0
10
20
30
40
50
Har
evej
Hin
neru
plun
d
Ege
vang
en
Rød
lund
park
en
Eng
skov
bakk
en
Nød
kær
Allé
Ske
jby
Fin
land
sgad
e
Dan
nebr
ogsg
ade
Nør
repo
rt
0,5 1,5 2,1 13 14 154,6 5,4 15 20 Afstand til Århus domkirke
km
10 boligbebyggelser i Århusområdet. Interviewpersonernes gennemsnitlige daglige transportarbejde fordelt på transportmiddelKvinder
Andet
Tog
Bus / S-tog
Bil passager
Bil fører
Cykel
Gang
0
10
20
30
40
50 km
10 boligbebyggelser i Århusområdet. Interviewpersonernes gennemsnitlige daglige transportarbejde fordelt på transportmiddelMænd
Andet
Tog
Bus / S-tog
Bil passager
Bil fører
Cykel
Gang
Har
evej
Hin
neru
plun
d
Ege
vang
en
Rød
lund
park
en
Eng
skov
bakk
en
Nød
kær
Allé
Ske
jby
Fin
land
sgad
e
Dan
nebr
ogsg
ade
Nør
repo
rt
0,5 1,5 2,1 13 14 154,6 5,4 15 20 Afstand til Århus domkirke
0
10
20
30
40
50
Andet
Tog
Bus / S-tog
Bil passager
Bil fører
Cykel
Gang
km
10 boligbebyggelser i Århusområdet. Interviewpersonernes gennemsnitlige daglige transportarbejde fordelt på transportmiddelMænd og kvinder
Har
evej
Hin
neru
plun
d
Ege
vang
en
Rød
lund
park
en
Eng
skov
bakk
en
Nød
kær
Allé
Ske
jby
Fin
land
sgad
e
Dan
nebr
ogsg
ade
Nør
repo
rt
0,5 1,5 2,1 13 14 154,6 5,4 15 20 Afstand til Århus domkirke
0
10
20
30
40
50
60
0,5 1,5 14 154,6 5,4 15 20 Afstand til Århus domkirke
10 boligbebyggelser i Århusområdet. Interviewpersonernes gennemsnitlige daglige transportarbejde fordelt på transportmiddelGennemsnitlig brutoindkomst > kr. 200.000
Andet
Tog
Bus / S-tog
Bil passager
Bil fører
Cykel
Gang
Har
evej
Hin
neru
plun
d
Ege
vang
en
Rød
lund
park
en
Nød
kær
Allé
Ske
jby
Dan
nebr
ogsg
ade
Nør
repo
rt
km
Figur 2
Figur 4
Figur 3
Figur 1
20301999
100
125
75
50
Nødvendig CO2reduktion
Forventet udvikling
i transportarbejdet
Indeks
150
200
Transportpolitisk udfordring
Danmarks Statistik
DTU
Gallup
Interview foretaget af
203040
30
30
40
40
10
20
30
40
50
Rødlund-
parkenNødkær AlléNørreport
Km pr. dag
Transportarbejdet fordelt på transport-
form for udvalgte boligbebyggelser
Tog eller busBil som passager
Bil som førerCykel eller gang
10
20
30
40
Hinnerup-
lund
Engskov-
bakken
Skejbygård
Km pr. dag
Scenarie 1svarer til "Business as usual"
Scenarie 2sammentænker transport og bystruktur
Moderat øge-
de afgifter
Miljøgevinst
uden velfærdstab
Århus idag
Kompakt
bystrategi
2000-2030
Sporvogns-
net
Bedre
teknologi
Stærkt øge-
de afgifter
Tvivlsom miljøge-
vinst med stort
velfærdstab
Århus idag
Fortsat by-
spredning
2000-2030
Intet eller
begrænset
sporvogsnet
Bedre
teknologi
70.000 ud af 130.000 hus-stande i Århus har ikke bil.50.000 husstande har 1 bilog 10.000 husstande 2 ellerflere biler
Sporvognsnettet og de fire strategiske byudviklingsområder
Tæt bolig og erhvervnyudlagte eller fortættede områder til
blandede formål: intensive erhverv og tætte boligformer
Arealkrævende erhvervekstensive fortætningsmuligheder
på allerede bebyggede erhvervsarealer
Tæt erhvervnyudlagte eller fortættede områder til intensive erhvervsformål
Boliger - reservereserve som bør nyvurderes
ubebyggede arealer allerede udlagt uden for byzone
Boligerubebyggede arealer allerede udlagt i byzone
ved Odderbanen også nyudlagte
Arealkrævende erhvervekstensive formål på ubebyggede
arealer allerede udlagt i byzone
Næroplandfor standsningssteder på
sporvognsnettet og Odderbanen (500 meter)
Byudviklingsmuligheder frem til år 2030
