillu naapitsinissamut soqutiginninneq annertuvoq. brian buus Pederse­nilu canadian Mining associationip vice præsidentianik, rick Meyersi­mik soqutiginartumik ataatsimeeqa­teqarpugut, oqaloqatigiinnitsinni sammivavut taakku suliniaqatigiif­fittut qanoq ilillutik tunisassiornikkut pisariaqartitat pillugit pisortanik su­

PDAC 2013-imi ersarissumik saqqummerneq angusaqarnerlu

33aurora 17 2013

leqateqartarnerat imminnullu sule­qatigiittarnerat.

aamma Pdac­p (Prospectors and developers assocation of ca­nada) qullersaanik ataatsimeeqate­qarnissaq iluatsippoq, tassalu taak­ku præsidentiat glenn Nolan ataat­simeeqatigineqarmat. ilaatigut iba pillugu isumaqatigiinniartarnernit misilittakkavut pillugit paarlaasse­qatigiippugut, pilertortumillu ersa­ris sivoq, iba pillugu isumaqatiis­suteqarnissap tungaanut piareer­sarnerit aammalu iba­mi isumaqa­tigiissutip imarpiai assigiimmik pingaaruteqartut. tamakku eqqar­torneqarnerat ilutigallugu apeqqutit naammassisassat nunap inoqqaa­vinut tunngasut canadami qanoq aaqqinneqartarnersut Pdac’p præ­sidentiata itinerusumik paasissutis­siissutigai. arlalitsigut pissutsit al­laanerupput, tassami nunap ino q­qaavi nunaqqatigiinnut sorlernut

atanersut apeqqutaallugu nunami­nertanik piumasaqarsinnaatitaam­mata. Paarlattuanilli soqutigisallit assigiinngitsut qanoq akuusarnis­saat pillugu pissutsit Kalaallit Nu­naan nut assersuunneqarsinnaap­put.

Sulisitsisut angalaqatigiissitaat peqataalluarput attavissarsiorluarlutillu

Kalaallit inuussutissarsiornikkut si­uttui Pdac­mi peqataalluartorujus­suupput, amerlasuullu attaavissanik iluaqutaasussanik pissarsipput, tamanna issuannerni ataani allassi­masuni erserpoq:

”Najuunnissaq pingaaruteqarpoq. Kiisaluunniit peqataanngikkaangat-ta tamanna malugineqartalerpoq”.”Maani sullitavut kiinarsillugit naa-

pissinnaavavut e-mail oqarasuaallu kisiisa atornagit. Maluginiagassaa-vorlu pisortat naapittaratsigit, ulluin-narni naapittakkavut sulisuinnaat ki-siisa naapinnagit”.

”Attaveqarfissarsiorneq peqataane-rup 70%-eraa”.

”Ataatsimiinnermi pissarsiat sania-tigut aamma kalaallit suliffeqarfiu-taa sa oqaloqatigiissinnaanerat im-mikkut pissarsissutaasarpoq. Taa-maa liornissamummi ulluinnarni pif-fissaqartanngilagut. Maani tamatu-munga periarfissaqartarpugut”.

”Attaveqarfissannik angerlaassin-ngikkaluarlunga, maannali sullitakka paasisinnaanerujussuanngorpakka”.

Brian Buus Pedersen aamma PDAC’ presidentia Glen Nolan ki-isalu Danmarkip issitumi aallartitaa Erik Vilstrup Lorensen.

Brian Buus Pedersen sammen med PDAC’s president Glen No-lan og Danmarks arktiske ambassadør Erik Vilstrup Lorensen.

Peqataasut 200-nit amerlanerusut inersuaq ulikkaarmassuk Greenland Business Event oqa-loqatigiiffiulluarlunilu attavissarsiorfiulluarpoq.

Greenland Business Event summede af samtaler og networking, da mere end 200 deltagere mødtes i den fyldte sal.

PDAC 2013 –nunarsuarmi aatsitassanik tunisassiortut naapittarfiat!

PDAC 2013 - hvor verdens mineralindustri mødes!

ga

ga

ga

34 aurora 17 2013

Af Ellen Arnskjold,Grønlands Arbejdsgiverforening

Op mod 60 personer fra 34 af ga’s medlemsvirksomheder

var rejst til canada for at deltage i Pdac international trade Show & investors exchange, som er ver­dens førende arrangement for men­nesker, virksomheder og organisa­tioner indenfor mineralefterforsk­ning.

den fire dage lange, årlige begi­venhed er vokset i både størrelse og indflydelse siden starten i 1932. ud over at kunne møde over 1.000 udstillere og mere end 30.000 del­tagere fra 125 lande, giver det mu­ligheder for at deltage tekniske mø­der, korte kurser samt sociale ar­rangementer på tværs af lande og virksomheder. det giver et billede af, hvor vigtigt det er at være med der, hvor råstofbranchen mødes. al­le projekter er færdiganalyserede og klar til præsentation på denne kon­ference, hvor en del af aktiviteterne er at skaffe finansiering samt at fin­de underleverandører til at udføre de afledte opgaver, som følger af efterforskning og mineraludvinding.

Den arktiske ambassadør fulgte GA tæt

På baggrund af sidste års tilbage­meldinger, tog ga i år initiativ til at gå målrettet efter et grønlandsk er­hvervsarrangement, hvor vores virksomheder selektivt kunne finde forretningsmuligheder, strategiske partnerskaber eller brancherelate­rede netværk. generalkonsulatet i toronto havde ­ med hjælp fra det danske udenrigsministeriums eks­portstartpakker ­ ydet en værdifuld indsats med at identificere sådanne kontakter. alle de deltagende grøn­landske virksomheder blev kontak­

tet forud med henblik på match. På ga’s greenland business event fik medlemmerne derfor mulighed for at møde relevante internationale selskaber.

den nuværende danske ambas­sadør i canada – som også er den kommende nye arktiske ambassa­dør, erik vilstrup lorenzen, bød vel­kommen ved greenland business event og fulgte i øvrigt med stor in­teresse ga under hele Pdac. erik vilstrup lorenzen afløser i august Klavs a. Holm som arktisk ambas­sadør. erik vilstrup lorenzen er ud­dannet cand. scient. pol. og har væ­ret ansat i udenrigsministeriet siden 1991. dermed har vi fået en mand med stor og relevant erfaring, der kan blive en vigtig samarbejdspart­ner for os, ikke mindst i relation til råstofindustrien i grønland.

Møder med den canadiske interesseorganisation CMA og PDAC

ga havde forud for besøget i toro­nto kontaktet en af de vigtigste in­teresseorganisationer indenfor mi­nebranchen, og interessen for at mødes med os var stor. brian buus Pedersen og jeg selv havde et inte­ressant møde med canadian Mining associations vice præsident, rick Meyers, hvor meget af samtalen drejede sig om, hvordan de som or­ganisation repræsenterer industri­ens behov for samarbejde med de offentlige myndigheder og med hin­anden.

det lykkedes også at mødes med den øverste ledelse af Pdac (Pro­spectors and developers assoca­tion of canada), nemlig med deres præsident glenn Nolan. Her ud­vekslede vi blandt andet erfaringer med iba­forhandlinger, og det blev hurtigt klart, at både processen

med at aftale iba samt det konkre­te indhold i en iba­aftale er to lige vigtige elementer. Pdac’s præsi­dent gav samtidig et dybere indblik i, hvordan problematikken omkring oprindelige folk håndteres i cana­da. forholdene adskiller sig på en lang række områder pga. territoria­le krav i forhold til hvilken stamme, den oprindelige befolkning tilhører. Men opmærksomheden omkring forskellige interessenters engage­ment er derimod meget sammen­lignelige med grønland.

GA’s delegationen var aktive og stærke netværkere

de grønlandske erhvervsledere var meget aktive på Pdac, og mange fik etableret nyttige kontakter, hvil­ket følgende citater er udtryk for:

”Det er vigtigt at være tilstede. Det bliver efterhånden bemærket, hvis vi ikke er med”.

”Her har vi muligheden for at møde vores kunder face-to-face og ikke blot via mail og telefon. Og det er vel at mærke cheferne, vi møder, og ikke kun de medarbejdere i marken, som vi har den daglige kontakt med”.

