Embed Size (px)
Citation preview
No4September 2016
Årgang 37
visioner for fremtiden
Økologisk Høstmarked Grantoftegård 2016
Sæsonafslutning - OF Harrestrup 2016
Børnene i HarrestrupFrugt og fællesskab
Fremtidens OF
Årgang 37
Nr. 4September 2016
Udgivelse: 184
Udgivet af:OF-HarrestrupFrejavej 442740 Skovlunde
Ansvars. Redaktør:Anette Riis Poulsen
Design & Lay-out:Anette Riis Poulsen
Oplag: 425 eksemplarer
Tryk:Ekspressen ApS H.J. Holstvej 14 2610 Rødovre
32
Så - nu er tiden inde. Nu er det tid til at lukke og slukke og sige tak for en god sæson. Efteråret og vinteren står for døren og der bliver pakket sammen og lukket af.
Og det kan godt være at efteråret kalder og vinteren venter ... men jeg er altså kommet i forårshumør.
Der er en sød forventning i luften.For 2016 har budt på en ønsker om naboskab og fællesskab og visioner for fremtiden i en grad, jeg ikke har set før.
Jeg ved at den har været her før. At netop den følelse og den pionerånd, er dét stof, som Harrestrup er bygget af. Måske var det sådan stemningen var i de første år, for nu snart 40 år siden ... ... en stemning af forventning... en stemning af håb og drømme ... en følelse af utålmodighed
Lad os så komme igang !
Jeg har det som om, at vi i år sammen har sået et frø. Og nu kan jeg næsten ikke vente på, at det for alvor begynder at spirer.
Især har jeg været glad for den åbenhed som årets mange spørgeskemaer har lagt op til. Dialogen er igang ... og nu er der blevet åbnet for en skattekiste. En kiste fuld af guld og gode idéer.
Jeg håber, at Lokalbladet har været med til at gøre sit og at også jeg har været med til at inspirere og sætte tanker igang.
Jeg er ihvertfald, både som medlem og som redaktør, blevet utrolig inspireret. Især måske af dette sidste nummer. Og nu er jeg altså kommet i forårshumør.
Men foråret må vente, for nu lukkes der og slukkes der for vinteren. Redaktionen lukker dog ikke helt. Jeg håber, at jeg kan bruge vinteren til at forberede mig til næste år. Du er derfor velkommen til at sende indlæg og forslag og gode idéer, også selvom vi først ud-kommer til foråret.
Jeg glæder mig alleredeTAK for en god sæson.
Anette Riis PoulsenRedaktør
Redaktørens klummeIndholdNYT FRA BESTYRELSENFormanden har ordet............................. side 4Besøg af Forretningsudvalget................. side 5Generalforsamlingen 2017........................ side 6Tømning af Affaldscontainere................... side 6Vandaflæsning 2016 .................................. side 7SIDEN SIDST2-minus-1-vej på Harrestrupvej ........... side 8Net siden sidst, nyt fra udvalget............ side 9Jubilæum ................................................... side 10VISIONER FOR FREMTIDENBierne og blomsterne ................................ side 12Café på genbrugspladsen .......................... side 14Café Frejas sal ............................................. side 15Børnene i Harrestrup ................................ side 16Drømmen om en legeplads ...................... side 17Frugt og Fællesskab ................................... side 18Drømmen om frugt, bær og fællesskab .. side 20Fremtidens OF, status undersøgelse ...... side 22TAK ............................................................ side 28Finn og Økologien ................................... side 30Vigtige datoer .......................................... side 32
Generalforsamling 2017 (sæt X i kalenderen)VandaflæsningJubilæumBørnene i HarrestrupFinn & ØkologienFrugt og FællesskabDrømmen om en legepladsVisioner for fremtiden ... hvad syntes du ?... og en masse andre OF løjer ... Tak ...
Hvis du har noget på hjertet, så sig det med et smil ... det er god stil
Børnene i HarrestrupI næste sæson vil Lokalbladet gerne have mere fokus på børnene - det håber jeg, at du som forældre eller bedsteforældre kan hjælpe mig med. Det kan du læse mere om på side 16.
z
54
Besøg af Hovedforeningen Fredag d. 9. september havde vi besøg fra Hovedforenin-gen; Omegnens Fritidshaveforening. Deltagerne var for-manden Inge Ejersted, vores administrator samt to med-lemmer af Forretningsudvalget (FU) samt en suppleant. Målet med besøger var at de nye medlemmer af FU skulle se alle områder og samme dag havde de besøgt Møllehøj og Ågerup. Selve besøget havde ingen egentlig dagsorden, men var mest tænkt som, at alle i Hovedforeningen kunne opnå lidt viden om de forskellige lokalafdelinger.
Efter en kort rundtur i området, med besøg i Valhalla, maskinhus og bestyrelseslokale, bød OF Harrestrup på kaffe og kage. Der har løbende været en dialog om det ledige området mellem bebyggelsen og Jættevej, det, der i dag ligger som en ubenyttet hestefold. Det var anslået, at der kunne ligge omkring 40-50 parceller på området. Prisen for hver parcel ville blive omkring kr. 100-150.000, da der skulle laves veje, kloak og fremføres el og vand. OF gennemførte en spørgeundersøgelse mellem dem der stod på venteliste og den viste, at der ikke var interesse for par-cellerne. OF valgte derfor at sætte området til salg. Dette var den tidligere bestyrelse i mod, og efterfølgende viste det sig, at man ikke kunne opnå en acceptabel pris for området. Under besøget af FU gjorde vi for Harrestrups vedkommende det klart, at de godt kunne glemme alle ideer om salg af hestefoldene ved Jættevej.
I forbindelse med skift af formand i Harrestrup i april måned blev det klart, at OF som helhed har et problem med de fælles vedtægter. De enkelte lokalafdelinger har jo eget kontingent og dermed egne bankkonti, nøjagtigt
som vi har det i Harrestrup. Imidlertid er der kommet en række nye love omkring hvidvask af penge og i forbin-delse med finansiering af terrorvirksomhed. Det bety-der, at bankerne skal sikre, at der kun er medlemmer af bestyrelsen der, i henhold til vedtægterne, kan disponere over foreningens midler. I OF er det imidlertid således, at de enkelte lokalafdelinger ikke har egne vedtægter, men at de styres via en paragraf (§19) i OF’s vedtægter. Og i OF’s vedtægter står, at det er formanden og et bestyrelsesmed-lem der kan disponere, og det tolkes af bankerne som for-manden og bestyrelse for hele OF og ikke lokalformanden og lokalbestyrelse uanset hvad der står i §19. Det betyder faktisk, at ingen lokalafdelinger lovligt kan disponere over egne midler, og det holder jo ikke. Denne problemstilling rejste vi over for FU, og FU tog problemstillingen yderst alvorligt, men løsningen er ikke enkelt, idet det forment-ligt vil kræve en vedtægtsændringer via én kongres. Det har efterfølgende vist sig at det har været muligt at få en af bankerne til at forstå opbygningen af OF. Det har klaret den aktuelle problemstilling og derfor er problemstillin-gen overført til vedtægtsarbejdet.
FU fik udleveret et eksemplar af sidste nummer af Lo-kalbladet, og forlod Harrestrup med et klart billede af, hvordan OF’s største lokalafdeling klarer sig.
Tak til Martin der inden mødet havde sørget for, at områ-derne og maskinhus stod kniv-skarpt.
Torben Lohfert, Formand
Det er lørdag i den første efterårsmåned, dejligt varmt og solrigt, så jeg beslutter mig for at cykle en tur i området – og hvilken herlig tur.
Allerede på Odins Allé rammer den velkendte duft at optændingsvæsken fra en grill min næse, og jeg hører forventningsfulde stemmer. Lyset falder smukt i birke-træerne, men hov – hvad er det? Jeg spotter de første gule birkeblade, et ubehageligt tegn på at sommeren uigenkal-deligt er ved at slutte. Men det skal ikke spolere en herlig tur i OF Harrestrup.
På Huginsvej står et ungt par og kysser – sommerens ro-mance? Og en anden viser mig stolt hans flotte stuegulv, som han lige er blevet færdig med at lægge. På Gefionvej hører jeg glade stemmer, gutterne er kommet til øl og grillmad, snakken går livligt og røverhistorierne falder tæt. Et andet sted er der glade barnestemmer der bestemt mener, at det er alt for tidligt at skulle i seng, vejret er for dejligt. Dannebrog vejrer i vinden flere steder, æbletræer-ne står bugnende af årets høst og sensommerens blomster står flot i gule og blå farver, der står godt til rønnebærtræ-ernes røde klaser.
Et sted på Frejavej, er familie og venner samlet i ha-ven, stemningen er høj, maden øjensynligt god, og der er rigeligt med vin og øl. Mange grin og høj lat-ter. Og på Bjarkesvej er to hunde i gang med at finde ud af, hvem der kan gø højest, indtil konkurrencen afbrydes, da den ene meget bestemt bliver kaldt til orden af ejeren. Et andet sted hører jeg klirren af bestik mod service - familien spiser aftensmad i aftensolen. På Asynjevej er en flittig mand ved at pakke sammen for i dag, nedrivningen af hans ny-anskaffelse er afsluttet og nu kan den spændende del begynde – opførelsen af et nyt hus.
Det er i sandhed en dejlig lørdag aften, hvor er vi heldige at bo i OF Harrestrup, hvor er det dejligt at mærke liv, glæde og foretagsomhed.
Rigtig godt efterår og vinter til jer alle.
Formanden
nyt fRa BestyRelsen
formanden har ordet
[email protected] Diverse, som man ønsker at bestyrelsen skal [email protected] Økonomi, betalinger og opkrævninger [email protected] Grønne områder, veje m.v. [email protected] Alt om byggesager [email protected] Ændring af adresse og/eller e-mail.
Følg med i de seneste nyheder på OF Harrestrup’s hjemmesidehttp://www.ofharrestrup.dk/
76
På Generalforsamlingen i april blev det vedtaget at flytte den årlige vandaflæsning til 31. December.
Hvis du ikke påtænker at anvende vand i efterårsmåne-derne kan du med fordel aflæse vandet når du lukker for vandet ved sæsonens afslutning.
Påtænker du at anvende vand i efterårsmånederne skal vandet aflæses så tæt på 31. december som muligt, da det er vigtigt i forhold til at kunne afstemme den samlede aflæsning med Ballerup Kommune.
