Bachelorprojekt

”Rejse i sindet” – maleri af Ovartaci, patient på Århus psykiatriske hospital 1929-1985

Projektet er udarbejdet af:

Gert Agerkvist S01002 Gitte Nielsen S01057 Heidi Sigen S01077

Linda Thodberg S01084

Hold S01A 5. semester, december 2003

Hjørring seminarium Vejleder: Inger Ottesen

Indholdsfortegnelse

Sidetal Problemformulering .................................................................................................... 1 Metodevalg ................................................................................................................ 4 Begrebsafklaring......................................................................................................... 7 Skizofreni .................................................................................................................... 8

- Symptomer ........................................................................................................ 8 - Årsager ............................................................................................................ 10 - Behandling....................................................................................................... 13 - Tværfagligt samarbejde ................................................................................... 15

Det senmoderne samfund......................................................................................... 16

- Hovedelementer i senmoderniteten................................................................. 16 - Grundlæggende tillid........................................................................................ 17 - Selvidentitet ..................................................................................................... 17

Erikson - udvikling af grundlæggende tillid og selvidentitet gennem stadier (Gitte) .. 20 Stern - udvikling af selvfølelse gennem domæner (Gert).......................................... 23

Livskvalitet ................................................................................................................ 26

- Teoretisk definition af livskvalitetsbegrebet (Heidi) .......................................... 26 - Antonovsky – følelse af sammenhæng (Linda)................................................ 29 - Analyse af interview med Alex (Gert)............................................................... 31 - Analyse af interview med Birk (Linda).............................................................. 32 - Analyse af interview med Cher (Heidi)............................................................. 33 - Sammenfatning af analyser ............................................................................. 35 - Vores definition af livskvalitetsbegrebet........................................................... 35

Pædagogisk indsats ................................................................................................. 37

- Neuropædagogik ............................................................................................. 37 - Erfaringspædagogik......................................................................................... 38 - Analyse af interview med pædagog (Gitte) og skizofrene................................ 39 - Pædagogens rolle ........................................................................................... 43

Konklusion ................................................................................................................ 45 Perspektivering ......................................................................................................... 47 Litteraturliste ............................................................................................................. 48

Problemformulering

Vi har i gruppen set dokumentarfilmen ”Sarte Sjæle”1, der handler om fire unge

mennesker, der alle lider af skizofreni eller andre psykiske sygdomme.

Vi synes, denne film er enormt spændende, da den giver et indblik i, hvad det vil sige for

en person at få diagnosen skizofreni. Vores forhåndsviden i gruppen om denne sygdom er

meget forskellig, men generelt var der mange ting, vi ikke vidste, før vi så denne film. Det

er desuden vores fornemmelse, at mange mennesker ikke ved, hvad det vil sige at være

skizofren og derfor har en masse fordomme omkring skizofrene mennesker. Vi undrer os

over, hvordan det kan være, at man generelt ikke ved så meget om skizofreni, da vi har

læst, at der er ca. 20.000 mennesker i Danmark, som lider af denne sygdom, og at det

derfor er en af vore alvorligste folkesygdomme.2 Er det fordi, det er tabubelagt at tale om

psykiske sygdomme? Er det fordi, de skizofrene bliver gemt væk fra omverdenen?

Vi mener desuden, det er vigtigt, at vi som kommende pædagoger skaffer os en viden

inden for dette område, da det er nogle mennesker, vi kan komme til at møde i vores

fremtidige arbejde. Vi har alle fire et ønske om at få en viden om sygdommen, så vi er godt

rustede til arbejdet med skizofrene mennesker, når vi er uddannede.

Vi undrer os over, hvordan det kan være, at der er så mange mennesker, som bliver ramt

af denne sygdom, og hvad det skyldes. Er det fordi, vi lever i et senmoderne3 samfund,

der er præget af, at det enkelte menneske hele tiden skal foretage en masse valg, og til

sidst bukker under for alle disse krav? Er det noget medfødt? Eller er det familien, der ikke

fungerer ordentligt? Er der flere skizofrene i dag end for 30 år siden? Er det nogle

bestemte mennesker, der får skizofreni, eller er alle i farezonen?

1 Sarte Sjæle, Venus Film 2000 2 Dynamisk psykiatri, s.296 3 Giddens’ beskrivelse af samfundet – bliver uddybet i et senere afsnit

”Ca. 50 % af skizofrene patienter forsøger selvmord på et eller andet tidspunkt i deres liv.

Mindst 10 % dør ved selvmord.”4

Vi synes, det er utrolig skræmmende, at der er så mange skizofrene, der vælger denne

udvej. Hvordan kan det være, at en ellers normalfungerende person, der har fået

diagnosen skizofreni, vælger at tage sit eget liv? Hvordan er deres fremtidsmuligheder, og

kan de nogensinde få et normalt, velfungerende liv? Kan de passe et almindeligt job og

familieliv? Hvad består deres behandling i, og kan man blive rask? Hvad er det der sker,

når en person får skizofreni? Ændrer skizofrene personlighed? Bliver de aggressive eller

passive? Hvordan ser verden ud for en skizofren? Hvordan oplever en skizofren mødet

med samfundet?

Er det muligt for andre mennesker, heriblandt pædagoger, at sætte sig ind i og forstå,

hvordan en skizofren har det? Er det muligt at hjælpe en skizofren til at få et bedre liv?

Hvad kan vi som pædagoger gøre for, at de skizofrene har et liv, der er værd at leve?

”I forhold til skizofreni og skizofrenilignende psykoser er primær forebyggelse endnu ikke

mulig. Årsagerne til sygdommene er nemlig ikke klarlagte, og derved er mulighederne for

primær forebyggelse små og behæftede med betydelig usikkerhed.”5

Ved ovenstående forstår vi, at vi som pædagoger ikke har mulighed for at kunne

forebygge og dermed helt undgå, at sygdommen opstår. Derfor vil vi tage udgangspunkt i

pædagogens egentlige arbejdsområde i forhold til mennesker, som allerede har fået

sygdommen, i et tværfagligt samarbejde med andre instanser, der har med skizofrene at

gøre, som f.eks. psykiatrien.

I socialpædagogisk regelsamling, hvor pædagogens arbejdsområde i forhold til psykisk

syge er beskrevet, står der blandt andet:

”Formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig

selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.”6

Nøgleordet for os er livskvalitet. Vores udgangspunkt er, at selvom man har fået stillet

diagnosen skizofreni, kan man stadigvæk have et godt liv.

4 Skizofreni - Hvad vi i dag ved om en af de alvorligste sindslidelser, s.11 5 Unge med psykose, s.20 6 Socialpædagogisk regelsamling, s.219

Vores opgave som pædagoger bliver så at tilrettelægge en indsats for skizofrene med

henblik på at fremme deres livskvalitet.

Vores målgruppe er afgrænset til voksne skizofrene i bofællesskaber, da det er her, vi

mener, vi som pædagoger har størst mulighed for at yde en indsats for at fremme deres

livskvalitet.

Vi ønsker at få en forståelse for de mekanismer, der gør sig gældende ved denne sygdom,

så vi kan tilrettelægge en hensigtsmæssig pædagogisk indsats.

Desuden ønsker vi, at undersøge og diskutere vigtigheden af at have en viden om

skizofreni i det senmoderne samfund.

Vores undren og overvejelser har ført os frem til følgende afgrænsede problemformulering:

Hvorfor er det vigtigt som pædagog at have en viden om sygdommen skizofreni i det senmoderne samfund?

Hvordan kan vi som pædagoger tilrettelægge en handling i det pædagogiske felt, som fremmer den skizofrenes livskvalitet?

Metodevalg Vi vil begynde med en teoretisk gennemgang af de oplysninger, vi har fundet frem til om

skizofreni. Vi vil beskrive de forskellige symptomer, der ses ved sygdommen, de årsager,

der kan ligge til grund for sygdommen og den behandling, der bliver tilbudt skizofrene

mennesker. Vi vil her tage udgangspunkt i bøgerne ”Dynamisk psykiatri” af Johan Cullberg

og ”Skizofreni – hvad vi i dag ved om en af de alvorligste sindslidelser” af Margit Asser

m.fl. Vi har valgt disse bøger, da vi mener, de giver en grundig og præcis forklaring på

sygdommen. Vi vil herudover bruge bogen ”Fra neuron til neurose”, da den giver en god

forståelse for de mekanismer i hjernen, der ikke fungerer optimalt hos skizofrene

mennesker. De er alle tre forholdsvis nye bøger, og det er vigtigt, da der hele tiden sker en

masse ny forskning på dette område.

Vi vil komme ind på tværfagligt samarbejde for helt præcist at finde ud af, hvilke

samarbejdspartnere vi som pædagoger har, og hvilke opgaver, de forskellige instanser

har. Her vil vi bruge bogen ”Kvalitet i socialpsykiatrien” af Erik Adolph m.fl., da den giver

en kort og præcis forklaring på, hvad tværfaglighed indebærer.

Vi vil i vores afsnit om senmoderniteten bruge sociologen Anthony Giddens’ bog

”Modernitet og selvidentitet”, da vi mener, han har et godt bud på, hvordan samfundet ser

ud og fungerer i dag, og hvilken indflydelse, det har på det enkelte menneske. Han siger

noget om, hvilken betydning det har for et menneske i senmoderniteten at have udviklet

grundlæggende tillid til andre mennesker og en stærk selvidentitet. Han skriver desuden

noget om, hvilke mekanismer i samfundet, der kan være med til at udvikle og forværre

skizofreni hos nogle mennesker.

Anthony Giddens bruger noget af psykologen Erik H. Eriksons teori til sin analyse af

samfundet. Derfor vil vi bruge Eriksons bog ”Identitet, ungdom og kriser” til at forklare

menneskets psykologiske udvikling med henblik på grundlæggende tillid til andre og

udvikling af identitet.

Vi vil desuden bruge psykologen Daniel Sterns teori med udgangspunkt i hans bog

”Spædbarnets interpersonelle univers”. Vi mener, Daniel Sterns teori supplerer Eriksons

teori godt, da Erikson beskriver udviklingen af identitet, hvor Stern koncentrerer sig om

udviklingen af selvet og selvfølelse. Vi mener, begge ting er nødvendige for at have en

god livskvalitet.

Vi vil udfra disse to teorier analysere vores empiri for at finde frem til et handleforslag, og

hvordan vi kan bruge deres teorier som en pædagogisk retning, der kan være med til at

give skizofrene en god livskvalitet.

For at finde frem til en definition af begrebet livskvalitet, vil vi benytte os af bogen ”Liv og

kvalitet i omsorg og pædagogik” af Per Holm m.fl., da denne bog giver nogle forskellige

bud på, hvordan man kan opfatte livskvalitet. Vi vil også benytte os af Aaron Antonovskys

teori, som vi mener, giver et godt bud på, hvordan man kan opnå følelsen af

sammenhæng og dermed livskvalitet i sin tilværelse.

Vi vil desuden interviewe tre skizofrene mennesker, som bor i et bofællesskab, hvor der er

ansat pædagoger, for at få deres mening om, hvad livskvalitet er for dem. Vi vil bruge de

tre interviews som sammenligningsgrundlag og undersøge, om der er nogle ting, der går

igen hos dem alle tre, som er vigtige for, at de har en god livskvalitet.

Vi vil analysere de tre interviews udfra vores valgte teorier og undersøge, hvilken definition

af livskvalitet, der vil være mest hensigtsmæssig at benytte i arbejdet med skizofrene.

Vi har valgt den kvalitative interviewform, fordi den giver et dybere og mere personligt

indblik i og forståelse for en skizofren persons liv, som vi ikke kan finde i bøgerne. Vi

mener desuden, det er utrolig vigtigt, at vi fokuserer meget på de personer, det handler

om, så de får mulighed for selv at få indflydelse på de pædagogiske handleforslag.

Vi er opmærksomme på, at interviewformen er en meget subjektiv form for empiri. Alle er

forskellige og livskvalitet kan variere fra menneske til menneske. Derfor kan vi ikke give

noget entydigt svar på, hvad vi som pædagoger kan gøre for skizofrene ud fra disse tre

interviews, men de giver dog stadig et godt grundlag at arbejde videre udfra.

Vi har valgt at ændre deres navne for at bevare deres anonymitet.

Vi vil komme med et bud på, hvordan en pædagogisk indsats kan se ud i forhold til

arbejdet med skizofrene. Her vil vi, udover at bruge de foregående teorier, lave en kort

sammenfatning af neuropædagogik, og forklare hvordan det kan bruges i arbejdet med

skizofrene.

Vi vil også bruge John Deweys erfaringspædagogik, som vi mener, kan give en god

praktisk beskrivelse af, hvad vi som pædagoger helt konkret kan gøre i vores arbejde.

Vi vil desuden interviewe en pædagog, som arbejder i det før omtalte bofællesskab, for at

få hendes bud på en pædagogisk indsats for skizofrene. Vi mener, at hendes indsigt i

dette arbejde er væsentlig for os at blive bekendt med, da hun arbejder med disse

mennesker til daglig, og hun kan måske dermed give os en anden indgangsvinkel end

bøgerne.

Vi vil igen bruge vores interviews med de tre skizofrene for også at få deres mening om,

hvad de kan bruge pædagoger til i dagligdagen med henblik på at forbedre og bevare en

god livskvalitet.

