BoDK 68

DKBobeboermagasinet BoDanmark fra Boligkontoret Danmark

#67 • novem

ber 2011

Livet BLiver jo ikke genuDsenDt

– læs interviewet med Peter Qvortrup geisling på side 14

stor ny konkurrence: HvaD Drømmer Du om?Læs mere på side 12

HvorDan Bygger man et øko-Hus?se økologisk byggeripå side 42

Udgiver

Boligkontoret Danmark

Redaktør

mette kramshøj Flinker

Skribenter

mette kramshøj Flinker

tobias Fredrik Öhrman Wellendorf

anders juel Hansen

Grafisk Design

www.prik.dk

Tryk

Datagraf

Oplag

26.500 eksemplarer

udgivet: 28. oktober 2011

Ansvarshavende

adm. dir. michael Demsitz

Denne tryksag er CO2–neutraltryksagens co2-påvirkning udregnes efter green House gas Protocol (gHg Protocol)

Kære beboerkender du det? Du har en drøm om noget, du vil… men det bliver ikke rigtig til noget. Hvordan er det lige, man skal starte? og hvordan gør man?

Det er lige præcis dét, vi drømmer om at gøre nemt for dig, når det drejer sig om dit hjem og dine omgivelser. For vi må ikke slippe vores drømme – det er dem, der giver energi, over-skud og lyst til livet – om det er at mødes til en grillaften med naboerne eller at dele en el-bil. måske kan netop din drøm blive til virkelighed – for dig – og for alle de andre beboere.

i dette nummer af BoDk udskriver vi derfor konkurrencen “Hvad drømmer du om?” – og med den får du mulighed for at byde ind med alle de idéer, du har til, hvilke muligheder der skal være lige dér, hvor du bor.

Peter Qvortrup geislings drøm var at kombinere sin interesse for sundhed med sin inte-resse for journalistik – og det gjorde han! De fleste af os husker sikkert “Lægens Bord” og mange af de andre tv-programmer, han har været med i gennem tiden. i BoDks interview sætter vi ikke bare fokus på det sunde liv – men også på det gode liv. Det er nemlig ifølge tv-lægen vigtigt at huske de gode ting. at forkæle sig selv, slappe af og tænke på noget godt.

Det håber jeg, i vil gøre – i første omgang med benene oppe og BoDk i hænderne.

god læselyst.

Lisbet riisFormand for Boligkontoret Danmark

NORD

ISKMILJØMÆRKNING

541 Tryksag 166

Indhold

48

41

22

artikLerTænk, alt det vi nu kan side 6

Derfor sidder sangen fast i hovedet side 10

Livet bliver jo ikke genudsendt side 14

Ring til Maria side 32

Miljørigtig agent på de første missioner side 36

Energien strømmer ned fra taget side 41

Mød garagesnedkeren bag Boligkontorets skæve køkken side 48

FotoserieKonkyliehuset side 22

nyHeDer Fra BoLigkontoretBoDanmarkRundt side 4, 9 og 34

insPirationSæt kulør på gråvejret side 30

Indret dig som du vil side 37

Hvordan bygger man et øko-hus? side 42

konkurrencerHvad drømmer du om? side 12

(+ side 51)

Vind ”Sandheden om sundhed” af Bente Klarlund Pedersen side 21

Vind et Jacob Jensen vækkeur side 50

FasteJuridisk brevkasse side 47

Rundt omBoDK side 50

30

Indhold

14

4 beboermagasinet BoDanmark

en anDerLeDes gaveiDénu kan du give din moster, nevø el-ler veninde et boliggavebevis til en boligorganisation ved Boligkontoret Danmark. Boliggavebeviset sikrer ga-vemodtagerne genvej til en lejebolig, når de en gang bliver boligsøgende. meld personerne ind og betal de første 1-3 år på ventelisten! De vil efterføl-gende modtage et smukt boliggave-bevis sammen med en evt. personlig hilsen fra dig som gave-giver. For unge under 15 år (f.eks. konfirmander), bliver boliggavebeviset konverteret til en reel opskrivning ved det 15. år.

DanmarkRundt Bo

kLiP seLvi dette nummer af BoDk får du folderen “indret dig som du vil” (se s. 37). Her kan du læse om, hvordan du hurtigt og nemt kommer i gang med at bruge råderet-ten Din bolig – dit valg.

Indret dig som du vilDin bolig – dit valg

– når du vil lave nyt i din bolig

Låntilditnye

køkkenellerbad

Hososfårdu

fleremuligheder

Stårduforatskulleflytteindienafvoresboliger?Ellererdutrætafatsepåditgamlekøkken?Vihjælperdigmedlån,bestillingogbetaling,hvisduvillavenytidinbolig.

Fågodtgørelse

hvisduinvesterer

BoDK-0211.indd 43

12/10/11 09.26

TILLYKKE! Du har modtaget et gavebevis på medlemskab i Andelsboligforeningen Hørsholm Kokkedal og

forudbetaling på ventelisten i X år gældende fra dit 15. år.

Denne gave sender dig foran i boligkøen, når det en gang bliver tid til at flyve fra reden. Andelsboligforeningen Hørsholm Kokkedal har over 1.000

attraktive lejeboliger i forskellige størrelser og indretninger

i Hørsholm og Kokkedal. Se mere på www.abhk.dk. Omkring din 15 års fødselsdag er det vigtigt, at du

henvender dig til Andelsboligforeningen Hørsholm Kokkedal

hos Boligkontoret Danmark på tlf. 4926 6644 eller e-mail:

[email protected] for at aktivere dit boliggavebevis.

Selvom du måske først står for at skulle skifte bolig langt

ude i fremtiden, er det en god idé at være skrevet op til en bolig på forhånd.

Du kan takke for denne gave, der

fremtidssikrer dine boligbehov. Så behøver du i alle fald ikke selv at tænke på dét! Endnu en gang tillykke med boliggavebeviset - gaven der

kommer til at betyde mere for dig, end du tror ...

TIL

5beboermagasinet BoDanmark

BoLigkontoret På messe i BeLLa centeri september måned deltog Boligkontoret Danmark i al-mene Boligdage, der i år havde til huse i Bella center på amager. som eksempel på lejeboligernes “frihed til at ind-rette sig, som man vil” havde Boligkontoret opsat et skævt og farvestrålende 60’er køkken med tilhørende knirkelyde, døre der åbnede, skridt over gulvet, løbende vandhaner

og meget mere. Lige overfor stod messens deltagere i kø ved Boligkontorets stand for at teste sig selv med Whole Brain-modellen fra bogen Sæt kulør på samarbejdet – en bog om det moderne beboerdemokrati, der udkom i marts. Det er Danmarks almene Boliger (BL), der afholder al-mene Boligdage.


vi nu kanTænk, alt det

Pigerne har malet et flere kvadratmeter stort maleri over temaet natur. Billedet skal hænges op i tunnelen, som fører fra blokkene ned til butikstorvet og skolerne i området.

beboermagasinet BoDanmark 7

Af LEnE AAMAnD SøREnSEn

De frivillige i pigeklubben i Højvangen i skanderborg modtog lørdag den 18. juni Boligkontorets Danmarks store bopris på 20.000 kr. klubbens aktive med stella Lambek i spidsen fik prisen for det store frivillige arbejde med at skabe et tilbud til områdets 10-14-årige piger, der har behov for et frirum i dagligdagen til at være sig selv. Pigerne har en anden etnisk baggrund end dansk og mødes for at sy,

vi nu kanTænk, alt det

“vi kunne tage i biografen alle sammen. eller på restaurant? måske i Djurs sommerland eller tivoli Friheden, der har vi aldrig været!”. idéerne flød fra de glade medlemmer af pige-klubben i Højvangen, der modtog årets Bopris

BoPrisen

2011

“Da jeg startede klubben, var jeg meget alene om det, men heldigvis er der

kommet flere frivillige til. Så nu holder jeg en pause,” siger Stella

Lambek, der tog initiativ til klubben. Før sommerferien var der afslutning i Pigeklubben, ikke bare for sæsonen men også for Stella.


strikke, male, lave smykker foruden, at der en gang imel-lem er spisning i klubben. Lige så vigtig som de praktiske sysler er snakken og dialogen med de frivillige om de ting, der rører sig i pigernes hverdag.

Også for min egen skyldchristina er en af de frivillige gymnasiepiger i klubben.

– jeg kommer her ikke kun for pigernes skyld, men også min egen. vi spiller for eksempel fodbold og snakker. Det er spændende at høre deres hverdagshistorier. vi snak-ker om deres problemer og prøver finde ud af, hvad de kan gøre ved det, både selv og i fællesskab, fortæller hun og tilføjer, at de frivillige har aftalt, at de har tavshedspligt.

selv om hun har travlt i 2. g og også har et fritidsjob at passe, prioriterer hun højt at komme i klubben.

– Det handler om at ville det. Det her er jo et fantastisk tilbud for pigerne. og det giver mig et andet syn på verden, at jeg har mødt dem, siger christina.

Snakker om ord, de ikke forstårstella har været bange for, at klubben skulle lukke, hvis hun trak sig, og er derfor glad for, at Britt rasmussen tager over.

– Pigeklubben er jo mit hjerteblod. og jeg ved, hun kører det videre i min ånd. grundtanken er, at give et sted til de piger, som ikke har et sted at være. Her stilles ingen krav, her kan de bare være piger, og de ved, at det, de fortæl-

ler, ikke kommer andre steder hen. Det kan være både kulturelle og skolemæssige problemer, som vi snakker om. Der er også en del ord, de ikke forstår. vi siger for eksempel ofte et, men mener noget andet. F.eks. “frygtelig dejligt”. Hvordan skal det forstås? så snakker vi om det. i en periode havde vi et ord hver gang, som vi snakkede om, fortæller stella.

Klubben er for alleFra starten havde stella tænkt klubben som et frirum for piger af anden etnisk oprindelse end dansk. Hun kendte mange af dem fra sin tid som pædagog i den nærliggende børnehave og vidste, at de manglede et sted at komme, når de blev 10-11 år.

