Branchevejledning for bedemænd og ansatte i krematorier · 2011-10-07 · APV-checkliste for bedemænd og krematorieansatte . . . . 36 ... tet kun acceptabelt, hvis det udføres

Branchevejledning for bedemændog ansatte i krematorier

Bedemænd og ansatte i krematorier

varetager en meget væsentlig samfunds-

mæssig opgave med at sikre et værdigt

forløb i forbindelse med begravelse eller

kremering af afdøde.

Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1

Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1

Arbejdspladsvurdering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2

Håndtering af kister og afdøde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3Hvornår overbelastes bevægeapparatet ved løft og bæring? . . 3Afdøde, der skal lægges i kiste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5Omlægning af lig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7Transport af kisten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8Kisteopbevaring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Det psykiske arbejdsmiljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

Andre fysiske forhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21Indretning af arbejdsrum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21Indeklima . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21Belysning og dagslystilgang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Farlige stoffer og materialer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Personlige værnemidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27Brug af personlige værnemidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27

Velfærdsforanstaltninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

Særlige forhold i krematorier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29Bygningens indretning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29Kister . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29Kisteopbevaring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29Kremationen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30Andre ulykkesfarer - pacemakere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32Forbrændingsprocessen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32Askens behandling og håndtering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33

Lov- og vejledningsmateriale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

APV-checkliste for bedemænd og krematorieansatte . . . . 36

Adresser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42

Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjeneste-ydelser har i samarbejde med BAR Jord til Bord,branchens parter og Orbicon udarbejdet branche-vejledningen for bedemænd og ansatte i kre-matorier.

Vejledningen er en opdatering af ”Krematorier –Sikkerhed og Arbejdsmiljø” fra 1995, udgivet afBranchesikkerhedsrådet for Jordbruget, udvidetmed bedemændenes arbejdsområde.

Vejledningen indeholder en gennemgang af væ-sentlige arbejdsmiljøforhold for bedemænd ogansatte i krematorier og anviser veje til løsningerpå eventuelle problemer.

Arbejdstilsynet har haft branchevejledningen tilgennemsyn og finder, at den er i overensstemmel-se med arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynethar alene vurderet vejledningen, som den forelig-ger og har ikke taget stilling til, om den dækkersamtlige relevante emner inden for det pågæl-dende område.

Branchevejledningen kan hentes på Branche-arbejdsmiljørådets hjemmeside www.bar-service.dk, www.barjordtilbord.dk eller bestillespå hjemmesiden: www.arbejdsmiljobutikken.dk.

Indholdsfortegnelse Forord

Bedemænd og ansatte i krematorier varetager enmeget væsentlig samfundsmæssig opgave med atsikre et værdigt forløb i forbindelse med begra-velse eller kremering af afdøde.

Processen med at få den afdøde fra eget hjem,plejehjem eller hospitalets kapel til kirken ellerkrematoriet og selve kremeringen løses professio-nelt og med medfølelse i forhold til de efterladte.

I denne vejledning sættes der fokus på bede-mændenes og de krematorieansattes arbejdsmil-jø.

I forbindelse med arbejdet er det især de ergono-

miske forhold ved håndtering af kister og deafdøde, der kan være årsag til uhensigtsmæssigebelastninger af bevægeapparatet. Der findes hen-sigtsmæssige tekniske løsninger i form af hjælpe-midler og disse er i hastig udvikling, men støderofte på barrierer i form af økonomi eller egne ogandre interessenters holdninger.

Vedrørende det psykiske arbejdsmiljø kan dervære tale om høje følelsesmæssige krav, herunderkrav om at skjule følelser, i forbindelse med kon-takten til pårørende, der ofte vil være præget afsorg og krise. Arbejdet med de afdøde skønnesikke at være specielt belastende – enten stopperman efter endt prøveperiode i branchen, ellerogså bliver man mange år i faget.

Indledning

1

Branchevejledning for bedemænd og ansatte i krematorier

Arbejdsmiljølovgivningen stiller krav om, at arbej-det skal planlægges, tilrettelægges og udføressikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.Alle bedemandsfirmaer og krematorier medansatte skal udarbejde en skriftlig arbejds-pladsvurdering (APV) for alle arbejdsfunktioner ivirksomheden. Ved arbejdspladsvurderingen fore-tages en samlet vurdering af arbejdsmiljøforhol-dene i forbindelse med arbejdets udførelse, her-under det psykiske arbejdsmiljø.

Arbejdspladsvurderingen skal omfatte en stilling-tagen til virksomhedens arbejdsmiljøproblemer,og hvordan de løses. Arbejdsmiljøet skal identifi-ceres og vurderes, og der skal udarbejdes enhandlingsplan for løsning af problemerne samtretningslinier for opfølgning på handlingsplanen.Virksomhedens sygefravær skal ligeledes inddra-ges med henblik på at vurdere, om der er forholdi arbejdsmiljøet, der kan medvirke til sygefra-været.

Pligten til at foretage arbejdspladsvurderingenpåhviler arbejdsgiveren og han skal inddrage sik-kerhedsorganisationen eller de ansatte i planlæg-ning, tilrettelæggelse og gennemførelse samtopfølgning på arbejdspladsvurderingen. (De flestebedemandsfirmaer er små og skal ikke etablereSikkerhedsorganisation).

En dækkende arbejdspladsvurdering, der konstantholdes ajour, medvirker til at sikre overblik ogsystematik i arbejdsmiljøarbejdet til gavn formedarbejdere og ledelse.

Til brug for APV’en kan denne vejledning benyttessamt APV-checklisten på side 36. Checklisten kandownloades i skemaform med tilhørende hand-lingsplanskema fra www.bar-service.dk.

Se endvidere afsnittet om Lov- og vejledningsma-teriale side 34.

Håndtering af kister og afdøde kan medføremeget uhensigtsmæssige belastninger af bevæge-apparatet, hvis der ikke anvendes særlige hjælpe-midler.

Bedemænd håndterer afdøde både på båre og ikister og enkelte foretager omlægning af afdøde(se side 7), mens krematorieansatte kun håndte-rer afdøde i kister.

I krematorierne kan der som regel anvendes hjæl-pemidler til løft og transport af kister, mens det ien del situationer ikke er tilfældet for bedemænd-ene. Det kan f.eks. være på grund af, at man ikkehar hjælpemidler til alle forhold, eller at pladsfor-holdene er meget vanskelige.

Håndteringen er en ganske særlig situation, hvoretikken og hensynet til de pårørende spiller envigtig rolle. I især private hjem udfører mangebedemænd i dag også af den grund manuelle løftog bæringer. Arbejdstilsynet afgiver heller ikke fornuværende påbud ved bæring af afdøde på trap-per, selv om der sker overbelastning, men forven-ter, at bedemændene ved en middel eller højegenindsats med henblik på forbedring afarbejdsmiljøet bringer dette problem til løsning.

En normal kiste vejer ca. 40 – 50 kg. Lægges der-til vægten af en afdød, kommer den samledevægt en hel del over 100 kg. Et tiltagende pro-blem er det stadigt stigende antal af overvægtige,hvor vægten, der skal håndteres, vil kunne over-stige flere hundrede kilo.

Hvornår overbelastes bevæge-apparatet ved løft og bæring?

LøftUdgangspunktet for vurderingen af løft er byrd-ens vægt og dens afstand fra ryggen under løftet(rækkeafstanden) - se figuren side 4.

Ved vurderingen skal der endvidere tages højdefor en række andre faktorer, som enkeltvis ellerisær i kombination kan forværre belastningen.Det kan f.eks. være et 2-mandsløft, hvor mangelpå koordination eller svigt i samarbejdet kanmedføre store uventede belastninger, hvilket ogsåforekommer ofte ved eksempelvis pladsmangel,niveauforskelle og byrder, der er svære at få etordentligt tag i.

Kombinationen af foroverbøjet, vredet ryg sam-men med andre forværrende faktorer er specieltrisikabel.

Andre forværrende forhold er:• Hvis løftet foregår skævt/asymmetrisk i

forhold til kroppen• Hvis løftet startes med et ryk eller pludselig

bremses• Hvis ryggen vrides, bøjes forover eller til

siden• Hvis der løftes fra under knæhøjde• Hvis der løftes fra siden eller med én hånd

(i stedet for midtfor kroppen og med 2 hænder)

• Hvis løftearbejdet foregår i højt tempo• Hvis underlaget er ujævnt, glat, skråt eller

niveauforskudt• Hvis der bæres på trapper.

(Læs mere i At-vejledning D.3.1 om løft, træk ogskub.)

Arbejdspladsvurdering Håndtering af kister og afdøde

2 3


Farverne angiver:• Det røde område: Løft, hvis belastning

anses for sundhedsskadelig.• Det gule område: Løft, hvor de forhold løf-

tet udføres under, skal vurderes. Det skal tages i betragtning, i hvor høj grad løftet kan udføres med korrekt løfteteknik.Løftehøjde, løftehyppighed, varighed, perso-nens fysiske forudsætninger og evt. forvær-rende faktorer skal også vurderes.I den øverste del af det gule område er løf-tet kun acceptabelt, hvis det udføres under optimale forhold.

• I det grønne område: Her vurderes, at be-lastningen ved løftet normalt ikke medfører sundhedsrisiko.

Når flere personer sammen håndterer en byrde,må den enkelte ikke belastes med mere end 70%af vægtgrænsen for et enkelt-mandsløft. Det vilsige, at to personer – helt tæt ved kroppen ogunder i øvrigt fuldt optimale forhold - ikke kanløfte 100 kg. tilsammen, men højst 70 kg.

Det er dog yderst sjældent, at disse optimale løf-

teforhold kan opnås, så i praksis og ved løft mereend få gange dagligt bør vægten for den enkelteselv under gode forhold ikke overstige 25 kg., oggrænsen ved 3/4-arms rækkeafstand er på ca. 11kg.

To- eller flerpersoners løft kan i udgangspunktetikke erstatte brugen af egnede tekniske hjælpe-midler.

Risikoen for sundhedsskade ved udførelse af etbestemt løft er større hos personer, der ikke harsamme styrke som yngre personer, f.eks. seniorer.

BæringHvis byrden skal bæres, nedsættes grænsen formaksimal vægt i gult område til følgende:

• tæt ved kroppen ca. 20 kg.• i underarms afstand ca. 12 kg.• i 3/4 arms afstand ca. 6 kg.

Ved bæring af byrder bør transportvejen højstvære 20 meter på plant underlag. Et almindeligttrappetrin på transportvejen sidestilles med enbæreafstand på ca. 1 meter. Bæring på ujævnt,vådt og fedtet underlag er særlig risikabelt.

i kapellet. Her ses det ligeledes, at afdøde trækkesog skubbes til kisten, i stedet for at der anvendesen lift, som altid forefindes på plejehjemmene.

Udfra ovenstående tekst om overbelastninger vedløft må det selvfølgelig klart anbefales, at bede-manden altid skal bruge en lift, når det er muligt,for at forebygge akutte skader og nedslidning.