Til sidst vil vi, ved at sammenfatte ovenstående, komme med vores eget bud på, hvad vi

mener, pædagogens rolle er i forhold til arbejdet med skizofrene.

Hovedparten af denne opgave har vi skrevet i fællesskab. Vi har dog valgt at fordybe os i

hvert vores teoretiske afsnit, og ligeledes har vi stået for et interview hver.

I indholdsfortegnelsen har vi skrevet vores navne ved de afsnit, vi hver især har fordybet

os i.

Vi tror, det er svært at sige med sikkerhed, hvad man kan gøre for en gruppe af

mennesker, som lider af denne svære sindslidelse, da alle mennesker er forskellige og

dermed også har forskellige opfattelser af livskvalitet. Derfor skal denne opgave heller ikke

ses som en facitliste på forbedring og bevarelse af livskvalitet for skizofrene, da vi har

beskæftiget os med emnet i relativt kort tid. Vi vil dog give et indblik i sygdommen og

komme med vores bud på, hvilke metoder vi som pædagoger kan benytte os af i arbejdet

med skizofrene mennesker.

Vi skriver opgaven udfra et humanistisk menneskesyn, da det er den psykologiske og

emotionelle udvikling, vi vil fokusere på for at opnå livskvalitet hos skizofrene mennesker.

Vi ser den skizofrene som et subjekt, der selv skal være aktiv og handlende for at opnå en

god livskvalitet.

Begrebsafklaring

Det fælles tredje: Vores definition af dette begreb er, når to eller flere mennesker er

sammen om noget fælles, eksempelvis en aktivitet.

Grundlæggende tillid: Giddens’ begreb fundamental tillid og Eriksons begreb

grundlæggende tillid betyder det samme.

Pandelap: Ordene pandelap og frontallap betyder det samme.

Selvidentitet: Selvidentitet og identitet skal forstås som det samme begreb.

Senmodernitet: Ordene Senmodernitet og modernitet bruges om det samme begreb.

Giddens bruger selv begge ord om det samme begreb.

Skizofreni: Når vi anvender dette ord, skal det forstås i bred forstand.

Skizofreni

Selvom vi som pædagoger ikke kan forebygge sygdommen, er det stadig vigtigt at vide,

hvilke symptomer og årsager, der kan ligge til grund for sygdommen.

Det er vigtigt for os som pædagoger at vide, hvilke symptomer, vi skal være

opmærksomme på, så vi kan møde den skizofrene på hans/hendes betingelser. Det er

desuden vigtigt, at vi forstår disse signaler som en del af en sygdom, så vi ikke

bagatelliserer dem. Det kan måske også fortælle os noget om de skizofrenes baggrund og

liv, og det kan hjælpe os til at forstå, hvad vi kan gøre for, at der ikke sker tilbagefald.

Symptomer

Symptomerne beskrives som de fire A’er:7

Autisme viser sig som indadvendthed, tilbagetrækning med mangel på interesse for ydre

stimuli. Vedkommende lytter indad, og det er svært at nå personen, da denne er optaget af

en privat verden.

Associationsforstyrrelser betyder, at den skizofrenes tanker er vanskelige at begribe for en

udenforstående, da der kan indtræffe de voldsomste spring i den skizofrenes tankegang.

Det viser sig ved at vedkommende pludselig kan afbryde sig selv midt i en sætning, tie

stille eller komme med en fortsættelse, hvis sammenhæng med det foregående ikke vil

være til at forstå. En del af de skizofrene har oplevelsen af, at deres tanker kan høres af

andre, ved at disse f.eks. sendes ud via radio. Det er også meget karakteristisk for

skizofrene at have en følelse af, at det er andres tanker som bliver stoppet ind i deres

hoved, således at de tvinges til at tænke dem. Deres tanker kan også bære i retning af, at

de bliver forfulgt af en eller anden speciel fjende.

Det er ikke ualmindeligt, at der forekommer perioder med meget generende tvangstanker

for mange af de skizofrene. En skizofren, som har opholdt sig længe på institution, kan af

og til være fastlåst i stereotype tvangsfænomener, og dette kan vanskeliggøre

gentilpasningen i samfundet. 7 Dynamisk psykiatri, s. 263-266

Hørelses-, lugt- og smagshallucinationer er noget, som normalt forekommer i deres liv.

Man vil næppe møde en skizofren, som ikke har haft hørelseshallucinationer. Disse kan

komme til udtryk i form af tydelige stemmer, der som regel bruger trusler eller befalinger.

Lugt- og smagshallucinationer vil mange skizofrene på et eller andet tidspunkt opleve. De

opleves eksempelvis som om, at det lugter råddent, af gas, død eller lig, eller at det

smager ”forgiftet”. Nogle skizofrene har vage synshallucinationer – dette hænger muligvis

sammen med, at tindingelappen er skadet.

Ambivalens viser sig som tvivlrådighed i akutte handlingssituationer, hvor den skizofrene

eksempelvis ikke kan beslutte sig for, om der skal spises et stykke smørrebrød eller ej, og

af den grund kan den skizofrene føre sin hånd frem og tilbage fra smørrebrødet.

Ambivalensen kan ofte være meget angstprovokerende, hvor den skizofrene eksempelvis

kan være splittet mellem et ønske om, at dennes forældre døde og samtidig udtrykke

stærk afhængighed af dem.

Affektive forstyrrelser kan blandt andet vise sig ved, at en forælder, som den skizofrene

har været nært tilknyttet dør, uden det ser ud til at røre den skizofrene det fjerneste. Der vil

heller ikke kunne ses nogle tegn på skyldfølelse; glæde og sorg viser sig kun i glimt på

overfladen. Til tider kan situationer, som egentlig er sørgelige, fremkalde voldsomme

lattersalver.

Senere i opgaven vil vi give et bud på, hvordan vi som pædagoger kan være med til at

afhjælpe de affektive forstyrrelser ved hjælp af Sterns teori om affektiv afstemning.

Årsager

Hvis der skal søges efter årsagen, er der ingen enkelt faktor, der kan forklare, hvorfor et

menneske bliver skizofren, og et andet menneske ikke bliver skizofren.

Der må søges i flere retninger på samme tid.8

Selvom der har været forsket på dette område i mange år, er der ikke nået frem til en

erkendelse af årsagen til skizofreni. I dag betragtes skizofreni som en sygdom, der kan

føres tilbage til et tidligt tidspunkt i udviklingen.9

Hjerneforandringer:

De seneste årtiers forskning viser, at der kan findes påviselige hjerneforandringer hos

mange skizofrene. Hos skizofrene er der fundet let forstørrede hulrum, dvs. sideventrikler i

hjernen, og formindskede tindingelapper, men mest i venstre side.

Skizofrene mangler aktivering i pandelappen i forhold til en rask. I forbindelse med

fødselskomplikationer er der fundet en sammenhæng mellem arvelig tilbøjelighed for

skizofreni og større sårbarhed til at pådrage sig hjernedefekter i den forbindelse.

Når en skizofren skal løse en opgave, er det påvist, at de skizofrene har svært ved at

aktivere hjernens pandelap, hvorimod det sker lettere hos raske.

Hos skizofrene synes der at være ændringer i sammenspillet mellem tindingelap og

pandelap. Det tyder på, at skizofrene ikke kan undertrykke sanseområder i tindingelappen

samtidig med, de selv tænker. Det kan muligvis være derfor, at den skizofrene kan have

tankehørlighed (høre egne tanker) og hørelseshallucinationer. Balancen mellem dele af

hjernen og kommunikationer i hjernen fungerer anderledes hos skizofrene.10

I pandelappen findes eksempelvis synapsevæv med en funktion som muliggør indsigt,

refleksion og selvkritisk tænkning.11 Pandelapperne er passive, mens vi sover, og derfor

kan drømme opleves som virkelige hændelser.12 Det vil sige, at mens vi drømmer, vil vi

have mulighed for en oplevelse i retning af, hvordan det vil være at være psykotisk.

Forskellen er bare, at når vi vågner, bliver pandelapperne aktive, og vi vil straks blive klar

over, at det oplevede blot var en drøm.

8 Dynamisk psykiatri, s. 305 9 Skizofreni - Hvad vi i dag ved om en af de alvorligste sindslidelser, s. 43 10 Skizofreni - Hvad vi i dag ved om en af de alvorligste sindslidelser, s. 46-47 11 Fra neuron til neurose, s. 21 12 Fra neuron til neurose, s. 24

Personer med præfrontale skader imiterer de handlinger, som de ser andre gøre,13 også

selvom de ikke hører hjemme i den kontekst, som de bliver udført i.

Præfrontale læsioner medfører, at arbejdshukommelsen/korttidshukommelsen ikke

fungerer optimalt.14 En konsekvens af dette kan være, at selvom en person med sådanne

læsioner, ser en ting blive placeret et nyt sted end det vante, vil personen søge efter

genstanden nøjagtig samme sted, som personen tidligere plejede at finde tingen.

Myeliniseringen i de forreste dele af frontallappen – præfrontalcotex, synes ikke for alvor at

komme i gang før to-årsalderen og klinger først af hen imod tyve-årsalderen.15 Vi ser dette

som en mulig sammenhæng med, hvorfor det netop er i denne alder, at skizofreni bryder

frem, da en dysfunktion i netop frontallappen forbindes med skizofreni.

Præfrontale skader rammer sansen for humor,16 og en person med sådanne skader kan

fortælle vitser, som faktisk slet ikke passer til situationen, eller også er de ikke specielt

morsomme. Ligeledes medfører skader i højresidig frontallap manglende evne til at forstå

skæmt.17

Hippocampus som er placeret i temporallappen, er forbundet med evnen til at huske og til

at lagre information.18 Når hippocampus er skadet, vil det ikke være muligt at danne ny

bevidst hukommelse. Dog er andre indlæringstyper, som ikke kræver bevidst erindring,

mulige.19

Selvom der kan påvises mange dysfunktioner i hjernen, kan man indtil videre ikke stille

diagnosen skizofreni ved scanning af hjernen eller andre undersøgelsesmetoder, da de

hjerneforandringer man kan påvise er meget specifikke og beskedne.20

13 Fra neuron til neurose, s. 56 14 Fra neuron til neurose, s. 173 15 Fra neuron til neurose, s. 63 16 Fra neuron til neurose, s. 149 17 Fra neuron til neurose, s. 149 18 Fra neuron til neurose, s. 156 19 Fra neuron til neurose, s. 123 20 Skizofreni - Hvad vi i dag ved om en af de alvorligste sindslidelser, s. 47

Psykologiske årsager:

Psykologiske og biologiske faktorer er meget vigtige for, hvordan personligheden udvikles.

Jo tidligere noget går galt på det psykologiske eller det biologiske område, jo flere og

alvorligere psykiske forstyrrelser kan der forekomme. Sådanne forstyrrelser rammer alle

områder af personligheden: Det kognitive (intellektuelle), det følelsesmæssige og

viljesområder.

Det er endnu ret begrænset, hvad man rent forskningsmæssigt ved om de psykologiske

årsager til skizofreni.21

Der er lavet forskellige undersøgelser omkring hvilke faktorer, der kan have betydning for

udvikling af skizofreni. Resultatet af nogle af undersøgelserne er, at hvis moderen er

alvorligt påvirket af stress, mens hun er gravid, kan det have betydning for barnet med

hensyn til udvikling af skizofreni.

En anden undersøgelse er lavet om hvordan, familien påvirker den skizofrene.

Hvis forældrene er meget kritiske eller har en afvisende holdning og ikke lader den

skizofrene have en selvstændig tilværelse, kan det føre til, at den skizofrene bliver

psykotisk, og det øger også risikoen for tilbagefald og genindlæggelse.22

Sociale årsager:

Der er mange skizofrene i storbyernes slumkvarterer og i de socialt dårligt stillede

befolkningsgrupper i forhold til de bedre stillede. Grunden til det kan være, at de skizofrene

er tiltrukket af storbyernes anonymitet, og de klarer sig måske heller ikke så godt

økonomisk og socialt.23

Der er lavet nogle undersøgelser omkring udbredelsen af skizofreni i hele verden. Der

findes skizofreni i alle kulturer og samfund.24

Eftersom skizofreni er udbredt over hele verden i alle kulturer og samfund, må vi

konkludere, at den kultur vi lever i i Danmark ikke har nogen speciel betydning for

udviklingen af skizofreni.

21 Skizofreni - Hvad vi i dag ved om en af de alvorligste sindslidelser, s. 50 22 Skizofreni - Hvad vi i dag ved om en af de alvorligste sindslidelser, s. 51 23 Skizofreni - Hvad vi i dag ved om en af de alvorligste sindslidelser, s. 51 24 Skizofreni - Hvad vi i dag ved om en af de alvorligste sindslidelser, s. 51-52

Behandling

Som pædagoger er det vigtigt at have forståelse og respekt for, at medicinbehandling er

en meget vigtig del af skizofrenes behandling, og at det ikke er noget, der skal

bagatelliseres. Det er desuden vigtigt at vide hvilke bivirkninger, der kan opstå, så vi ikke

misforstår deres signaler.

I vores pædagogiske handling er det måske nødvendigt at oplyse og anbefale forskellige

terapeutiske metoder som et led i den skizofrenes behandling. Derfor vil vi kort gennemgå

nogle forskellige terapiformer.

