BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN VOLLSMOSE 2016-20...2019/02/20 · 09. Beredskabsplan 73-76 10. Budget 77 01. INDLEDNING 2 Indledning I sommeren 2016 udløber den helhedsplan, der har været

0

BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN

VOLLSMOSE 2016-20

INDHOLDSFORTEGNELSE

1

01. Indledning 02-03

02. Den boligsociale strategi 04

03. Organisationsdiagram 05

04. Strategisk samarbejdsaftale 06-19

05. Delaftale: Tryghed og trivsel 20-36 Strategisk ramme 20-23

Aktiviteter: Vollsmoses lokale medier 24-26

Naboskabsfrivillige 27-28

Miljøambassadører 29-30

Unge bydelsambassadører 31-32

Styrkelse af civilsamfund 33-34

og lokalt engagement

Økonomisk beboerrådgivning 35-36

06. Delaftale: Kriminalpræventiv indsats 37-46 Strategisk ramme 37-40

Aktiviteter: Tryghedsvandringer 41-42

Tidlig opsporing og indbringelse 43-44

af bekymringer

Samarbejde om udarbejdelse af 45-46

specifikke forebyggelsesplaner

07. Delaftale: Uddannelse og beskæftigelse 47-59 Strategisk ramme 47-51

Aktiviteter: Fritids- og studiejobrådgivning til unge 52-53

i folkeskolen og under ungdomsuddannelse

Erhvervsmentor for unge 54-55

Brobyggermentor for unge 56-57

Beskæftigelsesmentor for 58-59

voksne i Vollsmose

08. Delaftale: Forebyggelse og forældreansvar 60-72 Strategisk ramme 60-64

Aktiviteter: Trivsel i skolen 65-66

Familierådgivning om forældrerollen 67-68

(fam. med små børn, 0-6 år)

Familierådgivning om forældrerollen 69-70

(fam. med skolebørn, 6-15 år)

Uddannelsesorienteret familierådgivning 71-72

(fam. med store børn, fra 7. kl. til godt i gang

med ungdomsuddannelse)

09. Beredskabsplan 73-76

10. Budget 77

01. INDLEDNING

2

Indledning

I sommeren 2016 udløber den helhedsplan, der har været grundlaget for det boligsociale arbejde i Vollsmose siden 2012. Derfor har Vollsmose Sekretariatet i samarbejde med beboerdemokra-tiet, kommunen og boligorganisationerne lavet et forslag til en ny boligsocial helhedsplan for årene 2016-20. Planen er nu indarbejdet i en bevillingsansøgning, der netop er blevet forhåndsgodkendt af Landsbyggefonden. Bevillingsansøgningen forventes endelig godkendt af Landsbyggefonden i udgangen af juni måned, såfremt boligorganisationerne, Odense Kommune og beboerne i Vollsmose godkender planen i løbet af april, maj og juni.

Læsevejledning

I nærværende ansøgningsdokument til Landsbyggefonden, kan du få et indblik i den kommende boligsociale helhedsplans aktiviteter samt den strategiske og organisatoriske kontekst, planen indskriver sig i.

I første del af ansøgningen fremlægges det strategiske grundlag samt den organisationsstruktur, den boligsociale helhedsplan skal håndteres i.

I ansøgningens anden del gengives den strategiske samarbejdsaftale, der er en forpligtende aftale mellem kommune og boligorganisationer i forhold til organisering og styring af Landsbyg-gefondens bevilling. Ligeledes gengives de fire delaftaler for hvert af Landsbyggefondens på forhånd definerede indsatsområder: Kriminalpræventiv indsats, Uddannelse og beskæftigelse, Tryghed og trivsel og Forebyggelse og forældreansvar. De konkrete aftaler om specifikke aktiviteter i de fire indsatsområder er gensidigt forpligtende aftaler mellem Vollsmose Sekretariatet og de lokale kommunale institutioner, foreninger eller andre aktører.

I de enkelte delaftaler angives overordnede mål og succeskriterier samt en række konkrete

succeskriterier for den enkelte aktivitet. De overordnede succeskriterier forholder sig til en overordnet udvikling i bydelen, hvor mange faktorer spiller ind, og de skal derfor opfattes som pejlemærker for Vollsmose Sekretariatets arbejde gennem de kommende fire år. Succeskriterierne, der er formuleret for hver enkelt aktivitet, er langt mere konkrete og er udtryk for mål for Vollsmose Sekretariatets leverancer og helt nære effekter, som de enkelte parter i delaftalen kan være med til at sikre.

Slutteligt fremlægges budget og beredskabsplan for den boligsociale helhedsplan i Vollsmose.

Indhold og tilgang

Den overordnede ramme for den kommende helhedsplan er sat af de otte politiske mål defineret

af Odense Byråd og de fire indsatsområder, som Landsbyggefonden har defineret for kommende boligsociale planer. Rammen er fyldt ud med konkrete aktiviteter, der er lavet på baggrund af tidligere erfaringer fra Vollsmose og ikke mindst de mange aktuelle input fra beboere og andre lokale aktører indhentet i løbet af efteråret og vinteren 2015/16. Herudover er aktiviteterne udviklet med udgangspunkt i nationalt anerkendte boligsociale indsatser, der har dokumenteret effekt. Vollsmose Sekretariatets bestyrelse har desuden udpeget fire strategiske mål, der i særlig høj grad vil være fokus på de kommende år: Flere i arbejde, højere uddannelsesniveau, styrket civilsamfund og større tryghed. De fire strategiske mål er i særligt fokus, men stadig som en del af Odense Kommunes otte politiske mål for Vollsmose.

Tilgangen til opgaveløsningen vil være den samme som i den indeværende helhedsplan, og

Vollsmose Sekretariatet vil således fortsat:

• tilrettelægge de enkelte indsatser som et ekstraordinært supplement til almensystemet og dermed understøtte eksisterende indsatser gennem partnerskaber.

• arbejde med hjælp til selvhjælp og med stor respekt for beboernes egne ressourcer.

• via en løbende sparring og koordinering med boligorganisationer og kommune lokalt, frivillige foreninger og andre myndigheder sikre en professionel og effektiv opgaveløsning, der først og fremmest skal komme de svageste beboere til gode.

3

01. INDLEDNING

Med det afsæt vil Vollsmose Sekretariatet fra 2016 til 2020 på mange måder fortsætte i et velkendt spor – en slags ’etape 2’ af et langt sej træk, der blandt andet skal udvikle Vollsmose fra at være et særligt udsat boligområde til at være en bydel i Odense. Når det er sagt, vil Vollsmose Sekretariatet til stadighed tilstræbe at løse de boligsociale opgaver med stor fleksibilitet og altid med udgangspunkt i aktuelle behov hos den enkelte beboer og samarbejdsparterne. Den boligsociale helhedsplan, der her fremlægges, skal således opfattes som den overordnede strategiske ramme for fremtidens boligsociale arbejde i Vollsmose – i praksis vil sekretariatet fleksibelt tilpasse sig behovet i bydelen og lægge planer hver dag.

2. D

E T

RE

ST

RA

TE

GIE

R

02

. DE

N B

OL

IGS

OC

IAL

E S

TR

AT

EG

I

03. OR

GA

NIS

AT

ION

SD

IAG

RA

M

6

6

04. STRATEGISK SAMARBEJDSAFTALE

Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats

Områdets navn:

Vollsmose

Aftalens parter:

Civica

Fyns Almennyttige

Boligselskab Odense

Kommune

Samarbejdsaftalen gælder fra:

01.10.2016-30.09.2020

Den strategiske aftale

Det er et krav, at der udarbejdes en strategisk aftale for at opnå Landsbyggefondens støtte

til boligsocial indsats. Aftalen forpligter kommune og boligorganisationer i forhold til

organisering og styring af den pågældende bevilling.

Ændringer i den strategiske aftale skal godkendes af Landsbyggefonden.

Konkrete aftaler om specifikke aktiviteter mellem den boligsociale indsats og de lokale

kommunale institutioner, foreninger eller andre aktører skal fastlægges i særskilte delaftaler

for hvert indsatsområde, der hører under den strategiske aftale.

Bestyrelsen for den boligsociale indsats skal i den forbindelse sikre, at delaftalerne for de

valgte indsatsområder løbende ajourføres, og de ajourførte aftaler skal til enhver tid kunne

rekvireres af Landsbyggefonden.

Følgende dokumenter skal vedlægges denne strategiske aftale:

- Et organisationsdiagram (ad samarbejdsaftalens pkt. 2)

- En delaftale for hvert af de valgte indsatsområder (ad samarbejdsaftalens pkt. 5)

- En beredskabsplan jf. regulativets § 6

- En milepælsplan for den samlede projektperiode

- Et budget udarbejdet i skabelonen fra http://driftsstoette.lbf.dk

- Et aktivitetsskema udarbejdet i skabelonen fra http://driftsstoette.lbf.dk

- Et bilag med centralt genererede målinger ved indsatsens starttidspunkt

http://driftsstoette.lbf.dk/

http://driftsstoette.lbf.dk/


7

1. Formål med den boligsociale indsats

Det er et formål at udvikle Vollsmose fra boligområde til bydel:

Vollsmose Sekretariatets mission:

Vi udvikler Vollsmose fra boligområde til bydel. Beboerne går forrest i processen.

Boligorganisationer og kommune understøtter den.

Vollsmose Sekretariatets vision:

Vollsmose skal være en mangfoldig bydel, som alle er stolte af at bo i, og som er attraktiv at

komme i.

Det er et formål at understøtte politiske udviklingsmål for Vollsmose:

Den boligsociale indsats forholder sig særligt til fire ud af otte politiske mål for Vollsmose

defineret af Odense Byråd 12.12.2012. Formålet med den boligsociale indsats er således at

understøtte Vollsmoses udvikling i retning af:

• Højere uddannelsesniveau

• Flere i arbejde

• Større tryghed

• Styrket civilsamfund

Det er et formål, at den boligsociale indsats er et ekstraordinært supplement til

almene velfærdsydelser og at yde hjælp til selvhjælp

Den boligsociale indsats i Vollsmose bygger på en hjælp-til-selvhjælp-tilgang, både i relation

til enkeltpersoner, og når det drejer sig om civilsamfundet. Vollsmose Sekretariatet tager

udgangspunkt i den enkeltes og områdets ressourcer med henblik på at skabe bæredygtige

strukturer. De boligsociale indsatser skal bringe udsatte beboere tættere på samfundets

almene fællesskaber og bydelen tættere på det øvrige Odense.


8

2. Organisering

Vollsmose Sekretariatet er et offentligt privat partnerskab mellem Civica, Fyns Almennyttige

Boligselskab (FAB) og Odense Kommune. Vollsmose Sekretariatet er partnerskabets

organisation.

Vollsmose Sekretariatets bestyrelse består af:

• Tre medlemmer fra boligorganisationernes administrative ledelse: Chef for boligsocial

udvikling Nanna Muusmann fra Civica, service- og udviklingschef Rikke Rau fra Civica

samt direktør Jacob Michaelsen fra Fyns Almennyttige Boligselskab

• Tre medlemmer fra Odense Kommunes administrative ledelse: Koncernchef for

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen Jane Findahl, Familie- og Velfærdschef for Børn- og

Ungeforvaltningen Morten Madsen samt konsulent fra Borgmesterforvaltningen Mette Thue

Sørensen

• Beboerne repræsenteres ved tre medlemmer, der udpeges af Samarbejdsrådet (det fælles

råd for samarbejde mellem Vollsmoses ni lokale boligafdelinger): Formand for

Samarbejdsrådet Nicki Goldmann, næstformand for Samarbejdsrådet Thomas Skov samt

medlem af Samarbejdsrådet Betina Pedersen

• Desuden er der tre bestyrelsespladser til eksterne parter – en af dem er besat af

centerleder for Vollsmose Torv Søren Dollerup

Vollsmose Sekretariatet arbejder med boligsocial udvikling, herunder den

boligsociale helhedsplan

Bestyrelsen betjenes af en sekretariatsleder, som har det overordnede ansvar for at

understøtte partnerskabet, sikre det strategiske samarbejde samt realisere den boligsociale

indsats i koordineret samarbejde med øvrige lokale indsatser i Vollsmose. Foruden

sekretariatslederen er der daglig og faglig afdelingsledelse af medarbejderne, som udfører

de enkelte aktiviteter.

For hver af de to boligsociale indsatsområder Forebyggelse og forældreansvar og Uddannelse

og beskæftigelse etableres en følgegruppe bestående af ledere blandt alle samarbejdende

parter. Følgegrupperne træder sammen en gang årligt til en evaluering af indsatserne med

henblik på at vurdere aktiviteternes kvalitet, de kvantitative leverancer samt indstille

eventuelle justeringer til bestyrelsen. For indsatsområdet Tryghed og trivsel udgør Vollsmoses

samarbejdsråd, der er sammensat af repræsentanter fra de ni boligafdelinger følgegruppen.

Denne træder ligeledes sammen en gang årligt med henblik på at vurdere aktiviteternes

kvalitet, de kvantitative leverancer samt indstille eventuelle justeringer til bestyrelsen. For

indsatsområdet Kriminalpræventiv indsats udgør det løbende samarbejde med SSP

evalueringen. De årlige følgegruppemøder erstatter ikke løbende koordinering og

kommunikation om de enkelte aktiviteter, men sikrer en systematisk evaluering og vurdering

til fremstilling for bestyrelsen.

I Vollsmose Sekretariatets organisationsdiagram ses, hvorledes bestyrelse, sekretariat og

sekretariatets aktiviteter med følgegrupper organiseres samt de forskellige indbyrdes

sammenhænge. Sekretariatslederen er ansvarlig for bestyrelsesbetjeningen, herunder at

indbringe følgegruppernes evalueringer. Bestyrelsen har seks ordinære møder årligt.


9

3. Beskrivelse af områdets overordnede problemkompleks, beboere og

tryghedssituation

Boligområdet

Vollsmose er stadig kendt som Danmarks største udsatte boligområde med 9.134 beboere.

Vollsmose er beliggende i det nordøstlige Odense cirka fire kilometer fra Odenses bymidte.

Det udgør et areal på 2,5 km2 og er kendetegnet ved at være omkranset af fire firesporede

veje, som adskiller området fra de omkringliggende områder. Bydelens fysiske struktur

ændres gennem infrastrukturplanen i de kommende år.

Området består af såvel etagebyggeri som lavere bebyggelse i form af rækkehuse. Boligerne i

Vollsmose er almene og ejes af henholdsvis Civica og Fyns Almennyttige Boligselskab (FAB).

De fordeler sig på i alt ni afdelinger med mellem 220 og 504 boliger i hver afdeling.

Granparken, Lærkeparken og Fyrreparken mod syd består af boligkarréer på fire etager.

Egeparken, Bøgeparken og Birkeparken mod øst varierer fra toetagers rækkehuse til 13-

etagers beboelsesejendomme. Endelig består Hybenhaven, Slåenhaven og Tjørnehaven mod

nord og vest af tæt lav rækkehusbebyggelse.

Vollsmose har to folkeskoler, dagplejere, børnehuse, en stor afdeling af den kommunale

ungdomsskole, sociale væresteder, ældrecenter og børn- og ungerådgivning. Her ligger et

indkøbscenter, bibliotek, kulturhus og svømmehal, og et større sundheds- og

civilsamfundscenter forventes opført i 2016.