Der er dit ansvar at aflæsningen sker rettidigt. Sidste deadline for aflæsning er 31. december kl. 24.00
Det letteste er at du indtaste din aflæsning direkte via foreningens hjemmeside: Indtasterne du dine aflæsnings-tal direkte på hjemmesiden, samler systemet tallende sammen for os og vi slipper for at skulle indtaste dem igen - manuelt. Det er den metode der er den letteste for os og som vi foretrækker.
Du kan også indsende oplysningerne til:[email protected]
Hvis du ikke er på nettet, kan du udfylde nedestående skema og smide i foreningens postkasse på Frejavej (1. parkeringsplads, Frejavej 44)
For sen aflevering pålægges med bod på 300 kr.
nyt fRa BestyRelsen vandaflæsning 2016
generalforsamling 2017Lørdag den 18. marts 2017 - kl. 10.00 i Valhalla.
Sæt X i kalenderen allerede nu.
Forslag til generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest 30 dage før generalforsamlingen.
I henhold til foreningens vedtægter udsendes indkaldelsen pr. brev senest 14 dage inden generalforsamlingen.
Det er ikke muligt at stemme med fuldmagt, kun personligt fremmøde.
Ønsker du indflydelse, så mød op
MÅLERAFLÆSNING FOR:
Vej:
Nr.:
BANK OPLYSNINGER:
Reg. nr.:
Konto nr.:
Mail adr.: Blokbogstaver
Dato for aflæsning:
Underskrift
tømning af affaldscontainereAffaldscontainerne tømmes sidste gang i uge 43. Der vil ikke blive tømt i uge 42
Planen for tømning i oktober er følgende:
Uge 41: Fredag den 14. Okt. - sidste tømning på P-pladsenUge 42: Ingen tømningUge 43: Mandag den 24. Okt. flyttes alle affaldcontinanere ned til frejavej.
Det vil stadig være muligt at levere skrald på Frejavej indtil sidste tømning fredag 28. Okt.
Der er ingen renovation udenfor sæsonen.
På enkelte veje har medlemmerne selv lavet private ordninger i vinterhalvåret.
98
2-minus-1-vej på HarrestrupvejI sidste nummer af Lokalbladet skrev vi om den bekym-ring over den nye ’2-minus-1-vej’ som medlemmerne havde givet udtrykt for på facebook.
Jan fra Frejavej er én af de medlemmer der har været mest aktiv i debatten omkring den nye vej. Hans bekymring gik især på placeringen af indsnævrin-gerne og det dårlige udsyn. Han har forsøgt at skrive til kommunen, men har så vidt Lokalbladet er orienteret stadig ikke modtaget svar.
Derefter har han kontaktet FDM for at få dem til at se på sagen. De tog til gengæld ret hurtigt affære og sendte sågar en mand ud for at vurdere sagen selv.
Og kort efter modtog Jan dette svar fra FDM, som vi har fået lov til at dele med resten af medlemmerne.
”Jeg har kigget nærmere på dine billeder og beskrivelse, og for at få et bedre indtryk, har jeg også været kørt ud til Har-restrupvej, for at se det ved selvsyn.
Jeg må desværre sige, at jeg ikke deler din opfattelse af, at indsnævringen er farlig. Vejen er lavet som en såkaldt ’2 minus 1-vej’, hvor vejen visuelt gøres smallere ved at lave overkørbare, brede kantarealer. Det betyder, at man på grund af vejens udformning ved, at man skal være ekstra opmærksom på modkørende, og bl.a. også afpasse sin fart derefter. Der er en række fartdæmpende indsnævringer på strækningen, så man ved som bilist også, at indsnævringer kan forventes. Når man også tager i betragtning, at den højst tilladte hastighed på vejen er 50 km/t, mener jeg ikke at oversigtsforholdene ved den konkrete indsnævring er så ringe, at man ikke kan nå at standse for modkørende trafik.
Man dimensionerer de danske veje efter den tilladte hastig-hed på stedet, da man i sagens natur ikke kan dimensionere vejene efter folk, der kører for stærkt – i givet fald ville alle veje skulle indrettes som motorveje. De biler jeg mødte på Harrestrupvej overholdt i øvrigt efter min bedste vurdering alle den tilladte hastighed.”
Jan er godt tilfreds med den hurtige og professionelle måde FDM tog sig af sagen på, selvom han ikke er helt enig i deres vurdering. ”Jeg håber bare, at der ikke sker en ulykke” siger han til Lokalbladet.
Det er nu ikke kun i Harrestrup at bilisterne har været forvirrede og bekymrede over ’2-minus-1-vejene’.
I følge FDM’s artikel ’Smal vej med brede striber driller bilister’ er det især i starten at billisterne er usikre på den nye vejtype, der primært bruges i landområder og mindre byer,
Derfor har Vejdirektøratet lavet en lille film om hvordan man skal forholde sig som trafikant på en 2-minus-1-vej
Du kan læse FDMs artikel her: http://www.fdm.dk/nyhe-der/smal-vej-med-brede-striber-driller-bilister.
Her vil du også kunne se den animerede film fra Vejdirek-toratet.
Kør forsigt Redaktøren
Fullrate: Nu er omlægningen af vore kobberforbindelser til digi-talcentraler i gang. Undertegnede fik først forbindelsen re-duceret til 3,2 Mbit, og så til 1,8Mbit. Det kunne mærkes med dét samme. Da jeg så skrev og spurgte, hvad Fullrate havde tænkt sig, kom et svar tilbage, at “min bestilling om 5Mbit-internetforbindelse var sat i gang og ville blive udført i løbet af 96 timer”. Ville noget være sket, hvis ikke jeg havde spurgt?
Da jeg ringede til deres supportere, var der ingen, jeg kunne komme til at tale med, som vidste noget om noget. Følelsen af “del og hersk” er markant.
Hurtigt kobber:Som man måske husker fra sidste nummer af bladet, har TDC/Yousee et tilbud til kobber-tilsluttede parceller: Kan Netgruppen samle 50 interesserede, vil TDC/Yousee lave en fremskudt boks, som kan garantere en hurtig forbin-delse. Helt præcis 30-50Mbit.
Hér kan vi benytte lejligheden til at påpege, at OFH ikke er i færd med at lave et fælles netværk, som andre af foreningens parceller skal være med til at betale. Faktisk kommer det ikke til at koste kobber-tilsluttede parcel-ler noget som helst. NÅR vi har samlet 50 interesserede, installerer YouSee en fremskudt boks, og øger hastigheden på kobberet.
Alt det fordrer er, at man skriver til netgruppens email på [email protected] eller sender en sms til 8193 6165, hvor man siger hvor man har have og at man er interes-seret. Man skriver ikke under på noget - siger blot, at man er interesseret i at få hurtigt kobber.
Så, selvom man bruger trådløst net i haven, kan man godt sige, at man er interesseret. Det koster intet, hvis man har kobber i eller ved huset - og man kan ende med at spare en masse penge. Og det er jo altid sådan, at man kan sætte sit abonnement i bero, hvis man ikke har behov for at bruge forbindelsen uden for sæsonen!
Bredbåndpuljen:Politikerne har givet Energistyrelsen forvaltningsret over industri-, beboelses- og sommerhusområder med dårlig netadgang. “Dårlig” regnes for alt under 30Mbit, og i 2020 100Mbit.
Vi har lige fået svar på vores ansøgning til energistyrelsen om inklusion i retten til at søge om bredbåndsmidler. Det er sådan, at der lige nord for os på Harrestrupvej og lige syd for os, findes to områder med søgeret.
Desværre er svaret nej - vi kan ike søge bredbåndsmid-lerne, fordi vi i BBR er registreret som kolonihaver.
Skal vi derfor have relevante og moderne internetforbin-delser i OFH, er dels foreningen på egen hånd, og dels en-hver parcel for sig selv. Er dét tilfredsstillende - hvis man tænker, at et fælles tiltag med frivillig tilmelding uden omkostninger for dem, der ikke vil være med, kunne bedre forbindelserne betragteligt?
Interesseret i hurtig fastnetforbindelse:Har du telefonstik i eller ved huset, eller er du interes-seret i at få en hurtig fastnetforbindelse med fri data via telefonstikket, så skriv snarest til [email protected] eller send sms på OFHnet-mobil 8193 6165, sådan [navn], [vejnavn og nummer], [har / har ikke telefonstik] [er interesseret i hurtig forbindelse via telefonstikket] Hvis du har mulighed for at tage et billede af placeringen af telefondåsen på husets yderside, og vedlægge e-mail, så hjælper det alle parter. Netgruppen i OFH
nyt fra netgruppen
siden sidst
1110
Derfor var 1977 året hvor foreningen for alvor tog form og dér, at kimen til vores lille samfund blev lagt. Lokalbladet har derfor i samarbejde med Bestyrelsen valgt at marke-ringen for Harrestrups 40 års jubilæum bør ske i 2017. I den anledning vil Lokalbladet i den kommende sæson se lidt nærmere på vores historie- og jeg har som sædvanlig brug for medlemmernes hjælp.
Jeg vil derfor bede jer kikke efter i skuffer og gemmer, efter foto og andre minder fra de tidlige år i Harrestrup. Hvad enten det er fra 70’ erne, 80’ erne eller 90’ erne.Måske har du også en god historie du vil dele - i så fald hører jeg meget gerne fra dig.
Du kan skrive til mig på: [email protected]å gerne i vinterhalvåret, selvom jeg muligvis er lidt længere om at svarer, da jeg ikke tjekker mail hver dag.
Stor Jubilæumsfest i 2017Og jo, det er ganske vist. Lørdag den 26. august holder OF Harrestrup sit 40 jubilæum med et brag af en fest. Så sæt X i kalenderen allerede nu.
Det er lykkedes at få et jubilæumsudvalg til at stå for løjerne og I kan godt begynde at glæde jer. Men alt det vil I høre meget mere om, når vi vender tilbage til foråret.
Redaktøren
50 års jubilæumHer i OF Harrestrup er det næsten gået hen i ubemærket-hed, at Omegnens Fritidshaveforening i år kan fejre sit 50 års jubilæum. Men en sådan mærkedag kan Lokalbladet naturligvis ikke bare lade passere i tavshed. Oprindelig var det tanken at Hovedforeningen ville have afholdt en fælles fest for alle lokalforeningerne. I den anledning blev der stiftet en ’jubilæumsfond’ hvor der via hovedforeningens kontingent gradvist blev opsparet 400 kr. pr. parcel.
Arkiv foto: Lise og René / Sommerfest
Da idéen om en fælles fest blev droppet blev pengene fra jubilæumsfonden returneret til de enkelte lokalforeninger og i OF Harrestrup valgte man altså i foråret at tilbage-betale den opsparede jubilæumskapital til medlemmerne i form af en nedsættelse af kontingentet (læs eller genlæs Lokalbladet 1, side 6).
