Børns bedrekoncentration

i naturen - en pædagogisk myte

Jan Lars Nielsen Bachelorprojekt Åben UddannelseSkovtofte Socialpædagogiske Seminarium Forår 2004 Vejleder Carrit Evensen

2

Resume ................................................................................................................... 3 Indledning .............................................................................................................. 4 Problemformulering .............................................................................................. 4 Problemstillinger ................................................................................................... 4 Afgrænsning ........................................................................................................... 5 Andres empiri ........................…............................................................................. 5 Motoriske færdigheder …..................................................................................… 5 Sygdomsfrekvens .................................................................................................. 6 Koncentrationsevne i medierne ........................................................................... 7 Forforståelse ............................................................................................................ 7 Teoretisk fundament............................................................................................... 7 Koncentration .......................................................................................................... 7 Udvikling teoretisk ................................................................................................ 9 Metodekritik ........................................................................................................... 12 Undersøgelse efter ADDES ................................................................................. 12 Andre faktorer ....................................................................................................... 16 Hvilke faktorer kan have haft indflydelse på undersøgelsens resultat? .... 16 Sociale levevilkår .................................................................................................. 16 Civilstand ................................................................................................................ 17 Børnehavernes historie og pædagogik ............................................................. 17 Lekatten ............................................................................................................... 17 Statarlängan ....................................................................................................... 19 Samlet vurdering af Statarlängan og Lekatten .............................................. 21 Ændret forældresammensætning? ................................................................... 22 Social selektion ..................................................................................................... 23 Samlet vurdering .................................................................................................. 27 Virkningerne i Danmark ...................................................................................... 28 Problemløsning ...................................................................................................... 29 Litteraturliste ......................................................................................................... 30 Bilag ........................................................................................................................ 33

3

Resume Dette bachelorprojekt har taget udgangspunkt i bogen Børns Udeleg oversat efter det svenske

forskningsprojekt Ute på dagis. Forfatterne til Børns Udeleg har foretaget empiriske

undersøgelser i to svenske børnehaver Lekatten en børnehave beliggende midt i Malmø og

Statarlängan en naturbørnehave beliggende i nærheden af Ljungbyhed i Klippan Kommune.

Undersøgelsesområdet var børnenes motoriske udvikling, deres sygdomsfrekvens og deres

koncentrationsevne. Forfatterne konkluderer entydigt at børn i naturbørnehaver har bedre

motorik, mindre sygefravær og bedre koncentrationsevne end andre børn.

Børns Udeleg er interessant, fordi den har sat dagsordenen for udbygningen af

daginstitutionsområdet i Danmark igennem de senere år. Der er kommet betragteligt flere

børnehaver med tilknytning til naturområder, og der er opstået almindelig pædagogisk

konsensus om at børn trives bedst i naturen.

Bachelorprojektets problemstilling har været, om der er entydig sammenhæng mellem børns

koncentrationsevne og deres mulighed for dagligt at have adgang til naturarealer.

Konklusionen i bachelorprojektet er, at sådan som undersøgelsen er tilrettelagt og gennemført

af forfatterne til i Børns Udeleg, kan påstanden om en entydig sammenhæng mellem ophold i

naturen og forbedret koncentrationsevne, ikke signifikant verificeres. Forfatterne i Børns

Udeleg har brugt et observationsskema udfyldt af pædagogerne i de to svenske institutioner.

Jeg har brugt den samme dataindsamlingsmetode og i samme omfang på to danske

institutioner i projektet og her er resultatet blevet et helt andet. Konklusionen i

bachelorprojektet er, at som udgangspunkt er de to svenske børnehaver vidt forskellige. Ikke

alene, hvad udendørsmiljøet angår, men også fordi den ene børnehave er beliggende i et

landsbymiljø og den anden i et storbymiljø, med, efter hvad der oplyses i Børns Udeleg, store

sociale problemer og med store personalemæssige problemer. Børnehaverne er på ingen måde

sammenlignelige, og undersøgelsesresultatet kan dermed ikke bruges generaliserende.

Bachelorprojektets andet undersøgelsesfelt har været, om der efterfølgende er sket en social

selektion i de københavnske børnehaver på baggrund af den megen positive medieomtale af

undersøgelsesresultaterne i Børns Udeleg. En analyse af forældresammensætningen før 1997,

hvor Ute på dagis udkom, og i dag i en københavnsk børnehave med både en

udflytterbørnehave og en fastboende børnehave indikerer, at der kan være en sådan

sammenhæng. De økonomisk velstillede og velfungerende familier er i dag dominerende i

udflytterbørnehaven i forhold til tidligere. Det falder i tråd med, at en telefonisk kontakt til

alle udflytterbørnehaver i Københavns Kommune viste, at kun ca. 4% af børnene i

københavnske udflytterbørnehaver i gennemsnit har en ikke-vestlig kulturbaggrund på trods

af, at børnene i flere brokvarterer udgør flertallet.

4

Indledning I de syv år, hvor jeg har været ansat på min nuværende arbejdsplads, har jeg bemærket,

hvordan forældresammensætningen har ændret sig i udflytterbørnehaven. Børnehaven er delt

op i en udflytterdel og en del med fast adresse i Københavns nordvestkvarter. En synlig

indikator på ændringen har været, at fra at ingen forældre fra udflytterbørnehaven var

repræsenteret i forældrebestyrelsen da jeg begyndte at arbejde i institutionen, består

bestyrelsesflertallet i dag af forældre fra udflytterdelen. En anden indikator er, at fra at op

mod halvdelen af forældrene var ledige har næsten alle job i dag. Det kunne være et

konjunkturfænomen, men samtidig var mange af de ledige dengang enlige mødre.

Den tilsyneladende gradvise ændring af børnefamiliernes sociale struktur i børnehaven faldt

sammen med den megen omtale, som det svenske forskningsprojekt Ute på dagis1 fik i de

danske medier.

I 2000 kom den danske oversættelse af Ute på dagis - Børns udeleg. Da jeg læste den studsede

jeg især over rapportens konklusioner om, at børnehavebørn med adgang til store naturarealer

skulle være mere koncentrerede og mindre urolige end andre børn. Det harmonerede ikke med

mine egne erfaringer fra min nuværende og tidligere arbejdspladser. Det gav mig lyst til en

kritisk vurdering af den svenske undersøgelsesresultater, idet jeg til min rådighed umiddelbart

havde en almindelig børnehave og en udflytterbørnehave, som lagde hovedvægten på

udendørs aktiviteter. Jeg syntes samtidig, at jeg havde en fordel i at kunne foretage

undersøgelsen i et hus, som grundlæggende arbejder ud fra de samme pædagogiske principper

i både hjemmebørnehaven og udflytterbørnehaven.

Problemformulering Er der en entydig sammenhæng mellem børns koncentrationsevne og deres mulighed for

dagligt at have adgang til naturarealer?

Problemstillinger I hvor høj grad er resultatet af undersøgelsen af børns koncentration og dermed indlæring i

Børns Udeleg generaliserbare og valide?

Kan resultaterne fortolkes anderledes?

Er der indikationer på, at Børns Udeleg har ændret den sociale sammensætning i

københavnske udflytterbørnehaver?

1 Ute på dagis : Hur använder barn daghemsgården? Utformningen av daghemsgården och dess betydelse för lek, motorik och koncentrationsförmåga Patrik Grahn, Frederika Mårtenson, Bodil Lindblad, Paula Nilsson og Anna Ekman 1997 MOVIUM-sekretariatet för den yttre miljön vid Sveriges Lantbruksuniversitet

5

Hvis der er, hvilken effekt har det fået på den sociale selektion?

Afgrænsning I denne rapport beskæftiger jeg mig med normaltfungerende børnehavebørn i

københavnsområdet. Dvs. børn i alderen 3-6 år.

I forhold til de tre fokuspunkter i Børns Udeleg – koncentration, motoriske færdigheder og

sundhed – har jeg valgt at undersøge resultaterne der vedrører børns koncentrationsevne.

Andres empiri I de to næste afsnit vil jeg gennemgå empiriske undersøgelser med relevans til børn, som

fortrinsvis færdes i udemiljøer. Da der ikke før Børns Udeleg udkom er lavet denne type

empiri i relation til børnenes koncentrationsevne, vil gennemgangen koncentrere sig om

motoriske færdigheder og sygdomsfrekvens.

Motoriske færdigheder Forfatterne til forskningsrapporten Børns Udeleg har valgt at undersøge børns motoriske

udvikling, sygdomsfrekvens og børns evne til koncentration i henholdsvis en bybørnehave

(Lekatten) og en børnehave baseret på udendørsaktiviteter (Statarlängan). Jeg er ikke gået i

nærmere ind i undersøgelse af børnenes motoriske udvikling, men det er påfaldende, at en del

børn i Lekatten dyrker organiseret idræt, mens ingen i naturbørnehaven Statarlängan er

tilknyttet en idrætsklub. Alligevel har børnene i Statarlängan betydelig bedre motoriske

færdigheder. Undersøgelsesresultatet stemmer overens med en undersøgelse foretaget af

cand.scient. Glen Nielsen, Institut for Idræt på Københavns Universitet blandt 770 børn i

alderen 5-7 år i Ballerup og Taarnby kommuner. Glen Nielsens konklusion er, at børn

udvikler sig bedre fysisk, hvis de har mange legemuligheder og er motiverede til at bruge dem

– i skolegårde og børnehaver – end ved de organiserede aktiviteter, som forældrene tilskynder

dem til (Nielsen: 2004: 1 ).

