BA Vejledninger UCSJ - Professionshøjskolen Absalon · tat, konklusion, perspektivering, max. 1½ side. *(kilde: Wikipedia) IMRAD is an acronym for Introduction, Methods, Results

UC Sjælland, Forskning og Udvikling

August 2010

BA Vejledninger UCSJ Professionsbachelorprojektet

Forfattere til diverse vejledninger:

Finn Peter Aarup (Campus Storstrøm), Læreruddannelsen

Karen Margrethe Maglekær (Campus Storstrøm), Sygeplejerskeuddannel-

sen

Sisse Brendstrup (CFV), Pædagoguddannelsen

Anne Mette Markhus (Campus Roskilde), Socialrådgiveruddannelsen

Camilla Pynt (Campus Storstrøm), Ergo- og Fysioterapeutuddannelsen

Helle Storm (Campus Slagelse), Ernæring og sundhedsuddannelsen

Maria Therese Llambias (Campus Storstrøm), Bioanalytikeruddannelsen

Projektleder: Anders Elof Nielsen, Forskning og Udvikling

BA Vejledninger april 2010

2

Indhold

Indhold ........................................................................................................................................................................... 2

Forord og indledning – bemærkninger til teksten... ..................................................................................... 5

Læreruddannelsen – Formål med vejledningen ............................................................................................ 6

1. Drøftelse af professionsorientering ...................................................................................................... 7

2. Projektdesign og layout ............................................................................................................................. 8

3. Indhold og form af abstract (IMRAD-format*) ................................................................................. 9

4. Idégenerering og formidling .................................................................................................................... 9

Vidensbutik ......................................................................................................................................................... 9

Inddragelse af praktik og praktiklærere ............................................................................................... 10

5. Formidling til studerende, vejledere og praksisfelt ..................................................................... 10

6. Noter om særlige forudsætninger ....................................................................................................... 11

Sygeplejerskeuddannelsen ...............................................................Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

1. Formål med vejledningen ...................................................Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

2. Formål med sygeplejerskeuddannelsen .......................Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse........................Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

3. Hvordan kan aftagerfeltet indgå i genereringen af projektideer? ....... Fejl! Bogmærke er

ikke defineret.

4. Drøftelse af professionsorientering ................................Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

5. Projekt design..........................................................................Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

6. Abstract ......................................................................................Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

7. Formidling til studerende, vejledere og praksisfelt .Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

8. Noter om særlige forudsætninger på vores uddannelse .............. Fejl! Bogmærke er ikke

defineret.

Pædagoguddannelsen – Formål med vejledningen .................................................................................... 15

1. Drøftelse af professionsorientering .................................................................................................... 15

2. Projektdesign og layout ........................................................................................................................... 16

3. Indhold og form af abstract (IMRAD – format) .............................................................................. 16


3

4. Idégenerering og formidling .................................................................................................................. 17

5. Formidlingsseminar .................................................................................................................................. 18

6. Noter om særlige forudsætninger på pædagoguddannelsen ................................................... 18

Socialrådgiveruddannelsen .................................................................................................................................. 19

1. Formålet med vejledningen ................................................................................................................... 19

2. Drøftelse om professionsorientering ................................................................................................. 20

Rollen som bachelorvejleder...................................................................................................................... 21


De specifikke krav til projektets opbygning og indhold er: ........................................................... 22

De generelle krav til projektet:.................................................................................................................. 22

4. Indhold og form af abstract (IMRAD-format) ................................................................................. 23



Ergoterapeutuddannelsen .................................................................................................................................... 24


2. Hvordan kan aftagerfeltet indgå i generering af projektideer? ............................................... 24

3. Drøftelse af professionsorientering (Uddannelsesspecifikke og det fælles) ...................... 24

4. Abstract .......................................................................................................................................................... 24

5. Projektdesign ............................................................................................................................................... 24

6. Formidling til studerende, vejledere og praksisfeltet.................................................................. 25

7. Noter om særlige forudsætninger på ergoterapeutuddannelsen ........................................... 25

Fysioterapeutuddannelsen ................................................................................................................................... 26


2. Hvordan kan aftagerfeltet indgå i generering af projektideer? ............................................... 26

3. Drøftelse af professionsorientering (Uddannelsesspecifikke og det fælles) ...................... 26

4. Abstract .......................................................................................................................................................... 26

5. Projektdesign ............................................................................................................................................... 26


4


7. Noter om særlige forudsætninger på fysioterapeutuddannelsen........................................... 27

Ernæring & Sundhed ............................................................................................................................................... 27

1. Indledning ..................................................................................................................................................... 27


3. Bachelorforløbet i Ernæring og Sundhed ......................................................................................... 28

Krav til bachelorprojektet ........................................................................................................................... 28

4. Vejlederrollen .............................................................................................................................................. 29

5. Samarbejde med professionsfeltet...................................................................................................... 30

6. Professionsorientering ............................................................................................................................ 30

Professionsfeltet indgår ............................................................................................................................... 30

7. Formelle krav til bacheloropgaven ..................................................................................................... 31

Udarbejdelse af abstract .............................................................................................................................. 31

Projektdesign ................................................................................................................................................... 31


9. Noter om særlige forudsætninger for uddannelsen ..................................................................... 33

Bioanalytikeruddannelsen ................................................................................................................................... 33

1. Drøftelse af professionsorientering .................................................................................................... 33


3. Indhold og form af abstract (IMRAD) ................................................................................................ 36




5

Forord og indledning – bemærkninger til teksten...

På baggrund af et tværgående udviklingsprojekt i UCSJ realiseret i perioden 1.11.2008 –

1.5.2010 foreligger nu en række vejledningsskrifter til bachelorprojektet i de 8 uddannelser:

Bioanalytikeruddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen

Ernæring og sundhed

Fysioterapeutuddannelsen

Læreruddannelsen

Pædagoguddannelsen

Socialrådgiveruddannelsen

Sygeplejerskeuddannelsen

Vores opgave var at bidrage til at producere viden, som kunne være anvendelig og relevant

for professionspraksis, der udfolder sig på skoler, institutioner, hospitaler etc. Dvs. at de ba-

chelorstuderende i deres afsluttende projekter i højere grad kunne lære at fokusere på viden,

der er professions- og praksisrettet, udviklingsorienteret og anvendelig ifht. løsninger af op-

gaver i praksisfeltet.

De 8 BA-vejledninger er resultatet af et samarbejde ml. forfatterne (projektdeltagerne) og

undertegnede projektleder, ansat i FU-afdelingen, UCSJ, Slagelsevej 7, 4180 Sorø.

Vejledningsskrifterne er udkast til en ny vejledningspraksis for underviserne på de 8 uddan-

nelser. Udkastene bringes i spil i professionshøjskolen, fra og med efterårssemestret 2010.

Erfaringsopsamling og høring på baggrund af de nye vejledninger iværksættes parallelt med

indførelsen af vejledningerne i efteråret. Projektgruppen vil i samarbejde med FU-

projektleder, lektor Randi Andersen, forestå denne opsamling af erfaringer og evt. justere vej-

ledninger og udkast til ny vejledningspraksis på basis af de nyindvundne erfaringer.

Målet er, at den praksisviden, der akkumuleres og oparbejdes i bachelorprojekterne på læn-

gere sigt skal kunne stå til rådighed for og have relevans for professionsfelterne. Det vigtigste

kriterium for praksisvidens relevans er dens anvendelighed ifht. professionspraksis, foruden

dens verificerbarhed i videnskabelig forstand. Dette mål er den officielle målsætning for ar-

bejdet med at udvikle og kvalificere MVU-uddannelserne, og vi bør være opmærksomme på,

hvordan vi i UCSJ reflekterer over dette. Gruppens og projektets kommende arbejde må bl.a.

bestå i at analysere og kritisk drøfte disse ting og forståelser udfra vores egne præmisser. I

den nye uddannelsesdiskurs skal der skabes rum for en professionspraksis og professionsvi-

den, som kan have sin egen status og funktion på såvel uddannelsesmarkedet, som i erhvervs-

livet.

Anders Elof Nielsen, FU-projektleder, PhD-studerende, lektor.


6

Læreruddannelsen

Formål med vejledningen

Formålet er:

a) at sætte øget fokus på at fremme en professionsorienteret vejledning sideløbende med

en metodik, der kan udvide, nuancere og kvalificere den vejledning, der har været hid-

til på området.

b) at hjælpe de studerende med at kvalificere sig til de krav, der stilles til professionsba-

chelorprojektet

c) at støtte dem i udvælgelse af form og indhold

d) at give idéer til, hvordan man kan opfylde bedømmelseskriterierne

Et øget fokus på professionsrettethed og praksisviden tænkes udmøntet i selve professions-

bachelorvejledningen bl.a. ved:

a) at sætte de studerende på sporet af seneste forskningsresultater og understrege vig-

tigheden af, at ny forskningsviden linkes til praksis og empiri for således at kunne

bringes i anvendelse ”applied science”.

b) at vejledere hjælper den studerende med at begrunde det valgte emnes relevans for

uddannelsens formål og sigte mod den professionelles arbejde: ’erhvervssigtet’ – og så-

ledes holde det professionsrettede for øje.

c) at stimulere og understøtte den studerendes evne til at anvende faglig, relevant viden,

teorier og metoder

d) at fremme den studerendes anvendelse af akademisk arbejdsmåde og videnskabelig

metode i almen og generel sammenhæng i behandlingen af praksisrelevante problem-

stillinger

e) at opfordre og tilskynde den studerende til at anvende forsknings-, udviklings- og

praksisviden til at løse praksisfeltets problemer.

e) at sætte fokus på, hvad professionsfeltet har brug for.

Tillige skal vejledninger skabe fokus på, at professionsbachelorprojekterne ved UCSJ er til-

gængelige og orienterede imod praksis. Fremadrettet skal beståede projekter registreres i vi-

densregistreringssystemet PURE (PUblication & REsearch Platform) med abstract.

For at operationalisere dette skal vejledere være opmærksomme på, at titlerne afspejler en

vis praksisrelevans. Herved forstås ikke nødvendigvis, at bachelorprojekterne skal være hand-


7

lingsanvisende, men at udviklingsdimensionen fremmes igennem en udvidet forståelse af pro-

fessionen.

I perspektiveringen skal den professionsorienterede tilgang sættes i spil, med henblik på at

bibringe professionspraksis en ny vidensdimension. Professionsidentitet og professionsudvik-

ling kan være afsættet for en professionsrettet vejledning:

Vejledningen skal fremme den studerendes evne til at reflektere over professionens vilkår

og udvikling, samt at kunne se sig selv som en del af professionsfeltet.

Vejledningen skal sikre, at den studerende, gennem arbejdet med bachelorprojektet, er-

hverver sig såvel professionsfaglige som akademiske kompetencer.

Vejledningen skal skabe fokus på, at Bachelorprojekterne ved UCSJ er tilgængelige for

praksisfeltet og orienterede imod praksis, og at øge andelen af bacheloropgaver, som er for-

ankret i udviklingsaktiviteter.

Vejledningen skal kunne fremme refleksioner over, hvordan vi kan skabe betingelse for, at

kunne fremme den studerendes evne til at reflektere over professionens vilkår og udvikling,

samt at kunne se sig selv som aktive aktører i professionsfeltet og dets udvikling og fremtid.

