Psykisk syge kriminelle, der flygter fra psykiatri-ske afdelinger bliver ikke længere et problem, siger direktør for psykiatriom-rådet.

Af Asger Mow og Signe PoulsenBilleder af Soffi Chanchira Larsen (illustra-tiom)

”Jeg tror ikke, man kan give garantier for, at det ikke vil

ske igen, men vi arbejder konstant med at undgå det,” siger

Anne Jastrup, direktør for psykiatriom-rådet i Region

Midtjylland. Hun mener efterhånden, at der er kommet styr

på de mange patientflugter, såkaldte rømninger, der er

fundet sted det seneste år.

”De meget voldsomme rømnninger, som vi så i foråret nogle

gange og sidst i august på vores psykia-triske afdelinger,

har vi ikke set de sidste 3-4 måneder;” siger hun.

I det seneste år er det lykkedes patien-ter alene på Risskov

Hospital at flygte 19 gange. Flere gange er det gået

voldsomt for sig. Derfor har Region Midtjylland skærpet

sikkerheden på retspsykiatriske afde-linger.

”Der er indsat sikrede vinduer, døre, specialfremstillet

hegn og den slags ting. Derudover har vi gjort en del i at

sammensætte patientgrupperinger an-derledes end tidligere,”

siger hun.

Flere steder i Regionen har der været pladsmangel. Derfor

er flere retspsykiatriske patienter ble-vet flyttet hen på

almenpsykiatriske afdelinger. For tiden befinder 16

retspsykiatriske patienter sig på et åbent sengeafsnit og

19 på en lukket afdeling.

Midt i pladsmanglen står oversygeple-jerske på almenpsykiatrisk afdeling på Risskov, Inge Voldsgaard.

”Det volder blandt andet problemer, fordi vi kun har halvt så mange ansatte som på de retspsykiatriske afdelinger,” siger hun. Hendes ansatte klager over, at de retspsykiatriske patienter er for udfor-drende. Derudover er de også kede af, at

det går ud over de almenpsykiatriske pa-tienter.

De almenpsykiatriske afdelinger er modsat de retspsykiatriske afdelinger ikke så godt sikrede. For eksempel er det muligt at lirke vinduerne op med en ske på de almenpsykiatriske afdelinger, siger Inge Voldsgaard.

”Vi er jo et hospital – ikke et fængsel. Det kan være helt normale mennesker som dig og mig, der kan få en depression, som kan blive indlagt herude,” siger hun.

Men Anne Jastrup peger på, at det ikke er alle retspsykiatriske patienter, som er farlige.

”Retspsykiatriske patienter er forskel-lige, og nogle er

dømt for noget, man ellers ville tænke var banale forhold,

som ikke ville give lang straf, hvis man var strafegnet. Så

det er ikke alle patienter, der nødven-digvis har brug for

en retspsykiatrisk afdeling,” siger hun.

I 2011 åbner en ny afdeling med 12 sen-gepladser for psykisk

syge kriminelle. Her er de fysiske ram-mer skærpede med høje

hegn og sikrede glasvinduer. Derudover er der personale til at yde

en specialiseret indsats over for de pa-tienter, der har brug for

mere end det, som almene psykiatriske

afdelinger kan tilbyde.

”Jeg tror vi kan leve op til behovet med de nye pladser,”

siger Anne Jastrup. I november manglede 37 retspsykiatri-

ske patienter en plads i Region Midtjyl-land. De var i stedet indlagt på en almen-psykiatrisk afdeling.

37 psykisk syge kriminel-le var i november indlagt på de almenpsykiatriske afdelinger i Region Midt-jylland. Det er en meget utilfredsstillende situati-on, mener SIND. Løsnin-gen lader vente på sig.

Af Signe Poulsen og Asger Mow

Det volder problemer for de helt almin-delige psykiatriske patienter, når de er

indlagt side om side med psykisk syge kri-minelle.

”Der kan jo godt komme pårørende, som synes det er mærkeligt, at deres mor el-ler ægtefælle er indlagt sammen med en morder,” siger ledende oversygeplejerske på almenpsykiatrisk afdeling på Risskov, Inge Voldsgaard. Samme melding kommer fra SIND.

Problemet er opstået, fordi der mangler plads på de retspsykiatriske afdelinger.

