BØGER TILSENDT REDAKTIONEN - Eksistensen

Afsender Eksistensen Frederiksberg Alle 10 1820 Frederiksberg C

BOslashGER TILSENDT REDAKTIONEN

Badiou Alain Lykke Overs af Line Hasle 2018 Aarhus Klim 92 s Kr 14995

Bayer Oswald Martin Luthers teologi i nutidigt perspektiv Koslashbenhavn Eksistensen 2017 362 s Pris Kr 399-

Berg Herbert (red) Routledge Handbook on Early Islam London Routledge 2018 392 s Pris uoplyst

Bidstrup Ulla M Morten Kvist og Ingrid Ank (red) Daringben klaeligder dig Koslashbenhavn Eksistensen 2018 136 s Kr 168-

Brodd Birgitta Aumlrkebiskop Erling eidem under kyrkostrid og vaumlrldskrig En studie av foumlrharingllningssaumlttet till Tyskland under andra vaumlrldskriget med beaktande av de svensk-engelska kyrkorelationerna 1933-1945 belyst genom tre utrikesdepartement Uppsala Uppsala University 2017 481 s Pris uoplyst

Brackley Dean rdquoI allt aumllska och tjaumlnardquo Ignatius av Loylas andliga oumlvningar I vaumlrlden av idag Overs af Geradus og Mikael Loumlwgren Skelleftearing Artos 2018 297 s Pris Skr 289-

Critchley Simon De doslashde filosoffers bog 2018 Aarhus Klim 360 s Kr 29995

Davidsen Mads Arne Maringrup og Kjeld S Nielsen (red) Daringbstaler til trinitatis Anden tekstraeligkke Koslashbenhavn Eksistensen 2018 160 s Kr 189-

Eddebo Johan Death and the Self A Metaphysical Investigation of the Rationality of Afterlife Beliefs in the Contemporary Intellectual Climate Uppsala Uppsala University 2017 206 s Pris uoplyst

Eikrem Asle God as Sacrifical Love A Systematic Exploration of a Controversial No-tion London mfl Bloomsbury 2018 VII + 304 s pound 85

Garstein Oskar Klosterlasse Stormfaringgln som ville aringtereoumlvra Norden foumlr katolicismen Overs af Kerstin H Nyqvist Skelleftearing Artos 2018 416 s Pris uoplyst

Jensen Joslashrgen I Denne sommer Grundtvigs Nyaars-Morgen som symfonisk digtning Koslashbenhavn Forlaget Vartov 2017 173 s Pris uoplyst

Lauster Joumlrg Evig protest Overs Af Sanne Thoslashisen Koslashbenhavn Eksistensen 2018 108 s Kr 149-

Li Oliver Panentheism Panpsychism and Neuroscience In Search of an Alternative Metaphysical Framework in Relation to neuroscience Consciousness Free will and Theistic Belief Uppsala Uppsala University 2018 247 s Pris uoplyst

da

nsk

teo

log

isk tid

sskrift 8

11

2018 da

nsk

teo

logi

sk t

idss

krif

t

Red Bo Kristian Holm Jesper Tang Nielsen Nils Arne Pedersen Johanne Stubbe Teglbjaeligrg Kristensen og

Jesper Hoslashgenhaven

Saringrbarhetens mysteriumSTURLA J STAringLSETT

Aringndsforestillinger og deres enhed i JohannesevangelietJESPER TANG NIELSEN

Johannesevangeliets tilblivelseTROELS ENGBERG-PEDERSEN

Det Gamle Testamentes kanoniske statusMOGENS MUumlLLER

Anmeldelser om kirkens liturgi Matthaeligus-evangeliet og offerbegrebet

118

Dansk Teologisk Tidsskrift 81 aringrg 2018 s 1-1

Forord

Aringrets foslashrste artikel handler om saringrbarhed Sturla J Staringlsett skriver om saringrbarhed som en grundbetingelse for menneskelivet Det gode liv er ogsaring et saringrbart liv Det viser sig at jo mere saringrbart livet erfares jo stoslashr-re tilslutning har religionerne Imidlertid tilbyder disse religioner ofte kraft til at overvinde saringrbarheden Staringlsett viser at religioslashsitet med udgangspunkt i oslashkumeniske bevaeliggelser og frihedsteologi indeholder ressourcer til at anerkende saringrbarheden Han mener at Gud selv er saringrbar for saring vidt kaeligrlighed altid er saringrbar og Guds kaeligrlighed viser sig i saringrbarhed Ja Gud er kaeligrlighed Det skal indeholdes og udtryk-kes i den liturgiske praksis Kirkens liturgi skal minde om menneske-livets saringrbarhed den skal tydeliggoslashre kaeligrlighedens frelsende kraft som kommet gennem saringrbarhed og den skal fremstille saringrbarhedens styrke og loslashfte

Troels Engberg-Pedersen har skrevet et stor bog om Johannesevan-geliet hvori den johannaeligiske forstaringelse af aringnden spiller en hovedrolle Jeg anmeldte bogen sidste aringr i Dansk Teologisk Tidsskrift Imidler-tid har min laeligsning foranlediget en raeligkke overvejelser om aringnden i Johannesevangeliet Dem praeligsenterer jeg i den anden artikel i dette nummer Jeg mener at man kan lokalisere tre forskellige inspirati-onskilder for den johannaeligiske fremstilling af aringnden Tilsvarende er der tre forskellige grupper med aringnds-udsagn i evangeliet Prologens begrebsapparat kan foranledige en filosofisk laeligsning der etablerer forbindelse mellem de forestillinger

I den tredje artikel reagerer Troels Engberg-Pedersen paring mit forslag Han argumenterer for at i det mindste to af de tre forskellige grup-per er ubrydeligt sammenhaeligngende i evangeliets fortaeliglling og derfor tilhoslashrer en og samme forstaringelse af aringnden Videre afviser han at prolo-gen forholder sig til evangeliets korpus Tvaeligrtimod er den altid forud-sat i evangeliet som er uforstaringeligt uden Johannesprologen Endelig praeligsenterer Engberg-Pedersen sin opfattelse af Johannesevangeliets tilblivelse Paring baggrund af menighedens praksis Paulus og Markus skriver Johannesevangelisten sin opfattelse af kristendommen ud i eacuten sammenhaeligngende fortaeliglling Johannesevangeliet er derfor teologi eller ndash det vil Engberg-Pedersen foretraeligkke ndash kristen filosofi

Den sidste artikel er Mogens Muumlllers praeligsentation af N Slenczkas bog om Det Gamle Testamentes plads i Bibelen og i kirken Slenczka vakte megen furore i Tyskland da han for et par aringr siden anfoslashrte at Det Gamle Testamente ikke kan have samme kanoniske status som Det Nye Testamente I en grundlaeligggende sympatisk indstilling til Slenczkas anliggende og argumentation jaeligvnfoslashrer Muumlller diskussio-nen med danske debatter om Det Gamle Testamentes rolle i gudstje-nesten God laeligselyst

Jesper Tang Nielsen


Saringrbarhetens mysteriumLiturgi lidelse og livsmot i globaliseringens tidsalder

Dr theol professor i diakoni religion og samfunn MF ndash Det teologiske menighetsfakultet Oslo

Sturla J Staringlsett

Abstract Globalization strengthens mutual interdependency between persons nations and peoples Such dependency implies exposed and experienced vulnerability The significance of religion in peoples lives seems to increase with their experience of insecurity Whereas seculari-zation continues where people enjoy a basic level of welfare and security the perceived importance and impact of religion is generally increasing around the globe due to globalized experiences of precariousness and vulnerability affecting the majority This situation raises the question of how different forms of religiosity relate to peoplersquos sense of vulner-ability In this article I explore in what ways a Lutheran and ecumeni-cal theological approach inspired by liberation and feminist theologies may provide resources that make it possible to see human vulnerability as a value and strength that should be protected not removed Might vulnerability even be perceived as sacred Can God be seen as a deus vulnerabilis I also ask in what ways liturgical practice may visualize and operationalize such a theology of vulnerability

Keywords Globalization ndash secularization ndash vulnerability ndash precarious-ness ndash religion ndash religiosity ndash God ndash Martin Luther ndash Norris amp Ingle-hart ndash Guy Standing ndash Judith Butler ndash liberation theologies ndash feminist theologies ndash Elizabeth OrsquoDonnell Gandolfo ndash liturgical theology

Introduksjon Liturgi lidelse og livsmot

Livet utspiller seg i spennet mellom lidelsen og livsmotet Det samme gjoslashr liturgien naringr den er livsnaeligr og ikke en virkelighetsflukt I varingr tid og paring varingre ulike steder formes denne spenningen mellom lidelsen og livsmotet paring avgjoslashrende vis av globalisering Globaliseringen kan her forstarings som de motsetningsfylte prosessene som foslashlger av de siste fem-ti aringrenes unike kombinasjon av hyper-akselerert kommunikasjon og grenseloslashs kapitalisme Det er en ordo mundi som hierarkiserer sorte-rer og polariserer De saringkalte Paradise Papersrsquo avsloslashringer av hvordan en global elite utnytter systemenes innebygde smutthull og gjemme-steder for dem som allerede har i overflod faringr naeligrmest apokalyptiske

Saringrbarhetens mysterium 3

overtoner1 De avsloslashrer hvilke ldquomakter og myndigheterrdquo som herjer i ldquohimmelrommetrdquo (Ef 612) ldquosaring og paring jordenrdquo Det som avdekkes er globaliseringens ldquooption for the richrdquo

I denne artikkelen vil jeg undersoslashke forholdet mellom globalise-ring saringrbarhet og liturgisk praksis Saringrbarheten er et menneskelig grunnvilkaringr som erfares paring nye og intense maringter i varingr globaliserte tid Saringrbarheten er allestedsnaeligrvaeligrende ufrakommelig ndash og tvety-dig Den assosieres oftest med svakhet og foslashlgelig med noe uoslashnsket noe en vil oslashnske aring bli kvitt noe en vil beskyttes mot Samfunnet er nesten manisk opptatt av sikkerhet Det bygges murer kontrollpos-ter sikkerhetsgjerder overvaringkningssystemer droner og raketter Hele modernitetens historie kan leses som en flukt fra saringrbarheten Og vi som har raringd til det forsikrer livene varingre og eiendelene varingre med stadig mer avanserte og dyrekjoslashpte systemer og produkter

Men saringrbarheten er som ufrakommelig menneskelig livsvilkaringr ogsaring konstituerende for det aring vaeligre menneske Ja mer enn det Den repre-senterer en styrke Den muliggjoslashr etisk bevissthet og etisk handling Og den er en hovedingrediens i kjaeligrligheten Uten saringrbarhet finnes ingen kjaeligrlighet Bare den saringrbare kan elske og elskes En usaringrbar person vil framstaring som umenneskelig Og det gode samfunnet vil derfor per definisjon vaeligre et samfunn der mennesker kan leve som saringrbare mennesker ndash uten frykt Et aringpent og fritt samfunn vil med noslashdvendighet vaeligre saringrbart Et usaringrbart samfunn blir uvegerlig tota-litaeligrt

I denne tvetydigheten kan vi se den menneskelige saringrbarheten ogsaring som en verdi som maring vernes ikke fjernes Ved aring anerkjenne saringrbarhe-ten som felles og som en paradoksal grunnbetingelse for det gode liv og det gode samfunn kan vi etter mitt syn bedre moslashte de utfordrin-gene vi staringr overfor som samfunn som enkeltmennesker ndash og som kirker Men hvordan kan vi se erfare og forstaring saringrbarheten slik

Det er her liturgien kan komme inn i bildet Kan varingre liturgiske praksiser framstille og framfoslashre varingr felles menneskelige saringrbarhet paring maringter som styrker livsmotet i moslashte med lidelsene slik mennesker erfarer dem i dag Jeg er vel vitende om en dobbelt risiko her Det er for det foslashrste risikoen for aring instrumentalisere liturgisk praksis Der-nest kan jeg komme i skade for aring romantisere saringrbarhetens verdi Like fullt mener jeg dette er en noslashdvendig risiko aring ta naringr vi proslashver aring gi svar paring det sposlashrsmaringlet som det nordiske nettverket Leitourgia reiser ldquoKan liturgi vaeligre med til baringde at forme og udfordre menneskelig

1 Se httpswwwicijorginvestigationsparadise-papers (sist aringpnet 21 1117)

4 Sturla J Staringlsett

identitet i nutidens samfund ndash finde ressourcer til at vaeligre menneske i en opbrudstidrdquo2

Globalisering Polarisering og avhengighet

Globaliseringen er en mangetydig og motsetningsfylt prosess Det kan argumenteres for at den har skapt velstand og vekst for man-ge mennesker Men den har ogsaring oslashkt usikkerheten paring kloden baringde den politiske og den oslashkologiske Det synes som en klar tendens at de oslashkonomiske prosessene samler rikdom paring faring hender I forbindelse med de nevnte paradis-papirene ble det paringpekt at de 8 rikeste enkelt-personene paring kloden eier like mye som den fattigste halvparten av jordens befolkning til sammen3 Denne polariseringen til tross gjoslashr de globaliserende prosessene ikke minst med tanke paring de oslashkologiske skadevirkningene de medfoslashrer at den gjensidige avhengigheten oslashker Ogsaring de rikeste er til syvende og sist avhengige av de fattiges karingr og skjebne De har ndash i hvert fall enn saring lenge ndash ingen annen klode aring flykte til

Men sammenfallet av polarisering og oslashkt gjensidig avhengighet synes ikke aring ha foslashrt til en etisk eller politisk bevissthet om at den intensiverte saringrbarheten i globaliseringen er felles Det er her en ny bevisstgjoslashring om saringrbarheten som menneskelig grunnvilkaringr og poli-tisk utfordring etter mitt syn er paringkrevet

Mange samfunnsvitere har satt soslashkelyset paring den intensiverte saringr-barheten som foslashlger globaliseringen Det slaringr ut i et sterkt fokus paring sikkerhet Ikke minst ble dette fokuset skjerpet etter terrorangrepene den 11 september 2001 Den eneste gjenvaeligrende supermakten viste seg likevel saringrbar Midt paring Manhattan i ldquohjemlandets hjerterdquo kunne altsaring voldsmenn ramme Etter at det foslashrste sjokket hadde lagt seg valgte supermakten aring slaring tilbake mot den avdekkede saringrbarheten med voldelig makt og styrke Men de invasjonene som fulgte av Afgha-nistan og Irak reduserte verken den nasjonale eller den globale saringr-barheten De oslashkte den Her gikk en avgjoslashrende mulighet tapt skriver

2 Se httpwwwleitourgiaorg (sist aringpnet 211117)3 httpsw w wnrknourix atte-mil l ia rdaerer-eier-mer-enn-ha lve-ver-den-113324217 Konsentrasjonen av rikdom har garingtt raskt de senere aringrene ved inngangen til 2014 var dette tallet 85 httpswwwvgnonyheterutenriksfnverdens-85-rikeste-er-rikere-enn-halve-klodena10120589 (begge nettsteder sist aringpnet 211117)


den skarpe feministiske samfunnsfilosofen og etikeren Judith Butler4 USA kunne brukte sin dyrekjoslashpte erfaring av overrumplende saringrbar-het til aring gjennomtenke og solidarisere seg med andre menneskers og nasjoners utsatthet og saringrbarhet Det skjedde ikke Butler utforsker imidlertid denne erfaringen grundigere

hellipif I turn to toward the question of precariousness and vulnerability then it is precisely because I think a certain dislocation of perspective is necessary for the rethinking of global politics (Butler 2009 47)

Butler konsentrerer seg ikke bare om termen ldquovulnerabilityrdquo som vi ser men ogsaring ldquoprecariousnessrdquo Paring norsk (ogsaring andre nordiske spraringk) har det ldquoprekaeligrerdquo foslashrst og fremst betydningen noe akutt noe som haster Den engelske termen har mer i seg av det skjoslashre det som er i risiko det som er utlevert det som er i ferd med aring bryte sammen ldquoPrecariousness implies living socially that is the fact that onersquos life is always in some sense in the hand of the otherrdquo skriver Butler5 Og videre

To say that life is precarious is to say that the possibility of being su-stained relies fundamentally on social and political conditions and not only on a postulated internal drive to live (Butler 2009 21)

Det er altsaring en politisk grunn til aring reflektere over den grunnleggende menneskelige saringrbarheten framholder hun Dette handler ikke bare om individer og privatliv Det handler om livsviktige globale sposlashrs-maringl

Den samme bruken av ldquoprecariousrdquo finner vi ogsaring hos den britiske oslashkonomen og professoren i utviklingsstudier Guy Standing som har vakt oppsikt og debatter med sine boslashker om ldquoprekariatetrdquo6 Han be-nytter neologismen ldquoprekariatrdquo som forener adjektivet ldquoprekaeligrrdquo med substantivet ldquoproletariatrdquo for aring beskrive en globalt framvoksende klasse av mennesker som har et ustabilt og utrygt forhold til arbeidsli-

4 Se Judith Butler Precarious Life The Powers of Mourning and Violence (London amp New York Verso 2006) Frames of War When Is Life Grievable (London amp New York Verso 2009) 5 Butler 2009 14 Butler definerer ldquoprecariousnessrdquo som ldquothat life requires various social and economic conditions to be met in order to be sustained as liferdquo (ibid) 6 Se Guy Standing The Precariat the New Dangerous Class (London Bloomsbury Academic 2011) A Precariat Charter From Denizens to Citizens (London New York Bloomsbury Academic 2014) Kirkens Bymisjon beskriver nye utsatte grup-per i Oslo med henvisning til denne termen se Kirkens Bymisjon Utsatte migranter og prekaeligre arbeids- og levekaringr i Oslo En erfaringsrapport fra Kirkens Bymisjons arbeid med nye brukergrupper (Oslo Stiftelsen Kirkens Bymisjon Oslo 2016)


vet Det dreier seg saeligrlig om migranter og kvinner men ogsaring om stu-denter og lavtloslashnnede paring deltidskontrakter eller mennesker som staringr helt utenfor den formelle oslashkonomien Standing kaller prekariatet for ldquoglobaliseringens barnrdquo Globaliseringens tidsalder var for Standing kjennetegnet ved at ldquooslashkonomien lsquoloslashsrevrsquo seg fra samfunnetrdquo7 Nylibe-ralismen fikk globalt overtak og spredte en global markedsoslashkonomi bygget paring konkurranse og individualisme Prekariatet bestaringr av men-nesker som er fullstendig utlevert til markedskreftene og lever under et konstant krav om aring vaeligre uendelig tilpasningsdyktig hevder Stan-ding (2014 63) Denne klassen trues paring en spesiell maringte av politisk likegyldighet ogeller radikalisering ldquoAring vaeligre avskaringret fra hovedveien mot oslashkonomisk overflod og framgang gir grobunn for intoleranserdquo (2014 65) Den politiske utviklingen er derfor urovekkende

Men kan prekariatet som en lsquofarligrsquo klasse i emning skape foran-dring for eksempel gjennom aring gjoslashre opproslashr mot den destruktive ut-viklingen Standing tror ikke det Det som hindrer et slikt felles pro-sjekt er nettopp en manglende erkjennelse av at det prekaeligre ved deres livssituasjon er noe de deler ldquoSpenninger innad i prekariatet setter folk opp mot hverandre og forhindrer dem i aring innse at det er sosiale og oslashkonomiske strukturer som produserer deres felles saringrbarhetrdquo skri-ver Standing (2014 65 min kursivering)

Saringrbarhet som menneskelig grunnfenomen

Saringrbarheten er kollektiv men den er forankret i hvert enkelt men-neske Den er baringde politisk og privat Sammenhengen mellom de to ligger i menneskekroppen Kroppen er sosial skriver Judith Butler og den er per definisjon saringrbar ldquohellipthe body is a social phenomenon it is exposed to others vulnerable by definitionrdquo (Butler 2009 33) Den katolske feministiske teologen Elizabeth OrsquoDonnell Gandolfo har nylig utviklet et teologisk antropologi i spennet mellom saringrbarhet og makt ldquovulnerabilityrdquo og ldquopowerrdquo Med utgangpunkt i kvinners kroppslige og sosiale erfaringer knyttet til det aring gi liv til oppdra og ha ansvar for barn beskriver Gandolfo den menneskelige saringrbarhetens fundamenter De er paring den ene siden kroppsligheten (rdquoembodimentrdquo) og paring den andre siden gjensidigheten (rdquointerrelationalityrdquo)8 Disse to grunnfenomenene er konstante kilder til varingr ldquoinherent exposure to

7 Guy Standing Prekariatet Den nye farlige klassen oversatt av Rune Salomonsen (Oslo Res publica 2014) 668 Elizabeth OrsquoDonnell Gandolfo The Power and Vulnerability of Love A Theologi-cal Anthropology (Minneapolis Fortress Press 2015) 33-66


the ever-present possibility of harmrdquo altsaring varingr saringrbarhet (Gandolfo 2015 35) Ikke minst kvinners kropper er konstant utsatt for fare skade og overgrep Kroppen er ikke bare truet utenfra Ogsaring innen-fra fra kroppens egen livsutfoldelse ligger muligheten for skade og lidelse Ja ikke bare muligheten er det noe som er sikkert er det at kroppen vil utsettes for skade sykdom og lidelse Den vil til slutt garing til grunne

Men varingr saringrbarhet ligger ogsaring i at vi er utlevert til andre Kroppen er som Butler paringpeker sosial Vi blir til i relasjoner I relasjoner hol-des vi oppe I relasjoner sterke eller brutte paringfoslashrer vi hverandre skade og smerte Vi er fundamentalt avhengige ikke bare av og til ikke bare noen av oss Avhengigheten rammer inn ethvert menneskeliv til enhver tid KE Loslashgstrup kalte som kjent denne tilstanden for interdependensen og han utledet med rette baringde makt og den etiske fordring fra dette menneskelige grunnvilkaringret9 Saringrbarheten foslashlger av interdependensen Den muliggjoslashr etisk handling men ogsaring overgrep og maktmisbruk Gandolfo beskriver selve saringrbarheten ogsaring som en kilde til voldelig overgrep

hellipwe often violate the vulnerability of others and ourselves in an at-tempt to deny scapegoat project and protect ourselves from our own vulnerability to suffering (Gandolfo 2015 37)

Jeg vil snarere si at det er varingrt forsoslashk paring aring unnslippe varingr egen saringrbarhet som kan vaeligre kilden til aring krenke andre Her er det en sammenheng mellom det politiske og det personlige En saringret supermakt eller per-son ndash oftest mann ndash slaringr tilbake med voldelig motmakt Saringrbarheten er ikke i seg selv kilden til volden men varingr manglende evne og vilje til aring akseptere den I dette vil det for meg vaeligre som jeg kommer tilbake til en hjelp aring skjelne mellom saringrbarhet og saringret-het Saringrbarheten boslashr vi ikke fjerne eller flykte fra Den boslashr beskyttes for den er kilde til kjaeligrlighet og liv Slik sett er den hellig Men det aring bli paringfoslashrt saringr og viljen og evnen til aring krenke andres saringrbarhet er definitivt noe nega-tivt Den hurtig akselererende metoo-kampanjen hoslashsten 2017 min-net oss ogsaring om dette Det er ikke kvinners (eller menns) saringrbarhet som er problemet Det er makten og viljen til aring krenke den

9 Knud E Loslashgstrup Norm og spontaneitet Etik og politik mellem teknokrati og dilettantokrati (Koslashbenhavn Gyldendal 19721993) 322ff jfr Den etiske fordring (Koslashbenhavn Gyldendal 1956)


Saringrbarhet og religion

Forskning bekrefter en personlig og allmenn observasjon At religioslash-sitetens betydning synes aring oslashke med menneskers erfaring av utrygghet og utsatthet I deres kritikk av baringde den klassiske sekulariseringstesen og den nyere anti-tesen om de-sekularisering eller re-sakralisering10 framholder religionsforskerne Pippa Norris og Ronald Inglehart at verden som helhet blir mer religioslashs samtidig som sekulariseringen fortsetter i enkelte land og regioner11 Forklaringen ligger i grad av menneskelig sikkerhet hevder de Gjennom grundige analyser av sta-tistisk tallmateriale fra World Values Survey og European Values Sur-vey (1981-2001) vedroslashrende religioslashs deltakelse i en rekke land rundt om paring kloden koblet med data fra blant annet Human Development Index (HDI) viser de at det ikke er ldquomoderniseringrdquo i og for seg som driver sekularisering slik sosiologiens klassikere mente Det er sna-rere graden av erfart eksistensiell fysisk og materiell sikkerhet slik denne kan maringles gjennom HDI som samsvarer med graden av seku-larisering forstaringtt generelt som reduksjon av religioslashsitetens offentlige og kollektive betydning I deler av verden der mennesker erfarer hoslashy grad av menneskelig sikkerhet betyr religioslashsiteten relativt sett lite og stadig mindre I deler av verden som erfarer oslashkt usikkerhet for ek-sempel som en foslashlge av globalisering oslashker religioslashsitetens betydning Denne siste befolkningsgruppen den som lever i usikkerhet oslashker raskest i omfang Foslashlgelig blir kloden som helhet stadig mer religioslashs hevder Norris og Inglehart

Men hva slags respons er eller gir religioslashsiteten paring den erfarte saringr-barheten som foslashlger i globaliseringens fotspor Dette sposlashrsmaringlet rei-ser jeg i boka Religion i urolige tider Globalisering religioslashsitet og saringr-barhet (2017)12 Jeg peker paring at religioslashsitetens respons paring saringrbarheten langt fra er entydig Ulike religioslashsitetsformer presenterer ulike svar paring erfaringen av saringrbarhet Fundamentalistiske religioslashsitetsformer sy-nes aring dels fornekte dels bekjempe saringrbarhet med religioslashse saring vel som politiske virkemidler I ekstreme fundamentalismer utoslashves vold for nettopp aring utrydde saringrbarheten Karismatiske religioslashsitetsformer som ogsaring har stor tilslutning under globaliseringen anerkjenner saringrbar-hetserfaringen hos mennesker i dag Den erfaringen danner grunn-laget for en forkynnelse og liturgisk praksis som vil drive saringrbarheten

10 Se for eksempel Peter L Berger The Desecularization of the World Resurgent Re-ligion and World Politics (Washington DC Ethics and Public Policy Center 1999)11 Pippa Norris amp Ronald Inglehart Sacred and Secular Religion and Politics World wide 2 utgave (New York Cambridge University Press 2011)12 Sturla J Staringlsett Religion i urolige tider Globalisering religioslashsitet og saringrbarhet (Oslo Cappelen Damm Akademisk 2017)


ut med overlegen aringndsmakt Ikke minst nypentekostale kirker har erfart stor vekst spesielt i land og omraringder der den nyliberalistiske politikken som kjennetegner globaliseringen har vaeligrt spesielt sterk (for eksempel Brasil Soslashr-Korea Soslashr-Afrika Chilehellip)13 Disse kirkene legger stor vekt paring demonutdrivelse eksorsisme i sin kultiske praksis Karismatikken tilbyr religioslashs kraft for aring overvinne saringrbarhetens erfa-ring av kraftloslashshet

Oslashkumeniske og frigjoslashringsteologiske inspirerte religioslashsitetsformer ndash mange av mer liberal det vil si aringpen og endringsorientert stoslashpning ndash tilbyr derimot ressurser til aring anerkjenne baringde saringrbarhetens ufra-kommelighet dens verdi og dens potensielle styrke Det er med ut-gangpunkt i denne siste religioslashsitetsformen jeg naring ettersposlashr hvordan varingre liturgiske praksiser kan vaeligre eller bli uttrykk og redskap for en slik religioslashs ldquoharingndteringrdquo av saringrbarheten

Guds saringrbarhet

Mennesket er ufrakommelig saringrbart Saringrbarheten er menneskelig Er ogsaring Gud saringrbar Er saringrbarheten ogsaring guddommelig Det er i dag et paringtrengende behov for en inter-religioslashs teologi og praksis som et-tersposlashr hvordan ulike religioslashse tradisjoner og konfesjoner tolker den menneskelige saringrbarheten og hvordan de relaterer den til det hel-lige eller Gud selv14 Her kan jeg bare gi en kortfattet tydning av hvordan varingr egen lutherske folkekirkelige og samtidig oslashkumenisk og frigjoslashringsteologisk-inspirerte tradisjon kan tilby ressurser for aring tolke saringrbarheten som et trekk ved Gud og derved som (ogsaring) guddom-melig

En dominerende hovedstroslashm i den kristne dogmehistorien holder Gud for aring vaeligre usaringrbar Innflytelsen fra gresk tenkning som define-rer gud som ens perfectissimum det mest perfekte vesen foslashrer til den logiske konsekvensen at en gud maring vaeligre uforanderlig For hvis gud kan forandre seg betyr det at gud ikke var perfekt foslashr endringen eventuelt at gud etter endringen ikke lenger er perfekt Foslashlgelig kan gud heller ikke paringfoslashres noe utenfra i saeligrdeles ikke noe som rammer eller saringrer gud En gud kan per definisjon ikke lide gud er apathes uten evne til aring lide

13 Se for eksempel Sturla J Staringlsett red Spirits of Globalisation The Growth of Pentecostalism and Experiential Spiritualities in a Global Age (London SCM Press 2006)14 Jfr Sturla J Staringlsett ldquoFrom Dia-Logos to Dia-Pathos Politics Emotions and Interreligious Dialoguerdquo Studies in Interreligious Dialogue 26 (2016) 20-36


Hvordan forene et slikt gudsbegrep med den kristne bekjennelsen av den korsfestede Kristus som aringpenbaringen av Guds vesen for oss mennesker Dette grunnsposlashrsmaringlet driver som kjent de oldkirkelige kristologiske stridighetene Trinitetslaeligren aringpner for muligheten aring ten-ke at lidelsen bare rammer Soslashnnen ikke Faderen Patripassianisme at Faderen lider fordoslashmmes som kjettersk laeligre Laeligren om Kristi to naturer ldquouten atskillelse uten sammenblandingrdquo (Chalkedon) aringpner en mulighet for aring tenke korsfestelsens lidelse som noe som beroslashrer Kristi menneskelige natur men ikke Kristi guddommelige natur Paring hver sine maringter og tidvis i skarp uenighet med hverandre tok teolo-ger som JB Metz D Soelle E Juumlngel og J Moltmann etter Den annen verdenskrig et oppgjoslashr med et slikt a-patisk gudsbilde15 Deres utgangspunkt var gudstalens umulighet etter Holocaust Og de var inspirert av blant andre den lutherske teologen motstandsmannen og martyren Dietrich Bonhoeffer Frigjoslashringsteologer som L Boff I Ellacuriacutea og J Sobrino fulgte opp i lys av erfaringen av lidelsen fra det fattige folkeflertallet i Latin-Amerika16 Elizabeth Johnson er en av mange feministteologer som gjennomfoslashrer en tilsvarende kri-tisk nylesning av det overleverte gudsbildet17 Med samtidige lidelses- og fortielses-erfaringer som epistemologisk staringsted og hermeneutisk linse framfoslashrer de en fundamentalkritikk av bildet av den a-patiske gud og gjenoppdager spor av et annet gudsbilde i de kristne kildene og i tradisjonen Det er korshendelsens aringpenbaringskarakter saring vel som dens soteriologiske betydning som da foslashrst og fremst kommer i sentrum Gud er i det kristne vitnebyrdet ogsaring en deus crucifixus

