13
DHF NORDVEST Dansk Handicap Forbund BLAD NR. 2 • 2008 • ÅRGANG 7

Blad nr. 2. 2008

Embed Size (px)

DESCRIPTION

NordVest afdelings lokale medlemsblad.

Citation preview

Page 1: Blad nr. 2. 2008

DHF NORDVEST

Da

nsk

Ha

nd

ica

p F

orb

un

d

BLAD NR. 2 • 2008 • ÅRGANG 7

Page 2: Blad nr. 2. 2008

INDHOLD

Indhold og generalforsamlingen 2008 .....................................side 3Genoptræning og Sund By i nye omgivelser ...........................side 5Idrætscenter Vendsyssel .........................................................side 7En sund livsstil .........................................................................side 15Årsmøde i DH (DSI) ................................................................side 19Færgejazz ................................................................................side 19Spørgsmål til den nye formand ...............................................side 21Bestyrelsesliste ........................................................................side 23

3

GENERALFORSAMLING 2008

Deadline for blad 3 . 2008 den 11. august 2008. Ude i uge 38

Henvendelse angående annoncer til BB Consulting tlf. 98 37 97 70

DHF NordVest’s generalforsam-ling blev afviklet den 26. marts. I år havde vi besøg af de nye regi-onsrepræsentanter Dorte Vejs og Allan Bach. Efter smørrebrødet blev general-forsamlingen afviklet meget hurtigt og uden de større diskussioner. Formandsberetningen beskrev det meget store arbejde bestyrelses-medlemmerne ligger i forskellige råd og nævn. Et arbejde som er blevet meget vigtigt, efter at de fleste afgørelser nu alene ligger i kommunerne.Årets regnskab viste et pænt over-skud på over 8000 kr. Ønsket for næste års arbejde var at DHF NordVest kunne gøres mere

synligt i Brønderslev-Dronninglund kommune. Som nævnt i det forrige blad ønskede Kaj E. Nielsen ikke at genopstille til formandsposten. Bestyrelsen opstillede Chanette Holst, som blev enstemmigt valgt. Her i bladet kan I læse en præ-sentation af vores nye formand. Endnu en generalforsamling var vel overstået.

Den afgående formand sammen med den nye formand Chanette.

Page 3: Blad nr. 2. 2008

5

GENOPTRÆNING OG SUND BY I NYE OMGIVELSER

Efter at Vrå hallen for 1½ år siden nedbrændte, er den nu genop-ført i en større og mere nutidig udgave under navnet Idrætscenter Vendsyssel.

Hjørring Kommune har udnyttet de nye muligheder og lejet sig ind i de nye bygninger. Sund By er flyttet over i Idrætscenter Vendsyssel, og genoptræningen for borgerne fra Distrikt Vest (Vrå, Tårs, Poulstrup og det sydlige Hjørring) er flyttet her til. Det skulle give borgere et samlet bedre sundhedstilbud.Ud over at flytte over i nogle nye og bedre lokaler, håber man at kunne få flere fordele ud af at flytte disse kommunale tilbud over i Idrætscenter Vendsyssel.

Ofte bryder f.eks. yngre menne-sker sig ikke om at træne på et ældrecenter – det problem for-svinder med træning i Vendsyssel Idrætscenter. En anden stor fordel er, at man efter endt genoptræning, kan komme i selv samme rammer og træne videre på egen hånd. I kraft af at kommunens terapeuter er til stede, kan man spørge dem til råds, hvis man f.eks. har glemt hvordan man udfører en bestemt øvelse, eller hvis der pludselig er opstået smerter. Det giver bedre tryghed når man skal træne videre på egen hånd, og sandsynlighe-

den for at man vedbliver med at træne bliver større.

Vi vil lige nævne, at for at kunne starte en genoptræning, skal man være visiteret til det via en gen-optræningsplan fra sygehus eller visiteret til vedligeholdelse træning efter servicelovens § 86.Men det står jo alle frit for at begyn-de en hvilken som helst træning i de idrætsforeninger, der befinder sig i Idrætscenter Vendsyssel.