Salg af stofferSalg af stoffer til almindelige psykiatri-

ske patienter, er også et af de problemer, som er forbundet med pladsproblemet.

”Nogle af de retslige patienter er mis-brugende, samtidig med, at de har en psykisk sygdom. Og de finansierer deres

misbrug ved salg af stoffer. Det er et pro-blem,” siger Inge Voldsgaard.

De psykisk syge kriminelle bliver ind-lagt på en retspsykiatrisk afdeling, fordi en domstol har afgjort, at de ikke kan af-sone deres straf i et almindeligt fængsel.

Utilfredse pårørendeI efteråret smadrede en psykisk syg kri-

minel en stol igennem vinduet på første sal på en retspsykiatrisk afdeling i Ris-skov. Det resulterede i to brækkede ben, fordi han hoppede ud.

”De retspsykiatriske patienter kan være farlige for deres omgivelser. Og hvis de er udadreagerende, skal de selvfølgelig ikke være på de almenpsykiatriske afdelinger,” siger kredsformand for SIND i Århus, Kim Rattenborg.

Størstedelen af de retspsykiatriske pa-tienter lider af skizofreni, paranoide psy-koser samt personligheds- og adfærdsfor-styrrelser.

Region Midtjylland satser på at få 12 nye retspsykiatriske sengepladser i 2011. Men i november var der 37 retspsykiatri-ske patienter på de almenpsykiatriske af-delinger.

Retspsykiatriske patienter på almen-psykiatriske afdelinger:

Ca. 30 procent var svært udadreageren-de med udpræget flugttendens

2 ud af tre havde en svært misbrug

Undersøgelse foretaget af Region Midt-jylland i 2008/2009

Region Midt: Færre vil flygte fra retspsykiatrien

8000 Nyheder- Nyheder nær dig

Onsdag den 1. december 2010

Thailand inviterede til seminarDanske virksomheder fik ny viden om mulighe-derne for at investere i landet

læs side 2

Byens Bedste er fundet80 nominerede og 16 vindere samledes til awardshow på Train i går

læs side 3

Psykisk syge kriminelle skræmmer patienter

Danske virksomhedsle-dere og investorer blev idag informeret om mu-lighederne for at drive forretning i Thailand. Finanskrisen er gået let hen over landet, og den thailandske stat ser store muligheder i samarbej-det.

Af Steen Poulin NielsenBilleder af Soffi Chanchira Larsen

Radissson Hotel lagde idag lokaler til et thailandsk erhvervsfremstød. Ge-neralsekretær fra Thailand Board

of Investment, Duangjai Asawachintachit, fortæller, at danskere mest opfatter Thai-land som en turistdestination, og at det

kan være en barriere I forhold til at til-trække investorer.

Dansk know-howThailand Board of Investment er Thai-

lands statslige erhvervsfremmeorganisa-tion, der har til opgave at tiltrække uden-landske investorer. Generalsekretæren fortæller:

“Vi har fokus på at tilbyde danske virk-somheder med kompetancer indenfor sek-torerne alternativ energi, elektronik og fø-devareforædling. Thailand har eksempel-vis 10.000 virksomheder, der sørger for at få vores store fødevareproduktion forædlet og gjort klar til markedet. Danske virk-somheder har stor viden på fødevareområ-det, hvorfor det er oplagt at øge samarbej-det mellem vore lande.”

Placering i Asien er nødvendigNiels Jensen er er direktør I Varo Spe-

cialmaskiner A/S, Hornslet. Han har ofte været i Thailand som turist og er meget begejstret for kulturen. Hans virksomhed producerer højteknologiske maskiner og produktionsudstyr. Han fortæller, at den

globale konkurrencesituation har betydet, at det er nødvendigt at have en afdeling i Asien. Han har forsøgt at bruge underleve-randører fra andre lande I Asien, men har ikke været tilfreds med samarbejdet. Han siger:

“Vi investerer knapt fem millioner kro-ner I projektet, og vi forventer at skabe mellem 30 og 40 arbejdspladser i Thailand i løbet af de første tre år.”

Direktøren er blevet positivt overra-sket over den fleksible behandling, han har modtaget i Thailand i forbindelse med etableringen.