15 Johann Baptist Metz Faith in History and Society Toward a Practical Funda-mental Theology (London Burns amp Oates 1980) jf ogsaring hans artikkel ldquoSuffering Unto Godrdquo Critical Inquiry 20 (1994) 611-622 Dorothee Soumllle ldquoGott und das Leidenrdquo Wissenschaft und Praxis in Kirche und Gesellschaft 7 (1973) 358-372 jf hennes bok Leiden (Berlin Kreuz-Verlag 1978) Eberhard Juumlngel God as the Mys-tery of the World On the Foundation of the Theology of the Crucified One in the Dis-pute between Theism and Atheism overs Darrell L Guder (Edinburgh TampT Clark 1983) Juumlrgen Moltmann The Crucified God The Cross of Christ as the Foundation and Criticism of Christian Theology overs R A Wilson amp John Bowden (London SCM Press Ltd 1974)16 Leonardo Boff Passion of Christ Passion of the World The Facts Their Interpre-tation and Their Meaning Yesterday and Today overs Robert R Barr (Maryknoll (NY) Orbis Books 1987) Ignacio Ellacuriacutea ldquoEl pueblo crucificado Ensayo de soteriologiacutea histoacutericardquo Cruz y Resurreccioacuten Presencia y anuncio de una Iglesia Nueva red Hugo Assmann (Meacutexico CRT - Servir 1978) Jon Sobrino Christology at the Crossroads A Latin American Approach overs John Drury (Maryknoll New York Orbis Books 1978) Jesus the Liberator A Historical-Theological Reading of Jesus of Nazareth overs Paul Burns og Francis McDonagh (Maryknoll New York Orbis Books 1993)17 Elizabeth A Johnson She Who Is The Mystery of God in Feminist Theological Discourse (New York Crossroad 1992)


en korsfestet Gud Gud lider med sin skapning i saeligrdeleshet med alle mennesker som tvinges i kne av doslashdskrefter i verden i dag Gud rammes selv av de kreftene som korsfester baringde den gang paring Golgata og i dagens ldquogolgataerrdquo Gud er en saringrbar Gud en deus vulnerabilis18

Hos Luther finnes en saeligrlig fruktbar historisk kilde til denne inn-sikten naringr vi leser den i lys av slike samtidserfaringer av utsatthet og lidelse Inspirert av Paulus sine ord om korsets daringrskap som overgaringr denne verdens visdom og om Guds svakhet (ldquoFor Guds daringrskap er visere enn menneskene og Guds svakhet er sterkere enn menneske-nerdquo [1 Kor 125]) formulerer Luther i disputasjonen i Heidelberg i 1518 sterke utsagn om ldquoGud som den som er skjult i lidelserrdquo19 Tesene handler om gudserkjennelse og om hvem som rettmessig kan kalles en teolog Luther kontrasterer herlighetsteologen med korsteologen Korsteologen den eneste som ifoslashlge Luther fortjener navn av teolog er den som ldquoforstaringr Guds synlige og lsquobakrersquo vesen ad den vei at han faringr innsikt i det gjennom lidelse og korsrdquo (tese 20) For den Gud som kommer til syne ldquounder sin motsatte skikkelserdquo (sub contrario) er Gud i ldquomenneskelighet svakhet og daringrskaprdquo20 Sann gudserkjennelse maring med andre ord i lyset fra eller skyggen av korshendelsen oppsoslashke erfaringen av saringrbarhet for nettopp der aring finne spor av Guds naeligrvaeligr

Denne erkjennelsen ut fra saringrbarhet finner vi interessant nok igjen i et annet av Luthers skrifter nemlig i ldquoSkriftet om den verdslige oslashvrighetrdquo fra 1523 Her i en argumentasjon mot at verden kan styres av evangeliet og de doslashpte alene uten lov og rettsvesen bryter Luther ut ldquoMen paring saringrene mine ville jeg nok foslashle hva det varrdquo21 Sentralt i reformasjonsarven finner vi med andre ord ansatser til en saringrbarhets-epi stemologi saring vel som en saringrbarhetsteologi

Det kan argumenteres for at dette oppgjoslashret med en usaringrbar Gud i nyere teologi har faringtt et saringpass godt gjennomslag i hvert fall blant fagteologer men ogsaring i kirkelig og pastoral praksis at det naring er dette som maring kalles den nye ortodoksien22 Derfor er det interessant at en feministisk og frigjoslashringsteologisk orientert tenker som den allerede

18 Se f eks Sturla Staringlsett ldquoGudsrike-praksis = moralisme Svar til Peter Wid-mannrdquo NTT 94 (1994)185-190 ldquoTowards a Political Theology of Vulnerability Anthropological and Theological Propositionsrdquo Political Theology 16 (2015) 464-47819 Inge Loslashnning amp Tarald Rasmussen red Martin Luther Verker i utvalg bind 1 (Oslo Gyldendal 1979) 291 (Kommentar til tese 21) WA 1 36520 Ibid Kommentar til tese 20 bind 1 s 29021 Ibid bind 3 s 172 WA 11 22 Slik argumenterer feks Jeff B Pool i Godrsquos Wounds Hermeneutic of the Chris-tian Symbol of Divine Suffering Volume One Divine Vulnerability and Creation Princeton Theological Monograph Series (Eugene Oregon Pickwick Publications 2009) 12 o a st Bind 2 Evil and Divine Suffering (2010)


nevnte Elizabeth OrsquoDonnell Gandolfo likevel velger aring ta til orde for guddommelig usaringrbarhet forstaringtt som Guds kjaeligrlighets usaringrbarhet I boka The Power and Vulnerability of Love fra 2015 gjoslashr altsaring Gandol-fo kvinners erfaringer som foslashdende og som moslashdre til hermeneutisk staringsted for aring utvikle en teologisk antropologi som tar saringrbarheten som menneskelig grunnerfaring paring alvor Fra dette staringstedet blir hun saeligrlig oppmerksom paring faren for aring idyllisere saringrbarheten Selv om hun med Martha Nussbaum er fullt klar over at det gode livet bare er tilgjen-gelig som et liv i og med saringrbarheten23 beskriver hun likevel saringrbarhet foslashrst og fremst som menneskets problem (Gandolfo 2015 5 o a st)

Med dette utgangspunktet kan Gandolfo med rette sposlashrre hvilket svar hvilken stoslashtte utsatte og voldsrammede kvinner finner i en Gud som ogsaring er saringrbar Her skiller Gandolfo lag med Elizabeth Johnson i hvert fall et stykke paring vei Johnson overser mener hun ldquohellipthe founda-tional strength and stability that a theological anthropology grounded in a feminist retrieval of divine invulnerability can offerrdquo (Gandolfo 2015189) For Gandolfo gir den guddommelige usaringrbarheten et sta-bilt ankerfeste for saringrbare menneskers identitet som skapt i imago dei Guds bilde Guds uforanderlige og usaringrbare kjaeligrlighet er en kilde som mennesker kan hente kraft til motstand og overlevelse fra

Without a strong sense of divine invulnerability (reinterpreted as the invulnerability of love) it is difficult to imagine a conceptual (let alone ontological) ground for that which is inviolable in the human person ndash that is the image of God (Gandolfo 2015 189)

Dette anliggendet er viktig I kampen mot de kreftene som saringrer for-nedrer og piner trenger mennesket et holdepunkt som ikke svikter en absolutt motsats til egen prekaeligr utsatthet Guds kjaeligrlighet svikter ikke fastholder Gandolfo ingenting kan skille oss fra Kristi kjaeligrlig-het hevder Paulus i Rom 8 35-39

Guds kjaeligrlighet svikter ikke men er den av den grunn usaringrbar Og bestaringr menneskets gudbilledlighet i noe usaringrbart Er det ikke tvert imot slik at homo vulnerabilis baeligrer i seg bildet av deus vulnerabilis og slik bekreftes som umistelig og uerstattelig nettopp i sin saringrbar-het Jeg kan ikke foslashlge Gandolfo her Kan en kjaeligrlighet virkelig vaeligre usaringrbar Ligger det ikke til dens vesen aring utsette seg for risikoen av aring bli skuffet sviktet saringret Gandolfo er imidlertid ikke entydig i sin argumentasjon for den guddommelige usaringrbarheten Snarere fram-holder hun en dialektikk i gudsbildet

23 Martha Nussbaum The Fragility of Goodness Luck and Ethics in Greek Tragedy and Philosophy (Cambridge Cambridge University Press 1986)


While divine love invulnerably preserves the divine image in human flesh divine loversquos incarnation in humanity (and indeed all of crea-tion) also makes God inherently vulnerable When we suffer God suf-fers (Gandolfo 2015 319)

Jeg mener vi gjoslashr klokt i aring fastholde at saringrbarheten hoslashrer til Guds gode skapervilje og til Gud selv Det er fordi den er uloslashselig knyt-tet til kjaeligrligheten Eller sagt annerledes kjaeligrligheten vil alltid vaeligre saringrbar Guds kjaeligrlighet viser seg nettopp i saringrbarhet baringde i inkarna-sjonens krybbe og paring frelsens kors Og Gud er kjaeligrlighet (1 Joh 48)

Samtidig er det som Gandolfo viser viktig aring vaeligre paring vakt mot ten-denser til idyllisering og harmonisering som bagatelliserer den me-ningsloslashse og destruktive lidelsen i verden Jeg mener det her kan vaeligre et poeng aring skjelne mellom saringrbarhet og saringret-het vulner-ability og wounded-ness Gandolfo skjelner ikke slik og staringr da i fare for aring miste en avgjoslashrende forskjell Det er aldri godt aring bli saringret Men bare et liv i risiko for aring bli saringret muliggjoslashr og virkeliggjoslashr menneskets dypeste maringl og bestemmelse kjaeligrlighetens fellesskap med Gud og medmenne-sker I denne paradoksale og motsetningsfylte tilstanden som vi kaller saringrbarhet ligger derfor ikke bare livets risiko og usikkerhet men ogsaring betingelsen for dets fullbyrdelse

I denne forstand kan vi snakke om saringrbarheten som hellig og som et mysterium Det saringrbare er hellig Og det hellige er saringrbart Det leder oss til liturgien

Liturgien og saringrbarhetens mysterium

Hvordan kan liturgisk praksis uttrykke synliggjoslashre tyde feire vir-keliggjoslashre saringrbarhetens hellige mysterium i menneskers liv i dag Hvordan kan liturgisk praksis vaeligre det Gandolfo kaller en ldquoassetrdquo en styrkende ressurs for overlevelse motstand og haringp i moslashte med globa-liseringens erfaringer av saringrbarhet Retningen er som den liturgiske teologien framholder tre-veis24 Den garingr uavbrutt fram og tilbake mellom livserfaring liturgi og teologi Mellom dem befinner vi oss i en hermeneutisk spiralbevegelse hvor det aldri vil vaeligre avgjort hva som kommer foslashrst Livserfaring skaper liturgi Liturgi skaper eller er

24 Se for eksempel den nyttige oversiktsartikkelen Thomas H Schattauer ldquoLitur-gical Studies Disciplines Perspectives Teachingrdquo International Journal of Practical Theology 11 (2007) 106-137 Se ogsaring Kari Veiteberg Kunsten aring framfoslashre gudstenes-ter Om Daringp i Den norske kyrkja (Oslo Det teologiske fakultet Universitetet i Oslo UniPub 2006)


teologi Livserfaring skaper teologi Teologi skaper liturgi Og liturgi er ogsaring livserfaring

Liturgi er praksis den bestaringr i hellige handlinger De finner sted midt i livet De er ikke atskilt fra det alminnelige levde livet Og de er ikke atskilt fra handlingene til beste for hverandre for livet for nesten ndash i diakoni eller politisk praksis Men de er heller ikke helt sammenfallende med disse Liturgien ldquostaringr utrdquo fra alt dette andre Den er noe saeligrskilt som gir egenartede erfaringer og kaster et eget lys over alt annet i livet Den er saeligrskilt innviet avmerket Den rammes inn av og etablerer grenser i tiden og rommet

Det betyr ikke at alt annet uttoslashmmes i liturgien eller endegyldig tydes av den Det betyr heller ikke at det egentlige skjer her ndash at gudstjeneste og gudsnaeligrvaeligr noslashdvendigvis skjer mer eller bedre her Men den kristne menighet samles i liturgisk praksis i troen paring at Guds naeligrvaeligr paring en spesiell maringte er tilgjengelig for troens erfaring og tydning nettopp her Hvordan kan dette spesielle ved den liturgiske feiringen kaste lys over og operasjonalisere saringrbarhetens paradoksale mysterium i menneskelivet og i samfunnet

Jeg vil kort framheve tre dimensjoner For det foslashrste kan liturgien minne om menneskelivets ufrakommelige saringrbarhet For det andre kan liturgien tydeliggjoslashre at og hvordan kjaeligrlighetens frelsende kraft naringr oss i og gjennom saringrbarhet For det tredje kan liturgien framkalle og framstille saringrbarhetens paradoksale om enn foreloslashpige og ufull-endte styrke og loslashfte Til sammen kunne disse utgjoslashre elementer i en trinitarisk saringrbarhetsliturgi der Guds skapende frelsende og helende gjerninger feires i liturgiske praksiser som reflekterer og kan gi styrke i moslashte med de prekaeligre livssituasjonene mange mennesker opplever under globaliseringen

(1) Liturgisk praksis kan fungere som et memento vulnerabilis en paring-minnelse om varingr og alle menneskers ufrakommelige saringrbarhet Bar-nedaringpen slik den praktiseres i varingre lutherske folkekirker i Norden gir en god mulighet til aring la dette komme til uttrykk Vi er ufrakommelig saringrbare Vi takker for den gaven barnet er vi feirer det nye livet vi tiltaler og bekrefter det nye individet i menighetens og samfunnets midte Samtidig ber vi for barnet Vi ber om Guds beskyttelse vi vet barnet allerede er truet av forgjengelighet ondskap og noslashd Vi fastholder at dette ikke er noe som skyldes dette enkelte menneskets handling eller skjebne men er noe som tilhoslashrer oss alle i kraft av aring vaeligre mennesker Dette kan vaeligre en tydning av ldquomenneskeslektens synd og skyldrdquo Vi kommer til aring bli saringret og kommer til aring saringre andre Vi innlemmes i strukturer som undertrykker og marginaliserer oss


selv og andre Vi snur det doslashve oslashret til og verner om varingr egen interes-se Det hoslashrer til varingr menneskelighet

Liturgien i enhver begravelse hjelper oss ogsaring til dette Aring se saringrbar-heten som et menneskelig allmennmenneskelig grunnfenomen Og naringr vi i hoslashymessen minnes de som er stedt til hvile sist uke utfoslashrer vi liturgisk en praksis som forteller oss hvem vi er Vi er homo vulnerabi-lis ldquoLaeligr oss aring telle varingre dager saring vi kan faring visdom i hjertetrdquo (Sal 9012)

Det er imidlertid viktig aring fastholde at selv naringr vi knytter saringrbar-heten til negative antropologiske og teologiske fenomener som for-gjengelighet synd skyld og doslashd saring er saringrbarheten noe alle er skapt med Ser vi de to skapelsesberetningene som er sammenfoslashyd i de to foslashrste kapitlene av Foslashrste mosebok i sammenheng er det mennesket Gud former av jorden og attesterer som ldquosvaeligrt godtrdquo et menneske av kjoslashtt og bein et menneske som er skapt til fellesskap Varingrt kjoslashtt og bein kroppen varingr er utenkelig som usaringrbar Fellesskap er utenkelig uten mottakelighet Mottakelighet vil alltid implisere saringrbarhet Den teologiske tradisjonen som tilskriver all menneskelig forgjengelighet og saringrbarhet til syndefallet foslashrer i siste instans til en gnostisk kropps-fiendtlighet som staringr fjernt fra den joslashdisk-kristne skapertroen Saringrbar-heten er gudgitt og ikke noe som vi skal bekjempe eller frelses fra Saringret-heten derimot og varingr evne og vilje til aring paringfoslashre andre saringr tilhoslashrer entydig de krefter og fenomener som staringr skaperviljen imot Det er her frelsens noslashdvendighet melder seg

(2) Teologien og troen kjemper alltid med det ondes problem Vel saring paringtrengende er det godes problem Hvorfor moslashter godheten slik mot-stand i varingr verden Hvor kommer motviljen mot aring gjoslashre det som er rett og sant og godt fra Hvorfor frykter vi det gode og soslashker tilflukt i avstanden utestengelsen avvisningen volden Guds kjaeligrlighets inkarnasjon kroppsliggjoslashring i en verden styrt av egeninteresse og maktbegjaeligr ender i saringr i doslashdelige saringr Aring paringstaring og minnes i liturgisk praksis at korsfestelsens nagler gjennomborer Gud selv er aring fastholde at Gud er den saringrbare Gud deus vulnerabilis Naringr denne hendelsen minnes ikke bare som et destruksjonens og nederlagets oslashyeblikk men som selve vendepunktet der Gud skaper nytt liv midt i doslashdens moslashrke innebaeligrer det aring knytte frelsens mysterium til saringrbarheten Guds vilje i Kristus til aring ikle seg saringrbarheten til aring dele menneskets og skapningens saringrbarhet viser at kjaeligrligheten er sterk Guds kjaeligrlighet er usvikelig Ingenting kan skille oss fra den (Rom 835) For Gud vi-ker ikke unna saringrbarhetens risiko men trosser den for aring gi mennesket liv og framtid sammen med Gud

De liturgiske praksisene som feirer korshendelsen som den frelsen-de kjaeligrlighetens sted er mange Paringskeliturgier nattverdsfeiringen


korsvandringer Hvordan nattverdsfeiringen blir tegn paring en alternativ globalisering en motstand mot dagens globalisering har blant andre William T Cavanaugh kreativt analysert25 Hver Langfredag garingr en oslashkumenisk korsvandring gjennom Oslos gater fram til maktens byg-ninger ndash Tinghuset Stortinget avisredaksjonene Den tydeliggjoslashr sammenhengen mellom tro politikk og en radikal revurdering av menneskelig og global saringrbarhet som deltakerne ser uttrykt i kors-hendelsen

Dette siste eksempelet viser godt behovet ogsaring for nye og fornye-de liturgiske praksiser som kanskje bare delvis eller paring nye maringter bygger videre paring gamle Den prekaeligre livserfaringen i varingr tid fordrer liturgisk kreativitet og fornyelse ikke minst sammen med og for de mest utsatte dem Standing kaller prekariatet Midnattsliturgien for og med kvinner som selger sex i Oslo sentrum er et eksempel paring slik fornyet radikal og modig praksis Den feires paring Moslashtestedet som er en diakonal kafe for ldquogatefolkrdquo rusmiddelavhengige og tilreisende fattige mange av dem roma som er drevet av Kirkens Bymisjon Her feires ogsaring en ukentlig ettermiddagsmesse Det liturgiske hoslashyde-punktet maringlt ut fra deltakelse i den messen er verken prekenen eller nattverdsfeiringen men lystenningen Naringr presten midt blant de smaring kafeacutebordene inviterer til aring tenne lys reiser mange av gjestene guds-tjenestedeltakerne seg De kommer fram paring ustoslashe bein kanskje men med et fast forsett Aring tenne ett eller flere lys I stillhet

Denne lystenningen kan vaeligre til minne En moslashrk torsdagskveld i november ble det tent lys for en av cafeens gjester som var doslashd i loslashpet av helgen etter flere ukers sykeleie paring 24SJU et annet av Bymisjonens gatenaeligre rustiltak Men det aring tenne lys som en liturgisk handling kan ogsaring og da er vi ved det tredje og siste punktet uttrykke haringp og boslashnn om ny livskraft

(3) Nettopp i det skjoslashre det tause det enkle uttrykker lystenningen en paringkallelse av Aringndens naeligrvaeligr og utrustning Den Hellige Aringnd ska-per hellig naeligrvaeligr nettopp i erfaringen av fravaeligr som skaper helhet midt i sammenbruddet Det er et naeligrvaeligr som bare kommer til orde gjennom ldquolyden av skjoslashr stillhetrdquo (1 Kong 1912)26 Aringnden formidler kraft og styrke midt i det prekaeligre

25 William T Cavanaugh ldquoThe World in a Wafer A Geography of the Eucharist as Resistance to Globalizationrdquo Modern Theology 15 (1999) 181-196 se ogsaring hans Torture and Eucharist Theology Politics and the Body of Christ Challenges in Con-temporary Theology (Oxford Blackwell 1998)26 Jfr Sturla J Staringlsett ldquoAring tie rett om Gud Taushet som teologisk kompetanse i pastoral og diakonal praksis ndash Refleksjoner etter 22 juli 2011rdquo Teologisk Tidsskrift 2 (2013) 62-77


Lystenningen som fornyet liturgisk og diakonal praksis har faringtt oslashkende betydning Den erfares som meningsfylt og styrkende i sitt beskjedne og tause men likevel praktiske og konkrete uttrykk I en kreativ og konstruktiv kritikk av Gordon Lathrops etablering av en presumptivt opprinnelig ordo som liturgiens norm27 paringpeker den norske presten teologen poeten og performance-kunstneren Gyrid Gunnes at diakonale praksiser krever en slik utvidelse og fornyelse Det er grunn til ikke bare aring fylle den liturgiske verktoslashykassen men ogsaring utvide hva som faringr telle som liturgi28 Lathrops paringpekning av at liturgiens praksis og teologi uttrykkes i sammenstilling (lsquojuxtapositi-onrsquo) og brutte symboler (lsquobroken symbolsrsquo) kan hun istemme29 Men hennes feltarbeid i Varingr Frue kirke i Trondheim som ogsaring er en aringpen kirke drevet av Kirkens Bymisjon i byen viser at det maring gis rom ndash i bokstavelig forstand ndash for nye og annerledes sammenstillinger og nye brutte symboler for aring imoslashtekomme de rutinemessig utestengtes prekariatets behov

I saringrbarhetens tidsalder maring liturgien selv vaeligre skjoslashr og prekaeligr Dens ordo maring vaeligre foreloslashpig ufullendt brutt og forstyrret Slik kan den vaeligre aringpen nok til aring speile og favne nye behov ny livserfaring og koble denne erfaringen til de lange linjene i den kristne troens historie Det er disse linjene som foslashrer tilbake til og kan fornye kraften i den hel-lige saringrbarhetens mysterium ndash i krybben og paring korset og foran den ukjente framtiden ved en aringpen grav

27 Jfr Schattauer (2007) 11 ldquoA romanticized picture of early Christian practice and its relative uniformity has contributed to what Bradshaw calls the lsquohomogeni-zationrsquo of worship in the present From his perspective the diversity of liturgical practice prior to the fourth century serves as an encouragement to diversity in the present and respect for itrdquo28 Gyrid Gunnes ldquoThe Ordo of Carerdquo StTh 70 (2016) 74-9629 Jfr ogsaring Kari Veitebergs gjengivelse og kritikk av Lathrop i Veiteberg (2006) 51


Aringndsforestillinger og deres enhed i Johannesevangeliet

Lektor phd Jesper Tang Nielsen Koslashbenhavns Universitet

Abstract Inspired by recent developments in Johannine research in Denmark this article investigates the coherence of the concept of pneu-ma and paraklecirctos in the Johannine writings On the basis of the clear difference between pneuma and paraklecirctos in First John it differentiates between three different concepts in the Fourth Gospel The first con-cerns Jesusrsquo possession of the pneuma from the incarnation to the death on the cross It derives from the synoptic tradition or more probably directly from the Gospel of Mark The second does not have parallels in the synoptic gospels It concerns the role of the pneuma for the believ-ers All instances are connected with the ritual praxis in the community and have remarkable relations to Paul The third conception includes the Paraclete-sayings and is probably a genuine Johannine invention It presents the pneuma-paraclete as an active figure that takes the place of the absent Jesus and in many ways authorizes the gospel writing It is furthermore argued that the logos of the prologue can be understood in specific Stoic terms The Stoic understanding of logos as being the cognitive side of the material pneuma is able to comprise all aspects of the Johannine pneuma-paraclete even if it is a combination of different ideas Therefore the prologue should be understood as a philosophi-cal introduction that makes the reader incorporate all three Johannine pneumata into one conception

Keywords Gospel of John ndash spirit ndash pneuma ndash paraclete ndash logos ndash Stoi-cism ndash prologue

Det er ikke uden grund at Johannesevangeliet tidligt i kirkens histo-rie blev betegnet ldquodet aringndelige evangeliumrdquo Enhver laeligser vil bemaeligr-ke at aringnden og talsmanden pneuma og paraklecirctos spiller en saeligrlig rolle To danske eksegeter har for nylig fremsat en vaeliggtig tolkning af baggrunden for den johannaeligiske forestilling1 De mener at den

1 Gitte Buch-Hansen ldquoIt is the Spirit that Gives Liferdquo A Stoic Understanding of Pneuma in Johnrsquos Gospel BZNW 173 (BerlinNew York De Gruyter 2010) Troels Engberg-Pedersen John and Philosophy A New Reading of the Fourth Gospel (Ox-ford Oxford University Press 2017) De to boslashger er enige om meget men der er ogsaring mange forskelle Ikke mindst betoner Buch-Hansen pneumas fysikalitet mere end Engberg-Pedersen Jeg har anmeldt Engberg-Pedersens monografi i DTT 80 (2017) 51-69 Engberg-Pedersen har repliceret i DTT 80 (2017) 300-310 Dette

Aringndsforestillinger og deres enhed i Johannesevangeliet 19

johannaeligisk pneuma skal forstarings paring baggrund af stoisk filosofi Saeligr-ligt Troels Engberg-Pedersen har argumenteret for at alle udsagn om pneuma og paraklecirctos kan rummes inden for denne ene konception

Ikke desto mindre finder jeg det vaeligrd at rejse sposlashrgsmaringlet hvordan denne enhed opstaringr For mig at se bekraeligfter de johannaeligiske udsagn ikke umiddelbart at der ligger eacuten forestilling til grund Jeg opfatter snarere den johannaeligiske pneuma-paraklecirctos som et resultat af en for-tolkningsproces hvor Johannesevangeliet inddrager forskellige opfat-telser af pneuma fra sin Kristus-troende sammenhaeligng og forsoslashger at samle dem under eacuten forstaringelse2 Prologen kan skabe denne enhed hvis logos forstarings filosofisk som de to naeligvnte eksegeter foreslaringr

I det foslashlgende vil jeg proslashve at vise at der er forskellige forestillinger i evangeliets korpus og hvordan de kan opfattes sammenhaeligngende hvis de laeligses med prologen som vejledning

1 Pneuma i menigheden Foslashrste Johannesbrev

Det er rimeligt at begynde med Foslashrste Johannesbrev Brevet er naeligrt forbundet med Johannesevangeliet baringde med hensyn til sprog og forestillingsunivers Det er utvivlsomt blevet til i samme miljoslash som evangeliet De kronologiske forhold mellem brev og evangelium er ikke klare men brugen af pneuma og paraklecirctos forekommer mindre sofistikeret i brevet end i evangeliet

11 ParaklecirctosOrdet paraklecirctos optraeligder kun eacuten gang i Det Nye Testamente uden for Johannesevangeliet Det er i Foslashrste Johannesbrev 21 Verset ind-garingr i det foslashrste afsnit af brevkorpus (15-22) Med udgangspunkt i den programmatiske beskrivelse af Gud som lys (15) indleder forfat-teren et afsnit om synd (16-22) I foslashrste del af afsnittet (16-10) er

bidrag skal ikke fortsaeligtte diskussionen men praeligsentere nogle overvejelser som er resultat af min laeligsning af Engberg-Pedersens bog I meget kortere form blev de praeligsenteret ved Collegium Biblicums Aringrsmoslashde 2018 Koslashbenhavn d 23 januar Jeg takker Troels Engberg-Pedersen og resten af collegiet for diskussionen2 Mig bekendt er et saringdant forsoslashg ikke gjort foslashr Selv om pneuma og paraklecirctos selvsagt er centrale begreber i Johannesforskningen kender jeg ikke til tolkninger der tematiserer pneuma-forestillingernes forskellighed I den nyeste litteratur er den johannaeligiske aringnds-forstaringelse imidlertid ikke et hovedanliggende og slet ikke dens herkomst Ud over de i note 1 naeligvnte danske bidrag er der ikke en aktuel diskus-sion om baggrunden for pneuma i Johannesevangeliet Se Gary M Burge ldquoThe Gospel of Johnrdquo Biblical Theology of the Holy Spirit red Trevor J Burke amp Keith Warrington (London SPCK 2014)

20 Jesper Tang Nielsen

hvert vers konstrueret med en konditionalsaeligtning og en hovedsaeligt-ning Alle saeligtninger er formuleret i foslashrste person pluralis og inklu-derer derfor principielt brevskriveren og hele menigheden om end der tydeligvis ligger en polemik bag3 Nogle konditionalsaeligtninger (v 6810) udtrykker saringledes en position som brevskriveren tilskriver sine modstandere De har ifoslashlge forfatteren benaeliggtet syndens rea-litet (Klauck 1991 92) De mener hverken at have synd (v 8) eller at have syndet (v 10) I forfatterens oslashjne forkaster de dermed selve frelseshandlingen der ifoslashlge ham renser for synd og uretfaeligrdighed (v 79) Mens foslashrste del af afsnittet (16-10) handler om fortidige synder behandler sidste del af afsnittet synd som en aktuel mulighed for de troende (21-2)

Mine boslashrn dette skriver jeg ikke til jer for at I skal synde Men hvis nogen synder har vi en paraklecirctos hos Faderen Jesus Kristus den ret-faeligrdige han er et sonoffer (ἱλασμός) for vore synder og ikke blot for vore men for hele verdens synder

Eftersom forfatteren i det foregaringende baringde har betonet syndens rea-litet bekendelsens noslashdvendighed og renselsens mulighed finder han det noslashdvendigt at understrege at dette ikke giver de kristne ret til at synde Tvaeligrtimod Men hvis nogen synder optraeligder Jesus Kristus som paraklecirctos hos Gud og kan i kraft af sit sonoffer formidle synd-stilgivelse4

I denne forestilling indsaeligttes paraklecirctos i en flerleddet relation En suveraelign magthaver (Faderen) en magtesloslashs undersaringt (synderen) og paraklecirctos (Jesus Kristus) der taler undersaringttens sag over for suve-raelignen fordi forholdet til denne er brudt paring grund af undersaringttens fejltagelser (synd) D Pastorelli har vist at netop denne struktur er karakteristisk for antik joslashdiske anvendelser af termen paraklecirctos ikke mindst hos Filon5 Naringr man saringledes ikke ser den direkte baggrund i

3 Om modstanderne se fx Hans-Josef Klauck Der erste Johannesbrief EKK 231 (Neukirchen-Vluyn Neukirchener Verlag 1991) 34-424 Denne tolkning der er den almindelige forstaringr altsaring verset saringdan at det angaringr de kristnes synder (Klauck 1991 102) Dermed opstaringr en direkte modsaeligtning til den syndfrihed som de kristne har ifoslashlge 39 Problemet loslashses oftest ved at skelne mellem den ideale beskrivelse af den kristne som syndfri (jf 39) og den realistiske karakteristik af de kristnes mulige synder (jf 21) Man kan udbygge fortolkningen ved at sondre mellem den grundlaeligggende tvang til at synde som de kristne ikke laeligngere er underlagt og de enkelte lsquoTatsuumlndenrsquo som de endnu kan begaring (smst)5 David Pastorelli Le Paraclet dans corpus johannique BZNW 142 (BerlinNew York De Gruyter 2006) 102 om Filon se s 66-86 Pastorelli kalder denne brug ldquocomposition deacuteriveacuteerdquo i modsaeligtning til ldquocomposition paratactiquerdquo (se ndf) og omtaler strukturen som en ldquotrianglerdquo (Pastorelli 2006 102f) Det er selvfoslashlgelig


den traditionelle juridiske brug er der heller ingen modsaeligtning mel-lem v 1 og v 2 som R Bultmann paringstod6 Tvaeligrtimod forekommer det paring baggrund af Filons brug af paraklecirctos i forbindelse med ritu-elle handlinger (SpecLeg 1237 Praem 166f) ikke underligt at det kobles sammen med Jesu universelle soningsoffer (ἱλασμός) Det er netop dette offer der saeligtter ham i stand til at vaeligre paraklecirctos Den ide har en naeligr indholdsmaeligssig parallel i Jesus Kristusrsquo funktion som intercessor over for Gud (Rom 834)

