28

Bremsesporet nr 23

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Bremsesporet nr 23, Grenå Tekniske Skole´s Skoleblad

Citation preview

2 bremsesporet 23 | april 2009

Er jeg den eneste der sveder? Noknæppe.. Men det er godt tegn. Detbliver varmere i vejret, solen skinner ogfuglene synger - sommeren er påtrapperne. Nu er det sidste år for mig,både på HTX, i elevrådet og sidst menikke mindst som redaktør og journalistpå bremsesporet. Derfor vil jeg førstdedikere en tak til alle de andre påbladet. Jeg har nydt at spise (gratis)frokost med jer en gang om ugen,arbejde på højtryk for at nå deadlinessamt drikke sig i hegnet til julefrokost ogandre komsammener. Men, man nårogså til et punkt hvor man tænker overtingene og reflekterer grundigt over sinskoletid. Det kan godt være skolen læreros at regne brøker, skrive opgaver ellerskrue i biler. Men hvad med alt detvigtige? Hvorfor har vi ikke fag som:

”Undgå opkast på skoene”, ”Damage-control efter en våd weekend” og

”Sådan scorer du den lækreste person pådiskoteket”. Se, Ingrid og Ole, det erkraftedme noget der skaffer nye elever!Eksamenerne er lige på trapperne, så nuskal der læses op på alt det, du burdehave lært indtil videre. Men efter: SÅSKAL DEN SATANSPARKRASTME HAVENOGET ARNE! Der er øl der skal drikkes,køer der skal væltes, postkasser der skalpisses i og tøser der skal ordnes! Holdda kæft jeg glæder mig som et lille barn!Mikkel E, takker, lukker og slukker. Godsommer!

grotæsk

BRUN STUEEn olfert på tryk

bremsesporet 23 | april 2009 3

INDHOLD

4 bremsesporet 23 | april 2009

Bestyrelsesarbejde: ”Der Hvad er det der er galt,siden at man ikke møderop til bestyrelsesmøderne?Er det for dårlig mad, erdet de andre der lugtereller er det bare fordi manikke prioriterer sin posthøjt nok? bremsesporet vilprøve at finde ud af, hvorstort et problem det ermed deltagelse ibestyrelsesmøderne forDJES – samt finde ud afhvordan at de impliceredeforholder sig til sagen.

Fraværende, ikke til stede,afbud. Kært barn harmange navne, men detdækker over det samme –nemlig pjæk ogmanglende sans til at

prioritere sine poster. Tilbestyrelsesmøderne for DJES(paraplyorganisation for GHS, GTSosv.) er der nogle medlemmer,som ikke regelmæssigt møder optil møderne, der er endda nogle,som det seneste år, slet ikke harværet tilstede! Men hvad er detdog, som får folk til atnedprioritere frivillige opgaver påden måde? Med det overordnedeansvar for bl.a. Grenaa TekniskeSkole burde de implicerede videbedre, og deltage i det nu valgtearbejdet. Meddeltagelsesoversigten i hånden vilvi opsøge det pågældendemedlem, men vi vil også spørgebestyrelsesformanden om hansmening i sagen.

”Loven kræver en bestyrelse”Formanden for bestyrelsen er ThomasBorg, som udover hvervet i DJES’bestyrelse, også er fabriksdirektør i DeDanske Gærfabrikker. ”Det er fraundervisningsministeriet et lovkrav, atskolen skal have en bestyrelse”,fortæller Thomas Borg til spørgsmålet,om hvorfor der overhovedet er enbestyrelse på skolen. En søgning pånettet viser at medlemmerne er enbroget flok, spændende lige fravirksomhedsejere over butiksejere tildirektører og skoleledere. ”Fælles foralle bestyrelsesmedlemmerne er at dehar et kendskab til lokalområdet, entensom beboere i området eller pga. deresarbejde. Derudover har de enkontaktflade indenfor nogle af deområdet skolerne (GHS og GTS red.)repræsenterer, heriblandt handel,teknik og ledelse.” uddyber Borg ommedlemmernes baggrund.

Fravær ”Helt uacceptabelt”

Ud fra så forskellige baggrunde, så kandet lyde som et kæmpe arbejde forskolerne at finde medlemmer, men herkan Borg berolige os, ”Det er ikke skolensom vælger bestyrelsesmedlemmer,derimod er det organisationer ogkommunerne, som har en plads ibestyrelsen, det er deres opgave atvælge repræsentanterne. Dog er skolenlidt vidende over valget – det er endnuikke sket, at der er blevet valgt en heltubekendt for skolen”. Det er også dennemanglende medbeslutning som gør, atskolen ikke kan stille noget op ved formange afbud til møderne. Bestyrelsenstår magtesløs overfor problemet medmanglende deltagelse ibestyrelsesmøderne. Borg forklarer osom situationen, ”Som bestyrelse har vivalg i forbindelse med kommunalvalget,altså her til efteråret. I denmellemliggende periode, har vi sombestyrelse ikke mulighed for at gørenoget ved medlemmernes medlemskab.Det er således udelukkendeorganisationerne eller kommunerne,

bremsesporet 23 | april 2009 5

er jo så meget…”som kan tage fat i deres repræsentant”.Borg er da også helt klar i målet, da hanbliver spurgt om, hvad han synes ommanglende deltagelse, ”Det er træls oghelt uacceptabelt – men vi kan ikke gørenoget”. Han har dog et ønske om atskolerne selv gør nogetved sagen, hvis de erutilfredse medforholdene, ”Jeg kankun opfordre skolernetil at rette henvendelsetil organisationerne forselv at tage hånd omsagen, hvis de altsåføler at det er etproblem”.

’Jeg ved også at deter et frivilligt hverv”Borg er udmærket klarover atbestyrelsesposten iDJES er et frivilligthverv, sommedlemmerne

bestrider næstengratis, kun medinteresse og hensynfor skolen. Af dengrund acceptererhan også at manmåske må meldeafbud til et mødeeller to, ”Ved sidenaf sit civile arbejdeog andre poster, såkan det være sværtat finde tid til andet,derfor ser jeg daogså gennemfingrene medenkelte afbud”.

Det evige tomme sædeBremsesporet kontaktede detmedlem som til de seneste seksmøder har været fraværende, for atspørge ind til hans holdning omkringbestyrelsens arbejde og hans egenmanglende deltagelse.

