a iv o

M©:

sot o

F0 1

. 10

ngi s

eD

aiv o

M

Trafikselskabet MoviaGammel Køge Landevej 32500 Valby

www.moviatrafik.dk

Januar 2011Bussen på vej

Bussen på vej

En vejledning, der præciserer Movia’s ønsker til vejanlæg, stoppesteder og busterminaler som supplement til vejreglerne

Januar 2011

Udgivet januar 2011

Trafikselskabet MoviaTrafik & RådgivningscenterGammel Køge Landevej 3DK 2500 Valby

Telefon: 36131686Telefax: 36131695E-mail: movia@moviatrafik.dkWeb : www.moviatrafik.dk

Redaktion og foto : Trafikinspektør Stig Prehn, MoviaGrafisk design og tegninger: Janbo Offset 3. udgave

ISBN nr.: 87-991802-9-4

”Bussen på vej” er en opdateret Movia-udgave afHT- og HUR-udgaverne af ”Bussen kommer” fra 1998 og 2002.

Movia

Trafikselskabet Movia er en politisk ledet myndighed for det østlige Danmark bestående af Region Hovedstaden og Region Sjælland, samt 45 kommuner. Movia samarbejder med disse om region- og trafikplanlægning samt om driften af Movia busserne, Lokalbane- og Regionstog.

Movia, Trafik & Rådgivningscenter, har udar-bejdet dette hæfte. Det omfatter busdriftens mange aspekter omkring Movia-bussernes ønsker til vejanlæg, stoppesteder og buster-minaler og sammenhængen til Lokalbane- og Regionstogs, DSBs og Metroens forpladser.

3

Bussen på vejForord af Per Gellert

Bustyper i Movia

Busstoppestedet Bussen holderStoppestedets funktionBussernes kørsel til stoppestedetInd- og udstigningsarealerCykelstier ved stoppestederStoppestedsstandere i MoviaLæskærme og stoppestedsinventarBelysning ved stoppestedetKabelrør til informatikVendesløjfe med stoppestedStoppestedsudforming

BusterminalerTrafikknudepunkter for lokal- og regional trafik Masterplan for trafikterminaler Busterminalens indretningFaciliteter til buschaufførerneDimensionering af terminalenTil- og frakørselsforholdKørselsforsøg i fuld skalaKys og Kør - Parker og RejsIngen bakkende busser i Movia-området-CykelparkeringTog/bus korrespondanceMulige busterminalløsninger

Længdeopstilling langs en busgadeØ-løsning/central perronLamelperronInteligente busterminaler

Terminalløsninger

BusprioriteringBussens fremkommelighed Trafikplan 2009Højprioriteret indsats fra MoviaLokale busprioriteringsprojekter er også vigtigeBusbanerBussignalerFremrykket signalanlægBusstyrede signalanlægBusveje og bussluserBussluser med bevægelige stelerBus/ligeud i svingbanerMyldretids standsningsforbudBustrafik ved vejarbejder

Hastighedsdæmpede vejeBustrafik på miljøprioriterede vejeLokale trafiksaneringerArbejdstilsynet anbefalerHastighedsdæmpende bumpBump på busbetjente vejeMåling af G-påvirkning ved vejbumpModificerede cirkelbump Trapezbump og hævede flader Busvenlige løsningerKombinationsbump PukkrlbumpPudebumpDynamiske vejbumpBusstoppesteder i vejindsnævringerBusvenlig fartdæmpningBusser og rundkørslerMinirundkørslerForsætning på busbetjente veje

4

5

6

10

18

25

Indhold

4 Bussen på vej

Movias anbefalingerI denne vejledning har Movia, Trafik & Rådgivningscenter samlet en række anbefalinger til trafiktekniske løsninger ud fra de erfaringer, som STS, VT, HT, HUR og Movia har gjort i tidens løb. Anbefalingerne er et supplement til vejreglerne, og de går nogle steder videre end gældende vejregler/EU-regler. Knebne trafikale løsninger kan imidlertid være pro-blematiske, når hundredvis af chauffører i forskellige bustyper skal benytte faciliteterne døgnet og året igennem i al slags vejr.

Busvenlig trafikteknik – et vigtigt signal i dagligdagen1.290 busser og 4.500 buschauffører på 570 buslinier er rygraden i Movias busdrift i de 45 kommuner i Region Hovedstaden og Region Sjælland, hvor 23 busoperatører åretrundt udfører den daglige drift. De mange busser af vidt forskellig type servicerer Movia-områdets over 213 mio. årlige brugere ved 15.200 stoppesteder og på over 200 busterminaler. Det sker i tæt tilknytning til tognettet eller på rene busterminaler.

I planlægningen af de trafiktekniske løsninger, som vejmyndighederne i kommuner, eller Vejdirektoratet foretager, bør busserne have en central placering. Mange steder er der stor konkurrence om pladsen mellem de forskellige trafikantarter. Det er derfor vigtigt, at Movia allerede på et tidligt tidspunkt inddrages i et snævert samarbejde med vej-myndighederne med henblik på at etablere de bedst mulige forhold for den fremtidige trafikbetjening. Til det formål er Movia, Trafik & Rådgivningscenter samt de lokale Movia-trafiktjenester de naturlige samarbejdspartnere.

Movia, Trafik & Rådgivningscenter vil gerne bidrage til rigtige trafiktekniske løsninger tilpasset morgendagens bustrafik til gavn for passagerer, chauffører, handicappede, cyklister og bilister. Movia, Trafik & Rådgivningscenter har flere modeller for udformningen af:-et moderne og funktionelt stoppestedsmiljø i by og på land-fleksible og overskuelige busterminaler og vendepladser-optimal busprioritering på gader og i signalanlæg-en busvenlig udformning af hastighedsdæmpende tiltag på busbetjente veje

Finansiering af terminal- og busprioriteringsprojekterMovia har ikke mulighed for at medfinansiere forbedringer på terminaler og vejanlæg, men bistår gerne vejmyndighederne med at søge tilskud fra statslige investeringspuljer. Movia stiller til gengæld gerne vores rådgivning til rådighed, og helst fra projektets start, så de bedste løsninger opnås.

Bussen på vejDet er en god ide at bruge hæftet og vores fagviden allerede tidligt i planlægningen, så rigelige pladskrav tilgodeses for den kollektive trafik.

Kontakt Movia, Trafik & Rådgivningscenter eller de lokale trafiktjenester og få startet en dialog om aktuelle projekter.

Per Gellert

Centerchef, Movia, Trafik & Rådgivningscenter

5Bustyper i Movia

Med indførelsen af 13,7 m busser, dobbeltdækkerbusser, service-busser og citybusser blev variatio-nen af bybusser i Movias område meget stor.

Før lavgulvsbusserne vandt indpas i bybilledet, var alle bybussers hoveddimensioner stort set ens.De havde samme:• akselafstand • højde• svingradier.

I dag er forskellene tydelige medmange forskellige producenter,lavgulvsløsninger og busprodu-

Hertil kommer, at busserneogså er vokset i højden –fra standardbussernes 313 cmtil gasbussernes 335 cmog dobbeltdækkernes 410 cm.

Færdelsloven har fastsatbusbredden til 255 cm.Med spejludhæng på op til 30 cmgiver busbredder over 315 cm.

Bussernes dimensioner harsåledes stor betydning forindretningen af de mangeveje, stoppesteder og terminaler, der etableres i kommuner og regioner.

Movia, Trafik & Rådgivningscenterønsker derfor en tidlig dialog herom, når der planlægges æn-dringer af infrastrukturen.

8,6 m servicebus. HBL: 313x255x860 cm

9,0 m telebus. HBL: 313x255x900 cm

12 m standardbus. HBL: 313x255x1200 cm

13,7 m bus. HBL: 313 x255x1370 cm

18 m ledbus. HBL: 313x255x1800 cm

12 m gasbus. HBL: 335x255x1200 cm

12 m dobbeltdækkerbus. HBL: 410x255x1200 cm

7 m citybus. HBL: 269x220x707 cm

6

”Bussen holder”I Movia findes der næsten 15.500 stoppesteder fordelt jævnt over by og land. Movia anbefaler, at der etableres gode stoppe-stedsforhold for alle, da busstoppestedet er pas-sagerens første hånds indtryk af den kollektive trafik. Stoppestedet bør være så bredt, at gang- linjen mellem/uden om stander, læskærm og affaldskurv sikkrer, at passagerer, barnevogne og kørestole kan passerer uden problemer. Præcise anbefalinger om placering af diverse elementer, belægninger, trafiksikkerhed og information. kan ses i “Bussen holder” på Movia’s hjemmeside.

Stoppestedets funktionDet er vigtigt, at stoppestedsmiljøet er funk-tionelt, lyst og venligt og tilgodeser de krav, som passagererne har til information, vente- og læmuligheder. Det er også vigtigt, at det fungerer sammen med andet byinventar, som naturligt hører til ved stoppestedet.

