Embed Size (px)
DESCRIPTION
Danmarks Naturfredningsforening
Citation preview
#3 november 2013
www.dn.dk
Af Sarah Risbøl Jacobsen Freelancejournalist
M odsat alle andre in-dustrier er der in-gen kontrol med, hvor meget kobber
landbruget udleder, og ingen undersøgelser af, hvordan det påvirker dyreliv, miljø eller men-nesker. Det på trods af, at land-bruget står for den absolut stør-ste udledning.
Fagpersoner har flere gange gjort opmærksom på, at land-brugets kobberudledning bør begrænses og konsekvenserne undersøges. Så sent som i no-vember sidste år pegede en ræk-ke forskere i et notat bestilt af Naturstyrelsen på, at der er be-hov for yderligere undersøgelser af kobbers effekt på især harer og råvildt. Konklusionerne blev, uden forskerne vidste det, slettet af styrelsen i den første udgave af et notat, der blev fremsendt til
Vildtforvaltningsrådet, som råd-giver miljøministeren.
Biolog og professor, DSc ved Aarhus Universitet, Rune Dietz, var med til at udarbejde notatet. Han kalder det ”et voldsomt eks-periment” at hælde flere hundre-de tons kobber ud i naturen uden at undersøge konsekvensen.
– Der findes de første 300 ar-tikler om massedødsfald blandt får, fordi de har fået forkert foder,
Mindre drikkeVAndVores drikkevandsressource er halveret. s. 4
D A N M A R K S N A t U R F R e D N i N g S F o R e N i N g
Læs mere s. 3
Samtlige industrier i Danmark har pligt til at indberette, hvor meget kobber de udleder i naturen. Lige bortset fra landbruget. Senest har Naturstyrelsen fået konklusioner slettet fra et forskernotat, som anbefalede en undersøgelse af kobberets effekt på især harer og råvildt.
På vinterturmed Dn
Naturen er skøn – også om vinterens. 8
Dilemma
Skal tange Sø tømmes?s. 7
Ja til vindmøller
Adgang for alle
DN siger ja til vindmøller, bare ikke hvor som helst. Naturen skal respekteres s. 11
Det kan slå gnister, når forskellige interesser mødes i naturen. s. 6
dØr dYr AF
Forurening?kobber-
02 Resultater
HvaD KoMMER DEtMIG vED?
Bære-dygtigsoja, tak
Af Vibeke Lyngse
Direktør for kommunikati-
on og medlemmer, DN
Vi kan ikke nødvendigvis se, om vandet er forurenet. Men vo-res rene drikkevand er truet af den gift, vi hælder i jorden. Og passer vi ikke på vandet, vil det ikke være lige så selvfølgeligt for vores børn og børnebørn at drikke vand, der er hentet urenset op fra vores grundvand. Derfor skal vi beskytte vores rene drikkevand. Og derfor kæm-per DN for at få forbudt brugen af sprøjtegifte der, hvor vores grund-vand dannes, og hvor det bliver hentet op. I de kommende uger vil du møde os på nettet, hvor vi med humor og kant – og med hjælp fra en talende muldvarp og regnorm – vil bede om støtte til vores arbejde.
Af Eva Frydensberg Holm Journalist i Danmarks Naturfredningsforening
For at kunne opretholde en stor konventionel svineprodukti-on importerer dansk landbrug årligt cirka 1,5 millioner tons genmodificeret soja fra Sydame-rika.
Importen af soja medvirker til fældning af den sydamerikan-ske regnskov og oppløjning af savanneområder. Og så skaber produktionen sundhedsproble-mer for lokalbefolkningen på grund af livsfarlige sprøjtegifte. Fødevareminister Karen Hæk-kerup er netop – efter længere tids pres fra bl.a. Danmarks Na-turfredningsforening (DN) – gået
med til at begrænse importen af den ikke-bæredygtige soja.
DN sidder med i en arbejds-gruppe og kræver ligesom de øvrige grønne organisa-tioner, at al importeret soja i 2015 er certificeret bæredyg-tigt, men påpeger samtidig, at det ikke løser alle problemer: – Optimalt burde vi kun produ-cere det antal svin, vi selv kan producere foder til i Danmark, i stedet for at lægge beslag på an-dre og fattigere landes naturarea-ler. Og så burde vi arbejde intenst på at finde alternativer til soja – f.eks. danske proteinafgrøder, siger landbrugspolitisk medarbej-der i DN Thyge Nygaard.
1500
fRIvIllIGE aRbEjDER foR DanMaRKs natuR oG MIljø.
vIl Du væRE MED?w w w . D n . D K / b l I v f R I v I l l I G
Direktørens kommentar
avisen NaTuR & MIljø #3 novemBer 2013
Affald skal genanvendes
I Danmark drikker vi grundvand
p o l I t I s K
Når du spiser konventionelt dansk svinekød, er du med til at støtte uansvarlig soja-produktion og fældning af sydamerikansk regnskov.
Ganske enkelt, fordi vi kan. Og det skal vi blive ved med, me-ner DN. I Danmark har vi i princippet grundvand nok til, at alle kan få rent drikkevand lige fra undergrunden. Men kun så længe, vi ikke forurener det. Vores grundvand er truet af sprøjtegift, gødning, gamle jordforureninger og lossepladser mv. DN har sat tal på vandet. Hent folderen ’Sådan ligger lan-det – tal om grundvand og drikkevand 2013’ på www.dn.dk
skuffede vælgereHver fjerde dansker, som stemte på Socialdemokra-terne, hver tredje radikale vælger og næsten halvdelen af SF’s vælgere er utilfredse med den indsats, som deres partier siden valget i 2011 har g jort for natur, miljø og klima. Det viser en meningsmåling, som Analyse Danmark lavede for Danmarks Naturfrednings-forening og seks andre grønne organisationer i oktober.
D n l I G E n u
September 201313. august 2013 August 2013 August 2013
SAGEN KORTDN kræver forureningssag undersøgt
BT: Forurenende skærver er vasket direkte i grusgraven. DN bekræfter, at skærver udgør en risiko for forurening af natur og grundvand.
Miljøminister Ida Auken beder Miljøstyrelsen om en redegørelse. Der stilles spørgsmålstegn ved, om kommunens tilsyn har været godt nok, og om der skal strammes op på reglerne.
Sagen dækkes løbende med DN som miljøekspert i flere medier – og meldes til politiet, først af en lokal-politiker og siden af kommunen.
BT: De forurenede skærver kan være iblandet stabilgrus og solgt til Lalandia i Billund. DN holder fast i, at forureningen kan være alvorlig og bør undersøges.
Ifølge BT er tusinder af tons forurenede sten – såkaldte skærver – fra jernbaner i årevis blevet vasket oven på et grundvandsmagasin ved Vejle. Forureningen kan være alvorlig.
Billund
VasketUvasket
Støtten skal sikre, at vi med folke-lig opbakning kan trænge igennem hos politikerne, så vi kan sikre vo-res drikkevand for fremtiden. Gift er svært at se, men når først vandet smager af klor, er det for sent at reagere. Vi er glade for din støtte, og vi håber, at du vil hjælpe os med at få endnu flere med.
Regeringen præsenterede i oktober sin ressourcestrategi, der slår fast, at mindst 50 procent af husholdningsaf-faldet skal genanvendes i 2022. DN er
positive. Det er et vigtigt skridt nær-mere en bæredygtig ressourcehånd-tering, men der mangler klare bud på, hvordan det skal ske.
September 201313. august 2013 August 2013 August 2013
SAGEN KORTDN kræver forureningssag undersøgt
BT: Forurenende skærver er vasket direkte i grusgraven. DN bekræfter, at skærver udgør en risiko for forurening af natur og grundvand.
Miljøminister Ida Auken beder Miljøstyrelsen om en redegørelse. Der stilles spørgsmålstegn ved, om kommunens tilsyn har været godt nok, og om der skal strammes op på reglerne.
Sagen dækkes løbende med DN som miljøekspert i flere medier – og meldes til politiet, først af en lokal-politiker og siden af kommunen.
BT: De forurenede skærver kan være iblandet stabilgrus og solgt til Lalandia i Billund. DN holder fast i, at forureningen kan være alvorlig og bør undersøges.
Ifølge BT er tusinder af tons forurenede sten – såkaldte skærver – fra jernbaner i årevis blevet vasket oven på et grundvandsmagasin ved Vejle. Forureningen kan være alvorlig.
Billund
VasketUvasket
Den 5. november skrev Struer Kommune under på en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfrednings-forening om at nedbringe sit CO2-udslip med mini-mum to procent årligt frem til 2020. Dermed har DN klimakommuneafteler med 76 af landets 98 kommuner.
www.dn.dk/klimakommuner
klima-kommuner
76
som indeholdt for høje koncentra-tioner af kobber eller har gået på marker gødet med kobberholdig gylle. Det er ikke urimeligt at sammenligne råvildt med får, da de begge er drøvtyggere. Og det er ikke kun i forhold til råvildt, at det burde undersøges. Det er også i forhold til afgrøder og hu-man eksponering. Al den kobber forsvinder ikke bare i den blå luft, men ophobes i vores land-brugsjord, siger Rune Dietz.
Det var biolog og tidligere forsk-ningslektor ved Københavns Uni-versitet Søren Wium-Andersen, som ved hjælp af aktindsigt op-dagede sletningen, som styrelsen senere beklagede og betegnede som en fejl.
– Det virker som om, nogen ikke ønsker at få de undersøgel-ser gennemført. Det ligger ellers snublende nært at gøre det, og en undersøgelse vil være simpel, si-ger Søren Wium-Andersen.
Presserende behov Man ved, at får og kaniner, der biologisk minder om rådyr og ha-rer, er følsomme over for kobber, og at kobberudledningen dermed kunne have en forbindelse til rå-
vildtsygen, som har slået op mod 75 procent af den fynske rådyr-bestand ihjel. Sygen er også be-gyndt at sprede sig på Sjælland, og Center for Vildtsundhed er i gang med at indsamle oplysnin-ger om, hvor stort omfanget er.
Kobberudledningen sker, fordi smågrise tages fra deres mødre, inden deres maver er klar til det. Det giver dem diarre, og for at be-grænse dette tilsætter landbruget kobberforbindelser til grisenes foder.
– Kobberet er uskadeligt for grise, men det er langt fra uska-deligt for alle dyrearter, som le-ver vildt i den danske natur og æder af det græs, som grisenes gylle spredes på, og hvor kobbe-
ret ophober sig, fortæller Søren Wium-Andersen.
Landbrugspolitisk medarbej-der i Danmarks Naturfrednings-forening, Thyge Nygaard, mener, der er et pressende behov for at få belyst, om der er et problem.
– Man ved ikke, hvordan de store koncentrationer af kobber i landbrugsjorden påvirker bio-diversiteten – eller hvordan det påvirker menneskers sundhed på længere sigt. Officielt under-vurderer man betydningen af kobberforgiftning, måske fordi en undersøgelse vil stille spørgs-målstegn ved en af vores mest rentable produktioner – nemlig svineproduktionen, siger han.
Dyrlæge Hanne Koplev, som
har beskæftiget sig meget med tungmetaller og deres effekt på mennesker og dyr, deler Thyge Nygaards bekymringer.
