BLÆRETØMNING MAND - Eksterne/B_ViBIS (eksterne...17 FAST KATETER GENNEM URINRØRET 19 BLÆRETØMNING GENNEM EN MITROFANOFF- ELLER MONTIKANAL 21 REFERENCELISTE PRÆSENTATION AF BLÆRETØMNINGSMETODER

BLÆRETØMNINGMAND

NAVN

KLINIK FORRYGMARVSSKADER

2 BLÆRETØMNING MAND • INDHOLD

INDHOLD

2 VANDLADNING EFTER EN RYGMARVSSKADE

3 UNDERSØGELSE AF NYRER OG URINVEJE

4 OVERSIGT OVER DINE UNDERSØGELSER

5 HVAD HAR BETYDNING FOR VALG AF BLÆRETØMNINGSMETODE

6 SAMTALER OM UNDERSØGELSER OG BLÆRETØMNINGSMETODER

9 ALMINDELIG VANDLADNING HVOR DU TØMMER BLÆREN HELT 5-6 GANGE I DØGNET

11 ALMINDELIG VANDLADNING HVOR DU IKKE TØMMER BLÆREN HELT

13 BLÆRETØMNING MED ET ÉNGANGSKATETER

15 TOPKATETER

17 FAST KATETER GENNEM URINRØRET

19 BLÆRETØMNING GENNEM EN MITROFANOFF- ELLER MONTIKANAL

21 REFERENCELISTE

PRÆSENTATION AF BLÆRETØMNINGSMETODER

3 BLÆRETØMNING MAND • INDLEDNING

VANDLADNING EFTER EN RYGMARVSSKADE

De fleste mennesker, der får en ryg-marvsskade, får problemer med vand-ladningen.

Afhængig af, hvor skaden er sket i ryg-marven og omfanget af den, kan der opstå problemer med at:

fornemme, hvornår blæren er fyldt

lade vandet

tømme blæren fuldstændigt.

Man kan træne musklerne i bække-net, hvis der er en nerveforbindelse, og man kan øve sig i gode toiletvaner, men en del af blærens funktion er man ikke selv herre over.

Der er mulighed for, at blærefunktio-nen bliver bedre af sig selv, i op til tre måneder efter skaden er opstået.

Der er flere metoder til at afhjælpe problemer med vandladning efter en rygmarvsskade. Alle metoder har nog-le fordele og nogle ulemper. 1

HVAD ER VIGTIGT FOR DIG?

I denne mappe finder du information om de enkelte blæretømningsmetoder.

Du kan læse om:

fordele og ulemper

hvad metoderne betyder for din dagligdag

tips og erfaringer fra andre med en rygmarvsskade

Som patient er du ekspert i dit eget liv. Du ved, hvordan du ønsker at leve dit liv, og dit behandlingsteam ved noget om rygmarvsskade og de forskellige metoder til blæretømning.

Beslutningen om, hvordan din blære skal tømmes, er en beslutning som du og dit behandlingsteam tager i fælles-skab. Derfor finder du i mappen også refleksionsspørgsmål, som du selv kan svare på eller tale med dit behand-lingsteam om.

Hvis dine behov eller ønsker på sigt ændrer sig, kan du vælge en ny meto-de. Du kan efter udskrivningen få vejledning til eventuel skift af metode i vores ambulatorium.

Det giver en større følelse af tryghed selv at være med til at træffe beslut-ninger om behandling. Og det sikrer, at det er den bedste beslutning for dig, som bliver valgt. 2

Så brug mappen så meget som mu-ligt. Tag mappen med til møder med dit behandlingsteam. Kig i den, når du har lyst. Måske er der dele af den, som du vil vise til nogen i din om-gangskreds. Du er altid velkommen til at henvende dig til personalet med spørgsmål.

4 BLÆRETØMNING MAND • UNDERSØGELSE AF NYRER OG BLÆRE

STEN-CTEn sten-CT er en scannings-undersøgelse af nyrer, nyrebækken, urinledere og blære. Scanningen giver et overblik over urin vejene, og det er muligt at undersøge, om du har nyresten eller sten andre steder i urin vejene.

RENOGRAFIEn renografi er en undersø-gelse af, om dine nyrer fun-gerer lige godt, og om de er normalt placeret i bughulen samt deres form og størrel-se. Undersøgelsen viser også, om nyrebækken, urinledere og urinblære er normale og har normal funktion.

CLEARENCEUndersøgelsen viser nyrer-nes samlede funktion, dvs. nyrernes evne til at udskille affaldsstoffer. Undersøgel-sen varer ca. fem timer.

De tre undersøgelser fore-tages som regel samme dag.

UNDERSØGELSERNE FOREGÅR PÅ GLOSTRUP HOSPITAL

UNDERSØGELSE AF NYRER OG URINVEJE

For at få en status på, hvordan dine nyrer og urinveje fungerer, får du lavet forskellige undersøgelser. Måske har du allerede fået foretaget undersøgelserne, inden du kom til Klinik for Rygmarvsskade.

URODYNAMISK UNDERSØGELSEDen urodynamiske under-søgelse er en vurdering af din blæres funktion. Under søgelsen viser, hvor-dan trykket i blæren er, imens blæren fyldes og tømmes, og hvor hurtigt det sker. Undersøgelsen giver et overblik over, om din blære fungerer normalt.

Undersøgelsen kan først laves tre måneder efter, at din rygmarvsskade er opstået eller seneste ryg-operation, da blærefunk-tionen ofte ændrer sig i denne periode.

UNDERSØGELSEN FOREGÅR PÅ RIGSHOSPITALET

VANDLADNINGS- SKEMAEt vandladningsskema er et overblik over dit vand-ladningsmønster i løbet af døgnet.

Hvis du selv kan udfylde skemaet, får du det udle-veret i papirform og bliver vejledt i, hvordan du skal udfylde det, ellers hjælper sygeplejepersonalet. På skemaet registrerer du, hvornår du tømmer din blære, hvor mange ml. urin du har tømt ud, og om du har været inkontinent.