Busstoppestedets enkelte delelementer skal anbringes, så de ikke generer fodgængere, barnevogne eller den rengøring og sneryd- ning, som også hører til et funktionelt stop-pestedsmiljø. Mange stoppesteder benyttes hele døgnet, hvorfor en hensigtsmæssig belysning også hører til et godt stoppe-stedsmiljø.

Stoppestedsmiljøet omfatter også gangveje og nærhed til det lokale stisystem. Det er der-for vigtigt, at stoppestedsmiljøet udformes, så det modsvarer forskellige handicappedes krav. I den forbindelse anbefales det, at ud-formningen af stoppestedet underlægges en tilgængelighedsrevision.

Bussernes kørsel til stoppestedetGode stoppestedsforhold har stor betydning for bussernes fremkommelighed. Fremrykkede stoppesteder sikrer, at busserne ikke “lukkes inde” i en buslomme. Derved opnås en smidi-gere og hurtigere kørsel. Det er også vigtigt, at busserne kan komme helt ind til kantstenen.Ved selve stoppestedet bør anvendes affasede betonkantsten maks. 8 cm høje, så bussernes dæk og karrosseri ikke beskadiges ved ind- og udsving. Moderne busser kan desuden sænkes til gavn for bevægelseshæmmede. Afvandingsforholdene bør dimensioneres, så at ventende buspassagerer ikke oversprøjtes.

Nødvendige bestanddele i busstoppestedet

Den indbyrdes placering af læskærm, infostander, papirkurv samt evt. cykelstativ bør gennemtænkes nøje, som her på Hvidovrevej

Stoppestedsmiljø med affasede kantsten ved busstop, Gladsaxe Trafikplads

Busstoppestedet

�

Stoppestedsstander og andet byudstyr an-bringes mindst 50 cm fra kantsten, så side-spejl på indsvingende bus og karrosseri for udsvingene busser ikke kolliderer med dem.

Ind- og udstigningsarealerVed stoppestedet bør der altid være et fast og jævnt underlag, der dækker hele stoppesteds-arealet, så ind- og udstigning for bevægelses-hæmmede kan ske problemfrit.Ved stoppestedet bør anvendes taktile belæg-ninger eller anden varierende belægning på det sted, hvor bussens indstigningsdør nor-malt vil være. Herudover bør ledelinier ned-fræses i fortov og gangvej, så svagtseende ledes sikkert til og fra stoppestedet.

Cykelstier ved stoppestederI byområder er der ofte cykelstier i forbindelse med stoppestedet. Når buspassagererne sti-ger af- eller på bussen direkte fra cykelstien, skal cyklisten vise hensyn og holde tilbage.Ved større stoppesteder bør der laves en perron på 2m bredde på yderkanten af cykel-stien, så ind- og udstigning kan ske uden konflikt, Buspasssagerer har vigepligt, når de krydser cykkelstien fra busperronen.

Movia ønsker altid hævede cykelstier el-ler fortovsarealer ud for stoppestederne, så ind- og udstigning for buspassagererne ikke bliver vanskelig. Kantstenen bør ikke være højere end 8 cm, hvis busserne ved indkørsel til stoppestedet får karroseriet ind over kant-stenen.

Busstoppestedet

Taktilt område med ganglinie til opholdsplads udfor bussens fordør ved nyanlagt busterminal, Maribo station

2m bred stoppestedshelle med plads til stoppestedsinventar.Ved Andebakken, Frederiksberg kommune.

Busstop i Slagelse anlagt med stiplede kantlinier, så bussen kan komme ind til kants-tenen. Cyklisterne må afvente bussens fremkørsel eller passere venstre om bussen.

HUSK !

Gode til- og fra kørselsforholdSolid vejbelægningAffasede kantstenPassagerhelle ved cykelstiOptimale gangvejeStoppestedsstander min. 50 cm fra vej100 cm gangvej mellem læskærm og vejTaktil-belægning ved busindgang for blindeLæskærm med • bænk• trafikkort• affaldskurv• cykelparkering• tilstrækkelig belysning

8 Busstoppestedet

Læskærme og stoppestedsinventar

Som udgangspunkt bør alle stoppesteder have læskærme. I tyndt befolkede områder er læskærme lige så vigtige for passagerer og deres rejseoplevelser som på Nørrebrogade.Kommunerne opsætter læskærme ved større busstoppesteder. Movia har passagertal til brug for prioritering af hvilke stoppesteder, der bør have læskærme først. Læskærmene bør opsættes, så ventende buspassagerer og buschauffører får øjenkontakt så tidligt som muligt. I læskærmen bør der være siddemu-lighed, information og belysning.

Læskærmen placeres, så rengøring og snerydning kan ske uden problemer. Ved læskærmen bør der være en affaldskurv og cykelstativer til 5-10 cykler afhængig af stop-pestedets størrelse.

Belysning af stoppestedetEt busstoppested bør altid placeres tæt på en lyskilde. Stoppestedstander og læskærm bør så vidt muligt være belyst så trafikinformatio-nen kan læses under alle forhold. En vurdering heraf medtages i projektet. Køreplansinforma-tion bør altid vende mod en lyskilde.I reklamefinansierede læskærme vil trafik-kort ofte være belyst af reklamevitrinen, der tænder samtidig med gadebelysningen.Infostandere bør etableres med indlagt lys som baggrund for køreplanerne, hvilket kan kræve fremføring af el.

Kabelrør til informatikMens realtidsinformation i stoppesteds-standerne kan klares med batteriløsninger, kræver belysning i standeren, opsætning af solceller eller trækning af kabler og kabelrør fra elforsyningen på stedet. Infostanderes fundament er forberedt hertil. Det er derfor hensigtsmæssigt allerede ved anlæg af nye stoppesteder at nedgrave kabelrør hertil. Dimensioneringen af disse aftales med Movia.

Projektering Movias anbefalinger til ovennævte trafiktekni-ske løsninger bør tages med i enhver projekter-ing som vejmyndighederne foretager.

Landstoppestedsmiljø med belysning

Busperroner bør have ramper og dykkede kantsten, her Sundbyvester Plads

Lokalbanetog, læskærmskoncept, Gørløse station

�Busstoppestedet

55 (65) m

19 (18,5) m

r=8 m

r=15 m

min

. 27,

5 m

r=40 m

45 (50) m

20 (19) m

min

. 27,

5 m

r=40 m

Vendesløjfe med stoppested til direkte indkørsel

18 m 40 m 18 m

2,7

m

18 m20 m18 m

2,7

m

18 m 30 m 18 m

2,7

m

18 m15 m18 m

2,7

m

13 m16 m 16 m

26 m 16 m16 m

26 m 13 m

PPP

PPP

18 m 26 m 18 m

2,7

m

18 m13 m18 m

2,7

m

Fremkommelig stoppestedsudforming på vej i byområde. 1:600

Udrykket stoppested giver naturlig plads til parkering

Stoppested langs vejkant, hvor vejprofilet tilpasses efter stoppestedet

2,7 m

2,7 m

10

Trafikknudepunkter for lokal- og regionaltrafik

Busterminalen er et vigtigt omstigningssted mellem regionale og lokale kollektive be-fordringsmidler og ligger ofte ved en togsta-tion. Trafikknudepunktet tiltrækker også taxier, biler, cyklister og fodgængere fra nærområdet. Det er derfor vigtigt, at terminal-ens skifte- og ventefaciliteter samt adgangs-forhold indrettes under hensyn til alle disse trafikarter.

Busterminalen er dels stoppested for gen-nemkørende buslinier dels endepunkt for flere buslinjer, og betjener bustrafik af en sådan mængde, at den kræver et særskilt om-råde afgrænset fra det øvrige vejnet. Termi-nalen skal indeholde stoppesteder for enkelte buslinjer – evt. separat afsætningsstoppested samt plads til henstilling af busser under ophold mv. Det er de enkelte kommuner, der står for busterminalindretning og vedligehold.

Som inspiration til fremtidige terminalløsnin-ger har Trafikstyrelsen i tæt samarbejde med Movia, DSB og Banedanmark udgivet ”Mas-terplan for trafik-terminaler i Østdanmark” i juli 2008. Erfaringerne fra tidligere projekter er, at resultatet bliver bedst, hvis Movia bliver indraget i nye projekter i de tidligste plan-lægningsfaser.

Busterminalens indretningBusterminalen bør indrettes med korte gang-afstande og overskuelige krydsningssteder, så trafikfarlige situationer undgås. Der bør etableres bedst mulige oversigts- og omstig-ningsforhold mellem de forskellige trafikarter. Busserne bør holde med front og destinatios-skilt mod adgangen til togperronnerne.Busterminalen dimentioneres til den maksi-male busbetjening. Den skal også være flek- sibel og kunne fungerer ved busdrift under togstop og fremtidige køreplandsændringer. Udover almindelig trafik skal der være plads til ekstrabusser og operatørbiler. Disse bus-reservepladser bør ligge i direkte tilknytning til terminalen. Derved minimeres tidsfaktoren mest muligt. Der bør i nødvendigt omfang sikres plads til turistbusser.

