Medlemsblad for Alhedens Borgerforening

6. årgang nr. 2

Maj 2014

Alhedens

Borger Nyt

tPakhuset efter den udvendige renovering

2

Indhold

Når Alhedens folk stævnede til Knudstrup _________________________________ 3

Sct. Hans i anlægget __________________________________________________ 18

Arbejdsdage i anlægget _______________________________________________ 20

Bestyrelsen for Alhedens Borgerforening

Redaktion

Jørgen Maagaard 4041 1822 ljmaagaard@gmail.com

Formand

Henning Poulsen 2946 7694 hpoulsen@tdcadsl.dk

Næstformand

Helle Christiansen 5335 5860 hlcclj@hotmail.com

Sekretær

Eyolf Martin Jensen 2373 9073 emjbaronen@mail.dk

Kasserer

Claus Johansen 4276 3261 hlcclj@hotmail.com

Kirsten Bruun 4043 4590 khbruun45@gmail.com

Regnskabsfører (uden f. bestyrelsen)

Skriv meddelelser til bestyrelsen på denne mailadresse,

hvis du har et eller andet på hjerte: alhedens.borgerforening@gmail.com

Arne Christensen, 2141 9886 Indlæg sendes til: abchris@mail.dk

Deadline: Den 10. i månederne januar, april, juli, oktober

Støt det lokale foreningsarbejde i Alhedens Borgerforening

Medlemspris for 2014

Husstand: 125,00 kr. Enlige: 75,00 kr.

Betaling kan ske ved indbetaling til et medlem af bestyrelsen eller til

Frederiks Andelskasse

Reg. Nr. 5959 Konto nr. 1076720

Husk altid at notere navn og adresse på indbetaling.

3

På næsten alle områder er der i de sidste

50-60 år og særlig siden århundredskiftet

(1900) sket store forandringer og omvælt-

ninger i de indtil da bestående og tilvante

forhold. Denne forandring er ikke mindst

iøjnefaldende for kreaturmarkedernes

vedkommende, og de, der er så gamle, at

de kan huske de gamle studemarkeder, vil

navnlig kunne se forskellen. Nu om dage

finder der jo så godt som ingen stude me-

re, og markederne er kun et sted, hvor sælgeren møder frem med de dyr, han vil

sælge, og hvor køberen kommer for at

købe de dyr, han har brug for.

I studenes tidsalder Før i tiden – i studenes tidsalder – var en

markedsdag noget andet og mere. Da for-

mede den sig tillige som en folkefest og

en fridag, hvortil alle, både gamle og un-ge, kvinder som mænd, der på nogen må-

de kunne komme hjemmefra, stævnede

sammen fra en meget vid omkreds, og det

hvad enten det gjaldt de store markeder i

byerne som Toftmarkedet i Viborg, eller

det gjaldt f.eks. det årlige sommermarked

i Knudstrup, hvorom der skal fortælles

her, således som det formede sig i de gode

gamle dage for ca. 50 år (nu 125 år) siden.

Nu (1940) holdes der jo marked i Knud-strup en gang i hver måned, og disse mar-

keder er som regel altid godt besøgt af

handelsfolk, og handelen her er langt fra at

være uden betydning, særlig for egnen

Viborg- Herning- Silkeborg- Viborg. Kan

der ellers handles nogen steds, kan der altid handles i Knudstrup.

Men til trods herfor har de dog ikke på

langt nær den magt over sindene eller er

præget af den festglans, som Knudstrup

Marked havde i fordums tid, da der kun

holdtes et sommermarked ved St. Hanstid

foruden et mindre efterårsmarked i okto-

ber.