”Medlemmerne, inklusiv mig selv, haret arbejde ved siden af, og nogle harogså andre bestyrelsesposter mv. –

derfor er der nogle møder, somsimpelthen ikke er mulige at nå”, det erforklaringen på hans manglendedeltagelse. Fordi at medlemmet serarbejdet for en bibeholdelse afuddannelser på Djursland som en vigtigsag i bestyrelsen, så kan man rejsespørgsmålet om han kan kæmpe godtnok for denne sag, grundet hans fravær?Han siger dog, ”Jeg støtter bestyrelsensarbejde fuldt ud, det er et arbejde som

jeg bakker fuldt ud op”. Medlemmetfortæller desuden at man må respektereat der kan komme ting i vejen, ”Manskal bakke arbejdet op, men indimellemkan der være møder, ens civile arbejdeeller personlige anliggender – som gørat man ikke kan nå bestyrelsesmødet”,fortæller medlemmet.

et

eseor

v”ar

yn

neårtet,

derfor er der nogle møder, som j b kk f ldt d ” M dl t

Medarbejderrepræsentant:Kirstine BilleElevrepræsentanter:To elever fra hhv. GHS og GTS.

Det er bestyrelsen som varetager den overordnede ledelse af skolen. Det er også demsom er ansvarlige overfor undervisningsministeriet i forbindelse med budgetter, menogså skolens drift. Der er desuden bestyrelsens opgave at ansætte skolens personale.Skolens ledelse er ansvarlige overfor bestyrelsen og skal rapportere til denne.Paraplyorganisationen DJES deler sammen bestyrelse, som sammen varetager GrenaaHandelsskole, Grenaa Tekniske Skole, CV2 og Detaildivisionen.

Bestyrelsesmedlemmerne repræsenterer arbejdstager, arbejdsgiver,lærerrepræsentant og elevrepræsentant.

6 bremsesporet 23 | april 2009

Kort nyt

FEST MED KATO!Så er tiden endelige kommet! Festen med DJ Kato er nufastlagt. Du skal have pudset danseskoene og strøgetskjorten, fredag den 29. Maj 2009. Der er DJ på heleaftenen, men Kato spiller op til dans fra 22.30 til 24.00.Dine trommehinder bliver sprængt i KulturhusetsCentersal, til en finurlig aften med kampdruk. Betragt detsom mødepligt.

FokusgruppetestVi, på bremsesporet vil gøre alt for at tilfredsstille jeresbehov. Selvom I ikke har forstand på en skid, når detkommer til at lave blade, valgte vi at spørge jer alligevel. Iser gerne vi har mere sjov og ballade, øl og patter – tilgengæld er der artikler om Obama slet ikke jer… Racister!Vi har tænkt lidt over jeres forslag, og gøglet lidt mere idet her blad. Hvis I stadig ikke er tilfredse, eller synes atder mangler noget – så kontakt os med det samme. Ellersbliver intet lavet om. Out.

Kæmpe underskud på DJESÅrsregnskabet for Djurslands Erhvervsskoler (DJES),chokerer vederstyggeligt! Et underskud på rystende 4,3millioner maler skræmte ansigter på både personale ogbestyrelsesmedlemmer. Vi på redaktionen giver det ikkemegen tanke, men fundere alligevel over om den fusionmed handelsskolen nu var det rigtige valg? Hvilkekonsekvenser de røde tal på bankbogen udløser, er stadiguvisse! Gør dig dog alligevel klar på at få dankortet op aflommen, næste gang din lærer træder ind af døren – hvishan inden da ikke har fået sparket.

b

nden da ikke har fået s rket.

bremsseeesesessesesseseessssseesseeespospospoospop retretretret 23 2323 2333333 | | | |||||||||| aprapraprapraaprpapprapraprrprapaappapapappapppppppppppppppppppp ililililillliiiliill 20020020002002002002002002 0000002002002002002000000000020020000222000000000000000200200222020202020002000009999999999999999999999999999999999

den da ikke har fået sparket.

bremsesporet 23 | april 2009 7

8 bremsesporet 23 | april 2009

H vis du tænker dig om, så kan du sikkert komme itanke om en fjern fætter eller endda en god ven,som har grædt snot ved din skulder. Tudbrølendeover hvor svært han havde det ved at overleve påhans SU. Dengang tænkte du på hvor ynkelig hanvar, og at han skulle tage sig sammen, for han

havde da ikke noget at klage over – eller det var da hvad dutroede! Billedet har dog ændret sig, for nu er det dig som

er i hans sted. Du har oplevet hvilket kæmpe pres, deter at frygte postmandens rudekuverter, at åbne det

tomme køleskab om morgenen, samt at skullefortælle vennerne, at det nok ikke bliver en

bytur denne weekend. Nu er du taberenuden penge!

Hvordan kan du presse citronen?Du synes helt sikkert at du får for

lidt i SU, derfor vil vi give dignogle gode råd, til hvordan at

du kan presse citronen og fåflere penge ud af kassen.

Hvis vi opdigter en fiktivperson, Jesper på 19 år,

så kan vi prøve at sehvordan at han kan få

flere penge til hamselv, blot ved atgøre et lille arbejde.Først er detnødvendigt at videat Jespersforældresindkomst er på400.000. kr. omåret, hvilketbetyder at han

vil modtage2.053 kr. om

måneden. Dettebeløb er dog langt

fra nok til at dækkeJespers forbrug, og han

gider simpelthen ikkearbejde. Til gengæld elsker

han øl, fisse og hornmusik. Her kommer løsningen på Jespers,og sikker også dit, problem.

Få nogle søskendeNår man er under 20 år., så bliver ens SU beregnet ud fraforældrenes indkomst. Dog er der den undtagelse i reglerne,at man kan få fradrag i forælderens indkomst, for hver

Hvordan tror du, det villevære at spise pasta med

ketchup HVER dag, og atmorgenmaden HVER morgen

består af havregrød?bremsesporet vil her give dig enoversigt over SU-reglerne, så dukan blive klogere på, hvor megetdu kan få, og hvordan du søger.Læs og få gode råd til, hvordandu undgår at være på røvenhele din studietid.

Sadan lusker dudig til mere su

o

bremsesporet 23 | april 2009 9

søskende man har under 18 år. Hvisman skal være strategisk anlagt(selvfølgelige er man det for at sparepenge), så gælder det altså bare om atfå massere af søskende inden manfylder 18 år. Måden du kan gøre det påer ved følgende: Køb to stearinlys (6,75 iNetto denne uge), lån farmors JamesLast LP og skab en romantisk stemning ihuset. Du bliver nødt til at få din bedsteven til at ringe midt i maden, så du mågå med det samme, ellers blokerer dufor hele produktionsprocessen. Dineforældre vil nu være alene hjemme ogder burde være den rette ’lave-børn-stemning’. Du har nu gjort hvad dukunne. Hvis dine forældre er megetaktive, så vil du med fem søskendekunne få hele 2574 kr. i SU.

