BIBLIOTHECA ARNAMAGNÆANAuu.diva-portal.org/smash/get/diva2:1355130/FULLTEXT01.pdfXVIIXVII--version11 BIBLIOTHECA ARNAMAGNÆANA AJÓN HELGASON CONDITA Vol.LII AUSPICIIS INSTITUTI ARNAMAGNÆANI

XVII XVII -- version 11

BIBLIOTHECA

ARNAMAGNÆANA


BIBLIOTHECA

ARNAMAGNÆANA

A JÓN HELGASON CONDITA

Vol. LII

AUSPICIIS INSTITUTI ARNAMAGNÆANI

EDENDUM CURAVERUNT

ANNETTE LASSEN

ASTRID MARNER

OPUSCULA

Vol. XVII

HAFNIÆ MMXIX

IN ÆDIBUS MUSEI TUSCULANI


OPUSCULAVol. XVII

Redaktører

ANNETTE LASSEN

ASTRID MARNER

COPENHAGEN 2019

MUSEUM TUSCULANUM PRESS


Redaktionskomité:

Matthew James Driscoll, Britta Olrik Frederiksen, Gottskálk Jensson,

AnneMetteHansen, Alex Speed Kjeldsen, Annette Lassen, AstridMarner,

Beeke Stegmann, SeánD. Vrieland

Udgivet med støtte fra den danske stat

Denne publikation har været underkastet anonym international fagfællebedømmelse.

Registre s. 237–52:

Florian Grammel

Copyright 2019Den Arnamagnæanske Kommission og bidragyderne

Sats: Florian Grammel

Skrift: Andreas Stötzners “Andron Mega Corpus”

Omslagsdesign: Helga Gerður Magnusdottir

AM 47 fol., f. 2v. Se også småstykket “The hand of NKS 133 f 4to, f. 25v” på side 230–36.

Foto: Suzanne Reitz, Den Arnamagnæanske Samling, København

Trykt i Danmark af

Tarm Bogtryk ⅍

isbn 978 87 635 4669 0

issn 0067 7841

Museum Tusculanum Press

Dantes Plads 1

1556 Copenhagen, Denmark

www.mtp.dk


Den Arnamagnæanske Kommission vedtog i 1937 at udgive en skrift-

række indeholdende arbejder der falder inden for kommissionens forsk-

ningsområde. Afhandlingerne kan trykkes på de nordiske sprog eller ver-

denssprogene. Seriens fællestitel er Bibliotheca Arnamagnæana. Som toog-

halvtredsindstyvende bind i denne serie udsendes Opuscula xvii, bestående af

mindre tekstudgaver og afhandlinger udarbejdede i eller i tilknytning til Den

Arnamagnæanske Samling.

Tidsskriftet udgiver bidrag primært inden for nordisk middelalder og æl-

dre nyere tid: mindre tekstudgaver og artikler, der spænder over et bredt felt

af emner fra håndskriftstudier, tekstfilologi, transmissionsstudier, kodikologi

og palæografi, editions- og forskningshistorie, teksthistorie og sproghistorie.

Hvert nummer indeholder et register over navne og håndskrifter. Alle bidrag er

fagfællebedømt.

Opuscula udkommer årligt, næste gang i 2020. Deadline for indlevering af ar-

tikler til dette nummer er den 1. oktober 2019.Bidrag inden for denævnte fagom-

råder modtages gerne. De skal skrives på et af de nordiske sprog (inkl. islandsk),

engelsk eller tysk og forsynes med resumé på et andet af disse sprog. Bidrag

udformes i henhold tilOpusculas skrivevejledning <nors.ku.dk/publikationer/

trykte_serier/opuscula/skrivevejledning.pdf> og sendes til redaktionen, p. t.

Annette Lassen ([email protected]).

Det foreliggende bind er redigeret med bistand af Redaktionskomiteen for

De Arnamagnæanske Serier med Annette Lassen som koordinator.

Matthew James Driscoll Henrik C.Wegener

Svend Larsen Hanne Ruus

Gunner Lind Jens Schovsbo

efor efor



Indhold

Veturliði Óskarsson:

Slysa-Hroa saga 1

Már Jónsson:

Tómas Sæmundssons reise til Hellas og Tyrkia i 1833 99

Katarzyna Anna Kapitan & Beeke Stegmann:

Writing, Correcting and Annotating AM 601 b 4to. Material and

Multispectral Analysis 129

Lukas Rösli:

Paratextual References to the Genre Term Íslendinga sögur in Old

Norse-Icelandic Manuscripts 151

Seán D. Vrieland:

The History and Preservation of Guta Lag 169

Þórdís Edda Jóhannesdóttir:

Marginalia in AM 510 4to 209

Jon Wright:

Småstykker 223

Benyttede og citerede håndskrifter 237

Navneregister 241



Slysa-Hroa saga

Veturliði Óskarsson

1. Indledning

Slysa-Hróa saga er en kort fortælling, som findes bevaret i fire forskel-

lige versioner, der her benævnesA, F, B ogC.Denældste version findes som

en þáttr i Olav den Helliges saga i Flateyjarbók (F), og optager omkr. 6½ side

i Flateyjarbók-udgaven 1860–1868 (Guðbrandr Vigfusson & Unger, eds.). B-

versionen er lidt kortere, godt 90% af Flateyjarbók-tekstens længde; og C-

versionen er den korteste, ca. 85% af Flateyjarbók-teksten. A-versionenmangler

både begyndelsen og slutningen; det som er bevaret af den, er af omtrent samme

længde som den modsvarende tekst i Flateyjarbók.

Denne lille saga har forskellige navne i de 30 håndskrifter, som den findes

bevaret i: Hróa þáttr, Hróa saga, Slysa-Hróa þáttr, Slysa-Hróa saga, Saga/Þáttr

af Hróa/Hróari hinum heimska m. fl. I det følgende bruges navnet Slysa-Hróa

saga, undertiden forkortet tilHróa saga.

Håndskrifttraditionen spænder over næsten 450 år; det ældste af håndskrif-

terne er Flateyjarbók (hovedsagelig skrevet 1387), og de yngste er afskrifter af

denne skrevet før og omkring 1830, Lbs 221 fol og Lbs 2962 4to. Mængden af

specielt håndskrifter hvor teksten ikke indgår i Olav den Helliges saga, viser at

historien har været populær i Island i de senere århundreder.

Jeg takker Jonna Louis-Jensen og Britta Olrik Frederiksen for stor hjælp i forbindelse med

denne udgave. En del forarbejder blev lavet vinteren 1987–1988 på et kursus i skrifthistorie

og editionsteknik ved Københavns Universitet, ledet af Jonna Louis-Jensen. Deltagere var

Guðvarður Már Gunnlaugsson, Anne Mette Hansen, Zakaris Svabo Hansen, Jette Knudsen

og Kristin Magnussen, samt undertegnede. Afskrift af to af hovedteksterne (A og B¹) samt en

variantliste fra B-håndskrifterne B³ og B⁴ blev udfærdiget af Jonna Louis-Jensen.


2 Veturliði Óskarsson

1.1. Emne, kilder og forbilleder

Slysa-Hróa saga handler om en mand, som tager på en handelsrejse til et andet

land og dér kommer i kløerne på hensynsløse skurke som både vil berøve ham

hans ejendele og hans liv. Han får hjælp af en klog mand, og til sidst står han

som en vinder. Handlingen i Flateyjarbók-versionen er som følger:

Hrói er en ung dansk handelsmand, som tre gange har lidt skibbrud og

hver gang har tabt alle sine varer. Han besøger kong Svend Tveskæg

(960–1014)¹, som gerne vil prøve sin lykke mod Hróis ulykke, og derfor

giver ham penge og varer, så Hrói kan fortsætte sin handelsvirksomhed.

Hrói tjener nu penge og ønsker at returnere kongens bidrag, hvis det

skulle gå så galt at han endnu en gang lider skade. Kongen tilbyder

ham til gengæld at blive hans undersåt og bosætte sig hos ham. Hrói vil

alligevel dele pengene, og derved bliver det. Han sejler til Sverige² med

sine varer. Der træffer han en mand ved navn Helgi, som vil købe alt

hvad Hrói har på sit skib. I stedet skal Hrói få varer i et pakhus, som

Helgi råder over. Helgi henter varerne i Hróis skib, men Hrói venter

en dag for meget inden han går til pakhuset. Da han kommer derhen,

er huset tomt. Han træffer Helgi, som fortæller ham, at han har tømt

huset for at redde varerne, eftersom ingen kom for at hente dem. Det har

han gjort ifølge landsloven, og han siger at det nu er ham, der råder over

varerne, og at Hrói har brudt landsloven ved ikke at passe på sine varer

og nu kan forvente en streng dom af kongen. De skilles, og kort derfra

træffer Hrói Helgis broder, Þorgils. Hrói har en meget kostbar kniv og

et bælte, som han har kastet over sin skulder. Þorgils tager disse ting fra

Hrói og hævder, at denne har stjålet dem fra ham i Valland (den vestlige

del af Frankrig). Hrói går videre og træffer en anden broder til Helgi,

Þórir. Han er enøjet og siger, at Hrói har “finnvitkat”³ hans øje væk på

Samsø. Han siger, at kongen vil dømme i denne sag dagen efter, samt i

hans bror Þorgils’ sag. Dagen derpå går Hrói ind til byen og erfarer, at

han er dårligt stillet, eftersom Helgi og hans brødre er kong Eriks⁴ nære

¹ “Sueinn konungr Har(allds) son er kalladꝛ uar tiugu skegg”. I B-versionen er kongen Sveinn

Úlfsson (Svend Estridsen), d. 1074 eller 1076. I C-versionen omtales han bare som “Sueirn

köngur”.

²Til England i B‑ og C-versionerne.

³Om dette ord i Flateyjarbók, se Veturliði Óskarsson (2013).

⁴Dvs. Eiríkr inn sigrsæli (Erik Sejrsæl), c. 945–995.


Slysa-Hroa saga 3

venner. Hrói træffer en ung kvinde, der præsenterer sig som Sigrbjörg,

datter til Þorgnýr lovmand.⁵ De synes godt om hinanden, og hun går til

sin far for at bede ham om gode råd vedrørende Hróis sag. Lovmanden

gennemgår anklagerne og de muligheder somHrói har, mens Hrói lytter

fra et skjulested. Hrói træffer siden lovmanden på vej til tinget og får lov

til at følgemed ham. På tinget gennemgår brødrene anklagernemodHrói,

menHrói bygger sit forsvar på de råd, som lovmanden havde opregnet for

sin datter. Han svarer så godt på brødrenes anklager, at han til slut bliver

tildømt ‘sjálfdœmi’, retten til selv at bestemme over alle deres ejendele,

samt deres liv. Hrói dømmer Helgi til landsforvisning, og hans to brødre

til at blive henrettet; kongen skal få alle deres landejendomme, men selv

skal han få deres løsøre. Hrói takker lovmanden for hjælpen, anholder

derefter om hans datters hånd og gifter sig siden med hende. Hrói rejser

nu til Danmark og besøger kong Svend og takker ham for den kongelige

lykke, som han havde fået del i. Siden rejser han tilbage til Sverige og

bosætter sig der.

Den fragmentarisk bevarede A‑version, samt i alle hovedtræk også B- og C-

versionerne, stemmer emnemæssigt overens med F. Begyndelsen er i F udfør-

ligere end i *B/*C (se afsnit 2.6 om forholdet mellem B og C‑versionerne),

og f. eks. kommer forestillingen om ‘kongens lykke’, som Hrói nyder godt af,

klarere frem dér.⁶ Ordlyden er meget forskellig i F mod *B/*C i begyndelsen,

frem til den episode hvor Hrói går for at hente sine varer hos Helgi. Herefter

ligger teksterne også i ordlyd ganske nær hinanden. De bliver igen meget

forskellige i det afsnit, hvor Þorgnýr opregner de gode råd for sin datter; her

⁵Denne Þorgnýr er efter al sandsynlighed en fiktiv person. En ‘Þorgnýr lǫgmaðr af Svíaríki’

nævnes i Landnámabók, svigerfar til landnamsmanden Ketill brimill, men navnet er, ifølge

Jakob Benediktsson, sandsynligvis hentet fraOlav denHelliges saga, hvor en Þorgnýr Þorgnýs-

son nævnes som far til den vise lovmand Þorgnýr i Tiendeland i Sverige (Jakob Benediktsson,

ed. 1968: 271; Johnsen & Jón Helgason, eds. 1941: 160; Bjarni Aðalbjarnarson, ed. 1945:

111 ff; jf. Strömbäck 1945: 429). Denne sidstnævnte Þorgnýr – stadig i live 1018, jf. Bjarni

Aðalbjarnarson, ed. 1945: lxxxix og xci – burde i så fald svare til den Þorgnýr som i slutningen

af Hróa sagas F-version nævnes som bror til Sigrbjörg. Birger Nerman (1916) har imidlertid

påpeget at det stredmod den tids navngivningsprincipper at en søn fik sin fars navn, hvilket her

skal være sket igennem tre generationer. Ingen svensk lovmand med dette navn forekommer

i svenske kilder (Andersson 1993: 39).

⁶Den del af sagaens begyndelse, som omtaler dens sceneri, mangler i A.



er *B/*C betydelig udførligere end A og F i gengivelsen af hans ord. Fra det

sted, hvor Hrói og Þorgnýr kommer til tinget, ligner teksterne igen hinanden

meget, helt frem til sagaens slutning. – De fire partier som teksten fordeler sig

i, behandles nærmere i afsnit 2.7.

Trods sagaens nordiske præg bygger den uden tvivl på en orientalsk beretning

med rødder i samme eventyrbestand, som ligger bag den arabiske Tusind og én

nat.⁷ P. E. Müller (1820: 151–52) var den første til at påpege sagaens orientalske

forbillede. Han siger:

Det Hele seer nemlig ud som en Anecdot, der ved at gaae fra Mund

til Mund er bleven meget udpyntet. Da Vedhængen ved Formaliteter

og deraf flydende Lovtrækkerier herskede i høi Grad i den oldnordiske

Procesorden; kan vel noget, ligt det med Hroe og Helge, engang have

tildraget sig, men hvor meget deraf er sandt, kan afMangel paa Sammen-

ligning med andre Efterretninger om Hroe ikke bestemmes. Muligen

er det en fremmed Digtning, man har givet en nordisk Klædedragt. I

det mindste findes et lignende Æventyr i den sidste, forhen uoversatte

Deel af 1001 Nat efter Tuneseren Ben Ennadschars Haandskrift, om en

Kiøbmand, der kom til en By, fuld af Skielmer, hvilke paaførte ham fire

Processer, af hvilke han udredede sig, ved, efter en gammel Kones An-

viisning, om Natten at lytte til de Bemærkninger, Gavtyvenes Formand

giorde sine Tilhængere, der fortalte ham deres Bedrifter. Ikke blot at hele

FortællingensGang er den samme, som i Sagnet omHroe,menProcessen

om Øiet fortælles ganske overeenstemmende begge Steder.

Dette eventyr var blevet trykt året inden i Tilskueren nr. 78, s. 617–24, i Knud

Lyne Rahbeks oversættelse. De ‘fire processer’ i fortællingerne i Tusind og én

nat er delvis de samme som i Hróa saga: Købmanden havde købt sandeltræ for

hele sin formue, men i byen får han at vide, at man dér kun bruger sandeltræ

som brændsel. Han sælger derfor hele lasten for et ‘fuldt kar af et vist rumfang’

– dog uden at indholdet nævnes. Den næste dag træffer han en blåøjet mand,

som har mistet sit ene øje. Selv har købmanden blå øjne. Manden påstår, at

købmanden har berøvet ham øjet og giver ham frist til dagen efter at skaffe en

⁷Se henvisninger hos Strömbäck (1940: 19) til 1800-talsoversættelser af beretningen i udgaver

af Tusind og én nat og De syv vise mestre. Strömbäck skrev en udførligere artikel om Hróa saga

og dens forbilleder i festskrift til Anders Grape (Strömbäck 1945).


Slysa-Hroa saga 5

betaling for det. Købmanden gør nu ophold hos en skomager, som reparerer

hans ene sko, og i stedet skal få ‘det som mest behager ham’. Endelig taber

købmanden i et spil mod en hasardspiller, som kræver, at han enten drikker hele

verdenshavet op eller giver ham sin formue. Efter en gammel kvindes anvisning

skjuler købmanden sig i nærheden af en klog, blind mand – som her også er

en bedrager – og lytter til hans kommentarer til skælmenes fortællinger. Den

blinde påpeger for den første skælm, at hans sag vil være tabt, hvis købmanden

ikke som forventet kræver et kar fuldt af sølv eller guld, men i stedet det samme

volumen af lopper, lige mange af hunkøn som hankøn. Siden spørger han den

enøjede, hvad han ville gøre, hvis købmanden krævede, at de hver tog deres

ene øje ud og vejede øjnene i en vægtskål for at se, om de var lige tunge.

Derefter påpeger han for skomageren, at hvis købmanden ville fortælle ham

gode nyheder om sultanen og spørge om nyhederne behagede ham, så måtte

han sige ja til det. Til sidst siger han til hasardspilleren, at også hans sag ville

være tabt, hvis købmanden bad ham om at række sig havet for at han kunne

drikke det. Dagen efter kommer skurkene og må give op over for købmanden,

som derefter sælger sine varer og vender tilbage til sit hjemland.⁸

Hróa saga har også ligheder med den middelfranske 1400-tals prosaroman

L’Histoire du Chevalier Bérinus og den middelengelske versroman Tale of Beryn,

som er fra begyndelsen af det 15. århundrede og bygger på den middelfranske

prosaroman (eller kan muligvis føres tilbage til dens kilde, den fragmentarisk

overleverede oldfranske versroman om Bérinus fra midten af det 13. århundre-

de).⁹ Handlingen er i det store og hele tilsvarende i den middelfranske og den

middelengelske tekst, og store ligheder findes også i nogle orientalske versioner

(se Furnivall & Stone, eds. 1909: 141 ff). En ung mand tager på en handelsrejse

og kommer til et ukendt land, hvor han træffer skælme, som får ham anklaget

for forskellige forseelser, hvoraf nogle er de samme som i den islandske saga.

Bl. a. bytter han alle sine varer mod samme mængde varer i et varehus som viser

sig at være tomt da han kommer for at hente varerne; han bliver beskyldt af

en blind mand for at have berøvet ham hans øjne; og han tager mod en kniv

⁸ Jf. Lane, overs. (1841: 177–81).

⁹ Jf. Schlauch (1933: 74); Strömbäck (1940: 19); Kibler m. fl. (1995: 110); Goldberg (2007). – Jeg

takker en anonym bedømmer for anvisninger angående dette afsnit.



som gave fra en mand, som siden beskylder ham for at have dræbt giverens far

med samme kniv syv år tidligere. I retten får han hjælp og gode råd fra en klog,

blind mand og gifter sig til sidst med hans datter. Behandlingen af emnet i disse

tekster er dog forskellig fra den islandske saga, og der er næppe tale om nogen

direkte tekstforbindelse.

Handlingen i ovennævnte sagn er beskrevet under motiv nr. 978 i Aarne/

Thompson/Uther’s The Types of International Folktales (ATU) (s. 609):¹⁰

The Youth in the Land of the Cheaters. A young man sets out on businessand comes to a land where cheaters flourish. After a while he loses all his

goods. A one-eyed man (woman) states that the youth’s father had taken

the other eye and demands compensation. The same with a one-legged

man, who states that the youth’s father had once taken his other leg and

now asks for compensation. A barber agrees to shave the young man for

“something” and then demands a huge sum of money (other valuables).

Finally the young man is rescued from his difficult situation by someone

(his wife, another person) who outwits the cheaters and recovers her

husband’s lost property. The rescuer demands that the one-eyed man

should give up his remaining eye so that he could match it with the other

[J1512.2]. In the sameway he demands the remaining leg of the one-legged

man, in order to compare it with the other one. The rescuer tricks the

barber into accepting “something” for his service [cf. J1521.5.1].

I anmærkninger oplyses det, at dette motiv er benyttet i historien “The Sandle-

wood Merchant and the Sharpers” i Tusind og én nat. ATU omtaler ganske

vist ikke Hróa saga som et eksempel på motiv 978, men den omtales af Kurt

Schier i Enzyklopädie des Märchens 11 (2004), sp. 1008 (med henvisning til

dette motiv hos Aarne og Thompson 1964). Einar Ól. Sveinsson har et kort

uddrag af sagaen (Flateyjarbók-versionen) i indledningen til Verzeichnis islän-

discher Märchenvarianten (1929: xxii f). Eventyrtypen ‘bedragernes by’ (“Stadt

der Gauner”) diskuteres af Christine Goldberg i Enzyklopädie des Märchens 12

(2007): “Novellenmärchen, in dem eine Reihe von Betrügern versucht, einen

¹⁰Teksten henføres til samme motiv i Stith Thompsons The Types of the Folktale (Aarne &

Thompson 1964: 344). Inden for kantet parentes er henvisninger til ThompsonsMotif-Index,

1957, bind 4, i afsnittet “The cheater cheated”, s. 117 ff.


Slysa-Hroa saga 7

Fremden durch unlautere Geschäfte, unlösbare Aufgaben und falsche Anschul-

digungen zu übervorteilen. Mit Hilfe kluger Argumente kann der Fremde die

ihm gegenüber geltend gemachten Ansprüche abweisen” (sp. 1136).

Slysa-Hróa saga har, trods sin fremmede oprindelse og blanding af hjemlige

og fremmede træk, en stærkt nordisk karakter. Den ligner meget typiske þættir,

specielt Flateyjarbók-versionens første del, og der er få ting, som giver læseren

anledning til at tro, at fortællingen ikke er nordisk fra begyndelsen. Ganske vist

er sagaens geografi ikke den mest sædvanlige (Danmark og Sverige/England),

men handlingen er indplaceret – til dels noget anakronistisk – i en historisk

sammenhæng, i F (ogA?) knyttet til Olav denHellige (995–1030;Norges konge

1015–1028) og den omtrent samtidige kong Svend Tveskæg (960–1014; konge

afDanmark ca. 986–1014), samt den lidt ældre Erik Sejrsæl (ca. 945–995; konge

af Sverige ca. 970–995); i *B og *C (og A?) til Olav denHellige og den betydelig

yngre, i England fødte Svend Estridsen (ca. 1019–1074/76; konge af Danmark

1047–1074/76). SomMargaret Schlauch har påpeget, er der forskellige detaljer

i retssagen, specielt det at Hrói ydes sjálfdœmi (ret til selv at tage afgørelsen i sa-

gen), som er “genuinely Scandinavian”, og den måde Hrói skaffer sig Þorgnýr’s

hjælp på, minder om lignende scener i eventyr, hvor trolde og jætter bliver

narret af deres døtre, som er blevet venner med menneskelige kongesønner, til

at fortælle om deres tryllemidler (1933: 73–74). Også Dag Strömbäck (1940: 19)

og Kurt Schier (1987: sp. 1090; 2004: sp. 1008) understreger hvor godt tilpasset

Hróa saga er til norrøn fortællertradition.

Det er ikke meget, som kan siges med sikkerhed om sagaens tilblivelse. Det

er sandsynligt, at den er affattet i Island, og Strömbäcks (1945: 425, 443; 1963:

181) forslag, at den er fra 1300-tallets første halvdel, muligvis begyndelsen af

århundredet, må anses for at være rimeligt.

1.2. Tidligere udgaver og oversættelser

Arngrímur Jónsson den lærde oversatte sagaen (F-versionen) og optog den i

sin Danmarkshistorie, Rerum Danicarum Fragmenta, som han skrev vinteren

1596–1597, i et kort tillæg om svenske kongeslægter, “Ad Catalogum RR.

Sveciæ”. Dette værk kom aldrig på tryk, og originalen brændte i 1728, men

teksten er bevaret i en afskrift, som blev trykt 1950 af Jakob Benediktsson



(1950: 469–72; 1957: 225, 263; jf. Olrik 1894: 99 ff). En dansk oversættelse af

Jón Marteinsson følger med sagaen i NKS 1805 a 4to (efter Flateyjarbók). Et

svensk uddrag findes i Engestr B: iii, 1, 19 fol, og i Palmskiöld 177 findes en kort

svensk beskrivelse af sagaens indhold (sandsynligvis efter B-versionen).

Sagaen blev trykt for første gang i Þormóður Torfasons Norgeshistorie 1711

(3. bind: 157–61, F-versionen på latin). I Sven Lagerbrings Sverigeshistorie

(1. bind, 1769: 286–88) findes en svensk genfortælling, som bygger på Tor-

fæus’ tekst. En anden svensk genfortælling findes i det populærhistoriske værk

SwenskaFolkets Sago-Häfder af A. A. Afzelius (2. bind, 1844: 27–28). P. F. Suhm

gengiver indholdet i sin Danmarks-historie (3. bind, 1787: 415–16), og han

nævner også A-versionen i 4. bind (1790: 483).¹¹ En anden dansk genfortælling

af Flateyjarbók-teksten findes i P. E. Müllers Sagabibliothek (3. bind, 1820:

147–51, samt anmærkninger s. 151–53). En engelsk oversættelse af Flateyjarbók-

teksten af Eiríkur Magnússon og William Morris kom ud i London 1875 i

værket Three Northern Love Stories and Other Tales (s. 213–29). F-versionen

er trykt i Flateyjarbók-udgaverne 1860–1868 (Guðbrandr Vigfusson & Un-

ger, eds.) og 1944–1945 (Sigurður Nordal, ed.), samt i Olav den Helliges saga

i Fornmannasögur, 5. bind, 1830. Den er også trykt i Hægstad og Torps læsebog

Gamalnorsk, første udgave fra 1903 (s. 91–101). Håndskriftet AM 557 4to,

som bl. a. indeholder sagaens A-version, blev udgivet i fotolitografisk tryk af

Dag Strömbäck året 1940 i serien Corpus Codicum Islandicorum Medii Aevi.

Strömbäck diskutererHróa saga i indledningen s. 18–20.

Rímur af Hróa Spaka af Egill Halldórsson (1819–1894, jf. ÍÆ 1: 330) efter

Flateyjarbók-teksten er bevaret i håndskriftet ÍB 972 8vo. De er i håndskriftet

dateret 1845.

¹¹ “En Codex af Slisa Hroe, eller Hroe denHeimske sætter i Arnæ n. 587. A. 4to. den Tildragelse

med Þorgeyr i Engelland, og under Kong Svend Ulfsen, da jeg forhen rimeligen haver efter

andre Codices sat den i Sverrige, og under Kong Svend Tveskiæg, hvilket og bekræftes ved

Navnet Thorgeyr.”


Slysa-Hroa saga 9

2. Håndskrifterne

2.1. F-versionen

Det ældste af de håndskrifter, som indeholder Slysa-Hróa saga, er Flateyjarbók,

GKS 1005 fol (F). Det er for størstedelens vedkommende skrevet 1387 (Stefán

Karlsson 1970b: 298 f, jf. senest Elizabeth Ashman Rowe 2005 og Kolbrún

Haraldsdóttir 2010). Beskrivelser af håndskriftet og dets indhold findes i ud-

gaverne 1860–1868 (Guðbrandr Vigfusson & Unger, eds., 3. bind, fortale)

og populærudgaven fra 1944–1945 (Sigurður Nordal, ed.); jf. også Kolbrún

Haraldsdóttir (2000). Hróa saga står som en þáttr i Olav den Helliges saga på

ff. 87va–88va, med overskriften “fra hroa”. Den er som hele denne del af

håndskriftet med Jón Þórðarsons hånd. Den er blevet flettet ind i sagaen (sam-

men med Styrbjarnar þáttr Svíakappa¹²) på det sted i teksten, hvor man er nået

frem til hændelser, som udspilles i Sverige. I Flateyjarbók-udgaven 1860–1868

(Guðbrandr Vigfusson & Unger, eds.) er Hróa saga i 2. bind (1862) s. 73–80

og i udgaven 1944–1945 (Sigurður Nordal, ed.) i 2. bind (1945) s. 149–58; i

Fornmannasögur 5, 1830, er den på s. 252–66.

Afskrifter og omarbejdelser af Flateyjarbók-teksten er fundet i elleve hånd-

skrifter, deraf ét som er en afskrift af et eksisterende håndskrift, og ét som er

skrevet af efter udgaven af Olav den Helliges saga 1830. Disse håndskrifter er

alle fra det 17.–19. århundrede. De bliver opregnet her nedenfor, men er ikke

beskrevet eller organiseret efter slægtskab, eftersom deres forlæg er kendt– dvs.

teksten i Flateyjarbók – og de derfor mangler egen tekstværdi. Liljegren Isl

MSC 1 er ikke tidligere beskrevet og omtales lidt udførligere end de øvrige. For

en nærmere beskrivelse af de øvrige håndskrifter henvises der til håndskriftka-

taloger (KålKatAM, KålKatKB, SkráLbs, BLCat og Jón Helgason (forventet),

jf. Kilder og henvisninger).

1. AM 292 4to, en sagasamling fra det 17. århundrede. “Må antages, i no-

get forkortet skikkelse, at stamme fra Flateyjarbók” ifølge KålKatAM

(s. 539). På ff. 50r–54r er “Þättur af Hröa enum heimska, eda slisa Hröa”.

¹²Styrbjarnar þáttr findes kun i Flateyjarbók (jf. Sigurður Nordal, ed. 1944–1945, 2: xiv).



Figur 1: GKS 1005 fol (Flateyjarbók), f. 88rb.

Foto: Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum, Reykjavík.


Slysa-Hroa saga 11

2. AM 334 4to, en sagasamling fra det 17. århundrede. Sammensat af to

håndskrifter. I dens første del, ff. 21v–27r, er “Hroa þattur”.

3. AM 592 a 4to, en sagasamling fra det 17. århundrede. På ff. 135r–138v er

“Hroa þattur”.

4. BL Add 11139, Olav den Helliges saga. Skrevet ca. 1700. På ff. 47v–52v er

“Þáttur Slisa Hróa” (titlen skr. i marginen med en anden hånd).

5. Lbs 221 fol, et historie‑ og rímur-håndskrift fra Jón Péturssons samling,

skrevet 1819–1832. På s. 207–11 er “Hrooa þattur”.

6. Lbs 1572 4to, en sagasamling, for det meste skrevet 1815–1827 af Þor-

steinn Gíslason på Stokkahlaðir i Eyjafjörður (1776–1838). På ff. 96r–99r

er “Sagann af Slisa Hróa”. Under teksten, på f. 99r, står dateringen 25. juli

1819.

7. Lbs 2962 4to, Olav denHelliges saga med Einar Bjarnasons hånd, skrevet

1832.Håndskriftet er todelt; først er “SagaOlafs Konungs helgaHarallds-

sonar” på ff. 1–233 og efter den (med ét ubeskrevet blad imellem) er

“Viduraukar vidOlafsKonungsHelga sꜹgo”.Disse tillæg er taget op efter

Olav den Helliges saga fra 1830 (Fornmannasögur, 5. bind). “Hróa þáttur”

er på ff. 257v–262v.

8. Liljegren Isl MSC 1, et håndskrift i Vitterhetsakademiens samlinger i

Stockholm. Tre hæfter og to sammenfoldede ark, skrevet af Johan Gustaf

Liljegren (1781–1837) professor (senere rigsantikvar) i Stockholm mens

han opholdt sig i København 1819 og 1820. Et af hæfterne indeholder

sagaen om Hrói, afskrevet efter Flateyjarbók med marginalantegninger

fra AM 557 4to. Overskriften er den samme som i Flateyjarbók, “Frá

Hróa”. Hæftet er to ark på otte sider hver i størrelsen 10,5 × 16,5 cm. Der

er skrevet på verso-siderne 1–12, mens recto-siderne samt ff. 13–16 er

ubeskrevet.

9. NKS 1159 fol, en sagasamling fra det 18. århundredes anden halvdel, en

afskrift af AM 292 4to, skrevet af Th.M. Isfiord eller M. Jonsen. På

s. 326–48 er “þáttr af Hróa enum heimska eða Slysa‑Hróa”.



10. NKS 1805 a 4to, fra det 18. århundrede, med Jón Marteinssons hånd

(1711–1771). Håndskriftet indeholder kunHróa saga (1r–9v) og en dansk

oversættelse af den (10r–22r). Overskriften er: “Hröa þꜳttur”.

11. R 719 b, fra slutningen af det 17. århundrede og fra det 18. århundrede,

bevaret i universitetsbiblioteket i Uppsala (Carolina Rediviva). Hånd-

skriftet indeholder blandt andet Olav den Helliges saga fra Flateyjarbók.

I slutningen af sagaen står årstallet 1699. De første 150 sider er pagineret,

ogHróa saga er på s. 68–76.

2.2. A-versionen

Slysa-Hróa sagas A-version er nært beslægtet med Flateyjarbók-teksten. Begge

versioner kan føres tilbage til en fælles tabt grundtekst, men det er usikkert

hvor langt der er mellem denne og henholdsvis A og F (α i stemmaet s. 41).

A-versionen er kun bevaret i ét håndskrift, AM 557 4to,¹³ som er et perga-

menthåndskrift fra det 15. århundredes første tredjedel (se Mårtensson 2011).

Håndskriftet er på 48 blade; det har flere lakuner. Sammenlignet med teksten i

F mangler der i A ca. 40% af begyndelsen på sagaen og omkr. en tiendedel af

dens slutning.

Skriveren er sandsynligvis Ólafur Loftsson, søn af Loftur Guttormsson hirð-

stjóri (Stefán Karlsson 1970a: 137–38). Ólafur er født kort efter 1400. Hans

hånd er fundet i diplomer fra 1420–1449 og desuden i håndskriftet AM 162 c

fol (Stefán Karlsson, ed. 1963: il–l; 1970a: 137–38; 1998: 291). Skriverhånden i

AM 557 4to ligner, ifølge Stefán Karlsson (1998: 290–91), mest Ólafs hånd i de

ældste diplomer, og han har sandsynligvis skrevet AM 557 4to i sin ungdom til

privat brug.Man kan derfor antage, at håndskriftet ikke er yngre end framellem

1420 og 1430.¹⁴

Árni Magnússon fik håndskriftet fra biskop Jón Vídalín ikke senere end

1709 (Hasle, ed. 1967: xii), og allerede da manglede begyndelsen på Hróa saga,

hvilket også kommer frem i Árnis beskrivelse af håndskriftets indhold i AM

435 a 4to, f. 85v: “af Slisa Hroa, vantar upp hafed”. Han siger derimod ingen-

¹³Undertiden kaldt “Skálholtsbók”, sål. f. eks. hos Jansson (1945), Bjarni Einarsson (1977).

¹⁴Se også Mårtensson (2011: 26–30), om håndskriftets historie, skrivere og alder.


Slysa-Hroa saga 13

Figur 2: AM 557 4to, f. 41r.

Foto: Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum, Reykjavík.



ting om at slutningen mangler. Det er lidt overraskende at Jón Ólafsson i sin

håndskriftkatalog fra 1730 (AM 456 fol, 22r), hvor han omtaler AM 557 4to,

ikke kommenterer at Slysa-Hróa saga er defekt; det oplyser han ellers om andre

ufuldstændige tekster i håndskriftet, Valdimars saga (“Nokkud lited aptan af

Valldemars S�gu”),Hrafns saga (“af s�guRafns Sveinbiarnarsonar äRafnseyre”)

og Sveinka þáttr (“Þattr af Sveinka Steinarssyne, defect”), og i det hele taget,

hvis en tekst er mangelfuld: “vantar upphafed”, “sumstadar defect”, “þar er

nockud raderad vid endann”, “mutila in medio”, “vantar i tv� bl�d”, “vantar i”,

“vantar vida i” – alt dette findes på f. 22, øverste halvdel, om tekster i forskellige

håndskrifter.

Håndskriftet indeholder tolv historier og þættir (jf. KålKatAM 1: 708–09),

af hvilkeHróa saga er den fjerdesidste, på ff. 41r–42v, mellemDámusta saga og

Eiríks saga víðfǫrla. Teksten fraHróa saga begynder på “her vm dæma. ꜳmẏrgin”

(sv. t. F 72.13), og den slutter med “betri menn enn þer ervt” (sv. t. F 92.5).

Indledningen til sagaen har været på et læg, som nu er tabt. Mårtensson (2011:

256 ff) har argumenteret for, at dette læg oprindelig befandt sig foran det læg,

som nu står forrest i håndskriftet.Hróa saga har dog næppe været håndskriftets

første tekst, eftersom den manglende del i sagaens begyndelse kun ser ud til at

have bestået af ca. 1½ blad af normalstørrelse (Mårtensson 2011: 63).

