Beretning fra turen til Morbach 2006 med Kok-MCVi pakkede motorcyklen onsdag morgen lidt over seks og kørte stille og roligt de 150 km på motorvej fra Århus til Hydro Texaco i Rødekro. Her skulle vi mødtes med de andre, der skulle med på turen. Da vi ankom, tankede vi motorcyklen, fik kaffe og rundstykker og hilste på de andre, der skulle med. Præcis klokken ni var der afgang, og Jens og Rya kørte som sædvanlig forrest. De første 236 km til Autohof Sittesen var på motorvej. Her tankede vi igen og kørte mod Tonenburg ad mindre veje. Den korteste rute til Tonenburg er på omkring 200 km, men da vi kørte gennem udvalgte naturskønne områder, blev turen noget længere, og vi ankom først til Tonenburg sent om eftermiddagen.

Tonenburg viste sig at være et meget hyggeligt sted. Tonenburg er bygget af - hold fast - Corveyer Abt Rupert von Horhusen i 1315 år og har således en 600 år lang historie. Oprindeligt bygget som værn og forsvar mod Braunschweiger Herzöge og Grafen von Everstein. Senere under uroligheder i 1603 år, 30-års krigen og 7-års krigen, tjente borgen som beskyttelse for lokalbefolkningen. I midten af 1990’erne opkøbte familien Pirone borgen, og den har siden hen fungeret som herberg for motorcyklister. Og som nogen sikkert vil vide, så er det jo også familien Pirone, som har Villa

Löwenherz, ligeledes et herberg for motorcyklister.

Der var uddeling af værelser i det gamle tårnhus, og i stedet for værelsesnumre havde de forskellige værelser navne. Vi kom til at bo i værelset Tilly, og eftersom det var en gammel ladebygning, frygtede jeg, at der var koldt og klamt, men det var heldigvis ikke tilfældet. Der var elektrisk varme på værelset, som vi tændte, da vi ankom, og straks efter tog vi et varmt brusebad.

Uheldigvis er der gerne en enkelt, der tipper på sin motorcykel, og denne tradition var Kurt og Conny enige om at gennemføre i år. I lyskrydset til Tonenburg valgte Kurt at få overbalance med både Conny og sin BMW K1200LT, så de kom til at ligge på venstre side. Ved hjælp af os andre kom de snart på højkant igen, dog kun for at få overbalance til den anden side. Om Kurt var træt af at køre BMW, eller vi andre var for ivrige hjælpere står vist hen i det uvisse. Men møder du en dag Kurt, vil han sikkert påstå, at vi var lidt for ivrige. I øvrigt skete der heldigvis ikke noget med BMW’en, da denne model jo har væltepads.

Til aftensmad var der tag-selv-bord med forskellige varme retter. Det smagte godt, og efter et par øl var alle glade og tilfredse. De

fleste valgte naturligt nok at gå tidligt i seng, for der manglede jo stadig 340 km til Morbach den næste dag. Efter morgenmaden, afregning og aflevering af nøgler kørte vi mod Morbach ad små veje. Vi ankom til Landhaus Am Kirschbaum sidst på eftermiddagen. Indkvarteringen var allerede fordelt, så det gik hurtigt med at uddele værelsesnøgler og bære bagagen på værelset.

Landhaus Am Kirschbaum er et trestjernet hotel, primært for vandrere, cyklister og motorcyklister. Det skyldes pudsigt nok parkeringsområdet, som er meget lille i forhold til antallet af værelser på hotellet. Da vi var knap 40 personer, havde vi hotellet for os selv, dejlig. Siden sidst jeg var der, havde familien Armbruster fået bygget udestue, hvor der tidligere var terrasse. Det er blevet rigtig hyggeligt, og her sad vi gerne og drak en enkelt øl efter den daglige køretur i området. Maden er et kapitel for sig selv. Altid 3-4 retter serveret mad, og portionerne er store nok til, at selv de tunge drenge kunne blive mætte. Til morgenmaden udfyldte vi en bestillingsseddel for aftenmenuen, nemt og bekvemt.

Den næste dag valgte Fie og jeg at køre en tur til Idar-Oberstein for at se en krystalmine og et ædelstensmuseum. På turen dertil valgte vi at køre omkring en borgruin med vandgrav. Borgen blev bygget i middelalderen omkring 1320 år, og dengang som nu, med sit tårn og op til 3,5 meter tykke mure samt voldgrav fremstår borgen som den eneste af sin art i Hunsrück. Den er placeret i en dal, og det pudsige er, at man den dag i dag stadig kan besigtige vagttårnet, som ligger på højderyggen knap en

kilometer mod nordøst.