Medicinsk behandling:

En behandling foregår normalt ved hjælp af antipsykotiske præparater, som blokerer de

såkaldte D2-receptorer for dopamin,25 hvilket vil sige, at den skizofrenes hjerne vil få

reduceret dopaminreceptorerne, som har til opgave at tage imod de impulser, som

formidler fra en hjernecelle til en anden.26

Bivirkninger ved antipsykotiske præparater kan vise sig som rysten på hænderne eller

sitren over hele kroppen, vanskeligheder ved at holde benene i ro, samt stivhed i

muskulaturen. Med andre ord en kunstig form for parkinsonisme, som hænger sammen

med, at det pågældende præparat hæmmer dopaminaktivitet i de hjernecentre, der

koordinerer musklernes bevægelser og spændingsforhold. Dette er en ubehagelig reaktion

for den skizofrene, som ikke må bagatelliseres.27

Der er imidlertid ingen tvivl om, at antipsykotika kan hjælpe en negativitisk, hallucinerende

og angstpræget skizofren til at blive en samarbejdsvillig og forholdsvis rolig person.

Mange undersøgelser har vist, at man kan reducere dosisen på vedligeholdende medicin

for skizofrene, som har fået denne gennem længere tid, og alligevel opnå næsten lige så

god en sikring mod tilbagefald, men med en bedre livskvalitet.28

25 Dynamisk psykiatri, s. 281 26 Dynamisk psykiatri, s. 271 27 Dynamisk psykiatri, s. 283 28 Dynamisk psykiatri, s. 284

Terapibehandling:

Terapiformer som psykodynamisk og kognitiv psykoterapi bliver også anvendt i

bestræbelserne på at helbrede eller lindre sygdommen for skizofrene.

Kropsterapi,29 som er en form for træning i kropsbevidsthed, er ligeledes en af

behandlingsmetoderne af skizofreni. Dette hænger sammen med, at menneskets tidligste

jeg er et krops-jeg. De skizofrene må derfor lære at opleve deres kropsgrænser og

signaler fra kroppen gennem bevægelser, der engagerer dem uden at krænke deres

integritet. Dette er vigtigt for at kunne begynde at lytte til kroppen, mærke hvordan man

står på egne fødder, hvordan ens lemmer fortæller om velbehag, træthed, ubehag osv.

Gestaltende terapier30 er ligeledes en af behandlingsformerne. Maleterapi, musik og

lerskulpturering har to hovedformål; de giver især den langtidssyge oplevelsen af at have

udført noget, som har betydning, og det hjælper også til, at den skizofrene udvikler sine

følelser og indre oplevelser. I eksternaliseringen af disse tanker og følelser ligger en

udtryksform, som har stor betydning for den syge, der ikke kan få hjælp af en

samtaleterapi.

Ved musikterapi er det muligt, gennem en bevidst anvendelse af rytme og melodi, at få

kontakt med stærkt autistiske patienter.

Formålet med psykologisk behandling af skizofreni er:

• at hjælpe patienten til at leve med sin lidelse

• at mindske de ydre stresspåvirkninger

• at dæmpe symptomerne

• at støtte bevidste og realistiske funktioner

• at give indsigt i de psykologiske mekanismer bag symptomerne31

Psykoeduktion32 er et supplement til de øvrige behandlingsformer. Målet med det er, at

sikre et samarbejde om den samlede behandling og give viden om og bedre forståelse af

sygdommen hos den skizofrene selv og dennes omgangskreds.

29 Dynamisk psykiatri, s. 288 30 Dynamisk psykiatri, s. 288 31 Skizofreni - Hvad vi i dag ved om en af de alvorligste sindslidelser, s. 67 linje 9 32 Unge med psykose, s. 101

Tværfagligt samarbejde Når man som pædagog arbejder indenfor socialpsykiatrien, mener vi, det er vigtigt at have

øje for det tværfaglige samarbejde, da skizofrene som regel har kontakt til både

sygehuspsykiatrien og socialpsykiatrien. Derfor vil vi her komme ind på, hvad tværfagligt

samarbejde egentlig betyder, og hvilke instanser, der skal varetage de forskellige opgaver.

Når man arbejder inden for socialpsykiatrien, er det meget vigtigt, at man har både faglige

og personlige kvalifikationer. De faglige kvalifikationer er uddannelse, faglig viden,

holdninger og arbejdserfaring. Personlige kvalifikationer er personens holdninger,

handlinger og adfærd. I socialpsykiatrien er det meget vigtig at have det personlige med,

og derfor kræves der også, at medarbejderen har evnen til at samarbejde, kommunikere,

at kunne tilrettelægge arbejdet og stadig kunne handle spontant og have

indlevelsesevne.33

Tværfagligt samarbejde vil sige, at man arbejder sammen på tværs af faggrupperne, og

derfor er det ikke nødvendigt at kunne det samme, da man udnytter hinandens forskellige

faglige styrker. Det er en stor fordel for de sindslidende, da de så kun skal forholde sig til

en person, og ikke en faggruppe.34

Sygehuspsykiatri og distriktspsykiatri har til opgave at behandle sindssygdom for eventuelt

at fjerne eller lindre symptomerne. Socialpsykiatriens opgave er at sikre, at den

sindslidende får sine grundlæggende sociale rettigheder opfyldt.

De to perspektiver betragtes som hinandens forudsætninger, da de begge er

nødvendige.35

Vi vil senere i opgaven komme ind på vigtigheden af tværfagligt samarbejde, når vi

analyserer interviewet med pædagogen fra bofællesskabet.

33 Kvalitet i socialpsykiatrien, s. 152 34 Kvalitet i socialpsykiatrien, s. 156-158 35 Kvalitet i socialpsykiatrien, s. 177

Det senmoderne samfund Vi vil, med udgangspunkt i den engelske sociolog Anthony Giddens, give et indblik i,

hvordan samfundet ser ud i dag, i senmoderniteten.

Dette afsnit skal føre til en forståelse af, hvordan det er at være skizofren i

senmoderniteten, og hvilke aspekter af de skizofrenes personlighed, der er vigtige at

styrke, for at de kan opnå en god livskvalitet i deres liv.

Hovedelementer i senmoderniteten

Moderniteten har ifølge Giddens nogle særlige dynamiske karaktertræk, og dette forklarer

han ud fra tre hovedelementer; adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale institutioner og

refleksivitet.

I det præmoderne samfund var tid og rum bundet sammen gennem stedets beliggenhed.

Sociale systemer var forankrede til et bestemt sted.

I det moderne samfund er man ikke længere bundet til en bestemt beliggenhed. Man kan

danne sociale systemer på tværs af store afstande.

Udlejring af sociale institutioner består af to typer udlejringsmekanismer, symbolske tegn

og ekspertsystemer. Disse kaldes abstrakte systemer. Symbolske tegn er

udvekslingsmedier, som har en standardværdi, og som kan ombyttes med hinanden. Det

mest kendte eksempel på symbolske tegn er penge.

Ekspertsystemer er udlejringer af forskellig teknisk viden.36 Et eksempel på

ekspertsystemer kan være pædagoger, som har en særlig viden indenfor et bestemt

område, som andre ikke har. Hermed er pasning og omsorg for mennesker blevet udlejret

fra familien til institutioner i det senmoderne samfund. Ekspertsystemerne afhænger

grundlæggende af tillid. Da mennesker ikke kan vide alt om alting, er det vigtigt, at man

har tillid til ekspertsystemerne, da man ikke direkte kan overvåge deres aktiviteter.37

Refleksivitet refererer til, at der i moderniteten ikke længere findes nogen sikker viden. Alt

kan tages op til revision på baggrund af ny information og viden.38

36 Modernitet og selvidentitet, s. 28-30 37 Modernitet og selvidentitet, s. 30 38 Modernitet og selvidentitet, s. 32-33

Grundlæggende tillid

Efter denne korte indføring i Giddens’ tre hovedelementer, vil vi nu gå dybere ind i, hvad

tillid betyder for individet, og hvordan denne tillid dannes.

Fundamental tillid, som Erikson beskriver den, mener Giddens er meget vigtig for at kunne

leve i senmoderniteten. Tilliden skabes i den tidlige barndom og har stor betydning for, om

et menneske vokser op med tiltro til andre menneskers pålidelighed. Det er igennem den

fundamentale tillid, der skabes en orientering mod andre, objektverdenen og

selvidentiteten.39 Den fundamentale tillid som barnet under normale omstændigheder

nærer til sine omsorgspersoner, kan efter Giddens’ opfattelse betragtes som en slags

emotionel vaccination mod angst og en beskyttelse mod fremtidige trusler og farer, som

gør det muligt for personen at bevare håb og mod i krævende situationer. Fundamental

tillid giver en slags beskyttende hylster, som skærmer mod risici og farer i de omgivende

interaktionsmiljøer, og som gør alle normale mennesker i stand til at fortsætte deres

hverdagsaktiviteter.40

At kunne engagere sig i andre personer og i objektverdenen er en fundamental del af den

psykologiske tilfredsstillelse. I de tilfælde, hvor mennesker ikke kan engagere sig i andre

personer og objektverdenen, er resultatet ofte kronisk melankoli eller skizofrene

tendenser.41

Selvidentitet

Tilliden til andre udspringer af en oplevelse af en stabil ydre verden og en

sammenhængende følelse af selvidentitet. Tilliden til andre og troen på andres

pålidelighed skabes i en kontekst af tiltro til omsorgspersonerne.42

Giddens definerer selvidentitet som selvet, som det refleksivt forstås af personen på

baggrund af vedkommendes selvbiografi.

Selvidentitet er noget, der hele tiden må skabes og opretholdes i individets refleksive

aktiviteter.43

39 Modernitet og selvidentitet, s. 52 40 Modernitet og selvidentitet, s. 54 41 Modernitet og selvidentitet, s. 55-56 42 Modernitet og selvidentitet, s. 67 43 Modernitet og selvidentitet, s. 68

Gennem tidlige tillidsrelationer har et menneske med en stabil følelse af selvidentitet

etableret et beskyttende hylster, som gennem den praktiske opretholdelse af hverdagen

udelukker mange af de farer, der kan true selvets integritet.

Selvidentiteten afhænger af, om man er i stand til at holde en særlig fortælling om sig selv

i gang. Mennesket må kontinuerligt integrere begivenheder, som finder sted i den ydre

verden, og vælge hvilke begivenheder, der skal være en del af den fortsatte historie om

selvet.44

Bevidstheden om kroppens former og egenskaber er noget helt grundlæggende i barnets

første udforskning af verden. Barnet lærer om sin krop gennem sin praktiske kontakt med

objektverdenen og andre mennesker. At være i stand til at være sammen med andre

mennesker i sociale relationer kræver, at man kan opretholde en kontinuerlig og vellykket

kontrol med ansigt og krop. Kontrol med kroppen er meget afgørende for opretholdelse af

individets beskyttende hylster i hverdagsinteraktioner.

Den rutinemæssige kropskontrol er en nødvendig del af selve det at handle og af at blive

accepteret og stolet på af andre. Følelsen af sikkerhed afhænger i høj grad af, i hvilken

udstrækning normale fremtrædener udføres i overensstemmelse med individets

biografiske fortælling. I visse situationer kan individet komme til at føle, at alle

vedkommendes aktiviteter er påtagede eller falske. Personen kan komme til at føle, at han

konstant spiller en rolle i mange eller alle situationer. Hermed kan der skabes det, som

Giddens med udgangspunkt i Laing, kalder et falsk selv, hvori kroppen fremstår som et

objekt eller instrument, som er manipuleret af selvet. Vi er opmærksomme på, at Laing har

et antipsykiatrisk syn, dvs. han mener, at skizofreni ikke er en sygdom, men en socialt

betinget forsvarsmekanisme, der bruges for at kunne leve i et sygt samfund.45 Dette kan vi

ikke tilslutte os, men vi vælger at bruge hans eksempler, da de giver en god forståelse for,

hvordan en skizofren person kan opleve sig selv i samfundet.

Alle mennesker kan i meget stressede situationer opleve en ulegemliggørelse, hvor

kroppen fungerer som et instrument uafhængigt af selvet. Splittelsen er en reaktion på en

forbigående fare, ikke en kronisk adskillelse. Nogle personer kan dog opleve en mere

permanent adskillelse af krop og selv, og selvidentiteten er så ikke længere integreret i de

hverdagsrutiner, som individet deltager i.

44 Modernitet og selvidentitet, s. 70 45 Psykologisk pædagogisk ordbog, s. 226+28

Giddens bruger en case-beskrivelse fra Laing som et eksempel på adskillelse af krop og

selv. Det handler om en skizofren ung mand, som følte, at hans tanker i virkeligheden ikke

var hans egne. Han følte, at han iscenesatte alle sine reaktioner ud fra hverdagens sociale

konventioner, og at han reagerede mekanisk.

For almindelige mennesker foregår deltagelsen i sociale interaktioner helt automatisk, fordi

det er så indarbejdet i den praktiske bevidsthed, hvad angår kropskontrol og ansigtsudtryk.

For de skizofrene kan det være meget svært, da de føler sig adskilt fra deres egen krop,

og dermed risikerer de i stedet at trække sig mere eller mindre totalt tilbage til en indre

fantasitilværelse.46

Giddens mener, at skamfølelse er direkte forbundet med selvidentiteten, da den

grundlæggende er en angst for, hvorvidt den fortælling individet har om sig selv, er

tilstrækkelig. Skam er dermed afhængig af en følelse af personlig utilstrækkelighed.