Der findes ingen bevarede afskrifter afHróa saga efter dette håndskrift. Dette

er lidt overraskende, både med tanke på hvor mange afskrifter der findes af de

andre af sagaens versioner, og at de fleste tekster i dette håndskrift er blevet

skrevet af (Mårtensson 2011: 53 ff). Forklaringen er måske den, at begyndelsen

og slutningen på teksten i A er gået tabt meget tidligt, og at det ikke har virket

særlig fornuftigt for en afskriver at kopiere en så mangelfuld tekst. Der kan dog

argumenteres for, at netop dette alligevel er blevet gjort, og at afskriveren har

suppleret detmanglende efter et nu ukendt håndskrift (eller selv sammenskrevet

en egen tekst), og at resultatet kan læses i Hróa sagas B‑ og C‑versioner (se

afsnit 2.7 nedenfor).

AM 557 4to blev udgivet i en faksimileudgave i 1940 (Strömbäck, ed. 1940),

og den vigtigste diskussion om håndskriftet er at finde i indledningen til denne

udgave (se spec. s. 18–20). En beskrivelse af håndskriftets ortografi haves hos

Louisa F. Tan-Haverhorst (1939). Lasse Mårtensson (2011) har en nøjagtig

kodikologisk redegørelse for håndskriftet. Blandt dem, som har kommenteret


Slysa-Hroa saga 15

håndskriftet, er Gustav Storm (1891); Sven B. F. Jansson (1945: 11 ff); Annette

Hasle (1967: x–xiii); Stefán Karlsson (1963; 1970a; 1998); Bjarni Einarsson

(1977: xlix–lix); Helle Jensen (1983: lxxx ff).

2.3. B-versionen

Slysa-Hróa sagas B-version er bevaret i otte håndskrifter, af hvilke de fire ældste

er fra det 17. århundrede. AM 551 b 4to/AM 587 a 4to (B¹), fMs 5g i Trondheim

(B²) og JS 28 fol (B³) er alle skrevet af præsten Jón Erlendsson i Villingaholt

(d. 1672), som var en af biskop Brynjólfur Sveinssons hovedskrivere. Lidt yngre

er Thott 1768 4to (B⁴), skrevet af Ásgeir Jónsson, født omkr. 1657. Det er ikke

udelukket, at Jón Erlendsson har skrevet forlægget til Thott 1768 4to (se afsnit

2.3.4).

Øvrige håndskrifter er på den ene side to afskrifter af de ovennævnte (NKS

1227 fol < B¹ og AM 1008 4to < B³) og på den anden forkortede og omskrevne

tekster i to håndskrifter, som ikke har selvstændig værdi, ÍB 512 8vo og JS 33

4to (sagaens begyndelse).

I sin oversættelse fra slutningen af det 16. århundrede (jf. ovenfor) bruger

Arngrímur den lærde navnene “Hrói hinn heimski” og “Ófara-Hrói” (Jakob

Benediktsson 1950: 469) om hovedpersonen, ligesom i Flateyjarbók, men des-

uden også “Slisahroe”, et navn som kun kendes i B- og C-håndskrifterne.¹⁵ Om

dette siger Jakob Benediktsson (1957: 263):

Ofarahroe et Slisahroe: The first nickname occurs in Flat. ii 74, but the

second is not mentioned there. AJ seems to have known it from everyday

speech […] In paper manuscripts from the 17th century and later the þáttr

is often called Slysa-Hróa þáttr […].

¹⁵ I den del af sagaen som er bevaret i A bruges om hovedpersonenHrói også benævnelsenHrói

hinn heimski; i F bruges benævnelsenHrói hinn heimski, men ogsåÓfara-Hrói,Hrói hinn auðgi,

Hrói hinn prúði og Hrói hinn spaki, hver benævnelse én gang; i B og C kaldes han Hrói hinn

heimski, Slysa-Hrói (én gang) ogHrói hinn spaki (én gang). C-håndskrifterne har en kort epilog

hvor Hrói én gang til omtales som “hinn heimske Slisa Hꝛöe, edur ad sijdustu Hröe hinn

spake” (C¹, lignende i de andre). Hrói kaldes også “spaki” én gang i en sideoverskrift i B², samt

i sagaens titel i Kall 613 4to (C³) og i Holm papp 56 fol og Uppsala R 707.



Selvom der måske kan sættes spørgsmålstegn ved, at navnet Slysa-Hrói har

været kendt fra ‘daglig tale’, viser Arngrímurs brug af det, at beretninger om

Hrói, hvor han kaldes Slysa-Hrói, ikke er yngre end fra det sene 16. århundrede,

og det er muligt at disse fortællinger svarer til vores B-version.

2.3.1. AM 587 a 4to (B¹)

AM 587 a 4to (B¹) er et papirhåndskrift fra midten af det 17. århundrede.

Det indeholder kun Hróa saga. Oprindelig har det været en del af et større

håndskrift, som vistnok er blevet opdelt af ÁrniMagnússon, hvorved historiens

begyndelse havnede på den sidste side af et læg og dens slutning på den første

side af et andet læg. Árni lod derfor disse sider afskrive og afskriften indbinde

sammen med resten af teksten.¹⁶ Skriveren af hovedteksten er Jón Erlendsson

i Villingaholt.¹⁷ Jón Ólafsson fra Grunnavík siger i sin håndskriftkatalog (AM

456 fol, ff. 23–24), ved nr. 587 4to, at der skal findes to afskrifter af Hróa saga

under dette nummer: “Þättr af Slisa Hröa, 2 exemplaria, hid fyrra med sskr

[settaskriftar] hende Magn. Einarssonar, hid sidara med fl. skr. [fljótaskriftar]

hende Sʳᵃ Jöns i Villingah.”. Denne Magnús, som Jón Ólafsson nævner, er

sandsynligvis Magnús Einarsson på Jörfi, skriveren af Hróa saga i AM 1008

4to (se s. 21); men om den afskrift, som Jón omtaler, netop er den, der nu bærer

dette nummer, er derimod svært at bedømme.

Bladene er ca. 15,4 cm i bredden og 19,6 cm i højden. Håndskriftet er ind-

bundet i papirbind og består i alt af ni blade og dertil et forsatsblad; den senere

afskrevne tekst er på ff. 1v og 9r (historiens sidste fire linjer). Ff. 1r og 9v er

ubeskrevne.

Historiens begyndelse findes i AM 551 b 4to, på dens sidste side, f. 34v. Den

har tidligere været overklæbet. Overskriften dér er “Sagann af Slysa Hʀöa”. Det

er foreløbig ikke lykkedes at finde det håndskrift, som indeholder historiens

slutning.

På håndskriftets forsatsblad står der med Árni Magnússons hånd: “Hroa-

þattur hins heimska, ur bok med fliotaskriftar hende Sʳ Jons i Villingahollte, er

¹⁶Om denne praksis, se Loth (1960b).

¹⁷Om JónErlendsson, se f. eks. Springborg (1977: 69–70);Haraldur Bernharðsson (1999: 31–32,

med kildehenvisninger).


Slysa-Hroa saga 17

Figur 3: AM 587 a 4to, f. 3v.

Foto: Den Arnamagnæanske Samling, København.



eg feck af SigurdeMagnussyne ä Feriu” (lovrettemand SigurðurMagnússon på

Sandhólaferja).

En del af den oprindelige bog findes nu tilsyneladende under nummeret AM

509 4to. Dette håndskrift er af samme format som AM 587 a 4to (og AM 551 b

4to) og er skrevetmed samme hånd, Jón Erlendssons gotiske kursiv. Et lignende

forsatsblad, med Árni Magnússons hånd, står før AM 509 4to’s tekst: “Glums

Saga þetta er ur bok, sem eg feck fra Sigurde Magnussyne ä Feriu. Er med

fliotre skrift Sʳ Jons Erlendssonar”. (Under håndskriftnummeret AM 587 b–e

4to findes andre historier, skrevet af andre skrivere som ingenting har med AM

587 a 4to og AM 551 b 4to at gøre).

En afskrift af B¹ findes i håndskriftet NKS 1227 fol, et papirhåndskrift med

Þorlákur Magnússon Ísfjörðs hånd (dvs. “Th.M. Isfiord”, KålKatKB: 140),

skrevet sent i det 18. århundrede mens Þorlákur studerede i København (ÍÆ 5:

160). Størrelsen er ca. 33,5 × 21,2 cm, 15 nummererede blade (KålKatKB: 140).

Håndskriftet indeholder kun Hróa saga. Overskriften er: “Slysa-Hróa þáttr”.

2.3.2. Trondheim fMs 5g (B²)

Håndskriftet fMs 5g er et papirhåndskrift opbevaret i Universitetsbiblioteket

i Trondheim. Det indeholder kun Hróa saga. Håndskriftet har tilhørt Gerhard

Schønings (1722–1780)¹⁸ håndskriftsamling og er skrevet i midten af det 17. år-

hundrede af Jón Erlendsson i Villingaholt. Håndskriftet er 8 blade, 33,2 × 21 cm

i størrelsen (jf. Jónas Kristjánsson 1967¹⁹), rent og forholdsvis godt bevaret. Det

har tidligere været en del af en større bog, og siderne er nummererede 921 til

936. Denne bog er tydeligvis GKS 1006 fol, et sagahåndskrift fra midten af det

17. århundrede, med Jón Erlendssons hånd (KålKatKB: 16–17). Denmangler nu

bl. a. siderne 917–36, hvor ifølge dets indholdsfortegnelse Slysa-Hróa saga skal

have stået (“Saga af Slyſa Hröa f. 921”, jf. KålKatKB: 17; JónHelgason 1985: 13).

Størrelsen er omtrent den samme som af B², 33,3 × 19,4 cm, og skriften er den

samme og ligeledes tekstens grafiske tilrettelæggelse; f. eks. er der en uudfyldt

¹⁸Schøning var nordmand; han studerede i København 1744–1748, blev rektor i Trondheim

1751, professor i Sorø 1765 og døde i København 1780. Om islandske håndskrifter i Schønings

samling, se Hagland (2000; 2001).

¹⁹ I afsnittet “Safn konunglega norska vísindafélagsins í Þrándheimi”, s. 8.


Slysa-Hroa saga 19

Figur 4: AM 587 a 4to, forsatsblad.

Foto: Den Arnamagnæanske Samling, København.



plads for det første initialbogstav i Knýtlinga saga (s. 752) ligesom i Hróa saga.

Sider 917–20 (to blade) har sandsynligvis været ubeskrevet, samt s. 934–36.

Dette er ofte tilfældet mellem to tekster i dette håndskrift; sål. f. eks. s. 217–22

og 252–54 (på s. 252–53 er der senere indført slægtstavler), s. 306–18 og 333–34,

s. 353–74 og 416–18, s. 601–07 og 636–39 m. fl. Man ved, at GKS 1006 fol var

kommet uden for Island ikke senere end 1656 (Jón Helgason 1985: 11), og blev

1682 lånt af Þormóður Torfason, som tog det med sig til Norge (op. cit.: 15).

Det var vist endnu hos Þormóður på Karmøy i 1689, da Árni Magnússon

besøgte ham (op. cit.: 16). Der findes mange marginalnoter med Torfæus’ hånd

i håndskriftet, men i fMs 5g er der ingen sådanne, hvilket tyder på, at denne del

af det oprindelige håndskrift blev tilbage i København, da Torfæus lånte resten.

Teksten i fMs 5g begynder på f. 1 recto (s. 921) og slutter på f. 7 recto

(s. 933). Overskriften er “Sagann Af Slysa Hʀöa”. Nederst på siden til venstre

står “Historia Slysa Rhoa”.Modsvarende står under andre tekster i håndskriftet

(s. 1, beg. på Ragnars saga Loðbrókar; s. 121, beg. på Göngu-Hrólfs saga; s. 223,

beg. på Bósa saga; s. 255, beg. på Hávarðar saga Ísfirðings; etc.). Øverst på hver

side efter forsiden står titlen forkortet; på f. 1v står “Af Slysa Hröa”, på f. 2r

“Aff heimska Hröa”, og efter det står der på verso-siderne “Slysa Hröe” (eller

“Sl. Hröe”) og på recto-siderne “Heimske Hröe”, undtagen på f. 7r hvor der står

“Spake Hröe”.

2.3.3. JS 28 fol (B³)

JS 28 fol er et papirhåndskrift framidten af det 17. århundrede med Jón Erlends-

sons hånd. Dette håndskrift er betydelig mere elegant end B¹ og B², som også

er skrevet af Jón Erlendsson. Skriften er en smuk frakturskrift. Størrelsen er

omkr. 30,4 × 20 cm, 343 blade. På ff. 330r–337v er “Sagann af ꜱlysa Hröa”, den

sidste i rækken af seks sagaer, efterfulgt af Gullkársljóð (jf. SkráLbs 2, 3: 459).

På en seddel i AM 221 8vo, iii, f. 3r–v, skriver ÁrniMagnússon, at han i 1726

har sendt håndskriftet til Magnús Einarsson på Jörfi i Haukadalur. Magnús

(1688?–1752) har skrevet det af, og hans afskrift findes i AM 1008 4to (se

nedenfor); han var en dygtig skriver og arbejdede en del for Árni Magnússon

(ÍÆ 3: 415). Hele JS 28 fol er meget omhyggeligt udført, “vel innbunden, med


Slysa-Hroa saga 21

doppum og spenlum og hefrMag. Brynjolfur lated bokina innbinda”, siger Árni

Magnússon. Forrest i bogen står:

Virduglegur Herra Biskupenn M. Brynjolfur Sveins son ad Skȧlholte,minn dygdarikur og elskulegur Velgørda og Ætt-bróder, gaf mer þessasøgubók, enn eg gef hana nu dóttur minne Jarþrude Hakonardottur tileignar. skrifad ad Brædratungu 31 Ianuarij, Anno 1675.

Helga Magnus dotter

e. h.

På et forsatsblad står der, at bogen tilhørte M[agnús] Ketilsson året 1803.

AM 1008 4to, der indeholder den ovennævnte afskrift af B³, er et papirhånd-

skrift fra omkr. år 1700. Størrelsen er 19,7 × 16 cm, 152 blade (KålKatAM: 291).

Håndskriftet er sammensat af forskellige ubeslægtede håndskrifter. På ff. 48–58

er “Sagann af Slysa‑Hröa”, skrevet af Magnús Einarsson på Jörfi med en smuk

frakturskrift, ligesom i forlægget.

Der er ingen tvivl om, at AM 1008 er skrevet af efter JS 28 fol. I alle

tilfælde, hvor der er større eller mindre forskelle mellem JS 28 fol og andre B-

håndskrifter, følger AM 1008 det førstnævnte. Deriblandt er en rettelse oven

for linjen i B³ som i AM 1008 er blevet indført i teksten: ændringen ‘lagt’ B¹

(8r:1) > ‘lag⸌i⸍t’ i B³ (336v:24), ‘lagit’ i AM 1008 fol (57r:2).

Annette Hasle (1967: xxvii) argumenterer for, at den del af AM 1008 4to,

som nu indeholder Slysa-Hróa saga, netop er det andet håndskrift af sagaen,

som ifølge Jón Ólafsson fra Grunnavík var i AM 587 4to, jf. afsnit 2.3.1 herover.

2.3.4. Thott 1768 4to (B⁴)

Thott 1768 4to er et papirhåndskrift fra slutningen af det 17. århundrede, skrevet

af Ásgeir Jónsson (ca. 1657–1707) i København og, sandsynligvis, på Karmøy

i Norge. På f. 129v står der sted og dato efter slutningen af Flóamanna saga:

“Ender sogu Þorg(ils) Avrrabeinsstiups Kaupenhafn 1687 d. 2 Junij”. Andre da-

teringer forekommer ikke.Håndskriftet er ca. 20× 16 cm i størrelsen, 294 blade.

Skriveren bruger forskellige skrifttyper, hvilket Loth (1960a: xxxiii) tolker

derhen at de forskellige afskrifter ikke er fra samme tid. En beskrivelse af

håndskriftet findes hos Loth (op. cit.: xxxiii f).



Hróa saga er på ff. 269–76, den næstsidste af 16 forskellige historier og þættir

(jf. KålKatKB: 343–44); overskriften er: “Slisa‑Hroa saga”. Den er skrevet af

efter et håndskrift, der ligner B² og B³. Det sidstnævnte, JS 28 fol, tilhørte,

som før nævnt, sysselmand Magnús Ketilsson (1732–1803) i begyndelsen af

det 19. århundrede, og det ser ikke ud til nogensinde at være kommet bort

fra Island. Dette gør det ganske usandsynligt, at sagaen i B⁴ er skrevet af efter

det. Derimod er det ikke umuligt, at den er skrevet af efter B², som oprindelig

var en del af nuværende GKS 1006 fol, jf. ovenfor. Ásgeir Jónsson kom til

København i efteråret 1686 (Jónas Kristjánsson, ed. 1966: xxxiv) og rejste med

Torfæus til Norge 1688, hvor han blev til 1705. GKS 1006 fol var i Norge hos

Torfæus og man kan formode, at Ásgeir har afsluttet sit håndskrift, som senere

fik håndskriftsnummeret Thott 1768 4to, efter at han kom derhen.²⁰ Teksten

indeholder op mod 100 mindre, særegne læsemåder, som i de fleste eller alle

tilfælde dog godt kan være opstået ved afskriften.

Det kan tilføjes, at ifølge Jón Ólafsson fra Grunnavík, skrev Ásgeir en del

bøger for sig selv,²¹ hvilket er blevet tolket således, at netop Thott 1768 4to var

en sådan bog til privatbrug (Björn K. Þórólfsson, ed. 1925–1927: xxxviii). Hvis

dette er tilfældet, skulle detmuligvis kunne forklare ovennævnte unøjagtigheder

i teksten.

2.3.5. ÍB 512 8vo (B⁵)

ÍB 512 8vo er et lille samlingshåndskrift, som hovedsagelig indeholder morali-

serende historier (ævintýr) og udenlandsk historisk materiale. Håndskriftet er

alt skrevet med én hånd. Størrelsen er ca. 9,3 × 7,8 cm, 149 blade, nogle af dem

meget beskadigede. Hróa saga er på ff. 137r–147v, med overskriften “Sagann af

Hröa hínum heimska”. Ved slutningen af teksten står: “Endad ad skrifa þann

28 Januar 1802, af O. J. S.”. Ifølge Páll Eggert Ólason (SkráLbs 3, 1: 113) er

håndskriftet skrevet af Ólafur Jónsson fra Arney i Breiðafjörður. Ólafur døde

²⁰Se nærmere diskussionen hos Jónas Kristjánsson (1966: xxxiii f; 1972: 25) og Loth (1960a:

xxxiii f); jf. også Seelow (1977: 662–63).

²¹ “Ꜳsgeir Joonsson […] hefr skrifadmargar S�gu Bækur fẏrir hann [ɔ: Torfæus], og lijka nockrar

fyrir siꜳlfann sig” (Thott 1768 4to, f. 129v).


Slysa-Hroa saga 23

imidlertid året 1800 (ÍÆ4: 62), så at enten drejer det sig her om en anden skriver

eller et forkert årstal i håndskriftet.

Teksten er omskrevet og forkortet, men det er alligevel hævet over al tvivl, at

dette er en B-tekst. En del af ændringerne er muligvis forsøg på at modernisere

teksten eller gøre den mere forståelig; således er f. eks. “wmm haff innann” (B¹

2r:15) blevet til um höfin, verbet stinga har afløst pikka *B/*C (B¹ 4r:5; finnvitka

i F), “hnijfurinn Storgela mikill” B¹⁻³ (B¹ 3v:8, jf. Figur 3, s. 17) (“knijfurinn

störlega mikell” C¹⁻⁶; “knifr æinn hardla femikill” F) er helt enkelt blevet til

knífurinn (således også B⁴). Nogle få fejl er blevet forbedret; f. eks. er Hrói (B¹

5r:4, sål. også B²⁻⁴) rettet til hún, sådan som det er i C, A og F.

Det er meget sandsynligt, at B⁵ stammer fra et håndskrift nært beslægtet med

B¹. Selvom det kan være svært at jævnføre B⁵’s tekst med B¹⁻⁴ på grund af hvor

meget forkortet og parafraseret B⁵ er, ser man her og der tydelige eksempler på,

at den følger B¹ mod B²⁻⁴:

2v:16 atte, sål. B⁵] + Helge ath bera vt enn B²⁻⁴.3v:4 gards annars, sål. B⁵ (= F)] omv. B²⁻⁴.4r:16 hann, sål. B⁵] Hröe B²⁻⁴ (= F).5r:20 annars, sål. B⁵] annar B²⁻⁴.5v:21 hvar og, sål. B⁵] ÷ B²⁻⁴.6r:8 mælir til B¹, mælte til B⁵] mæter B²⁻⁴.

6v:11 var, sål. B⁵] ÷ B²⁻⁴ (= A, F).7r:20 Sigurdur, sål. B⁵] Sigmundur B²⁻⁴.

Der er dog også eksempler på at B⁵ følger B²⁻⁴ mod B¹, f. eks. de følgende:

4r:3 komst B¹] läst B²⁻⁵.

4r:14 sijnumm monnum (= F)] omv. B²⁻⁵.4v:2 gieck B¹] kom B²⁻⁵.

6v:6 til þijngsins] ꜳ þingith B²⁻⁵ (= A, F).

To af disse eksempler i B¹, komst og gekk, er sandsynligvis fejl hos B¹’s skriver,

eftersom teksten nok er mere sandsynlig med lást og kom på disse steder.

ÍB 512 8vo’s tekst har ikke selvstændig tekstværdi for denne udgave, og

varianter fra den vil, med et par undtagelser, ikke blive trykt.



2.3.6. JS 33 4to (B⁶)

Godt halvdelen af B-teksten findes bevaret i JS 33 4to, et papirhåndskrift med

forskellige tekster, for detmeste skrevet omkr. 1730 af præstenEyjólfur Jónsson

på Vellir i Svarfaðardalur (1670–1745). Teksten er på f. 51r–v og slutter nederst

på det sidste blad med: “og sꜳ ec þig þꜳ ei” (sv. t. 3r:14 i B¹). (Jf. SkráLbs 2, 3:

496).²² Overskriften er: “Slisa‑Hröa Þꜳttr”.

I begyndelsen omtales kong Sveinn som “Úlfsson”, og et par andre ting

bekræfter at teksten tilhører B-versionen, f. eks. disse:

2r:11 þackar konngi kurtteijsliga B¹⁻⁴, þackadi honum kurteislega B⁶] þackar nu

könge C¹⁻⁶.

2r:20 reijstu buder B¹⁻⁴, B⁶] reijste tialld C¹⁻⁶.

2v:17 innann iij natta B¹⁻⁴, B⁶] jnnann þriggia daga C¹⁻⁶.

2v:21 Epter fꜳ daga B¹⁻⁴, F�m dogum sidar B⁶] Eptir 4ra daga C¹⁻⁶.

Jævnført med B¹⁻⁴ er teksten i JS 33 4to både betydelig forkortet og parafraseret.

Varianter fra den gengives ikke i nærværende udgave.

2.4. C-versionen

C-versionen er bevaret i seks håndskrifter fra midten af det 17. århundrede til

sidste fjerdedel af det 18. århundrede: BL Add 4857 vol. i (C¹), JS 43 4to (C²),

Kall 613 4to (C³), ÍB 678 8vo (C⁴), Lbs 152 4to (C⁵), ÍB 45 fol (C⁶). Desuden

indeholder Lbs 1766 4to en meget forkortet og ændret tekst af samme type.

To af de ældste håndskrifter, som indeholder C-teksten (BL Add 4857 vol. i

og JS 43 4to), er et produkt af det omfangsrige afskrivningsarbejde somMagnús

Jónsson i Vigur (1637–1702) lod udføre i det 17. århundredes anden halvdel. En

overskrift på titelsiden i C¹ er interessant i dette sammenhæng:

Agiætar Historiur Af Jymsum köngum köngasonumm og Velbornumm

Frægdar Mønnumm Vtann Landz, þeirra Hreyste verkumm og marg-

følldummmanndömsGïørningumm sem þeir ä sijnumm døgumfrømdu,

Miøg skiemtelegar Ad lesa oᶜ Heira, Ei Sydur Nitsamlegar til Göd dæme

²²Hróa saga efterfølges af Þorvalds þáttr víðfǫrla (med manglende begyndelse), ikke Egils þáttr

Síðu-Hallssonar som der står i SkráLbs.


Slysa-Hroa saga 25

af ad draga. Af Nyu yfer siednar og forbetꝛadar Med stooꝛꝛe kostgiæfne

af Ærugøffugum Vysum og viꝛduglegum Høfdings Manne Magnuse

Jonssyne AdVigur og Sydann ad hanns forlægeVppskrifadar. Anno 1669.

Her siges det, at Magnús Jónsson på ny (“Ad Nyu”) har overset og forbedret

fortællingerne, inden de siden er blevet skrevet ned “ad hanns forlæge”, dvs.

efter hans opfordring.²³

Magnús Jónsson i Vigur var en velstående bonde og begyndte som ungmand

at samle på bøger. Han havde flere skrivere i sin tjeneste, og sandsynligvis lod

ingen afskrive så mange bøger i Island i det 17. århundredes anden halvdel som

han. Jóhann Gunnar Ólafsson (1956: 122–25) nævner 39 bøger fra Magnús’

bibliotek, men de har formodentlig været flere (se også Jón Helgason 1955:

12–13).

2.4.1. BL Add 4857 (C¹)

BL Add 4857 er et papirhåndskrift fra midten af det 17. århundrede. Størrelsen

er ca. 22,5 × 14,7 cm, 153 blade. Den største del af håndskriftet er skrevet af

Þórður Jónsson 1669–1670, men desuden findes der tre andre skriverhænder

på ff. 129v–143v, og de sidste ti blade har Jón Björnsson skrevet 1690 (Jón

Helgason 1955: 8). Håndskriftet kom i Sir Joseph Banks’ besiddelse 1773–1777

sammen med en del andre islandske bøger (Jón Þorkelsson 1892: 202 f), og det

er nu bevaret i British Library (jf. BLCat: 235–37). Det er ubeskadiget, rent og

letlæseligt.

Slysa-Hróa saga er den syvende i rækken af 14 kortfortællinger, fornaldar-

sagaer m. fl., på ff. 85r–88v. Overskriften er “Hystoriann Af Slisa Hʀooa”, og

ved sagaens slutning står: “Skꝛifad og endad ad Skarde af Thorde Jönssyne

Anno MDCLXX. Þann 13 Jꜳnuarij”. Denne skriver, Þórður Jónsson, i reglen

opkaldt efter Skálavík i Mjóifjörður eller Strandseljar i Ögursveit, har også

skrevet dele af JS 43 4to (se afsnit 2.4.2). Þórður var en af Magnús Jónssons

mest virksomme skrivere, og antagelig far til Jón Þórðarson i Kálfavík, som

også var en af Magnús’ skrivere (Loth 1978: 40–41).

²³Se også overskriften til JS 43 4to, gengivet her nedenfor i afsnit 2.4.2, hvor det hævdes at også

denne bog er udfærdiget (“Samanntekenn”) af Magnús Jónsson.



2.4.2. JS 43 4to (C²)

JS 43 4to er et papirhåndskrift, skrevet 1660–1680 af forskellige skrivere.²⁴

Størrelsen er 17–18,5 × 15 cm, 196 blade med et ubeskrevet forsatsblad. Hånd-

skriftet er velbevaret og indbundet i pergament. “SagannAff Slisa hʀöa”, som er

den tolvte i rækken af 17 forskellige slags tekster (jf. SkráLbs 2, 3: 498), begynder

øverst på f. 158v og slutter nederst på f. 162v. Den er skrevet afMagnús Jónsson

i Vigur, som også har skrevet teksten på de tre blade, som står før Slysa-Hróa

saga, samt på ff. 10r–57v og ff. 174v–185v (jf. Einar G. Pétursson, ed. 1976: xxx).

På titelbladet står der at bogen er

Ein AgiætNitsøm frödleg, Lysteleg, SkemmteRijk og Artug Book. Inne-

halldandeMargra �pparlegra, Agiætra ogMikels Hꜳttar Manna, sem og

annara Ꝏtijgenna Æfesꜹgur, Uppruna, atgiørfe, Vøxt Vænleik, afreks

Verk og frammfarer,Med þui fleira þar ad hnijgur, �samt þeirra Afdrif og

endalikt, og margt annad skemmptelegt, hvorra Registur siaa mä ꜳ epter-

filgiande bladsijdu, Þeim til gamans, skemtunar og Efterlætess er slijkt

helldur gÿrnast ad lesa edur heira, sier til dægrastittingar. Samanntekenn

af Virduglegum høfdings manne, Magnúse Jꝏnssyne, Ad Wigur.²⁵

Dette er formodentlig skrevet af Magnús Ketilsson²⁶ (ca. 1675–1709), sene-

re præst på Desjarmýri i Borgarfjörður eystri, som afskrev håndskrifter for

Magnús i Vigur 1696–1700. Håndskriftet er dog ældre, hvilket fremgår af

årstallet 1660 på f. 123v; dateringen er Þórður Jónssons: “Skrifad og endad I

sch�lawijk vid Mioafiord Anno 1660 þann þꝛijtugazta og fyrsta Martij Mänad-

ar. Thördur Jönsson. med e. h.”. Þórðurs hånd forekommer her og der i bogen;

han skrev meget for Magnús, bl. a. håndskriftet BL Add 4857 vol. i (C¹).

Ved slutningen af Hróa saga, nederst på f. 167v, står skrevet med en uøvet

hånd: “Arnfrijdur Thorlaks Dotter a Hreggstödum a Bardaströnd”. Samme

navn findes også nederst på f. 70v. I mandtallet 1816 nævnes præsteenken

Arnfríður Þorláksdóttir, bosat påHreggstaðir, Barðaströnd. Hun er født 1755 og

²⁴Om skriverhænder i JS 43 4to som er blevet identificeret, se Loth (1970: 257–59) og Einar G.

Pétursson (1976: xxix–xxxi).

²⁵ Jf. Einar G. Pétursson (1976: xxxi).

²⁶Loth (1970: 257).


Slysa-Hroa saga 27

døde 1822, men hun nævnes ifølge Einar G. Pétursson (1976: xxxiii) for første

gang i et sogneregister for Barðaströnd 1812. Tidligere boede hun i Skagafjörður

og var gift med Gunnlaugur Magnússon, præst på Ríp. Håndskriftet er senere

endt hos hendes søn, Þorkell Gunnlaugsson (1786–1845); han har skrevet sit

navn på forsiden (“Th. Gunlögsson”).²⁷

2.4.3. Kall 613 4to (C³)

Kall 613 4to (C³) er et meget velbevaret papirhåndskrift fra midten af det

18. århundrede. Størrelsen er ca. 19,5 × 16 cm, 201 blade. Skriveren er Jón Ólafs-

son fra Grunnavík (ikke Einar Nikulásson, som anført i KålKatKB, jf. Aðal-

heiður Guðmundsdóttir, ed. 2001: liv ff), og håndskriftet er skrevet vinteren

1750–1751. Det indeholder 12 tekster, hvoraf Slysa-Hróa saga er den ottende,

på ff. 146r–151r (jf. KålKatKB: 383). Overskriften er: “Hjer skrifast Sagan af

Slisa Hꝛꝏa, Edur Hꝛooa hinum Spaka”. På ff. 137v og 184r er dateringerne

30. januar 1751 og 13. februar 1751, hvilket viser omtrent hvornår Slysa-Hróa

saga er nedskrevet. Ifølge Aðalheiður Guðmundsdóttir er denne bog kompileret

og skrevet specielt for pigen Ragnheiður Einarsdóttir, som var i slægt med Jón

Ólafsson, og den er sandsynligvis en af de første bøger på islandsk, som specielt

er lavet for børn (op. cit.: lv). En beskrivelse af håndskriftet og dets historie står

at læse hos Aðalheiður Guðmundsdóttir (2001: liv–lxiii).

2.4.4. ÍB 678 8vo (C⁴)

ÍB 678 8vo er et papirhåndskrift, for det meste skrevet omkr. 1780 og til

dels omkr. 1850. Bindet er ca. 15 cm på højden og 10 cm på bredden, men

bladene er lidt mindre og på nogle steder meget beskåret. Håndskriftet er 115

blade med forsatsblade forrest og bagest. Det begynder med Slysa-Hróa saga,

ff. 1r–9v. Overskriften er: “Hier skrifast Historïa af þeim nafn kíenda Slisa

Hröa”. Herudover indeholder håndskriftet to sagaer, to sæt rímur og en ung

oversættelse af en tale i Curtius’ Historiae Alexandri Magni (jf. SkráLbs 3, 1:

152).

²⁷Se nærmere Einar G. Pétursson (1976: xxxiii–xxxiv) samt Guðni Jónsson, ed. (1947–1974:

658).



Figur 5: Kall 613 4to, f. 146r.

Foto: Det Kgl. Bibliotek, København.


Slysa-Hroa saga 29

Slysa-Hróa saga er skrevet med en jævn og let læselig fljótaskrift-præget

frakturskrift. Denne hånd findes på ff. 1r–20v; ff. 21r–43v er skrevet med

frakturskrift, som det synes af en anden skriver, og disse blade har oprindelig

haft en egen paginering, s. 1–48. Ff. 50r–130v er skrevet med en tredje hånd,

betydelig yngre.

Den nederste margin er begyndt at smuldre, og håndskriftet er blevet repare-

ret nogle steder, bl. a. iHróa saga, hvor et stykke tekst nederst på f. 1v er blevet

overklæbet. Nederst på f. 8v er et stykke bortrevet i det højre hjørne og dermed

lidt af teksten. Nogle bogstaver er overklæbet ved den inderste margin på f. 1r,

de er dog alle læsbare.

2.4.5. Lbs 152 4to (C⁵)

Lbs 152 4to (C⁵) er et papirhåndskrift fra omkr. 1780, anden halvdel af en stor

bog, som er blevet delt op i to (se SkráLbs 1, 2: 160–61). Størrelsen er godt

21 × 15,5–16,5 cm, 220 blade + titelblad. Håndskriftet er skrevet med en jævn og

ret læselig gotisk kursiv (fljótaskrift), alt med samme hånd undtagen titelsiden

og indholdsfortegnelsen. Mange steder er bladene begyndt at smuldre i kanten,

og nogle steder er de blevet repareret, hvorved enkelte bogstaver er forsvundet.

Slysa-Hróa saga er den femte i rækkefølgen af otte sagaer, nogle ævintýr og to

rímur, og begynder øverst på f. 64r og slutter nederst på f. 67v. Overskriften er:

“Þꜳttur af Slisa Hrooa”.

På forsiden står: “Sagna- og Æfintíra Fè-sjódur, IIʳⁱ p. med hendi Haldórs

Sýslumˢ Jacobssonar”. DenneHalldór (1734–1810) er født på Búðir i Staðarsveit

på Snæfellsnes. Han studerede ved Københavns Universitet 1753–1756 og tog

juridisk embedseksamen. Under sit ophold i København afskrev han bl. a. hånd-

skrifter for Jacob Langebek (JónHelgason 1975: 214), og senere skrev han en del

bøger og fik nogle af dem trykt i trykkeriet påHrappsey.Halldór var sysselmand

i Strandasýsla (1758–1790) og boede længe på Fell i Kollafjörður.²⁸

²⁸Vedr. Halldór Jakobsson, se nærmere Sjöfn Kristjánsdóttir (1987) og Hannes Þorsteinsson

(uudg.).



2.4.6. ÍB 45 fol (C⁶)

ÍB 45 fol (C⁶) er et stort papirhåndskrift, skrevet 1735–1736, hvilket fremgår af

dateringer flere steder i bogen (s. 190, 232, 279).²⁹ Størrelsen er ca. 30,5 × 17,5 cm,

584 sider. Håndskriftet er skrevet med gotisk kursiv (fljótaskrift), for det meste

med én hånd; bogstaverne er små og ret ujævne, og skriften er ofte svær at læse.

De første 15–20 sider er meget beskadigede, og hele håndskriftet er begyndt at

smuldre i kanterne, specielt forrest og bagest. Slysa-Hróa saga er på s. 77ᵗᵉʳ–80,

den tredje i rækkefølgen af omkr. 25 historier og kortfortællinger (jf. SkráLbs 2,

4: 725). Overskriften er “Sogu-þꜳttur Af Hröare heimska Edur Slisa Hröe ødru

Nafne”.