– Kronisk kobberforgiftning er et overset problem. Vi har i Danmark formentlig verdens største forurening med kobber pr. areal-enhed, men vi ved ikke, hvordan det påvirker os, og myn-dighederne overvåger ikke be-folkningen for tegn på kronisk kobberforgiftning. Blot 0,12 mg kobber pr. kilo legemsvægt kan give kvalme og opkast hos men-nesker, der er kobberfølsomme, og i udlandet er kobberforgift-ning blevet sat i forbindelse med sygdomme som Parkinson og Alzheimer, siger hun.
Mulig undesøgelseI Miljøstyrelsen er man i øjeblik-ket i gang med at revidere regerin-gens Liste Over Uønskede Stoffer, LOUS, og her bliver sammenhæn-gen mellem kobberudledning og råvildtsyge nævnt. Om styrelsen vil gennemføre en undersøgel-se på området vil først blive lagt fast til næste år, når arbejdet er blevet vurderet og afsluttet, op-lyser kontorchef Peter Skaarup. Miljøminister Ida Auken oplyste i august, at hun har bedt Natur-styrelsen vurdere behovet for de undersøgelser, som er anbefalet i det notat, hvor konklussionene blev slettet. Rune Dietz har tidligere søgt midler under Miljøstyrelsens Pe-sticidprogram uden at opnå støt-te. Årsagen til, at man skal ud og søge programmer til denne type undersøgelser er, at ingen institu-tioner har miljøbelastning af vildt som formelt ansvarsområde.
Forskere peger på sammenhæng mellem
landbrugets kobberforurening og den råvildt-
syge, der har slået blandt andet rådyr ihjel.
Forurening 03avisen NATUR & MILjø #3 noveMber 2013
I et udkast til regeringens liste over uønskede stof-fer åbnes op for, at det kan være hensigtsmæs-sigt at undersøge den mulige sammenhæng mellem råvildtsyge og kobberudledning.
2013Naturstyrelsen beder tre forskere udarbejde et notat om kobbers mulige effekt på råvildtet. Efterføl-gende sletter styrelsen de konklusioner, som fastslår, at der er behov for yderli-gere undersøgelser.
2012
EU fremsætter et krav om at nedsætte indholdet af kobber i dyrefoder.
2003
Danmarks Miljøundersø-gelser, DMU, fastslår, at man skulle være påpas-selig med anvendelsen af kobber på landbrugs-jorden ”på grund af faren for ophobning på længere sigt”.
1996
Kobber i søgelyset
D N A r b e J D e r F o r
At der snarest igangsæt-tes en undersøgelse af sammenhængen mellem landbrugets kobberudled-ning og råvildtsyge
At landbrugets kobberud-ledning reguleres på linje med andre industrier
fortsat fra forsiden
Dør Dyr AF Kobber-ForureNiNg?
Vores drikke-Vandsressource er halVeretAf Kamilla Husted Bendtsen Freelancejournalist
G rundvandet er en sparsom ressource, der skal værnes om. Det er de fleste enige i.
Ifølge GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, er selve mængden af grundvand i Dan-mark nogenlunde konstant. Der bliver ikke mindre af det. Men den del af grundvandet, som vi kan udnytte til drikkevand, er næsten halveret.
– I 1992 foretog man en lands-dækkende opgørelse af den mængde grundvand, der kunne indvindes. Dengang var tallet 1,8 milliarder kubikmeter pr. år. Allerede i 2003 var det tal ned-skrevet til en milliard. Altså næ-sten en halvering, siger senior-konsulent i GEUS, Hans Jørgen Henriksen.
Der er ikke foretaget nogen målinger siden 2003, men Hans Jørgen Henriksens bud er, at tal-let på en milliard kubikmeter pr. år stadig holder.
Og det betyder, at der er stor konkurrence om vandet blandt
Den del af grundvandet, vi kan udnytte, er blevet halveret på 20 år. Og vi risikerer at skulle nedskrive mængden yderligere.
husholdninger, erhverv og indu-stri og hvem, der ellers bruger vand.
Nye målemetoder Der er to hovedårsager til, at mængden af grundvand, vi kan indvinde til drikkevand, blev nedskrevet så drastisk. Den før-ste er, at man har udviklet nye metoder og flere parametre at måle på.
I 2003-undersøgelsen havde man således en detaljeret analy-se af hele ferskvandskredsløbet med.
– Alt vand i Danmark er i princippet forbundet og i kon-stant kredsløb. Når vi indvinder grundvand til drikkevand, påvir-ker det hele kredsløbet og sæn-ker for eksempel vandstanden i åer og vandløb, forklarer Bente Willumsen, der er civilingeni-ør med speciale i grundvand og miljøpolitisk medarbejder i Dan-marks Naturfredningsforening.
En bedre forståelse af dette kredsløb var med til at nedskrive den mængde vand, vi kan tillade os at indvinde uden at gøre for meget skade på vandløb og na-tur.
Forureningens rolleEn anden væsentlig årsag til halveringen er, at det øvre grundvand er meget påvirket af sprøjtegift og kvælstof. Der-for kan man ikke benytte det til drikkevand længere.
Som sagt regner man ikke med, at mængden af udnytte-ligt grundvand skal nedskrives yderligere lige nu.
Men GEUS påpeger, at vi ikke i dag har tilstrækkelig viden om, hvordan faktorer som kli-maændringer, vandindvindin-ger og dræning påvirker den grundvandsressource, der kan udnyttes.
– Vores viden om og kriteri-er for acceptabel påvirkning af grundvandsmagasin og vand-løb med videre kan ændre sig. Størrelsen af den udnyttelige ressource vil afhænge af disse kriterier, fastslår Hans Jørgen Henriksen
Og det er Bente Villumsen fra Danmarks Naturfredningsfor-ening enig i:
– Jeg mener heller ikke, at vo-res metoder til at måle er gode nok i dag. Vi risikerer, at vi må-ske igen skal nedskrive mæng-
den af grundvand, vi kan ud-nytte i takt med, at vi kan måle mere. Derfor er det vigtigt, vi gør, hvad vi kan for at passe på kvaliteten af vores grundvand.
Vi er gode vandsparereDanskerne er ifølge Ben-te Villumsen blevet rigtig gode til at spare på vandet. Vi lader ikke længere vandet løbe, når vi børster tænder. Og småtskyllende toiletter, vandsparende brusere og an-dre installationer har gjort, at vandforbruget for de danske husstande er faldet fra 178 liter pr. person om dagen i 1989 til 108 i 2011.
– Især københavnerne har væ-ret rigtig gode til at spare på vandet over de sidste 20 år, og det er godt, for ellers ville det gå ud over både pris og kvalitet af
04 Drikkevand aViseN NAtUr & MIlJø #3 NoVember 2013
en pose grøntsager for en hund
Af Kamilla Husted Bendtsen Freelancejournalist
De startede i København. Nu skyder de op overalt i landet – de økologiske fødevarefællesskaber.
Her går forbrugerne sammen og køber ind direkte hos de lo-kale økologiske landmænd. En gang om ugen kan de så tilby-de medlemmerne en friskpakket pose med 5-8 kg økologiske, sæ-sonbestemte og lokale grøntsa-ger for omkring 100 kroner. Og det er populært.
– Vi har nu 160 tilmeldte hus-
Lokale ildsjæle og friske lokalt producerede grøntsager. Det er op-skriften på de økologiske fødevarefællesskaber, der lige nu blomstrer op landet over.
stande og har en stabil tilgang hele tiden, siger Karen Hertz fra bestyrelsen i lejre økologiske Fødevarefællesskab, løFF, der startede for to år siden.
– Folk motiveres af deres vær-dier om økologi. De vil gerne på-virke landbrugets måde at lave fødevarer på. Og så tiltaler det vores medlemmer, at man køber hos de lokale, så man undgår den megen transport af varerne, og at der bliver flere marker i lokal-området, som ikke sprøjtes, siger Karen Hertz.
tanken bag fødevarefællesska-berne bygger på frivilligt arbejde.
– Men ingen fører rigidt regn-skab her hos os. Alle bidrager med det, de kan overkomme. Om det er at pakke poser eller dele flyers ud. Har man ikke tid en periode, så får man det nok se-nere. Men det sociale fællesskab om de lokale råvarer tiltaler folk, forklarer hun.
– Fødevarefællesskaberne er populære, fordi de falder godt i tråd med tendenserne i dag, der går på ny nordisk mad med loka-le råvarer, klimabevidsthed, soli-daritet og økologi, mener rikke lundsgaard, der er landbrugs-politisk medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening, som var med til at starte fødevarefæl-lesskabet i lejre.
– Forbrugerne vil gerne tage en større del af ansvaret for den
d n G u i d e r
Økologiske fødevarer-fællesskaber skyder i øjeblikket op over hele landet
Som medlem af et økologisk fødevarefæl-lesskab får man hver uge en pose økologiske lokalt producerede grøntsager for omkring 100 kr
Som medlem er man forpligtet til cirka tre timers praktisk arbejde om måneden
Vi risikerer at skulle nedskrive mængden af
grundvand, vi kan udnytte til bl.a. drikkevand,
yderligere. Derfor er det vigtigt, at vi passer
på kvaliteten.
vandet, siger Bente Villumsen.Vandet er skævt fordelt i
Danmark. Der dannes mest grundvandvand vestpå, men befolkningen og dermed vand-forbruget er størst øst på i de store byer. Stiger for eksempel københavnernes vandforbrug, risikerer man at skulle trans-portere mere vand over lange afstande og måske, ifølge Ben-te Villumsen, inddrage søvand, der skal renses grundigt, inden det kan kommer i hanerne.
– Det vil give en højere vandpris og mindre velsma-gende vand, siger Bente Vil-lumsen, der dog mener, at danskerne stort set er nået i mål med at spare på vandet. Derimod kan man som for-bruger gøre en kæmpe indsats for at bevare kvaliteten af det grundvand, vi kan udnytte.
05aViseN NAtUr & MIlJø #3 NoVember 2013
* Undersøgelse blandt DN’s medlemmer oktober 2013. 800 medlemmer har svaret.
medlemmerne har ordet
*Hvad er vigtigst når du vælger grøntsager?
SKOVSGAARD GODS
KunSt OG julehyGGe Lørdag den 14. december kl. 12-16Mød Langelands kunstnere, og få de sidste jule-gaver i hus. Café Skovsgaard byder på økologisk gløgg og hjemmelavede æbleskiver, og ganske gratis kan man lave juledekorationer og pynt af naturens egne materialer.
fRiVilliG på SKOVSGAARD18. januar 2014Vil du være frivillig på Skovsgaard?Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Naturfond vil gerne have endnu mere liv og aktivi-tet på Skovsgaard. Derfor inviterer vi medlemmer til stormøde, hvor vi drøfter ideer og præsenterer forslag til nye frivilliggrupper.
Skovsgaard har allerede sit eget møllelav samt et bilav. I fremtiden drømmer vi om frivillige, der plejer naturen, registrerer og overvåger flora og fauna samt formidler arbejdet med den økologi-ske skolehave. Vi har også brug for frivillige, der hjælper og bidrager med aktiviteter ved større ar-rangementer. Tag dine gode ideer med til mødet.