Busterminalen

Lamelopstilleng på busterminalen Buddinge st.

Masterplan for trafikterminaler i Østdanmark

11

KarosserikurveHjul / kørekurve1:500

Faciliteter til buschaufførerneIndretningen af en busterminal, lokalebe-hov mv. beregnes på basis af buslinjernes spidsbelastningsperiode, men bedømmes også efter fremtidig trafik. I forbindelse med renovering eller etablering af nye bustermi-naler, bør der afsættes det nødvendige areal til både personalefaciliteter og p-pladser for busoperatørernes biler.

Dimensionering af busterminalenBusterminalen skal indrettes, så der bliver mindst mulig kørsel for busserne og mindst mulig gangafstand for skiftende passagerer. Man bør undgå konflikter mellem busser og den øvrige trafik ved ind- og udkørsel fra termi-nalen, mellem busserne indbyrdes og mellem busser og fodgængere i terminalområdet.

En busterminal skal være fleksibel for tilpas-ning til nye og ændrede trafiktiltag, som f.eks. øget betjening og brug af 13,7 m busser. Busterminalens værdi som omstigningssted er afhængig af optimale kørerplaner, som bedst mulig koordinerer bus- og togdriftens ankomst- og afgangstider. Der vil som oftest være betydelige variationer i aktivitetsniveauet i løbet af dagen. Det er afgørende ved di-mensioneringen, at der tages hensyn til de forskellige situationer, samt at bustrafikken i maxtimen kan afvikles uden problemer.

Til- og frakørselsforholdBusterminalen bør indrettes med lette og sikre til- og frakørselsforhold. Den bør ind-rettes, så der ikke skal foretages bakke-manøvrer i terminalen. Busserne kan evt. anvises et nærliggende område med vende-mulighed. Ved ind- og udkørsel til terminalen bør busstyrede signaler med GPS eller dektorer sikre busserne hurtig og konfliktfri ind- og udkørsel. Det kan i nogle tilfælde være hensigtsmæs-sigt med centralt placerede afsætningsstop-pesteder eller et stoppestedspar udenfor ter-minalområdet. Ved busterminalen etableres taxipladser, mens “Kiss and ride”, cykel-og privatbilparkering placeres på arealer rundt omkring. Her bør busoperatørernes biler have en central placering.

Et eksempel på kørselsforhold ved en busterminal, Kokkedal Station. Den nordligste busperron med de snævreste kørselsforhold er normgivende for arealbehovet

Et eksempel på en 45° lamelløsning, Kokkedal Station

Busterminalen

12

Kørselsforsøg i fuld skalaHvis en ny busterminal skal anlægges under knebne arealforhold, anbefales det at udføre et kørselsforsøg i fuld skala, så kørekurverne bliver busvenlige. Movia hjælper gerne med at stille relevante bustyper til rådighed, så kør-selsgeometrien bliver tilfredsstillende.

Kys og Kør - Parkér og RejsFor at sikre, at så mange som muligt benytter kollektiv trafik frem for biler bør der etableres både “ Kys og Kør” samt “Parkér og Rejs” faciliteter tæt på terminalen, så busturen kan blive en del af den daglige befordring. Ved større busstoppesteder kan med fordel etableres “CykelParkér og Rejs” faciliteter.

Ingen bakkende busser i terminaler i Movia-områdetEn terminalløsning, hvor busserne ”dokker” og derefter bakker ud, accepteres fremover ikke i Movia-området, da det giver for stor risiko for ulykker med de mange skiftende buspassa-gerer omkring busterminalen

Busterminalen

Kørselsforsøg med en 18 m ledbus

HUSK !

Gode til- / frakørselsforholdSolid vejbelægningAffasede betonkantstenOptimale gangvejeTaktil-belægning ved busindgang for blindeLæskærm med • bænke• trafikkort• affaldskurv• god belysningKørekurver 5 km / timenBusfront mod togperronFleksibel busafviklingVente- / udkørselssignalerSænkede kantsten ved busrperronerKys og Kør standsningspladserChaufførfaciliteter - toiletterParker og Rejs parkeringspladser Cykelparkerings faciliteter

Busterminalen i Slagelse med længde- og savtand opstilling

Busterminal ved Hellerup station med 45° lamelopstilling.Optimal udkørsel fra terminalen gennem busstyret signalanlæg ved Callisensvej.

13Busterminalen

Cykel Parker og Rejs anlæg skal tilpasses omgivelserne og være en integreret del af cykelstinettet i den pågældende region eller kommune

Realtids- businformation ved Københavns Hovedbanegård i Bernstorfsgade

CykelparkeringSelvom kun forholdsvis få cykler til bus-sen, er der mange steder gode grunde til at forbedre cykelparkeringen ved busterminal-erne. Især ved de regionale busser, hvor der er langt mellem stoppestederne - her fungerer busstoppestederne som de kollektive trafik-knudepunkter i lokalområdet. Ved store bus-terminaler i byområderne er det også relevant at gøre noget mere ud af cykelparkeringen.

Cykel Parker og RejsRigtig mange mennesker benytter daglig cyklen til bus eller tog, og der er derfor et stort behov for at forbedre faciliteterne for cykler ved terminaler og stoppesteder.Movia vil gerne medvirke til at flere kombin-erer cykel og kollektiv trafik. Det forudsætter, at kommuner og vejmyndigheder etablerer flere cykelstativer ved stoppestederne samt at kvaliteten i form af flere overdækkede cykel-parkeringer udbygges. Ved flere S-bus-stop-pesteder er der allerede etableret cykel parker og rejs faciliteter. Dette indebærer, at stop-pestedet anlægges funktionelt og attraktivt med læskærm, bænke, affaldsbeholder samt overdækkket cykelparkering i et lyst og venligt miljø, der tilfredsstiller cyklisternes behov for komfort.

Tog/bus korrespondance Det er vigtigt at sikre, at de planlagte tog/buskorrespondancer kan holdes. Terminalerne skal være indrettet, så passagererne hurtigt, nemt og sikkert kan foretage skift, mens togpersonalet og buschauffører let kan få et overblik over, om de skal vente på passagerer, der er ved at foretage et skift.

Busterminalen foran Ballerup station har 16 buspladser med savtandsopstilling

14 Busterminalen

Mulige busterminalløsningerEn busterminal udformes normalt på en af følgende måder: • Langs en busgade• Ø-løsning/Central perron• Lamelperron• Inteligent busterminal

Afhængig af lokale forhold kan udformningen tillempes, rendyrkes eller være en kombina-tion af flere.

Længdeopstilling langs en busgadeOpstilling langs en busgade kan ske ved af-stigning enten på den ene eller begge sider af gaden. Dette kan også gøres med en savtand løsning, som kan være pladsbesparende og busvenlig. En vudering af mulige ventefacili-teter bør indgå i løsningsmulighederne. Hele eller dele af vejbanen bør reserveres ude-lukkende for busser af hensyn til fremkom-meligheden.

Ø-løsning/Central perron

Opstilling ved en central perron, en såkaldt Ø-løsning, så alle busser i princippet kan holde på alle pladser, er i sin rendyrkede form ens-rettet med uret. Alle busser har holde-plads for af- og påstigning ved perronen enten langs kantsten eller ved en savtandløsning.

Omstigning mellem forskellige buslinjer sker hurtigt på busøen. Kørebanerne på venstre side kan evt. udnyttes til reservebusser. Denne udformning giver gode muligheder for at sikre krydsningsveje til de omliggende funktioner via fodgængerfelt, gangtunnel eller fodgængerbro. Herudover får man et større område tilgængeligt for publikumsfaciliteter, ventesal, læskærme mm.

Hvis der forekommer gennemkørende buslin-jer i terminalen, er det en fordel med to ind- og udkørsler for at mindske køre- og rejsetiden. Enkelte busstop kan etableres på ydersiden af terminalen for i særlige tilfælde, at undgå tidskrævende kørsel ind i terminalområdet.

Savtand opstilling langs en busgade

Længdeopstilling langs en busgade

Ø-løsning/Central perron

Ø-løsning med savtand-opstilling

15

Lamelperron

Opstilling ved lameludformning findes i mange forskellige varianter. De mest almindelige er vinkelrette eller skråtstillede lameller i forskel-lige vinkler. Arealbehovet betyder meget, og ind- og udkørselsgeometrien bør ikke være for snæver, da forskellige bustyper kan benytte terminalen. Det forøger risikoen for at påkører faste genstande og ventende passagerer på perronerne.

Ved lamelopstilling må passagererne krydse trafikfladerne, og der bør derfor etableres fodgænger-felter i krydsningspunkter eller på langs af terminalen. I nogle terminaler kan det være aktuelt, at lade alle busser anvende samme afsætningsplads og så have separat påstigningsstoppested.

Inteligente busterminalerHvis pladsen er snæver ved selve trafik-knudepunktet, kan det være en mulighed, at bygge inteligente busterminaler. Her har bus-serne ikke faste stoppesteder, men ledes via variabel skiltning til de ledige bushavne, hvor passagererne på forhånd er blevet oplyst om bussernes ankomst og placering.Det totale arealbehov er normalt det samme, da der ofte skal etableres buffer-og depotarealer tæt på terminalen. I Movia er etableret en inteligent busterminal ved Næstved station.

