Kvalitetsstandarder Ringkøbing-Skjern Kommune · 2018-09-26 · forhold til f.eks. indkøb, lægebesøg, fysioterapeut, dagcenter, besøg hos familie og venner. ... 1 på Tim Plejehjem

Kvalitetsstandarder Ringkøbing-Skjern Kommune // 2018-2019

Klik her for at angive tekst.

// januar 2018 2

Indholdsfortegnelse

3-hjulet cykel med eller uden hjælpemotor ........................................................................................................................ 4

Aflastningsophold .......................................................................................................................................................................... 6

Alkoholbehandling ......................................................................................................................................................................... 9

Arm- og benproteser .................................................................................................................................................................. 11

Bade- og toilethjælpemidler ................................................................................................................................................... 12

Bandage og skinner .................................................................................................................................................................... 14

Beklædning .................................................................................................................................................................................... 17

Boligindretning stk. 1 ................................................................................................................................................................ 18

Boligindretning stk. 2 ................................................................................................................................................................ 20

Brystproteser ................................................................................................................................................................................ 23

Diabeteshjælpemidler ............................................................................................................................................................... 26

Dørtrin ............................................................................................................................................................................................. 29

Elektrisk kørestol med joystik ............................................................................................................................................... 31

El-køretøj ........................................................................................................................................................................................ 33

Genoptræning efter Servicelovens § 86 stk.1. ................................................................................................................. 35

Genoptræning efter Sundhedslovens § 140 ..................................................................................................................... 37

GPS-Tracker ................................................................................................................................................................................... 40

Handicapbil .................................................................................................................................................................................... 41

Hjælpemidler til hovedbeskyttelse ...................................................................................................................................... 43

Individuel handicapkørsel ....................................................................................................................................................... 46

Inkontinenshjælpemidler – Bleer, kateter, uridom....................................................................................................... 47

Komfortkørestol .......................................................................................................................................................................... 49

Kompressionsstrømper ............................................................................................................................................................ 50

Kompression til arme ................................................................................................................................................................ 53

Kugledyner og andre kugleprodukter ................................................................................................................................ 56

Køkkenarbejdsstole .................................................................................................................................................................... 58

Madrasser – tryksårsforebyggende ..................................................................................................................................... 59

Madservice til hjemmeboende ............................................................................................................................................... 60

Madservice på ældrecentre ..................................................................................................................................................... 64

Manuel kørestol ........................................................................................................................................................................... 67

Mobilpersonløfter og løftemodul til lofthejs .................................................................................................................... 68

Nødkald og elektronisk låsesystem ..................................................................................................................................... 69

Omsorgstandpleje ....................................................................................................................................................................... 71

Opsætning af gelænder og greb ............................................................................................................................................. 73


// januar 2018 3

Ortopædisk fodindlæg ............................................................................................................................................................... 75

Ortopædisk fodtøj - tilretning af almindeligt fodtøj ................................................................................................... 78

Parykker .......................................................................................................................................................................................... 82

Pasningsorlov ved handicap eller alvorlig sygdom ....................................................................................................... 84

Personlig pleje .............................................................................................................................................................................. 86

Plejebolig ........................................................................................................................................................................................ 88

Plejeorlov til pasning af døende § 119 - § 122 ................................................................................................................ 90

Plejeseng ......................................................................................................................................................................................... 92

Praktisk hjælp ............................................................................................................................................................................... 93

Rehabiliteringsforløb efter Lov om Social Service § 83a ............................................................................................ 95

Rollator ............................................................................................................................................................................................ 97

Siddepuder ..................................................................................................................................................................................... 98

Småhjælpemidler til køkken, spise/drikke, personlig pleje, påklædning, rengøring ..................................... 99

Stomihjælpemidler ...................................................................................................................................................................100

Stofbehandling............................................................................................................................................................................101

Støttekorsetter ...........................................................................................................................................................................103

Syns-, høre-, og handicapteknologiske hjælpemidler ................................................................................................105

Udbringning af dagligvarer ...................................................................................................................................................106

Udendørs ramper ......................................................................................................................................................................107

Vedligeholdelsestræning efter Servicelovens § 86 stk.2. .........................................................................................108

Visiterede kommunale daghjemstilbud ...........................................................................................................................110

Visiterede kommunale specialdaghjemstilbud .............................................................................................................112

Ældreboliger ................................................................................................................................................................................114

Åbne kommunale tilbud for pensionister og 60 + årige ............................................................................................116


// januar 2018 4

3-hjulet cykel med eller uden hjælpemotor Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om Social Service § 112.

Hvilket behov dækker

ydelsen?

Ydelsen skal kompensere for borgerens varigt, stærkt nedsatte

eller ophævede gangfunktion.

Hvad er formålet med

ydelsen?

Cyklen skal som vejledende regel gøre borgeren selvhjulpen i

forhold til f.eks. indkøb, lægebesøg, fysioterapeut, dagcenter, besøg hos familie og venner.

Hvem kan modtage ydelsen?

Der bevilges ikke en cykel alene på grund af aldersbetinget nedsat

gangfunktion.

Der bevilges ikke en cykel alene med henblik på ønske om motion.

Borgeren skal have et væsentligt og dagligt kørselsbehov.

Borgeren skal selv eller ved families/venners hjælp:

Være i stand til at komme i overtøjet.

Kunne komme ud af boligen.

Være i stand til at få cyklen ind og ud af opbevaringsstedet.

Være i stand til at klare korrekt vedligeholdelse og opladning af cyklen.

Borgere, der har et kendt misbrug (medicin, alkohol, rusmidler),

kan bevilges cykel, hvis det er lægeligt dokumenteret, at misbruget

er under behandling og ikke påvirker evnen til at færdes

forsvarligt.

Hvilke aktiviteter indgår i

ydelsen?

3-hjulet cykel med eller uden hjælpemotor og særlige

indretninger, der er beregnet til montering på cyklen, f.eks.

støttehjul, kropsstøtter, fodbespænding m.v.

Der kan bevilges handicaptandem som et hjælpemiddel i de

tilfælde, hvor familien har et væsentligt behov.

Alternativt kan hjælpen (når det drejer sig om børn) bevilges efter

Servicelovens § 41, når mobilitetsmulighederne er sikret ved

alternative løsninger.

Hvilke aktiviteter indgår ikke i

ydelsen?

Der kan ikke ydes hjælp til almindelig cykel.

Ydelsens omfang? Én fabriksny cykel.

Alle behandlingsmuligheder skal være udtømte, inden

ansøgningen behandles.


// januar 2018 5

Andre foranstaltninger som f.eks. træning eller evt.

ganghjælpemiddel vurderes forud for stillingtagen til bevilling af

cykel.

Kan kørselsbehovet dækkes ved benyttelse af offentlig transport,

bevilges der ikke en cykel.

Er der valgmulighed mht.

leverandør?

Ja

Hvem leverer ydelsen? Frit leverandørvalg.

Hvad koster ydelsen for

brugerne?

Ydelsen er gratis.

Borgeren er forpligtet til selv at afholde almindelige udgifter til

vedligeholdelse af cyklen så som udgifter til dæk og slanger,

batterier til cykellygter og lignende.

Hvordan følges op på ydelsen?

Borgeren har pligt til at oplyse Visitationsteamet om ændringer i

dennes helbredstilstand, som kan have betydning for behovet for

hjælpemidlet.

Er der særlige forhold at tage

hensyn til?

Der kan indhentes status fra egen læge i form af oplysninger

vedrørende diagnose, prognose og afklaring af, om det er

sikkerhedsmæssigt forsvarligt, at borgeren bevilges en cykel.

Der ydes ikke hjælp til etablering af holdeplads og opbevaring af

lader.

Det anbefales, at borgeren sikrer sig, at indboforsikringen dækker

evt. skader eller tyveri.

Klageadgang En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at

klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke

giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen

videre til Ankestyrelsen.


// januar 2018 6

Aflastningsophold Hvad er ydelsens lovgrundlag? Servicelovens §§ 84 og 107.


ydelsen?

Ydelsen dækker et midlertidigt døgnophold i plejebolig.


ydelsen?

Formålet er at tilbyde en midlertidig bolig til borgere, som af

forskellige årsager ikke kan opholde sig i eget hjem.


Et ophold i den kommunale akutfunktion eller i almindelig

aflastning visiteres altid efter en konkret og individuel vurdering

af borgerens samlede behov.

Den kommunale akutfunktion:

Borgere med midlertidige akutte og komplekse sygeplejemæssige

plejebehov, som ikke kræver egentlig hospitalsindlæggelse, men

som heller ikke kan tilgodeses i eget hjem – herunder borgere i

sidste fase af terminale forløb.

Borgere med specielle behov for genoptræning, som ikke kan

tilgodeses i eget hjem – oftest i forbindelse med udskrivelse fra

sygehus med genoptræningsplan.

Almindelig aflastning:

Borgere med midlertidige plejebehov, som ikke kræver egentlig

sygehusbehandling, men som heller ikke kan tilgodeses i eget hjem

– herunder borgere i sidste fase af terminale forløb.

Borgere, hvis pårørende har brug for aflastning, der ikke kan

tilgodeses via ophold i daghjem eller på anden vis.

Borgere med behov for sygeplejefaglig vurdering af

funktionsniveau/behov for hjælp med henblik på afklaring af, om

borgeren kan rehabiliteres og fungere i nuværende bolig, eller om

borgeren skal visiteres til anden boform.


ydelsen?

Der tages udgangspunkt i borgerens individuelle, konkrete behov

for sygepleje og genoptræning.

Ydelsens omfang? Et aflastningsophold er normalt af maksimalt 14 dages varighed.

Undtagelsesvist og i helt ekstraordinære tilfælde kan der ske en

forlængelse af aflastningsopholdet ud fra en individuel og konkret

vurdering.

Hvis det efter de to ugers ophold vurderes, at borger skal visiteres

til plejebolig, og der ikke på dette tidspunkt er en egnet ledig bolig

i kommunen, sendes borgeren hjem i egen bolig i ventetiden med

den fornødne hjælp fra hjemmeplejen.

Hvis borgeren efter de to ugers ophold visiteres til en plejebolig og

kan tilbydes en ledig bolig straks, er borgeren forpligtet til at tage

imod dette tilbud – også selv om boligen ikke ligger på det


// januar 2018 7

plejehjem, hvor borgeren ønsker at bo. Ønsker man herefter at bo

et andet sted, kan man komme på venteliste til det ønskede

plejehjem.

Afvises den anviste bolig, vil aflastningsopholdet ophøre, og der vil

blive etableret den fornødne pleje/praktiske bistand i eget hjem.

Hvem leverer ydelsen, og har

borgeren valgmulighed?

Den kommunale akutfunktion:

Kommunen har 25 akutte aflastningspladser fordelt med 12

pladser på Fjordparken i Ringkøbing og 13 pladser på Egvad

Plejehjem i Tarm.

Man kan som borger ønske en aflastningsplads et af de to steder,

men specifikke ønsker kan ikke altid imødekommes, idet det beror

på, om der er specielle behov for særlig pleje, og om der er ledig

plads det ønskede sted.

Almindelig aflastning:

Kommunen har i alt 16 almindelige aflastningspladser fordelt

således:

3 på Fjordglimt i Hvide Sande 1 på Tim Plejehjem 2 på Centerparken i Videbæk 4 på Enghaven i Skjern 1 på Hemmet Plejehjem 3 på Spjald Pleje- og Aktivitetscenter 2 på Vorgod Plejehjem


brugerne?

Borgeren betaler for kost og servicepakke under opholdet. Prisen

reguleres løbende.

Befordring til og fra aflastningsenheden sker for borgerens egen

regning.

Hvis det vurderes hensigtsmæssigt, at borgeren i løbet af

aflastningsforløbet flyttes fra den kommunale akutfunktion til en

almindelig aflastningsenhed, sker befordringen for borgerens egen

regning.

Hvordan følges op på ydelsen? Visitator opstiller mål for opholdet på aflastningen umiddelbart i

forbindelse med indflytning. Dette sker i dialog med personalet og

borger/pårørende.

Ved korte ophold aflægger visitator besøg hos borgeren inden for

den første uge. Ved ophold på de fulde 14 dage kan besøget

placeres i starten af uge 2. Formålet med besøget er en nærmere

dialog med borger og evt. pårørende om opholdet og også om en

plan for det videre forløb efter de 14 dages ophold i

aflastningsenheden. Under besøget deltager også personale fra

aflastningsenheden.

Efter dette indledende møde følger visitator løbende op på de

opsatte mål for borgeren.


// januar 2018 8






// januar 2018 9

Alkoholbehandling Hvad er ydelsens lovgrundlag? Sundhedsloven § 141


ydelsen?

Tilbyder hjælp og behandling til borgere, som har et overforbrug

eller misbrug af alkohol, samt evt. pårørende.


ydelsen?

At den enkelte og evt. pårørende får hjælp til at etablere et liv, som

ikke er styret af alkohol.


Borgere som har brug for hjælp til at stoppe eller reducere deres

alkoholforbrug samt deres pårørende.


ydelsen?

Råd og vejledning Åben rådgivning samt antabusudlevering. Afklaring og motivation Abstinensbehandling enten ambulant i samarbejde med læge

eller ved indlæggelse Individuelle samtaleforløb Kursus/gruppebehandling 1 uge + 5 enkeltdage Visitation til døgnbehandling Efterbehandling.

Ydelsens omfang? Behandlingstilbuddet tager udgangspunkt i ”mindst mulig indgreb

princippet”


leverandør?

Der er frit valg af behandlingssted ved ambulant behandling. Det er

dog en forudsætning at behandlingsstedet er kommunalt eller har

driftsaftale med kommunen.

Hvem leverer ydelsen?

Ringkøbing-Skjern Kommune, Misbrugsbehandlingen,

Sundhedscenter Vest Kirkegade 3, 6880 Tarm.


brugerne?

Alkoholbehandling er gratis for borgeren.


Misbrugsbehandlingen foretager på ugentlige møder visitation til

ydelserne. Der tilbydes opfølgende samtaler 1, 3 og 6 mdr. efter

udskrivning.


hensyn til?

Jfr. Sundhedslovens § 141 stk. 2 er der behandlingsgaranti, således

behandlingen skal være iværksat senest 14 dage efter

henvendelse.


// januar 2018 10

Klageadgang Ifølge Lov om klage- og erstatningsadgang inden for

sundhedsvæsenet, er der ingen klageadgang for afgørelser truffet

om alkoholbehandling jf. Sundhedslovens § 141. Den kommunale

afgørelse er derfor endelig og kan ikke påklages ved anden

administrativ myndighed.

Der er dog mulighed for at klage over kommunens generelle

serviceniveau, herunder hvilke pladser og tilbud, der er til

rådighed, personalets optræden m.v. En sådan klage sendes eller

afleveres til Ringkøbing-Skjern Kommune.


// januar 2018 11

Arm- og benproteser Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om Social Service § 112


ydelsen?

En individuel tilpasset protese.


ydelsen?

Ydelsen skal kompensere for borgerens varigt nedsatte funktion.


Borgere, der har gennemgået en amputation, og har behov for en

protese for at kunne opretholde en så normal hverdag som muligt.

Bevillingskompetencen ligger hos de sagsbehandlende terapeuter i

Myndighedsafdelingen.

I forbindelse med sagsbehandlingen indhentes tilbud fra to

leverandører, hvilket betyder, at ansøgeren anmodes om at møde

op til vurdering hos begge leverandører i forbindelse med

sagsbehandlingen, så en præcis måltagning, der danner grundlag

for fremstillingen af protesen, bliver taget.


ydelsen? Armproteser Benproteser


ydelsen?

Strømper, der kan købes i almindelig handel

Ydelsens omfang? Der ydes de bedst egnede og billigste proteser efter en konkret

individuel vurdering.

Ud over protesen omfatter bevillingen også reparationer af denne,

dog efter aftale med sagsbehandlende terapeut.


leverandør?

Ja

Hvem leverer ydelsen? Der er frit leverandørvalg.


brugerne?

Ydelsen er gratis for borgeren.


Sagsbehandlende terapeut kontakter borgeren i forhold til større

reparationer og udskiftninger.

Klageadgang En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen videre til Ankestyrelsen.


// januar 2018 12

Bade- og toilethjælpemidler Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om Social Service § 112.


ydelsen?

Ydelsen skal kompensere for borgerens varigt nedsatte

funktionsniveau.


ydelsen?

At fremme borgerens mulighed for at være selvhjulpen i forhold til

toilet- og badesituation. Kan desuden bevilges som et APV-

hjælpemiddel til personale og pårørende.


Der kan bevilges toiletstol og -forhøjer til personer, der i svær grad har vanskeligt ved at sidde, sætte sig eller rejse sig samt til personer, der på grund af væsentlig nedsat gangfunktion ikke er i stand til at gå ud på toilettet. Toiletstol med hjul og badebænk bevilges til personer, der har væsentligt nedsat gangfunktion, og som APV-hjælpemiddel til personale. Toiletstol med kip og hejs bevilges som APV-hjælpemiddel efter en konkret, individuel vurdering af en sagsbehandlende terapeut.


ydelsen?

Toiletforhøjer, toiletstole med og uden hjul og bækkenstole med

kip.


ydelsen?

Ydelsens omfang Der ydes det bedst egnede og billigste hjælpemiddel efter en

konkret individuel vurdering.


ansøgningen kan behandles.

Ved behov afprøves, tilpasses og instrueres borgeren, pårørende

og plejepersonale i brugen af hjælpemidlet.


leverandør?

Hjælpemidler bevilges som et udlån.

Hvem leverer ydelsen? Kommunens hjælpemiddeldepot.


brugerne?

Ydelsen er gratis.




hjælpemidlet.


hensyn til?

Nej.


// januar 2018 13



// januar 2018 14

Bandage og skinner Lovgrundlag for ydelsen Lov om Social Service § 112.

Hvad siger loven?

Ifølge Servicelovens § 112, stk. 1 skal

kommunalbestyrelsen yde støtte til hjælpemidler til

personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne, når hjælpemidlet i væsentlig grad kan

afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne og

lette den daglige tilværelse i hjemmet eller er nødvendigt

for, at den pågældende kan udøve et erhverv.

Hvilke behov dækker ydelsen?


funktionsniveau.

Hvad er formålet med ydelsen?

At ansøgerens funktionsniveau i væsentlig grad bliver

forbedret, således at ansøgeren i videst mulig omfang selv

kan varetage sine daglige funktioner.

Hvad indgår i ydelsen?

Bandage og skinner, fx til hænder, arm, skulder, lår, knæ og fod såfremt det ikke er en del af en behandling/forebyggelse

Reparation/udskiftning

Hvad indgår ikke i ydelsen?

Bandage og skinner til brug ved sport Bandage og skinner til brug alene ved arbejde Bandage og skinner, der er en del af en

behandling/forebyggelse, herunder natskinner og bandager til brok (henvises til hospitalet)

Ortose strømper (karakteriseres ikke som et hjælpemiddel efter Servicelovens § 112)

Jf. bekendtgørelsens § 2 gives der normalt ikke tilskud til et

hjælpemiddel, ansøgeren selv har anskaffet, inden bevilling

er givet.


Ansøgere med svære varige lidelser med behov for

bandage/skinne for at kunne udføre/vedligeholde

funktioner i dagligdagen.

Hvilke kriterier indgår for

tildeling?

Der skal foreligge skriftlig dokumentation fra hospital, læge

eller fysioterapeut m.fl. med oplysning om lidelsens omfang

og behandlingsmuligheder.

Ved genbevilling undersøges altid først, om der er mulighed

for reparation eller tilretning af den gamle bandage/skinne.

Der skal søges hver gang og det skal oplyses, hvilken type

bandage/skinne, der søges om samt begrundelse herfor.


// januar 2018 15


Den aktuelle leverandør, som kommunen har indgået

indkøbsaftale med.


leverandør?

Ansøgeren er frit stillet med hensyn til at vælge en

anden leverandør, men man skal være opmærksom på, at

der kan blive tale om en egenbetaling, hvis prisen derved

bliver højere. Egenbetaling afregnes direkte med

leverandøren.

Hvis ansøgeren vælger at benytte en anden leverandør end

den, kommunen har indkøbsaftale med, skal ansøgeren

være behjælpelig med at fremskaffe prisoverslag og

produktbeskrivelse hos den leverandør, borgeren ønsker at

benytte.


modtageren?

Ydelsen er gratis for ansøgeren.

