B01 DRIFTSPLAN - FSC Danmark · Web viewFlora og fauna: Kendte yngle/voksesteder for truede eller sjældne dyr og planter opsøges mindst 1 gang årligt, på et tidspunkt hvor evt

Guide til Gruppecertificering af Private Skovejendomme: Driftsplan

D 01 Driftsplan

Introduktion

Driftsplanen er et centralt dokument når ejendommen skal FSC-evalueres, da den er et redskab til at opfylde de fleste af FSC’s krav om dokumentation. For at gøre det så nemt som muligt er her udarbejdet en skabelon til driftsplan med indhold, tekst og skemaer, der opfylder FSC’s krav for ejendomme under 250 hektar.

Hvis ejendommen ikke i forvejen har en driftsplan, kan skabelonen bruges som en genvej til at udarbejde en plan. Vejledning i at udarbejde de relevante bilag til planen findes i bilag D02-D07. Der findes i øvrigt en række særlige tilskud til driftsplanlægning, se bilag A02.

Alternativt kan driftsplanskabelon bruges som checkliste til kontrol af, at den eksisterende driftsplan lever op til FSC’s basale krav. Denne skabelon er udarbejdet med det formål at planen opfylder FSC’s minimumskrav til driftsplanlægning i Danmark. Driftsplaner kan naturligvis sagtens være mere omfattende og i øvrigt have vidt forskellig struktur og indhold. Alle typer af driftsplaner kan danne grundlag for FSC-certificering, når blot FSC’s krav er opfyldt.

Der er ingen faste regler for, hvor lang en periode driftsplanen dækker, men typisk vil det være rimeligt at fastsætte en periode på 10 år, hvorefter planen revideres. I nogle tilfælde er det mere hensigtsmæssigt at justere planen løbende i takt med at der sker ændringer i skovens bevoksninger, f.eks. som følge af skovning eller stormskader.

En række særlige FSC-krav til mellemstore og store ejendomme er indarbejdet i planformatet, så alle ejendomme vil kunne anvende det som forberedelse til certificering. Disse særlige krav er tydeligt markeret i teksten og er ikke obligatoriske for ejendomme under henholdsvis 50 og 250 hektar. Det er i hvert enkelt tilfælde angivet, for hvilken størrelse ejendom kravet gælder. Bilag B03 er en samlet oversigt over de ekstra krav, der stilles til større ejendomme. Denne guide indeholder ikke skabeloner til dokumenter og bilag, som kun kræves af ejendomme over 250 hektar.

Al skrift i kursiv samt fodnoter er vejledende tekst. For at lette arbejdet er der endvidere brugt en række skemaer med afkrydsnings- og udfyldningsfelter. Der kan slettes eller ændres i skabelonen hvis beskyttelsen af dokumentet fjernes.

1


Driftsplan for

Planperiode:

Udarbejdet af:

Dato:

2


Introduktion..........................................................................................................................................1Bilag til driftsplanen.............................................................................................................................31 Grunddata................................................................................................................................42 Beskrivelse af ejendommen.............................................................................................5

2.1 Ejendommens historie....................................................................................................52.2 Klima og jordbund............................................................................................................62.3 Produktion og økonomi..................................................................................................72.3 Produktion og økonomi..................................................................................................72.4 Ejendommens forhold til lokalsamfundet..................................................................82.5 Natur og miljø..................................................................................................................112.7 Kulturværdier...................................................................................................................12

3 Driftsplanformål...................................................................................................................133.1 Overordnet formål..........................................................................................................133.2 Konkrete formål...............................................................................................................13

4 Produktion og økonomi...........................................................................................144.1 Strategi..............................................................................................................................144.2 Dyrkningsprincipper......................................................................................................154.3 Forstlige indgreb og pleje............................................................................................15

5. Lokalsamfundet..............................................................................................................195.1. Retningslinier for driften..............................................................................................195.2 Friluftsplan........................................................................................................................19

Bilag til driftsplanen1. Bevoksningsliste1

2. Skovkort2

3. Naturværdier3

4. Pesticider og gødning4

5. Eksotiske træarter5

6. Friluftsplan6

7. Kort over fortidsminder7

8. Kort over Skov af Høj Bevaringsværdi (SHBV)

1 Se bilag D022 Se bilag D033 Se bilag D044 Se bilag D055 Se bilag D066 Se bilag D077 Amterne registrerer og kortlægger fortidsminder omfattet af Museumsloven. Kopi af relevant kortmateriale fås ved henvendelse til det lokale amt.

