bloggen 2 8 13 19 20 25 26 30 32 - xn--mlogmle-exan.dkålogmæle.dk/MoM-arkiv/MoM_35/MoM35_2.pdf · Dusin, snes og score30 Sprogviden 32 Sprog på bloggen ... Således har nogle band-

larhed og forsimpling er ikke det samme. At forenkle indholdet

er ikke det samme som atskrive mere klart. Tværti-mod kan man tillade sig atskrive mindre klart, hvisman samtidig forsimplersagen. (Christian Kock)

Sprogligheder 2Sprechen Sie blog? 8Om mediesprog og mundtlighed 13Indre dialoger 19Med eller uden garanti 20Årets ord og udtryk2011 25Led tid, 2 fri og fedtmulecrawl 26Dusin, snes og score 30Sprogviden 32

Sprog på bloggenEn blog er en personlig hjemmeside på internet-tet. Den balancerer mellem dagbog og offentligkommentar. Balancen ses også i det sprogligeudtryk. Louise Berg giver indblik i danske ogtyske blogs side 8.

De kan ikke læse op i radio og tvIndholdet bliver ubegribeligt, når pauser, trykog intonation modarbejder forståelsen. Journali-ster og programværter er alt for usikre imundtlig formidling. En retoriker tager bladetfra munden side 13.

Der er garanteret garantiDer er ikke altid et bindende løfte i ordet garanteret. Ordet kan betyde flere ting, ogmeget afhænger af ordets grammatiske funk-tion. Side 20.

Årets ordÅrets ord 2011 er et godt billedligt udtryk. Menholder billedet? Side 25.

SvømmerjargonBag imponerende svømmepræstationer liggertusindvis af træningstimer. Til at styre og varie-re træningen ligger der et hav af rammendebetegnelser. Læs side 26.

35. årgang, september 2012

K

Denne brevkasse handler om sproglig-heder. Det er spørgsmål og problemerom sprog, men det er også fine detal-jer i sproget som man bliver opmærk-som på, og som man vil gøre andrebekendt med. Går I rundt og tænkerpå sprogligheder, så send et brev omdem til redaktionen. De vil svare påbrevet hvis de kan. Ellers kender denok nogen de kan sætte til det. Sendbrevet til:

Carsten ElbroInstitut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab,Københavns Universitet,Njalsgade 120,2300 København SE-mail: [email protected]

? Børn og neutrumBarn er neutrum, så det burde altidhedde Er dit barn nyt på denne skole?Er dit barn ordblindt? Men jeg synesbedre om Er dit barn ny på denneskole? Er dit barn ordblind? Er detnoget med barn eller med mig?

Med venlig hilsenMarina Norling

! Det normale er at der er overens-stemmelse mellem et sætningsled ogdets prædikativ (omsagnsled):Stolen er ny, den er pæn, men bordeter nyt, det er pænt.

Når substantivet (navneordet) erintetkøn og betegner et menneskeligtvæsen, vælges der dog normalt ikkeneutrum i prædikativet. Vi siger ikkepostbuddet var venligt, men postbud-det var venlig. Og på samme mådekun ét medlem var positiv, gidslet varbåde tørstig og sulten, barnet er retkvik, geniet virker igen lidt verdens-fjern osv.

Men så enkelt er det ikke. Ieksemplerne ovenfor betegner sub-stantiverne bestemte, identificerbareindivider. For hvis de betegner detabstrakte begreb, hele arten eller etvilkårligt antal uidentificerede indivi-der, så får vi neutrum i prædikativet:et barn er mere sårbart end en voksen,mennesket er godt af naturen, mendette barn er mere sårbar end deandre, han er et menneske der let bli-ver sur og hidsig.

Altså: hvis et barn er nyt i klas-sen…., er jeres barn ny i klassen?Disse regler overholdes næppe altid.Men det er hvad jeg vil svare enudlænding som vil vide besked.

EH

? Hvad betyder sal i Frejas sal?Lars Dannemand PedersenKøbenhavn N

! Frejas sal er en metafor for’Danmark’. Freja er den nordiske

mål og mæle 2·2012

Sprogligheder

2

mytologis frugtbarhedsgudinde, oghun står i romantikken for det lyseog venlige. Hendes sal er det rumhvor hun færdes. Sal betyder altsådet som det plejer, et stort rum medhøjt til loftet, men altså i national-sangen brugt billedligt.

EH

? Kong KristianDR’s tekst-tv skriver hvert år »KongKristian stod ved højen mast«, menstaves det ikke Kong Christian?

Lars Dannemand PedersenKøbenhavn N

! I kongesangen skrives der sædvan-ligvis Kristian med K, se fxHøjskolesangbogen nr. 481. I original-teksten, som er fra Johannes Ewaldssyngespil Fiskerne fra 1779, står derKong Christjan stoed ved høien Mast.Senere tider har moderniseret stave-måden i sangen hele vejen igennem,og så er det altså blevet til Kristian,til trods for at kongenavnene tradi-tionelt staves Christian. Tænk bare påmonogrammer på mønter, slotte ogRundetårn. De er altid med C.

EH

? Quiz-svarTak for den meget underholdendequiz om forkortelser. Jeg havde gæt-tet mange rigtigt.

Mht. de manglende har jeg 2 for-slag:sfmp – stegt flæsk med persillesovspmb – pølse med brød

Gode sommerhilsnerEbbe HertelVærløse

! Perfekt KF

? Hippe forkortelserTak for en interessant artikel om for-kortelser. På DR's hjemmeside fandtjeg dette: »Med sit seneste albumMDNA topper Madonna på ny denbritiske albumhitliste«. Det viser jo,at både forkortelser og MDNA erhippe.

Venlig hilsenMalene MonkaKøbenhavn

! Til en vis grad vil jeg give dig ret.For forkortelser anvendes i mangetilfælde rigtignok stilistisk bevidst ogmarkeret, og visse af dem er absolut»hippe«. CPH, som vi tidligere harskrevet om, er et ret godt eksempel,nemlig når det fx indgår i navne somCPH:DOX, CPH WEST og CPH PIX (enkøbenhavnsk hhv. teknisk skole,dokumentar- og tegnefilmsfestival).Og det er evident, at forkortelserspiller en væsentlig kommunikativ ogogså stilistisk rolle hos unge sprog-brugere, der chatter og sms’er.

Men der er i musikalsk sammen-hæng herudover også et rent praktisk

mål og mæle 2·2012 3

behov og en tradition for forkortelseaf kunstnernavne, som til tider kanvære lange. Således har nogle band-navne etablerede forkortelser, derfungerer side om side med fuldfor-men, og konkurrerer med den, fxFYC: Fine Young Cannibals, CCR:Clearance Clearwater Revival, NKOTB:New Kids on the Block, FGTH: FrankieGoes to Hollywood, OMD: OrchestralManoeuvres in the Dark (med forkor-telsen sikrer man sig i dette tilfældeogså mod den overhængende fare forstavefejl), KMFDM: Kein Mehrheit FürDie Mitleid (her med adskillige fejlbevidst indbygget), DM: DepecheMode, EBTG: Everything but the Girl,eller de danske NHØP: Niels-HenningØrsted Pedersen, LOC: Liam O’Connor,DAD: Disneyland after Dark, og SBD:Shu-Bi-Dua. Andre, til dels længerenavne er der mig bekendt derimodikke konvention for at forkorte, fxEinstürzende Neubauten og CuriosityKilled the Cat.

Det er med forkortelser og hipnesslidt som med tysk, som vi også skrevom for et par år siden (Mål og Mæle30:1): Der er noget ved tysk, der ivisse kontekster kan udløse en hip-ness-effekt. Men hverken kasserolle-bøjningen eller tysklærere er hippesom sådan. Det samme gælder for-kortelser: f.v.t., mht. og PBS opnårnæppe nogensinde hipness-status.

Ideen til at forkorte Madonnas egetnavn og bruge det som titel kommerfra en musikerkollega, hvis kunstner-navn nok især af praktiske grundeselv betjener sig af en forkortelse:M.I.A. (Mathangi Arulpragasam, et

tamilsk navn). MDNA skulle, ud overlegemomentet, på en gang henvise tilMadonnas DNA og designerdruggenMDMA (ecstasy). Et element af hip-ness kan slet ikke afvises her.

KF

? Komma efter hejI en hilsen som Hej, Carsten! skal deri den formelt være komma efter hej?De fleste mennesker udelader kom-maet. Jeg har som regel regnet detfor en gemen fejl (vokativ-kommaeter efterhånden en truet art blandtpøbelen). Men jeg har til min rædselfundet ud af at selv nogle af minemest sprognørdede bekendte udela-der dette komma.

Jeg sætter altid komma fordiCarsten er en vokativ og derfor skalhave komma omkring. Man sætter joogså komma i Goddag, Carsten! ellerVelkommen, Carsten!

Nogen argumenterer for at kom-maet ikke bør være der fordi hej erfor kort til at fortjene et komma. Detargument giver ikke mening for mig.Ord som ja eller ti er endnu kortere,men der skal stadig komma i Ja, skat!eller Ti, din tølper!.

Hvad mener I? Bør man sættekomma efter hej?

Med venlig hilsenClaus AppelKøbenhavn Ø

! Dit spørgsmål er meget kyndigt oggrundigt formuleret, og du meddelerdin egen stilling til problemet. Mendu skriver ikke om du har konsulte-ret Retskrivningsordbogen for at få detofficielle svar.


I den nugældende udgave af Ret-skrivningsordbogen er det nærmesteman kommer til det, den sølle § 48.2,en regel på tre linjer (jeg har forresten selv været med til både atskrive og godkende paragraffen). Dersættes komma ved tiltaleord, stårder: Kom herhen, Hans! Kammerater,nu er tiden inde! Det er alt.

Jeg tænkte straks at Dansk Sprog-nævn også måtte have fået spørgs-målet om komma ved hej, så jeg hen-vendte mig og spurgte. Og ganskerigtigt: § 48.2 slår ikke til mere.Sprognævnet foreskriver at der ikkesættes komma når hej bruges somindledningshilsen, idet det harsamme funktion som kære i fx KæreCamilla. Tak for din mail… Man kaneller ligefrem bør altså indlede etbrev med fx Hej Camilla udenkomma. Men når hej bruges somudråbsord, sættes der komma somaltid: Hej, du der! Kom ned derfra! Ogsådan vil reglen være i den ny udga-ve af Retskrivningsordbogen.

Men det må stadig være korrekt atsætte komma i forbindelser som Davmed dig, du gamle – farvel, Camilla –på gensyn, Carsten.