Få nogle børnEn anden mulighed er at få nogle børn.For hvis du er under 20 år, går på enungdomsuddannelse og samtidig ermor/far – så kan du få SU-satsen forudeboende, hvilket betyder at du kan fåhele 4149 kr. i SU hver måned. Der erintet andet for end at du må tage i byennæste weekend, om det så betyder atdu skal ud og investere i nyt tøj ogduftevand, så skidt med det – du ernødt til at finde en partner. Når du nårfrem til dansegulvet på Buddy H, så erdu nødt til at gennemsøge gulvet for debedste mulige emner. Glem dem somstår i baren, for meget alkoholnedsætter nemlig chancen for et dyt ibamsen med gevinst. Når du har fåetøje på hottien, så kan du kaste dine

charmør tricks efter vedkommende.Hvis de lykkes, så vil vi ikke forklareyderligere, hvad der skal gøres, hvis duskulle være i tvivl, så spørg derimod dinbiologilærer. Resultatet af nattensudskejelser skulle gerne være en sødlille unge – hvilket altså betyder mere iSU til dig. Men husk lige, at der er nimåneders leveringstid, så let røven!

Driv dine forældre til skilsmisseFordi at SU’en bliver beregnet ud fraforældrenes indkomst, så kan du altsåmed fordel få dine forældre skilt ellerseparerede, det kommer du nemlig til attjene på. Hvis der skal ske en hurtigskilsmisse, så kunne mistanken omutroskab være en mulighed. Det du skalgøre er blot at købe noget sexetundertøj og en kvindeparfume som oseraf sex. Når din mor og far er taget afsted på arbejde og du har huset for digselv, så kan du gå i gang. Du placererundertøjet under dine forældres sengog sprøjter diskrete mængder parfumeud over sengen. Tag lige at rode i dynenfor at give det et mere naturligt look.Når du returnerer til huset om aftenen,vil du se din mor i færd med at pakke,mens at hun kalder din far alle muligegloser, på grund af hans svinskehandling. Parfume og undertøj giveraltså dig mere i SU – det er sgu da nemt.

Flyt fra de gamleEn af de helt nemme måder at få mere iSU, er blot at flytte hjemmefra. Såslipper du også for at din mor skal rode idit vasketøj, klæde dig på om morgenen

og ikke mindst det store farvel-smækkys.Hvis Jesper flytter hjemmefra, ellerendnu bedre får dine forældre til atflytte langt væk fra skolen, så vil hankunne få hele 4149 kr. om måneden – såtror vi vist nok at man kan undværemors frikkedunser.

Så hvis du er træt af din latterliglave SU, så håber vi at du kan brugenogle af de overstående råd, således atdu kan få en endnu federe studietid.

Sådan søger du SU?Hvis du snart skal krydse tærsklen til det18. år af dit liv, så sidder du måsketilbage med spørgsmålet om, hvordan atdu lige får søgt om dette SU-stipendie.Fra den 1. juli. træder nye regler i kraft,som gør at man kun kan søge om SU viasu.dk. Du kan dog stadig henvende dighos Bodil Møller i administrationen, hvisdu har spørgsmål eller skal have hjælptil at foretage ændringer. Hvis det erførste gang du søger SU, så skal du væreopmærksom på at du først kan modtageSU kvartalet efter at du er fyldt 18 år.Bliver du f.eks. 18 år. i april, så kan duførst få SU fra 1. juli. Det kan blive enlang ventetid, men når SU’en endeligkommer, så vil den blive sat ind på dinnemkonto en gang om måneden.

Sidst men ikke mindst skal manhuske at uddannelse er en investering ifremtiden. Det kan godt ske at det erhårdt lige nu, men senere skulle dinøkonomi forhåbentlig få det megetbedre!

I denne faktaboks kan du se hvor meget du kan få i SU afhængig af dine forældres indkomst.http://www.su.dk/SU/satserSU/ungdomsuddannelse/foraeldreindkomst/Sider/default.aspx

Hvis man er under 20 år og bor udel, hvad skal man så opfylde for at få SU med udeboendesats?

1. Ens normale transportvej skal være 20 km eller derover mellem skolen og ens forældres bopæl.2. Transporttiden med offentlige transportmidler mellem skolen og ens forældres bopæl skal være

mere end 75 min.3. Man kan dokumentere at man har været uafbrudt udeboende i mindst 12 måneder før det tidspunkt,hvor man blev støtteberettiget til ens igangværende uddannelse.4. Ganske særlige forhold i hjemmet – såsom meget trange boligforhold eller langvarig sygdom – dergør, at det ikke med rimelighed kan kræves, at man bor hjemme, indtil ens uddannelse er afsluttet, ellerat man fylder 20 år.Hvordan er SU reglerne for elever på en erhvervsuddannelse?Elever på en erhvervsuddannelse kan modtage SU efter de normale regler, hvilket vil sige fra de er18 år. De kan modtage SU igennem grundforløbet og juli måned. Elever som allerede har enuddannelsesaftale, kan dog ikke modtage SU, da de modtager løn under grundforløbet.

Hvis du ønsker mere info, så tjek www.su.dk eller kontakt Bodil Møller i administrationen.

10 bremsesporet 23 | april 2009

bremsesporet 23 | april 2009 11

12 bremsesporet 23 | april 2009

bremsesporet 23 | april 2009 13

Landet som ligger op mod Sahara, klare sig udmærket efter afrikanske standarder.

Selvom den siddende præsident har siddet på magten siden 1987, så betegnes

den politiske debat i landet som åben og levende. Korruptionen blandt politiet,

men ligeså vel politikere er dog stadig lige så sikkert som amen i kirken!Det går rent ud sagt ad helvede til. Landet er stadig meget afhængig af

landbrugssektoren. I de seneste år er produktionen af bomuld gået op, hvilket

giver lidt flere folk mad på bordet. Burkina Faso er dog stadig meget påvirkeligt af

udefrakommende faktorer såsom klima og fødevarepriser, og i de seneste år har

det skabt større problemer end da Josef Fritzels datter led af klaustrofobi. De

eksporterer bomuld, kvæg, guld og prostituerede, mens deres primære import er

maskiner, udstyr, fødevarer og brændstof. Det er landene Frankrig og

Elfenbenskysten, som er de vigtigste samhandelspartnere.Burkina Faso har modtaget bistand fra Danmark siden 1973, og blev i 1993 et

programsamarbejdsland. Indenfor området vand og sanitet har Danmark i

perioden 2005-2009 doneret 345 millioner kroner til udvikling. Alligevel pisser de

stadig i brønden, hvis muligheden byder sig.