Kommunen giver tilskud til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Hvis ansøgeren vælger en dyrere løsning, vil

der blive tale om en egenbetaling, som skal afregnes direkte

med leverandøren.


hensyn til?

Bandage:

Ved første bevilling bevilges 1 stk. bandage. En bandage til

skiftebrug kan tidligst bevilges/anskaffes efter 1 måned af

hensyn til eventuelle tilretninger.

Herefter bevilges kun én bandage efter behov.

Skinne:

Ved første bevilling bevilges 1 stk. skinne.

Herefter bevilges kun udskiftning ved fagligt dokumenteret

behov.

Overflytning af dropfodsskinne fra et fodtøj til et andet kan

tidligst bevilges hver 18. måned.

Er der afledte forhold at tage

hensyn til?

Ansøgeren rådgives i valg af bandage/skinne, af den

fagperson, som skal tilpasse bandagen/skinnen.

Er behovet for bandage/skinne grundet arbejdsmæssige

forhold, varetages sagsbehandlingen af sagsbehandler i

jobcentret efter Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats.

Hvordan søges der? Første ansøgning skal altid være skriftlig og komme direkte

fra hospital eller læge m.fl..

Ved genansøgninger henvises ansøgeren til at indsende en

ansøgning med prisoverslag og produktbeskrivelse gennem

den leverandør, ansøgeren ønsker at benytte.


// januar 2018 16

Ansøgning påføres:

Bandage-/skinnetype Branchestandard for nummerering Pris Begrundelse for ansøgning

Hvad sker der, når der er søgt?

Hvordan modtager ansøgeren

hjælpemidlet?

Ansøgeren anmodes om at tage kontakt til den

leverandør, ansøgeren ønsker at benytte, med bevillingen.

Gør ansøgeren ikke brug af sin bevilling inden for de første

6 måneder bortfalder bevillingen.

Hvordan følges op på ydelsen? Leverandøren indsender ansøgerens kvittering for

modtagelse af bandagen/skinnen, og at den umiddelbart

fungerer.

Ansøgeren/leverandøren har pligt til at oplyse om

ændringer, der kan have betydning for bevillingen.


klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen

ikke giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen

klagen videre til Ankestyrelsen.


// januar 2018 17

Beklædning Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om Social Service § 112.


ydelsen?


funktionsniveau og i væsentlig grad være en lettelse i den daglige

tilværelse.


ydelsen?

At fremme borgerens mulighed for at være selvhjulpen i forhold til

af- og påklædning.


Borgere hvor den specielle beklædningsgenstand gør borgeren

selvhjulpen fx ved et toiletbesøg.


ydelsen?

Der kan som vejledende regel ydes hjælp til anskaffelse af tøj, som

borger normalt ikke ville have haft behov for, hvis borgeren ikke

havde haft en funktionsnedsættelse. Som eksempel på særlige

beklædningsgenstande kan nævnes rygeforklæder, køreposer,

regnslag til kørestole samt inkontinensbukser.


ydelsen?

Børn: almindeligt tøj, som skal udformes på en særlig måde, ydes

efter merudgiftsbestemmelsen i SEL § 41.

Ydelsens omfang Der ydes det bedst egnede og billigste hjælpemiddel.


leverandør?

Nej.

Hvem leverer ydelsen? Diverse leverandører af særlige beklædningsgenstande.


brugerne?

Ydelsen er gratis.




hjælpemidlet


hensyn til?

Nej.






// januar 2018 18

Boligindretning stk. 1 Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om Social Service § 116.


ydelsen?

Hjælp til indretning af bolig, når indretningen er nødvendig for at

gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende

borger.

Mindre boligændringer f.eks. automatiske døråbnere, udvidelse af

døre. Udendørs belægning (kan bevilges til børn) m.m.

Større boligændringer. f.eks. trappelift, elevator. Udvidelse af

eksisterende rum (f.eks. værelse, badeværelse, køkken).

Tilbygninger.


ydelsen?

At afhjælpe eller i betydelig grad mindske de indretningsmæssige

ulemper i borgerens bolig, når dette er nødvendigt for at gøre

boligen bedre egnet som opholdssted for borgeren.


Borgere med varigt nedsat funktionsevne, når indretning er

nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for

den pågældende.


ydelsen?

Vurdering af individuel behov for boligindretning via:

Hjemmebesøg

Statusattest

Aktivitetsanalyse

Tilladelse fra udlejer til boligindretning

Reetablering af lejebolig og ejerbolig

Teknisk vurdering af boligen

Forslag til om/tilbygning af boligen

Indstilling

Bevillingsmøde i boliggruppen

Kompetence

Første vurdering af ejendom – SKAT, Herning

Indhentelse af byggetilladelse

Indhentelse af tilbud

Endelig indstilling


Borgeren orienteres om bevilling eller afslag

Bygningsforsikring

Anden vurdering af ejendommen – SKAT. Herning.

Overdragelsesforretning

Beslutning om pant i ejendommen

Udarbejdelse og tinglysning af pantebrev


// januar 2018 19


ydelsen?

Boligindretning som er nødvendige i. f. t. en midlertidig

funktionsnedsættelse.

Reetablering af ejerboliger, herunder efter bl.a. loftslifte og

elevatorer

Reetablering af lejebolig. Der kan dog i særlige tilfælde laves aftale

herom.

Modernisering, reparation, vedligeholdelse og udskiftning.

Der kan ikke ydes bevilling til boligindretning, der er iværksat eller

afsluttet før en bevilling foreligger.

Ydelsens omfang? Nødvendig hjælp til ændring eller indretning af allerede bestående

beboelser.

Hjælp kan ydes til opførelse af mindre tilbygning til værelse eller

lignende, når det skønnes hensigtsmæssigt.

Dog skal der ved mere omfattende og bekostelige ændringer

undersøges, om en mere hensigtsmæssig eller økonomisk

afhjælpning af boligforholdene kan tilvejebringes

Hvor det ikke er praktisk muligt at løse problemet med nødvendig

boligindretning og kommunen ikke kan anvise en anden egnet

bolig, kan der i ganske særlige tilfælde ydes hjælp til anskaffelse af

egnet bolig. Der skal være tale om en betydelig varigt nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne


leverandør?

Bedst og billigst, via kommunens rammeaftale på området.

Hvem leverer ydelsen? Kommunen


brugerne?

Bevilling er til borgers ejendom.

Hvis der er specielle ønsker i forhold til kvalitet og udformning,

kan der blive tale om en egenbetaling.

Hvis ydelsen medfører en ikke ubetydelig forøgelse af boligens

værdi, også for andre, ydes den del af hjælpen, der modsvarer

denne værdiforøgelse i form af et rente- og afdragsfrit lån, der

forfalder til udbetaling ved ejerskifte. Skat afgør om der skal

oprettes og tinglyses pantebrev i boligen.

Hvordan følges op på ydelsen? Boligindretning gives som en engangsydelse. Derfor er der ingen

opfølgning.


hensyn til?

Efterfølgende udgifter til vedligeholdelse af boligindretningen

påhviler borgeren i forhold til § 116






// januar 2018 20

Boligindretning stk. 2 Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om Social Service § 116 stk. 2.


ydelsen?

Hjælp til boligskift: Kan der af praktiske grunde eller på grund af

bekostelige ændringer ikke foretages den nødvendige

boligindretning med hjælp efter servicelovens § 116, stk.1, i

ansøgerens nuværende bolig, og kan kommunen ikke anvise en

anden egnet bolig (lejebolig), skal kommunen vurdere, om

borgeren er berettiget til hjælp til anskaffelse af en egnet ejerbolig.


ydelsen?

At afhjælpe eller i betydelig grad mindske de indretningsmæssige

ulemper i borgerens bolig, når dette er nødvendigt for at gøre

boligen bedre egnet som opholdssted for borgeren.


Borger med varigt nedsat funktionsevne, når indretning er

nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for

den pågældende.


ydelsen?

Vurdering af individuel behov for boligindretning via:

Hjemmebesøg

Statusattest

Aktivitetsanalyse

Tilladelse fra udlejer til boligindretning

Reetablering af lejebolig og ejerbolig

Teknisk vurdering af boligen

Forslag til om-/tilbygning af boligen

Indstilling


Kompetence

Evt. kontakt til ejendomsmægler.

Første vurdering af ejendom – SKAT, Herning

Indhentelse af byggetilladelse

Indhentelse af tilbud

Endelig indstilling


Borgeren orienteres om bevilling eller afslag

Bygningsforsikring

Anden vurdering af ejendommen – SKAT. Herning.

Overdragelsesforretning

Beslutning om pant i ejendommen

Udarbejdelse og tinglysning af pantebrev


// januar 2018 21


ydelsen?

Boligindretning som er nødvendige i forhold til midlertidig


Reetablering af ejerboliger, herunder efter bl.a. loftslifte og

elevatorer, medmindre der i særlige tilfælde er udarbejdet aftale

herom.

Modernisering, reparation, vedligeholdelse og udskiftning.

Der kan ikke ydes bevilling til boligindretning, der er iværksat eller

afsluttet før en bevilling foreligger.

Ydelsens omfang? Nødvendig hjælp til ændring eller indretning af anden bolig.

Hjælp kan ydes til opførelse af mindre tilbygning til værelse eller

lignende, når det skønnes hensigtsmæssigt.

Der skal være tale om en betydelig varigt nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne


leverandør?

I sager hvor der opstår spørgsmål om flytning, er det væsentligt, at

ansøgeren og kommunen indgår i et tæt samarbejde.

Hvis det er muligt at dække ansøgerens behov i en egnet lejebolig

kan det bevilges.

Hvis det herefter viser sig, at det er nødvendigt at anskaffe en

ejerbolig, må kommunen og ansøgeren i samarbejde finde en egnet

ejerbolig.

Hvem leverer ydelsen? Kommunen


brugerne?

Bevilling er til borgers ejendom.

Hvis der er specielle ønsker i forhold til kvalitet og udformning,


Hvis ydelsen medfører en ikke ubetydelig forøgelse af boligens værdi, også for andre, ydes den del af hjælpen, der modsvarer

denne værdiforøgelse i form af et rente- og afdragsfrit lån, der

forfalder til udbetaling ved ejerskifte. Der oprettes og tinglyses

pantebrev i boligen.

Flytteudgifter dækkes ikke efter § 116 stk. 1 eller stk. 2. Kan søges

som merudgift efter servicelovens § 41 og 100.

Der kan gives hjælp til flytning til en lejebolig/andelsbolig efter

servicelovens § 116 stk. 2.

Hvordan følges op på ydelsen? Boligskift gives som en engangsydelse, derfor er der ingen

opfølgning.


hensyn til?

Efterfølgende udgifter til vedligeholdelse af bolig og

boligindretning påhviler borgeren i forhold til § 116.


// januar 2018 22






// januar 2018 23

Brystproteser Lovgrundlag for ydelsen Lov om Social Service § 112.

Hvad siger loven?

Ifølge § 112, stk. 1, i lov om Social Service skal







Hvilke behov dækker ydelsen? At erstatte et manglende bryst.

Hvad er formålet med ydelsen? At give ansøgeren selvværd.

At skabe balance i kropsholdningen og herigennem

forebygge smerter i skulder, nakke og ryg.


Helprotese Delprotese Brystvorter


Protesebrystholder Badedragt Svømmeprotese Brystprotese, der indopereres



er givet.


Kvinder, der har fået bortopereret det ene eller begge

bryster, eller som af anden grund mangler det ene eller

begge bryster.


tildeling?

Der skal foreligge skriftlig dokumentation fra hospital eller

læge m.fl. med oplysning om lidelsens omfang.


brystprotese der søges om samt begrundelse herfor.



leverandør?


leverandør.


// januar 2018 24

Ansøgeren skal være behjælpelig med at fremskaffe

prisoverslag og produktbeskrivelse hos den ønskede

leverandør.


modtageren?

Kommunen giver fuldt tilskud til det bedst egnede og

billigste hjælpemiddel. Hvis ansøgeren vælger en dyrere

løsning, vil der blive tale om en egenbetaling, som skal

afregnes direkte med leverandøren.


hensyn til?

Der bevilges normalt 1 stk. brystprotese og 1 stk.

skifteprotese om året.

Særlige forhold kan bevirke hyppigere udskiftning.


hensyn til?

Ansøgeren rådgives i valg af brystprotese, af den fagperson,

som udleverer brystprotesen.

Hvordan søges der? Første ansøgning skal altid være skriftlig og komme ofte

direkte fra hospitalet.





Brystprotesetype Pris Begrundelse for ansøgning

Hvad sker der, når der er søgt? Ansøgningens indhold vurderes både i forhold til

lovgivningen og til ansøgerens funktion og helbred samt

eventuelle sagsakter kommunen allerede er i besiddelse af.

Er der brug for en nærmere uddybning/yderligere

oplysninger, for at der kan træffes en afgørelse i

ansøgningen, indhentes disse gennem ansøgeren.

Ansøgeren henvises til retssikkerhedslovens §§ 11 og 11b

om borgerens medvirken, kapitel 14 og 15 i

retssikkerhedsvejledningen.

Hvis kommunen – i særlige tilfælde – indhenter yderligere

oplysninger, skal der altid foreligge en samtykkeerklæring.

De lægelige oplysninger vurderes nogle gange i samråd med kommunes lægekonsulent og/eller anden faglig

ekspertise.

Ved første ansøgning modtager ansøgeren et skriftligt

orienteringsbrev, herefter en skriftlig afgørelse.


// januar 2018 25


hjælpemidlet?

Til hver ny ansøger sender kommunen et orienteringsbrev med

anmodning om, at ansøgeren tager kontakt til den ønskede

leverandør med henblik på at finde frem til den rigtige

brystprotese.

Ansøgeren anmodes herefter om at indsende en ansøgning med

prisoverslag og produktbeskrivelse via leverandøren.

Bevilling og kopi af bevilling til leverandør sendes direkte til

ansøgeren.


modtagelse af brystprotesen og at den umiddelbart

fungerer.








// januar 2018 26

Diabeteshjælpemidler Lovgrundlag for ydelsen Lov om Social Service § 112.

Hvad siger loven?

Ifølge § 112, stk. 1, i lov om social service skal







Hvilke behov dækker ydelsen?

At hjælpe ansøgere i alle aldre, som har en dokumenteret

tablet- eller insulinkrævende diabetes.

At sikre, at borgerens blodsukkerniveau kan følges som en

del af indsatsen for en velreguleret diabetes


At ansøgeren i videst mulig omfang bevarer en aktiv og

selvstændig hverdag.


Insulin- og kombinationsbehandlet diabetes:

Injektions- og testmaterialer Blodsukkerapparat – dækkes med min. 50% af udgiften

til borgere, der ikke modtager hjælp til blodsukkermåling

Gul kanylebøtte (kun til borgere, der modtager hjælp fra sundhedsfagligt personale)

Tillægsbevillinger: Stix til måling af ketonstoffer i blodet Stix til måling af ketonstoffer i urinen Flergangspen Insuflon til børn

Ansøgere, der er i kombinationsbehandling med andet

godkendt injektionspræparat end insulin, f.eks. Byetta eller

Victoza er berettiget til samme bevilling som

insulinbehandlede diabetikere.

Rammerne er alene vejledende og kan fraviges ved lægelig

dokumentation. Bevillingen skal afspejle det konkrete

behov.

Tabletbehandlet diabetes:

Maksimalt 150 stk. teststrimler og fingerprikker (lancetter) årligt.

Hvad indgår ikke i ydelsen? Lovgrundlaget omfatter ikke:


// januar 2018 27

Blodsukkerapparat til tabletbehandlede diabetikere Bevilling af insulinpenne, inkl. insulin.

Ved ansøgning om afspritningsservietter, plaster og Emla-

creme til børn, henvises til Børn og Familie, hvor

ansøgningen skal behandles som en merudgift, idet det ikke

vurderes at udgøre en integreret del af begrebet

”injektions- og testmaterialer”.



er givet.

Hvem kan modtage ydelsen? Ansøgere, i alle aldre, som har en dokumenteret tablet-

eller insulinkrævende diabetes.


tildeling?

Der skal foreligge dokumentation for lidelsen fra hospital

eller læge.

Ansøgeren skal selvstændigt have forståelse for og

mulighed for at anvende testmaterialerne, og forstå at

vurdere resultaterne og drage konsekvenserne heraf.

Hvem leverer ydelsen? Den leverandør, som kommunen på det aktuelle tidspunkt

har indgået aftale med.


leverandør?

Nej.


modtageren?

Blodsukkerapparat dækkes med minimum halvdelen af den

samlede udgift til insulinbehandlede diabetikere.

Øvrige ydelser er gratis for ansøgeren inden for rammerne

af kommunens sortiment.


hensyn til?

Til tabletbehandlede diabetikere, hvor lægen anser jævnlig

blodsukkermåling påkrævet, gives op til 150 stk.

teststrimler og fingerprikker (lancetter) årligt.

Det gælder også, selvom læge henviser til, at der skal

bruges ekstraordinært mange.


hensyn til

Ansøgeren rådgives i valg af diabeteshjælpemidler af

hospital eller læge m.fl.

Ansøgere som har behov for hjemmesygepleje til at

varetage opgaverne omkring blodsukkerkontrol og/eller

medicinadministration i forbindelse hermed, skal have

leveret diabeteshjælpemidlerne fra ældreplejeområdernes

sygeplejedepoter.


// januar 2018 28


fra læge/hospital.


Diabetestype Oplysninger om diabeteshjælpemidler til brug for den

individuelle vurdering (f.eks. særlige behov, som forhindrer borgeren i at kunne benytte standardprodukter)

Når der først er givet en løbende bevilling, skal ansøgeren

fremover kontakte leverandøren direkte for bestilling af

produkter. Er der behov for ændring i bevillingen, skal

kommunen kontaktes.



eventuelle sagsakter, kommunen allerede er i besiddelse af.

Er der brug for yderligere oplysninger, for at der kan

træffes en afgørelse i ansøgningen, indhentes disse gennem

ansøgeren. Ansøgeren henvises til retssikkerhedslovens §§

11 og 11b om borgerens medvirken, kapitel 14 og 15 i


Hvis kommunen i særlige tilfælde indhenter yderligere


De lægelige oplysninger vurderes nogle gange i samråd

med kommunens lægekonsulent og/eller anden faglig

ekspertise.

Ansøgeren modtager en skriftlig afgørelse.


hjælpemidlet?

Ved hver ny ansøgning modtager borgeren en bevilling med

anmodning om at tage kontakt til leverandøren.

Hvordan følges op på ydelsen? Bevillingen er løbende.






klagen videre til det Ankestyrelsen.


// januar 2018 29

Dørtrin Hvad er ydelsens lovgrundlag?

Udligning af dørtrin: Lov om Social Service § 112 om hjælpemidler.

Fjernelse af dørtrin: Lov om social service § 116 om

boligindretning.

Kan bevilges som nødvendig ændring i forbindelse med

arbejdspladsvurdering.


ydelsen?

Ydelsen skal kompensere for borgerens væsentlige og varigt

nedsatte funktionsniveau.


ydelsen?

At kunne afhjælpe eller i betydelig grad formindske de

boligmæssige ulemper ved ophold i eget hjem.

At borgeren kan færdes selvstændigt og sikkert i egen bolig.

At borgerens daglige tilværelse i hjemmet lettes væsentligt.


Borgere med væsentlig og varigt nedsat funktionsevne, når

fjernelse eller udligning af dørtrin er nødvendig for at gøre boligen

bedre egnet som opholdssted for den pågældende borger.


ydelsen?

Hjemmebesøg med henblik på vurdering af behov for

udligning/fjernelse af dørtrin. Der afprøves altid forud, om dørtrinsudligning fra kommunens hjælpemiddeldepot kan

afhjælpe problemet.

I lejebolig indhentes tilladelse til fjernelse af dørtrin, hos ejeren af

boligen.

Bestilling af håndværker.


ydelsen?

Boligændringer som er nødvendige i forbindelse med midlertidige

funktionsnedsættelser.

Der kan som vejledende regel ikke ydes hjælp til boligændringer,

der er udført/påbegyndt inden bevillingen forelægger.

Reetablering i ejerboliger.

Reetablering i lejebolig. Der kan i særlige tilfælde laves aftale

herom.

Der ydes kun hjælp til udligning/fjernelse af dørtrin, ved ét af

husets ind/udgange.


// januar 2018 30

Ydelsens omfang? Der ydes som udgangspunkt kun hjælp til udligning/fjernelse af

dørtrin ved boligens centrale rum (f.eks. soveværelse, bad, køkken,

stue, entré).


leverandør?