I en undersøgelse foretaget i Danmark af gruppen bag oversættelsen af Ute på Dagis -

seminarielektorerne Lise Lamprecht, Susse Mohr Markmann og Flemming Tybjerg2 –

konkluderer forfatterne, at børn der færdes ude, generelt har bedre motoriske færdigheder og

stærkere muskler. Gruppen har foretaget 17 test på balanceevne, motorik, muskelstyrke,

koordinationsevne og smidighed blandt 38 børn i Toftegårdens Børnehave i Faaborg på Fyn.

2 Projekt UdeleG: Naturens betydning for menneskets udvikling, samt dets fysiske og psykiske velbefindende. Udarbejdet af seminarielektorerne Lise Lamprecht, Susse Mohr Markmann og Flemming Tybjerg (2004)

6

Aldersgruppen var 4-6 år med 19 børn fra henholdsvis hjemmebørnehave og naturbørnehave.

Disse undersøgelser falder i tråd med mine egne iagttagelser og vel også med almindelig

common sense.

Sygdomsfrekvens Vedrørende sygdomsfrekvensen påviser nyere dansk forskning en sammenhæng mellem

børns sygdom og manglende motion. F.eks. anfører forfatterne til en oversigtsartikel i

Ugeskrift for Læger om fedme blandt børn3, at manglende fysiske aktiviteter kunne være

årsagen til det stigende problem med fede børn. Disse undersøgelser har dog fortrinsvis påvist

en forbindelse til livsstilssygdomme, som vi kender det fra voksenområdet. Andre

undersøgelser peger på sammenhængen mellem børns indeklimamiljø, udeleg og

infektionssygdomme. I en anden oversigtsartikel i Ugeskrift for Læger4 konkluderer disse

forfattere, at der ud fra danske og udenlandske undersøgelser indikeres en forskel på børns

fravær fra vuggestuer og børnehaver grundet infektionssygdomme på op til 50%, hvis

børnene kommer ud hver dag. Forfatterne mener, at der en sammenhæng mellem

sygdomsfrekvensen og pladsforholdene i institutionen. Herunder om børnene har mulighed

for at færdes meget udendørs. I oversigtsartiklen henvises til en dansk undersøgelse fra 1988

blandt børn i 16 vuggestuer, der viser en markant højere sygdomsrisiko for børn, der ikke er

ude hver dag. To svenske undersøgelser viser, at der er en signifikant faldende risiko for

luftvejsinfektioner for børn, der færdes meget udendørs i deres daginstitution, og at

sygdomsperioderne er kortere end for børn, der ikke kommer så meget ud. En norsk

undersøgelse omfattende 1992 børn på fire år konkluderer derimod, at der ikke kan måles en

faldende sygdomsfrekvens. Forfatterne til denne artikel konkluderer, at der er brug for mere

forskning på området.

Der er ikke umiddelbart grund til at stille spørgsmål ved Børns Udelegs undersøgelsesresultat,

at børnene i bybørnehaven Lekatten er mere syge end i naturbørnehaven Statarlängan. På ét

afgørende punkt adskiller københavnske børn sig dog afgørende fra de børnene i de foretagne

undersøgelser. Københavnerbørnene bliver transporteret til udebørnehaven i busser, og denne

tætte forbindelse to gange om dagen kunne formodes at øge smitterisikoen.

3 Wedderkopp, Niels, cand.scient. Lars Bo Andersen, Henrik Steen Hansen & bach.scient. Karsten Froberg: Fedme blandt børn – med særlig vægt på danske forhold Ugeskrift for læger. - Årg. 163, nr. 21 (2001). - S. 2907-2912 4 Koefoed, Birgitte Gade, Anne Margrethe Nielsen, Lis M. Keiding: Udvalgte miljøfaktorers betydning for børns sygelighed i daginstitutioner Ugeskrift for læger. - Årg. 164, nr. 49 (2002). - S. 5759-5764

7

Koncentrationsevne i medierne Da Ute på dagis udkom i 1997 fik den en del omtale også i danske medier. Den 13 september

1997 omtalte Politiken projektet i en større baggrundsartikel med rubrikken Vild leg giver

kloge børn (Politiken 13. september 1997: 7). En artikel i BT - Vild leg gi'r klogere børn -

refererede direkte til undersøgelsens konklusioner om forskellen i koncentrationsevnen i de to

børnehavetyper (B.T. 22 september 1997: 16). Denne forforståelse har lejret sig i adskillige

avisartikler gennem årene. Senest bragte Politiken en to siders artikel, der gentager den

almene opfattelse af, at børn i naturbørnehaver har en forøget koncentrationsevne (Politiken 8.

maj 2004: 12-13). I en underrubrik skriver avisen uden referencer ”Børn i skovbørnehaver er

roligere og bedre til at koncentrere sig end andre”.

Der er altså opstået almindelig konsensus om, at børn bliver mere koncentrerede af at lege i

naturen.

Det er denne forforståelse, som jeg har valgt at sætte spørgsmålstegn ved.

Forforståelse I min optik sker koncentration og læring i et samspil mellem mennesker. Fraværet af optimale

betingelser for koncentration som læringens forudsætning kan betyde en ringere indlæring.

Lokaleforhold med f.eks. megen støj, fordi der er for mange børn i lokalet, manglende eller

umotiverede læringspersoner giver ukoncentrerede børn. Men jeg er på forhånd skeptisk

overfor, at det ydre miljø i sig selv skulle fremme koncentrationsevnen. Kan der være andre

faktorer, der har betydning for Børns Udelegs meget klare konklusion?

Teoretisk fundament Jeg vil i de næste to afsnit gøre rede for mit syn på barnets udvikling af opmærksomhed, som

et resultat af samspil med omsorgspersonen og på barnets udvikling, som efter min mening

sker i samspil med andre mennesker i en kontekst.

”En menneskelig natur uafhængig af kulturen er en ting, der ikke findes.”

(Bruner: 1999: 28)

Koncentration Min erfaring er, at spørgsmålet om koncentration er et subjektivt begreb. I børnehaven, hvor

jeg arbejder, oplever jeg f.eks. at lige så snart en bestemt pædagog træder ind ad døren, når

børnene mødes til den daglige samling, skal der kun en enkelt bevægelse til, så virker børnene

rolige og koncentrerede, mens lydniveauet kan fortsætte i samme højde, når jeg træder ind i

samme situation. Tager jeg derefter en bog ned fra hylden og gør forberedelser til at ville læse

en historie, forstummer børnenes snak, og de vender hele deres opmærksomhed mod mig i

forventning om, at der nu sker noget, der kræver deres opmærksomhed. I dette tilfælde i første

8

omgang som envejskommunikation, men under fortællingen som en dialog om tekstens

indhold og om diskutable passager. Jeg oplever dermed koncentration som, enten at jeg i

kraft af min større erfaring inden for bogens emne giver børnene en form for læring, eller hvis

bogen specifikt handler om et område, som er en del af børnenes hverdag, at jeg indgår i

dialog og fælles erfaringsudveksling. Omvendt kan det, at pædagogen træder ind og derved

med sin blotte tilstedeværelse skaber ro, være udtryk for, at børnene er bange for eventuelle

repressalier – skældud etc. -, som de erfaringsmæssigt ved, de kan blive udsat for. Oplevelsen

af koncentration skal derfor forstås kontekstuelt, og konkret i de ovenstående eksempler, at

være en tilstand, der opstår i samspillet og kommunikationen mellem mennesker.

Set ud fra koncentrationsbegrebet i ADDES-skemaet, som er den metode forfatterne til Børns

Udeleg har brugt til at måle børns koncentration, vil vi som pædagoger derfor i praksis være

tilbøjelige til at give forskellige vurderinger af børnenes koncentration i skemaets 27

spørgsmål, medmindre der er tale om en anormal tilstand hos barnet. Dette er tilfældet hos

børn med DAMP, som skemaet oprindelig er udviklet til at kunne diagnosticere.

I Børns Udeleg har forfatterne ud fra det beskrevne ikke forsøgt at skabe en fælles

referenceramme med de involverede pædagoger for at finde ud af, hvad begrebet

koncentration dækker. I afsnittet Undersøgelse efter ADDES vil jeg gøre detaljeret rede for

skemaets indhold.

Michael Witte skriver i bogen Verdens Bedste Vuggestue (Witte: 2003: 66), at koncentration

opstår af nysgerrighed, og at den videreudvikles i nærværet med andre mennesker. Han

opstiller nysgerrighed som koncentrationens forudsætning, men anfører samtidig, at det er

nysgerrighedens modsætning, fordi koncentrationen forudsætter fravalg af andre sanseindtryk

og en systematisering af indtrykkene. Det er denne mekanisme, som børn med DAMP

mangler. De oplever alle sanseindtryk som lige gyldige, og vil derfor lade sig fange af alle

indtryk i konteksten.

I Børns Udeleg (Børns Udeleg: 2000: 18-19) mener forfatterne, at vi til dagligt færdes i et

miljø, som hele tiden kræver vores opmærksomhed. Vi skal hele tiden behandle en række

unødige informationer fra vore omgivelser som støj, reklamer, nye ansigter og lignende.

Dermed skal vi mobilisere vores psykiske overskud for at koncentrere os og det resulterer i

psykisk udmattelse. Omvendt vil et naturmiljø vække en spontan opmærksomhed af noget der

fascinerer i omgivelserne, og denne opmærksomhed kræver ikke, at vi behøver at bruge

psykisk energi på at udelukke andre begivenheder i omgivelserne, som forsøger at fange os.

Samtidig stimulerer naturen vores nysgerrighed og trang til at undersøge de ydre omgivelser.

