16
SKIZOFRENI Datadefinitioner for Den Nationale Skizofreni Database 2018

SKIZOFRENI - RKKP · skizofreni blev stillet, blev foretaget under en tidligere indlæggelse. Vedr. kodning og indberetning for børn og unge: Vurdering af patientens psykopatologi

  • Upload
    others

  • View
    4

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: SKIZOFRENI - RKKP · skizofreni blev stillet, blev foretaget under en tidligere indlæggelse. Vedr. kodning og indberetning for børn og unge: Vurdering af patientens psykopatologi

SKIZOFRENI

Datadefinitioner for Den Nationale Skizofreni Database

2018

Page 2: SKIZOFRENI - RKKP · skizofreni blev stillet, blev foretaget under en tidligere indlæggelse. Vedr. kodning og indberetning for børn og unge: Vurdering af patientens psykopatologi

Indholdsfortegnelse

1. INDLEDNING .............................................................................................................................. 3

2. OMFATTEDE ENHEDER ............................................................................................................... 3

3. DIAGNOSE- OG INKLUSIONSKRITERIER................................................................................... 3

4. EKSKLUSIONSKRITERIER .......................................................................................................... 4

5. PROCEDURE VED INDBERETNING ............................................................................................. 4

5.1 AMBULANTE PATIENTER ................................................................................................................. 4 5.2 INCIDENTE PATIENTER .................................................................................................................. 5 5.3 PRÆVALENTE PATIENTER............................................................................................................... 5

6. DATADEFINITIONER I RELATION TIL INDIKATORERNE ........................................................... 5

6.1 INDIKATOROMRÅDE: UDREDNING .................................................................................................. 5 6.2 INDIKATOROMRÅDE: MEDICINSK BEHANDLING .............................................................................. 7 6.3 INDIKATOROMRÅDE: BIVIRKNINGER (TIL MEDICINSK BEHANDLING) ....................................................... 8 6.4 INDIKATOROMRÅDE: KARDIOVASKULÆRE RISIKOFAKTORER .......................................................... 9 6.5 INDIKATOROMRÅDE: FAMILIEINTERVENTION ............................................................................... 11 6.6 INDIKATOROMRÅDE PSYKOEDUKATION ........................................................................................ 12 6.7 INDIKATOROMRÅDE: PLANLAGT AMBULANT BEHANDLING EFTER UDSKRIVELSE ............................. 12 6.8 INDIKATOROMRÅDE: SELVMORDSRISIKO ..................................................................................... 12 PROGNOSTISKE FAKTORER ................................................................................................................ 13

7. VARIABELLISTE ........................................................................................................................ 13

7.1 VARIABLE I FORHOLD TIL NIP-SKIZOFRENI SAMT IN- OG EKSKLUSION ............................................................ 13 7.2 VARIABLE I FORHOLD TIL PROCESINDIKATORERNE ..................................................................................... 14 7.3 VARIABLE I FORHOLD TIL RESULTATINDIKATORERNE .................................................................................. 14 7.4 VARIABLE I FORHOLD TIL ANDET RELEVANT ............................................................................................. 15

8. OM INDBERETNING AF SKS-KODER TIL LPR OG DEN NATIONALE SKIZOFRENIDATABASE ... 15

8.1 DIAGNOSEKODER TIL INKLUSION AF PATIENTER ........................................................................................ 15 8.2 PROCEDUREKODER ........................................................................................................................... 15 8.3 VÆRDIKODER .................................................................................................................................. 15 8.4 GENERELT VEDR. KODNING OG INDBERETNING I DEN NATIONALE SKIZOFRENIDATABASE ..................................... 15

9. REFERENCER ............................................................................................................................ 15

Page 3: SKIZOFRENI - RKKP · skizofreni blev stillet, blev foretaget under en tidligere indlæggelse. Vedr. kodning og indberetning for børn og unge: Vurdering af patientens psykopatologi

3

1. INDLEDNING

Styregruppen for Den Nationale Skizofrenidatabase har udvalgt et sæt af indikatorer med tilhørende standarder, med henblik på måling af kvaliteten af de sundhedsfaglige kerneydelser, i forbindelse med udredning og behandling af skizofreni. De aktuelle indikatorer og standarder fremgår af indikatorskemaet ”Indikatorer og standarder for skizofreni i Den nationale skizofrenidatabase” (for voksne) og Nationalt Skizofreni Program for børn og unge (B&U) (1,2). Databasen overgik pr. 1. januar 2012 til at være en Landspatientregisterbaseret database med indberetning af SKS koder via lokale patientadministrative systemer (PAS) til Landspatientregisteret (LPR). Efter implementeringen vil Kompetencecenter for Klinisk Epidemiologi og Biostatistik Øst (KCEB-Øst) og Kompetencecenter for klinisk kvalitet og sundhedsinformatik, KCKS-Vest indhente kvalitetsdata i relation til indikatorsættet fra LPR, Dansk Receptdatabase, LABKA og Det Centrale Personregister (CPR-registret). Der vil, foruden forskellige administrative data til brug for in- og eksklusion af patienter og kobling af kontaktforløb, blive indhentet SKS diagnosekoder, procedurekoder og tillægskoder til:

Inklusion og eksklusion af patienter med skizofreni

Beregning af indikatorværdier (hhv. proces og resultatindikatorer)

