Bibliotekspressen 12/2010

12. august 2010

S k ø d B i b Z o o m s i g s e l v i f o d e n ?

PRESSEN

B i b l i o t e k e t e r v i g t i g e r e e n d n o g e n s i n d e P j e c e r o g p a s – m e n m i n d r e t i d t i l p o e s i D T U o m f o r s k e r s e r v i c e o g d i g i t a l i s e r i n g

122 0 1 0

Lindevangs Allé 2, 2000 FrederiksbergTlf. 38 88 22 33 · Fax 38 88 32 01E-mail: [email protected] · Internet: www.bf.dkEkspedition mandag-fredag kl. 9-15.

BF’s hovedbestyrelseFormand: Pernille DrostTlf. A: 38 88 22 33, P: 29 28 52 77E-mail: [email protected]æstformand:Matthias Engberg EirikssonDet Informationsvidenskabelige AkademiTlf: P: 31 15 05 09E-mail: [email protected]Øvrige hovedbestyrelse:Jens Dam, Syddansk UniversitetsbibliotekTlf. A: 65 50 44 11, P: 62 62 41 45E-mail: [email protected] Dürkop, Greve BibliotekerneTlf. A: 46 13 84 00, P: 26 85 43 95E-mail: [email protected] Frølich, Biblioteket SønderborgTlf. A: 88 72 60 36 P: 43 52 43 94E-mail: [email protected] Ulletved Holmgaard, Gentofte BibliotekerneTlf. P: 51 76 14 53E-mail: [email protected] Jesper Josefsen, Roskilde HandelsskoleTlf. P: 61 77 78 39E-mail: [email protected]øren Kløjgaard, Hasle BibliotekTlf. A: 89 40 96 30, P: 86 15 13 98E-mail: [email protected] Thorsted Petersen, Odense CentralbibliotekTlf. A: 65 51 44 80, P: 22 30 17 24E-mail: [email protected] Sejerøe, Odense CentralbibliotekTlf. A: 65 51 44 81, P: 64 47 29 61E-mail: [email protected] Kjeldsen Sloth, Frederiksberg Kommunes BibliotekerTlf. A: 38 21 18 00, P: 44 98 91 38E-mail: [email protected] Løvdahl, studenterobservatørE-mail: [email protected]

Direktør: Johnny Roj-Larsen, [email protected]

Forhandlingsafdeling og Job&Profession:Bruno Pedersen, Forhandlingschef, [email protected]

Konsulenter:Nanna Berg, kommunikationskonsulent, [email protected] Bergmann, udviklingskonsulent, [email protected] Oliveira Borg, karriererådgiver, [email protected] Plenge, udviklingskonsulent, [email protected]

Konsulenter, løn- og ansættelse:Karin Madsen, privatområdet, Kommuner i Region Midtjylland,[email protected] Rosendal, København kommune, Kommuner i RegionSjælland, [email protected] Høgdahl Thomsen, kommuner i Region Nordjylland,Region Syddanmark samt alle regionsansatte, [email protected] Fridberg, kommuner i Region Hovedstaden ekskl.København, [email protected] Thorborg, statsområdet, [email protected]

BF’s telefonrådgivning: kl. 9.00 – 15.00: 38 88 22 33

Leder formanden har ordet

Forsiden: Grafiker Pernille Mühlbach harironiseret over musiktjenesten BibZoomsstart på tilværelsen.

Succeshistorierne skalbruges konstruktivtDet er lykkedes bibliotekerne at blive envirkelig succeshistorie. Og det er bådefolke- og forskningsbiblioteksområdet,der har succes, men mest markant erudviklingen på folkebibliotekerne. Dasommerens varmeste måned begyndte,kom også de nye tal fra Styrelsen forBibliotek og Medier, og de viste en mar-kant fremgang i antallet af besøgende påfolkebibliotekerne. Der er simpelthen

flere danskere end tidligere, der vælgerat gå på biblioteket. Og de kommer derikke kun for at låne materialer, men ogsåfor at bruge det som både et værested oget kulturelt mødested. Funktioner sombibliotekerne selv har arbejdet for at fåmere i spil, og det er så lykkedes nu. Ogdet til trods for at man internt i biblio-teksvæsenet har været meget selvkritiskeog tvivlende over for, om man kunne nåud over rampen.

Men man må sige, at bibliotekerne ernået ud over rampen i den grad. Tallenetaler deres tydelige sprog: mere end 36millioner besøg i 2009 på folkebibliote-kerne blev det til. Det betyder også, atbibliotekerne er et af de mest benyttedeoffentlige kulturtilbud i Danmark, kunovergået af tv og radio. Ud over de mangebesøg på bibliotekerne, så er biblioteker-nes nettilbud blevet populære. De elektro-niske materialer bliver brugt mere end før– de er vokset med over 100 procent fra2008 til 2009. Danskerne har eksempelvis

downloaded gratis musik via bibliote-kerne mere end 5,7 millioner gange. Deter en stigning på 128 procent i forholdtil 2008. Det tal er med til at indikere, atdanskerne for alvor har taget biblioteketpå nettet til sig. Brugen af bibliotekerneer ikke kun rettet mod én slags materialeeller én type af brugere. Det er over helelinjen, at der er flere biblioteksbrugere, ogdet er med til at cementere bibliotekerne

som en succeshistorie.Nu kunne man så læne sig

tilbage og nyde succesen. Ogselvfølgelig skal vi nyde succes-en, men vi skal også lære nogetaf den. Ingen har været ude ogforklare, hvorfor bibliotekernenetop nu topper og er blevet enstor succes hos borgerne. Siden1990’erne har man talt om, atbibliotekerne ville blive overflø-dige, og at alt ville kunne findesgratis og nemt på nettet. Ogbiblioteket som mødested varder heller ikke mange, der tro-ede på dengang. Alligevel er detlykkedes bibliotekerne at vende

de dystre profetier og fremvise tal, dertaler deres eget, tydelige sprog.Men hvordan har bibliotekerne formå-

et ikke blot at holde deres position, menogså udbygge den og sørge for flere kun-der i butikken? Det skal vi finde ud af, ogvi kan netop bruge de opløftende tal til atfå igangsat evidensbaserede analyser ogundersøgelser, der kan afdække, hvad detpræcist er, der har været med til at gørebibliotekerne så populære. Internt skal vibruge tallene til at blive skarpere på, hvaddet er, vi har gjort så godt. Så vi kan lavemere af det, udvikle på de tiltag, der bat-ter og få udarbejdet en strategi for frem-tidens biblioteksvæsen, der også knyttersig til borgernes behov og deres måde atbruge bibliotekets tilbud på. På den mådekan bibliotekerne blive ved med at væreen succeshistorie, også selvom de kon-stant bliver dømt ude af fremtidsforskereog andre meningsdannere.

Pernille Drost

INDHOLD

Lindevangs Allé 2, 2000 FrederiksbergTlf. 38 88 22 33E-mail: [email protected]: www.bibliotekspressen.dk

Udgiver: Bibliotekarforbundet

Redaktion:Ansvarsh. redaktør Henrik Hermann, [email protected]: Anette Lerche, [email protected],Tania Kejser, [email protected]ælp: Sara Maria Kohnagel, [email protected] Din Viden: Tanja Blicher, [email protected]

Annoncer:DG Media as, Gammel Torv 18, 1457 København K,Tlf. 70 27 11 55, fax 70 27 11 56E-mail: [email protected]

Bladudvalg:Jens Dam, Esben Fjord, Tina Holst, Vibeke Johansen,Jannie Lehmann, Trine Skjelborg Mulvad.

Trykt CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S

ISSN 1395-0401Danske Specialmedier

Abonnement:Årsabonnement: 600 kr. Udland 960 kr.BF-medlemmer modtager automatisk bladet

Oplag: Distribueret oplag 1.7.2004 - 30.6.2005iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.503Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer

Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringenskal af Bibliotekarforbundets medlemmer meddeles tilBF’s medlemsafdeling.

12

6

7

12

14

16

22

Biblioteket bliver et holdepunkt i et fragmenteretsamfundNorsk forsker forudsiger, at bibliotekerne bliver en vigtig mø-deplads i fremtiden.

Ren struktur uden indholdSvensk undersøgelse om låneradfærd viser, at ændringer iåbningstider, materialeudvalg og afstanden til biblioteket kanaflæses direkte i udlånstallet.

Bibliotek i borgernes tjenesteBorgerservice er rykket ind på biblioteket i 38 kommuner.Får bibliotekarisk hjerteblod som formidling og hjælp til selv-hjælp lov at overleve i borgerserviceregi?

Fra tvangsægteskab til fornuftsægteskabI Ry laver bibliotekarerne blandt andet pas og udleverer batte-rier til høreapparater. Reportage fra en dag med borgerservicepå biblioteket.

Den store danske digitale krig føres på biblioteketDen 1. juli åbnede BibZoom med et forjættende tilbud omdigital musik og netlydbøger til alle danskere, gratis leveretgennem deres lokale bibliotek. Men en uigennemskuelig for-retningsmodel, manglende aftaler med bogforlagene og etkonsortium, der fik trådt adskillige i biblioteksvæsnet overtæerne, spændte ben for et udmærket produkt. Biblioteks-pressen ser på, hvad der egentlig skete undervejs.

Når bøgerne er væk, kan man se kundernePå DTU Bibliotek er bøgerne for længst sat i kælderen, sam-lingerne digitaliseret, og fokus er på kunderne – både forskereog studerende.

I øvrIgt

Debat 10Del Din Viden 25Nye stillinger 28Personnyt 30Jobskifte 31

16

38 kommuner har valgt at placere borgerservice påbiblioteket, men hvad betyder det for bibliotekarerne?Læs artiklerne på side 12 og 14.

3bibliotekspressen 11 · 2010

Frab

iblio

tekspressen.dk Centralbibliotekerne i Odense, Herning

og Gentofte er blevet så uenige om denopgave, de har med at udvikle sitet Bib-Zoom, at Styrelsen for Bibliotek og Medierden 28. juni løste alle tre centralbibliote-ker fra opgaven.Uenighederne er opstået mellem

Odense og Herning på den ene side, ogGentofte på den anden. Alle tre bibliote-ker ønskede derfor, at Gentofte kunne fålov til at træde ud af konsortiet. Det harStyrelsen ikke villet give lov til.

I notatet skriver Styrelsen blandt andetom konflikten:- Mange folkebiblioteker har været

noget usikre overfor tilbuddet fra Digi-bib (nuværende BibZoom, red.). Det erStyrelsens opfattelse, at det kan give anled-ning til bekymring, hvis bibliotekerne ikkeføler, at de har indflydelse på udviklingenaf Digi-bib.

- Styrelsen har derfor været modvil-lig overfor ideen om at lade GentofteCentralbibliotek udtræde af konsortiet;Gentofte Centralbibliotek repræsentereren række andre bibliotekers synspunkter,og en udtræden vil dermed ikke bidragetil at skabe det fornødne ejerskab blandtbibliotekerne i forhold til udviklingen afDigi-bib.Styrelsen stiller desuden spørgsmålstegn

ved, om BibZoom har udviklet sig til atblive et kommercielt produkt, som biblio-tekerne ikke har den store indflydelse på.Her konkluderer Styrelsen i notatet:- Styrelsen opfatter i højere grad Digi-

bib som leverandør til bibliotekerne endsom indkøber. Det indebærer efter Styrel-sens opfattelse, at det er uhensigtsmæssigt,at biblioteker deltager i den nuværendekonstruktion, i kraft af deres funktionsom centralbiblioteker.

- Styrelsen vil derfor fjerne denne for-pligtelse fra alle de tre bibliotekers cen-tralbiblioteks-kontrakter og stille dem fritmed hensyn til deltagelse i organiseringenomkring Digi-bib.Morten Fogh, der er bibliotekschef i

Herning, har ikke lyst til at kommenterepå notatet.- Vi har ingen drøftelser haft om at

ændre vores måde at gøre tingene på.Desuden har jeg absolut ingen kommen-tarer til, hvad der står i et notat, som jegbetragtede som forbeholdt Styrelsen ogkonsortiet, siger Morten Fogh.Det har på grund af ferien desværre

ikke været muligt at få fat på en medarbej-der i Styrelsen for Bibliotek og Medier, derkunne uddybe baggrunden for notatet.

kejser

Se artikel om BibZoom side 16

Lønudviklingen på det offentligeområde skal være parallel med lønud-viklingen på det private område og eneventuel forskel udmøntes via regule-ringsordningen.Det har som oftest været de offentligt

ansatte, hvis lønudvikling haltede efter deprivatansattes. Ved overenskomstforhand-lingerne i 2008 fik de offentligt ansatte etrigtig flot resultat – så kom finanskrisenog lønudviklingen på det private arbejds-marked blev langt mindre end forventet.Det indebærer, at de offentligt ansatte

nu har en regning, der skal betales i formaf modregning i en fremtidig lønregu-lering. Næste reguleringstidspunkt er 1.april 2011, hvor der på det kommunaleområde skal modregnes 1,23 procent,mens der på det regionale område mod-regnes 1,24 procent. Tidligere bud på den

endelige regning har ligget på hele 1,4procent.I praksis får det offentlige område

en usædvanlig start på de kommendeoverenskomstforhandlinger i 2011 ved,at der forlods skyldes penge til arbejdsgi-versiden. Af samme årsag skal man ikkeforvente egentlige lønforbedringer i detførste år i den kommende overenskomst-periode.På det statslige område forventes også

en negativ udmøntning af reguleringsord-ningen pr. 1. april 2011. Den bliver førstopgjort omkring årsskiftet. I øjeblikketligger skønnet på den forventede negativeudmøntning i staten på mellem 1,1 og2,3 procent.