Ydermere kan dem der går til genoptræning f.eks. have ønske om kostvejledning, en sundheds-samtale eller måling af sit blod-tryk. Alt det kan man få klaret i Sund By, når man nu alligevel er til træning. Desuden håber kom-munen at børn, unge og deres for-ældre, der kommer i Idrætscenter Vendsyssel vil få øjnene op for Sund Bys tilbud og benytte sig af dem. Og endelig håber kommunen på et samarbejde mellem Sund By, genoptræning og de frivillige idrætsforeninger, der kommer i Idrætscentret – f.eks. ved at sluse borgere fra genoptræning ind i idrætstilbud.

Kirsten

Page 4: Blad nr. 2. 2008

7

Efter indvielsen af det nye Idrætscenter Vendsyssel har vi hørt mange positive tilkendegivel-ser om, hvor gennemført byggeriet er blevet med hensyn til tilgæn-geligheden. Så det var jo nærlig-gende, at vi i DHF NordVest så nærmere på de nye faciliteter.

Derfor mødte Kim og underteg-nede op en grå regnvejrs dag for at tage alle herlighederne i øjesyn.Vi kørte ind gennem de store glas-døre, der selvfølgelig gled til side, da vi nærmede os, og vi kom ind i den store foyér. Man fik bare en følelse af god plads. Det var sidst på formiddagen, så der var ikke så mange mennesker endnu. Men alligevel fik man den rummelige fornemmelse. Til venstre var garderoben og vide-re ind bagved Sund By. Ved siden af garderoben var motionscenteret med alle træningsmaskinerne.

Ligefrem var der borde med kio-sken til venstre og helt fremme i den anden ende af lokalet var det store vinduesparti ud til sports-pladsen. Her kan man sidde og nyde kampen ude på grønsværen i god varme og tørvejr uanset vej-ret udenfor. For de gående var der også pladser på første salen.

På den andens side af foyéren lå de to sportshaller og konference- og mødelokaler. Man kunne ikke blive andet end imponeret, når man kom ind.

Vi begyndte at gå på opdagelse. Først kiggede vi ind i den åbne garderobe. Her var alle knager i samme højde. Vi kunne godt her have tænkt os at et par af kna-gerne blev sænket ned i en højde,

IDRÆTSCENTER VENDSYSSEL

Kirsten nyder udsigten over stadion i tørvejr.

Et blik gennem foyéren

Page 5: Blad nr. 2. 2008

9

hvor alle kunne nå dem. Vi fortsatte videre ind til Sund By, men det besøg kan I læse om andet sted i bladet.

Da vi kom ud i foyérens rum igen mødte vi Jeanne Ketilsson, som havde været til træning sammen med en veninde. Vi var så heldige, at Jeanne ville vise os, hvordan hun kom rundt i bygningen. Jeanne bor i Vrå, men kom aldrig i den gamle Vrå Hal, fordi hun ikke selv kunne komme omkring der. Men nu i de nye lokaler er hun begyndt

at gå til træning regelmæssigt.

Vi startede med omklædnings-rummet. Vi blev helt glade over, hvor god plads der var, og hvor

hensigtsmæssigt det var lavet. Plads til af- og påklædning. Her kunne Jeanne dog godt tænke sig et par knager, nede i højde hun kunne nå. Der var et brusehjørne, som alle kunne bruge med og uden hjælpere. I forbindelse med bade rummet var toilettet. Også her var der plads, armstøtter, god håndvask o.s.v. Spejlet sad lidt for højt, med det kunne nemt ændres. Et perfekt omklædningsrum med toilet - og så var der to af dem.