EH

? FantastiskEr der gået inflation i ordet fantas-tisk? For nylig skrev Odd Norbom, athan havde hørt ordet brugt 74 gange iløbet af 35 minutters udsendelse påDR1. Udsendelsen handlede om kon-gehuset, og ordet blev mest brugt omgæsternes påklædning.

Med venlig hilsenMike Bosworth

! Fantastisk har udvidet sit domænefra at være et forstærkende adverbi-um til et adjektiv til også at kunnebruges som selvstændigt adjektiv.Man har længe kunnet sige og skrive»fantastisk interessant«, »fantastiskærgerligt« osv., men nu kan fantastiskbruges alene, som regel med en posi-tiv betydning: »Koncerten var fantas-tisk«, »middagen var fantastisk«.

Samme frigørelse fra forstærkendepræfiks til selvstændigt adjektiv harogså ordet kæmpe taget. »Det kræve-de en kæmpemæssig indsats« kan nuudtrykkes som »det krævede enkæmpe indsats«. Den moderne formblev rettet af omhyggelige dansklære-re før i tiden, men nu er kæmpeanført som adjektiv i Retskrivnings-ordbogen. Ordet mægtig har vandretsamme vej som fantastisk, fra adver-bium til adjektiv. »Det er mægtiggodt« kan udtrykkes uden godt, altså»den/det er mægtig(t)«.

Men det er især den stigende hyp-pighed af ordet fantastisk, læserenhar noteret sig, og den skyldes udentvivl påvirkning fra amerikansk; viser en tilsvarende stigning i nabo-sprogene, og den går ganske rigtigthånd i hånd med den inflation, der ergået i brugen af stærke og forstær-kende udtryk. En god film var indtilfor nylig straks kanon; her ser vi enovergang fra substantiv til adjektiv.Endnu før var filmen måske herregod,udskiftningen af ordene foregår i rasktempo, netop fordi de bruges så hyp-pigt, at de hurtigt devalueres og der-for ikke længe duer til at betegne enmeget høj grad af noget. Det kan


man måske trøste sig med, hvis manhar fået nok af fantastisk. Noglefinder allerede nu ordet for svagt oger gået over til at udbryde verdens-klasse! når noget gør særligt indtryk.

Den nye betydning af fed sompositivt adjektiv har i nogen grad sta-biliseret sig, men også dette ord måundertiden forstærkes; i en periodehørte man ofte helt vildt fedt. Om deter stærkere eller svagere end fantas-tisk, skal jeg ikke kunne sige. Jeg harskrevet en del om sproglig inflationog devaluering af udtryk i min bogfra 2011 »Dansk i nullerne«.

Ordet fantastisk som forstærkendeadverbium omtales i »Ordbog overdet danske Sprog« (1922), men somnoget, der især forekommer i tale-sprog. Man bringer citaterne »det ersaa fantastisk sørgeligt« og »han erfantastisk rig«, og funktionen somforstærker er placeret som en særligunderafdeling af hovedbetydningen»som vidner om overdreven (utøjlet)fantasi; som stammer fra ell. passersig for en fantast.” Det tør siges, atden moderne brug har løsrevet signoget fra den klassiske, som yderstude stammer fra græsk.

JL

? Om lidt er der gået 100 årEr der sket en betydningsændring afudtrykket lige om lidt? For mig bru-ges lige om lidt om noget der vil skeinden for de næste minutter ellertimer. Nu bruges det i vid udstræk-ning om noget der først kommer tilat ske om flere måneder. Eller er det

bare mig der har sådan en indsnæv-ret udlægning af begrebet?

Venlig hilsenTue EriksenÅrhus

! Den samme iagttagelse har andresikkert gjort, for denne betydning afudtrykket har været brugt i en del årnu. Se blot dette eksempel: »Virkertyngdekraften på antistof? Om lidtkender vi svaret […] En markant for-bedring af Cerns forsøg med anti-hydrogen gør det muligt inden forkort tid at afgøre, hvordan atomer afantistof påvirkes af tyngdekraften.[…] Inden for få måneder er svaretsandsynligvis kendt.«

Vi har altså nu tilsyneladende tobetydninger: 1. i en fremtid, der lig-ger i umiddelbar forlængelse af denaktuelle situation, dvs. inden formaks. få timer; 2. i en relativt nærfremtid. Den nye betydning må væreopstået som en betydningsglidningeller måske bevidst spøgende brug afbetydning 1. Legen har bestået i atskifte tidsperspektiv fra kommunika-tionssituationen til et dramatisklængere perspektiv, fx en regerings-periode, et helt livsløb, menneskehe-dens eller universets perspektiv. Deter ikke et absolut tidsspand (du næv-ner selv måneder), men et relativt,der er tale om. Dvs. det kan ogsådreje sig om år, årtier, århundredereller mere, hvis vi befinder os i denkosmiske kontekst: Her kan selvårtusinder være »om lidt«, fx hvisdet drejer sig om, at nogen har fun-


det ud af, at Solen har en væsentligtkortere levetid end hidtil antaget.

Den Danske Ordbogs behandling afudtrykket tager i princippet højde forbåde den gamle og den nye betyd-ning: »et ganske kort stykke tid ude ifremtiden, som regel kun et øjeblik«,men man kunne overveje at skille deto betydninger mere klart fra hinan-den, for de opleves nok efterhåndenaf en del sprogbrugere som distinkte.Så meget desto mere som at betyd-ning 2 ser ud til at blive stadig hyppi-gere. Det tyder en sammenligningmellem Korpus.dk og en stikprøve af100 forekomster af udtrykket påinternettet på: I internetstikprøven erden nye betydning langt mere domi-nerende (ca. 40 %) end i korpusset,hvor den næsten ikke forekommer.Korpus.dk’s tekster har generelt 10-

20 år på bagen, mens mange inter-nettekster kun er få år gamle ellerendda dagsaktuelle. Det kunne støtteantagelsen om, at det er en nyereudvikling.

Kim Larsen og Leif Petersens »Omlidt (blir her stille)«, som har fåetstatus som en art moderne begravel-sessalme, fanger dobbeltheden iudtrykket ganske godt: Strengt tagetmenes der vel ’i en relativt nærfremtid’, fordi sangen snarere hand-ler om, at vi alle må se døden i øjne-ne, at den indtræffer inden for enoverskuelig fremtid. Men i den kon-krete afsyngelseskontekst i fx enkirke er det den absolut nære frem-tid, altså her og nu, det gælder: Denafdøde bæres bort om få minutter.Sådan kan man i hvert fald udlæggeteksten.

KF

7mål og mæle 2·2012

ISSN 0106-567XHjemmeside: www.målogmæle.dkeller www.maalogmaele.dk

redaktion:Kasper Boye, Carsten Elbro, Ken Farø, Erik Hansen og Jørn Lund.

typografisk design: Henrik Birkvig.

skrift: FF Olsen. sats: Sven Elbro.

ekspedition og abonnement:Blad og Mål og Mæles plakat kan fås i Net-butikken via www.målogmæle.dkeller hosStudenterafdelingen, Det HumanistiskeFakultet, Københavns Universitet,

Njalsgade 80, 2300 København S. Tlf. 35 32 91 45.E-post: [email protected]

Mål og Mæle udkommer 4 gange om året,og abonnementsprisen er 225,00 kr. forårgang 2012 i Danmark.

Eftertryk af tekst og illustrationer er til-ladt når kilden angives.

Spørgsmål til læserbrevkassen samtmanuskripter til Mål og Mæle sendes til:

Carsten Elbro, Institut for Nordiske Studierog Sprogvidenskab, Københavns Universitet,Njalsgade 120, København SE-post: [email protected]

I 2002 beskrev Mål og Mæle den nyeskriftlige genre sms, der havde affødten række forkortelsesstrategier pågrund af de begrænsende 160 tegn,en besked kunne indeholde. Et skole-eksempel på, hvordan »teknikalite-ter« påvirker sprogbrugen, og sprog-brugerne effektiviserer, når medietkræver det, fordi de behersker etbredt register af udtryksformer ogvælger den adækvate form. Blogs erikke umiddelbart underlagt sådannetekniske restriktioner, men har deralligevel udviklet sig en særlig sprog-brug, der på anden vis er tilpassetmediet? Kan en undersøgelse aftyske blogs påvise en sammenhængmellem indhold, udtryk og medie? Isidste del af artiklen vender jeg blik-ket perspektiverende mod dansk.

Kære internet-dagbogOrdet blog er en sammentrækning afordene web og log, og er en personligside på internettet, som kan oprettesgratis hos en lang række udbydere.Her kan bloggens forfatter, bloggeren,lave indlæg med tekster, billeder,videoer og links, og indlæggene ord-nes i kronologisk rækkefølge med denyeste øverst. Indlægget er ikkeunderlagt begrænsninger, hvad angårlængde, og teksten gemmes oftestautomatisk under skrivningen. Efterudgivelsen er det muligt at rette eller

slette et indlæg. Bloggen vil væreoffentligt tilgængelig eller kan, vedhjælp af privatindstillinger, kun sesaf en begrænset gruppe. For detmeste kender bloggeren ikke sinelæsere, og der er tale om monologiskkommunikation, hvor læsere eventu-elt har mulighed for at kommentereet indlæg.

Tematisk set er blogs mangfoldige:Hos flere online-aviser skriver enrække politiske profiler debatblogs,og modebloggerne påvirker gadebille-det, når de fremviser Dagens outfit.Mange blogs fungerer som en slagsonline-dagbøger; her fortæller blog-geren om dagligdags begivenheder,eller nedskribler tanker og ideer.Undersøgelsens grundlag er netopsådanne personlige blogs, og herhandler beretningerne om alt frabesøg på en hundeudstilling, skybrud,besøg fra en måske kommendekæreste og klipning af negle.

Talt sprog på skriftFor at undersøge, hvorvidt der er taleom en særlig sprogbrug, blev der iundersøgelsen set på forskelligesproglige niveauer: ordvalg, sæt-ningsopbygning og retskrivning.Desuden blev brugen af ikonerbehandlet.

De tyske blogs indeholdt alle tale-sproglige udtryk, såsom vendingen

Sprechen Sie Blog?� Om sprogbrugen i personlige blogs

Af Louise Liljendal Berg Nielsen

8 mål og mæle 2·2012

immer nur Bahnhof verstehen (ikkeforstå noget som helst), som det erat forvente i denne mere uformelleskriftgenre. Også udeladelse af sta-velser forekom, når habe hos flerebloggere bliver til hab og eine samteinen skæres ned til ne og nen. I for-skellige versioner trækkes også essammen med det forestående ord ieksempelvis aufs og wars, og enkeltegange anvendes en apostrof til atmarkere sammentrækningen. Tek-sterne er dog præget af inkonse-kvens, og en blogger skriver såledesbåde gabs og gab es i samme indlæg.Begge reduktionsfænomener kunnevære motiveret af sprogøkonomi,havde der været tale om tegnbegræn-sede sms’er eller chat, hvor et højttempo er forventet. I bloggenren måde dog tolkes som imitation af taltsprog eller eventuelt en sprogligafsmitning fra de to andre teksttyper.