Helle Fridberg, faglig konsulent

I år går Bibliotekarforbundet helt onlinemed den årlige lønundersøgelse på bådedet private og det offentlige område. Somsom sidste år vil medlemmerne modtageen invitation pr. e-mail i september medopfordring til at deltage i lønundersøgelsen.Jo flere vi kan kontakte pr. e-mail, og jo

flere der gennemfører undersøgelsen, jobilligere bliver det, da vi derved skal kon-takte færre medlemmer pr. post.Det er vigtigt, at vi har en personlig e-

mail-adresse. Sidste år oplevede vi for ek-sempel, at flere medlemmer var registeretmed samme arbejdsmail, så vi opfordreralle vores medlemmer til at tjekke, om vihar registeret en gyldig og personlig e-mail-adresse.Bibliotekarforbundet har oprettet adres-

sen www.bf.dk/mineoplysninger, hvor duefter log-in kommer ind på siden »Mineoplysninger«, hvor du kan tjekke og even-tuelt rette medlemsdata. Brugerkode tillog-in er dit CPR-nummer, og du kanbestille din adgangskode på hjemmesiden,hvis du har glemt den.Har du ikke mulighed for at registrere

lønoplysninger online, kan du kontaktereceptionen i Bibliotekarforbundet og fåtilsendt et spørgeskema.

Helle Fridberg, faglig konsulent

Forventning ommeget små lønstigningernæste år for offentligt ansatte

Lønundersøgelse på nettet

Strid i konsortiet bag BibZoom

4 bibliotekspressen 12 · 2010

I Brønderslev er det slut med møder,hvor bibliotekarerne gør sig forestil-linger om, hvad brugerne vil have. Nupraktiserer bibliotekarerne brugerdre-ven innovation. Blandt andet har mangennemført en markedsanalyse i dengruppe, man kalder PULS 60, altsåbrugergruppen over 60 år. I Brønder-slev er hver fjerde borger over 60 år, ogsegmentet har biblioteket som sådanganske godt fat i. Men får gruppen det,den gerne vil have af biblioteket?Som udgangspunkt var bibliotekets

tanke, at gruppen af borgere over 60 årville foretrække, at biblioteket tilbøddem masser af kurser. Men sådan servirkeligheden ikke ud.- Nu er de direktører i eget liv – og

de vil have friheden til selv at vælge herog nu. De vil ikke binde sig til et kursushver onsdag formiddag – men det kansagtens være, at de en bestemt onsdagfår lyst til at deltage i et arrangement,forklarer biblioteksleder Bente Kristof-fersen og tilføjer, at det dog er vigtigt, atarrangementet ikke er markedsført somet arrangement specifikt til segmentetover 60 år, for så kommer de ikke.I stedet viste det sig, at gruppen over

60 år lægger stor vægt på bibliotekets ker-neydelser.- Vi har opdaget, at når vi har lagt et nyt

materiale ind i systemet, så kan der være50 reserveringer på det allerede dagen ef-ter. Så de holder øje, ser tv, læser aviser ogtjekker på nettet eller sender mails, så dekan reservere materialerne, så snart vi hardem, fortæller Bente Kristoffersen.I Brønderslev vil brugerne gerne kende

deres bibliotekarers kompetencer og inte-resser.- Jeg ved for eksempel meget om haver,

og det kan jeg jo lige så godt bruge, kon-staterer Bente Kristoffersen.Netop haver og udeliv er noget af det,

der optager brugerne over 60 år meget. Deer aktive og spiller eksempelvis golf, menmodsat bibliotekets formodning, så gårgruppen over 60 år ikke bare ud og køberen bog, når de har brug for den.- Nej, for de er måske flyttet i noget

mindre, har delt ud af deres ejendele, ognu vil de hellere låne end at købe. De kangodt lide bibliotekstanken, siger BenteKristoffersen.Men skønt brugerne er glade for deres

bibliotek, så går de ikke meget på op-dagelse i det fysiske rum. Snakken medbrugerne har vist, at det er spild af kræfterat lave spændende udstillinger i alle bib-liotekets kroge. Mange brugere bemærkerikke udstillingerne, og de kommer hellerikke så meget rundt på biblioteket, sombibliotekarerne tror.- De når aldrig ned til å. Vores brugere

forklarede, at langt de fleste ikke komlængere end til vores torv. Vi har nu un-dersøgt det ved selv at observere deresadfærd, og det passer, så vi bruger kunkræfterne der, hvor vi ved, at de kommer,siger Bente Kristoffersen.Samtidig med at biblioteket nu vægter

kerneydelserne meget højt og sikrer sigat købe meget af det populære, så skal ar-rangements og kulturdelen også være påplads. For nyligt trak et arrangement omhjemmesiden Laurits.commange til.Brønderslev Bibliotek fortsætter arbej-

det med brugerdreven innovation. Næsteskridt bliver en undersøgelse af, hvad enfjerdeklasses elev vil med biblioteket.

lerche

Folk over 60 år foretrækker kerneydelserne

Udskiftninger på vej i hovedbestyrelsenTre medlemmer af Bibliotekarforbundetshovedbestyrelse meddelte på mødet ijuni, at de ikke agter at genopstille tilnæste periode på generalforsamlingen,der holdes i Nyborg første weekend ioktober.Næstformand Matthias Engberg Ei-

riksson, der arbejder på Det Informati-onsvidenskabelige Akademi, begrundersin udtrædelse således over for biblio-tekspressen.dk:- Jeg er nødt til at prioritere nogle an-

dre ting nu, men det kan godt være, atjeg senere stiller op igen.Mette Kjeldsen Sloth er med mange

personlige stemmer og mange år i for-bundets hovedbestyrelse en af de megetmarkante politikere, som vælger at trædeud efter denne periode.Jens Dam, Syddansk Universitetsbib-

liotek, har også meddelt, at han ikke gen-

opstiller, da han nu er konstitueret somsektionsleder på universitetsbiblioteket,hvilket i hovedbestyrelsen har affødt denofte hørte kommentar, at den sikre vej tilet lederjob i biblioteksvæsenet går via enplads i hovedbestyrelsen.Blandt de erfarne, der genopstiller, er

foruden Bibliotekarforbundets formandPernille Drost også Søren Kløjgaard, derer med i forretningsudvalget og ansat påHasle Bibliotek. Desuden ligger det pånuværende tidspunkt fast, at de øvrigehovedbestyrelsesmedlemmer agter atgenopstille nemlig: Anita Dürkop, GreveBibliotekerne, Line Frølich, BiblioteketSønderborg, Marie Ulletved Holmga-ard, Gentofte Bibliotekerne, Kim JesperJosefsen, Roskilde Handelsskole, NinaThorsted Petersen og Camilla Sejerøe,begge Odense Centralbibliotek.

hermann

Biblioteksbrugerne over 60 år vil nødigt binde sig tilen kursusrække på biblioteket. De vil have god tid tileksempelvis oplevelser med børnebørnene.Foto: Kåre Viemose/Scanpix


Biblioteket bliver et holdepunkti et fragmenteret samfundNye undersøgelser fra Norge peger

på, at vi aldrig har haft mere brug

for de offentlige biblioteker, end vi

har i dag. Bibliotekerne udfylder en

vigtig samfundsøkonomisk rolle og

afbøder problemer, der er udbredte

i det moderne, urbane samfund.

af SANNE ARVIN

En gang om åretmødes forskere og øko-nomer fra hele verden for at diskutere kul-turøkonomi på højt plan. I år havde den16. konference fundet vej til CopenhagenBusiness School. Bibliotekspressen varmed og mødte dr.polit. Svanhild Aabø tilen snak om hendes seneste forskning ombibliotekers rolle i en urban kontekst.

Platform for forståelseCentralt for Svanhild Aabøs lange forsk-

ningskarriere er anvendelsen af økonomi-ske modeller som et værktøj til at placerede offentlige biblioteker i en samfunds-økonomisk kontekst. Hun mener, at ar-gumenterne for bibliotekernes sociale ogøkonomiske berettigelse er mere aktuelleend nogensinde:- Bibliotekerne er jo blandt andet med

til at forbedre arbejdsstyrken i samfundetog særligt de grupper, der ikke har såmange penge. Bibliotekerne har blandtandet stor betydning for læsefærdigheder,tekniske færdigheder inden for it og forden generelle samfundsforståelse. Der ermange aspekter, der indirekte betyder, atbiblioteker kan betale sig samfundsøko-nomisk.En af de vigtigste funktioner, som

Svanhild Aabø peger på, er dog ikke dekonkrete tilbud, som bibliotekerne dan-ner rammer om som udlån af bøger ogpc’ere. Analyser af biblioteker i tre forskel-lige områder af Oslo viser, at bibliotekerbliver brugt ens i områderne uafhængigtaf socioøkonomiske forskelle såsom ind-komst, alder og etnicitet. I undersøgelsenfremhæves den helt unikke funktion, bib-

lioteker har som et mødested på tværs afbaggrund og status.- Det er vigtigt at have sådanne sam-

lingssteder, fordi samfundet og særligt destore byer er meget mere fragmenteredeog ulige i forhold til tidligere, forklarerSvanhild Aabø.- Der er større klasseforskelle, end der

var tidligere, og der er meget stor forskelpå etnicitet. Der er stort set ikke andresteder, hvor du træffer nogen, som du ikkesynger i kor med eller har andre fællesinteresser med. Hvis der ikke er et mini-mum af platforme, hvor forskellige grup-per i samfundet mødes, så har man ikkevelfungerende samfund.På denne måde forklarer hun, hvordan

bibliotekerne danner rammer for, at for-skellige grupper i samfundet stadig har enminimumsforståelse for hinanden.- Findes den ikke, vil det skabe store

problemer, fastslår hun.

Et skridt fra marginaliseringIfølge undersøgelsen er det ikke kun sommødested mellem grupper, at bibliotekethar en afgørende funktion. Det fælles

På biblioteket er vi alle lige. Du ved ikke, om låneren ved din side er elitestuderende eller arbejdsløs. Det er en styrke, vurderer norsk forsker.Arkivfoto: Jakob Boserup


tilbud har også en mere psykologisk be-tydning, da man ikke defineres af ens livs-situation i øvrigt.

- Der er et eksempel, hvor to sidder pået bibliotek, fortæller Svanhild.- Den ene er forfatter, og hun har lige

udgivet en novellesamling på et stort for-lag. Den anden er langtidsledig og brugerbiblioteket til at strukturere sin hverdag.Ingen kan se, at han er mindre vellykketend hende. Det er vigtigt at kunne være etsted, hvor du ikke skiller dig ud på grundaf status, og det er med til at gøre, at der eret skridt længere til at blive marginaliseret,hvilket er meget vigtigt både for den en-kelte og for samfundet, understreger hun.Svanhild Aabø kigger på uret. Der er

ikke længe til, at hun skal mødes medkollegaer fra hele verden for at diskutereøkonomiske modeller og metoder. Vi nårdog lige at få hendes bud på bibliotekernesfremtid:- Der har jo været meget diskussion

af bibliotekernes fremtid i lyset af denstigende digitalisering. Dog viser under-søgelser fra både Danmark og Norge joallerede, at over 50 procent af dem, derbruger de offentlige biblioteker, ikke erder for at låne bøger, musik og så videre.De bruger blandt andet biblioteket som etsocialt og kulturelt samlingssted.

Hvis bibliotekerne og biblioteksuddan-nelsen formår at udvikle sig og følge medtiden, mener Svanhild Aabø, at denne ten-dens vil fortsætte:- Jeg tror, at bibliotekerne i fremtiden

fortsat vil være en meget vigtig mødepladsi samfundet. n

Sanne Arvin er freelancejournalist.www.bibliotekspressen.dk

Svanhild Aabø er dr.polit., forsker og under-viser på Biblioteks- og informationsuddan-nelsen ved Højskolen i Oslo. Hendes specialeer værdiansættelse af biblioteker med brug aføkonomiske modeller.

Ren struktur udenindhold?

For nyligt blev en omfattende

undersøgelse af låneradfærd på de

svenske biblioteker fremlagt på en

stor konference om kulturøkonomi

på Copenhagen Business School.

En af forskerne bag mener,

at biblioteker og politikere

skal begynde at tage sådanne

forskningsresultater mere alvorligt,

hvis ikke sagen om bibliotekernes

fremtid skal tabes.

af SANNE ARVIN

Bibliotekspressen møder Knut Løyland påen cafe lige uden for Copenhagen BusinessSchool, hvor han tidligere på dagen harfremlagt de tendenser, der kendetegnersvenskernes låneradfærd i årene fra 1995til 2007. Undersøgelsen er en af de mestomfattende af sin slags og præsenterer de-taljerede data om svenskernes låneradfærdblandt andet i forhold til alder, køn og til-knytning til arbejdsmarkedet.Tendensen i Sverige er generelt den

samme som i Danmark: Der lånes færreog færre bøger på de offentlige bibliote-ker.

De logiske sammenhængeKonkrete resultater fra undersøgelsenviser, at det gennemsnitlige udlån i 1995var på 8 bøger pr. indbygger, mens det i

2007 var faldet til et sted mellem 6,5 og 7bøger pr. indbygger. Det er særligt indenfor voksenlitteratur, at udlånet er faldetmarkant.Mange af resultaterne fra undersøgel-

sen er ikke overraskende. Eksempelvispeger de på en sammenhæng mellem an-tallet af udlånte bøger og rejsetid til bib-

lioteket, bibliotekets litteraturbeholdningog de pågældende åbningstider. Menselvom mange af resultaterne ikke erforbavsende, fremhæver Knut Løyland,at undersøgelsen kan bidrage med vigtigviden.- Jeg synes, man kan bruge den til rig-

tig meget. Særligt hvis man skal lave enstrukturændring eller tænke fremad ogbygge noget nyt. Vi analyserer jo eksem-pelvis også fordelene ved at bygge størrebiblioteker, selvom det kan betyde læn-gere rejsetid for den enkelte.Det er dog ikke kun til fremtidens bib-

lioteker, at undersøgelserne kan bruges.Resultaterne viser nemlig helt konkretesammenhænge også mellem mindre til-tag og effekten af disse.- Hvis du eksempelvis har mange nye

bøger, så ved du også, der er mange, dervil låne dem. Så analyserne viser, at hvisdu justerer på den ene faktor, så kenderdu også effekten af den, forklarer KnutLøyland.

Struktur uden indhold?Netop indkøb af det nyeste litteratur ▼

”Det værst tænkelige er, atman har en biblioteksstruktur,

men ikke noget indhold.”


Fakta fraundersøgelsenUd fra økonomiske modeller har forskernemed undersøgelsen peget på helt konkretesammenhænge mellem forskellige aspekter afbibliotekernes service og antallet af udlåntebøger.

Litteratur-beholdningEn 10 procent stigning i bibliotekets littera-turbeholdning fører til en stigning af udlån tilvoksne på 2 procent og en stigning af udlån tilbørn på 4,4 procent.

