SEPTEMBER 2014 / 1

Nr. 5 - September 2014

DDU HARFÅET NYT LOGO

STUDIE OGTOLKEPRAKTIKANTER

HOVEDBESTYRELSENI ARBEJDSTØJET

MALIKPLEJEHJEM I AALBORG

I mange år har ældre døve kunnet vælgemellem Ulleruphus eller Egebækhus som

plejehjem. Nu er der kommet et tredje sted.

SIDE 14

BACCHOUSECAFÉ I CENTRUMVed et af Københavns mest befærdedegadekryds kan du møde en ung døv kvinde,som sammen med sin far er ved at åbne en café.

SIDE 16

Danske Døves Landsforbund Danske Døves Ungdomsforbund

KALENDER &AKTIVITETER

2 / DØVEBLADET

ANNONCER

SEPTEMBER 2014 / 3

September 2014124. årgangISSN 0908 – 9454

OFFICIELT ORGAN FORDanske Døves Landsforbund Danske Døves Ungdomsforbund

PROTEKTOR FORDANSKE DØVES LANDSFORBUNDH.K.H. Kronprins Frederik

REDAKTIONDøvebladetBrohusgade 17, 4. sal2200 København Ndovebladet@deaf.dkwww.deaf.dk

REDAKTIONSGRUPPEKim Kanstrup Kjeldsen (ansv.) Birgitte OppermannDDU’s sekretariat

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigerebreve og artikler, der optages ibladet. Synspunkter, fremført afde enkelte skribenter, dækkesikke nødvendigvis af forbundet eller redaktionen.

HENVENDELSER VEDR. KONTINGENT OG ABONNEMENT AF DØVEBLADETddl@deaf.dk

ALLE HENVENDELSER VEDR.ANNONCER RETTES TILFlemming Leicht MadsenAD MEDIAVesterbro Torv 108000 Aarhus CTlf.: 8622 0102fm@ad-media.dk

NONPROFIT-ANNONCER STÅR DØVEBLADET SELV FOR dovebladet@deaf.dk

NÆSTE UDGIVELSEDeadline: 18. september 2014Udgivelse: 8. oktober 2014

OPLAG3.000

ABONNEMENTER2.721 Kontrolleret af FagpressensMediekontrol (FMK)

TRYKGlumsø Bogtrykkeri A/SØstergade 17B4171 GlumsøTlf.: 5764 6085

LAYOUTChurchill’s ApSSimon Bak

Boks 34Fruebjergvej 32100 København Øwww.churchills.dkwinston@churchills.comTlf.: 4250 1199

FORSIDEFOTOTomas Kold Erlandsen

INDHOLD 4 LEDER DDL’s formand fortæller 5 KORT NYT Kort nyt fra DDL og DDU 7 DDU’S NY LOGO Endelig er det her – DDU’s nye logo! 11 DDL/DDU-KALENDER En oversigt over aktiviteter 14 NYT PLEJEHJEM I AALBORG Malik er navnet på det tredje plejehjem for døve i Danmark 18 STUDIE OG TOLKEPRAKTIKANTER Hvad mener folk om tolkepraktikanter? 22 FASTE SIDER Nyt om navne m.m. 25 ALARM En oversigt med telefonnumre til alarmcentralen, skadestue m.v.

26 KIRKER Gudstjenester og arrangementer i kirke

HOVEDBESTYRELSENI ARBEJDSTØJETHovedbestyrelsen har holdt første mødeefter landsmødet i maj. Læs her omhvordan sammensætningen i bestyrelsener og hvad de skal arbejde med de næstetre år.

CAFÉ I CENTRUMEn ung døv kvinde er medstifter af en café i Københavns centrum. Her åbner caféen for alle, der har lyst til at få en god kop kaffe eller andet lækkert fra menuen.

JUBILÆUM - ET PORTRÆT Her er anden del af serien på tre om DDU’s historie frem til i dag. Anne Vikkelsø og Ole Artmann er portrætterne i artiklen, og fortæller om den spændende udvikling fra DDU’sbarndom til nu.

SEPTEMBER 2014 / 3

16

12

20

4 / DØVEBLADET

LEDER + KORT NYT

Forsiden prydes af Emilie Molly Andreasen, der er trukket i forklæde og klar til at serverekaffe for kunder i caféen. Hun er døv og medstifter af caféen Bacchouse.

Som du sikkert kan se og mærke er omslagspapiret anderledes nu. Det er for at gøre bladet endnu flottere.

FORSIDEN

KÆRE LÆSER

Selvom dette blad er det første efter sommerferien, så er DDL allerede i fuldt sving med de nye tre valgår. Jeg er utrolig glad for den tillid, som I har vist mig ved at genvælge mig som formand i endnu en ny periode. Den nye hovedbestyrelse, hvor DDL byder velkommen til fire nye ansigter, og jeg, er mere end klar til at tage fat på forskellige mærkesager, som gør en forskel for døve i Danmark. Selvom vi har fået anerkendt dansk tegnsprog, så er det nu vigtigt at finde ud af, hvordan vi kommer videre med de gode, nye muligheder, som loven L61 giver os døve.

Som I ved, er DDL flyttet ind i nye lokaler på Nørrebro, hvor vi har lejet os ind i 1866’s hus. Vi nyder godt af det daglige liv her i huset, men ellers er der ikke ændret på vores arbejdsgang. Vi er stadig en uafhængig, selvstændig interesseorganisation, der er tæt på alle vores foreninger i hele Danmark, og som ikke er mere ”gift” med 1866 end med andre foreninger.

I efteråret er vi meget opmærksomme på, at sekretariatet skal falde godt til her på Nørrebro efter flere år med økonomiske besparelser og hårdt arbejde. Uden et velfungerende sekretariat – intet velfungerende arbejde for døvesagen. Vi er også blevet færre hænder, og det betyder, at vi skal finde ud af, hvordan vi bedst muligt hjælper vores medlemmer og foreninger – og samtidigt holder fast i de døvepolitiske sager.Med mere afstand til Christiansborg, ministerier og samarbejdspartnere er det slet ikke utænkeligt, at du fremover ser os suse rundt på DDL-cykler i Indre By.

Til sidst vil jeg takke de fire afgående bestyrelsesmedlemmer Helena Gade, Christian Høybye, Kenneth Andersen og Brit Holm Andersen for deres uundværlige indsats i DDL.

Janne Boye NiemeläLandsformand, DDL

4 / DØVEBLADET

FLYTNINGDDU er flyttet til Brohusgade 17 på 5. sal. Vi er ved at falde godt til, og vi synes det er en spændende tid, vi går ind i. Der er mange ting, som skal på plads her. Indretningen er i gang, vi har bestilt borde og andre ting. Selvom vi bor på 5. sal håber vi, at I unge er friske nok til at kigge op og besøge os.

Nr. 5 - September 2014

DDU HARFÅET NYT LOGO

STUDIE OGTOLKEPRAKTIKANTER

HOVEDBESTYRELSENI ARBEJDSTØJET

MALIKPLEJEHJEM I AALBORG

I mange år har ældre døve kunnet vælgemellem Ulleruphus eller Egebækhus somplejehjem. Nu er der kommet et tredje sted.

SIDE 14

BACCHOUSECAFÉ I CENTRUMVed et af Københavns mest befærdedegadekryds kan du møde en ung døv kvinde,som sammen med sin far er ved at åbne en café.

SIDE 16

Danske Døves Landsforbund

Danske Døves Ungdomsforbund

KALENDER &AKTIVITETER

NY REDAKTØR Kenneth Borg bliver den

nye redaktør fra DDU, der skal bidrage med artikler og nyt til Døvebladet. Han er kendt for at være en dygtig skribent.

Hjertlig velkommen.

DDU SØGER NY EN KONTORMEDHJÆLPERSekretariatet søger en kontormedhjælper, efter Nana M. Søltoft stoppede den 30. juni. Hun slipper dog ikke helt DDU, da hun vil fortsætte hos os i en anden funktion, mens hun læser kommunikation. Vi har allerede pt. modtaget flere ansøgere til stillingen, og der vil blive holdt ansættelsessamtaler i

den nærmeste fremtid.

EN NY MEDLEMS- FORENING AF DDLDDL har modtaget ansøgning fra Hørehundeforening om optagelse som tilknyttet forening. Da foreningen opfylder alle betingelser for optagelse har Hovedbestyrelsen godkendt ansøgningen. DDL ønsker Hørehundeforeningen velkommen til.

SEPTEMBER 2014 / 5

KORT NYT

ÅBENT HUS I DET NYE

DDL / DDU / 1866

MIT LIVS HISTORIE”En stærk hyldest til styrken af venskab og de mennesker, der ændrer vores liv for evigt”.

Se yderligere omtale af forestillingen på Fredericia Teaters hjemmeside.

Vi er naturligvis glade for og stolte af den henvendelse, vi har fået fra en af skuespillerne i musicalen ”Mit Livs Historie”, som har premiere på Fredericia Teater i november, siger regionsleder Rikke Jakobsen fra CFD Tolkebooking.

Skuespiller ved Fredericia Teater, Lars Mølsted, er bosiddende i Fredericia, og han ser meget tegnsprog i bybilledet, hvilket har givet ham ideen til at henvende sig til en tolkeleverandør for at etablere et samarbejde. Han har selv tænkt, at netop to-mands-forestillingen ”Mit

Livs Historie”, vil være super velegnet til at blive performancetolket, og han håber, at dette års tolkning kan danne grobund for en tradition i Fredericia, så mindst en musical hvert år bliver tolket.

Den henvendelse vakte så stor begejstring hos CFD Tolkebooking, at de rettede henvendelse til DDL, som syntes så godt om ideen, at der nu er indledt et samarbejde, der gør, at musicalen ”Mit Livs Historie” performancetolkes på tegnsprogtirsdag den 9. december 2014 kl. 19.30

Billetter købes enten via Fredericia Teaters hjemmeside eller via Billetnet, så en idé tilen adventsgave eller en tidlig julegave.

Fredericia Teater: www.fredericiateater.dk

Billetnet: www.billetnet.dk

Kom til uformelt åbent hus den 26

. september 2014 og se de nye lok

aler i

Brohusgade 17, 2200 København

N. Vi serverer et glas vin eller sod

avand.