12 Pneuma Termen pneuma optraeligder i tre sammenhaelignge i Foslashrste Johannesbrev Foslashrste gang er den bevis paring den saringkaldt reciprokke immanens mel-lem Gud og de troende Det lyder at Gud har givet et bud om at tro paring Jesus Kristus og elske hinanden (323) Den der overholder dette bud bliver i Gud og Gud i ham (324a) At Gud bliver i dem kan kendes ldquoaf pneuma (ἐκ πνεύματος) som han har givet osrdquo (324b) Noslashjagtig den samme brug af pneuma findes i 413 Guds tilstede-vaeligrelse i den troende er saringledes identisk med pneumaens tilstedevaelig-relse i ham Man kan ikke forstaring det anderledes end at pneuma helt i overensstemmelse med paulinske forestillinger er til stede saringvel i den individuelle troende (fx 1 Kor 316) som i menighedens kollektiv (fx 1 Kor 1211)

Umiddelbart efter den tilkendegivelse af de troendes besiddelse af pneuma indfoslashrer forfatteren en sondring mellem forskellige pneu-mata for ikke alle er fra Gud (41) Afsnittet 41-6 handler om be-doslashmmelsen af disse pneumata Forfatteren stiller to kriterier op For det foslashrste bekender pneuma fra Gud Jesus Kristus kommet i koslashd (ἐν σαρκὶ) (42) En pneuma der ikke bekender Jesus er ikke fra Gud men er antikrists pneuma (τὸ τοῦ ἀντιχρίστου) (43)

Man finder en parallel til dette kriterium for bedoslashmmelse af pneu-mata hos Paulus I Foslashrste Korintherbrev fremfoslashres det netop at man ikke ved Guds pneuma (ἐν πνεύματι θεοῦ) kan sige Ἀνάθεμα Ἰησοῦς og kun ved hellig pneuma (ἐν πνεύματι ἁγίῳ) kan sige Κύριος Ἰησοῦς (1 Kor 123) I den paulinske sammenhaeligng er der uenighed om Paulus med forbandelsen af Jesus citerer et slogan der har vaeligret anvendt af en gruppe i Korinth7 Men i Foslashrste Johannesbrev synes det oplagt at kriteriet er rettet mod en modstandergruppe der

rigtigt for saring vidt tre agenter (en overordnet en underordnet og paraklecirctos) deltager men der er faktisk flere elementer involveret i relationen bla det brudte forhold6 Rudolf Bultmann Die Johannesbriefe KEK 14 (Goumlttingen Vandenhoeck amp Ruprecht 1967) 29f Af den grund tilskrev han den kirkelige redaktor v 27 Jf fx Joseph A Fitzmyer First Corinthians Anchor Bible 32 (New HavenLon-don Yale University Press 2008) 455f


tilsyneladende ikke bekender Jesus kommet i koslashd Hvordan testen konkret har taget sig ud er vanskeligt at vurdere Det er muligt at det er foregaringet som en bekendelseshandling i menigheden I det til-faeliglde ville den enkeltes pneuma blive proslashvet paring om vedkommende faktisk bekendte Jesus Kristus kommet i koslashd (jf Klauck 1991 234)

Naeligste kriterium tyder paring at noget saringdant har foregaringet For det er i virkeligheden en cirkelslutning (44-6) Forfatterens meningsfaeligller er af Gud de har overvundet verden fordi den Gud der er i dem er stoslashrre end den Gud der er i verden (44) Modstanderne derimod er fra verden og har succes i verden (45) Med eftersom de ikke er af Gud hoslashrer de ikke paring forfatteren og hans tilhaeligngere for de er jo af Gud De har kun succes blandt dem der kender Gud (46a) Altsaring afsloslashrer modstanderne sig som vildfarne fordi de ikke tilslutter sig forfatterens mening om sandhed Saringledes kender man sandhedens pneuma og vildfarelsens pneuma (46b) Med andre ord afsloslashrer for-holdet til forfatterens opfattelse fx i bekendelseshandlingen om man besidder vildfarelsens eller sandhedens pneuma

I den sidste tekst optraeligder pneuma som vidne Teksten indeholder to forskellige afsnit

Han er den der er kommet gennem vand og blod Jesus Kristus Han kom ikke med vandet men med vandet og blodet og det er pneuma som vidner fordi pneuma er sandheden (56) For der er tre som vidner Pneuma og vandet og blodet og de tre bliver til eacutet (εἰς τὸ ἕν εἰσιν) (57-8)

Bag det foslashrste afsnit kommer der atter en modposition til syne Nogle mener at Jesus Kristus kun kom med vand og ikke med blod Sam-menholder man den position med det billede af modstanderne som er blevet praeligsenteret ovenfor er det en naeligrliggende udlaeliggning at vandet refererer til Jesu daringb og blodet til hans doslashd Modstandersyns-punktet skulle saringledes vaeligre at Jesus ved daringben fik aringnden og saringledes blev adopteret som Guds soslashn For denne adoptianske kristologi skulle hans korsdoslashd vaeligre uden betydning Forfatteren understreger ved blo-det det modsatte synspunkt Doslashden og det vil sige hans menneske-lighed har betydning (Klauck 1991 295f) Det er det som pneuma vidner om Denne udlaeliggning svarer til 42-3 al den stund pneuma i begge tilfaeliglde er sandhed fordi den vidner for Jesu Kristi menne-skelighed

I det andet afsnit bliver vandet og blodet gjort til vidner sammen med pneuma og disse forbindes i en triade I og med verset i mod-saeligtning til omtalen af Jesu komme i v 6 taler i nutid synes vandet og blodet at have en anden symbolsk vaeligrdi Hvor de i v 6 refererede


til Jesu historie har de i v 7-8 en aktuel vidnestatus sammen med pneuma Det kan kun vaeligre daringb og nadver der paring den ene side ud-springer af Jesu virke (jf Joh 1934) og paring den anden side er aktuelle realiteter i menigheden (Klauck 1991 301) Naringr de tre kan vaeligre eacutet maring det vaeligre fordi pneuma er medvirkende i de to ritualer Det svarer til den opfattelse af daringb og nadver som findes hos Paulus Ogsaring hos ham er daringb og nadver naeligrt forbundet med pneuma Ifoslashlge ham mod-tages pneuma ved daringben og nadverelementerne kan beskrives som en aringndelig drik (fx 1 Kor 1213)8

Foslashrste Johannesbrevs forstaringelse af pneuma er altsaring direkte forbun-det med menighedens konkrete praksis Derfor er der mange lighe-der med Paulus Begge forfattere forholder sig til den maringde hvorparing pneuma var naeligrvaeligrende i de tidligste kristne menigheder herunder gennem ritualerne Paring samme maringde udtrykker de en opfattelse af den himmelske Jesus Kristus som intercessor over for Gud Sandsynligvis har ogsaring dette vaeligret en almindelig forestilling men kun i Foslashrste Jo-hannesbrev bruges termen paraklecirctos Den er til gengaeligld ikke forbun-det med pneuma som den bliver i Johannesevangeliet

2 Pneumata i teksten Johannesevangeliets korpus

Johannesevangeliet har en langt mere differentieret og kompliceret brug af saringvel paraklecirctos som pneuma end Foslashrste Johannesbrev Man finder eacuten gruppe udsagn som har tydelige synoptiske paralleller De omhandler alle Jesu besiddelse af pneuma Desuden findes eacuten gruppe som ifoslashlge ordlyden ikke har direkte paralleller i Det Nye Testamen-te De har derimod alle relation til den religioslashse praksis i menighe-derne og har derfor indholdsmaeligssig sammenhaeligng med bla Paulus Endelig er der eacuten saeligrlig johannaeligisk gruppe med paraklecirctos-udsagn som er direkte forbundet med pneuma Den identificeres som hellig pneuma og sandhedens pneuma

21 Jesus og pneuma Johannesevangelisten har overtaget en narrativ struktur fra Markus-evangeliet hvor pneuma optraeligder paring centrale steder nemlig baringde ved

8 Det liturgiske led epiklese hvor helligaringnden lsquonedbedesrsquo over broslashd og vin er senest med Hippolyts kirkeordning fra tredje aringrhundrede en integreret del af nadverlitur-gien Bent Flemming Nielsen Paring den foslashrste dag Kirkens liturgi Oldtid og Middelal-der (Koslashbenhavn Eksistensen 2017) 90166


indledningen af Jesu offentlige virksomhed og ved korsfaeligstelsen9 Hertil kommer to eksempler paring at pneuma optraeligder ldquoantropologiskrdquo samt en omtale af Jesu besiddelse af Guds pneuma

211 Jesu ldquodaringbrdquoMarkusevangeliet indledes med Johannes Doslashberens forkyndelse og daringben af Jesus (Mark 11-13) Markusrsquo version af Johannes Doslashberens forkyndelse lyder

ldquoEfter mig (ὀπίσω μου) kommer han som er staeligrkere end jeg og jeg er ikke vaeligrdig til at boslashje mig ned og loslashse hans skorem (τὸν ἱμάντα τῶν ὑποδημάτων αὐτοῦ) Jeg har doslashbt jer med vand (ἐγὼ ἐβάπτισα ὑμᾶς ὕδατι) men han skal doslashbe jer med hellig pneuma (βαπτίσει ὑμᾶς ἐν πνεύματι ἁγίῳ)rdquo (Mark 17f)

Derefter berettes det om Jesu daringb (Mark 19-11) Han kommer til Johannes og bliver doslashbt af Johannes i Jordan

Straks da han steg op af vandet saring han himlene flaelignges og pneumaen (τὸ πνεῦμα) dale ned i ham (καταβαῖνον εἰς αὐτόν)10 som en due (ὡς περιστερὰν) og der loslashd en roslashst fra himlene ldquoDu er min elskede soslashn i dig har jeg fundet velbehagrdquo (Mark 110f)

Som bekendt er portraeligttet af Johannes helt anderledes i Johannes-evangeliet hvor han end ikke kaldes ldquoDoslashberenrdquo Imidlertid er der ogsaring ligheder med det markinske billede I Johannesevangeliet bliver Johannes spurgt om han er Kristus eller Elias eller profeten (125) Han svarer

ldquoJeg doslashber med vand (Ἐγὼ βαπτίζω ἐν ὕδατι) midt iblandt jer staringr en som I ikke kender han som kommer efter mig (ὁ ὀπίσω μου) og hans skorem er jeg ikke vaeligrdig til at loslashse (τὸν ἱμάντα τοῦ ὑποδήματος)rdquo (126f)

Senere i perikopen vidner Johannes

9 Opfattelsen af forholdet mellem Johannesevangeliet og synoptikerne har aeligndret sig ofte gennem forskningshistorien I dag er der en vis konsensus om at Johannes-evangelisten har kendt Markusevangeliet og formodentlig Lukasevangeliet se min ldquoJohannes und Lukas Szenen einer Beziehungrdquo Rewriting and Reception in and of the Bible FS Mogens Muumlller red Jesper Hoslashgenhaven Jesper T Nielsen amp Heiko Omerzu WUNT 396 (Tuumlbingen Mohr Siebeck 2018) 125-16210 Flere haringndskrifter laeligser ἐπ αὐτόν Ifoslashlge Nestle-Aland er det paring grund af paring-virkning fra parallelstederne i Matthaeligus- og Lukasevangeliet


ldquoJeg saring pneumaen dale ned (καταβαῖνον) fra himlen som en due (ὡς περιστερὰν) og den blev over ham (ἔμεινεν ἐπ᾽ αὐτόν) Jeg kendte ham ikke men han som har sendt mig for at doslashbe med vand han sagde til mig Det er ham du ser pneumaen dale ned over og blive over (καταβαῖνον καὶ μένον ἐπ᾽ αὐτόν) der doslashber med hellig pneuma (ἐν πνεύματι ἁγίῳ) Jeg har set det og jeg har aflagt det vidnesbyrd at han er Guds soslashnrdquo (132-34)

Johannesevangelisten har overtaget forestillinger og formuleringer fra Markusevangeliet men samtidig er scenen helt omkalfatret Den vaeligsentligste aeligndring er at det ikke fortaeliglles at Jesus doslashbes Hvor daringben i Markusevangeliet er fortalt fra Jesu perspektiv og inkluderer en udnaeligvnelse af ham som Guds soslashn anlaeliggges i Johannesevange-liet Johannesrsquo perspektiv Johannes ser pneumas nedstigen over Jesus Den fungerer som en udpegning saring Johannes kan vidne at Jesus er Guds soslashn

Johannesevangeliets version af moslashdet mellem Johannes og Jesus be-vidner en gennemgaringende tendens i fremstillingen af Johannes Evan-geliet oslashnsker at nedtone hans rolle til vidnefunktionen alene Det er allerede tilfaeligldet i den foslashrste henvisning til Johannes i prologen (16-8) hvor det understreges positivt at han er menneske og at han kommer for at vidne mens det pointeres negativt at han ikke selv er lyset Saringledes foslashlger det af hans vidnesbyrd at der er et utvetydigt rangforhold mellem ham og Jesus (11530) Han afviser eksplicit at vaeligre Kristus Elias eller profeten (119-22) Han er blot stemmen af en der raringber i oslashrkenen (123) hvilket i sig selv er en nedskrivning af hans rolle i forhold til beskrivelsen i Markusevangeliet hvor han faktisk er en forloslashber der baner Herrens vej (Mark 12-4) Saringledes er hans rolle ikke blot tydeligt underordnet Jesus det er ogsaring gjort klart at han ikke har nogen selvstaeligndig funktion i forhold til ham Det understreger han selv tydeligt naringr han siger at hans funktion er i forhold til Israel (130-32) Han vidner blot (16-815 53335) Tendensen kulminerer i Johannesrsquo bekendelse af sin underlegenhed (327-30) Nedskrivningen af Johannes er kristologisk begrundet Den johannaeligiske Jesus har ikke brug for en menneskelig forloslashber eller mellemmand Netop af den grund kan Johannesevangeliet ikke fortaeliglle at han doslashber Jesus Det ville anfaeliggte den kristologiske rolle som Guds soslashn hvis han skulle gennem Johannesrsquo vanddaringb Derfor sker pneumas nedstigen ikke for hans skyld men for Johannesrsquo skyld


saring han overfor Israel kan vidne at Jesus doslashber med hellig pneuma og er Guds soslashn (133f)11

Det har ogsaring konsekvenser for pneumas rolle i perikopen Pneu-ma stiger ned over Jesus (ἐφ᾽ ὃν hellip καταβαῖνον) og bliver over ham (μένον ἐπ᾽ αὐτόν) (133) Man maring formode at Markusevangeliet fungerer som intertext for den johannaeligiske fortaeliglling Det vil sige at den markinske beretning om Jesus og Johannes Doslashberen bliver ak-tiveret hos laeligseren gennem Johannesevangeliets tydelige referencer Men intertexten fremhaeligver i dette tilfaeliglde forskellene Netop paring bag-grund af Markusevangeliet kan man se at Johannesevangeliet fortier Jesu daringb og at pneumaen ikke kommer over Jesus for hans skyld12

212 Han giver pneuma uden maringl334b er et vanskeligt vers fordi kommentatorerne er delte om hvem der er subjektet Det lyder ldquofor han giver pneumaen uden maringlrdquo13

Sposlashrgsmaringlet er om det er Gud eller Jesus der giver og sammen-haeligngende dermed om det er Jesus eller mennesker der modtager I foslashrste tilfaeliglde er det en bekraeligftelse af at Jesus baeligrer pneuma i andet tilfaeliglde bekraeligfter det at han doslashber med pneuma Sprogligt lader det sig ikke afgoslashre14 Imidlertid er det af tre grunde mest overbevisende at Gud er subjektet For det foslashrste indledes halvverset med konjunk-tionen γὰρ hvorved det faringr karakter af en begrundelse for det foregaring-ende halvvers Altsaring ldquoDen Gud har sendt taler Guds ord (ῥήματα) for han giver pneuma uden maringlrdquo Det svarer for det andet til 663b at Jesu ord (ῥήματα) er pneuma For det tredje fortsaeligtter talen med endnu en saeligtning hvor Gud er subjekt (335) Af den grund ville det vaeligre maeligrkeligt med et subjektskifte mellem 334a og 335

11 I Matthaeligus- og Lukasevangeliet spores den samme forlegenhed ved Jesu daringb hos Johannes Doslashberen Matthaeligusevangeliet loslashser det ved at lade Johannes Doslashberen sige eksplicit at han selv har brug for at blive doslashbt af Jesus ndash ikke omvendt (Matt 314) hvorefter Jesus overtaler ham til at ldquoopfylde al retfaeligrdighedrdquo (315) Daringben selv er omstruktureret til en proklamation idet stemmen fra himlen siger ldquoDenne er min soslashn den elskede i ham har jeg velbehagrdquo (Matt 317) Lukasevangeliet be-holder den markinske version med en tiltale til Jesus men fortaeligller om Johannes Doslashberens faeligngsling foslashr daringben (318-20) og gengiver selve daringbshandlingen i en ab-solut genitiv (321) saring det ikke eksplicit fremgaringr at Johannes Doslashberen doslashbte Jesus12 En tilsvarende kritisk relation til den markinske intertext findes eksplicit tre andre steder i Johannesevangeliet (325 1227 1811)13 Udtrykket οὐ hellip ἐκ μέτρου er en litote Hans-Christian Kammler oversaeligtter det endnu mere pointeret lsquoi utoslashmmelig fyldersquo Kammler ldquoJesus Christus und der Geistparaklet Eine Studie zur johanneischen Verhaumlltnisbestimmung von Pneuma-tologie und Christologierdquo Otfried Hofius amp Hans-Christian Kammler Johannes-studien Untersuchungen zur Theologie des vierten Evangeliums WUNT 88 (Tuumlbin-gen JCB Mohr (Paul Siebeck)) 1996 87-211 (170)14 Mod Kammler (1996) 171-173


I den fortolkning er verset simpelt hen en forklaring paring at Jesus taler Guds ord Det goslashr han fordi han har pneuma Af den grund er hans ord pneuma som det vil fremgaring af 663b

213 Jesu doslashdI Johannesevangeliet overgiver (παρέδωκεν) Jesus pneumaen paring kor-set (1930) I Markusevangeliet udaringnder (ἐξέπνευσεν) han (Mark 1537 jf Luk 2346) Ligesom i forbindelse med daringbsscenen kan man i korsscenen spore en kristologisk udvikling Hos Markus skal verbet formentlig blot markere hans doslashd Hos Johannes understreges Jesu suveraelignitet15 Verbet omformes til en aktiv handling Jesus overgiver selv pneuma i doslashdsoslashjeblikket

Ikke desto mindre markerer udsagnet netop hans doslashd ligesom den markinske udaringnding Paring baggrund af den markinske intertext bliver det derfor tydeligt at den johannaeligiske Jesus ikke blot udaringnder men selv er autoritet over sit liv og doslashd og suveraelignt overgiver pneumaen til Gud og derfor doslashr

214 Jesu indre livTo steder virker pneumaen i Jesus foslashrst da han bevaeliggedes i pneumaen (ἐνεβριμήσατο τῷ πνεύματι) ved Lazarusrsquo grav (1133) og siden da han rystedes i pneumaen (ἐταράχθῄ τῷ πνεύματι) paring grund af Judasrsquo forraeligderi (1321) I Markusevangeliet men interessant nok ikke i de synoptiske paralleller er der to tilsvarende udtryk Da Jesus kendte de skriftkloges tanker i sin pneuma (ἐπιγνοὺς τῷ πνεύματι αὐτοῦ) (Mark 28 jf Matt 94 Luk 522) og da han sukkede i sin pneuma (ἀναστενάξας τῷ πνεύματι αὐτοῦ) over farisaeligernes tegnkrav (Mark 812 jf Matt 162)

Naturligvis kan man ikke tale om direkte paralleller mellem de markinske og johannaeligiske udsagn Men de markinske rummer en ldquoantropologiskrdquo forstaringelse af pneuma som betegnelse for menneskets indre liv16 Denne forstaringelse er parallel med den johannaeligiske forstaringel-se af pneuma som det der driver Jesu reaktioner paring doslashd og forraeligderi Det er ikke usandsynligt at Johannesevangelisten fra Markusevan-geliets ldquoantropologiskerdquo udsagn har antaget den opfattelse at pneuma kan udvirke indre aktivitet i Jesus

15 Hos de to andre synoptikere opgiver (ἀφῆκεν) han pneumaen (Matt 2750) eller overlader (παρατίθεμαι) den (Luk 2346) Disse fortolkninger af Markusrsquo version fremviser en tendens til at praeligsentere Jesus som mere suveraelign paring korset end han er i Markusevangeliet Tendensen kulminerer i Johannesevangeliet16 Jf fx Joel Marcus Mark 1-7 Anchor Bible 27 (New York et al Doubleday 1999) 217


22 Pneuma hos de troendeUd over Jesu besiddelse af pneuma er der en raeligkke udsagn i Johan-nesevangeliet der omhandler de troende og pneuma Deres relation til pneuma bliver i Johannesevangeliet fremstillet som en konsekvens af Jesu virke Man finder ingen paralleller i de andre evangelier men saglige sammenhaelignge med paulinske forestillinger

221 Foslashdsel med vand og pneumaI dialogen med Nikodemus udspiller sig foslashlgende ordveksling

Jesus svarede ham ldquoSandelig sandelig siger jeg dig Den der ikke bliver foslashdt paring ny (ἄνωθεν) kan ikke se Guds rigerdquo Nikodemus sagde til ham ldquoHvordan kan et menneske foslashdes naringr det er gammelt Det kan da ikke for anden gang komme ind i sin mors liv og foslashdesrdquo Jesus svarede ldquoSan-delig sandelig siger jeg dig Den der ikke bliver foslashdt af vand og pneuma (ἐξ ὕδατος καὶ πνεύματος) kan ikke komme ind i Guds rige Det der er foslashdt af koslashdet er koslashd og det der er foslashdt af pneuma er pneuma Du skal ikke undre dig over at jeg sagde til dig I maring foslashdes paring ny (ἄνωθεν) Vinden blaeligser hvorhen den vil og du hoslashrer den suse men du ved ikke hvor den kommer fra og hvor den farer hen Saringdan er det med enhver som er foslashdt af pneumardquo (33-8)

Der er almindelig enighed i forskningen om at den johannaeligiske foslashd-sel af vand og pneuma er en reference til daringben Det bedste bevis er naeligsten at R Bultmann mente at ordene ex hydatos stammede fra den kirkelige redaktor som ville bringe teksten i overensstemmelse med kirkens praksis17 Foretager man ikke den slags litteraeligrkriti-ske operationer finder foslashdslen anocircthen sted i daringben18 Men det er et sposlashrgsmaringl hvordan den skal forstarings

Inden for nyere koslashnshermeneutisk eksegese har flere eksegeter un-derstreget fysikaliteten i de johannaeligiske udsagn om foslashdsel19 Saeligrligt paring baggrund af antikke filosofiske og medicinske teorier argumen-teret imod en symbolsk forstaringelse og i stedet haeligvdet at de troen-des foslashdsel som Guds boslashrn er en konkret foslashdsel Aristoteles og andre opfatter mandens saeligd som en oploslashsning af vand og pneuma (Gen

17 Rudolf Bultmann Das Evangelium des Johannes KEK 4 (Goumlttingen Vanden-hoeck amp Ruprecht 1941) 98 n 2 18 Ordspillet paring anocircthen bruges til at vise at Nikodemus ikke forstaringr Jesus Han opfatter det som en ny koslashdelig foslashdsel fra en moder mens det ifoslashlge Jesus betyder en ny aringndelig foslashdsel uden moder da den er fra oven19 Adele Reinhartz ldquorsquoAnd the Word Was Begottenrsquo Divine epigenesis in the Go-spel of Johnrdquo Semeia 85 (1999) 83-103 Turid K Seim ldquoDescent and Divine Pa-ternity in the Gospel of John Does the Mother Matterrdquo NTS 51 (2005) 361-375 Buch-Hansen (2010) 177-216


An 735b35) Pneuma var det stof der var i stand til at skabe bar-net Moderen bidrog blot med materien mens faderens pneuma var det egentlige liv- og formgivende princip Jo staeligrkere pneumaen var jo mere fuldendt blev barnet Derfor er foslashdslen ved Guds pneuma fra oven uden deltagelse af moderlig materie naturligvis den perfekte foslashdsel som skaber Guds boslashrn

Derfor maring man foslashlge G Buch-Hansens udlaeliggning af 38 Verset omhandler de troende som genfoslashdte af pneuma Det er gennem deres stemme (φωνή) at pneuma kommer til udtryk Og det er oprindel-sen og formaringlet i dette faelignomen der er ukendt (Buch-Hansen 2010 307) Det tydeliggoslashres ved at det netop er for Nikodemus der per-sonificerer den ikke-troende joslashde at pneumas virke er mysterioslashst (jf 2 pers sing ἀκούεις οἶδας) De troende selv ved hvorfra pneuma kommer og hvor den garingr hen

I denne laeligsning er den johannaeligiske Jesu udsagn en udlaeliggning af daringben som den foregaringr i menigheden Vand og pneuma er forbun-det i daringbsritualet (jf 1 Joh 58) Daringbsvandet skal opfattes som den oploslashsning af vand og pneuma hvorigennem Guds boslashrn avles der har Guds sperma i sig (1 Joh 39) Om end den konkrete fysikalitet ikke er saring eksplicit hos Paulus er det klart at han ogsaring bevidner at menighedernes daringbsritualer blev anset for at goslashre de doslashbte til Guds boslashrn ved overgivelsen af pneuma (jf sammenhaeligngen Gal 314 326-29 45-7) (Engberg-Pedersen 2017 323) Endvidere kan man se en parallel mellem det forhold at pneuma giver sig udtryk i de pneuma-foslashdtes stemme og de pneumatiske gudsdyrkelsesformer i de paulinske menigheder (jf fx 1 Kor 121-11 og omtalen af de uforstaringende ikke-troende i 1 Kor 1423)

222 Tilbedelse i pneuma og sandhedI sin dialog med den samaritanske kvinde bliver den johannaeligiske Je-sus spurgt om det rette sted for gudsdyrkelse Garizim eller Jerusalem (420) Han svarer Ingen af stederne for den rette gudsdyrkelse sker i pneuma og sandhed (423) og tilfoslashjer

ldquoGud er pneuma (πνεῦμα ὁ θεός) og de der tilbeder ham skal tilbede ham i pneuma og sandhedrdquo (424)

I Johannesevangeliet skal dette udsagn selvfoslashlgelig foslashrst og fremmest markere at den rette gudsdyrkelse ikke er bundet til en lokalitet Det afgoslashrende for gudsdyrkelsen er at den er staringr i forbindelse med Gud20

20 Buch-Hansen betoner med rette sammenhaeligngen til foslashdslen af vand og pneu-ma Den skal nemlig generere soslashnner der svarer til gudsdyrkelsen i pneuma (Buch-Hansen 2010 426)


Deacutet er den naringr den foregaringr i pneuma for Gud er pneuma Paring den ene side er forbindelsen mellem gudsdyrkelse og pneuma formentlig helt i overensstemmelse med menighedernes opfattelse af deres tilbedel-sesform Saringledes er det gennemgaringende traeligk i Paulusrsquo beskrivelse af korinternes forskellige gaver at de foregaringr i den samme aringnd (1 Kor 124-11) Det er helt ukontroversielt at sige at de tidligste kristne menighedssammenkomster oplevede pneumas konkrete naeligrvaeligr Paring den anden side bevidner beskrivelsen af Gud som pneuma det mest filosofiske gudsbillede i Det Nye Testamente Det svarer fuldstaeligndig til stoikernes opfattelse af pneuma som det guddommelige stof der gennemstroslashmmer alting og er identisk med Gud i den forstand at Gud er den komplette koncentration af ren pneuma Saring filosofisk er Johannesevangeliets udsagn at Origenes i sin kommentar til Johan-nesevangeliet maringtte argumentere imod netop forstaringelsen af en mate-riel pneuma (13123-153)

223 Pneuma goslashr levendeJohannesevangeliets sjette kapitel er den johannaeligiske version af be-spisningsunderet og vandringen paring soslashen (jf Mark 635-52) Broslashdun-deret foslashlges op af en lang tale hvor den johannaeligiske Jesus identifice-rer broslashdet med sig selv og til slut med sit koslashd og blod (652-58) Atter er der ingen tvivl om at den sidste perikope refererer til nadveren Netop af den grund tilhoslashrte den ifoslashlge Bultmann den kirkelige re-daktion (Bultmann 1941 174-177) Efter perikopen foslashlger endnu en tale af Jesus I den siger han

ldquopneumaen er den der goslashr levende Koslashdet (σὰρξ) gavner intet De ord (ῥήματα) som jeg har talt til jer er pneuma og livrdquo (663)

Der er flere mulige tolkninger Enten handler verset om kristologi og angaringr Jesu identitet Det er saringledes det direkte svar paring Jesu sposlashrgsmaringl i foregaringende vers ldquoForarger dette jer Hvad saring hvis I ser menneske-soslashnnen stige op hvor han var foslashrrdquo (661f) Udsagnet skulle i saring fald vaeligre en tilkendegivelse af at Jesu fysiske fravaeligr ikke burde forarge disciplene fordi de har faringet den livgivende pneuma gennem hans ord (jf 668) En anden tolkning traeligkker forbindelsen til broslashdtalen I saring fald er det oplagt at se en sammenhaeligng med nadveren Jesus siger saring at under hans fravaeligr vil de have adgang til pneuma gennem nadve-ren for den er ikke blot sarx men pneuma i kraft af hans ord Denne


udlaeliggning svarer til Paulusrsquo opfattelse af nadveren som et pneumatisk maringltid (1 Kor 1213 jf 1 Joh 58)21

Samtidig er formuleringen τὸ πνεῦμα ἐστιν τὸ ζῳοποιοῦν (663) en ligesaring filosofisk beskrivelse af pneuma som πνεῦμα ὁ θεός (424) Som beskrevet er pneuma i stoikernes tanke det livgivende princip der gennemstroslashmmer alt levende Uden den livgivende guddomme-lige pneuma er der slet intet liv Uanset om man finder den ldquokristolo-giskerdquo eller ldquosakramentalerdquo forstaringelse af 663 mest overbevisende er meningen at pneuma formidles gennem Jesu ord Sarx hvad enten det er Jesu eller nadverens sarx gavner intet i sig selv Har sarx vaeligrdi er det kun for saring vidt den er forenet med den livgivende pneuma

224 Pneuma fra hans indreEn af de problemfyldte perikoper i Johannesevangeliet er 737-39 Det foregaringr under loslashvhyttefesten (jf 72) paring dens sidste dag Her raring-ber Jesus op og siger

ldquoHvis nogen toslashrster skal han komme til mig og den der tror paring mig skal drikke Ligesom skriften siger ldquoFra hans indre skal der rinde stroslashmme af levende vandrdquordquo Dette sagde han om pneumaen som de der kom til tro paring ham stod i begreb med at modtage For pneuma var der endnu ikke da Jesu endnu ikke var herliggjort (738f)