Skamfølelse og tillid er nøje forbundet, da oplevelsen af skam kan true eller ødelægge

tilliden. Barnet etablerer fundamental tillid som en del af sine erfaringer med en

sammenhængende og pålidelig verden. I de tilfælde, hvor menneskets forventninger

krænkes, kan resultatet blive, at vedkommende mister tilliden til andre mennesker og

måske også til objektverdenens sammenhæng. Herved kan der ske det, at man pludselig

ikke føler sig hjemme i verden længere og bliver usikker på, hvem man er.

Stolthed eller selvværd er den anden side af skamfølelsen. En person, der er i stand til at

føle stolthed over selvet, føler samtidig at vedkommendes biografi er berettiget og

sammenhængende. Stolthed er forankret i sociale relationer og er derfor konstant sårbart

over for andres reaktioner.47

Vi kan udfra dette afsnit konkludere, at det er vigtigt for en skizofren at kunne opbygge tillid

til sine omsorgspersoner, i dette tilfælde pædagoger. Det er vigtigt, at vi som pædagoger,

kan være med til at give de skizofrene en følelse af stolthed og selvværd, da tilliden er

afhængig af denne følelse. For at få denne følelse af stolthed, er det vigtigt, at den

skizofrene føler sig tilstrækkelig og har en god selvidentitet. Tilliden til andre mennesker og

en solid selvidentitet kan være med til at skabe det beskyttende hylster, som er nødvendigt

for at kunne skærme sig mod angst og farer, som kan true selvets integritet.

46 Modernitet og selvidentitet, s. 72-78 47 Modernitet og selvidentitet, s. 82-84

Erikson – grundlæggende tillid og selvidentitet

I afsnittet om det senmoderne samfund fandt vi frem til, at den skizofrene skal opnå

grundlæggende tillid til andre og en god selvidentitet. Vi vil ved hjælp af Eriksons teori

finde frem til hvordan dette udvikles. Vi har valgt at gennemgå hvert stadie, for at se hvad

der skal til, for at der sker en sund udvikling. Erikson mener i øvrigt, at alle stadierne har

betydning for, hvordan de senere stadier gennemgås med hensyn til dannelse af identitet.

Alle stadierne har dermed en fortsat betydning i identitetsdannelsen.48

Det første stadie (ca. 0-1½ år):

Barnet identificerer sig med moderen. Ved at få omsorg lærer det selv at blive en person

som giver omsorg,49 og derved bliver stadiets bidrag til identiteten formuleret således: ”Jeg

er det håb, jeg har og giver.”50

Den grundlæggende tillid opbygger barnet ved at få omsorg. Dette indebærer ikke kun, at

barnet får føde, men også fysisk og psykisk kontakt, samt får stimuleret sine sanser efter

sit eget behov.51 Ved at barnet lærer at stole på, at den som giver stadig er der, om ikke

andet så i de indre billeder, klarer barnet adskillelsen fra omsorgspersonen, som finder

sted i dette stadie.

Det andet stadie (ca. 1½-3år):

Tilliden udvikles ved, at barnet bliver bevidst om, at sin tro på sig selv og på verden ikke vil

blive forstyrret af dets ønske og krav om at få sin vilje.52

Dette skal gøres ved at bakke barnet op i, at det er ok at stå på egne ben og ved at undgå,

at barnet føler skam over at udtrykke dette ønske.

Ved at omsorgspersonen giver barnet plads til den selvstændighed, udvikles barnets

identitet til: ”Jeg er, hvad jeg frit kan vælge.”53

48 Udviklingspsykologiske teorier, s. 73 49 Identitet, ungdom og kriser, s. 94 50 Identitet, ungdom og kriser, s. 101 linje 4 51 Identitet, ungdom og kriser, s. 93 52 Identitet, ungdom og kriser, s. 103 53 Identitet, ungdom og kriser, s. 108 linje 23

Det tredje stadie (ca. 3-6 år):

Barnet tager initiativ til at spille roller ved hjælp af sin fantasi.54

Dette kan give dem skyldfølelse, ved at de gennem samvittigheden, som udvikles i dette

stadie, må erkende at nogle af disse fantasier ikke er acceptable.

For at dette initiativ ikke skal føre til skyld hos barnet, på grund af dets udvikling af

samvittighed, er det nødvendigt til tider at hæmme barnets fantasi.

Dette bidrager til barnets identitet ved, at det siger: ”Jeg er det, som jeg kan forestille mig,

at jeg skal blive.”55

Det fjerde stadie (ca. 6/7-12 år):

Barnet skal opnå en følelse af konstruktiv foretagsomhed,56 som er en fornemmelse af at

kunne udrette noget, gøre det godt og til og med perfekt. Her er det vigtigt, at

omgivelserne værdsætter barnet for dets ønske og vilje til at lære og ikke ud fra dets

hudfarve eller forældres baggrund, da dette kan skabe en underlegenhed hos barnet.

Dette bidrag til identitetsfølelsen udtrykkes med ordene: ”Jeg er det, jeg kan lære at

udrette.”57

Det femte stadie (pubertetsalderen):

Den unge skaber sin identitet ved at slås med kriser fra tidligere år, så de kan slå sig til ro,

ved at de identificerer sig med forbilleder og idealer.58

Den unge kan som et redskab mod en identitetsforvirring, overidentificere sig med

gruppen, det er derfor vigtigt, at den unge har nogle relationer til andre, som giver en form

for gruppefølelse, ved at disse skal være ens helt ned i detaljer, for på den måde at kunne

afklare hvem der er indenfor, og hvem der er udenfor.

54 Identitet, ungdom og kriser, s. 109 55 Identitet, ungdom og kriser, s. 115 linje 23 56 Identitet, ungdom og kriser, s. 117 57 Identitet, ungdom og kriser, s. 121 linje 4 58 Identitet, ungdom og kriser, s. 122

Det sjette stadie (tidlig voksenalder):

Den voksne skal opnå intimitet59 ved at skaffe sig nogle intime relationer til andre og til

sine indre ressourcer omkring indgangen i dette stadie, da det ellers vil føre til isolering.

Identiteten formuleres i dette stadie således: ”Vi er det, vi elsker.”60

Det syvende stadie (voksenalder):

Den voksne skal opnå generativitet61. Dette opnås ved at yde omsorg og af den vej give

noget videre til næste generation, hvis ikke dette opnås vil den voksne få en følelse af

stagnation, og en regression til et tvangsmæssigt behov for falsk intimitet, hvor de vil

kunne yde omsorg for sig selv, som var de deres eget barn.

Vi har igennem Eriksons teori fundet frem til, at relationer til andre er af væsentlig

betydning for dannelse af grundlæggende tillid og identitet. Vi vil senere i projektet bruge

Eriksons teori om tillid og identitetsdannelse til at analysere vores interviews med de tre

skizofrene mennesker. Vi vil desuden give et bud på, hvordan vi som pædagoger kan yde

en indsats for, at den skizofrene får mulighed for at skabe den nødvendige relation til

betydningsfulde andre.

59 Identitet, ungdom og kriser, s. 129 60 Identitet, ungdom og kriser, s. 131 linje 7 61 Identitet, ungdom og kriser, s. 131

Stern – selvfølelse

Da mange skizofrene har affektive forstyrrelser, og som følge deraf sikkert har en lav

selvfølelse, vil vi tage udgangspunkt i Sterns teori, da den er relevant set i forhold til

udvikling af selvfølelse. Hans teori supplerer desuden Eriksons teori godt, da vi mener, at

udviklingen af selvet er en forudsætning for at kunne opleve at have en god identitet, som

Erikson beskriver den. Vi har valgt at tage alle domænerne med, da Stern mener, at

udviklingen af selvfornemmelser fortsætter livet igennem.62

Det første domæne (ca. 0-2 måneder):

I dette domæne vil barnet opbygge forventninger63 til, hvad der sker i samspillet med

andre mennesker nu og senere i livet. Derfor skal pædagogen anerkende og respektere

barnets kropslige kommunikation, da dette giver fundament for selvfornemmelse.

Et eksempel kan være, at barnet græder og vrider sig. Pædagogen giver barnet en sut.

Barnet spytter sutten ud som tegn på, at det ikke ønsker sutten. Her skal pædagogen

respektere barnets ønske.

Hvis barnet ikke føler sig anerkendt og respekteret vil det få oplevelsen af, at andre nære

mennesker ikke værdsætter det. Dette gælder ikke bare nu, men også senere i livet.

Det andet domæne (fra ca. 2. måneder):

Barnet er nu i gang med at opbygge sit ´RIG´64 (Repræsentation af Interaktion, som er

Generaliseret). Det vil sige at barnet oplagrer tidligere erfaringer, og ud fra disses

gennemsnit danner barnet sig en forventning om, hvordan noget vil forløbe.

Her skal pædagogen fungere som den selvregulerede anden. Dette kan gøres ved at

aflæse barnets stemning og tilpasse legen derefter. Her er blikkontakten et godt redskab.

Når barnet søger øjenkontakt inviterer det til leg eller fortsættelse af den. Når barnet kigger

væk udtrykker det, at det ikke ønsker det mere. Ved at pædagogen respekterer barnets

toleranceramme udvikler det sin selvfornemmelse.

62 Spædbarnets interpersonelle verden, s. 51 63 Spædbarnets interpersonelle verden, s. 81 64 Spædbarnets interpersonelle verden, s. 143

Hvis barnets toleranceramme ikke bliver respekteret, vil det ikke få oplevelsen af, at det

selv kan regulere, og barnets oplevelse af sig selv som handlende individ vil blive

underkendt.

Det tredje domæne (fra ca. 7 måneder):

I dette domæne opdager barnet, at det har sit eget sind, og at andre har deres sind.65

Derfor skal pædagogen give barnet en oplevelse af empati/indlevelse.

Barnet skal have en affektiv afstemning, det vil sige oplevelsen af at være med i et

emotionelt fællesskab med et andet menneske. Dette gøres ved, at pædagogen aflæser

barnets følelsestilstand og reagerer samt regulerer ved at udvise en adfærd som

korresponderer66 denne. Kunsten ligger i at ramme barnets tolerancetærskel, det vil sige,

at pædagogen skal ved at aflæse barnets reaktion tilpasse sig, så for eksempel

ansigtsmimikkens bevægelser reguleres efter, hvilket udtryk barnet sender tilbage som sin

reaktion.

Hvis ikke pædagogen tilpasser sig barnets stemning, vil dette medføre en selektiv

afstemning, det vil sige oplevelsen af kun at få respons på nogle udtryk og følelser, og

barnet vil få oplevelsen af en total alenehed.67

Det kunne få alvorlige konsekvenser for barnet, hvis det eksempelvis tit fik en oplevelse af

en afledning af sine udtrykte følelser, idet dette kan være med til at sende et signal om, at

den følelse, som barnet bærer, ikke er ok.

Et eksempel kan være, at barnet græder fordi det har slået sig, og pædagogens respons

er, at denne peger op mod himlen og siger: ”se fuglen som flyver deroppe” - med andre

ord - det er ikke tilladt at græde.

Det fjerde domæne (fra ca. 15 måneder):

I dette domæne begynder barnet at kunne dele sine oplevelser68 ved at sætte ord på dem.

Vi mener derfor, det er vigtigt, at pædagogen benytter sig af ord, som er autentiske med

det, der opleves i barnets univers, dette opnås ved hjælp af indføling.

Her kan et kendskab til barnets udvikling være et godt redskab.

65 Spædbarnets interpersonelle verden, s. 172 66 Spædbarnets interpersonelle verden, s. 187 67 Spædbarnets interpersonelle verden, s. 184 68 Spædbarnets interpersonelle verden, s. 231

Et eksempel kunne være fra en almindelig dagligdag, hvor barnet bliver hentet af sin

bedstefar. Under afhentning har bedstefaderen givet sit barnebarn 14 femogtyveøre,

hvilket barnet er meget glad for. Vi forestiller os, at barnet vil dele denne glæde med

pædagogen, og kommer ind på stuen og siger: ”se jeg har fået mange penge”.

I dette tilfælde vil den indlevende pædagog sige: ”ja der er mange” og ikke: ”nej der er kun

tre en halv krone”. En sproglig misafstemning vil medføre, at barnet udvikler et falsk selv.

Et falsk selv er, når barnet fortæller noget for at tilfredsstille andre mennesker i stedet for

at sige, hvad det egentlig føler og tænker. Barnet kan derved nemt komme til at

undertrykke dets egne følelser.

Det femte domæne (fra ca. 3 år):

Barnet skaber sin egen identitet igennem fortælling af sin livshistorie,69 som bliver fortalt af

og om barnet. Derfor mener vi, at det er vigtigt at disse historier stemmer overens med

barnets egne oplevelser og følelser.

Et eksempel kunne være, at barnet virker skræmt og fortæller, at der er et spøgelse i

legehuset. I dette tilfælde er barnet skræmt og har i sin fantasi oplevet, at der rent faktisk

er et spøgelse i legehuset. I tilfælde af, at pædagogen skulle stå i ovennævnte situation,

mener vi, at det ville være vigtigt, at denne viser sin indlevelse og beroliger det tydeligt

skræmte barn. I stedet for eksempelvis at sige: ”sådan noget vås, gå du bare derind og

fortsæt med at have det sjovt sammen med dine venner”.