Beboerne i Vollsmose

Der bor 9.134 personer i Vollsmose fordelt på 3.536 husstande. 67,4 procent af beboerne er

indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande. Området har en ung befolkning, hvor

4.900 personer, svarende til 53,6 procent, er under 30 år. Det er betydeligt højere end

kommunegennemsnittet på omkring 41 procent. 35,5 procent af husstandene består af par

eller enlige med børn, hvilket kun gør sig gældende for 24,9 procent i hele kommunen.

Gældende for Vollsmose er, at beboerne er gennemsnitligt dårligere uddannet, 62,9 procent

står uden for arbejdsmarkedet, og indkomstniveauet er særligt lavt. Den årlige

husstandsindkomst ligger på 301.968 kroner for Vollsmoses beboere, mens gennemsnittet for

kommunen til sammenligning er 451.310 kroner. Indkomstfordelingen i området adskiller sig

også ved, at en væsentlig højere andel har en personlig indkomst på under 100.000 kroner,

og en særligt lav andel har en personlig indkomst på over 300.000 kroner.

Vollsmose er med sin beboersammensætning på alle måder et særligt udsat boligområde.

Dette viser sig i opfyldelsen af alle fem kriterier for Særligt udsatte boligområder pr. 1.

december 2015 ved/Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.


10

For det første er 51,9 procent af de 18-64-årige i Vollsmose uden tilknytning til

arbejdsmarked eller uddannelse, hvilket dermed overstiger kriteriet om minimum 40 procent.

Derudover udgør andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 67,4

procent i Vollsmose, hvor ministeriets kriterie ligger på 50 procent.

Det tredje kriterie bygger på, at andelen af dømte for overtrædelse af straffeloven,

våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,7 procent af beboerne på 18 år og

derover. Dette tal ligger i Vollsmose på 3,04 procent. Samtidig har 57,2 procent af de 30-59-

årige i Vollsmose kun en grunduddannelse, hvilket dermed overstiger det fjerde kriterie om 50

procent. Sidst, men ikke mindst, skal den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i

alderen 15-64 år, eksklusivt de uddannelsessøgende, være mindre end 55 procent af den

gennemsnitlige bruttoindkomst for samme befolkningsgruppe i regionen. Dette tal er i

Vollsmose mindre end 53,4 procent.

Foruden den tydeligt udsatte profil bydelen har med de mange ledige, de mange lavt

uddannede og de relativt lavere indkomster, er temaer som kriminalitet og utryghed stadig

tæt forbundet med bydelens navn og identitet. Det komplicerer tiltrækning af andre typer

lejere, andre boligformer og nyt erhvervsliv til bydelen.

Tryghed i Vollsmose

Siden de første boliger blev etableret i 1960’erne, har Vollsmose udviklet sig fra visionen om

et mønstersamfund for middelklassen over en kriminalitetsplaget ghetto i 1990’erne til et

område, der i dag trods stadige sociale problemer er i fremgang. Det skyldes først og

fremmest bydelens ressourcestærke personer, som engagerer sig i blandt andet foreningsliv

og beboernetværk. Foruden det beboerdemokrati, som findes i de enkelte afdelinger og i form

af et tværgående samarbejdsråd, findes en lang række frivillige foreninger og aktive

grupperinger i bydelen.

Den seneste undersøgelse af naboskab og tryghed i Vollsmose viser, at der er sket en positiv

udvikling af naboskabet fra 2012 til 2015, men en negativ udvikling i forhold til oplevelse af

tryghed i området. Andelen af trygge borgere er mindre i Vollsmose, end den er i Odense

Kommune, på trods af at kriminalitetsniveauet i bydelen er faldet og nu ligger relativt lavt.

Blot 69,7 procent af beboerne i Vollsmose føler sig trygge i deres nabolag, hvilket er

betydeligt mindre end i Odense Kommune, hvor tallet ligger på 87,7 procent, og

landsgennemsnittet, som ligger på 86,8 procent. Forskellen skyldes blandt andet, at borgerne

i Vollsmose oplever flere problemer såsom hensynsløs adfærd i deres nabolag, og at de

samtidig er mere utrygge ved de nabolagsproblemer, som de oplever.


11

4. Fælles tværgående målinger

Landsbyggefonden indhenter årligt en status på en række centralt genererede målinger.

Målingerne er tilgængelige for bestyrelsen for den enkelte boligsociale indsats.

Der er tale om registerbaserede målinger, der er fælles på tværs af alle boligsociale indsatser

på landsplan, der modtager støtte fra 2015 til 2018-midlerne.

Målingerne giver en karakteristik af udfordringerne i boligområdet - herunder de målgrupper i

boligområdet, som indsatsen skal skabe forandringer for. Det samlede billede af målingerne er

et udtryk for en ”temperaturmåling” for området.

Det er en forudsætning for tildeling af midler fra Landsbyggefonden, at bestyrelsen for den

boligsociale indsats løbende følger, hvordan disse målepunkter udvikler sig.

Et bilag med de centralt genererede målinger ved indsatsens starttidspunkt skal vedlægges

nærværende aftale.

5. Indsatsområder

Den konkrete handleplan med aktiviteter for hvert indsatsområde fastlægges i særskilte

delaftaler – én delaftale pr. indsatsområde. Indholdet i delaftalerne skal således lede hen

imod de opsatte formål og lokalt fastsatte mål i nærværende strategiske samarbejdsaftale

samt fastlægge den indbyrdes ansvars- og rollefordeling mellem de parter, der er involveret i

indsatsen.

I dette afsnit skal det fremgå, hvilke af de fire mulige indsatsområder der indgår i den

boligsociale indsats.

Under hvert indsatsområde skal det overordnede formål med indsatsområdet beskrives.

Herudover skal det angives, hvilke lokalt opstillede målinger (succeskriterier) parterne i

fællesskab fastsætter for den boligsociale indsats samt datakilden for disse. Målene skal

sættes for den fireårige periode, hvor den boligsociale indsats forløber.

Vær opmærksom på, at de lokalt opstillede målinger kan være af såvel kvantitativ som

kvalitativ art, samt at de kan gå igen under flere indsatsområder.

Bestyrelsen har ansvar for at følge op på de lokalt opstillede målinger (succeskriterier) inden

for de valgte indsatsområder for at sikre resultatopnåelse. Som en del af den årlige revision i

forbindelse med regnskabsaflæggelse skal boligorganisationen over for revisionen

dokumentere, at der løbende følges op på de opstillede (lokale) mål (jf. vejledningen side 7,

ad.1).


12

5.1 Tryghed og trivsel

Formål:

Formålet med de boligsociale aktiviteter under indsatsområdet Tryghed og trivsel er primært:


• Større tryghed

Til de to hovedformål for indsatsområdet hører en række delformål:

1) Øget oplevelse af godt naboskab og tryghed blandt beboerne i Vollsmose

2) Øget lokalt engagement og tryghed blandt beboerne i Vollsmose

3) Fald i omfang af hærværk

4) Færre dårlige historier om Vollsmose i mediebilledet til gavn for bydelens civilsamfund og

den generelle tryghed i bydelen

Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): Datakilde:

1.

Andelen af beboere, der i høj eller nogen grad har tillid

til de øvrige beboere i Vollsmose, skal stige fra 56

procent i 2015 til 65 procent eller derover i 2020.

Vollsmose Sekretariatet: Naboskabs-

og tryghedsundersøgelsen

2.

Andelen af beboere, der enkelte gange eller oftere har

deltaget i fælles aktiviteter i Vollsmose, øges fra 38

procent i 2015 til 45 procent i 2020.



3.

Antallet af årlige registrerede hærværkssager

reduceres fra 319 sager med en omkostning på

1.250.000 kroner i 2015 til højest 220 sager med en

omkostning på højest 900.000 kroner i 2020

(politianmeldte sager ikke medregnet).

Civica og Fyns Almennyttige

Boligselskab: Hærværksudgifter

4.

Andelen af dårlige historier skal reduceres fra 47

procent af det samlede antal historier om Vollsmose i

2015 til et gennemsnit på højest 40 procent i

helhedsplanens forløb.

Meltwater: Årlig rapport af det

nationale digitale mediebillede af

Vollsmose


13

5.2 Kriminalpræventiv indsats

Formål:

Formålet med de boligsociale aktiviteter under indsatsområdet Kriminalpræventiv indsats er

primært:


• Øget tryghed


1) Beboerne skal i stigende grad være trygge i egen bydel

2) Lavere kriminalitet

3) Færre dømte for lovovertrædelser


1.

Andelen af beboere, som er trygge i deres nabolag,

skal stige fra 69,7 procent i 2014 til 80 procent i

2019.

Til sammenligning var 87,7 procent i hele Odense

Kommune trygge i deres nabolag i 2014.

Politiets Tryghedsindeks

2.

Antallet af sigtede (straffelov, våbenlov og lov om

euforiserende stoffer) på 15 år og derover for hver

1000 personer (alle domme bortset fra frifindelser,

altså også tiltalefrafald) skal reduceres fra 40

personer i 2014 til 35 personer i 2019.

Til sammenligning var der 13 sigtede for hver 1000

personer i Odense Kommune i 2014.

BL-tal: Kriminalretlige afgørelser og

sigtelser

3.

Antallet af kriminalretlige afgørelser (straffelov,

våbenlov og lov om euforiserende stoffer) for

personer på 15 år og derover for hver 1000

personer (alle domme bortset fra frifindelser, altså

også tiltalefrafald) skal reduceres fra 40,8 afgørelser

i 2014 til 33 afgørelser eller derunder i 2019.

Til sammenligning lå antallet i Odense Kommune i

2014 på 12,2 afgørelser.


sigtelser


14

5.3 Uddannelse og beskæftigelse

Formål:

Formålet med de boligsociale aktiviteter under indsatsområdet Uddannelse og beskæftigelse er

primært:


• Flere i arbejde


1) Flere unge starter på uddannelse efter 9. eller 10. klasse

2) Flere unge gennemfører ungdomsuddannelse

3) Flere unge kommer i beskæftigelse

4) Flere voksne kommer i beskæftigelse

5) Færre unge modtager uddannelseshjælp

6) Færre voksne modtager kontanthjælp


1.

Andelen af unge mellem 15 og 29 år med BL-tal: Unge i uddannelse

grundskole som højest gennemførte uddannelse

reduceres fra 24,5 procent i 2014 til 15 procent i

2019.

Til sammenligning var andelen af samme

aldersgruppe på 11 procent i hele Odense Kommune

i 2014.

BL-tal: Unge i uddannelse

Andelen af unge mellem 15 og 29 år, der er i gang

med en uddannelse, skal stige fra 55,1 procent i

2014 til 60 procent i 2019.

Til sammenligning var 61,1 procent af de 15-29-

årige i hele Odense Kommune i 2014 i gang med en

uddannelse.


15

2.

Andelen af unge mellem 15 og 29 år, der minimum

har gennemført en ungdomsuddannelse*, stiger fra

11,9 procent i 2014 til 20 procent i 2019.

*Heri er ikke medtaget de 15-29årige, som ved

målingstidspunkt er i gang med en uddannelse (55,1

procent).

Til sammenligning lå tallet i hele Odense Kommune i

2014 på 24,1 procent.


3.

Andelen af unge mellem 18 og 29 år, der er i

beskæftigelse, skal vendes fra 29,9 procent i 2013

og øges til 32 procent i 2018.

Til sammenligning var 56,1 procent af hele Odense

Kommunes unge mellem 18 og 29 år i 2013 i

beskæftigelse.

BL-tal: Unge i beskæftigelse

4.

Andelen af personer mellem 30 og 64 år, der er i



Til sammenligning var 71,1 procent af alle personer

mellem 30 og 64 år i Odense Kommune i

beskæftigelse i 2013.

BL-tal: Personer 30-64 år i

beskæftigelse

5.

Andelen af unge under 30 år i Vollsmose, der

modtager uddannelseshjælp, falder fra 3,51 procent

i 2015 til 2,21 procent i 2019.

Til sammenligning modtog 1,06 procent af unge

under 30 år i hele Odense Kommune

uddannelseshjælp i 2015.

Odense Kommune: Data og

Ledelsesinformation


16

5.4 Forebyggelse og forældreansvar

Formål:

Formålet med de boligsociale aktiviteter under indsatsområdet Forebyggelse og forældreansvar

er primært:


• Flere i arbejde



1) Styrket samarbejde med forældre om forældreansvar og deltagelse i dagtilbud

2) Styrket samarbejde med forældre om lavere fravær og øget deltagelse i skolen

3) Færre børn- og ungesager

4) Højere karaktergennemsnit ved folkeskolens 9. klasses afgangsprøve


1.

Andelen af alle et- til femårige i Vollsmose, som er

i dagtilbud, skal stige fra 64,9 procent i 2014 til 80

procent i 2019.

Til sammenligning var mellem 79,1 og 88,3 procent

af de et- til toårige i hele Odense Kommune mellem

2010 og 2014 i dagtilbud.

BL-tal: Børn i dagtilbud

2.

Det fravær, som eleverne i Vollsmose inden for det

seneste år i alt har haft, skal reduceres fra et

gennemsnit på 17 dage ultimo 2015 til 13 dage

medio 2020.

Til sammenligning lå fraværet for hele Odense

Kommune ultimo 2015 på et gennemsnit inden for

det seneste år på 11,3 dage.

Odense Kommunes

monitoreringssystem: Ulovligt fravær


17

3.

Den årlige andel af aktive børn- og ungesager* i

Vollsmose skal reduceres fra et gennemsnit på 7,1

procent for 2014 til et gennemsnit på 6,0 procent

eller derunder for 2018.

Til sammenligning lå andelen af aktive børn- og

ungesager i hele Odense Kommune for 2014 på et

årsgennemsnit på 3,1 procent.

*En aktiv børn- og ungesag er, når der inden for det

seneste år på baggrund af en § 50-undersøgelse er

iværksat en konkret indsats for et barn eller en ung under

18 år, som medfører en udgift.

Odense Kommunes

monitoreringssystem: Børn- og

ungesager

4.

Karaktergennemsnittet for de bundne prøvefag

dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi ved

folkeskolens 9. klasses afgangsprøve for elever med

adresse i Vollsmose øges fra 4,81 for skoleåret

2014/2015 til 5,70 eller derover for skoleåret

2018/2019.

Til sammenligning lå gennemsnittet for Odense

Kommune på 6,9 for skoleåret 2014/2015.

Undervisningsministeriet:

Karaktergennemsnit bundne prøver

6. Lokal evaluering

Lokal evaluering foregår ved kontinuerligt registrering i systemet Sensum af aktiviteter helt

ned på det enkelte forløb med en individuel beboer, en familie, en boligafdeling, en forening

eller en aktivitet.

Hvert kvartal foretages en leverancemåling af aktiviteterne for at konstatere kvantiteten af

aktiviteterne. Tillige måles effekten af de enkelte aktiviteter særligt med fokus på om

individer, familier, grupper eller foreninger gennem den målrettede indsats/aktivitet er blevet

i stand til at komme videre selv.

Hvert år evalueres aktiviteterne i henholdsvis følgegruppe for uddannelse og beskæftigelse,

følgegruppe for forebyggelse og forældreansvar og i samarbejdsrådet. Dette er en kvalitativ

evaluering.

To gange om året vurderes de boligsociale indsatser i Vollsmose Sekretariatets bestyrelse.

Den ene gang på basis af en kortfattet statusrapport samt følgegruppernes evaluering af

aktiviteterne. Den anden gang er en opfølgning på succeskriterierne med henblik på en

vurdering af, om de boligsociale aktiviteter i tilstrækkelig grad understøtter disse.