Ja.


Udligning af dørtrin foretages af kommunens hjælpemiddeldepot.

Fjernelse af dørtrin udføres af lokal håndværker.


brugerne?


Hvis der er specielle ønsker med hensyn til kvalitet og udformning,







// januar 2018 31

Elektrisk kørestol med joystik Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om Social Service § 112.


ydelsen?

En el-kørestol til indendørs og udendørs brug, som nødvendigvis

benyttes i hovedparten af dagtimerne.


ydelsen?

Hjælpemidlet skal kompensere for borgerens væsentlige og varigt

nedsatte gangfunktion.


Borgere, der har behov for en el-kørestol, og som på grund af deres

nedsatte funktionsevne ikke kan færdes til fods eller i en manuel

kørestol.

Hjælpemidlet bevilges af sagsbehandlende terapeuter på baggrund

af en funktionsvurdering.

Alle andre behandlingsmuligheder, herunder genoptræning, skal

være udtømte.


ydelsen?

Formålet med hjælpemidlet er at afhjælpe borgerens manglende

gangfunktion, så borgeren i videst muligt omfang kan opretholde

en så normal og selvstændig hverdag som mulig.

Ydelsens omfang? En individuel tilpasset el-kørestol kan bevilges.


leverandør?

Fritvalgsordning

Hvem leverer ydelsen? Kommunens Hjælpemiddeldepot.


brugerne?


Kommunen afholder udgiften i forbindelse med reparationer.

Udgiften til udskiftning af dæk og slanger afholdes af borgeren.


Borgeren har pligt til at meddele Visitationsteamet om ændringer i

dennes helbredstilstand, som kan have betydning for afgørelsen.

Borgeren eller dennes pårørende har pligt til at tilbagelevere

ubenyttet kørestol.


hensyn til?

Hvis man er usikker på om den enkelte er trafiksikker indhentes

vurdering fra egen læge eller kørelærer.

Der kan som vejledende regel kun udlånes én kørestol. Der kan

dog f.eks. i forbindelse med udlån af el-kørestol, der ikke er

sammenklappelig, være behov for en transportkørestol.


// januar 2018 32






// januar 2018 33

El-køretøj Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om Social Service § 113.


ydelsen?




ydelsen?

Køretøjet skal som vejledende regel gøre borgeren selvhjulpen i

forhold til f.eks. indkøb, lægebesøg, fysioterapeut, dagcenter, besøg

hos familie og venner.


Et udendørs el-køretøj bevilges ikke alene på grund af

aldersbetinget nedsat gangfunktion.

Borger skal have et væsentligt og dagligt kørselsbehov.

Borger skal selv eller ved pårørendes hjælp varetage alle opgaver

ved anvendelse af el-køretøjet.

Det er en betingelse, at borgeren er i stand til at manøvrere el-

køretøjet på forsvarlig vis i trafikken. Der foretages om nødvendigt

en afprøvning i lokalmiljøet.

Borgere, der har et kendt misbrug (medicin, alkohol, rusmidler),

kan kun bevilges el-køretøj, hvis det er lægeligt dokumenteret, at

misbruget er under behandling og ikke påvirker evnen til at

færdes forsvarligt.


ydelsen?

Fabriksny 3-hjulet el-køretøj indkøbt ved leverandør


ydelsen?

Service, reparation og vedligeholdelse skal borgeren selv varetage.

Ydelsens omfang? Hjælpen udgør 50 % af prisen på et almindeligt standardprodukt

af den pågældende art.

Ydelsen bevilges kun én gang. Hvis der på grund af den nedsatte

funktionsevne er brug for specialindretning, betaler kommunen de

nødvendige merudgifter.


ansøgningen behandles.

Andre foranstaltninger som f.eks. træning eller ganghjælpemiddel

vurderes forud for stillingtagen til bevilling af evt. el-køretøj.

Kan kørselsbehovet dækkes ved benyttelse af offentlig transport,

bevilges el-køretøjet ikke.


leverandør?

Ja.

Hvem leverer ydelsen? Frit leverandørvalg.


// januar 2018 34


brugerne?

Der ydes fra kommunal side støtte på 50 % af standardproduktet

dog max kr. 6.500.


Der følges ikke op på ydelsen, da el-køretøjet bevilges som et

forbrugsgode og dermed bliver borgerens ejendom.


hensyn til?

Der kan indhentes status fra egen læge med vedr. indhentning af

oplysninger vedr. diagnose, prognose og afklaring af, om det er

sikkerhedsmæssigt forsvarligt, at borger bevilges et el-køretøj.

I tvivlsspørgsmål kan man ved kørsel over 6 km/time rekvirere en

motorsagkyndig, som kan foretage en afprøvning.

Der ydes ikke hjælp til etablering af holdeplads og opbevaring af

lader.

Det anbefales, at borgeren sikrer sig, at indboforsikringen dækker

evt. skader eller tyveri.






// januar 2018 35

Genoptræning efter Servicelovens § 86 stk.1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? Serviceloven §86 stk.1.


ydelsen? Indsatsen skal medvirke til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse, forårsaget af sygdom der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse.


ydelsen? Formålet med den fysiske genoptræning er, at bringe borgeren tilbage til eller så tæt som muligt på det funktionsniveau, vedkommende havde, inden sygdommen opstod.


Indsatsen kan modtages af borgere bosat i kommunen, som efter

sygdom, som ikke er behandlet i sygehusregi, oplever en fysisk


Genoptræning kan modtages af borgere, som Visitationen vurderer

kan profitere af en træningsindsats.

Indsatsen er fortrinsvist rettet mod ældre borgere.


ydelsen?

Genoptræningsforløbet planlægges på baggrund af en individuel

og konkret vurdering af borgerens træningsbehov.

Genoptræning er en målrettet og tidsafgrænset samarbejdsproces

mellem en borger og eventuelt pårørende og personale.

Målet for genoptræningen planlægges i samarbejde med borgeren.

Følgende indsatser kan leveres af de trænende fysio- og

ergoterapeuter på Sundhedscenter Vest:

Målrettet fysisk træning på:

Kropsniveau

Aktivitets- og deltagelsesniveau, herunder træning af aktiviteter i

hverdagslivet (ADL)


ydelsen?

Behandling

Intensiv specialiseret genoptræning

Ydelsens omfang? Genoptræning efter Servicelovens § 86, stk. 1 er tidsmæssigt begrænset til den periode, hvor funktionsniveauet fortsat kan forbedres gennem yderligere træning. Det kommunalt fastsatte serviceniveau muliggør følgende omfang for indsatsen: Træning kan foregå i borgerens eget hjem, på kommunens

centre eller andre relevante træningssteder. Det beror på en individuel vurdering af terapeuten.

Træning kan foregå på hverdage, i dagtimerne


// januar 2018 36

Vejledende timeforbrug: 10 minutter til 1 time, afhængig af det vurderede behov

1-2 gange ugentligt i op til 3 måneder (svarende til alt fra 1 til 24 aftaler)

Træningen, herunder instruktion og vejledning iværksættes inden for 3 uger efter Sundhedscenter Vest modtager visitationen


leverandør?

Nej

Hvem leverer ydelsen? De trænende fysio- og ergoterapeuter på Sundhedscenter Vest


brugerne?

Indsatsen er gratis for borgeren.

Der kan være egenbetaling til transporten til og fra træningsstedet.


De trænende ergo- og fysioterapeuter på Sundhedscenter Vest følger løbende op på de med borgeren fastsatte mål for indsatsen.


hensyn til?

Borgeren forpligtes til at indgå i et samarbejde

Personalet er pålagt tavshedspligt

Personalet er omfattet af arbejdsmiljøloven under arbejdet. Loven

foreskriver, at arbejdet skal udføres sikkerheds- og

sundhedsmæssigt forsvarligt



// januar 2018 37

Genoptræning efter Sundhedslovens § 140 Hvad er ydelsens lovgrundlag? Sundhedsloven §140

Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning til

personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt

begrundet behov for genoptræning, jf. § 84 om

genoptræningsplaner.

Kommunen varetager den almene genoptræning.

Sygehusene varetager den specialiserede genoptræning.


ydelsen?

Indsatsen skal medvirke til afhjælpning af funktionsnedsættelser efter udskrivning fra sygehus, hvis der er et lægefagligt begrundet behov herfor. Behovet skal være beskrevet i en genoptræningsplan.


ydelsen? Formålet med genoptræningen er, at bringe borgeren tilbage til eller så tæt som muligt på det funktionsniveau, vedkommende havde, inden sygdommen opstod.


Indsatsen kan modtages af borgere bosat i kommunen, som efter

en aktuel sygehusindlæggelse har modtaget en

genoptræningsplan.

Sundhedslovens bestemmelser om genoptræning efter

udskrivning fra sygehus omfatter alle borgere uanset diagnose og

alder. Det gælder altså også borgere, der udskrives fra en

psykiatrisk afdeling.


ydelsen?

Træningsforløbet planlægges på baggrund af en individuel og

konkret vurdering af borgerens træningsbehov.

Genoptræning er en målrettet og tidsafgrænset samarbejdsproces

mellem en borger og eventuelt pårørende og personale.

Målet for genoptræningen planlægges i samarbejde med borgeren.



Målrettet træning på:

Kropsniveau


hverdagslivet (ADL)

Genoptræning udgør ofte en del af en bredere

rehabiliteringsindsats, som samlet har det formål at forbedre eller

vedligeholde borgerens funktionsevne.


ydelsen?

Behandling


// januar 2018 38

Intensiv og/eller højt specialiseret genoptræning

Ydelsens omfang? Genoptræning efter Sundhedslovens §140 er tidsmæssigt

begrænset til den periode, hvor funktionsniveauet fortsat kan

forbedres gennem yderligere træning.

Den almene genoptræning stratificeres efter Sundhedsstyrelsens

vejledning i basalt og avance niveau.

Det kommunalt fastsatte serviceniveau muliggør følgende omfang

for indsatsen:

Træning kan foregå i borgerens eget hjem, på kommunens centre eller andre relevante træningssteder. Ydelsens omfang

beror på en individuel vurdering foretaget af terapeuten og i

samarbejde med borgeren.

Træning kan foregå på hverdage, i dagtimerne

Vejledende timeforbrug: 10 minutter til 1 time, afhængig af det vurderede behov

1-2 gange ugentligt i op til 3 måneder (svarende til alt fra 1 til

24 aftaler)

Træningen, herunder instruktion og vejledning iværksættes

inden for 10 hverdage efter Sundhedscenter Vest har modtaget

genoptræningsplanen fra sygehuset


leverandør?

Frit valg mellem kommuner:

Borgere har ret til at ønske genoptræning i andre kommuner, hvis

tilbuddene svarer det tilbud, som kommunen her kan tilbyde.

Andre kommuner kan dog af kapacitetsmæssige årsager afvise at

modtage ”fritvalgspatienter”.

Man kan ikke vælge at gennemføre genoptræningen hos

praktiserende fysioterapeuter.



brugerne?

Indsatsen er gratis for borgeren

Der kan være egenbetaling til transporten til og fra

genoptræningsstedet.


De trænende ergo- og fysioterapeuter på Sundhedscenter Vest

følger løbende op på de med borgeren fastsatte mål for indsatsen.

Behovet for genoptræning og/eller rehabilitering, som det er

beskrevet ved udskrivningstidspunktet, kan ændre sig med tiden.

De trænende fysio- og ergoterapeuter vurderer derfor løbende, om

borgerens behov for genoptræning ændrer sig, eventuelt med

inddragelse af sygehuset.


hensyn til?

Borgeren forpligtes til at indgå i et samarbejde

Personalet er pålagt tavshedspligt


// januar 2018 39


foreskriver at arbejdet skal udføres sikkerheds- og

sundhedsmæssigt forsvarligt.

Klageadgang Borgere har mulighed for at klage jf. Lov om klage og

erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 1 i

lovbekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011 om klage- og

erstatningsadgang, at Patientombuddet behandler klager over den

sundhedsfaglige virksomhed.


// januar 2018 40

GPS-Tracker Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om Social Service § 112.

Bestemmelserne om magtanvendelse i Lov om Social Service § 125

stk. 2


ydelsen?

En GPS-Tracker kan medvirke til at en borger kan findes, som er

gået hjemmefra og ikke selv kan finde hjem igen, inden

vedkommende kommer til skade.


ydelsen?

At sikre at personer med demensadfærd, som går hjemmefra og er

i fare, støttes optimalt.

Formålet er således ikke at overvåge borgeren, men at medvirke

til, at borgeren kan opretholde sin bevægelsesfrihed samtidig med,

at det bliver muligt at forhindre, at den pågældende forvilder sig

bort og udsætter sig selv for skade.


Borgere med demenssygdom, der på grund af deres kognitive svigt

og adfærdsforstyrrelser forlader egen bolig og er i fare for

personskade.


ydelsen?

Inden udlån skal demenskoordinator have foretaget en vurdering i

samråd med pårørende eller personale.

GPS-Trackeren er et sporingssystem, der kan følges via en app på

mobilen, og betjenes af pårørende og/eller plejepersonale. I

forbindelse med udlevering af GPS-Tracker aftales i samråd med

pårørende, hvordan der handles, når der kommer alarm fra GPS-

Trackeren.

Ydelsens omfang? Bevilling af GPS-Tracker, når dette er relevant for borgeren.


leverandør?

Nej

Hvem leverer ydelsen? GPS-trackeren bevilges af kommunens demenskoordinatorer.


brugerne?


Hvordan følges op på ydelsen? Demenskoordinatoren vil løbende følge op på behovet for en GPS-

Tracker






// januar 2018 41

Handicapbil Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om Social Service § 114.


ydelsen?

Borgere med varigt, nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i

væsentlig grad forringer evnen til at færdes eller i væsentlig grad

vanskeliggør muligheden for at opnå eller fastholde et arbejde,

eller gennemføre en uddannelse uden brug af bil.


Formålet med at yde støtte til bil er, at tilgodese et kørselsbehov for mennesker med en varig nedsættelse af funktionsevnen, der

bevirker, at de ikke – eller kun med betydelig vanskelighed – kan

fungere i den daglige tilværelse uden brug af bil.

Hvem kan modtage ydelsen? Borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.


ydelsen?

Rådgivning og vejledning.

Vurdering af behov for bil/indretninger ved hjemmebesøg.

Undersøgelser og afprøvninger af ansøgerens funktionsevne.

Indhentning af oplysninger fra ansøger, læger, sygehus og andre relevante instanser.

Udarbejdelse af sagsfremstilling.

Afprøvning af biler og indretninger.

Indhentning af tilbud.

Sagsbehandling i form af journalskrivning og beregning.

Opfølgning


ydelsen?

Udgifter til drift, vedligeholdelse og reparationer af bilen.

Udgifter til forsikring, Falck m.m.

Borgerens tilvalg af ekstraudstyr (eks. metallak, fartpilot,

klimaanlæg).

Ydelsens omfang? Der indstilles/bevilges den bedste og billigste egnede

bil/indretning, der opfylder borgerens behov, nu og eller i den

forventede bevillingsperiode.

Normal udskiftning kan kun ske hvert 8. år (ved ansøgninger

indkommet inden 1. januar 2018 vil udskiftning ske efter 6. år)

med mindre ansøgerens funktionsniveau bliver væsentligt

dårligere, og der er behov for en anden og større bil.

Fritagelse for betaling af vægtafgift/afgiftsfritagelse og

nedsættelse.

Kørekortspåtegnede særlige indretninger.

Funktionsafledte særlige indretninger.

Tilskud til erhvervelse af kørekort.


// januar 2018 42

Der ydes hjælp til de nødvendige reparationer af de bevilgede

særlige indretninger.


leverandør?

Ja – dog kun hvis en anden bil opfylder behovet lige så godt som

den indstillede/bevilgede og hvis borgeren selv er i stand til at

finansiere en evt. prisdifference på bilen og den særlige indretning


I forhold til kommunens aktuelle indkøbsaftale.

Lokale bilforhandlere.


brugerne?

Borgeren skal som udgangspunkt selv betale mindst 50 % af den

enhver tid gældende låneramme over 96 lige store rater (72 rater

for bevillinger, der er ansøgt inden 1. januar 2018). Yderligere %

afhænger af indtægt og beregnes i hvert enkelt tilfælde (særlige

regler for ansøger under uddannelse).

Hvis borgeren ønsker en anden og dyrere bil, som opfylder

behovet, skal borgeren selv betale den samlede merpris på bilen

samt de særlige indretninger.

Bevilgede indretninger i bilen betales af kommunen, med mindre

borgeren ønsker at benytte et dyrere indretningsfirma.

Udgifter til drift, vedligeholdelse og reparationer af bilen påhviler

borgeren, dog kan der søges hjælp til reparation af bevilget særlig

indretning.

Hvordan følges op på ydelsen? Ved henvendelse fra borgeren.


hensyn til?

Borgeren skal medvirke til belysning af sagen.

Borgeren er ansvarlig for vedligeholdelse, reparationer og

servicering af bilen.

Borgeren er i stand til at klare sine afdrag på lånet.






// januar 2018 43

Hjælpemidler til hovedbeskyttelse Lovgrundlag for ydelsen Lov om Social Service § 112.

Hvad siger loven? Ifølge § 112, stk. 1, i lov om social service skal

kommunalbestyrelsen yde støtte til hjælpemidler til personer

med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når

hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af

den nedsatte funktionsevne og lette den daglige tilværelse i

hjemmet eller er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et

erhverv.

Hvilke behov dækker

ydelsen?

At beskytte hovedet ved fald.


ydelsen?

At beskytte ansøgerens hoved ved fald og dermed forhindre

hovedtraumer.


Beskyttelseshjelm – fabriksfremstillet Beskyttelseshjelm – individuel fremstillet Reparation/udskiftning

Hvad indgår ikke i

ydelsen?


hjælpemiddel, ansøgeren selv har anskaffet, inden bevilling er

givet.

Hvem kan modtage

ydelsen?

Ansøgere med alvorlig risiko for hovedtraumer via hyppige

gentagne fald eller slag mod hoved, f.eks. ansøgere med epilepsi.


tildeling?

Der skal foreligge skriftlig dokumentation fra hospital eller læge

m.fl. med oplysning om lidelsens omfang og

behandlingsmuligheder.

Ved genbevilling undersøges altid først, om der er mulighed for

reparation eller tilretning af den gamle hjelm.

Der skal søges hver gang og det skal oplyses, hvilken type hjelm,

der søges om samt begrundelse herfor.



leverandør?


leverandør.

Ansøgeren skal være behjælpelig med at fremskaffe prisoverslag

og produktbeskrivelse hos den leverandør, borgeren ønsker at

benytte.


modtageren?


Kommunen giver tilskud til det bedst egnede og billigste

hjælpemiddel. Hvis ansøgeren vælger en dyrere løsning, vil der


// januar 2018 44

blive tale om en egenbetaling, som skal afregnes direkte med

leverandøren.

Er der særlige forhold at

tage hensyn til?

Ved første bevilling bevilges 1 stk. beskyttelseshjelm.

En hjelm til skiftebrug kan tidligst bevilges/anskaffes efter 1

måned af hensyn til eventuelle tilretninger.

Herefter bevilges kun én beskyttelseshjelm efter behov.

Er der afledte forhold at

tage hensyn til?

Ansøgeren rådgives i valg af beskyttelseshjelm, af den fagperson,

som skal tilpasse hjelmen.

Hvordan søges der? Første ansøgning skal altid være skriftlig og komme direkte fra

hospital eller læge m.fl..


ansøgning med prisoverslag og produktbeskrivelse gennem den

leverandør, ansøgeren ønsker at benytte.


Hjelmtype Pris Begrundelse for ansøgning

Hvad sker der, når der er

søgt?

Ansøgningens indhold vurderes både i forhold til lovgivningen og

til ansøgerens funktion og helbred samt eventuelle sagsakter,

som kommunen allerede er i besiddelse af.

Er der brug for en nærmere uddybning/yderligere oplysninger,

for at der kan træffes en afgørelse i ansøgningen, indhentes disse

gennem ansøgeren. Ansøgeren henvises til retssikkerhedslovens

§§ 11 og 11b om borgerens medvirken, kapitel 14 og 15 i




De lægelige oplysninger vurderes nogle gange i samråd med

kommunens lægekonsulent og/eller anden faglig ekspertise.

Ansøgeren modtager en digital/skriftlig afgørelse.

Hvordan modtager

ansøgeren hjælpemidlet?

Ansøgeren anmodes om at tage kontakt til den ønskede

leverandør med bevillingen.

