17.juni

2010

D e l e d i g e b l i v e r S o r t e p e r i k r i s e n

PRESSEN

H v o r e r C B S B i b l i o t e k e t p å v e j h e n ?K r i t i k a f S a m p e n s i o n

J o b s k i f t e : N y e n e r g i s o m s e l v s t æ n d i g

102 0 1 0

Lindevangs Allé 2, 2000 FrederiksbergTlf. 38 88 22 33 · Fax 38 88 32 01E-mail: bf@bf.dk · Internet: www.bf.dkEkspedition mandag-fredag kl. 9-15.

BF’s hovedbestyrelseFormand: Pernille DrostTlf. A: 38 88 22 33, P: 29 28 52 77E-mail: pd@bf.dkNæstformand:Matthias Engberg EirikssonDet Informationsvidenskabelige AkademiTlf: P: 31 15 05 09E-mail: eirixon@gmail.comØvrige hovedbestyrelse:Jens Dam, Syddansk UniversitetsbibliotekTlf. A: 65 50 44 11, P: 62 62 41 45E-mail: jensdam@bib.sdu.dkAnita Dürkop, Greve BibliotekerneTlf. A: 46 13 84 00, P: 26 85 43 95E-mail: atho@grevebib.dkLine Frølich, Biblioteket SønderborgTlf. A: 88 72 60 36 P: 43 52 43 94E-mail: lfrl@sonderborg.dkMarie Ulletved Holmgaard, Gentofte BibliotekerneTlf. P: 51 76 14 53E-mail: ulletved@gmail.comKim Jesper Josefsen, Roskilde HandelsskoleTlf. P: 61 77 78 39E-mail: kim@josefsen.dkSøren Kløjgaard, Hasle BibliotekTlf. A: 89 40 96 30, P: 86 15 13 98E-mail: skl@aarhus.dkNina Thorsted Petersen, Odense CentralbibliotekTlf. A: 65 51 44 80, P: 22 30 17 24E-mail: ntp@odense.dkCamilla Sejerøe, Odense CentralbibliotekTlf. A: 65 51 44 81, P: 64 47 29 61E-mail: lcs@odense.dkMette Kjeldsen Sloth, Frederiksberg Kommunes BibliotekerTlf. A: 38 21 18 00, P: 44 98 91 38E-mail: mesl01@frederiksberg.dkLuhr Løvdahl, studenterobservatørE-mail: luhr.dk@gmail.com

Direktør: Johnny Roj-Larsen, jrl@bf.dk

Forhandlingsafdeling og Job&Profession:Bruno Pedersen, Forhandlingschef, bp@bf.dk

Konsulenter:Nanna Berg, kommunikationskonsulent, nbe@bf.dkNiels Bergmann, udviklingskonsulent, nb@bf.dkAnn Oliveira Borg, karriererådgiver, aco@bf.dkSofie Plenge, udviklingskonsulent, sp@bf.dk

Konsulenter, løn- og ansættelse:Karin Madsen, privatområdet, Kommuner i Region Midtjylland,kvm@bf.dkLone Rosendal, København kommune, Kommuner i RegionSjælland, lr@bf.dk.Susanne Høgdahl Thomsen, kommuner i Region Nordjylland,Region Syddanmark samt alle regionsansatte, sht@bf.dkHelle Fridberg, kommuner i Region Hovedstaden ekskl.København, hf@bf.dkUlla Thorborg, statsområdet, ult@bf.dk

BF’s telefonrådgivning: kl. 9.00 – 15.00: 38 88 22 33

Leder formanden har ordet

Forsiden: Hvem trækker Sorteper i finanskri-sen? Fotograf Jakob Boserup har på forsidenleget med tanken om, hvor Sorteper uventetkan dukke op.

Genopretning ellernedrivning?Riget fattes penge, og derfor vælger manat spare på uddannelses-, forsknings- ogarbejdsmarkedsområdet, herunder ekstrastramninger for de nyuddannede.Jamen hør – er det ikke lige netop disse

områder, vi gennem årene har vidst, varvores vækstpotentiale? At netop uddan-nelse, efteruddannelse og forskning erafgørende byggeklodser for et samfund,der kun kan konkurrere på viden globalt.Viden er det afgørende konkurrencepara-

meter for et land som Danmark. Derfor ersvært at se, hvorledes regeringens »Gen-opretningspakke« skal skabe vækst.Mediemæssigt har der været størst fo-

kus på konsekvenserne af at beskære bør-nechecken. Desværre glemmer dagspres-sen også at fortælle, at der bliver spareten milliard på voksen- og efteruddannel-sesområdet. Et område, der er afgørendefor at få så mange ufaglærte som muligtopkvalificeret. Både fordi deres arbejds-områder bliver mere og mere komplekse,men også for at sikre, at de kan komme ijob igen, efterhånden som deres jobs bli-ver nedlagt og flyttet til billigere produk-tionslande.Netop gruppen af ufaglærte er de mest

sårbare ved afskedigelser, og de sværesteat få i arbejde igen. Et faktum, der ogsåfremgår tydeligt af Ligelønskommissio-nens rapport, der blev offentliggjort den28. maj 2010. Men sparekniven fortsættervidere i uddannelsessystemet. Universi-terne skal spare over en milliard kroner

i perioden 2012-2013. I forvejen er uni-versitets- og forskningsområdet trængtøkonomisk, og langt fra at nå regeringensegne mål tilbage fra de glade globali-seringsdage. Nu kommer så en yderligforværring, der vil ramme forskningen ogforskeruddannelser.Som fagforening er det forkortelse af

dagpengeperioden, besparelser på uddan-nelse, forskning, efter- og videreuddan-nelse og nedsættelse af skattefradraget til

fagforeningskontingenterne, vifokuserer på. Og der er meget atvære bekymret for. For ikke atsige uforstående overfor. Værstaf alt er risikoen for, at de nyeregler på dagpengeområdetbliver hastet igennem indenFolketingets sommerferie medet kommende kaos til følge.Heldigvis er der ganske få, derer ledige udover de to år, meni øjeblikket er der risiko for, atdette tal kan ændre sig. Samtidigfastholdes det, at a-kasse-med-lemmerne skal betale nøjagtigtdet samme for ydelsen på trodsaf, at ordningen er væsentligt

forringet og ændret.I efteråret 2010 kommer yderligere be-

sparelse på fem milliarder, der skal finan-sieres ved ændringer i SU-systemet, sand-synligvis med fokus på hurtigere studie-gennemførelse. Det står i stærk kontrasttil, at det, der skaber den hurtigste vej iarbejde efter endt studie, er studierelevantarbejde og tidlig jobsøgning. Ikke, para-doksalt nok, gennemførelse på normerettid og høje karakterer. Dette dokumente-res klart i AC’s rapport om overgangen frastudium til job fra april 2010.Selvfølgeligt skal vi som samfund agere

ansvarligt, når der er økonomisk lavvande.Men der er forskellige modeller og måderat gøre det på. At det primært er de ungegenerationer, der rammes med denneGenopretningspakke, er ganske enkeltuforståeligt og kortsigtet.

Pernille Drost

INDHOLD

Lindevangs Allé 2, 2000 FrederiksbergTlf. 38 88 22 33E-mail: bibliotekspressen@bf.dkInternet: www.bibliotekspressen.dk

Udgiver: Bibliotekarforbundet

Redaktion:Ansvarsh. redaktør Henrik Hermann, hermann@bf.dk.Journalister: Anette Lerche, lerche@bf.dk,Tania Kejser, kejser@bf.dk.Studentermedhjælp: Sara Maria Kohnagel, smk@bf.dkDel Din Viden: Tanja Blicher, tb@bf.dk

Annoncer:DG Media as, Gammel Torv 18, 1457 København K,Tlf. 70 27 11 55, fax 70 27 11 56E-mail: epost@dgmedia.dk

Bladudvalg:Jens Dam, Esben Fjord, Tina Holst, Vibeke Johansen,Jannie Lehmann, Trine Skjelborg Mulvad.

Trykt CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S

ISSN 1395-0401Danske Specialmedier

Abonnement:Årsabonnement: 600 kr. Udland 960 kr.BF-medlemmer modtager automatisk bladet

Oplag: Distribueret oplag 1.7.2004 - 30.6.2005iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.503Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer

Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringenskal af Bibliotekarforbundets medlemmer meddeles tilBF’s medlemsafdeling.

10

67

10

15

18

20

22

24

27

Sampension dropper garantien

Kan bøger udstilles som kunst?Det Kongelige Bibliotek er forpligtet til at udstille sine unikkebøger. Men hvordan gøres udstillingerne interessante for digog mig?

Når biblioteket ikke længere er et bibliotekPå CBS Bibliotek er det fysiske udlån faldet drastisk og cen-tralisering lurer forude. Men der er også vækstområder, læshvilke i Bibliotekspressens portræt.

Bliver bibliotekaren Sorteper?I de kommende år forsvinder 8.000 stillinger i den offentligesektor. Det kommer også til at gå ud over bibliotekarerne.

Jeg arbejder – ergo er jegEn stor del af vores identitet ligger i arbejdet – derfor tagerdet tid at få hævet selvfølelsen ovenpå en fyring. Læs krise-psykologens gode råd til, hvordan du kommer videre.

Fyret under finanskrisenPernille Søbye Andersens arbejdsplads blev erklæret konkurs,og medarbejderne sendt hjem. Nu skriver hun jobansøgnin-ger til et marked i krise.

Fyret - hvordan er du stillet?Rettigheder og regler i forbindelse med en fyring.

Fyret – hvad nu?Hvordan er du stillet økonomisk?

Mediejukeboksen – en ny måde at formidle digitaltindhold i de fysiske bibliotekerArtikel fra Del Din Viden.

I øvrIgt

Boganmeldelse 26Del Din Viden 28Nye stillinger 29Personnyt 30Jobskifte 31

15Hvad gør du, hvis du trækker Sorteper og bliver fyret?

CBS Biblioteket - populært bibliotek.

3bibliotekspressen 10 · 2010

Frab

iblio

tekspressen.dk

Find studierelevant arbejde og søg job tidligt

Den regionale biblioteksforening i RegionSyddanmark, DB Syd, sætter fokus påkommunernes biblioteksudvikling ved atkåre Årets Bibliotekskommune i RegionSyddanmark.Det er første gang i år, og prisen på

20.000 kroner uddeles fremover hvert an­det år på Sandbjergkonferencen.Ifølge vedtægterne skal prismodtageren

have udvist »et særligt initiativ til fremmeaf biblioteksvirksomheden, virket forstørre aktivitet på biblioteksområdet ogherigennem skabt øget opmærksomhedog forståelse for bibliotekernes arbejdsop­gaver og formål.«Der bliver sendt materiale ud til kom­

munerne i Region Syddanmark med op­lysninger om biblioteksprisen med ansøg­ningsfrist den 10. august 2010.Yderligere informationer fås hos Anni

Jensen, næstformand i DB Syd, telefon50 98 13 01, eller på mail, anni.jensen@svendborg.dk eller på www.dbf.dk

kejser

Ledigheden blandt nydimitterede biblio­tekarer og cand.scient.bibl´er er stegetmed seks procentpoint siden marts. Detvil sige, at 41,4 procent af de nyuddannedeleder efter arbejde.Ser man på den samlede gruppe af le­

dige dimittender fra sommeren 2009, såer godt 700 akademikere stadig ledige trekvart år efter, at de stod klar til at få et ar­bejde. Sammenlignet med sidste år, så vartallet på kun 400.Andelen af ledige bibliotekarer under 30

år er, som forventet, også stadig stigendefra 10,7 pct. i marts til 10,9 pct. i april.Den gode nyhed er, at der er et markantfald i ledigheden allerede efter tre måne­ders ledighed, og endnu mere efter seksmåneders ledighed.Den gennemsnitlige ledighed for alle

i faget er uændret fra marts til april, ogligger stadig på 3,2 procent. Det svarer til142 personer. Marts sidste år var ledig­hedsprocenten på 2,7.

kejser

Hvem kåres som åretsbibliotekskommune?

Kedelig stigning i dimittendledigheden -men den samlede ledighed er stadig lav

Gode råd til studerende: rapporten

”Det frie valg eller det frie fald”

handler om overgangen fra

studium til job, og der er nyttig

viden at hente for studerende

og dimittender. Eksempelvis er

arbejdsgiver nærmest ligeglad med

karaktergennemsnit og om du har

klaret studiet på normeret tid.

Du kan selv gøre meget for at optimeredin fremtidige beskæftigelsessituation.Gør for eksempel to ting: Find et studie­relevant arbejde, og påbegynd din jobsøg­ning tidligt.