Find mere info om stormødet påwww.skovsgaardgods.dk
Om SKOVSGAARDSkovsgaard er Danmarks Naturfonds økologiske herregård på Sydlangeland. Naturvejleder Marianne Krag Petersen tilbyder arrangementer og rundvisninger året rundt.
> skovsgaardgods.dk > danmarksnaturfond.dk.
Kontakt: 62572666 / [email protected]
Tættere på naturen
Køb økologiskDet, vi især kan gøre, ifølge Bente Villumsen, er at undlade at sprøjte hjemme i vores egne haver og i det hele taget undgå unødig forurening der.
– Især er plænerens en af de helt store grundvandsforurene-re. Det er der nok mange, der ikke er klar over, tror jeg, siger hun.
Men derudover sparer man na-turen for en masse sprøjtegift ved at købe økologiske varer.
– Ved at øge efterspørgslen efter økologi kan landmændene bedre få det til at køre rundt og udlægge flere marker til økolo-gisk dyrkning. Der udledes der-ved mindre sprøjtegift. Samtidig får vi færre sprøjtegiftrester i den mad, vi spiser. Det er altså godt både for grundvandet, for naturen og for os, slutter hun.
måde, vi producerer vores føde-varer på ved for eksempel at støt-te op om den enkelte landmand, og der er fødevarefællesskaberne en god mulighed.
En del konventionelle grønt-sager og frugter indeholder re-ster af sprøjtegifte. Samtidig
er frugter grøntsager, noget vi spiser, mens de er friske, hvilket øger risikoen for, at vi indtager sprøjtegiftrester, forklarer rikke lundsgaard.
– At købe økologiske grøntsa-ger giver derfor en ekstra miljø- og sundhedsgevinst.
Fødevarefællesskaber er populære, fordi
de falder godt i tråd med tendenser som
ny nordisk mad, lokale råvarer, økologi og
klimabevidsthed.
52%36%At DE Er lOKAlt prODUcErEDE
At DE Er øKOlOGISKE
12%prISEN
Plads til den stille og den vilde
Af Ulf Joel Jensen Freelancejournalist
D et er svært at værne om noget, man ikke kender til. Derfor er et af Danmarks Na-
turfredningsforenings hoved-formål at give befolkningen mulighed for at opleve den dan-ske natur, forklarer Annette Eigaard, naturpolitisk medar-bejder i Danmarks Naturfred-ningsforening (DN):
– Jo flere, der kommer ud i naturen, jo bedre bliver vi til at beskytte den.
Denne holdning deler kitesur-fer, havkajaksejler, klatrer, dyk-ker – og i det hele taget frilufts-menneske om en hals – Thomas Aabling:
– Jeg søger naturoplevelser på naturens præmisser. Jeg for-søger at komme så langt væk fra det civiliserede, som det la-der sig gøre. I den danske na-tur handler det om at komme med havkajak til små holme, hvor man kan overnatte i telt på stranden.
Thomas Aabling vælger altså at se bort fra eksempelvis Na-
Havkajaksejleren vil udfolde sig. Fuglekiggeren vil have fred. Derfor kan det slå gnister, når de mødes i naturen. Men der skal være plads til alle, siger Danmarks Naturfredningsforening – ikke mindst for naturens skyld.
turstyrelsens regler om teltning i naturen – og mener godt, det kan forsvares:
– Friheden i naturen forsvin-der, når man regulerer vores brug af den for hårdt. Man bur-de i stedet give brugerne stør-re ansvar – som for eksempel i New Zealand og vores skandina-viske nabolande. Med friheden følger en større ansvarsfølelse – og dermed større opmærksom hed på vildtreservater, yngletidsbestem-melser osv. Det handler om, at man skal tage hensyn og have en vis portion ydmyghed. Både over for naturen og over for andre brugergrupper.
Træt af kitere På Danmarks spids sidder et an-det inkarneret friluftsmenneske og er grundigt træt af Thomas’ slags. Han sidder der ofte – helt op til 75 timer ugentligt bruger ornitolog Rolf Christensen på at kigge fugle. Og det irriterer
ham, når eksempelvis kitesur-ferne jager fuglene på vingerne:
– Hvis man ellers kan se bort fra de 1,2 millioner turister, som hvert år kommer gående hen over stranden, har vi få for-styrrelser lige præcis på Gre-nen. Vi har store problemer med løse hunde på stranden. Mange ved ikke, det er forbudt, fordi
kommunen har valgt ikke at skil-te om forbuddet.
Og så ser jeg flere og flere ki-tesurfere og hav-kajakker. Stod det til mig, skulle de simpelthen fin-de et andet sted at surfe og sejle, hvor de generer mindre.
Beskyttelse og benyttelse
Ifølge naturpolitisk medarbej-der Annette Eigaard findes der naturligvis områder, som er så sårbare, at de ikke tåler, at vi tramper hen over dem. Men det skal man prøve at løse ved intel-ligent planlægning snarere end forbud.
– For eksempel ved at anlæg-ge et tilpas interessant stiforløb, som leder brugerne væk fra den sårbare natur og hen til andre områder, der har noget andet – og måske langt mere interes-sant – at byde på. På den måde kan beskyttelse og benyttelse godt gå hånd i hånd, siger An-nette Eigaard – og fortsætter:
– Der skal være plads til alle i naturen – lige fra den stille til den vilde. Det er langt hen ad vejen en myndighedsopgave at gøre det muligt, og Natursty-relsen gør en stor indsats for at løse og forebygge konflikter mellem brugergrupperne. Men det kræver også, at brugergrup-perne selv kommer på banen og vil være med til at finde løsnin-ger: Man kan ikke bare stå stejlt på sit eget natursyn og hævde, det er det eneste rigtige.
Det har Thomas Aabling fak-tisk gode erfaringer med. Han mødes stort set altid med vel-vilje – selv skovfogeden vælger oftest at vende det blinde øje til, når Thomas’ lille telt er slået op i strid med de generelle regler.
06 Adgang avisen NATuR & MIlJø #3 novemBer 2013
Man burde give brugeren
større ansvar
– som i New Zealand
Benyttelse og beskyttelse kan godt gå hånd
i hånd, mener Danmarks Naturfredningsfor-
ening. Foto: Thomas Aabling
thomas aablingMedlem siden: 1998 “Friheden i naturen forsvinder, når man regulerer vores brug af den for hårdt”
Rolf ChRistensen Medlem siden: 1988
“Stod det til mig, skulle de simpelthen finde et andet sted at surfe og sejle, hvor de generer mindre”
– Men man skal også selv tage hensyn. Når vi kitesurfer, skal vi selvfølgelig finde egnede steder, hvor vi ikke forstyrrer fuglelivet unødvendigt, vi skal tjekke vildtreservatbestemmel-serne osv. Derfor søger vi også samarbejde med andre interes-segrupper – og har udgivet en folder om kitesurfing og fugle i samarbejde med Dansk Orni-tologisk Forening på Fyn, lige-som vi dér har lavet frivillige lo-kale aftaler om begrænsning af kitesurfing på særlige steder og tidspunkter, slutter han.
d n m e n e R
Det skal være nemt at komme ud i naturen
Alle skal have mulighed for at færdes i vores fælles naturområder og kyster
Beskyttelse står over benyttelse de steder, hvor naturen er truet
Læs mere påwww.dn.dk/adgang
Natur-dilemma om kuNstig sø
Af Kim Roelsgaard Nielsen
Journalist, Danmarks Naturfredningsforening
Set udefra kan det måske godt virke mærkeligt, at en kunstig sø kan skabe en så stor og langvarig
konflikt. Gudenåens laks og hav- ørred har store problemer med at komme forbi opstemningen ved Tangeværket, men sagen om værket og Tange Sø handler lige så meget om følelser som om vand og fiskevandringer.
Søen er blevet en naturlig del af livet for de omkringboende, og siden etableringen i 1921 har ikke bare et nyt dyre- og planteliv etableret sig i og omkring Tange Sø, men også et liv af mennesker, som sejler, vandrer, fisker eller på anden måde bruger naturen i den gamle ådal.
Tangeværket fik oprindeligt koncession på at udnytte Gudenå-ens vand i 80 år. Tilladelsen udløb i 2001 og er siden blevet forlænget flere gange. Den nuværende afta-le udløber efter nytår, og DN ind-gav i efteråret høringssvar til et forslag om ophævelse af Tangelo-ven, som ikke tog stilling til dyre-livets passage ved værket. Miljø-ministeren har siden udsat lovens
Pernille Ingemann og Steffen Toft Jensen kan
sagtens blive enige om, at det er dejligt at bo
ved Tange Sø. Områdets fremtid er en anden
sag. Foto: Jon Detlefsen
Det bliver kaldt det midtjyske søslag. Gudenåens vand er stridspunk-tet, og på hver sin side af Tange Sø står to grupper, som kæmper for noget, de holder af. Naturen. I mere end halvfems år har Tangeværket siddet som en prop midt i Danmarks længste vandløb, og vandkraft-værkets opstemning har skabt landets største kunstige sø, hvor både natur og mennesker siden har indrettet sig.
Dilemma 07avisen NaTur & Miljø #3 november 2013
f a k t a
DN anbefaler, at Gudenåens naturlige løb genskabes mellem Kongensbro og Bjerring-bro. Det vil indebære, at Tange Sø tømmes
Tangeværket er Danmarks største vandkraftværk. Det producerer årligt ca. 12 mio. kWh – rundt regnet det samme som et par store vindmøller
Et forslag om ophævel-se af Tangeloven var i efteråret i høring, men miljøministeren har siden udsat ophævelsen i to år. DN mener, at perioden skal bruges til at træffe beslutning om fremtiden for området
Man forsøger
virkelig at få så meget lokal indfly-delse som
overhovedet muligt
ophævelse i yderligere to år. Og selvom man er aktiv DN’er, kan man godt være uenig i for-eningens ønske om at tømme søen og få Gudenåen tilbage i sit gamle løb. Pernille inge-mann bor i Grønbæk lidt op-strøms Tange Sø. Hun er for-mand i DN Silkeborg og har boet i området i tre årtier. Hun går jævnligt ture i området el-ler bader i søen.
– Søen er en af de væsentlig-ste grunde til, at mange har bo-sat sig i området. Hvis du bosætter dig et sted, fordi der ser ud, som der gør, så vil du kæmpe med næb og kløer for at be-vare landskabet og naturen, siger Perni l le inge -mann.
Gudenåfiskerbruger søenSteffen Toft jen-sen er bestyrel-sesmedlem i DN Viborg og for-mand for Bjer-ringbro og Omegns Sportsfi-skerforening. Og mens man står på den side, som ønsker en anden fremtid for Gudenåen, kan man sagtens nyde naturen, som den er nu. Han bor ned-strøms søen, i Bjerringbro, og er som lystfisker regelmæssig gæst ved Gudenåen, og af og til også på Tange Sø, hvor han fisker gedder. Nogle gange om året tager han turen ned ad åen og gennem søen i kano.
– Der, hvor åen breder sig ud i et langsomtstrømmende delta, før den løber ind i Tange sø – det synes jeg er flot. Det er et stort, fladlandet område med masser af bevoksning, og man føler jo næsten, at man sejler ned gennem regnskoven på amazonfloden. jeg forstår godt folk, som nyder at komme ved Tange Sø. jeg er bare ærger-lig over, at den ligger lige midt i Gudenåen, fortæller Steffen Toft jensen.