En vanskelighed ved perikopen er delingen mellem versene I Nestle-Aland 28 har man valgt at saeligtte punktum ved slutningen af v 38 og dermed lade participialkonstruktionen i begyndelsen af v 39 hoslashre sammen med dette vers Paring den maringde kommer skriftcitatet i v 39 til at omhandle den troende Fra hans indre skal der rinde stroslashmme af levende vand I min oversaeligttelse har jeg valgt modsat Jeg har place-ret punktum efter participialkonstruktionen i begyndelsen af v 39 hvorved det hoslashrer sammen med v 38 Dermed bliver det eksplicit den troende som skal drikke af Jesu vand i v 38 (jf 41014) Skrift-citatet i v 39 handler i saring fald om Jesus Fra hans indre skal der rinde stroslashmme af levende vand (jf 1934) Denne loslashsning forekommer mig bedst ikke mindst fordi skriften i Johannesevangeliet handler om Jesus (jf 539)

Imidlertid er der en maeligngde andre problemer med skriftcitatet al den stund det ikke findes ordret i nogen versioner af Det Gamle Testamente For mig at se er den bedste loslashsning at det refererer til skriftsteder fra Ezekiel 471-10 da denne tekst om stroslashmmende floder

21 Jf Engberg-Pedersen (2017) 101 med n 32 Det er dog de faeligrreste der forstaringr 663 i relation til den eukaristiske del af broslashdtalen (651c-58) De fleste ser en mod-saeligtning mellem perikoperne


fra det eskatologiske tempel indgaringr i fejringen af loslashvhyttefesten ifoslashlge rabbinske traditioner (MSuk 49f TSuk 33-10) Dermed bliver versene endnu et eksempel paring at den johannaeligiske Jesus overtager templets rolle (221)22

Der synes ikke at vaeligre tvivl om at udsagnet om pneuma i 739 baringde narrativt og tematisk er bundet sammen med gudsdyrkelse Tolk-ningen ligger lige for at pneuma er til stede ved menighedens rituelle sammenkomster hvor den i kraft af sit udspring hos den herliggjorte Jesus sikrer en gudsdyrkelse der er kongruent med dens objekt (jf 423f)

225 Pneuma til syndsforladelseDet sidste udsagn i denne gruppe falder ved den foslashrste opstandelses-tilsynekomt hvor den opstandne Jesus kommer til disciplene mens doslashrene er lukkede (2019-23) Da de har set hans korsmaeligrker og af den grund er blevet glade sender Jesus dem som han selv er blevet sendt (2021 jf 1717-19)

Da han havde sagt dette indblaeligste (ἐνεφύσησεν) han og siger til dem

Modtag pneuma hagion Forlader I nogen deres synder er de dem forladt naeliggter I at forlade nogen deres synder er de ikke forladt (2022-23)

Det er aringbenlyst at pneuma her er forbundet med menighedslivet for saring vidt den umiddelbart forbindes med syndsforladelse23 Selv om denne praksis ikke andre steder i Det Nye Testamente er ekspli-cit forbundet med pneumas tilstedevaeligrelse i menigheden ligger det snublende naeligr i Foslashrste Johannesbrev hvor Jesus som paraklecirctos for-bindes med syndstilgivelse (1 Joh 18-22) Det forekommer derfor utvetydigt at disciplenes pneuma-besiddelse giver dem kompetence til syndstilgivelse i Jesu sted (jf 1 Joh 212)

Anette Weissenrieder har paring grundlag af antik medicinsk litteratur tolket dette vers inden for den omtalte retning der betoner fysikali-

22 Jf Mary L Coloe God Dwells with Us Temple Symbolism in the Fourth Gospel (Collegeville The Liturgical Press 2001 Christina Petterson viser at det er Jesus som naeligrvaeligrende i Johannesevangeliets tekst der overtager templets funktion Pet-terson From Tomb to Text The Body of Jesus in the Book of John (London amp New York TampT Clark 2017) 97-11323 Jf Michael Theobald ldquorsquoWie mich der Vater gesandt hat so sende ich euchrsquo (Joh 2021) Missionarische Gestalten im Johannesevangeliumrdquo Studien zum Cor-pus Iohanneum WUNT 267 (Tuumlbingen Mohr Siebeck 2010) 472-489 (488) Ifoslashl-ge Theobald har hele scenen 2019-23 karakter af gudstjeneste Derfor er disciplene repraeligsentanter for menigheden der i kraft af pneuma gives fuldmagt til initiation (smst)


teten i de troendes foslashdsel som Guds boslashrn Hun har paringvist at emphy-san er forbundet til antik embryologi Verbet anvendes i medicinsk litteratur gerne i forbindelse med pneuma og betegner en afgoslashrende indblaeligsning af luft til fosteret24 Hertil kommer at det ogsaring anvendes af LXX i Gen 27 hvor Gud indblaeligser livsaringnde (πνοή) i mennesket I den filosofisk orienterede Salomos Visdom refereres der til denne formulering i 1511 hvor pnoecirc erstattes af pneuma Man kan sige at Johannesevangeliet foslashlger samme filosofiske udlaeliggning i sin reference til Gen 27 Johannesevangeliet spiller i 2022f paring skabelsesberetnin-gen men goslashr det paring en maringde der understreger den konkrete medi-cinske forestilling om avling af afkom (Weissenrieder 2015 150f) Ved at indblaeligse pneuma goslashr Jesus disciplene til Guds boslashrn og saeligtter dem dermed i stand til at tilgive synder Dermed bliver ogsaring denne konkrete menighedspraksis funderet i pneumas tilstedevaeligrelse

23 ParaklecirctosBetegnelsen paraklecirctos optraeligder i fem sammenhaelignge i Johannes-evangeliet25 De befinder sig alle inden for afskedstalekomplekset (1416f26 1526 167-1113) Det er ikke svaeligrt at se at paraklecirctos skal vaeligre garant for fortsaeligttelsen af Jesu virke paring en saringdan maringde at det kommer til sin fulde udfoldelse

231 En anden paraklecirctos sandheds pneuma (1416f)Den johannaeligiske Jesus lover at bede faderen saring han skal sende en anden paraklecirctos til dem som skal vaeligre med dem til evig tid (1416) Betegnelsen ldquoen andenrdquo (ἄλλον) viser at paraklecirctos skal traeligde i Jesu sted Den er sendt fra faderen som Jesus er sendt (fx 1036) men i modsaeligtning til ham vil den ikke forlade dem Naeligste vers giver en naeligrmere bestemmelse

ldquoSandheds pneuma som verden (κόσμος) ikke kan modtage for den hverken ser den eller kender den I kender den for den bliver hos jer (παρ᾽ ὑμῖν μένει) og skal vaeligre i jer (καὶ ἐν ὑμῖν ἔσται)rdquo (1417)

24 Annette Weissenrieder ldquoThe Infusion of the Spirit The meaning of ἑμφυσἀω in John 2022-23rdquo The Holy Spirit Inspiration and the Cultures of Antiquity Mul-tidisciplinary Perspectives red Joumlrg Frey amp John Levison Ekstasis Religious Expe-rience from Antiquity to the Middle Ages 5 (New YorkBerlin De Gruyter 2014) 119-151 (134)25 Pastorelli opfatter brugen af paraklecirctos i evangeliet anderledes end i brevet I evangeliet er baggrunden ldquocomposition paratactiquerdquo dvs betegnelsens ordrette betydning af ldquotilkaldtrdquo er i fokus saring det kan antage betydning af ldquoen tilforordnetrdquo ldquoen budbringerrdquo eller ldquoen repraeligsentantrdquo Pastorelli finder saeligrligt denne brug i den antikke graeligske litteratur ofte er den forbundet med en moralsk kvalificering Pa-storelli (2006) 103f


Fordi der ikke er en hovedsaeligtning maring udsagnet opfattes som en ap-position til paraklecirctos i det foregaringende vers Samtidig fortsaeligttes paral-lellen til Jesus idet kosmos ikke kan modtage den ligesom kosmos er i opposition til den johannaeligiske Jesus (fx 823) mens disciplene kan modtage den

232 Paraklecirctos hellig pneuma skal laeligre og minde (1426)I dette vers knyttes appositionen pneuma hagion til paraklecirctos som endvidere tilskrives aktive verber Den faringr en selvstaeligndig og aktiv rolle over for disciplene Det viderefoslashrer parallellen til Jesus hvilket understreges af at den skal sendes i hans navn Dens funktion er

ldquoDenne skal laeligre jer alt den skal nemlig (καὶ) minde jer om alt hvad jeg har sagt til jerrdquo (1426)

Paraklecirctos skal optraeligde som laeligremester Dens objekt er i foslashrste del ldquoaltrdquo (πάντα) Jeg vaeliglger at opfatte det efterfoslashlgende kai epexegetisk (BDR sect4429) saring det ikke tilfoslashjer noget men definerer hvad dette ldquoaltrdquo er og hvordan undervisningen skal finde sted Det skal nemlig ske naringr den minder (ὑπομιμνήσκειν) dem om alt hvad Jesus har sagt Ved termen hypomnecircskein indgaringr verset i det johannaeligiske tema om erindring (μιμνήσκεθαιμνημονεύειν) Gennem evangeliet er der flere udsagn om en erindring der skal foregaring efter Jesu doslashd og opstandelse (21722 1216 1520 164 1621) I hvert tilfaeliglde er der tale om at der vil vaeligre en erkendelsesmaeligssig gevinst i erindringen Naringr noget erindres forstarings det paring en maringde som ikke var mulig da det skete Ifoslashlge dette vers er det paraklecirctosrsquo rolle at bibringe den ekstra erkendelse om Jesu ord som ikke var til stede da han udtalte dem26

233 Paraklecirctos sandheds pneuma vil vidne (1526)Verset fortsaeligtter de foregaringende udsagn om paraklecirctos der i dette vers atter defineres som sandheds pneuma Den udgaringr fra faderen hvilket svarer til at han sender den Og den skal vidne (μαρτυρεῖν) om Jesus Ligesom disciplene skal vidne (1527) Vidnetemaet er gennemgaringende i Johannesevangeliet (fx 531-40) Vidner viser hen til Jesus for at lede til tro paring ham Saringledes viderefoslashrer paraklecirctos vidnefunktionen idet den som de andre vidner peger paring Jesus og foslashrer til tro paring ham

26 Dette er afgoslashrende for Joumlrg Freys Johannesfortolkning Det ldquopost-paskalerdquo blik paring den jordiske Jesus der er garanteret ved paraklecirctos-pneumas tilstedevaeligrelse i menigheden begrunder og berettiger den saeligrlige johannaeligiske version af hans hi-storie I Freys Shaffer lectures er denne pointe konsekvent gennemfoslashrt jf httpslivestreamcomaccounts565116events8008919 (tilgaringet 05022018) Forelaeligsnin-gerne publiceres senere i aringr i udvidet form


234 Paraklecirctos vil faeliglde dom over verden (167-11)Saeligrligt i denne perikope bliver det tydeligt at paraklecirctos er en fort-saeligttelse af Jesu virke Endda paring en saringdan maringde at situationen efter Jesu bortgang og paraklecirctosrsquo komme er bedre end situationen under Jesu naeligrvaeligr Ja paraklecirctos kunne slet ikke komme hvis ikke Jesus gik bort (167) Det haelignger naturligvis sammen med at Jesu gerning skal fuldbringes (jf 1930) saring hans frelseshandling foreligger som et afsluttet hele Det er den situation paraklecirctos skal forholde sig til naringr den skal

ldquooverbevise verden (κόσμος) om retfaeligrdighed synd og domrdquo (168)

De tre begreber defineres

ldquoom synd at de ikke tror paring mig om retfaeligrdighed at jeg garingr til Faderen og I ser mig ikke laeligngereom dom at denne verdens fyrste er doslashmtrdquo (169-11)

I denne forbindelse er det ikke afgoslashrende at udlaeliggge beskrivelsen af paraklecirctosrsquo virke detaileksegetisk I al vaeligsentlighed viderefoslashrer den Jesu egen funktion paring grundlag af det fuldbragte virke Det vaeligsent-lige er at konstatere at den antager en selvstaeligndig og aktiv funktion over for verden

235 Sandheds pneuma skal vise vej i al sandhed (1613-15)I det sidste udsagn om paraklecirctos optraeligder betegnelsen ikke eksplicit men pronominet ldquodennerdquo (ἐκεῖνος) peger utvetydigt tilbage til den Som i 1417 og 1526 defineres den som ldquosandheds pneumardquo Tilnav-net svarer til opgaven Den skal ldquovise vej i al sandhedrdquo Hvordan det foregaringr fremgaringr af det foslashlgende

ldquofor han skal ikke tale af sig selv men alt hvad han hoslashrer skal han tale og hvad der kommer skal han forkynde for jer Han skal herliggoslashre mig for han skal tage af mit og forkynde det for jer Alt hvad Faderen har er mit derfor sagde jeg at han skal tage af mit og forkynde det for jerrdquo (1613-15)

Sandheden som sandheds pneuma skal vise vej i er altsaring det der kommer fra Jesus og derfor fra Gud Paraklecirctosrsquo vejleder- og forkyn-derfunktion er viderefoslashrelsen af Jesu forkyndelse derfor kommer det ikke fra paraklecirctos selv men fra Jesus Dette er en herliggoslashrelse af Je-sus fordi paraklecirctos fortsaeligtter hans forkyndelse paring baggrund af hans fuldbragte virke I denne sammenhaeligng skal det imidlertid blot kon-


stateres at paraklecirctos indtager en selvstaeligndig aktiv funktion Den vejleder hoslashrer taler og forkynder

24 Sammenfatning Pneuma-paraklecirctos i Johannesevangeliets korpusSom saeligdvanlig kan jeg ikke faring alting til at garing uproblematisk op i Johannesevangeliet De tre forestillingskomplekser er ikke umiddel-bart forenelige for de stammer fra tre forskellige sammenhaelignge Et omhandler Jesu besiddelse af pneuma hvor de centrale udsagn har direkte paralleller i Markusevangeliet Disse udsagn markerer pneu-mas forbindelse til Gud Guds pneuma er over Jesus fordi han er den udsendte der skal doslashbe med hellig pneuma Et andet kompleks handler om pneumas rolle for de troende Langt de fleste af disse ste-der refererer til menighedspraksis og gudsdyrkelse Den afgoslashrende pointe er at gudsdyrkelsen skal vaeligre kongruent med den Gud de dyrker Disse udsagn rummer en konkret fysisk opfattelse af pneuma som det fremgaringr af forbindelsen til antik filosofi og medicin Gennem pneuma avles de troende som Guds boslashrn hvorfor de kan dyrke Gud i pneuma og sandhed Dette kompleks svarer til brugen af pneuma i Foslashrste Johannesbrev Endelig er der paraklecirctos-komplekset som angaringr en personificeret figur der antager en selvstaeligndig og aktiv rolle efter Jesu bortgang Den skal foslashrst og fremmest vaeligre den hermeneutiske garant for Johannesevangeliets sandhed Det er meget let at foslashlge Pa-storelli og andre i konklusionen at den pneumatologiske refleksion som paraklecirctos-udsagnene vidner om har sin Sitz-im-Leben i en laelig-resammenhaeligng i den johannaeligiske menighed (Pastorelli 2006 298)

Johannesevangelisten har tydeligvis intenderet en forbindelse mel-lem paraklecirctos og udsagnene om pneuma idet han anvender beteg-nelserne ldquosandheds pneumardquo og ldquohellig pneumardquo som karakteristik af paraklecirctos Netop udtrykket pneuma hagion forbinder paring et niveau alle tre grupper (133 1426 2022) Men man kan ikke se bort fra at den personificerede fremstilling af paraklecirctos ikke svarer direkte til den materielle pneuma der er til stede i menighedens ritualer og gudsdyrkelse Og ingen af dem er direkte sammenhaeligngende med den pneuma som daler ned over Jesus som en due Hvis der er andet end en sporadisk leksikalsk forbindelse mellem dem konstrueres den et andet sted Her opstaringr sposlashrgsmaringlet om prologens rolle


3 Afslutning i begyndelsen Johannesprologen

I den stoiske tolkning af prologen kan man finde et grundlag for den sammenhaeligng i den johannaeligiske forstaringelse af pneuma og paraklecirctos der efter min mening ikke findes i evangeliets korpus Det pointeres af navnlig af Engberg-Pedersen at logos og pneuma ifoslashlge stoikerne er to sider af samme sag Logos er den kognitive side der bevirker forstaringelse og erkendelse pneuma er den fysiske side der transformerer koslashdelige kroppe De to haelignger uloslashseligt sammen27

En kendt definition af den stoiske pneuma stammer fra Aetius

The Stoics declare that God is an intelligent designing (lit ldquoartisticrdquo Gr τεχνικόν) fire which methodically proceeds towards creation of the world and encompasses all the seminal principles according to which everything comes about according to fate and a breath (πνεῦμα) per-vading the whole world which takes on different names owing to the alterations of the matter through which it passes28

Den pneumatiske sammenhaeligng mellem Gud universet og menne-sket giver sig ogsaring til kende i menneskets moralske fornuft der netop bestaringr i at vaeligre i overensstemmelse med de universelle guddomme-lige love der findes i alting

Living according to virtue equals living according to onersquos experience of the things that occur naturally as Chrysippus says in his On Ends For our natures are parts of the nature of the whole That is why the end consists in living in accordance with nature that is to say both ac-cording to onersquos own [sc nature] and to that of the whole while doing none of the things prohibited by the common law which is the right reason (ὀρθὸς λόγος) pervading all things and which is identical with Zeus who presides over the government of all reality [He holds that] this is precisely the virtue of the happy person (εὐδαίμονος) and the smooth flow of life namely when everything is done in harmony bet-ween the divine spirit (δαίμονος) in each individual and the will of the ruler of the universe29

Det forekommer aringbenlyst at en stoisk filosof ville se sammenhaelign-gen mellem pneuma og logos idet logosrsquo mange betydninger alle er

27 Engberg-Pedersen (2017) 62f Vedr den stoiske pneuma se Teun Tieleman ldquoThe Spirit of Stoicismrdquo Frey amp Levison (2014) 39-6228 Aetius 1733 = SVF 21027 LS 46A Citeret efter Tieleman (2014) 4129 Diog Laert 787ndash88 = SVF 34 Citeret efter Tieleman (2014) 53f


forbundet med den guddommelige pneuma Origenes tilkendegiver eksplicit at stoikerne mener

the logos of God which descends (καταβαίνειν) as far as human beings even the lowest ones is nothing other than material spirit (πνεῦμα σωματικόν)30

Laeligser man Johannesprologen paring denne baggrund vil det johannaeligi-ske logos helt naturligt blive forstaringet i overensstemmelse med den stoi-ske pneuma31 Prologens udsagn om logosrsquo evighed og guddommelig-hed (11f) dens skabelsesaktivitet (1310) og at den er livgivende og oplysende (14f9) falder helt i traringd med den stoiske pneuma32 Logos er den altgennemstroslashmmende rationalitet der er identisk med Gud Derfor saeligtter logos mennesket i stand til at leve i henhold til Guds mening Det logos er identisk med den materielle pneuma

Med denne laeligsning af prologen giver udsagnene om logos vejled-ning i hvordan pneuma-udsagnene i evangeliets korpus kan forstarings i sammenhaeligng Inkarnationsverset (114) er grundlag for Jesu be-siddelse af pneuma Som det inkarnerede logos har den johannaeligiske Jesus ogsaring pneuma For de to dele forstarings som et og det samme33 Han er logospneuma Mennesket Jesus er altsaring den guddommelige ratio-nalitet og materialitet som gennemstroslashmmer hele skabelsen men som mennesker ikke forstaringr og ikke modtager (110f) Havde de gjort det ville de vaeligre i en radikalt anden eksistensform De ville ikke vaeligre i moslashrket (15) eller i verden (johannaeligisk forstaringet jf fx 1518f 1714-16) (110) men i overensstemmelse med Gud Det udtrykker prologen saringledes at de der faktisk tager imod logospneuma i men-

30 Contra Celsum VI 71 = SVF 21051 Citeret efter Engberg-Pedersen (2017) 62 n 2931 Sposlashrgsmaringlet om den religionshistoriske baggrund for det johannaeligiske logos-begreb er naturligvis staeligrkt omdiskuteret U Schnelle har formentlig ret i at der ikke findes en monokausal forklaring Udo Schnelle Das Evangelium des Johannes ThHK 4 (Leipzig Evangelische Verlagsanstalt 1998) 32 Det betyder ogsaring at logos-begrebet vil vaeligre aringbent for en raeligkke forskellige laeligsninger jf Joumlrg Frey ldquoBetween Torah und Stoa How Could Readers Have Understood the Johannine Logosrdquo The Prologue of the Gospel of John Its Literary Theological and Philosophical Contexts Papers read at the Colloquium Ioanneum 2013 red Jan G van der Watt R Alan Culpepper amp Udo Schnelle WUNT 359 (Tuumlbingen Mohr Siebeck 2016) 189-234 32 I Salomos Visdom findes en lignende overtagelse af stoiske forestillinger i for-bindelse med fremstillingen af sophia Engberg-Pedersen (2017) 63-6533 Men dermed ikke vaeligre sagt at pneumas inkarnation finder sted i Jesu daringb Jeg har svaeligrt ved at forstaring Johannesevangeliets omfortolkning af Johannes (Doslashbers) rolle og omkalfatring af daringbsscenen hvis ikke den johannaeligiske Jesus allerede har en anden karakter da han kommer til Johannes (jf min udlaeliggning ovf)


nesket Jesus bliver Guds boslashrn (112)34 Saringledes forbindes de troendes forhold til logospneuma med deres egen identitet som den bliver til gennem menighedens praksis Det er gennem foslashdslen i pneuma at de troende bliver Guds boslashrn De er netop ikke foslashdt koslashdeligt af kvinder og maelignd men af Gud (113) Saringledes bliver de troendes genfoslashdsel ved den materielle pneuma i menighedens ritualer en konsekvens af Jesus som logospneuma Endelig er paraklecirctosrsquo funktion som formidler af den uddybede erkendelse og sande forstaringelse af Jesus et udtryk for logospneumas kognitive side Fordi pneumalogos er den guddomme-lige rationalitet er pneuma sandhedens pneuma hvis tilstedevaeligrelse medfoslashrer den fuldstaeligndige forstaringelse Det er paraklecirctos udtryk for idet den personificerer pneumas rationelle del Det er gennem denne pneuma at den rette forstaringelse af Jesus og hans forkyndelse fremstaringr I prologen kommer den rationelle del af pneuma til udtryk naringr det inkarnerede logos ldquoudlaeligggerrdquo (ἐξηγεῖσθαι) Gud fordi det er hans en-baringrne soslashn (μονογενής) (118) Paring samme maringde kan paraklecirctos belaeligre om Jesus fordi den er et udtryk for den rationelle del af pneuma som er i menigheden

Laeligses prologen paring denne maringde kan den betegnes med A von Harnacks udtryk en indledning til hellenistiske laeligsere35 For den laeligser der kender forholdet mellem logos og pneuma36 vil prologen fungere som en laeligsevejledning der skaber sammenhaeligng i udsagnene om pneuma37 Evangelisten har paring den maringde forsoslashgt at etablere en enhed af de forskellige forestillinger fra forskellige sammenhaelignge I evangeliets korpus haelignger de ikke organisk sammen men prologen giver den filosofiske laeligser en ramme for at forstaring dem inden for eacuten konception

Prologen er saringledes en indledning Den skal styre laeligsningen af evangeliets korpus saring dets fortaeliglling om Jesus forstarings i overensstem-melse med den praeligsentation af logos som laeligseren moslashder indlednings-

34 Se Engberg-Pedersens laeligsning af Joh 11-5 som normativ kosmologi Engberg-Pedersen (2017) 51-5335 Adolf von Harnack ldquoUumlber das Verhaumlltnis des Prologs des vierten Evangeliums zum ganzen Werkrdquo ZThK 2 (1892) 189-231 (230) Bortset fra den formelle opfat-telse af forholdet mellem prologen og evangeliet at prologen skal forberede den hellenistiske laeligser til evangeliet bidrager Harnacks laeligsning dog ikke med noget i denne sammenhaeligng36 Jeg holder altsaring fast i at netop denne meget vigtige identificering af logos og pneuma ikke finder sted i Johannesevangeliet men er en praeligmis for laeligsningen som den filosofisk oplyste laeligser deler jf Nielsen ldquoJohannaeligisk filosofirdquo DTT 80 (2017) 51-69 (69)37 Udtrykket lsquolaeligsevejledningrsquo er taget fra Michael Theobald Die Fleischwerdung des Logos Studien zum Verhaumlltnis des Johannesprologs zum Corpus des Evangeliums und zu 1 Joh NA 20 (Muumlnster Aschendorff 1988) uden at overtage hans litteraeligr- og teologihistoriske konklusioner


vist Som det er tilfaeligldet med de fleste indledninger kan man bedst forestille sig at den er blevet til efter korpus Forfatteren vil dermed sikre sig en bestemt laeligsning af sit vaeligrk Det er formentlig ogsaring tilfaeligl-de i Johannesevangeliet Det er ikke noslashdvendigvis saringdan at prologen er en reaktion paring en bestemt laeligsning af evangeliets korpus38 Der er ikke diskrepans mellem prolog og korpus Tvaeligrtimod har evangeli-sten forsoslashgt at skabe entydighed ved at introducere et filosofisk be-greb om Jesus der for den filosofisk orienterede laeligser sammenfatter ellers adskilte forestillinger

Man kan sige at forsoslashget paring at skabe enhed og entydighed ikke er lykkedes i overvaeligldende grad Men man kan ogsaring sige at Johannes-evangeliets tekst trods dets forsoslashg paring ensretning er aringben for forskellige laeligsninger De uendeligt mange modstridende laeligsninger er bevis paring begge dele

38 Det er Theobalds pointe at prologen er en reaktion mod de johannaeligiske mod-standeres dualistiske daringbskristologi (jf 1 Joh) som de fandt i evangeliets korpus Theobald (1998) 477-489


Johannesevangeliets tilblivelse

Professor emeritus drphil et theolTroels Engberg-Pedersen Koslashbenhavns Universitet

Abstract In discussion with a recent article by Jesper Tang Nielsen on ldquoAringndsforestillinger og deres enhed i Johannesevangelietrdquo (ldquoConcep-tions of Spirit and their Unity in the Gospel of Johnrdquo Dansk Teologisk Tidsskrift 81 2018 18-40) this article addresses three issues 1) Is it possible and even necessary to connect in thought what John says of the pneuma (ldquospiritrdquo) in the three groups distinguished by Tang Nielsen (1 Jesus and the pneuma with synoptic parallels 2 the pneuma and believers with parallels in Paul and the liturgical practice of the Johan-nine congregation 3 the pneuma-ldquoParacleterdquo with some parallels in Paul) The article argues for a positive answer by analysing John 132-34 (in context) together with the whole of John ch 3 2) Is it possible and even necessary to find an important overlap in thought between the so-called ldquoProloguerdquo of John and the rest of the Gospel The article argues for a positive answer by analysing John 11-18 together with John 1235-36 and 1244-50 The ldquoProloguerdquo so it is claimed is woven into the rest and the rest could not have been written without it 3) How should one imagine ldquoJohnrdquo setting about writing his Gospel In the light of the ans-wers given to the two previous questions it is claimed that the best way of doing this is to see ldquoJohnrdquo as attempting to produce a single coherent text (John 11-2031) that would build upon and try to articulate the inner coherence of the practice and thought to be found in all its three ldquopredecessorsrdquo congregational practice Paul and Mark

Keywords Fourth Gospel ndash pneuma ndash Synoptic Gospels ndash Paul ndash John 11-34 1235-36 1244-50 ndash origin of John

Indledning

Jesper Tang Nielsen har i en fin og tankevaeligkkende artikel ldquoAringnds-forestillinger og deres enhed i Johannesevangelietrdquo rejst sposlashrgsmaring-let om enheden af de forskellige udsagn om pneumarsquoen (ldquoaringndenrdquo) i Johannesevangeliet (herefter JE) Tang Nielsen sondrer mellem tre grupper (Tang Nielsen 2018 23)

[Gr 1 Jesus og pneuma] Man finder eacuten gruppe udsagn som har tydeli-ge synoptiske paralleller De omhandler alle Jesu besiddelse af pneuma [Gr 2 Pneuma hos de troende] Desuden findes eacuten gruppe som ifoslashlge ordlyden ikke har direkte paralleller i Det Nye Testamente De har deri-

42 Troels Engberg-Pedersen

mod alle relation til den religioslashse praksis i menighederne og har derfor indholdsmaeligssig sammenhaeligng med bla Paulus [Gr 3 Paraklecirctos] En-delig er der eacuten saeligrlig johannaeligisk gruppe med paraklecirctos-udsagn som er direkte forbundet med pneuma Den identificeres som hellig pneuma og sandhedens pneuma

I lyset heraf konkluderer Tang Nielsen to ting (2018 19 mine kur-siver)

1) De johanneiske udsagn om pneuma og paraklecirctos ldquobekraeligfter hellip ikke umiddelbart at der ligger eacuten forestilling til grundrdquo 2) Derimod (Tang Nielsen ldquosnarererdquo) gaeliglder det at den johanneiske pneuma-paraklecirctos maring opfattes som ldquoet resultat af en fortolkningsproces hvor Johannesevan-geliet inddrager forskellige opfattelser af pneuma fra sin Kristus-troende sammenhaeligng og forsoslashger at samle dem under eacuten forstaringelse Prologen ska-ber denne enhed hvis logos forstarings filosofisk som de to naeligvnte eksegeter [Gitte Buch-Hansen og Troels Engberg-Pedersen] foreslaringrrdquo

Tang Nielsens artikel rummer en praeligcis og i det store og hele over-bevisende gennemgang af de forskellige pneuma-steder i JE og deres sandsynlige ldquooprindelserdquo i betydningen af forestillinger i den tidlige kristendom forud for Johannes som han kan antages at have kendt og brugt i udarbejdelsen af sin egen tekst1 Ikke mindst Tang Niel-sens paringvisning af links tilbage til Paulus og Markus er overbevisende ndash Paulus i forbindelse med baringde ldquogruppe 2rdquo-teksterne (om pneuma hos de troende i menigheden efter Jesu doslashd) og ldquogruppe 3rdquo-teksterne (om ldquoparakletenrdquo) og Markus i forbindelse med ldquogruppe 1rdquo-teksterne Ved at sondre paring den maringde mellem de tre grupper af tekster og sam-tidig rejse sposlashrgsmaringlet om hvorvidt der muligvis ligger eacuten samlet forestilling til grund for dem har Tang Nielsen brudt ny jord i den internationale forskning Et tilsvarende forsoslashg er saring vidt jeg kan se ikke gjort tidligere Samtidig er det nok ikke forkert at sige at Tang Nielsen her i sig selv udvikler den vaeliggt som to danske forskere Gitte Buch-Hansen og jeg selv fornylig har lagt paring netop pneumarsquoen i JE2 Om selve denne tilgang gaeliglder det ogsaring at den (paring hver sin forskel-

1 ldquoI det store og helerdquo Enkelte tekster laeligser vi forskelligt jf senere Det gaeliglder ikke mindst ldquogruppe 1rdquo-teksterne om Jesu daringb (132-34) og hans ldquoindre livrdquo (1133 og 1321) Omvendt noterer jeg mig med glaeligde at vi er helt enige om forstaringelsen af saring centrale tekster som fx 334 og 737-392 Se Gitte Buch-Hansen raquoIt is the Spirit that Gives Lifelaquo A Stoic Understanding of Pneuma in Johnrsquos Gospel (Beihefte zur Zeitschrift fuumlr die neutestamentliche Wis-senschaft 173 Berlin De Gruyter 2010) og min egen John and Philosophy A New Reading of the Fourth Gospel (Oxford Oxford University Press 2017) (Herefter forkortet JaP)