– men så dukkede der også et par danske piger op. og så blev vi enige om, at vil vi integrationen, så skal der være plads til alle. så nu er det blandet. og det er nogle vidunderlige pi-ger, fortæller stella, der også af og til bliver ringet op af nogle af de piger, som er blevet for gamle til at komme i klubben.

– Det gør mig glad. og det gør det også, når en af for-ældrene siger til mig, at Pigeklubben er det bedste, der er sket i Højvangen.

Stor glæde at modtage Boprisenat Pigeklubben har modtaget Boprisen,er for både pigerne og de frivillige en stor overraskelse og glæde.

En af pigerne, Katrine Kjær Hansen, satte sig ved sommerafslutningen impulsivt ved en computer og skrev et brev til klubben, som vi har fået lov at bringe.

Pigeklubben mødes en gang om ugen fra 14.30 til 17.00. Omkring 12 frivillige skiftes til at komme, tre af gangen, og er sammen med de mellem 15 og 20 piger.

Hej pigeklub.

Før jeg begyndte her, var jeg meget

alene og havde ikke rigtig noget at

lave, men så hørte jeg om denne klub.

Og så begyndte jeg at få mange nye

venner og gik ikke så meget alene

mere. Det er så trist, at Stella holder

pause og ikke er her det første

stykke tid efter sommerferien. Men

det var godt at høre, at hun kommer

igen efter lidt tid. Men jeg kommer til

at savne, at jeg ikke kan komme her

over om torsdagen her i ferien. Men

jeg vil sige tak for en god afslutning.

Hilsen Katrine Kjær Hansen 10 år.

DanmarkRundt Bo


sætter Pris På PetanQueSakskøbing Boligselskab modtager Boligkon-torets Danmarks initiativpris på 10.000 kr. til at afholde petanqueturneringer for beboerne.

sakskøbing Boligselskab får støtte til en idé om at afholde petanqueturneringer for beboerne, så de kan mødes på tværs af selskabets afdelinger. turneringerne skal være med til at skabe netværk blandt beboerne, og der skal være plads til kaffe-pauser og at mødes om bordet til fællesspisning.

Der er tale om et socialt tiltag, der giver motion og frisk luft.

Formanden Henning tønning modtog prisen og fortalte, at selskabet har besluttet at betale, hvis beboerne i boligafdelingerne ønsker at få etableret en petanquebane. Det tilbud har fem af selskabets afdelinger taget imod, så de kan øve sig til dysten med de tre afdelinger, der allerede har en bane.

Conny Krogh (tv) og Kirsten Rasmussen fra Sakskøbing Boligselskab jublede over initiativ-prisen og den store check, der følger med.

– jeg anede ikke, at vi var indstillet, så jeg blev fuldstæn-dig paf, da jeg fik at vide, at vi havde modtaget den. og da jeg hørte, at der også var 20.000 kroner med, tænkte jeg “hold da op”. vores årsbudget er på 10.000 kroner, som vi får fra skanderborg kommune, så det er helt fantastisk, kommer det glædestrålende fra stella Lambek. også pi-gerne var begejstrede og overvældede over prisen.

– tænk, alt det vi nu kan!, lød det flere gange, og så flød ideerne fra dem:

– vi kan tage i biografen alle sammen. eller på restaurant? måske i Djurs sommerland eller tivoli Friheden, der har vi al-drig været. vi kunne også tage i svømmehallen. eller på ferie? eller shopping i Bruuns galleri i århus, lyder det begejstret fra ilwad på 13 år, arisha på 10 og marian og Lyliana på 12 år.

Initiativ-prisen

Hun skaFFer Dig BiLLigere varerBoligkontoret Danmark har sammen med Boligforeningen 3B ansat anne Løvgreen som indkøber. Hun skal indgå aftaler med håndværkere og leverandører, så udgiften til service og vedligeholdelse i din bebyggelse bliver billigere end ellers. ved at tilbyde opgaver i mange boligorganisationer og bebyg-gelser, er det muligt at få bedre priser på maling af flyttelejlig-heder og meget andet.

anne Løvgreen vil også arbejde på, at Boligkontoret får aftaler med butikker, der handler med maling, tæpper og gardiner. også på forsikringsområdet håber hun at få gode aftaler i hus. aftaler du kan gøre brug af på samme måde som ved køb af køkken og badeværelse. se vores nuværende aftaler på www.bdk.dk. nye aftaler annoncerer vi i BoDk.

åBenHeD om reFerateren lovændring betyder, at alle indkaldelser og referater for mø-der i afdelings- og organisationsbestyrelser skal være tilgæn-gelige for beboerne. På medlemmernes hjemmesider oprettes et nyt punkt – nyttige dokumenter – hvor boligorganisationen kan vise alle dokumenterne automatisk.


Det er rigtig svært at studere, hvorfor vi får sange på hjernen, fordi man ikke ved, hvornår det sker. men hjerneforsker og musiker Peter vuust har nogle kvalificerede bud på, hvorfor man får en sang på hjernen, og hvad man gør med den.

– vores hjerner godt kan lide gentagelser og mønstre, for de er behagelige og rare for hjer-nen. Hjernen bruger gentagelser som en slags teknik til lettere at lære og huske noget. På engelsk hedder det ’ear worms’, altså små orme, der sniger sig ind i øret, og som så ikke kommer ud igen lige med det samme, forklarer Peter vuust.

Hjernen er et vanedyrDe sange, man oftest får på hjer-nen, er typisk sange med mange gentagelser i. Her bidrager især popmusikken med sange, for de fleste popsange er bygget op med mange gentagelser i melodi og omkvæd. vi bruger også udtryk-ket en ’ørehænger’ om en sang, der er iørefaldende og derfor nem at huske. ørehængere er sange,

Det er morgen. Du står ved bustoppestedet og venter på bussen på vej til arbejde. inde i dit hoved kører den samme sang fra morgenradioen rundt og rundt. Den vil ikke slippe sit tag i dig, og den er der stadig, når du står af bussen. Faktisk kan sådan en sang på hjernen være nærmest umulig at slippe af med.

som nemt kan sætte sig i hove-det på en. måske kører sangen bare rundt og rundt inde i dit hoved. måske er det kun omkvædet du hører af teddy edelmanns ’Him-melhunden’ eller me & my drøner rundt med ‘Dub i dub i dub i dub’.

– vi bygger en hel del af vores musik over nogle rytmer, mønstre og gentagelser, som hjernen godt

Derfor sidder

sangen fast i

hovedet

kan lide. Det får os til at spidse ører og huske en sang. Den lidt utilsigtede bivirkning er så, at man nemt kan få sådan en sang på hjernen, siger Peter vuust.

Det gælder også for de sange, som man let får på hjer-nen, at de kan være svære at slippe af med. Faktisk kan de sidde fast i flere timer og dukke op igen og igen i løbet af en dag. Det er også helt normalt, at man har en eller flere sange, som dukker op i hjernen med jævne mellemrum.

Den trælse melodinår man får en sang på hjernen, så er det desværre ikke altid ens favorit.

– De fleste af os har en eller flere sange, som jævnligt dukker op hos os. Det kan sagtens være en sang, som man synes er irriterende, og som man bare ikke kan få ud af hovedet. For eksempel får jeg af og til selv ’morning has broken’ på hjernen, og den sang er jeg faktisk ikke særlig glad for, fortæller Peter vuust. Hans bud på den sam-menhæng er, at det igen har at gøre med hjernens trang til gentagelse. vi kan ikke altid styre, hvilke mønstre og rytmer vores hjerne godt kan lide, og som den husker.

De fleste af os får som regel et omkvæd eller tekst-stumper på hjernen, fordi hjernen har nemt ved at hu-

ske tekst. Hvis man selv spiller meget musik, så har man en større tendens til at få instrumental-musik på hjernen. Det kan have noget at gøre med, at man typisk spiller det samme igen og igen på sit instrument, når man øver sig.

– som regel går det over af sig selv, men hvis man gerne vil af med en sang inde i hovedet, så kan man prøve at synge en anden sang igen og igen. På et tidspunkt kan man være så heldig, at man slipper af med den første sang, men man får ret sikkert den nye sang på hjernen i stedet for, slutter Peter vuust.

FaktaPeter vuust er musiker og hjernefor-sker på århus universitet. Læs mere om Peter vuust på petervuust.dk.

TEKST JEAnETTE HEDEGAARD. ILLUSTRATIOn RASMUS JUUL



Hvad drøm mer du omBOLIGKOnTORETS IDéKOnKURREnCE fOR BEBOERE1. præmien 5.000 kr. for den bedste idè.2. præmier Fem heldige vindere, der hver får seks flasker vin.

svarFrist

Den 11. aPriL

2012

Kære beboer

i vores boliger nyder du godt af den sikkerhed og tryg-hed og de muligheder, der følger med at bo til leje hos en af vores medlemsorganisationer. • Du får en god service, viceværten sørger for ejen- dommens praktiske ting i hverdagen, og i en tid, hvor økonomisk krise og usikre lån præger hverdagen for mange, er du sikret ved at bo til leje.• Du kan låne til modernisering af din bolig og betale over huslejen, og skulle du få lyst tilt at flytte, hæfter du ikke for lånet.

vores medarbejdere er parat til at hjælpe, når du vil modernisere eller har andre spørgsmål og ønsker til din bolig. Den service vil vi gerne udvikle, så du får flere muligheder og større frihed til at gøre lige det, der passer dig eller jer. Derfor vil vi bede om din hjælp til at styrke netværket og fællesskabet i dit kvarter eller i din boligorganisation.

send dine ideer, dine ønsker, dine drømme om, hvad du synes skal være muligt.

eksempelvis:• vi du gerne kunne bestille ekstra service hos vice- værten, hjælp til indkøb, hjælp i boligen?• vil du have en ordning, så du nemt kan bytte din bolig med én i en anden del af landet eller i ud- landet, når du skal på ferie? • skal det gøres nemmere at lave en tilbygning, hvis du bor i hus eller rækkehus?• skal du på nettet hurtigt kunne starte en pasnings- ordning, hvor børneforældre i kvarteret hjælper hinanden?

Hvad drømmer du om?

god fornøjelse med konkurrencen. vi håber at høre fra dig.

