Beton 2-2002Dansk Beton · Nr. 2 · Maj · 2002 5 Beton er ikke til at komme uden om på di-plomingeniøruddannelsens byggeretning. Derved adskiller den 31/2 årige diplo- mingeniøruddannelse

2 ♦ 2002MAJ

19. ÅRGANG

Nr. 2 · 19. årgang · Februar 2002

Udkommer 4 gange årligt i februar, maj, august og november.

Distribueret oplag: 6500

Dansk Beton henvender sig til alle, der harinteresse og behov for at holde sig orienteretom den betontekniske og industrielle ud-vikling i Danmark. Bladet har som formål atsikre, at betonkonstruktioner, bygninger og produkter får et godt omdømme i offent-ligheden, og at beton udnyttes teknisk ogøkonomisk optimalt.

UdgivereDansk Beton IndustriforeningBetonelement-ForeningenDansk BetonforeningDansk Fabriksbetonforening

RedaktionJan Broch Nielsen (ansvarshavende)e-mail: [email protected] Beton,Brøndbytoften 11, 2605 BrøndbyTlf. 36 38 25 25 · Fax 36 38 25 20

TegningerBirgitte Ahlmann

Produktion og annoncer Bjørn Quistgaarde-mail: [email protected] Grafik A/SBrøndbytoften 11, 2605 BrøndbyTlf. 36 38 25 25 · Fax 36 38 25 20

AbonnementsprisIndland kr. 170,- excl. moms (4 numre)Udland kr. 210,- excl. moms (4 numre)Løssalg kr. 51,50 excl. moms

IndholdBeton er obligatorisk stof.. . . . . . . . . . . . . . . . 5Skabelon for kontrolplaner gør det nemmere at være entreprenør . . . . . . . 7Sådan forenkles eftervisning af betons bæreevne ved brand . . . . . . . . . . . 8Det kræver åbne sanser at regne på beton og brand . . . . . . . . . . . . 11Nu skal betonchauffører også tage kegler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12Beton der flyder som lava . . . . . . . . . . . . . . 15DTU uddanner eksperter... . . . . . . . . . . . . . 16Fremtiden på programmet... . . . . . . . . . . . . 19Dansk viden om hvid cement... . . . . . . . . . 20Flere og flere belægningssten... . . . . . . . . . . 23Sådan overholdes lydkrav... . . . . . . . . . . . . . 24Betonelement-Foreningen . . . . . . . . . . . . . . 26Nyt fra Betoncentret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30Fra CtO’s arbejdsmark . . . . . . . . . . . . . . . . . 32Dansk Grus Certificering . . . . . . . . . . . . . . . 35Betonvarekontrollen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35Dansk Beton Certificering . . . . . . . . . . . . . . 36Dansk Betonforening, mødekalender . . . . 37

ForsidenØresundsbroen set fra Sverige

Foto: Lars Gejl · BiofotoISSN

010

9-75

8X

Som regel har Dansk Beton et redaktionelt tema, som er den armering, derholder bladets artikler sammen. Men ikke altid. En gang imellem beslutter viat lave et blad uden tema for at kunne favne bredere.

Så kaster redaktøren det store net ud, haler fangsten i land og ser på herlig-hederne.

Sådan har vi lavet Dansk Beton denne gang, og det er slet ikke nogen ringefangst, vi har landet.

I dette nummer kan man således læse om det nye produkt Lava beton, omverdens førende videncenter for hvid cement og om uddannelse af såvel eks-perter i reparation og vedligehold af beton som diplomingeniører på beton-området.

Andre artikler handler om en ny service ved levering af fabriksbeton, om lyd-krav i forbindelse med vægge af letklinkerbeton og om udlægning af belæg-ningssten med maskine.

Hertil kommer et konstruktivt forslag om at gøre det nemmere for de rådgi-vende ingeniører at dimensionere betonkonstruktioner, så de kan modståbrand.

Dette blad afspejler derfor den store bredde, der er i den danske betonbran-che. Fra forskning til det daglige entreprenørarbejde, fra sætmål på bygge-pladsen til komplicerede brandberegninger.

Det er glædeligt, at artiklerne viser, der er masser af udvikling i branchen. Vibevæger os fra manuel til mekaniseret udlægning af belægningssten, fra sæd-vanlig grå beton til nicheproduktet hvid cement, fra almindelig beton til selv-kompakterende.

På den baggrund bliver det meget spændende at se, hvad betonbranchen kanpræstere på den store messe i Herning HI 2002, hvor beton for første ganger årets tema.

I samarbejde med Betonindustriens Fællesråd, Dansk Beton Industriforening,Dansk Fabriksbetonforening og Betonelement-Foreningen arrangeres enrække faglige aktiviteter, der viser betonens mange anvendelsesmulighederinden for moderne byggeri.

Forhåbentlig vil hele branchen tage denne udfordring op på benytte mulig-heden for at vise verden, hvor spændende beton kan være.

jbn

Beton er vel en messe værd

think ...

think again ...

add WHITE

Great strength is in a principle,but praxis is invincible

Piet Hein

©Pi

et H

ein

Gro

ok

Dansk Beton · Nr. 2 · Maj · 2002 5. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Beton er ikke til at komme uden om på di-plomingeniøruddannelsens byggeretning.

Derved adskiller den 3 1/2 årige diplo-mingeniøruddannelse sig fra fx civilingen-iøruddannelsen på DTU, hvor de kommen-de bygningsingeniører på grund af den sto-

re valgfrihed ikke nødvendigvis lærer ombeton.

Ingeniørhøjskolen Odense Teknikumuddanner diplomingeniører i bygningstek-nik. Beton indgår i flere af uddannelsensobligatoriske kurser.

Beton er obligatorisk stof for diplomingeniører

VIL MAN VÆRE DIPLOMINGENIØR I BYGNINGSTEKNIK,

SKAL MAN KENDE DET MEST ANVENDTE BYGGEMATERIALE.

UANSET, HVAD MAN ELLERS VIL SPECIALISERE SIG I.

▼ ▼ ▼ ▼ ▼

6 Dansk Beton · Nr. 2 · Maj · 2002. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Beton fylder meget i undervisningen

– Undervisningen i beton begynder al-lerede på første halvår, hvor beton fyl-der meget i vores undervisning i materi-alelære. Beton er det mest anvendtebyggemateriale i Danmark, og derforfylder det naturligt meget i undervis-ningen, siger ingeniørdocent, lic.technBjarne Chr. Jensen fra Ingeniørhøjsko-len Odense Teknikum.

På tredje halvår møder de kommen-de diplomingeniører igen beton, idet etaf semestrets fem fag handler om beton-beregninger.

– Undervisningen her omfatter ogsålaboratorieforsøg, hvor de studerendeblandt andet ser nærmere på forskelligebrudformer, siger Bjarne Chr. Jensen,som selv har skrevet en meget anvendtlærebog på området.

Skivekonstruktioner kan vælges til

Hertil kommer, at faget husbygninglægger stor vægt på betonelementer.

Desuden har de studerende mulighedfor at lære endnu mere om betonbereg-ninger i et tilvalgsfag om skivekonstruk-tioner.

– Overordnet gør vi meget ud af atfortælle, at beton er et uovertruffet byg-gemateriale, når det anvendes rigtigt, si-ger Bjarne Chr. Jensen, som også oply-ser, at ingeniørhøjskolen er ved at for-berede et engelsksproget kursus i plasti-citetsteori og betonberegninger.

– Vi vil anvende professor M. P. Ni-elsens fremragende bog “Limit Analysisand Concrete Plasticity”. Kurset udby-des til udlændinge, men danske stude-rende kan bruge det som et tilvalgsfag,oplyser Bjarne Chr. Jensen.

Bred grunduddannelse i København

København er et andet sted, hvor deruddannes bygningsdiplomingeniører.

– Både betonberegning og betontek-nologi er del af den obligatoriske del afuddannelsen. Vi giver en bred grundud-dannelse, hvor grundfagene giver ind-

blik i de emner, de studerende kan laveafgangsprojekt i. Mange studerende harbeton med i deres afgangsopgave, sigersektorleder Steen Langvad fra Ingen-iørskolen i København.

De kommende ingeniører møderprimært beton i andet semesters under-visning i bærende konstruktioner ogtredje semesters undervisning i størrebygninger. På andet semester indgår derogså laboratoriearbejde med at fremstil-le og prøve betonbjælker.

Desuden har de studerende godemuligheder for at specialisere sig på be-tonområdet, idet Ingeniørskolen iKøbenhavn tilbyder tilvalgsfag i etage-byggeri og brobygning. Ikke mindst eta-gebyggeri er populært som tilvalg.

jbn

EKAERTBAlgade 26, 4000 Roskilde,

tlf. 46 36 26 26, fax 46 36 50 73

-betonbranchens fiberleverandør

Dramix®

■ industrigulve■ selvkomprimerende beton■ afretningslag/slidlag■ betonelementer■ belægninger■ sprøjtebeton

Stålfibre til ethvert formål:

▼ ▼ ▼ ▼ ▼


Skabelon for kontrolplaner gør det nemmere at være entreprenørNY PUBLIKATION FRA DANSK STANDARD GØR DET ENKELT

AT UDARBEJDE KONTROLPLANER I HENHOLD TIL DS 482

– OG BIDRAGER DERMED TIL STØRRE PRODUKTIVITET

Entreprenører får nu nemmere ved atudarbejde og bruge de kontrolplaner,som standarden DS 482 for udførelseaf betonkonstruktioner foreskriver.Det betyder sparede ressourcer i denenkelte virksomhed, større ensartet-hed i hele branchen, hvad angår kon-trolplaner, og at det generelt blivernemmere at anvende DS 482.

Dansk Standard har udgivet DS-in-formation 138, som indeholder syvkontrolplaner til at arbejde videremed. Ved at anvende planerne kan en-treprenørerne i praksis sikre sig, at delever op til standardens krav.

CD-rom med planer

Med publikationen følger en CD-rom,som indeholder kontrolplanerne somword-filer. Det gør det endnu nemme-re at anvende planerne, som nemt kantilpasses virksomhedens kvalitetssty-ringssystem.

– Brugerne af DS 482 kan henteden relevante kontrolplan på CD-rommen og umiddelbart tilpasse dentil et konkret projekt på deres PC, si-ger kvalitetschef Per Fogh Jensen fraMT Højgaard A/S.

Per Fogh Jensen har som formand

for standardiseringsudvalget S 329 forudførelse af betonkonstruktionerværet med til at udarbejde såvel DS482 som DS/INF 138.

Udgangspunkt i DS 482

– Vi har taget udgangspunkt i DS 482og udarbejdet kontrolplaner for form-arbejde, indstøbningsdele, slap arme-ring, spændarmering, betonarbejde, be-tonelementmontage og betonelement-produktion, oplyser Per Fogh Jensen.

Han tilføjer, at det er første gang,Dansk Standard udgiver en “aktiv”CD-rom.

Planerne er opdelt i hovedafsnitfor henholdsvis materialekon-

trol, modtagekontrol og ud-førelseskontrol. Hver plan in-deholder et antal kontrol-punkter, hvor det blandtandet skal anføres, hvor-dan den pågældende kon-trol skal udføres, hvorofte det skal ske, hvad ac-ceptkriteriet er og hvil-ken dokumentation, derskal foreligge.

Samt ikke mindst,hvem der har ansvaretfor, at kontrollen blivergennemført.

jbn

Det ville gøre de rådgivende ingeniørersarbejde meget lettere, hvis der blev ud-arbejdet et tabelværk over brandbære-evnen af en række forskellige betonsøj-ler og –vægge og andre almindeligt an-vendte løsninger.

Forslaget kommer fra akademiin-geniør Erik Steen Pedersen fra denrådgivende ingeniørvirksomhed Birch &Krogboe. Men det har ikke været mu-ligt at samle branchen om at udarbejdeog finansiere værket.

Derfor er rådgiverne fortsat henvisttil komplicerede beregninger eller kost-bare brandforsøg, når det skal eftervi-ses, at en bygning opfylder Bygningsreg-lementets krav.

– Det seneste Bygningsreglementkræver beregninger eller forsøg i enlang række tilfælde. Fx når vægge ellersøjler er højere end tre meter. Jeg un-drer mig derfor over, at der ikke blivertaget initiativ til at gennemregne demest almindelige konstruktioner engang for alle. Dermed ville der kunvære behov for beregninger i særligetilfælde, siger Erik Steen Pedersen.