På UCSJs læreruddannelse er formålet endvidere:

at vejledere pointerer vigtigheden af, hvordan man via didaktiske overvejelser – didaktik-

kens grundspørgsmål: hvem – hvad – hvorfor og hvordan – kan tackle lærerfaglige pro-

blemstillinger af relevans for uddannelsens formål. I denne forbindelse skal vejledere vej-

lede i akademisk skrivemåde: beskrive – analysere – diskutere j.fr. Blooms Taksonomi.

at sikre at den studerende gennem lærerbachelorprojektet demonstrerer, at følgende to

kompetencer er opnået j.fr. Bekendtgørelsens Bilag 6:

1. Lærerfaglig undersøgelseskompetence

2. Lærerfaglig formidlingskompetence

1. Drøftelse af professionsorientering

Læreruddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor.

Med udgangspunkt i praktikken og i tilknytning til et af den studerendes linjefag og de pæda-

gogiske fag skal den studerende under vejledning udarbejde et skriftligt professionsbachelor-

projekt på uddannelsens 4. studieår j.fr. Bekendtgørelsen § 10.

Professionsbachelorprojektet er en afsluttende opgave (10 ECTS-point), der demonstrerer

den faglige og pædagogiske viden, der er erhvervet under uddannelsen. Emnet skal være rele-

vant for uddannelsen formål og sigte mod lærerens arbejde. Det betyder, at emnet ikke alene

kan være teoretisk, men skal indeholde en fagligt funderet undersøgelse med analyse og vur-

dering af en lærerfaglig problemstilling af betydning for professionens udøvelse og følgelig

have direkte relation til en lærers praksis. Problemformuleringen/projektidéen er et problem,

der udspringer af en undren over et fænomen, man har mødt i praksis.


8

Professionsorienteringen i bachelorprojektet tager således udgangspunkt i en lærerfaglig pro-

blemstilling relevant for professionspraksis mhp. at fremme forståelsen, være udviklingsorien-

teret og skabe mulighed for kritisk refleksion og evaluering i forhold til praksis.

Fokus på at fremme det professionsorienterede aspekt i professionsbachelorprojektet kom-

mer bl.a. i stand ved, at den lærerfaglige problemstilling skal inddrage praksis og skal belyses

med anvendelse af den faglige indsigt, som den studerende har erhvervet sig i praktikken og i

læreruddannelsens pædagogiske fag og linjefag.

Den studerende skal gøre brug af akademisk arbejdsmåde og videnskabelig metode. Det bety-

der, at der skal være tale om en fordybelse. Undersøgelser skal dokumenteres med noter og

kildehenvisninger. Den studerende skal i sin opgave analysere og bearbejde problemstillinger

og foretage selvstændige vurderinger.

2. Projektdesign og layout

Generelle krav til opgaven

Omfanget af det færdige professionsbachelorprojekt skal svare til mindst 25 og højst 35 nor-

malsider á 2600 anslag alt inklusivt såsom forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og fod-

noter/slutnoter. Eventuelle bilag herudover må højst udgøre 10 normalsider. Tallet for antal

tegn divideres med 2600 og giver således antal normalsider (ikke fysiske sider).

Ved anvendelse af citater, referater eller sammendrag skal nøjagtig kildeangivelse anføres i

teksten som fodnote, slutnote eller i parentes.

Forsiden skal indeholde:

Opgavens titel og angivelse af navn, studienummer, fag, eksamenstermin og vejledere, samt

personlige underskrift og underskrifter fra vejledere

De 25-35 sider skal indeholde:

Indholdsfortegnelse

Indledning med begrundelse for emnevalg og problemformulering

Metodeafsnit

Begrebsafklaringsafsnit

Opgavetekst/hovedafsnit/brødtekst

Empiri

Konklusion og perspektivering

Fodnoter/slutnoter

Litteraturliste med fortegnelse over anvendt litteratur. Litteraturlisten indeholder titel,

forfatter, forlag og udgivelsesår

Appendiks

Bedømmelseskriterier

Relevans for professionen


9

Empiri

Akademisk skrivemåde: akademisk arbejdsmåde og videnskabelig metode

Faglige systematikker – teorier og metoder

Fokusering og vægtning, herunder klar fremlæggelse af synspunkter og argumentation i

relation til problemformulering j.fr. Blooms taksonomi

Struktur

Fremstillingsformer (herunder især analyse, diskussion, vurdering, argumentation)

Anvendelse af teori til at forklare praksis

Sprog: præcision mht. register, kohærens, kohæsion, korrekt grammatik, stavning og tegn-

sætning

Kildehåndtering

Referencer og dokumentation

Niveauer

a) samfundsniveau

b) skoleniveau

c) fagniveau

d) didaktisk nedslag/perspektiver

3. Indhold og form af abstract (IMRAD-format*)

Til professionsbachelorprojektet skrives fremover et ’abstract’ om det behandlede problem-

felt. ’Abstracts’ placeres på et site på UCSJ’s hjemmeside.

Indhold for abstraktet: Baggrund, formål, metodisk(e) tilgang(e) (det egentlige design), resul-

tat, konklusion, perspektivering, max. 1½ side. *(kilde: Wikipedia) IMRAD is an acronym for

Introduction, Methods, Results And Discussion. It relates to the standard main structure of a

scientific paper, which typically includes these four sections in this order:

Introduction - why and where was the study undertaken? What was the purpose?

Materials & Methods - how was the study done? What materials and methods were used?

Results - what did the study find?

Discussion - what might it mean, why does it matter, what next? And, last but not least;

How does it fit in with what other researchers have found?

4. Idégenerering og formidling

Vejledningen skal fastslå den studerendes ret til selv at bestemme valg af tema og problemstil-

ling i sit bachelorprojekt.

Vidensbutik

Tværcampusseminarer af en dags varighed - et centralt sted – fx på RUC arrangeres i fremti-

den som et forum, hvor CFU-folk, praktiklærere, skoleledere, skoledirektører, afdelingsledere

og dansk-, matematik-, engelsk-, og naturvejledere kunne inviteres. På et sådant tværcampus-

seminar tænkes der at foregå et interaktivt vidensflow mellem professionshøjskolen UCSJ og

http://en.wikipedia.org/wiki/Acronym

http://en.wikipedia.org/wiki/Scientific_paper


10

aftagerfeltet, hvilket kunne generere idéer til kommende problemformuleringer til professi-

onsbachelorprojekter.

En sådan ”vidensbutik”, hvor de studerende er i dialog med aftagerne, kan forhåbentlig åbne

op for, at aftagerfeltet fortæller om, hvad de er optaget af i praksisfeltet. Mødet mellem Læ-

reruddannelsens studerende og praksisfeltet kan på sigt give en endnu mere professionsrettet

vidensproduktion.

Præsentation af færdige professionsbacheloropgaver kan etablere grobund for mødet, hvor

studerende og offentlighedsinteressenter i fællesskab kan komme til en erkendelse af, hvilken

professionsviden der kan og bør udvikles.

Inddragelse af praktik og praktiklærere

Praktiklærere kunne tænkes med ind i vejledningsforløbet af professionsbachelorprojektet

som med-vejledere i samarbejde med læreruddannelsens lærere og som kontaktpersoner

med deraf følgende vidensudveksling. En mulig projektidé kunne tænkes afprøvet i praksis, og

den studerende kunne efter dette ’praksisnedslag’ inddrage dette perspektiv i sit professions-

bachelorprojekt.

En fælles gældende vidensbank eller lignende, som aftagere fra alle professionsfelter skal

kunne henvende sig til, eller en mere udspecificeret fx til de hhv. pædagogiske, socialfaglige og

sundhedsfaglige områder.

Gensidig sparring med praksisfeltets samarbejdspartnere omkring Bachelorprojektets

problemstilling.

Indsamling af empiri / data, mm

Der kan indsamles nationalt og internationalt

5. Formidling til studerende, vejledere og praksisfelt

For at skabe grobund for at aftagerfelt, vejledere, kommende studerende i fællesskab kan

komme til en erkendelse af, hvilken professionsviden, der kan og bør udvikles, tilrettelægges

et formidlingsseminar.

De beståede projekter formidles efterfølgende på et professionsbachelorseminar arrangeret af

uddannelsesinstitutionen. Præsentation af færdige professionsbacheloropgaver kan etablere

grobund for mødet, hvor studerende og offentlighedsinteressenter i fællesskab kan komme til

en erkendelse af, hvilken professionsviden der evt. kan og bør udvikles.

Kommende professionsbachelorstuderende, vejledere og aftagerfeltets brugere inviteres til et

seminar som beskrevet ovenfor. De kommende professionsbachelorstuderende kunne herved

blive inspireret til den skriveproces, som ligger i professionsbachelorprojektet.

Til professionsbachelorprojektet skrives der et ‘abstract’ og evt. en artikel om det behandlede

problemfelt.


11

Alle bachelorprojekter bliver tilgængelige på læreruddannelsens biblioteker. Desuden vil pro-

jekternes ’abstracts’ blive tilgængeligt via UCSJ’s hjemmeside, hvorfra det vil være muligt at

rekvirere et eksemplar af projektet.

Alle beståede projekter registreres i vidensregistreringssystemet PURE (PUblication & RE-

search Platform) med abstract.

Udviklingsdimensionen: ’applied science’ – anvendt professionsforskning

Professionsbachelorprojektet befinder sig i ’applied science’-feltet – anvendt forskning på ba-

chelorniveau. I professionsbachelorprojektet analyseres anvendelig viden, som kan bruges i

praksis. Anvendelighed i forhold til løsninger i praksisfeltet er vigtig i den vidensproduktion,

der bliver fremstillet i professionsbachelorprojekterne.

De bedste professionsbachelorprojekter honoreres efter faglige/saglige kriterier: de mest

spændende og professionsrelevante projekter – udvælgelse af særligt gode opgaver – den ek-

semplariske opgave som model.

Udbydelse af prisopgave – á la universiteternes guldmedalje-ordning, hvorved man kunne få

belyst et problem med særlig interesse for aftagerfeltet – en bestillingsopgave fra praksisfeltet

med en forudbestemt problemformulering.

Fra hele UCSJ udnævnes fx de bedste professionsbachelorprojekter og udgives på Professi-

onshøjskolen UCSJs eget forlag: University College Sealand Press - og fungerer således som

UCSJ’s kvalitetsmærke. For at sikre, at alle fag bliver set og hørt, kunne fagene således define-

re begrebet ’de bedste’ ved at opstille kriterier for udvælgelsen.

6. Noter om særlige forudsætninger

For yderligere information henvises til Bekendtgørelsen og Studieordningen for Læreruddan-

nelsen i UCSJ.

____________________________________________________________________________________________________________

Sygeplejerskeuddannelsen

1. Formål med vejledningen

Sygeplejerskeuddannelsen afsluttes med et professionsbachelor projekt inden for sy-

geplejerskens virksomhedsområde.

Vejledningen skal kvalitetssikre, at den studerende gennem arbejdet med bachelorpro-

jektet erhverver sig såvel professionsfaglige som akademiske kompetencer.

At skabe fokus på at Bachelorprojekterne ved UCSJ er tilgængelige og anvendelsesori-

enterede for praksis. For at operationalisere dette skal vejledere være opmærksom på

at titlerne afspejler en hvis praksisrelevans. Herved forstås ikke at bachelorprojekter-

ne skal være handlingsanvisende, men at udviklingsdimensionen fremmes igennem en

udvidet forståelse af professionen. I perspektiveringen skal den anvendelsesorientere-


12

de tilgang sættes i spil med henblik på at bibringe praksis en ny vidensdimension af

problemstillingen.

