Den nye F,POLLO blandermaksimerer produ afhomogen beton a[ hØj kvalitet

Den nye,APOLLO modstrømsbla¡rderfra SKAKO

. høj sikkerhed og lave omkostmnger

. reduceret rengØrmgstido behøver mi¡dre pÌads på platformen. hurtigere udtømning. også udviklet til blanding af nye

beto er

Forøg betonproduktionen - gå trl SK.AKOVi producerer ko te resultater

SKÄKO.A,/S . 5600 Faaborg . TIf. 63 61 6I 00 . www.skako.dk

r;'r!r,-r{t7

Nr.2' lE. årgang'Maj 2(I)1

Udkommer 4 gange årligt i februar, maj,august og november

Distribueret oplag: 6500

Dansk Beton henuender ig til alle. der harinteresse og behou for at holde ig orienteretom den betontekniske og industrielle ud-uiklíng i Danmarl< Bladet hnr som formal atilzre. at betonkonstruklioner, bygningerog produkter får et godt omdømme i offent-Iígheden. og at beton udnyttes teknisk ogøkonomisk optimalt

UdgívereDansk Beton IndustriforeningBeto nelement-ForeningenDansk BetonforeningDansk Fabriksbetonforening

RedoktíonJan Broch Nielsen (ansvarshavende)e-mail, broch@attglobal.netDarsk Beton,Brøndb¡often 1 1, 2605 BrøndbyTlf.36 38 25 25 Fax 36 38 25 20

TegnÍngerBirgitte Ahlmann

P¡oduktion og onnoncetBjørn QuistgaardParitas Grafik A/SBrøndbytoften 7L. 7605 BrøndbyTlt 36 38 7525 Fax 36 38 25 20

AbonnementsprísIndlandkr 170.- excl moms (4 numre)Udland kr 210,- excl moms (4 numre)tøssalg kr. 51,50 excl moms

IndholdDerfor armering 5

Ros til nye standarder 9

God armering handler om enkelhed 1Z

Ikke to ordrer er ens 74En god gammel betonvej 77I Taastrup kan man se skriften

på væggen 18

Nyt initiativ skal fremmeselvkompakterende beton 18

Søjler repareret medvibreringsfri beton 27

Betonelement-Foreningen 25Nyt fra Betoncentret 30Fra CtO's arbejdsmark 32Dansk Beton Certificering 34Dansk Konstruktions- og Betoninstitut 34Dansk Grus Certificering 37Da¡skBetonforening,mødekalender 39

ForsÍdenArmeringFoto: Catch Fotografi

En gsve t¡l de spog sprælske srk¡

rudlendetekter

"GIas, stål og aluminium er derfor de foretrukne facadematerialer i dag.

En af Betonelement-Foreningens udfordringer er derfor at være katalysatorfor en produktudvikling, så beton bogstavelig talt igen kan blive velset på

facaderne, mener Svend Röttig."

Sådan faldt ordene for tre måneder siden i Dansk Betons afskedsinterview

med Svend Rottig, der trak sig tilbage fra posten som direktør for Beton-

element-Foreningen.

På den baggrund er artiklen inde i bladet om Aller Tryks nye bygning iTaastrup meget aktuel.

Her er en betonfacade for alvor kommet i fokus. Arkitektfirmaet GottliebE¿ Paludan Arkitekter maa har i samarbejde med Spæncom skabt en facade,

der består af sort beton med bogstaver præget ind i overfladen - som etmeget synligt udtryk for, at bygningen skal rumme et trykkeri

Det er sikkert ikke alle, der finder løsningen lige smuk. Det må enhverdanne sig sin egen mening om. Men originalt er det, og der er under alleomstændigheder tale om et prisværdigt initiativ, som til fulde demonstrererde muligheder og den fleksibilitet, der ligger i materialet beton.

Det er vanskeligt at forestille sig en løsning som denne realiseret i glas, ståL

eller aluminium - for slet ikke at tale om tegl eller træ. I det mindste ikketil en pris, der gør løsningen realistisk at anvende i praksis

Beton er almindelig anerkendt som et materiale med stor styrke og gode

konstruktive egenskaber, hvad der har gjort beton til det absolut dominere-de materiale bag facaderne.

Men ét er styrke og bæreevne - som i øvrigt er i fokus i dette nummerstema om armering - noget helt andet er at slippe fantasien Iøs og for alvorbruge beton kreatiú. Beton er en gave til dem, der vil udtrykke nogetsærligt med deres bygninger.

Farver, overÍlade, form, relieffer og mønstre. Lad os få de modige bygherrerog de sprudlende, sprække arkitekter på banen. Til at lege med materialetog nå frem til kreative udtryk, vi knap nok kan forestille os i dag.

Aller Tryks sandwichelementer er et skridt på vejen mod det endeligebrud med betons grå image. Hvem tager det næste skridt? Og det næste?Dansk Beton skal nok være der med både blok og kamera

jbnN

ooz

^/^/

9

Fra gråt til ubetinget hvidt

Hvide betonflader med AALBORG WHITE@ er naturlig oplysning på veje, pladser,cykel- og gangstieç trafìkskilte, pullerler, taxaholdepladser, P-pladser og busstoppe-steder - overalt, hvor der er brug for god æstetik og sikkerhed i trafikken.AALBORG WHITE@ viser vej Kun betinget af dit valg..

77AALBORG WHITE'

7 Ari refleksionsevne

/ Stærke overflader

/ Stor slidstyrke

/ Permanente farver

Aalborq Portland A,/5

Tel 98 16 77 77Fax 98101186E-mail: sales@aalborg-portlanddklnternet: ìffi aalborg-portland dkAALBORG WHITE' er et varem¿erke reg¡streret af Aalborg Portland A,/5

AF CHRISTIAN MUNCH-PETERSEN

ç

q

let jernbeton, der kan optage træk.Sammen med komponenten beton, derkan optage tryk, giver de to materialerde kraftkomponenter, som giver bære-evne.

<w

Derfor srmeringARMERTNG r BEToN opFyLDER FLERE FoRSKELLTGE FoRMÅ1. uvts MAN KENDER ocroRsrnR DrssE ronvÄl,vrL MAN KUNNE DESTcNE EN GoD, sTKKER oG HoLDBARBETONKONSTRUKTION. DENNE ARTIKEL INDEHOLDER EN OPSUMMERING AF VIGTIGE

FORHOLD, DER SKAL OVERVEJES, FØR DER LÆGGES JERN I KONSTRUKTIONEN.

i kompositmateria- Det er dog ikke hele sandheden. Me-

gen armering ilægges af andre årsagerend bæreevnemæssige - fx af hensyn tilrevneviddebegrænsning, minimumsar-mering og overfladearmering - og en-delig af ofte overdreven forsigtighed (iTyskland kaldet "Angst-eisen").

Armering er enuundværlig delaf jernbeton.Armeringen er

den komponent

Donsk Beton. Nn 2. Maj. 2OOl 5

ArmerÍngens funktion

Beton er et sprødt materiale med en lillebrudforlængelse. Det betyder, at hvis dersættes voksende træk på et stykke be-ton, vil det pludselig revne og gå fra hin-anden. Hvis der sættes træk på et stykkejembeton, vil også det pludselig reme,men hvis der er en tilstrækkelig mængde

armering i jembetonen, vil ar-meringen kunne optage

trækkræfterne og hol-de sammen på jembe-tonstykket.

Der dannes altsåre'vner i jernbeton, når

den udsættes for træk,men aftrængigt af armeringsmængdenvil revnernes størrelse blive begrænsetJo mere armering, jo mindre revner - ogjo tættere mellem revneme. En tæt ar-meret konstruktion vil derfor under be-

BRUDARMERING BEREGNES VED EN

BRUDSTADIEBEREGNING, HVORKONSTRUKTIONEN BEREGNES FOR

BELASTNINGER TILLAGT SIKKERHEDER OGMED ARMERINGS- OG BETONSTYRKER

FRATRUKKET SIKKERHEDER.

lastning få mange, men små revner.Hvis armeringen er meget tæt, vil rev-nerne blive så små (< 0,1 mm), at de fle-ste vil kalde konstruktionen for revne-fri, selv om det faktisk ikke er rigtigt.Små revner vil ofte have en begrænsetnegativ indflydelse på holdbarheden.

Revnerne i jernbeton dannes alleredeved en lav kraftpåvirkning. Hvis man la-ver en overslagsberegning, viser det sig,

at betonen berynder at revne, alleredenår cirka en tyvendedel afjernets bære-evne er brugt. Det betyder i praksis, atalle armeringsjem, der kan beregnes athave trækkræfter under hvilende last,må forventes at være omgivet af revner.

BeregnÍng of ormerÍngDen primære armering er den såkaldtebrudarmering. Brudarmering beregnesved en brudstadieberegning, hvor kon-

ARMERINGEN SKAL HAVE GODVEDHÆFTNING TIL BETONEN, OG FOR

ARMERING 14ED STOR STYRKE ER EN

PROFILERING (RIBBER) AF OVERFLADEN

NØDVENDIG FOR. AT ARI.,IERINGENS

STYRKE KAN UDNYTTES.

struktionen beregnes for belastningertillagt sikkerheder og med armerings-og betonstyrker fratrukket sikkerheder.Brudstadieberegningen sikrer såledesmed stor sikkerhed mod sammenstyrt-ning, men man kan på grund af sikker-hederne ikke bedømme konstruktio-nens tilstand i dagligdagen.

For at vurdere dette foretages derforen brugsstadieberegning. Her regneskonstruktionen for almindelige daglig-dags belastninger som egenvægt, en lavog realistisk nyttelast og med de sand-synlige materialeparametre (fx E-modu-Ier). Denne beregning giver spændingeri armeringen, der ved hjælp af revne-formler kan omsættes til revnevidderEr revnevidderne uønsket store (fx > 0,2mm for udsatte konstruktioner), må derilægges mere armering, således at arme-ringsspændingerne og de heraf følgenderevnevidder reduceres.

ARMERINGEN SKAL I SIG SELVVÆRE AF

GOD KVALITET. DET BETYDER DELS,ATARMERTNGEN sKAL KUNNE rÅle tr gllveSTRUKKET LANGT UDEN AT KNÆKKE,DELS AT ARMERINGEN SKAL KUNNE GIVE

SIKKERHED I.4OD PLUDSELIGE OGUVARSLEDE BRUD.

Derfor armerîry

6 Donsk Beton - Nr.2. Moj. 2OOl

Det betyder ofte, at der som konse-kvens af brugsstadieberegningen skalilægges cirka dobbelt så meget arme-ring, som bestemt ved brudberegnin-gen. I andre tilfælde (fx broer) er selvdette ikke nok, og man må anvendeforspænding, hvor armeringen erspændt op på forhånd, og populært sagikke skal spændes op af kraftige revne-dannelser i betonen.

Det er også krævet at udføre en be-regning af minimumsarmeringen. Mini-mumsarmering er den armeringsmæng-de, der skal være i jernbeton, for at ar-meringen kan optage trækkræfterne,når den første revne dannes.

Hvis fx en funderingspæl af betonudsættes for træk, vil den revne tværsover, når trækkraften overskrider pæle-arealet ganget med betonens trækstyr-ke. Når denne rerme dannes, skal de firearmeringsjern i pælens hjørner kunne

overtage trækket. Heraf kan det nød-vendige armeringstværsnit og -styrkeberegnes. Ved denne beregning skal deranvendes en høj værdi af betonenstrækstyrke for at være på den sikre side.

En tilsvarende minimumsberegning kanudføres for bjælkearmering.

Minimumsarmeringsberegninger vilofte være bestemmende for armerings-mængden, hvor der er tale om store be-tonarealer. Selv om betonens trækstyr-ke er lille, er betonarealet stort, og om-vendt har armeringen en stor styrke oget lille areal. På kraftige søjler på an-lægskonstruktioner - fx en pylon - grverminimumsarmeringsberegninger vold-somme armeringsmængder.

Fo rsÍ gtí g h e ds o rm e rÍ n gUdover armering ilagt ud fra brud-,brugs- eller minimumsberegninger

ilægges megen ekstra armering. Især ses

store mængder armering ilagt i overfla-der angiveli$ for at begrænse revner.Det er ofte overflødigt. Lige så sikkertdet er, at beton rerryter, når den udsæt-tes for trækkræfter, lige så sikkert erdet, at beton, der ikke udsættes fortrækkræfter, ikke revner.

Hvis overfladearmering ilægges og ernødvendig, skyldes det derfor, at denprojekterende ikke har styr på påvirk-ningerne. Det gælder fx kræfter frahærdeprocessen, hvor ustyrede tempe-raturdeformationer kan skabe bådeoverfladerevner og gennemgående rev-ner. Svind kan også skabe tvangskræf-ter, men mange såkaldte svindrevner erreelt termorer¡ner.

Det uhensigtsmæssige med unødigoverfladearmering er dels en højere prisdels eventuelle holdbarhedsproblemerforårsaget af armering, som ikke har no-

DET BETYDER OFTE,AT DER SOM

KONSEKVENS AF BRUGSSTADIEBEREG-

NINGEN SKAL ILÆGGES CIRKA DOBBELT

sÅ v¡cer ARMERtNG, soM BEsTEMT vEDBRUDBEREGNINGEN. I ANDRE TILFÆLDE(FX BROER) ER SELV DETTE IKKE NOK.

ARMERINGENS STYRKE SKAL STIGE EFTER

FLYDNING _ INDTIL BRUD. STIGNINGENr¡Äl¡s t % oc sKAL NoRMALTVÆRE ovER g%

DÆKLAGET SKAL SIKRES AF

AFSTANDSKLODSER, DER FASTHOLDER

ARMERINGEN I DEN RETTE POSITIONUNDER STØBNINGEN.

Donsk Beton. Nn 2. Moj . 2OOl

Derfor

gen funktion. Endelig kan tæt overfla-dearmering medvirke til at besværlig-gøre udstøbningen og give anledning tilstenreder.

ArmerÍng mod specÍellepåvÍrkningerDer anvendes også en del armering tilat give styrke til en specificeret og kort-varig påvirkning. Det gælder fx fast-gørelse af løfteanordninger til betonele-menter, armering til optagelse af kon-centrerede laster under montage og ar-mering til optagelse af koncentreredekræfter - fx bag en kabelforankring i enefterspændt konstruktion.

Det er vigtigt, at denne type arme-ring ikke skaber problemer med dårlig

udstøbelighed eller senere dårligholdbarhed.

Et eksempel på disseproblemer er de tunne-lelementer, der anven-des til borede tunneler. I

den endelige konstruk-tion, hvor elementerne er

samlet i ringe, kan ringene desig-nes således, at armeringen er unødven-dig. Imidlertid kræver traditionel tun-nelboringsteknik, at ringene er armeretfor at kunne holde til de koncentreredekræfter under boremaskinens fremryk-nrn8.

Det betyder, at armeringen ilæggesafhensyn til nogle få dages kraftpåvirk-ning, men ogsä at samme armering ska-ber store design- og holdbarhedsproble-mer i tunnelens fx L00-årige levetid.

DæklagDet er vigtigt, at armeringen er placeretkorrekt i konstruktionen. Forkert place-ret armering kan i grelle tilfælde redu-

cere bæreevnen, men værre er normaltindflydelsen på dæklagets tykkelse.

Dæklaget er det betonlag, der skalsikre holdbarheden af udsatte kon-struktioner. Almindeligt stål vil værerustfrit, så længe den omgivende betoner sund og uden chlorider. Derfor vil ettæt, urevnet og tykt dæklag sikre enIang holdbarhed.

Et noget for stort dæklag vil normaltikke give problemer med bæreer¡nen,og holdbarheden vil være forbedret. Forvridning- og forskydningspåvirkedekonstruktioner rejser DS 411 dog en ad-varsel mod alt for store dæklag, fordibæreer¡nen kan blive væsentligt reduce-ret, hvis disse dæklag skydes af underbelastning.