Ovenstående er blot to af mange råd oganbefalinger i rapporten Det frie valg ellerdet frie fald, som er udgivet af Akademi­kernes Centralorganisation, og som blandtandet undersøger, hvordan studerendebedst kan forberede sig til arbejdslivet un­der deres studietid.Håndgribelige barrierer som speciale­

pres og manglende kendskab til arbejds­markedet beskrives i rapporten, men ogsåmere uhåndgribelige barrierer i form afstudiemiljøers påvirkning af de stude­rende til at fokusere på alt andet end ar­bejdsmarkedet.Rapporten beskæftiger sig også kritisk

med det faktum, at visse studiemiljøer harsvært ved at forholde sig til den nye virke­lighed, det hedder således i rapporten:»Desværre tyder meget på, at nogle stu­

diemiljøer har skabt deres egne elfenbens­tårne, hvor den traditionelle dagsordenom fagligheden endnu ikke er koblet tilden nyere dagsorden om anvendelighedpå arbejdsmarkedet.«

Omvendt er flere uddannelsesinstitutio­ner blevet bedre til udslusning.»Uddannelsesinstitutionerne er blevet

mere åbne i form af karrierevejledningstil­bud, virksomhedssamarbejde, praktikord­ninger, etc. Det har gjort, at mange studie­miljøer har fået bedre muligheder for atfå deres studerende godt og hurtigt ud påarbejdsmarkedet«, hedder det i rapporten.Gode karakterer er ikke afgørende, ek­

sempelvis er en af konklusionerne, at deter vigtigere at have studierelevant job endgode karakterer.Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse

har drøftet rapporten, og en af de faldnebemærkninger var det faktum, at det ermeget nemmere at finde studierelevantarbejde i københavnsområdet, at der er engeografisk ulighed, som gør det sværerefor studerende uden for københavnsområ­det at finde et studierelevant arbejde.

hermann

Hvem bliver mon Sorteper ogfår svært ved at finde et job?Læs Biblioktespressens temaom ledighed på side 14.Foto: Jakob Boserup

4 bibliotekspressen 10 · 2010

Mange snakker om dem – men de fær­reste har haft en i hånden. Nu får bib­lioteksbrugerne i Odense mulighedenfor at se nærmere på ny teknologi some­bogslæsere, når Centralbiblioteket åbnersit nye Medielab.Over fire tirsdage fra den 15. juni til­

byder biblioteket vejledning i, hvordane­bogslæserne bruges.­ Biblioteket kan så meget andet end

at låne papirbøger ud. Nu formidler vi e­bøger, ligesom vi formidler netmusik, spilog film på nettet. Det handler i stigendegrad om at sætte både indholdet og denteknologi, der transporterer indholdet,ind i en sammenhæng, og vise, hvad detkan bruges til, siger publikumschef PeterThomsen.Bibliotekets medielab skal være borger­

nes indgang til at afprøve de mange nyeelektroniske muligheder, der hele tidendukker op. Her opstilles et antal compute­re, hvor brugerne kan downloade e­bøger,netlydbøger og netmusik.

kejser

Lær din e-bogslæser atkende på biblioteket

Fremover kommer det til at koste 1,46kroner pr. borger om året at få adgangtil 10 millioner musiknumre ­ noget,bibliotekerne indtil nu har betalt forpr. styk downlån.Det sker, når Statsbibliotek den 1.

juli 2010 åbner en ny portal for digi­tale biblioteksservices – www.digi­bib.dk. Portalen kan blive dit biblioteksplatform for digital formidling afmusik, bøger, film, podcasts, nyheder,artikler og meget mere.I juli åbner muligheden for at tilbyde

bibliotekets brugere downlån af musikog lydbøger, samt en musiktjeneste,hvor brugerne kan streame musik.Alle tre tjenester er på flatratebasis

– det vil sige, at biblioteket ikke læn­gere betaler pr. styk downlån, men har

ubegrænset adgang til basen. Det bety­der, at hverken bibliotek eller brugeremødes af besværlige administrativetiltag eller kvotestyringer. Det er altsåbrugerne selv, som bestemmer deresforbrug, samtidigt med, at biblioteketindgår en abonnementsaftale på etfastlagt prisgrundlag.Digi­bib.dk har i 2010 indkøbt godt

10 millioner downloads af musiknum­re. Det er lykkedes at reducere stykpri­serne fra to kroner til cirka 80 øre perstyk – hvilket er en prisreduktion på60 procent.Alle danske kommuner har allerede

købt og betalt for adgang til Musik­Basis.

kejser

Digitale tjenester bliverbilligere og bedre

Det Informationsvidenskabelige

Akademi arrangerer sammen

med Oulu Universitet og Aalborg

Universitet en stor international

konference om Persuasive Design

fra den 7. til og med den 9. juni.

Et af de forskningsområder, som PerHasle, rektor på Det Informationsvi­denskabelige Akademi (IVA), virkeligbrænder for er Persuasive Design. Ognu har IVA i samarbejde med to andreuniversiteter fået stablet en international

I Norge har et krav om ligeløn

udløst storkonflikt på det

kommunale område.

I Norge er de ansatte i kommunernegået i strejke. De slås blandt andet forligeløn, og det er et krav, som de kom­munale arbejdsgiverne indtil videreikke har imødekommet. Strejken ervelforberedt og blev sat i gang den 28.maj.Indtil videre er det enkelte arbejds­

pladser, der er blevet udtaget til at strej­ke, men konflikten bliver optrappet frai morgen. De steder, hvor bibliotekarer­ne strejker, møder de stor forståelse fraderes lånere, når de forklarer hvorfor.Både på det statslige og i Oslo Kom­

mune er parterne nået til enighed oghar løst spørgsmålet om ligeløn.Se mere på www.bibforb.no

lerche

IVA åbner dørene for PersuasiveDesign-konference

konference om emnet på benene. Konfe­rencen bliver åbnet mandag den 7. juni afKulturminister Per Stig Møller og varertil og med den 9. juni.Persuasive Design er et forskningsfelt,

der handler ommotivation, overtalelseog holdningsændringer, og det er et felt,der er med til at belyse hvorfor netop etveltilrettelagt teknologisk design kan få ostil at agere på en bestemt måde på nettet.­ Vi er på vej ind i en æra, hvor vi ser

computere og anden interaktiv teknologisom kommunikation, siger Per Hasle.­ I Persuasive Technology udvikler vi

både teori og praksis på samme tid forat bruge teknologien optimalt og for atfastholde en etisk dimension og udviklekritisk sans, forklarer Per Hasle.

lerche

Norge strejker

5bibliotekspressen 10 · 2010

Sampension dropper garantienSampension har ikke vist rettidig

omhu. I pensionsbranchen har man

siden midten af 1990’erne vidst,

at det ville blive svært at bevare

ydelsesgarantierne - derfor burde

Sampension langt tidligere have

reageret. Det mener professor

ved Handelshøjskolen i Århus,

Anders Grosen.

af TANIA KEJSER

I foråret 2009 stod en stor gruppe af Bib-liotekarforbundets medlemmer over for envigtig beslutning. Valget stod for den enkeltemellem en pensionsordning med ydelsesga-ranti, der sikrede en minimumspension - el-ler en pensionsordning, hvor afkastet ikkevar sikkert, men så måske større.1960medlemmer valgte den sikre løsning,

som nu viser sig slet ikke at være så sikkeralligevel. Fra den 1. januar 2011, ophæverSampension nemlig sin ydelsesgaranti.Baggrunden er et krav fra EU om, at

pensionsselskaber, der tilbyder ydelsesga-ranti, skal sætte en vis mængde penge tilside pr. kunde, der har en pensionsord-ning med garanti.Men det burde ikke være kommet bag

på Sampension, at det kan være sværtat tilbyde en pension med garanti. Detmener professor ved Handelshøjskoleni Århus, Aarhus Universitet, AndersGrosen, der både forsker og underviser ipensionsøkonomi.- Man har længe vidst, at det ville blive

et problem at opretholde de her pensi-onsgarantier. Jeg skrev min første artikelom problemet i 1994. Pensionsselskaber-ne ved udmærket, at pensionsgarantierer som radioaktivt affald – henfaldstidenpå dem er 30 – 40 år. Derfor ville detklæde et selskab som Sampension ikkeat skyde skylden på alle mulige andre,men erkende, at de ikke har vist rettidigomhu, siger Anders Grosen.I et brev til Sampensions kunder lover

selskabet fortsat at investere, så udbe-talingerne af pensionerne svarer til det,den tidligere garanti lovede. Det er An-ders Grosen ikke umiddelbart imponeretover.- Det betyder vel, at selskabet vil fast-

holde den nuværende investeringspolitik.Men det er problematisk at tilfreds-stille alle kunder med forskellig alderog garantier med den samme portefølje.Generelt er det dumt at give garantier,som ikke kan overholdes – og Sampen-sion burde for længst have stoppet fortilgange af nye kunder til garantiordnin-gen. Nye kunder vil have fordel af at gådirekte til den 3i1-løsning, som selskabetogså udbyder, siger Anders Grosen.

Garantien ikke noget værdEt af problemerne ved ydelsesgarantierneer, at den lovede rente bliver sat ud fraden økonomiske situation, selskabet, lan-det og verden er i på et givent tidspunkt.Hvis verdensøkonomien og aktiemar-kedet ændrer sig markant, for eksempelsom under finanskrisen, så bliver ind-tjeningerne usikre. En anden udvikling,som pensionsselskaberne skal tage højdefor er, at kunderne lever længere.- Jeg hører til dem der mener, at pen-

sionsselskaberne slet ikke skal tilbydegarantier. Som man kan se her, er dejo ikke meget værd, når selskabet blotkan ophæve den med et pennestrøg, nårkunden har brug for garantien. Hvis 3i1-

ordningen er skruet sammen sådan, atden investerer efter kundernes livscyklus,hvor man typisk har en relativ høj andeli aktieporteføljen, når man er ung, og enmindre, når man bliver ældre, så vil jeganbefale de yngre kunder at skifte til den,siger Anders Grosen.

Forstår godt de usikre medlemmerI Bibliotekarforbundet forstår formandPernille Drost godt de medlemmer, derer utilfredse med, at garantien på derespensionsordning er forsvundet.- Vi har lige været gennem en proces,

hvor folk skulle vælge mellem en pensiontil en garanteret ydelse, og en til mar-kedsrente. Og jeg kan godt forstå, hvismedlemmerne synes, det er underligt,at Sampension et halvt år efter droppergarantien, siger Pernille Drost.Til gengæld er hun overbevist om, at

Sampensions løsning er den eneste rig-tige i situationen. EU forlanger, at Sam-pension sætter 17 milliarder kroner tilside som sikkerhed Hvis selskabet skulledet, skal de ud og låne rigtig mangepenge, og det vil koste renter, der tærerpå selskabets egenkapital.- Derfor er Sampension nødt til at sige,

at man ikke længere kan garantere enfast bestemt ydelse. Selskabet investererstadig på samme måde som hele tiden, såjeg tror på, at medlemmerne får det, deer stillet i udsigt, siger Pernille Drost.Som kunde hos Sampension skal man

ikke være bekymret for, at griske pen-gemænd gambler med ens pension foregen vindings skyld. Som arbejdsmar-kedspensionskasse ejes selskabet nemligaf kunderne – og det er til kunderne, altoverskud går. Bibliotekarforbundet harikke nogen økonomisk afhængighed afselskabet.- Når vi siger ja til, at selskabet kan gå

bort fra ydelsesgarantien er det på linjemed alle andre fagforbund, der også vur-derer, at det er det bedste at gøre i situa-tionen. Reelt har vi ikke nogen mulighedfor at sige nej – så skal vi i hvert fald udog finde et helt nye pensionsselskab tilalle medlemmerne, siger Pernille Drost.

Om ydelsesgarantiKunder hos Sampension, der kom ind i ordnin-gen før 1.januar 1997, fik lovning på en ydelsebaseret på en grundlagsrente på 4,5 procent.Kunder, der trådte ind senere, fik en rentepå 2,5 procent. Ved at fjerne garantien forpensionsydelserne, kan Sampension undgå atopbygge store økonomiske reserver, som villegøre det umuligt at leve op til de hidtidige til-sagn til kunderne om en bestemt pension.

6 bibliotekspressen 10 · 2010

Kan bøger udstillessom kunst?

Bøger er lavet for at blivebrugt,

læst ogmærket.MenDetKongelige

Bibliotekhar en forpligtelse til også

at udstille de værker, der er sågamle,

at de ikke længere kan tåle at være

imenneskehænder. For at gøre

udstillingerne vedkommende for andre

enddedybt engageredebognørder,

har biblioteket slået sig sammenmed

flere forskellige kunstnere.

tekst: TANIA KEJSER

foto: KARSTEN BuNDGAARD, FoToGRAFISK ATElIER

og SIDSEl BEcKER

Det Kongelige Bibliotek er et skatkammeraf viden og historier. Langt de fleste afskattene er dog gemt væk fra offentlighe-den. De gamle værker kan ikke tåle lys ogfår kun i sjældne tilfælde lov til at blivebladret i af folk med gode grunde og hvi-

de handsker. Så hvordan overholder bib-lioteket sin forpligtelse til at præsenterede dyrebare materialer for omverdenen?For fire år siden, da arkitekt ChristinaBack blev ansat, var det noget anderledesend nu.- Dengang kunne man groft sagt finde

på at proppe 200 bøger ind i en montre,og så var det en udstilling. Jeg havde enide om, at det ville blive anderledes, hvisvi begyndte at samarbejde med forskel-lige kunstnere – når man hiver men-nesker med anderledes måder at se påudstillingsgenren ind, skaber det nogethelt nyt, siger Christina Back.

Nettoreklamer og 1100-talletDen nuværende udstilling ligger i DenSorte Diamants kælder. Lyset er dunkeltog røgfarvede kasser lyser rummet svagtop. Rundt omkring står medarbejdere frabibliotekets forskellige afdelinger som vi-deoprojektioner, som man kan høre for-tælle om forskellige afdelingers arbejde.Det er kunstneren Kirsten Delholm der

har udsmykket lokalet. Hendes ide var atlave en udstilling, der viser hele spænd-vidden i Det Kongelige Bibliotek.- På en meget poetisk og intuitiv måde

får hun vist, hvordan forskellige afde-

Nettoreklamer og tussegamle bøger udstilles side om side i kunstneren Kirsten Delholms præsentation påDet Kongelige Bibliotek.

En teknikalitetSampension har hidtil forklaret ydel-sesgarantiens bortfald som en »tekni-kalitet«. Når selskabet bare ikke sigerhøjt, at de garanterer en vis ydelse, såslipper de for at sætte de mange mil-liarder til side, som EU kræver. Overfor kunderne hævder Sampension sta-dig i praksis at ville overholde garan-tien Men betyder det, at selskabet ikkeanerkender EU's krav som fair?- Som udgangspunkt synes vi, at det

er rigtig godt, at EU sørger for en højsikkerhed for pensionskunderne – ogdet er jo netop, hvad kravet om en hø-jere solvens giver. Til gengæld synes viikke, at der i et arbejdsmarkedspensi-onsselskab, der er et samarbejde, hvorkunderne selv ejer selskabet, er brugfor den samme høje sikkerhed. Hos oser der ikke andre der skal tjene pengeend kunderne selv, siger ChristianFriis, sekretariatschef i Sampension.Han kan godt huske, at der blandt

forskellige økonomer har været snakom, at pensionsselskaberne burdetænke over, om de kunne opretholdede faste ydelsesgarantier – men det erifølge ham ikke en diskussion, der harkørt i pensionskredse.- Vi har allerede gjort en del for at

tilbyde andre ordninger til vores kun-der. I 2009 valgte 45 procent af Biblio-tekarforbundets medlemmer således enpensionsordning med ydelsesgaranti.At EU pludselig stiller så høje krav tilkapital var der ingen, der havde regnetmed – derfor har det været en situa-tion, hvor vi var nødsaget til at anvendeforce majeure, og altså ret hurtigt tagestilling til, hvordan vi skulle forholdeos, siger Christian Friis.Bibliotekarforbundet har fået flere

mails fra medlemmer, der er usikrepå, hvad Sampensions udspil omkringydelsesgarantier betyder for netopderes pension. Hører du til gruppenaf usikre kunder, kan du ringe tilSampension på telefon 77 33 18 77, ogbede om at snakke med en pensions-rådgiver. n

kejser@bf.dk

▼

7bibliotekspressen 10 · 2010

linger arbejder. Som kunstner arbejderKirsten Delholm meget anderledes endfagfolk, der er underlagt helt andre tradi-tioner. For eksempel var det meget vigtigtfor hende at få medarbejderne med, såman kan se, hvem der skaber det dagligeliv i huset, siger Christina Back.Bibliotekets bevaringsafdeling er præ-

senteret langs en væg, hvor gennemsigtigtlærred viser smukt fotograferede billederaf bøger under restauration. Bagved kanman skimte nogle af de redskaber, beva-ringsafdelingen bruger til den proces. Etandet sted finder man et overvågningska-mera, og kan høre et interview med denmedarbejder, der står for sikkerheden. Etudsnit af Lunde-evangeliet fra 1100-tallet– en af bibliotekets mest kostbare materia-ler - kan findes på samme udstilling somen opslået netto-reklame. Og på den bage-ste væg kører konstant en projektion af descanninger af internettet, som biblioteketogså har til opgave at foretage, så internet-tet som det ser ud netop nu kan gemmesfor eftertiden.- Jeg synes, at Kirsten Delholm har for-

mået at vise spændvidden i biblioteketsarbejde. For os som arbejdsplads er detogså sjovt, fordi vi får nogle diskussioner.