Forfatterne mener desuden, at mennesket har en iboende trang til at opholde sig udendørs med

henvisning til vores biologiske baggrund.

9

Jerome Bruner (Bruner: 1999: 79) mener med henvisning til helt små børn, at det netop er det

usædvanlige i vore omgivelser der vækker barnets opmærksomhed. Barnet liver op når der

sker noget usædvanligt. Det holder op med at sutte og dets hjerte slår langsommere. Det er

også dette der gør, at når børn begynder at tilegne sig sproglige færdigheder, så vil de rette

deres opmærksomhed mod de nye anderledes ord og ordstillinger. Det usædvanlige gøres på

denne måde efterhånden vanligt. Netop i forhold til sprogtilegnelsen har Bruner i denne

forbindelse en pointe idet han citerer John Austin: ”at lære ”hvordan man gør ting med

ord””(Bruner:1999: 73). Denne læring kræver assistance og interaktion med opdragerne

konkluderer Bruner.

I Børn og opmærksomhed peger Mogens Hansen (Hansen: 2002: 50-51) på, at barnets

opmærksomhed udvikles allerede fra barnet bliver født. Moderen taler med barnet peger og

udtrykker sin glæde ved barnet. Adfærden har ingen rationel forklaring, men er ifølge Mogens

Hansen en del af barnets læring i at opøve koncentration og opmærksomhed. Han mener, at

den grundlæggende opmærksomhedslæring skal ske i forholdet 1:1 barn/voksen, og at citat:

”Den grundlæggende opmærksomhedslæring er derfor en hjemmeopgave og

ikke en daginstitutionsopgave.”

Mogens Hansen eksemplificerer sin tese ved at fortælle om moderen der peger 1999 gange på

en mariehøne eller en bold og først efter 2000 gange reagerer barnet på, hvad det er moderen

vil fortælle.

Jeg vil konkludere, at udviklingen af børns koncentration sker i interaktion mellem barnet og

en voksen eller i leg barn/barn.

Udvikling teoretisk I bogen Barndomspsykologi opstiller Dion Sommer (Sommer: 2003: 61-63) ni teser om børns

udvikling i et kontekstuelt perspektiv5. I sine teser afviser Sommer, at der kan opstilles

generelle teorier om børns udvikling. De ni teser er her i kronologisk rækkefølge:

1. Udvikling foregår i en kontekst.

2. Barnets indlejring.

5 Dion Sommer forkaster i Barndomspsykologi alle tidligere store generaliserende teorier om børns udvikling. Dermed ligger han på linie med Jerome Bruner, som i Mening i Handling omkring sprogets indvirkning på den psykiske udvikling klandrer tidligere psykologer for ikke at have taget højde for sprogets og dermed kulturens indvirkning. Bruner fremhæver Vygotsky for som en af de få at have set denne sammenhæng. Interessant i denne sammenhæng er, at Vygotsky tager udgangspunkt i den marxistiske teori. Karl Marx formulerede sætningen ”Den måde, hvorpå de materielle liv produceres, betinger den sociale, politiske og åndelige livsproces overhovedet. Det er ikke menneskenes bevidsthed, der bestemmer deres væren, men omvendt deres samfundsmæssige væren, der bestemmer deres bevidsthed.”(Marx : 1952: 356) Det er efter min mening i tråd med Thomas S. Kuhns paradigmeteorier i Videnskabens Revolutioner om viden som havende en kontekstuel værdi.

10

3. Bevidstheds- og handleformer hos barnet kan have, men har ikke

nødvendigvis, samme kulturelle betydning.

4. Kultur, bevidsthed og handling er ikke adskilte, men gensidigt samvirkende

fænomener.

5. Barnets udvikling som kulturintegration sker gennem rutiniserede

samværsformer.

6. Udvikling af kompetence er betinget af de muligheder, en given kultur giver

barnet for at lære og praktisere kompetencer.

7. Kompetencer er kontekstlokale.

8. Kompetencers kulturelle funktionalitet.

9. Faglig viden om børn er part i sagen.

Jeg gennemgår her nogle af de teser, som jeg synes har betydning for forståelsen af børns

udvikling i et kontekstuelt miljø, som et resultat af barnets handlinger og af påvirkningen fra

miljøets menneskelige aktører.

1. Udvikling foregår i en kontekst.

Ifølge denne tese er universelle teorier om børn dannet på baggrund af tidligere erfaringer.

Ændrede livsvilkår vil derfor krævede ændrede teorier. Børn færdes til daglig i mange

forskellige kontekster, som hver især er med til at påvirke dem. Skal børnenes adfærd

vurderes må det derfor nødvendigvis ske med hensyntagen til alle de miljøer, som børnene

færdes i. I Børns Udeleg har man kun taget udgangspunkt i en bestemt kontekst.

2. Barnets indlejring.

Teorier om børn kan ikke konstrueres løsrevet fra den kontekst børnene befinder sig i.

Sommer bruger som eksempel, at børns problemløsning er afhængig af den sociale kontekst,

som barnet befinder sig i. Hvor motiverede er de voksne, som barnet er omgivet af? Denne

elementære faktor er der ikke taget højde for i Børns Udeleg.

5. Barnets udvikling som kulturintegration sker gennem rutiniserede samværsformer, der over

tid forbedrer barnets evner til at tyde kulturelle meningssystemer i specifikke

hverdagssituationer og praktisere samspilskompetencer.

Barnet skal lære at begå sig igennem leg eller ved at voksne/pædagoger fungerer som

forbilleder for dem. Hvis de voksne ikke psykisk er til stede og hele tiden er vejledende, sker

11

den forventede sociale udvikling ikke eller de opnår uheldige kompetencer6. I bybørnehaven

Lekatten beskriver forfatterne situationen på legepladsen som at de voksne står i en klynge og

snakker sammen og kun i konflikter kontakter børnene. (Børns Udeleg: 2000: 60)

6. Udvikling af kompetencer er betinget af de muligheder, en given kultur giver barnet for at

lære og praktisere kompetencer.

Forudsætningen for, at barnet kan indlejre og videreføre kompetencer, er samspillet mellem

de voksne og børn, som barnet møder i en given kultur. Ifølge Sommer fungerer disse

personer som guider i den givne kultur/kontekst. Barnet overtager og viderefører dog ikke

kulturen, men – og her ligger Sommer på linie med Vygotsky (Udviklingspsykologiske

Teorier: 2003: 312-313) – forarbejder aktivt indtryk og skaber forandring ud fra tidligere

indvundne erfaringer. I dette tilfælde har forfatterne undladt at beskrive Lekattens indendørs

faciliteter og i hvor høj grad, disse faciliteter eventuelt bruges eller ikke bruges til at udvikle

børnene.

Tese 8. Kompetencers kulturelle funktionalitet.

Ifølge Sommer bedømmes et barns kompetencer ud fra en social vurdering. Barnet bliver ikke

bedømt ud fra et alment beskrevet udviklingsniveau, men ud fra de normative begreber i en

given kontekst. Barnet beskrives ud fra almene beskrevne standarder ud fra, hvad man

forventer i den givne kontekst. Dermed bliver vurderingen af normalitet og afvigelse ”relativ

og funktionel”. Dvs. at de kompetencer, som nyder fremme i et bymiljø, ikke nødvendigvis er

hensigtsmæssige i et landmiljø, og det skal der selvfølgelig tages højde for, når barnet

bedømmes. Et umiddelbart eksempel kunne være forestillingen om de sindige jyder og de

overfladiske københavnere, som - med de forbehold der skal tages for den slags fordomme -

har baggrund i forskellige opvækstmiljøer.

Sommer beskriver barnets udvikling og læring – delvis inspireret af Bruner – som et resultat

af en kontekstuel formidling i et givet kulturelt miljø. Der er tale om en formidling af viden

af omgivelsernes aktører viderebragt til barnet, hvorefter barnet internaliserer denne viden.

6 De kompetencer, som der samfundsmæssigt udtrykkes behov for at udvikle, ændrer sig over tid og er kontekstuelt bestemt. Et klassisk eksempel er moderen med baggrund i en ikke vestlige kultur der udtrykker sin irritation over, at barnet ikke gør som hun vil have det, og pædagogen der udtrykker sin begejstring over, at samme barn nu er begyndt at turde være mere udadvendt. Danmarks Radios P1 sendte den 14. marts 2004 en udsendelse om Det psykopatfremmende samfund. I denne udsendelse hævdes det, at psykopati, som for få år siden ville være socialt ekskluderende i dag kan være en værdsat kompetence. Psykopaten trives i et samfund, der hele tiden kræver omstilling, tilpasning og løse sociale forbindelser. I udsendelsen nævnes en undersøgelse, der viser, at ca. 10% af alle erhvervsledere og politikere udviser psykopatiske træk (http://www.dr.dk/p1/agenda/arkiv.asp?action=showarticle&id=28692).

12

Selv om det er elementær viden for alle, der arbejder med børn, finder jeg det vigtigt at

pointere, fordi det substantielle i konklusionerne omkring børns bedre koncentration i Børns

Udeleg er, at de fysiske omgivelser alene fordi de er et udemiljø skulle befordre en markant

bedre koncentration. Jeg vil udbygge dette synspunkt i projektets afsluttende konklusioner og

diskussioner.

Metodekritik I det følgende afsnit vil jeg gennemgå den metode, som forfatterne bag Børns Udeleg har

brugt til at påvise, at børn i naturbørnehaver opnår en bedre koncentration end børn i andre

børnehaver.