Håndskriftets ejere har været Bjarni Bjarnason i Vatnadalur (skrevet med

lønskrift 1803, s. 312, jf. Jónas Kristjánsson, ed. 1952: xxviii) og hans far Bjarni

Jónsson (s. 464), sandsynligvis de samme som nævnes i mandtallet 1801 i

Vatnadalur neðri i Súgandafjörður (Guðni Jónsson, ed. 1947–1974: 304). Køb-

mand Ásgeir Ásgeirsson forærede Hið íslenzka bókmenntafélag håndskriftet

1859–1860.

2.4.7. Lbs 1766 4to

Lbs 1766 4to er et papirhåndskrift, skrevet 1807–1808. Størrelsen er 16 × 20 cm,

85 blade samt et forsatsblad og titelside, såvel som ekstrablade forrest og bagest

fra en regnskabsførelse. På bagsiden af forsatsbladet ses, at den kendte klipfiske-

grosserer Pétur Jens Thorsteinsson i Bíldudalur har ejet bogen, og hans stempel

er på titelsiden.Der er én hånd på ff. 1–62,men en anden i resten af håndskriftet.

“Historia af Slysa-Hroa” er på ff. 59v–62v (den nævnes ikke i SkráLbs 1, 4:

592). Ved sagaens slutning står at den er “Lokid adMelum vid Hrutafi�rd þann

22 Febrúaríí af Ol. Sigurdssyni á því áttunda ári ennar nýtjándu Alldar”.

Teksten er betydelig forkortet, ændret og moderniseret og der er mange

eksempler på forskellige, delvis betydningsændrende fejl. Den er utvivlsomt af

C-typen, hvilket en del eksempler bekræfter, f. eks. følgende på f. 60r–v:

sangjarnlega 60r:16, sål. C¹⁻⁶] jafnngiarnnliga B¹⁻⁴; iafnnliga F.

²⁹ Jf. også Hast (1960: 165).


Slysa-Hroa saga 31

fengest hafa 60r:18, sål. C¹⁻⁶] framm hafa fluttst B¹⁻⁴; hafua fram flutzst F.med Sveini kongi 60v:2–3, sål. C¹⁻⁶] madur svinnur B¹⁻⁴; madr æinsynn F.Háskalega lítur hans mal út 60v:13, jf. hꜳskalega horfer þess mannz mꜳl C¹⁻⁶] Þeim

manne horffer ovænnt B¹⁻⁴, A, F.

dótter Þorgeirs Spaka 60v:19, sål. C¹⁻⁶] dotter Þorgnys spekings hins blijnnda B¹⁻⁴,A; dottir Þorgnyrs l�gmannz F.

Der findes dog også eksempler på udtryksmåder, der mere ligner sagaens B-

version end C-versionen, f. eks.:

6r:9 Hun spir hann ad huort hann haffe; omtr. d. s. i 1766] og sagde hefur þu (+ nuC¹⁻²) C¹⁻⁶.

Som regel er disse ligheder dog af den slags, at de godt kan være opstået ved

afskriverens drastiske parafrasering og forkortelse af teksten.

Historiens begyndelse i Lbs 1766 4to og C¹ og B¹ giver en idé om forskellen

mellem det førstnævnte af håndskrifterne og teksten i de øvrige:

Lbs 1766 4to Þegar Sveirn kongur redi Danmörk: var sá madur á Veturvist med

kongi er Hrói hét; hann var ad ásíndum og yferlitum fríður sínum

skartsmadur mikill og skrautlegur; Hafdi hann opt í siglingum verid

og komist í tvísíni á Lífi og gótsi; gallt hann þess opt ad hann var

mjög Heimskur og Audtrúa neitti þess og margur á honum.

C¹ (BL Add 4857) Þann tijma er Sueirn köngur riede firir Danmork var þar ꜳ vetur s�

madur med honum er Hröe hiet, hann var ad ꜳsijnd og iferlitumm

frijdur og mannborlegur, og skartzmadur mikill, og skrautsamur.

velltest hann optt j kaupferdum, og fieck opt hættusamar reysur, þar

med og mikinn skada, og tuijsijne � skipe sijnu og kaupeyre, gallt

hann þess opt ad hann var bæde of einfalldur og audtrua til r�da og

vidskypta; var hann þuj kalladur Slisa Hröe og Hröe hinn heimske,

neijtte ok margur dælugleika � honum, saker hannz giæfdar og

gödmennsku.

B¹ (AM 551 b 4to/587 a 4to) Þann tijma er Sveirn konngur Wlfsson riedi fyrer Dan-

m�rk. war þar ꜳ wist med honum sa madur er Hʀöe hiet. Hann

var ad asynndumm og yferlitumm frijdur og mannborligur‧ skarttz-

giarnn og skrautsamur‧ welktist hann optt j kaupferdumm og fieck

optsinniz hættu samar ʀeijsur. þar med og eirninn skada og tvisyni

ꜳ sijnu fie og kaupeyri. gallt hann þess opt ad hann var bæde off



einfalldur og audtrua. til orda. og widskiptta. war hann þui kalladur

Hʀöi hinn heimmski � sem og eirninn Slysa Hʀoi. Neyttu og marger

ꜳ honum dælugleika saker hanns giæfdar og godsemmdar.

Der meddeles ikke varianter fra teksten i Lbs 1766 4to i nærværende udgave.

2.5. Andre B/C-håndskrifter

Håndskrifter medHróa saga er kommet til Sverige ikke senere end omkr. 1680.

Den version, som står i F, hvor sceneriet er Mälardalsområdet, burde have

interesseret datidens svenske historikere og oldforskere, men det ser ud til, at

det snarere er B/C-versionen, som de har haft mellem hænderne. Det ældste

vidnesbyrd om sagaens tilstedeværelse i Sverige er i en liste over håndskrifter,

somGuðmundurÓlafsson (1652–1695) togmed sig til Sverige 1681.Der nævnes

bl. a. “Sagann af Slisa Hröa”, som siges at være i et håndskrift “in 8:vo” (listen

er trykt hos Gödel 1897: 179–81).³⁰

Holm papp 56 fol i Kungl. biblioteket i Stockholm indeholder en kontamine-

ret B/C-tekst. Håndskriftet er næsten helt igennem skrevet af skriveren Arn-

grímur Jónsson i årene 1683–1691, mens han arbejdede for Antikvitetskollegiet

i Stockholm (Gödel 1897–1900: 167). Størrelsen er ca. 33 × 22 cm, 441 blade,

samt ubeskrevne blade forrest og bagest. Det er tospaltet (markeret for spalterne

med en fold i midten af hvert blad) og kun beskrevet i den inderste spalte. Det

indeholder 13 tekster, fornaldar‑ og riddersagaer samtHróa saga, ff. 333r–344v.

Overskriften er: “Hjeꝛ Byꝛjast Sagann af Slisa Hröa, Eꝛ sijþaꝛ vaꝛ kalladuꝛ Hꝛöe

hinn Spake” (jf. overskriften i C³: “Hjer skrifast Sagan af Slisa Hꝛꝏa, Edur

Hꝛooa hinum Spaka”). Håndskriftet er beskadiget, og ca. en femtedel af Hróa

saga er blevet kopieret igen, med en anden hånd, og indlagt i slutningen. Dette

håndskrift nævnes i J. G. Liljegrens liste over islandske håndskrifter i Kungl.

biblioteket i Stockholm, som er trykt foran hans oversættelse af Göngu-Hrólfs

saga 1818.

I biskop Hannes Finnssons dagbog fra sommeren 1772, Stokkhólmsrella (udg.

iAndvari 1934) står at læse under 27. juli, at Johan Adolf Stechau (1746–e. 1795),

kancellist ved Antikvitetsarkivet og assistent på Kungl. biblioteket i Stockholm,

³⁰Om Guðmundur Ólafsson, se Nilsson (1954: 28 ff).


Slysa-Hroa saga 33

havde tænkt sig udgive Slysa-Hróa saga samt fortællingen om Sigmundr Brestis-

son, men forventer sig dog ikke at finde en afsætningsmulighed for nogen af

dem: “Sjálfur hann hefir í sinni að gefa út söguna af Slysa-Hróa og þáttinn af Sig-

mundi Brestissyni, en væntir eigi að geta afsett neitt” (s. 33). Arvid Uggla mener

i kommentarerne til sin oversættelse af dagbogen (Uggla, ed. 1935: 101), at det

drejer sig om Slysa-Hróa saga i Holm papp 56 fol. I Antikvitetskollegiets och

Antikvitetsarkivets handlingar, Stockholm, bind Ab. 17, nævnes Stechau med

de oplysninger, at han har oversat til latin þáttr af Slysa-Hróa (Jón Samsonarson

1969).

Den samme tekst findes i håndskriftet Uppsala R 707, i universitetsbibliote-

ket i Uppsala (Carolina Rediviva), et papirhåndskrift fra midten af det 18. år-

hundrede. Størrelsen er ca. 21 × 16 cm, 174 sider. Størstedelen, s. 1–156, er

fra årene 1745–1746, og indeholder Ketils saga hængs, Gríms saga loðinkinna

og Göngu-Hrólfs saga. Efter disse sagaer følger Hróa saga med en samtidig

hånd, pagineret [1]–14. Skriften er klar og læselig. Overskriften er “Hier byrjast

Sagann af SLISA HRÖA, Er sidann war kalladur Hröe hinn Spake”. Fejl i

teksten viser, at skriveren ikke har haft islandsk som modersmål. Efter sagaen,

s. 14, står skrevet med samme hånd: “Afskrifven efter en nog incorrect copia

som […] nu finnes i Linköpings Gymnasii Bibliotheque”. Gödel mener i sin

håndskriftkatalog, at denne “copia” er blevet skrevet af efter “Cod. Holm chart.

fol. n:o 56: 10 eller dess original” (Gödel 1892: 57)– det sidste er antagelig rigtigt,

jf. her nedenfor.

I de afsnit, hvor F(/A) og *B/*C ikke går sammen, følger teksten i 56/707

som oftest *B og/eller *C, men har dog mange individuelle læsemåder. Nogle

få eksempler findes på, at teksten følger F mod de øvrige håndskrifter. Af

aldersmæssige grunde kan 56 ikke være skrevet af efter 707, men der er også

meget, som tyder på, at 707 ikke er skrevet af efter 56. Dette får bl. a. støtte

af, at 707’s skriver på nogle steder ikke har kunnet læse sit forlæg, men det

er aldrig på steder, hvor 56 er svært læseligt. Foruden den kontamination af

B- og C-versionerne, som er åbenbar i 56 og 707, er teksten mange steder

stærkt ændret. F. eks. synes Sigrbjörg at Hrói er en ‘drengilegur maður’, hvor

andre håndskrifter (A, F, *B og *C) har girnilegur; verbet skenkja afløser andre

håndskrifters fá; Sigrbjörg er betitlet jungfrú; þungliga (F), hátt (A) eller sárt (*B)

er blevet til mæðusamlega (i 56); o.m. fl.



Håndskriftet Palmskiöld 177 i CarolinaRediviva, Uppsala, indeholder forteg-

nelser fra det 17. århundrede over islandske tekster, som tre islandske skrivere

har afskrevet, deriblandt førnævnte Arngrímur Jónsson.³¹ Der opregnes 16 hi-

storier, deriblandt alle de, der findes i Holm papp 56 fol. På s. 80–81 er et kort

uddrag af Slysa-Hróa saga:

Slise-Roës Historia. Thenne Roë var en dansk man, uthi Konung SvenUlfs (alias Ästridz) sons Tijdh, och reste till England, medh sin Kiöp-

manskap; hvilket honommÿcket illa i förstone lÿckades. Thij han råkade

ther för the arga Bofvar, Helga och hans Bröder, hvilke honom skamme-ligen bedrogo. Blef doch på sijdstone, från theras falska Beskÿldning

frälster, i genom then Vijse Mannens, Thorgnijs then Blindes Bijstånd;

hvilkens dotter, Sigurbårg han bekom sedan till äkta. […]

Teksten, som her er beskrevet, har sandsynligvis tilhørt B-versionen: scenen

er England (= *B/*C) og Þorgnýr omtales som Þorgnýs [sic] den blinde; hans

datters navn skrives imidlertid ‘Sigurbårg’ (dvs. “Sigurborg”); denne navneform

forekommer i A (‘Sigrbg’, jf. Figur 2, s. 13), samt i C³ og C⁴. Andre håndskrifter

har “Sigurbjörg” eller forkortet, “Sigurb.”. I 56/707 er kongens patronymikon

ikke med, og Þorgnýrs datter hedder Sigurbjörg, hvad der kunne tyde på, at det

er en anden tekst, der er beskrevet i Palmskiöld 177.

Et uddrag af Hróa saga findes i håndskriftet Engestr B: iii, 1, 19 i Kungl.

biblioteket i Stockholm, et papirhåndskrift fra det 18. århundredes første halv-

del. Det indeholder for det meste svenske oversættelser og uddrag fra islandske

sagaer og þættir samt fornaldarsagaer. Skriveren er sandsynligvis assessor Nils

Wessman (1712–1763), oversætter ved Antikvitetsarkivet i Stockholm (Gödel

1897–1900: 393–94). Et uddrag fra Hróa saga er på s. 31–32 med overskriften

“Slisa Hroes saga”. Det ser ud til at være foretaget efter et håndskrift med

tekstens B-version, dog med punkter fra F. Historien udspilles i England li-

gesom i B‑ og C-versionen (muligvis også A, som her har lakune). Foruden at

hovedpersonen kaldes “Hroe hin hemske”, bruges benævnelserne “Slisa Hroe”

(*B/*C) og “Hroe, som för sin skelhet blef nu Kallad hin Spake” (F, *B, *C).

³¹Overskrift s. 57 er: “Arngrïm Jons son hafver afskrifvit”. Arngrímurs afskrifter opregnes på

s. 57–81.


Slysa-Hroa saga 35

Hróis hjælperske siges at være “advocaten Þorgnyþurs dötter” (jf. F: “dottir

Þorgnyrs l�gmannz”), og han kaldes for “en stor speking eller advocat i England”

(han omtales som Þorgnýr spekingr hinn blindi i A og *B og Þorgnýr lǫgmaðr i F,

men Þorgeir (Þorgnýr) spaki i *C). Þorgnýrs navn er lidt forvansket, men det må

alligevel betragtes som nogenlunde overensstemmende med A/*B/F og C³⁻⁴.

Den danske konge omtales ganske vist kun som “konung Sven”, hvilket skulle

kunne pege mod C‑versionen (Sveinn kóngur) snarere end B (Sveinn kóngur

Úlfsson; i F omtales han som SveinnkonungrHaraldsson er kallaðr vartjúguskegg),

men de førstnævnte punkter taler for, at teksten har været en B-tekst. Derimod

siges det, at Hróis ene øje er blåt, mens det andet er sort, hvilket kun kommer

frem i F. – Det er muligt, at den person, som skrev uddraget, har støttet sig til

Lagerbring (1769: 287) og derfra hentet oplysningerne om øjenfarven.

2.6. Forholdet mellem B‑ og C‑håndskrifterne

B‑ og C‑versionerne stammer tilsyneladende fra A-versionen (jf. nedenfor,

afsnit 2.7). De ligger meget nær hinanden, og undertiden er forskellen ikke

større end den ofte viser sig at være mellem to frit behandlede afskrifter af

samme tekst. Adskillelsen mellem B‑ og C‑håndskrifterne i disse to grupper er

dog ubestridelig, eftersom læsemåder, som er særegne for hver af versionerne,

tæller flere hundrede, hvis alt medtages.³²

2.6.1. B‑håndskrifterne

Relationerne mellem B-gruppens hovedhåndskrifter kan beskrives ved hjælp af

stemmaet i Figur 6 (med forbehold hvad angår relationen B²–B⁴ og især B²–B³,

jf. nærmere nedenfor).

Teksten i ÍB 512 8vo (B⁵) og JS 33 4to (B⁶, fragmentarisk) er meget omskrevet,

og deres slægtskab med de øvrige må for nærværende henstå uafgjort.

Håndskrifterne fMs 5g (B²) og JS 28 fol (B³) er nært beslægtede og har

sandsynligvis et fælles forlæg. Kapitelinddelingen er den samme og kapitelover-

skrifterne næsten identiske. Tekstens ydre udseende er dog forskelligt, eftersom

B³ er en omhyggelig pragtafskrift af teksten, mens B² er mere beskedent. Det er

³²C-versionen har omkr. 400 fælles læsemåder som er forskellige fra B-versionen.



B*

B¹ x

B²

B⁴

B³ (B⁵) (B⁶)

Figur 6: Stemma over B-håndskrifterne.

meget muligt, at B⁴ er skrevet af efter B², jf. ovenfor i afsnittet om Thott 1768

4to (s. 22).

Teksten i B²⁻⁴ ligner meget den i B¹, og deres forlæg har været nært beslægtet

med B¹. B²⁻⁴ kan dog ikke være skrevet af efter B¹, hvilket en del novationer og

fejl i B¹ viser:

4r:3 komst] lꜳst B²⁻⁴, sål. C¹⁻⁶, latt F.4r:11 werda] vera B²⁻⁴, sål. A, F, C¹⁻⁶.4v:2 gieck] kom B²⁻⁴, sål. A, F.5r:3 opt] epter B²⁻⁴, C¹⁻⁶; þar A, F.

5r:4 Karl] og B²⁻⁴, sål. A, F, C¹⁻⁶.6r:6 granndvarliga] giegnndarliga B²⁻⁴, sål. C¹⁻⁵ (gegnelega C⁶) (A/F har en anden

ordlyd).6v:6 til þijngsins] ꜳ þijngit B²⁻⁴, sål. A, F.

I 5r:3 er ‘opt’ i B¹ nok en fejllæsning af eftir (sandsynligvis skr. ept ) i forlægget.

Hvor B²⁻⁴ har samme læsemåder som A og F, må disse læsemåder have været

til stede i forlægget for B²⁻⁴. Omvendt burde i hvert fald nogle af novationerne

i B¹ føres videre i en afskrift, og man skulle derfor forvente at se en eller flere af

dem i B²⁻⁴, hvis B¹ var deres forlæg. Nogle af disse læsemåder kan bortforklares

som fejl i B¹. I 4v:2 har skriveren f. eks. læst forkert; i de øvrige håndskrifter

står med kort mellemrum gekk– kom– gekk (f. eks. A: “Hroi let sem hann vissi

ecki þetta. ok geck leid sina‧ hann kom þar at kona vng geck til vaz” og lignende

i F og B²⁻⁴), mens der i B¹ står: gekk – gekk – gekk. I 5r:4, Karl B¹] og B²⁻⁴, A,

F, *C, har B¹’s skriver ligeledes læst forkert; lige inden nævnes netop “Þorgnys

karl” (således B²⁻⁴ og A).


Slysa-Hroa saga 37

En del andre læsemåder viser, at B¹ ikke kan være skrevet af efter B²⁻⁴, f. eks.

nedenstående, hvor B¹ følger F (og A, *C) mod B²⁻⁴:

3r:20 slijkt, sål. F, C (þetta C⁵)] lijkt B²⁻⁴.7r:20 Sigurdur, sål. A, F, C¹⁻⁶] Sigmundur B²⁻⁴.

Der findes over 100 afvigelser, hvor B²⁻⁴ er fælles om læsemåder mod B¹, men

i de fleste tilfælde er forskellen forholdsvis ringe.

Det er nogenlunde sikkert, at B³ ikke kan være B²’s forlæg. Det viser læse-

måder som nedenstående:

B² 5v:9 (≈ B¹ 7r:14) Þa seiger Þorgijls, sål. B¹.⁴, A; Þorgisl suarar F] ÷ B³.B² 6r:17–18 (≈ B¹ 8r:2) þetta er Vndarligur hlutur �þad sem þier hafed v� og faheyrd-

ur.

I det første af eksemplerne må ordene “Þa seiger Þorgijls” have stået i B²’s

forlæg. I det andet eksempel har skriveren af B² gentaget nogle ord fra forlægget,

som han siden har rettet med understregning (her gengivet med � �). Sandsyn-

ligvis har både sætningen “þetta er Vndarligur hlutur og faheyrdur” og ordene

“þad sem þier hafed viliad” stået på samme side i forlægget, og skriveren er,

efter at han har nedskrevet nogle ord, helt enkelt gået til en forkert linje, et par

linjer ovenfor det sted, han var kommet til. I B³ står imidlertid ordene “þad sem

þier” nederst på siden (f. 336v), mens fortsættelsen, “hafed viliad […]”, kommer

øverst på næste side. Hvis B³ var forlægget for B², ville skriveren være kommet

over til f. 337r i B³, og være begyndt på at afskrive 2. linje dér, for siden at flytte

fingeren til forrige side og begynde der på de tre sidste ord i nederste line. Dette

er usandsynligt og taler således også mod at B³ var forlægget til B².

Det er sværere at udelukke at B² skulle kunne være B³’s forlæg. Der findes

ganske vist belæg på forskelle i ordstilling, hvor B³ har en anden ordstilling end

B¹⁻², samt eksempler på at ord mangler i B³, men sådanne eksempler vejer ikke

tungt, eftersomdemanglende ord godt kan have været til stede i B³’s forlæg,men

være faldet bort ved afskriften, og ændringer i ordstilling er ganske almindelige

ved afskrivning. Resultatet må blive, at man ikke med sikkerhed kan udelukke

at B³ er skrevet af efter B².

Man kan skimte B-håndskrifternes fælles forlæg, f. eks. i ordformen “stor-

gela” (jf. Figur 3, s. 17), som forekommer i de tre af B-håndskrifterne, som



er skrevet af Jón Erlendsson (samt i AM 1008 4to og NKS 1227 fol). Denne

fælles fejl er opstået i forlægget til B¹⁻³ (og følgelig også B⁴, hvor ordet er blevet

udeladt, ligesom i ÍB 512 8vo, Holm papp 56 fol og Uppsala R 707):

hnijfurinn Storgela �� mikill B¹ 3v:8, sål. B²⁻³] hnifrinn B⁴; knijfurinn störlegamikell (uden mellemrum) C¹⁻⁶; knifr æinn hardla femikill F.

Det ses ikke, om F’s hardla eller C’s stórlega er det oprindelige (A’s tekst er ikke

bevaret her), men en sandsynlig forklaring er, at ordet i B¹⁻³ er en fejllæsning

for stórlega, samme læsemåde som står i C-håndskrifterne.

2.6.2. C-håndskrifterne

Relationerne mellem C‑gruppens hovedhåndskrifter kan beskrives ved hjælp

af stemmaet i Figur 7 (med forbehold hvad angår relationen C¹⁻² og C³⁻⁴, se

nærmere nedenfor). Teksten i C⁵ og C⁶ er betydelig omarbejdet, og de to hånd-

skrifters slægtskab med de øvrige må henstå uafgjort. Det samme gælder for

teksten i Lbs 1766 4to, som er endnu mere omskrevet.

C*

x

C¹ C²

y

C³ C⁴ (C⁵) (C⁶) (Lbs 1766 4to)

Figur 7: Stemma over C-håndskrifterne.

Vigur-håndskrifterne BL Add 4857 (C¹) og JS 43 4to (C²) er nært beslægtede

og er skrevet på samme tid, 1669–1670 og 1660–1680. Kapitelinddelingen er

den samme i begge håndskrifterne, med samme slags krusedulle efter sidste

ord i hvert afsnit. De følges ad mod andre C-håndskrifter, f. eks. i følgende

eksempler:

spakferdiz C¹⁻²; skapferdes C³; skaplindis C⁴; spaklindis (+ og fridsemi C⁵) C⁵⁻⁶.

(Jf. spakferdiss B¹).S. k. C¹⁻²] Sveine Konge C³⁻⁴, ÷ C⁵⁻⁶. (Jf. Sveini konngi B¹).


Slysa-Hroa saga 39

forseigar Rꜳd C¹⁻²] forseigingar Räd C³⁻⁴; forsagnar C⁵⁻⁶. (Jf. forsvars r�d B¹).

Ordformen forseigar (C¹ 87v:4, skr. “forseigʳ”) i C¹ og C² er en fælles fejl (eller

måske snarere usædvanlig brug af abbreviatur), som enten stammer fra deres

fælles forlæg eller er opstået i C¹ hvis det er forlæg for C².

Der findes forskellige læsemåder i C¹ mod C², f. eks. følgende:

r�da C¹.³⁻⁵; r�ds C⁶] orda C². (Jf. orda B¹).adrer menn C¹.³⁻⁴.⁶] ÷ C².⁵. (Jf. adrar þiöder B¹).

Disse eksempler, ráða/ráðs i alle andre C-håndskrifter end C², og aðrir menn

i alle andre håndskrifter end C² og det parafraserende C⁵, viser at C¹ ikke

kan være skrevet af efter C². I C¹ findes der også et kort tillæg i slutningen

(88v:31–33) som ikke forekommer i C²: “og vard hinn gøfugaste madur og

�giætur høffdinge, danskrar ættar”.Dette stykke, somC¹ har ud overC², er ikke

skriverens egen tilføjelse, eftersom den også forekommer i C³ og C⁴ (C⁵ har:

“war hann hinn agiætasti hofdinnge i Eingl(ande) af Danskri ætt”; C⁶ forkortet

teksten). Hvis man antager, at ligheden mellem C² og B’s orða i eksemplet

ovenfor er tilfældig, har C² ingen læsemåder, der viser ud over C¹; det har

imidlertid heller ingen læsemåder, som beviser, at det er afhængigt af C¹. Derfor

må det stå hen i det uvisse, om C² er søster til eller efterkommer af C¹.

Teksten i håndskrifterne Kall 613 4to (C³) og ÍB 678 8vo (C⁴) har sandsynlig-

vis et fælles forlæg, eller i hvert fald er teksterne mere beslægtede med hinanden

end med teksten i øvrige C-håndskrifter. Følgende eksempler er blandt dem der

tyder på et så nært slægtskab:

Iferlitumm og äsynd C³⁻⁴] ꜳsijnd og iferlitumm C¹, äsyndum og jferlitum C²,

äsyndumm og yferlit C⁵, äsynd og yferlit C⁶. (Jf. asynndumm og yferlitummB¹).

ad hónum C³, ad Hróa C⁴] ad þeim C¹⁻².⁵⁻⁶. (Jf. a funnd kaupmanna B¹).ad picka C³⁻⁴] ad þeir pyckudu C¹⁻².⁵⁻⁶. (Jf. ad þeir pickudu B¹).drittast C³⁻⁴] dratta C¹⁻².⁵⁻⁶. (Jf. dratta B¹).heidr C³⁻⁴] sæmd C¹⁻².⁵⁻⁶. (Jf. sæmmd B¹).prijdelegasta C³⁻⁴] vyrdu(g)legasta C¹⁻².⁶, sæmilegasta C⁵. (Jf. virdeligasta B¹).

Det er påfaldende, hvor ofte C¹⁻².⁵⁻⁶ følger B-versionen, og det tyder på, at for-

skellen på C³⁻⁴ og andre C-håndskrifter ikke mindst ligger i novationer i C³⁻⁴’s



forlæg. C³ kan selvfølgelig ikke være skrevet af efter C⁴, som er omkr. 30 år

yngre. OmC⁴ omvendt kan være afskrevet efter C³, eller det er søsterhåndskrift

til det, er uvist, da C⁴ på den ene side ikke har nogen læsemåder, der beviser

direkte afhængighed af C³, på den anden side heller ingen læsemåder fælles med

C¹⁻² mod C³.

Håndskrifterne Lbs 152 4to (C⁵) og ÍB 45 fol (C⁶) hører begge til C-gruppen,

selvom teksten adskiller sig meget fra den i de øvrige C-håndskrifter. De har

ret ofte samme læsemåder i modsætning til andre C-håndskrifter, men er dog

sandsynligvis ikke lige så nært beslægtede som C¹/C² eller C³/C⁴. Det ene af

dem har meget ofte en særlæsemåde, når det andet følger andre håndskrifter (C-

håndskrifterne eller B‑ og C-hss.), eller har en egen særlæsemåde. I den tekst,

som svarer til de første 100 linjer i B¹, har C⁵ 60 gange og C⁶ 49 gange en

særlæsemåde, mens C⁴ 12 gange har en særlæsemåde, C³ tre gange, C² én gang

og C¹ aldrig. Nogle eksempler på fælles læsemåder i C⁵ og C⁶ (med eller mod

B¹, som henvisningerne gælder) er følgende:

5r:18 lijtt, sål. C⁵, lyted C⁶] ecke C¹⁻⁴.5v:10 skillder, sål. C¹⁻⁴] mundir C⁵⁻⁶.6r:15 fara, sål. C⁵⁻⁶] ꝛijda C¹⁻⁴.6v:22 kann, sål. C¹⁻⁴] mä C⁵⁻⁶.7r:13 skipti, sål. C¹⁻⁴] vidskifti C⁵⁻⁶.7v:19 so er, sål. C⁵⁻⁶] ei sie C¹⁻⁴.

Teksten i C⁵ og C⁶ er, som før nævnt, blevet behandlet mere frit end i de

øvrigeC-håndskrifter; snart er den forkortet eller forlænget, snart har de ændret

den hver på sin måde.³³ Hvor indbyrdes beslægtede C⁵ og C⁶ er, og hvad

deres forhold til andre C-håndskrifter er, kan ikke afgøres uden en betydelig

grundigere undersøgelse end hvad der kan kræves af nærværende udgave. Det

er imidlertid klart, at de ofte opfører sig på sammemåde og går en anden vej end

de øvrige håndskrifter. – Disse to håndskrifter bliver i det følgende betragtet

som et særskilt par inden for C-gruppen.

³³Begge håndskrifter har meget ofte særlæsemåder som hverken forekommer i andre C-

håndskrifter eller i A, F eller *B. I C⁶ benævnes Hrói f. eks. altidHróar.


Slysa-Hroa saga 41

2.7. Forholdet mellem F, A, *B og *C

Ovenfor skitseres de fire tekstvidner, der indeholderHróa saga: F, A, *B og *C,

samt deres karakteristika. I dette afsnit forklares forholdet mellem dem. Det

kan i hovedtræk illustreres i stemmaet, som gengives i Figur 8.

α

F A

β

γ

*B *C

Figur 8: Stemma over F, A, *B og *C.

2.7.1. *B og *C’s status i stemmaet

*B og *C’s status som en gruppe i bunden af stemmaet støttes af en del læse-

måder. Således er *B’s overensstemmelse med F eller A i følgende læsemåder

blandt dem, der konfirmerer, at *B ikke kan være afhængig af *C (B¹⁻⁴ og hhv.

C¹⁻⁶ stemmer alle overens i disse læsemåder):

Epter fꜳ daga B¹ 2v:21, F] eptir 4ra daga C¹ (A ÷, lakune).jafnngiarnnliga B¹ 3r:18; jf. iafnnliga F] sanngiarnlega C¹ (A ÷, lakune).safnist B¹ 3r:19, F] aflest C¹ (A ÷, lakune).framm hafa fluttst B¹ 3r:20–21, hafua fram flutzst F] feingest hafa C¹ (A ÷, lakune).Þeim manne horffer ovænnt B¹ 4r:20–21, A, F] hꜳskalega horfer þess mannz mꜳl

C¹.

dotter Þorgnys spekings hins blijnnda B¹ 4v:10, A] dötter Þorgeirz spaka C¹ (F haranden læsemåde).

Þorgnys karl B¹ 5r:3, A] Þorgeir jall C¹ (F har anden læsemåde).



Det omvendte er det imidlertid sværere at finde bevis på, dvs. at *C ikke kan

stamme fra *B. Eftersom det heller ikke kan bestyrkes, at *C stammer fra *B,

er *C’s placering i stemmaet foreslået som det vises her ovenfor.

Det ermeget der antyder at *B og *C bør betragtes som en selvstændig under-

gruppe. Det støttes først og fremmest af to ganske lange og højst iøjnefaldende

afsnit i begyndelsen og i midten af teksten. Disse er meget forskellige i A og F

mod *B og *C.

I det første afvigende afsnit, tekstparti 1, står teksten i F så langt fra *B*C, at

selvom handlingen i det store og hele er den samme, er der kun spredte ligheder

i ordlyd, som indikerer en fælles oprindelse. Ordet slysavænna i F og *B er f. eks.

sandsynligvis et svagt ekko af denne:

þiki mer þui slẏsa uænna sem þu hefir nockut adꝛ af þui reynt F 64.8–9;sagdi þad firer honum slijsavænna eff hann i adra okunnuga stade veruedur veslunnar leitadi B¹; kuad honum þad övænna ad ferdast i ökunnugastade vørdslunar leita C¹.

Hele tekstparti 1 mangler i A, hvis tekst først begynder i midten af næste afsnit,

tekstparti 2. Den manglende tekst i A, hvis den svarede til teksten i F, ville

modsvare omkring to sider i A (jf. at f. 41r–v i A er ca. 1 030 ord).

Ved F 68.4: “eftir fa daga” er der et pludseligt vendepunkt, hvorefter F, *B*C

og siden også A, når det begynder, stort set stemmer overens et stykke vej.

Denne del af teksterne kaldes her for tekstparti 2. Dette parti udgør omkr. 27%

af hele teksten i F, og det strækker sig således frem til godt og vel midten af

sagaen. A’s tekst begynder ved F 72.13, hvor næsten 43% af sagaen er færdig i

F. Teksten i F, fra begyndelsen af tekstparti 2 frem til det sted, hvor A begynder

i tekstpartiet, er omkr. 560 ord, svarende til omtrent én side i A.

Tekstparti 3 er det andet afvigende afsnit. Det begynder omtrent hvor 55% af

Fʼs tekst er færdig, ved F 78.1, efter eiguligr. Dette afsnit udgør omkr. 12% af hele

teksten i F. Set fra A begynder tekstpartiet i f. 41r’s fjerde nederste linje (41r:26),

og slutter ved versosidens 12.-nederste linje af i alt 34 linjer (41v:23); det handler

altså om knapt én side i A, ca. 430 ord. Her glider F/A og *B*C fra hinanden,

og *B*C indeholder stof, som ikke findes i A/F. Teksten er meget forskellig i

A/F hhv. *B*C, kun spredte ligheder i ordlyd, ligesom i tekstparti 1. Samtidig

fjerner *B og *C sig lidt fra hinanden i ordlyd, men ikke tilstrækkelig meget


Slysa-Hroa saga 43

til, at det har nogen betydning i denne sammenhæng. Også forskellen i længde

mellem A/F og *B*C er stor, men nu er det *B*Cʼs tekst, som er omkr. 45%

længere end teksten i F/A.

Fra F 82.10: “fiolde lanndz manna” (A 41v:24), hvor der er omkr. 33% tilbage

af sagaen i F, og til sagaens slutning ligger alle tekstversionerne igen tæt op ad

hinanden (tekstparti 4). A ophører ved F 92.5.

Omkr. 60% af sagaen, set ud fra F, dvs. tekstpartierne 2 og 4, har således

en fælles oprindelse. En mindre del af teksten, partierne 1 og 3 (ca. 40% af

F), kommer derimod fra forskellige kilder i F/A hhv. *B*C. Som det vil blive

berørt nedenfor, tyder meget på, at *B*C i første omgang udgår fra en afskrift

af A: β, som er taget efter at ét blad er gået tabt i begyndelsen af A, og i anden

omgang fra en afskrift af β: γ, som må være taget efter at der er gået et blad tabt

i midten af β. Tekstlakunerne i begyndelsen og midten af β må være udfyldt

fra en ukendt kilde undervejs fra β til *B*C, muligvis af skriveren af γ på egen

hånd. Disse udfyldninger har meget lidt sprogligt fælles med teksten i A og

F. Nogle rammende og antageligvis mindeværdige sproglige detaljer skinner

dog igennem i *B*C. Af disse kan Þorgnýrs ord i tekstparti 3 nævnes, om at

Hrói skal lade prett koma í móti pretti og fádæmi móti fádæmum. Disse dubletter

stemmer nogenlunde overens i alle versioner:

ek mvnnda lata koma (koma lata F) pꝛett i moti pꝛett A 41r:29, F] Eg skilldi […] läta

prett koma (koma prett *C) ꜳ möte prette B¹ 5v:13–14.

lata koma fa dæmi i (÷ F) moti fa dæmvm A 41v:7, F] skillda eg lata f�dæmi koma

ꜳ möte f�dæmum (omtr. d. s. i C) B¹ 6r:2–3.