Johannesevangeliets tilblivelse 43

lige maringde) er ny i den internationale forskning Den kan vaeligre forkert eller rigtig Men der er naeligppe tvivl om at den vil blive diskuteret internationalt fremover3 For den der som jeg er overbevist om en-heden i JEs omgang med pneumarsquoen er opgaven i en videretaelignk-ning af Tang Nielsens laeligsning indlysende 1) at vise at en og den samme pneuma-forestilling ligger til grund paring tvaeligrs af Tang Nielsens tre grupper og 2) at vise at JEs saringkaldte ldquoprologrdquo (11-18) ikke kun (muligvis) er skrevet til sidst men at den er forudsat i hele resten af JE-teksten og altsaring maring vaeligre skrevet (i sin foreliggende udgave) som en indledning til hele resten

Sposlashrgsmaringlet om ldquoprologensrdquo forhold til resten er paring ingen maringde nyt4 For at vise hvilket felt vi befinder os i citerer jeg fra tre fremra-gende eksperter i tiden efter Rudolf Bultmann naeligrmere betegnet de seneste 65 aringr CH Dodd (1953) RE Brown (1966) og CK Barrett (1978) Brown repraeligsenterer den periode hvor man ansaring ldquoprologenrdquo for at vaeligre en oprindelig ldquohymnerdquo hvortil der var foretaget tilfoslashjelser (fx om Johannes Doslashberen i 16-8 og 115) Han siger (1966 20)5

hellip it is perfectly reasonable to recognize that the evidence points to the composition of the Prologue as independent of that of the Gospel hellip

Hymne-teorien er i det store og hele forladt og med god grund men tanken om ldquoprologenrdquo som en slags ldquotilfoslashjelserdquo lever fortsat videre i bedste velgaringende ndash maringske endda ligefrem hos Jesper Tang Nielsen I hvert fald ligner hans (og Michael Theobalds) tanke om ldquoprologenrdquo som en ldquolaeligse vej ledningrdquo en hel del hvad man moslashder allerede hos CH Dodd (1953 296)6

3 Min egen bog blev droslashftet i ldquothe Johannine Seminar grouprdquo ved British New Testament Conference i Maynooth Irland 318-292017 (respondents Cornelis Bennema og Elizabeth Corsar) og vil tilsvarende blive droslashftet i en session under Corpus Hellenisticum in Novum Testamentum ved Society of Biblical Literaturersquos Annual Meeting i Denver Colorado 17-20112018 (respondents Harold Attridge Joumlrg Frey Judith Lieu og Margaret Mitchell)4 Sml Stan Harstine A History of the Two-Hundred-Year Scholarly Debate About the Purpose of the Prologue to the Gospel of John How Does Our Understanding of the Prologue Affect Our Interpretation of the Subsequent Text (Lewiston NY Edwin Mellen 2015) Jeg har desvaeligrre ikke haft adgang til denne bog Naringr jeg saeligtter ldquopro-logenrdquo i ldquoscare quotesrdquo skyldes det moderne forskning om forholdet mellem 11-5 11-18 og 119-34 Se herfor JaP 40-2 5 RE Brown SS The Gospel According to John Anchor Bible 29 (New York Doubleday 1966)6 CH Dodd The Interpretation of the Fourth Gospel (Cambridge Cambridge University Press 1953)


The Logos-doctrine is placed first because addressing a public nurtu-red in the higher religion of Hellenism the writer wishes to offer the Logos-idea as the appropriate approach for them to the central pur-port of the Gospel through which he may lead them to the historical actuality of its story rooted as it is in Jewish tradition hellip [ldquofor frelsen kommer fra joslashdernerdquo] (iv22)

Dodds 1953-bog er efter min mening den bedste bog man kan laeligse om JE selv om man maring tage grundlaeligggende afstand fra hans ldquopla-tonskerdquo fortolkning7 I det citerede er den implicitte modstilling mel-lem ldquoHellenismrdquo (inkl dens ldquohigher religionrdquo) og ldquothe historical ac-tualityrdquo af Jesus-historien som er ldquoJewishrdquo ogsaring dybt problematisk8 Ikke desto mindre har Dodd set den umaringdelige betydning af netop ldquothe Logos-doctrinerdquo for hele resten uanset om det saring kun skulle vaeligre henvendt til ldquohellenisterrdquo

Til sidst kommer den efter min mening mest overbevisende forstaring-else ndash som saring ofte formuleret af CK Barrett (1978 151)9

The Evangelist may have drawn to some extent on existing material ndash what writer does not But the Prologue stands before us as a prose introduction which has not been submitted to interpolation and was especially written (it must be supposed) to introduce the gospel ndash and it may be added to sum it up Many Introductions and Prefaces serve this dual purpose

Bedre kan det ikke siges ldquothe Prologue stands before us asrdquo osvAlt dette kun til indledning I det foslashlgende vil jeg give et enkelt ek-

sempel paring hvordan en og samme pneuma-forestilling kan ses at ligge til grund paring tvaeligrs af i hvert fald to af Tang Nielsens tre grupper Der-efter vil jeg give et enkelt eksempel paring hvordan ldquoprologenrdquo kan ses at vaeligre forudsat i hele resten Og endelig vil jeg skitsere hvilken forskel det goslashr om man bliver staringende ved Jesper Tang Nielsens billede af JE eller om man tager det skridt videre som jeg plaeligderer for her

7 Jeg taelignker her specielt paring hans gennemgang af hele teksten fra A til Z paring s 292-443 hvor han i vidt omfang foregreb den senere ldquonarrativerdquo laeligsning af JE 8 Bemaeligrk ogsaring hos Dodd at ldquothe Logos-ideardquo er ldquothe appropriate approach for themrdquo dvs kun for ikke-joslashder For joslashder derimod gaeliglder ndash ldquothe historical actualityrdquo af Jesus-historien (Dodd var en fremragende forsker men hans tro paring den direkte historiske aktualitet af hvad der fortaeliglles om Jesus var usvaeligkket Jf hans senere bog Historical Tradition in the Fourth Gospel (Cambridge Cambridge University Press 1963))9 CK Barrett The Gospel According to St John (London SPCK 21978)


Jesu og de troendes daringb med pneuma (132-34 33-8 334)

Vi kan begynde med en central tekst fra gruppe 1 132-34 ldquodaringbs-scenenrdquo hvor Johannes Doslashberen vidner om Jesu modtagelse af pneu-marsquoen Denne tekst er af afgoslashrende betydning Tang Nielsen viser overbevisende hvordan Johannes her traeligkker paring Markus10 Han goslashr meget ud af at Doslashberen i JE (modsat hos Markus Mk 19) ikke doslash-ber Jesus men kun vidner om ham At Doslashberen skal vidne om Jesus ifoslashlge Johannes er ganske klart Men hvad skal han vidne om Svaret er ikke svaeligrt at finde da det gentages i forskellige udformninger et antal gange i 11-34 For det foslashrste (17-8) Han skal vidne om ldquolysetrdquo det lys der ifoslashlge 11-5 indgik i den logos der fra begyndelsen var hos Gud Samtidig understreges det i 18-9 at Doslashberen ikke selv var det lys men at han gik forud for det For det andet (115) Efter at vi har hoslashrt at logosrsquoen ldquoblev koslashdrdquo (114) vidner Doslashberen igen om Jesus (115)

Det var ham her om hvem jeg sagde Han som skal komme efter mig er blevet til forud for mig for han eksisterede foslashr mig11

Her vidner Doslashberen altsaring om Jesus (af koslashd og blod) at han var den der skulle komme efter Doslashberen ndash men som ogsaring var forud for Doslashbe-ren selv fordi han eksisterede foslashr ham nemlig som ldquolysetrdquo og logosrsquoen Det er klart at 115 her tjener til at identificere Jesus (som ldquoJesus ly-setrdquo eller ldquoJesus logosrsquoenrdquo ndash eller selvfoslashlgelig som ldquoJesus Kristusrdquo som det bliver til i 117) efter ldquoinkarnationenrdquo (114) dvs efter at logosrsquoen blev koslashd Hvor 16-8 skildrede Doslashberens vidnesbyrd foslashr Jesu komme (jf 19) deacuter genoptager og viderefoslashrer 115 Doslashberens vidnesbyrd efter hans komme Det var ham her jeg talte om Hvordan skete da det sidste Hvordan blev logosrsquoen koslashd

Det har JE-laeligserne selvfoslashlgelig brudt deres hoveder med at forstaring Men naringr man forstaringr at det der foslashlger umiddelbart paring ldquoprologenrdquo (119-34) hoslashrer snaeligvert sammen med ldquoprologenrdquo selv (11-18) kan man uden vanskelighed finde svaret12 Her gentages nemlig Doslashberens vidnesbyrd fra ldquoprologenrdquo Og det sker helt eksplicit (119)

10 Sml allerede Dodd 1953 292-311 Hvor jeg ikke markerer oversaeligttelsen med et ldquoDOrdquo er alle oversaeligttelser mine egne12 For sammenhaeligngen mellem 11-18 og 119-34 sml diskussionen (med referen-cer) i JaP 40-2


Foslashlgende er altsaring13 Johannesrsquo vidnesbyrd da joslashderne i Jerusalem havde sendt nogle praeligster og levitter til ham for at sposlashrge ldquoHvem er durdquo

I det foslashlgende gentager Doslashberen i 119-24 eksplicit selv hvad der i 16-8 var blevet sagt om ham at han selv ikke var Kristus Elias eller ldquoprofetenrdquo Da der saring i 124-28 kommer nogle farisaeligere og udsposlashrger ham garingr han et skridt videre Farisaeligerne har spurgt ham om hvorfor han saring doslashber naringr han nu hverken er Kristus Elias eller ldquoprofetenrdquo (125) Her bringes altsaring daringbsmotivet ind i billedet for foslashrste gang hvilket skal vise sig at vaeligre meget vigtigt Doslashberens svar holder det da ogsaring i live (126-27)

Jeg (ἐγώ) doslashber med vand (men) midt iblandt jer staringr han som I ikke kender han som skal komme efter mig hellip

Dette peger tydeligvis fremad Dels er der en implicit modsaeligtning mellem at Doslashberen doslashber med vand og at ldquohan som skal kommerdquo formodentlig vil doslashbe paring en anden maringde Det maring man saring forvente at hoslashre naeligrmere om Dels er ldquohan som skal kommerdquo aringbenbart kun skjult til stede Man maring saring forvente at han senere vil blive aringbenbaret

Begge dele bliver saring faktisk opklaret i 129-34 ldquoDagen efterrdquo ser Doslashberen nemlig Jesus ldquokomme hen imod sigrdquo Her kommer altsaring den der skal komme Og Doslashberen identificerer (eller om man vil bevidner) Jesus som ldquoGuds lamrdquo osv (129) Hvad mere er Doslashberen gentager i 130 lige ud ad landevejen identifikationen af Jesus fra 115

Det er ham her om hvem jeg sagde Efter mig skal der komme en mand som er blevet til forud for mig for han eksisterede foslashr mig

Hvornaringr sagde Doslashberen det Svar i 126-27 Thi 130 forholder sig til 126-27 ligesom 115 (som 130 jo ordret gentager) forholder sig til 16-8 119-34 er nemlig en udskrift af 16-15 om Doslashberens vid-nesbyrd14

Nuvel hvordan kan Doslashberen i 129-30 nu identificere Jesus paring den maringde Nok har han profetiske evner (jf 126-27) og nok er han ldquoud-sendt fra Gudrdquo (16) men alligevel Det forklarer Doslashberen saring heldig-vis selv med uhoslashrt praeligcision i 131-34 For at forstaring gangen i det maring

13 Saringdan mener jeg det indledende Καί (egtl ldquoogrdquo) skal oversaeligttes14 Sml for dette Udo Schnelle Das Evangelium nach Johannes Theologischer Handkommentar zum Neuen Testament 4 (Berlin Evangelische Verlagsanstalt 1998) 47 ldquoDas indirekte Zeugnis des Taumlufers uumlber Jesus in Joh 119-28 knuumlpft an 16-8 an das positive Zeugnis in Joh 129-34 nimmt 115 aufrdquo


vi have med at Johannes i 128 helt eksplicit har tids- og stedfaeligstet hvad der skete i 124-27 (farisaeligernes ankomst og sposlashrgsmaringl)

Dette skete i Betania paring den anden side af hinsides Jordan hvor Johan-nes doslashbte

Nu er vi altsaring inde i et konkret narrativt forloslashb Dette viderefoslashres di-rekte i 129 naringr Johannes skriver ldquoDagen efterrdquo Kald dette tidspunkt ldquot4rdquo den narrative nutid I 131ff griber Doslashberen nemlig tilbage i tid 131 Han ldquokendterdquo ham ikke ndash altsaring Jesus som ldquoham som skal kom-merdquo men han Doslashberen doslashbte med vand for at den anden kunne blive aringbenbaret for Israel Dette skete paring tidspunktet t1 der klart nok garingr forud for denne narrative nutid Her holder man virkelig vejret Hvad skulle dette vand-doslashberi dog goslashre godt for Hvordan skulle det kunne bevirke at ldquohan som skulle kommerdquo kunne blive aringbenbaret for Israel Men det er saring det Doslashberen nu kan bevidne (paring t4) Han har (paring et tidligere tidspunkt t3) set pneumarsquoen dale ned som en due fra himlen og forblive over Jesus (132) Hvad det betoslashd forstod han godt for Gud selv ndash ldquohan som har sendt mig for at doslashbe med vandrdquo ndash havde forud derfor (ved t2) fortalt ham foslashlgende (133)

Han over hvem du vil se aringnden dale ned og forblive over ham han er den der doslashber med hellig aringnd

Doslashberen kan derfor nu ved t4 bevidne og erklaeligre at han har set at ldquohan her er Guds soslashnrdquo (134)

Vi kan opsummere Doslashberen var i gang med at doslashbe ndash ldquoi Beta-nia hinsides Jordanflodenrdquo (128) ndash og han var sendt ud (af Gud) for at doslashbe med vand for at ldquohan som skulle kommerdquo kunne blive aringbenbaret Paring det tidspunkt (t1) kendte Doslashberen ikke Jesus men han doslashbte alligevel Under dette vand-doslashberi fortalte Gud saring (ved t2) Doslash-beren noget om den person over hvem pneumarsquoen ville svaeligve ned (133) Og det skete saring (ved t3) Herefter (ved t4) kunne Doslashberen da i den narrative nutid erklaeligre alt det han siger om Jesus ldquoSe her Guds lam osv (129)rdquo ldquoHan her er den jeg talte om osv (130)rdquo ldquoHan her er den der doslashber med hellig aringnd (133)rdquo ldquoHan her er Guds soslashn (134)rdquo Vi er altsaring i gang med et omhyggeligt tilrettelagt narrativt forloslashb t1 Doslashberen staringr og doslashber (128-29) for at Jesus kan blive aringbenbaret for Is-rael (131) t2 Gud fortaeligller Doslashberen at pneumarsquoen skal komme ned over en konkret person som saring er den der doslashber med hellig pneuma t3 Gud sender pneumarsquoen ned over Jesus t4 Doslashberen bevidner nu at disse ting er sket


Saring kommer der et vaeligsentligt sposlashrgsmaringl Det staringr fast at Jesus mod-tager pneumarsquoen ved denne bestemte lejlighed (nemlig ved t3) Det staringr ogsaring fast at de naeligvnte begivenheder sker mens Doslashberen staringr og doslashber Giver det hele saring nogen som helst mening hvis det ikke skal betyde foslashlgende Doslashberen doslashber for at Jesus skal blive aringbenba-ret som ldquoden der skulle kommerdquo osv Og Jesus blev aringbenbaret ved at han blev doslashbt ndash selvfoslashlgelig ikke af Doslashberen (som i oslashvrigt stod og doslashbte) men af Gud selv da han sendte sin pneuma ned over ham den pneuma som saring ogsaring goslashr Jesus i stand til at doslashbe ldquomed hellig pneumardquo Det er i sidste ende dette Doslashberen kan ldquovidnerdquo om For han har jo selv set det Altsaring Giver det hele nogen mening hvis det ikke skulle betyde dette ndash at Jesus blev doslashbt med pneuma sendt ned over ham direkte fra Gud15

Man kan saring sposlashrge Spiller det nu virkelig nogen rolle om Jesu modtagelse af pneumarsquoen sker i form af en daringb Hertil er svaret at det goslashr det saringdan set ikke hvis sposlashrgsmaringlet er hvordan ldquologos blev koslashdrdquo For i betragtning af hvordan 130 direkte gentager 115 og hvordan 119-34 som helhed er en udskrift af hvad der er sagt om Doslashberen i 11-18 er det klart at ldquologos blev koslashdrdquo da og ved at Jesus modtog pneumarsquoen fra oven16 Men stiller man et andet sposlashrgsmaringl spiller det faktisk en rolle om Jesu pneuma-modtagelse skete i form af en daringb Der er to betragtninger her Jesper Tang Nielsen ser med rette Jhs 129-34 i sammenhaeligng med skildringen af det samme forloslashb i Mk 19-11 Deacuter doslashber Doslashberen Jesus (19) hvorefter himlen aringbner sig for Jesus og der lyder en stemme fra oven til ham (110-11) Svarer

15 Kommentatorerne mener gennemgaringende eacuten af to ting om Jesu daringb 1) Jesus blev ikke doslashbt af Doslashberen Saringledes fx Andrew Lincoln (Blackrsquos New Testament Commentaries 4 Peabody Mass Hendrickson 2005) 113-14 ldquoThat Jesus was baptized by John is suppressed helliprdquo 2) Jesus blev doslashbt af Doslashberen (skal laeligseren forstaring) men det er ikke det der er det centrale Saringledes fx Francis J Moloney (Sa-cra Pagina 4 Collegeville Minnesota Liturgical Press 1998) 53 ldquoThe unreported baptism of Jesus by John motivated by the Baptistrsquos mission to enable the revelation of Jesus to Israel (v 31) gives substance to the Baptistrsquos witness hellip This revelation has taken place in the unreported event of the baptism of Jesusrdquo Saringledes ogsaring Hart-wig Thyen (Handbuch zum Neuen Testament 6 2 udg Tuumlbingen Mohr Siebeck 2015) 122 ldquoNur als er [der Taufer] Jesus mit Wasser taufte kann Johannes nach V 33 gesehen hellip haben hellip wie der Geist hellip vom Himmel herabschwebterdquo Saring vidt jeg kan se staringr jeg ret alene med tanken om at Jesus skam blev doslashbt ndash men af Gud selv Dette er hverken ldquounreportedrdquo eller ldquosuppressedrdquo men tvaeligrtimod bevidnet af Doslashberen selv16 Det foslashlger heraf at Jesus ikke var hos Gud ved skabelsen (jf 11-2) Logosrsquoen og pneumarsquoen var det Og man kan ogsaring godt sige at Jesus Kristus var det (jf 858 ldquoJeg er foslashr Abraham blev foslashdtrdquo nemlig ldquojegrdquo Jesus som Jesus Kristus) Hele denne laeligsning af JE kap 1 udfoldes og begrundes i interaktion med forskningen i JaP kap 2 ldquoThe Unity of Logos and Pneuma in John 1rdquo


det saring ikke fremragende til Johannesrsquo gennemgaringende ldquostramningrdquo af Markus hvis han flytter Jesu daringb over til at ske ved Guds egen ind-griben og saring lader Doslashberen noslashjes med at have en ldquovidnerdquofunktion (som rigtignok er yderst vigtig Det er jo paring den maringde at Jesus faktisk bliver ldquoaringbenbaret for Israelrdquo)17 Sagt paring en anden maringde Hos Johannes griber Gud endnu mere direkte ind i forhold til Jesus end hos Markus (hvor man i hoslashj grad kan sposlashrge om praeligcis hvilken funktion Jesu aringndsmodtagelse og Guds ldquotilsagnrdquo til ham har) Hos Johannes doslashber Gud direkte Jesus til hans nye opgave

At det er saringdan det maring forstarings stoslashttes af en central begivenhed se-nere i JE I 1227-28 som er Johannesrsquo gengivelse af Jesu Getsemane-oplevelse siger Jesus foslashlgende

raquoNu er min sjaeligl i oproslashr og hvad skal jeg sige Fader frels mig fra denne time Nej det er derfor jeg er naringet til denne time Fader herliggoslashr dit navnlaquo Da loslashd der en roslashst fra himlen raquoJeg har herliggjort det og jeg vil atter herliggoslashre detlaquo (DO mine kursiver)

Hvor har Gud herliggjort sit navn Da han ldquoherliggjorderdquo Jesus Og hvor og hvordan gjorde han saring det Da han doslashbte ham med pneu-marsquoen Det var saring at sige begyndelsen som nu vil blive fuldbyrdet med en ny herliggoslashrelse som er Jesu opstandelse (og igen maring man tro foranstaltet af Gud ved pneumarsquoens kraft) efter hans doslashd Fra pneumatisk daringb fra oven til opstandelse til himlen (og igen ved pneu-marsquoens kraft) Det er forloslashbet i JE

Saring vidt den foslashrste betragtning Den anden betragtning vedroslashrer hele kap 3 af JE Hermed bringer vi ogsaring noget stof ind som hoslashrer til Jesper Tang Nielsens gruppe 2

Foslashrste halvdel (31-22) af kap 3 af JE handler om hvordan men-nesker kan komme til at ldquose Guds rigerdquo (33) og ldquogaring ind i Guds rigerdquo (35) Svaret er at man maring blive ldquofoslashdt paring nyovenfrardquo (33) eller ldquofoslashdt af vand og aringnd (pneuma 35)rdquo Det er almindeligt anerkendt at dette handler om den kristne daringb ndash uden at det jo altsaring siges eksplicit18 Hvad mere er Der taelignkes paring den kristne daringb saringdan som den blev praktiseret af Kristustroende i menighederne efter Jesu doslashd Jesu doslashd og opstandelse skildres nemlig i 313-21 som forudsaeligtning for at mennesker kan faring den ldquotrordquo som igen er en forudsaeligtning for at de kan ldquofaring evigt livrdquo (315-16) jf at ldquose og garing ind i Guds rigerdquo Alt dette fordrer altsaring at de Kristustroende selv modtager pneumarsquoen i daringben

17 For forholdet mellem JE og Markusevangeliet se JaP 310-2018 Bemaeligrk dette Der er altsaring tale om en daringb hvor pneumarsquoen modtages men det siges ikke eksplicit Paring samme maringde i Jesu tilfaeliglde i 132-33 Skyldes ldquotavshedenrdquo om daringben mon ndash at det saring at sige gav sig selv at pneuma-modtagelse skete i en daringb


ligesom Jesus gjorde det (i en daringb) ifoslashlge kap 1 Det er svaeligrt at se andet end at Johannes her forudsaeligtter den snaeligvrest taelignkelige sam-menhaeligng mellem hvad han sagde om Jesus i kap 1 og hvad han nu i kap 3 siger om saringvel de Kristustroende efter Jesu doslashd som om Jesus selv Det er fordi Jesus selv blev doslashbt med pneumarsquoen og efter sin doslashd vil genopstaring (og igen ved pneumarsquoens hjaeliglp) at han tillige efter sin egen doslashd og opstandelse kan doslashbe de Kristustroende til opstandelse og evigt liv Samtidig gaeliglder det uden tvivl at kap 3 som helhed lige praeligcis afspejler menighedens daringbspraksis og daringbsforstaringelse i tiden ef-ter Jesu doslashd Hvad Johannes altsaring har gjort i kap 3 er at skildre en (helt usaeligdvanligt fiktiv) begivenhed som vi ellers intet kender til nemlig Nikodemusrsquo natlige moslashde med Jesus paring en maringde som forud-saeligtter menighedens daringbspraksis og som saring ogsaring indskriver den i JEs overordnede forstaringelse af Jesu egen identitet skaeligbne og betydning

Med henblik paring vores senere tema om sammenhaeligngen mellem ldquoprologenrdquo og resten af evangeliet er det paring sin plads lige at naeligvne at talen i kap 3 om at blive ldquogenfoslashdt med vand og pneumardquo direkte viderefoslashrer hvad der allerede blev sagt i ldquoprologenrdquo (112-13)

Men alle dem der tog imod ham gav han kraft (ἐξουσία)19 til at blive Guds boslashrn dem der tror paring hans navn de er ikke foslashdt af blod ikke af koslashds vilje ej heller af mands vilje men af Gud

Hvordan gav Gud de Kristustroende denne ldquokraftrdquo I daringben jf kap 3 Bemaeligrk ogsaring at ldquoprologensrdquo omtale (114 og 18) af Jesus som den ldquoenbaringrnerdquo (μονογενὴς) genfindes i 316 og 18 (og ellers ikke i JE) Ogsaring det peger i retning af at disse to tekster (ldquoprologenrdquo og 31-22) er vaeligvet snaeligvert ind i hinanden

Men nu videre i kap 3 I 323-36 indfoslashres saring igen hellip Johannes Doslash-beren Han var fortsat i gang med sin daringbsvirksomhed (323) da han endnu ikke var kastet i faeligngsel (324) Det sidste hoslashrer vi ikke mere om i JE Men vi kender det jo fra Markusevangeliet (614-29) Hos Johannes hoslashrer vi saring at Doslashberens disciple strides ldquomed en joslashderdquo om ldquorenselserdquo (325) og derparing henvender sig til Doslashberen selv med besked om at ldquohan som var hos dig paring den anden side af Jordan han som du har vidnet om han doslashber nu selvrdquo (326) Dette er paring den ene side en helt klar reference tilbage til 11-34 (dels til 128 dels til al talen om Doslashberens ldquovidnesbyrdrdquo i 11-34) Paring den anden side er det sam-men med omtalen af ldquorenselserdquo i 325 er klart vidnesbyrd om at det hele handler om daringb men nu altsaring kristen daringb som jo ogsaring var emnet

19 Den ldquokraftrdquo (som ikke bare er DOs ldquoretrdquo) er uden tvivl pneumarsquoen Det er jo ogsaring pneumarsquoen der ligger bag resten af de to vers


i kapitlets foslashrste halvdel (31-22) Hvad er det saring Johannes vil sige ved at lade Doslashberen ldquovidnerdquo om Jesus endnu en gang20

Svaret fremgaringr af 331-36 Jesus er kommet ovenfra (331) Han vidner om hvad han har set og hoslashrt deacuter (332) Det vidnesbyrd skal man tage imod (333) For Jesus er sendt af Gud og taler Guds ord da Gud ikke giver (= har givet ham) pneumarsquoen ldquoefter maringlrdquo (334) Tvaeligrtimod har Gud givet alt i sin soslashns haringnd (335) hvilket saring betyder evigt liv for den der tror paring soslashnnen (336)21 Hvad alt dette betyder er hverken mere eller mindre end at den opgave for Jesus som skil-dres saring uforglemmeligt i det beroslashmte stykke 316-21 blev givet til Je-sus da han modtog pneumarsquoen22 Med andre ord udfolder kap 3 i baringde 311-21 og 331-36 hvad der var indholdet af Jesu pneuma-modtagelse tilbage i 132-34 den opgave der dermed blev stillet ham

Men nu saring vi ogsaring at kap 3 hele vejen igennem ogsaring handler om daringb menighedens daringb i 33-8 og (maring man tro) den kristne daringb (som selvfoslashlgelig ogsaring er menighedens) i 331-36 modsat joslashdernes ldquoren-selserdquo og Doslashberens daringb i 325 og 26-30 Dermed bliver det klart at 331-36 som i Doslashberens egen mund udskriver hvad han allerede havde sagt i 132-34 ogsaring handler om hvordan Jesus (da han fik pneu-marsquoen 334) blev doslashbt af Gud ndash nemlig som baggrund (2 halvdel af kap 3) for den menighedsdaringb der er temaet i kapitlets 1 halvdel (og som der ogsaring spilles paring i 333 og 36) Kort sagt Formaringlet med at bringe Doslashberen ind igen i 2 halvdel af kap 3 er at begrunde den saeligrlige pneuma-karakter af den kristne menighedsdaringb der har vaeligret skildret i kapitlets 1 halvdel ved at lade Doslashberen erklaeligre (endnu en gang jf 124-34) at Jesus har den saeligrlige ldquokompetencerdquo der skildres i 331-32 fordi han blev doslashbt med pneumarsquoen af Gud selv (334-35) Den kristne menighedsdaringb foslashres dermed tilbage til Jesu egen daringb den daringb hvormed Gud baringde gav Jesus hans helt saeligrlige kompetence og ogsaring den opgave der fulgte med den at bringe menneskene til en daringbsbaseret tro og dermed give dem evigt liv (jf 333 og 36 og 33-8)

Saring vidt den anden betragtning til at begrunde vigtigheden af at Jesu pneuma-modtagelse som skildret i 132-34 er at forstaring som en regelret daringb fra oven Betragtningen er foslashlgende Kun naringr man for-

20 Bemaeligrk her at jeg ndash med langt de fleste nye fortolkere ndash laeligser hele 327-36 sammen som Doslashberens tale (Tidligere har man adskilt mellem 327-30 og resten) Jf JaP 128-3121 (Bemaeligrk i en parentes hvordan 331-36 i virkeligheden stemmer snaeligvert ind-holdsmaeligssigt overens med 1244-50 som vi vender tilbage til Disse tekster som dels siger noget centralt om Jesu identitet og skaeligbne dels formulerer hele formaringlet med denne skaeligbne udtrykker essensen af JEs budskab)22 Det er ogsaring som pneuma-modtager at Jesus ldquoer kommet ovenfrardquo (331) kan vidne om ldquohvad han har set og hoslashrt deacuterrdquo (332) og ldquoer sendt af Gudrdquo (334) Lo-gosrsquoen blev jo koslashd da Jesus blev doslashbt med pneumarsquoen


staringr det paring denne maringde giver den megen understregning af daringb i hele kap 3 sammenhaeligngende mening Jesu daringb begrunder den kristne menighedsdaringb

Med denne laeligsning af kap 3 i sammenhaeligng med kap 1 (11-34) har jeg forsoslashgt at vise at der er en meget taeligttere sammenhaeligng mel-lem stof der hoslashrer til i Jesper Tang Nielsens to grupper 1 og 2 end han umiddelbart lader skinne igennem En passant har vi ogsaring alle-rede set at kap 3 tydeligvis forudsaeligtter ldquoprologenrdquo 112-13 i ldquoprolo-genrdquo foregriber 33-8 (som i sig selv hoslashrer intimt sammen med resten af kap 3) Omvendt er 33-8 en udskrift af 112-13 i ldquoprologenrdquo

Herfra kunne man garing videre til fx foslashlgende tekster for at vise sam-menhaeligngen mellem hvad der siges om Jesus og om menigheden (de Kristustroende) 423-24 (om at tilbede Gud som selv er pneuma ldquoi pneuma og sandhedrdquo) 663 (om pneumarsquoen der ldquolevendegoslashrrdquo ndash baringde Jesus og de Kristustroende) og 738-39 (om hvordan de Kristustro-ende efter Jesu doslashd vil modtage pneumarsquoen) Men eacutet eksempel paring sammenhaeligngen mellem i det mindste to af Tang Nielsens tre grup-per maring vaeligre nok her23

Sammenhaeligngen mellem ldquoprologenrdquo og resten

Vi har allerede set at store dele af kap 3 (33-8 316-21 325-36) forudsaeligtter baringde ldquoprologenrdquo og 119-34 Jeg ville selv vaeligre parat til at argumentere for noget lignende for foslashlgende passager i Joh kap 2-12 533 53738 543 646 729 733 812-19 821-29 831-47 848-58 935-38 1010 101-21 1022-30 1031-18 1125-26 1152 1227-33 1235-36 og 1244-50 Tag blot eacutet eksem pel 812 ldquoJeg er verdens lysrdquo giver ingen mening uden ldquoprologenrdquo Men lad os som et sidste eksempel se paring afslutningen af kap 12 1235-36 og 1244-50 hvor der igen tales om Jesus som ldquolysetrdquo