Justering og stratificering af indikatorværdier ved hjælp af prognostiske faktorer En fuldstændig variabelliste med SKS diagnose-, procedure- og tillægskoder for databasen fremgår af punkt 7. Der opgøres resultater for følgende patientpopulation: Alle patienter med indlæggelser eller ambulante forløb med skizofrenidiagnose og uden tillægskoden for ”mental observant” indgår i grundlaget for i indikatorerne. Patienterne der udgør patientgrundlaget indgår i årsrapporten, hvis der har været kontakt med en eller flere psykiatriske enheder i opgørelsesperioden - uanset diagnosen for kontakten. Der tages hensyn til ydelser givet under indlæggelser, ambulante forløb og fra 1.1.2015 også skadestuekontakter inden for psykiatrien uden skizofrenidiagnose eller med tillægskoden ved opgørelsen af indikatorerne for de ptt. der indgår i grundlaget. Der suppleres med indberetninger fra somatiske afdelinger vedrørende de ptt., der indgår i grundlaget, når somatiske afdelinger har indberettet højde, vægt, taljeomfang og/eller blodtryk med de koder der er angivet i tabellen nedenfor. I det følgende beskrives: omfattede enheder, diagnose- og inklusionskriterier for patienterne, samt datadefinitioner i relation til indikatorerne. Endvidere beskrives herunder generelle anbefalinger vedrørende indberetning af SKS-koder til LPR i forbindelse med databasen. For yderligere beskrivelse af evidens for de enkelte indikatorer, henvises der til dokumentalistrapporten for området (3).

2. OMFATTEDE ENHEDER

Alle psykiatriske enheder i hospitalsregi som varetager behandlingen af patienter med skizofreni er pr. 1.

januar 2012 omfattet af dataindberetning til Den Nationale Skizofrenidatabase ved indberetning af SKS koder til LPR.

De dataindberettende enheder identificeres i LPR med sygehus- og afdelingskode hhv. sygehuskode (4 cifre) og afdelingskode (3 cifre) i henhold Sundhedsstyrelsens klassifikation.

Der afrapporteres ikke på de kontakter, som en given patient har med en skadestue, såfremt denne kontakt er den eneste kontakt, der fremgår af udtrækket fra Landspatientregisteret for patienten.

3. DIAGNOSE- OG INKLUSIONSKRITERIER

Overordnet indgår kun indlæggelser og ambulante forløb med skizofrenidiagnose og uden tillægskoden for

”mental observant” i grundlaget for indikatorerne. Der tages dog hensyn til ydelser givet under alle

Page 4: SKIZOFRENI - RKKP · skizofreni blev stillet, blev foretaget under en tidligere indlæggelse. Vedr. kodning og indberetning for børn og unge: Vurdering af patientens psykopatologi

4

psykiatriske indlæggelser, ambulante forløb og stadestuekontakter inden for psykiatrien uden skizofrenidiagnose eller med tillægskoden ”mental observant” ved opgørelsen af indikatorerne for de

patienter, der indgår i grundlaget.

Sygdommen diagnosticeres i henhold til ICD-10 kriterierne, og databasen omfatter alle patienter med

diagnoserne DF20.0-DF20.99 enten som aktions- eller bidiagnose. Patienter med skizotypiske sindslidelser, paranoide psykoser og skizo-affektiv lidelse inkluderes således ikke. Der afrapporteres således på alle

patienter med diagnosen skizofreni – kendt diagnose såvel som nydiagnosticeret, som udskrives fra en psykiatrisk hospitalsafdeling, eller som er i ambulant behandling for skizofreni.

Da det er en forudsætning for inklusion i databasen, at patienten har en skizofrenidiagnose i LPR, er det af

højeste vigtighed at diagnosen skizofreni indberettes til LPR, så snart den er stillet. Det anbefales endvidere, at der gøres status over diagnoseforhold ved samtlige patienter i forbindelse med første kontakt efter den 1.

januar 2012. Det er vigtigt at være opmærksom på, at slutregistreringsdiagnoser skal være dækkende for den samlede kontakt. Hvis der behandles for én sygdom i en periode, hvorefter der optræder en anden

sygdom, der også skal udredes og behandles, skal første behandlingsperiode afsluttes som en selvstændig

kontakt (med første sygdom som aktionsdiagnose), og der skal tilsvarende oprettes en selvstændig kontakt for den anden sygdom (aktionsdiagnose).

Børn og unge med diagnosen skizofreni indberettes også via LPR til databasen fra børne- og

ungdomspsykiatriske afdelinger.

4. EKSKLUSIONSKRITERIER

Patienter med skizofreni, som ikke har et dansk CPR-nr. ekskluderes af opgørelserne, ligesom patienter med psykiske lidelser der ikke omfatter F20 diagnoser ekskluderes. Ydermere afrapporteres ikke på patienter, der

udelukkende har kontakter med tillægskoden for ”mental observant”.

5. PROCEDURE VED INDBERETNING

Ved basisregistrering af sygehuspatienter i Landspatientregisteret (4) bruges termen ”kontakt” om følgende:

En indlæggelse

En ambulant kontakt (besøg og ydelser) Et skadestuebesøg

Termen ”besøg” bruges i forbindelse med patientens fremmøde. Det vil sige, at et ambulant forløb betegnes som

en kontakt og består af ét eller flere besøg.

Indberetning af SKS-koder til Landspatientregistret foretages efter afdelingens sædvanlige praksis og krav

beskrevet i Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter, og der dokumenteres for de pågældende processer, ydelser og diagnoser i patientens journal. Der indberettes kontaktbaseret til LPR i forbindelse med

at en given procedure udføres, en ydelse gives eller der konstateres en klinisk betydende ændring i

patientens tilstand/målte værdier. Det skønnes fagligt relevant, at der for flere indikatorer skal tages stilling til patientens status minimum én gang i løbet af året.

Der suppleres med indberetninger fra somatiske afdelinger vedrørende de patienter, der indgår i grundlaget,

når somatiske afdelinger har indberettet højde, vægt, taljeomfang og/ eller blodtryk med de til databasen

tilhørende SKS koder.

5.1 AMBULANTE PATIENTER

Indberetninger af procedurekoder til LPR for ambulante patienter skal knyttes til det pågældende besøg hvor

ydelsen gives.

