Build Up Skills

Status Quo rapporten

Workshop på Teknologisk Institut

22. marts 2012

Jesper KraghStatens Byggeforskningsinstitut

AALBORG UNIVERSITTET

Status Quo rapporten

Indhold

Den danske bygningsmasseNationale politikker og strategier frem mod 2020Statistik for energiforbrug og arbejdskraftScenarier for nødvendige energibesparelsestiltagEksisterende byggeuddannelser

ErhvervsuddannelserVideregående uddannelserEfter- og videreuddannelser

Uddannelsesmæssige mangler og behov frem mod 2020Uddannelsesmæssige barriererKonklusion

Energistatistik 2010

Energiforbruget anvendt i bygninger (husholdninger og handels- og serviceerhverv) har i alle årene ligget på lidt over 40 % af det samlede korrigerede forbrug.

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

-

100 000

200 000

300 000

400 000

500 000

600 000

700 000Endeligt korriget energiforbrug

Husholdninger

Handels- og serviceerhverv

Produktionserhverv

Transport

Ikke energiformål

Ende

ligt e

nerg

iforb

rug

[TJ]

Energistatistik 2010 (2)

Siden 1990 er energiforbruget til opvarmning steget med ca. 3 %, hvilket skal ses i sammenhæng med at det opvarmede bygningsareal tilsvarende er steget med ca. 19 %.

Det opvarmede areal 2012BBR anvendelseskode Antal

[-]Opvarmet areal*

[m²]Areal andel

[%]110

Stuehus 121.250 22.671.509 5,0

120

Enfamiliehus (Parcelhus) 1.092.810 158.204.680 34,8

130

Række/kædehus 237.321 35.815.094 7,9

140

Etagebolig 90.163 83.700.924 18,4

150

Kollegium 1.818 1.421.596 0,3

160

Døgninstitution 4.503 4.532.201 1,0

190

And. helårsbolig 5.953 742.474 0,2

210

Erhverv/landbrug** 481.358 - -

220

Erhverv/industri** 71.012 - -

230

Forsyningsanlæg** 19.346 - -

290

And. produktions bygning** 15.669 - -

310

Transportanlæg 15.815 6.537.379 1,4

320

Kontor/handel 78.720 68.913.696 15,2

330

Hotel og service 14.735 6.700.658 1,5

390

And. handel/service 4.994 1.432.460 0,3

410

Kulturbygning 11.603 5.098.278 1,1

420

Undervisning 19.404 22.684.382 5,0

430

Sygehus 2.444 4.608.629 1,0

440

Daginstitution 8.905 3.576.547 0,8

490

And. institution 3.462 1.577.815 0,3

510

Sommerhus 223.090 16.244.161 3,6

520

Feriebygning 4.415 896.456 0,2

530

Sportsanlæg 9.174 6.487.790 1,4

540

Kolonihavehus 16.266 552.166 0,1

590

And. fritidsbygninger 16.046 1.881.555 0,4

Bygningsmassens alder

Før 1930 1931 - 1950 1951 - 1960 1961 - 1972 1973 - 1978 1979 - 1998 Efter 19980

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100Bygningsmassen opvarmede areal efter alder

Opva

rmet

are

al [m

io. m

²]

NybyggeriDen årlige gennemsnitlige stigning for den samlede opvarmede bygningsmasse er ca. 1 % - men der er store udsving.

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 -

200,000

400,000

600,000

800,000

1,000,000

1,200,000

1,400,000

1,600,000

1,800,000 Enfamiliehuse (120) - årligt opført opvarmet areal

Opva

rmet

are

al [m

²]

Fredet og bevaringsværdige bygningerAnvendelseskode

Opvarmet fredet ellerbevaringsværdigt areal

[m²]