BLÆRESCANNINGERFor at vurdere din blæres funktion, vil vi i tre dage scanne din blære før og efter vandladning.

En blærescanning er en ultralydsscanning, der foregår udvendig på maven.

UNDERSØGELSEN FOREGÅR PÅ KLINIK FOR RYGMARVSSKADE

5BLÆRETØMNING MAND • OVERSIGT OVER DINE UNDERSØGELSER

OVERSIGT OVER DINE UNDERSØGELSER

Sten-ct Er bestilt o

Dato for undersøgelsen

Gennemført o

Renografi Er bestilt o


Gennemført o

Clearence Er bestilt o


Gennemført o

Urodynamisk Er bestilt o


Gennemført o

Vandladningsskema Dato for start

Dato for evaluering

Gennemført o

Blærescanninger Dato for start

Dato for evaluering

Gennemført o

undersøgelse

6 BLÆRETØMNING MAND • HVAD HAR BETYDNING

De forskellige blæretømningsmetoder kan hver især have ind-flydelse på din hverdag, og de aktiviteter du gerne vil deltage i. Vi anbefaler derfor, at du bruger et par minutter på at overve-je, hvad der er vigtigt for dig i dit valg.

HVAD HAR BETYDNING FOR VALG AF BLÆRETØMNINGSMETODE

HVAD HAR BETYDNING

FOR VALG AF BLÆRE-

TØMNINGS-METODE

REJSER

SEXLIV

+?SELV-

BILLEDE

JOB/UD-DANNELSE

UAFHÆNGIGHED/FRIHED

FRITID

SPORT

BLÆRETØMNING MAND • OPFØLGNING

SAMTALER OM UNDERSØGELSER OG BLÆRETØMNINGSMETODER

Du og din kontaktsygeplejeske taler løbende om din blære tømning. Når du har fået foretaget de fleste af undersøgelserne, mødes du med din kontaktsyge-plejerske og din læge til en samtale med henblik på, hvilken metode der er realistisk i forhold til dit funktionsniveau. Inden mødet er det en god ide, at du har orienteret dig om de forskellige blæretømningsmetoder. Hvis der er behov for det, deltager også din fysio- eller ergoterapeut. Der er sat 30 minutter af til samtalen, og du er velkommen til at have et familiemedlem eller en bekendt med til samtalen, hvis det er muligt.

DAGORDEN FOR SAMTALE OM BLÆRETØMNING

Du og personalet drøfter resultaterne af undersøgel serne, og hvilke blæretømningsmetoder der er mulige for dig

Hvad er vigtigt for dig?

Hvilke fordele og ulemper betyder mest for dig?

Hvad vil metoderne betyde for din hverdag?

Har du brug for mere viden om metoderne, f.eks. fra en mentor eller andre med en rygmarvsskade?

Når samtalen er slut, har I lavet en plan for det videre forløb.

Dato for samtalen

Noter:

AFTALER

EVALUERING

AFTALER

EVALUERING

SPØRGSMÅL, TANKER OG KOMMENTARER

7 BLÆRETØMNING MAND • OPFØLGNING

8

AFTALER

EVALUERING

AFTALER

EVALUERING


BLÆRETØMNING MAND • OPFØLGNING

På disse sider kan du og dit behandlingsteam notere aftaler, erfaringer og evalueringer i forhold til de metoder, du afprøver. Der er også plads til, at du og dine pårørende kan skrive spørgsmål, tanker og kommentarer.

NOTEPAPIR TIL AFTALER, EVALUERING MM

AFTALER

EVALUERING

AFTALER

EVALUERING


9 BLÆRETØMNING MAND • OVERSIGT OVER BESLUTNINGSKORT

BLIVENDE KATETER GENNEM URINRØRET

DU KAN LÆSE MERE OM DET HER

ALMINDELIG VANDLADNINGHVOR DU TØMMER BLÆREN HELT


TOPKATETERDU KAN LÆSE MERE OM DET HER

ÉNGANGSKATETER


ALMINDELIG VANDLADNING HVOR DU IKKE TØMMER BLÆREN HELT


MITROFANOFF- ELLER MONTIKANAL


10 BLÆRETØMNING MAND • ALMINDELIG VANDLADNING - TØMMER BLÆREN HELT

ALMINDELIG BLÆRETØMNING – DIN HVERDAG

Kan jeg tage på cafe, rejse og lignende?

Hvad skal jeg have med mig?

Kan jeg gå i svømmehallen?

Kan jeg dyrke sport?

Kan jeg dyrke sex?

Skal jeg selv betale mine hjælpemidler?

Kan jeg selv bestemme, hvilket kateter jeg vil bruge?

Er der risiko for uheld/inkontinens?

Kan andre se det/synligt?

Er der risiko for infektion, sygdom med mere?

Kan jeg ombestemme mig?

Gør det ondt?

Ja, men der kan være behov for handicaptoilet

Hvis du har problemer med inkontinens, kan der være behov for at medbringe bind eller uridom

Ja

Ja

Ja

Hvis du, før du fik din rygmarvsskade, har haft brug for hjælpemidler som f.eks. bind og har fået hjælpemidlerne betalt, vil du fortsat få dem betalt 3

Du skal ikke bruge katetre

Kun hvis det er et problem, som du har haft, før du fik din rygmarvsskade

Nej

Risikoen er den samme som hos den generelle befolkning 4

Ja, hvis din blærefunktion ændrer sig, kan du vælge en anden blæretømningsmetode

Nej

ALMINDELIG VANDLADNINGHVOR DU TØMMER BLÆREN HELT 5-6 GANGE I DØGNET Du kan lade vandet almindeligt, hvis scanninger af din blære har vist, at du tømmer blæren helt. Hvis du ikke selv kan flytte over til et toilet, kan du måske lade vandet i en kolbe, mens du sidder i kørestolen, eller få hjælp til at komme over på toilettet.

BESLUTNINGSGUIDE

VIDENHar du og dine pårørende fået tilstrækkelig viden om fordele og ulemper ved denne metode? Ja Nej

Hvis nej, hvad ønsker du mere viden om?