Tilmelding er ikke nødvendig. Efte

rfølgende vil det være muligt at s

e et

foredrag af Janne Boye Niemelä, H

elena Gade og Birgitte Opperman

n, hvor

de forklarer, hvordan det lykkedes

at få dansk tegnsprog anerkendt.

Se mere information på deaf.dk.

6 / DØVEBLADET

GENERALFORSAMLING I EUDY

Nana Søltoft og Christina Bihl har deltaget i EUDY’s generalforsamling i Bulgarien. Alt forløb fint, og der er tre reportager på DDU’s facebook-side. God læselyst.

Billedet består af både nye og gamle bestyrelsesmedlemmer.

KORT NYT

700.000 TIL FORSKNING I TINNITUS BLANDT DØVE OG HØRENDEForskningsfondet til studier vedr. tunghør og døvhed er nu nedlagt. Dette udløser en pengesum på 700.000 kr. Det er nu besluttet, at pengene skal gives til et Ph.d-projekt om tinnitus blandt døve og hørehæmmede.DDL’s formand, Janne Boye Niemelä, har siddet i fonden, og hun siger: “Vi glæder os til at følge udviklingen, og det er i DDL’s interesse, at der bliver lavet undersøgelser om, hvordan døve og hørehæmmede kan forebygge og/eller blive fri af tinnitus. Vi ved, at der er rigtig mange døve og hørehæmmede, som lider af tinnitus”.

MEDIEPOLITISK AFTALERegeringen har før sommerferien indgået en fireårig mediepolitisk aftale med alle folketingets partier, som blandt andet betyder en bedre tilgængelighed for døve og hørehæmmede både på DR og TV2.

Det er endnu ikke afklaret, hvordan det kommer til at ske i praksis, da public service kontrakterne med DR og TV2 ikke er færdigforhandlede. Kontrakterne forventes at blive færdige i løbet af efteråret, så det kan være klart til den 1. januar 2015. Dog er det helt sikkert, at alle valg fremover skal tekstes og tegnsprogstolkes. Tidligere var det kun folketingsvalg, som blev tekstet og tegnsprogstolket.

MEDLEMSFORENING FYLDER 30 ÅRDDL’s sidste nye medlemsforening Tegnbuen er fyldt 30 år i år. Det blev fejret med en international festival i København. 120 mennesker fra 19 forskellige lande deltog i et 4-dages arrangement. Nogle af deltagerne kom endda helt fra Australien, Brasilien og USA.DDL ønsker Tegnbuen hjerteligt tillykke med deres 30 års jubilæum.

tegnbuen

MANGE AKTIVITETER I SOMMERENDDU har haft mange aktiviteter i løbet af sommeren, blandt andet har vi sendt vores børn og unge afsted på seks forskellige lejre i Danmark og ude i den store verden, hvor alle har moret sig og hygget sammen med andre børn og unge.

BOGWORKSHOP UDSAT

I Døvebladet juni nummer 2014 kan du læse om DDL’s bogprojekt med

Asger Bergmann og Peter Niemelä som undervisere.

Vi bliver nødt til at udsætte projektet til begyndelsen af 2015. Du bedes

holde øje med Døvebladet og DDL’s hjemmeside for hvornår

det starter.

DØVES JUL 2014Danske Døves Landsforbund har valgt Rune Klan som årets frontfigur til Døves Jul 2014. Årsagen er hans populære trylleshow på tegnsprog tilbage i april 2013 - og derfor egner han sig godt som ambassadør for døvesagen. Vi glæder os meget til at interviewe ham og høre, hvorfor han er fascineret af tegnsprog. Glæd dig til at læse Døves Jul 2014. Vil du være sælger?Skriv til Lars Knudsen på lk@deaf.dk senest den 22. september, hvis du vil være sælger. I år er din andel som sælger 10 kroner. DDL udarbejder synlige navneskilte og legitimation til dig, så ingen kan være i tvivl om, at det er en professionel henvendelse.

NU KAN DU VÆRE MEDLEM AF FLERE MEDLEMSFORENINGER SAMTIDIGTEfter DDL’s landsmøde i maj 2014 blev der besluttet at hæve kontingentet til 400 kr. Det er for indmeldelse i DDL samt en medlemsforening, som du selv vælger. Det nye er, at du kan være medlem af flere foreninger samtidigt. Her gives et par eksempler på, hvordan man kan blive medlem af DDL og en eller flere medlemsforeninger: Ønsker du at blive medlem af fx Kolding Døveforening tilmelder du dig hos DDL og betaler 200 kr til DDL og 200 kr til Kolding

Døveforening. Det nye er, at du kan blive medlem af endnu en eller flere foreninger. fx Kolding Døveforening (200 kr.) og Fredericia Tegnsprogsforening (200 kr.) plus obligatorisk medlemskab af DDL for 200 kr. vil koste i alt 600 kr.

Betegnelsen “medlemsforening” dækker over alle foreninger, som er lovligt optaget hos DDL, og det kan være døveforeninger, tegnsprogsforeninger og lign. Ønsker du at blive medlem af DDL, kan du kontakte DDL via en af de kontaktoplysninger, du kan finde nederst på side tre i Døvebladet. Desuden kan du tilmelde dig direkte på DDL’s hjemmeside på denne adresse deaf.dk/node/116.

SEPTEMBER 2014 / 7

KORT NYT

Døjer du med at bruge for meget tid på bogføring?

Lad Wavehouse overtage det kedelige arbejdeså du kan fokusere på din udvikling!

Selvstænding virksomhed?

Vi tilbyder professionel fundraising, administration og bogførings-arbejde for virksomheder, foreninger og private.

Læs mere om os på WHCPH.dk

ANNONCE

Endelig er det her – Danske Døves Ungdomsforbunds nye logo.

Det har været altafgørende for DDU, at medlemmerne fik indflydelse, og derfor er logoet født på baggrund af både medlemmerne og DDU’s visioner.

Det nye logo repræsenterer det nye DDU med de tre værdiord; mangfoldighed, udvikling og i front.Dette kommer til udtryk i logoet, idet den turkise farve er døves farve, de tre linjer symboliserer, at DDU konstant er i udvikling, og intet stopper os, og til sidst signalerer hele linjens fremadrettethed, at DDU er klar til at stå i front.

Formand Tina Boss er positiv stemt over for det nye logo.

- Det glæder mig meget, at DDU har fået et nyt og tidssvarende logo. Vi har været glade for opbakningen fra vores medlemmer. Vi i bestyrelsen er særdeles positive overfor logoet. Vi håber også, at alle kan lide det endelige resultat, siger Tina.Logoet er designet af Simon Bak, Churchill’s, der sammen med Radu Badica også designer DDU’s nye hjemmeside.

DDU HAR FÅETNYT LOGO

8 / DØVEBLADET

DANMARK HAR FORMANDSKABETDanmark er formand for Døves Nordiske Råd (DNR) de næste fire år.Formandskabet går på skift hvert fjerde år mellem Norge, Sverige, Finland, Island og Danmark. I 2018 på afslutningen af formandskabet, vil der blive afholdt en stor nordisk kulturfestival for døve.

KORT NYT

DØVEKONSULENTER FORTSÆTTER UÆNDRETHen over sommeren er der sket store ændringer på det specialiserede handicapområde. Den statslige Videns- og Specialrådgivningsorganisation under Socialstyrelsen (VISO) overtog 1. juli 2014 ansvaret for den specialiserede rådgivning, som hidtil har været betalt af kommunerne. Dog kan døvekonsulenterne fortsætte som hidtil som et samlet landsdækkende tilbud under CFD. Socialministeriet udsendte i begyndelsen af juli en ny bekendtgørelse, som fastslog, at kommunerne fortsat skal

DØVES NORDISKE KULTURFESTIVAL I DANMARK ÅR 2018Danmark har netop fået formandskabet for Døves Nordiske Råd, DNR, de næste fire år med adresse på DDL. Dette blev givet ved en ceremoni i forbindelse med Døves Nordiske Kulturfestival i Turku i Finland her i sommer.

Formandskabet går på skift hvert fjerde år mellem Norge, Sverige, Finland, Island og Danmark. Afslutningen af en periode af formandskabet plejer at være ved en kulturfestival for døve, og det bliver også således i Danmark sommeren 2018.

FRONTRUNNERS 10 ÅRS JUBILÆUM

Castberggård inviterer til jubilæumsfest den 16. – 20. november 2014 med forskellige aktiviteter.

Ønsker man at deltage oplæg koster det 1790kr. Der er reunion (gensyn) den 21. – 23. november og koster 1000kr. Ønsker man at deltage både oplæg og reunion koster det 2535kr. Alle arrangementer er alt inkl.

Tilmelding skal ske online. Se video og læs om jubilæet på CBG’s hjemmeside.

Danske Døves Landsforbund har fået penge til flere projekter indenfor psykiatrien. Et af projekterne er at få oprettet en frivilligordning til psykisk sårbare døve. Før vi kan komme i gang med ordningen, er det vigtigt, at de frivillige får oplysninger om emnet ”psykisk sygdom”. Derfor afholder DDL en kursusdag for interesserede lørdag den 11. oktober kl. 9.30 – 16.00. Kursets formål er at styrke frivillige i arbejdet med brugerne, så de får den nødvendige faglige og personlige indsigt på området.

Programmet vil blandt andet indeholde emner som:

• Hvad er psykisk sygdom

• Symptomer

• Hvordan møder man et menneske, der har det svært

• Tavshedspligt

• Psykisk sygdom og menneskesynet ”det hele menneske”

• Støttepersonens rolle

Kurset foregår på DDL i Brohusgade 17. Der er et begrænset antal pladser (mellem 15 – 20 personer). Kunne du tænke dig at deltage i kursusdagen og blive en del af projektet, eller har du spørgsmål til ovennævnte, så kontakt Lene Hempel på lh@deaf.dk senest torsdag den 18. september.

KUNNE DU TÆNKE DIG AT BLIVE FRIVILLIG STØTTEPERSON?

KONFERENCE FOR DØVE AKADEMIKEREByen Leuven i Belgien er vært for den 7. internationale konference for døve akademikere og forskere den 5.-7. februar 2015.