Private hjemFra eget hjem sker ilægning til kisten i dag somregel i gadeplan. Afdøde placeres på og fastspæn-des til en båre, som eventuelt bæres på trapperned til gadeplan, hvor ilægningen foretages. Derer oftest to bedemænd til bæringen og ilægnin-gen.

I forbindelse med løfte- og bærearbejdet kan derforekomme mange forværrende faktorer, somf.eks. stejle trapper, uventede belastninger vedmangel på koordinering mellem de to bedemænd,snæver plads og niveauforskelle, med øgedebelastninger til følge.

Kroppen overbelastes i større eller mindre gradved disse løft og bæringer. Især er bæringen påtrapper problematisk. Her belastes især ryg, skul-dre, hofter og knæ.

Der findes løsninger til transport af afdøde påtrapper. En dansk produceret elektrisk trappevognkaldet Bårevognen, kan anvendes, hvor pladsfor-holdene er utilstrækkelige.

Bårevognen er et sæt udstyr bestående af trappe-vognen, en delbar båre og køreskinner til brugved indsætning i rustvogn.

Når den afdøde skal transporteres, todeles bårenpå langs og skubbes fra hver side ind under afdø-de, hvorefter den igen klipses sammen, og afdødespændes fast med ligposens remme. Bårenanbringes og fastgøres til bårevognen og dennekører herefter ned ad trapperne, ud til rustvognenog via køreskinnerne op i rustvognen.

GravideGravide må ikke udsættes for de belastninger,håndtering af kister og afdøde udgør.Den gravide skal allerede fra starten af gravidite-ten skånes for tunge løft, træk og skub. Gravideskal løfte mindst muligt. Løft af byrder, der vejermere end 10-12 kg. og fra 6.-7. graviditetsmåned5-6 kg., kan indebære en sundhedsmæssig risiko.Risikoen øges, hvis der ikke er optimale løftefor-hold.

ForebyggelseFor at begrænse det manuelle løftearbejde mestmuligt, skal der anvendes tekniske hjælpemidler,hvor dette er muligt.Overbelastning forebygges herudover genereltved en hensigtsmæssig planlægning af arbejds-processer og indretning af arbejdssteder, ved atanvende god løfte- og bæreteknik og ved at be-grænse byrdernes vægt og antal, når manuelhåndtering ikke kan undgås.Specifikke forslag til løsninger anføres i afsnittenenedenfor.

Afdøde, der skal lægges i kiste

Håndteringen af afdøde fordeler sig for bede-mændenes vedkommende med, at ca. 50%afhentes fra hospitalskapeller, ca. 25% fra pleje-hjem og de sidste ca. 25% afhentes fra privatehjem.

Hospitaler og plejehjemI hospitalskapellerne lægges afdøde mange ste-der i kisten med en loftslift, hvor en sådan findes.Dette sker rutinemæssigt, men de steder hvor enloftlift ikke findes, trækkes eller skubbes afdødefra et højere niveau og til kisten ved siden af.

I de hospitalskapeller, som mangler mulighedenfor at anvende lift, skal dette løses gennem endialog med hospitalernes sikkerhedsorganisation.

På plejehjem sker ilægningen på sengestuen eller

4 5


Tæt ved krop

50 kg

30 kg

15 kg

11 kg

7 kg

3 kg

Underarmsafstand ca. 30 cm3/4 armsafstand

Bårevognen kan også køre med kisten, således atafdøde kan placeres i kisten, som herefter medhjælpemidlet køres op i rustvognen.

Falck anvender en lignende løsning kaldet MORS-vognen.

I Sverige anvendes et hjælpemiddel kaldet BENOTrappsats. Hjælpemidlet består af et bæltesystem,håndtag og en relativ tyk madras, som styres ogrutsches kontrolleret ned ad trappetrinene. Hjæl-pemidlet er testet med belastninger op til 150 kg.og anvendes også af ambulanceførere til patien-ter.

Løfte-bæreteknikUd over at anvende hjælpemidler til håndteringenaf kister og afdøde skal en optimal løfte-bæretek-nik anvendes.

De organiserede bedemænd tilbyder et kursus i”Løfte- og forflytningsteknik” med praktisk ogteoretisk undervisning.

OvervægtigeEt stigende problem for både bedemænd ogansatte på krematorier er, at stadigt flere borgerebliver overvægtige.

Mange krematorier oplever med mellemrum, atkisten er for stor til at kunne passere ovnlugen.Én mulighed er at køre den afdøde til et kremato-rium, der kan modtage særligt store kister. Enanden løsning, som i dag vælges i flere tilfælde,er at begrave afdøde på kirkegården, ofte underbetragtelige vanskeligheder. Dette problem kanløses ved at dimensionere et tilstrækkeligt antalnye ovne i takt med det stigende behov.

På Danske Krematoriers Landsforenings hjemme-side www.dkl.dk kan man se en fortegnelse overde maksimale kistemål, der er mulige, for hverenkelt krematorium i Danmark.

Selv om mange af de overvægtige dør på hospita-lerne, hvor løftehjælpemidler skal forefindes, vilder stadigvæk være en andel, der dør i eget hjem.Den samlede vægt kan betyde, at det rent faktiskikke vil være muligt at transportere den afdødemanuelt, men kun ved hjælp af tekniske hjælpe-midler.

De ”lidt eller middel” overvægtige er allerede idag et stort problem, når de håndteres manueltmed løft og bæring. Risikoen for skader er betrag-telig.

Omlægning af lig

Kun særligt uddannet personale må foretageomlægning af lig fra en kiste til en anden. Detalmindelige personale ved krematorierne må ikkeudføre denne funktion. Omlægningen foretages afbedemænd.

Det er primært påvirkninger fra farligt biologiskmateriale, som f.eks. bakterier, tunge løft oguhensigtsmæssige arbejdsstillinger, der skal fore-bygges.

Med hensyn til sygdomme, der er smittefarlige,også efter døden, skal de behandles i henhold tilIndenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 152 af14. april 1983, der indeholder regler om behand-ling af lig, blandt andet om behandling af smitte-farlige lig.Problemet er især koncentreret om smitsommesygdomme, hvor smitteveje og aktuelle risici harværet usikre. I disse tilfælde vil bedemanden bliveorienteret af de lægelige myndigheder, ligesomembedslægen vil give instruks om de nødvendigeforholdsregler ved arbejdet.

6 7


Loftlift med stropper

Arbejdsteknikkens væsentligste regler, der skaloverholdes for at nedsætte belastningen, er føl-gende:

• Gå tæt til byrden• Stå med front mod byrden i skridtstående

eller bredstående stilling• Vurder byrdens vægt og tyngdepunktets

placering, før der løftes• Sørg for et godt greb i byrden• Bøj i knæ- og hofteled og hold ryggen afba-

lanceret ved at spænde ryg- og bugmuskler• Løft byrden roligt ved at strække knæ- og

hofteled• Hold byrden ind til kroppen med let bøjede

albuer• Løft og bær byrden symmetrisk, det vil sige,

midt foran kroppen eller fordelt ligeligt i begge hænder

• Vrid ikke ryggen i belastet stilling. Flyt i ste-det fødderne.

Ved frasætning af byrden bruges de sammebevægelser i omvendt rækkefølge. Tag front i sæt-teretningen, før byrden sættes.

Formaldehyddampe (et fraspaltningsprodukt fraformalin) fra balsamerede lig kan ligeledes væreen risikofaktor (se side 24).

Omlægningen foretages i et særligt indrettet rum.Rummet skal være etableret med effektiv ventila-tion/udsugning.

Under håndteringen skal der anvendes handskerog åndedrætsværn med P3-filter og ved behovformaldehydfilter, der yder tilstrækkelig beskyttel-se. En beskyttelsesdragt er ligeledes nødvendig.Oplysning om værnemidlernes beskyttelsesevnefås hos leverandøren. Værnemidlerne skal væreCE-mærkede.

For at forebygge bevægeapparatskader skal detvære muligt at anvende en personlift til liget. Deter mest hensigtsmæssigt at have en rumdækken-de loftslift, der er nem at håndtere og som kan nåalle positioner i rummet.

Transport af kisten

Transporten til kirken eller krematorietNår kisten skal ud til rustvognen, er det ligeledesmuligt at undgå den tunge bæring.

Bårevognen (se side 9) kan anvendes til at kørekisten til og op i rustvognen. Bårevognen forbliverunder kisten under kørslen og kan benyttes tilden videre transport på ankomststedet.Bårevognen kan køre på alle underlag med enkombination af hjul og larvefødder.

Herudover findes der sammenklappelige ”sakse-vogne”, som let kan medbringes i nyere rustvog-ne, hvor der er indbygget et særligt opbevarings-rum til hjælpemidler. Kisten placeres på saksevog-nen og køres til bilen.Hjulene på saksevogne er relativt små. Det er der-for nemmest at køre på jævnt og fast underlag,hvorimod ujævnt underlag som grus, kan vanske-liggøre kørslen.

Rustvognens udformning har også stor betydning.Det skal være nemt at få kisten ind. Nogle vognehar en udtræksslæde eller en klap, som kistenkan rutsches over på samt ruller, som den let kankøre hen over.

Det er vigtigt at undgå løft ved indføringen, men istedet anvende skub og træk. Vrid i ryggen und-gås ved at flytte på fødderne og hele tiden ståmed front mod byrden.

Fra rustvogn til krematoriumNår kisten skal fra rustvognen og ind i krematori-et, vil såvel bårevognen som saksevognen kunnebenyttes igen, men det vil som regel betyde, atder skal løftes på et tidspunkt.

De fleste krematorier har dog såkaldte kistetruckseller kistehåndteringsvogne, som gør arbejdetmeget lettere.Kistetrucken skal, for at alle må bruge den udenat have truckcertifikat, være forsynet med enanordning, således at den kun kan løfte op til 1meters højde under kørsel. Løftehøjden skal entenvære begrænset af fast anslag eller ved et monte-ret nøglestop. Når kistetrucken holder stille, måder gerne løftes højere.Hjælpemidlet betjenes af de krematorieansatte. Ienkelte krematorier kan bedemanden selv brugetrucken, hvis der ikke er medarbejdere til stede(kræver forudgående instruktion og ovennævntepåmonterede anordning på trucken).Kistetrucken indstilles i højde med rustvognensbund, og kisten trækkes let ud på rullerne.Truckene på billedet side 9 er selvkørende ogtransporterer nemt kisten ind til kølerummet, hvorden placeres i en opbevaringsreol.

Kistehåndteringsvogn på billedet side 9 har enanordning fortil på løftearmen, som selv kantrække kisten over fra rustvogn eller reol ellerskubbe kisten den anden vej. Herved sparesmanuelle træk og skub.