3


1 Grunddata

EJERSKAB OG FORVALTNINGEjendommens navn:

Matrikelnr: Beliggenhed:

Ejer: Ejertype:

Privat Offentlig Fondsejet/forening Selskab Andet:

Ansvarlig for skovdrift: Position: Ejer Forvalter Ekstern konsulent Andet:

Ansvarlig for vildtforvaltning/jagt: Position:

Ejer Forvalter Ekstern konsulent Skytte/vildtforvalter Andet:

Ansvarlig for hensyn til natur og miljø: Position:

Ejer Forvalter Ekstern konsulent Andet:

Postadresse: By: Postnr: E-mail: Telefon: Hjemmeside: Fax:

AREALANVENDELSE

Ejendommens totale areal ha Bevokset areal (inkl. midlertidigt ubevoksede arealer) haAreal tinglyst som fredsskov eller majoratsskov haAreal med produktionsskov haAreal udlagt som urørt skov haAreal omfattet af §3-beskyttelse (NBL) haAreal omfattet af naturfredning haAreal udpeget som Natura 2000 område haAreal udpeget som grundvandsfølsomt område haAndre arealer: ha

4


2 Beskrivelse af ejendommen

2.1 Ejendommens historieEjendommen er etableret i (årstal)Nuværende ejere overtog ejendommen i: (årstal)

DRIFTSHISTORISK RESUMÉ8

Periode Anvendte skovdyrkningsmetoder Andre driftshistoriske oplysninger

Øvrige historiske oplysninger:

FSC-certificering forudsætter ikke omfattende driftshistoriske oplysninger, men det anbefales at udbygge det historiske afsnit med tilgængelige oplysninger som kan være væsentlige for den fremtidige drift. F.eks. tidligere skovdrift, erfaringer med diverse træarter på jordbunden, ældre oplysninger om jordbundsforhold, fugtigheds- og dræningsforhold, vandløbsudretning, tidligere vegetation m.v.

Evt. gamle skovkort og andet kortmateriale kan kopieres og vedlægges som bilag til driftsplanen bl.a. for at sikre, at dette vigtige materiale ikke går tabt.

8 Her indsættes de oplysninger man måtte have. Alt efter eksistens og tilgængelighed af gamle driftsplaner osv. vil det være meget variabelt hvor meget viden man har.

5


2.2 Klima og jordbund

Nedenstående skema angiver de væsentligste klima- og jordbundsforhold på ejendommen. Der er fokuseret på faktorer, der har betydning for træartsvalg og dyrkningsprincipper i relation til tilvækst, stabilitet og sundhed.

JORDBUND9

Jordbundsfaktor Areal (ha)

AfdelingerLitra

Kommentarer

NæringsstofforholdMager Mellem Næringsrig pHStærkt sur Sur Neutral Basisk/kalkrig Meget kalkrig FugtighedsforholdTør Mellemfugtig Fugtig Våd

KLIMAFAKTORER10

Faktor Areal(ha)

AfdelingerLitra

Kommentarer

Træk Særlig udsathed for storm

Frosthuller Andet:

9 Jordbundsforholdene vurderes efter bedste evne. Hvis der er foretaget lokalitetskortlægning på ejendommen, vedlægges lokalitetskort og rapport som bilag til driftsplanen. Se vejledning om tilskud til lokalitetskortlægning, A0210 Klima/vejrforhold vurderes efter bedste evne. Hensigten er at få et billede af de klima/vejr-faktorer, som der bør tages hensyn til ved træartsvalg og skovstruktur, for at der kan opbygges en stabil og sund skov.

6


2.3 Produktion og økonomi

I det følgende er de væsentligste produktionsparametre, der gælder for ejendommen, angivet på skemaform. Bevoksningslisten (Bilag 1) viser en detaljeret opgørelse over træarter og aldersklasser i den enkelte bevoksning.

OVERORDNEDE DRIFTSKLASSER Aldersklasser(år)

Nål (ha) Løv (ha) Blanding (ha) Juletræer og pyntegrønt (ha)

0-10 11-20 21-30 31-40 41-50 51-60 61-70 71-80 81-90 91-100 101-150 151-200 200-250 > 250

NUVÆRENDE PRODUKTSORTIMENT Produkttype Volumen sidste år (m3)Uforkortet tømmer Kævler Brænde Afkortet tømmer Flis Cellulosetræ Kassetræ Andet:

7


FORVENTET ÅRLIGT SALGProdukt/serviceydelse Forventet årligt

salg (DKK)% af totale salg

VedprodukterUforkortet tømmer KævlerBrændetræAfkortet tømmerFlisCellulosetræKassetræAndetIndtjening på vedproduktion:Ikke-tømmer produkter og serviceydelserJagtFiskeriCamperingAndet:Indtjening på ikke-tømmer produkter og ydelserTotal salg 100 %

2.4 Ejendommens forhold til lokalsamfundet

Forholdet til det omgivende, lokale samfund er især bestemt af to faktorer: Lokalbefolkningens anvendelse af ejendommen til rekreative formål samt eventuelle effekter på lokalsamfundet af den gennemførte drift. Skemaerne nedenfor angiver hhv. lokalbefolkningens brug af ejendommen til rekreative formål, eksisterende publikumsfaciliteter og muligheder for forbedringer, ulovlig/hensigtsmæssig anvendelse af området samt tidligere og eksisterende konflikter med borgere i lokalområdet.