Går vi på kompromis med kvaliteten ogindholdet, når vi lader kunstneren be-stemme på andre præmisser? Min hold-ning er, at det gør vi ikke – de kunstnere,vi arbejder sammen med, er netop valgt,fordi de er store, anerkendte og visuellehistoriefortællere, der er vant til at for-midle, siger Christina Back.

Tiltrækker andre publikummerKirsten Delholm er den anden kunstner irækken, der har stået for en udstilling påbiblioteket. Den forrige var amerikanerenRobert Wilson, som fokuserede på skitse-bøger.- Han gjorde det helt anderledes. Ved at

lade sig inspirere af skitsebøgernes legen-de univers, fik han associationer til Alicei Eventyrland. Rummet blev mørklagt,der kom perlegrus på gulvet, og 23 rødegynger hang ned fra loftet. Skitsebøgernekom ind i montrer, man kun kunne se vedat kigge ind i små kuk-huller, fortællerChristina Back.

Den næste kunstner, som bibliotekethåber på at samarbejde med, er den wali-siske maler og filmmager, Peter Greena-way. Selv har kunstneren sagt ja, menendnu mangler Det Kongelige Bibliotek at

rejse nogle penge, så samarbejdet kan ladesig gøre.- Det gode for os ved de her udstillinger

er, at vi får fat på nogle andre publikum-mer end dem, der normalt kommer.Traditionelt er det mest turister og stude-rende, som kommer – men vi er bibliotekfor hele Danmark. Og det vil vi gerneblive ved med at huske danskerne på, sigerChristina Back. n

kejser@bf.dk

”Går vi på kompromis med kvalitetenog indholdet, når vi lader kunstnerenbestemme på andre præmisser?”

Baggrund forudstillingenDet Kongelige Bibliotek har samme forplig-telse som et kunstmuseum til at udstille (nogleaf) sine genstande. Kunstneren Kirsten Del-holm står for den udstilling, der kører frem tilden 11. september. Her er seks af biblioteketsafdelinger repræsenteret: Digital bevaring,Natur- og Sundhedsvidenskab, Sikringsafde-lingen, Kort- og Billedafdelingen, Bevarings-afdelingen og Håndskriftsafdelingen.

Bag røgfarvederuder ligger bøgernei montrer af glas. Vedat invitere kunstnereind til at præsentereudvalgte materialerfra samlingen, får DetKongelige Bibliotekfortalt andre historierend tidligere.

8 bibliotekspressen 10 · 2010

46DANSKE BIBLIOTEKERHARALLEREDEVALGTDENNYEMaxi ViewBooster®

fraSUNDSOUND

SUND SOUND APS | VED KLÆDEBO 18 | 2970 HØRSHOLM | TELEFON 45 76 18 88 | MAIL@SUNDSOUND.DK | WWW.SUNDSOUND.DK

DU SKJULER INTET MED DEN NYEMaxi View Booster®

Den nyeste generation RFID Booster-etiket• Uden forstyrrende antenneelementer, der skjuler discens tekstflade• Lettere påsætning med stivere acetat• Specialklæber modvirker luftbobler under etiketten• Leveres også med printet ejermærke

WWW.SUNDSOUND.DK|MAIL@SUNDSOUND.DK|88187645TELEFON|HØRSHOLM2970|18KLÆDEBOVED|APSSOUNDSUND WWW.SUNDSOUND.DK|MAIL@SUNDSOUND.DK|88187645TELEFON|HØRSHOLM2970|18KLÆDEBOVED|APSSOUNDSUND WWW.SUNDSOUND.DK|MAIL@SUNDSOUND.DK|88187645TELEFON|HØRSHOLM2970|18KLÆDEBOVED|APSSOUNDSUND WWW.SUNDSOUND.DK|MAIL@SUNDSOUND.DK|88187645TELEFON|HØRSHOLM2970|18KLÆDEBOVED|APSSOUNDSUND

Når biblioteket ikke længere eKanman forestille sig et bibliotek

uden bøger? Ja, når det fysiske udlån

faldermed 50 procent på få år, så kan

man. På CBS skal biblioteket finde nye

opgaver og roller,mens centralisering

og besparelser kan betyde

reduktion imedarbejderstaben.

Bibliotekspressen tegner et portræt

af forskningsbiblioteker

under forandring.

af ANETTE LERCHE

CBS Bibliotek står på en brændende plat-form. Skal det overleve kræves nytænkningog nye arbejdsområder, og biblioteket satserpå e-ressourcer, undervisning og forsknings-

formidling for at sikre sin overlevelse.En ny rektor har stillet sig til rette bag

roret på Copenhagen Business School oget af de første større kursskifter, han harforetaget er at erklære, at der skal være flerevip’er ansat på Copenhagen Business School.Oversættes det interne sprog til almindeligtdansk betyder det mere videnskabeligt per-sonale og færre blandt det tekniske og admi-nistrative personale. Og bibliotekets ansattehører til i sidste kategori, uden at det dog ermeldt ud, at biblioteket skal holde for i ennedskæringsrunde.En anden tendens, der vil betyde pres

på budgetterne, er de generelle offentligebesparelser. En tredje er den centralise-ringsbølge, der ruller ind over det offentlige.Traditionen tro har biblioteket både egen it-og administrationsafdeling, men det er ikkegivet, at man har det i al fremtid, vurdererbiblioteksdirektør på Copenhagen BusinessSchool, René Steffensen. Han er ikke i tvivlom, at der vil ske store ændringer inden forde næste et til to år, men hvilke og hvordankan han af gode grunde kun på nuværendetidspunkt gætte på.

- Vi har haft syv gode år med højkonjunk-tur, hvor vi har kunnet opfinde nyt og fåideerne finansieret. Nu kommer der måskesyv svære år, hvor man kan overveje, om deter fokus på kerneydelserne, der skal væreløsningen.Men i hvert fald er det realistiskebud på de næste par år, at CBS vil centrali-sere administrative funktioner, konstatererRené Steffensen.

Farvel til de fysiske rammerDe store udfordringer CBS Bibliotek stårover for skyldes ikke kun organisationsæn-dringer og besparelser. For skønt bibliotekettiltrækker en kødrand af mennesker, derklumper sig sammen foran glasdørene tilbiblioteket før åbningstid, så er det ikkebøgerne, der tynger de studerende, mensde sidder foran hver deres laptop. Travlhe-den kan ikke spores i udlånet af de fysiskematerialer, der er faldet med 50 procent ide seneste år. Det samme gælder antalletaf henvendelser ved skranken og brugen afkatalogen. Biblioteket skal til at genopfindesig selv og ikke engang det gode studiemiljø,som er så værdsat blandt de studerende, har

Med over en million besøgende på et år, burde CBS Bibliotek ikke føle sig truet - alligevel forventer biblioteket store forandringer. Foto: Jakob Boserup

10 bibliotekspressen 10 · 2010

▼

e er et bibliotekbiblioteket længere patent på. For med dettrådløse net kan alle sætte et par stole ogborde op og skabe et tilsvarende miljø uden,at de studerende vil mærke nogen tydeligforskel.CBS biblioteket er selv med til at trække

udviklingen i en retning, hvor de fysiskelokaliteter ikke længere er en kerneydelse.Udlånsskranken skal ikke bemandes afbibliotekarer – men hellere studerende,der godt kan varetage den type opgaver,mens informationsskranken skal være destuderende eller forskernes møde med enkvalificeret bibliotekar.

Skifte fra det fysiske til formidlingI 2009 satte CBS Bibliotek fokus på fire om-råder ud fra en filosofi om, at når man ikkekan det hele, så er det nødvendigt at prio-ritere. Prioriteringen betyder et brudmedde fysiske materialer – fremover prioriterese-ressourcer over bøger.Helt praktisk konstaterer René Steffensen,

at brugerne har stemtmed fødderne. De gårikke til hylderne og tager bøgerne ned, deforetrækker e-ressourcerne, og derfor skal

biblioteket have sin opmærksomhed her.Den nye prioritering betyder også et farveltil fokus på den traditionelle bibliotekariskebetjening bag skranken. Nu prioriteres web,telefon og chat, selvom skrankerne ogsåstadig består.Det tredje område er at gå fra katalogen til

integreret søgningOg endelig vil det sidste fokusområde (fra

90/10 til 50/50) betyde, at biblioteket i langthøjere grad end før skal betjene forskerne,hvor det tidligere var betjeningen af demange studerende, der udgjorde den størsteopgave. Et skifte, der let kan foretages uden,at de studerendemister deres adgang til bib-liotekarhjælp. For når nu der er færre bøger,der skal sættes på hylderne, så er der meretid til at servicere forskerne.KurtMathiesen, der er uddannet cand.

scient.bibl., synes, at det fokus er det heltrigtige. For som informationsspecialist kanhan føle sig langt fra forskerne – især på enuddannelsesinstitution, der er så stor, at detvil være fysisk umuligt at være tilstede påsamtlige institutter.- Mit forhold til forskerne ville være langt

bedre, hvis jeg var tættere på institutterne.Et relevant spørgsmål kan være, om vi sombibliotek skal tilbyde det samme til alle.Behovene kunne jo godt vise sig at være for-skellige, og derfor kunne vores tilbud ogsåvære differentierede, siger KurtMathiesen.

Nye opgaver tages indNår der tænkes strategisk i en organisation,der står foran store ændringer, så tænkes derikke kun i, hvordan biblioteket skal priori-tere sine nuværende ydelser.En af de nyemuligheder, der er opstået for

CBS Bibliotek er forskningsformidlingen, ognetop den har KurtMathiesen som sit spe-ciale. Hans opgave er blandt andet at spredeCBS’ forskning til de rigtige kanaler. Ligenu står han ogsåmidt i et projekt, hvor hanundersøger, hvor godt forskerne følger medinden for deres felt. Før i tiden fik forskernede relevante tidsskrifter i deres dueslag ogskulle måske sende dem videre i cirkulationefter et par dage. I dag kommer alt elektro-nisk. Umiddelbart en klar forbedring – ihvert fald set med bibliotekariske øjne, menfår forskerne så reelt det, de har brug for?

Citat her

Alle etager er fyldt med studerende. Bøgerne er sat i kælderen. Foto Jakob Boserup

”Vi har haft syv gode år med højkonjunktur,hvor vi har kunnet opfinde nyt og få ideerne

finansieret. Nu kommer der måske syv svære år,hvor man kan overveje, om det er fokus påkerneydelserne, der skal være løsningen.”

René Steffensen, biblioteksdirektør

11bibliotekspressen 10 · 2010

Finder de det, de skal? Det er KurtMathie-sen ikke overbevist om, og derfor sætter hanfokus på det. Samtidig sætter han også fokuspå, hvad den bibliotekariske bistand bety-der – han er ved at opsætte et forsøgmed engruppe, der får ekstra hjælp og en kontrol-gruppe, der får det normale serviceniveau.Og det er ikke kun her CBS Bibliotek kan

få en rolle at spille. For mens forskningenhidtil har været endimensionel, så vil den nublive multidimensionel og foregå på tværs.Altså i stedet for at tale om én forsker, kanman tale om forskerteams, og her vil enbibliotekar være det bindeled, der kan finderessourcerne på tværs af de traditionelle fag-grænser.Biblioteket har generelt forstået at sætte

sig på nogle centrale værktøjer for forskerne.research@cbs, registrer forskningen. insight@cbs er et nyhedsbrev om forskningen, ex-perts@cbs er en database over alle forskernesekspertiseområder til brug for pressen ogforskernes intranet researchhub er også CBSbibliotekets værk.Det gør biblioteket til en tung spiller, der

ikke lige er til at komme udenom, når detgælder den essentielle forskningsformidling.Og for René Steffensen er der flere lys-

punkter i forandringstiden. Han kan håbeog arbejde på, at biblioteket, der roses for atvære veldrevet, have styr på økonomien ogkan bevise stor brugertilfredshed vil få tildeltflere opgaver frem for at miste opgaver i eneventuel centraliseringsbølge.For René Steffensen er tanken om, at

biblioteket eksempelvis kommer til at stå forendnumere kommunikation og formidlingend det gør i dag i hvert fald ikke fremmed.

Og han føler sig langt fra bundet af et tradi-tionelt syn på bibliotekets kerneydelser. Forham er det ikke en selvfølge, at biblioteketfortsætter som en afdeling under sit nuvæ-rende navn, det må bestemmes af fremti-dens opgaveportefølje.Et bud på et nyt navn kunne væreCBS

Knowledge and Learning Services. Et nytnavn kunne afhængigt af opgaver også sag-tens rumme noget med kommunikation ogundervisning.

Flere nye områderEn anden styrke er, at CBS Biblioteket fra2011 skal undervise alle CBS’ studerende på2. og 5. semester i informationskompeten-cer, hvilket er finansieret af en andel af taxa-meterpengene. Det er en godmulighed forat synliggøre sig over for de studerende.En andenmulighed og nyt forretnings-

område for biblioteket er, at lidt tilfældigemuligheder i et it-system har gjort, at biblio-teket nu kan arrangere konferencer og boo-ke hoteller. Altså servicere med en hel pak-keløsning. Selv om pointen var at arkivereog tilgængeligegøre papers og proceedings.Netop disse tilfældigheder, der gør, at et

bibliotek får sat sig på et bestemt område be-tyder, at forskningsbibliotekerne i fremtidenvil få mindre ogmindre til fælles med fol-kebibliotekerne, forudsiger René Steffensen.Og samtidig vil de forskellige forskningsbib-lioteker også få mindre ogmindre til fællesindbyrdes, for der er ikke en facitliste på,hvordan bibliotekerne skal genopfinde sigselv og sikre, at det fortsat yder en forskel i etpresset uddannelsessystem. n

lerche@bf.dkCBS BiblioteketsorganisationAdministrationsafdelingen: Sekretariat ogKonferenceserviceIt-afdelingen: Specialsystemer & Web ogPortalerPublikumservice: Fysiske faciliteter & FysiskeprocesserStudieservice: Kommunikatin og læring & E-ressourcerForsknigsservice: Forskningsformidling og-støtte & Vidensorganisering.