I 1227-32 har vi hoslashrt om Jesu ldquoomvendterdquo Getsemane-oplevelse (jf ovf Hos Johannes omfavner Jesus sin forestaringende doslashd) om Guds

23 For Tang Nielsens tredje gruppe ldquoparakletrdquo-teksterne maring jeg her desvaeligrre noslash-jes med at henvise til min behandling i Johannesevan ge liets klarhed (Koslashbenhavn Eksistensen 2017) kapitlet ldquoJohannes 13-17rdquo og JaP kap 9 ldquoThe Farewell Dis-course as Paraklesis (John 13-17)rdquo Eacuten hovedpointe er her at 1333-35 udgoslashr en ldquopropositiordquo (tema-angivelse) for hele talen som binder a) ldquoparakletensrdquo komme som troslashst ved Jesu bortgang (jf 1333) sammen med b) en forestilling om pneu-marsquoen som den forudsatte kraft der hjaeliglper de Kristustroende efter Jesu doslashd til at efterleve det nye kaeligrlighedsbud (jf 1334-35) Jeg haeligvder ogsaring at man i lyset af denne dobbelthed kan se den indre sammenhaeligng mellem afskedstalens fire hoved-afsnit i) 1336-1431 ii) 151-1615 iii) 1616-33 og iv) 171-26


svar direkte til Jesus som de omkringstaringende opfatter som enten et tordenskrald eller en engels stemme ndash og saring om Jesu eksplicitte kon-statering at det er nu at verden doslashmmes og at dens hersker (Satan) skal blive jaget ud (1231) Naringr Jesus saring er blevet ldquoophoslashjet fra jordenrdquo (1232) ndash og dermed mente han ldquoer blevet loslashftet op paring korsetrdquo (jf 1233) ndash vil han ldquotraeligkke alle mennesker til sigrdquo (1232)24 Disse for-udsigelser reagerer saring ldquoskarenrdquo paring ndash og faktisk med stor indsigt (jf 1234) Kristus skal jo blive til evig tid Hvad mener du med at Men-neskesoslashnnen skal ophoslashjes Hvem er overhovedet denne Menneske-soslashn Naringr skaren pludselig begynder at tale om ldquoMenneskesoslashnnenrdquo skyldes det at Jesus indledte sin tale i 1223 med at sige at ldquoTimen er kommet da Menneskesoslashnnen skal herliggoslashresrdquo Skaren er altsaring slet ikke dum

Hvad svarer Jesus da i 1235-36 Her er teksten

(35) Jesus sagde til dem raquoEn kort tid endnu er lyset hos jer I skal van-dre mens I har lyset for at ikke moslashrket skal gribe jer Den der vandrer i moslashrket ved ikke hvor han garingr (36) Tro paring lyset mens I har lyset saring I kan blive lysets boslashrnlaquo

Hvordan besvarer det nu skarens forskellige sposlashrgsmaringl Det goslashr det kun ved at forudsaeligtte ldquopro logenrdquo Den ldquoMenneskesoslashnrdquo der skal ldquoop-hoslashjesrdquo og den ldquoKristusrdquo der ikke skal ldquoforblive til evig tidrdquo (begge dele fra skarens sposlashrgsmaringl) er det ldquolysrdquo hvis faeligrden blev skildret i ldquoprologenrdquo Men det er der altsaring kun ldquoen kort tid endnurdquo ndash underfor-staringet saring skal ldquoMenneskesoslashnnenrdquo ldquoophoslashjesrdquo paring korset (og videre op i himlen til Gud i hvis favn han saring vil vaeligre jf 118) Dermed er ska-rens sposlashrgsmaringl de facto besvaret (selv om de ikke forstod det sagte jf 1237-43) Men Jesus garingr saring i 1235-36 videre med at fortaeliglle dem hvordan de skal forholde sig her og nu mens de har ldquolysetrdquo hos sig De skal ldquovandrerdquo (= leve) ikke blot ldquomensrdquo de har lyset men ogsaring ldquosaringdan somrdquo eller ldquoi overensstem mel se med atrdquo (ὡς) de har lyset Og det skal de goslashre for at ikke moslashrket skal ldquogriberdquo dem Ordet for ldquogriberdquo (καταλαμβάνειν) bruges her sammen med ldquomoslashrketrdquo (σκοτία) i betydningen ldquofaring bugt medrdquo i en tydelig tilbagegriben til ldquoprologensrdquo vers 15

(5) Og lyset skinner i moslashrket og moslashrket greb det ikke25

24 Hvordan mon Svar Ved at give dem pneumarsquoen Sml tematikken om at ldquokom-me tilrdquo Jesus naringr Gud har ldquotrukketrdquo en til sig selv i 644 og 636-45 jf JaP 161-425 Indroslashmmet I 15 kan καταλαμβάνειν ogsaring betyde ldquoforstodrdquo ndash og betyder sik-kert begge dele jf JaP 40 med referencer


Genoptagelsen af ldquoprologenrdquo viderefoslashres saring i 1236 naringr Jesus siger til skaren at de skal tro paring lyset ndash og igen ldquosaringdan somrdquo eller ldquoi overens-stemmelse med atrdquo (ὡς) de har det ndash for at de kan blive lysets boslashrn Hvad det drejer sig om er temaet fra ldquoprologensrdquo vers 112-13 som vi allerede kender at de der ldquotroede paring hans navnrdquo fik ldquokraftrdquo (ἐξοσία) til at blive ldquoGuds boslashrnrdquo osv Hvad Jesus siger til skaren i 1236 er da at de skal tro paring lyset saringdan at de paring den maringde kan blive ldquo(gen)foslashdt af Gudrdquo (jf 113) ved at modtage pneumarsquoen og dermed faring evigt liv som ldquolysets soslashnnerrdquo

Men rejser der sig ikke et problem her For det foslashrste kan men-neskene ifoslashlge JE foslashrst modtage pneumarsquoen efter Jesu doslashd (jf 737-39) For det andet er skaren fuldstaeligndig uden for raeligkkevidde af Jesu opfordring til dem om at tro paring ham paring den maringde der ville bringe pneuma til dem og dermed evigt liv (jf 1237-43) Hvorfor siger Jesus saring alligevel til dem at det er det de skal Men det er netop pointen De skulle forstaring og tro paring Jesus paring den maringde som ogsaring ville give dem pneumarsquoen og evigt liv For alt var saring at sige til stede i og med Jesus selv Men det kunne de blot ikke ndash hvad Johannes netop paring denne maringde viser sine laeligsere Det er derfor ldquoMenneskesoslashnnensrdquo doslashd og opstandelse var noslashdvendig Foslashrst da kunne menneskene naring derhen hvor de fra foslashrst af skulle

Under alle omstaeligndigheder kan vi konstatere at 1235-36 som i sig selv hoslashrer snaeligvert sammen med hele 1223-34 umuligt kunne vaeligre skrevet uden ldquoprologenrdquo

Noslashjagtigt det samme gaeliglder 1244-50 som egentlig fortjener en mere udfoslashrlig droslashftelse26 Vi kan her noslashjes med at kommentere denne sammenhaeligngende tekst i tre afsnit I 1244-46 erklaeligrer Jesus foslashrst to gange at hvis man forholder sig til ham selv paring den rette maringde (ved enten at ldquotro paringrdquo ham 1244 eller at ldquoserdquo ham 1245) forholder man sig dermed til ldquoham som har sendt migrdquo (i begge vers) Hvorfor Hvordan Det besvares i 1246 der saring at sige skildrer Guds plan bag det hele

Jeg er kommet ind i verden som lys for at enhver som tror paring mig ikke skal forblive i moslashrket

Dette vers viderefoslashrer selvfoslashlgelig direkte 1235-36 og dermed ogsaring direkte genoptagelsen af ldquoprologenrdquo i det stykke Da vi jo ved at den maringde hvorparing de der tror paring Jesus (Kristus) skal blive befriet for at forblive i moslashrket er ved at modtage pneumarsquoen og paring den maringde opnaring evigt liv er vi paring ny tilbage i ldquoprologensrdquo skildring dels af lysets

26 Sml JaP 248-52


komme til verden dels af virkningen heraf for dem der ldquotog imodrdquo lyset (jf 112-13) 1246 kunne kort sagt ikke vaeligre skrevet uden ldquopro-logenrdquo

I 1247-48 erklaeligrer Jesus saring at hvis man hoslashrer hans ldquoordrdquo (ῥήματα dvs Jesu ldquoudsagnrdquo hvad han eksplicit siger eller de konkrete ldquoordrdquo der stroslashmmer ud af hans mund) men ikke holder fast i dem saring bliver man rigtignok doslashmt ndash men ikke af Jesus for han ikke er kommet for at doslashmme verden men for at frelse den Derimod er der saring en anden der doslashmmer en Hvem da Svar Den logos som Jesus har talt Hvil-ken forskel goslashr saring det Foslashrst maring vi lige bemaeligrke at teksten med sin sondring mellem dom og frelse helt tydeligt genoptager 317

For Gud sendte ikke sin soslashn til verden for at doslashmme verden men for at verden skal frelses ved ham

Nu staringr 317 jo ikke et tilfaeligldigt sted men i en central tekst (316-21) om hele formaringlet med Jesu komme til verden som i sig selv vide-refoslashrer ldquoprologenrdquo Saring er det da opsigtsvaeligkkende at det der doslashm-mer dem der ikke hoslashrer paring Jesu konkrete ord (ῥήματα) er ndash den logos ldquosom jeg har taltrdquo Hvad Jesus maring mene er at der bag eller i alle hans konkrete udsagn gemmer sig noget meget mere omfat-tende nemlig en hel logos som saring kommer til udtryk i hans konkrete udsagn Hvilken logos kan det mon vaeligre Svaret er indlysende den logos der ifoslashlge ldquoprologenrdquo var hos Gud ved skabelsens begyndelse og som ldquoblev koslashdrdquo i Jesus (Kristus) Og hvilken logos er saring det Det er selve Guds plan med at sende Jesus som den skildres i ldquoprologenrdquo nemlig den gennem Jesus at soslashrge for at menneskene kunne faring del i det ldquolivrdquo og det ldquolysrdquo der var selve indholdet af Guds logos (jf 14 i logosrsquoen ldquovar der liv og livet var menneskenes lysrdquo) Med den klare sondring i 1247-48 mellem to ting som Jesus ldquotalerrdquo nemlig baringde hans rhecircmata og hans logos viser denne tekst at den direkte griber tilbage til det centrale begreb i ldquoprologenrdquo den logos der var hos Gud ved skabelsens begyndelse27 Heller ikke denne tekst kunne kort sagt vaeligre skrevet uden ldquoprologenrdquo

Endelig er der 1249-50 hvor Jesus vender tilbage til tanken fra 1244-46 om at han er udsendt af Gud Nu handler det ndash i forlaelign-gelse af 1247-48 ndash om at det Jesus taler kommer direkte fra Gud i form af et ldquobudrdquo fra Gud (ἐντολὴ i begge vers) Og hvad handler det

27 Jeg haeligvder hermed at den logos der omtales i 1248 er identisk med ldquoprolo-gensrdquo logos Naringr JEs laeligsere almindeligvis erklaeligrer at ldquoprologensrdquo logos ikke genfin-des i resten af evangeliet skyldes det formodentlig at de opfatter ldquoprologensrdquo logos som en person Men det var den ikke ndash foslashr den baringret af pneumarsquoen kom til stede i Jesus (114 + 132-34)


ldquobudrdquo saring om Svar evigt liv (1250) Igen er vi altsaring tilbage i ldquoprolo-genrdquo ja man kan faktisk opsummere hele 1244-50 som foslashlger lys (1244-46) logos (1247-48) og liv (ζωή 1249-50) Taeligttere paring ldquopro-logenrdquo kan man vanskeligt komme

Jeg har kun givet nogle faring eksempler De har vist dels at pneu-ma-ideer der tilhoslashrer mindst to af Jesper Tang Nielsens tre grupper hoslashrer intimt sammen hen over adskillelsen mellem ldquoJesus alenerdquo og ldquomenigheden (de Kristustroende)rdquo dels at ldquoprologenrdquo er forudsat i en raeligkke cen trale tekster i resten af evangeliet Nu kommer vi saring endelig til sposlashrgsmaringlet om JEs tilblivelse Hvordan skal man bedst forestille sig tilblivelsen af en tekst der er gennemsyret af ldquopneumatiskerdquo mo-tiver paring kryds og tvaeligrs og som har centrale ideer i ldquoprologenrdquo vaeligvet ind i sig hele vejen igennem


Der er forskellige muligheder Foslashrste mulighed Man kan mene (og man har sandelig ment) at JE i al sin besynderlighed oprindelig har vaeligret skrevet uafhaeligngigt af i hvert fald ldquoprologenrdquo maringske endda af kap 1 som helhed Anden mulighed Man kan saring mene at ldquoprolo-genrdquo (og evt resten af kap 1) har vaeligret ldquotilfoslashjetrdquo som en slags smuk indgangsportal ikke mindst hvis man mener (hvad man igen har ment i store dele af det 20 aringrhundrede) at ldquoprologenrdquo oprindelig var en selvstaeligndig ldquohymnerdquo Under denne anden mulighed falder maringske ogsaring Jesper Tang Nielsens (og Michael Theobalds) forslag om at se ldquoprologenrdquo som en ldquolaeligsevejledningrdquo for hele resten Tredje mulighed Man kan ogsaring mene at ldquoprologenrdquo (og resten af kap 1) og hele resten af JE er konciperet og skrevet i eacutet stykke Det sidste udelukker saring ikke at ldquoprologenrdquo ogsaring her ses som en slags ldquolaeligsevejledningrdquo

Den droslashftelse jeg har gennemfoslashrt i denne artikel peger klart i ret-ning af den tredje mulighed Men her er det at Jesper Tang Nielsens omhyggelige opdeling af pneuma-udsagnene i tre grupper kan foslashre os videre Saeligt at ldquoJohannesrdquo ville skrive en ny fortaeliglling om Jesus i lyset af alt hvad der forelaring forud for ham selv28 Der var saring ndash helt cen-tralt ndash Markusevangeliet Dets centrale status skyldtes ikke mindst at det var det foslashrste evangelium og dermed udgjorde selve grundlaget for det ldquoJohannesrdquo nu ville foretage sig Matthaeligus og Lukas deri-

28 Jeg skriver ldquoJohannesrdquo om den faktiske forfatter bag teksten hvem han saring var Min oslashvrige omtale af Johannes (uden ldquoscare quotesrdquo) henviser derimod til den im-plicitte forfatter i teksten selv


mod var snarere at forstaring som potentielle konkurrenter29 De havde paring hver deres maringde gjort hvad ldquoJohannesrdquo nu ville goslashre Ud over Markusevangeliet var der selvfoslashlgelig ogsaring Paulus som jo havde ud-arbejdet et samlet koncept for dels Jesu identitet dels hans betydning for menigheden Endelig var der en kristen praksis i menigheden som paring forskellig vis saring netop var blevet bearbejdet af foslashrst Paulus og saring Markus

Hvad kunne ldquoJohannesrdquo saring goslashre Han kunne goslashre det han faktisk gjorde bruge Markusevangeliet som sin grundlaeligggende strukturelle inspiration men saring udarbejde historier om Jesus som i deres samlede overordnede betydning (og her var ldquoJohannesrdquo godt hjulpet af Paulus) gav mening til den konkrete menighedspraksis som ldquoJohannesrdquo selv kendte til Helt konkret I kap 3 indskriver Johannes daringben fra den kristne menighedspraksis i et samlet koncept der handler om Jesu grundlaeligggende identitet rolle og funktion og saring dennes virkning i menigheden (paring de Kristustroende) Noslashjagtigt det samme goslashr han i kap 6 men nu med fokus paring nadveren Osv osv

Saeligt at det er saringdan ldquoJohannesrdquo skrev sin tekst Hvilken rolle spil-ler det saring for os om det er saringdan man skal forestille sig JEs tilblivelse Svaret er ret enkelt Hvis det er saringdan det er garinget til (og det maring altsaring paring forharingnd afgoslashres paring de maringder vi har forsoslashgt at goslashre det i denne arti-kel) faringr laeligseren et ekstra skub i retning af at laeligse selve teksten endnu grundigere end hidtil ndash og endnu en gang For hvad den saring handler om er den helt overordnede store sammenhaeligng mellem alt hvad man (ldquoJohannesrdquo) dengang ville sige om Jesus og alt hvad man den-gang ville sige om menigheden i forhold til og i lyset af hvad man ville sige om Jesus Med andre ord handler teksten nu om kristendommen som helhed saringdan som den blev oplevet af denne teksts forfatter Det giver os nogle gevaldige muligheder og nogle gevaldige udfordringer Vi maring nu laeligse og laeligse og laeligse og hele tiden sposlashrge os selv om hvad denne samlede tekst da siger om den johanneiske kristendom som helhed Det kan vi kun blive klogere af

29 Jeg forudsaeligtter her den traditionelle kronologiske raeligkkefoslashlge af de fire evan-gelier og ser ikke ndash som fx kollega Mogens Muumlller goslashr det ndash Lukasevangeliet som det seneste For en overbevisende droslashftelse af problemet se Jesper Tang Nielsen ldquoJohannes und Lukas Szenen einer Beziehungrdquo Rewriting and Reception in and of the Bible FS Mogens Muumlller red J Hoslashgenhaven J Tang Nielsen og H Omerzu WUNT 396 (Tuumlbingen Mohr Siebeck 2018) 125-62


Det Gamle Testamentes kanoniske statusOmkring Notger Slenczka Vom Alten Testament und vom

Neuen Beitraumlge zur Neuvermessung ihres Verhaumlltnisses1

Professor emeritus drtheol Mogens Muumlller

Abstract Taking departure in the invitation in Slenczkas new book to discuss the role of the Jewish Holy Scriptures in a Christian canon this article starts with contesting the validity of the arguments for intro-ducing Old Testament readings in the service of the Danish Church Reading the Old Testament in the light of Christian faith as if it in real-ity is about Christ was no longer possible after Enlightenment With a historical and critical study it became clear that the Old Testament was Jewish and not Christian Scripture In continuation of some delibera-tions in Luther and especially the thoughts of F Schleiermacher A von Harnack and R Bultmann Slenczka argues that we today need to draw the consequence of this view It was only in the reception of the Church that the Old Testament became a Christian text and this cannot be ascribed a retroactive effect a Jewish understanding and reception be-ing much more appropriate Its meaning in a Christian Bible therefore can only be to witness about manrsquos place towards God without Christ From this follows that in a Christian Bible the Old Testament cannot figure with the same degree of canonicity as the New instead it should be reckoned at the same level as the Old Testament Apocrypha

Key words Old Testament as canonical Scripture ndash Notger Slenczka ndash Martin Luther ndash Friedrich Schleiermacher ndash Adolf von Harnack ndash Ru-dolf Bultmann ndash Christianity-Judaism-relation

Indledning

Notger Slenczka professor i systematisk teologi ved Humboldt-Uni-versitetet i Berlin rejser med sin nye bog et sposlashrgsmaringl som ogsaring for den danske folkekirke og dens gudstjeneste er af allerstoslashrste vigtig-hed For holder de praeligmisser som i 1992 laring til grund for den endelige indfoslashrelse af laeligsninger fra Det Gamle Testamente i kirkens tekstraeligk-

1 Leipzig Evangelische Verlagsanstalt 2017 506 sider Pris 44 Euro Nedenfor henvises der til Slenczkas bog med navn og sidetal

Det Gamle Testamentes kanoniske status 59

ker og dermed i gudstjenesten2 Var ndash og er ndash det liturgisk-teologisk forsvarligt at have laeligsninger fra Det Gamle Testamente i en kristen gudstjeneste hvad enten det er af skabelsesteologiske grunde eller af paeligdagogiske fordi det kan rette op paring den mangel paring bibelkundskab der opstod da folkeskolens religionsundervisning ikke laeligngere maringtte vaeligre forkyndende og derfor ikke kunne goslashre det ud for daringbsoplaeligring For nu slet ikke at tale om den begrundelse der gik ud paring at laeligsnin-gerne fra Det Gamle Testamente kunne fungere som kontrasttekster dvs som negativ baggrund til laeligsningerne fra Det Nye Testamente I en dengang ofte citeret vending i den indledende saringkaldte Graring Be-taelignkning 750 (De bibelske laeligsninger i gudstjenesten) fra 1975 hed det at det var hensigten at ldquoDet gamle Testamente skal lyde i kirken paring sine egne betingelserrdquo (199) Disse ord blev af Eduard Nielsen i Be-taelignkning 1057 fra 1985 udfoldet til at

udvalget er naturligvis foretaget ud fra den overbevisning at netop de tekster man har udvalgt er de bedst egnede til paring eacuten gang at understre-ge at kirken er en fortsaeligttelse af Israel af joslashdedommen og Det gamle Testamente men ogsaring et brud med den verden Fastholder man denne dobbelthed kan man med god samvittighed tage gammeltestamentlige tekster med i gudstjenesten paring ldquoDet gamle Testamentes egne vilkaringrrdquo fordi man ved at nogle af dem paring en positiv maringde forbereder evangeliet andre goslashr det negativt ved tekster som Ny Testamente taler imod3

Dermed synes Det Gamle Testamentes kanoniske ligestilling med Det Nye at vaeligre undsagt og det kan i dag synes at folk som min davaeligrende biskop over Roskilde Stift Hans Kvist (1911-1980) den-gang havde ret i at Det Gamle Testamente ganske enkelt ikke hoslashrer hjemme i folkekirkens gudstjeneste og min laeligrer og senere kollega og

2 Forud var garinget forskellige forsoslashgsordninger begyndende med Den Graring Betaelignk-ning 750 i 1975 Jf hertil Holger Villadsen ldquorsquoParing gudstjenestens betingelserrsquo Om valget af gammeltestamentlige perikoper i Den Danske Alterbog (1992)rdquo Bibelen i gudstjenesten red Gitte Buch-Hansen amp Frederik Poulsen Publikationer fra Det Teologiske Fakultet 60 (Koslashbenhavn 2015) 109-1273 Eduard Nielsen bdquoOm de gammeltestamentlige laeligsninger ved gudstjenestenldquo i Indledning Forslag til Alterbog Betaelignkning afgivet af Kirkeministeriets liturgiske kommission (Koslashbenhavn 1985) 32-39 (35) Det hoslashrer med til billedet at Eduard Nielsen ogsaring kunne skrive artiklen ldquoHvorfor kan man ikke praeligdike over Gam-mel Testamenterdquo Teologi og tradition FS Leif Grane red Thorkild Grosboslashll Bent Hahn amp Steffen Kjeldgaard-Pedersen (Frederiksberg Forlaget Aros 1988) 49-61 hvor det afsluttende bla hedder (60) ldquoHvis en kristen praeligdiken skal vaeligre et Kristus-vidnesbyrd kan vi ikke med god samvittighed praeligdike over en tekst fra Det gamle Testamente Det egentlige det vi skal praeligdike om findes ikke i teksten foslashr vi selv laeliggger det ind i tekstenrdquo

60 Mogens Muumlller

ven Niels Hyldahl (1930-2015) fortroslashd paring sine aeligldre dage ligeud at han havde vaeligret med til det4

Saring det er en i hoslashj grad betimelig bog Slenczka nu har udsendt om forskellen mellem Det Gamle og Det Nye Testamente i kanonisk henseende Hans synspunkter kommer ikke uforberedt men garingr til-bage til en artikel fra 2013 som dog foslashrst i 2015 i forbindelse med en bedoslashmmelsessag fremkaldte et ramaskrig og ophidsede beskyld-ninger mod ham for at vaeligre markionit hvis ikke ligefrem nazist Nu har Slenczka saring valgt i bogform ikke alene at udgive 2013-artiklen ldquoDie Kirche und das Alte Testamentrdquo5 men desuden forskellige ind-ledninger og en laeligngere raeligkke uddybende kapitler derunder ogsaring en samling af praeligdikener over gammeltestamentlige tekster som skal vise at hans syn paring denne del af Bibelen ikke udelukker den fra den kristne gudstjeneste Bogens opbygning og karakter betyder at den ikke er helt fri for gentagelser Men saringdanne skal efter sigende frem-me forstaringelsen6

Det Gamle Testamente er kanonisk paring linje med Det Gamle Testamentes Apokryfiske Boslashger

De kristne menigheder betragtede fra begyndelsen joslashdedommens hellige boslashger som ogsaring deres hellige Skrift Markions indsigelse imod dette i begyndelsen af 2 aringrhundrede kom alene til at cementere dette forhold Og de skrifter der siden kom til at udgoslashre Det Nye Testa-mente forudsaeligtter alle ndash selv om det ikke ligefrem kommer til udtryk i dem alle ndash at Loven Profeterne og Skrifterne fuldt og helt ogsaring er deres Bibel Og fra begyndelsen af mente de Kristus-troende tilmed at de alene forstod disse skrifters budskab Det fremgaringr allerede af Paulusrsquo udredninger i 2 Kor 314-15 med talen om det sloslashr der lig-ger over joslashdernes hjerte naringr Moses laeligses op og som foslashrst fjernes i

4 Se Niels Hyldahl bdquoForholdet mellem Det Gamle og Det Nye Testamenteldquo Hir-storie og konstruktion FS Niels Peter Lemche red Mogens Muumlller amp Thomas L Thompson Forum for Bibelsk Eksegese 14 (Koslashbenhavn Museum Tusculanums Forlag 2005) 207-213 (208)5 Oprindelig i Elisabeth Graumlb-Schmidt red Das Alte Testament in der Theologie Marburger Jahrbuch Theologie 25 (Leipzig Evangelische Verlagsanstalt 2013) 83-119 Jeg har tidligere droslashftet denne artikel i Mogens Muumlller ldquoHoslashrer Det Gamle Testamente stadig hjemme i den kristne Bibelrdquo Buch-Hansen amp Poulsen (2015) 99-1076 Oversigten over oprindelige Ersterscheinungsorte (26-27) viser udgivelsens bib-liografiske kompleksitet idet der naturligt nok desuden har fundet en bearbejdelse sted af tidligere offentliggoslashrelser


Kristus I den treenighedslaeligre der blev formuleret i de foslashlgende aringr-hundreder udvikledes den forestilling at den Gud der kom til orde i joslashdedommens hellige skrifter hele tiden ogsaring havde vaeligret Jesu Kristi far idet Soslashnnen ikke foslashrst blev til ved sin foslashdsel men ved denne lej-lighed blev inkarneret Det vil med andre ord sige at aringbenbaringen i Kristus skete med lsquotilbagevirkende kraftrsquo Foslashlgen er at den joslashdedom der lsquonoslashjesrsquo med den Gud der kommer til orde i dens egne hellige skrifter om ikke dyrker en anden gud som Markion haeligvdede det saring dog i hvert fald kun har et begraelignset gudsbillede Det var den om-staeligndighed der fik Markion til at drage den konsekvens at det i Det Gamle Testamente simpelt hen var en anden gud der aringbenbarede sig skaberguden eller demiurgen som han blev benaeligvnt

I den foslashlgende tid stillede man sig tilfreds med en forstaringelse som den der fandt et klassisk udtryk i Augustins formulering ldquoDet Nye Testamente ligger skjult i Det Gamle Testamente Det Gamle Te-stamente er aringbenbaret i Det Nye Testamenterdquo (Quaestiones in Hep-tateuchum II73) Dette kristologiske fortegn for forstaringelsen af Det Gamle Testamente blev det imidlertid vanskeligt hvis ikke ligefrem umuligt at fastholde da det med Oplysningstiden kom til en mere og mere konsekvent historisk og kritisk forstaringelse af Bibelens og dens tilblivelse Skriftbeviset som ved siden af Jesu undere havde udgjort det uimodsigelige grundlag for kristendommens sandhed gik i oploslashs-ning7 Treenighedsforestillingen kunne ikke laeligngere sikre opfattelsen af Det Gamle Testamente som en i grunden kristen bog lsquoUbehagetrsquo ved denne foslashrste del af Bibelen begyndte at goslashre sig gaeligldende Og den forskel mellem de to skriftsamlinger som man selvfoslashlgelig hele tiden havde vaeligret opmaeligrksom paring og som havde kaldt paring forskellige forklaringsmodeller blev hurtigt oplevet som graverende

Med den viden vi i dag har om Det Gamle ndash og Det Nye ndash Testa-mentes tilblivelse og i lyset af forholdet til den joslashdedom der naturligt nok ikke anerkender den klassiske interpretatio Christiana af deres hellige skrifter maring kristen teologi i dag arbejde ud fra den praeligmis at Det Gamle Testamente historisk betragtet ikke er en kristen bog Derfor kan dens skrifter ifoslashlge Slenczka i en kristen Bibel heller ikke optraeligde med samme kanoniske status som de nytestamentlige krist-ne skrifter Det forholder sig desuden saringdan at tilfoslashjer man til en ek-sisterende samling af hellige autoritative skrifter en ny samling der

7 Det var den apori Hermann Samuel Reimarus endte i da han i 1731 holdt en forelaeligsningsraeligkke om ldquoRigtigheden (vindicatio) af de udsagn fra Det Gamle Testamente der er paringberaringbt i Det Nyerdquo Se Mogens Muumlller ldquoGoslashr Oplysningstiden en forskel i kirkens bibelbrugrdquo Reformationen - Universitet - Kirkehistorie - Luther FS Steffen Kjeldgaard-Pedersen red Tine Reeh amp Anna Vind (Koslashbenhavn CA Reitzels Forlag 2006) 71-92 78f)

62 Mogens Muumlller

skal vaeligre normgivende for forstaringelsen af den faringr den foslashrste samling dermed en underordnet status og anden kanonisk rang I modsat fald ville kristendommen ogsaring vaeligre joslashdedom ligesom tilfoslashjelsen af Mor-mons Bog til den kristne Bibel tilsvarende bevirker at der med mor-monerne ikke laeligngere er tale om kristne8 Reception kan derfor enten finde sted i skikkelse af udfoldelse der lader udgangspunktet beholde sin egenbetydning eller som overgreb hvis den soslashger at paringtvinge de grundlaeligggende tekster den forstaringelse og fortolkning som foslashrst er ud-viklet i receptionen Selv om man feks garingr ind for muligheden for skilsmisse og aeliggteskab mellem to af samme koslashn maring det klart fremgaring at man ikke her har Bibelens bogstav men nok dens aringnd med sig

Luther og forholdet mellem Det Gamle og Det Nye Testamente9

I sin ldquoFortale til Det Gamle Testamenterdquo fra 1523 kan Luther ud-trykke en lignende dialektik som Augustin gennem sin advarsel mod at agte Det Gamle Testamente ringe for i det finder den kristne ldquoden guddommelige visdom som Gud her har fremsat saa enfoldigt og simpelt for at holde alt Hovmod nede Her finder du det Svoslashb og den Krybbe som Kristus ligger i deacuter viste ogsaa Englen Hyrderne hen Simple og ringe er Svoslashbekludene men dyrebar er den Skat Kristus som ligger derirdquo10 Ligesom Augustin-citatet understreger disse ord retningen fra Det Nye Testamente til Det Gamle Testamente Lu-ther var heller ikke i tvivl om at der maringtte en ny pagt til for at man overhovedet kunne faring oslashje paring dette Som det ogsaring hedder i ldquoFortalenrdquo saring er Det Gamle Testamente ldquoen Lovbogrdquo Det Nye Testamente ldquoet Evangelium eller en Naadebog og laeligrer hvor man skal finde Lovens Opfyldelserdquo

Men ligesom der i Ny Testamente ved siden af Naade-Laeligre ogsaa gives megen anden Laeligre ndash Love og Bud til at regere koslashdet med eftersom Aanden aldrig bliver fuldkommen i dette Liv og derfor heller ikke idel