Page 5: SKIZOFRENI - RKKP · skizofreni blev stillet, blev foretaget under en tidligere indlæggelse. Vedr. kodning og indberetning for børn og unge: Vurdering af patientens psykopatologi

5

5.2 INCIDENTE PATIENTER

Der skelnes mellem incidente og prævalente patienter i forbindelse med behandlingen af data fra LPR, og

der skal således ikke indberettes, hvorvidt patienten er incident eller prævalent via en særskilt kode. For

hver patient oprettes en diagnosedato, der vil være datoen for den første psykiatriske kontakt med patienten, hvortil der er knyttet en relevant skizofrenidiagnose, og hvor koden for om kontakten er mhp.

retspsykiatrisk undersøgelse (DZ04.60) hverken er A-, B- eller tillægsdiagnose.

Kontakten kan være en indlæggelse eller et ambulant besøg, men det kan også være en ydelse (alle ydelseskoder), dog kun hvis datoen for ydelsen er på eller efter ambulant startdato og inden det første

besøg. (Bemærk at startdatoen for et ambulant løb ikke bruges; det er det første besøg eller den første

ydelse der tæller).

Patienten betragtes som incident de første 12 måneder fra diagnosedatoen (indikator 1b og 6 dog først efter to år).

For patienter der i forhold til indberetning til LPR kategoriseres som incidente, men hvor der er en kendt skizofreni anamnese for patienten, indberettes koden (DZ865B), der indikerer, at patienten ud fra en klinisk

vurdering ikke er incident, men har en tidligere skizofrenidiagnose. Koden er tiltænkt enten som en bi- eller tillægskode til diagnosen skizofreni, og anvendes kun én gang,

hvorefter patienten ikke vil indgå i afrapporteringen af de øvrige indikatorer.

5.3 PRÆVALENTE PATIENTER

Prævalente patienter omfatter alle patienter med diagnosen skizofreni, fraset patienter med tillægskoden for

”mental observant”, som udskrives fra en psykiatrisk hospitalsafdeling, eller som har været i ambulant behandling for skizofreni i opgørelsesperioden. Der afrapporteres først på prævalente patienter efter de

første 12 måneder.

6. DATADEFINITIONER I RELATION TIL INDIKATORERNE

Gældende indikatorer med tilhørende SKS-koder og anbefalet kodepraksis beskrives herunder for de enkelte

indikatorer.

6.1 INDIKATOROMRÅDE: UDREDNING

Indikator 1.aI. Andelen af incidente patienter med skizofreni, der udredes for psykopatologi

ved speciallæge eller specialpsykolog

Indikator 1.aI angiver andelen af incidente patienter med skizofreni, der udredes for psykopatologi ved en

speciallæge i psykiatri eller specialpsykolog. Indikatoren vedrører såvel indlagte som ambulante patienter med nydiagnosticeret skizofreni (diagnose stillet inden for de seneste 12 måneder jf. ovenstående).

Data for diagnosetidspunkt trækkes centralt og skal ikke indberettes særskilt til databasen.

Vedr. kodning og indberetning for hhv. indlagte og ambulante patienter:

Vurdering af patientens psykopatologi ved speciallæge i psykiatri eller en specialpsykolog angives med følgende procedurekode, som indberettes til LPR:

ZZP0010C Set og vurderet af speciallæge i psykiatri

eller ZZP0012A Set og vurderet af specialpsykolog

Page 6: SKIZOFRENI - RKKP · skizofreni blev stillet, blev foretaget under en tidligere indlæggelse. Vedr. kodning og indberetning for børn og unge: Vurdering af patientens psykopatologi

6

Der gøres opmærksom på, at koden også skal indberettes for vurdering foretaget før den endelige skizofrenidiagnose blev indberettet til LPR. F.eks. hvis vurderingen, der har ledt frem til at diagnosen

skizofreni blev stillet, blev foretaget under en tidligere indlæggelse.

Vedr. kodning og indberetning for børn og unge:

Vurdering af patientens psykopatologi ved speciallæge i psykiatri angives med følgende procedurekode, som indberettes til LPR:

ZZP0010C Set og vurderet af speciallæge psykiatri

eller ZZP0010D Set og vurderet af speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri

Indikatoren er også opfyldt, hvis bedømmelsen er foretaget af en speciallæge i voksenpsykiatri med lang erfaring (mindst 2 år) inden for det børne- og ungdomspsykiatriske speciale, hvorved ovenstående kode

indberettes.

Indikator 1.aII Andelen af incidente patienter med skizofreni, der udredes for psykopatologi og

interviewes med diagnostisk instrument (SCAN, PSE, OPCRIT, eller KIDDI-SADS for børn og unge)

Indikator 1.aII angiver andelen af incidente patienter, der udredes for psykopatologi og interviewes med

diagnostisk instrument. Indikatoren vedrører såvel indlagte som ambulante patienter, som er diagnosticeret med skizofreni inden for de seneste 12 måneder.

Data for diagnosetidspunkt trækkes centralt og skal ikke indberettes særskilt til databasen.

Vedr. kodning og indberetning:

Anvendelse af diagnostisk instrument i forbindelse med udredning for psykopatologi angives med følgende procedurekode, som indberettes til LPR:

ZZ4994 Systematisk diagnostisk interview

eller ZZ4992 Semistruktureret diagnostisk interview

Koden indberettes såfremt det er dokumenteret i patientjournalen, at der i forbindelse med udredning af

patientens psykopatologi er anvendt et af følgende validerede diagnostiske instrumenter: SCAN, PSE, OPCRIT eller KIDDI-SADS for børn og unge.

Der gøres opmærksom på, at koden også skal indberettes for udredning foretaget før den endelige

skizofrenidiagnose blev indberettet til LPR. F.eks. hvis udredningen, der har ledt frem til at diagnosen

skizofreni blev stillet, blev foretaget under en tidligere indlæggelse.

Indikator 1.b Andelen af incidente patienter med skizofreni, der udredes for kognitiv funktion

ved psykolog

Indikator 1.b angiver andelen af incidente patienter, der udredes for kognitiv funktion af en psykolog.