Gang i økonomienDe omkring 20 deltagere blev i dag in-

formeret om mulighederne og om den ak-tuelle økonomiske situation i Thailand. Thailand har optimeret den sædvanligvis omstændige sagsbehandling. Eksempelvis har Thailand Board of Investment netop oprettet eget visumkontor, hvor man kan få visum i løbet af kun tre timer. Niels Jensen har lyttet til alle oplæg på dagen, og han siger:

“Jeg er positivt overrasket over at se, at

den økonomiske krise er gået let hen over landet. Der er gang i økonomien.”

Arrangementet blev afsluttet med thaimad og Duangjai Asawachintachit for-tæller, at hendes medarbejdere snart vil kontakte dagens deltagere for at høre, om de kan hjælpe dem yderligere i deres over-vejelser om investering I Thailand.

Side 2

Af Thomas Foght

Nutidens generation af unge er op-vokset i teknologiske rammer. Det forsøger en ny kunstudstilling i

disse dage at vise i Århus Kunstbygning, som i øjeblikket er et overflødighedshorn af iPhones, fladskærme og tv-projektere.

”Vi forsøger at eksperimentere med for-skellige kunstformer, fordi kulturen er i forandring. Kulturen har faldende besøgs-tal, og derfor skal vi tænke nyt, og vi skal få folk til at bruge teknologien på nye må-der”, siger Rachel Smith, der er projektle-der for ”Digital Natives”, som udstillingen hedder.

Udstillingen, som indvies onsdag aften, indeholder fem installationer, som skal be-nyttes af publikum. En af installationerne er ”Portraits”, som er en film, der skifter billede, når tilskuerne bevæger sig.

”Der sidder censorer i loftet og i gulvet, og de registrerer, når publikum bevæger sig. På den måde har publikum indflydelse på, hvad de vil se”, forklarer 20-årige Lil Wachmann, der har lavet filmen.

Lil Wachmann er en af syv unge århu-sianere, som har deltaget i projektet. Ud-stillingen handler om unge, og derfor har det gennem hele processen været vigtigt at inddrage de unge.

”Det har fra starten af været vigtigt for mig, hvad de unge vil, og derfor har de fået lov at bestemme meget”, siger Rachel Smith.

Udstillingen løber frem til d. 9. decem-ber.

Digital Ungdom udstilles i Århus Kunstbygning

Lil Wachmanns installation, hvor hendes veninde er i hovedrollen. Billedet udlånt af Digital Natives

Thailand vil have danske penge

Omkring 1200 stude-rende kan i dag møde deres fremtidige ar-bejdspladser på kar-rieremesse på Aarhus Universitet. Arrangø-rerne forsøger at ska-be en blidere overgang fra skolebænken til er-hvervslivet.Af: Nina HougaardBilleder af Soffi Chanchira Larsen

Der var knald på salgstalerne på karrieremessen på Aarhus Uni-versitet, hvor der i da var fokus

på de naturvidenskabelige uddannelser. 30 store danske virksomheder stod repræ-senteret bag hver deres bod i et forsøg på

at gøre sig bemærket til, når næste hold kandidater tager hul på karrieren. På den anden side af boderne stod de helt grønne naturvideskabere samtidig klar med CV, smil og masser af engagement, når virk-somhederne skulle imponeres.

Salgstalerne er klar

Christine Nielsen er netop blevet fær-diguddannet som molekylærbiolog, og hun er sammen med veninderne fra studiet præcis den målgruppe, arrangørerne er ude efter.

”Det er lige noget for mig det her. Det er svært at finde ud af, hvad man rent fak-

tisk kan arbejde med i de forskellige virk-somheder. Det kan de hjælpe med her,” siger Christine Nielsen, der står med en kæmpe bunke papirer, hun har modtaget rundt på messen, under armen.

Ved hendes side står veninderne Kri-stine Blands og Helene Christensen med mindst lige så mange foldere, brochurer og stillingsbeskrivelser.

”Det er rigtig spændende at høre om, hvad de kan tilbyde os. Og så er det dej-ligt, at de rent faktisk er interesserede i os,” siger Helene Christensen, der også er nyudklækket molekylærbiolog.

Efter halvanden times akademisk speeddating er de tre veninder godt ud-mattede, og med lommerne fulde af logo-kuglepenne, logolæbepromader og kara-meller smutter de hjem for at tage hul på de første ansøgninger.