MedarbejdereDirektion 2•Afdelingsledere 5•Bibliotekarer + cand.scient.bibl. 17•Andre AC 7•HK 14•It 9•Timelønnede 45•

CBS Bibliotek består af tre filialer, SolbjergPlads (åbent 101 timer pr. uge), Dalgas Have(åbent 44 timer pr. uge) og Porcelænshaven(døgnåbent). Bibliotekerne har et samlet arealpå 6.478 kvadratmeter.

Nøgletal 2009:200.000 fysiske udlån (ekskl. fornyelser)3,6 mio downloads400.000 fysiske enheder i samlingerne31.000 e-tidsskrifter (via licenser)51.000 e-bøger1.1 mio. besøgende

”Et relevant spørgsmålkan være, om vi som

bibliotek skal tilbyde detsamme til alle.”

Kurt Mathiesen , Informationsspecialist

Kurt Mathiesen i et af de lokaler, hvor CBS Bibliotekunderviser de studerende. Foto Jakob Boserup

12 bibliotekspressen 10 · 2010

GRØNNE RABATTER!Vi giver rabat på alle produkter fra Magis resten af året.

Se tilbuddene i netbutikken!

Bestil direkte på www.eurobib.com eller tel 7678 2629

Vi giver dig råd!

Paradise tree - Magis

Biblioteksvarehuset

Lammhults Biblioteksdesign A/S | Dalbækvej 1DK-6670 Holsted | Tel. 76 78 26 11 | www.eurobib.com

PART OF LAMMHULTS DESIGN GROUP

Bliver BiBliotekaren

Sorteper?Krav om nulvækst i den offentlige sektor gør, at 70 kommuner

genåbner budgetterne. Et løst bud er, at 8.000 offentlige stillinger

forsvinder i de kommende år. Det bliver også bibliotekarer, der ellers

har været vant til at sidde sikkert i jobbet, der kommer til at trække

arbejdsmarkedets Sorteper. Bibliotekspressen sætter fokus på

rettigheder, muligheder og hvordan du kommer videre, hvis du bliver

en af de uheldige, der må gå hjem med en fyreseddel.

tekst: TANIA KEJSER

foto: JAKOB BOSERUP

Det er ikke længere bare teatertorden, nårregering og opposition snakker om krise.Efter et par år hvor de private virksomhe-der har måttet holde for, er turen nu kom-met til det offentlige. Derfor kommer dergenopretningsplaner på bordet. Og derforskal kommunerne i skrivende stund overde næste tre år spare fire milliarder, mensstaten skal spare seks milliarder kroner.I øjeblikket er der fuld gang i regne-

maskinerne i landets kommuner. Noglesteder er massefyringerne allerede varslet,andre steder er det kun banken på vand-rørene og hvisken i krogene, der sigernoget om, hvilke konsekvenser, besparel-serne får.I Akademikernes A-kasse (AAK), der

blandt andet har godt 4.800 bibliotekarud-

dannede som medlemmer, ruster man sigtil fremtiden.- Vi ser med stor bekymring på, hvad

der sker med jobmarkedet inden for detoffentlige. Der er ingen tvivl om, at dekommende nedskæringer vil ramme hårdt– også blandt bibliotekarer, siger HansChristian Nielsen, HR-chef i AAK.En stor del af den rådgivning som a-

kassen yder i dag, er hjælp til medlemmer,der gerne vil skifte arbejdsområde.- Der er næppe noget fag som bibliote-

karfaget, der er skrøbeligt i forhold til denteknologiske udvikling. Hvad sker der foreksempel med bibliotekerne, hvis vi allefår en e-bogslæser om få år? Som jeg serdet, er det ikke den klassiske bibliotekar-rolle, man skal gå efter som nyuddannet

eller jobsøgende. Så hellere få omskrevetsine kompetencer til den private sektor,hvor bibliotekaruddannede har megetgodt at byde ind med, siger Hans Chri-stian Nielsen.AAK ruster sig for øjeblikket til en tid,

hvor mange medlemmer fra mange for-skellige brancher risikerer at stå uden job.- Vi er i tæt kontakt med private virk-

somheder i vækst. Undersøgelser viser, atnår en virksomhed ansætter en akademi-ker, fører det et til tre nye jobs med sig, pågrund af den vækst, vedkommende ska-ber, siger Hans Christian Nielsen.I Bibliotekarforbundet er chefjurist

Karin Madsen ikke lige så positiv overfor jobmulighederne i det private. Hunsidder med ansvaret for at rådigive de af ▼

15bibliotekspressen 10 · 2010

forbundets medlemmer, der er ansat i pri-vatsektoren.- Det er jo et spørgsmål om konjuktu-

rer. Lige nu synes jeg ikke, der er specieltmange tegn på, at der kommer mange nyearbejdspladser til. Til gengæld har vi kun-net mærke krisen, og det er også gået udover vores medlemmer i fyringsrunderne,siger Karin Madsen.

Stilhed før stormPå det kommunale område er det en heltny tid, bibliotekaruddannede går i møde.Op gennem nullerne er ledigheden blandtfaggruppen faldet støt. I november 2004var der således 270 ledige. Det nyeste tal

fra marts i år viser, at bare 134 af Bibliote-karforbundets medlemmer er jobsøgende.Og så er der endda sket en lille stigninggennem 2009 og 2010. Selv om det for denenkelte kan føles som en ørken at kommegennem arbejdsløshed og ud i job, så eren ledighed på 4,05 procent lav i forholdtil for eksempel 2004, hvor den lå på oversyv procent. Helt andre tal er der taleom, når man ser på den nuværende dim-mitendledighed. I marts måned i år, hvortallene fra en nyuddannet årgang netopslår igennem i statistikken, ligger ledig-heden på 41 procent. Den høje ledigheder tegn på, at krisen slår igennem, menerkarriererådgiver hos Bibliotekarforbundet,Sofie Plenge.- Når der er krise, er det dimmiten-

derne, der bliver ramt hårdest. Generelt erder en tendens til, at bibliotekar DB’ernekommer relativt hurtigt ud i korte ansæt-telser, mens cand.scient.bibl´erne venterlængere, men til gengæld oftere får fastejob. Men når der er krise, og hvis det of-fentlige begynder at fyre, så bliver det heltklart sværere at få sit første job, siger SofiePlenge.En anden grund til den meget høje

ledighed blandt nyuddannede lige nu er,at bibliotekar DB’erne kommer ud på éngang i januar. Statistikkerne viser, at ledig-heden falder blandt dem, der har væretuddannet i et til fire år – i øjeblikket erden på 5,9 procent. Så selv om man somnyuddannet kan være frustreret over ikkeat gå direkte ud i job, lykkes det for rigtigmange inden for det første år. Karriereråd-givernes gode råd til de nyuddannede er atsøge bredt.- Som nyuddannet skal man blive meget

bedre til at byde ind på andre jobs end detraditionelle inden for branchen. Sådanhar andre akademikere gjort i årevis – nuskal arbejdsgiverne bare opdage hvilkekompetencer, der gemmer sig hos cand.scient.bibl´erne. Det handler om at over-sætte, hvad man har lært til andre typeraf jobs. Kan man det, er man en mere at-traktiv arbejdskraft – og tættere på et job,siger Sofie Plenge.

Dengang i 1980´erneHistorisk set kan man godt trække nogletråde fra de nedskæringer det offent-lige Danmark står over for, tilbage til1980’erne. Her stod den politiske dagsor-

Sådan sparerkommunernenetop nuInden året er omme, vil kommunerne havesparet mellem én og to milliarder kroner.Medarbejdere bliver fyret, og effektiviseringerhastes igennem.Samtidig planlægges der yderligere besparel-ser i landets kommuner for op til 2,5 milliarderpå budgetterne for 2011. Baggrunden er, atkommunerne er ved at rette op på et stortoverforbrug i valgåret 2009.Det fremgår af en redegørelse, som Kommu-nernes Landsforening har sendt til finansmini-ster Claus Hjort Frederiksen (V). Redegørelsener et svar på, hvorfor kommunerne i 2009overskred deres budgetter med omkring femmilliarder i forhold til den aftale, der var ind-gået med regeringen.

andre brancherfrygter ogsåarbejdsløshedHele 40 procent af djøf’ere og ingeniørerunder 40 år har mærket krisen ved, at der harværet fyringsrunder på deres arbejdsplads detseneste halve år. Det viser en undersøgelsemed svar fra 2.300 djøf’ere og ingeniører, somer gennemført af Berlingske Nyhedsmagasin isamarbejde med DJØF og IDA, Ingeniørforenin-gen i Danmark.Som konsekvens frygter næsten hver 10. selvat miste jobbet, og 55 procent mener, at det erblevet sværere at finde et nyt og bedre job.Men de ser til gengæld lys forude: 44 procentmener, at deres virksomhed nu er på vej opigen efter krisen, mens kun 15 procent mener,at deres virksomhed lige nu er på bunden afkonjunkturerne.

16 bibliotekspressen 10 · 2010

den på kartoffelkur og en brat opbrems-ning i det private forbrug. Ikke mindstbibliotekarstanden blev hårdt ramt afarbejdsløshed, efter folkebibliotekernesgyldne år i 1960’erne og 1970’erne. Nuskulle der spares penge, og det medførtemange steder ansættelsesstop. Pludseligforsvandt jobbene til de nyuddannede år-gange fra biblioteksskolen.Johnny Roj-Larsen, direktør i Bibliote-

karforbundet, husker tydeligt 1980’erne,hvor han var ansat i Arbejdsmarkedsrådet,netop til at få akademikere ind på det pri-vate arbejdsmarked.- Arbejdsmarkedet ændrede sig mar-

kant i de år. De studerende gik fra at ud-danne sig til en profession til et megetbredere felt. Den udvikling opstod, fordider var flaskehalse til de traditionellestillinger. Men jeg tror godt, at man sombibliotekaruddannet i dag kan blive endnubedre til at komme ud på den brede baneog søge alle mulige generaliststillinger,ligesom de andre akademiker-kolleger,siger Johnny Roj-Larsen.Håbet er, at de stillinger, der bliver

nedlagt i det offentlige på grund af ned-skæringer, kan klares ved naturlig afgang.Gruppen af medarbejdere over 50, er langtden største i Bibliotekarforbundets med-lemsdatabase.- Jeg ser slet ikke samme skrækscenarie

for mig, som 1980´erne var for det danskearbejdsmarked. I dag ER markedet bredt.Siden 1995 er der skabt 5.000 nye akade-miske arbejdspladser om året. Som biblio-tekaruddannet skal man nok bare indstillesig på at søge bredere end kun folkebiblio-teker, siger Johnny Roj-Larsen. n

kejser@bf.dk

Procent

0

1

2

3

4

5

Marts20

09

April20

09

Maj20

09

Juni

2009

Juli20

09

Augu

st20

09

Septem

ber2

009

Oktob

er20

09

Nov

embe

r200

9

Decem

ber2

009

Janu

ar20

10

Februa

r201

0

Marts20

10LedighedsprocentFuldtidsledighed

0

1

2

3

4

5

6

7

8

November November November November November November2004 2005 2006 2007 2008 2009

Procent

Ledighedsprocent

Fuldtidsledighed

kurve over ledighedHos Akademikernes Arbejdsløshedskasse samler man løbende statistikover ledighed blandt medlemmerne. Her kan du se udviklingen blandt bib-liotekarer fra år til år siden november 2004. Og fra måned til månedfra marts 2009 – marts 2010.

▼

Procent

5LedighedsprocentFuldtidsledighed

17bibliotekspressen 10 · 2010

Jeg arbejder – ergo er jegVi lægger så stor en del af vores

identitet i arbejdet, at livet

risikerer at ramle sammen efter

en fyring. Skam, skyld og vrede

er følelser, der følger med, og

det kræver arbejde at blive

overlever i stedet for offer. Lyt til

krisepsykologens gode råd om,

hvordan du klarer en fyring – eller

bedst hjælper din kollega videre.

af TANIA KEJSER

Den gode nyhed er, at det socialt set erblevet meget mere acceptabelt at blivefyret, end for bare et år siden. Den dår-lige er, at årsagen udelukkende skyldes, atflere og flere oplever at blive fyret.Rikke Høgsted er chefpsykolog hos

Falck Care, som blandt andet tilbyderkrisehjælp til medarbejdere i virksom-heder, der står over for en fyringsrunde.Hun har skrevet bogen Kom på beneneigen – sådan klarer du en fyring.- For rigtig mange mennesker er det

forbundet med stor skam og ydmygelseat blive fyret. Den første tanke for de al-lerfleste er »hvorfor mig?« Nogle venderdet indad, og bebrejder sig selv. Andrebliver rasende på chefen, og føler stor

vrede længe efter fyringen. Begge reak-tioner er helt naturlige – for selvfølgeligreagerer man, siger Rikke Høgsted.Tanker om alt fra, hvordan det skal gå

med økonomien til, hvad venner og fa-milie vil sige, dukker også typisk op.- Nogle får følelsen af slet ikke at have

nogen rettigheder længere. Måske bliverde bange for, at andre ikke vil lytte tildem og tage dem alvorligt, fordi de erblevet fyret. Vi lægger så meget identitet ivores arbejde, at jeg næsten synes, at mankan oversætte den gamle sætning »jegtænker, ergo er jeg« til »Jeg arbejder –ergo er jeg«, siger Rikke Høgsted.

når fyringen sætter sporUndersøgelser viser, at det er sværerefor mænd end for kvinder at kapere enfyring.- Kvinder har haft kortere tid på ar-

bejdsmarkedet, og har stadig i vid ud-strækning hjemmet som domæne. Hvisen mand bliver fyret, bliver han fratagetsit territorium Derfor går en fyring hår-dere ud over mænd. Følelsen af at væreoverflødig er den mest ubehagelige over-hovedet. Vi har alle brug for, at andre harbrug for os, siger Rikke Høgsted.Det tager tid at komme videre. For

nogle tager det længere tid end for andre,og der er slet ikke noget unormalt i atbruge tid på at være ked af det.- Man skal give sig selv lov til at rea-

gere. Ligesom med alle mulige andre kri-ser, som sygdom, skilsmisse og ulykker.Har man oplevet andre kriser i sit liv, vedman også, at man kommer videre. Der,hvor man skal være opmærksom er, hvis

det ikke bliver bedre med tiden. Hvisman bliver mere og mere nedtrykt somugerne og månederne går – så skal mantænke på at søge professionel hjælp, sigerRikke Høgsted.Søvnløshed, skyldfølelse, trang til at

isolere sig, og at blive opfarende kan væresymptomer på, at fyringen har sat sigpsykiske spor, som man skal have hjælptil at komme videre fra.- Nogle får også selvmordstanker, og

gør man det, skal man søge hjælp meddet samme. Men ofte kan vi ikke se voresegne blinde vinkler – derfor kan det væreen god ide at lytte til de mennesker, derer tæt på os, og tage deres bekymringeralvorligt.

