Perspektivering i oldtidskundskab

Hvad er en efterantik Perspektivtekst?

Perspektivteksternes betydning for fagets identitet og formål

• Perspektivteksternes betydning for faget og dets status af obligatorisk fag på STX

• Oldtidskundskabs forståelse i en samtidig kontekst

• Muliggør arbejdet med antikkens kultur i dag inden for rammerne af et obligatorisk fag på STX

Kvalificere og udvikle arbejdet med perspektivtekster i faget oldtidskundskab

Projektmål•Skabe en rammeforståelse i faget for, hvad en god perspektivtekst er•Klare kriterier for forskellige typer perspektivtekster

•Produkt– Beskrivelse af, hvad vi forstår som lødighed og

væsentlighed for en perspektivtekst– Kriterier, der kan ligge til grund for en vurdering af

perspektivtekstens kvalitet som perspektivtekst– Konkrete forløb med perspektivtekster, der lever op til

kriterierne

Perspektivtekstens plads i oldtidskundskab

Perspektivtekster som repræsentanter for ”de massive spor efter antikken.”

– Perspektivtekster vigtige for fagets målopfyldelse: ”sætte eleverne i stand til at analysere og fortolke tekster og monumenter i en historisk kontekst og give dem begreber til at forstå og reflektere over deres egen kultur og andre kulturer” (jf. Lærerplanen 2010, stk. 1.2)

– Perspektivteksten er ikke blot refererende, men indeholder og argumenterer for et selvstændigt synspunkt eller er et selvstændigt kunstværk (jf. undervisningsvejledning 2010, s. 6) altså SKAL teksten bearbejdes på et analytisk niveau og ikke kun et redegørende!

– Perspektivteksten læses tematisk og ikke nødvendigvis i sin egen ret (i modsætning til basisteksten)

Lødighed og væsentlighed

• Lødighed forstået som tekstens udtrykskraft i form og indhold

• Væsentlighed gælder betydningen af det spor, der lægges ud– Forståelse af helt centrale elementer i europæisk

kultur– Indsigt i vores egen identitet– Viden der kvalificerer os til at samtale om verden

nu.

Udvælgelseskriterier- faglige mål

Analysere og fortolke teksterne i en historisk kontekst.Forstå og reflektere over egen kultur og andre kulturer.=> Oldtidskundskab som et kulturfag

•Kontinuitet fra antikken: grundlag for europæisk kultur og antikkens betydning historisk og aktuelt•Diskontinuitet: dialog med antikke værker med refleksion over egen og andre kulturer i en global virkelighed

Udvælgelseskriterierdet didaktiske mål

Hvad er en perspektivtekst?•Hvordan den kan/skal bruges

– Åbne for problemstilling– Markere modsætningsforhold– Skærpe og nuancere blikket på

antikken•Hvornår den kan/skal bruges

– Først eller sidst i forløbet– Først eller sidst på året– Til eksamen

•Hvilken form den kan have- Tekstbegrebet

•Hvem perspektiverer– Teksterne– Eleverne i samtalen

Udvælgelseskriterierdet pædagogiske mål

• Skal kunne deltage i en samtale med den antikke tekst (metaforisk), elever og lærer

• Teksterne skal være relevante og forståelige for eleverne– På dansk ved eksamen – gerne

andet i undervisningen• Litterære og mytologiske,

tematiske, genremæssige…– krav til viden om

litteraturhistorisk og historisk kontekst ikke uoverkommeligt

Perspektivmåderantikken og spejlet på antikken

- at sætte vores egen tid i perspektiv

• Oprindelsen– Oldtiden som begyndelsen på den vestlige

civilisation (ideer, traditioner, institutioner mm.)– Demokrati, filosofi, europæisk litteratur– Husk kontinuitet OG brud

• Den almenmenneskelige– Oldtidens kultur som udtryk for universelle

sandheder om menneskets vilkår– ahistorisk

• Det kulturelle ideal– Ideal man måler sig med eller er i konkurrence

med• Civilisationsprocessen

– En proces, vi selv gentager: kulturelle, politiske og sociale opbrud

– Historisk kontekstuelt bundet– Den globale verden og dermed den globale arv

Kan man forestille sig denne tekst/dette tema uden antikken? Kan antikken uddybe vores viden om denne tekst/dette tema?