Værre er det dog normalt, at hvisbetonen i området med for stort dæklagudsættes for træk, vil revnevidderneblive større, hvilket kan ses ud af degængse revneformler.

For indendørs beton er dæklaget påde krævede 10 mm ikke nødvendigt afhensyn til armeringens holdbarhed -men af hensyn til brandmodstands-evnen, hvor dæklaget beskytter arme-ringen mod for hurtig varmepåvirkning.Skal konstruktionen have længerebrandbestandighed, kan det ofte gøresved simpelthen at øge dæklaget.

Husk også på, at normen kræver etdæklag på længdearmering på 1,5 gan-ge armeringsdiameteren, hvilket fx be-tyder, at et L6 mm længdejem skal haveet dæklag på 24 mm, også selv om kra-vet til bøjlearmeringen kun er de L0mm. Hvis bøjlearmeringen fx er 8 mm,vil kravet ikke blive opfyldt - en ret al-mindelig fejl, der har negativ indflydelsepå længdejernenes forankring i beto-nen.

Dæklaget skal sikres af afstandsklod-ser, der fastholder armeringen i den ret-

te position under støbningen. Det ervi$igt, at disse afstandsklodser er tætteog har god sammenhæng med den om-Iiggende beton, således at det ikke bli-ver afstandsklodsen, der "punkterer"dæklaget.

ArmerÍngens egenskoberArmeringen skal i sig selv være af godkvalitet. Det betyder dels, at armerin-gen skal kunne tåle at blive strukketlangt uden at knække, dels at armerin-gen skal kunne give sikkerhed modpludselige og uvarslede brud. Det idelleer, at en betonkonstruktion får storenedbøjninger og revnedannelser indensammenstyrtning, således at brugeren itide kan tilkalde kompetent hjælp. Dis-se forudsætninger (ofte kaldet flyde-evne eller plasticitet) er bygget ind iDS411.

Forudsætningeme sikres for arme-ringens vedkommende ved krav til duk-tilitet, formuleret som krav til 1)jævntfordelt forlængelse efter brud og 2) for-holdet mellem brud- og flydespænding.Den jævnt fordelte forlængelse måles io/o og angiver, hvor mange o/o et arme-ringsjern kan flyde før brud. Svage stålhar forlængelser på 150/0, mens koldbe-arbejdede stål mindst har 3o/o.

Armeringens styrke skal stige efterflydning - indtil brud. Stigningen målesi 0/o og skal normalt være over 80/0. Detbetyder i praksis, at armeringen har enbæreevnereserve på 80/o fra det øjeblik,den berynder at flyde, og hermed sikresmod hurtigt udviklende brud.

Armeringen skal have god vedhæft-ning til betonen, og for armering medstor styrke er en profilering (ribber) afoverfladen nødvendig for, at armerin-gens styrke kan udnyttes.

I Døntk Beton. Nr. 2 - Moj . 2OOl

Ros t¡l nye stsndorderfor srmerÍngDE NYE DANSKE STANDARDER FOR STNNCSTÄI, SVEJSTE NET OG

ARMERING FRA COILS GØR LIVET LETTERE FOR ELEMENTFABRIKKERNE

MEN DER eR ocsÅ HULLER I SYSTEMET.

DEN REVIDEREDE DS 4I I ANVISER EN

SÆRLIG DANSK PRØVNINGSMETODE FOR

sprNosrÄ¡-. seøRcs¡rÅlrr ¡n sÄ, otv oeUDENLANDSKE PRODUCENTER AF

SPÆNDARMERING VIL TAGE DE NYE

DANsKE REGLER sÅ ¡LvoRLrct.nt oeTAGER DENNE METODE I BRUG.

Tre nye danske standarder for armeringsætter nu punktum for flere års vanske-ligheder og diskussioner på området.Standarderne blev udgivet i februar2001, og de er en betydelig gevinst forelementproducenteme, som er storfor-brugere af armering.

- De nye standarder er gode, fordide stiller konkrete og klare krav. Nuved vi præcist hvilke krav, vi skal over-holde på disse områder, siger tekniskchef Søren lohansen fra DALTONBetonelementer A,/S. Søren Johansen erogså medlem af Betonelement-Forenin-gens tekniske udvalg og medlem af cer-tifìceringsudvalget i Dansk Beton Certi-fìcering, DBC.

De tre produktstandarder hængernøje sammen med den reviderede udga-ve af betonnormen DS 411. Dermed ermange ting faldet på plads for element-fabrikkeme, der tidligere har måttetleve med regler, som udviklingen varløbet fra.

De tre standarder er DS 13080 forstangståI, DS 13082 for svejse arme-ringsnet og DS 13084 for coils.

Alle tre standarder har praktisk be-tydning for DALTON Betonelementer,som arbejder med armering i coils og

stænger samt net og forspændt arme-nn8.

SpændormerÍngblÍver en udfordríngNetop forspændt armering, spændar-mering, påkalder sig særlig interesse fraelementfabrikkeme. Her er den danskestandard DS 13081 så gammel, at den ipraksis ikke giver mening. Men i stedetfor at revidere standarden er der skrevetkrav til spændarmering ind i den revide-rede udgave afbetonnormen DS 411.

- Vi har i mange år arbejdet efterudenlandske standarder, når det gælderspændståI, fordi den danske standard erubrugelig. Det giver ingen problemermed den gamle version af DS 411. Menmed den nye version kan det gå galt, si-ger Søren Johansen.

Den reviderede DS 411 anviser ensærlig dansk prøvningsmetode forspændstål. Spørgsmålet er så, om deudenlandske producenter af spændar-mering vil tage de nye danske regler så

alvorligt, at de tager denne metode ibrug. Eller om stålproducenterne vilvære ligeglade med det lille danskemarked.

Ddnsk Beton. Ni 2 - Mo¡ - 2ool 9

lRE NYE DANSKE STANDARDERFOR ARMERINGDS 13080:2001Armerinçstôl - Armerinçstål i rette stænger onvendtsom ikke-forsþændt ormering i betonkonstruktioner

Standarden henvender sig til producenter og forhandlere af armeringsståli rette stænger samt til virksomhederi der projekterer og/eller udÍørerbeton konstru ktioner. Standarden omfatte r retce stænge r af arm eri ngsståli form af ribbestål og overfladeprofileret stål og massivt stål med mindstedimension 5 mm. Armeringsstålet anvendes som ikke-forspændt armeringtil indstøbning i betonkonsrruktioner i henhold til DS 4l L Standardenstiller krav til armeringsstålets egenskaber og henviser til prøvningsmeto-der for verifikation af, at kravene er opfyldt.

DS 13082:2OOlArmerinçstðl - Moskineh h;eftesve¡'ste ormeringsenhederonvendt som ikke-forspændt ormering i betonkonstruktioner

Standarden henvender sig til producenter og forhandlere af maskinelthæftesvejst armeringsstål samt til virksomheder, der projekterer og/ellerudf ører beton konstru ktion e r. Stan darden omfatter hæft esvejste arme-ringsenheder; som er fremstillet af armeringsseål i henhold t¡l DS 13080eventuelt i kombination med stal af anden type. Maskinelt hæftesvejstearmeringsenheder anvendes som ikke-forspændt armering til indstøbningi betonkonstrukt¡oner i henhold til DS 4l l.

DS 13084:200IArmerinçstål - Armerinçstål i coils som holvfobrikato for fremstillingof ormeringsstål i stænger somt ormeringsenheder t/ onvendelse somikkeforsþændt ormering i betonkonstruktioner

Standarden henvender sig til producenter og forhandlere af armeringsståli coils samt til virksomheder, der videreforarbeider coils til armeringsståli stænger eller til maskinelt hæftesvejste armeringsenheder. Standardenomfatter armeringsstål i coils i form af ribbestål og overfladeprofìleretstål med mindste dimension 5 mm.Armeringsstålet anvendes som halv-fabrikata for fremstilling af ikke-forspændt armering til indstøbning i

betonkonstruktioner i henhold t¡l DS 4l l.

Det kan blivevanskeligt atskaffe spænd-stål, der lever

op til regleme. Idet mindste indtil

den kommende euro-pæiske standard pä området er en rea-litet med krav, der er ens i alle lande.

- I en overgangsperiode kan det bli-ve tungt at have med spændstål at gøre.Det vil under alle omstændigheder bli-ve dyrere, hvis der skal gennemføres ensærli8 prØvning af hensyn til den dan-ske norm, siger Søren Johansen.

Hul ì stondørdenHan påpeger også, hvad han kalder etdirekte hul i de nye standarder. Det fin-des i forbindelse med dokumentation afarmeringens forankringsevne i betonen.

Normer og standarder definererværdier for forankringsevnen til brugved projektering af elementer. Fx eroverfladeprofìleret stål tillagt værdien0,4 og ribbestål værdien 0,6.

Producenterne opgiver imidlertidhøjere værdier. Typisk 0,8-0,9 for ribbe-StåI.

- De nye standarder og den revide-rede norm accepterer, at elementprodu-centerne anvender stålproducenternesopgivelser ved projektering. Det skerselv om værdierne for forankring er ba-seret på kun én årlig prøvning hos stål-producenten efter en metode, sommange sætter spØrgsmålstegn ved, sigerSøren Johansen.

Det rejser spørgsmålet, hvad ele-mentproducenterne skal gøre. Bruge

10 Donsk Beton. Nn 2 - Moi - 2OOl

lt

EN VIRKSOMHEDMED EN LANG HISTORIE

DALTON Betonelementer har rød-der tilbage ti'l 1929, da Eskild Dal-gaard Sørensen fìk bygget ovne, derkunne brænde kalk til mørtelpro-duktion, startede et cementstøberiog optog forhandling af cement, somblev importeret fra Belgien

Forretningen udviklede sig løben-de.l 1947 tot virksomheden fat påproduktion af trappeelementer - etområde, hvor DALTON fortsat erspecialist. I 1952 blev der byggetblandeanlæg med højsiloer og en

lang fabrikshal, og samme år begynd-te produktionen af forspændte bjæl-ker.

I dag er DALTON en modernebetonelementproducent med cirkaI 50 ansatte. Fabrikken kan leverealle typer betonelementer og pro-ducerer elementer for cirka 120mio. kroner årligt. På armeringsom-rådet har fabrikken eget retteværk/bøilebukkemaskine og netbukkema-skine

DALTON producerer cirka

me med i de nye standarder, siger Søren

Johansen.

Køber kun certífìceretGenerelt sikrer DALTON sig armeringaf den ønskede kvalitet ved kun at købecertificerede produkter. Derved ind-skrænker virksomhedens kontrol sig tiltjek al at mærkningen er i orden. Hvisarmeringen ikke er certificeret, skal deromfattende indgangskontrol til, og deter alt for dyrt.

Virksomheden har eget retteværk/bøjlebukkemaskine og netbukkemaski-ne.

- Vi fremstiler langt de fleste bøjler selv

DALTON PRODUCERER CIRKA 5O.OOOTON ELEMENTER

ÂRllcr, SvARENDE TtL 22.ooo KUBTKMETER BEToN_ OG BRUGER I DEN FORBINDELSE CIRKA 2,OOO TON

ARMERINGSSTÄL ALLEREDE I 1947 lOG VIRKSOMHEDEN

FAT PÂ PRODUKTION AF TRAPPEELEMENTER - ET

OMRÄDE, HVOR DALTON FORTSAT ER SPECIALIST

- DE NYE STANDARDER STILLER

KONKRETE OG KLARE KRAV. NU VED VI

PRÆCIST HVILKE KRAV,VI SKAL

OVERHOLDE, SIGER TEKNISK CHEF

SØREN JOHANSEN FRA DALTONBETONELEMENTER A/S.

50.000 ton elementer årligt, svaren-de til 22.000 kubikmeter beton - ogbruger i den forbindelse cirka 2.000ton armeringsstå|.

ud fra coils. Derfor er vi formelt set ogsåen producent, der fremstiller armeringud fra coils. Det stiller særlige krav tilgodkendelse. Vi har en akkrediteretproduktcertificering fra DBC til retningaf armering, siger Søren Johansen.

Ud over denne certificering erDALTON systemcertificeret i henholdtil ISO 9OO2for kvalitetsstyring og pro-duktcertifìceret i henhold til DS 411 ogBBB. Fra den L. august i år skal der i ste-det produktcertificeres efter DS 482, ogsenere kommer så resten af det nyenormsæt og på systemsiden den nyeISO 9001.

producentens tal vel vidende, at manikke kan gå ud og rive husene ned igen,hvis tallene efterfølgende viser sig atvære uholdbare. Eller være forsigtige ogbruge standardernes værdier, hvilketgør produkterne dyrere.

- Vi er simpelthen nødt til at beslut-te, om vi vil stole på producenten ellerej uden at have noget objektivt gmnd-lag for det, siger Søren fohansen.

Han mener, at det vil være en bedreløsning at fastlægge forankringsevnenpå baggrund af en opmåling af ståletskammåI. Det har været foreslået i stan-dardiseringsarbejdet.

- Jeg formoder, at det bliver løsnin-gen en dag. Men det nåede ikke at kom-

11

jbn

I9 METER HØJE BETONSØJLER, BEREGNET AF PETER LINDA/S, BÆRER ASTON IT GROUPS NYE HOVEDKVARTER PÅ

TEGLHOLMEN I KØBENHAVN.

LÆS OH CFFEKÎIYIARMERINGSARBEIDE HER

Publikationen "Armering" fra DanskeEntreprenør'er orn effektivt armeringsarbejdekan købes hos foreningen. Prisen er 60 kronerplus moms'og fo¡sendelse for medlen'¡mer afDanske Entreprenører og 80 kroner plus momsog forsendelse for ikke-medlemmer.Telefon 33 747 747.

DET RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA PETER L

FILOSOFI FOR ARMERING AF BETONKONSTF

FORSTÄ TEORIEN OG BRUG DEN TIIEnkle konstruktioner, enkle elementer, enkel arrnering.Sådan lyder opskiften på god armeringsskik fra det rådgi-vende ingeniørfirma Peter Lind A/S, der med sine 10 med-arbejdere godttør binde an med store opgaver.

Således er det Peter Lind A/S, der for NCC Danmarkhar beregnet Aston IT Groups nye hovedkvarter på Tegl-holmen i København. En bygning med 19 meter høje be-tonsøjler og et 100 meter langt atrium, der skaber rammenom 600 arbejdspladser.

- God armering er et spørgsmål om enkeìhed og om atforstå de overordnede principper. Computeme kan regnenæsten hvad som helst ud. Men skal man designe en en-kel og effektiv løsning, er det nødvendigt at forstå, hvadman har med at gøre. Det kan det godt knibe med hos deyngre ingeniører i dag, siger virksomhedens indehaver ogdirektør, civilingeniør Peter Lind.

Sjældent fordelof vørÍere ormeringSom et eksempel på manglende enkelhed næ¡¡ner hanbrugen af varierende armering gennem fx en bjælke. Det

sparer naturligvis på mængden af armering, men gevin-sten kan meget let blive spist op af ekstra kon-

trol og muligheden for at tegningen blivermisforstået.

- Det skaber øget risiko for fejl, nàr bø¡-lerne skal placeres med mange forskellige

afstande gennem elementet. Selvfølgelig skalman ikke bare uhæmmet fflde armering i ele-

menterne, men der skal på den anden side set væreen klar gevinst, før det er fornuftigt at optimere. Ellers viljeg foretrække et mere enkelt design, siger Peter Lind.

I

12 Donsk Beton . Nn 2 . Moj' 2OOl

ryngn enkelhed

o

ND A/S HAR EN KLAR

UKTIONER:

AT SKABE ENKELHED

En anden hovedregel i Peter Lind A/S er, at det først ogfremmest er betontværsnittet, der skal optimeres. Bådeydelsesmæssigt og hvad angår rerrner. Først derefter skalman overveje at optimere armeringen. Firmaet har udvik-let sine egne programmer som hjælpemidler til at regne"fomuftigt" på armering.