”Netværk er 70 % af det at være med”.

”En ekstra god sideeffekt er, at de grønlandske virksomheder imellem kan få lejlighed til at snakke sam-men. Det har vi ikke så god tid til daglig. Det får vi mulighed for her”.

”Jeg får ikke egentlige kontrakter med hjem, men jeg har meget nem-mere ved at forstå mine kunder”.

Synlighed og resultater på PDAC 2013

For 5. gang var Grønlands Arbejdsgiverforenings medlemmer med til verdens største internationale mineralkonference. Det foregik i dagene 3.-6. marts i Toronto.

35aurora 17 2013

Piginnaanivut ineriartortinngikkutsigit – aammalu pisarialinnik nutarterinngikkutta - pigissaarneq atugarissaarnerlu angusinnaanngilavut.

Allaaserinnittoq Brian Buus Pedersen, Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffianni pisortaq

Inuussutissarsiutitigut naalakker­suinermi suliniutit eqqartorneqa­

leraangata suliniutit angisuut pillugit inatsisip akuerineqarnera tamanna 2012­imut amerlasuut atatittassa­vaat. Suliap ingerlanerani sivisuumi Sulisitsisut inatsisip ilusissaanut sun niuteqarnissartik pingaarnerpa­atut anguniagarisimavaat, taamaa­liornikkut suliap aallartinneraniit ka­laallit suliffeqarfiutaasa suliniutinut angisuunut siusinnerpaamik akuu­tinneqalernissaat anguniarlugu. Nag gaterpiaatigullumi inatsimmi pitsannguutissanik ilanngussinis­saq iluatsippoq, naallu Sulisitsisut kissaataat tamarmik ilanngunne­qanngikkaluartut, inernera ilimagi­sa miit pitsaaneruvoq.

Suliniutit angisuut siunissaq unga sissoq isigalugu nalilinnik piler­sitsisussaq tassaavoq suliffeqarfiu­titsinni piginnaanertigut ineriartor­titsinissaq, tamatumalu naalakker­suinikkut sulialinnit eqqumaffigine­qalernissaa qulaani taanertartutuulli pingaartigaaq. ukiuni aggersuni aningaasaliissutissarpassuit timita­lerneqartussanngorpata suliassat amerlanersaannik kivitsisinnaassa­riaqarpugut. taamaanngippat inua­qatigiit aningaasatigut pissarsia­risinnaasaat sapinngisamik aner­paa mik inuaqatigiinnut iluaqusi­issanngillat. tamanna nunarsuarmi nunani allani takuneqartareerpoq, taamaattumik piffissaagallartillugu iliuuseqarnissamut peqqutissaqar­poq.

tamannali iba­lli (innuttaasut su­liffeqarfiillu nunaqavissut qanoq pissarsitiginissaannik isumaqati­giis sutip pisussaafiliisup) london

Mining­imik isumaqatigiinniutigine­raniilli atuutissaaq. tassanimi aat­saat takuneqarsinnaalissammat inat sit kalaallit suliffeqarfiutaannut sapinngisamik amerlanerpaanut qanoq sakkussatsialaatiginersoq. inatsilli inatsisaaginnassanngilaq, taamaattumik naalakkersuinikkut anguniakkatut oqaatigineqartut ilu­mut piviusunngortinnissaanut piu­massuseqartoqarnersoq suliap inger lanerani misilinneqassaaq, ta­mannalu pingaaruteqarpoq. iba­p isumaqatigiinniutigineqarnerata sa­pinngitsamik iliuatsinnerpaanissaa, tassa kalaallit suliffeqarfiutaannut atugassarititaasut pitsaanerpaaju­nissaat, anguniarlugu Sulisitsisut sapinngisartik tamaat iliuuseqas­sapput.

Naalakkersuinikkut nutarterinissat nukinginnarsipput

Piginnaanngorsaasoqanngippat su­liffissat nutaat najukkamilu suliffe­qarfiit nukittuut pilersinneqarsin­naanngillat. Najukkami suliffeqarfiit nukittuujunngippata atugarissaar­neq pilersinneqarsinnaanngilaq. atugarissaarnikkut siuarsaa so qan­ngippat inuaqatigiinnut atugaris­saar tunut pisortat aningaasartuu­taat aningaasalersorneqarsinnaan­ngillat.

”tamakku tunngavilersugaalluar­tumik ataqatigiinnerat Naalakker­suisut siunissamut anguniagaanni ”Siunissarput – illit uangalu akisus­saaffigaarput – 2025­p tungaanut” erserpoq”. Najoqqutarisanut ilaatin­neqartut makkuupput: ilinniartita­anermut aningaassaliissuteqarneq, suliffissaqartitsinerup qaffassarne­qarnissaa, nammineq suliffiutillit amerlanerulersinnerisigut ineriartor­

neq pilertornerusoq, pisortat inger­latsiviini pisariillisaaneq kiisalu aaq­qissuusseqqinerit 2025­mi atuga­rissaarnerup ingerlaannarnissannik qulakkeerinnissinnaasoq.

inuussutissarsiortut aningaasati­gut ingerlalluanngippata eqeersi­maanngippatalu, anguniakkat ilaat pingaartoq taanna allaassanngilaq ”assaap aappaannaanik ersaartaan­neq”. taamaattumik Sulisitsisut kaam mattuutigaat anguniakkat qa­noq piviusunngortinneqarsinnaane­rat takutinniarlugu suleqatigiilluta suliniutit angisuut siullersaat inger­latissagipput.

aamma erseqqissagassatut Suli­sitsisut pingaartitaat tassavoq su­lianut angisuunut najukkani anner­tuumik peqataanikkut piffisap ilaani ”aningaasaqarnikkut annertuallaa­mik ingerlatsilersuunnginnissaq”. tassunga tunngatillugu aaqqis­suus seqqinnissat Naalakkersuisut siumut kalerriussaat ”perrassaa­taassapput” pingaarutilli: inuit amer lanerit sulilersinngikkutsigit taa maalillutalu pisortanit ikiorsiissu­tinik pisartut ikinnerulersillugit, nut­tarsinnaanermut periarfissat pit san­ngorsanngikkutsigit, nukissat pisor­tat ingerlatsiviinit allanut nussun­ngikkutsigit, aalisarnermi ingerlat si­nik kut naleqqussaanngikkutta il.il., taava sulisartunik ilinniarsimasunik suli amerlanerusunik amigaateqa­lersinnaavugut. ingerlatsinerput ”sualuppallaamik ingerlarsulissaaq” aningaasartuutinillu appasititsiniar­nitsigut ajornartorsiulissaagut, tas­sami sulisussanik nunanit allaneer­su nik tikisitsisariaqalissagatta.

allatut oqaatigalugu: Naalakker­suinikkut nutarterinissaq nukingin­narsivoq. taama ulapereertigigalu­aqaluta, aatsitassarsiornermi ikum­matissarsiornermilu suliniutinik

Suliniutit angisuut pillugit inatsit iluatsittumik malitseqartitsigu

36 aurora 17 2013

angi suunik suliaqarnissamik ineri­artortitsinissamut suli annermik ulapputtariaqalerpugut. taamaattu­mik naalakkersuinikkut anguniakka­nik piviusunngortitsiniarluta qanoq suleqatigiissinnaanerput pillugu pingasoqiammik Naalakkersuisunik oqaloqatigiittarnissat Sulisitsisut qi­lanaaraat.

Innuttaasunik oqaloqate­qarneq peqataatitsinerlu aatsitassarsiornerup ikum­matissarsiornerullu iluatsin­nissaanut pingaaruteqarput

Nuup Kangerluani london Miningip saviminissarsiornissaa pisimasuus­saaq oqaluttuarisaanermut pingaa­rutilik. aningaasaliissutinik aatsaat taama amerlatigisunik Kalaallit Nu­naanni takusussanngorpugut – taak ku aningaasarsiornermut, inoo­qatigiinnerput, avatangiisinut kultu­rimullu sunniisussaapput. atituumik imminut napatissinnaasumik inger­latsinissamut 2025­mut Naalakker­suisut anguniakkaminni qitiutitaat qanoq ililluta qulakkiissavarput?