Gør ansøgeren ikke brug af sin bevilling inden for de første 6

måneder bortfalder bevillingen.


// januar 2018 45

Hvordan følges op på

ydelsen?

Leverandøren indsender ansøgerens kvittering for modtagelse af

beskyttelseshjelmen og at den umiddelbart fungerer.

Ansøgeren/leverandøren har pligt til at oplyse om ændringer,

der kan have betydning for bevillingen.






// januar 2018 46

Individuel handicapkørsel Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om trafikselskaber § 11


ydelsen?

Kørsel til fritidsformål så som besøg hos venner og familie, indkøb

og kulturelle aktiviteter


ydelsen?

Formålet med ydelsen er at svært bevægelseshæmmede får

mulighed for at blive transporteret til forskellige former for

aktiviteter fra og til eget hjem på lige fod med andre.


Ordningen er en transportordning for personer, der som følge af

deres bevægelseshandicap har behov for hjælpemidler og som

følge deraf ikke kan benytte den almindelige offentlige transport –

selvom transportmidlet måtte være handicapvenligt indrettet.

Blinde og svagtseende (synsstyrke på 10 % eller mindre) kan

ligeledes bevilges individuel handicapkørsel efter kommunal

visitering. Dokumentation skal fremvises.

Førerhunde kan medtages uden ekstra betaling.


ydelsen?

Transport


ydelsen?

Kørsel til Læge eller speciallæge

Behandling på sygehus

Ydelsens omfang? 104 enkelt-ture pr. år


leverandør?

Nej

Hvem leverer ydelsen? Midttrafik, Århus


brugerne?

3 kr. pr. km dog minimum 30 kr.

Hvordan følges op på ydelsen? Der er ikke opfølgning på ydelsen


hensyn til?

Man skal være bevilget et ganghjælpemiddel så som rollator eller

kørestol fra kommunen

Klageadgang Transportministeriet har ikke fastsat regler for klageadgang. Der

er ikke mulighed for at anke visitators afgørelse, men sagen kan

revurderes på baggrund af nye oplysninger.


// januar 2018 47

Inkontinenshjælpemidler – Bleer, kateter, uridom Hvad er ydelsens lovgrundlag?

Lov om Social Service § 112.

Lov om Social Service § 10 stk. 4 (rådgivning/træning i brug)


ydelsen?

Kompensation for varig inkontinens (manglende evne til at holde

på urin eller afføring)


ydelsen?

Formålet er at gøre borgeren så uafhængig og selvhjulpen som

muligt, og at give borgeren mulighed for at opnå en værdig

livsførelse på trods af inkontinens.


Der ydes støtte til hjælpemidler til personer fra og med 18 år med

varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet

i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, eller

i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet, eller

er nødvendig for, at den pågældende kan udøve et erhverv

Inkontinenslidelsen skal erklæres varig, og alle

behandlingsmuligheder bør være afprøvet og udtømte.

Borgeren skal være udredt af egen læge/sygehus. Det skal også

sikres, at de behandlings-, træningsmæssige samt andre

muligheder er udtømte, inden ovennævnte iværksættes.

Undtagelsesvist kan kravet om udredning fraviges, når ulemperne

ved udredning er større end de forventede fordele ved samme.


ydelsen?

Bleer, katetre, katetertilbehør, uridomer og nettrusser.


ydelsen?

Hjælpemidler under udrednings-, behandlings- og træningsforløb.

Plaster, kolber, engangshandsker og –vaskeklude, underlag,

stiklagner, sengetøj og bodystockings.

Bind, bleer, trusseindlæg, der bruges på grund af tryghed.

Bind, bleer, trusseindlæg, der bruges ved dryp- og

stressinkontinens.

Bind, bleer, trusseindlæg, hvor behovet typisk kan dækkes af 2-3

små stk. pr. dag.


// januar 2018 48


leverandør?

Ja. De inkontinensprodukter kommunen tilbyder, er underlagt

kommunens indkøbsaftale. Ønskes produkter, der ikke er en del af

indkøbsaftalen, kan der gøres brug af fritvalgsordningen, hvor man

selv betaler merprisen på det produkt der skal bruges. Dette

gælder ligeledes hvis det ønskes at bruge en anden leverandør end

den af kommunens valgte, såfremt der evt. fremkommer en

prisdifference.


Den leverandør, som kommunen på det aktuelle tidspunkt har

indgået indkøbsaftale med.


brugerne?

Ydelsen er gratis for borgeren, såfremt kommunens leverandør

vælges. Ved brug af fritvalgsordningen kan der forekomme en

prisdifference, som du selv skal betale.

Klagevejledning?

En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at

klageren har fået meddelelsen om afgørelsen. Hvis kommunen




// januar 2018 49

Komfortkørestol Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om Social Service § 112.


ydelsen?

En komfortkørestol til indendørs og udendørs brug.


ydelsen?




Borgere der har behov for en kørestol med indstillingsfunktioner,

som ikke kan etableres i en anden kørestol.




være udtømte.


ydelsen?

Formålet med hjælpemidlet er, at kompensere for borgerens

nedsatte gangfunktion, så borgeren i videst muligt omfang kan

opretholde en så normal hverdag som muligt.


leverandør?

Fritvalgsordning.



brugerne?


Udgiften til udskiftning af dæk og slanger afholdes af borgeren.







hensyn til?

Nej.






// januar 2018 50

Kompressionsstrømper Lovgrundlag for ydelsen Lov om Social Service § 112.

Hvad siger loven?






hjemmet eller er nødvendigt for, at den pågældende kan

udøve et erhverv.

Hvilke behov dækker ydelsen? At kompensere for svære ødemer.

Hvad er formålet med ydelsen? At ansøgerens mobilitet bliver forbedret, således at ansøgeren

i videst mulig omfang kan varetage sine daglige funktioner.


Kompressionsstrømper til ben Påtagningshjælpemidler Tåkapper (i særligt svære tilfælde)


Reparation Støttestrømper og antiembolistrømper, som anvendes,

f.eks. til lettere benproblemer, irritationer, uro i benene eller for at forebygge venelidelser

Behandlingsstrømper



givet.


Ansøgere med svære, varige kredsløbslidelser, f.eks.:

Svære grader af åreknuder (varicer), som ikke svinder efter fornøden behandling.

Varige følger efter blodprop i ben. Varige hævelser på grund af følger efter strålebehandling. Kronisk ødem (væske) i benene på grund af en varig

utilstrækkelig funktion af vener eller fraførende lymfekar. Hvilke kriterier indgår for

tildeling?

Ved første henvendelse skal der foreligge skriftlig

dokumentation fra hospital eller læge m.fl., med oplysning om

lidelsens omfang, kompressionsklasse og lokalisation.

Hvem leverer ydelsen? Den leverandør, som kommunen på det aktuelle tidspunkt har indgået aftale med.


leverandør?

Ansøgeren er frit stillet med hensyn til at vælge en leverandør.



// januar 2018 51

prisoverslag og produktbeskrivelse hos den leverandør,

borgeren ønsker at benytte.


modtageren?



hjælpemiddel. Hvis ansøgeren vælger en dyrere løsning, vil


med leverandøren.


hensyn til?

Ved hver ny ansøgning, skal der foretages en vurdering og

måltagning af ben af én af kommunens kliniksygeplejersker.

Hvis borgeren ikke selv er i stand til at tage

kompressionsstrømper af og på, kan der bevilges hjælp til

dette.


hensyn til?

Ansøgeren rådgives i valg af kompressionsstrømper, af den

kliniksygeplejerske/fagperson, som foretager måltagningen af

benet.

Der bevilges som hovedregel 2 stk. kompressionsstrømper om

året pr. ben.


fra hospital eller læge m.fl.

Ansøgningen skal indeholde oplysninger om:

Lidelsens omfang og varighed Kompressionsklasse Lokalisation Når der først er givet en løbende bevilling, skal ansøgeren

fremover søge om kompressionsstrømper direkte på én af

kommunens sygeplejeklinikker.

Ved fravalg af kommunens leverandør gives der ikke en løbende

bevilling. Der skal ansøges hver gang.

Hvad sker der, når der er søgt? Til hver ny ansøger sender Kommunen et orienteringsbrev med

anmodning om, at ansøgeren tager kontakt til én af kommunens

sygeplejeklikker med henblik på at aftale tid til måltagning m.m.

Kopi af ansøgning, orienteringsbrev og lægelige oplysninger

vedhæftes en mail og sendes til sygeplejeklinikkens

mailgruppe.

Det er herefter én af kommunens kliniksygeplejersker, der

vurderer, om der kan bevilges kompressionsstrømper og

indhenter yderligere oplysninger, hvis der er behov herfor.




// januar 2018 52


hjælpemidlet?

Kliniksygeplejersken udleverer strømperne direkte til ansøgeren.

Hvordan følges op på ydelsen? Kliniksygeplejersken følger op hos ansøgeren og sikrer, at

kompressionsstrømperne passer.

Kommunen sender en løbende bevilling til ansøgeren.

Ansøgeren/sygeplejersken/leverandøren har pligt til at

oplyse om ændringer, der kan have betydning for bevillingen.






// januar 2018 53

Kompression til arme Lovgrundlag for ydelsen Lov om Social Service § 112.

Hvad siger loven?








Hvilke behov dækker ydelsen? At kompensere for svære ødemer.

Hvad er formålet med ydelsen? At ansøgerens mobilitet bliver forbedret, således at

ansøgeren i videst mulig omfang kan varetage sine daglige

funktioner.


Kompressionsstrømper til arm Kompressionsstrømpe til hånd (handske) Påtagningshjælpemidler


Reparation Behandlingsærme Materiale til bandagering (f.eks. gaze, creme,

kompressionsbind osv.)



givet.


Ansøgere med svære, varige kredsløbslidelser, f.eks.:

Varige følger efter blodpropper i arme Varige hævelser på grund af følger efter strålebehandling Kronisk ødem (væske) på grund af en varig utilstrækkelig

funktion af vener eller fraførende lymfekar


tildeling?

Der skal der foreligge lægelig dokumentation for lidelsen fra

hospital eller læge m.fl..


kompressionsstrømpe/handske, der søges om samt

begrundelse herfor.



leverandør?


leverandør.



// januar 2018 54




modtageren?





med leverandøren.


hensyn til?

Ved førstegangsbevilling bevilges 1 stk. kompressions-

strømpe pr. arm.

En kompressionsstrømpe til skiftebrug kan tidligst

bevilges/anskaffes efter 1 måned af hensyn til eventuelle

tilretninger.


hensyn til?

Ansøgeren rådgives i valg af kompressionsstrømpe, af den

fagperson, som foretager måltagningen af arm.

Der bevilges som hovedregel maks. 3 stk.

kompressionsstrømper om året pr. arm samt maks. 6 stk.

handsker.

Der kan være behov for hjælp til påtagning. Såfremt

ansøgeren kan blive selvhjulpen til på- og aftagning ved

hjælp af en strømpepåtager, bevilges denne sammen med

kompressionshjælpemidlet.







Strømpe-/handsketype Pris Begrundelse for ansøgning



eventuelle sagsakter kommunen allerede er i besiddelse af.

Er der brug for en nærmere uddybning/yderligere

oplysninger, for at der kan træffes en afgørelse i

ansøgningen, indhentes disse gennem ansøgeren.

Ansøgeren henvises til retssikkerhedslovens §§ 11 og 11b

om borgerens medvirken, kapitel 14 og 15 i



// januar 2018 55



De lægelige oplysninger vurderes nogle gange i samråd

med kommunens lægekonsulent og/eller anden faglig

ekspertise.

Ansøgeren modtager en digital/skriftlig afgørelse.


hjælpemidlet?

Ansøgeren anmodes om at tage kontakt til den leverandør,

ansøgeren ønsker at benytte med bevillingen.




modtagelse af kompressionsstrømpen, og den umiddelbart

fungerer.








// januar 2018 56

Kugledyner og andre kugleprodukter Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om Social Service § 112 vedr. hjælpemidler.

For at komme i betragtning til bevilling af en kugledyne, skal

ansøgeren være lægefagligt udredt og alle lægefaglige

behandlingsmuligheder skal være udtømt.

Det skal ved alle bevillinger af kugleprodukter vurderes, hvorvidt

produktet kan defineres som et behandlingsredskab, der anvendes

som led i en sygehusbehandling eller for at forhindre forringelse af

et resultat, der er opnået ved en behandling.

Såfremt produktet ikke vurderes som et behandlingsredskab kan

produktet bevilliges via Lov om Social Service § 112.


ydelsen?

Produktet skal kompensere for borgerens varige lidelse og

væsentlig nedsatte funktionsniveau såsom voldsomme

opmærksomhedsproblemer, angst med selvdestruktiv adfærd, svære indsovningsproblemer, lægelige dokumenteret svære

problemer med kropsafgrænsning fx svære ADHD, Tourettes og

svære psykiske lidelser.


ydelsen?

Kugledyne til brug om natten skal i væsentlig grad kunne lette den

daglige tilværelse i hjemmet ved at give borgeren lettere

indsovning og bedre søvn, så borgeren er i stand til at fungere

væsentlig bedre i hverdagen.

Kuglepude, kuglevest, kuglestol er til brug for borgere med

perceptionsforstyrrelser, så borgeren er i stand til at fungere

væsentligt bedre i hverdagen.


Borgeren skal have en søvnproblematik/perceptionsforstyrrelser,

der giver væsentlige problemer med at varetage/opretholde

daglige aktiviteter.

Borgeren skal være lægefagligt udredt. Det skal være

dokumenteret, at tilstanden er varig og ikke kan afhjælpes på

anden vis, f.eks. ved psykoterapi, fysioterapi, ergoterapi,

pædagogisk indsats eller medicinsk.

I forbindelse med sagsbehandlingen vil ansøger blive bedt om at

svare på spørgsmål vedrørende søvnvaner.

Vedrørende specielt kugledyner til ældre demente borgere på

institutioner er det erfaringen, at en kugledyne ikke har effekt i

længere tid, og dermed medfører den ikke en væsentlig lettelse i

dagligdagen.


ydelsen?

Kædedyner, kastanje dyner, kugledyner, samt kugle/kædeveste og

kuglepuder og kuglestole.


// januar 2018 57


ydelsen?

Udgifter i forbindelse med vask af produkterne indgår ikke.


leverandør?

Nej

Hvem leverer ydelsen? Hjælpemiddeldepotet.


brugerne?


Hvordan følges op på ydelsen? Opfølgning efter afprøvning

Klagegang En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at





// januar 2018 58

Køkkenarbejdsstole Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om Social Service § 112.


ydelsen?


funktionsniveau.


ydelsen?

At borgeren bliver så selvhjulpen som muligt i forhold til f.eks.

madlavning i køkkenet


Arbejdsstole bevilges som vejledende regel til personer med

handicap eller kroniske lidelser, hvis der kan opnås væsentlig grad

af selvhjulpethed i forbindelse med daglige arbejdsopgaver f.eks.

husførelse, herunder madlavning og rengøring.

Funktionsnedsættelsen skal være af en sådan grad, at en

almindelig kontorstol ikke kan tilgodese behovet.


ydelsen?

Arbejdsstol med centralbremse.

Ståstøttestol.


ydelsen?

Hvilestole, kontorstole.

Ydelsens omfang? Der ydes det bedst egnede og billigste hjælpemiddel efter en


Der bevilliges som udgangspunkt kun køkkenarbejdsstole.

Alle behandlingsmuligheder skal være udtømt inden ansøgningen

kan behandles.

Ved behov afprøves tilpasses og instrueres brugere og pårørende

og plejepersonalet i brugen af hjælpemidlet.


leverandør?

Fritvalgsordning.

Hvem leverer ydelsen? Kommunes hjælpemiddeldepot.


brugerne?

Ydes som udlån.






// januar 2018 59

Madrasser – tryksårsforebyggende Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om Social Service § 112.


ydelsen?


funktionsniveau.


ydelsen?

Forebygge eller behandle tryksår.

Hvem kan modtage ydelsen? Til borgere med tryksår eller risiko herfor kan der ydes hjælp til

antitryksårs-hjælpemidler på baggrund af udfyldt

risikoscoreskema.


ydelsen?

Som hovedregel vekseltrykmadras og specielle skummadrasser.


ydelsen?

Som vejledende regel ydes ikke hjælp til almindelige madrasser

herunder topmadras udelukkende til komfort.

Ydelsens omfang? Der ydes det bedst egnede og billigste hjælpemiddel efter en


Bevilliges kun til anvendelse i plejeseng.

Alle behandlingsmuligheder skal være udtømt inden ansøgningen

kan behandles.

Ved behov afprøves, tilpasses og instrueres brugere, pårørende og

plejepersonale i brugen af hjælpemidlet.


leverandør?

Fritvalgsordning.

Hvem leverer ydelsen? Kommunens hjælpemiddeldepot


brugerne?

Ydes som udlån.

Hvordan følges op på ydelsen? Efter henvendelse fra plejepersonale eller pårørende


hensyn til?

Nej






// januar 2018 60

Madservice til hjemmeboende Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om Social Service § 83


ydelsen?

Levering af madservice


ydelsen?

At producer og levere et ernæringsrigtigt tilbud om mad, tilpasset

den enkelte borgeres ernæringstilstand og funktionsevne.

At borgere skal sikres størst mulig tilfredshed gennem medindflydelse og medbestemmelse på egen kost.

Borgeren skal sikres en kost med fokus på det forebyggende og sundhedsfremmende element for at bevare de almene færdigheder, maksimal aktivitetsniveau, livsudfoldelse og sundhedstilstand.

Borgeren får sund, veltilberedt og velsmagende mad ud fra kommunens Mad og måltidspolitik.


Borgere visiteret til madservice med eller uden levering.

Borgere som har vanskelig ved, eller som er ude af stand til at overkomme, overskue og tage initiativ, til tilberedning af mad tilbydes madservice med levering.

Borgere som stort set selv kan klare at overkomme, overskue og tage initiativ til tilberedning af mad tilbydes madservice uden levering.


ydelsen?

Et måltid mad består af hovedret.

Der er mulighed for at købe for og efterretter og andre måltider

som indgår i dagskosten.

Maden skal være varedeklareret og leveres i godkendt emballage jf.

fødevareloven.

Kommunens tilbud er kølevakuum mad.

Du kan vælge mellem:

Lille og normal portion

Biretter

Øvrige tilbud til dagskosten

Diæter og superkost

Forskellige menuer

Ved kølevakuum mad er der ugentlig valgmulighed mellem 11

hovedretter.

Menuplanen skiftes løbende. I menuplanen indgår højtidsmenuer

og egnsretter. Der bruges råvarer af god kvalitet.

Mortensaften og juleaften: Andesteg med risalamande


// januar 2018 61

Øvrige højtider: Søndagsmenuer

Søndagsmenuer kan være flæske-, kalve-, oksesteg eller andet helt

kød. Biretten skal være en dessert.

Menuplanen er varieret sammensat og retterne skal følge

årstidernes råvarer.

Energiprocenten skal følge ”Anbefalingerne for dansk

institutionskost”, og der skal være mulighed for at levere de

forskellige kostformer ud fra brugernes ernæringstilstand.

Diæter følger diætprincipperne ud fra den nationale kosthåndbog.

Superkost vurderes og bevilges af visitator ud fra

ernæringstilstanden. For at kunne opnå en ernæringsrigtig

sammensætning er biretten inkluderet i måltidet. Det anbefales at

man som minimum køber 5 retter pr. uge.

Hver enkelt ret skal være ernærings- og energiberegnet i forhold til

indhold af fedt, protein, kulhydrat samt antal kilojoule.

Måltidet skal udgøre 25-30 % af Dagskosten.

Den gennemsnitlige energisammensætning skal være følgende:

Protein 18 %

Fedt 40 %

Kulhydrat 42 %

Minimums krav til portionsstørrelser i tilberedt vægt er:

Portionsstørrelser

Færdig vægt

Mængde Normal Lille

Kød Gram 100 60

Fisk Gram 100 60

Sammenkogt ret dl. 2,5 2,0

Kartofler Gram 200 100

Grønt Gram 75 50

Sauce dl. 1,5 1,0

Dessert dl. 2,0 2,0

Frugtgrød dl. 2,0 2,0

Suppe dl. 2,4 2,4

Tilbehør følger den enkelte ret, f. eks. survarer, mælk, flødeskum.


// januar 2018 62

Fødevarepolitikken følges så maden skal indeholde økologiske og

lokale fødevarer.


ydelsen?