Udgangspunktet er blandt andet publikationen "Arme-ring fra Danske Entreprenører. Hæftet blev først udgivet i1993. I 1996 udkom en revideret udgave. En væsentlig delaf publikationen retter sig direkte mod forenkling af ar-menng.

- Hæftet er virkelig godt, og det ændrede i sin tid mitsyn på armering. Alle, der arbejder med armering, burdelæse og bruge det. Ved at følge anvisningeme kan mannæsten ikke undgå at lave god armering, siger Peter Lind.

Morkante opgoverPeter Lind A/S arbejder dels for industrikunder som CPKelco, FcF Chemical og Haldor Topsøe, dels for store en-treprenører som NCC Danmark og Skanska i forbindelsemed totalentrepriser. Desuden er Københavns Energiblandt kunderne.

Blandt de mest markante opgaver er Carlsbergs distri-butionscenter, IBM i Allerød, renoveringen af Dahlerupspakhus, den nye hovedtribune på Gladsaxe Stadion og for-syningstunneler til Ørestaden. For tiden projekterer PeterLind A/S nye domiciþgninger til HK og KommunernesLandsforening på Ny Tøjhusgrunden i København.

Firmaet blev etableret i 1989. Efterhånden er der ikkeplads til at vokse mere i Lille Skensved, så aktivitetemeforlægges snart til lokaler centralt i Køge.

jbn

_ DET ER NØDVENDIGTAT FoRsTÅ, HVAD MANHAR MED AT GØRE. FOR

AT DESIGNE EN ENKEL

OG EFFEKTIV LØSNING.DET KAN DET GODTKNIBE MED HOS DE

YNGRE INGENIøRER I

DAG, SIGER PETER LIND,DER ER STOLT AF AT

VÆRE STATIKER.

FIRE RÅD OMGOD ARIIERING FRAPETER LIND. Sørg for at armeringen kan være i weersnittet

. Brug mindre jern. Hellere tre små jern endto store. De store jern er svære at bukke oganvende. Og de små jern fordeler revnernebedre.

. Foretag al forankring med U-bøjler

. Sørg for at armeringen er så ensarcet sommulig gennem fx bjælker. Der er næppe megetat spare ved at variere armeringen.

Dansk Beton .Nr, 2 . Moj. 2OOl 13

RULLENET ER DANSK KA14STAL. DER

ER HOTDT SA¡'1t'lEN ¡,rED PASVEJST

BANDSTAL OG RULLET SAIIII'1EN SO¡4

ET GULVTÆPPE

FREMTIDENS ARMERINGRULLES UD SOM ETGULVTÆPPE

Dans¡al-Armering A/S har store for-ventninger til rullenec i forbindelsemed armering af store d¿ekflader.

Rullenet fremstilles af danskkamscal i stænger fra l0 til 20 mill¡-meter i diameter. Stængerne erholdt parallelt sammen med pasvejstbandscal og rullet sammen som etgulvtæppe. Derlor l<an man megethurtigt etablere armering af storeflader- ved først at rulle e¡ net ud paden ene led og dernæst et net paden ar-rden led.

Det er ikke mindst fordelagtigtved scaldiametre pa l6 og 20 milli-meter. der ellers sl<al bindes manu-elt, fordi der ikke fremstilles svejstenet ¡ disse dimensioner.

- Rullenet sparer mange arbejds-timer. Hertil kommer en maceriale-besparelse pa op t¡l 20 procent, iderdet ikl<e er nødvendigt med scød ogoverlap, siger salgsrngeniør )ørnMoricz Atzen fra Danstål-ArmeringA/S.

Rullenet leveres ¡ bredder fra 3

meter t¡l l2 meter og i længder fral0 meter til 30 mecer. Maskeviddenl<an vælges r¡ellem 50 millimeter og200 millimeter. Kamstalets diameterl<an være 10, 12, 14, l6 eller 20millimecer.

a

&?ç't

tç

Ikke to ordrer eÍDANSTAL-ARMERING A/S LEVERER CIRKA HALVDELEN AFAL ARMERING, DER BRUGES I DANMARK. HOVEDPARTENER PRODUCERET EFTER I'TÅI TIL OPGAVEN.

Det gælder om ikke at tage det forkertelæs, når lastbilerne henter lad efter ladmed armering hos Danstal-ArmeringA/S i Ejlstrup. For selv om cùka halvde-len af al armering i Danmark leveres fraden nordsjællandske landsby, er dernæsten aldrig to læs, som er ens - ogude på pladsen vil et forkert læs straksblive opdaget, fordi armeringen ikkepasser.

I dag er hovedparten af virksomhe-dens leverancer stænger og bøjler, somer fremstillet til en konkret opgave. Detkan sjældnere og sjældnere svare sig atbukke armering på byggepladsen, ogderfor bestiller entreprenørerne skræd-dersyet armering.

- Vores maskiner løser opgaven me-get hurtigere og mere nøjagtigt end vedmanuel bukning. 75 procent af det sam-lede marked i Danma¡k er færdigklip-pet og bukket armering, siger salgsin-gentør løm Moritz Atzen fra Danstal-Armering A/S.

Imponerende ser det ud, når en buk-kemaskine legende let bukker fire 16millimeter stænger på en gang. Denkraftigste maskine kan bukke armering

på op til 50 millimeter i diameter. Di-mensioner over 32 millimeter anvendesnormalt ikke i Danmark, idet de falderuden for armeringsstandarden og derforkræver særlige godkendelser. Men i for-bindelse med den københawske metroanvender den frarnke enteprenør både,10 og 50 millimeter armering.

Danstål-Armerings normale pro-duktsortiment omfatter dimensionerne8 - 32 millimeter. Betonnormen omfat-ter også 6 millimeter armering, menden har Danstål-Armering valgt fra, idetstålkvaliteten betyder, at 6 millimeterstal for ofte fejler ved prøvning efterbukning. Ud over bukket og klippet ar-mering til entreprenørerne leverer virk-somheden også coils og stænger til dedanske grossister.

Da¡stål-Armering er en rendyrketordreproducerende virksomhed. Detstiller store krav til styringen af ordrerog produktion. Ind i mellem ændrerkunden specifikationeme flere gange iløbet af en arbejdsdag. Men alligevelskal de enkelte dele produceres, så de erklar til forsendelse samtidig. Nogle gan-ge med en leveringstid på få timer.

14 Donsk Beton. Nz 2. MoJ. 2OOl

ens- 75 PROCENT AF DET DANSKE MARKED ER

FÆRDIGBUKKET OG -KLIPPET. DET KAN SJÆLDNERE

OG SJÆLDNERE BETALE SIG AT BUKKE ARMERINGPÅ BYGGEPLADSEN, SIGER SALGSINGENIøR JØRN

MORITZ ATZEN FRA DANSTÂL.ARMERING A/S.

HOS DANSTAL-ARMERING A/S I EJLSTRUP

HENTER LASTBILERNE LAD EFTER LAD AF

SKRÆDDERSYET ARMERING TIL DET ENKELTE

PROJEKT.

- Vi har flere gange forsøgt at lægge sty-ringen på edb. Men vi har endnu ikkeset et system, der klarer opgaven bedreend en gawet værKører. Så komplicereter det, siçr JørnMorltz Atzen

Danstål-Armering er et helejet dat-terselskab af Det Danske Stålvalseværk.Hovedparten af stålet kommer derforfra Frederikwærk, hvor det er fremstil-let ved genbrug af skrot.

Det Danske Stålvalseværk er pro-duktcertificeret til at levere tre typerståI. Men i praksis bruger Danstål-Ar-mering kun en type stal til al armering,nemlig det multianvendelige Ny TentorK 550 TS. Tallet 550 henviser til staletsflydespænding, som mindst er på 550MPa.

- I 1990 arbejdede vi med 8 stålkva-liteter med hver deres egerskaber. Mendet er en fordel og en forenkling for alleparter kun at have en kvalitet, selv omdet medfører, at stålet nogle gange erfor godt til opgaven. Desværre kan denye armeringsstandarder betyde, at vier nødt til atter at tage flere kvaliteter ibrug, fordi standarderne stiller variere-de krav til armering til forskellige an-vendelser, siger Jøm Moritz Atzen.

Danstal-Armering har produktcerti-fikat på alle produkter, og virksomhe-den har eget laboratorium til tækprøv-ning.

jb,

67

51

46

,r--s

68

52

77 79

C,Dt iiøieú.

55

49

Udn¡Uet lÐgde L

RULLENET FREMST¡LLES EFTER SPECIFIKATIONER TIL DEN

KONKRETE OPGAVE.

BLor ET LILLE UDVALG AF DE MANGE BøJLER, sor"r o¡rustÅL-ARMERING HAR PROGRAMMERET IND I BUKKEMASKINERNE.

Ny Tentor/K 550TS ßymbol) YMærkning 13 íiie kamme

' oveF og underside mellem 2 dobbelt H (långsgáende finner),

der er ådskih åf et kâmmellemrum.

Produktselvånløbning

med skrå kamme sty*en er opnået ved vandkølìn8 og

Kontrol Cedif icerin gslicens (Ds-identitebnummer I 00)

MÆRKN|NGEN pÅ srÅlEr FoRTÆLLER DETS HtsroRtE- HER ERvtsrNyTENToR FRA DET DANSKE srÄlv¡lsev,cnK, soM ER DET

ALTDoMtNEREIoT srÅl Hos olNsrÅt-ARMERTNG.

Kârdl diMiooDmaske o

Mitr stødæDe a

BEdde B.

Mitr sdzore a

Don* Aeton. Na 2 . NøJ . 2OOl 15

BEKO

DEN KOMPLETTE BETONKÆ,DE

. Betonblandeanlægo Betonkanonero Betontrans¡ ortbånd, med

og uden teleskopo Betonpumper, mobile

og stat¡onæreo Betongenbrugsanlæg

bekoteknik a.sINGENIØR OG HANDELSFIRI.4A

Værkstedsvej 2346O0 KøgeE-mail: info@bekoteknik.dk

Afdeling Sklød:Skræddergyden 45, Skjød8450 Hammel

Tlf.:56 63 6ó 33Fax:56 63 63 68lnternet: www.bekoteknik.dk

Tlf.:86 96 Ol 29Fax:86 96 03 29

LANDSD/TEKKENDE SALG OG SERVICE

4K-BETON's ca.2O0medarbeidereproducerer årligt mereend 500.ooo m2 beton.

De projekter 4K-BETON deltager i, kan væreaf meget forskellig karakter, dog med det tilfælles,at de bygger på et teknisk behov forpla nleegni ng kvalitet, service og management.

4K-BETON's rolle er at levere de bedste og mestrationelle betonløsninger ud fra præcise analyser,

4K-BETON A/S . lslands Brygge 4l . 23oo København S

Tel. 3288 4444. Fax32AA 44OO . vwwv.4k.dk

76 Donsk Beton - Nn 2. Moj . 2OOl

En god gsmmel betonvei

De første betonveje i Danmark er an-lagt omkring 7925.11938 blev der såle-des udført ca. 73 km betonkørebane,heraf er 3,5 km landevejen fra NørreSundby og ud til den nye fllveplads, nukaldet Lufthavnsvejen. Denne vej, der imange år har været vejen ud til Rlborglufthavn, er fortsat betonvej med denoprindelige belægning. Den er nu ble-vet a-flastet af en ny tilkørselsvej til luft-havnen.

Der er enkelte revner i betonplader-ne, og enkelte steder er der skader i be-tonen, især ved fugeme, men ellers erbetonen i god stand og uden holdbar-hedsmæssige skader. Overfladen erslidt, så stenene nu er frilagte i betonensoverflade.

Vived somregel meget om gamle be-tonvejes konstruktion og udførelse.Denne er udført 2. maj til 25. august1938 af WTK (Wright, Thomsen & Kier).Belægningen er L5 crn tyk, på maka-damfundament, armeret og udlagt i 2

lag med en Dinglersche stampemaskine.I begmdelsen blev langt de fleste be-

tonveje fremstillet ved hjælp af ham-

merstampemaskine. Maskinen er forsy-net med 3 anordninger: afretter, hamreog eftersletter.

Hamrene er rhombiske klodser, derhver vejer 50-60 kg. Faldhøjden er ca. L5cm, og maskinen slar 70 slag i minuttet.Eftersletteren er en kæskabelon, der gi-ver vejen profil. Den arbejder med 300slag i minuttet og jævner og komprime-rer betonen fuldstændig. Stampemaski-nens hastighed er 1,8 m i minuttet.

Betonen i "Lufthavnsvejen" har et ce-mentindhold på 315 kglm3, og steneneer skærver med en største størrelse på25 mm. Tilsætningsstoffer blev ikke an-vendt på det tidspunkt.

Teknologisk Institut har for nogle årsiden undersøgt betonen fra denne vej,og konklusionen er:

Der er anvendt gode, ikke alkalire-aktive tilslagsmaterialer. Sandet har engod afrundet kornform. Betonen erstenrig. Cementen forekommer finkor-net (som nutidig rapid). Vandcementtal-let er nede i nærheden af 0,40. I over-fladen er betonen karbonatiseret min-dre end 2 mm. Betonen indeholder lidt

DER ER ENKELTE REVNER I BETON-PLADERNE, OG ENKELTE STEDER ER DER

SKADER I BETONEN, ISÆRVED FUGERNE,

MEN ELLERS ER BETONEN I GOD STAND

OG UDEN HOLDBARHEDSMÆSSIGE

SKADER,

AF ARNE onn¿c.Àno IENSENTEKNOLOGISK INSTITUT BETON

ovERFLADEN ER sltDl, sÅ st¡xexr Nu eR

FRILAGTE I BETONENS OVERFLADE.

indesluttet Ìuft og en del mikroreyner.Der er ikke tegn på nedbrydning af ce-mentpastaen.

Betonbelægningen har nu holdt inæsten to tredjedele afet århundrede -mon ikke også den klarer den sidstetredjedel?

Oplysninger om, eller prøver af,spændende gamle betonkonstruktionermodtages geme.

BETONVEJEN FRA NØRRE SUNDBY TIL ALBORG LUFTHAVN

BLEV ANLAGT I I938, OG DEN ER FORTSAT I FIN FORM

Donsk Betu .Nt 2 . Maj. 2OOl 17

.s

E

oz\

J

Tidsmaskine

En rotérbil er ikke kun et transport-middel. For os er den sidste led i enkompliceret planlægnings- og produk-tionsproces. I Unicon lover vi dig be-ton til tiden. I den maengde du harbestilt og produceret efter den recept,du har brug for - hvad enten der ertale om et enkelt [æs e[[er flerehundrede leveringer.

Vores rådgivning, produktion,transport og [evering er dele afsamme fteksible logistik. Den sikrerdig et velfungerende samarbejdeog er en forudsætning for et vet-lykket resultat.

aUnicon -Always on time.

omsætning på ca. 3 mia. kroner. Unicon er ejet af Aalborg Porttand Hotding A/5 og er et selskab i FLS Koncernen. Læs mere på w.unicon.dk

unrconl/l

AF DORTHE HESSELLUND HANSEN VEJDIREKTORATETUttA KJÆR RAMBØLL OG HANS GRØN 4K-BETON

reret medbeton

VEJDIREKTORATET UDFØRTE I 2OOO ET VELLYKKET

FORSØG MED MED VIBRERINGSFRI BETON OG FORMDUG

I forbindelse med søjlereparationer afen motorvejsbro blev det i 2000 vedta-get at gennemføre forsøg med vibre-ringsfri beton og formdug. Resultatet ervellykket og reparationsmetoden kanfølgelig anbefales

To afi alt tre søjler fik udskiftet betoneni fuld højde til dybder på 5-10 cm bagarmeringen. Den gamle beton blevsprængt væk og den ny udstøbt i to om-gange med vibreringsfri beton.