Sulisitsisut isaanit isigalugu immi­nut napatittumik ingerlatsineq taa­

maallaat najukkami suliffeqarfiit ki­sii sa akuutinnerisigut soorunami pisinnaanngilaq. taamaattumik pi­moorullugu soqutigisalinnik, taak­kununnga ilaallutik soqutigisaqaqa­tigiipassuarnik inuppassuarnillu ta­marmik immikkut piginnaasatik aal­laavigalugit ineriartornissamut aki­sussaaqataarusuttunik, oqaloqate­qarnerminnik nukittorsaaqqullugit Naalakkersuisunik kaammattuiner­put ingerlatiinnarparput: soorlu Naa lakkersuisut anguniakkaminni oqaatigigaat ”Siunissarput – illit uangalu akisussaaffigaarput”.

tamanna suliniutigineqartussani ilumoorunneqassaaq, taamaaliun­ngikkaanni naalakkersuinikkut aala­jangernerit pingaarutillit uppernas­susaarutissapput, tamanna inger­latsinermut navianartorsiortitsiler­sinnaavoq.

tassuugunnguaq ujaqqat qatu­gigoortut iluaqutiginiarlugit suliniutit naalakkersuisunit sammineqaler­tussaapput – taakkununnga ilaallu­tik uranisiornikkut il.il. qanoq ilior­nissamik apeqqutit. Sulisitsisut isu­maqarput aatsitassanik ikummatis­sanillu, nunarsuarmit tamarmit piu­maneqartunik, qalluineq avatangii­

sitigut isumannaallisaanikkullu iller­sorneqarsinnaatillugit, taava inu­iaqatigiinnut sapinngisamik pitsa­anerpaamik iluaqutaanissaat qulak­kiis savarput. aamma suliniutini mak kunani. taamaattumik apeq­qutit naammassisassat sammisa­mut pingaarutillit tamaasa qulaajar­niarlugit suleqatigeequllugit Naalak­kersuisut inatsisartullu kaammat­torusuppavut. aallartinnissamut tamanillu oqallitsitsinissamut pif­fissanngorpoq, taamaalilluta misis­sueqqissaarnerit ilisimasassallu qa­noq isummernissatsinnut pisaria­qarluinnartut tunngavigalugit iliuu­seqarsinnaaniassagatta. oqallinneq tamanna piffissaq kingulleq ator­lugu isummernissamut kinguartin­neqarsinnaanngilaq.

Inuussutissarsiornikkut ineriartorneq oqimaaqati­giis soq – aamma aalisar­neq suli ukkataralugu

Suliniutit angisuut pillugit inatisisi­taaq nunap iluani isumalluutitta inui­aqatigiit nutaanik isertitaqalernis­saannut kivitsissutissaavoq pingaa­rutilik, pissusissamisuuinnarporlu

Af Brian Buus PedersenDirektør i Grønlands Arbejdsgiverforening

Erhvervspolitisk vil mange for­binde året 2012 med storska­

lalovens vedtagelse. i den lange proces var et af ga’s vigtigste for­mål med at påvirke loven, at den skulle give bedre mulighed for de grønlandske virksomheders invol­vering i storskalaprojekterne så tid­ligt som muligt. til allersidst lykke­des det at få forbedringer med i lo­ven, og selvom det langt fra blev alle ga´s ønsker, der kom med, så blev resultatet dog bedre end fryg­tet.

lige så vigtigt var det at skabe

større politisk opmærksomhed om, at den langsigtede værdi af disse projekter især skal måles på, at der sker kompetenceudvikling i vores virksomheder. det er forudsætnin­gen for, at vi i de kommende år kan løfte flest mulige opgaver selv, når de store investeringer skal gennem­føres. ellers opnår vi ikke det mak­simale samfundsøkonomiske ud­bytte. det er sket andre steder i ver­den, så der er grund til at udvise rettidig omhu.

det gælder allerede i iba­for­handlingerne (impact benefit agre­ement) med london Mining. Her vil det for det første vise sig, hvor godt et værktøj loven er til at få flest mu­lige grønlandske virksomheder med

i projektet. Men lovens ord kan ikke stå alene, så processen bliver for det andet en vigtig afprøvning af vil­jen bag de politiske hensigtserklæ­ringer. i ga vil vi gøre alt, hvad vi kan for, at iba­forhandlingerne bli­ver en succes i form af bedst mu­lige vilkår for de grønlandske virk­somheders deltagelse.

Det haster med politiske reformer

uden kompetenceudvikling ingen nye arbejdspladser og stærkere lo­kale virksomheder. uden stærkere lokale virksomheder ingen velstand. uden velstandsudvikling ingen mu­

Nu skal vi gøre storskalaloven til en succesIngen velstand og velfærd uden kompetenceudvikling - og nødvendige reformer.

37aurora 17 2013

tamatuma pingaartinneqarluni sam­mineqarnissaa. aalisarnerulli avam­mut tunisaqarnitsinnut suli pingaa­ruteqarluinnarnerata erseqqissar­neqarnissaa aamma pingaarluin­narpoq. aalisarneq suliffipparsuar­nik pilersitsisuuvoq akileraarutinillu aalaakkaasunik isertitsissutaalluni, taakkulu inuiaqatigiinnit pinngit­soorneqarsinnaanngillat. tassami qaleralinnik aalisarnermi pisuussu­tinik akitsuusiisalernerup eqqunne­qarneratigut akileraarutitigut iserti­taasartut qaffarujussuarput.

taamaattumik Kalaallit Nunaanni qanoq ililluta aalisarnermik inuus­sutissarsiortut siunissami pitsan­ngorsaavigisinnaanerlugit aalisar­neq pillugu inatsisip naalakkersui­nikkut sulinermi tullinnguunnissaa pillugu oqallittuarnissaq Sulisitsisut ujartorpaat. qujanartumik ukiuni kingullerni pissutsit pitsaanerusu­mik ingerlasimapput, tamatumun­nga peqqutaasunut ilaasimallutik nunarsuarmi akigissaartitsineruler­simaneq pikkorinnerullunilu inger­latsisimaneq. tamannali naalakker­su inikkut sinnassaatigineqaq qu­nan ngeqaaq. Nunap inuussutissar­siutaa pingaarnerpaaq pitsaaner­

paa nik sinaakkutissinniarlugu ukior­passuarni aggersuni qanoq ineriar­torteqqissinnaanerlugu apeqquter­passuarnut akissutissatsinnik ujar­tuis saagut, tamatumunnga aalisar­nermut inatsit nutaaq iluaqutaasus­saavoq. Suliamut aamma tamatu­munnga Sulisitsisut anguniagaqar­lutik suleqataarusupput. Suliniute­qaqataanitsinnut ilaatillugu aalisar­nermik inuussutissarsiuteqarnerup inuiaqatigiit aningaasaqarnerannut sunniutai pillugit piffissami qanittu­mi nalunaarusiulersaarpugut, inger­laqqinnissamullu pisariaqartunik nutarterinernut ilusilersueqataa ru­sulluta.

oqimaaqatigiissumik inuussutis­sarsiornikkut ineriartorneq kisimiitil­lugu eqqartorneqarsinnaanngilaq, tassami sullissisartutut inuussutis­sarsiortut, takornariaqarneq kiisalu illuliornermik sanaartornermillu su­liallit suliffissarpassuarnik pilersit­sipput aammalu aningaasaqarnik­kut annertuumik suliaqarlutik, ta­man nalu eqqaasitsissutigineqas­saaq.

tassunga atatillugu Sulisitsisut nuannaarutigaat isornartorsiuinitta kingorna inuussutissarsiummik

inger lataqarneq pillugu inatsisassa­tut siunnersuut nutaaq inatsisartut kingusinnerusukkut ataatsimiinnis­saannut kinguartinneqarsimammat. isumaqartuaannarsimavugut sulif­fissanik pilersitsinissamut, suliffin­nik ilinniarfissaqarnissamut, akile­raarutinik isaatitsinissamut aningaa­sarsiornissamullu inuiaqatigiit so­qutigisaat pineqartillugit inuussutis­sarsiummik ingerlataqarneq pillugu inatsit atuuttoq pitsaaquterpas su­aqartoq.