Tilsvarende busterminaler findes også i Aalborg, Vejle og Viborg.

A

C

B

Inteligent busterminal i Næstved med informationstavle om bussernes afgangstid og stoppested

Busterminalen

45° lamelopstilling

90° lamelopstilling

Inteligent busterminal med lijne nr angivelse

16

12 m 10 m 12 m 10m

14 m 12 m 14 m 12m

18 m 14 m 18 m 14m

7,5m

7,5m

7,5m

16m 18

m 22m

30m 34

m

42m

12m 12

m

12m

12m

12m

12m

16m

3,5m3 m

Min. afstandMin. afstand

Min. afstand

Min. afstand

Min. afstand

Terminalløsning, længdeopstilling. 1:500

Terminalløsning, �0° lamelopstilling, en og to busser. 1:500

Busterminalen

1�

7 m

7 m

7 m

6 m 3,5

m3 m

9,5 m

22m

28m30

m

Min. afstand

Min. afstand

14,5 m 6 m

20 m

6 m 19,5 m

25 m

16,5 m 6 m

22 m

2m

12 m bus

27 m

7,5

m

Min. afstand

5 m

Terminalløsning, Ø-løsning med savtand. 1:500 Ishøj station 2010

Busterminalen

3,5m

3 m

9,5 m

7 m

7 m7

m

6 m

12 m15 m16 m

Min. afstandMin. afstand

Terminalløsning, 45° lamelopstiling to busser. 1:500

Terminalløsning, 45° lamelopstiling en bus. 1:500

8,5 m

8,5 m

10 m

Bussens fremkommelighedEn god fremkommelighed for busserne er af stor betydning for linjens regularitet og dermed også for linjens økonomi. Frem-kommeligheden kan optimeres gennem en række trafiktekniske tiltag, busprioritering i signalanlæg, busbaner, stoppestedsplacer-ing, udformning og afstand. De lokale tiltag er således væsentlige parametre for en god regularitet. En lang række sammenhængende tiltag resulterer i flere passagerer og dermed en forbedret driftsøkonomi.

Kort rejsetid og pålidelighed er nogle af kundernes højst prioriterede ønsker. Kundernes vurdering af den kollektive trafik hænger snævert sammen med køreplanernes overholdelse og bussernes regularitet. Frem-kommeligheden reduceres af den stigende biltrafik. Rejsetiden kan blive unødig lang, og regulariteten vanskelig at overholde, hvilket påvirker driftsøkonomien og servicen til pas-sagererne.

Trafikplan 200�

Movias målsætning for bussernes fremkom-melighed kan læses i ”Trafikplan 2009, hvor der er opstillet visioner, kvalitetsmål og ideer til styrkelse af den fremtidige kollektive trafik.Disse hastighedsmål for bussernes frem-kommelighed kan kun opnås gennem et tæt samarbejde med de lokale vejmyndigheder. Movia bør derfor på et tidligt tidspunkt ind-drages i planlagte trafik-, vej- og sikkerhed-sprojekter på busbetjente veje, så bussernes fremkommelighed forbedres eller i det mind-ste fastholdes.

Til dette formål findes en lang række tekniske virkemidler:

• Busstyrede signalanlæg• Bussignaler• Busbaner• Standsningsforbud• Fremrykkede stoppesteder• Forsignaler• Busveje• Bussluser• Bus/ligeud i svingbaner• Trafikstyrede signalanlæg ved vejarbejde

18 Busprioritering

1970 '75 '80 '85 '90 '95 20000

5

10

15

20

25

30

35

Københavns kommune

StorkøbenhavnNordsjællandMidtsjælland

Frederiksberg kommune

Helsingørmotorvejen

40

45Movia ialt

50

km Busbanestrækninger i Movia

Movia sydvest

2005 2010

50 km. busbaner sikrer fremkommelighed og regularitet på mange af Movias buslinier.

Højprioriteret indsats fra Movia

Movia ønsker fortsat at opprioritere indsatsen for en bedre fremkommelighed. Mange kom-muner har en god forståelse herfor, og ser en øget fremkommelighed for busserne ofte har en gavnlig effekt på trafikken som helhed, med hensyn til trængsel, miljø og sikkerhed.

Når kommuner, eller Vejdirektoratet planlæg-ger signalændringer bør Movia kontaktes fra start, så busserne kan blive tilgodeset i pro-jektet.

Tidligere var der mest fokus på enkeltprojek-ter, men gennem de sidste 10 år har mange vejmyndigheder i samarbejde med Movia søgt at skabe større og mere sammenhængende fremkommelighedsprojekter på længere strækninger – gennem hele kommunen eller på en hel buslinje.

Ved hjælp af forskellige værktøjer undersøges bussernes fremkommelighed på det over-ordnede vejnet, og der udarbejdes forslag til gennemgribende løsninger på stræknings-niveau for det primære busnet.

Et eksempel på et større sammenhængende busprioriteringsprojekt er linje 6A mellem Rødovre - Frederiksberg - København og Emdrup. Linjen blev analyseret og alle bus-prioriteirngsgevinster inddraget. Det skete med en bred vifte af forslag gennem anlæg af busbaner- busprioritering i signalanlæg - flytning af stoppesteder og udrykkede stop-pesteder. Herved sikrede man kortere rejsetid, god regularitet, hvor man sparede 2-7 min. på køretiden. Det blev benyttet til at etablere en højere frekvens på linje 6A, hvilket sam-menlagt gav en passagerfremgang på 6%, så udgifteren til forbedringerne blev tjent ind i løbet af ganske få år.

Lokale busprioriteringsprojekter er også vigtigeMovia projekt og infrastruktur ønsker sammen med de kommuneansvarlige at intensivere samarbejdet med lokale vejmyndigheder i kommunerne og regionerne. Herved søger Mo-via at tilskynde til igangsætning af projekter og gennemførelse af trafiktekniske og gen-nemgribende tiltag til forbedring af bussernes fremkommelighed.

1�Busprioritering

Bussluse Nørrebrogade/Fælledvej

På Helsingørmotorvejen ved DTU er stoppestederne suppleret med et sideanlæg, hvor der er afsætnings plads for billister.

BusbanerBusbaner anlægges på kortere eller længere strækninger – oftest i højre vejside, men også i mellemste eller venstre vejbane ( i kør-selsretningen), hvis der er behov herfor.Busbanerne kan kombineres med cykelbaner, og kan fortsætte uden yderligere regulering efter et signalanlæg. Hvis bussen skal skifte vejbane eller busbanen ophører, reguleres denne trafikændring ofte af et bussignal.

BussignalerBussignaler bruges til at sikre bussernes fremkørsel før eller efter den øvrige trafik. Bussignaler kan enten være ”passive” og ind-kobles automatisk først og eller sidst i hvert signalomløb. De kan også gøres ”aktive” og styres af bussen via detektorer i vejbanen el-ler styres via buscomputeren. Herved gives bussignalet kun når bussen anmelder sin tilstedeværelse. Til gengæld giver bussig-nalet mulighed for både før- og eftergrønt for busserne eller afkortning af rødt. I andre tilfælde kombineres busdetektering med før-grønt for cyklister eller aktiverer svingpile i signalanlægget, så busbanen bliver fri.

Fremrykket signalanlægVed større trafikstrømme kan der med fordel anvendes fremrykkede signalanlæg, som holder den øvrige trafik tilbage, og dosserer denne, mens bussen kan køre frit frem i en busbane til signalanlægget. Disse løsninger kan også gøres busaktivt styrende ved hjælp af detektorer eller radiostyret via buscom-puter.

20

På Ring 3 i Lyngby findes også store busprioriteringsprojekter, bl,a. på Buddingevej og Klampenborgvej. Det består af 6 busbanestrækninger og 4 frem-rykkede signalanlæg gennem det centrale Lyngby

Busprioritering

Fremskudt bussignal ved Bellahøj.