Knudstrup marked,

en festdag af rang. Så sent som i 1880’erne og længere frem i

tiden var Knudstrup Marked om sommeren

en af årets største højtider. Der skulle alt,

som kunne krybe og gå hen. På den tid var

Knudstrup sommermarked et meget stort

marked. Der var lærredstelte med alle mu-lige slags kramvarer, som de i daglig tale

kaldtes. Bomuldstøj i alenmål til forklæ-

der, dynevår, halsklæder, kjoler – ja, alt

mulig i tøjbranchen, andre telte med lege-

tøj og galanterivarer, atter andre med kager

af alle slags lige til Kristanfelder honning-

kager. Ligeledes var der et utal af pottema-

gere og træhandlere, sadelmagere og reb-

slagere, kort sagt alt hvad der kunne tæn-

kes, som hos bønderne brugtes i årets løb,

forhandledes på markedet i Knudstrup.

Det var en festdag af rang, der blev imøde-

set af mange med forventning og ikke

Når Alhedens folk stævnede til Knudstrup

Det store sommermarked, der i gamle dage var studebørs og en vigtig faktor i den vidstrakte egns økonomiske liv.

Denne artikel er en redigeret udgave af

en artikel fra VSF den 9. maj 1940 skrevet

af gårdejer Th. Sørensen, Agerskov. Der-

til enkelte afsnit fra Kristen Munchs

”Optegnelser fra en hedeegn”.

4

mindst af beboerne i den åbne egn på beg-

ge sider af Karup å.

Alt skulle være

klar til markedsdag Forud for markedet herskede der altid på

denne egn stor travlhed. Der var visse

arbejder, der skulle være udført og til en

side forinden. Hedetørvene, hvoraf der

endnu dengang brugtes mange til brænd-

sel, skulle være kørt hjem og sat i stak.

Det gamle ”strøtræk” af hedetørv, hvoraf

en stor del af gårdspladsen var belagt,

skulle være trillet i møddingsstedet til underlag for gødningen, og nyt træk skulle

være kørt hjem og lagt på det gamles

plads. Desuden skulle gårdens huse være

klinede med ler både ud- og indvendig.

Væggene i bindingsværket blev derefter

kalkede eller farvet røde i engelskrødt,

stolperne blev sværtede i ”svensk kim-

røk”. Var der tækkearbejde, eller var der

lergulve i stuehus eller lo, der skulle læg-

ges om, skulle det være udført. Alt skulle

være pudset og i orden inden markedsda-

gen.

Helt fra Hernings nærmeste omegn drog

folk dengang til studemarkedet i Knud-

strup med deres stude. Mange af dem trak

af sted dagen før og overnattede i en af gårdene ved Karup å, hvor de altid, år

efter år, blev venligt modtaget og beværtet

på det bedste, ligesom der også blev sør-

get for, at deres stude fik noget til føden,

inden man på markedsdagen begav sig

videre på vej til markedet ifølge med man-

den i gården, hvis manden da ikke skulle

køre for sin kone og en to-tre nabokoner;

thi enhver kone her på egnen, der ikke var

afskåret derfra af uoverstigelige hindrin-

ger, skulle dengang til Knudstrup marked,

ikke blot for at forlyste sig og træffe og tale med veninder, slægt og venner, men

først og fremmest for at foretage det for-

nødne indkøb af potter og lerfade til hele

det kommende års forbrug: Det var før

Fra Knudstrup Marked ca. 1910

Fotolån: Blicheregnens Lokalarkiv

5

mejeriernes tid, og der skulle da bl.a. kø-

bes en større beholdning af mælkefade.

Pottemagerne og

hedeegnens folk. Alle disse varer blev år for år bragt til

markedet i rigelig mængde og udvalg af

pottemænd fra pottemageregnen ved Sil-

keborg. De havde alle deres varer udbredt

i det bløde græs ved bydammen. Arbejdet

med at få gjort et fornuftigt og økonomisk

indkøb og udvalg og få det købte pakket

godt og betryggende ned i vognen og såle-

des, at enhver kunne kende sine, tog ikke

så lidt af tiden for konerne, og så var end-da den vanskeligste del tilbage, nemlig

den at få det hele kørt helt og holdent

hjem, hvad ikke altid lykkedes.