Altid beregningerBirch & Krogboe gennemfører altidbrandberegninger, når Bygningsregle-mentet kræver en eftervisning af brand-bæreevnen.

– Opgaven som rådgiver er blandtandet at vise, at konstruktionen kanmodstå de påvirkninger, den kan kom-me ud for. Hvad enten det er vindlasteller brand. Vi skal sørge for, at bygnin-

ger ikke falder sammen. For os er brandet lasttilfælde som alle andre, og derforbruger vi de beregningsværktøjer, derer til rådighed, siger han.

Tidligere krav for liberaleDet tidligere Bygningsreglement stilledeikke så skrappe brandkrav som det nu-værende. Det henviste i stedet til en ek-sempelsamling, der i realiteten fritogrådgiverne fra at forholde sig til bære-evnen af betonkonstruktioner, som erudsat for brand.

– De tidligere regler var for liberale.Jeg erkender, at de beregningsmetoder,vi har til rådighed i dag, ikke er perfek-te. Men jeg er overbevist om, at sikker-heden er blevet langt bedre end efter detidligere regler, siger Erik Steen Peder-sen.

Aversion mod beregningerDerfor undrer Erik Steen Pedersen over den aversion, som nogle rådgivende in-geniører tilsyneladende har overfor atregne på beton og brand.

– Det kan ikke skade sikkerheden atgennemføre en beregning af bæreevnenved brand. Uanset hvad resultatet er,kan det aldrig bruges til at nedsættebygningens styrke. Man går jo ikke indog reducerer mængden af armering, for-di det viser sig, at armeringen ikke ernødvendig i brandtilfældet, fastslår ErikSteen Pedersen, som i øvrigt ikke kan se,hvordan man kan undlade brandbereg-ninger uden at overtræde byggelovgiv-ningen.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .Dansk Beton · Nr. 2 · Maj · 2002

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

8

LAV ET TABELVÆRK BASERET PÅ BEREGNINGER AF BRANDBÆREEVNEN AF DE

MESTE ALMINDELIGE BETONKONSTRUKTIONER I BYGGERIET, FORESLÅR RÅDGIVER.

Sådan forenkles eftervisning af betons bæreevne ved brand


– Det må altid være bedre at lave enberegning og så forholde sig til densstyrker og svagheder end ikke at gørenoget. I virkeligheden handler det jo ba-re om at se lidt fornuftigt på tingene,fortsætter han.

En brandberegning er af natur kom-pliceret, men det er vindlasten på et huseller jordtryksfordelingen på en kælder-væg også. Derfor er der udarbejdet for-melle, operationelle måder at anskueden problemstilling på i de danske nor-mer. På samme måde vil et tabelværkeller en anvisning på området brand-påvirkede betonkonstruktioner gøredet mere overkommeligt for rådgiverenat overholde lovgivningen på området.

jbn

NOTER·NOTER·NOTER·NOTER

DBC ind i Dancert

DANSK BETON CERTIFICE-

RING INDGÅR NU SAMMEN

MED DANSK GRUS CERTIFICE-

RING, DANSK VINDUES CERTI-

FICERING OG DANSK TRÆ

CERTIFICERING I TEKNOLO-

GISK INSTITUTS NYE CERTIFI-

CERINGSORGAN DANCERT,

SOM BYGGER PÅ ET SOLIDT

KENDSKAB TIL CERTIFICE-

RING OG BYGGEVARER. DET

OPLYSER TEKNOLOGISK IN-

STITUT PÅ SIN HJEMMESIDE.

Vejledning i at reparere beton

I LØBET AF FÅ ÅR VIL 10 EU-

ROPÆISKE STANDARDER FOR

BETONREPARATION OG CE-

MÆRKNING AF REPARATIONS-

PRODUKTER TRÆDE I KRAFT.

FOR AT LETTE OVERGANGEN

TIL DET EUROPÆISKE SYSTEM

UDARBEJDER EN RÆKKE BE-

TONEKSPERTER NU EN VEJ-

LEDNING I BRUGEN AF DE

NYE STANDARDER. DESUDEN

UDARBEJDER DE EN HÅND-

BOG, DER BLIVER ET VÆRKTØJ

FOR BÅDE BYGHERRER,

RÅDGIVERE OG ENTREPRE-

NØRER. PROJEKTET ER STØT-

TET AF VEJDIREKTORATET,

BANESTYRELSEN, DANSK

STANDARD OG REPTON.

HÅNDBOGEN FORVENTES AT

UDKOMME I AUGUST 2002.


Det kræver åbne sanser at regne på beton og brand


– Betons brandegenskaber er behæftetmed uhyre store variationer, siger civil-ingeniør Claus V. Nielsen fra Betoncen-tret på Teknologisk Institut

Respekt for opgaven kendetegnerClaus V. Nielsen, som har overtaget om-rådet beton og brand på TeknologiskInstituts Betoncenter.

I de seneste to år har Claus V. Niel-sen, der er civilingeniør og Ph.D., arbej-det med beton ved høje temperaturer iet forskningsprojekt på Universitetet iGlasgow.

Hans konklusion er klar: Områdeter uhyre komplekst, og det er megetsvært at forudsige, hvad der sker medbetonkonstruktioner under en brand.

– Projektet viste, at betons brande-genskaber er behæftet med uhyre storevariationer. Desuden udvikler en brandsig også nærmest kaotisk. Det vil sige, atbåde påvirkningen af betonkonstrukti-onen og konstruktionens respons ermeget usikre, siger Claus V. Nielsen,som er kandidat fra Aalborg Universitetfra 1990.

– Man kan godt regne på beton ogbrand, selv om problemstillingen erkompliceret. Men man skal have alle

sanser åbne. Det kræver omtanke at laveforenklede beregninger på en så kom-pleks problemstilling, siger Claus V. Niel-sen. Han nævner bl.a. “transient creep”,som optræder, når beton opvarmes un-der belastning, og som stadig kun ersparsomt undersøgt.

Videreudvikling af software

Hos Betoncentret skal Claus V. Nielsendels løse konsulentopgaver, dels yde sup-port til brugere af beregningsprogram-met FIRE-2D, som giver et bud på beton-konstruktioners reaktion på brand-påvirkning. Programmet skal også vide-reudvikles.

Blandt andet overvejer Claus V. Ni-elsen at inddrage forskydningsbære-evnen i programmet.

– FIRE-2D beregner tøjninger ogspændinger i et armeret betontværsnit.Men hvad med forskydningsstyrken?Måske skal man dokumentere effektivi-tetsfaktoren på trykstyrken i en brand-situation, siger Claus V. Nielsen.

Efter at være kommet tilbage tilDanmark har Claus V. Nielsen ogsånærlæst den reviderede betonnorm, DS

411. På brandområdet finder han, at derer sket store fremskridt i forhold til denforegående udgave.

Forslag til forbedring af DS 411

På et enkelt område kunne normen dogvære endnu bedre. Det gælder betonstemperaturudvidelse, hvor der er lagt optil, at betonen udvider sig lige meget pr.grad opvarmning uanset temperaturen.

– Det holder ikke i virkeligheden.Der sker et betydeligt spring i varmeud-videlsen ved 4-500 grader. Dette er bl.a.verificeret ved forsøg udført på AalborgUniversitet for Betoncentret. Forhå-bentlig kan det senere komme med inormen, siger Claus V. Nielsen.

Forskningen i Glasgow var finansie-ret af EU i form af et såkaldt Marie Cu-rie Fellowship under rammeprogram-met FP5, hvor yngre forskere tildelesmidler til et 2-årigt “post-doc” opholdved en forskningsinstitution i et andetEU-land. Se mere om mulighederne påhjemmesiden www.cordis.lu.

jbn

– BETONS BRANDEGENSKABER ER

BEHÆFTET MED UHYRE STORE

VARIATIONER, SIGER CIVILINGENIØR

CLAUS V. NIELSEN FRA BETONCENTRET

PÅ TEKNOLOGISK INSTITUT


Nye regler for varmetab

PROJEKTERENDE, UDFØRENDE

OG LEVERANDØRER I BYGGE-

BRANCHEN STÅR OVER FOR EN

UDFORDRING, NÅR BYGNIN-

GERS VARMETAB OG VARMEISO-

LERINGSMATERIALERS EGEN-

SKABER SKAL DOKUMENTERES.

FREMOVER SKAL DETTE SKE VED

HJÆLP AF NYE EUROPÆISKE

PRINCIPPER, SOM AFVIGER

MEGET FRA DE HIDTIL KENDTE

METODER. DE NYE EUROPÆISKE

METODER SKAL FØLGES SENEST

1. MARTS 2003. DERFOR UDGI-

VER DANSK STANDARD NU EN

NY UDGAVE AF DS 418, SOM

INDEHOLDER REGLERNE I DS/EN

ISO 6946.

Symposium om betonveje

TCMA, SAMMENSLUTNINGEN AF

TYRKISKE CEMENTPRODUCEN-

TER, INDKALDER NU PAPERS TIL

DET 9. INTERNATIONALE SYM-

POSIUM FOR BETONVEJE. SYM-

POSIET AFHOLDES I ISTANBUL

DEN 27.-30. APRIL 2003.

København træder påfliser fra Kettinge

KETTINGE BETONVARE FABRIK

2000 A/S HAR TRAVLT MED AT

PRODUCERE FORTOVSFLISER

MED KUGLEBEHANDLET

NATURSTENSOVERFLADE TIL

HOVEDSTADENS FORTOVE PÅ

BLANDT ANDET AMALIEGADE.

DET OPLYSER VIRKSOMHEDEN

PÅ SIN HJEMMESIDE. DEN AN-

VENDTE FLISE PRODUCERES

SOM FORTOVSFLISE MED EN

SÆRLIG SAMMENSÆTNING AF

NATURSTENSMATERIALER. DER

BLIVER TALE OM LEVERANCER

OVER EN LÆNGERE PERIODE I

TAKT MED, AT DE GAMLE FORT-

OVSFLISER UDSKIFTES.


Mon ikke alle entreprenører kenderproblemet? Der er opstået en forsinkel-se en varm sommerdag, og en betonbilhar stået i sommervarmen og roteretsin last længere end de foregående læs.Nu er tiden inde til at støbe, men harbetonen stadig den rette konsistens?

Det spørgsmål vil entreprenørenfremover kunne få et kvalificeret svarpå, hvis betonen leveres af GH Beton.Alle virksomhedens ca. 50 biler er vedat blive udstyret med en sætmålskegle

og tilhørende udstyr. Og alle chaufførerskal lære at foretage en vejledendemåling af konsistensen.

– Vi har indtil videre uddannetchauffører på Sjælland. Nu kommer tu-ren til Jylland og Fyn. Samtidig medkurset i at tage sætmål, underviser viogså mere generelt i service. Chauf-førerne er jo vores vigtigste ansigt ud adtil, siger Jakob Bjerre, som er ansvarligfor forretningsudvikling og teknik hosGH Beton.

Nu skal betonchaufogså tage

GH BETON TILBYDER NU AT MÅLE KONSISTENSEN AF DEN

LEVEREDE BETON PÅ BYGGEPLADSEN. ALLE VIRKSOMHEDENS

CHAUFFØRER SKAL LÆRE AT LAVE EN KONSISTENSMÅLING

MED SÆTMÅLSKEGLE

FREMOVER VIL KONSISTENSMÅLING PÅ BYGGEPLADSEN BLIVE ET

MERE ALMINDELIGT SYN, HVOR GH BETON LEVERER.


f fører kegler

– VI HAR KØBT FÆRDIGE MÅLESÆT HJEM TIL ALLE VORES BILER,

SIGER JAKOB BJERRE, DER HER VISER ET SKINNENDE NYT SÆT FREM.

Til alle der ønsker detMuligheden for at måle konsistensen eren service til de kunder, som har behovfor det. Det er ikke meningen at gen-nemføre målinger på byggepladsen påsamtlige læs, idet målingen trods alt for-sinker chaufføren nogle minutter.

– Men er der tvivl om konsistensen,eller ønsker kunden dokumentation foropfyldelse af de stillede krav, ja så kan vialtså måle på ethvert af de leverede læsefter kundens ønske, siger Jacob Bjerre.