Brev fra vores penne-perle-ven

I marts modtog Flaskeruden Grænser et brev,med billeder oginformationerom vores kæreperle-ven,WendkouniKouni Sorghoalias Mgala, fraBurkina Faso. I kanher læse om, hvaddet barn I støttergennem aflevering afpantflasker, fordrivertiden med.

I en lille landsby i BurkinaFaso lever Wendkounisammen med hendesbedstemor. De to borsammen i den by, hvorWendkouni går i skole.

Udover at passe sin skole så hjælperhun hendes bedstemor, med demange huslige pligter der er, i etsamfund hvor rindende vand i hverthus ikke er en selvfølge, samt hvorder ikke er en vaskemaskine inærheden.

Wendkouni er ikke særlig godi skolen

Beskeden fra centerchefenvar klar, Wendkounis indsats iskolen er ikke god. Derimodkunne han fortælle, at hun bedstkan lide at tegne. Sammen medhendes lillesøster på 12 år,Evelyne, går hun i 4. klasse, iprimary school i landsbyen.Hendes to brødre, Aze og Enock,

går ikke i skole, i stedet hjælper defamilien med de hjemlige pligter.

En spredt familieWendkounis søskende bor sammen

med deres onkel i en stor familie.Hendes far bor i Elfenbenskysten, hvilketer et naboland, og det har han gjort i desidste 12 år. Grunden til det, er at hanarbejder på en farm, og tjener penge tilfamilien. Han kommer ikke hjem ogbesøg er familien, dog besøger

Wendkounis mor noglegange faren. Han er dog

flink til at sende breve tilWendkouni og hendes

søskende om hvordandet går.

Flasker udenGrænsers brev tilWendkouni

Som svarog tak for detfine brev somvi har

modtaget,så har

FlaskerudenGrænser

skrevet et brevtil Wendkouni. Her har

vi blandt andet spurgt om, hvadhun bedst kan lide ved skolen, og

hvad

Wg

fW

s

W

fv

hun godt kan lide at tegne. Men vi harogså fortalt lidt om Danmark og omvores skole, hvilke slags uddannelserman kan tage her, og hvilke interessereeleverne har. Derudover har vi sendtnogle ting af sted, blandt andet billederaf naturen, kort over Danmark og noglefarveblyanter. Vi håber at vi kan bringesvaret på det brev, i næste nummer afbremsesporet som udkommer 1.oktober.

14 bremsesporet 23 | april 2009

Bor Lars Tyndskid på syvende kartoffelrække eller hvor peberet gror? Spiser han bredymer til morgenmad før Fanden får sko på, og dyrker han knæhøj karse? Hvis du eren Rasmus Modsat, og synes, at det danske sprog nogle gange er det reneGalimatias, så læs her den store udredende artikel om, hvor alle vores udtrykstammer fra og hvad de betyder.

Hvor bor Lars Tyndskid?

Lars TyndskidMan siger ’ude på Lars Tyndskids mark’,men hvor udtrykket stammer fra harværet svært at lokalisere. Det vi ved, er,at der nogle gange lugter af lort på enmark, og at der i 1764 blev født en LarsF. Tyndskid i Affør nær den tyskegrænse. Han havde overbid, som vi dogantager, han udviklede et stykke tidefter fødslen. Vi har gransket lignendeudtryk for at se, om der var ensammenhæng. Intet tyder dog på, atbegreberne ’Lars Tyndskids mark’,’Herrens mark’ og ’Gudfader på lokum’har noget med hinanden at gøre.

GalimatiasUdtrykket bruges i dag om en tosset

handling, men var i starten et øgenavn

for bonden Matias (1815-1878), der

boede på Herning-egnen. Der var ikke

megen underholdning for de unge på

landet dengang, så bondekarlene

fordrev tiden med at vælte, og det gik

oftest ud over køerne på Matias' marker.

Kovendingen var nemlig kun halvdelen

af fornøjelsen, den anden halvdel

bestod i at se Matias komme farende,

hvæsende og spruttende, knaldrød i

hovedet og med en økse i den ene hånd.

Karlene lod sig så "jage" rundt af Matias,

indtil han faldt forpustet om. Scenen

gentog sig typisk hver weekend indtil en

nat, hvor Matias ekstra ophidset døde

af et slagtilfælde. Kovendingerne

ophørte så småt efter Matias' død, da

der opstod forlydender om at "Gale

Matias" (udtaltes galimatias på datidens

lokale dialekt) spøgte på markerne efter

mørkets frembrud.

Hvor peberet grorDer er mange krydderier i verden. Mender er et krydderi, som skiller sig ud frade andre: Peber. Det er ikke sjovt atvære der, hvor peberet gror, for nårman er tæt på peber, som gror, nyserman som en gal. Ens øjne løber i vand,og alt, som kan løbe, ja det løber. Rygtetsiger, at der engang var et piratskib,som hærgede de syv have. Nårpiraterne havde plyndret et skib, ogtaget besætningen til fange, så havde deikke lyst til at dræbe deres fanger. Næhde ville have lidt sjov med dem. Såpiraterne sejlede hen, hvor peberet gror,og smed fangerne af der. Så kunnepiraterne på sikker afstand se deresfanger pines af groende peber. Så når vii dag siger ’hvor peberet gror’, så er detfordi vi måske er trætte af en person, ogønsker, at personen var, hvor peberetgror…

Bred ymerJa, hvor bred kan ymer egentlig være?Ymer er som regel smallere end bådeyoghurt, tykmælk og A38. Men en særligbred ymer blev i 1970’erne udviklet påFygræs Mejeri på det nordlige Lyø. Imange år var deres bredemælkeprodukt uden konkurrence, tilhemmeligheden blev kendt: Ymer er ligeså bred, som koen er lang, hvis manryster den ordentligt.

Katten i sækken

Udtrykket stammer fra et

gammelt skotsk ordsprog fra

1652, da den engelske

borgerkrig efter ni hårde år

nærmede sig sin afslutning. I

Skotland var befolkningen både

udsultet og forarmet. Endda så

meget, at sækkepibespillerne

simpelthen ikke havde luft nok i

lungerne til at kunne spille på

deres instrumenter. Skotterne

kunne selvfølgelig ikke undvære

sækkepibemusik, så som en

nødløsning puttede man en kat ind i

sækken. Når man klemte katten,

kunne det frembringe lyde, der

mindede en hel del om den rigtige

sækkepibemusik. Det sled

selvfølgelig på kattene, så alle vidste,

at man ikke skulle købe en brugt

sækkepibekat. Deraf udtrykket, "Man

skal ikke købe katten i sækken".