2. Formål med sygeplejerskeuddannelsen

’...er at kvalificere den studerende til efter endt uddannelse at kunne fungere selvstændigt

som sygeplejerske og til at indgå i et tværfagligt samarbejde. Uddannelsen skal i overens-

stemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling samt be-

folkningens behov for sygepleje, kvalificere den studerende indenfor teoretiske og kliniske sy-

geplejekundskaber (Bek. om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje: § 1)’

3. Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

… uddannelsens viden grundlag er professionsbaseret og udviklingsbaseret og baseret på

kundskaber fra sygeplejefaget i sammenhæng med kundskaber fra sundhedsvidenskabelige

fag, naturvidenskabelige fag, humanistiske fag samt samfundsvidenskabelige fag….

… Uddannelsens professionsbasering sikres ved at der til stadighed er samspil mellem værdi-

er og kundskaber i uddannelsen og professionen samt at udviklingen indenfor professionen

er implementeret i uddannelsens vidensgrundlag (Bek. om uddannelse til professionsbache-

lor i sygepleje: §5)’

4. Hvordan kan aftagerfeltet indgå i genereringen af projekt ideer?

Klinisk praksis skal tænkes implementeret i forhold til de studerendes udarbejdelse af ba-

chelorprojekter.

Dialog og gensidig sparring med kliniske samarbejdspartnere (udviklingssygeple-

jersker og kliniske vejledere) omkring Bachelorprojektets problemstilling.

I forbindelse med den studerendes uddannelse i klinisk praksis på modul 11 og 12

gives vejledning i forhold til hvad man i klinisk praksis kunne ønske/anbefale den

studerende at arbejde med (deltagere: den studerende, klinisk vejleder, udviklings-

sygeplejersker og repr. fra uddannelsesinstitutionen).

I forbindelse med den studerendes uddannelse i klinisk praksis på modul 11 og 12

gives vejledning i forhold til hvad man i klinisk praksis aktuelt arbejder med, som

den studerende kunne indgå i (deltager: den studerende, udviklingssygeplejerske

og repr. fra skolen).

Idebank med problemstillinger som klinisk praksis ønsker at samarbejde med den

studerende og uddannelsesinstitutionen om.

Data kan indsamles nationalt eller internationalt.


Professionsorienteringen tager udgangspunkt i en klinisk problemstilling mhp. at fremme

forståelsen, være handlingsanvisende og/eller udviklingsorienteret i forhold til praksis.


13

Projekter skal tage udgangspunkt i en relevant klinisk sygeplejefaglig problemstilling in-

denfor sygeplejerskens virksomhedsområde.

Der udarbejdes pensumlister fra hele uddannelsesforløbet inden bachelorprojektet star-

tes.

Vejleder skal godkende problemstillingen og sikre at et lignende arbejde ikke er udført

lokalt eller udenfor uddannelsesinstitutionen

Projekter kan være kvantitative eller kvalitative

Vejledere udpeges ud fra faglige/metodiske kompetencer og ud fra projektets pro-

blemstilling

Der kan udpeges medvejledere under særlige forhold (ex. statistik)

Mindst én vejleder skal være professionsuddannet og mindst én vejleder skal have en

akademisk uddannelse (kan være den samme)

Vejledere skal have gennemgået vejleder kursus i UCSJ regi

Projekter skal vise sygeplejefaget med en fordeling ud over de forskellige videnskabs-

tilgange

Vejleder godkender litteraturvalg, som skal være relevant/evident/nyt

Vejleder skal godkende hvem de studerende ønsker at indhente data hos (patienter

etc..)

Vejleder skal godkende spørgsmål i spørgeskema eller interviewguide

Etiske retningslinjer og behandling af følsomme data – anonymisering, tavshedspligt

etc. skal overholdes

Der tilbydes vejledning fra modul 11

Der planlægges klyngeseminar/masterclass

6. Projekt design

Bachelorprojektet er et selvstændigt skriftligt problemorienteret projekt med efterfølgen-

de individuel mundtlig eksamination. Projektet præsenterer i alt 20 ECTS point fordelt

med 14 teoretiske ECTS point og 6 kliniske ECTS point

Læringsudbytte:

At kritisk at undersøge, vurdere og formidle praksis-, og forskningsbaseret viden rela-

teret til sygeplejeprofessionen og sundhedsfaglig virksomhed

At demonstrere viden inden for curologi og patientologi

At demonstrere grundlæggende akademiske arbejdsmetoder

At reflektere over kundskabsgrundlag og metoder relateret til sygeplejeprofession og

sundhedsfaglig virksomhed

At reflektere over forskellige værdiopfattelser og interessemodsætninger indenfor sy-

geplejeprofession og sundhedsfaglig virksomhed

At læse og forstå international faglitteratur og forskningsresultater på engelsk

(Bek. om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje: Bilag2)


14

Projektet skal indeholde:

Problembaggrund, hvoraf det fremgår hvad der tidligere er skrevet om området

Problemformulering

Søgestrategi

Beskrivelse af videnskabelig metode og projektets design

Begrundet empiri og litteraturvalg

Analyse og diskussion


Referenceliste

Individuelle projekter må maksimalt omfatte 30 tekstsider, gruppeprojekter 40 sider

Ved gruppeprojekter skal hver studerende præstere 3-5 sider individuel arbejde, som

tydeligt skal markeres med den studerendes navn. De individuelle afsnit kan være ana-

lyse- og diskussionsafsnit eller perspektivering (det kan ikke være afsnit som indle-

dende problembaggrund, metodeafsnit eller lignende)

Individuelle projekter skal baseres på 1.200 – 1.500 siders litteratur, gruppeprojekter

på 1.500-1.800 sider

Projektet udarbejdes i overensstemmelse med de redaktionelle, herunder ”Tekniske

retningslinjer for opgaveskrivning”.

7. Abstract Udarbejdes efter IMRAD1:

Nøgleord Introduktion Materiale Metode Resultat Diskussion

8. Formidling til studerende, vejledere og praksisfelt

For at skabe grobund for at aftagerfelt, vejledere, kommende studerende i fællesskab kan komme til en erkendelse af, hvilken professionsviden der kan og bør udvikles til-rettelægges formidlingsseminar.

Beståede projekter præsenteres og perspektiveres på et professionsbachelorseminar arrangeret af uddannelsesinstitutionen. Hensigten med seminariet er at give de stude-rende mulighed for at formidle deres projekter i et større forum, således at kliniske samarbejdspartnere (kliniske vejledere/udviklingssygeplejersker etc.), øvrige stude-rende og andre interessenter kan få indblik i de pågældende projekter.

1 Efter IMRAD – Introduktion, Materiale & Metode, Resultat Diskussion + Nøgleord/Key Words


15

Alle bachelorprojekter er tilgængelige på uddannelsens bibliotek

Abstract (efter MRAD) lægges på Campus Næstveds hjemmeside, hvorfra det vil være muligt at rekvirere kopi af projekterne.

Alle beståede projekter registreres i PURE med abstract

Specielt godt udførte projekter eller projekter med særligt indhold opfordres til at pub-licere i form af artikel. Uddannelsesinstitutionen kan yder hjælp dertil.

8. Noter om særlige forudsætninger på vores uddannelse

For yderligere information henvises til Bekendtgørelse om uddannelsen til professi-onsbachelor i sygepleje, modulbeskrivelse og prøvekriterier for professionsbachelor-projekter ved sygeplejerskeuddannelsen i UCSJ

____________________________________________________________________________________________

Pædagoguddannelsen

Formålet med vejledningen

Formålet er at skabe forudsætning for en konstruktiv, reflekterende og udviklende proces,

hvor praksisnære problemstillinger kan implementeres og hvor fælles ideer, tanker og rele-

vante professionsbidrag kan udvikles og samles, - med en fælles fokusering på udvikling af

den professions rettede og professionsbaserende viden:

Fokus på at fremme en professionsorienteret vejledning, - ikke kun primært fokus på den

metodiske vejledning, der har været hidtil på området.

Tillige skal vejledningen skabe fokus på at Bachelorprojekterne ved UCSJ er tilgængelige

og orienterede imod praksis.

For at operationalisere dette skal vejledere være opmærksom på at titlerne afspejler en vis

praksisrelevans. Herved forstås ikke nødvendigvis, at bachelorprojekterne skal være hand-

lingsanvisende, men at udviklingsdimensionen fremmes igennem en udvidet forståelse af

professionen.

I perspektiveringen skal den professionsorienterede tilgang sættes i spil, med henblik på

at bibringe praksis en ny videns - og udviklingsdimension i forhold til Bachelorprojektets

problemstilling.

Professionsidentitet og professionsudvikling kan være afsættet for en professionsrettet

vejledning.

Vejledningen skal fremme den studerendes evne til at reflektere over professionens vilkår

og udvikling, samt at kunne se sig selv som en del af professionsfeltet.

Vejledningen skal kunne fremme refleksioner over, hvordan vi kan skabe betingelse for, at

kunne fremme den studerendes evne til at reflektere over professionens vilkår og udvikling,

samt at kunne se sig selv som aktører i professionsfeltet.


16


Professionsorienteringen i bachelorprojektet tager sit udgangspunkt i en selvvalgt problem-

stilling relevant for professionsområdet af både teoretisk og praktisk karakter, med henblik på

at fremme professionsforståelsen, være udviklingsorienteret og skabe mulighed for kritisk

refleksion og evaluering i forhold til praksis.

De studerende skal redegøre for projektets faglige relevans, i forhold til professionspraksis.

Praksisviden, udviklingsviden og forskningsviden skal bringes i et vidensproducerende sam-

spil, i forhold til udviklingen af det pædagogiske professionsområde.

Vigtigt at kunne skabe forudsætning for, at den studerende kan reflektere over:

Den pædagogiske profession og udviklingen heraf.

Det professions rettede, professionsproblematiserende og professionsudviklende blik.

Faglige, pædagogiske, organisatoriske, historiske og politiske forhold af betydning for pro-

fessionen.

Dilemmaer og modsætningsforhold i professionen (fx moderniseringens krydspres)

Standardisering og manualisering af pædagogikken. Staten rolle. Demokratisk kontrol med

professioner. Kvalitetssikring, evaluering og evidensbasering. Marked, nytteværdi og ef-

fektivitet. Servicefag. Videnskabeliggørelse og akademisering.

Professionens arbejdsområder og opgavefelt.

Professionens vidensområder og vidensformer. Faglige kernebegreber og professionens

terminologi.

Professionens særlige faglige videns kerne, herunder det videnskabelige grundlag / viden-

skabelige metoder.

Professionsbevidsthed – og identitet.

Sammenhæng mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens hi-

storiske og kulturelle udvikling.

Den pædagogiske professions bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver.


Indholdsfortegnelse

Indledning

Problemformulering

Målgruppe og afgrænsning

Beskrivelse af videnskabelig metode og projekt design; Metodisk tilgang og projektets op-

bygning.

Begrundet empiri og litteraturvalg

Redegørelse for projektets teoretiske udgangspunkt

Præsentation af empirien

Analyse og diskussion


Metodeevaluering, herunder videnskabsteoretiske overvejelser.


17

Litteraturliste

3. Indhold og form af abstract (IMRAD – format)

Til professionsbachelorprojektet skriver den studerende et abstract, og evt. en artikel om det

behandlede problemfelt. Abstracts og artikler kan ligge på et site på UCSJ s hjemmeside.