videre efter en fyringDet gælder om at komme ud af sin fyringmed så meget værdighed som muligt. Ogdet starter allerede, når man forlader sinarbejdsplads.- Hvis ens chef ikke har været kvik og

moderne nok til at arrangere en afskeds-reception, så skal man selv sørge for at fåen. Det gælder om at forlade arbejdsplad-sen på nøjagtig samme måde, som hvisman for eksempel havde fået nyt arbejde.Det der med at luske ud af bagdøren ermåske det, man har mest lyst til – menden følelse skal overvindes. Der skal si-ges farvel til kollegerne på en ordentligmåde, siger Rikke Høgsted.Herefter gælder det om at sætte fyrin-

gen ind i et større perspektiv.- De meget selvkritiske hypoteser

om hvorfor man blev fyret, skal manvidere fra. Måske har man været uenig

18 bibliotekspressen 10 · 2010

i ledelsens dispositioner – og kan værestolt over, at man holdt på sin faglighed.Rigtig tit bliver man fyret, fordi man varpå det forkerte sted på det forkerte tids-punkt. Det er tilfældigheder, og sådan erdet bare, siger Rikke Høgsted.Ved jobsøgning gælder det om at træk-

ke på netværket i stor stil.- Brug dine tidligere kolleger, og din

chef, hvis du har muligheden for det.Folk vil altid gerne hjælpe. Få dem til atsætte ord på, hvad du kan og give goderåd til, hvor du kan søge videre. Meldud i alle sammenhænge, at du søger job.Ved at være åben, kommer man væk fraskammen. Ingen får job ved at holdederes ledighed hemmelig, siger RikkeHøgsted.Selv om det kan være rigtig svært at

nyde friheden uden arbejde, skal manforsøge alligevel.- De fleste kan nok bruge tre måneders

ferie. Men naturligvis fylder usikkerhe-den om, hvornår man kommer i arbejdeigen, en helt masse. Det er rigtig godt,hvis man kan vende situationen til engevinst – det er en chance for at sadle omjobmæssigt, og for at efteruddanne sig.Pludselig er der tid til at komme i formog lave en rosenbed, eller hvad man nuellers ikke har tid til normalt. Den følelseaf god tid er det ikke forbudt at nyde, si-ger Rikke Høgsted. n

kejser@bf.dk

Hvad kan venner og familie gøre?

Når man er sendt til tælling, er det meget lettere at komme på benene

igen, hvis vennerne er der for en. Her er otte gode råd fra Rikke Høgsbros

hjemmmeside, www.hoegstedogmiddelboe.dk.

▼

1. Giv lydMød op, ring, skriv et brev eller send en »trø-stegave« (blomster, vin, biograf-/fodboldbilleteller middagsinvitation) til den fyrede og ladham eller hende vide, at du har hørt, hvad derer sket, og at du tænker på vedkommende.

2. Lad dig ikke afvise sådan uden videreHvis den fyrede afviser dig i døren, såsig:»Vent et øjeblik.« Giv udtryk for, at dugodt forstår, han eller hun måske helst vil værealene. Du synes alligevel, at I skal tage en kopkaffe, en drink eller en øl og få en snak om,hvad der er sket.

3. Spørg direkte og konkretStil direkte og konkrete spørgsmål som: »Hvadskete der?«, »Hvem sagde hvad?«, »Hvadtænkte du om det?«, »Hvad gjorde du så?«,»Hvad er du optaget af lige nu?« og »Hvad kanjeg hjælpe dig med?«

4. Lyt og vent med de gode rådSæt dig tilbage i stolen og lyt som en ven. Ikkesom en bankrådgiver, dommer, erhvervsvejle-der eller andre slags problemknusere. Den fy-rede skal nok selv regne alle de gode løsningerud senere. Når man er sendt til tælling, har mani første omgang mest brug for at sunde sig ogbare tale om det, der nu engang fylder.

5. Accepter den andenAccepter den andens følelser og tanker, somfylder, uanset om det er vrede, sorg ellerskyld. Lyt til det hele. Når en skyldreaktion foreksempel bliver mødt med respekt, føler mansig taget alvorligt. Modsat kan løs snak om, atder ikke er grund til at spekulere over ting, som

man alligevel ikke kan ændre, betyde, at denfyrede klapper i og tænker, at det ikke nytternoget at tale med andre.

6. Hjælp med at slå koldt vand i blodetNogle mennesker bliver grebet af en enormhandleiver og får straks lyst til at lave en masseforandringer. Det er helt naturligt, og det eren måde at genvinde kontrollen over sit liv på.Lige i starten er man imidlertid sjældent i standtil at varetage egne langsigtede interesser. Deter derfor vigtigt, at personen holder hovedetkoldt, hjertet varmt og begge ben på jorden,inden huset er solgt, hunden aflivet, og konen/manden præsenteret for et skilsmisseønske.

7. tilbyd praktisk hjælpTilbyd din hjælp, hvis der er behov for det. Menpas på ikke at komme til at overtage ansvaretfor den anden. Det kan nemlig få den anden tilat føle sig endnu mere hjælpeløs.

8. Undervurder aldrig situationenNogle mennesker bliver slået voldsomt ud afen fyring og overmandes af skam og afmagt.Afmagten kan være så stor, at man opgiver atfortælle andre om den og i stedet begynder attænke i dramatiske og endelige »løsninger«som selvmord. Tag i de tilfælde med personentil lægen eller på skadestuen, så I kan få enprofessionel vurdering af situationen. En selv-mordstruet person må aldrig være alene, såbor personen alene, tilbyd da at overnatte ellertilbyd en seng hjemme hos dig.

19bibliotekspressen 10 · 2010

Fyret under finanskrisenDa finanskrisen satte ind i 2007,

var det hårdt at være en nystartet

bank for velhavere. I februar 2010

gik Capinordic Bank konkurs – og

Pernille Søbye Andersen og de

fleste af hendes kolleger blev fyret.

af TANIA KEJSER

Der havde været en del fyringsrunder, førdet gik op for Pernille Søbye Andersen oghendes kolleger, hvor galt det egentlig stodtil med deres arbejdsplads. CapinordicBank var en bank for velhavende kunder,som var åbnet et års tid før finanskrisenbegyndte. Fordi virksomheden var så ny,var det i begyndelsen svært at vide, om fy-ringerne skyldtes ændringer i koncernensstrategi – eller om banken var ramt af denkrise, som satte ind mange andre steder ifinanssektoren.- Jeg var den første ansatte på web- og

kommunikationsområdet og var med i deglade dage, hvor vi byggede op. Men jegkom så også til at mærke, da det gik nedad bakke, fortæller Pernille Søbye Ander-sen.Det begyndte med omstruktureringer

og fyringer. Kolleger blev sagt op, noglegange enkeltvis, andre gange flere af gan-gen. Nogle gange var folk væk, før kol-legerne fik mulighed for at sige farvel. Detskete af sikkerhedshensyn fra bankensside – man ville ikke risikere, at medarbej-dere tog kunder eller andre hemmelighe-

der med, hvilket er meget normalt i bank-branchen. Men ubehageligt for de socialerelationer, der er til kollegerne.- Man kan vænne sig til meget. Til

sidst udvikler man næsten en form forkynisme. Det skete så mange gange, atdet nåede at blive hverdag – og det kanvære svært at blive ved med at involveresig følelsesmæssigt, når man selv skal løbestærkere og stærkere og dække områderneind, siger Pernille Søbye Andersen.

troede først det var løgnUltimo januar viste det sig, at CapinordicBank på grund af nogle potentielle retsa-ger ikke længere levede op til solvenskra-vet. Finanstilsynet gav banken nogle fådage til på ny at opfylde solvensbehovet.Fristen blev udskudt en enkelt gang, men

herefter var det slut. Banken blev erklæretkonkurs, og alle medarbejdere blev over-ført til et nyoprettet datterselskab underdet statslige afviklingsselskab FinansielStabilitet, hvis opgave det var at lukkebankens forretninger ned.- Først troede jeg, at det var løgn. Det

er meget svært at forestille sig, at ens ar-bejdsplads bare forsvinder. Vi havde håbettil det sidste på, at det ville gå. Jeg trorikke, der var nogen af os, der havde regnetmed, at banken ville gå konkurs, siger Per-nille Søbye Andersen.Som ansvarlig for kommunikation og

web var der i dagene omkring konkursenmeget at lave. Bankens hjemmesider skul-le opdateres med informationer omkringkonkursen, ligesom hele sektioner påhjemmesiderne skulle lukkes ned. Heref-ter svandt Pernilles job hurtigt ind.- Vi sad alle og ventede på, hvornår

vi fik vores endelige opsigelse. Den villekomme, når man havde overblik over,hvornår bankforretningerne ville værelukket ned. En af mine sidste opgaver varat sikre, at de tre hjemmesider blev over-ført til et nyt billigt system, så de fremoverkan redigeres af et lille reklamebureau.

Det er blevet sværere at få jobDet er fire uger siden, Pernille Søbye An-dersen blev suspenderet. Det vil sige, fiklov at gå hjem mod, at arbejdsgiveren kanringe til hende, hvis de får brug for hende.I den periode har hun skrevet godt 30 an-søgninger. Og har taget beslutningen omat skabe en hverdag, der ligner arbejdsda-gen så meget som muligt.- Jeg indså hurtigt, hvor nemt det er at

falde ind i en rytme, hvor man sover læn-Pernille Søbye Andersen. Foto: Jakob Boserup

20 bibliotekspressen 10 · 2010

▼

ge, og sidder oppe om natten. Jeg nåede atføle en flig af, hvordan det ville være, ogblev bange for tanken om det. Derfor harjeg taget en beslutning om, at jeg står opklokken syv sammen med min kæreste.Når han tager på arbejde klokken halv ni,tænder jeg computeren og går i gang.Det er vigtigt for hende hver dag at have

udrettet noget, som hun føler, bringerhende videre.- Jeg var meget hurtig til at kontakte mit

netværk og fortælle, at jeg leder efter etjob. Man ved aldrig, hvor der dukker enmulighed op. Men jeg kan godt mærke,at markedet er sværere at komme ind pånu. Der er flere om buddet, og længeremellem samtalerne. Derfor er det ogsåhårdere at søge, fordi det er så usikkerthvornår jeg får et job.På sine 30 ansøgninger har Pernille

Søbye Andersen nået til samtale nummerto i en virksomhed. Hun fik desværre ikkejobbet. Og til august løber den sidste løn-udbetaling ind fra Capinordic Bank.Tankerne om økonomien har selvføl-

gelig fyldt rigtigt meget, for der er et godtstykke fra en akademikerløn i en bank tildagpengesatsen.- Især når man som vi har to lejlighe-

der - en andel med høj boligafgift og enejer med meget gæld i. Så jo, økonomienfylder rigtigt meget. Men vi har regnet pådet, og trods to lejligheder kan vi heldigvisgodt overleve, hvis jeg skulle ryge på dag-penge, selvom økonomien bliver stram.Og jeg er så fornuftig, at jeg er begyndt atspare op af min løn, så der er lidt ekstra attage af, siger Pernille Søbye Andersen. n

kejser@bf.dk

3 dimittender fra sommeren 2009

– sådan er det gået dem

annSofie Hildebrandt,Cand.scient.bibl i august2009- Jeg fik mit første job ifebruar i år. Det var et må-nedsprojekt for Erhvervs-og Byggestyrelsen underTeknologisk Institut, hvorjeg skulle indsamle mate-rialer og indeksere. Og nuer jeg i en projektstilling,der løber i et år, hvor jeger sagsbehandler og it-ansvarlig for kampagnen»Skrot dit oliefyr«. Deter ikke en bibliotekariskstilling, men jeg fik denblandt andet på grund afmin systematik, og jegbruger bestemt mangeaf mine kompetencer frabiblioteksskolen.Hvordan oplevede du

perioden som ledig?- Jeg var ledig i et halvt

år og var til fire jobsamta-ler. Jeg nåede ikke at kom-me i tvivl om, hvorvidt jegville få et job, og jeg ople-vede ikke perioden somsærlig slem. Jeg ved jo, atdet er normalt, at man gårledig i op til et år.

Bodil rasmussenCand.scient.bibl juni 2009- Jeg har sendt mangeansøgninger – og jeg harværet rundt og se en massesteder, fordi jeg har meldtmig ind i Dansk Arkiv-selskab, så jeg forsøger atfølge med.Lige nu er jeg i virksom-

hedspraktik på Handels-og Søfartsmuseet i Hel-singør. Det er spændende,fordi museet blandt andethar planer om at flytte ogderfor skal nyindrettes.Rent praktisk arbejder jegmed billedregistrering ogsvarer på spørgsmål ommaterialer. Jeg er også medtil katalogisering i museetsbibliotek. Praktikken slut-ter her midt i juni.Hvordan oplever du at

være ledig?- Her de seneste dage

har jeg haft nogle søvnløsenætter. Det er jo blevetbesluttet, at dagpengepe-rioden halveres, og det be-tyder, at vi skal klare os påén indtægt om et år, hvisjeg ikke finder et arbejde.Søger du bredt?- Ja, det gør jeg. Men

det er krævende, fordi jegjo sætter mig ind i hverenkelt arbejdsplads, når jegskriver min ansøgning.

Maria lillkållCand.scient.bibl, august2009- Jeg fik et job i midten afmarts – i et olieselskab,der hedder Total. Det er etinternationalt firma og jegbruger mit svenske meget.Det er fuld tid og indtilvidere er det et barselsvi-kariat i et år, men der ermulighed for forlængelse.Det er ikke et biblioteka-risk job, men det er tætpå, synes jeg. Her er detså bare et lager med smø-remidler, jeg har styr på.Jeg tager også imod ordrerfra kunder og følger op pådem.Hvordan oplevede du

perioden som arbejdsløs?- Jeg var ledig i et halvt

år, og det blev jeg træt af,så jeg søgte alt. Jeg nåedeat være til tre samtaler førjeg fik det her job. Og jeger rigtig glad for at væregået fra dagpenge til enrigtig løn.