V ores sprog er fuld affarverige udtryk, som vi allebruger, og som alle er enigeom, hvad betyder. Men hvorved vi det fra? Vi påbremsesporet blev enige om,

at vi ikke vidste, hvor vi vidste det fra.Derfor drog vi ud hvor kragerne vender

bremsesporet 23 | april 2009 15

Før fanden får sko på

Udtryk for at komme meget tidligt

op om morgenen. Stammer fra

gamle munkeskrifter i den tidlige

middelalder i Frankrig, hvori det skrives: ”Thi

han, som tidligere end fanden kan stå op, han

skal regere dette rige”. Disse skrifter havde

været gemt væk i mange år, indtil en ung

munkeknøs en dag fandt dem. Han ville

selvfølgelig gerne regere over Frankrig, så han

tog udfordringen op. Han lagde sig til at sove,

og stod usandsynligt tidligt op, så tidligt at

solen ikke var stået op endnu. Fanden sagde til

munken, at han aldrig ville komme tidligere op

end ham. Men munken var sikker i sin sag, så

han blev ved med at stå op lidt før hver

morgen, men Fanden var hver gang tidligere

på den. Munken besluttede sig for at gøre et

sidste forsøg – han ville slå fanden. Så han

lagde sig til at sove, og fem minutter efter han

lagde sig til at sove, stod han op.

Straks efter komfandentil syne,men hanlignedeikke sigselv. Dermangledenoget:Munken var

stået op ”før

fanden fik sko

på”!

7. kartoffelrækkeEr et udtryk som stammer fra oldtidensSamsø, dengang samsingerne lige varbegyndt at dyrke kartofler. Kartoflen varet helt nyt fænomen, så det var sværtfor de arme samsinger at forstå, hvordandenne nye spændende grøntsag skulledyrk es. Resten af verden

havde for længst indsethvordan man dyrkedekartofler, men dasamsinger jo sombekendt ikke er dehurtigste knallerter påhavnen, tog det demlidt længere tid. Menefter mange år medmange mislykkedesforsøg, begyndte detendelig at lykkes enlille smule for de knap

så skarpe samsinger. De fandt ud af, atman dyrker kartofler i rækker, og at deskal ned i jorden for at vokse ordentligt.Men der var én samsing, som ikke kunnefølge med de andres udvikling. Hanboede helt for sig selv, langt, langt vækfra alle de andre samsinger. Han boedejo selvfølgelig på sin egen kartoffelmark,for alle ved jo, at alle samsinger ikke kanandet end at dyrke kartofler. Men dennelangsomme samsing boede på sin mark,nærmere betegnet i 7. Kartoffelrække.Så når vi i dagens Danmark brugerudtrykket: ’du kommer nok helt derudefra 7. kartoffelrække’, så er det fordi vimener, at vedkommende som får det atvide, ikke er helt så skarp, ligesomsamsingerne, og så kan man tage fusenpå ham ved at bruge denne lille vending.

Rasmus modsat

Født Rasmus Baghånd (1841-1902). Bosat hele

livet i sognet Vrang lidt nord for Strid. Rasmus

havde højre hånd på venstre arm, og mestrede

derfor, som den eneste i verden på det tidspunkt,

den svære kunst at cykle med krydsede arme. I en

kort periode var han lokalformand for Venstre.

Hvor kragerne venderDen er nem: Kraverne vender i

Transsylvanien, hvor alle, døde som

levende, går med kraven vendt

opad. Kragevender er en ganske

udbredt beskæftigelse iRumænien.

Knæhøj karse

Det eneste sted i verden, hvor karse

vokser i knæhøjde, er på Christiania.

Man mener, at den manglende

kloakering på stedet er skyld i de gode

vækstbetingelser for denne særlige urt.

Oprindeligt indførte en kvinde ved navn

Bodil knæhøj karse til fristaden. Hun var

navneslager af profession,

længe før det blev almindeligt.

Efter at hun omdøbte sit hverv

til ’numerolog’, blev det noget

mere udbredt. Det samme

gælder knæhøj karse, som Bodil

har givet rigtig mange, kære

navne. Slå eventuelt ’cannabis’

op.

16 bremsesporet 23 | april 2009

bremsesporet 23 | april 2009 17

Når man som studerende skal ud og investere i en bil på grund af manglen påoffentlige transportmidler, samt ønsket om total uafhængighed. Men hvad er detman skal tage stilling til? Skal man købe den billige, som ikke går gennem syn næstegang? Skal man ud og tegne lån, som udløber når man engang er gift og har 3børn? Jeg har påtaget mig opgaven at undersøge, efterforske og udforske markedetfor studentervenlige køretøjer.

18 bremsesporet 23 | april 2009

Renaults kæledægge

M it første besøg var hos Volvoog Renault på Rugvænget, heri Grenaa. Jeg havde i forvejengivet dem opgaven, som lød

på at finde bilen til den fattigestuderende. Jeg fortæller først om voresmålgruppe som er unge i alderen af 18 –23 år, som står og er kampliderlige efterat anskaffe sig et transportmiddel på 4hjul, populært kaldet en bil. Herrefererer jeg til den generelle ungestuderende, som ikke aner om det erklogest at købe den gamle tiltalendeMercedes, som har en halv millionkilometer på bagen plus en masse andreulemper, eller om det er den nyere bil,som dog ikke har samme kultstand, menderimod sikrer en billig og økonomisktransport.

Alt dette havde de en løsning på.De lavede et finansieringsforslag til migpå en ny Renault Twingo 1.2 over 84måneder. I faktaboks nr. 1 kan man få etoverblik over alle tallene. Denneoversigt indebærer en udbetaling påbilen på omkring 24.000 kr., menmindre kan også gøre det, da denmånedlige omkostning blot bliver højere.

Der blev ligeledes lavet etfinansieringstilbud på en Renault Clio1.2 fra ’06 som havde 51.000 km påbagen.

Finansiering med fast rente pr.måned i 84 måneder

1461,26 kr.

Forsikring hos IF det første halveår.*

3.200 kr.

Vægtafgift pr. år 1.520 kr.Benzin + andre udgifter(vedligeholdelse) i ca. tal pr.måned

1.000 kr.

Omkostning i alt, pr. måned 2854,60 kr.

Finansiering med fast rente pr.måned i 58 måneder

1394,79 kr.

Forsikring hos IF det første halve år* 3.200 kr.

Vægtafgift pr. år 1.520 kr.Benzin + andre udgifter(vedligeholdelse) i ca. tal pr. måned

1.000 kr.