Hvis man gerne ville have lidt kulør, lå der et solarium, hvor man kunne komme ind med en manuel

kørestol ved siden af omklæd-ningsrummene. Inde i motionscenteret viste Jeanne os, hvordan hun bruger maskinerne. Som kørestolsbruger

Jeanne viser badefaciliteter Jeanne i gang med træningen

Page 6: Blad nr. 2. 2008

11

kunne hun selvfølgelig kun bruge de maskiner, der træner arme og overkrop. Men dem var der 9 af, så der var rigeligt til at blive træt af. Man skal selv kunne flytte over fra kørestolen, eller have en hjælper med, for at kunne bruge maskinerne. Man kan dog bruge tårnet, som står i midten af loka-let, mens man bliver siddende i kørestolen. Jeanne skal dog have nogen til at tage håndtagene ned til hende. Kim, som er en praktisk gris, udtænkte straks en pind med krog på, så man selv kan trække håndtagene ned.

Efter motionscenteret kørte vi over for at se på sportshallerne. Her kan man som tilskuer sidde for enden af den nederste række sid-depladser og stadig sidde i højde med og sammen med sit selskab.

Det er rart ikke at sidde for isoleret fra andre.

Over for sportshallerne lå møde-lokalerne. Her var der lavet et konference rum der kan rumme 150 personer. Det kan selvfølgelig lukkes af med en skillevæg til min-dre selskaber. På gangen overfor lå det tredje handicaptoilet med samme standard som de to andre. Det skulle også fungerede som

pusleplads, men der var et opklap-peligt puslebord, så det optog ikke noget af gulvpladsen.

Efter denne rundvisning var det tid til at sige farvel til Jeanne og takke for rundvisningen. Jeanne

Jeanne og Kirsten ved tilskuerpladserne i hallen

Jeanne ved toilettet

Page 7: Blad nr. 2. 2008

13

ville dog lige vise os noget, som gav hende en del problemer. Der var en indgangsdør direkte til træ-ningslokalet. Som medlem får man et kort, så man selv kan lukke sig ind. Men kortlæseren sidder højt og langt væk for døren, så som kørestols-bruger er det lidt af et kunststykke at nå op og stikke kortet i kortlæ-seren, tage kortet ud igen og skyn-de sig hen og få døren åben i den korte tid, inden døren låses igen. Men det må også kunne løses på en måde.

Vi skulle alle hjem og kørte hen

til vores biler. Parkeringspladsen bære stadig præg af byggeriet, så den og opkørslen herfra er ikke helt på plads endnu, men det kommer.

Det har været en god oplevelse, og man kan ikke andet end blive imponeret over hvad omtanke og god planlægning kan gøre for et byggeri, så det bliver en bygning alle kan bruge.

Flere oplysninger om trænings tider, priser m.m. kan findes på www.ic-vendsyssel.dk

Kim og Kirsten

Kirsten på vej ud fra Idrætscenter Vendsyssel

Page 8: Blad nr. 2. 2008

15

I forbindelse med at Hjørring Kommune lejer lokale i Idræts-center Vendsyssel til Sund By og genoptræning besøgte Kim og undertegnede Idrætscenter Vendsyssel for at se på træ-ningsfaciliteterne og i den forbin-delse også Sund By. Det stod os hurtigt klart, at hele det område krævede sin helt egen artikel.

I Sund By mødte vi Jette Graa-rup, som fortalte os om de tilbud, man kan få her. Det var for begges vedkommende vores første besøg i en Sund By. Vi havde nok en ide om, at det var her, man kunne få målt sit blodtryk, men denne fore-stilling var langt fra virkeligheden.Ud over måling af blodtryk, kan man også få målt blodsukker, kulilte, vægt, BMI og fedtpro-cent. Som kørestolsbruger kan man ikke bruge vægten i Sund By, men kender man sin vægt og højde, kan BMIʼen regnes ud. Jette Graarup lagde meget vægt på, at man ikke stiller diagnoser her i Sund By, og man bliver ikke betragtet som patient. Men alt efter hvad målingerne viser, så vil man blive opfordret at følge op på det hos sin læge.