Den brede udmunding er en kontrast til den å, som oprin-deligt løb der. Sportsfiskerfor-eningen, som han er formand for, har fiskeretten i Tange Sø, men helt privat mener Steffen Toft jensen, at den bedste løs-ning vil være at tømme søen og få Gudenåen tilbage til sit op-rindelige løb.
– Det ville selvfølgelig betyde, at fiskeriet på Tange Sø forsvin-der. Til gengæld ville den frie vandring give nogle helt unik-ke fiskemuligheder i Gudenåen, og vi ville få en stor, hurtigts-trømmende å, som med det sto-
re fald ville minde om en bru-sende elv. Noget helt unikt og en naturtype, vi ikke har andre steder i Danmark, siger han.
Dyr naturgenopretningPernille ingemann mener, at der selvfølgelig skal gøres noget for fisks og insekters passage ved Tangeværket, men at det trecif-rede millionbeløb, som et langt stryg uden om søen vil koste, er for meget.
– jeg synes, det er rigtig, rig-tig mange penge at bruge. Penge, som man sagtens kunne bruge på så mange andre gode ting i natu-ren, siger hun.
Hun og Steffen Toft jensen ken-der og respekte-rer hinanden. De er, som det hed-der, enige om at være uenige. De-batten om Tange Sø er ellers ofte besk idt. Hver gang koncessio-nen udløber, er
der en bitter strid, som blusser op, fortæller Steffen Toft jensen, men imellem afgørelserne er der en ret fornuftig dialog mellem de forskellige parter.
– Man forsøger virkelig at få så meget lokal indflydelse som overhovedet muligt, for der er ingen tvivl om, at hvis man slet ikke kan blive enige i lokalom-rådet, så bliver en beslutning truffet på Christiansborg. Og en central beslutning, begrænset af økonomi og uden lokale hensyn, er ingen af os trygge ved.
Tange Sø
w w w . d N . d k
Følg os på facebook
Du kan også være med
Næsten 20.000 fans debatte-rer og deler oplevelser og bil-leder på vores facebookside.
PerNille iNgemaNNFormand, DN Silkeborg
“Hvis du bosætter dig et sted, fordi der ser ud, som der gør, så vil du kæmpe med næb og kløer for at bevare landskabet og naturen”
steffeN toft JeNseN Bestyrelsesmedlem, DN Viborg
“Jeg forstår godt folk, som nyder at komme ved Tange Sø. Jeg er bare ærgerlig over, at den ligger lige midt i Gudenåen”
/DanmarksNaturfredningsforening
REGION HOVEDSTADEN BRØNDBY
www.dn.dk/broendbyMandag-morgen-slentreture. Mandage kl. 9–12. Mødested: Brøndbyvester Kirke.2/12: Oxbjerget, Oxbjergvej 9/12: Juleafslutning, Strandens Forsamling-shus6/1: Lundbækvej13/1: Vestskoven, Orchidevej20/1: Brøndbyskoven, Engtoftegård, Vestre Gade27/1: Hvidovre Havn 7/2: Store Skov, Frederiksborgvej/Søvej10/2: Kroppedal, ved museet17/2: Kagsmosen, Kagsvang24/2: Valby Parken, Parkstien 3/3: Vestvolden, Langbjergskolen
FREDENSBORGwww.dn.dk/fredensborgØrnetur til Skåne. Søndag den 16. februar kl. 7.30-18. Mødested: Fredensborg Station 7.30, Kokkedal Station 7.50, Sjælør Station 8.30. Tilmelding: senest d. 8/2 til Odd Bakkengen, tlf. 49 16 29 06, [email protected].
FREDERIKSBERGwww.dn.dk/frederiksberg
FURESØwww.dn.dk/furesoeKyndelmissearrangement. Søndag den 2. feb-ruar kl. 11-13.30. Mødested: Fiskebæk Natur-skole, Frederiksborgvej 103A, Værløse. Evt. parkering ved Furesø Marina.
RØDOVREwww.dn.dk/roedovreJuledekorations- og hyggeaften. Tirsdag den 26. november kl. 19-22. Mødested: Rødovre-gaard, Loen, Kirkesvinget 1. Juletur til restaurant Malerklemmen ved Bo-rup. Lørdag den 30. november kl. 10-17.30. Mødested: P-pladsen ved Rødovre st., Dam-hus Boulevard. Tilmelding: senest d. 28/10 til Jann Larsen, 36 41 06 13, [email protected]. Nytårsmarch i Vestskoven. Onsdag den 1. januar kl. 14-16.30. Mødested: Herstedøster Skole, Trippendalsvej 2.Infomøde om forårsturen til Holland. Torsdag den 9. januar kl. 19. Mødested: Rødovregaard, loen, Kirkesvinget 1.Besøg i de historiske lokaler i Erichsens Palæ. Tirsdag den 11. februar kl. 17-19. Mødested: Danske Bank, Holmens Kanal 2, København. Tilmelding: senest 1/2 til Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13 med oplysning om antal deltagere, navn, adresse, tlf. nr., samt gerne mail-adres-se. Pris: 50 kr. pr. deltager opkræves inden besøget.Rundvisning i Nyboders mindestuer. Lørdag den 1. marts kl. 14-16. Mødested: Nyboders Mindestuer, Sankt Paulsgade 24. Tilmelding: senest 15/2 til Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13 med oplysning om antal deltagere, navn, adresse, tlf. nr., samt gerne mail-adresse. Pris: 50 kr. pr. deltager opkræves inden besøget.
TAG PÅ TurTag på tur i naturen med din lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening. Vinteren igennem byder DN på ture over hele landet. På www.dn.dk/ture kan du læse mere om de en-kelte ture. Alle er velkomne.
08 Ture aVISEN NATur & Miljø #3 NOVEmBER 2013
bogense
odense
sønderborg
Vintertravetur Tag med på
vintertravetur i Augustenborg Skov – og
bliv klogere på fugle, træer og skovdrift.
25. januar kl. 14-16, augustenborg Skov
Vintertur i Mols Bjerge Travetur i det
kuperede landskab i selskab med biolog
Anita Søholm1. december kl. 13:30-
15:30, Naturcenter Syddjurs
VinterfugleTag med til Nordfyns fugle-lokaliteter for at
se, hvad naturen har at byde på lige nu.
Søndag den 2. februar kl. 9-13. Torvet i
Bogense.
3-dages tur medTranedans ved Hornborggasjön Fredag den 4. april til søndag den 6. april.Afgang: Sjælør st. kl. 7.30.
Pris (inkl. bus, hotel, alle mål-tider og entre): 2950 kr. i enkelt-værelse/ 2800 kr. p.p. i dobbelt-værelse. Tilmelding: senest 1/3, betaling på netbank 1551 6132 480 eller bankgiro 6132 480. info: Viggo Wolthers, tlf.: 38 19 14 56 / [email protected]. Detaljeret turbeskrivelse sendes gerne.
4 dage i Slesvig-Holsten
Torsdag den 15. majtil søndag den 18. maj. Afgang: Sjælør st. kl. 7.30
Sejltur på den gamle græn-sef lod Ejderen og besøg i sælreservat Friederich- skoog.
Pris (inkl. bus, hotel, målti-der, sejltur og entré): 3950 kr. pr. person i dobbeltværelse / 4150 kr. i enkeltværelse. Til-melding og betaling: senest 1/4 på netbank 1551 6132 480 eller bankgiro 6132 480. info: Viggo Wolthers, tlf.: 38 19 14 56 / [email protected]. Detaljeret tur-beskrivelse sendes gerne.
7 dage i Holland
Søndag den 25. maj kl. 7 til lør-dag den 31. maj kl. 22. Vi bor på det trestjernede Fletcher Ba-dehotel i byen Callantsoog.Afgang: røsovre st.
Oplev bl.a: Friluftsmuseet og den botaniske have i leiden, kanal-rundfart i Amsterdam, sejltur til Texel, blomsterauktion i Alsme-er, porcelænfremstilling i Delft, panoramamaleriet af Mesdag i Den Haag, ostemarkedet i Alk-maar og Zaanse Schans-byen med de mange vindmøller. Pris inkl. bustur, overnat-ning, halvpension og dansk-talende guide (ekskl. entréer): 6495 kr. Tillæg for eneværel-se 1.000 kr. info og tilmelding: senest 1/2 til jann larsen, tlf. 36 41 06 13. Oplys navne, adres-se, tlf. nr. og evt. email.
rejs med dn
rejs med dn
09aVISEN NATur & Miljø #3 NOVEmBER 2013
læs mere www.dn.dk/aarsmoeder
w w w . d n . d k
Tilmeld dig dit lokale nyhedsbrev – og få tilbud om ture nær dig direkte i din mailboks
læs mere om ture nær digwww.dn.dk/kommunenavn
syddjurs
rødovre
furesø
Årsmøder
Nytårsmarch Start det nye år med en
5-6 kilometer lang gåtur i Vestskoven.
1. januar kl. 14-16.30. Herstedøster Skole,
Rødovre
Gløgg og naturpleje
Tag et frikvarter fra juleræset – fæld træer i Stenløseskoven og drik
gløgg i tusmørket 8. december kl. 13-16.Overdrevet ved
Stenløseskov
REGION SJÆLLANDGULDBORGSUND
www.dn.dk/guldborgsundMandagsgåture. Mandage kl. 10-13.18/11/: Roden Skov, mødested: For enden af Skovstræde/Skovridergården25/11: Hesnæs, mødested: Hesnæs Havn2/12: Halskov Vænge, mødested: P-pladsen ved Halskov Vænge9/12: Stubberup Lolland, mødested: P-plad-sen ved “Den gamle Gård”
KaLUNDBORGwww.dn.dk/kalundborgKystvandringen etape 11. Søndag den 17. november kl. 13-16. Mødested: P-lommen ud for Kystvejen 4.Kystvandringen etape 12. Søndag den 8. de-cember kl. 13-16. Mødested: P-pladsen ved den gl. Lecafabrik, Røsnæsvej v/Kongstrup.Kystvandringen etape 13. Søndag den 5. jan-uar kl. 13-16. Mødested: P-pladsen ved den gl. Lecafabrik, Røsnæsvej v/ Kongstrup.Kystvandringen etape 14. Søndag den 2. feb-ruar kl. 13-16.30. Mødested: Ulstrup Sønder-strand.
REGION NORDJYLLAND FREDERIKSHaVN
www.dn.dk/frederikshavnUlven er kommet, hvad nu? Tirsdag den 21. januar kl. 19-21.30. Mødested: Maskinhallen, Skolegade 8.Det økologisk mølleri Aureon. Tirsdag den 4. marts kl. 14.30-16.30. Mødested: Aureon, Guldagervej 525. Tilmelding: senest d. 20/2 til Karin A. Jensen eller Karen Nannastad, tlf. 98 42 55 34 / 30 27 84 64.
REGION MIDTJYLLANDLEmVIG
www.dn.dk/lemvigLandbrugets fremtid. Tirsdag den 26. no-vember kl. 19-21.30. Mødested: Noatun, In-dustrivej 53.