På et af de nyere krematorier har man etableret

et særligt højdeindstilleligt rullebanesystem.Rustvognen bakkes hen til enheden, der indstillesi højde med vognens bund, hvorefter kisten træk-kes ind på rullerne. Når kisten er inde, føres denautomatisk til siden. Der er plads til 4 kister, der

8 9


Forskellige typer kistehåndteringsvogne

holdes adskilt med et magnetsystem. På ydersteposition kan kisten automatisk løftes op, såledesat den kan tages med en kistehåndteringsvognog køres til en opbevaringsreol.

Krematoriet skal være indrettet, således at gangeog døråbninger er tilstrækkeligt brede og plads-forholdene i øvrigt er tilstrækkeligt gode til, attransporten af kisterne kan foregå problemfrit.

Fra rustvogn til kirke eller kapelNår kisten skal ind i kirken eller kirkens kapel,opleves der i dag store problemer en del steder.Tilkørselsforholdene kan være vanskelige og manmå ofte holde langt væk fra kirken. Der kan værestore niveauforskelle i terrænet, smalle gangemed spidse vinkler og kun lidt plads til at foreta-ge retningsændringer.Mange kirker har smalle døre og passager og derkan være trapper og andre niveauforskelle.

Der er ikke i den kirkelige lovgivning fastsat spe-cielle regler for tilgængelighed til folkekirkensbygninger eller arealer. Kirkeministeriet har imid-lertid i en vejledning til menighedsrådene under-streget, at de som del af deres ansvar for istand-sættelse, ombygninger, renoveringer osv. bør træf-fe foranstaltninger som sikrer, at kirker og andrebygninger samt kirkegårde er tilgængelige.

De fysiske forhold sammenholdt med mangel påtekniske hjælpemidler mange steder betyder, atbedemændene udsættes for betragtelige belast-ninger.Hvis der ikke benyttes hjælpemiddel, kan detf.eks. blive nødvendigt, at blot to personer bærerkisten ned ad trappetrin og i en smal passage,som vist på billedet yderst til højre.Faren for sundhedsskadelige belastninger er idisse tilfælde særlig stor.Bårevognen kan være en løsning, men i vissetilfælde er en manuel håndtering påkrævet, f.eks.på grund af vanskeligheder med for små vende-arealer for kiste og hjælpemiddel.

Udgangspunktet er, at ansvaret for kisters ind-bæring og udbæring er de pårørendes. Depårørende kan anmode bedemanden om atudføre denne opgave.Såfremt der er et kapel og menighedsrådet

ønsker, at det benyttes, er ansvaret for at flyttekisten fra kapel til kirke menighedsrådets.Menighedsrådet kan i alle tilfælde pålægge kirke-funktionæren at medvirke til kistebæring forud-sat, at retningslinjerne om løft med videre, sombeskrevet i dette kapitel, overholdes.Det er vigtigt at sikre, at samarbejdet mellem kir-kefunktionærer og bedemænd fungerer tilfreds-stillende herunder, at der er en tilfredsstillendekommunikation.

Alle skal være instrueret og oplært i, hvordan deskal udføre arbejdet med flytning af kister både iforbindelse med ceremonier, hvor der er pårøren-de til stede og i andre situationer. Alle opgaver,hvor en kiste skal løftes eller bæres, skal vurderesindividuelt i forhold til de konkrete forhold på ste-det.

I forbindelse med begravelsesceremonier og lig-nende vil Arbejdstilsynet ikke stille krav om brug

10 11


Højdeindstilleligt rullebanesystem til kister

Eksempler på problematiske adgangsforhold til kirker og kirkerum

af tekniske hjælpemidler, når der er pårørende tilstede, uagtet om de pårørende tager del i at bærekisten eller ej. Det skal sikres, at det manuelle løftforegår under så optimale omstændigheder sommuligt, f.eks. at løftet starter i god højde.

Det skal præciseres, at ansvaret for at sikre koor-dineringen af arbejdsmiljøet primært er arbejdsgi-vernes. Det er derfor nødvendigt, at menigheds-råd og bedemænd i fællesskab sikrer, at de nød-vendige hjælpemidler til kisteløft er til stede.Nogle steder sikres dette ved, at bedemanden sik-rer, at den rigtige kistevogn medbringes, mensmenighedsrådet sikrer, at der findes mobile ram-per, hvor adgangsforholdene ellers ikke tilladerkørsel med kistevogn.

En idé for menighedsrådene ved mindre kirkerindenfor et geografisk område, hvor hver kirkehar et mindre antal årlige begravelser, kunnevære at gå sammen om indkøb af hjælpemidler iet samarbejde med bedemændene.

En anden mulighed kunne være firmaer, hvor detville være muligt at lease hjælpemidlerne.Under alle omstændigheder bør dialogen mellemparterne intensiveres i forhold til de kirker, hvorde fysiske belastninger i dag er alvorlige.

Det handler om at forebygge skader for alles ved-kommende - bedemænd, ansatte og pårørende.De fysiske belastninger, for de der skal bærekisten til graven efter kirkehandlingen, er betrag-telige og ofte ubehagelige. Mange er bange for,om de er i stand til at bevare grebet i kistensbærehåndtag. Bedemanden kan rådgive depårørende om en hensigtsmæssig håndtering afkisten, så belastningen reduceres mest muligt.I flere lande anvendes tekniske hjælpemidler alle-rede i forbindelse med hele begravelsesceremoni-en, og de samme hjælpemidler kan benyttes til atfå kister fra rustvogne og kapel til kirkerummet.Denne mulighed foreligger også for de danskekirkers vedkommende, hvis der kan opnås enig-hed herom.

HjælpemidlerDer findes i dag rigtig gode hjælpemidler, somkan anvendes til at løse de beskrevne problemervedrørende bevægeapparatbelastningerne.Kistetrucks, kistehåndteringsvogne, bårevognenog saksevogne er beskrevet nedenfor.I det følgende beskrives flere anvendelige hjælpe-midler, der også er designede til at kunne stå ikirkerummet under begravelseshandlingen.

Kistehåndteringsvogne

Én type kistehåndteringsvogn (se foto side 12),kan efter placering i kirken omdannes til katafalk.Kistehåndteringsvognen fås med elektrisk hæv-ning og sænkning, således at den kan indstillesefter rustvognen, og kisten trækkes over på ruller-ne.Vognen leveres også med automatisk fremdrift,hvilket anbefales, da belastninger ved træk ogskub især ved niveauforskelle i terrænet og vedujævnt underlag kan elimineres.

En elektrisk katafalk, som vist på ovenståendefoto, er forsynet med en motor, der har en træk-kraft, der også kan klare selv meget stejle stignin-ger. Katafalken har lignende egenskaber somkistehåndteringsvognen. Den kan køre frem ogtilbage, er forsynet med parkeringsbremse ogaftagelige håndtag. Dog kan den ikke hæves ogsænkes.

KistevognePå foto nedenfor er vist to eksempler på manuellekistevogne. Begge vogne er forsynede med storeluftfyldte gummihjul, der gør dem nemmere attrække og skubbe i forhold til andre typer vogneog katafalker med små faste hjul.

Kistevognen med 4 hjul er klart at foretrække, daman kan undgå løft under kørsel med kisten, lige-som modstanden mod underlaget er langt mindreend ved vogne med 2 hjul.

Kistevognen er ikke højdeindstillelig og kan somden elektriske katafalk ikke nøjagtigt tilpasses enrustvogn. Ved større niveauforskelle i terrænetkan belastningerne ved håndteringen af vognenblive uhensigtsmæssige. Her har kistehåndterings-vognene med automatisk fremdrift en klar fordel.2-hjuls modellen er på vej ud af sortimentet, menhvor den stadig anvendes, skal kisten placeres,således at den tunge ende med afdødes overkropanbringes over hjulene for at mindske løftebelast-ningen under kørsel. Løftet med vognens håndtagskal ske roligt og med afbalanceret og lige ryg (searbejdsteknikkens væsentligste regler side 6).

12 13


Kistehåndteringsvogne

© Copyright 2008 DSN A/S, All rights reserved






Kistevogne

Katafalker”Almindelige” katafalker uden motor fås i mangeudformninger. Katafalker med store luftgummihjuler de letteste at køre med.

Endelig er det ved katafalker med ruller lettere attrække en kiste på plads end ved katafalker medglideskinner. Katafalker helt uden rulle-/glidean-ordning bør undgås, da der er for stor modstandmellem kisten og overfladen.

Katafalker, hvor der som vist på fotoet kan mon-teres en bøjle i den ene ende, eller hvor der erpåmonteret et trækhåndtag, sikrer, at der kan ind-tages en god oprejst arbejdsstilling.Når der skal foretages en større retningsændringved brug af bøjlen, er det en fordel at gå om på

siden, som vist på det andet foto, og trække ellerskubbe. Herved udnyttes vægtstangsfordelen imodsætning til metoden, hvor man stående bagbøjlen ”vrider” katafalken rundt.Alle igangsætninger bør foregå stille og roligt ogikke med ryk-bevægelser, der er langt mere bela-stende for kroppen. Skub, hvor kropsvægten kananvendes, er mindre belastende end træk.

RamperHvor der er mindre niveauforskelle i form af dørtrineller lignende kan overkørselsramper anvendes.

Hvor der er trapper, kan der anvendes ramper,men er stigningen på rampen stejlere end 1:20,bør hjælpemidlet være selvkørende.

Kisteopbevaring

En anden kilde til ergonomiske belastninger kanvære håndtering af tomme kister, som bede-mændene har på lager. Årsagerne kan være dårli-ge pladsforhold, opbevaringsfaciliteter ogadgangsforhold samt manglende hjælpemidler.

Hvis kisterne håndteres manuelt, kan for dårligepladsforhold resultere i akavede arbejdsstillinger,der belaster bevægeapparatet. Håndtering afkister fra og til niveauer over skulderhøjde ersærligt belastende for skulderleddene, mens

håndtering under knæhøjde især belaster ryggen.

Et kistelager bør indrettes, således at man entenkan håndtere kisterne med en kistelift (se foto),eller at 2 mand nemt kan tage kisterne fra højderunder skulderhøjde og bære dem sikkert og let igode arbejdsstillinger.

Ved brug af en kistelift og en reol, som vist påfotoet, kan man tilligemed opnå en god udnyttel-se af pladsen i et rum. Kisteliften kan også anven-des ved stabellagring af kister.

14 15


Katafalk med bøjle

Kistelager med kistelift

En sund arbejdsplads er et sted, hvor man trivesog udvikler sig. Et godt psykisk arbejdsmiljø ermedvirkende til dette.

Skulle der opstå problemer, er det vigtigt athuske, at det psykiske arbejdsmiljø på arbejdetikke er den enkeltes problem. Det er et fællesansvar på arbejdspladsen at tage fat på proble-mer, der skyldes forhold ved selve arbejdet.