Dagens øvrige måltider, der er dog mulighed for at tilkøbe ekstra

ydelser som smørrebrød, supper, proteinrige drikke med mere

Ydelsens omfang? Madservice tilbydes alle årets 365 dage

Ved opstart af nye brugere leveres maden på først kommende hver

dag.

Kølevakuum mad leveres en gang ugentlig på hverdage fra klokken

8.00 til 17.00. Leveringen sker på en fast dag. Falder leveringen på

en helligdag gives der besked fra leverandøren om evt. ændring af

udbringningsdagen.

Ved mangler udbedres disse.

Tidspunktet for udbringningen aftales med den enkelte borger

inden for tidsrum på en time.

Maden kan afbestilles eller ændres dagen før levering inden

klokken 12.00.


leverandør?

Borgeren vælger selv leverandør.

Ydelsen kan leveres fra Køkkenet Åkanden, Ringkøbing-Skjern kommune

Ydelsen kan leveres fra private leverandører, som er godkendt af Kommunen til at levere madservice med eller uden levering.

Leverandører er underlagt arbejdsmiljøloven og

fødevarelovgivningen. Producenter, som er godkendt ifølge

autorisationsbekendtgørelsen kan godkendes som leverandør.


Medarbejderne skal bære uniform og navneskilt, som gør det

muligt at identificere dem.

Medarbejderen skal kunne tale dansk være servicemindede,

høflige, udvise tålmodighed, have forståelse for kundegruppen,

være pålidelige og hjælpsomme.

Maden levers i godkendte biler af fødevaremyndighederne.


brugerne?

Borgeren betaler for ydelsen efter takster godkendt af Byrådet.

Hvordan følges op på ydelsen? Der gennemføres årligt bruger tilfredshedsundersøgelser.


hensyn til?

Borgeren skal være hjemme i forbindelse med levering af

madservice.




// januar 2018 63


videre til det sociale nævn. Jfr. Retssikkerhedsloven § 66 og § 67

Kvalitets- og driftsmål Mål Metode/Kontrol

At borgeren oplever, at maden

er medvirkende til at højne

livskvaliteten, og er en positiv

oplevelse

Brugerundersøgelser hvert 2. år.

At maden har en høj

ernæringsmæssig kvalitet, og

følger anbefalingerne

Leverandøren foretager

stikprøvekontrol af madens

ernæringsindhold hvert kvartal,

og sender resultatet til

myndighed.

At maden tilberedes og leveres

af uddannet personale med en

opdateret faglig viden om

ernæring og hygiejne, samt

viden der er relevant for

arbejdes udførelse.

Leverandøren dokumenterer på

forlangende, og mindst en gang

årligt, de ansattes faglige niveau.

Leverandøren dokumenterer på

forlangende, og mindst en gang

årligt, et rimeligt vidensniveau.

Leverandøren sender kopi af

samtlige tilsynssedler fra

levnedsmiddelkontrollen til

kommunens

myndighedsafdeling.

Leverandøren sender kopi af

dokumentation for godkendt

egenkontrolprogram til

kommunens

myndighedsafdeling

At borgeren oplever, at akut

hjælp iværksættes på først

kommende hverdag, og at

aftaler overholdes.

Leverandøren føre fortegnelser

over afvigelser. På forlangende

kan myndighed få en kopi af

fortegnelserne.

Leverandøren af

kølevakuummad sikre at

køleskabe og fryser hos

modtageren er i en sådan stand,

at leverancen af mad bevarer

ernæringsindholdet og

holdbarhed.

Leverandøren måler

temperaturen i køleskab/fryser.


// januar 2018 64

Madservice på ældrecentre Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov og Social Service § 83


ydelsen?

Madservice på ældrecentre


ydelsen?

At producere og levere et ernæringsrigtigt tilbud om mad, tilpasset

den enkelte borgeres ernæringstilstand.

At borgere skal sikres størst mulig tilfredshed gennem medindflydelse og medbestemmelse på egen kost.

Borgeren skal sikres en kost med fokus på det forebyggende og sundhedsfremmende element for at bevare de almene færdigheder, maksimal aktivitetsniveau, livsudfoldelse og sundhedstilstand.

Borgeren får sund, veltilberedt og velsmagende mad ud fra kommunens mad og måltidspolitik.

Hvem kan modtage ydelsen? Borgere på ældrecentre


ydelsen?

Døgnforplejning.

En døgnkost består af tre hovedmåltider og 3 til 5 mellemmåltider.

Der skal dagligt være valgmuligheder mellem forskellige menuer.

Menuplanen skiftes løbende og følge årstidens højtider. I

menuplanen skal indgå højtidsmenuer og egnsretter. Der anvendes

råvarer af god kvalitet.

Mortensaften og juleaften: Andesteg med risalamande

Øvrige højtider: Søndagsmenuer. Søndagsmenuer kan være flæske-

, kalve-, oksesteg eller andet helt kød. Biretten skal være en

dessert.

Menuplanen skal være varieret sammensat og følge årstidernes

råvare.

Energiprocenten skal følge ”Den nationale kosthåndbog”, og der

skal være mulighed for at levere de forskellige kostformer ud fra

brugernes ernæringstilstand.

Diæter følger diætprincipperne.

Døgnkosten skal være ernærings- og energiberegnet i forhold til

indhold af fedt, protein, kulhydrat samt antal kilojoule.

Der tilbydes to portionsstørrelser;

7 MJ

9 MJ


// januar 2018 65

Energiprocentfordelingen i de forskellige kostformere:

Normalkost Kost til

småtspisende

Protein 15 % 18 %

Fedt 30 % 50 %

Kulhydrat 55 % 32 %

Anbefalet måltidsfordeling:

Normalkost Kost til

småtspisende

Morgenmad 20 - 25 % 20 %

Middagsmad 25 – 30 % 15-20 %

Aftensmad 20 – 25 % 15 – 20 %

Mellemmåltider 15 – 30 % 50 %

Mad og Måltidspolitikken, Fødevarepolitikken og Kostanbefalinger

til ældre i kommunen følges.


ydelsen?

Øl og sodavand, vin og spiritus.

Ydelsens omfang? Døgnforplejning tilbydes alle årets 365 dage.

Ved indflytning leveres maden.

Døgnkosten kan afbestilles dagen før inden klokken 12.00.

Der kan ikke afbestilles for enkelte måltider.


leverandør?

Ydelsen leveres af kommunens egne leverandør.

Leverandører er underlagt arbejdsmiljøloven og

fødevarelovgivningen.

Hvem leverer ydelsen? Medarbejder ansat i kommunen.


brugerne?

Borgeren betaler for ydelsen efter takster godkendt af Byrådet.

Hvordan følges op på ydelsen? Der gennemføres hvert andet år bruger tilfredshedsundersøgelse.




videre til det sociale nævn. Jfr. Retssikkerhedslovens § 66 og § 67

Kvalitets og driftsmål Mål Metode/Kontrol


// januar 2018 66

At borgeren oplever, at maden

er medvirkende til at højne

livskvaliteten, og er en positiv

oplevelse

Bruger

tilfredshedsundersøgelser hvert

anden år.

At maden har en høj

ernæringsmæssig kvalitet, og

følger anbefalingerne.

Køkkenet er ansvarligt for, at

der er de rigtige tilbud til de

småtspisende med særlig fokus

på mellemmåltider.

Leverandøren foretage

stikprøvekontrol af madens

ernæringsindhold hvert kvartal,

og sender resultatet til

myndighed.

1 gang årligt kontrolleres

beboernes ernæringstilstand.

(BMI)

At maden tilberedes og leveres

af faglært personale og ud fra en

opdateret faglig viden om

ernæring og hygiejne, samt

viden der er relevant for

arbejdets udførelse.

Leverandøren dokumenterer en

gang årligt, de ansattes faglige

niveau.

Køkkenpersonalet samarbejder

med beboer, pårørende og

plejepersonale omkring maden

og måltidssituationen.

Leverandøren er forpligtet til at

indgå i brugergrupper

bestående af beboer, pårørende

og plejepersonale.


// januar 2018 67

Manuel kørestol Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om Social Service § 112.


ydelsen?

En kørestol til indendørs og udendørs brug.


ydelsen?




Borgere, der har behov for en manuel kørestol.




være udtømte.


ydelsen?

Formålet med hjælpemidlet er, at borgerens nedsatte

gangfunktion understøttes, så borgeren i videst muligt omfang kan

opretholde en så normal hverdag som mulig.

Ydelsens omfang? Der kan bevilges én manuel kørestol.


leverandør?

Fritvalgsordning.



brugerne?

Ydelsen er gratis. Udgiften til udskiftning af dæk og slanger

afholdes af borgeren.







hensyn til?

Nej.






// januar 2018 68

Mobilpersonløfter og løftemodul til lofthejs Hvad er ydelsens lovgrundlag? Mobilpersonløfter: Lov om Social Service § 112.

Løftemodul til lofthejs: Lov om Social Service § 116.


ydelsen?




ydelsen?

At borgeren fortsat kan ydes den nødvendige hjælp i eget hjem.


Borgere med manglende, nedsat eller svigtende ståfunktion.

Behov for aflastning af plejepersonalet i forflytnings- og

plejesituationer.


ydelsen?

Sejl.

Årligt eftersyn af mobilpersonløfter og løftemodul til loft hejs.


ydelsen?

Vedligeholdelse af skinner til loftliften.

Ydelsens omfang? Andre foranstaltninger som f.eks. træning/andre

forflytningsmetoder/forflytningshjælpemidler skal forud for

bevillingen være vurderet af forflytningsvejleder eller trænende

terapeut.


leverandør?

Hjælpemidlet bevilges som et udlån og i forbindelse med APV.

Hvem leverer ydelsen? Kommunens Hjælpemiddel depot.


brugerne?

Ydelsen er gratis.




hjælpemidlet.






// januar 2018 69

Nødkald og elektronisk låsesystem Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om Social Service § 112


ydelsen?

Behov for at få hjælp ved akut opståede situationer, hvor der ikke

er muligheder for på anden vis at tilkalde hjælp eller afvente anden

relevant hjælp.


ydelsen?

At borgeren får hjælp ved akut opstået behov.


Borgere, der har behov for at kunne tilkalde akut hjælp, hvor

tilkaldelse af hjælp ikke kan afhjælpes på anden vis, og hvor

borgeren er i stand til at bruge kaldeanlæg. Det kan f.eks. være

borgere med svære hjerte- eller lungelidelser eller med udtalt

faldrisiko.


ydelsen?

Nødkald/elektronisk låsesystem.

Ved kald på nødkald vil der primært ske telefonisk henvendelse til

borgeren for at afklare behov for besøg. Kan der ikke etableres

telefonisk kontakt aflægges besøg hurtigst muligt.


ydelsen?

Der kan ikke gives en bevilling:

Alene på baggrund af, at borger eller pårørende føler utryghed. Her henvises i stedet til at tegne et abonnement på en tryghedsalarm hos privat udbyder.

Hvor der er opstået enkeltstående tilfælde af behov for at kunne tilkalde hjælp.

Hvor borgerens behov kan løses på anden vis, f.eks. via brug af fastnet-, trådløs- eller mobiltelefon, eller ved besøg i hjemmet i en kortere periode.

Hvor forandringer af forhold i hjemmet kan minimere eller fjerne behov for at kunne tilkalde hjælp.

Hvor der er andre i hjemmet, der ved akut opstået behov for hjælp, kan tilkalde hjælp via telefon.

Hvor der søges om nødkald til sommerhuse. Det forventes, at borgere, som måtte have brug for nødkald, følges i sommerhus af pårørende, som ved behov kan ringe efter hjælp hos hjemmeplejen.

Ydelsens omfang? Opsætning, rådgivning, vejledning, reparation samt test ved

opsætning.

Der reetableres ikke efter nedtagelse.


leverandør?

Nej.


// januar 2018 70


Ansøgning om nødkald rettes til visitatorerne i Visitationsteamet,

der foretager en konkret individuel vurdering af behovet hos den

enkelte borger.

En kommunal nøgleperson opsætter nødkald og elektronisk

låsesystem.


brugerne?

Ydelsen er gratis.

Bliver et nødkald beskadiget, vil det blive konkret og individuelt

vurderet, om udgiften skal påhvile borgeren.


Nødkald bevilges som et hjælpemiddel. Der vil derfor løbende ske

revurdering af bevillingen. Bevilling af nødkald vil blive ændret

såfremt det vurderes:

at der ikke længere er behov for nødkald at der forekommer et misbrug af nødkald eller at borgeren ikke skønnes at kunne gøre brug af nødkald


hensyn til?

Det er en forudsætning for bevilling af nødkald, at følgende

betingelser er opfyldt:

At der opsættes elektronisk låsesystem. Der betyder at låsecylinderen i hoveddøre skal udskiftes.

At adgangsforhold til boligen er tilgængelige og oplyste i mørke (f.eks. via sensor på udendørslampe)






// januar 2018 71

Omsorgstandpleje Hvad er ydelsens lovgrundlag? Sundhedsloven §§ 131 og 132.


ydelsen?

Der ydes forebyggende og behandlende tandpleje til borgere, der

kun vanskeligt kan benytte det almindelige tandplejetilbud.


ydelsen?

Omsorgstandplejen skal gennem opsøgende, regelmæssige

undersøgelser, forebyggende foranstaltninger og behandlinger

medvirke til at fremme den enkeltes samlede sundhed og trivsel.


Omsorgstandpleje er et tilbud til borgere, der på grund af kronisk

nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun

vanskeligt kan udnytte det almindelige tandplejetilbud.


ydelsen?

Regelmæssige undersøgelser af tand-, mund- og kæberegion samt

proteser. Undersøgelserne foretages med intervaller på maksimalt

8 måneder, for borgere helt uden egne tænder/implantater dog 12

måneder.

Forebyggende foranstaltninger, herunder vejledning af relevant

plejepersonale.

Behandling af symptomer, sygdomme og funktionsforstyrrelser

herunder tandprotetiske behandlinger under hensyntagen til den

enkelte borgers almentilstand.

Behandling i narkose, foregår på regionshospitalet i Viborg - efter

individuel vurdering.


ydelsen?

Der udføres ikke behandlinger, hvor generne for borgeren i

forbindelse med behandlingen overstiger fordelene.

Der udføres ikke større behandlinger som krone og broarbejde

samt implantater.

Der udføres ikke behandlinger, som udelukkende ønskes af

kosmetiske grunde.

Ydelsens omfang? Udgangspunktet for behandlingsplanlægning i omsorgstandplejen

er den enkelte borgers behov og muligheder for at gennemføre

behandlingen.


leverandør?

Borgeren kan frit vælge at modtage omsorgstandpleje hos én af de

tandlæger, der har ønsket at indgå aftale herom med kommunen.

Borgere uden egne tænder/implantater kan desuden vælge at

modtage omsorgstandpleje hos klinisk tandtekniker.


Ringkøbing-Skjern kommunale Tandpleje, privatpraktiserende

tandlæger samt kliniske tandteknikere, som har indgået aftale med

kommunen.


brugerne?

520 kr. (2018)


// januar 2018 72


Den tandsundhedsmæssige opfølgning sker via den lovpligtige

journalførelse hos den enkelte tandlæge/tandtekniker.


hensyn til?

Nej

Udvisitering af

omsorgstandplejen

Hvis borgerens funktionsniveau ændres, revurderes borgeren.

Hvis ikke borgeren fortsat opfylder betingelserne for at modtage

omsorgstandpleje, vil borger blive udvisiteret.

Borgeren kan melde sig ud af ordningen med virkning fra januar i

det følgende kalenderår.

Klageadgang

Der er mulighed for at klage over afgørelsen inden 4 uger fra modtagelsen. Klagen skal fremsendes til Patientombuddet via www.patientombuddet.dk

http://www.patientombuddet.dk/


// januar 2018 73

Opsætning af gelænder og greb Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om Social Service:

§ 116 vedr. boligændring, § 112 vedr. hjælpemiddel eller § 113

vedr. forbrugsgoder.

Om gelændere og støttegreb er boligindretning, hjælpemidler eller

forbrugsgoder afhænger af det konkrete gelænder eller

støttegrebs udformning og fastgørelse.


ydelsen?


funktionsniveau.


ydelsen? At kunne afhjælpe eller i betydelig grad formindske de boligmæssige ulemper ved ophold i eget hjem - herunder At borgeren kan færdes selvstændigt og sikkert på trapper og

ved niveauforskelle. At borgeren bliver i stand til selvstændigt at udføre dagligdags

aktiviteter så som bad.


Borgere med varigt nedsat funktionsevne, når indretning er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende. Gelænder/greb bevilges til borgere, som pga. en væsentligt nedsat gangfunktion ikke er i stand til komme op/ned ad trapper uden støtte af gelænder/greb.


ydelsen?

Ved et hjemmebesøg vurderes behov for opsætning af

gelænder/greb. Der foretages altid en individuel vurdering af,

hvorvidt borgeren kan afhjælpes for den nedsatte funktionsevne

med en anden løsning f.eks. træning efter SEL § 86 eller ved

bevilling af hjælpemiddel efter SEL § 112.

Som udgangspunkt kan der kun bevilges opsætning af

gelænder/greb, hvis der i forvejen er opsat gelænder/greb ved

trappens ene side.

I lejebolig indhentes tilladelse til ændringen hos ejeren af boligen.

Kommunen er kun forpligtet til at betale for reetableringsudgifter ved lejers fraflytning, hvis udlejer ved bevilling har gjort krav på reetablering.


ydelsen?

Gelænder og greb som er nødvendige i forbindelse med

midlertidige funktionsnedsættelser.

Der kan som vejledende regel ikke ydes hjælp til produkter, der er

anskaffet/påbegyndt udført inden bevillingen foreligger.

Gelænder/greb: Hvis en trappe har en sådan udformning, at andre

uden funktionsnedsættelser heller ikke kan færdes forsvarligt på


// januar 2018 74

trappen, betragtes opsætning af et ekstra gelænder som en

forbedring af boligen og kan ikke bevilges.

I ejerboliger er kommunen ikke ansvarlig for nedtagning af

gelænder/greb efter endt brug.

Der bevilges som udgangspunkt ikke gelænder/greb til faldforebyggelse.

Ydelsens omfang? Der ydes kun hjælp til opsætning af gelænder/greb ved én af husets ind-/udgange.


leverandør?

Nej


Opsætning af gelænder/greb leveres som udgangspunkt af

kommunens hjælpemiddeldepot.


brugerne?

Ydelser efter § 112 og 116 er gratis for borgeren.

Hvis der er specielle ønsker i forbindelse med kvalitet og

udformning, kan der blive tale om en egenbetaling.

Borgeren er forpligtet til at sørge for afholdelse af alle udgifter til vedligeholdelse, reparationer og udskiftninger. Ydelser efter § 113 om forbrugsgoder skal borgeren selv betale halvdelen af udgiften til.

Hvordan følges op på ydelsen? Efter behov.


hensyn til?

Nej.


klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Kommunen har pligt

til at genvurdere afgørelsen. Hvis afgørelsen fastholdes,

videresendes sagen til afgørelse i Ankestyrelsen.


// januar 2018 75

Ortopædisk fodindlæg Lovgrundlag for ydelsen

Lov om Social Service § 112 samt

Hjælpemiddelbekendtgørelsens bilag 1: ”Indikationer for

hjælp til ortopædiske indlæg efter § 12”.

Hvad siger loven?






hjemmet eller er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve

et erhverv.


ydelsen?

Kompensation for invaliderende funktionsnedsættelse i

fod/fødder, hvis følgerne af funktionsnedsættelsen kan

afhjælpes.


ydelsen?

At ansøgeren bevarer en aktiv og selvstændig hverdag.

Hvad indgår i Ydelsen? Løst fodindlæg Specialindlæg, f.eks. i sandaler og sikkerhedsfodtøj


Tilskud til fodindlæg ved medfødt, almindelig platfod eller blød

platfod hos børn.



givet.


Ansøgere, der opfylder kriterierne, jf. indikationer for hjælp til

ortopædiske fodindlæg efter bekendtgørelsens § 12, bilag 1,

hvis generne af foddeformiteten kan afhjælpes, og ansøgeren

uden brug af fodindlæg ville være henvist til at benytte

ortopædisk fodtøj.

Lidelsen skal anses for invaliderende.


tildeling?

Der skal foreligge kirurgiske, ortopædiske eller

dermatologiske oplysninger fra speciallæge/hospital om

lidelsens omfang og behandlingsmuligheder.