Formålet med konferencen er:

• at præsentere døves forskningsresultater og vidensdeling

• at få en bedre forståelse af de problemer, døve står overfor i det akademiske miljø

• at inspirere hinanden til at fortsætte det akademiske arbejde

• at skabe netværk blandt døve akademikere og forskere

Konferencens tema er:”Deaf Ethnographies and Politics”

Yderligere oplysninger om konferencen og tilmelding kan findes på følgende hjemmeside: deafacademics2015.com

betale for døvekonsulentordningen. Det har også været i CFD’s interesse fortsat at kunne tilbyde åben rådgivning til alle døve uanset bopæl og uden forudgående visitation (kilde: CFD). - Det er naturligvis en lettelse at vide, at døvekonsulenterne fortsat kan yde den samme rådgivning, som de har kunnet indtil nu, siger Helle Brøgger, områdechef for CFD Rådgivning. Det medfører til gengæld nogle ændringer i forhold til den rådgivning til døve og døvblinde børn, som foregår på døveskolerne.

- DDL er utroligt glad for, at ordningen fortsætter som hidtil. DDL havde frygtet, at der blev lavet om på ordningen, så døve ville få sværere ved at få råd fra døvekonsulenterne og har derfor sammen med CFD kæmpet for bevarelse af ordningen, siger DDL’s formand Janne Boye Niemelä.

SEPTEMBER 2014 / 9

ANNONCE

Tryllekunstner og stand up komiker Rune Klan kom på besøg på DDL den 19. august.

Rune kom for at overrække en check på 40.000 kr. til DDL. Formanden Janne Boye Niemelä og personalet, der var på sekretariatet den dag, tog imod. Checken er blevet til i forbindelse med, at Rune Klan lavede et trylleshow i København den 3. april i år med “Det Stribede Show”.

Til showet var der to tegnsprogstolke, der tolkede til de mange døve tilskuere. Showet var en meget stor succes, og overskuddet går nu til DDL.

Formanden fortæller, at pengene skal bruges inden for to områder; dels til det politiske arbejde, hvor det handler om, at de kulturelle tilbud til døve skal forbedres og udvikles. Dels skal de bruges til at lave flere arrangementer og aktiviteter inden for det kulturelle område.

TRYLLEKUNSTNER PÅ DDL

KORT NYTFOTO: Rune Johansen

10 / DØVEBLADET

ANNONCER

Uddannelse ud fra dine ressourcer, personligt, fagligt og socialt.

Bo muligheder.

Samvær med andre unge med høretab.

dine behov.

Vil du vide mere, kontakt:

Center for høretab 76 20 11 00 / 29 20 31 71 claus.storm@rsyd.dk

STU og Voksenundervisning for unge med høretab

ALT TØMRER- OG SNEDKER-ARBEJDE UDFØRES

Mesterhåndværk gennem 3 generationer– din garanti for kvalitet

• BYGGERÅDGIVNING / TEGNINGER• VINDUER OG DØRE EFTER MÅL• RENOVERINGER AF HUSE OG LEJLIGHEDER

• NYT TAG OG KØKKEN• SOMMERHUSE/HELÅRSHUSE• TILBYGNINGER • FORSIKRINGSSKADER

• HJÆLP VED HUSKØB

• TOTAL ENTREPRENØR

TømrermesterHenrik S. LadekjærRydskovvej 11Billeshøj, 5560 AarupMobil 61380046E-mail: henrik@billeshoj-tomrerforretning.dk

– Vi bygger med tegnsprog !

www.billeshoj-tomrerforretning.dk

Håndværkerfradraget bortskaffes 31.12.Kontakt mig og hør om dine muligheder ...

SIDSTECHANCE for håndværke

r-

fradraget!

SEPTEMBER 2014 / 11SEPTEMBER 2014 / 11

KALENDER

KALENDER & AKTIVITETER

SIDEN SIDST

18 AUGUSTDDL til møde med TV3 om mere tilgængelighed for døve.

19 AUGUSTDDL får besøg af Rune Klan.

20 AUGUSTMøde med Foreningen af Tegnsprogstolke (FTT).

22 AUGUSTDDl holder møde med IMR (Institut for Menneskerettigheder) om forældres tilvalg eller fravalg af dansk tegnsprog til eget barn.

22 AUGUSTDDL holder møde med Peter Bakker fra Århus Universitet om evt. sommerskole i deaf studies i 2015.

1 SEPTEMBERDDL afholder som forberedelse en inspirationsaften om Døves Kulturfestival 2018.

29 AUGUSTForedrag Døveteam, tidligere Y9, Ballerup.

27 AUGUSTDDU deltager i DHL sammenmed DDL.

3 AUGUSTNordisk Ungdomslejr i Finland.

20 JULIRidelejr for unge i Jylland.

22 JULIEuropæisk børnelejr i Belgien

8 JULIDDL holder oplæg om arbejdet frem til anerkendelse af dansk tegnsprog blev vedtaget. Foregår på Castberggård i forbindelse med Familiehøjskolen.

5 - 6. SEPTEMBERDDL’s hovedbestyrelse afholderårets 4. møde.

15 SEPTEMBERDDL til konference i Gøteborgom tosprogethed.

25 AUGUSTDDL på et ugelangt ophold i Ghana til partnerskabsworkshop og andre møder i Ghana-projektet.

27 AUGUSTDDL deltager i DHL-stafetten i København.

27 AUGUSTDDL deltager i Nordisk møde for Tegnsprogsnævn i Stockholm.

30 JUNINordisk Juniorlejr i Sverige.

3 JULIUSA Sprogrejse.

1 AUGUSTVerdens børnelejr USA.

30 AUGUSTFrivilligfest.

11 SEPTEMBERForedrag ”fra sexgudindetil kontrolkvinde”.

14 AUGUSTMøde med Nordstyregruppen (NSC) om DDL’s Ghanasprojekt.

30 JULIDDL deltager i Døves Nordiske Kulturfestival i Turku, Finland og modtager flaget for Døves Nordiske Råd (DNR) som symbol for at have formandskabet for DNR de næste fire år.

2 SEPTEMBERDDL holder møde med DNTMom forskelligt.

8 SEPTEMBERDDL til workshop på Syddansk Universitet i Odense om etEU-projekt omhandlende krisehjælptil døve.

23 SEPTEMBERDDL deltager i DH delegationen hos FN’s handicapkomite i Geneve.

23 SEPTEMBERDDL deltager i Døves Nordiske Seniormøde.

Uddannelse ud fra dine ressourcer, personligt, fagligt og socialt.

Bo muligheder.

Samvær med andre unge med høretab.

dine behov.

Vil du vide mere, kontakt:

Center for høretab 76 20 11 00 / 29 20 31 71 claus.storm@rsyd.dk

STU og Voksenundervisning for unge med høretab

ALT TØMRER- OG SNEDKER-ARBEJDE UDFØRES

Mesterhåndværk gennem 3 generationer– din garanti for kvalitet

• BYGGERÅDGIVNING / TEGNINGER• VINDUER OG DØRE EFTER MÅL• RENOVERINGER AF HUSE OG LEJLIGHEDER

• NYT TAG OG KØKKEN• SOMMERHUSE/HELÅRSHUSE• TILBYGNINGER • FORSIKRINGSSKADER

• HJÆLP VED HUSKØB

• TOTAL ENTREPRENØR

TømrermesterHenrik S. LadekjærRydskovvej 11Billeshøj, 5560 AarupMobil 61380046E-mail: henrik@billeshoj-tomrerforretning.dk

– Vi bygger med tegnsprog !

www.billeshoj-tomrerforretning.dk

Håndværkerfradraget bortskaffes 31.12.Kontakt mig og hør om dine muligheder ...

SIDSTECHANCE for håndværke

r-

fradraget!

12 / DØVEBLADET

I anledning med DDU’s snarlige 20 års jubilæu m bringer vi en serie med historier fra personer,som har haft en stor betydning for DDU’s h istorie. Sidste gang bragte vi en historie om

Kasper Bergmann, som er det længst sidd ende bestyrelsesmedlem i DDU’s historie.

TEKST AF SØREN WINKEL OG F OTO AF TOMAS KOLD ERLANDSEN

DDU’sgrand old man & grand old lady

DDU - FRA STENALDER TIL BRONZEALDER Anne Vikkelsø sad som ungdomsudvalgs-formand for DDL i 1992, hvor hun også var studiemedhjælper på DDL. Det hele var friv-illigt baseret med meget begrænsede midler fra DDL.

Kort efter henvendte Ole Artmann, der var revisor for Dansk Ungdomsfællesråd (DUF), sig til Anne Vikkelsø og gjorde hende opmærksom på muligheden for at få et solidt driftstilskud, hvis man kunne opfylde opstillede betingelser for et medlemskab hos DUF.Det vil sætte et godt skub i den ungdomspolitiske udvikling med øget selvbestemmelse og ansvarlighed. - Jeg var slet ikke i tvivl om, at det var noget, vi bare skulle gøre. En af betingelserne var blandt andet, at vi skulle have over 400 medlemmer. Vi brugte rigtig meget tid på at rejse rundt i Danmark for at overbevise unge døve rundt omkring i Danmark, at en selvstændig landsdækkende ungdomsorganisation var vejen frem til nye muligheder for unge døve i Danmark. Det lykkedes os at rekruttere 400 medlemmer under 30 år på 1 år – samtidig med, at vi fik tilknyttet/oprettet 4 ungdomsklubber i Danmark, som også var et af kravene, fortæller Anne Vikkelsø

DDU OPRETTET SOM SELVSTÆNDIGT FORBUNDDa ungdomsudvalget fik over 400 betalende medlemmer efter udvalgets utrættelige rekrutteringsarbejde, holdt de den stiftende generalforsamling på Skolen på Kastelsvej, hvor over 100 deltog.

- Det var en rigtig stor og glædelig dag, som også gav mig gåsehud på grund af kulminationen af vores vedvarende arbejde – vi skulle tro på, at vi kunne nå målet hele tiden, selvom rekrutteringskurven nogle gange kunne flade ud i et stykke tid, fortæller Anne.Ole Artmann var hele vejen bag Anne og udvalget med rådgivning og bidrog med sin store viden om, hvordan de skulle tilpasse den nye organisation til DUF’s regler for driftstilskud.

PROFESSIONALISERING Efter stiftelsen gik der et år, før DDU fik sit første driftstilskud, hvor man ansatte Lene Hempel til at stå for den daglige administra-tion af DDU. Derfra gik det stærkt med den ungdomspolitiske udvikling i Danmark, hvor man så flere og flere målrettede aktiviteter til unge døve - såsom lejre, foredrag og lign.