8


PUBLIKUMS ANVENDELSE AF SKOVEN

1 = ejendommen anvendes meget lidt til formålet, 5 = anvendes i meget høj grad til formålet.

PUBLIKUMSFACILITETER OG SEVÆRDIGHEDERFacilitet Beskrivelse og notater Muligheder for forbedring Veje Stier P-pladser Lejrplads Bålplads Badesø Fiskesø/vandløb Jagtområde Seværdighed 1: Seværdighed 2: Andet: **Ejendomme > 250 ha: Områder og steder med høj landskabelig værdi er kortlagt og vurderet, se bilag.

Aktiviteter 1 2 3 4 5Almindelige skovture OrienteringsløbSpejderaktiviteterAlmindelig cyklingCykelcrossJagtSkoler/børnehaverNaturvejledertureØvrige organiserede udflugter (firmaer, foreninger mv.)Camping/teltslagningBadningKanosejladsAndet:

9


ULOVLIGE/UHENSIGTSMÆSSIGE AKTIVITETERUlovlig aktivitet Betydning Bemærkninger

1 2 3 4 5Deponering af affald i skoven

Ulovlig jagt Ulovligt fiskeri Tyveri af træ Indbrud i bygninger Andet: Uhensigtsmæssig aktivitet

Bemærkninger

Forstyrrende adfærd nær ynglepladser

Publikums færdsel under jagt

Cykelcross på sårbare arealer

Andet:

10


2.5 Natur og miljø

På ejendommen findes følgende områder, som er omfattet af beskyttelse eller som har en særligt høj naturværdi. Områdernes nøjagtige beliggenhed er angivet i bilag 4 og indtegnet på skovkortet (bilag 2). BESKYTTEDE OMRÅDERBeskyttede områder Areal (ha) Beskrivelse Fredninger på ejendommen11

Natura 2000 områder12

§ 3-områder (NBL)13

Grundvandsfølsomme områder14

Andre beskyttede områder15

ANDRE OMRÅDER AF HØJ NATURVÆRDIAndre værdifulde områder

Areal (ha) Beskrivelse

Gamle naturskove og andre biologisk værdifulde gamle skove16

Registrerede nøglebiotoper17

Skov af Særlig Høj Bevaringsværdi (SHB-skov)18

Leve/yngle/rasteområder for rødlistede eller lokalt sjældne arter

Andet:

11 Fredninger på ejendommen fremgår af ejendomsskødet. Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til det lokale amt.12 Oplysninger om områder og arter omfattet af Natura 2000 beskyttelse fås ved henvendelse til det lokale landsdelscenter; se bilag E1113 Oplysninger fås hos det lokale amt; se bilag E1114 Oplysninger om Områder med Særlige Drikkevandsinteresser fås ved henvendelse til det lokale amt; se bilag E1115 Oplysninger fås hos det lokale amt; se bilag E1116 Består af bevoksninger fra før 1805 samt bevoksninger ældre end normal rotationsalder med et højt naturindhold og et potentiale for at udvikle værdifulde naturværdier indenfor en relativt kort tidshorisont17 Se bilag E0918 Se bilag E09

11


De oplysninger, som ejerne har om forekomsten af truede og sjældne arter på tidspunktet for planens udarbejdelse, er angivet i driftsplanens bilag 319. Skemaet opdateres løbende i takt med, at ny oplysninger bliver indsamlet.

2.7 Kulturværdier

Følgende kendte historiske og kulturhistoriske værdier findes på ejendommen:20

Kulturminde/værdi Antal21 BeskrivelseGravhøje og stendysser Hulveje Bopladser Borgfundamenter Forsvarsværker Forladt kirkegård Ruiner Træer forbundet med folketro eller traditioner

Bautasten, udhuggede sten og andre kulturelle stene

Milesten Broer og vejsystemer Mølleværker Stemmeværker Damme Jorddiger Stendiger Hellige kilder Kanaler Soldatergrave Alléer Parkanlæg Særlige kulturmiljøer Andre kulturværdier

Følgende områder er klassificeret som skov af særligt høj værdi (SHBV-skov) på grund af indholdet af kulturminder/værdier22:

19 Ofte vil den eksisterende viden om forekomst af vigtige levesteder eller sjældne/truede arter være begrænset. Det er ikke påkrævet, at ejeren af små skovejendomme iværksætter en større undersøgelse – henvendelser til enkelte organisationer er nok (se E11). 20 Detaljeret information om ejendommens kendte kulturværdier kan fås ved henvendelse til det lokale amt (fredede fortidsminder) samt det lokale museum (andre kulturværdier), se E11. Et hurtigt overblik over registrerede fortidsminder på ejendommen fås ved opslag på www.dkconline.dk/. Almen information om kulturminder fås på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside www.kuas.dk.21 Brug evt. anslået ca.-antal, hvis der er mange kulturminder af én type.22 Se bilag E09

12


3 Driftsplanformål

3.1 Overordnet formål Formålet med driften er at forvalte skoven på økonomisk, social og miljømæssigt forsvarlig vis. Som minimum skal driften leve op til de danske FSC-retningslinier.