Vi vil senere i opgaven bruge Sterns teori om udvikling af selvfølelse til at analysere vores

interviews med de tre skizofrene mennesker. Vi mener desuden, at vi med kendskab til

Sterns domæner kan få et redskab til at arbejde med skizofrene menneskers selvfølelse

ved bevidst at lave affektiv afstemning.

69 Spædbarnets interpersonelle verden, s. 223

Livskvalitet

Dette afsnit skal give en forståelse for begrebet livskvalitet, og hvordan vi kan bruge dette

begreb, når vi skal måle livskvaliteten hos andre mennesker. Vi vil udfra den valgte teori

danne vores egen mening om, hvad livskvalitetsbegrebet betyder for os. Vi vil også

komme ind på Antonovskys teori om følelsen af sammenhæng, da vi mener, hans teori

kan være et godt bud på, hvordan man kan få livskvalitet i sin tilværelse.

Vi vil derefter analysere vores interviews med de tre skizofrene udfra de valgte teorier og

den definition af livskvalitet, vi kommer frem til.

Til sidst vil vi udfra ovenstående give vores eget bud på den definition af

livskvalitetsbegrebet, vi mener, vil være mest hensigtsmæssig at benytte i arbejdet med

skizofrene mennesker.

Teoretisk definition af livskvalitetsbegrebet

Der er i nutiden stor debat om, hvad det vil sige at have et godt liv, og hvad der skal til for

at den enkelte oplever at have en høj livskvalitet. Hvis vi som pædagoger skal støtte og

vejlede mennesker, der har særligt behov for støtte, må vi have en grundlæggende viden

om, hvordan livskvalitet kan defineres.

Vi er enige med bogens forfattere i, at det er en grundlæggende forudsætning, at

livskvalitetsbegrebet diskuteres. At leve sit liv så nær det normale er ikke en garanti for at

leve et liv med høj livskvalitet, men det er af stor betydning, at den enkelte får mulighed for

at tilrettelægge sit liv i forhold til sine egne ønsker og visioner.70

”Der er i historiens løb blevet begået mange uhyrligheder ud fra faste forestillinger om,

hvad der var ”det gode liv” for udviklingshæmmede og andre.”71

Da alle mennesker er forskellige med hensyn til drømme, ønsker og behov, kan vi ikke

give en bestemt definition på, hvad livskvalitet er. Det der var godt i går, er måske, på

grund af tab, ikke godt i dag. Det gode liv ændrer sig hele tiden i takt med, hvad man har

eller får, og den enkelte må være aktivt medvirkende for at få et godt liv. Det er altså ikke

70 Liv & kvalitet i omsorg og pædagogik, s. 30 71 Liv & kvalitet i omsorg og pædagogik, s. 20 linje 5

noget, en pædagog kan give eller skabe, hvis ikke den enkelte får mulighed for at give

udtryk for egne ønsker og behov, eller hvad den enkelte er utilfreds med. Det er gennem

dialogen, den enkelte får mulighed for at være aktiv i at skabe sig et godt liv, og

pædagogen får indblik i, hvad der er værdifuldt for den enkelte, så det ikke bliver, hvad

pædagogen mener, er vigtigt for at få et godt liv.72

Livskvalitet er subjektivt, og det vil være helt forkert at lave en livskvalitets undersøgelse

uden at spørge disse mennesker om, hvad de oplever som vigtigt i deres liv. Men set i

lyset af, at vi alle bliver præget af de kulturelle og sociale forhold vi opvokser under, mener

en række forskere, at den subjektive side også må have en objektiv vurdering. Det

indebærer, at f.eks. pædagoger er nødt til at arbejde med nogle hypoteser om, hvad der

kan fremme livskvaliteten hos den enkelte.73

Der er to forhold, vi som pædagoger bør rette vores opmærksomhed imod og det er:

- Hvordan oplever og ser det enkelte menneske deres situation og liv?

- Er der nogle bestemte livsbetingelser, der hæmmer det enkelte menneskes mulighed for

at skabe sig livskvalitet?74

Den finske sociolog Erik Allardt mener, at livskvalitetens objektive side kan studeres

gennem observationer, og at den subjektive side må fortælles af den enkelte, om egen

oplevelse af livet.

Han mener, at mennesker, for at opleve en høj livskvalitet, må have tilfredsstillet deres

behov. Især behov som at elske og at være er nødvendige for at kunne skabe relationer til

andre og dermed opleve livskvalitet.75

Det er med udgangspunkt i Maslows behovpyramide at Erik Allardt finder de objektive

principper for livskvalitet: at have (materielle behov), at elske (emotionelle behov) og at

være (sociale behov).

Den norske psykolog Siri Næss mener derimod, at livskvalitet skal bygges på menneskers

behov, ønsker og forventninger, og at de er i forandring og i udvikling gennem hele livet.

De afhænger af vores sociale og kulturelle forhold, vores alder og vores temperament.

72 Liv & kvalitet i omsorg og pædagogik, s. 20 73 Liv & kvalitet i omsorg og pædagogik, s. 25 74 Liv & kvalitet i omsorg og pædagogik, s. 33 75 Liv & kvalitet i omsorg og pædagogik, s. 26

Mennesker med høje forventninger til livet, har altså en større risiko for at opleve

manglende behovstilfredsstillelse end mennesker, der lever et stille og nøjsomt liv.

Hun mener, at det er et subjektivt og psykologisk fænomen, om mennesker oplever

livskvalitet. Alligevel har hun med sine undersøgelser og filosofiske tanker fundet nogle

objektive parametre, der har betydning for, om mennesker oplever livskvalitet.76

Hun mener, at et menneskes livskvalitet er afhængigt af følgende fire hypoteser:

1. er aktiv

2. har gode mellemmenneskelige relationer

3. har positiv selverkendelse

4. har en grundstemning af glæde77

Med udgangspunkt i de fire punkter opstilles spørgsmål til interview:

1. Aktivitet:

1. Engagement

2. Indsats, egen kraft

3. Selvaktualisering

4. Frihed

2. Relationer:

5. Nære relationer

6. Venskab og samhørighed

3. Selverkendelse:

7. Selvsikkerhed

8. Selvaccept

4. Grundstemning af glæde:

9. Oplevelse

10. Tryghed

11. Glæde78

76 Liv & kvalitet i omsorg og pædagogik, s. 28. 77 Liv & kvalitet i omsorg og pædagogik, s. 29 linje 2, 11, 16 og 20 78 Liv & kvalitet i omsorg og pædagogik, s. 30 linje 3

Der er altså forskel på, hvordan forskerne bruger livskvalitetsbegrebet. Siri Næss bruger

det hovedsageligt til at undersøge, hvordan mennesket subjektivt oplever sit liv, altså den

psykologiske og emotionelle side, hvor Erik Allardt bruger begrebet mere bredt og belyser

den materielle, den subjektive og den objektive oplevelse af livet i hverdagen.79

Vi har valgt at tage udgangspunkt i Siri Næss’ syn på, hvad livskvalitet er, da vi i løbet af

opgaven har fundet frem til, at skizofrene mennesker har brug for at få styrket de

psykologiske og følelsesmæssige aspekter af deres personlighed. Det er også vigtigt at

huske på, at nogle skizofrene mangler realitetssans, og derfor er det vigtigt, de får at vide,

at de ikke nødvendigvis bliver lykkelige af at anskaffe sig en masse materielle ting.

Erik Allardts opfattelse af livskvalitet kan bedre bruges blandt skizofrene, som lever på

gaden og måske endda uden hjælp fra det offentlige eller andet sted fra. Vores målgruppe

i dette projekt er skizofrene i bofællesskaber, hvor ingen lever under trange kår. De har

alle en bolig og en fast indtægt i form af pensionsmidler.

Samtidig var der ingen af vores interview-personer, som nævnte nogen form for materielle

goder.

Antonovsky

Ifølge Aaron Antonovsky, der er professor i medicinsk sociologi, kan mennesker, der har

haft traumatiske oplevelser, men kommet igennem dem, komme til at trives fysisk og

psykisk godt, hvis de opnår en følelse af sammenhæng i deres liv. Følelsen af

sammenhæng, som består af begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed, får man

gennem forskellige læreprocesser gennem livet, hvis læreprocesserne består af de rigtige

krav. Læreprocesserne består af tre elementer: forudsigelighed, belastningsbalance og

deltagelse/delagtighed.

1. Forudsigelighed fører frem til begribelighed. Begribelighed: for at opnå begribelighed skal de enkelte opleve de indre og ydre

påvirkninger som naturlige og forståelige, og de skal kunne se en sammenhæng, der giver

mening med det, der sker omkring dem. Påvirkningerne må ikke opleves som kaotiske og

79 Liv & kvalitet i omsorg og pædagogik, s. 30

uforståelige. Hvis man har en stærk følelse af begribelighed, vil de kommende stimuli blive

mødt som forudsigelige, og hvis der opstår overraskelser, vil de kunne forklares og forstås.

2. Den rigtige belastningsbalance fører frem til håndterbarhed. Håndterbarhed: For at opnå håndterbarhed er det vigtigt, at de enkelte oplever, at de har

de ressourcer, der skal til for at imødekomme de krav, de ustandseligt mødes af. Den

enkeltes ressourcer kan støttes af personer, den enkelte kender og stoler på. Med en

stærk følelse af håndterbarhed, vil den enkelte ikke opleve sig som et offer, der i livet

bliver behandlet uretfærdigt af omstændighederne.

3. Deltagelse/delagtighed fører frem til meningsfuldhed.

Meningsfuldhed: For at opnå meningsfuldhed er det afgørende, hvordan de enkelte

oplever de krav og problemer, de møder i livet; om de føler, at de er værdifulde og værd at

bruge energi på. Hvis problemerne ikke opfattes som byrder, men som udfordringer, som

den enkelte selv skal deltage aktivt i at løse, fordi det har betydning for den enkelte, vil det

føre frem til meningsfuldhed.

Og med begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed vil man opleve = følelsen af

sammenhæng.80

At opnå en følelse af sammenhæng, mener vi, vil være med til at øge livskvaliteten for den

enkelte, og det ser vi som vigtige redskaber, når vi som pædagoger skal lave

handleforslag, der kan støtte skizofrene til at opnå en højere livskvalitet.

Det må være ønskeligt for alle at opleve en sammenhæng og se en mening med livet.

80 Sundhedsfremme i teori og praksis, side 88- 89.

Analyse af interview med Alex

Tryghed er vigtigt for Alex. Det kan han opnå ved at have faste rammer, hvor han ved,

hvad der skal foregå en uge frem. Disse rammer laves ved hjælp af et skema, der er

fastlagt sammen med Alex selv. Dette giver ham noget at stå op til samt noget at lave.

Alex mener, at livskvalitet er at have det godt ved at være i godt humør og have energi til

at være aktiv. Ifølge Siri Næss er aktivitet en vigtig del af oplevelsen af livskvalitet.

Alex mener, det er vigtigt, at beboerne i bofællesskabet selv tager deres beslutninger for,

hvad der er bedst for dem, hvilket er med til at give dem meningsfuldhed ifølge

Antonovsky. Dog anbefaler han, at aktiviteterne planlægges skiftevis af pædagogen og af

beboerne selv. Aktiviteterne må gerne være spontane, og de kan eventuelt kombineres

med andres ideer og ønsker, da det så bliver muligt at få det til at gå op i en højere enhed,

hvor der bliver mulighed for, at en større gruppe laver noget sammen igennem ”det fælles

tredje”. Familien er det vigtigste for Alex. Han snakker dagligt med sine søskende og sin

mor, og det giver ham en god støtte. Han har mistet kontakten til sine gamle ”venner”,

efter han har fået skizofreni. Han har ikke knyttet nogen dybere venskaber endnu, da han

lige er flyttet til byen. Han er dog allerede godt i gang med løs snak med andre og udtaler,

at det nok kommer. Sport og et andet bofællesskab for sindslidende, de har kontakt med,

er et godt redskab til at skaffe venner. Erikson mener, det er vigtigt at kunne skabe nogle

intime relationer til andre for at udvikle sin identitet.

Alex er allermest glad, når han har sin datter. Her har han også mulighed for at give

omsorg videre til næste generation, hvilket, ifølge Erikson, styrker hans identitetsdannelse.

Han mener, det er vigtigt, at samfundet ser den skizofrene som et menneske, og ikke som

en sindslidende, der kan gå amok. Det betyder, ifølge Stern, at det er vigtigt at anerkende

og respektere andre mennesker, da man på denne måde vil føle sig værdsat.

Alex føler sig værdsat, når familien kommer og siger tak for noget, han har gjort for dem.

Han føler sig ligeledes værdsat for sit job som gartner, hvilket bidrager til livskvalitet ifølge

Siri Næss’ objektive parametre. Jobbet giver ham mulighed for at anvende sine kapaciteter

og færdigheder, idet han er vokset op på landet og altid har haft interesse for naturen.

Alex’ drøm er at komme til at rense op i åer, hvilket vi klart mener, må tilstræbes, da dette

kan øge muligheden for, at Alex styrker sin identitet ved, at han får en fornemmelse af, at

han kan udrette noget, som har betydning.

Analyse af Interview med Birk

At være fysisk aktiv er for Birk meget vigtigt, og da det er umuligt for hende at passe et

arbejde (1-2 timer i træk er for meget), bliver idrætsaktiviteter alfa omega for Birk. Det

bliver til ca. 8 timer om ugen. Det er vigtigt for hende at komme ud blandt andre, og hun

mener, at idrætsforeninger er en god måde. Det kan både være klubber for sindslidende

og almindelige idrætsklubber.