8 Graelignsefaelignomener er her Jehovas Vidner og fundamentalister der haeligvder at Bibelen alene er Guds ord i deres bestemte forstaringelse af den9 Slenczka inddrager Luther i 2013-artiklen (54) men isaeligr i Teil I5 ldquoLuther und das Alte Testamentrdquo (217-232)10 Citeret efter Gustav og Frede Broslashndsteds oversaeligttelse i Luthers Skrifter i Udvalg III (Koslashbenhavn Gad 1964) 14 Den tyske tekst ldquoVorrede auff das Alte Testamentrdquo er let tilgaeligngelig i Hans Volz red D Martin Luther Die gantze Heilige Schrifft Deudsch (Wittenberg 1545) (Darmstadt Wissenschaftliche Buchgesellschaft 1972) I 8-20


Naade kan regere ndash saaledes er der i det Gamle Testamente ved Siden af Lovene ogsaa Loslashfter og Naade-Tilsagn paa hvilke de hellige Faeligdre og Profeter under Loven er blevne holdt oppe i Kristi Tro saa vel som vi Dog som det Ny Testamentes egentlige Hoved-Laeligre er at forkynde Naade og Fred ved Syndsforladelse i Kristus saaledes er det Gamle Te-stamentes egentlige Hovedsag at laeligre Lov vise hvad Synd er og kraeligve hvad Godt er (15)

Luther opdeler nu Lovens bud i tre afdelinger nemlig i dem der an-garingr de timelige ting ligesom de kejserlige love paring Luthers tid dem der handler om gudstjenesten ydre former samt endelig i dem der staringr over begge disse og gaeliglder ldquoLoven om Troen og om Kaeligrlighe-den saaledes at Troen og Kaeligrligheden maa og skal vaeligre Maalestok for alle andre Love Disse skal kun have Gyldighed hvor de virker saaledes at de ikke strider mod Troen og Kaeligrligheden men kom-mer de i Modstrid med Troen og Kaeligrligheden da skal de vaeligre helt ugyldigerdquo (18-19) Det gaeliglder desuden at ldquoingen Lov-gerning goslashres med Lyst og Kaeligrlighedrdquo (20) Derfor maring der her tvang til saringledes ldquoat Lov-gerning er Tvangs-gerningrdquo (20) hvorfor Loven ogsaring foslashrst og fremmest aringbenbarer synden Derfor kalder Paulus ogsaring ldquoMoses en ldquoSyndens Embedsmandrdquo og hans Embede et Doslashdens Embede Gal 2 og 3 2 Kor 3rdquo (20) Loven skal saringledes vise ud over sig selv udvirke at mennesket presses til ldquoat soslashge noget andet noget ud over Loven og egen Evne Guds Naade lovet og tilsagt i den Kristus som skal kommerdquo (23)

Derfor kalder ogsaa Paulus Mose Lov det Gamle Testamente eller Pagt Kristus ligesaa idet han indstifter den ny Pagt og et Testamente er det fordi Gud deri tilsagde og tilskoslashdede Israels Folk Kanaans Land om de vilde holde hans Lov han overgav dem dette Testamente og det blev beseglet ved Faars og Bukkes Doslashd og Blod Men fordi dette Testa-mente ikke hvilede paa Guds Naade men paa Menneskers Gerninger saa maatte det foraeligldes og miste sin Gyldighed og det lovede Land maatte tabes igen thi Loven kan ikke opfyldes ved Menneskegerning Derfor maatte der komme et andet Testamente som ikke foraeligldedes og som ikke afhang af vore Gerninger men af Guds Ord og Gerning for at de kunde bestaa til evig Tid Derfor er det ogsaa beseglet ved en evig Persons Doslashd og Blod og et evigt Land er dets Loslashfte og Gave (25)

64 Mogens Muumlller

I det lille skrift Eine Unterrichtung wie sich die Christen nach Mose richten sollen fra 1526 ndash det garingr tilbage til en praeligdiken holdt i 152511 ndash uddyber Luther hvorfor Det Gamle Testamente her sammenfat-tet som Moseloven ikke gaeliglder de kristne For Moseloven har alene adresse til joslashderne som det feks ogsaring fremgaringr af indledningen til De Ti Bud (Ex 201) og den angaringr derfor ikke hedningerne som dog godt kan have nogle love faeliglles med joslashderne nemlig de bud som hoslashrer hjemme i den naturlige lov som hedningerne fra naturens haringnd har indskrevet i deres hjerter (se Rom 214-15) Som Luther skriver ldquoMoses er doslashd hans regimente var forbi da Kristus kom Derfor er lovens tjeneste nu slutrdquo Dog ldquoVi vil godt anse Moses for en laeligrer men vor lovgiver er han ikke medmindre han stemmer overens med Ny Testamente og den naturlige lovrdquo (27) Dennes bud som Luthers laeligsere har adgang til i det ldquoSachsenspiegelrdquo som deres land regeres efter faringr altsaring ikke deres autoritet ved at stemme overens med Mo-seloven ldquomen fordi de er indplantet i min natur og stemmer overens med denrdquo (30-31) Dette understreger Luther nu igen og igen i dette skrift (feks 36-37)

Det der ifoslashlge Luther i Moseboslashgerne tilhoslashrer hedningerne er Guds forjaeligttelser og loslashfter om Kristus ldquoDette er det fornemste hos Moses og det tilhoslashrer os hedningerrdquo (31) Det er det springende punkt For det er jo det som joslashden ikke kan se af sig selv fordi det foslashrst aringben-bares i Kristus Med denne opfattelse som garingr tilbage til Paulus er-klaeligrer den kristne tolkning altsaring Det Gamle Testamente for saring vidt angaringr forjaeligttelserne for en lukket bog for joslashderne Her forstaringr de simpelt hen ikke deres egne hellige skrifter Og Luther kan ud fra sine hermeneutiske forudsaeligtninger ikke ndash som vi maring i dag ndash sondre mellem tradition og reception For ham maring det som vi bestemmer som tolkende overtagelse noslashdvendigvis vaeligre fuldt om end uudfol-det til stede i teksten selv Derimod er det et viderefoslashrende punkt i Luthers lille skrift at feks Moseloven ikke har adresse til andre end til joslashderne selv om det meget vel kan vaeligre Guds ord ldquoMan skal om-garings Skriften med varsomhed Ordet er blevet til paring mange forskellige maringder fra begyndelsen af Man skal ikke kun se paring om det er Guds ord om Gud har talt det men meget mere se paring hvem der er talt til

11 Luthers Eine Unterrichtung wie sich die Christen in Mose sollen schicken findes i WA 16 363-393 Den originale tyske tekst samt en gengivelse paring moderne tysk (i oslashvrigt ved Notger Slenczka) optraeligder i Dietrich Korsch red Martin Luther Glau-be und Leben Deutsch-Deutsche Studienausgabe Band 1 (Leipzig Evangelische Verlagsanstalt 2012) 525-549 Her citeret efter den danske oversaeligttelse i Martin Luther Skrifter i udvalg Troen og livet (Koslashbenhavn Credo Forlag 1992) 23-39 der dog bygger paring den forkortede og redigerede udgave hvori Luther lod denne tekst optraeligde som indledning til sine praeligdikener over Foslashrste Mosebog der i 1527 udkom paring baringde tysk og latin Se WA 241-16


om det har adresse til dig selv eller en andenrdquo (33) Og her maring vi i dag vedgaring at Det Gamle Testamente er skrevet af joslashder og henvender sig til joslashder Der er her tale om aspekter i Luthers syn paring Det Gamle Testamente som naeligrmest fuldstaeligndigt forsvandt i hvert fald i det meste af den danske Luther-reception12

Naringr det gaeliglder Luther maring man desuden holde sig for oslashje at han ikke har en haringndfast metode til at naring til forstaringelse af Skriften men mener at den alene aringbner sig for den der ldquounder anvendelse af utraeligt-telig iver (usus assidui studii)rdquo er villig til at saeligtte sin lid til Aringndens indflydelse13 Saringledes er skriftforstaringelse ikke blot en laeligrdomssag men Luther goslashr radikalt ldquoalvor af at Bibelens ord er tiltale og af at Guds tiltales udlaeliggning af mennesket og menneskets udlaeliggning af Guds ord er to sider af samme sagrdquo14 Samtidig gaeliglder det for Luther at ikke engang Det Nye Testamentes skrifter uden forskel kan bestem-mes som Guds ord For hvert skrift maring maringles paring ldquoob es Christum treibetrdquo dvs paring sin evne til at kalde troen paring Kristus frem15 Og her mente Luther som bekendt udmaeligrket at kunne skelne og endda skille enkelte ud og anbringe dem bagerst til at begynde med endda uden for nummer16

12 Det er en alvorlig indvending mod det ellers i mange henseender fortrinlige trebindsvaeligrk Niels Henrik Gregersen og Carsten Bach-Nielsen red Reformatio-nen i dansk kirke og kultur (Odense Syddansk Universitetsforlag 2017) at det stort set lader skriftreceptionens historie og betydning i den lutherske kirke ude af syne Ifoslashlge Luther selv begyndte det hele med en ny indsigt i Skriften For de reformato-riske kirker var det selve hovedsagen at Bibelen for dem spillede en helt anderledes central rolle end for den katolske kirke13 Se for dette aspekt Jesper Hoslashgenhaven ldquoLuther som bibelsk teologrdquo Skriften alene Fem perspektiver paring det lutherske bibelsyn red Kristoffer Garne Palmeserien 1 (Koslashbenhavn Tidsskriftet Foslashnix 2017) 9-37 (14-19)14 Steffen Kjeldgaard-Pedersen amp Carl Axel Aurelius Naringde og fred i Kristus Mar-tin Luther i lyset af hans breve (Koslashbenhavn Eksistensen 2017) 35 idet der til dette sposlashrgsmaringl isaeligr kan henvises til Luthers brev til Georg Spalatin fra 18 januar 1518 i naeligvnte udgave 146-148 Jf desuden Slenczka 145-15015 Slenczka fremhaeligver i denne sammenhaeligng (111 n 183 se desuden 127-128) at Inge Loslashnning ldquoKanon im Kanonrdquo Zum dogmatischen Grundlagenproblem des neute-stamentlichen Kanon Forschungen zur Geschichte und Lehre des Protestantismus 10 Rh Band 43 (Oslo UniversitetsforlagetMuumlnchen Chr Kaiser Verlag 1972) ndash modsat af hvordan han undertiden er blevet forstaringet ndash ikke taler om kanon i kanon som et saeligrligt udvalg af skrifter men som den maringlestok der paring en og samme tid fremgaringr af samlingen af kanoniske skrifter og som de hver isaeligr maring maringles paring Som Loslashnning formulerer Luthers opfattelse i fortalerne (110 kursiverne er Loslashnnings) ldquoder Kanon (als regula fidei verstanden) ist und bleibt im Kanon (als vorhandene Schriftsammlung verstanden)rdquo16 Se hertil feks Mogens Muumlller ldquoLuthers bibeltekst ndash en luthersk bibeltekstrdquo Bibelen og Reformationen red Martin Friis Mette Bundvad Mogens Muumlller amp Gitte Buch-Hansen Forum for Bibelsk Eksegese 20 (kun udgivet som e-bog) (Koslash-

66 Mogens Muumlller

Den dialektik som kan hindre at joslashdedommens hellige boslashger laelig-ses paring deres egne praeligmisser forudsatte altsaring en eller anden udgave af et inspirationsdogme der lod teksterne udspringe af Helligaringndens tale Som Slenczka viser det (155-156) fastholder Ortodoksiens store teologer som David Hollaz (1648-1713) og Johann Andreas Quen-stedt (1617-1688) dette i deres laeligre om testimonium Spiritus Sancti internum For den skal ikke forstarings om det at Aringnden vaeligkker overbe-visningen om Skriftens guddommelige oprindelse men om at Aringnden gennem Skriften vaeligkker den retfaeligrdiggoslashrende tro paring Kristus Ellers kunne det lutherske sola scriptura-princip i Ortodoksiens tidsalder undertiden goslashre sit til at fjerne fornemmelsen for at Moseloven ikke havde adresse til kristne og at Det Gamle Testamente skulle laeligses med et kristologisk fortegn Det skete for eksempel da man i Dan-mark erstattede kanonisk ret med Moseloven helt ud i dens mest bar-bariske bestemmelser17 Foslashrst med Oplysningstiden blev der loslashst op for denne krasse biblicisme og i kraft af en stadigt voksende historisk og kritisk laeligsning blev det naeligrliggende at forstaring Det Gamle Testa-mente som foslashrst og fremmest udtryk for israelitisk-joslashdisk religion

Slenczkas tre nyere hovedvidner

I 2013-artiklen foslashrte Slenczka sine tre hovedvidner i skranken for den opfattelse at Det Gamle Testamente ud fra en historisk-kritisk forstaringelse ikke laeligses som udtryk for Kristus-tro Det drejer sig om Friedrich Schleiermacher Adolf von Harnack og Rudolf Bultmann For Schleiermacher (1768-1834) staringr det saringledes klart at Det Gamle Testamente er udtryk for en i forhold til Kristus-troen fremmed from bevidsthed Selv om den Kristus-troendes fromme bevidsthed maringske nok kan genfinde sig selv i feks dele af Salmerne stoslashder den dog ogsaring der paring tekster der vaeligkker anstoslashd og ikke tillader ham helt at tage salmen som udtryk for sin egen gudsbevidsthed Og det kan ikke un-dre da disse tekster ikke er udsprunget af en kristen trosbevidsthed Det betyder selvfoslashlgelig ikke at Schleiermacher ikke anerkender at Det Nye Testamente befinder sig i en religionshistorisk sammenhaeligng med Det Gamle Testamente dvs lsquosenjoslashdedommenrsquo men det er for

benhavn Det Teologiske Fakultet i samarbejde med Eksistensen Akademisk 2017) 35-55 (41f)17 Se hertil Tine Reeh ldquoEt fromt forsvar imod baringl og brand Professor Jeremias Friedrich Reussrsquo indlaeligg i sagen om sodomisten Niels Nielsenrdquo Teologien i historien ndash Historien i teologien FS Lauge O Nielsen red Carsten Selch Jensen amp Christian Gottlieb (Koslashbenhavn Eksistensen 2016) 215-235


ham ikke tilstraeligkkeligt til at de to bibeldele i kanonisk henseende kan have samme rang Som det hedder som sect12 i hans Glaubenslehre

Das Christenthum steht zwar in einem besonderen geschichtlichen Zusammenhange mit dem Judenthum was aber sein geschichtliches Dasein und seine Abzweckung betrifft so verhaumllt es sich zu Judenthum und Heidenthum gleich18

For Schleiermacher er det altsaring i denne sag ikke afgoslashrende at joslashde-dommen repraeligsenterede monoteismen for i kraft af kristendommen blev monoteismen ogsaring hedningeverdenen til del

Alt dette hviler naturligvis paring Schleiermachers forstaringelse af religion som menneskets selvforstaringelse og dennes udtryksformer Slenczka citerer i den forbindelse en passage fra femte tale i Reden uumlber die Religion19

Et individuum af religionen som vi soslashger det kan kun komme i stand ved at en eller anden enkelt anskuelse af universet vilkaringrligt hellip bliver gjort til hele religionens centrum og at alt i religionen relateres til den Derved kommer paring en gang en bestemt aringnd og en faeliglles karakter ind i helheden Alt hvad der tidligere var mangetydigt og ubestemt bli-ver fikseret af de uendelig mange forskellige opfattelser og forbindelser af enkelte elementer som alle var mulige og som alle burde gengives realiseres gennem enhver saringdan formation eacuten Alle enkeltelementer fremtraeligder nu fra den samme side nemlig den som er vendt mod det centrum og alle foslashlelser faringr netop derved en faeliglles tone og bliver mere levende idet de griber ind i hinanden

Kort sagt I kraft af universaliseringen af gudsforholdet i Jesu for-kyndelse og gennem den bestemte religioslashse bevidsthed der opstod derigennem loslashfter kristendommen sig ud af joslashdedommen og adskil-ler sig fra den Derved kan de samme forestillinger i kraft af deres nye indplacering faring en anden vaeliggt og en forskellig betydning20

Adolf von Harnack (1851-1930) er i denne sammenhaeligng isaeligr kendt for sine ord i Marcion-bogen fra 1921 om at det ville have vaeligret

18 Der christliche Glaube 1 (Berlin Reimer 21830) 8419 Slenczka 64 Her anfoslashrt efter Friedrich Schleiermacher Om Religionen Taler til de dannede blandt dens foragtere (1799) Oversat af Birgit Berggrensson i sam-arbejde med Theodor Joslashrgensen (Frederiksberg Aros 2010) 183 Schleiermacher udvikler siden sit syn i Der christliche Glaube 2 (Berlin Reimer 21831) 380 (sect1322)20 Slenczka uddyber sin Schleiermacher-forstaringelse i kapitlet ldquorsquoLob der Religion als eines bildenden Sprachgeistesrsquo Theologische Implikationen der Hermeneutik Schleiermachersrdquo (277-290)

68 Mogens Muumlller

en fejl hvis kirken i det 2 aringrhundrede havde forkastet Det Gamle Testamente mens det at det ikke skete i det 16 aringrhundrede var en skaeligbne som Reformationen endnu ikke magtede at unddrage sig ldquomen efter det 19 aringrhundrede i protestantismen stadig at konser-vere det som kanonisk aktstykke er foslashlgen af en religioslashs og kirkelig lammelserdquo21 Harnack havde af Den Religionshistoriske Skole laeligrt at religion er et faelignomen der udvikler sig og hvor et senere trin i forhold til de forudgaringende udtrykker en stoslashrre fuldkommenhed Den nye gudstro som bryder igennem med Jesus kan derfor ikke laeligngere vaeligre begraelignset af sin forhistorie Denne erkendelse kom det imidlertid ikke til paring eacuten gang Foslashrst i loslashbet af historien kunne kri-stendommen naring til klarhed over sin egenart i forhold til Israels religi-onshistorie og fra denne fulde erkendelse som det ikke kom til med Reformationen men foslashrst i dennes koslashlvand faring et afklaret forhold til Det Gamle Testamente For taget for sig er denne skriftsamling vidnesbyrd om en stammereligion med en fordring paring partikularitet og kan derfor ikke vaeligre kanonisk paring linje med Det Nye Testamente

Det tredje og sidste vidne som Slenczka paringberaringber sig for at tildele Det Gamle Testamente en anden grad af autoritet inden for kanon og teologi end Det Nye Testamente er Rudolf Bultmann (1884-1976)22 Her sker det imidlertid paring ganske andre praeligmisser Bultmann kan ikke tilkende en objektiverende religionshistorisk forsknings histori-serende bestemmelse af forholdet mellem de to dele af Bibelen teolo-gisk relevans For paring den maringde laeligses baringde Det Gamle og Det Nye Te-stamente som skrifter der handler om begivenheder i fortiden Over for en saringdan objektiverende laeligsning saeligtter Bultmann sin eksistentiale interpretation der opfatter en tekst som udtryk for en menneskelig selvforstaringelse som til enhver tid byder sig til som en forstaringelig og rea-liseacuterbar selvforstaringelse Lov og evangelium (naringde) lader sig saringledes ikke fordele paring henholdsvis Det Gamle og Det Nye Testamente Ogsaring Det Gamle Testamente indeholder nemlig evangelium nemlig i skikkelse af Guds udvaeliglgelse og lovgivning Men dette har alene adresse til joslashdedommen mens den kristne menighed kirken er konstitueret af

21 Adolf von Harnack Marcion Das Evangelium vom fremden Gott Her anfoslashrt efter 2-udgaven (Leipzig JC Heinrichs Verlag 1924 = Nachdruck Darmstadt Wissenschaftliche Buchgesellschaft 1960) 217 Hos Harnack er ordene ligefrem spatierede22 Hovedreferencen er her Bultmann-artiklen ldquoDie Bedeutung des Alten Testa-ments fuumlr den christlichen Glaubenldquo foslashrste gang offentliggjort i samme Glauben und Verstehen Gesammelte Aufsaumltze I (Tuumlbingen Mohr (Siebeck) 1933 21954) 313-336 Se ogsaring Katrine Winkel Holm Det gamle Testamente som teologisk problem Tekst amp Tolkning 12 (Koslashbenhavn Museum Tusculanums Forlag 2000)


det forkyndte ord om Guds tilgivelse i Kristus En vigtig passage hos Bultmann om dette sposlashrgsmaringl lyder i min oversaeligttelse23

Men det betyder ogsaring For den kristne tro er Det Gamle Testamente ikke laeligngere aringbenbaring saringledes som det var og er det for joslashderne For den der staringr i kirken for den er Israels historie fortid og bragt ud af ver-den Den kristne forkyndelse kan og skal ikke erindre tilhoslashrerne om at Gud foslashrte deres faeligdre ud af Egyptens land at han engang foslashrte folket i fangenskab og igen bragte det tilbage til det forjaeligttede land at han paring ny opbyggede Jerusalem og templet osv Israels historie er ikke vores historie og for saring vidt Gud i denne historie har handlet naringdigt saring gaeliglder denne naringde ikke os Netop derfor er det ogsaring muligt ud fra et kristent synspunkt at betegne Det Gamle Testamente som lov ud fra sit eget synspunkt er det dog lige saring godt lov som evangelium

Slenczka vil nu med udgangspunkt i disse tre lsquofaeligdrersquo haeligvde at det i dag ikke laeligngere kan vaeligre teologisk legitimt at se bort fra Det Gamle Testamentes eget staringsted og feks i forlaeligngelse af en helbibelsk teologi agrave la Brevard Childsrsquo operere med receptionshistorien som en tilladelse til at laeligse hele Bibelen i lyset af Kristus-troen24 Det er et kristent overgreb paring denne maringde at laeligse Det Gamle Testamente saring at sige helt paring linje med Det Nye Testamente dvs som en helt igennem li-gevaeligrdig del af kanon Det er en tilsidesaeligttelse af den kendsgerning at Det Gamle Testamentes tekster grundlaeligggende er skrevet ud fra en anden selv- og gudsforstaringelse end Det Nye Testamentes og dermed en fornaeliggtelse af at der ifoslashlge kristen tro er sket noget helt og aldeles nyt med Kristus en ny skabelse (Gal 615 2 Kor 517) Saringledes kan Slenczka ogsaring runde sin 2013-artikel af med at inddrage Paulus foslashrst og fremmest Rom 9-11

Det Gamle Testamente kan i dag ikke fastholdes som en kristen bog

Det Gamle Testamente er som en samling af joslashdedommens hellige skrifter altsaring i sig selv en joslashdisk bog Laeligser man ud fra en kristologisk

23 I ldquoHoslashrer Det Gamle Testamente stadig hjemme i den kristne Bibelrdquo 106 hvor ogsaring den tyske tekst (ldquoDie Bedeutungrdquo 333) findes24 Fra den tyske debat naeligvner Slenczka (454) som et eksempel paring en ekstrem for-staringelse med modsat fortegn Friedrich-Wilhelm Marquardt (1928-2002) Was duumlrfen wir hoffen wenn wir hoffen duumlrften Eine Eschatologie (Guumltersloh 1993) der haeligv-dede at kristne som ikke-joslashder kun med joslashdisk accept kan vaeligre omfattet af frelsen

70 Mogens Muumlller

forudsaeligtning evangeliet ind i dets skrifter maring man vaeligre sig bevidst at man har gjort det til udtryk for en anden tro end den som det selv er baringret af Ogsaring selv om kristen teologi fra foslashrst af forstod sig selv i forlaeligngelse af aringbninger over for en fremtid under nye vilkaringr som den der finder sit udtryk i forestillingen om en ny pagtsslutning paring helt andre betingelser end Sinajpagtens (se isaeligr Jer 3131-34 Ez 3625-28) For selv om en raeligkke steder i Det Gamle Testamente har et udblik til hedningeverdenens kommende frelse retter forkyndelsen i denne skriftsamling sig udelukkende til det israelitisk-joslashdiske folk

Et entydigt udtryk for at der saringledes er tale om en lsquostammereligionrsquo optraeligder i Jubilaeligerbogens forkyndelse af Israels udvaeliglgelse Over alle de andre folkeslag lod Herren ldquoherske aringnder som skulde lede dem bort fra ham Men over Israel satte han ingen som helst engel eller aringnd thi han alene er deres hersker og han vil vogte dem og kraeligve dem af sine engles haringnd og af sine aringnders haringnd og af alle sine magters haringnd for at vogte og velsigne dem og for at de kan vaeligre hans og han vaeligre deres fra nu og til evig tidrdquo (Jub 1532-33 jf Deut 328-9 der unaeliggtelig her har faringet en lsquostramningrsquo)

Det lsquoubehagrsquo som Schleiermacher forklarer ved at Det Gamle Testamente er skrevet ud fra en i forhold til Kristus-troen fremmed fromhed afspejler sig ogsaring i at de gudstjenestelige tekstraeligkker ikke blot bestaringr af et udvalg men desuden undertiden ogsaring maring gribe til at beskaeligre tekster for at de ikke alt for aringbenlyst skal afsloslashre deres frem-medhed Et talende eksempel er Salme 137 som man vel naeligppe ville laeligse til ende ved en kristen gudstjeneste Naringr denne lsquofremmedhedrsquo alene kan undgarings ved udeladelse af dele af teksten er det et tegn paring at man laeligser noget ind i den som den ikke selv kan kendes ved Vil man fastholde denne indlaeligste betydning kommer det ud paring eacutet med kirkens gamle paringstand om at joslashder der ikke kan dele denne forstaring-else ganske enkelt ikke forstaringr deres egne hellige skrifter rigtigt Der bliver i givet fald tale om en forstaringelse der ikke vil vedgaring at den er udtryk for en reception der ikke kan goslashre krav paring at vaeligre den eneste rigtige For en reception sker naturligvis med tilbagevirkende kraft men den aeligndrer alene forstaringelsen af udgangspunktet ikke selve ud-gangspunktet Dertil kommer den omstaeligndighed at den ikke-sko-lede kirkegaelignger selvfoslashlgelig maring hoslashre det oplaeligste bogstaveligt i den forstand at hun eller han ikke lige indsaeligtter et lsquokristologisk forbe-holdrsquo men umiddelbart maring slutte at teksten i sig selv giver udtryk for kristendom Dette er i oslashvrigt et grundlaeligggende problem med hele


den gammeltestamentlige del af bibelhistorien brugt som led i indfoslash-relsen i den kristelige boslashrnelaeligrdom25

Naringr Slenczka skal begrunde Det Gamle Testamentes fortsatte plads i den kristne Bibel selv om man altsaring ikke laeligngere kan tillade sig at laeligse det med det kristologiske fortegn der i sin tid betingede dets sta-tus som Bibel for de foslashrste kristne er det med at denne skriftsamling bedre end noget andet giver udtryk for det gudsforhold mennesker kan have uden for Kristus-troen26 Her taelignker Slenczka videre i de baner som Luther gav udtryk for i sin tale om at Moseloven alene har adresse til joslashder for saring vidt den ikke er i overensstemmelse med den naturlige lov Derfor maring det i dag gaeliglde at Det Gamle Testamente hverken vidner om Jesus Kristus eller den treenige Gud men netop er udtryk for den religion som de tidligste Kristus-troende voksede op med og havde indtil de moslashdte forkyndelsen af Jesus som Kristus

For der kom noget grundlaeligggende nyt til med Det Nye Testamen-te og kristendommen (se 326-330 ldquoWas ist das lsquoNeuersquo am lsquoNeuen Testament und am Christentumrdquo) Foruden til Paulusrsquo tale om ldquony skabelserdquo henviser Slenczka i denne forbindelse til treenighedslaeligren og dens udfoldelse af Guds selv-definition i Jesus Kristus Han ind-drager her dels officerens bekendelse ved Jesu kors der omfatter guds-forladthedens raringb dels ndash og maringske nok saring overbevisende ndash Paulusrsquo citat i Fil 25-11 den saringkaldte Filipperbrevshymne hvor den kors-faeligstede ved sin ophoslashjelse af Gud faringr skaelignket navnet over alle navne For ldquonavnet over alle navnerdquo maring vaeligre det gammeltestamentlige guds-navn κύριος og ved at Jesus faringr det bliver den Gud der forkyndes

25 Saringledes mente heller ikke Grundtvig at Det Gamle Testamente udtrykker den kristne tro Som han kan udtrykke det i Haandbog i Verdens-Historien Efter de bedste Kilder Et Forsoslashg (1833) optrykt i og her anfoslashrt efter Holger Begtrup N F S Grundtvigs Udvalgte Skrifter Bind 6 (Koslashbenhavn Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag 1907) 23 (spatieringer er afloslashst af kursiveringer) ldquoOm vi vil vaeligre Christne eller ikke derom sposlashrges ei i Skolen men kun i Kirken og det er desuden vor egen Sag hver isaeligr men naar Man havde laeligrt Christendommens Historie rigtig i Skolen da vilde Man ogsaa vide det var foslashrst efter Reformationen de Skrift-Kloge fik det fortvivlede Indfald at gioslashre ikke blot Christi og Apostlernes Levnets-Be-skrivelser men hele den Joslashdiske Historie til Kirkelige Troes-Artikler og for en Feils Skyld til videnskabelige Axiomerrdquo Jf desuden 50 ldquoTheologernerdquo har uheldigvis ldquosiden Reformationen havt den Grille at Joslashdernes hellige Skrift var Klippen hvorpaa den Christne Kirke var bygt og at paa den skulde de slaae med deres Pen som en Moses-Stav saa der sprang en Troes-Artikel ud af hvert Bogstavrdquo (Jeg takker Anders Holm for hjaeliglp til at finde disse henvisninger) Det maring ogsaring faring den konsekvens at det hvor der er tale om daringbsoplaeligring maring vaeligre Det Nye Testamente der bliver lagt til grund Kristentroen begynder ikke ved skabelsen men ved troen paring Jesus som opstanden fra de doslashde26 Det er dette forhold Slenczka vil vise i de 10 meditationer og praeligdikener over gammeltestamentlige tekster ndash i eacutet tilfaeliglde gaeliglder det endda en apokryf nemlig Visdommens Bog ndash der er inkluderet i hans bog (337-417)

72 Mogens Muumlller

en anden end han var foslashr Samme skifte ser Slenczka i begyndelsen af Johannesevangeliets prolog i identifikation af ldquologosrdquo med Jesus I ham bliver det aringbenbaret hvad der er meningen med al virkelighed ldquoUnd dieser Logos ist nicht nur lsquobeirsquo Gott sondern Gott lsquoistrsquo der Lo-gos (Johannes 11-3) eins mit ihm und doch als der Vater vom Sohn unterschiedenrdquo (327) I en afsluttende selvstaeligndig behandling om treenighedslaeligren (485-504 ldquoZur Verstaumlndigung uumlber die Trinitaumlts-lehre im christlich-juumldischen Dialogrdquo) uddyber Slenczka sin opfat-telse af hvordan gudsopfattelsen forandrer sig i Kristus-forkyndelsen Gud aringbenbarer sit vaeligsen i sine handlinger over for mennesker og der-for aeligndrer opfattelsen af den Gud hvis vaeligsen kommer til udfoldelse i hans forhold til Israel sig til en anden opfattelse i troen paring hans henvendelse til alle folk Disse nye betingelser kommer tilmed ifoslashlge Det Nye Testamente ogsaring til at gaeliglde Israel Guds handlen i historien er saringledes identitetsskabende Og Slenczka bruger det meget vold-somme billede at en forbilledlig far der begaringr et koldblodigt mord derigennem faringr en ny identitet Hans hidtidige liv traeligder ind under det fortegn som hans identitet som morder saeligtter Han er ganske enkelt ikke laeligngere (kun) den gode far som han engang var Laeligser man tilsvarende den senere lsquonytestamentligersquo identitet ind i gammel-testamentlige tekster fremmedgoslashr man dem for deres egen verden Ifoslashlge den nytestamentlige forkyndelse er Gud ikke eacuten over for Israel en anden over for folkeslagene