taamaattumik inuussutissarsium­mik ingerlataqarneq pillugu inatsit suliffeqarfinnut Kalaallit Nunaanni aningaasarsiorusuttunut naleqqut­tunik piumasaqaatitaqarpoq. inuus­sutissarsiummik ingerlataqarneq pillugu inatsit nutarterneqassappat maannamut siunnersuutigineqartut isikkulimmik siunnersuuteqarneq eqqortuliornerunngilaq – ingammik ulluni makkunani suliffeqarfiit nuna­nit allaneersut aatsitassarsiorluni ikummatissarsiorlunilu sulianit ilan­ngar serusuttut soqutiginninnermin­nik takutitsinissaannik ilimasuffigi­satsinni.

lighed for at finansiere de offentlige udgifter til velfærdssamfundet.

denne samme logiske sammen­hæng fremgår også af Naalakker­suisuts vision for fremtiden i ”vores fremtid ­ dit og mit ansvar ­ på vej mod 2025”. Nøgleordene er blandt andre: investeringer i uddannelse, beskæftigelsesfremme, øget vækst via en større privat sektor, effektivi­sering af den offentlige sektor samt reformer, der kan sikre fortsat vel­færd i 2025.

denne vigtige del af visionen bli­ver som ”at klappe med én hånd”, hvis ikke erhvervslivet er økonomisk sundt og driftigt. ga´s opfordring er derfor, at vi står sammen og gør det første storskalaprojekt til et godt ek­sempel på, hvordan visionen kan udmøntes i praksis.

for ga er det desuden vigtigt at fremhæve, at et stort lokalt engage­ment i storskalaprojekterne ikke må føre til periodisk økonomisk ”over­ophedning”. i den forbindelse er de reformer, som Naalakkersuisut har bebudet, en meget vigtig ”smøre­olie”: Hvis vi ikke får flere menne­sker ind i arbejdsstyrken og dermed færre på offentlige ydelser gennem bedre incitamenter til at tage et ar­bejde, større geografisk mobilitet, frigjort ressourcer fra den offentlige sektor, omstilling i fiskerisektoren m.v., så løber vi en risiko for at mangle endnu mere faglært ar­bejdskraft, end vi allerede gør i dag. Så løber ”maskinen varm,” og vi får ikke de rigtige betingelser for at hol­de omkostningerne nede, fordi vi skal importere endnu mere arbejds­

kraft fra udlandet.Sagt med andre ord: der skal fart

på at få gennemført de nødvendige politiske reformer. og hvis vi ikke allerede i forvejen havde travlt nok med det, så lægger udviklingen af de store projekter i råstofsektoren endnu mere pres på. ga ser derfor frem til den næste fase i treparts­drøftelserne med Naalakkersuisut om, hvordan vi kan samarbejde om at realisere de politiske mål.

Folkelig dialog og involvering er en forudsætning for råstofsektorens succes

london Minings jernmineprojekt i Nuuk­fjorden vil blive en historisk begivenhed. aldrig før har vi set så

Nu skal vi gøre storskalaloven til en succes

38 aurora 17 2013

stor en investering i grønland ­ med alt, hvad det indebærer af økono­misk, social, miljømæssig og kultu­rel påvirkning. Hvordan sikrer vi os den brede bæredygtighed, som Na­alakkersuisut markerer som en cen­tral værdi i sin vision 2025?

i ga´s øjne er det selvfølgelig ikke kun involvering af de lokale virk­somheder, der er en forudsætning for bæredygtighed. vi vil derfor for­sat opfordre Naalakkersuisut til at styrke dialogen med alle seriøse in­teressenter, herunder de mange in­teresseorganisationer og menne­sker, som med hvert deres faglige udgangspunkt ønsker at tage et medansvar for udviklingen: ”vores fremtid ­ dit og mit ansvar”, som det siges i Naalakkersuisuts vision.

det skal tages alvorligt i beslut­ningerne om de kommende projek­ter, ellers mister de vigtige beslut­ninger deres politiske legitimitet, hvilket vil være en meget farlig ud­vikling.

om lidt er det mineprojekterne med de sjældne jordarter, der kom­mer på den politiske dagsorden ­ og herunder spørgsmålet om, hvordan vi skal håndtere, at brydningen kan involvere uran m.v. i ga er holdnin­gen, at så længe vi miljø­ og sikker­hedsmæssigt kan forsvare udvin­dingen af de råstoffer, som hele ver­den efterspørger, så skal vi sikre det bedst mulige afkast for samfundet. også i disse projekter. derfor vil vi opfordre til, at Naalakkersuisut og inatsisartut samarbejder om at af­dække alle de relevante problem­stillinger, der knytter sig hertil. det

er på høje tid at komme i gang og give den offentlige debat de bedst mulige betingelser for at udfolde sig på grundlag af gode analyser og vi­den, så vi ved, hvad vi skal forholde os til. den debat kan ikke forceres som led i sidste­øjebliks­beslutnin­ger.

En balanceret erhvervsudvikling ­ også med fortsat fokus på fiskeriet

det er vel naturligt, at netop den nye lovgivning omkring storskalaprojek­terne har skabt ekstraordinær fokus på, at udnyttelsen af vores ressour­cer i undergrunden skal være en vigtig løftestang for at skabe nye indtægter i samfundet. Men dette gør det særligt vigtigt at understre­ge, at fiskeriet fortsat er vores helt afgørende eksporterhverv. der ska­bes rigtigt mange arbejdspladser og store stabile skatteindtægter, som samfundet ikke kan fungere uden. Med indførelsen af den sene­ste ressourcerente på hellefisk øges skatteopkrævningen oven i købet markant.

ga efterlyser derfor fortsat, at der som led i næste fase af fiskerilov­givningen kommer politisk fokus på, hvordan vi også fremover styrker fi­skerierhvervet i grønland. det er heldigvis gået bedre de seneste år, bl.a. som følge af bedre markeds­priser og dygtig drift. Men det må ikke blive en politisk sovepude. en ny fiskerilovgivning skal være med til at besvare, hvordan vi også i de

næste mange år kan videreudvikle landets hovederhverv ved at give det de bedst mulige rammebetin­gelser. også den proces vil ga gå konstruktivt ind i. blandt andet vil vi snart bidrage med en rapport om fiskerierhvervets betydning for sam­fundsøkonomien, og vi vil medvirke i udformningen af de reformer, der er nødvendige for at komme videre.

Man kan heller ikke tale om ba­lance i erhvervsudviklingen uden at minde om de mange arbejdsplad­ser og den store økonomiske akti­vitet, der skabes i serviceerhverve­ne, turismesektoren samt i bygge­ anlægsbranchen.

i den forbindelse er ga glad for, at vores kritik af forslaget til en ny næringslov har ført til, at den indtil videre er udskudt til en senere landstingssamling. vi har hele tiden ment, at den eksisterende nærings­lov indeholder mange fornuftige elementer, når det handler om at va­retage hele samfundets interesser i at skabe arbejdspladser, læreplad­ser, skat og økonomiske aktiviteter.

Næringsloven stiller således rime­lige krav til virksomheder, der øn­sker at tjene penge i grønland. Skal næringsloven revideres, er det hid­tidige udspil ikke den rigtige måde at gøre det på ­ og slet ikke i en tid, hvor vi kan forvente, at endnu flere virksomheder fra udlandet vil udvi­se interesse i at få deres del af ka­gen gennem nye råstofaktiviteter.

ulr

iK b

aN

g

- Virkeliggørelsen af Naa-lak kersuisuts vision 2025

bliver som ”at klappe med én hånd”, hvis ikke erhvervslivet er økono-misk sundt og driftigt.

GA´s opfordring er der-for, at vi står sammen og gør det første storskala-

projekt til et godt eksem-pel på, hvordan visionen kan udmøntes i praksis,

påpeger GA’s direktør Brian Buus Pedersen.