For Birk er det vigtigt at have noget at stå op til, og det er vigtigt at have struktur på

hverdagen, så aktiviteterne er fastlagt på alle hverdagene i ugen. At hun kan vælge de

idrætsaktiviteter, hun kan lide har stor betydning. Udover at blive glad og godt tilpas efter

at have været aktiv, har Birk også et andet formål med at dyrke idræt, nemlig at tabe sig

yderligere. Hun har tabt sig 25 – 30 kilo. Dette bør fortsat støttes, da det indeholder de

elementer, Antonovsky mener, der skal til for at opleve en følelse af sammenhæng, da det

sker ved hjælp af Birks egen delagtighed.

Det at have et godt forhold til familien og gode venner, mener Birk er meget vigtigt. Hun

har hele tiden haft støtte fra familien. Hun har desuden to gode veninder fra

bofællesskabet og en meget god ven fra skoletiden, og hun mener, det betyder meget, at

en ven holder ved, efter at man har fået diagnosen skizofreni. Det at være sammen med

andre ligestillede som i gruppeterapi har stor betydning, når man har det skidt, og det er

vigtigt for at få det bedre. Relationer har også ifølge Siri Næss betydning for en god

livskvalitet.

Idrætsforeningen er et godt sted at møde nye mennesker, og det er også her Birk har

mødt sin kæreste. De havde snakket sammen ved forskellige stævner, og det udviklede

sig så til, at de blev kærester. Ifølge Erikson er dette styrkende for identitetsdannelsen, da

hun her oplever intimitet med et andet menneske.

Birk oplever, at hun har så meget styr på sin sygdom, at det ikke længere er nødvendigt

med gruppeterapi. Hun føler sig værdifuld i kraft af at holde foredrag for blandt andet

studerende, og ved at fortælle om sin egen historie, bliver hun styrket i at finde sin egen

identitet ifølge Sterns femte domæne. Hun får styr på, hvad der ligger forud, hvad der er

godt eller skidt, og hvorfor livet ser ud, som det gør i dag. Birk oplever det at kunne give

omsorg til andre som meget værdifuldt. Det kan være at passe sin lille 1-årige nevø eller at

tale med andre, der har psykiske problemer. Ifølge Erikson et det vigtigt for

identitetsdannelsen, at hun kan yde omsorg for andre og dermed give noget videre.

Birk oplever glæde og tilfredshed, når træthed og dovenskab bliver overvundet og

idrætsaktiviteten gennemføres. Birk ved, at en depression bliver meget værre, hvis hun

sætter sig i sofaen og har ondt af sig selv. Det der hjælper allerbedst er at bruge sin krop,

så hun bliver fysisk træt. Hvis hun sidder og tænker triste tanker, bliver hun træt i hovedet.

Ved at være fysisk aktiv, bliver hun træt i kroppen, men dejlig let i hovedet og dermed glad

og godt tilpas. Her deltager Birk, ifølge Antonovsky, selv for at opnå meningsfuldhed i sit

liv.

At have sin egen lejlighed i et bofællesskab med et fælleshus og fast personale er med til

at give Birk tryghed, og ifølge Siri Næss er tryghed vigtigt for at have en god livskvalitet.

Analyse af interview med Cher

Tryghed for Cher kan være, at hun ved, der er en pædagog ovre i fælleshuset, hun kan gå

over til, hvis der er noget, der går hende på. Dette er ifølge Erikson grobund for den

grundlæggende tillid, da hun ved, hun kan stole på, at hun altid kan få omsorg og støtte.

Det er meget vigtigt for hende, at hun ikke har for meget at lave, højst to ting hun skal hver

dag, så hun ikke bliver stresset.

For Cher er det at være fysisk aktiv vigtigt. Hun bruger mest gåture, og hun siger selv, at

det virker som en form for terapi for hende. Hvis hun f.eks. er ked af det eller sur, går hun

lange ture, og når hun så kommer hjem, er hun mere afslappet.

Hun har flere faste aktiviteter, så som tegnekursus, arbejde på et katteinternat, synge i

kirkekor og et ugentligt møde med sin kontaktperson, som er pædagog. Det er alle ting,

hun selv har bestemt, og det betyder meget for hende at have nogle faste holdepunkter i

sin hverdag. Hun mener dog også, at der skal være plads til spontanitet. Ifølge Erikson er

det utrolig vigtigt, at hun selv har bestemt, hvilke aktiviteter, hun vil give sig i kast med, da

hun på denne måde kan få en følelse af at tro på sig selv og være et selvstændigt

menneske.

Cher mener, at livskvalitet er at kunne se en eller anden mening med det man gør, at man

kan se, der er en mening med livet, og at det ikke er surt og gråt det hele. Det behøver

ikke at være et eller andet stort, det kan også bare være at hygge sig over en kop kaffe

eller tage et spil. Her kan vi, ifølge Antonovsky se, at det der har betydning for Cher i

hendes tilværelse, vil være det, hun selv vil deltage aktivt i, og på denne måde kan hun

møde problemer og krav som noget, der er værd at bruge energi på.

Familien betyder meget for Cher, og så har hun også tre trofaste veninder, to fra før hun

blev syg og en fra bofællesskabet. Hun har også et meget godt og tillidsfuldt forhold til sin

kontaktperson, og det betyder meget for hende. Det betyder også meget for hende, at hun

kan komme over i fælleshuset og være sammen med ligestillede, hvor de kan spille og

pjatte sammen. Noget af det bedste hun ved, er når hun hygger, snakker eller laver noget

sammen med sin lillesøster. Siri Næss påpeger også vigtigheden af at have nære

relationer og venskaber som noget vigtigt i forhold til at have en god livskvalitet.

Cher føler sig værdsat i forbindelse med sit arbejde på katteinternatet, da hun får ros for

det hun laver. Samtidig får hun dækket det kæle- og hyggebehov, som hun altid har fundet

ved katte. Det er også vigtigt for hende at give omsorg, i dette tilfælde til katte. Hun får,

ifølge Erikson, udviklet sin identitet ved at give omsorg til andre, om det så er mennesker

eller dyr. Vi har hørt flere eksempler på, at katte og hunde bliver brugt på behandlings- og

plejehjem som en metode til at give mennesker en oplevelse af tryghed og omsorg. Vi

mener også, at arbejdet på katteinternatet har en terapeutisk effekt for Cher, da hun her

får en oplevelse af, at hun udfører noget, der har betydning.

Når hun har været oppe i kirken og synge, og hun har fået ros af organisten, så føler hun

sig også værdsat. Hun føler sig også værdsat, når hun har haft en god snak med folk.

Ifølge Erikson er det vigtigt, at hun føler, at hun kan udrette noget og gøre det godt, og det

er ligeledes vigtigt, at omgivelserne værdsætter hende for det, hun gør.

Cher oplever glæde, tryghed og tilfredshed ved at bo i bofællesskabet og vide, at der både

er nogle her, når hun har det godt, og når hun har det dårligt. Ifølge Stern er det her vigtigt,

at hun har en oplevelse af empati og indlevelse fra pædagogen, så hun ved hjælp af

affektiv afstemning oplever, at alle de følelser hun har, er i orden at have, ligegodt om de

er ”gode” eller ”dårlige”.

Hun har en fast aftale med pædagogen en gang om ugen, hvor de snakker om, hvad hun

har på hjerte. Det har haft så god en effekt, at hun stopper med gruppeterapi på

psykiatrisk afdeling fra december 2003.

Hun har et meget godt forhold til sin kontaktperson, og hun synes, at pædagogen kan give

hende mere, end de kan give hende i gruppeterapien.

Sammenfatning af analyser For at finde frem til, hvad der bliver lagt mest vægt på for at have en god livskvalitet i de

tre interviews, har vi valgt at lave en sammenfatning af analyserne. Alex, Birk og Cher

havde flere fælles holdninger til, hvad livskvalitet er for dem.

De føler alle tryghed ved at bo i et bofællesskab med et fælleshus, hvor der er tilknyttet

fast personale, og hvor de kan mødes med andre ligestillede.

Livskvalitet for dem er også, at de selv bestemmer hvilke aktiviteter de vil lave, og at der er

faste rammer i hverdagen, men samtidig plads til spontane aktiviteter.

For dem alle er det at være fysisk aktiv på forskellige måder meget vigtigt, da de bliver

afslappede og fysisk trætte bagefter. I forbindelse med aktiviteterne er det også et meget

godt sted at møde mennesker.

Familien er det vigtigste, og de har alle en god kontakt til dem. Deres venner betyder også

meget for dem. De har det alle godt, når de giver omsorg til andre.

Det er også en god livskvalitet for dem, at de kan udrette noget som har betydning, og de

føler sig værdsat i forbindelse med deres job, foredrag, og når familie og venner kommer

og siger tak for noget, de har gjort for dem.

De har alle et godt forhold til deres kontaktpersoner i bofællesskabet, og to af dem har det

så godt, at de ikke behøver gruppeterapi på den psykiatriske afdeling længere, da de føler,

at deres kontaktperson kan give dem det, de har behov for.

Vores definition af livskvalitetsbegrebet

Til at begynde med vil vi fastslå, som Siri Næss også siger, at livskvalitet er noget

subjektivt og dermed individuelt fra person til person. Derfor kan vi heller ikke lave en

færdig opskrift på, hvad livskvalitet er. Vi mener dog, at der er nogle ting, som må være

ønskelige for alle for at have et godt liv, i lighed med Siri Næss’ objektive parametre. Med

udgangspunkt i Siri Næss, Antonovsky og de tre interviews, har vi fundet frem til de

elementer, som vi mener, er vigtige for at have en god livskvalitet.

Selvbestemmelse, selvstændighed og frihed til at leve sit eget liv mener vi er vigtigt for de

skizofrene for at kunne opnå livskvalitet. Det er samtidig vigtigt at få den støtte, de har

brug for og faste rammer i deres hverdag, da dette kan give dem tryghed.

At have gode relationer til familie og venner er en meget vigtig del af at have en god

livskvalitet. Det fremhæves både af Siri Næss og de tre skizofrene. Både at få og give

omsorg er meget vigtigt for dem.

Livskvalitet for dem er også, når de udretter noget, der har betydning for dem selv og for

andre, da de så føler sig værdsat.

Det er ligeledes vigtigt, at de kan se en sammenhæng og en mening med livet.

Pædagogisk indsats

For at finde frem til en eller flere mulige handlingsmetoder i arbejdet med skizofrene, vil vi

her komme med nogle forskellige bud på, hvordan man kan gøre.

Vi vil komme ind på neuropædagogik for at tage hensyn til de dysfunktioner, der findes i

hjernen hos skizofrene.

Vi vil også bruge John Deweys erfaringspædagogik, da vi udfra vores interviews

fornemmer, at det vil være en god metode til rent praktisk at arbejde med skizofrene.

Vi vil derefter analysere interviewet med pædagogen i bofællesskabet og sammenføre det

med, hvad de tre skizofrene selv sagde, de kan bruge pædagoger til. I analysen vil vi tage

udgangspunkt i Erikson, som taler om identitet, Stern, som taler om selvfølelse, Siri Næss,

som taler om livskvalitet og Antonovsky, som taler om følelsen af sammenhæng.

Til sidst vil vi udfra ovenstående komme med vores eget bud på, hvad pædagogens rolle

kan være i forhold til arbejdet med skizofrene.

Neuropædagogik

Med udgangspunkt i den forståelse, som vi er kommet frem til igennem projektet, er vi

nået frem til nogle bud på handleforslag til, hvad pædagogen, ved hjælp af

neuropædagogik, kan gøre for at undgå, at den skizofrene skulle risikere at ende i en

ubehagelig situation.

Vi er opmærksomme på, at disse handleforslag ikke nødvendigvis skal bruges, når den

skizofrene har det godt. Det er hovedsageligt i de psykisk ustabile perioder, at

konsekvenserne af dysfunktionerne kommer til udtryk.

Hvis en person med en ringe funktion af det forreste hjerneområde er ved at udføre en

adfærd, som må stoppes uden dette skal kræve, at personen gør brug af det forreste

hjerneområde, er det nødvendigt at gribe hurtigt og konsekvent ind. Det kan gøres ved, at

pædagogen siger ”stop” eller ”du må ikke” og ikke kommer med lange forklaringer på,

hvorfor adfærden skal stoppe.81

81 Hjerner på begynderstadiet, s. 135 linje 5

Ved hjælp af gentagelse af vaner eller ritualer kan en person med dysfunktion i

frontallappen82 ofte lære at udføre en fast aktivitet. Det kunne f.eks. være en person, som

normalt løser en eventuel konflikt ved hjælp af vold. Vedkommende vil kunne ændre sin

adfærd gennem gentagelser af en mere passende løsning på et sådant problem. Hvis der

pludselig opstår impulser i den bagerste del af hjernen, ville det dog kunne overvinde dette

indlærte mønster, og uforberedte episoder vil af den grund kunne forekomme.