Fordele

Ulemper

Hvad denne metode vil betyde for din hverdag

Erfaringer fra andre med rygmarvsskade

Andet

HVILKE FORDELE BETYDER MEST FOR DIG?

Din blære beholder sin naturlige funktion med at fylde og tømme sig

Du oplever at lade vandet på helt naturlig vis

Andre fordele du tænker på

HVILKE ULEMPER BETYDER MEST FOR DIG?

Det kan være nødvendigt at få andre mennesker til at hjælpe dig på toilettet

Det kan være svært at nå at komme over på toilettet, hvis du har urge-inkontinens

Du kan risikere at få afbrudt din nattesøvn, fordi du skal lade vandet

Andre ulemper du har i tankerne

STØTTEFår du/I nok støtte og rådgivning til at kunne træffe en beslutning? Ja Nej

Hvis nej, hvilken støtte eller rådgivning har du/I brug for?

VISHEDPå en skala fra 1-5, hvor 1 er i slet ikke og 5 er i høj grad, hvor tiltalende er denne metode for dig?

1 2 3 4 5

11

INFORMATION

FORDELE

Din blære beholder sin naturlige funktion, hvor den fylder og tømmer sig

Du oplever at lade vandet på helt naturlig vis

ULEMPER

Det kan være nødvendigt at få andre mennesker til at hjælpe dig på toilettet

Det kan være svært at nå at komme over på toilettet, hvis du har urge-inkontinens (ved urge-inkontinens skal man pludselig lade vandet. Det er vanskeligt at kontrollere, og det er typisk, at man ikke kan nå toilettet, før man lader vandet)

Du kan risikere at få afbrudt din nattesøvn, fordi du skal lade vandet

TIPS OG TRICKS FRA ANDRE MED RYGMARVSSKADE

Lade din telefon huske dig på, hvornår du skal lade vandet

Drik mest først på dagen og mindre til aften. Og gå på toilettet, lige inden du lægger dig til at sove. Så kan du måske undgå at skulle lade vandet i løbet af natten

Lig i sengen med hævet fodende i ca. 1 time og gå så på toilettet inden du lægger dig til at sove

Hvis du vælger medicinsk behandling, kan du forsøge at afhjælpe ulemperne ved at føre en dagbog over, hvordan medici-nen virker, så du kan holde øje med, om medicinen virker, som du havde forventet

Hvis du har fysiske udfordringer med at flytte dig til toilettet eller med at få tøjet af eller på, er der andre blæretømingsmetoder, f.eks mi-trofanoff kanal eller topkateter. Se side 15 og 19

Får du problemer med at holde på vandet, kan du bruge et lille bind eller anvende et uridom. Et uridom tages på som et kondom og kobles til en urinopsamlingspose, som kan sættes fast på benet eller hænge på sengen. For nogle kan inkontinens afhjælpes med medicinsk behand-ling og/eller bækkenbundstræning. Det vil være en vurdering, som din læge vil lave sammen med dig. Der findes forskellige medicinske præ-parater, som kan afhjælpe problemer med inkontinens. Medicinen hjælper blæren til at tømme sig mere fuldstændigt. Når din blære tøm-mes bedre, nedsættes din risiko for blærebetændelse.

FORDELE

Effekten af tabletbehand-ling ophører hurtigt, hvis du stopper med at tage tabletterne

ULEMPER

Du skal tage medicinen hver dag

Du kan risikere bivirkninger af medicinen

DER ER NOGLE FORDELE VED AT BLIVE BEHANDLET

MEDICINSK OG NATURLIGVIS OGSÅ NOGLE ULEMPER

BLÆRETØMNING MAND • ALMINDELIG VANDLADNING - TØMMER BLÆREN HELT

URIDOM

12 BLÆRETØMNING MAND • ALMINDELIG VANDLDNING - TØMMER IKKE BLÆREN HELT

ALMINDELIG BLÆRETØMNING – DIN HVERDAG





Kan jeg dyrke sex?





Er der risiko for infektion, sygdom mm.?


Gør det ondt?


Hvis du har problemer med inkontinens, kan der være behov for at medbringe bind eller uridom

Ja, men husk at lade vandet inden du skal i bassinet

Ja, men ved hård fysisk sport kan der være risiko for inkontinens

Ja. Der kan eventuelt være behov for at lade vandet lige inden seksuel aktivitet, da der er en risiko for inkontinens

Nej, kommunen betaler bind, uridomer og andre nødvendige hjælpemidler, når der er lavet en bevilling 3

Du bruger ikke kateter

Ja, hvis blæren bliver overfyldt/ikke tømmes ofte nok

Hvis du bruger et uridom i løbet af dagen, vil urinopsamlings-posen måske være synlig

Der er en øget risiko for blærebetændelse, når du ikke tøm-mer blæren helt.5 Ved permanent brug af uridom øges risiko for blærebetændelse

Ja. Det er muligt at finde en anden måde at tømme blæren på, hvis du får andre behov

Nej

ALMINDELIG VANDLADNINGHVOR DU IKKE TØMMER BLÆREN HELT

BESLUTNINGSGUIDE



Fordele

Ulemper

Hvad denne metode vil betyde for din hverdag

Erfaringer fra andre med rygmarvsskade

Andet

HVILKE FORDELE BETYDER MEST FOR DIG?

Du oplever at lade lade vandet helt naturlig vis


HVILKE ULEMPER BETYDER MEST FOR DIG?