Der findes også et ekko i *B*C af ordlyden i Þorgnýrs midterste råd i A/F, om

at gjalda lygi í móti lygi; disse er indholdsmæssigt med i *B*C, men formuleret

på en anden måde (tekstparti 1):

vel ma Hroi giallda lygi i moti lygi Þorgils A 41v:3–4, F] Hroe mun hliöta greijn ꜳ

ad gióra hvar og hvorninn hann haffe þann knijff og bellte feinged og ódlast […]

og ad þui giórdu mvn lyge sok (lijges�gn C) vppa Þorgijls snuast B¹ 5v:20–23.

Endvidere findes der et interessant eksempel på, at F og *B*C følges ad i

tekstparti 3 mod A – men i samme kontekst er der også en anden læsemåde,

hvor F og A står sammen mod *B og *C:



lid A 41r:27] lid ok asia F, fulltinng og asia *B (B¹ 5r:11), *C (÷ asia C⁶).

Her kan *B*C i hvert fald ikke bygge på en tekst traderet fra A, men må hente

sit belæg på ásjá et andet sted fra.

At det er *B og *C der i tekstpartierne 1 og 3 deler en novation, og at det ikke

omvendt er F og A som gør det, støttes bl. a. af følgende læsemåde:

Tidligt i F omtales Hróis udseende, deriblandt hans øjenfarve (F 62.12–15):

Hroi var audkendꝛ synum fra þui sem flestir menn adrir j yfir litum þuiatauga hans uar annat blatt en annat suart en madꝛinn uar hinn uaskligstiok uel stilltr þott hanns væri æigi uel leitat.

Her forberedes læseren på Þórirs anklage, da han beskylder Hrói for at have

røvet hans ene øje. Disse oplysninger sår usikkerhed hos læseren om anklagens

sandfærdighed; Þórirs ord kan nemlig muligvis stemme. Intet som ligner dette

forekommer i *B*C, og anklagen dér er helt uden grund. Det er usandsynligt,

at en for berettelsen så vigtig detalje er blevet lagt til senere, og desuden har

man her formodentlig et ekko af den oprindelige orientalske tekst, hvor det

fremhæves, at købmanden (sv. t. Hrói) er blåøjet, og han træffer siden en enøjet

mand, også blåøjet, som anklager Hrói for at have stjålet hans ene øje.

Dette støttes af en ret besynderlig læsemåde i *B i tekstparti 2, kort inden

A begynder. Også denne har med Hróis øjne at gøre: Da Þórir den enøjede

træffer Hrói, siger han (B¹ 4r:2, d. s. i B²⁻⁴): “Þu fæddest wpp j Danm�rk sem

þu weijtst � og warst madur svinnur”, ‘du voksede op i Danmark, som du ved,

og (du) var en klog mand’. Her har F “madr æinsynn” (F 72.9, hvilket tydeligvis

er en rigtigere læsemåde, jf. Þórirs bebrejdelse om, at Hrói har stjålet hans ene

øje og nu bruger det selv. *C har læsemåden með Sveini konungi. I F fremfører

Þórir en logisk forklaring på, hvorfor Hrói skulle have begået den udåd at

berøve ham det ene øje: Hrói var selv enøjet, einsýnn. F’s læser ved, at Hrói har

tofarvede øjne, og derved bliver Þórirs anklage ikke helt absurd, selvom læseren

naturligvis mistænker, at Þórir lyver. Det er muligt, at B’s højst usandsynlige

læsemåde stammer fra en fejllæsning hos β’s skriver af et muligt “ſy�”, “ſȳ” eller

lignende i A (y muligvis forvekslet med et insulært v, ꝩ); og eftersom læsemåden

svinnur i *B ikke giver en tilfredsstillende betydning i denne sammenhæng, er

det rimeligt at *C’s læsemåde með Sveini konungi er et forsøg på at rette på det.


Slysa-Hroa saga 45

Selvom denne læsemåde i og for sig giver mening, er den ligesom grebet ud af

luften, og forklarer på ingen måde fortsættelsen.

En række fælles læsemåder i *B og *C støtter yderligere, at de to versioner

ikke kan gå tilbage til A/F uafhængigt af hinanden. Jf. følgende eksempler fra

A og F mod B¹⁻⁴ og C¹⁻⁴ samt C⁵⁻⁶ med mindre variationer:

er hann ok eingi vin þeira b(rædra) A 41r:16, F] er honumm og eige wmm þa brædur

*B, *C.

skipti A 41v:25, F] widskiptti *B, *C.

eptir A 41v:28, F] apttur *B, *C.

vꝛdvm vit ˹sattir Helgi (omv. F) A 42r:1–2, F] giordumm vid ˹sätt Helgi (omv. *C)*B, *C.

kalla A 42r:11, F] klaga *B, *C.

mikla gersimi A 42r:12, F] til samanns *B, *C.

vallandz³⁴ A 42r:18, F] Einglannds *B, *C.

marknadinvm A 42r:19, F] ꜳ torginu *B, *C.

svara her fyrir A 42v:14–15, F] svara hier til *B, hier til suara *C.

Þori A 42v:18, F] þeim *B, honum *C.

De to formentlig indbyrdes uafhængige tekstvidner *B og *Cmå derfor antages

at have et specifikt fælles forlæg, som vi kalder γ.

2.7.2. Mellemleddet γ’s nærmere slægtskab med A end med F

For γʼs nærmere slægtskab med A end med F taler en række fælles læsemåder i

A*B*C mod F i tekstpartierne 2 og 4, hvor alle tekstversioner følges ad, så vidt

man kan bedømme ud fra den fragmentarisk bevarede tekst i A. Jf. følgende

eksempler fra A, B¹⁻⁴ og C¹⁻⁴ (samt C⁵⁻⁶ med mindre variationer) mod F:

(1) Fra tekstparti 2:

þat er (÷ *C) þv tokt fra (af *C) Þorgilsi A 41r:1, *B, *C] þat er þu tokt bellti ok knif

af Þorgisle F.

iferd A 41r:5, *B, *C] jfor F.

idag. ok (ad C⁴) svaꝛa fyrir sik A 41r:7, *B, *C] amoꝛgin F.

³⁴Lidt utydeligt i A, men dog nogenlunde sikkert.



eptir þeim bꝛædrvm A 41r:8, *B, *C] eftir þui sem þeir flytia b(rædr) F.

vissi A 41r:9, *B, *C] heẏrde F.

Þoꝛgnys spekings hins blinda A 41r:13–14, *B, jf. Þorgnÿs (Þorgeirz C¹) spaka *C]

Þorgnyrs l(�gmannz) F.

vera mer navckr hialpar madr A 41r:15, *B, *C] uæita mer dugnnat F.

sin mal A 41r:16–17, *B, *C] sinn lut F.

På to steder i denne del af teksten, med kort mellemrum men dog ikke inden

for samme scene, står teksten i A*B*C i direkte tale, mens F har indirekte tale:

spvrdi (+ hun *C) hver hann væri A 41r:11, *B, *C] mællti huer ertu F.

hvn ˹q(vad) vera (s. ad være *C) gott vedr A 41r:23, *B, *C] gott er uedꝛ segir hon F.

Der findes også eksempler på formodede fejl eller novationer i *B*C, som lettest

kan forklares gennem jævnførelse med A’s tekst, f. eks. den følgende:

at kvnna þat til her vm A 41r:18, jf. ad kunna þad (þauer *C) til heyri wmm (÷ wmm*C) *B, *C] at ek kunna þat rad F.

(2) Fra tekstparti 4:

kalla ek (+ mier sialfan *C) Helga mer (÷ *C) A 42r:5, *B, *C] æignna ek mer hann

Helga F.

til mot mæla vm slika hlvti A 42r:9–10, *B, *C] til motmælis F.

sveinninn A 42v:1, *B, *C] bꝛodir minn F.

drepit bꝛodr minn enn stolit fenv A 4v:23–24, *B, *C] stolit fenu en dꝛepit bꝛodur

minn F.

⟨S⟩idan geingr Þorir fram bꝛodir þeira A 42v:6, *B, *C] Nv geingr Þorir bꝛodir þeira

F.

ek em vsannꝛ at þessi savk A 42v:15–16, *B, *C] þetta er vsatt amig *sagt F.

ydvar saker A 42v:17, *B, *C] ydꝛa skylld F.

havsi A 42v:19, *B, *C] h�fde F.

Disse eksempler i tekstpartierne 2 og 4 taler stærkt for, at *B*C går tilbage til

A og ikke til F, og eksempler på, at *B*C skulle kunne ligge nærmere F end A

er få og uvigtige.

Tanken om *B*C’s afhængighed af A støttes også af nogle idiosynkratiske

særfejl i A, der går igen i *B og/eller *C. Tre af disse tages op i det følgende.

Tidligt i tekstparti 4 har B-håndskrifterne den svært forklarlige ordform

skylltizt (B¹ 6v:19; skylldttizt B², skylldtist B³, skylldtiz B⁴):


Slysa-Hroa saga 47

Og þa er ⟨eg⟩ haffda rudda skiemmuna og borid vt varningenn þa varHröeei kominn. Sijdann liet eg ꜳ burtt flytia. Og villda eg eij ad þiöfar stælij burt‧ Ætla eg mier nu konngur fied. Enn þier eiged sók � þui ad hannwardveitti eij sitt og villde ad adrer skylltizt aff fie hanns.

Ordet giver ingen mening, men forklaringen på skrivemåden findes sandsyn-

ligvis i A. Det andet bogstav i ordet i A (f. 41v:33) er meget usædvanligt og

ligner mest en sammenblanding af et ‘p’ og et ‘k’. I udgaven gengives ordet som

“s[k/p]illtizt”. Det foreslås her, at A’s skriver fejlagtigt er begyndt på at skrive

‘sk’, men har umiddelbart rettet det andet bogstav til ‘p’. F har spillti ser (som

i og for sig ikke giver en helt tilfredsstillende betydning), hvilket støtter den

antagelse, at A’s forlæg har haft spilltizt eller en anden lignende ordform, som

har begyndt på ‘sp’. *C forkorter teksten og er ikke til hjælp her. Ordformen i

A er let at fejllæse, og det er en tiltalende hypotese, at det netop er blevet gjort

i β, ved afskrivningen af A, og at denne læsemåde siden går igen i B-versionen.

Det andet eksempel er det følgende, også i tekstparti 4:

A 42v:22–24 enn ef ecki erv iafn þvng .e. Þoꝛir mƚ þetta ecki þa mn hann kvnna atlivga fleira enn þetta eitt

B¹ 8r:10–12 enn eij eff ei eru jaffnn þunng. Þorer m. þetta er ei sa mann hannkunne ad liuga j fleijra en þetta eitt

B² 6r:27–6v:1³⁵ Enn ef eẏ eru jaffn þunng. þa er hann sa mann sem kann ath liuga jfleÿru enn j þessu

F 90.11–92.1 en ef æigi eru iafnn þung edꝛ Þoꝛir uili þetta æigi þa mun hann kunnaat liuga fleira en þetta æitt

(Om C, se nedenfor).³⁶ Det ser ud, som om den bedste tekst her er i F, men

fejlen, som gør B¹’s tekst så dunkel, stammer tydeligvis fra A, hvor ordet vili

i dets forlæg må være blevet fejllæst, formentlig ved ‘minim confusion’, uıl(ı)

læst som mƚ(ı). I A er mun (man) forkortet som “mn”, og det er i afskriften, β,

fejlagtigt blevet tolket som mann. Det har også været let at fejllæse þá som sá

³⁵Samme tekst i B³⁻⁴.

³⁶ *C omskriver teksten, jf. C¹: “og ef wr einum haus eru bæde, þä munu þau jafnþung, og skal

eg þ� bæta Þöre effter ydrumm döme herra köngur ella mun hann kunna ad liuga fleyra. sem

hann lijgur þetta” (88r:29–31).



(ſa), og til slut har skriveren lagt til et “eij” i et forsøg at få en bedre mening i

teksten, hvilket dog ikke er lykkedes. I forlægget til B²⁻⁴ har skriveren forsøgt at

rette på den forvrøvlede fremstilling, bl. a. ved at slette to negationer, den første

og den tredje (eij, ei₂, jf. B¹), samt ordene “Þorer m. þetta”, og derved er der

fremkommet en plausibel tekst.

Det sidste eksempel er det følgende:

A 42v:28 at ẏdꝛ vefizt lavng favlld lygi vm havfvt

B¹ 8r:15 ad ydur veffiest lanngfólld lygi vmm (+h�ls og B²⁻⁴) hófud

C¹ 88r:33–34 ad ydur vefiest langvaranleg lijge vmm h�fud

F 92.3 at ydꝛ uefizst l�ng ok margfolld lẏge vm hals ok h�fud

A’s tekst er forvansket her, og ord svarende til F’s “ok marg‑” må være over-

sprunget. Fejlen føres over til *B, hvor “lavng favlld” rettes til et formelt korrekt

langföld.³⁷ I *C har man byttet til et bedre passende adj. langvaranlegur.³⁸ (Se

næste side for en diskussion af B²⁻⁴’s tilføjelse af ordene háls ok.)

For mellemleddet γ’s afhængighed af A taler bl. a. det påfaldende næsten-

sammenfald af lakunen i A’s begyndelse med *B*C’s særstof mod F (tekst-

parti 1). Imidlertid kan γ ikke gå direkte tilbage til A, eftersom det også i

midten (tekstparti 3), hvor A er fuldstændigt, har særstof af samme slags som i

begyndelsen af teksten (tekstparti 1). Denne særhed er det mest nærliggende at

forklare med et mellemledmellem γ og A, β, der foruden begyndelsen af teksten

har manglet tekst inde i midten, der så er blevet fyldt ud i γ, vel snarest samtidig

med at suppleringen i begyndelsen er foretaget.

Mellemleddet β må være skrevet mens en større del af A eksisterede end det

nu bevarede. Hvis foliostørrelsen og gennemsnits-tekstmængden på tabte blade

i A var omtrent den samme som den nu er på f. 41r–v, sker overgangen mellem

tekstparti 1 og tekstparti 2 omtrent dér, hvor teksten ville være begyndt, hvis

der var bevaret endnu én side af A’s første del. Denne side måtte i så fald have

været en versoside, og rectosiden kunne da muligvis have været beskadiget. En

³⁷Adj. langfaldr forekommer ikke i ældre vestnordisk; ét eksempel er registreret fra nyislandsk

(1782) i Ritmálssafn Orðabókar Háskólans, i bet. ‘lang, langvarig’ (om behandling af jern).

³⁸Ordet forekommer ikke i oldnordiske kilder, men Ritmálssafn Orðabókar Háskólans har

23 eksempler fra omkr. 1600 til midten af det 19. århundrede.


Slysa-Hroa saga 49

anden mulighed er, at bladet har været af mindre format end næste blad, f. 41,

ikke mere end halvdelen af dets størrelse (jf. f. 42 som fra begyndelsen har været

beskåret, og som nu kun indeholder ca. 68% af den tekst der er på f. 41).

Der findes ganske vist enkelte læsemåder, der kunne synes at tale imod *B

og/eller *C’s nedstamning fra A. To af disse er værd at nævne, samt mulige

forklaringer på dem. Den første er ordene háls og i B²⁻⁴ og F i det sidste af

eksemplerne i afsnit 2.7.2. Disse ord forekommer hverken i A, B¹ eller i *C.³⁹

De står i F, men kan ikke have stået i *B*C’s fælles forlæg, γ, hvis dette var

afhængigt af A. En fast vending “e-m vefst tunga umhǫfuð” er kendt (Njáls saga,

Þorsteins saga Síðu-Hallssonar, Fljótsdœla saga), men hverken en variant med lygi

for tunga eller en med hals ok lagt til findes belagt andre steder end iHróa saga i

F og B²⁻⁴. Derimod forekommer det allittererende ordpar hals ok hǫfuð ret ofte

i andet sammenhæng i den oldnordiske litteratur, f. eks. gefa sinn háls ok hǫfuð

(Thómass saga erkibyskups), ei fyrir háls né hǫfuð sinna manna (Guðmundar saga

byskups, D-version), hǫfði ok hálsi (eller hálsi ok hǫfði) hærri (Stjórn, Óláfs saga

Tryggvasonar en mesta, Ívents saga),⁴⁰ og allitteration af dette slag er i det hele

taget ganske almindelig. Det foreslås her, at ordene i B²⁻⁴ er tilføjet i forlægget

til disse (x i stemmaet i Figur 6, s. 36), med al sandsynlighed uden påvirkning

fra F.

Den anden læsemåde, som skulle kunne vække enmistanke om, at *B*C ikke

stammer fra A, er ordet morgun i B‑ og C‑versionerne i følgende tekstsammen-

hæng (tekstparti 2):

A 41r:24 koma ꜳ motit .d.

B¹ 5r:7 koma � morgun dag

B² 3v:25 koma ꜳ morgun dotter⁴¹

C¹ 87r:2 koma til þingz � morgunn

F 76.12 koma aþingit j dag

³⁹Disse ord står heller ikke i B-håndskriftet ÍB 512 8vo (kanten er begyndt at smuldre, men

det som kan læses viser at ordlyden er en anden), eller i C-håndskriftet Lbs 1766 4to (forkortet

tekst); i Holm papp 56 fol og Uppsala R 707 er teksten følgende: “at yþr langfolginn lye vefiest

um häls yckur”.

⁴⁰Eksempler fra Ordbog over det norrøne prosasprog.

⁴¹Samme tekst i B³⁻⁴.



Teksten er her forskellig i alle versioner og desuden delvis en anden i B¹ end i

øvrige B‑håndskrifter. (For øvrigt er teksten nærmest enslydende i tekstparti 2

i alle versioner, som tidligere nævnt.) I A står der meget tydeligt ‘mot’, og

ordet kan næppe læses forkert. Det foreslås imidlertid her, at dette alligevel er

sket, muligvis under påvirkning af det forkortede .d., som β’s skriver har været

usikker på (og ikke har forsøgt at opløse). Kort forinden i teksten fortælles

det, at Hrói overværer en samtale mellem nogle mænd i et pakhus, hvor det

diskuteres, om Hrói mon kommer ‘til tinget i dag’ A, *B, *C (‘til tinget i

morgen’ F). Dette taler for, at í dag er det oprindelige også på det ovenfor

omtalte tekststed, måske forkortet som “ı d.” i α. A’s skriver har da oversprunget

præpositionen, og hverken β eller γ’s skriver har forsøgt at tolke tekststedet på

nyt. Jeg foreslår her, at det er blevet gjort i B¹, hvor “d.” er blevet realiseret som

dag, selvom betydningen derved bliver uklar. I forlægget til B²⁻⁴ er “d.” derimod

blevet tolket som “dóttir”, hvilket forbedrer betydningen. Det er ganske vist

lidt underligt at F og *C her har þingit, þingsmod A’smótit og *B’smorgun. Det

er dog næppe sandsynligt, at C-versionen her bygger på F, og man må derfor

antage, at denne læsemåde i *C er en skriverændring.

2.7.3. Et fælles forlæg for F og A

F og A må gå tilbage, gennem et ukendt antal mellemled, til et fælles forlæg, α,

men kan ikke være afhængige af hinanden. De vigtigste argumenter for dette

er, at F er ældre end A og kan derfor ikke være en afskrift af dette, og omvendt

har A læsemåder, der må være mere oprindelige end F’s, jf. f. eks. de følgende

læsemåder (tekstpartier 2 og 4):

hvort mvnHroi sia hinn heimski koma til þings idag A 41r:7 (sål. *B, *C)] huoꝛt munHroi sea hinn heimski koma til þings amoꝛgin F.

vill flest vinna til fiarins A 42r:25 (sål. *B; *C med anden ordstilling)] uillde hannflest til fiarins F.

ma ek skirslv bera A 42v:15–16 (sål. *B; vel mä eg skyrslu hier ä giøra *C)] ma ek tilskirslu F.

Sammenhængen viser, at A’s læsemåde i det første af eksemplerne, í dag, må

være rigtigere end á morgin, og de to andre er vel sprogligt mere originale i A

end i F.


Slysa-Hroa saga 51

Der er også læsemåder i A, der kan antages at være mere oprindelige end F’s

ud fra en sammenligning med den udenlandske tradition, f. eks. beskrivelsen i

A af Þorgnýr som blind (jf. Figur 2, s. 13):

Þoꝛgnẏs spekings. hins blinda A 41r:14] Þorgnyrs l(�gmannz) F.

F nævner ingen steder direkte at Þorgnýr er blind, selvom det kan sluttes ud

fra, at han genkender sin datter på stemmen og ikke ved, hvordan vejret er

(jf. F 76.10–11). Det står imidlertid klart og tydeligt i teksten i Tusind og én

nat (jf. afsnit 1.1).

På den anden side er der læsemåder i F, som bedre passer med traditionen,

hvilket også styrker antagelsen om de to håndskrifters uafhængighed af hinan-

den, f. eks. den følgende:

mẏs ok madka A 42r:3 (sål. *B, *C)] molu ok madka F.

Her har F tilsyneladende en læsemåde, ‘molu’ dvs. ‘møl’, som bedre svarer til de

lopper, som nævnes i Tusind og én nat (jf. afsnit 1.1).⁴²

3. Tekstgengivelsen

1) Teksten i F. Teksten er trykt efter håndskriftet, bogstavret med forkor-

telser kursiveret. De vigtigste beslutninger, som er taget ved forberedelsen af

teksten, er følgende: Store bogstaver bruges stort set ikke i teksten i F. I udgaven

gengives person‑ og stednavne med stort begyndelsesbogstav. – I overensstem-

melse med flertallet af fuldt udskrevne former gengives forkortet /‑i/, /‑ir/

i tryksvag slutstavelse som ‘‑i’, ‘‑ir’. – Præpositionen/adverbiet fyrir er altid

forkortet, f. eks. 87va:19, 35, 47. I udgaven gengives den ‘fyrir’. – Præpositionen

á er ofte sammenskrevet med sin styrelse, f. eks. ‘auar’ 87va:22 (“á var”), og den

gengives således i udgaven. Det samme gælder præpositionen í (‘jfor’ 88ra:10).

– Navnet Þorgnýr er altid forkortet; én gang skrives det ‘Þorgnyrr’, med en

geminationsprik over r. – Ord med gammelt /eng/ har /ei/, hvor de er skrevet

fuldt ud, f. eks. ‘geingit’ 87vb:6, ‘einge’ 88ra:9 m. fl., ‘dreingr’ 88va:27. I udgaven

⁴²Se også Strömbäck (1945: 423).



opløses forkortede former tilsvarende, f. eks. ‘g �g�u’ 87va:21 > ‘geingu’, ‘�ngr’

87va:55 > ‘leingr’. – /l/ foran ‘d’ og ‘t’ er i reglen skrevet ‘ll’, og derfor gengives

de forkortede ordformer ‘mƚi’, ‘mƚt’ som ‘mællti’, ‘mællt’. – Bøjningsformer af

konungr/kongr er altid forkortede. De gengives her konung‑. – Ordet svarar er

nogle gange skrevet ‘su’, f. eks. 87va:36, og i disse tilfælde er abbreviaturen for

‘ar’ (ˇ) fortolket som ‑arar.–Det personlige pronomen i fem. nom. forekommer

én gang fuldt udskrevet ‘hon’, og én gang forkortet ‘h�o�’, men er ellers forkortet

‘hᵒ’; det gengives her ‘hon’.– Punktum bruges sparsomt i teksten,men er i en del

tilfælde tilføjet i udgaven som et hævet punktum (‧). Tallene i margenen i skarpe

parenteser henviser til sidetal i Guðbrandr Vigfussons og Ungers udgave.

2) Teksten i A. En konsekvent adskillelse mellem graferne ⟨u⟩ og ⟨v⟩ er ikke

mulig, og de gengives altid ‘v’. – I overensstemmelse med flertallet af fuldt

udskrevne former gengives forkortet /‑i/, /‑ir/ i svagtryk som ‘‑i’, ‘‑ir’. – En

konsekvent adskillelsemellem små og store begyndelsesbogstaver er ikkemulig.

I udgaven gengives navne altid med stort begyndelsesbogstav. – Verbet segja fo-

rekommer to gange i præs., ‘segir’ 41r:11, ‘segir’ 41v:29, og én gang i præt., ‘sagdi’

41v:5. I andre tilfælde er det forkortet som ‘.s.’ (22 gg.). En flygtig gennemgang

af AM557 4to viser, at forskellen på antallet af præsens‑ og præteritumformer er

ubetydelig.Her bliver ‘.s.’ opløst ‘s(agdi)’ bortset fra to gange, hvor ordet bruges i

første person, og hvor konteksten kræver præsens, “þat s(egi) ek” 41v:26 og “sem

ek s(egi)” 42v:11.–Forkortelsen ‘sv’ (41v:18) er gengivet sompræs. ‘svarar’ i over-

ensstemmelse med tempus i andre forekomster af ordet. – Det forkortede ‘��’

41r:4 er opløst ‘mavnnvm’,med ‘av’ i overensstemmelsemed alle fuldt udskrevne

belægpå fonemet /ö/.–Præpositionen í er ofte skrevet sammenmed sin styrelse,

f. eks. ‘idag’ 41r:2, og den gengives således i udgaven.–Enkonsekvent adskillelse

mellem i og j i begyndelsen af ord, samt i præpositionen í, er ikke mulig, og

disse er i alle tilfælde gengivet i. – Fyrir er altid skrevet f med et overskrevet ı

(uden prik, f. eks. 41r:4). Det gengives ‘fyrir’ i udgaven.–Der er 11 eksempler på

ordet ekki skrevet ‘ecki’: 41r:1, 3, 41v:11, 14, 18, 19, 20, 42r:23, 42v:10, 12, 15, men

ingen eksempler på eigi skrevet fuldt ud.⁴³ Følgelig gengives ‘eı’ som ecki (15 gg.).

⁴³Der er ét eksempel på bøjningsformen eigi af verbet eiga, forkortet på samme måde som ekki:

“nv eigi þer herra vm þetta at dæma” 42r:7.


Slysa-Hroa saga 53

– Ord med gammelt /eng/ har /ei/ hvor de er skrevet fuldt ud, f. eks. ‘eingi’

41r:4, ‘leingi’ 42v:12. I udgaven opløses forkortede former tilsvarende, f. eks. g �g�r

41r:22 ‘geingr’. – Et overskrevet ᵒ står for /ro/, /ró/ eller /or/ samt for /on/ i

det personlige pronomen i fem. nom., hon. – Bøjningsformer af konungr/kongr

er altid forkortet. De gengives konvng‑. – Interpunktionen er uregelmæssig; i

udgaven gengives alle punkter, som kan betragtes som interpunktionstegn, men

en del overflødige punkter er blevet fjernet, f. eks. punkter som ofte står foran

og efter præpositionen á. (Anderledes hos Hasle, ed. 1967: xlvii, xlviii.) Nogle

steder er der i udgaven et hævet punktum (‧) tilføjet som skilletegn. – For at

sætte den fragmentarisk bevarede A-tekst i sammenhæng trykkes i begyndelsen

og slutningen en tekst fra B¹. Denne tekst gengives normaliseret til Hróa sagas

sandsynlige tilblivelsestid (jf. s. 7), dvs. 1300-tallets første halvdel.

3) Teksten i B¹. En konsekvent adskillelse mellem graferne ⟨ij⟩ og ⟨y⟩ (med

eller uden prikker) er ikkemulig. I udgaven gengives ⟨ij⟩, ⟨y⟩ som ‘y’, når det står

for et gammelt kort eller langt /y/. – Præpositionen/adverbiet fyrir forkortes i

reglen ‘fı’. Det gengives ‘fyrir’ i udgaven. – /i/ i tryksvag slutstavelse skrives i

de fleste tilfælde (mere end 80%) med ‘e’, når det er fuldt udskrevet.⁴⁴ I over-

ensstemmelse med dette opløses forkortede ordformermed ‘e’, ‘er’ etc.– Verbet

segja forekommer 12 gange skrevet fuldt ud i præsens og 14 gange i præteritum;

forkortelsen ‘s.’ opløses her som ‘s(agde)’. – Verbet mæla forekommer kun én

gang skrevet fuldt ud i præsens; forkortelsen ‘m.’ opløses her som ‘m(ællte)’.

– Navnet Þorgnýr skrives i nominativ ‘Þorgnys’ frem til f. 6v (5r:3, 5r:6, 5r:8,

5r:15, 5v:7, 5v:13, 6r:2, 6r:18, 6r:21, 6v:1), men derefter ‘Þorgnyr’ (6v:6, 7r:11,

7r:16, 7v:12, 8r:13, 8v:22, 9r:1); to gange forkortet, ‘Þorgn.’ (6r:19, 8v:12). Én

gang skrives det ‘Þorgnyr’ i dativ (8v:8). Navnets slutkonsonant trykkes ‘s’ og ‘r’

som i håndskriftet. De to forkortede belæg gengives som ‘Þorgn(yr)’. – Navnet

Sigrbjörg skrives ‘Sigrbiórg’, ‘Sigurbiórg’ de gange, det forekommer fuldt udskre-

vet, men også forkortet ‘Sigrb.’ og ‘Sigurb.’. De forkortede former gengives her

‘Sigrb(iórg)’, ‘Sigurb(iórg)’.– Store bogstaver forekommer også andre steder end

i begyndelsen af sætninger og i navne. I de tilfælde har de dels samme højde

⁴⁴Det er dog ofte svært at skelne med sikkerhed mellem graferne ⟨e⟩ (uden bøjle) og ⟨i⟩ (uden

prik) i slutningen af ord.



og form som egentlige majuskler; dels er de mindre; dels har de samme form

som minuskler, men er større. Ofte er det svært at bedømme hvordan de skal

fortolkes. I navne gengives de altid som store bogstaver, samt i begyndelsen

af en sætning efter punktum. – Skilletegn, næsten altid i form af et punktum,

forekommer temmelig regelmæssigt i slutningen af sætninger, samt hvor man

nu ville bruge et komma. Derudover forekommer en del eksempler på brug af

punktumandre steder i teksten, af hvilke nogle få er blevet fjernet stiltiende.–Et

andet skilletegn er lodret streg eller skråstreg, som bruges på samme måde som

et komma. Den har en varierende længde; kortest er den ikke meget større end

et almindeligt trykt komma. Den gengives her altid som en skråstreg, �. –Nogle

steder er der i udgaven tilføjet skilletegn, et hævet punktum.

4) Varianter. I variantapparatet til B¹ gengives læsemåder fra B²⁻⁴ (en del

mindre varianter, specielt i B⁴, er dog udeladt), samt et temmelig omfattende

udvalg af C-versionens særegne læsemåder. Der gengives dog som regel ik-

ke morfologiske og/eller ortografiske C-varianter af typen edur/eda, ei/eigi/

ecki, hver/hvör/hvor, hvern/hvörn/hvorn, kvedst/kvadst, m./mællte/mæler,

s./sagde/seiger, sp./spurde, þo/þott, þui/þuiad, ydur/yckur, m. fl., og heller

ikke tillæg eller udeladelser af ord som bedømmes som mindre vigtige for en

tekstkritisk vurdering af C-versionens særpræg, såsom konjunktioner, præpo-

sitioner og andre funktionsord, og heller ikke åbenbare skrivefejl. Læsemåder,

som kun forekommer i C⁵ eller C⁶, og ikke i andre C-håndskrifter, *B eller A,

F, gengives i reglen ikke, medmindre de belyser traditionen. Et fuldstændigt

billede af C⁵ og C⁶ kan følgelig ikke udledes af variantapparatet, men eftersom

teksten i disse håndskrifter både er betydelig omarbejdet og indeholder en del

sjuskefejl, er det blevet bedømt som vigtigere at kunne danne sig en rimelig

forestilling om C-versionen gennem C¹⁻⁴.

5) Notationsprincipper: Ord eller bogstaver, som formodentlig er faldet

bort ved kopiering af teksten, er tilføjet i denne udgave i vinkelparentes, ⟨…⟩.

Bogstaver, som er ulæselige eller forsvundet i håndskriftet, står i kantet pa-

rentes, […]. Ord eller bogstaver, som i håndskriftet er skrevet oven for linjen

i teksten, står mellem tegnene ⸌ og ⸍; hvis tilføjede ord (bogstaver) er skrevet i

marginen, er tegnene placeret omvendt, ⸍ og ⸌. Den del af ord, som er forkortet

ved suspension (dvs. med et punktum), står i parentes, f. eks. “s.” = s(agdi).


Slysa-Hroa saga 55

Bibliografi

Aarne, Antti & Stith Thompson (1964). The Types of the Folktale. A Classification andBibliography. Antti Aarne’s Verzeichnis der Märchentypen (FF CommunicationsNo. 3.) Translated and Enlarged by Stith Thompson, Indiana University. Second

Revision. FF Communications 184. Helsinki.

Aðalheiður Guðmundsdóttir, ed. (2001).Úlfhams saga. Stofnun Árna Magnússonar áÍslandi, Rit 53. Reykjavík.

Afzelius, A. A. (1844). Swenska Folkets Sago-Häfder, eller Fädrenelandets Historia,sådan hon lefwat och till en del ännu lefwer i Sägner, Folksånger och andraMinnes-märken. Första delen. Andra förbättrade Upplagan. Stockholm.

Andersson, Thorsten (1993). “Sakrala personnamn – eller profana?” Lena Pe-

terson, ed. Personnamn i nordiska och andra germanska fornspråk. NORNA-rapporter 51. Uppsala.

Arngrímur Jónsson. RerumDanicarum Fragmenta. → Jakob Benediktsson (1950).

Ashman Rowe, Elizabeth (2005). The Development of Flateyjarbók, Iceland and theNorwegianDynastic Crisis of 1389. The Viking Collection 15. Odense.

ATU = Uther, Hans-Jörg (2004). The Types of International Folktales. AClassificationand Bibliography. Based on the System of Antti Aarne and Stith Thompson.Part 1: Animal Tales, Tales of Magic, Religious Tales, and Realistic Tales, with

an Introduction. FF Communications 284. Helsinki.

Bjarni Aðalbjarnarson, ed. (1945).Heimskringla 2. Íslenzk fornrit 27. Reykjavík.

Bjarni Einarsson, ed. (1977).Hallfreðar saga. Stofnun Árna Magnússonar á Íslandi,Rit 15. Reykjavík.

Björn K. Þórólfsson, ed. (1925–1927). Fóstbrœðra saga. STUAGNL 49. København.

BLCat = The British Library Catalogue of Additions to theManuscripts 1756–1782.Additional Manuscripts 4101–5017. London 1977.

Bogi Benediktsson (1889–1904; 1909–1915). Sýslumannaæfir 2 & 4. Reykjavík.

ClV = Cleasby, Richard & Gudbrand Vigfusson (1957). An Icelandic–EnglishDictionary. Second Edition. With a Supplement by Sir William A. Craigie.Oxford.

Einar G. Pétursson, ed. (1976).Miðaldaævintýri þýdd úr ensku. Stofnun Árna Magnús-sonar á Íslandi, Rit 12. Reykjavík.

Einar Ól. Sveinsson (1929). Verzeichnis isländischerMärchenvarianten.Mit einereinleitendenUntersuchung. FF Communications 83. Helsinki.



Eiríkur Magnússon &William Morris, overs. (1875). Three Northern Love Stories andOther Tales. London.

Finnur Jónsson, ed. (1930). Flateyjarbók (Codex Flateyensis). MS. No. 1005 fol.in the old royal collection in The Royal Library of Copenhagen. Corpus CodicumIslandicorumMedii Aevi 1. København.

Fornmanna sögur. (1830) Eptir gömlum handritum útgefnar að tilhlutun hins Konúngleganorræna fornfræða fèlags. Fimta bindi. Saga Ólafs konúngs hins helga. Önnur deild.København.

Fritzner, Johan (1886–1896). Ordbog over Det gamle norske Sprog 1–3. Kristiania.[4. bind 1972.]

Furnivall, F. J. & W.G. Stone, eds. (1909). The Tale of Beryn, with A Prologue of themerry Adventure of the Pardoner with a Tapster at Canterbury. Re-edited from theDuke of Northumberland’s unique ms. With an English abstract of the French

original and Asiatic versions of the tale, by W.A. Clouston. Early English Text

Society. Extra Series 105. London.

Goldberg, Christine (2007). “Stadt der Gauner”. Enzyklopädie desMärchens. Hand-wörterbuch zur historischen und vergleichenden Erzählforschung 12, sp. 1136–40.Berlin/New York.

Guðbrandr Vigfusson & C.R. Unger, eds. (1860, 1862, 1868). Flateyjarbok. EnSamling af Norske Konge-Sagaer med indskudte mindre Fortællinger om Begivenheder iog udenfor Norge samt Annaler 1–3. Christiania.