En mand fra Sunds var således et år kø-

rende til Knudstrup Marked med et læs

koner, der alle havde købt sig en forsyning

lervarer hos pottemændene og fået det

pakket godt ned i vognen. Det blev noget

sent, inden de kom på hjemvejen. Hvad

enten det nu skyldtes vejens dårlighed

eller det, at manden havde nydt for mange

af ”de små sorte”, så væltede manden i

hvert fald i ”æ Muesdaahl”, da han kom

ud på Kompedal hede, og der lå hele her-

ligheden!

Hverken kusken eller konerne kom noget videre til, men vælteturen gik alligevel

ikke af uden ak og ve; thi hele beholdnin-

gen af potter og fade blev maset i stumper

og stykker. Hele herligheden blev liggen-

de på vejen i form af potteskår og var syn-

lig på vejen gennem flere år som et minde

om den uheldige markedsfærd, der på én

gang slog det i stykker, der måske var

samlet penge til gennem længere tid, og

som i hvert fald skulle have dækket det

fornødne behov af lervarer det første år

derefter.

Kalkmænd fra Mønsted,

rebslagere fra Viborg. Foruden pottemændene kom der

”kalkmænd” med kalk til markedet fra

Fotolån: Blicheregnens Lokalarkiv

Fra Knudstrup Marked ca. 1950

6

Daugbjerg og Mønsted, hos hvem enhver

kunne købe den kalk, han ønskede og hav-

de brug for. Endvidere mødte der træ-

handlere med træsko, studepuder, ple-

jelslagler og andet mere, sadelmagere med seletøj og grimer, rebslagere med reb,

deriblandt en Madam Bech fra Viborg, der

gennem mange år mødte op år efter år og

var meget vellidt og anset af mange af

markedsgæsterne, som hos hende købte

deres forbrug af reb.

Der kom flere andre handelsfolk, såsom

Søren Hampen, der kom uden fra heden

med limer og karskrubber af revling-ris og

med en stor brændevinsflaske i lommen,

Fillip Kuk, der mødte med riskoste og hasselkæppe til studepiske. Desuden en

hel masse kageboder og boder med legetøj

m.m., karrusel, kraftprøver og lignende,

endvidere visesangere, der forhandlede 10

øres viser fra Julius Strandbergs Forlag.

Visesangeren havde i reglen en større lyt-

tende kreds om sig, når han foredrog sine

viser, og han havde gerne god afsætning

særlig til ungdommen. Særlig yndede,

især af pigerne, var de bedrøvelige

”tåreperseviser” om ulykkelig kærlighed, såsom ”Hjalmar og Hulda”, ”Susanne”,

”På Sjælland hos en bonde”, såvel som de

sidste nye om mord og ulykker. Efter mar-

kedet tonede så de nylærte viser ud over

landskabet, når pigerne malkede, og når

karlene arbejdede i marken samt i de un-

ges lag, når de kom sammen.

På den nordre og vestlige side af markeds-

pladsen var opstillet en lang række af be-

værtningstelte, ”Ølboder”. Her mødte

kromændene fra de mange landevejskroer i en vidstrakt omegn samt gæstgivere og

værtshusholdere fra Viborg, Silkeborg og

flere steder. Gennem mange år var især to

af Viborgs gamle gæstgivere, Gravesen og

Ole Frederiksen, trofaste til at møde med

deres beværtningstelte.

Vest for krogården var der opslået en åben

dansebod med gulv, hvor de danselystne af markedsgæsterne for en billig betaling

kunne få adgang til at svinge sig.

Der var således nok af forlystelser og ad-

spredelser for enhver smag og lejlighed til

at gøre indkøb af mange forskellige fornø-

denheder.