Ved behov for ekstra fodindlæg, begrundet i arbejds- og/eller

fritidsmæssige forhold, kræves yderligere dokumentation for

behovet. Ansøgeren er hovedansvarlig for denne

dokumentation, idet behovet oftest dokumenteres gennem beskrivelse af ansøgerens aktiviteter.


fodindlæg der søges om samt begrundelse herfor.


// januar 2018 76



indgået aftale med.


leverandør?


anden leverandør, men skal være opmærksom på, at der kan

blive tale om en egenbetaling, hvis prisen derved bliver højere.

Egenbetaling afregnes direkte med leverandøren.


den kommunen har indkøbsaftale med, skal ansøgeren være

behjælpelig med at fremskaffe prisoverslag og


benytte.


modtageren?



hjælpemiddel. Hvis ansøgeren vælger en dyrere løsning, vil der blive tale om en egenbetaling, som skal afregnes direkte med

leverandøren.


tage hensyn til?

Fodindlæg kan bevilges alene eller kombineret med

tilretning af almindeligt fodtøj efter faglig og individuel

vurdering.

Ved børn under 18 år foretages individuel vurdering, idet

fødderne vokser.

Der bevilges normalt ét par fodindlæg om året, der kan flyttes

fra fodtøj til fodtøj.


Reserveindlæg kan bevilges af hygiejniske grunde eller på

grund af andre individuelle forhold.

Generelt bevilges udelukkende fodindlæg, som benyttes i

dagligdagen. Der kan ikke bevilges tilskud til fodindlæg til

festsko, sportsfodtøj til fritidsbrug, hjemmesko mv.


hensyn til?

Hvordan søges der? Første ansøgning skal altid være skriftlig.






// januar 2018 77

Fodindlægstype Position Pris Begrundelse for ansøgning

Hvad sker der, når der er

søgt?

Hvordan modtager

ansøgeren hjælpemidlet?






ydelsen?

Leverandøren indsender ansøgerens kvittering for modtagelse

af fodindlægget og at det umiddelbart fungerer.








// januar 2018 78

Ortopædisk fodtøj -

tilretning af almindeligt fodtøj Lovgrundlag for ydelsen

Lov om Social Service § 112 samt

Hjælpemiddelbekendtgørelsens bilag 1: ”Indikationer for

hjælp til ortopædisk fodtøj efter § 11”.

Hvad siger loven?







et erhverv.


ydelsen?

Kompensation for invaliderende funktionsnedsættelse i

fod/fødder, hvis følgerne af funktionsnedsættelsen kan

afhjælpes.


ydelsen?

At ansøgeren bevarer en aktiv og selvstændig hverdag.


Individuelt fremstillet fodtøj Semiortopædisk fodtøj Fabriksfremstillet fodtøj Forsåling/udbedring Forhøjelser Reparation Ortopædisk fodindlæg


Tilskud til MBT-fodtøj og andre typer fodtøj, der kan købes i

almindelig handel.

Forhøjelse af fodtøj under 2 cm.



givet.


Ansøgere, der opfylder kriterierne, jf. indikationer for hjælp til

ortopædisk fodtøj efter bekendtgørelsens § 11, bilag 1, hvis

generne af foddeformiteten ikke kan kompenseres ved indlæg og/eller tilpasning af eget fodtøj.

Lidelsen skal anses for invaliderende.

Ansøgere med en dokumenteret forskel i benlængden på

mindst 2 cm.


// januar 2018 79


tildeling?

Der skal foreligge kirurgiske, ortopædiske eller

dermatologiske oplysninger fra speciallæge/hospital om

lidelsens omfang og behandlingsmuligheder.

Ansøgeren skal i samarbejde med sagsbehandler redegøre for

behov for forskellige typer fodtøj. Der foretages en

helhedsvurdering for behovet.

Det enkelte fodtøj følges gennem dets levetid.

Der kan ved dokumenteret behov gives hjælp til ekstra fodtøj,

f.eks. begrundet i årstiderne, så man f.eks. har sommerfodtøj

og vinterfodtøj, foruden allroundfodtøj.

Ansøgeren anbefales i sit valg af fodtøj at tage højde for at

kunne dække flere formål og årstider med samme fodtøj. F.eks.

kan sommerfodtøj bruges til pæne sko. Sandaler kan bruges

som indesko, lette allround sko kan bruges som lukket sommerfodtøj, tunge allround sko kan bruges som

vinterfodtøj.

Ved behov for yderligere fodtøj, begrundet i arbejds- og/eller

fritidsmæssige forhold, kræves yderligere dokumentation for

behovet. Ansøgeren er hovedansvarlig for denne

dokumentation, idet behovet oftest dokumenteres gennem

beskrivelse af ansøgerens aktiviteter. Der skal altid foretages

en helhedsvurdering, når der søges om ændret antal fodtøj.

Reparation af ortopædisk fodtøj.

Der kan gives tilskud til reparation og forsåling ved behov.

Fodtøj, der er repareret inden for en kortere periode kan ikke

efterfølgende udskiftes, hvis det er funktionelt. Ved tvivl om

fodtøj kan repareres eller skal udskiftes, kan der indhentes

faglig bistand hos ortopædskomageren for vurdering af

fodtøjets egnethed og funktionalitet.

Udskiftning af fodtøj.

Efter en individuel vurdering er der mulighed for at søge om

fornyelse efter 18 måneder. Udskiftningsintervallet er

vejledende, og er betinget af, at det fodtøj, der ønskes udskiftet,

ikke er funktionelt. Der oplyses, hvilket fodtøj, der ønskes

udskiftet.



fodtøj, der ønskes udskiftet samt begrundelse herfor.

Det fodtøj, der er bevilget udskiftning af, betragtes som

kasseret, og kan ikke efterfølgende repareres med tilskud fra

RKSK Kommune.


// januar 2018 80

Udskiftning af alt fodtøj på én gang.

Der skal indhentes nye lægeoplysninger ved behov for

udskiftning/tilretning af fodtøj på én gang.

Hvem leverer ydelsen? Den aktuelle leverandør, som kommunen har indgået

indkøbsaftale med.


leverandør?


anden leverandør, men skal være opmærksom på, at der kan

blive tale om en egenbetaling, hvis prisen derved bliver højere.

Egenbetaling afregnes direkte med leverandøren.


den, kommunen har indkøbsaftale med, skal ansøgeren være

behjælpelig med at fremskaffe prisoverslag og


benytte.


modtageren?

Der er en lovbestemt egenbetaling på ortopædisk fodtøj på

området for henholdsvis voksne og børn under 18 år. Beløbet

reguleres hvert år.




leverandøren.


tage hensyn til?

Ved første bevilling kan reservefodtøj tidligst

bevilges/anskaffes efter 3 måneder af hensyn til eventuelle

tilretninger.

Ved børn under 18 år foretages individuel vurdering, idet

fødderne vokser.

Generelt bevilges udelukkende fodtøj, som benyttes i

dagligdagen. Der gives ikke tilskud til festsko, sportsfodtøj til

fritidsbrug, hjemmesko mv.

Ved ansøgning om ortopædiske sikkerhed-/arbejdsfodtøj

afholder arbejdsgiveren et beløb, svarende til den sædvanlige

udgift til værnefodtøj, når jobbet kræver værnefodtøj. RKSK

Kommune bevilger tilskud til den resterende del – ingen

egenbetaling.

Der bevilges tilskud til forhøjelse af eget dagligt fodtøj til 2-3

stk. fodtøj det første år. Herefter til 1 stk. fodtøj pr. år.


hensyn til?

Ansøgeren rådgives i valg af fodtøj af den fagperson, som skal

tilpasse fodtøjet.

Hvordan søges der? Første ansøgning skal altid være skriftlig.


// januar 2018 81





Skotype Positioner Pris Begrundelse for ansøgning


ydelsen?

Leverandøren indsender ansøgerens kvittering for modtagelse

af fodtøjet/tilretningen og at det umiddelbart fungerer.








// januar 2018 82

Parykker Lovgrundlag for ydelsen Lov om Social Service § 112

Hvad siger loven?







et erhverv.


ydelsen?

At kompensere for varigt hårtab.


ydelsen?

At bevare ansøgerens selvværd.

Hvad indgår i ydelsen? Paryk Toupé


Tilskud til paryk ved midlertidigt hårtab som følge af behandling, f.eks. kemoterapi eller anden medicinsk behandling (bevilges via regionen).

Tilskud til paryk ved almindeligt forekommende hårtab. Tilskud til ”Hår for livet”.



givet.

Hvem kan modtage ydelsen? Ansøgere med varigt hårtab.


tildeling?

Der skal foreligge skriftlig dokumentation fra hospital eller

speciallæge med oplysning om lidelsens omfang og

behandlingsmuligheder.

Der skal søges hver gang, og det skal oplyses, hvilken type

paryk, der søges om samt begrundelse herfor.



leverandør?


leverandør.





// januar 2018 83


modtageren?





leverandøren.






// januar 2018 84

Pasningsorlov ved handicap eller alvorlig sygdom Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om Social Service § 118


ydelsen?

Pasning, pleje og omsorg af nærtstående med handicap eller

alvorlig sygdom.


ydelsen?

Formålet med indsatsen er, at personkredsen i en afgrænset,

kortere periode kan modtage pleje og omsorg fra en nærtstående,

når:

indsatsen har et omfang, der svarer til fuldtidsarbejde og

dermed ikke er foreneligt med et erhvervsarbejde og

der er behov for at overveje og planlægge hvilke

foranstaltninger, der er behov og mulighed for på længere sigt

eller

der er behov for varetagelse af særlige omsorgsopgaver, som

f.eks. deltagelse i behandlinger på sygehus.

Det er videre formålet med ordningen, at den sikrer muligheden

for fleksibilitet og løbende tilpasning, afhængigt af behovet.


Personkredsen omfatter alle, der har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne, herunder også demens, samt personer med indgribende kronisk eller langvarig, herunder uhelbredelig, alvorlig sygdom. Ved langvarig sygdom forstås normalt lidelser, der forventes at vare et år eller mere. Ved uhelbredelig, alvorlig sygdom forstås tilfælde, hvor der på trods af behandling, ikke er udsigt til helbredelse, bedring eller lindring, men alene en vis livsforlængelse. Det er en betingelse, at alternativet til ordningen er døgnophold uden for hjemmet, f.eks. i plejebolig, botilbud eller lignende og at plejebehovet svarer til fuldtidsarbejde.

Hvad indgår i ydelsen? Løn til pasning af nærtstående, hvori indgår pensionsbidrag og

feriepenge efter gældende regler.


ydelsen?

Døende med terminalerklæring er ikke omfattet af personkredsen

for § 118, men vil derimod være omfattet af servicelovens § 119.

Det beror på en lægelig vurdering af, at helbredende behandling er

udsigtsløs, og at prognosen er kort levetid.

§ 118 supplerer de øvrige muligheder i serviceloven for pasning af

børn og voksne med handicap eller alvorlig sygdom, men kan ikke ydes samtidig med andre ordninger med samme formål, f.eks. tabt

arbejdsfortjeneste til pasning af børn.


// januar 2018 85

Ydelsens omfang? Der er tale om en midlertidig pasningsmulighed, hvor ansættelse kan ske i op til 6 måneder. Aftale om en ansættelsesperiode på mindre end 6 måneder kan ikke efterfølgende ændres. Det er muligt efter aftale at opdele ansættelsesperioden i 2 perioder af indtil 3 måneder. En deling af ansættelsesperioden eller aftale om ansættelsesperioder på minde end 3 måneder kan ikke efterfølgende ændres. Aftale om ansættelsesperiode skal ske ved ansættelsesforholdets begyndelse.

Hvilke krav er der til

modtageren af ydelsen?

Den ansatte skal være i stand til at varetage følgende opgaver:

pleje og omsorg

praktisk hjælp og støtte

særlige omsorgsopgaver f.eks. deltage i behandlinger på sygehus

sociale støttefunktioner, vejledning og rådgivning

Den ansatte har pligt til at underrette kommunen hvis der sker

ændringer i den nærtståendes tilstand, og som kan påvirke

ansættelsesforholdet.

Hvem leverer ydelsen? Den pårørende som ansættes af kommunen.


borgeren?

Der er ingen omkostninger for borgeren.


Kommunen foretager ikke opfølgning. Der er tale om et

ansættelsesforhold, der løber i aftaleperioden.


hensyn til?

I forbindelse med ansøgning om pasningsordning, jf. servicelovens

§ 118, vurderer kommunen, om der er afgørende forhold f.eks.

faglige hensyn af sygeplejefaglig karakter eller særlige fysiske eller

psykiske belastninger, der taler imod etablering af ordningen.






// januar 2018 86

Personlig pleje Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om Social Service § 83, § 83a, § 87 og § 94.


ydelsen?

Hjælp, støtte eller rehabilitering i forbindelse med personlig pleje.


ydelsen?

At tilbyde borgeren hjælp, støtte eller rehabilitering til personlig

pleje i forhold til det aktuelle funktionsniveau.


Ydelsen tildeles borgere, der på grund af nedsat funktionsevne

ikke selv kan varetage den personlige pleje.


ydelsen?

Forud for vurderingen eller sideløbende hermed skal kommunen

vurdere, om et korterevarende og tidsbegrænset rehabiliterings-

eller træningsforløb vil kunne forbedre personens funktionsevne

og dermed nedsætte behovet for hjælp. Herefter vurderes endeligt

behov for hjælp.

Følgende aktiviteter kan indgå i hjælpen:

Morgentoilette, aftentoilette, toiletbesøg, forflytninger/lejring, bad,

af- og påklædning, indtagelse af mad og drikke. Ukompliceret

negleklipning efter behov i forbindelse med bad.


ydelsen?

Klipning af negle såfremt det vurderes, at der kan opstå

komplikationer.

Ydelsens omfang? Hyppigheden af hjælpen vurderes ud fra borgerens

funktionsniveau og behov.

Planlægning af hjælpen foregår i hjemmeplejeområderne.

Til nogle opgaver skal der være to hjælpere.


leverandør?

Ja, såfremt der er fritvalgsleverandører, som har budt ind på

opgaven, og som er godkendt.

I kommunen er der i øjeblikket ikke fritvalgsleverandører på

området.

Det er muligt selv at udpege en hjælper til at udføre opgaverne.

Hjælperen skal godkendes og ansættes af kommunen.

Hvem leverer ydelsen? Medarbejder ansat eller godkendt af kommunen.


brugerne?

Ydelsen er gratis for borgeren


Der vil blive foretaget revisitation ved ændringer i funktionsniveau

eller serviceniveau. Borger og leverandør er forpligtiget til at

melde tilbage til Myndighedsafdelingen ved ændringer i borgerens

funktionsniveau.


// januar 2018 87


hensyn til?

Ved tildeling af hjælp, er hjemmet at betragte som en arbejdsplads

for medarbejderen. Borgeren skal være indstillet på, at der evt.

skal installeres hjælpemidler for at kunne modtage hjælpen.

Der henvises til kommunes overordnede regler omkring rygning,

husdyr og adgangsforhold.

Personalet er pålagt tavshedspligt.

Klagegang En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at





// januar 2018 88

Plejebolig Hvad er ydelsens grundlag? § 54a Stk. 1 (lov om almene boliger)

Hvilket behov dækker ydelsen? Ydelsen dækker borgerens behov for omfattende, uforudsigelig

og kompleks pleje og omsorg hele døgnet.

Hvad er formålet med ydelsen? At tilbyde borgere med et særligt behov en bolig, som tilgodeser

disse behov.


(Kriterier)

Borgere, som har en væsentlig nedsat evne til at tage vare på sig

selv og et omfattende, uforudsigeligt og komplekst behov for

hjælp og omsorg hele døgnet, som ikke kan afhjælpes med:

Genoptræning, daghjem, boligændringer, hjælpemidler, øget

hjemmehjælp, aflastningsophold, nødkald, madservice eller

øvrige sociale tilbud.

Borgere som er fysisk eller sprogligt voldsomme i deres udtryk,

eller som er tilbøjelige til at forlade stedet og ikke at kunne finde

hjem igen.

Det kan i enkelte tilfælde også dreje sig om borgere som har

særlige vanskeligheder i forhold til at kunne rumme almindelige

daglige indtryk og som derfor skal skærmes i mere afgrænsede

omgivelser.

Visitationsteamet afgør efter en faglig vurdering om borgen

opfylder kriterierne og om der evt. er behov for en demensplads.


ydelsen?

Bolig, hvor der er tilknyttet personale hele døgnet med mulighed

for at få hjælp og støtte til:

Personlig pleje og praktisk hjælp jf. servicelovens §§ 83 og 87 Ernæring Sociale aktiviteter Træning jf. servicelovens § 86

Ydelsens omfang? Omfatter ophold i boform, som er indrettet ældre- og

handicapvenligt og hvor der er tilknyttet personale døgnet rundt.


leverandør?

Ja, hvis man er visiteret til en plejebolig i kommunen kan man

ønske ophold på et af de kommunale plejehjem eller et

friplejehjem.

Ønsker man plejebolig i en anden kommune, skal den pågældende

kommune godkende hjemkommunens visitation.

Hvem leverer ydelsen? Kommunens visitationsteam visiterer til plejeboliger.


brugerne? Indskud og husleje varierer.


// januar 2018 89

(Der kan rettes henvendelse til Borgerservice for yderligere

information.)

Hvordan følges op på ydelsen? Kommunen har pligt til 1 gang årligt at lave uanmeldt tilsyn på

kommunens plejehjem.


hensyn til?

Tildeling af bolig til ægtepar eller samboende forudsætter, at den

ønskede bolig er egnet hertil.

Falder den visiterede ægtefælle bort, har man som pårørende ret

til at blive boende i plejeboligen.

Borgere, som er visiteret til en plejebolig, kan frit vælge mellem

garanti- eller fritvalgsventelisten.

Vælger man garantilisten, dvs. at man ikke har et specielt ønske

om plejeboligens beliggenhed, skal der tilbydes en bolig inden for to måneder fra ansøgningen er godkendt.

Vælger man fritvalgslisten betyder det, at man ønsker et bestemt

plejehjem. I dette tilfælde kan man ikke garanteres en bolig

indenfor to måneder.

Borgere, som accepterer anden bolig end den ønskede, har

mulighed for at blive stående på ventelisten til det oprindelige

ønske.

Borgere som er på aflastning, og som ikke kan være i egen bolig,

indtil de tilbydes den ønskede plejebolig, forventes at acceptere

det først givne boligtilbud.

Klageadgang

En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen videre til Ankestyrelsen.


// januar 2018 90

Plejeorlov til pasning af døende § 119 - § 122 Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om Social Service § 119 og § 122


ydelsen?

§ 119:

Omsorg for nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

§ 122:

At sikre, at den døende, som ønsker at blive plejet i eget hjem, ikke

påføres udgifter til sygeplejeartikler og lign., som de ikke ville have

haft under indlæggelsen på et sygehus.


ydelsen?

Formålet med indsatsen er at yde plejemodtager omsorg, lindring

og evt. pleje og dermed forbedre livskvaliteten i den sidste levetid.


Personkredsen omfatter alle plejekrævende, der ønsker at dø i

eget hjem, når prognosen efter lægelig vurdering er kort levetid og

hospitalsbehandling alene har lindrende sigte.

§ 119:

Det er en betingelse, at plejemodtageren er indforstået med

plejeforholdet. Plejeforholdet skal foregå i plejemodtagerens hjem

eller i plejegivers hjem.


ydelsen?

Udbetaling af plejevederlag, jf. servicelovens § 120 og hjælp til

sygeplejeartikler, jf. servicelovens § 122.

En plejeordning etableres oftest i forlængelse af et hospitalsophold

og i det omfang plejemodtager og plejetager ønsker det, visiteres

der ofte samtidig til andre ydelser efter Serviceloven og/eller efter

Sundhedsloven.

Det er naturligt, at regionalt og/eller kommunalt ansatte

personaler, (f.eks. palliative teams), koordinerer opgaverne og

løbende giver familien den nødvendige information og støtte.


ydelsen? § 119 og § 122: Plejeordningen kan ikke etableres, når plejemodtager har ophold i institutionslignende boformer som plejebolig, plejehjem, botilbud, hospital, hospice o.l., hvor plejen varetages af døgnpersonale. Plejemodtagers indlæggelse af kortere varighed – herunder midlertidige aflastningsophold (hospice, plejecenter mm.) og indlæggelse til smertelindrende behandling medfører ikke i sig selv bortfald af plejevederlag, men tages løbende op til revurdering af den bevilgende myndighed.