Undersøgelse efter ADDES Forfatterne bag Børns Udeleg har valgt at bruge en tillempet amerikansk testmetode kaldet

ADDES (Attention Deficit Disorders Evaluation) til undersøgelse af børns koncentrationsevne

udviklet af Stephen B. McCarney. Metoden bruges i vidt omfang til at diagnosticere DAMP.

Det tillempede skema indeholder 27 spørgsmål. Pædagogerne på de to svenske børnehaver

skulle hver iagttage fire børn og udfylde to skemaer over en periode på fire måneder. På en

skala fra 0-4 noterede pædagogerne om den uhensigtsmæssige reaktion ikke skete eller op til

om det skete flere gange i timen. Fra Lekatten kom der 22 skemaer tilbage og fra

naturbørnehaven Statarlängan 27 i alt 49 skemaer. Derefter blev tallene omregnet efter

nedenstående metode, inden der skete en videre statistisk bearbejdning (Børns Udeleg: 2000:

138)

1. Opfører sig ikke på denne måde = 0 gange om måneden.

2. En til flere gange om måneden = 1,5 gange om måneden.

3. En til flere gange om ugen = 4 uger pr. måned x 1,5 = 6 gange om måneden.

4. En til flere gange pr. dag = 20 arbejdsdage pr. måned x 1,5 = 30 gange om

måneden.

5. En til flere gange i timen = 8 timer x 1,5 = 240 gange om måneden.

Det samlede resultat blev derefter behandlet statistisk efter en model fra softwarefirmaet SAS

Institute 7 på en måde, som kun kan verificeres via abonnement på firmaets tjenester. I

skematisk form blev testresultatet som nedenstående:

7 http://www.sas.com/offices/europe/denmark/sas/

13

0102030405060708090

1 4 7 10 13 16 19 22 25

Lekatten almindeligbørnehaveStaterlängennaturbørnehave

Selv om jeg som nævnt tidligere er skeptisk over for, at det ydre miljø skulle have en

signifikant anderledes betydning, som Børns Udeleg postulerer, har jeg alligevel bedt

pædagogerne i min undersøgelsesbørnehave om at udfylde skemaerne, som de er trykt i bogen

Børns Udeleg. I alt har jeg på den måde fået 46 skemaer retur repræsenterende 12 børn i hver

børnehavetype. I den første undersøgelsesrunde fik jeg 24 skemaer retur. Resultatet af denne

undersøgelse ser grafisk sådan ud:

Undersøgelse april 2004

0

100

200

300

400

1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27

Hjemmebørnehave x faktorUdflytter x faktor

Halvanden måned senere fik jeg 22 skemaer retur, idet to børn i mellemtiden var stoppet i

hjemmebørnehaven. Det fik denne grafiske udformning:

Undersøgelse maj 2004

050

100150200250300

1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27

Hjemmebørnehave x faktorUdflytter x faktor

14

Da en videreforarbejdning af talmaterialet kræver adgang til en netbaseret betalingstjeneste,

har jeg ikke bearbejdet mine egne tal yderligere. Jeg må dog anføre, at det ikke er de

talmæssige værdier, der skal vurderes, men de signifikante forskelle, der er fremkommet ved

besvarelsen af de stillede 27 spørgsmål. Uden at gå i detaljer ses det for det første, at børnene

i udflytterbørnehaven ikke entydigt har en bedre koncentrationsevne end børnene i

hjemmebørnehaven. For det andet ses der store forskel på, hvordan pædagogerne har bedømt

børnene i henholdsvis april og maj måned. Man kan gisne på, om det skyldes, at skemaerne er

udfyldt på en god eller dårlig dag for børnene. Det kan også skyldes, at pædagogerne har

ment, at de skulle beskytte børnene i forhold til et sådan skema, fordi de efter almindelig

pædagogisk standard i øvrigt ikke har en bekymrende adfærd. Skemaet kunne også være

udfyldt for at hjælpe mig eller skade mig i mit projekt. Projektbeskrivelsen har været kendt i

børnehaven siden det tidlige forår. Men alle disse gisninger ville efter min mening være en

bekræftelse på, at børns og voksnes adfærd er kontekstuelt bestemt, og at det ikke lader sig

gøre at lave denne type undersøgelser uden, at der bliver taget forbehold for alle menneskelige

faktorer. Set under et er resultatet af undersøgelsen så mudret og ugennemskueligt, at det ikke

er muligt at uddrage et generaliserbart resultat.

Jeg vil lade professor i sociologi ved Hunter College i New York Manfred Kuechler8

fremkomme med følgende betragtning om clusteranalyse, som er den metode, forfatterne til

Børns Udeleg har brugt til videre analyse af deres data.

”Personally, I am rather skeptical of this approach. Like some forms of cluster

analysis or some uses of stepwise regression, there is very little substantive

thought involved. You simply let some formal statistical criterion (like

maximizing "explained variance") decide which model represents the data. A

fishing expedition rather than a theory/substance driven approach; or "number

crunching" rather than "statistical modeling". But great for "tea leaves readers"

and therefore quite popular in marketing research” (personlig e-mail

korrespondance maj 2004).

8 Professor Manfred Kuechler var med til at grundlægge International Social Survey Program (ISSP), som i dag udfører sociologiske undersøgelser i 38 lande. Han var initiativtager til SOFTSTAT-konferencen, som siden 1982 har medvirket til udvikling af software til analyse af sociologiske data. I 1985 blev han professor ved Florida State University i afdelingen for politiske og sociologiske studier. I 1988 blev han ansat i sit nuværende professorat ved Hunter College, hvor hans forskningsområde er politisk sociologi, offentlig opinion, vælgerbevægelser og sociale bevægelser. Hans hovedområde er i dag Internettet, dets sociale konsekvenser og dets muligheder i læring generelt inden for det akademiske område. Manfred Kuechler har fået publiceret mere end 100 videnskabelige artikler og bøger inden for sine forskningsområder.(kilde bl.a.: http://urban.hunter.cuny.edu/~mkuechle/kue-cv.html)

15

I undersøgelsen Projekt UdeleG bruger man også ADDES-testen, som den er udformet efter

den svenske undersøgelse Ute på dagis. I modsætning til den svenske afprøvning afholdt

lektorerne bag den danske undersøgelse et kursus for at komme frem til en fælles forståelse

af, hvad skemaet indeholder og for at gøre opmærksom på de usikkerheder, der ligger i

skemaet. Her er deres vurdering af testen (Projekt UdeleG: 2004: 85):

”Testens anvendelighed afhænger af:

• At pædagogerne gennem kursus i og afprøvning af testen, har forudsætninger

for at udføre observationerne i testskemaet.

• At de er opmærksomme på de usikkerhedsmomenter, der ligger i, at det er

gennemsnitstal for en periode, der opereres med for de enkelte parametre i

testen, og for det enkelte barn.

• Afprøvningen af den justerede koncentrationstest viser, at metoden er et godt

redskab for pædagogerne i den daglige pædagogiske praksis, og at testen kan

påvise forskelle i det enkelte barns koncentrationsevne, når det er i institutionen

og i skoven.”

De erfaringer, som jeg fik tilbagemelding på fra pædagogerne i min børnehave, svarer til

anvendeligheden opridset i sidste punkt. ADDES-skemaet kan bruges til at dokumentere

børns observerbare vanskeligheder med koncentration, f.eks. hvis pædagogen har mistanke

om DAMP eller lignende psykiske vanskeligheder med at begå sig i et givent socialt miljø.

I Projekt UdeleG har man undladt at bearbejde data efter metoden brugt i Børns Udeleg

begrundet i, at der var et alt for spinkelt datagrundlag til stede. Forfatterne bag Projekt

UdeleG har ikke offentliggjort de data, de har indsamlet, derfor er det naturligvis ikke muligt

at sammenligne tendenserne i Børns Udeleg, Projekt UdeleG og min undersøgelse. Det er dog

tydeligt, at forfatterne bag Projekt UdeleG er opmærksomme på, at et brugbart

undersøgelsesresultat afhænger af, at de involverede personer, der skal teste børnene, fra

starten har det samme teoretiske og praktiske udgangspunkt.

16

Andre faktorer I de næste afsnit vil jeg gennemgå de andre faktorer af social art, som jeg mener, der burde

have være taget højde for i Børns Udeleg. Jeg har udelukkende taget udgangspunkt i de

oplysninger, som jeg har kunnet uddrage fra bogen.

Hvilke faktorer kan have haft indflydelse på undersøgelsens resultat? Til dels anvender forskerne bag Børns Udeleg en positivistisk traditionel forskningsmetode

med kvantitative data (Børns udeleg: 2000: 46). Dvs. at de næsten udelukkende tager

udgangspunkt i målbare og synlige data og ikke i rapporten tager forbehold for de mange

andre forhold, der skal indregnes, når børns adfærd skal bedømmes f.eks. samspillet

børn/voksne og barn/barn i institutionen. Ganske vist tager de forbehold på et enkelt punkt

for de sociale forhold, der er medspillere i en observation, der har børnenes sociale adfærd

som forskningsmål. I valget af børnehaver har de gennemgået forældrene ud fra en social

klassifikation som det ses herunder.

Erhverv Lekatten Statarlängan

Akademikere 6 5Plejere og omsorgspersonale 4 6Handel og restaurant 6 3Studerende 9 0Kunstnere 0 2Arbejdere 0 3Landmænd 0 1Arbejdsløse 0 1Uoplyst 5 6

Den signifikante forskel i erhverv udgøres af gruppen studerende som opgives til at være

universitetsstuderende o.l. Et spørgsmål som ikke er besvaret i denne undersøgelse er, hvilken

type studier med eventuel studielængde forældrene er i gang med, og om de studerer ud fra at

aktiveringskrav, som det kendes fra det danske sociale system. Altså om det har baggrund i

sociale forhold. Forskellen kan dog også have baggrund i aldersmæssige forhold.