Forhold vedrørende psykisk arbejdsmiljø børbehandles af ledelse og medarbejdere i fælles-skab. Har arbejdspladsen en størrelse, der med-fører sikkerhedsorganisation og samarbejdsorga-nisation, kan disse fora involveres, da de oftesthar kompetence på hvert sit delområde i forholdtil trivsel og psykisk arbejdsmiljø.

Det psykiske arbejdsmiljø skal indgå i arbejds-pladsvurderingen.

I det følgende peges på enkeltområder, som børgives særlig opmærksomhed med henblik på atsikre trivslen:

Høje følelsesmæssige kravKontakten til pårørende efter afdøde stiller højefølelsesmæssige krav, herunder krav om at skjulefølelser. Det er vigtigt at kunne udvise empatioverfor de efterladte, som ofte vil være præget afsorg og krise samtidig med, at opgaverne klaresprofessionelt.Selve håndteringen af afdøde kan ligeledes stillestore krav til den enkelte.

Det er især bedemændene, der udsættes for dissekrav. En del stopper da også efter endt prøveperi-ode i branchen, mens de bedemænd, der fortsæt-ter, synes at formå at klare påvirkningerne udenat få særlige problemer.

De organiserede bedemænd har mulighed for oger forpligtet ved medlemskabet af branchefore-ningen Danske Bedemænd til, at tage foreningenskurser i psykologi, sorgbehandling og samtaletek-

nik. Kurserne giver den nødvendige baggrundsvi-den, handlemuligheder og gode forudsætningerfor mentalt at forebygge negative påvirkninger.

Ud over de nævnte kurser, er der også obligatori-ske kurser i arvelov, sociallov, begravelseslov, lig-syn og praktisk fagkundskab, som giver den nød-vendige viden og sikkerhed i relation til at opnåen god kvalitet i udførelsen af arbejdet og rådgivede pårørende.

Etablering af intern sparring er ligeledes en godidé med henblik på optimering af læring.

Indflydelse på eget arbejde Indflydelse på eget arbejde omfatter de ansattesmulighed for at påvirke, hvad man skal gøre samthvornår og hvordan, det skal gøres. Endvidere athave medindflydelse på hvem man skal samarbej-de med i forbindelse med opgaveløsningen ogmulighed for at have de ressourcer, der er nød-vendige for at løse den enkelte arbejdsopgave.

Man kan bl.a. bruge indflydelsen til at påvirkearbejdskravene og –betingelserne, herunder hvor-dan kravene skal opfyldes.

F.eks. kan den ansatte på et krematorium få indfly-delse på, hvordan arbejdet i spidsbelastningsperio-der skal tilrettelægges, således at der kan træffeset valg mellem overarbejde eller afløsning.

Støtte fra kolleger og ledelse,anerkendelse Social og faglig støtte i arbejdet er vigtig for fore-byggelse af stress. Social og faglig støtte er demuligheder, man har for at få sympati, respekt,feedback og direkte hjælp fra ledelse og kolleger.Social og faglig støtte kan også bestå i mulighe-derne for at blive bekræftet i sine handlinger ogsynspunkter.

Det er særdeles vigtigt for den enkeltes trivsel, atledelsen, når der er grund til det, anerkender ogpåskønner det udførte arbejde.

Det psykiske arbejdsmiljø

16 17


UdviklingsmulighederFor alle medarbejdere og selvstændige er det vig-tigt at have gode muligheder for at lære nyt.Organisationen Danske Bedemænd tilbyder kurser,som er åbne for både medlemmer og ikke-med-lemmer. Ansatte på krematorier har på sammemåde kursustilbud, således at de kan udvide dereskundskaber med henblik på en god trivsel i arbej-det gennem den øgede faglige viden og kunnen.

Mobning og chikaneMobning og chikane kan forekomme på noglearbejdspladser. Mobning må ikke forveksles medalmindeligt drilleri og sjov på arbejdspladsen.Drilleri kan udvikle sig til mobning, når en ellerflere koncentrerer sig om altid at ramme én per-son og vedkommende ikke kan stoppe chikanen.Som offer for mobning er det vigtigt at tage fat isit nære sociale netværk.

Dernæst må man søge hjælp hos sin sikkerheds-,tillidsrepræsentant eller en god kollega og ogsåvære parat til at tale med sin leder om problemet.

Hvis man oplever, at kolleger mobbes, skal mangribe ind, da mobbeofret ofte kan have svært vedat søge hjælp.

Alenearbejde og isoleret arbejdeAlenearbejde betyder, at man, arbejder alene. Detkan være i hel bogstavelig forstand, at man f.eks.i et krematorium, er alene i bygningen underarbejdet med at kremere.

Arbejdsopgaven kan også være tilrettelagt sådan,at man er isoleret på sit arbejde. Man har måskesjældent kontakt med andre kolleger eller lederepå arbejdspladsen. Det er forskelligt fra person tilperson, om man oplever dette som en belastning.For at forebygge eventuelle helbredsmæssige kon-sekvenser som følge af alenearbejde, er det engod idé at arbejde med personalepolitiske tiltag.

Hvis arbejdet foregår, så man er socialt isoleret, erdet vigtigt at give mulighed for information og

samvær med kolleger og ledelse fra arbejdsplad-sen.

Hvis man er fysisk isoleret, skal man have ret-ningslinier for, hvordan ulykker forebygges, f.eks. iforbindelse med kremeringen og samtidig vide,hvad man skal foretage sig, hvis der opstår truen-de situationer.Hvis ulykken alligevel sker, er det vigtigt at haveetableret retningslinier for, hvordan der ydes hur-tig hjælp.

Det kan i nogle tilfælde være nødvendigt at etab-lere en ordning, som sikrer, at den ansatte bliversavnet, hvis der er opstået en situation, hvor ved-kommende ikke kan tilkalde hjælp. Det kan f.eks.være et fast kaldesystem flere gange i løbet afdagen.

Samarbejde med eksterne interessenterEt vigtigt aspekt i relation til trivsel er at have etgodt forhold til eksterne samarbejdspartnere.

Bedemænd og krematorieansatte har mangesamarbejdsflader. Muligheder for en god dialogsamt en god indstilling hos begge parter kanmedvirke til at sikre et fint samarbejde. Det kanforegå ved en løbende dialog og f.eks. et årligtmøde mellem bedemænd og ansatte i krematori-et, hvor emner til forbedring af samarbejde ogpraktiske forhold tages op og søges løst.

En god dialog mellem bedemænd, menighedsrådog de ansatte i kirken og på kirkegårdene kanligeledes fremme arbejdsmiljøet. F.eks. er vanske-lighederne vedrørende håndteringen af kister påkirkegårdsområdet og i kirkerne meget svære atfå løst uden en god indstilling fra alle parter.

Symptomer For den enkelte kan psykiske belastninger på arbej-det medføre træthed, hovedpine, manglende ener-gi, søvnbesvær, angst, manglende selvtillid mv.

Hvis man udsættes for belastninger over længere

tid, kan det føre til kronisk stress, depression,mavesår og hjerte-kar-lidelser.

For arbejdspladsen betyder det ofte forhøjet syge-fravær, hyppige udskiftninger blandt medarbejder-ne, manglende kollegial opbakning, personalekon-flikter eller uengagerede medarbejdere.

Metoder til arbejdet med det psykiskearbejdsmiljø Systematikken i APV kan bruges, når man går igang med at arbejde på at forbedre det psykiskearbejdsmiljø, men det kan være nødvendigt atgennemføre egentlige undersøgelser af det psyki-ske arbejdsmiljø.

18 19


Indretning af arbejdsrum

Et arbejdsrum skal have passende gulvareal,rumhøjde og rumindhold.

Hver enkelt arbejdsplads i et rum skal være hen-sigtsmæssigt indrettet. Pladsforholdene skal væretilstrækkelige og inventar, hjælpemidler og mate-rialer skal være anbragt hensigtsmæssigt medmulighed for sikre og forsvarlige arbejdsstillingerog -bevægelser.

Arbejdsstole og –borde skal kunne indstilles, såle-des at de passer til den enkelte og de arbejdsop-gaver, der skal udføres.

Se mere i At-meddelelse nr. 1.01.14 om inventarpå faste arbejdssteder, At-vejledning A.1.9 omfaste arbejdssteders indretning og på www.bar-kontor.dk om indretning af kontorer, arbejde vedskærm mv.

Indeklima

Træk, kulde, for meget varme, eller tør luft kanvære belastende. Symptomerne kan være hoved-pine, unaturlig træthed, irriterede øjne og slimhin-der, overfølsomhedsreaktioner, kvalme og svim-melhed.

God rengøring er én af de vigtigste betingelserfor en god luftkvalitet og dermed for et godtindeklima. Bygninger og inventar skal være ind-rettet fornuftigt og godt vedligeholdt.

Rodede lokaler og nedslidte bygninger er megetsvære at holde ordentligt rene.

Kulde og varme Temperaturen spiller en væsentlig rolle for inde-klimaet. Generelt gælder det, at der i arbejdstidenskal være en passende temperatur i arbejdsrum-met.

Det er påklædning og arbejdets karakter, derafgør, hvilken temperatur der føles mest behage-lig. Hvis man bevæger sig meget, skal temperatu-ren være lavere, end hvis man sidder stille.

Ved stillesiddende eller stillestående arbejde skaltemperaturen være mellem 18 og 25°C, men denmest komfortable temperatur er 20-22°C. Udføresder arbejde med begrænset legemlig anstrengel-se, må temperaturen ikke komme under 15°C.

Temperaturen henover en arbejdsdag skal helstvære forholdsvis konstant. Det vil føles ubehage-ligt med temperaturændringer på over 4°C.

Træk Oplevelsen af træk skyldes, at en del af kroppenafkøles mere nogle steder end andre. Træk følesubehageligt og det kan blandt andet føre til stiv-hed eller spændinger i nakken, der giver hovedpi-ne.

For at opnå en behagelig rumtemperatur er detafgørende, at der ikke er store udsving i tempera-turen. Hvis der tilføres ventilationsluft ved gulvet,kan det betyde, at det bliver fodkoldt. Her er ret-ningslinierne, at der højst må være en forskel itemperaturen på 3-4°C mellem hoved og fod.

Temperaturreguleringen skal ske på en sådanmåde, at de ansatte ikke udsættes for træk ellerkuldestråling.

Skimmelsvampe og fugtPletter og skjolder eller en muggen og stikkendelugt er ofte tegn på problemer med fugt.Skimmelsvampe vokser på fugtige materialer iomgivelser med en passende temperatur. Fugtigetæpper eller vægge kan forringe luftkvaliteten ogvære sundhedsskadelige. Hvis årsagen til fugtdan-nelsen kendes, skal den fjernes.

Fugt kan blandt andet skyldes kondensvand ogvandskader.

Andre fysiske forhold

20 21


Store temperaturforskelle og høj luftfugtighed kanskabe kondensvand på blandt andet vinduer. Derbør ikke være flader i rummet, der er koldere endvinduerne, da det fremmer udviklingen af fugt.Særlig fysisk aktivitet, der udvikler sved og megetkropsvarme, kan også være med til at udviklefugt, der sætter sig på overflader i rummet.Løbende vedligeholdelse af bygninger og lokalerer afgørende for at undgå, at der opstår fugtska-der.

Daglig udluftning eller ventilation er med til atholde eventuelle fugtproblemer nede.Ventilationsanlæg kan dog i særlige tilfælde i sigselv fremme og sprede skimmelsvampe i lokaler-ne. Specielt anlæg, der befugter luften, giver godevækstbetingelser for svampe og bakterier, hvis deikke løbende bliver gjort rene.

TobaksrøgPassiv rygning er indånding af tobaksrøg blandetmed omgivende luft. Tobaksrøgen indeholder4.000 forskellige kemiske stoffer og flere af dissefindes i det rum, man ryger i, op til flere døgnefter.

Ikke-rygere risikerer som rygere, at få kræft, hjer-tesygdom og luftvejslidelser, hvis de udsættes forpassiv rygning.

Passiv rygning er i dag årsag til flere dødsfald ogsygdomme. Visse personer med kroniske sygdom-me som for eksempel astma, kronisk bronkitis,rygerlunger eller hjertesygdomme er særlig sårba-re over for passiv rygning.

Den nye lov om røgfri miljøer skal sikre, at ingenmedarbejdere udsættes for passiv rygning pådanske arbejdspladser. (Lov nr. 512 af06/06/2007 om røgfri miljøer).

De nye regler betyder, at man ikke må rygeindendørs på arbejdspladsen. Arbejdspladsen kandog beslutte, at man må ryge i rum, hvor der kun

arbejder én person ad gangen (enkeltkontorer,førerkabiner mv.). Der kan også indrettes særligerygerum eller rygekabiner. Det er arbejdsgiverensansvar at sørge for, at de ansatte overholder reg-lerne.

Loven betyder også, at alle arbejdspladser skalhave en skriftlig rygepolitik. Alle ansatte skalhave klar besked om, hvorvidt de må ryge påarbejdspladsen, hvor de i givet fald må ryge ogkonsekvenserne af ikke at følge rygepolitikken.

Printere og kopimaskiner Teknisk udstyr som f.eks. kopimaskiner og laser-printere udsender papirstøv, der i større koncen-trationer forringer luften. Man bør derfor altidplacere dem i andet rum, hvor personer ikkeopholder sig i længere tid. En mulighed er også atinstallere punktudsugning, hvor de forurenendestoffer suges væk, inden de spreder sig til restenaf rummet.

Se mere om indeklima på www.indeklimaporta-len.dk og i At-vejledning nr. A.1.2 om indeklima.

Belysning og dagslystilgang

Der skal normalt være dagslys i arbejdsrum samtmulighed for udsyn. Kunstig belysning skalopsættes, så arbejde og færdsel kan foregå for-svarligt.

Lys skal overalt være hensigtsmæssig og afpassetefter det arbejde, der skal foregå.

I arbejdslokaler skal belysningen visse stedervære stærkere. Dette kan eksempelvis i et kontor-lokale opnås ved en kombination af dagslys, godrumbelysning og arbejdspladsbelysning, f. eks.gennem gode loftarmaturer og asymmetriskearbejdslamper, alt efter arbejdsopgaven.

Godt lys kræves især, hvor der er trapper, niveau-

forskelle, eller hvor der er risiko for at komme tilskade på anden vis.

BlændingBlænding kan gøre det svært at se det, manarbejder med. I nogle tilfælde kan man væreblændet uden at være opmærksom på det.

Man skelner mellem synsnedsættende blænding,som direkte forringer øjets evne til at opfatte ogblænding, der umiddelbart føles ubehagelig.Begge blændingsformer skal undgås.Ubehagsblænding kan give træthed og hovedpineog medføre dårlige arbejdsstillinger.

Blænding kan mindskes ved:• at bruge lyse farver i lokalet • at bruge afskærmede armaturer, der også

belyser loftet • at undgå armaturer umiddelbart foran eller

over arbejdspladsen.

Reflekser og spejlingerReflekser og spejlinger kan have samme virknin-ger som direkte blænding. Reflekser i arbejdsob-jektet, f.eks. i blankt papir eller i en skærm, kangøre det umuligt at se ordentligt.

Spejlinger og reflekser kan mindskes ved:• at vælge matte overflader på borde, reoler

mv.• at bruge mat papir og antirefleksbehand-

lede skærme • at placere armaturer rigtigt i forhold til

arbejdsobjekter.

Lamper, reflektorer og lysstofrør giver meget merelys, hvis de er rene. Man bør indføre en periodiskgennemgang og rengøring af alle lyskilder.

Se mere i At-vejledning A.1.5 om kunstig belys-ning.

22 23


Arbejdsgiveren skal sørge for, at farlige stoffer ogmaterialer på arbejdspladser fjernes, erstatteseller begrænses til et minimum.Det er vigtigt altid at anvende det mindst farligestof til at arbejde med. Det skal altid overvejes,om farlige stoffer kan erstattes med ikke farligestoffer.Farlige stoffer/materialer og kemikalier skal opbe-vares i originalemballagen eller i en anden tilsva-rende emballage, der er forsynet med den korrek-te etiket. De må aldrig opbevares i flasker ellerlignende, f.eks. sodavandsflasker, der kan giveanledning til forveksling af indholdet.

I forbindelse med arbejdet som bedemand og ikrematorier kommer man kun i berøring medganske få kemiske stoffer:

Hollmanin pulver og sprayVed behov for at neutralisere generende lugt fralig, overstrør bedemænd afdøde med et pulverved navn: ”Hollmanin pulver”. Midlet fås ogsåsom spray.

Der er på nuværende tidspunkt ingen mistankeom, at stoffet kan være sundhedsskadeligt.For størst mulig sikkerhed anbefales det dog atanvende en P2-støvmaske og handsker samtudarbejde arbejdspladsbrugsanvisning.

FormalinFormalin anvendes i forbindelse med balsameringaf lig.Hverken bedemænd eller ansatte i krematorierhåndterer formalinen direkte, men kan komme udfor at skulle håndtere afdøde, der har fået ind-sprøjtet stoffet.

Stoffet er klassificeret som: Kræftfremkaldende(Carc3; R40), giftig (R23/24/25), sensibiliserende(R43), og ætsende (R34).Pga. denne klassificering er stoffet optaget påMiljøstyrelsens ’Liste over uønskede stoffer’.Stoffet virker ved at fraspalte formaldehyd, dervirker konserverende. Stoffet er sundhedsskadeligt

og giftigt for miljøet.

Formaldehyd virker stærkt irriterende på menne-skers øjne og øvre luftveje, kan fremkalde allergiog give allergisk kontakteksem.

Stoffet er af Informationscenteret for Miljø &Sundhed vurderet til ”Lav miljøfarlighed”.

Det skønnes, at der vil være mindre påvirkningerfra stoffet, når f.eks. en kiste åbnes med henblikpå omlægning af et balsameret lig fra en zinkki-ste til en trækiste. For den størst mulige sikkerhedanbefales det at anvende et åndedrætsværn medP3-filter og formaldehydfilter og at der er etable-ret en velfungerende mekanisk ventilation iarbejdslokalet.

StøvI forbindelse med formaling af større partikler iasken fra forbrændingsovne og omhældning afasken til urner bør støvpåvirkninger undgås.Læs mere herom side 33 i afsnittet ”Askensbehandling og håndtering”.

Leverandør- og arbejdspladsbrugsanvis-ningerFor farlige stoffer og materialer skal en leve-randør udarbejde en brugsanvisning (se At-vejled-ning C.0.12 om leverandørbrugsanvisninger).Leverandørbrugsanvisningen skal være let for-ståelig og på dansk, og indeholde 16 punkter,blandt andet oplysninger om de sundhedsfarligeegenskaber og om de nødvendige personlige vær-nemidler.

Hvis et stof er farligt (f.eks. mærket med orangefaresymbol) skal arbejdsgiveren i samarbejde medsikkerhedsorganisationen ud fra leverandørensoplysninger udarbejde en arbejdspladsbrugsanvis-ning ligeledes i 16 punkter, der er tilpasset denenkelte arbejdsplads (se At-vejledning C.0.11 omarbejdspladsbrugsanvisning for stoffer og materi-aler).

Arbejdspladsbrugsanvisningen er altså en leve-randørbrugsanvisning suppleret med lokale fore-byggende oplysninger, som skal være tilgængeligfor alle ansatte på arbejdspladsen.Arbejdet med farlige stoffer/materialer og kemi-kalier skal altid tilrettelægges og udføres sikker-heds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, detvil sige, at unødige påvirkninger skal undgås.Ved arbejde med farlige stoffer/materialer ogkemikalier skal man forebygge, at hud, luftveje ogslimhinder kommer i kontakt med disse. Kan defarlige stoffer/ materialer og kemikalier ikke hol-

des i et lukket system eller fjernes ved effektivventilation, skal der anvendes personlige værne-midler (se afsnittet om Personlige værnemidlerside 27).

Arbejdsgiveren skal give de ansatte oplæring oggrundig instruktion i anvendelse af farlige stof-fer/materialer og kemikalier. Instruktionen skalgives løbende. Arbejdsgiveren skal ligeledes gørede ansatte bekendt med de ulykkes- og sygdoms-farer, der kan være forbundet med deres arbejde.De ansatte skal følge instruktionen.

Farlige stoffer og materialer

24 25


Ved personlige værnemidler forstås alt udstyr,herunder beklædning, der er bestemt til at skullebeskytte de ansatte mod én eller flere risici, somkan true vedkommendes sikkerhed eller sundhedunder arbejdet. Personlige værnemidler kan værearbejdsbeklædning, handsker, øjenværn, ånde-drætsværn mm.

Personlige værnemidler skal i dag fremstilles,afprøves og markedsføres i overensstemmelsemed de fælles bestemmelser, som gælder inden-for EU.

Alle personlige værnemidler, der er indkøbt efter1. januar 1995, skal være CE-mærkede og detskal fremgå, hvilke specifikke farer de beskytterimod og til hvilket niveau, hvordan de skal vedli-geholdes og opbevares samt grænser for holdbar-hed.

Personlige værnemidler er personlige og skalpasse til den enkelte bruger.

Oplysning om værnemidlernes beskyttelsesevnefås hos leverandøren.

Brug af personlige værnemidler

Hvis arbejdet ikke på anden måde kan plan-lægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- ogsundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, må arbejdsgi-veren kun lade arbejdet udføre, såfremt deranvendes personlige værnemidler.

• De personlige værnemidler skal benyttes straks ved det pågældende arbejdes begyn-delse og under hele dets udstrækning.

• De personlige værnemidler skal være i over-ensstemmelse med Arbejdstilsynets be-kendtgørelse herom og det er leverandøren,der har ansvaret for, om værnemidlet følger kravene.

• Til alle personlige værnemidler skal der være en tydelig brugsanvisning og arbejds-giveren skal sørge for, at værnemidlet anvendes i overensstemmelse hermed. Der skal gives instruktion i brugen.

• Arbejdsgiveren afholder udgifterne til an-skaffelse af de personlige værnemidler samt disses vedligeholdelse og renholdelse og er dennes ejendom.

• De personlige værnemidler skal være tilpas-set til brugeren og funktionen.

Det er aktuelt at anvende værnemidler ved om-lægning af lig på krematorier (se side 30). Underhåndteringen skal der anvendes handsker ogåndedrætsværn med P3-filter og ved behov for-maldehydfilter, der yder tilstrækkelig beskyttelse.Det samme gør sig gældende i tilfælde, hvor enbedemand f.eks. skal håndtere en afdød, der harligget længe i vand (P3-filter er tilstrækkeligt).Her skal der ligeledes anvendes en beskyttendeheldragt.

Ved håndtering af beholdere med varm askeanvendes beskyttelseshandsker – se side 33.

Personlige værnemidler

26 27


På faste arbejdssteder skal nedenstående facilite-ter normalt være til rådighed:

Garderobe og omklædningsrumHvor omklædning finder sted, skal der anvisesomklædningsrum.

Til opbevaring kan der efter omstændighedernebenyttes garderobeskabe eller knager. Opbevaringmå ikke finde sted i spiserum.

Personlige værdigenstande skal kunne opbevaresi aflåste rum, bokse eller garderobeskabe.Omklædningsrum kræves altid:

• ved fysisk anstrengende arbejde eller vådt arbejde

• ved tilsmudsende arbejde• ved risiko for kontakt med smittefarlige

materialer• ved fare for kontakt med stoffer og materia-

ler, som det af hensyn til sikkerheden eller sundheden er vigtig at få fjernet fra huden eller hindre spredning af.

Der skal være adgang til brusebad med varmtvand, hvor sundhedshensyn eller arbejdets art kangøre det påkrævet.

Omklædningsrum skal kunne opvarmes og udluf-tes og skal holdes rene. Vådt arbejdstøj skalkunne tørres.

VaskeindretningerDer skal være et passende antal håndvaske.For arbejdet som bedemand eller i et krematorie,bør der være 1 håndvask pr. 5 ansatte.Der skal være koldt og varmt vand og sæbe vedhåndvaskene.

ToiletterDer skal være tilstrækkeligt antal toiletter, der erpassende placeret.

Der skal være mindst 1 toilet for hver 15 perso-ner. Toiletterne skal holdes rene og der skal værehåndvaske i nærheden.

Der må ikke være adgang direkte fra spiserumeller arbejdsrum til toiletterne.

Der må ikke være offentlig adgang til toiletterne.

SpisepladsDer skal være passende plads til spisning i spise-rum eller arbejdsrum. Man skal kunne varme madog drikke. Medbragt mad og drikke skal kunneopbevares sundhedsmæssigt forsvarligt, f.eks. ikøleskab.

Der skal være en reel spisepause minimum efter 4timers arbejde. Se i gældende overenskomstervedrørende særlige aftaler om spisepauser.

En særlig spiseafdeling skal indrettes, når der ialmindelighed er beskæftiget mere end 3 ansattesamtidigt.

Der skal være et tilstrækkeligt antal borde og sid-depladser med ryglæn i forhold til antallet afansatte.

Spiserummet skal fremtræde lyst, venligt og hygi-ejnisk og det skal holdes rent. Vinduer bør sidde,så man kan se ud. Gulvarealet bør være 1 m2 pr.spiseplads og rumhøjden mindst 2,20 m.

Spiserummet kan anlægges i kældre med dagsly-sadgang, hvis bygningsreglementets krav til spi-serum er opfyldt.

Spiserummet bør være placeret i passendeafstand af møderum for pårørende, således atutilsigtede forstyrrelser, f.eks. i form af støj, ikkeforekommer.

I krematorierne er der en række specielle forhold irelation til indretning, kistetyper, omlægning ogopbevaring samt processerne i forbindelse medkremationen og behandlingen af asken.

Bygningens indretning

På mange krematorier er indretningen af rumme-ne ofte et stort problem, idet pladsen ofte ermeget trang.

Der skal i krematorierne være rum til mange for-mål: modtagelse af kister, opbevaring, ovnrum,omklædningsrum, baderum, spisestue, toiletter,kontor mm.

For at indretningen bliver bedst mulig, er det vig-tigt, at man fra start inddrager Sikkerhedsorgani-sationen og grundigt overvejer de enkelte rumsfunktioner.

Ved indretningen skal der tages hensyn til, attransporten af kister skal være så let og ube-sværet som muligt samtidigt med, at velfærdsfor-anstaltningerne er placeret i en separat afdeling,men alligevel hensigtsmæssigt i forhold til kiste-rum, ovnrum mv.

Adgangsvejene fra kistemodtagelsen til kisterumog videre til ovnrum skal være brede og uden formange hjørner, der skal rundes.Et overvågningsrum skal være placeret et stykkevæk fra ovnene, således at varmen ikke genererden, der skal overvåge, om brændingen foregårkorrekt.

Kister

I henhold til Kirkeministeriets bestemmelser skallig være anbragt i lukkede kister ved ankomst tilkrematoriet (eller kirkegården). Det påhviler kre-matoriets bestyrelse at godkende eller afvisekister. Danske Krematoriers Landsforening har

nedsat et stående udvalg, der godkender kister,som opfylder visse krav, der er angivet i en kiste-deklaration, som er underskrevet af et antal kiste-producenter. Disse kister er mærket med et leve-randørnummer eller bogstav, der sikrer, at kistenopfylder de opstillede minimumskrav med hensyntil materialevalg og konstruktion.

De aktuelle minimumskrav samt fortegnelse overgodkendte producenter kan rekvireres fra DanskeKrematoriers Landsforenings sekretariat (sewww.dkl.dk).

Et særligt forhold gør sig gældende for kister, derhjemføres fra udlandet. Her kan der være tale omikke godkendte kister, ofte med indsats af zinkeller andet metal.Disse kister kan med de stillede miljøkrav ikkebrændes forsvarligt i krematorieovne og indholdetskal derfor omlægges under forsvarlige hygiejni-ske og ergonomiske forhold.

Tæt tilsvejsede kister kan forårsage en eksplosioni ovnen og skal derfor undgås.

Er en kiste helt eller delvis fremstillet af materia-ler, hvis forbrænding vil kunne medføre sundheds-fare for personalet eller overtrædelse af vilkårenefor krematoriets drift, kan krematoriets bestyrelsenægte at lade brænding foretage. Det sammegælder, hvis brænding på grund af kistens beskaf-fenhed ikke vil kunne gennemføres på normalmåde eller vil kunne medføre fare for beskadigel-se af krematoriets ovn.

Kisteopbevaring

Lig skal begraves eller brændes senest 8. dagenefter dødsdagen, denne medregnet. Med tilslut-ning fra embedslægen kan krematoriets bestyrel-se forlænge denne frist, når særlige forhold talerderfor.Mange steder i landet har embedslægeinstitutio-nerne givet en stående dispensation til krematori-

Velfærdsforanstaltninger Særlige forhold i krematorier

28 29


ets bestyrelse på op til 14 dage fra dødsdagenunder forudsætning af, at liget opbevares ved entemperatur under 40C. Alle krematorier har derforkølerum til opbevaring af lig.

Da kølerum er dyre i drift, bør de indrettes, så detsamlede volumen udnyttes maksimalt, f.eks. vedstabling på reoler i 2 eller 3 lag med en kiste-håndteringsvogn – se mere om kistehåndterings-vogne side 12.

Det er afgørende, at krematoriet har tilstrækkeligplads til alle kister på reolerne - også i spidsbe-lastningsperioder. Hvis der ikke er plads, kan detindebære meget belastende manuelle løft afkister, f.eks. ved stabling.

Endvidere bør der kun være én dør til kølerum-met, så kulden bliver i rummet. Af samme grund

bør der ikke være direkte forbindelse mellemkølerum og indsætningsrum/ovnrum.

Døren skal kunne åbnes indefra.

Skal lig opbevares i længere tid end 14 dage, ellertillader ligets beskaffenhed ikke en opbevaringved normal køletemperatur, skal det nedfryses til–180 C i en særskilt fryser eller et separat frost-rum.

Kremationen

I moderne krematorier er der foran ovnlugenetableret en automatisk anordning ”en indsæt-ningsplanke”, som kisten placeres på ved hjælpaf en kistehåndteringsvogn. Bjælken løfter kistenop i højde med lugen, fører kisten ind i forbræn-

dingskammeret og glider herefter ud på pladsigen.

I ældre krematorier, hvor der ikke er etableretautomatiske indsætningsplanker, er det stadigvæknødvendigt at benytte en indsætningsvogn.Denne bør være udstyret, så indsætningen fore-går hurtigt og præcist. Herved undgås, at ovnlu-gen holdes åben i længere tid og såvel strålevar-meafgivelsen som risikoen for overantænding afkisten minimeres.

Hvis kisten sidder fastPå grund af fejl ved indsætningsplanken, indsæt-ningsvognen eller ovnlugen kan det ske, at kistensætter sig fast i forbindelse med indsætning.Afhængigt af hvor i indsætningsproceduren fejlenopstår, må kisten skubbes helt ind eller trækkeshelt ud, så risikoen for bygningsbrand undgås. Der

skal derfor være en jernstang på ca. 2 meterslængde til brug, hvis kisten skal skubbes ind.Trækkes kisten ud med jernstangen, skal der væresåvel brandtæppe som CO2-slukker til rådighed.

Hvis lugen ikke kan lukkesPå de fleste krematorieovne findes håndtag tilmanuel lukning af ovnlugen. Af sikkerhedsmæssi-ge årsager skal der være en særlig løs tilpassetmetallåge forsynet med ikke varmeledende hånd-tag og indvendig isoleret med eksempelvis kera-misk filt eller tilsvarende løsning til midlertidigafdækning af indføringsåbningen.

Øvrige forholdsreglerDer skal kunne tilkaldes hjælp i form af alarm(f.eks. en sirene, der kan høres af kolleger), interntkaldesystem, mobiltelefon eller lignende.

Der skal være et tilstrækkeligt antal flugtveje,således at man ikke kan blive afspærret fra atkomme ud ved brand.

For krematorier med indsætningsplanke bør derligeledes være et hydraulisk system, således atplanken kan hæves og sænkes på trods af el-svigt.

Der bør regelmæssigt afholdes øvelser, hvor muli-ge uheld ved ovnen trænes igennem, således atalle ansatte opnår den nødvendige rutine.

30 31


Anvendelse af kistehåndteringsvogn i kølerum Krematorieovn med indsætningsplanke

Jernstang til håndtering af kister, der sidder fast

Andre ulykkesfarer - pacemakere

Pacemakere skal fjernes fra lig, før de afleveres tilkrematorier til brænding. Dette er anvist i Sund-hedsstyrelsens skrivelse til landets læger af 30.juni 1994 om ”Postmortel fjernelse af pacemake-re”.

En pacemaker vil eksplodere, når den udsættesfor opvarmning i forbindelse med kremation, hvortemperaturen når op på 1.200°C.

Pacemakereksplosioner i forbindelse med lig-brænding har været kendt siden 1976. De førstepacemakereksplosioner var så kraftige, at de lige-frem kunne forårsage skade på krematorieovne-ne. Dengang anvendtes der zink/kviksølvoxidbat-terier i pacemakerne, som ved opvarmning udvik-lede brint med betydelig trykudvikling i pacema-keren til følge. I dag anvendes der overvejendelithium/jod-PVP-batterier, som forårsager mindrekraftige eksplosioner. Pacemakereksplosionerudgør dog fortsat et problem og det er stadig vig-tigt, at pacemakeren fjernes før ligbrændingen. I2005 indtraf der 29 pacemakereksplosioner i dan-ske krematorier og tallet for 2006 var 23.

Det er den læge, som afholder ligsynet og udfær-diger dødsattest, der har ansvaret for, at pacema-kere fjernes. De moderne pacemakere er små ogkan være vanskelige at finde ved den udvendigeundersøgelse af liget, så det er også af denneårsag vigtigt, at lægen gennemlæser journalengrundigt.

Alle pacemakereksplosioner skal anmeldes til:Embedslægeinstitutionen, Arbejdstilsynet, hospi-talsafdelingen, hvor dødsfaldet skete eller lægen,der har udformet dødsattesten samt DanskeKrematoriers Landsforenings sekretariat.

Forbrændingsprocessen

Under forbrændingsprocessen bortgår det mesteaf såvel liget som kiste og udsmykning i form afvanddamp og forskellige gasser - først og frem-mest CO2.

Tilbage bliver asken. For at forbrændingen skalblive fuldstændig og uden forurening af omgivel-serne, er det nødvendigt at styre processen gan-ske nøje. Herved sikres, at der er et passende ilt-overskud til, at forbrændingen forløber uden pro-blemer samtidig med, at temperaturen ikke synkerfor voldsomt.

Foruden ilten måles kulilte samt temperatur ihovedkammeret og efterforbændingskammeret.Disse værdier registreres og opsamles til brug forsåvel ovnens styring som dokumentation over forMiljøtilsynet. På nyere ovne sker dette via et EDB-styret system.

Moderne ovne styres automatisk. Dog skal perso-nalet kunne gribe ind og styre manuelt, såfremtfejl opstår.

Forbrændingsprocessen kan overvåges direkte iovnen gennem skueglas. På moderne ovne kanforløbet også følges på computerskærme på ellerved ovnen samt i overvågningsrum. Nogle syste-mer er internetbaserede, således at man kan følgeforbrændingsprocessen fra enhver computer medinternetadgang.

Askens behandling og håndtering

Asken udbrændes normalt i 1/2 - 1 time efter denegentlige kremering, således at den udbrændteaske, der i farve er hvid eller grå, væsentligstindeholder calciumcarbonater og –fosfater. Dogkan der være mindre mængder af metaller, lige-som der vil være forskellige fremmedlegemer tilstede i form af søm, skruer, hæfteklammer, even-tuelle indopererede metaldele samt andre metal-dele fra afdøde. Disse dele fjernes inden askensformaling.

Den udtagne aske har en temperatur på 700 -10000C. Asken må derfor kun håndteres med dettil ovnen hørende specialværktøj, ligesom varme-beskyttende handsker og eventuelt et forklædeskal benyttes. For at reducere støvpåvirkningerbør man anvende en P2-støvmaske.

Til at skrabe aske ned i ovnens askeskuffe anven-des en lang jernstang, der føres ind via en luge iovnens bagvæg. For ikke at løfte unødvendigt påden relativt tunge jernstang, rutsches den ind henover et rundt rør/rulle eller kant, der er placeret ibunden af lugeåbningen.I visse ovne er åbningen lavt placeret. Her børisær høje medarbejdere sørge for at gå lidt ned iknæ, bevare en rimelig oprejst arbejdsstilling ogholde ryggen i sikringsstilling (lige ryg med let

affladet lænd). Ved etablering af nye ovne skaldette ergonomiske forhold tænkes med ind ikravspecifikationerne.

Når askeskuffen (vejer ca. 7-10 kg.) løftes over tilopbevaringsreolen, skal løftet foretages med 2hænder for at undgå overbelastning. Dette løft erogså mere sikkert end et enhåndsløft, den varmeaske taget i betragtning.

Askens udtagning fra ovnen og køling samt aske-beredningen bør foregå under et svagt undertryk,således at støvudslip til arbejdsrummet undgås -dette gælder også ved påfyldning af urnerne.Den udsugede luft og støv fra askeberederen skal,inden den udledes, passere gennem en cyklon ogyderligere filtre, der opsamler det helt fine støv.

De lukkede askeberedere arbejder efter forskelligeprincipper. En type granulerer asken under passa-ge af vibrerende valser og har indbyggede mag-neter til at opsamle magnetiske metaldele. Andreaskeberedere arbejder efter kuglemølleprincippet,hvor asken findeles ved hjælp af metalkugler i enbeholder. Støjniveauet fra askeberederne må ikkeoverstige 80 dB(A) under brug og skal om muligtneddæmpes yderligere.

Ved indvendig rengøring og rensning af ovnenskal der anvendes åndedrætsværn med minimumP2-filter.

32 33


Overvågningsskærm Nedskrabning af aske med jernstang Omhældningsskab

Arbejdspladsvurdering

• Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø.• Arbejdsministeriets bekendtgørelse om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde.• Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejdets udførelse.• At-vejledning D.1.1 om arbejdspladsvurdering.• At-vejledning F.2.4 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde.• Arbejdsmiljøvejvisere og APV-checklister – www.at.dk.• Arbejdspladsvurderinger - BAR service- og tjenesteydelser.• Handlingsplaner - BAR service- og tjenesteydelser.• www.forebygulykker.dk. - BAR service- og tjenesteydelser.• https://easy.ask.dk – EASY-anmeldesystemets hjemmeside. Her integreres et værktøj til

forebyggelse af ulykker.

Håndtering af kister og afdøde

• Arbejdstilsynets bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler.• Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler.• Arbejdstilsynets bekendtgørelse om manuel håndtering.• At-meddelelse nr. 4.05.3 om vurdering af arbejdsstillinger og bevægelser.• At-vejledning nr. A.1.9 om faste arbejdssteders indretning.• At-vejledning nr.A.1.14 om planlægning af faste arbejdssteders indretning.• At-vejledning nr. D.3.1. om løft, træk og skub.• At-vejledning nr. D.3.4. om arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær.

Det psykiske arbejdsmiljø

• Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejdets udførelse.• At-vejledning nr. D.4.1 om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø.• At-vejledning nr. D.4.2 om mobning og seksuel chikane.• Håndbog om psykisk arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet.• Psykisk arbejdsmiljø fra A-Å. BAR service- og tjenesteydelser.• Fra fravær til nærvær. BAR service- og tjenesteydelser.• En værktøjskasse om: Alenearbejde. BAR service- og tjenesteydelser.• En værktøjskasse om: Jobusikkerhed. BAR service- og tjenesteydelser.• En værktøjskasse om: Mobning. BAR service- og tjenesteydelser.• En værktøjskasse om: Voldsommeoplevelser, chokerende begivenheder. BAR service- og tjenesteydelser.• En værktøjskasse om: Stress og stresshåndtering – fra stress til trivsel. BAR service- og tjenesteydelser.• www.godarbejdslyst.dk - Arbejdsmiljørådets portal om det psykiske arbejdsmiljø.

Andre fysiske forhold

• Arbejdsministeriets bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning.• Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejdets udførelse.• At-vejledning A.0.2 om indretning af arbejdssteder.• At-vejledning nr. A.1.2 om indeklima.• At-vejledning A.1.5 om kunstig belysning.• At-vejledning A.1.9 om faste arbejdssteders indretning.• At-vejledning A.1.11 om arbejdsrum på faste arbejdssteder.• At-vejledning A.1.14 om planlægning af faste arbejdssteders indretning.• At-meddelelse nr. 1.01.14 om inventar på faste arbejdssteder.• www.indeklimaportalen.dk.

Farlige stoffer og materialer

• Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser).• At-vejledning C.0.11 om arbejdspladsbrugsanvisning for stoffer og materialer.• At-vejledning C.1.3 om arbejde med stoffer og materialer.

Personlige værnemidler

• Arbejdstilsynets bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler med senere ændringer.• Arbejdstilsynets bekendtgørelse om sikkerhedskrav mv. til personlige værnemidler.

Velfærdsforanstaltninger

• At-vejledning A.1.13 om velfærdsforanstaltninger på faste arbejdssteder.

Særlige forhold i krematorier

• Arbejdstilsynets bekendtgørelse om biologiske agenser og arbejdsmiljø.• At-vejledning A.1.10 om flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder.• At-vejledning A.1.12 om temperaturer i arbejdsrum på faste arbejdssteder.• At-vejledning nr. C.0.18 om udsættelse for bakterier, svampe og andre mikroorganismer.• www.forebygulykker.dk. - BAR service- og tjenesteydelser.• www.stopulykker.dk - Branchearbejdsmiljørådene, Arbejdsmiljørådet m.fl.• www.dkl.dk. Danske Krematoriers Landsforening.

Lov- og vejledningsmateriale

34 35


JA NEJ

ERGONOMI

Tunge løft og bæringer

Løftes der tunge emner eller byrder manuelt?

Bæres der tunge emner eller redskaber, mens man går?

Løftes der byrder i dårlige arbejdsstillinger, f.eks. langt fra kroppen, over skulderhøjde eller

under knæhøjde?

Er der situationer, hvor medarbejderne foretager uhensigtsmæssige vrid eller drejninger

i kroppen?

Er der dårlige pladsforhold ved løft og bæringer?

Mangler der tekniske hjælpemidler ved løft over 11 kg. eller ved uhensigtsmæssige løft,

træk eller skub?

Tunge skub og træk

Skal der anvendes stor kraft til at trække eller skubbe hjælpemidler som f.eks.

kistevogne eller kisteløftere?

Er underlaget ujævnt, skråt, blødt, glat, eller er der trin?

Er der dårlige pladsforhold ved skub og træk?

Er hjælpemidlet defekt eller mangler det vedligeholdelse?

Er hjælpemidlet udformet, så arbejdsstillingen bliver dårlig?

Arbejdsstillinger

Arbejdes der i ubekvemme arbejdsstillinger?

Har alle medarbejdere modtaget instruktion i god arbejdsteknik?

PSYKISK ARBEJDSMILJØ

For store krav – herunder følelsesmæssige krav

Bringer arbejdet medarbejderne i følelsesmæssigt belastende situationer?

Kræver arbejdet, at medarbejderne skjuler deres følelser?

Er der medarbejdere, som konstant har en stor arbejdsmængde eller udsættes for stort tidspres?

Sker det ofte, at medarbejderne ikke når alle arbejdsopgaverne?

Er det tit nødvendigt, at medarbejderne arbejder over?

Er det nødvendigt, at medarbejderne arbejder meget hurtigt?

Kræver arbejdet, at medarbejderne træffer svære selvstændige beslutninger?

Kræver arbejdet vedvarende opmærksomhed eller koncentration om bestemte opgaver?

Bliver der ofte stillet modstridende krav til medarbejderne?

Er målene for arbejdet uklare for medarbejderne?

JA NEJ

For små krav

Er arbejdet kun i mindre grad eller slet ikke afvekslende?

Mangler medarbejderne muligheder for at bruge deres kunnen eller færdigheder i arbejdet?

Er arbejdet i længere perioder præget af så ensformige og lidt krævende

opgaver, at det nedsætter reaktionsberedskabet?

Mangel på relevante informationer

Mangler medarbejderne informationer, der er nødvendige for at klare arbejdet tilfredsstillende?

Ringe indflydelse på eget arbejde

Har medarbejderne ringe indflydelse på beslutninger om eget arbejde?

Har medarbejderne ringe indflydelse på, hvordan arbejdet udføres?

Har medarbejderne ringe indflydelse på mængden af eget arbejde?

Har medarbejderne ringe mulighed for at bestemme, hvornår de holder pause?

Ringe støtte fra kolleger og ledelse

Mangler medarbejderne hjælp og støtte fra kolleger?

Mangler medarbejderne hjælp og støtte fra ledelsen?

Mobning og chikane

Er der mobning og/eller chikane på arbejdspladsen?

Vold og trusler om vold

Er medarbejderne udsat for risiko for vold, trusler eller krænkelser fra f.eks. kunder?

Arbejder medarbejderne fysisk alene?

Lange arbejdstider

Er det ofte nødvendigt at arbejde mere end 37 timer om ugen?

Manglende belønning

Bliver arbejdet kun i ringe grad anerkendt og påskønnet af ledelsen?

Manglende mening i arbejdet

Er arbejdsopgaverne i ringe grad eller slet ikke meningsfulde for medarbejderne?

APV-checkliste for bedemænd og krematorieansatte

36 37


JA NEJ

Manglende udviklingsmuligheder

Har medarbejderne ringe mulighed for at lære nyt gennem arbejdet?

ULYKKER

Er der ulykker, der ikke undersøges, så man kan forhindre, at samme ulykke sker igen?

Er der medarbejdere, der ikke er instrueret og oplært i arbejdet?

Er der sikkerhedsmateriel, der ikke jævnligt undersøges for fejl?

Er der medarbejdere, der ikke har den nødvendige tid til at udføre opgaverne på en

sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde?

Maskiner

Kan medarbejderne komme til at starte maskiner utilsigtet?

Er der maskiner med krav herom, der ikke har nødstop?

Mangler der brugsanvisninger på dansk, der orienterer om korrekt brug, vedligeholdelse mm.?

Er der maskiner, der ikke er vedligeholdt i henhold til leverandørens anvisninger?

Mangler der lovpligtigt eftersyn på personløftere, trucks mm.?

Håndværktøj og andre tekniske hjælpemidler

Arbejder medarbejderne med værktøj på en uforsvarlig måde?

Mangler der brugsanvisninger på dansk for tekniske hjælpemidler, der orienterer om

korrekt brug, vedligeholdelse mm.?

Er der tekniske hjælpemidler, der ikke er vedligeholdt i henhold til leverandørens anvisninger?

Intern transport og færden

Er der arbejdsområder, der ikke er ryddede og ordentlige?

Er der arbejdsforhold, der gør, at medarbejderne har risiko for at træde forkert, f.eks. på

grund af ujævnt underlag?

Er der risiko for, at medarbejderne bliver påkørt eller klemt af køretøjer på virksomhedens

område?

Fare for fald, mv.

Er der steder på virksomheden hvor medarbejderne kan falde over ting eller slå sig?

Er der glatte gulve og gangarealer?

JA NEJ

Eksplosion, brandfare

Er der risiko for brand eller eksplosion?

Er der situationer, hvor medarbejderne ikke følger brugsanvisningens sikkerhedsregler for

kemikalier eller tekniske hjælpemidler?

Andre ulykkesfarer

Kan medarbejderne komme i kontakt med farlig strøm, der kan give elektrisk stød, f.eks.

kortslutning?

KEMI – FARLIGE STOFFER OG MATERIALER

Arbejder medarbejderne med farlige kemikalier (f.eks. kemikalier med orange faresymboler)

på en uforsvarlig måde?

Mangler virksomheden at undersøge, om de farlige kemikalier, der bruges, kan erstattes

(substitueres) af mindre farlige kemikalier?

Arbejder medarbejderne med farlige kemikalier, selvom der ikke er udarbejdet en

arbejdspladsbrugsanvisning, der er tilpasset virksomhedens forhold?

Arbejder medarbejderne med kemikalierne i en form, der giver større sundhedsrisiko, f.eks.

spray- eller pulverform, end flydende eller granulat?

Er der medarbejdere, der arbejder med farlige kemikalier, der ikke er orienteret om risikoen

ved arbejdet?

Er der medarbejdere, der udsættes for farlige påvirkninger af støv mv.?

Er der medarbejdere, der ikke bruger personlige værnemidler, selvom det er påkrævet?

BIOLOGI

Arbejdes der på en uforsvarlig måde med materialer eller processer, hvor medarbejderne kan

udsættes for farlige bakterier, virus, svampe eller parasitter (mikroorganismer og biologiske

agenser), f.eks. ved omlægning af lig?

Er der medarbejdere, der ikke er blevet skriftligt instrueret om forholdsregler og risiko ved

arbejde, hvor medarbejderne kan udsættes for bakterier, virus, svampe eller parasitter

(mikroorganismer og biologiske agenser)?

Mangler virksomheden at undersøge, om påvirkningerne fra bakterier, virus, svampe eller

parasitter kan reduceres ved de forskellige arbejdsprocesser (mikroorganismer og biologiske

agenser)?

38 39


JA NEJ

INDEKLIMA

Temperatur

Er temperaturen i arbejdsrummet højere end 25°C eller lavere end 18°C ved normal

udetemperatur?

Er der trækgener?

Er der kuldenedfald eller stråling?

Stiger temperaturen i arbejdsrummet mere end 4°C i løbet af dagen?

Er der mere end 4°C forskel mellem gulv- og hovedhøjde?

Luftkvalitet

Ligger der tit støv på vandrette flader?

Er det svært at gøre ordentligt rent på grund af møbler og rod?

Er der slidte gulvtæpper eller lodne vægflader, f.eks. stof og mineraluld?

Er der generende lugt fra inventar, bygningen eller omgivelser?

Er der større eller flere printere/kopimaskiner i arbejdsrum uden ventilation?

Er der gener fra tobaksrøg?

Bliver ildelugt hængende længe i rummet?

Er der så mange personer i rummet, at luften bliver beklumret (lugter)?

Fugt og skimmelsvamp

Sker det, at der siver vand ind gennem tag, vægge eller gulv?

Er der misfarvninger fra tidligere fugtskader på vægge, gulv eller loft?

Lugter der ofte muggent?

Er der synlig skimmelsvamp?

Lys

Er der blændinger eller spejlinger i pc-skærme?

Er der pc-skærme, der står op mod et vindue?

Er der for lidt lys på arbejdspladserne?

Blænder det fra lysarmaturer eller vinduer?

Er vinduesarealet mindre end ca. 10% af gulvarealet?

Mangler der udsyn fra arbejdsrummet til omgivelserne udenfor?

JA NEJ

Akustik

Er der lokaler, hvor det er svært at opfatte tale, når der er flere, der taler?

Er der installationer, der støjer, så det generer almindelig tale?

Er der generende støj fra personer, maskiner eller installationer?

Er der generende støj udefra?

GRAVIDE OG UNGE

Er der taget passende forholdsregler med henblik på at forebygge belastninger hos gravide

og unge medarbejdere?

SYGEFRAVÆR

Er der forhold i arbejdsmiljøet, der kan medvirke til sygefravær?

Kan ændringer i arbejdsmiljøet bevirke, at sygefraværet mindskes?

(Checklisten kan downloades med tilhørende handlingsplanskema fra www.bar-service.dk.)

40


AdresserDanske Krematoriers LandsforeningSekretariatetØstre Kapelvej 104700 NæstvedHjemmeside: www.dkl.dk

Danske BedemændSekretariatetEngelsborgvej 522800 Kgs. LyngbyTlf.: 45 93 14 11Fax: 45 93 54 11 Mail: [email protected]: www.bedemand.dk

ArbejdstilsynetLandskronagade 332100 København ØTlf.: 39 15 20 00Fax: 70 12 12 89Mail.: [email protected] At-anvisninger, At-cirkulærer, At-meddelelser,At-vejledninger og Bekendtgørelser kan findes påhjemmesiden: www.at.dk

Videncenter for ArbejdsmiljøLersø Parkallé 1052100 København ØTlf.: 39 16 53 07 Fax: 39 16 52 01Mail: [email protected],Hjemmeside: www.arbejdsmiljoviden.dk

Det Nationale Forskningscenter forArbejdsmiljøLersø Parkallé 1052100 København ØTlf.: 39 16 52 00Fax: 39 16 52 01 Mail: [email protected] Hjemmeside: www.arbejdsmiljoforskning.dk

FællessekretariatetH.C. Andersens Boulevard 181787 København VTlf.: 33 77 33 77Fax: 33 77 33 70www.bar-service.dk

Sekretariatet for ledereH.C. Andersens Boulevard 181787 København VTlf.: 33 77 33 77Fax: 33 77 33 70

ArbejdsgiversekretariatetSundkrogskaj 202100 København ØTlf.: 77 33 47 11Fax.: 77 33 46 11Mail: [email protected]

ArbejdstagersekretariatetH.C: Andersens Boulevard 38, 2.1553 København VTlf.: 33 23 80 11Fax: 33 23 84 79

Denne branchevejledning kan også hentes påBAR’ens hjemmeside www.bar-service.dk

Denne branchevejledning kan købes i Videncenterfor Arbejdsmiljø eller bestilles på hjemmesiden:www.arbejdsmiljobutikken.dk

Lay-out: Søren Sørensens TegnestueTryk: PrintDivision1. oplag 2008ISBN nr. 978-87-91-106-85-9Varenummer 16 20 86

Documents

Branchevejledning for bedemænd og ansatte i krematorier · 2011-10-07 · APV-checkliste for bedemænd og krematorieansatte . . . . 36 ... tet kun acceptabelt, hvis det udføres