Broen er opført i 1969 og fører over

Dansk Beton. Nr. 2. Moj - 2OO1 19

ç\- -¡lrh *

FÆRDrG SØJLE EFTER AFFORMNTNG.

Holbæk Motorvejen Broen er en plade-bro med længdeforspændt brodæk ogunderstøttet af tre forspændte mellem-understøtninger samt to endeunder-støtninger.

Reparationsprojektet blev iværksat iforåret 2000. Umiddelbart før kontrakt-forhandlingerne blev muligheden for atgenopstøbe søjlerne i fuld højde vedblødstøbning med vibreringsfri betondrøftet mellem bygherre, rådgiver ogentreprenør. Det blev vedtaget at gen-nemføre det som en forsøgsreparation.Entreprenøren indvilligede og foreslogdesuden at inddrage brug af formdug iforsøget for at kunne undlade efterføl-gende overfladebeskyttelse af søjlerne.

Baseret på resultatet af flere prØve-støbninger blev det accepteret at anven-de både formdug og vibreringsfri beton.

Sprængníngmed smù lodníngerNedbrydningen af betonen på søjlerneblev udført ved sprængning udført medsmå ladninger i en række på tværs afsøjlen. Arbejdet blev afsluttet med eneftergående finhugning med luftham-mer for at fierne de sidste rester.

Søjlereparationen blev gennemført i

to støbninger efter entreprenØrens valg forat mindske formtrykket. Begge ydersøjlerblev støbt samtidig i ca halv højde.

Betonen var ca. en time gammel ved an-komsten, hvor den overholdt de fastlagteacceptkrav.

Den sydlige søjle blev støbt først. Beto-nen blev pumpet fra overside af brodæk tilen sliske. Slisken var for de nederste støb-ninger placeret på overside af form indmod endevederlag. Betonen faldt herfrafrit ned i formen og løb af sig selv rundt omsøjlen i begge retninger Niveauforskellenvar på intet tidspunkt større end 5 cm i søj-lens omkreds. Støbningen kunne følges vi-suelt og tog 15 minutter. Betonens alderved afslutning af støbning var 110 minut-ter.

Øverste halvdel af søjlereparationerneblev foretaget med nederste del stadig

c.f

formsat. Betonen var 70 min. gammel vedankomst til pladsen. Ved støbningens startvar betonen 100 min gammel. Støbningenvarede denne gang ca. en time, da det ikkevar muligt at følge betonen visuelt. Ved af-slutning af støbning var betonen ikke læn-gere vibreringsfri. Max. betonalder før ud-støbning ved begge støbninger var godt 2

timer.

Ingen støbefejlVed afformning sås ikke støbefejl Den ene-ste synlige, mindre støbefejl var luftpore-ansamlinger i overfladen ind mod endeve-derlag i nederste støbning. Dette er i detområde, hvor betonen blev ifyldt og ikkesenere har bevæget sig. Betonen fremtræ-der i øvri$ ensartet og tæt, men er mørk-farvet. Ved tidligere anvendelser af form-

20 Donsk Beton. Nn 2. Moj. 2OOl

.'t"j'r_?j.

ál;'r'' 'irr:: r

-.",:-

på

SÅDAN s SØJLEN UD MED BoRTSPRÆNGT DÆKLAG

'ffi''ffi;.#';::¡4*f,#Él¡''

'!tÍâìÈf::¡À.t

dug har det samme været tilfældet. Mørk-farvningen har i disse tilfælde fortaget sig iløbet af 3-6 måneder.

Der blev udboret kerner til luftporea-nalyse og tyndslib. Luften opfyldte krave-ne. Betonen var homogen uden mikrorev-ner. Der kunne ikke som forventet konsta-teres reduceret v,/c-tal i de yderste mm afdæklaget som følge af formdug. Støbeskel-let mellem gammel og ny beton var særde-les fint. Der blev endvidere foretaget Im-pact-Echo målinger. Disse viste ikke tegnpå lamineringer/hulrum mellem den eksi-sterende konstruktionsbeton og den ny vi-breringsfri beton. To kontaktboringer medendoskopi-undersøgelse bekræftede tolk-ningen af Impact-Echo resultaterne

Vibreringsfri betons bearbejdelighed,bevægelighed og sammenhæng forbedresved øget luftindblanding. Det må dog kon-

kluderes, at det er nødvendigt, at vibre-ringsfri beton får mulighed for (tvinges til)at bevæge sig. I modsat fald vil indblandetluft kunne resultere i mange små luftblæ-rer ved ifyldningsstedet.

En forbedring af reparationsmetodenkunne være at pumpe betonen ind forne-den i formen. Herved kunne reparationengennemføres i fuld højde i én støbning.Dette kræver formodentlig forstærkning afformen samt måling af formtrykket understøbningen. Denne udførelsesmetode villeoverflødiggøre den sidste reparation afspalten op mod underside af brodæk

Med vibreringsfri beton er det endnuvi$igere end sædvanligt at styre transport-og udstøbningstid. Betonen bør ubetingetkasseres, hvis den er for gammel - ellerhvid den kan blive for gammel, før støb-ningen er afsluttet.

DEl{ ANVENDTEBETONRECEPT

MaterialePC(A/HS/EA/G)FlyveaskeMikrosilikaSand O/4Granit 418Granit 8/lóvlcLuÍt 7"

kglmr320

85!0

762225750

0,377,O

Endvidere anvendtes luftindblandings-stof og plastíficeringsstoffer.

Donsk Beton . Nn 2 - Moj . 2OOl 21

O

IriloIt

ARKITEKTEN HAR HAFT TIL OPGAVE AT PLACERE BOGSTAVERNE,sÅ oen lrre pLUDsELtG DUKKER FRÆKKE oRD op.

p

YrETMrN,lÄsnx, PEsAz oc ØPGNU

Det er bare nogle få af de ord, der pryder Aller Tryks nye byg-ning i Taastrup. Facaden er sandwichelementer fra Spæncommed bogstaver støbt ind i den sorte beton.

For variationens skyld indgar der seks forskellige elemen-ter med hver deres bogstavkombinationer.

- Arkitekten har haft til opgave at placere bogstaveme ogblande elementeme, så der ikke pludselig dukker frække ordeller andre uheldige kombinationer op, siger fabrikschef Hen-rik Jakobsen fra Spæncom i Kolding, der har fremstillet ele-menterne.

Prægningen i elementeme er fremstillet ved hjælp af bog-staver, der er fræset ud i nylon. Nylonbogstaverne er monte-ret på en tæplade, hvorefter hele herligheden er lakeret oglagt ned i formen

- Det var noget af en opgave at afforme elementerne. Menmedaròejderne s¡mtes, det va¡ en spændende opgavg så derblev gået til sagen med glæde, siger Henrik Jakobsen.

jbn

oo

FOR VAR,IATIONENS

SKYLO lt¡OCnn OeR

SEKS FORSKELLIGE

ELEMENTER MED

HVER DERES BOGSTAV-

KOMBINATIONER.

Manglende viden begrænser anvendel-sen af selvkompakterende beton (SCC) iDanmark. Det er en skam, mener Tek-nologisk Institut, Beton, som derfor nuinviterer alle interesserede til at deltagei en ny netværksgruppe.

Netværksgruppen skal mødes ca.

fire gange om året. Formålet med net-værket er at formidle viden om selv-kompakterende beton og at styrke erfa-ringsudvekslingen.

Der er mange fordele ved at brugeselvkompakterende beton. Først ogfremmest bliver produktiviteten størreog arbejdsmiljøet bedre, idet det mereeller mindre er slut med vibrationer ogstø¡.

Hertil kommer kvalitetsmæssige for-dele, idet traditionel vibrering kan be-skadige fu luftporestrukturen. Og ende-lig kan man med selvkompakterendebeton støbe elementer, der vil væreumulige at fremstille med sædvanlig be-ton.

- En række undersøgelser har vist, atder er mange fordele ved at bruge selv-kompakterende beton. Derfor håber viat kunne fremme anvendelsen til gavnfor alle byggeriets parter, siger net-værksgruppens projektleder, civilinge-niør Mette Glavind fra Teknologisk In-stitut, Beton.

22 Donsk Beton . Nn 2 . Moj. 2OOl

(rtÍv

EJ

TEKNOLOGISK ¡NSTITUT, BETON, ETABLERER NU EN NETVÆRKSGRUppE,DER SKAL STYRKE FORMIDLING OG UDVEKST¡NG AF ERFAR¡NGER

Deltagerne i netværksgruppen vil selvfå mulighed for at sætte dagsordenen.Ud over erfaringsudveksling kan der fxblive tale om opbygning af en videnda-tabase, udarbejdelse af vejledninger ogen hjemmeside med information omselvkompakterende beton.

Både betonproducenter, entrepre-

nører, rådgivere og andre interesseredeer velkomne som medlemmer af net-værksgruppen. Et ärs medlemskab ko-ster 5.000 kroner plus moms for virk-somheder med færre end 25 ansatte og15.000 kroner plus moms for virksom-heder med 25 eller flere ansatte.

Det første møde i netværksgruppen

fìnder sted den 14. juni 2001 på Tekno-logisk Institut i Taastrup. Sidste frist fortilmelding er 1. jun

Yderligere oplysninger hos MetteGlavind på telefon 72 20 22 20 ellere-mail mette. glavind@teknologisk.dk.

Donsk Beton. Nn 2 . Moj . 2OOl 23

jbn

lr ¡! Er

I¡ Efa¡ !l

Den IuneRamme

LECAs lune ramme beskyt-ter gulvene effektivt modkulde og det ekstra varme-tab, der ellers går gennemfundamentets øverste delog ud i det fri.

C'od

Den lune ramme udføres letaf 2 skifter LECA-blokke. En

bedre isolerende løsning eren konstruktion, hvor detøverste skifte er en Leca-term-blok. Den bedste isole-rende løsning er en kombi-nation af 2 skifter Lecaterm-blokke og 1 skifte alminde-lige LECA-blokke.

kdre Et alternatlv til Lecaterm-blokke er LECA-blokke medisolering imellem.

Når der isoleres i fundamen-tet, er det ikke nødvendigtat ekstraisolere terrændæk-kets randfelt.

Vil du vide mere? KontaktLECA-Byggei nformation.

Bedst

@

Kbh. 33 31 0s 33Odense 63 '14 15 16Aarhus 86 13 33 22

www.leca.dkleca@leca.dk

- i grunden det bedste underlag

:t-4

"lt

-¿ ã

,:r i

Elementbygger¡med utallige muligheder

vægelementer i beton og letbetonsandwichfacader og tagpladerlangdæksøjler og bjælkerT- og L-elementerspecialelementerpræfabrikerede badeværelser

Betonelement als udvikler i

samarbejde med arkitekter,ingeniøre¡ entreprenØrer ogbygherrer smukke og funk-tìonelle elementkonstruktioner,der tilgodeser alle ønsker i detderne byggerier.

Kontakt os for nærmereoplysninger eller besøgvores hjemmeside.

Betonelement alsSalg og produkion: Tel 7010 3510 . www betonelement.dk

û

t¡t

Imoþ

I

Lærkevej 7Postboks 22206705 Esbjerg ØFax 761 1 4699

Karlbyvej 2Postboks 1 599500 HobroFax9657 7449

Hundigevej 87Postboks 802670 GreveFax 4395 51 99

Fredensvej 36Postboks 23641 00 F¡ngsled

¡Fax 5768 3398 D

VI BLANDER VIDEN OG BETON

24 Donsk Beton. Nr. 2. Mo¡ - 2OO'I

ã))

Ny dÍrektør ¡B eto n el em ent - Fo reni n g en

POUL ER|K HJORTH

Det er naturligt at spørge PEH, hvilke tankerog forventninger, han har om betonelement-branchen og Betonelement-Foreningens frem-tid.

Han siger ,"Jeg tror på, at der vil ske etkvantespring i branchen, og jeg har også teo-rier om, hvor kvantespringene vil finde sted,men der vil gå nogle år, før det sker.

Indtil da vil der ske en fortsat rolig og gli-dende udvikling. Den enkelte elementtype vilnæppe undergå drastiske forandringer indenfor en nærmere fremtid, men der findes endel områder, hvor jeg ser udviklingsmulighe-der. Må jeg pege på nogle af disse områder,Formbygning, især når det drejer sig om kom-plicerede forme til f. eks. facadeelementer, al-taner og trapper. Her er der ofte tale om op-gaver med få ens elementer d. v. s., der fore-kommer mange varianter. Hvorfor kansådanne forme ikke tilvirkes industrielt ogmåske af utraditionelle materialerZ De utra-ditionelle formmaterialer kunne f. eks. værepressede halmplader der, ud over at værenemme at fræse, i lighed med beton er et mil-jøvenligt produkt. I givet fald kan formenefremstilles som engangsforme, der kan be-skytte overfladerne helt frem til bygningen erklar til aflevering.

Vi må tage den nye udvikling inden for CAM-systemer (Computer Aided Manufactoring) tilos, som man allerede har gjort det inden forandre brancher. Men i det hele taget, når vitaler om modeme teknologi, så tror jeg atmorgendagens tegnesystemer på computerenvil anvende 3-dimensional visualisering i sti-gende omfang. Projekteringsarbejdet vil ifremtiden blive Ia$ helt over på computeren.Alle skal kunne tale med hinanden i et fællessprog og i en fælles base, arkitekt, ingeniør, le-verandør o.s.v. Hermed kan vi spare byggerietfor megen spildtid, og fejl og misforståelserburde hermed kunne undgås.

En anden udviklingsmulighed ligger i atudvide forretningsgrundlaget for betonele-mentfabrikkerne. Vi vil komme til at se, atvore medlemsvirksomheder indretter sig på -at tilbyde færdige løsninger, forstået som fær-dige bygværker eller færdige råhuse, hvorman henvender sig direkte til bygherren medet koncept, der omfatter leverance af elemen-ter og montage af disse. Også den tilhørendebygningsstatik, vedrørende råhuset, kan væreomfattet. I dette "set up" udvikler man selvsine delprodukter, som så netop tilpassesvirksomhedens produktionsapparat. Et ek-sempel på, hvad jeg mener, er de typeløsnin-

vED ÄRSSKTFTET TrLTRÄDTE POUL ERrK HJORTH (pEH) SOM

NY DIREKTØR I BETONELEMENT-FORENINGEN

PEH, DER HAR ET MANGEARIGT KENDSKAB TIL BRANCHEN,

KOMMER FRA EN STILLING SOM DIREKTØR I PL BETON A/S

MED HJEMSTED PA BORNHOLM.

B EÍ O N E LE M EN T- FOßf 'V'NGf 'V

Dønsk Beton. Nr 2 . Moi . 2OOl 25

B ET O N ELEM EN T- FO REN I N G E N ã))

Ny dírektør ìBeto n e I e m e nt' Fo re nÍ n g e n

FORTSAT FRA SIDE 25

ger til parkeringshuse, som flere afvoremedlemsvirksomheder allerede mar-kedsfører. Man tager, så at sige, flere ledmed i værdikæden, nemlig projektering,produktion og montage.

Et virkeligt kvantespring vil kommeden dag, hvor betonens hærdeforløbkontrolleres afandet end temperatur ogtid. Tandlægerne kan i dag bearbejde enfyldning i den tid, det er nødvendigt, ogderefter belyse fuldningen i nogle se-kunder, og fiTldningen er hærdet. Det erder, vi skal hen. Når betonen er udstøbt,"trykker vi på knappen" og elementet erhærdet. Tænk, hvilken betydning detvil få for hele branchen, hvis vi kan fäbrudt døgnryklussen på en effektivmåde. Tænk, hvilket flow der vil kunnevære i en sådan fremtidsfabrik.

Hvis vi så, oven i dette, kunne er-statte den traditionelle armering meden pålidelig fìberarmering, så kunne vimed rette tale om industrialiserede be-tonelementer.