Indikatoren vedrører såvel indlagte som ambulante patienter, som er diagnosticeret med skizofreni inden for de seneste 24 måneder.

Data for diagnosetidspunktet trækkes centralt og skal ikke indberettes særskilt til databasen.

Vedr. kodning og indberetning:

Udredning af kognitiv funktion ved psykolog angives med følgende procedurekode, som indberettes til LPR: ZZ5061 Udredning af kognitiv funktion/kognitiv testning

ZZ4991 Psykologisk undersøgelse

Page 7: SKIZOFRENI - RKKP · skizofreni blev stillet, blev foretaget under en tidligere indlæggelse. Vedr. kodning og indberetning for børn og unge: Vurdering af patientens psykopatologi

7

Koden indberettes såfremt der i forbindelse med udredning af patientens symptomer, også er foretaget kognitiv testning/ udredning af patientens kognitive funktion ved en psykolog.

Der gøres opmærksom på, at koden også skal indberettes for udredning foretaget før den endelige skizofrenidiagnose blev indberettet til LPR. F.eks. hvis udredningen, der har ledt frem til at diagnosen

skizofreni blev stillet, blev foretaget under en tidligere indlæggelse.

Link til anbefalinger vedr. kognitiv testning: http://www.kcks-vest.dk/siteassets/de-kliniske-databaser/skizofreni/kognitiv_testning_080416.pdf

1.c Andelen af incidente patienter med skizofreni, der udredes for sociale støttebehov

Indikator 1.c angiver andelen af incidente patienter, der udredes for sociale støttebehov. Indikatoren vedrører såvel indlagte som ambulante patienter, som er diagnosticeret med skizofreni indenfor 12 måneder.

Data for diagnosetidspunktet trækkes centralt og skal ikke indberettes særskilt til databasen.

Vedr. kodning og indberetning: Udredning af sociale støttebehov angives med følgende procedurekode, som indberettes til LPR:

ZZV005C Vurdering vedrørende sociale støttebehov

Eller ZZ0150BX Social udredning

Koden indberettes såfremt der i forbindelse med udredningen er foretaget vurdering af sociale støttebehov ved en socialrådgiver, eller andet personale.

Vurderingen kan foregå eller have foregået i kommunal regi.

Der gøres opmærksom på, at koden også skal indberettes for udredning foretaget før den endelige

skizofrenidiagnose blev indberettet til LPR. F.eks. hvis udredningen, der har ledt frem til at diagnosen skizofreni blev stillet, blev foretaget under en tidligere indlæggelse.

6.2 INDIKATOROMRÅDE: MEDICINSK BEHANDLING

Indikator 2.a og indikator 2.b. Andelen af patienter med skizofreni, som er i medicinsk

antipsykotisk behandling og andelen af patienter med skizofreni, som får mere end ét antipsykotikum.

Indikator 2.a angiver andelen af patienter med skizofreni, som er i medicinsk antipsykotisk behandling for

skizofreni

Indikator 2.b angiver andelen af patienter, der behandles med mere end ét antipsykotikum for skizofreni.

Vedr. kodning og indberetning: Data trækkes fra Dansk receptdatabase.

Antipsykotisk behandling, der gives vederlagsfrit, indberettes til LPR med følgende procedurekode og tillægskodes (for ambulante patienter) med det antal lægemidler patienten behandles med, ud fra en af

nedenstående tillægskoder: BRHA0 Behandling med antipsykotikum

+BZCA01 1 lægemiddel

+BZCA02 2 lægemidler

+BZCA03 3 lægemidler

+BZCA04 4 eller flere lægemidler

Page 8: SKIZOFRENI - RKKP · skizofreni blev stillet, blev foretaget under en tidligere indlæggelse. Vedr. kodning og indberetning for børn og unge: Vurdering af patientens psykopatologi

8

Ovenstående procedurekode indberettes såfremt patienten er i fast medicinsk antipsykotisk behandling,

uanset hvilket behandlingssigte man ønsker at opnå (pn medicin indberettes ikke). Vurderingen og

efterfølgende indberetning af vederlagsfri medicin skal foregå mindst én gang årligt. Al medicin, der udleveres vederlagsfrit til patienten, indgår uanset baggrunden for udleveringen.

Indikator 2.c Andelen af patienter med skizofreni, som får benzodiazepiner inklusiv

benzodiazepinlignende midler (zolpidem, zopiclon, zaleplon)

Indikator 2.c angiver andelen af patienter, som behandles med beroligende midler for skizofreni.

Indikatoren pauseres indtil der kan trækkes data fra FMK

Vedr. kodning og indberetning:

Data trækkes fra FMK når der er mulighed for dette.

6.3 INDIKATOROMRÅDE: BIVIRKNINGER (til medicinsk behandling)

Vurderingen af bivirkninger og efterfølgende indberetning skal foregå mindst én gang årligt.

Kun de bivirkninger, som patienter udtrykker er til gene for dem, skal registreres som bivirkninger. Tilstande, som ikke opleves af patienten som værende til gene, skal således ikke

registreres som bivirkninger.

Indikator 3 a. Andelen af patienter med skizofreni, som har neurologiske bivirkninger

Indikator 3.a angiver andelen af patienter, som har neurologiske bivirkninger til den medicinske behandling.

Vedr. kodning og indberetning: ZZV004B1A Neurologiske bivirkninger til antipsykotisk behandling til stede

ZZV004B2A Fravær af neurologiske bivirkninger til antipsykotisk behandling

OBS: Hvis der ikke er indberettet en af de to koder kategoriseres patienten som uoplyst

I forbindelse med at patienten undersøges for bivirkninger til medicinsk antipsykotisk behandling, kodes der

enten for, at neurologiske bivirkninger til medicinsk behandling er til stede, eller at der er fravær af neurologiske bivirkninger. Vurderingen og efterfølgende indberetning skal foregå mindst én gang

årligt. Fravær af neurologiske bivirkninger skal kodes uanset om de neurologiske bivirkninger er behandlet

væk, eller aldrig har været til stede.