BegyndelsenOmegnens Fritidshaveforening / OF er stiftet 25.februar 1966 på Birkerød Kro. I protest mod de høje grundpriser dannede 21 mennesker en andelsforening, hvis formål skulle være at købe eller leje jord, som derefter skulle overdrages kommende medlemmer. Dette er en grund-læggende ide i OF og er nedfældet, som OF’s formålspa-ragraf i vedtægterne § 2. Hver af de 21 stiftere tegnede sig for en andel på kr. 250,00- det var start kapitalen. Første område var Frølunde, der i 1966 blev købt af en gårdejer.Samme år, altså 1966, lejede foreningen Lynæs, i første
omgang for 10 år, og derefter for 1 år ad gangen. Alle-rede i 1969 købte foreningen 10 tdr. land ved Vesterlyng i Nordvestsjælland og i 1970 blev Møllehøj i Hedehusene købt. I 1972 købte foreningen jord fra 5 gårde i Harre-strup i Ballerup kommune. I 1975 køber O.F. Kvistgård og i 1978 blev Torup købt af Lejerbo. I 1986 købte vi arealet i Ågerup det første område med færdig kloakering og tele-fon ført frem til hver parcel. I 1992 fik vi heldigvis endelig ”lov” til at købe Lynæs hvor der er 74 parceller.
40 års jubilæumMen for dem, der måtte være kede af at Harrestrup ikke fik fejret det store jubilæum i år, så fortvivl ikke. Der er nemlig endnu et jubilæum på vej. Næste år kan OF Har-restrup fejre sit 40 års jubilæum og det kommer ikke til at gå stille for sig.
Det er svært at svare entydigt på hvornår OF Harrestrup startede. Jorden blev opkøbt i 1972, men en kommune-omlægning vanskeliggjorde opstarten. Oprindelig skulle OF Harrestrup således have ligget i Glostrup Kommune, men endte med at høre til Ballerup. Der skulle gå næ-sten fire år inden formalia faldt på plads og man i 1976 kunne uddele de allerførste have lodder. Det skete den 19. november 1976 og tidligere har vi her i foreningen regnet dét som lokalafdelingens officielle fødselsdag. Men helt så enkelt er det nu ikke. For det var først i 1977, at havelodderne på Jættevej blev uddelt og at grundene endelig blev byggemodnet.
Arkiv foto: Kjeld Jensen, fundamentet graves
JuBilæum
JUBILÆUMSFESTOF HARRESTUP 40 ÅR
Lørdag den 26. August 2017
Sæt X i kalenderen allerede nu.
1312
I sidste nummer af Lokalbladet tog vi fat på at tale om vores fælles visioner for fremtidens OF. For mig personligt, satte det en masse igang, som I vil kunne læse om på de følgende sider.
Men også medlemmerne er for alvor begyndt at italesætte deres idéer og drømme. Drømme de måske ikke selv vidste de havde. Dét er der kommet en masse sjove, spændende og virkelig interessante forslag ud af.
Bierne og blomsterne
visioneR foR fRemtiden
Da jeg først hører forslaget om at holde bier i Harrestrup er jeg lidt skeptisk. Jeg syntes umiddelbart, at ideen er utrolig sympatisk, men upraktisk.
Hvor skulle de bistader dog stå? Hvem skulle passe dem? … hvad koster det? … og hvad gør man om vinteren?
Så opdager jeg, at jeg er i færd med at begå dét, der næsten er en dødssynd, når man har bedt folk om at åbne deres hjerter og lægger deres drømme og visioner frem - nemlig at skyde idéen ned, næsten før tanken har nået at bund-fælde sig.
Det er tydeligt at mit eget manglende kendskab til bier, også er grunden til min manglende begejstring. Således konfronteret med min egen begrænsning beslutter jeg mig derfor for at se nærmere på sagen.
Det første jeg gør, er at køre til Lottenborg Have, som jeg besøger første gang i maj i år(1). Dér er de nemlig eksperter i bier. Som altid bliver jeg mødt at et smil, da jeg kommer. Denne gang er det Torben jeg taler med.
Jeg forklarer Torben mit ærinde. Fortæller at nogle medlemmer i Harrestrup har luftet tanken om at holde bier og spørger ham om, hvad det egentlig kræver. Torben forklarer, at hvis man selv ønsker at give sig i kast med at holde bier er det en god ide, at man først tager et kursus, og det kan være en fordel at have en mentor, man kan spørge til råds.
Bierne skal tilses mindst en gang om ugen i perioden marts-oktober, så man skal regne med at bruge lidt tid på det. Men hvis man er flere kan man med fordel lavet et vagtskema, og fordele vagterne imellem sig.
Torben, taler passioneret og begejstret om glæden ved selv at holde bier. Han giver mig også en masse gode råd om hvor man kan finde flere oplysninger om kurser, købe bistader m.m. Til sidst kan jeg ikke lade være med at spørge ham … ”hvad med jer, Torben … I er jo eksperter og passionerede biavlere selv … kunne I eventuelt hjælpe os?”
Det viser sig, at det kan de godt – så da jeg kører derfra er det med et smil og et tilbud om såvel kursus som en men-tor ordning – vi ville endda kunne købe et par bistader af dem, hvis vi er interesseret.
Få dage senere møder jeg biavleren Poul Erik på det Øko-logiske Høstmarked på Grantoftegård. Poul Erik er man-den bag Grantoftegårds honning, som jeg tit har fortæret med stor fornøjelse. Poul Erik er også en flink mand, der taler længe og passioneret om bier. Og han fortæller mig noget jeg faktisk ikke vidste … og som fylder mig med fryd: Grantoftegårds Blomsterhonning stammer fra bier, han har stående i Sommerbyen Ejby. ’Næææ, hvor er det en god idé.’ Her får medlemmerne godt nok ikke glæde af selve honningen, men de får glæde af bierne.
Jeg spørger naturligvis Poul Erik, om han ville kunne lave en lignende ordning for os, hvis vi finder på at ville gå videre med idéen. Han mener nok, at han vil kunne sætte en bi-gård med 2-10 stader op her i Harrestrup, hvis vi skulle være interesseret. Her ville vi så kunne se direkte forskel på vores jordbær, frugt og bær i vores haver al-lerede samme år.
Så da jeg forlader høstmarkedet er det med endnu et smil og Poul Eriks nummer i lommen.
Men en ting er honning bier, en anden er de vilde bier. Det viser sig nemlig, at en bi ikke bare er en bi – og en blomst ikke bare er en blomst. Og ifølge foreningen ’Bier i Danmark’ sker den bedste bestøvning, hvis der er flere arter (bi-arter) tilsteder. Det er heller ikke nødvendigvis nok med et enkelt bi-besøg. Faktisk er der visse typer jordbær, der bliver både større og sødere jo flere gange de ’får besøg’. Og se, dét er jo noget man kan forstå.
Ønsker vi at få flere bier i området er der altså virkelig mange muligheder. Det mest oplagte er naturligvis at vi – uanset hvad – gør noget for at forbedre de vilde biers vil-kår. Der kunne opsættes små bosteder til dem og plantes bi-venlige blomster og planter på fællesarealerne.
En anden interessant mulighed er at lade Poul Erik opsætte en bi-gård – og høste frugten af biernes arbejde uden selv at røre en finger.
Men hvis vi for alvor vil gøre noget for bierne - og dermed også for os selv - er det altså ikke et spørgsmål om ’enten eller’, men mere et spørgsmål om ’både og’.
Den ultimative, helhjertede Bier-de-Lux version ville naturligvis være hvis nogen tog handsken op og havde lyst til at melde sig til en Bi-klub. Foreningen kunne eventuelt stå for investeringen mod til gengæld at få del i hon-ningen, så vi alle kunne få glæde af den. Måske kunne vi endda holde vores egen honning-jordbær dag … mødes med bi-klubben og alle ungerne på plænen foran Valhalla, og ’dyppe jordbær i honning’ til vi segner.
Min viden om bier, er stadig begrænset. Jeg er sikker på at mange af medlemmerne ved meget mere om bier end jeg. Alligevel er jeg blevet klogere. Meget klogere. Ikke alene på det med blomsterne og bierne. Men i høj grad på, hvad der sker når man åbner sit hjerte, lader idéen bundfælde sig … og tør tænke ’hvad nu hvis’
For mig handler denne historie derfor allermest om en personlig lektie i hvad der sker, når jeg ser på mulighederne i stedet for begrænsninger. … og nu … ja nu, drømmer jeg også om bier … vilde bier … honning bier … bier alle vegne.
Redaktøren
(1) Læs eller genlæs ”Med Redaktøren på tur” i Lokalbladet 1, side 24-25).
Hvis nogen ønsker at høre mere om tilbud-det fra Karin og Torben fra Lottenborg Have (kurser og mentorordning), Poul Eriks Bier, eller hvilke muligheder der er for ansøgning om støtte i Ballerups Grønne Råd, er I meget velkomne til at kontakte mig .
Jeg har også samlet et par interessante artik-ler om emnet, som jeg gerne deler.
I kan kontakte mig på:[email protected]
Indlæg fra medlemmerne
1514
som banko og detslige. Derud over ligger det helt forkert i forhold til at ”se” fælleskabet, da meget få kommer den vej i dagligdagen, og man kan derfor ikke hilse på alle dem som ind-til nu ikke er en del af fælleskabet. Og de skal derfor på eget initiativ opsøge dette, et initiativ man nærmest fjerne helt, ved at man i dagligdagen hele
tiden kommer forbi genbrugspladsen og dermed bliver naturligt draget til hyggen man kan se når man køre eller går forbi.
Allan Vestergaard Petersen
Cafe på genbrugspladsenSammenhold og fællesskab er grund-pillerne i enhver forening, lidt ligesom at det danske fodbold landshold spil-ler bedst når opbakningen er størst. Landsholdet har i mange år kæmpet for at finde den nerve som skabte det hold der vandt EM i 1992, man har forsøgt sig med rigtigt mange forskel-lige tiltag, nogle virkede i en periode, andre virkede stik modsat.