Sociale levevilkår I Børns Udeleg er oplyst, at Lekatten er beliggende i et område, hvor arbejdsløshed og sociale

problemer er noget mere udbredt end i resten af Malmø. Familiernes økonomiske situation er

efter det oplyste anstrengt, hvilket bevirker, at nærområdet er det primære levested (Børns

udeleg: 2000: 49).

17

Statarlängans børn bor i landsbymiljøer eller i småbyerne Klippan og Ljungbyhed. Klippan

Kommune, som omfatter hele området har i alt 15.500 indbyggere9. Børnene lever i

nogenlunde stabile opvækstvilkår, hvilket ifølge Børns Udeleg sandsynligvis afspejler

situationen mellem land og by (Børns udeleg: 2000: 52).

Opvækstvilkårene for børnene i de to børnehaver er altså ud fra det foreliggende markant

forskellige.

Civilstand I gennemgangen af forældrenes civilstand er det oplyst, at der i bybørnehaven Lekatten er otte

børn med enlige forældre mens der i Statarlängan kun er to (Børns udeleg: 2000: 35). En

svensk undersøgelse lavet for den svenske Socialstyrelsen og offentliggjort i det engelske

medicinske tidsskrift Lancet i 200310 har sammenlignet op mod 65.000 børn af enlige

forældre med omkring 920.000 børn, der voksede op med både mor og far. Resultatet viste en

fordoblet risiko for psykiske sygdomme, selvmord og selvmordsforsøg samt skader og

misbrug for de enliges børn. Andre blandt andet danske undersøgelser har tidligere påvist, at

det at leve alene med kun en forældre er en social begivenhed, som kan påvirke barnet i

negativ retning.

Børnehavernes historie og pædagogik Lekatten

Om Lekatten er det oplyst, at børnehaven er oprettet på kommunal initiativ i et nybygget

beboelseskvarter i det centrale Malmø. Børnehaven er et resultat af nedlæggelsen af en ældre

velfungerende mindre institution, som derefter er blevet rationaliseret for at kunne opfylde

kravene til en større børnehave. I Børns Udeleg er der ikke gjort rede for, hvilke konsekvenser

det har fået for samarbejdet i institutionen. Forfatterne til Børns Udeleg eksemplificerer den

uklare pædagogik ved at anføre, at institutionens teoretiske og metodiske metoder er alment

formulerede og svarer til hvad der statsligt er fastlagt for kommunale institutioner (Børns

Udeleg: 2000: 48). Begge børnehaver har i forbindelse med projektet lavet

dagbogsoptegnelser og her fremgår det, at personalesituationen i Lekatten ikke er problemfri.

Børnehaven oplever ofte perioder med sygdom blandt personalet, hvor resten af personalet

skal få institutionen til at fungere. I undersøgelsesperioden fik Lekatten ny ledelse som

9 www.klippan.se/index.php?mapp=594&dok=1339

10 Mortality, severe morbidity, and injury in children living with single parents in Sweden: a population-based study , By: Gunilla Ringback Weitoft, Anders Hjern, Bengt Haglund, Måns Rosén The Lancet 1/25/2003, Vol. 361, Issue 9354

18

medførte en forandret arbejdssituation. Personalets oplevelse af institutionsmiljøet kan

sammenfattes i dette citat fra forfatternes opsummering af dagbogsoptegnelserne fra Lekatten

(Børns Udeleg: 2000: 79)

”Når man læser dagbogsoptegnelserne, får man en stærk følelse af, at

personalet kæmper hårdt, men kæmper i modvind. Personalet udtrykker ikke

nogen direkte stolthed over deres arbejde eller over børnehavemiljøet. Der

findes snarere tegn på afmagt i forhold til arbejdet, og man aner, at der er tale

om en personalegruppe, som trænger til at blive synlig og få anerkendelse for

det hårde arbejde, som lægges for dagen. Institutionen har heller ikke nogen

klar pædagogisk profil der på den måde kunne have fungeret som en form for

sammentømrende element”

Sammenfattende en institution, hvor personalet tydeligvis ikke oplever arbejdsglæde

sandsynligvis med baggrund i at der mangler et pædagogisk sigte og med baggrund i aktuelle

ledelsesproblemer. Dette kunne forklare høj sygefravær blandt personalet. Den manglende

motivation vil derefter naturligt smitte af på børnenes oplevelse af pædagogerne og af

pædagogernes oplevelse af børnene. Der er efter min mening ikke belæg for at konkludere, at

problemerne overvejende skyldes institutionsformen, altså at børnehaven er beliggende midt i

et storbymiljø.

11

11 Det var først den fjerde ansatte, jeg mødte, der havde hørt om, at der engang var skrevet en bog – Ute på dagis - om Lekatten. Køkkendamen har været ansat i otte år og kunne erindre et eller andet. Resten af de i alt otte ansatte er forholdsvis nye. Lederen har tre institutioner under sig, så hun/han er der ikke så tit. Institutionen har 36 børn indskrevet i alderen 0-6 år. 2/3 af dem har ”udenlandsk baggrund”, men hvilken begrebsmæssig betydning det har, fandt jeg ikke ud af. Ved rundvisningen inde på Lekatten hæftede jeg mig ved, at der herskede en pinlig orden i alle legerummene. Legetøjet stod på hylderne selv i de rum, hvor børnene opholdt sig alene. Desuden var der en stilhed, som man ikke oplever i en dansk børnehave, hvor der er børn. Børnene kiggede på mig, når jeg kom rundt, men udviste ikke synlig nysgerrighed. Det kan selvfølgelig skyldes, at de ikke er vant til mænd i børnehaven, og at jeg snakkede dansk. Umiddelbart så det ud til, at børnehaven har megen indendørsplads med mange små lege- og aktivitetsrum. Förskolan tilbyder tre måltider om dagen ”lavet fra grunden”, som den meget flinke køkkendame fortalte.

”Al boldspil inden for dette område er forbudt” står der på skilte, der omkranser hele legeområdet ved børnehaven Lekatten i Malmø. Jeg undrede mig over, at der ikke var børn på legepladsen på denne varme solskinsdag i slutningen af maj. Personalet begrundede det med, at naboerne, som hovedsageligt er pensionister, klager over børnenes ”skrig og skrål”. Børnehaven holder til i underetagen i huset til højre.

19

Statarlängan Statarlängan er oprettet som et forældrekollektiv på initiativ af to pædagoger. De to mødtes i

Friluftsfrämjandets (svarer nogenlunde til Friluftsrådet I Danmark) auspicier og besluttede at

afprøve foreningens ideer om naturbørnehaver. Et indkaldt forældremøde gav meget stor

tilslutning til oprettelse af en børnehave og i 1991 flyttede de ind i Skånegård ved siden af

herregården Herrevadskloster. Siden bogen blev skrevet er der yderligere åbnet en privatskole

op til 5. klasse og et fritidshjem. De pædagogiske mål er meget klare og er på børnehavens

hjemmeside illustreret således for førskolebørnene12:

Det fremgår af Børns Udeleg, at personalet stræber efter, at forældrene er engagerede i

børnehavens daglige drift ved at have ansvar og indblik i børnehavens dagligdag. Forældrene

står for den ugentlige rengøring og for hovedrengøring og desuden vikarierer forældrene ved

sygdom og ved videreuddannelse blandt personalet (Børns Udeleg: 2000: 52). Det må altså

antages, at forældre som ikke kan mønstre det nødvendige overskud til at honorere

børnehavens store krav til engagement vil fravælge institutionen. I modsætning til Lekatten,

som tit oplever personalemæssige frafald, antager jeg, at Statarlängan bliver dækket ind af

forældrene, og derfor kan fastholde en kontinuerlig pædagogisk indsats.

12 http://hymer.klippan.se/iurochskur/index.htm

20

Et udpluk af forfatternes opsummering af dagbogsoptegnelserne fra Statarlängan giver indtryk

af et personale, som er meget engageret (Børns Udeleg: 2000: 121-123):

”Statarlängans pædagogiske profil er tydelig, og personalet har foretaget et

bevidst valg, da de søgte hertil, hvilket afspejles i dagbogsoptegnelsernes

positive grundtone. At være indstillet på at opholde sig udendørs, må ses som en

forudsætning for, at en sådan pædagogik skal kunne fungere… Den entusiasme

som personalet giver udtryk for i dagbøgerne, præger formodentlig også

personalets attituder overfor børnene….

Den målsætning som personalet satte op for livet i det fri forekommer klart at

gennemsyre hele institutionen, såvel på et idé – og holdningsmæssigt plan, som i

hverdagens praktiske udformning og indhold. Dette afspejler også betydningen

af de muligheder, personalet har haft for at påvirke valget af børnehavens

beliggenhed, samt deres indretning og indhold….

Overensstemmelsen mellem det personalet ønsker at nå, og det der er praktisk

muligt, udgør grundlaget for skabelsen af positive stemninger, som efterhånden

forstærker sig selv.”

Statarlängan er tydeligvis en institution, hvor personalet arbejder i harmoni med hinanden,

med børnene og forældrene. Institutionen har en aktiv forældrekreds, som har overskud til at

engagere sig i børnenes hverdag, og hvor forældrene tilsyneladende ikke har store sociale

problemer. Der er efter min mening ikke belæg for at konkludere, at baggrunden for

institutionens succes og fortsatte udbygning overvejende skyldes dets naturomgivelser.