ÅRHUSwww.dn.dk/aarhusMand og mus på naturhistorisk museum.
Tirsdag den 4. februar kl. 19-21.30. Mødest-ed: Naturhistorisk Museum, Universi-tetsparken, Wilhelm Meyers Allé 210.Vintertur med Anita Søholm. Søndag den 1. december kl. 13.30-15.30. Mødested: Naturcenter syddjurs, Mols Bjergvej 8, Bas-balle. Tilmelding: senest d. 25/12 til Eva Kull-berg, tlf. 21 69 82 23, [email protected] om skov. Lørdag den 25. januar kl. 13-17. Mødested: Naturhistorisk Museum, Aarhus, Universitetsparken, Wil-helm Meyers Allé 210. Temadag: Krig og fred, modspil og samspil i naturen. Lørdag d. 15. marts kl. 13-18. Mødested: Naturhistorisk Museum, Aar-hus, Wilhelm Meyers Allé 210. Tilmelding: senest den 7/3 til Eva Kullberg, [email protected].
REGION SYDDANMARKaSSENS
www.dn.dk/assensÅrets gang i Jordløse Bakker: Lørdag den 16. november kl. 13-15.50. Mødested: P-pladsen i Jordløse Bakker ved Jordløse Møllevej.
NORDFYNwww.dn.dk/nordfynVinterfugle. Søndag den 2. februar kl. 9-13. Mødested: Torvet i Bogense.
ODENSEwww.dn.dk/odenseNaturpleje og gløgg i Stenløseskoven. Søndag den 8. december kl. 13-16. Mødested: Over-drevet ved Stenløseskoven, Gå ned ad stien ved Skovbakkevænget 3 i Skt. Klemens, og drej til venstre ned ad bakken. Tilmelding: senest d. 5/12 til Lone Bjerre, tlf. 23 96 86 37, f [email protected]
SØNDERBORGwww.dn.dk/soenderborgVintertravetur i Augustenborg Skov. Lørdag den 25. januar kl. 14-16. Mødested: P-plad-sen ved indgang til skoven. Særlige træer i Rumohrsgård Dyrehave. Lørdag den 22. februar kl. 14-16. Mødested: P-pladsen ved Notmark Kirke.
Amager Tirsdag den 26. november kl. 19-21.30.BornholmTorsdag den 21. november kl. 19.30-22.FredensborgTorsdag den 21. november kl. 19.30-22.GladsaxeTirsdag den 26. november kl. 19-22.HelsingørSøndag den 17. november kl. 14-16.Høje-TåstrupOnsdag den 27. november kl. 19-21.HørsholmOnsdag den 20. november kl. 19-22.KU-StudenterkommiteTirsdag den 26. november kl. 17.15-19.15.HedenstedTirsdag den 26. november kl. 19-22.
LemvigTirsdag den 26. november kl. 21.30-22.30.NorddjursTorsdag den 28. november kl. 19-21.30.Ringkøbing-SkjernTorsdag den 28. november kl. 19-22.Rudersdal Torsdag den 21. november kl 19.30-22Randers Lørdag den 30. november kl 13-15 BrønderslevTirsdag den 19. november kl. 19-22.RebildTirsdag den 26. november kl. 19-22.KalundborgLørdag den 30. november kl. 13-16.30.SønderborgOnsdag den 20. november kl. 19-22.
KyndelmisseVinterdag i
Nørreskoven med bål og pandekager
– og måske havørne og is på Furesø.
2. februar kl. 11-13.30. Fiskebæk
Naturskole, Furesø
www.dn.dk/ lokalenyhedsbreve
Klimamål afhænger af god vilje
Af Sarah Risbøl Jacobsen Freelancejournalist
K onklusionerne i FN’s nye klimarapport er entydige. CO2-ud-ledningen skal ned,
og det kan kun gå for langsomt. Og lige nu mødes verdens lan-de for at blive enige om en gobal klimaaftale ved COP19 i Polen. I Danmark er regeringens nye klimaplan et vigtigt skridt i ret-ning af at nedbringe Danmarks CO2-udslip med 40 procent inden 2020.
Regeringen har via et energi-forlig banet vej for de 34 procent, men de sidste 6 procent skal landbrug, transport og borge-re bidrage med. Det fremgår af den klimaplan, regeringen lagde frem i august i år.
Klimaplanen indeholder et såkaldt virkemiddelkatalog for landbrugs- og transportsekto-ren, men peger ikke på, hvilke initiativer de skal iværksætte.
– Kataloget minder lidt om en kogebog, hvor man selv kan væl-ge, hvilken opskrift man vil bru-ge. Der er ikke sat konkrete mål for den enkelte sektor, og der er dermed ingen garanti for resul-tatet, siger Sine Beuse Fauerby, der er klimapolitisk medarbejder i Danmarks Naturfredningsfor-ening.
Ingen sanktionerSelvom seks procent burde være overkommeligt at nå på seks år,
Landbrug, borgere og transport skal stå for seks procent af Danmarks samlede CO2-reduktion senest i 2020. Men viljen er svær at få øje på. Og sanktionsmuligheder er ifølge klima- energi- og bygningsminister Martin Lidegaard, ikke en mulighed.
Sådan kan CO2-udslippet reduceres
Elbiler fri for afgift
Roadpricing
Højere brændstof-priser
Flere vindmøller og solceller
Skærpede krav til nye vinduer
Mindre refusion af elafgift for handels- og serviceerhverv
Ritzau Grafik
Mere biogas
Landbrugsjorde ud af drift
KR
TRANSPORT
BOLIGER
LANDBRUG
REDUKTION I 2020
Danmark skal reducere sit CO2-udslip med 40 procent senest i 2020. Seks procent skal komme fra landbrug, boliger og transport. Illustrationen viser, hvor der, ifølge DN, skal sættes ind for at nå målet.
er viljen til at bidrage svær at få øje på. Landbruget taler om tab af danske arbejdspladser, og for-slag som kilometerafgift på veje-ne og forhøjelse af brændstofaf-giften blev skudt ned, allerede inden klimaudspillet blev offi-cielt præsenteret.
Netop derfor er det, ifølge Sine Beuse Fauerby, svært at se, hvordan man via frivillige aftaler og troen på den gode vilje skal nå de seks procent. Regeringen har besluttet, at Danmark – ud over en klima- plan – skal have en klimalov. Den håber DN’s klimapolitiske medarbejder kommer til at inde-holde de klare målsætninger og sanktionsmuligheder, der lige nu mangler.
Men det er ifølge klima-, ener-gi- og bygningsminister Martin Lidegaard udelukket:
– Det, jeg gerne vil opnå med klimaloven, er, at vi sikrer en proces for monitorering af driv-husgasudledningerne, jævnlig status for klimaindsatsen og især også gennemsigtighed i kli-mapolitikken. Klimaloven skal, frem for at kaste sanktioner ned over sektorer og borgere, vise både de udfordringer, vi står over for, og medvirke til, at der leveres løsninger på disse, siger han.
Klimalove i andre lande Mange lande omkring os har klimalove.
Skotland og Storbritannien var de første lande, som lavede en klimalov. Her har regeringen med klimaloven forpligtelse til årligt at evaluere fremdriften i klimaindsatsen, herunder re-
duktionen af drivhusgasser. Desuden har Skotland, Storbri-
tannien og Finland uafhængige klimapaneler eller kommissio-ner, som rådgiver regeringen. Deres opgave er at rådgive om fastsættelse af mål og evaluere dem.
Når regeringen skal i gang med at udarbejde den danske kli-malov, giver det mening at kigge på, hvad andre lande har gjort.
– Men det er også vigtigt, at vi i Danmark tør tage skridtet vide-re og skrive politiske målsætnin-ger ind i loven.
Ellers risikerer vi at stå i en si-tuation om seks år, hvor vi ingen vegne er nået, siger Sine Beuse Fauerby.
Ansvar lokalt Ud over mål for landbrug, borgere og transport bør en klimalov også indeholde mål for CO2-reduktionen i den offentli-ge sektor. Blandt andet bør den slå fast, hvad kommunerne skal bidrage med. – I kommunerne er der stor vil-je til at bakke op. Det oplever vi i forbindelse med vores arbejde med landets 76 klimakommu-ner, som har forpligtet sig til at reducere deres CO2-udledning med minimum to procent om
Det minder lidt om en
kogebog, hvor man selv kan vælge, hviken opskrift man
vil bruge
10 Klima AvIsen NatUR & MILjø #3 november 2013
d n m e n e r
Danmark skal have en forpligtende klimalov med politiske målsætninger, der sikrer, at sektorerne leverer
De overordnede mål og delmål, som regeringen har vedtaget for Dan-marks CO2-reduktion, skal skrives ind i loven
Sådan kan CO2-udslippet reduceres
Elbiler fri for afgift
Roadpricing
Højere brændstof-priser
Flere vindmøller og solceller
Skærpede krav til nye vinduer
Mindre refusion af elafgift for handels- og serviceerhverv
Ritzau Grafik
Mere biogas
Landbrugsjorde ud af drift
KR
TRANSPORT
BOLIGER
LANDBRUG
REDUKTION I 2020
Danmark skal reducere sit CO2-udslip med 40 procent senest i 2020. Seks procent skal komme fra landbrug, boliger og transport. Illustrationen viser, hvor der, ifølge DN, skal sættes ind for at nå målet.
Danmark skal have et uafhængigt klimaråd be-stående af eksperter, der rådgiver regeringen
året. Det ville hjælpe regerin-gens klimaambitioner godt på vej, hvis den overtog arbejdet med klimakommunerne. Og det ville givetvis skabe endnu mere engagement lokalt, siger Sine Beuse Fauerby. Martin Lidegaard kvitterer for klimakommunernes store ind-sats, men understreger samti-dig, at regeringen ikke har pla-ner om at overtage opgaven:
– Der er ikke planer om at stil-le særlige krav til kommunernes samlede reduktionsindsats. Sta-ten og kommunerne har til gen-gæld forskellige samarbejdspro-jekter i gang, der understøtter kommunernes reduktionsind-sats, slutter han.
Kommunerne skal bidrage aktivt til at opfylde kli-mamålene
K l i m a K o m m u n e r
DN har indgået aftale med 76 af Danmarks kommuner om at levere en CO2-reduktion på minimum to procent om året.
Læs mere på
www.dn.dk/klimakommuner
Af Janni Brixen Journalist i Danmarks Naturfredningsforening
“E n kæp i vind-mølle-eventyret”, ”Det vil se fryg-teligt ud med en
vindmølle”, ”DN: Vindmølle er for dominerende”. Overskrifterne er fra aviser, webmedier, radio og tv-indslag over hele landet – hele 311 gange det seneste år er Dan-marks Naturfredningsforening (DN) citeret i en historie, som handler om vindmøller. Og meget ofte peger DN i disse artikler på, hvor vindmøllerne ikke kan stå.
De mange DN-protester mod vindmøller kan få ordene om vedvarende energi i foreningens klima- og energipolitik til at se temmelig teoretiske ud. DN er fortaler for vedvarende energi – alligevel siger foreningen nej, nej og atter nej, når planerne om at opføre vindmøller bliver kon-krete.