På grund af dette, har man nu taget skeén i den anden hånd, og arbejder hen i mod en ny start med det ene formål for hovedet, at få befolkningen til at finde fællesskabsfølelsen frem igen, og med dennes opbakning skabe en helt ny holdånd. Bevares lands-holdet er ikke en ny opfindelse, og de spiller stadig det samme spil, men man prøver noget helt nyt, nemlig at have fokus på at skabe et fælles-skab som kan stå i mod modgang, og blomstre i medgang. Man har med dette for øje kastet sig ud i en VM kvalifikation, med en helt ny kamp-gejst, og placeret de mange år med forfejlede tiltag, for at fange sjælen i fælleskabet, på en hylde for fejlslående teorier.
Det samme gør sig gældende med vores skønne forening, man har forsøgt sig med masser af gode ideér og super tiltag for at fremme fælles-skabsfølelsen i foreningen, så vi igen kan få en forening som dengang man var fælles om det meste. Men man har fokuseret på at skabe denne fælleskabs følelse omkring de gamle værdier og tilgange, og derfor ender de ud i en fuser.
Hvis vi skal have fællesskabs følelsen tilbage i foreningen, er vi nødt til at tænke nye tanker, om nye tiltag, som måske vil få ”de gamle” til at vrænge på næsen, men faktum er at vi lever i en anden tid end vi gjorde dengang fælleskabet var noget man havde hen over hækken, og ned i klubhuset som derfor holder mange fra at deltage i fællesskabet inkl. mig selv.
Hvordan gør vi så? Jeg har igennem de sidste par år, siden grenpladsen blev lukket, været ærgerlig over at denne skønne placering ikke blev brugt til noget. Den har en helt unik beliggenhed, med udsigt ud over det skønne åbne areal, og har tilmed også en lille sø liggende lige ved siden af. Og derfor slog det mig, en dag da jeg gik med hunden, at her skulle sgu da ligge en lille café et nyt samlings sted, hvor man pga. Odins Allé kan sidde og følge med i hvem som kommer og går, og samtidigt kan af den årsag, få flere til at tænke ”det ser fandme hyg-geligt ud, jeg kigger sgu lige ned og få en snak”
Hvorfor en café tænker du måske? Hvorfor ikke bare en overdækning, borde, bænke og måske en grill, så man i fællesskab kan grille lidt mad sammen? Og dertil vil jeg sige, at det er da en rigtigt god ide, og den koster ikke alverden, men det er prøvet før, og den ide er af ”den gamle skole” Den er simpelthen ikke rigtigt i hvor tid.
Vi er nødt til at investere i fælles-skabet for at få det til at blomstre, og skabe et sted hvor man har en aktie i at få til at fungere. En café hvor der
står personale som måske får løn for at stå der, en løn der finansieres af et salg af kaffe, kage, toast, de helt basale forbrugsvarer, og lidt grill mad om aftenen med dertil egnede drikkevare. Altså et sted man kan tage hen og få noget at spise uden at skulle pakke en taske fuld af vare. Man kunne endda igennem foreningens facebookgruppe, eller hjemmeside lave et booknings system, hvor man på forhånd ”bestil-ler bord” så indkøb og opbevaring af vare kan holdes på et minimum. Der skal selvfølgelig være lidt kulørte lamper, du ved de her som man ser i udlandet, som hænger hen over bordene i snor. Og lidt sommermusik i baggrunden så man kan holde den helt rigtige stemning, ala sydlandsk.
Den gamle genbrugsplads, kan med andre ord blive lavet om til et skide hyggeligt sted, hvor man mødes, uan-set om man kommer hjem fra arbejde i sin bil, og bare lige giver et vink eller et nik, man kan når man er ude og gå en tur, med eller uden hund, barne-vogn eller sin svigermor. Lige hilse på dem som sidder og hygger, og dermed skabe grunden for at tage skridtet næste gang man ses den snak vi alle sammen længes efter at have, med andre ord jo mere vi ser hinanden, jo mere fjerner vi følelsen af at vi mødte en fremmed, og jo tættere på et smukt fællesskab kommer vi.
Dette er et oplæg til at tænke ud af boksen og måske gøre en café mulig, ikke dermed sagt at min ide er den eneste rigtige, og der er helt sikkert også en masse regler i forbindelse med denne tanke. Men jeg ser flere
visioneR foR fRemtiden
muligheder end jeg ser problemer med denne ide, og vigtigst af alt, så fjerner vi fokuseringen om at klubhu-set skal være samlingspunkt for fæl-lesskabet. Har svært ved at se hvordan klubhuset kan løfte denne opgave, klubhuset er lejet ud til fester, næsten hver eneste weekend hen over sæso-nen, og bruges til gamle traditioner
Cafe Freja’s salEn cafe med kaffe, te, kakao/safte-vand, kage mm. En cafe for forældre med børn. En cafe for gamle og unge. En cafe, hvor vi skiftes til at stå for ar-rangementerne. En cafe uden alkohol. En cafe, der åbner et antal gange i sommerens løb, et par timer en efter-middag eller en tidlig aftenstund. Var det noget? Vi kunne starte med at grundlægge en frejas blomsterdal eller to med vilde blomster på passende steder f. eks. i brandbælterne. Vandre afsted sammen og så frøene. Vi kunne også på en regnvejrsdag blive indendørs og male og tegne. De hvide vægge i forhallen trænger til en opmuntrende udsmykning. Så kunne vi sammen vælge nogle af dagens værker, sætte dem i pas partout rammer (karton-stykker) og placere dem på passende steder. Det gode ved sådanne rammer, er, at man jo kan skifte værker ud efter behov. Måske skal et værk ”kun” sidde i 14 dage, mens et andet får en længere levetid. Måske er der blandt deltagerne folk, der spiller. Måske kan de finde på at spille sammen! Måske har en taget en sang med, som vi så
synger. Måske har nogle deltagere lyst til at tage os med på en fællesdans. En plantebyttedag midt på sommeren. Udveksling af gode ideer i havernes paradis, you name it. Vi tror, at der er behov for at mødes på denne måde. Der er godt at mødes og lige tage pulsen på hinanden og hele vort dejlige område.Det er ca-feens samlede skare, der bestemmer, hvad vi skal hygge os med. ”Program-met” består måske i virkeligheden først og fremmest i at mødes på denne måde, men Blomsterdalene skal nok besøges og kunsten skal måske fornyes etc. Hvem skal lave hvad? Vi vil gerne stå for at opstarten i maj 2017 og sæson-afslutning i september. Ellers er det efter vores fornemmelse mest i tidens ånd, at forskellige griber bolden og ”kører” en cafedag eller to. At stå for en cafedag kan f. eks. betyde, at man kommer med forslag til dagens indhold og annoncerer den via plakater og omtale i Lokalbladet, at man skal have kage/boller el. lign.
med, gerne hjemmelavede, og troppe op en halv time før åbningstiden for at lave kaffe mm. Måske føler man sig på dagen inspireret til at fremstille cacao, måske kalder en aktuel hedebølge på saftevand. Man skal selvfølgelig have sine udgifter dækket i form af rimelige priser på dagens serveringer. Vi er nødt til at være en praktisk ko-ordineringsgruppe på 4 - 6 personer, der sammen kan dække hele sæsonen, hvis det hele skal funke, så vi satser på i forbindelse med generalforsamlin-gen i marts 2017 at indkalde interes-serede deltagere til et formøde i april måned 2017, og så ellers køre cafeen fra maj.
Alle Læsere, store som små, opfordres til at bruge et par vintertimer på få flere gode ideer og så komme frem med dem, når tid er! Alt praktisk koordineres naturligvis i samarbejde med vores bestyrelse og Martin, samt løbende kontakt med Lokalbladets redaktion.
Oluf og Sidsel,, Asynjevej
1716
Børn har altid været en vigtig del af livet i Harrestrup. Og på en måde giver det ikke mening at snakke om fremtiden, uden også at snakke om børnene.
I de seneste par år har de været gemt væk bag hækken. Vi ved de er der og vi ved, at der kommer flere og flere. Børn, børnebørn, delebørn, nevøer og niecer ….
I næste sæson vil Lokalbladet gerne have mere fokus på børnene.
I den anledning har jeg med hjælp fra min søde nabo Cecilie, der venter sit første barn til november, strikket et spørgeskema sam-men. Vi vil nemlig rigtig gerne vide lidt mere om alle de børn, der gemmer sig bag stakitterne. (Ja, hække er det vel ret beset - men stakitter lyder nu bedre) Hvem og hvor mange er de? Hvad drømmer de om? … og mangler de nogen at lege med?
Så uanset om du er forældre eller bedsteforældre, moster eller onkel eller du på anden måde har børn i dit liv, som har sin gang i Harrestrup, så vil vi meget gerne høre fra dig.
Jeg håber, at vi ved at få et bedre overblik over ’Børnene i Harre-strup’ – sammen kan komme med nogle gode idéer til, hvordan Harrestrup bliver ’verdens bedste sted at være’ – også for børn.
Du finder spørgeskemaet her: www.tinyurl.com/HarrestrupBorn
Her vil du også have mulighed for at komme med forslag til Legepladsudvalget (se næste side) og idéer til netværk og/eller arrangementer for børn.
Jeg glæder mig til at høre fra jer
Redaktøren
Børnene i Harrestrup
visioneR foR fRemtiden
Økologisk Høstmarked - Grandtoftegård, Sept 2016
Loppemarked OF Harrestrup - 2015
Loppemarked OF Harrestrup - 2016
Drømmen om en legepladsSiden foreningens start har børnene været en central del af livet i Harre-strup, især i de tidlige år, hvor der var både legeplads og flere aktiviteter for børn. Men siden foreningens gamle legeplads blev revet ned i 1998 fordi den var ved at brase sammen – har vi faktisk ikke haft nogen legefaciliteter for Harrestrups mange børn.
Det har den nye generation længe ønsket at gøre noget ved – og nu har et kreativt udvalg valgt at tage sagen i egen hånd og komme med et oplæg - til glæde for foreningens børn og børnebørn.
Lokalbladet har fået lov til at præsen-tere de første spæde idéer her.
For udvalget har det været vigtigt, at der var tale om en naturlegeplads. Det er der flere grunde til. Dels naturligvis det æstetiske aspekt, dels giver det mulighed for at skabe et sted der pir-rer fantasien og hvor også forældre og bedsteforældre har lyst til at opholde sig. Målet er at lave et spændende miljø med en varieret udfordring fra 1 til 12 år og barnlige sjæle, hvor der kun bruges naturlige materialer og som falder smukt ind i omgivelserne.
Legepladsen kan med fordel anlægges i forbindelse med en petanquebane og et boldspilsareal, grill-område. F.eks. for enden af Frejavej i området over-for genbrugspladsen og maskinhuset.