Der findes også enkelte tilfælde afudeladelser på det syntaktiske plan,nemlig når bloggeren udelader ich, ogblot skriver: Wünsche euch einenschönen Start in die neue Woche(ønsker jer en god start på den nyeuge). I andre tilfælde udelades bådesubjekt og hjælpeverbum, uden at detdog forstyrrer forståelsen.

Sådanne udeladelser kan væremotiveret af flere ting: Der kan væretale om, at bloggeren »taler påskrift«, eller det kan være udtryk foren opfattelse af en nær kommunika-tionssituation med klare kommunika-tionsroller.

Ähm…Det er interessant, at denne monolo-giske kommunikation indeholdertydelige signaler fra dialogisk,mundtlig kommunikation såsomtøvesignalet ähm. Den meget hyppigebrug af udeladelsespunktummer an-giver ligeledes bloggerens tøven ogeftertænksomhed og markerer entalepause (eller rettere: en skrive-pause). De tre punktummer syneshos nogle bloggere fuldstændig athave erstattet kommaer og det sæt-ningsafsluttende punktum: DasPublikum war gut gemischt und viel-fach bunt… ach stimmt ja… war ja neTattoo Convention… da soll das sosein… (publikum var godt blandet ogtit farverigt… åh, er også rigtigt…var jo en tatoveringsmesse… der skaldet være sådan…). I dette eksempelses også den bemærkelsesværdige,dialogtypiske formulering ach stimmtja, der giver indtryk af, at en samta-lepartner har gjort indvendinger ellerudvist undren: Bloggeren repræsen-terer på den måde bloglæseren, derikke er til stede, når ytringerne pro-duceres.

Også gennem retskrivningen kom-penseres der for skriftligheden, nårintonation og nonverbal kommunika-tion gengives. Det gælder eksempel-vis, når enkelte bloggere mangedob-ler vokalen i et ord og gengiver denmåde, hvorpå der i det talte sprogkan trækkes på en stavelse: ich hab’wieder sooooo viele schöne Sachen fürEuch… (jeg har sååååå mange dejligeting til jer igen…). Andre vælger atintensivere enkeltord, sætninger eller


hele tekstpassager ved brug af versa-ler, kursivering eller fed skrift: Es istPHANTASTISCH hier! Yderligereeksempler på lydnær ortografi er detallerede nævnte ähm, hihi og huhu!der indleder et blogindlæg og funge-rer som en slags påkaldelse af blog-læsernes opmærksomhed – om endlæseren aktivt har klikket sig ind påbloggen og teksten kun skal konkur-rere med tidligere blogindlæg.

Grafik med mimikEt hyppigt brugt virkemiddel er smi-leys, som anvendes af størstedelen afbloggerne. Smileys mindsker distan-cen ved at formidle informationer,som er en vigtig del af face to face-kommunikation, men savnes påskrift, nemlig den talendes mimik. Desmå og enkle ansigter anvendes til atgengive skribentens humør, fx storbegejstring:

Es ist grandios, atemberaubend schönund sooo überwältigend!

(Det er storslået, nervepirrendesmukt og sååå overvældende!).

Meget ofte ses også den blinkendesmiley med det skæve smil, dertypisk angiver en indforståethed mel-lem blogger og bloglæser – tanke-vækkende i betragtning af, at bloggenkan læses af alle internetbrugere:

Ich hätte mich länger über großeKameras und gute Fotos unterhaltensollen und wollen…

(Jeg burde og ville gerne have taltmere om store kameraer og godefotos…). De bloggere, der anvenderflest smileys, lader så godt som hver

tekstpassage understøtte af den lillegrafik (den skriftbaserede »:-)« seskun i et fåtal), og smileys får en vig-tig kommunikativ rolle ved at imitereface to face-kommunikationen.

Stephen King og Steven KingSom allerede slået fast er planlæg-ning og refleksion mulig, når blogind-lægget skal skrives: Indlægget kanredigeres, også efter offentliggørel-sen, og der er langt til kommunika-tionsformer som chat, hvor hurtige,næsten umiddelbare svar forventes.Alligevel indeholder bloggene mangesproglige fejl og afslører, at der for-mentlig ikke hører en korrekturfaseeller blot en gennemlæsning til det atforfatte et blogindlæg.

Det er vigtigt at skelne mellem til-fældige sjuskefejl (performansfejl) ogfejl, der beror på manglende sprogligeller ortografisk viden (kompetence-fejl): I bloggene er kommasætning etgodt eksempel på kompetencefejl,ligesom den fejlagtige brug af stortog småt begyndelsesbogstav, som detses i Pudelwohl : Der er tale omudtrykket sich pudelwohl fühlen (havedet så godt som en puddel, dvs. rigtiggodt), og pudelwohl er sammensat afsubstantivet Pudel (der på tysk skri-ves med stort begyndelsesbogstav)og adjektivet wohl, der er den sidsteog bestemmende del af ordet, hvorfordet skal skrives med småt. Ogsåandre sammensatte ord skaber van-skeligheder, og bindestregen benyttesenten overflødigt som i Monats-Frist,eller savnes som i Spaß Faktor.

En blogger ser ud til at dække sig


ind i tvivlstilfælde: Han skriver såle-des både Stephen King og Steven King,og ordet Virus, der på tysk kan værebåde et maskulinums- og neutrums-ord, benytter han to gange – og giverdet hvert sit køn.

Performansfejlene afslører, hvor-dan produktionen af et indlæg fore-går. Der er eksempelvis en rækketastefejl: gestenr (gestern), Moppeds(Mopeds: knallerter) og genauo(genau), samt dobbelt eller manglen-de mellemrum mellem ord. I næstensamtlige blogs findes ortografiske fejlaf den ene eller anden slags, og detefterlader et indtryk af, at bloggerneprioriterer tempo højere end en kor-rekturlæsningsfase. Det kan skyldesden aktualitetstvang, som blogs ideres opbygning med det nyeste ind-læg øverst er underlagt.

Et wir og et ihrBloggenren er monologisk kommuni-kation, der kan nå alle internetbruge-re, og den skriftlige kommunikations-situation mellem afsender og modta-ger er præget af distance og anony-mitet. Derfor er det bemærkelses-værdigt, at der forekommer klareafsender- og modtagerroller i blogge-ne. Bloglæserne tiltales implicit ogeksplicit med den fortrolige og/elleruformelle flertalstiltaleform ihr.

Flere indlæg centreres om et ude-fineret wir, som i følgende eksempel,der er blogindlæggets første sætning:Am Sonntag waren wir in Hamburg (isøndags var vi i Hamborg). Tekstener ikke rettet mod en førstegangsbe-søgende, men en fast læser af blog-

gen. Kun i én blog optræder ikke enførstepersonsfortæller, men hoved-personen Lilli.

Flere steder findes mere implicittelæserrettede ytringer, såsom VielSpass beim lesen! (inkl. to ortografi-ske fejl) eller Ich werde berichten (jegfortæller (om den fremtidige udvik-ling i historien)). Bloggerne forestil-ler sig altså en dialogisk kommunika-tionssituation, hvilket bekræftes af,at billeder fylder en stor del af blog-indlæggene; de er med til at bringelæseren tættere på bloggeren.

To danske topblogsEn af Danmarks mest læste blogsSlagt en hellig ko falder inden forsamme indholdskategori som deundersøgte tyske blogs: Et indlægbegynder Vi hentede mor i går, ogfortsætter i en beretning om en søn-dagsudflugt. Blogindlæggene ersprogligt velformulerede med etskønlitterært præg, og der er ganskefå fejl. Flere steder leges der medsproget (Morgenstund har Annemettepå skærmen), og der optræder kreati-ve orddannelser som fredagsforvent-ningsfalbelader, ordenseksem ognæsesnydningskleenex. Der anvendesfå smileys, og enkelte markeringermed fed lægger tryk på ord. Mangeindlæg slutter med en hilsen til læse-ren: Må din søndag blive mild, lang ogrig på det, du elsker :-).

En anden populær blog tilhørerden politiske kommentator JarlCordua. Her beskrives begivenheder-ne i SF’s ledelse som den mest under-holdende politiske nedsmeltning siden


K-balladen i slut1990’erne, og SF’skvindelige næstformandskandidaterenten fremstår både kvik og smart itøjet eller har behov for at slå ordet»stylist« op i en ordbog. Også herleges med sproget, når LiberalAlliance bliver til Looney Alliance, ogSF ikke bør ligge og flyde i den politis-ke hængekøje. Indlæggene er tale-sprogsprægede med enkelte fejl,hvoraf flere synes at være tastefejl.Desuden giver kommasætningenenkelte steder forståelsesvanskelig-heder. Smileys anvendes ikke, og deter interessant, at markeringer medfed kun bruges til at fremhæve denavne, som de teksttunge indlægbeskæftiger sig med. Her optræderaltså ikke de virkemidler, der i depersonlige blogs anvendes i forsøgetpå at bringe læseren tættere på ogimitere mundtlig kommunikation.Hos Cordua kommenteres dog ivrigtpå indlæggene: Blandt andet bliverbloggeren bedt om at være opmærk-som på sproglige fejl, hvortil der sva-res: Jeg konstaterer, at de fleste synesjeg skriver tllstrækkeligt underholden-de, så jeg overlever nok, at du synesjeg har for mange »at’er«.

Mit blogsprogUndersøgelsens størrelse gør, at derkun er tale om at kunne påvise muli-ge tendenser. Og tendenserne ermangfoldige. Sproget i personligeblogs har mange ligheder med spro-get i uformelle e-mails og det kansammenfattende konkluderes, atbloggerne foretrækker »at tale påskrift« og benytter forskellige virke-

midler for at tilføje teksten de tingfra mundtlig kommunikation, dernormalt må undværes på skrift: into-nation og nonverbal kommunikation.Den monologiske tekst har dialogiskeformuleringer, og bloggerne forsøgerpå forskellig vis at slå bro over dendistance, der er mellem afsender ogmodtager. Et yderligere motiv kunnevære en »skriv som du taler«-strate-gi, der skal overvinde den anonymi-tet, der præger skriften.

Perspektiveringen til den danske,politiske blog giver desuden et ind-tryk af, hvordan skriftens mulighederi andre bloggenrer anvendes, som detbedst svarer sig i forhold til indholdetog formålet med kommunikationen.