18

7. Ressourcer i den boligsociale indsats

I skemaet nedenfor anføres hovedtallene fra finansieringsdelen af budgettet for den

boligsociale indsats.

Organisation Finansiering

Landsbyggefonden

• Projektperioden: 01.10.2016-30.09.2020

• Samlet beløb inklusiv forlods udbetaling for

juli, august og september 2016

33.387 mio.

35.455 mio.

Lokal medfinansiering




11.134 mio.

11.656 mio.

Samlet budget for den boligsociale indsats




44.521 mio.

46.589 mio.

8. Samspil med øvrige tiltag og områdebaserede indsatser

Boligorganisationerne og Odense Kommune har i høj grad forpligtet sig til i samarbejde at

imødegå Vollsmoses udfordringer. Parterne er enige om at tage afsæt i Odense Kommunes

otte politiske mål for bydelen og den boligsociale udvikling.

Hvad angår de enkelte aktiviteter foregår de i tæt koordinering med beboerdemokrati, lokale

institutioner og foreninger samt i naturlig koordinering med de lokale boligorganisationer og

Odense Kommune. Enhver aktivitet tilrettelægges således, at der er sammenhæng til de otte

politiske mål for Vollsmoses udvikling, og at indsatserne udgør et supplement og altså ikke et

parallelt tiltag til det, boligorganisationer, kommune og civilsamfund i forvejen gør.


19

9. Underretning

Vollsmose Sekretariatets sekretariatsleder er under alle forhold ansvarlig for, at bestyrelsen

og lokale samarbejdsparter involveres og underrettes, såfremt der opstår lokale forhold, som

påvirker realisering af det boligsociale arbejde. Bestyrelsesmedlemmer forventes at bringe

beslutninger, som påvirker arbejdet i Vollsmose, ind i bestyrelsen, således parterne gensidigt

underrettes om ethvert forhold, som har indflydelse på de fælles planer.

10. Konflikthåndtering

Opstår der uoverensstemmelse vedrørende realisering af det boligsociale arbejde i Vollsmose

eller i partnerskabet, er Vollsmose Sekretariatets sekretariatsleder ansvarlig for at adressere

uoverensstemmelsen og skabe platform for håndtering af den. Parterne er gennem

partnerskabsaftalen gensidigt ansvarlige for at løse problemstillinger omkring Vollsmose.

Enhver uoverensstemmelse, som ikke kan løses gennem almindelig dialog og kræver en

overordnet afgørelse, rejses for bestyrelsen, som får fremlagt situationens forskellige

interesser og træffer beslutning på et nuanceret grundlag.

11. Revision af samarbejdsaftalen

Revision af den strategiske samarbejdsaftale kræver godkendelse i Landsbyggefonden.

20

05. DELAFTALE: TRYGHED OG TRIVSEL

Delaftale for indsatsområdet Tryghed og trivsel Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale løbende

ajourføres.

Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører:

Helhedsplanen for Vollsmose 2016-2020

Aftalens parter:

Vollsmose Sekretariatets bestyrelse

• Nanna Muusmann, chef for boligsocial udvikling i Civica

• Rikke Rau, chef for service og udvikling i Civica

• Jacob Michaelsen, direktør for Fyns Almennyttige Boligselskab

• Jane Findahl, koncernchef i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, Odense

Kommune

• Morten Madsen, Familie- og Velfærdschef i Børn- og Ungeforvaltningen, Odense

Kommune

• Mette Thue Sørensen, konsulent i Borgmesterforvaltningen, Odense Kommune

• Nicki Goldmann, Formand for Samarbejdsrådet i Vollsmose

• Thomas Skov, næstformand i Samarbejdsrådet i Vollsmose

• Betina Pedersen, medlem af Samarbejdsrådet i Vollsmose

• Søren Dollerup, centerleder i Vollsmose Torv

• Mette Beck Frost, sekretariatsleder, Vollsmose Sekretariatet

Problemkompleks for indsatsområdet:

Vollsmose er fortsat i 2016 et særligt udsat boligområde. Bydelens udfordringer med

kriminalitet og utryghed har rødder i befolkningens socioøkonomiske forhold og har ofte med

komplekse norm- og adfærdsstrukturer at gøre. Sammenlignet med befolkningen som helhed

karakteriseres beboere i udsatte boligområder ofte ved at være fattigere, have kortere

uddannelse og lavere tilknytning til arbejdsmarkedet. Derudover er der stor til- og fraflytning

fra de udsatte boligområder, hvilket vanskeliggør dannelsen af social kapital i området.

(Naboskabet, CFBU, 2015).

Understøttelse af den sociale kapital er et vigtigt fokusområde for helhedsplanerne, og har

været det siden Landsbyggefondens 2006-2010 pulje. Social kapital skal her forstås som det,

der holder et boligområde sammen, og som udtrykkes gennem normer, tillid og sociale

relationer. Socialt udsatte beboere deltager generelt mindre i boligområdernes sociale liv. Den

manglende interaktion og opbygning af netværk og social tillid er med til at påvirke den

gensidige tolerance og tryghed i boligområdet, normerne for samvær og den enkelte beboers

adfærd. Det kan have afsmittende effekt på den enkeltes forhold til fællesskaber på

arbejdsmarkedet og i uddannelse.

I den seneste undersøgelse fra 2015 af naboskabet og trygheden i Vollsmose sås to


21

tendenser: Beboerne oplever i stigende grad, at naboskabet er positivt, mens oplevelsen af

tryghed er for nedadgående. Rigspolitiets tryghedsindeks for Vollsmose, der udkom i starten

af 2015, indikerer en lignende tendens: På den ene side er der registreret en nedadgående

kriminalitetskurve, og på den anden side er der færre borgere, der føler sig trygge i

Vollsmose. I de 29 udsatte boligområder, som tryghedsindekset er lavet over, er

kriminalitetskurven overordnet konstant siden 2013, mens beboerne i udsatte områder er

blevet mere utrygge ved de problemer, de oplever i deres nabolag.

Gennem aktiviteter, som har et socialt sigte, og som involverer frivillige beboere,

foreningslivet og afdelingsbestyrelserne i de ni boligafdelinger, sigtes der efter et generelt

styrket civilsamfund og en generelt større tryghed og trivsel i Vollsmose.

Formål og lokalt opstillede målinger for indsatsområdet:

Formål:

Formålet med de boligsociale aktiviteter under indsatsområdet Tryghed og trivsel er primært:


• Større tryghed


1) Øget oplevelse af godt naboskab og tryghed blandt beboerne i Vollsmose

2) Øget lokalt engagement og tryghed blandt beboerne i Vollsmose

3) Fald i omfang af hærværk

4) Færre dårlige historier om Vollsmose i mediebilledet til gavn for bydelens civilsamfund og

den generelle tryghed i bydelen


1.

Andelen af beboere, der i høj eller nogen grad har

tillid til de øvrige beboere i Vollsmose, skal stige fra

56 procent i 2015 til 65 procent eller derover i 2020.



2.

Andelen af beboere, der enkelte gange eller oftere

har deltaget i fælles aktiviteter i Vollsmose, øges fra

38 procent i 2015 til 45 procent i 2020.



3.

Antallet af årlige registrerede hærværkssager

reduceres fra 319 sager med en omkostning på

1.250.000 kroner i 2015 til højest 220 sager med en

omkostning på højest 900.000 kroner i 2020

(politianmeldte sager ikke medregnet).

Civica og Fyns Almennyttige

Boligselskab: Hærværksudgifter


22

4.

Andelen af dårlige historier skal reduceres fra 47

procent af det samlede antal historier om Vollsmose

i 2015 til et gennemsnit på højest 40 procent i

helhedsplanens forløb.

Meltwater: Årlig rapport af det

nationale digitale mediebillede af

Vollsmose

Aktiviteter som skal bidrage til indfrielse af formål og lokalt fastsatte mål/målinger:

• Vollsmoses lokale medier

• Naboskabsfrivillige

• Miljøambassadører

• Unge bydelsambassadører

• Styrkelse af civilsamfund og lokalt engagement

• Økonomisk beboerrådgivning

Samspil med og supplement til den kommunale indsats i boligområdet:

Styrket civilsamfund og større tryghed er to af Odense Kommunes otte politisk mål og to af

de fire strategiske boligsociale mål for Vollsmose Sekretariatet. Desuden spiller tilgangen

sammen med Odense Kommunes fokus på at sætte borgeren i centrum formuleret af

kommunen i strategien Ny virkelighed – Ny velfærd.

De enkelte aktiviteter foregår i tæt koordinering med beboerdemokrati, lokale institutioner og

foreninger samt i naturlig koordinering med de lokale boligorganisationer og Odense

Kommune.


23

Indsatsområdets økonomi i henhold til budget (Her anføres finansiering for dette

indsatsområde som oplyst i det vedlagte budget for den boligsociale indsats):


Landsbyggefonden


• Samlet beløb inklusiv forlods udbetaling for juli,

august og september 2016

13.212 mio.

13.772 mio.





4.406 mio.

4.594 mio.

Samlet budget for indsatsområdet




17.618 mio.

18.366 mio.

Konflikthåndtering og underretning:








Revision af delaftalen (Eventuelle reviderede aftaler skal ikke fremsendes til

Landsbyggefonden, men fonden skal om nødvendigt til enhver tid kunne rekvirere

ajourførte delaftaler):

På det årlige følgegruppemøde drøftes det, om en eventuel revision af aftalen kan komme på

tale.

Delaftalen gælder fra:

Aftalen er gældende fra 2016-2020


24

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse):

Aktiviteten indebærer kommunikationsindsatser, der er med til at skabe en mere positiv

fortælling om Vollsmose, end den mediernes ofte ensidige og unuancerede iscenesættelse af

bydelen skaber. En af de faktorer, der kan være med til at påvirke den oplevede lokale

tryghed, er, når man som beboer hører eller læser historier om kriminalitet, normskridende

adfærd eller naboskabsproblemer i sit boligområde (Center For Boligsocial Udvikling, 2012,

2013). Det bidrager til en øget stigmatisering og er med til at skabe en fortælling, som

størstedelen af beboerne har svært ved at identificere sig med.

I aktiviteten skabes et mere nuanceret billede gennem kommunikative platforme, hvor alle

historierne fra Vollsmose kan fortælles – både de gode, de dårlige og de helt almindelige. Den

lokale formidling af historier sker på følgende platforme: Vollsmose Avisen, Vollsmose.dk,

SMS-tjenesten og en række sociale medier: Facebook, Snapchat og Twitter. I arbejdet med

medier tilstræbes en høj grad af borgerinddragelse, hvor beboerne både involveres i

beslutningen om hvilke nyheder og historier, der skal bringes, og er med til at formidle

historierne/nyhederne i både billeder og tekst.

Borgerinddragelsen skaber et troværdigt og genkendeligt billede af bydelen, hvilket kan styrke

både trivslen, trygheden og det positive selvbillede hos beboerne i modsætning til det billede,

som skabes af mediernes ofte ensidige og unuancerede iscenesættelse af bydelen.

Derudover bliver borgerjournalistikken også en mere problemløsende journalistik, idet

beboernes valg af og vinkel på de mere problematiske historier i bydelen ofte er meget

løsningsorienterede. Hertil kommer, at beboernes agenda primært vil være at gøre en positiv

forskel i bydelen, ikke at ”sælge aviser”.

Arbejdet med Vollsmoses medier sker ud fra en tosidet kommunikationsstrategi, som på den

ene side vægter beboerengagementet i de lokale medier samt beboernes mulighed for

kompetenceudvikling gennem borgerjournalistikkens mange opgaver, og på den anden side

understøtter en øget tryghed og trivsel i Vollsmose ved at skabe en mere nuanceret fortælling

om Vollsmose.

Formål:

Det overordnede formål med aktiviteten er at skabe øget tryghed og et styrket civilsamfund.

Delformålet er færre dårlige historier om Vollsmose i mediebilledet til gavn for bydelens

civilsamfund og den generelle tryghed i bydelen.

AKTIVITET:

VOLLSMOSES LOKALE MEDIER


25

Målgruppe(r):

Målgruppen for Vollsmose Avisen og lokale digitale medier er primært beboerne i Vollsmose.

Sekundært er borgere og andre interessenter uden for Vollsmose.

Succeskriterier og datakilde for aktiviteten:

Succeskriterier: Datakilde:

Minimum 15 aktive borgerjournalister årligt Egne registreringer og målinger

Minimum 200 borgerbidrag til lokale medier årligt Egne registreringer og målinger

Borgerjournalisterne oplever, at de gør en forskel for

bydelens omdømme og fællesskaber.

Årlig evaluering på

borgerredaktionsmøde

Organisering, ansvar og rollefordeling:

Organisering

Aktiviteten er organisatorisk placeret under indsatsområdet Tryghed og Trivsel, hvor en

følgegruppe bestående af Samarbejdsrådet for Vollsmose følger og afstemmer behovene i de

enkelte aktiviteter. Se venligst organisationsdiagram.

Ansvarsfordeling

Det overordnede ansvar for aktiviteten er placeret hos sekretariatslederen, mens den

daglige koordinering af samarbejde og aktiviteter ligger hos afdelingsledelsen i Vollsmose

Sekretariatet.

Rollefordeling

I forhold til rollefordelingen er den styret af behov, ejerskab og incitament. Først og fremmest

skal der være et behov for at drøfte/igangsætte eller afdække ønsket eller udfordringen.

Behovet kan italesættes af beboere, den boligsociale helhedsplan eller øvrige aktører. Det er

ikke nødvendigvis sikkert, at det er den, der har behovet, der bliver ejer af initiativet – men

ofte vil det være sådan. Ejerskabet placeres dér, hvor det er tættest på slutbrugeren, men vil,

i en hjælp til selvhjælp-tankegang blive understøttet af boligsociale medarbejdere, og gradvist

gå i retning af, at blive mere eller mindre selvbærende. I omkostningstunge indsatser, vil

ejerskabet i højere grad være tilknyttet helhedsplanen – alternativt aktøren, og ikke den

enkelte beboer, der måske har fremsat ideen. Alle initiativer, der understøttes eller faciliteres

af den boligsociale helhedsplan, understøtter de overordnede strategiske rammer og visionen

for Vollsmose.

Medarbejderressourcer

Det forventes, at der i aktiviteten vil være følgende medarbejderressourcer i spil:

1/6 boligsocial medarbejder med ledelsesansvar.

1/1 boligsocial medarbejder, som er redaktør for lokale medier.

1/1 boligsocial medarbejder, som er kommunikations- og beboermedarbejder.


26

Forankring:

Den lokale forankring af aktiviteten sikres af delaftalens følgegruppe, der på årlig basis drøfter

aktivitetens relevans og effekt. Således sikres det, at den boligsociale indsats agilt og

kontinuerligt forbliver et supplement til normaldriften – uanset i hvilken retning den bevæger

sig.


27


Naboskabsfrivillige er beboere, som ønsker at gøre en aktiv indsats for det gode naboskab. Det

kan eksempelvis handle om at tage initiativ til aktiviteter, som styrker fællesskab og relationer

i lokalområdet, er tryghedsskabende eller inkluderende over for nye eller ensomme beboere i

området.

Aktiviteten består i at inspirere til og understøtte beboernes egne initiativer til aktiviteter, som

kan bidrage til det gode naboskab. Aktiviteten sigter mod etablering af mere vedvarende

nabofællesskaber i form af faste strukturer, hvor beboere mødes i fællesskaber. Indholdet af

de konkrete aktiviteter defineres af beboerne og de naboskabsfrivillige selv og understøttes af

Vollsmose Sekretariatet.

Formål:

Hovedformålet er styrket civilsamfund og større tryghed.

Delformålet er øget oplevelse af godt naboskab og tryghed blandt beboerne i Vollsmose.

Målgruppe(r):

Den primære målgrupper er beboere i Vollsmose med interesse for at være naboskabsfrivillige.

Den sekundære målgruppe er de beboere, som får gavn af de frivilliges initiativer.



Mindst 27 aktive naboskabsfrivillige om året Egne registreringer og målinger

Af aktiviteter i boligafdelingerne har hver afdeling

minimum to aktivitetstyper om året

Egne registreringer og målinger

De naboskabsfrivillige oplever, at de gør en forskel for

trygheden og trivslen i Vollsmose.

Årlig evaluering af de

naboskabsfrivilliges aktiviteter og

oplevelse

AKTIVITET:

NABOSKABSFRIVILLIGE


28


Organisering


følgegruppe bestående af Samarbejdsrådet for Vollsmose, følger og afstemmer behovene i de


Ansvarsfordeling



Sekretariatet.

Rollefordeling


skal der være et behov for at drøfte/igangsætte eller afdække ønsket eller udfordringen. Behov

kan italesættes af beboere, den boligsociale helhedsplan eller øvrige aktører. Det er ikke

nødvendigvis sikkert, at det er den, der har behovet, der bliver ejer af initiativet – men ofte vil

det være sådan. Ejerskabet placeres dér, hvor det det er tættest på slutbrugeren, men vil, i en

hjælp til selvhjælp-tankegang blive understøttet af boligsociale medarbejdere, og gradvist gå i

retning af, at blive mere eller mindre selvbærende. I omkostningstunge indsatser, vil

ejerskabet i højere grad være tilknyttet helhedsplanen – alternativt aktøren, og ikke den



for Vollsmose.




1/2 boligsocial medarbejder, som arbejder med styrkelse af civilsamfundet.

Forankring:




sig.


29


Aktiviteten har fokus på etablering og understøttelse af enkeltindivider eller grupper af

beboere, der hver især har et ønske om at forbedre miljøet i Vollsmose og tydeliggøre de

fordele, der er for den enkelte husstand ved at indrette sin livsførelse mest mulig bæredygtigt.

Miljøambassadøren træder til, når enten boligselskabet eller den økonomiske rådgivning

opdager, at en beboer har ualmindeligt store forbrugsydelser på el, vand eller varme. En

ambassadør kan også træde til i det tilfælde, at en ejendomsmester vurderer, at han/hun vil få

en nemmere kommunikation med en beboer under hjemmebesøg, hvor en lokal beboer også

deltager.

Efter kontakt fra den pågældende aktør formidler Vollsmose Sekretariatet en kontakt imellem

en miljøambassadør og beboer, og beboeren giver tilsagn om at tage imod en frivillig

rådgivning af en miljøambassadør.

Ambassadørernes rolle vil være at rådgive andre beboere omkring, hvordan man kan spare på

sit el-, vand- eller varmeforbrug og dermed undgå store forbrugsregninger og samtidig passe

på miljøet. Ambassadører, der indgår i det frivillige tilkaldekorps og står til rådighed i forhold

til frivillig rådgivning, vil kunne modtage opkvalificerende kurser, der gør dem i stand til at yde

kvalificeret bistand.

Det skal ligeledes være muligt for beboerne at etablere renere udearealer, afsøge interessen

for delebiler, byhaver eller lignende initiativer på bæredygtighedsområdet.

Aktiviteten første fokus er at få kortlagt målere, installationer og fakta vedrørende

affaldshåndtering, således at man kan få etableret en baseline for et ”normalt” forbrug i de

forskellige typer af husstande.

Formål:

Det primære formål med aktiviteten er øget tryghed og styrket civilsamfund.

Delformålet er øget oplevelse af godt naboskab og tryghed blandt beboerne i Vollsmose.

Målgruppe(r):

Den primære målgruppe er beboere med interesse for at blive frivillige miljøambassadører.

Den sekundære målgruppe af beboere, som får gavn af de frivillige miljøambassadørers viden

og tiltag.

AKTIVITET:

MILJØAMBASSADØRER


30



Minimum 18 aktive miljøambassadører (fx 2

per afdeling) årligt


Minimum 10 beboerkontakter årligt i afdelinger

med miljøambassadører


Miljøambassadørerne oplever selv, at de gør en

forskel i forhold til vejledningssituationer og

øvrige initiativer, de tager på området



Organisering




Ansvarsfordeling



Sekretariatet.

Rollefordeling



Behov kan italesættes af beboere, den boligsociale helhedsplan eller øvrige aktører. Det er


ofte vil det være sådan. Ejerskabet placeres dér, hvor det det er tættest på slutbrugeren, men

vil, i en hjælp til selvhjælp-tankegang blive understøttet af boligsociale medarbejdere, og

gradvist gå i retning af, at blive mere eller mindre selvbærende. I omkostningstunge indsatser,

vil ejerskabet i højere grad være tilknyttet helhedsplanen – alternativt aktøren, og ikke den



for Vollsmose.





Forankring:




sig.


31


Aktiviteten handler om at etablere og facilitere et netværk bestående af unge

bydelsambassadører. Ambassadørerne arbejder inden for feltet ungdomsliv med involvering af

unge, unges engagement lokalt, unges stemmer lokalt og demokratiforståelse i bred forstand.

De unge har både en udadvendt og en indadvendt funktion. Indadtil bliver de positive

rollemodeller, og et modsvar til negative fællesskaber, der tager initiativ til forskellige

aktiviteter for og med unge. De understøttes i at organisere og engagere samt sikre egen

økonomi til deres aktiviteter, hvorved de får erfaring og kompetencer i forhold til

projektstyring.

De konkrete aktiviteter udvikles i samarbejde mellem de unge og relevante aktører, enten

lokalt eller nationalt. Der kan eksempelvis være tale om enkeltstående aktiviteter som

debatarrangementer om aktuelle emner, workshops eller lignende. Men det kan også dreje sig

om kortere eller længere forløb, hvor de unge understøtter den boligsociale helhedsplans

campingvognsturné i boligområdet, bakker nationale NGO’ere op, der ønsker at etablere

aktiviteter i Vollsmose, eller andet.

De unge bydelsambassadører tilbydes løbende kompetenceudvikling omkring fx medietræning,

demokrati- og politikforståelse og aktivitetsplanlægning.

Formål:

Det overordnede formål er at øge trygheden og styrke civilsamfundet.

Delformålet er øget lokalt engagement og tryghed blandt beboerne i Vollsmose samt fald i

omfanget af hærværk.

Målgruppe(r):

Den primære målgruppe er de unge, som ønsker at blive frivillige unge bydelsambassadører.

Den sekundære målgruppe er de beboere, som får gavn af de unges arrangementer,

fællesskaber og debatter.


AKTIVITET:

UNGE BYDELSAMBASSADØRER


32


Minimum 18 aktive unge bydelsambassadører

årligt


De unge bydelsambassadører er i stand til årligt

at etablere minimum to fællesskaber eller

aktiviteter af forskellig karakter for bydelen.


Gruppen af bydelsambassadører oplever, at de

styrker unges engagement i Vollsmose.



Organisering




Ansvarsfordeling



Sekretariatet.

Rollefordeling






vil, i en hjælp til selvhjælp-tankegang blive understøttet af boligsociale medarbejdere, og

gradvist gå i retning af at blive mere eller mindre selvbærende. I omkostningstunge indsatser

vil ejerskabet i højere grad være tilknyttet helhedsplanen – alternativt aktøren, og ikke den



for Vollsmose.





Forankring:




sig.


33


Aktiviteten handler om at understøtte det lokale foreningsliv ved at stå til rådighed med

vejledning og sparring og konkret hjælp til projekter, aktiviteter, fundraising, rekruttering af

frivillige eller deltagere. Foreninger og ildsjæle understøttes i deres ønske om at skaffe ekstern

finansiering eller knowhow til deres projekter.

Bydækkende, regionale eller nationale foreninger, som etablerer aktiviteter i bydelen

understøttes tillige.

Formål:

Formålet er først og fremmest øget tryghed og styrket civilsamfund.

Delformålet er øget lokalt engagement og tryghed blandt beboerne i Vollsmose.

Målgruppe(r):

Den primære målgruppe er aktive beboere og udefrakommende i lokale foreninger og civile

strukturer.

Den sekundære målgruppe er beboere, der får gavn af lokale foreningstilbud og civile tiltag.



Minimum 20 kontakter om året med lokale

initiativtagere, som understøtter aktiviteter i

bydelen.


Foreninger og civile strukturer oplever gode

forhold i Vollsmose.

Årlig evaluering i Samarbejdsrådet

AKTIVITET:

STYRKELSE AF CIVILSAMFUND OG LOKALT ENGAGEMENT


34


Organisering


følgegruppe bestående af Samarbejdsrådet for Vollsmose følger og afstemmer behovene i de


Ansvarsfordeling



Sekretariatet.

Rollefordeling






vil i en hjælp til selvhjælp-tankegang blive understøttet af boligsociale medarbejdere og

gradvist gå i retning af at blive mere eller mindre selvbærende. I omkostningstunge indsatser

vil ejerskabet i højere grad være tilknyttet helhedsplanen – alternativt aktøren, og ikke hos

den enkelte beboer, der måske har fremsat ideen.

Endelig klarlægges incitamentsstrukturen for de aktører, der indbydes til at være part i

aktiviteten. Dette sikrer fremdrift og ansvar for initiativets gennemførsel. Alle initiativer, der

understøttes eller faciliteres af den boligsociale helhedsplan, understøtter de overordnede

strategiske rammer og visionen for Vollsmose.





Forankring:




sig.


35


Aktiviteten vedrører økonomisk beboerrådgivning til beboere, som har generelle økonomiske

vanskeligheder eller ønske om en bedre økonomi. Det inkluderer rådgivning i en akut

udsættelsessag, en fogedretssag eller hvis beboeren på anden måde er udfordret i forhold til

at få økonomien til at hænge sammen. Udover økonomisk rådgivning vejledes i, hvorledes

beboeren kan orientere sig og finde den rette hjælp i det kommunale system, banken,

boligorganisationen osv.

Beboere kan henvises fra de sociale myndigheder eller andre myndigheder, som oplever, at

beboeren har brug for en økonomisk rådgivning. Boligorganisationerne kan vejlede beboerne i

at søge hjælp ved den økonomiske beboerrådgivning og eEndelig kan beboere selv henvende

sig personligt til beboerrådgiverne. Samtalerne foregår som oftest i Vollsmose Sekretariatet

eller ved hjemmebesøg.

Såfremt der ligger andre sociale eller psykiske problemer bag ved beboernes økonomiske

problemstillinger, bidrager beboerrådgiverne til at guide beboerne videre til rette hjælp enten i

kommunen, sundhedssystemet eller ved en relevant interesseforening.

Formål:

Aktivitetens overordnede formål er at øge trygheden og styrke civilsamfundet.

Delformålet er øget lokalt engagement og tryghed blandt beboerne i Vollsmose.

Målgruppe(r):

Den primære målgruppe er beboere/familier med rod i økonomien, ønske om bedre økonomisk

overblik, i en akut risiko for udsættelse eller med fogedsager eller lignende

gældsproblematikker.

Den sekundære målgruppe er beboere/familier med manglende it-kendskab, som betyder, at

de ikke kan orientere sig digitalt.

AKTIVITET:

ØKONOMISK BEBOERRÅDGIVNING


36



Minimum 200 beboere modtager årligt

beboerrådgivning


100 af disse beboere har ikke længere brug for

særlig støtte efter at have modtaget rådgivning



Organisering




Ansvarsfordeling



Sekretariatet.

Rollefordeling

Boligorganisationerne og relevante kommunale myndigheder gør beboerne opmærksomme

på tilbuddet.




1/1 boligsocial medarbejder, som arbejder med økonomisk rådgivning og alt hvad hertil

knytter sig.

Forankring:




sig.

37

06. DELAFTALE: KRIMINALPRÆVENTIV INDSATS

Delaftale for indsatsområdet Kriminalpræventiv indsats

Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale løbende

ajourføres.



Aftalens parter:

• Morten Madsen, Familie- og Velfærdschef, Børn- og Ungeforvaltningen

• Jane Findahl, koncernchef, Beskæftigelses- og Socialforvaltningen

• Tommy Holst, sekretariatsleder ved SSP Sekretariatet

• Mette Beck Frost, sekretariatsleder i Vollsmose Sekretariatet


Vollsmose er et særligt udsat boligområde. Bydelens udfordringer med kriminalitet og

utryghed har rødder i befolkningens socioøkonomiske forhold og har ofte med komplekse

norm- og adfærdsstrukturer at gøre. Risikoen for at begå en lovovertrædelse og blive idømt

en straf eller en behandlingsforanstaltning er større blandt socialt udsatte end hos

befolkningen som helhed (Rådet for udsatte, 2012).

Vollsmose Sekretariatet undersøger hvert andet-tredje år beboernes oplevelse af det lokale

naboskab og trygheden. I 2015 pegede undersøgelsen på to tendenser: Beboerne oplever i

stigende grad, at naboskabet er positivt, mens oplevelsen af tryghed er for nedadgående.

Rigspolitiets tryghedsindeks for Vollsmose, der udkom i starten af 2015, indikerer en lignende

tendens: På den ene side er der registreret en nedadgående kriminalitetskurve, og på den

anden side er der færre borgere, der føler sig trygge i Vollsmose. I de 29 udsatte

boligområder, som tryghedsindekset er lavet over, er kriminalitetskurven overordnet konstant

siden 2013, mens beboerne i udsatte områder er blevet mere utrygge ved de problemer, de

oplever i deres nabolag.

Vollsmose forbindes fortsat i dag med utryghed og kriminalitet. Der er ingen entydig

forklaring på beboerenes stigende oplevelse af utryghed, mens kriminaliteten er konstant eller

svagt faldende. Lokalt opleves det blandt Politi, kommunale aktører, beboere og det

boligsociale, at beboerne til stadighed er mere opmærksomme på uacceptabel adfærd og også

i stigende grad handler på den, når de møder den – blandt andet ved at tippe Politiet, benytte

SSP’s indgange, etablere nabohjælp i boligafdelingerne mv.


38


Formål:

Formålet med de boligsociale aktiviteter under indsatsområdet Kriminalpræventiv indsats er

primært:


• Øget tryghed


1) Beboerne skal i stigende grad være trygge i egen bydel

2) Lavere kriminalitet

3) Færre dømte for lovovertrædelser


1.

Andelen af borgere i Vollsmose, som er trygge i

deres nabolag, skal stige fra 69,7 procent i 2014 til

80 procent i 2019.

Til sammenligning var 87,7 procent hele i Odense

Kommune trygge i deres nabolag i 2014.

Politiets Tryghedsindeks

2.

Antallet af sigtede (straffelov, våbenlov og lov om

euforiserende stoffer) på 15 år og derover for hver

1000 personer (alle domme bortset fra frifindelser,

altså også tiltalefrafald) skal reduceres fra 40

personer i 2014 til 35 personer i 2019.

Til sammenligning var der 13 sigtede for hver 1000

personer i Odense Kommune i 2014.


sigtelser

3.

Antallet af kriminalretlige afgørelser (straffelov,

våbenlov og lov om euforiserende stoffer) for

personer på 15 år og derover for hver 1000

personer (alle domme bortset fra frifindelser, altså

også tiltalefrafald) skal reduceres fra 40,8 afgørelser

i 2014 til 33 afgørelser eller derunder i 2019.

Til sammenligning lå antallet i Odense Kommune i

2014 på 12,2 afgørelser.


sigtelser


39


Konkrete kriminalpræventive aktiviteter:

• Tryghedsvandringer

• Tidlig opsporing og indbringelse af bekymringer

• Samarbejde om specifikke forebyggelsesplaner

Boligsociale aktiviteter med et indbygget kriminalpræventivt sigte:

• Naboskabsfrivillige

• Unge bydelsambassadører

• Miljøambassadører

• Vollsmoses lokale medier for og med beboerne

• Foreningsunderstøttende aktiviteter

• Økonomisk beboerrådgivning

• Brobyggermentor for unge

• Fritids- og studiejobrådgivning

• Beskæftigelsesmentor for voksne over 30 år

• Trivsel i skolen

• Erhvervsmentor for unge

• Uddannelsesorienteret familierådgivning

• Familierådgivning om forældrerollen

Samarbejde, koordinering og vidensdeling samt beredskabsplanen er vigtige elementer, som

binder det kriminalitetsforebyggende aspekt ind i alle de nævnte aktiviteter.


Det boligsociale fokus på kriminalitetsforebyggelse er tæt forbundet med den koordinerede

SSP-indsats. Odense Kommunes sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet

indeholder syv veje til forebyggelse af risikoadfærd blandt børn og unge. De boligsociale

aktiviteter knytter sig tæt til fire af de syv veje som beskrevet herover.

De fire forebyggende tilgange i det boligsociale er:

• Fælles mål og viden (Vej 1)

• Familie og pårørende (Vej 2)

• Uddannelse og beskæftigelse (Vej 4)

• Tryghed og bolig (Vej 5)

Alle aktiviteter i Vollsmose Sekretariatets boligsociale arbejde har et kriminalpræventivt sigte,

som skal indlejres i samtlige boligsociale aktiviteter og samarbejdsflader med såvel kommune

som boligorganisationer, beboere og foreningsliv.

At det kriminalitetsforebyggende indarbejdes i de forskellige boligsociale aktiviteter hænger

sammen med, at alt, der styrker den enkeltes robusthed i livet og sunde fællesskaber,

forebygger kriminalitet og risikoadfærd. Den bedste kriminalitetsforebyggelse er, når:


40

• Børn lærer mere og er mere kompetente

• Flere kommer i uddannelse og job

• Flere borgere trives

• Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber




Landsbyggefonden




1.340 mio.

1.420 mio.





0.448 mio.

0.474 mio.





1.788 mio.

1.894 mio.












Vollsmose Sekretariatet forpligter sig til at sende delaftalen til revision hos aftalens parter

med 12 måneders mellemrum. Såfremt der ikke er grund til revidering, fortsættes aftalen. I

tilfælde af behov for revidering træder parterne sammen for at revidere aftalen.




41


En tryghedsvandring er en fælles gåtur mellem lokale beboere og relevante aktører, der har

myndighed over eller deler interesser i det område, hvor beboerne bor. Tryghedsvandringen

går ud på at udpege utrygge steder eller steder, hvor uacceptabel eller utryghedsskabende

adfærd finder sted.

Tryghedsvandringerne skal både skabe større tryghed og nedbringe kriminalitet. Hvis beboere

i et område føler sig utrygge, kan det betyde, at de færdes mindre der og holder sig inden

døre. Tryghed giver øget mobilitet og øget boligliv lokalt. Et formål med tryghedsvandringerne

er at skabe boligområder, hvor alle beboere har mulighed for at bruge de fælles arealer. Det

handler om at indrette stederne, så de er indbydende og behagelige at opholde sig og færdes

i.

På tryghedsvandringen er der typisk fokus på:

• Utrygge steder, der kan forbedres og særlige forhold, der skaber utryghed (det kan være

steder med dårlig belysning og dårlige oversigtsforhold, eller områder med meget affald,

graffiti eller hærværk.)

• Trygge steder. Steder der er behagelige at færdes i, og hvor folk føler sig trygge. (De kan

inspirere til forbedringer andre steder)

Tryghedsvandringerne er beboernes, og de inviterer. Vollsmose Sekretariatet står for at

organisere Politiets, kommunens, boligorganisationernes og øvrige relevante aktørers

deltagelse. Vollsmose Sekretariatet understøtter beboerne og det lokale foreningsliv i at gøre

brug af og deltage i tryghedsvandringer.

Formål:

Det primære formål med aktiviteten er øget tryghed og styrket civilsamfund.

Delformålet er, at beboerne i stigende grad skal være trygge i egen bydel.

Målgruppe(r):

Målgruppen er beboere i Vollsmose

AKTIVITET:

TRYGHEDSVANDRINGER


42



Minimum en tryghedsvandring hvert andet år i

hver af de ni boligafdelinger

Egen registrering og måling

Beboerne har indflydelse på deres lokale

omgivelser

Årlig evaluering i Samarbejdsrådet

Trygheden i Vollsmose vurderes styrket Årlig evaluering i Samarbejdsrådet


Organisering

Aktiviteten er organisatorisk placeret under indsatsområdet Kriminalpræventiv indsats.

Lederen af Vollsmose Sekretariatet deltager i SSP’s Lederforum, Odense.

Ansvarsfordeling

Det overordnede ansvar for aktiviteten er placeret hos sekretariatslederen, mens den daglige

koordinering af samarbejde og aktiviteter ligger hos afdelingsledelsen og øvrige medarbejdere

i Vollsmose Sekretariatet.

Rollefordeling

Afdelingsbestyrelserne er værter for tryghedsvandringerne, og det vil typisk være herfra, at

ønsket om en tryghedsvandring opstår.

Vollsmose Sekretariatet understøtter derefter kontakten mellem beboerne og SSP-

sekretariatet, som er den kommunale part i tryghedsvandringerne. Vollsmose Sekretariatet

inviterer relevante kommunale parter fx Vej og Park og den lokale daginstitution med i

vandringen, boligorganisationer samt politiet, hvis det er ønsket. Vollsmose Sekretariatet

inviterer øvrige interessenter efter aftale med beboerne. Vandringen følges til dørs af Vollsmose

Sekretariatet.

Forankring:

Tryghedsvandringer er allerede en integreret del af praksis i SSP arbejdet i Odense.


43


Alle aktiviteter i Vollsmose Sekretariatets boligsociale arbejde har et kriminalpræventivt sigte.

Det kriminalitetsforebyggende og -præventive er derfor indlejret i samtlige boligsociale

aktiviteter og samtlige samarbejdsflader med såvel kommune som boligorganisationer,

beboere og foreningsliv.

Formål:

Hovedformålet er øget tryghed.

Delformålet er lavere kriminalitet.

Målgruppe(r):

Børn og unge i Vollsmose, der udviser en bekymrende adfærd.



Samarbejdspartnere i SSP-regi vurderer

samarbejdet med Vollsmose Sekretariatet som

produktivt og konstruktivt.



Organisering


Lederen for Vollsmose Sekretariatet deltager i SSP’s Lederforum, Odense.

Ansvarsfordeling

Vollsmose Sekretariatet bidrager til tidlig opsporing og indbringelse af bekymringer, og til

enhver tid at stå til rådighed for samarbejde med SSP og andre relevante parter med henblik

på forebyggelse af kriminalitet. Det overordnede ansvar for aktiviteterne, der knytter sig til de

fire udvalgte veje i SSP strategien, er placeret hos sekretariatslederen, mens den daglige

koordinering af samarbejdet med SSP og øvrige parter ligger hos afdelingsledelsen i Vollsmose

Sekretariatet.

AKTIVITET:

TIDLIG OPSPORING OG INDBRINGELSE AF BEKYMRINGER


44

Rollefordeling


SSP-indsats. De boligsociale aktiviteter knytter sig tæt til fire af de syv veje som beskrevet

tidligere. Sekretariatslederen i SSP er tovholder for strategien, mens den boligsociale

helhedsplan bidrager til arbejdet.

Forankring:

Det kriminalitetsforebyggende og -præventive skal indlejres i samtlige boligsociale aktiviteter

og samtlige samarbejdsflader med såvel kommune som boligorganisationer, beboere og

foreningsliv.


45


Vollsmose Sekretariatet deltager i specifikke forebyggelsesplaner, når det er relevant. Når en

sådan plan aftales, laves også aftaler om de forskellige parters rolle i planen. Det kan

eksempelvis handle om forebyggende initiativer eller særlig opmærksomhed på noget.

Formål:

Det primære formål er øget tryghed.

Delformålet er lavere kriminalitet og færre dømte for lovovertrædelser.

Målgruppe(r):

Børn og unge i risiko for at blive involveret i kriminalitet.



Samarbejdspartnere i SSP-regi vurderer

samarbejdet med Vollsmose Sekretariatet som

produktivt og konstruktivt.



Organisering


Lederen for Vollsmose Sekretariatet deltager i SSP’s Lederforum, Odense.

Ansvarsfordeling

Vollsmose Sekretariatet bidrager til udarbejdelsen af specifikke forebyggelsesplaner, og til

enhver tid at stå til rådighed for samarbejde med SSP og andre relevante parter med henblik

på forebyggelse af kriminalitet. Det overordnede ansvar for aktiviteterne, der knytter sig til de

fire udvalgte veje i SSP strategien, er placeret hos sekretariatslederen, mens den daglige

koordinering af samarbejdet med SSP og øvrige parter ligger hos afdelingsledelsen i Vollsmose

Sekretariatet.

AKTIVITET:


46

Rollefordeling


SSP-indsats. De boligsociale aktiviteter knytter sig tæt til fire af de syv veje som beskrevet

tidligere. Sekretariatslederen i SSP er tovholder for strategien, mens den boligsociale

helhedsplan bidrager til arbejdet.

Forankring:

Det kriminalitetsforebyggende og –præventive arbejde skal indlejres i samtlige boligsociale

aktiviteter og samtlige samarbejdsflader med såvel kommune som boligorganisationer,

beboere og foreningsliv.

47

07. DELAFTALE: UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE

Delaftale for indsatsområdet Uddannelse og beskæftigelse Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale løbende

ajourføres.



Aftalens parter:

• Jens Pilholm, direktør for Civica

• Jacob Michaelsen, direktør for FAB




Problemkompleks for indsatsområde

Social baggrund har stor betydning for, hvilken uddannelse unge mennesker opnår i Danmark,

hvilket arbejde de får, og om den tilknytning til arbejdsmarkedet, de opnår, bliver varig

(Mønsterbrydere, SFI, 2015). Blandt børn, der vokser op i én af de 10 procent fattigste

familier, har 36 procent i 25-årsalderen ikke afsluttet en ungdomsuddannelse eller en

erhvervsuddannelse, mens den tilsvarende andel blandt børn fra de 10 procent bedst stillede

familier kun er 9 procent. Børn fra de fattigste familier har således fire gange så stor risiko for

at stå uden uddannelse som 25-årige (AE, 2010).

Ligeledes ses en tydelig sammenhæng mellem de sociale og økonomiske opvækstvilkår som

barn og den enkeltes arbejdsmarkedstilknytning som 25-årig.

Et gennemgående træk i Vollsmose er, at en stor andel af beboerne ikke er i beskæftigelse.

Man taler ofte om, at de særligt udsatte boligområder har en overrepræsentation af

”langtidsfattige”, der er medvirkende til, at en række andre problemer opstår. Det er

eksempelvis isolerede og ensomme beboere, unge der skaber utryghed i boligområdet og

udviklingen af en form for parallelsamfund, hvor det betragtes som normalt at befinde sig

uden for arbejdsmarkedet.

Ofte er ledige i udsatte boligområder langt fra arbejdsmarkedet. Nogle mangler

jobsøgningsfærdigheder og har ikke kendskab til kulturen på en arbejdsplads. Andre mangler

sprogkundskaber, har fysiske eller psykiske lidelser eller problemer i deres familieliv –

problemer som i nogle tilfælde overskygger manglende job og indtjening. Ledige med sådanne

udfordringer har ofte behov for en ekstra og mere støttet indsats.


48


Formål:

Formålet med de boligsociale aktiviteter under indsatsområdet Uddannelse og beskæftigelse er

primært:


• Flere i arbejde


1) Flere unge starter på en uddannelse efter 9. eller 10. klasse

2) Flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse

3) Flere unge kommer i beskæftigelse

4) Flere voksne kommer i beskæftigelse

5) Færre unge modtager uddannelseshjælp

6) Færre voksne modtager kontanthjælp


1.

Andelen af unge mellem 15 og 29 år med

grundskole som højest gennemførte uddannelse

reduceres fra 24,5 procent i 2014 til 15 procent i

2019.


Til sammenligning var andelen af samme

aldersgruppe på 11 procent i hele Odense

Kommune i 2014.

Andelen af unge mellem 15 og 29 år, der er i gang

med en uddannelse, skal stige fra 55,1 procent i

2014 til 60 procent i 2019.


Til sammenligning var 61,1 procent af de 15-29-

årige i hele Odense Kommune i 2014 i gang med en

uddannelse.

2.

Andelen af unge mellem 15 og 29 år, der minimum

har gennemført en ungdomsuddannelse*, stiger fra

11,9 procent i 2014 til 20 procent i 2019.

*Heri er ikke medtaget de 15-29-årige, som ved

målingstidspunkt er i gang med en uddannelse

(55,1 procent).



49

Til sammenligning lå tallet i hele Odense Kommune

i 2014 på 24,1 procent.

3.

Andelen af unge mellem 18 og 29 år, der er i



Til sammenligning var 56,1 procent af hele Odense

Kommunes unge mellem 18 og 29 år i 2013 i

beskæftigelse.

BL-tal: Unge i beskæftigelse

4.

Andelen af personer mellem 30 og 64 år, der er i



Til sammenligning var 71,1 procent af alle personer

mellem 30 og 64 år i Odense Kommune i

beskæftigelse i 2013.

BL-tal: Personer 30-64 år i

beskæftigelse

5.

Andelen af unge under 30 år i Vollsmose, der

modtager uddannelseshjælp, falder fra 3,51 procent

i 2015 til 2,21 procent i 2019.

Til sammenligning modtog 1,06 procent af unge

under 30 år i hele Odense Kommune

uddannelseshjælp i 2015.


Ledelsesinformation

6.

Andelen af voksne over 30 år i Vollsmose, der

modtager kontanthjælp, falder fra 12,04 procent i

2015 til 11,61 procent i 2019.

Til sammenligning modtog 2,54 procent af voksne

over 30 år i hele Odense Kommune kontanthjælp i

2015.


Ledelsesinformation


• Fritids- og studiejobrådgivning for unge

• Erhvervsmentor for unge

• Brobyggermentor for unge

• Beskæftigelsesmentor for voksne i Vollsmose


50


De boligsociale aktiviteter på indsatsområdet Uddannelse og beskæftigelse gennemføres i tæt

samarbejde med relevante partnere i Odense Kommune og koordineres ud fra fælles

strategiske mål. Et højere uddannelsesniveau og flere i arbejde er to af Odense Kommunes

politiske mål for boligområdet Vollsmose og to af fire boligsociale strategiske mål for Vollsmose

Sekretariatet.

Vollsmose Sekretariatets tilgang i arbejdet spiller ligeledes sammen med Odense Kommunes

fokus på at sætte borgeren i centrum og at arbejde ud fra et ressourceperspektiv.

Der etableres en følgegruppe på lederniveau for indsatsområdet, som hvert år vurderer og

koordinerer aktiviteterne samt drøfter erfaringer og resultater. I vedhæftede

organisationsdiagram ses, hvorledes bestyrelse, sekretariat og de boligsociale aktiviteter

organiseres og deres indbyrdes sammenhænge.

Følgegruppen består af:

Anna Vadgaard, skoleleder fra H.C. Andersen Skolen

Allan Feldskou, skoleleder fra Abildgårdskolen

Jens Peder Andersen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense

Kim Aarup Breide, afdelingsleder, Unge og Integration

Majken Yun Nielsen, afdelingsleder, CFU Familierådgivningen

Jacob Lindegaard Knudsen, chef for Uddannelse 2

Marie Strøe Lind, afdelingsleder, Aktivitetsrådgivningen

Betina Pedersen, afdelingsleder Job og Udvikling 1

Afdelingsleder ved Vollsmose Sekretariatet

Afdelingslederen er ansvarlig for følgegruppens betjening, og der afvikles minimum et årligt

evalueringsmøde, som dog ikke erstatter den daglige koordinering af samarbejder og

aktiviteter.


51




Landsbyggefonden




9.267 mio.

9.717 mio.





3.092 mio.

3.244 mio.





12.357 mio.

12.959 mio.







overordnet afgørelse, rejses for bestyrelsen, som får fremlagt situationens forskellige interesser

og træffer beslutning på et nuanceret grundlag.





tale.


Aftalen er gældende fra 2016-2020.


52


Aktiviteten er et supplement til skolernes og UU-vejledernes arbejde med de unge. Den unge

vejledes og coaches gennem kurser, workshops og individuel vejledning i, hvordan han/hun på

bedst mulig vis kontakter arbejdspladser, skriver ansøgninger, går til samtale med videre.

Gennem aktiviteten udbydes workshops, hvor de unge tager på virksomhedsbesøg eller mødes

med faglige organisationer for at lære om arbejdsmiljø og regler på arbejdsmarkedet i øvrigt.

Der laves desuden arrangementer for forældre med henblik på at formidle viden om

arbejdsmarkedet og jobmuligheder for den unge samt nedbryde eventuelle barrierer.

Aktivitetsrække:

12 årlige workshops omkring arbejdsmarkedsrelaterede emner

Workshops på folkeskolerne om fritidsjob

4 workshops årligt til forældre med børn der ønsker et fritidsjob

8 virksomhedsbesøg

Årlig kortlægning af relevante fritids- og studiejobs i og omkring Vollsmose

Åben rådgivning på Vollsmose Bibliotek

Åben rådgivning på Camp U

I aktiviteten sættes der fokus på den unges positive ressourcer og hvilke forhindringer, den

unge føler, er til stede i jobsøgningen. Hvert vejledningsforløb tilrettelægges på baggrund af

den unges individuelle profil.

Fritids- og studiejobrådgivningen har typisk faste åbningstider i Vollsmose Bibliotek, I Camp U,

ved Boldklubben B 1909’erne, på de lokale skoler i de store pauser og i beboerhusene på

turnus.

Aktiviteten har desuden Facebook-siden ”Vollsmoses Fritidsjobrådgivning”. Her foregår meget

af kommunikationen med de unge. Relevante stillingsopslag lægges ud på siden. De unge kan

også herigennem stille spørgsmål og sende ansøgninger til vejlederne og kommunikere med

hinanden indbyrdes.

En indsats på dette område opleves som yderst relevant, da cirka 12 procent af Vollsmoses

samlede befolkning er mellem 13 og 18 år. Samtidig har blot 24 procent af de unge i området

et fritidsjob til sammenligning med cirka 60 procent på landsplan.

Der er således et potentiale her, da unge med erhvervserfaring i højere grad gennemfører en

ungdomsuddannelse, ligesom muligheden for at komme i job som voksen er langt højere.

Blandt nydanskere er chancen for at komme i job senere i livet mere end fordoblet, hvis man har haft et fritidsjob.

AKTIVITET:


53

Formål:

Det primære formål er højere uddannelsesniveau og flere i arbejde.

Delformålet er, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse, at flere unge kommer i

beskæftigelse, og at færre unge modtager uddannelseshjælp.

Målgruppe(r):

Målgruppen er unge over 13 år, der bor i Vollsmose



Minimum 200 unge modtager på årsbasis

fritids- eller studiejobrådgivning


Minimum 50 af disse unge får et fritidsjob Egne registreringer og målinger

Indsatsen betyder, at den unge er blevet mere

motiveret for at få og bevare et fritids- eller

studiejob.



Organisering

Aktiviteten er organisatorisk placeret under indsatsområdet Uddannelse og Beskæftigelse, hvor

en følgegruppe bestående af kommunale ledere på området følger og afstemmer behovene i

de enkelte aktiviteter. Se venligst organisationsdiagram.

Ansvarsfordeling

Det overordnede ansvar for aktiviteten er placeret hos Vollsmose Sekretariatets

sekretariatsleder, mens den daglige koordinering af samarbejdet og aktiviteter ligger hos

afdelingslederen.

Rollefordeling

De unge henvender sig selv til fritids- og studiejobrådgivningen via sociale medier, telefon

eller når rådgiverne er tilstede på biblioteket, på de lokale folkeskoler eller andre steder i

området, hvor de unge færdes. Der etableres samarbejde med lokale skoler, UUO og relevante

arbejdspladser.




1/1 boligsocial medarbejder med rådgivningsfunktioner

Forankring:




sig.


54


Aktiviteten Erhvervsmentor for unge består af personlige mentorordninger for beboere imellem

15 og 30 år og er et supplement til de almindelige uddannelses-, beskæftigelses- og

iværksættertilbud.

Mentorordningen egner sig specielt godt til aktivitets-, uddannelsesparate og jobparate unge i

alderen 15- 30 år eller unge, som skal have afklaret deres parathed og videre vej. De unge

kan enten være på udkig efter en uddannelse, fritidsjob, læreplads/praktikplads eller

fuldtidsjob.

En mentor kan hjælpe dem med at skrive jobansøgning, bidrage med relevant viden om en

bestemt branche eller generelt skabe afklaring for den unge omkring spørgsmål vedrørende

arbejdsmarkedet og/eller uddannelsessteder.

Den unge får tilbudt en frivillig, personlig og fortrolig mentorrådgivning, som er et supplement

til det eksisterende system. Den unge og mentor finder sammen ud af, hvordan et forløb skal

se ud, og hvilke faktorer, de vil arbejde med. I udgangspunktet afsluttes et forløb, når

beboeren oplever sig i stand til at handle på de muligheder, vedkommende har.

Aktivitetsrække

Rådgivende samtaler

Motiverende samtaler i forhold motivation/fastholdelse på uddannelsessted

Besøg på uddannelsessted

Etablering af virksomhedspraktikker

Virksomhedsbesøg

Besøg på uddannelsessteder

Etablering af snusepraktik

Opsøgende kontakt til samarbejdsparter/virksomheder

Opsøgende dialog med målgruppen

I aktiviteten etableres mulighed for at etablere konkrete tilbud til den unge for eksempel som

enten Brandkadet eller i en form for praktikforløb på en lokal byggeplads, igennem initiativet

”Byg til Vækst”. ”Byg til Vækst” har fokus på at skabe forbindelse mellem ledige med interesse i

uddannelse og beskæftigelse inden for byggeri og virksomheder i branchen, og er

omdrejningspunktet for et samarbejde mellem entreprenører tilknyttet renovering i området

eller som en del af infrastrukturplanen for Vollsmose.

Et forløb som for eksempel brandkadet eller arbejdsmand på en byggeplads kan styrke

selvtilliden og genetablere en manglende tro på egne ressourcer. Det kan også give lyst og

engagement, fordi de gennem en dagligdag på en arbejdsplads med opgaver og kolleger

oplever mening, og at deres egen indsats gør en forskel. Her bliver de unge en del af et

fællesskab, og her får de prøvet sig selv af i en praktisk sammenhæng. På den måde oplever

de konkret, om et brancheområde er noget for dem, og de kan finde motivation til at uddanne

sig, fordi det bliver synligt, hvilket job der kan være i den anden ende af et uddannelsesforløb.

AKTIVITET:

ERHVERVSMENTOR FOR UNGE


55

Formål:




Målgruppe(r):

Målgruppen er unge i alderen 15-30 år.



Minimum 40 unge deltager årligt i et forløb eller

en individuel, erhvervsrettet indsats.


Minimum 20 unge påbegynder årligt enten job

eller uddannelse.


Minimum 15 unge føler sig styrket i forhold til

at varetage et job eller en uddannelse.



Organisering




Ansvarsfordeling



afdelingslederen.

Rollefordeling

De unge henvises af beskæftigelsesområdet eller UUO. Vollsmose Sekretariatet etablerer

samarbejde med relevante parter, som Byg til vækst, Beredskab Fyn mv. i forbindelse med de

enkelte projekter.




1/1 boligsocial medarbejder med rådgiver- og mentorfunktioner

Forankring:




sig.


56


Aktiviteten Brobyggermentor for unge er en indsats for unge, som er sårbare i overgangen fra

folkeskolen til ungdomsuddannelsen, eller som modtager uddannelseshjælp.

Brobyggermentoren er en gennemgående voksen, der støtter den unges generelle motivation

samt sociale og personlige kompetencer med henblik på en god start på uddannelse.

Aktivitetsrække


Motiverende samtaler i forhold til motivation/fastholdelse på uddannelsessted

Besøg på uddannelsessted

Opsøgende kontakt til samarbejdsparter/virksomheder

Opsøgende dialog med målgruppen

Skoler, Ungdommens Uddannelsesvejledning, de sociale myndigheder eller andre aktører

henviser den unge til brobyggermentoren, som selv aktivt opsøger den unge. En ung kan også

selv henvende sig til brobyggermentoren. Den unge oplever herefter et forløb, som i form og

indhold minder om et mentorforløb med fokus på hjælp til selvhjælp.

Forløbet er individuelt og kan indeholde fx hjemmebesøg, telefonopringninger eller besøg på

uddannelsessteder. Forløbet tager udgangspunkt i hjælp til selvhjælp med afsæt i den unge

selv og den plan, som ung og mentor sammen lægger.

Formål:

Hovedformålet er højere uddannelsesniveau og flere i beskæftigelse.



Målgruppe(r):

Unge som er sårbare i forhold til start på uddannelse.



Minimum 40 unge deltager årligt i et

brobygningsforløb


AKTIVITET:

BROBYGGERMENTOR FOR UNGE


57

Minimum 30 unge fastholdes efter et år i

ungdomsuddannelse


Den unge oplever en vedvarende motivation i

forhold til at forblive på uddannelsen



Organisering




Ansvarsfordeling



afdelingslederen.

Rollefordeling

Folkeskoler, Ungdommens Uddannelsesvejledning og uddannelsesinstitutioner henviser den

unge til et forløb hos Vollsmose Sekretariatet.




1/1 boligsocial medarbejder med mentorfunktioner

Forankring:




sig.


58


Beskæftigelsesmentoren for voksne i Vollsmose har som mål at flytte beboerne i retning af

enten uddannelse eller beskæftigelse. Ledigheden i Vollsmose er væsentligt højere end på

landsplan, idet 62,9 procent af den voksne befolkning i Vollsmose står uden for

arbejdsmarkedet. Ud af disse har over 18% været ledige i over 5 år og hele 20% været ledige

i over 10 år. Skal flere i Vollsmose i job, handler det i første gang om, at de, der ikke er

jobparate, bliver jobparate.

Aktiviteten er et supplement til den kommunale indsats i området og går ud på, at ledige i job-

og uddannelsesvejledningerne vil blive mødt af en mentor, der tager sig tid til at høre deres

historie og fx kan hjælpe dem med at forstå rudekuverterne fra det offentlige eller finde rundt

i systemet. Den tilgang løser nogle meget konkrete problemer, der står i vejen for at kunne

fokusere på job- eller uddannelsessøgning. Samtidig skaber den en gensidig forståelse og tillid

mellem den ledige og mentoren, som er er et vigtigt afsæt for at kunne hjælpe den ledige.

Undervejs i forløbet vil der blive arbejdet med at samle de ledige i mindre netværksgrupper,

hvor man i tre måneders intervaller vil blive introduceret for generel viden om

arbejdsmarkedet, virksomhedsbesøg og uddannelsessystemet, der kan kobles til den

individuelle rådgivning.

Aktivitetsrække

Etablering af 4 årlige beskæftigelsesrettede forløb


Samtaler vedr. CV og kompetencer

Besøg på uddannelsessteder

Besøg hos virksomheder

Etablering af snusepraktikker i samarbejde med virksomheder

Etablering af virksomhedspraktikker i samarbejde med virksomheder

Etablering af løntilskud i samarbejde med sagsbehandler

Beskæftigelsesmentoren vurderer hver enkelte lediges situation og de eventuelle problemer,

der skal løses, inden vedkommende kan komme i job. Samtidig tilbydes hjælp til bl.a. job- og

uddannelsessøgning samt generel introduktion til det danske arbejdsmarked og de

forventninger, man mødes med på en arbejdsplads.

Formål:

Højere uddannelsesniveau og flere i arbejde.

Delformålet er, at flere voksne kommer i beskæftigelse, og at færre voksne modtager

kontanthjælp.

AKTIVITET:

BESKÆFTIGELSESMENTOR FOR VOKSNE I VOLLSMOSE


59

Målgruppe(r):

Over 30-årige der står uden for beskæftigelse



40 deltager årligt i et rådgivningsforløb Egne registreringer og målinger

Minimum 10 beboere årligt modtager ikke

længere kontanthjælp.


75% af beboerne i indsatsen vurderer selv, at

de er kommet tættere på arbejdsmarkedet



Organisering


en følgegruppe bestående af kommunale ledere på området, følger og afstemmer behovene i


Ansvarsfordeling



Sekretariatet.

Rollefordeling

Det er jobcentret, der henviser den enkelte beboer til aktiviteten, hvorefter den boligsociale

medarbejder i aktiviteten kontakter beboeren med henblik på at starte et forløb. Det er

ligeledes den boligsociale medarbejder og beboeren, der sammen beslutter, når forløbet skal

ophøre.




1/2 boligsocial medarbejder med mentorfunktioner

Forankring:




sig.

08. DELAFTALE: FOREBYGGELSE OG FORÆLDREANSVAR

60

08. DELAFTALE: FOREBYGGELSE OG FORÆLDREANSVAR Delaftale for indsatsområdet Forebyggelse og forældreansvar

Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale løbende

ajourføres.



Aftalens parter:





Vollsmose har en høj andel af børn og unge sammenlignet med resten af Odense. Børn og

unge, der vokser op i Vollsmose er præget af, at mange voksne i bydelen har lav indkomst,

ringe tilknytning til arbejdsmarkedet og generelt et lavere uddannelsesniveau.

Samfundet står i dag med den udfordring, at omkring syv procent af en årgang forlader

folkeskolen uden 9. klasses afgangsprøve, og at knap en femtedel af en ungdomsårgang som

25-årige står uden en ungdomsuddannelse – blandt disse er en klar overvægt af børn fra

socialt svage familier og børn af anden etnisk herkomst. (KL og Undervisningsministeriet,

2014)

Familier, som er ramt af udsathed og fx har et lavt uddannelsesniveau, ringe tilknytning til

arbejdsmarkedet og lav indkomst, er ofte også kendetegnet ved en række andre forhold

såsom dårligere trivsel og sundhed, færre relationer, ringere forståelse af pligter og

rettigheder i samfundet, utryghed ved samfundets forventninger og måske endda mistillid og

mistro. Forældres ofte begrænsede forståelse af omverden og samspil med samme har

indflydelse på børnenes opvækst. I takt med at barnet vokser, stiger kompleksiteten både for

den unge og for familien. Der stilles store krav om deltagelse i skolens liv og senere i

uddannelseslivet.

Tidlig forebyggelse handler i høj grad om at forsøge at bryde den negative sociale arv på

forskellige centrale tidspunkter i barnets liv, hvor forældrene har et særligt ansvar og en

særlig støttende opgave.


61


Formål:

Formålet med de boligsociale aktiviteter under indsatsområdet Forebyggelse og

forældreansvar er primært:


• Flere i arbejde


Til de tre hovedformål for indsatsområdet hører en række delformål:

1) Styrket samarbejde med forældre om forældreansvar og deltagelse i dagtilbud

2) Styrket samarbejde med forældre om lavere fravær og øget deltagelse i skolen

3) Færre børn- og ungesager

4) Højere karaktergennemsnit ved folkeskolens 9. klasses afgangsprøve


1.

Andelen af alle et- til femårige i Vollsmose, som er

i dagtilbud, skal stige fra 64,9 procent i 2014 til 80

procent i 2019.

Til sammenligning var mellem 79,1 og 88,3 procent

af de et- til toårige i hele Odense Kommune mellem

2010 og 2014 i dagtilbud.

BL-tal: Børn i dagtilbud

2.

Det fravær, som eleverne i Vollsmose inden for det

seneste år i alt har haft, skal reduceres fra et

gennemsnit på 17 dage ultimo 2015 til 13 dage

medio 2020.

Til sammenligning lå fraværet for hele Odense

Kommune ultimo 2015 på et gennemsnit inden for

det seneste år på 11,3 dage.

Odense Kommunes

monitoreringssystem: Ulovligt fravær


62

3.

Den årlige andel af aktive børn- og ungesager* i

Vollsmose skal reduceres fra et gennemsnit på 7,1

procent for 2014 til et gennemsnit på 6,0 procent

eller derunder for 2018.

Til sammenligning lå andelen af aktive børn- og

ungesager i hele Odense Kommune for 2014 på et

årsgennemsnit på 3,1 procent.

*En aktiv børn- og ungesag er, når der inden for det

seneste år på baggrund af en § 50-undersøgelse er

iværksat en konkret indsats for et barn eller en ung

under 18 år, som medfører en udgift.

Odense Kommunes

monitoreringssystem: Børn- og

ungesager

4.

Karaktergennemsnittet for de bundne prøvefag

dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi ved

folkeskolens 9. klasses afgangsprøve for elever med

adresse i Vollsmose øges fra 4,81 for skoleåret

2014/2015 til 5,70 eller derover for skoleåret

2018/2019.

Til sammenligning lå gennemsnittet for Odense

Kommune på 6,9 for skoleåret 2014/2015.

Undervisningsministeriet:

Karaktergennemsnit bundne prøver


• Trivsel i skolen (udviklingsforløb med børn og familier i tæt samspil med skolen)

• Familierådgivning om forældrerollen (rådgivning til familier med små børn, 0-6 år)

• Familierådgivning om forældrerollen (rådgivning til familier med skolebørn, 6-15 år)

• Uddannelsesorienteret familierådgivning (rådgivning til familier med store børn fra 7.

klasse til godt i gang med ungdomsuddannelse)


Aktiviteterne under Forebyggelse og forældreansvar er et supplement til skolernes,

daginstitutionernes, dagplejernes og sundhedsplejens forældre- og familiekontakt.

Aktiviteterne har en brobyggende funktion, da familier i en udsat position får tilbudt en

rådgiver, som kan understøtte familien i samarbejdet med de institutioner, som deres børn er

i og øge deres forståelse for rettigheder og pligter som forældre.

For indsatsområdet Forebyggelse og forældreansvar etableres en følgegruppe på lederniveau.

Følgegruppen består af ledere fra blandt andet dagplejen, daginstitutionerne og

sundhedsplejen. Hvert år vurderer og koordinerer følgegruppen aktiviteterne samt drøfter

erfaringer og resultater. I vedhæftede organisationsdiagram ses, hvorledes bestyrelse,


63

sekretariat og de boligsociale aktiviteter organiseres og deres indbyrdes sammenhænge.

Følgegruppen for indsatsområdet består af:

Anna Vadgaard, skoleleder fra H. C. Andersen Skolen

Allan Feldskou, skoleleder fra Abildgårdskolen

Lissi Skodborg Jørgensen, teamleder for sundhedsplejen, Region Nord

Anne Grethe Helmer-Hansen, dagplejeleder, Region Nord

Aase Marie Jensen, leder af Institution Abildgård

Malene Bundgaard Christensen, leder af Institution

Seden/Agedrup og HCA

Charlotte Jensen, centerleder Børn og

Ungerådgivningen

Kent Frandsen, afdelingsleder, CFU Tryghed og

Gadeplan

Jan Beck-Larsen, skoleleder Ejerslykkeskolen

Jens Peder Andersen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejleder

Afdelingsleder ved Vollsmose Sekretariatet

Afdelingslederen er ansvarlig for følgegruppens betjening, og der afvikles minimum et årligt

evalueringsmøde, som dog ikke erstatter den daglige koordinering af samarbejdet og

aktiviteter.




Landsbyggefonden




7.823 mio.

8.188 mio.





2.608 mio.

2.732 mio.





10.430 mio.

10.918 mio.










64





tale.




65


Aktiviteten indebærer forløb for børn og unge på skolen om forskellige emner relateret til

trivsel. Udgangspunktet kunne for eksempel være et højt fravær eller manglende deltagelse i

skolens fællesskaber. Skolen henviser eleven til et forløb på baggrund af en konkret

problematik. Familien inddrages, hvor det vurderes at have en positiv virkning på

problemstillingen.

Den boligsociale medarbejder mødes med barnet og opstiller konkrete mål sammen med ham

eller hende på baggrund af den problematik, som gav anledning til henvisningen. Det kan

være mål om at være mere deltagende i undervisningen, at mindske fravær eller at komme i

skole til tiden. Den boligsociale medarbejder samarbejder med lærerne for eksempel i forhold

til at hjælpe eleven ind i fællesskaberne på skolen eller at inddrage forældrene. I samarbejde

med skolen vurderes, hvordan forældrene gøres bekendt med og inddrages i den boligsociale

medarbejders forløb med eleverne.

Kernen i forløbene er samtaler med eleven. Samtalerne er et supplement til det, som sker

omkring barnet/den unge i skole, klub og andre steder i det almene system. Samtalerne skal

alene understøtte den enkelte i at være bedre i stand til at drage nytte af de fællesskaber,

som omgiver vedkommende.

Den boligsociale medarbejder anvender forskellige metodikker baseret på en tankegang om

hjælp-til-selvhjælp. Formålet med aktiviteten er at styrke barnet, så han eller hun selv kan

klare for eksempel at komme i skole til tiden eller at deltage aktivt i timerne.

Formål:

Hovedformålet er styrket civilsamfund og højere uddannelsesniveau.

Delformålet er lavere fravær og øget deltagelse i skolen samt højere karaktergennemsnit ved

folkeskolens 9. klasses afgangsprøve.

Målgruppe(r):

Børn og unge i skolealderen i Vollsmose. Målgruppen er alle børn og unge mellem 6 og 15 år,

som skolen vurderer kan have gavn af aktiviteten.

AKTIVITET:

TRIVSEL I SKOLEN (UDVIKLINGSFORLØB MED BØRN OG FAMILIER I TÆT SAMSPIL MED SKOLEN)


66



Minimum 30 børn eller unge deltager årligt i et

forløb omkring trivsel i skolen


Minimum 20 børn eller unge om året har efter

endt forløb ikke længere brug for særlig støtte


Barnet eller den unge vurderer at han/hun

trives bedre i skolen og har opnået det, som i

udgangspunktet var udfordringen for

barnet/den unge.



Organisering

Aktiviteten er organisatorisk placeret under indsatsområdet Forebyggelse og Forældreansvar,

hvor en følgegruppe bestående af kommunale ledere på området følger og afstemmer

behovene i de enkelte aktiviteter. Se venligst organisationsdiagram.

Ansvarsfordeling



Sekretariatet.

Rollefordeling

I forhold til rollefordelingen er den sådan, at det er skolen, der henviser den enkelte elev til

aktiviteten, hvorefter den boligsociale medarbejder i aktiviteten kontakter eleven med henblik

på at starte et forløb.




1/1 boligsocial medarbejder med ungekompetencer

Forankring:




sig.


67


Aktiviteten tager udgangspunkt i familiernes ressourcer og sætter fokus på den vigtige

forældrerolle. Aktiviteten er et supplement til forældresamarbejdet i daginstitutioner, dagpleje

og sundhedspleje.

Når institutionen oplever, at forældre har et ekstra behov for dialog om barnets opvækst og

generelle forhold såsom tilbud til børnefamilier, rettigheder og pligter i forhold til barnet og

samarbejdet om barnet, henvises der til familierådgiveren, som aktivt opsøger familien og

tilbyder sin rådgivning. Rådgivningen handler om forældrerollen og tager afsæt i forældrenes

interesser og ressourcer med udgangspunkt i hjælp til selvhjælp, så familien bliver bedst

muligt i stand til at indgå i de mange fællesskaber, der er i forbindelse med et barns opvækst.

Dagtilbud, sundhedspleje eller andre henviser familien til rådgiveren. Rådgiver og familie

aftaler i fællesskab hvilke aspekter af forældrerollen og samarbejde, der især er behov for at

tale om. Det kan handle om, hvad er sundhedspleje, hvad lærer mit barn i børnehave, hvorfor

er forældremøder vigtige, hvad er et aktivt fritidsliv med et lille barn? Hvordan sørger man

råd, når man som forældre er i tvivl?

To gange om året oprettes et familiekursus, som tilrettelægges med aktuelle temaer og

inkluderer en række familier, som kan nyde gavn af, at flere forældre deler deres erfaringer og

spørgsmål inden for en række udvalgte temaer.

Formål:

Det primære formål er styrket civilsamfund og højere uddannelsesniveau.

Delformålet er styrket samarbejde med forældre om forældreansvar og deltagelse i dagtilbud

samt færre børn- og ungesager.

Målgruppe(r):

Målgruppen er familier med børn primært i alderen 0-6 år. Det er familier, som gennem

sundhedsplejen, dagplejen, daginstitutionerne eller andre vurderes at kunne have gavn af

særlig støtte i forhold til forældrerollen og samarbejdet med omverdenen omkring barnets

opvækst.

AKTIVITET:

(RÅDGIVNING TIL FAMILIER MED SMÅ BØRN, 0-6 ÅR)


68



Minimum 40 familier modtager årligt et frivilligt forløb med

fokus på forældrerollen (0-6 år) for særlig støtte.


Efter forløbet vurderer mindst 20 familier om året, at de

føler sig styrket i forældrerollen.


Familien føler sig bedre rustet til at håndtere den

udfordring, der var grunden til at forløbet blev etableret.



Organisering




Ansvarsfordeling



Sekretariatet.

Rollefordeling

Det er sundhedsplejen, dagplejen eller daginstitutionen, der henviser forældrene til aktiviteten,

hvorefter den boligsociale medarbejder kontakter forældrene med henblik på at starte et

forløb.




2/3 boligsocial medarbejder med rådgivende funktioner

Forankring:




sig.


69


Denne aktivitet er målrettet familier med børn i skolealderen. Det vil derfor ofte være skolen,

som henviser familierne. Familierådgivningen kan handle om forældrenes tilgang til

samarbejdet med skolen, deltagelse i skoleintra, forældremøder og lignende samt forældrenes

opbakning til barnets skolegang i forhold til fremmøde, lektielæsning, at komme mæt i skole,

at adressere eventuelle problemstillinger og lignende.

Aktiviteten er et supplement til forældresamarbejdet i skolen. Når skolen oplever, at

forældresamarbejdet kunne være bedre, eller forældrenes opbakning til barnets skolegang

kunne være bedre, henvises til familierådgiveren, som aktivt opsøger familien og tilbyder

rådgivning.




Formål:

Hovedformålet er højere uddannelsesniveau og flere i arbejde.

Delformålet er et styrket samarbejde med forældre om lavere fravær og øget deltagelse i

skolen, højere karaktergennemsnit i 9. klasse og færre børn- og ungesager.

Målgruppe(r):

Målgruppen er familier med børn i skolealderen, som skolen vurderer kunne have gavn af

særlig støtte i forhold til forældrerollen.



Minimum 40 af forældrene modtager årligt et

forløb med en familierådgiver med fokus på

forældrerollen (6-15 år).


Efter forløbet vurderer mindst 20 familier om

året, at de føler sig styrket i forældrerollen.


Familien føler sig bedre rustet til at håndtere

den udfordring, der var grunden til, at forløbet


AKTIVITET:

FAMILIERÅDGIVNING OM FORÆLDREROLLEN (RÅDGIVNING TIL FAMILIER MED SKOLEBØRN, 6-15 ÅR)


70

blev etableret.


Organisering


hvor en følgegruppe bestående af kommunale ledere på området, følger og afstemmer


Ansvarsfordeling

Det overordnede ansvar for aktiviteten er placeret hos sekretariatschefen, mens den daglige

koordinering af samarbejde og aktiviteter ligger hos afdelingsledelsen i Vollsmose

Sekretariatet.

Rollefordeling

I forhold til rollefordelingen er den sådan, at det er skolen, der henviser familien til

rådgivningen, hvorefter den boligsociale medarbejder i aktiviteten kontakter familien med

henblik på at starte et forløb.





Forankring:




sig.


71


Unges skolegang og overgang til ungdomsuddannelse er i høj grad påvirket af forældrene og

forståelsen i hjemmet for skolegang og uddannelsesmuligheder. For børn med vanskelige

sociale og økonomiske vilkår er forældrenes opbakning naturligvis også af afgørende

betydning. Den uddannelsesorienterede familierådgivning tager udgangspunkt i et udtalt

behov blandt unge, skoler og uddannelsesinstitutioner for at styrke forældrenes ressourcer i

retning af at give deres store børn den bedst mulige opbakning ved afslutningen af

grundskolen og videre over i ungdomsuddannelse.

Indsatsen er et supplement til skolernes forældresamarbejde og Ungdommens

Uddannelsesvejlednings inddragelse af forældre. Når skolen eller vejledningen oplever, at en

ung har brug for øget opmærksomhed hjemmefra, øget forståelse for sin situation og måske

øget opbakning i det daglige, henvises til familierådgiveren, som aktivt opsøger familien og

tilbyder rådgivning.

Familierådgiveren opsøger familien og tilbyder individuel rådgivning om forældrerollen i forhold

til barnets afslutning af grundskolen, uddannelsesvalg og overgangen fra grundskole til

ungdomsuddannelse. Rådgivningen foregår på hjemmebesøg, på skoler, i

foreningssammenhænge eller andre steder, hvor forældrene gerne vil mødes. Der er mulighed

for alt fra en enkelt samtale til et forløb over tid. Al rådgivning sker som supplement til og med

henvisning tilbage til skolen, uddannelsesinstitutionen og uddannelsesvejledningen.