På en af de første skitser, som Lokal-bladet har fået lov at løfte sløret for her, er det 2 jordhøje der er forbundet af en hængebro, der er grundtanken.
”Idéen er at grave et område frit for græs og bygge 2 høje, der forbindes af en hænge bro. Fra den ene høj laver vi en svævebane og fra den anden høj laves der et par rutsjebaner. Hele om-rådet omkranses af en lav palisade af træstubbe i siddehøjde, området belæg-ges med et tykt lag speciel flis, med øer af sandkasser, gynger og klatretræ. Der bliver også en lille klatrevæg ” forklarer de, da vi mødes til kaffe en søndag formiddag.
De understreger dog, at dette kun er en foreløbig idé og at meget kan nå at ændre sig inden det færdige forslag foreligger.
En af de ting, det er vigtigt at der tages højde for er de sikkerhedsmæssige aspekter. Især indenfor legepladser er der en lang række byggestandarder og sikkerhedsregler, der skal overhol-des. Derfor forestiller udvalget sig, at
legepladsen bygges i samarbejde med en erfaren entreprenør, der sikre at alle regler omkring mål og afstande og underlag er overholdt og tilladelser er på plads.
Men udvalget forestiller sig også at projektet så vidt muligt skal gennem-føres som et medbyg-projekt. ”En del af arbejdet ville vi sagtens kunne lave selv – det ville også give os mulighed for, som forældre og bedsteforældre, at bidrage aktivt og mødes på en sjov og konstruktiv måde.” Legepladsudvalget vil komme med et færdigt forslag til generalforsamlingen i marts.
Hvis du har gode idéer, som du vil dele med udvalget er du meget vel-kommen til at sende dem via:
www.tinyurl.com/HarrestrupBorn
1918
visioneR foR fRemtiden
fRugt & fællessKaBDet siges, at de æbler vi køber i supermarkederne i dag på ingen måde kan sidestilles med rigtige æbler. Æbler der har vokset i farmors have, plukket direkte fra træet, ikke helt så runde og blanke måske, som dem du køber i Brugsen (og som højst sandsynligt er overfladebehandlet) ... men fulde af smag.
Det er ikke kun i Harrestrup, at idéen om at plante frugt og nøddetræer ser ud til at være populær. I en lille landsby vest for Skive er de gået æble-amok og er på få år blevet kendt som ’Æblets by i Salling’ og ved foden af Vestforbrændingen i Skovlun-de ligger haveforeningen Hanevadsholm, der netop har gennemført et spændende projekt med anlæg af en lille frugtplantage på deres fællesarealer. Sjovt nok har både Hanevadsholm og projektet i Salling gjort brug af hver deres frugt-professor og har interesseret sig for især de gamle sorter … og dét er ikke det eneste de to projekter har tilfælles. Det viser sig nemlig - i begge tilfælde - at også fælleskabet er begyndt at blomstre.
I landsbyen Rødding, vest for skive, er en lille idé gået hen og vokset sig stor. Rigtig stor. Det hele startede med, at et par tilflyttere ikke kunne få deres æbletræer til at trives. I Vestjylland er det en særlig udfo-ring at dyrke æbler, dels på grund af vestenvinden og salten. Ved at grave tilbage i frugthistorien, til den gang, hvor hver egn i Danmark havde sine egne sorter, fandt man frem til en Anton Pedersen, der var født tæt på Rødding, men virkede fra Landbohøj-skolen, der er landets første professor i frugtavl. I 1920 lavede Anton Peder-sen en landsdækkende undersøgelse af frugthaver, hvor han blandt andet konkludere at der var et uudnyttet po-tentiale for frugtavl i det vestlige Sal-ling. Anton Pedersen er i øvrigt også medstifter af den nationale genbank, der er kendt som ”pometet ”.
Det satte gang i et storstilet projekt, der på bare få år har gjort Rødding kendt som ’Æblets by i Salling’. Og projektet har allerede været med til, at tiltrække nye borgere til byen.
Ideen er at plante 15.000 frugttræer indenfor en 10 årig periode, primært æbler. 200 sorter i alt. Arbejdet med at finde gamle og velegnede æblesorter har også udviklet sig til en interesse andre frugttræer. Et sideskud på æbleprojektet er således en samling af nøddetræer og buske.
Rødding har nu fået lov til at etablere to genbanker – en i forhold til æbler og en i forhold til nødder. Æble-genbank har de kaldt Anton Pedersen æblesamling. Projektet arbejder tæt sammen med Landbohøjskolen for at undersøge hvilke æbler, der klarer sig bedst og sikre bevarelsen af gamle æblesorter, der ellers ville være gået tabt. Og det er netop genbanken, der er hjertet i projektet.
Det storstilede initiativ er udviklet i samarbejde med Skive kommune, og har fået tilskud fra fonde og puljer. Og det har ikke været svært at skaffe fri-villig arbejdskraft til gennemførelsen. Alle landsbyens beboere er automa-tisk medlem i foreningen, der danner rammen om projektet. Af de 1500
beboere, er der ca. 200 der er meget aktive, men langt flere deltager i div. arrangementer, ligesom en stor del af borgerne har lært at pode træer. Og alle har naturligvis ret til at plukke alle de æbler og nødder, de lyster.
Med 15.000 æbletræer og kun 1.500 beboere er det klart, at der også har været en del fokus på hvordan man anvender alle disse æbler. Derfor har man anskaffet sit eget mosteri. Et særligt flytbart et, hentet hjem fra udlandet, som private, skoler og dag-institutioner frit kan låne. Derudover samler man hvert efterår landsbyens mosterimaskiner midt i Rødding, når der invitereres til æblets dag. Her strømmer både lokale og folk udefra til, for at få årets æblehøst omsat til most.
Med tiden håber man, at der kan opstå små erhverv i byen, som f.eks. et destilleri eller produktion af marme-lade eller chutney.
Redaktøren
æblets by i salling
frugtlunden i Hanevadsholm
Det var Susanne, der påtog sig opga-ven med at komme med et oplæg til valg af frugter og sorter. Hun vidste en del om frugtsorter og bestøvning i forvejen og faldt, næsten som ved et lykketræf, over en meget omfattende fortegnelse og beskrivelse af de gamle sorter af professor Jørgen Vittrup, der har arbejdet med forskning og frugt-dyrkning i en menneskealder.
Med udgangspunkt i Jørgen Vittrups anbefalinger faldt valget på et udvalg af 4 sorter indenfor hver frugtkatego-ri; kirsebær, æbler, blommer og pærer. Og sorterne blev nøje sammensat ud fra smag, robusthed, ydelse og evne til indbyrdes bestøvning.
”Men vi var klar over vore begræns-ninger,” forklarer Susanne ”… så vi kontaktede en anlægsgartner og havedesigner, der gennemgik områ-derne med os, og kom med forslag til yderligere spiselige sorter og udnyttelse af eksisterende beplantning”.
Havearkitekten sørgede også for at sikre, at træerne var podet på de rigtige stammer og at de blev plantet, så de ikke kom til at skygge i nogen af haverne.
”For at give perspektiv er træerne plantet forskudt. For eksempel er der plantet et stort pæretræ, der vil hæve sig over de andre. Træet er podet på en stor stamme, og høre til en sort, der i øvrigt kan blive ca. 100 år gammelt, så der er altså tale om et det her er noget som de kommende 5 generationer vil få glæde af ” siger Susanne med et smil.
Det var en visionær bestyrelse i An-delshaveforeningen Hanevadsholm i Skovlunde, der sidste år fik idéen til en fælles frugtplantage på de grønne arealer, da områderne skulle reetable-res efter kloakering.
Lokalbladet var så heldig at blive inviteret på te og kage hos en af initiativtagerne til projektet: Susanne Hegelund.
”Idéen opstod i foråret 2015, og der blev hurtigt sendt en ansøgning til Grønt Råd i Ballerup Kommune, der bevilgede 15.000 kr. til indkøb af træer. Allerede i efteråret 2015 kunne man ved frivillig arbejdskraft plante de første 45 træer. Det er planen at der skal plantes yderligere 12 træer nu til efteråret, samt 4 forskellige slags nød-debuske og et kæmpestort Valnøddetræ på legepladsen, der efterhånden skal kunne skærme for udsynet til Vestfor-brændingen” fortæller Susanne.
”Egentlig var det kun tænkt at beplante ét af de grønne områder med frugt-træer, men vi blev så begejstrede og idéerne greb om sig, så det endte med at vi så på alle fællesområderne. Under træerne skal der så sås en blanding af bi-venlige planter, en frøblanding der er udviklet af DHL og Biavler forenin-gen - der virker tiltrækkende på bier og andre insekter. Man kan få op til 80 % mere frugt, hvis der er bier, så det er virkelig noget der batter noget” fortæller Susanne begejstret. Og ha-veforeningen har netop i år også fået tilskud fra det Grønne Råd til indkøb af bier
For hvert område blev der udarbej-det en planteskitse, der langt overgik forventningerne: Mini-frugtplantagen udviklede sig til parklignende områ-der med græsstier, der blidt bugtende sig gennem træer og duftende blom-sterarealer.
Det tog fem dage at gennemføre første etape af projektet. Der blev ryddet næsten 5000m2,, der derefter blev til-plantet i strålende humør og bagende solskin, efterfulgt af formanden der inviterede på hjemmebagt pizza på terrassen. Et lille korps af frivillige har allerede meldt sig til at tage sig af frugttræerne i de første år.
Hanevadsholm er en lille andelshave-forening med 156 haver, men de er al-lerede langt foran os her i Harrestrup. Udover den nyligt anlagte frugtlund, har de også lige investeret i en flot naturlegeplads. Ja og så skal de altså også til at have bier i foreningen.
Susanne ... ja, hun blev så bidt af pro-jektet at hun nu vil starte en landdæk-kende kampagne for Frugtplantager, hvor hun vil involvere grundejerfor-eninger, haveforeninger, parcelhus-kvarterer – ja, hvor som helst, hvor der kan vokse frugttræer.
Redaktøren
2120
Drømmen om frugt og bær og fællesskab
visioneR foR fRemtiden
En af de ønsker, der ser ud til at stå højt på medlemmernes ønskeliste er en frugtlund eller skovhave på vores fællesarealer. Men hvad er egentlig forskellen? Hvilke overvejelser, bør vi gøre os inden vi går i gang med sådan et projekt? Og hvad har frugt med fællesskab at gøre?
Frugtlund eller SkovhaveJeg har flere gange hørt enkelte med-lemmer bruge begrebet Food-forrest eller Skovhave. Men hvad vil det sige, og hvordan adskiller det sig fra en frugtlund eller en frugtplantage?