Der er også muligheder for meremoderate kvantespring, hvis vi f. eks.kopierer konceptet omkring køkkenele-mentproduktionen. Her har de lærtlektien. Her arbejder man med et fællesmodulsystem. Korpusset tiÌ det enkeltekøkkenelement er identisk, uanset hvil-ken fabrikant, der leverer. Det er detudvendige udseende, apteringen omman vil, der adskiller sig og giver det en-kelte fabrikat sit individuelle udseende.

leg tror, at en bygning i fremtiden i me-get højere grad vil bestå afen lang ræk-ke standardelementer. Dertil kommersä de specielle betonelementer, der ermed til at give bygningen sit speciellepræ9.

Jeg tror, at nogle af medlemmernevil udvikle sig som rendyrkede "korpus-leverandører". Andre vil finde nicherover mod den mere sofistikerede ellerhåndværksmæssige produktion. Detkunne være tilvirkning af "bygnings-

karaktergivende" elementer, hvor mangør sig til specialist med mulighed for attiþde nye, spændende løsninger, detvære sig elementets geometriske ud-formning eller nye spændende, udven-dige oveiflader. Når jeg taler om "byg-nings - karaktergivende" elementer, så

ser jeg også, at vi har et generelt pro-blem angående bygningemes udvendi-ge patinering. Der fìndes faktisk menne-sker der bliver smukkere med alderen.Hvis der er indvindinger mod udtrykket"smukkere", så vil de fleste nok kunneacceptere udtrykket "mere karakter-fuld". Hvorfor kan dette ikke også gæ1-

de for hele bygningsværker? En slidtbrosten er meget mere værdifuld enden helt ny! Jeg mener, at der her liggeren stor og spændende udviklingsopgaveog venter. Udviklingsopgaven skullegerne løses i samarbejde med engagere-de arkitekter med indsigt i muligheder-ne i betonelementbranchen. Nar opga-ven er løst, ser jeg geme, at "bygnings-patinering" indgår som et fast modul iarkitektuddannelsen.

Nu er vi så kommet til begrebet: ud-dannelse. Uddannelse er nøglen til aludvikling også inden for byggeriet. Ar-kitekter og bygningsingeniører skal bli-ve dygtigere, helt generelt. Specielt måvi være med til at sikre, at de nye tekni-kere møder med et alsidigt materiale-kendskab, herunder også til beton. Herskal vi gennem Dansk Betonråd Øve vo-res indflydelse. Vi skal fortsat støtte be-tonmagerudddannelsen. Vi må selv ak-tivt komme ud på banen. Der bliver,som alle siger, rift om de unge menne-sker, vel at mærke de af dem der vil ogkan noget. Det er bestemt ikke en selv-følge, at den type unge vælger voresbranche som fremtidig virkefelt. legtror, vi kan få et rekrutteringsproblem,hvis vi ikke gør noget nu for at sikre til-gangen.

Endelig vil jeg omtale hele miljøom-

rådet. Alle danskere er interesseret i atbevare vort gode miljø. Både medarbej-dere og ledelse på betonelementfabrik-kerne er meget engagerede på miljøom-rådet og vil altid medvirke til, at vi und-går at belaste miljøet unødigt. Men po-litikerne tør ikke opstille entydige facit-lister,/sammenligningsværdier for mil-jødata, og derfor opstår der let tvivl om,hvorvidt vi altid gør det rigige. Skal virense blanderen med trykluft eller medvandZ Trykluft kræver energi og med-fører COz udslip. Spildevand skal rensesog politikerne påstår, at vand er enknap ressource. Men hvor mange kilo-watt-timer, der går på en kubikmetervand, tør de ikke besluttel Derfor er mitråd til branchen: Vi skal ikke træffe for-hastede panikbeslutninger, der kanmedføre både dyre og dårlige løsnin-8er".

Afslutningsvis vil jeg om fremtids-perspektiveme for foreningen sige, atforeningen også i dag har sin berettigel-se. I vores vedtægter er formålet be-skrevet. Heri står blandt andet, at manvil virke for udvidet anvendelse af be-tonelementer i byggeriet, at man vilsøge kvaliteten forbedret, f. eks. vedgennemførelse af forskningsarbejde og,at man vil fremme det gode, kollegialesamarbejde. feg ser det som en spænd-ende udfordring, at arbejde på at frem-me disse formåI.

feg tror, at vi netop nu har gode mu-ligheder for på ny at gøre os afgørendegældende. Alle taler om, at byggepro-cessen skal effektiviseres, og at kvalite-ten skal forbedres. Betonelement-For-eningens medlemmer står netop for deteffektive, industrialiserede byggeri ogkvaliteten sikres ved, at medlemmerneer certificerede i Dansk Betoncertifice-ring, slutter Poul Erik Hjorth.

Suend Röttig

26 Dansk Beton. Nr. 2 - Moj . 2OOl

ã)

Betonelement s/stoger et stort skridtind ¡ fremtîdenBetonelement a,/s er inde i en sundudvikling. Regnskabet for år 2000 vi-ser et meget smukt resultat på bund-linien, det bedste i virksomhedenshistorie, og så er alle virksomhedensfabrikker blevet certificeret til atfremstille betonelementer, både efterden gamle DS 411 og BBB, samt efterden nye DS 482, som de første i Dan-mark Men vi skal naturligvis viderefrem, siger Ove Brinck Sørensen. Be-styrelse og direktion har besluttet, atproduktionen skal koncentreres såle-des, at den enkelte fabrik, i højeregrad end nu, kan specialisere sig i be-stemte elementtyper. Dette skal sik-re en mere rationel produktion og enkvalitetsforbedring. Vi har udarbej-

BORUP LETBETON ELEM ENTER

det en plan, der går ud på at fabrik-ken i Esbjerg, hvor hovedkontorethar hjemme, tager sig af facadeele-menter. Fabrikken i Varde overtagerden "grå beton". Det betyder, at fa-brikken i Varde bliver udvidet for atklare den forøgede produktion.

På Sjælland sker der det, at fa-brikken i Greve bliver lukket medudgangen af året, og ejendommen vilblive solg. Salgsafdelingen, der dæk-ker markedet øst for Storebælt sam-les på fabrikken i Ringsted, ligeledesmed virkning fra årsskiftet. Fabrik-ken i Viby udbygges med et nyt ar-meringsværksted, ligesom tegnestu-en her bliver udvidet.

Suend Röttig

Betonelement o/svil efter næste årsskífte se således ud:

VEST FOR STOREBTTELT

ESBJERG HOVEDADMINISTRATIONSALG OG KUNDEBETJENING VEST FOR STOREBÆLTPRODUKTION AF FACADER (ARKITEKTURBETON)

vaRDE pRoDUKTtoN AF vÆGGE r¡.v (cnÄ BEToN)PRODUKTION AF P-DÆK OG GYLLETANKE

HOBRO PRODUKTION AF FORSPÆNDTE PRODUKTER,BJÆLKER, SØJLER, TAGPLADER

øST FOR STOREB/€LTRINGSTED SALG OG KUNDEBETJENING ØST FOR STOREBÆLT

PRODUKTION AF VÆGGE M.V.

PRODUKTION AF BADEKABINER

VIBY PRODUKTION AF FORSPÆNDÏE DÆK, VÆGGEsrøsr sÅveL HoRTsoNTALT soM vERTTKALTPRODUKTTON AF SØJLER/BJÆLKERPRODUKTION AF TT-PLADER

Ove Brinck Sørensen, der er administre-rende direktør for Betonelement a/srundede den 3. marts det skarpe hjøme.OBS, der er esbjergdreng, blev murer ogsiden ingeniør fra Horsens Teknikum.Efter endt værnepligt kom han til A/SBetongården, Esbjerg, der var grundlagtog ejet af murermester Oskar Nielsen.

Sammen med to gode kolleger,Flemming Bjørnskov og Alfred Sylve-stersen, fìk han tidligt ansvaret for virk-somheden og blev udnævnt til direktørL 197 6. Efter et generationsskifte og salgaf virksomheden til Højgaard & Schultza,/s fortsatte OBS som direktør i det nu-værende Betonelement a/s.

I dag beskæftiger virksomheden, dernu er landsdækkende, 650 medarbejde-re og havde sidste år en samlet omsæt-ning på ca. 57O millioner kroner. Virk-somheden er nu ejet af fusionen mellemHøjgaard & Schultz og Monberg ogThorsen - samt af NCC, Danmark.

OBS var i mange år medlem af Be-tonelement-Foreningens bestyrelse,hvorfra han satte sit markante præg påforeningens arbejde. Han sluttede afmed at være foreningens formand. Selvom OBS ikke længere er medlem af for-eningens bestyrelse, deltager han fortsataktivt i foreningens arbejde, og givergeme sine altid konstruktive meningertil kende.

Suend Röttig

MOGENSTRUP PRODUKTION AF FORSPÆNDÏE DÆKPRODUKTION AF L.ELEMENTER

B EÍ O N E L E M E N T- FOßË'V''VG EA'

Donsk Beton - Nr. 2 - Moi . 2OOl 27

Bøggrund

Efter 2. Verdenskrig var der en reelmangel på boliger i Danmark og også enmangel på faguddannede håndværkere.Fra politisk hold ønskede man at fågang i boligbyggeriet, der havde liggetunderdrejet i de 5 besættelsesår. Værk-tøjet skulle være en industrialisering afbyggeriet . Man ønskede i nogen grad atgå væk fra de gamle håndværkstraditio-ner for i stedet at tænke byggeri som enindustrþroces i modulære byggesyste-mer. Svaret på disse ønsker blev beton-elementer og betonelementbyggeri.

Og der blev bygget boliger. Såledessteg boligproduktionen i Danmark fraca. 20.000 boliger i 1950 til ca. 50.000boliger 20 år senere i 1970. Der blevsamtidig i perioden opbygget en ele-mentindustri med fabrikker spredt overhele landet.

På det daværende DTH, hvor derblev oprettet et husbygningsinstitut,konstaterede man bl.a., at produktivite-ten, her defineret som indsatsen afmandtimer, var steget væsentligt

Resultatet kan ses i dag overalt ilandskabet, ofte som store samlede, ens-artede betonbyggerier. Vist løste manen påtrængende samfundsopgave, atknække bolignøden, ingen kan betvivledenne kendsgerning. Under rejsens ganghavde ingeniøren i nogen grad overtagetdirigentrollen fra arkitekten. Konse-

kvensen var naturligvis, at man tænktemere på produktion og montage ogmindre på byplanlægmn8 og facade-arkitektur,/-æstetik, - men der er enanden historie.

I dag, ca 30 år efter, er mange af dissebeþggelser renoverede, d. v. s. forsyretmed nye lette facadebeklædninger og envarmeisolering, der lever op til dagenskrav. De karakteristiske flade tage er æn-drede til sadeltagskonstruktioner, hvorider ofte er indrettet nye lejligheder.

Dette var etageboligbyggeriet. Ogsåmeget industri - og erhvervsbyggerietundergik forandringer og blev "elemen-tificeret". I starten bestod den karakteri-stiske løsning af en søjle - drager kon-struktion med et søjlemodul på ca. 6meter. Tagskiven kunne bestå af beton-åse i forspændt beton og en eller andenpladebeklædning.

Hvor stùr vÍ så Í dog?Det var baggrunden. Vi fik industrialise-ret processen, vi fìk løst boligmangelenog produktiviteten var steget. Hvor er viså nu? Skal man lytte til den standendedebat, kunne man få den opfattelse, atvi i nogen grad er tilbage i udgangs-punktet. Vi læser og hører om mang-lende produktivitet, for dyrt byggeri ogpå toppen af det taler man også ommanglende kvalitet. Hvad og hvem kangøre noget ved denne misere?

SØREN THOMSEN

Et af de magtfulde initiativer er "ProjektHus", der også tidligere er omtalt her ibladet. Her forsøger alle gode kræfter atfinde nye veje frem. Regeringen er medpå sidelinien og har tilsluttet sig hoved-konklusionerne i en redegørelse "Bygge-

riets Fremtid" fra Byggepolitisk Taskfor-ce, hvori det siges:

. der bygges for dyrt

. der er for mange skader i byggeriet. brugeren får ikke opffldt sine behovgodt nok

Det erjo hårde ord i det danske forår, år2001..

Hvod kon der gøres ved det?Her vender vi os mod den danske beton-elementbranche og taler med Beton-element-Foreningens formand, SørenThomsen, der samtidigt er administre-rende direktør for Spæncom A/S. Spæn-com er den største enkeltvirksomhed ibranchen.

"Betonelementbranchen er som denøvrige byggebranche meget konservativ.Der investeres ikke ret mange penge el-ler andre ressourcer i forskning og ud-vikling. Byggebranchen generelt bærerderfor efterhånden præg af manglendeudvikling og effektivitet. Endvidere harudbudsformen ændret sig løbende. Fle-re og flere projekter udbydes i dag påskitseniveau. Dette stiller forøgede krav

I

Fremtidens Betonelementer

2E Donsk Beton. Nn 2. Maj . 2OOl

ã̂))

til elementproducenternes tekniskekunnen og vilje til at indsætte ressour-cer med den fornødne kompetance".

Han fortsætter: "Skal vi bringe ud-viklingen videre, er det helt nødvendigtmed nytænkning. Denne nytænkningskal gå forskellige veje. For det førsteskal vi blive mere effektive i selve pro-duktionen, her tænker jeg på alle led iprocessen fra formtilvirkning, armering,støbning, intern transport o.s.v. Det be-gynder i virkeligheden på projektstadi-et. Den måske største forhindring for eneffektiv, fejlfri og rentabel produktioner overgangen fra projekt og til produk-tion. Mange af hverdagens fortrædelig-heder på en elementfabrik går på melo-dien, "Vi mangler tegninger, tegninger-ne er mangelfulde, den rådgivende harendnu ikke oplyst os om udsparings- ogindstøbningsdetaljer o.s.v. Det skal dergøres noget ved. Endelig skal vi sørgefor, at montagen af elementerne på byg-gepladsen er vel planlagt og - gennem-ført, så vi undgår ulykker på byggeplad-sen.

Spæncom A/S vil i fremtiden tilbydepakkeløsninger. Disse pakkeløsningeromfatter projektering, elementleveranceog elementmontage. AItså, det færdigt-monterede og dokumenterede råhus.

Vi vil mere end det. Vi vil også tilby-de helhedsløsninger til først og frem-mest produktions- og lagerbyggeri. Hel-hedsløsninger er nøglefærdigt byggeri iet modulært, systematiseret design,hvor faste samarbejdspartnere medvir-ker i alle byggeriets faser. Vi vil altså ar-bejde i faste teams med anerkendtesamarbejdspartnere. Det grver kundenåbenlyse fordele i tid, kvalitet, økonomim. v. Det er os der har ressourcerne, vi-denmæssigt, organisatorisk, teknisk,teknologisk.

Parallelt hermed vil vi naturligvisfortsat kunne tilbyde kunden en "ren"elementleverance, såfremt dette måtteønskes".

Ser du nogle trusler mod branchen?"Vi må jo ikke glemme, at selv om vi

her i landet har taget visse forbeholdoverfor den fortsatte europæiske inte-gration, så er vi med i EU-samarbejdet.EU går som bekendt ud på at skabe fribevægelighed mellem deltagerlandeneaf varer, tjenesteydelser m.v. Derfor kander på si$ komme en større import afbyggevarer, herunder betonelementerfra vore nabolande. Vi må se i øjnene, atvi lever i en international verden i dagSom et nærliggende eksempel har vi set,hvorledes udenlandske interesser ergået ind i den danske entreprenørver-den

Men der er også truslen fra substitu-erende produkter. Her tænker jeg bl. a.

på stål- og træbranchen. På facadesidenkan man iagttage, at glasfolkene ikkeIigger på den lade side. Her sker der vir-kelig en produktudvikling. Skal vi fast-holde det delmarked, der hedder faca-der, må vi fortsætte det udviklingspro-jekt, Betonelement-Foreningen alleredegennemfører i samarbejde med DTU.