Pædagogen skal gribe ind og korrigere, hvis denne opdager, at en person med en nedsat

funktion i frontallappen, igennem sine forklaringer om sine oplevelser er ved at komme ud i

uvedkommende associations- eller hukommelsesspor. Dette er nødvendigt for at undgå en

tendens til, at personen ville kunne følge sådanne vildspor, da det kan føre til en forvirring

hos vedkommende om virkeligheden. Mange af sådanne vildspor vil kunne medføre, at

personen underminerer den hukommelse, som ligger tilfælles med omgivelserne.83

Vi er bevidste om, at der ligger en risiko for, at pædagogens indlevelse kan være i

uoverensstemmelse med, hvad den skizofrene oplever, som det er beskrevet i Sterns

femte domæne. For at undgå sådan en uoverensstemmelse foreslår vi, at pædagogen

viser sin anerkendelse af den skizofrenes oplevelser ved for eksempel at benytte sig af

sætninger, som: ”jeg ved godt, at du oplever det som om…, men i virkeligheden er det ikke

sådan, det er.”

Erfaringspædagogik

Den amerikanske filosof og pædagog John Dewey siger, at udvikling sker i kraft af vores

erfaringer, og at menneskets tanker er det vigtigste redskab i de processer, der giver

erfaringer, og som er nødvendige for, at vi som voksne kan handle selvstændigt og

ansvarligt. Når en person gør en erfaring, er man ikke mere den samme, men vil derefter

møde verden på en ny måde.

De positive erfaringer vil give energi og mod på nye oplevelser, hvorimod negative

erfaringer vil hæmme og formindske ens fremtidige muligheder.

82 Hjerner på begynderstadiet, s. 249 83 Hjerner på begynderstadiet, s. 254 linje 27

Dewey mener, at erfaringsprocessen må være et samspil mellem indre og ydre vilkår, og

han påpeger vigtigheden af at bevare glæden og lysten til at erfare og opleve.

Dewey indførte begrebet ”learning by doing”, og han mener først og fremmest, at

erfaringsprocessen er en social proces, idet den enkeltes erfaring skal ses som et samspil

mellem den enkelte og dennes omgivelser.84

Selv om Dewey bliver kritiseret for at mangle en samfundsdimension, mener vi, at vi kan

bruge hans erfaringspædagogik i arbejdet med skizofrene. De oplever mange situationer

med angst og vil da have glæde af at gå langsomt frem, hvis de f. eks. skal lære at handle

ind. Så vi ser det som vigtigt at gøre tingene sammen med den enkelte, så de får nogle

positive oplevelser at bygge deres erfaringer på.

Analyse af interview med pædagog og skizofrene

Pædagogen, vi interviewede, mener, det er utrolig vigtigt, at man møder den skizofrene

som et menneske, ikke som en skizofren. Man skal tage udgangspunkt i personens

interesser og møde dem, hvor de er. Det er vigtigt, at man tager udgangspunkt i den

enkelte person og ikke generaliserer denne gruppe af mennesker. Dermed bliver støtten til

den enkelte også meget individuel, da alle har individuelle behov og ønsker. Dette

stemmer overens med Siri Næss’ definition af, at livskvalitet er noget subjektivt og

forskelligt fra person til person, og derfor skal livskvalitet bygges på hvert enkelt

menneskes behov og ønsker. De redskaber man som pædagog bruger i sit arbejde er

derfor også meget forskellige. Det kan f.eks. være samtaler, skemaer, huskesedler eller

hjælp til praktiske ting. Nogle andre aktiviteter, man kan lave sammen med skizofrene kan

f.eks. være at gå ture, bage eller gå til sport. Ifølge Siri Næss er det en vigtig del af

livskvalitet, at man er aktiv og engageret. Pædagogen mener, at den fysiske udfoldelse og

konkurrenceelementerne i sport kan være meget gavnlige for de skizofrene, da de herved

kan udtrykke sig på andre måder. Nogle af de følelser, som plejer at være farlige, som

f.eks. vrede og tristhed, kan i sporten komme til udtryk, da de her kan lære, at det faktisk

er i orden at blive sur eller ked af det, hvis man har tabt. Her kan vi som pædagoger lave

84 Selvforvaltning, s. 149-154

en affektiv afstemning, som Stern beskriver det, dvs. give respons på de følelser, som

vedkommende giver udtryk for og dermed vise, at de ”negative” følelser er i orden.

Hun mener, det er utrolig vigtigt, at man som pædagog har en god indføling, og kan sætte

sig ind i den skizofrenes situation. Her ser vi igen den affektive afstemning som noget

meget vigtigt. Man skal have forståelse for både mennesket og sygdommen. Hun siger,

det er meget vigtigt, at man tør bruge sig selv i sit arbejde – at man tør vise sine egne

følelser, og dermed vise overfor de skizofrene, at det er i orden at vise følelser og være

åben omkring det. På denne måde kan man opnå et tillidsforhold til hinanden.

Hun mener, det er en vigtig del i arbejdet med skizofrene, at man sætter sig ind i deres

sygdom og sørger for at videreuddanne sig igennem kurser og temadage. Man skal have

en viden om den medicin, de skizofrene får. Det er vigtigt at forstå, at medicinen er med til

at holde dem på et plan, hvor de kan føre et nogenlunde normalt liv og have det godt. Vi

skal som pædagoger dog også passe på, at vi ikke gør os til eksperter i medicin. Det er

læger og psykiatere, der har kontrol med det. Her spiller det tværfaglige samarbejde ind,

da vi som pædagoger arbejder indenfor socialpsykiatrien, og læger og psykiatere arbejder

indenfor sygehuspsykiatrien.

Hun siger, at det allervigtigste er, at man har et tværfagligt samarbejde med andre

faggrupper. I bofællesskabet er der ansat både pædagoger, sygeplejersker og social- og

sundhedsassistenter, og de bruger hinanden meget som sparringspartnere, da de alle har

forskellige indfaldsvinkler i kraft af deres uddannelse. Her kan vi igen se det tværfaglige

samarbejde, da de udnytter hinandens faglige styrker.

Det er vigtigt, at man som pædagog erkender, at man er et tilbud, som folk kan vælge, om

de vil tage imod eller ej. Når beboerne har det godt, bliver der aftalt nogle ”spilleregler”.

Hvis en person f.eks. isolerer sig hjemme, kan man have den aftale, at pædagogen må

ringe til vedkommende eller komme over og måske låse sig selv ind. Man skal dog

respektere, at den skizofrene også kan have behov for at være alene nogen gange, derfor

bør man heller ikke tvinge dem ud i relationer med andre. Vi skal i sådanne situationer,

ifølge Stern, respektere og anerkende de skizofrenes kommunikation, da de så oplever, at

de styrer deres eget liv, og det kan give dem følelsen af at blive værdsat.

Eftersom mange skizofrene har været indlagt i en del år, har de måske været vant til, at

andre tager ansvar og beslutninger for dem. Pædagogen mener derfor, det er vigtigt, at

man som pædagog støtter den skizofrene i at tage ansvar for sit eget liv og træffe

selvstændige beslutninger. Ifølge Erikson er det vigtigt, at vi som pædagoger giver den

skizofrene plads til at udvikle denne selvstændighed, da vedkommende så vil kunne

udvikle tillid til pædagogen og omverdenen ved at få oplevelsen af, at det er i orden at tro

på sig selv. Dette kan gøres ved, at man støtter den skizofrene i at gøre nogle ting selv,

som måske ellers virker lidt farlige. Her er det vigtigt, at personen er motiveret for at lære

det, ellers er der ingen grund til at skubbe dem ud i det. I starten kan man støtte personen

ved at være ved siden af eller gøre tingene for vedkommende, men efterhånden må den

skizofrene selv ud og erfare for at lære. Hun mener, at det, især for skizofrene, kan være

med til at øge frygten for noget bestemt, hvis man kun sidder og snakker om det, i stedet

for at gøre det. Her kan vi ifølge Deweys teori om learning by doing se, at det er meget

vigtigt at erfare tingene selv for at lære dem. Erfaringen kan også være med til at give de

skizofrene selvstændighed og ansvarlighed, og det kan måske give dem mod på at

bevæge sig ud i nye situationer. Her kan vi også bruge Antonovskys teori, da sådanne

situationer, hvor man selv erfarer tingene, kan give den skizofrene en følelse af

håndterbarhed, eftersom vedkommende vil få nogle nye ressourcer og dermed få lettere

ved at møde de krav, tilværelsen stiller.

Alex’ bud på hvad pædagogen kan gøre for at fremme hans livskvalitet er gennem

samtale, hvor han eksempelvis bliver hjulpet til at udtrykke sine følelser. Dette bliver gjort

ved hjælp af tal fra et til ti, da det er for svært for ham at skulle udtrykke følelser ved at

sætte ord på dem. Her kan vi bruge affektiv afstemning, da Alex ved hjælp af skemaet,

kan få respons på sine følelser. Han mener desuden, at en pædagogs evne til indlevelse

er vigtig. Ifølge ham skal en pædagog kunne lytte og spørge nærmere ind til, hvad den

skizofrene mener, i stedet for at pædagogen konkluderer på, hvad hun/han selv tror, der

bliver sagt. Han synes også, det er vigtigt, at samtalen ikke kun drejer sig om sygdom,

men også hvad der ellers sker i hans liv.

Birks mener, at en pædagog kan støtte og fremme livskvaliteten hos en skizofren, da

pædagogen har en anden indgangsvinkel end f.eks. en sygeplejerske. Hun ser dog også

fordelen af, at personalegruppen er sammensat af personer med forskellige uddannelser.

Hun mener, at pædagogen skal kunne leve sig ind i den skizofrenes problemer, og at det

er nødvendigt at se mennesket og ikke kun sygdommen. At blive mødt og set som et helt

menneske med indlevelse og empati er ifølge Stern med til at styrke selvfølelsen. For Birk

er det vigtigt, at pædagogen kan snakke om hverdagsting og ikke kun problemer og

sygdom. Pædagogen må gerne komme med forslag til aktiviteter, men det er den enkelte

beboer, der har afgørelsen. Pædagogen skal i hendes tilfælde også bruges som

sparringspartner i forhold til kost og sport.

Cher bruger pædagogen som en støtte, hvis der er nogle ting, hun har svært ved at klare

selv. Der er flere ting hun er bange for, f.eks. at vaskemaskinen springer i luften, hvis hun

bruger den, og hun er også bange for at bruge sin dvd afspiller. Pædagogen støtter hende

så på den måde, at hun først lytter til, hvad Cher fortæller, og derefter siger at hun godt

kan forstå, at Cher er bange, og næste gang hun skal have vasket tøj, kan hun prøve at

komme over i fælleshuset, når hun har sat det over, for at se om det kan gøre situationen

mindre skræmmende.

Cher har også synshallucinationer, hvor hun ser store behårede edderkopper, som hun er

meget bange for. Her skal pædagogen bruge sin indlevelse og ikke underkende hendes

oplevelser og følelser. Stern mener også, at pædagogen skal bruge sin indlevelse til at

berolige den skræmte person, da det er meget vigtigt at tage personen alvorligt.

I det bofællesskab hvor Cher bor, bruger de meget humor, og det gør for hendes

vedkommende, at hun kan slappe mere af og have det sjovt. Det er også vigtigt for hende,

at pædagogen kan tale med hende om andet end sygdom og problemer.

Tegneterapi er meget godt for Cher. Hun har nogle gange fået nogle følelser frem på

papir, som hun ikke har snakket med nogle om. Her kan pædagogen være med til at få

styr på de følelser, Cher har, udfra hendes tegninger og malerier, og pædagogen kan

ligeledes opfordre personer, som er glade for denne aktivitet, til at gøre noget mere ved

det eller måske begynde i tegneterapi.

Pædagogens rolle

Først og fremmest skal pædagogen støtte den skizofrene, hvor vedkommende har brug

for støtte, da alle har individuelle behov og ønsker, som det fremhæves af Siri Næss og

pædagogen fra bofællesskabet.

Det bliver desuden fremhævet af både pædagogen og de skizofrene, at vi som

pædagoger skal møde den skizofrene som et helt menneske, ikke kun som en syg person.

Det er vigtigt at kunne tale om dagligdags ting, ikke kun sygdom og problemer. At kunne

anerkende og indleve sig i mennesket er ifølge Stern med til at styrke selvfølelsen.

Det er, ifølge Erikson, vigtigt for de skizofrenes identitetsdannelse i voksenalderen, at de

får mulighed for at give omsorg videre til næste generation. Her må pædagogen tage

udgangspunkt i den enkeltes interesser og ressourcer og derved finde frem til, hvad

vedkommende er optaget af. Vi mener, at pasning og plejning af mennesker eller dyr vil

være godt for en skizofren person, idet vedkommende på denne måde kan give omsorg til

andre. Hvis en person er i besiddelse af en speciel viden om noget, og vedkommende får

mulighed for at dele ud af denne viden til andre, vil dette bidrage til at danne identiteten.

Som Stern og de skizofrene selv siger, er det er vigtigt for dem, at pædagogen kan leve

sig ind i deres liv og følelser. Derfor skal pædagogen være særligt opmærksom på, at der

løbende sker en affektiv afstemning, så den skizofrene har oplevelsen af empati.

Vi mener, pædagogen skal arbejde for, at de skizofrene er aktive for at fremme deres

livskvalitet, noget som Siri Næss fremhæver som vigtigt for at have livskvalitet. For at have

følelsen af sammenhæng skal de selv vælge og forme deres eget livsforløb. Et eksempel

på dette kunne være Chers arbejde på katteinternatet, hvor beslutningen har været

hendes egen.