Eller sådan ser det i hvert fald ud, når man læser aviserne blandt andet i Aabenraa, hvor den lokale DN-afdeling har kla-get over, at kommunen har gi-vet det økologiske mejeri Natur-mælk lov til at opstille en knap 25 meter høj husstandsvindmøl-le på 25 kilowatt. Møllen vil kom-me til at stå for tæt på skoven, påpeger DN Aabenraa i klagen.
– Det er jo en svær sag, for vi er for vedvarende energi. Det er heller ikke så meget selve vind-møllen, vi klager over, men pla-ceringen. En så høj mølle inden for skovbyggelinjen og så langt fra mejeriets øvrige bygninger vil dominere landskabet, siger
Danmarks Naturfredningsforening er varm tilhænger af vedvarende energi, men siger ofte nej, når kommunerne skal finde plads til vindmøller. Eller sådan ser det i hvert fald ud, når man læser aviserne.
Nej ja til viNdmøller
Per Klejs Bønnelycke, formand i DN Aabenraa, som konsulterede DN-sekretariatet og fik at vide, at der var basis for en klage, in-den han klagede til nævnet.
Men DN skal bestemt ikke al-tid klage over vindmøller, hel-ler ikke selv om foreningen har gode odds for at vinde, siger An-nette Eigaard, som er naturpoli-tisk medarbejder i DN.
– Vi skal kun klage, hvis vi vurderer, at f.eks. et åbent land-skab, et beskyttet skovbryn eller et værdifuldt kulturmiljø bliver ødelagt af en vindmølle, siger hun.
Opgiver grøn energiNaturmælk har i lokalpressen svaret, at så vil de opgive at etab-lere egen, grøn energiforsyning, men DN-formanden føler ikke, at klagen modarbejder Danmarks omstilling til vedvarende energi.
– Jeg har ikke dårlig sam-vittighed, men vi vil da gerne i dialog med Naturmælk, for jeg synes godt, at de kan stille en mindre vindmølle op eller sætte den et lidt andet sted på grun-den, siger Per Kleis Bønnelycke.
I den anden ende af Jylland oplevede en anden DN-formand også, at hans kritiske udtalel-ser blev lagt til grund for, at et vindmølleprojekt bliver opgivet. Endda en plan om at stille vind-møller op i et havneområde, som ellers er en af de placeringer, DN som forening peger på er godt egnet til vind-energi.
– Jeg er træt af nu igen at bli-ve skudt i skoene, at vi er imod havne-møller, siger formand for DN Frederikshavn, Eigil Olesen, som i den lokale avis er citeret
for at sige, at “møllerne kommer til at stå meget tæt på et beskyt-tet Ramsar-område og kan påvir-ke nattrækkende fugle negativt.”
– Det, jeg har sagt, er, at vi er bekymrede for trækfuglene, hvis alle de fire vindmøllepro-jeker, som er i spil heroppe, bli-ver realiseret, både kystmøllerne ud for Sæby, mølleparken ved Hirsholmene og de vindmøller, som allerede står i nærheden af havneområdet. Det viste sig i øv-rigt, at det var problemer med at overholde støjkrav, som fik Fre-derikshavn Havn til at droppe møllerne.
Forventer protesterFrederikshavn-formanden har oplevet, at journalister kontakter ham i forventning om, at han vil være imod vindmøller, men fak-tisk har DN Frederikshavn be-vidst undladt at kritisere en ræk-ke vindmølleprojekter på land. Kun vindmøller i den tørlagte Gaardbo Sø har lokalafdelingen udtalt sig kritisk om, da området set med DN s øjne egner sig til at blive genetableret som sø.
– Vi er positive og forsigtige i vindmølledebatter, men man skal åbenbart være meget nuanceret, siger Eigil Olesen, som nu overve-jer at tage kontakt til Frederiks-havn Havn for at understrege, at DN ikke er imod havnemøller.
Og han er ikke alene med den positivt-offensive tilgang. I Køge skrev lokalformand Henrik Pe-tersen i slutningen af september i et debatindlæg i Dagbladet Køge, at ”Danmarks Naturfrednings-forening er positive med hensyn til bæredygtig energi – herunder vindmøller ved Køges nye havne-område”.
Energi 11avisen NAtuR & MIlJø #3 nOvember 2013
DN-protester mod vindmøller kan få forenin-
gens klima- og energipolitik til at se temmelig
teoretisk ud. Foto: Thyge Nygaard
medlemmerNe har ordet
* Undersøgelse blandt DN’s medlemmer, oktober 2013. 800 medlemmer har svaret.
d N m e N e r
Fredede områder
Områder inden for strandbeskyttelseslinjen
§ 3-beskyttede naturtyper som eng, hede, mose, overdrev
Landskaber, som er udpeget som værdifulde i kommuneplanen
Disse områder bør holdes fri for møller
At Danmark i 2040 skal have en ener-giforsyning base-ret på 100 procent vedvarende energi, hvor vindmøller ud-gør en væsentlig del.
Skove
Hvor bør vindmøller placeres i DK?På hav 37% 1
På hav og land 12%4
På hav og land, men ikke i naturområder 20%3
Andet 5%5
Jeg er imod vindmøller 2%6
På hav og land, men ikke nær beboelse 24%2
Jeg er træt af nu igen at blive skudt i skoene, at vi
er imod havnemøller
Nyt liv til GAMlE frEdNiNGEr
Af Sophie Lundbæk Kommunikationskonsulent i Danmarks Naturfredningsforening
D a Lundhøje ved Brovst i Nordjylland blev fre-det i 1967 var det ikke på grund af en egentlig
trussel, men fordi der var fare for, at en af Danmarks største – og fre-dede – vandresten, Janum Kjøt, og fire fredede oldtidshøje ville blive skjult i opvoksende gran- og fyrre-plantager.
Og sådan gik det. Siden er gra-nerne blev fældet, og på den måde er oldtidshøjene, vandrestenen og det smukke landskab med de lange udkig sikret for eftertiden. Og så alligevel.
Der skulle gå knap 50 år, før fredningen igen blev kigget efter
På papiret har de smuk udsigt eller udkig til fortiden. Men virkeligheden for en stor del af Danmarks fredede arealer ser anderledes ud. Mange steder lever kommunerne nemlig ikke op til deres
plejeforpligtelse. Nu giver DN de gamle fredninger og kommunerne en håndsrækning.
i sømmene. I 2011 undersøgte den lokale DN-afdeling fredningen med DN’s fredningsværktøj, frednings-tjekket, og fandt ud af, at Lundhøje bestemt ikke havde det godt.
– Det viste sig, at gran- og fyr-retræer lukkede oldtidshøjene helt inde, informationstavlerne var mis-visende, og stierne i området var misligholdt. Vi gik til kommunen med vores oplysninger og forslag til, hvordan vi kunne give frednin-gen nyt liv, siger Jørgen Jensen, der er DN-medlem i Jammerbugt.
Det er egentlig stat og kommune, der har ansvaret for Danmarks fre-dede arealer, men DN vil gerne give fredningerne en håndsrækning og sikre overensstemmelse mellem kendelse og virkelighed. Der er fle-re eksempler på, at fredede arealer er groet til, og derfor vil DN under-søge, om det er en tendens landet
Et fredningstjek viste, at udsigten til en af
Danmarks største vandresten var helt groet
til. Nu har den gamle fredning fået nyt liv.
Foto: Søren Rosenberg.
12 Fredning avisen Natur & MILJø #3 november 2013
MEdlEMMErNE hAr ordEt
MortEN BjErruMalder: 40 år
by: hErslEv vEd lEjrEmedlem siden 2010
hANs Nikolái NiElsENalder: 62 årby: køBENhAvN
medlem siden 1999
lENA BAualder: 44 årby: diANAluNd
medlem siden 2005
Jeg bruger jævnligt fredede områder i nærområdet og andre steder i landet. Her
er mere vild natur, og det er efterhånden de eneste ste-der, hvor naturgrænserne ikke er trukket snorlige op.
Som privat person og som lærer har jeg brugt den fre-dede Amager Fælled meget. Det er fantastisk at have et så flot naturområde midt i en millionby - få kilometer
fra Rådhuspladsen.
Jeg bruger ofte det samme fredede område i nærheden af min bopæl til gåture med hundene og til botanisering.
Og så besøger jeg ofte andre fredede områder, når
jeg holder ferie.
Bruger du de fredede områder?
over, fortæller fredningsmedarbej-der i DN Kate Skærbæk:
– Samfundet kaster penge ef-ter, at vi kan bevare vores unikke naturperler, men forsømmes den plejeforpligtelse, der følger med en fredning, mistes den værdi, der i sin tid fik den fredet. Det er Lundhøje et godt eksempel på. Med fredningstjek landet over vil DN i den kommende tid give fredningerne en håndsrækning.
stor lokal opbakningI Jammerbugt blev forslagene til forbedringer taget positivt imod.
afdelingen drømte om et helt nyt liv i fredningen med nye stier, nye informationstavler og bedre for-hold for de besøgende.
Det gik kommunen ind og arbej-dede for i samarbejde med DN Jam-merbugt og skabte en stor lokal involvering – og også nyskabende samarbejder på tværs.
– Man må sige, at vores fred-ningstjek gav pote. Vi er blevet mødt af lutter positiv velvilje, når vi har fremlagt vores projekt. Vi er overvældede over, hvor meget nyt liv der er pustet ind i fredningen, siger Jørgen Jensen.
I september var der indvielse med den lokale kunstner Mette rehné, der har lavet en stor illu-stration som en eventyrfortælling om Janum Kjøt og oldtiden. Og i dag gør afmærkede trampestier det nemt at komme rundt i områ-det. Ligesom de misvisende infor-mationstavler fra amternes tid er blevet udskiftet med store, flotte og aktuelle højtavler med illustra-tioner af Mette rehné.
Kate Skærbæk rasmussen glæ-der sig over resultatet i Jammer-bugt og opfordrer medlemmer lan-det over til at følge efter.
– Fredningstjekket er et red-skab, der kan bruges af alle. Og en mulighed for, at man som borger kan skubbe til, at kommunerne værner om de lokale naturperler, som vi alle har været med til at be-tale for.
Hvordan har din lokale fredning det? Med DN’s fredningstjek kan du være med til at værne om din lokale naturperle – og undersøge, om den stadig lever op til den værdi, der i sin tid fik den fredet – om for eksempel, den fredede udsigt stadig eksisterer, eller om den er groet til i krat og træer.
Kate Skærbæk
Frednings-
medarbejder i
Danmarks Natur-
fredningsforening
d N t j E k k E r
Du kan læse mere på dn.dk/fredningstjek
SebaStian JonShøJ Alder: 41 år
By: århuS
Medlem af DN siden 2000, frivillig i et år.
Sidder i bestyrelsen i DN Århus.
Skov- og naturtekniker ved Naturstyrelsen.
Er ved at tage en professionsbachelor i jordbrugsvirksomhed.
naturenSKaL VÆre ViLDereUngdomseventyrerne i Laplands og Grønlands ødemarker fik for alvor Sebastian Jonshøjs øjne op for naturen, og nu uddanner han sig og arbejder målrettet for naturen herhjemme i Danmark.