– Vi arbejder generelt på at udvikleserviceydelser, så det bliver nemmerefor vores kunder at anvende beton, ogsådan at vores kunder føler større sik-kerhed ved anvendelsen af beton. Til-buddet om en gratis måling af konsi-stensen er bare det første skridt på ve-jen, fortsætter han.

– Vores chauffører kan nemt og hur-tigt foretage en vejledende konsistens-bestemmelse af det leverede læs – ogdermed en dokumentation af, om kon-sistensen svarer til de aftalte tolerancer.Hvis det ikke er tilfældet, er vi naturlig-vis parat til at køre hjem med læssetigen, siger Jakob Bjerre.

Ønsker tættere samarbejde med kunderBetonens konsistens er vigtig af flere år-sager. Dels fordi den skal være tilpassetden valgte udlægningsmetode og det

grej, der er til rådighed på byggeplad-sen. Dels fordi konsistensen skal væreensartet fra læs til læs, for at fx en gulv-støbning kan efterbehandles på rationelvis.

– Konsistensmålingerne er ud overen hjælp til kunden også en forpligtelsefor GH Beton til at have endnu størrefokus på betonens konsistens, fastslårJakob Bjerre. – Vi ønsker et tætteresamarbejde med vores kunder om net-

op betonkonsistensen, så alle parter bli-ver dygtigere.

Hidtil har det kun været muligt atkontrollere konsistensen ved levering afbetonen ved brug af laboratorievogn.GH Beton opretholder denne mulighedved opgaver, hvor kunden samtidig øn-sker kontrol af andre betonegenskaberend konsistensen.

jbn


Styrke er ogsåat vise bredden

Betonelementmontage

Lukket råhus

Boring og skæring af beton

Partnering

Betonrenovering af broer

og bygninger

... det klarer Anlæg

Kontakt:Jan [email protected] telefon: 2270 9840

MT Højgaard a/s2860 SøborgTelefon: 3954 4000www.mthojgaard.dk

Montage af beton på “Fields” iØrestad med Ferring i baggrunden.

TAGPLADERKiphøjde 60, 72, 90 og 102 cm

TT Dæk

• Ribbe tagplader• SIB bjælker

• IB og RB bjælker• KB og KBE bjælker

• Blødtarmerede bjælker• Søjler

• Sandwich facader• Massive vægge

• Altan og altangange• Specialelementer

beton A/SBETONELEMENTFABRIKØster LøgumvejGenner • 6230 RødekroTlf. +45 74 69 89 84Fax +45 74 69 89 94


Med optimerede recepter, en stor an-noncekampagne og det nye navn Lavabeton satser 4K Beton nu stort på vibre-ringslette betoner.

Lava beton har alle den vibrerings-lette betons gode egenskaber så somnemmere arbejdsgange, minimalt be-hov for afretning og evnen til af sig selvat omslutte armering og nå helt ud ihjørnerne. Samtidig har 4K forbedretegenskaberne, så Lava beton ikke harde lange afbindingstider, der ellers ken-detegner vibreringslet beton.

– Man kan godt sige, at Lava betoner et helt nyt produkt. Vi har kombine-ret flydeegenskaberne i vibreringsletbeton med afbindingstider på 4-6 timer,som det kendes fra traditionel beton.Og vi har gennemprøvet og testet Lavabeton, så kunderne kan være helt sikrepå et godt produkt af høj kvalitet. Deter absolut ikke noget eksperiment atbruge Lava beton, der er lige så veldo-kumenteret som vores øvrige betoner,siger kundekonsulent Hans Grøn fra 4KBeton.

Tre styrkeklasser

For at kunne stå 100 procent inde forproduktet leverer 4K Beton kun Lavabeton i tre styrkeklasser: 25 MPa, 30MPa og 35 Mpa.

Som standard anvendes Rapid cementog klasse M-sten op til 16 mm. 35 MPabetonen leveres dog med enten klasseA-sand og klasse A-sten eller klasse P-sand og klasse M-sten.

– Desuden kan Lava beton leveresmed enten plast- eller stålfibre, så manfx kan støbe gulve uden yderligere ar-mering, siger Hans Grøn.

Lava beton leveres i enten passiv el-ler moderat miljøklasse i henhold til DS481. Dermed kan Lava beton uden vi-dere erstatte de mest anvendte kon-struktionsbetoner.

Alle 4K Betons fabrikker kan levereLava beton, som den enkelte fabrik til-passer til lokale tilslag, så egenskabernealtid er de samme.

Voksende marked

Markedet for Lava beton er stort ogvoksende, fastslår betonteknolog JørgenSkaarup fra 4K.

– I dag udgør Lava beton cirka 15procent af vores produktion. Jeg er sik-ker på, at vi runder de 25 procent iløbet af få år, siger han.

I dag bruges 90 procent af produkti-onen til betongulve, som fx på det storeFields-byggeri i Ørestaden, hvor MTHøjgaard og Pihl & Søn er entreprenø-rer. 4K leverer her ca. 10.000 kubikme-

ter Lava beton til ca. 115.000 kvadrat-meter overbeton over TT-dragere.

– Folkene på pladsen er meget gladefor at arbejde med Lava beton, fordi ar-bejdsmiljøet er langt bedre. Dels slipperman for den tunge udlægning, dels forat slæbe på tunge vibratorer, der ogsåstøjer meget, siger Hans Grøn.

Større produktivitet

Produktiviteten er også høj, fordi beto-nen stort set fordeler sig selv. På Fields-byggeriet klarer 5-6 mand at støbe2.000 kvadratmeter overbeton på en ar-bejdsdag.

– Produktivitetsfordelen opvejer sårigeligt, at Lava beton koster ca. 15 pro-cent mere end sædvanlig beton, menerHans Grøn.

Der er også mange andre anvendel-sesmuligheder for Lava beton end gulve.

Fx er betonen fremragende til fili-granvægge og in-situ støbte vægge, hvorbetonen flyder uden om såvel armeringsom udsparinger til døre og vinduer. Etandet anvendelsesområde for Lava be-ton er til fremstilling af betonelementer,hvor det vil være muligt at undlade denarbejdsmiljøbelastende vibrering.

jbn

Beton der flyder som lavaLAVA BETON ER NAVNET PÅ 4K’S NYE

GENERATION AF VIBRERINGSLETTE BETONER,

SOM VIRKSOMHEDEN HAR STORE FORVENTNINGER TIL


Håndbog forbetonprøvning

I LØBET AF 2003 SKAL DE

DANSKE STANDARDER FOR

PRØVNING AF BÅDE FRISK OG

HÆRDNET BETON ERSTATTES

AF NYE EUROPÆISKE PRØV-

NINGSSTANDARDER, SOM NU

ER GODKENDT. STANDARDER-

NE HAR STOR BETYDNING,

IDET STORT SET ALLE PRODU-

CENTER AF FÆRDIGBETON

OG EN LANG RÆKKE PRØV-

NINGSLABORATORIER SKAL

BRUGE DEM. DE VIGTIGSTE AF

STANDARDERNE BLIVER UD-

GIVET PÅ DANSK. I LØBET AF

2002 VIL DANSK STANDARD

SAMLE DEM I EN HÅNDBOG,

SOM OGSÅ INDEHOLDER EN

VEJLEDNING I OVERGANGEN

FRA DANSKE TIL EUROPÆISKE

PRØVNINGSMETODER.

Danskere finder fejl i svensk beton

DET HAR INDTIL VIDERE AF-

SLØRET FLERE SKJULTE FEJL,

AT FORCE TECHNOLOGY ER I

FÆRD MED AT KONTROLLERE

EN 60 CM TYK BETONFORING

I TUNNELEN UNDER HAL-

LANDSÅSEN I SVERIGE VED

HJÆLP AF ULTRALYD.

FORMÅLET MED KONTROLLEN

ER AT FINDE EVENTUELLE

UØNSKEDE HULRUM I BETO-

NEN. I ÅR 2000 FØRTE SÅDAN

ET HULRUM TIL, AT DER

TRÆNGTE VAND IND GENNEM

BETONFORINGEN. ULTRALYD-

UNDERSØGELSEN HAR

AFSLØRET FLERE DEFEKTER

I BETONEN. STØRST VAR ET

HULRUM MED EN STØRSTE

DYBDE PÅ CIRKA 15 CM OG

ET AREAL PÅ TO KVADRAT-

METER.


Undervisningsministeriet godkendtei april 2002 en ny masteruddannelse,så holdbarhed og reparation af be-ton nu bliver et fag på universitetsni-veau til gavn for betonkonstruktio-ners levetid og totaløkonomi.

Det samlede byggeinstitut BYG·DTU på Danmarks Tekniske Uni-versitet udbyder fra efteråret 2002masteruddannelsen i holdbarhed ogreparation af betonkonstruktioner.

Uddannelsen er primært rettetmod diplom- og civilingeniører medmindst et par års erhvervserfaring.Det tager to år at få papir på ma-stertitlen med en arbejdsbelastningsvarende til halv tid. Masteruddan-nelsen består af seks kurser og et af-sluttende projekt. For at imødekom-me ønsker fra industrien kan flere afkurserne også tages enkeltvis.

DTUUddannelsens indhold

Den kommende masteruddannel-se i holdbarhed og reparation afbetonkonstruktioner er planlagttil at vare fire semestre. Den fore-løbige undervisningsplan for defire semestre er:

1. semesterKursus 1: Holdbarhedsteknologi Kursus 2: Konstruktionsbetons egenskaber.

2. semesterKursus 3: Levetidsdesign Kursus 4: Inspektion, prøvning ogtilstandsvurdering.

3. semesterKursus 5: Vedligeholdelse og reparation Kursus 6: Levetidsøkonomi samt miljø- ogrisikovurdering.

4. semesterAfsluttende masterprojekt.


COWI udfører forstudiertil bro i Kuwait

COWI HAR UNDERSKREVET EN

KONTRAKT MED MINISTERIET

FOR OFFENTLIGE ARBEJDER I

KUWAIT OM AT GENNEMFØRE

FORSTUDIER TIL VERDENS FEM-

TE LÆNGSTE BRO. BROEN ER

EN VEJBRO PÅ 22 KM., DER

SKAL FORBINDE KUWAIT CITY

MED UDVIKLINGSOMRÅDET

SUBIYAH. DET FORVENTES, AT

BROEN BLIVER EN LAVBRO I

BETON MED EN RÆKKE DÆM-

NINGER PÅ KYSTSIDEN. OVER

DEN TRAFIKEREDE SEJLRENDE

FÅR BROEN ET SPÆND, DER GI-

VER PLADS TIL AT SKIBE KAN

SEJLE IND I KUWAITS HAVN.

BROEN FORVENTES AT STÅ

FÆRDIG OM FEM TIL SEKS ÅR.

Rockwool med CE-mærke

SOM DEN FØRSTE EUROPÆISKE

PRODUCENT AF BYGGEISOLE-

RINGSMATERIALER ER

ROCKWOOL A/S I DANMARK

BLEVET CE-CERTIFICERET.

DERMED BIDRAGER DEN DAN-

SKE VIRKSOMHED TIL AT SKABE

ØGET GENNEMSIGTIGHED OG

KONKURRENCE PÅ DET

EUROPÆISKE MARKED FOR

BYGGEMATERIALER SAMTIDIG

MED, AT MAN GÅR FORREST,

NÅR DET GÆLDER FÆLLES

EUROPÆISKE PRODUKTSTAND-

ARDER OG BRANDKLASSER.


uddanner eksperter iholdbar beton

NY MASTERUDDANNELSE ER PRIMÆRT RETTET MOD

DIPLOM- OG CIVILINGENIØRER, DER SPECIALISERER

SIG I HOLDBARHED OG REPARATION AF BETON-

KONSTRUKTIONER

BETON ANVENDES TIL MANGE

FORSKELLIGE FORMÅL SOM FX HER PÅ

MOSEDE RENSNINGSANLÆG. DEN NYE

UDDANNELSE KAN VÆRE MED TIL AT

OPTIMERE LEVETIDEN.

– Beton er det mest anvendte byggema-teriale i Danmark. Det giver et stort be-hov for kvalificeret opførelse og vedlige-hold. Derfor gør vi nu holdbarhed ogreparation til et regulært fag, siger lek-tor Mette Geiker fra BYG·DTU.

Dr.ing. Gro Markeset fra Forsvars-bygg i Norge forestår som gæsteprofes-sor på BYG·DTU etableringen af dennye uddannelse, der er finansieret afLarsen & Nielsen Fonden.