Rejsetid tilbiblioteketEn forøgelse af rejsetiden til biblioteket påcirka. 10 procent betyder et fald i udlån påcirka 1 procent. For børne- og ungdomslittera-tur er dette tal lidt lavere.

ÅbningstidEn 10 procent stigning i åbningstiden om ugen(eksempelvis fra 40 til 44 timer), betyder enstigning af udlånte bøger på cirka 2,6 procent.

Ny litteraturEn 10 procent stigning af nyt litteratur resulte-rer i et øget udlån på 1,5-2 procent

Læs hele rapporten på: www.kulturradet.se/sv/publikationer

samt kvaliteten af bibliotekerne er tyde-lige faktorer, der kan påvirke udlån afbøger. Derfor er det helt centralt, at bib-liotekerne har ressourcer til fornyelse ogudvikling, så de matcher tiden og beho-vet i befolkningen. I denne sammenhængmener Knut Løyland blandt andet, at derkan være nogle problemer med forvalt-ningen af området:

- I Danmark og Norge er der eksem-pelvis en lov om, at alle kommuner skalhave et bibliotek, men loven siger ikkenoget om, hvad der skal være af mate-riale, fremhæver han.- I de her krisetider har lokalpoliti-

kerne en tendens til at skære ned på dekulturelle budgetter, og dette kan resul-tere i, at der eksempelvis ikke bliver købtnyt materiale til bibliotekerne, men at debeholder det gamle. Det værst tænkeligeer, at man har en biblioteksstruktur, menikke noget indhold.Denne fare, mener Knut Løyland, er

relevant i både Sverige, Norge og Dan-mark, da forvaltningen af velfærdsstatenligger i kommunerne.Selvom undersøgelsen drejer sig om

låneradfærd, fremhæver Knut Løylandvigtigheden af bibliotekernes brederefunktion:- Det er vigtigt, at bibliotekerne i frem-

tiden også profileres og bliver brugt somsociale mødesteder, ellers kan det bliveen tabt sag for bibliotekerne. Særligt nuhvor for eksempel e-bøger vinder mereog mere indpas.Denne anbefaling passer godt med

de tiltag, der nyligt er søsat i Danmarkpå baggrund af rapporten om Folkebib-liotekerne i Vidensamfundet. Han un-derstreger vigtigheden af, at forskere ogpraktikere arbejder sammen i kampenom bibliotekernes fremtid:

Knut Løyland er cand.polit. i socialøkonomi oger ansat som forsker ved Telemarksforsking iNorge. I et tidligere forskningsprojekt har hanblandt andet analyseret låneradfærd hos bib-lioteksbrugere i Norge.

”I de her krisetider har lokalpolitikerne en tendenstil at skære ned på de kulturelle budgetter, og

dette kan resultere i, at der eksempelvis ikke bliverkøbt nyt materiale til bibliotekerne.”

- For at profilere sig mere som biblio-tek, bliver man simpelthen nødt til at be-gynde at bruge den her type analyser, debliver nemlig alt for sjældent brugt i dag,fastslår Knut Løyland afslutningsvis.

Sanne Arvin er freelancejournalist.www.bibliotekspressen.dk


SUND SOUND APS | VED KLÆDEBO 18 | 2970 HØRSHOLM | TELEFON 45 76 18 88 | WWW.SUNDSOUND.DK

ÉT KLIK TIL MERE END 500BIBLIOTEKSPRODUKTER

NYHED

SHOPONLI

NE PÅ

SUNDSOUN

D.DK


Kommentarer til nyheden »Digi-bib.dk har endnu ikke alle aftaler påplads« lagt på hjemmesiden 23. juni

Kære Flemming Munch,Du siger i interviewet at der skulle væreskabt usikkerhed om jeres produkt fraGentofte og Århus, hvilket skulle haveresulteret i at en del biblioteker ikke harmeldt sig til lydbogsdelen. Jeg kan sige atvi i Albertslund ikke har været i kontaktmed nogen i de to biblioteker eller for densags skyld andre biblioteker da vi beslutte-de at takke nej til lydbogdelen. At vi sigernej skyldes udelukkende den totale amatø-risme der præger hele digi-bib konceptet.At vi siger ja til musik delen skyldes kunat vi er tvunget til det og at det er et godtprodukt med streaming.Du henviser til at jeres kontraktfor-

handlinger og prissætning er inspireret afdet private erhvervsliv, I kunne med fordelogså have ladet jer inspire af det privateerhvervsliv i lanceringen af produktet.Ville det private erhvervsliv skifte brand(netmusik.dk) udmed et nyt brand efter iflere år at have brugt tid og ressourcer påat brande det? Vi har klistret vores cd’er tilmed reklamer for netmusik, lavet reklamefor det i diverse foldere osv., promoveretnetmusik kraftigt på vores musik Twitter.Alt sammen spildt arbejde nu. Ville detprivate erhvervsliv vælge en url som liggerså tæt op af et næsten konkurrende brand?Ville det private erhvervsliv sætte en bin-destreg i en url? Ville det private erhvervs-liv køre markedsføringen af inden pro-duktet er klart? I dagene efter lanceringfor to uger siden nåede I jo bredt ud medproduktet – tillykke med det. Brugernesom så klikkede ind nåede frem til en hvidside hvor der i venstre hjørne stod ”digi-bib.dk åbner den 1. juli” – ingen forklaringaf produktet, ingen mulighed for at skrivesig på en mailingliste eller sms service så

man bliver mindet om det når produkteter oppe, ingen som helst interaktion medde fremtidige kunder. Lige præcist herville inspiration fra erhvervslivet have væ-ret en god ide. I forhold til selve konceptetbag digi-bib burde I tænke over at I ikkeer en privatvirksomhedmen en del af etsamarbejdende offentligt biblioteksvæsen.Vi siger også nej til de dele vi ikke er

tvunget til, da arkitekturen bag digi-biber lukket og i direkte modstrid med ek-sempelvis de tanker der er bag TING ogDanskernes digitale bibliotek. Derfor kanvi ikke støtte produkter sommodarbejderde øvrige digitale strategier vi har. Dutruer med at kontakte vores lokale poli-tikere så vi skal stå til regnskab overfordem når vi ikke har valgt jeres produkt.Du er mere end velkommen til at kontaktepolitikerne i Albertslund, jeg forklare demgerne hvorfor jeg synes det er et dårligtprodukt I har lavet og hvorfor borgerne iAlbertslund på sigt vil få meget mere forderes penge i digitale løsninger baseret pååbne standarder.Søren Mørk, Udviklingschef, Albertslund Bibliotek,

23. juni

I Referencen årg. 40, nr. 2 (udkommerjuli 2010) er der en artikel om digi-bib.dk,som bl.a. kommer ind på digi-bib.dk'sprismodel, forretningsmodel, og relationtil det samlede (ideelt set samarbejdende)biblioteksvæsen.Interesserede kan læse en pdf.-version

af artiklen via dette link:http://www.referencefaggruppen.dk/moodle/mod/forum/discuss.php?d=690Skulle linket volde problemer, eller er

der kommentarer / supplerende info, somønskes afleveret direkte, så kan det ske [email protected]

Kalle Nielsen, 23. juni

Fra bibliotekspressen.dk

Debat

Jeg er målløs af harme. Ét er netmusik-kens alméne jammerlighed, hvor musik-bibliotekarisk fagkompetence er sat ud afspil til fordel for en dårlig udgave af TDCPlay og den, som Søren Mørk bemærker,gennemførte amatørisme i hele proces-sen og informationen omkring Digi..undskyld, Bibzoom.dk. Oven i hatten kanjeg nu læse disse skråsikre, lalleglade oghimmelråbende arrogante udtalelser fraFlemming Munch. Det er ikke just nogetder bidrager til at øge entusiasmen forat formidle produktet til vore lånere, ogderudover hæfter jeg mig blandt megetandet ved disse tåbeligheder:

Navnet Bibzoom:Mage til uopfindsomt navn til en biblio-teksportal skal man lede længe efter. Manzoomer da ikke ind på noget. Og har manslet ikke lært noget af børnebibliotekerne?Her kan man godt lancere et site uden atder indgår 'bib' i navnet, for takket væregode samarbejdspartnere når budskabetalligevel ud over rampen, frem for at køresit eget ræs. Og apropos eget ræs:

NetlydsbogsdelenJeg anser det for en skandale at SB lan-cerer sin egen netlydsbogsdel, i stedetfor for at integrere den netlydbog.dk derallerede eksisterer og som mange biblio-teker abonnerer på. Man har endda denudsøgte frækhed at kalde produktet detsamme, sådan bare lige for at gøre forvir-ringen total. Og det er skidt thi folkebib-liotekernes generelle formidlingsproblembl.a. bunder i, at vi sidder hver for sig ogopfinder den dybe tallerken igen og igen.Sjovt nok tror jeg Flemming Munch

skyder sig selv og hele projektet i foden.For hvem lyster nu SBs netlydbogs-produkt med udtalelser som disse herforoven?

Thomas Tiedje, 25. juni

Temadag om skriftlige opgaver og ATi gymnasietFredag den 1. oktober 2010 kl. 9.30-16.00Sted: Middelfart BibliotekPris: 920 kr.Kursusudbyder: GL-E og Biblioteksforenin-gen for de Almene Gymnasier (B.A.G.)

Tilmelding: på www.gl.org senest fredagden 3. september 2010Kursusnr: 1001-13Se program på www.gl.org - GL-E's kurser

Biblioteksforeningen for de Almene Gymna-sier, B.A.G., inviterer alle interesserede

undervisere og bibliotekarer til temadag omde skriftlige opgaver og AT-eksamen.

B.A.G. vil med denne temadag give et øjebliksbil-lede af den aktuelle situation på dagens gymnasierog forsøge at give et bud på, hvad der skal ske ifremtiden.

”Der er ikke noget på nettet”

GRØNNE RABATTER!Vi giver rabat på alle produkter fra Magis resten af året.

Se tilbuddene i netbutikken!

Bestil direkte på www.eurobib.com eller tel 7678 2629

Vi giver dig råd!

Paradise tree - Magis

Biblioteksvarehuset

Lammhults Biblioteksdesign A/S | Dalbækvej 1DK-6670 Holsted | Tel. 76 78 26 11 | www.eurobib.com

PART OF LAMMHULTS DESIGN GROUP

Bibliotek i borgernes tjenesteGodt 40 kommuners biblioteker

agerer opgaveløsere på

borgerserviceområdet. Dermed

sætter bibliotekerne sig selv i spil

som en samarbejdspartner, der

bliver regnet med i kommunalt regi.

Men får bibliotekarisk hjerteblod

som formidling og hjælp til selvhjælp

lov at overleve i borgerserviceregi?

Bibliotekarforbundets

formand tvivler, mens

Bibliotekschefforeningen er positiv.

af TANIA KEJSER

I Skanderborg er borgerne glade for at gåpå biblioteket og få overstået deres mel-lemværender med kommunen. 97 procenter således tilfredse med den borgerservice,de har modtaget fra bibliotekarerne på de-res lokale bibliotek. På rådhusets centraleborgerservice, er medarbejderne også gla-de. De har fået mere luft til deres arbejde,efter bibliotekerne har overtaget en rækkeopgaver. Bibliotekarerne er endda så godetil at løse opgaverne, at bare fem procentaf de borgere, der henvender sig her, bliversendt videre til den centrale borgerservice.Alt det kan man læse i en evaluering afborgerservicen i Skanderborg, som hareksisteret i samarbejde med biblioteketsiden januar 2009.Det eneste sted i rapporten, hvor man

sporer en form for utilfredshed er – påbiblioteket.

Tiden går fra biblioteksopgaverIfølge evalueringen melder halvdelen afde adspurgte medarbejdere tilbage, atden fysiske indretning ikke understøt-

ter arbejdsopgaverne. 38 procent svarer,»hverken/eller« og »i mindre grad« tilspørgsmålet om, om de føler sig rustet tilat varetage opgaverne. 80 procent siger,at borgerserviceopgaverne har medført etøget arbejdspres, og 80 procent siger ja til,at opgaverne tager tid fra andre opgaverpå biblioteket.Jørgen Bartholdy er leder af Skander-

borg Biblioteker. Han ser ikke så sort påevalueringen, der også har positive toner.- Da vi indførte borgerservice, blev til-

lidsrepræsentanterne og jeg i fællesskabenige om at give et løntillæg til personalet.Det blev indført i stedet for at ansættemere personale. Evalueringen viser, at derer stor tilfredshed med tillægget – som jonetop bliver givet på grund af de ekstraopgaver, som medarbejderne påtager sig,siger Jørgen Bartholdy.Han mærker, at biblioteket er blevet

mere synligt i kommunen, efter borger-serviceopgaven er kommet til.- Det understreger bibliotekets vigtig-

hed over for kommunen og politikerne.

80 procent af bibliotekarerne i Skanderborg Kommune siger, at borgerserviceopgaverne tager tid fra biblioteksarbejdet, ifølge en evaluering, Kommunen harforetaget.


Hvis ikke vi havde haft borgerservice,havde vi måske ikke skullet bruge så me-get personale på biblioteket. Rationalise-ringer på blandt andet udlån gør, at der eren del opgaver, der er faldet væk. Der gårborgerservice ind og skaber nye opgaver,siger Jørgen Bartholdy.

En del af bibliotekslovenBibliotekerne i godt 38 kommuner landetover har i større eller mindre grad nogetmed borgerservice at gøre. Cirka halvde-len af kommunerne overlader en del afborgerserviceopgaverne til bibliotekarer-ne. I den anden halvdel er personalet fraborgerservice rykket ind på biblioteket, ogarbejdsopgaverne holdes adskilt. Det erkun i Skanderborg, man har evalueret på,hvordan det går. Derfor er der ingen, derved så meget om, hvordan borgerservice-løsningerne på bibliotekerne fungerer pålandsplan.I Danmarks Biblioteksforening er man

udpræget begejstret for ideen om, at bib-liotekerne rundt omkring i stigende gradovertager borgerserviceopgaver. I en rap-port fra februar i år slår foreningen sam-men med Bibliotekschefforeningen til lydfor, at borgerservice er en oplagt opgave.- Vi har en fælles interesse i at lære bru-

gerne, hvordan de digitale løsninger fun-gerer. Bibliotekarerne skal ikke sidde ogudfylde blanketter for folk men lære dem,hvordan de selv skal gøre det næste gang.Det er en stor samfundsmæssig opgave,som bibliotekerne kommer til at tage deli – og bibliotekarerne kommer til at tænkei nye målgrupper og nye måder at udførederes job på, siger Mogens Vestergaard,formand for Bibliotekschefforeningen.