Endelig må vi se i øjnene, at vi har etberyndende rekrutteringsproblem. Deter allerede i dag besværligt at skaffekvalificerede medarbejdere på alle ni-veauer.

Den 2-årige betonmageruddannelseskal kigges efter i sømmene. Denne ud-dannelse skal kunne tiltrække dygtigeunge medarbejdere til vor støbehallerog værksteder. På ingeniørsiden må vimedvirke til, at det igen bliver attraktivtat vælge bygningsretningen

Så er der hele lT-området. Her gårudviklingen stærkt. Her ser jeg storemuligheder. Kunderne vil (hvis de ikkeallerede gør det) søge informationer ogrådgivning på dette medie. Vi kan, viainternettet, give kunden en virkeligkvalificeret rådgivning. Der bliver bl.a.mulighed for at visualisere projekterne,både til glæde for vore kunder og voreegne sagsbehandlere.

Så mener jeg, at den enkelte virksom-hed i betonelementbranchen må gøreop med sig selv, om man vil være enegentlig industrivirksomhed, eller manvil drive en mere håndværksprægetproduktion. Tingene kan ikke blandessammen, man må foretage et valg".

SammenfotningBetonelementindustrien har stadigvækfremtiden for sig, og vi har gode mulig-heder for at gØye vores position stærke-re. To af de "mantraer", der omtales iProjekt Hus, udtrykker i virkelighedenhele idegrundlaget i elementbyggeriet,nemlig:

Industrialisering af byggeprocessen,og "Just in Time-princippet"

Vi må naturligvis selv på afgørendevis være med til at skabe vores egenfremtid.

I øvri$ mener jeg konkret:

. De større aktører i branchen vil op-træde som leverandører af mere el-ler mindre færdige huse, omfattendemontage og ansvaret for den statiskedokumentation.

. Projekter af typen, lager- eller pro-duktionsbygninger vil blive tilbudt inøglefærdig udførelse.

. Vi skal sammen skabe en spænden-de, dynamisk branche, der tiltræk-ker dygige og engagerede medarbej-dere af alle kategorier.

Et godt arbejdsmiljø vil få stigendebetydning.

Informationsteknologien vil for al-vor holde sit indtog i branchen. Projekt-information mellem alle byggesagensparter skal kunne udveksles frit.

Internettet bliver et stedse vigtigeremedium for spredning af information.

Suend Röttig

ã))Betonelement-Foreningen, Nøne Voldgade 1 06. Postboks 28. 1OO2 København K. Telefon 33 747 747 . Fù< 33 747 lO2

MedlemsfortegnelseBetonelement a./s, Eslerg, 70 10 35 10 . Betonelement a/s, Gæve, 70 lO 35 10 . Betonelement a/s, Hobro, 70 1 0 35 10 . Betonelement a/s, R¡ngsted, 70 10 35 10

Beton-Tegl A/S, 98 37 21 99 . A/S Bol¡gbeton, 75 65 12 55 . C. C. Brun Betonelementer A./S, 57 64 64 M . DALTON Betonetementer A./S, 87 45 99 OOFårup Beton¡ndustr¡ A/S, 86 45 20 88 . Gandrup Elementfabr¡k A./S, 98 25 90 66 . Kø Beton A/S,96 15 54 O0 . A/S M¡dtiydsk Betonvare- & Elementfabr¡h 97 12 64 66

Leo Nielsn Elementfabr¡k A/S,54 41 85 00. PL Beton A/S,56 96 42 17 . S.E. Beton A/S,98 38 15 55 . Spæncom A,/S, Hedehuæne,46 57 92 OOSpæncom A,/S, Kolding, 79 38 93 00. Spæncom A/S, Aalborg, 99 35 91 00 . U-GE beton A/S,74 69 89 84

B ET O N ELEM ENT- FO REN' N G E N

NYT FRA BETONCENTRET

NETVÆRK OM BETONREPARATIONER (ONruN¡P)oc SELVKoMPAKTERENDE BEToN (scc)

DANSK NETVÆRK OMBETONREPARATIONER, DANREP

To nye netværk startes opBetoncentret indbyder hermed allebetonproducenter, levera¡d ører, enfte-prenører, rådgivere, bygherrer og andreinteresserede til at deltage i danske

Netværkets primære formål er at skabe etforum for udveksling af viden og erfarin-ger vedrprende udfprelse af betonrepara-tioner. Endvidere er formålet at fremmeudvikling og formidling af reparations-teknikker, der kan sikre bedre kvalitet afreparationer. Det er op til alle netværks-medlemmer at gøre netværket til et aktítforum.

NetværksaktiviteterAftængig af antallet af medlemmer i net-værket og medlemmemes ønsker, vil føl-gende aktiviteter blive iværksat i størreeller mindre omfang:

r MØder med tekniske indlæg og fagligediskussioner/workshops

. Formidling af viden og erfaringerindenfor om¡ådet

. Udsendelse af nyhedsbreve

. Etablering af hjemmeside

. Fo¡midling og styrkelse af efteruddan-nelse indenfor området

. Etablering af arbejdsgrupper indenforspecifikke delom¡åder

. Sama¡bejde med relevante udenland-ske netværker og foreninger indenforom¡ådet.

netværksgrupper vedr. betonreparatio-ner (DANREP) og selvkompakterendebeton (SCC). Da emnet i de to grupperi sagens natur er på vidt forskelligt ud-viklingsstade, bliver organiseringen og

OrganiseringTeknologisk Institut, Betonfungerer som netværketssek¡eta¡iat. Ved første net-værksmøde etableres en styre-gruppe bestående af ca. seksnetværksmedlemmer.Første møde afrroldes hosTeknologisk Institut i Tåstruptirsdag den 12.jud 2001.

MedlemsfordeleNetværket vil få sin egen hjem-meside, som i princþet er tilgængelig foralle.

Fglgende fordele vil ku¡ være for net-værksmedlemmer:

. dele af hjemmesiden er kun formedlemmer. nyhedsbreve sendes direkte med postentilmedlemmeme. deltagelse i møder/workshops er gratisfor medlemmer - andre kan deltagemod betaling

¡ bed¡e kontakt med mulige samarbejds-partnere.

PriserPriserne for medlemskab er fgþnde pr.år (fra 1/6 til l/6):Vi¡ksomheder med25 eller flere ansatte:kr. 15.000,- ekskl. moms

indholdet i de to netværk ligeledesforskellig.

Læs mere om de to netværk her påsideme.

Vrksomheder med færre end 25 ansatte:kr.5.000,- ekskl. moms

TilmeldingTilmelding kan ske ved henvendelse til:

Anita ChristensenTelefon: 72202227Telefax: 72202373E-maiÌ anita.christensen@teknologisk.dk

Hvis din vi¡ksomhed har specielle emner,som Ønskes behandlet på møderne, bedesdu skrive dem sammen med tilmeldingen.

Yderligere oplysninger fåsved henvendelse til:Anette BerrigSeniorkonsulent, Akademüngenipr

Telefon: 72?f22WE-mail: anette.berrig@teknologisk.dk

30 Irots} Betû. Nn 2 . NoJ . 2OOl

www. tekno logisk. dk/beton

Netværkets formål er at skabe et forumfor udveksling af erfaring og tilegnelse afviden inden for SCC.

Gennem dette initiativ håber TeknologiskInstitut, Beton, at vi ved fælles hjælp kanarbejde os hen imod at skabe et bedregrundlag for anvendelse af SCC i Da¡-ma¡k.

NetværksaktiviteterDeltageme i netværksgruppen vil selv fåmulighed for at sætte dagsordenen oggØre netværket til et aktfit forum.Eksempler på aktiviteter er:

. NetuærksmØder med foredrag ogdiskussion

¡ Formidling af viden og erfaringer omSCC. Uda¡bejdelse af oplæg til prØvnings-metoder

o Opbygning af videndatabase mederfaringer. Udarbejdelse af vejledninger for a¡rven-delse af SCC. Etablering af en spØrgetjeneste(hotline) om SCC per telefon, fax ellere-mail. Udarbejdelse af en web-side medinformation om SCC. Udsendelse af nyhedsbreve

Praktisk gennemførelseDer aftroldes netværksm@der ca.4 garge

om å¡et. NetværksmØdeme holdes påskift hos deltagerne.

Teknologisk Institut, Beton vi¡ker somkoordinator og sekretariat i netværks-gruppen.

Første møde vil blive aftoldt påTeknolo-gisk Institut torsdag den 1¿tjud 2001.

PriserPriseme for medlemskab er fglgende pr.ãr (fra116ttl116\:

Virksomheder med25 eller flere arisatte:kr. 15.000,- ekskl. moms

M¡ksomheder med færre end 25 ansatte:kr.5.000,- ekskl. moms

TilmeldingTirlrnelding kan ske ved henvendelse til:

Joan Ga¡zhornTÞlefon: 7220222ßTêlefax: 72202373E-mail: joan.ganzhom@teknologisk.dk

Sidste frist for tilmelding:1. juni 2001.

Yderligere oplysninger fåsved henvendelse t¡l:Mette GlavindSektionsleder, Civilingeniør, Ph.D.

Telefon: 722I222nE-mail mette.glavind@teknologisk.dk

NETVÆRK OM SELV-KOMPAKTERENDE BETON (scc RAPPORTER, OM

VIBRER.INGSFRI BETON

Betoncentret har med baggrundi projektet vibreringsfri beton(se www.teknologisk.dk/414 foryderligere oplysninger)udarbejdet de - til forfatterneskendskab - første offentliggjortedanske rapporter om vibrerings-fri beton.

1. Arbejdsrapporter forprojektet"Yibreringsfri beton"ßa sineÒ

2. Erfaringsopsarnlingfor projektet'Tùreringsfti beton"(16 sider)

I arbejdsrapporterneforefindes en detaljeretgennemgang af de udførtefors@g samt resultatemg og ierfaringsopsamlingsrapporten fore-findes essensen af albefalingeme fraarbejdsrapporterne.

PrisArbejdsrapporterkr.550,00 ekskl. moms

Erfaringsopsamlingkr.250,00 ekskl. moms

BestillingPublikationerne kan bestilles direktepå www.teknologisk.dk/2780 eller vedhenvendelse til:

Joa¡r Ga¡øhornTþlefon: 72202228E-mait j oan. ganzhom@teknologisk. dk

Teknologisk lnstÍtut GregersensvejPostboks 1 41DK-2360 TaastrupTIf. 7220 2226Fax 7220 2373

BETONS TI-B METODER . NU GRATIS ÐFra medio maj måned vil Betoncentret begynde at lægge sineTl-Bmetoder (prøvemetoder udviklet af Teknologisk lnstitut, Byggeri) udpå Betons hjemmeside, hvorfra de kan downloades gratis påadressen: wwwteknologisk.dk/tibOrientering omT¡-B metoder til downloading vilfremover ske viaBetons Nyhedstjeneste, som du kan tilmelde dig på adressen:www.tekn olo g isk. d k/beton nyt

Donsk Beton. Nr. 2 . MoJ . 2OOl

Beton

ww w.tekn o I o g ¡ sk. d k/ beto n

Fro CtO's arhejdsmsrk AF CHR. F. JUSTESEN . CTO

l\

Ny Beton-Tekn¡kterrazzobetonom

CTO HAR NETOP UDSENDT EN NY PUBLIKATION I

BETON-TEKNIK SERIEN. EMNET ER TERRAZZOBETON

Terrazzo er et italiensk ord og er i det byg-ningstekniske sprog en betegnelse forgulvbelægninger med knuste marmor-skærver, der er iblandet portlandcementsom bindemiddel og slebet til en mat,/blank overflade, som optræder æstetisk ogbevarer sin skønhedsværdi.

Gennem tiden har interessen for ter-razzobelægninger været stigende Dissebelægninger tilfredsstiller udover et æste-tisk krav også kravet om lang holdbarhedgod slidstyrke og vedvarende smukt udse-ende.

Terrazzo er ve)egnet til meget andetend gulve. Trapper og bordplader er ek-sempler, hvor terrazzo har fundetstor anvendelse

Publikationen behandler førstbetonteknologien bag terr azzobe-ton med de særlige krav til til-slagsmaterialerne, til cement, pig-menter og tilsætningsstoffer.

Ved betonsammensætningenanvendes typisk 1 del cement og2-3 dele skærver eller 1 del ce-ment, 1 del marmormel og 3 dele skærverHertil kommer farvepigmenter og evt. til-sætningsstoffer. Der opereres normaltmed små blandinger, og det er meget vig-tig ved arbejder, der kræver flere blan-dinger, at have præcist samme forholdmellem de enkelte delmaterialer i hverblanding.

Afsnittet om udførelsesteknik indehol-der anvisninger omkring belægningensbetonunderlag, om mellemlaget, fuger, sel-ve terrazzolaget, hærdningen og den efter-følgende slibning.

Der er et særligt afsnit om terrazzofliser,der normalt fremstilles efter tørpresnings-metoden, med en 15-20 mm terrazzofor-støbning og en bagstøbning i en tør betonmed grå cement.

Publikationen slutter med afsnit omvedligehold og renovering samt om hold-barhed.

Endelig indeholder publikationenmange gode illustrationer af terrazzoover-fladers udformning og udseende.

fublikationen koster 30 kr incl. moms ogkan bestilles hos CtO på telefon99 3377 54eller via e-mail på cto@aalborg-portland.dk.

ffiË$ffiffi ¡¡faË\

H- --;tu

æ*ffiw

a

a

a

lerrazzabe'aan

32 Doßk Seton .Nn 2 - tuløj. 2OOl

Fro CtO's orbejdsmorkAF f HORKILD RASI'lUSSESN . CTO

Cementers vo rmeudviklingAalborg Portlands cementer's adiabatiskvarmeudvikling måles rutinemæssigt ifølgende betonrecept.

Søsten 8/16 mm 677

Søsten 4i8 mm 44s

Kvartssand 0/4 mm 812

Vand r55

Cement 3 t0

k8/.3

SKEMA I. BETONRECEPT

Varmeudviklingen udtrykkes ved mo-dellen,

Q(M)= Q- * exp(- (fe / M)d)

hvor M er modenheden i timer, og hvorkorntanteme Q-, r. og a fremgår afskema 2.

Varmeudviklingsforløbet fremgårendvidere affigur 1.

sKEMA 2.ADtABATtsKVARMEUDVtKLtNG - MTDDELVÆRDtER FoR Än zooo

SKEMA 3. SAMMENHÆNG MELLEM opNÄ¡r HÆRDNtNcscRAD oc MoDENHED trtMER

Ved vurdering af hærdningsgraden fin-des de i skema 3 viste sammenhænge.

Anvendelse af flyveaske, mikrosilicaog tilsaebringsstoffer vil påvirke varme-

udviklingsforløbet, og de her angivneresultater bør dertor alene anvendesved beregninger af overslagsmæssig ka-rakter.

FIGUR I. VARMEUDVIKLINGSFORLøB FORAALBoRG poRTLANDS CEMENTER - MTDDEL ron Ån zooo.

GTO Cementfabrikkemestekniske

Postboks9100 AalborgTelf.99 3377 54

AAI¡OFGFffilLâ]D

0, 0,92 0,78 I, t3 0,87 r,02

Te ttmer t2,5 t6,2 t2,2 t2,l t3,6

Q-kJ/kg 363 330 369 368 364

RAPID LAVALKALI BASIS HVID ABC

90% t44 290 89 t6t t24

85% 90 t66 6t 98 8t

60% 26 38 22 26 26

40% t4 t8 l3 t3 t5

Hærdningsgrad RAPID LAVALKALI BASIS HVID ABC

Adiabatisk varmeudvikling400

350c(¡)E 300q)oo) 250Y? zoo

.P rso

=fo-^-6

1

Modenhed itimer10 100

I

I..