- Suliniutit angisuut siunissaq ungasissoq isigalugu na-lilinnik pilersitsisussaq tassaavoq suliffeqarfiutitsinni pi-ginnaanertigut ineriartortitsineq, tamannalu naalakker-suinikkut sulialinnit eqqumaffigineqalernissaa qu laani taanertartutuulli pingaartigaaq.Naalakkersuisut 2025-mut anguniagaat piviusunngortinniarlugit inuussutis-

sarsiortut aningaasatigut ingerlalluanngippata eqeersi-maanngippatalu, piviusunngortisiniarneq al laas san-

ngilaq ”assaap aappaannaanik ersaartaanneq”. Taa-maat tumik Sulisitsisut kaammattuutigaat anguniakkat

qanoq piviusunngortinneqarsinnaanerat takutinniar-lugu suleqatigiilluta suliniutit angisuut siullersaat inger-latissagipput, Brian Buus Pedersen Kalaallit Nunaanni

Sulisitsisut Peqatigiiffianni pisortaq uparuaavoq.

39aurora 17 2013

Pisortat pilersaarusiorluartaleraluarpata aammalu suliassanik inuussutissarsiummik ingerlatallit ataqatigiissaareqatigineqaraluarpata isumalluutinik atuineq illersorneqarsinnaasumik ingerlalissagaluarpoq. Assersuutigalugu 2013-imut aningaasanut inatsimmi sanaartortoqarnissaanut aningaasaliissutit qanoq sunniuteqassapput?

Allaaserinnittoq siunnersuisoq Dan Sørensen Budek, Kalaallit Nunaanni Sulitsisisut Peqatigiiffiat (Sulisitsisut)

”Sulisitsisuni isumaqataaffigilluin­narparput suliassanik pissusivi­

usunut naapertuutinngitsunik sulia­qartoqarnissaa kisiat aallaavigalugu pisortat suliniutinik aallartitsisan­nginnissaat. Paarlattuanilli piuma­sarisariaqarparput, suliutissatut aalajangiutivinneqarsimasut min­nerpaannguamilluunniit pilersaaru­siorneqartarnissaat aqunneqartar­nissaallu – utaqqiinnarpugulli ????? – aap, sunaana utaqqigipput? Nalu­arpulluunniit suna utaqqinerlutigu!”

taama oqarpoq Sulisitsisut siulit­taasuattut tunuartoq Henrik Søren­sen marsip 16­ianni ataatsimeersu­arnermi. taamaalilluni ajornartorsiut ilungersunartoq tikkuarpaa, Sulisit­sisummi isumaat malillugu tamanna sanaartukkanut akitsorsaataasarlu­nilu aalajaatsunik suliffissaqartitsi­nissamut ajornartorsiutaammat.

allaaserisami matumani upper­narsarusuppara, pisortat sanaartor­titsisutut inuussutissarsiortullu pit­saanerusumik suleqatigiikkaluarpa­ta aningaasartuutit appasinnerus­sagaluartut aammalu nukissat ator­lurneqassagaluarlutik. taamaalius­saanga apeqqutit pingaaruteqarlu­innartut pingasut apeqqutigalugit:

1. Pisortat illuliortitsineri sanaar­tortitsinerilu najukkani suliffe­

qarfiutillit suliassaannut qanoq sunniuteqartarpat?

2. Suleqatigiilluarnikkut sanaartor­nermi aningaasartuutit appasin­nerulersinneqarsinnaappat aammalu isumalluutit atorluar­neqalissagaluarpat?

3. Sulisitsisut sunik iluaqusiisin­naappat?

2013-imut aningaasanut inatsimmi sanaartugassanut aningaasaliissutit – suliassaqarnermut suniutissai

Pisortat sanaartugassanut aningaasaliissutaat qanoq sunniuteqarpat?

tunisassiat ataatsimut nalingisa (bNP)1 27%­ii pisortanit aningaasa­liissutigineqartarput, tamannalu akit aningaasarsiornikkullu pissutsit allanngorarnerannut aalajangiisoru­jussuuvoq. taamaattumik inuaqati­giinni tamani naammassisaqarsin­naassutsimut sullerissutsimullu tun­ngatillugu namminersorlutik oqar­tussat kommunillu pilersaarutaat sammissallugit pingaaruteqarpoq. taamaaliornitsigut aningaasanik atorluaanissaq qulakkiissavarput.

Pingaartumik inoqarfinni assigiin­ngitsuni suliffissaqarniarneq eqqar­saatigalugu pisortat sanaartugas­sanut annerusunut aningaasaliissu­taasa sumut atorneqarnissaat ilisi­

massallugit pingaartuuvoq. Sanaar­tugassat suuppaq, qanoq annertu­tigippat qaqugulu sanaartorneqas­sappat. Sanaartortitsisup, sanaar­tornissami atortussanik nioqqute­qartussap sulisussaqartitsisussallu aammalu soqutigisallit allat akorni­ni pilersaarusiorluarneq oqaloqati­giilluarnerlu aqqutigalugit, aningaa­sat taakkuinnaat pissarsissutiginis­saasa pitsaanerulernissaat qulak­keerneqassaaq.

ajornartorsiut killormut samm­isoq, siornatigut misigineqareersi­masoq, tassaavoq suliffissaaleqi­nerujussuaq, naak piffissami tassa­nerpiaq aningaasaliissut amerlasoo­rujussuugaluartut. tamatuma ili ma­nar sisippaa aaqqissuussaanikkut ajornartorsiuteqartoqartoq, oqalo­qa tigiinnikkut attaveqatigiinnikkullu aaqqittariaqartunik.

779 millionit nalingannik suliaqarnerit?

2013­mut aningaasanut inatsimmi sanaartornissanut aningaasaliissu­tit 779 mio. koruuniupput – tassa 2013­iinnarmi – aningaasalli taakku tamarmik suliasssanut nutaanut atugassatut illikartinneqarsiman­ngil lat. 150 mio. koruunit Nukissior­fiit sanaartornissaannut nalunaa­qutserlugit aningaasaliissutaapput (ilulissani ernup nukinganik nukilior­

Pitsaanerusumik iliortoqarsinnaavoq

1 2010-mut, ujarlerluni ingerlatat ilanngunnagit, ”Aningaasaqarnermut siunnersuisoqatigiit nalunaarutaat 2012”

40 aurora 17 2013

fimmut 100 mio. koruunit ilanngun­nagit) aningaasallu sinnerisa ilaru­jussui sulianut ingerlareersunut ani­ngaasaliissutaallutik.

Millionerpassuit suliassaqartitsi­lerpat? aap. ataatsimut isigalugu 779 mio. koruunit nuna tamakker­lugu suliassaqartitsipput, 2013­imi­li suliassanut nutaanut suliariuman­nittussarsiuussinerit killeqarput.

Suliniutit nutaat

Suliniutit ilaat, 2013­imut aningaa­sanut inatsimmi aningaasaliiffigine­qartut siornatigut piareersarneqa­reersimapput suliariumannittussar­siuunneqareersimallutillu, taamaat­tumillu najukkani suliffeqarfiit suli­aqarnerulernissaannut sunniutissai mikilluinnartutut nalilerneqarlutik.

Suliassat 2013­imi suliariuman­nittussarsiugassatut aallartinneqar­tussatullu naatsorsuutigineqartut makkuuppoq:

• Pisortat aningaasaqarnermut sullissiviat nutaaq

• ippiarsuk Nuummiittoq• Sisimiuni utoqqaat illuata

allinissaa• angerlarsimaffik inuusuttut

nammineersinnaalernissaannut piareersarfik

• Narsami alluitsup Paanilu atuarfiliornerit

Iluarsaassinermi suliassat

Nutaanik illuliortiternerit taartissa­nillu inissialiortitsinerit saniatigut ilu­arsaassinissamut Namminersorlutik

oqartussat aningaasanik illikartitsi­simapput. Sanaartugassanut taa­matuttaaq naalakkersuisoqarfinni ataasiakkaani ingerlatsinermut ani­ngaasartuutissat.

iluarsaalluni suliassat soorpiarne­ri maannakkorpiaq ilisimaneqan­ngilaq, tassami naalakkersuisoqar­fiit suliassanik ataasiakkaanik pia­reersaasiornerat ilutigalugu suliariu­mannittussarsiorneqartanngimma­ta. iluarsaassinissamut aningaasat atorneqartussat naalakkersuisoqar­fiit ingerlatsinermut aningaasartuu­tissaasa ataaniittut 60 mio. koruu­niupput.

iluarsaassinissanut assigiinngit­sunut aningaasiliissutissat sanaar­tugassanut nalinginnaasunut ani­ngaa saliissutinut ilaatinneqarput. assersuutigalugu makku aningaa­saliiffigineqarsimapput:

• atuarfinnik nutaanik sanaartor­nerit iluarsaassinerillu assigii­ngitsut, 31 mio. kr.