Guðni Jónsson, ed. (1947–1974).Manntal á Íslandi 1816. Akureyri/Reykjavík.

Gödel, Vilhelm (1892). Katalog öfver Upsala Universitets Biblioteks fornisländska ochfornnorska handskrifter. Uppsala.

Gödel, Vilhelm (1897). Fornnorsk-isländsk litteratur i Sverige. Akademisk afhandling.Stockholm.

Gödel, Vilhelm (1897–1900). Katalog öfver Kongl. Bibliotekets fornisländska ochfornnorska handskrifter. Stockholm.

Hagland, Jan Ragnar (2000). “Gerhard Schøning and Saga Literature”. Geraldine

Barnes & Margaret Clunies Ross, ed. OldNorseMyths, Literature and Society.Proceedings of the 11th International Saga Conference, 2–7 July 2000: 109–17.Sydney.

Hagland, Jan Ragnar (2001). “Om Gerhard Schønings sagahandskrifter”.Motskrift1/2001: 65–74.

Hannes Finnsson (1934 [1772]). “Stokkhólmsrella”. Andvari 59: 16–67.


Slysa-Hroa saga 57

Hannes Þorsteinsson (s. a.).Æfir lærðra manna. Þjóðskjalasafn Íslands. Manuskript,non publ.

Haraldur Bernharðsson (1999).Málblöndun í sautjándu aldar uppskriftum íslenskramiðaldahandrita. Málvísindastofnun Háskóla Íslands, Málfræðirannsóknir 11.Reykjavík.

Hasle, Annette, ed. (1967).Hrafns saga Sveinbjarnarsonar, B-redaktionen. EditionesArnamagnæanæ, Series B, vol. 25. København.

Hast, Sture (1960). Pappershandskrifterna till Harðar saga. Bibliotheca Arnamagnæa-na 23. København.

Hægstad, M. & A. Torp (1903). Gamalnorsk.Maallæra – lesestykke – ordlista. Til brukfor ungdomsskulen. Kristiania.

ÍÆ = Íslenzkar æviskrár 1–6. → Páll Eggert Ólason 1948–1976.

Jakob Benediktsson, ed. (1950). Arngrimi Jonae Opera Latine Conscripta 1. BibliothecaArnamagnæana 9. København.

Jakob Benediktsson, ed. (1957). Arngrimi Jonae Opera Latine Conscripta 4. Intro-duction and Notes. Bibliotheca Arnamagnæana 12. København.

Jakob Benediktsson, ed. (1968). Íslendingabók, Landnámabók. Íslenzk fornrit 1.Reykjavík.

Jansson, Sven B. F., ed. (1945). Sagorna omVinland i.Handskrifterna till Erik denrödes saga. Kungl. vitterhets historie och antikvitets akademiens handlingar 60:1.Stockholm.

Jensen, Helle, ed. (1983). Eiríks saga víðfǫrla. Editiones Arnamagnæanæ, Series B,vol. 29. København.

Jóhann Gunnar Ólafsson (1956). “Magnús Jónsson í Vigur”. Skírnir 130: 107–26.

Johnsen, Oscar Albert & Jón Helgason, eds. (1941). Den store saga omOlav den hellige.Efter pergamenthåndskrift i Kungliga biblioteket i Stockholm nr. 2 4ᵗᵒ med varianter fraandre håndskrifter 1. Oslo.

Jón Helgason (1955). Kvæðabók úr Vigur. AM 148, 8vo. Inngangur. Íslenzk rit síðarialda 2. flokkur. 1.B. København.

Jón Helgason (1975). “Fra Langebeks auktionskatalog”. Opuscula 5: 181–215.

Jón Helgason (1985). “Sylloge Sagarum. Resenii Bibliotheca. Vatnshyrna”. Opuscu-la 8: 9–53.

Jón Helgason (forventet). Catalogue of the IcelandicManuscripts in the British Library.



Jón Samsonarson (1969). Drög að handritaskrá. Um íslenzk handrit og handrit sem varðaíslenzk efni í söfnum í Stokkhólmi og Uppsölum. Viðauki við prentaðar handritaskrár.Manuskript, non publ.

Jón Þorkelsson (1892). “Islandske håndskrifter i England og Skotland”. Arkiv förnordisk filologi 8: 199–237.

Jónas Kristjánsson, ed. (1952). Valla-Ljóts saga. STUAGNL 63. København.

Jónas Kristjánsson, ed. (1966). Svarfdæla saga. Rit Handritastofnunar Íslands 2.Reykjavík.

Jónas Kristjánsson (1967). Skrá um íslenzk handrit í Noregi. Manuskript, non publ.

Jónas Kristjánsson (1972).UmFóstbræðrasögu. Stofnun Árna Magnússonar á Íslandi,Rit 1. Reykjavík.

Kibler, WilliamW., Grover A. Zinn, Lawrence Earp & John Bell Henneman, Jr.

(1995).Medieval France. An Encyclopedia. New York/London.

Kolbrún Haraldsdóttir (2000). “Innhald og komposisjon i Flateyjarbók”.NordicaBergensia 23: 93–115.

Kolbrún Haraldsdóttir (2010). “Für welchen Empfänger wurde die Flateyjarbók

ursprünglich konzipiert?” Opuscula 13: 1–53.

KålKatAM: Kålund, Kristian (1889–1894). Katalog over den Arnamagnæanskehåndskriftsamling 1–2. København.

KålKatKB: Kålund, Kristian (1900). Katalog over de oldnorsk-islandske håndskrifter iDet store kongelige bibliotek. København.

Lagerbring, Sven (1769). Swea Rikes Historia, IfrånDe äldsta tider til De närwarande.Första Delen, som innefattar Rikets öden, ifrån des början til år 1060. Stockholm.

Lane, Edward William, overs. (1841). The Thousand andOneNights, CommonlyCalled, in England, The ArabianNights. A New Translation From the Arabic, WithCopious Notes. Vol. 3. London.

Liljegren, Joh. G. (1818). Skandinaviska Fornålderns Hjeltesagor. Till Läsning förSveriges Ungdom, efter IsländskaHandskrifter utgifne medHistoriska Upplysningar.Första Delen: Gånge Rolfs Saga. Stockholm.

Loth, Agnete, ed. (1960a).Membrana Regia Deperdita. Editiones Arnamagnæanæ,Series A, vol. 5. København.

Loth, Agnete (1960b). “Sønderdelte arnamagnæanske papirhåndskrifter”. Opuscula 1:113–42.

Loth, Agnete (1970). “Magnús Ketilsson og håndskriftet JS 43, 4°”. Opuscula 4:257–59.


Slysa-Hroa saga 59

Loth, Agnete (1978). “Angående skriveren Jón Þórðarson”. Steffánsfærsla fenginStefáni Karlssyni fimmtugum: 40–41. Reykjavík.

Manntal á Íslandi 1801, Vesturamt. Reykjavík 1979.

Müller, Peter Erasmus (1820). Sagabibliothek med Anmærkninger og indledendeAfhandlinger 3. København.

Mårtensson, Lasse (2011). Studier i AM 557 4to. Kodikologisk, grafonomisk ochortografisk undersökning av en isländsk sammelhandskrift från 1400-talet. StofnunÁrna Magnússonar í íslenskum fræðum, Rit 80. Reykjavík.

Nerman, Birger (1916). “Torgny lagman”. Arkiv för nordisk filologi 32: 302–15.

Nilsson [Widmark], Gun (1954). “Den isländska litteraturen i stormaktstidens

Sverige”. Scripta Islandica 5: 19–41.

Olrik, Axel (1894). “Skjoldungasaga i Arngrim Jonssons udtog”. Aarbøger for nordiskOldkyndighed og Historie 2/9: 83–164.

Ordbog over det norrøne prosasprog. Københavns Universitet. <onp.ku.dk>

Páll Eggert Ólason (1948–1976). Íslenzkar æviskrár 1–6. Reykjavík.

Rahbek, Knud Lyne, overs. (1819). “Eventyr af den sidste uoversatte Deel af 1001

Nat efter Tuneseren Ben Ennadscars Haandskrift”. Tilskueren 78: 617–24.

Ritmálssafn Orðabókar Háskólans. Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum.<ritmalssafn.arnastofnun.is>

Schier, Kurt (1987). “Germanisches Erzählgut”. Enzyklopädie desMärchens:Handwör-terbuch zur historischen und vergleichenden Erzählforschung 5, sp. 1072–97. Berlin/New York.

Schier, Kurt (2004). “Saga”. Enzyklopädie desMärchens:Handwörterbuch zur historis-chen und vergleichenden Erzählforschung 11, sp. 995–1017. Berlin/New York.

Schlauch, Margaret (1933). Romance in Iceland. London.

Seelow, Hubert (1977). “Ásgeir Jónsson und seine ‘membranartige’ Frakturschrift”.

Sjötíu ritgerðir helgaðar Jakobi Benediktssyni 20. júlí 1977: 658–64. Stofnun ÁrnaMagnússonar á Íslandi, Rit 12. Reykjavík.

Sigurður Nordal, ed. (1944–1945). Flateyjarbók 1–4. Reykjavík.

Sjöfn Kristjánsdóttir (1987). “Af Halldóri Jakobssyni”. Grímsævintýri sögð GrímiM.Helgasyni sextugum 2: 32–38. Reykjavík.

SkráLbs: Skrá um handritasöfn Landsbókasafnsins 1–3. Samið hefir Páll EggertÓlason. Reykjavík 1918–1937.



Springborg, Peter (1977). “Antiqvæ Historiæ Lepores – Om Renæssancen i den

islandske håndskriftproduktion i 1600-tallet”. Gardar 8: 53–89.

Stefán Karlsson, ed. (1963). Islandske originaldiplomer indtil 1450. Editiones Arnamag-næanæ, Series A, vol. 7. København.

Stefán Karlsson (1970a). “Ritun Reykjarfjarðarbókar. Excursus: Bókagerð bænda”.

Opuscula 4: 120–40.

Stefán Karlsson (1970b). “Um Vatnshyrnu”. Opuscula 4: 279–303.

Stefán Karlsson (1998). “Íslensk bókagerð á miðöldum”. Guðmundur J. Guðmunds-

son & Eiríkur K. Björnsson, ed. Íslenska söguþingið 28.–31. maí 1997. Ráðstefnurit i:281–95. Reykjavík.

Storm, Gustav, ed. (1891). Eiríks saga rauða og Flatøbogens Grænlendingaþáttr samtuddrag fraÓlafssaga Tryggvasonar. STUAGNL 21. København.

Strömbäck, Dag, ed. (1940). The Arna-magnæanManuscript 557 4to, containing interalia the History of the first Discovery of America. With an Introduction by DagStrömbäck. Corpus Codicum IslandicorumMedii Aevi 13. København.

Strömbäck, Dag (1945). “En orientalisk saga i fornnordisk dräkt”. DonumGrapea-num. Festskrift tillägnad överbibliotekarien Anders Grape på sextiofemårsdagen den7 mars 1945: 408–44. Uppsala.

Strömbäck, Dag (1963). “Uppsala, Iceland, and the Orient”. Arthur Brown & Peter

Foote, ed. Early English andNorse Studies presented to Hugh Smith in Honour of hissixtieth Birthday: 178–90. London.

Suhm, P. F. (1787; 1790).Historie af Danmark, fra Aar 942 til 1035. iii. Tome;Historieaf Danmark, fra Aar 1035 til 1095. iv. Tome. København.

Tan-Haverhorst, Louisa Fredrika, ed. (1939). Þjalar Jóns saga. Dámusta saga. i:Teksten. Haarlem.

Thompson, Stith (1957).Motif-Index of Folk-Literature. A Classification of NarrativeElements in Folktales, Ballads, Myths, Fables, Mediaeval Romances, Exempla, Fabli-aux, Jest-Books, and Local Legends 1–6. Revised and Enlarged Edition by StithThompson, Indiana University. København.

Uggla, Arvid Hj., ed./overs. (1935). Stockholms-Rella av Hannes Finnsson. Lund.

Veturliði Óskarsson (2013). “Um sögnina finnvitka í Flateyjarbók”. Gripla 24: 269–79.

Þormóður Torfason (1711). Thormodi Torfæi Historiæ RerumNorvegicarum. Pars tertia,continens ea, qvæ à tempore introductæ inNorvegiamChristianæ religionis ad initiumusqve regni Sverreris acta sunt. København.


Slysa-Hroa saga 61

Summary

Slysa-Hróa saga, or The Tale of Roi the Fool, is a short Icelandic saga preserved in fourdifferent versions, two of them medieval. One of them (F) is a þáttr woven into Óláfssaga helga (the Saga of St. Olaf) in the manuscript Flateyjarbók, written ca. 1387, whilethe other (A) is found in the 15th-century manuscript AM 557 4to. Two other versions,

B andC, are preserved inmanuscripts from the 17th century and later. They presumably

derive from the A version, probably through a lost intermediary manuscript, β. The A

and F versions seem to go back to a lost common original, α. The four versions are

preserved in a total of 30 manuscripts: F in Flateyjarbók and 11 copies of that text; A in

one manuscript; B in 8 manuscripts; C in 6 manuscripts; and there are also three other

manuscripts transmitting an abbreviated or contaminated B/C text.

The saga tells of a man who undertakes a trade mission to a foreign country. In F he

travels to Sweden, but in B/C he goes to England. There he meets ruthless villains who

attempt to take his life and steal his belongings. He is helped by a wise man (Þorgnýr

Lawspeaker or Þorgnýr the Wise) and finally he stands as a winner. The story is given

a historical framework. In F (and A?), it is the reign of St. Olaf Haraldsson (king of

Norway 1015–1028), the almost contemporary Svend Forkbeard (king of Denmark

ca. 986–1014) and the slightly older Eric the Victorious (king of Sweden ca. 970–995).

In B and C (and A?) it is again the time of St. Olaf but also the considerably younger

Svend Estridsen (king of Denmark 1047–1074/76).

Despite its Nordic character, the story is without doubt built on a tale with Oriental

roots and from the same stock of adventures that underlies the Arabian Nights. Thestory also shows similarities with the Middle French romance L’Histoire du ChevalierBérinus, from the 14th century and theMiddle English Tale of Beryn, from the 15th cen-tury.

The most prominent characteristic of Slysa-Hróa saga in its present redactions is itsdivision into four text units. Most of the story in all its redactions (text units 2 and 4)

has a common origin, while a smaller portion of the text (units 1 and 3) stems from

different sources in F/A and B/C respectively. There is much to suggest that B/C is

based on a lost copy of A (β) made after one folio had been lost from the beginning of

A and another from its middle. Either a presently unknown manuscript (γ) was then

used to fill up these two gaps, or else the person who transcribed A composed a new

text, either from memory or through dictation.

Slysa-Hróa saga is edited here from F, A and B¹ (AM 587 a 4to), with variant readings

from four B manuscripts and a selection of readings from Cmanuscripts. The A and B

versions have not been previously published.



F, 87va || fra Hroa |

Hʀoi hetmadr er upp fæddizst j Danm�ꝛku· hann var gods bonda son· hann | var

atgerui madꝛ ok sterkr at afli ok uel viti boꝛinn· Hroi var iafnan j | kaupferdum ok 3

aflade ser þannueg fiar· hann var hagr uel suo at hann af|lade enn l�ngum aþui

mikils fiar· þa ʀed fyrir Danmoꝛku Sueinn konungr Har(allds) son | er kalladꝛ

uar tiugu skegg· hann var vinsæll konungr af sinum landz m�nnum. þat var æitt 6

| sumar at Hroi bꝛaut skip sitt vid lannd sunnarla vid Danmork ok tynde þar

fe ollu | þui er auar· menn hellduzst at kalla ok geingu alannd· þa tok Hroi at

smida ok af|lade ser fiar· hann var uinsæll vid sina felaga ok æigi hafde hann 9

leinnge þessa idn h|aft adꝛ honum grędduzst peningar. þuiat hann var hinnmesti

þiodsmidꝛ enn | liek ahinu sama at honum foꝛst æigi uel med fet þuiat þegar hann

hafde fe | dꝛegit sem hann uillde þa foꝛ hann ór lannde ok tynde fenu. Hroi var 12

audkendꝛ | synum fra þui sem flestir menn adrir j yfir litum þuiat auga hans

uar annat blatt | en annat suart en madꝛinn uar hinn uaskligsti ok uel stilltr þott

hanns | væri æigi uel leitat· hann græddi iafnnan fe þegar hann var alannde en 15

hanntynde | þegar er hann foꝛ j kaupferdir. en þaer hann hafde þrysuar skip sitt

bꝛotit j kaupfer|dum þa þottizst hann skilea at honum var ecki sea idnn ætlut·

en þat var þo næst | skapi hans at fara lannda amille med kaup eyre sinn ok er 18

suo uar komit þa | kemr honum j hug at hann skal fara afund S(ueins) konungs

ok uita huat er hann leggi til | ʀads med honum. þuiat hann visse at hann var

[74] hæilradꝛ honum ok margir hlutu goth | af hans ʀadum. Hroi gerir nu suo ok er 21

hann kom fyrir konunginn kuaddeHroi hann. konungr s|purde. huerr ertu. Hroi

heitir ek segir hann. konungr spurde· ertu ofara Hroi. hann suarar. ann|ars væri

mer meirr þaurf af ydꝛ at þiggia en slik skiot yrde· uillda ek | helldꝛ at þer legdit 24

til vit mig fe ok hamingiu þina ok kann vera at þa | dugi· uenti ek at þa megi meira

gipta ydꝛ ok hamingia en vgæfa | min. S(ueinn) konungr mællti· ef þu ætlar giftu

at sækia aminn fund þa er þat | uænst at vit geoꝛim felagskap ef þu uill. menn 27

s�gdu at konungi væri þet|ta v radligt uit slikann vgiftu mann sem Hroi var at

gera felag vid hann. | ok kuodu hann þegar mundu tẏna fenu. konungr suarar.

þar skal ahætta huart meira | megi konunglig gift edꝛ ugæfa hans. sidan lagde 30

konungr fe til vidHroa ok skil|du æiga badir saman· Hroi leggzst nu j kaup ferdir

med þessu konungs til lagi. | at æigi skyllde hans gialld vera þo at tyndizst fet

en niota ef gręd|dizst ok greida konungi þa iafnn mikit fe sem hann fek honum 33

fyrir �nduerdu. | Hroi foꝛ nu læid sina ok tokzst uel til vm ferdirnar ok græddizst

nu ski|ott fe ok kemr aftr at hausti til konungs med myklu fe ok skamt lidꝛ | adꝛ


Slysa-Hroa saga 63

|| Sagann af Slysa Hʀöa B¹, AM 551 b 4to 34v

⸍(1. Cap.)⸌

3 |⁵ Þann tijma er Sveirn konngur Wlfsson |⁶ riedi fyrerDanm�rk. war þar ꜳ wist

med honum sa madur |⁷ er Hʀöe hiet. Hann var ad asynndumm og yferlitumm

|⁸ frijdur og mannborligur skarttzgiarnn og skrautsamur |⁹ welktist hann optt

6 j kaupferdumm og fieck optsinniz |¹⁰ hættu samar ʀeijsur. þar med og eirninn

skada og tvi|¹¹syni ꜳ sijnu fie og kaupeyri. gallt hann þess opt ad |¹² hann var

bæde off einfalldur og audtrua. til |¹³ orda. og widskiptta. war hann þui kalladur

9 Hʀöi |¹⁴ hinn heimmski � sem og eirninn Slysa Hʀoi. Neyttu og |¹⁵ marger ꜳ

honum dælugleika saker hanns giæfdar |¹⁶ og godsemmdar. Brödur ätti hann

nockurnn j þennann |¹⁷ tijma þo ei sie neffnndur. Kiemur hann og lijtt vid

12 sógu |¹⁸ þessa. Þeir giordu med sier j Danmork fiärskipti. þuj |¹⁹ broder hanz

3 Þann, sål. også B⁶, C¹⁻⁴ ] tom plads til initial (I) B²⁻³; I þann B⁴, C⁵⁻⁶. Wlfsson ] ÷ C¹⁻⁶.

wist ] vetur C¹⁻⁶. 4 med honum ] eftermadur C¹⁻⁴; ÷ C⁵. asynndumm og yferlitumm, sål.

C² ] alitum oc yfersyndum (!) B⁴, ꜳsynd og JfirlitummC¹; Iferlitummog äsyndC³; äsyndummog

yferlit C⁵; äsynd og yferlit C⁶. 5 ‑borligur ] + og C¹.⁶. skarttzgiarnn ] skartzmadur (skart-

C⁴⁻⁵) mikill C¹⁻⁶. 6 optsinniz ] opt C¹⁻⁵; þar C⁶. eirninn ] mikinn C¹⁻⁶. 7 kaupeyri ]

götze C⁵; ÷ C⁶. ad | ] + þad (dittografi). 8 orda, sål. også C² ] r�da C¹.³⁻⁵; räds C⁶.

kalladur ] + Slisa Hꝛöe og (edur C⁵⁻⁶) C¹⁻⁶. 9 sem–Hʀoi ] ÷ C¹⁻⁶. Neyttu–marger ]

neytte–margur C¹⁻⁶. 9–10 ꜳ honum ] efter dælugleika C¹⁻⁶. 10 ‑semmdar ] ‑mennsku

C¹⁻⁶. 11 nockurnn ] ÷ C⁵⁻⁶. j–tijma ] ÷ C¹⁻⁶. sie ] + hann C¹⁻⁴; hier C⁵; ÷ C⁶.

12 sógu þessa ] soguna C¹⁻⁵; mäled C⁶.



F en hann gerir uel audgan. uar hann þa kalladꝛ Hroi hinn audge edꝛ Hroi | hinn

prude ok foꝛ hann med þessu konungs tillagi huert sumar til ymisra lannda·

fraHroa | 3

Eitt huert sinnmællti Hroi til konungs· nu uil ek at þer takit yduarnn h|lut herra.

at æigi beri suo illa til at ek tyna yduare æigu. konungꝛ | suarar. ætlar þu þer þat

betr gegnna at okkart felag se æigi | leingr en æigi þætti mer þat vradligt at þu 6

uærir her innan landz j minu tra|usti ok kuæntizst þu ok settizst vm kyrt med

minne foꝛ sia ok lit|zst mer æigi uęnna at þu buizst nu j kaup ferdina. þiki mer

þui slẏsa | uænna sem þu hefir nockut adꝛ af þui reynt. Hroi uill nu skipta | fenu 9

ok suo var gert. S(ueinn) konungr mællti þa. þitt ʀad er þetta Hroi en æigimitt ok

87vb | betr þætti mer allz þu hefir þo adꝛ giftu til min sott at hon helldiz || þer. menn

toku undir at þat hefde hann ʀeynt at skiot væri konungs gifta j hanns n|audsyn. 12

konungr quad hann uel hafa med ser �vel� verit ok sagde uera skada mikinn ef


Slysa-Hroa saga 65

villde ecke leinngur sinn hluta j hættu leggia |²⁰ og tvijsyni med Hʀöa. Verda B¹

þeir hier vmm a eitt satter |²¹ og samþycker. Kongi fiellst Hʀoi vel i gied saker

3 |²² hans prudmennsku og spakferdiss. Beiddest Hʀöe || ordloffs aff konngi med AM 587 a 4to 2r

fie sitt og fónng burtt ad hallda. |² Enn kongur baud honum sammpt med sier

ad vera. sagdi |³ þad fyrer honum slysavænna eff hann i adra okunnuga stade

6 |⁴ veru edur veslunnar leitadi. Og spurdi konngur huortt |⁵ hann fysti ad reijsa

og skilldi hallda. Hʀoe qvedst ha⟨fa⟩ |⁶ hugad til *Einnglands ad leita og seigest

hafa hejrt |⁷ þar munde fie sijnu gott ad vesla. Konngur sagde hann |⁸ munde

9 ferd sinne ʀ�da og seiger hann gott ordloff |⁹ aff sier haffa enn bidur hann þo

varliga fara. Enn eff |¹⁰ annars takest enn vel og slysalaust fyrer honum þa skuli

hann |¹¹ meiga til sijn aptur vitia. Hʀoe þackar konngi kurt|¹²teijsliga � og skiliast

12 þeir med besta winskap og kiærleika. |¹³ Nu byr Hʀoe sig ur lannde fra Sveini

konngi og |¹⁴ helldur skipi sijnu til Einglandz. Gaff honum vel |¹⁵ byr og velktist

ei leinnge wmm haff innann ꜳdur hann |¹⁶ kom vid Eingland. leggur hann þar

1 sinn hluta ] sinn hlut C³⁻⁴; sinn hlut efter hættu C¹⁻²; eiga sinn hlut efter hættu C⁵; ÷ C⁶.

leggia–tvijsyni ] ÷ C¹⁻⁶. med Hʀöa ] vid hafa, og C¹⁻³; hafa, og C⁴; vid Hröa, og

C⁵; vid vera, og C⁶. Verda ] vrdu C¹⁻⁶. 2 hier ] ÷ C¹⁻².⁵; þar C³⁻⁴; utydel. C⁶. eitt ]

÷ C¹⁻⁶. og samþycker ] ÷ C¹⁻⁶. fiellst ] fiell C¹⁻⁴.⁶. i gied ] til Giedz C¹⁻⁴.

3 hans–og ] ÷ C¹⁻⁶. spakferdiss, sål. C¹⁻² ] skapferdes C³; skaplindis C⁴; spaklindis og

fridsemi C⁵; spaklindes C⁶. Beiddest Hʀöe ] omv. C¹⁻⁶. med ] ÷ C¹⁻².⁴⁻⁵; at hafa C³;

og C⁶. 4 ad hallda ] med sier ⸢hafa (÷ C³) C¹⁻⁴.⁶; ad fara og med sier ad hafa C⁵. sammpt ]

samt B²⁻⁴, C¹⁻⁶. 5 sagdi ] og kuad C¹⁻⁶. þad–honum ] honum þad C¹⁻⁶. slysavænna ]

övænna C¹⁻³.⁶; övænlegt C⁴; ohættara C⁵. eff–adra ] ad (enn C⁵) ferdast i C¹⁻⁶. 6 veru

edur ] ÷ C¹⁻⁶. veslunnar ] vørdslunar C¹⁻² (vórslunar C⁴). Og ] + þui B²⁻⁴; ÷ C¹⁻⁶.

konngur ] + þ� C¹⁻⁵; hann þä ad C⁶. fysti ad ] skylldi C¹⁻³; villde C⁴⁻⁶. 7 og–hallda ]

÷ C¹⁻⁶. skilldi hallda ] omv. B²⁻⁴. ha⟨fa⟩ (sål. B²⁻⁴) hugad ] omv. + ad Reisa C¹⁻⁴.⁶; omv.

+ ad sigla C⁵. *Einnglands, skr. Einngl-lands B¹. ad leita ] ÷ C¹⁻⁶. og ] ÷ C⁵⁻⁶.

seigest ] sagdest C¹⁻⁴.⁶; s. C⁵; + hann C⁶. 8 hafa hejrt ] omv. C¹⁻⁶. hejrt ] + ath B²⁻⁴.

munde ] ÷ C¹⁻⁴.⁶; væri C⁵. fie sijnu ] efter vesla C¹⁻⁶. gott ] + (ad C³⁻⁴.⁶) vera C¹⁻⁶.

sagde ] kuad C¹⁻⁶. 9 hann ] Hroa B²⁻⁴. enn ] og C¹⁻⁶. 10 Enn ] Og B²⁻⁴, C¹⁻⁶.

takest ] tækest C¹⁻⁶. og slysalaust ] ÷ C¹⁻⁶. 11 til ] ÷ C¹⁻⁶. þackar ] + nu C¹⁻⁵.

kurt|teijsliga ] ÷ C¹⁻⁶. 12 besta winskap ] mesta blydskap C¹⁻⁴.⁶; hinni mestu blydu C⁶.

12–13 fra–konngi ] ÷ C⁵⁻⁶. 13 velktist ] velttest C¹⁻⁵. 14 innann ] ÷ C¹⁻⁵. ꜳdur ]

+ enn C³⁻⁴. vid ] J C¹⁻⁶. Eingland ] + og C¹⁻⁶. hann þar ] ÷ C¹⁻⁶.



F | hann ʀatade j nockura olykku ok skilia nu vid þetta. Hroi ʀædst nu j kaup|ferder

ok hefir aud fiar· hann siglir nu til Suiþiodar ok helldr upp L�ginn ok | l�gdu at

vid u�llu nockura. Hroi atti þa æinn alla ahofnn a skipinu. | ok einn dag gek hann 3

alannd einn saman ok er hann hafde geingit vm stund. | kommadꝛ amoti honum·

[75] sa uar iarpr ahár ok ʀetthærdꝛ ok uar hell|dꝛ fręknnligr· Hroi spurde þenna mann

at naffnne en hann letzst Helgi heit|a ok ver⟨a⟩ hirdmadrÆireks konungs. hann 6

spurde huerr kaupmadꝛinn væri· Hroi sagde til | sin ok kan⟨n⟩adizst Helgi vid

hann ok letzst hafa set hann fẏr. Helgi kue|zst uilia kaupa vit hann· Hroi spyrr

huersu mikit hann uill at þui gera. þa | suarar. Helgi· væit ek at þer danir erut her 9

komnir vid lannd ok ermer suo sagt | at þeir se aller leigu menn þinir en þu æigir

alla ah�fnn a skipinu· n|v uil ek kaupa at þer farminn allan ef þu uill. Hroi quad

hann vera stoꝛkꜹ|pa mannmikinn. Helgi kuezst kunna at kaupa smam kaupum 12

sem storum· | Hroi spyrr· huar er fe þat er ek skal af þer taka. Helgi bat hann

ganga med ser ok | kuat hann þa sia mundu at þat var ecki fals er hann baud

honum· þeir geingu nu þar | til er æin skemma stod fyrir þeim· hon uar full af 15

uarninge· þetta fe baud | Helgi allt vid farminum sem þar uar inne ok syndizst

Hroa sem allkau|pmannliga munde vera vid bodit okmunde æigimikit af kaup j

vera þo at þeiꝛ | skipte þessu. þottizst hann fa hagkeype auarninge· foꝛ þat fram 18

at þeir kaup|a þessu ok lata akuedit med ser· skilia nu at suo mælltu ok ferr Hroi

til skip⟨s⟩ sins·


Slysa-Hroa saga 67

skipi sijnu j |¹⁷ lagi nockurtt og byst þar vmm � med skipverium sijnumm |¹⁸ Farm B¹

haffdi hann of fari er hann villdi haffa til sólu |¹⁹ og weslunar. Hroe gieck ꜳ

3 land med skipverium sijnum |²⁰ og reijstu buder. af fermdu skiped � og fluttu a

lannd |²¹ wóru sijna og kaupeyre. Og sem þeir voru nu ad þessum |²² starfa. sia

þeir mann nockurnn gannga aff lanndi ofan |²³ mijkinn vexti frijdann synum

6 hardligann j vidmoti |²⁴ og liet ei yfer sier allijted. Hann stefnner beinnt a

funnd || kaupmanna. Komu madur spir hvorier þar væri vid lannd |² komnner? 2v

Hʀoi sagdi til sijn. Komu madur s(agde) og þu munnt |³ vera Hʀoe hinn

9 heimmski. Kalla munntu mig so meiga |⁴ huad sem eg til þess heffe. Eda hvert er

nafnn þitt? |⁵ s(agde) Hʀöe. Enn hann kvedst Helge heita. Kaupeyri munntu

|⁶ a fari hafa s(agde) Helgi. so er vijst s(agde) Hroi. Og munnttu |⁷ kaupa

12 eff þig gyrner. so skal og vera s(agde) Helge |⁸ þui ecke skorter mig fie vid

moti ad biöda. og |⁹ munnttu heim til bygda minna med mier gännga |¹⁰ og

sialffur fie þad lijta er eg vil þier vid gieffa. |¹¹ Hʀoe geinngur nu heim til

15 bæar medHelga. og leider |¹² Helgi Hröa j skiemmu edur vtibur nockurtt. Hroe

|¹³ litast vmm og sier þar warning mijkinn og ʀijf|¹⁴legann. þeir kaupast nu vid.

skal Helge eiga all|¹⁵ann farmm af skipi Hröa enn Hroe aptur ꜳ möt |¹⁶ allt

18 þad j er skiemmunne � og atte Hroe ad hafa fært |¹⁷ j burtt innann iij natta.

1 skipi sijnu ] skipinu C¹⁻³.⁶. nockurtt ] nockru C¹⁻².⁵⁻⁶; ÷ C³⁻⁴. 2 of–haffa ] � land

(landi C⁵) C¹⁻⁶. ogweslunar ] ÷ C¹⁻⁶. 2–4 Hroe–kaupeyre ] og Reijste tialld sitt skamt

� lande ˹fra skipe upp (giegnt skipe sijnu C⁴) C¹⁻⁶. 4 voru ] eru C².⁵. nu ] ÷ C¹⁻⁶.

þessum | starfa ] þessu starffe C¹⁻⁶. 5 frijdann synum ] ÷ C¹⁻⁶. 6 yfer sier ] efter allijted

C¹⁻⁶. 6–7 a–kaupmanna ] ad þeim C¹⁻².⁵⁻⁶; ad hónum C³; ad Hröa C⁴. 7 þar væri ] þeir

sieu sem C¹⁻⁶. lannd ] + eru C¹⁻⁶. 8 Komu–vera ] Ertu C¹⁻⁶. og ] ÷ B²⁻⁴.

9 heimmski ] + sagde (s. C².⁵) hann C¹⁻⁶. munntu ] mättu C¹⁻⁶. meiga ] sagde

Hꝛ(oe) C¹⁻⁶. þess ] ÷ C¹⁻⁵. 10 s(agde) Hʀöe ] ÷ C¹⁻⁶. Enn hann ] S� C¹⁻⁶.

11 a fari ] med þier C¹⁻⁶. munnttu ] mattu B²⁻⁴. 12 og ] ÷ C¹⁻⁶. vid ] + þig

C¹⁻⁶. 13 og ] ÷ C¹⁻⁴.⁶. til–minna ] ÷ C¹⁻⁶. 14 fie ] fied yfer- C¹⁻⁶. þad ]

þetta B²⁻⁴; ÷ C¹⁻⁴.⁶, efter lijta C⁵. þier–gieffa ] f� þier C¹⁻⁶. 14–15 til bæar ] ÷ C¹⁻⁶.

15 Helgi ] hann C¹⁻⁵. Hröa ] + med sier C¹⁻⁴. 16 litast ] + nü C⁴.⁶. vid ] + og

C¹⁻⁶. 17 ꜳ möt ] ÷ C¹⁻⁶. 18 er skiemmunne ] omv. C¹⁻⁴. skiemmunne ] + var C⁵⁻⁶.

atte ] + Helge ad bera vt enn B²⁻⁴. Hroe ] ÷ C¹⁻⁶. j ] ÷ C¹⁻³.⁵. burtt, mul.

skr. brutt B¹. natta ] daga C¹⁻⁶.



F rꜳd Þoꝛgnẏrs iarl⟨s⟩ vid dottur sina |

Þegar hinn næsta dag eftir | kemr Helgi ofan med marga menn ok fara skiota

ok lætr flẏtia j | bꝛott uarninginn suo at allr var j bꝛottu vm kuelldit ok skoꝛti 3

| Helga til þess huoꝛke menn ne eẏki. eftir fa daga geingr Hroi æinn saman.

| alannd upp ok ætlade at skipa til flutningar at flytia ofan uarning | sinn·

þa uar lidin ein nott fram yfir þat er skilit var at hann skyllde sæ|kia lata. 6

þotti Hroa sem huoꝛigum munde vid liggia um nott þoat hann kęmi | sæinna

en mællt var þuiat Hroi atti mart at an⟨n⟩azst. Hroi var j godum klę|dum

þuiat hann uar skart[zmadr mi]kill· hann hafde bellti agætt ok knif ok kom 9

| mikit fe til huoꝛs tueggia· hann hafde god uopnn ok godann skarlaks|kyrtil

med skikkiu hladbuinne yzsta klæda· uedꝛ uar gott· hann foꝛ þar | til er hann

kom til skemmunar ok stod hon opin en fe sitt sa hann huergi. honum. | þotti 12

þetta undarligt· geingr hann um huerfis skemmuna. kemr hann þar at | j ein

huerium stad er Helgi suaf. Hroi spurde huar fe hans uar. Helgi kue|zst ecki

fe vita þat er hann ætti. Hroi spurde hui suo ma vera Helgi kuetz|st ut hafa 15

boꝛit feet at þeire stundu sem akuedit var en ek sa þig þa æigi eftir koma.