Med neurologiske bivirkninger menes om patienten oplever stivhed af muskulatur samt rystende hænder eller fødder. Desuden om patientens bevægelser har været langsomme og det eksempelvis har været

vanskeligt at ”komme i gang”/bevægelse sig. Endvidere kan oplevelsen af uro i kroppen og vanskeligheder

med at sidde stille være tegn på neurologiske bivirkninger.

Der indberettes én af ovenstående procedurekoder til LPR i forbindelse med vurdering af om patienten har neurologiske bivirkninger eller ikke har neurologiske bivirkninger. Såfremt status på dette ændrer sig,

således at en patient der ikke tidligere har haft bivirkningen, nu har den, indberettes en ny procedurekode

på den pågældende kontakt, hvor bivirkningen (eller fravær af bivirkningen) er konstateret. Det er den senest indberettede status på patienten, der afrapporteres (opgøres på cpr. nummer uagtet indberettende

afdeling). Ud fra klinisk praksis anbefales det, at ansvaret for den årlige registrering af bivirkninger ligger i den ambulante kontakt.

Indikator 3 b. Andelen af patienter med skizofreni, som har søvn- og sedationsbivirkninger

Page 9: SKIZOFRENI - RKKP · skizofreni blev stillet, blev foretaget under en tidligere indlæggelse. Vedr. kodning og indberetning for børn og unge: Vurdering af patientens psykopatologi

9

Indikator 3.b angiver andelen af patienter der har søvn- og sedationsbivirkninger til den medicinske

behandling.

Vedr. kodning og indberetning:

ZZV004B1B Bivirkninger (søvn- og sedation) til antipsykotisk behandling til stede

ZZV004B2B Fravær af bivirkninger (søvn- og sedation) til antipsykotisk behandling

OBS: Hvis der ikke er indberettet en af de to koder kategoriseres patienten som uoplyst

I forbindelse med at patienten undersøges for bivirkninger til medicinsk antipsykotisk behandling, kodes der enten for, at bivirkninger i relation til søvn- og sedation til medicinsk behandling er til stede, eller at der er

fravær af søvn- og sedationsbivirkninger. Fravær af bivirkninger i relation til søvn og sedation skal kodes

uanset om søvn og sedationsbivirkningerne er behandlet væk eller aldrig har været til stede. Vurderingen og efterfølgende indberetning skal foregå mindst én gang årligt.

Med bivirkninger i relation til søvn og sedation menes om patienten har følt sig træt og/eller søvnig og har

haft brug for at sove længere eller tungere end tidligere.

Der indberettes en af ovenstående procedurekoder til LPR i forbindelse med vurdering af om patienten har

søvn og sedationsbivirkninger eller ikke har søvn og sedationsbivirkninger. Såfremt status på dette ændrer sig, således at en patient der ikke tidligere har haft bivirkningen, nu har den, indberettes en ny

procedurekode på den pågældende kontakt, hvor bivirkningen (eller fravær af bivirkningen) er konstateret. Det er den senest indberettede status på patienten, der afrapporteres (opgøres på cpr. nummer uagtet

indberettende afdeling). Ud fra klinisk praksis, anbefales det, at ansvaret for den årlige registrering af

bivirkninger ligger i den ambulante kontakt.

Indikator 3 c. Andelen af patienter med skizofreni, som har seksuelle bivirkninger

Indikator 3.c angiver andelen af patienter, der har seksuelle bivirkninger til den medicinske behandling.

Vedr. kodning og indberetning:

ZZV004B1D Seksuelle bivirkninger til antipsykotisk behandling til stede

ZZV004B2D Fravær af seksuelle bivirkninger til antipsykotisk behandling

OBS: Hvis der ikke er indberettet en af de to koder kategoriseres patienten som uoplyst

I forbindelse med at patienten undersøges for bivirkninger til medicinsk antipsykotisk behandling, kodes der

enten for, at seksuelle bivirkninger i relation til medicinsk behandling er til stede, eller at der er fravær af seksuelle bivirkninger. Fravær af seksuelle bivirkninger skal kodes uanset om bivirkningen er behandlet væk

eller aldrig har været til stede. Såfremt status på dette ændrer sig, således at en patient der ikke tidligere har haft bivirkningen, nu har den, indberettes en ny procedurekode på den pågældende kontakt, hvor

bivirkningen (eller fravær af bivirkningen) er konstateret. Det er den senest indberettede status på

patienten, der afrapporteres (opgøres på cpr. nummer uagtet indberettende afdeling). Ud fra klinisk praksis, anbefales det, at ansvaret for den årlige registrering af bivirkninger ligger i den ambulante kontakt.

Med seksuelle bivirkninger til den medicinske behandling kan være i form af nedsat lyst, nedsat potens og

tørre slimhinder.

Børn under 13 år spørges ikke til seksuelle bivirkninger.

6.4 INDIKATOROMRÅDE: KARDIOVASKULÆRE RISIKOFAKTORER

Indikatorområdet vedrører risikofaktorer, som øger risikoen for især kardiovaskulær sygdom: BMI, HbA1c,

lipider og blodtryk. Der fokuseres i indikatorerne på om de forskellige parametre er målt for patienterne, mindst én gang årligt. Resultaterne af målingerne vil blive afrapporteret som supplerende resultater i

Page 10: SKIZOFRENI - RKKP · skizofreni blev stillet, blev foretaget under en tidligere indlæggelse. Vedr. kodning og indberetning for børn og unge: Vurdering af patientens psykopatologi

10

årsrapporten. Indikator 4 a. Andelen af patienter som får målt BMI

Indikator 4a angiver andelen af patienter, som får målt BMI.