Omkostning i alt, pr. måned 2788,13 kr.

Så er spørgsmålet så, hvad har du somkøber har lyst til? En splinterny bil hvor duer sikker på at intet er galt, og hvor du harendda nybils garanti, eller en lidt ældreudgave, hvor du ikke helt ved hvordanden er behandlet af de tidligere ejere?Køreegenskaberne i de to biler er ukendtefor undertegnede, men jeg er sikker på athvis det har fanget din interesse, så skulledu tage kontakt og få aftalt en prøvetur.(Den kan bookes på nettet).

Finansiering med fast rente pr.måned i 84 måneder

1359,17 kr.

Forsikring hos IF det første halveår.*

3.200 kr.

Vægtafgift pr. år 520 kr.Benzin + andre udgifter(vedligeholdelse) i ca. tal pr.måned

1.000 kr.

Omkostning i alt, pr. måned 2669,17 kr.

Peugeots udgave af trillingenNæste besøg var hos Peugeot Grenaa.Her drejede det sig udelukkende ommodellen 107. Peugeot har en aftalemagen til Renaults. Forslaget på dennekan ses i faktaboks nr. 3. Det skalnævnes at jeg ikke har modtaget etfinansieringstilbud fra Peugeot, derimoder omkostningen pr. måned blot enafbetaling af nyprisen divideret over enperiode på samme antal måneder somRenaults Twingo.

bremsesporet 23 | april 2009 19

TestenSå kommer vi til den sjove del af artiklen,hvordan kører bilerne? Begge testedebiler, Suzuki Alto og Peugeot 107 erbegge 3-cylindrede økonomi biler.Spørgsmålet er dog om de er lige så dødesom de lyder til? Den søde motorlyd somden lille 1-liters producerer, gør at den Itomgang næsten er lydløs, men når vikommer over 3.000 omdrejninger pr.minut fornemmer man at der gemmersig mere end forventet under hjelmen.Begge biler har omkring 70 hk, men107’eren vejer næsten 150 kg mindreend Suzukien. Jeg ledte ihærdigt efter de3 stakkels japanere som ved et uheld erblevet gemt væk et sted. Det er umuligtat se hvor de kg gemmer sig. Hehe �

Hvad angår køreegenskaber, såligger begge biler

fornuftigt på vejenog man føler sig som

en anden Gokart-kører når man sidder

bag rattet. Nu når vi erinden døre, er begge

testbiler udstyret medelruder, radio og

tekstilkabine.107’eren minder meget om

Toyota Aygo, både inde ogude, men deres fællestræk er

bl.a. det store centralespeedometer ogden eksterneomdrejningstæller(som er standardfor Comfort Plusudgaven.)Radioen fås ogsåsom tilbehør, og

”radio-pakken”omhandler cd-afspiller, tohøjttalere og etaux-stik tiltilslutning af mp3-afspiller.

På en skala fra 1-5 får Peugeot 107 et 3-tal for kabinen. Den er overskuelig og der

er det der skal være,menhelhedsindtrykket er stadigvækat der er sparetbåde på vægt ogudseende. Jegtænker lidt om duikke skal samlebedømmelserne i enfaktaboks?

Altoen er uden sidestykke, da den imodsætning til 107’eren, C1’eren ogAygoen ikke er medlem af det søskendesamarbejde, som de 3 bilproducenterhar indgået med hinanden. Suzuki hardog valgt at køre nogenlunde medsamme koncept med instrumenteringen ideres lille økonomiræser.Speedometeret er som taget ud af deresLiana, og omdrejningstælleren ermonteret på samme måde som iPeugeoten, så der kræves ikke den størretilvænning. Suzuki har dog formået at fåderes lille Alto til at virke mere bil-agtigend Peugeot har gjort med deres 107’er.Et fællestræk for de 2 biler, er at mankan perspektivere det at trædekoblingen i bund, med at træde i en storlort. Der skal ikke bruges nogen kræfteroverhovedet for at trykke den i bund. Enanden ting som er værd at nævne er atloftshøjden er overraskende høj inde ibilen. Undertegnede er 197 cm høj oghavde alligevel 5 cm op til loftet i beggebiler. Det er bestemt et plus.På samme skala som Peugeoten fårSuzuki ligeledes et 3-tal for kabinen.Stilen er den samme som altid og der erikke brugt den store kreativitet. For at fået 5-tal forventer vi en smule mereinnovation, og mere eksklusivitet.Nu har vi samlet en bilskare bestående af4 biler af mærkerne Renault, Suzuki ogPeugeot.

Den endelige bedømmelseAlle biler er hvad man betegner som

”små-biler”. Alle 4 biler er billige i drift ogopfylder de præferencer som viefterspurgte. Den bil som jeg skal kåre tildenne omgangs vinder, har vundet påbaggrund af et par enkelte ting. Den ervalgt, fordi den kan fås til en attraktivnypris, med en attraktiv forsikringssum.Den er også valgt, fordi det er den bil derskiller sig mest ud i mængden. Hvis duhar gættet på Suzukis Alto, har du gættetrigtigt. Altoen har efter min smag detsmarteste udseende, og skiller sig mestud. Den kan nemt blive sommerklar medet par alufælge og andet ekstraudstyr.107’eren er sværere at få til at skille sigud. Der kører mange i dagens Danmark,og da den er næsten identisk medC1’eren og Aygoen bliver effekten blot3-doblet. Valget stod mellem Altoen og107’eren, og Peugeot tabte også på sinplastiklignende kabine.

Suzukis nye skud på stammenDagens sidste besøg var hos Grenaa-Bilcenter. Her havde jeg ingen idéer omhvad de ville kunne tilbyde mig, menforhandleren havde allerede en godløsning på vores problem. Suzuki Alto1.0 som er med i en aktuel kampagnehvor Suzuki lægger vægt på at man skalkunne købe en bil til under 1.000 kr. ommåneden. Suzukis nye skud på stammener inden for det der kaldes A-segmentet.Det er de mindste biler, såsom ToyotaAygo, Peugeot 107, Fiat Panda m.fl.hører ind under. I faktaboks nr. 4 kan duse finansieringsforslaget for Suzukien.

Finansiering med fast rente pr.måned i 96 måneder

998 kr.

Forsikring igennemSuzukiforhandler pr. år inkl.Superbil*

7.367 kr.

Vægtafgift pr. år 520 kr.Benzin + andre udgifter(vedligeholdelse) i ca. tal pr.måned

1.000 kr.

Omkostning i alt, pr. måned 2655,25 kr.