Indhold for abstraktet udarbejdes efter IMRAD (Efter IMRAD – introduktion, materiale og me-

tode):

Nøgleord

Introduktion

Materiale

Metode

Resultat

Diskussion


Vejledningen skal fastslå den studerendes ret til selv at bestemme valg af tema og problemstil-

ling i sit bachelorprojekt.

Udgangspunkt i den; af den studerende, formulerede selvvalgte problemstilling, med ud-

gangspunkt i den studerendes egen undren, refleksion og problematisering af feltets og pro-

fessionens udvikling og problemstillinger.

Fokus på en organisering af vidensdeling og vidensudvikling mellem UCSJ, studerende, under-

visner og aftagere.

En fælles gældende vidensbank som aftagere fra alle professionsfelter skal kunne henvende

sig til, eller en mere udspecificeret fx til de hhv. pædagogiske, socialfaglige og sundhedsfaglige

områder;

Fokus på hvilken professionsviden der kan og bør udvikles.

Gensidig sparring med samarbejdspartnere omkring Bachelorprojektets problemstil-

ling.

Hvordan kan aftagerfeltet bidrage med inspiration og problematisering af praksis, i forhold til

den studerendes BA projekt?

Gensidig praksisrelateret og praksisudviklende dialog.

Aftagerfeltet bidrager med inspiration og sparring, mm.

Professionsudøvernes viden og erfaringer som kvalificerede bidrag.

En Bachelorprojekt idé, kan tænkes implementeret i forhold til udvikling og kvalificering af

praksis.


18

Den studerende kan bidrage med nye perspektiver i forhold til udvikling af professionsprak-

sis.

Praksisfeltet kan byde ind med temaer og problemstillinger; aktuelle pædagogiske, didakti-

ske, samfundsmæssige og professions rettede forhold som professionsudøverne er optagede

af.

Aftaler om Indsamling af empiri / data, mm (i forhold til Bekendtgørelsens § 12.)

Aftaler og samarbejde omkring udviklingsprojekter og de studerendes deltagelse;

De studerende kan deltage i samarbejdet om udviklingsprojekter, som er igangsat i prak-

sisfeltet, eller som igangsættes af de studerende for at udvikle praksisfeltet.

Styrkelse af relationen mellem uddannelse, udviklingsarbejde og aftagerfelt.

Den studerende kan bidrage med ny udviklingsviden, samt metoder til undersøgelse og

udvikling af pædagogisk praksis

Bachelorprojektet som undersøgende, ide genererende og udviklingsorienteret projektet,

og som reflekterende proces der generer ny professionsviden.

Der kan indsamles og udvikles professionsviden både nationalt og internationalt.

I vejledningsforløbet, af professionsbachelorprojektet, kan Praktiklærere fra praksisfeltet

tænkes med ind som vejledere eller som kontaktpersoner, med deraf følgende videns udveks-

ling.

Hvordan kan vi evt. opnå synergieffekt mellem den 3. praktikperiode i pædagoguddannelsen

og Bachelorprojektet; Fx gennem introduktion til empiriske arbejdsformer / metoder til un-

dersøgelse af pædagogisk praksis, feltarbejde og kulturanalyse, mm. forskerens forforståelser,

forsknings- og udviklingsbaseret viden om børn og brugere.

3. praktikperiodes studiedage kan inddrages / medtænkes i forhold til BA projektet.

Bachelorprojektets empiridel kan relateres til 3. Praktikperiode / sammentænkes.

5. Formidlingsseminar

Som grobund for at aftagerfeltet, vejledere og studerende i fællesskab kan formidle udvik-

lingsvisen fra bachelorprojekterne. Bestående projekter præsenteres og perspektiveres på et

professionsbachelorseminar arrangeret af uddannelsesinstitutionen. Hensigten er at give

de studerende mulighed for at formidle deres praksis- og udviklingsviden fra deres projekter i

et større forum, således at aftagerfelt, samarbejdspartnere, øvrige studerende, undervisere og

andre interesserede kan få indblik i de pågældende projekter.

Præsentation af de færdige professionsbacheloropgaver kan etablere grobund for mødet, hvor

studerende og offentlighedsinteressenter i fællesskab kan komme til en erkendelse af, hvilken

professionsviden der evt. kan og bør udvikles.

Elektronisk BA platform hvor praktikfeltet inviteres til dialog med de studerende.


19

Alle bestående projekter registreres i PURE med abstracts.

Artikler: Godt udførte projekter med særligt indhold opfordres til at publicere artikler.

6. Noter om særlige forudsætninger på pædagoguddannelsen

Målet for bachelorprojektet er, at den studerende gennem selvstændigt arbejde tilegner sig

Særlig indsigt i et afgrænset centralt område eller problem af både teoretisk og praktisk

karakter indenfor det pædagogiske felt og

Færdighed i at indsamle, bearbejde og anvende relevant viden og data samt færdighed i at

formidle egne fagligt begrundede opfattelser. (Bekendtgørelse om uddannelse til professions-

bachelor som pædagog § 7)

Den studerende behandler en selvvalgt problemstilling der er relevant i forhold til professi-

onsområdet, og som skal godkendes af uddannelsesinstitutionen. I BA projektet skal den stu-

derende demonstrerer kendskab til videnskabelig teori og metode, og skal inddrage under-

søgelser og erfaringer eller anden viden om praksis, evt. fra praktikuddannelsen (1. & 2. &

3. praktikperiode + studiedage.) (Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som

pædagog § 12)

Der henvises til:

1) Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog.

2) Fælles studieordning for pædagoguddannelsen i Region Sjælland, samt

3) Lokale rammer og betingelser / lokale studieplaner og bestemmelser vedr. Bachelorprojek-

tet.

Bachelorprojektet er placeret på 7. Semester og er på i alt 10 uger!

Bachelorprojektet svarer til i alt 12 ECTS point.

Videnskabsteori og metode / metoder til undersøgelse af pædagogisk praksis, skal indgå som

tydelige elementer i tilrettelæggelsen af pædagog uddannelsen på de enkelte uddannelsesin-

stitutioner, specielt som forudsætning for BA projektets tilrettelæggelse og udførelse.

____________________________________________________________________________________________________________

Socialrådgiveruddannelsen

1. Formålet med vejledningen

I socialrådgiveruddannelsen er formålet med bachelorprojektet defineret således, jf. § 7, stk. 2

i BEK 536 af 28/06/2002:

”Gennem arbejdet med bachelorprojektet skal den studerende erhverve sig kvalifikationer inden

for socialrådgivning og socialt arbejde. I projektet behandles en selvvalgt problemstilling inden

for et eller flere af de fire fagområder, jf. § 9, stk. 1, og med anvendelse af videnskabelig metode


20

og inddragelse af erfaringer fra praksis. Problemstillingen godkendes af uddannelsesinstitutio-

nen.”

Vejledingen skal kvalitetssikre, at den studerende gennem arbejdet med bachelorprojektet

erhverver sig kvalifikationer inden for socialrådgivning og socialt arbejde. Vejledingens krav

om at projektets problemstilling skal behandles med videnskabelige metoder indebærer at;

Arbejdet med projektet styres af en relevant, afgrænset og præcis problemformulering.

Anvendte teorier og begreber skal begrundes med udgangspunkt i projektets formål og

problemstilling.

Projektet skal inddrage resultater af foreliggende relevante undersøgelser indenfor den

valgte problemstilling.

Inddragelse af erfaringer fra praksis sker ved hjælp av selvstændige dataindsamling, gerne

kombineret med allerede eksisterede data og ved anvendelse at andres undersøgelser af

praksiserfaringer.

Bachelorprojektet kan udformes som et problembaseret/orienteret projektarbejde, som et

udviklingsprojekt eller som et pilotprojekt.

Uddannelsernes indpasning i den overordnede europæiske kvalifikationsramme for de vide-

regående uddannelser indebærer, at målene for det læringsudbytte, den enkelte studerende

forventes at opnå gennem uddannelsesforløbet, skal opstilles med udgangspunkt i den fælles

europæisk model (taksonomi) med tre niveauer for læringsudbytte: Viden, færdigheder og

kompetencer, jf. Kvalifikationsrammen for videregående uddannelser fra juli 2008 (Bilag 4 til

akkrediteringsbekendtgørelsen, BEK nr. 684 af 27/06/2008). Blooms taksonomi er derfor

uddateret.

2. Drøftelse om professionsorientering

Socialrådgiveruddannelsens professionsfaglige formål og mål er defineret således i uddannel-

ses-bekendtgørelsens § 1, stk. 1:

”Formålet med socialrådgiveruddannelsen er at kvalificere den studerende fagligt og personligt

til efter endt uddannelse at fungere selvstændigt og i et tværfagligt samarbejde som socialrådgi-

ver.

Uddannelsen skal i overensstemmelse med den samfundsmæssige, socialfaglige og videnskabeli-

ge udvikling kvalificere de studerende inden for teoretisk og praktisk socialrådgivning og socialt

arbejde. Uddannelsen skal kvalificere de studerende til at kunne identificere, beskrive, analysere,

vurdere, evaluere og handle i forhold til livsbetingelser og sociale problemer på individ-, gruppe-,

organisations- og samfundsniveau. De studerende skal tilegne sig viden om og indsigt i de berør-

te målgruppers og miljøers situation, så de studerende herved opnår forandrings- og handle-

kompetence inden for socialrådgivning, såvel i offentlig som privat regi.”

Uddannelsens vidensgrundlag er defineret således i bekendtgørelsens § 8, stk. 1:

”Uddannelsen tilrettelægges på et videnskabsteoretisk grundlag, der giver mulighed for at stu-

dere og reflektere over socialt arbejdes teorier, modeller, metoder og begreber, og som på demo-


21

kratisk og ikke-diskriminerende vis bidrager til at forstå, beskrive og analysere sociale proble-

mer, herunder fænomener, kontekster og processer, som socialrådgivere arbejder med og i.”

Dette indebærer, at undervisningens vidensgrundlag er professionsbaseret såvel som udvik-

lingsbaseret.

Ved professionsbasering forstås, at uddannelsen til stadighed er baseret på ny viden om cen-

trale tendenser fra socialrådgivernes praksisfelt. Dette sikres bl.a. ved inddragelse af prakti-

kere i undervisningsaktiviteter, ved de studerendes professionsbaserede projektarbejder, ved

undervisernes deltagelse i efter- og videreuddannelsesaktiviteter for praktikere og ved dialog

med praksisfeltet, herunder aftagerne, bl.a. gennem uddannelsesudvalget.

Ved udviklingsbasering forstås at uddannelsen til stadighed er baseret på ny viden om ud-

viklingsarbejde og aktuelle forskningsresultater inden for det sociale område i bred forstand,

d.v.s. velfærds-, beskæftigelses- og integrationsområdet. Dette sikres bl.a. ved kontinuerlig

inddragelse af ny litteratur i undervisningen fra praksisorienteret forsøgs- og udviklingsar-

bejde, nationale og internationale forskningsresultater, ved undervisernes deltagelse i udvik-

lingsarbejde med forskningstilknytning og ved internationalt samarbejde med andre uddan-

nelsesudbydere.

Til at realisere socialrådgiveruddannelsens formål og læringsmål anvendes – som gennemgå-

ende metode – den problembaserede, projektorganiserede arbejdsform. Projektarbejdsfor-

men udgør tillige en model for undersøgelsesarbejdet i praktisk socialt arbejde, hvor social-

rådgivere skal kunne identificere, beskrive, analysere, vurdere, evaluere og handle i forhold til

menneskers livsbetingelser og sociale problemer på individ-, gruppe-, organisations- og sam-

fundsniveau.