Risiko for nedsat nyrefunktion på sigt

Risiko for inkontinens idet blæren aldrig tømmes helt

Du skal lade vandet hyppigt

Du kan få afbrudt din nattesøvn, hvis du skal op og lade vandet

Der er en øget risiko for blærebetændelse, når du ikke tømmer blæren helt

Det kan være svært at nå på toilettet, hvis du har urge inkontinens

Det kan være nødvendigt at få hjælp til at komme på toilettet





1 2 3 4 5

Blærescanningen har vist, at du ikke tømmer blæren helt

13

INFORMATION

FORDELE

Du lader vandet på naturlig vis

ULEMPER

Risiko for nedsat nyrefunktion på sigt

Risiko for inkontinens, idet blæren aldrig tømmes helt

Du skal lader vandet hyppigt, det vil sige mere end 5-6 gange pr. døgn 1

Det kan være svært at nå at komme over på toilettet, hvis du har urge-inkontinens (ved urge-inkontinens skal man pludselig lade vandet. Det er vanskeligt at kontrollere, og det er typisk, at man ikke kan nå toilettet, før man lader vandet)

Du kan få afbrudt din nattesøvn, hvis du skal op og lade vandet

Der er en øget risiko for blærebetændelse, når du ikke tømmer blæren helt 5

Det kan være nødvendigt at få hjælp til at komme på toilettet


Lade din telefon huske dig på, hvornår du skal lade vandet

Drik mest først på dagen og mindre til aften. Og gå på toilettet, lige inden, at du lægger dig til at sove. Så kan du måske undgå at skulle lade vandet i løbet af natten

Lig i sengen med hævet fodende i ca. 1 time og gå så på toilettet inden du lægger dig til at sove

Hvis du vælger medicinsk behandling, kan du forsøge at afhjælpe ulemperne ved at føre en dagbog over, hvordan medicinen virker, så du kan holde øje med, om medicinen virker, som du havde forventet.

URIDOM

Får du problemer med at holde på vandet, kan du bruge et lille bind eller an-vende et uridom. Et uridom tages på som et kondom og kobles til en urinop-samlingspose, som kan sættes fast på benet eller hænge på sengen. For nogle kan inkontinens afhjælpes med medicinsk behandling og/eller bækkenbunds-træning. Det vil være en vurdering, som din læge vil lave sammen med dig. Der findes forskellige medicinske præparater, som kan afhjælpe problemer med inkontinens. Medicinen hjælper blæren til at tømme sig mere fuldstæn-digt. Når din blære tømmes bedre, nedsættes din risiko for blærebetændelse.

DER ER NOGLE FORDELE VED AT BLIVE BEHANDLET

MEDICINSK OG NATURLIGVIS OGSÅ NOGLE ULEMPERHvis scanninger af din blære efter vandladning har vist, at du ikke tømmer blæren helt, anbefaler vi, at du tømmer blæren helt eller delvist på en anden måde, idet dine nyrers funktion ellers kan blive påvirket. I nogle tilfælde kan løsningen være, at du tømmer blæren ved hjælp af et éngangskateter om mor-genen, når du står op, og igen om aftenen, og så ellers lader vandet på normal vis resten af dagen eller bruger uridom. Det kommer an på, hvor meget urin du har tilbage i blæren efter vandladning, og hvor højt trykket er i din blære. Trykket i blæren bliver undersøgt ved en urodynamisk undersøgelse, som du vil få tilbudt tidligst tre måneder efter, at du har fået din rygmarvsskade eller tre måneder efter din seneste operation.

FORDELE

Effekten af tabletbehand-ling ophører hurtigt, hvis du stopper med at tage tabletterne

Hvis behandlingen resulte-rer i bedre tømning af din blære, nedsætter du risiko-en for blærebetændelse

ULEMPER

Du skal tage medicinen hver dag


BLÆRETØMNING MAND • ALMINDELIG VANDLDNING - TØMMER IKKE BLÆREN HELT

14 BLÆRETØMNING MAND • ÉNGANGSKATETER

AT TØMME BLÆREN MED ET ÉNGANGSKATETER – DIN HVERDAG



Kan jeg gå i svømmehallen


Kan jeg dyrke sex?







Gør det ondt?

Ja, men der kan være behov for et handicaptoilet

Det er en god ide at medbringe katetre, vådservietter, håndsprit og en pose til affald i en lille taske

Ja, men husk at tømme blæren, inden du skal i bassinet


Ja. Der kan eventuelt være behov for at tømme blæren lige inden seksuel aktivitet, da der er en risiko for inkontinens

Nej, det betaler kommunen, når der er lavet en bevilling

Kommunen kan have indkøbsaftale med et bestemt firma. Hvis der er behov for et andet produkt, kan du eventuelt få hjælp til argumentationen af sygeplejepersonalet

Ja, hvis blæren bliver overfyldt/ikke tømmes ofte nok

Nej

Når du er indlagt, får 1 til 5 ud af 100 blærebetændelse, når du tømmer blæren ved hjælp af et éngangskateter. Risikoen bliver mindre, når du kommer hjem i egne omgivelser

Ja. Det er muligt at finde en anden måde at tømme blæren på, hvis du får andre behov

Der kan forekomme let ubehag, når kateteret føres ind i urinrø-ret. Det afhænger af din følesans og forsvinder ofte efter et styk-ke tid

BLÆRETØMNING MED ET ÉNGANGSKATETER

BESLUTNINGSGUIDE



Fordele Ulemper Hvad denne metode vil betyde for din hverdag Erfaringer fra andre med rygmarvsskade

Andet

HVILKE FORDELE BETYDER MEST FOR DIG? Når du tømmer blæren ved hjælp af et éngangskateter, kan du være sikker på at din blære bliver helt tømt Blæren fortsætter sin naturlige funktion med at fyldes og tømmes Metoden er ”usynlig” for andre Du kan tømme blæren, når du sidder i din kørestol eller på et toilet, når du anvender et éngangskateter Kateteret er ikke nødvendigvis en permanent ordning. Du kan ændre din måde at tømme blæren på, hvis din situation ændrer sig eller du får andre behov Hvis du tømmer blæren med et éngangskateter, er risikoen for at få en blærebetændelse væsentlig mindre, end hvis du har et fast kateter eller tømmer blæren ufuldstændigt ved almindelig vandladning.