Bibliotekspressen bragtei nummer 1, 2010 et inter-viewmed AnnSofie, BodilogMaria. Du kan læse detpå www.bibliotekspressen.dk

lerche@bf.dk

21bibliotekspressen 10 · 2010

Fyret – hvordan er du stillet?Hvilke rettigheder har du, hvis

du bliver fyret? Og hvilke regler

skal din arbejdsgiver overholde?

Læg mærke til, at der er forskel på

reglerne for en privat arbejdsgiver

og for en offentlig.

Når en arbejdsplads skal spare pengeeller omstrukturere, og står over for enfyringsrunde, skal fyringerne være sagligtbegrundede. Det vil sige, at det skal kunnebegrundes og dokumenteres, at der er op-stået arbejdsmangel.Når den offentlige arbejdsgiver skal

fyre, er reglerne sådan, at han eller hunskal vurdere, hvem der bedst kan und-væres. Det er ulovligt at lave regler, dertilsidesætter denne hovedregel – for ek-sempel er det ulovligt at fyre efter »førstind – sidst ud« -princippet. Det kan ogsåvære ulovligt at tage en beslutning om kunat fyre overenskomstansatte – og ikke tje-nestemandsansatte.Når en arbejdsgiver afskediger, skal han

eller hun give en redegørelse for, hvilkekriterier der ligger til grund for, hvilkemedarbejdere, der bliver afskediget.I det private, kan begrundelsen for

en fyring være besparelser, nedskærin-ger, rationaliseringer og lignende. Hvisbegrundelsen er reel, vil fyringen væresaglig. Hvis den private virksomhed bliversolgt til en ny ejer, må den nye ejer ikkefyre medarbejderne med den begrundelse,at han/hun ikke ønsker at overtage dem.

Den nye ejer kan heller ikke umiddelbartforringe medarbejdernes vilkår.Har du været ansat i 12, 15 eller 18 år,

har du ifølge funktionærloven krav på en,to eller tre måneders løn. Beløbet udbeta-les, når du fratræder, og gælder både foransatte i det offentlige og private.

Du har ret til at blive hørtSom offentlig ansat har du ret til enpartshøring inden beslutningen om enfyring bliver effektueret. Partshøringenforegår normalt på skrift. Indkaldes dutil en mundtlig partshøring, har du ret tilat have en bisidder med – for eksempeltillidsrepræsentanten (hvis du er medlemaf en fagforening). Bibliotekarforbundetanbefaler, at du benytter dig af retten tilpartshøring. Her får du chancen for atpåvirke beslutningen – og Bibliotekarfor-bundet står til rådighed med hjælp til dithøringssvar.

Særlige regler for tjenestemændNæsten ingen faggrupper bliver længereansat på tjenestemandsvilkår. Her gældernemlig særligt fordelagtige vilkår, somblandt andet spiller ind under en fyring.En tjenestemand, hvis stilling nedlæg-

ges, har pligt til at overtage en anden »pas-sende stilling«. Hvis stillingen nedlægges,og der ikke kan tilbydes en sådan andenpassende stilling, har tjenestemanden rettil rådighedsløn, svarende til sin hidtidigeløn, i tre år.For tjenestemænd ansat før september

1970 (kommuner) og før 1. juli 1969(staten) gælder andre regler, idet disseer omfattet af reglerne om ventepenge.Ventepenge udbetales i fem år og udgør

i de første tre måneder et beløb svarendetil fuld løn og derefter 2/3 af lønnen. Enperiode på rådighedsløn/ventepenge med-regnes i pensionsalderen.Tjenestemænd på rådighedsløn/vente-

penge har pligt til i perioden at overtageen anden passende stilling. Det er sjæl-dent, at en bibliotekar afskediges medrådighedsløn/ventepenge - normalt viltjenestemanden blive tilbudt en andenpassende stilling.

Særlige regler for andre grupperBåde i det private og det offentlige gældersærlige regler for tillidsrepræsentanter oggravide eller medarbejdere på barsel.Tillidsrepræsentantreglerne indehol-

der et krav om, at en afskedigelse af entillidsrepræsentant/suppleant skal værebegrundet i tvingende årsager, og at det erarbejdsgiver, der skal bevise, at der forelig-ger sådanne tvingende årsager. Reglernegælder også for SU-, sikkerheds- og MED-repræsentanter samt disses suppleanter.Afskedigelse af tillidsrepræsentanter medvidere skal ske med et varsel, der ofte vilvære længere end det normale varsel forden pågældende. Bibliotekarforbundetskal orienteres om den påtænkte afske-digelse og kan kræve sagen forhandlet,inden den endelige beslutning om afskedi-gelse træffes.Opsiges en medarbejder under gravi-

ditet eller barsel, skal arbejdsgiver efterreglerne i ligebehandlingsloven kunnedokumentere, at afskedigelsen ikke er be-grundet i graviditeten/barslen.Kan arbejdsgiveren ikke løfte denne be-

visbyrde, kan den afskedigede tilkendes engodtgørelse. Sager om overtrædelse af li-

22 bibliotekspressen 10 · 2010

gebehandlingsloven føres ved domstoleneeller Ligebehandlingsnævnet.Desuden kan du lægge sag an mod

din tidligere arbejdsplads, hvis du har enfornemmelse af, at du er blevet fyret pågrund af dit etniske tilhørsforhold, reli-gion, alder, hudfarve, politiske anskuelseeller seksuelle observans. Sådan en sagføres ved domstolene.

Hvad så bagefter?Indgåelse af »frivillige fratrædelsesaftaler«kan i visse situationer indebære begræns-ninger i retten til dagpenge. Kontaktderfor altid Bibliotekarforbundet, hvis dinarbejdsgiver foreslår en fratrædelsesaftale.Bibliotekarforbundet står til rådighed

for støtte og vejledning i alle faser af et af-skedigelsesforløb, og har en forhandlings-adgang i forhold til arbejdsgiver. En sådanforhandling kan resultere i indgåelsen afet forlig, hvor der for eksempel betales engodtgørelse til den afskedigede.Efter en afskedigelse kan Bibliotekar-

forbundets karriererådgivning hjælpe digmed jobsøgning og overvejelser vedrøren-de dine fremtidige jobmuligheder. n

Kilde: Bibliotekarforbundets pjecer Afske-digelse af offentlige ansatte, Afskedigelse af

tjenestemænd og Privat ansættelse.

Se mere omrettigheder påbf.dkTeksten er udpluk af Bibliotekarforbundets pjecer

»Afskedigelse af offentlige ansatte«, »Afskedigelse af tjeneste-mænd«, og »Privat ansættelse - om løn og ansættelsesvilkår i denprivate sektor«.

23bibliotekspressen 10 · 2010

Fyret – hvad nu?Hvordan er du stillet med

dagpenge? Hvilke rettigheder og

pligter har du? Hvornår kommer

du i aktivering og hvordan kan du

bruge den bedst muligt?

Du kan få dagpenge, hvis du• Er ledig.• Har været medlem af en a-kasse i desidste 12 måneder.

• Opfylder arbejdskravet, det vil sige,har haft 52 ugers fuldtidsarbejde (1924timer) som fuldtidsforsikret, eller 1258timers arbejde som deltidsforsikretinden for de seneste tre år.

• Er tilmeldt dit kommunale jobcenter(jobnet.dk).

• Kan søge og påtage dig arbejde i 37timer om ugen, hvis du er fuldtidsfor-sikret, og 30 timer om ugen hvis du erdeltidsforsikret.

For at have ret til dagpenge stiller lovgiv-ningen krav om, at du står til rådighed forarbejdsmarkedet. Det betyder til dels, at dusom ledig skal være aktiv i din søgen efterarbejde, dels at du skal opfylde de krav,som stilles af jobcenteret og a-kassen.

For at få dagpenge skal du stå tilrådighed. Det betyder, at du• Er tilmeldt jobcenteret og har et aktivtCV på Jobnet.

• Møder til lovpligtige møder hos AAK,jobcenteret og anden aktør.

• Bor og opholder dig i Danmark.• Kan overtage fuldtidsarbejde meddags varsel.

• Søger rimeligt arbejde i tilstrækkeligtomfang – også stillinger slået op påjobnet.dk og arbejde uden for eget fag-lige område, hvis der ikke er nok søge.

• Søger job pålagt af a-kasse, jobcentereller anden aktør.

• Ikke kun søger sæsonarbejde, én be-stemt arbejdsgiver eller udland.

Hvor meget kan du få fra aak?• Dagpengesatsen beregnes som ho-vedregel på grundlag af de seneste tremåneders arbejde. Du får 90 procentaf den gennemsnitlige lønindtægt efterfradrag for arbejdesmarkedsbidrag,

• Du kan dog aldrig få mere end højestedagpengesats, der i 2010 er på 752kroner i fem dage om ugen. Det svareri gennemsnit til 16.293 kr. om måne-den.

• For at få den højeste dagpengesats,skal du have arbejdet i mindst 24timer og 40 minutter om ugen til enmånedsløn på 19.665.

nyuddannet på dagpenge• Hvis du bliver optaget i a-kassen, somnyuddannet, kan du få dagpenge enmåned efter, at du har afsluttet din ud-dannelse - forudsat at du er tilmeldt,som ledig i dit jobcenter.

• Hvis du allerede er medlem af AAK el-ler en anden a-kasse og har været det imindst 1 år, lige inden du afslutter dinuddannelse, kan du få dagpenge dagenefter din uddannelse er afsluttet.

• Som nyuddannet/dimmitend får dudagpenge med en særlig sats på 13.368kr. i gennemsnit om måneden (sats for2010).

Gem dine lønsedler• Din a-kasse skal have kopi af dinelønsedler for sammenlagt 14 måneder.Det skyldes, at de bruger de seneste 14måneders lønsedler som grundlag forat undersøge, om du opfylder arbejds-kravet, mens de kun bruger de sidstetre måneder til at beregne din sats fordagpenge.

Hvornår kan du få dagpenge ?• Du kan normalt få dagpenge fra dinførste dag som ledig, men ofte skal dinarbejdsgiver betale dine dagpenge forde to første dage – det kaldes G-dage.Derefter betaler AAK dine dagpenge.

• Hvis du har et opsigelsesvarsel, hvordu har krav på løn fra din arbejdsgiver,er du først ledig efter opsigelsesvarsletudløber. Det gælder også, selvom du erfritstillet i opsigelsesperioden.

karantæne før dagpenge• Hvis du selv har sagt dit arbejde op, el-ler hvis du selv er skyld i, at du er blevetopsagt, vil du normalt først få dagpengeefter 111 timers karantæne (tre arbejds-uger á 37 timer). Det er dog vigtigt, atdu tilmelder dig jobcenteret første dagefter udløbet af opsigelsvarslet.

• En karantæne er effektiv, det vil sigeafspadseres, i uger, hvor du ville havehaft ret til dagpenge. Derfor er det vig-tigt, at du har stillet din arbejdskraft tilrådighed på jobcenteret.

Hvor længe kan du få dagpenge?• Regeringen og Dansk Folkeparti harnetop ændret i dagpengereglerne, såman nu kun kan få dagpenge i op til toår, mod tidligere fire år.

Hvornår kommer jeg i aktivering?• Du vil få et tilbud om aktivering senest12 måneder efter, at du er begyndt atfå dagpenge. Du får et nyt aktiverings-tilbud, hvis du er ledig i seks månederefter, at du har afsluttet det første til-bud.

• AAK anbefaler, at du er opsøgende, ogat du bruger aktiveringen konstruktivt.Har du for eksempel arbejdet mangeår på et folkebibliotek, kan aktiverin-gen under ledighed bruges til at snusetil andre brancher. Chef for Cand.Match i AAK, Ulrik Romme, vurderer,at omtrent halvdelen af AAK´s med-lemmer selv har indflydelse på deresaktivering, fordi de er opsøgende – ogat mange får job på baggrund af deresaktivering.

• En mulighed er at komme i virksom-hedspraktik i en virksomhed, derundervejs vurderer, om de vil ansættedig, eventuelt med løntilskud. Når duer på dagpenge kan du være fire ugeri virksomhedspraktik. En anden mu-lighed er at blive ansat med løntilskud.Her følger ansættelses de almindeligeoverenskomstvilkår – men arbejdsgi-veren får et tilskud til din løn. Du kanvære i løntilskud et år. n

Kilde: Akademikernes A-kasse

24 bibliotekspressen 10 · 2010

Det tværfagligekulturprojekt i praksisKompetenceudvikling af de faglige medar-bejdere i kulturforvaltninger og -institutioner

For medarbejdere i kulturforvaltninger og -institutioner,der arbejder med projekter i tværfaglige teams og net-værk udbydes et kompetencegivende modul, hvor praksisog teori går hånd i hånd. Med afsæt i de kulturfaglige ud-fordringer arbejdes medteam- og netværksledelseog ledelse af processer.Modulet gennemførespå 7 dage, hvoraf 2 dageafvikles som internat.

For mere information om modulet: www.phmetropol.dk,se under Videreuddannelser, eller kontakt chefkonsulentIngelise Konrad på inko@phmetropol.dk.