Undervisningen bliver dels internet-baseret fjernundervisning, dels konfron-

tationsundervisning på instituttet fre-dag/lørdag eller som en del af ekskursi-oner.

Undervisningsmaterialet er på en-gelsk af hensyn til fremtidigt internatio-nal udbud af uddannelsen. Selve under-visningen vil den første gang foregå pådansk og norsk.

– Så vidt vi kan se, findes der ingentilsvarende uddannelse andre steder iverden, siger Mette Geiker, som forven-ter 16-20 deltagere på det første kursus.

Start september 2002. Tilmeldingsfrist 15. juni 2002.

Yderligere informationer: Merete Holmer-Bretlau, BYG•DTU, Danmarks

Tekniske Universitet, Brovej, Bygning 118, 2800 Kgs. Lyngby,

Tel 4525 1723, E-mail: [email protected] jbn


Hvorfor NBK?NATIONAL KOMPETENCE - over 40 år i den danske byggebranche medudvikling, produktion og levering af tilsætningsstoffer til beton samt et utalaf andre byggeprodukter.

INTERNATIONAL KOMPETENCE - NBK er et dansk firma i SKW-MBT Construction Chemicals koncernen, som er verdensomspæn-dende og markedsledende inden for byggekemikalier og byggepro-dukter.

KOMPETENTE REFERENCER - internationalt og nationalt, herunderbegge Storebæltsbroer og Øresundsforbindelsen.

KOMPETENT SAMARBEJDSPARTNER - ISO 9001 kvalitetssikring og produktcertificering. Landsdækkende konsulentservice.

DERFOR NBK - Din professionelle og kompetente guide til fremti-dens betonteknologi.

Building Tomorrow Together

NORDISK BYGGE KEMI A/SHallandsvej 1DK-6230 RødekroTelefon +45 74 66 15 11 www.nbk.dk

ww

w.d

esig

nval

ues.c

om

BVQI betoner…BVQI Denmark A/S er et selskab i Bureau Veritas Gruppen – en verdensomspændende virksomhed med mange produktområder, repræsenteret på 600 kontorer i 145 lande.

BVQI Denmark A/S er akkrediteret hos DANAK på betonområdet, og udfører uvildig certiWcerings- og veriWkationsaktiviteter hos de enkelteproducenter på produkt, kvalitet, miljø og arbejdsmiljø eller som pakkeløsninger i kombinationer heraf. BVQI har i dag en markedsandel på 40% af alle udstedte certifikater i Danmark.

Følgende virksomheder er, siden sidste nummer af »Dansk Beton«, blevet certificeret af BVQI:

FABRIKSFREMSTILLET BETON• NB Beton A/S

Industribuen 5, 5592 Ejby

• dk Beton Fredericia A/SBundgårdsvej 47, 7000 Fredericia

BETONTILSLAG• RGG A/S

Labirksgyden 92, 5220 Odense SØ

ISO 9001:2000 (PRODUKTION AF STØBEFORME)• KVM Industrimaskiner A/S

Industrivej 22, 8620 Kjellerup

Oplysninger om BVQI, herunder liste over certificerede virksomheder, kan findes på internet-adressen: www.bvqi.dk.

Bureau Veritas Quality International

BVQI tilbyder følgende akkrediteredecertificeringer inden for betonområdet

BetonelementerDS 482, DS 411 og BBB

BetonvarerDS 400 - serien

Fabriksfremstillet betonDS 481, DS 411 og BBB

TilslagsmaterialerDS 481 Anneks C

LetbetonDS 420 og DS 414DS 420 og DS/INF 103

Tilsætningsstoffer til betonEN 934

KvalitetISO 9001

MiljøISO 14001, EnergiveriWkation og EMAS-veriWkation

BVQI Denmark A/S

Oldenborggade 1 B7000 Fredericia

Telefon 7731 1000Telefax 7731 1101

Østerfælled Torv 32100 København Ø

Telefon 7731 1000Telefax 7731 1001

www.bvqi.dk


Det første holdes af Curt Liliegreen, Byggeriets Evalueringscenter. Emnet

er den værdiskabelse, der sker gennem forskning og udvikling i beton.Titlen

er: Is R&D the answer to the call for higher productivity in construction?

Det andet holdes af Erik Reitzel, DTU, og omhandler fremtidens anvendelse

af beton.Titlen er:The design potentialities for concrete.

Mødet holdes på skift af de nordiske betonforskningsforeninger. I år finder

mødet sted i Danmark.

Der er tilmeldt ca. 120 abstracts med emner indenfor bl.a. følgende katego-

rier: Selvkompakterende beton, levetidsdesign, grøn beton, overvågning af

anlægskonstruktioner, cementkemi og reologi.

Torsdag den 13. juni er der konferencemiddag på kronborg

– det stærkealternativ

Jellingvej 1B

9230 Svenstrup J

Telefon 98 38 94 00

Telefax 98 38 33 60

NOTE·NOTE

Kornlager på betonpæle

FODERSTOFFIRMAET HEDEGAARD-AGRO A/S

OPFØRER ET NYT KORNLAGER PÅ 3.000

KVADRATMETER I NØRRESUNDBY. LAGERET

ER BUDGETTERET TIL 20 MILLIONER

KRONER OG OPFØRES AF NCC DANMARK

A/S I TOTALENTREPRISE. LAGERBYGNINGEN

BLIVER 75 METER LANG, 40 METER BRED OG

FEM EN HALV METER I HØJDEN. FRA GULV

TIL KIP BLIVER DEN CIRKA 20 METER.

GULVAREALET PÅ 3.000 KVADRATMETER

SKAL KUNNE BÆRE 18.000 TONS KORN.

DERFOR HAR NCC DANMARK A/S SLÅET 320

BETONPÆLE PÅ 24 METER I JORDEN. SELVE

BYGNINGEN OPFØRES AF BETONELEMEN-

TER MED FRITLAGTE SØSTEN OG STÅL-

PLADER.

Fremtiden på programmetpå betonforskningsmødeDe to key-note indlæg til det

18. nordiske betonforskningsmøde

den 12. – 14. juni 2002 er nu på plads

Mødet finder sted på LO-Skolen i Helsingør.

Yderligere oplysninger kan få hos Ibi Ahlm, Betoncentret,Teknologisk Institut. E-mail: [email protected].: 72 20 22 23


I cementbyen Aalborg, hvor verden en-ten er grå eller hvid, er alting blevet hvi-dere i den seneste tid.

Aalborg Portland er verdens størsteproducent af hvid cement, og strategiener at blive endnu hvidere på verdensplan.En vigtig brik i det spil er koncernensforskningsudviklings- og udviklingscen-ter, som i 2001 skiftede navn til Researchand Development Centre – RDC.

– Vi er verdens førende videncenterfor hvid cement og hvid beton, siger un-derdirektør Jesper Sand Damtoft, somleder RDC.

25 år i martsI marts 2002 havde RDC 25 års jubilæ-um i Aalborg.

Forud gik enheder som CtO-labora-toriet, Cementlaboratoriet og Beton-forskningslaboratoriet Karlstrup. For atgøre en lang historie kort blev disse la-boratorier for 25 år siden samlet underet tag som Cement- og Betonlaboratoriet(CBL)– og udviklingen kunne begynde.

Oprindeligt var opgaven hjælp tilproduktionen, hjælp til kunderne gen-nem CtO samt forskning og udvikling.

VERDENS FØRENDE VIDENCENTER

HEDDER RDC OG TILHØRER AALBO

– VI ER NU VED AT ANSÆTTE EN

ARKITEKT, SÅ VI BÅDE KAN TILBYDE

TEKNISK OG ÆSTETISK EKSPERTISE,

SIGER UNDERDIREKTØR JESPER SAND

DAMTOFT FRA AALBORG PORTLAND.

ELEKTRONMIKROSKOP-BILLEDE AF

CALCIT-KRYSTALLER.

ENVIRONMENTAL SCANNING

ELEKTRONMIKROSKOPET (ESEM) KAN VISE

BETONPRØVER BRUGES TIL ANALYSE AF

BETON.

MED AALBORG PORTLANDS SKORSTENE I

BAGGRUNDE OG RÅ BETONVÆGGE

UNDERSTREGER CRC’S BYGNING I

AALBORG, AT DER INDEN DØRE ER

CEMENT OG BETON PÅ DAGSORDENEN.

FORSØGSOVNEN ER I REALITETEN EN

MIKRO-CEMENTOVN, HVOR CRC SELV KAN

FREMSTILLE CEMENTKLINKER.

Dansk viden om hvid til de


FOR HVID CEMENT

ORG PORTLAND

Blandt de primære opgaver var dagligekemiske analyser og fysiske undersøgel-ser af produktionen, prøvning af betonog delmaterialer for kunder og deltagel-se i problemløsning.

Offensiv målsætningI dag er målsætningen mere offensiv.Verdensmarkedet for hvid cement skaløges på baggrund af dansk viden, ogAalborg White skal have en større mar-kedsandel.

Hvid cement er i modsætning til gråcement et nicheprodukt. Derfor er derher de bedste muligheder for at opnågode resultater i den internationalekonkurrence.

– RDC er en funktion i organisatio-nen på linie med fx produktion og salg.Vi yder et væsentligt bidrag til AalborgPortlands hvide strategi, siger JesperSand Damtoft.

Produktion i udlandetEn stor del af RDC’s aktiviteter er støttetil Aalborg Portlands produktion af hvidcement i udlandet på fabrikker i Egyp-ten og Malaysia. Hertil kommer udvik-

ling af nye anven-delser af hvid cement,holdbarheden af hvid betonog arbejde med produktkvaliteten.

– Vi har fx udviklet en særlig puds tilbrug i Filippinerne, hvor man ellers ma-ler de spanskinspirerede huse hvide.Men pudsen holder meget bedre, sigerJesper Sand Damtoft.

Et andet væsentligt projekt går ud påat undersøge, om de gode holdbarheds-egenskaber gør det muligt at fremstillestore broer på grundlag af hvid cement.

– Vi arbejder på at dokumentere, atman kan opnå en mere holdbar kon-struktion med hvid cement. Og samti-dig vil en hvid bro være langt smukke-re end en traditionel bro, siger JesperSand Damtoft, som håber det snart vilvære muligt at opføre en demonstra-tionsbro i hvid beton.

Hvid F&U vokserF&U-aktiviteterne inden for hvid ce-ment er steget meget. Fra i 2000 at værecirka 10 procent af indsatsen til at ud-gøre cirka halvdelen i 2002. Samtidig erden samlede indsats øget, så man ikke

forsømmer dengrå sektor.

Nu etablerer AalborgPortland desuden Aalborg White Tech-nical Team til at støtte kunder og byg-herrer såvel teknisk som æstetisk.

– Æstetikken er en stor fordel vedhvid beton. Vi er nu ved at ansætte enarkitekt, der skal indgå Aalborg WhiteTechnical Team, så vi både kan tilbydeteknisk og æstetisk ekspertise, sigerJesper Sand Damtoft.

I alt har RDC 45 medarbejdere,hvoraf 14 er videnskabeligt personale.

Desuden har RDC en meget omfat-tende instrumentpark, som både omfat-ter sædvanlige instrumenter til cement-og betonanalyse, en mini-cementovn ogen række avancerede instrumenter såsom farvemåler og et elektronmikro-skop af typen ESEM. Det udmærker sigved at kunne undersøge betonprøveruden at påvirke prøven med det højva-kuum, der kendetegner andre elektron-mikroskoper.

jbn

d cement en vide verden


Verdensrekord i parcelhus

EFTER EGET UDSAGN HAR

DET TYSKE BYGGEFIRMA

IDEAL-HEIM-BAU VOGT GMBH

SAT VERDENSREKORD I AT

OPFØRE ET PARCELHUS. OG

HURTIGT GIK DET, DA 13 MED-

ARBEJDERE GIK I GANG PÅ

PLADSEN, HVOR ET HALVAN-

DENPLANS-HUS BLEV REJST

PÅ 11,5 TIMER.

DEN KORTE BYGGETID OPNÅS

MED KOMPLETTE VÆGELE-

MENTER MED BAGVÆG AF

LETKLINKERBETON, ISOLE-

RING, MURSTENSFACADE,

DØRE OG VINDUER. INDER-

VÆGGENE ER OGSÅ LET-

KLINKERBETON, OG TAGKON-

STRUKTIONEN ANKOMMER

OGSÅ PRÆFABRIKERET TIL

BYGGEPLADSEN.