Vedr. kodning og indberetning: ZZ0240 Måling af patientvægt (Kg)

+ VPH.. Værdi af patientvægt

ZZ0241 Måling af patienthøjde (cm)

+ VPH.. Værdi af patienthøjde

For BMI registreres henholdsvis patientens vægt og højde i LPR og BMI værdien beregnes i opgørelsen. Der indberettes en procedurekode for måling af patientvægt og patienthøjde og den målte værdi indberettes

med en tillægskode til procedurekoden. Værdien angives i heltal eller kommatal (VPH..el VPK..). Med

forhøjet BMI menes i denne sammenhæng, at BMI er >30. For børn og unge bør overvægt vurderes ud fra den alderskorrigerede BMI.

Højde og vægt indberettes for alle patienter ved første kontakt efter 1. januar 2012. Efterfølgende

indberettes patientens vægt, hvis der er væsentlige ændringer i denne, men mindst én gang årligt.

I beregningsgrundlaget tages der hensyn til ydelser givet i somatisk regi, hvis der er registreret en

ydelseskode og værdi og denne er tilgængelig via LPR.

Indikator 4 c. Andelen af patienter der får målt HbA1c

OPGØRES IKKE – AFVENTER DATAFANGST FRA LABKA

Data trækkes fremadrettet fra LABKA og der skal ikke indberettes særskilt til databasen. Dog skal den indberettende afdeling være opmærksom på, at HbA1c med koden NPU27300 indgår i den rutinemæssige

række af blodprøver.

Indikator 4 d. Andelen af patienter som får målt lipider OPGØRES IKKE – AFVENTER DATAFANGST FRA LABKA

Data trækkes fremadrettet fra LABKA og der skal ikke indberettes særskilt til databasen. Følgende NPU-

koder opfylder indikatorens registreringskrav:

NPU01568 P-Cholesterol i LDL mmol/l

NPU10171 P(fPt)-Cholesterol i LDL (Fastende) mmol/l

NPU01567 P-Cholesterol i HDL mmol/l

NPU18412 P(fPt)-Cholesterol(total) (Fastende) mmol/l

NPU01566 P-Cholesterol(total) mmol/l

NPU10157 P(fPt)-Cholesterol i HDL (Fastende) mmol/l

NPU04094 P-Triglycerid mmol/l

NPU03620 P(fPt)-Triglycerid (Fastende) mmol/l

Måling af lipidstatus skal foregå mindst én gang årligt.

Indikator 4 e. Andelen af patienter med skizofreni, som får målt blodtryk

Page 11: SKIZOFRENI - RKKP · skizofreni blev stillet, blev foretaget under en tidligere indlæggelse. Vedr. kodning og indberetning for børn og unge: Vurdering af patientens psykopatologi

11

Indikator 4.e er ændret fra at angive andelen af patienter, som har forhøjet blodtryk til andelen af patienter med skizofreni, som får målt blodtrykket mindst én gang årligt.

Vedr. kodning og indberetning: ZZ3160 Blodtryksmåling (systolisk/diastolisk)

+ VPH… Resultat af blodtryksmåling

Der indberettes med ovenstående procedurekode for selve proceduren/målingen af blodtryk og den målte værdi indberettes med to tillægskoder til procedurekoden – én for det målte systoliske blodtryk og én for det

målte diastoliske blodtryk. Værdierne angives i heltal (VPH..) og hvis dette eksempelvis er 120/70 indberettes værdikoderne: VPH0120 og VPH0070.

Blodtrykket bør måles mens patienten er i hvile. Forhøjet blodtryk er her defineret som >140/90 mmHg.

For børn og unge mellem 10 til <16 år er blodtrykket forhøjet, hvis dette er >130 mmHg systolisk eller >85 mmHg diastolisk.

Blodtryk indberettes for alle patienter ved første kontakt efter 1. januar 2012. Efterfølgende indberettes

patientens blodtryk, hvis der er væsentlige ændringer i dette, men mindst én gang årligt.

I beregningsgrundlaget tages der hensyn til ydelser givet i somatisk regi, hvis der er registreret en

ydelseskode og værdi og denne er tilgængelig via LPR.

6.5 INDIKATOROMRÅDE: FAMILIEINTERVENTION

Indikator 5. Andelen af patienter med skizofreni, hvor pårørende tager imod tilbuddet om

kontakt

Indikator 5 angiver andelen af patienter, hvor pårørende tager imod afdelingens tilbud om kontakt.

Vedr. kodning og indberetning:

BVAA5 Samtale med pårørende

eller AWZ13B Etablering af kontakt til patientens pårørende ikke mulig

eller

BVAA97 samtale med forældre

eller BVAA99 samtale med værge

Der indberettes ovenstående procedurekode, såfremt patientens pårørende tager imod tilbud om kontakt

med behandlende afdeling. Hvis det ikke er muligt at etablere kontakt med patientens pårørende,

indberettes procedurekoden som angiver, at dette ikke har været muligt. Pårørende defineres både som ægtefælle, forældre, værge etc. Der henvises desuden til

dokumentalistrapporten for yderligere information. For børn og unge er det helt naturligt og nødvendigt at forældre eller den myndighed, der varetager

forældremyndigheden (f.eks. de sociale myndigheder) er inddraget i behandlingen. Kontakten til disse er obligatorisk, og den er sædvanligvis tilrettelagt med regelmæssige møder og indeholder information,

rådgivning og støtte til forældre eller anden pårørende.

Vurderingen og efterfølgende indberetning skal foregå mindst én gang årligt. For prævalente, mindst per 2 år

Page 12: SKIZOFRENI - RKKP · skizofreni blev stillet, blev foretaget under en tidligere indlæggelse. Vedr. kodning og indberetning for børn og unge: Vurdering af patientens psykopatologi

12

Hos prævalente patienter, hvor familieintervention af den ene eller anden grund ikke vurderes relevant, skal ydelsen ikke registreres, hvilket kan rummes i forhold til at kravet til indikatoropfyldelse er 85 og ikke 100

%.