Lisbet Riis, formand for Boligkontoret Danmark

Boligkontoret udskriver konkurrence om de bedste idéer fra dig og alle andre beboere.

?13beboermagasinet BoDanmark

Hvad drøm mer du omsåDan gør DuUdfyld skemaet på side 51.

Skriv din idé:1. Hvad skal være muligt – hvad vil du opnå med ideen?2. Hvordan skal det foregå?3. eventuelt – hvordan skal din idé udvikles?

Send skemaet til: Boligkontoret DanmarkLundsgade 92100 københavn ømærk kuverten “idékonkurrence”eller mail til [email protected] og skriv “idékonkurrence” i emnefeltet.

Livet bliver jo

ikke genudsendt

Han måtte tage to uddannelser for at realisere sin drøm. i dag er Peter Qvortrup geisling vores allesammens tv-læge og brænder stadig for sin mission: at oplyse danskerne om sundhed.

TEKST METTE KRAMSHøJ fLInKER, [email protected]. fOTO SøREn MALMOSE



Hvordan bliver man “Hele Danmarks TV-læge”?Det der med at kombinere sundhed og journalistik har jeg altid haft lyst til. så engang midt i 1980’erne, da jeg havde læst til læge i et års tid, skrev jeg en dag til ole sippel, der på det tidspunkt var redaktionschef på tv-avisen. jeg havde nogle spørgsmål, jeg gerne ville stille ham og spurgte om han ikke havde lyst til at dele madpakke med mig en dag i kantinen. madpakkerne havde han ikke lige tid til, men jeg fik at vide at jeg var velkommen til at kigge forbi – og det endte med, at jeg tog til københavn og fik en god snak med ham om mine idéer. “Hvis du virkelig vil det der”, sagde han, “så bliver du nødt til at tage to uddannelser”. og det gjorde jeg så – jeg blev journalist fra journalisthøj-skolen i 1990 og læge i 1992.

Og hvordan endte du så i et fjernsynsprogram?mens jeg var på turnus i århus, blev jeg kontaktet af kræf-tens Bekæmpelse, som ville have mig til at skrive en stribe pjecer. jeg tog i mod jobbet og skrev 25-30 pjecer om de

mest alminde-lige kræftsyg-domme, og på den måde star-tede min tid i københavn. jeg var i gang med min spe-ciallægeuddan-nelse i almen medicin, da jeg blev kontaktet af Danmarks radio. tre må-neder senere kørte program-met “Lægens Bord”. jeg tror vi lavede 4-500 af de udsendel-ser – bagefter

kom “Ha’ det godt” og “Diagnose søges”, og lige nu knok-ler vi med to store nye psykiatriprogrammer, der kommer her til januar. Hvis jeg blev obduceret, så ville man kunne se, at jeg er læge i hjertet og journalist i maven. Det er sådan jeg er skruet sammen. vi er jo alle forskellige og har forskellige drømme, og for mig stod det helt klart, at det var den vej jeg skulle. en gang i mellem kan jeg godt savne patienterne og den nærhed, der er i arbejdet i en konsulta-

tion. men i Danmarks radio er der jo 3.500 medarbejdere, så jeg mangler aldrig patienter!

Hvad er din mission?som public service-kanal har Danmarks radio et ansvar omkring oplysning – det er derfor, at det er den rigtige arbejdsplads for mig. For det er ansvaret, der gør det hele interessant, synes jeg. Det er vores opgave at spore nogle tendenser i samfundet, bruge vores radio- og tv-program-mer til at skubbe tingene i den rigtige retning og skabe en debat. Det kan være omkring emner som motion, alkoholva-ner, misbrug og så videre – men det kan også være om for eksempel ensomhed. men vi går ikke rundt og tror, at det vi laver helt automatisk går ind og flytter på en hel masse. Det, vi kan, er først og fremmest at inspirere. vi kan plante et lille kim – og så gøre værktøjerne tilgængelige. Det er derfor vi har lavet hjemmesiden dr.dk/sundhed. Her samler vi alt sundhedsstoffet ét sted, så det er nemt og oversku-eligt at finde. Det er målet: at samle alt dansk sundhedsstof ét sted. Det handler ikke om at løfte pegefingre, men om at klæde befolkningen på til selv at tage nogle valg.

Hvad er vigtigst at oplyse om lige nu?vi danskere er faktisk det land i europa, der har den korte-ste levetid. en eu-undersøgelse viser, at vi er det lykke-ligste folkefærd – men vi lever stort set ikke længere, end man gør i albanien. Det er der selvfølgelig nogle grunde til – og skal vi gøre noget ved dem, så er det rygning, rygning, rygning, alkohol – og så kommer alle de andre ting. Det er som om folk tror, at det hele handler om økologiske grønt-sager, partikelfiltre og cykelhjelme. Det gør det ikke. Det handler først og fremmest om at holde sig fra cigaretterne. Hvert kvartal dør der lige så mange danskere af tobak, som der døde i angrebet den 11/9. Det er altså to twin towers, der styrter sammen hver tredje måned året rundt. men af en eller anden grund går der nogen gange vildt hysteri i et eller andet, som ikke betyder særlig meget, men som alle pludselig går vildt meget op i. jeg var til en koncert i som-mer med Lis sørensen, hvor hun morede sig over det der med hvidt brød. “Hvorfor må vi ikke spise hvidt brød mere!? Hvor kom det fra?”, spurgte hun. og det er da egentlig også noget underligt noget. selvfølgelig er det bedre med kerner og mindre sukker – men så er det altså heller ikke værre…

Er vi blevet for frelste?nogle af os er. vi skal passe på, at der ikke er for mange hellige budskaber, der får lov til fylde det hele. Der dukker

“Hvis jeg blev obduceret, så ville man kunne se, at jeg er læge i hjertet og journalist i maven”


hele tiden nye tendenser op, nye præster, der skal score deres bid af det kommercielle cirkus. Dér må man bruge sin

sunde fornuft. Der er alligevel ingen, der kan overholde alle de regler, der bliver spyet ud. Det er sådan her: Hvis du kan lade være med at ryge, dyrke lidt mo-tion og holde igen med alko-

hol og fedt – så har du faktisk gjort hvad du kan med den viden, vi har i dag. resten er hysteri. Længere er den ikke.

Så vi får ingen livsstils-trylleformularer at se fra dig?nej, det er altså ikke lige mig alt det der. Livet skal også spises! Det er min holdning. også, når det handler om, hvad vi giver vores børn. jeg var i tivoli med min datter for nylig. Hun er 12 måneder og hun fik da både soft ice og candy floss – og hun havde en fest! jeg ved godt, der er mange, der vil sige at det skal man ikke for “børnene ved ikke hvad de går glip af” og “det kan de tids nok lære”. selvfølgelig skal man ikke overdrive eller give sine børn nogle dårlige vaner fra begyndelsen. men altså… børn skal også lære glæden ved at få stimuleret sanserne. Her til morgen fik min datter smøre-ost – og det var hun meget fornøjet med. specielt hvis det kom ned i yoghurten først. Pointen er, at der en gang i mellem opstår nogle trends, der bringer de vigtigste ting lidt ud på et sidespor. Det, jeg har forsøgt på dr.dk/sundhed de seneste år, er derfor at sætte fokus på de ting, der virkelig gør den store forskel – blandt andet en stor alkoholkampagne. men faktisk er vi i øjeblikket en lille smule på vej væk fra den strategi. Folk er jo efterhånden godt klar over, at det handler om rygning, alkohol, kost og motion – de gider ikke høre om det hele tiden. vi vil derfor fokusere på det gode liv, i stedet for udelukkende det lange liv. og her kommer stress jo ind i billedet. Der er i øjeblikket omkring 430.000 danskere der slås med langvarig stress – og i den tilstand er der jo alligevel ingen mennesker, der er i stand til at ændre deres kost- og motionsvaner.

Du har også været inde på, at sundheden i Danmark har en social slagside. Hvordan?Der er en enorm slagside i Danmark. en 30-årig mand med en lang uddannelse kommer i gennemsnit til at leve syv år

længere end en 30-årig mand med en kort uddannelse. i gennemsnit bliver man 71 år, hvis man bor på nørrebro og 81, hvis man bor i søllerød. Der er på den måde ved at blive dannet et a-hold og et B-hold, når det handler om sund-hed i Danmark. De veluddannede skiller sig simpelthen ud levetidsmæssigt i forhold til dem, der ikke har så lange ud-dannelser. og jeg har det altid svært med slagsider og den uretfærdighed, de er udtryk for. Derfor er det altid dér, jeg forsøger at “hugge til” – sammen med Dr – for det er dér, vi som public service-kanal har et særligt ansvar.

Men hvorfor opstår en sådan slagside i et land som Danmark?Det er også mærkeligt at et så lille og ressourcestærkt land som Danmark kan have så stor en slagside, når det gælder sundhed. men vores uddannelser afspejler jo vores økonomi og påvirker vores ressourcer – og dermed måske også, hvor meget indfly-delse vi har på vores egen jobsituation. Det er jo en af de vigtigste stressfaktorer: ikke at have indflydelse på egen jobsi-tuation. Hvis du er velud-dannet, har du også ofte stor indflydelse på dine arbejds-betingelser, du tilegner dig ny viden, har råd til at dyrke motion og købe sund mad – og du har overskud til at søge hjælp, når du har brug for det. For eksempel hvis du vil holde op med at ryge.

Så det kræver et stort overskud at være sund?ja – vi lever i en tid, hvor man skal kunne det hele. Hvis man så forestiller sig f.eks. en kvinde, der bor alene med

“Livet skal også spises! Det er min holdning”

“Det er som om folk tror,

at det hele handler om økologiske grøntsager,

partikel-filtre og

cykelhjelme. Det gør det

ikke”

Jeg tror, at man med alderen bliver bedre til at mærke efter, hvad der er godt for en og ens nærmeste. Jeg er selv meget opmærksom på at fylde min kalender op med Merles drømme – og ikke alle mulige andres, siger Peter Qvortrup Geisling, der blev far i oktober sidste år.


to børn, må klare alt det praktiske på egen hånd og arbejder fuld-tid – måske i et job, der ikke giver hende plads til meget indflydelse – så er det svært at forestille sig, at hun midt i den hver-dag også lige skulle have tid og råd til

motion, sund kost og personlig udvikling – det er næsten uoverskueligt.