ANNE STOPPEDE SOM FORMAND Anne blev gravid kort efter, at DDU fik sit første driftstilskud, og trådte tilbage. Hun følte også, at det var det rette tidspunkt at takke af som formand efter fem spændende år.

- Jeg har uden tvivl udviklet mig meget i min tid hos DDU. Jeg har fået praktisk ledelseserfaring, som jeg helt sik-kert har taget med mig i min professionelle karriere. I min DDU-tid lærte jeg blandt andet, hvordan jeg kunne håndtere samspillet mellem de involv-erende parter i forskellige situ-ationer som en af de vigtigste ting. Jeg lærte også, hvordan man kunne realisere nye ideer og tanker.

OLE ARTMANN

• Født i 1938

• Uddannet statsaut. revisor

• Aktiv pensionist

• Revisor hos Dansk Ungdoms Fællesråd, 1989 - 2003

JUBILÆUM - ET PORTRÆT

SEPTEMBER 2014 / 13

Jeg fik nogle meget værdifulde redskaber, som jeg stadig videreudvikler i dag, siger Anne.

DDU I DAG Både Ole og Anne har fulgt tæt med i DDU’s udvikling, og er ganske imponerede over, at DDU i dag er så velorganiseret og profession-aliseret. Det glæder dem at se DDU’s gode udvikling siden stiftelsen.

- Jeg kunne godt tænke mig at være ung i dag med det stærkere DDU – jeg er sikker på, at børn og unge har det sjovere med så mange nationale og internationale aktivitetstilbud, som I har i dag. Jeg har også lagt mærke til, at I har større fokus på at lave aktivitetstilbud til medlemmerne end politisk arbejde. Det kan være, at det er fordi, at tilgængeligheden er blevet væsentligt bedre i dag, pointerer Anne om forandringen.

FREMTID Anne og Ole er begge klar over, at DDU står overfor en stor udfordring: Det faldende

medlemstal pt. som følge af CI-ud-viklingen. Derfor mener de beg-

ge, at DDU må tænke nyt og innovativt for at sikre DDU’s eksistens.

I bør måske overveje at åbne op for bl.a. et samarbejde med Decibel om at lave tilbud til børn og unge med CI. Det vil være med til at sikre DDU’s eksistens – så kan den stadigt mindre gruppe af

døve med tegnsprog få gavn af DDU og ikke mindst dem, som ikke får succes med CI. Derfor skal tegnsprog ikke være et krav længere, fastslår Ole. Ole og Anne frygter også, at der bliver oprettet en konkurrent til DDU, som kan betyde dødsstødet for DDU, hvorfor det vil være genialt, hvis DDU kan forudse udviklingen og handle derfra, så behovet for nye forbund ikke dukker op. Ole nævner, at da han forlod DDL i 1985, havde han forinden et møde med undervisningsministerietsspecialkonsulent, der fortalte hvor mange elever, der gik på døve- og centerskolerne, og hvor mangeenkeltintegrerede, der efter hans mening også kunne karakteriseres som døve efter en medicinskdefinition. Det drejede sig om ca. 1.400 børn i skolealderen – altså 10 årgange. Læg dertil børn iførskolealderen og unge, der har forladt skolen. Mon ikke der er rigtig mange, der kunne være medlemmeraf DDU? Også i dag, selvom mange profiterer af CI og måske ikke hører med til ”vores gruppe”. Kan DDU bare få fat i omkring halvdelen, kan DDU få øget deres driftstilskud markant. Det kan -i sidste ende - betyde et meget stærkere DDU med flere politiske, kulturelle og sociale aktiviteter.

I anledning med DDU’s snarlige 20 års jubilæu m bringer vi en serie med historier fra personer,som har haft en stor betydning for DDU’s h istorie. Sidste gang bragte vi en historie om

Kasper Bergmann, som er det længst sidd ende bestyrelsesmedlem i DDU’s historie.

TEKST AF SØREN WINKEL OG F OTO AF TOMAS KOLD ERLANDSEN

DDU’sgrand old man & grand old lady

ANNE VIKKELSØ

• Født i 1968

• Uddannet jurist

• Områdechef hos CFD

• Sad i DDL’s ungdomsudvalg, 1991 - 1994

• Sad i DDU’s bestyrelse, 1994 - 1996

VIDSTE DU AT

Anne og Oles gode og faglige forhold rent faktisk startede med en konf-likt, hvor Ole havde hugget Annes yndlingstolk, da hun læst jura. Det endte med, at Ole inviterede Anne på en frokost for at løse det.

De har siden den dag holdt kontakten og brugt hinanden som sparringspart-nere. Det lille “tyveri” resulterede måske i oprettelsen af DDU - hvem ved?

JUBILÆUM - ET PORTRÆT

14 / DØVEBLADET

ET CENTRALT STED Med Døves Kulturcenter, som huser Aal-borg Tegnsprogsforening er Grønlands Torv efterhånden blevet et sted med mange tilbud til døve, eksempelvis sidder jobkonsulent for døve, og ikke mindst undervisnings- og senior-vejleder Pia Caroline Flindt i centeret – og nu også plejehjemmet Malik.

- Her i Aalborg kommune oplever vi, at der bliver flere ældre døve og derfor er der et øget behov for plejehjemstilbud, der tilgodeser, at der er tegnsprogsmiljø, som ligger tæt på familie og venner, fortæller Pia Flindt.

Ældre beboere på Malik kan bo et meget cen-tralt sted og have kort afstand til mange af de ting, der er vigtige for dem. Samtidigt indbyder det til, at Maliks døve beboere oftere vil kunne få besøg af familie og venner.

FRA IDÉ TIL VIRKLIGHED Ønsket om et centralt sted for ældre døve og et plejehjem for døve har været undervejs længe. Både hos seniorvejlederen og ældre døve, men også hos familiemedlemmer, der gerne vil beholde deres ældre i nærmiljøet.

I januar 2013 opstod muligheden for alvor. Plejehjemmet Malik har tidligere haft et botilbud for døve med andre handicap, men de skulle overflyttes til en anden adresse. Pia Flindt kontaktede plejehjemslederen på Malik, Mette Sørensen, og præsenterede hende for sine ønsker om et plejehjem for ældre døve. Mette havde i forvejen haft tanker om at indrette en specialiseret plejehjemsafdeling, ligesom man har plejehjem. Hun var derfor meget interesseret i forslaget om at indrette stedet til ældre døve.

Forslaget bliver sendt ind til Ældre- og Hand-icapforvaltningen i Aalborg Kommune. Forsla-get gik ud på, at 16 boliger i stueetagen skulle konverteres til plejeboliger med fortrinsret for døve borgere. Dette blev behandlet og god-kendt ved et møde i juni 2014 med henblik på start fra 1. juli 2014.

TEGNSPROGSMILJØ I HØJSÆDET Personalet på Malik har modtaget et tegnsprogskursus, og skal have det tilbudt igen til september og oktober, når alt personalet er tilbage, og når de nyansatte er kommet på plads.

- Jeg vil gerne, at vi skal kunne byde beboerne velkommen på tegnsprog, og derfor har vi allerede haft tegnsprogskursus for personalet, inden vi åbnede, fortæller plejehjemslederen Mette.

Mette går efter høj kvalitet, godt samarbejde og gode relationer personalet og beboerne imellem. Hun har desuden forståelse for, hvor vigtigt det er at have et godt tegnsprogsmiljø. - Vi er i gang med at sprede det gode rygte om Malik og finde dygtig personale hertil. Vi vil meget gerne ansætte døve her på Malik, såfremt de har de rigtige kvalifikationer, siger Mette.

FØRSTE BEBOERESeniorvejlederen har tæt kontakt til ældre- vejlederne, der har kendskab til nogen døve rundt om. Nogen kan være ensomme der, hvor de bor, eller er så dårlig stillet, at de ikke selv kan handle ind og holde hjemmet. Ofte får de en hjemmehjælper, men der er ingen, der kan tegnsprog. Der er ikke den samme kontakt, som mellem hørende ældre og deres hjemmehjælper. Det formodes, at det er de færreste kommuner, der tænker på dette, når de behandler visitationssager om døves adgang til plejehjem. Derfor er sådan en som Pia Flindt og DDL’s ældre- vejledning guld værd for ældre døve, idet de gør kommunerne opmærksomme på dette særlige behov for kommunikation.

Allerede to uger efter åbningen af Malik flyttede en døv 81-årig ældre herre ind ved navn Karlo Klokkerholm. Han er født i Frederi-cia og kom efter sin konfirmation i lære som møbelsnedker som 15-årig. Han har boet ved Grønlands Torv i mange år, men føler sig ikke

længere sikker på benene pga. alderdommen og har derfor fået plads på Malik. Han har to døtre, to børnebørn og et oldebarn på seks år, som han ser en gang imellem.

- Jeg er meget glad for at være her, men der er godt nok stille her sammen med de hørende. Jeg glæder mig til, der kommer flere ældre døve her, siger Karlo og nikker.

UDSIGT TIL STIGENDE BEHOV Det seneste seniortræf i Svendborg juni 2014 har slået rekord med over 240 deltagere. Alene det viser noget om antallet af friske sen-iorer, der vil ud og opleve. Det siger også noget om, at vi lever længere, og der naturligvis også vil være flere, der har brug for at komme på plejehjem. Det gælder både hørende og døve.

- Jeg mener bare, at selvom en ældre døv ikke ligefrem har aldersskavanker, kan der godt være behov for at komme på plejehjem sådan at man kan indgå i et tegnsprogsmiljø. Det giver bedre livskvalitet, fordi kommunikation betyder så meget, siger Pia Flindt.

I september er der flyttet to ældre døve mere ind på Malik og flere er på vej, så der er udsigt til en pæn lille gruppe ældre døve.

NYT PLEJEHJEM I AALBORG

MALIKVELKOMMEN TIL NYT PLEJEHJEM FOR DØVE I mange år har ældre døve i Danmark kunnet vælge mellem Ulleruphus ellerEgebækhus som plejehjem. Nu er der kommet et tredje sted - nemlig Malik.

TEKST AF KIM KANSTRUP KJELDSEN OG FOTO AF THORBJØRN MOSSKOV

Danske Døves Landsforbund tilbyder ældrevejledning, der dækker hele Jylland og Fyn. Sjælland er dækket af ældrevejleder fra CFD.