6.6 INDIKATOROMRÅDE PSYKOEDUKATION

Indikator 6. Andelen af incidente patienter med skizofreni, der inden for 2 år deltager i

psykoedukation i manualiserede forløb

Indikator 6 angiver andelen af incidente patienter, der inden for 2 år modtager psykoedukation i et

manualiseret forløb.

Vedr. kodning og indberetning: BRKP1A Individuel psykoedukation, manualiseret

BRKP8 A Psykoedukation i gruppe, manualiseret

BRKP7 Psykoedukativ familieintervention (B&U)

Ovenstående procedurekode indberettes såfremt patienten (med eller uden pårørende) er i gang med eller

har modtaget psykoedukation i et manualiseret forløb. Ved manualiseret psykoedukation forstås at der skriftligt er fastlagt en plan for interventionens forløb. I et

psykoedukativt forløb for patienter kan der for eksempel være tale om, at det på forhånd er fastlagt hvilke emner, der vil blive behandlet i de planlagte sessioner, og der kan være tale om, at der er udarbejdet

undervisningsmateriale på forhånd. Der kan også være tale om at arbejde systematisk efter en bestemt metode, for eksempel problemløsning.

Der gøres opmærksom på at sandsynligheden for at patienten udebliver er en velkendt problematik.

6.7 INDIKATOROMRÅDE: PLANLAGT AMBULANT BEHANDLING EFTER UDSKRIVELSE

Indikator 7 a. Andelen af patienter med skizofreni, der modtager psykiatrisk efterbehandling ved udskrivelsen

Indikator 7a. angiver andelen af patienter, der efter udskrivelse modtager psykiatrisk efterbehandling og indberettes med hhv. procedurekoder og almindelig praksis for udskrivningsmåde ud fra relevant kategori.

Vedr. kodning og indberetning:

F, G, K* eller L* Psykiatrisk ambulatorium/distriktspsykiatrisk/overflyttet til andet hospital

2 Privat speciallæge i primær sektor

* Afslutningsmåde K anvendes af hensyn til kommunikation til kommunerne (kommuneadvis).

Indikator 7 b. Andelen af patienter med skizofreni, der indenfor ½ år efter udskrivelsen følges i

ambulant regi

Indikator 7b angiver andelen af patienter der senest ½ år efter udskrivelsen er registreret med en ambulant

kontakt i Landspatientregistret. Data vedrørende denne indikator trækkes centralt, og der skal ikke indberettes særskilte koder til LPR.

6.8 INDIKATOROMRÅDE: SELVMORDSRISIKO

Page 13: SKIZOFRENI - RKKP · skizofreni blev stillet, blev foretaget under en tidligere indlæggelse. Vedr. kodning og indberetning for børn og unge: Vurdering af patientens psykopatologi

13

Indikator 8. Andelen af indlagte patienter med skizofreni, der får vurderet selvmordsrisiko, dokumenteret i journalen ved udskrivelsen

Indikator 8 angiver andelen af patienter, hvor det er dokumenteret i journalen, at der er screenet for selvmordsrisiko forud for udskrivelse.

Vedr. kodning og indberetning:

Vurdering for selvmordsrisiko angives ved følgende procedurekode: ZZ9970FA Screening for selvmordsrisiko

Ovenstående procedurekode indberettes ved screening for selvmordsrisiko med tilhørende dokumentation i

journalen. Vurdering af selvmordsrisiko er her defineret som anbefalet af Sundhedsstyrelsen: Vurdering og visitation af

selvmordstruede – rådgivning til sundhedspersonale (2007) (6). Med vurdering af selvmordsrisiko menes, at der som minimum skal være foretaget en klinisk gennemgang af

patientens tilstand og de risikofaktorer for selvmord, som patienten har. Ud fra vurderingen iværksættes

initiativer, der skal forhindre selvmord eller selvmordsforsøg – i henhold til hhv. Den Danske Kvalitetsmodel og lokale retningslinjer (7).

PROGNOSTISKE FAKTORER

Global Assessment of Functioning (GAF) for voksne patienter og Global Assessment of

Psychosocial Disability (GAPD) for børn og unge

Vedr. Kodning og indberetning : ZZ5900 Vurdering af funktionsniveau ved GAF

+ ZRPG01-100, eller VPH... Værdi af GAF score (1-100)

ZZ5901 Vurdering af funktionsniveau ved GAPD

+ ZRPA00-08, eller VPH.... Værdi af GAPD score (0-8)

Vedr. GAF:

GAF indberettes for alle ambulante patienter under 68 år. GAF kan ligeledes indberettes under indlæggelse. Vurderingen angives som det laveste funktionsniveau i ugen/måneden frem til udskrivelse/status af

patienten med ét til tre cifre på en skala fra 1-100. Der findes to niveauer i GAF, henholdsvis funktionsniveau og symptomniveau, men det er udelukkende

funktionsniveau der skal bedømmes til databasen. GAF skalaen for funktionsniveau beskrives desuden på www.rkkp.dk

Vedr. GAPD (børn og unge): Vurderingen angives som det laveste funktionsniveau i måneden frem til udskrivelse/status med ét ciffer på

en skala fra 0-8. GAPD skalaen for funktionsniveau beskrives ligeledes på www.rkkp.dk

I beregningsgrundlaget tages der hensyn til ydelser, hvis der er registreret en ydelseskode og værdi, og

denne er tilgængelig via LPR.