Andel

[%] 110 Stuehus 254.019 1,1

120 Parcelhus 565.921 0,4

130 Række/kædehus 343.509 1,0

140 Etagebolig 1.359.608 1,6

150 Kollegium 13.613 1,0

160 Døgninstitution 78.338 1,7

190 And. helårsbolig 32.663 4,4

310 Transportanlæg 53.127 0,8

320 Kontor/handel 1.483.315 2,2

330 Hotel og service 228.673 3,4

390 And. hand/serv. 25.420 1,8

410 Kulturbygning 519.795 10,2

420 Undervisning 301.406 1,3

430 Sygehus 79.380 1,7

440 Daginstitution 25.830 0,7

490 And. institution 89.711 5,7

510 Sommerhus 20.166 0,1

520 Feriebygning 9.576 1,1

530 Sportsanlæg 43.148 0,7

540 Kolonihavehus 866 0,2

590 And. fritidsbygn 14.116 0,8Total 5.542.200 1,2

Samlet udgør fredet og bevaringsværdige bygninger ca. 1%

Energimærkning af bygninger

15%

85%

Før 1979

A1/A2/B/C

D/E/F/G

77%

23%

Efter 1979

A1/A2/B/C

D/E/F/G

Energibesparelsespotentialer (1)

< 100 100 - 200 > 200 -

10 20 30 40 50 60 70 80 90

100 110 120 130 140

Isoleringsniveau for lofter i den danske bygningsmasse

Stuehuse

Enfamiliehuse

Rækkehuse

Etageboligbyggeri

Kontor og handel

Isoleringstykkelse [mm]

Tag/

loft

area

l [m

io. m

²]

10 %

36 %

54 %

Energibesparelsespotentialer (2)

< 2,0(Energirude)

2,0 - 3,5(Termorude)

> 3,5(Et lag glas)

-

2

4

6

8

10

12

14

16

18

20

22

24

Facadevinduer og døre i den danske bygningsmasse

Stuehuse

Enfamiliehuse

Rækkehuse

Etageboligbyggeri

Kontor og handel

U-værdi for vinduet [W/m²K]

Vind

ues-

og

døra

real

[mio

. m²]

38 %

59 %

3 %

Energibesparelsespotentialer (3)

< 88 88 - 95 > 95 -

20,000

40,000

60,000

80,000

100,000

120,000

140,000

160,000

180,000

200,000

Oliekedler i den danske bygningsmasse

Stuehuse

Enfamiliehuse

Rækkehuse

Etagebolig

Kontor og handel

Virkningsgrad ved dellast [%]

Anta

l [-]

Vores Energi –Målsætninger for 2020

Den styrkede energispareindsats, der følger med udspillet, forventes at medføre, at den gennemsnitlige husstand reducerer energiforbruget med 8 - 10 pct. i 2020.Energibesparelser kan fx opnås gennem bedre isolering af tag/loft, gulv og vægge og ved skift til mere energieffektivevinduer eller mere effektive apparater.

- mens vi venter på den Energiaftale 2012

Frem mod 2020 reduceres bruttoenergiforbruget med 8 pct. i forhold til 2010.

Scenarier for nødvendige energibesparelsestiltagScenarie ADet optimistiske, hvor forhold der kan have en positiv indflydelse medregnes

Scenarie BDet konservative, hvor forhold der kan have en negativ indflydelse medregnes

Scenarier - antagelser Periode for gennemførelse af fremtidige energibesparelsestiltag 2015 - 2020 (begge år. inkl.)

Hvordan vil det gå fra 2012 – 2014 ?Scenarie AEnergiforbruget til opvarmning reduceres med 1 % pr. år i årene 2012 – 2014Scenarie BDer antages uændret energiforbrug til opvarmning frem til 2015

”Gør-det-selv” arbejde

Scenarie A:Der medregnes tiltag svarende til 10 % af den samlede besparelseScenarie B:Effekten af ”gør-det-selv” arbejde medregnes ikke

Scenarier - antagelser (2)Forbedret termisk komfort - reduceret energibesparelse

Scenarie ATiltagenes effekt reduceres ikkeScenarie BTiltagenes effekt reduceres med 10 %(1 °C højere rumtemperatur)

For nogle tiltag som fx installation af solceller eller udskiftning af pumper vil det ikke medføre en reduktion af opvarmningsforbruget men derimod i elforbruget. Effekten af disse tiltag kan dermed ikke helt indgå på samme måde som de øvrige varmebesparelsestiltag og de opgøres derfor separat.

Reduktion af elforbrug

Scenarier - antagelser (3) Forbedret termisk komfort - reduceret energibesparelse

Scenarie ATiltagenes effekt reduceres ikkeScenarie BTiltagenes effekt reduceres med 10 %(1 °C højere rumtemperatur)

For nogle tiltag som fx installation af solceller eller udskiftning af pumper vil det ikke medføre en reduktion af opvarmningsforbruget men derimod i elforbruget. Effekten af disse tiltag kan dermed ikke helt indgå på samme måde som de øvrige varmebesparelsestiltag og de opgøres derfor separat.