20 bremsesporet 23 | april 2009

bremsesporet 23 | april 2009 21

22 bremsesporet 23 | april 2009

D er er ikke ret mange spil, som kanmåle sig med Killzone 2. Det eroverleget på alle tænkelige

punkter. Det er udfordrende, smukt,beskidt og ikke mindst skide skægt.

Killzone 2 er efterfølgeren tilKillzone til PS2, og Killzone Liberation tilPSP. Spillet starter med at den storefjende nr. 1; Visari, som er diktator fordet krigeriske og frygtindgydende folkHelghast, holder sin tale hvor han ytrer,at det er slut med at Helghan, somHelgast’s planet hedder, skal væreundertrykt af ISA (Intergalatic StrategicAlliance). Derefter drager ISA af stedmod Helghan, for at gøre det af medVisari én gang for alle. Man spiller irollen som Tomas ”Sev” Sevchenko, ogdet går aldrig stille for sig. Man er ikke itvivl om, at Sony og det hollandskespilstudie Guerrillia har spenderet 21

millioner euro, påat udvikle dettemesterværk af etspil.

Grafisk erKillzone 2 udensidestykke. Alt erflot detaljeret, oglige meget hvorman kigger hen påden krigshærgedeplanet Helgan, såer det altid en frydfor øjet.Eksplosioner erlivagtige, medshrapnel ogmurbrokkerflyvende ud til allesider, elektriskestorme er så

livagtige at det er som at have et tropiskuvejr i stuen. Også lyset spiller en storrolle, der er sol skær på linsen når dugår igennem en bygning, hvor taget erflået halvt af. Også de karakteristiskerøde øjne fra Helghan soldaterne ersærdeles livagtige, nårman møder dem i enmørk gang og de lyser oppå en kold og uhyggeligmåde.

Lydsiden er ogsåutrolig imponerende.Skuespillerne der liggerstemme til de mangekarakterer i spillet, leversig virkelig ind i rollerne,og det kan virkelig høresog mærkes. Lyden fra deforskellige miljøer, er ogsåi sin egen særklasse. Om

man kæmper sig igennem en kold ørkenmed øredøvende sandstorme blæsendeomkring sig, eller man sniger sigigennem et storslået palads, medkæmpemæssige bannere blafrende højtoppe over klirrende lysekroner, så erlyden og stemningen helt i top. Og manfår virkelig følelsen af selv at være der.Man får følelsen og lysten til at leve sigind i spillet.

Men selvom Killzone 2 er utroligflot lavet, så gør det ikke spillet perfekt.Det skal også levere en god historie, ogdet gør det også til dels. Missionerne ertil tider ens formede, men det gøregentlig ikke så meget, da man heletiden bliver suget mere og mere ind i dehæsblæsende ildkampe og flottemellemsekvenser. Hæsblæsende er etnøgleord, når det kommer til våbnene.Her bliver man helt varm inden i nårman holder aftrækkeren inde, og ser detene par røde øjne efter det, andet faldetil jorden.

Så alt i alt er Killzone 2 et virkeliggodt spil. Det leverer næsten 100 % påalle punkter, og derfor vælger jeg at givedet 5 ud af 5.

er er ikke ret mange spil, som kanål i d Kill 2 D t

milliat udmesspil.

Killzosideflot lige manden planer defor øEksplivagshramurflyvesidestor

livagtige at det er som at hj i t O å l t

opg

re,segsåm

bremsesporet 23 | april 2009 23

J amen hvad fanden handler detom?” udbrød mine venner da jegstolt viste dem mit nyeste spil, tilmin ps3. Spillet er faktisk enormt

enkelt - Du starter med et blad, detguider dig så hen til en blomst, bladetrammer blomsten, den springer ud, ogfra blomsten kommer der endnu et blad.Saml alle bladene!

Hvad?? sidder du måske nu ogtænker,og ja jeg kan kun give dig ret i atdet lyder skørt. Da jeg kørte replikkenigennem hovedet igen, kunne jeg ikkelade være med at grine. Man lyder jopræcis som sin egen lillesøster da hunvar 7! Blomster, pæne landskaber ogsød musik? Så er man da blevet lidt løs

om håndleddene.

Men flower ER etfantastisk spil! De rolige og

flotte landskaber, denafslappende musik sombliver endnu merenuanceret alt efterhvordan man spiller.Men i det hele tagetbare konceptet omat vække liv til enkedelig, kold og

grå verden,synes

fantastisk! Grafikken er fuldstændigenestående og unik, controls er simple,musikken er afslappende, og når mansætter sig til at spille det efter en langog travl hverdag, så er det faktisk megethyggeligt.

Men bliver det ikke kedeligt efterlang tid? Overhovedet ikke!

Alene den måde som selvestyringen er lavet på, er så genial atman kan bruge timer alene bare på atsuse rundt i banerne. Flower tagernemlig brug af playstations patenteredesix axis teknologi, som indtil videre harværet enormt skuffende. I dette spilvirker det dog rigtig lækkert, og man fåren genvunden tillid til sonys førhenoverflødige motion teknologi.

Spillet er dog ikke så langt, det kanendda gennemføres på en 5 timers tid,men det er også passende, da det varved at blive for meget af det gode. Dehar simpelthen valgt at cutte af lige påtoppen, og det er en rigtig god ting atkunne præstere når man udvikler et spilsom dette. Og med en pris på små 100kr, så synes jeg at det her spil, har givetmig mest ’bang for the buck’, af alle despil jeg endnu har erhvervet mig.

5 ud af 5 stjerner

24 bremsesporet 23 | april 2009

bremsesporet 23 | april 2009 25

26 bremsesporet 23 | april 2009

Et elevråd iSommeren nærmer sig,men det er dog ikkeensbetydende med, atelevrådet ligger på denlade side. Vi har bådegang i idrætsaktiviteter,sociale aktiviteter efterskoletid, etablering aflektiehjælp og entutorordning.

M ed sommeren for døren,så kunne nogle måskefristes til at tro, at vi ielevrådet allerede vardraget på stranden, forat nyde solen og vandet

(vi er jo vikinger ik’) – men sådanforholder det sig dog ikke helt. Selvomat størstedelen af elevrådet snart går pålæseferie, så er vi i fuld gang med atplanlægge det kommende skoleår.