Tillaeligg Hvad skal kristen teologi stille op med Det Gamle Testamentes forjaeligttelser til Israel

Som tysker er Slenczka naturligt nok meget omhyggelig med at un-derstrege at han med sin kritik af forskellige former for ldquobibelskrdquo Israel-teologi ikke kritiserer den moderne stat Israels eksistensret Hvad den angaringr maring Bibelen imidlertid tages af bordet Enhver form for kristen zionisme der taler om en bibelsk ret for joslashderne til landet maring paring forharingnd afvises Slenzcka fremdrager her som et eksempel paring en biblicistisk forstaringelse af Israels plads i eskatologien Johann Tobias Beck (1804-1878) og hans posthumt udgivne Vorlesungen uumlber christ-lichen Glaubenslehre 1-2 (1886-88) Her traeligkkes hele registret ud i tonesaeligtningen af det israelitisk-joslashdiske folks kommende herlighed hvor supranaturale kraeligfter spiller ind i dannelsen af en teokratisk stat Vi kan herhjemme henvise til Peder Madsen (1843-1911) der i sin ndash af Lorenz Bergmann posthumt udgivne ndash Den kristelige Troslaeligre


(1912-13) dog neddaeligmper tonelejet i sin udlaeliggning af talen i Rom 1125-26 om at derefter skal ldquohele Israelrdquo frelses

Efter at Missionen har omspaeligndt alle Hedningefolkene og vundet de villige Mennesker iblandt dem kommer Tiden endelig for Joslashdefolket medens i de mellemliggende Aarhundreder kun enkelte Israelitter har omvendt sig skal til den Tid Folket som Folk tage imod Evangeliet Det vil ikke sige alle Israelitter uden Undtagelse thi saaledes kan man aldrig tale om et Folk i aandelige Ting der er altid visne Grene paa Traeliget uimodtagelige Medlemmer der ikke er villige til at deltage i Folkets Virkeliggoslashrelse af sin aandelige Bestemmelse Men Folket som Helhed skal omvende sig altsaa saaledes at dets Folkebevidsthed Fol-keskik og Folkeliv skal vaeligre gennemtraeligngt af Kristendommen Det er det eneste Folk der har en saadan Forjaeligttelse i Guds Ord og derfor vel ogsaa rimeligvis det eneste i hvem en saadan Tilstand bliver virkelig-gjort (726)

Laeligngere ville Peder Madsen ikke garing Han afviste saringledes fortolkere som JA Bengel (1687-1752) og JChK Hofmann (1810-1877) der tillaeliggger det joslashdiske folk

en langt mere omfattende Saeligrstilling inden for den sidste Tids Kri-stenmenighed det skal vende tilbage til Kanaans Land hvor det med det genopbyggede Tempel som sit Midtpunkt skal leve i enestaaende indvortes og udvortes Herlighed med det aandelige Herredoslashmme over alle de kristne Folkeslag (726)

Alle saringdanne spekulationer om en saeligrstilling for det joslashdiske folk i en kristen-teologisk sammenhaeligng maring dog falde til jorden i dag27 Paulusrsquo forsoslashg paring at komme til rette med dette sposlashrgsmaringl i Rom 9-11 optraeligder rigtig nok i et kanonisk skrift men kan ikke derfor blive en forpligtende trossaeligtning28 Og ligegyldigt hvilken indramning man

27 At dette synspunkt dog ikke deles af alle lsquokristnersquo teologer kan ses hos den al-lerede (note 22) naeligvnte tyske Friedrich-Wilhelm Marquardt der gjorde sig til tals-mand for den forstaringelse af den gammeltestamentlige forjaeligttelse om landet at den berettiger den etniske udrensning som er sket og fortsat sker i Palaeligstina i sporet paring staten Israels oprettelse i 1948 I et andet tilfaeliglde Berthold Klappert bdquoErwaumlhlung und Rechtfertigung Martin Luther und die Judenrdquo [1983] samme Miterben der Verheiszligung (Neukirchen 2000) 105-147 finder Slenczka (472-473) at sbquoimoslashdekom-menhedenlsquo over for den joslashdiske forstaringelse af Det Gamle Testamente er saring stor at det rejser sposlashrgsmaringlet ldquoWarum sollte man dieses Problem nicht loumlsen durch Anerken-nung des Judentums und durch Konversion zum Judentumldquo 28 Jf Niels Hyldahl ldquoJoslashdedom kristendom og fred paring jordenrdquo i samme Noget om Paulus ndash artikler 1973-2011 Publikationer fra Det Teologiske Fakultet 29 (Koslashben-

74 Mogens Muumlller

giver saringdanne frelseshistoriske spekulationer bliver der tale om et bedrevidende overgreb paring det joslashdiske trossamfund hvor almindelig mission ved forkyndelse af evangeliet erstattes af en forestilling der i praksis ndash og som et udslag af noget som jeg kun kan forstaring som anti-semitisme ndash udelukker joslashder fra at hoslashre evangeliet i den naeligrvaeligrende tid

Slutning

Slenczkas Vom Alten Testament und vom Neuen er en meget righoldig bog og det har ikke vaeligret muligt her at komme ind paring alle de temaer og de sposlashrgsmaringl som den rejser Den er en guldgrube af kirkehi-storisk viden og forfatteren har et imponerende indblik i den nyere eksegetiske debat om forstaringelsen af Det Gamle Testamente som en del af den kristne kanon Emner som feks lsquothe parting of the waysrsquo og kapitlet ldquorsquoRechtfertigungslehrersquo ndash Reformulierung im Licht des christlich-juumldischen Dialogldquo (464-484) kunne udmaeligrket have for-tjent en udfoslashrligere behandling Men jeg har altsaring tilrettelagt denne anmeldelsesartikel foslashrst og fremmest som en frugtbargoslashrelse af Slen-czkas bidrag som anledning til en i dansk sammenhaeligng noslashdvendig genoptagelse af droslashftelsen om Det Gamle Testamentes plads i kristen teologi og gudstjeneste

havn 2011) 57-71 (71) hvor Hyldahl skriver at Paulus med sin henvendelse til de romerske kristne om hjaeliglp til mission i Spanien for dermed at naring til verdens ende og dermed opfylde betingelserne for Jesu genkomst ikke har anden begrundelse for denne storslaringede strategi ldquoend netop de dunkle ord om hedningernes fylde og Israels frelse i Rom 1125-27 og de er og bliver udtryk for oslashnsketaelignkning fra Pau-lusrsquo side som han moslashjsommeligt har arbejdet sig frem til i loslashbet af Rom 9-11 men ikke vidste besked med foslashr han udarbejdede disse kapitlerrdquo (ordene er kursiverede hos Hyldahl) Betegnende nok vender apostlen da heller ikke senere i Romerbrevet (feks i 157-13) tilbage til disse overvejelser

75 Dansk Teologisk Tidsskrift 81 aringrg 2018 s 75-80

Bent Flemming NielsenParing den foslashrste dag Kirkens liturgi Oldtid og Middelalder Koslashbenhavn Eksi-stensen 2017 440 s Kr 299

Bent Flemming Nielsen har med sin bog Paring den foslashrste dag ndash Kirkens liturgi Oldtid og Middelalder leveret en kaeligmpepraeligstation Bogen er blevet til paring grundlag af mange aringrs forskning og undervisning Her er et meget stort materiale sammenholdt i en lettilgaeligngelig form Faring aner hvilken enorm koncentration det kraeligver i aringrevis at holde styr paring store tekstmaeligngder og synspunkter og koncentrere dem til en afgraelignset overskuelig formidlet form Det kraeligver bla en kombination af lidenskab og koslashligt overblik som det kraeligver haringrdt arbejde og mange aringr at opnaring

Der findes kolossale maeligngder af kildemateriale fra oldtid og middelalder om kirkens liturgi og der findes en ikke mindre maeligngde af sekundaeligr forsk-ningslitteratur om emnet der fremlaeliggger et tilsyneladende utal af modstri-dende synspunkter At skabe overblik og struktur i en saringdan stofmaeligngde er en imponerende indsats der ikke kan roses nok Vi faringr med denne bog en introduktion til og et overblik over liturgihistorien og videnskabsteoretiske overvejelser over hvad liturgividenskab er som man vil blive ved med at kunne vende tilbage til igen og igen Man kan laeligse bogen fra ende til an-den men paring grund af dens righoldige og mangfoldige indhold virker det ret forvirrende Man skal bruge tid til at fordybe sig i det ene eller anden afsnit og man skal vende tilbage til det ene og det andet flere gange for at faring det fulde udbytte af bogen Den er paring eacuten gang meget koncentreret og sammenhaeligngende

Det hele er oversat til dansk hvilket er en stor hjaeliglp Man foslashler sig helt tryg ved slaring foslashlge med forfatteren og hans beskrivelser og vurderinger Tonen er behagelig deskriptiv og praeligsentationen af de mange synspunkter er praeligget af en ubestikkelig koslashlig saglighed De udsaeligttes alle for en trovaeligrdig stilfaeligrdig diskussion Ud over de sammenhaelignge den ellers kan laeligses i er det simpelt-hen en eminent god laeligrebog for alle studerende og andre nysgerrige

Vi faringr hele historien fra den aeligldste bevidnelse af de urkristelige ansatser til den kristne gudstjeneste i Paulusrsquo foslashrste brev til Korintherne frem til de oldkirkelige og middelalderlige Oslashst- og Vest kirkelige messer i fuldt udtraeligk Ogsaring historien bagud til de joslashdiske og hellenistiske traditioner der kan ligge til grund for de foslashrste kristne sammenkomster antydes Det hele begyndte med at nogle mennesker moslashdes og spiser sammen idet de mindes Jesus fra Nazareth som de ansaring for at vaeligre Kristus Et saringdant religioslashst maringltidsfaeliglles-skab var ikke udtryk for en nyskabelse men var kendt fra baringde det joslashdiske sabbatmaringltid og fra hellenistiske symposier og logeselskaber Naringr man laeligser historien undrer man sig over hvilket potentiale der dog laring i dette enkle maringltidsfaeligllesskab Det var som et lille sennepsfroslash der blev til et kaeligmpestort traelig Helt fra begyndelsen er det fyldt med komponenter der kan udfoldes paring mangfoldig vis som liturgihistorien viser

76 Litteratur

Gudstjenesten er et maringltid med nogle kanoniske tekster fortolkninger boslashnner og lovprisninger der ligger omkring dette centrum Gudstjenesten er nadver med en for-messe Det vidste vi maringske godt men hvor nuanceret og mange-facetteret indholdet af denne struktur er bliver vi foslashrst klar over med denne bog Mener man at ikke nadveren men praeligdikenen er centrum i gudstjenesten saring har man vendt tingene paring hovedet

Det vil foslashre for vidt her at proslashve at referere blot en lille del af oldtiden og middelalderens liturgi Jeg vil blot anbefale enhver der er nysgerrig efter at stifte bekendtskab med denne vores enormt righoldige og tankevaeligkkende tradition at orientere sig i bogen som er meget paeligdagogisk og let at finde rundt i

Man maring virkelig naringr man laeligrer denne tradition at kende undres over med hvilken ihaeligrdighed grundighed intelligens og fantasi de klogeste hoveder og foslashlsomste gemytter har tolket loslashs paring den urkristelige sammen-komst der umiddelbart synes at vaeligre noget meget enkelt Hvad har man dog ikke faringet ud af at nogle mennesker samledes spiste sammen og holdt en lille tale i den anledning Man kan fristes til at paringstaring at hele denne tradition beviser at nadveren ikke kun er noget mennesker har fundet paring

En kritisk bemaeligrkning til sidst Diskussionen af ubevidste ideologiske oslashn-sker om at tilbagedatere ens teologiske ideologi er for kort (s 63-66) Der er i bogen et gennemgaringende systematisk problem der er uhyre interessant nemlig problemet om forholdet mellem historie og dogmatik Det er vaeligldig fint men alt for kort praeligsenteret og diskuteret i bogen Det er i mange til-faeliglde helt indlysende at de historiske undersoslashgelser er praeligget af dogmatiske og konfessionelle synspunkter De fleste liturgihistorikere tematiserer ikke dette problem Det goslashr Regin Prenter imidlertid Han siger ligeud at da de historiske undersoslashgelser hele tiden vil vaeligre praeligget af dogmatiske fordomme saring skal man vaeliglge hvilken fordom man lader gaeliglde og denne fordom skal styre hvad man mener er historisk sandt Man tager sig til hovedet naringr man laeligser det Har han virkelig ment det Det svarer jo til at man i det gamle Sovjetunionen omskrev historien saring den passede til regeringens aktu-elle ideologi Men spilleme ja Den lutherske laeligre om Kristi realpraeligsens er afhaeligngig af at det er den historiske Jesus der har indstiftet nadveren Hvis nadveren historisk set bygger paring menighedstraditioner som mange forskere haeligvder saring holder den lutherske nadverlaeligre ikke altsaring har den historiske Je-sus selv indstiftet nadveren Prenters fantastiske synspunkt afvises grundigt og stilfaeligrdigt i bogen Desvaeligrre for en systematiker garings der ikke videre med sposlashrgsmaringlet Der staringr bare at ldquodet vil foslashre for vidt hellip osvrdquo Nadverens sand-hed er ikke afhaeligngig af hvordan den historisk er opstaringet Om ogsaring Luthers nadverlaeligre intet har med den historiske Jesusrsquo forstaringelse af nadveren (som ingen i oslashvrigt kan vaeligre sikker paring hvad gik ud paring) at goslashre saring kan den alligevel vaeligre et fremragende udtryk for erfaringen af gudsnaeligrvaeligret

Jakob Wolf

Litteratur 77

Bartosz AdamczewskiThe Gospel of Matthew A Hypertextual Commentary European Studies in Theology Philosophy and History of Religions 16 Frankfurt am Main Peter Lang 2017 255 s Pris CHF 6540

Siden sin undersoslashgelse Q or not Q fra 2010 (se DTT 74 (2011) 244-245) har Bartosz Adamczewski tilfoslashjet hele fem boslashger til sit forfatterskab for-uden ldquodet loslashserdquo i skikkelse af artikler og udgivelser paring polsk 2012 gjaldt det Genesis-Numeri Samuels- og Kongeboslashgerne som ldquosequential hyper-textual reworkingsrdquo af Deuteronomium 2013 sposlashrgsmaringlet om hypertex-tualitet og historicitet i evangelierne 2014 en hypertekstuel kommentar til Markus evangeliet 2016 en tilsvarende til Lukasevangeliet og nu altsaring ogsaring en saringdan til Matthaeligusevangeliet Det meget hoslashje produktivitetsniveau har i hvert fald ogsaring sin aringrsag i den meget ens laeligst boslashgerne skaeligres over

De fleste vil nok allerede staring af ved den forudsatte datering af de synop-tiske evangelier Markus ca 100-110 (da forfatteren angiveligt har kendt Josefusrsquo skrifter) ja maringske endda saring sent som ca 130-135 det lukanske dobbeltvaeligrk til ca 120-140 mens Matthaeligus skal vaeligre blevet til i Rom som reaktion paring Markions optraeligden ca 144 Her er der altsaring tale om en rsquoMatthean posteriorityrsquo der vil noget I mellemtiden har Adamczewski ogsaring faringet foslashlgeskab af folk som Markus Vinzent og Matthias Klinghardt der tilsvarende forstaringr evangelierne som reaktioner paring Markions evangelium

Recepten er ldquosequential hypertextualityrdquo hvad der betyder at en senere forfatter samtidig med at han overskriver sine forlaeligg i en vis udstraeligkning lader sig bestemme af raeligkkefoslashlgen i deres begivenhedsforloslashb I det nu fore-liggende bind gaeliglder det paringvisningen af at forfatteren til Matthaeligusevange-liet har skabt ldquoa consistent sequentially organized and on the other hand hypertextual so highly creative and very allusive reworking of the whole Acts of the Apostlesrdquo (28) Det er den stik modsatte forstaringelse af Rolf Wal-kers (Die Heilsgeschichte im ersten Evangelium 1967) nemlig at Matthaeligus-evangeliet havde indbygget Apostlenes Gerninger i sig

Adamczewskis bog understreger hvor stor en rolle tidsfaeligstelsen af evan-gelierne spiller for forstaringelsen af deres indbyrdes forhold Det er derfor Akilles-haeliglen i hele dette projekt som desuden helt isoleret forholder sig til teksterne uden rigtig at goslashre noget ud af de forskellige skrifters teologihisto-riske kontekst Saringledes har det indledende kapitel ogsaring noget besvaeligrgende over sig med lidt for mange ldquoconvincinglyrdquo ldquopersuasivelyrdquo and ldquorightlyrdquo ndash for nu ikke at tale om en raeligkke udraringbs-ldquoalasrdquo Det hjaeliglper ikke naringr selve udgangspunktet ligger under sandsynlighedsgraelignsen

For undertegnede der ligesom Adamczewski oslashnsker at goslashre alvor af at Paulusrsquo breve var en vaeligsentlig inspirationskilde til evangelielitteraturen og at Q-hypotesen er overfloslashdig er denne bog saringledes ikke i stand til at saeligtte et alvorligt sposlashrgsmaringlstegn ved raeligkkefoslashlgen Markus-Matthaeligus-LukasApostlenes Gerninger helst med Johannes imellem de to sidstnaeligvnte Det-

78 Litteratur

te evangelium spiller i oslashvrigt ingen rolle i bogen der alene har to henvisnin-ger dertil i registret begge endda i samme note

Mogens Muumlller

Asle EikremGod as Sacrificial Love (TampT Clark Studies in Systematic Theology) Lon-donNew York Bloomsbury 2018 304 s $114

Siden kristendommens begyndelse er offerbegrebet blevet brugt til at ud-laeliggge hvad Gud har gjort for mennesker gennem Kristi liv doslashd og op-standelse Men den teologiske brug af offerbegrebet har ogsaring vaeligret under heftig kritik fra flere sider fra oplysningstaelignkere fra feministisk teologi og fra ikke-voldsteologer inspireret af Reneacute Girard Saeligrligt den feministiske teologi har kritiseret den kristne offerteologi for at forudsaeligtte et forskruet gudsbegreb og for at resultere i en religioslashs legitimation af mellemmenne-skelig voldsudoslashvelse Paring den maringde er undertitlen til den unge norske teolog Asle Eikrems bog God as Sacrifical Love rammende A Systematic Exploration of a Controversial Notion Emnet er kontroversielt men Eikrem lykkes langt hen ad vejen med at undersoslashge og udvikle en systematisk teologi om Guds selvopofrende kaeligrlighed der tager hoslashjde baringde for kritikken og for traditio-nens vigtigste indsigter

Bogen indleder med fire historiske og problemafklarende kapitler Her skelner Eikrem bla oplysende mellem to slags kritik af den kristne offer-teologi En gruppe teologer (Juumlrgen Moltmann Wendy Farley Sarah Co-akley) afviser tanken om at Jesu korsdoslashd skulle tjene til at formilde Gud men de finder til gengaeligld mening i at Jesu korsdoslashd som selvopofrelse viser Guds radikale og ikke-voldelige kaeligrlighed Andre teologer (Rita Nikashima Brock Joanne Carlson Brown og Rebecca Ann Parker) finder imidlertid ogsaring denne taelignkning problematisk for selvopofrelse til doslashden for andres skyld indebaeligrer ogsaring at goslashre vold paring sig selv Dermed fastholder selvopof-relsesteologien volden som et middel til et maringl i stedet for at bidrage til at bekaeligmpe volden (64-82)

I de fire foslashlgende kapitler udvikler Eikrem sine distinktioner (kap 5) og udfolder dem i forhold til sin sociale trinitetsforstaringelse (kap 6) i forhold til en diskussion af voldens universalitet (kap 7) og i forhold til teodiceacute-sposlashrgsmaringlet (kap 8) Lad mig her fremhaeligve de tre vaeligsentligste distinktio-ner Foslashrst og fremmest skjuler det tyske ord ldquoofferrdquo en afgoslashrende sondring der viser sig paring engelsk nemlig forskellen mellem at ldquoofre sig selvrdquo (sacrifice) for nogen og at ldquoblive ofretrdquo af nogen (victim) (96-97) Ved at benytte den engelske sprogbrug kan Eikrem fastholde ndash sammen med de skarpeste kri-tikere af den kristne offerteologi ndash at mordet paring Kristus maring ses som et offer i sidste betydning nemlig som begaringet af mennesker ikke af Gud (108-109)

Litteratur 79

Saeligrligt nyttig er Eikrems forslag at praeligcisere betydningen af ordet ldquoselv-opofrelserdquo (self-sacrifice) Det kan hverken alene betyde ldquoselvbegraelignsningrdquo eller garing saring vidt som til ldquoselvdestruktionenrdquo (97-103) Gennem denne praeligci-sering kan Eikrem udfolde tanken om Guds ldquoselvbegraelignsningrdquo ikke kun i skabelsen og i inkarnationen (104-108) men ogsaring i Jesu tilgivelse af sine boslashdler en tilgivelse der fastholdes selv paring korset og helt ind i opstandelsen (111-118) Her kunne Eikrem godt have inddraget sin norske kollega Paul Leer-Salvesens tilgivelsesteologi mere direkte ndash Eikrem forholder sig nemlig kun indirekte til Leer-Salvesen ved at afvise den(nes) forsoningsteologiske brug af historien om Maximillian Kolbes selvopofrelse i Auschwitz (167)

Endelig sondrer Eikrem mellem ldquoselvopofrelserdquo og ldquoselvhengivelserdquo (self-giving) hvor noget gives uden man behoslashver give afkald paring det ndash taelignk bare paring kaeligrligheden som man kan give samtidig uden at miste den (103) Denne selvhengivelsesfigur benytter Eikrem til at fortolke Jesu doslashd der ndash i mod-saeligtning til maringden Jesus doslashde paring ndash er en naturlig konsekvens af at Gud er blevet et doslashdeligt menneske Fordi Jesus fortsaeligtter med at leve i sine rela-tioner til Faderen og Aringnden (ldquoi dine haelignder betror jeg min Aringndrdquo) forbliver Soslashnnen ved sig selv alt imens han ogsaring giver sig hen for at overvinde doslashden (120-139) argumenterer Eikrem

I de sidste kapitler applicerer Eikrem sine distinktioner paring Guds kaeligrlig-hed til mennesker (kapitel 9) menneskers kaeligrlighed til Gud (kapitel 10) og menneskers indbyrdes kaeligrlighed (kapitel 11) I den kontekst saring jeg gerne udfoldet hvad Eikrem taelignker om den kaeligrlighed der ikke begraelignser sig selv men snarere saeligtter sig igennem for at naring det fortabte menneske Derud-over distancerer Eikrem sig maringske alligevel for langt fra sine ophavsmoslashdres offerkritik naringr det gaeliglder mellemmenneskelig kaeligrlighed Han haeligvder at alle mennesker lever i Gud saring menneskelivet egentlig transcenderer den naturlige doslashd Derfor vil menneskets selvopofrelse til doslashden for et andet menneskes skyld kun vaeligre ldquomidlertidigrdquo og derfor ikke kunne karakterise-res som selvdestruktion men kun som selvopofrelse Her mener jeg Eikrem traeligkker saring store veksler paring den eskatologiske vished at han alligevel bliver fortaler for en mellemmenneskelig selvopofrelsesethos Eikrem naeligvner kort begrebet ldquorisiko-etikrdquo fra den feministiske teolog Sharon Welch men i for-laeligngelse af Eikrems projekt er der muligheder i en mellemmenneskelig etik som kan indebaeligre at mennesket goslashr sig selv saringrbar over for mulig ndash snarere end noslashdvendig ndash lidelse for den andens skyld

Samlet set byder bogen paring et gedigent overblik over et komplekst emne med nye perspektiver paring talen om Gud som selvbegraelignsende selvopofrende og selvhengivende kaeligrlighed

Mikkel Gabriel Christoffersen


Forord

Aringrets foslashrste artikel handler om saringrbarhed Sturla J Staringlsett skriver om saringrbarhed som en grundbetingelse for menneskelivet Det gode liv er ogsaring et saringrbart liv Det viser sig at jo mere saringrbart livet erfares jo stoslashr-re tilslutning har religionerne Imidlertid tilbyder disse religioner ofte kraft til at overvinde saringrbarheden Staringlsett viser at religioslashsitet med udgangspunkt i oslashkumeniske bevaeliggelser og frihedsteologi indeholder ressourcer til at anerkende saringrbarheden Han mener at Gud selv er saringrbar for saring vidt kaeligrlighed altid er saringrbar og Guds kaeligrlighed viser sig i saringrbarhed Ja Gud er kaeligrlighed Det skal indeholdes og udtryk-kes i den liturgiske praksis Kirkens liturgi skal minde om menneske-livets saringrbarhed den skal tydeliggoslashre kaeligrlighedens frelsende kraft som kommet gennem saringrbarhed og den skal fremstille saringrbarhedens styrke og loslashfte

Troels Engberg-Pedersen har skrevet et stor bog om Johannesevan-geliet hvori den johannaeligiske forstaringelse af aringnden spiller en hovedrolle Jeg anmeldte bogen sidste aringr i Dansk Teologisk Tidsskrift Imidler-tid har min laeligsning foranlediget en raeligkke overvejelser om aringnden i Johannesevangeliet Dem praeligsenterer jeg i den anden artikel i dette nummer Jeg mener at man kan lokalisere tre forskellige inspirati-onskilder for den johannaeligiske fremstilling af aringnden Tilsvarende er der tre forskellige grupper med aringnds-udsagn i evangeliet Prologens begrebsapparat kan foranledige en filosofisk laeligsning der etablerer forbindelse mellem de forestillinger

I den tredje artikel reagerer Troels Engberg-Pedersen paring mit forslag Han argumenterer for at i det mindste to af de tre forskellige grup-per er ubrydeligt sammenhaeligngende i evangeliets fortaeliglling og derfor tilhoslashrer en og samme forstaringelse af aringnden Videre afviser han at prolo-gen forholder sig til evangeliets korpus Tvaeligrtimod er den altid forud-sat i evangeliet som er uforstaringeligt uden Johannesprologen Endelig praeligsenterer Engberg-Pedersen sin opfattelse af Johannesevangeliets tilblivelse Paring baggrund af menighedens praksis Paulus og Markus skriver Johannesevangelisten sin opfattelse af kristendommen ud i eacuten sammenhaeligngende fortaeliglling Johannesevangeliet er derfor teologi eller ndash det vil Engberg-Pedersen foretraeligkke ndash kristen filosofi

Den sidste artikel er Mogens Muumlllers praeligsentation af N Slenczkas bog om Det Gamle Testamentes plads i Bibelen og i kirken Slenczka vakte megen furore i Tyskland da han for et par aringr siden anfoslashrte at Det Gamle Testamente ikke kan have samme kanoniske status som Det Nye Testamente I en grundlaeligggende sympatisk indstilling til Slenczkas anliggende og argumentation jaeligvnfoslashrer Muumlller diskussio-nen med danske debatter om Det Gamle Testamentes rolle i gudstje-nesten God laeligselyst

Jesper Tang Nielsen



















































Guds saringrbarhet


















































































































































































































Indledning






























































































26 Sml JaP 248-52


























Indledning








60 Mogens Muumlller











62 Mogens Muumlller










64 Mogens Muumlller








66 Mogens Muumlller














68 Mogens Muumlller











70 Mogens Muumlller









72 Mogens Muumlller











74 Mogens Muumlller


Slutning









76 Litteratur





Jakob Wolf

Litteratur 77







78 Litteratur


Mogens Muumlller





Litteratur 79
























































Guds saringrbarhet


















































































































































































































Indledning






























































































26 Sml JaP 248-52


























Indledning








60 Mogens Muumlller











62 Mogens Muumlller










64 Mogens Muumlller








66 Mogens Muumlller














68 Mogens Muumlller











70 Mogens Muumlller









72 Mogens Muumlller











74 Mogens Muumlller


Slutning









76 Litteratur





Jakob Wolf

Litteratur 77







78 Litteratur


Mogens Muumlller





Litteratur 79
















































Guds saringrbarhet


















































































































































































































Indledning






























































































26 Sml JaP 248-52


























Indledning








60 Mogens Muumlller











62 Mogens Muumlller










64 Mogens Muumlller








66 Mogens Muumlller














68 Mogens Muumlller











70 Mogens Muumlller









72 Mogens Muumlller











74 Mogens Muumlller


Slutning









76 Litteratur





Jakob Wolf

Litteratur 77







78 Litteratur


Mogens Muumlller





Litteratur 79









































Guds saringrbarhet


















































































































































































































Indledning






























































































26 Sml JaP 248-52


























Indledning








60 Mogens Muumlller











62 Mogens Muumlller










64 Mogens Muumlller








66 Mogens Muumlller














68 Mogens Muumlller











70 Mogens Muumlller









72 Mogens Muumlller











74 Mogens Muumlller


Slutning









76 Litteratur





Jakob Wolf

Litteratur 77







78 Litteratur


Mogens Muumlller





Litteratur 79


































Guds saringrbarhet


















































































































































































































Indledning






























































































26 Sml JaP 248-52


























Indledning








60 Mogens Muumlller











62 Mogens Muumlller










64 Mogens Muumlller








66 Mogens Muumlller














68 Mogens Muumlller











70 Mogens Muumlller









72 Mogens Muumlller











74 Mogens Muumlller


Slutning









76 Litteratur





Jakob Wolf

Litteratur 77







78 Litteratur


Mogens Muumlller





Litteratur 79


























Guds saringrbarhet


















































































































































































































Indledning






























































































26 Sml JaP 248-52


























Indledning








60 Mogens Muumlller











62 Mogens Muumlller










64 Mogens Muumlller








66 Mogens Muumlller














68 Mogens Muumlller











70 Mogens Muumlller









72 Mogens Muumlller











74 Mogens Muumlller


Slutning









76 Litteratur





Jakob Wolf

Litteratur 77







78 Litteratur


Mogens Muumlller





Litteratur 79




















Guds saringrbarhet


















































































































































































































Indledning






























































































26 Sml JaP 248-52


























Indledning








60 Mogens Muumlller











62 Mogens Muumlller










64 Mogens Muumlller








66 Mogens Muumlller














68 Mogens Muumlller











70 Mogens Muumlller









72 Mogens Muumlller











74 Mogens Muumlller


Slutning









76 Litteratur





Jakob Wolf

Litteratur 77







78 Litteratur


Mogens Muumlller





Litteratur 79














Guds saringrbarhet


















































































































































































































Indledning






























































































26 Sml JaP 248-52


























Indledning








60 Mogens Muumlller











62 Mogens Muumlller










64 Mogens Muumlller








66 Mogens Muumlller














68 Mogens Muumlller











70 Mogens Muumlller









72 Mogens Muumlller











74 Mogens Muumlller


Slutning









76 Litteratur





Jakob Wolf

Litteratur 77







78 Litteratur


Mogens Muumlller





Litteratur 79









Guds saringrbarhet


















































































































































































































Indledning






























































































26 Sml JaP 248-52


























Indledning








60 Mogens Muumlller











62 Mogens Muumlller










64 Mogens Muumlller








66 Mogens Muumlller














68 Mogens Muumlller











70 Mogens Muumlller









72 Mogens Muumlller











74 Mogens Muumlller


Slutning









76 Litteratur





Jakob Wolf

Litteratur 77







78 Litteratur


Mogens Muumlller





Litteratur 79






Documents

BØGER TILSENDT REDAKTIONEN - Eksistensen