Det er vigtigt, at de skizofrene har nogle mellemmenneskelige relationer, og derfor skal

pædagogen yde en indsats for, at der bliver skabt disse relationer til både familie og

andre, hvis det er et ønske fra den skizofrens side. Alle vores interviewpersoner var dog

enige om, at familie og venner er en meget vigtig del af deres liv. En indsats for at hjælpe

de skizofrene med at skabe relationer til andre kan gøres ved, at pædagogen laver nogle

aktiviteter i fællesskab med beboerne, som tager udgangspunkt i ”det fælles tredje”. Her

kan sport og kontakt til et andet bofællesskab være et godt redskab. Det var igennem

sportsaktiviteter, at Birk mødte sin kæreste.

Det er vigtigt, at de skizofrene oplever sig selv som duelige, nyttige og værdifulde, og

derfor skal pædagogen arbejde for, at de får mulighed for at yde en indsats, hvor dette

bliver indfriet. Dette kan gøres ved, at pædagogen tager udgangspunkt i den skizofrenes

ressourcer og hjælper dem til at kunne yde en indsats, som de kan klare, og som de kan

se en mening med, som f.eks. Alex’ job som gartner, Birk som holder foredrag og taler

med andre om skizofreni og Chers indsats på katteinternatet.

Det er vigtigt, at de skizofrene har tryghed i dagligdagen, derfor skal pædagogen arbejde

for at skabe nogle trygge rammer. Det kan gøres ved at vise, at man altid er der, når de

har behov for en, og ved at hjælpe dem til at komme ud af de angstsituationer, som de

møder. Et eksempel på dette kunne være Chers angst for, at hendes vaskemaskine skulle

springe i luften, hvor pædagogen i bofællesskabet støttede hende, så situationen måske

kunne gøres mindre skræmmende.

For at de skizofrene får et selvstændigt liv, er det vigtigt, at vi som pædagoger ikke tager

ansvar for deres liv. Det skal de selv gøre. For at støtte dem i at være selvstændige, kan vi

med fordel bruge Deweys erfaringspædagogik. Hvis der er en situation, de er utrygge ved,

men gerne vil lære, er det vigtigt, at de selv erfarer, hvordan det er at stå i situationen. Et

eksempel kan være en skizofren, der er bange for at gå ud og handle. Her må pædagogen

støtte den skizofrene ved at gå med i butikkerne. Efterhånden som den skizofrene bliver

mere tryg ved situationen, kan pædagogen langsomt trække sig tilbage. Alle tre

interviewpersoner var enige om, at de kun kan lære noget ved at gøre det selv. Vi kan

faktisk gøre det værre for dem ved kun at tale om det, som pædagogen fra bofællesskabet

gjorde os opmærksomme på.

I de skizofrenes psykiske ustabile perioder vil det være nødvendigt, at pædagogen

benytter sig af neuropædagogik, da det er i disse perioder, dysfunktionerne kommer til

udtryk. Når de ellers har det godt, mener vi ikke, at denne metode er brugbar.

Det er også pædagogens opgave at være med i et tværfagligt samarbejde, da vi ved hjælp

af andre faggrupper kan få en anden viden om og indsigt i skizofreni, og på denne måde

kan pædagoger og andre faggrupper udnytte hinandens styrker og ressourcer.

Konklusion

Vi har igennem arbejdet med denne opgave fundet frem til nogle mulige svar på, hvorfor

det er vigtigt som pædagog at vide noget om skizofreni i det senmoderne samfund, og

hvordan vi som pædagoger kan være med til at fremme livskvalitet hos skizofrene

igennem vores pædagogiske arbejde.

Da samfundet i senmoderniteten er delt op i en række ekspertsystemer, som man ikke kan

overvåge er den fundamentale tillid utrolig vigtig. Ifølge Giddens er det igennem tilliden,

man har tiltro til andre menneskers pålidelighed. Tilliden fungerer som en slags

beskyttelse mod angst og de risici og farer, som omgiver mennesket. Hvis man ikke kan

engagere sig i andre mennesker og det omgivende miljø, kan man risikere at få skizofrene

tendenser. Det er derfor vigtigt at vide, at vi som pædagoger skal være opmærksomme

på, at skizofrene får opbygget denne tillid til andre mennesker. Det er ligeledes vigtigt at

vide, at selvidentiteten er med til at give skizofrene denne følelse af tillid. Selvidentiteten er

noget, som hvert enkelt menneske selv skaber igennem den refleksive forståelse af sit

selv. For at have en solid selvidentitet er det vigtigt, man føler, at ens krop og selv er

sammenhængende. Dette kan være svært for skizofrene mennesker, da de kan føle sig

adskilt fra deres krop. For at opnå en sammenhængende følelse af selvidentitet er det

vigtigt, at man kan være stolt over sit selv, og det må vi som pædagoger støtte den

skizofrene i at være.

Det er også vigtigt at vide noget om skizofreni, da de symptomer, der kan ses hos

skizofrene, ellers kan misforstås eller bagatelliseres. Viden om dysfunktionerne i hjernen

hos skizofrene er også vigtige at vide noget om, så vi ved, hvordan vi skal handle i de

perioder, hvor den skizofrene er psykisk ustabil eller psykotisk. Medicinbehandlingen skal

vi også vide noget om, da vi ellers kan misforstå de bivirkninger, der eventuelt opstår, som

tegn på andre ting. Vores viden er desuden med til at give os en forståelse for, hvordan vi

som pædagoger kan være med til at fremme livskvaliteten hos skizofrene.

Vi har i løbet af opgaven fundet frem til, at skizofrene mennesker har brug for at få styrket

de psykologiske og følelsesmæssige aspekter af deres personlighed. Derfor kan en

pædagogisk indsats for at styrke disse, være med til at fremme deres livskvalitet.

Vi har fundet frem til nogle forskellige metoder, som vi kan bruge i vores pædagogiske

arbejde med skizofrene. Vi har, som skrevet ovenfor, fundet frem til, at tillid og identitet er

vigtigt for at kunne leve i samfundet. At have en følelse af sammenhæng i tilværelsen er

med til at give en god livskvalitet. Som pædagoger er vores vigtigste opgave at støtte de

skizofrene i det, de har brug for. Vi skal tage udgangspunkt i deres interesser og ønsker,

da alle har individuelle behov. Støtten kan være f.eks. samtale og hjælp til praktiske ting.

Empati er et af nøgleordene for den pædagogiske praksis. Det er vigtigt, at vi som

pædagoger kan indleve os i den skizofrenes situation og give dem en affektiv afstemning,

så de oplever, at de følelser de har, er i orden at have.

Det fælles tredje kan være en god metode til at fremme livskvaliteten, da det kan være

med til at skabe nogle tillidsfulde relationer, og da de igennem aktiviteter som f.eks. sport

og spil kan lære at give udtryk for nogle følelser, som i andre situationer opleves som

forbudte.

Det er vigtigt, at den skizofrene har tryghed i dagligdagen, derfor skal pædagogen arbejde

for at skabe nogle trygge rammer, dette kan gøres ved at vise, at man altid er der, når de

har behov for en, og ved at hjælpe dem til at komme ud af de angstsituationer, som de

møder.

Det er vigtigt, at pædagogen ikke går ind og tager ansvaret fra dem, men tværtimod lader

dem forstå, at de selv skal være aktive og tage ansvar for at komme videre i deres liv.

Neuropædagogik er en metode, vi kan bruge, hvis den skizofrene har en psykisk ustabil

periode, hvor konsekvenserne af dysfunktionerne i hjernen kommer til udtryk. Når de ellers

har det godt psykisk, mener vi ikke, denne metode er brugbar.

Den vigtigste opgave vi som pædagoger har, er at tage udgangspunkt i den enkelte

person og ikke generalisere denne gruppe af mennesker. Alle mennesker har individuelle

ønsker og behov, og det skal vi som pædagoger tage hensyn til.

Perspektivering

Ifølge statistikbanken kan vi se, at indlæggelser på grund af sindssyge har været stigende

blandt unge op til 24-årsalderen fra 1996 til 2001. Vi undrer os over, hvad det er i vores

samfund, der gør, at der bliver flere unge med sindssygdomme.85

Socialpsykologen Lars Dencik siger, at forholdet mellem børn og pædagoger i børnehaver

er præget af kølighed og er forbløffende affektløst. Børn viser derfor meget tidligt stor evne

til impulskontrol og affektdæmpning.86

Dette ser vi som problematisk i forhold til Sterns teori om affektiv afstemning og empati,

som er meget vigtig for, at barnet kan få oplevelsen af, at alle de følelser, det har, er i

orden. Hvis det ikke får opfyldt dette behov, kan det resultere i, at barnet vil føle sig alene

og ikke har mulighed for at udtrykke sine følelser. Eftersom psykologiske faktorer kan

være medvirkende til udvikling af skizofreni, kan det risikeres, at barnet senere hen vil

udvikle skizofreni, hvis det aldrig oplever en affektiv afstemning. Vi mener helt klart, at det

må tilstræbes, at der i daginstitutioner bliver vist mere empati over for børnene, for måske

kan det være med til, at nogle af tilfældene af skizofreni kan undgås og tallene i

statistikken falde.

85 www.statistikbanken.dk 86 Opvækst i postmodernismen

Litteraturliste

BØGER:

Dynamisk psykiatri Cullberg, Johan Hans Reitzels Forlag A/S København 2001 5. udgave, 2. oplag ISBN: 87-412-3092-2

Fra neuron til neurose

Hansen, Stefan G.E.C. Gads Forlag. Aktieselskabet af 1994 København 2002 1. udgave, 1. oplag 2002 ISBN: 87-12-03795-8

Hjerner på begynderstadiet

Freltofte, Susanne og Petersen, Viggo Borgens Forlag København 1994 1. udgave, 5. oplag 2001 ISBN: 87-21-00022-0

Identitet, ungdom og kriser Eriksson, Erik H. Hans Reitzels Forlag A/S København 1971, 1992 2. oplag 1997 ISBN: 87-412-3204-6

Kvalitet i socialpsykiatrien

Adolph, Erik - Eriksen, Helle - Jensen, Pernille - Hagel, Annie - Klint, Sys - Krause-Jensen, Karen - Tellefsen, Annette Westphall Videnscenter for socialpsykiatri København 2000 2. oplag 2000 ISBN: 87-90964-05-5

Liv og kvalitet i omsorg og pædagogik

Holm, Per - Holst, Jesper - Olsen, Søs Balch og Perlt, Birger Systime A/S Århus 2002 1. udgave, 7. oplag 2002 ISBN: 87-7783-565-4

Modernitet og selvidentitet Giddens, Anthony Hans Reitzels Forlag A/S København 1996 5. oplag 2000 ISBN: 87-412-3016-7

Opvækst i postmodernismen

Dencik, Lars Artikel fra Bixen nr. 5/88

Psykologisk pædagogisk ordbog

Hansen, Mogens – Thomsen, Poul og Varming, Ole Nordisk Forlag A/S København 1971, 1991, 1993, 1995, 1997, 1999 12. udgave 1999 ISBN: 87-00-37186-6

Selvforvaltning

Andersen, Peter Østergaard - Bentzon, Adrian - Henriksen, Spæt - Hesselholdt, Svend - Jerlang, Espen - Kampmann, Jan - Madsen, Bent -Mathiassen, Gudrun - Mortensen, Arne - Mørck, Eigil - Nielsen, Frede - Ringsted, Suzanne - Sauerberg, Preben Nordisk Forlag A/S København 1988, 1992 2. udgave, 10. oplag 2000 ISBN: 87-40536-1

Skizofreni - Hvad vi i dag ved om en af de alvorligste sindslidelser Asser, Margit - Bechgaard, Birgitte - Gerlach, Jes - Handest, Peter -Hemmingsen, Ralf - Jørgensen, Jenny - Kelstrup, Anders - Mogensen, Jesper - Munk-Jørgensen, Povl - Parnas, Josef Petersen, Poul Milberg - Petersen, Torben Psykiatrifonden København 1997 1. udgave, 1. oplag 1997 ISBN: 87-90420-02-0

Socialpædagogisk regelsamling

Breinholt, Christian og Christiansen, Jørgen Kroghs Forlag A/S og Kommuneinformation A/S Vejle 2003 22. udgave 2003 ISBN: 87-624-0447-4

Spædbarnets interpersonelle verden Stern, Daniel Hans Reitzels Forlag A/S København 2000 3. udgave 2000 ISBN: 87-412-2659-3

Sundhedsfremme i teori og praksis

Jensen, Torben K. og Johnsen, Tommy J. Forlaget Philosophia Århus 2000 2. udgave, 2. oplag 2001 ISBN: 87-888663-45-0

Udviklingspsykologiske teorier

Egeberg, Sonja - Halse, John - Espen Jerlang - Jonassen, Ann Joy - Ringsted, Suzanne - Wedel-Brandt, Birte Nordisk Forlag A/S København 1986, 1988, 1991, 1999, 2000 3. udgave, 4. oplag 2001 ISBN: 87-00-37998-0

Unge med psykose – en integreret indsats

Nordentoft, Merete m.fl. Hans Reitzels Forlag A/S København 2002 ISBN: 87-412-2479-5

FILM:

Sarte sjæle Korst, Stine Venus Film 2000 ISBN: 87-90899-02-4

INTERNET:

www.statistikbanken.dk