Hovedvægten ligger på vejled-ning og støtte. Jeg sad og så på en reol, hvor der stod en del

kasser med labels på, og set ud fra dem, så dækker rådgivning et helt livsforløb.

Lige fra udskiftning af cykelhjelm til udlevering af kondomer og råd-givning om graviditet og kønssyg-domme til spiseværing, misbrug, rygsmerter, gigt, knogleskørhed og sorg. Jeg kan ikke forestille mig et menneske, som ikke på et tidspunkt i sit liv vil kunne få brug for at få et godt råd om nogle af de områder i Sund By.

Da Kim kom til at røbe, at det endnu ikke er lykkedes ham at kvitte smøgerne, fik vi hurtigt et indblik i, hvordan man i Sund By kan yde individuel vejledning om rygestop. Der er ingen løftede pegefingre om hvor usundt det er, i stedet for arbejdes der med rygerens egen motivation til selv at stoppe. Og vi fik at vide, hvad der

EN SUND LIVSSTIL

Her ses Jette Graarup

Page 9: Blad nr. 2. 2008

17

kemisk sker i hjernen, og hvad der kan betegnes som vaner. Det gav Kim lidt at tænke over.Ud over rygestop tilbydes der også sundhedstjek og kostvejled-ning. Det er ydelser, man betaler for, men det ligger på et niveau, som alle kan få råd til. Vi vil opfor-dre til, at man selv henvender sig i en Sund By, og får den helt rigtige vejledning om hvad man har brug for.

Ud over vejledningen samarbejder Sund By med Træningsenheden, Hjørring Kommune om tilbud af livsstilsmotion.

Livsstilsmotion er for brugere der ønsker at være mere fysisk aktive, er over 18 år, bor i kommunen, modtager offentlig forsørgelse eller arbejdsløshedsdagpenge, eller har fået konstateret en eller flg. diagnoser: Forhøjet blodtryk, for højet kolesterol, overvægt, for-stadie til sukkersyge eller type 2 diabetes.

Træningen foregår på hold på 5-10 personer, og varetages af fysio-terapeuter, som tilrettelægger et individuelt tilpasset program. Der tilbydes træning i Hirtshals, Hjørring, Sindal, Løkken og Vrå, og der trænes to gange ugentligt af en times varighed. Det er gra-tis at deltage, men man skal selv

sørge for transport. Man skal også selv medbringe hjælper, hvis man har brug for af- og påklædning.

Ved henvendelse til Trænings-enheden, Hjørring Kommune Tlf. 72 33 58 50, Man-fre, kl. 8-9, kan der aftales tid til en indleden-de samtale med en fysioterapeut. Under den samtale vurderes der i fællesskab med brugeren, om livsstilsmotion er det rigtige tilbud.

Telefonnummer og åbningstider for Sund By i lokalområdet på tlf.nr. 72 33 33 33

Kim og Kirsten

Jette fortæller Kirsten om alle tilbuddene i Sund By butik

Page 10: Blad nr. 2. 2008

19

Den 10. marts var det så igen ble-vet tid til årsmøde i DH. Der var i alt 22 fremmødte, hvoraf de 14 var stemmeberettigede og fra DHF NordVest var vi 3 der mødte op.

Formanden Hans Brinck Lauridsen bød velkommen, og gav så ordet videre til Annemarie Holst fra gigt-foreningen der fortalte om gigtfor-eningen og lidt om hvordan det er at leve med gigt. Jørgen T. Pedersen blev valgt til dirigent og ledte årsmødet. Formanden aflagde årsberetning, som blev godkendt.

Birgitte Pedersen fremlagde hand-lingsplan for 2008 som også blev godkendt. Regnskab for 2007 samt budget for 2008 blev frem-lagt af Jette Myglegaard og det blev ligeledes godkendt.