Ordet ’Lund’ betyder ’lille skov’, men den moderne opfattelse af en frugt-lund er som oftest ’en lille samling frugttræer på en bund af græs og/eller vilde blomster’. Men græs, kan være en meget hård konkurrent for et frugttræ, især i de tidlige år. Alle ved, at en skov kan passe sig selv, men det er ikke nødvendigvis tilfældet med en frugtlund eller plantage.
I en skovhave har man bevidst forsøgt at genskabe naturen efter dens egne principper og erstatte monokulturer med en sammensætning af planter, der støtter og nærer hinanden.
Fordelen ved en skovhave, frem for en frugtlund, er at anlægget efter ganske få år, bliver selvfungerende. Det skal simpelthen ikke passes på samme måde. Og der er mange eksempler hvor skovhaver, der er opbygget efter disse naturlige principper, kan blive mange hundrede år gamle.
Når man taler om skov i ’skovhave’ sammenhænge, er der altså ikke tale om at man behøver at anlægge en ny Vestskov, det er i højere grad et spørgsmål om sammensætningen af planter. Forskellen er at man sikre sig, at der plantes i lag – eller flere etager – og at planterne er nøje sammensat, så de kan bidrage til hinandens vækst og trivsel – stort set uden indblanding. Man ville således fint kunne anlægge små øer af skovhaver, der lå som ån-dehuller i landskabet, med små stier der bugter sig imellem træerne og evt. et par hyggelige siddepladser.
Tidligere var det helt almindeligt at hvert husmandsted havde sin egen køkken- eller kålhave – og at man i nogen grad var selvforsynende, hvis man skulle være så heldig at besidde et lille stykke jord. Ofte med etårige afgrøder.
I tropiske områder har man i hundre-devis brugt skovhavedyrkningen som fødevareproduktion, på samme måde som vi har haft vores køkken og urtehaver. Men her var der primært tale om flerårige planter, der i høj grad kunne passe sig selv. Måske er dét en af grundene til at traditionen i langt højere grad har overlevet dér, og at det selv idag stadig er ret almindeligt at en familie har et lille stykke ’skov’ i tilknytning til deres hus. I 1980’erne fik den engelske garder Robert Hart øjnene op for de mange fordele ved denne forhistoriske dyrkningsmetode og tilpassede principperne, så de kun-ne anvendes i tempererede klimaer.
Men det er først i de senere år at ’Skovhaven’ for alvor har vundet ind-pas. Det er sket i takt med at ’Skov-have’ er blevet et begreb, der anvendes indenfor Permakultur, … et fænomen, der har indtaget verden med storm i de seneste par år.
I Danmark har fænomenet været lidt længe om at slå igennem, men her i sommer kunne jeg ikke åbne et eneste haveblad uden at støde på en artikel om permakultur eller skovhaver. Per-makultur står for ’vedvarende kultur’ og har skoven som forbillede, men involver også en lang række andre principper.
Tradition og fornyelseUanset om man er til frugtlunde el-ler skovhaver, er valget af frugttyper noget man bør gøre sig umage med. Umiddelbart er det oplagt at tænke i en variation af gode gamle traditio-nelle frugter og nødder, sådan som de har gjort det i Hanevadsholm; æbler, pærer, kirsebær, blommer og nødder.
Men hvad med at udvide sortimentet med spisekastanjer (der også er rigtig gode for honningbier), morbær og el-lebladet bærmispel (der efter sigende skulle smage næsten som rosiner, når de bliver tørret). For ikke at tale om nogle af de nye figensorter, asiatisk pærer, eller den hårdføre sødmandel Ulrich, der faktisk klare sig ganske godt på en lidt beskyttet vokseplads. Eller hvad med pawpaw, en helt ny frugtart, der lige er kommet til Danmark. En frugt, der ikke minder om nogen anden frugt, som smager af jordbær, mango og banan, mens kon-sistensen nærmest er som avocado.
At vælge et sortiment af gode gamle og nye spændende frugter ville, for mig at se, være helt i OF Harrestrups ånd. En måde hvor vi både hylder de gamle traditioner, samtidig med at vi skuer fremad.
Dernæst er en af de vigtigste over-vejelser valget af grundstammer og sorter. Her skal der tages hensyn til bestøvning, modning, robusthed og naturligvis smagen. De fleste af de sorter, der er tilgængelige i plante-skolerne, er sorter der er fremelsket til kommercielt brug – og derfor ikke
nødvendigvis, dem der smager bedst.Her kan vi måske lære noget af både Hanevadsholm og Æblets By i Sal-ling, hvor man har gjort sig ekstra umage i forbindelse med valg af gamle bevaringsværdige sorter. Og tænk, hvis vi også her i Harrestrup kunne få et pæretræ, der kunne bære frugt i de næste 5 generationer.
Et fælles projektGriber vi det rigtigt an vil en skovhave eller en frugtlund i høj grad være noget, der også vil kunne få fælles-skabet til at blomstre i Harrestrup. For intet vil kunne give medlemmerne en fornemmelse af ejerskab over pro-jektet, som hvis de selv er med til at plante træerne. Selvom vores fælles-arbejde nu er nedlagt, er jeg sikker på at man sagtens ville kunne mønstre en hel masse frivillige, der ville have lyst til at være med. Og her vil både børn og voksne kunne deltage. Hvem ved, måske kunne lille Sofus på 4 år få et lille skilt med navn og årstal, så han – og vi andre – kan følge med i træets udvikling.
Det kunne også det være sjovt at kata-logisere træerne, så såvel nuværende, som fremtidige medlemmer kan se hvilke planter og sorter, der er plantet hvor.
Træerne kan med fordel tilplantes over tre til fire år. Det vil give os noget meningsfuldt at samles om og gør projektet mere overkommeligt. På den måde vil også nye medlemmer i de kommende år kunne nå at være med. Og sammen kan vi så se træerne vokse op og høste frugten af vores
fælles arbejde. På sigt kunne der tilbydes kurser i podning og beskæring af træer, lige-som det ville være naturligt, efter et par år, når træerne for alvor begynder at bære frugt, at vi laver en decideret høstfest, hvor vi i fællesskab pluk-ker og presser æbler. Måske nogen af medlemmerne drømmer om at frem-stille cider eller marmelade, og det kunne afføde nye interessefælleskaber.
Uanset, så er mulighederne mange … ikke bare for at dyrke frugt, men også for at dyrke fællesskabet.
En personlig drømDet skal ikke være nogen hemmelig-hed, at dette er en af de idéer, jeg selv er allermest begejstret for. Personligt har jeg drømt, om at fæl-lesarealerne i højere grad blev anvendt til at dyrke frugt og bær, siden jeg blev medlem i 2007. Som barn og ung tilbragte jeg meget tid i min onkels gartneri, og som voksen har jeg altid interesseret mig utrolig meget for såvel gamle, som nye sorter af især spiselige planter.
For mig er der altså tale om en hjerte sag og jeg vil derfor komme med et detaljeret oplæg til generalforsamlin-gen i 2017. Hvem ved, måske kan vi allerede sætte de første træer næste år.
Hvis du har idéer eller forslag hører jeg gerne fra dig. Du kan skrive til mig på: [email protected]
Anette Riis Poulsen
2322
I sidste nummer af Lokalbladet fortal-te vi om bestyrelsens undersøgelse om medlemmernes visioner og drømme. Undersøgelsen tager udgangspunkt i nogle konkrete spørgsmål og derud-over har man kunne komme med sine kommentarer og bemærkninger.
Det er tanken at medlemmernes for-slag og svar skal danne grundlag for budgettet og forslag på den kommen-de generalforsamling, der afholdes i marts 2017.
Foreløbig har der været en helt fanta-stisk respons og der er nu modtaget 123 svar, hvilket svarer til over 30 % af medlemmerne.
Men du kan stadig nå at give dit besyv med ved at gå ind på hjemmesiden (hvis ikke du er på nettet, vil det også være muligt at svare på et skema, der kan hentes hos Martin).
Lokalbladet har fået lov til at løfte sløret lidt for nogen af de mange svar som medlemmerne er kommet med.
Statusrapport af bestyrelsen undersøgelse Du kan stadig nå at give dit besyv med på: http://www.ofharrestrup.dk/
vedligeholdelse af fællesområderne
undersøgelse, Hvordan skal of Harrestrup udvikle sig?
Hvordan syntes du vi skal vedligeholde vores fællesområder (123 svar)
Som nu, med nogle områder der vokser ”vildt”, og andre der er klippet 87 - (70,7%)
Områderne skal vedligeholdes yderligere og alt langt græs skal klippes -11 -(8,9%)
Områderne skal pases mindre og få lov til at udvikle sig 27 -( 22%)
Vi skal have vores søer oprenset og bredderne klippet, så man kan se vandet 63 - (51,2 %)
Vi skal fastholde søerne som de er 30 - (24.4%)
Betonbelægningen på den gamle containerplads skal fjernes 19 - (15,4%)
Der skal opsættes et nyt cykeloverdækning og nye udhængsskabe ved indgangen til Odinsalle 29 - (23,6%)
Der skal laves en seperat parkeringsplands for trailere 70 - ( 56,9%)
De grønne områder skal sikres mod bilkørsel 29 - (23,6%)
Vedligholdelsesstandarden på de enkelte veje og parkringspladser skal forbedres 25 - (20,3%) En ny cykel og barnevognsegnet bro over åen. Mulighed for at anvende de fælles grønne area-ler til dyrkning af grøntsager
Søerne skal renses, men bredderne må gerne bevares, som de er. Dog ville det være fint hvis man kunne komme til søerne enkelte steder (søen foran Valhalla). Kunne man ikke bygge et udsigtsplateau (et lidt bredt et med rækværk og en lille bænk) der hænger ud over søen.
Grønne områder sikres mod bilkørsel - nej tak: problematisk for mange huse som ligger langt fra parkeringspladser (tilflytter/ fraflytter/ reno-vering/ brand/ akut sygdom), da der skal være nem adgang til alle huse - sikrer gode mulighe-der for vedligehold (og herunder udvikling af områdets huse og haver) og særligt i forbindelse med brand, akut sygdom eller værre. Perma-nent parkering af biler på grønne områder er en anden debat - og her er jeg enig, der skal vi holde os til p-pladserne.