Af Jon Detlefsen Freelancejournalist
Naturen har en beretti-gelse i sig selv, filoso-ferer Sebastian Jons-høj, mens han traver
af sted på Brabrandstien med den skønneste udsigt over Brabrand Sø og den naturgenoprettede Årslev Engsø. Omgivelserne pryder sig i efterårets gyldne farver, der smukt præsenteres af en lavthængende formiddagssol sløret af en let dis.
Trods den fine efterårsstemning er Sebastians tanker alvorlige. Der er ikke meget natur tilbage i et kraftigt kulturpåvirket Danmark, og vi har ødelagt naturens mulig-heder for at klare sig selv.
– For mig handler det om biodi-versitet. Vi skal tilstræbe at bevare den størst mulige variation af liv, og når vi nu har fjernet de natur-lige forudsætninger for den her variation, er vi nødt til at foretage forskellige indgreb, der opretholder de forskellige naturtyper. Når Sebastian har taget sin pro-fessionsbachelor i jordbrugsvirk-somhed, forestiller han sig et arbejdsliv som naturforvalter i Na-turstyrelsen. Som udlært skov- og naturtekniker kender han systemet og mener, det er nødvendigt med
flere grønne kræfter i en styrelse, der er meget traditionsbundet af den klassiske tanke om skovbrug. Også som frivillig i DN har Seba-stian masser af konkrete ideer til, hvordan han kan bruge sine grøn-ne kræfter.
Han har planer om at starte et høslætlav og aktivt lave naturpleje. Han så også gerne DN arbejde for at få udsat kvæg som naturplejere eksempelvis i områderne omkring søerne ved Brabrand og Årslev, hvilket også ville styrke den lokale fødevareproduktion. Og så drømmer han om fle-re grønne pletter i byen.
– Det hele skal følges nøje op med formidling og oplysning. Man kan for eksempel stoppe med at klippe vej- og midterrabatterne og i stedet plante englignen-de blomster. Men man skal fortælle, hvorfor det er vigtigt.
det skal være vildereEn ældre, forbipasserende mand fortæller begejstret, at der er blevet set havørn ved engsøen. Sebasti-an har sin kikkert hængende om halsen, for man ved jo aldrig, hvad man støder på. Og det er netop es-
sensen af det, han gerne vil opnå med sit arbejde for naturen.
– Det skal være mere vildt. Og jeg vil gerne bidrage med mere kon-kret handling som frivillig i DN i stedet for blot at snakke.
Sebastian er ikke synder-ligt imponeret over den dan-ske naturforvaltning. National-parkerne er et godt eksempel. – Deres primære eksistensberetti-gelse er mere og bedre natur, men de er primært blevet brugt som et lokalt og regionalt turistfremstød,
og ud fra naturens be-tragtning er de en fis i en hornlygte.
Og så er vi tilbage ved udgangspunktet. For natur handler me-get om følelser, og Se-bastian bryder sig ikke om, at naturen skal værdisættes. Det hand-ler ikke om penge, men om vores fremtid.
– Det er en kæmpe for-midlingsopgave. Og det er noget, DN kan være
med til. Vi skal have forklaret, at på et tidspunkt når vi et mætningspunkt, hvor vi ikke længere kan bruge løs af jordens ressourcer og gøre, hvad vi vil, med naturen. At det handler om præmissen for vores eksistens.
Har du...
Find inspiration: www.dn.dk/blivfrivillig
t i D t i L n a t u r e n
Dn faKta
NAvN: CharLotte roSenbLaD raLunDAlder: 30 årBy: KøbenhaVnMedleM sideN: 2003
Det har været min ambition at gøre en forskel for naturen, siden jeg startede på min uddannelse som biolog. Derfor blev jeg aktiv i DN’s studenterafdeling på KU og sidenhen DN København, hvor jeg har mulighed for at slå et slag for naturen gennem arbejdet med lokale sager.
Hvorfor er du aktiv?
Frivillig 13AviseN NATur & MilJø #3 NoveMBer 2013
Sebastian Jonshøj opdagede naturen, da han
var omgivet af den arktiske ødemark. Omgi-
vet af efterårets gyldne løv hjemme i Århus
filosoferer han over naturens betydning for
livet. Foto Jon Detlefsen
2 minutter:Skaf et nyt medlem og få en gave. Meld din nabo, kollega eller ven ind på www.dn.dk/findenven
1 time:Hjælp de vilde fugle – sæt en rede-kasse op i din have www.dn.dk/fugl
3 timer: Tag med DN på opdagelse i na-turen. Find en tur nær dig: www.dn.dk/ture
mere tiD:Bliv aktiv i din lokale afdeling og sæt dit præg på det lokale arbejde for natur og miljø. Find din lokalaf-deling på www.dn.dk/afdelinger
Vi skal bevare
den størst mulige
variation af liv
mennesker arbejder frivilligt for Danmarks natur og miljø i 95 lokalafdelinger landet over.
14 Dine fordele avisen natur & Miljø #3 november 2013
Se alle dine medlemstilbud
på
www.dn.dk/fordel
Nem og sund madpå din første Store Madpose
Medl. rabat: Spar 50% på din første Store Madpose
Lige nu kan du bestille Middagfreds Store Mad-pose og få 50% rabat, når du tilmelder dig et abonnement. Det er billigt og nemt. Du får in-gredienser og opskrifter til at lave god, sund og varieret mad til dig og din familie. Det hele bliver leveret til din dør. Bestil på www.mid-dagsfred.dk senest den 31/12-2013 og angiv kampagnekoden ”DN-50-StoraMadposen”.
Find dine grønne medlemsrabatter på www.dn.dk/fordel
Spar
50%
Spar
20% i SaMlerabat
lav dine egnefotobøger Årets julegaveidé
SeaS-NVe– Vælg Globalenergi for fremtiden
Vi bruger el hver dag. Men er vi klar til at betale prisen? Hver gang, du bruger 1 kWh el, udledes der cirka 300 gram CO2 til atmosfæren. Det har omkostninger for miljø og natur. Men det kan du lave om på ved at vælge GlobalEnergi.
KlimafondenDet fungerer sådan, at du betaler 12 øre ekstra per kWh, og til gengæld bliver dit elforbrug 100 procent klimaneutralt. De 12 øre går ubeskåret til SEAS-NVE’s uafhængige Klimafond, der inve-
sterer pengene i vedvarende energi. Det betyder, at den kWh el, du har brugt, med sikkerhed vil blive genskabt som vedvarendeenergi. Dit elforbrug er med andre ord med til at sikre opbygning af mere vedvarende energi i Dan-mark. GlobalEnergi er anbefalet og udviklet i samarbejde med Danmarks Naturfrednings-forening. Få et årsabonnement for 0 kronerSom medlem af Danmarks Naturfredningsfor-ening får du et årsabonnement for 0 kroner (værdi 150 kroner) hos energiselskabet SEAS-NVE, hvis du bestiller GlobalEnergi.
Spar vand på den sjove måde
Medl. rabat:Spar 15%
Erstat skænderierne om badet med sjov kon-kurrence. WaterGuide sparer i snit 30% af det varme vand til bad. Den pædagogiske måler kan skrues på de fleste brusearmaturer på 5 minutter. Vinder af Smileyprisen ved Ingeniø-rens produktpriskonkurrence 2012.
Miljøvenligt børnetøj
Ny Fjällrävenbutik med udvidet sortiment
Medl. rabat: Spar 10%
Nu har du som medlem af Danmarks Natur-fredningsforening mulighed for at se og købe et stærkt udvidet sortiment af Fjällrävens pro-dukter. Friluftsland og Fjällräven har åbnet den første Fjällräven Flagship Store i Danmark på Frederiksborggade 44 i København. Her finder du både alle klassikerne og et stort udvalg af de mere specialiserede produkter, som du ikke finder andre steder. Hele udvalget kan selvfølgelig også købes på Friluftslands hjem-meside med medlemsrabat.
Medl. rabat: Spar 20%
Få lavet din egen flotte fotobog med dine bed-ste billeder, et lærred eller en plakat med dit yndlingsportræt til at hænge på væggen, eller en stak jule- eller lykønskningskort.
10% rabat
Sunde og økologiske måltidskasser leveret til din dør
Medl. rabat: Spar 10% på første kasse.
Oplevelser i særklasse
Medl. rabat: Spar op til 10%
Tag på spændende vintereventyr i den svenske natur. Hvis du er medlem af Dan-marks Naturfredningsforening, kan du få op til 750,- SEK i rabat på tre skønne økoturis-meoplevelser.
Få andel i fremtiden | SEAS-NVE.DK
Udviklet i samarbejde med Danmarks Naturfrednings-forening. Læs mere på seas-nve.dk/globalenergi
GlobalEnergiFå et elforbrug der ikke belaster klimaet
tænk stort og få 20% samlerabat på forsikringer
Danmarks Naturfredningsforening og WaterCircles har i samarbejde udviklet miljøvenlige forsikringer til dig, som tæn-ker på miljøet, når du forsikrer dig. Det er vigtigt, at forsikringen dækker, når uheldet er ude. Men det er også vigtigt, at det er miljøvenlige løsninger, og at de ikke koster mere end andre forsikringer. Vi tror på, at de miljøvenlige forsikringer er vejen frem. Derfor får du netop nu som medlem af Danmarks Naturfredningsfor-ening 20% i samlerabat på de vejl. priser, når du samler mindst tre forsikringer hos WaterCircles. Kom godt fra start. Vi sørger for det hele, let og enkelt. Ring på 7025 0062 eller send en sms med ”wtc dn” til 1204. Derefter ringer vi for en uforpligtende snak om miljøvenlige for-sikringer.
Få et års-abonnement for
kr. 0,-
Fred’s World overtøj er lavet af 100% gen-brugspolyester. Brug koden ”DN 2013” og få 40% rabat.
Medl. rabat: Få din helt egen
Få en gratis hjemmeside
Opret nemt og hurtigt flotte fotoal-bums, fortæl om dine naturoplevel-ser, tilføj landkort, videoklip og me-get mere.
Det er nemt og enkelt at oprette din personlige hjemmeside: Alt det tekniske er fjernet, så du nemt kommer i gang med det sjove. Og som medlem af DN får du din nye hjemmeside helt gratis. Værdi: kr. 539,- pr. år.Læs mere om medlemstilbuddet og hvordan, du kommer hurtigt i gang: www.dn.dk/gratishjemmeside
GraTisFOr MedleMMer Værdi: kr. 539,- pr. år.
Svanemærket overnatning på Scandic Hotels i danmark
Medl. rabat: Spar 20%
Oplev Danmark på 24 svanemærkede hoteller hos Scandic. Med Scandic har du en lang ræk-ke oplevelsesmuligheder i hele landet. Når du overnatter på Scandic har du altid fri adgang til fitnessfaciliteter og trådløst internet.
Spar
20%
Grøn mode
Medl. rabat:Spar 10% på alle varer.
Lækker grå bluse til ba-sisgarderoben. Frem-stillet af blød økologisk bomuldsjersey. GOTS certificeret. Bestil på www.love-ofgreen.dk og oplys koden DN10 for at få din rabat.
Økologisk jul?
Medl. rabat: Spar 10% på alle varer.