Årsmødet godkendte ligeledes at DH kunne søge § 18 midler hos kommunen.

Så var der valg til FU, og valgt for 2 år blev Grethe lykkegård Petersen fra Dansk Fibromyalgiforening, og Grethe Riisager sclerose-for eningen, Jytte Gyldenberg Hjernesagen, og valgt for 1 år blev Kim B. Christensen DHF NordVest.

Så blev der nedsat et ad hoc udvalg som skal følge udviklingen på handicapbil-området.

Følgende kom i udvalget, Chanette Holst DHF NordVest, Jan Vejen PTU, Birgitte Pedersen PTU og Kim B. Christensen DHF NordVest samt et markedsføringsudvalg, hvor følgende sidder, Grethe Lykkegaard Dansk Fibromyalgi – Forening og Pia Dener fra Hjernesagen.

Til sidst takkede formanden for et godt møde.

Kim

ÅRSMØDE I DH (DSI)

Page 11: Blad nr. 2. 2008

21

SPØRGSMÅL TIL DEN NYE FORMAND

Navn og alder Chanette Holst, 28 år.

Bopæl Hedebovej 10 i Harken.

Din familie Min samlever Anton og min søn Mark på 17 måneder.

Fritidsinteresser Jeg danser linedance i kørestol i foreningen Dancing on wheels, som hører til i Aalborg, hvor jeg også er en del af bestyrelsen. Vi tager ud til opvisninger landet over, så det bru-ger jeg meget af min tid til.

Hvor ser du NordVest gør en forandring i lokalområdet Gøre opmærksom på handicap-pedes problemstillinger og der-med forhåbentlig lave holdnings-ændringer ved politikere og embedsmænd. Hjælpe og rådgive omkring tilgængelighed til offent-lige instanser samt både små og store firmaer.

Hvad syntes du NordVest skal arbejde med i fremtiden Tilgængelighed i bybilledet og til det offentlige mm. Samt videre-udvikling af vores medlemsblad. Desuden skal vi i bestyrelsen være bedre til at brande vores for-ening ud ad til.

Medlemsaktiviteter vil også være godt, men det kræver at der er et fremmøde udover Tordenskjolds sol-dater. Kommunerne må ikke have lov til at hvile på laurbærrene og vi skal fastholde dem til deres løfter.

Hvorfor syntes du man skal melde sig ind i NordVest For at få en bedre viden om sine rettigheder, lovgivninger mm. Vi gør meget ud af at fortælle både positive og negative oplevelser i vort med-lemsblad, som vi så håber vores medlemmer kan gøre brug af i deres hverdag. Og ikke mindst for at få et socialt netværk. Desuden har DHF også 4 specielkredse. På denne måde kan det enkelte medlem få stor speciel viden om lige netop sit handicap og måske finde andre lige-stillede.

Chanette og sønnen Mark

Page 12: Blad nr. 2. 2008

23

BESTYRELSEN 2008

Formand:Chanette HolstHedebovej 10, Harken9760 VråTlf. 98 92 28 26E-mail: [email protected]

Næstformand:Elly HenriksenHulknøsevej 59, Hallund9700 BrønderslevTlf. 98 83 52 20E-mail: [email protected]

Kasserer: Kim Brogaard ChristensenGl. Hirtshalsvej 2D, lejlighed 3, Vidstrup9800 HjørringTlf. 96 56 04 22E-mail: [email protected]

Sekretær: Kirsten NielsenFrederikshavnsvej 7779870 SindalTlf. 98 93 04 97E-mail: [email protected]

Bestyrelsesmedlem: Susanne Kragh PedersenSkyttegården 189800 HjørringTlf. 40 55 55 86E-mail: [email protected]

Page 13: Blad nr. 2. 2008

Returneres ved varig adresseændring

Returadresse: Gl. Hirtshalsvej 2D . Lejlighed 3, Vidstrup . 9800 Hjørring