H+H somprojektpartner

H+H CELCON INTRODUCERER

NU H+H PROJEKTPARTNER,

SOM TAGER UDGANGSPUNKT

I PROCESSEN FRA PROJEKTE-

RING OG PLANLÆGNING

FREM TIL DEN FÆRDIGE KON-

STRUKTION.

KONCEPTET ER BASERET PÅ,

AT H+H’S PROJEKTAFDELING

UDARBEJDER TILBUD OG SPE-

CIFIKATION, DER OMFATTER

PRODUKTER, MONTAGE OG

EVT. PUDS I RELATION TIL

BYGGERIETS POREBETON-

KONSTRUKTIONER. DESUDEN

VARETAGER H+H LOGISTIK-

STYRINGEN. ET AF H+H’S TIL-

KNYTTEDE MONTAGEFIRMAER

UDFØRER ARBEJDET FULGT

AF H+H’S MONTAGELEDERE.


PÅ CONTAINERPLADSER BLIVER

BELÆGNINGSSTENENES GODE TEKNISKE

EGENSKABER GODT UDNYTTET. VED ÅRHUS NYE

CONTAINERTERMINAL ER DER UDLAGT 160.000

KVADRATMETER BELÆGNING MED MASKINE.

MASKINEN UDLÆGGER CA. EN KVADRATMETER

BELÆGNINGSSTEN AD GANGEN.


Maskinudlægning af belægningssten afbeton vinder hastigt indpas i Dan-mark, hvor der nu udlægges cirka 4millioner kvadratmeter belægnings-sten med maskine om året. Således ud-lægges stort set alle pladser på over500 kvadratmeter i dag maskinelt.

Det skønner direktør Erik Voldby,som er formand for Belægningsfraktio-nen i Dansk Beton Industriforening.

– Maskinudlægning er en rationelog effektiv arbejdsmetode, der samti-dig er god for arbejdsmiljøet, siger ErikVoldby.

Med læggemaskiner kan man und-gå mange tunge løft, og hvis maskinener monteret med kabine, sidder føre-ren godt beskyttet mod vind og vejr.

En kvadratmeter ad gangenDesuden går det hurtigt, når man kanlægge cirka en kvadratmeter belæg-ningssten ad gangen.

Dermed er læggemaskinerne med tilat styrke belægningssten af beton somen økonomisk løsning med meget langlevetid til både store og små pladser.Der er op mod 100 læggemaskiner iDanmark, hvis man tager alle størrel-ser og modeller med.

– Ikke mindst til industripladser ogveje vinder belægningssten af betonfrem. Her er det primært den højestyrke og den lange levetid i forhold tilalternativerne, der har betydning, si-ger Erik Voldby.

Den mest anvendte læggemaskine iDanmark er af fabrikat Optimas, somimporteres af AS-Laserteknik.

Virksomheden oplyser på sin hjem-meside, at man med god planlægningaf arbejdspladsen kan lægge over 100kvadratmeter sten i timen.

Ud over en fuldhydraulisk tang, derkan indstilles til de fleste typer belæg-ningssten, kan maskinen monteres

med arbejdsredskaber som fx en hy-draulisk kantstenstang eller et vaku-umsystem til kantsten eller store fliser.

Ny håndbogBelægningsfraktion under Dansk Be-ton Industriforening har for nyligt ud-arbejdet en ny håndbog om anvendel-se, udførelse og vedligeholdelse af be-lægninger med betonbelægningsten,–fliser og -kantsten.

Håndbogen samler den relevanteviden om betonbelægningssten, -fliserog -kantsten. Den indeholder desudenbåde vejregelstof og andre anvisninger.

Håndbogen og en række temabla-de om anvendelse af belægningssten afbeton kan bestilles hos Belægnings-fraktionen på 33 74 77 47.

jbn

MASKINUDLÆGNING GIVER HURTIG UDLÆGNING AF

OP TIL 100 KVADRATMETER BELÆGNING PR. TIME

Flere og flere belægningsstenlægges med maskine


Betonelementer

Bærende rammer i levende byggeri

Bjø

rn O

. &

Lis

t ·

5767

172

7

- vi blander viden og beton

www.betonelement.dk

Betonelement a|s producerer alle typer af

elementer til det moderne industrielle byggeri

samt specialløsninger. Vi har ekspertise og

kapacitet til at løfte selv de største opgaver og

arbejder loyalt sammen med vore kunder om at ska-

be smukt og funktionelt byggeri.

Præfabrikerede badeværelser leveres fuldt

færdige med alle installationer, lamper, sanitet,

bruser, blandingsbatterier mv. - helt efter ønsker

og behov tilpasset det aktuelle byggeri og klar

til montage.

Vil du vide mere, er du velkommen til at

kontakte os på telefon 7010 3510.

Detaljerne omfatter:

• SAMLINGER MELLEM

FUNDAMENTER, TERRÆN-

DÆK OG BOLIGADSKILLENDE

VÆGGE


BOLIGADSKILLENDE INDER-

VÆGGE OG YDERVÆGGE



VÆGGE OG ETAGEADSKIL-

LELSER


ETAGEADSKILLELSE OG

YDERVÆGGE


TAGDÆK OG BOLIG ADSKIL-

LENDE VÆGGE



VÆGGE OG TAGKONSTRUK-

TIONER AF TRÆ.

NY ANVISNING FRA BIH

GØR DET NEMMERE FO

DE PROJEKTERENDE AT

OVERHOLDE KRAV TIL

LYDISOLERING


Sådan overholdes lydkravmed letklinkerbeton

Med en revideret anvisning fra DanskBeton Industriforenings Elementfrakti-on (BIH) er det nu blevet endnu nem-mere at anvende elementer af letklin-kerbeton.

Anvisningen er nummer 3 i serienom helvægge af letbeton. Den har un-dertitlen Lydisolering, og beskriver

hvordan byggeri af letklinkerbeton kanudformes, så Bygningsreglementets kravtil lydisolation og støjniveau kan for-ventes at være overholdt.

Hæftet er udarbejdet som vejledningtil ingeniører og arkitekter, der projek-terer byggeri med helvægge og dækele-menter af letklinkerbeton.

– Desuden har vi beskrevet en rækkesamlingsdetaljer som AutoCAD-filer,der er lige til at anvende for de projek-terende. Samlingsdetaljerne kan fritdownloades fra BIH’s hjemmeside, sigerteknisk chef Erik Fredborg Nielsen fraH+H Fiboment A/S.

Elementer af letklinkerbeton vinderfortsat frem i byggeriet, fastslår Erikfredborg Nielsen.

– Til tæt-lavt byggeri og til byggeri iop til fire etager øger vi stadigvæk mar-kedsandelen. Ikke mindst efter, at pro-ducenterne er blevet i stand til at sup-plere ordrerne med enkelte elementer itung beton, hvis der er særlige krav tilstyrken, siger han.

BIH’s hjemmeside med samlings-detaljerne og andre nyttige oplysnin-ger om letklinkerbeton har adressenwww.bih.dk

jbnLetklinkerdæk 1750 kg/m3 med trægulvpå strøer og bløde brikker

Helvæg 1800 kg/m3

Udstøbning

EtagehusBærende enkeltvægLetklinkerdæk 1750

Tegningsnummer 5.3.31

Note:

Luftlydisolation R'w ≥ 52 dB (vandret)Luftlydisolation R'w ≥ 53 dB (lodret)Trinlydniveau L'n,w ≤ 58 dB

180

200

H

OR

26 Dansk Beton · Nr. 2 · Maj · 2002. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

BETONELEMENT-FORENINGEN

BETONELEMENT – PRISEN ER EN PRIS DER GIVES FOR

TALENTFULD ANVENDELSE AF BETONELEMENTER

“Der findes ikke en tone på et klaver,man kan slå an og påstå, at det er engrim tone, Der findes næppe heller enfarve, man kan finde frem i en farvevifteog sige, det er en grim farve, og der fin-des heller ikke materialer, der i sig selv ergrimme. Miseren er, at både toner, farverog materialer har deres egenværdi, mender skal talent til at kombinere dem ind-byrdes – og med andre materialer – forat få et godt resultat:”

Således skriver arkitekt Finn Monies ipjecen “Betonelement-Prisen, 1978 –2002”, der udgives af Betonelement –Foreningen.

Hvad er Betonelement-Prisen egent-lig for en størrelse, spørger nogle. Detenkelte svar er, at det er en lille plaket-te på 15 x 15 cm med indskriften: Beto-nelement-Prisen, og så det årstal, hvorden præmierede bygning er færdiggjort.

Betonelement-Prisen uddelt for 19. gang

Dertil kommer et kontant beløb på75.000 kr. Beløbet er sponsoreret afAalborg Portland A/S.

Men prisen er mere end det. Det eren anerkendelse, der gives til bygvær-kets arkitekt for en bemærkelsesværdigarkitektonisk indsats. Det er altså en ar-kitekturpris, og man får den ikke for enbevistløs anvendelse af betonelementer,der skal talent til. I dag hører den til dekendte og manifesterede priser, der gi-ver dens modtagere et meget mærkbartklap på skulderen.

Prisen blev 1. gang uddelt tilbage i1978 til bebyggelsen Gadekæret i Ishøj,med arkitekt Knud Ejvind Rasmussensom vinder. Den 5. april i år blev prisenså uddelt for 19. gang til Arkitektgrup-

pen Aarhus K/S, ved: Jørgen Bach,Thomas Carstens, Lars Due, Per Feldt-haus, Per Fischer, Michael Harrebek,Ole Nielsson, Erling Stadager og HelgeTindal.

Det præmierede domicil er bygget afAarhuus Stiftsbogtrykkerie med CCIEurope A/S som bruger. Det er belig-gende i Højbjerg syd for Århus. CCI er idag en moderne IT virksomhed med ca.400 ansatte og med hele verden som sitmarked.

Prisoverrækkelsen fandt sted i i hu-sets smukke auditorium. Foreningensformand Søren Thomsen bød velkom-men til de fremmødte, hvorefter arki-tekt Søren Langvad, på bedømmelses-komiteens vegne motiverede valget af

Dansk Beton · Nr. 2 · Maj · 2002 27. . . . . . . . . . . . . . . . . . .


AF SVEND RÖTTIG

årets prisvinder. Han sagde blandt an-det at i denne domicilernes tid, blæserinternationale arkitekturstrømningerind over landet og smitter af her hjem-me i større eller mindre grad. CCI’s nye“hjem” er netop en sådan moderne do-micilbygning. Der er sagt mange knub-bede ord som “kassearkitektur” ommange domicilbyggerier, men når nuder er indhold i kassen, nemlig arkitek-tur så det suser – hva’ så!

Herefter takkede arkitekt JørgenBach på Arkitektgruppens vegne forprisen. Han spurgte “Hvad er en pris?En pris er en anerkendelse. Hvad gør enpris? en pris gør glad.” Han mindedeom, at Arkitektgruppen for år tilbagehavde fået elementprisen for et etage-husbyggeri i Rødovre, og nu har vi i dagfået den samme pris for et domicilhus.Det kan man da kalde faglig spændvid-de. Han sagde videre, at man havde vil-

let give CCI Europe en by – intet min-dre – en ny by der bygger på alle deklassiske dyder: Ankomst, byens torv,kvarterer, lokale pladser, stræder, par-ker og søer.

Fra brugernes og bygherrens sideblev der også talt. Henning Burkal sagdesåledes, at bygningen er et stabilt og so-lidt omdrejningspunkt for vore aktivite-ter i en foranderlig verden. Han sagdeogså, at der var lagt meget hjerteblod iat skabe et nyt hjem for CCI. Han syn-tes, at det var lykkedes og udtrykte, atbrugerne var glade for at bo i byggeriet.Når så andre også sætter pris på det, såbidrager det yderligere til glæden.