Du finder det hele hos Pure Green: Marcipan, nødder, chokolade, gaveidéer og pakkekalendere til hele familien og meget mere. Kig ind til PureGreen og bliv inspireret til din økologi-ske jul, og husk, du får 10% rabat på det hele som medlem af DN. Glædelig og grøn jul til alle. www.puregreen.dk Brug koden ”DN fordel” for at få din rabat.
Medl. rabat: Spar 40%
hjemmeside – helt gratis
Spar
40%
bestil i Dn butikken på www.dn.dk/butik
15avisen natur & Miljø #3 november 2013
Se alle DN Butikkens varer på www.dn.dk/butik
vi bytter julegaver frem til 31/1-2014.
sidste frist for bestilling inden jul er d. 20/12.
Vi anbefaler at bestille og betale via vores hjemmeside www.dn.dk/butik Er det helt umuligt, kan varerne bestilles ved fremsendelse af check, vedlagt forsendelsesoplysnin-ger samt varenumre, eller ved betaling til vores konto i Danske Bank reg. 4183 konto 642 2330 Ved fremsendelse af check eller ved kontooverførsel skal der tillægges et forsendelsesgebyr på kr. 45,- for medlemmer og kr. 69,- for ikke-medlemmer.
De udvalgte materialer, linser og coating er i den bedste kvalitet, og den håndværksmæssige ud-førelse garanterer en kikkert for resten af livet. Vandtæt.10X42: Varenr. 3917 : Medl. pris Kr. 1469,- Ikke-medl. pris Kr. 1638,-8X42: Varenr. 3912: Medl. pris Kr. 1419,- Ikke- medl. pris Kr. 1585,-10X50: Varenr. 3918: Medl. pris Kr. 1669,- Ikke-medl. pris Kr. 1855,-8X25: Varenr. 3916: Medl. pris Kr. 899,- Ikke-medl. pris kr. 999,-
plysfugle med naturtro fuglestemme, når du trykker den på brystet. 13-16 cm.
Frit valg, pr. stk: Medl. pris Kr. 79,- Ikke-medl. pris Kr. 99,-
puslespil med danske dyrearter i FSC-mærket træ 20 X 20 cm.
politikens bog om havens fugleBogen beskriver de mange fugle, som man kan se i haven, og fortæl-ler om deres spændende adfærd, som man kan iagttage på nært hold.Varenr. 3926 Medl. pris 159,- Ikke-medl. pris 200,-
dansk pattedyratlas88 danske pattedyrar-ter til lands, til vands og i luften. Varenr. 3898 Medl. pris 279,-Ikke-medl. pris 349,-
Fugle i farverEn praktisk guide til 267 fugle i hele Skandi-navien. Mange smukke og livagtige tegninger gør det nemt at kende de forskellige arter fra hinanden.Varenr. 3919 Medl. pris 149,- Ikke-medl. pris 175,-
fugle i fARVeR
Tommy Dybbro
Polit ikens naturguider
fug
le i fA
RV
eR
Pol it i ke ns for l agpolitikensforlag.dk
ISBN: 978-87-567-7649-3
Politikens naturguider
15. stærkt reviderede udgave af den klassiske håndbog om fugle
fugle i farver er en praktisk guide til fuglene i skandinavien. hver art beskrives med kendetegn, forekomst, levevis, træk og overvintring. de mange smukke og livagtige tegninger gør det nemt at kende de forskellige arter fra hinanden — også for begynderen.
bogens indhold:• beskrivelser af 267 fugle• smukke og præcise akvareller af alle arter• overskueligt layout gør bogen nem at slå op i• gode råd om at se på fugle
bogen er skrevet af biolog tommy dybbro, kendt fra sit mangeårige virke i dansk ornitologisk forening og WWf verdensnaturfonden og som forfatter til bl.a. Politikens store fuglebog.
fuglene er malet af Carl Christian tofte, kendt for sine smukke og livagtige akvareller af fugle, bl.a. i Politikens store fuglebog.
nu trykt i over en halv million eksemplarer.
andre bøger:flora i farverfisk i farversten i farversvampe i farvertræer og buske i landskabet
Unger & udeliv
Tips og ideer til udeliv med børn hele året: Bålmad, blomsterpresning,sneglevæddeløb,skattejagt med GPS mv.
Varenr. 3894Medl. prisKr. 249,- Ikke-medlem Kr. 299,-
jUletilbUd
Masser af nyheder for
børn og barnlige sjæle
Varenr. 3930 – LandsvaleVarenr. 3931 – SanglærkeVarenr. 3932 – SolsortVarenr. 3933 – GrøniriskVarenr. 3934 – RødhalsVarenr. 3936 – NattergalVarenr. 3937 – BogfinkeVarenr. 3938 – Musvit
Varenr. 3939 – DompapVarenr. 3940 – GøgVarenr. 3941 – HalemejseVarenr. 3942 – NatugleVarenr. 3943 – TorniriskVarenr. 3944 – VibeVarenr. 3945 – Flagspætte
Musvit
Landsvale
Natugle
Varenr. 3946 – Rødhals Varenr. 3947 – BlåmejseVarenr. 3951 – Pindsvin Varenr. 3950 – KronhjortVarenr. 3948 – Bogfinke Varenr. 3952 – EgernVarenr. 3949 – Grævling Varenr. 3954 – Hele serien
Medl. pris Kr. 49,- Ikke medl. pris Kr. 69,-
Hele serien medl. pris Kr. 229,- Ikke medl. pris Kr. 369,-
bøger om dyr og fugle
Naturkalenderen 2014Med Naturkalenderen kan man hver må-ned se og læse om den skønneste natur i Danmark og samtidig blive klogere på dyre- og plantelivet i det pågældende område. Samtlige månedsark indeholder en stor oversigtskalender med ugenum-re, helligdage og månefaser indtegnet. 39,5X50 cm. Varenr. 3911 Medl. pris Kr. 139,-Ikke-medl. pris Kr. 175,-
NATURKALENDEREN2014
©Fo
to:N
iels
Thye
Naturkalenderpostkort12 stk. dobbelte kort med kuverter. Varenr. 3955 Medl. pris Kr. 89Ikke-medl. pris Kr. 119,-
Samkøb af Naturkalenderen og postkortVarenr. 3061 Medl. pris Kr. 219,- Ikke-medl. pris Kr. 295,-
Spar Op til
186,-
Spar
50,-
Spar Op til
70,-
Se hele sortimentet
på vores hjemmeside
Spar
114,-Ved KØb aF
Hele SerieN
Spar
36,-
SaMKØbSpar
76,-
SodaStream Source
Smart og simpel sodavandsmaskine, som kan minimere antallet af dåser og plastflasker i familienshverdag. Lav din egen danskvand eller prøv at lave dine egne sunde sodavand med saft fra havens bær. Der medfølger en enlitersPET-flaske med plastikbund og låg samt en kulsyre-patron. Sort varenr. 3892. Hvid varenr. 3893 Medl. pris 799,- Ikke-medl. pris 1.199,-
Foderhus og Fuglene på foderbrættet og andre havefugleI kolde vintre kan det være vigtigt at fodre fuglene. Et foderbræt kan gøre det nemmere, og fuglene vil holde til i din have. Her får du både foderhus og en håndbog med 64 af de mest almindelige havefugle. Illustreret med flere tegninger og fotos. Foderhus: Højde 44 cm - diameter 31 cmVarenr. 3899 Medl. pris 399,- Ikke-medl. pris 479,-
plakater. Mål: 70x100 cmHavens fugle: Varenr. 2045 Rovfugle: Varenr. 2046 Svampe: Varenr. 2047 Sommerfugle: Varenr. 2048 Stjernehimmel: Varenr. 2310 Saltvandsfisk: Varenr. 2330 Ferskvandsfisk: Varenr. 2320Skadedyr: Varenr. 3791Vildt: Varenr. 3792Kystfugle: Varenr. 3793Medl. pris 129,- Ikke-medl. pris 149,-
2. egernkasse Varenr. 3780 Medl. pris 199,- Ikke-medl. pris 259,-
Focus Ultima C - tagprisme-kikkert i elegant og super kompakt design
Spar
80,-
1. Mejsekasse Varenr. 3776 Medl. pris 239,- Ikke-medl. pris 269,-
Se hele sortimentet
på vores hjemmeside
dyrekasser i genbrugstræ
dyreplakater
Se alleplakaterne
på vores hjemmeside
Medl. pris
799,-
1 2
avisen natur & Miljø #3 november 2013
email: [email protected]
ansvarshavende redaktør: vibeke Lyngse email: [email protected]
redaktør: eva Frydensberg holm email: [email protected]
turredaktør: sofie richter bruhns email: [email protected] for ture i Avisen Natur og Miljø, marts 2014: 15. januar 2014
design: morten gormwww.mortengorm.dk
Avisen Natur og Miljø udkommer fire gange om året.
udgiver: danmarks naturfredningsforening Masnedøgade 20, 2100 København Ø Tlf: 3917 4000, email: [email protected]
tryk:evers-druck gmbhEmas-certificeretPapir: 45 g UPM Ecoprime
NO
RDI
SK MILJØMÆRKNIN
G
541-004TRYKSAG
Kontrolleret oplag: 135.501
medlemmerne har ordet
Hvad står i vejen for, at du køber en elbil?
Den er for dyr 34% 1
Den skal lades op for ofte 15%4
Opladningsmulighederne er for ringe 21%3
Den har ikke de funktioner, jeg har brug for 6%5
Den mangler motorlyd 1%6
Jeg kører ikke bil/har ikke kørekort 22%2
Jeg har en elbil/vil købe en elbil 1%7
Kære regering, I jeres eget regeringsgrundlag fra 2011 lovede I os bedre naturbeskyttelse, giftfrit drikkevand, grønne jobs, mindre forurening,mere økologi, fl ere naturarealer og en ambitiøs naturpolitik. Løfterne er gode, men nu vil vi se handling. I kan nå det endnu.
Kære regering, I kan nå det endnu
naturen øverst på dagsordenen. Sådan lød opråbet til regeringen fra syv grønne organisationer –her i blandt Dn – i oktober. Frustrationen i de grønne or-ganisationer var massiv, da re-geringen havde rundet to-års -dagen med meget få konkrete initiativer for naturen. De grøn-ne løfter fra regeringsgrund-laget mangler at blive omsat til konkret handling, mente de grønne organisationer, som til-sammen repræsenterer alle de danskere, som bruger og holder af naturen.
– regeringen lovede os en ambitiøs naturpolitik, og de er kommet med mange fine ord og inspirationskataloger og rap-porter. Men reelt har de endnu ikke foretaget sig noget, som vil gøre en reel forskel for natu-ren. Vi savner at se regeringen tage nogle konkrete politiske beslutninger, som skaber den forandring, de lovede, sagde Dn’s præsident Ella Maria Biss-chop-larsen i oktober.
Organisationerne anerkender, at S-r-SF-regeringen er kommet med blandt andet en klimaplan, en energiaftale og en ressour-cestrategi. Det er gode initiati-ver, men det gør ingen forskel for tilbagegangen i naturen.
Opråbet har fået flere partier til at sætte en national natur-fond på dagsordenen i finans-lovsforhandlingerne. En natur-fond er et godt skridt på vejen til at få genoprettet vores natur.
grønt opråb tiLregeringen
Medlemsundersøgelse oktober 2013, 800 medlemmer har svaret