Louise Liljendal Berg Nielsen (f. 1986)stud.mag. i tysk

Københavns Universitet


Det mundtlige sprog i de elektroniskemedier er degenereret til det ubegri-belige. Kommunikationen mellemradio/tv’s oplæsere og lyttere funge-rer ikke, fordi værterne taler i en jar-gon, som er det talte sprog fremmed,med overbetoninger og forstyrrendevejrtrækninger og pauser på mærke-lige steder i sætningen, fx:

»... OG Spanien det er ET af de landeder har været talt om (pause) i for-bindelse (pause) med de STORE øko-nomiske (pause) hjælpepakker... — destore EUROPÆISKE økonomier SOMnetop Spanien hvor landets økono-miske PULS slår alt for langsomt …«

Opholdet på umotiverede steder isætningen forvirrer øret der lytter,og de dynamiske tryk eller modsæt-ningstrykket oveni gør sætningenuforståelig for selv et venligt lyttendeøre. Og når lytteren ikke forstår hvadværten siger, bliver kommunikatio-nen jo meningsløs. Vi åbner mundenfor at blive hørt.

Utilstrækkelig uddannelsePå Danmarks Journalisthøjskole ogandre undervisningsinstitutionerhvor man uddanner vordendetv/radio-journalister, er der i forholdtil den øvrige undervisning afsat såfå timer til oplæsning og stemmetræ-

ning at det bliver ligegyldigt. Journa-listhøjskolen spurgte mig om jeg ikkenok ville komme én, skriver 1, dag iet par timer (...) og lære de stude-rende at speake og lige fortælle demnoget om mundtlig formidling, somman kan læse om i min og professorThore Roksvolds bog: Anvendt retorik– tag sproget i munden (AkademiskForlag, 2004).

Den mundtlige formidling blivermildt sagt underprioriteret selvom defleste journaliststuderende i dag vil»være noget med medier«, altsåradio og tv og gerne »mit eget pro-gram med mig selv som studievært«,som de sagde da jeg spurgte dem omhvorfor de ville være journalister. Deter vist ikke herfra man skal ventenoget oprør.

Mange af de studerende har sprog-lig fantasi, ellers var de heller ikkeblevet optaget på uddannelsen, mendet er kun få af dem der er i stand tilat formidle deres tekster mundtligt.De er, med deres egne ord, fremmed-gjorte over for teksten, ofte den tekstde selv har skrevet, i det øjeblik denskal siges højt. Når man læser op,fortolker man teksten hvad enten deter et Ritzau-telegram eller Guld-hornene, og hvis oplæseren ikke harforstået hvad han eller hun siger, kanman regne med at lytteren heller ikkeforstår det. Det er ikke blot et æste-

Om mediesprog og mundtlighedAf Julie Fabricius


tisk problem. Det er et kommunika-tionsproblem.

At skrive mundtligtDe elektroniske medier har magt, ogden forpligter. Tv og radio har etansvar for at formidle de informatio-ner der bliver sendt ud, så vi, lyttereog seere, hører og forstår dem –uden ordbog og undertekster. Mendet sker alt for ofte at lytteren måopgive at høre efter fordi oplæserenikke kan finde ud af at læse selv ensimpel tekst op uden fejlbetoninger.

Det mundrette sprog er skrevetefter gehør på en måde der gør at detfungerer på både tekstplanet og lyd-planet: Mens man skriver, skal manHØRE sin tekst. Teksten skal formule-res i rytmiske enheder der passer tilåndedrætsrytmen, og den skal frem-føres med talesprogets naturlige fra-sering og talesprogets naturlige beto-ninger. Der er imidlertid næsteningen radio/tv-værter der taler danskså vi umiddelbart forstår hvad derbliver sagt, hverken på DR, TV2 ellerde øvrige kanaler.

Når studieværten konstant læggermodsætningstryk på ordene:

»… »premiæreministeren« kommertil BYEN om FÅ dage og så skal hanhave en SNAK med UDVALGTE med-lemmer AF regeringen…«

så mister lytteren overblikket og kon-centrationen fordi vores percep-tionsevne er konstrueret sådan at viopfatter i helheder og ikke i enkelteord.

Da TV2 gik i luften den 1. oktober1988, ændrede mediesproget sig, des-værre i den gale retning. Og nu bru-ger stort set alle radio/tv-journalisterdette underlige kunstsprog som ingendanskere taler. På alle radio/tv-statio-ner bør der være en professioneltledet og systematisk undervisning imundtlig formidling.

Langt de fleste af os »læser« voresdaglige avis gennem »øret«, altsågennem radio og tv, men det afspej-ler sig ikke i det sprog der bliver talt.Den mundtlige formidling bliverbehandlet som et vanrøgtet stedbarn.Det får ingen opmærksomhed idetman på redaktionerne åbenbartmener at tale kan vi vel alle. Også ien mikrofon. Det væsentlige må,tænker redaktørerne, være indholdet– historien – men hvis man har envæsentlig historie, er det spildt ulej-lighed at formidle den i en form somgør det vanskeligt for lytteren at for-stå hvad der bliver sagt. Form og ind-hold er to sider af samme sag.

Faget mundtlighedDer bør gøres noget for at styrkevores sprogbevidsthed. Ikke barejournalister ved de elektroniskemedier, men de kommende genera-tioner skal helt fra første klasse læreat udtrykke sig mundtligt, og især påuddannelsessteder hvor man uddan-ner vordende mundtlige formidlere,bør faget mundtlighed (og stemme-brug) indføres som en fast del afundervisningen. Der er et skrigendemisforhold mellem samfundsudvik-lingen, som viser at flere og flere


benytter sig af den mundtlige kom-munikation, og undervisningen, somi alt for høj grad stadig fokuserer pådet skrevne sprog.

Hvis man lægger hovedvægten pådet talte sprog, vil eleverne så at sigeerfare sig til musikken og rytmen isproget og på den måde blive merebevidste sprogbrugere, og hvis deskal skrive stil, bør de lære at læseden igennem, højt, for sig selv indenden bliver afleveret. Under dennehøjtlæsning, hvor man læser korrek-tur på sin tekst med ørerne – og ikkekun med øjnene – får man udvikletsit sprogøre og erkender sprogetsiboende mundtlighed og det danskesprogs egen tone. Under højtlæsning-en vil en dårlig sætning få svært vedat passere. Man får mulighed for athøre om sætningen er for kringlet,for uklar i tankegangen. Der er storforskel på at læse korrektur uden lydog med lyd. Øjets tolerance over fordet skrevne er langt større end ørets.»Det ser da meget godt ud«; menlyder det også godt? Prøv selv.

Mit arbejde på DRFra nytår 2012 har jeg undervist vær-terne (ca. 30) på P2. De fik af DR'skassemester tildelt 3 timer hver ogen introduktionstime, et møde foralle medarbejderne hvor jeg diskute-rede med dem hvad undervisningenog mundtlig formidling drejer sig om.Så de vidste hvad de gik ind til nårjeg skulle have dem enkeltvis – somjeg kattevenligt sagde til dem.

Min baggrund for at kunne sigenoget om mundtlig formidling er

både teoretisk og praktisk idet jegforuden min universitetsuddannelsehar arbejdet som speaker/tilrettelæg-ger på DR fra 1974 til 2009. I denperiode har jeg speaket til alt lige fraprogrammer om små bløde pelsdyrtil lange serier om 1. Verdenskrig.Derudover var jeg med til at opbyggeTV2 hvor jeg fra stationens begyn-delse var ansat som udsendelsesle-der. Jeg er således bekendt medmedierne, både radio og tv.

Inden mødet gav redaktionschefenmig et papir som P2-værterne havdefået, hvoraf det fremgår hvad DR for-venter af dem i forbindelse med DR’s»nye profil«. Her er udstukket nogleretningslinjer til »understøttelse afmere passion, større mod, og enstyrkelse af den personlige vært påP2«.

P2's værter er næsten alle velud-dannede med musikvidenskabeligbaggrund, så de ved noget om detindhold de skal formidle, men de harikke fået undervisning i mundtlig for-midling – husets kerneydelse. Iundervisningsforløbet med mig gavværterne udtryk for at det var dejligtfor første gang at have mulighed forat blive hørt, om man så må sige, ogtale om de problemer der kan være ikommunikationen med en lytter manaldrig ser når man som vært stårtime efter time og taler og fortællertil »nogen«.

Radio/tv-værten er alene i studiet,men skal betjene sig af det dialogiskesprog. Han eller hun skal tale tilnogen som ikke er der, og som ikkekan tilkendegive om de kan lide hvad


de hører. Som radio/tv-vært manglerman den resonansbund, den mulig-hed – i øjeblikket – for at få en reak-tion på det man siger. Derfor er detvigtigt at man ved hvordan man bru-ger sit sprog – og sin stemme. Deteneste radioværten har at kommuni-kere med.

Undervisningen i mundtlig formid-ling bliver derfor at forstå sammen-hængen mellem form og indhold.Hvordan kan man formidle sin videnså lytteren hænger på? Hvordan fårman ordet til at bide sig fast i lytte-rens øre?

Jeg havde tilrettelagt undervisning-en sådan at vi først lyttede til vær-tens sidste præstation/præsentation,og derefter kunne diskutere om for-midlingen fungerede efter hensigten– om der var nærvær. Man kan for-lange at værten er veloplagt og tilstede, hvad enten det drejer sig omMozart, overenskomstforhandlingereller fiskerinoteringer. Han skal lydesom om han gider. Var der overens-stemmelse mellem indhold og form?Fungerede stemmen med alt hvad detindebærer af frasering, tempo, arti-kulation, tonegang, pauser – alt detder er med til at gøre den mundtligeformidling vedkommende? Jeg badværten om at lytte til sig selv med enlytters opmærksomme øre. Var præ-sentationen overlæsset, passede formog indhold til hinanden?

I forbindelse med DR's nye »profil«– der er skabt for at få flere lyttereog seere – kommer alt for mange afværterne til at gå ind i en rolle somligger uden for opgavens natur og

den saglighed man må forventes atpræsentere. Sagt med andre ord erdet et problem at værten bliver gjorttil en jublende annoncør frem forsaglig præsentator. Så kommer mantil at ende som en trepattet ko.Værterne har hele tiden i baghovedetat de endelig ikke må være for seriø-se og dermed kedelige: Klassiskmusik må ikke være for fint; oghvordan får man de unge til at stilleind på kanalen? Det skaber en kun-stig begejstring hos værterne, ogkunstighed virker ikke stimulerendepå lytteren. Man lukker for radioen.Den begejstring værten ønsker atvideregive, vækkes ved hans indsigt idet han taler om. Man behøver ikkeat fortælle hvor fantastisk man synesMozarts musik er, det skal lytterennok selv finde ud af. Ellers tager mankvælergreb på lytteren som forhin-dres i selv at finde ud af om musik-ken er fantastisk. Vil man helst siddetil bords med en der foregiver begej-string hele tiden, eller vil man helleresidde til bords med en der med sinviden og indsigt begejstrer en?