Jørgen Nue Møller sluttede taler-rækken. Han talte om bygherrens rolle,og sagde blandt andet, at erkendelsen afbygherrens betydning er stigende i disseår. Dagens bygherre, Aarhuus Stifsbog-trykkerie, er en ældre dame, udtrykte

Nue Møller og bemærkede, at hun erfra det år, hvor Robespierre i Frankrigblev sendt til guillotinen, altså en tid,hvor håndværket var i højsædet, ogsåbogtrykkunsten. I dag er virksomhedenen moderne IT-virksomhed. Byggerihører just ikke til virksomhedens ker-neområde. Derfor er det “spænstigt”gjort af den gamle dame og hendes mo-derne barn, CCI Europe, at bygge så flot,og derfor er det dobbelt glædeligt atpræmiere det byggeri, vi er forsamletom i dag.

Efter prisoverrækkelsen blev derserveret et let anretning i det flottetrapperum, der straks møder en, nårman træder ind i huset. Her var der riglejlighed til at betragte, og beundre densmukke arkitektur.

OVERRÆKKELSEN AF

BETONELEMENT-PRISEN FANDGT STED

I CCI EUROPS NYE DOMICIL

FOT

OG

RA

F:P

ER K

RU

SE

TRAPPE PÅ RUC UDFØRT I CRC HØJSTYRKE-

BETON. ARKITEKT HENNING LARSEN

“LA FAMILIA”. DESIGNER EMANUEL BENGTSSONBETONELEMENT-FORENINGEN

Der er kommet en ny ejerkreds til, ogder er skabt et nyt kapitalgrundlag.Virksomheden beskæftiger knap 100medarbejdere og er således en af øenshalvstore virksomheder.

Der er også kommet en ny direktion.Den administrerende direktør hedderLars Espersen. Lars, der er 35 år og eruddannet som bygningsingeniør og HDi afsætningsøkonomi, fortæller, at virk-somheden i dag hviler på tre forret-ningsområder, nemlig:• Produktion af betonelementer, her-

under filigranelementer og terrazzo-trapper

• Fiberbeton, både stålfiber- (CRC) ogglasfiberarmerede (GRC) komponen-ter, herunder badeværelser (PL Box)

• Tanksystemer med overdækninger(Muleby-System-Tanken og Muleby-overdækningen)Virksomheden udtrykker det selv

sådan: PL Beton a/s er en virksomhed,som satser på konstant produktudvik-ling, fleksibel produktion og et bredtproduktsortiment.

Lars Espersen siger: – Fælles for de tre forretningsområ-

der er, at de alle nyder godt af de fine,rene og stærke tilslagsmaterialer derfindes rundt om på Bornholm. Det renekvartssand og den stærke granit er ga-ranterne for en yderst solid og holdbar

beton, som mange kunder med årenevil få en varig glæde af.

Betonelementer

Den årlige elementproduktion er på cir-ka 20.000 tons, hvoraf mere end 95%afsættes på Sjælland. PL Beton produce-rer næsten alle former for elementer,dog ikke huldæk. En par af specialite-terne er filigranelementer, terrazzotrap-per, altaner med mange typer overfla-der og lange sømløse søjler. Filigranele-menter er som bekendt en hybrid, dvs.en krydsning mellem elementløsningenog in situ beton. Filigranelementernefungerer både som forskalling og udgøren del af den endelige mængde betonog indeholder samtidig den nødvendigekonstruktionsarmering.

Både terrazzotrapper og almindeligegrå trapper fylder også en del i produk-tionen.

– Terrazzotrapper i både sorte, gråog hvide farvenuancer begyndte vi påfor godt et par år siden, og det går gan-ske fornuftigt, siger Lars Espersen ogfortsætter:

– Vi ved hvordan man fremstillertrapper, og i dag har vi også fået etable-ret en god og stabil stab af dygtige ter-razzoslibere, så vi kan være tilfredsemed produktet som kunden modtager.

PL Beton - nyt koncept

BORNHOLM LIGGER ENSOMT,

LANGT UDE I ØSTERSØEN, SOM

ENHVER DANSK SKOLEELEV VIL

VIDE. ØEN HAR EN STOLT HI-

STORIE AT FORTÆLLE. UNDER

EN AF DE TALRIGE KRIGE, VI

FØRTE MED SVERIGE I FORDUMS

DAGE, VAR ØEN UNDER DEN

ANDEN KARL-GUSTAV KRIG,

1658-60, BLEVET BESAT AF SVEN-

SKE TROPPER. MEN BORNHOL-

MERNE TOG SAGEN I EGNE

HÆNDER, DRÆBTE DEN SVEN-

SKE KOMMANDANT PÅ HAMMER-

SHUS OG BEFRIEDE ØEN UNDER

ANFØRSEL AF BORGMESTEREN

I HASLE, PEDER OLSEN. STRAKS

DEREFTER AFGIK EN DELEGA-

TION TIL KØBENHAVN FOR AT

TILBYDE KONGEN, FREDERIK

DEN TREIDE, ØENS TILBAGEVEN-

DEN TIL DANMARK. KONGEN

OVERTOG BORNHOLM TIL

“EVINDELIG ARV OG EJENDOM”.

SÅDAN!

FOTO

:BY

GG

EFO

TO.D

K

Dansk Beton · Nr. 2 · Maj · 2002

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

28

I slutningen af 2001 blev alle aktivitetervedrørende betonelement – produktionsolgt ud fra PL Gruppen, og PL Betona/s er nu i et nyt og selvstændigt regi.

AF SVEND RÖTTIG


Betonelement-Foreningen, Nørre Voldgade 106. Postboks 28. 1002 København K. Telefon 33 747 747. Fax 33 747 700

MedlemsfortegnelseBetonelement a/s, Esbjerg, 70 10 35 10 • Betonelement a/s, Greve, 70 10 35 10 • Betonelement a/s, Hobro, 70 10 35 10 • Betonelement a/s, Ringsted, 70 10 35 10

Beton-Tegl A/S, 98 37 21 99 • A/S Boligbeton, 75 65 12 55 • C. C. Brun Betonelementer A/S, 57 64 64 64 • DALTON Betonelementer A/S, 87 45 98 00Fårup Betonindustri A/S, 86 45 20 88 • Gandrup Elementfabrik A/S, 96 54 38 00 • KØ Beton A/S, 96 15 54 00 • A/S Midtjydsk Betonvare- & Elementfabrik, 97 12 64 66

Leo Nielsen Elementfabrik A/S, 54 41 85 00 • Perstrup Beton Industri A/S, 86 36 32 00 • PL Beton A/S, 56 96 42 17 • S.E. Beton A/S, 98 38 15 55Spæncom A/S, Hedehusene, 46 57 92 00 • Spæncom A/S, Kolding, 79 38 93 00 • Spæncom A/S, Aalborg, 99 35 91 00

Tinglev Elementfarbrik A/S, 72 17 10 00 • U-GE beton A/S, 74 69 89 84

Fiberbeton

Virksomheden har på dette område til-egnet sig stor kompetence og produkti-onserfaring, både når det gælder stålfi-berarmerede konstruktioner (CRC) ogbrugen af glasfiber armering (GRC). Fi-berbeton er en speciel beton kun medfine tilslag og armeret med enten glas-eller stålfibre.

Der er generelt en udvikling i gang ibranchen med hensyn til at bruge fibresom armering. Glasfibre er alkaliresi-stente, så der forekommer ingen kemisknedbrydning. Selve arbejdsprocessen ogden mindre godstykkelse giver uanedemuligheder, hvad angår teknik og detrent arkitektoniske. Fiberbetonen kanformgives efter alle tænkelige ønsker,kun fantasien sætter grænser, idet PLBeton også behersker den kompliceredefremstillingsmetode, hvor fiberbetonenopsprøjtes. Til CRC-produkterne fåsstålfibrene både sorte og rustfrie.

– Fiberbetonproduktet er velegnetbåde til renoveringsopgaver og til ny-byggeri. Typisk fremstiller vi altanbryst-ninger, altanbundplader, trapper, ges-imser, hel- og delfacader og specielleelementer. Vi samarbejder endvideremed en række skandinaviske designereom møbler i glasfiberbeton, pointererLars Espersen. De nye møbler blevpræsenteret på den store møbelmesseScandinavian Furniture Fair i Bella Cen-tret i begyndelsen maj.

Og så er der badeværelser af fiber-beton – PL Box er navnet. PL Beton harudviklet et koncept, hvor man vedhjælp af forholdsvis små og lette menbetonstærke elementer kan samle etbadeværelse på meget kort tid. Ideen er,at man til renoveringsopgaver i dengamle boligmasse kan bære elementer-ne op ad trappen og samle badeværelsetpå stedet på under een uge. Fordelene

er, at man kan komme til, næsten over-alt, og at man ikke skal lave store hulleri etageadskillelser eller facader. Sam-menlignet med et badeværelse eksem-pelvis med støbt gulv og letbetonvægge,vejer PL Box mindre end det halve, og såer systemet tilmed typisk billigere (60.000-70.000 kr. for et mindre bade-værelse leveret og monteret) samt afhøjere kvalitet.

PL Beton er stærkt med i udviklin-gen af fiberarmerede betontyper, ogman er netop i gang med at udvide ogmodernisere produktionsapparatet tildenne specialproduktion.

Tanksystemer

Virksomheden har udviklet et patente-ret tank-/beholdersystem, der mar-kedsføres under navnet Muleby-Sy-stem-Tanken. Man opbygger en cirku-lær tank af standardiserede betonele-menter der efterfølgende spændes sam-men med kabler. Systemet bruges indenfor landbruget som gyllebeholder, menbenyttes nu også mere som væskebe-holder i bredeste forstand og anvendesblandt andet til renseanlæg, procesan-læg, drikkevandsbassiner, biogasanlægmm. Tanken er som nævnt patenteretog markedsføres i såvel ind – som ud-land med mere end 15.000 referencer.Der findes en række licenstagere i såvelind- som udland.

Et godt indtryk

Et besøg hos PL Beton a/s efterlader ind-trykket af en velrenommeret virksom-hed, hvor man nok producerer "almin-delige" betonelementer, men hvor pro-duktionskapaciteten, målt på landsbasis,måske ikke er så overvældende stor.

Til gengæld går man også andre vejefor at fastholde og videreudvikle bedrif-

AF SVEND RÖTTIG

LARS ESPERSEN,

ADMINISTRERENDE DIREKTØR

ten. Det gør man ved at tage nye for-ædlede produkter på programmet, derikke er så pladskrævende eller dyre attransportere hen over Østersøen.

Der udfoldes en bemærkelsesværdigfantasi – og iderigdom og kreativitet så-dan som det også fremgår af virksomhe-dens nye hjemmeside www.plbeton.dk,der absolut er et besøg værd. Kort for-talt, så myldrer ideerne frem. Det nyebadeværelse og fibermøblerne kannævnes som gode eksempler herpå. Ogmed den århundrede gamle bornholm-ske stædighed, mon så ikke det lykkes?!

FOTO

:BY

GG

EFO

TO.D

K

NYT FRA BETONCENTRET

Tilstandssektionen opgraderer på NDTmåleområdet med nyt Impact-Echo måle-udstyr primært til undersøgelse af beton-konstruktioner. Impact-Echo måling erikke destruktiv og kræver kun en tilgæn-gelig side af måleobjektet for undersøgel-se. Se foto 1.

MåleprincipMetoden bygger på et måleprincip, hvoren kortvarig pulspåvirkning påføres måle-objektet vha. et mekanisk stød med en lil-le stålkugle. Stødet genererer 3 typer afbølger; en overflade R-bølge, en P-bølge(primær bølge) og en S-bølge (sekundærbølge). R-bølgen udbreder sig på overfla-den som ringe i vandet, mens P- og S-bøl-gen vandrer ind i måleobjektet.

For passende bølgelængder, bestemt afstålkuglens størrelse (2-15 mm), vil P- ogS-bølgen reflekteres, når disse møder etmateriale med en anden akustisk impe-dans, f.eks. luft.

En transducer placeret tæt på kuglen op-fanger bevægelser i overfladen forårsagetaf P-bølgens adskillige reflektioner. Bøl-gen, der forplanter sig frem og tilbagemellem objektets bund (eller indre de-fekt) og overfladen, aftager gradvis i ener-gi. S-bølgens indvirkning mimeres, nårkuglen og transduceren er placeret tæt påhinanden.

Tidsintervallet mellem to ankomster af enP-bølge til overfladen tT, er lig den vej, derskal tilbagelægges 2T divideret med P-bølge hastigheden Cp. Frekvensen fT ersåledes den inverse:

fT = Cp/2T

Af ovenstående kan tykkelsen af måleob-jektet beregnes.