Bibliotekarer i borgerservicensmaskinrumNår borgerserviceopgaverne lægges ud påbibliotekerne, kan det være en meget fin

metode til at stoppe spareivrige politikeresblik i at lande netop her. For borgerserviceer en opgave, kommunerne skal løse, ogbibliotekerne kan være med til at gøre sigselv uundværlige ved at løfte opgaven.Men det skal ikke ske for enhver pris,mener Pernille Drost, formand for Biblio-tekarforbundet.- Jeg møder mange bibliotekarer, der

ikke synes, at det er deres faglighed, derbliver efterspurgt i borgerserviceopga-verne. Mange kommuner tænker ikkeover, hvordan bibliotekarerne kan væremed til at løfte opgaven til en endnu bedreservice, og det er ærgerligt, siger PernilleDrost.I årene omkring kommunalreformen

var Bibliotekarforbundet en af de ivrigefortalere for, at bibliotekerne skulle bydeind på kommunale opgaver. Fra at være enensom satellit i det kommunale landskab,skulle biblioteket blive en solid medspilleri løsningen af de udfordringer, kommu-nerne står over for. Den strategi har i højgrad båret frugt.- Men nu er det på tide, at vi igen tæn-

ker os om. Bibliotekerne og bibliotekarer-ne skal have indflydelse på de opgaver, detager ind. Vi skal med ind i maskinrum-met og finde ud af, hvor i processen, bib-liotekarerne har deres berettigelse. Ellerser risikoen for, at en relativt stor gruppehøjtuddannede, varetager opgaver, somHK-erne jo faktisk er de bedste til at lave,siger Pernille Drost.Som et forsøg på at få kommunerne til

i højere grad at tage stilling til, hvordanborgerservicen udvikles i en konstruktivretning, udsendte Bibliotekarforbundetsammen med Kommunernes Landsfor-ening og HK før sommerferien en stra-tegiguide, ”Borgerservice 2015”, der skalfå kommunerne til at tænke kreativt påborgerserviceområdet. n

[email protected]

”Vi skal med ind i maskinrummet og findeud af, hvor i processen, bibliotekarerne

har deres berettigelse.”

Pas, blanketter ogfaglighed

Giver bibliotekarerne køb

på fagligheden ved at lave

borgerserviceopgaver?

af HENRIETTE ANKERSTJERNE HERMANN

Annette Lindgaard, chef forbibliotekerne i Esbjerg- Borgerservice er rykket helt ind på bibliotekether i Esbjerg Kommune, og det er til borgerensfordel, at bibliotekerne har overtaget opgaverfra borgerservice. Man kan diskutere, om deter godt for bibliotekernes faglighed. Min hold-ning er, at vi som altid benytter os af vores fag-lige kunnen som bibliotekarer, også selvom viogså skal håndtere opgaver fra borgerservice,blandt andet når vi vejleder og søger viden forborgerne. Til gengæld synes jeg ikke, at detsom sådan er en bibliotekars opgave at lave pasog udstede kørekort. Det gør vi i bogbussen ogi de mindre lokalbiblioteker, og det har resul-teret i flere besøgende på bibliotekerne, og deter jo positivt.

Tine Bakman, bibliotekar påSønderborg Bibliotek- Vi har et godt samarbejde med borgerser-vice, hvor vi her på biblioteket mest udfylderforskellige blanketter. Skattepapirer, pas ogkørekort skal stadig laves hos Borgerservice.Det var kun i starten, at det føltes som ekstraarbejde, og hvis jeg var det mindste i tvivlom udfyldelsen af en blanket, kunne jeg altidringe til en fra Borgerservice, der kunne guidemig igennem. Jeg føler ikke, at mit arbejdehar ændret sig radikalt. Jeg bruger stadig minfaglighed som bibliotekar, når jeg skal søgeefter informationer for kunderne i borger-service. Desværre er der ikke kommet flerebesøgende på Broager Bibliotek som følge afsammenarbejdet. Det er mest de ældre, derkommer. Folk ordner det de skal, og så går deigen bagefter.


Fra tvangsægteskab til fornuftsæ

Der er ikke meget passion i

ægteskabet mellem borgerservice

og bibliotek, men i Ry lever

bibliotekarerne i fred og

fordragelighed med deres

nye ægtefælle.

tekst og foto: THOMAS SCHMIDT NØRGAARD

- Er det her jeg kan få batterier til mit hø-reapparat?Den ældre mand i blåstribet polo står

ved disken og ligner en, der forventer etnej, mens han mistroisk kigger rundt påde mange hyldemeter bøger og forsigtigtpeger på sit øre.- Ja, det kan du tro. Er det brun eller

orange? spørger bibliotekar Bente Peder-sen med henvisning til batteriets farve-kode.Det ved den ældre mand ikke. Det er et

helt nyt høreapparat, så de to kigger i fæl-

lesskab i brugsanvisningen og bliver enigeom, at det nok er den orange.Selvom Bente Pedersen efterhånden

har vænnet sig til de biblioteksmæssigtalternative opgaver, efter SkanderborgKommunes borgerservice er rykket ind påhendes arbejdsplads, kan hun stadig bliveoverrasket.- Nogle gange tager de simpelthen hø-

reapparatet ud, og det kan altså godt værenoget grænseoverskridende pludselig atkomme i nærkontakt med sådan et, smilerhun, da den ældre mand igen er gået.

Forventning var værstGrin var der til gengæld ikke mange af, dadet først kom på tale, at det lille bibliotek i

den gamle købmandsforretning i Ry skullegiftes med borgerservice. De fleste bib-liotekarer opfattede det nærmest som ettvangsægteskab.- Det var mest fordi, det var svært at

finde ud af, hvor omfattende opgavernevar. Men virkeligheden viste sig heldigvisat være meget afgrænset og veldefineret,siger Karen Thomsen.Er hun eller en af kollegerne i tvivl, kan

de kigge i »biblen«. Et sort ringbind, dermed tjeklister beskriver, hvad de skal gørei forskellige situationer. Hvis det ikke stårbeskrevet i evangelierne, ved biblioteka-rerne, at de skal sende borgerne ind tilrådhuset i Skanderborg. Det gælder blandtandet forespørgsler og alle opgaver, derinvolverer egentlig sagsbehandling. Og deter bibliotekarerne glade for.

Pas på- Vi kan godt mærke, at borgerservicekun-derne har en lidt anden tilgang til os endbiblioteksbrugerne. For eksempel har viskullet lære at håndtere vrede borgere, derikke kan forstå, at de er for sent på den tilat få fornyet deres pas, dagen før de skal

UddannelseSamtlige biblioteksansatte har gennemgåettræning og uddannelse i borgerserviceopgaven– det vil sige, at samtlige ansatte på biblio-tekerne kan hjælpe borgerne med borgerser-vicespørgsmål.

Der er kommet mange nye opgaver til, siden bibliotekerne i Skanderbog Kommun overtog borgerserviceopgaverne. Bente Pedersen er bibliotekar på Ry Bibliotek oghar efterhånden vænnet sig til arbejdet.


sægteskab

rejse, siger Bente Pedersen, mens en ældredame lister hen til disken og spørger:- Det der borgerservice...er det her?Hun skal have fornyet sit pas, men hun

viser tænder på pasfotoet og kigger ikkelige frem, og derfor kan fotoet ikke bru-ges, forklarer Bente Pedersen.- Jeg har fået at vide, at jeg kan få taget

et nyt billede her, siger damen venligt,men må gå skuffet fra biblioteket.- Det er på rådhuset i Skanderborg.

Men du kan også gå ind til en fotohandler,siger Bente Pedersen.

Kommunal vejviserTo fornyelser af kørekort følger, mens entredje kunde gerne vil have informationom høreapparater. Bente Pedersen giverham et kort til en hørespecialist og viserham, hvordan han på borger.dk kan læsemere om tilskud og ordninger. Og den nyerolle som kommunal vejviser er i virkelig-heden ikke så forskellig fra tidligere.- Før var der også folk, der kom ind og

spurgte os, hvor de skulle gå hen, hvis dehavde et spørgsmål om skrald eller lig-nende, og det er jo det, vi gør. Vi vejlederfolk om, hvordan de finder information,siger Bente Pedersen.Selvom de færreste bibliotekarer har

gået fire år på biblioteksskolen for at lavepas og kørekort, og selvom opgaverne ta-ger tid fra de klassiske biblioteksopgaver,er det ikke noget, der får fornuftsægteska-bet til at knage.- Arbejdet ændrer sig i forvejen hurtigt

med digitaliseringen, så her halvandet årefter er borgerserviceopgaverne bare ennaturlig del af vores arbejde. Og så er der

jo ikke den store forskel på at forny et kø-rekort og oprette et lånerkort, konstatererKaren Thomsen.Næste kunde i biksen venter, og i sam-

me øjeblik den unge gymnasieelev spørgertil en digtsamling med Lone Hørslev, lyserøjnene op hos Bente Pedersen, der kastersig over tastaturet og netpunkt.dk.- Efter et stykke tid med borgerservice-

ekspeditioner er det nu dejligt med nogetbiblioteksfagligt, smiler hun. n

Thomas Schmidt Nørgaard er freelance-journalist.

[email protected]

”Der er jo ikke den store forskel på at fornyet kørekort og oprette et lånerkort.”

Karen Thomsen, bibliotekar

Biblioteket iSkanderborgsborgerserviceopgaver

Pas og kørekort•Vejledning i udfyldelse af blanketter og•skemaerVejledning i og modtagelse af blanketter•og dokumentation for den videre sagsbe-handlingVidereformidling af udfyldte blanketter•og dokumenter og herunder sikre korrektudfyldelse og underskriftModtagelse af refusioner og andet post til•kommunenVejlede i selvbetjeningsløsninger•Fungere som vejviser til den offentlige sek-•tor og Skanderborg kommuneUdstedelse af sundhedskort – det alminde-•lige og det blåUdstedelse af visse typer af pas og kørekort•(fornyelse af kørekort på grund af aldereller sygdom og udstedelse af nyt pas)Udlevering af batterier til høreapparater•Udskrivning af BBR-ejermeddelelse•Modtagelse af brevstemmer ved valg•

Pas, kørekort og udlevering af batterier til høreapparater. Borgerserviceopgaverne fylder ifølge biblioteks-chef Jørgen Bartoldy i Skanderborg et hul, der er opstået gennem rationaliseringer på biblioteket.


Den store Danske Digitale krig føres på biblioteket

Med BibZoom er det blevet billigere for bibliotekerne og nemmere for

brugerne at hente musik ned på computeren. Konsortiet bag har forhandlet

gode priser med musikforlagene, hvilket gør det billigt at abonnere på

ordningen. Men bibliotekerne har ikke taget imod Statsbiblioteks tilbud

med åbne arme. For historien om BibZoom handler også om et konsortium,

der har formået at træde rigtig mange over tæerne, mens det har buldret

frem. Om gamle forretningsmodeller, der kom i klemme og om en risiko

for, at man med den solidariske forretningsmodel leverer en kæmpe ekstra

regning videre til bibliotekerne, hvis sitets succes bliver for stor.

tekst: TANIA KEJSER

illustration: PERNILLE MÜHLBACH

Er BibZoom historien om et fantastisk produkt, der blev udsat for misundelse og smædekampagner allerede før åbnin-gen? Eller er det historien om en usikker forretningsmodel, som bibliotekerne ikke havde gennemskuet, før de havde skrevet under på slutaftalen?

En tredje mulighed er, at BibZoom, trods et rigtig godt produkt og gode afta-ler med musikbranchen, ikke formåede at få kunderne – nemlig bibliotekerne – til at føle ejerskab for projektet.

Sandheden skal nok findes i alle tre svar. Og helt sikkert er det, at konsortiet bag BibZoom undervejs har formået at træde adskillige i det danske biblioteks-væsen over tæerne undervejs.

Før sommerferien undsagde Styrelsen for Bibliotek og Medier således BibZoom som en fælles indkøber for folkebibliote-kerne – ifølge et notat fra Styrelsen, date-ret den 28. juni 2010, »opfatter Styrelsen i

højere grad BibZoom som leverandør end som indkøber. Det indebærer efter Styrel-sens opfattelse, at det er uhensigtsmæssigt, at biblioteker deltager i den nuværende konstruktion, i kraft af deres funktion som centralbiblioteker«.

Forud for denne udmelding gik et hektisk forløb, hvor rygtedannelser og kritik fik en del af de biblioteker, der skulle agere aftagere af BibZooms produkter, til at blive usikre på produktet.

Endda så meget, at BibZoom måtte træk-ke tilbuddet om billige netlydbøger tilbage tre dage før åbningen. Opbakningen til at skifte fra netlydbog.dk til BibZoom var sim-pelt hen ikke til stede i biblioteksvæsnet, der ellers nok har brug for at spare penge.

I måneden op til åbningen og i tiden efter, har BibZoom generelt levet en turbulent tilværelse. Lad os begynde med forretnings-modellen, som var ny og ukendt for biblio-tekerne.

I forsommeren begyndte Statsbiblio-teket at sende nyhedsbreve og presse-meddelelser ud om priserne på det, der dengang blev kaldt digi-bib.dk – og siden ændrede navn til BibZoom på grund af et uheldigt navnesammenfald med Gyl-dendals undervisningssite, digibib.dk. Fra den 1. juli ville der være gratis musik og lydbøger til alle danskere. Det var en historie, som gav genlyd i pressen, der ivrigt fortalte om det fremme-i-skoene danske biblioteksvæsen, der nu skulle konkurrere på musikfronten med gigan-ter som TDC og Telenor.

En succes bliver dyrBibZoom har en aftale med underleveran-døren Basepoint Media om at købe i alt 15 millioner musikstykker via streaming og 10 millioner via download.

Alle landets biblioteker er automatisk tilmeldt download-delen gennem deres ▼


abon-nement på netmusik.dk. Øn-sker et bibliotek at abonnere på streaming af musik, skal biblioteket betale 60 øre pr. borger til BibZoom.