3.2 Konkrete formål

Tabellen udfyldes, så det passer med de behov der er i planperioden. Der kan angives så mange delformål, som man ønsker. Tallene i højre kolonne anvendes til at angive den relative betydning af det enkelte delformål – jo højere tal jo vigtigere. Det kan især være nyttigt, hvis man ønsker at angive mange detaljerede delformål.

# Formål 1 2 3 4 51 At optimere det økonomiske udbytte af

tømmerproduktionen 2 At optimere skovens jagtværdi 3 At beskytte naturværdierne4 At optimere skovens rekreative værdi6 At konvertere til naturnær drift og drive skoven med

naturnære driftsmetoder7 At optimere ejendommens æstetiske værdi8 Andet:

13


4 Produktion og økonomi

4.1 Strategi

For at tilgodese de overordnede og konkrete driftsformål er der valgt en driftsstrategi, hvor der satses på naturnær skovdyrkning. En stabil og sund skovøkonomi skal sikres ved gradvist at udvide produktsortimentet (både vedprodukter og andre services) samt gennem at øge produktion af højkvalitetstømmer.

Det langsigtede potentiale for produktion af høj kvalitetstømmer på ejendommen er vurderet i relation til såvel jordbunds- og klimaforholdene som de eksisterende bevoksninger. Fremme af høj kvalitets tømmer kan ske dels ved selektiv udtynding i bevoksninger, hvor der vokser træarter med potentiale for at udvikle en høj kvalitet, dels ved at plante træarter egnet til dette formål på nye arealer. Nedenstående tabel opsummerer overvejelserne.

POTENTIALE FOR PRODUKTION AF HØJ KVALITETS TØMMER

Træart Fremtidigt kvalitetsprodukt

Areal p.t. bevokset af træarten

Skønnet areal egnet for træarten

Tiltag

Selektiv tynding:Plantning:Selektiv tynding:Plantning:Selektiv tynding:Plantning:

Mulighederne for at udvide antallet af ejendommens produkter og serviceydelser for at sikre en stabil og sund økonomi er ligeledes vurderet. Der er både set på mulighederne for diversificere eksisterende produkter og ydelser og mulighederne for at producere nye produkter eller levere nye serviceydelser.

POTENTIALE FOR AT UDVIDE PRODUKT- OG SERVICEYDELSERProdukttype/ydelse Potentiale for spredning på flere arter/tjenesteydelser Tømmer Uforkortet tømmer Kævler BrændetræForkortet tømmerFlis CellulosetræJagtudlejningUdlejning af campingpladserTurisme

14


LandbrugDyreholdAndet:

4.2 DyrkningsprincipperDer sigtes mod gradvist at opbygge uensaldrende, fleretagerede bevoksninger som er egnede til natunære driftsmetoder. Hastigheden hvormed naturnære bevoksninger etableres, afhænger af den enkelte bevoksnings nuværende alder og karakter. Eksisterende bevoksninger vil blive konverteret til naturnære bevoksninger efterhånden som det bliver muligt, og samtidig med at potentialet for økonomisk afkast så vidt muligt udnyttes i konverteringsperioden.

Bevoksninger, der består af træarter med lav modstandsdygtighed overfor bl.a. storm, vil blive renafdrevet ved hugstmodenhed, og en uensaldrende, fleretageret bevoksning vil efterfølgende blive etableret. For bevoksninger, hvor der indgår mere stormfaste træarter, vil konverteringen til en mere naturnær drift kunne påbegyndes i et vist omfang allerede før bevoksningen når omdriftsalderen.

Den naturnære skovdrift, der gradvist indføres på ejendommen, følger nedenstående dyrkningsprincipper:

Lokalitetstilpasset træartsvalg Anvendelse af fastsat måldiameter for hver enkelt træart som hugstkriterium Dyrkning af flere træarter i blandingsbevoksninger Anvendelse af naturlig foryngelse hvor det er muligt Fokus på brug af hjemmehørende skovtræarter eller blandinger af hjemmehørende arter og lokalitetstilpassede udenlandske træarter

4.3 Forstlige indgreb og pleje

Udover at følge de ovenfor skitserede retningslinier skal driften tilgodese en række særlige hensyn til såvel skovøkonomi som til de biologiske værdier i dyrkningsfladerne, som specificeret nedenfor. Driftslederen sikrer, at entreprenører og skovarbejdere instrueres grundigt i de relevante retningslinier forud for forstlige aktiviteter i skoven. Alle indgreb

Der bruges skovnings- og udslæbningsteknikker, som minimerer direkte skader på salgbart volumen og tilbageværende træer samt andre produktivitetsskader f.eks. jordbunds-sætninger

Det tilstræbes i planlægning af udkørsel og udslæbning, at minimere skader på såvel bevoksning som jordbund og natur.