I socialrådgiveruddannelsen er bachelorprojektet det tredje af 3 projektarbejder, hvor de stu-

derende træner socialfagligt undersøgelsesarbejde med anvendelse af samfundsvidenskabeli-

ge metoder; de to første projektarbejder gennemføres i hhv. 1. og 5. semester. De studerende

vejledes således i samfundsvidenskabeligt undersøgelsesarbejde med kontinuitet og progres-

sion gennem hele studieforløbet.

Rollen som bachelorvejleder

I rollen som vejleder skal man være med til at fremme, at den studerende arbejder problem-

orienteret, herunder sagligt og fagligt, at der skabes refleksion omkring problemfeltet og pro-

blemformuleringen og at projektet opfylder studieordningens krav. Vejledningen skal være

problemorienteret såvel som fagorienteret.


I det problembaserede, projektorganiserede studiearbejde på socialrådgiveruddannelsen er

projektrapporten en redegørelse for den studerendes undersøgelse af en socialfaglig pro-

blemstilling.

Projektrapporten skal indeholde en redegørelse for: det sociale problem; den konkrete sociale

indsats; den anvendte metode til indhentning af relevant empiri; den anvendte empiri; en


22

analyse og en konklusion med præsentation af undersøgelsens resultat. Desuden skal der ind-

gå overvejelser i relation til evaluering og udvikling af indsatsen, evt. med inddragelse af alle-

rede gennemført(e) evaluering(er).

Ved vurderingen af projektrapporten lægges desuden vægt på analyse af den indsamlede em-

piri samt om de formelle krav til opgavebesvarelsen er opfyldt, herunder formulerings- og

staveevne og anvendelsen af kildehenvisninger.

De specifikke krav til projektets opbygning og indhold er:

Indholdsfortegnelse med en oversigt over projektets afsnit i den rækkefølge, de faktisk

forekommer, med henvisning til sidetal, herunder tabeller, illustrationer, bilag m.v.;

Indledning med abstract samt en kort redegørelse for problemformuleringen, afgrænsnin-

ger, centrale begreber, metodisk tilgang og projektets opbygning;

Redegørelse for den sociale indsats og det sociale problem, som den konkrete sociale ind-

sats retter sig imod. Fænomenets fremvækst, tilblivelse og baggrund;

Redegørelse for valget, herunder fravalget af undersøgelsesmetode(r), refleksion over

styrker og svagheder ved de valgte metoder, begrundelse for databearbejdning, analyse-

strategi og kodning;

Videnskabsteoretiske overvejelser; redegørelse for projektets teoretiske udgangspunkt,

herunder begrundelser for den/de teorier, som er valgt til at undersøge problemformule-

ringen;

Præsentation af empirien herunder præsentation af den empiri, den studerende selv har

indhentet og evt. anden empiri, der er anvendt i undersøgelsen af problemformuleringen,

samt valg af informanter og rammerne omkring interviewsituationen;

Analyse;

Konklusion og perspektivering;

Metodekritik

Litteraturliste;

Bilag.

De generelle krav til projektet:

Projektet kan udarbejdes af en studerende alene eller i en gruppe på op til 4 studerende. Det

skal fremgå af projektopgaven, hvilke studerende der er ansvarlige for opgavens enkelte dele,

og der gives en individuel bedømmelse.

Projektarbejdet formidles gennem en skriftlig projektrapport. Projektrapporten må udgøre:

For 1 studerende: Max. 40 sider + bilag.

For 2 studerende: Max. 50 sider + bilag.

For 3-4 studerende: Max. 70 sider + bilag.

På forsiden af projektrapporten skal anføres:

Fornavn og efternavn for alle forfattere (gruppedeltagere), i alfabetisk orden efter efter-

navn.


23

Prægnant titel, evt. med forklarende undertitel.

Tid og sted (måned/år/University College Sjælland) med angivelse af semester, hold,

gruppenummer.

Projektvejleders navn.

Projektrapportens titel – samt en evt. uddybende undertitel, – skal på forsiden fremgå både på

dansk og engelsk til brug for senere udarbejdelse af eksamensbevis på engelsk. Projektrap-

portens titel skal afspejle en vis praksisrelevans.

Endelig skal der på projektrapportens forside stå, at:

”Projektrapporten er udarbejdet af socialrådgiverstuderende ved University College Sjælland

som led i uddannelsesforløbet. Rapporten foreligger urettet og ukommenteret fra University Col-

lege Sjællands side, og er således udtryk for den [de] studerendes egne synspunkter. Denne rap-

port – eller dele heraf – må kun offentliggøres med forfatterens [forfatternes] tilladelse.”

4. Indhold og form af abstract (IMRAD-format)

Baggrund, formål, metodisk(e) tilgang(e), resultat, konklusion, perspektivering på max 1

1/2side.


A. Den studerende kan definere en problemstilling, som hun eller han ønsker at undersøge i

sit bachelorprojektarbejde, med udgangspunkt i det sociale arbejde i en konkret aftagerorga-

nisation /-institution. Den studerende indgår en samarbejdsaftale med organisatio-

nen/institutionen, som skal godkendes af uddannelsesstedet.

B. I forbindelse med den studerendes uddannelsespraktik kan praktikstedet definere en pro-

blemstilling, som man ønsker et samarbejde med en studerende om at udrede i forbindelse

med bachelorprojektet.

C. UCSJ opretter en ”opgavebank” på hjemmesiden, hvor aftagerorganisationer/-institutioner

kan indmelde problemstillinger, de ønsker et samarbejde med den enkelte uddannelse om at

udrede.

D. Uddannelsesudvalget for den enkelte uddannelse kan definere nogle professionsfaglige

problemstillinger, man ønsker et samarbejde med uddannelsen om at udrede.

E. Færdige bachelorprojekter præsenteres/formidles på et professionsbachelorseminar af

uddannelsesinstitutionen/campus, hvor studerende, vejledere/undervisere og aftagerfeltet

inviteres.

I alle ovenstående tilfælde kan det forekomme, at den undersøgelse, den studerende/en stu-

die-gruppe iværksætter for at undersøge ”sin” problemstilling, ikke kan afsluttes inden for

projekt-perioden. Der skal derfor være en mulighed, som uddannelsesstedet understøtter, for

at en anden studerende/studiegruppe arbejder videre med undersøgelsen.


24


Socialrådgiveruddannelsen er en samfundsvidenskabelig uddannelse og vil være kendt for, at

udvikle de studerendes faglige og personlige kompetencer samt handlekompetencer knyttet

til at kunne agere professionelt og udvikle professionens samspil med samfundet.

Ergoterapeutuddannelsen


Formålet med vejledningen er at skabe fokus på, at bachelorprojekterne ved UCSJ er tilgænge-

lige og orienterede mod praksis. For at operationalisere dette, skal vejledere være opmærk-

somme på at titlerne afspejler en hvis praksisrelevans. Herved forstås ikke nødvendigvis, at

bachelorprojekterne skal være handlingsanvisende, men at udviklingsdimensionen fremmes

igennem en udvidet forståelse af professionen.

I perspektiveringen skal den professionsorienterede tilgang sættes i spil med henblik på at

bibringe praksis en ny vidensdimension af problemstillingen. Professionsidentitet og profes-

sionsudvikling kan være afsættet for en professionsrettet vejledning.

Vejledningen skal fremme den studerendes evne til at reflektere over professionens vilkår og

udvikling, samt at kunne se sig selv som en del af professionsfeltet.

2. Hvordan kan aftagerfeltet indgå i generering af projektideer?

Til hvert bachelorprojekt tilknyttes en vejleder fra ergoterapeutuddannelsen. Der ud over er

der mulighed for 2 timers ekstern vejledning, der kan være en specialist fra professionsfeltet.

Projektets problemstilling er selvvalgt inden for det ergoterapeutiske professionsområde el-

ler potentielle professionsområde.

Ergoterapeutuddannelsen har ikke oprettet en idébank, men har et samarbejde med praksis,

der kan indgive forslag og ønsker. Der ud over er det i høj grad de studerende selv, der forven-

tes at være opsøgende i forhold til at indkredse relevante temaer og emner.

3. Drøftelse af professionsorientering (Uddannelsesspecifikke og det fælles)

Professionsorienteringen i bachelorprojekterne tager udgangspunkt i en problemstilling rele-

vant for professionspraksis mhp at fremme forståelsen, være handlingsanvisende, være ud-

viklingsorienteret og skabe mulighed for kritisk refleksion og evaluering i forhold til praksis.

Problemstillingen kan have relevans i såvel et monoprofessionsperspektiv som i forhold til

tværprofessionelt samarbejde.

4. Abstract

Til bachelorprojektet skrives der et abstract.

Indholdet for abstraktet: baggrund, formål, metodiske tilgange (det egentlige design), resulta-

ter, konklusion, perspektivering. Abstraktet må max. fylde 1½ side.


25

5. Projektdesign

Bachelorprojektet er et problemorienteret projekt, med teoretisk og praktisk indhold. De stu-

derende skal demonstrere viden om og anvendelse af videnskabelig metode. Den /de stude-

rende skal via projektets design kunne demonstrere at den/de studerende selvstændigt er i

stand til at udvælge, tilrettelægge, gennemføre og afrapportere et udviklingsarbejde indenfor

ergoterapi.

I den indledende fase af projektarbejdet udarbejder de studerende en kort beskrivelse af pro-

jektets problemfelt, samt en foreløbig beskrivelse af projektets design, der præsenteres og

diskuteres på workshops med de øvrige studerende på holdet. Der ud over gives der indle-

dende kort feedback på materialet af de modulansvarlige undervisere. Ergoterapeutuddan-

nelsens bachelorprojekter udmunder i en skriftlig rapport på 14.000 ord svarende til 35 nor-

malsider.

6. Formidling til studerende, vejledere og praksisfeltet

Beståede projekter formidles på et professionsbachelorseminar arrangeret af Campus Næst-

ved.

Formidlingen er et krav for, at kunne færdiggøre uddannelsen som Professionsbachelor i er-

goterapi.

De studerende præsenterer og perspektiverer resultaterne af deres projektarbejde.

Professionsbachelorseminaret annonceres i fagbladet ”Ergoterapeuten” og på UCSJ’s hjemme-

side. Desuden inviteres kliniske undervisningssteder samt samarbejdspartnere fra professi-

onsfeltet, der har været involveret i bachelorprojekterne samt øvrige informanter (ex patien-

ter eller andre brugere af et særligt ergoterapeutisk tilbud).

De studerende får på denne måde mulighed for, at formidle deres nyerhvervede viden til et

større forum og derved etablere grobund for mødet, hvor studerende og offentlighedsinteres-

senter i fællesskab kan komme til en erkendelse af, hvilken professionsviden der kan og bør

udvikles.

Alle bachelorprojekter bliver tilgængelige på uddannelsens bibliotek. Projekternes abstracts

vil desuden blive tilgængelige via uddannelsesinstitutionens hjemmeside.

Fremadrettet skal projekterne registreres i PURE

De studerende opfordres til efterfølgende at skrive indlæg eller artikler til relevante tidsskrif-

ter eller fagbladet ”Ergoterapeuten”.

7. Noter om særlige forudsætninger på ergoterapeutuddannelsen

For yderligere information henvises til Modulbeskrivelsen for professionsbachelorprojektet,

ergoterapeutuddannelsen, Campus Næstved, UCSJ.