Busbane i Allégade på Frederiksberg

21

Busprioriteringsprojekter i Storkøbenhavn 2011

Busprioritering

Hastr

upve

jGl

Hav

drup

vej

Mølles

vinget

Vasevej

Ring 4

Gl. Klausdalsbrovej

Krebs-dammen

Skinder-

skovvej

Tvedvangen

Ring 4

Skov

vej

Bistrup

vej

Motorringveje

n

Klausdalsbrovej

Nybrovej

Aldershvilevej

Gersonsvej

Tranegårdsvej

Gentoftegade

EllegårdsvejBe

rnst

orffs

vej

L.E. Bruunsvej

Kildebakken

Snogegårdsvej

Gladsaxevej

Marienborg Allé

Søborg Hovedgade

Vangedevej

Tuborgvej

Rådv

adsv

ejHareskovvej

Hillerødmotorvejen

Mør

khøj

vej

Skoleholde

rvej

Høj

e G

lads

axe

Vej

Gavlhusvej

Lang

husv

ej

Novembervej

Haral

dsga

de

Islevhu

svej

Åkan

deve

j

Lygt

en

Mot

orrin

gvej

en

Bella

højve

j

Ruten

Agerkær

Roskildevej

TårnvejRødovre Parkvej

Rødovrevej

Slotsherrensvej

Juni Allé

Hjortespringvej

Marielundvej

Herle

v Ring

vej

Mot

orrin

gvej

en

Bjerringbrovej

Islevdalvej

Ejby

Indu

striv

ej

Kastrupvej

Italiensvej

Engvej

Strandlodsvej

Østrigsgade

Holmblad

sgade

Hedegaardsvej

Peder Lykkes Vej

Amag

erfæ

lledv

ej

Irlandsvej

Sundby-vestervej

Nør

reAl

lé

Ingerslevsgade

Engh

avev

ej

Sydhavns-

gade

Nyelandsvej

Kløver

marks

vej

Prags Bo

ulevard Am

ager Strandvej

Sund

krog

s-ga

deBaltikavej

ÅrhusgadeJagtve

j

Husumvej

Sejrø-gade

Jagtv

ej

Ålekistevej

Jyllingeve

j

Rebil

dvej

GodthåbsvejC.F.Richs

Vej

Øster Allé

Lundtofte-gade

Ågade

Ndr. F

asan

vej

Rolighedsvej

Pile

Allé

Valby Lang

gade

Vigerslev Allé

Vigerslevvej

Damh

usBo

uleva

rd

Randrupvej

Roskildevej

Finsensvej

Peter BangsvejGl. Kongevej

EllebjergvejFolehaven

Vigerslevvej

Sønder

kær

Hvidovrevej

Holbækm

otorveje

n

Hvidovrevej

Kettevej Avedøre Havnevej

Avedøre Havnevej

Kløver

prisvej

Vasbygade

Frb. Allé

Industriparken

Hold

-an

Vej

Vestb

uen

Åbyvej

Ballerup Boulevard

Bjergbakkevej

Ejbyvej

Brostykkeve

j

Hvidov

re

Enghav

evej

Kalvebodbroen

Stamholmen

Kystholmen

Aved

øre-

holm

en

Ham

mer

-ho

lmen

Jern

holm

en

Kana

lhol

men

Gl. Køg

e Land

evej

Naverporten

Brostykkeve

j

Byvej

Tårnbyvej

Saltværksvej

Amager Landevej

Finder

upvej O

liefabriksvej

Kong

elun

dsve

j

Englandsvej

HartkornsvejMøllevej

KrudttårnsvejBachers-mindevej

Fælle

dvej

Fælledv

ej

Kalvebo

dvej

Kirkevej

Kastrup-

lundgade

Amag

ermo

torve

jen

Tårn

vej

Skydebanevej

Skovvej

Rin

gbak

keve

j

KaplevejHummeltoftevej

Stensmosevej

Birk

esko

ven

Christiansholm

svej

Oxbjergvej

Jyllingevej

Erhvervsvej

Fraligsvej

Bypa

rkve

j

Ballerup Byvej

Magleparken

Fortunvej

Klampenborgvej

Sogn

evej

LersøParkallé

Emdrupvej

Grønnemose Allé

Mag

legå

rds

Allé

Sallingvej

Dam

gårdsvej

Broe

nge

Vejleå

vej

Industribue

n

svejKo

have

Malm

svej

ej

Rund

forb

ivej

Egebækvej

Helsingør m

otorvejen

Skodsborgvej

ej

Dronning

gårds A

llé

Vangebovej Mothsvej

Kirke Vær løsevej

Fisk

ebæ

kvej

Stiager

Skov gårds Allé

Hillerødmotorvejen

Kollekollevej

Parcelvej

Højdevej

Furesøvej

Grønnevej

Fred

eriks

dalsv

ej

Virumvej Grønnevej

Nybrovej

Skovbr

ynet

LyngbyHovedgade

Skodsb

orgvej

Kongevejen

Ørh

Lystoftevej

Car

olin

eAm

alie

Vej Ku

lsvie

rvej

Lund

tofte

vej

Lund

tofte

vej

Lund

tofte

gård

svej

Helsi

ngør

mot

orve

jen

Erem

itage

park

en

Rævehøjvej

Hjo

rtekæ

rsve

j

Hjortekærsvej

Sven

skev

ej

Taarbæk Strandvej

Stra

ndve

jen

Rund

forbiv

ej

strupvangvej

Balle

rupv

ej

Gl. Landevej

Herstedøstervej

Fabriksparken

Naverland

Trippendalsvej

Spor

tsve

j

Nord

re R

ingve

j

Harre

strup

vej

Skovlunde Byvej

Klausdal

sbrovej

Syvende

Krog

shøj

vej

Gladsaxe-

møllevej

Gladsa

xe Ringv

ej

Ringvej

Gammel mosevej Brogårdsvej

Erm

elun

dsve

j

Klampen borgvej

Vilvordevej

Teglgå

rdsvej

Maglemosevej

Ejvinds vejAdolphs vej

KildegårdsvejHellerup-

vej

Kildebakke-gårds Allé

Vandtårnsvej

Vangedevej

Herlev Hovedgade

Rybjerg

Frederikssundsvej

Brønshøjvej

Hulgå

rdsv

ej

Hillerødgade

Ryvangs Allé

Stra

nd

vejen

Tagensvej

FrederiksborgvejFrederikssundsvej

Østerbrogade

Strand

Smallegade

Sønd

reFa

sanv

ej

brogade

Islan

ds B

rygg

e Njalsgade

Backersvej

Amager Strandvej

Løjtegårdsvej

Vejlands Allé

Englandsvej

Tøm

mer

upve

j

SøndreStra

ndvej

Sjællandsbroen

Vigerslev

Allé

AlléVigerslev

Grø

ndal

s-Pa

rkve

j

Nørregårdsvej

Kors

dalsv

ej

Korsdalsvej

Park Allé

Egevold

en

AmagermotorvejenStrandesplanaden

Køge Bugt Motorvejen

Brøndbyvester Boulevard

Gl. Køge Landevej

Hovedvejen

Park Allé

Brøn

dbyv

este

rvej

Vallensbækvej

Abildager

Midtager

Vallensbæk

Torvevej

Banemarksvej

Søndre

Bygaden

Roskildevej

BygadenVejlegårdsvej

GildbrovejIshøj Stationsvej

Ishøj

Parkv

ej

Ishøj St

randve

j

God

svej

Eriksmindevej

Ishøj SøvejKildebrøndevej

Greve Centervej

Grev

e La

ndev

ej

Kilde

brøn

de L

ande

vej

Nældebjergvej

Blåg

årds

vej

Mosede Landevej

Mosede Parkvej

Hånd

værke

rbyen

Mose

de St

randv

ej

Hundig

e Stran

dvej

Karls

lunde

Lan

deve

j

Skelv

ej

Karlslunde Parkvej

Karlslunde Centervej

GrevevejVes

terbjerg

Tune Landevej

Torslundevej

Kapp

elev L

ande

vej

Ishøj Bygade

Ishøj Stationsvej

Horse

bakken

Lillev

angs

vej

Ringvej

Østbrovej

Ishøj

Boule

vard

Tune Parkvej

Ericavej

Loss

eplad

svej

Ved Diget

Hundigevej

Køge

Bugt

Mot

orve

jen

Køge

Bugt

Motor

vejen

Frederikssundsvej

Allé

Thorsbrovej

Stærkendevej

Fløj

teru

pvej

Kyst

veje

n

Stra

ndve

jen

Ord

rup

Jagt

vej

Fred

ens-

vej

Ordrup

vej

Jægersborg Allé

Smakkegårdsvej

NybrovejBudd

inge

vej

StengårdsAllé

edgade

Bagsværd HovVærebro

vej

Vadstru

pvej

husvej

Egebjergvej

Åvej

Laut

rup

park

en

Statenevej

Frederikssundmotorvejen

Hedegrænsen

Arno

ld N

ielse

ns B

lvd.