StemmetræningEfter gennemlytning af præsentatio-nen var det oplagt at lave stemme-træning. Inden vi tog fat på oplæs-ningen. Enhver stemme er eneståen-de, ligesom ethvert menneske er det.Vores lyd siger noget om hvem vi er,og hvordan vi har det. Vi genkendesstadig på vores lyd, som er eneståen-de i ordets egentlige betydning.

Isokrates (436-338 f.Kr.), enberømt talelærer, mente at hvis man


har en klar og tiltalende stemme udover et »sind der er i stand til aterkende sandheden«, kan man bliveen god taler. Radioværten bør haveen stemme som er behagelig at lyttetil. Lytterens øre er følsomt, og hvisstemmen tager opmærksomheden fradet der siges, er der støj på kommu-nikationslinjen.

Ikke alle har en god stemme, menman kan lære at bruge sin stemmesmukt, ikke nødvendigvis i æstetiskforstand, men hensigtsmæssigt.Under stemmetræningen fandt vifrem til hvordan stemmen kunnefungere bedst muligt. Stemmen er etinstrument man skal lære at spillepå, ligesom violinisten skal øve sig påat lægge buen rigtigt på strengen såder kommer musik ud i den andenende.

En god, det vil sige velfungerende,stemme, er udgangspunktet for envellykket kommunikation. Man skalvære i stand til at formidle sin videnved sin evne til at bruge sit sprog,det sprog der passer til netop detman siger, og sin stemme. Den begej-string værten ønsker (eller bliverpålagt) at videregive, vækkes vedværtens indsigt i det han taler om.

Problemet for de fleste radio/tv-værter er imidlertid at de overgørderes formidling ved enten at værekælne (»du har nu stillet ind på DR’stalekanal«, som det blev sagt en mor-gen på P1), eller for begejstrede, forjublende, hvorved de fratager lytterenmulighed for selv at føle et ellerandet ved det der bliver sagt ellerspillet.

Inden vi gik i gang med stemme-træning, lyttede vi til en optagelse afværtens sidste præsentation og togdet som udgangspunkt for dagensarbejde. Den person jeg lyttede til,passede ikke altid sammen med denperson der sad ved siden af mig oglyttede. Det passede heller ikke altidsammen med det der blev sagt.Pålægget om at vise mod, personlig-hed og passion gør ikke sagen bedre.Samtidig skal DR, bliver der sagt,have fat i »nye (unge) lyttere«, ogdet, mener redaktørerne, kan kunlade sig gøre hvis værterne vendervrangen ud af sig selv og fortællerhvad de selv føler ved den musik depræsenterer. I denne kunstige begej-string svækkes værtens etos og der-med lytterens interesse. Og unge lyt-tere kan jo også skelne mellem sandtog falsk.

Hvis man vil gøre indtryk, ellersætte aftryk, må kan kunne beherskesit udtryk. Det er aldrig ligegyldigthvordan man siger hvad. Man kanhave de hæderligste intentioner, ogman kan have en viden om noget,men hvis man ikke evner at formidledenne viden, har denne viden – satpå spidsen – ingen betydning.

FortsættelsenI begyndelsen af juni holdt P2-redak-tionen atter et fællesmøde hvor vikunne tale om hvad værterne havdefået ud af undervisningen, ligesomjeg havde mulighed for at fortælle ommin oplevelse af undervisningsforlø-bet.

De tre timer jeg havde fået stillet


til rådighed med hver enkelt vært,har været nyttige, som en begyn-delse. Værterne taler nu på redak-tionsmøder om den mundtlige for-midling. Jeg har foreslået dem at deikke blot lytter til egne præsentatio-ner – man lærer meget af at lytte tilsig selv, hvor svært det end kan være– men også til de andres og kommermed konstruktiv kritik og (jublende)ros.

Mit fortsatte råd til dem var og er:Journalisterne og værterne bør fort-sætte med at lave åndedrætsøvelser– det gavner stemmebrugen – ogmed at lytte til deres egne udsen-delser med en lytters opmærksommeøre. Og de skal være sig selv og ikkepåtage sig en anden rolle – end dende er. Først da kan de være til stede idet de siger. Først da vil de (måske)kunne levere det mod, den personlig-hed og den passion man efterlyser.Og så foreslog jeg dem evt. at sætteet ansigt på mikrofonen – det kanvære nyttigt at man har én at tale til– og, som jeg så venligt sagde tildem, de måtte gerne bruge mitkontrafej hvis det kan hjælpe, så detil stadighed fastholder sprogets heltnaturlige gangart.

De ved noget om den musik deskal formidle, og de ved at indhold ogform hænger sammen, med alt hvaddet indebærer af tempo, pauser (ipausen fortsætter musikkens (spro-gets) rytme, som Carl Nielsenudtrykker det i Levende musik), arti-kulation, betoninger, volumen, klang,etc.

Og så skal de også huske glæden

ved at få lov at oplyse den interesse-rede lytter; for lytteren ér somudgangspunkt interesseret. Godoplysning er god underholdning. Denkyndige vært deler generøst ud af sinviden, og den kyndige vært skalaldrig undervurdere lytteren. Tal optil mig.

Så skal de nok få alle de lyttere derkan være i en radiokanal!

Julie Fabricius (f. 1946)Ekstern lektor, cand. mag.

Sprogkonsulent DR


Alle går vi af og til og taler højt medos selv. Når det går op for os, reage-rer vi ofte med et smil på læben,eller også kigger vi os befippedeomkring for at se, om nogen »opda-gede« os. Men det sproglige bered-skab er aldrig i ro, for vi taler ogsåmed os selv, selvom vi ikke åbnermunden. Jeg har været en tur påmeditationsophold i 10 dage – udenat sige et ord. Her blev jeg overrasketover den indre storm af ord, derpludselig opstod.

For det meste hørte jeg min egenstemme kommentere en fortidig,nutidig eller hypotetisk fremtidighændelse. Det fungerede, som nårman læser med en indre stemme. Foreksempel:

Fortid: »Jeg sov da også dårligt i nat,gad vide om ...«. »Det var da bare flotmed den solnedgang, bare jeg får denat se igen«.

Nutid: »Av, hvor gør det ondt at siddei skrædderstilling!« »Mmm, sikke enblød pude«.

Fremtid: »Når jeg kommer hjem, viljeg også sørge for at ...«. »Bare vi fårnoget lækker mad til middag«.

Det hele poppede op i en stor pære-vælling, uden nogen form for struk-tur, kædet ind i hinanden.

Flere stemmerKarakteristisk for situationen var enkonstant indre krig, jeg selv ledte. Enkrig, der blev udkæmpet med ord iindre tale. Jeg talte konstant med migselv for at overbevise mig selv om atvære fx udholdende. Hvor mangestemmer der var, er uklart, menholdningerne var utallige, fx:

1. stemme: »Jeg kan ikke klare det«.

2. stemme: "»Jo du kan!«

1. stemme: »Jeg vil ikke sidde her mere!«

2. stemme: »Du bliver siddende!«

En tredje stemme må have forsonetde to – for på et tidspunkt stilnedekrigen af. Og der blev lidt mere stille.Men kun for en stund, for strakstrådte et nyt emne frem, der trængtetil at blive debatteret.

Ak ja. Selvom vi fysisk lukker mun-den, er det sproglige beredskab aldrigi bero. Selv i det indre er der enafsender og modtager. Hvad der erhvad, og hvem der er hvem, er migdog en gåde. Men prøv det af der-hjemme, måske I finder svaret.Måske ikke.

Sandra Tøttrup JensenStud.mag. i religionshistorie og tysk

Københavns Universitet

Indre dialoger� En sproglig iagttagelse

Af Sandra Tøttrup Jensen



Hvad vil det sige, at noget er garante-ret og garantiert på hhv. dansk ogtysk? I mit lokale Penny-supermar-ked på Prenzlauer Allee i Berlinhavde jeg mulighed for at vinde enbil. Med indkøbene fulgte nogle brik-ker, som man klæbede ind i et samle-hæfte. Brikkerne forestillede udsnitaf en bil, og hvis det lykkedes at fåsamlet en hel bil, skulle man sendesit hæfte ind – »Und schon haben Siedas Auto garantiert gewonnen!«. Jegvar ret forvirret over formuleringen,som jeg læste som: ’Og så har Degaranteret vundet en bil!’ Har jeg nuvundet en bil eller ikke, hvis det lyk-kes mig at samle et helt billede? Oghvis ikke Penny selv ved det med sik-kerhed, hvem så? Problemet er jo, atgaranteret i en dansk sætning som Duhar garanteret vundet! ikke leverernogen garanti. Tværtimod betyderdet ’jeg er overbevist om, at du harvundet’. Men sådan behøver det ikkeat være på tysk. I »Sie haben garan-tiert gewonnen!« betyder garantiertåbenbart noget andet. I dennesammenhæng betyder det faktisk, atder foreligger en garanti, og afsende-ren kommer til at stå inde for den.

Parret garanteret/garantiert høreraltså til de falske venner (se Mål ogMæle 30:3) – vi tror, vi kender hinan-dens sprog, men det gør vi ikke heltalligevel. Og hvad værre er: Det tyske

garantiert kan faktisk også betyde’med stor sandsynlighed’ ligesom pådansk. Og garanteret kan på dansksandelig også betyde, at der rent fak-tisk foreligger en garanti, men ikkehelt så tit som på tysk. Så man skalholde tungen lige i munden.

Hvornår er noget garanteret på dansk?Garanteret er et vanskeligt ord idansk. Verbet garantere betyder iføl-ge Den Danske Ordbog (som i øvrigtimponerende præcist indfangerspidsfindighederne i betydningen afgaranteret, mens Duden Universal-wörterbuch slet ikke har opdagetdem) ’at tage ansvaret for noget ellerat give sikkerhed for noget’ – og deter præcis, hvad jeg gør, når

(1) Jeg garanterer, at alle breve bli-ver besvaret.

Så kan jeg få vrøvl, hvis nu ikke allebreve bliver besvaret. Jeg giver engaranti, og det kan jeg gøre, fordi jegselv har indflydelse på, om brevenebliver besvaret eller ej. Men der fin-des også andre anvendelser af garan-tere, som ikke er helt så klare, foreksempel:

(2) Jeg garanterer, at du ikke blivertil grin i det tøj.

Her har jeg vel ikke fuld kontrol overeffekten af en bestemt påklædning i

Med eller uden garanti?Af Bjarne Ørsnes

et bestemt selskab, og betydningennærmer sig mere ’Jeg er overbevistom, at ...’. Og det er de to betydnin-ger, der spøger i brugen af garanteret.