Reduktion af elforbrug

Scenarier - antagelser (4)

Baseret på Energiløsninger fra Videncenter for energibesparelser i bygninger Klimaskærm Efterisolering af loft/tagEfterisolering af facadeEfterisolering af gulve

Hulmursisolering Udskiftning af vinduer og døreUdskiftning af ovenlysvinduerUdskiftning af ruder Tætning af klimaskærm?

Varmeinstallation og ventilation Udskiftning af gaskedelUdskiftning af fjernvarmevekslerUdskiftning af varmtvandsbeholderUdskiftning af oliekedel?

VarmekonverteringFra olie til fjernvarmeFra olie til naturgasFra olie til varmepumpeFra el til varmepumpe Ventilation med varmegenvinding

Vedvarende energikilder JordvarmeanlægLuftvarmepumpeSolvarmeanlægSolcelleanlæg

El-besparende tiltagUdskiftning af pumperUdskiftning af ventilatorer

Eftersyn af ventilationsanlæg og varmeanlæg Belysningsanlæg

Supplerende tiltag:

Hovedtyper af energibesparelsestiltag

Mindre tiltag: Scenarie A: Mindre tiltag udgør 10%Scenarie B: Mindre tiltag medregnes ikke

Scenarie A – det optimistiskeOmfang for nødvendige årlige tiltag for enfamiliehuse

Stuehuse, enfamiliehuse og rækkehuse (ca. 1.450.000 bygninger)

Energirenoveringstiltag Årlig enhedsbesparelse Omfang for tiltag pr. år

Årlig besparelse

[kWh/m²] / [kWh/stk.] [m²] / [stk.] [kWh]

Klimaskærm Efterisolering af loft/skunk/skråvægge 15 2.000.000 30.000.000 Facade efterisolering 100 300.000 30.000.000 Hulmursisolering 90 200.000 18.000.000 Efterisolering af gulve/terrændæk 20 500.000 10.000.000 Udskiftning af vinduer og døre 110 1.000.000 110.000.000 Udskiftning af ovenlysvinduer 90 100.000 9.000.000Installationer Udskiftning af fjernvarmevekslere 1.500 20.000 30.000.000 Udskiftning af gaskedel 5.000 15.000 75.000.000 Konvertering fra olie til VP 13.500 10.000 135.000.000 Konvertering fra olie til fjernvarme 4.300 10.000 43.000.000 Udskiftning af varmtvandsbeholdere 180 20.000 3.600.000 Eftersyn af varmeanlæg 500 25.000 12.500.000 Ventilation med VGV 6.000 5.000 30.000.000 Solvarmeanlæg (8 m²) 4.000 5.000 20.000.000 Solcelleanlæg (36 m²) 4.000 5.000 (20.000.000) Udskiftning af cirkulationspumper 350 20.000 (7.000.000)

Hvad er realistisk ?

Implementering af EPBD recast og RES-direktivetFormålet med bestemmelserne i direktivet er at de skal bidrage til at EU når 2020-målene:

20 % reduktion i energiforbruget,20 % reduktion af de samlede udledninger af drivhusgasser20 % mere brug af energi fra vedvarende energikilder

Energimærkning af bygninger, energieftersyn af ventilations- og klimaanlæg samt eftersyn af oliefyrede kedel- og varmeanlæg

• Bygningsreglementet• Loven om fremme af energibesparelser i bygninger

I Danmark implementeres direktivets bestemmelser hovedsageligt gennem:

Beregningsmodel (Sbi)

Byggeperiode

Stue-huse

Enfamilie-huse

Række-huse

Etage-boliger

Handel &Service Total

Før 1850 1 1 0,1 0,2 0,6 2

1850-1930 4 11 1 7 4 27

1931-1950 1 6 1 5 2 14

1951-1960 0,2 5 1 2 2 9

1961-1972 0,2 10 1 3 5 20

1973-1978 0,1 5 1 1 2 9

1979-1998 0,1 3 2 2 5 12

1999-2006 0,1 1 0 1 2 4

2007- 0,0 0,4 0,2 0,2 0,8 2

Total 6 42 7 21 23 100

Fordeling af netto-energiforbrug [%]