Aktuelle bøger

Velmødt til Bokmässan!Kom og oplev Nordens største mødested for det skrevne ord, i år med fokuspå Afrika. En god lejlighed til videreuddannelse. Den 23.-26. september påSvenska Mässan i Gøteborg. Læs mere på www.bokmassan.se

|0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0

|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0|

|0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|

0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||

0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||

0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||

0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||

||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||

0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0

||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0|

|0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||

0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||0

0|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0|

|00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|

0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||| |0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0

|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0||||

|0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0

|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0|

|0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|

0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||

0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||

0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||

0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||

0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||

0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||

0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||

0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||

0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||

0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||

0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||

0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||

||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||

||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||

||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||

0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0

0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0

0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0

||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0|

||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0|

||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0|

|0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||

|0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||

|0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||

|0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||

|0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||

|0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||

0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||0

0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||0

0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||0

0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||0

0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||0

0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||0

0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||0

0|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||| |0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|

0|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||| |0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|

0|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||| |0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|

0|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||| |0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|

0|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||| |0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|

0|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||| |0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|

0|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||| |0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|

0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||

0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||

0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||

0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||

0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||

0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||

0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||

0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||

0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||

0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||

0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||

0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||

0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||

0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||

0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|

0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|

0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|

0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|

0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|

0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|

0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|

||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||

||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||

||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||

||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||

||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||

0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|

0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|

0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|

0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|

0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||

0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||

0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||

0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||

0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||

0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||

0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||

0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||

0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||

0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||

0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||

0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||

0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||

0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||

0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||

0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||

0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||

0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||

0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||

||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||

||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||

||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||

||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||

||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||

||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||

0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0

0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0

0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0

0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0

0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0

0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0

0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0

||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0|

||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0|

||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0|

||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0|

||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0|

||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0|

||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0|

|0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||

|0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||

|0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||

|0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||

|0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||

|0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||

|0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||

0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||| |0|||0|0||

0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||| |0|||0|0||

0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||| |0|||0|0||

00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|

00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|

00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|

0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||

0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||

0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||

0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||

0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|

0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|

||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||

||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||

0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|

0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|

0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||

0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||

0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||

0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||

0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||

0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||

0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||

0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||

||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||

||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||0|||||||0|||0|||0|0||0|||||0|||0|0||00|||0||0||||

E-LÆRINGPÅ WEB 2.0

NINA BONDERUP DOHNLARS JOHNSEN

Læring og viden 2.0Syddansk Universitet har etableret e-læring som en strategisk prioritet og op-bygget en e-læringsorganisation. Et af dehåndgribelige resultater af denne internesatsning er en lærebog med fokus på web2.0 i e-læringssammenhænge udarbejdetaf to lektorer ved universitetets Institut forFagsprog, Kommunikation og Informati-onsvidenskab.Forfatterne anlægger to perspektiver på

web 2.0, en teknologisk orienteret tilgangog en kommunikations- og læringsteo-retisk vinkel. Set fra sidstnævnte positionrepræsenterer web 2.0 først og fremmestnye former for praksis, som er karak-teriseret ved i udpræget grad at vægtebrugerdeltagelse, peer-evaluering og kol-laborativ meningsproduktion.Kommunikationsbegrebet er under

forvandling og handler ikke længere såmeget om overførsel af en meddelelse fraen afsender til en modtager. Nu anskuesdet mere som gensidig skabelse af meningi interaktion i en given sammenhæng.Samtidig er der sket et skift i opfattelsenaf viden, idet viden nu betragtes mindresom en tilstand hos det enkelte individ.I stedet flyttes fokus mod den innovativeanvendelse af information i nye sammen-hænge. Desuden går tendensen i retningaf at betragte viden som en distribueretegenskab ved et helt system - eksempel-vis Wikipedia - eller ved et netværk af

individer. Hvis det hidtil har været lidtvanskeligt at få hold på vidensbegrebet, såer det bestemt ikke blevet nemmere efterat blogs, wikier og de forskellige formerfor socialt software har gjort deres entrésom læringsredskaber. Endelig har læringsom begreb og aktivitet været i opbrud etstykke tid. Læring betragtes mindre somet spørgsmål om individbundet tilegnelseaf viden og færdigheder. I dag er dagsor-denen i højere grad fleksibel og omstil-lingsparat deltagelse i praksis.Begreberne er altså blevet mere mud-

rede, og i takt med, at web 2.0-baseredelæringsformer og læringsredskaber vin-der indpas, tydeliggøres de dilemmaer,paradokser og problemer, som undervi-serne skal forholde sig til. Web 2.0 skub-ber på flere måder til en hældende vognved at udfordre gængse læringsformer ogknæsatte uddannelsesdagsordener.Bogens udstyr er et klart irritationsmo-

ment. Det er åbenbart et tilbagevendendeproblem, at de som udgiver bøger påpapir omhandlende internetfænomenerog digitale problemstillinger, helt skrotterkvalitetsbevidstheden, når indholdsele-menter skal visualiseres. Måske skulleman helt droppe omvejen forbi trykkerietog nøjes med at lægge en fremstillingsom denne ud på nettet som en åbene-læringsressource, open textbook. Detville da være en måde at løse illustrerings-

problemet på! I hvert fald burde man somforfattere, der skriver om undervisningog kommunikation, have gennemtænktvisualiseringsbehovet i bogens planlæg-ningsfase.Til gengæld vinder bogen på de ret

tankevækkende iagttagelser, der diskesop med undervejs i beskrivelserne af depraktiske anvendelser af web-redskaber-ne. Også erfaringer, tips, idéer og forbe-hold på det helt lavpraktiske plan formid-les i disse mere deskriptive gennemgange.

Anmelder: Leif Kajberg,

freelanceskribent og projektevaluator

E-læring på web 2.0.Nina Bonderup Dohn, Lars Johnsen.Samfundslitteratur, 2009. 224 s. 248 kr.ISBN 978-87-593-1443-2

26 bibliotekspressen 10 · 2010

Denne artikel kan findes påwww.bibliotekspressen.dk/Del-Din-Viden

Mediejukeboksen–en nymåde at formidledigitalt indhold i de fysiske biblioteker

DELDINVIDEN.DK

WWW WWWWWWWWW

af Jytte Bræmer

BIBLIoteKSchef, freDerIcIA BIBLIoteK

hvorfor dog opfinde nyemaskiner

til det fysiske rum, når alt kan

tilgås hjemmefra og fra enhver

pc? Samfundet bliver i højere grad

orienteret mod selvbetjening,

og på længere sigt er det tanken

at mediejukebokse skal være

tilgængelige andre steder i det

offentlige rum. men fredericia

Biblioteks projekt går først og

fremmest ud på at teste ideen og

brugernes reaktioner.

»Hvorfor dog opfinde nye maskiner til detfysiske rum, når alt kan tilgås hjemmefraog fra enhver pc?«Det var det kritiske spørgsmål, vi fik

stillet af nogle af samarbejdspartnerne,men som vi også stillede os selv, inden vi

gik i gang med Projekt Mediejukeboks.»Vi« er i den her forbindelse 6 biblioteker:Silkeborg, Herning, København, Randers,Esbjerg og Fredericia. Siden er Statsbib-lioteket kommet til som en meget vigtigspiller i projektet.

Samspil mellem det fysiske ogdigitale bibliotekJa, blev vores svar på spørgsmålet. Der erfornuft i at opstille nye maskiner i bib-lioteksrummet. Vi har nu i flere år taltrundt om på bibliotekerne om, at vi har enkæmpe udfordring i at visualisere de di-gitale services i det fysiske rum. Hvordansynliggør man lige e-tidsskifter og e-bøgerpå hylderne, efterhånden som hyldernetømmes for fysisk indhold. Et forhold, derallerede er en realitet inden for dele af fag-litteraturen – og efterhånden også på såvelmusik- som lydbogsområdet. Samspilletmellem det fysiske og det digitale biblio-tek er en udfordring, som vi står over for,og som vi er nødt til at komme med noglebud på. Vi tror på, at artefakter i det fy-siske rum - i hvert fald i en overgangspe-riode – er nødvendige for at formidle detnye indhold.

Spørgsmålet om rettighederInspirationen til Mediejukeboksen komfra Sverige, hvor flere af os på studietureubesværet havde downloadet indhold til

vores usb-stik fra en jukeboks på bibliote-kerne. Hvor svært kunne det være at få soein ding overført til Danmark? Det skullevise sig at blive noget mere besværligt,end vi i første omgang havde tænkt os.Det var ikke bare lige en teknisk opgave,der skulle løses. Det viste sig at blive etforhandlingsprojekt, der i høj grad komtil at handle om indhold og rettigheder.Vi har jo masser af indhold til rådighedpå bibliotekerne, og en mulighed var iførste omgang at give adgang til det, vihar i forvejen. Men samtidig mente vi, atDRM-forhindringerne ville fratage bru-gerne lysten. Gav det mening, at man førstskulle hjem og »pakke« filen ud, indenden kunne bruges? Vi gik derfor i dialogmed nogle af de dataejere/formidlere, sombibliotekerne i dag køber digitalt indholdaf. Her kom Statsbiblioteket ind i billedet,for det var de eneste af vores leverandører,der kunne se ideen i det.

”Frit” indhold frit tilgængeligtResultatet på en længere forhandlingspro-ces med Base Point Media, der i dag leve-rer til Netmusikken, blev en mediejuke-boks, der ud over hele netmusikkataloget,i dag giver adgang til et antal musiknumrei MP3-format uden spærringer til umid-delbar download på bibliotekerne, ligesomder også er adgang til et antal lydbøger tilfri nedtagning uden identifikation. Dette ▼

27bibliotekspressen 10 · 2010

Del Din Viden er et brugerbaseret site, som dufinder via bibliotekspressen.dk, hvor du kandele erfaringer, stille spørgsmål og debattere.

»frie« indhold bliver udskiftet med jævnemellemrum i projektperioden. Desudener hele indholdet på Hørbar tilgængeligt– det vil sige de mange podcasts, der erindeholdt her. Film og e-bøger er indhold,der skal arbejdes med i den nærmestefremtid, og mulighederne for supplerendeindhold skal afsøges fremover.

Startskuddet har lydt til projektmediejukeboksJukeboksen blev præsenteret på Statsbibli-

otekets Netmusik-dag 27. april og står framaj måned i de 6 biblioteker og på Stats-biblioteket – foreløbig i en 6 månedersprojektperiode. Her skal brugsværdien ståsin prøve. Vil brugerne tage tilbuddet tilsig, er indholdet relevant og tilstrækkeligt,er brugervenligheden i orden? Det skalselvfølgelig evalueres i perioden, som ogsåskal bruges til at skabe en forretningsmo-del for jukeboksen. Hvordan sikres løben-de indhold, hvordan bliver de økonomiskebetingelser, og hvem skal påtage sig opga-ven med at sælge og formidle konceptet?Der har allerede i projektperioden væretstor interesse fra andre biblioteker i juke-boks-konceptet og en efterspørgsel efter atkunne købe én.

Udviklingsperspektivet – biblioteketud af huseneI et længere udviklingsperspektiv er juke-boksen tænkt som ét ud af de mange budpå alternative betjeningsformer. Bibliote-ket ud af husene - en dekonstruktion afbiblioteket, der blandt andet udvikler sigsom en allestedsnærværende funktion,som borgerne møder der, hvor de færdesog opholder sig. Konkret er tanken, atjukeboksene skal være tilgængelige på ba-negården, i sportshallen, i rådhusets for-hal og mange andre steder. Det skal indgåi det fortsatte arbejde med jukeboksen,men vil i høj grad bero på imødekom-menhed og udviklingsvilje hos rettigheds-haverne. n

DELDINVIDEN

WWW

Resumeer fra Del Din VidenDer kommer løbende nye artikler på Del Din Viden. Bibliotekspressen bringer i hvert nummer resuméer fra dem,der er kommet siden sidst. Læs artiklerne i deres fulde længde på www.bibliotekspressen.dk/del-din-viden

Mediejukeboksen – en ny mådeat formidle digitalt indhold i defysiske bibliotekerAf Jytte BræmerBibliotekschef, Fredericia Bibliotek

Hvorfor dog opfinde nye maskiner til detfysiske rum, når alt kan tilgås hjemme-fra og fra enhver pc? Samfundet bliveri højere grad orienteret mod selvbetje-ning, og på længere sigt er det tanken atmediejukebokse skal være tilgængeligeandre steder i det offentlige rum. MenFredericia Biblioteks projekt går først ogfremmest ud på at teste ideen og bruger-nes reaktioner.

Læs hele artiklen side 27

PR med samarbejdsrelationerAf Poul Lerche-ThomsenBibliotekar, Tårnby Kommunebiblioteker

Ved at tematisere arrangementsvirk-somheden skabes naturlige platforme,hvor forskellige partnere kan komme påbanen. Eksemplificeret med Kina somtema beskrives, hvordan erhvervsliv, Na-

tionalmuseet, foreninger og oplysnings-forbund inddrages i bibliotekets virke tilgavn for alle parter.

Kogebog til oplevelserAf Line BarklundCand.comm. og projektleder på Stads-biblioteket i Lyngby

Modeshow, te-selskab, Poetry Slam kon-kurrence og livsnydelse er nogle af deingredienser, der indgår i et 2-årigt pro-jekt på Stadsbiblioteket i Lyngby. Det ereksempler på arrangementer, der er medtil at skabe oplevelser for brugerne ogmed til at skærpe konkurrencen til andrekulturinstitutioner.

Børnehavebørn danser Bennysbukser brændte...Af Marion TirsgaardBørnebibliotekar, Varde Bibliotek

Hvordan maler man et H med kroppen,og kan man virkelig danse et HalfdanRasmussen rim? JA, vil 1684 børne-havebørn i Varde begejstret råbe, efter

at de har haft besøg af en professioneldanser, der har vist dem, hvordan manmaler et alfabet med kroppen og danserrimedans.

Koncept: Te-selskab og førstehjælptil børnefamilierAf Line BarklundCand.comm. og projektleder på LyngbyStadsbibliotek

Umiddelbart har de to ingenting medhinanden at gøre – og så alligevel. Deer begge to arrangementer henvendttil børnefamilier på Stadsbiblioteket iLyngby. I marts blev biblioteket inva-deret af 25 yndige prinsesser, der komtil fint te-selskab og hørte historier omte-selskaber, og i maj fik forældrene»førstehjælp« i form af gode råd ogværktøjer til en bedre balance i en travlhverdag.

28 bibliotekspressen 10 · 2010

Bibliotekar søges tilRoskilde bibliotekVisuel bibliotekar, der både kan håndtere tommestokog regneark.

Formidlingen i det fysiske rum vil være ét af voreindsatsområder i de nærmeste par år. Vi søger derforen bibliotekar eller cand.scient.bibl. med visuellekompetencer og flair for indretning. Du må gerne værenyuddannet.

Stillingen, som er på 31 timer, er ledig 1. september2010 og placeret i et af voksenafdelingens faglitteræreteams. Vi er en del af Central formidling, som ogsåbestår af børne- og musikafdelingerne.

Se hele stillingsopslaget på www.roskilde.dk/job

www.roskilde.dk/meningsfuldtjob

Syddjurs Biblioteksøger en bibliotekar DBeller cand. scient. bibl.Syddjurs Bibliotek søger en dynamisk faglig koordinator forvoksenteam, som også skal arbejde med kundebetjening påRønde Bibliotek.

• Du er kreativ, udadvendt og engageret. Du kan formidlebåde i det fysiske og virtuelle bibliotek.

• Du indgår i det koordinerende faglige forum og skal væremed til at lægge strategier for udviklingen i SyddjursBibliotek

• Du har gode samarbejdsevner og lyst til at udviklepublikumsområdet.

Vi er gode kolleger og har et godt arbejdsfællesskab.

Stillingen er på 37 timer med ansættelse pr. 1.9.2010

Arbejdsstedet er indtil videre Rønde Bibliotek.

Løn og ansættelse efter gældende overenskomster ogprincipperne i Ny Løn.