På Statsbiblioteket er Flemming Munch begejstret for produktet, der fun-gerer på flere platforme, og gør det nem-mere for brugerne at høre musik gennem deres lokale bibliotek.

- Netmusik.dk har ikke fungeret godt nok. Mit bud er, at meget få børn og unge brugte det, det var simpelt hen for besværligt. BibZoom er et tilbud, der gør det supernemt og bekvemt at hente musik. Streaming er som at trykke på en knap, så har du adgang til alverdens playlister, som du kan sammensætte, som du vil – og det er gratis for brugeren. Jeg tror, at det her bliver en kæmpe succes, og noget som kan vise, at biblioteket er en vigtig brik i fremtidens landskab, siger Flemming Munch.

Den forretningsmodel, som BibZoom lancerede over for bibliotekerne, er nem at gå til. Skal brugerne kunne streame musik, betaler biblioteket 55 øre pr. bor-ger i kommunen. Alle landets brugere kan tilsammen streame 10 millioner mu-sikstykker inden udgangen af 2010. Når de har gjort det, er kassen tom, og så skal BibZoom – og dermed bibliotekerne - til at betale ekstra. Med andre ord risikerer bibliotekerne en ekstraregning, hvis Bi-bZoom bliver en succes. Det kritiserede Bo Fristed, chef for IT og Kommunika-tion hos Århus Kommunes Biblioteker, da Bibliotekspressen snakkede med ham i juni, før åbningen af sitet.

- Jeg tror, at der er en del biblioteker, der ikke har indset, at de risikerer en ekstra regning på den her forretningsmodel. Desuden viser al erfaring, at det er borger-ne i de store byer, der bruger den her slags tilbud. Det vil sige, at de små kommuner kommer til at betale for de stores forbrug. Det synes jeg ikke virker fair, sagde Bo Fristed.

Bange for en succesFlemming Munch fra Statsbiblioteket er godt klar over, at BibZoom på en under-lig bagvendt måde risikerer at blive brugt for meget. Det er et kompleks, som bib-liotekerne skal ud over, mener han.

- De danske biblioteker går rundt i en evig angst for at lave en succes – fordi det ofte vil blive dyrt, hvis brugerne får øjne-ne op for det, vi kan tilbyde. Sådan skal vi holde op med at tænke. For BibZooms vedkommende handler det om, at vi, hvis vi får mange brugere, skal forhandle nog-le endnu bedre priser med forlagene, så den samlede pris bliver ved med at være den samme, siger Flemming Munch.

Men der er en risiko for, at BibZoom kan blive tvunget ud i at lægge begræns-ninger for brugerne, hvis der kommer for mange af dem.

- Så kan vi blive nødt til at arbejde med kvoter for dem, der forbruger rigtig me-get, eller finde på andre måder at mind-ske brugen på, siger Flemming Munch.

Desuden skal bibliotekarerne til at tænke anderledes, hvad angår indkøb af musik.

- Jeg tror, at bibliotekernes penge i fremtiden går fra at blive brugt på cd´er til den digitale musik. Bibliotekarerne skal ikke længere sidde og beslutte, hvad der skal købes ind – brugerne bestemmer selv, hvad de vil have. På den måde kan bibliotekarernes tid gå fra indkøb og ad-ministration til formidling, siger Flem-ming Munch.

Konkurrence på netlydbøgerKritik af forretningsmodellen er ikke den eneste modvind, BibZoom røg ind i. En uge før sitet gik i luften, havde un-derleverandøren Basepoint Media stadig ingen aftaler på plads med bogforlagene – og tre dage før den 1. juli måtte sitet

DownloadFundamentet i BibZoom består af ”MusikBasis”. Indholdet i “MusikBasis”er i udgangspunktet identisk med indholdet i det tidligere netmusik.dk og væsentlige dele af indhold og funktionaliteter i det nuværende musikbibliotek.dk. Abonnement på ”MusikBasis” indeholder gratis og ubegrænset forbrug af downlån for bibliotekets brugere med bopæl i bibliotekets hjemkom mune. Musikken leveres i WMA format med Digital Rights Management (DRM) som sikrer én uges spilletid. Servicen indeholder adgang til mere end 3 millioner musiknumre.Musikken kan afvikles på Windows Media Player på Windows platform eller med simuleret Win dows på alternativ platform. Musikken kan medtages på mobile devices i det omfang disse under støtter WMA og DRM10.


melde fra på lydbogsdelen, fordi der ikke var nok biblioteker, der havde meldt sig til. Indtil videre er lydbogsdelen udsat til januar 2011.

Gladsaxe er et af mange biblioteker, som ikke havde lyst til at skifte netlyd-bog.dk ud med BibZooms tilbud.

- Helt fundamentalt var der usikkerhed om tilbuddet. Vi var betænkelige, fordi vi ikke kunne få indblik i, hvilke aftaler der lå med hvilke forlag – og efterfølgende viste det sig jo også, at der ikke var så mange aftaler. I hvert fald valgte vi at se tiden an. Men kommer BibZoom med et nyt udspil til januar, er vi naturligvis interesserede, hvis det viser sig at være til gavn for brugerne, siger Esben Fjord, ud-viklingschef på Gladsaxe Bibliotekerne.

Usikkerhed var altså én faktor i forhold til bibliotekernes lyst til at bruge Bib-Zoom som leverandør af netlydbøger. En anden var den konkurrence til netlyd-bog.dk, som BibZoom pludselig repræ-senterede. En meget markant markeds-føring, hvor BibZoom kunne fortælle, at man havde fået priserne på en netlydbog ned på 20 kroner, modsat Netlydbogs 36 kroner, gjorde Bo Fristed fra Århus Bib-liotekerne gal.

- På Netlydbog.dk koster det mellem 11 og 36 kroner at låne en digital lydbog. Derfor blev jeg gal over, at der i mar-kedsføringsmaterialet fra BibZoom stod, at de havde fået prisen ned til det halve i forhold til »andre tilbud på markedet«. Det andet tilbud, det er netlydbog.dk, som langt de fleste biblioteker entrerer med – hvorfor ikke bare skrive det? sag-de Bo Fristed, før BibZoom gik i luften 1. juli. Netlydbog.dk har siden januar ligget i forhandlinger med Statsbiblioteket om at lade Netlydbog.dk indgå som en del af BibZoom.

- Der er blevet holdt en række møder,

som hver gang strandede, fordi vi kræve-de, at alle biblioteker skulle have adgang til den metadata, der ligger i netlydbogs-delen. Det var vigtigt for os, at kataloget nemt kunne lægges ind i bibliotekernes egne hjemmesider. Det ønske ville Stats-biblioteket aldrig tilgodese – og derfor sagde vi nej tak. Det sjove er, at BibZoom efterfølgende markedsfører sig på, at det godt kan lade sig gøre at tappe metadata, så de har altså ændret holdning siden-hen. Hvis de havde vist den åbenhed fra begyndelsen, tror jeg, at mange af deres problemer aldrig var opstået, siger Bo Fristed, der pointerer, at han i dag ser det som bibliotekernes vigtigste opgave at komme videre med et godt samarbejde biblioteksvæsnet.

Aggressiv markedsføringAndre steder i biblioteksvæsnet snak-ker man om, at markedsføringen fra BibZoom var for aggressiv. Flere, som Bibliotekspressen har talt med, og som ikke ønsker at stå frem, brød sig ikke om, at forskellige institutioner i biblioteks-væsnet begyndte at konkurrere med hin-anden. Flemming Munch fra Statsbib-lioteket har følgende kommentar til den kritik, konsortiet bag BibZom har mødt.

- Når man udvikler services, der rok-ker ved eksisterende grænser i forhold til teknologi, forretningsmodeller og markedsaktører, vil der altid være en vis forsigtighed og inerti fra nogle parter. Det er imidlertid ikke min oplevelse, at BibZoom er stødt ind i en masse mod-vind, tværtimod er jeg ret godt tilfreds med, at så mange danskere allerede nu har taget den nye service til sig endog midt i sommerferieperioden. Den danske og den udenlandske presse har været me-get positiv, og allerede nu er der masser af nyt indhold og flere ideer på vej.

Sidst men ikke mindst taler de statisti-ske data deres klare sprog. Der er tale om en efterspurgt service, og der er fortsat masser af potentiale, siger Flemming Munch.

Og det har Flemming Munch nok ret i. Undervejs i debatten er det som om, bru-gerperspektivet er forsvundet til fordel for et mere snævert biblioteksperspektiv. Ingen brugere kan være kede af at få nem adgang til streaming og download af musik. Ifølge tal fra Statsbiblioteket, har brugerne heller ikke tøvet med at skifte Netmusik ud med BibZoom. Tværtimod. I juli måned har BibZoom haft besøg af 85.483 brugere, der tilsammen har streamet og downloadet i alt 780.821 stykker musik. Netmusik havde til sam-menligning i samme måned sidste år

”De danske biblioteker går rundt i en evig angst for at lave en succes.”

Flemming Munch, Statsbiblioteket

StreamingMusikStreaming fungerer som et tillægsprodukt til MusikBasis. MusikStreaming inde holder en platform, hvor brugerne kan streame musikindholdet i BibZoom. Streaming af musik vil sige, at man afspiller musiknummeret direkte over nettet, uden at musikken skal hentes ned på computeren først. MusikStreaming indeholder mulighed for, at brugeren kan oprette og afvikle playlister med foretrukne musiknumre og albums. Abonnement på Musik streaming indeholder gratis og ubegrænset forbrug af streamet musik for bibliotekets brugere med bopæl i bibliotekets hjemkommune. Musikken leveres i et traditionelt streaming format. Servicen indeholder adgang til mere end 3 millioner musiknumre.Musikken kan afvikles direkte via valgfri browser på valgfri platform (Microsoft Windows, Apple OS, Linux etc). Musikken kan også afvikles på mobile devices med adgang til webbrowser.

▼


38.830 besøgende, der downloadede i alt 502.216 stykker musik.

Et spørgsmål om strukturLangt den største kritik af BibZoom handler ikke om selve produktet. Det handler om markedsføring, om uigen-nemsigtige forretningsmodeller, om et navn, der blev skiftet ud tre dage før åb-ningen, og om hvad nogen kalder »upas-sende konkurrence« på netlydbogsdelen. Selve kerneproduktet, nemlig download og streaming af musik til billige penge, er de fleste biblioteker ret glade for at blive stillet i udsigt. Men måske ligger den egentlige utilfredshed et helt andet sted. Op til åbningen af BibZoom holdt konsortiet bag stramt fast i rettighederne til den metadata, som sitet bygger på. Det vil sige, at bibliotekerne ikke havde mulighed for at integrere servicen på deres egne hjemmesider. Dermed ramte BibZoom ind i et dilemma, der er op-stået i takt med, at udbuddet af digitale materialer stiger. De digitale materialer behøver ikke hyldeplads på det fysiske bibliotek, men skal til gengæld finde sin plads i den virtuelle verden. Materialerne skal være nemme for brugerne at finde frem til og bruge, nemme for biblioteker-ne at administrere – og bygge på en for-retningsmodel, der er brugbar og billig. Desuden er det bibliotekarisk hjerteblod at holde fast på retten til og muligheden

for formidling, også når de digitale materialer down-

loades eller streames direkte fra computeren hjemme hos

brugeren.Og det er måske i nogle af

disse ønsker, at BibZoom ikke har hørt ordentligt efter. Egentlig kan

man sige, at ønskerne fra bibliotekerne er, det, der svarer til danskernes digitale bibliotek. Og der er BibZoom ikke.

Jakob Heide Petersen, kontorchef i Styrelsen for Bibliotek og Medier, mener i hvert fald, at der skal en mere samar-bejdende tone til, før BibZoom bliver det nye bud på danskernes digitale bibliotek.

- Det, vi lægger vægt på i rapporten om Folkebibliotekerne i Vidensamfundet, er en tættere koordinering af materialer. Bib-liotekerne køber e-bøger, lydbøger, film og musik. Hvis ikke det bliver koordineret, skal du mange forskellige steder hen som bruger, og det gør det sværere at formidle de enkelte dele, siger Jakob Heide Peter-sen.

Vi vil have metadataBibliotekerne skal kort sagt blive bedre til at koordinere indkøb, så de bliver bil-ligere – nøjagtigt som BibZoom er lyk-kedes rigtig godt med. Men de skal også samarbejde om, at det, der bliver købt ind, kan integreres på forskellige hjemmesider. Styrelsen ønsker ikke en service, der tvin-ger brugerne væk fra bibliotekernes hjem-mesider og ind på alle mulige forskellige platforme. Desuden er aspektet om forma-ter yderst aktuelt i en tid, hvor nye medier som iPads og e-bogslæsere hele tiden kommer til.

- Det nytter ikke bare at lave en brønd fyldt med metadata. Vi skal hele tiden tænke på slutbrugeren – kan han eller hun bruge det format, vi leverer i? Derfor skal vi tænke i formater, og i at de digitale materialer skal kunne bruges både på iPhones, MP3-afspillere, iPads og hvad der ellers kommer til, siger Jakob Heide Petersen.

Bibliotekspressen talte med Jakob Heide Petersen i juni, og ville gerne have haft styrelsens kommentar til udmeldingen om, at de tre centralbiblioteker i konsor-tiet bag BibZom fritstilles fra forpligtelsen til at deltage her – men de involverede medarbejdere har desværre været på ferie.

I Herning undrer bibliotekschef Morten Fogh sig over, at et notat fra Styrelsen for Bibliotek og Medier er havnet hos Biblio-tekspressen.

- Jeg har absolut ingen kommentarer til et notat, som jeg undrer mig meget over, at du har fået i hånden. Vi har i konsortiet ikke truffet nogen beslutninger om at æn-dre på vores struktur, og hvad andre gør, må du snakke med dem om, siger Morten Fogh. n

[email protected]

Ikke alle brugere kan streameDa BibZoom gik i luften 1. juli, havde i alt 61 kommuner meldt sig til det abonnement, der gør det muligt for brugerne at streame musik. Store kommuner som Århus og København har ikke meldt sig til streaming, hvilket ellers er en del nemmere for brugerne at have med at gøre end download – ligesom streamingen fungerer på flere formater. Alle biblioteker er automatisk tilmeldt download gennem deres abonnement på netmusik.dk, hvorimod det koster 60 øre pr. borger per halve år at være med på streaming.