Brøndbyv

ej

Bagsværdvej

bjerg

boulevarden

Sydgårdsvej

Agen

avej

Ballerup Boulevard

Smed

elan

d

Hillerødmotorvejen

Karls

lunde

Lan

deve

jMøllevej

Lyngbyvej

Lyngbyvej

Lyngbyvej

Skodsborg Strandvej

Gladsaxe-

møllevej

olmvej

Amagerbrogade

Gl. K

øge

Land

evej

Øresundsmotorvejen

Skovlinien

Retortvej

Strandvejen

Strandvejen

Rød

e M

elle

mve

j

Kong

elun

dsve

jKo

ngel

unds

vej

Øresundsmotorvejen

Cen

ter B

oule

vard

Har

tkor

nsve

j

Skøjtevej

Englandsvej

Laur

ents

vej

Stamholm

enStamholmen

Brøndbyøstervej

Højst

ens

Boule

vard

Irlandsvej

Tybjergvej

Rendebjergvej

Ville

rshø

jvej

Ting

sted

vej

Hvidørevej

Nørrebrogade

Rantzausgade

Blegd

amsv

ej

Indiakaj

Karlslunde

Stærkende

Reerslev

Karlslunde Strand

Søndersø

Furesø

Hareskoven

Bistrup

Vaserne

Furesøparken

Kaningården

Frederiksdal

Hjortespring

Amtssygehus

GentofteSø

Akvarium

Amtssygehus

Geelskov

Ravnholm

Vhjem

Eremitagen

Dyrehavsbakken

Galopbanen

Fortunen

Ermelunden

Hjortekær

Bagsværd Sø

Aldershvile-parken

Frilands-museet

National-museet

Teknikerbyen

Taarbæk

Lyngby Sø

SorgenfriSlot

DTU

Amagerværket

Amager Fælled

VandrerhjemHostellingInternational

Fælled-parken

Trianglen

Tuborg HavnTV Byen

Søborg Torv

BispebjergHospital

Mørkhøj

Damhus-søen

Grønttorvet

HvidovreHospital

Brøndbyhallen

Kastrup

5-øren

VandrerhjemHostellingInternational

Ejby

Vestskoven

Torslunde

Kildebrønde

GreveLandsby

Vallensbæk

Tranegilde

KildebrøndeIndustrikvarter

Vestamager

Kongelunden

HvidovreStadion

Avedøre Holme

Ullerup

Tømmerup

St. Magleby

Københavns Lufthavn

Jægersborg Dyrehave

Stadion

Parken

Zoo

Køge Bugt

Helgoland

Ishøj Landsby

KøretekniskAnlæg

Landtransport-skolen

Kalvebod Fælled

BispebjergKirkegård

Travbane

BernstorffPark

Harrestrup

Amts-sygehus

Brøndby Haveby

Experimentarium

Tårnby st.

Hvissinge

Ørestad

KøbenhavnsLufthavn, Kastrup

Amagerhallen

Langelinie

Brøndbyvester

Bystævne-parken

Rødovrehallen

DragørNordstrand

Ørestad st.

Skt. HansTorv

V

Nøragers-mindevej

DragørStationsplads

Terminal 1Indenrigs Terminal 2/3

Udenrigs

Lufthavnen ØstKystvejen

RefshaleøenØsterport st.

Dybbølsbro st.Enghave st.

Sydhavn st.

Langgade st.

Ny Ellebjerg st.

Valby st.

Sjælør st.

Toftegårds Plads

Friheden st.

Åmarken st.

Avedøre st.

Hvidovre st.Rødovre st.

PeterBangs Vej st.

Jyllingevej st.

Islev st.

RødovreCentrum

Vanløse st.

Grøndal st.

Nørrebro st.

HusumTorv

Herlev st.

Buddinge st.

Hellerup st.

Svane-møllen st.

Nordhavn st.

Emdrup Torv

Klampenborg st.Værløse st.

Sorgenfri st.

Hareskov st.

Værebroparken

Tingbjerg

BrøndbyStrand st.

Ishøj st.

Hundige st.

Glostrup st.

Albertslund st.

Malmparken st.

Skovlunde st.

Brøndbyøster st.

Ryparken st.

Charlottenlund st.

Ordrup st.

Gentofte st.

Jægersborg st.

Lyngbylokal st.

Fuglevad st.

Emdrup st.

Dyssegård st.

Vangede st.

Kildebakke st.

Stengården st.

Bagsværd st.

Skovbrynet st.

Husum st.

Vallensbæk st.

Greve st.

Karlslunde st.

Charlottenlund Fort

Ryetvej

Lautrupvang

Syvendehusvej

Viemosevej

BrønshøjTorv

Ryparken

FærgehavnNord

Artillerivej

Italiensvej

Finderupvej

SAS

Ringbakkevej

DragørFærgehavn

Søvang

Sydvestpynten

BellaCenter

Teglholmen

Mozarts Pl.

ValbyIdrætspark

Center Syd

Museet for Moderne Kunst/Ishøj Strand

Ålholm Pl.

Jydeholmen

Vigerslev

Indiakaj

Bispebjerg st.

Femvejen

Snoldelev Hastrup

Tune

Solhøjvej

Bernstorffsvej st.

Vesterport st.

Hovedbanegården

Nørreport st.

HansKnudsens Pl.

Skovshoved

Alléen

Formosavej

Lergravsparken

Brøndbyskoven

Valbyparken

Mileparken

Ventrup-parken

Kgs. NytorvKvæsthusbroen

busbanebussignalbusstyret signalanlægbussluse/busgadebusprioriteringv. lav hastighed

linieprojekt:TRITMotionBorups AlléFrederikssundsvejTårnvejStrandvejenMørkhøjvejTagensvejRoskildevej Vesterbrogade Søborg HovedgadeDogs

Borups Allé

Sundbyvester Pl.

Amagerbrogade

Chr. havns Torv

Rådhuspladsen

Lyngby st.

Bellahøj

Gladsaxe Trafikplads

Fugle-bakken st.

Vester

Flintholm st.

Busstyrede signalanlæg

Busstyrede signalanlæg anvendes ofte i større sammenhængende busprioriteringsprojekter som Motion, Dogs eller Abit, hvor 5-10 adaptiv signalstyrede anlæg samordnes for at fremme bustrafikken. I de senere år har metoden også vundet indpas i enkelt anlæg, hvor busser i hovedretningen sikres optimering af grønt lys ved forlængelse heraf eller afkortning af rødt i tværretningen. Busdetektering sker i begge retninger efter ”først til mølle-princippet”.

Movia, Trafik & Rådgivningscenter anbefaler vejmyndighederne, at alle nyetablerede sig-nalanlæg som minimum gøres trafikstyrede og derved nemt kan forsynes med busdetekte-ring.

Busveje og bussluser

Mange vejmyndigheder ønsker at dæmpe uønsket gennemkørende trafik i bolig- og in-dustriområder. En løsning herpå er etablering af bussluser eller busveje til/fra eller gennem områderne.

Busveje kan etableres ved skiltning, bus-bomme eller man kan forsyne vejbanen med en bussluse med grav, der forhindrer gennem-kørsel af uvedkommende trafik. Graven i bus-slusen anlægges med ramper, så billisten kan komme fri ved egen hjælp. Ved planlægning af større boligområder kan der med fordel anlægges separate busvejtracéer gennem området.

22

BusvejBussluseStoppested

City 2

Høje TaastrupStation

Hve

en B

ou

leva

rd

Torstorp

ØsterbyNørreby

Vesterby Sønderby

Skåne Boulevard

Hal

lan

ds

Bo

ule

vard

Blekinge Boulevard

Busprioritering

Busvej med bomanlæg-Elmevej, Sorø Bussluse-Høveltsvangsvej, Allerød

Nedtælling i bussignal, Nørreport station sikrer at flere busser kører frem i samme signalomløb, og forbedrer dermed fremkommeligheden

3 km busvej med 4 bussluser i Torstorp i Høje Taastrup

Bussluse med grav og opkørselsrampeAvedøre Havnevej ved Rødovre station

Bussluser med bevægelige stelerEn ny variant af en elektronisk bussluse er en løsning med en bevægelig stele, der via en busspole i vejbanen, en busbizz eller fjern-betjening aktiveres af bussen.

Stelen synker i jorden og bussen kører igen-nem, hvorefter en afmeldedetektor sørger for at der atter lukkes for gennemkørsel af den øvrige biltrafik.

Bus/ligeud i svingbanerMange steder kan busserne med fordel benytte svingbaner frem mod et kryds til ligeudkørsel ind i en stoppestedslomme eller en busbane efter krydset.

Hvis stoppestedet ligger i vejmidten, kan ven-stresvingsbaner kombineres med bus/ligeud, ligesom der også findes eksempler, hvor busser i et T-kryds svinger til venstre fra en højresvingsbane.

MyldretidsstandsningsforbudPå mange indfaldsveje er trafikken oftest størst mod byen i morgentimerne og ud af by-områderne i eftermiddagstimerne.

En væsentlig hjælp til trafikanterne er etable-ring af myldretidsstandsningsforbud mellem kl. 7-10 mod bykernen og fra kl. 14-18 ud af byerne. Herved gives en ekstra vejbane til den retning hvor trafikken er størst – også til gavn for busserne, hvis det overholdes.

Såfremt man kun ønsker at prioritere bus-serne, kan disse strækninger anlægges som busbaner i myldretiden og i døgnets øvrige 20 timer anvendes til af-og pålæsning.

Myldretids svingforbudSom noget nyt bruges elektroniske skilte til at etablere myldretidssvingforbud. Det sker hvis man ønsker at minimerer kødannelse og til-bageblokering på belastede vejstrækninger.

23

HUSK !