HVILKE ULEMPER BETYDER MEST FOR DIG? Du skal huske at lade vandet ca. seks gange i døgnet, også selvom du ikke kan mærke, at din blære er fyldt Får du hjælp af andre til at tømme blæren, stiger risikoen for infektion yderligere





1 2 3 4 5

15 BLÆRETØMNING MAND • ÉNGANGSKATETER

INFORMATION

FORDELE

Når du tømmer blæren ved hjælp af et èngangskateter, kan du være sikker på, at din blære bliver helt tømt

Blæren fortsætter sin naturlige funktion med at fyldes og tømmes

Metoden er ”usynlig” for andre

Du kan tømme blæren stående, siddende i din kørestol eller på et toilet, når du anvender et éngangskateter

Kateteret er ikke nødvendigvis en permanent ordning. Du kan ændre

din måde at tømme blæren på, hvis din situation ændrer sig eller du får

andre behov

Hvis du tømmer blæren med et éngangskateter, er risikoen for at få en

blærebetændelse væsentlig mindre, end hvis du har et fast kateter eller

tømmer blæren ufuldstændigt ved almindelig vandladning 1

ULEMPER

Du skal huske at tømme blæren ca. fem gange i døgnet, også selvom du ikke kan mærke, at din blære er fyldt 1


Drik rigeligt

Hvis du ikke kan mærke, at du skal tømme blæren, kan du sætte en alarm på din telefon med faste intervaller

Hav dit udstyr samlet i en lille taske: katetre, vådservietter, en lille affaldspose

HVAD ER ET ÉNGANGSKATETER?

Et éngangskateter er et blødt bøjeligt plastrør, der føres gennem urin-røret op til blæren, som herved tømmes. Herefter smides katetret væk.

OVERSPÆNDT BLÆRELUKKEMUSKELEn overspændt blærelukkemu-skel kan gøre det svært at ind-føre et éngangskateter. Det kan oftest behandles med medicin i tabletform.

OVERAKTIV BLÆREEnkelte patienter kan opleve at være inkontinent på trods af regelmæssig tømning med et éngangskateter, hvilket ofte skyldes en overaktiv blære. Overaktiv blære kan behand-les med Botox indsprøjtninger i blæremusklen eller medicin i tabletform.

BOTOXBotox virker ved at lamme musklen, i dit tilfælde blære-musklen. Virkningen af den en-kelte behandling indtræder ef-ter 2-14 dage og varer omkring seks måneder, men det kan vari-ere lige fra få måneder til et år. Derfor skal du forvente at skulle behandles igen.

BEHANDLINGENSelve behandlingen foregår ved, at Botox indsprøjtes i blæren under en kikkert-undersøgelse (cystoskopi). Her føres en kik-kert op i blæren via urinrøret. Behandlingen foregår i lokal el-ler fuld bedøvelse afhængig af dit behov.

MEDICINSK BEHANDLING I TABLETFORMDer findes forskellige præpara-ter, som kan afhjælpe proble-mer med en overaktiv blære.

MULIGE KOMPLIKATIONER OG LØSNINGER PÅ DEM

De fleste med en rygmarvsskade kan lære at tømme blæren ved hjælp af et éngangskateter, men der kan være nogle fysiske hensyn, der besværliggører det. Hvis du har en personlig hjælper, du er tryg ved, kan han/hun oplæres i at hjælpe dig med det. Når du selv fører kateteret ind i urinrøret, kaldes det selvkateterisation eller RIK (Ren Intermitterende Kateterisation – inter-mitterende betyder med mellemrum). Hvis du har en hjælper, som fører kateteret ind, kaldes det SIK (Steril Intermitterende Katerisation).

Det er forskelligt, hvor mange gange i døgnet, du skal tømme din blære, og hvornår. Som hovedregel er antallet af gange, du tømmer blæren, fem gan-ge i døgnet, fordelt, så der ikke er mere end 500 ml. urin i blæren.

ÉNGANGSKATETER

DER ER FORDELE VED AT BLIVE BEHANDLET MEDICINSK

OG NATURLIGVIS OGSÅ NOGLE ULEMPER

FORDELE

Effekten af tabletbehand-ling ophører hurtigt, hvis man stopper med at tage tabletterne.

Hvis behandlingen resulte-rer i bedre tømning af din blære, nedsætter du risiko-en for blærebetændelse.

ULEMPER

Medicinen skal tages hver dag.


Hvis du vælger medicinsk behandling, kan du forsøge at afhjælpe ulemperne ved at føre en dagbog over virkningen, så du kan holde øje med, om medicinen virker som du havde forventet.

16

TOPKATETEREt topkateter er en mulighed, hvis du ikke selv kan lade vandet og har svært ved at klare toiletbesøg. BESLUTNINGSGUIDE




Andet

HVILKE FORDELE BETYDER MEST FOR DIG? Hvis du har et topkateter, kan du være sikker på, at din blære bliver helt tømt Din risiko for at blive inkontinent i løbet af dagen og natten er lille Dit behov for hjælp til tømning af blære vil være begrænset Kateteret er nemt at tømme og kan evt. afklemmes, så du selv tømmer blæren, når det er belejligt Kateteret er ikke nødvendigvis en permanent ordning – du kan vælge en anden blæretømningsmetode, hvis din situation ændrer sig, eller du får andre behov Et topkateter hindrer ikke seksuel aktivitet


HVILKE ULEMPER BETYDER MEST FOR DIG? 100 personer ud af 100 har efter ca. 21 dages brug bakterier i blæren, der kan udvikle sig til en blærebetændelse Kateteret kan blive tilstoppet, og så kan du risikere at blive inkontinent En sygeplejerske eller anden fagperson skal skifte dit kateter mindst hver 3. måned Måske skal du dagligt have hjælp til vask omkring kateteret og hjælp til tømning/skift af urinopsamlingspose Hvis du får kronisk blærebetændelse, kan der komme til at lugte af urin Din urinopsamlingspose kan eventuelt være synlig Der er risiko for, at kateteret falder ud Der er risiko for trykskader efter slangen





1 2 3 4 5

AT HAVE ET TOPKATETER – DIN HVERDAG





Kan jeg dyrke sex?







Gør det ondt?