Statarlängan ligger i et landsbymiljø nær skov og vand Foto fra Statarlängans hjemmeside

21

Samlet vurdering af Statarlängan og Lekatten Forfatterne bag Børns Udeleg har bestræbt sig på at finde børnehaver, der tilsyneladende kun

adskilte sig ved forskellighederne i de ydre miljøer. På trods heraf ser det ud til, at der er

store forskelle i børnenes fysiske opvækstmiljøer og i børnenes sociale betingelser i de to

børnehavemiljøer. Det pædagogiske personale har vidt forskellige arbejdsbetingelser, som

dermed giver sig afgørende udslag i deres opfattelse af børnehaven som arbejdsplads. Min

samlede vurdering ud fra oplysningerne i Børns Udeleg er derfor, at børnehaverne hverken i

det ydre miljø, som forfatterne har hæftet sig ved, eller i børnehavernes sociale

rekrutteringsgrundlag lader sig sammenligne.

Gik alle træer frem på rad i deres magt og vælde, de lærte ej et lille barn at trave eller tælle. Frit efter Brorson

Illustration Sofie Hertz

22

Ændret forældresammensætning? Udgivelsen af Ute på Dagis i 1997 og den danske oversættelse Børns Udeleg i 2000 vakte,

som tidligere nævnt, en del opsigt i de danske medier og medierne hæftede sig i overvejende

grad ved rapportens konklusioner om børns påståede bedre koncentrationsevne. Et opslag på

søgemaskinen Google13 på bogens titel giver 157 hits fra de nordiske lande, Tyskland,

Schweiz, Storbritannien og USA, hvor hovedparten af siderne ukritisk refererer til

undersøgelsen og fremhæver naturmiljøets indvirkning på børns koncentrationsevne.

Friluftsrådet refererer i en folder til børns øgede koncentrationsevne ved udeleg

(Naturlegepladser: 1998: 3). Inden for den pædagogiske litteratur har Mogens Hansen

fremhævet rapportens konklusioner omkring børnenes øgede koncentration som det vigtigste

resultat af undersøgelsen (Hansen:2002: 60). Rapporten indgår desuden i et utal af

pædagogstuderendes projekter. Den har som uimodsigeligt dokument lejret sig i den

pædagogiske virksomhed.

For at få et fingerpeg om denne fælles reference har bevirket ændret sammensætning i de

københavnske udflytterbørnehaver har jeg lavet en socialanalyse af

forældresammensætningen i hjemmebørnehaven og udflytterbørnehaven, hvor jeg selv

arbejder. Disse børnehaver er beliggende i det nordvestlige København i et område, der er

kendt for at have store sociale problemer, men som også rummer store middelklassekvarterer,

hvor forældrene har lov til at benytte børnehaven. Materialet er naturligvis spinkelt, men

indikerer, at min formodning er rigtig. I opstillingen har jeg brugt Socialforskningsinstituttets

socialgruppeinddeling hentet fra www.leksikon.org.

13 www.google.dk

23

Mødre Fædre Mødre fædre

Socialgruppe I Selvstændige i byerhverv og funktionærer med lang, videregående uddannelse eller selvstændige i byerhverv med 21 ansatte og derover og funktionærer med 51 underordnede eller derover.

1 3 1 7

Socialgruppe II Selvstændige i byerhverv og funktionærer med mellemlang, videregående uddannelse eller selvstændige i byerhverv med 6-20 ansatte og funktionærer med 11-50 underordnede.

7 2 18 13

Socialgruppe III

Selvstændige i byerhverv med 0-5 ansatte, gårdejere og funktionærer med 1-10 underordnede.

3 3 3 2

Socialgruppe IV

Funktionærer med 0 underordnede, faglærte arbejdere og husmænd.

5 9 3 5

Socialgruppe V Ikke-faglærte arbejdere. 4 1 5 2Ledige eller hjemmegående

8 2 2 0

Studerende 3 0 9 9Ikke oplyst 1 4 3 3

I socialgruppe II ses en markant ændring af forældresammensætningen fra 9 før

konklusionerne i Børns Udeleg slog igennem og til 31 i dag. Denne gruppe består

hovedsageligt af forældre med mellemlange uddannelser inden for børne- ungeområdet -

lærere og pædagoger. Et erhvervsområde som traditionelt følger med i den pædagogiske debat

og sandsynligvis vil anbringe deres børn, hvor de mener børnene vil få de bedste

opvækstbetingelser. Andre indikatorer på en ændring af forældresammensætningen er et

forholdsvis stort antal ledige blandt tidligere forældre. Det fremgår ikke af denne

socialgruppeinddeling, men i den nuværende forældregruppe er der 1 ledig, mens der tidligere

var 8 hovedsageligt enlige kvinder. Ligeledes er der en markant ændring af antallet af

studerende, hvor hovedparten er universitetsstuderende, hvilket heller ikke fremgår af

inddelingen.

Social selektion Tallene fra børnehaven, hvor jeg arbejder, viser, at der sandsynligvis er sket et skift i den

sociale sammensætning i udflytterbørnehaverne i Københavns Kommune. For at få be- eller

afkræftet denne formodning tog jeg telefonisk kontakt til alle udflytterbørnehaver i

kommunen og spurgte, hvor mange tosprogede børn med ikke-vestlig kulturbaggrund, de for

Indskrevne børn

Børn udgået af børnehaven

24

øjeblikket havde indskrevet.14 Af de 48 udflytterbørnehaver som jeg fik svar fra med i alt

2102 børn indskrevet er kun 79 børn tosprogede med ikke vestlig baggrund. Det var også

gennemgående at disse tosprogede børn ikke havde problemer med at tale dansk. Disse børn

fik ikke ekstra undervisning af en talepædagog.

Når jeg trækker tallene ud fra brokvartererne indre og ydre Nørrebro med en høj

indvandrerkoncentration viser det sig at ud af 11 udflytterbørnehaver med 423 børn er der 33

børn der er tosprogede efter de nævnte kriterier. Dvs. at der i kvarterer domineret af

indvandrere er børnehaver, der samler børnene op og sender dem ud i naturen, som består af

børn med næsten 100% dansk baggrund, mens naboinstitutionen består af næsten 100% børn

med anden etnisk ikke-vestlig baggrund. Socialforskningsinstituttets undersøgelse Mange veje

til integration (Mange veje til integration:2002: 62-63) fastslår, at den økonomiske situation

for familier med ikke-vestlig baggrund generelt er ringere end for resten af befolkningen.

Disse familier er præget af høj arbejdsløshed, af at have dårligere betalt fortrinsvis ufaglært

arbejde, og af en ringere boligstandard end den øvrige del af befolkningen. Alene ud fra mine

egne undersøgelser kan jeg svare bekræftende på, at udflytterbørnehaverne i København

fremmer en social selektion.

Konsulent Niels Glavind har for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udarbejdet en

undersøgelse, der viser de samme tendenser. Niels Glavind bygger sin undersøgelse på en

registersamkørsel i Danmarks Statistik af daginstitutionsbrugerne med en række registre, der

karakteriserer forældrenes sociale, familiemæssige, uddannelsesmæssige, boligmæssige,

etniske forhold m.v. Udgangspunktet er det register, som kan dannes af Kommunedatas

betalingssystem til indkrævning af forældrebetaling og bygger på 487.565 brugere af

daginstitutioner. Undersøgelsen viser, at landet som helhed er opdelt i A og B

institutioner.(Glavind 2004)

14 Jeg fandt hurtigt ud af, at for at få et korrekt svar og et svar hvor jeg havde fælles referenceramme med de adspurgte fortrinsvis ledere af børnehaven, skulle både tosprogede og ikke-vestlig indgå i spørgsmålet. Både i udflytterbørnehaven, hvor jeg arbejder, og i de adspurgte børnehaver er der mange tosprogede børn. De fleste af disse er imidlertid tosprogede, fordi enten moderen eller faderen har vestlig baggrund fortrinsvis fra det angelsaksiske område. En enkelt børnehave var domineret af færøske og islandske børn. Når børnene kaldes tosprogede, er det fordi, forældrene har valgt, at den udenlandske ægtefælles sprog skal indgå som barnets andet nationalsprog. Disse børn har normalt ikke problemer med at udtrykke sig på dansk, og familien befinder sig normalt i den øvre del af SFI´s socialgruppeinddeling.

25

I en artikel bygget op omkring Niels Glavinds undersøgelse skriver Lars Olsen fra Ugebrevet

A4, som har bestilt undersøgelsen (Ugebrevet A4 18. maj 2004):

”Godt halvdelen af børnene på indre Nørrebro går i kvarterets »fine«

daginstitutioner. Her er mere end hver tredje forældre akademiker, og kun hver

tiende barn har en såkaldt socialt svag hjemmebaggrund. Der er også 17

procent indvandrerbørn, men typisk fra ressourcestærke indvandrerhjem.

Henne om hjørnet ser billedet helt anderledes ud. Knap halvdelen af børnene på

Nørrebro går på de socialt belastede institutioner. Her er halvdelen

indvandrerbørn og en hel del børn af forældre på kontanthjælp. Der er også

danske børn fra socialt svage hjem. Alt i alt har omkring 40 procent af børnene i

disse institutioner en svag hjemmebaggrund. Og akademikerne går en stor bue

udenom, når de vælger vuggestue og børnehave til deres børn – kun hver tiende

er akademikerbarn.”