Det ville være dejligt at ”få engen tilbage” om jeg så må sige. Det kan foregå ved at udvalgte arealer kun slås to gange om året (høslet) , det betyder at alt det afklippede bliver fjernet, således at der er mindre næring i jorden i form af kvælstof, som frigives fra det afklippede græs, det vil næsten automatisk foranledige at ny blomstrende vegetation dukker op. Rent praktisk kan det ske ved at vi danner et høslet laugh hvor vi slår arealerne med le to gange om året og sætter til side til hø. Det er meget socialt og tilmed ret sjovt. Eller at vi maskinklipper det og smider det afskårne op i en vogn (a la grønthøster) og lægger det til kompostering et særligt sted.
Vi kunne bygge en ’skovpavillon’ på den gamle genbrugsplads. Af samme type, som dem man finder rundt omkring i skovenen. I naturtræ og med lidt god plads, så vi kan lave yoga i tørvejr. Den ville også kunne bruges som et naturligt mødested for andre aktiviteter (interesse fælles-skaber). Der bør nok laves lidt ’miljø’ og ekstra beplantning omkring den og åbningen bør vende ind mod det grønne område.
Jeg vil gerne være med til at søge at få lidt mere variation i de planter, der vokser på engene. For ti år siden var her engblomster, det kunne være skønt at få blomsterengene tilbage. Apropos sø-erne skal vi huske, at sivene angiveligt gemmer rugende vandfugle i ynglesæsonen.
Der skal etableres nye P-pladser til gæster, og til beboere med 2-3 biler, så vi sikrer at der er 1 P-plads pr. pacel. Det er ikke rimeligt, at man ikke kan parkere med en enkelt bil på den P-plads hvor man bor. Er så træt af at slæbe indkøbsposer fra omkring liggende P-pladser. Mit største ønske ang. parkering er, at vi kan få lov til at holde på vores egen grund
Men husk – undersøgelsen er stadig åben - nedestående er altså kun ud-tryk for et foreløbigt resultat.
Herefter vil bestyrelsen se på forsla-gene og komme med deres svar og kommentarer, som vil blive offentlig-gjort på hjemmesiden.
Og Lokalbladet … ja, vi følger na-turligvis op på sagen, når vi åbner sæsonen næste år.
Redaktøren
Du kan stadig nå at give dit besyv med på: http://www.ofharrestrup.dk/
2524
nye faciliteter
undersøgelse, Hvordan skal of Harrestrup udvikle sig?
Nye Faciliteter (108 svar)
Legeplads til børn 67 - (62%)
Lukket hundegård hvor man kan lufte sin hund uden snor 35 - (32,4%)
Frugtlund med pærer, kirsebær, blommer el.l. 49 - (45,4%)
Krolf (en mellemting mellem kroket og golf, spilles på en græsplæne med 12 huller) 20 - (18,5%)
Boule/pentaque bane med bænke 30 - (27,8%)
Grill område med bænke 30 - (27,8%)
Gang/løbesti området rundt 21 - (19,4%)
Udendørs træningsredskaber 24 - ( 22,2%)
I Facebookgruppen OF Harrestrup diskuterer vi pt muligheden for at have et fællesområde med café, legeplads mv. Det kunne jeg virke-ligt godt tænke mig at være med-aktiv i.
Synes det er en god ide med en legeplads, hvor børn kan møde andre børn fra området. Mht gang/løbesti/ træningsredskaber, er der mulig-heder nok i nærområdet. Hvis man ønsker frugt er der rig lejlighed i egen have/ via naboer.
Ideen om cafe er god, men måske svær at gennemføre, da det vil være ret tidskrævende for dem der skulle passe den. Spændende om nogen melder sig til det.
Beboerdrevet cafe med kaffe, te, sodavand, kage - ikke noget tilberedning
Der skal laves noget på den store græsplæne ud for Valhalla, så græsset ikke bliver ødelagde ved bål og som kan bruges til at udendør spil på, med evt. små mål, så der også kan spilles fodbold på, den behøves ikke være så stor 8 til10 meter i diameter, så kan bålet også være der.
Hvis en lukket hundegård kan afhjælpe vi kom-mer af med de hundelorte der ligger alle steder på de grønne områder (som man har indtryk af kun må bruges til hunde toilet) er det da en fantastisk god ide.
Da jeg kom Harrestrup 1978, blev vi lovet et svømmebassin nede ved søen, så det er nu vi kan få indfriet håbet.
Hvad med en fodboldbane og et sportsområde? Syntes at naturlegepladser er flottest - den skal henvende sig til børn i alle aldre, hvis muligt. Og gerne nogle flere siddepladser på områder-ne. Vi mangler også en ny bro til Kildegården, som nogen har foreslået. Syntes også at ideen om at holde bier er rigtig god. Og kan vi ikke investere i et fælles internet (fastnet eller fiber ) - det er jo et problem for rigtig mange, og flere master er IKKE nogen god idé.
Er helt vild med tanken om en badesø, som der var en der foreslog (tror det var på fb). Der er kommet nogle naturbadesøer, som er helt fanta-stiske. Det kunne anlægges med et soppeområde til børnene i flere dybder og et reel badeområde. Hold da op, hvor er det en god idé. Kunne virkelig være med til at gøre vores forening at-traktiv og spændende.
Måske et par affaldsstativer rundt omkring i de grønne områder. Flere bænke/hvileplad-ser. Også gerne nogle nødde- træer og buske. Legepladsen skal også være interessant for de lidt ældre børn. Boldbaner. Badesø :-) Måske et sted vi kan mødes - i tørvejr.
Bistader og bi-venlige planter, Naturlegeplads, en anstændig bro til Kildegården, Fibernet, en gennemgang og oversigt over foreningens stophaner (så alle er synlige og i funktion)
En kombination af frugt”lund” hvor frugt-træerne omkranser aktivitets / legeplads og giver ungerne mulighed for at plukke når sulten opstår.
Syntes også der skal plantes nøddebuske og forskellige bær, altså langt flere spiselige ting på fællesområdet (ikke bare frugt). Meget gerne bier og bi-venlige planter
Også gerne nødder og bær (ala food forrest)
Kogræse laug på de grønne områder der ikke passes.
En slyngelstue / fredagsbar
Kan evt laves ved den store græsplane der er nede ved Valhalla hvor der ikke ligger nogle huse i nærheden
et lille uprætentiøst udsalg af kaffe m.v. ifm. grillplads
Syntes at idéen om Cafe er virkelig god, hvis man kan finde nogen der vil passe den. Og hvad med en badesø og en sauna. Vi har så megen plads, vi trænger til et område, hvor vi kan have nogle aktiviteter.
Du kan stadig nå at give dit besyv med på: http://www.ofharrestrup.dk/
2726
Hvad synes du der skal være af aktiviteter i OF Harrestrup?
undersøgelse, Hvordan skal of Harrestrup udvikle sig?
Sommerfest for voksne med mad og dans (116 svar)
Loppemarked (116 svar) Skt. Hans med dans og grill 116 svar)
Fællesspisning i Valhalla (114 svar) Se sport på storskærm (115 svar)
Banko (116 svar)
Vigtigt Vigtigt
Vigtigt Vigtigt
Vigtigt Vigtigt
Ikke Vigtigt Ikke Vigtigt
Ikke Vigtigt Ikke Vigtigt
Ikke Vigtigt Ikke Vigtigt
3933,6% 74
68,8%
2925%
2521,6%
5245,6%
6556,5%
5043,1% 25
21,6%
4538,8%
5446,6 %
4943%
3530,4%
2723,3% 17
14,7%
4236,2%
3731,9 %
1311,4%
1513%
Velkomst for nye medlemmer: Jeg syntes det vil være et stort plus hvis Bestyrelsen inviterer nye medlemmer til en lille kop kaffe/ kage (30-60 minutter), hvert fx 3 mdr. På denne måde vil man blive favnet af fællesskabsfølelsen med det samme og jeg er sikker på, at man i Bestyrelsen ligeledes vil opdage at folk vil engagerer sig mere i Foreningslivet. Det vil være en god mulighed for at få ansigt på Bestyrelsen, samt indsigt i de kommende arrangementer, og viden om det man selv kan være med til at bidrage med. Desuden vil man se at man ikke er den eneste nye i foreningen og allerede her kunne begynde at snakke med sine naboer. ”Ikke nye” medlemmer skal være lige så velkomne til at komme forbi og fortælle hvad de har på hjertet - fx i forbindelse med deres frivillige arbejde i foreningen. det vil skabe motiva-tion for inddragelse, når man bliver en ”del af klubben” fra start. Det handler om at blive sluset ind fra starten af, for at vi i fællesskab kan drive det videre :) Eksempel: sommerfe-sten er aflyst pga. manglende frivillige. Jeg er som nyt medlem/ nabo ikke klar over dette. Hvem skal jeg gå til hvis jeg kan bidrage? Hvilke kompetencer mangler i? Osv. Denne mulighed kunne man gribe ved en lille velkomst-kop-kaffe.
åbne, månedlige folkemøder med fastlagte emner
Seniorclub i foreningshuset med billard og andre aktiviteter
Det kunne være fedt at vi kunne samarbejde om nogle ’anlægsprojekter’ - nogle af de mange gode ideer folk er kommet med - i ste-det for bare at hakke i noget ukrudt. Ved godt at fællesarbejdet er nedlagt. Men hjælper gerne alligevel.
Så opslag i Kildegården om bagekonkurrence, kunne arr. i Valhalla evt.
Flere aktiviteter for børn (ikke bare gratis is)
Istedet for en sommerfest kun for voksne, så en sommerfest, hvor børn kan deltage
Nogle flere arrangementer for børn. Hvorfor er sommerfesten kun for Voksne??? Kan man ikke gøre noget for at få liv i traditionen med vejfester igen?
Synes det er hyggeligt med Sct. Hansbål. Men jeg behøver ikke at kunne spise der. Hvis der er loppemarked går jeg ned og kigger, men det har ikke den store interesse
En dag med aktiviteter for børnene, så de kan lære hinanden at kende og måske finde nye legekammerater
Indlæg fra medlemmerne
2928
TAKEn stor tak til Anette for et super blad der for alvor binder OF Harrestrup sammen. Jeg tror at den samlede bestyrelse begynder at forstå hvad kommunikation går ud på ;-)Torben Lohfert, Formand
TAKJeg synes, Heidi fra Frejavej skal have et stort tak, for sit initiativ for have-vandringen.Jeg synes også at vi skylder vores søde og flittige redaktør en kæmpe tak for det store arbejde hun gør for at vi får et super flot blad her i foreningen TAKLise, Cedersvej
TAKJeg er helt enig i at Heidi er en god kandidat, men derudover syntes jeg, at redaktøren af vores så glimrende lokalblad også fortjener et STORT skulderklap.Vivi Lykke, Huginsvej
TAK En stor og dybfølt tak til alle, der til Loppemarkedet var med til hjælpe og støtte, da Michael faldt om. Det var dejligt at opleve, hvordan vi kan stå sammen i svære stunder, som denne.