// januar 2018 91

Ydelsens omfang? Efter § 122 kan der ydes hjælp til bl.a.:

Egenbetaling i forbindelse med nødvendig fysioterapi med henvisning fra læge

Proteindrik, sondeernæring og sygeplejeartikler, som ordineres af lægen i forbindelse med optagelse i

terminalordningen.

Kommunen betaler den del af udgiften, som ikke dækkes via

sygesikringen og sygeforsikringen Danmark.


hensyn til?

§ 119:

Ansøgning om plejeordning inklusive arbejdsgivertilsagn om orlov

indgives til den kommune, hvori plejeforholdet skal finde sted.

Dette skal ske inden dødsfaldet.

Hvis du modtager en offentlig ydelse, stopper udbetalingen i den

periode, hvor du modtager plejevederlag.

§ 122:

Ansøgning om hjælp til sygeplejeartikler vurderes og afgøres af

kommunen.

For at kunne behandle ansøgningen skal der foreligge en

terminalerklæring udarbejdet af en læge, som dokumenterer, at

plejemodtageren er døende.

Afgørelsen træffes på baggrund af et konkret skøn, hvori der

indgår en individuel vurdering af, om den ansøgte hjælp ville være

blevet givet under indlæggelse på sygehus.






// januar 2018 92

Plejeseng Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om Social Service § 112.


ydelsen?


nedsatte funktionsniveau.


ydelsen?

At borgeren med svære funktionsnedsættelser kan blive

selvhjulpen med hensyn til forflytning til og fra sengen.

Som et APV-hjælpemiddel til plejepersonalet.



af en funktionsvurdering, hvori andre hjælpemidler som f.eks.

sengeklodser kan afprøves som en løsning.


være udtømte.


ydelsen?

Plejeseng, sengegalge, sengehest, sengehestbeskyttere og madras.

Ydelsens omfang? En plejeseng


leverandør?

Bevilges som et udlån.

Hvem leverer ydelsen? Kommunens Hjælpemiddeldepot


brugerne?

Ydelsen er gratis.





ubenyttede hjælpemidler.


hensyn til?

Nej






// januar 2018 93

Praktisk hjælp Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om Social Service §§ 83, 84, 87 og 94.


ydelsen?

Hjælp, støtte eller rehabilitering til praktiske opgaver i borgerens

hjem.


ydelsen?

At tilbyde borgeren hjælp, støtte eller rehabilitering i forhold til

praktiske opgaver i hjemmet ud fra aktuelle funktionsniveau med

udgangspunkt i det kommunale serviceniveau og lovning på området.


Ydelsen tilbydes borgere, som på grund af nedsat funktionsevne

ikke selv kan varetage praktiske opgaver i hjemmet. Hjælpen

tildeles på baggrund af en samlet individuel vurdering af

borgerens behov og husstandens samlede ressourcer.

Hvad omfatter ydelsen? Hjælp til opvask

Hjælp til at tilberede, anrette og opvarme mad

Rengøringshjælpen omfatter rengøring af de dagligt benyttede

rum som entré, køkken, stue, badeværelse og soveværelse

svarende til et areal på en toværelses lejlighed ca. 65 m2.

Det forudsættes, at borgeren anvender de nødvendige

hjælpemidler til rengøring – herunder robotstøvsuger.

Hvilke opgaver kan indgå i

ydelsen?

Forud for vurderingen af behovet for hjælp skal kommunen vurdere, om et korterevarende og tidsbegrænset rehabiliterings- eller træningsforløb vil kunne forbedre personens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp. Herefter vurderes det endelige behov for hjælp. Som udgangspunkt kan følgende indsatser indgå i hjælpen: Opvask kan være at fylde og tømme opvaskemaskine, at vaske

op i hånden og sætte til tørre i opvaskestativ. Madlavning kan bestå i at varme øllebrød/havregrød, smøre

brød, varme mad i mikrobølgeovn, lave kaffe/te og anrette måltider.

Robotstøvsuger: Der kan tilbydes hjælp til igangsætning og tømning af robotstøvsuger hver 2. uge.

I sjældne tilfælde, hvor borgeren på grund af sin funktionsnedsættelse ikke kan håndtere at have en robotstøvsuger i hjemmet, kan der bevilges manuel støvsugning, herunder flytning af lette møbler i stue, køkken, gang, soveværelse og badeværelse hver 2. uge.

Mopning af gulve i køkken, soveværelse og gang hver 4.uge, Aftørring af støv på borde, der dagligt benyttes, og frie arealer i

vindueskarme/hylder i nåhøjde i begrænset omfang hver 2. uge


// januar 2018 94

Rengøring af badeværelse: rengøring af kummer, spejle, fliser mellem håndvask og spejl, vandrette flader samt vask af badeværelsesgulv hver 2. uge.

Rengøring af hjælpemidler hver 4. uge. Skift af linned som udgangspunkt hver 4. uge – dog kan der

efter en individuel og konkret vurdering bevilges hyppigere linnedskift.


ydelsen? Vinduespudsning inde som ude. Trappevask i boligbyggeri. Rengøring i forbindelse med flytning. Opvask og oprydning efter gæster. Rengøringsarbejde efter håndværkere. Rengøring efter dyr

Ydelsens omfang? Hyppigheden af hjælpen vurderes ud fra borgerens funktionsniveau og behov samt gældende kvalitetsstandard. Planlægning af hjælpen varetages af leverandøren.


leverandør?

Der er mulighed for frit valg af leverandør, dog undtaget i plejeboliger. Mulig leverandør: Kommunens hjemmepleje. Godkendt privat leverandør Det er muligt selv at udpege en hjælper til at udføre opgaverne. Hjælperen skal godkendes og ansættes af kommunen.

Hvem leverer ydelsen? Medarbejdere ansat eller godkendt af kommunen.


brugerne? Ydelsen gratis for borgeren.


Der vil blive foretaget revisitation ved ændringer i funktionsniveau eller serviceniveau. Borger og leverandør er forpligtet til at melde tilbage til Myndighedsafdelingen ved ændringer i borgerens funktionsniveau.


hensyn til?

Ved tildeling af hjælp, er hjemmet at betragte som en arbejdsplads for medarbejderen. Der vil blive lavet en arbejdspladsvurdering, der kan medføre, at der fx skal flyttes møbler eller foretages andre ændringer i hjemmet. Der henvises til kommunens overordnede regler omkring rygning, husdyr og adgangsforhold. Hjælpen ydes kun under forudsætning af, at borgeren er tilstede i hjemmet. Andet kan være aftalt for plejeboliger.






// januar 2018 95

Rehabiliteringsforløb efter Lov om Social Service §

83a Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om Social Service §83a

§ 83 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et korterevarende og

tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat

funktionsevne, hvis rehabiliteringsforløbet vurderes at kunne

forbedre personens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for

hjælp efter § 83, stk. 1. Vurderingen skal være individuel og konkret

og tage udgangspunkt i modtagerens ressourcer og behov.

Stk. 2. Rehabiliteringsforløbet, jf. stk. 1, skal tilrettelægges og

udføres helhedsorienteret og tværfagligt. Kommunalbestyrelsen

skal fastsætte individuelle mål for rehabiliteringsforløbet i

samarbejde med den enkelte modtager af forløbet.

Stk. 3. De fastsatte mål og tidsrammen for rehabiliteringsforløbet

skal indgå i en samlet beskrivelse af forløbet. Er der under

rehabiliteringsforløbet behov for at ændre i målene, skal dette ske i

samarbejde med modtageren.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde modtageren af et

rehabiliteringsforløb den nødvendige hjælp og støtte under forløbet

med henblik på at nå de fastsatte mål, jf. stk. 2. Hjælpen og støtten

skal løbende tilpasses udviklingen i modtagerens funktionsevne.

Hvis modtageren ikke gennemfører et rehabiliteringsforløb, skal

kommunalbestyrelsen vurdere modtagerens behov for hjælp efter §

83, jf. § 83, stk. 6.


ydelsen?

Indsatsen skal:

Understøtte realiseringen af udviklingspotentialer indenfor

borgerens funktionsevneniveau

Støtte borgeren i indsatsen frem mod en højere grad af selvstændighed med hensyn til opgaver forbundet med

personlig pleje og praktiske gøremål

Sikre at rehabiliteringsindsatsen er målrettet og tidsafgrænset

Hvad er formålet med ydelsen? Tilbud om et korterevarende rehabiliteringsforløb, der vurderes at

kunne forbedre personens funktionsniveau og dermed nedsætte

behovet for hjælp bevilget efter Lov om Social Service § 83

Hvem kan modtage ydelsen? Ydelsen kan modtages af borgere bosat i kommunens, som får eller

ansøger om (mere) hjemmehjælp efter Servicelovens § 83 og som

vurderes at være i målgruppen for hjemmehjælp efter § 83.

Derudover kan beboere i plejeboliger også være i målgruppen.

Kendetegnende for borgerne er, at de har fysiske og psykiske

ressourcer, så der er potentiale for udvikling.


// januar 2018 96

Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen?

Rehabiliteringsforløbet planlægges på baggrund af en individuel og konkret vurdering af borgeren, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ressourcer, og hvor der både ses på den fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Alle aktiviteter, der kan bevilges efter § 83, hvor det retningsgivende mål efter en helhedsvurdering er at udvikle eller at udrede. Undervejs i rehabiliteringsforløbet vil borgeren blive tilbudt den nødvendige kompenserende hjælp og støtte. Hjælpen vil altid have aktiverende sigte og et mål om højest mulig selvhjulpethed.


ydelsen?

Behandling


Almindelig hjælp til selvhjælp, som ligger naturligt i den

rehabiliterende tilgang.

Ydelsens omfang? Det kommunalt fastsatte serviceniveau muliggør følgende omfang

for indsatsen:

Træning kan foregå i borgerens eget hjem, på kommunens centre eller andre relevante lokaliteter

Træning kan foregå på hverdage, i dagtimerne Forløbet kan strække sig i op til 12 uger. I særlige tilfælde kan

forløbet forlænges


leverandør?

Nej


De trænende fysio- og ergoterapeuter, rehabiliteringsterapeuter,

tværfagligt personale i kommunen, herunder visitatorer,

sygeplejersker, sagsbehandlere, social- og sundhedsassistenter mfl.


brugerne?


Der kan være egenbetaling til transporten til og fra aktivitetsstedet

Hvordan følges op på ydelsen? Det tværfaglige personale følger løbende op på de med borgeren

fastsatte mål for indsatsen.

Er der særlige forhold at tage hensyn til?

Borgeren forpligtes til at indgå i et samarbejde.





Klageadgang




videre til Ankestyrelsen


// januar 2018 97

Rollator Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om Social Service § 112 om hjælpemidler.


ydelsen?

En rollator til indendørs og/eller udendørs brug.


ydelsen?




Borgere, der, på grund af deres varigt væsentligt nedsatte

funktionsevne, kan opnå en høj grad af selvhjulenhed i hverdagen

med en rollator.


være udtømte.


ydelsen?

Bevilling af én rollator.


ydelsen?

Ekstra rollator kan kun undtagelsesvist bevilges, hvis eksempelvis

adgangsforhold nødvendiggør dette.


leverandør?

Fritvalgsordning.

Hvem leverer ydelsen? Kommunens Hjælpemiddeldepotet.


brugerne?

Ydes som et udlån.





ubenyttede rollatorer.


hensyn til?

Nej






// januar 2018 98

Siddepuder Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om Social Service § 112.


ydelsen?

Puder til personer der har behov for trykaflastning og/eller

siddestillingskorrektion.


ydelsen?

Hjælpemidlet bevilges for at skabe en god siddestilling og

trykaflastning, samt for at borgeren i videst muligt omfang kan

opretholde en så normal og selvstændig hverdag som mulig.


Borgere der på grund af deres varigt nedsatte funktionsevne, har

behov for at optimere siddestillingen og trykaflastning.



Alle andre behandlingsmuligheder skal være udtømte.


ydelsen?

Trykaflastende puder ud fra en terapeutfaglig vurdering med afsæt

i et risikoscoreskema.


ydelsen?

Som vejledende regel bevilges der ikke hovedpuder og

lændepuder.

Ydelsens omfang? Der kan som udgangspunkt bevilges én siddepude.


leverandør?

Fritvalgsordning.



brugerne?

Ydes som udlån.




Borgeren eller dennes pårørende har pligt til at tilbagelevere en

ubenyttet pude.


hensyn til?

Nej.






// januar 2018 99

Småhjælpemidler til køkken, spise/drikke,

personlig pleje, påklædning, rengøring Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om Social Service § 112.


ydelsen?

Hjælpemidlerne skal kompensere for borgerens væsentlige og

varigt nedsatte funktionsniveau.


Formålet med hjælpemidlerne er at gøre borgeren selvhjulpen med hensyn til daglige gøremål i hjemmet.


Hjælp kan ydes til borgere som på grund af sygdom, ulykke, eller

lignende er blevet varigt invalideret og som følge heraf ikke

længere kan bruge almindelige redskaber, der er fremstillet til den

almindelige befolkning som målgruppe, og som kan købes i alm.

handel.


ydelsen?

Specialfremstillede redskaber.


ydelsen?

Produkter der forefindes i almindelig handel.

Ydelsens omfang?


leverandør?

Fritvalgsordning.



brugerne?

Ydes som udlån.





ubenyttede hjælpemidler.


hensyn til?

Nej.






// januar 2018 100

Stomihjælpemidler Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om Social Service §112.


ydelsen?

At kompensere for en varig nedsat tarmfunktion.


ydelsen?

Sikre at borgeren kommer af med sine udskillelser efter operation

med varig stomi til følge.


Borgere der har fået foretaget en af følgende operationer:

Colostomi (tyktarm) Ileostomi (tyndtarm) Urostomi (vandladning)


ydelsen?

Stomiposer, stomiplader, klæbefjerner, barrierefilm, kantsikring

samt materialer til irrigation (tarmskyldning).


ydelsen?

Vatpinde, hudcreme, plasticposer, engangsvaskeklude,

gazestykker, plaster, engangshandsker, affaldsposer,

stomitrusser/-bælter

Ydelsens omfang? Stomihjælpemidler efter skriftlig ansøgning fra stomiambulatoriet.


leverandør?

Ja. De stomiprodukter kommunen tilbyder, er underlagt

kommunens indkøbsaftale. Ønskes produkter, der ikke er en del af

indkøbsaftalen, kan der gøres brug af fritvalgsordningen, hvor man

selv betaler merprisen på det produkt der skal bruges. Dette

gælder ligeledes hvis der ønskes at bruge en anden leverandør end

den af kommunens valgte, såfremt der evt. fremkommer en

prisdifference.



indgået indkøbsaftale med.


brugerne?

Ydelsen er gratis for borgeren, såfremt kommunens leverandør

vælges. Ved brug af fritvalgsordningen kan der forekomme en

prisdifference, som borgeren selv skal betale.


Det første halve år kan der kun bestilles produkter til en måned ad

gangen, for at sikre at pågældende får det rigtige produkt og den

rette mængde i forhold til behovet. Man kan efter seks måneder

bestille til tre måneder ad gangen.

Klagevejledning?


klageren har fået meddelelsen om afgørelsen. Hvis kommunen

ikke giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen videre til Ankestyrelsen.


// januar 2018 101

Stofbehandling Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om Social Service § 101. Sundhedsloven § 142.

Hvilket behov dækker ydelsen?

Borgere som har ønske om at stoppe eller reducere misbruget af

illegale stoffer (narkotika), og deres pårørende.

Hvad er formålet med ydelsen? Via tidlig indsats at forebygge og minimere fysiske, psykiske og

sociale skader foranlediget af stofmisbruget. At misbrugeren bliver

stoffri. Såfremt dette ikke er muligt arbejdes med reduktion af

stofindtaget samt stabilisering. At misbrugeren og eventuelle

pårørende får hjælp til en tilværelse uden stoffer.


Stofmisbrugere og deres pårørende.

Alle borgere over 15 år med et stofmisbrug. Pårørende tilbydes

samtaler med behandler.


ydelsen?

Grundig udredning og motivationsarbejde.

Udarbejdelse af behandlingsplan i samarbejde med borgeren.

Borgeren orienteres om, at der bliver fulgt op på resultat af

behandlingen 1 mdr., 3 og 6 mdr. efter afslutning af

behandlingsforløbet.

Misbrugsbehandlingen visiterer på baggrund af

behandlingsplanen til et af følgende tilbud:

Individuelle samtaleforløb Behandling i gruppe Visitation til godkendte døgnbehandlingstilbud og

opfølgning Efterbehandling Medicinsk substitutionsbehandling visiteret af

lægekonsulent


ydelsen?

Ydelsens omfang? Behandlingstilbuddet tager udgangspunkt i ”mindst mulig indgreb

princippet”


leverandør?

En borger, der er visiteret til behandling, kan vælge at blive

behandlet i et andet offentligt behandlingstilbud eller privat

godkendt behandlingstilbud af tilsvarende karakter, som det han

er visiteret til.


Ringkøbing – Skjern Kommune Misbrugsbehandlingen,

Sundhedscenter Vest, Kirkegade 3, 6880 Tarm


// januar 2018 102


brugerne?

Behandlingen er gratis. Der er egenbetaling ved kost og logi ved

døgnophold, dog således at den enkelte har rådighed over et beløb

til lommepenge m.m.


Den enkelte behandler følger misbrugeren gennem hele forløbet,

også via møder ved evt. døgnophold.

Der sker opfølgning på borgerens behandlingsplan 1 måned, 3

måneder og igen 6 måneder efter, et behandlingsforløb er afsluttet.

Opfølgningen består af en samtale om status i forhold til

behandlingsplanen. De borgere, der følges op på, er borgere, der

har afsluttet et behandlingsforløb med status som

”færdigbehandlede”, udskrevet til et ”andet tilbud”, udskrevet til

”hospital” eller udskrevet med ”anden årsag”


hensyn til?

Jfr. Lov Om Social Service § 101 og sundhedsloven § 142 er der en

behandlingsgaranti, som kræver at behandlingen er påbegyndt

senest 14 dage efter henvendelsen.

Klageadgang Klage over sundhedsfagliglige afgørelser f.eks. afslag på ønske om

metadonbehandling, dosisændringer og lignende stiles til

patientklagenævnet.

Klage over misbrugsbehandlingens generelle serviceniveau, afslag

på behandling efter serviceloven § 101 o.a. stiles til:

Misbrugsbehandlingen Ringkøbing-Skjern kommune, Leder

Henriette Pirchert. Kirkegade 3, 6880 Tarm.

Der må ikke gå mere end 4 uger fra borgeren har modtaget

afgørelse i sagen, til kommunen har modtaget klagen.

Se også klagevejledningen på sundhedsstyrelsens hjemmeside.


// januar 2018 103

Støttekorsetter Lovgrundlag for ydelsen Lov om Social Service § 112.

Hvad siger loven?








Hvilke behov dækker ydelsen? At kompensere for et nedsat funktionsniveau.


At ansøgerens funktionsevne i væsentlig grad bliver

forbedret, således at ansøgeren i videst mulig omfang kan

varetage sine daglige funktioner.

Hvad indgår i ydelsen? Støttekorset Reparation/udskiftning


Støttekorsetter, som led i behandling, f.eks. midlertidig

korrektion.

Jf. bekendtgørelsens § 2 gives der normalt ikke tilskud til

et hjælpemiddel, ansøgeren selv har anskaffet, inden

bevilling er givet.

Hvem kan modtage ydelsen? Ansøgere med svære varige ryglidelser.


tildeling?

Der skal foreligge skriftlig dokumentation fra hospital,

læge eller fysioterapeut m.fl. med oplysning om lidelsens

omfang og behandlingsmuligheder.

Ved genbevilling undersøges altid først, om der er

mulighed for reparation eller tilretning af det gamle

korset.


korset, der søges om samt begrundelse herfor.

Hvem leverer ydelsen? Kommunen har indgået en indkøbsaftale med Bandagist-

Centret 1. juli 2013.


leverandør?


anden leverandør, men skal være opmærksom på, at der kan blive tale om en egenbetaling, hvis prisen derved

bliver højere. Egenbetaling afregnes direkte med

leverandøren.


den, kommunen har indkøbsaftale med, skal ansøgeren


// januar 2018 104

være behjælpelig med at fremskaffe prisoverslag og

produktbeskrivelse hos den leverandør, borgeren ønsker

at benytte.


modtageren?




der blive tale om en egenbetaling, som skal afregnes

direkte med leverandøren.


hensyn til?