Som nævnt tidligere viser Glavinds undersøgelse, at det er en generel tendens i alle landets

daginstitutioner, at der sker en social opdeling. Umiddelbart kunne det tyde på, at opdelingen

ikke kun skyldes den indflydelse, som Børns Udeleg har haft på forældrenes forståelse af

naturbørnehavers positive indflydelse på børns udvikling. Ph.d., lektor Bente Jensen fra

Institut for pædagogisk sociologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet anfører om

mekanikken i opdelingen, at den skyldes, at ressourcestærke forældre fravælger institutioner

med mange indvandrerbørn eller børn fra problemfamilier. Hun peger på, at der opstår en

negativ spiral (Ugebrevet A4 18. maj 2004):

Skemaet er hentet fra Ugebrevet A4´s hjemmeside

26

”Det har store følger for personalets arbejdsmiljø, hvis der er mange socialt

belastede børn på en institution – især fordi der ikke følger ekstra ressourcer

med. Vi ser tendenser til, at det kan blive for belastende at arbejde der, og at det

erfarne personale søger væk. Dermed bliver det sværere at bryde den negative

sociale arv, fordi netop erfarent personale har stor betydning for at stimulere

børnene. Men den negative spiral kan også bestå i, at de ressourcestærke

forældre flytter deres børn, og at institutionen dermed bliver endnu mere

belastet.”

For min tese om at ændringen kunne skyldes konklusionerne i Børns Udeleg taler imidlertid,

at den store ændring af institutionssammensætningen er sket efter 1997, hvor bogen udkom. I

denne periode fra 1997 er antallet af indvandrerbørn i institutioner med mange socialt

belastede børn steget fra 25% til 45% i 2002 ifølge Glavinds undersøgelse. I samme periode

er der sket en kraftig udbygning af antallet af udflytterbørnehaver/naturbørnehaver i

Danmark. Desværre føres der ifølge Danmarks Statistik og Socialministeriet ikke statistik

over børnehavetyper i Danmark, men jeg har foretaget en optælling af nybyggede institutioner

i Københavns Kommune.15 Denne viser, at af 8 nye børnehaver er 5 udflytterbørnehaver. En

endelig bevisførelse for tesen om påvirkningen fra Børns Udeleg kræver imidlertid, at der

laves en spørgeundersøgelse blandt forældre med børn i de pågældende institutioner.

15 http://www.kbhbase.kk.dk/kbhbase/service.nsf/5d6687cdfc6b834441256d910034dc49/04e05c3cd11c358541256db70042f352?OpenDocument

27

Samlet vurdering I Bent Hamers norske komedie Salmer fra kjøkkenet bliver observanten Folke sendt ud af det

svenske Hjemmenes Forskningsinstitut for at foretage en klinisk observation af den norske

eneboer Isak og hans gøremål i køkkenet. Formålet er igennem observation af 18 forskellige

køkkener at rationalisere køkkenarbejdet. Opgaven viser sig hurtigt at være umulig i forhold

til de opstillede kriterier, at observanten og den observerede ikke må tale sammen, fordi det

vil spolere forsøget i forhold til det positivistiske udgangspunkt. Kommunikativt kan

dilemmaet illustreres med Watzlawicks teori om, at man ikke kan ikke-kommunikere

(Qvortrup: 1998: 162). Selv om der ikke er en verbal kommunikation imellem Folke og Isak

er der i høj grad en nonverbal, som for Isak er så ubehagelig, at han vælger at lave sin mad i

soveværelset og spise den på første sal. Til sidst må de to give efter for den sympati, der

opstår af de interaktive nonverbale forbindelser.

Er det muligt at lave empiri blandt mennesker uden at tage hensyn til relationer og de sym- og

antipatier der opstår ved menneskeligt samvær? Vil man kunne beskrive menneskers

væremåde og deres relationer alene ud fra de fysiske omgivelser, som de befinder sig i? Der

er en menneskelig faktor til stede i al forskning inden for det pædagogiske område. Området

egner sig ikke til positivistiske forskningsmetoder, fordi der altid vil være vedhæftet store

usikkerhedsmomenter i de afsluttende konklusioner.

Forskerne bag Børns Udeleg har intet sted i bogen taget forbehold for de kontekstuelle

faktorer, som kan have haft indvirkning på deres klare konklusion om, at børn der færdes

meget i naturen automatisk opnår bedre koncentrationsevne end børn, der ikke gør.

Hvis jeg skal svare klart på min problemformulering - Er der en entydig sammenhæng mellem

børns koncentrationsevne og deres mulighed for dagligt at have adgang til naturarealer? – må

det ud fra undersøgelsen i Børns Udeleg være nej overhovedet ikke.

Beskrivelserne af urbaniteten omkring børnehaverne Lekatten i storbyen Malmø og

Statarlängan ved landsbyen Ljungbyhed er beskrivelser af to forskellige verdener. Den første

er tilsyneladende præget af områdets sociale problemer og den anden af fraværet af disse. Det

må nødvendigvis give vidt forskellige udgangspunkter for det pædagogiske arbejde.

Lekatten beskrives som en arbejdsplads, hvor der er ledelsesmæssige problemer, og som

måske på baggrund af dette mangler en klar pædagogisk profil. Det vil automatisk give

frustrationer og manglende arbejdsglæde og dermed en negativ holdning til arbejdspladsen og

sandsynligvis også influere på pædagogernes forhold til børnene. Min vurdering af Lekatten

er, at den ikke egner sig til empiriske undersøgelser af den art, som der er foretaget i Børns

Udeleg. Der er måske nærmere brug for, at områdets pædagogiske konsulent, hvis en sådan

ordning findes i Sverige, hjælper institutionen på fode, og får taget hånd om de tydelige

28

problemer, som institutionen har. Det kunne være ved at tilføre børnehaven de nødvendige

personalemæssige ressourcer, og ved at give den en klar pædagogisk profil, som tager hensyn

til dens beliggenhed i en storby med alle de sociale problemer, der er i en sådan. Men også

med de aktivitetsmæssige muligheder, som Malmø giver af f.eks. kulturel art. Børn udvikles

bedst i samværet med engagerede voksne. Om engagementet manifesteres i glæden ved

indendørs aktiviteter som male/tegne, museumsbesøg og bearbejdelse af disse indtryk,

musikalske aktiviteter eller andet har mindre betydning, når blot børnene kan mærke, at de

voksne er aktive og engagerede medspillere.

Pædagogerne i naturbørnehaven Statarlängan udviser ud fra det beskrevne en tydelig glæde

ved naturen og dets muligheder. Deres engagement vil naturligvis smitte af på de børn, der

går i børnehaven. Pædagogerne har en positiv holdning til arbejdspladsen, og det giver en

positiv tilgang til børnene. Institutionen tiltrækker engagerede forældre, som endda bruger

deres tid til at få institutionen til at fungere ved at gå ind som vikarer ved personalemæssigt

frafald.

Jeg vil konkludere, at ud fra beskrivelserne i Børns Udeleg af de to undersøgte institutioner og

på baggrund af analyserne i denne opgave er resultatet af undersøgelsen omkring børns

koncentration ikke generaliserbar. Jeg vil desuden afvise validiteten af den foretagne

undersøgelse, fordi der ikke er taget højde for de menneskelige faktorer, der influerer på

besvarelsen af de stillede spørgsmål i metoden ADDES. Forfatterne har f.eks. ikke givet de

involverede pædagoger et fælles udgangspunkt, da de skulle udfylde skemaet.

Virkningerne i Danmark Ute på dagis danske oversættelse Børns Udeleg har sat dagsordenen for udbygningen af

institutionstyper i Danmark. Rapportens ensidigt positive fremstilling af naturbørnehaver, har

medvirket til en politisk bestemt kraftig udbygning af udflytterbørnehaver, naturbørnehaver

og skovbørnehaver igennem de seneste år. I sig selv er det positivt set i lyset af, at børn med

adgang til store naturarealer motorisk udvikler sig bedre end børn der ikke har disse

muligheder. Det er det umiddelbare sundhedsmæssige aspekt. Problemet er, at den måde

udbygningen er sket på har fremmet en skævvridning af rekrutteringen til børnehaver i

Danmark. De fattiges børn går i børnehave i byen og de riges børn bliver kørt ud på landet.

Det har været fremført også på min arbejdsplads, at denne skævvridning alene har

udgangspunkt i kulturelle forskel. Børn med forankring i vestlig kultur går i naturbørnehaver

mens børn med en anden kulturbaggrund bliver i byen. Det er et område, som kunne danne

udgangspunkt for flere undersøgelser. Jeg tror, med baggrund i mine egne erfaringer, at

forskellene i rekrutteringsgrundlag har en social årsag. Det kunne være noget så prosaisk, som

at når man færdes i naturen, så slider man på tøjet, og det bliver beskidt. Jeg hører til den

29

generation, hvor katastrofen ved at falde og slå knæet ikke lå i, at knæet blev en blodig masse,

men at der var gået hul på bukserne. Når den første forårssol viste sig, var det på med de korte

bukser.

Jeg mener, at den ukritiske mediemæssige promovering af Børns Udeleg og dens

internalisering i den pædagogiske bevidsthed afgørende har præget den pædagogiske

tænkning i de sidste syv år i Danmark. Er det muligt at en enkelt publikation skulle kunne få

denne påståede indflydelse? For få år siden var mantraet i den pædagogiske debat det

kompetente barn, der herefter dannede udgangspunkt for selvforvaltningspædagogikken.

Mange børnehaver ændrede over tid pædagogisk linie. Det skete med udgangspunkt i Daniel

Sterns studier af nyfødte børns medfødte kompetencer. Denne retning endte efter nogens

mening i laissez-faire i mange børnehaver.