Danske Døves Landsforbund kører et projekt “døves besøgsvenneordning” med kontakt til syv byer over hele Danmark.

Se mere på deaf.dk

DDL’s VEJLEDNING

SEPTEMBER 2014 / 15

NYT PLEJEHJEM I AALBORG

Karlo snakker med sin besøgsven om at tage i Zoologisk Have næste gang. Ellers bliver der talt om forskellige nyheder fra omverdenen, og de får nogle gode snakke sammen. Oftest går der et par timer ved hvert besøg.

PLEJEHJEM FOR DØVE I DANMARK

Ulleruphus er en selvejende institution oprettet i 1973 i et samarbejde mellem Fredericia Kommune og Danske Døves Landsforbund.

Der forefindes 45 plejeboliger, som er op-delt i fire bofællesskaber med en blanding af hørende og døve beboere samt nogle døvblinde.

ULLERUPHUS

EGEBÆKHUS

Egebækhus er det første plejehjem for døve og blev stiftet under det nuværende CFD i 1964. Der forefindes 23 boliger og en enkelt aflastningsplads. I øjeblikket bor

der 8 ældre døve, og resten af pladserne er besat af døvblinde, psykisk syge og demente. Der bor ingen hørende på Egebækhus.

Malik har haft officiel åbning den 1. juli 2014. Stedet er delt op i to etager. Første sal er for hørende, mens stueetagen har 16 pladser fortrinsvis til døve. Den første døve beboer flyttede ind i midten af juli. Fra september og frem begynder der at

komme flere beboere. Malik ligger på Umanakvej lige bagved Grønlands Torv i Aalborg. Malik er et grønlandsk navn og betyder havbølge. Plejehjemmet Malik har sit eget tegnnavn: tegnet BØLGE, udført med én hånd.

MALIK

PIA CAROLINE FLINDT Pia Caroline Flindt har arbejdet med døve siden 1995 i Aalborg Kommune. I 2005 blev hun seniorvejleder på CFD i Aalborg. Piaarbejder i dag som undervisnings- og seniorkonsulent ved Aalborg Kommune og har siden 2008 haft kontor i Døves Kulturcenter.

Pia har en diplomuddannelse i special-pædagogik. Hun underviser bl.a. i tegnsprog og i hørevanskeligheder, samt tager ud til faglige samarbejdspartnere og holder oplæg

om det at være døv/tunghør. Derudover har hun rollen som døvekonsulent - specielt for seniorer. Pia er desuden forebyg-gende medarbe-jder, der ser på forbyggelse af sygdomme og svækket helbred.

Her sidder Karlo Klokkerholm i sit hjem og fortæller om sin store interesse for sport,især fodbold og håndbold. Han ser gerne tvog sidder nogle gange ved sin computer.

Pia og Mette står stolt og smilende i den store entré og byder velkommen til Malik. Neden-under er der aktivitetslokaler, og ovenpå er selve beboerafdelingen.

16 / DØVEBLADET

CAFÉ I CENTRUM

Via et af Københavns mest befærdede gadekryds med fem store veje, som mødes, kan du på få minutter komme til Statens Museum for Kunst, Botanisk Have, Kongens Have og de mange uddannelsessteder, der ligger spredt rundt omkring. Det

er her Østerbro møder Københavns centrum med søerne og de mange kastanjetræer. Lige her i dette kryds er en ung døv kvinde sammen med sin far ved at få realiseret en livslang drøm om at åbne en café.

TEKST OG FOTO AF KIM KANSTRUP KJELDSEN

DET FØRSTE MØDE Døvebladet har mødt Emilie og hendes far Michel en varm juli dag. Indenfor i caféen ligner det mere en byggeplads end en kom-mende café, og stedet trænger virkelig til en kærlig hånd. Det lader Emilie og Michel sig ikke påvirke af, for det lyser ud af deres øjne, at de har en drøm, der snart bliver en realitet. Smilende og med stor entusiasme fortæller de om deres drøm, og hvordan alting skal se ud, når det er færdigt.

- Og så skal det her område være lounge og godt miljø for studerende, der vil sidde og drikke en god kaffe, mens de arbejder på deres bærbare. Og selvfølgelig med gratis wifi til alle. Og derovre skal der være lidt mere stille med hyggekrog og et par ekstra borde, fortæller de begge og peger rundt i lokalet.

ET GODT MATCH Michel fortæller, hvor meget han brænder for at servere en god kop kaffe og derfor har besluttet, at hjertet i caféen er en stor

espressomaskine. Det er også Michel, der finder de rigtige fliser og farver til indretnin-gen, ligesom han har valgt hoveddøren i en særlig gammel stil. Emilie er den, der har det store overblik og elsker tjek-lister og sørger for at koordinere med leverandørerne og for at fakturaerne er i orden. På den måde er de et rigtig godt match i dette store projekt.

De holder jævnligt byggemøder, hvor de gennemgår alting, og selvom de undervejs kan have deres konflikter, så har de formået at kunne kommunikere sammen og komme videre.

- Det er enormt vigtigt, at vi kan snakke sammen og at vi respekterer hinandens forskelligheder. Vi vil jo bare videre i processen, for vi brænder begge to for caféen og vil begge gerne komme godt i mål, siger Emilie. Michel nikker samtykkende.

DRØMMEN SPIREREmilie husker da hun var 12 år og så, hvordan hendes far sad med tegningerne til en café. Hun husker, at hun var meget interesseret i det, han lavede og lyttede til hans tanker og idéer. På den måde blev Emilie langsomt inddraget i farens drøm om at åbne en café.

Når Emilie tidligere skulle skrive en opgave i folkeskolen eller i gymnasiet, har det flere gange været med caféen i tankerne. Som 16-årig gik hun i 10. klasse på Nyborgskolen og skrev en opgave om det at starte en café. Her prøvede hun for første gang at få beskrevet sin egen fantasi-café i detaljer. Det samme skete i gymnasiet, hvor hun valgte innovationslinjen med fokus på nytænkning og hun skrev om, hvordan man stifter en virksomhed. Her lærte hun at skrive en forretningsplan, noget om økonomi, og hvordan man markedsfører et produkt.

Emilie Molly Andreasen 22 og Michel Andreasen 47 midt i byggerodet i caféen Bacchouse i Sølvgade 84.

SEPTEMBER 2014 / 17

CAFÉ I CENTRUM

Med alle de timer derhjemme med sin far om hans idéer og opgaverne i skolen, begynder café-drømmen for alvor at spire hos Emilie - en drøm, der ikke længere var forbeholdt hendes far, men også var blevet hendes egen. Det blev til en fælles drøm for dem begge, far og datter. I dag er drømmen ved at blive en realitet lige midt i gadekrydset Sølvgade og Øster Farimagsgade, og caféen skal hedde Bacchouse.

- Det er længe siden, men vi havde en clairvoyant i familien, som faktisk “ser”, at far og jeg kommer til at arbejde sammen og skabe noget sammen. Derfor har det altid ligesom ligget i luften, at det er, hvad vi skal. Og så sker det nu - hvor er det bare fantastisk, fortæller Emilie og storsmiler.

STUDIE OG ARBEJDEEmilie er begyndt at læse jura på Københavns Universitet. Hun føler det kolliderer lidt med cafédrømmene, for hun kan knap nok rumme

begge dele, men hun tror dog, at caféen kan få gavn af hendes viden om jura på langt sigt ligesom at hun vil arbejde der et par timer om ugen.

- Udover det, kan jeg jo sagtens sidde på caféen sammen med mine medstuderende, læse og skrive på computer, mens jeg får en kop af min egen gode kaffe, smiler Emilie.

DØV INGEN HINDRINGEmilie har oplevet at være i en tilstand af “det-kan-jeg-ikke-fordi-jeg-er-døv” og mener, at , der er mange hørehæmmede og døve, der kan have sådan en følelse af ikke at kunne slå til, præstere noget eller være gode nok.

I gymnasietiden var det ved at blive en kæmpe frustration for hende, at mange spurgte ind til det at være døv. Hun følte, hun var “den døve” og ikke “Emilie”. Dette forandrede sig dog, da da hun begyndte på en international lederuddannelse - Frontrunners. Her tilegnede

hun sig lederkundskaber og fik afprøvet sine innovative kundskaber. På uddannelsen fik hun ligeledes indsigt i sine egne gode kvalifikationer som døv, og selvtilliden og selvværdet fik et nøk opad.

- Jeg har da oplevet at ramme “muren” i projektet, men så prøver jeg at tænke på en herlig situation, jeg havde forleden. Der kom en tilfældig forbipasserende og spurgte, hvad vi havde gang i. Da hun forstod, der skulle komme en café, jublede hun simpelthen sådan, at jeg fik gåsehud af glæde. Dét motiverer mig vildt meget til at gå videre, og det sammen med min far, siger Emilie med et stort beslutsomt smil.

Michel bor lige rundt om hjørnet og Emilie på Nørre-bro, der heller ikke ligger langt væk. De glæder sig til at trække i arbejdstøjet og servere espresso og sandwich for kunderne. De forventer at kunne åbne caféen i september, hvor du højst sandsynligt vil kunne bestille din kaffe og sandwich på tegnsprog.

10 GODE RÅD

10 GODE RÅD FRA EMILIEOM AT STARTE EN CAFÈ

1. Har du ambitionerne, så spring bare ud i det.

2. Du skal have en rimelig startkapital.

3. Afsæt gerne to måneder udelukkende til planlægning.

4. Sørg for at få byggetilladelsen med det samme.

5. Få godkendt tegnsprogstolk til div. møder og telefonsamtaler.

6. Få dig et anerkendt hygiejne- kursus, så du kan arbejde i køkkenet.

7. Lad være med at spekulere over alting, for hjernen bliver hurtig fyldt.

8. Hav altid en notesbog på dig til at skrive ting ned, for du kan ikke huske det hele.

9. Der er meget arbejde, så sørg for at lægge plads til fritid ind imellem og overhold det!

10. Vær ikke bange for at spørge om hjælp.

SEPTEMBER 2014 / 17

18 / DØVEBLADET

STUDIE OG TOLKEPRAKTIKANTER

TOLKEPRAKTIKANTERDu sidder i klasseværelset, og timen skal til at begynde. Du ser din faste tolk trave ned af gangen, og bag hende

følger en ukendt person. ”Hej, jeg er tolkepraktikant” – du krummer tæer – hvordan vil det nu mon gå?