26

Fysioterapeutuddannelsen


Formålet med vejledningen er at skabe fokus på, at Bachelorprojekterne ved UCSJ er tilgænge-

lige og orienterede mod praksis. For at operationalisere dette, skal vejledere være opmærk-

somme på at titlerne afspejler en hvis praksisrelevans. Herved forstås ikke nødvendigvis, at

bachelorprojekterne skal være handlingsanvisende, men at udviklingsdimensionen fremmes

igennem en udvidet forståelse af professionen.

I perspektiveringen skal den professionsorienterede tilgang sættes i spil med henblik på at

bibringe praksis en ny vidensdimension af problemstillingen. Professionsidentitet og profes-

sionsudvikling kan være afsættet for en professionsrettet vejledning.

Vejledningen skal fremme den studerendes evne til at reflektere over professionens vilkår og

udvikling, samt at kunne se sig selv som en del af professionsfeltet.

2. Hvordan kan aftagerfeltet indgå i generering af projektideer?

Til hvert bachelorprojekt tilknyttes en vejleder fra fysioterapeutuddannelsen. Der ud over er

der mulighed for 2 timers ekstern vejledning, der kan være en specialist fra professionsfeltet.

Projektets problemstilling er selvvalgt inden for det fysioterapeutiske professionsområde el-

ler potentielle professionsområde.

Fysioterapeutuddannelsen har ikke oprettet en idébank, men har et samarbejde med praksis,

der kan indgive forslag og ønsker. Der ud over er det i høj grad de studerende selv, der forven-

tes at være opsøgende i forhold til at indkredse relevante temaer og emner.

3. Drøftelse af professionsorientering (Uddannelsesspecifikke og det fælles)

Professionsorienteringen i bachelorprojekterne tager udgangspunkt i en problemstilling rele-

vant for professionspraksis mhp at fremme forståelsen, være handlingsanvisende, være ud-

viklingsorienteret og skabe mulighed for kritisk refleksion og evaluering i forhold til praksis.

Problemstillingen kan have relevans i såvel et monoprofessionsperspektiv som i forhold til

tværprofessionelt samarbejde.

4. Abstract

Til bachelorprojektet skrives der et abstract. Indholdet for abstraktet: baggrund, formål, me-

todiske tilgange (det egentlige design), resultater, konklusion, perspektivering. Abstraktet må

max. fylde 1½ side.


27

5. Projektdesign

Bachelorprojektet er et problemorienteret projekt, med teoretisk og praktisk indhold. De stu-

derende skal demonstrere viden om og anvendelse af videnskabelig metode. Den /de stude-

rende skal via projektets design kunne demonstrere at den/de studerende selvstændigt er i

stand til at udvælge, tilrettelægge, gennemføre og afrapportere et udviklingsarbejde indenfor

fysioterapi.

I den indledende fase af projektarbejdet udarbejder de studerende en kort beskrivelse af pro-

jektets problemfelt, samt en foreløbig beskrivelse af projektets design, der præsenteres og

diskuteres på workshops med de øvrige studerende på holdet. Der ud over gives der indle-

dende kort feedback på materialet af de modulansvarlige undervisere. Fysioterapeutuddan-

nelsens bachelorprojekter udmunder i en skriftlig rapport på 14.000 ord svarende til 35 nor-

malsider.


Beståede projekter formidles på et professionsbachelorseminar arrangeret af Campus Næst-

ved og Campus Roskilde.

Formidlingen er et krav for, at kunne færdiggøre uddannelsen som Professionsbachelor i fy-

sioterapi.

De studerende præsenterer og perspektiverer resultaterne af deres projektarbejde.

Professionsbachelorseminaret annonceres i fagbladet ”Danske fysioterapeuter” og på UCSJ’s

hjemmeside. Desuden inviteres kliniske undervisningssteder samt samarbejdspartnere fra

professionsfeltet, der har været involveret i bachelorprojekterne samt øvrige informanter (ex

patienter eller andre brugere af et særligt fysioterapeutisk tilbud).

De studerende får på denne måde mulighed for, at formidle deres nyerhvervede viden til et

større forum og derved etablere grobund for mødet, hvor studerende og offentlighedsinteres-

senter i fællesskab kan komme til en erkendelse af, hvilken professionsviden der kan og bør

udvikles.

Alle bachelorprojekter bliver tilgængelige på uddannelsens bibliotek. Projekternes abstracts

vil desuden blive tilgængelige via uddannelsesinstitutionens hjemmeside.

Fremadrettet skal projekterne registreres i PURE

De studerende opfordres til efterfølgende at skrive indlæg eller artikler til relevante tidsskrif-

ter eller fagbladet ”Danske fysioterapeuter”.

7. Noter om særlige forudsætninger på fysioterapeutuddannelsen

For yderligere information henvises til Modulbeskrivelsen for professionsbachelorprojektet,

fysioterapeutuddannelsen, Campus Næstved og Campus Roskilde, UCSJ.

____________________________________________________________________________________________________________


28

Ernæring & Sundhed

1. Indledning

Formålet med dette udkast til en vejledning er at bidrage til en konstruktiv proces omkring

udviklingen af de studerendes bachelorprojektforløb. Hensigten er at synliggøre, hvordan

vejledere understøtter den studerendes arbejde med praksisnære og teoretiske problemstil-

linger i bachelorprojektet, således at de studerendes tætte samspil med professionsfeltet i

bachelorperioden (praktikken) også indgår i udviklingen af professionsfeltet og i generering

af aktuel og relevant professionsrettet viden.


Formålet med vejledningen er at sætte fokus på en professionsorienteret vejledning, der un-

derstøtter den studerendes selvstændige arbejde med en selvvalgt problemstilling med an-

vendelse af videnskabelig metode og inddragelse af erfaringer fra praktik og evt. eget primæ-

re empiriske arbejde.

Vejledningen skal bidrage til

at den studerende skal opfylde målet med bachelorforløbet og de specifikke krav til bache-

lorprojektet, herunder at den studerende erhverver sig professionsfaglige såvel som aka-

demiske kompetencer

at den studerende udvikler praksisviden i forhold til selvvalgte genstandsfelter og pro-

blemstillinger, der har relevans for professionsfeltet

at fremme den studerendes evne til at reflektere over professionens vilkår og udvikling,

samt bidrage til at den studerende kan identificere sig som en del af professionsfeltet

3. Bachelorforløbet i Ernæring og Sundhed

Målet med bachelorforløbet er, at den studerende skal kvalificere sig til

1. at kunne anvende forskningsresultater og viden fra natur-, sundheds-, samfunds- og

humanvidenskab til udviklings- og arbejdsopgaver inden for ernæring, fødevarer, for-

brug, service og husholdningsfaglige områder,

2. kritisk at kunne tilegne sig ny viden inden for ernæring, fødevarer, forbrug og service,

3. at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og dokumentere kommunikations-, under-

visnings-, ledelses- og udviklingsopgaver med inddragelse af politiske, etiske og øko-

nomiske aspekter,

4. at kunne indgå i tværfaglige arbejdssammenhænge med personer, der har forskellig

uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund og

5. at kunne igangsætte og indgå i arbejdsmæssige sammenhænge, hvor der udføres

forsknings-, udviklings- og kvalitetsudviklingsarbejde.

Jf. § 8 BEK nr. 221 af 20/03/2006


29

Krav til bachelorprojektet

Bekendtgørelsen indeholder en række krav, som den studerende skal opfylde i udarbejdelsen

af bachelorprojektet. Mere konkret skal projektet være baseret på følgende:

en relevant, afgrænset og præcis problemformulering.

teorier og begreber skal begrundes med udgangspunkt i projektets formål, problem-

formulering og genstandsfelt.

projektet skal inddrage resultater af foreliggende relevante undersøgelser og forsk-

ningsresultater indenfor den valgte problemfelt.

inddragelse af erfaringer fra praksis sker ved hjælp af selvstændige vidensgenerering

gerne kombineret med allerede eksisterede data og ved anvendelse af andres undersø-

gelser af praksiserfaringer.

at målene for den studerendes arbejde og læring følger tre niveauer for læringsudbyt-

te: Viden, færdigheder og kompetencer, jf. Kvalifikationsrammen for videregående ud-

dannelser fra juli 2008 (Bilag 4 til akkrediteringsbekendtgørelsen, BEK nr. 684 af

27/06/2008).

4. Vejlederrollen

Til hvert bachelorprojekt er tilknyttet en vejleder fra Ernærings- og sundhedsuddannelsen.

Derudover er det muligt at få delt vejledningen i en hoved- og bivejleder, hvis vejleder og den

studerende skønner, det er relevant i forhold til at sikre tværfagligheden. Praktikvejledere fra

professionsfeltet er endnu ikke medtænkt som vejledere, men indgår som medevaluatorer af

praktikken med deraf følgende mulighed for vidensudveksling.

Som vejleder er man med til at fremme, at den studerende arbejder problemorienteret, tvær-

fagligt og professionsrettet med tæt kontakt til professionsfeltet og den samfundsmæssige

praksis.

Udgangspunktet for vejledningen i bachelorprojektet er den studerendes selvvalgte problem-

stilling, der tager udgangspunkt i den studerendes undren, refleksion og problematisering af

feltets og professionens udvikling og problemstillinger, samt argumenterede indkredsning af

formål og genstandsfelt.

Endvidere skal vejlederen støtte den studerende i forhold til

at arbejde med egen forforståelse og/eller hypoteser i forbindelse med en foreløbig

problemindkredsning.

at inddrage videnskabsteoretiske og metodiske overvejelser i forbindelse med at ud-

vikle et projektdesign, som kan danne grundlag for praktiksynopsis og det videre ana-

lyse og praksisnære arbejde i forbindelse med praktikken.


30

at udvikle personlige kompetencer i relation til den valgte specialelinie med henblik på

at anvende faglige og metodiske kvalifikationer til løsning af problemstillinger og op-

gaver i praksis- og professionsfeltet.

gennem refleksion i praksis og efterfølgende analyse og projektudarbejdelse medvir-

ker til at udvikle innovative tanke- og praksisformer.

at udvikle kompetence til at vurdere egne muligheder i forbindelse med jobsøgning,

udarbejdelse af ansøgninger til professionsfeltet samt videreuddannelse, jf. også Stu-

diehåndbog

Disse fokuspunkter er med til at fremme den studerendes forståelse for professionen, give

den studerende mulighed for at være udviklingsorienteret og skaber dermed mulighed for

kritisk refleksion, innovation og evaluering i forhold til praksis og virksomhedskultur med

henblik på at bibringe praksis nye videns- og handlingsdimensioner.

Rollen som vejleder kan kort karakteriseres som at være med til at understøtte de studeren-

des lærings- og videnskabelsesproces samt evt. at være med til at formidle kontakt til profes-

sionsfeltet, relevante videncentre og udviklingsprojekter o. lign.

5. Samarbejde med professionsfeltet

Ved at invitere professionsfeltet til at indgå i generering af nye projektideer og samarbejde

om udviklingsprojekter, der er igangsat i praksisfeltet er uddannelsen med til at øge projek-

ternes praksisnærhed og tilgængelighed.

Den studerende kan bl.a. bidrage med metoder til undersøgelse og afprøve ny udviklede kon-

cepter i forhold til praksis samt praksisrefleksioner.

Der er mange positive erfaringer med, at professionsfeltet og den studerende indgår aftaler

om (praktik)samarbejde.