Brugen af verbet garantere som i(2), hvor der altså ikke reelt er nogengaranti, er nok en »uegentlig« anven-delse af garantere, og det nævnes daheller ikke som en særlig betydning iDen Danske Ordbog. Når man brugerverbet garantere, foreligger der (næs-ten altid) en garanti:

(3) Vi er garanteret et værelse på Hilton.

(4) En garanteret holdbarhed på 5 år.

Man ved ikke nødvendigvis altid,hvem der udsteder garantien, menden er der. Når man bruger garante-ret som participium, altså som ver-bum, foreligger der næsten altid engaranti, og nogen kan blive hængt oppå ikke at leve op til garantien.

Det begynder at blive vanskeligt,når garanteret bruges som adverbi-um. Om det nu er det samme ord,der optræder i en ny rolle, eller omder er tale om en klon, der har speci-aliseret sig i at være adverbium, ersvært at afgøre. Hvis garanteret somadverbium lægger sig til et adjektiv,ligner det stadig meget sit ophav,nemlig verbet garantere. Der forelig-ger næsten altid en garanti fra eneller anden, som ikke nævnes:

(5) Peter har købt en kylling, somforretningen kalder garanteretsalmonellafri.

Her kan nogen få problemer, hvis vialligevel skulle gå hen og blive syge.

Læg mærke til, at garanteret i (5)står efter det tidsbøjede verbum kal-der. Og læg så mærke til, hvad dersker, hvis garanteret pludselig spring-er om foran kalder:

(6) Peter har købt en kylling, somforretningen garanteret kaldersalmonellafri.

Nu er det mig som afsender, der haren stærk formodning om, at forret-ningen nok vil bilde os noget ind.Men der foreligger ingen garanti. Vedpå den måde at stå før det tidsbøjedeverbum i en ledsætning føjer garante-ret sig til rækken af sætningsadverbi-er, som udtrykker en indstilling tilsætningens indhold. De tre adverbieri (7) er alle sætningsadverbier:

(7) Jeg har købt en kylling, somheldigvis/sikkert/næppe er sal-monellafri.

Adverbier som heldigvis siger nogetom, hvordan afsenderen evaluererindholdet i sætningen (godt eller dår-ligt), mens adverbier som sikkert,næppe og garanteret siger noget om,hvor sikker taleren er i sin sag. Sågaranteret kan både optræde somsætningsadverbium og som adverbi-um, der lægger sig til et adjektiv. Nårgaranteret er sætningsadverbium, erdet i reglen uden garanti, og når detlægger sig til et adjektiv – så er det ireglen med garanti. Og det gør jo enforskel. Uheldigvis er det kun i led-sætninger, at man på den måde kanskelne mellem garanteret som sæt-ningsadverbium og som adjektivad-verbium. I hovedsætninger kan man



ikke altid se forskel. Hvis jeg foreksempel siger:

(8) Kyllingen er garanteret salmo-nellafri,

kan det både betyde, at jeg stærktgår ud fra, at kyllingen er salmonella-fri, og sandelig også, at nogen hargivet mig garanti for, at kyllingen ersalmonellafri. Lettere bliver det ikke,når man kigger på, hvordan garante-ret som sætningsadverbium så bliverbrugt. For nogle gange bliver det fak-tisk brugt i en betydning, hvor dersynes at foreligge en garanti, somf.eks. i:

(9) en liste over de cirka 75 bil-mærker, der garanteret kankøre på 95 oktan blyfri.

Men når man kigger på autentiskeeksempler med garanteret som sæt-ningsadverbium, er det yderst sjæl-dent, at man får betydningen ’medgaranti’. Og selvom man umiddelbartforstår det som, at der måske nokforeligger en garanti, er det stort setaldrig afsenderen selv, der givergarantien. Og derfor vil man vel hel-ler ikke være helt tryg ved et løfte,der indeholder garanteret:

(10) Jeg afleverer garanteret bilen imorgen!

mens garantere som verbum er gan-ske betryggende i et løfte:

(11) Jeg garanterer, at jeg aflevererbilen i morgen!

Så selvom man måske ikke skulle for-vente det, virker garanteret faktiskafsvækkende, når man bruger det

som sætningsadverbium på dansk.Som sætningsadverbium indebærergaranteret i langt de fleste tilfælde, atder netop ikke er nogen garanti.

Tyske garantier?Let bliver det heller ikke, når manbevæger sig over i tysk og møder den(til tider) falske ven garantiert. Påtysk kan man også iagttage, at garan-tiert til forveksling minder om et per-fektum participium, men at ordetfaktisk har frigjort sig fra verbet ogbevæget sig over i ordklassen adver-bier. Når garantiert lægger sig til etadjektiv, er der stort set altid engaranti fra en eller anden, ligesom pådansk. Det gælder for eksempel, nåret diskotek forsøger at lokke 40+-fol-ket af huse ved at love:

(12) Eine garantiert technofreieParty.

Når garantiert derimod ikke læggersig til et adjektiv, men står alene isætningen, er det anderledes end pådansk. Her kan garantiert uden pro-blemer både betyde ’med garanti’ og’uden garanti’. Sætning (13) har tobetydninger, når man ikke kenderden nærmere sammenhæng:

(13) Ihr Wunsch wird garantierterfüllt.

Det kan betyde: ’Det garanteres, atDeres ønske bliver opfyldt’, menogså: ’Deres ønske bliver efter alsandsynlighed opfyldt’. Udslags-givende er nok, om afsenderen er ien position til at udstede en garantieller ej. Hvis en sætning som (13)

siges af en hotelmanager til en gæst,vil man forstå det som ’Det garante-res at, ...’. Hvis sætningen derimodsiges af den ene hotelgæst til denanden ved kanten af swimmingpoo-len, vil man nok forstå det som ’Efteral sandsynlighed...’.

Men der findes også sammen-hænge, hvor der kun kan være taleom én af betydningerne. Hvis garanti-ert står helt alene, er det ’med garan-ti’, og det er afsenderen, der givergarantien. Denne brug af garantiertalene findes ikke rigtig på dansk ogoversættes bedst med ’Vær sikker pådet!’. Det gælder for eksempel, nåren Formel 1-chef udtaler om MichaelSchumacher:

(14) Michael kommt zurück. Ga-rantiert!

Her vil man på dansk sige: Michaelkommer stærkt igen. Vær sikker pådet!! Og på tysk skal det nok ogsåforstås som ’Das ist hiermit garanti-ert’. Hvis garantiert forekommer i etspørgsmål, er det også i betydningen’med garanti’.

(15) Hörst du garantiert auf zurauchen?

Det betyder altså ’Lover du, at duholder op med at ryge?’ Det lydermærkeligt at bruge garanteret i et til-svarende spørgsmål på dansk. Faktisker det et kendetegn for sætningsad-verbier, at de helst ikke dukker op ispørgsmål:

(16) Holder du garanteret op medat ryge?

Man kan også se eksempler på, atgarantiert bruges i overskrifter, som

ikke er hele sætninger med både etsubjekt og et verbum. De er byggetop om en infinitiv, der er det centralebudskab. Og her finder vi kun betyd-ningen ’med garanti’. De fleste bladeaf mere kulørt tilsnit har med jævnemellemrum en overskrift af typen:

(17) Garantiert abnehmen in 4Wochen! (egtl. »garanterettabe sig på 4 uger«).

Det går slet ikke på dansk, hvorgaranteret kræver en hel sætning.Her kan man f.eks. oversætte verbetabnehmen med substantivet vægttab(»garanteret vægttab på 4 uger«). Også er vi tilbage ved participiet garan-teret, som præcist har betydningen’med garanti’ som i den oprindeligetyske overskrift, og så passer penge-ne. Netop fordi garantiert også kanbruges forstærkende i betydningen,at der foreligger en garanti, finderman det også i trusler og (andre) løf-ter. På tysk kan man f.eks. sige:

(18) Wenn du mich bei der Polizeianzeigst, bringe ich dichgarantiert um!

Direkte oversat til dansk lyder detspøjst: »Hvis du melder mig til politi-et, slår jeg dig garanteret ihjel!« Detkommer lidt til at lyde, som om manikke helt selv er herre over, om mannu slår modparten ihjel eller ej. Herskulle man nok hellere sige: »Hvis dumelder mig til politiet, er du død!«

På dansk har garanteret altså over-vejende afsvækkende virkning:Afsenderen er ikke helt sikker. Påtysk kan garantiert som adverbiumbåde være afsvækkende og forstær-



kende. Nogle gange er det klart, hvadder menes, men ikke altid – og hermå man kigge nøje på sammenhæn-gen. Når Penny skriver: »Und schonhaben Sie das Auto garantiert gewon-nen!« må man ud fra sammenhæng-en faktisk forstå det som en garantifor, at man har vundet (Penny må jovide det) – og man kan se af de (tiltider ophedede) debatter på Nettet,at det præcist er blevet forståetsådan af deltagerne i konkurrencen.Der skete nemlig det uheldige, at dervar flere »færdige puslespil«, end dervar biler.

Men ikke kun tyskerne selv kan fåproblemer med ordet garantiert.Danskere kan jo så i høj grad også.Dels kan man som dansker uforva-rende komme til at stå inde fornoget, man måske ikke ønsker at ståinde for – dels kan man komme til atmisforstå et budskab på tysk, hvisman tror, at garantiert altid betyderdet samme som på dansk. Hvisgarantiert er brugt som verbum, ellerhvis det lægger sig til et substantiveller adjektiv, er man på nogenlundesikker grund: garantiert/garanteretbruges på samme måde på de tosprog. Hvis garantiert på tysk læggersig til noget, der er mindre end enhel sætning som i (17), betyder det‘med garanti’, og det er en brug afgarantiert, som ikke findes på dansk.Som sætningsadverbial betydergaranteret på dansk (næsten) altid‘efter al sandsynlighed’, mens man påtysk er nødt til at kigge nøje påsammenhængen. Det afgørende er,

om nogen er i en position til atudstede en garanti eller ej. Hvis jegf.eks. siger, »ich höre garantiert aufzu rauchen« ('jeg kan garantere for,at jeg holder op med at ryge'), harjeg selv indflydelse på mine rygeva-ner, og det vil forstås som ‘medgaranti’. Hvis jeg derimod siger »ichhöre garantiert auf zu frieren« ('jegholder garanteret op med at fryse'),vil det typisk forstås som ‘udengaranti’, altså ‘efter al sandsynlig-hed’, fordi man i reglen ikke kan kon-trollere, om man fryser eller ej. Ogisoleret betragtet kan en sætningsom »Die Lieferungsfrist wird garan-tiert eingehalten« ('leveringsfristenbliver garanteret overholdt') bådevære med og uden garanti. Detafhænger af afsenderen og omstæn-dighederne, om der nu foreligger engaranti eller ej. Ingen sagde, det skul-le være let.