Egoistisk solidaritet

Prøv at tage en snak med dine kolleger. Spørg dem, hvordan de drømmer om at leve, når de bliver ældre og pensionister. Svarene går helt sikkert i alle retninger. Vi har hver vores personlige drømme om det gode liv – nu og som ældre. Vi er egoister på den gode måde. Men alligevel har mange af dine kolleger ikke tilpasset pensionsordningen til deres egne ønsker. Og selvom penge ikke er alt her i livet, så hjælper det jo en del. Pensionsliv og penge skulle jo gerne passe sammen.

Og det kan sagtens lade sig gøre. Du ringer, skriver eller mailer til sampension. Du fortæller om dine drømme – både som pensionist og lige nu, hvor du er på arbejdsmarkedet. Så gør vi din pensionsordning mere individuel. Måske vil du indbetale lidt mere? Måske investere pensionspengene på en særlig måde? Eller have dem udbetalt lidt anderledes?Det er bare at sige til. For selvom vi hedder sampension, går vi ikke ind for samme pension til alle.

Tuborg Havnevej 14 • 2900 Hellerup • Tlf. 77 33 18 77 • www.sampension.dk

1016_(16)_Sampension 220x280_DK-kommun.indd 1 09/07/10 10.59

Når bøgerne er væk, kanman se kunderne

På DTU Bibliotek er fokus flyttet.

At drive et bibliotek handler

ikke længere kun om at hente

informationer ind og stille dem

op på hylderne. Nu har biblioteket

en stor andel i at sikre, at DTUs

produktion bliver bemærket og

brugt uden for DTU.

tekst: ANETTE LERCHE

foto: JAKOB BOSERUP

En tro kopi af Ørsted-satellitten svæverover de studerende, når de går ind på

Danmarks Tekniske Universitets Biblio-tek. For år tilbage var biblioteket et stortåbent rum på flere etager fyldt med bøger.Nu er der læse- og studiepladser fordeltover de tre etager. Bøgerne og tidsskrif-terne er rykket i kælderen, store samlingeraf tidsskrifter er sågar smidt ud, fordi defor længst er blevet digitaliseret, og menshylderne er blevet tømt, er der opstået etstort behov for ombygning. For akustikog indeklima er ikke gearet til at gå fra destille, lydabsorberende bøger til talendestuderende og varmen fra mange tændtecomputere.Og så drømmer direktør for biblioteket,

Mogens Sandfær, om at indrette en café,hvor DTU’s bedste sandwich skal serveres.Den gode kop kaffe, der sammen medsandwichen skal langes over disken, skalblandt andre tiltag gøre biblioteket til etnaturligt mødested.

- Vores kapital er ikke længere kilometer-vis af bøger. Det er heller ikke den digitaleinformation, for den kan man få mange an-dre steder end på biblioteket. Vores kapitaler personalets kompetencer – og det, mangør en forskel med, må man dyrke. Derforer det vigtigt at investere i arbejdsglæden,siger direktøren, der selv har været ansat påDTU Bibliotek siden 1987 – de seneste treår som direktør.Samtidig kan biblioteket også glæde sig

over, at det i krisetider faktisk ikke skalfyre, men hyre.- Men vi har øvet os i at spare i mange

år. Senest i 2007 hvor DTU var en del afen større fusion, hvor bibliotekets opgavervoksede, mens budgettet blev skåret, kon-staterer Mogens Sandfær.

Hurtig med det nyesteMogens Sandfær var ansat på biblioteket,

De fleste af biblioteks brugere kan finde alt, de behøver via en netopkobling. Rigtig mange har aldrig været en tur i kælderen, hvor bibliotekets bøger står.


da det første gang hørte fra samarbejds-partneren Cern (the European Organizationfor Nuclear Research) omWorldWideWebog siden om eksempelvis Open Access.Biblioteket har været hurtigt til at rykke

på nye tendenser. Det har både gjort, atbiblioteket har haft en bi-indtægt som kon-sulent for diverse ministerier og styrelser,når der skulle udvikles nyt, men også atbiblioteket er langt fremme, når det gælderskiftet fra de fysiske bøger til det digitale.- Nu sker skiftet selvfølgelig også hurtigt

på det naturvidenskabelige område, hvordet nyeste er det mest interessante, og hvorman sjældent har behov for at gå så langttilbage, somman eksempelvis vil havebehov for inden for de humanistiske fag,forklarer Mogens Sandfær.Behovet for det nyeste viser sig også i de

studerendes adfærd, hvor Mogens Sandfærhar bemærket, at de studerende bliver mereog mere tøvende over for, hvordan de skalfinde informationer, hvis de ikke er på net-tet.- Jeg tror, vi har mange, der aldrig har

været i vores kælder efter en bog, siger han.

Undervisning og netværkNetop dette skifte fra bøger til digitalemedier har betydet meget for biblioteketsselvforståelse.- Det er en spændende tid at være ansat

på DTU Bibliotek. Det er fantastisk at kun-ne give ydelser, der ikke er bundet op påbøger – det giver mulighed for at have fo-kus på kunderne. Sagt på en anden måde,så er det lettere at få øje på kunderne, nårder ikke er nogen bøger, forklarer MogensSandfær.Kunderne er de cirka 7.000 studerende

og omkring 2.500 undervisere og forskere,der har deres daglige gang på DTU, samterhvervslivet og de borgere, der benyttersig af, at biblioteket er offentligt tilgænge-ligt.Jeannette Ekstrøm, bibliotekar på DTU

siden 1995, har blandt andet som opgaveat undervise de studerende. Hun ser frem

til at komme i gang med et nyt projekt,hvor biblioteket skal knyttes tættere tilsamtlige bachelorforløb på DTU. Biblio-tekets opgave bliver at øge de studerendessamlede informationskompetencer gen-nem undervisning i informationssøgning,anvendelse og håndtering af information,samt brug af e-ressourcer. Samtidig sikrerbiblioteket sig, at det ikke – som det sker idag – møder studerende, der mod slutnin-gen af deres uddannelsesforløb aldrig harværet i kontakt med biblioteket.Jeannette Ekstrøm underviser desuden i

et tre ugers kursus, som udbydes to gangeårligt. Deltagelsen i kurset giver de stu-derende to et halvt ECTS point til deressamlede studie. Langt hovedparten af destuderende på kurset er motiverede og vilgerne suge bibliotekarernes viden til sig,men der kan også sidde studerende, sompræcis mangler de to et halvt point for at

færdiggøre studiet, og de er ikke altid ligemotiverede . Biblioteket vil derfor gernetilrettelægge undervisningsforløb i infor-mationssøgning og andre relevante infor-mationskompetenceforløb, netop hvor destuderende har mest brug for dem. For deter tydeligt, at de er langt mere lydhøre overfor de mange værktøjer, DTU Bibliotekkan tilbyde, lige før en opgave skal skrives.

Biblioteket som naturligt mødestedBibliotekarerne er også vigtige for de man-ge internationale studerende, der hvert åri slutningen af august starter på DTU. Debliver introduceret til biblioteket i grupper,og opnår samtidig med nyttig viden ombibliotekets tilbud at få etableret et socialtnetværk.I det hele taget er det vigtigt, at bibliote-

ket får vist flaget på DTU.- Det er derfor, vi holder fast i at bestyre

biblioteksrummet, selv om det i høj grad idag er et læringsrum, siger Mogens Sand-fær.I forbindelse med en ombygning er vi-

sionen, at bibliotekssalen i endnu højeregrad skal være et omdrejningspunkt forde studerende. Stueetagen skal være et in-formationstorv, hvor der er dialog og fore-drag. På etagerne skal der også være grup-perum, og helst skal ombygningen være såfleksibel, at indretningen kan justeres.- For de studerendes behov skifter. I

1960’erne havde man også mange grup-perum, og det gik man så væk fra. Nu erbehovet der igen, og det samme er behovetfor de mere stille læsesale, siger MogensSandfær.

Forskerservice kræver nyekompetencerDet er ikke kun det fysiske bibliotek, derhar ændret sig med tiden.- I den digitale verden er det lettere at fin-de og få adgang til informationer, mens deter blevet sværere at anvende og producereinformation. Dermed er bibliotekets rolle iforhold til at støtte undervisere og forskere

Mogens Sandfær midt i DTU Bibliotek, hvor derblandt andet hænger et et fly fra 1946, som fløj sinsidste tur i 1980’erne.

▼

”Det er fantastisk at kunne give ydelser, der ikkeer bundet op på bøger – det giver mulighed forat have fokus på kunderne. Sagt på en andenmåde, så er det lettere at få øje på kunderne,

når der ikke er nogen bøger.”Mogens Sandfær


blevet større, forklarer Mogens Sandfær.Biblioteket spiller tæt sammen med de

øvrige formidlingsinstitutioner på DTU.Tidligere var det sådan, at biblioteket le-vede en mere isoleret tilværelse, hvor manhavde fokus på sine bøger og sin samling,og så gjorde man det godt nok. I dag for-ventes det, at biblioteket har forståelse forDTU’s overordnede hensigt og intention.Et af de områder, hvor biblioteket har

fået stor betydning, er inden for servicerin-gen af forskerne.Omdrejningspunkterne er forskningsre-

gistrering, forskningsarkivering og forsk-ningsformidling.Der opstår en dialog mellem bibliote-

ket og forskerne om, hvordan man sikrerforskningen en plads i de mest prestige-fyldte tidsskrifter, hvordan brugen af OpenAccess kan blive til gavn for forskerne,hvordan man publicerer på nettet, og hvor-dan man forvalter sin ophavsret.Bibliotekarernes ydelser bliver dermed

både håndværksmæssige, når det gælderden præcise forskningsregistrering, ogmere rådgivende, således at DTU sikrer, atdens forskning når langt ud over campus-området i Lyngby.- Man kan sige, at det at kombinere det

bibliotekariske håndværk med en rådgiv-ningsydelse kræver, at vi må tilegne os nyekompetencer. Der opstår et helt nyt biblio-tekarisk håndværk, siger Mogens Sandfær.Megen af dialogen med forskerne foregår

virtuelt, og det er vigtigt, at forskerne ikkesidder tilbage med indtryk af et tungt bu-reaukratisk system, men derimod et hjælp-somt og serviceminded bibliotek.- Det er her, vi kan gøre en forskel. At vi

leverer en service, hvor vi samtidig har sat

os ind i DTU’s behov for at få viderefor-midlet sin forskning. Samtidig betyder detogså noget for arbejdsglæden, at vi er endel af et større projekt, som vi også bidra-ger til, forklarer Mogens Sandfær,

På vej med samlet søgegrænsefladeI 2006 formulerede DTU en publiserings-politik for DTU hvor Open Access var envigtig del. Biblioteket har en central rolle iDTU’s forskningsformidling, men natur-ligvis også i forbindelse med at bevare enpublikation.- Her sikrer vi DTU’s intellektuelle kapi-

tal, siger Mogens Sandfær.Det danske fokus på bibliometri har be-

tydet nye opgaver for biblioteket. Tilbage i1996 udviklede biblioteket et system, hvorforskerne decentralt kunne registrere deresforskning. Men nu centraliseres registre-ringen.- Kravene til præcision er så store, at det

kan forskerne ikke selv.Det tydelige billede er, at arbejdskraften

flyttes og fokuseres på at sende informa-tioner ud af DTU, mens en af de helt storeog tunge poster i budgettet handler om atsamle information ind, nemlig indkøb aflicenser.DTU Bibliotek har sikret sig, at de inve-

steringer ikke kan gå tabt igen. Bibliotekethar indført en arkivfunktion for de mangeinformationer, som biblioteket importererdigitalt.- Vi lagrer dem lokalt, så vi er sikre på,

at vi har den information, vi har brug for,lige meget hvad der sker ude i verden. Degiver os den fordel, at vi har en forsynings-sikkerhed, men samtidig er vi også langtmed den vision, som alle har, at man har

en google-agtig-søgegrænseflade, somgiver brugerne mulighed for at søge i alt etsted fra.Endnu er DTU’s bud på en samlet søge-

flade ikke klar, men man er gået i gang medat udvikle den. Og det er ikke det enesteområde, hvor DTU Biblioteket vil udvikle.For en af de store udfordringer for bibliote-ket er, hvordan man håndterer al den forsk-ningsdata, der produceres på DTU.- Den er jo i høj grad bevaringstruet, og

et sæt måledata fra en satellit kan sagtensligge på en enkelt lokal computer og in-deholde millionvis af data. Det er risikoenved den digitale verden. Informationerneer hurtige at miste. De kan være forsvundetfra dag til dag – derfor er vi gået i gangmed at se på, hvordan vi kan lagre de in-formationer. Det er en kæmpe opgave, somvi samarbejder med andre store tekniskeuniversiteter fra andre lande om. Det bliveren enorm systemløsning, siger MogensSandfær. n

[email protected]

BonusinfoDTU Bibliotek har gennem årene haft forskel-lige navne, for eksempel DTU Informations-center – nu er man vendt tilbage til navnetbibliotek.Bibliotekets fulde titel er »DTU Bibliotek –Danmarks Tekniske Informationscenter«- Der har været krumspring for at undgå navnetbibliotek, men nu er vi gået tilbage til det, for-klarer Mogens Sandfær.Undertitlen har sin forklaring i, at bibliote-ket ikke blot er bibliotek for DTU, men ogsåservicerer erhvervslivet og den generelle of-fentlighed.De ansatte bibliotekarer holder fast i bibliote-kartitlen, som de ser som et godt brand fremfor eksempelvis informationskonsulent.

I bibliotekets bagerste ende står et parreoler, men ellers er de mange kvadratmeterforbeholdt borde og stole, så de studerendekan arbejde.


DELDINVIDEN

WWW

Resumeer fra Del Din VidenDer kommer løbende nye artikler på Del Din Viden. Bibliotekspressen bringer i hvert nummer resumeer fradem, der er kommet siden sidst. Læs artiklerne i deres fulde længde og deltag i debat og videndeling påwww.bibliotekspressen.dk/del-din-viden

Dit bibliotek summer af livAf Inger SkamrisBibliotekschef, Randers Bibliotek

På Randers Bibliotek følger vi et årshjulog lige nu peger pilen på en ny aftalemed Randers Kommune for 2011-2012.Før vi kan lave den, skal strategien forde kommende to til tre år være på plads.Det er den nu, og vi har kaldt den ”Ditbibliotek summer af liv”. Vi har fåetinput til strategien fra vores kunder ogsamarbejdspartnere, og det var en afkunderne, der sagde, ”jeg synes, at bib-lioteket er allerbedst, når jeg kan mærke,at der summer af liv”.