Minimere skader på tilbageværende træer Minimere skader på salgbart træ Minimere affald og spild

Mindst 3-5 træer pr. hektar udpeges og afmærkes til naturligt forfald og død; udpegningen sker forud for indgreb i en bevoksning. Ved udpegningen skal det prioriteres at udvælge

15


modne træer og hjemmehørende træarter, samt at der udpeges forskellige træarter. Forud for envher aktivitet instrueres skovarbejdere/entreprenører om beskyttelse af træer Afmærket til bevaring. Biologisk værdifulde træer (f.eks. gamle, døde eller hule træer, redetræer m.v.) fældes eller forstyrres ikke. **Ejendomme > 250 ha: Der anvendes miljømæssigt passende maskineri og økologisk tilpasset teknologi, som tager maksimale hensyn til jordbund og miljø. **Ejendomme > 250 ha: Skov- og Naturstyrelsens miljøstandard fra 1997 for skovmaskiner

overholdes23

Foryngelse Mekanisk jordbearbejdning holdes på et minimum og gennemføres kun stribevis eller pletvis,

når det er nødvendigt

Tyndingshugst Kvaliteten af den blivende bestand fremmes Diversiteten af den blivende bestand fremmes Stabiliteten af den blivende bestand fremmes

Alle kemikalier Der er til enhver tid indrettet et forsvarligt lagerrum til opbevaring af kemikalier, beholdere,

flydende og fast uorganisk affald (bl.a. brændstof og olie), indtil de kan bortskaffes permanent.

Lagerrummet befinder sig i forsvarlig afstand fra bevoksninger og naturarealer. Alt skovmateriel vedligeholdes, så der ikke er mulighed for lækager og spild under brug. Al brug af kemikalier sker i betryggende afstand fra åbent vand, der hindrer spild direkte ud

i åer, grøfter, søer, damme, vandhuller m.v.

Pesticider Al brug af pesticider minimeres ved kun at bruge dem i helt specielle situationer samt at

anvende mindste mulige dosis der giver den ønskede effekt. I særlige tilfælde, hvor der er et veldokumenteret behov for gødskning, anvendes så vidt

muligt udelukkende pesticider godkendt til økologisk jordbrug Andre pesticider anvendes kun i tilfælde, hvor de økologiske midler ikke er tilstrækkeligt

effektive, hvor der er et veldokumenteret behov og kun efter rådføring med relevante eksperter.

Al brug af pesticider sker i betryggende afstand fra åbent vand, der hindrer spild direkte ud i åer, grøfter, søer, damme, vandhuller m.v. Afskaffelse/minimering af behovet for at anvende pesticider indgår i den daglige driftsplanlægning og drift, bl.a. ved grundig instruktion af personale og anvendelse af alternative metoder hvor det er muligt. Der føres løbende journal over anvendelsen af pesticider (se bilag 4 til driftsplanen).

23 Se bilag til de danske FSC-retningslinier

16


Gødskning Al brug af gødning minimeres ved kun at bruge det i helt specielle situationer samt at

anvende mindste dosis der giver den ønskede effekt. I disse tilfælde anvendes økologisk gødskning. Afskaffelse/minimering af behovet for gødskning indgår i den daglige driftsplanlægning. Der føres løbende journal over anvendelsen af pesticider (se bilag 4 til driftsplanen).

Biologiske bekæmpelsesmidler 24 Anvendelse af biologiske bekæmpelsesmidler minimeres ved kun at bruge dem i helt

specielle situationer samt at anvende mindste dosis der giver den ønskede effekt Der anvendes kun biologiske bekæmpelsesmidler, der optræder på positivliste godkendt af Miljøstyrelsen25

Der anvendes ikke genetisk modificerede organismer. Al brug af biologiske bekæmpelsesmidler sker i betryggende afstand fra åbent vand, der

hindrer spild direkte ud i åer, grøfter, søer, damme, vandhuller m.v.Der føres løbende journal over anvendelsen af biologiske bekæmpelsesmidler (se bilag 4 til driftsplanen).

4.4Infrastruktur og dræning

Der er udarbejdet følgende retningslinier, der gælder for hele ejendommen:

Nye drængrøfter etableres ikke Etablering af veje, stier, broer og anden infrastruktur planlægges, så al skade på bevoksning, jordbund og natur minimeres26

*Ejendomme > 50 ha: Oprindelige vådområder genoprettes i forbindelse med foryngelse/skovning ved lukning eller naturligt henfald af drængrøfter henfalde i det omfang, det kan lade sig gøre uden væsentlig skade for driftsøkonomien.