Alle skulle til

Knudstrup marked. Alle og enhver, der på nogen måde kunne

komme af sted, skulle da også dengang til

Knudstrup marked, og det føltes af dem,

der måtte blive hjemme, som gik han glip

af en stor herlighed. Mangen karl og pige

betingede sig i deres fæstemål, at de skulle

have fri for at komme til Knudstrup mar-

ked.

Mændene kom der med deres stude for at

handle og for at gøre indkøb af de fornø-

denheder, der her fandtes, konerne, som

omtalt, for at gøre indkøb af lervarer og

markedsgaver til børnene og de andre

hjemmeværende, og de unge hovedsagelig

for at forlyste sig sammen med andre un-

ge.

På kreaturmarkedet dominerede studene.

Kreaturerne stod mellem hinanden på alle

mulige måder, store kobler, og enkelte stykker, små og store, hvide og sorte alt

formede sig som en broget masse, med

brægen og brølen, råb og støj, kærtegn og

slagsmål. Folk flest mindes aldrig at have

set en så broget og forvirret billede af na-

turlig art som det første indtryk, man fik

af markedet i Knudstrup.

Der var overmåde mange drikketelte byg-

ge i lange rækker. Hver kromand skulle jo

7

helst være præsenteret med sit telt, så hans

folk ikke skulle have nødig at gå og tørste

sådan en højhellig dag, og man fik uvil-

kårlig det indtryk, at de var godt beslåede

med våde varer. Thi selv om folk var al-drig så fattige, så samlede hver især sine

sparepenge fra hele året sammen, for at

dog have en glad dag, og derfor, trods det

at det var en fattig egn kunne der dog bli-

ve en stor omsætning, og drikketeltene var

ikke dem som havde mindst.

Bag disse drikketelte var der altid nogle

kvinder, som kogte og stegte og sammen-

rørte den mad, som blev spist inde i teltet.

Disse kvinder, som stod i røg og damp, så

gerne gruelige ud, tit pjaltede og fedtede og så røde i ansigtet som en rødbede. Det

var hårdt arbejde.

Af heste var der kun få og af køer kun

ganske enkelte, og handelen med dem var

uden betydning. Derimod handledes der

meget med stude. Det sædvanlige på en

almindelig gård var, at man havde to par

kørestude, et par større og et par mindre,

foruden opdræt af stude. Af køer havde

man ikke ret mange, og det var kun på de største gårde på de magre egne, at man

tillige havde heste.

Vestjyderne har jo altid haft ord for at

være i besiddelse af handelslyst og han-

delsgeni, og der var lidt, mere eller min-

dre, af en studepranger i de fleste stude-

ejere på den tid. Og selv om en mand ikke

drev studehandel ud over det nødvendige,

skulle han dog som regel have side stude

skiftet et par gange om året. Han skulle

have noget ”taget fra” engang i mellem, da det, der kunne tages fra ved at sælge et

par større og købe et par mindre – helst så

små som muligt, når blot de lige kunne

trække vogn og plov – for mange udgjor-

de den væsentlige del af deres indtægter.

En smertefuld stude-forskønnelses-kur.

Stude forskønnelseskur Det var af værdi og havde dengang ikke så

lidt at sige, om studene havde pæne horn,

der sad, som de skulle. For en fladpandet,

vindhornet eller hanghornet stud måtte der

gives køb. Men der var ”mestere”, der

kunne rette på slige fejl. Til dette brug

havde de en ”retpind”, et stykke bøgetræ

på omtrent en alens længde, lidt bredere i

den ene ende end i den anden. Fra den

brede ende var nedad pinden lavet 3 á 4 huller, det ene lidt mindre end det andet i

den størrelse, at de kunne passe om horn

af forskellig tykkelse. Fra hullerne og ned

til enden var pinden rundet og glattet som

et skovlskaft. Når så, hvad ikke så sjæl-

dent skete, en mand havde fået ny stude,

der trængte til at få et horn sat op eller

ned, sendte han bud efter den mand, der

kunne foretage studeforskønnelsen. Først

bandt han en gammel sæk om studens

hoved dels for at blinde den og derved

gøre den mere rolig, dels for at beskytte den mod gnister fra to langagtige stykke

hedetørv, der blev stukket i brand i den

ene ende og brugt til at opvarme og blød-

gøre hornet med. Der skulle en nogenlun-

de stærk karl til at holde studen, meden

mesteren foretog forskønnelsen. Først

blev hornet indgnedet forsvarligt med

tælle, hvorefter mesteren tog de to bræn-

dende hedetørv, en i hver hånd, og lod

ilden øve sin blødgørende virkning på

hornet. Når hornet ved denne fremgangs-måde var blevet tilstrækkelig blødgjort,

tog han fat med rettepinden, idet han satte

hornet i det hul i pinden, der passede der-

til, vred til og gav hornet det ønskede flot-

te sving.

Men det var ikke altid så let en sag at opnå

den ønskede virkning. Studen forstod ikke

8

at værdsætte forskønnelsen efter fortjene-

ste, da det gjorde nederdrægtig ondt, hvor-

for de gjorde al den modstand og alle de

krumspring, de kunne, men mesteren trø-

stede med, at ”den, der skal vær´nøj, må også li´nøj´”.

Studehandelen i gang Vi vender tilbage til Knudstrup marked.

Når en mand, der ville købe sig et par stu-

de, ved at se sig om på markedet havde

fundet et par, der stod ham an, og som han

syntes, lige kunne være hans …, spurgte

han til prisen, og syntes han ikke, den var helt urimelig hød, beså han og befølte han

den forfra og bagfra, lod dem trække lidt

frem …hvorefter de handle …. så dem

efter i munden og favnede dem bag bove-

ne. Og år studene ikke faldt helt igennem

ved denne prøve, gav han et bud på dem.

Så var handelen i gang, og det gik nu ly-

stigt med afslag og tillæg og med djærve

håndslag, ledsaget af mange ord med for-

sikringer om, at det givne tilbud nu var det

yderste, hvortil man ville strække sig, ind-

til enighed om prisen endelig opnåedes.

Kneb det hårdt at opnå denne enighed, var

der altid nok af naboer og bekendte på

begge sider til at træde mæglende til. En

handel betragtedes dog ikke dengang for

at være retsgyldig afsluttet, før der var

drukket lidkøb. Denne akt foregik umid-

delbart efter i et af de mange beværtnings-

telt og bestod som regel i en omgang kaf-

fepunse.

Det hørte med til regel og god tone, at

mæglerne blev budt med på lidkøb, der

betaltes af køber eller sælger eller af begge

i forening. Ihærdige mæglere med smag

og anlæg for ”de små sorte” kunne således

i dagens løb indkassere et ret antageligt

antal af den eftertragtede drik uden nogen

som helst udgift.

Til en sådant retsgyldigt lidkøb hørte en

vis formular, og der blev nøje lagt mærke

til, både af købmanden og mæglerne, hvad

sælgeren sagde, når han ”drak køberen

studene til”.

Var det hele reelt, som det skulle være –

og det var det i de allerfleste tilfælde; der

var sjældent ”noget mak” ved stude – tog

sælgeren sin kæp i hånden og sagde: ”Vil

du så hør´etter. No drikker a´dæ et par

swotbroge´ stu’er te. De er frisk o sund´og

fejlfri i åller måder. Di er kyerwon og rele

til brug, di er wont i tøw’, som de stoer, o

di hår hver fier bred og fier smo tænd”.

”Ja, de er gue nok” , sagde køberen, ”O I høje all wor handel” siger han til mægler-

ne. ”O så drikker a da haltredie hunner

kroner te for e stu’er”. Derpå klinkede og

skålede man selskabet rundt, og mæglerne

sagde: ”Lyk’ i jer handel”, hvorefter man

smagte på mosten, køberen betalte, og

handelig var dermed programmæssigt af-

sluttet.