BiblioteksfeerAf Jette S. F. HolstBibliotekar, Horsens Bibliotek

Min niece Caroline er 7 år, og hun vedgodt, at faster er bibliotekar. Tegningenher forestiller seks biblioteksfeer på ar-bejde.

Relationer der rykker –mødetmellemmennesker i børnebiblioteketAf Jørgen LedetBibliotekar på Randers Bibliotek

Projektet ”Relationer der rykker - mødetmellem mennesker i børnebiblioteket”har til formål at udvikle, afprøve ogtilpasse en model for, hvordan man pålandets folkebiblioteker kan udvikle pro-fessionel relationskompetence. Projekteter støttet af Styrelsen for Biblioteker ogMedier. Randers Bibliotek står for pro-jektet, og der deltager ni bibliotekarer ogtre assistenter fra børnebiblioteket, samtbørnebibliotekarer fra Viborg, Herning,Silkeborg og Aarhus Biblioteker. Pro-jektdeltagerne har ind til nu deltaget i 6workshops i foråret 2010, samt arbejdetmed videoanalyse og kollegial feedbackmed udgangspunkt i de 8 samspilste-maer fra ICDP-programmet. Projektetforegår i hele 2010 og afsluttes med enkonference den 8. marts 2011 på Ran-ders Bibliotek.

Fotobrag i KoldingAf Kristoffer HarboeBibliotekar, Kolding Bibliotekerne

I maj måned arrangerede Koldingbib-liotekerne fotokonkurrencen Maj & heleKolding i samarbejde med flere lokaleaktører. Konkurrencen blev en deltager-og samarbejdsmæssig succes, der visteos, at der er gode muligheder for at ind-drage borgere og lokale virksomheder ibibliotekets udvikling.

Fodboldfeber på biblioteketAf Line BarklundProjektleder, Lyngby Bibliotek

Undervisning i Free style football, skydpå en bibliotekar, PS3 turnering og enVM-quiz var nogle af de aktiviteter, dervar på programmet, da Stadsbiblioteketi Lyngby varmede op til VM lørdag den12. juni med en fodbolddag for børn.Dagen bød også på besøg af den syd-afrikanske viceambassadør, De DanskeRoligans og ”pølsemanden” fra LyngbyStadion. For de voksne (især fædrene)var der historiske landskampe på stor-skærm og mulighed for at komme tæt påMichael Laudrups sidste landsholdstrøje.

Vampyrer - litteraturensblodtørstige antihelteAf Jon Aslak Plitt HansenBibliotekar DB, Glostrup Bibliotek

Da Bram Stoker skrev Dracula i 1897,var det henblik på at fremstille vampyrensom ond, levende død; et monster somlokkede sine kvindelige ofre til sig meden overnaturlig charme med væsentligeerotiske undertoner. Dette har dog æn-dret sig meget siden da. I kølvandet påAnne Rices Vampyrkrønike, som tæller12 titler i alt, og som fremstiller vampy-rerne som væsener med menneskeligeegenskaber, ikke onde, men derimod enslags antihelte. Dog ikke helt helte idetde trods alt stadig lever af menneske-blod, som de skaffer sig ved at dræbe ▼


DELDINVIDEN

WWW

Resumeer fra Del Din Viden

mennesker – dog oftest misdædere sommordere og det der er værre! Således ervampyrens litterære ”guldalder” langt fraforbi.

Digi-bib.dk - et digitalt bibliotekAf Kalle NielsenRedaktør, faggruppetidsskriftet Referen-cen

Artiklen er en co-publicering af kom-mende artikel i Referencen årg. 40, nr.2, som forventes at udkomme i juli. Afhensyn til emnets aktualitet har redak-tionen valgt co-publicering på Del DinViden. Artiklen tager udgangspunkti nogle udvalgte indtryk fra oriente-rings- og salgsmøde om digi-bib.dk påStatsbiblioteket 10/6 2010. Digi-bib.dk’s forretningsmodel vurderes somværende problematisk i forhold til bib-lioteksfællesskabet. Desuden virker detuforståeligt, at resultat af fremtidigeforhandlingsresultater fremskrives ogpræsenteres som kendsgerninger. En-delig problematiseres prismodellensmangel på loft, hvilket umuliggør sikkerlokal budgettering. Det virker underligt,og måske er det i modstrid med eksiste-rende centralbiblioteksforpligtelser atudvikle ny netlydbogstjeneste.

Networking - or not workingAf Lillan GrützmeierBibliotekar, Vejle Bibliotekerne

Hvad har en bibliotekar, en sundhedsple-jerske, en socialrådgiver, en antropologog en lærer til fælles? De er alle medlem-mer af netværksgruppen ABCDørerne,der arbejder med Appreciative Inquiry

(AI), på dansk ”den anerkendende sam-tale”. Netværket giver nye muligheder forsamarbejde på tværs af fagligheder ogåbner helt bogstavligt døre til berigendekompetencer, der ellers ikke ligger ligefor. Bibliotekaren er en naturlig deltageri denne process, og især når biblioteket idisse år står overfor at redefinere sig selv.

Med ABCDørerne i NepalAf Lillan GrützmeierBibliotekar, Vejle Bibliotekerne

Som jeg tidligere har skrevet om i artik-len ”Networking or not working”, varjeg sammen med min netværksgruppeABCDørerne i Nepal sidste år i novem-ber. Vi var der for at lave en workshop påen verdenskonference for AppreciativeInquiry /AI eller oversat til dansk ”denanerkendende samtale”.

Put biblioteket i lommenAf Caroline Enghoff MogensenKommunikationsmedarbejder, GladsaxeBibliotekerne

Nu kan lånerne putte biblioteket i lom-men. Gladsaxe Bibliotekerne har sam-men med it-leverandørerne Axiell ogBridgeIT udviklet en mobil-applikation

til iPhones og Androids. Med den nyeapplikation har brugerne hurtig adgangtil søgning, reservering og andre biblio-teksservices, uden at de behøver læggevejen forbi en pc. Applikationen er nuogså tilgængelig for andre biblioteker,der benytter sig af webløsningen AxiellArena.

Hvad skal google-generationenmed bibliotekarer?Af Knud Holch AndersenLektor ved Thisted Gymnasium & HF-Kursus og medlem af DEFFs styregruppe

It-revolution og gymnasiereform hargrebet dybt ind i ungdomsuddannelser-nes undervisning. Artiklen sætter fokuspå behovet for veludbyggede studiecen-tre og udvikling af bibliotekarrollen isamspil med lærere og elever.

Ud med sproget!Af Dorthe MarkussenKommunikationskonsulent, OdenseCentralbibliotek

Odense Centralbibliotek har i en månedhaft egen husforfatter med eget skrive-bord og daglig arbejdsplads midt mellembogreoler og lånere. Forfatteren JesperWung-Sung har arbejdet med sin egennovellesamling, men har også haft mu-lighed for nogle gode snakke med pub-likum og amatør forfatterspirer. Læs omprojektet samt Jesper Wung-Sungs råd tilnye forfatterkollegaer.

fortsat...


WWW

WWW

WWW

W

WWW

WWW

WWW

WWW

WWW

WWW

ArrangementerIT

Samarbejde

Børnekultur

Opgaver& projekter Bogbusser

Markedsføring

Ledelse

Biblioteksindretning

Konferencer& kurser

... og meget,meget mere...

De gode idéer skal op af skrivebordsskuffen

ERFARING: En god idé i Sønderborg kan også bruges i Skive.På Bibliotekspressens websiteDel Din Viden kan du hurtigtog nemt dele ud af dine erfaringer fra et vellykket projekt.

INSPIRATION:Har andre opfundet den dybe tallerken før dig selv?Hvilke faldgrubermødte de undervejs, og hvordan slap de forbi?Bliv inspireret af dine fagfællers gode idéer og afprøvede erfaringer.

IDÉUDVEKSLING:Hjælp andre, der skal i gangmed noget,du allerede har været igennem. Vær klar til at svare på spørgsmålonline og kom i kontaktmed fagfæller, der har samme interesse-område somdig selv.

Del Din Viden er et virtuelt fagligt forum, udviklet af Biblioteks-pressen. Når du uploader en artikel på Del Din Viden bliverartiklens resumé trykt i Bibliotekspressen, som i hvert nummerogså bringer en artikel fra sitet i sin fulde længde. Gå ind påwww.bibliotekspressen.dk og læs mere om Del Din Viden.

Råd og anbefalinger ved ansøgningStillingsannoncer optrykkes almindeligvis uden en BF-note – men er ensådan påført, bedes du bemærke dette. BF anvender følgende noter:A: Der består uoverensstemmelse mellem BF og ansættelsesmyndigheden.Stillingen må ikke accepteres uden BF’s godkendelse.B: Der er tale om en deltidsstilling (under 29,6 timer pr. uge). Det er ikkeoplyst om der udstedes frigørelsesattest. En frigørelsesattest skal udstedesfra begyndelsen af et ansættelsesforhold, hvis der skal udbetales supple-rende dagpenge.C: Ansøgere bedes kontakte BF’s Forhandlingsafdeling

Generelt ved jobansøgning (offentlig og privat)

BF har uddelegeret aftale- og forhandlingsretten til den lokale BF-tillidsre-præsentant, kontaktperson eller AC-tillidsrepræsentant.Derfor: inden du accepterer en tilbudt stilling, skal du kontakte den lokalerepræsentant vedr. dine løn- og ansættelsesvilkår. Findes ingen lokal re-præsentant kontaktes Forhandlingsafdelingen i BF.Ved tilbud om ansættelse i en bibliotekslederstilling kontaktes altid For-handlingsafdelingen.NB: Sig aldrig din nuværende stilling op før evt. tillægsforhandlinger erafsluttet!

Offentlig ansættelse

Akademikernes Centralorganisation (AC) – og dermed Bibliotekarforbundet– har overenskomst med de kommunale og regionale arbejdsgivere samtstaten.Lønindplacering sker på skalaen efter Ny Løn, men samtidig skal der ske envurdering af, om der i henhold til overenskomsten kan forhandles funktions-og/eller kvalifikationsttillæg.Denne vurdering foretages sammen med den lokale tillidsrepræsentant, derogså gennemfører forhandlingen.Er du aflønnet efter gammelt lønsystem, kan denne aflønning opretholdesved umiddelbar overgang til anden stilling indenfor overenskomstens om-råde (2-måneders-grænsen).

Privat ansættelse

AC/BF har overenskomst med enkelte private arbejdsgivere, men de flesteansættes på individuel kontrakt, hvor man selv forhandler sin løn. BF udgi-ver til brug herfor en årlig Privatlønsstatistik og har udarbejdet et forslag tilkontrakt for privatansatte bibliotekarer, incl. vejledning. Se: www.bf.dkBF anbefaler, at du inden underskrift på kontrakt/ansættelsesbrev kontakterForhandlingsafdelingen for vurdering af kontraktens vilkår.

StillingsopslagAlle henvendelser vedrørende stillingsopslag rettes til:DG Media as, Gammel Torv 18, 1457 København K, Tlf. 70 27 11 55,fax 70 27 11 56, e-mail: [email protected]ærk venligst, at fristerne nedenfor kun gælder stillingsannoncer.

Frister for stillingsopslagBibliotekspressen 13 – Udkommer 26. augustBestillingsfrist 10. august kl. 12Tidligste ansøgningsfrist 9. septemberBibliotekspressen 14 – Udkommer 9. septemberBestillingsfrist 24. august kl. 12Tidligste ansøgningsfrist 23. septemberBibliotekspressen 15 – Udkommer 23. septemberBestillingsfrist 7. september kl. 12Tidligste ansøgningsfrist 7. oktober

Nye stillinger

Vil du være Billund Kommunesnye chef for fremtidensborgerservice og bibliotek?Vi søger en person, som har et stort personligtdrive, kendskab til bibliotek, borgerservice, offentligadministration, erfaring med digitalisering afarbejdsprocesser og som kan begå sig i en politisk ledetorganisation.

Billund Kommune arbejder på at opbygge et nytservicetilbud til sine borgere. Som chef for dennenye enhed bliver du leder af kommunens samledebiblioteksvæsen og borgerservice og vil således væremed til at opbygge en helt ny organisation.Den nye chef refererer til børne- og kulturdirektøren iBillund Kommune.

Ansøgningsfrist onsdag d. 8. september 2010 kl.12.00.

Se hele stillingsopslaget på Billund Kommuneshjemmeside www.billund.dkeller på bibliotekets hjemmeside www.billundbib.dk/job

Gladsaxe Kommune– en levende arbejdsplads med mange muligheder

Bibliotekartil Gladsaxe BibliotekerneBibliografen åbnede den 6. februar 2010 og er ensammenlægning af lokalbiblioteket i Bagsværd ogGladsaxe Bio. Bibliografen bygger på bibliotekets ogbiografens kerneydelser og har en profil inden forIT, film og medier.

Visionen er at skabe et nyt og fremadrettet kulturelttilbud, der aktivt inddrager nye formidlings- ogkommunikationsformer, og som eksperimenterermed nye medier og teknologiske muligheder.Bibliotekarens ansvarsområder vil primært liggeinden for voksenområdet.

Læs hele opslaget på gladsaxe.dk/bibliotek

Ansøgningsfrist fredag den 27. august, kl. 12.00.


Grib chancen –barselsvikariatder gi’r udvikling

Varde Bibliotek søger initiativrig

børnebibliotekar pr. 1. september

Det er ikke for at lokke, men tør du?

Ansøgningsfrist 26. august kl. 8.00

Læs mere på www.vardebib.dk/job

To BibliotekarerUniversity College Nordjylland søger to bibliotekarer/Cand. Scient. Bibl. på fuld tid, der er interesseret i at arbejde i et tværfagligt uddannelsesbibliotek med biblioteksafdelinger på 7 adresserog med 25 medarbejdere.

Den ene af stillingerne vil være tilknyttet dettekniske område i hovedområdet Teknologi ogBusiness, som bl.a. uddanner bygningskonstruktører.