Bjarne Ørsnes (f. 1963)lektor i tysk og lingvistik ved CBS

2008-2012 forsker ved Institut for tysk og nederlandsk filologi

ved Freie Universität Berlin

Andre medier har været der før Målog Mæle, men det lader vi os ikkeanfægte af: Vi skelner mellem åretsord og andres ord. Årets ord i Mål ogMæle er stadig årets ord. Og nårandre rammer rigtigt i deres valg, såanerkender vi det. Så vi stadfæsterhermed, at årets ord er … arabiskforår.

Det er et af den slags ord, derbefinder sig på grænsen. For det før-ste er det jo mere et udtryk – en ord-forbindelse – end det er et ord. Påden måde kårer vi på én gang åretsord og udtryk, ligesom vi tidligerehar kåret begge kategorier hver forsig. For det andet er udtrykket pågrænsen til at være et proprium, etnavn. Arabisk forår markerer jo enbestemt, unik historisk begivenhedeller proces. Men det gør middelalderogså og medtages ikke desto mindre ialle ordbøger. I modsætning til voresord, som i fx Den Danske Ordbog ikkeoptræder som selvstændigt opslag.Det gør den i denne sammenhængrelevante betydning af komponentenforår imidlertid.

Et forår i overført forstand er enbegyndelse for nogen eller noget,hvortil der er knyttet håb og optimis-me. Ordet forbindes med ungdom,ligesom efterår forbindes med afslut-ning og alderdom, jf.: »AnthonyHopkins er fabelagtigt charmerende i

rollen som denne smånussede, halv-skøre, elskværdige mand i sit livsefterår«. I Det forsømte forår af HansScherfig forsømmer studenterne imere end én forstand deres forår,nemlig også deres ungdom. Midt-imellem disse to ekstremer kan manudnytte årscyklussens metaforik,som fx i den danske filmtitel Deressensommer om et aldrende ægtepar(Fonda og Hepburn).

Anvendt i politisk kontekst signa-lerer forår optimisme og opbrud. Detarabiske forår er en frisk begyndelse,noget nyt efter en lang politisk vintermed militære diktaturer. Ordet er iforvejen kendt fra andre politiskeforår, først og fremmest det tjekko-slovakiske i 1968, der i dansk isærkendes som en konstruktion medpræpositionalforbindelse: Foråret iPrag. Andre sprog, fx engelsk og tysk,anvender et foranstillet attribut: DerPrager Frühling, The Prague Spring.Det er dette udtryk, der har inspire-ret til det arabiske forår, der nu erÅrets ord 2011.

Desværre lader den arabiske som-mer vente på sig. Måske bliver denlige så lunefuld som den danske.

Red.

Årets ord og udtryk 2011


»Hvad gik du på 100 bryst?«, ”Persmed 5, selvom min pull-out kiksede«.En sådan replikveksling er typisk forbørn der svømmer konkurrence-svømning. Den er et eksempel på ensvømmerjargon der til tider kan væresvær at forstå for ikkeindviede.Replikkerne kan oversættes således:»Hvor hurtigt svømmede du 100 mbrystsvømning?«, og der svares »jegsvømmede i personlig rekordtid meden forbedring på 5 sekunder, selvomundervandstaget efter vendingen kik-sede«. Svømmerjargonen er overras-kende omfattende, men børnenelærer hurtigt at bruge den indbyrdes,og den bliver på den måde til enslags gruppemarkør for indforståede.Artiklen giver et lille indblik i jargo-nen. Vi kan af pladshensyn ikkebeskrive alle de særtræk ved jargo-nen som vi har opsnappet. Vi henvi-ser i stedet til ordlisten på Mål ogMæles hjemmeside (www.målogmæ-le.dk, 'Mere materiale') og holder osher til nogle af de mere karakteristi-ske træk.

Svømmearter og disciplinerSvømmere gør stor brug af afkortedeord, bl.a. til at betegne tre af de firesvømmearter. Brystsvømning er blotbryst, og rygcrawl er ryg. Butterflyundergår den ellers sjældne afkort-ning af begyndelsen af ordet og bli-

ver til fly – med dansk udtale, vel atmærke. (Sjovt nok bruger andresprog deres eget ord for sommerfuglfor butterfly, fx Schmetterling på tysk,fjäril på svensk, motyl på polsk). Fly,ryg, bryst og crawl udgør tilsammen– og i den rækkefølge – disciplinenindividuel medley, eller blot medley,med forkortelsen IM. Somme tidersvømmes medley i omvendt række-følge til træning, og så er forkor-telsen MI. Medley er i øvrigt fælles-køn, fx Hvordan gik det i medleyen?men det er ikke noget hverken DenDanske Ordbog eller Retskrivnings-ordbogen – indtil videre – har tagethensyn til. Begge angiver intetkønved ’medley’.

Især crawl kan svømmes på et utalaf måder. Disse betegnes medsammensætninger: Fedtmulecrawl ercrawl hvor man roterer rundt om sinegen akse (som den fjogede Fedtmulegør i en ældre Disneytegnefilm), kyl-lingecrawl er crawl med hænderne iarmhulerne og albuerne over vandet(til træning af høj albueføring vedcrawltagene), og i ventecrawl påbe-gynder man først næste armtag nårdet forudgående er ført til ende. Seflere crawlstilarter i ordlisten under’svømmeart’. En mere bemærkelses-værdig svømmeart er toiletsvømning,en art styrketræning hvor man er isiddende stilling med benene strakt

Led tid, 2 fri og fedtmulecrawlAf Jan Heegård og Ida E. Mørch


foran sig mens man laver korte rote-rende armtag i vandoverfladen på ensådan måde at man bevæger sigfremefter.

Vendingerne er vigtige elementer ien svømmestil. Ikke overraskendebetegner en del af svømmertermino-logien elementer af vendingerne, ogher bruges der engelske låneord: Brushhedder det når man i fly og bryst iindslaget fører den ene hånd fra ovenog ned og nøjes med at lade finger-spidserne og ikke hele håndfladenberøre bassinkanten. Streamline erden helt udstrakte kropsposition manindtager når man sætter af (så manskyder som en pil gennem vandet).Pull-out betegner som nævnt under-vandstaget efter vendingen i bryst-svømning, hvor svømmeren førstgennemfører et såkaldt langt armtaghvor hænderne trækkes helt tilbagetil lårene, og derpå et kraftigt ben-spark, evt. med et flybenspark før detførste egentlige armtag påbegyndes.

TræningEt træningspas, eller blot pas, dvs. enomgang træning, starter med 30-60min. dryland, som er styrke-, balan-ce- og smidighedstræning på land førselve vandtræningen. Drylandøvelsernekan have ret opfindsomme navne, fxfoldekniv, kænguru, frø, flyvende hval-ros, supermand, under hvilke manindtager en kropsposition der kanminde om ordenes egentlige betyd-ning. Andre betegnelser kender læse-ren sikkert selv fra gymnastiksaleneeller fitnesslokalerne: romave, kryds-løft og armrul.

Til vandtræningen benyttes enrække redskaber: Zoomers er kortesvømmefødder (som bruges til ind-træning af god benteknik – og denhurtigere hastighed man automatiskopnår hermed, gør desuden at mankan nå flere træningskilometer på etpas). Pull-buoys (forkortes PB, sidste-leddet udtales som boys) er af plasticeller skumgummi og holdes af svøm-meren mellem lårene for at holdebenene stille under svømningen såkun armtagene giver fremdrift. Fin-gerpaddles (eller paddles, FP) er småplastikplader man sætter på fingrenefor at træne armtagets styrke ogeffektivitet. Håndpaddles (HP), er engang større og dækker hele hånden.Og når vi er ved redskaber: Det hed-der svømmebriller ikke ’dykkerbril-ler’ når man er svømmer.

Forskelligt fra andre sportsjargo-ner er svømmerjargonen også skrift-lig. Til hvert træningspas skal dersvømmes et program som kan se udsom i boksen på næste side. Pro-grammet starter altid med opvarm-ning (OPV), også kaldet indsvømning,eller ind. Og selvfølgelig slutter passetmed ud, udsvømning, hvor mansvømmer løst, dvs. afspændt og iroligt tempo. Imellem disse har vihovedserien (HS).

Dette (ret korte) program afkodessådan: Først svømmes som opvarm-ning 600 m to gange P 30, dvs. meden pause på 30 sek. mellem hver.Den første gang skiftes der for hver50 m mellem crawl (CR), rygcrawl(RC) og bryst (BR) i denne rækkeføl-ge. Den anden gang svømmes der


først 100 m individuel medley (IM)og derpå 50 m BUP, ben uden plade,efter eget valg (VF, dvs. valgfri).Hovedserien udgøres af distancen400 m der skal svømmes fire gangemed 30 sek. pause mellem hver 400m. Den første 400 m svømmes som200 m individuel medley (200 m IM)to gange. Den anden 400 m svømmessom 50 m otte gange med en starttidpå 50 sek (St. 0.50). De ulige gange(UL) svømmes som pace, dvs. i et rethurtigt og jævnt tempo, i svømme-rens speciale (spec.), dvs. den disci-plin hvor svømmeren er dygtigst iforhold til konkurrenterne. De ligegange (L) er svømmearten igen valg-fri, men den første 25 m svømmessom teknikøvelse (TØ), den anden

som skoddeøvelse (SØ), dvs. medarmtag i korte cirkel- eller ottetalsbe-vægelser i vandoverfladen. Den tred-je 400 m svømmes som crawl (CR)med zoomers (MZ) med vejrtrækning(VT) skiftevis for hver 50 m (50) forhvert tredje og femte (3/5) armtag.Den fjerde 400 m svømmes sompyramide hvor man starter med enkort distance, bygger trinvist op tilden længste distance i serien, og såbygger ned igen – svømmearterne erspecificeret i parentesen. De 200 mudsvømning er i valgfri (VF) svømme-art.