• iluarsaassinerit isaterinerillu assigiinngitsut, 10 mio. kr. (Nanortalik, qaqortoq, aasiaat, tasiilaq)

• Nunaqarfinnut isorliunerusunul­lu sillimmatit immikkoortitigaan­ngitsut, 18 mio. kr.

• umiarsualivinnik iluarsaassinis­sat, 18 mio. kr.

Siunersuinermik sulialinnut aamma­lu siunnersorneqartarnermut tun­ngatillugu 2013­imi arlalinnik sulias­saqarnersoq nakkutigisariaqarpoq. 2013­ip kingorna sanaartugassanik pilersaarusiornissat aallartinnissaa­

nut tamanut 4,5 mio. koruunit illikar­tinneqarsimapput. taakku saniati­gut nunap iluani aatsitassaqarnera­nik ikummatissaqarneranillu misis­sueqqinnissaq misissueqqissaar­nissarlu naatsorsuutigisariaqarput. 2013­imi 18 mio. koruunit aningaa­sartuutigineqarnissaat naatsorsuu­tigineqarsinnaavoq.

aammataaq alcoap suliniutaa mi­sissuiqqinnissallu assartuussineq pillugu isumalioqatigiissitap inner­suussutai 2011­meersut suliassa­qartitsisinnaanerat ilimanaateqar­poq.

Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfik

aningaasaateqarfiup siunertaraa aningaasanut inatsimmi suliassanut aningaasaliissutit tamaasa ataatsi­mut katersussallugit suliallu naam­massinissaasa tungaannut aningaa­sat suliamut tunngasut aqussallugit.

Nassuiaat ukiut tamaasa inatsi­sartunut saqqummiunneqartartoq, suliap qanoq ingerlaneranik takus­sutissiilluartarpoq kiisalu qaquguk­kut suliariumannittussarsiuussi so­qas saneranik naliliineq saq qum mi­un neqartarluni. unammilligassarli tassaavoq aningaasamut inatsim­mut naleqqiulluni ukiumik ataatsi­mik kingusinaartumik nassuiaat saqqummiunneqartarmat. tassa imaappoq nassuiaat nutaanerpaaq 2011­meersuuvoq2, ukiullu naane­rani aningaasat atorneqanngitsoor­simasut 795 mio. koruuniullutik. 2013­imi suliassat suunerinik nali­lersuisinnaassagaanni pitsaaner­paas sagaluarpoq 2012­p naanera­ni aningaasaateqarfiup killiffia paa­sisaqarfigigaanni.

ineqarnermut, attaveqarnermut angallannermullu Naalakkersui so­

Sulisitsisuni siunnersuisoq Dan Sørensen Budek, CBS-imi cand. merc.-itut ilinniagalik ukiuni arfinilinni Kalaallit Nunaanni najugaqarpoq.

GA’s konsulent Dan Sørensen Budek, der er cand. merc. fra CBS, har boet i Grønland i seks år.

41aurora 17 2013

qarfik, anngaasaateqarfimmik aqut­si suusoq, Sulisitsisut oqaloqati­galugu aallartissimavaat, taamaa­liornikkut ullumikkorpiaq killiffik paa siniarlugu. Soorunami naatsor­suutigaarput naalakkersuinikkut nutaanik siuttoqaleraluartoq naa­lakkersuisoqarfimmik oqaloqatigiit­tarnivut ingerlaqqissasut.

Suliassat suunerinik tamakkiisumik ilisimasaqarneq

aningaasanut inatsimmi sanaartu­gassanut aningaasaliissusit pisortat sanaartugassanut aningaasaliissu­taannut tamarmiusunut ilaaginnar­put. aningaasaliissutit ilarpassui kommunit sisamat suliassaannut nam minersorlutik oqartussat ani­ngaa saleeqataanissaannut atugas­saapput. taamaattumik aamma illu­liortiterluni nutaanillu sanaartorluni suliassat kommunit namminneq aningaasaliissutsaannit sunnerne­qarput. Kommunit sisamat 2013­imi sanaartugassanut aningaasartuu­tissaat 420 mio. koruuniusussatut missingersorneqarsimapput. qassit sanaartukkanut ingerlareersunut atorneqassanersut ilisimaneqan ngi­laq.

taakkununnga aamma soorunami ilanngunneqassapput suliffeqarfiit pisortanit pigineqartut sanaartugas­sanik sunik pilersaaruteqarnersut – kiisalu suliffeqarfiit nammineq pigi­neqartut kiisalu inuinnaat suliassa­rititaat.

Oqaloqatigiinnikkut suliffeqarfiit nukissaanik atorluaaneq

Pisortat aningaasaliissutaasa qa­noq atorneqarnissaannik pilersaa­rusiorluarnikkut nukissanik, tassaa­sunik sulisussanik aningaasanillu, aatsaat atorluaasoqarsinnaavoq. Suliffeqarfiit, sanaartornissamut pi­sortat aningaasaliissutaat atorlugit suliaqartartut, pisariaqartilluinnar­paat suliassatut pilersaarutit sa­pinngisamik piaarnerpaamik ilisima­saqarfiginissaat. Kingumulli qivia­raanni, suliffeqarfiit Sulisitsisuni ilaa sortat Kalaallit Nunaanni sana­

artugassanik pilersaarusiorsinnaa­sarnerat killilerujussuusimasoq ta­kuneqarsinnaavoq.

tamatumunnga peqqutaasutut taa neqartut ilagaat aningaasalii­soqarsimannginera pissutigalugu suliassanik aallartitsisinnaasanngin­neq. taakku saniatigut sanaartu­gassat ilaasa aningaasaliissutinut naleqqiullutik neqeroorutit akisual­laarnerat pissutaalluni sanaartugas­sanik aallartitsinngitsoortarneq. Tassalu ajornartorsiutip qiterpiaa:

Suliffeqarfiit neqeroornerminni sulisussanik atortunillu assartuiner­mut aningaasartuutit ilannguttari­aqartaraat Namminersorlutik oqar­tussat ilisimatinneqarsimapput, tassami suliassaqannginnertik pis­sutigalugu najukkani ingerlatatik an­nikillisartariaqarsimagamikkit. Siusi­naarluni suliassat qanoq ittuuneri nalunaarutigineqartaraluarpata, su­liffeqarfiit nukissat atugassamik pi­lersaarusiornissaannut periarfissa­rissaarnerulissagaluarput. taa maa­lil luni sanaartortitsisoq aningaasar­tuutikinnerulernissaminut tunnga­vissaqalissagaluarpoq.

Piffissat sanaartorfiunerpaat piler-saarusiornerisigut sanaartornermut aningaasartuutit ikinnerulissagalu-arputSanaartornermut anngaasartuutit ikinnerunissaannut kissaateqarneq pillugu pisortat sanaartortitsisui Su­lisitsisut oqaloqatigisalesimavaat.

tassunga tunngatillugu malugini­aqqusimavarput, piffissani sanaar­torfiunerpaani pissutsit immikkut it­tut aningaasartuutit qaffannerujus­suinik kinguneqartartut. aningaa­sartuuteqarnerunerpassuit pilersar­put piffissamik equsoornerit pissu­taallutik assersuutigalugu sanaar­tukkat allaat ukiuuneranut kinguaat­toortarnerat. Kinguaattoornerit ta­mak ku pigajuttarput sanaartortitsi­sup aqutsinikkut ingerlatsinerisa aalajangiiniarnermilu malittarisas­sasa kingunerisaannik.

Sulisitsisut sunik iluaqusiisinnaappat?