Ansøgningsfrist: Torsdag den 26. august 2010kl.12.

Læs det fulde opslag og uddybendeinformationer på www.ucn.dk

UCNSø

ger

Skolevangen 45 · 9800 Hjørring · Tlf. 72 69 60 00

WebkonsulentEsbjerg Kommunes Biblioteker

Vi søger en webkonsulent, med styr på dentekniske og adfærdsmæssige udvikling på inter-nettet. Du skal rådgive om og implementerewebløsninger, der understøtter formidlingen afvores mange tilbud, og du skal brænde for bib-liotekets kerneopgaver.

Flere oplysninger: Mette Ploug Bergholttlf. 7616 1905 eller mail [email protected]

Ansøgningsfrist: 26.8.2010 kl. 12.00

Mærk ansøgningen: Stilling nr. 14.613

Job i EsbjergKommune

Bib.12.8.2010

Læs mere på:www.esbjergkommune.dk/jobs

Bibliotekschef tilKoldingbibliotekerneVil du være med til at videreudvikle et af Danmarks bedstebiblioteker? Kan du profilere Koldingbibliotekerne i denoffentlige bevidsthed? Har du sans for at skabe netværkog partnerskaber?Og kan du begejstre og inspirere?Så kan det være dig, der skal være vores nye chef.

Vi er et engageret og velfungerende personale i etspændende biblioteksvæsen i et af Danmarks mestdynamiske vækstområder.

Læs mere om jobbet på www.koldingbib.dk/chefjob

Vil du vide mere- er du velkommen til at kontakte konstitueret biblioteks-chef Kis Michaelsen, [email protected], tlf. 21 79 90 95

Ansøgning til Koldingbibliotekerne senest den 3.september 2010 kl.12.00, via [email protected]

Forventet tiltrædelsestidspunkt: den 1. november 2010.


Danskerne er så sjove- synes vi selv!Det kan du høre mere om den 30. september 2010,hvor Netværksgruppen BITA-Bibliotekarer ITværkulturelt Arbejde holder temamøde i Odense.

Temamødet vil indeholde et oplæg af Naser Khader, derudgiver en bog til efteråret om netop dansk humor ogudfordringerne ved ikke være født ind i den danske ironiog humor.

Derudover vil BITA gerne diskutere netværksgruppensfremtid med deltagerne.

Se hele programmet på http://grupper.bf.dk/indvan

MindeordTil minde ombibliotekar Hanne Enggaard Holm, NakskovHanneHolm var ansat som elev vedNakskov Bibliotek i 1966 –1969. Efter endt uddannelse ved Biblioteksskolen blev hun ansatvedNakskov Bibliotek i 1972.I sit arbejdsliv prøvedeHannemange aspekter af biblioteks-

arbejdet. Samtidigmed hendes ansættelse blev bogbussen vedVestlollands Biblioteker indsat, og den blev og forblevHanneshjertebarn. Ved siden af bogbusarbejdet var Hanne i en årrækkebørnebibliotekar. Senere blev kontaktarbejdet en væsentlig del afhendes arbejde – især havde udstillingsvirksomheden hendes storeinteresse. I en periode tog hun også del i referencearbejdet.Hannes store interesse formusik, kunst og teater betød, at hun

imange år forestod biblioteketsmusikindkøb. Nårman læggeralle Hannes arbejdsfunktioner sammen, så går publikumsarbejdetigennem det hele som en rød tråd. Her var Hanne i sit es. Hun varen god formidler og kunne talemed alle bibliotekets brugere.Hanne varmeget aktiv i foreningsarbejdet på Vestlolland. Hun

har haft bestyrelsesposter i musikforening, kunstforening, teater-foreningmedmere. På denmåde havdeHanne et stort netværk.Det kunne vi ogsåmærke på biblioteket, hvorHanne fikmangehenvendelser fra publikum.Vi, der kendte og arbejdede sammenmedHanne, mødte altid

et varmt og positivt menneske. Altid var hun parat til at lægge tilside, hvad hun havde i hænderne, når andre havde brug for hjælp.Selv omHanne varmeget udadvendt i lokalsamfundet, var hunsamtidig et privatmenneske. Og dog ikkemere privat, end at hungerne tilbød husly til nyansatte kolleger indtil de fandt en perma-nent bolig.HanneHolm gik på efterløn i 2007, og når en kollega af Hannes

kaliber stopper sit arbejde, føler alle kolleger et savn. VedHannesbortgang er det et savn, der er uigenkaldeligt.Hanne døde den 16. juni 2010.

På vegne af LollandBibliotekerne.

Axel Lund Larsen og Bente Engelund Knudsen.

Personnyt

Trine Grønlund Berthelsen er fra den 1. juli ansat som filial-leder ved Svaneke Bibliotek. Ansættelsen følger efter et halvtårs vikariat ved Bornholms Biblioteker.

Tanya Møller er fra 1. august ansat som bibliotekar ved Detfærøske Landsbibliotek i Tórshavn.

Thomas B. Hansen, bibliotekar DB og cand.it. 2005, er fra 1.april ansat som mediebibliotekar ved Lyngby-Taarbæk Bib-liotekerne. Thomas B. Hansen kommer fra en stilling somkonsulent i Lyngby-Taarbæk Kommunes it-afdeling.

Emilie Wieth-Knudsen, bibliotekar DB og cand.scient.bibl.2007, efterfulgt af et trainee-forløb, senest på CBS, er fra 1.juni ansat som bibliotekar i Musik og Kunst/Voksenområdetved Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne.

Jane Kjertmann Jensen, bibliotekar DB, tidligere ansat som in-formationsarkitekt i DSB IT, er pr. 1. august ansat i DSB somkommunikationspartner for HR og Organisation. Arbejdsfo-kus: Intern kommunikation.

Pernille Søbye Andersen, tidligere Capinordic, er pr. 21. juliansat som webmaster i Bolind-Handel A/S

Har du fået nyt job så e-mail til [email protected].

”Det kreative Svendborg”søger en bibliotekarSvendborg Bibliotek søger en erhvervs- og udviklings-bibliotekar pr. 1. november 2010 på fuld tid, der vil væremed til at udvikle og eksponere det digitale og fysiskebibliotek sammen med brugere og kollegaer.

Vi søger en bibliotekar der kan• markedsføre bibliotekets digitale ressourcer• udvikle vores læringsmiljø på biblioteket• indgå i gruppen af erhvervsbibliotekarer• analysere og bruge metoder til udvikling af daglig drift.

Stillingen er på 37 timer med en ugentlig aftenvagt oglørdags/weekendvagt hver 4. uge.Ansøgningsfrist er 26.8. 2010 og samtaler forventes afholdtd. 7. september 2010.

Nærmere oplysning kan fås hos personale- og udviklings-chef Søren Lind, tlf. 62 23 50 05 eller publikumschef NinaStentebjerg-Hansen tlf. 62 23 50 02.

Nærmere oplysninger findes på www.svendborgbibliotek.dk


Jobsøgningpå den gode gammeldags visNavn: Pernille Søbye AndersenNyt job: Ansat som webmaster i Bolind-Handel A/S i Søborg pr.21. juli.Karriereforløb: Uddannet cand.scient.bibl fra Danmarks Biblio-teksskole i 2004. Har arbejdet som webkoordinator på BispebjergHospital og som konsulent på Rambøll Management. Fik i 2007arbejde som webmaster og kommunikationskonsulent i Capi-nordic Bank, som var åbnet kort før finanskrisen brød ud. Ban-ken gik konkurs i 2010, og Pernille blev fritstillet i maj 2010.

I Bibliotekspressen nummer 10 fra i år fortalte du om dine op-levelser med at blive fyret og søge arbejde. Du har været megetopmærksom på at bruge netværk og kontakter i din jobsøgning– var det dem, der hjalp dig til at få jobbet?- Nej, faktisk ikke. Jeg fik jobbet på gammeldags vis, det vil sige

via en ansøgning, jeg har sendte efter at have set deres jobopslagpå jobindex.dk. Jeg havde heller ingen kontakter i firmaet, somkunne hjælpe mig til samtale, til gengæld havde jeg nogle erfarin-ger fra mit tidligere job, som de kunne bruge. Der var 49 ansøg-ninger til stillingen, og vi var fem til samtale.

Hvad består jobbet i?Som webmaster skal jeg være ansvarlig for alt indhold og kvali-teten på bolind.dk samt de tilhørende produktsites og webshop.Jeg skal stå for den daglige kontakt og koordination med rekla-mebureauet omkring udvikling af web og webshop – det vil sigetekst, billeder, søgemaskineoptimering, stamdatavedligeholdelse,kampagner og så videre. Systemerne, jeg skal arbejde med, hed-der Dynamic Web og Navision, og de er nye for mig. Resten afarbejdsopgaverne er alt sammen noget, jeg kender fra banken,ligesom jeg har arbejdet med intranet, som jeg også skal stå for atfå op at køre på min nye arbejdsplads.

Hvilken type arbejdsplads er det, du har fået arbejde på?- Det er en traditionsfyldt arbejdsplads, som er 60 år gammel, ogsom har en del medarbejdere, der har været ansat i mange år. Deter noget helt andet end banken, som var nyåbnet, og hvor alle isagens natur var nyansatte. Vores formål er at være indkøbsorga-nisation for danske boligorganisationer, og gamle fagforeningersom 3F, FOA og Dansk Metal hører med til ejerkredsen. Det gi-ver i sig selv en helt anden kultur end i en bank.Her er godt styr på tingene, og når jeg for eksempel skal lave et

intranet, er det nærmest bare at sætte strøm på personalehånd-bogen. Som ny medarbejder skal jeg først nu til at sætte mig indi kulturen og finde ud af, hvordan jeg kan bidrage positivt meddet, jeg kan.

Hvorfor blev det dig, de ansatte?- Jeg har mange af de kompetencer, de har brug for. Og så tror

jeg, det er en fordel for mig, at jeg ikke er bundet til for eksempelweb, men også har arbejdet med kommunikation og lavet grafiskarbejde. Tidligere har de haft et reklamebureau koblet på, og der-for er det nyt, at de har oprettet en stilling i huset, som skal sørgefor kommunikation og web.

Bruger du din uddannelse i jobbet?- Ja, det gør jeg, selv om jeg også har fået andre kompetencerkoblet på, efter jeg blev uddannet. Men i alt, der handler om atstrukturere og sætte ting i system, der trækker jeg på min uddan-nelse fra Biblioteksskolen. Det her med at lave logiske strukturer ien webshop og tænke i formidling, så brugerne føler det er nemtat gå til – det er en bibliotekarisk kompetence.

[email protected]

Foto: Jakob Boserup


Afsender: Bibliotekspressen, Lindevangs Allé 2, 2000 FrederiksbergRedaktion: [email protected]. Abonnement: [email protected]æssigheder i leveringen meddeles det lokale postkontor.redaktørensspalte

Først var navnet Bibliotekernes Netmusik, såblev det til Digi-bib ogmidt i markedsføringenblev tjenesten for streaming og download af di-versemedier så pludselig omdøbt til BibZoom.Baggrunden for at Bibliotekernes Netmusik

skiftede navn til Digi-bib, var, at der nu skulleudvidesmed nyemedier, men navnet digibib.dkhar Gyldendal rettighederne til, da det er navnetpå et site hos forlaget. Såmåtte Digi-bib omdø-bes til BibZoom, som altså skal give gratis down-load – i første omgang afmusik til alle danskere.Så skulle lydbøgerne ogsåmed, men her harflere store forlag sagt fra, de vil selv distribuerefra 2011 og ikke levere til BibZoom.Hertil kom-mer stor uenighed i konsortiet for Netmusik. Påden ene side Herning Centralbibliotek sammenmedOdense Centralbibliotek, på den andenside Gentofte Centralbibliotek, der har ønsketat udtræde, men har fået at vide af Styrelsen forBibliotek ogMedier, at det vil være en dårligidé. Gentofte Centralbibliotek repræsenterer

en række andre bibliotekers synspunkter, og erGentofte ude, så vil det være svært at opbyggeejerskab hos bibliotekerne i forhold til udviklin-gen af Digi-bib.Men nu er alle tre centralbiblio-teker stillet frit i relation til deres forpligtelse tilat deltage i arbejdet medDigi-bib. Dette fremgåraf et notat fra Styrelsen for Bibliotek ogMedier.Der er altså lagt op til en reorganisering af kon-sortiet, enmulighed for at store spillere somÅrhus Kommunes Biblioteker og KøbenhavnsKommunes Biblioteker kan træde ind. Så hvadhandler balladen omDigi-bib egentlig om? Enspeget og røget sag, hvor Statsbiblioteket ogkonsortiet beskyldes for nærmest ublumetoderi form af uigennemskuelige forretningsmodellerog aggressivmarkedsføring?Men sagen handleri virkeligheden også helt overordnet om en nogetturbulent udvikling i retningmodDanskernesDigitiale Bibliotek, som skal være ét sted, hvorfravi downloader al digital tekst, lyd, musik og bil-leder. Men lige nu ligner det blot en »krig« om

blandt andet streaming af digitale ydelser ogforretningsmodeller. Det handler også om denknopskydning og konkurrence, der hidtil harværet på alle mulige områder i det danske biblio-teksvæsen.Faktisk har Bibliotekschefforeningen fore-

slået – i forbindelsemed arbejdet med Carina-udvalget i rapporten om Folkebibliotekerne iVidensamfundet – at der bliver nedsat et over-ordnet råd – et overbygningsråd, som blandtandet skal sikre samarbejde og hensigtsmæssigopgavefordelingmellem statslige og kommunalebiblioteker.I øvrigt har Styrelsen for Bibliotek ogMedier

netop opslået en stilling som projektleder for –Danskernes Digitale Bibliotek. Nok en rigtig godidémed projektledelse og styring af et område,der lige nu virker ude af kontrol.Bibliotekspressen stiller skarpt på BibZoom i

dette nummer, følg også sagen på bibliotekspres-sen.dk.

Zoom ind på krigen om Digi-bib

Er der optræk til en rask lille skærmydsel i biblioteksbranchen omkring den nystartede BibZoom? Som ellers ser ud til atvirke helt fint, altså set fra et brugersynspunkt.

FrIIs

Magasinpost UMMID-nr. 42385

Henrik [email protected]

Documents

Bibliotekspressen 12/2010