B¹ (A-tekst) allt var á burtu um kveldit ok skorti ei Helga fjölmenni til þess né faraskjóta.

Eftir fá daga gengr Hrói á land upp einn saman ok ætlar at skipa til flutningar

ok láta flytja ofan varning sinn. Var þá liðin ein nótt um þat fram sem skilit 3

var at hann skyldi sækja láta. Þótti Hróa sem hvárigum mundi við liggja

um náttlangt þótt hann kæmi seinna eftir en svá sem mælt var í, *því Hrói

átti margt at annast. Hann gekk í góðum klæðum, því hann var skartsmaðr 6

mikill. Hann hafði belti ágætt ok kníf ok kom mikit fé til hvárstveggja. Hann

hafði vápn góð ok rauða skarlatsskikkju yzt fata; var ok veðr gott. Hann fór

þar til er hann kom til skemmunnar ok var hon opin, en fé sitt sá hann 9

hvergi. Þótti honum þetta kynligt ok gengr umhverfis skemmuna, þar at sem

Helgi svaf í einhverjum stað. Hrói spyrr hvar fé hans væri. Helgi kvaðst ekki

fé vita þar er hann ætti. Hrói spyrr því svá má vera. Helgi kveðst út hafa 12

borit fé á þeiri stundu sem ákveðit var – “en ek sá þik þá ei eftir koma,


Slysa-Hroa saga 69

Snua þeir nu aptur til skipz |¹⁸ og tekur Helgi til ad flytia heim warninginn |¹⁹ aff B¹

skipinu. og linntti ei firr enn allt var ꜳ burttu |²⁰ wmm kvolldet og skorti eiHelga

3 fiólmenne til þess nie |²¹ faraskiöta. Epter fꜳ daga geinngur Hroe a lannd |²² vpp

eirnn saman og atlar ad skipa til fluttnningar og |²³ lata flytia ofannwarning sinn.

war þa lidinn ein |²⁴ nott vmm þad framm sem skilid var ad hann skilldi sæki[a]

6 || läta. þotti Hröa sem hvorigummmundi vid liggia wmm |² natt langtt þott hann 3r

kiæmi seirnna epter enn suo semm(ællt) |³ var i *þvi Hroi atti margtt ad annazt.

hann gieck j godum |⁴ klædumm � þui hann var skarttz madurmikill. hann haffdi

9 |⁵ bellti agiætt og hnijf og kom mijkit fie til huorztueggia. |⁶ hann haffde vopnn

göd og ʀauda skarlats skickiu ydst |⁷ fata. war og wedur gott. hann for þar til er

hann kom |⁸ til skiemmunnar og var hun opinn � enn fie sitt sa hann |⁹ hvorgi.

12 þotti honumþetta kynligtt og geinngu⟨r⟩ vmm hverfiz |¹⁰ skiemmuna þar ad sem

Helgi svaff j einhuorium stad |¹¹ Hroe spir hvar fie hans væri. Helgi qvadst ecki

fie |¹² vita þar er hann ætti. Hroe spir þui so ma vera? |¹³ Helge qvedzt vt haffa

15 bored fie ꜳ þeirre stunndu sem |¹⁴ akvedit var � enn eg sa þig þa ei epter koma

1 warninginn ] farminn C¹⁻⁵. 2 firr ] fyrre B²⁻⁴. enn ] + ad B²⁻⁴ (⸌ad⸍ B⁴). ꜳ burttu ]

burt C¹.³⁻⁵; brutt C²; bued (!) C⁶. wmm kvolldet ] flutt B²⁻⁴. og ] þvi hann C⁵; ÷ C⁶.

ei Helga ] Hel. (÷ C⁵) eckj (eige C³, ej C⁶) æred C¹⁻⁶. 3 fara- ] farar- C¹⁻⁶. fꜳ ] 4ra

C¹⁻⁶. 3–4 vpp–saman ] ÷ C¹⁻⁶. 4 atlar ] ætlar B²⁻⁴, C¹⁻⁴.⁶; ÷ C⁵. fluttnningar ]

flutnings C¹⁻⁶. lata ] ÷ C¹⁻⁶. 5 ein ] ÷ C¹⁻⁶. þad framm ] omv. C¹⁻⁶. sem ]

÷ C¹⁻⁵. skilid ] ꜳskiled C¹⁻⁶. 6 Hröa ] honum C¹⁻⁵. wmm–langtt, sål. også

B²⁻⁴; formentlig sammenblandingmellem “um nótt” og “náttlangt” ] ÷ C¹⁻⁶. 7 epter ] aptur C¹⁻⁶.

suo sem ] fyrer C¹⁻⁶ (skr. fir C⁵). m(ællt) ] efter var C¹⁻⁶. i ] ÷ B²⁻⁴. *þvi ] sål.

B²⁻⁴, þar B¹. Hroi ] hann C¹⁻⁶. atti ] + vid C¹⁻⁶. annazt ] snuast C¹⁻⁶. 8 þui ]

þuiat B²⁻⁴. skarttz ] skraut C⁴; skart C⁶. 9 hnijf ] knijf C¹⁻⁶. huorz- ] hvoru

C³⁻⁵. 9–10 hann–göd ] Vopn göd hafde Hröe (hann C⁶) C¹⁻⁶. 10 skarlats ] skarlags

C³, jf. F (skarlaks). og ] � C¹⁻².⁵⁻⁶; ÷ C³⁻⁴. hann ] Hröe C¹⁻⁶. er ] ÷ C¹⁻⁵.

11 hun ] + þä C¹⁻⁶. 12 kyn-, sål. C⁵ ] kyme- C¹⁻⁴.⁶. þar–sem ] og þar til ⸢er (÷ C⁵)

C¹⁻⁶. 13 spir ] sagde C¹.³⁻⁴.⁶; s. C²; spurdi hann C⁵. fie hans væri ] er fie mitt C¹.³⁻⁴.⁶.

13–14 ecki fie ] ei C¹⁻⁶. 14 þar–ætti ] ad (÷ C⁵⁻⁶) hann ætte þar nockudt (nockurt C³⁻⁴.⁶) fie

C¹⁻⁶. spir ] sagde (s. C².⁵) C¹⁻⁵. ma ] skule (skillde C⁴) C¹⁻⁶. 14–15 haffa bored ]

omv. C¹⁻⁶. 15 fie ] fied C¹⁻⁵; ÷ C⁶. þeirre ] + sømu C¹⁻⁶.



F nu uar þess æinge von at ek lata þar standa feet | fyrir huers manz h�nndum

ok þui let ek j burt flytia feet ok ætla ek mer | þat nu allt en ecki þer. Hroi

[76] quad hann skiot skipta ok æigi iafnnliga ok er ecki un|darligt þott þer safnizst 3

skiott fe ef þu sætir sliku⟨m⟩ leynibꝛ�gdum oft· | Helgi quad ser vid sligt hafua

fram flutzst nockura stund ok sagde | ser dugat hafua til þessa en konungr as�k

a þui segir Helgi er þu uarduæittir | þitt æigi þuiat þat eru her lanndz l�g at 6

huerr skal sitt varduæita suo at | æigi megi huerr þiofr stela ella a konungr

s�k ⟨a⟩ honum· nu skal aþessu male | konungs domr uera. Hroi quad æigi at

feuænligar hoꝛfa ef konungr uillde nock|ut hallda aþessi s�k uit hann. vit þetta 9

skilia þeir ok geingr Hroi til gardz ann|ars ok er hann kemr miog suo j gardinn

sa hann at ij menn geingu snudigt eftir | honum· uar annar miog likr kaupu

naut hans. Hroi hafde kastat be|lltinu ahals ser ok þar hek vid knifr æinn 12

hardla fe mikill. þessi madr | het Þorgisl er fyrir gek. hann uar bꝛodir Helga.

B¹ (A-tekst) en var ok engi ván til þess at ek léta standa en var ok engi ván til þess at ek léta

standa þar lengr fé fyrir hvers manns höndum, ok því lét ek þat á brott færa ok

ætla ek númér allt saman.” Hrói kvað hann skjótt vilja skipta ok ei jafngjarnliga. 3

“Ok er þat ei undarligt þó at þér safnist skjótt fé ef þú sætir slíkum brögðum

við aðra.” Helgi kvaðst sér við slíkt fram hafa flutzt nökkura stund ok kvað sér

dugat hafa. “Ok á þessu á ok kongr sök á þér,” segir Helgi, “er þú varðveitir þitt 6

ei, því at þat eru hér lög at hverr skal sitt varðveita svá at ei megi hverr þjófr

stela; ella er sök á honum. Nú skal á þessu máli kongs dómr vera.” Hrói kvað ei

at févænligra horfa ef kongr vildi nökkut halda á *þessi sök við hann. Við þetta 9

skilja þeir ok gengr Hrói til garðs annars. Ok er hann kemr inn í garðinn, sá

hann at tveir menn gengu snúðigt eftir honum; var sá annarr mjök líkr Helga

kaupunaut hans. Hrói hafði kastat beltinu á öxl sér ok þar hekk við knífrinn 12

*stórliga (?) mikill. Þessi maðr hét Þorgils er fyrir gekk. Hann var bróðir Helga.


Slysa-Hroa saga 71

enn var |¹⁵ og einginn von til þess ad eg liete stannda þar leinngur |¹⁶ fie fyrer B¹

huors manns hondumm. Og þui liet eg þad a brott |¹⁷ færa � og ætla eg nu mier

3 allt samann. Hroe kuad |¹⁸ hann skiott vilia skipta og ei jafnngiarnnliga. Og er

þad ei |¹⁹ vnndarligt þo ad þier safnist skiott fie ef þu sæter slijkum |²⁰ brógdumm

vid adra. Helgi kuadst sier vid slijkt framm |²¹ hafa fluttst nockra stunnd og kuad

6 sier dugad haffa. |²² Og ꜳ þessu ꜳ og konngur sok ꜳ þier seiger Helgi er þu

vard|²³veiter þitt ei. þviat þad eru hier lóg ad hvor skal sitt vardvejta |²⁴ suo ad ei

meigi huor þiöfur stela � ella er sók ä honum || Nu skal ꜳ þessu male konngs 3v

9 domur vera. Hroe qvad ei |² ad fie vænligra hórfa ef konngur villdi nockud

hallda |³ ꜳ *þessi sók vid hann. Vid þetta skilia þeir. Og |⁴ geinngur Hröe til

gards annars. Og er hann kiemur inn |⁵ j gardinn sa hann ad tueir menn geinngu

12 snudugt ⸠hia⸡ ⸌epter⸍ honum |⁶ war sa annarmiog lijkurHelga kaupu naut hanns.

|⁷ Hroi haffdi kastad bellttinu ꜳ øxl sier og þar |⁸ hieck vid hnijfurinn Storgela

mikill. Þesse |⁹ madur hiet Þorgils er fyrer gieck. Hann var bröder |¹⁰ Helga.

1 enn ] + þar B²⁻⁴. og ] ÷ B²⁻⁴. til þess ] ÷ C³⁻⁵. leinngur ] yffer, og geima C¹⁻⁶.

fie ] fied C¹⁻⁴.⁶; ÷ C⁵. 2 a ] J C¹⁻⁶. brott ] burttu B²⁻⁴, C⁴⁻⁵; burt C³.⁶. og ]

÷ C¹⁻².⁴⁻⁵. nu mier ] omv. B²⁻⁴, C¹⁻⁵; mier þad C⁶. 3 kuad ] s. (seijger C³⁻⁴) C¹⁻⁵; sagde

ad C⁶. skiott vilia ] villde skiott C¹⁻⁶. jafnn- ] sann- C¹⁻⁶. 4 vnndarligt ] vndrande

C¹⁻⁶. safnist ] aflest C¹⁻⁶. skiott ] ÷ C³⁻⁴. ef–sæter ] med C¹⁻⁶. 5 vid

adra ] ÷ C¹⁻⁶. sier ] ÷ C¹⁻⁵. vid slijkt (= F) ] widlijktt B²⁻⁴ (vid|lijkt ved linjeskifte

B³). framm–fluttst ] feingest hafa C¹⁻⁶. 6 Og ] Enn C¹⁻⁶. og konngur ] omv.

B²⁻⁴. og ] ÷ C¹⁻².⁴⁻⁶. ꜳ–Helgi ] ÷ C¹⁻⁶. 7 ‑veiter ] ‑ueitter C¹⁻⁶. hvor–sitt ]

omv. C¹⁻⁶. 8 huor ] stör- C¹⁻⁶. 9 vera ] werda C¹⁻⁵. vænligra ] vonlegra C¹⁻⁴.⁶.

hórfa ] horfa B²⁻⁴, ÷ C¹⁻⁶. villdi ] will C¹⁻⁶. nockud ] ÷ C¹⁻⁶. 10 *þessi,

sål. B²⁻⁴, þessa B¹ ] þessare C¹⁻⁶. skilia ] skildu C¹⁻⁶. Og |⁴ geinngur Hröe ( jf. F) ]

Hröe geinngur nu fra Helga B²⁻⁴. 11 gards annars ] omv. B²⁻⁴. kiemur ] kom C¹⁻⁶.

inn ] heim B²⁻⁴; ÷ C¹⁻⁶. sa ] sier C¹⁻⁶. ad ] huar C¹⁻⁵; hier C⁶. tueir ]

÷ C¹⁻⁶. 12 snudugt ] + J Gardinn C¹⁻⁴. ⸌epter⸍ (sål. også B²⁻⁴), rettet fra hia B¹ ] hia

sier B⁵, eptir sier C¹⁻⁶. sa annar ] omv. + madur B²⁻⁴; sa madur C¹⁻⁶. hanns ] + er

fyrir þeim var (gieck C⁵) C¹⁻⁶. 13 hnijfurinn ] knifur + einn C⁵; knyfur C⁶. Storgela ]

sål. (med stort begyndelsesbogstav og fulgt af et stort ordmellemrum) også B²⁻³, ÷ B⁴; störlega (+ intet

mellemrum) C¹⁻⁶. 14 er–gieck ] ÷ C¹⁻⁶.



F hann seildizst eftir belltinu þe|gar þeir funduzst ok mællti vit. suo geingr huerr

at sinu· þetta bellti ok | knif toktu fra mer j Uallannde en ek let mer smida þessa

gripe j Einglande· | Hroi suarade· ecki þiki mer enn hoꝛfa feuænliga ok bꝛosti vid. 3

sidan | gek Hroi leid sina en þeir sneru aftr. ok er hann hafde æigi langt geingit

þa | gek madꝛ j moti· sa uar mikill ok illigr. hann ha⟨f⟩de æitt auga. oker | þeir

fynduzst spurde Hroi huerr sa madr væri· hann suarar. kenna ætta ek þig þui|at 6

ek hefir amer merki at vit hofum sezst fẏr. Hroi spurde huath | hellzst væri til

88ra merkia vm þat· sa madr mællti· ecki þarftu at bꝛegdazst okunnr || vid þat· þu

fæddizst upp ⟨j⟩ Danmoꝛk sem þu uæitzst ok uart madr æinsynn ok æitt | sinn 9

er þu hafdir farit kaup ferd ok latt uit Sams ey nockurar nætr þa | var ek þar

fyrir· þu hafdir med þer ok keyftir þu at þeim at þeir finnuitkade óꝛ mer a|augat·

ma huerr madꝛ ⟨sea⟩ sa er uitz er uitande at þessi augu hafa j einum | *hausi verit 12

bæde. hefir þu nu annat en ek annat ok skal konungr her um dęma a | moꝛgin

ok um þat er þu tokt bellti ok knif af Þorgisle bꝛodur minum· | ecki kennumzst

11 þer ] I udgaven 1862 lægger udgiverne til ordet Finna. 12 *hausi ] hausit, ms.

B¹ (A-tekst) Hann seildist eftir beltinu þegar þeir fundust, tók í burt ok mælti: “Svá gengr

hverr at sínu. Þetta belti ok kníf tóktu frá mér í Vallandi, en ek lét hér smíða

í Englandi.” Hrói svarar: “Ekki þyki mér enn horfa févænliga”, ok brosti at. 3

Síðan fór hann sína leið, en þeir sneru aftr. Ok er hann hafði eigi gengit langt,

þá gekk maðr í móti honum. Hann var mikill ok illiligr. Hann hafði eitt auga.

Ok er þeir hittust, spyrr Hrói hverr sá maðr sé. Hann svarar: “Kenna mátta ek 6

þik, því at ek hefi á mér merki at vit höfum sézt fyrri.” Hrói mælti: “Hvat er

helzt til líkinda um þat?” Sá maðr svaraði: “Ekki þarftu at bregðast ókunnigr

*við þat. Þú fæddist upp í Danmörk, sem þú veizt, ok vart maðr svinnr. Ok 9

eitt sinn er þú hafðir farit í kaupferð ok *látt við Sámsey nökkurar nætr, þá

var ek þar fyrir. Þú hafðir Finna með þér ok keyptir at þeim at þeir pikkuðu

ór mér augat. Má hverr maðr sjá, sá vel er vitandi, at þessi augu hafa í einum 12

41r, A haus verit bæði, er þú hefir annat en ek annat, ok skal kongr || her vm dæma.

ꜳ mẏrgin ok vm þat er þv tokt fra Þorgilsi bꝛodr minvm· ecki |² kennvmzt


Slysa-Hroa saga 73

hann seildest epter belltenu. þegar þeir funndust |¹¹ tök i burtt og mællti. Suo B¹

geinngur hvur ad sijnu. |¹² þetta Bellte og knijff tökstu fr� mier j Wallannde

3 |¹³ Enn eg liet hier smijda j Einnglannde. Hroe svarar. |¹⁴ Ecke þike mier enn

horffa fie vænliga � og broste ad. |¹⁵ Sijdann för hann sijna leijd. Enn þeir sneru

apttur. |¹⁶ Og er hann haffde eige geinngid lanngt. þa gieck madur |¹⁷ j möte

6 honum.Hann var mikill og illiligur. Hann haffde |¹⁸ eitt auga. Og er þeir hittust.

spir Hroe huor sa |¹⁹ madur sie. hann svarar. Kienna matta eg þig � þviat |²⁰ eg

heffe ꜳ mier merke � ad vid hoffumm siest firre |²¹ Hroe mællte. Huad er

9 hellst til lijkinnda wmm þad. |²² Sa madur svaradi. Ecke þarfftu ad bregdast

|| okunnugur *vid þad. Þu fæddest wpp j Danm�rk |² sem þu weijtst � og 4r

warst madur ⸠sinn⸡ svinnur. Og eitt |³ sinn er þu haffde⟨r⟩ fared i kaupferd og

12 *lꜳst vid Sams|⁴ey nockrar nætur � þa var eg þar fyrer. þu haffder |⁵ Finna med

þier � og keyptter ad þeim ad þeir pick|⁶udu ur mier augad. Ma hvur madur

sia sa wel er |⁷ witannde ad þesse augu haffa i Einumm haus wered |⁸ bæde �

15 er þu heffur annad enn eg annad. Og skal konngur |⁹ hier wmm dæma. ꜳ

morgon. og wmm þad er þu tökst fra |¹⁰ Þorgijls brödur mijnumm. Ecki kannast

1 i ] � C¹⁻⁶. 2 j ] ä C³. 3 hier smijda ] omv. C¹⁻³.⁵⁻⁶, smijd⟨a⟩ fir C⁴. svarar, sål.B² ]

s. B³⁻⁴; mællte C¹⁻⁶. þike ] synest C¹⁻⁵. 4 horffa ] horffast C¹⁻⁵. vænliga ] + �

C¹⁻⁵; + ä ad mier synest C⁶. ad ] wid C⁵. sijna leijd ] omv. B²⁻⁴, C¹⁻⁶. þeir ]

hiner C¹⁻⁶. 5 geinngid lanngt ] geingid leinnge B²⁻⁴, leinge geingedt C¹⁻⁶. þa ] ÷ C¹⁻⁶.

j ] ꜳ B²⁻⁴. 6 Hann¹ ] sä C¹⁻⁵; ÷ C⁶. Hann² ] og C⁵⁻⁶. hittust ] fundust C⁶ (= F).

7 huor–madur ] huad (huada C³⁻⁴) manna hann C¹⁻⁶. hann ] hinn C¹⁻⁵. matta ] mä

C¹⁻⁶. 8 ꜳ–merke ] merked (merke C⁵) � mier C¹⁻⁶. siest ] munum ˹siest hafa (hafa

siest C⁵) C¹⁻⁶. Huad ] huor C¹⁻².⁵; hwer C³; hvar C⁴.⁶. 8–9 er–þad ] eru sonn merki til

þess C¹⁻⁶. 10 okunnugur, skr. okunnigur || okunnugur (ved sideskifte) B¹. *vid B⁴, C¹⁻⁶

(= F) ] wmm B¹⁻³. weijtst ] + siälfur (omv. C⁵) C¹⁻⁶. 11 madur–svinnur ] med Suejne

konge C¹⁻⁶. er ] sem C¹⁻².⁵. haffde⟨r⟩ (sål. B²⁻⁴) fared ] forst C¹⁻⁶. ‑ferd ] ‑ferder

C¹⁻⁶. 12 *lꜳst, sål.B²⁻⁴, C¹⁻⁶ ] komst B¹. 13 ad ] af C¹⁻³.⁶. þeir pick|udu ] pickka

C³⁻⁴. mier ] + annad C³⁻⁴. Ma ] + þad C¹⁻⁶. 14 sa ] sem C¹⁻⁶. i–bæde ]

bæde vered j ejnumm haus C¹⁻⁶. 15 enn ] ÷ C¹⁻²; og C⁵. 16 er ] ÷ C¹⁻⁴.⁶. fra ] af

C¹⁻⁶.



F ek vid þetta segir Hroi en uera þiki mer nu mega at s�kott verdi | nu j dag· ok

bꝛosti at litinn þann· eftir þat skildu þeir ok gek Hroi til skips sins· hann | gat

ecki um þetta fyrir sinum m�nnum ok fann einge madr a⸌t⸍honum likade ecki 3

allt | hit bezsta· ok um moꝛginin eftir gek Hroi til borgar hlids ok uar einn

jfor | ok er hann kom þar. stodu skemmur hea honum· þanngat heyrde hann

manna m|al ok tok madꝛ til oꝛda· huoꝛt mun Hroi sea hinn heimski koma til 6

þings | amoꝛgin· annarr suarar. þeim manni hoꝛfir ouænt þuiat konungr dęmir

iafnan ef|tir þui sem þeir flytia b(rædr) huoꝛt sem þat er ʀett edꝛ ʀanngt. Hroi

leth | sem hann heẏrde æigi ok gek leid sina· hann kom þar at sem kona ein 9

[77] iun|g. gek til uatz· �ngua þotizst hann set hafa konu fridari en þessa ok er | hann

kom at henni leit hon uit honum ok mællti· huer ertu. ek heiti Hroi s(egir)

hann· | ertu Hroi hinn heimski. segir hon. hann suarar. ek ætla þat nu vera 12

ærit mikit san|nefnne en att hefui ek ædꝛi n�fn en fẏrr edꝛ huert er þitt nafnn

segir | hann. hon segir· ek heiti Sigrbioꝛg ok er ek dottir Þorgnyrs l(�gmannz)·

A ek vid þat s(agdi) Hroi enn vera þicki mer nv mega at savkott veꝛdi idag ok brosti

|³ at litinn þann· eptir þat skildvzt þeir. ok geck Hroi til skips· hann gat ecki vm

þat |⁴ fyrir sinvm mavnnvm. fann ok eingi madr ꜳ honvm at honvm likadi ecki 3

*allt hit bezta· ok vmmorgin|⁵inn eptir geck hann til borgar hlids ok var einn iferd

ok er hann kom þar stodv skemmr hi|⁶a honvm· þangat heẏrdi hann mannamal

ok tok madr til oꝛda. hvort mvn Hroi sia hinn he|⁷imski koma til þings idag. ok 6

svaꝛa fyrir sik· annar svarar· þeim manni horfir vvænt |⁸ þviat konvngr dæmir

iafnan eptir þeim bꝛædrvm hvort sem þat er rett e(da) rangt. Hroi let |⁹ sem

hann vissi ecki þetta. ok geck leid sina· hann kom þar at kona vng geck til vaz· 9

|¹⁰ avngva þottizt hann sed hafa fridaꝛi konv enn þessa. ok er hann kom at henni

leit |¹¹ hvn vid honvm. ok spvrdi hver hann væri. hann segir. ek heiti Hroi· ertv

Hroi hinn heimski s(agdi) hon· |¹² hann svarar· ek ætla þat mvnv nv vera ærit 12

mikit sann nefni. enn att hefi ek |¹³ ædri navfn fẏrr e(da) hvert er þitt nafn s(agdi)

hann. ek heiti Sigrborg. ok emm ek dottir |¹⁴ Þoꝛgnẏs spekings. hins blinda.

4 *allt ] alltz, ms.


Slysa-Hroa saga 75

eg vid |¹¹ þad seiger Hʀöe. enn *wera þiki mier nu meiga |¹² ad sokott werdi B¹

i dag og broste ad lijtid. Epter |¹³ þad skildu þeir. Gieck Hröe til skips. Hann

3 gat |¹⁴ ecke wmm *þetta fyrer sijnumm monnumm. fann og einginn madur �

honum |¹⁵ ad honumm lijkade ei allt hid besta. Og wmm morgoninn |¹⁶ epter

gieck hann til Borgarhlids � og war eirnn j ferd |¹⁷ Og er hann kom þar. stödu

6 skiemmur hia honum. |¹⁸ þangad heyrde hann manna m�l. Og tök madur til

orda. |¹⁹ Hvortt mun Hʀöe sa hinn heimmske koma til þinngs j |²⁰ dag og

svara fyrer sig. Annar svarar. Þeim manne |²¹ horffer ovænnt. þuiad konngur

9 dæmer iafnann epter |²² þeim brædrumm � huort sem þad er riett edur ranngtt.

|| Hroe liet sem hann wisse ecke þetta. Og gieck leid |² sijna. Hann *kom þar 4v

ad er kona vnng gieck til watnns. |³ Onngva þottest hann sied haffa frijdari

12 konu enn þessa |⁴ Og er hann kom ad henne leit hun vid honum og spurdi

|⁵ huor hann være. Hann seiger Eg heite Hʀöe. Ertu |⁶ Hroe hinn heimske

seiger hun. Hann svarade. Eg |⁷ ætla þad mune nu vera æred mijkit sannefnne

15 |⁸ Enn att heffe eg ædre nóffnn fyrer. Hvort er þitt |⁹ naffnn seiger hann.

Eg heite Sigurbiórg. Og em eg |¹⁰ dotter Þorgnys spekings hins blijnnda.

1 *wera, sål.B ²⁻⁴, C¹⁻⁶; werda B¹. þiki ] þiker C¹⁻⁶. meiga | ad ] ad nögC¹⁻⁶. sokott ]

sekt C¹⁻⁶. 2 skildu ] skildust C¹⁻³.⁶. Gieck ] Sijdann gieck C¹⁻⁴.⁶. Hann ] og

C¹⁻⁶. 3 *þetta, sål. B²⁻⁴, C¹⁻⁶ ] þad B¹. sijnumm monnumm (= F) ] omv. B²⁻⁴, C¹⁻⁶.

fann og ] og fann þad C¹⁻⁶. 4 Og (= F) ] ÷ B²⁻⁴, C¹⁻⁶. 5 hann (= A) ] Hʀöe B²⁻⁴,

C⁵ (= F). j ] ä C³. 6 hia ] fyrir C¹⁻⁶. þangad ] þar C¹⁻⁶. 7 sa ] ÷ C¹⁻⁶.

8 Þeim–ovænnt ] hꜳskalega horfer þess (þessa C⁴.⁶) mannz mꜳl C¹⁻⁶. 10 wisse ] heirdi

C⁵ (= F). leid | sijna ] omv. C¹⁻⁶. 10–11 Hann–watnns ] kona kom ä weg (leid C⁵)

fyrir hann C¹⁻⁶. 10 *kom, sål. B²⁻⁴ (= A, F), gieck B¹. 11 kona, rettet fra konga B¹ (g

overstreget). sied haffa (= A, F) ] omv.B²⁻⁴; efter frijdari C¹⁻⁶. 12 konu ] ÷ C¹⁻⁶. enn

þessa ] ÷ C¹⁻⁶. hann–henne ] hun–honum C¹⁻⁶. leit–og ] ÷ C¹⁻⁶. spurdi ]

+ hun C¹⁻⁶. 13 seiger, sål. ogsåB² ] svarar B³, s. B⁴. 14 svarade ] sagdest C¹⁻⁴; seigizt C⁵.

Eg ] nu C¹⁻⁵. ætla ] ÷ C¹.⁴⁻⁵. mune–æred ] ofsa C¹⁻⁴. mijkit ] mikel C³⁻⁴.

sannefnne ] sanninde C¹⁻⁴; satt i C⁵; ÷ C⁶. 15 ædre–fyrer ] ædra nafn �dur, edur C¹⁻⁵.

fyrer ] fyrre B²⁻⁴. þitt | naffnn ] omv. C¹⁻⁶. seiger hann ] ÷ C⁵⁻⁶. seiger ]

sagde B²⁻³, s. B⁴. 16 eg, sål. også B⁴, C³ ] ÷ B²⁻³, C¹⁻².⁴⁻⁶. ‑gnys, sål. også C³⁻⁴ ] -geirz

C¹.⁵⁻⁶; -gilz C² (i marg. med en anden hånd rettet til -geirs). spekings hins blijnnda ] spaka

C¹⁻⁶.



F Hroi mællti. uilld|a ek niota uitzsku hans edꝛ huoꝛt muntu uilia nockut uæita

mer du|gnnat. hon suarar. litit er f�dur minum iafnan um danska menn enda

er hann | ok einge uin þeira bꝛędꝛa ok iafnnan uerda þeir fyrir honum at lata 3

sinn lut· | Hroi spurde· uilltu nockut ʀád leggia til med mer· eingi hefir fyrr

til min | ʀada leitat segir hon. ok er æigi synt at ek kunna þat ʀad at þer

gagni þo|t ek uillde nockut til leggia en ærit ertu girnnelegr madr· gak nu 6

med | mer ok nem stad undir loft skemunni minne ok mun geoꝛlla huat þu

he|yrir mællt þat er þer megi gagnn at verda. ef nockurr leggr ʀad a med þer.

| hann sagde suo uera skylldu. hon geingꝛ nu j bꝛott en Hroi uar þar undir 9

lofth|skemunne. Þorgnyrr kende r�ddina dottur sinnar er hon gek j skemmuna

ok | spurde hann. huernn ueg er uedꝛ uti dottir· gott er uedꝛ segir hon. Þorgnyrr

mællti· huart | mun Hroi hinn heimski koma aþingit j dag. hon kuetzst þat 12

æigi uita. Þorg(nyrr) | spurde· hui anduarpar þu suo dottir þungliga· hefir þu

fundit hann | Hroa hinn heimska. huoꝛt synizst þer hann alluænligr ok eiguligur.

14 eiguligur ] Forkortet med samme forkortelsestegn som ‘ur’ i ‘dóttur’ ( �) 4 linjer ovenfor.

A Hroi mællti. giarna villda ek niota vizkv hanns e(da) |¹⁵ hvort mvntv vilia vera

mer navckr. hialparmadr. hon s(agdi)· litit er favdꝛ minvm iafnan vm |¹⁶ danska

menn. enda er hann ok eingi vin þeira b(rædra) ok fyrir honvm verda þeir iafnan 3

at lata |¹⁷ sin mal. Hroi spẏrr. villtv navckvt leggia ʀꜳd til med mer. eingi hefiꝛ

hingat |¹⁸ fẏꝛr rads leitat s(agdi) hon. er mer ok ecki sẏnt at kvnna þat til her

vm at þer gagnizt |¹⁹ þo at ek villdi. navckvt til leggia. enn ærit ertv girniligr 6

madr. gack nv med mer s(agdi) |²⁰ hon ok nem stad vndir lopt skemmv minni.

ok mvn hvat þv heẏrir þar mællt. er þer |²¹ megi gagn at verda. ef navckꝛ leggr

rad ꜳ med þer· hann s(agdi) svo vera skvlv. hon |²² geingr nv ibvꝛt. enn Hroi 9

var þar vndir lopt skemmvnni. Þoꝛgnẏr karl kenndi rav|²³ddina er hon geck i

skemmvna. okmællti. hvernig er vedꝛ vti. dottiꝛ s(agdi) hann. hon q(vad) vera gott

ve|²⁴dr. Þorgnẏr mællti. hvart mvn Hroi inn heimski koma ꜳ motit d(ottir)· hon 12

qvezt þat ecki vita· |²⁵ Þoꝛgnẏr mællti. hvi andvarpar þv svo hatt. dottir. hefir þv

fvndit hann Hroa h|²⁶inn heimska. hvart sẏnizt þer hann all vænligr ok eigvligr


Slysa-Hroa saga 77

Hröe |¹¹ mællte. Giarnann willda eg niöta witsku hanns |¹² Edur hvortt munntu B¹

wilia vera mier nockur hialpar|¹³madur. Hun sagde Lijted er fodur mijnumm

3 iafnann |¹⁴ wmm Dannska menn. Enda er honumm og eige wmm þa brædur

|¹⁵ Og fyrer honumm werda þeir iaffnann ad läta sijn mäl |¹⁶ Hroe spir. Willtu

nockud leggia ʀ�d til med |¹⁷ mier. Einginn heffur fyrre hjnngad ʀꜳds leitad

6 |¹⁸ sagde hun. Er mier og eij syntt ad kunna þad til heyri |¹⁹ wmm ad þier

gagnnist þo ad eg villde nockud til *leggia |²⁰ Enn æred erttu gijrnniligur madur.

Gack nu med mier |²¹ sagde hun. Og nem stadar under lopt skiemmu minne

9 |²² og mun huad þu heyrer þar mællt er þier meigi || gagnn ad verda � eff 5r

nockur leggur ʀꜳd � med þier � hann |² sagde so wera skule Hun geinngur nu j

burtt. Enn |³ Hroe var *epter under loptskiemmunne. Þorgnys karl kienn|⁴de

12 roddena � *er *hun gieck i skiemmuna. Karl mællti |⁵ Hvorninn er wedur

ute dotter sagde hann. Hun |⁶ qvad vera gott wedur. Þorgnys mællti huort

mun |⁷ Hröe hinn heimmske koma � morgun dag. hun qvedst |⁸ þad ei

15 vita. Þorgnys m(ællte) Hvi andvarpar þu so särtt |⁹ dotter. heffur þu funnded

Hʀöa hinn heimmska. hvorn|¹⁰enn synest þier hann. Allvænlegur og Eigulegur

1 mællte, sål. også B² ] m. B³⁻⁴. 2 wilia ] ÷ C¹⁻⁶. sagde, sål. også B² ] s. B³⁻⁴, C¹⁻².⁵⁻⁶;

seger C³⁻⁴. 3 iafnann ] ÷ C¹⁻⁶. og eige ] lyted C¹⁻⁶. 5 leggia ʀ�d ] omv. C¹⁻⁶.

til–mier ] mier ˹til (÷ C⁶) C¹⁻⁶. fyrre hjnngad ] hingad fyr (til C⁶) C¹⁻⁶. ʀꜳds ]

r�da C¹⁻⁶. 6 þad ] þau C¹⁻⁶. wmm ad ] so C¹⁻⁶. wmm ] + þad B²⁻⁴. 7 þo

ad ] þött C¹⁻⁶. nockud ] nockur C¹⁻³. *leggia, sål. C¹⁻⁵ (udvisket C⁶) (= A, F) ] seigia

B¹⁻⁴. 8 Gack nu ] og gack C¹⁻⁶. sagde ] s. B²⁻⁴, C¹⁻².⁵⁻⁶; seger C³⁻⁴. 9 mun ] nem

C¹⁻⁶. þar ] ÷ C¹⁻⁶. er ] ef C¹⁻⁴.⁶. meigi, sål. C² ] mætte C¹.³⁻⁶. eff ]

ad C¹⁻⁵ (udvisket C⁶). 10 leggur ] legde C¹⁻⁴.⁶; leggi C⁵. skule ] skulu B²⁻⁴, skyllde

C¹⁻⁶. Hun ] og C¹⁻⁴.⁶. nu ] hun so C¹⁻⁴.⁶. 11 Hroe ] hann C¹⁻⁶. var ]

verdur C¹⁻⁶. *epter, sål. B²⁻⁴, C¹⁻⁶ ] opt B¹. ‑gnys ] ‑geir C¹, C² (utydel., mul. forsøgt

rettet til -gisl); -g: C⁵⁻⁶. karl ] Jall C¹⁻⁶ (skr. Jarl kun i C³). 12 roddena ] Rodd döttur

sinnar C¹⁻⁶. *er, sål. B²⁻⁴, C¹⁻⁶ (= A, F) ] enn B¹. *hun, sål. C¹⁻⁶ (= A, F) ] Hröe

B¹⁻⁴. gieck ] kom C¹⁻⁶. Karl ] og B²⁻⁴, C¹⁻⁶. wedur ] vedrid C³⁻⁴. 13 sagde

hann ] ÷ C¹⁻⁶. qvad ] s. C¹⁻².⁵⁻⁶; seiger C³⁻⁴. vera ] ad wære C¹⁻⁶. ‑gnys ] ‑g.