Det kan ske i forbindelse med den indlagte professionsbachelorpraktik, hvor den studerende

har taget initiativet eller ved direkte henvendelser til uddannelsesinstitutionen om studen-

terbistand til projekter. Også undervisere tilknyttet udviklings-, forsknings- eller Nationale

Videnscenterprojekter inddrager studerende, der har interesse for de definerede opgaver. I

den forbindelse er det samtidigt vigtigt at få ekspliciteret forhold vedr. de studerendes ret-

tigheder i forhold til en fælles vidensproduktion.

En vidensbutik og tilknytning til phd-projekter kunne sammen med uddannelsesspecifikke

problemindkredsende aktiviteter (fx workshops) udgøre et værdifuldt supplement til det alle-

rede eksisterende samarbejde.

Der ud over er det den studerende, der er opsøgende i forhold til at indkredse relevante te-

maer og projekter i samarbejde med professionsfeltet.


31

6. Professionsorientering

Professionsorienteringen i bachelorprojektet for Ernæring og Sundhed er understøttet af, at

bachelorforløbet er organiseret som et problemorienteret projektforløb med mulighed for

generering af primær empiri fra og interaktion med professionsfeltet. Det er nødvendiggjort

af, at professionsfeltet er så mangfoldigt og spænder over det private, det offentlige og det

civile arbejdsmarked, der er under konstant forandring.

Professionsfeltet indgår

Dels som genstandsfelt i en selvvalgt professionsrelevant analyse, hvor den studerende gør

brug af feltet til generering af viden på en sådan måde, at den studerende kvalificerer sig

til selvstændigt at kunne designe sin analyse med anvendelse af relevante

(tvær)videnskabelige metoder og teorier

Dels som et handlings-, udviklings- og refleksionsfelt, hvor den studerende er med til at

udvikle forsøgs- og udviklingsprojekter, evalueringer og formidling heraf i en praksisnær

kontekst i, for eller med praksis og professionsfeltet.

Vejledningen er med til at fremme den studerendes kompetence til efter endt uddannelse at

varetage kommunikations-, undervisnings-, ledelses- og behandlingsopgaver inden for ernæ-

ring, sammenhængen mellem ernæring og fysisk aktivitet, fødevarer, forbrug, service og hus-

holdningsfaglige områder til sundheds- og miljøfremme med henblik på national og internati-

onal beskæftigelse i privat og offentlig virksomhed, jf. § 1 i eksisterende bekendtgørelse.

Det betyder konkret, at vejledningen sammen med praktikken i professionsfeltet skal være

med til at styrke de studerendes mulighed for alene og sammen med medstuderende at opnå

indsigt i, hvordan deres grunduddannelse kan bruges, og at de oplever sig selv som aktive ak-

tører i professionsfeltet med indflydelse på dets udvikling og fremtid.

7. Formelle krav til bacheloropgaven

Bachelorforløbet er af et semesters varighed, svarende til 30 ECTS point, er faseopdelt og der

indgår Videnskabsteori og metode samt 6 ugers praktik. Semesteret og projektarbejdet er

organiseret som et problembaseret, tværfagligt, projektorganiseret forløb.

I den første fase af projektarbejdet udarbejder den studerende en praktiksynopsis samt en

foreløbig beskrivelse af projektets design, der præsenteres og diskuteres med vejleder, de

øvrige studerende på holdet– ud fra den såkaldte reflekterende akvariemetode. Derud over

gives der indledende kort feedback og – forward fra undervisere i videnskabsteori og metode.

Omfanget af det færdige professionsbachelorprojekt skal svare til mindst 35 og højst 50 nor-

malsider.

Forsiden skal indeholde: Opgavens titel (på dansk og engelsk). Gerne så præcist, at det

fremgår, hvad der er projektets ide og projektets bidrag til praksis og professionsfeltet. End-

videre angives navn, studienummer, fag, eksamenstermin og vejledere og personlige under-

skrift.


32

Udarbejdelse af abstract

Til professionsbachelorprojektet skriver den studerende et ’abstract’, ’Abstracts’ kunne ligge

på et site på UCSJs hjemmeside.

Indhold for abstraktet: Projektets design, resultater, konklusioner samt perspektiveringer,

max. 1½ side.

Projektdesign

De studerende opfordres på et meget tidligt tidspunkt i forløbet til at udarbejde udkast til pro-

jektdesign, som er en skabelon eller generel disposition for et bachelorprojekt ud fra følgen-

de indholdspinde:

1. Begrundelse for projektets overordnede idé, herunder samfundsmæssige relevans og rele-

vans i forhold til professionspraksis

2. Projektets formål

3. Problemindkredsning og problemformulering

4. Præcisering af projektets genstandsfelt

5. Analysens teoretiske og begrebslige orientering – paradigmevalg og videnskabsteoretiske

ramme

6. Projektets metodiske design, herunder

Metodiske, teoretiske og personlige noter samt observationer

Overvejelser over/oplæg til dataindsamling (f.eks. observationsskemaer, spørgeguides)

samt refleksioner over styrker og svagheder ved de valgte metoder med inddragelse af vi-

denskabsteoretiske refleksioner

Afdækning af interessekonstellationer omkring en undersøgelse, der kan placeres natio-

nalt og internationalt.

7. Projektplan

Total plan - milepæle

Foreløbig plan for samarbejdet med professionsfeltet [praktikken]

Afklaring af tid, finansieringskilder og praktiske forhold” Jf. Studiehåndb8og

Projektdesignet skal danne grundlag for praktiksynopsis, der bl.a. beskriver formål, mål og

indhold i bachelorpraktikken overvejelser i relation til valgte undersøgelsesmetoder samt etik

og egen rolle i undersøgelsesfeltet. Praktiksynopsis skrives med sparring fra tildelte vejle-

der(e), praktikvejledere, medstuderende og undervisere i videnskabsteori og metode og mål-

gruppen er praktikstedet.


Alle bachelorprojekter har siden uddannelsens etablering været tilgængelige på uddannelsens

bibliotek, og der er stort og stigende udlån til studerende, praksisfeltet og øvrige offentlighed.


33

Desuden vil projekternes ’abstracts’ blive tilgængeligt via UCSJ’s hjemmeside, hvorfra der også

vil være muligt at rekvirere et eksemplar af projektet. Fremadrettet skal beståede projekter

registreres i Vidensregistreringssystemet PURE (PUblication & REsearch Platform) med ab-

stract.

Beståede projekter formidles på et professionsbachelorseminar arrangeret af uddannelsesin-

stitutionen. Præsentation af professionsbachelorprojekterne udgør baggrunden for at, stude-

rende og professionsfeltet i fællesskab kan diskutere, hvilken professionsviden, der evt. kan

og bør videreudvikles.

Endvidere er det muligt, at uddannelsen understøtter, at der bliver arbejdet videre med uaf-

sluttede projekter og at ideer videreudvikles af andre studerende.

Som led i projektet afsøges Ernærings- og sundhedsuddannelsens interesse for at gennemføre

de ideer, projektgruppen er fremkommet med i forhold til at øge formidlingsniveauet til stu-

derende, vejledere og praksisfelt, herunder at:

1. de studerende opfordres til efterfølgende at skrive indlæg eller artikler om det behandlede

problemfelt til relevante tidsskrifter og fagblade.

2. De bedste professionsbachelorprojekter honoreres efter faglige/saglige kriterier, med den

eksemplariske opgave som model.

3. Udbyde prisopgave på tværs af professioner, hvorved man kunne få belyst et problem med

særlig interesse for aftagerfeltet – en bestillingsopgave fra praksisfeltet med en forudbestemt

problemformulering.

4. Fra hele UCSJ udvælges relevante professionsbachelorprojekter og udgives på Professions-

højskolen UCSJs eget forlag: University College Sealand Press. Disse udgivelser fungerer som

UCSJs kvalitetsmærke. For at sikre udgivelse indenfor alle professioner og på tværs af profes-

sioner skal der opstilles kriterier for udvælgelsen. Et af disse kriterier er, at praksisviden, ud-

viklingsviden og forskningsviden bringes i et vidensproducerende samspil til udvikling af pro-

fessionsområderne i UCSJ.

9. Noter om særlige forudsætninger for uddannelsen

For yderligere information henvises til Bekendtgørelsen og Studieordningen for professions-

bachelor i Ernæring og Sundhed.

NY national studieordning er under udarbejdelse/godkendelse., heri indgår også ændringer af

det samlede bachelorforløb, der hidtil har haft en 6 ugers praktik inkluderet i projektet, hvilket

har understøttet de studerendes mulighed for at gøre brug af interventionspræget praksisforsk-

ningsmetoder, - og som vejledningen til projektdesignet i dag også er skrevet ud fra.

____________________________________________________________________________________________________________

Bioanalytikeruddannelsen


34


Professionsbachelorprojekter (PBP) ved UCSJ skal være tilgængelige og orienterede imod

praksis.

På Bioanalytikeruddannelsen er PBP et selvvalgt udviklingsarbejde indenfor bioanalytiker-

professionens virksomhedsfelt. Omdrejningspunktet er en klinisk problemstilling, der kan

fremme forståelsen, være handlingsanvisende og/eller udviklingsorienteret i forhold til pro-

fessionspraksis. Foruden muligheden for at kunne bibringe professionen en ny vidensdimen-

sion af problemstillingen, skal PBP udvikle den studerendes evne til at reflektere over profes-

sionens vilkår og udvikling, samt evnen til at kunne se sig selv som en del af professionsfeltet.

Professionsfeltet er inddraget gennem hele projektforløbet - fra idégenerering til eksaminati-

on. Projektforløbet er således organiseret som et tæt samarbejde mellem uddannelsesinstitu-

tionen og det kliniske uddannelsessted, hvor den studerende er tilknyttet i PBP-perioden.

Til hvert PBP tilknyttes to vejledere, en institutionsvejleder tilknyttet Bioanalytikeruddannel-

sen (I-vejleder) samt en vejleder, der som hovedregel vil være en bioanalytikerunderviser fra

det kliniske uddannelsessted, hvor den studerende vælger at være tilknyttet i PBP-perioden

(K-vejleder). Den studerende træffer i samråd med det kliniske uddannelsessted afgørelse om

ønske for K-vejleder, mens I-vejlederen tildeles af uddannelsesinstitutionen på baggrund af

projektets faglige vinkling.

I-vejlederen har det overordnede ansvar for, at projektforløbet lever op til formålet for PBP

ved Bioanalytikeruddannelsen (jf. Undervisningsministeriet (2001). Studieordning. BEK nr

235 af 30/03/2001 om bioanalytikeruddannelsen. København: Undervisningsministeriet). I-

vejlederen skal desuden sikre en kontinuerlig kommunikation mellem vejlederne. K-

vejlederen har hovedansvaret for den praktiske/kliniske vejledning, herunder at vurdere

hvad der er realistisk gennemførligt (ressourcer, tid og sikkerhed) i forhold til den klini-

ske/laboratoriemæssige del af projektet. Det er K- og I-vejledernes fælles ansvar at rådgive

med hensyn til afgrænsning af emnet samt udvikling af projektbeskrivelsen, at rådgive i den

praktiske projektudførelse og i rapportskrivningsprocessen, dog uden at tage ansvaret, at væ-

re katalysator i de studerendes læring fx. ved at stille refleksive spørgsmål, at ændre rolle un-

der processen fra at være aktiv og udfordrende til at være mere tilbagetrukken hen imod pro-

cessens afslutning, at eksaminere den studerende ved den mundtlige eksamination.