Vagttårnet fungerede som observationspost, og når fjenden viste sig, signalerede mandskabet til borgen om fjendens fremrykning. Om det var en vagt, der sov på posten, vides ikke, men borgen blev ødelagt i 1689.

På højderyggen med vagttårnet har tidligere ligget en 2000 år gammel romersk landevej, der forbandt Koblenz med Trier. Vejen er der stadig, i dag er den bare asfalteret og hedder B327. Mellem B327 og B50 ligger det arkæologiske

museum Belginum.

Museet fortæller om landevejens historie fra romertiden og frem til i dag. Der er foretaget flere hundrede udgravninger i området, og de mest interessante kulturgenstande kan ses på museet. Fra romertiden kan nævnes figurer, smykker, kander, diverse spænder og udstyr til seletøj fra køretøjer. Ikke uden humor fremvises da også fra nyere tid en kvart hjulkapsel af plastik.

Efter besøget på arkæologimuseet kørte vi til Idar-Oberstein, der ligger omkring 20 km fra Morbach. Ædelstensminen ligger på et plateau over for byen, med god udsigt over dalen på den modsatte side. Minen er helt sikkert et besøg værd, hvis man gerne vil have mere viden om brydning af krystaller. Man ved fra litteraturen, at stordriften var fra omkring 1454-1834 år. Minen skulle være den eneste i Europa, der den dag i dag er frigivet for

besøgende. Krystaller bliver til i en kombination af tryk og varme, altså vulkansk aktivitet - så det kan altså ikke betale sig at lede efter krystaller i Fakse Kalkbrud!

I centrum ligger ædelstensmuseet og har en imponerende udstilling af krystaller. Museet ligger i en bygning tæt ved byen vartegn, et springvand og virker ved første øjekast ret lille. Men efter at entreen er betalt, finder man ud af, at museet udstiller krystal på hele tre etager, opdelt efter type, farve og land. Museet indeholder såvel ubearbejdet krystal som forarbejdede kander, bægre, dyr, smykker etc. - genstandene må desværre ikke fotograferes.

Inden turen hjemad kørte vi lige forbi Die Felsenkirche. Kirken er interessant, for den er placeret omkring 50 meter over gadeniveau og bygget ind i klippen over byen Idar-Oberstein. Adgangen forgår via mange trapper fra gadeniveau og gennem en klippetunnel hugget ud til formålet. Kirken blev bygget over en to-årig periode fra 1482-84 år. Historisk er årsagen til byggeriet ukendt, men der findes flere myter, der fortæller om kirkens oprindelse, bl.a. nævnes A) et mord på en bror eller fætter ved pileskud, B) fælles kærlighed mellem brødre til borgfrue Bertha von Lichtenberg, og C) en kat med overnaturlige kræfter. Du kan læse mere om kirkens historie på kirkens hjemmeside.

På trods af en virkelig oplevelsesrig dag havde vi kun kørt omkring 50 km. Der ligger rigtig mange seværdigheder omkring Morbach, og det er derfor ikke nødvendigt at køre flere hundrede kilometer. Lige uden for Morbach ligger fx Hoxeler jernbanebro. Broen er 160 meter lang

og 42 meter høj. Den er bygget omkring år 1900 i røde sten, og det seværdige er konstruktionen, der minder om en romersk aqua-dukt, en stenkanal til vand. Tæt ved Morbach ligger også byerne Bernkastel Kues og Traben-Trabach. Begge byer ligger romantisk ved Mosel, i Bernkastel Kues ses de idyliske 400 år gamle bindingsværkshuse omkring torvet og i Traben-Trabach ses som kontrast jugendstil, inspireret af naturens bløde runde former.

Dagen efter kørte vi til havnebyen Trier, der ligger 50 km sydvest for Morbach ud til Mosel. Byen er omkring 2000 år gammel og en af de ældste byer i Tyskland sammen med Koblenz. I Trier er torvet seværdigt med de gamle velholdte bindingsværkshuse. Lige øst for torvet ligger Trier Domkirke. Kirken blev bygget omkring 326 år efter vor tidsregning og var på sin tid en at de fire største kirker i verden. De tre andre største kirker lå i Rom, Konstantinopel og Jerusalem. En pudsig genstand i kirken er den store døbefont i massiv marmor, der var stor nok til voksne mennesker kunne døbes fuldstændigt i vandet, som den gamle tradition foreskrev.

