1

Bioanalytikere og laboranter

på Rigshospitalet

2

Indholdsfortegnelse

Program - Symposium for bioanalytikere og laboranter 2014 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Foredrag, abstractsPlacentamodellenRekombinante antistoffers transport over placenta, målt i perfusionsforsøgBetina Poulsen, afdelingsbioanalytiker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Fra mus til menneskeUdvikling af nye angiogenese PET tracere til cancerdiagnostik og planlægning af skræddersyet behandling af patienterJytte Oxbøl, forskningsbioanalytiker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Hvilken betydning har JAK2V617F-mutationen for patienter og deres stamcelle-sygdom?Franziska Larsen, bioanalytikerunderviser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

Faget i bevægelseBioanalytikerunderviserne på Rigshospitalet har ønsket sig en introduktion til faget med fokus på specialerne. Kom og se dit eget fag tegnet i »en levende streg«!Majbrit Kvist, udviklingskonsulent og Mette Jørgensen, bioanalytikerunderviser . . . . . . . . . . . . . 17

Kan laboratoriet optimere kvaliteten af glukosemåling målt decentralt?10 vigtige nøglefaktorer i arbejdet med at skabe et kvalitetsprogram for POCT-udstyr Lene Vibeke Jespersen, kvalitetskoordinator . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Kan rutinerede bioanalytikere lære nye arbejdsrutiner?Oplæring af stor vagtgruppe (40 medarbejdere) - på nyt stort automatisk analyseinstrument, COBAS 8000Annie Mørk, Else-Marie Falborg og Mads Harder, udviklingsbioanalytikere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Et normalmateriale for lungernes CO og NO diffusionskapacitet hos raske danske børnBirgitte Hanel, bioanalytiker, dr. med . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27

Multimedia på 4112Adspredelse af børn fra venteværelse til undersøgelsens afslutningViktoria Setterberg, bioanalytiker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29

2 3

Poster, abstractsKildelokalisation hos patienter med epilepsi, udarbejdet i BESA®Bachelorprojekt af: Sandra Tawfik og Julie Dyppel, bioanalytikere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

Ny hurtigtest til påvisning af luftvejspatogenerAfprøvning af Biofire Diagnostics FilmArray® respiratory virus panel og Clart Pneumovir® Microarray GenomicaAlá Nassereddin, bioanalytiker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

Kan indtagelse af danskvand øge afstanden mellem myokardiet og det subdiaphragmale 82Rubidium optag i PET skanninger?Elin Lindell og Maria Pejtersen, bioanalytikere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36

Differentiering af typiske fluconazol sensitive og ikke-sensitive Candida arter vha. qPCR på BD Max Søren Skov Frederiksen, bioanalytiker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38

Flydende faggrænser mellem radiograf og bioanalytiker ved PET/MR skanneren. Hvordan man samarbejder og opnår nye spidskompetencerKarin Stahr, bioanalytiker, Jákup Poulsen, radiograf, Marianne Federspiel, bioanalytiker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39

CIg-FISH ved myelomatoseMetode til karakteristik af myelomatose Inge-Lise Frost Andersen og Susanne Jörning, bioanalytikere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41

Kan isopropanol erstatte Xylen til præparering af hjernevæv?Anita Fleischer og Ann-Christina Sørensen, bioanalytikere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43

Collodion bag vs. plasma/trombinMetodesammenligning af collodion bag og plasma/trombin til præparering af cytologiske prøver Line Hejmdal, Tina Svendsen og Sandra Wattenburg, bioanalytikere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45

Svigt af antibiotikabehandling ved mykotisk aortaaneurisme forårsaget af Burkholderia pseudomalleiSonja Lekovic, bioanalytiker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47

BioanalytikerprisenTidligere modtagere af bioanalytikerprisen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49

4

Program

09.45 - 10.00Velkommen, - Introduktion til dagenLene Ørnstrup, centerchefbioanalytiker; Diagnostisk Center

10.00 - 10.20 PlacentamodellenRekombinante antistoffers transport over placenta, målt i perfusionsforsøgBetina Poulsen, afdelingsbioanalytiker, Klinisk Immunologisk Afdeling, Blodbanken, Diagnostisk Center

10.25 - 10.45Fra mus til menneskeUdvikling af nye angiogenese PET tracere til cancerdiagnostik og planlægning af skræddersyet behandling af patienterJytte Oxbøl, forskningsbioanalytiker; Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin og PET, Diagnostisk Center

10.45 - 11.15 Posterudstilling / Pause

11.15 - 11.35Hvilken betydning har JAK2V617F- mutationen for patienter og deres stamcel-le-sygdom?Franziska Larsen, bioanalytikerunderviser; Klinisk Immunologisk Afdeling, Region Hovedstaden, Blodbanken Herlev, Diagnostisk Center

11.40 - 12.00Faget i bevægelseBioanalytikerunderviserne på Rigshospitalet har ønsket sig en introduktion til faget med fokus på specialerne. Kom og se dit eget fag tegnet i »en levende streg«!Majbrit Kvist, udviklingskonsulent; Diagnostisk Center og Mette Jørgensen, bioana-lytikerunderviser; Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

12.00 - 12.20Uddeling af Rigshospitalets BioanalytikerprisLene Ørnstrup, centerchefbioanalytiker; Diagnostisk Center

12.20 – 13.00Frokost

4 5

13.00 - 13.20Posterudstilling i auditorieforhallenPosterudstillerne er til stede og svarer gerne på spørgsmål

13.20 – 13.40Kan laboratoriet optimere kvaliteten af glukosemåling målt decentralt? 10 vigtige nøglefaktorer i arbejdet med at skabe et kvalitetsprogram for POCT-udstyrLene Vibeke Jespersen, kvalitetskoordinator; Klinisk Biokemisk Afdeling, Diagno-stisk Center

13.45 – 14.05Kan rutinerede bioanalytikere lære nye arbejdsrutiner? Oplæring af stor vagtgruppe (40 medarbejdere) - på nyt stort automatisk analysein-strument, COBAS 8000Annie Mørk, Else-Marie Falborg og Mads Harder, udviklingsbioanalytikere; Klinisk Biokemisk Afdeling, Diagnostisk Center

14.05 – 14.15Uddeling af posterpris 14.15 - 14.45Kaffe / Te samt Posterudstilling i auditorieforhallenPosterudstillerne er til stede og svarer gerne på spørgsmål

14.45 - 15.05Et normalmateriale for lungernes CO og NO diffusionskapacitet hos raske danske børn.Birgitte Hanel, bioanalytiker, dr. med.; Dansk BørneLunge Center, Juliane Marie Centret

15.10 - 15.30Multimedia på 4112Adspredelse af børn fra venteværelse til undersøgelsens afslutningViktoria Setterberg, bioanalytiker;Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin og PET, Diagnostisk Center

15.30Afslutning på dagenLene Ørnstrup, centerchefbioanalytiker; Diagnostisk Center

Moderator: Bent Hansen, udviklingskonsulent, Diagnostisk Center

6

Forord 2014

Velkommen til Symposium for Bioanalytikere og Laboranter på Rigshospitalet 2014,hvor denne bog udgives med abstracts, som beskriver udviklings- og forsk-ningsprojekter på Rigshospitalet. Det er en stor fornøjelse, at kunne samle Rigs-hospitalets bioanalytikere og laboranter til en dag, der handler om faglighed, om at dele viden med andre, og om at mødes og skabe mulighed for at etablere netværk på tværs af Rigshospitalet - alt sammen til glæde for patienterne.

Rigshospitalets overordnede vision om at blive Danmarks internationale hospital drejer sig om forskning, uddannelse og behandling. Mange brikker skal falde på plads for at denne vision kan lykkes, og en af dem er netop at skabe rammer for vidensdeling, således at motiverede medarbejdere kan være innovative og kreative. Vidensdeling er afgørende, hvad enten det handler om forskning, udvikling, patient-behandling, at sikre den høje faglige kvalitet eller svartider og svar til tiden.Vidensdelingen er stimulerende og nødvendig for forskningen, men også i det prak-tiske arbejde med »svar til tiden«, og når vi ønsker at sætte »patienten i centrum«.

Med patienten som omdrejningspunkt kan vidensdeling tænkes ind i alle faser af arbejdet: Som en vigtig del af at byde patienten velkommen, i kommunikationen med de kliniske afdelinger, i arbejdet med at sikre den høje faglige kvalitet og med at levere korrekte svar til de parakliniske systemer.

Rigshospitalet er under forandring på en række områder. To markante ting er af-slutningen af 12 års akkreditering hos Joint Commission og et farvel til »den røde bygning«, som rummer de sidste rester af det gamle Frederiks Hospital fra 1910. Samtidig er det goddag til Den Danske Kvalitetsmodel og til arbejdet med at bygge en ny moderne Nordfløj, og meget snart vil vi skulle arbejde med at implementere Sundhedsplatformen, som bliver det største forandringsprojekt i de kommende år. Et projekt der vil gribe ind i Rigshospitalets arbejdsgange med planlægning, boo-king, bestilling og svar integreret med de parakliniske systemer.

Rigshospitalets Symposium for bioanalytikere og laboranter er for mange det forum, hvor man for første gang præsenterer sit arbejde eller sit udviklingsprojekt for kolle-ger. At modnes til at stå frem med sit budskab, er i sig selv et projekt.

Tak til alle jer, der præsenterer foredrag og posters på selve symposiet og dermed deler indsigt og faglighed med alle, der har haft mulighed for at deltage. Det er væ-sentligt for faget og fagligheden på Rigshospitalet.

6 7

Også tak til de mange bioanalytikere og laboranter, der på fornem vis har formidlet deres viden og erfaring i faglige tidsskrifter og dermed bidraget til en vigtig videns-deling.

Vi håber, at denne dag og denne bog bidrager med inspiration, som alle kan tage med hjem og bruge i det professionelle arbejde for at sikre den bedste diagnostik til gavn for patienterne.

Lene ØrnstrupCenterchefbioanalytiker

Maj 2014

Foredrag, abstracts

10

Placentamodellen

Rekombinante antistoffers transport over placenta målt i perfusionsforsøg

Betina Poulsen, afdelingsbioanalytiker, Leif Kofoed Nielsen og Mor-ten Hanefeld Dziegiel; Klinisk Immunologisk Afdeling, Blodbanken, Diagnostisk Cen-ter. Line Mathiesen; Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet

IntroduktionEn RhD negativ kvinde der har dannet et anti-D, vil kunne skade sit foster hvis hun bliver gravid med et RhD positivt foster. Hendes antistof vil kunne passere placenta og binde sig til fosterets erytrocytter. Det vil, ved fagocytose, føre til ødelæggelse af fosterets erytrocytter og efterfølgende anæmi og hyperbilirubinæmi hos fosteret. Tilstanden kaldes hæmolytisk sygdom hos foster og nyfødt.

For at undgå ødelæggelsen af erytrocytterne i denne situation har vi designet et rekombinant anti-D som binder sig til fosterets erytrocytter, men ikke kan forårsage ødelæggelse af erytrocytterne. Det rekombinante anti-D blokerer D-antigenet så moderens farlige anti-D ikke kan binde sig.

Vores rekombinante anti-D er designet ud fra et normalt IgG3-molekyle. Hæng-selsregionen er fjernet, og herved er aktivering af komplement- og fagocytose op-hævet. Det er de to effektorsystemer, som fører til destruktion af fosterets erytro-cytter. Vi har vist, at skadelige antistoffers destruktion ophæves når man tilfører tilstrækkeligt meget af vores designer-antistof.

Vores rekombinante anti-D har også en mutation i Fc-delen, hvor aminosyren arginin på position 435 i tung kæde er udskiftet med histidin. Mutationen gør, at det rekombinante anti-D er identisk med et IgG1-molekyle på denne position, hvor anti-stoffet binder sig til FcRn-receptoren i placenta. FcRn er den receptor på placenta, der sørger for at antistoffer transporteres fra det maternelle til det føtale kredsløb.

For at sammenligne vores rekombinante anti-D’s transporthastighed over pla-centa med normale IgG1 og IgG3 molekyler, har vi samarbejdet med en gruppe fra Københavns Universitet på Institut for Folkesundhedsvidenskab. Denne gruppe har udviklet en placenta transportmodel, der kan bruges til at undersøge stoffers transport over placenta. Vi har sammen videreudviklet modellen til studier af anti-stoftransport.

Materiale og metodeI placenta foregår udvekslingen af stoffer mellem mor og foster. Villi er omgivet af

10 11

moderens blod i det intervilløse rum, og fosterets blod er i kredsløb inde i villi. En del af placenta skæres ud og der etableres et føtalt kredsløb ved at kanylere en arterie og en vene. Derefter lægges placentadelen ned i et perfusionskammer og et maternelt kredsløb etableres ved at sætte to kanyler i det intervilløse rum. Der sættes en peristaltisk pumpe på begge kredsløb og derefter tilføres iltet medie på maternel side og ikke-iltet medie på føtal side. Desuden tilføres kontrolsubstanser, normale IgG1 eller IgG3 molekyler med specificitet for et malaria antigen og det rekombinante anti-D med specificitet for D antigenet.

Princippet i modellen er, at det rekombinante anti-D testes sammen med et nor-malt IgG1 eller IgG3 molekyle i samme perfusion. Det rekombinante antistof starter således på maternel side med at være blandet med et normalt IgG-molekyle, de to antistoffer har forskellig specificitet og de kan derfor måles i hver sit ELISA assay – selvom de fysisk er blandet sammen.

Der udtages prøver fra den føtale side og den maternelle side af kredsløbet med 30 minutters mellemrum i op til 6 timer.

Resultater og diskussionDer blev inkluderet 34 placentaer i vores studie og det viste sig at der var lækage i 8 af dem. Vi kan derfor kun bruge resultaterne fra 26 af forsøgene.Resultaterne viste at vores rekombinante anti-D blev transporteret fra den mater-nelle side til den føtale side med samme hastighed som et normalt IgG1-molekyle. Normale IgG3-molekyler har en signifikant lavere transporthastighed

KonklusionDet rekombinante anti-D kan ud fra disse resultater bruges til behandling af hæ-molytisk sygdom hos foster og nyfødt ved at blive givet til moderen, da det kan passere placenta og ikke aktiverer komplement- og fagocytose systemet og kan udkonkurrere det skadelige maternelle antistof.

Artikel: Line Mathiesen, Leif K. Nielsen, Jan Terje Andersen, Inger Sandlie, Terje E. Michaelsen, Morten Hedegaard, Lisbeth E. Knudsen and Morten Hanefeld Dziegiel, BLOOD 2013;122(7):1174-81. doi: 10.1182.

12

Fra mus til menneske

Udvikling af nye angiogenese PET tracere til cancerdiagnostik og planlægning af skræddersyet behandling af patienter

Jytte Oxbøl, forskningsbioanalytiker; Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin og PET, Diagnostisk Center og Cluster for Molecular Imaging, SUND, Københavns Universitet

IntroduktionTil at diagnosticere cancer hos patienter udvikles løbende nye radioaktivt mærkede PET tracere. Ved PET scanning af patienten kan det afsløres, hvor canceren er lokaliseret, størrelse af tumor og eventuelle forekomster af metastaser. Udviklin-gen går mod mere specifikke PET tracere, som målrettet kan genkende specifikke molekyler i tumorer. Hermed bliver den efterfølgende behandling af patienter mere målrettet, da PET traceren vil kunne afsløre, hvilken behandling patienten vil re-spondere på. En sådan billeddirigeret skræddersyning af behandling forventes at få stor betydning for patienternes overlevelse.

Angiogenese, kar-nydannelse, spiller en vigtig rolle for vækst af tumorer. Tumorer får tilført næring og ilt gennem blodkar, hvilket gør dem i stand til at vokse og meta-stasere. Som biomarkør for kar-nydannelser bruges integriner, der findes på endo-thelceller. Det unikke er, at integriner kun udtrykkes på aktiverede endothelceller, på nydannede kar og i nogle tumorceller.

Anti-angiogenese behandling er et eksempel på skræddersyet cancerbehand-ling. Formålet er at blokere tumorvækst ved at behandle med antistoffer rettet mod integriner, hvorved karrene sygner hen, tumor får tilført mindre næring og i bedste fald går til grunde.

I prækliniske studier med mus har vi valideret PET tracere, som kan lokalisere graden af angiogenese i tumorer. Tracerne består af et positron-emitterende radi-onucleotid (64Cu eller 68Ga) koblet til peptidet RGD. Da RGD i extracellulær matrix (ECM) proteiner interagerer med integriner, betyder det, at en PET tracer indehol-dende RGD, vil binde sig til integriner i tumorerne og resultere i, at de angiogense-aktive områder »lyser« på PET scanningsbillederne.

Materiale og metodeNøgne mus (genmodificerede mus, der mangler thymus) injiceres subkutant huma-ne tumor celler. Efter 3-4 uger, når tumorerne er vokset til en størrelse på 100-300

12 13

mm3, indgår musene i forsøg.Til karakteristik af de nye PET tracerer udførtes et biodistributions- og et PET/CT scannings-studie.

Til biodistributionsstudiet injiceres hver mus i en halevene med 5 MBq tracer til tiden 0. Tre grupper mus aflives til 3 forskellige tidspunkter og alle vigtige organer, blod og tumorer udtages og radioaktiviteten i alle væv måles i en gammatæller. Må-lingerne (cpm) omregnes til % injiceret dosis per gram (%ID/g).

Til scanningsstudiet injiceres musene ligeledes med 5 MBq tracer og PET scan-nes i 15 minutter i en dyre PET scanner - til 3 tider. Efterfølgende CT scannes mu-sene til samme tider. PET og CT billederne fusioneres og i Inveon software tegnes 3D regioner af hele tumor volumen, som bruges til at beregne optaget af tracer i tumor, %ID/g.

ResultaterBiodistributionsstudiet skal belyse, hvilke organer, som bliver mest strålebelastet samt hvor hurtigt tracer niveauet falder i de respektive organer. Også niveauet i tumor i forhold til både organer og baggrund beregnes. Generelt ses det højeste optag efter 1 time i alle organer, med højeste optag i nyrerne ca. 3 % ID/g.

Fra PET/CT scanningerne ses højst optag af traceren 1.5 til 2.3 % ID/g 1 time efter injektion. På PET scanningsbillederne ses tydeligt optag i tumorerne med fin differentiering fra normalvæv.

Med henblik på senere brug af PET traceren i mennesker, beregnes ud fra muse-data et estimat for den strålebelastning en patient ville blive udsat for, hvis patienten modtager en relevant dosis på 200 MBq. Belastningen er beregnet til under 10 mSv, hvilket er acceptabelt (svarer til 3 gange årlige baggrundsstråling).

DiskussionResultaterne viser, at de testede RGD PET tracere er lovende kandidater til brug i klinikken, idet de har et specifikt optag i tumorer, som afspejler mængden af inte-griner og dermed angiogeneseniveauet i tumorerne. Ved at scanne patienter med en angiogenese PET tracer, kan man – udover at diagnosticere cancer med høj an-giogenese – også afgøre om den enkelte patient vil have gavn af en efterfølgende anti-angiogenese behandling. Vi planlægger nu, at bringe én af disse tracere videre til klinisk brug.

Referencer64Cu-NODAGA-c(RGDyK) Is a Promising New Angiogenesis PET Tracer: Correlation between Tu-mor Uptake and Integrin αVβ3 Expression in Human Neuroendocrine Tumor Xenografts. (International Journal of Molecular Imaging, 2012)Jytte Oxboel, Christina Schjoeth-Eskesen, Henrik H. El-Ali, Jacob Madsen, Andreas Kjaer.Department of Clinical Physiology, Nuclear Medicine & PET, Rigshospitalet and Cluster for Molecular Imaging, Faculty of Health Sciences, University of Copenhagen, Copenhagen, Denmark

14

Comparison of two new angiogenesis PET tracers 68Ga-NODAGA-E[c(RGDyK)]2 and64Cu-NODAGA-E[c(RGDyK)]2; in vivo imaging studies in human xenograft tumors.(Molecular Imaging and Biologi, 2013)Jytte Oxboel, Malene Brandt-Larsen, Christina Schjoeth-Eskesen, Rebecca Myschetzky, Henrik H. El-Ali, Jacob Madsen, Andreas Kjaer.Department of Clinical Physiology, Nuclear Medicine & PET, Rigshospitalet and Cluster for Molecular Imaging, Faculty of Health Sciences, University of Copenhagen, Copenhagen, Denmark

14 15

Hvilken betydning har JAK2V617F- mutationen for patienter og deres stamcelle-sygdom?

Franziska Larsen, bioanalytikerunderviser; Klinisk Immunologisk Afdeling, Region Hovedstaden, Blodbanken Herlev, Diagnostisk Center

Introduktion• Hvad er JAK2 og hvilke sygdomme er involveret i mutationen af JAK2?• Hvordan analyserer vi denne mutation og hvad betyder det i forhold til diagnostik

og terapi? • Hvordan bliver sygdommene behandlet i dag og i fremtiden?

Janus kinase (JAK) tilhører familien af cytoplasmatiske tyrosin kinaser, der er as-socieret med cytokin- receptorer. Disse enzymer bruges til aktivering af STAT-sig-nalvej (signal transducer and activator of transcription) og dermed til stimulering af cellen til transskription af specifikke gener. Denne stimulering bruges ved immunfor-svar, cellevækst og celleproliferation.

Ud fra det, undrer man sig ikke over, at man i 2005 fandt en mutation i JAK2, som findes hos næsten alle patienter med en myeloproliferativ neoplasm (MPN). Denne mutation påvirker cellen til en konstant aktivering til proliferation (klon- proliferation). Analysen foregår via PCR og bruges i dag til diagnostik og terapiforløb.På grund af denne celleprolifererende effekt, er forskning i dag i gang med, at finde medikamenter til behandling, der hæmmer (inhiberer) denne prolifererende effekt (JAK2 inhibitor).

Materiale og MetodeFuldblod eller knoglemarv (nok mest fuldblod) fra patienter med mistanke om en philadelfia- kromosom negativ MPN, eller til monitorering af sygdomsforløbet, ana-lyseres en »real time« PCR for JAK2V617F mutation.

En positiv reaktion bekræfter sygdom, mens en negativ reaktion ikke udelukker en sådan.

Resultater og DiskussionJAK2V617F bliver i dag brugt som markør for polycytæmia vera (PV), essentiel trom-bocytose (ET) og primær myelofibrose (PMF). Ca. 95 % af PV patienter har denne genmutation, mens ET og PMF patienter har mutationer i ca. 50 % af tilfældene.

16

Behandlingen kan følges med denne undersøgelse, fordi mængden af »JAK2V617F« i blodet afspejler den totale »tumorbyrde« altså hvor mange kloner, der er muteret.

Alle tre sygdomme kan på nuværende tidspunkt kun behandles med »gammel-dags metoder« så som blodtapning af PV- patienter. Men forskning med JAK2 inhi-bitorer er i fuld gang. De første kliniske studier kører og ser lovende ud. De inhibi-torer, der arbejdes med nu, blokerer desværre også de raske celler. Vi har ikke fuld forståelse af JAK2’s tredimensionale opbygning og derfor har man nok ikke fundet den perfekte inhibitor. Men mon ikke vi kan komme dertil?

16 17

Faget i bevægelse

Bioanalytikerunderviserne på Rigshospitalet har ønsket sig en introduktion til faget med fokus på specialerne. Kom og se dit eget fag tegnet i »en levende streg«.

Majbrit Kvist, udviklingskonsulent; Diagnostisk Center Mette Jørgensen, bioanalytikerunderviser; Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Diagno-stisk CenterClare Atkins, neurofysiologiassistent, Klinik for Neurofysiologi, NeurocentretFranziska Larsen, bioanalytikerunderviser; Klinisk Immunologisk Afdeling, Region Hovedstaden, Blodbanken Herlev, Diagnostisk CenterConnie Larsen, afdelingsbioanalytiker, Klinisk Immunologisk Afdeling, Region Ho-vedstaden, Vævstypelaboratoriet; Diagnostisk CenterKathrine Overgaard Foss Jensen, bioanalytikerunderviser; Klinisk Biokemisk Afde-ling, Diagnostisk Center.Camilla Qvist, bioanalytikerunderviser; Patologiafdelingen, Diagnostisk CenterMia Albers, bioanalytikerunderviser; Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin og PET, Diagnostisk Center

Introduktion og FormålBioanalytikerunderviserne på Rigshospitalet ønskede sig en introduktion til faget med fokus på specialerne. Ønsket var egentlig en papirfolder til at beskrive alle specialerne på tværs af hospitalet i en let tilgængelig form.

Da Diagnostisk Center tidligere har produceret en tilsvarende introduktion til beskri-velse af centret i forbindelse med den månedlige introduktion af nyansatte, var det ikke svært at overføre denne tanke og ide til undervisergruppens ønske, så folderen til de studerende mødte en let tilgængelig fortælle stil i en animeret og levende streg, en animationsfilm, som samtidig kan møde de studerendes `virtuelle dagligdag`.

Ikke alene skal filmen benyttes til at give indblik i alle seks specialer og dermed bioanalytikerfaget, så man fornemmer forskellene i de avancerede specialer, men den er også tænkt at skulle medvirke til at give en fornemmelse af de `opgaver og diagnostiske redskaber eksempelvis fra molekylærbiologiske teknikker til kvalitets-kontrol, hygiejne, etik og lignende, som er fælles. Arbejdsgruppen har forsøgt at beskrive faget indenfor diagnostikken både nu og den nærmeste fremtid.

18

Materiale og MetodeTil at beskrive faget blev der som udgangspunkt nedsat en arbejdsgruppe med alle seks specialer repræsenteret, en tovholder tilknyttet opgaven samt en fast tegner fra filmselskabet. `Stregkonceptet` der tidligere er udarbejdet til Diagnostisk Center er blevet genbrugt i en revideret og ny fortolket form i samarbejde med animations-filmselskabet Markfilm, Viborg.

Arbejdsgruppens opgave var først og fremmest at beslutte fortælleformen og ikke mindst vælge de egentlige sygdomshistorier, så filmen vil give eksempler fra alle specialer på bredere vis. Så de enkelte specialer overordnet præsenterer emner og discipliner, der kan give en bred indsigt i det enkelte speciales avancerede opgaver, - samt en forståelse af fagets mange facetter og muligheder. Det var endvidere vig-tigt for arbejdsgruppen at vise, at bioanalytikeren og bioanalytikerfaget er en vigtig brik hele vejen rundt i udredningsforløb og patientbehandling.

Som udgangspunkt har filmen Rigshospitalets visioner og strategier for øje, så ek-sempelvis det højtspecialiserede patientforløb, den skræddersyede patientbehand-ling og fokus på uddannelse træder tydeligt frem.

Det var ikke svært for arbejdsgruppen at blive enige om, at den overordnede linje i historien skal henvende sig til den studerende, men tydeligt handle om arbejdet for den færdiguddannede bioanalytiker.

Filmen følger en patient i et nyretransplantationsforløb samt en patient henvist med en uopdaget lungetumor.

ResultaterEfter adskillige igangsættende ide-møder og samling af specialernes ønsker for ho-vedfokus med indsamling af de eksakte facts og baggrund i de to meget forskellige patientforløb, overgik processen til en egentlig historieskitse. Efter denne historie-skitse blev gennemarbejdet og gennemskrevet som manuskript, kunne de to forløb slutteligt sammenfattes til et story-board af tegnerens hånd.

Et story-board for animationstegnere svarer til en tegnet skitse af hele filmen, en slags tegneserie. Når disse tegninger er afsluttet, kan historien gøres levende og sjove detaljer udtænkes. Processen er, på dette stadie så langt, at filmen nu kan underbygges med speak.

`Speaken` i forbindelse med beskrivelsen af faget har den fornemme opgave, ikke blot at fortælle den historie som er tegnet, men i stedet forsøge at udbygge historien, så den underbyggende speak i tæt sammenspil med de tegnede billeder berører alle de vinkler, der er vigtige for den bedste forståelse af faget.

18 19

Arbejdsgruppen havde i hele processen meget fokus på den underbyggende speak og dens muligheder.

Slutproduktet er blevet den animationsfilm, som I kan se på symposiedagen.

1. Filmen har en varighed på 15 minutter.

2. Der er produceret en lille 2 minutters teaser som siden august 2013 har været at finde på rigshospitalets hjemmeside. Stien hertil er: www.rigshospitalet.dk > job og uddannelse > Klinisk undervisning > Bioanalytiker

3. Denne side har Metropol venligst linket til via deres hjemmeside, så de »modul 1- studerende«, der kommer på Rigshospitalet via den korte appetitvækker for-håbentlig er spændte på at skulle møde Rigshospitalet og ikke mindst jer i de involverede klinikker.

KonklusionFilmen blev færdigproduceret i august 2013, og er blevet benyttet til de første »Mo-dul 1 studerende«, som Rigshospitalet modtog på Blegdamsvej indenfor alle spe-cialer i efteråret 2013. I foråret 2014 modtog Klinisk Immunologisk Afdeling, Region Hovedstaden, Blodbanken Herlev, det første hold »Modul 1«, som blev budt vel-kommen med filmen.

Som sidegevinst har underviserne benyttet filmen til introduktion af det tværfaglige Modul- 5, som består af professionerne: Bioanalytikere, sygeplejersker, jordmødre, ergoterapeuter, fysioterapeuter, radiografer og ernærings- og sundheds professions bachelorer.

Erfaringerne som underviserne har draget og responsen fra de studerende i for-bindelse med brug af `velkomstfilmen`, har arbejdsgruppen samlet. Du får derfor på symposiedagen ikke alene mulighed for at se filmen, men også kort høre de spændende erfaringer.

20

Kan laboratoriet optimere kvaliteten af glukosemåling målt decentralt?

10 vigtige nøglefaktorer i arbejdet med at skabe et kvalitetsprogram for POCT-udstyr

Lene Vibeke Jespersen, kvalitetskoordinator; Klinisk Biokemisk Afdeling, Diagnostisk Center

IntroduktionVi har været mange år undervejs for at kvalitetssikre decentralt laboratorieudstyr, også kaldet POCT (Point Of patient Care Testing) eller NPT (Near Patient Testing). Udstyr som producerer laboratoriesvar, men som bruges udenfor den diagnostiske afdeling af ikke-diagnostisk personale.

Vi er stadig ikke helt i mål, men er dog kommet langt med kvalitetssikring af glukoseudstyr.

Helt tilbage i år 2004 blev Klinisk Biokemisk Afdeling (KB) inddraget i valg af ét tværgående glukoseapparat for at imødekomme især udefrakommende krav, som en akkreditering i henhold til Joint Commission. Krav til bl.a. måling af glukose af ensartet og høj kvalitet for den optimale monitorering af patienters glukoseniveau.

Vi validerede udstyr fra 2 forskellige leverandører og da kvaliteten for begge ud-styr levede op til kravene, lod vi klinikbrugere træffe det afgørende valg ud fra bru-gevenlighed.

I år 2004 var vores opgave afsluttet ved at anbefale et glukoseudstyr, hvor kvalite-ten var i overensstemmelse med målinger foretaget på laboratoriet. Holdningen på Klinisk Biokemisk Afdeling var at det krævede mere end blot et forsvarligt apparat, hvis kvaliteten virkelig skulle højnes. Vi kendte til fejlkilder, men gjorde klinikperso-nalet også det? Vi vidste intet om den reelle kvalitet af de glukosesvar der blev pro-duceret i klinikken. Overdrev vi, når vi mente at der var mange fejlmålinger, eller ville vi bare ikke indrømme at andre faggrupper kan udføre nogle laboratorieopgaver lige så godt som os? Vi ville gerne have mere indflydelse på POCT, men Rigshospitalets tradition havde altid været at klinikkerne selv bestemte hvilket udstyr de ønskede at anvende, og slet ikke tradition for at en serviceafdeling som Klinisk Biokemisk Afdeling udstak regler for klinikkerne. Hvordan får man ændret sådan en kultur? Og kan KB bidrage med et kvalitetsløft?

20 21

Metode og resultater1. Start med en plan Allerede i 2001 udstak KB og Diagnostisk Center en vejledning, hvor vi stillede krav til anskaffelses af POCT udstyr i klinikkerne.

Denne vejledning indeholdt krav om at KB altid skal indgå i et samarbejde om an-skaffelse af POCT udstyr og at der skal aftales hvem der gør hvad i forbindelse med validering, træning af personale, kalibrering, kontrolovervågning og meget mere.

Vi mente at denne vejledning var meget konkret, men rigtig svær at få nogen til at følge, da kulturen stadig var sådan at vejledningen, hvis overhovedet kendt, blev opfattet som et tilbud, og ikke et krav. Og hvad skal man med tilbud, hvis man ikke mener man har behov for det?

Der gik mange år, hvor vi forsøgte at gøre opmærksom på os selv. Vi gav aldrig helt op, men ventede på at klinikkerne selv skulle få øje på hvad vi kan bidrage med.

Planen for hvad vi mente der bør til for et kvalitetsløft blev rettet til mange gange, men først i året 2012 kunne vi begynde at arbejde med de 10 nøglefaktorer for et kvalitetsløft af glukosemålinger. Det blev Den Danske Kvalitetsmodel der blev det egentlige vendepunkt, da standarden beskriver at det er den laboratoriemedicinske afdeling der er ansvarlig for kvaliteten af bl.a. glukosesvar udført i klinikken.

2. Skab fælles rammer for kvalitet af en glukosemåling At man snakker samme sprog betyder meget. Kalibrering betyder ikke nødvendig-vis det samme for en sygeplejerske som for en bioanalytiker. Og hvad er en kontrol analysering og hvad gør det godt for? Og hvor tit skal det gøres? Og af hvem? Og kvalitet af en patients glukosemonitorering er vel et spørgsmål om at give den rette mængde medicin på det rette tidspunkt? At grundlaget for behandlingen også skal være så optimalt som muligt kan vi godt være enige om, men hvordan det opnås kan opfattes meget forskelligt for de forskellige faggrupper. Måler apparatet da ikke altid rigtigt? Hvorfor melder apparatet ikke fejl, hvis svaret ikke er rigtigt?

3. TræningUndervis brugerne. Vi ved fra alle, både nationale og internationale undersøgelser, at den største fejlkilde til laboratoriesvar ligger udenfor den analytiske fase. Ca. 80 % af alle fejl ligger i den præ- og den postanalytiske fase. Så undervisningen bør især lægge stor vægt på disse processer. At kunne finde ud af at trykke på de rigtige knapper på et stabilt apparat, som KB har valideret, er en meget lille del af kvaliteten. Derfor har vi holdt fast i at KB underviser alle brugere på trods af ønske om sidemandsoplæring i klinikkerne. Et udstyr er aldrig bedre end det der måles på. En skidt prøve giver et skidt resultat. At dette ikke er apparatets skyld, er ikke naturligt for en ikke-laboratorievant person at tænke.

4. Lav procedurer som er lette at følgeAt lave vejledning til klinikbrugere er ikke det samme som at lave laboratorievej-

22

ledninger. Korte præcise instrukser er en nødvendighed. Her er en af vores store udfordringer, at gøre en instruks kort og præcis, men så den samtidig indeholder alle de elementer vi mener der er nødvendige.. Intervalskema for analysering af kvalitetskontroller har vi lagt ind i apparatet, så det vises på apparatet hvornår det er tid for en sådan.

5. Gør de nødvendige værktøjer tilgængeligeHvis vi ønsker at brugerne skal bruge nogle bestemte instrukser er det vigtigt at de er tilgængelige. Alle vores vejledninger og instrukser til POCT udstyr skal ligge på nettet i VIP databasen, så alle nemt kan få fat i dem. Glukoseteststrimler og kon-trolvæsker indkøber Klinisk Biokemisk Afdeling. Klinisk Biokemisk Afdeling validerer disse forbrugsvarer og brugerne kan afhente varerne på KB på alle tider af døgnet. Undervisning tilbyder vi ca. hver 14. dag på KB og vi er imødekommende for at komme i klinikken og undervise, selvom vi havde meldt ud at det kun var i imple-menteringsfasen vi tilbød dette.

6. Automatiser, hvor det er muligtHvis man vil sikre sig at der kun udføres glukose måling af trænet personale kræver det et system til at styre dette. Et godt datamanagementprogram der kan registrere og administrere brugere er nødvendigt. Vi har pt. over 2000 brugere, som er un-dervist i glukoseudstyret. En gentræning af disse brugere er også nødvendig på et tidspunkt. Vi har valgt at lade datamanagementsystemet styre gentræningen ved at alle bliver recertificeret for hver godkendt kontrolanalysering. På den måde vil certi-ficeringssystemet næsten vedligeholde sig selv. Datamanagementsystemet gør det muligt for Klinisk Biokemisk Afdeling, at kvalitetsovervåge forskellige faktorer og, dersom kvalitetskravene ikke overholdes etablere det nødvendige samarbejde for at få den kliniske afdelings kvalitet tilbage på sporet. Automatisk dokumentation af patienternes svar har været en af udfordringerne, da vi desværre løb ind i både IT software problemer og problemer med det administra-tive i samarbejdet med leverandøren og en stor regional IT afdeling.

7. Spot alle muligheder for kvalitetsforbedringerAt sikre kvalitet er en kontinuerlig proces. Hvis noget ikke virker skal man være pa-rat til at ændre det. Hvis noget kan gøres bedre skal man være villig til at tænke nye metoder og arbejdsgange for at optimere kvaliteten. Det gælder også når det drejer sig om andre faggrupper. Hvis noget, som KB synes giver mening ikke giver mening for klinikpersonalet skal vi prøve at ændre dette. Dog uden at give køb på kvaliteten. Omvendt hvis vi ser et sted, hvor der ofte sker fejl skal vi holde fast i en procedure vi ved fungerer. At man stadig benytter papir-glukosemonitoreringsskemaer i klinikken er en af de ting, som vi har undret os over. Skemaer, hvor alt nedskrives i hånden med alle muligheder for fejlnoteringer og tolkningsfejl. Her ser vi klart et potentiale for kvalitetsforbedring, hvor vi gerne vil bidrage med ideer til et elektronisk system.

22 23

8. Vurder jævnlig den samlede kvalitet med tilbagemelding til klinikkenAt klinikkerne selv kan observere en kvalitetsudvikling er vigtig for at de synes det giver mening. Man kan vælge at fokusere på alt det der ikke fungerer, men vi har valgt at fokusere på de områder hvor det går godt. Indtil videre kan vi bruge ud-viklingen af underviste brugere som en kvalitetsindikator. En bedre præcision på kvalitetskontrollen er også en indikator for at proceduren omkring måling på ap-paratet går bedre. Vi kan se i datamanagementsystemet hvor mange automatiske opfordringer til kontrolanalysering der bliver negligeret og kan bruge disse oplysnin-ger som indikator for manglende kvalitet. Måske vil vi gøre dette en dag, men pt. fokuserer vi på det positive.

9. Vær synligSom kvalitetskoordinator og som bioanalytiker er det meget vigtigt at vi er synlige overfor det personale som måler glukose i klinikken. Ikke blot i undervisningssitu-ationen men hele tiden. At signalere at vi er her for at hjælpe til en bedre kvalitet og ikke for at kritisere. Så KB’s og hospitalets udfordring er at sørge for at der er personale nok til disse opgaver. Der er meget andet udstyr, eks. Syrebase-, INR-, Hæmoglobinmåling og Urinstiksanalyser som står for tur til kvalitetssikring. Og ud-viklingen er der hele tiden kommer nyt udstyr, der kan måle POCT analyser. Et udbygget samarbejde med klinikkernes ledelser står også på ønskelisten.

10. Giv næring til en OK kulturDet skal være OK at stille spørgsmål. Det er vigtigt at personer som udfører POCT analyser ikke er bange for at sige »det havde jeg glemt« eller »jeg kan ikke lige hu-ske hvordan man gør det her«. At vi som bioanalytikere er i stand til at forstå at dette område altså ikke er klinikbrugernes fagkompetence, men samtidig ikke lægge skjul på at der er en hel masse vi bioanalytikere ikke ved noget om. Men sammen kan vi arbejde for det bedste for patienten. Så der findes ingen dumme spørgsmål. »Kan man kun bruge en teststrimmel en gang?« »Ja den må kun bruges en gang, for der er ikke mere reagens tilbage til en ny kemisk reaktion«

DiskussionVed vi om Klinisk Biokemisk Afdeling medvirker til at optimere kvaliteten af glukose-monitorering? Ja, vi er medvirkende til at grundlaget for monitoreringen er til stede. En bedre kvalitet på det målte blodsukker er vi helt sikre på vi har bidraget til. At kva-litetssikre POCT udstyr kræver megen tid og resurser af både KB og klinikken. Og her halter Rigshospitalet måske lidt bagefter. På trods af at vi er et højteknologisk, specialiseret hospital skabes der ikke altid den fornødne tid og rum til undervisning i alle procedurer. Men selv den mindste procedure, såsom måling af et blodsukker, kan få katastrofale konsekvenser for patienten. Og en af de ting vi har erfaret ved implementering af kvalitetsplanen for glukosemåling er at behovet for kvalitetsfor-bedring faktisk var større end vi selv havde troet.

24

Kan rutinerede bioanalytikere lære nye arbejdsrutiner?

Oplæring af stor vagtgruppe (40 medarbejdere) - på nyt stort automatisk analyseinstrument, COBAS 8000

Annie Mørk, Else-Marie Falborg og Mads Harder, udviklings- bioanalytikere; Klinisk Biokemisk Afdeling, Diagnostisk Center

IntroduktionDen 6. januar 2014 tog Klinisk Biokemisk Afdeling et nyt fulautomatisk analyseud-styr med tilhørende nyt IT-valideringssystem i drift. Forud for ibrugtagningen hav-de der ligget en masse beslutninger og overvejelser angående ledelsesstruktur og oplæring af personale. Hvor mange højkompetencer er der brug for efter ibrugtag-ningen af COBAS 8000? Hvordan lærer vi bedst 40 vagtgående bioanalytikere op, så de føler sig trygge ved at analysere på det nye instrument døgnet rundt? Ved at læse om instrumentet? - Gennem opgaver? - Eller ved at prøve?

Materiale og metodeAfdelingen afsatte en styregruppe på 3 udviklingsbioanalytikere, 1 afdelingsbioana-lytiker, 1 kemiker på fuld tid og 4 superbrugere på deltid i ca. 6 måneder til indkøring og oplæring af personale.

Som en del af forberedelsen skulle styringsgruppen på 5 dags brugerkursus hos leverandøren. Kurset skulle bruges som inspiration til at forberede et oplæringsfor-løb på afdelingen.

Inden oplæringsforløbet mødtes styringsgruppen til en brainstorm over – hvad forventes der at blive undervist i, hvad er målet for oplæringen og hvad er gode læringsfaktorer.

På baggrund af denne brainstorming blev der lagt en undervisnings plan og føl-gende blev besluttet:

Krav til kursisterne og afdelingenKursisterne skulle oplæres i grupper á 4 personer. De skulle have et sammenhæn-gende oplæringsforløb på 5 dage, hvor de skulle være fritaget for vagt og rutine

24 25

arbejde. For at sikre et kontinuerligt indlæringsforløb måtte kursisterne ikke tage af-spadsering, ferie eller sygevagt i oplæringsperioden. På den måde skulle der være taget højde for kollegaer med forskellige grader af erfaring.

Krav til underviserne2 undervisere blev tilknyttet hvert hold. Underviserne skulle fremstå rolige, motive-rede og sørge for et godt og positivt indlæringsmiljø. Underviserne skulle forklare vigtigheden i at anvende de nye rutiner jævnfør vejledninger, brugermanualer og arbejdsprocedure. Konstruktiv kritik og feedback fra kursisterne skulle modtages i en positiv ånd.

Krav om fast struktur- detaljeret dag til dag oplæringsplanInden kurset blev undervisningsplanen udleveret, samt information om hvem der skulle på kursus og hvem der skulle undervise. Det afstemte forventningerne mel-lem undervisere og kursister. Varierede undervisningsteknikker og gentagelseCOBAS 8000 skulle gennemgås flere gange af underviseren Overordnet, detal-jeret og med fokus på forskelle mellem gammelt og nyt udstyr. Kursisterne skulle gennemgå og diskutere komponenter og instrument ud fra spørgekort og fotos af instrumentkomponenter. Teoretisk og praktisk gennemgang vha. Hands on, opstart, kalibrering, analyse af kontroller og prøver samt validering af resultater i det nye IT System. EvalueringSidste dag i forløbet skulle afdelingsbioanalytikeren evaluere oplæringsforløbet. Det skulle sikre en god undervisning, at alle med input til den nye arbejdsplads blev hørt, at alle havde været igennem det samme oplæringsforløb, at alle havde fået de samme informationer og at undervisningen kunne forbedres fremadrettet.

Målet for undervisningen var, at bioanalytikeren efterfølgende skulle have kompe-tencekort (kørekort) til COBAS 8000-udstyret ifølge vores akkrediteringsregler samt trygt kunne varetage arbejdet ved COBAS i vagtperioden.

DiskussionDen 6. jan 2014 tog KB3011 det nye fuldautomatiske analyseudstyr med tilhørende nyt IT-system i drift. 39 bioanalytikere nåede igennem oplæringsforløbet.

Evalueringsforløbet som alle hold skulle igennem efter endt oplæring, viste sig, at have en stor betydning for at udvikle undervisningen i en bedre retning. Flere kursister var bekymret for at skulle stå alene med instrumentet når der i praksis kom til at gå optil 10 uger fra oplæringskurset sluttede til at instrumentet blev taget i drift. Forskellige kommunikations problemer mellem det ny validerings system og laboratoriesystemet (LABKA) gjorde opstarts perioden efter den 6. januar til en hård

26

periode med meget overarbejde. Frustrationsniveauet var stigende blandt medar-bejderne de første 14 dage, som både skulle lære det nye system samtidig med at de skulle håndtere de kommunikationsfejl der var. Håndtering af klager fra afdelin-ger over nye grænseværdier for interferens samt lange svar tider pga. IT problemer var nogle at de udfordringer bioanalytikerne stod med. Arbejdsgangene angående valideringsproceduren blev flere gange med kort varsel ændret efter start.

KonklusionDen gode feedback som vi og afdelingsledelsen fik på vores oplæringsforløb, tyder på at Klinisk Biokemisk Afdelings prioritering af vigtigheden i oplæring og læring var en god investering. Afdelingen oplevede, at en stor opgave blev løst i en positiv ånd og 39 bioanalytikere fik 5 dage med fordybelse, læring, ro og følelsen af, at være et team. Samtidig blev der opnået en stor forståelse for vigtigheden i, at nogen bliver friholdt for vagter og rutinearbejde når nye instrumenter skal tages i brug. På grund den forholds vis lange tid der gik fra oplæringen til instrumentet blev taget i drift, følte mange bioanalytikere sig usikre på at køre COBAS8000. Derfor blev der indsat en høj kompetence person i alle vagter de første 14 dage. Vi syntes at en kombination mellem opgaver, teori/praktisk undervisning og tid til gennemlæsning af vejledninger var den bedste undervisningsform da kursisterne havde forskellige præferencer for hvilken undrevisningsform der passede dem bedst personligt.

Konklusionen på vores oplæring blev i korte træk til:• Fremadrettet at forbedre undervisningen ved hjælp af løbende evalueringer• Vigtigheden i brug af flere metoder til indlæring • Opdele kursisterne i mindre grupper, for at opnå bedre individuel undervisning • Ekstra bemanding/ kompetence person i 24 timer i 14 dage efter ibrugtagning• Genopfriskning af personale inden forestående nat/aftenvagt• Tid til fordybelse under oplæringen• Positiv og motiverende underviserer

26 27

Et normalmateriale for lungernes CO og NO diffusionskapacitet hos raske danske børn

Birgitte Hanel, bioanalytiker, dr. med.; Dansk BørneLunge Center, Juliane Marie Centeret

IntroduktionLungernes diffusionskapacitet (DL) kan opdeles i en membrankomponent (Dm) og lungernes kapillærvolumen (Vc). DL måles ofte ved »single breath« metoden med brug af kulmonoxid (CO) og benævnes da DLco, men Dm og Vc bestemmes ikke. Med samtidig brug af nitroxid (NO) (DLco/no) bestemmes DLno og DLco, og Dm og Vc kan beregnes. Et normalmateriale for Dm og Vc er imidlertid ikke etableret for børn.

FormålAt etablere et normalmateriale for DLno og DLco og dermed for Dm og Vc på raske mellem 5 og 18 år.

MetodeDLno og DLco blev målt med et Jäger Masterscreen PFT. Data blev analyseret ved brug af Generalized Additive Models for Location Scale and Shape (GAMLSS).

Resultater326 børn kvalificerede sig til bestemmelse af diffusionskapaciteten, hvilket resul-terede i 312 anvendelige målinger. Der blev udregnet referenceligninger for DLco, DLno, Vc, Dm og DLno/DLco i relation til alder (A), højde (H) og køn (S; 1 for drenge; 0 for piger):DLco = exp(0.94+0.02*A+0.09*S+1.62*10^ -7*H^3) (mmol/min)/kPaDLno = exp(1.31+0.02*A-0.01*S+0. 01*H-1.29*10^ -8 *H^3+2.71*10^ -8*S*H^3) (mmol/min)/kPa

Alder år Højde cm

DLco mmol/min)/kPa

DLnommol/min)/kPa

Dmmmol/min)/kPa

Vcml

DLno/DLco

Drenge5 105 3,8 14,5 7,4 35,4 4,2

18 180 10,4 49,8 25,3 96,5 4,7

Piger5 105 3,4 14,1 7,2 32,6 4,2

18 166 7,8 36,8 18,7 72,5 4,8

28

KonklusionHos drenge fra 5 til 18-års alderen forøges lungernes diffusionskapacitet (DLco) og kapillærvolumen (Vc) med en faktor ca. 2,5 og membrankomponenten (Dm) med ca. 3,5 mens pigernes værdier alle stiger med en faktor ca. 2,5. Dette reference-materiale giver grundlag for klinisk differentiering mellem forandringer i lungernes blodvolumen og alveolerne hos børn.

28 29

Multimedia på 4112

Adspredelse af børn fra venteværelse til undersøgelsens afslutning

Viktoria Setterberg, Anja Hansen, bioanalytikere; Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin og PET, Diagnostisk Center

FormålFor at skabe den højeste grad af tryghed for børn, unge og ikke mindst deres foræl-dre, i mødet med afdelingen, har vi haft et ønske om at kunne møde børnene der, hvor de er, og dermed opnå en højere kvalitet af billederne fra scanningerne.

MetodeNår børnene ankommer til 4011, bliver de modtaget af sekretærerne, som viser dem ventegangen med tilhørende børnehjørne på 4112. Nu står de pludselig midt i den københavnske skyline, som lidt efter lidt viser sig at indeholde en eventyrlig fantasiverden med bl.a. rensdyr, damplokomotiver og luftballoner. Efter kort tid op-dager børnene at figurerne begynder at bevæge sig - rensdyrene begynder at flyve, damplokomotiverne tøffer hen over tagene og luftballonerne begynder at svæve over tagene. Derefter møder personalet børnene. Vi taler lidt om undersøgelsen, og afslutter samtalen med at udlevere og introducere børnene til en Samsung »Tablet«.

Børnene kan gå på opdagelse i et af tablettens 3 universer: Øjet, Spilkufferten eller Filmrullen.

ØjetForældrene kan læse et lille eventyr, hvorefter børnene kan finde historiens figurer på væggene i ventegangen – det kan være den lille isbjørn eller drengen med mæl-kebøtten.

SpilkuffertenHer kan børnene bruge forskellige underholdnings-Apps.

FilmrullenHer kan børnene vælge at se en film, som de også kan se under scanningen – en-ten på tabletten eller på loftet lige over kameralejet, hvor den projiceres op via en projektor i loftet.

30

ResultaterAllerede nu kan vi konstatere en markant fremgang i antallet af patienter, der ligger stille under scanningen. Dette skyldes i væsentlig grad at patienterne bliver under-holdt uden at have behov for at flytte eller dreje kroppen under selve scanningen.

Vi oplever også at patienterne og deres familie er mere tilfredse efter scanningen.

KonklusionVi forventer at kunne reducere stressniveauet før og under undersøgelsen væsent-ligt for alle børne- og ungepatienter og deres forældre, da børnene slapper af i et kendt, virtuelt miljø.

Vi forventer desuden at kunne reducere brugen af korrektion ved renografier yderligere, hvilket er både tidsbesparende og giver billeder af højere kvalitet. Vi forventer også at kunne reducere behovet for anæstesi til patienter over 4 år ved længerevarende undersøgelser.

30

Poster, abstracts

32

Kildelokalisation hos patienter med epilepsi, udarbejdet i BESA®

Bachelorprojekt af Julie Dyppel, bioanalytiker; Klinisk Neurofysiologisk Klinik, Rigshospitalet, Neurocentret og Sandra Tawfik, bioanalytiker; Klinisk Biokemisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital

IntroduktionMange mennesker lider af epilepsi, og for nogen kan en medicinsk behandling ikke stoppe de epileptiske anfald. Disse patienter bliver tilbudt en epilepsikirurgisk ope-ration, hvis altså flere faktorer stemmer overens. En af disse faktorer er, at epilep-sitypen er fokal, det vil sige at epilepsiens fokus udløber fra et sted på hjernen. Før operationen får patienten foretaget et »langtids-EEG«, der skal vise hvor på hjernen epilepsien har sit fokus.

Et program der måske kan bruges til at bestemme anfaldets fokus, altså kilde-lokalisationen, forud for en operation, kan være analyseprogrammet BESA® Re-search 5.2/6.0.

Ved arbejdet med BESA® blev der observeret at kildelokalisationen ændrede sig fra anfalds start og op til 5 sekunder inde i anfaldet, samt fra anfald til anfald hos den samme patient. Dette strider imod hypotesen om, at et epileptisk anfalds fokus ikke flytter sig på noget tidspunkt.

MetodeDette problem er blevet viderebearbejdet i denne opgave, der er blevet foretaget ud fra en retrospektiv arbejdsmetode, hvori der er blevet brugt 11 patientforløb, der er blevet udvalgt på baggrund af nogle specifikke krav.

Disse patienters data blev efterfølgende bearbejdet i analyseprogrammet BESA® Research og Excel.

ResultaterI opgaven blev påvist en masse forskellige resultater, som kan ses udbydende i selve opgaven (der henvises hertil).

Kort sagt kan det beskrives, at der blev påvist en stor forflytningsafstand fra an-falds start til 5 sekunder inde i anfaldet, samt fra anfald til andet. Derudover blev det påvist at der ikke statistisk signifikant forskel og at forskellen skyldes en tilfældig-hed, da p-værdien er mere end 0,05.

32 33

DiskussionDer kan på baggrund af de påviste resultater diskuteres, om analyseprogrammet BESA® kan bruges som grov eller fin analysemetode, forud for en epilepsikirurgisk operation.

Milter, W., et. al.1, har undersøgt brugen af BESA® til at udregne parametre som blandt andet lokalisation af fokus ved en intrakraniel operation. Deres studie viste, at lokalisationen ofte varierede med 2-3 centimeter fra det epileptiske fokus, samt at programmet nogle gange ikke fandt data eller fokus, som allerede var registreret. Dog antydede de, at BESA® sagtens kan være behjælpelig i epilepsikirurgi øjemed, hvis andre undersøgelser, som en PET scanning, også blev foretaget på patienten. Med en supplerende scanning, kan lægerne, forud for en epilepsikirurgisk operati-on, finde den lokalisation, hvor hjernens metabolisme er defekt, og sammenholde scanningens resultater med det fokus som BESA® har genereret.

Denne teori understøttes af Bromm, Burkhart et. al.2, der mener at de resultater BESA® genererer, ikke skal overfortolkes, og bruges som det endelige svar.

En vigtig fejlkilde ved dette projekt er at programmet BESA® er anvendt af to uer-farne brugere, samt begrænset viden om neurologi og hjernens fysiologi.

Konklusionen på dette projekt, ud fra de beregnede resultater er, at analysepro-grammet BESA® ikke kan bruges forud for en epilepsikirurgisk operation, da lo-kalisationen af det epileptiske fokus varierer i anfaldeta længde, samt fra anfald til anfald.

1. Milter, W., et. al.:A test of brain electial source analysis (BESA):a simulation study. Electroencepha-lography and clinical Neurophysiology, 91 (1994), 295-310

2. Bromm, Burkhart, et al.:Brain electical source analysis of laser evoked potentials in response to pain-ful trigeminal nerve stimulation. Electroencephalography and clinical Neurophysiology, 95 (1995), 14-26.

34

Ny hurtigtest til påvisning af luftvejspatogener

Afprøvning af Biofire Diagnostics FilmArray® respiratory virus panel og Clart Pneumovir® Microarray Genomica

Alá Nassereddin, bioanalytiker, Nikolai Kirkby, lab.leder, og Claus Bohn Christian-sen, afdelingslæge; Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Diagnostisk Center

IntroduktionLuftvejsvirusinfektioner kan forårsage sygelighed og dødelighed hos immunkom-promitterede hospitalsindlagte patienter. I denne undersøgelse afprøver vi den kli-niske præstation på hospitalsindlagte patienter, af to kommercielle microarray-sy-stemer til påvisning af luftvejsvirus.

MaterialeUndersøgelsen er et prospektivt studie.

126 luftvejsprøver blev indsamlet fra den 4. februar til og med den 27. marts 2013 og blev analyseret som en del af de rutinemæssige virologiske undersøgelser. De indsamlede luftvejsprøver omfattede bronchoalveolar lavage (BAL), nasopharynxs-ekret, trakealsekret og podninger (fra luftvejene).

Luftvejsprøverne blev opdelt i to rør, hvor det éne blev analyseret med labora-toriets rutinemetode, CLART PneumoVir ® kit, og det andet blev analyseret med FilmArray ® respiratoriske panel.

Desuden blev yderligere prøver med Mycoplasma pneumoniae (N = 5) og Ch-lamydophila pneumoniae (N = 4) undersøgt.

Metode FilmArray ® integrerer prøveforberedelse, amplifikation, detektion og analyse i et simpelt system, der kun kræver 2 minutter »hands-on« tid og har i alt en analysetid på ca. 1 time. FilmArray ® respiratoriske panel kan påvise op til 20 typer af virale og bakterielle luftvejspatogener, herunder, Adenovirus, Coronavirus (HKU1, NL63, 229E, OC43), Metapneumovirus, Rhinovirus/Enterovirus, Influenzavirus A(H1, H1 2009, H3), Influenzavirus B, Parainfluenza (1, 2, 3, 4), RSV, Bordetella pertussis, Chlamydophila pneumoniae og Mycoplasma pneumoniae.

34 35

CLART PneumoVir kit der bruges som rutinemetode, er i stand til påvisning og karakterisering af tilstedeværelsen af de 19 hyppigste typer af humanpatogene vi-rus der forårsager luftvejsinfektioner.

Prøverne bliver oprenset på EasyMag, derefter bliver der kørt PCR på en thermo-cycler og til sidst visualiseret vha. hybridisering. Rutinemetoden der bliver anvendt i dag tager ca. 8 timer fra start af analysen til slut.

Resultat• 126 på hinanden følgende prøver blev evalueret. Ud af de 126 prøver blev to af

dem inkonklusive i et af de to testsystemer. • I 89 prøver ud af de 124 (71,7 %) blev mindst ét virus detekteret i én eller begge

testsystemer. • I 56 (45,2 %) prøver blev der fundet overensstemmende resultater (48 prøver

med én type virus, 7 med to typer virus og 1 med tre typer virus).• I 34 (27,4 %) prøver blev et negativt resultat fundet i begge testsystemer.• I 9 (7,3 %) prøver fandt FilmArray ® positive virustyper (coronavirus, Rhinovirus,

influenza B, RSV og Bocavirus), mens CLART PneumoVir ® var negativ.• I 9 (7,3 %) prøver fandt CLART PneumoVir ® positive virustyper (adenovirus, Me-

tapneumovirus, Influenza A, RSV og Bocavirus) mens FilmArray ® var negativ. • Én prøve gav afvigende resultat.

KonklusionOverensstemmende resultater blev opnået i 72,6 % af prøverne. FilmArray ® fandt flere virus af prøverne i forhold til for CLART PneumoVir ®.

FilmArray ® er anvendelig til daglig rutine patientprøver og er især en fordel for hasteprøver, da analysetiden kun er 1 time. Faktisk er ny metode anskaffet til hurtig diagnostik.

36

Kan indtagelse af danskvand øge afstanden mellem myokardiet og det subdiaphragmale 82Rubidi-um optag i PET skanninger?

Elin Lindell og Maria Pejtersen, bioanalytikere, Martin L. Lassen, ingeniør;Rigshospitalet, Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin og PET, Diagnostisk Center

FormålHøj gastrisk aktivitet ses ofte i 82Rubidium (82Rb) myokardie PET (Positron Emission Tomografi) skanninger. Denne aktivitet kan forstyrre myokardiet og dermed maske-re sande defekter.Undersøgelser har vist at indtagelse af danskvand 10 minutter før skanning kan øge afstanden mellem myokardiet og de subdiaphragmale organer, når du udfører 99mTechnetium SPECT (Single-Foton Emissions Tomografi) skanninger (1).

Formålet med dette studie var at undersøge, om denne afstand kunne øges efter indtagelse af 300 ml danskvand før 82Rb PET skanning.

MetodeI dette studie blev 72 patienter analyseret for evaluering af myokardiel blod-flow ved hjælp af 82Rb Pet skanning. Patienterne blev skannet i 9 minutter i hvile. Statiske bil-leder blev rekonstrueret for klinisk vurdering. De statiske billeder blev rekonstrueret fra det 2. til 9. minut af skanningen, med en iteraktiv Osem-rekonstruktion (3 iterak-tioner og 8 subsets) med en 5 mm Full-Width at half-Maximum (FWHM) Gaussian filtration, image size 128 x 128, zoom 2.

Patienterne blev inddelt i tre grupper. Kontrolgruppen, fik ingen danskvand. Grup-pe 1 fik danskvand to minutter før skanningen og gruppe 2 fik danskvand ti minutter før skanningen. Den korteste afstand mellem den nedre myokardievæg og den ga-striske aktivitet tættest på myokardiet blev målt i det koronale plan.

ResultatI kontrolgruppen (n = 30) var den gennemsnitlige afstand mellem myokardiet og den gastriske aktivitet 2,9 cm med en standardafvigelse (SD) på 1,5. I gruppe 1 (n = 19) var den gennemsnitlige afstand 3 cm (p = 0,94 sammenlignet med kontrolgrup-

36 37

pen) med en SD på 1,8. I gruppe 2 (n = 23) var den gennemsnitlige afstand 3,7 cm (p = 0,12 sammenlignet med kontrolgruppen) med en SD på 2,3.

KonklusionVi kunne i dette studie ikke påvise en signifikant forskel i afstanden mellem myo-kardiet og det subdiaphragmale 82Rb optag i PET skanninger, efter indtagelse af danskvand efter henholdsvis to og ti minutter.

Men da vi kunne se en visuel øgning i afstanden mellem patienterne der fik danskvand og dem der ikke fik, bør et større studie med en større patientgruppe udføres i fremtiden.

Referencer1. Alice J.Van Dongen and Peter P. Van Rijk. Minimizing Liver and Bowel, and Gastric Activity In Myocardial Perfusion SPECT. J Nucl Med 2000; 41:1315-1317

38

Differentiering af typiske fluconazol sensitive og ikke-sensitive Candida arter vha qPCR på BD Max

Søren Skov Frederiksen, bioanalytiker, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Diagnostisk Center

ProblembaggrundIgennem de sidste 20 år har der været en konstant stigning af candidæmi-tilfælde i Danmark og i resten af verden. Specielt ses en stigning i antallet af candidæmier forsaget af C. glabrata, som har nedsat følsomhed overfor fluconazol (FLC). Mulig-vis hænger dette sammen med et øget forbrug af fluconazol i sygehusvæsenet. C. krusei har også nedsat følsomhed. Derfor ville det være værdifuldt, hurtigt at kunne identificere arter med nedsat følsomhed og detektere de arter, som er følsomme. Dermed kan den rette behandling hurtigere igangsættes.

MetodeVia litteraturstudie fandtes primere og prober. Der anvendes i alt 3 primer/probe sæt. Et, som er designet til, at detektere C. albicans, C. tropocalis og C. parapsilosis (FLC sensitiv primer/probe sæt). Et til at identificere C. glabrata, samt et til at iden-tificere C. krusei. BD BactecTM plus aerobic/F 30 mL bloddyrkningskolber inokuleres med kliniske relevante Candida-arter. Efter BD Bactec FX (BacT) melder prøverne positive, analyseres prøverne vha. qPCR på BD MaxTM.

ResultaterPå positive inokulerede bloddyrkningskolber vha. qPCR på BD Max, kan det FLC sen-sitiv primer/probe sæt detektere C. albicans, C. tropocalis og C. parapsilosis. Dog med svingende resulter og med en høj CT-værdi for de interne kontroller. Primer/probe sæt til C. glabrata kan identificerer C. glabrata, også med svingende resulter og de interne kontroller har en høj CT-værdi. Primer/probe sæt til C. krusei fungerer konsekvent ikke.

KonklusionPå positive inokulerede bloddyrkningskolber vha qPCR på BD MaxTM, kan det FLC sensitiv primer/probe sæt detektere C. albicans, C. tropocalis og C. parapsilosis. Primer/probe sæt til C. glabrata kan identificere C. glabrata. Primer/probe sæt til C. krusei fungerer ikke. Det er delvist muligt, at differentiere i mellem klinisk relevan-te fluconazol sensitive Candida arter og arter, som har nedsat følsomhed overfor fluconazol, på positive bloddyrkningskolber vha. qPCR på BD MaxTM

38 39

Flydende faggrænser mellem radiograf og bioanalytiker ved PET/MR skanneren

Hvordan man samarbejder og opnår nye spidskompetencerKarin Stahr, bioanalytiker, Jákup Poulsen, radiograf, Marianne Federspiel, bioanalytiker; Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin og PET, Diagnostisk Center

IntroduktionKombineret PET/MR er en ny billedmodalitet, der udfordrer både radiograf og bio-analytiker mht. kompetencer. Radiografen udnytter sin ekspertise i MR billeddan-nelse, og udvider samtidigt sine kvalifikationer med PET scanning, inkl. knowhow vedrørende håndtering af radioaktive PET-tracere. Bioanalytikeren kan bruge sin erfaring fra PET/CT-scanning, og tilegne sig ny viden om MR billedteknik og MR sikkerhedsprocedure.

Materiale og metodeI februar 2012 blev en PET/MR scanner (Biograph mMR, Siemens) installeret i PET centret. Et tværfagligt team bestående af en fysiker, en radiolog, en nuklearmedi-ciner, en IT-specialist, en bioanalytiker samt en radiograf blev ansat i forbindelse med opstarten af PET/MR skanneren. Radiografen og bioanalytikeren har begge 5-års erfaring fra henholdsvis MR- og PET/CT-specialet, og har begge gennemgået eksterne kurser i deres komplementære specialer med henblik på at lære sig det nye ved billedbehandling i de respektive modaliteter samt håndtering af radioaktive tracere. De har begge deltaget i al introduktion og uddannelse der blev givet fra sælgers side i forbindelse med opstarten. Sammen har de designet og indkøbt alt MR kompatibelt udstyr til rummet.

ResultatEt år efter opstarten af PET/MR- scanneren arbejder radiografen og bioanalytikeren i dag side om side med de udfordreringer der er i dette komplekse setup. Daglig-dagen er en udfordring med henhold til opsætninger og optimering af protokoller samt de mange forsknings projekter der foregår. Desuden har de begge opnået stor erfaring med hvordan man arbejder med sikkerheden ved MR-spørgsmål og håndtering af PET-tracers.

40

DiskussionRadiografen og bioanalytikeren er ansvarlige for den daglige PET- og MR-kvalitets-kontrol og udførelse af de daglige skanninger samt udføre MR- sikkerheds kontrol af alle patienter.

Arbejdet med den nye multimodalitet giver mulighed for at tilegne sig nye kom-petencer for både radiografer og bioanalytikere. Det giver en høj grad af fleksibilitet og en værdifuld forståelse for hinandens kompetencer i et højt specialiseret miljø.

40 41

CIg-FISH ved myelomatose

Metode til karakteristik af myelomatose

Inge-Lise Frost Andersen og Susanne Jörning, bioanalytikere; Klinisk Genetisk Klinik, Hæmato-logisk/Onkologisk sektion, Juliane Marie Centret

IntroduktionMyelomatose er en malign B-lymfocyt sygdom, karakteriseret ved en øget mængde monoklonale plasmaceller (myelomceller) i knoglemarven.

Myelomcellerne danner immunglobuliner,og de lette kæde heraf er af typen kap-pa eller lambda. Alle myelomceller har samme lette kæde, hvilket udnyttes ved plas-macelleidentifikation med CIg-farvning (cytoplasmatisk immunglobulin farvning).

Ved konventionel kromosomanalyse af knoglemarvsceller for myelomatosepa-tienter findes normal karyotype hos 70-90%, selvom hovedparten af myelomceller-ne har cytogenetiske afvigelser. Dette skyldes, at der er relativt få myelomceller i knoglemarven, og at cellerne ikke deler sig i en ustimuleret cellekultur, som anven-des til kromosomanalyse. Det er derfor nødvendigt at udføre andre analyser for at kunne påvise afvigelserne.

Vi beskriver her CIg-FISH til påvisning af cytogenetiske afvigelser hos patienter med myelomatose.

MetodeCIg-FISH udføres på imprints af knoglemarvsbiopsi (biopsi rullet henover præparat-glas.) Vi modtager 6-8 imprints pr. patient. I første omgang fixeres 3 imprints, og der udføres CIg-farvning med den relevante let-kæde. Efterfølgende hybridiseres med følgende FISH prober(LSI,Vysis):D13S319(13q14.3/13q34), TP53(17p13.1), ATM(11q22.3) og IGH(14q32) break apart.

Der tælles 2x50 plasmaceller af 2 uafhængige personer.

Hvis IGH er rearrangeret, fixeres, farves og hybridiseres 3 nye imprints med yder-ligere 3 prober(LSI,Vysis) for at afklare, om IGH indgår i en af følgende transloka-tioner:FGFR3/IGH t(4;14), CCND1/IGH t(11;14), MAF/IGH t(14;16)

42

Igen tælles 2x50 plasmaceller

ResultaterI perioden 2012 til 2013 har vi undersøgt i alt 68 myelomatosepatienter med CIg-FISH. Se tabel.

Cytogenetisk afvigelse Antal patienter (%) n=68

del(11q22) 16 (24)

del (13q14) 34 (50)

del(17p13) 9 (13)

t(4;14)/FGFR3/IGH 4 (5)

t(11;14)/CCND1/IGH 5 (7)

t(14;16)/MAF/IGH 1 (0,1)

Anden IGH translokation 28 (41)

Ingen afvigelse 13 (19)

En stor del af patienterne (72%) havde flere cytogenetiske afvigelser.

KonklusionVed CIg-FISH med de anvendte prober finder vi cytogenetiske afvigelser hos 81% af patienter med myelomatose. Disse forandringer har betydning for prognose og evt. behandlingsvalg.

42 43

Kan isopropanol erstatte Xylen til præparering af hjernevæv?

Anita Fleischer, bioanalytiker; Klinisk Biokemisk Afdeling, Diagnostisk Center og Ann-Christina Sørensen, bioanalytiker; Patologiafdelingen, Diagnostisk Center.

IntroduktionXylen har siden 1950’erne været det foretrukne klaringsmiddel i vævspræparerings-processen verden over. I løbet af 1970’erne blev sundhedsfarerne i forbindelse med brugen af kemikaliet dog alment kendt[1]. Mange patologiske afdelinger, heriblandt Patologiafdelingen på Rigshospitalet, har substitueret xylen med mindre sundheds-skadelige kemikalier. På hjernevæv anvender man dog stadig xylen i vævspræpa-reringen grundet bl.a. vævstypen samt anvendelsen af andre inkubationstider.

I Danmark har man forsøgt at udføre en fuldstændig substituering af xylen med isopropanol, men dette er hidtil ikke lykkedes på hjernevæv.

Patologiafdelingen på Rigshospitalet anvender en særskilt vævspræparerings-protokol for lipidholdigt væv, indeholdende isopropanol/ethanol. Det er derfor yderst relevant at undersøge isopropanol/ethanol som en mulig substitut for xylen i alle klaringstrin ved vævspræpareringen af hjernevæv.

Materialer og metodeForsøget er udført på i alt 21 hjernevævsstykker fra bl.a. sektion af parietal cortex fra voksne samt fostre/børn og hjernebiopsier fra to typer af primære hjernetumorer. De 21 vævsstykker halveres og præpareres derefter på 2 forskellige vævspræpa-reringsmaskiner; den ene indeholdende xylen og den anden indeholdende isopro-panol. I alt undersøgtes 42 vævssnit. Derefter udføres 5 forskellige rutinemæssigt anvendte farvninger; Hæmatoxylin-Eosin(HE), van Gieson(VG), Klüver samt 2 im-munfarvninger; Neuronal Nuclei (NeuN) og Glial Fibrillary Acidic Protein (GFA-P). Farveresultaterne for de forskelligt præparerede hjernevævsstykker blev sammen-holdt med henblik på optimal vævsmorfologi, skæring samt korrekt farvereaktion. Vævsmorfologien er vurderet ud fra HE farvningen. Den er scoret fra 1 – 3, hvor 1 er ringe morfologi, 2 er moderat morfologi og 3 er optimal morfologi.

ResultaterSkærekvaliteten, HE-, VG-, Klüver- samt de to immunfarvninger NeuN og GFA-P, viste samlet set ens resultater uanset om hjernevævet var blevet præpareret med

44

xylen eller med isopropanol som klaringsmiddel.

Tabel1: Resultater over vævsmorfologienKlaringsmidlet xylen Klaringsmidlet isopropanol

Score 1 = 19 % Score 1 = 0 %

Score 2 = 62 % Score 2 = 38 %

Score 3 = 19 % Score 3 = 62 %

Diskussion og konklusionUd fra forsøget omkring, hvorledes det er muligt at substituere xylen med isopro-panol, som klaringsmiddel i vævspræpareringen af hjernevæv, kan det konkluderes, at:• Der opnås en optimal vævsmorfologi og i de fleste tilfælde endda bedre end ved

anvendelse af xylen• Der opnås en optimal skærekvalitet ved anvendelse af isopropanol• De opnåede farveresultater er tilnærmelsesvis ens for alle hjernevævssnit uanset

klaringsmiddel

Da isopropanol som klaringsmiddel i vævspræpareringen medfører en optimal vævsmorfologi af hjernevæv, er det muligt at anvende isopropanol som et godt al-ternativ for xylen. Dette er en sundhedsmæssig fordel i laboratoriet, idet isopropanol er mindre toksisk end xylen. Dog kræves yderligere forskning indenfor området for at opnå optimale farveresultater.

Litteratur1. Buesa, R.J. & Maxim, V.P. (2009). Histology without xylene, Annals of Diagnostic Pathology, 13, 246-

2562. Kemibrug. (2011). Kemibrug. Lokaliseret d. 11. november 2013 på www.kemibrug.dk3. Stainsfile. (2013). Tissue Preparation. Lokaliseret d. 11. november 2013 på

http://stainsfile .info/StainsFile/jindex.html

44 45

Collodion bag vs. plasma/trombin

Metodesammenligning af collodion bag og plasma/trombin til præparering af cytologiske prøver

Line Hejmdal, Tina Svendsen og Sandra Wattenburg, bioanalytikere; Patologiafde-lingen, Diagnostisk Center

IntroduktionPå Patologiafdelingen på Rigshospitalet anvendes på nuværende tidspunkt plas-ma/trombin metoden til præparering af cytologiske prøver. Plasma/trombin præpa-reres ved at der tilføres plasma til prøvematerialet og derefter trombin for at danne et kunstigt koagel, som hældes i en koagelpose. Cellerne bliver på denne måde samlet, så det kan fikseres. Efter fiksering skrabes koaglet af posen og indstøbes i paraffin. Herved kan der skæres snit til rutine-, immun- og specialfarvninger.

Der kan være visse udfordringer med denne metode, såsom risiko for tab af diag-nostisk relevante celler og tilblanding bl.a. på grund af anvendelsen af koagelposen.

Collodion bag er en alternativ metode, hvor alle celler bliver samlet i en »pose« fremstillet af collodion opløsning. Det er en sirupagtig, klar væske bestående af 0,04 gram pyroxylin (også kaldet nitrocellulose) pr. mL. 75% ether og 25% ethanol, som bliver til en ret stærk, gennemsigtig hinde, når det tørrer. Collodion posen er en semi-permeabel membran med en masse små porer, hvor vand og små molekyler kan passere frit, mens større molekyler, som eksempelvis celler, bliver inde i posen.

Vores formål med projektet var, at undersøge hvorvidt collodion bag metoden kunne erstatte plasma/trombin metoden.

Materiale og metodePrøvematerialet, der blev anvendt til forsøget, var serøse væsker (pleura og asci-tes), abdominal skyllevæske og skrabekoagler af thyroidea-, mamma- og lungevæv. Farvninger der blev udført var:• Hæmatoxylin/Eosin (HE) • Alcian Blue Van Gieson (ABVG) • Periodic Acid Schiff’s (PAS) • PAS-diastase (PAS-d) • Udvalgte immunfarvningerKvaliteten af farvningerne, bevarelsen af morfologien, cellularitet og egnethed til

46

diagnostik på snit præpareret med collodion bag metoden blev vurderet ud fra sco-rerne »dårligere«, »det samme« eller »bedre« sammenlignet med PT.

ResultaterBevaringen af morfologien af cellerne var bedre eller det samme for alle prøverne præpareret ved collodion bag metoden. Det samme gjorde sig gældende for cel-lulariteten.

Vi opnåede også gode resultater med de anvendte farvninger på de prøver, der blev præpareret ved collodion bag metoden. Dog blev collodion posen farvet turkis af Alcian Blue i ABVG-farvningen, hvilket kan give udfordringer, hvis posen ligger over cellerne.

Ved mikroskoperingen af prøverne præparereret ved collodion bag metode, sås det at cellerne var lejret som in vivo, hvilket har betydning for en hurtigere og mere sikker diagnose.

KonklusionResultaterne fra forsøget viste at bevaring af morfologi, cellularitet og egnethed til diagnostik var det samme eller bedre i prøver præpareret ved collodion bag meto-den sammenlignet med plasma/trombin metoden. Desuden var farvningerne upå-virket af metoden.

Risikoen for tab af celler er næsten ikke til stede ved brug af collodion, da hele collodion posen med prøvematerialet indstøbes, i modsætning til plasma/trombin metoden, hvor cellerne skal skrabes fri af koagelposen.

Konsekvensen af at collodion posen farves turkis med ABVG, er at den kan skyg-ge for celler, som kan være diagnostisk relevante.

Collodion opløsningen kan forårsage sløvhed og kan være eksplosiv. Det er op til det enkelte laboratorium at tage stilling til, hvorvidt man vil vurdere at få en umid-delbar højere diagnostisk kvalitet i forhold til det laboratoriesikkerhedsmæssige. Det er ikke nødvendigvis farligere eller mere problematisk end meget andet vi som bioanalytikere bruger i laboratoriet for at hjælpe en patient til at blive diagnosticeret hurtigt og korrekt.

Det kunne være interessant at lave en diagnosesammenligning, for at kunne vur-dere om collodion bag kan forbedre den diagnostiske kvalitet.

LinksThe Collodion Cell Block Bag Technique - The Method of Mah [video on the Internet]. California, USA: California University San Francisco; 2013 [published 2013 March 5; cited 2013 June 18]. Available from: http://www.youtube.com/watch?v=nfR17d5-boI

Collodion opløsning, SIGMA Aldrich, sikkerhedsdatablad: http://www.sigmaaldrich.com/catalog/product/fluka/09986?lang=en&region=DK

46 47

Svigt af antibiotikabehandling af mykotisk aortaaneurisme forårsaget af Burkholderia pseudomallei

Sonja Lekovic, bioanalytiker, Sara Thønnings, reservelæge, Niels Høiby, professor, overlæge, dr.med.; Klinisk Mikrobiologisk Afde-ling, Diagnostisk Center

IntroduktionMelioidose er en alvorlig infektionssygdom forårsaget af Burkholderia pseudomallei (BP) som er anført på listen over potentielle biologiske kampstoffer1.

Case: 69-årig mand, som i november 2013 var på ferierejse i Thailand blev efter hjem-komst indlagt med sepsis på Gentofte Hospital(GH). BP påvistes i blodet næste dag, så patienten havde meliodose. Han behandledes med relevante betalakta-mantibiotika og fik det bedre, men 6 dage senere blev BP igen påvist i blodet og antibiotikabehandlingen intensiveret. Kort før jul blev han udskrevet til fortsat anti-biotikabehandling i 15 dage. Han genindlagdes med fornyet feber på GH i februar 2014. BP blev igen påvist i blodet og antibiotikabehandling genoptaget. PET/CT scanning viste mykotisk aneurisme på aorta abdominalis, som ikke var til stede ved første indlæggelse. Han blev overflyttet til Rigshospitalet til operativ fjernelse af det inficerede aortavæv og indsættelse af protese.

Materiale og MetodePatientens blod, aortavæv og omkringliggende fedtvæv, udtaget ved operationen, blev undersøgt ved Gram mikroskopi, dyrkning, identifikation på Brucker Daltonik MALDI-TOF MS, SR (security related database) og resistensbestemmelse.

ResultaterFilamentøse Gram negative stave ved mikroskopi. Identifikation af BP følsom for tetracyklin, piperacillin + tazobactam, ceftzidim, meropenem, imipenem, sulfonami-der, trimetoprim og klormenikol.

DiskussionI det fjernede aortavæv fandtes vækst af BP, som i første omgang ikke var blevet bemærket ved mikroskopi, da den havde ændret morfologi fra almindelige Gram- negative stave til lange filamentøse ukarakteristiske morfologier, som er forenelige

48

med sub MIC påvirkning med betalaktamantibiotika.2 I perioder af behandlingsforlø-bet var dosis af antibiotika for lav. Den bakteriologiske diagnose kunne stilles hurtigt på KMA, Herlev og KMA, RH ved brug af MALDI-TOF, SR. Identifikation ved klassi-ske identifikationsrækker var ved de tidligere danske tilfælde vanskelig og langvarig med de den gang gængse fænotypiske metoder.

1. Center for Biosikring og -Beredskab. http://www.biosikring.dk/132/ 2. Lorian, V. (1996). Antibiotics in Laboratory Medicine. 4. udg. Baltimore, Maryland USA: Williams &

Wilkins s. 397-399, 412-413

48 49

Tidligere modtagere af Bioanalytikerprisen

Bioanalytikerprisen uddeles hvert år i forbindelse med Symposium for bioanalytike-re og laboranter på Rigshospitalet.

Prisen, der blev uddelt første gang i 2001, tildeles efter indstilling en bioanalytiker/laborant på Rigshospitalet som anerkendelse af en ganske særlig indsats indenfor bioanalytikerfaget, herunder udvikling, forskning, uddannelse og ledelse.

Prismodtageren er karakteriseret ved at have taget initiativer ud over det almin-delige inden for bioanalytikerfaget, specielt med fokus på udvikling af ny viden, implementering af ny viden, ændrede bioanalytikerroller og -adfærd, udvikling af metoder, arbejdsområder eller funktioner.

Rigshospitalets Bioanalytikerpris er på 10.000 kr., der skal anvendes til faglig og personlig udvikling.

2001 Birgitte Hanel, bioanalytiker, dr. med.

2002 Sikkerhedsgruppen på Klinisk Biokemisk Afdeling

2003 Astrid Viderø, afdelingsbioanalytiker

2004 Anna-Margrethe Poulsen, forskningslaborant

2005 Gerda Thomsen, forsker og ledende bioanalytiker

2006 Grethe Gomme, bioanalytiker

2007 Mette Villingshøj, bioanalytiker, souschef

2008 Grete Risum Krogh, afdelingsbioanalytiker, bioanalytikerunderviser

2009 Peter Böhm Nielsen, afdelingsbioanalytiker

2010 Karin Nørgaard, centerchefbioanalytiker

2011 Jette Mikkelsen, afdelingsbioanalytiker

2012 Margit Grome, afdelingsbioanalytiker

2013 Annette Cortsen, bioanalytiker

2014

50

2001 Birgitte Hanel, bioanalytiker, dr. med.Klinik for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin, Centret for Billeddiagnostik, Informatik og Medikoteknik (senere fusioneret med Laboratoriecentret til Diagnostisk Center).Birgitte Hanel tildeltes prisen for sit store forskningsarbejde med en lang række af interessante artikler der førte til forsvaret for den medicinske doktorgrad.Med afhandlingen “Pulmonary function after exercise with special emphasis on diffusion capacity” blev Birgitte Hanel Danmarks første bioanalytiker dr.med.

2002 Sikkerhedsgruppen på Klinisk Biokemisk AfdelingVed ledende bioanalytiker Anne Lise Konstantyner, samt sikkerhedsrepræsentanterne Nina Ilsøe og Susie Bang, Klinisk Biokemisk Afdeling, Diagnostisk Center.Sikkerhedsgruppen blev tildelt prisen for et initiativ, som ud over det sædvanlige, satte fokus på den »hele« bioanalytiker. I et speciale med en rivende medicinsk og teknologisk udvikling viste gruppen mod til at imødegå de arbejdsmiljømæssige problemstillinger dette medfører. Initiativet er med til at give bioanalytikerne nye vinkler på deres adfærd og roller.

2003 Astrid Viderø, afdelingsbioanalytikerKvalitetsafdelingen, Klinisk Immunologisk Afdeling, H:S Blodbank, Diagnostisk Center.Astrid fik bl.a. prisen for sin store indsats i H:S Blodbanks kvalitetsafdeling, for sin altid fagligt engagerede undervisning i immunologi på bioanalytikeruddannelsen, på kurser i fagforeningen dbio og aktive deltagelse i faglige udviklingsgrupper.Astrid har sideløbende arbejdet med etableringen af telemedicinsk udlevering af blodkomponenter ved hjælp af et MTV-projekt, til stor glæde for de kliniske afdelinger, og har gennem flere år varetaget funktionen som konsulent for Blodbanken i Thorshavn på Færøerne.

50 51

2004 Anna-Margrethe Poulsen, forskningslaborantFinsenlaboratoriet i Finsencentret.Anna-Margrethe Poulsen tildeltes prisen for at være en kvalitetsbevist og utrættelig ildsjæl, en igangsætter og indpisker for faglig udvikling. I knap 35 år har Anna-Margrethe Poulsen været engageret i forskningen på Finseninstituttet, siden Finsenlaboratoriet. Anna-Margrethe Poulsen har arbejdet med grundforskning inden for de mekanismer, der er involveret i kræftcellers evne til at vokse ind i det omgivende sunde væv. Målet er at finde frem til stadigt bedre diagnostiske metoder til påvisning af visse kræftformer. De sidste 5 år med et selvstændigt projekt - i tæt samspil med en forsker. Anna-Margrethe Poulsen har i mange år været faglig indpisker for sine kolleger, bioanalytikere og laboranter, - en faggruppe som Anna-Margrethe syntes skal gøre opmærksom på, hvad den kan. Anna-Margrethe arbejder for et dynamisk og udforskende miljø for at fastholde de erfarne bioanalytikere og laboranter.

2005 Gerda Thomsen, forsker og ledende bioanalytikerNeurobiologisk Forskningsenhed, Neurocentret.Gerda tildeltes prisen for sit arbejde med at synliggøre bioanalytikerfaget både indenfor og udenfor eget speciale, på Rigshospitalet men også udenfor disse rammer.Gerda har været med til at styrke og udvikle daglige arbejde på afdelingen samtidig med arbejdet i egen forskning. Gerda har gennem en meget professionel indsats indenfor bioanalytikerfaget arbejdet med, at implementere ny viden, udviklet nye metoder samt bidraget til at ændre bioanalytikerroller og adfærd.

2006 Grethe Gomme, bioanalytikerParasitologisk Laboratorium, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Diagnostisk Center.Grethe Gomme tildeltes prisen som ekspert i diagnosticeringen af sjældne parasitsygdomme for sit usædvanlige engagement, ansporet af stor faglig nysgerrighed og på eget initiativ at have udforsket sit specialområde, den menneskelige parasitologi.Grethe Gomme har siden 1970´erne erhvervet omfattende specialistviden og udviklet analysemetoder til gavn for patienter, kolleger, forskere og studerende fra forskellige uddannelser.

52

2007 Mette Villingshøj, souschefStrålebiologisk Laboratorium, Onkologisk Klinik, Finsencentret.Mette Villingshøjs, bioanalytiker, nu souschef med ansvar for både økonomi og administration, har fastholdt sit engagement for fag og forskning med forskningsprojektet indenfor glioblastoma multiforme og targeteret genterapi indenfor lungekræft.Mette har udvist en række resultater, der når langt ud over bioanalytikerens traditionelle arbejdsområde og har gennem årene været dybt involveret i den videnskabelige forberedelse og gennemførelse af projekter i laboratoriet. Projekter der har resulteret i en række videnskabelige publikationer i internationale videnskabelige tidsskrifter.

Mette Villingshøj gennemførte 2001-2003 et Master Studium i Public Health med en masterafhandling hos Kræftens Bekæmpelse om overlevelse blandt tarmkræftpatienter.

2008 Grete Risum Krogh, afdelingsbioanalytikerKlinisk Immunologisk Afdeling, Diagnostisk Center.Grete Risum Krogh har forsket i de nyeste teknikker inden for molekylærbiologien som kombineret med blodtyper er nye i blodbanken. Grethe har været med til at indføre en metode til at bestemme fostrets blodtype ved at tage en blodprøve fra moren, så forebyggelse nu kan gives tidligt. Dette arbejde med at indføre, validere og kvalitetssikre arbejdet, har medvirket til at Sundhedsstyrelsen overvejer om metoden skal tilbydes alle gravide kvinder i Danmark.Med dette arbejde som omdrejningspunkt, tog Grete magistergraden ved Lunds Universitet i 2006, en grad som sikrer at Grete forsat kan arbejde som censor på bioanalytikeruddannelsen.Grete har desuden andel i, at diplomuddannelsen for bioanalytikere, har indført muligheden for at skrive en afsluttende opgave som en videnskabelig artikel. Mange har efterfølgende fået publiceret artiklerne.

I 2008 arbejder Grethe Risum Krogh i en toårig klinisk forskerstilling med sikkerheden af den traditionelle blodtypebestemmelse og mulighederne for at bruge molekylærgenetiske metoder.

52 53

2009 Peter Böhm Nielsen, afdelingsbioanalytikerKlinisk Biokemisk Afdeling, Sektion for Molekylærgenetisk diagnostik, Diagnostisk Center.Peter Böhm Nielsen tildeltes prisen for at være initiativrig ud over det sædvanlige, udvikling af ny viden, sit utrolige engagement, gåpåmod og sprudlen af ideer. En sand ildsjæl, der brænder for at udvikle metoder, forbedre teknikker og arbejdsgange. Som projekt- og uddannelsesbioanalytiker inden for det molekylær-biologiske felt er Peter Böhm Nielsen med til at sikre, at der arbejdes med de nyeste og bedste metoder. Desuden besidder Peter Böhm Nielsen evnen til at videregive og videreuddanne kolleger og studerende, og er med til at højne den faglige forståelse inden for molekylærbiologien, molekylærdiagnostik-ken og udførslen af denne, ikke kun internt på afdelingen, men over hele landet hvor han er aktiv som kursusleder, underviser, censor og foredragsholder.Peter Böhm Nielsen fuldførte Master in Medical Science, med en major i Laboratory Science i sommeren 2007.

2010 Karin Nørgaard, centerchefbioanalytiker Diagnostisk CenterSom leder for bioanalytikere og laboranter i Diagnostisk Center så Karin Nørgaard allerede i 2001 mulighederne ved at samle hele faggruppen på Rigshospitalet og startede »Symposium for bioanalytikere og laboranter på Rigshospitalet«, et symposium der holdes hvert år og som i dag vækker stor respekt i hele Danmark.Symposiet har på bedste vis opfyldt Karin Nørgaards mål om at styrke og stimulere udvikling og forskning indenfor bioanalytikerfaget og at synliggøre og profilere bioanalytikerfagets udviklings- og forskningsaktiviteter. Ligeledes har symposiet skabt et netværk blandt bioanalytikere/laboranter på Rigshospitalet der er med til at fremme den faglige dialog.Karin Nørgaards vision har i særlig grad været med til at give faget på Rigshospitalet et løft som betyder meget for bioanalytikeres og laboranters faglige stolthed.Karin Nørgaard har været aktiv i både fagets og Rigshospitalets udvikling på mange områder, bl.a. gennem sin store interesse for uddannelse. Dette er kommet til udtryk ved et udbytterigt samarbejde med bioanalytikeruddannelsen, ny kompetencegivende uddannelse til PET/CT, Rigshospitalets lederuddannelse, forskeruddannelse samt efteruddannelse og videreuddannelse for bioanalytikere og laboranter på hele Rigshospitalet.Karin Nørgaards arbejde i Diagnostisk Center har stor betydning for Rigshospitalets omdømme som en god arbejdsplads med en høj faglig standard for bioanalytikere og laboranter.

54

2011 Jette Mikkelsen, afdelingsbioanalytikerStamcellelaboratoriet, Klinisk Immunologisk Afdeling, Region Hovedstaden Rigshospitalet, Diagnostisk CenterJette Mikkelsen tildeltes prisen for sin enestående indsats indenfor afdelingens arbejde med at fremstille komponenter indeholdende hæmapoietiske stamceller til brug for hæmatopoietisk stamcelletransplantation. Jette har spillet en væsentlig rolle for implementering af metoden og har viderebragt sin viden gennem undervisning og oplæring på Rigshospitalet, men også på andre hospitaler i Danmark.

2012 Margit Grome, afdelingsbioanalytikerKlinisk Biokemisk Afdeling, Diagnostisk CenterMargit Grome har gennem mange år oparbejdet en stærk faglig viden indenfor hæmatologi, en viden der bruges til at sikre en høj analysekvalitet, bl.a. gennem styrkelse af bioanalytikernes faglige kompetencer via undervisning. Margit Grome har i samarbejde med firmaet CellaVision udviklet et undervisningsprogram som er med til at sikre disse kompetencer indenfor specialet. Margit Grome er desuden en ildsjæl som brænder for at dele ud af sin viden via undervisning, foredrag, publicering af faglige artikler og som aktiv i etablering af kurser i fagligt regi i hele Danmark.

2013 Annette Cortsen, bioanalytikerKlinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin og PET.Annette Cortsen er uddannet hospitalslaborant fra 1978, har arbejdet på Rigshospitalet i 29 år. Hendes område er billedbehandling og nuklearmedicin. Annette Cortsen blev tildelt prisen fordi hun er en »rollemodel« for bioanalytikere der brænder for deres fag, for patienten og kollegerne, - for at være en bioanalytiker der altid kompromisløst sætter patienten, faglighed og kvalitet i første række. - Annette er en bioanalytiker med stort B.

54 55

Rigshospitalets Bioanalytikerpris

Prisen er stiftet i år 2000, og uddeles én gang årligt på Rigshospitalets Symposium for Bioanalytikere og Laboranter. Prisen kan ikke søges, men tildeles efter indstilling en bioanalytiker / laborant på Rigshospitalet som anerkendelse af en ganske særlig indsats indenfor bioanalytikerfaget, herunder udvikling, forskning, uddannelse og ledelse.

Rigshospitalets Bioanalytikerpris består af en pengesum på 10.000 kr., der skal anvendes til faglig og personlig udvikling. Prismodtageren præsenterer ved modta-gelsen af Rigshospitalets Bioanalytikerpris sit arbejde på Rigshospitalets Symposi-um for Bioanalytikere og Laboranter.

Kriterier for tildeling af prisenPrismodtageren har taget særlige initiativer inden for bioanalytikerfaget, specielt med fokus på udvikling af ny viden, implementering af ny viden, ændrede bioanaly-tikerroller og -adfærd, udvikling og metoder, arbejdsområder eller funktioner.

Prismodtageren er således karakteriseret ved en markant nyskabende og pro-fessionel indsats inden for bioanalytikerfaget – enten praktisk, ledelsesmæssigt, forskningsmæssigt eller uddannelsesmæssigt.

Tildeling af prisenBedømmelseskomiteen består af symposiegruppen og en repræsentant for LSB (Laboratoriemedicinsk Selskab for Bioanalytikere). Centerchefbioanalytikeren i Diagnostisk Center er formand for bedømmelseskomiteen.

Begrundet indstilling af kandidater sendes til formanden for bedømmelseskomi-teen. Bedømmelseskomiteen kan også selv indstille en prismodtager. Der vil ikke blive givet begrundet afslag.