PBP er et problemorienteret projekt med teoretisk såvel som praktisk indhold og udført med

anvendelse af videnskabelig metode. Empiriske data kan indsamles nationalt som internatio-

nalt.

Projektet udformes på en sådan måde, at den studerende kvalificeres til selvstændigt at kunne

udvælge, tilrettelægge, gennemføre og afrapportere et udviklingsarbejde indenfor det bioana-

lytiske arbejdsområde. Desuden skal projektet kvalificere den studerende til at beherske det

bioanalytiske fagsprog samt at kunne forstå og inddrage videnskabeligt originalarbejde i sit

professionelle virke.


35

Bioanalytikeruddannelsens PBP er normeret til 20 ECTS points. Projektets problemstilling er

som tidligere anført selvvalgt indenfor det bioanalytiske virksomhedsfelt og dækker områ-

derne biomedicin og biomedicinsk laboratorieteknologi (12 ECTS), natur- og sundhedsviden-

skabelige basisfag (5 ECTS) samt forskningsmetodik, samfundsvidenskab og humaniora (3

ECTS).

Projektet udføres som udgangspunkt i grupper á 2-4 studerende. Der kan i særlige tilfælde

gives tilladelse til gennemførelse af individuelt PBP.

I den indledende fase af projektarbejdet udarbejder de PBP-studerende i samråd med det kli-

niske uddannelsessted en kort beskrivelse af projektets problemfelt (omfang ca. 1 side). Den-

ne skal godkendes af uddannelsesinstitutionen. Der er følgende krav til indhold:

Navn(e) på studerende, der udfører projektet, projektets emne, beskrivelse af problemfelt,

herunder formål, foreløbig problemformulering, evt. hypoteser og foreløbige litteraturhenvis-

ninger, etiske overvejelser, herunder om ansøgning om tilladelse til udførelse af projektet er

nødvendig (såfremt ansøgning er nødvendig bør denne påbegyndes i så god tid som muligt

inden projektstart), angivelse af ønske om tilknytning til klinisk uddannelsessted samt angi-

velse af ønske om klinisk vejleder, påtegning fra den ønskede afdeling om, at projektet kan

gennemføres der samt estimeret tids- og materialeforbrug (løst overslag).

På baggrund af godkendt beskrivelse af projektets problemfelt tildeles projektet en I-vejleder.

Efterfølgende udfærdiger de studerende, i samråd med begge vejledere, den endelige projekt-

beskrivelse. Omfanget må være max. 5 sider. Projektbeskrivelsen skal godkendes af vejleder-

ne inden projektets praktiske del kan påbegyndes. Der er følgende krav til indholdet:

Navn(e) på de projektansvarlige (studerende), arbejdstitel, angivelse af I- og K-vejleder, moti-

vation og baggrund for valg af emne, problembeskrivelse, herunder teori, begrebsdefinitioner,

mål, evt. hypoteser samt en kort, præcis problemformulering, undersøgelsesdesign, herunder

nærmere beskrivelse af valgte undersøgelsesmetode(r), argumentation for valg, afgrænsning,

praktisk gennemførelse herunder tidsplan, påregnet tids- og materialeforbrug, etiske overve-

jelser2, sikkerheds- og miljøspørgsmål samt evt. tilladelser og godkendelser.

Vejlederne kan godkende projektbeskrivelsen, hvis den bygger på en relevant bioanalytisk

(professionsorienteret) problemstilling med en praktisk dimension. Desuden skal den inde-

holde et klart formål og en klar problemformulering samt demonstrere et hensigtsmæssigt

valg af materiale og videnskabelig metode (undersøgelsesdesign), virke realistisk gennemfør-

lig mht. metodekendskab og -færdigheder, økonomi, etik og arbejdsindsats samt demonstrere

kendskab til relevant og aktuel litteratur om emnet.

2 Etiske overvejelser omfatter følgende afklaringer: Anvendes eksisterende data? hvilken type prøvemateriale/ undersø-

gelse tænkes anvendt? skal eksisterende prøvemateriale anvendes eller skal der tages prøver til formålet? hvor mange

prøver skal anvendes? skal der anvendes patientmateriale eller materiale fra raske forsøgspersoner? har undersøgelserne

konsekvenser for patienter eller raske forsøgspersoner? hvad er retningslinjerne ved unormale svar? er der sikret infor-

meret samtykke for patienter / raske forsøgspersoner? kræves der godkendelser samt i så fald dokumentation for at disse

er på plads. Se i øvrigt retningslinjer for godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter på http://www.cvk.im.dk.

http://www.cvk.im.dk/


36

PBP udmunder i en skriftlig rapport (20-40 sider á 2000 tegn ekskl. bilag). Rapporten skal

opbygges efter samme retningslinjer som en videnskabelig artikel (IMRAD: Introduktion, ma-

terialer og metode, resultater, diskussion, konklusion og perspektivering). Forside/ titelblad

skal fremstå med en professionsrettet titel, så professionsorienteringen klart fremgår.

Til projektet opgives litteratur valgt ud fra projektets problemfelt. Det er et krav, at den valgte

litteratur omfatter originalarbejder.

For gruppeprojekter gælder at hver enkelt af gruppens medlemmer afleverer en individuel

rapport, hvor følgende skal være udarbejdet selvstændigt: Titelblad, introduktion, diskussion,

konklusion og perspektivering, referenceliste samt resumé. Gruppen kan samarbejde om ud-

arbejdelsen af de øvrige afsnit. Afhængig af emnet for PBP kan der være tale om at de resulta-

ter, der fremgår af projektet, er belagt med fortrolighed, og derfor ikke må videregives. I så-

danne tilfælde skal der udarbejdes en aftale om ophavsrettigheder. Den studerende skal med

sin underskrift desuden bekræfte, at projektrapporten er udarbejdet uden uretmæssig hjælp.

I løbet af PBP-perioden afholder uddannelsesinstitutionen fire kollektive vejledningssemina-

rer for alle PBP-studerende. Det første seminar fokuseres omkring de overordnede retnings-

linjer (krav og rammer) for PBP, tidsplan, arbejdsproces mv. Det andet seminar fokuseres

omkring udformning af projektbeskrivelsen, videnskabelig arbejdsmetode, herunder informa-

tionssøgning og forsøgsplanlægning. Tredje seminar fokuseres omkring projektrapportens

form og indhold i forhold til følgende afsnit: Introduktion, materialer og metode samt resulta-

ter, mens det fjerde seminar fokuseres omkring form og indhold i forhold til de resterende

diskussions- og konklusionsafsnit (herunder perspektivering). På vejledningsseminarerne

gives desuden vejledning i mundtlig formidling af PBP både i relation til eksamen og i forbin-

delse med det afsluttende professionsbachelorseminar.

Udover den kollektive vejledning tildeles alle PBP-grupper syv fælles vejledningslektioner hos

I-vejleder. Derudover tildeles hver studerende tre individuelle vejledningslektioner hos I-

vejleder. Individuelle PBP tildeles i alt 10 vejledningslektioner hos I- vejleder.

Det er de studerendes eget ansvar at projektet gennemføres, herunder at vælge problemfelt

og videnskabelig metode, afdække de væsentligste områder i problemfeltet, udarbejde en pro-

jektbeskrivelse, der indsendes til godkendelse inden projektet kan påbegyndes, tilvejebringe

eventuelle godkendelser/tilladelser i forbindelse med projektet, udarbejde nødvendig doku-

mentation vedrørende projektgennemførelsen, herunder logbog/journal, rådata, notater ang.

projektforløb, vejledningsnoter samt dokumentation vedrørende projektstatus dvs. alle pro-

jektbeskrivelser, godkendelser mv., overholde deadlines samt rammer for tid og økonomi,

informere og holde kontakt til vejlederne samt aflevere projektrapporten som specificeret.

3. Indhold og form af abstract (IMRAD)

I projektrapportens resumé gives et kortfattet sammendrag af projektet. Resuméet opbygges

ligesom rapporten efter IMRAD (Introduktion, materiale og metode, resultater, diskussion,

konklusion og perspektivering). Der angives desuden nøgleord for projektet.


37


Som udgangspunkt bidrager uddannelsesinstitutionen ikke til en egentlig

idébank/vidensbutik i forhold til valg af problemstilling, idet det tilstræbes at den studerende

selv er opsøgende i forhold til afsøgning af relevante problemstillinger, der forekommer i pro-

fessionspraksis. Bioanalytikeruddannelsen tætte samarbejde med aftagerfeltet afstedkommer

imidlertid, at der let kan indgives forslag og ønsker til et udviklingsarbejde eller en problem-

stilling, som kan anvendes i relation til PBP.

Alle PBP er tilgængelige på uddannelsens bibliotek. Desuden bliver projekternes resumé (ab-

stract) tilgængelige via uddannelsesinstitutionens hjemmeside, hvorfra det vil være muligt at

rekvirere et eksemplar af projektet. Fremadrettet skal projekterne registreres i PURE.

Beståede projekter formidles på et professionsbachelorseminar arrangeret af Bioanalytiker-

uddannelsen. De nyuddannede professionsbachelorer præsenterer og perspektiverer i sam-

arbejde med deres kliniske vejledere, resultaterne af årets professionsbachelorprojekter.

Seminarieformen giver mulighed for, at de studerende kan formidle deres projekter i et større

forum, således at kliniske samarbejdspartnere, kommende professionsbachelorstuderende,

undervisere ved uddannelsesinstitutionen og andre interessenter kan få indblik i de pågæl-

dende problemstillinger. Det, at præsentationen foregår i et samspil mellem studerende og

kliniske vejledere, hvor tilhørerne har mulighed for at bidrage til dialogen, har til hensigt at

øge interessen og dermed deltagelsen fra professionsfeltet, idet resultaterne af årets projekter

direkte relateres og perspektiveres til professionens virkelighed, hvilket kan styrke videns-

grundlaget i professionen samt inspirere til en mulig udvikling af professionspraksis. Et tyde-

ligt fokus på anvendelsesorienteret professionsviden vil desuden kunne fremme uddannelses-

institutionens professionsfaglighed. I dialogen skabes der mulighed for at både professionsfel-

tet, vejledere og kommende professionsbachelorstuderende i fællesskab kan komme til en

erkendelse af, hvilken professionsviden der kan og bør udvikles. En sådan identifikation af

relevante emner for fremtidens forsknings- og udviklingsarbejde, anses som særdeles væsent-

lig i forhold til kvalitetssikringen af både uddannelserne og professionspraksis.

Professionsbachelorseminariet støttes af fagforeningen Danske Bioanalytikere og annonceres

i fagbladet og på uddannelsesinstitutionens hjemmeside.

Specielt godt udførte projekter eller projekter med særligt indhold opfordres til at publiceres i

relevante tidsskrifter eller fagbladet. Uddannelsesinstitutionen kan eventuelt yde hjælp hertil.

På sigt arbejdes der på at udvælge en ”prisopgave”, som behandler en problemstilling af sær-

lig interesse for aftagerfeltet.


For yderligere information henvises til Modulbeskrivelsen for professionsbachelorprojektet

samt Beskrivelse af professionsbachelorprojektet, Bioanalytikeruddannelsen UCSJ.

Documents

BA Vejledninger UCSJ - Professionshøjskolen Absalon · tat, konklusion, perspektivering, max. 1½ side. *(kilde: Wikipedia) IMRAD is an acronym for Introduction, Methods, Results