TEKST OG FOTO AF NANA M. SØLTOFT

Jannie Panduro til venstre og Louise Green til højre. De er praktikansvarligei Tolkecenter Danmark.

NY AKKREDITERING For knap 3 år siden kom der nye krav fra Undervisningsministeriet til professions-bacheloruddannelser, herunder tegnsprogs- tolkeuddannelsen.

Den nye akkreditering betyder blandt andet, at tolkestuderende nu skal ud på et 20 ugers praktikforløb i alt og slutte deres uddan-nelse med en opgave. For tolkefirmaerne betyder det, at de skal modtage praktikanter i et længere forløb, og for tolkebrugerne betyder det, at flere tolkepraktikanter kommer ud og tolker for dem.

Hvad siger de alle sammen til dette? Døve-bladet har spurgt Ann Vestergaard og Hanne Bidstrup, undervisere på UCC tegnsprogstolke-uddannelsen, Louise Green og Jannie Panduro, praktikantansvarlige fra Tolkecenter Danmark og slutteligt, Klara Danø, en døv tolkebruger.

BESTÅEDE TOLKEPRAKTIKAN-TER VERSUS IKKE-BESTÅEDE TOLKEPRAKTIKANTER Den største forbedring er, at tolkestuderen-de skal bestå de fire tolkediscipliner, nemlig tegnsprog, dialog, TSK og stemmetolkning, før de får lov til at komme ud i eksamenspraktik.

- Før akkrediteringen fik de tolkestuderende lov til at komme ud og tolke, før de havde taget eksamen, siger Ann Vestergaard fra UCC.

Louise fra Tolkecenter Danmark er enig i, at der er sket en forbedring.

Nu er kvaliteten af tolkepraktikanter mere stabil, for dem, der kommer her hos os, har bestået deres eksamen. For os er det også en stor bonus, at praktikperioden nu er flyttet til efter sommerferien. Før akkrediteringen var det før sommerferien, og det gav os store ud-fordringer, da nogle af vores brugere, som også er studerende, typisk har eksamen der. De fleste ønsker ikke tolkepraktikanter til deres eksamen, hvilket vi fuldt ud forstår. Så det har

været et stort plus ved akkrediteringen, at praktikperioden er flyttet, siger Louise.

MAGT TIL TOLKEFIRMAER Den nye akkreditering har også betydet, at tolkefirmaer har lov til at vælge deres praktikanter. På Tolkecenter Danmark beder de tolkestuderende om at sende en video ind. Dernæst vælger de, hvem de tager ind til samtale. I år har de taget to tolkepraktikanter ind.

Ann Vestergaard er ikke bekymret for den magt, tolkefirmaerne nu har fået. - I mine 15 år som praktikvejleder har alle tolkestuderende fået en praktikplads - hver gang. Selvom tolkefirmaerne ikke er forpligtet til at modtage praktikanter, som det nu er tilfældet med de andre professionsbacheloruddannelser, så har vi et rigtigt godt samarbejde med tolkefirmaerne og de ansatte tolke. Vi er gode til at hjælpe hinanden, hvis vi er i knibe, siger Ann.

TOLKEPRAKTIKANTER PÅ MARKEDET Det hele hænger sammen – tolkeuddannelse, tolkene, tolkefirmaer og brugere. Vi er alle afhængige af hinanden, såfremt den ene part nægter at deltage, løber det ikke rundt.

- Jeg ved, at tolkenebliver langt bedre klædt på ude på markedet sammenlignet med her på uddannelsen.

SEPTEMBER 2014 / 19

STUDIE OG TOLKEPRAKTIKANTER

Louise Green fra Tolkecenter Danmark har en positiv holdning til tolke-praktikanter og den nye akkreditering.

- Det er ikke bare vigtigt, men ligefrem nødvendigt, at tolkepraktikanter kommer ud og prøver sig frem, for ellers bliver de aldrig færdiguddannet, siger Ann fra UCC.

- Jeg ved, at tolkene bliver langt bedre klædt på ude på markedet sammenlignet med her på uddannelsen, siger Ann.

Såfremt tolkebrugerne ønsker dygtige tolke fremover, skal tolkebrugerne tolerere tolke-praktikanter.

Men hvor populære er tolkepraktikanter egentligt? Tolkecenter Danmark har svaret, at de har positive oplevelser med at sende tolkepraktikanter ud. Langt de fleste brugere accepterer det også. De oplever, at det er vigtigt, at tolkeprakti-kanter også har gode sociale kompetencer. Hvis de lægger ud med at være nervøse og utrygge, så bliver brugeren det også.

UCC nævner, at tolke-praktikanterne typisk er meget nervøse, før de skal ud i praktikken, men når de kommer hjem, siger de, at det ikke var så slemt alligevel. Generelt så er de glade og har fået oplevet mange nye ting, som man ikke oplever gennem en teoribog på uddannelsen.

TOLKEPRAKTIKANTER ER ET MUST Klara Danø, døv studerende, har gode erfa-ringer med tolkepraktikanter. Selvom hun til

tider bliver frustreret over tolkepraktikantens mangler, holder hun altid døren åben for nye praktikanter.

- Praktikanterne er hjerteligt velkomne til at tolke for mig, de skal jo starte et sted og lære at tolke simulant og i virkelige omgivelser på et tidspunkt i deres uddannelse, siger hun.

ÆRLIGHED ER VEJEN FREM Louise og Hanna er enige om en ting - nemlig at det er utroligt vigtigt, at vi alle er ærlige – også tolkebrugere.

- Vi er som erfarne tolke altid glade for kon-struktiv kritik, for selvom vi har tolket i 10 år, vil vi stadigvæk gerne høre kritik. Det samme

gælder tolkeprakti-kanter – for at opnå udvikling, skal der være ærlighed til. Men alt med måde, siger de begge.

Klara, døv tolke-bruger, indrømmer, at ærlighed er et dilemma, de fleste

tolkebrugere kender til.

- Jeg er ikke altid ærlig overfor tolkene eller praktikanterne, når de er til stede. Hvis de gør deres arbejde dårligt, kan jeg ikke sige det. De er også mennesker og skal måske videre til den næste opgave. Ødelægger jeg deres dag, så forringer jeg også tolkekvaliteten for den næste tolkebruger. Jeg plejer blot at sige “fint klaret”, men helt ærligt, så tror jeg, at de har kunnet set på mit ansigt, at jeg ikke synes om

deres arbejde, siger Klara.

Dog plejer Klara at melde det videre til tolkeadministrationen eller supervisoren, så de kan finde tid til at forklare det for tolke-praktikanten.

DIN RETTIGHED? Da Døvebladet spørger Klara, om hun kender sine rettigheder mht. tolkepraktikanter, kom-mer hun i tvivl.

- Jeg er ikke helt afklaret med, hvad mine ret-tigheder omkring tolkepraktikanter er, og jeg har heller ikke kunnet finde dem. Måske er jeg også bare dårlig til informationssøgning. Men jeg tror heller ikke, at så mange døve kender deres rettigheder. Dog ved jeg, at jeg har ret til at vælge en tolk - også tolkepraktikant - fra, fordi jeg har gjort det flere gange, siger Klara.

FREMTIDEN Tolkepraktikanter er nødvendige for alles bedste. For at få dygtige tolke fremover, skal vi alle hjælpe hinanden og byde tolkepraktikant-er hjertelig velkomne i tolke-verden. Samtidig skal vi være ærlige! Nu har tolkepraktikanterne bestået de 4 grundprøver og blevet stemplet egnet til at komme ud i praktik. Men den største eksamen er ikke på UCC, det er ude i den virkelige verden, foran brugeren. Det skal tolkebrugerne huske.

- Jeg er ikke altid ærlig overfor tolkene eller praktikanterne, når de er til stede. Hvis de gør deres arbejde dårligt,kan jeg ikke sige det.

20 / DØVEBLADET

HOVEDBESTYRELSEN ER TRUKKET I ARBEJDSTØJET

FØRSTE MØDE I HOVEDBESTYRELSENDDL har efter landsmødet i maj i år fået en hovedbestyrelse med fire nye bestyrelsesmedlemmer og to nye suppleanter. Hovedbestyrelsen, HB, har holdt møde i slutningen af juni og er nu trukket i arbejdstøjet. De skal skal arbejde sammen de næste tre år og styre DDL i den rigtige retning.

Tidligere DDL-formand gennem mange år, Asger Bergmann kom til mødet og gav et oplæg om rolle- og ansvarsfordeling mellem HB-medlemmer, landsformand, sekretariatschef og sekretariat.

Bestyrelsesmedlemmerne har som alle andre forskellige interesseområder, og HB kunne konstatere, at sammensætningen favner bredt, sådan at næsten hele arbejdsprogrammet er

dækket ind. Det gælder for bl.a. ældre, børn/unge, skole, tegnsprog, kultur, foreningerne m.fl.

NÆSTFORMANDEN ER VALGTVed det første møde blev Ole Rønne-Christensen valgt som næstformand. Her gives et uddrag af udtaler fra Ole om udnævnelsen af ham som næstformand.

- På vores første HB møde skulle der vælges en ny næstformand, og da det nu er min anden periode som HB medlem, følte, at jeg det var naturligt at tage det næste skridt og varetage næstformandsposten.

Ole brænder for blandt andet tilgængelighed og siger, at den største opgave er, at arbejde videre med anerkendelsen af dansk tegnsprog. HB skal nu finde ud af, hvordan L61 (Lovforslag til lov om ændring af lov om Dansk

Sprognævn) kan bruges.Ole arbejder til dagligt som tegnsprogstolk, og som han siger, skal han altid være neutral og ikke have nogen mening.

- Det kan jeg så få afløb på ved at være aktiv i det frivillige sociale arbejde, som jeg har udført lige siden jeg startede som tolk for 35 år siden, siger Ole.

DDL’S HOVEDBESTYRELSE DE NÆSTE TRE ÅRHB består af ni bestyrelsesmedlemmer samt to suppleanter, Kenneth Nielsen og Jessica Rohde. Bestyrelsesmedlemmerne ses på billedet herunder. Ønsker du at vide mere om deres baggrund m.m., kan du læse i det tidligere nummer af Døvebladet - marts 2014.