LÆS RESTEN PÅ SIDE 4

Krudt på karrieren

Niels Jensen, Varo Specialmaskiner A/S

Karrieremesse: Christine Nielsen drømmer om et job i en stor virksomhed.

Kåringen af ’Byens Bed-ste’ foregik i går på spil-lestedet Train i Århus. De nominerede fejrede hinanden ved et show med prisoverrækkelser af lokale berømtheder.Vi fulgte sidste års vinder af bedste café, Ziggy på Trøjborg, som håbede på endnu en sejr.

Af Jacob VestervigBilleder af Annita Graversen

Den grønne løber er rullet ud, og den lokale presse tager imod de kendte og mindre kendte ved indgangen.

Café Ziggys delegation tæller ejer Chri-stian Seland og barchef Line Lebeck. De går forsigtigt forbi pressen og sætter sig diskret ved et bord langt fra scenen.

”Vi er spændte og tror på, vi har en chance igen i år,” fortæller Line.

”Mærkelig by”Det blålige discolys lyser ned over del-tagerne i salen, stilheden breder sig, og showet går i gang. Godt 200 mennesker er samlet og ser først en film om Århus, som minder om en præsentation af et land ved Melodi Grand Prix. Så præsenteres de før-ste fem kategorier, og vinderne afsløres og hyldes. Føtex i Guldsmedgade vinder som Byens Bedste flirtested. En tilskuer læner sig diskret mod sin makker og siger på kø-

benhavnsk: ”Hørte jeg forkert, eller var det ikke for

flirtested?”Den anden hvisker tilbage:”Jo, og Føtex vandt.””Mærkelig by,” mumler den første lidt

hovedrystende.

Hvis tur er det?Det var ikke blandt de første fem kategori-er Café Ziggy var repræsenteret. Christian og Line skal først igennem tre numre med sangerinden Louise Dubiel. De sidder lidt mere nervøst på stolene nu, men slapper af igen, da de falder i snak med to andre deltagere ved bordet fra Legepladsen Sko-lemarken, nomineret som Byens Bedste børneoplevelse.

Så bliver de næste fem kategorier præ-senteret, og nu er det snart tid til Byens Bedste café.

Christian og Line diskuterer, hvem der skal på scenen og modtage prisen, hvis de vinder.

”Jeg gjorde det sidste år,” griner Christi-

an og peger på Line: ”Så nu må det være din tur.”

Line smiler og ryster på hovedet.

Og vinderen er...Anders Kure og Dan Thomassen fra AGF skal uddele prisen for bedste café. Spontan latter og klapsalve bryder ud, da de fortæl-ler, at det jo går fint nok for tiden i AGF.

Line og Christians blikke er fuldt foku-serede mod scenen. De ser ud som om, de ikke trækker vejret.

Kuverten åbnes. Line sætter begge hæn-der mod sædet, klar til at rejse sig. Spæn-dingen udløses. Café Ziggy vinder igen.

Line rejser sig og rækker storsmilende begge arme i vejret. Christian vandt ret-ten til at modtage prisen. Han går på scenen til klapsalver, diplom og blomster. AGF spillerne læser op, at Ziggy vandt på grund af deres ’old-school-stemning, deres klassiske Ziggy-burger og for at være en lille perle på Trøjborg.’

Fedt!Tilbage ved bordet er smilende blevet end-nu større.

Vi spørger, hvordan det føles. ”Fedt!” udbryder Christian.Vi spørger, hvordan det er at vinde.”Fedt!”Vi spørger, hvordan er det at blive nomi-

neret og tilmed vinde?”Fedt!”Vi lader ham lige falde lidt til ro.

Turen går til Barcelona”At vinde prisen er god reklame for os. Vi vil gerne trække folk fra midtbyen til Trøj-borg, og det tror jeg vi gør på denne måde,” fortæller Line.

Hun fortæller, at det ikke kan mærkes

direkte på omsætningen, da der altid er travlt i caféen,

”Og så betyder det, at hele caféens per-sonale skal til Barcelona til april,” fortæl-ler Christian stolt.

Berømtheder mødesVi takker for i aften og lader Christian og Line fejre sejren i fred.

På vej forbi buffeten spotter vi altid smi-lende Asian Sensation i kø efter hinanden, godt med mad på tallerknerne.

Tæt ved er rådmand Laura Hay ved at hente sin attachémappe i garderoben.