Hvor folk fra øst og vest mødtes. Knudstrup ligger i grænsen mellem de

magre hede- og sandjorder og de østligere,

federe lerjorder, og ved markederne her

mødtes og mødes endnu folkene fra øst og

vest.

Medens der nu så godt som ingen særlig

forskel er på folkene fra de to egne, der

her mødes, var der før i tiden en så kende-

lig forskel, at den, der havde lidt kendskab til forholdene, så nogenlunde let kunne

udpege, hvem der var kommet fra vest, og

hvem der hørte hjemme på egnen i øst.

Folkene øst fra var således langt mere

velklædte og gennemgående også mere

velnærede; desuden bar de heller ikke så

meget præg af det daglige slid og slæb

som folkene fra de magre hedeegne, lige-

9

som de også var langt bedre og finere kø-

rende og havde bedre og mere velholdte

stude og andet markedskram.

Det var heller ikke fri for, at de følte sig lidt overlegne og så ned på deres mere

spartanske kolleger fra heden og deres

ringere dyr.

En tredje kaste igen, der blev overset såvel

af folk fra vest som øst, var – før i tiden –

de indvandrede kolonister fra Alheden.

De, der var gamle dengang, fortalte om,

hvorledes de dengang så fattige folk holdt

sig samlede i en udkant af markedet og

handlede mellem hverandre indbyrdes.

Dette hører jo nu en længst forsvunden tid

til. Ved deres flid og nøjsomhed og ved

den fremgang, de gjorde på den slet ikke

så dårlige jord, tiltvang de sig efterhånden

de omboendes anerkendelse og respekt og

er for længst indgiftet i og gået op i be-

folkningen på egnen i en vid omkreds.

Nu er der, som før sagt, ikke længere no-

get påviseligt skel af den art mellem folk,

der mødes ved Knudstrup marked. Udvik-

lingen og de moderne samfærdselsmidler

har bevirket, at vi næsten alle i alt for høj grad ligner hinanden.

Originaler som Søren Hampen og Fillip

Kuk samt de gamle markedsvisesangere er

forsvundet fra markederne sammen med

den billige brændevin; at det sidste er sket,

er jo kun godt. Men samtidig er den gamle

festglans, der havde så stor en magt over

sindene, forsvundet, og for mange, særlig

blandt kvinderne og ungdommen, var

markedet den eneste store festdag, de hav-

de året rundt. Den levede de i forventnin-gen om længe før og levede i minderne

om længe efter markedet.

Knudstrup Marked blev til sidst indhentet

af udviklingen og sluttede i 1953-54. -arne

Fra Knudstrup Kro anno 2014

Foto: Arne Christensen

10

11

12

Søndergade 10, Frederiks

Tlf. 8666 1320

Åbningstider:

Mandag 07.00 - 21.00

Tirsdag 07.00 - 21.00

Onsdag 07.00 - 21.00

Torsdag 07.00 - 21.00

Fredag 07.00 - 21.00

Lørdag 07.00 - 21.00

Søndag 07.00 - 21.00

FREDERIKS SYSTUE REPARATION & OMFORANDRING

Ruth Vinkler Søndergade 8A, Frederiks

Tlf. 8666 1868 Mob. 4111 4947

Træffes bedst onsdag 15-18

13

Musik til festlige lejligheder

Helge Myrup Søndergade 51

Frederiks

Tlf. 5120 1406

Dæmpet middagsmusik Varieret dansemusik

14

- ring efter fagmanden

Alt indenfor tagpap, garager, virksomheder samt reparationer til rimelige priser. Fast pris gives på nye samt gamle tage. Vi gi’r 10 års garanti

Problemer med det flade tag

J.G. TAGDÆKNING Frederiks - Tlf. 8666 2108 - 3086 1719

Få en fast aftale på

VINDUESPUDSNING

Aksglæde Vinduespolering

Ring 40 55 17 23

v/Flemming Aksglæde

15

16

v/ Iben og Lars Trier Nielsen

Tlf. 8666 2211

Fax. 8666 2442

byens.kagemand@tdcadsl.dk

Frederiks

17

TAGRENS

Mosafskrabning

på eternittage

og skifertage.