20 / DØVEBLADET

Set fra venstre: Ole Rønne-Christensen, Jette Zehntner, Inger Nørgaard Christensen (ny), Bent Brøndum (ny), Janne Boye Niemelä, karen Talks (ny), Mette Bertelsen, Torsten Guhle (ny) og Outi Toura-Jensen.

HOVEDBESTYRELSENER TRUKKET IARBEJDSTØJETTEKST AF KIM KANSTRUP KJELDSEN OG FOTO AF SØREN SKARBY

SEPTEMBER 2014 / 21

INTERVIEWMED FORMANDEN

HOVEDBESTYRELSEN ER TRUKKET I ARBEJDSTØJET

Døvebladet har mødt HB’s formand Janne Boye Niemelä og spurgt ind til arbejdet i HBog dermed også til DDL de næste tre år.

Hvorfor er det vigtig at have en hovedbestyrelse - kan DDL ikke bare køre på egen hånd?- Alle organisationer, foreninger og lign. har en bestyrelse. Uden bestyrelse vil det blive svært, at styre noget i en fælles retning. Det er vigtigt for DDL, at der er en bestyrelse, der i og for sig er arbejdsgiver for sekretariatschefen og alt andet personale.

Har du oplevet, at bestyrelsesmedlemmerne kan være uenige om sager, og hvad gør du for at løse det?- Ja da. Det er helt almindeligt. Medlemmerne i HB kan have forskellige standpunkter. Det er kun godt, for dermed bliver diskussionerne endnu mere spændende og er meget berigende. Ofte når vi frem til enighed, men nogle gange kan vi strande i en sag. Det oplevede jeg i forbindelse med, hvorvidt DDL skulle flytte til Høje Taastrup eller Nørrebro. Der besluttede jeg at vi skulle gennemgå spørgsmålet over flere møder, samt inddrage sekretariatet, hvorefter HB blev bedre rustet til at kunne give sin endelige beslutning, og det blev jo så Nørrebro.

Er det et problem, at der ikkeer så mange unge i HB?- Det ser jeg slet ikke som noget problem. Jeg synes, vi har nogle pænt unge mennesker i bestyrelsen som ellers er interesserede og gerne vil varetage de unges interesser. Det er da rigtig nok, vi ikke har nogen på 20-25 år, men det kræver nu også en del foreningserfaring, før man kan være egnet til at sidde i HB.

Hvad er HB’s vigtigste kompetencer?- Det må være som arbejdsgiver for sekretariatschefen og for hele sekretariatet. Desuden at HB kan producere retningslinjer for DDL’s arbejde og prioritere arbejdsområder og opgaver. Og ikke mindst følge økonomien tæt, så den bliver ved med at være sund og holdbar.

Er sammensætningen af HB somden er nu optimal?- Ja det synes jeg absolut den er. Vi har en gruppe af medlemmer, som dækker bredt og godt. Ligesom jeg kan fornemme, at medlemmerne sidder inde med forskellige ekspertviden, som vi på den måde kan have gavn af.

Glæder du dig til de næste tre år?- JA! Bestemt! Det er sjovt, som det skifter med de første tre år i Snaregade, og nu de næste tre år i Brohusgade. Vi er nu endelig kommet i mål med anerkendelse af dansk tegnsprog, og nu skal HB beslutte hvad vi skal arbejde hen imod de næste tre år. Personligt tænker jeg på kultur med teater, litteratur og sprog. Ligesom jeg tænker meget på, at vi skal bevare, udvide og sikre vores kulturarv via bl.a. Døvehistorisk Selskab - måske få oprettet et museum med tilskud fra staten. Jeg kunne godt tænke mig, vi får lettere adgang til alt dette på vores eget tegnsprog. Og så vil jeg meget gerne sikre og styrke de tegnsprogsmiljøer, vi har rundt om i Danmark, slutter Janne Boye Niemelä.

FOTO: AKRIV

22 / DØVEBLADET

JOSEPHINE ANKER

PensionistklubberHeden

Torsdag den 4. september kl. 13 - 16 (Oplæg om at tage ansvar for eget liv)

Torsdag den 2. oktober kl. 13 - 16

Torsdag den 13. november kl. 13 - 16

Åkanden

Onsdag den 10. september kl. 09.30 - 11.30

Onsdag den 8. oktober kl. 09.30 - 11.30

Onsdag den 15. november kl. 09.30 - 11.30

GudstjenesterLangenæskirken, Aarhus C.

Søndag den 7. september kl. 14.00

Hans Egede Kirke, Aalborg

Søndag den 5. oktober kl. 14

BIRGITTE VEJBÆK

Pensionistklubber: Frecia, Fredericia

Torsdag den 25. september kl. 14.30 - 15.30

Torsdag den 9. oktober kl. 14.30 – 15.30

Fynboerne, Odense

Tirsdag den 16. september kl. 14.30-15.30

GudstjenesterDybbøl Kirke, Sønderborg

Søndag den 14. september kl. 10.30

Brødremenighedskirken, Christiansfeld

Søndag den 19. oktober kl. 14

ANNE MARGRETHE PHILIPSEN

PensionistklubberBrohusklubben, København

Torsdag den 9. oktober kl. 09.30 – 10.30

Torsdag den 6. november kl. 09.30 – 10.30

Valdemar Sejr, Ringsted

Torsdag den 11. september kl. 13 – 15

Torsdag den 13. november kl. 13 – 15

PlejehjemSolterrasserne, Valby

Tirsdag den 14. oktober kl. 10 – 10.30

GudstjenesterDøves Kirke, Frederiksberg

Onsdag den 17. september kl. 10 – 11.30

Onsdag den 29. november kl. 10 – 11.30

ÆLDREVEJLEDERNES TRÆFFETIDER

ÆLDREVEJLEDNINGEN

Kære NN En sidste hilsen skal du have med på vejen fra alle os kontaktpersoner.Dig kunne vi altid få hjælp og vejledning af, selvom du var de døvblindes konsulent, så var du der også for os, det mærkede vi tydeligt,

Da du rejste til Castberggård til dit nye job, kom du altid, når vi havde problemer. Også selvom vi havde fået en anden døvblindekonsulent, det har vi været meget taknemmelige for.

Et lille eksempel var, da timerne hos de døvblinde i Fredericia blev skåret ned til 10 timer om ugen, og vi kontaktpersoner sagde, at det kunne vi ikke leve af, så måtte vi søge andet arbejde. Det kom dig for øre, og straks fik du os samlet, kontaktede Peter Knudsen fra Gladsaxe, som kom og hørte på vores problemer. Peter Knudsen bad os om ikke at sige vores arbejde op - Gladsaxe ville dække løntabet.

Du, NN, anbefalede os en demonstration til kommunen sammen med de døvblinde. Vi kontaktpersoner førte de døvblinde ind på kommunen og stod bare i baggrunden. De ansatte ved kommunen måtte finde ud af, hvordan de så kunne kommunikere med de døvblinde. TV mødte op og filmede. Det virkede. Gladsaxe kom kun til at betale lønudlægget én gang.Selvom dit arbejde var på Castberggård, var vi ikke i tvivl om, at både døvblinde og kontaktpersoner havde en særlig plads i dit hjerte. Altid var der et varmt kram og en empatisk snak om, hvordan det hele nu stod til, og var det et godt råd, man havde brug for, gik vi heller ikke forgæves.

Sidst vi i foreningen kunne nyde dit ihærdige engagement var, da vi afholdt møder med diverse interessenter om uddannelse til kontaktpersoner på Castberggård. Atter var du fyr og flamme, selvom du nok mente, at du nærmede dig pensionsalderen, men visionerne og ønsket om at skabe noget godt for andre, dem havde du stadig.Kære NN, du vil ofte være i vore tanker, du vil altid blive husket, og du vil inderligt blive savnet.

Æret være Niels Nielsen minde

På vegne af DøvblindesKontaktpersonsforening

Ingrid Rasmussen og Anette Rosenqvist

NEKROLOG

SEPTEMBER 2014 / 23

FØDSELSDAGE

jUNI 2014 / 23

50 år

6. SEPTEMBER

KIM OVE HANSENSakskøbing

6. OKTOBER

BIRGITTE VEJBÆKMiddelfart

60 år

20. SEPTEMBER

ANNE MARIE SIVGAARDOdense SØ

29. SEPTEMBER

KAREN NYGAARD LINDSAYHøjbjerg

3. OKTOBER

ERIK OLSENRødovre

65 år

27. SEPTEMBER

HELLE VÆRNKJÆRIshøj

27. SEPTEMBER

BENTE WOUNLAND BUSTVirum

6. OKTOBER

ANNE ENGELSkive

8. OKTOBER

ELSEBETH PETERSENBrønshøj

-70 år

27. SEPTEMBER

MOGENS JENSENHillerød

29. SEPTEMBER

ELSE MARIE NIELSENEgtved

75 år

18. SEPTEMBER

EVAN KALLERMANNSkovlunde

20. SEPTEMBER

HELGA ANNELISE PEDERSENOdense SØ

-80 år

5. OKTOBER

BIRGIT SHEYE OLSENKøbenhavn N

-85 år

5. OKTOBER

ULLA KILBRANDTHolbæk

-90 år

18. SEPTEMBER

PREBEN OLUF J. FLINKDragør

2. OKTOBER

INGE GURLI JENSENKøbenhavn Ø

NYT OM NAVNE

24 / DØVEBLADET

ANNONCER

Ole Rønne-ChristensenLupinvej 174690 HaslevCVR nr.: 1598 5593

Mobil: 30 33 67 86rc@viscom.nuwww.viscom.nu

– BUSSER TIL ALLE FORMÅL –

Ring nu påtlf.: 97 52 02 45

www.deblaabusser.dk

Arrild Ferieby 9 · 6520 ToftlundTlf.: 74 83 44 03info@arrild-svoemmehal.dk www.arrild-svoemmehal.dk

JTB Denmark | Tel: 3345 4003 | www.gruppespecialisten.dk

På Gruppespecialisten ved vi, at det er alle de små detaljer, der skaber den perfekte grupperejse. Vi beskæftiger os udelukkende

foreninger og private. Alle rejsende skal have en god individuel oplevelse, samtidig med at alt klapper for gruppen som helhed. Undgå stresset – overlad arbejdet til os, og vi lover at gøre alt for at give jer den bedst mulige oplevelse fra start til slut.