Byens Bedste er fundet

Café Ziggy vandt, ud over æren, blomster og diplom. Foto: Anita Graversen

Side 3

Årets Byens Bedste

• Gourmetrestaurant: Restaurant Koch• Billige restaurant: Sct. Oluf• Café: Ziggy, Trøjborg• Kaffebar: Sigfreds Kaffebar• Værtshus: Peter Gift• Drinkssted: Sidebar• Diskotek: Social Club• Spillested: Train• Pølsevogn: Pølsevognen på

Lille Torv• Flirtested: Føtex, Guldsmed-

gade• Modebutik - herre: Axel• Modebutik - damer: Sophie• Drengerøvsoplevelse: Barberen• Scene: Aarhus Teater• Børneoplevelse: Tivoli Friheden

• Særpris: Arkitektfirmaet Schønnherr for skoven på Store Torv i År- hus Festuge

To tidligere vindere af alt om århus prisen har fået flere kunder

Af: Asger Mow

”Tidligere kunne vi have aftener med blot 10-12 spisende gæster. Nu lig-ger bundniveauet på i hvert fald 20,”

siger Lars Ejskjær, som er medindehaver af den franske bistro-restaurant ’Et’. I 2009 vandt de Alt Om Århus (AOA) pri-sen som den bedste gourmetrestaurant.

”Det er ikke til at sige, hvor meget der skyldes prisen, men kurven har været op-adgående lige siden,” siger Lars Elskjær. Restauranten har desuden modtaget seks ud af syv kokkehuer af Politikens madan-melder.

”Jeg har oplevet, at flere gæster har sagt: ’Det er meget forståeligt, at I fik prisen (AOA)’,” siger Lars Ejskjær. Han forklarer, at personalet ikke aktivt havde opfordret kunderne til at stemme. Derfor så han det som en fantastisk påskønnelse af maden, at kunderne stemte på restau-ranten.

”Det er dejligt at få ros fra sine kunder.

Det er jo dem, vi lever af,” siger han.

Hiphop lever Hiphop-butikken Aplayerz blev i 2009 hædret som den bedste tøjforretning for mænd.

”Jeg har fået flere beskeder fra hiphop-

pere, hvor de siger ’fuck, hvor er det fedt at I slog alle de popbutikker,” fortæller ejeren Søren Lisbjerg.

Som en niche i tøjbranchen var Søren Lisbjerg glad for at få stemmer nok til at slå de store tøjkæder. Ejeren havde da også gjort en ihærdig og kostbar indsats.

”Jeg lovede mine kunder 20 procent ra-bat på, hvad de købte, hvis de kunne vise, at de havde stemt på min forretning,” for-klarer han.

Men de udgifter synes efterhånden at være indtjent igen. I løbet af det seneste år har ejeren oplevet en stigende inte-resse for hiphoptøjet. Med AOA-diplomet hængende fremme i vinduet, har Søren Lisbjerg bemærket, at flere mødre er vil-lige til at tage deres sønner ind og kigge på hiphoptøj.

Derudover har butikken fået en helt ny type kunder.

”Popdrenge, der går i stramtsiddende tøj er begyndt at købe mange af vores caps(kasketter red.),” siger han.

Det betaler sig at vinde AOA-prisen

Restauranten ”Et” vandt i 2009. Arkivfoto.

Efter at tage kollapsede på stribe sidste vinter, er der kommet større fokus på tagkonstruktioner – bare ikke hos landmæn-dene.

Af Rino Jensen

Sidste vinter faldt sneen tungt. Så tungt at tagene på mange landbrugsbygninger kollapsede og afslørede alvorlige fejl på tagkonstruktioner landet over. Alligevel, er der ikke mange landmænd, der har fået foretaget et tagtjek. Incitamentet er der ikke.

”Hvis landmanden får foretaget et tagtjek, og der bliver fundet fejl, så skal han jo selv til at udbedre fejlen, og det ko-ster” siger næstformand i Landbo MidtØst Mogens Jensen.

Sidste vinter kostede over 100 mio. Flere undersøgelser, senest fra Top Dan-mark, påviser, at der er alvorlige kon-struktionsmæssige fejl i op mod halvdelen af alle landbrugsbygninger.