Problemløsning Det er ikke hensigtsmæssigt, at de københavnske børneinstitutioner er socialt opdelt endda i

områder, hvor socialt velstillede og socialt dårligt stillede familier bor side om side. På den

ene side er der pladsmæssige årsager til, at udbygningen af børnepasningsområdet sker uden

for byen og på den anden side, er denne udbygning med til fremme en klassedeling af

børnene.

En løsning kunne være, at nye udflytterbørnehaver blev oprettet i tilknytning til eksisterende

faste institutioner, og at børnene derefter skiftedes til at komme ud af byen. Det er mit indtryk,

at der hvor denne model er indført, er der en mere hensigtsmæssig social blanding af børnene.

En anden løsning kunne være fra politisk side at modvirke denne opdeling, ved at ophæve det

frie institutionsvalg.

En tredje løsning kunne være at tilføre de børnehaver ekstra ressourcer , som har store sociale

problemer koncentreret. Det kunne ske ved at øge normeringen af pædagoger eller ved at

nedsætte børnetallet i de berørte institutioner.

30

Litteraturliste:

Bruner, Jerome S.

Mening i handling, oversat af Henrik Stamer Hedin. - 1. udgave. - Århus : Klim, 1999

Børns udeleg : betingelser og betydning / Patrik Grahn ... m.fl. ; oversat fra svensk og

bearbejdet af Morten Frederiksen ... m.fl. ; redaktion Hanne Dot. - 1. udgave. - København:

Børn & Unge, 2000

Glavind, Niels

Det delte Danmark: Daginstitutioner: Ulige vilkår for indsats mod ”Negativ social arv”

Notat udarbejdet af AErådet for Ugebrevet A4: 2004

Hansen, Mogens

Børn og opmærksomhed : om opmærksomhedens psykologi og pædagogik - København:

Gyldendal, 2002.

Koefoed, Birgitte Gade, Anne Margrethe Nielsen, Lis M. Keiding:

Udvalgte miljøfaktorers betydning for børns sygelighed i daginstitutioner

Ugeskrift for læger. - Årg. 164, nr. 49 (2002). - S. 5759-5764

Kuhn, Thomas S.

Videnskabens revolutioner / oversat fra amerikansk af Knud Haakonssen. - Fremad, 1973

Mange veje til integration : resultater og perspektiver fra Socialforskningsinstituttets

forskning om etniske minoriteter / redigeret af Connie Carøe Christiannsen, Garbi Schmidt. -

København: Socialforskningsinstituttet , 2002

Marx, Karl og Friederich Engels:

Udvalgte skrifter Bind I

Forord til Til kritikken af den politiske økonomi s. 354-358

København: Forlaget Tiden, 1952

31

Mortality, severe morbidity, and injury in children living with single parents in Sweden: a

population-based study , By: Gunilla Ringback Weitoft, Anders Hjern, Bengt Haglund,

Måns Rosén

The Lancet 1/25/2003, Vol. 361, Issue 9354

Nielsen, Glen

Barrierer for børns bevægelsesaktivitet

- En empirisk undersøgelse på baggrund af en teoretisk analyse

Speciale foråret 2004

Samfundsvidenskabelig og humanistisk overbygning Institut for Idræt - Københavns

Universitet

Ikke offentlig tilgængelig. Kan efter aftale med forfatteren downloades fra hjemmesiden

http://hjem.get2net.dk/jan_lars_nielsen/Glen%20Nielsen.pdf

Nyrop-Larsen, Tina

Naturlegepladser : et idéhæfte

udarbejdet af Friluftsrådet, 1998, Forlag: Frie Børnehaver

Projekt UdeleG: Naturens betydning for menneskets udvikling, samt dets fysiske og psykiske

velbefindende.

Udarbejdet af seminarielektorerne Lise Lamprecht, Susse Mohr Markmann og Flemming

Tybjerg (2004)

Qvortrup, Lars: Det hyperkomplekse samfund : 14 fortællinger om informationssamfundet. -

1. udgave, 1. oplag. - København: Gyldendal, 1998

Rødder i rivende udvikling

Politiken 8. maj 2004 5. sektion side 12

Hjemme godt – ude bedst

Politiken 8. maj 2004 5. sektion side 13

Sommer, Dion B.

Barndomspsykologi : udvikling i en forandret verden - 2. reviderede udgave. - København:

Hans Reitzel, 2003

32

Udviklingspsykologiske teorier / redigeret af Espen Jerlang ; Kapitel 9: Den kulturhistoriske

skole: Espen Jerlang og Susanne Ringsted - 3. udgave - Kbh. : Hans Reitzel, 2003

Ute på dagis : Hur använder barn daghemsgården? Utformningen av daghemsgården och dess

betydelse för lek, motorik och koncentrationsförmåga

Patrik Grahn m.fl.1997

MOVIUM-sekretariatet för den yttre miljön vid Sveriges Lantbruksuniversitet

Vild leg giver kloge børn

Politiken 13 september 1997, Lørdagsliv side 7

Vild leg gi'r klogere børn

B.T. 22 september 1997, 1. sektion side 16

Wedderkopp, Niels, cand.scient. Lars Bo Andersen, Henrik Steen Hansen & bach.scient.

Karsten Froberg:

Fedme blandt børn – med særlig vægt på danske forhold

Ugeskrift for læger. - Årg. 163, nr. 21 (2001). - S. 2907-2912

Witte, Mikael

Verdens bedste vuggestue - 1. udgave. – København: Frydenlund, 2003

33

Bilag

Observationsskema efter „ADDES" af Stephen B. McCarney

Barnets navn: Observatørens navn: Observationsdato:

Instruktioner: • For hvert barn og for hver gang der noteres, skal der bruges et nyt skema. Hele skemaet

behøves ikke udfyldt på en gang. • Det er nok at skrive: Det sker i løbet af nogle dage. • Hver observatør udfylder skemaet selvstændigt uden at diskutere det med andre observatører. • Marker i ruden foran hver påstand i hvilken grad barnet opfører sig på en bestemt

måde ved at anvende en graduering mellem 0 og 4. • Vigtigt: Visse observationspunkter virker mindre relevante med hensyn til barnets alder. Ved de

fremtidige vurderinger af observationerne tages dette med i beregningerne. Barnet sammenlignes kun med andre børn i samme aldersgruppe.

Anvend skalaen (0 - 4) nedenfor når du bedømmer barnets måde at være på. Hvis du ikke har set barnet opføre sig på en bestemt måde skal du markere „Opfører sig ikke på denne måde" dvs. (0). Ellers vurderer du hvor almindelig adfærden er. Hver påstand skal vurderes. Lad ikke nogen ruder være tomme.

0 _ Opfører sig ikke på denne måde: 1 _ En til flere gange om måneden.

2 _ En til flere gange om ugen.

3 _ En til flere gange om dagen. 4 _ En til flere gange i timen.

34

Påstande der vurderes:

_ 1. Bliver let distraheret af aktiviteter rundt om andre børn, personalet osv. _ 2. Lytter ikke til hvad andre siger. _ 3. Retter ikke opmærksomheden mod, eller kan ikke holde opmærksomheden på

vigtige lyde i de nærmeste omgivelser. _ 4. Har svært ved aktiviteter der kræver at man lytter (f.eks. ved samlinger). _ 5. Spørgsmål og irettesættelser må gentages ustandselig. _ 6. Har svært ved at koncentrere sig ( f.eks. at blive ved med at gøre en ting , følge en samtale

osv.) _ 7. Har svært ved at holde orden på sine ting. _ 8. Lytter ikke til eller følger instrukser. _ 9. Glemmer (glemmer ting, glemmer at aflevere ting det har lånt, eller at gøre ting osv.) _ 10. Skifter fra den ene aktivitet til den anden uden at afslutte den første. _ 11. Kan kun holde opmærksomheden på den samme ting i korte øjeblikke. _ 12. Formår ikke at beskæftige sig eller løse opgaver selvstændigt (må huskes på ting, kan ikke

påbegynde eller afslutte gøremål uden hjælp osv.) . _ 13. Haster gennem en aktivitet eller opgave uden at tage hensyn til rigtigheden og

kvaliteten af udførelsen. _ 14. Det er nødvendigt med øjenkontakt for at hun/han skal lytte opmærksomt. _ 15. Kan ikke huske rækkefølgen på daglige rutiner. _ 16. Følger ikke personalets instruktioner (F.eks gør ikke som der bliver sagt). _ 17. Venter ikke på sin tur i aktiviteter og spil. _ 18. Tager ting fra andre. _ 19. Afbryder når andre taler. _ 20. Er impulsiv ( f.eks. reagerer umiddelbart i situationer uden at tænke først). _ 21. Bliver let frustreret (f.eks. giver let op, gør sig ikke umage osv.). _ 22. Trænger sig på andre ( f.eks. når de vil være i fred eller er optaget af en aktivitet). _ 23. Det lykkes ikke at gøre tingene i den rækkefølge, der er nødvendig ( f.ek. ved for-

skellige aktiviteter eller når hun/han anvender værktøj). _ 24. Forstyrrer andre børn, når de forsøger at lege eller lave noget. _ 25. Ignorerer konsekvenserne af sine handlinger ( f.eks. når barnet ved at det

han/hun gør, får negative konsekvenser, men gør det alligevel). _ 26. Kommer ud for ulykker, som sker på grund af impulsivitet eller tankeløshed . _ 27. Virker rastløs (skifter hele tiden stilling, når han/hun sidder).

Herunder kan du skrive om andet der påvirker barnet og dets situation i børnehaven: