0

10

20

30

40

50

Har

evej

Hin

neru

plun

d

Ege

vang

en

Rød

lund

park

en

Eng

skov

bakk

en

Nød

kær

Allé

Ske

jby

Fin

land

sgad

e

Dan

nebr

ogsg

ade

Nør

repo

rt

0,5 1,5 2,1 13 14 154,6 5,4 15 20 Afstand til Århus domkirke

km

10 boligbebyggelser i Århusområdet. Interviewpersonernes gennemsnitlige daglige transportarbejde fordelt på transportmiddelKvinder

Andet

Tog

Bus / S-tog

Bil passager

Bil fører

Cykel

Gang

0

10

20

30

40

50 km

10 boligbebyggelser i Århusområdet. Interviewpersonernes gennemsnitlige daglige transportarbejde fordelt på transportmiddelMænd

Andet

Tog

Bus / S-tog

Bil passager

Bil fører

Cykel

Gang

Har

evej

Hin

neru

plun

d

Ege

vang

en

Rød

lund

park

en

Eng

skov

bakk

en

Nød

kær

Allé

Ske

jby

Fin

land

sgad

e

Dan

nebr

ogsg

ade

Nør

repo

rt

0,5 1,5 2,1 13 14 154,6 5,4 15 20 Afstand til Århus domkirke

0

10

20

30

40

50

Andet

Tog

Bus / S-tog

Bil passager

Bil fører

Cykel

Gang

km

10 boligbebyggelser i Århusområdet. Interviewpersonernes gennemsnitlige daglige transportarbejde fordelt på transportmiddelMænd og kvinder

Har

evej

Hin

neru

plun

d

Ege

vang

en

Rød

lund

park

en

Eng

skov

bakk

en

Nød

kær

Allé

Ske

jby

Fin

land

sgad

e

Dan

nebr

ogsg

ade

Nør

repo

rt

0,5 1,5 2,1 13 14 154,6 5,4 15 20 Afstand til Århus domkirke

0

10

20

30

40

50

60

0,5 1,5 14 154,6 5,4 15 20 Afstand til Århus domkirke

10 boligbebyggelser i Århusområdet. Interviewpersonernes gennemsnitlige daglige transportarbejde fordelt på transportmiddelGennemsnitlig brutoindkomst > kr. 200.000

Andet

Tog

Bus / S-tog

Bil passager

Bil fører

Cykel

Gang

Har

evej

Hin

neru

plun

d

Ege

vang

en

Rød

lund

park

en

Nød

kær

Allé

Ske

jby

Dan

nebr

ogsg

ade

Nør

repo

rt

km

Figur 2

Figur 4

Figur 3

Figur 1

20301999

100

125

75

50

Nødvendig CO2reduktion

Forventet udvikling

i transportarbejdet

Indeks

150

200

Transportpolitisk udfordring

Danmarks Statistik

DTU

Gallup

Interview foretaget af

203040

30

30

40

40

10

20

30

40

50

Rødlund-

parkenNødkær AlléNørreport

Km pr. dag

Transportarbejdet fordelt på transport-

form for udvalgte boligbebyggelser

Tog eller busBil som passager

Bil som førerCykel eller gang

10

20

30

40

Hinnerup-

lund

Engskov-

bakken

Skejbygård

Km pr. dag

Scenarie 1svarer til "Business as usual"

Scenarie 2sammentænker transport og bystruktur

Moderat øge-

de afgifter

Miljøgevinst

uden velfærdstab

Århus idag

Kompakt

bystrategi

2000-2030

Sporvogns-

net

Bedre

teknologi

Stærkt øge-

de afgifter

Tvivlsom miljøge-

vinst med stort

velfærdstab

Århus idag

Fortsat by-

spredning

2000-2030

Intet eller

begrænset

sporvogsnet

Bedre

teknologi

70.000 ud af 130.000 hus-stande i Århus har ikke bil.50.000 husstande har 1 bilog 10.000 husstande 2 ellerflere biler

Sporvognsnettet og de fire strategiske byudviklingsområder

Tæt bolig og erhvervnyudlagte eller fortættede områder til

blandede formål: intensive erhverv og tætte boligformer

Arealkrævende erhvervekstensive fortætningsmuligheder

på allerede bebyggede erhvervsarealer

Tæt erhvervnyudlagte eller fortættede områder til intensive erhvervsformål

Boliger - reservereserve som bør nyvurderes

ubebyggede arealer allerede udlagt uden for byzone

Boligerubebyggede arealer allerede udlagt i byzone

ved Odderbanen også nyudlagte

Arealkrævende erhvervekstensive formål på ubebyggede

arealer allerede udlagt i byzone

Næroplandfor standsningssteder på

sporvognsnettet og Odderbanen (500 meter)