Af de romerske bygningsrester så vi Porta Nigra, "den sorte port", der majestætisk troner ved indgangen til den gamle bydel. Byporten var sammen med den daværende bymur en del af det imponerende bygningsværk, der ikke kun fungerede som beskyttede for borgerne, men som også havde funktion som grænse mellem by og opland, hvorfor der skulle fortoldes ved passage gennem Porta Nigra. Senere blev Porta Nigras øverste etager omkring 1050 år ombygget til en dobbeltkirke, hvilket er årsagen

til, at bygningen stadig kan ses.

Amfiteateret i den sydøstlige del af den gamle bydel er også et besøg værd. Det er opbygget som et klassisk amfiteater med en rund scene og tilskuerpladser i trappeform hele vejen rundt om scenen.

Det gamle teater havde plads til knap 25.000 tilskuere, hvilket er lidt over halvdelen af pladserne på vores nationalstadion, Parken. Imponerende. Teateret er fra omkring 100 år efter vores tidsregning, og jeg synes, det er utroligt at forestille sig den kolossale planlægning, som kunne afvikles på den tid. Teateret har fungeret indtil omkring 500 år, blandt andet med kampe mellem gladiatorer og vilde dyr.

Frokost spise vi udendørs i Restaurant og Weinstube Zum Domstein, der ligger over for Trier Domkirke. Der serveres lette frokoster til

reelle priser, og restauranten bemærker sig ved at have facade til både torvet og pladsen foran domkirken. Imellem bygningerne er der en idylisk udendørs terrasse, hvor der også er mulighed for at sidde og spise - og hvis man er modig nok, kan der såmænd bestilles mad efter gamle romerske opskrifter. Det venter vi dog med til næste gang, vi besøger Trier. For Trier gemmer på meget mere historie og mange flere seværdigheder, bl.a. den romerske bro, de romerske bade, de forskellige museer osv.

Den sidste dag i Morbach benyttede vi til at køre til den anden gamle havneby, nemlig Koblenz. Koblenz blev tidligt centrum for handel pga. placeringen ved Mosel og Rhinens sammenfletning, der også kaldes Deutches Ecke. Da jeg står der og ser ud over Mosel og Rhinen kommer jeg til at tænke på Grenen i Skagen, hvor Skagerrak og Kattegat mødes, men det er godt nok noget kønnere på Grenen. I baggrunden står et voldsomt stort monument af Kejser Wilhelm I. til hest. Statuen blev rejst i 1897 år, ødelagt under krigen i 1945 år og rejst igen i 1993 år som tegn på Tysklands genforening. På bagsiden findes tre stykker af den tidligere Berlinmur. Monumentet er omdiskuteret, hvilket i dag vist nok mest skyldes monumentets størrelse.

Der er knap 90 km til Koblenz fra Morbach, og dem kan man enten køre dels ad motorvej og landevej, eller vælge de små veje gennem landsbyerne. Vi valgte det sidste. Turen bliver noget længere, men også hyggeligere langs med floden og de flotte vinmarker. På vejen til Koblenz kørte vi forbi Burg Eltz fra 1150 år. Det

er en af Tysklands store attraktioner, fordi borgen er intakt og således fortæller en stilperiode på over 500 år.

Borgen er et besøg værd på trods af, at vi blev ribbet. Betaling for parkering, betaling for rundvisning, betaling for besigtigelse af borgens skattekammer. Men rundvisningen er spændende, og der fortælles naturligvis om borgen, familiens historie og om indretningen, der fremstår meget oprindelig.

Borgens placering kan umiddelbart undre, da den nærmest ligger i en dal. Men borgens placering er strategisk valgt, for den ligger op til en klippevæg, hvorved angreb på borgen blev væsenligt hindret. Deutches Ecke gav rige muligheder for handel og den tilstødende frugtbare jord gav føde.

Hjemturen fra Morbach foregik i et hug. Vi kørte om morgenen og var hjemme i Århus til spisetid om aftenen. Turen har været spændende, og opholdet hos familien Armbruster på Landhaus Am Kirschbaum i Morbach har som tidligere været en fornøjelse. Jens og Rya, Kok-MC, arrangerede turen som de tidligere år. Den sidste aften i Morbach husker jeg Mogens, som rejste sig efter middagen og på vegne af os alle sagde tak for arrangementet. Spontant rejste vi alle os og klappede, hvilket udtrykker den hyggelige stemning vi alle oplever ved at deltage på ture sammen med Jens og Rya, tak.

Niels Rasmussen