SKAL I PÅ GRUPPEREJSE?

SEPTEMBER 2014 / 25

FORENINGSLIV

ALARMEN OVERSIGT MED TELEFONNUMRE, DU KAN BRUGE FOR AT KOMME I KONTAKT MED ALARMCENTRALEN, SKADESTUE M.V.T

REGION HOVEDSTADEN:1813 ( SMS 1999 )

NUMRE TIL AKUTTELFON, VAGTLÆGE OG SKADESTUE I ALLE REGIONER:

Bor du udenfor Region Hovedstaden skal du bruge web-tekst og ringe til nedenstående telefonnummer, du bor nærmest:

FANØ:75 16 32 22

ÆRØ:63 52 30 90

REGION SYDDANMARK:70 11 07 07 ( SMS 1999 )

REGION MIDTJYLLAND:70 11 31 31

REGION NORDJYLLAND:70 15 03 00

REGION HOVEDSTADEN:1813 ( SMS 1999 )

REGION SJÆLLAND:70 15 07 08

(eller ved direkte henvendelse på skadestuen)

Din SMS skal indeholde 3 ting:(hvem, hvor, hvad) og opsættes med spørgsmålstegn (?) og udråbstegn (!)

Eksempel:Hvem? Jens Petersen! Hvor? Rådhusvej 10,

2900 Hillerød! Hvad? Hjertestop!

Send til nummer:

De samme oplysninger står ligeledesbagpå dit DDL-medlemskort.

Tip: skriv nummeret ind i din kontaktlistepå telefonen under ALARM-SMS.

Hvis du skriver fra udlandet, skal du huske 0045 foran nummeret uden mellemrum.

ALARM-SMSAmbulance, politi og brand

Ved akut udrykning og livsfare kandu kontakte alarmcentralen på SMS.

SMS-VARSLINGØnsker du SMS-varsling fra

Beredskabsstyrelsen om fx giftudslip, giftbrand, forurening af drikkevand

og lignende.

SKADESTUEN-SMS(Kun Region Hovedstaden

og Region Syddanmark)Du kan sende SMS til skadestuen og komme

i kontakt med en erfaren sygeplejerske.

Det kræver en tilmelding via:

Klik på

Post > Indbakke > Ny post >Vælg modtager > Beredskabsstyrelsen >

Tilmelding til SMS-varsling > Send

Som en hjælp kan du se video omSMS-varsling på www.deaftv.dk/ods

Du kan følge med i meddelelser fra Beredskabsstyrelsen på TTV side 150.

Hvis du, dit barn eller en anden kommer til skade eller har meget høj feber, kan du

skrive SMS til skadestuen. Når du skriverskal du altid begynde med ordet: AKUT for Region Hovedstaden og RSYD for Region

Syddanmark

Eksempel:AKUT eller RSYD mit barn har 41 i feber

og er livløs, hvad gør jeg?

Når du får svar fra skadestuen stårder også som første ord: AKUT eller RSYD

Send din SMS til nummer:

Tip: skriv nummeret ind i din kontaktlistepå telefonen under SKADESTUEN-SMS.

21 20 61 12

www.borger.dk

1999

Ole Rønne-ChristensenLupinvej 174690 HaslevCVR nr.: 1598 5593

Mobil: 30 33 67 86rc@viscom.nuwww.viscom.nu

– BUSSER TIL ALLE FORMÅL –

Ring nu påtlf.: 97 52 02 45

www.deblaabusser.dk

Arrild Ferieby 9 · 6520 ToftlundTlf.: 74 83 44 03info@arrild-svoemmehal.dk www.arrild-svoemmehal.dk

JTB Denmark | Tel: 3345 4003 | www.gruppespecialisten.dk

På Gruppespecialisten ved vi, at det er alle de små detaljer, der skaber den perfekte grupperejse. Vi beskæftiger os udelukkende

foreninger og private. Alle rejsende skal have en god individuel oplevelse, samtidig med at alt klapper for gruppen som helhed. Undgå stresset – overlad arbejdet til os, og vi lover at gøre alt for at give jer den bedst mulige oplevelse fra start til slut.

SKAL I PÅ GRUPPEREJSE?

26 / DØVEBLADET

KIRKER

14 SEPTEMBER KL. 16Døves Kirke, København, LL.

Børnegudstjeneste sammen med musikpædagog Anne-Mette Riis Kødsovs og spaghetti efter gudstjenesten. NB! Tilmelding

SEPTEMBER KL. 14Sankt Povls Kirke, Kirkepladsen 16, Korsør, ML.

13. søndag efter Trinitatis

SEPTEMBER KL. 13.15Fælledgården, Drejøgade 3, København, ML.

Plejehjemsgudstjeneste.

21

25

SEPTEMBER KL. 14Døves Kirke, København, Ruth Ulea og LL.

15. søndag efter TrinitatisDøves Kirke har besøg af døvepræst Ruth Ulea fra Nigeria. Foredrag efter gudstjenesten ved Ruth Ulea. Døvetolkning fra ASL til dansk tegnsprog.

28

OKTOBER KL. 13Jakobskirken, Astersvej 11, Roskilde, IS

16. søndag efter TrinitatisBanko

4

OKTOBER KL. 10.15Fælledgården, Drejøgade 3, København, LL.

Plejehjemsgudstjeneste.

16

DØVEPRÆSTER(LL) Lise Lotte Kjær Hjortespringvej 107 2730 HerleVTlf./SMS: 3179 9957Fax: 4453 4233E-mail: llk@km.dk

Træffes som regel i kirken tirsdag kl. 11-12 samt efter aftale. Mandag fridag.

(ML) Marie-Louise Bork Winther Højgårds Allé 67 2900 HellerupTlf./SMS: 3022 2199Fax: 3322 2199E-mail: mlbw@km.dk

Træffes som regel i kirken tirsdag kl. 12-13 samt efter aftale. Mandag fridag.

Der er åbent hus i menighedshuset hver onsdag kl. 10-13.

Alle er velkomne.

KORDEGN OG DAGLIG LEDER(HN) Heidi NissenSMS: 5144 2866E-mail: hn@km.dkSkype: doeveskirke

Træffes i Døves Kirke mandag, tirsdag og onsdag kl. 9.30-13.30. Fredag fri.

KIRKETJENER Majbritt H. HølledigTlf./SMS: 5066 2466E-mail: mhoe@km.dkPå orlov frem til og med den 27. juli.

Træffes i Døves Kirke tirsdag – fredag kl. 9.00-13.00. Mandag fri.

DØVES KIRKEFalkonergårdsvej 16,1959 Frederiksberg C.Tlf.: 3535 0844www.doeveskirke.dk

KØBENHAVN / SJÆLLAND

Brug Tegnbibelen online: www.tegnbibel.schwung.dk

BRUGER DU TEGNBIBELEN?

SEPTEMBER 2014 / 27

KIRKER

SYDJYLLAND OG FYNDØVEPRÆSTER(UT) Ulrich Thiim Steppingvej 32 6580 VamdrupTlf./SMS: 2991 6545E-mail: ulth@km.dk

(CE) Christina Ebbesen Kildeskoven 74 7000 FredericiaTlf./SMS: 2987 5758E-mail: ceb@km.dk

Præsterne træffes som regel på Ulleruphus torsdage eftermiddag, samt efter aftale.

14 SEPTEMBER KL. 14Bistrupkirken, Ringvejen 7, Hjørring, EL.

Kaffe i kirkens lokaler.

MIDT- OG NORDJYLLANDDØVEPRÆSTER(EL) Erik Lundager Humlestien 2 9230 SvenstrupTlf/teksttlf: 9831 8889Fax: 9831 8885Tlf./SMS: 2927 1018E-mail: elu@km.dk

(IS) Irene Schjødt Banevej 13, Hansted 8700 HorsensTlf.: 7565 6458SMS: 3024 6458Fax: 7565 6459E-mail: irsc@km.dk

5 OKTOBER KL. 14Dybkær Kirke, Arendalsvej 1, Silkeborg, IS.

NB: Gudstjenesten holdes uden stemme/på dansk tegnsprogKaffe og foredrag om Reformationen og Martin Luther i kirkens lokaler.

12 OKTOBER KL. 14 Langenæskirken, Aarhus, IS.

Kaffe og foredrag om krigen i 1864 i kirkens lokaler.

19 OKTOBER KL. 13Sct. Johannes Kirke, Fredhøj Allé 1, Herning, IS.

Kaffe og banko i Døvehuset, Gl. Skolevej 29 A, Herning.Arrangeres af Midtjysk Døveforening.

SEPTEMBER KL. 14Søndermarkskirken, Kolding 79, Viborg, EL. Efter gudstjenesten er der kaffe og banko i kirkens lokaler.Arrangeres af Døveforeningen Midt-Vest.

28

FOTO: KELD NAVNTOFT

SEPTEMBER KL. 10.30Dybbøl Kirke, Dybbøl Bygade 101 A, Sønderborg

Sommerudflugt(Tilmelding påkrævet – se Effata)

OKTOBERUlleruphus

Mød døvepræst Ruth Ulea fra Nigeria.Se opslag på Ulleruphus.

SEPTEMBER KL. 10.30Ulleruphus, Kirkesalen, Lumbyesvej 28, Fredericia

Hørende præst + tolk (for beboerepå plejeafdelingen)

OKTOBER KL. 14Munkebo Kirke, Fjordvej 66, Munkebo

Kaffe i sognegården og foredrag om skjulte sprog

OKTOBER KL. 14Brødremenighedens Kirke, Lindegade 15, Christiansfeld

Foredrag og kaffe på brødremenighedens hotel.

26 OKTOBER KL. 14Thisted Kirke, Vestergade 3, Thisted, EL.

Kaffe på Café Salto, Havnetorv 3, 7700 Thisted

14

24

1

5

19

28 / DØVEBLADET

VI H

AR

MA

NG

E B

RIK

KE

R A

T F

LYT

TE

ME

D

VI FÅR PUSLESPILLET TIL AT GÅ OP MED FLERE TUSINDE TOLKETIMER HVER UGE

SMPID NR: 42656

Al henvendelse til:Danske Døves Landsforbund, Brohusgade 17, 4. sal, 2200 København N, Tlf.: 3524 0910

ANNONCE