Byudviklingsmuligheder frem til år 2030

Strategiske byudviklingsområderCereskilen og godsbaneterrænetHavnenHasselager-VibyÅrhus Nord-SkejbyKrydsningspunkter på sporvognsnettetStandsningssteder på sporvognsnettetStandsningssteder på OdderbanenI alt "stationsnære" arealer

Øvrige arealer rammelagt til byformålUbebyggede erhvervsarealer i byzoneBebyggede erhvervsarealer i byzoneBebyggede arealer til off. formål i byzoneUbebyggede boligarealer i byzoneFortætning i boligområderReserve: HaveforeningsarealerReserve: Rammelagt til boliger i landzone3

I alt "ikke stationsnære" arealer

Øvrige arealer

Boligerhøj tæthed

antal

Boligerlav tæthed

antal

Erhvervhøj tæthed(intensive)

etagemeter

Erhvervlav tæthed

(ekstensive)etagemeter

1.7502.3755.5005.8001.400

--

16.825

-----

1.2502.3703.620

150.000-

700.0001.250.000

400.000200.000

-2.700.000

-60.000

---

750.000-

810.000

--------

---

5.4001.0001.0002.2009.600

--------

2.000.0001

500.0002

500.0002

----

3.000.000

0 0 0 0

I alt byudvikling frem til år 2030 16.825 13.220 2.700.000 3.810.000

1. Byggemuligheder på de nye havnearealer er ikke medregnet2. De teoretiske byggemuligheder er opgjort til hhv. 3 mio. og 2,5 mio. etagemeter på arealer udlagt til erhverv og offentlige formål3. Bør revurderes

Figuren øverst til højre viser prin-cipdiagram for den nye hoved-struktur, hvor intensiv byudviklingkobles på nyt sporvognsnet

Kortet viser den konkretearealanvendelsesplan.I tabellen er vist byudviklings-mulighederne frem til år 2030

0

50.000

100.000

150.000

200.000

250.000

300.000

350.000

203020301999

53%

57%

41% 41%

42%

Indbyggere

0

50.000

100.000

150.000

200.000

øget areal-

forbrug pr.

arbejdsplads

61%

75%

41% 41%

48%

Hvor mange vil arbejde og bo i sporvognsnettes næropland

ArbejdspladserKompaktby

strategi

Nuværende

strategi

Inden for 500 meter i eksisterende bygningsmasse

Inden for 500 meter i nybyggeri

Uden for 500 meter

203020301999

Kompaktby

strategi

Nuværende

strategi

øget areal-

forbrug pr.

indbygger

0

30

60

90

120

Hovedstruktur

2030

+

sporvogn m.v.

Sporvogn

+

andre

virkemidler

Hovedstruktur

2030

Fortætnings

effekt

"tredie ring"

Fortætnings

effekt

"anden ring"

BosætningReference

2030

År 1999

123 -8

-20

-20

75

-28

47

100

130

110

100

80

70

50

40

20

10

Samlet biltransportarbejde i Århus 1999-2030

Case: Årslev versusCereskilenØkonomi, energi, transportog miljø ved byggeri på „barmark“ versus „genbrug afbyareal“

Århus Kommune skønnede i 1993at transportens CO2-udslip indenfor kommunegrænsen var 341.640t årligt . Energiforbruget var ca.4,7 PJ. Århus Kommunale Værkerleverede omtrent samme energi-mængde til el og varme.

SektorFjernvarmeforsyningVandforsyningElforsyningKloakeringI alt

67 mio. kr14 mio. kr2 mio. kr

51 mio. kr134 mio. kr

Meromkostninger ved at bygge 1.000 boliger og 460.000 etagemeter erhverv i Årslev vs. Ceres-kilen

1. Der findes flere metoder til beregning af CO2-emissio-ner fra fjernvarme. Beregningen her er efter energi-indholdet i varmen. Andre metoder giver mindre tal.2. En tilsvarende beregning er ikke gennemført for erhvervsdelen.3. Beregningen omfatter kun beboernes transport.4. Beregningen omfatter alene bolig-arbejdssteds-rejser og ikke øvrig transport til og fra erhvervsvirk-somhederne

Årligt merforbrug af energi og merudslip af CO2 ved at bygge 1.000 boliger og 460.000 etagemeter erhverv i Årslev vs. Ceres-kilen

Energi2,85 GWh

1 GWh18.400 GJ84.000 GJ

CO2

1.510 t529 t

1.350 t6.200 t

SektorFjernvarme nettab1

Varmeforbrug1 - boliger2

Transport - boliger3

Transport - arbejdspladser4