Siullertut aningaasaqarnermut ine­qarnermullu Naalakkersuisoqarfin­nik kiisalu iNi byggeteknikkimik

ataat simeeqateqartarnerit nangitta­riaqarput. ataatsimiinnerni taakku­nani illoqarfinni ataasiakkaani, suli­aqarfissatut pilersaaruteqarfiusuni, inuussutissarsiortut maannakkor­piaq inissisimanerat pillugu ilisima­sanik tunniussaqartarsinnaavugut. aamma taakku aqqutigalugit sulias­saajumaartussat pillugit ilisimasanik suliffeqarfinnut ilaasortatsinnut inger lateqqiisinnaalluta, ilisimasam­mi taakku suliffeqarfiit nukissat atu­gassamik pilersaarusiornissaminnut atorsinnaavaat.

Pisortat pilersaarusiorluartalernis­saat aammalu inuussutissarsium­mik ingerlatallit peqatigalugit sulias­sanik ataqatigiissaarisalernissaq aatsaat taamak pingaaruteqartigi­lerpoq, tassami taamaaliornissaq suli ullumimiit pingaarnerulissaaq, aatsitassiornermi uuliasiornermilu suliassat amerliartornissaat ilima­narmat.

Namminersorlutik oqartussat, kommunit pisortallu suliffeqarfiutaa­sa allat naatsorsuutigisariaqarpaat aatsitassarsiornermik ikummatis­sarsiornermillu sulialinnit najakkani suliffeqarfiit nukissaannik atuinissa­mut unammillerneqalernissartik. taa maattumik oqaloqatigiinnerup pitsaanerulernissaa suli annermik pisariaqalerpoq.

Naggataatigut oqaatigineqas­saaq pilersaarusiorneq pisunillu ma littarinninneq aningaasaqarnik­kut annertuallaamik ingerlatsilernis­saagaluup pinngitsoortinnissanut sakkussat pingaartut ilagimmatigit. Ma tumani nuna tamakkerlugu eq­qarsaatigineqarpoq, aammali na­juk kat ataasiakkaat eqqarsaatigine­qarlutik.

2 http://dk.nanoq.gl/Emner/Erhverv/Erhvervsomraader/Bygge-oganlaeg/Anlægs-%20og%20renoverings-fond/~/media/nanoq/IAP/AR/2011/Redegørelse%20om%20An-lægs-%20og%20Renoveringsfon-den%202011.ashx

42 aurora 17 2013

Af konsulent Dan Sørensen Budek, Grønlands Arbejdsgiverforening

”i ga er vi fuldstændig enige i, at det offentlige ikke bør igangsæt­

te projekter, der alene har til formål at holde aktiviteter kunstigt i gang. Men vi må til gengæld kunne kræve, at der er blot et minimum af plan­lægning og styring af de aktiviteter, som vi ved, der reelt er besluttet ­ og som blot venter på ????? ­ ja, på hvad? vi ved rent faktisk ikke, hvad de venter på!”

Sådan sagde ga’s afgående for­mand Henrik Sørensen på delege­retmødet den 16. marts. dermed pegede han på et alvorligt problem, som efter ga’s mening både er for­dyrende for byggeriet og et problem for en stabil beskæftigelse.

jeg vil i denne artikel dokumen­tere, at et bedre samarbejde mellem det offentlige som bygherre og er­hvervslivet vil bidrage til lavere byg­geomkostninger og en mere opti­mal ressourceudnyttelse. det vil jeg gøre ud fra tre centrale spørgsmål:

1. Hvad er aktivitetskonsekvensen i det lokale erhvervsliv som føl­ge af de offentlige bygge­ og anlægsopgaver?

2. Kan et bedre samarbejde bidra­ge til lavere byggeomkostnin­ger og en mere optimal res­sourceudnyttelse?

3. Hvad kan grønlands arbejds­giverforening bidrage med?

Anlægsinvesteringer på finansloven 2013 - konsekvenser for aktiviteten

Hvad betyder de offentlige anlægsinvesteringer?

Når de offentlige investeringer ud­gør 27% af landets bruttonational­

produkt (bNP)1 , må det siges at være meget afgørende for konjunk­turen. det er derfor vigtigt for pro­duktiviteten og effektiviteten i hele samfundet at forholde sig til selv­styrets og kommunernes planer. dermed kan vi sikre, at de økono­miske midler anvendes mest opti­malt.

Særligt for den lokale beskæfti­gelse er det vigtigt at kende til pla­nerne vedrørende større offentlige anlægsinvesteringer. det drejer sig både om hvad, hvor meget og hvor­når. en stærk planlægning og god dialog mellem bygherre, leverandør og interessenter i øvrigt, kan sikre større effektivitet for de samme midler.

et paradoksalt problem, der tidli­gere er erfaret, er høj arbejdsløshed på samme tidspunkt som høj inve­steringsaktivitet. det indikerer et strukturelt problem, som bør og skal løses gennem dialog og kom­munikation.

Aktiviteter for 779 millioner?

finansloven for 2013 indeholder af­satte midler til anlægsinvesteringer for 779 mio. kr. ­ alene i 2013 ­ men det er ikke alle disse midler, der er afsat til nye projekter. 150 mio. kr. er øremærket til Nukissiorfiit’s an­lægsinvesteringer (eksl. 100 mio. til vandkraftværket i ilulissat) og en anden stor del er bevillinger til igangværende projekter.

Skaber millionerne aktivitet? ja. Samlet set giver de 779 mio. kr. ak­tivitet i hele landet, men det er be­grænset, hvad der udbydes af nye projekter i 2013.

Nye projekter

Nogle af de projekter, der har fået bevilling på finansloven i 2013, er projekteret og udbudt tidligere, hvorfor aktivitetseffekten for de lo­kale virksomheder desværre kan vurderes til at være minimale.

Her nævnes nogle eksempler, der må forventes udbudt eller igangsat i 2013:

• Nyt økonomisystem til det offentlige

• Pleje­ og aktivitetscenter, Nuuk• udvidelse af alderdomshjem,

Sisimiut• udslusningshjem for unge• Skolebyggeri i Narsaq og

alluitsup Paa

Renoveringsopgaver

udover nybyggeri eller erstatnings­byggeri afsættes der midler i Selv­styret til renoveringsarbejde. både under anlægsbevillingen men også i driftsbevillingen til de enkelte de­partementer.

På nuværende tidspunkt kendes de konkrete renoveringsopgaver ik­ke, da de udbydes i takt med, at departementet planlægger den konkrete aktivitet. Størrelsesordnen af midler til renovering via departe­menternes drift er 60 mio. kr.

i den generelle anlægsbevilling er der afsat midler til forskelligt reno­veringsarbejde. eksempelvis er der afsat følgende:

• diverse nyanlæg og renovering af skoler, 31 mio. kr.

• diverse renovering og sanering, 10 mio. kr. (Nanortalik, qaqor­toq, aasiaat, tasiilaq)

• udisponerede midler vedr. byg­der og yderdistrikter, 18 mio. kr.

• vedligeholdelse af havneanlæg, 18 mio. kr.

indenfor rådgiverbranchen og øv­rige konsulentbaserede ydelser bør

Det kan gøres bedreGod offentlig planlægning og bedre koordinering med erhvervslivet er en forudsætning for at kunne udnytte ressourcerne forsvarligt. Hvilke konsekvenser for aktiviteterne i landet har fx anlægsinvesteringerne på finansloven 2013?

1 For 2010, eksl. investeringer i efterforskningsaktiviteter, ”Økonomisk Råds rapport 2012”

43aurora 17 2013

der i 2013 holdes øje med flere op­gaver. overordnet er der afsat 4,5 mio. kr. til påbegyndelse af projek­tering til anlægsprojekter i årene ef­ter 2013. derudover forventes der gennemført yderligere undersøgel­ser og analyser i relation til råstof­ferne i undergrunden. forventelige udgifter i 2013 er 18 mio. kr.

desuden kan der med sandsyn­lighed skabes aktivitet omkring al­coa­projektet og videreførelse af studier i relation til transportkom­missionens anbefalinger fra 2011.