C¹⁻².⁵⁻⁶. 14 koma ] + til þingz C¹⁻⁶. � morgun dag, sål. ogsåB²⁻⁴, C¹⁻⁶; fejl for “á mótit”

(A)? dag ] dotter B²⁻⁴. 15 Þorgnys ] Þorg: C¹⁻².⁶; Þor: C⁵. Hvi–dotter ] ÷ C¹⁻⁶.

funnded ] + hann B².⁴. 16 Hʀöa–heimmska ] hann? edur (eda C⁵) C¹⁻⁶.



F uilltu | nu uæita honum lid ok asia. honmællti. seg þu nu þa ef þu uærir j þuiliku

| uandꝛędi staddꝛ sem hann er huat þu mundir til taka en æinge munde til ta|ka

uilia fe til at flytia þitt mal. Þorgnyrr suarar. æinge uandꝛęde þiki mer | þetta. 3

ek munde koma lata prett j moti prett ok mun Hroi kunna at gera þat j | moti

Helga· ma þat huerr madr skilia ef madr gripr upp eigu mannz med flærdum ok

| suikum ok ann honum eingis gods fyrir. konungr as�k aþeimmanni ef satt skal 6

uppi okm|a hann gera hann at þiof ok af allri eigu sinne ok sæmd· en uel. maHroi

giallda | lyge j moti lyge ok mun Hroi kunna þat allt adꝛ· hon suarar. æigi væri

hann þa Hroi hinn | heimski ef hann væri iafnuitr þer· en huersu skylldir þu þa 9

med fara ef madr ka|llade til auga þins segir hon edꝛ hueriu mundir þu þar fyrir

suara. Þorgnyrr suarar. lata k|oma fadęmi moti fadęmum. sidan segir Þorgnyrr

henni huat er hann mun huerigu | lata j moti koma ok kemr su fra s�gn sidarr 12

fram·

A ok villt nv veita |²⁷ honvm lid. hon s(agdi)· seg þv nv þa ef þv værir i slikvm

vandꝛædvm staddꝛ sem Hroi |²⁸ er hvat mvndiꝛ þv til taka enn eingi flẏtti þitt

mal. Þoꝛgnẏr s(agdi)· eingi vann|²⁹dꝛædi erv þetta· ek mvnnda lata koma pꝛett i 3

41v moti pꝛett ok mvn Hroi kvnna || �� at gera þat imoti Helga. ma ok þat hver

madr skilia ef madr gripr vpp eign |² manz med flærdvm. ok vnni honvm eingis

fyrir. þa ꜳ konvngr savk ꜳ þeim ef satt s|³kal vppi. ok ma hann gioꝛa hann at 6

þiof ok af allri eigv sinni ok sæmd: vel ma |⁴ Hroi giallda lẏgi i moti lẏgi Þorgils

ok mvn Hroi kvnna þat allt adꝛ. hon s(agdi)· ⟨ecki⟩ væri hann |⁵ þa Hroi hinn

heimski. sagdi hon· ef hann væri iafn vitr þer· enn hversv skẏlldir |⁶ þv þa med 9

fara s(agdi) hon ef madr kalladi til avga þins e(da) hveriv mvndiꝛ þv þar vm svara·

|⁷ Þoꝛgnẏr s(agdi)· lata koma fa dæmi i moti fa dæmvm. sidan s(agdi) Þorgnẏr

henne hvat hann mvn|⁸di lata i moti hverivm hlvt koma ok kemr sv savgn sidar 12

framm //

4 �� ] Måske snarest sia þat. Det andet ord synes at være þ med vandret streg på højre side af

hovedstaven, fulgt af pkt. Det første ord er sværere at læse; det ser ud til at begynde med et højt s og efter

det er der plads til ét bogstav samtmellemrum.Hvis det var en formaf segja eller svara, villeman snarest

forvente at det andet ord var navnet Þorgnýr,mendette skrives normalt helt ud (tre gange forkortes Þor-

som þ°). – F har intet modsvarende på dette sted i teksten: “[…] mun Hroi kunna at gera þat […]”.

8 ⟨ecki⟩ ] Sål. i F (æigi). væri ] Forkortet med samme abbreviatur som sædvanligvis bruges for

‘er’.


Slysa-Hroa saga 79

sagdi |¹¹ hun. Og ef þu villt nu vejta honum fulltinng og asia þa |¹² være ydur B¹

þad wel giaurt. þuiad ad ydar ordumm og |¹³ adstod munde honumm fullur

3 og allur dugnnadur j |¹⁴ verda � so sem þeir aller reynnt haffa er þinn⟨a⟩ ʀ�da

og |¹⁵ forsvars haffa ad noted. Þorgnys s(agde) þui mun eg |¹⁶ Hroa hinumm

heijmmska fullting veita ꜳmöti lanndz|¹⁷monnummog kongs vinumm.Weijtstu

6 þad og dotter mijn |¹⁸ ad mier er lijtt wmm dannska menn gieffed � og sijdur

haffa |¹⁹ þeir äsia hier i lannde � enn adrar þiöder. Enn væ|²⁰re hann annars lands

madur þa munnde ⸌eg⸍ ecke for|²¹taka orde fyrer hann ad annsa eff nockur stod

9 mætti ad |²² verda Med þui þeir brædur eru mier j litlum giedþocka. || giæte eg 5v

þad raunar vel sied þo þeirra margslunngid |² rannglæti mætte þeim Einhvornn

tijma j koll koma. |³ eff fære kynne til ad geffast. Enn j þessumm malafer|⁴lum

12 vid Hröa munu þeir hölzmune j hliöta ad haffa |⁵ Enn hvoriu munder þu þo

svara til kiærumäls þeirra |⁶ brædra s(agde) Sigurbiórg eff þu ætter m�leffnne

Hroa |⁷ ad veria og forsvara Þorgnys s(sagde) Skiott er þar til ad |⁸ svara � og

15 ecke mun þurffa leinngi sig þar vmm ad huxa |⁹ hu�r svór möte mætti haffa

sierhuoriumm þeirra |¹⁰ brædra. Þa s(agde) Sigurb(iórg) hvoriu skillder þu svara

� |¹¹ mote akiæruHelga wmm þa fi�r forsomunn er hann |¹² klagar til Hʀöa � og

1 sagdi ] s. B²⁻⁴. ef–nu ] willder þu C¹⁻⁶. ‑tinng ] ‑tijngi B²⁻⁴, C¹⁻⁶. og asia ]

÷ C⁶ (= F). 2 og | adstod ] ÷ C¹⁻⁶. munde ] mun C¹⁻⁶. 3 j ] ÷ C¹⁻⁶. aller

reynnt ] efter haffa C¹⁻⁶. 4 forsvars ] forlaga C¹⁻⁴.⁶; tillaga C⁵. ad ] ÷ C¹⁻⁶. ‑gnys ]

‑g. C¹⁻².⁵⁻⁶. s(agde) ] m(ællte) C¹⁻⁶. þui ] huij C¹⁻².⁵⁻⁶. 5 ‑ting ] ‑tinge C¹⁻⁴.⁶; lid

C⁵ ( jf. F). monnumm ] + vorumm C¹⁻³.⁵. og kongs vinumm ] ÷ C¹⁻⁶. 6 lijtt ]

ecke C¹⁻⁴; lyted C⁶. gieffed ] ÷ C¹⁻⁴.⁶. 7 hier ] ÷ C¹⁻⁵. lannde ] + þessu (omv.

C⁵) C¹⁻⁵. adrar þiöder ] adrir menn C¹.³⁻⁴.⁶, adrer C².⁵. Enn ] ÷ C³⁻⁴. annars ]

annar B²⁻⁴. 8 þa ] ÷ C¹⁻⁶. ad¹ ] ÷ C¹⁻⁵. 9 litlum ] + teyngdumm edur (eda C³) C¹⁻⁶.

giæte ] og giet C¹⁻⁶. 10 raunar–sied ] wære vel C¹⁻⁶. 12 vid ] ÷ C¹⁻⁶. munu

þeir ] mun C¹⁻⁶. hölz- ] slægz- C¹⁻⁶. j ] ÷ B²⁻⁴, C¹⁻⁶. hliöta ] þurffa vid

C¹⁻⁶. Enn ] ÷ C¹⁻⁶. þo ] ÷ C¹⁻⁶. 13 ‑biórg ] ‑borg C⁴; -b: C⁵. ‑effnne ]

÷ C¹⁻⁶. 14 og forsvara ] ÷ C¹⁻⁶. ‑gnys ] ‑g: B², -gn: B³⁻⁴, -g. C¹.⁵⁻⁶. 15 mun ] + sig

C¹⁻⁴.⁶. þurffa ] + þar C³⁻⁵; + þar efter leinngi C⁵. sig ] ÷ C¹⁻⁶. þar ] ÷ C³⁻⁵.

möte ] ad (hann C⁵) veita C¹⁻⁶. haffa ] ÷ C¹⁻⁶. 16 sierhuoriumm, sål. også B²⁻⁴,

C¹⁻³.⁵⁻⁶ (-hverium C³); hvørium C⁴. brædra ] ÷ C¹⁻⁶. ‑b(iórg) ] ‑bj�rg C³; -bórg C⁴.

skillder ] mundir C⁵⁻⁶. 17 � | mote ] möt C¹⁻⁴.⁶; umm C⁵. akiæru ] + þeirra C¹⁻².⁴⁻⁶.

þa–forsomunn ] fied (fie C⁵) C¹⁻⁶.



F vidꝛ eign H(roa) ok Hel⟨ga⟩ |

Eftir þetta geingr Sigrbiorg j bꝛott ok hitti Hroa ok spurde huersu hann he|fde

[78] hugfest þat er honum uar ʀadit en hann kuezst ætla at hann mun|di miog uel 3

muna mart j· hon mællti· far þu j lid f�dur mins | þa er hann ʀidꝛ til þings

ok hird ecki um at�lur hans þoat hann kasti kalld|yrdum a þig þuiat hann

þickizst vita at ek hefir fundit þig ok ʀennt hug | til þin en ek uænti at hann 6

se þer sinnadꝛ j þraut þui helldꝛ er hann væit at | mer þikir meira mali skipta·

A |⁹ ⟨E⟩ptir þetta geingr Sigꝛborg i bvꝛt. ok hitti Hroa. ok spvrdi hversv hann

mẏndi þat sem |¹⁰ honvm var radit. hann lezt ætla at hann mẏndi miok vel

mvna margt i· |¹¹ hon mællti. far nv i lid favdr mins þa er hann ridꝛ til þings. 3

ok hiꝛd ecki vm |¹² ꜳ tavlr hanns þo at hann kasti kalldz ẏꝛdvm ꜳ þik þviat hann

þickizt vita. at ek |¹³ hefi fvndit þik ok ʀent hvg til þin: enn ek veit. i þꝛavt at

hann er þer sinnadr |¹⁴ þvi helldꝛ er hann veit at mer þickiꝛ meiꝛa mali skipta· 6


Slysa-Hroa saga 81

vill bæde vid konginn og sig |¹³ honumm j sekt koma. Eg skilldi s(agde) Þorgnys B¹

läta |¹⁴ prett koma ꜳ möte prette � þui first ad Hʀöi keiptti |¹⁵ allt þad inne var

3 j skiemmvnni þa heffur hann og keyptt |¹⁶ Helga sialfann þui hann var innann

skiemmu. Kann |¹⁷ Helge þar ⸌ej⸍ vornn neina j möte færa. og heffur Hroe |¹⁸ þa

Helga prett med prette borgad.

6 |¹⁹ Enn hvoriu villder þu svara til akiæru Þorgijls |²⁰ s(agde) Sigrb(iórg)

Hroe mun hliöta greijn ꜳ ad gióra � |²¹ hvar og hvorninn hann haffe þann

knijff og bellte feinged |²² og ódlast er hann mun sialffur giórst vita. og

9 ad þui |²³ giórdu mvn lyge sok vppa Þorgijls snuast. || Enn hvoriu willder 6r

þu svara til akiæru Þorers s(agde) Sigr|²biórg. Hanns akiæra er lygeligust

sagde Þorgnys og skillda |³ eg lata f�dæmi koma ꜳ möte f�dæmum. þui

12 audsynnt er þad er |⁴ berligur lyga vppslättur og grimmleg haturseme Þor-

ers |⁵ ad wilia kiæra epter auga Hröa og irdi Þorer sannfall|⁶inn ꜳ þui

m�le ef Hröe kinne *giegnndarliga til ⸌ad⸍ svara. |⁷ Mikell spekinngur erttu

15 fader seiger Sigurb(iórg) Og geinngr |⁸ burttu fra honum sijdann og *mætir

1 vill ] + honum C¹⁻⁶. konginn–sig ] sig og vid konginn B²⁻⁴, sig og köngdominn (-dom

C³⁻⁴) C¹⁻⁴.⁶, sig og kong C⁵. honumm ] ÷ C¹⁻⁶. sekt ] sekter C⁴⁻⁵. ‑gnys ] ‑g.

C¹⁻².⁵⁻⁶. 2 prett koma ] omv. C¹⁻⁶. ꜳ ] i C⁵⁻⁶. prette ] prett C¹⁻⁶. inne ]

÷ C¹⁻³.⁵⁻⁶; semC⁴. var ] efter skiemmunni C¹⁻⁶. 3 þui, sål. C² ] er C¹.³⁻⁶. innann, sål.

C⁵ ] Jnne J C¹⁻⁴.⁶. 4 skiemmu ] skiemmunne C¹⁻⁴.⁶; huss C⁵. þar ] þui C¹⁻².⁵⁻⁶. möte ]

+ ath B²⁻⁴, C ¹⁻³.⁵. færa ] haffa C¹⁻⁶. 5 Helga–prette ] æred riett (+ þä C⁶) prettinn ⸢og

(÷ C².⁵) aptur (÷ C⁵) C¹⁻⁶. Helga ] + prettad og B¹ (dittografi). borgad ] + krusedulle

i linjeslut B¹⁻³; + Helga C¹⁻⁶. 6 Enn hvoriu villder ] Huorninn (hvernen C³) munder C¹.³.⁶;

hvøriu munder C².⁴; hworsu mondir C⁵. villder þu ] villtu B²⁻⁴. svara–Þorgijls ]

efter Sigrb(iorg) C¹⁻³.⁶. ‑gijls ] ‑g. C¹⁻²; Helga [sic] + Þorgnijr m: C³. 7 hvar og ]

÷ B²⁻⁴. haffe ] hefur C¹⁻⁴.⁶; fieck C⁵. 8 og ódlast ] s(eiger) Þorgeir (‑gnijr C³⁻⁴) C¹⁻⁴;

÷ C⁵⁻⁶. er ] þviat (þvij C³⁻⁴) C¹⁻⁴.⁶; ÷ C⁵. hann mun ] + þad C¹⁻⁴; omv. + þad C⁵.

giórst ] best C¹⁻⁶. og ] ÷ C⁴. 9 sok ] ‑sogn C¹⁻⁶. Þorgijls ] Helga [sic] C³.

snuast.+ krusedulle i linjeslut B¹. willder ] munder C¹⁻⁶. 10 akiæru ] kiæru mälz

C¹⁻⁶. Þorers ] Helga [sic] C³. ‑biórg ] ‑borg C³⁻⁴; ‑b. C².⁵; ÷ C⁶. 11 sagde

Þorgnys, sål. ogsåB² ] s. Þorgn B³⁻⁴. lata ] efter f�dæmi C³⁻⁴. ꜳ ] J C¹⁻⁶. möte ]

mot C⁵⁻⁶. þui ] þuiad B²⁻⁴. 12 audsynnt er þad ] þad er augliöst C¹⁻⁶. er ] ad

C¹⁻⁶. 12–13 berligur–kiæra ] af (+ ófund C⁵) Boluadre lyge og grimmlegu hatre kiærer Þörir

C¹⁻⁶. 13 ꜳ ] ad C¹⁻⁴.⁶. 14 *giegnndarliga, sål. B²⁻⁴, C¹⁻⁵; gegnelega C⁶ ] granndvarliga B¹.

15 Sigurb(iórg) ] hun C¹⁻⁶. geinngr ] + hun C¹.³⁻⁴. burttu ] Brott C¹⁻²; burt C³⁻⁶.

fra–*mætir ] ÷ C¹⁻⁶. *mætir, sål. B²⁻⁴ ] mælir til B¹.



F en ecki fær ek ʀadit þer ʀad ef þer | uerdꝛ þetta ecki at ʀade· þau skilia nu

at suo mælltu ok er Þorgnyrr uar | buinn ʀidꝛ hann til þings ok mætir Hroi

honum þegar vid borgar hlidit ok kuaddi | hann uel· Þorgnyrr mællti· huerr 3

ertu. en Hroi segir til sin. Þorgnyrr spurde· huat uill | Hroi hinn heimski j

mitt lid· far annan stig· ecki uil ek at þu farir | med oss· Hroi suarar· ecki

muntu spara joꝛd vid mig at ganga eftir ok fara le|id þa sem ek uil med þui at 6

þer se ecki mein at mer. en mer er her okunni|gt ok uillda ek niota foruneẏtis

88rb yduars. berꝛ mer ok ærnna naudsyn til. || at fara þessa ferd ok flytia nockut mitt

mál· þa toku menn undir ok s�gdu þat | satt uera. fara nu þar til er þeir koma 9

aþingit ok hafde Þorgnyrr mikit lid· þar | var ok kominn fiolde lanndz manna.

A enn ecki fæ ek gefit þer |¹⁵ rad ef þer verda þessi at avngv gagni. þav skilia at

svo meltv. ok er Þoꝛgn|¹⁶ẏrr var *bvinn fer hann til þings ok mætti Hroi honvm

þegar vid borgar hlidit ok qvaddi |¹⁷ hann vel. Þoꝛgnẏr spvrdi hveꝛ hann væri. 3

Hroi s(agdi) til sin. Þoꝛgnẏr mællti. hvat vill Hroi |¹⁸ hinn heimski i mitt lid· far

annann stig· ecki vil ek at þv farir med oss. Hroi svarar. |¹⁹ ecki mvntv spara

vid mik ioꝛdina at ganga eptir ok fara leid þa sem ek ꜳ med þvi |²⁰ at þer se ecki 6

mein at mer· enn mer erv leidiꝛ vkvnnar ok villda ek þvi niota ydvars |²¹ favꝛav

neẏtis· beꝛ mer okærnar navdsẏniar til at fara þessa ferd. ok flẏtia navckvt |²² mitt

mal· þa tokv menn vnndir ok q(vadv) þetta satt er hann taladi· fara nv vnz þeir 9

|²³ koma ꜳ þingit ok hafdi Þoꝛgnẏr mikit lid· þar var ok fioldi landz manna·

2 meltv ] Sål., ms. *bvinn ] kvinn, ms. 7 favꝛav ] Sål., ms.


Slysa-Hroa saga 83

Hroa þar hann stenndur |⁹ og ahlyder unnder loptinu. Hun spir hann ad huort B¹

hann haffe |¹⁰ numed forsvars ʀ�d fodurs sijns. Enn hann qvad þad satt

3 |¹¹ vera. og sagdest skillde þui frammfara er hann af honum |¹² heirt haffdi.

Nu skalltu s(agde) hun verda ꜳ veige fyrer |¹³ faudur mijnum ꜳ morgun fyrer

utann ported þa ed hann til |¹⁴ þijngsins ʀijdur. og öska ad þu mætter j hans

6 ferd og |¹⁵ flocke til þijngsins fara. og bidia hann þier asia veita. |¹⁶ Enn ecke

skalltu þier vid þad bregda þo hann meige oblijd|¹⁷umm og hardmælltumm

ordumm ad þier hreyta. Hroe qvad |¹⁸ so vera skillde. Ad morgnne byst

9 Þorgnys til þijnngz |¹⁹ og fiolmenner miaug. Hroe giórer sig ꜳ braut fyrer

Þorgn(yr) ⸍og⸌ |²⁰ mæter honum fyrer vtann ported. og qvedur hann kurt-

eislega|²¹ Tekur Þorgnys lijtt qvediu hanns. Hröe qvedst villde |²² fara i hanns

12 flöde til þijngsens og niöta hanz gödra orda. |²³ Ongvann vil eg sijdur i fór

minne haffa enn Hröa hinn || heimska sagdi Þorgnys. Munntu og aff þessare 6v

þinngreijsu |² seigia meiga ꜳdur dagur þesse er ute þuiad þeir |³ brædur ætla

15 ad raka þier otæpliga � enn ecke banna |⁴ eg þier j fór vorre ad dratta. Koma

menn nu til þijngs|⁵inns. war þar konngur fyrer og mijkill fióldi lannds manna

1–2 þar–haffe ] og ˹sagde (s. C²) hefur þu (+ nu C¹) C¹⁻⁶. 1 ad ] ÷ B²⁻⁴. 2 forsvars ]

forseigar C¹⁻²; forseigingar C³⁻⁴; forsagnar C⁵⁻⁶. fodurs ] fódur C¹⁻⁶. sijns ] mijnz

(m. C².⁵) C¹⁻⁶. Enn ] ÷ C¹⁻⁶. 3 skillde ] ÷ C¹⁻⁶. ‑fara ] + skyllde C¹⁻⁶. af

honum ] ÷ C¹⁻⁶. 4 faudur mijnum, sål. C⁴.⁶ ] honum C¹⁻³.⁵. morgun ] morginn C¹⁻².

5 ed ] ÷ C¹⁻⁶. til–ʀijdur ] Rijdur til þinngz C¹⁻⁶. 6 fara ] ꝛijda C¹⁻⁴. 7 meige ]

÷ C¹⁻⁶. oblijdumm–hardmælltumm ] omv. C¹⁻⁴. 8 hreyta ] hreite C¹⁻⁶. byst ]

biost B²⁻⁴. 9 ‑gnys ] ‑g. C¹⁻².⁶; ‑g. + Jall C⁵. og–miaug ] miog fiolmennur (‑mentur

C³⁻⁴) C¹⁻⁴; fjólmennur mjóg C⁶; med fjólmenni C⁵. giórer ] giorde C¹⁻⁶. braut ] veg

C⁴.⁶. 10 Þorgn(yr), -gnijs B²⁻⁴ ] hann C¹⁻⁶. ⸍og⸌ ] ÷ B²⁻⁴. mæter ] og mætte C¹⁻⁶.

11 Tekur Þorgnys ] omv. C¹⁻⁴.⁶ (navnet skr. ‘Þorg.’ C¹⁻².⁶); Jall tok C⁵. villde ] vilia C¹⁻⁶.

11–12 hanns flöde ] flocke hannz C¹⁻⁵; hanns flóck C⁶. 12 orda ] rꜳda C¹⁻⁶. 12–13 fór

minne ] omv. (minni ferd C⁵) C¹⁻⁶. 13 haffa ] + s(agde) hann C¹⁻⁶. sagdi (sål. også B²,

s. B³⁻⁴) Þorgnys ] ÷ C¹⁻⁴.⁶; s: hann C⁵. 14 þinngreijsu ] þinngfør C¹⁻⁶. ꜳdur ] + enn

C¹⁻⁴. dagur ] + er B¹ (dittografi); efter þesse C³⁻⁶. 14–15 þuiad–otæpliga ] ÷ C¹⁻⁶.

15 fór vorre ] minne ferd C¹⁻⁶. dratta ] drittast C³⁻⁴. 16 þijngs|⁵inns ] þingz C¹⁻⁶.

war ] er C¹⁻⁶. þar konngur ] omv. C¹⁻⁶. mijkill ] ÷ C¹⁻⁶.



F Þorgnyrr mællti er menn komu aþingit· eru þeir | bꝛædꝛ her komnir Helgi ok

Þorgisl· þeir s�gduzst þar komnir. þat er þa ʀad | segir Þorgnyrr at gera konungi

kunnikt vm skipte ydꝛ Hroa hins heimska. H|elgi segir· þat segi ek at suo var 3

mællt med ockr at Hroi skyllde eiga all|an uarnning þann er j skemmunne var en

ek skyllde vt bera ok eyda s|kemmuna ok akuedit nærr Hroi skyllde eftir koma

en ek skyllde þaꝛ | j mote taka farm allan af skipe hans ok flytia þat j bꝛott· en 6

nu | gerde ek eftir þui herra segir hann sem skilit var ok þa er ek hafda | rudda

skemmuna ok boꝛit vt uarningin þa var Hꝛoi æigi þar komin· | sidan let ek j bꝛott

flytia ok uillda ek æigi at þiofar stæli j bꝛott· ætla | ek mer nu fét en þer konungr 9

æigit sok ahonum. er hann varduæitti æigi godz sitt | ok uillde at adꝛir spillti ser a

fe hans. nu skulu þer herra her um dęma. konungr mællti· | prettr uar þetta en uera

kann at þu komizst til fiarins ef þannueg er vm | farit edꝛ uar suo mællt Hroi. 12

hann kuetzst æigi þess *dylia mega en þo er | her herra grein j· a þat urdu vit

Helgi sattir er vit keyptumzst vid at ek skẏl|lde æiga allt þat er j var skemmunne·

8 þa var ] þarar, ms. 13 *dylia ] dylya, ms.

A Þo|²⁴ꝛgnẏr mællti er menn komv ꜳ þingit· erv þeir b(rædr) her komnir. þeir letvzt

þar |²⁵ komnir. þat er þa rad ad gioꝛa konvngi kvnnigt til vm skipti ẏdꝛ Hroa hins

heim|²⁶ska. Helgi s(agdi)· ⸍þat s(egi)⸌ ek til at svo var mællt med ockr at Hroi 3

skẏlldi eiga allann varning. |²⁷ þann er iskemmvnni var enn ek skẏllda vt beꝛa ok

eẏda skemmvna ok aqvedit n|²⁸ærr Hroi skẏlldi eptir koma. enn ek skẏllda þar

imoti hafa farm allann af skipi |²⁹ hanns ok flytia þat ibvꝛt. nv gerda ⸍ek⸌ eptir þvi 6

herra konvngr. segir hann sem skilit var ok þa |³⁰ er ek hafda rvdda skemmvna ok

borit vt varninnginn þa var hann ecki eptir *kominn· sidan |³¹ let ek ꜳ bvꝛt flẏtia

ok villda ek ecki at þiofar stæli ibvꝛt· ætla ek mer |³² nv konvngr feit enn þer eigvt 9

savkꜳ þeimer hann vardveitti ecki sitt ok villdi at a|³³dꝛir s[k/p]illtizt af fe hanns·

nv skvlv þer herra her vm dæma. konvngr mællti. pꝛe|³⁴ttr var þetta enn vera kann

42r at þv komizt til fiarins ef þannveg er farit e(da) || e(da) var svo mællt. Hroi· hann 12

q(vadzt) ecki þess dẏlia mega: enn þo er her enn. herra grein i. ꜳ ⸌þat⸍ vꝛ|²dvm

vit sattir. Helgi sem vit keẏptvm at ek skẏllda eiga allt þat er var i skemmvnni:

8 *kominn ] koma, ms. (evt. dittografi, jf. eptir koma 41v:28). 12 e(da) ] .e. (dvs. e(da)) er

gentaget ved sideskifte.


Slysa-Hroa saga 85

|⁶ Þorgnyr m(ællte) er menn komu *ꜳ *þijngit. Eru þeir brædur hier |⁷ komnner. B¹

þeir sógdust þar komnner. Þad er þa ʀ�d ad gjora |⁸ konngi kunnugt wmm

3 widskiptti ⟨ydar⟩ Hʀöa hins heimmska. |⁹ Helge svarar. Suo *var mællt med

ockur ad Hröe |¹⁰ skillde eiga allann warninginn sem j skiemmunni var |¹¹ enn

eg skillda vt bera og eyda skiemmuna. og var akueded |¹² nær Hröe skillde apttur

6 koma. Enn eg skilldi þar j moti |¹³ haffa farmm allann aff skipi hanns og flytia

þad i burtt |¹⁴ Nu giórda eg epter þui herra konngur seiger hann sem |¹⁵ skiled

var Og þa er ⟨eg⟩ haffda rudda skiemmuna og borid |¹⁶ vt varningenn þa var Hröe

9 ei kominn. Sijdann liet eg |¹⁷ ꜳ burtt flytia. Og villda eg eij ad þiöfar stæli j burt

|¹⁸ Ætla eg mier nu konngur fied. Enn þier eiged sók � þui |¹⁹ ad hannwardveitti

eij sitt og villde ad adrer skylltizt |²⁰ aff fie hanns. Nu skulu þier herra konngur

12 hier vmm |²¹ dæma. Kongur mællti. Prettur var þetta. Enn vera |²² kann ad þu

komer til fiarinns eff þann veg er fared |²³ *eda *var so mællt Hröe qvad⟨st⟩ hann

ei þess dilia meiga || Enn þo er hier enn herra grein j. A þad giordumm vid sätt 7r

15 |² Helgi sem vid keyptumm ad eg skillde eiga allt þad er var |³ j skiemmunne.

1 ‑gnyr ] ‑gnys B²⁻⁴; ‑g. C¹⁻⁶. m(ællte) ] mæler B²⁻⁴. *ꜳ *þijngit, sål. B²⁻⁴, C¹⁻⁶

(= A) ] til þijngsins B¹. 2 sógdust–komnner ] sogdu þad satt vera C¹⁻⁶. ʀ�d ] Best

s(agde) hann C¹⁻⁶. 3 widskiptti ] + ydar B²⁻³ ( jf. A); + yckar B⁴; vidurskypte ydar (yckar C⁶)

C¹⁻⁴.⁶; mäl yckar C⁵. svarar ] + Ath B²⁻⁴. *var, skr. vær B¹. 4 allann warninginn ]

alltt þad C¹⁻⁶. sem ] ÷ C¹⁻⁴.⁶. 5 skillda ] skyllde C¹⁻⁶. var, sål. C¹⁻⁶ ] ÷ B²⁻⁴ (= A).

Hröe ] Hrane (!) C³. 6 þar j moti ] ÷ C¹⁻⁶. skipi hanns ] skipinu C¹⁻⁶. 7 þad i ]

÷ C¹⁻⁶. eg, sål. B²⁻⁴, C¹⁻⁶ ( jf. A, F) ] + þad B¹. epter þui ] ÷ C¹⁻⁶. herra–hann ]

efter var C¹⁻⁵; herra s. hann C⁶. sem–skiled ] so sem thilskiled C¹⁻⁶. 8 er ] ÷ C¹⁻⁶.

eg, sål. B²⁻⁴, C¹⁻⁶ (= A). borid vt ] omv. C¹⁻⁶. 9 ꜳ ] ÷ C¹⁻⁶. villda–burt ]

÷ C¹⁻⁶. eij ] efter stæli B³⁻⁴. 10 konngur ] ÷ C¹⁻⁵; alltsaman C⁶. þier ] + kongur

(herra k: C⁵) C¹⁻⁶. þui ] þeim C¹⁻⁶. 10–11 ad–eij ] er (sem C⁵) ei vardueitte (ward

weita C³⁻⁴) C¹⁻⁶. 10 ad ] er B²⁻⁴. 11 villde–Nu ] ÷ C¹⁻⁶. skylltizt, sål. ogsåB²⁻⁴, fejl

for “spilltiz”? ( jf.A, F). þier ] + nu C¹⁻⁶. konngur ] ÷ C¹⁻⁶. 12 vera ] verda C¹⁻⁶.

kann ] mä C⁵⁻⁶. ad ] ÷ C¹⁻⁶. 13 komer, + þ B¹. *eda, sål. A ] er B¹, og B²⁻⁴,

C¹⁻³.⁵, sem C⁴. *var so, sål. B²⁻³ (= A), omv. B¹.⁴ ] suo (nü C⁴) er firir C¹⁻⁵. Pkt. efter

mællt B¹⁻⁴. 13–14 qvad (sål. B³)–þess ] sagdest þessa ei C¹⁻⁶. 14 Enn–j ] ad heira ejna

grein C¹⁻⁶. enn herra ] omv.B²⁻⁴. A ] ÷ C¹⁻⁶. 14–15 sätt Helgi ] Helge statt C¹⁻⁶.

15 sem–keyptumm ] ÷ C¹⁻⁶. er ] ÷ C¹⁻⁶. var ] efter skiemmunne C¹⁻⁶.



F nu kalla ek mer oll skrid kuikuende m|olu ok madka ok oll spille dẏr þau sem

inne uoru· tel ek hann skylldan þessu | vt at ʀydia ok ollu þui sem inne uar en

ek hygg at hann hafui þat æigi gert· | þar med æignna ek mer hann Helga þuiat 3

hann var þa inne j skemmunne er vit | keyftum ok badir vit· en þo at hann se illr

[79] madꝛ þa ma hann þo vera þꝛ|æll minn edꝛ ek sel hann mansale· nu æige þer herra

konungr her um at dęma· | konungr mællti· vit bꝛogdotta attu nu vmHelgi ok æigi 6

ouitra. Þorgnyrr mællti þa· uel | mælizst þer Hroe ok er her vhægt til motmælis·

en huat er at tala vm skip|ti yckr Þorgisl⟨s⟩. Þorgisl suarar. þat kalla ek at Hroi

hafui tekit framer | knif ok bellti ok huoꝛtueggia mycla gerssime. Þorgnyrrmællti· 9

þa mun *Hroi | her verda at suara til n�ckuru edꝛ ganga vid ella ef honum þikir

þetta satt vera· | Hroi mællti· her mun ek verda at suara til nockuru. ek fæddizst

upp j Danmorku | ok atta ekmer bꝛodur er Sigurdꝛ het· hann var at �llu efnniligri 12

madr en ek· | hann var synu ẏngri ok æitt sinn fóꝛ hann med mer til Uallandz j

8 Þorgisl ] Forkortet på sammemåde som “Þorgnyrr”. 10 *Hroi ] Helgi, ms.

A vt at rẏdia þessv avllv enn ek hẏ|⁵gg at hann hafi þat ecki giavꝛt· þar med kalla

ek Helga mer. þviat hann var inni i |⁶ skemmvnni er vit keẏptvm ok badir vit·

þo at hann se illr madr þa ma hann |⁷ þo vera þꝛæll minn e(da) selia ek hann 3

mansali· nv eigi þer herra vm þetta at |⁸ dæma. konvngr mællti. vid bꝛavgdotta

er vm at eiga nv. Helgi s(agdi) konvngr. ok |⁹ þo ecki v vitra. Þoꝛgnẏr mællti.

vel mælizt þer Hroi. ok er v hægt til |¹⁰ mot mæla vm slika hlvti· enn hvat er 6

at tala vm skipti ẏckr Þor|¹¹gils· þa s(agdi) Þorgils· þat kalla ek at Hroi hafi

tekit fra mer knif |¹² ok bellti hvartveggia mikla gersimi. Þoꝛgnẏr mællti. þa

mvn |¹³ Hroi her verda vm at svara navckvrv e(da) ganga vid ella ef honvm 9

|¹⁴ þickir þetta satt vera. Hroi mællti. her kann ek vel til at svara· |¹⁵ ek var

fæddꝛ vpp iDannmork ok atta ek mer bꝛodꝛ þ|¹⁶ann er Sigvrdꝛ h(et)· hann var

at avllv efniligri enn ek· |¹⁷ hann var ok sẏnv ẏngri· eitt sinn for hann med mer i 12


Slysa-Hroa saga 87

Nu kalla eg mier oll skridkvikinndi � |⁴ mys og madka � og oll spijlle dÿr þau B¹

sem inne voru |⁵ Tel eg hann skylldann til vt ad ridia þessu ollu. Enn eg higg

3 |⁶ ad hann haffe þad ei giaurtt. Þar med kalla eg Helga mier |⁷ þviat hann var

inne j skiemmunne er wid keyptumm og bꜳder |⁸ vid. þo hann sie illur madur þa

mꜳ hann þo vera þræll |⁹ minn � Eda sel eg hann mann sale. Nu eige þier herra

6 |¹⁰ þetta ad dæma. Konngur mællte. Wid brögdotta er vmm |¹¹ ad eiga nu Helge

seiger konngur. þo ei vitur sie. Þorgnyr |¹² m(ællte) wel *mælist þier Hʀöe Og

þo er ohægtt til motmæla |¹³ wmm slijka hluti. Enn huad er ad tala wmm skipti

9 ukr |¹⁴ Þorgils. Þa seiger Þorgils. Þad klaga eg ad Hröe hafi teked |¹⁵ frä mier

knijff og bellti huorutueggia til samanns |¹⁶ Þorgnyr mællti. Þa mun Hröe hier

verda wmm ad suara |¹⁷ nockru � *edr gannga vid ella � eff honum þiker þetta

12 satt vera |¹⁸ Hröe mællti. Hier kann eg wel til ad svara. Eg var |¹⁹ fæddur vpp

j Danmórk og atta eg mier brodur þann er |²⁰ Sigurdur hiet. hann var ad ollu

effnniligre enn eg. Hann var |²¹ og synu yngri. Eitt sinn för hann med mier j

1 og–þau ] ÷ C¹⁻⁶. 2 hann ] Hel(ga) C¹⁻⁶. til ] ÷ C¹⁻⁶. Enn ] huad C¹⁻⁶.