Tænk busprioritering ind i:• nye signalanlæg• ændringer af vejanlæg• lukning af veje• stoppestedsflytninger• signalanlæg ved vejarbejder

Busprioritering

Bus- og højresvingsbane på Slotsholmen

Busstyret stele ved detektor i vejbane, Holmen

Myldretids svingforbud, Pile Allé, Frederiksberg

2424

Tænk bussen ind i både drift-og anlægsar-bejder

Når en vejmyndighed planlægger drift og vedligehold, opgravninger eller helt nye anlægs-arbejder, er det vigtigt at indtænke busdriften fra start til slut. Opgravninger, afspærringer og asfaltarbejder på busbetjente veje bør altid indeholde den ekstra dimension, at busdriften skal fungere bedst muligt både før, under og efter arbejdets afslutning.

Det er derfor vigtigt, at Movias trafiktjeneste i god tid orienteres, så der kan tages højde for evt. omvejskørsel, midlertidige stoppesteder, køretidsforlængelser eller indsættelse af yder-ligere busmateriel og ikke mindst, at operatører og passagerer kan orienteres herom. Øgede busudgiffter ved ændringer i busdriften falder tilbage på trafikbestilleren - det være sig kom-munen eller regionen, så det er i alles interesse at busdriften indtænkes og planlægges i kom-mende vejprojekter.

Projekter etapedeles, og større krævende ar-bejder som astfaltarbejde bør lægges uden for myldretiderne - til tider i aften og nattetimerne eller i weekenderne.

Signalanlæg kan tilpasses den nye trafikrytme. Ved midlertidige indsnævninger med signalsty-ring bør dette ske med detektorer eller kamer-astyring, så et mobilt signalanlæg også tilpasses døgnrytmen og trafikken ikke holdes unødigt tilbage.

Midlertidige svingforbud kan også være med til at minimere generne. Midlertidige busbaner, busdrift i nye vognbaner kan skiltes, og der-ved opnås større sikkerhed under vejarbejdet. Snæver afstand mellem betonelementer på vejbanen, åbne brønddæksler og skarpe metal-kanter kan genere busdriften unødigt.

Busprioritering

Vejarbejdsskilt Brogårdsvej

HUSK !

Tænk busprioritering ind i:• ændringer af vejanlæg• lukning af veje• stoppestedsflytninger• signalanlæg ved vejarbejder

Aktiv signalstyring gavner busdriften ved vejarbejde

25

Bustrafik på miljøprioriterede vejeMovia og de tidligere trafikselskaber har gennem mange år indhøstet erfaringer med buskørsel på trafikdæmpede veje. Udfordring-erne er blevet større gennem årene, da lav-gulvsbusser med mindre frihøjde og længere akselafstand nu forekommer på en lang række buslinjer i Movia. “Bump og busser” er en posi-tivliste for trafiksaneringer med trafikselska-bets anbefalinger til lokale trafiksaneringer.

Lokale trafiksaneringerTrafikdæmpning på lokale veje med busbetjen-ing kan ske ved at hindre gennemkørsel for dele af den øvrige trafik ved etablering af bus-sluser eller busveje. I nogle tilfælde er denne løsning ikke mulig, og vejmyndighederne vælger en alternativ løsning med etablering af bump. Dette er til stor gene for busdriften, hvor bussen mange gange daglig skal passere disse.

Arbejdstilsynets anbefalingerArbejdstilsynet har i juli 2008 udsendt ret-ningslinier og anbefalinger til landets kom-muner om at undgå bump og søge dialog og tæt samarbejde i trafiksaneringsprojekter, så buschaufførerne ikke skades derved. Busop-eratørerne er pligtige til at tage anbefalingerne alvorligt, og i samarbejde med Movia sikre lov-lige og færdselsmæssige korrekte løsninger.

Hastighedsdæmpende bumpTrafikministeriet udsendte 1.7.1997 cirkulære nr. 99 om udformning af hastighedsdæm-pende bump. Cirkulæret anviser retningslinier for udførelse og ændring af bump – dels på trafik- og busbetjente veje dels på lokalveje. På busbetjente veje skulle eksisterende bump ændres i løbet af et år, mens de lokale vejbe-styrelser fik 10 år til ændre bumpene på det øvrige vejnet. Alle bump i Danmark skal derfor nu opfylde cirkulærets bestemmelser.Bump skal udformes, så en billist højst ud-sættes for en lodret acceleration på 0,7 gange tyngdeaccelerationen G +/- 0,005G ved pas-sage af bumpet med anvist hastighed. Busser må max. udsættes for en påvirkning på 0,7G ved passage af bumpet i forhold til refer-encehastigheden minus 15km/t.

Trafikministeriets cirkulære anbefaler cirkel-formede bump med modificerede ramper eller pudebump og anviser geometriske mål herfor.

Modificeret 50 km/t cirkelbump på Maglegårds Allé i Gladsaxe

Arbejdstilsynet accepterer busvenlige bump som pude- og pukkelbump

Trafikselskabets anbefalinger kan ses på Movia’s hjemmeside

Hastighedsdæmpede veje

26

Bump på busbetjente vejeBump er ikke bussernes livret, da de generer både buschauffører og passagerer og slider busmateriellet i urimelig grad. Buschauffø-rens placering foran forakslen giver ofte større G-påvirkning end tilladt. Movia for-trækker derfor, at der primært findes andre løsninger, alternativt at bump placeres, så busserne ikke generes.Mange års erfaring blandt buschauffører har utvetydigt peget på modificerede 45 km eller 50 km cirkelbump som den bedste løsning, hvis der skal etableres bump på busbetjente veje uden voldsomme gener for buschauffører og passagerer. Fordelen ved modificerede cirkelbump er, at kontrakurven som overgang mellem cirkelslaget og den plane vej ud-formes på en måde, der er skånsomfor materiellet og chaufførerne, uden at det går mærkbart ud over effekten for personbil-erne.Andre busvenlige bump som pudebump og pukkelbump er også på Movias positivliste.Hævede flader med korte ramper giver for høj G-påvirkning, og anbefales ikke af Movia.

Måling af G-påvirkning ved passage af vejbump

Målinger af de påvirkninger, som chaufføren får ved passage af vejbump og hævede flader er foretaget i samarbejde med Vejdirektoratet og kommunerne. De har entydigt peget på, at modificerede ramper og længden af et bump eller en hævet flade er afgørende for, at de lovmæssige grænseværdier for G-påvirkning overholdes.

Movia har anskaffet udstyr til måling af den G-påvirkning, som buschaufførerne udsættes for, når de passerer et bump på deres vej. Udstyret monteres lodret på buschaufføren, som gen-nemkører strækningen nogle gange med den reglementerede hastighed. Herved registreres det hurtigt, om de pågældende bump opfylder cirkulærets krav, eller om de skal ændres, så buschauffører og passagerer tilgodeses, som krævet i lovgivningen.

Måleudstyret betjenes af de lokale trafik-tjenester, der også kan udleje det til vej-myndigheder til måling af bump på lokale veje, hvor andre end Movias busser kører.

Udstyr til måling af G-påvirkning

Udstyr til måling af hastighed

Mobile bump er uegnet på busbetjente veje

Hastighedsdæmpede veje

2�

940 cm

1100 cm

Højden er tegnet i 10 gange overhøjde

Højden er tegnet i 10 gange overhøjde

Modificeret cirkelbump

Modificeret sinusbump

Højden er tegnet i 10 gange overhøjdeHøjden er tegnet i 10 gange overhøjde

Hastighedsdæmpede veje

Modificerede cirkelbump

Movia anbefaler modificerede cirkelbump fremfor modificerede sinusbump og trapez-bump, der er vanskelige at anlægge korrekt.

Modificerede sinusbump er desuden 1- 2m kortere end de tilsvarende cirkelbump. Det bevirker, at bussens hjulpar ikke kan være på bumpet på én gang, hvilket giver væsentlig større gener for buschauffør og passagerer. Forskellen på modificerede cirkelbump og modificerede sinusbump fremgår af tegningen.

Trapezbump og hævede flader

Trapezbump og hævede flader med ramper af forskellig belægning, anbefales ikke af Movia, da G-påvirkningen af buschafførerne lig-gervæsentligt over de lovmessige 0,7 G.

-------------------------------------

Nye typer lavgulvsbusser indikerer, at afstand-en mellem mellem hjulakslerne øges fremover. Det er afgørende, at nye bump på busbetjente veje gøres så lange som muligt. Dette er styr-ken i 45- 50 km modificerede cirkelbump.

Pudebump, mushroombump, kombinations-bump er andre acceptable bumpløsninger for busser, da de tilgodeser buschauffør, passa-gerer og busmateriel.

En grafisk fremstilling af forskellen mellem 50km/t modificerede sinusbump og 50km/t modificerede cirkelbump

Ved modificerede cirkelbump er begge bussens hjulpar oppe på bum-pet samtidig, hvilket giver en behageligere kørsel

28

200 cm

700 cm

Bumphøjde 10 cmBusrampe radius 245 m

Cykelpassage

Busrampe

Bilbump

min

. 310

cm

150

cm

Hastighedsdæmpede veje

Mushroom - bump ved byport, Søholm Fredensborg

Kombinationsbumpet i Havdrup

Kombinationsbump med udvendig cykelbane

Busvenlige løsningerI et forsøg på at minimere generne mest muligt, har Movia i samarbejde med forskellige vejmyn-digheder arbejdet med alternative løsninger – som kombinationsbump og pudebump.