Strategiske byudviklingsområderCereskilen og godsbaneterrænetHavnenHasselager-VibyÅrhus Nord-SkejbyKrydsningspunkter på sporvognsnettetStandsningssteder på sporvognsnettetStandsningssteder på OdderbanenI alt "stationsnære" arealer
Øvrige arealer rammelagt til byformålUbebyggede erhvervsarealer i byzoneBebyggede erhvervsarealer i byzoneBebyggede arealer til off. formål i byzoneUbebyggede boligarealer i byzoneFortætning i boligområderReserve: HaveforeningsarealerReserve: Rammelagt til boliger i landzone3
I alt "ikke stationsnære" arealer
Øvrige arealer
Boligerhøj tæthed
antal
Boligerlav tæthed
antal
Erhvervhøj tæthed(intensive)
etagemeter
Erhvervlav tæthed
(ekstensive)etagemeter
1.7502.3755.5005.8001.400
--
16.825
-----
1.2502.3703.620
150.000-
700.0001.250.000
400.000200.000
-2.700.000
-60.000
---
750.000-
810.000
--------
---
5.4001.0001.0002.2009.600
--------
2.000.0001
500.0002
500.0002
----
3.000.000
0 0 0 0
I alt byudvikling frem til år 2030 16.825 13.220 2.700.000 3.810.000
1. Byggemuligheder på de nye havnearealer er ikke medregnet2. De teoretiske byggemuligheder er opgjort til hhv. 3 mio. og 2,5 mio. etagemeter på arealer udlagt til erhverv og offentlige formål3. Bør revurderes
Figuren øverst til højre viser prin-cipdiagram for den nye hoved-struktur, hvor intensiv byudviklingkobles på nyt sporvognsnet
Kortet viser den konkretearealanvendelsesplan.I tabellen er vist byudviklings-mulighederne frem til år 2030
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
300.000
350.000
203020301999
53%
57%
41% 41%
42%
Indbyggere
0
50.000
100.000
150.000
200.000
øget areal-
forbrug pr.
arbejdsplads
61%
75%
41% 41%
48%
Hvor mange vil arbejde og bo i sporvognsnettes næropland
ArbejdspladserKompaktby
strategi
Nuværende
strategi
Inden for 500 meter i eksisterende bygningsmasse
Inden for 500 meter i nybyggeri
Uden for 500 meter
203020301999
Kompaktby
strategi
Nuværende
strategi
øget areal-
forbrug pr.
indbygger
0
30
60
90
120
Hovedstruktur
2030
+
sporvogn m.v.
Sporvogn
+
andre
virkemidler
Hovedstruktur
2030
Fortætnings
effekt
"tredie ring"
Fortætnings
effekt
"anden ring"
BosætningReference
2030
År 1999
123 -8
-20
-20
75
-28
47
100
130
110
100
80
70
50
40
20
10
Samlet biltransportarbejde i Århus 1999-2030
Case: Årslev versusCereskilenØkonomi, energi, transportog miljø ved byggeri på „barmark“ versus „genbrug afbyareal“
Århus Kommune skønnede i 1993at transportens CO2-udslip indenfor kommunegrænsen var 341.640t årligt . Energiforbruget var ca.4,7 PJ. Århus Kommunale Værkerleverede omtrent samme energi-mængde til el og varme.
SektorFjernvarmeforsyningVandforsyningElforsyningKloakeringI alt
67 mio. kr14 mio. kr2 mio. kr
51 mio. kr134 mio. kr
Meromkostninger ved at bygge 1.000 boliger og 460.000 etagemeter erhverv i Årslev vs. Ceres-kilen
1. Der findes flere metoder til beregning af CO2-emissio-ner fra fjernvarme. Beregningen her er efter energi-indholdet i varmen. Andre metoder giver mindre tal.2. En tilsvarende beregning er ikke gennemført for erhvervsdelen.3. Beregningen omfatter kun beboernes transport.4. Beregningen omfatter alene bolig-arbejdssteds-rejser og ikke øvrig transport til og fra erhvervsvirk-somhederne
Årligt merforbrug af energi og merudslip af CO2 ved at bygge 1.000 boliger og 460.000 etagemeter erhverv i Årslev vs. Ceres-kilen
Energi2,85 GWh
1 GWh18.400 GJ84.000 GJ
CO2
1.510 t529 t
1.350 t6.200 t
SektorFjernvarme nettab1
Varmeforbrug1 - boliger2
Transport - boliger3
Transport - arbejdspladser4
Recommended