Antikken og perspektiverne i den globale verden

• EKSEMPLER• Begreber:

– Ven/fjende– Fællesskab/individ– Dannelse– Brud/kontinuitet– Civilisation

• Global brug af europæisk arv:– Det postkoloniale (Seamus Heaney, Ola Rotimi, Athol

Fugard)

Sui Jianguo, Diskobolos

Et praktisk redskab til undervisningsbeskrivelsenOverskrift/Titel på

søjle

Man kan vælge titlen ud fra forskellige kriterier – f.eks. en tematisk eller en genremæssig betegnelse

Der er i bekendtgørelsen et krav om en søjle med Homer samt en litterær og en filosofisk søjle. Angiv

ved overskriften (evt. i parentes), hvis søjlen indeholder ét af disse krav.

Estimeret tidsforbrug Et overslag på forventet tid, der skal sættes af til forløbets gennemførelse (angivet i klokketimer)

Kernestof Titel på og oversættelsesudgave af antik(ke) tekst(er) læst i forløbet.

Ved uddrag angives det præcise uddrag af teksten/teksterne.

Perspektivtekster Præcis angivelse af den/de efterantikke tekst(er)

Ved uddrag angives det præcise uddrag af teksten/teksterne.

Fokuspunkter Angivelse af de analytiske fokuspunkter og temaer, man har fulgt i læsningen af kernestof og perspektiv.

Disse skal hjælpe censor til at kunne identificere i hvilken sammenhæng eleverne har læst materialet.

Angivelse af, om forløbet tager udgangspunkt i en moderne problemstilling.

Desuden er det en fordel at tænke tre yderligere aspekter ind i forhold til forløbsbeskrivelsen:1. Hvordan indgår dette forløb/denne søjle i en helhed med de øvrige søjler. Bekendtgørelsen forpligter på en helhedsforståelse i det læste materiale.2. Hvordan tænkes den pædagogiske progression i helhed med de øvrige søjler.3. Indgår forløbet i et tværfagligt/fællesfagligt samarbejde med andre af de gymnasiale fag – og på hvilken måde? Iflg. bekendtgørelsen indgår oldtidskundskab i to typer samspil med andre fag – både som partner i Almen Studieforberedelse (AT) og uden for Almen Studieforberedelse (altså i den daglige old-undervisning).

Ødipus• Uddrag af Shakespeare-

tragedie med fokus på skæbne og fri vilje, f.eks. Hamlet

• Uddrag af Ibsen Gengangere – samme fokus

• Uddrag af Aristoteles• Uddrag af Ola Rotimi The

Gods are not to Blame (førsteopførelse 1968 i Nigeria)

ØdipusAntikken som oprindelsen i form af genre – begreber fra

Aristoteles Kontinuitet – Engelsk renæssance og Det moderne

gennembrudReaktualisering – det postkolonialeDialogform - genre (drama), tema (den tragiske helt og fri

vilje/determinisme)Taksonomi - analytisk tilgang, personkarakteristikKlarhed – genre og temaer Progression – lærerstyret perspektivering- Forstå og reflektere over egen og andre kulturerSamarbejde med andre fag

Demokrati og demokratikritikThukydid, Perikles’ Gravtale, Athen

og MelosHerodot ”Forfatningsdebatten”Platon uddrag af Staten Polyb uddrag af 6. bog- Eller andet udvalg af tekster om

Athens demokrati og antikke styreformer

Perspektivtekster: Hal Koch, Niels Højlund, Robert Dahl

(til sidst i forløbet)