Ved førstegangsbevilling bevilges 1 stk. støttekorset. Et

korset til skiftebrug kan tidligst bevilges/anskaffes efter 1

måned af hensyn til eventuelle tilretninger.

Herefter bevilges kun ét skiftekorset efter behov.


hensyn til?

Ansøgeren rådgives i valg af korset, af den fagperson, som

skal tilpasse korsettet.







Korsettype Branchestandard for nummerering Pris Begrundelse for ansøgning

Hvad sker der, når der er søgt?


hjælpemidlet?



Gør ansøgeren ikke brug af sin bevilling inden for de første

6 måneder bortfalder bevillingen.


modtagelse af korsettet og at det umiddelbart fungerer.




klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender

kommunen klagen videre til Ankestyrelsen.


// januar 2018 105

Syns-, høre-, og handicapteknologiske

hjælpemidler Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om Social Service § 112 og § 113

Hvad siger loven? Ifølge §112 stk. 1, i Lov om Social Service skal

kommunalbestyrelsen yde støtte til hjælpemidler til personer med

varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet i

væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte

funktionsevne og lette den daglige tilværelse i hjemmet eller er

nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv.


ydelsen?

At kompensere for borgerens varigt nedsatte eller manglende

funktionsevne.


ydelsen?

At give borgeren mulighed for at udføre de aktiviteter, som er af

væsentlig betydning for borgerens daglige livsførelse.


Borgere med betydelige syns-, høre- eller

kommunikationsvanskeligheder. Udredning foretages af Center for

Kommunikation i Herning.


ydelsen? Optiske hjælpemidler IT-hjælpemidler Kommunikationshjælpemidler


ydelsen?

Støtte til høreapparater (administreres af Regionen)


leverandør?

Borger kan vælge leverandør, og støtten ydes efter regning, dog

højst med et beløb svarende til prisen på det bedst egnede og

billigste hjælpemiddel.


Center For Kommunikation, Herning foretager udredningen, hvor

behovet for et hjælpemiddel vurderes individuelt ud fra en

helhedsbetragtning.


brugerne?


hjælpemiddel. Hvis borger vælger en dyrere løsning, vil der blive

tale om en egenbetaling, som skal afregnes direkte med

leverandøren.

Hvordan følges op på ydelsen? Der foretages individuel opfølgning.






// januar 2018 106

Udbringning af dagligvarer Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om Social Service §§ 83 og 88 stk. 2


ydelsen?

Behov i forbindelse med varetagelse af nødvendige opgaver i

hjemmet i form af udbringning af dagligvarer, som borgeren

midlertidigt eller varigt ikke selv er i stand til at klare på grund af

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale

forhold.


ydelsen?

At støtte borgeren, hvor den personlige funktionsevne eller

netværk er utilstrækkelig til at planlægge, bestille og bringe

dagligvarer hjem, for dermed at bidrage til:

At borgeren har mad og drikke i hjemmet At borgeren får bragt dagligvarer uden selv at skulle betale

gebyr for udbringning Borgerens velvære og trivsel


Ydelsen tildeles borgere der fysisk, psykisk og/eller mentalt er ude

af stand til selv at planlægge, bestille og/eller bringe dagligvarer

hjem.

Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen?

Planlægning, bestilling og udbringning af dagligvarer samt at sætte varer på plads.


ydelsen?

Der ydes ikke refusion af udgifter til udbringning ved køb af

dagligvarer hos andre leverandører end dem, kommunen har

indgået aftale med

Ydelsens omfang? Udbringning af varer sker en gang ugentligt.


leverandør?

Nej

Hvem leverer ydelsen? Leverandører der er godkendt af kommunen.


brugerne?

Ydelsen er gratis for borgeren, men det er en forudsætning, at

borgeren er tilmeldt PBS. Købmanden kan kræve betaling for

pakning af dagligvarer.

Hvordan følges op på ydelsen? Der foretages revurdering ved ændring i borgerens

funktionsniveau eller serviceniveauet.






// januar 2018 107

Udendørs ramper Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om Social Service § 112.


ydelsen?

Ydelsen skal kompensere for borgerens varigt stærkt nedsatte

funktionsniveau.


ydelsen?

At kunne afhjælpe eller i betydelig grad formindske de

boligmæssige ulemper ved ophold i eget hjem.


Borgere med varigt nedsat funktionsevne, hvor en udendørs

rampe i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den

nedsatte funktionsevne og i væsentlig grad kan lette den daglige

tilværelse i hjemmet.


ydelsen?

Vurdering af behov for opsætning af rampe, ved et hjemmebesøg.

I lejebolig indhentes tilladelse til ændring hos ejeren af boligen.

Bestilling af håndværker.

Rampen bevilges som et genbrugs-hjælpemiddel.


ydelsen?

Ramper som er nødvendige i forhold til midlertidige

funktionsnedsættelser.

Ydelsens omfang? Der ydes som udgangspunkt kun hjælp til opsætning af ramper ved

én af husets indgange.

Der kan i specielle tilfælde bevilges transportabel rampe.


leverandør?

Fritvalgsordning.


Opsætning af rampe leveres som udgangspunkt af kommunens

Hjælpemiddeldepot eller Værkstedet Skovvang, Holstebro.


brugerne?

Ydes som udlån.






// januar 2018 108

Vedligeholdelsestræning efter Servicelovens § 86

stk.2. Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om Social Service § 86.2.

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp til at vedligeholde fysiske

eller psykiske færdigheder til personer, som på grund af nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer

har behov herfor.

Bestemmelsen om vedligeholdelsestræning er målrettet voksne,

men finder, som det fremgår af Servicelovens § 44, jf. afsnit 5.2,

tilsvarende anvendelse i forhold til børn og unge.


ydelsen?

Indsatsen skal medvirke til at vedligeholde fysiske eller psykiske

færdigheder og det skal bidrage til at afhjælpe væsentlige følger af

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Vedligeholdelsestræning gives til personer, som har brug for en

individuel træningsindsats med henblik på at kunne vedligeholde

fysiske og psykiske færdigheder.


ydelsen?

Formålet med vedligeholdelsestræningen er, at vedligeholde

borgerens fysiske eller psykiske færdigheder.


Indsatsen kan modtages af borgere bosat i kommunen.

Vedligeholdelsestræning kan modtages af borgere, som

Visitationen vurderer kan profitere af en vedligeholdende

træningsindsats.


ydelsen?

Vedligeholdelsestræningen planlægges på baggrund af en

individuel og konkret vurdering af borgerens træningsbehov.

Vedligeholdelsestræning er en målrettet og tidsafgrænset

samarbejdsproces mellem en borger og eventuelt pårørende og

personale.

Målet for vedligeholdelsestræningen planlægges i samarbejde med

borgeren.



Målrettet træning på:

Kropsniveau


hverdagslivet (ADL)


ydelsen? Behandling

Genoptræning



// januar 2018 109

Ydelsens omfang? Vedligeholdelsestræning efter Servicelovens § 86, stk. 2 er

tidsmæssigt begrænset til den periode, hvor funktionsevnen

fortsat kan forbedres gennem yderligere træning.

Det kommunalt fastsatte serviceniveau muliggør følgende omfang

for indsatsen:

Træning kan foregå i borgerens eget hjem, på kommunens centre eller andre relevante træningssteder. Dette vurderes af terapeuten ud fra en individuel vurdering af behov og ressourcer.

Træning kan foregå på hverdage, i dagtimerne Vejledende timeforbrug: 10 minutter til 1 time, afhængig af det

vurderede behov 1-2 gange ugentligt i op til 3 måneder (svarende til alt fra 1 til

24 aftaler). På årsplan er rammen optil 24 gange træning, dette svarer ca. til 1 gang træning hver 14. dag. Rammen er max 24 pr år, intensiteten i forløbende kan svinge fra borgere til borgere.

Træningen, herunder instruktion og vejledning iværksættes inden for 3 uger efter Sundhedscenter Vest har modtaget visitationen.


leverandør?

Nej



brugerne?


Der kan være egenbetaling til transport til og fra træningsstedet


De trænende ergo- og fysioterapeuter på Sundhedscenter Vest

følger løbende op på de med borgeren fastsatte mål for indsatsen.


hensyn til?

Borgeren forpligtes til at indgå i et samarbejde.


Personalet er omfattet af arbejdsmiljøloven under arbejde. Loven






videre til Ankestyrelsen


// januar 2018 110

Visiterede kommunale daghjemstilbud Hvad er ydelsens lovgrundlag?

Lov om Social Service § 84, §85 og §104

§ 84: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde afløsning eller aflastning af ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne § 85: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer §104: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysik eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene.


ydelsen?

Behov for dagaflastning af pårørende der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Behov for hjælp, omsorg og støtte til udvikling af færdigheder fysisk, psykisk og socialt.


ydelsen? At understøtte og udvikle borgerens ressourcer fysisk, psykisk

og socialt og give mulighed for at højne selvværd og livskvalitet.

At udsætte flytning til døgnophold. At tilbyde aflastning af pårørende.


Borgere i kommunen, som har midlertidig eller varig nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, samt

aflastning til pårørende.

Borgere med behov for tilsyn og som kun vanskeligt kan være alene i eget hjem (udsættelse af plejehjemsophold) Lettere demente (udsættelse af plejehjemsophold) Middel til svær demente tilbydes specielle specialdaghjemspladser Social isolation (udsættelse af plejehjemsophold) Daghjem er hovedsageligt et tilbud til borgere på funktionsniveau 2, 3 (fælles sprog 3). Visiteret kommunalt tilbud kan ikke benyttes af ældre, som er i døgntilbud Tildelingen sker efter en faglig individuel vurdering af Sundhed og Omsorgs visitationsteam.


// januar 2018 111


ydelsen? Pleje, omsorg og hjælp til udvikling og opretholdelse af

færdigheder og livsvilkårene. Individuelle tilbud i daghjemmet, der styrker borgernes

fysiske, psykiske og sociale færdigheder, med udgangspunkt i den rehabiliterende tilgang.

Aktiviteter der er analyseret og planlagt ud fra den enkelte borgers behov og interesse

Socialt samvær og mulighed for netværk Måltider (efter gældende takster) Middagshvil (i seng eller hvilestol) Kørsel til og fra daghjem (efter gældende visitationskriterier

og takst)


ydelsen?

Vedligeholdelsestræning og genoptræning.

Ydelsens omfang? Efter behov, som udgangspunkt dog max. 3 gange ugentlig på hverdage.

Åbningstiden er på hverdage med lokale variationer Visiterede kommunale tilbud aflyses ikke. Der ydes ikke erstatningsdage for dage aflyst af borgeren. Der ydes erstatningsdage for dage aflyst af kommunen.


leverandør? Nej


Kommunen er leverandør:

Ydelsen tilbydes på kommunens visiterede daghjemspladser. Tilbuddet gives som udgangspunkt på det geografiske

nærmeste daghjem.


brugerne?

Ydelsen er gratis Kaffe og måltider betales efter forbrug Udflugter og materialer til aktiviteter betales efter forbrug Transport betales efter gældende takst

Hvordan følges op på ydelsen? Visiteret kommunalt tilbud revurderes efter behov


hensyn til?

Medarbejderen er omfattet at arbejdsmiljøloven under arbejdet. Personalet er pålagt tavshedspligt

Klageadgang Kommunalbestyrelsens afgørelser efter bestemmelsen kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.


// januar 2018 112

Visiterede kommunale specialdaghjemstilbud Hvad er ydelsens lovgrundlag?

Lov om Social Service § 84, §85 og §104:

§ 84: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde afløsning eller aflastning af ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne § 85: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer §104: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysik eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene.


ydelsen?

Behov for dagaflastning af pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Behov for hjælp, omsorg og støtte til udvikling af færdigheder fysisk, psykisk og socialt. Behov for strukturerede og kendte rammer.


ydelsen? At understøtte og udvikle borgerens ressourcer fysisk, psykisk

og socialt og give mulighed for at højne selvværd og livskvalitet.

At udsætte flytning til døgnophold/bolig. At tilbyde aflastning af pårørende.


Borgere i kommunen, som har midlertidig eller varig nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, samt

aflastning til pårørende.

Borgere med behov for tilsyn og som kun vanskeligt kan være alene i eget hjem (udsættelse af plejehjemsophold) Borgere med særlige behov for rolige, overskuelige og strukturerede rammer. Middel til svær demente. Daghjem er hovedsageligt et tilbud til borgere på funktionsniveau 2, 3 (fælles sprog 3) Visiteret kommunalt tilbud kan ikke benyttes af ældre, som er i døgntilbud Tildelingen sker efter en faglig individuel vurdering af Sundhed og Omsorgs visitationsteam.


// januar 2018 113


ydelsen? Pleje, omsorg og hjælp til udvikling og opretholdelse af

færdigheder og livsvilkårene. Individuelle tilbud i daghjemmet, der styrker borgernes

fysiske, psykiske og sociale færdigheder, med udgangspunkt i den rehabiliterende tilgang.

Aktiviteter der er analyseret og planlagt ud fra den enkelte borgers behov og interesse

Socialt samvær Tæt samarbejde med pårørende og andre samarbejdsparter. Mulighed for måltider (efter gældende takster) Mulighed for middagshvil (i seng eller hvilestol) Mulighed for kørsel til og fra daghjem (efter gældende

visitationskriterier og takst)


ydelsen? Vedligeholdelsestræning og genoptræning.

Ydelsens omfang? Efter behov. Som udgangspunkt dog max. 3 gange ugentligt på hverdage. Åbningstiden er på hverdage med lokale variationer. Der tilbydes erstatningsdage for dage aflyst af kommunen Der ydes ikke erstatningsdage for dage aflyst af borgeren.


leverandør? Nej


Kommunen er leverandør:

Ydelsen tilbydes på kommunens visiterede specialdaghjemspladser.

Tilbuddet gives på det geografisk nærmeste specialdaghjem.


brugerne?

Ydelsen er gratis Kaffe og måltider betales efter forbrug Udflugter og materialer til aktiviteter betales efter forbrug Transport betales efter gældende takst

Hvordan følges op på ydelsen? Visiteret kommunalt tilbud revurderes efter behov


hensyn til? Medarbejderen er omfattet at arbejdsmiljøloven under arbejdet. Personalet er pålagt tavshedspligt

Klageadgang Kommunalbestyrelsens afgørelser efter bestemmelsen kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.


// januar 2018 114

Ældreboliger Hvad er ydelsens

lovgrundlag?

Lov om almene boliger § 54 og § 58


ydelsen?

Boligen opfylder den ældres specielle behov for en egnet bolig i

forhold til indretning/placering, så borgeren kan opretholde sit

funktionsniveau.


ydelsen?

At tilgodese borgere, som har et særligt behov for leje af bolig.


Borgere som er visiteret til en ældrebolig ud fra nedenstående

kriterier (flere skal være opfyldt):

Borgere, som har et varigt nedsat fysisk, psykisk og/eller socialt funktions- og færdighedsniveau, som ikke kan afhjælpes på andre måder, f.eks. genoptræning, daghjem, boligændringer, hjælpemidler, øget hjemmehjælp, nødkald, sociale tilbud.

Nuværende boligs indretning og adgangsforhold eller geografiske placering begrænser ansøgerens funktionsevne.

Nuværende bolig begrænser ansøgernes mulighed for at modtage pleje pga. personalets krav til et sikkert arbejdsmiljø.

En anden bolig vil forbedre eller bevare ansøgerens funktionsevne og selvstændighed.

At borgeren vil kunne profitere af at bo i et tættere nærmiljø.


ydelsen?

Man er som borger ikke omfattet af målgruppen for en ældrebolig,

hvis mulighederne for selv at søge en egnet almen bolig ikke er

udtømte.

I øvrigt indgår følgende borgergrupper ikke i målgruppen:

Borgere, der selv kan tilkalde hjælp ved telefon eller nødkald og i øvrigt bor i en egnet bolig,

Borgere, som har brug for en anden bolig, fordi den nuværende bolig og evt. udenoms arealer er for stor, uoverkommelig eller for dyr,

Borgere, der har solgt deres hus og står uden bolig, Borgere, som er utrygge ved at være alene, men ikke i øvrigt

har varigt nedsat funktionsevne, Borgere med høj alder, som ikke har varigt nedsat

funktionsevne

Ydelsens omfang? Omfatter ophold i bolig der indrettet ældrevenligt.


leverandør?

Det er muligt at søge ældrebolig i hele kommunen.

Er man visiteret til en ældrebolig, kan man via Visitationsteamet

søge om ældrebolig i en anden kommune.


// januar 2018 115

Det forudsætter dog, at man opfylder kriterierne for boligvisitering

i tilflytningskommunen.

Hvem leverer ydelsen? Kommunens Visitationsteam visiterer til ældreboliger.


brugerne?

Indskud og husleje er afhængig af boligen.

(Der kan rettes henvendelse til Borgerservice for yderligere

information.)


hensyn til?

Tildeling af bolig til ægtepar eller samboende forudsætter, at den

ønskede bolig er egnet hertil.

Såfremt der ikke er ansøgere, der opfylder kriterierne for visitation

til en ældrebolig, kan en ældrebolig udlejes til ansøgere der ikke

opfylder kriterierne.

Borgere der ikke opfylder kriterierne har ikke automatisk krav på

at kunne flytte til en anden ældrebolig.



// januar 2018 116

Åbne kommunale tilbud for pensionister og 60 +

årige Hvad er ydelsens lovgrundlag?

Lov om Social Service § 79 Kommunalbestyrelsen kan iværksætte eller give tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte retningslinjer for, hvilke persongrupper, der kan benytte tilbuddene. Sundhedsloven § 119

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af

kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for

sund levevis

Stk. 2 Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og

sundhedsfremmende tilbud til borgerne


ydelsen?

Behov for socialt samvær og netværk Behov for aktiverende og forebyggende aktiviteter.


ydelsen? Sammen med borgerne skabe rammer og muligheder for at

ældre kan tage aktiv del i egen og andres velfærd, samt bidrage til og deltage i meningsfulde relationer og fællesskaber

Sammen med borgerne skabe tilbud om forskelligartede fritidsaktiviteter med aktiverende og forebyggende sigte, for at fremme borgernes trivsel og sundhed.

At forbygge ensomhed igennem meningsfulde relationer og netværk

At styrke den enkelte borgers egen indsats Borgere og frivillige bidrager med deres engagement og

ressourcer. At forebygge funktionstab og vedligeholde færdigheder Fremme bevægelse og fysiske aktiviteter, da fysisk aktivitet er

et godt middel til at opnå psykisk og social sundhed


Pensionister, førtidspensionister og 60 + årige i kommunen. Borgeren kan benytte det åbne tilbud efter ønske og behov, såfremt vedkommende er selvhjulpen og ikke er til gene for de øvrige brugere af aktivitetscentrene.


ydelsen?

Tilbud om forskelligartede fritidsaktiviteter med aktiverende og forebyggende sigte, for at medvirke til borgernes trivsel og sundhed. Sammen skabe rum hvor relationer bliver knyttet og benyttet og derigennem forebygge ensomhed.


ydelsen? Vedligeholdelsestræning og genoptræning


// januar 2018 117

Ydelsens omfang? Borgeren kan benytte kommunens åbne tilbud i centrenes åbningstid. Der kan være lokale variationer i åbningstiden. Uden for åbningstiden kan centrene benyttes efter gældende regler. Max antal brugere pr. lokale jvf. brandmyndighedens bestemmelser Der kan være dage, hvor bestemte aktiviteter er aflyst. Der er visse begrænsninger for, hvilke aktiviteter de forskellige centre kan tilbyde.


leverandør? Borgeren vælger selv, hvilket kommunalt tilbud, man ønsker at benytte, under forudsætning af, at borgeren kan transportere sig selv dertil.

Hvem leverer ydelsen? Kommunens aktivitetscentre.


brugerne?

Borgeren skal betale for medlemskab pr. sæson, efter gældende takst. Kaffe og måltider betales efter forbrug. Udflugter og materialer til aktiviteter betales efter forbrug.

Hvordan følges op på ydelsen? Indholdet af tilbuddene evalueres løbende i samarbejde med brugerrådene og de frivillige.


hensyn til?

Medarbejdere og frivillige er omfattet af tavshedspligt. Medarbejdere og frivillige er omfattet af arbejdsmiljøloven under arbejdet.

Klageadgang Kommunalbestyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed

Documents

Kvalitetsstandarder Ringkøbing-Skjern Kommune · 2018-09-26 · forhold til f.eks. indkøb, lægebesøg, fysioterapeut, dagcenter, besøg hos familie og venner. ... 1 på Tim Plejehjem