KombinationsbumpHvis vejprofilet er smalt kan Movia anbefale de busvenlige kombinationsbump, hvor man gen-nem lange ramper til busserne og korte ramper til privatbiler sikrer, at busser kan gennemkørebumpet med samme hastighed som den øvrige trafik. Cykelbane kan anlægges på busram-perne, eller uden om kombibumpet, som vist på nedenstående tegning.

PukkelbumpVejdirektoratet har gennem de seneste år god-kendt en ny type bump – pukkelbump eller mush-rooms – placeret med tre pukler i hver vejbane. Puklerne bevirker, at busserne kan køre over forhindringen uden væsentlige gener, mens privatbiler får det ene hjulpar op på forhindrin-gen og dermed tvinges ned i fart. Busser og per-sonbiler kan derved gennemkøre forhindringen med samme nedsatte hastighed.

2�

Pudebump Pudebump har nu været kendt i en årrække både i Danmark og i udlandet. I princippet skræver bussen hen over bumpet, mens per-sonbiler får det ene hjulpar op over bumpet og derved får nedsat hastigheden.

En del kommuner har etableret pudebump, og bortset fra en lidt reduceret pilhøjde til 8 cm visse steder har de givet anledning til positiv omtale. Rudersdal kommune er førende på området med over 50 pudebump på bus-betjente veje.

På Åsvej i Solrød er etableret pudebump tæt på Jersie skole. Her er vejbredden større end normalt, da vejen også bruges af mange land-brugskøretøjer.

Pilhøjden på pudebump er normalt 10 cm, ifølge vejreglerne. På skrånende eller ujæv vej anbefaler Movia, Trafik & Rådgivningscenter 8 cm pilhøjde af hensyn til lavgulvbussernes undervogn, hvor enkelte dele eller fastspænd-ingsudstyr kan være anbragt 9-10 cm over vejbanen.

Dynamisk vejbumpKøbenhavns kommune har som forsøg anlagt et dynamisk vejbump på Hammelstrupvej.Det fleksible bump presses i bund af bussens vægt, mens persontbiler får bump-effekten på grund af deres mindre vægt. Der arbejdes på at forbedre enkelte deltaljer, så det dynamiske vejbump kan blive type-godkendt.

Busstoppesteder i vejindsnævringerHvis trafikken tillader det, kan busstoppeste-det anlægges i en vejindsnævring og derved dæmpe den øvrige trafik. Stoppestederne kan udformes som almindelige perroner i vejbanen eller i kombination med hævede flader eller kombinationsbump. I alle disse løsninger kan der etableres busstoppesteder i begge retnin-ger på samme plads, hvis bustrafikken ikke er for intens. Ved hævede flader eller bump skal til og fra afkørslen ske på modificerede ramper.

Pudebump hvor bussen skræver over bumpet, mens biler får det ene hjulsæt op på bumpet. Åsvej i Solrød

Vejindsnævring med busstop, L.E. Bruhns Vej, Gentofte

Dynamisk vejbump, Hammelstrupvej, Kongens Enghave

Hastighedsdæmpede veje

3020

013

059

013

020

0

300

100

300

200

100

300

200

Evt. chikane

Busstop

Busstop

Hastighedsdæmpede veje

Busvenlig fartdæmpning på Måløvgårdsvej i Ballerup

Busvenlig fartdæmpning ved Måløv Kirke

Cm målsat Måløvgårdsvejbump. Ca. 1:300

Busvenlig fartdæmpning Måløvgårdsvej-løsningen er et godt eksempel herpå. I forbindelse med en vejindsnævring er etableret bump i vejmidten. Busser og cyklister undgår bumpet ved at køre gennem busstoppestedet, som er anlagt på hver side af vejbumpet. Løsningen der har fungeret på tre steder på Måløvgårdsvej i over 20 år kræver en vejprofil på 11 m. Ulempen ved Måløvgårdsvej-løsningen kan være, at en-kelte bilister kører gennem busstoppestedet, når dette er tomt. Denne form for utilsigtet gennemkørsel kan dog forhindres med en chikane i vejbane i stoppestedsarealet.En tilsvarene løsning ses ved Måløv kirke, hvor princippet er anvendt i den ene retning.

HUSK !

Busvenlige løsningerBusser uden om bumpModificerede 45-50 km cirkelbumpKombibumpPudebump PukkelbumpStoppested tæt ved / i forhindringAfvanding og afmærkningMin. 40 m mellem forsætninger

31

Rundkørsel ved Ordrup Jagtvej

Minirundkørsel med bus ved Mars Allé i Gladsaxe

Busser og rundkørsler.Rundkørsler på busbetjente veje må ikke være for små, da det vil genere bus og pas-sagerer. Rundkørsler bør udformes, så busser kan passere rundkørslen gennem cirkula-tionsarealet uden at skulle køre over overkør-selsarealet i midtercirklen.

Tilsvarende bør busserne kunne foretage ind- og udsving gennem rundkørslens til- og frafarter uden at komme uden for køresporet. Ved til- og frafarter bør anvendes dykkede og affasede kantsten, også ved cykelstikrydsn-ing. Rundkørsler med en midterø-diameter på 15 m eller derover opfylder normalt bussernes krav til en problemfri gennemkørsel. For lille radius i rundkørslen kan gøre, at bussens bagende svinger ind over cykelbane og fortov til fare cyklister og fodgængere.

MinirundkørslerMinirundkørsler kan anvendes på busbetjente veje. Dog skal midterøen være næsten plan, hvis busserne skal svinge skarpt og derved kører med karrosseriet over midterøen i rund-kørslen.

Dette skyldes, at bussernes lave beliggenhed på under 10 cm fra vejbanen, giver risiko for kollisioner mellem karrosseri og vejbane. Dette gælder især, hvis bussen skal foretage svingning med uberegnelige krængnings-manøvrer til følge.

Movias operatører deltager gerne i prøvekørsler, hvis der er tvivl om kørekurver, koter og karrosseriets krængningsbevægelser.

Hastighedsdæmpede veje

HUSK !

Rundkørsler• busser i cirkulationsareal• tilstrækkelige til- og frafarter• overkørbare minirundkørsler

32

7,5 m

1 m6 m

10 m

3 m 7 m

Dette eksempel viser et minimum for en rundkørsel, som er acceptabel for busdriften. Bemærk at bussen her kræver et større friareal end kørebanen.Eksemplet er en såkaldt BH 15 rundkørsel, dvs. en 15 m radius, højhastigheds rundkørsel til brug i byo-mråder. 1:600

Dette eksempel viser en såkaldt LH 20 rundkørsel, dvs. en 20 m radius, højhastigheds rundkørsel til brug udenfor byen.1:600

Hastighedsdæmpede veje

33Hastighedsdæmpede veje

Ved etablering af forsætninger på busbetjente veje anbefales en minimumsafstand på 40 m mellem forsætningerne, da busserne ellers ikke kan passere hinanden. 1:250

Min. 40 m

Hold tilbage for modkørende trafik.

Eksempel på forsætninger, her Kirke Hyllinge

Forsætninger på busbetjente vejeAnlæg af forsætninger eller indsnævringer sker oftest med prioritet for den trafik, der kører væk fra foranstaltningerne. Det er et godt alternativ til bump, som middel til has-tighedsdæmpning på busbetjente veje.

Når vejmyndighederne anlægger forsætnin-ger eller indsnævringer på busbetjente veje, bør de enkelte elementer anbringes, så langt fra hinanden, at to modkørende busser eller andre store køretøjer ikke fanges mellem de opstillede forhindringer. Dette gøres ved at holde en minimumsafstand på 40- 50 m mel-lem forhindringerne, uanset om det gøres med forsætninger eller indsnævringer.

Hvis man ønsker at få en optimal trafikafvik-ling eller at prioritere en enkelt trafikretning, - f.eks. hvis Movias busser har svært ved at overholde køreplanen og sikre togkorrespon-dancer- kan der opsættes B 18 færdsels-tavler- ”hold tilbage for modkørende”. Tavlen angiver, at trafikanter kun må køre ind på vej-strækningern, når de kan passere den uden derved at tvinge modkørende til at standse. En indsnævring ved indkørsel til et område etableres, så bilister ud af området får første prioritet, og derved ikke skaber trafikophob-ning i selve det trafiksanerede område, hvor der så kan laves andre tiltag. Ved anlæg af forsætninger skal der også tages hensyn til snerydning. I udsatte kuldeområder bør også muligheden for at undgå udskridning på glatte veje vuderes i planlægningsfasen.

34

Movia D

esign 01.10 Fotos: © M

ovia

Trafikselskabet Movia Gammel Køge Landevej 32500 Valby

www.moviatrafik.dk

Januar 2010Bussen på vej