Sprøjtebehandling af

alle slags tage,

facader og plankeværk. PARCELHUSTAG

KUN KR. 800

Bent Johansen Benslehøjvej 9 - Karup J.

20 67 61 69

Før Efter

NYHED! Solcellerens

18

Borgerforeningen afholder som sædvanlig

Sct. Hans i Anlægget

Mandag den 23. juni

19.00 Bålet tændes

19.30 Båltale v/ redaktør Birgitte Dyrberg

Der vil være tombola, og der kan laves snobrød

Der er mulighed for at købe

grillpølser øl og vand kaffe med brød

19

’Meld’ en tilflytter..

Som medlem af Borgerforeningen kan du hjæl-pe med at fortælle bestyrelsen, hvis du har kendskab til tilflyttere i omrdet.

Måske har vi ikke viden om det, og vi vil me-

get gerne kunne byde dem velkommen.

Familieforøgelse? Som medlem af borgerforeningen er du vel-

kommen til at låne en stork, så du på en festlig måde kan vise, at her er der kom-met et nyt fami-

liemedlem.

Kontakt

formanden.

Pakhuset

Pakhuset er blevet fint renoveret udvendigt, som det ses på forsiden, men venter stadig på

lidt opmuntring indvendigt. Indtil videre bliver huset brugt af postbudene til opbevaring

af deres cykler og til lager for flagstænger, der bruges ved flagalle i Frederiks.

Borgerforeningen søger fonde om midler til indvendig renovering, men det har ikke givet

bonus endnu.

20

Med hyggeligt samvær. Onsdage i lige uger fra kl. 13.00 til 15.00 holder

vi Anlægget pænt. Alle er velkommen til at være med til det, man har lyst

og kræfter til. Vil nogen give en hånd med på andre tidspunkter, er man

velkommen til det. F.eks. hvis en eller to personer ville påtage sig at

holde blomsterbedet foran scenen, så den kan stå flot hele sommeren.

Arbejdsdage i anlægget

Det er planen at så sommerblomster på jordvol-

den over mod Dagcenteret. Så alle som har lyst,

kan se om det lykkes.

21

Brug vores hjemmeside og byens kalender

www.alhedeborger.dk

Der mangler stadig noget indhold flere steder, så hvis nogen kan bidrage med lidt historie

om Borgerforeningen eller andet, der kan bruges til siden, er I velkommen

30. maj Byfest / Alhedemarked

31. maj Byfest /Alhedemarked

5. juni Grundlovsdag

8. juni Pinsedag

11. juni Prins Henrik

15. juni Valdemarsdag

23. juni Sct. Hans

9. august 100 års jubilæum

14. august 0pen By Night

5. september Udsendte Soldater

25. december Juledag

Flagdage 2014

1. januar Nytårsdag

5. februar Kronprinsesse Mary

16. april Dronning Margrethe d.2.

20.april Påskedag

3. maj Konfirmation

4. maj Konfirmation

5. maj Danmarks Befrielse

26. maj Kronprins Frederik

29. maj Byfest / Alhedemarked

Kalender

Hjemmesiden indeholder også en aktivitetskalender, som vi opfordrer alle foreninger til

at bruge, så vi kan undgå dobbeltarrangementer. Som borger i Frederiks er der her en

mulighed for at se, hvad der sker i byen.