Og en helt særlig tak til dem, der var allertættest på det hele; Kim, Søren, Jacob og Henrik. Takket være jer fik vi lov til at beholde Michael.
For allways ... my heroes. Anette, Emblavej
TAK
Tak, er et ord, der bruges alt for lidt. Det er et lille venligt, opløftende, kærligt ord.
Tak for kaffe – tak for snakken – tak for hjælpen – tak for dig.
I sidste nummer af Lokalbladet benyttede vi lej-ligheden til at takke mange af de frivillige kræfter, der er med til at gøre OF Harrestrup til et bedre sted at være.
Og denne gang har vi modtaget en masse søde indæg fra medlemmerne, der også lige ville sige ”Tak ”
TAKJa... og så må vi ikke glemme at takke vores bestyrelse, der hvert år laver et virkeligt stort arbejde for os alle sam-men. Tak for det !!!August, Vidarstien
TAK …. er kun et fattigt ord (sagde min mormor altid)
Alligevel takker jeg for…• det dejlige sensommervejr• mit gode helbred• mit gode humør• min kreativitet• min søde mand• mine kærlige børn• mine rare sviger børn• mit gode job• min altid søde og hjælpende nabo• og mit super dejlige hus og have i OF HarrestrupLis, Frejavej
TAK Vil bare sige tak for et super flot lokalblad, og for det store arbejde der bliver lagt i det. Det er en fornøjelse at læse, og vil også gerne sige tak til Heidi for havevandringen, som har været med til at udvide min ven-nekreds, og fået min lyst til at være kreativ frem i lyset igen.Tina, Bjarkesvej
TAK Så blev der hygget med kage og Pizza efter gåturene og Britta var bager-mesteren for kagen. Stort tak fra gå holdet.Annegrethe, Cedersvej
TAKJeg vil gerne sende en kæmpe tak til vores Karina på Huginsvej, som med utrættelig charme, rettidig punktlig-hed og elegant tøjleføring år efter år sørger for at vi har frivillig renovati-onsordning i vinterhalvåret, så søndag aften ikke formørkes yderligere af en irriterende skraldepose.
Nu jeg har proppen af, vil jeg også gerne rette en glad tak til dig, Anette, vores allesammens redaktør, for at have løftet Lokalbladet til dét, det er i dag og dermed været med til at kickstarte et gryende, værdifuldt fællesskab. Jeg er til gengæld begyndt at løfte på hatten på Odins Allé og overholde min højrevigepligt med et smil.Regitze, Huginsvej
TAK Kirsten Spøhr har i lang tid stået for udlejningen af Valhalla, og dermed stået som garant for, dels at lokalerne var rene og pæne når man modtog dem, og dels sørget for at de blev afleveret i god stand efter udlejningen. Det har hun gjort rigtigt godt, og det har vi været glade for, men desværre ønsker Kirsten ikke at fortsætte, og hun stopper med udgangen af denne sæson.
Kirsten har ligeledes været en særde-les dygtig og aktiv kok, der, i forbin-delse med vores bestyrelsesmøder, har sørget for at alle var velforsynede med mad og drikke inden mødet.
Kirsten skal have stor tak for hendes engagement i foreningen. Torben, Formand
TAKTak til Kim, vores tidligere områdean-svarlige, både for hans indsats for for-eningen, men også for hans betænk-somhed og store imødekommenhed. Kim har for os været en stor del af, at vi har følt os lukket ind i foreningen og følt os tilpas.
Også tak til den altid søde og positive Anette, der formår at levere et have-blad man ser frem til og som både er opløftende, kreativt og ren kvalitetstid at læse.Kasper og Sofie, Bjarkesvej
TAK Tusind tak til alle dem, der har sendt foto - og tak for de mange - ofte lange - dejlige, sjove, positive, finurlige og eftertænksomme indlæg I har sendt i år. Uden dem ville Lokalbladet ikke have været det samme.
Også en stor tak til Finn, der trofast har leveret materiale til ’Finn og øko-logien’. Jeg har modtaget rigtig mange positive tilkendegivelser fra glade læ-sere, der har nydt hans gode råd om, hvordan vi hver især kan være med til at gøre en forskel.
Og så tak for alle smilene, tak for opbakningen, tak for blomsterne og tak for alle de pæne ord. Anette, Redaktør
Tak for kage
Hvis du har noget på hjertet, så sig det med et smil ... det er god stil
Solgt eller Gratis
Ring for en gratis og uforpligtende
vurdering
Arne MadsenCentrumgaden 4 2750 BallerupTlf. 44 97 10 98 e-mail: [email protected]
Vi sælger mest i Harrestrup!
3130
Vi har passeret efterårsjævndøgn og sommeren går for al-vor på hæld og det er tid til at gøre havestatus. Er det gået som forventet? Står hækken stadig lige flot og er græsplæ-nen fri for mælkebøtter, mos og andet ukrudt? Var kartof-felhøsten god og rigelig? Var der jordbær nok?
Der vil være mange andre gode spørgsmål at stille og mange både opløftende og nedslående svar. Men det er refleksionen, der er vigtig for den kan bruges som springbræt til at planlægge næste år i haven. Og et rigtig godt tidspunkt til at drømme om en fantastisk have i 2017 er netop nu. Det er nu, hvor forårsløgene skal lægges – tulipaner i mange farver, vintergækker, erantis og alle de andre forårsbebudere – og det er nu, hvor der kan flyttes planter og ændres på bedene i haven. Har du planer om at lave et højbed til krydderurter, gulerødder, løg eller andre lækkerier til køkkenet, så er efteråret et godt tidspunkt. Jorden kan nå at sætte sig og ormene kan nå at lave struktur, så højbedet er lige til at gå til, når fuglene igen begynder at synge lystigt.
De sidste rundture i haven her i efteråret kan også bruges til at tænke over at prøve noget nyt til næste år. Var det en ide, at grave et stykke af græsplænen op og sætte kartofler eller dyrke en anden slags blomster? For en have må aldrig være statisk, den skal være altid være under forandring, - lige som naturen er det.
Når der kommer nye planter ind i haven vil der også komme mere liv i haven. Måske nogle andre fugle, måske nogle andre insekter, måske et egern. For naturen elsker mangfoldighed, det der kaldes biodiversitet og naturen bryder sig ikke om det ensformige, det der kaldes mo-nokultur. Og som haveejer kan vi være med til at støtte naturen og skabe mangfoldighed, - ikke bare i vores egen lille have på 400m2, men også hos naboerne. Bierne kender ikke til dit og mit, men flyver gerne hen over den ene ligusterhæk efter den anden, for at finde blomster og æbletræer, som den kan suge nektar fra. Og som den bestøver, så æbletræet giver æbler, blomsterne laver frø og naturens ring sluttes.
Der findes blomster, som eksempelvis honningurt, der tiltrækker bier og som kan få et helt bed til at summe. At honningurt så også er kønne at se på og rigtig gode for jorden er bare en positiv sidegevinst, men sikkert er det, at det skaber noget nyt liv i haven og øger biodiversiteten. Og bier er jo nogle små fredelige planteædende dyr, som aldrig kunne finde på at gøre mennesker fortræd. Det er nyttedyr, som leverer dejlig honning og bestøver vore planter, så de giver bedre udbytte, men farlige er de ikke. Det er hvepse vi ikke vil have, men hvordan kan vi kende forskel på godt og skidt, hvis vi ikke en gang kende vores venner?
Planteskolerne bugner af bi-venlige planter og af planter, der har andre gode funktioner i haven. Lupin og kløver, som øger kvælstofindholdet i jorden eller kartofler, pasti-nak, rødbeder og andre rodfrugter, som er med til at løsne jorden. Det gammeldags bibliotek og i dag internettet rummer en sand guldgrube af viden om, hvordan vi får en god have for både dyr og mennesker. Besøg gerne www.havenyt.dk og alle dine svar er kun et par museklik væk.
Mere liv i haven er ikke kun et spørgsmål om dyr og plan-ter, men også om den glæde, haveejeren kan finde i haven. Stoltheden over at vise haven frem og glæden ved sam-talen over hækken. Og den jubel, som de første kartofler giver eller den himmelske smag af den første solmodne tomat, der lige er plukket og nærmest smelter på tungen.
Et kinesisk ordsprog lyder: Vil du være lykkelig for en dag, så drik dig fuld. Vil du være lykkelig et år, så find dig en kæreste. Vil du være lykkelig resten af livet, så skaf dig en have.
Vi ses til næste år til endnu mere liv i haven.
Finn Paaske
tak for i år
finn & øKologien
Finn PaaskeOF Medlem 2008• Personlig, uvildig rådgivning• Tilpasning af høreapparater med off. tilskud• Prøv diskrete apparater gratis i tre uger• All-inclusive aftale og VIPstatus til beboere i OF Harrestrup samt venner og familie
* I OF Harrestrup eller i rimelig afstand herfra.
Hilsen Regitze, Huginsvej 16Tlf: 2999 7099 Mail: [email protected]
Høreklinikken Gl. Mønt • TinnitusklinikkenGl. Mønt 12, 1. • 1117 København K • Tlf 2999 7099Læs mere på www.regitzewillemoes.dk
Tilbud til alle i OF Harrestrup - samt venner og familie!
GRATIS HØREPRØVE HJEMME HOS DIG SELV *
vigtige datoeR Lørdag den 31. december 2016 Sidste frist for aflæsning af Vand Lørdag den 18.marts 2017 GeneralforsamlingLørdag den 26. august 2017 40 års jubilæumsfest
Alle Tirsdage kl. 18.00 - 19.30 Byggeudvalg, Træffetid Det Gamle KlubhusAlle Torsdage kl. 17.00 - 18.00 Områdeansvarlig, Træffetid Det Gamle Klubhus
ÅBningstideRDen lokale Genbrugsstation holder åbent Lørdag i eftrårsferien kl. 10.00 - 12.00
Bestyrelsens træffetid i efteråret kl. 10.00 - 12.00 Lørdag den 8. oktoberLørdag den 5. novemberLørdag den 3. december
Bestyrelsen udsender løbende information og nyheder pr. mail til de medlemer, der måtte ønsker det.
Hvis du er interesseret i at modtage nyhedsmail fra bestyrelsen så send din mail til :
kontakt @ofharrrestrup.dk