Demokrati og demokratikritikSom indledning til forløbet

• Danskerne og demokratiet, kronik af Palle Svensson i Jyllands-Posten d. 11/8-2009 http://jp.dk/opinion/kronik/article1777393.ece

• Nærdemokratiets Nedtur, kronik af Tim Knudsen i Information d. 4/8-2010 http://www.information.dk/242288

• Pessimisterne to fejl: Vi er superdemokrater, artikel af Lasse Lavrsen i Information d. 14/1-2011

• http://www.information.dk/256496• Esben Schørring, ”Kan demokratiet stadig betale sig?” Berlingske Tidende

16/7-2011; http://www.b.dk/kommentarer/kan-demokratiet-stadig-betale-sig

• Are Americans too Dumb for Democracy? The American 9/6-2012http://www.american.com/archive/2012/june/are-americans-too-dumb-

for-democracy

Demokrati og demokratikritik

• Demokratiets oprindelse i antikken (civilisationsprocessen)

• Dialogform: kontinuitet/reaktualisering• Taksonomi: indledende om moderne

demokratidebat (redegørende) – afsluttende med begreber fra antikken (analyserende)

• Progression: elevstyret perspektivering• Tværfagligt arbejde

Symposion - komparativ perspektivering?

• Platon Symposion og Hulebilledet

• 'Kærligheden er blevet romantisk' Niels Ebdrup på Videnskab.dk 5/1-2009'Kærlighedens spilleregler' Sybille Hildebrandt på Videnskab.dk 14/2-2010

• Theophile Gautier Mademoiselle de Maupin (eller anden tekst fra romantikken, jf. fagligt samspil)

Symposion

• Gautier – kontinuitet i form af romantikken som litteraturhistorisk periode

• Dialogform i avisartikler – overvejende komparativ• Avisartikler er led i klassens dialog med Platon og

senere romantikken og den romantiske kærlighed – mulighed for overvejelser over perspektivtekster.

• Taksonomi: redegørende/analyserende • Progression: når perspektivtekster er kendt for

eleverne• Tværfagligt arbejde

Et praktisk redskab til undervisningsbeskrivelsenOverskrift/Titel på

søjle

Man kan vælge titlen ud fra forskellige kriterier – f.eks. en tematisk eller en genremæssig betegnelse

Der er i bekendtgørelsen et krav om en søjle med Homer samt en litterær og en filosofisk søjle. Angiv

ved overskriften (evt. i parentes), hvis søjlen indeholder ét af disse krav.

Estimeret tidsforbrug Et overslag på forventet tid, der skal sættes af til forløbets gennemførelse (angivet i klokketimer)

Kernestof Titel på og oversættelsesudgave af antik(ke) tekst(er) læst i forløbet.

Ved uddrag angives det præcise uddrag af teksten/teksterne.

Perspektivtekster Præcis angivelse af den/de efterantikke tekst(er)

Ved uddrag angives det præcise uddrag af teksten/teksterne.

Fokuspunkter Angivelse af de analytiske fokuspunkter og temaer, man har fulgt i læsningen af kernestof og perspektiv.

Disse skal hjælpe censor til at kunne identificere i hvilken sammenhæng eleverne har læst materialet.

Angivelse af, om forløbet tager udgangspunkt i en moderne problemstilling.

Desuden er det en fordel at tænke tre yderligere aspekter ind i forhold til forløbsbeskrivelsen:1. Hvordan indgår dette forløb/denne søjle i en helhed med de øvrige søjler. Bekendtgørelsen forpligter på en helhedsforståelse i det læste materiale.2. Hvordan tænkes den pædagogiske progression i helhed med de øvrige søjler.3. Indgår forløbet i et tværfagligt/fællesfagligt samarbejde med andre af de gymnasiale fag – og på hvilken måde? Iflg. bekendtgørelsen indgår oldtidskundskab i to typer samspil med andre fag – både som partner i Almen Studieforberedelse (AT) og uden for Almen Studieforberedelse (altså i den daglige old-undervisning).