- LAVALXALI

- BASTS

- HVto

il-ail

1 000

Donsh 8€'o¡. Nn 2 . ltlol . 2OOl 33

COWI proiektererskrå sJøg Í Hong KongCOWI skal sammen med Ove Arup ogPartners detailprojektere Stonecuttersbroen i Hong Kong. Broen får verdensstørste frie spænd for en skråstagsbro.Den forvente at ville koste cirka 5 milli-arder kroner og skal stå færdig i2007.

Broen skal spænde over RamblerCha¡nel, som er indsejlingen til en afverdens travleste containerhavne. Medsin placering lige overfor det centraleforretningsområde i Hong Kong, bliverStonecutters broen et nyt vartega forden kolossale by.

DANAKReg.nr. 5004Reg.nr. 6004Reg.nr. 7001

MILJøLEDELSEISO 14001 ogEMAS-verifikation

Stor ordre til HfúTHMT Monberg & Thorsen har sammenmed F. L. Smidth fået en turnkey ordrepå levering af en komplet cementfabriktil Buxton Lime Indusfies i England.Den nye cementproduktionslinie bliveren af de mest miljøvenlige i verden. Denskal være færdig i 2001. Den samledeordre er på cirka 1 milliard kroner. Her-af tegner HMT sig for cirka halvdelen.

Íådon Yurdere:t totalokonomìByggeriets Udviklingsråd har udgivet etinformationsmateriale om totaløkono-miske analyser. En totaløkonomisk ana-lyse inddrager drifts- og vedligeholdel-sesomkostnìnger i et længere tidsper-spektiv. Det har siden 1998 været lov-pligtigt at tale sådanne anaþser i for-bindelse med offentligt støttede byg8"-rier. Publikationen kan hentes gratis påwww.bur.dk.

'ffiDansk Beton Certificering

DBC certificerer

Ændringer i certificeringer

KVALITETSSWRINGDS/EN ISO 9001 ogDS/EN ISO 9OO2

FÆRDIGBTANDET BETONDS 481,DS 411 og BBB

FÆRDIGBLANDET BETONProduktcedificeret ihl. DS 48'1

Skagen Gementstøberi A/S,Sindal Beton. Ledetsvej 33,9870 Sindal

K.G. Beton a/s. Odinsvej 8,7200 Grindsted

N, S$tes Eftf. A/S. Herningvej 47,6950 R¡ngkøbing

IBF. Lysholt Allé 4, 7430 lkast

BETOI{ELEMENTERDS 482,DS 411 og BBB

BLOKKEDS 414

BETONVARERDS 4OO

LETBETONDS 420

Brdr, Dahl Vognmandsf orretning,BD Beton. Vojensvej 7,6500 Vojens

Gundsø Beton þS. Holmevej 41, 3670 Veksø

Hadsund Betonværk ApS. Aalborgvej 68,9560 Hadsund

GH Beton A/S. Godthåbsvej 2, 7'100 Vejle

F.F. Beton A/S. Håndværkersvinget 5,6360 Tinglev. Ulsnæs 38, 6300 Gråsten

RETNING AF ARMERINGDS 13080 og DS 13080-1

SVEJSNING AF ARMERINGDS 13080-2

CEMENTDS 427, DS 427-2,DS/EN 197-1 og DS/EN 197-2

FLYvEASKEDS 479E og DS/EN 450

FÆRDIGBLANDET BETOÌ{Systemcertif iceret iht. DS/ENISO 9002:'1994 og produkt-certificeret iht. DS 481

Betonværtet Brønderslev. Østergade 88,9700 Brønderslev

FÆRDIGBLANDET BETONMiljøcertificeret ¡ht. ISO 14001

Unicon Beton A/S. Havnegade 12-14,5000 Odense C

MIKROSILICADS 478E inkl. Annex C

TILSÆTNINGSSTOFFERTIL BETONDS/EN 934-6 og DS/EN 934-2

BLOKKEProduktcertificeret iht.DS 414:1991

Hebel Wittenbom GmbH& Co. KG. lndustriestraße 3,

D-23829 Wittenborn, Tyskland

Teknologisk InstitutDansk Beton CertificeringGregersensvejPostboks 1 41DK-2360 TaastrupTtf. 7220 2160Fax 7220 2191www.teknol og ¡ s k. d k/ d bc

34

.ìr..

K\ralitetssikring...

A-mærket på betonvarerne fortaeller at fabrlld<en som harfremstillet produlterne, er tilsluttet Betonvarekontrollen, B\/I{A-mærket er samtidlg fabnl<kens erkìaerurg om, at lsavene tgældende normer og standarder er opfyldtSom medlem af B\/I{ forpligrter fabrikken sig t:1 at følge B\Ksvedtæg1er og tekriske bestemmelser d vs ;

¡ Fabrikkens produktionsforhold skal være egnede til frem-strJling af ensartede betonvarer

¡ Fabrikken ska-l vaere r besiddelse af det nødvendige uds\'rtil at udløre den løbende proceskontrol

o Godkendelsesprøvning af varepartter fra fabrikkens lagerska-l dok-umentere, at kavene r gaeldende, relevante standarder er opfyldt

Kontrolordr-mgen omfatter følgende betonvarer: Älløbs- og;afuandingsrør, brøndkomponenter, fliser, belægnmgssten ogkantsten, bygge- og udstØbnmgsblokl<e samt belontagsten

BETONVÃREKONITÌOÍ r,llNDTI Byggeri opÌysnlnger om BetonvarekontroÌlen

Postboks I4l , 2 630 Taastrup hermder medlems- og produktovereìgt,

TelefOn 72 2A 21 5I km fndes på internettet pà adressen:

Telefax 72 2A 21 9l. wwwteknologisk.dk/bvk

Fornem prís tÍl restourer¡ngGenskabelsen af Kastellets voldanlæg iKøbenhavn - et projekt, der også om-fatter flytning og rekonstruktion afDanmarks første jernbetonbro fra L894- er blevet tildelt Europa Nostra meda-jlen 2000. Prisen gives til restaurerings-projekter af enestående karakter.

Ny dírektør for By og BygCivilingeniør, ph.d. Lone Møller Søren-sen tiltrådte l.marts 2001 som direktørfor By og Byg. Lone Møller Sørensenkommer fra en stilling som teknisk chefi Velux A/S.

Nordisk byggedog i DonmorkI 2002 bliver Nordisk Byggedag afholdti Danmark fra den 1. til den 3 septem-ber. Temaet bliver "byggeriets nye vir-kelighed" Læs mere om Nordisk Bygge-dag på www.byggecentrum.dk/nbdk.

Elektronìsk spor¡ngof stjålet udstyrDanske Entreprenører tager nuden nyeste elektroniske teknologii anvendelse i kampen mod detstadigt stigende omfang af tlveri-er fra byggepladser. Det sker gen-nem en aftale med norske GuardSystems, der indbygger radiosen-dere i maskiner og foretager sØg-

ning ved hjælp af f1y.

Omfanget og arten af indbrud-skriminaliteten på byggepladserer meget stort. For et par år sidenundersøgte Danske Entrepre-nører problemet. Det viste sig, atder stjæles for 300-400 mio. kr.om året.

- Problemet er desværre ikkeblevet mindre siden hen trods enøget indsats af sikringsforanstalt-ninger, siger Erik Høi, formandfor Danske Entreprenørers Mate-rielsektion.

Sektionen har nu fundet fremtil et teknologisk avanceret spo-ringssystem. Det er Guard Sy-stems, der har udviklet systemet,som allerede i en række tilfældehar bevist sin værdi i forbindelsemed sporing af biler, både, penge-forsendelser - og også af entre-prenørmaterieÌ.

Systemet er baseret på signalo-verføring via en lille VHF-radio.Signalerne kan på sìgt spores viafaste antennemaster, men frastarten foregår sporingen fra fly.Guard Systems ejer et tomotorerseftersøgningsfly, som meget hur-tigt kan pejle sig ind på et radio-signal fra et stykke entreprenør-materiel, som er anmeldt stjålet.Flyet opererer i samarbejde meden sporingsbil - og eventuelt poli-tiet - på landjorden.

Ny topchef Í SkonskoSkanska Danmark får Per-Inge-mar Persson som ny administre-rende direktør efter Niels OttoAndersen. Per-Ingemar Persson ercivilingeniør og har været be-skæftiget i Skanska siden 1982.

Donsk Beton. Nr. 2. Moj. 2OOl 35

DANSK KONSTRUKTIONS. OG BETONINSTITUT A/S

Kurser 2001/2002Kuner inden for betonområdct¡ 0m kunsten at arme¡e beton. Gulvkonstruktioner af beton¡ Beton og brand. Skiver, høje bjælker, rammehjørner og konsoller. Udfo¡mning af vanskelige konstruktionsdetaljer. Vandtætfe betonkonstruktioner. Sfatisk analyse af eksisterende betonkonstruktioner. Efterspændfe konstruktioner i byggeriet. FuBt og fugtmåling i betongulve. Betonelementer - fra byggeide til bygværk. Tilsyn med betonarbejder. Betonteknik for arbejdesledere. Betonarbejdet på byggepladsen. Vinterforanstaltninger ved betonarbejder. Vibreringsfri beton. Fra eftersyn til reparation. Overfladebehandling af betonkonstruktioner. Katodisk beskyttelse. Metode¡ til forstærkning af konst¡uktionerKuner ì nye standarder, normer og beskrivelser. Ny materialestandard for betonkonstruktioner, DS481. Ny udførelsessfandard for betonkonstruktioner, DS482o Nye standarder inden for betonornrådet.. Revision af betonnormen, DS411. Revision af norm fo¡ sikkerhed og last, DS409/DS410. Revision af muryærksnormen, DS414. Revision af trænormen, DS413. Revision af funderingsnormen, DS415. Revision af aluminiumsnormen, DS 419. Revision af letbetonnormen, DS 420. Revision af kompositnormen, DS 451. Udarbejdelse af byggesagsbeskrivelser. Arbejdsbeskrivelse¡ for tretonarbejder. Arbejdsbeskrivelser for stålarbejder. BPS Beskrivelses Struktur. Entreprenørkursus

Andre kurcer. Godestålkonstruktioner. Stål og brand. Overfladebehandling og korrosionsbehandling af ståLl. Svejsning, statiske og teknologiske forhold. Rustfrit stål. Tilsyn rned stålarbejder. Godetrækonstruktioner. Tiæ og brandGode murværkskonstruktione¡Geoteknik og rnyndighederneGode funderingskonstruktionerErfaringer fra funderingsuheldVindlast på sædvanlige konstruktionerIntuitive Understanding of Structural BehaviorBrandsikringGlaskonstruktionerSikkerhedsledelseEntreprenørens filsyn

¡ Forvaltningaf bygningerKurserne i Vibreringfri beton, DS 481, DS 482 og enkelte andrekurser holdes i samarbejde med Teknologisk Institut, Beton.Fle¡e af kurserne i de reviderede konstruktionsnormer ogbeskrivelser udbydes i samarbejde med Byggecentrum.Kurser i stål udbydes i samarbejde med Dansk Stålinstitut.Kurset i Sikkerhedsledelse holdes i samarbejde medEntreprengrskolen.Kursuskatalog 200112002 kan rekvi¡eres hos Dansk Konstruktions-og Betoninstitut eller ses på internet-adressen: wwìry. dkbi.dk

DANSK KONSTRUKTIONS-OG BETONINSTITUT A/SBrovej, bygning 1 18DK-2800 Kgs. LyngbyTlf.: 4525 1980Fax:4588 3282E-mail: dkbi@dkbi.dk

-t¡l ¡ndstøbning¡ elementel:..

Bøfleri alle størrelserog dimensioner

- kan også leveres

BRøND-dnge

Vi lagerfø-rer 5 mm.

di-mensronerefter

Vi fremstiller rek- samt trekantedetangulære bø¡ler bøjler efter Deresefter opgave... ønske

i rustfrit materiale...ARMERINGS-NET TILBRøND-DÆKSLER

udføres ¡ tråd 5og 7 mm, samt ¡

kamstå1.

Svejste armeringerSmå armeringsnetBrøndringeDækselnetLøftekrogeSpiralbøjlerRustfri bøjlerBustfri LindholmMurbindere

FERKyslve¡en 52

\tf 9ø171622Telera¡ 98 17 59 54

Kørende orbejdsmÍljøkursusBranchesikkerhedsrådet for bygge og anlæg (BAR)ønsker at synliggøre arbejdsmiljøet på byggeplad-serne ved at sætte fokus på arbejdsuÌykker, belast-ningsskader, støj og planlægning af arbejdsmiljøet.

BAR har derfor udrustet en særlig bil, der erindrettet til at gennemføre undervisning af speci-alarbejdeme rundt på pladseme. Undervisningentager udgangspunkt i arbejdsmiljøet på den enkel-te byggeplads.

Bygherrer, rådgivere, koordinatorer, arbejdsle-dere og sikkerhedsrepræsentanter er også velkom-ne. BAR vil I 2001 besøge en lang række bygge-pladser på Fyn og i fylland.

Send obstroctsDansk Beton kan af praktiske og redaktionelle år-sager ikke bringe teknisk-videnskabelige artikler.Redaktionen modtager derimod geme abstracts påhøjst en halv A4-side med henvisning til, hvordaninteresserede får fat i den fulde tekst. Send abstra-cts til redaktionen på e-mail broch@attglobal.net.

kroge

çt fabrikeresefteropgave.

LøFTE-

Løfte

Donsk Beton. Nr. 2. Moi. 2OOl

DANAKReg.nr. 7003

Dansk Grus Gertillcering (DGC) er en certificerings-ordning for grusindustrien. DGC er oprettet af Teknolo-gisk lnstitut.DGC er akkrediteret af Dansk Akkreditering (DANAK),der er en del af Erhvervsfremme Styrelsen og denofficielle danske godkendelsesordning for certificerings-organer. DANAK overvåger løbende DGC's arbejde,herunder DGC's certificering af virksomheder og kontrolaf allerede certificerede virksomheder.

Dansk Grus Certíficering

Under akkrediteringen udsteder DGC produktcertifikater.