4.5Foryngelse og træartsvalg Naturlig opvækst anvendes i videst muligt omfang Der anvendes lokalitetstilpassede træarter Arealet med hjemmehørende træarter opretholdes eller øges 27 Der anvendes kun udenlandske træarter, der er velafprøvede i dansk skovbrug28

4.6 Skovbryn Det tilstræbes at skabe brede, stabile, lokalitetstilpassede og diverse skovbryn Ved foryngelse eller plantning skal der anvendes egnskarakteristiske træ- og buskarter

4.7Årlig forventet hugst 24 I denne sammenhæng anvendes udtrykket ’biologisk bekæmpelsesmiddel’ om midler i kommercielt udbud, der er fremstillet på basis af mikroorganismer 25 www.skovognatur.dk/erhvogadm/biotek/mikrobiologisk/5.htm26 Se E1327 Se liste over hjemmehørende træarter B0128 Se liste på www.skovognatur.dk/erhvervogadm/biotek/mikrobiologisk/5.htm

17


Så snart en bevoksning er konverteret til naturnær drift, er den årlige tilladte hugst fastsat ved det volumen, som udgøres af træer med den fastsatte måldiameter, samt den mængde udtyndingstræ der skal fældes for at opnå den ønskede bevoksningstæthed.

For bevoksninger der skal renafdrives før en naturnær drift kan påbegyndes, gælder at de afdrives når de er hugstmodne. Taksationen, der ligger til grund for denne driftsplan, giver et billede af den eksisterende vedmængde på ejendommen (se bilag 1).

I tabellen herunder er angivet den fastsatte måldiameter eller omdriftsalder for alle forstligt udnyttede træarter på ejendommen.

Træart Måldiameter Omdriftsalder Bemærkninger

18


5. Lokalsamfundet 5.1. Retningslinier for driften

Skovforvaltningen tilstræber at opretholde et godt forhold til naboer og lokalbefolkningen. Følgende retningslinier gælder for ejendommens forvaltning:

Skoven er åben for rekreative aktiviteter som beskrevet i Naturbeskyttelsesloven29 Der anvendes så vidt muligt lokal arbejdskraft og lokale entreprenører . Ejendommen rådfører sig med naboer, hvis der laves tiltag i skoven, der kan påvirke dem

negativt. **Ejendomme > 250 ha: Der tages notat/referat af dialogen. Det undgås i videst muligt omfang, at skovdriften medfører skade eller ulempe for naboer

og andre i lokalområdet. Opstår der konflikter eller tvister med naboer, vil disse søges løst gennem dialog. I tilfælde

af, at det ikke er muligt, vil tvister søges afgjort i henhold til gældende lovgivning Tvister og disses løsninger noteres skriftligt30 Ejendommen er til enhver tid dækket af forsikringer, der kan dække evt. skadesfordringer Forslag og kommentarer fra samråd med interesserede parter noteres ned og arkiveres

sammen med driftsplanen Organiserede friluftsaktiviteter koordineres så vidt muligt indbyrdes, så de ikke er til gene

for hinanden **Ejendomme > 250 ha: Ejendommen inviterer lokale foreninger, interessegrupper og andre

interesserede til dialog om skovens forvaltning, og der tages referat fra møder og henvendelser.

**Ejendomme > 250 ha: Der udarbejdes æstetiske retningslinier.

5.2 Friluftsplan

Ejendommen har udarbejdet en plan for rekreative aktiviteter, der udspecificerer begrænsninger på de enkelte aktiviteter31. Hensigten med planen er at tillade rekreative aktiviteter i det omfang, det er muligt uden at tilsidesætte andre væsentlige hensyn som f.eks. drift, jagt, ejernes privatliv, publikums sikkerhed osv. Aktiviteterne skal også koordineres med hinanden.

29 Se lovens tekst på http://www.retsinfo.dk/_GETDOCI_/ACCN/A20040088429-REGL(§23)30 Se E0831 Se D07

19

6 Arbejdsmiljø og ansættelsesforhold

Ejendommen søger at tilgodese medarbejderes og ansattes sikkerhed, trivsel og arbejdsglæde i videst muligt omfang. For at sikre dette samt for at sikre at alle lovens krav og FSC’s retningslinier på området opfyldes, er der udarbejdet følgende sæt retningslinier for den daglige drift:

Alt sundheds- og sikkerhedsudstyr foreskrevet af Arbejdstilsynet, anvendes under arbejde i skoven32

Personale gøres ved ansættelsen opmærksomme på relevante sikkerhedsprocedurer Ved skift i arbejdsfunktion orienteres ansatte om sikkerhedsprocedurer, der gælder for den nye funktion Alle ansatte – danske som udenlandske - kompenseres for arbejdsbetingede sygdomme og forgiftning Personer under 18 år ansættes ikke til natarbejde eller arbejde, der indebærer en sundheds- eller sikkerhedsmæssig risikoog har til enhver tid mulighed for 12 timers sammenhængende hvile pr. døgn Børn under 15 må ikke arbejde i skoven, undtagen som led i deres skolegang