Fælles lektiecafé og tutorordningSom nogle af jer måske ved, så harelevrådet overfor ledelsen foreslået, atvi etablerer en fælles lektiecafé for alleelever på skolen. Som tingene forholdersig nu, så har vi en lektiecafé på GTS,men det er kun for HTX elever. Vi ielevrådet mener, at elever fra både HTXog EUD uddannelserne har nogle fagligeting til fælles. Her kunne vi måskeudnytte hinandens styrker til voressvagheder. Eksempler herpå kunnevære, at dem som har el-lære somteknikfag på HTX, kunne få hjælp af enelektriker elev til el-opgaver. Mens aten smed med engelskopgaver, kunne fåhjælp af en HTX-elev. Vi børhjælpe hinanden, derhvor vi kan. Vi håber påden måde, at vi eleversammen kan hjælpehinanden, men

selvfølgelig også med kyndig vejledningaf lærerne.

For HTX-afdelingen har vi fremsatet forslag, om at etablere entutorordning. Grunden hertil er, at vimener at en tutor kan være en godmåde hvorpå, at man kan sikre en godstart på HTX. Tutorerne kan være eleverfra 2. og 3. årgang, som i en flok på 2-3stk. kan være tilknyttet en 1. års klasse.Disse kan så være meget tilstede iløbet af de første 2-3 dage, hvordet kan være dem som besvarerspørgsmål, samt viser elevernerundt på skolen. Det kan såledesogså være tutorerne, somintroducerer eleverne fortorsdags hygge og andreaktiviteter på skolen. Bådefælles lektiecafé ogtutorordning er begge nogleting, som vi i fællesskab medledelsen, vil arbejde videremed.

Sociale aktiviteter foreleverne udenfor skoletidDet har længe været mitpersonlige ønske, at få sat skub inoget mere socialt mellemeleverne udenfor skoletiden.Det er især medhenblik på deandreungdomsuddannelser i

Grenaa, at jeg bliver en smule skuffetover at se, at vi på dette punkt halterlidt bagefter. Det er med baggrund idette, at jeg er ved at undersøgemuligheden for at arrangere nogleaktiviteter efter skoletid. Sådanneaktiviteter kunne være gokart, paintball,bowling m.m.. Første skridt i denne sag,er sammen med lærere fra andre

uddannelsesinstitutioneri byen, at drøfte

muligheden forat lave et

samarbejdeom

bremsesporet 23 | april 2009 27

i bevægelsesådanne aktiviteter. Det er dog også ivores tanker, at arrangere flerebordtennisturneringer,bordfodboldturneringer og andresportslige konkurrencer, når vi vendertilbage efter sommerferien. Hvis dusidder og har en idé til en rigtig godaktivitet, så send os en mail.

Idrætsaktiviteter for eleverneudenfor skoletidMed elevrådet og nogle lærers hjælp,har det været muligt at få startet løbe-og cykelture. Cykelturene er det endnufor tidligt at sige noget om tilslutning til,men til løbeturene har der været enhåndfuld elever. Der løbes hver onsdagkl. 15.15, fra parkeringspladsen ud tilMac Donald. Og det er vores håb atendnu flere vil løbe med. Indtil viderehar vi løbet en rute på 7 km, som føreros ud forbi plantagen og tilbage tilskolen. I den forbindelse har vi fåetstillet omklædningsrum til rådighed,som vi frit kan benytte før og efterløbeturen. Hvis der er nogle som tænkerat 7 km lyder af meget, så kunne dervære mulighed for at lave to hold, sådanat det ene hold vender om lidt tidligere,og dermed forkortes ruten.

Elevrådet må sige farvel tilnogle ansigterEftersom at vi er på en skole, er detogså en velkendt situation at nogle

kommer, mens andre går. I denforbindelse vil elevrådet til

sommer miste nogleelevrådsmedlemmer,som skal videre ideres færd og

som derfor forlader skolen. I denanledning vil jeg blot sige tak for deresindsats i elevrådet, og jeg håber også atde andre elever på GTS er klar over, atde fire som smutter har været med til atgøre en forskel. I må alle have held oglykke i fremtiden. Jeg håber samtidig atder sidder nogen nu, og har lyst til atdeltage i elevrådsarbejdet eftersommerferien. Hvis det skulle forholdesig sådan, så skal I være klar til at meldejer som klasserepræsentanter eftersommerferien, så kan du være med tilat præge forholdene for alle elever påGTS og gøre en forskel.

Der er løb fraparkeringspladsen ud tilMcDonalds, onsdag kl.15.15.Der er cykling medafgang fraparkeringspladsen vedHTX-afdelingen,mandag kl. 15.15.

Put en seddel i denhvide postkasse vedkantinen.Mail [email protected] du spørgsmål tildet at være ielevrådet, mail [email protected]

Det vidste du ikke om Michael

N u sidder du sikkert og tænker, etkloster. Er det ikke et sted hvorder bor nonner og munke? Og

jo, det er det. På Sostrup slot, hvor

Michael bor, er der også nonner. Mendet har han slet ikke noget med at gøre.

I har helt sikkert lagt mærke tilhans lidt usædvanlige accent, menkender du historien om, hvor den erfra?

Michael kom til Danmark i 1978,hvor han skulle arbejde i et par år,hvorefter planen var at returnere tilEngland. Efterfølgende ville han væretaget til Hewlett Packard i Tyskland´,men Michael blev i Danmark, da han iløbet af de to år mødte sin nuværendekone, Susanne.

Som katolik har Michael selvsagtmange børn :-) Han har ikke mindre endseks af slagsen. Og Michael fortæller, athan elsker børn og har altid haft lystentil at selv at have mange børn. Michaelskone Susanne blev også katolik, efter dehavde fået deres første barn, ligesomalle børnene er katolikker. Og ikke nokmed det, så bor de også ved siden af etkloster. Klosteret ligger ude ved Gjerrildog hedder Sostrup slot.

Michaels familie er ikke deneneste på Sostrup. Der bor faktisk helefire familier, som oven i købet er fra fireforskellige lande. Der er en italiensk, enfra Burundi og en dansk. Sidst, men ikkemindst er der nonnerne, der ejer slottet

og klosteret. De er framange forskelligeverdensdele.

For at vendetilbage til Michaelsbørn, er deraldersmæssigt ikkeden store forskel pådem. De er i alderen14 til 22, og der eringen tvillingerimellem. Som Michael selv gjorde i sineunge dage, er de 3 ældste børn fløjet frareden. Den ældste, Martin, som er engammel HTX’er fra GTS, er rejst tilUniversity of Sussex i England, mens deto næstældste ”kun” har taget turen tilAarhus og København. Deres yngste sønNikolaj går i storebroderens spor og gårlige nu på 2. år på HTX.

Hardu lagt

mærke til denaltid smilende og glade,lidt gråhårede lærer, somtuller rundt på skolen? Viskal her have fat i voressydbrite, som til dagligtbor på et kloster.

TEGNESERIE AF KRISTIAN EMIL HANSEN SVIDT