I TV-programmer med den engelske kok, Jamie Oliver, har man set børn, der ikke kendte de mest almindelige grøntsager – og i USA er store dele af befolkningen overvægtige. I begge tilfælde spiller den

sociale status og uddannelsesniveauet en rolle. Er det dér, vi er på vej hen?man kan sige, at afstanden mellem dem, jeg kaldte a-holdet og B-holdet, bliver større og større. men jeg tror dog ikke, at det bliver så slemt, som det du nævner. jeg tror, at den sund-hedsoplysning og de sundhedstrends, der er omkring vægt og mad osv. vil bremse udviklingen, før vi når dertil. jeg tror faktisk, at stress er langt værre. vi vil alt alt for meget i vores liv, og samtidig har vi mistet evnen til at mærke efter, hvad hjernen egentlig kan holde til. vores forventninger til både ar-bejdsliv og privatliv eksploderer i et omfang, der ender med at tage livet af os. Det starter på arbejdspladserne, hvor tempoet bliver skruet mere og mere i vejret og alting bliver effektivise-ret. men vi danskere har altså også nogle vilde forventninger til vores privatliv – jagten på det perfekte liv er gået ind. jeg tror, det var johannes møllehave, der engang sagde, at den mest udbredte form for fattigdom i Danmark er misundelse over ting andre har, som man ikke selv har. Det viser, i mine øjne, at vi alle sammen er nødt til en gang i mellem at stoppe op og mærke efter, om kursen i livet nu engang også er den rigtige.

Hvad er konsekvenserne af den udvikling, du beskriver?vi ser faktisk flere og flere børn, der bliver indlagt på bør-neafdelingerne med stress – og det er jo ikke fordi børnene

“Man kan godt være så engageret og omstillings-parat, at man ender med at køre sig selvi sænk”


nkurrence KovinD sanDHeDen om sunDHeDBoDk udlodder denne gang 10 eksemplarer af sandheden om sundhed. vil du deltage i konkurrencen, kan du sende en mail med dit navn, adresse, telefonnummer samt navnet på din boligorganisation til: [email protected] og skrive “sundhed” i emnefeltet. eller du kan udfylde nedenstående kupon og sende den til: Boligkontoret Danmark, Lundsgade 9, 2100 november, att. mette kramshøj Flinker. Besvarelserne skal være fremme senest den 12. december. vinderne af konkurrencen offentliggøres i næste nummer af BoDk. jeg tilmelder mig konkurrencen om “sandheden om sundhed”.

navn:

Adresse:

Boligorganisation:

Telefonnummer:

har kastet sig ud i et liv, der gør dem stressede. men de føler, at de står i vejen for forældrenes liv – for alt det, forældrene gerne vil, som ikke lige har med børn at gøre. Børnene kan mærke at far og mor er irriterede – og det giver dem dårlig samvittighed. Det er jo selvfølgelig ikke ond vilje fra foræl-drenes side – men mange er altså bare ikke særlig gode til at mærke efter, hvordan en kalender bør være skruet sammen. Der er slet ikke den luft, som der var i en almindelig dansk kalender for bare 25 år siden. Derfor er det vigtigt at give sit liv et serviceeftersyn. Det er vigtigt at mærke efter, om man er “kaptajn” i sit liv – at man efterlever sine egne drømme og ikke alle mulige andres.

Hvad vil du så råde danskerne til at gøre?gode råd om kost, rygning, alkohol og motion er fint nok. men vi skal huske, at det hele hænger sammen. Hvis du slås med stress, så er det altså meget alvorligt, for stress bliver det fundament, du tager alle beslutningerne på. og lever du med stress, så er der en dag pludselig gået tyve år, og du ved ikke, hvor de blev af. tiden er ved at blive den dyrebareste vare, vi har. Det er selvfølgelig fint med engagement og ambitioner – men som en sygeplejerske på rigshospitalet engang sagde til mig: Bare fordi du er god til noget, betyder det ikke, at det er godt for dig. man kan godt være så engageret og omstillings-parat, at man ender med at køre sig selv i sænk.

De danske arbejdspladser er effektiviseret med 2% om året – det lyder måske ikke af så meget – men hvis du går i banken med 2%, så er det efter 10 år 22%, og efter 35 år 100% – med andre ord, så har den dansker, der startede på

en arbejdsplads for 35 år siden, i dag et job hvor hans eller hendes hjerne belastes dobbelt så meget som for 35 år siden, plus at personen er blevet 35 år ældre. Det er sådan det er. og det i en tid, hvor både højre- og venstrefløjen taler om, at vi skal arbejde mere. mange af de ting, vi taler om her, kan på den måde perspektiveres helt ud til de store spørgs-mål. men hvis vi skal gøre noget ved f.eks. finanskrise, global opvarmning og så videre – så bliver vi nødt til at starte med os selv. vi må mærke efter hele tiden, hvordan vi har det. så et par rigtig gode råd efter min mening er: Lav en aftale med dig selv, og spørg dig selv en gang i mellem, om du nu også har overholdt den. mærk efter hele tiden. sæt æggeuret i fem minutter hver dag, og tænk på noget, der gør dig glad. Det er det bedste, du kan gøre for sig selv. Det handler om livskvalitet. For livet – i modsætning til mange tv-programmer, bliver ikke genudsendt!

“Sæt ægge-uret i fem

minutter hver dag, og tænk på noget, der gør dig glad”


KonKyliehusetfOTO SøREn MALMOSE


konkyliehuset ligger i økolandsbyen under Himlen ved egebjerg i odsherred og er en del af økosamfundet Fri & Fro.


Sæt kulør på gråvejret

Gummirøjsere med printSmarte gummistøvler med forskellige printMål: skaftet (str. 36-41) ca. 31 cm, omkreds for oven på str. 39: ca. 39 cmPris: 349 kronerwww.fortuna-fano.dk

Slip en drage løsDrage fra jabadabado

Findes i flere farverMål: 50 cm

Pris: 49 kronerwww.lekmer.dk

Hurtig og praktisk løsningRegnslag til hele familien.Flere farverPris: 159 kronerwww.helm.nu

Hold håret tørtSydvest i forskellige farverPris: 75 kronerwww.efi-esbjerg.dk

Praktisk og smart regnfrakkeRegnfrakke fra Didriksons

Findes i flere farverPris: 600 kroner

www.bronshojsport.dk

Et frisk pustRegnfrakke med swandots fra Danefæ

Findes i flere farverPris: 1099 kroner

www.danefae.dk


Sæt kulør på gråvejret

Paraply i regnbuens farverMål: Pris: 239 kronerwww.frafabrikken.dk

Regntøj til børnRegntøj fra CeLaVi med printFlere farverPris: 349.95 kroner

Slip en drage løsDrage fra jabadabado

Findes i flere farverMål: 50 cm

Pris: 49 kronerwww.lekmer.dk

Smart og billigParaply fra IkeaPris: 25 kronerwww.ikea.dk


Boligkontorets nye projektleder er i fuld gang med den første kampagne, der skal nedsætte risikoen for udsæt-telser blandt nye og gamle beboere. Det er samtidig en del af projektet at give folk hjælp til at få overblik over deres økonomi og nogle redskaber til at styre den.

– Det handler om at få fat i folk så tidligt som muligt og fortælle dem om deres muligheder. Den nye husleje skal tænkes ind i den daglige økonomi, vi kan hjælpe med at lægge budget, give praktiske økonomiske råd til hver-dagsøkonomien, hjælpe med at søge boligsikring osv. På den måde kan vi mindske risikoen for, at man overhovedet kommer i farezonen. Det giver en bedre hverdag og bedre trivsel, at man ikke skal leve i utryghed og med den stress og angst, der følger med. i stedet kan det skabe et over-skud i hverdagen, siger maria.

Det kan ske for allemaria er uddannet socialrådgiver og har blandt andet er-faring som projektleder i mødrehjælpen på projekt ‘råd til Livet’ og som familierådgiver i rødovre kommune.

– Det, der overrasker mest, er at det her er noget, der kan ske for alle – om du er skolelærer, butikschef eller kontant-hjælpsmodtager – jeg har set det hele, fortæller maria, der derfor ser det som sin største udfordring at bryde tabuet omkring økonomi. For så længe økonomi er tabubelagt, får

problemerne lov til at vokse sig store i det skjulte. Det er altid bedst at forebygge, understreger maria.

“Hvorfor kan du ikke bare tage dig sammen?”en anden stor udfordring består, ifølge maria, i at få folk til at ændre holdning til de mennesker, der har problemer.

– Den almindelige holdning til folk med økonomiske problemer er jo “Hvorfor har han dog ikke gjort det og det?” eller “Hvorfor kan hun ikke bare tage sig sammen?”. selvfølgelig har vi alle sammen ansvaret for vores egen situation. men en fordømmende holdning fra omverdenen kan være med til at forværre situationen, fordi det bliver så svært bare at lægge kortene på bordet og bede om hjælp. i mange tilfælde er det bare et lille bitte kiks, der skal ske – så ruller lavinen. til gengæld kan det være meget svært at komme tilbage, når man først man er røget af sporet, siger maria Wiktoria karolini.

Et godt tilbudProjekt “stoP udsættelser” skal først og fremmest ses som et rigtig godt tilbud til beboerne – både nye og gamle. Det er et tilbud om økonomisk rådgivning, hjælp til at få den støtte man har ret til hos kommunen og mulighed for sam-men med boligorganisationen at finde frem til en fornuftig løsning på et opstået problem – før det er for sent.

Ring til MariaDet handler først og fremmest om at få folk i tale – for når vi taler om et problem, bliver vi også bedre til gøre noget ved det, fortæller maria Wiktoria karolini, der arbejder på Boligkontorets nye projekt: “stop udsættelser”.

ring tiL maria På 73 75 79 90Er det rimeligt, at min søn på 20 ikke betaler til huslejen?

Er min indboforsikring for dyr?