Amplitude- og frekvensspektrum som detser ud ved måling af tykkelse på et beton-gulv ses på figur 2. På amplitudespektret(øverst) ses først ankomsten af R-bølgenog derefter P-bølgens adskillige reflektio-ner. På frekvensspektret (nederst) ses et“peak” ved 5,86 kHz som for Cp = 3741m/s svarer til en gulvtykkelse på 319 mm.

AnvendelseUdstyret kan således anvendes til målingaf:• Tykkelse af beton og/eller asfalt • Revner (overfladeparallelle), hulheder,

luftindeslutninger, stenreder og delamineringer osv. Dvs. alle former for lufthulrum. Undersøgelser har vist,at revner større end 0,03 mm reflekteres

• Overgange mellem materialetyper

Derudover kan udstyret måle hastighe-den Cp, som indgår i formlen for tykkel-

sen T = Cp/2f.Vha. en særlig opstilling afto transducere med en kendt indbyrdesafstand, måles tidsforskellen (∆t) mellemankomsten af P-bølgen til hhv. transducer1 og transducer 2. Hastigheden udregnesherefter som den indbyrdes afstand divi-deret med ∆t. For omregning af overflade-hastigheden til hastigheden Cp (i materia-let) benyttes en omregningsfaktor 0,96 forpladelignende konstruktionsdele. Et ek-sempel på en sådan måling ses på figur 1.

Udover overfladeparallelle revner, kanudstyret også måle dybden af lodretteoverfladerevner. På samme måde som forhastighedsmåling, anvendes to transduce-re. De to transducere placeres på hver sinside af revnen, som det ses på den lilleskitse på figur 3.Vha. en formel baseretpå pythagoras udregner softwaren revne-dybden.

Selvstændig under-leverandørydelse til rådgivende ingeniørerImpact-Echo måling kan således, i kombi-nation med tilstandssektionens i øvrigtbrede spektrum af undersøgelser, anven-des i en stor del af opgaver i forbindelsemed almindelig tilstandsvurdering og ska-desopklaring. Dernæst kan sektionen til-byde Impact-Echo måling som en selv-stændig underleverandørydelse til f.eks.rådgivende ingeniører, der ikke selv harudstyr og ekspertise på området, men øn-sker måling som led i en større opgave.


Figur 1: Hastigheden Cp fundet ved over-flademåling. I eksemplet er Cp = 3741 m/s.

Figur 2: Måling af tykkelse på beton-gulv. For Cp = 3741 m/s (se figur 1) ogen målt frekvens på 5,86 kHz udregnestykkelsen til T = Cp/2f = 3741 m/s / (2 x5,86 kHz) = 319 mm.

Foto 1: Impact-Echo udstyr opstillet tilmåling af tykkelse på betongulv

Nyt avanceret måleudstyr tiltilstandsundersøgelse

GregersensvejPostboks 141DK-2630 TaastrupTlf. 7220 2226Fax 7220 2373www.teknologisk.dk/beton

Teknologisk InstitutBeton

Dansk Beton · Nr. 2 · Maj · 2002

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Impact-Echo-måling kan bl. a. være medtil at belyse:• I hvilke områder, altan eller P-dæk er

beskadiget af delamineringer/revner,som følge af frost/tø angreb eller alkalikiselreaktioner

• Hvor der kan repareres og hvor der skal nedrives efter en brand

• Om membranen er tæt under asfalt-belægningen i parkeringsdækket

• Om der er lufthulrum omkring armeringen pga. korrosion

• Hvordan vedhæftningen er mellem to lag i gulv

• Om den anvendte materialemængde (tykkelse) til betongulvet er korrekt

• Om der er luftbobler i de injicerede kabler

• Hvor dybe revnerne er og om de skal repareres

• Om omfanget af delamineringer (som følge af korrosionsskader) i svømme-hallen er uacceptabelt

• Om der er god vedhæftning mellem reparationen og den oprindelige beton

• Om elementfugerne er tilstrækkelig udfyldt

• Om kvaliteten af betonrørene er i orden

• Om der er vedhæftning af f.eks.kulfiberbånd

Yderligere oplysninger fåsved henvendelse til:L. Birgitte LethTeknologisk Institut, BetonDirekte telefon: 72 20 21 72E-mail: [email protected]

Figur 3: Måling af dybden på en lodretrevne på et testemne med kendtrevnedybde. Revnedybden er målt til100 mm for Cp = 3700 m/s. Den målterevnedybde svarer til den aktuelle.

Selvkompakterende beton– måling af formtrykBaggrundVed udstøbning med selvkompakterende beton (SCC) kan form-trykket blive væsentlig større end ved anvendelse af traditionel be-ton. Dette betyder, at de sædvanlige retningslinier for beregning afformtrykket ikke kan anvendes.

På den sikre side kan formtrykket beregnes ved at forudsætte, at derer hydrostatisk tryk i betonen. Dette betyder, at betonen antages atopføre sig som en væske, hvor trykket ved bunden af formen bereg-nes ved at gange højden af den udstøbte beton med betonens densi-tet.

En bestemmelse af formtrykket baseret på hydrostatisk trykforde-ling vil i en række tilfælde betyde, at der på grund af formgrejets ka-pacitet ikke kan støbes med den hastighed, som SCC beton ellers gi-ver mulighed for.

Det er derfor relevant at kunne måle formtrykket, så der kan danneset erfaringsmateriale, der kan danne grundlag for udarbejdelse af di-mensioneringsmetoder for bestemmelse af formtryk ved anvendelseaf SCC beton.

Måling af formtrykBetoncentret har opbygget udstyr, der kan anvendes til måling afformtryk. I den nuværende opbygning kan der med udstyret målesformtryk tre forskellige steder,eksempelvis i tre forskellig højder i enform, men udstyret kan umiddelbart udbygges til at måle i flerepunkter.

Formtrykket bestemmes ved at måle trækket i de stålstænger(“klamsjern”), der holder formsiderne sammen.Trækket i stængernemåles ved hjælp af en lastcelle med et hul i midten. Lastcellen sættesind over “klamsjernet”, hvorefter det sædvanlige modhold etableres.Lastcellen med fordelerplade og kugleskål fylder ca. 100 mm. Bille-det viser en ud af tre lastceller anvendt ved en konkret måling.

Lastcellerne er koblet til en data-logger. Der er endvidere tilkobletet antal temperaturfølere. Datakan enten opsamles ved hjælp afen bærbar PC’er på stedet, ellerved hjælp af en modemforbindel-se til en stationær PC’er. Øjebliks-værdier af formtrykket kan ogsåaflæses på stedet med et lillehåndinstrument.

Yderligere informationJens Ole FrederiksenSektionsleder, civilingeniørDirekte telefon: 72 20 22 18E-mail :[email protected]

Betoncentret har for Paschal- Danmark A/S målt formtryk vedudstøbning af en 6 meter højvæg. Billedet viser den nedersteaf tre trykceller monteret over et “klamsjern”.

Fra CtO’s arbejdsmark

Markedet for hvid cement er i vækst,forbruget stiger og der skabes flere ogflere anvendelser. Produktionen på ver-densplan er for hvid cement meget lillesammenlignet med grå cement, og demeget store udenlandske cementkon-cerner har historisk set ikke gjort så me-get ved den for dem meget lille niche.Aalborg Portland har således væretblandt de første som har lavet en sats-ning på denne niche og har gennempartnerskab, opkøb og nybygning af fa-brikker i dag en kapacitet på omkring1,5 millioner tons hvid cement, hvilketer verdens største. Sidste år havde Aal-borg White A/S ca. 10% af verdensmar-kedet og målet er at øge denne andel tilca. 20%.

Som led i at Aalborg White søger atvære det førende varemærke inden forhvid cement er Aalborg White Techni-cal Team blevet dannet. Dette team skalhjælpe til at skabe markedsudviklingfor hvid cement. Arbejdsopgaverne erdels at yde teknisk service til eksisteren-

de og potentielle kunder og dels at ud-brede kendskab til materialer baseretpå hvid cement til arkitekter, bygherrerog andre parter inden for byggeri.

Anvendelser for hvid cementNår der anvendes hvid cement er det i99% af tilfældene af æstetiske grunde.Farven af cementen og det færdige pro-dukt som produktet indgår i er afstørste vigtighed. Ønskes en specifik far-ve opnås denne bedst på en lys og neu-tral basis, derfor er den hvide cement atforetrække når der skal fremstilles ind-farvede produkter.

Anvendelserne af hvid cement kangroft inddeles i 8 primære segmenter:• In-situ/fabriksbeton • Betonelementer• Betonvarer• Glasfiberarmeret beton (GRC)• Havearkitektur, kunst etc.• Tørmørtel• Fibercement/Eternit• Træuldsbeton

En satsning på hvid AALBORG PORTLAND A/S SATSER PÅ HVID CEMENT.

DERFOR ER FIRMAET AALBORG WHITE A/S ETABLERET OG

VAREMÆRKET AALBORG WHITE® ER BLEVET SKABT.

STORT FODBOLDSTADION VED LA PLATA

I ARGENTINA, STØBT PÅ STEDET I HVID

BETON.

ARKITEKT: ESTUDIO DE ARQUITECTURA

ROBERTO FERREIRA Y ASOCIADOS

EKSEMPEL PÅ HVID BETON BELÆGNING

I KOMBINATION MED NATURSTEN

BÆNK I GLASFIBERARMERET BETON

7EKSEMPEL PÅ HAVEARKITEKTUR.

BALUSTRE, STATUER, FONTÆNER I HVID

BETON



In-situ

In-situ giver den største frihed inden forformgivning af beton. Med hvid cementhaves tillige en stor frihed inden for far-vevalget. Hvid beton til in-situ støbtekonstruktioner anvendes i Danmarkkun i meget begrænset omfang. I Mel-lemøsten og andre steder i verden be-nyttes hvid beton meget i større presti-ge byggerier. Arkitekter finder større ogstørre interesse for hvide konstruktio-ner, og der forventes en fortsat vækstinden for dette segment.

Den hvide cement fra Aalborg haren kemisk sammensætning der gør deninteressant til konstruktioner i aggres-sivt miljø, da den både er sulfatbestan-dig og lavalkali samtidig med den har enmeget høj styrke. På Aalborg Portlandslaboratorium, RDC, udføres for tiden etstørre projekt som skal bidrage til at do-kumentere de gode egenskaber vedhvid beton til aggressivt miljø.

Betonelementer

Hvid og indfarvet beton til betonele-menter har en lang tradition i Dan-mark. Sandwichelementer med hvidforstøbning er en meget benyttet facadeprimært til større kontor- og industribyggerier.

cement

I andre dele af verden er den formfor fremstilling af facadeelementer nær-mest ukendt. Et mål for Aalborg Whiteer derfor at forsøge at udbrede kend-skabet til f.eks. Fjernøsten hvor der an-vendes en del elementer, men stort setalt fremstilles gråt hvorefter det males.

Betonvarer

Betonvarer har mange anvendelser. Ek-sempler er: Belægningssten, fliser, kant-sten, byggeblokke og tagsten. Segmentetbetonvarer er et område i vækst, nårder ses på hvid cement. Der er en trendmod at fortove og pladser skal laves i ly-sere farver,og der gøres generelt mereud af belægninger i dag end tidligere.Terrazzofliser har en lang tradition ibl.a. Middelhavslandene og der afsættesstore mængder hvid cement til denneanvendelse.

Glasfiberarmeret beton/GRC

Glasfiberarmeret beton er et overor-dentligt spændende materiale, som be-stemt kan finde langt flere anvendelserend der er i dag. De typiske anvendelserer i dag facadeplader, altanbrystningerog lignende. Men materialet har ogsåfundet anvendelse i f.eks. møbler. Denhøje finish, den store trækstyrke og sej-hed og de slanke former gør materialetmeget interessant.

Havearkitektur, kunst etc.

Hvid beton anvendes i visse områder istor stil til figurer, statuer springvand oglignende. Til den anvendelse ligger dermeget stort arbejde i at fremstille for-mene som ofte er meget komplicerede.

Tørmørtel

Tørmørtel har mange anvendelser, oger overordnet det største segment forAalborg White på verdensplan. Anven-

PARKEN. AFSYREDE BETONELEMENTER

STØBT MED HVID CEMENT OG GULT SAND

EKSEMPEL PÅ MONTAGE AF

GULPIGMENTEREDE BETONELEMENTER

DIAMANTEN MED SINE SVUNGNE

BALKONER I HVID BETON STØBT PÅ

STEDET.