StævnerStævnerne er klimaks for svømmer-ne. Det er her de får målbart bevisfor at den hårde træning har nyttet,at de har forbedret sig. I holdkapper-ne konkurrerer man mod andre klub-ber. Stævnerne er også tid for foræl-drene til at træde i aktion – og derskal bruges mange forældre, 20-25 tilhver stævnedag, som på kurser hartaget modulprøver så de kan udfyldetjanserne som holdledere og officials,dvs. være tidtagere og mål-bane-vende-dommere. Man kan ogsåuddanne sig til stævnespeaker, starterog led tid (eller ledende tid, dvs.ledende tidtager), som er en ekstratidtager der har to stopure kørendefor hvert løb så der kan skiftes udhvis den almindelige tidtagers stopurfejler. Under starterne til hvert heater der dybt koncentreret stilhed i hal-len, og straks starten er gået, bliverder heppet af karsken bælg. Dog ikkemed »Kom så, Markus!«, »Hurtigere,

OPV2 x 600 P. 30

1) CR, RC, BR (50)2) 100 IM 50 VF BUP

HS4 x 400P. 30

1) IM (200)2) 8 x 50UL: Pace, spec. St. 0.50

L: VF TØ/SØ3) CR VT 3/5 (50) MZ4) 25-50-75-100-75-50-25 (25

fly, 50 ryg, 75 BR, 100 CR)

UD200 VF


Daniel!« el.lign. Nej, heppene er korteog afpasset med hvornår svømmerenhar hovedet oppe for at trække vejretog kan fx lyde »HEPHEP«, »JEPKAREN«, »UH«, »WUP«, »HÅP«, alleråbt i et højt eller dybt toneleje ogledsaget af fremaddrivende energiskefagter.

De lange distancer omtales i kort-form, fx 2 fri, 8 fri (’200 m fri svøm-ning’, ’800 m fri svømning’). Og såsvømmer svømmerne ikke en distan-ce på en tid, de går distancen ogtiden, som i replikken i begyndelsenaf artiklen, og de skal jo allerhelst gåpers, svømme i personlig rekordtid.

Sprog, sociologi og identitetSvømmerjargonen er altså både retomfattende og på visse områder sværat afkode hvis man ikke er med igruppen. Den er både mundtlig og,pga. de nedskrevne programmer,skriftlig. Den gør brug af mange vel-kendte mekanismer for ord- ogbetydningsdannelse: låneord (dry-land, zoomers), udvikling i ordbetyd-ning (gå i betydningen ’svømme’),billedsprog (pyramide, flagstang medklap), orddannelse (fx de alternativesvømmearter og ikke mindst afkort-ninger som bryst, fly og pers) samtforkortelser af forskellige slags (IM,CR, SØ osv.). Herudover ser vi i træ-ningsprogrammerne en nærmest for-melagtig måde at angive sammen-hængende informationer på.

Det er naturligvis ikke et særsynat bestemte grupper i samfundet haren bestemt måde at tale på der deles

indbyrdes i gruppen, men ikke medudenforstående. Tænk blot påOddsets »der er så meget kvinderikke forstår«-reklamer, der udnytterindforstået fodboldjargon. I modernesociolingvistik bruges termen ’sprog-ligt praksisfællesskab’ om det at ensærlig sprogbrug sammen med ikke-sproglige særtræk, fx påklædning,udgør en bestemt social praksis derdefinerer en gruppe som gruppe. Vimener det er rimeligt at sige atsvømmerjargonen er med til at gørekonkurrencesvømning til et praksis-fællesskab. Der hører selvfølgeligmere med til det at have en identitetsom svømmer end at vide hvad enpyramide er, eller hvad MZ betyder,fx at have det rigtige klubtøj, tage påtræningslejr eller simpelthen bare atvide at man er rigtig dygtig til noget.Men vi vil vove den påstand at denudbyggede jargon der hører til svøm-mesporten, medvirker kraftigt til atskabe identiteten at være svømmer.

Tak til informanterne HalfdanHeegård Mørch og Karen HeegårdMørch, Svømmeklubben MK31.

Jan Heegård (f. 1968),postdoc, CBS

Ida E. Mørch (f. 1968)videnskoordinator, Dansk Sprognævn


»Efter filmpremieren var hele scena-riet borte og erstattet med dusinvisaf dannebrogsflag« (KorpusDK). Detlyder ikke helt mundret, for danne-brog er da ikke noget man tæller idusin, som om det var knapper, bly-anter eller lommetørklæder. Der ermange, faktisk dusinvis, af den slagsformuleringer i aviser og radio, ogdet er nærliggende at antage at detkan være engelsk der ligger bag. Påengelsk tæller man i dozens og by thedozen når der skal betegnes et ube-stemt, overraskende stort antal: I’vebeen there dozens of times, people bythe dozen.

Det er nok almindeligere og natur-ligere i dansk at betegne det sammeubestemte antal med snes: snesevis afflag, jeg har været der en snes gange.Slår man snesevis op i Gyldendalsdansk-engelske, får man by thedozen. Men det danske snes kannaturligvis betegne det præcise antal20, ligesom det engelske dozen kanbetyde 12 slet og ret.

Snes er et gammelt dansk ord, ogdet er beslægtet med snitte og sned-ker. Det betegnede en afskåret pind,som man bl.a. hængte fisk op på.Man har en tønde sild, en dåse sild ogen snes sild. Snes var så at sigeemballagen til tyve sild. Efterhåndengik snes så over til kun at betegneantallet 20 og ikke bare tyve sild.

I engelsk har man ordet score. Deter beslægtet med det danske skæreog skår, og det betegner oprindelig etsnit i en pind eller et bræt. Sådan enpind brugte man når man skulleholde regnskab med resultatet vedspil og sport. Man snittede eller rid-sede et mærke, score, for hvert pointeller mål, og for oversigtens skyldskar man et større mærke for hvertyve. På den måde kom score til atbetyde antallet 20, og det kan detstadig i nutidigt engelsk: three scoreand ten (= 70) – men lige som dozenogså om det ubestemte antal: I’vebeen there scores of times, a score ofpeople. Senere kom score til også atbetegne selve resultatet af et spil: thescore of the tennis final og det at opnået sportsresultat: score a goal.

Det er denne sidste betydning somnåede til os: score point, målscoring,men også om resultater uden forsport: score kassen, score damer,score en flot karakter i matematik.

Og når vi nu er ved det engelskescore: Et beslægtet ord er verbetshare, som altså har samme oprin-delse som score og skære. Men detbetyder ’dele’: share a room, share theexpenses. Hertil substantivet share,‘andel’: this was my share in theexpenses. For at få fat i den oprinde-lige betydning skal man tænke pånoget meget konkret. Man deler en


Dusin, snes og score

Løsninger til Sprogviden


pølse eller et brød ved at skære detover, noget til dig og noget til mig.Senere får vi den mere abstraktebetydning, fx I do not share hisopinions (jeg deler ikke hans menin-ger).

Til sidst: Hvad hedder en halv snespå engelsk? Det ser ud til at hedde adozen or so, about a dozen. Vores reg-nestykke ser ud til at gå op.

EH

1. Det er kontaminationer, dvs.sammenblandinger af to forskelli-ge udtryk: handle + købe ind;måtte + være nødt til; kaste hand-sken + kaste håndklædet i ringen.

2. Malcolm er skotsk eller irsk.3. Indskriften harja på Vimosekam-

men fra ca. 150 e.Kr.4. »Mächtig gewaltig, Egon!«5. Nej, principielt ikke. Hvis der til-

syneladende er flere, udgør de etfælles subjekt, eller de repræsen-terer (ved forkortelse) to forskel-lige sætninger.

6. tysk (med den præmis, at Europastopper ved Uralbjergene; ellersrussisk).

7. bælter.8. kvarteret, dvs. karreen, der i Sve-

rige ofte har navne.9. hej!

10. Landet er Polen på vietnamesisk.11. omsagnsled til grundled.12. digital versatile disc.13. ’lidt over’ er den oprindelige, ’lidt

under’ den nyere betydning.

14. De skal deles.15. Nej, men vi har indirekte objekt,

som kan have enkelte af de funk-tioner, dativen har i andre sprog.Vi har dog forstenede dativformeri fx i tide, i live osv.

16. tyrkisk og baskisk.17. myneer eller mijneer.18. TV og radio > tv og radio, på

Jydsk > på jysk (2 fejl), korre-spondence > korrespondance, høj-taler er en korrekt stavemåde,kan også skrives højttaler (0 fejl),krem > creme (2 fejl), ketcher >ketsjer, IT-kendskab > it-kend-skab.

19: slash.20: Doppelpunkt.21: anførselstegn, citationstegn, gåse-

øjne.22: I børnebogen Lange Peter Madsen

af Halfdan Rasmussen (1950).23: Det kyrilliske.24: Sono danese.25: Hansen (efter 1. Jensen og 2.

Nielsen). KF

1. Hvad har følgende ordforbindelsertil fælles: handle ind, måtte nødt tilog kaste handsken i ringen?

2. Hvor er Malcolm et traditioneltdrengenavn?

3. Hvad er Danmarks ældste rune-indskrift?

4. Hvad er Benny fra Olsenbandenssignaturudtryk i den tyske ver-sion?

5. Kan der være mere end ét subjekti en sætning?

6. Hvad er Europas største moders-mål?

7. Hvad kalder man i militært fag-sprog larvefødder?

8. Hvad står forkortelsen kv for isvenske byadresser, og hvad bety-der den?

9. Hvad betyder jambo på swahili?

10. Hvilket land er dette på hvilketsprog: Ba Lan?

11. Hvad er den skolegrammatiskebetegnelse for subjektsprædikat?

12. Hvad gemmer sig bag forkortelsendvd?

13. Godt i forbindelse med talangi-velser, fx godt 100, er et pendul-ord; betydningen svinger frem ogtilbage, alt efter sprogbruger.Hvad er den oprindelige, og hvader den nye betydning?

14. Skal ovenover og nedenunder deleseller skrives sammen i dennesammenhæng: Lige ovenover /nedenunder den ligger der en efter-ladt taske?

15. Har vi dativ i dansk?

16. Hvilket eller hvilke af disse sprog(hhv. sprogvarianter) er ikkeindoeuropæisk(e): svensk, tyrkisk,baskisk, afrikaans, australskengelsk, persisk?

17. Hvad er det nederlandske ord forhr. som tiltaleform?

18. Hvor er der fejl i dette materiale –og hvor mange – ifølge den aktu-elle retskrivning: TV og radio, påJydsk, korrespondence, højtaler,krem, ketcher, IT-kendskab?

19. Hvad hedder skråstreg på engelsk?

20.Og kolon på tysk?

21. Nævn tre forskellige danskebetegnelser for disse tegn: » «

22. I hvilket værk optræder dettecitat: »løbehjul og stigesprøjte«?

23. Hvad kalder man det alfabet, derbruges i Hviderusland?

24.Hvordan siger man Jeg er danskerpå italiensk?

25. Hvad er det tredjehyppigste dan-ske efternavn?

KF

Sprogviden


Documents

bloggen 2 8 13 19 20 25 26 30 32 - xn--mlogmle-exan.dkålogmæle.dk/MoM-arkiv/MoM_35/MoM35_2.pdf · Dusin, snes og score30 Sprogviden 32 Sprog på bloggen ... Således har nogle band-