Ansøgningen sendes på mail til Elsebeth Kirkebækeki@syddjurs.dk så vi har den senest den 1.juli 2010.

Samtaler forventes afholdt i uge 27.

Spørgsmål kan rettes til Bibliotekschef Elsebeth Kirkebæk8753 5955 - 3052 6807 - eki@syddjurs.dk eller Souschef IngeBirkeholm - 8753 5909 - 6012 3806 - ibi@syddjurs.dk.

Læs mere om jobbet og Syddjurs Bibliotek påwww.syddjursbibliotek.dk

Råd og anbefalinger ved ansøgningStillingsannoncer optrykkes almindeligvis uden en BF-note – men er ensådan påført, bedes du bemærke dette. BF anvender følgende noter:A: Der består uoverensstemmelse mellem BF og ansættelsesmyndigheden.Stillingen må ikke accepteres uden BF’s godkendelse.B: Der er tale om en deltidsstilling (under 29,6 timer pr. uge). Det er ikkeoplyst om der udstedes frigørelsesattest. En frigørelsesattest skal udstedesfra begyndelsen af et ansættelsesforhold, hvis der skal udbetales supple-rende dagpenge.C: Ansøgere bedes kontakte BF’s Forhandlingsafdeling

Generelt ved jobansøgning (offentlig og privat)

BF har uddelegeret aftale- og forhandlingsretten til den lokale BF-tillidsre-præsentant, kontaktperson eller AC-tillidsrepræsentant.Derfor: inden du accepterer en tilbudt stilling, skal du kontakte den lokalerepræsentant vedr. dine løn- og ansættelsesvilkår. Findes ingen lokal re-præsentant kontaktes Forhandlingsafdelingen i BF.Ved tilbud om ansættelse i en bibliotekslederstilling kontaktes altid For-handlingsafdelingen.NB: Sig aldrig din nuværende stilling op før evt. tillægsforhandlinger erafsluttet!

Offentlig ansættelse

Akademikernes Centralorganisation (AC) – og dermed Bibliotekarforbundet– har overenskomst med de kommunale og regionale arbejdsgivere samtstaten.Lønindplacering sker på skalaen efter Ny Løn, men samtidig skal der ske envurdering af om der i henhold til overenskomsten kan forhandles funktions-og/eller kvalifikationsttillæg.Denne vurdering foretages sammen med den lokale tillidsrepræsentant, derogså gennemfører forhandlingen.Er du aflønnet efter gammelt lønsystem, kan denne aflønning opretholdesved umiddelbar overgang til anden stilling indenfor overenskomstens om-råde (2-måneders-grænsen).

Privat ansættelse

AC/BF har overenskomst med enkelte private arbejdsgivere, men de flesteansættes på individuel kontrakt, hvor man selv forhandler sin løn. BF udgi-ver til brug herfor en årlig Privatlønsstatistik og har udarbejdet et forslag tilkontrakt for privatansatte bibliotekarer, incl. vejledning. Se: www.bf.dkBF anbefaler, at du inden underskrift på kontrakt/ansættelsesbrev kontakterForhandlingsafdelingen for vurdering af kontraktens vilkår.

StillingsopslagAlle henvendelser vedrørende stillingsopslag rettes til:DG Media as, Gammel Torv 18, 1457 København K, Tlf. 70 27 11 55,fax 70 27 11 56, e-mail: epost@dgmedia.dkBemærk venligst, at fristerne nedenfor kun gælder stillingsannoncer.

Frister for stillingsopslagBibliotekspressen 11 – Udkommer 1. juliBestillingsfrist 15. juni kl. 12Tidligste ansøgningsfrist 15. juliBibliotekspressen 12 – Udkommer 12. augustBestillingsfrist 27. juli kl. 12Tidligste ansøgningsfrist 26. augustBibliotekspressen 13 – Udkommer 26. augustBestillingsfrist 10. august kl. 12Tidligste ansøgningsfrist 9. september

Nye stillinger

29bibliotekspressen 10 · 2010

Personnyt

Hans Meinert pr 1. juni selvstændig konsulent med specialei dokumentstyring, søgestrategier og løsninger, tidligereOdsherred Bibliotek

Stine Buch Larsen er fra den 1. maj ansat som børnebiblio-tekar ved Brøndby Bibliotekerne. Hun kommer fra et vika-riat på Korsør Bibliotek.

Lise Fauslet, Odense er fra d. 1. juni 2010 ansat som biblio-tekar ved Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne med arbejdsstedÅrslev/Ringe Bibliotek.

Pia Leth Jensen er fra den 1. juni og frem til 31. decemberansat som vikar ved Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne medarbejdssted Faaborg Bibliotek.

Har du fået nyt job så send en e-mail til bibliotekspressen.dk,hvor du oplyser dit navn, eventuelle tidligere ansættelsesstedog beskriver dit nye job samt ansættelsessted. Husk også atskrive, hvornår din ansættelse begynder.

Barselsvikarsom bibliotekar/cand.scient.bibl.til Medicinsk Bibliotekpå Glostrup Hospital søgesPå Medicinsk Bibliotek på Glostrup Hospital er et barselsvikariatsom bibliotekar/cand.scient.bibl. ledig til besættelse pr. 15. august2010 og frem til 31. december 2011. Stillingen er på 30-37 timerefter aftale.

Medicinsk Bibliotek er et fagbibliotek for alle ansatte på GlostrupHospital. Biblioteket har til opgave at formidle, informere og rådgiveom sundhedsvidenskabelige emner.

Læs mere om stillingen på http://www.bibliotekarjob.dk/dispatcher.plex?pageaction=search_showad&adid=62361&popup=1

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås hos bibliotekarKarine Korsgaard eller biblioteksassistent Lene Madsen påtlf. 3863 2511 eller hos sekretær Hanne Aggergaard Nielsen påtlf. 3863 3291.

Ansøgning med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæf-tigelse samt relevante papirer sendes til hagn@glo.regionh.dk ellertil:

Glostrup HospitalForskerparkenAtt. Hanne Aggergaard NielsenNordre Ringvej 692600 Glostrup

Ansøgningen skal være os i hænde senest 30. juni 2010 kl. 12.00.Der vil blive afholdt jobsamtaler i uge 27.

Lad din personlige jobagent på Bibliotekarjob.dk finde dejobmuligheder, der matcher dine ønsker og kvalifikationer.

Opret hurtigt og nemt din jobagent på Bibliotekarjob.dk.

Jobagenten finder de relevante stillinger og sender digløbende e-mails med de nyeste jobannoncer.

Jobagenten giver dig tid til at slappe af.

Bibliotekarjob.dk tilbyder dig en række funktioner, derhjælper til at planlægge din karriere.

I udviklingen af Bibliotekarjob.dk har vi udnyttetvores viden til at udvikle en jobportal, der er tilpassetdig og dine jobønsker.

Bibliotekarjob.dk er en del af Profiljob.dk netværket,som er et samarbejde mellem 14 af Danmarks fagligeorganisationer.

Deltagelsen i Profiljob.dk netværket betyder, at duikke alene modtager relevante jobannoncer fra Bibli-otekarjob.dk, men også fra de øvrige jobportaler, nårdu har oprettet din jobagent på Bibliotekarjob.dk.

Mere end 15.000 personer har allerede oprettet derespersonlige jobagent på Profiljob.dk netværket.

RELEVANTE JOB – RELEVANTE PROFILER PARTNER I PROFILJOB.DK

Opret en jobagent på www.bibliotekarjob.dk

HOLD FRI MENS JOBAGENTENFINDER ET JOB TIL DIG

30 bibliotekspressen 10 · 2010

Fra arbejdsløs til selvstændig konsulentNavn:Hans MeinertNyt job: Selvstændig konsulent i firmaet Meinert Consult Infor-mation and Search SolutionsKarriereforløb:Har senest arbejdet for Odsherred Bibliotek i treår som musikbibliotekar. Har blandt andet også arbejdet i Vi-dens- og Formidlingscenter for socialt udsatte.

Du er skiftet fra et job som bibliotekar på et folkebibliotek til atvære selvstændig. Hvad gjorde, at du skiftede branche?Jeg blev fritstillet fra 1. december i en nedskæringsrunde påOdsherred Bibliotek. Og først tænkte jeg, at jeg skulle have nogetandet at lave og søgte stillinger på andre biblioteker, men opda-gede, at en del af de stillinger, jeg søgte, var blevet sparet væk.Det var et tydeligt billede, der tegnede sig, så jeg kontaktede etvikarbureau, der satte mig i forbindelse med virksomheden Co-loplast som søgte en bibliotekar i to måneder til et projekt meddokumenthåndtering.

Hvad skete der så efter de to måneder?Da de to måneder var gået, var projekterne ikke færdige, men davirksomheden havde ansættelsesstop, kunne de ikke ansætte mig,men de ville gerne have, jeg fortsatte. Så jeg blev selvstændig forat kunne fortsætte mit arbejde for Coloplast.

Hvad er det for en virksomhed, du har lavet?Den hedder Meinert Consult Information and Search Solutions,og lige nu arbejder jeg for Coloplast fire dage om ugen. Jeg haropgaver med dokumenthåndtering og opbygning af databaser,der er designet til netop deres behov for dokumentation. Des-uden arbejder jeg også med musikanmeldelser og foredrag,fordi jeg har en baggrund som musikbibliotekar og fordi jeg harværet med til at opbygge Danmarks Rockmuseum, der ligger iRoskilde.

Det lyder som om, du er god til at skabe kontakter. Har du flerekunder end Coloplast?Nej, jeg har nok arbejde til, at jeg kan leve af det, men på sigt skaljeg have flere kunder. Jeg startede jo lidt omvendt, fordi kundenkom før virksomheden. Derfor har jeg heller ikke nogen hjem-meside endnu, men jeg håber, at jeg på sigt kan opbygge mig enniche.

Hvordan er det at være selvstændig?Det er spændende og anderledes. Det er en udfordring, fordi jegjo har kastet mig ud i en branche og et fagområde, som jeg ikkekender noget til. For eksempel foregår al den skriftlige kommuni-kation på engelsk, og jeg skal sætte mig ind i en masse termer ogfagudtryk omkring for eksempel plastrer og stomiposer. Det eren stor udfordring, fordi jeg skal lave søgetekster. Samtidig er detat være selvstændig jo også helt nyt – jeg skal have styr på regn-skaberne og momsen, men det er sjovt at prøve kræfter med. Jeger mere fri, og det er en mærkbar forandring at være selvstændig.Nu går jeg mere på arbejde for mig selv, og jeg skal præstere merepå en opgave, end jeg skulle før.

Er dine opgaver meget anderledes end de var, da du arbejdede pået folkebibliotek?Ja – i første omgang var jeg meget ked af at blive fyret. Det varnok mere det personlige nederlag end jeg egentlig var ked af atskulle forlade biblioteket, for jeg trængte egentlig til at prøve no-get nyt og anderledes. Der er en utrolig god stemning på Colop-last, selv om der selvfølgelig er fokus på, at vi skal tjene penge. Jegarbejder meget med ting, jeg også arbejdede med tidligere i minkarriere – for eksempel katalogisering, indeksering og hele densystematik, man har som bibliotekar. Det er et job, hvor jeg skaltænke mig godt om og komme med gode kreative løsninger.

lerche@bf.dk

Foto: Jakob Boserup

31bibliotekspressen 10 · 2010

Afsender: Bibliotekspressen, Lindevangs Allé 2, 2000 FrederiksbergRedaktion: Bibliotekspressen@bf.dk. Abonnement: Abonnement@bf.dkUregelmæssigheder i leveringen meddeles det lokale postkontor.redaktørensspalte

Tjener kvinder på det offentlige arbejdsmar-ked nu lige så meget som mændene?For nylig hed det sig i hvert fald i medier-

ne, at Lønkommissionen punkterede mytenom, at vi stadig er langt fra ligeløn. Mytenom, at kvinder er langt lavere betalt endmænd i de samme job holder ikke, hed det.(Lige)lønkommissionens afdækning handlervel at mærke om det offentlige arbejdsmar-ked. Bemærkelsesværdigt, at forskellen mel-lem kvinder og mænds arbejde i de sammejob, kun er på mellem nul og tre procent, løddet fra kommissionen. Men det er en sand-hed med store modifikationer. For så kom-mer jo alle forbeholdene og korrektionerne,for hvilken formel kan man bruge i den no-get vanskelige udregning, hvor der skal tageshøjde for meget store uligheder. Kvinder erofte tilbøjelige til at gå uden om bedre betaltelederjob, som mændene snupper. Mændsiges at være er bedre til at forhandle løn,

mere pågående og vedholdende. Lang flerekvinder end mænd arbejder på deltid. Flerekvinder end mænd bliver hjemme, når bør-nene er syge. Så vi havner nok på, at der alli-gevel er 15-20 procents forskel i lønningernei mændenes favør, men det forklarer kom-missionen med, at mænd generelt har højereuddannelse og større erhvervserfaring.Så selv om Lønkommissionen har age-

ret »Mythbusters« og delvist har forsøgt atpunktere en myte, så er der stadig uretfær-dige skævheder. Eksempelvis er der stadigulighed ved aflønning for udførelsen af detsamme arbejde og ved opsparing af pension.For i de efterhånden relativt lange perioder,kvinder kan være på barsel, halter derespension bagefter – her fører mændene igen.I mange år har kvinderne fået forringet derespension, når de gik på barsel og dagpenge– det er der først rettet op på ved sidste over-enskomstforhandling. Generelt er mændenes

pensioner størst, at (vi) mænd så ofte dør førkvinderne og efterlader dem vores pension,er en anden sag. Livsvarig ægtefællepensionkan så kompensere lidt, men det er jo ikkeet rimeligt parameter at måle efter, at mændstatistisk dør før kvinder.Kommissionen er blevet kritiseret for,

at den ikke har anvist løsningsforslag. Skalsamfundet eksempelvis tage hensyn til, atkvinder med barsel og børns sygedage harhøjere fravær fra arbejdspladsen end mænd– når regnestykket gøres op i relation til,hvad de to køn får i deres respektive løn-ningsposer? Præcis dette spørgsmål harkommissionens medlemmer efter sigendeværet rygende uenige om. Der er altså stadignoget at kæmpe for – ikke mindst for de fag-forbund, der ligesom Bibliotekarforbundetorganiserer mange kvinder.

Henrik Hermannhermann@bf.dk

Kvinder skalmande sig op lønmæssigtMænd får muligvis mere i løn end kvinder - til gengæld får kvinder helt sikkert mere ud af ægtefællepensionen.

FrIIs

Magasinpost UMMID-nr. 42385