22

NYRUPVEJ 24

Frederiks

Tlf. 8666 2002

23

Søndergade 3, Frederiks

Tlf. 8666 1004

Åbningstider

Mandag 08.00 - 21.00

Tirsdag 08.00 - 21.00

Onsdag 08.00 - 21.00

Torsdag 08.00 - 21.00

Fredag 08.00 - 21.00

Lørdag 08.00 - 21.00

Søndag 08.00 - 21.00

Camillas

Søndergade 36 Frederiks 7470 Karup

Tlf. 86 66 11 58

Blomster

24

v/ Fysiurgisk massør

Heidi Steinke Johansen Benslehøjvej 9, 7470 Karup J 25 32 42 44

Er der nogen, der har noget, som de gerne vil sælge, kan man

sætte en loppeannonce i medlemsbladet.

Det koster 20. kr. pr. annonce, og annoncen skal indleveres inden

bladets deadline (se nedenfor) til Jørgen Maagaard, Parkalle 17,

Frederiks, sammen med en rund 20’er for hver annonce samt

medlemsnummer, adresse og tlf. nummer. Gerne med et billede

af de effekter, der ønskes solgt.

Brug evt. Borgerforeningens mail: alhedens.borgerforening@gmail.com

Lopper til bladet

25

Sonja Salon Kom ind og bliv up-to-date!

Kig indenfor, eller ring og bestil tid

Skovvej 1A, Frederiks

Tlf. 8666 1424

26

Borgerforeningen har afholdt generalforsamling den 11. marts med godt 50 del-

tagere. Alt forløb stille og rolig med Valder Jacobsen som ordstyrer og Kirsten

Bruun som referent. Der blev oplyst, at der er 270 medlemmer.

Ved valg til bestyrelse ønskede Casper Poulsen en pause, og Eyolf Martin Jensen

ville godt overtage pladsen. Kasserer Ingvardt Pedersen ville også godt afløses, så Kirsten Bruun har sagt ja til at være regnskabsfører uden for bestyrelsen. Og

Eyolf Martin Jensen vil stå for betaling af regninger som Kasserer. Referent i

bestyrelsen bliver Helle Lindgaard Christiansen, menigt medlem Claus Johansen,

formand Jørgen Maagaard og næstformand Henning Poulsen.

Før generalforsamlingen var der spisning med dejlig varm mad fra Gitte i Hallen.

Det så ud til at alle hyggede sig, også efter generalforsamlingen over kaffen med

hjemmebagt kage.

Generalforsamlingen

Borgerforeningen fejrer 100 års jubilæum den 9. august

Det bliver et brag af en fest, det håber vi på i bestyrelsen. Vi vil gøre, hvad vi kan, for at det bliver en hyggedag,

både for børn og voksne. Det bliver det kun, hvis byen

og omegn bakker op.

Det vil sikkert starte med musik gennem byen, borgme-

ster Søren Pape Poulsen har lovet at holde en lille tale, og så bliver der under-

holdning med Søren Brynjolf. Der bliver hoppeborg til børnene, og der vil også være andre indslag. Kl. 18.00 er der spisning (helstegt pattegris.) Pris for spis-

ning er 100 kr. for voksne og 50 kr. for børn under 12 år. Om aftenen er der mu-

lighed for en lille dans, evt. med levende musik. Endeligt program senere.

Hvis andre foreninger eller enkeltpersoner vil byde ind med noget,

så det kan blive en fest for hele byen, vil det være fint.

Jubilæumsskrift Alle der kan bidrage med noget, som man kan huske om Borgerforeningen tilba-ge i tiden, bedes henvende sig. Det kan bare være små ting, men når det så bliver

koblet sammen med det som andre kan huske, så har vi sikkert en god historie.

Se historien fra 75-års jubilæumsbogen her: www.alhedeborger.dk/alhedens-borgerforenings-historie

27

Containerudlejning

GRØNHØJ VOGNMANDSFORRETNING

3025 5221

Se mere på www.ghvf.dk

Levering af: Støbematerialer, sand, grus, stabilgrus, granitskærver, træ, flis, spagnum, kompostjord og har-pet jord

Kørsel med tip og kran/grab

Afhentning af affald og skrot

Kørsel med gummiged

28