Tag eventuelt udstyr til at tømme urinopsamlingsposen med i en taske. Urinopsamlingsposen kan også tømmes direkte ned i et toilet

Ja. Urinopsamlingsposen kan evt. fjernes og kateterslangen afklemmes, hvis det er et behov

Ja

Ja

Nej, det betaler kommunen, når der er lavet en bevilling 3

Kommunen kan have indkøbsaftale med et bestemt firma. Hvis der er behov for et andet produkt, kan du eventuelt få hjælp til argumentationen af sygeplejepersonalet 3

Ja. Hvis urinopsamlingsposen bliver overfyldt kan der, opstå uheld/inkontinens. Der er også en lille risiko for, at kateteret kan falde ud, samt at kateteret kan tilstoppe

Hvis du har en urinopsamlingspose på benet, kan den ses, hvis du har stramme bukser/shorts/kjole på. Nogen kan dog afklemme kateteret og tøm-me ved faste intervaller i stedet. Så behøver du ikke urinopsamlingsposen

Ja. Efter ca. 21 dage har 100 ud af 100 indlagte personer med topkateter bakterier i blæren, der kan udvikle sig til blærebetændelse. Risikoen bliver mindre, hjemme i egne omgivelser 5,6

Ja, topkatetret kan let fjernes efter aftale med sygeplejerske/læge, hvis der sker ændringer

I tiden efter anlæggelsen, kan der forekomme ubehag der, hvor kateteret går ind igennem maven afhængig af følesans.

BLÆRETØMNING MAND • TOPKATETER

17 BLÆRETØMNING MAND • TOPKATETER

INFORMATION

FORDELE

Hvis du har et topkateter, kan du være sikker på, at din blære bliver helt tømt

Din risiko, for at blive inkontinent i løbet af dagen og natten, er lille

Dit behov for hjælp til tømning af blære vil være begrænset

Urinposen er nem at tømme, og kateteret kan i nogen tilfælde afklemmes, så du selv tømmer blæren, når det er belejligt

Kateteret er ikke nødvendigvis en permanent ordning – du kan vælge en anden blæretømningsmetode, hvis din situation ændrer sig, eller du får andre behov

Et topkateter hindrer ikke seksuel aktivitet

ULEMPER

100 personer ud af 100 har efter ca. 21 dages brug bakterier i blæren, der kan udvikle sig til en blærebetændelse 5,6

Kateteret kan blive tilstoppet, og så kan du risikere at blive inkontinent

En sygeplejerske eller anden fagperson skal skifte dit kateter mindst hver 3. måned

Måske skal du dagligt have hjælp til vask omkring kateteret og hjælp til tømning/skift af urinopsamlings pose

Hvis du får kronisk blærebetændelse, kan det komme til at lugte af urin

Din urinopsamlingspose kan eventuelt være synlig

Der er risiko for, at kateteret falder ud

Der er risiko for trykskader efter slangen


Drik rigeligt for at forebygge blærebetændelser – dog max. 3 l. i døgnet

Brug din telefon til at huske dig på, at urinopsamlings posen skal tømmes – så forebygger du inkontinens

HVAD ER ET TOPKATETER?

Topkateteret er en lille slange, som er ført gennem huden på maven til blæren, hvor en lille ballon holder den fast. Den anden ende af slangen fører ned i en urinopsamlingspose, som sidder fast på benet. For nogen er det muligt at sætte en ventil på kateterslangen, så du selv skal tømme blæren via slangen.

TOPKATETER

18 BLÆRETØMNING MAND • KATETER GENNEM URINRØRET

FAST URINKATETER GENNEM URINRØRET – DIN HVERDAG





Kan jeg dyrke sex?







Gør det ondt?


Tag eventuelt udstyr til at tømme urinopsamlingsposen med i en taske. Urin fra opsamlingsposen kan også tømmes direkte ned i et toilet Ja. Urinopsamlingsposen kan fjernes, og der kan sættes en klemme på kateterslangen

Ja

Det vil ikke være muligt at have samleje

Nej, kommunen betaler udstyr som katetre og urinopsamlingsposer, når der er lavet en bevilling 3

Kommunen kan have indkøbsaftale med et bestemt firma. Hvis der er behov for et andet produkt, kan du eventuelt få hjælp til argumentationen af sygeplejepersonalet 3

Ja. Hvis urinopsamlingsposen bliver overfyldt kan der opstå uheld/inkontinens. Der er også en lille risiko for, at kateteret kan falde ud, eller at kateteret kan tilstoppe

Hvis du har en urinopsamlingspose på benet, kan den ses, hvis du har stramme bukser/shorts på. Nogen kan dog afklemme kateteret og tømme det ved faste intervaller i stedet. Så behøver du ikke urinopsamlingsposen

Ja. Efter ca. 21 dage har 100 ud af 100 indlagte personer med topkateter bakterier i blæren, der kan udvikle sig til blærebetændelse. Risikoen bliver mindre, hjemme i egne omgivelser 5,6

Ja. Kateteret kan altid fjernes efter aftale med sygeplejerske/læge, hvis tilstanden ændrer sig

Der kan forekomme ubehag i urinrør afhængig af følesans

FAST KATETER GENNEM URINRØRETHar du vanskeligheder med at tømme din blære eller klare toiletbesøg, kan et fast kateter gennem urinrøret være en mulighed.

BESLUTNINGSGUIDE



Fordele Ulemper Hvad denne metode vil betyde for din hverdag Erfaringer fra andre med rygmarvsskader

Andet

HVILKE FORDELE BETYDER MEST FOR DIG? Hvis du har et kateter gennem urinrøret kan du være sikker på, at din blære bliver helt tømt Du har en mindre risiko for på sigt at blive inkontinent Du har ikke det store behov for hjælp fra andre Kateteret er nemt at tømme og kan evt. afklemmes, så du ikke behøver at have en urinopsamlingspose på benet Kateteret er ikke nødvendigvis en permanent blæretømningsmetode – hvis din situation eller dine ønsker ændrer sig, kan du vælge en anden metode


HVILKE ULEMPER BETYDER MEST FOR DIG? 100 personer ud af 100 har efter ca. 21 dages brug bakterier i blæren, der kan udvikle sig til en blærebetændelse Du kan ikke have samleje, når du har et kateter gennem urinrøret Du kan få svie, arvæv, forsnævring og andre skader på slimhinden i urinrøret Kateteret kan blive tilstoppet, eller der kan komme knæk på slangen. En sygeplejerske eller anden fagperson skal skifte dit kateter mindst hver 3. måned Måske skal du have daglig hjælp til at udskifte din urinopsamlingspose Hvis du får kronisk blærebetændelse, kan det komme til at lugte af urin Din urinopsamlingspose kan eventuelt være synlig Der er en risiko for, at kateteret falder ud Mænd frarådes blivende kateter gennem urinrøret pga. øget risiko for infektioner i bitestiklerne Der er en risiko for trykskader efter slange




VISHEDPå en skala fra 1-5, hvor 1 er i slet ikke og 5 er i høj grad, hvor tiltalende er denne metode for dig?1 2 3 4 5

19 BLÆRETØMNING MAND • KATETER GENNEM URINRØRET

INFORMATION

FORDELE

Hvis du har kateter gennem urinrøret, kan du være sikker på, at din blære bliver tømt helt

Du har en mindre risiko for på sigt at blive inkontinent

Du har ikke det store behov for hjælp fra andre

Kateteret er nemt at tømme og kan evt. afklemmes, så du ikke behøver at have en urinopsamlingspose på benet

Kateteret er ikke nødvendigvis en permanent blære-tømningsmetode – hvis din situation eller dine ønsker ændrer sig, kan du vælge en anden metode

ULEMPER

100 personer ud af 100 har efter ca. 21 dages brug bakterier i blæren, der kan udvikle sig til en blærebetændelse 5,6

Du kan ikke have samleje, når du har et kateter gennem urinrøret

Du kan få svie, arvæv, forsnævring og andre skader på slimhinden i urinrøret 1

Kateteret kan blive tilstoppet

En sygeplejerske eller anden fagperson skal skifte dit kateter mindst hver 3. måned

Måske skal du have daglig hjælp til at udskifte din urinopsamlingspose

Hvis du får kronisk blærebetændelse, kan det komme til at lugte af urin

Din urinopsamlingspose kan eventuelt være synlig

Der er en risiko for, at kateteret falder ud

Mænd frarådes fast kateter i urinrøret på grund af øget risiko for infektion i bitestiklerne

Der er risiko for trykskader efter slangen

TIPS OG TRICKS FRA ANDRE MED RYGMARVSSKADER


Brug din telefon til at huske dig på, at urinopsamlingsposen skal tømmes – så forebygger du inkontinens

HVAD ER ET KATETER GENNEM URINRØRET?

Kateteret er en blød plastikslange, som er ført gennem urinrøret op til blæren. Kateteret bliver holdt fast af en lille ballon med væske i. Kateteret tilsluttes en urinopsamlingspose, som sidder fast på benet.

BLIVENDE KATETER GENNEM URINRØRET

20

BLÆRETØMNING MED MITROFANOFF- ELLER MONTIKANAL – DIN HVERDAG





Kan jeg dyrke sex?







Gør det ondt?


Det er en god ide at medbringe katetre, vådservietter, håndsprit og en pose til affald i en lille taske

Ja, men husk at tømme blæren, inden du skal i bassinet


Ja. Der kan eventuelt være behov for at tømme blæren inden

Nej, det betaler kommunen, når der er lavet en bevilling 3

Kommunen kan have indkøbsaftale med et bestemt firma. Der kan eventuelt være behov for at argumentere for valg af andet produkt 3

Ja, hvis blæren eller posen bliver overfyldt/ikke tømmes ofte nok

Nej

1-5 personer ud af 100 får en blærebetændelse, når de lader vandet ved hjælp af et engangskateter 5,6

En reversibel operation medDet kan dog kræve en operation

Efter operationen kan der være ømhed. Men det går over

BLÆRETØMNING GENNEM EN MITROFANOFF- ELLER MONTIKANALHvis du har svært ved at flytte dig til et toilet men har en rimelig god håndfunktion, kan en mitrofanoff- eller monti-kanal være en løsning for dig.

BESLUTNINGSGUIDE




Andet

HVILKE FORDELE BETYDER MEST FOR DIG? Blæren fortsætter sin naturlige funktion med at fyldes og tømmes Metoden er ”usynlig” for andre Infektionsrisikoen er mindre end ved et blivende kateter Du kan tømme blæren, når du sidder i din kørestol Samleje er muligt


HVILKE ULEMPER BETYDER MEST FOR DIG? Du skal huske at tømme blæren ca. fem gange i døgnet, også selvom du ikke kan mærke, at din blære er fyldt Fordi der er brugt et stykke tarm til kanalen, kan det væske lidt fra kanalen Der er en vis risiko for, at kanalen lukker til





1 2 3 4 5

BLÆRETØMNING MAND • MITROFANOFF- ELLER MONTIKANAL

21 BLÆRETØMNING MAND • MITROFANOFF- ELLER MONTIKANAL

MITROFANOFF- ELLER MONTIKANAL

INFORMATION

FORDELE

Blæren fortsætter Referenceliste til Beslutningsstøtteværktøjet fyldes og tømmes

Metoden er ”usynlig” for andre

Infektionsrisikoen er mindre end ved et blivende kateter 5,6

Du kan tømme blæren, når du sidder i din kørestol

Samleje er muligt

ULEMPER

Du skal huske at tømme blæren ca. fem gange i døgnet, også selvom du ikke kan mærke, at din blære er fyldt 1

Fordi der er brugt et stykke tarm til kanalen, kan det væske lidt fra kanalen

Der er en vis risiko for, at kanalen lukker til



Brug din telefon til at huske dig på, at tømme blæren– så forebygger du inkontinens

HVAD ER EN MITROFANOFF- ELLER MONTIKANAL

En mitrofanoff eller montikanal er en kanal ind til blæren, som er lavet af enten blindtarmen eller et stykke tyndtarm. Adgang til kanalen sker via en diskret åbning i navlen eller på maven.

22 BLÆRETØMNING MAND • REFERENCELISTE

REFERENCELISTE

TIL BESLUTNINGSSTØTTEVÆRKTØJET ”VALG AF BLÆRETØMNINGSMETODE”

1. Linsenmeyer m. fl. (2006). ”Bladder Management for Adults with Spinal cord Injury: A Clinical Practice Guideline for health-Care Providers”. Consortium for Spinal Cord Medicine

2. Stacey , D. m.fl. (2017). ”Patient Decision Aids to Engage Adults in Treatment or Screening Decisions”. Clinical Review & Education. JAMA. 2017;318(7):657–658. doi:10.1001/jama.2017.10289

3. Lov om social service, §112 Hjælpemidler. Lokaliseret den 19. de-cember 2017 på: https://danskelove.dk/serviceloven/112

4. Baseret på klinikkens erfaring

5. Houlind J., Klarskov O. P. og Jensen C. S. (2015). Nationale infekti-onshygiejniske retningslinjer. ”Forebyggelse af urinvejsinfektion i forbindelse med urinvejsdrænage og inkontinenshjælpemidler” Central Enhed for infektionshygiejne. Statens Serum Institut. S. 7-10

6. Krebs J., Wöllner J., Pannet J. (2015).”Risk factors for symptomatic urinary tract infections in individuals with chronic neurogenic low-er urinary tract dysfunction”. Spinal Cord. Doi: 10.1038/sc.2015.214 (Epub ahead of print).

BLÆRETØMNING MAND • UDREDNING

VI LUKKER AF FOR KATETERET

VI FINDER UD AF, OM DU KAN MÆRKE, NÅR DU SKAL LADE VANDET OG

HVOR MEGET DIN BLÆRE RUMMER

HAR DU TRANG TIL AT LADE VANDET

KATETER FJERNES

BLÆREN BLIVER SCANNET

SAMMEN VURDERER VI IGEN

EFTER TRE MÅNEDER VURDERER VI, HVORDAN DIN BLÆRETØMNING FUNGERER VED EN URODYNAMISK

UNDERSØGELSE (med mindre du er topkateterbrugere)

ÉNGANGSKATERISATION

TOPKATETER

KATETER GENNEMURINRØR

MITROFANOFF

MONTI

DU KANLADE VANDET

DU KAN IKKE LADE VANDET

DU TØMMERDEN HELT

DU TØMMERDEN IKKE HELT

DU SKAL VÆLGE, HVORDAN DUVIL TØMME DIN BLÆRE

HAR DU INGEN TRANG TIL AT LADE VANDET

VURDERING AF HÅNDFUNKTION

FORFLYTNINGFRITIDSPORT

ARBEJDEFYSISKE RESSOURCE

UDREDNING AF BLÆREFUNKTION, NÅR DU BLIVER INDLAGT PÅ KLINIK FOR RYGMARVSSKADER MED ET KATETER

BLÆRETØMNING MAND • UDREDNING

BLÆREN BLIVER SCANNET

SAMMEN VURDERER VI IGEN

EFTER TRE MÅNEDER VURDERER VI, HVORDAN DIN BLÆRETØMNING FUNGERER VED EN URODYNAMISK

UNDERSØGELSE (med mindre du er topkateterbrugere)

ÉNGANGSKATERISATION

TOPKATETER

KATETER GENNEMURINRØR

MITROFANOFF

MONTI

DU TØMMER DEN HELT DU TØMMER DEN IKKE HELT

DU KAN SELV HOLDE PÅ

VANDET

DU KAN IKKE SELV HOLDE PÅ

VANDET

VALG AF TØMNINGSMETODE

VURDERING AF HÅNDFUNKTION

FORFLYTNINGFRITIDSPORT

ARBEJDEFYSISKE RESSOURCE

DU FÅR TILBUDTHJÆLPEMIDLER

OG/ELLERMEDICIN TIL DIN BLÆRETØMNING

UDREDNING AF BLÆREFUNKTION NÅR DU BLIVER INDLAGT PÅ KLINIK FOR RYGMARVSSKADER OG TØMMER BLÆREN PÅ NORMAL VIS

Beslutningsstøtteværktøjet ”Valg af blæretømningsmetode” er udarbejdet af Klinik for Rygmarvsskader, Rigshospitalet med midler fra Sundhedsstyrelsen og udarbejdet i partnerskab med ViBIS – Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet. Sundhedsprofessionelle og patienter på Vestdansk Center for Rygmarvsskader har vurderet beslutningsstøtteværktøjets faglige kvalitet og relevans. Patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle har bidraget til udviklingen i alle projektets faser. En stor tak for alle bidrag.

Projektgruppen

Line Trine Dalsgaard, projektleder, klinisk sygeplejespecialist

Cathrine Guldberg, patientrepræsentant

Karin Aspelund, socialrådgiver

Mette Skov Henriksen, fysioterapeut

Bettina Aller, ergoterapeut

Gitte Dalsborg Madsen, sygeplejerske

Naja Bøje Casupei, psykolog

Morten Finnemann, konsulent, Rigshospitalets Forbedringsafdeling

Styregruppen

Janni Sleimann, formand, ledende terapeut

Line Trine Dalsgaard, projektleder, klinisk sygeplejespecialist

Jens Bo Sørensen, repræsentant for RYK – Rygmarvsskadede i Dan-mark

Jette Bing, overlæge

Helena Aagaard, ledende afdelingsterapeut

Beslutningsstøtteværktøjet er udgivet febru-ar 2018. Opdatering vil ske løbende. Syste-matisk gennemgang med henblik på faglig, organisatorisk og strukturel opdatering er planlagt i februar 2019.

Kreativ udformning, tekst og layout Lone Michelsen og fru nielsens tegnestue.

Beslutningsstøtteværktøjet er udarbejdet med henblik på brug i Klinik for Rygmarvs-skader, Rigshospitalet. Tekst og billeder er klinikkens. Er du interesseret i at benytte værktøjet eller dele heraf er du velkommen til at kontakte [email protected].

Documents

BLÆRETØMNING MAND - Eksterne/B_ViBIS (eksterne...17 FAST KATETER GENNEM URINRØRET 19 BLÆRETØMNING GENNEM EN MITROFANOFF- ELLER MONTIKANAL 21 REFERENCELISTE PRÆSENTATION AF BLÆRETØMNINGSMETODER