Har du spørgsmål til din økonomi, kan du ringe på Boligkontorets økonomiske hot-line. Den er åben hver onsdag kl. 13-15 på telefon nr. 73 75 79 90. Her sidder maria klar til at give dig gratis rådgivning. Det kan f.eks. både dreje sig om, hvordan du lægger et budget, hvilke ydelser du er berettiget til hos kommunen, og hvordan du helt prak-tisk styrer din hverdagsøkonomi. Du behøver ikke oplyse navn eller adresse.

TEKST METTE KRAMSHøJ fLInKER, [email protected] fOTO SøREn MALMOSE


Projektet udover kampagnen til nye lejere vil maria blandt andet gennemføre en generel huslejekampagne, lave opsøgende arbejde, udskrive konkurrencer for børn og unge (se længere nede på siden) og besvare den telefoniske hotline, hvor beboerne har mulig-hed for anonym rådgivning. Projektet har fået sit eget menupunkt på www.boligkontoret.dk.

følgende fem medlemmer af Boligkontoret Danmark er med i projektet:• DvB københavn• Boligselskabet Birkebo• Boligselskabet teglværksgården• nakskov almene Boligselskab• aB Hørsholm kokkedalProjektet er blevet til med støtte fra socialministeriet og skal køre frem til 2015.

DeLtag i konkurrencen– og vinD en BiograFtur For HeLe FamiLien• tegn en tegning, skriv navn, alder og kontaktoplysninger på, og send den ind til maria. • tegningen skal vise, hvad du tænker på, når du hører ord som “penge”, “økonomi” eller “husleje”.• tegningerne vil blive vist på Boligkontorets hjemmeside.• tegningen skal være os i hænde senest d. 28. november 2011.

Er din tegning blandt de tre bedste vinder du:4 x biografbilletter med tilhørende popcorn og sodavand.

Send din tegning til:Boligkontoret Danmark, att. maria Wiktoria karolini, Lundsgade 9, 2100 københavn øeller scan den ind og mail den til: [email protected]. mærk din mail med ordet “tegnekonkurrence”

kun for børn

Projektet har fået sit eget logo, som er tegnet ud fa stikordene: familie, trygge rammer, håb og samarbejde


DanmarkRundt Bo

BoLigkontoret Danmark moDtager BeskæFtigeLsesPrisHos Boligkontoret Danmark får ledige mulighed for at komme i jobtræning og arbejde på lige fod med øvrige ansatte via en samar-bejdsaftale med Helsingør kommune. Det har kommunen nu beløn-net med en pris fra Det Lokale Beskæftigelsesråd.

– vi gør noget ekstra, og vores folk har en god indstilling til, hvor-dan praktikanter i aktivering skal behandles – nemlig fuldstændig som alle andre ansatte. De deltager i personalemøder, har samme forpligtelser og har reelt set en fornemmelse af, at de har et helt almindeligt job, når de er hos os. nogle er dem er faktisk næsten selvkørende, fortæller jan Larsen, der er driftschef i Boligkontoret Danmark og ansvarlig for samarbejdsaftalen.

caFéHave På skræntenknud erik thurøe Hansen havde en idé. Han ville indrette en have på skrænten bag ny Holte Port, afdeling 5 i gl. Holte Boligselskab, hvor han er formand. en have med egen elevator op til et flisebelagt område med borde, grill, blomster- og krydderurtebede. en terrasse, hvor man kunne nyde solen på den sydvendte skrænt under træ-kronerne. Pris: 2 millioner kr. – i en bebyggelse med 81 boliger – de 45 ældreboliger.

men prisen bekymrede ikke 81-årige thurøe – han gav ikke op. Han søgte fonde hid og did og talte sin sag i boligselskabet – i dag nyder beboerne haven, så snart vejret er til det.

– Det er et godt sted at blive gammel. vi har et godt naboskab, siger else marie Lorenz og fryder sig over beliggenheden, der byder på udkig til skoven og med Holte midtpunkt, fem restauran-ter og cafeer lige omkring og ikke mindst den legendariske biograf repriseteateret på den anden side af vejen.

engParken i Dragør meD i BoLigkontoretDragør andelsboligforening engparken har en unik beliggenhed. kun søndre strandvej adskil-ler engparkens 70 rækkehuse og 192 etageboliger fra engområdet og øresund kun et par hundrede meter væk. med kun én kilometer til den gamle by i Dragør er beboerne i bebyggelsen, der er opført i 1951,tæt på indkøbsmuligheder og byens liv. Den attraktive boligforening bliver medlem af Boligkontoret fra 1. januar 2012 og bliver tilknyt-tet afdelingskontoret Holte.

Beboerne slikker sol i deres have, som mest af alt minder om en udendørscafé i grønne omgivelser. Ny Holte Port stornyder deres “skrænt”.


asFaLt tiL eFteråret – Fest tiL ForåretDer kan være mange gener, når ens boligområde er under reno-vering. Der er dog lys for enden af byggerodet. Klosterstenen er snart klar til at fejre en større renovering – dog mangler den sidste og værste etape.

i det sydlige Helsingør finder man bydelen snekkersten ved den nordsjællandske øresundskyst. Den består primært af villaer og ræk-kehuse, og blandt dem finder man klosterstenens 65 boliger, der ligger som en perlerække på Hans Paaskes vej.

sidste år kom en større og længe ventet renovering af boligområdet i gang. efter 15 måneder med byggeplads i, på og omkring boligerne mangler der nu kun en sidste fase, inden det færdige resultat kan fej-res. Det er dog et otte uger langt forløb med pålægning af ny asfalt, og som afdelingens formand frygter som den værste proces.

– Det bliver rigtigt slemt, fordi vi har mange kørende i vores afdeling. Det er blandt andet hjemmepleje, udbringning af mad og liftbusser, der henter og bringer. så det bliver ikke sjovt. jeg tror, at det her bliver det værste for beboerne, fortæller inge-Lise Poulsen med henblik på det arbejde, der er lavet indtil videre.

Rejsegilde 1, 2 og 3 ...som ved alle renoveringer er der dog lys forude for beboerne – og det ser inge-Lise Poulsen frem til.

– vi håber, at det er helt færdigt til december, så vi forhåbentlig kan fejre det med en stor fest her til foråret. vi er allerede ved at lægge lidt op til den nu.

arbejdet i forbindelse med renoveringen har primært været at sikre husenes stabilitet efter revnedannelser i skalmure og indervægge. sideløbende har man blandt andet udskiftet tage, døre, vinduer, ventila-tioner og indendørs maling. Derfor har afdelingen snydt lidt hjemmefra og fejret undervejs, som arbejdet er skredet frem.

– vi har holdt rejsegilde et par gange for at vise, hvor langt vi var nået med de forskellige etaper. Det har været rigtigt hyggeligt – men det helt store holder vi til foråret, lyder det fra inge-Lise Poulsen, der også besidder formandsposten for DvB Helsingør.

Den sidste etape, hvor asfalten skal udskiftes, forventes at starte midt i oktober og tage omkring otte uger, før renoveringen er helt færdig.

BoLigkontoret Danmark inDHenter Børneattesteralle frivillige sociale organisationer og foreninger og hermed også almene boligorganisationer, der arrangerer aktiviteter rettet mod børn og unge, vil fremover være forpligtet til at indhente børneat-tester på frivillige og ansatte, som er i direkte kon-takt med børn under 15 år. Det sker for at beskytte børn og unge under 15 år imod seksuelle krænkel-ser. i Boligkontoret Danmark har vi derfor lavet en vejledning til boligorganisationerne, som vi udsender i efteråret 2011. Den omhandler børneat-tester og de krav, som medlemmerne er forpligtet til at følge. en børneattest viser om en person er straffet i forbindelse med seksuelle forhold med børn under 15 år.

tiLskuD tiL serviceBetaler du selv for modernisering af f.eks. dit køkken eller for at få boligen sat i stand, kan du få et tilskud til udgiften på op til 15.000 kr. tilskuddet får du som et fradrag, som mod-regnes over skatten i årsopgørelsen og kan gives til alle i husstanden over 18 år.

tilskuddet gives kun til lønudgifter, og ar-bejdet skal være udført enten af en momsre-gistreret virksomhed eller en person over 18 år, f.eks. ved rengøring, havearbejde m.v.

Du skal selv indberette det udførte arbejde til skat for at opnå fradraget.

Forsøgsordningen er vedtaget inden fol-ketingsvalget og udløber den 31. decem-ber 2013, dog har den nuværende regering planer om at målrette tilskud til moderni-seringer, der nedsætter energiforbruget.

Læs mere på www.skat.dk

Der bliver tjekket, målt og frem for alt vejledt om energi- og vandforbruget, når miljøagent knud Petersen er på besøg med gode råd hos sine medbeboere i Boligselskabet Bir-kebo i Birkerød på sjælland. Han udfører sine miljørigtige missioner i sit område som en af de første af Boligkontoret Danmarks miljøagenter, og det har allerede resulteret i flere besparende råd.

– Det er standby-forbruget, der overrasker folk. et sted havde de flere opladere sat i, de ikke længere brugte. et andet sted kunne jeg gå lige hen og måle tv-fladskærmen og yousee-boksens standby-forbrug til 537 kroner om året. vores måleredskab spar-o-meter viser i kroner og ører, hvad det koster, fortæller knud Petersen, der indtil videre

nu kan DU også få folderen “Indret dig som du vil”Boligkontoret har udgivet en ny folder, som bliver sendt ud til nye indflyttere sammen med den nye lejekontrakt. Her kan de nye beboere læse om de mange muligheder, der er for at lave nyt i boligen, når du bor i en bolig administreret af Boligkontoret Danmark. nu kan du også få folderen. se de næste par sider og husk at spørge dit afdelingskontor, hvilke moderniseringer man kan låne til i din afdeling.

Miljørigtig agent på de første missioner i februar uddannede Boligkontoret Danmark det første hold miljøagenter. en af dem er knud Petersen fra Birkerød, der har haft gode oplevelser med de første beboere, han har givet miljørigtige råd til.

TEKST: TOBIAS WELLEnDORf, [email protected]

kun har haft positive oplevelser hos beboerene i sit bolig-område.

Han er en af 19 miljøagenter, som Boligkontoret Dan-mark uddannede tidligere på året. Formålet med miljø-agenterne er, at de skal være med til at gøre beboernes energiforbrug gennemskueligt og mere miljøvenligt. Hos Boligkontoret Danmark glæder man sig over, at de miljø-rigtige missioner, der kan give beboerne en adfærdsæn-dring i deres energiforbrug, er kommet i gang.

– Det er vigtigt, at lejerne får fokus på forbruget. min forventning er, at forsyningspriserne vil være stigende i de kommende år. så det er positivt, at beboerne i Birkebo har fået fokus på at ændre deres adfærd og samtidig kan spare penge på det, uden at det går ud over deres komfort, for-tæller jesper telcs, der er chef for Boligkontoret Danmarks forbrugs- og miljøafdeling, der står bag uddannelsen af miljøagenterne.

Der er siden hen kommet stor interesse for kurset, og Forbrugs- og miljøafdelingen har modtaget flere hen-vendelser fra beboere, der har meldt deres interesse i at komme på et fremtidigt kursus.

Det er gratis at få besøg af knud Petersen, der med sit spar-o-meter præcist kan se, hvor meget el-apparater bruger i strøm.

Fakta om “Projekt miLjøagent”• Projektet skal mindske beboernes energiforbrug og miljøbelastning og vise, hvilke besparelser man kan opnå ved omlægning af vaner og køb af energirigtige apparater.• Forsøget er startet i 2011 og er støttet af nykredits Fond.• et besøg fra en miljøagent er gratis.

en miLjøagents uDstyr• spar-o-meter til måling af strøm, flowmåler til måling af vand, elektronisk termometer, perlator- sæt til vandhaner og en miljøagentmappe.


Indret dig som du vilDin bolig – dit valg– når du vil lave nyt i din bolig

Låntilditnye køkkenellerbad

Hososfårdufleremuligheder

Stårduforatskulleflytteindienafvoresboliger?Ellererdutrætafatsepåditgamlekøkken?

Vihjælperdigmedlån,bestillingogbetaling,

hvisduvillavenytidinbolig.

Fågodtgørelse hvisduinvesterer

clips her

KontaKt os før du starterKontakt din ejendomsfunktio-nær eller vores driftschef på afdelingskontoret inden du går i gang. De står parat med råd og vejledning og ved, hvor meget du kan låne af din bolig-afdeling. Her kan du også få et realistisk bud på, hvor lang tid din modernisering vil tage. Skal du fjerne en væg, skal kommunen f.eks. have besked.

Hvad kan du låne til?Hver boligafdeling har beslut-tet, hvad du kan låne til. Det mest almindelige er køkken, bad, indbyggede skabe og udestuer. Kontakt din ejen-domsfunktionær eller dit afdelingskontor (se bagsiden).

1 2Besøg ButiKKerneGå på opdagelse hos køkkenfirmaerne og find det rigtige køkken eller badevæ-relseinventar. Firmaet kommer hjem til dig og opmåler dit køkken eller bad. Ofte kan du med fordel fjerne en væg og få et større køkken og sammenhæng med stuen.

Få et tilbud til dig selv og få sendt en kopi til vores driftschef på afdelings-kontoret. Husk, at hvis du skal låne til køkkenet, er tommelfingerreglen, at for hver 10.000 kr. skal du regne med 80 - 90 kr. i huslejestigning. Se bagsiden.

Hårde hvidevarer kan ifølge lovgivningen ikke indgå i prisen. Spørg din drifts-chef, om boligafdelingen yder tilskud til udskiftning af hårde hvidevarer eller andre ting. Rabat på op til 30%I Boligkontoret Danmark har vi erhvervsaftaler med HTH, Svanekøkkenet, Invita, Designa Køkken og Vor-dingborgkøkkenet, der giver op til 30% rabat. Se aktuelle aftaler på www.bdk.dkRabat på køkkener – eller kontakt vores driftschef om eventuelle aftaler med lokale firmaer.

a) aftale om husleje – vi Bestiller og Betaler Vores driftschef udregner din betaling til lånet, og du underskriver en huslejeaftale med den måned-lige betaling til lånet. Når driftschefen har din underskrift, bestiller vi eksempelvis køkkenet, og regningen bliver betalt af boligafdelingen.

B) aftale om godtgørelse – du Bestiller og BetalerBetaler du selv og står for bestilling og opsætning af f.eks. nyt køkken eller bad, skal vores driftschef godkende projektet, inden du går i gang, hvis du skal have mulighed for godtgørelse ved flytning. Se pjecen om råderet, som du finder på hjemmesi-den www.bl.dk, se under Til beboere/Pjecer.

3

Sådan går du fremGør det nemt for dig selv – få råd og vejledning, inden du går i gang.

håndværKere i husetDu aftaler selv med firmaet, hvornår håndværkerne kan gå i gang. Du vil undervejs opleve dage, hvor du ikke kan bruge dit køkken eller bad, og må klare dig med families, venners eller naboers hjælp. Ved nyt køkken skal du regne med 7-14 dage alt efter arbejdets omfang.

Eget arbejde Køkkenfirmaet og vores driftschef styrer den normale køkkenudskiftning betalt via huslejen, men ofte vil du vælge også at få nedrevet en væg, afhøvlet gulvet eller

hvad, der nu følger med i dit projekt. Ting du måske selv med fordel kan styre eller udføre, så du sparer penge.

Tjek og betalingNår dit nye køkken eller badeværelse står funklende nyt

og klar til brug, kommer vores driftschef og godkender, at alt er, som det skal være. Så betaler vi firmaet, og

fra næste måneds husleje betaler du det ekstrabe-løb, som er din betaling til f.eks. et nyt køkken.

4Åben

1000

lån til at modernisereDu kan låne af din boligafdeling og f.eks. vælge lige det køkken, der passer dig. Vi har rabataftaler med de store køkkenfirmaer, som du kan gøre bruge af.

Du betaler lånet ned over huslejen, og lånet følger boligen. Du hæfter altså ikke for lånet, hvis du flytter.

Din boligafdeling optager lånet, og du betaler tilbage over huslejen, typisk over 20 år. Vi fastsætter et maksimum for lånet, da din boligor-ganisation skal kunne udleje boligen med den forhøjede husleje, hvis du flytter. Boligens størrelse og husleje afgør, hvor meget du kan låne. I nogle områder er det ikke muligt at låne, da huslejeforhøjelsen kan give udlejningsproblemer.

Hver boligafdeling vedtager, hvilke ting du kan låne til.Kontakt din ejendomsfunktionær eller dit afde-lingskontor (se bagsiden).

fri ret til at ændreVi har sørget for, at de mange snærende regler er væk. Du kan indrette dig, som du vil, uden udgifter ved fraflytning, blot du ikke forringer boligens værdi.

Du kan fjerne ikke-bærende skillevægge – og sætte nye op. Gå i gang selv – du må lave alle ændringer selv, så længe du gør det rigtigt, og

følger lovgivningen og bruger autoriserede håndværkere, når det er nødvendigt.Vil du bygge udestue, carport eller andet uden for boligen, kan kommunen

eller boligafdelingen have særlige krav til udførelsen.Kontakt altid din ejendomsfunktionær eller vores driftschef for en aftale,

inden du går i gang med en større ændring.

penge tilBage ved flytningHar du selv investeret i en forbedring, kan du få en godtgørelse, hvis du flytter, inden forbedringen er nedskrevet. Afskrivningen sker over maksimalt 20 år, og maksimum du kan få udbetalt er 114.144 kr. (tal gældende for 2011 – beløbet er lovbestemt og reguleres årligt).

Lovgivningen giver dig ret til at udføre en række forbedringer, hvor du er sikret denne godtgørelse, hvis du flytter. Det kræver, at vi godkender projektet inden, du går i gang. Kontakt os for at høre mere eller læs pjecen om råderet fra Boligselskabernes Landsfor-ening (BL) på www.bl.dk, se under Til beboere/Pjecer.

Det er nemmere end du trorI vores boliger får du frihed og god service.

Spørgsmål og svar

hvad Koster det at låne?Huslejestigningen for hver 10.000 kr., du f.eks. køber køk-ken for, ligger på mellem 80-90 kr. i månedlig huslejestig-ning. Det er et fast beløb i lånets normalt 20-årige løbetid.

Udgift Lejestigning ca.30.000 kr. 270 kr. 60.000 kr. 540 kr. 90.000 kr. 810 kr.

Lejestigningen er vejledende, idet den er afhængig af renten og beløbets størrelse. Jo mere køkkenet koster, jo mindre udgør de faste omkostninger til lån og administra-tion forholdsmæssigt. Køber du for mere end 100.000 kr., falder prisen således til omkring 80 kr. pr. 10.000 kr.

Omkostningerne til administration, tilsyn og optagelse af lån er typisk 5.-7.000 kr.

hvad gør jeg, hvis lånet iKKe ræKKer til mit nye KøKKen?Du kan selv investere og lægge de penge, der mangler. Flytter du, inden køkkenet er nedskre-vet, kan du få en godtgørelse for restbeløbet af din investering.

hvad må jeg selv udføre?Alle ændringer og forbedringer, hvor du ikke skal låne af boligafdelingen. Du skal blot overholde de almindelige regler for brug af autoriserede håndværkere til el- og vandinstallationer.

held og lyKKe med din Bolig – kontakt os, hvis du har brug for hjælp eller vejledning.

Afdelingskontoret Helsingør 49 26 66 44Afdelingskontoret Allerød 48 17 22 21Afdelingskontoret Holte 39 25 10 00Afdelingskontoret Sakskøbing 54 70 29 50Afdelingskontoret Fyn 63 12 75 80Afdelingskontoret Ribe 75 42 30 00Afdelingskontoret Skanderborg 86 52 21 77 Afdelingskontoret Viborg 87 92 59 25

Find vores mailadresser på: www.bdk.dk

hvor meget Kan jeg låne?Maksimum for lånet afhænger af boligens størrelse, huslejen og området. En forhøjet husleje må ikke give vanskeligheder ved genudlejning. Din lokale driftschef kender beløbet for din bolig.

2011


solens stråler luner ekstra meget i boligafdelingen stenbækgård uden for Helsingør. i hvert fald for en beboer, der har skrottet elregningen ved at bruge sin råderet til at investere i et solcelleanlæg på sit lejede tag. TEKST OG fOTO: TOBIAS WELLEnDORf, [email protected]

Energien strømmer ned fra taget

Det lysner for en beboer i ålsgårde ved Helsingør, når han kigger på sine fremtidige energiudgifter. For på taget sid-der et anlæg og soler sig, og det betyder, at mikael Ludvig, der lejer sit nordsjællandske parcelhus hos Boligselskabet teglværksgården, forsyner sig selv med al den energi, han har brug for.

De 16 solceller omdanner solens stråler til energi, der ryger lige ned i mikael Ludvigs el-apparater, og selv om det købte solcelleanlæg sidder på et lejet hus, så giver det ham meget tilbage.

– jeg kan jo se, når året er omme, at jeg ikke skal betale de omkring 8.000 kroner til en energileverandør per år, siger mikael Ludvig, der gjorde brug af Boligkontoret Danmarks råderet for at gøre den alternative forbedring mulig.

– Det er fedt nok, hvis man laver et nyt badeværelse eller et nyt køkken, men det giver jo ikke noget retur. Det her arbejder jo sådan set hver dag og giver mig den strøm, jeg skal bruge for at være selvforsynende, fortæller han.

El-måleren kører baglænsDen strøm, han ikke selv når at forbruge i dagtimerne, bliver lagt ud på områdets fælles net. Det får elmåleren til at køre baglæns, og dermed fungerer det ligesom en bank, hvor han trækker strømmen tilbage, når han skal bruge den.

idéen til solcelleanlægget opstod to år tidligere igennem mikael Ludvigs arbejde som elektriker. Da afdelingens 48 le-jemål stod over for en gennemgribende renovering, der blandt andet betød nye tage, blev idéen realiseret i foråret. inden da havde han spurgt naboerne på et beboermøde, hvad de ville sige til, at han beklædte sit nye tag med solceller.

– De skulle have lov til at komme med deres mening. så jeg var meget spændt på, hvordan det ville se ud, og om de ville tænke, at nu har fjolset ødelagt et helt nyt tag. men jeg

har ikke hørt noget kritik, siger en tilfreds mikael Ludvig, der forventer, at solcelleanlægget er betalt tilbage i sparet strøm om cirka 14 år – herefter er det ren profit i den for-ventede levetid på 30 år, der er på solcellerne.

Fakta om råDeretten• Boligkontoret Danmarks råderet kan bruges til at ændre og forbedre et lejemål. Det er blandt andet muligt at låne til godkendte forbedringer, men det er også muligt at betale af egen lomme, så værdien af beboerens investering nedskrives over maksimalt 20 år – og restbeløbet udbetales, hvis man flytter inden for den periode.

Fakta om soLceLLeanLægget• Det tog to autoriserede håndværkere to arbejds- dage at sætte anlægget op. når anlægget først er sat op, er der intet behov for vedligeholdelse.• så meget strøm producerer anlægget cirka om dagen: solskin: 22-23 kWh, overskyet: 3-6 kWh.• solcelleanlægget har kostet 140.000 kroner og bliver afskrevet over 20 år. Hvis mikael Ludvig flytter inden for den periode, får han restværdien udbetalt.

Hvordan bygger man et

økohus?


Hvordan bygger man et

økohus?fOTO SøREn MALMOSE


Drømmen om at bygge sit eget ByggePerioDe: 2006-2010 BeLiggenHeD: Den økologiske landsby Hallingelille ved ringstedmateriaLer: De udvendige mure består af kalkpuds på halm. sydmuren (facaden) består af douglasgran. De indven-dige mure er bygget op omkring bærende tømmerværk med ubrændte lersten i felterne. De indvendige skillevægge er lavet af ubrændt lersten. gulvene er lergulv med hestelort samt ege-træsgulve. tag af osB-plader med gummidug og blåmuslinger ovenpå som vægt og dekorativ uv-beskyttelse. isoLering: Halm i tre vægge, træuldsisolering i sydfacaden og i taget. ePs-isoleringsplader i gulvet.oPvarmning: 12 m2 solfanger til varmt vand og supplement til ydersæsonerne, samt “Bioovn” med indbygget bageovn (www.Bioovn.dk). varmeforbruget er 5 m3 brænde om året.antaL kvaDratmeter: 155 m2

antaL væreLser: 1 køkken alrum og 4 værelser.BeBoere: Lars, 46, ida marie, 18, og magnus,16.Husets “iDé”: Passiv solvarme-princippet – med vinduer mod syd og tunge materialer til at “opsuge” varmen. Lavt el-forbrug med svaleskab o.lign.HvorFor? Drømmen om at bygge sit eget – og give et beske-dent bidrag til at mindske co2-forbruget – vise at det kan lade sig gøre!

Flot geometri og jordkølet grøntsagsrum ByggePerioDe: Forår 2006-juni 2009 (indflytning) – men byg-ger stadig!BeLiggenHeD: økolandsbyen under Himlen ved egebjerg i odsherred (økosamfundet Fri & Fro)materiaLer: Bærende konstruktion af træ. væggene er lavet af og isoleret med halm og pudset med lermørtel.isolering: Halm (i vægge og tag). muslingeskaller i gulvet.oPvarmning: brænde, max 5 m3 pr år.antaL kvaDratmeter: 50 m2 (+ 10 m2 med opbevaringsrum)antaL væreLser: køkkenalrum, et værelse, et badeværelse to hemse og et opbevaringsrum.BeBoere: morten og Hanne (arkitektstuderende), et barn, gerda, og et på vej.Husets “iDé” Flot geometri, jordkølet grøntsagsrum under taget ved jorden og stort udhæng med veranda under. HvorFor?: gældfrihed og oplevelsen ved at lave sit eget hus. Leve så miljøvenligt som muligt og dyrke egne grøntsager/frugter økologisk.

“Genbrugshuset” er beklædt med brugte stilladsplader


Pludselig mindede taglinjen om ryggen på en grønlandshval ByggePerioDe: 2005-2011 (men er ikke helt færdigt endnu)BeLiggenHeD: økolandsbyen under Himlen ved egebjerg i odsherred (økosamfundet Fri & Fro)materiaLer: Præfabrikerede rammespær, udvendigt pudset med kalkmørtel og indvendigt med lerpuds. tag af PP-membran (plast) og muslingeskaller.isoLering: Halm i væggene og hørisolering i tagetoPvarmning: med bio-ovn (brændeovn med pyrolysefor-brændning) og gulvvarmeantaL kvaDratmeter: 130 m2

antaL væreLser: stue, køkken/alrum, tre værelser, bad og bryggers.BeBoere: mette, 42, og anders, 39, begge miljøplanlæggere, to børn og en hundHusets “iDé”: vi slog nogle streger på et papir, hvor målet var at få en 1.sal integreret på en pæn og organisk måde – og pludselig kom taglinjen til at minde om ryggen på en grøn-landshval.HvorFor?: ønsket om øko-bofællesskab, landsbyliv, landlige omgivelser, et billigt og sundt økologisk hus (billigt blev det så ikke) og et vist ønske om at prøve kræfter med halmhusbyggeri.

Huset skulle passe til tømmeret ByggePerioDe: 2006 – 2009/2010. Fik en hel del hjælp fra bl.a. tyske navereBeLiggenHeD: økolandsbyen under Himlen ved egebjerg i odsherred (økosamfundet Fri & Fro)materiaLer: genbrugs-tømmer fra grøndalscenterets tag-konstruktion (ved bellahøj i københavn, red). Huset er beklædt med brugte stilladsplader, og glaspartiet består af kasserede terrassedøre fra kanalens kvarter i albertslund. taget er lavet af osB-plader beklædt med fiberdug og kraftig gummimem-bran. sten og jord på taget beskytter membranen, og heri er der plantet stenbedsplanter i forskellige sorter og farver, så taget skifter farve efter årstiden.isoLering: Papiruld i tag og vægge. Derudover er alle vinduer og døre lavenergi.oPvarmning: i underetagen er halvdelen varmet op med gulv-varme og resten med brændeovn. Huset opvarmes via brug af en dansk produceret Bio-ovn samt et 60 rørs (vakum) solvarmeanlæg. antaL kvaDratmeter: 180 m2 i 1½ plan, kælder ca. 15 m2, væksthus: 25 m2 i grundplan, terrasse på 1.sals niveau: 12 m2 og terrasse på 2. sals niveau: 4 m2. antaL væreLser: stue, køkken/alrum, 4 soveværelser, 2 toilet/bad, hobby rum/værksted og kælder. BeBoere: mor, der er skolelærer, sammen med to børn på 10 og 18. Husets “iDé”: Huset skulle være nemt at bygge og skulle passe med tømmeret. Det er derfor kun 6,30 m bredt. HvorFor?: ville bygge et billigt hus og dyrke jorden.

?Af CHEfJURIST BJARnE nIGAARD [email protected]

Juridisk brevkasseHej Bjarneved vores sidste beboermøde fremførte vores dirigent en afstemningsregel, jeg ikke har hørt om før, så derfor er det for mig naturligt at rette henvendelse til dig, for jeg kunne godt tænke mig at høre lidt mere om baggrunden.

Det går i sin enkelthed på, at der skal være to navne på en stemmeseddel, fordi der er to poster der skal besættes. Dette betyder, at man ikke kan nøjes med at skrive et navn på stemmesedlen, hvis man ikke kan lide de andre kandida-ter, man er derfor tvunget til at stemme blankt eller stemme på nogen, man ikke er glade ved.

kan det virkeligt være rigtigt?vi drøftede også hvad det egentlig er, et beboermøde

kan træffe beslutninger om. står det nogen steder?På forhånd tak.

vHF

Kære VHf .Tak for dine gode spørgsmål.

Jeg vil tillade mig at begynde med det ’letteste’ svar først, nemlig dit spørgsmål om, hvad et beboermøde kan træffe beslutninger om.

Almene boliger og beboerdemokratiet er reguleret ved en ret stram lovgivning, der er ganske konkret på en lang række områder. Således også i forhold til afdelingsmødet (som beboermødet kaldes i lovens terminologi), som jf. lov om almene boliger er givet selvstændig kompetence på en række væsentlige områder i den enkelte boligafdeling.

De kompetencer, som afdelingsmødet har fået tillagt, er følgende:• Godkendelse af afdelingens budget samt afdelingens regnskab, hvis der er regnskabsmøde. • Godkendelse af overordnede rammer for iværksættelse af arbejder og aktiviteter i afdelingen.• Valg af afdelingsbestyrelse.• Fastsættelse af husorden samt vedligeholdelsesordning for afdelingen.• Beslutning om salg af boliger efter forsøgsordningen.• Godkendelse af forslag om sammenlægning af afdelinger.

Budgetkompetencen anses for den vigtigste, selvom bebo-erne reelt ikke har ret stor indflydelse på størstedelen af de samlede udgifter. For eksempel er betalingen af ydelser på lån fra realkreditinstitutter, ejendomsskatter til kommunen samt flere andre offentlige og andre faste udgifter fastlagt udefra.

Dit andet spørgsmål om afstemningsregler er straks lidt sværere at svare håndfast på. Men jeg vil alligevel gerne give dig min opfattelse af, hvad det rigtige svar er.

Den fremgangsmåde, som jeres dirigent valgte, er den såkaldte bunkemetode, hvor flere ledige pladser besættes ved én samlet afstemning.

Det er også BL – Danmarks Almene Boliger’s opfattelse, at man skal stemme ligesom dirigenten foreslog, altså ved at udfylde en stemmeseddel med det antal forskellige navne, som der skal vælges bestyrelsesmedlemmer, hverken flere eller færre.

Argumentet om, at man kun vil stemme på én kandidat, fordi man ikke kan lide de andre, er velkendt. Men det er diri-genten, der afgør valgmetoden. Og den enkelte mødedeltager kan ikke afgive et mindre antal stemmer i en afstemning, end man er udstyret med. Ved enkeltstående afstemninger kan man naturligvis stemme blankt. Men ved afstemning efter bunkemetoden, kan man enten stemme som anført af dirigenten, eller helt blankt. Man kan ikke stemme ’delvist blankt’.

En løsning på problemet kan være at opfordre dirigenten til at lade pladserne i bestyrelsen blive besat én efter én. Så kan man stemme på én kandidat, eller man kan stemme blankt/undlade at stemme.

Om denne valgmetode kan bruges kan afhænge af, om der findes en allerede vedtaget stemmefremgangsmåde i vedtægter eller forretningsorden. Og ellers ligger det inden for dirigentens kompetence endeligt at afgøre afstemnings-metoden.

Med venlig hilsenBjarne Nigaard

Foto

: Pet

er e

lmho

lt



køkkenet på Boligkontorets udstil-ling på almene Boligdage 2011 var et godt gammeldags køkken, der netop var blevet pillet ud af en lejlighed i Boligselskabet skt. jørgen, viborg – kjellerup. men i stedet for at ende sine dage i forbrændingen tog køk-

kenet turen fra storskrald til storkø-benhavn. vejen hertil gik forbi snedker emil Helbro, der tog sig kærligt af det gamle møbel og gav det nyt liv, vinkler og farver.

– Det var et sjovt arbejde at være med til. Det er lige noget for mig at få

mulighed for at arbejde med de lidt skæve ting, hvor jeg selv kan komme med idéer og få indflydelse på proces-sen. Det var et meget intuitivt arbejde med en god portion frihed. Det var også meget anderledes end det, jeg plejer at lave. For det første skulle jeg

Hvad gør man når man har en sjov idé med et skævt køkken? – noget der skal skille sig ud fra massen og måske få folk til trække på smilebåndet og sige – “åh, den der havde vi også, da jeg var barn…!”? man ringer til emil.

Af METTE KRAMSHøJ fLInKER, [email protected]

Mød garagesnedkeren


ikke tænke i holdbarhed – køkkenet skulle udstilles i to dage og skulle ikke bruges til madlavning. For det andet var det nyt for mig med alle de e-mails frem og tilbage. jeg er vant til at folk dukker op – og så snakker vi lidt. Her var der en hel virksomhed inde over, og det var helt anderledes, fortæller emil Helbro, der er udlært møbelsnedker, men foretrækker at be-tegne sig selv som “garagesnedker”.

– jeg laver rigtig mange forskellige ting. møbler, køkkener, caféinventar, skulpturer (efter tegninger fra en

kunstner), inventar til både, land-skabsmodeller med huse og meget mere. Der er næsten ingen grænser – det, der er vigtigt for mig, er først og fremmest at kigge meget på, hvem det er til. Hvad er det for nogen menne-sker? Hvordan bor de? Hvordan laver jeg noget, der passer naturligt ind i det? jeg har også bygget inventar til mange øko-huse – f.eks. lavede jeg en gang et køkken til et rundt hus. Det var en udfordring – for du kan jo ikke bare bygge et firkantet køkken i et rundt hus!, siger emil.

som “garagesnedker” har emil har et stort netværk og er tilknyttet forskellige værksteder, som han deler et arbejdsfællesskab med. For tiden er det på nørrebro i københavn – men tidligere var det blandt andet som en del af snedkeriet optimisten på christiania og firmaet grønnevirke. i dag har emil sit eget enmandsfirma, som han fik op at stå i september måned – næsten samtidig med det skæve køkken.

skæve køkken

Mød garagesnedkerenbag Boligkontorets


Rundt om BoDanmark

nkurrence KovinD et jacoB jensen vækkeur

vil du deltage i lodtrækningen, kan du sende en mail med dit navn, adresse og telefonnummer til: [email protected] og skrive “vækkeur” i emnefeltet. eller du kan udfylde nedenstående kupon og sende den til: Boligkontoret Danmark, Lundsgade 9, 2100 københavn ø, att. mette kramshøj Flinker. Besvarelserne skal være fremme senest mandag den 121. december 2011. vinderne af konkurrencen offentliggøres i næste nummer af BoDanmark.

navn:

Adresse:

Boligorganisation:

Telefonnummer:

konkurrencevinDere fra BoDK 67

Vindere af Lola Jensen bog

alice Holdgaard Hansen, Hareskov andelsboligforening.

johanne niemeyer, Hejrevangen Boligselskab

Lisbet Hansen, søllerød almene Boligselskab

thomas kristensen, midtjysk Boligselskab

Louise thornberg, Boligselskabet teglværksgården

ulla jørgensen, middelfart andelsboligforening af 1946

Lene Laursen, Boligselskabet sct. jørgen

mette nørris Borved, Boligselskabet sct. jørgen

jette jungersen, Lillerød Boligforening

inger ottosen, Hejrevangens Boligselskab

Vindere af røgalarm

jina schytte, Boligselskabet teglværksgården

julie ellgaard-jensen, søllerød almene Boligselskab

thomas Hansen, ribe Boligforening

Rundt om BoDanmark

?Hvad drømmer du om

navn:

adresse:

telefonnummer:

e-mail:

Boligorganisation:

såDan gør DuSkriv din idé:1. Hvad skal være muligt – hvad vil du opnå med ideen?2. Hvordan skal det foregå?3. eventuelt – hvordan skal din idé udvikles?

Send din idé til:Boligkontoret DanmarkLundsgade 92100 københavn ømærk kuverten: “idékonkurrence”eller mail den til: [email protected] – skriv “idékonkurrence” i emnefeltet

BOLIGKOnTORETS IDéKOnKURREnCE fOR BEBOERE1. præmien 5.000 kr. for den bedste idè.2. præmier Fem heldige vindere, der hver får seks flasker vin.

Afdelingskontoret Allerødkirkevænget 8a – 3450 allerødtelefon 48 17 22 21 – Fax 48 17 76 [email protected]

Afdelingskontoret fynsivlandvænget 27B – 5260 odense s.telefon 63 12 75 80 – Fax 63 12 75 [email protected]

Afdelingskontoret HelsingørFabriksvej 8 c – 3000 Helsingørtelefon 49 26 66 44 – Fax 49 26 66 [email protected]

Afdelingskontoret Holterøjelskær 15, 2. sal – 2840 Holtetelefon 39 25 10 00 – Fax 39 25 10 [email protected]

Afdelingskontoret Sakskøbingguldborgvej 2 – 4990 sakskøbingtelefon 54 70 29 50 – Fax 54 70 29 [email protected]

Lokalkontoret nakskovaxeltorv 184900 nakskovtlf. 54 91 09 10 – Fax 54 91 09 [email protected]

Lokalkontoret fakseøstervej 174640 Faksetlf. 56 71 32 30 – Fax 56 71 35 [email protected]

Afdelingskontoret SkanderborgPoul la coursvej 27 – 8660 skanderborgtelefon 86 52 21 77 – Fax 86 51 04 [email protected]

Lokalkontoret Silkeborg markedsgade 8, st.tv.8600 silkeborgtlf. 86 81 60 25 – Fax 86 81 60 25(ingen udlejning)

Afdelingskontoret Ribetangevej 30 – 6760 ribetelefon 75 42 30 00 – Fax 75 42 20 [email protected]

Lokalkontoret Koldingc.F. tietgensvej 1c6000 koldingtlf. 76 60 32 32 – Fax 75 50 32 [email protected]

Lokalkontoret Holstednørregade 16670 Holstedtlf. 75 39 35 [email protected]

Afdelingskontoret ViborgBoligselskabet sct. jørgen, viborg – kjellerupBrovej 18 – 8800 viborgtelefon 87 92 59 25 – Fax 86 62 78 [email protected] eller [email protected]

Boligkontoret Danmark Lundsgade 9 - 2100 københavn øtelefon 35 44 80 80 – Fax 35 44 80 01

Opskrivning til boliger og betaling til ventelisten kan ske på vores hjemmesider: www.boligkontoret.dk og www.ledigeboliger.dk. for boliger i Viborg området www.boviborg.dk. Udlejning og service sker fra vores afdelings- og lokalkontorer

Boligkontoret Danmark – din boligadministrationSkriv dig op til en bolig hos os

Documents

BoDK 68