Mænd og kvinder får lige løn for lige arbejde Arbejdstilsynet tillades inspektion Alle ansatte må frit organisere sig og forhandle frivilligt med arbejdsgiveren samt har ret til at lave kollektive forhandlinger og kollektive aftaler. **Ejendomme > 250 ha: Kollektive aftaler er tilgængelige, og der føres journal over initiativer. Tillidsrepræsentanter beskyttes mod repressalier, herunder fyring, forudsat at de overholder gældende lovgivning samt kollektivaftaler m.v. Ansættelse sker så vidt muligt på fuld tid og året rundt. Afskedigelser sker kun på et grundlag, der kan retfærdiggøres, og i videst muligt omfang på en hensynsfuld måde der begrænser den negative sociale virkning for den afskedigede. Det sikres samtidig at afskedigelsen sker i henhold til gældende kollektive overenskomst. Når en afskedigelse udelukkende er begrundet i forretningsmæssige forhold, udarbejder ejendommen sammen med den ansatte en plan der sikrer at fratrædelsen sker på den mest hensynsfulde måde for medarbejderen. Eksempelvis kan ejendommen være behjælpelig med at anbefale efteruddannelseskurser for medarbejderen, samt ved at give medarbejderen en anbefaling baseret på det hidtidige samarbejde. De ansatte inddrages i videst muligt omfang i planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet. Ny viden eller rapporter om den sociale effekt af skovdrift indarbejdes løbende i driftsplanen samt de konkrete skovdriftsaktiviteter. Der føres uhelds- og sygdomsstatistik, som vurderes en gang årligt33 Når nye maskiner, udstyr og kemisk/biologisk udstyr indkøbes, vil fordele og ulemper i forhold til arbejdsmiljøet blive vurderet.

32 Som beskrevet på www.arbejdstilynet.dk33 Se bilag E06

**Ejendomme > 250 hektar: Der udarbejdes skriftlige vurderinger af arbejdsmiljømæssige effekter af nyindkøbt materiale og udstyr. Vurderingerne arkiveres. **Ejendomme > 250 hektar:: Eksterne rådgivere fra sikkerhedsorganisationer som Arbejdstilsynet og Bedriftssundhedstjenesten involveres i sikkerhedsarbejdet, hvis sikkerhedsorganisationerne foreslår dette. **Ejendomme > 250 hektar: Der udarbejdes en riskovurdering samt en journal der beskriver processen med arbejdet. Risikovurdering og journal opdateres løbende **Ejendomme > 250 ha: Der findes en uddannelsesplan for de ansatte **Ejendomme > 250 ha: Samarbejdet omkring organisationen på arbejdspladsen finder sted i overensstemmelse med retningslinierne i de kollektive aftaler for området.

6 Miljø og natur

6.1 RetningslinierEn række generelle hensyn til natur og miljø i dyrkningsfladerne er allerede indarbejdet i retningslinierne for forstlige indgreb og pleje (afsnit 4.3.3). Herudover skal nedenstående retningslinier sikre at specielt truede eller sjældne arter og levesteder tilgodeses i driften:

Ny viden om truede eller sjældne arter eller levesteder på ejendommen, som efterhånden bliver tilgængelig, bliver løbende indarbejdet i bevoksningsliste og driftsplan sammen med passende driftsforskrifter der sikrer en høj grad af beskyttelse. Ny viden om behov for særlige hensyn eller pleje følges så vidt muligt op af relevante driftsændringer

6.2 Særlige tiltag

Ejendommen har gennemført nedenstående særlige tiltag for at tilgodese biodiversitet og naturbeskyttelse:

Skov af høj bevaringsværdi (SHBV-skov) er kortlagt34 og beskyttes igennem konkrete driftsforskrifter på de enkelte arealer, som sikrer værdierne mod forringelse (se herunder). Vandløb og søer bevares eller genetableres til naturlig tilstand35

Der er udlagt bufferzoner omkring alle vandløb og søer. I bufferzonerne prioriteres naturhensyn højt, bl.a. undgås renafdrifter, og målet er at etablere og bevare bevoksninger med lokalitetstilpassede løvtræer i bufferzonerne. Viden om truede eller sjældne arter eller vigtige levesteder, der ved planens udarbejdelse var

tilgængelige for ejendommen36, er indarbejdet i bevoksningslisten sammen med konkrete driftsforskrifter, der tilgodeser behovet for beskyttelse eller pleje i den enkelte bevoksning.

*Ejendomme > 50 ha: Skovlysninger med veludviklet skovbryn holdes åbne. *Ejendomme > 50 ha: I alt [X] ha, [mindst 10% af skovarealet] er udvalgt til forvaltning primært med henblik på beskyttelse af biodiversitet, heraf er [mindst halvdelen af de 10% ]

34 Se E0935 Dette kan evt. ske blot ved naturligt henfald af grøfter og drænrør, der ikke holdes vedlige.36 Se E11 og E12

permanent udlagt som urørt skov37. Arealerne er udvalgt for at beskytte sjældne og truede arter og deres levesteder. I de udvalgte områder genoprettes vådområder i videst muligt omfang gennem sløjfning og henfald af grøfter og dræn. *Ejendomme > 50 ha: Ejendommens nøglebiotoper er registreret og kortlagt38; nøglebiotoperne beskyttes igennem konkrete driftsforskrifter, der er indarbejdet i bevoksningslisten, eller gennem udlæg til urørt skov

SKOV AF HØJ BEVARINGSVÆRDI

Ejendommen er gennemgået med henblik på at identificere Skov af Høj Bevaringsværdi (SHBV-skov)39. Følgende områder er identificeret som SHBV-skov, og der er udarbejdet følgende driftsforskrifter og planer for områderne. Afd/litra Areal Overordnet driftsforskrift Detaljeret plan for drifts/plejetiltag Lægges urørt

Stævning Græsning Selektiv hugst Naturlig foryngelse Andet:

Områderne er nærmere beskrevet i Bilag 3 til driftsplanen.