7. Variabelliste

7.1 Variable i forhold til NIP-skizofreni samt in- og eksklusion

Administative variable Beskrivelse Indikator

Page 14: SKIZOFRENI - RKKP · skizofreni blev stillet, blev foretaget under en tidligere indlæggelse. Vedr. kodning og indberetning for børn og unge: Vurdering af patientens psykopatologi

14

CPR-nr.(fra CPR-registret) Anvendes også til angivelse af patientens alder Sygehuskode 4 cifre i henhold til Sundhedsstyrelsens

klassifikation

Afdelingskode 3 cifre i henhold til Sundhedsstyrelsens klassifikation

Patienttype Indlagt, ambulant Indlæggelsesdato dd-mm-åå

Udskrivelsesdato dd-mm-åå Afslutningsmåde: 2, F, G, K, L Afsluttet til sygehusafsnit/psykiatrisk

ambulatorium/distriktspsykiatrisk/overflytt

et til andet hospital eller praktiserende

speciallæge

7

Skizofreni diagnoser

DF20.X

7.2 Variable i forhold til procesindikatorerne

SKS procedurekode Beskrivelse Indikator

ZZP0010C ZZP0010D

ZZP0012A

Udredning ved speciallæge i psykiatri Set og vurderet af speciallæge i børne- og

ungdomspsykiatri Set og vurderet af specialpsykolog

1

1

ZZ4994 ZZ4992

Udredning ved brug af diagnostisk instrument 1

ZZ5061 Udredning af kognitiv funktion ved psykolog 1

ZZV005C Udredning af sociale støttebehov ved socialrådgiver

1

BRHA0 Behandling med antipsykotikum 2 (3) ZZV004B1A ZZV004B2A

Neurologiske bivirkninger til antipsykotika

Fravær af neurologiske bivirkninger til medicinsk

antipsykotisk behandling

3

ZZV004B1B ZZV004B2B

Søvn- og sedations bivirkninger til antipsykotika

Fravær af bivirkninger (søvn/sedation) til medicinsk antipsykotisk behandling

3

ZZV004B1D ZZV004B2D

Seksuelle bivirkninger til antipsykotika Fravær af seksuelle bivirkninger til medicinsk

antipsykotisk behandling

3

BVAA5 BVAA97

BVAA99

AWZ13A

Samtale med pårørende Samtale med forældre

Samtale med værge

5

BRKP1A, BRKP8A Psykoedukation i manualiseret forløb 6 ZZ9970FA Selvmordsscreening 8 Værdikoder som tillægskoder Beskrivelse

VPH/VPN.. Højde 4 VPH/VPN.. Vægt 4

VPH/VPN.. Taljeomfang 4 VPH/VPN.. Blodtryk 4

7.3 Variable i forhold til resultatindikatorerne

Variabel Beskrivelse Indikator BMI 4

Blodsukker 4 Lipider 4

Blodtryk 4

Page 15: SKIZOFRENI - RKKP · skizofreni blev stillet, blev foretaget under en tidligere indlæggelse. Vedr. kodning og indberetning for børn og unge: Vurdering af patientens psykopatologi

15

7.4 Variable i forhold til andet relevant

Diagnosekode Beskrivelse Indikator DZ865AA-C Varighed af ubehandlet psykose 1

Prognostiske faktorer ZZ5900 + ZRPG01-100 Vurdering af funktionsniveau ved GAF 7

ZRPA + ZRPA00-08 Vurdering af funktionsniveau ved GAPD 7

Forklaring af SKS-koder Tillægskoder til diagnosekode Kode, der knytter sig til diagnosekoden

Procedurekode Koder for behandlinger og undersøgelser

Procedureart Angiver typen af procedurekoden samt om der er en tillægskode tilknyttet

Proceduredato Datoen for udførelse af procedure/behandling

Tillægskoder til procedurekode Kode, der knytter sig til procedurekoden

8. OM INDBERETNING AF SKS-KODER TIL LPR OG DEN NATIONALE SKIZOFRENIDATABASE

8.1 Diagnosekoder til inklusion af patienter

Diagnosekoder som baggrund for inklusion af patienter i Den Nationale Skizofrenidatabase indberettes efter sædvanlig procedure i den enkelte afdeling.

8.2 Procedurekoder

Procedurekoder er de SKS-koder der indberettes til LPR som dokumentation af en given procedure, ydelse etc.

8.3 Værdikoder

Værdikoder til angivelse af et givent måleresultat indberettes som tillægskoder til SKS-procedurekoden for

den pågældende kliniske ydelse. Hvis der ikke er angivet et måleresultat i form af en værdikode, vil den

pågældende procedurekode ikke indgå i indikatorberegningen.

8.4 Generelt vedr. kodning og indberetning i Den Nationale Skizofrenidatabase

For at sikre at alle patienter med skizofreni indlagt på afdeling eller tilknyttet ambulatorium i Danmark jf. ovenstående indgår i opgørelsen af resultater, anbefales det at kodning og indberetning af diagnose- og

procedurekoder foretages i umiddelbar forlængelse af patientforløbet, uanset om patienten udskrives, overflyttes til ambulant regi etc..

Det skønnes fagligt relevant, at der for flere indikatorer skal tages stilling til patientens status minimum én

gang i løbet af året.

9. Referencer

1. Indikatorer, standarder vedrørende skizofreni i Den nationale skizofrenidatabase (voksne).

2. Indikatorer, standarder vedrørende skizofreni i Nationalt skizofreniprogram for børn og unge (B&U). 3. Dokumentalistrapport for NIP-skizofreni, maj 2010

4. Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter, 20. udgave 2011. Sundhedsstyrelsen.

5. Psykiatrisk registreringsvejledning. Indberetning til Landspatientregisteret version 6.0 /juli 2010.

Page 16: SKIZOFRENI - RKKP · skizofreni blev stillet, blev foretaget under en tidligere indlæggelse. Vedr. kodning og indberetning for børn og unge: Vurdering af patientens psykopatologi

16

Sundhedsstyrelsen. 6. Vurdering og visitation af selvmordstruede – rådgivning til sundhedspersonale. Sundhedsstyrelsen,

2007.

7. Den Danske Kvalitetsmodel. Akkrediteringsstandarder for sygehuse, 1. version 2009. IKAS Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet.