BiofagNr.4 september 2014

BiofagMedlemsblad for Foreningen af Danske Biologer. FaDB

Udkommer 5 gange årligt

Deadlines: 20/1, 20/3, 20/5, 20/8, 20/10

Redaktion:Jesper Ruggaard Mebus (ansv.)Svend Erik Nielsen

Forsidefoto:Store Gribsø© Svend Erik Nielsen, 2014

Grafisk tilrettelæggelse:Indtryk, 8639 8580

ISSN 0106-1038

Oplag 1.000 eksemplarer

Biofag trykkes på Cyclus 100 % dansk genbrugspapir

Annoncer Annoncer sendes elektronisk både til redaktionen biofag@gmail.com og grafikeren indtryk@nrdn.dk

Annoncepriser1/1 side (143 x 203 mm) kr. 2.200 1/2 side (143 x 90 mm) kr. 1.250 1/4 side kr. 750. Særlig pris aftales for annonce på bagsiden eller indlagt løst annoncemateriale. Det skal ske efter aftale med redaktionen senest 14 dage før deadline. Alle priser er ekskl. moms.

IndlægRedaktionen modtager gerne indlæg til Biofag. Indlæg sendes til biofag@gmail.com. Den anvendte tekstbehandling skal være umiddelbar kompatibel til Word. Fotos leveres som tiff- eller jpg-filer med god opløsning f.eks. 300 dpi. Illustrationer skal være tegnet med sort streg. Husk figurtekster og kilde-angivelser. Redaktionen forbeholder sig ret til at afkorte indlæg – og at læse korrektur på indlæg.

AdresseændringerÆndringsformularen på foreningens hjemmeside på EMU´en anvendes.Ændringer kan evt. fremsendes via e-mail til FaDB-sekretariatet: bsv@nucleus.dk.

Det er tilladt at citere Biofag med tydelig kildeangivelse. Meninger, der kommer til udtryk i Biofag, deles ikke nødvendigvis af redaktionen eller foreningens bestyrelse.

Redaktionen afsluttet 21.08. 2014

Adresse:BiofagLundingsgade 33 8000 Aarhus CTlf. 8619 0455

Foreningen af Danske Biologer

Formand:

Næstformand:

Kasserer:

Revisorer:

Svend Erik Nielsenalrune@post.tele.dk

Jane Burkarlbu@vestfyns-gym.dk

Jesper Ruggaard Mebusmebus@msm.com Benny SilvertJesper Ruggaard Mebus (FaDB-kurser)

4 Nyt fra bestyrelsen

6 Nyt fra fagkonsulenten 10 Indkaldelse FaDB-generalforsaml.

11 Biokonference 2014

12 Regnskab FaDB-kurser 2013 13 Budgetforslag FaDB

13 Beretning for Nucleus 2013

14 Årsberetning FaDB 2013

16 Ti år med Biologiolympiader

20 Kursuskalender

24 Anmeldelse: 50 opdagelser

27 Anmeldelse: Kærlighedens kemi

30 Anmeldelse: Biologi i udvikling

31 Anmeldelse: Molekylærbiologi ...

34 Den tørre natur skal have et løft

38 Kursus: Eksperimentel gentek.

39 Kursus: Bananfluers genetik

40 Konference: Bioteknologi

41 Kursus: Madagascar

42 Kursus: Økotoksologi

Indhold:

© SvenD erik nielSen 2014

Nyt fra bestyrelsen

4

Af Svend Erik Nielsen, formand FaDB

Om at stå på målSommeren har været en tid hvor det almene gymnasium har været i vælten rigtig mange gange. Det startede på Folkemødet i Allinge midt i juni, med en paneldebat mellem bl.a. Christine Antorini (S); Kristian Jensen (V) og den nye rektor formand om hvordan man kan flytte de unges søgning væk fra det almene gymnasium over mod erhversuddannelserne. Helt tydeligt at det er en torn i øjet at det almene gymnasium er så stor en succes og at så mange unge vælger stx. Derfor argumente-res der med at nu må vi have indført adgangs-krav til gymnasiet. Med avisoverskrifter som: ”Gymnasiet en pølsefabrik” og ”nu må vi have en værdidebat om at gå i gymnasiet”, har problematikken været fortsat sommeren over i de danske medier.Parallelt med har debatten om at Europas na-turvidenskab står over for store udfordringer og at der er behov for en styrkelse af faglig-heden på de danske universitetsuddannelser. Fagligheden skal styrkes, hvis vi fremover skal kunne stå distancen med Kina. Men hvad menes der egentlig med faglighed? De færreste kan være uenige i at, uddannelser bør have en høj kvalitet, men hvilken? I en undersø-gelse hvor man har spurgt 156 medlemmer af Akademiet for de tekniske videnskaber (ATV) og en række forskningsledere, om hvad der generelt kan styrke de danske universitetsud-dannelser for det danske arbejdsmarked, sva-rede næsten 80 procent, at det vigtigste var en styrket faglighed. På en delt anden plads kom studieophold i udlandet og praktikforløb. I et andet debatindlæg siges det at naturviden-skabeligt talent søges og som formanden for Carlsbergfondet professor Flemming Besen-

bacher siger: ”det er nødvendigt, at vi i langt højere grad fokuserer indsatsen og differen-tierer undervisningen på universiteterne. Der skal satses på at finde og udvikle de bedste 5 procent, mener han.”Midt i juli kunne man i den ”levende” under overskrifterne ”Unge vælger studie med hjernen” og ”Færre unge søger ind på uni-versiteter” læse at: ”Tendensen er, at unge med deres studievalg viser, at det er slut med at vælge alene med hjertet og sigte mod en lang uddannelse for at realisere sine drømme. Risikoen for at stå med en uddannelse, der ikke kan bruges, får unge til at vælge hjernen til og sigte mod uddannelser, hvor chancen for at få et arbejde bagefter er større. Det ses i tallene, at søgningen til de tekniske uddan-nelser stiger, og at humaniora samlet har fået færre ansøgere i år.” Måske kan man via disse debatter få en indi-kation på hvad det er vi som gymnasielærere kommer til at stå på mål for fremover. For der er jo et ordsprog som siger at når det regner på præsten, så kommer det til at dryppe på degnen. Hvis universiteterne er præsten så er gymnasierne degnen.Så fremtiden siger måske adgangsbegræns-ning til gymnasiet og fokus på øget faglighed, kernefaglighed og talent udvikling. Allerede nu bruger vi megen tid og penge på at udvikle talenter ved forskellige talent konkurrencer og olympiader. Godt så, elementer vi godt kender til, men som fremover måske kan være med til at ændre, det gymnasium vi kender nu, radikalt, med oprettelse af eliteklasser fx indenfor naturvidenskab ala Team Danmark klasser som vi kender det fra idræt. Her kunne

5

man vel med rimelighed spørge om hvilke kompetencer der er i spil når talen falder på styrket faglighed? Er det bestemte kompe-tencer vi er på udkig og jagt efter? Tæller de eksperimentelle kompetencer som oppebæres i biologi mon med når vi taler om elite?Måske bliver vi klogere på dette i løbet af efteråret, hvor Antorini har bebudet at der kommer et udspil til kommende ændringer på det gymnasiale område. Spændende! Hvis der i den forbindelse skulle blive brug for indspark så stiller bestyrelsen gerne op. Flere faglige foreninger oplever i disse tider en vigende søgning til de faglige kurser som de organiserer. Kursus aktiviteten i FaDB-kurser viser at medlemmerne stadig gerne vil på kursus og blive inspireret, så vi kan melde hus forbi – og vi må håbe at aktiviteten ikke vil falde når det første års timetælleri har set

dagens lys om kort tid, da udbud af efterud-dannelse jo er en af kerneydelserne i de faglige foreninger. Fremover vil det i øvrigt være således at der vil blive to priser på kurserne – en pris for medlemmer og en pris for ikke medlemmer. Medlemmer af FaDB vil også fremover have fortrinsret ved kursus tilmel-ding.Allerede nu vil jeg gerne henlede opmærksom-heden på, at den årlige generalforsamling som finder sted i forbindelse med årets biokonfe-rence afholdes den 2. Oktober i Odense. Det er en unik chance for at møde kollegaer fra rundt om i landet. Konferencen har i år to te-maer: økotoksikologi og Liv/kunstigt liv. Det er allerede nu muligt at tilmelde sig på vores hjemmeside www.biofag.dk.

Vel mødt i håbet om et godt nyt skoleår

Tid og stedVestdanmark - den 7. november 2014 i VejleØstdanmark - den 10. november 2014 i NærumSidste tilmelding er den 24. oktober 2014 Maks 16 deltagere pr. hold

Kom og prøv Edvoteks nye PCR kit til PTC smagstest

®

A/S Søren Frederiksen, Ølgod Tlf. 7524 4966 info@frederiksen.eu Viaduktvej 35 · 6870 Ølgod Fax 7524 6282 www.frederiksen.eu

Afd. Aarhus: Samsøvej 218283 Hinnerup

UnderviserBirgit Sandermann Justesen, Nærum Gymnasium suppleret af Susanne Smerup Welk, produktchef hos Frederiksen

Tilmelding og yderligere info på frederiksen.eu (QR-koden) eller send en mail på ssw@frederiksen.eu

WORKSHOP 2014

Biofag_juni_2014.indd 1 17/06/14 15.20

6

Nyt fra fagkonsulentenAf Kresten Cæsar Torp

Jeg håber skoleåret er kommet godt i gang på skolerne, og i har fået nogle dejlige nysgerrige nye elever.Skoleåret kommer til at byde på flere interessante emner.

Innovation18. og 26. september afholdes to konferencer om innovation i fagene, herunder biologi. Program er udsendt til skolerne. Baggrunden er materialer udviklet af en arbejdsgruppe som har arbejdet det sidste halve år med. Der vil være eksem-pler på innovationsorienterede temaer og mindre forløb. Der vil også være nogle principielle overvejelser om hvordan innovation spiller sammen med de faglige mål i biologi, progression og mundtlig prøve. Materialerne fra konferencen vil være tilgængelige på emu’en efterfølgende. Samtidig foregår der forsøgsarbejde og efteruddannelse i flere andre sammenhænge, så vær opmærksom på hvad der hvad der dukker op af interessante tilbud. Innovation skal udfoldes i biologiun-dervisningen fremover, i forlængelse af uddannelsernes formål. Der er oplagte måder at gøre det på, som spiller godt sammen med faglighed, og dem skal vi have frem.

Udviklingstiltag i foreningenI regi af foreningen kører der flere spændende udviklingsprojekter, som udmøn-tes i faglige kurser. Et af de næste er en bioteknologikonference i Solrød, 13.-14. november, som jeg vil anbefale at deltage i. Se annoncen andetsteds i bladet. Vi skal fortsætte med at udvikle det regionale faglige og kollegiale fællesskab i foreningen. Det var meget udbytterigt for mig (og hyggeligt) at være med til flere regionale eftermiddagsmøder sidste år. Jeg håber vi får disse aktiviteter udviklet yderligere i det kommende skoleår. Vi har haft møder om skriftlighed, i Nordjylland er der afprøvet et koncept for ”del og stjæl”-møde, som andre evt. kan trække på og måske kunne innovation være et nyt emne til regionale møder. Efter september har vi som nævnt materialer at tage udgangspunkt i.

SRPOm ganske kort tid får eleverne deres SRP-opgaver udleveret. Biologi er tra-ditionelt godt repræsenteret, og i kombination med mange forskellige fag. Jeg vil opfordre interesserede til at lade sig indberette som censorer. Det kan være både i biologi og bioteknologi, og jeg vil gøre opmærksom på at man også kan

7

lade sig indberette som censor i større skriftlig opgave på HF. Hvis I lader jer indberette i mere end et fag, vil jeg gerne have et praj om hvilket fag I prioriterer højst. Beskikkelse sker nemlig til hele portioner på ca. 20.

Sommerens skriftlige prøverDe skriftlige prøver i biologi og bioteknologi er evaluerede, rapporter er udarbej-dede, og vil blive uploaded på: http://uvm.dk/Uddannelser/Gymnasiale-uddan-nelser/Proever-og-eksamen/Evaluering-af-gymnasiale-eksaminer

I biologi var 2781 eksaminander til skriftlig prøve. Det tilsvarende tal i 2013 var 2216. Eksaminanderne valgte på begge datoer opgave 1 og 2 hyppigere end 3 og 4, et mønster der svarer til tidligere år.Det samlede gennemsnit var 6,1; 6,4 blandt de beståede. 4,6 % af eksaminan-derne opnåede ikke en beståetkarakter. Gennemsnittet er lidt højere end sidste år, men tallene er i øvrigt sammenlignelige med tidligere år.

I bioteknologi var 2311 eksaminander til prøve mod 2069 i 2013. Årets eksami-nander fordelte sig med 1824 stx’ere og 487 htx’ere. Af de to valgfrie opgaver (3 og 4) valgte ca. 1/3 opgave 3, mens ca. 2/3 valgte opgave 4.

Det samlede karaktergennemsnit blev for htx 5,1; 6,3 for beståede. 17,9 % op-nåede ikke en beståetkarakter. Gennemsnittet dækker over store forskelle mellem hold, med holdgennemsnit fra 2,6 til 8,2. Vi konkluderer at der et særligt behov for at fortsætte det arbejde med skriftlighed vi startede sidste år. Jeg vil fx al-lerede her anbefale deltagelse i bioteknologikonferencen den 13.-14. november, hvor bl.a. skriftlighed er på programmet.

Det samlede karaktergennemsnit for stx var 6,4; 6,9 blandt beståede. 8,4% opnåede ikke en beståetkarakter. Gennemsnittet dækker også her over store holdforskelle, fra 3,1 til 9,0, men spredningen er ikke så stor som på htx.

For både htx’ og stx’ vedkommende ligger karaktergennemsnittet lidt højere end sidste år. Til gengæld er der også lidt flere der ikke har opnået en beståetkarakter. Evalueringen følger en lidt anden procedure end tidligere år, idet selve evalue-ringsrapporten koncentrerer sig om statistikker ol., mens råd og vink til under-viserne formidles for sig. Jeg vender tilbage til dette i næste nummer, men her følger alligevel et par overordnede fokusområder for undervisningen:

• Både i biologi og bioteknologi er der behov for at træne elevernes biologi-faglige skriftlige kompetencer. Det handler grundlæggende om at kunne argumentere, inddrage og anvende de oplysninger og resultater man præsen-teres for og den faglige viden fra undervisningen på en relevant måde, bygge sine forklaringer op med årsagssammenhænge ol. Det kan eksempelvis gøres ved at diskutere og træne typeord som forklar, analyser og diskuter. Man kan eksempelvis i skriveøvelser bede eleverne anvende sammenbindende udtryk

8

som ”det skyldes”, ”årsagen til dette er”, ”fordi”, ”pga” osv. i mindst hver anden sætning.

• Mange elever gengiver for meget generel teori i deres besvarelse uden at komme til sagen. Der er sjældent behov for at skrive længere teoretiske rede-gørelser som en del af besvarelsen. Opgaveformen lægger i begge fag op til at man anvender sin viden fra fagene på det foreliggende, og dermed skriver fo-kuseret ud fra de oplysninger og data opgaven indeholder. Når eksaminander skriver længere teoretiske redegørelser kan det fremstå som manglende evne til at fokusere på det væsentlige, og ofte får de ikke svaret på det der faktisk blev spurgt om. Derfor kan det ikke anbefales.

• Der er fortsat et stort behov for at træne eleverne i fagenes kvantitative aspek-ter:- I begge fag er der behov for at træne elever i at gribe data i diagrammer ol.

systematisk an, og skelne mellem beskrivelse og forklaring.

- I begge fag skal eleverne kunne afbilde med enheder, opstille en lineær eller en eksponentiel matematisk model vha. regression, finde en forskrift og forholde sig til variation og usikkerhed, fx ved at inddrage en R2-værdi. De skal også kunne foretage enkle beregninger vha. forskriften, og kunne forholde sig til hvor modellen gælder (fx ift. max-puls).

- I biologi skal de kunne forholde sig til en teststørrelse (vi angiver af og til en P-værdi) for en statistisk test, og forstå en Chi2-test. De skal også kunne forholde sig til variation, fx angivet med standardafvigelser i form af fejllinier.

- I biologi skal eleverne kunne regne på genotype og fænotypefrekvenser og anvende Hardy-Weinbergloven og dens forudsætninger.

- I bioteknologi har mange elever svært ved kemiske mængdeberegninger. Opgaverne byder ofte på relativt enkle beregninger, men opgaven er her både at kunne gennemskue hvad der foregår, og anvende kendte formler på det opgivne.

Som sagt vil jeg vende tilbage til dette i det kommende nummer, og ser frem til at møde så mange som muligt på biokonferencen.

Jeg vil ønske jer et rigtigt godt skoleår.

9

SRP-øvelser på DTU

Har du elever, der skal lave studieretnings-projekt?DTU byder 3.g-elever indenfor i laboratorier og værksteder, hvor de kan udføre eksperimenter koblet til deres SRP. Eleverne kan vælge mellem en lang række forsøg, der kan indgå i studieret-nings ed at de får mulighed både for dialog med forskere og input fra andre gymnasieelever.

Øvelserne strækker sig over én eller to dage, og de ligger i ok-tober, november eller december. Tilmelding til øvelserne er åben fra den 23. september.

Læs mere om øvelserne og tilmelding på www.dtu.dk/SRP

10

Torsdag den 2. okTober 2014 kl. 17·30

Odense Congress Center · Ørbækvej 350 · DK-5220 Odense SØ

Generalforsamling i FaDBiNDKalDelSe

dagsorden ifølge vedTægTerne:

1. Valg af dirigent2. Valg af referent3. Bestyrelsens beretning4. Beretning fra Nucleus aps.5. Fremlæggelse af regnskab for 2013 til godkendelse6. Budget for 2015, herunder fastsættelse af kontingent. Kontin-

gentet foreslås forhøjet til 450 kr. for alm. medlemmer og 250 for øvrige medlemmer

7. Behandling af indkomne forslag8. Valg til bestyrelsen9. Valg af revisorer til FaDB og FaDB-kurser10. eventuelt

forslag Til generalforsamlingen:Skal være formanden Svend erik Nielsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.

Beretningen findes andet sted i bladet.

følgende er på valg:Svend erik NielsenJane Burkarl Ole Kunnerup

alle tre er villige til genvalg.

Tilmelding Til middag: bu@vestfyns-gym.dk

11

Årets Biokonference finder i år sted i Odense, nærmere bestemt på SDU i dagene 2-3 oktober, og de to overordnede temaer bliver : ”Økotoksikologi & Det 1. liv/kunstigt liv”.

De to dage byder på foredrag af 4 forskere, laboratorieøvelser samt generalforsamling i FaDB.

Det foreløbige program ser således ud:

08.30 - 09.30 ankomst til Biologisk institut på SDU, kaffe/the & boller10.00 - 12.00 Foredrag ved forskerne Jane Morthorst & Henrik

Holbech om Økotoksikologi. Det centrale i oplæggene er hormonforstyrrende stoffer, metaller samt sundhed set i en samfundsmæssig sammenhæng. Desuden vil der blive diskuteret metoder.

12.00 - 13.00 Frokost på SDU13.00 - 16.30 laboratorieøvelser på Biologisk institut, SDU17.30 - 19.00 Generalforsamling i FaDB på Odense Congress Center

(OCC)19.00 - 20.30 Middag på OCC 20.30 - ?? Fælles hygge

07.30 - 08.30 Morgenmad på OCC og dernæst afgang mod SDU.09.00 - 10.30 Foredrag på engelsk af Emma Hammarlund fra

NordCee omhandlende det første liv samt betingelser-ne for at det første større liv kunne udvikle sig.

10.30 - 10.45 Kaffe & kage10.45 - 12.15 Fordrag af Steen Rasmussen fra FlinT på SDU om

forskning indenfor kunstigt liv og protoceller, og hvad disse kan bruges til i fremtidens samfund. Desuden vil han komme ind på 3 D print og denne tekniks afgøren-de betydning for det fremtidige samfund.

12.30 - 13.30 Frokost & evaluering

Pris: 1900 kr.Tilmelding senest 14 dage før på FaDB´s hjemmeside, Biofag

Biokonference 2.-3. oktoberØkotoksikologi & Det første liv/kunstigt liv

Torsdag d. 2/10:

Fredag d. 3/10:

12

Regnskabsoversigt FaDB-kurser 2013Indtægt Udgift Saldo

Overført fra 2012 242.583Administration 25.542 217.041Kurser 1.151.930 1.061.609 307.361

NoterAdministration 827Kontorartikler 4.878Sekretariatsbistand 0Mødeudgifter 15.795Forsikring 3.249Gebyrer 793Renter 0 0

Kurser Indtægt Udgift ResultatGær på mange måder 9.000 10.568 -1.568Blodets kemi 70.800 60.880 9.920Bundet til økotoksikologikursus (kemi) 9.920 -9.920Sexologi 9.000 9.423 -423Gentek Rødkilde 77.700 57.897 19.803Gentek Egå 74.000 46.137 27.863Gentek Nærum 77.700 63.917 13.783Fedt og fedme 1 15.300 13.317 1.983Fra abe til menneske 7.000 6.928 72Fedt og fedme 2 17.240 15.669 1.571Rejekursus Costa Rica 439.740 438.847 893Byg og bryg 1 73.700 64.113 9.588Byg og bryg 2 83.750 65.920 17.830

KonsortierBikemiske processer i matematisk lys 45.000 46.074 -1.074Nysgerrighed i nv 45.000 45.000 0Eksperimenter til bioteknologi 58.500 58.500 0Det skrevne sprog i bioteknologi 48.500 48.500 0

1.151.930 1.061.609 90.321

Jesper Ruggaard Mebus, revisor FaDB-kurser

Regnskabsoversigt FaDB-kurser 2013Indtægt Udgift Saldo

Overført fra 2012 242.583Administration 25.542 217.041Kurser 1.151.930 1.061.609 307.361

NoterAdministration 827Kontorartikler 4.878Sekretariatsbistand 0Mødeudgifter 15.795Forsikring 3.249Gebyrer 793Renter 0 0

Kurser Indtægt Udgift ResultatGær på mange måder 9.000 10.568 -1.568Blodets kemi 70.800 60.880 9.920Bundet til økotoksikologikursus (kemi) 9.920 -9.920Sexologi 9.000 9.423 -423Gentek Rødkilde 77.700 57.897 19.803Gentek Egå 74.000 46.137 27.863Gentek Nærum 77.700 63.917 13.783Fedt og fedme 1 15.300 13.317 1.983Fra abe til menneske 7.000 6.928 72Fedt og fedme 2 17.240 15.669 1.571Rejekursus Costa Rica 439.740 438.847 893Byg og bryg 1 73.700 64.113 9.588Byg og bryg 2 83.750 65.920 17.830

KonsortierBikemiske processer i matematisk lys 45.000 46.074 -1.074Nysgerrighed i nv 45.000 45.000 0Eksperimenter til bioteknologi 58.500 58.500 0Det skrevne sprog i bioteknologi 48.500 48.500 0

1.151.930 1.061.609 90.321

Jesper Ruggaard Mebus, revisor FaDB-kurser

Regnskabsoversigt FaDB-kurser 2013

13

Peter Abildgaard Andersen berettede at der er sket meget både udgivelsesmæssigt og i lov-givningen de sidste par år. På it-området er vi godt med den udvikling der foregår omkring de digitale undervisningsmaterialer. Forlaget har ikke økonomiske problemer og kan fort-sætte den udvikling der er i gang. De forhold som kan presse forlaget, er faldende elevtal og reducering af b-niveauet. Der arbejdes på at gøre biologi-a adgangsgivende til universite-terne, og bioteknologi-faget ser ud til fortsat at eksistere. Alt i alt skulle der være grundlag for fortsat at producere kvalitetsbøger til ung-domsuddannelserne. Arbejdet på forlaget har i det forløbne år især koncentreret sig om udvikling af en ny grund-

bog til c-niveauet, Biologi i udvikling, både som fysisk bog og som i-bog. Arbejdet med i-bogen har vist sig meget ressourcekrævende. Den fysiske bog som er udkommet primo 2014, er blevet godt modtaget og den digitale udkommer i juni måned 2014. Der har været produceret syv genoptryk og sideløbende opdateringer af e-bogsversionerne og figursamlingerne på nucleus.dk.Samarbejdet med Gymportalen er fortsat og forlaget afventer mulighed for at anvende næste digitale bogform, Flexbogen, som er udviklet i Lindhardt & Ringhof koncernen.

Peter takkede bestyrelsen, medarbejderne og di-rektøren for godt samarbejde i det forløbne år.

Budgetforslag 2015 Budget 2015 Faktiske tal 2013IndtægterKontingent 350.000,00 314.150,00Abonnement 7.800,00 8.400,00Renter 0,00 388,70Copydan 2.000,00 2.039,79Salg af labels 1.000,00 1.325,30Portostøtte 5.000,00 0,00I alt 365.800,00 326.303,79

UdgifterBiofag 150.000,00 148.513,58Redaktion 33.000,00 32.266,47Møder 80.000,00 66.498,18Biokonference 36.000,00 85.101,71Regionalsekretærårsmøde 23.500,00 20.782,48Gebyrer 1.000,00 760,00Kontor, div. 4.000,00 4.050,00Porto telefon, IT 5.000,00 7.776,68Løn, sekrattariat 20.000,00 19.200,00Forsikringer 2.300,00 2.027,00Fagdidaktiske kurser 6.000,00 4.925,60Regionalmøder 3.000,00 2.018,59Gaver mm. 2.000,00 1.919,00I alt 365.800,00 395.839,29Fa

DB

bu

dge

tfo

rsla

g 2

015

Beretning for Nucleus vedr. året 2013 som blev forelagt på forlagets generalforsamling den 9. maj 2014

14

Seks bestyrelsesmøder har været den samlende grundstamme i foreningens arbejde i den forgangne periode. Det har skabt kontinuitet og god grobund for aktiviteterne. Desuden har bestyrelsen deltaget i den årlige generalfor-samling på foreningens forlag Nucleus. Også i denne periode har arbejdet i bestyrelsen været fokuseret på at synliggøre biologifaget på flere måder, i forbindelse med at højne fagets status. Det helt centrale har været, at arbejde for at gøre biologi A adgangsgivende til biologiuddannelserne på universiteterne. Foreningens anden store aktivitet har været at fastholde kursus- og konsortieaktiviteten på et højt niveau. Desuden har vi i bestyrelsen forsøgt at få sparket det regionale arbejde i gang igen. Bestyrelsen har i samarbejde med de andre faglige foreningers bestyrelser brugt rigtig meget energi på at drøfte og sende mails til ministre og uddannelsesudvalg omkring lovforslaget der sidestillede matematik B med de fire naturvidenskabelige B-niveau fag. Frugten af det politiske arbejde har endnu ikke set dagens lys. Desværre har den ”poli-tiske aktivitet” ikke båret frugt endnu – lad os håbe der sker noget i efteråret. Facebook og foreningens hjemmeside har klart styrket foreningens kommunikation ud ad til. Kur-sus- og udviklingsarbejdet har som tidligere år ligger på et voldsomt højt niveau, idet der har været organiseret og afholdt endnu flere efteruddannelsesaktiviter end tidligere, flere i direkte samarbejde med fagkonsulenten.

Vedrørende kassererpostForeningen har i år besluttet at lade kasserer-posten tilgå en ekstern administrator, nemlig

Jesper Ruggaard Mebus som ikke er medlem af bestyrelsen. Dette skyldes et meget sent kas-sererskifte og at ingen i bestyrelsen havde mod på opgaven. Der påhviler den nye admini-strator at få ført en kasserapport og få lavet et regnskab for 2014 og budget for 2015.

Samarbejde med GLDer har været afholdt to møder i PS (Pæda-gogisk samarbejdsudvalg), som bestyrelsen desværre ikke har haft mulighed for at deltage i. Fokus på møderne har været kommunika-tionen til foreningens medlemmer og fagenes rolle og status.

Samarbejde med de faglige foraFagkonsulenten for biologi har inviteret til et møde i fagligt forum for biologi hvor om-drejningspunktet var biologifaget status bl.a. i forhold til forsøgsfaget bioteknologi, men også i forbindelse med biologis rolle som almendannende. Det faglige forum for NV har ikke været ind-kaldt til møde i den forgangne periode.

Konsortier og kurser Skoleåret 2013-14 har været præget af meget stor aktivitet, både i relation til udviklings-arbejdet og i forbindelse med at arrangere og udbyde egentlige efteruddannelseskurser. Med to planlægningsmøder i FaDB-kurser har akti-vitetsniveauet været højt. Udover at planlægge kommende kurser har en del af mødetiden været brugt på at søge UVM om økonomisk støtte til udviklingsarbejder indenfor de ud-meldte indsatsområder.

Årsberetning for FaDBAf Svend Erik Nielsen, formand FaDB

15

December 2013 er følgende udviklingsprojek-ter afsluttet: Det skrevne sprog i bioteknologi, Eksperimenter til bioteknologi, Hvordan skabes nysgerrighed i NV og Biokemiske processer i matematikkens og kemiens lys Intentionen har været at flere efteruddan-nelsesaktiviteter skulle se dagens som resultat af disse udviklingsprojekter. Desværre har medlemmernes interesse for at deltage i kurser og seminarer ikke været stor og kurserne om Det biologiske eksperiment og Nysgerrighed i NV har vi desværre måtte aflyse. I juni 2013 modtog FaDB besked om at udviklingsprojekterne omkring: Det me-dicinerede menneske, Hjernen – læring og hukommelse og Eksperimentet som studie-retningsdidaktik blev godkendt af UVM.

Der blev nedsat arbejdsgrupper som har været aktive og udarbejdet planer for kommende landsdækkende efteruddannelsesaktiviter.I skrivende stund har vi modtaget positive svar fra UVM på nye udviklingsprojekter indenfor bioinformatik, flipped classroom og Arktisk klimaundervisning. Opstartsmøder er indkaldt og vil foregå i august/september 2014. Disse udviklingsprojekter kører frem til december 2015.Der har været udbudt 16 kurser!, udover biokonferencen om hjernen og læring, rigtig mange af dem med en meget høj medlems-deltagelse. Således har der været afholdt tre fulde kurser i eksperimentel genteknologi og tre fulde kurser i ølbrygning. Stor interesse har de to rejsekurser til hhv. Costa Rica og Galapagos også haft ligeså kurser om genetisk variation og kaffe. Desværre måtte vi aflyse de to kurser på grund af for få tilmeldte, det gælder kurserne om nysgerrighed i NV og om det biologiske eksperiment og dataopsamling. Men alt i alt et fantastisk år hvor mere end 250 medlemmer har været på kursus og/eller til konference.Den store interesse for foreningens kursusak-tivitet vidner om at faglighed og inspiration igen er kommet i frontfokus for medlem-

merne, aktivitets niveauet er nu på højde med ”de gode gamle dage” hvor de faglige udvalg arrangerede kurserne, det skaber grobund for at mødes og etablere personlige netværk. Lad ikke OK-13 få indflydelse på dette! Summa summarum et godt og meget aktivt år, som forhåbentlig vil komme til at danne spiringsgrundlag for mange nye kursusakti-viteter de kommende år. Forslag og ideer til kommende kurser skal være noget så vel-komne.

Den politiske tænketankDen Politiske Tænketank som blev etableret foråret 2012 har ligget mere eller mindre stille i denne periode, dog således at der er blevet diskuteret forskellige tiltag i forhold til kom-munikationen til det politiske lag.

RegionsarbejdetDen ”noget for noget” plan, som vi præsente-rede i foråret 2013, hvor det centrale var og er at vi, som bestyrelse gerne vil støtte lokale og regionale initiativer har betydet at to arrange-menter – skriftlighed og bedømmelse og del og stjæl – har set dagens lys. I den forbindelse har Fagkonsulent Kresten Cæsar Torp vist sin store velvillighed ved at stille sig til rådighed ved regionale møder og på konferencer. Det har allerede betyder flere regionale aktiviteter.

BiofagBiofags redaktionen har i løbet af året pro-duceret 5 ordinære numre. Har holdt møder med rektor Jannik Johansen, Frederiksberg Gymnasium og fork fra DTU og KU. Re-daktionens målsætning er stadig at bidrage med nyeste nyt indenfor ekskursionsfronten kombineret med medlemmernes gode forslag til ekskursioner og eksperimenter. Der skal lyde en tak til alle dem som har bidraget til bladet i perioden.

16

For 10 år siden deltog Danmark for første gang i den internationale biologiolympiade (IBO). Dengang gik de tredive elever der sco-rede flest point i skolerunden, direkte videre til finalen på Aarhus Universitet. Her blev de fire elever der skulle repræsentere Danmark ved IBO, kåret efter teoretiske og praktiske tests! Meget er sket siden! Deltagelsen har udviklet sig til en læringsproces med flere trænings- og konkurrencerunder. Ved stævner på SDU, AAU, AU, KU, Sorø talentcenter, DTU, træ-ning i de Zoologiske haver i Odense, Køben-havn, Aalborg og på den Blå Planet styrkes ikke blot den faglige viden i biologi og bio-teknologi, også venskaber og kontaktnetværk skabes. Træning med besøg på alle Danmarks universiteter bidrager desuden til afklaring af deltagernes senere studievalg. Resultaterne taler deres eget tydelige sprog: De danske deltagere kommer i stigende om-fang hjem fra den internationale biologiolym-piade med medaljer!

I sommeren 2014 var Indonesien vært for den 25. internationale biologiolympiade. De fire danske deltagere fik en enestående oplevelse – hør deres stemmer:

Simon Albrechtsen, student 2014 fra Borupgaard Gymnasium:”Jeg havde den store glæde at deltage i IBO for anden gang i sommer. Turen gik til Bali med 240 studerende fra mere end 60 forskel-lige lande. Det er en oplevelse af dimensioner at deltage i et arrangement som IBO der udfordrer både socialt, fagligt og kulturelt. Jeg deltog også sidste år i Bern, og jeg kunne derfor trække på kompetencer jeg havde opbygget både til selve konkurrencen sidste år og gennem den udfordrende og spændende træning der leder op til såvel den nationale som internationale olympiade. Denne ud-vikling har ikke bare forstørret min interesse for biologi og bioteknologi, men også været en stor del af hvad der gjorde det muligt for mig at gå fra en 117. plads (bronzemedalje) i Schweiz til en 76. plads (og næsten en sølvme-dalje) i Indonesien.Jeg vil på mit varmeste anbefale alle biologiin-teresserede at deltage i konkurrencen. Der er store sociale og faglige gaver at hente, selv for de første 30 der går videre til den nationale semifinale. Jeg har opbygget venskaber på tværs af, ikke bare landegrænser, men konti-nenter, og min fascination af såvel studiet af det levende og dets komponenter samt det

Ti år med Biologiolympiader – og i 2015 er Danmark international vært!

17

at rejse til den anden ende af verden med en fantastisk gruppe af mennesker der værdsætter uddannelse og videnskab, har udmøntet sig i minder der for altid vil fylde en stor del af min selvbevidsthed.Tak til alle de mennesker der har bidraget til at gøre biologiolympiaden en succes, lige fra arrangører, over sponsorer og universiteter til underviserne”.

Karen Yang, nu 3g på Birkerød Gymnasium:”For mig var IBO 2014 en af de bedste uger af mit liv. Når jeg tænker tilbage på ugen, er det ikke selve konkurrencen, de praktiske og teoretiske prøver, der først popper op. For selvom IBO er en konkurrence, var det på intet tidspunkt i løbet af ugen tydeligt at vi alle var konkurrenter. Lige omvendt faktisk – for mentaliteten var snarere at hjælpe hinan-den, forklare ting hvis nogen var i tvivl, og hjælpe folk til at slappe af før prøverne. Det vigtigste for mig er alle de fantastiske men-nesker fra hele verden - venner for livet. Der

var fødselsdagssang og cupcakes på gangen til tre fødselarer, middagssamtaler til sent ud på natten hvor vi kunne have de største grineflip det ene øjeblik og have en meget dyb samtale det næste. Selvom vi kun var sammen, fysisk, i en uge, holdes kontakten nu med Facebook, Skype og andre sociale medier. En oplevelse jeg aldrig vil glemme”.

Julius Grothen, student 2014 fra HTX Sukkertoppen i Valby:”Igennem hele min tid i gymnasiet har jeg ikke oplevet noget mere spændende, udfor-drende og samtidigt sjovt. Selve konkurrencen

De danske deltagere ved IBO 2014 på Bali: Neel Holm Møller, Vibeke Birkmann, Birthe Zimmermann, Kirsten Wøldike og de danske deltagere Karen Yang, Nicolas Drenck, Simon Albrechtsen og Julius Grothen samt Lisbeth Kusk Madsen efter medaljeoverrækkelsen. Desuden deltog en større delegation fra Aarhus Univer-sitet som skal være vært for IBO 2015.

BIOAKTIVATOR– NU OPGRADERET TIL iBOG®

Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk

Se priser og licenser på shop.systime.dk

BioAktivator har afsæt i 11 fagområder fra biokemi og cellelære til sund-hed og økologi. Hver især byder fagområderne på lang række relevante moduler, der gør det muligt at skræddersy forløb, så det matcher klassens niveau, studieretning, ekskursionsprogram eller evt. tværfaglige forløb osv..

Denne iBog® dækker både C- og B-niveau og er fagligt helt ajourført. Materialet i BioAktivator omfatter mange animationer, opgaver og selv-evalueringsopgaver der kan deles med eleverne.

Ud over via fagområdekapitlerne kan BioAktivator også navigeres med udgangspunkt i 5 spændende temaer eller i det altomfattende Indeks.

Gunnar S. Jensen (red.)

71 tekstmoduler | 300 illustrationer | 15 animationer | 60 sæt interaktive opgaver | 5 temaer | eBogiBog

®

bioaktivator.systime.dk

18

har et betydeligt højere fagligt niveau end man oplever i timerne på gymnasiet, men fordi alle de personer man møder igennem forløbet, er venlige, hyggelige og inspirerende, virker opgaven ikke overvældende. Selve kon-kurrencen er essensen af hele olympiaden. Jeg mødte de mest åbne, humoristiske og intel-ligente mennesker, og samtidigt stod jeg over-for den største faglige udfordring. Jeg frygtede lidt at der kun ville være fokus på det faglige, men selvom det var vigtigt, var alle jeg mødte, mere opsatte på at møde nye venner og opleve stemningen. Det er en af de bedste oplevelser i min gymnasietid! Jeg vil altid huske den og har fået venner for livet. Sidegevinsten er at jeg har lært metoder jeg kan bruge i min videregående uddannelse”.

Nicolas Drenck, student 2014 fra Borupga-ard gymnasium: ”IBO har på mange måder været en helt igen-nem fantastisk oplevelse. Lige fra de faglige udfordringer til den unikke mulighed for at møde unge fra andre kulturer og lande som IBO jo i høj grad er. Men selvom det selv-følgelig handler om at møde så mange som muligt, må man også indskyde at det at være fælles om en oplevelse som IBO er noget der giver grobund for nære venskaber som for-mentlig vil vare længe. Således endte vi dan-skere med at bruge det meste af vores fritid sammen med australierne og kiwierne (new zealænderne) samt enkelte andre fra andre lande. Og sammen med vores lokale guide, Nadya, blev vi lidt efter lidt til en hel lille familie. Dertil kommer at man næppe kunne finde et mere spektakulært og storslået sceneri at sætte konkurrencen i. Bali er et fantastisk smukt sted både kulturelt og naturmæssigt, og de aktiviteter og udflugter, som var arrange-ret for os, blev ligeledes fantastisk flotte og imponerende.Undervejs oplevede vi også problemer i form af forsinkelser, forvirring og ikke mindst en meget uheldig episode med medaljer og certi-fikater. Og selvom den slags ting bestemt bør

være på plads, må man alligevel tage hatten af for den enorme indsats som arrangørerne lagde i projektet for at få det på ret kurs. Sidst, men ikke mindst, må man også knytte en kommentar til det faglige aspekt af IBO. For hvor er det bare fedt at blive udfordret i en sådan grad, som jeg sjældent har oplevet det før. Den fælles faglige fordybelse var fanta-stisk fordi den på en gang gav lyst til indlæ-ring og samtidig gav en helt speciel atmosfære gennem hele IBO. Alt i alt har IBO virkelig været en stor oplevelse som jeg har lært meget af (både om fremmede kulturer, mig selv og så selvfølgelig biologi). Jeg håber at næste års deltagere får en lige så god oplevelse i Dan-mark som den jeg var så heldig at få på Bali. Og derudover håber jeg da på at kunne tage til Århus næste år som guide for at få en lille smule mere af IBO-magien”.

I 2015 er Danmark vært for 26. IBOIBO 2015 foregår i Aarhus den 12.-19. juli 2015 (www.ibo2015.org) (hjemmesiden er under opbygning og bliver løbende udbyg-get). For at få lov til at ”spille på hjemme-bane” skal deltagerne kvalificere sig igennem de forskellige runder. Vær derfor opmærksom på invitation, tidsplan, tidsfrister m.m. der offentliggøres på http://www.emu.dk/modul/bioolympiade

Styregruppen for Biologiolympiaden i Danmark:Kirsten Wøldike, formand Vibeke Birkmann, Greve Gymnasium Birthe Zimmermann, Alssundgymnasiet SønderborgKaren Helmig, Birkerød Gymnasium & HF Neel Holm Møller, Rystensteen GymnasiumMorten Eskildsen, Birkerød Gymnasium & HF

BIOAKTIVATOR– NU OPGRADERET TIL iBOG®

Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk

Se priser og licenser på shop.systime.dk

BioAktivator har afsæt i 11 fagområder fra biokemi og cellelære til sund-hed og økologi. Hver især byder fagområderne på lang række relevante moduler, der gør det muligt at skræddersy forløb, så det matcher klassens niveau, studieretning, ekskursionsprogram eller evt. tværfaglige forløb osv..

Denne iBog® dækker både C- og B-niveau og er fagligt helt ajourført. Materialet i BioAktivator omfatter mange animationer, opgaver og selv-evalueringsopgaver der kan deles med eleverne.

Ud over via fagområdekapitlerne kan BioAktivator også navigeres med udgangspunkt i 5 spændende temaer eller i det altomfattende Indeks.

Gunnar S. Jensen (red.)

71 tekstmoduler | 300 illustrationer | 15 animationer | 60 sæt interaktive opgaver | 5 temaer | eBogiBog

®

bioaktivator.systime.dk

BIOLOGIBOGEN – TIL NIVEAU C OG B

I Biologibogen dækker kapitlerne om økologi, fysiologi, sexologi, mikroorganismer og immunologi, cellebiologi samt genetik og evolution læreplanernes beskrivelse af biologi på C- og B-niveau.

I kapitlet Øvelsesvejledninger findes et stort antal vejledninger til undersøgelser og eksperimenter opdelt efter de seks kapitlers faglige hovedområder.

Animationer letter elevernes arbejde med at tilegne sig forståelse af komplekse systemer, kredsløb og processer.

Grethe Hestbech, Hans Marker, Ingelise Kahl, Lisbet Marcussen og Niels Søren Hansen, Anna Marie Thøstesen (red.)

6 videoer | 410 billeder | 320 ordforklaringer | 45 øvelsesvejledninger | 12 temasider | 570 sider | eBog

Kan også købes som almindelig bog | 3. udgave 423 sider

iBog®

Bog

bio.systime.dk

Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk

Se priser og licenser på shop.systime.dk20

Sted: Tidspunkt: Annoncering:

Efterår 2014

eksperimenter & skrift i biotek Solrød 13. -14.11 Biofag 4/2014

Bananfluegenetik aarhus 25. -26.11 Biofag 4/2014

eksperimentel Gentek iV Solrød 27. -28.11 Biofag 4/2014

Forår 2015

Økotoksologi Odense 15. -16.01 Biofag 4/2014

Svineriget –

Moderne landbrugsproduktion Jylland Forår Biofag 5/2014

anvendt mikrobiologi i ølbrygning Næstved Forår Biofag 5/2014

Vandløbs økologi Jylland Forår Biofag 5/2014

Efterår 2015

arktis i forandring Diskobugten august Biofag 3/2014

Øl og fermentering Belgien efterår Biofag 5/2014

endemiske arter Madagaskar Uge 41-43 Biofag 2/2014

Bioinformatik og fylogeni København efterår Biofag 5/2014

Gentek brush-up Jyllannd efterår Biofag 1/2015

KURSUSOVeRSiGT

FaDB-kurser på vej 2014-15

BIOLOGIBOGEN – TIL NIVEAU C OG B

I Biologibogen dækker kapitlerne om økologi, fysiologi, sexologi, mikroorganismer og immunologi, cellebiologi samt genetik og evolution læreplanernes beskrivelse af biologi på C- og B-niveau.

I kapitlet Øvelsesvejledninger findes et stort antal vejledninger til undersøgelser og eksperimenter opdelt efter de seks kapitlers faglige hovedområder.

Animationer letter elevernes arbejde med at tilegne sig forståelse af komplekse systemer, kredsløb og processer.

Grethe Hestbech, Hans Marker, Ingelise Kahl, Lisbet Marcussen og Niels Søren Hansen, Anna Marie Thøstesen (red.)

6 videoer | 410 billeder | 320 ordforklaringer | 45 øvelsesvejledninger | 12 temasider | 570 sider | eBog

Kan også købes som almindelig bog | 3. udgave 423 sider

iBog®

Bog

bio.systime.dk

Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk

Se priser og licenser på shop.systime.dk

22

nucleus forlaglundingsgade 338000 Århus C86 19 04 55 www.nucleus.dk

Ny lærebog til biologi C-niveauBogen dækker fuldt ud 2010-læreplanens kernestof og indeholder desuden sup-plerende stof.

Bogens ni kapitler fordelt på 248 sider, er rigt illustreret med nye tegninger og fotos.

Af Marianne Frøsig, Kirsten Hede, Frank Grønlund Jørgensen og Paul Paludan-Müller.

Bogens figurer er tilgænge-lige på www.nucleus.dk.

Biologi i udvikling har et indledende kapitel om det levende og om cellers opbyg ning. Derefter følger tre økologikapitler, tre fysiologikapitler, et kapitel hvor klassisk genetik gennemgås og endelig et kapitel hvor evolution er grundigt behandlet som en nyska-belse i en lærebog til C-niveau.

Naturvidenskabelig metode og specifikke bioteknologiske metoder indgår hvor det er relevant.

P-bog kr. 308 ekskl. moms248 sider, helbind

BIOLOGI I UDVIKLING I-BOG BIOLOGI I UDVIKLING P-BOG NYHED

I-bog kr. 68 ekskl. moms1-årig licens

I-bogen giver læreren mulighed for at tilføje materialer som arbejdsspørgsmål, øvelsesvejled-ninger, figurer, artikler o.l. til de enkelte afsnit i de enkelte elevers bøger. På den måde kan læreren skræddersy undervisningsmaterialet med mulighed for at differentiere både på klasse-, gruppe- og elevniveau direkte i lærebogsmaterialet. Eleven kan tilføje notater, links, figurer og dokumenter i sin egen i-bog. Noterne kan eksporteres til Word og gemmes til brug offline.

Få 30 dages gratis adgang til i-bogen

Send en e-mail til info@lru.dk hvor du oplyser brugernavnet til dit UNI.Login og ønske om at få adgang til i-bogen Biologi i udvikling.

23

nucleus forlaglundingsgade 338000 Århus C86 19 04 55 www.nucleus.dk

Ny lærebog til biologi C-niveauBogen dækker fuldt ud 2010-læreplanens kernestof og indeholder desuden sup-plerende stof.

Bogens ni kapitler fordelt på 248 sider, er rigt illustreret med nye tegninger og fotos.

Af Marianne Frøsig, Kirsten Hede, Frank Grønlund Jørgensen og Paul Paludan-Müller.

Bogens figurer er tilgænge-lige på www.nucleus.dk.

Biologi i udvikling har et indledende kapitel om det levende og om cellers opbyg ning. Derefter følger tre økologikapitler, tre fysiologikapitler, et kapitel hvor klassisk genetik gennemgås og endelig et kapitel hvor evolution er grundigt behandlet som en nyska-belse i en lærebog til C-niveau.

Naturvidenskabelig metode og specifikke bioteknologiske metoder indgår hvor det er relevant.

P-bog kr. 308 ekskl. moms248 sider, helbind

BIOLOGI I UDVIKLING I-BOG BIOLOGI I UDVIKLING P-BOG NYHED

I-bog kr. 68 ekskl. moms1-årig licens

I-bogen giver læreren mulighed for at tilføje materialer som arbejdsspørgsmål, øvelsesvejled-ninger, figurer, artikler o.l. til de enkelte afsnit i de enkelte elevers bøger. På den måde kan læreren skræddersy undervisningsmaterialet med mulighed for at differentiere både på klasse-, gruppe- og elevniveau direkte i lærebogsmaterialet. Eleven kan tilføje notater, links, figurer og dokumenter i sin egen i-bog. Noterne kan eksporteres til Word og gemmes til brug offline.

Få 30 dages gratis adgang til i-bogen

Send en e-mail til info@lru.dk hvor du oplyser brugernavnet til dit UNI.Login og ønske om at få adgang til i-bogen Biologi i udvikling.

24

Hvad har Gurdon, Vasalius, Miller, Florey & Chain, Loewi, Banting & Best, Koch, og Cu-vier med hinanden at gøre? Det er ikke godt at vide. Hvad så hvis Krebs og Jenner tages med? Begynder det så ikke at dimre? Nej? Nå hvad hvis der suppleres med Darwin, Mendel, Fleming, Pasteur og Crick & Watson? Nå så faldt tiøren, vi har et gøre med en bog om nogle af naturvidenskabs store landvindinger.I en tid hvor naturvidenskabens status ændre sig frem og tilbage med gymnasiereformer og uforstandige lovforslag er det godt at blive mindet om hvad naturvidenskaben har bety-det for vort moderne samfund set i et histo-risk perspektiv.Hvordan havde verden set ud uden opdagel-sen af cellen, hormoner og forskellige læge-midler som penicillin og insulin?

Bogen er en ”fremstilling af 50 markante gennembrud i naturvidenskaberne, der alle har været med til at skabe det morderne verdens billede og vores nutidige forståelse af naturen.” Men det er også en bog hvor der lægges vægt på selve opdagelseshistorien og forudsætningerne for opdagelserne og deres senere konsekvenser. ”De 50 afsnit kan læses separat eller i sammenhæng, hvorved læseren ikke blot får indblik i videnskabshistoriens højdepunkter, men også i den diversitet, der er karakteristisk for den særligt kreative form for videnskab.” Efter hvert kapitel er der et ”se også” som gør at man kan læse bogen tema-tisk, fx kan man læse kapitlerne om; Darwin og evolution og Mendel og arvelighedslovene,

efterfulgt af kapitler og DNA for at slutte med kapitlet om epigenetik. Man kan fx også starte med at læse Tidstavlen, som findes bagerst i bogen, hvor de naturvidenskabelige højde-punkter kronologiseres, først og så kan man se hvordan vores videnskabelige indsigt har fokuseret forskelligt. Det er en bog som man kan tage ned fra reolen mange gange. Indholdsfortegnelsen til den mere end 350 si-der store bog – indeholder så mange spænden-de overskrifter om ting man lige må vide mere om. Et lille udpluk fra bogens 50 højdepunkter kan give fornemmelsen af naturvidenskabens betydning for det moderne samfund: grund-stoffernes periodiske system, mirakelmidlet penicillin, professor Röntgens usynlige stråler og DNA molekylet og arvematerialet.Bogen sluttes af med et efterskrift ”Om natur-videnskabelige opdagelser”, som kundgøre at mere end 500 års naturvidenskabelig udvikling står på skulderne af de tidlige græske natur-filosoffers erkendelse af eller påstand om, at naturen overhovedet kan forstås blot ud fra ob-servationer og rationel tænkning. ”De hævdede allerede 400 år før vores tidsregning, at man ikke behøver henvise til guderne eller mystiske forestillinger for at forklare naturfænomener.”

Forfatterne nævner at det er vanskeligt at skelne mellem grundvidenskab og anvendt eller teknisk videnskab, alligevel har de fokuseret på de nye erkendelser om naturen, snarere end de teknologiske fremskridt, disse erkendelser har frembragt.I disse innovations tider kunne det være rart

50 opdagelser – højdepunkter i naturvidenskabenAf Svend Erik Nielsen, Frederiksborg Gymnasium og HF

aNMelDelSe

25

med en opskrift til, hvordan man gør viden-skabelige opdagelser. Men her må forfatterne skuffe læseren for som de siger: ”Heller ikke ud fra de talrige eksempler, der findes i viden-skabshistorien, er det muligt at spore en særlig opdagelseslogik.” Nogle gange er der en hel del tilfældighed involveret andre gange kan opdagelsen planlægges, som det sker af og til i de moderne laboratorier inden for det biome-dicinske og farmakologiske område. Enkelte gange kan den naturvidenskabelige opdagelse være mere eller mindre utilsigtede, som det var tilfældet med Flemmings opdagelse af mugsvampen penicillium notatums bakte-riedræbende effekt, som skete for Flemming havde ladet nogle bakteriekulturer stå på sit bord, da han tog på ferie, hvorefter svampe-sporer fra luften langsomt groede frem i en enkeltkultur.

Et par nedslag i bogens kapitler. I kapitel 37 får vi historien om hvordan Krebs udvik-lede ideen om at en del af forbrændingen af sukker måtte foregå som en cyklist proces. Det er god storytelling om hvordan Louis Pasteur først finder frem til at forgæringen af sukker varetages af levende gærceller, 30 år senere viste den tyske læge Eduard Buchner at forgæringen også kan foregå i en opløsning af gærcelleekstrakt, som var udvundet af væsken fra døde gærceller. Han kaldte substansen for zymase. I 1907 modtag Buchner Nobelprisen for opdagelsen af, at forgæring kunne foregå uden for den levende celle.Otto Warburg, tysk læge og kemiker, udvik-lede et såkaldt monometer – et apparat som kunne måle iltforbruget i tynde vævsskiver som var opslæmmet i en væske. Man kunne derved bestemme forskellige stoffers rolle i cellernes stofskifte i det udtagende væv.Men tilbage til Hans Adolf Krebs, som i 1926 kom til Warburgs laboratorium. Her lærte Krebs at bruge Warburgs manometer. Senere kunne Krebs etablere eget labora-torium i Freiburg, hvor han snart fandt ud af hvordan urinstof dannes fra ammoniak i

isolerede leverceller. En stor opdagelse, men der var bare det problem at han på grund af sin jødiske oprindelse ikke kunne oppebærer en stilling ved et tysk universitet efter na-zisternes magtovertagelse i 1933. Han blev inviteret til Cambridge i England, og blandt de få ejendele, han kunne tage med sig, valgte Krebs et antal Warburg-manometre. Senere blev han fastansat ved University of Sheffield i 1935. For at undersøge cellernes stofskifte valgte Krebs at studere flyvemuskler fra duer, fordi netop disse muskler har et meget højt iltforbrug. To år senere kunne Krebs foreslå at nedbrydning af sukker foregår som en cyklisk proces – processen er i dag kendt som citron-syrecyklen eller Krebs´cyklus. På billedet side 247 står Krebs i forgrunden og man kan se dele af hans cyklus på tavlen bagved, flot.Et andet nedslag er historien om epigenetik-ken. Epigenetikken der er en ny opdagelse som står naturligt på skulderne af Darwin,

Titel: 50 opdagelser - højdepunkter i naturvidenskabenForfattere:

Helge Kragh, Morten a. Skydsgaard og Tobias WangForlag: aarhus UniversitetsforlagAntal sider: 359Vejledende pris: 300 kr. inkl. momsISBN: 9788771241662

26

Mendel og opdagelsen af DNA molekylet. Darwin udgav i 1859 den mest skelsæt-tende bog i biologiens historie: Om Arternes Oprindelse, hvor han foreslog, at naturlig selektion kan forklarer evolutionen af plante- og dyrearter igennem Jordens historie. Han mente også at afkom arvede et gennemsnit af forældrene. Mendel satte sig for at undersøge hvor egenskaber nedarves. Gennem en ”række eksemplariske forsøg med mere end 28.000 ærteplanter og en forbilledlig detaljeret kvan-titativ analyse af resultaterne” kom han frem til de lovmæssigheder som vi kender i dag. I 1953 Watson og Crick fremvise en model for DNA´s molekylære struktur, på den måde kunne de vise hvordan arvemateriale overføres fra den ene generation til den næste. Denne viden har betydet enormt for bl. identifikation og behandling af sygdomme og har været god latin frem til i dag – men med epigenetikken ser det ud til at der er mere mellem himmel og hav end først antaget.

”Vi er nået til historien om epigenetikken, om ydre påvirkninger, der kan nedarves til kommende generationer uden at ændre det grundlæggende DNA-mønster eller den genetiske kode. Epigenetikken ligger derfor ”ved siden af” den klassiske genetik”. Det er historien om hvordan gener kan tændes og slukkes. Det er historien om: ”Den hollandske hungersnød i 1944-1945, hvor det daglige energiindtag faldt fra normalniveauet på cirka 2.000 kcal til knap 500 kcal, gav indsigt i, hvordan nogle gener kan påvirkes, endog ”tændes” og ”slukkes” i flere generationer som følge af miljøpåvirkninger.”Hvordan kan man forklare at koppens forskellige celletyper er så forskellige som de er? Biologen Conrad Waddington kunne vis, at modne diffentierede celler mister deres potentiale til at udvikle sig til andre celletyper. Den engelske udviklingsbiolog John Gurdon kunne i 1962 vise, at celler ikke mister deres arvemateriale, når de modnes. Alle celler beholder deres gener, selv om de modnes og

specialiseres. Hvorfor mister de så deres evne til at omdanne sig? I dag ved vi at det skyldes en række transskriptionsfaktorer, proteiner som bindes til specifikke dele af DNA for at tænde eller slukke bestemte gener. Denne viden tilskrives den japanske læge Yamanaka som overførte 24 transskriptionsfaktorer fra mus til bindevævsceller. Han fandt ud af at nogle af disse faktorer bevrkede at bindevævs-celler blev omdannet til stamceller. Det var nu bevidst at allerede specialiserede celler kunne om-programeres til stamceller. I 2012 fik han delte han Nobelprisen sammen med Gurdon for dette. Det er denne nye forståelse af, at ge-ner kan tændes og slukkes, som har kastet lys over epigenetikken. ”Vi ved stadig ikke meget om de præcise mekanismer, men methylgrup-per kan bindes til DNA-molekylet og slukke generne. ”Epigenetikken er et eksempel på en relativ ny og meget overraskende opdagelse, som stadig ikke er forstået i detaljer. Ikke des-to mindre er det tordnende sikkert, at epige-netikken vil få en enorm indflydelse på vores forståelse af, hvordan og hvorfor sygdomme forekommer. Konsekvenserne af de epigene-tiske effekter er desuden chokerende: Nu ved vi, at vores sundhedstilstand under opvæksten kan påvirke sundhedstilstanden. Ikke blot for vores børn, men også for vores børnebørn.”

Men denne afslutning vil jeg på det varmeste anbefale bogen, som gennem de 50 opdagel-ser giver en masse inspiration og viden, til anvendelse i den daglige undervisning og i forbindelse med vedledning i AT og SRP. Fx har jeg givet afsnittet om epigenetikken til en af mine elever som har arbejdet med faste i ramadanen. Bogens illustrative sider er udvalgt med omhu og historiske indsigt, og flere steder man kalde udvalget genialt.De tre herrer Helge Kragh, Morten A. Skydsgaard og Tobias Wang har sammensat og skrevet en bog om 50 højdepunkter i naturvidenskaben. Eller snarere en bog om 50 naturvidenskabelige opdagelser.

27

”Hvem vil ikke gerne have svar på, om man for eksempel får lyst til sex af at spise lakrids eller chokolade”. Sådan starter bagsidens om-tale af bogens indhold.I reklamen for bogen siges at ”Bogen vil være velegnet til brug i kemi- og biologiunder-visningen, ligesom en del af kapitlerne kan bruges i projekter i biologi og kemi, AT-forløb og andre tværfaglige forløb.” Det forekommer at være en bog for mig og Jer læsere af biofag.Imidlertid forekommer bogen underlig efter første gennemlæsning – det var sådan en underlig fisk som havde finne og gæller alle vegne, som ville det hele på en helt igennem populistisk måde. At titlen forekom fejlagtig og forkert og overskrifterne populære så det basker, gjorde ikke det første indtryk bedre. For at komme på højde med bogens præmisse – Det var ikke kærlighed ved første blik – kemien var der ligesom ikke. Prøv selv med bogens over-skrifter: Elevatoren til den ”syvende himmel” lugten af fisk eller Oxytocin og vasopres-sin – kemiske kompasnåle for partnerskab og troskab eller hvad med denne overskrift? Følelsesudbrud sender molekylære ”u-både” af sted. Og det fortsætter: Michaels ionkanaler ”husker” det første møde med Bianca og En formel 1-racerbil i Michaels hjerne. At være blandt kælehormoner og follikler var indtrykket. Denne underlige dualisme mellem biokemisk faglighed og det der populær”videnskabelige” univers. Og genren var svær at bestemme. Pludselig kom en skælmsk tanke op – kunne man i stedet for at bruge bogen i forbindelse med et AT-forløb, analyser bogen som et SRP projekt?

Bogen er oversat fra tysk og til trods for at forfatterne i forordet kundgør at de på ingen måde, ønsker at livets skal forstås som ”ren kemi”, så har bogen fået titlen, kærlighedens kemi på dansk. En urimelig og uheldig reduk-tion, som ikke bliver mindre tåbelig, set i lyset af den tyske originaltitel: ”Lust und Liebe – alles nur chemie?”

Nå men lad os nu følge forfatternes opfor-dring til ”sammen med vores fiktive kæreste-par Bianca og Michael, på en fantastisk rejse gennem følelsernes kemi, som driver vores kærlighed, lyst og lidenskab og derved gør livet værd at leve.”Det kræver at vi må løse billet til 19 kapitler, som giver en slags indblik i en række bioke-miske processer og regulerings mekanismer, som er med til at bestemme vores liv og levned.I denne anmeldelse vil det dog gå for vidt at løse billet til hele rejsen, så derfor vil jeg til-lade mig at lave nogle nedslag i den bog som med en biologisk synsvinkel kunne kaldes brunstens biologi eller forelskelsens fysiologi. De kommende nedslag i bogen formidler forhåbentlig den (irriterende) dualisme mel-lem spændende biokemisk information og et univers af smartness og populisme. Irriterende og fascinerende på en og samme tid.Første nedslag: Kapitlet: Kærlighedens signa-ler er en slags diskussion af ordsproget – kær-lighed ved første blik hvor forskellige psykiske adfærdstest omtales for at sige noget om for-skellen mellem mand og kvinde. Fx bliver der refereret til studier som viser at generte mænd undgår øjenkontakt og så bliver man klogere på flirtens anatomi.

aNMelDelSe

Kærlighedens kemiAf Svend Erik NielsenFrederiksborg Gymnasium og HF

28

Andet nedslag: Langs en dobbelt helix-kurve, hvor man kan blive klog på at gener er som mænd: ”I modsætning til mangfoldigheden i menne-skernes sprog kender generne ingen babylonsk sprogforvirring. Tværtimod forholder det sig sådan, at den genetiske kode – bortset fra ganske få undtagelser – har gyldighed for alle levende væsner. I kraft af denne universalitet bliver en given genetisk bogstavssekvens altid oversat til det samme protein. Opdagelsen af denne naturens indre enhed var intet mindre end en sensation og den danner grundlaget for dagens genteknik”Om hormoners funktion kan man læse: ”Hor-moner styrer (næsten) alt, også stofskiftet, i samspillet mellem biologisk-kemiske processer i den menneskelige organisme. Hormon-koncentrationen varierer i løbet af døgnet. Af denne grund er vi nogle gange i godt og nogle gange i dårligt humør. Mange men-nesker regner med deres indre ur og planlæg-ger dagen efter deres biorytme – andre anser det for noget pjat. Hormoner er kroppens informationsformidlere. De dannes i visse organsystemers kirtelceller og videregives ef-terfølgende til blodet. Derefter når de til celler med specielle receptorer (forankringssteder), hvor deres budskab kan afkodes. De budska-ber, som hormoner viderebringer, ligger skjult i deres kemiske struktur. Også det indbyrdes forhold mellem Bianca og Michael styres til syvende og sidst af molekyler. Ja – man kan godt sige, at et raffineret biokemisk system er ansvarlig for de forskellige kærlighedsfornem-melser. I denne sammenhæng har hormonet testosteron en nøglerolle. Også libidoen – el-ler, forenklet sagt, lysten til sex – bestemmes i alt væsentligt af kemien.””Sammen med sine kvindelige kolleger har hun observeret, at kvinder i stresssituationer åbenbart intuitivt søger kontakt til andre mennesker. ”De telefonerer, de konverserer, de kommunikerer – ”tend and befriend”, som vi kander det – at opsøge og opretholde kon-takt”, forklarer hun. Ifølge denne undersøgel-

se taler meget for, at det specifikt er kvindelige kønshormoner, som spiller en rolle ved denne adfærd. Professor Taylor opsummerer: ”Ved stress frisætter vi adskillige hormoner, specielt oxytocin. Oxytocinets virkning forstærkes af østrogener og dem har kvinder jo en hel del af. Oxytocin er et tilknytningshormon, dvs. det bevirker, at man søger kontakt med andre mennesker og det opstår også i forhøjet mæng-de, når man er i kontakt med andre. Nogle her i USA kalder det også kælehormonet.””Desuden har man fundet ud af, at et liden-skabeligt kys har stor indflydelse på vores krops kemi – og det i en sådan grad, at noget ret utroligt udspiller sig i vores krop. I denne proces indgår stoffer, som forvandler vores blodkredsløb til en regulær ”high”way. Dette biokemiske ”bryg” skal vi i det følgende se nær-mere på. Måske kunne man mene, at de hidtil beskrevne hormoner og signalstoffer, og deres fælles virkning var tilstrækkelige ingredienser i en perfekt kærlighedscocktail?” I afsnittet Elevatoren til den ”syvende himmel” lugter af fisk kan man læse følgende: ”Nogle forskere i USA formoder endog, at PEA fun-gerer som den romantiske kærligheds udløser, hvilket, set med kemikerens briller, godt nok er forbavsende. Hvorfor skulle netop phenylet-hylamin – i ren form en olieagtig væske, som lugter af fisk og ammoniak – tjene forelskede som en ”elevator til den syvende himmel?”” Og videre: ”Forskere, som den australske kemi-ker, dr. Peter Godfrey fra Monash University, formoder at PEA bl.a. er årsag til de forelskedes fugtige hænder, for skruptudsen i halsen og for sommerfuglene i maven.” Er bogen god? Kunne man retfærdigvis spørge – døm selv – den er i hvert tilfælde speciel og fuld af vedkommende biokemi om den men-neskelige organisme og aldrig har jeg set en så poetisk beskrivelse af glykolysen! Er der en genre som hedder fagprosa?”I kærlighedens kemi tages vi med på en spændende, videnskabeligt underbygget rejse gennem kroppens kemi, og præsenteres – må-

29

ske – for en overraskelse eller to. For når man læser bogen bliver det klart, at kemi og kemi i bund og grund er – kemi.” Gys siger jeg bare, hvor forenklet.Men de temaer som tages op i bogen er der ikke noget i vejen med. DNA, hormoner, dopamin, serotonin, kroppens egne opiater, feromoner og viagra – alle temaer som er relevante og interessante både for læren og eleverne. Særlig kapitel 13 om kroppens egne opiater fungerer godt ud fra et fagligt syns-punkt og kommer tillige godt rundt omkring smerte, placeboeffekt, endorfiner og morphin. Og bogen sluttes af med en læsevejledning til gymnasiet, hvor man bliver lidt klogere på hvilke kapitler som kan bruges hvor.Tillad mig at slutte denne anmeldelse med endnu nogle citater – begge fra kapitlet: Dapamin – Casanovas tveæggede ”hemmelige våben”.”I de senere år har nogle forskere forsøgt at kortlægge hormonets virkning nøjere. Til

”hormonjægernes” fortrop hører italieneren Donatella Marazziti, psykiater ved Universite-tet i Pisa. Sammen med sine kolleger under-søger hun i et forskningsprojekt de processer, som forløber i kæresters kroppe. En gruppe studerende, som befandt sig i et stadium af forelskelse, stillede sig til rådighed som forsøgspersoner. ”Hjertebanken og fugtige hænder er kun forelskelsens ydre tegn”, siger hun. Biokemisk set sker der imidlertid betyde-ligt mere.””Inden for rammen af sin forskning har Do-natella Marazziti, sammen med sine medar-bejdere, koncentreret sig om signalstofferne i blodet. Hun kunne observere, at disse virker direkte på psyken og at de findes hyppigere hos forelskede end hos ikke-forelskede. I forel-skedes blod fandt hun særlig meget dopamin. Signalstoffet bevirker, at en person åbner sig – mere end hvad der er normalt – over for en anden person. ”Heraf kan man slutte, at kroppen hos forelskede producere særligt store mængder af dopamin”, resumerer Marazziti.” Fantastisk jeg kan ikke gøre for det – det hele er jo bare kemi!Og senere i kapitlet: ”I rotteforsøg har den ca-nadiske forsker Dennis Fiorini fra Vancouver University set nærmere på dopamins biokemi. Det foregik ved hjælp af ”mikrodialyse” en metode, hvor handyr (rotter) får implanteret en sonde i den hjerneregion, som skal under-søges.” ”Mens målingerne var i gang, præsen-teredes hanrotterne for en brunstig hunrotte, hvilket fik hannernes dopaminkoncentration til at stige med 90%. Ved den efterfølgende korpulation steg koncentrationen med endnu 10%.” ”Som ventet faldt den snart til det normale, selv i nærvær af hunrotten. Præsen-terede man derimod de hankønnede forsøgs-dyr for nye brunstige hunrotter, røg dopamin-koncentrationen igen i vejret og fik hanrottens potens til at blusse op.” ”I litteraturen er dette fænomen også kendt under navnet ”Coolidge-Effekt”. Opkaldt efter USA's 30. præsident. Er vi alligevel bare et primitivt dyr kunne man fristes til at spørge.

Titel: Kærlighedens KemiForfattere: Gabriele Froböse og Rolf FroböseForlag: Nyt Teknisk ForlagAntal sider: 264Vejledende pris: 229 kr. inkl. momsISBN: 978-87-571-2814-7

30

Bogen ”Biologi i udvikling” er udgivet både som almindelig bog i papirformat og som i-bog. Denne anmeldelse er alene en anmeldelse af den trykte bog. ”Biologi i udvikling” som i-bog med tilhørende opgaver anmeldes i næste nummer af Biofag.

Bogen biologi i udvikling er forlaget Nucleus’ bud på en ny biologi c bog. Bogen er omfat-tende med mange illustrationer og en god tekst i et moderne sprogbrug, men i en meget videnskabsorienteret kontekst. Bogens kapit-ler omhandler en biologidefinition i kapitlet ”Hvad er liv?”, herefter er der kapitler om øko-systemer eksemplificeret i en global dimension (Den blå planet) og eksemplificeret lokalt i et kapitel om åer og vandløb. Fysiologien dækkes af kapitlerne om kost og sundhed, krop og træ-ning og sex hormoner og ønskebør. Genetik-ken dækkes af kapitlet ”På opdagelse i generne” og bogen afsluttes med et evolutionskapitel. En bog der fuldt dækker kernestoffet i biologi c. Omfangsmæssigt ligger bogen mellem de tid-ligere udgivelser biologi til tiden (biologi c) og biologi i fokus (biologi b), og det er min opfat-telse, at det passer meget godt til et c-niveau der ikke er i 1.g, hvor Biologi til tiden skulle suppleres for at få nok materiale, men man det er ikke sikkert man kan nå al stoffet i Biologi i udvikling på et 1.g c-niveau, men så er der mulighed for at sortere fra. Den helt store nyskabelse er sproget der lægger op til et gymnasium med fokus på metode, modeller og forståelsen af fagenes egenart og samspil med andre fag. Sproget er mere AT-agtigt, på den måde at forstå at man fx anven-der ord som modeller, når man arbejder med krydsningsskemaer, for netop at pointere at det

ikke er sandheden, men en repræsentation af sandheden når man forkorter brune og blå øjne med hhv. B og b. At bogen samtidigt tager hen-syn til at øjenfarve ikke er en monogen egen-skab er nyt på c-niveau, men også forfriskende. Evolutionskapitlet er kort, men meget præcist og vigtigt i den almendannelse vi gerne vil give allerede på c-niveau.Kapitlerne om kost (det er altid farligt at gen-give kostråd, for de ændrer sig hele tiden), sund-hed og kredsløb og muskler tager udgangspunkt i det generelle og bliver derefter hurtigt speci-fikke. En god anledning til at indlære videnska-belig arbejdsmetoder; at man ikke deducerer fra enkelttilfælde. Man har her en mulighed for at tone i forhold til interesser/studieretninger og klassetrin i dette kapitel.Sexologien er også omfattende med inddragelse af teknikker både fosterdiagnostik og implan-teringsteknikker gennemgås. Det perfekte barn som ideal diskuteres (selvom man kan anføre, at det kan godt være man har råd til at vælge det perfekte barn, men det biologiske vindue lukker jo på et tidspunkt, så helt perfekte er der ikke tid til at afkommet bliver (og godt nok for det)).Figurerne i bogen er af høj standard og meget illustrative i forhold til teksten, men her er vi også godt vant fra Nucleus side.En samlet rigtig god udgivelse, man kan bruge også til meget motiverede c-niveauer og som i et moderne sprog, der i høj grad er præget af det tværfaglige gymnasium, men også er meget spidst på det biologiske fagsprog og de forhold der gør biologien speciel i forhold til andre fag og også andre videnskabsfag. En flot udgivelse.

Biologi i udviklingAf Jesper Ruggaard Mebus

aNMelDelSe Titel: Biologi i udviklingForfattere: Marianne Frøsig,Kirsten HedeFrank Grønlund JørgensenPaul Paludan-MüllerForlag: Nucleus ForlagAntal sider: 248Vejledende pris: 385 kr. ISBN: 9788790363727

31

I foråret udgav Nyt Teknisk Forlag en kraftig revideret udgave af Molekylærbiologi og bio-kemi –Teori og metode. Den mere end to kilo tunge 488 siders store mursten er beregnet til brug på laborantud-dannelsen og i forbindelse med laboranternes efteruddannelse, men kan som presse med-delelsen nævner: ”benyttes af alle, der skal introduceres til fagene biokemi og molekylær-biologi”.Mere end 450 illustrationer i 14 kapitler pryder bogen, som er en kombination af teori og metode. Denne kombination passer godt til målgruppen og er samtidig en værdifuld inspi-rationskilde for læseren, som gerne vil arbejde praktisk med forsøg og eksperimenter.Hvert kapitel er opbygget af det teoretiske fun-dament incl. faktabokse, efterfulgt af et resumé og opgaver.De to første kapitler er en introduktion til celler, kemiske begreber og biokemiske ar-bejdsmetoder. De to kapitler fungerer godt og inspirerer til at arbejde praktisk. I kapitlerne 3-7 gennemgås stofgrupperne: proteiner, immunoglobuliner, enzymer, carbo-hydrater og lipider. Strukturen er at først præ-senteres teorien, dernæst kommer et resumé, som efter følges af praktisk arbejde som er en grundig gennemgang af en række analysemeto-der og endelig afsluttes kapitlerne med opga-ver. Opgaverne er en blanding af spørgsmål til det teoretiske stof og beregningsopgaver, som vi kender det fra de skriftlige eksamensopgaver i bioteknologi.Det teoretiske grundlag for Nucleinsyrer, replikation og proteinsyntese præsenteres i tre kapitler, som efterfølges af et mere end 50 si-ders langt kapitel om genteknologiske metoder,

hvor der både bliver denatureret, oprenset og skåret i DNA. Bogens sidste tre kapitler har overskrifterne: Metabolisme, nitrogen og fotosyntese. Her gennemgås carbohydraternes metabolisme, fordøjelsen af proteiner og lys- og mørkepro-cessen.Bogen afsluttes med en ordliste og stikord.Det er klart at med 488 sider er ”alt” med og dette sammen med den meget grundige gen-nemgang af eksperimenter og metoder gør at bogen er en kraftig inspirationskilde til at få gode ideer til nye synsvinkler på sin eksperi-mentelle undervisning. Køb bogen til skolens biologi bibliotek og lad den cirkulerer blandt kollegaerne.

aNMelDelSe

Molekylærbiologi og biokemi – teori og metodeAf Svend Erik Nielsen, Frederiksborg Gymnasium og HF

Titel: Biologi i udviklingForfattere: Marianne Frøsig,Kirsten HedeFrank Grønlund JørgensenPaul Paludan-MüllerForlag: Nucleus ForlagAntal sider: 248Vejledende pris: 385 kr. ISBN: 9788790363727

Titel: Molekylærbiologi og biokemi – Teori og metodeForfattere: Bodil Stilling, inger Dahl Krabbe & Margit Mølgård HvilsomForlag: Nyt Teknisk ForlagAntal sider: 488Vejledende pris: 425 kr.ISBN: 978-87-571-2812-3

32

33

Kære gymnasielærere!

Vi i GeoCase er meget stolte af at kunne præsentere den nye jordbundskuffert. Jordbund bliver et mere og mere omdiskuteret emne i forhold til klimaforandringer og befolkningstilvækst, hvor det i begge tilfælde regnes for at være en vigtig ressource. Jordbund er derfor et element, som er yderst relevant at sætte fokus på.

Kufferten behandler jordbunden ud fra et geologisk, geografisk, biologisk og kemisk perspektiv og er designet til brug i undervisningen i geografi, kemi og biologi. Den er også meget velegnet til brug i det naturvidenskabelige grundforløb. Den vil i første omgang indgå i en låneordning således, at vi kan finjustere den efter feedback fra dem af jer, der låner kufferten. Jordbundskufferten vil på et senere tids-punkt også komme til salg, ligesom de andre GeoCase kufferter.

i kan læse mere om låneordningen og selve jordbundskufferten på geocase.dk. For yderligere spørgsmål kan i kontakte GeoCase på e-mail: djm696@alumni.ku.dk

JordbundNy kuffert i GeoCase-familien til udlån

Vi ser frem til at høre fra jer!

maria Jessen, GeoCase-projektmed-arbejder og stud.scient i geografi og geoinformatik.michelle Hellingsøe petersen, GeoCase- projektmedarbejder og stud.scient i geografi og geoinformatik.

34

Status over den danske naturDanmark består af 60 forskellige naturtyper (hede, skov, vandløb, moser mv.). Heraf udgør de terrestriske naturtyper tæt på 75% (44 ud af de 60), mens resten fordeler sig mellem det marine og det akvatiske miljø (hver med 8 habitattyper).90 % af Danmarks naturtyper er i dag i det, man kalder for en “ugunstig bevaringsstatus”. Grunden til dette skyldes primært nærings-stofbelastning, i form af både direkte gødsk-ning og atmosfærisk kvælstofforurening, samt fragmentering af naturområder (DCE rap-port). Derfor er det af allerhøjeste vigtighed, at vi i biologiundervisningen får sat fokus på flere af disse naturtyper, deres status, forvalt-ningen af dem, og hvilke indsatsplaner, der er nødvendige for at bevare dem og de dyr og planter, der lever heri.Når man underviser i økologi i gymnasiet, er det på samme tid vigtigt at tage udgangspunkt i samfundsrelevante problemstillinger, da de i sig selv er aktuelle, inddragende og almendan-nende.

De akvatiske systemerDer har i gymnasieskolen i umådelig lang tid været tradition for at have fokus på det akvatiske miljø, når det gælder undervisning i økologi i biologitimerne.Baggrunden for denne tradition skal nok til dels tillægges, at det akvatiske miljø tidligere haft stor samfundsmæssig bevågenhed:Særligt op gennem 80’erne var der meget

fokus på det akvatiske miljø, i form af næ-ringsudledningens bidrag til iltsvind i fjordene og den dertil hørende fiskedød, pesticidfor-urening af vandløb, risiko for nedsivning til grundvandet og den heraf følgende forurening af drikkevandet.Det miljøpolitiske fokus, der har været på det akvatiske miljø op gennem 80’erne har også medført udarbejdelsen af en række standardiserede undersøgelsesmetoder, der både kvantitativt og kvalitativt kan redegøre for de akvatiske systemers tilstande. Meto-derne er simple at anvende i både udførsel og databehandling, og anvendelse af de samme metoder i undervisningen giver en direkte overførbarhed mellem teori og praksis, da de øvelser man udfører i gymnasierne, er nøjagtig det samme som det, der bliver lavet i kom-munerne. Dermed har undervisningen i de akvatiske miljøer haft både en samfundsmæs-sigt og praktisk relevans, som det tørre miljø ikke i samme grad kunne præstere.På samme tid er det akvatiske miljø oversku-eligt; dels repræsenterer en sø og et vandløb et relativt velafgrænset økosystem, der rent fysisk er nemt at sætte en ramme omkring, men også indholdsmæssigt er der langt færre arter at forholde sig til, set i forhold til den ter-restriske pendant. Der er i det hele taget ikke brug for det store, specifikke artskendskab, da det traditionelle vandløbsindeks hovedsageligt arbejder med faunagrupper på ordensniveau, altså på et taksonomisk langt lavere niveau end at nøgle dyr til art.

Den tørre natur skal have et løftAf Lars Brøndum, biolog, Naturhistorisk Museum Aarhus Suna Schleiss Thomsen, biolog og kursusudvikler, Ferskvandscentret Silkeborg

35

Men hvad med den “tørre” natur?Selvom det akvatiske miljø dog stadig, lige-som det terrestriske, i dag er i ugunstig stand, så er forskellen på i dag og dengang i 80’erne, at der i langt højere grad er fokus på, hvordan man kommer problemerne til livs. Så langt er man ikke nået med det terrestriske.Derfor ser vi også, at det natur- og miljøpo-litiske fokus er i gang med at flytte sig over mod det terrestriske. Tag fx naturstyrelsens vision for biodiversitet i Danmark:

“Biodiversiteten er under pres i hele verden. Hovedparten af de døende arter er truet som følge af menneskelige ak-tiviteter. Over hele kloden uddør dyre- og plantearter i et foruroligende tempo. Dermed mister vi vigtige økosystemer, ødelægger føde-kæderne og risikerer at fjerne lige den plante, som indeholder fremtidens vigtigste medicin. Regeringen arbejder for, at standse tilbagegan-gen i naturens mangfoldighed på hele kloden. Den indsats begynder lige her i Danmark.” (Naturstyrelsen - biodiversitet, 2014).

Naturen er overalt i en eller anden form, og vi bruger den til alverdens formål, både rekrea-tivt og erhvervsmæssigt. Derfor er der også mange interesser på spil når fremtidens natur skal planlægges, og en heraf følgende debat.Går man ind i de naturdebatter der ses i dag, så fylder den ”tørre”, terrestriske natur mere og mere af mediebilledet. Og det er der faktisk ganske gode grunde til, da det er her mange af vores sjældne, rødlistede og udrydningstruede arter lever: Arter som fx Ensianblåfugl (Maculinea alcon), rødlig perlemorsommerfugl (Boloria euphrosyne), kantet kohvede (Melampyrum cristatum), hedepletvinge (Euphydryas aurinia) og stor gøgeurt (Orcbis purpurea), for bare at nævne nogle få. Arter som, medmindre vi yder en specifik forvaltningsindsat for at tilgodese deres tilstedeværelse og krav, vil forsvinde fra landet for evigt.Det nye politiske fokus på den terrestriske

natur, har særligt rejst debatten om, hvad der er natur, hvad der er god natur og hvad der er uvurderlig natur, og alle har en mening.I forbindelse med offentliggørelse af regerin-gens kommende Naturplan Danmark er det bl.a. blevet sagt:

“ … Jægerne mener, at den folkelige forank-ring er en forudsætning for langtidsholdbare løsninger. Derfor lægger jægerne op til en bred folkelig debat om, hvilken natur vi ønsker. ” og“Naturen er en stor del af vores historie og identitet. Og derfor har vi en fundamental in-teresse i at benytte, beskytte, bevare og udvikle den.“ (jp.dk, Hvad vil vi med naturen, hvad vil I?)

“I landbruget har vi også ønsker til en kom-mende naturplan. … Vores ønske til miljømi-nisteren og til den kommende naturplan er, at hun bevarer realismen og med udgangspunkt i de eksisterende naturværdier ser, hvor langt vi kan komme med de midler, der er til rådig-hed.“ (jp.dk, En realistisk naturplan)

Altafgørende i debatten om den fremtidige

Figur 1. Rødlig perlemorsommerfugl (Boloria euphrosyne). Foto: Steen Drozd Lund, Biopix

36

forvaltning af vores natur er natursynet og hvad man lægger i naturbegrebet. Selve natur-begrebet er bredt og intetsigende, for alt er i bund og grund natur – hvilket også viser sig ved, at vores miljøminister, Kirsten Brosbøl, gladelig stiller op til et fotoshoot ude i natu-ren, som i dette tilfælde bedst repræsenteres ved en blomstrende rapsmark.

På samme måde virker Søren Espersens natursyn i kronikken “Føj for en urskov… ” (Jyllandsposten d. 30. juni 2014) også til at overse den vilde natur til fordel for det kultur-skabte landbrug med vajende kornmarker og kvæg på græs.

Og ja, rapsmarker og landbrugsjord er da også en form for natur – i hvert fald ”mere natur” end byernes asfaltjungle. Men er det udtryk for god natur? Udtryk for den natur, vi gerne vil vide mere om og bevare?

Derfor bør den tørre natur fylde mereOg det er her vi finder baggrunden for denne artikel: At give et indblik i, hvor fascinerende og ikke mindst signifikant den tørre natur er i dag, både for den almene person, for of-fentlige myndigheder og for instanser som fx gymnasieskolerne.

Den terrestriske natur udgør habitatmæs-sigt ca. 75 % af alt vores natur i Danmark (og arealmæssigt over 98%), hvilket gør den allestedsnærværende og let tilgængelig. Dette i sig selv er en altafgørende faktor i undervis-ningssammenhæng, da undersøgelsesområ-det er lige uden for døren, og tilgængelig på alle tider af året, pga. de mange undersøgel-sesmuligheder.

Netop fordi den terrestriske natur er al-lestedsnærværende og findes lige uden for gymnasiernes hoveddør, behøver den netop heller ikke alene afkræve en hel blokdag for at tilgodese bekendtgørelsens krav om økolo-giske (felt)undersøgelser.Med simple, små øvelser kan man hurtigt runde og undersøge emner som bestøvnings-netværk, bestandsestimeringer, fødenet og meget mere.En af grundene til, at mange nok har holdt sig fra at undervise i den tørre natur kunne være, at det terrestriske miljø fordrer et større artskendskab - for hvordan skal man kunne diskutere bevarelse af biodiversitet og hvordan man bremser tilbagegangen heraf, hvis ikke man kender til de arter, der findes i de forskellige naturtyper. Men når først man har lært nøglearterne - de få arter af dyr og planter, der er kendetegnende for en given naturtype, så er det ikke så svært endda.

Der er derfor ingen undskyldning for ikke at komme ud i den “tørre” natur. Den er både aktuel, relevant og lige uden for døren.

Figur 2. Overdrev Stigsholm sø

37

Vi har altid masser af nyheder i vor webshop- her er et par smagsprøver:

Se mere på vores webshop:www.skolebutik.dk - eller ring 4470 4000

Løsninger til naturfag siden 1987...

Alle priser er excl.moms og gældende til 31.12.2014

Pyranometret fra Vernier måler elektromagnetisk stråling i W/m2.Specielt effektivt i de områder, hvor90% af solens energi er koncentreret - nær infrarød, over det synlige til UV...● Vejrbestandigt● Område: 0-1100 W/m2 (i fuld sollys)● Nøjagtighed: +-5%● Bølgelængdeområder: 370 til 1140 nm● Leveres med 6 meter ledning

Best.nr. PYR-BTA PRIS kr. 2.189,-

PyranometerOptisk DO-sensor for ilt i væske

Vernier´s nye optiske ilt-sensor gør det numeget enklere at måle opløst ilt i vand.Kræver ikke membran, elektrolyt, kalibreringeller opvarmning, lige som omrøring er unødvendig. Indbygget temperatur- og trykkompensation. Område: 0-20mg/L - nøj. 0,006mg/L - alt. 0-100%

ODO-BTA PRIS kr. 4.169,-

BESTSELLER

NYHED fra VernierNYHED fra Vernier

Nu kan du måle fotosynteseaktiv stråling...Den nye PAR-sensor fra Vernier kan måle det fotosynteseaktive lysniveau i både luft ogvand. PAR-sensoren måler fotonstrømmen iområdet 400-700 nm i umol m-2 s-1 (PPFD).PAR-sensoren kan måle PPFD i både sollys og kunstigt lys.Velegnet til forsøg med bl.a. fotosyntese og primærproduktionBest.nr. PAR-BTA

PRIS kr. 2.079,-

PAR-sensorNYHED fra Vernier PCR-maskine

GeneQ - lynhurtig professionel PCR maskineMax. ramp rate på op til 5 °C/s. Med mere end 10 års udvikling af PCR maskiner er Bioer Technology en af verdens førende producenter.

● Inklusiv blok på 24 x 0,2 ml rør/strips.● Med temperaturkontrol i 4-99°C.● Opvarmningen i låget kan justeres op til 105°C.● Opvarmning 5°C/sek. - køling 4°C/sek.● Blokkens temp.nøjagtighed og homogenitet er ± 0,3°C.● Programmerbar - kan gemme op til 100 programmer.● Inklusive RS232 interface.Kan også leveres med blok til 18x0.5 ml rør.Blokken er udskiftelig..

Best.nr. 4966101

PRIS kr. 17.995,-

Biofag-annonce 2014 20/08/2014 11:33 Side 1

38

FaDB-kurser (Foreningen af Danske Biologer) i samarbejde med fagkonsulenten i biologi. Kurset er godkendt af arbejdstilsynet efter aftale med Undervis-ningsministeriet.

Gymnasielærere, der underviser i biologi, bioteknologi a, teknikfag eller teknologi og som har en uddannelsesmæssig baggrund sva-rende til faglige mindste krav i biologi.

Foreløbigt program:

dag 1 – kl. 9.30 - 21.00Formål:• at orientere om aftalen mellem UVM og arbejdstilsynet,• at afprøve genteknologiske eksperimenter,• at gennemgå sikkerhed og risikomomenter ved genteknologiske

eksperimenter i stx, htx og hf

dag 2 – kl. 8.15-17.00Formål:• at introducere pædagogisk brug af genteknologi i undervisningen• at introducere og afprøve gentek-relevante mikrobiologiske

laboratorieteknikker• at introducere og afprøve forskelligt udstyr• at introducere og afprøve forskellige kemikalier

27. - 28. november 2014eksperimentel genteknologi Birgit Sanderman Justesen og Henrik Brinkmann OlsenFaDB ved Svend erik Nielsen Solrød Gymnasium www.biofag.dk/FaDB-kurserPrisen inkluderer frokost, aftensmad (dag 1). Kaffe, kage, frugt, sodavand.eksternatMin.18 / max. 21 deltagereKr. 3975,-

eksperimentel genteknologi KOMPeTeNCeGiVeNDe KURSUS

Kursusudbyder

Målgruppe

Indhold

TidTitel

UndervisereArrangør

StedTilmelding

Forplejning

KursusformDeltagerantal

Pris

39

Biologi FaDB kurser, Christian Rix, Svend erik Nielsen & Ole KunnerupBananfluers genetik: fra fæno- til genotype25.-26. november 2014aarhus Universitet14Seniorforsker Jesper Givskov Sørensen og Jørgen Bundgaard, afd. for institut for Bioscience- Genetik, økologi og evolution

Kr. 2.800, ibcl. Forplejning, men excl. Overnatningikke medlem af FDB 3.800,- www.Biofag.dk 31.10. 2014, først til mølle princippet

Kursets formål er at skabe de nødvendige forudsætninger for at foretage genetiske forsøg med bananfluer i gymnasiet. På kurset vil vi som udgangspunkt arbejde med klassisk bananflue genetik, herun-der mendelsk nedarvning af en eller flere egenskaber, kønsbundne egenskaber, epistasi samt klassisk populations genetik (Hardy-Wein-berg) og Chi2 test. Vi udleverer en grundig forsøgsvejledning samt en vejledning til, hvordan man bestiller fluer, fodrer og opformerer dem mv.

Da Mendel fremsatte sine teorier om nedarvning, vidste han intet om gener, kromosomer eller celledeling. Nedarvning hos levende organismer med kønnet formering kan altså forstås uden at kende til det genetiske materiale. Med genteknologien er det muligt at ef-tervise den klassiske nedarvningsteori, og kurset vil også omhandle hvordan