7 Kulturværdier

For at sikre ejendommens historiske og kulturhistoriske værdier bedst mulig beskyttelse er der udarbejdet et sæt retningslinier:

I den daglige drift skal der i videst muligt omfang værnes om ejendommens kendte kulturværdier Der tages alle forholdsregler for at sikre, at fortidsminder og andre kulturværdier bevares i en god tilstand40. På fortidsminder og inden for en afstand af 2 m fra dem foretages der ikke jordbehandling, gødskning eller plantning. Driftslederen sikrer, at skovarbejdere og entreprenører instrueres om disse hensyn forud for forstmæssige indgreb. *Ejendomme > 50 ha: Historiske og kulturhistoriske værdier, der konstateres på ejendommen, registreres og markeres på skovkort.37 Se tilskudsmuligheder på A0238 Se E0939 Se E09 40 For hver type af fortidsminde/kulturværdi gælder vidt forskellige restriktioner, og det varierer også meget hvilke særlige hensyn der bør tages til deres bevaring. Det anbefales at kontakte det lokale museum og/eller Kulturarvsstyrelsen for nærmere vejledning vedrørende de specifikke kulturværdier der kendes fra ejendommen, se E11 og E12.

8 Justering af driftsplanen

Efterhånden som planen gennemføres, skal det løbende vurderes hvilken effekt driften har på såvel skovproduktion som øvrige værdier og ydelser. Driftsplanen inkl. bilag opdateres som minimum hvert 5. år med tilføjelse af ny viden, ændringer i driftsplanlægningen m.v. Taksering og vedmasseopgørelse på bevoksningsniveau sker som minimum hvert 15. år.

Driftsaktiviteter overvåges løbende af den driftsansvarlige, der sikrer at alle ovenstående retningslinier overholdes. Den driftsansvarlige sikrer, at FSC Chain-of-Custody procedurer er indarbejdet41 Følgende faktorer overvåges: - Udbytte af høstede skovprodukter: Årlig hugst- og salgsopgørelse

- Skovens vækstrate, foryngelse og tilstand: Taksation hvert 15. år samt løbende - observationer under driften- Flora og fauna: Kendte yngle/voksesteder for truede eller sjældne dyr og planter

opsøges mindst 1 gang årligt, på et tidspunkt hvor evt. ændringer vil være synlige, og hvor arterne ikke forstyrres uhensigtsmæssigt af besøget. Ændringer i tilstanden af områderne, arternes tilstedeværelse eller trusler mod arterne eller disses levesteder noteres, og betydningen af ændringerne samt evt. modforholdsregler overvejes42. Om nødvendigt vil ejendommen konsultere en relevant ekspert.

- Områder af høj naturværdi (SHBV, nøglebiotoper m.v.): Der udarbejdes en overvågningsplan på grundlag af områdernes sårbarhed og trusler. Overvågning sker på et tidspunkt af året hvor evt. kritiske ændringer vil være synlige. Ændringer i områdets tilstand eller trusler mod området noteres, og betydningen af ændringerne samt evt. modforholdsregler overvejes. Om nødvendigt vil ejendommen konsultere en relevant ekspert43.

- Miljømæssige og sociale virkninger af driften: Løbende observationer og dialog med ansatte, naboer og lokalsamfund.

- Omkostninger, produktivitet og effektivitet: Årligt regnskab sammenholdt med hugst- og salgsoversigt.

- Dokumentation for ovenstående overvågningsaktiviteter og resultaterne heraf opbevares i arkiv.

- Hvert år udarbejdes et offentligt tilgængeligt resumé over overvågningsresultaterne i forbindelse med audit.

- **Ejendomme over 250 hektar: Der skal udarbejdes skriftlige retningslinier for overvågningen af ovenstående faktorer samt skriftlig dokumentation for den gennemførte overvågning.

41 Med mindre ejendommen selv forarbejder træ, indebærer dette blot at gruppens FSC-kode skal findes på salgsdokumenter. Se B02.42 Skema i C05 kan evt. anvendes 43 Se C05

Documents

B01 DRIFTSPLAN - FSC Danmark · Web viewFlora og fauna: Kendte yngle/voksesteder for truede eller sjældne dyr og planter opsøges mindst 1 gang årligt, på et tidspunkt hvor evt