ARKITEKT SCHMIDT, HAMMER & LASSEN



HVIDE KANTSTEN GIVER HØJERE REFLEKSION OG DERMED STØRRE TRAFIKSIKKERHED

TRAPPE I HVIDE BLOKKE,

MØLLESTRØMMEN I HADERSLEV.

ARKITEKT C.F. MØLLERS TEGNESTUE

FARVET TYNDPUDS SOM DET KAN SES

I DANMARK

EKSEMPEL FRA FRANKRIG PÅ EN ÉTLAGS

SPRØJTEMØRTEL, SOM ER PÅFØRT I ÉN

ARBEJDSGANG

delser er bl.a. puds, cementmaling, spar-telmasse, fliseklæb, fugemasse og op-muringsmørtel. Den helt store forbru-ger af hvid cement er puds. Puds anven-des traditionelt ikke så meget i Dan-mark, men i store dele af resten af Eu-ropa er det hovedreglen at facader pud-ses. Puds kan opbygges i flere lag. Tradi-tionelt i Danmark har trelags behand-linger været brugt for at give en finholdbar overflade. Men i f.eks. Frankrigog Spanien benyttes oftest en étlags be-handling som kan påføres manuelt ellerpåsprøjtes og færdiggøres i én arbejds-gang. Aalborg White har netop deltageti en produktudvikling med henblik påat skabe et marked for den slags puds-behandlinger i Malaysia og Singapore.

En pudsbehandling som dog harvundet stor udbredelse i Danmark ervandskuring, hvor murens struktur kanses gennem et tyndt lag puds.

Fibercement/eternit

I Danmark anvendes hvid cement i pla-ne eternitplader, som oftest anvendes tilfacadebeklædning. Anvendelsen af plan-plader har vundet meget stor udbredel-

se på bl.a. Taiwan hvor den største an-vendelse af hvid cement går til detteprodukt. På Taiwan benyttes planpladeri stor stil indvendig som rumadskillel-ser, og gives ofte en laminatoverflade.Pladerne anvendes her meget i stedetfor gips.

Træuldsbeton

Træuldsplader er meget populære iDanmark til brug indvendigt som lydi-solering. Tidligere blev de fremstillet igrå cement og malet. I dag er det ho-vedparten der fremstilles i hvid cement,som giver pladen en lys træfarve.

Træuldsplader bruges ofte i storehaller og institutioner hvor de kan bi-drage til at en god akustik opstår.


B10

MA

RK

ET

ING

Kvalitetssikring...

BETONVAREKONTROLLEN

DTI ByggeriPostboks 141, 2630 TaastrupTelefon 72 20 21 51Telefax 72 20 21 91

-mærket på betonvarerne for-tæller, at fabrikken, som har frem-stillet produkterne, er tilsluttet Beton-varekontrollen, BVK.

-mærket er samtidig fabrikkenserklæring om, at kravene i gældendenormer og standarder er opfyldt.Som medlem af BVK forpligter fabrik-ken sig til at følge BVKs vedtægter og tekniske bestemmelser, d.v.s.:

• Fabrikkens produktionsforhold skal være egnede til fremstilling af ensartede betonvarer.

• Fabrikken skal være i besiddelseaf det nødvendige udstyr til at ud-føre den løbende proceskontrol.

• Godkendelsesprøvning af vare-partier fra fabrikkens lager skaldokumentere, at kravene i gæl-dende, relevante standarder er op-fyldt.

Kontrolordningen omfatter følgendebetonvarer: Afløbs- og afvandingsrør,brøndkomponenter, fliser, belæg-ningssten og kantsten, bygge- og ud-støbningsblokke samt betontagsten.

Oplysninger om Betonvarekontrollen,herunder medlems- og produktoversigt,kan findes på internettet på adressen:

www.teknologisk.dk/bvk

35. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Grus Certificering(DGC) er en certificeringsordning forgrusindustrien. DGC er oprettet af TeknologiskInstitut.DGC er akkrediteret af DanskAkkreditering (DANAK), der er denofficielle danske godkendelses-ordning for certificeringsorganer.DANAK overvåger løbende DGC’sarbejde, herunder DGC’s certifice-ring af virksomheder og kontrol afallerede certificerede virksomheder.DGC er akkrediteret til udstedelseaf produktcertifikater, der er endokumentation for, at det af enuvildig instans er vurderet, at enproduktstandard overholdes.Desuden kan DGC udstede certifi-kater der viser overensstemmelsemed projektspecifikke kundekrav,hvilket giver mulighed for at ud-stede certifikater i forbindelse medtypisk større anlægsarbejder ellerspecielle anvendelser.

DANAKReg.nr. 7003DANAK

Klik ind på vores hjemmesidewww.teknologisk.dk/dgc. Her finderdu bl.a. oplysninger om hvordan dubliver certificeret og en liste oversamtlige certificerede virksomheder,produktionssteder og produkter.

DGC er et uvildigt organ, der certificerer:

BETONTILSLAGSMATERIALERMaj 2002: 74 certifikatindehavere

SAND, STEN OG GRUS TILVEJBYGNINGMaj 2002: 4 certifikatindehavere

De seneste ændringer og nycertificeringer:

BETONTILSLAGSMATERIALERProduktcertificeret iht. DS 481:

Franzefoss A/S• Asklev Grusgrav, Them

Søren Spedsbjerg A/S• Tradsborgvej, Tjæreborg

Teknologisk InstitutDansk Grus CertificeringGregersensvejPostboks 141DK-2630 TaastrupTlf. 72 20 21 60Fax 72 20 21 91www.teknologisk.dk/dgc

Dansk Beton Certificering

DANAKReg.nr. 5004Reg.nr. 6004Reg.nr. 7001

MILJØLEDELSE10 certifikatindehavere

KVALITETSSTYRING89 certifikatindehavere

FÆRDIGBLANDET BETON78 certifikatindehavere

BETONELEMENTER34 certifikatindehavere

BLOKKE4 certifikatindehavere

BETONVARER16 certifikatindehavere

LETBETON6 certifikatindehavere

RETNING AF ARMERING1 certifikatindehaver

SVEJSNING AF ARMERING0 certifikatindehaver

CEMENT2 certifikatindehavere

FLYVEASKE1 certifikatindehaver

MIKROSILICA3 certifikatindehavere

TILSÆTNINGSSTOFFER TIL BETON3 certifikatindehavere

Teknologisk InstitutDansk Beton CertificeringGregersensvejPostboks 141DK-2630 TaastrupTlf. 7220 2160Fax 7220 2191www.teknologisk.dk/dbc

DBC er et uvildigt organ, der certificerer:

BETONELEMENTERSystemcertificeret til "salg, projektering, produktion og levering af betonelementer"iht. ISO 9001:2000 og produktcertificeret iht. DS 411, DS 482:

Perstrup Beton Industri A/S• Kringelen 4-6, 8560 Kolind

FÆRDIGBLANDET BETON:Produktcertificeret iht. DS 481

RC Betonvarer A/S• Bjerrevej 80, 8840 Rødkærsbro

CEMENT:Certificeret iht. den harmoniserede standard EN 197-1:2000 hhv. DS/EN 197-1:2000,herunder EN 197-2 hhv. DS/EN 197-2:2000,med adkomst til CE-mærkning:

Aalborg Portland A/S• Rørdalsvej 44, 9000 Aalborg:

· Aalborg White for Special ApplicationsCEM I 52,5 NEC Certifikat: 1073-CPD-06219

· Grey Portland CementCEM I 52,5 NEC Certifikat: 1073-CPD-06220

Cement certificeret iht. den harmoniseredestandard EN 197-1:2000 og med adkomst tilCE-mærkning certificeret af DBC til leveringvia dispatchingcenter iht. EN 197-2, pkt. 9og iht. DS/ENF 135:2001 med DBC produk-tcertifikat/-mærkning

Randers Cement A/S• Tronholmen 55, 8900 Randers:

Produceret hos Uniland, Vallcarca, Spanien:

· Uni-2V CEM I 52,5 R (MS/LA/>2)EC certifikat: 0099/CPD/A33/0120DBC 10804 DS/INF 135

· Uni-2V-CN CEM I 52,5 R (MS/LA/≤2)EC certifikat: 0099/CPD/A33/120DBC 10813 DS/INF 135

· RC Portland CEM I 42,5 (MS/LA/>2)EC certifikat: 0099/CPD/A33/0119DBC 10812 DS/INF 135

· RC Portland-CN CEM I 42,5 R (MS/LA/≤2)EC certifikat: 0099/CPD/A33/0119DBC 10814 DS/INF 135

Produceret hos Cimsa, Mersin, Tyrkiet:

· HVID CEM I 52,5 N (IS/LA/≤2)Ec certifikat: 0086-CPD-458580DBC 10810 DS/INF 135

Produceret hos Akmenes Cementas, Litauen:

· Uni-3 CEM I 52,5 R (A) (IS/LA/≤2)EC certifikat: 09402-CPD-279602DBC 10808 DS/INF 135

FLYVEASKE:Produktcertificeret iht DS 479E:1996 inkl.DS 479E/Ret. 1:2000 / EN 450:1994 medoverensstemmelsesmærke angivet efterproduktionsstedets navn, C✓mærket kanudelades på følgesedler:

Emineral a/s• Nefovej 50, 9310 Vodskov med følgende

produktionssteder:

Flyveaske fra depot

· EMINERAL Lager Fredericia, ELFC✓ DBC 078/ELF Emineral EN 450+B4C✓ DBC 078/ELF Emineral EN 450+B5

· EMINERAL Lager Aalborg, ELSC✓ DBC 078/ELS Emineral EN 450+B4C✓ DBC 078/ELS Emineral EN 450+B5

TILSÆTNINGSSTOFFER:Produktcertificeret iht DS/EN 934-2: 2001 ogDS/EN 934-6:2001:

Sika Danmark A/S• Nordkranvej 127, 3540 Lynge:

· Sika Plastiment-LA55, DBC 121/17

Nycertificeringer og ændringer pr. maj 2002:

DANAK

Klik ind på vores hjemmesidewww.teknologisk.dk/dbc og få flereoplysninger om hvordan du blivercertificeret. Husk også at se på voresside med nyheder, hvor du får oplys-ninger om det sidste nye og gode rådog tips om certificering.

På hjemmesiden finder du også enfuldstændig liste over certificeredevirksomheder og produktionssteder.



M Ø D E K A L E N D E R

Sommer 2002

Betonbranchen gennemgår som alle andre brancher en stadigforandring ligesom branchen bliver stillet over for nye krav iforbindelse med den generelle udvikling af samfundet.

Fokus på produktivitet og prioritering inden for beton-branchen er en naturlig konsekvens af de skærpede konkur-rencekrav og knappe ressourcer, ligesom beton som byggema-teriale er udsat for hård konkurrence.

Bygherrerne har sat fokus på betonkonstruktioners levetidmed krav om, at denne ikke blot skal “være lang”, men doku-menteret og åremålsfastsat.

Fokusering på miljøforhold har medført brug eller ønsketom brug af nye tilslagsmaterialer (f.eks. betonslam), minerali-seret cement samt nye tilsætningsstoffer til betonen, som ræk-ker ud over det øjeblikkelige erfaringsgrundlag.

Disse samfundskrav skal honoreres eller søges honoreret afbetonbranchen. Nøgleordene er bl.a. ensartethed og opstillingaf rammer for såvel projektering som udførelse af beton.

Norm- og regelgrundlag, som de danske standarder, vejreg-ler, BPS-publikationer m.m. skal sikre et ensartet udgangs-punkt for projektering og udførelse af betonkonstruktioner.

Indførelse af produktcertificering, standardbetoner og den

nye DS481 (og DS482) er væsentlige faktorer, der alle har tilformål at sikre ensartethed og enkelthed – og dermed bliverbetonproduktionen yderligere industrialiseret.

På den baggrund kan den rådgivende ingeniør bestille f.eks.en beton til aggressiv miljøklasse i forventning om, at dennebeton vil leve o

Documents

Beton 2-2002Dansk Beton · Nr. 2 · Maj · 2002 5 Beton er ikke til at komme uden om på di-plomingeniøruddannelsens byggeretning. Derved adskiller den 31/2 årige diplo- mingeniøruddannelse