Formål:


Delformålet er styrket samarbejde med forældre om lavere fravær og øget deltagelse i skolen

samt et højere karaktergennemsnit ved folkeskolens 9. klasses afgangsprøve.

Målgruppe(r):

Indsatsens målgruppe er forældre med børn i 7.-9. klasse, 10. klasse og det første år på

ungdomsuddannelserne.

AKTIVITET:

UDDANNELSESORIENTERET FAMILIERÅDGIVNING


72



Minimum 50 forældre modtager årligt

rådgivning omkring forældrerollen


Minimum 30 forældre oplever årligt, at de ikke

har brug for særlig støtte


Familien føler sig bedre rustet til at håndtere

den udfordring, der var grunden til, at forløbet

blev etableret.



Organisering

Aktiviteten er organisatorisk placeret under indsatsområdet Forebyggelse og forældreansvar,



Ansvarsfordeling


sekretariatsleder, mens den daglige koordinering af samarbejdet og aktiviteter ligger

hos afdelingslederen.

Rollefordeling

Skoler, Ungdommens Uddannelsesvejleder eller andre aktører henviser den unge til

familierådgiveren, som selv aktivt opsøger familien.





Forankring:




sig.

73

09. BEREDSKABSPLAN

Jf. regulativ om boligsocial indsats i udsatte almene boligafdelinger (2015-

2018 midlerne), § 6, stk. 6 nr. 5 skal alle godkendte boligsociale helhedsplaner

have udarbejdet en beredskabsplan.

Planen skal være godkendt/underskrevet af de involverede

parter og godkendt af Landsbyggefonden.

Planen understøtter og er koordineret med Odense Kommunes øvrige

beredskabsplaner og bringes kun i anvendelse i det pågældende

boligområde ved opståede situationer, som kræver, at der koordineres

blandt samarbejdets parter og handles derefter.

Generelt håndterer sekretariatslederen fra Vollsmose Sekretariatet al

krisehåndtering og krisekommunikation i samarbejde med lederen af

SSP Sekretariatet og i koordination med samarbejdets øvrige parter.

Bemærk. Dette er en boligsocial helhedsplan og altså en plan, som

primært udtrykker den boligsociale aktørs forpligtelser i en krisesituation

samt naturligvis den gensidige forpligtelse til fælles koordinering i

hensigtsmæssigt omfang.

Det overordnede formål med Vollsmose Sekretariatets boligsociale beredskabsplan for Vollsmose

er at kunne effektuere en sammenhængende og koordineret indsats i lokale krisesituationer.

En krisesituation defineres i denne forbindelse som en situation, hvor lokale beboere og/eller

institutioner, virksomheder samt foreninger påvirkes af uro såsom skyderi, ildspåsættelse,

hærværk, overfald, slåskampe og anden voldsom uro. Det er også situationer, hvor der opstår

uro omkring særlige begivenheder i bydelen, som vurderes kan afføde uhensigtsmæssige

adfærd fra udsatte grupper.

Øvrige formål med beredskabsplanen:

• At iværksætte den boligsocial beredskabsplan på foranledning af samarbejdets fælles

anbefalinger, herunder primært anvisninger fra Politi og SSP.

• At forhåndsorientere samarbejdsparterne om enhver situation, der kræver fælles

opmærksomhed

• At formidle korrekt og rettidig information til bydelens beboere, foreninger og presse.

• At medvirke til at begrænse skade på bydelens omdømme til gene for de mange beboere,

som lever livet i fred og ro.

.

09. BEREDSKABSPLAN

74

Samarbejde om boligsocialt beredskab som aktiveres på Politiets foranledning/når der er

en politisag: Deltagerkreds:

• Fyns Politi, chef for forebyggelse

• SSP-Sekretariatet, sekretariatsleder

• Center for Familier og Unge, chef

• Odense Brandvæsen, beredskabschef Gerner Nielsen

• Vollsmose Sekretariatet, sekretariatsleder

Samarbejde om boligsocialt beredskab som aktiveres af enten SSP,

kommune, boligorganisationer eller Vollsmose Sekretariatet/når der ikke er en

politisag: Deltagerkreds:

• Børn- og ungeforvaltningen, chef

• SSP Sekretariatet, sekretariatsleder

• Center for Familier og Unge, chef.

• Vollsmose Sekretariatet, sekretariatsleder

Det boligsociale beredskab som aktiveres på Politiets foranledning/når der er en politisag:

Organisering:

I deltagerkredsen afholdes 3-4 årlige sparringsmøder med løs dagsorden. Møderne indkaldes af

Politiet.

I krisesituationer følger parterne som udgangspunkt Politiets anvisninger og støtter op herom.

Vollsmose Sekretariatets andel er det boligsociale beredskab, som består i at:

• Informere egen bestyrelse korrekt og rettidigt om situationen, mulige konsekvenser og mulige

tiltag.

• Formidle korrekt og rettidig information til bydelens beboere, foreninger og presse.

• Aktivere civile, lokale netværk, således beboerne aktivt kan medvirke til at skabe ro og en

løsnings- og samarbejdsorienteret tilgang til problemet og dets eventuelle løsninger.

Det boligsociale beredskab som aktiveres af enten SSP, kommune, boligorganisationer

eller Vollsmose Sekretariatet/når der ikke er en politisag: Organisering:

I deltagerkredsen afholdes 6 årlige sparringsmøder med løs dagsorden. Møderne indkaldes af

chef fra Børn- og Ungeforvaltningen

I krisesituationer aftaler parterne ad hoc via telefon og mail plan for videre handling og

kommunikation. Vollsmose Sekretariatets andel i beredskabet er:

• At informere bestyrelsen korrekt og rettidigt om situationen, mulige konsekvenser og mulige

tiltag.

• At formidle korrekt og rettidig information til bydelens beboere, foreninger og presse.

• At aktivere civile, lokale netværk, således beboerne aktivt kan medvirke til at skabe ro og en

løsnings- og samarbejdsorienteret tilgang til problemet og dets eventuelle løsninger.

09. BEREDSKABSPLAN

75

Vollsmose Sekretariatets kompetencer og handlinger i krisesituationer:

I tilfælde af en krisesituation, sikres det, at alle relevante samarbejdsparter er alarmeret på

normal vis. I koordination med samarbejdsparterne aktiveres den boligsociale

beredskabsplan, som et understøttende redskab.

I udgangspunktet iværksættes følgende handlinger:

1. En akut krisesituation er opstået, og situationen er bekræftet og koordineret i en eller begge

beredskabsgrupper.

2. Sekretariatsleder orienterer egen bestyrelse.

3. Sekretariatslederen og afdelingslederne træder sammen. De danner sammen et

retvisende situationsbillede, skaffer tilstrækkelige informationer om krisen, herunder

mediernes beskrivelse af forløbet og håndterer følsomme oplysninger. De sammensætter

en beredskabsstab af medarbejdere, der kan udføre beredskabets handlinger.

4. Beredskabsstaben aktiverer de forskellige elementer i beredskabsplanen herunder kontakt til

relevante beboere i forløb i sekretariatets boligsociale indsatser, lokale ressourcepersoner,

kontakt til boligorganisation og afdelingsbestyrelser mv.

5. Information til beboerne via Vollsmoses lokale medier, når dette vurderes relevant af

beredskabsplanens parter

Sekretariatslederen har ansvaret for den boligsociale beredskabsplan og de handlinger,

som udføres herunder.

Krisekommunikation

Under en krise opstår der typisk et pres for informationer fra medier, borgere, samarbejdspartnere

og andre interessenter. Kommunikation med borgere og medier indebærer, at Vollsmose

Sekretariatet informerer nøgternt om situationen og de potentielle risici og afledte konsekvenser

heraf. Al information er i sådanne situationer koordineret med Politi og SSP. Formålet med at sikre

korrekt og rettidig kommunikation er:

• At begrænse og afhjælpe eventuelle skader på personer, ejendom og miljø ved ulykker og

katastrofer, herunder akut opståede kriser i boligområdet.

• At begrænse skade på bydelens omdømme til gene for de mange beboeres, som lever livet i

fred og ro.

• At give borgerne grundlag for at tage vare på deres egen situation og medvirke til at skabe ro

og en løsnings- og samarbejdsorienteret tilgang til problemet og dets eventuelle løsninger.

Sekretariatslederen har sammen med lederen af SSP Sekretariatet ansvaret for en nøgtern,

korrekt og rettidig kommunikation.

Krisehåndtering

Krisehåndteringen består fra Vollsmose Sekretariatets side primært i at skabe en rolig, løsnings-

og samarbejdsorienteret dialog med det civile samfund, beboerne i bydelen.

Arbejdsgangen er som følger:

• De medarbejdere, som har mulighed for at indgå i planen mødes i sekretariatet eller bidrager til

opgaveløsningen hjemmefra – alt efter aftale med ledelsen.

• Medarbejderne oplyses om situationen og får en af ledelsen defineret opgave og viden, som er

afstemt med øvrige parter i beredskabet. Dette danner grundlag for medarbejdernes

opsøgende kontakter og formidling i bydelen.

09. BEREDSKABSPLAN

76

• Såfremt det er relevant igangsætter medarbejderne ved Vollsmose Sekretariatet opsøgende

kontakt til beboernetværket gennem telefon, sociale medier, mail og så videre.

Målgruppe for den opsøgende henvendelse:

De forskellige frivillige i boligsociale aktiviteter

Borgerjournalister

Unge som eksempelvis er tilknyttet, Fritidsjobrådgivning, rådgivningsforløb, mv.

Familier og beboere som er til tilknyttet familierådgivning

Beboere og samarbejdspartnere som er tilknyttet frivillige foreninger og råd

Varmemestrene

Samarbejdspartnere i boligorganisationerne

Vollsmose Sekretariatet går ud fra en til enhver tid opdateret liste over hvilke medarbejdere, der kontakter de forskellige beboergrupper og samarbejdsrelationer. Dette betyder, at man på meget kort tid (ca. 4 timer, baseret på tidligere episoder, hvor den boligsociale beredskabsplan har været iværksat) vil være i stand til at have kommunikeret et budskab meget bredt ud i bydelen, enten via personlig kontakt eller via sms eller sociale medier.

Den boligsociale håndtering af omverdenen:

I tilfælde af en akut opstået krisesituation, træder Sekretariatsleder og øvrig ledelse i Vollsmose

Sekretariatet sammen, og på baggrund af de informationer, der er til rådighed via Politi, SSP,

kommune, øvrige myndigheder eller evt. beboerhenvendelser, vil der blive taget stilling til, hvilken

information, der skal tilflyde beboerne og organisationerne i partnerskabet. Bestyrelsen orienteres i

alle tilfælde.

Ved iværksættelse af den boligsociale beredskabsplan vil ledelsen have fokus på, at der kan være

andre planer og hensyn, som kan have indflydelse på den akutte håndtering samt de endelige

beslutninger. Ledelsen er forpligtet til at handle på foranledning af samarbejdsparterne og

koordinere handlinger og kommunikation med disse.

Overslagsbudget for boligsocial helhedsplan i Vollsmose 2016-2020 (I hele tusinde kroner)

Finansering af boligsocial helhedsplan i Vollsmose 2016-2020 (I hele tusinde kroner)

Landsbyggefonden 75%

En tremåneders

overgangsperiode juli,

august og september

1.546

Den fireårige planperiode 01.10.2016 - 30.09.2020

33.387

Samlet finansering for planperioden inklusiv tremåneders overgangsperiode

34.933

Boligorganisationerne (Civica og Fab) 12,5% 261 5.567 5.828 Odense Kommune 12,5% 261 5.567 5.828 Total 2.068 44.521 46.589

Tværgående administrationsudgifter Kontorhold Mødeforplejning IT og telefoni Bogføring, regnskab og revision

Sum

Tryghed og trivsel Husleje - el, vand, varme og rengøring Medarbejderresurser Kørsel Vollsmose medier Aktiviteter Sum

Kriminalpræventiv indsats Husleje - el, vand, varme og rengøring Medarbejderresurser Aktiviteter - løses på tværs andre afdelinger Sum

Uddannelse og beskæftigelse Husleje - el, vand, varme og rengøring Medarbejderresurser Kørsel Aktiviteter Sum

Forebyggelse og forældreansvar Husleje - el, vand, varme og rengøring Medarbejderresurser Kørsel Aktiviteter Sum

Naboskabsundersøgelser I alt

Total

En tremåneders

overgangsperiode juli,

august og september

2016

Projekt- Samlede

periode udgifter 2016

20 20

3 3 76 76 25 25

124 124

41

566

135

6

41

566

135

6

748 748

41 65

0

41 65

0 106 106

41

559

2

41

559

2

602 602

41

445 0 2

41

445 0 2

488 488

0

0

0 0

2.068 2.068

Den fireårige planperiode 01.10.2016 - 30.09.2020

Projekt-

Samlede

periode udgifter 2016 2017 2018 2019 2020

20 82 83 85 65 335

3 10 10 11 8 42 76 311 317 324 249 1.277 25 100 100 100 75 400

124 503 510 520 397 2.054

41

166

169

172

132

680

803 3.275 3.343 3.407 2.603 13.431 2 6 6 6 5 25

135 755 770 786 605 3.051 31 100 100 100 100 431

1.012 4.302 4.388 4.471 3.445 17.618

41

166

169

172

132

680

67 270 275 281 215 1.108 0

108 436 444 453 347 1.788

41

166

169

172

132

680

683 2.765 2.823 2.878 2.203 11.352 1 5 5 5 4 20

20 75 75 75 60 305 745 3.011 3.072 3.130 2.399 12.357

41

166

169

172

132

680

566 2.297 2.345 2.391 1.830 9.429 1 4 4 4 3 16

20 75 75 75 60 305 628 2.542 2.593 2.642 2.025 10.430

137

137

274

0 137 0 137 0 274

2.617 10.931 11.007 11.353 8.613 44.521

Samlet budget for planperioden inklusiv tremåneders overgangsperiode

Projekt- Samlede

periode udgifter 2016 2017 2018 2019 2020

40 82 83 85 65 355 6 10 10 11 8 45

152 311 317 324 249 1.353 50 100 100 100 75 425

248 503 510 520 397 2.178

82

1.369 2

270 37

166

3.275 6

755 100

169

3.343 6

770 100

172

3.407 6

786 100

132

2.603 5

605 100

721

13.997 25

3.186 437

1.760 4.302 4.388 4.471 3.445 18.366

82

132 0

166 270

169 275

172 281

132 215

721

1.173 0

214 436 444 453 347 1.894

82

1.242 1

22

166

2.765 5

75

169

2.823 5

75

172

2.878 5

75

132

2.203 4

60

721

11.911 20

307 1.347 3.011 3.072 3.130 2.399 12.959

82

1.011 1

22

166

2.297 4

75

169

2.345 4

75

172

2.391 4

75

132

1.830 3

60

721

9.874 16

307 1.116 2.542 2.593 2.642 2.025 10.918

137

137

274

0 137 0 137 0 274

4.685 10.931 11.007 11.353 8.613 46.589

10. BU

DG

ET

84/8

4

VOLLSMOSE 2016-20

Documents

BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN VOLLSMOSE 2016-20...2019/02/20 · 09. Beredskabsplan 73-76 10. Budget 77 01. INDLEDNING 2 Indledning I sommeren 2016 udløber den helhedsplan, der har været