3 Helga mier ] mier ˹siálfan Helga (omv. C⁶) C¹⁻⁶. 4 inne ] ÷ C¹⁻⁶. er–vid ] ÷ C¹⁻⁶.

illur ] slæmur C¹⁻⁴; hreckia C⁵; slægur C⁶. þa ] ÷ C¹⁻⁶. 5 þo ] vel C¹⁻⁴.⁶; samt C⁵.

sel eg ] omv. C¹⁻⁶. 6 vmm ] hier C¹⁻⁶. 6–7 nu–sie ] ÷ C¹⁻⁶. 7 konngur ] + og B²⁻⁴.

sie ] ÷ B²⁻⁴. ‑gnyr ] ‑gnijs B²⁻³, -gn: B⁴, ‑geir C¹; ‑g. C².⁵⁻⁶. *mælist, sål.B²⁻³ ] mälist

B¹, talast B⁴, mællttest C¹⁻⁶. þier ] + nu C¹⁻⁶. 8 þo ] ecki C¹⁻⁶. ohægtt ] hægt C¹⁻⁶.

skipti ] vidskifti C⁵⁻⁶. 9 ukr ] ykcar B²⁻⁴. teked ] stoled (efter frä mier C⁵) C¹⁻⁶.

10–11 hier–nockru ] hier muntu (mon C⁵) Hr. verda nockru til ad svara C¹⁻⁶. 11 *edr, sål.

B³ (= A) ] og B¹⁻².⁴, C¹⁻⁶. ella ] ÷ C¹⁻⁶. honum ] þier C¹⁻⁶. þetta ] ÷ C¹⁻⁶.

12 Hier–svara ] ÷ C¹⁻⁶. 13 mier ] ÷ C¹⁻⁶. Sigurdur, sål. A, F, *C ] Sigmundur B²⁻⁴.

14 og–yngri ] ÷ C¹⁻⁶. för ] � ferd C¹⁻⁶. hann ] ÷ C¹⁻⁶.



F kaup ferd· hann var þa | xij uetra gamall okæinn dag amarkadinum hitti sueinnin

fyrir ser mann | einn mikinn ok ʀetthærdann· þeir slogu þegar kaupe saman ok

gek af m|ikit fe j siode er sueinninn atti suo at hinn hafde þar ecki j moti at ge|fa 3

en sa var þo fe skyggn er til motz var komin vid hann ok uillde hann flest til

| fiarins· gerdizst þat af at hann dꝛap sueininn ok uillde mẏrda enmenn urdu | þo

varir vit ok s�gdu mer· en er ek kom at þar er bꝛodir minn var da|audꝛ þa uar 6

þessi madr. j bꝛottu· la þar eftir knifrinn ok belltit en fe vaꝛ | allt j bꝛottu· nu hefui

ek þannueg komizst at þessum gripum· ætla ek | at Þorgisl hafui stolit fenu en

dꝛepit bꝛodur minn. nu skulu þer herꝛa | her um dęma. Þorgnyrrmællti· sligt erv 9

sanliga olifis menn sem þeiꝛ b(rædr) eru. |

af bodumHroa vid Þoꝛi.

Nv geingr Þorir bꝛodir þeira Helga ok Þorgisl⟨s⟩. | þa mællti hann suo· her mun 12

vm uanda mal mest ad dęma sem | ek a hlut j· sagde hann sidan sogu sina

12 Þorgisl⟨s⟩. ] Sic, d. v. s. ikke “geingr […] fram”.

A ka|¹⁸vp ferd til Valandz. hann var þa .xii. vetra gam|¹⁹all· einn dag ꜳ

marknadinvm hitti sveinninn |²⁰ fyrir ser mann einn mikinn ok rett hærdann·

þeiꝛ |²¹ slogv þegar kavpi saman ok geck ⟨af⟩ mikit : |²² fe er sveinninn atti svo 3

hinn hafdi þar |²³ ecki i moti at gefa· enn sa var þo |²⁴ fe skẏgn er kominn var til

motz vid |²⁵ hann ok vill flest vinna til fiar|²⁶ins· giordizt þat af at hann |²⁷ dꝛap

sveininn ok villdi |²⁸ mẏꝛda hann enn menn |²⁹ vꝛdv þo varir vid. |³⁰ ok savgdv 6

42v mer || til· enn er ek kom þar at er sveinninn lꜳ. davdꝛ. þa var þessi madr ibvꝛtv

ok |² lꜳ þar eptir belltid ok knifrinn. enn feit var allt ibvꝛt· nv hefi ek |³ þannveg

komizt at þessvm gripvm. ætla ek Þoꝛgilsi at hann hafi dre|⁴pit bꝛodr minn enn 9

stolit fenv. nv skalltv. herra her vm dæma. Þoꝛ|⁵gnẏr mællti. slikt erv sannliga

olifis menn sem þeir b(rædr) ero. //

|⁶ ⟨S⟩idan geingr Þorir fram bꝛodir þeira H(elga) ok Þoꝛgils. hann mællti svo. her 12

|⁷ mvnn vm vanda mꜳl mest at dæma er ek ꜳ hlvt i. ok sa|⁸gdi sidan savgv sina.

1 Valandz ] Første del af ordet (‘val’) er utydelig.


Slysa-Hroa saga 89

kaupferd |²² til Einglannds hann war þa xij vetra gamall Einn dag |²³ ꜳ torginu B¹

hitte sveirninn fyrer sier mannmijkinn og ʀiett||hærdann. þeir slogu þegar kaupi 7v

3 samann og *gieck ⟨af⟩ mijked |² fie er sveirninn atte. suo hinn haffde ecke þar j

möt ad |³ gieffa � enn sa var þo fie skygnn er kominn var til möts |⁴ vid hann �

og will flest winna til fiärins. Giórdest þad |⁵ aff ad hann drap sveininn � og

6 willdi myrda hann. Enn |⁶ menn urdu þo varer vid og sogdu mier til. Enn er

eg kom |⁷ þar ad er sveirninn lꜳ daudur þa var þesse madur j burttu |⁸ og l�

þar epter bellted og knijfurinn. Enn fied var allt j |⁹ burtt. Nu heff eg þann veg

9 komist ad þessumm gripumm |¹⁰ ætla eg Þorgijlse ad hann haffe dreped brodur

minn |¹¹ Enn stoled fienu. Nu skalltu herra hier vmm dæma |¹² Þorgnyr mællti.

Slijkt eru sannliga olijffis menn. sem |¹³ þeir brædur eru. Sijdann geinngur

12 Þorer framm |¹⁴ bröder þeirra Helga og Þorgijls. Hann mællti svo. Hier |¹⁵ mun

wmm wanndamäl mest ad dæma er eg � hlut j |¹⁶ Og sagdi sijdann sógu sijna

1 kaupferd ] ÷ C¹⁻⁶. han–þa ] þ� hann var C¹⁻⁴.⁶; þä var hann C⁵. gamall–dag ]

og C¹⁻⁶. ꜳ torginu ] efter sveirninn C¹⁻⁶. 3 *gieck, sål.B²⁻⁴, C¹⁻⁶ ] fieck B¹. ⟨af⟩

sål. C¹⁻⁶ (= F) ] ÷ B¹⁻⁴ (=A). suo ] + ad C¹⁻⁵. ecke þar ] omv. B²⁻⁴. 4 möt ]

möte B²⁻⁴. þo ] ÷ C¹⁻⁶. til ] j C¹⁻².⁴; ä C⁶; ÷ C³. 5 flest winna ] omv. (+ er

hann gat C⁴) efter fiärins C¹⁻⁴.⁶. þad ] + þar C¹⁻⁶. 5–6 og–hann ] ÷ C¹⁻⁶. 6 Enn ]

+ þä C¹⁻⁶. menn urdu ] omv. C¹⁻⁵. þo ] ÷ C¹⁻⁶. 7 er ] þꜳ var C¹⁻⁶. lꜳ ]

÷ C¹⁻⁶. þa var ] og C¹⁻⁴.⁶; enn C⁵. og ] Enn C¹⁻⁵. 7–8 l� þar ] omv. C¹⁻⁵.

8 bellted–knijfurinn ] omv. C¹⁻⁶. j, sål. C³ ] � C¹⁻².⁴⁻⁶. þann veg ] so C¹⁻⁴.⁶; nu C⁵.

9 komist ] efter gripumm C¹⁻⁶. ætla ] og ætla C¹⁻⁶. hann ] þu C¹⁻⁶. haffe ]

muner hafa C¹⁻⁵. 10 Nu skalltu ] og skulu (skuled C²⁻³) þier C¹⁻⁴.⁶. ‑gnyr, sål. også

B³, -gn: B².⁴ ] ‑geir C¹.⁵⁻⁶; ‑ge. C². 11 Slijkt ] þetta C¹⁻⁶. þeir ] þier C¹⁻⁴ (þr� C⁵⁻⁶).

eru, herefter stort mellemrumB¹.⁴ (linjeslut B²⁻³) ] erud C¹⁻⁴.⁶ (rᵒ C⁵). 12–13 Hann–j ] ÷ C¹⁻⁶.

13 sógu sijna ] omv. C¹⁻⁶.



F huersu hann hafde mist | auga sins sem fyrr uar ʀitat· nu uæntir ek herra at

þer gerit g|odan minn hlut segir hann þuiat her ma hann æigi moti þræta at

suo er farit | sem ek segi· æigu þer herra ecki at virda vtlennda menn meira en 3

oss | bꝛædꝛ þuiat ver hofum lenngi verit ydꝛ þarfir ok lagizst ecki undir hofut

| þat sem þer hafit viliat fyrir oss leggia. konungr mællti· þetta er undarligr hlutr

| ok faheyrdꝛ en þo skalltu Hroi suara her fyrir n�ckuru. Hroi suarar. ecki 6

kennumz | ek vid þetta ok vel ma ek til skirslu at þetta er vsatt amig *sagt en

| þo skulu her bod j moti koma af minne hennde fyrir ydꝛa skylld herra· | lat

oss heyra þa segir. konungr· Hroi mællti· ek bydꝛ Þoꝛi at sitt auga se | stungit oꝛ 9

h�fde ahuorum ockrum ok leggi sidan j skalir ok ef óꝛ | einum hause eru bæde

þa munu vera iafnn þung· skal þa ok bæ|ta Þoꝛi eftir ydrum domi. en ef æigi

[80] eru iafnn þung edꝛ Þoꝛir uili | þetta æigi þa mun hann kunna at liuga fleira 12

7 *sagt ] satt, ms.

A hversv hann hafdi mist avga sins. sem f|⁹ẏrr var ʀitad: nv vænti ek herra

s(agdi) hann. at þer giavrit godann |¹⁰ minn hlvt. þviat her ma hann ecki i

moti þræta. at svo er farit sem |¹¹ ek s(egi)· eigit þer ok. herra. ecki at virda 3

vtlenndann mann meira enn oss |¹² b(rædr) þviat ver hofvm ẏdꝛ leingi verit

þarfir ok lagizt ecki vnndiꝛ |¹³ havfvt þat sem þer hafit viliat fyrir oss leggia.

konvngr mællti. þetta er vn|¹⁴ndaꝛligꝛ hlvtr ok fa heẏrdꝛ. enn þo skalltv. Hroi. 6

svara her |¹⁵ fyrir navckvꝛv. Hroi mællti. ecki kennvmzt ek vid þetta. ok vel

ma |¹⁶ ek skirslv bera vm at ek em vsannꝛ at þessi savk. enn þo |¹⁷ skvlv her

bod ꜳ moti koma af minni hendi fyrir ẏdvar sa|¹⁸ker. herra. konvngr mællti. 9

lat oss heẏra þann: ek bẏd Þori |¹⁹ þat at sitt avga se stvngit vr havsi hvoꝛvm

|²⁰ ok leggi sidan i skalir. ok ef or einvm havsi erv �bæ� |²¹ bædi. þa mvnv

vera iafn þvng· skal þa ok bæ|²²ta Þoꝛi eptir ẏdꝛvm domi. enn ef ecki erv 12

iafn |²³ þvng e(da) Þoꝛir *vili þetta ecki þa man hann kv|²⁴nna at livga fleira

13 *vili ] vili, sål. F; ‘mꝉi’, ms.


Slysa-Hroa saga 91

huorsu hann heffdi mist |¹⁷ auga sijns sem firr var ʀitad Nu vænnte eg herra B¹

|¹⁸ seiger hann ad þier gióred gödann minn hlut. þviat hier |¹⁹ mꜳ hann ecke

3 i möte þræta ad so er fared sem eg |²⁰ sagda ⟨eigid⟩ þier herra � *ecki ad virda

wtlendannmannmeir |²³ enn oss brædur. þviat vier hoffumm ydur leinngi vered

þarfer || og lag⟨is⟩t ecke unnder hoffud þad sem þier haffed wiliad fyrer oss leggia 8r

6 |² Kongur mællti. þetta er unndarligur hlutur og fꜳ heyrdur |³ Enn þo skalltu

Hröe svara hier til nockru. Hröe m(ællte) |⁴ Ecke kiennest eg vid þetta. Og wel

mꜳ eg skyrslu bera wmm |⁵ ad eg er osannur ad þessare sók. Enn skulu hier bod �

9 |⁶ mote koma aff minne hennde fyrer ydvarar saker herra. |⁷ Konngur mællti Lat

oss heyra þad. Eg byd þeim þad ad sitt |⁸ augad sie stunnged ur hause hvórium.

og legge sijdan j sk�l|⁹er. Og eff ur einumm haus eru bæde þa *munu vera jafnn

12 |¹⁰ þunng. skal þa og *bæta Þorir epter ydrumm döme � enn eij |¹¹ eff ei eru

jaffnn þunng. Þorer m(ællte) þetta er ei sa mann hann |¹² kunne ad liuga j fleijra

1 heffdi ] hafde B²⁻⁴. auga sijns ] augad C¹⁻⁶. sem–ʀitad ] og sagde: hier mun vmm

vanda m�l mest ad dæma C¹⁻⁴.⁶; og qvad hier Wandamälid mest umm ad dæma C⁵. Nu ]

og C¹⁻⁶. vænnte ] vona C¹⁻⁶. 2 seiger hann ] ÷ C¹⁻⁶. gióred ] munud (muned

C²⁻³) giora (÷ C⁵) C¹⁻⁶. hlut ] + giora C⁵. 3 þræta ] mæla C¹⁻⁴.⁶; ÷ C⁵. er ]

ei sie C¹⁻⁴; ÷ C⁵. ⟨eigid⟩, sål.A, F ] ÷ B¹⁻⁴, C¹⁻⁶. þier ] Enn wndarlegt þyker mier

C¹⁻⁴.⁶; mier þikir undarligt C⁵. herra, + ad þier gióred godann minn hlut. þviat hier mꜳ

hann ecke j möte þræta ad so er fared sem eg sagda þier herra B¹ (dittografi). *ecki, sål.

A, F ] Eda B¹⁻⁴; ÷ C¹⁻⁶. ad ] + þier C¹⁻⁴.⁶; ef þier C⁵. virda ] virded meir C¹⁻⁶.

4 wtlendann mann ] utlenda menn C¹⁻⁶. meir ] meyra B²⁻⁴; ÷ C¹⁻⁶. ydur ] efter

vered C¹⁻⁶. 5 og–leggia ] ÷ C¹⁻⁶. 7 Hröe ] + hier C¹⁻⁶. svara–til ] til suara C¹⁻⁶.

til, sål. B¹.⁴ ] fyrer B²⁻³ (= A). nockru ] ÷ C¹⁻⁶. kiennest ] kannast C¹⁻⁶. 8 bera

wmm ] hier ˹ä (firir C⁶) giøra C¹⁻⁶. Enn ] og C¹⁻⁶. skulu ] skuli B²⁻⁴. � ] i

C³⁻⁴.⁶. 9 herra ] ÷ C¹⁻⁶. 10 þad ] + Hr(oe) m(ællte) C¹⁻⁶. þeim ] honum C¹⁻⁶.

augad ] Auga C¹⁻⁶. hvórium ] + ockar C¹⁻⁵; + ockr haus C⁶. 11 legge ] leggium

C¹⁻⁶. sijdan ] ÷ C¹⁻⁶. sk�ler ] meta ⸢sk�ler (skäl C⁵) C¹⁻⁶. *munu, sål.

B²⁻⁴ ] muni B¹, munu þau C¹⁻⁶. vera ] ÷ C¹⁻⁵; bæde C⁶. 12 *bæta, sål. B²⁻⁴ ] bæti B¹.

döme ] + herra kongur C¹⁻⁴.⁶; + K: C⁵. 12–13 enn–mann ] ÷ C¹⁻⁶. 12 eij ] ÷ B²⁻⁴

( jf. A). 13 Þorer–ei (sål. B¹⁻⁴, ella mun C ¹⁻⁶) ] fejl i B- og C-håndskrifterne for “eða Þórir vili

þetta eigi”, jf. A, F. sa mann (sål. B¹⁻⁴, ella mun C ¹⁻⁶) ] fejl i B- og C-håndskrifterne for “þá

man”, jf. A, F. hann kunne (sål. B¹) ] sem kann B²⁻⁴, ella mun hann kunna C¹⁻⁶. j ]

÷ C¹⁻⁵; annad C⁶. fleijra ] fleyru B²⁻⁴.



F en þetta æitt. Þorir quazst | æigi þetta uilia. Þorgnyrr mællti· þat kemr til þess

at þu lygr ok ferr ydꝛ | bꝛædrum nu sem iafnan illa ok illmanliga. ma nu ok

88va vera at ydꝛ | uefizst l�ng ok margfolld lẏge vm hals ok h�fud ok hafui || þer ok 3

læinge setit j konungs trausti umakliga ok hefir hann ætlat ydꝛ betri menn | en

þer erut· nu þarf æigi leinngr at ganga duldꝛ hins sanna her vm þui | at þat er

nu ollum augliost uoꝛdit at æinge er annar domr rettʀ | en Hroi ʀade lifui þeira 6

bꝛædꝛa ok fe. Hroi mællti· skiotr er domr minn | ok man ek ecki sidar uitrar[i]·

at þa b(rædr) Þoꝛi ok Þorgils uil ek lata ta|ka af lifui en þu konungr skallt æiga

jardir þeira en ek lausa fe· en Helgi | vil ek at gerr se óꝛ lanndi suo at hann 9

æigi her alldri lannd vært sidan ok se dꝛę|pr ok til tækr ef hann verdꝛ staddꝛ

j Suiþiod· dęmi ek mer fe hans allt. | sidan voru þeir Þorgils ok Þoꝛir teknir

ok ʀæistr þeim galgi ok hæingdir sem þio|far at lannz l�gum. sidan uar slitit 12

þinginu ok fóꝛ huerr heim af þing|inu til sinna heim kynna ok uar hann nu kalladꝛ

13 huerr ] Fejl forHrói?

A enn þetta eitt. Þoꝛir |²⁵ qvezt ecki þetta vilia. Þorgnẏr s(agdi)· þat kemꝛ |²⁶ til

þess attv lẏgr ok fer ẏdꝛ b(rædrvm) nv |²⁷ sem iafnan illa ok illmannliga. ma

nv ver|²⁸a at ẏdꝛ vefizt lavng ⟨ok marg⟩ favll|²⁹d lygi vm havfvt. hafit þer setit 3

|³⁰ leingi i konvngs travsti vmakli|³¹ga· hefir hann ætlat ẏ|³²dr betri menn enn

B¹ (A-tekst) þer ervt “Nú þarf hann ei lengr at ganga duldr ins sanna hér um, því at

þat er nú öllum augljóst orðit at engi er annarr dómr réttr en Hrói ráði lífi 6

þeira bræðra ok fé.” Hrói mælti: “Skjótr er dómr minn – mun ek ekki síðarr

vitrari – at þá bræðr Þóri ok Þorgils vil ek láta af lífi taka, en þú kongr skalt

eiga jarðir þeira, en ek lausafé. En Helgi vil ek at gerðr sé ór landi, svá at 9

hann sé hér aldrei land várt síðan, ok sé dræpr ok tækr ef hann verðr hér

staddr í Englandi; dæmi ek mér fé hans allt.” Síðan váru þeir Þórir ok Þorgils

teknir ok reistr þeim gálgi ok hengdir sem þjófar at landslögum. Síðan er 12

slitit þinginu ok fór hverr heim til sinna heimkynna. Hann var nú kallaðr

3 ⟨ok marg⟩ ] Sål. F.


Slysa-Hroa saga 93

en þetta eitt. Þorer qvedst ey |¹³ þetta wilia Þorgnyr s(agde) þad kiemur til þess. B¹

ad þu lygur |¹⁴ og fer ydur brædrumm nu sem iafnann illa og illmann|¹⁵liga ma

3 nu vera ad ydur veffiest lanngfólld lygi vmm |¹⁶ hófud. Haffe þier seted leinnge

j konngs trauste omaklega |¹⁷ heffur hann ætlad ydur betre menn enn þier erud �

Nu þarf |¹⁸ hann ei leinngur ad gannga duldur hinns sanna hier vmm |¹⁹ þviat

6 þad er nu ollumm augliost orded. Ad einginn er annar domur |²⁰ ʀiettur Enn

Hroe räde lijffe þeirra brædra og fie. Hröe |²¹ mællte � skiötur er dömur minn.

Mun eg ecke sijdar vit|²²rare. Ad þa brædur Þorer og Þorgijls wileg lata aff

9 |²³ lijffi taka. enn þu kongur skallt eiga jarder þeirra. Enn eg || Lausa fie. Enn 8v

Helgi vil eg ad giórdur sie vr lannde. suo ad |² hann siae hier alldrei lannd vortt

sijdann. Og sie dræpur |³ og tækur eff hann verdur hier staddur j Einglanndi �

12 dæ|⁴me eg mier fie hanns allt. Sijdann voru þeir Þorer og Þorgijls |⁵ tekner. og

ʀeijstur þeim Gꜳlge og heinngder sem þio|⁶far ad lands l�gumm. Sijdann er

slited þinnginu og |⁷ för hvor heim til sinna heimkynna. Hann var nu kalladur

1 en–eitt ] sem hann lijgur þetta C¹⁻⁶. þetta eitt ] j þessu B²⁻⁴. ey þetta ] omv.

C¹⁻⁴.⁶. ‑gnyr ] ‑geir C¹⁻².⁵⁻⁶. 2 nu ] enn C¹⁻⁵. iafnann ] offtar C¹⁻⁶. illa og ]

÷ C¹⁻⁶. 3 vera ] verda C¹⁻⁴. lanngfólld, sål.B¹⁻⁴, jf. A ] langvaranleg C¹⁻⁴.⁶; langvarandi

C⁵. vmm ] + h�ls og B²⁻⁴. leinnge ] ÷ C¹⁻⁶. 5 Nu ] enn nu C¹⁻⁶. duldur ]

ad duldu C¹⁻⁵, ad öduldu (!) C⁶. hinns ] vmm hid C¹⁻⁴.⁶; hinu C⁵. 6 nu ] ÷ C¹⁻⁶.

ʀiettur ] Riettare C¹⁻⁶. 7 Hroe ] Hrane (!) C³; Hroar C⁶. og ] + so C¹⁻⁶. minn ]

+ vmm þetta C¹⁻⁶. 8 Mun–Ad ] ÷ C¹⁻⁶. Þorer–Þorgijls ] ÷ C¹⁻⁴.⁶; tvo C⁵. 9 enn

þu ] ÷ C¹⁻⁶. kongur skallt ] skal köngur C¹⁻⁶. 10 ad ] ÷ C¹⁻⁶. giórdur sie ]

omv. C⁴⁻⁵. ad ] ÷ C¹⁻⁶. hier ] ÷ C¹⁻⁶. 10–11 lannd–sijdann ] þetta land aptur

C¹⁻⁶. 11 hier staddur ] omv. C¹⁻³.⁵⁻⁶. Einglanndi ] + og C¹⁻⁶. 12 þeir ] + brædur

C¹⁻⁶. Þorer–Þorgijls ] omv. C¹⁻⁶. 13 þeim ] ÷ C¹⁻⁶. l�gumm ] + RiettummC¹⁻⁶.

er ] var C¹⁻⁶. 14 heim ] ÷ C⁴⁻⁵. heimkynna ] + var nu skyfft vmm nafn (+ hanns

C¹.³) Hröa og C¹⁻⁶. Hann var ] omv. C¹⁻⁴.⁶; ÷ C⁵. nu ] ÷ C¹⁻⁶.



F Hroi hinn spaki· sidan | þackade hann Þorgny l(�gmanni) liduæitzslu sina·

letzst æigi *mundu hafa undan | styrt ef hann hefde æigi notit hans ʀada vit

ok uitzsku. nu kann uera ath | þer þicki ek gerazst geoꝛbænn vit þig ok bidia 3

dottur þinnar mer til hannda· | Þorgnyrr suarar. ek ætla þat ʀad at suara her

uel um þuiat snæmma barst dottir | min þat fyrir at henni leizst uel aþig ok

uillde æiga þig. sidan tokuzst þessi ʀ|ad med sæmd ok mikille virdingu ok uar 6

þar inne h�fd hin fegursta u|æitzsla· eftir þat biozst Hroi til bꝛott ferdar ok

foꝛ til Dan merkr ok kom | afund Suæins konungs ok sagde honum allt fra

sinne ferd ok sagde honum huer|su gæingit hafde ok kuetzst �ngummanni æiga 9

iafnngodꝛ at uera | sem honum. færde Hroi honummarga goda gripe óꝛ Suiþiod·

Suæinn konungr quad honum | uel tekizst ok gæfusamliga ok uoꝛdit þo helldꝛ

nærr styrt huersu | fara munde· skildu þeir konungr eftir þat ok voru iafnan 12

vinir sidan medan þeir li|fdu· foꝛ Hroi til Suiþiodar ok uar Þorgnyrr l(�gmadr)

2 *mundu ] munda, ms.

B¹ (A-tekst) Hrói inn spaki, ok Hrói þakkaði vel Þorgný sína liðveizlu; lézt eigi þann veg

undan hafa stýrt nema hann hefði hans ráða við notit. “Enn má vera at þyki ek

gerast gjörbænn við þik, því at ek vil mæla til mægða við þik ok biðja dóttur 3

þinnar mér til handa.” Þorgnýr sagði: “Ek ætla ráð at svara hér vel um, því at

snemma sá dóttir mín þat at hon vildi þik.” Síðan tókust þessi ráð með sæmd

ok virðingu ok var þar in virðiligasta veizla. Eftir þat bjóst Hrói til burtferðar 6

ok kom at fundi Sveins kongs ok segir honum allt svá sem farit hafði, ok kveðst

engum manni eiga at vera betri en honum. Hann færði honum marga ágæta

gripi er hann hafði fengit í Englandi. Kongr kvað honum vel hafa til tekizt ok 9

gæfusamliga *ok orðit þó heldr *nærstýrt hversu fara mundi. Skilja þeir eftir

þat ok váru vinir meðan þeir lifðu. Fór Hrói til Englands, ok var Þorgnýr spaki


Slysa-Hroa saga 95

|⁸ Hroe hinn Spake og Hʀöe þackade wel Þorgnyr sijna |⁹ Lidveijtslu. lietst eij B¹

þann veg unndan haffa stẏrtt nema |¹⁰ hann heffde hanns ʀꜳda vid noted. Enn

3 mꜳ vera ad þiki |¹¹ eg giórast gjórbænn vid þig. þviat eg vil mæla tilmægda |¹² vid

þig. og bidia dottur þinnar mier til hannda. Þorgn(yr) |¹³ s(agde) Eg atla ʀꜳd ad

svara hier wel wmm. þviat snemma sa |¹⁴ dottermijn þad ad hun villdi þig Sijdann

6 tökust þesse ʀ�d med |¹⁵ sæmmd og virdinngu og war þar hin virdiligasta vejtsla

|¹⁶ Epter þad biöst Hröe til burtferdar. og kom ad funnde |¹⁷ Sveins konngs

og seiger honum allt so sem fared haffde |¹⁸ og qvedzt ongvum manne eiga ad

9 vera betre enn honum. hann |¹⁹ færdi honum marga agiæta gripi er hann hafdi

feinnged j Eing|²⁰landi. Konngr qvad honum vel hafa tiltekist og giæfusam|²¹liga

*ok orded þo helldur *nær *styrt hvorsu fara munndi |²² Skilia þeir epter þad. og

12 woru winer medann þeir lifdu For Hʀoe til Einglanndz. Og war Þorgnyr spake

1 og ] ÷ B²⁻⁴, C¹⁻⁶. Hʀöe þackade ] þackade ⸢nu (÷ C³⁻⁴) Hr. (Hroar C⁶) C¹⁻⁶. wel

Þorgnyr ] omv. B²⁻⁴. wel ] ÷ C¹⁻⁶. ‑gnyr ] ‑gnije C³, -gnire C⁴; ‑geire C¹⁻².⁶; ‑g: C⁵.

lietst ] og kuadst C¹⁻⁵; ÷ C⁶. 2 unndan–hann ] vitad ⸢munde (÷ C⁴) hafa ⸢m�led (÷ C⁵)

C¹⁻⁵; ÷ C⁶. heffde ] + (hann C³) ei C¹⁻⁴; + ei efter rꜳda C⁵; ÷ C⁶. vid ] ad C¹⁻⁵; ÷ C⁶.

Enn ] og C¹⁻⁵; ÷ C⁶. 3 mꜳ ] + nu C¹⁻⁵; ÷ C⁶. ad ] ÷ B²⁻³, þer B⁴. þiki–þig ]

eg giore bæn til ˹þijn (÷ C⁵) C¹⁻⁵; vil eg nü giora bæn til þyn C⁶. þviat–vil ] og C⁵ (= F).

4 ‑gn(yr), sål. C³⁻⁴ ] ‑geir C¹⁻².⁶; ‑g: B⁴, C⁵. s(agde) ] mællti C¹⁻⁶. atla ] ætla B²⁻⁴,

C¹⁻⁶, + Rꜳded þad (ad C⁶) hun Mune wilia eiga þig, og ˹helld eg (mun C⁶) C¹⁻⁴.⁶; + þad moni

sannast ad h⟨un⟩ moni vilia eiga þig og kalla eg C⁵. 5 þviat–þig ] ÷ C¹⁻⁶. þviat ] þvi B²⁻⁴.

5–6 Sijdann tökust ] takast nu C¹⁻⁶. 6 sæmmd ] heidur C⁴, heidre C³. þar ] ÷ C³⁻⁴.

virdiligasta, sål. C¹⁻².⁶ (virdu(g)-) ] prydelegasta C³⁻⁴; sæmilegasta C⁵. 7 burtferdar ] ferdar

af Englannde C¹⁻⁶. kom ] för C¹⁻⁶. ad funnde ] � fund C¹⁻⁶. konngs ] + J

Danmork C¹⁻⁶. 8 so sem ] huorninn C¹⁻⁴.⁶. 8–9 ad vera ] ad verda efter betre C¹⁻⁴.

9 hann ] og C⁵⁻⁶. 9–10 hann–feinnged ] honum høffdu afflast C¹⁻⁶. 10 qvad ] sagde

C¹⁻⁴.⁶. honum ] + hefde C¹⁻⁶. vel–og ] ÷ C¹⁻⁶. 11 *ok (sål. F) ] til B¹⁻⁴, ÷ C¹⁻⁶.

orded + pkt.B¹ ] tekest C¹⁻⁶. helldur–munndi ] illa heffde tilstyrst C¹⁻³, Jlla hefde ä horfst

(+ firir hónum C⁴) C⁴⁻⁵; ÷ C⁶. *nær *styrt, sål. + litest B²⁻⁴ ] væri stirdtt B¹. hvorsu ]

hvorninn B²⁻⁴. epter þad ] suo C¹⁻³.⁵⁻⁶; sijdann C⁴. 12 Hʀoe ] + sijdann C¹⁻⁶. war ]

er C¹⁻⁶. ‑gnyr, sål. + hinn C³⁻⁴ ] -gnijs B²⁻³, -gn: B⁴, ‑geir hinn C¹⁻².⁵⁻⁶.



F þa anndadꝛ· tok þa l�g | mannz dęmi eftir hann Þoꝛgnyꝛr son hans ok uar hinn

mesti uitringr· sk|iptu þeir Hroi peningum med ser eftir lanndz logum ʀettum

ok urdu uel asatt|tir· þotti Hroi hinn bezsti dꝛeingr en kona hans var foꝛuitri ok 3

er þar | j Suiþiod fra þeim komit mart g�fugmenni·

1 þa ] + tok, ms.

B¹ (A-tekst) þá andaðr. Tók Hrói þar allt fé ok forráð ok sæmd sem áðr hafði haft Þorgnýr

ok þótti inn bezti drengr, en kona hans forvitra, ok kom margt göfugra manna

frá þeim í Englandi. Ok lýkr hér þessi sögu. 3


Slysa-Hroa saga 97

|²³ þa anndadur. Tok Hröe þar alltt fie og forräd � og || sæmd sem ꜳdur haffde B¹, 9r

hafft Þorgnyr og þotti hinn |² beste dreingur. Enn kona hans forvitra. og kom

3 |³ margt goffugra manna frꜳ þeim i Einglandi. |⁴ Og lykur hier þessare s�gu.

1 þa ] ÷ C¹⁻⁶. anndadur ] andadest C¹⁻⁵. þar–forräd ] øll þau rꜳd C¹⁻⁶. sæmd,

herframed en anden hånd B¹. sem ] er C¹⁻⁶. 2 hafft ] ÷ C¹⁻⁶. ‑gnyr ] ‑geir C¹⁻².⁶;

‑g: C⁵. og ] ÷ C¹⁻⁶. þotti ] + mönnum hann C¹⁻⁵; var hann kalladur C⁶. hinn ]

enn C¹⁻³; nü C⁴. hans ] + virdtest ollumm C¹⁻⁴; + war C⁵. forvitra ] forvitre C¹⁻⁴;

spekingur ad viti C⁵. og ] ÷ C¹⁻⁶. kom ] + af þeim (+ üt C¹⁻²) C¹⁻².⁵⁻⁶. 3 margt ]

+ af þeim C³⁻⁴. frꜳ þeim ] ÷ C¹⁻⁶. hier ] + so C¹⁻⁶. s�gu ] herefter epilog:

af Hꝛöa eꝛ kalladur war ymist, hinn heimske Slisa Hꝛöe, edur (enn C³) ad sijdustu Hröe hinn

Spake hertil C²; + og vard hinn gøfugaste madur og �giætur Høffdinge Danskrar ættar (+ :� og

Endar so þessa Søgu :�. C⁴) C¹, (C²), C³⁻⁴; ⸌af Hröa⸍ er kalladur var ymist Slisa Hroi, edur Hroi

hinn heimski enn sydast Hroi Spake, war hann hinn agiætasti hofdinnge i Eingl: af Danskri ætt

C⁵. C¹ slutter med: Skꝛifad og endad ad Skarde af Thorde Jönssyne Anno MDCLXX. þann

13 Jaanuarij.

Documents

BIBLIOTHECA ARNAMAGNÆANAuu.diva-portal.org/smash/get/diva2:1355130/FULLTEXT01.pdfXVIIXVII--version11 BIBLIOTHECA ARNAMAGNÆANA AJÓN HELGASON CONDITA Vol.LII AUSPICIIS INSTITUTI ARNAMAGNÆANI