Anlægs­ og renoveringsfonden

fondens formål er at samle op på alle projektbevillingerne fra finans­loven og administrere projektets samlede økonomi frem til dets af­slutning.

den årlige redegørelse, der frem­lægges for inatsisartut, giver derfor et væsentligt indblik i projekternes fremdrift samt vurdering af, hvornår de planlægges udbudt. udfordrin­gen er imidlertid, at redegørelsen fremlægges med 1 års forsinkelse i forhold til finansloven. det vil sige, at den seneste redegørelse er for 20112, hvor der ultimo lå ikke for­brugte midler for 795 mio. kr. det optimale med hensyn til vurderin­gen af aktivitetsniveauet for 2013 ville være at få indsigt i fondens sta­tus ultimo 2012.

grønlands arbejdsgiverforening har startet en dialog med departe­mentet for bolig, infrastruktur og trafik, der varetager fondens admi­nistration, netop for at få indsigt i en mere tidssvarende status. en dialog, vi naturligvis forventer vil fortsætte på en positiv måde med departementet under den nye, po­litiske ledelse.

Det fulde overblik

anlægsmidlerne på finansloven er blot en del af den samlede offent­lige investeringsplan. en del af de afsatte midler er selvstyrets andel i projekter med de 4 kommuner. byg­ge­ og anlægsaktiviteterne er derfor også påvirket af investeringsplaner­ne i kommunalt regi. Samlet bud­

getterer de 4 kommuner med an­lægsudgifter for ca. 420 mio. kr. i 2013. Hvor meget der udgøres af igangværende projekter, vides ikke.

dertil skal naturligvis også læg­ges, hvad de offentligt ejede selska­ber planlægger af anlægsinveste­ringer ­ samt aktiviteterne i de pri­vate virksomheder og hos borgerne i almindelighed.

Optimering af virksomhedernes ressourcer gennem dialog

en god planlægning af de offentlige investeringer er meget afgørende for en effektiv udnyttelse af ressour­cerne i form af arbejdskraft og øko­nomiske midler. Som virksomhed, der arbejder for offentlige anlægs­midler, er det af stor betydning, at det planlagte aktivitetsniveau ken­des så tidligt som muligt. Historisk set har det desværre været be­grænset, hvad ga’s medlemsvirk­somheder kunne planlægge efter i forhold til lokale anlægsopgaver i grønland.

en af årsagerne hertil er nævnt som manglende opstart af projektet som følge af manglende finansie­ring. derudover er flere anlægsop­gaver sat i bero på grund af for dyre tilbud i forhold til den afsatte bevil­ling. Og her er vi ved sagens kerne:

Selvstyret er gjort bekendt med det faktum, at virksomheder i deres tilbud ofte er nødt til at indregne om­kostninger til transport af arbejds­kraft og udstyr, da de har været nød­saget til at minimere deres lokale ak­tiviteter som følge af manglende op­gaver. en tydeligere tilkendegivelse af aktivitetsniveauet i god tid kan medvirke til, at virksomhederne får bedre mulighed for at planlægge til­stedeværelsen af deres ressourcer. dermed er der basis for lavere om­kostninger for bygherren.

Lavere byggeomkostninger gennem bedre sæsonplanlægninggrønlands arbejdsgiverforening er startet på drøftelser med de forskel­lige offentlige bygherrer omkring øn­sket for lavere byggeomkostninger.

i den forbindelse har vi gjort op­mærksom på, at de ofte betydelige

ekstraomkostninger som følge af særlige sæsonforanstaltninger, kan nedbringes væsentligt. Mange eks­tra omkostninger opstår, fordi tids­mæssige forskydninger betyder, at et byggeri eksempelvis forsinkes langt ind i vinterhalvåret. disse tids­mæssige forsinkelser opstår ofte som følge af bygherres administra­tive processer og beslutningsregler.

Hvad kan GA konkret bidrage med?

for det første skal møderækken med departementerne for hen­holdsvis finans og bolig samt iNi byggeteknik videreføres. i disse fo­ra kan vi bidrage med konkret viden om situationen for det private er­hvervsliv i de lokale byer, hvor akti­viteterne planlægges. Herigennem er det også muligt at få viden om kommende opgaver, som vi videre­formidler til medlemsvirksomheder­ne, der kan anvende denne viden i deres ressourceplanlægning.

god offentlig planlægning og ko­ordinering med erhvervslivet er i øv­rigt vigtigere end nogensinde, da nødvendigheden øges i takt med, at aktivitetsniveauet indenfor mine­ og oliebranchen må forventes at sti­ge.

Selvstyret, kommunerne og de øvrige offentlige institutioner må i fremtiden forvente at skulle konkur­rere med råstofsektorens aktører om de lokale virksomheders res­sourcer. dermed skærpes nødven­digheden af en god dialog yderli­gere.

endelig er en god planlægning og opfølgning ét af mange vigtige værktøjer til at minimere risikoen for overophedning af økonomien. både nationalt, men mest af alt lokalt.

2 http://dk.nanoq.gl/Emner/Er-hverv/Erhvervsomraader/Bygge-oganlaeg/Anlægs-%20og%20reno-veringsfond/~/media/nanoq/IAP/AR/2011/Redegørelse%20om%20Anlægs-%20og%20Renoverings-fonden%202011.ashx

Iben ellersgaard Nielsen cSr green­landimi transparency greenlandimi­

lu ilinniarnerminut atatillugu 2013­imi februarimiit junimut sungiusartussatut atorfinitsinneqarpoq.

iben, 1989­imi inunngorsimasoq, ul­luinnarni Københavnip universitetiani inuiaqatigiinnut tunngasunut ilisima­tusarfimmi inuup ineriartornera ilisima­

tusaatigaa. ”ilinniarninni cSr immikkut soqutigalugu sammisimavara, tassu­ngalu tunngatillugu Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiortut cSr­imik ingerlat­siartuinnarnerat aammalu nunami maa­ni sulinermi atugassarititaasut immikkut illuinnartut paasisaqarfigerusulersimal­lugit” taanna oqaluttuarpoq. ”tassunga peqatitigitillugu inuup ineriartorneranik

ilisimasalittut, nunami allanngorneqa­lerfiusumi najuisinnaanera soqutiginar­luinnartutut misigaara, tassami Kalaal­lit Nunaat imminut nalillersoqqittus san­ngorpoq nunarsuarmilu inissisimanini nutaamik pissuseqarluni nassaariniar­tussanngorlugu”.

Aurora tullianik saqqummissaaq 2013-mi juulimi.Næste udgave af Aurora udkommer juli 2013.

Velkommen til IbenIben ellersgaard Nielsen er ansat som

praktikant i cSr greenland og i transparency greenland fra februar til juni måned 2013.

iben, der er født i 1989, læser til dag­lig antropologi på Samfundsvidenska­

beligt fakultet på Københavns univer­sitet. ”i mine studier har jeg interesse­ret mig særligt for cSr, og blev i den forbindelse nysgerrig vedrørende grøn­lands erhvervslivs progressive tilgang til cSr og de meget særlige betingelser

for arbejdet i landet” fortæller hun. ”Samtidigt er det meget interessant for mig som antropolog at lande her midt i en brydningstid, hvor grønland er ved at redefinere sig selv og positionere sig på en ny måde i verden”.

Eftersendes ikke vedvarende adresseændring, men tilbagesendes med oplysning om den nye adresse.

Returadresse:Kalaallit Nunaanni

Sulisitsisut PeqatigiiffiatGrønlands Arbejdsgiverforening

Postboks 733900 Nuu

ulr

iK b

aN

g

Iben Ellersgaard Nielsen, ilinniar­tuunermi nalaani Sulisitsisuniit­toq, allattoqarfiup ulapiffiusup suliaanut ernerluni akuliuppoq. Assimi uani takuneqarsinnaavoq Lars Oxlund Christoffersen peqa­tigalugu Future Greenland 2013 sioqqullugu febru aartip tallimanni aaqqissuussap B2B­p aallarner­neqarnerani.

Iben Ellersgaard Nielsen, der i praktikperioden har base hos GA, blev straks involveret i det travle sekretariats opgaver. Her ses hun i samtale med Lars Oxlund Christoffersen ved starten af B2B arrangementet 5. februar forud for Future Greenland 2013.

Iben tikilluarit