11
Børns hverdagsliv i spændingsfeltet mellem det almene og det særlige En antropologisk analyse af barndomsliv på døgninstitution Helle Schjellerup Nielsen, antropolog, ph.d.- stipendiat, DPU, Aarhus Universitet

Børns hverdagsliv i spændingsfeltet mellem det almene og det særlige

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Børns hverdagsliv i spændingsfeltet mellem det almene og det særlige. En antropologisk analyse af barndomsliv på døgninstitution Helle Schjellerup Nielsen, antropolog, ph.d.-stipendiat, DPU, Aarhus Universitet. Afhandlingen udforsker. - PowerPoint PPT Presentation

Citation preview

Page 1: Børns hverdagsliv i spændingsfeltet mellem det almene og det særlige

Børns hverdagsliv i spændingsfeltet mellem det

almene og det særligeEn antropologisk analyse af

barndomsliv på døgninstitution

Helle Schjellerup Nielsen, antropolog, ph.d.-stipendiat, DPU, Aarhus Universitet

Page 2: Børns hverdagsliv i spændingsfeltet mellem det almene og det særlige

Afhandlingen udforsker

• Børns perspektiver på deres hverdagsliv mens de bor på døgninstitution

Og fokuserer på:

• Hvordan børnene handler og skaber betydning i et hverdagsliv præget af henholdsvis gab og samspil mellem det almene og det særlige samt private, personlige og offentlige rum?

Page 3: Børns hverdagsliv i spændingsfeltet mellem det almene og det særlige

Empiri

• Feltarbejde: to døgninstitutioner for børn i skolealderen (ca. 30 børn, 8-19 år): fire geografisk adskilte afdelinger– 2 børnehjem med langtidsanbringelser (ofte

barndommen ud) – 2 observationsafd. med korttidsanbringelser

(ca. 1 år), hvoraf den ene afd. har intern skole

Page 4: Børns hverdagsliv i spændingsfeltet mellem det almene og det særlige

Metoder 1

• Deltagerobservation, 2 x 3 måneder med 1 års mellemrum

• 12 Børn i 7 lokale folkeskoler, 1 specialskole

• 5 fritidsinstitutioner, 1 specialfritidshjem

• Fritidsaktiviteter: svømning, ridning, spejder

• Intern skole, intern ”SFO”

Page 5: Børns hverdagsliv i spændingsfeltet mellem det almene og det særlige

Metoder 2

• Børneinterview (13 børn, 2 tidligere anbragte)– børnenes hverdag, institutionslivet, pædagogerne, de

andre børn, skolegang, venner og fritidsliv samt deres familie + ugeskema, relationsdiagram

• Deltagelsesorienterede fotometode (17 børn, 320 foto)

• Elektronisk spørgeskema – sociale relationer på og udenfor døgninstitutionen, i

forhold til forældre, skole, fritid, kammerater, lokalmiljø (hvem, hvor og hvor ofte)

Page 6: Børns hverdagsliv i spændingsfeltet mellem det almene og det særlige

Teoretiske perspektiver på institutionaliseret hverdagsliv

• Institutionalisering – institutionslogikker, magt, social identitet (Richard Jenkins/Berger & Luckmann, Erving Goffman, Michel Foucault, Dorothy Smith)

• Tid og rum perspektiv – rytmer, rutiner, sociale rum(Henri Lefebvre, Pierre Bourdieu)

• Hverdagslivsperspektiv – på tværs af flere sociale arenaer og hverdagslivets muligheder (Marianne Gullestad, Birte Bech-Jørgensen, Henri Lefebvre)

Page 7: Børns hverdagsliv i spændingsfeltet mellem det almene og det særlige

Empiriske analysetilgange

• Mobilitet

• Rum

• Relationer

Page 8: Børns hverdagsliv i spændingsfeltet mellem det almene og det særlige

Empirisk analysetilgang 1

• Mobilitet – det almene og det særlige– Arenaperspektiv – skole, fritid og

døgninstitutionen som en særlig arena– Almindeliggørelse af det særlige ↔

særliggørelse af det ualmindelige• Det særlige som en del af normaliteten• Nedtoning af det særlige• Det særlige i fokus

Page 9: Børns hverdagsliv i spændingsfeltet mellem det almene og det særlige

Empirisk analysetilgang 2

• Rum – døgninstitutionen som fysisk og socialt rum– Overlap mellem privatliv og offentligt rum– Rumbrug og tidsorganisering– Fællesrum og private rum– At skabe egne rum og egen tid

• Mulighedernes spillerum• Personliggørelse

Page 10: Børns hverdagsliv i spændingsfeltet mellem det almene og det særlige

Empirisk analysetilgang 3

• Relationer – institutionel socialitet– Forbundethed, gruppeliv, nye samværsformer– Medanbragte søskende ↔ ”institutionsskabte”

relationer– Nærværende (familiær) atmosfære –

tidsmæssigt nærvær og rumligt nærvær– Institutionel atmosfære – rituel praksis,

traditioner, hverdagens organisering– Engagement og involvering ↔ midlertidighed

og distance

Page 11: Børns hverdagsliv i spændingsfeltet mellem det almene og det særlige

Opsamling

• Børnenes hverdagsliv er komplekst og modsætningsfyldt

• Analyse af dilemmaer og spændinger mellem institutionaliseringsprocesser og børnenes færden i og håndtering af et institutionaliseret hverdagsliv

• Børn som institutionelle aktører