Produktcertifikater er en dokumentation fo[ at det af enuvildig instans er vurderet at en produktstandard over-holdes.Desuden kan DGC udstede certifikater der viser over-ensstemmelse med projektspecifikke kundekrav, hvilketgiver mulighed for at udstede certifikater iforbindelsemed typisk større anlægsarbejder eller specielle anven-delser.

ffi

Pr. maj 2001 har følgendevirksomheder/produktions-steder produktcertifikat iht.DS 481 Beton Materialer 1999eller Basisbetonbeskr¡velsenfor bygningskonstruktioner1986:

Sten & Grus ApS. Røllum, Tinglewej 261,6200 Aabenraa

Aunsøgård Stenindustri. Ringholm 2,4470 Svebølle

Bedsted Lø Grusværker ApSo Friisvej, Lovtrup Mark,

6330 Tinglev

Billum Vognmandsforretning. Broeng Grusgrav, Broengvej,6840 Oksbøl

Brdr. DahlVognmandsforretning A/S. Grusgrav Nr. Hostrup,

Nr. Hostrupvej 22,6230 Rødekro

Brdr. Freiberg Grusgrav A/S. Uge Hulvej, 6392 Bolderslev

Engbæk Grusgrav. Østl<ystvejen 41, 9300 SæbyFranzefoss A/So Sinding Grusgrav,

Sinding Bygade, 8600 Silkeborg. Katholm Grusgrav, GlatvedStrandvej 65, 8444 Balle. Haldum Sandgrav Lynghøjvej,8382 Hinnerup

o $ørnkær Grusgrav Viborgvej328,7830 Vinderup. Almind Grusgrav, Møsvråvej6051, Almind. Bonis Grusgrav, Sønderskowej1 2, 6900 Skjern

o Assentoft Grusgrav, GunderupMosevej 31, 8900 Randers. Lyne Grusgrav,Tinghedevej, 6880 Tarm. Over Jerstal, Sydvejen,6500 Vojens

Gammelrand Skærvefabrik A/S. Gl. Skowej 6A,4470 Svebølle

Gram Færdig-Beton ApS. Andholm Sten & Grus,Andholmvej 104, 6230 Rødekro

GunderupGrus- og Stenleie ApS. Kjellerupvej 6, 9550 Mariager

Hornum Murer ogEntreprenørforretning A/S. Aggersundvej 115, 9600 Aars

l/S Hostrup Sand. Hostrupvej 428,6710 Esbjerg V

J. B. Jensen & Søn. Gammel Landevej 13,7620 Lemvig

J.&KKappelApSo Toftumvej 1,7760 Hurup

J. Thinggaard N¡elseno Omkørselsvejen, 4295 StenlilleJordbromølleGrus- og Sandgrav. Kvostedvej, 8831 Løgstrup

Kirkholt Mørtel- ogGrusværk ApS. Søhedenvej 179, 9750 Øster Vrå

Korsgård Grus- ogStenværk A/S. Tåstrupvej 5,4880 Nysted. Bårse Grus- og Stenværk,

Næstvedvej 81, 4720 Præstø. Næstved Sten- og Grusværk,Maglemølle 12, 47 00 Næstved

Kroghs A/S. Vigsø Grusgrav, Krægpøtvej,7730 Hanstholm. Nørhalne Grusgrav,Holtebakkevej, 9430 Vadum

o Aalborg Havn, Vejdybet 9, 9220Aalborg Øst. Blære, Outrupvej, 9600 Aars. Thyborøn Havn, 7680 Thyborøn

Laen Ny Grusgrav. Laenvej 9,8585 GlesborgLinå Stenleje A./S. Mørkdalvej 84, 8600 SilkeborgLøgtved Ny Grusgravo Frederiksholm 2,4470 SvebølleMarius Christensen& Sønner A/S. lsenvadvej 13,7430 lkast

meldgaard K/S. Andholm Grusgrav,Bodumvej, 6230 Rødekro

NGC Danmark A/S, Råstoffer. Vestbirk Stenleje,Ryvej 47,8752 Øshbtrk. Vesterhavsral,Orionvej 7, 6701 Esbjerg

o H. Poulsen &Co.,Stenungsund, Sverige. Glesborg/Laen Grusgrav,Kastbjergvej 9a, 8585 Glesborg. Arhus Sten & Grus.Manilavej 2, 8000 Ârhus C. Vingum Grusgrav,Vingumvej 7 B, 87 40 Brædstrup. Voervadsbro Grusgrav, Holmedal2'18, 8660 Skanderborg. Rødekro Sten og Grus, LunderupMarkvej 9, 6230 Rødekro. Sdr. Nærå Grusgrav,lbjergvej 20, 5792 Årslev. Hulgården Grusgrav,Ravnegårdsvej,5762 V. Skerninge. Rønne Granitværk,Snorrebakken 28, 3700 Rønne. Løng Stenindustri,Lange Løng, 4180 Sorø. RN Sten & Grus,Stamholmen 225, 2650 Hvidovre. Finderup Grusgrav,Herborgvej 22, 6900 Skjern

Niels Jørgen Nielsen ApS. Svendstrupvej 7,7550 Sørvad

Palle Ludvigsen, Løgtved ApS. Stenrand Grusgrav,Gl. Skowej 214, 4470 Svebølle

Ry Grusgrav A/S. Bakkelyvej,8680 Ry

Schweden Splitt AB. Nordsjövägen 3,374 93 Karlshamn, Sverige

Silversand A/S. Norgesvej 2,3700 Rønne

Sindbjerg Grusgrav ApS. KløvenhE,7970 Redsted

Stema Shipping A/S. Norsk Stein A/S, Jelsa,4230 Sand, Norge

. Oster Pukk og Sand A/S,5994 Vikanes, Norge

Storebælt Sten & Grus A/S. Sydhavnen, 4400 Kalundborg. Lindholm, 5800 Nyborg

Sydgrus ApS. Broeng,6840 Oksbøl. Tjæreborg,Tradsborgvej 34, 67 31 Tjæreborg

Sårup-Ballerum Grusgrav ApS. Sårupvej 10,7730 Hanstholm. Tanggårdvej 20, 7700 Thisted

Thyborøn Nordsøralv/Veilby Grusleje A/S. Værftskaj 2, 7680 Thyborøn

Tjæreborg Sten og Grus I/S. Krogsgårdsvej, 6731 Tjæreborg

Østerild Grusværk ApS. Hjardemålsvej 219,7700 Thisted. Kai Lindbergsgade,7730 Hanstholm

Pr. maj 2001 har følgendevirksomheder/produktions-steder produktcert¡f ikat ¡ht.DS 401, Norm for Sand-,Grus- og Stenmaterialerdateret 1992-05-0'l:

Brdr. DahlVognmandsforretning A/S. Grusgrav Vojensvej,

Vojensvej 7, 6500 Vojens

Colas-Novejfa A/S. Nysum Grusgrav,Nysumgårdsvej, 961 0 Nørager

Franzefoss A/S. Katholm Grusgrav, GlatvedStrandvej 65, B444 Balle

Løgtved Ny Grusgrav A/S. Frederiksholm 2,447O SvebølleNCC Danmark A/S, Råstoffer. Rødekro Sten og Grus, Lunderup

Markvej 9, 6230 Rødekroo Reersley Tranemosevej, 2640

Hedehusene

Teknolog¡sk lnstitutDansk Grus CeftíficeríngGregersensvejPostboks 141DK-2360 TaastrupTlf. 72 20 21 60Fax 72 20 21 91

Donsk Beton. Nr. 2 . Moj . 2OOl

DD IM BVQ! betoner...

BVQI Denmark A./S er et selskab i Bureau Veritas Gruppen- en verdensomspændende vi¡ksomhed med mange produktområde¡rep¡æsenteret på 600 kontorer i 145 la¡de.

BVQI Denmark A"/S e¡ akk¡editeret hos DANAK på betonområdet,og udfører uvildig certiÊcerings- og verifikationsaktivitete¡ hos deenkelte producenter på produkt, kvalitet, miljø og arbejdsmiljøeller som pakkeløsninger i kombinationer heraf. BVQI har i dagen markedsa¡del pà 40o/o af alle udstedte certifikater i Danmark.

Følgendz uirþsombeder er, sidzn sidste nummer af ,Dansk Betono,bletet certifceret af BVQ!:

FABRIKSFREMSTILLET BETON. Hanstholm Beton Aps

LETBETON. A./S Vamdrup Elemendabrik, H.C Ørstedsvej 12, 6000 Kolding

UDVIDELSE MED DS 481 IDS 482. Leth Beton A-IS, Rishøjvej 26,7755 Bedsted. A-/S Vamdrup Elemendabrik, H.C Ørstedsvej 12, 6000 Kolding

BETONTILSLAG. H+H N)'rnølle A/S, Hovedgaden 539,2640 Hedehusene

VEJMAIERIALER (uden for akkreditering). H+H Nymølle A/S, Hovedgaden 539,2640 Hedehusene

Oplysninger om BVQI, herunder liste ove¡ certific€rede virksomheder,kan ûndes på internet-adressen: www.bvqi.dk

E

=.;

Iì

(!t,t/it,¡ I tt t tt tt,t t iurt,t/

ßl t! rt/lt¡l,t þ/y,'tt,l, ,th[,,,/tr,t,,/,,, t ri/t, rt tnq, t ìtt,l, tt þ,t /,, r,,tt,,t,n,t,l, r

B( rr)ilcl( [renr( r

[)\ \r [ìi I ,,! l]l-,1B(l¡'rì\rr(r[ì\ rrlì ,i.l| ¡hrrLshcru.rrll.t l', tr¡nL)i i lr( ,,gBßl-,I iì.lag' rrr,r t. r i,r le rì\ ,J \Lr ,L.(

L rtl'irt,¡lì\ )1 ,! l)\ ,

L

L)\ ,)l Li l)i \I rl.*rrrrlq.'r,'lf.r rrl l,.r,,rrF'. !ìK'¿lrtrtl\( r r(r| l\( r 'r1,r '

\lilrol\{ì1,il( l:.r. r,,!l\1 r\ r rrrr

ll\tll lr.rrrrrrrl \/\()!.,Ì, !y.,, B

,,,,t.,,1

l'ltt¡ ¿,ut li ¡ it,t,

tit.

C e rt ift c at e of A p p r o v a INORDISK BVGGE IEMI ß

NßK RøDEÍßO

ts t/QI 1\ nú¿i t 16..1tt¡ thl¡ tûtQrul \ thtn¿pwnt fülh ot di¿ ¿6r* ;Lr.|¡¿)hnt tør\!!.d¿rJt¡xt¿ ta b¿ ¡núndhn:e

\nh iln 1et¿"¿¡. lfth.|ßtr!t.ùù¿<tul \<tB ùßirLL llt'ilt¿ tulatl

ùøli^ S¡a.¿txl\

Lto9Nt!r91

-

\ùrc¡¡stu|t ---

- ,-t)¿\¿¿rnail t.ùrd¡on !il¡ tuìkry 4 h¿tunk

t h!ñ.¿k, .r"ùt¡t .r1o!*, iп

G o d ken de I s e s certitì køNOMISK BYGGE reMI Æ

Bvø DuMtß&tuwhtu,do@tuúMu@qfutMw¡tu.tu

-PtM

_tuw&

Meßtu&&-

@s@8lttø

ilhtu@

%ùm *ífixif*

NBK RøDEßO

Bltilril¡illIrMaster BuildersTechnologies

Hvorfor NBK?NATIONAL KOMPETENCE - over 40 år i den danske byggebranche medudvikling, produktion og levering af tilsætningsstoffer til beton samt et utalaf andre byggeprodukter.

INTERNATIONAL KOMPETENCE - NBK er et dansk firma i SKW-MBT Construction Chemicals koncernen, som er verdensomspæn-dende og markedsledende inden for byggekemikalier og byggepro-dukter.

KOMPETENTE REFERENCER - internationalt og nationalt, herunderbegge Storebæltsbroer og Øresundsforbindelsen.

KOMPETENT SAMARBEJDSPARTNER - ISO 9001 kvalitetssikringog produktcertificering. Landsdækkende konsulentservice.

DERFOR NBK - Din professionelle og kompetente guide til fremti-

KøBE'VHAVNFølgende datoer er reserveret i Ingeniørhuset,Kalvebod Brygge 31-33, København V

Onsdag 26. september, k1.15 - 18:

Betonveje- problemer, muligheder og erfaríngerfra Danmork og det store udland

Onsdag 10. oktober, kl. 15 - 18Emne oplyses senere

Onsdag 14. november, kI.15 - 18Emne oplyses senere

MøDEKALENDER

Onsdag 5. december, kI.15 - lEEmne oplyses senere

Detaljerede progammer udsendes til DBF's medlemmer ogkan rekvireres på e-mail, iw@ida.dk eller tlf. 33 18 46 43. Se

også DBF's website: www.danskbetonforening.dk

l st onnouncementXWil Symposium onNordic Concrete Research72-74 juil 202 afholdes "XV[I Symposium onNordic Concrete Research" i København.

Symposiet arrangeres af Dansk Betonforening. Symposietinviterer til præsentation af alle aspekter omkring forskning/udvikling af beton i de nordiske lande. På det sidste sym-posium på Island i 1999 var der 157 deltagere, og præ-sentationer af i alt 127 nordiske forsknings,/udviklings-projekter. "Call for papers" er udsendt til DBF's medlemmerog kan rekvireres på e-mail, iw@ida.dk eller telefon33 18 46 43 (Inga Wagner).

PROV'NJE'VAlle møderne annonceres i Ingeniøren. Detaljerede program-mer udsendes til DBF's medlemmer i de respektive områderog kan rekvireres i IDA på tlf. 33 18 46 43 (direkte nr. tilInga Wagner) eller e-mail: iw@ida.dk- se også www.danskbetonforening.dk

Efterår 2001

DanskBetondag 2O0 ITORSDAG I2. SEPTEMBER I VEDBÆKOG EKSKURSIONFREDAG DEN I3. SEPTEMBER

Sæt kryds i din kalender for to spændendedage med fokus på beton for frerntiden. Derbliver som sidste år udstilling på l. dagen.

I løbet af iuni/juli måned kan du se program-met på vor hjemrneside og det udsendes tilalle medlemmer sidst i juli.

På gensyn på Hotel Marina!

Der afholdes møder i Aalborg, Arhus, Herning, Esbjerg, Tre-kantområdet og Odense.

Donsk Beton. Nr. 2. Møj . 2AA'I

Dansk Betonforen¡ng

Hvo

rfor

Spæ

ncom

Hel

heds

løsn

ing?

- 6-8

uge

rs k

orte

re b

ygge

tid- I

ndus

triel

t by

gges

yste

m m

ed fl

eksi

belt

mat

eria

leva

lg o

g in

dret

ning

- Fas

te s

eriø

se s

amar

bejd

spar

tner

e, h

vor k

valit

eten

er v

eldo

kum

ente

ret

- Dan

mar

ks b

illigs

te h

elhe

dslø

snin

g m

ed s

ikke

r kva

litet

Fast

e sa

mar

bejd

spar

tner

eSp

ænc

om N

S, R

ähus

' Sem

co D

anm

ark

NS,

VVS

, Ven

tilat

ion

og E

/ ' H

etag

Tag

dækn

ing

A,/S

. N

assa

u D

oor A

"/S,

Porte

og

Dør

e . V

ELFA

C N

S, V

indu

er.

DEK

O lo

ft +

væq

a/s'

H.S

. Han

sen

NS,

Gla

spar

tier

Foru

dsæ

tnin

ger

der d

anne

r pris

kurv

en- V

andr

et b

ygni

ngst

erræ

n m

ed n

orm

al b

ære

dygt

ig b

und

- Sys

tem

af b

ære

nde

sand

wic

hele

men

ter

med

6 m

's fri

højd

e m

ed S

pænc

om L

ydta

g- F

acad

eudf

yldn

ing

med

flek

sibe

lt m

ater

iale

valg

i be

ton,

træ

, gla

s og

stå

l- E

l-bet

jent

e ov

enly

s (7

o/o

af h

alar

eale

t), s

tand

ardv

indu

e¡ s

tand

ardd

øre,

bra

nddø

re o

gel

-bet

jent

e is

oler

ede

alum

iniu

msp

orte

- Fæ

rdig

kom

plet

tere

t m

ed m

urer

-, tØ

mre

r-, s

nedk

er-,

gulv

-, el

-, VV

S- o

g m

aler

arbe

jder

- Var

mef

orsy

ning

som

fjer

nvar

mea

nlæ

g- F

orde

ling

på 1

5% a

dmin

istra

tions

- og

85%

hal

area

l- N

øgle

færd

igt

Hva

d m

ed a

t få

en 3

D-v

isua

liser

ing

af d

in S

pænc

om H

elhe

dslø

snin

g?

PRIS

KUR

VE

Kr/k

vm

4500

Ekse

mpe

l:255

0 kv

m h

al +

450

kvm

adm

inis

trat¡o

n:Pr

is:

2960

krlk

vñ

1000

200

0 30

00 4

000

5000

600

0 70

00An

tal

kvm

Tilk

ørse

lsve

je, p

arke

rings

plad

s,

udve

ndig

ledn

ings

arbe

jde,

be

plan

tnin

g og

afg

ifter

til o

f-fe

ntlig

myn

digh

ed e

r exc

l , o

g af

hæng

er a

f gru

nden

s be

skaf

fenh

ed o

g be

ligge

nhed

4000

3500

3000

2500

H e

I he

dsl ø

sn i n

g fo

r er

hve

rvsb

ygge

ri er

Spæ

ncom

5pæ

ncom

A/5

' H

edeh

usen

e 'flf

.465

7 92

00 '

Kold

ing

.Tlf.

793

S 93

00 .A

albo

rg .T

lf . 9

935

9100

.ww

w.s

paen

com

.dk