Forsikringsselskabet satte deres egen undersøgelse i gang, efter de havde be-talt over 100 mio. i erstatning for tage og bygninger, der kollapsede sidste vinter. Alligevel mener forsikringsselskabet, at landmændene bør have en interesse i at udbedre eventuelle fejl.

”Der er jo ingen landmænd, der er in-

teresseret i at tagene på deres stalde kol-lapser, så de skal stoppe produktionen,” si-ger informationschef i Top Danmark, Jens Langergaard.

Han mener ikke, at det er bevidst kasse-tænkning, der afholder landmændene fra at få efterset konstruktionen, og det giver næstformand i Landbo MidtØst Mogens Jensen ham også ret i.

”Når et tag kollapser, er det jo altid no-get, der sker for naboen, og aldrig noget der sker for en selv,” siger han.

Han peger på, at når mange landmænd får deres bygningsprojekter godkendt af kommunen, så opfatter de det som en god-kendelse af selve konstruktionen, hvilket det ikke er.

Landmændene bygger selvEn del af forklaringen på de fejlfyldte kon-struktioner er, at landmændene har en meget stor finger med i selve opførelsen af bygningen.

”Landmændene står ofte selv for byg-geriet sammen med en lokal håndværker, og derfor investerer de ikke altid selv i den rådgivning, de burde have,” siger An-ders Bodilsen, bygningskonstruktør i land-bomidtvest.

Han kan konstatere, at det ikke er man-ge landmænd, der har henvendt sig for at få tagkonstruktionen gået efter i sømme-ne.

”Der er kun et par stykker, som vi har været ude ved”, siger han.

Forsikringsselskabet skal være bedreNår landmændene skriver under på for-sikringspapiret, har der været en sagkyn-dig ude for at godkende bygningen. Der-for mener Mogens Jensen, næstformand i Landbo MidtØst, at det er dem, der er med

til at skabe problemet.”Når vi tegner forsikringen, så er byg-

ningen jo blevet godkendt, og så er vi jo i god tro,” siger han.

Hos Top Danmark medgiver man, at der kan være noget om snakken, men informa-tionschef Jens Langergaard mener også, at sidste vinter var speciel.

”Vi har ikke set så kraftigt snefald i mange år,” siger han.

Ikke yderligere tiltagTop Danmark vil ikke komme med nye

tiltag, for at få flere landmænd til at lave et tagtjek. De mener, at alle har et en na-turlig interesse i at holde forsikringspræ-mierne i ro.

Det er næstformand i Landbo MidtØst Mogens Jensen i princippet enig i.

”For den enkelte landmand, der mulig-vis kan se frem til en stor efterregning for at udbedre fejl, er det bare ikke så lige til. Han er jo allerede forsikret,” siger han.

Landmænd tjekker ikke tagetSide 4

Akademisk kødmarked4 stillinger og over 1500 ansøgere. Det var den stati-

stik, Mærsk Olie og Gas kunne bryste sig af, da de for et år siden opslog stillinger til nyuddannede naturvi-denskablige kandidater. Alligevel vælger giganten at være repræsenteret på messen.

”Vi forsøger at gøre opmærksom på, hvad vi kan til-byde den nye medarbejder. Vi går selvfølgelig efter de mest motiverede studerende, når der skal besættes stillinger,” siger Sara RaMussen, geolog hos Mærsk Olie og Gas.

Hun står med armene over kors. Bag hende tordner store plancher op, og det velkendte logo lokker denne eftermiddag horder af grønne unge til.

Ved Novozymes-boden er der også tæt trafik. De tre udsendte medarbejdere forsøger ihærdigt at fortælle, hvorfor ansøgningen skal havne i hænderne hos lige netop Novozymes.

”Vi lægger mærke til, at de naturvidenskabelige kandidater ved Aarhus Universitet er rigtig stærke, så vi er her for at sikre den bedste rekruttering,” siger Nickolass Bitsch Schack, der er research scientist hos Novozymes.

For ti år siden var han selv med til at starte initiati-vet til karrieremessen. Initiativet blev stablet på bene-ne for at give de nyklækkede kandidater og erhvervsli-vet en mulighed for at se hinanden an.

”Aarhus Universitet var dengang bagud i forhold til København, men lige nu ser det rigtig fornuftigt ud,” siger Nickolass Bitsch Schack.

FORTSAT FRA SIDE 2