BRANDVÆSENUdgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Hvad nu hvis?Dilemmaøvelser med mange aktører

Side 12-15

NR. 4 · Maj 2013

NR. 4 · Maj 2013 · 11. ÅRGANGISSN 1603-0362ISSN 2245-8913 (elektronisk udgave)

UDgiverForeningen af Kommunale Beredskabschefer, FKBwww.fkbnet.dk

reDaktionAnsvarshavende redaktør: Peter Finn LarsenLarsen & PartnereJuliesmindevej 8, 4180 SorøTelefon: 57 82 02 03 – mobil: 40 13 47 52E-mail: peter@0203.dk

Journalist Erik WeinreichLarsen & PartnereTelefon: 57 82 02 03 – mobil: 20 84 02 89E-mail: erik@0203.dk

ekspeDitionLarsen & PartnereJuliesmindevej 8, 4180 SorøTelefon: 57 82 02 03E-mail: fkb@fkbnet.dk

annoncerEkström Annonce Service ApSBagsværd Hovedgade 296, 2880 BagsværdTelefon: 44 44 77 47 – Fax: 44 44 67 47E-mail: brand@annonce-service.dk

oplag, pris og UDgivelseForventet trykt oplag: 2.500Årdsabonnement 2013 i Danmark kr. 401,- inkl. moms.Ved fejl eftersendes bladet i indtil to mdr.Løssalg: Kr. 65,- inkl. moms, ekskl. portoÆldre numre kan bestilles så længe lager haves.Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli

offentliggørelseSamtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på www.infomedia.dkSeks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på www.fkbnet.dk

BlaDUDvalgBeredskabschef Niels Mørup (formand)Beredskabschef Sven Urban HansenVicebredskabschef Ole NedahlBeredskabschef Jørgen PedersenBeredskabschef Claus LundViceberedskabschef Palle K. TourellViceberedskabschef Dennis Ottosen

layoUtMichael Blomsterberg, Fingerprint reklameTelefon: 23 83 84 20, www.fingerprint.dk

trykRosendahls, EsbjergTelefon: 76 10 11 12 · fax: 76 10 11 20

Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kilde-angivelse. Regler om ophavsret er gældende.

UDgivelseBladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli).

Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN juni 2013 er 16. maj 2013.

BRANDVÆSEN Indholdleder: Det mener fkB Vigtige projekter i nuværende aftale om redningsberedskabet . . . . . . . . . side 3

navne: Jens Mølgaard, ny BRC i Esbjerg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 4 Knud Aage Eriksen, han byggede sekretariatet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 5 Mikael Nørgaard Gam, ny viceBRC i Holbæk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 5

fkB: Frida er i drift Af Steffen Alstrup Haagensen, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 6 Nordisk forundring over vores billige redningsberedskab Af Niels Christensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 7 FEU . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 7

ny rammeaftale for sprøjter klar inden 2014 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 8

tilbud til alle om brandtjek Af Pil Storm Giersing . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 9

ny app giver præcise adresser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 10

store forventninger til ny portal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 11

Beredskabsforum nordsjælland: Bedste og hurtigste service til borgerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 12 Glem kommunegrænserne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 12 B-forum. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 13 Store planspil hvert år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 14

fkB årsmøde 2013: Indkaldelse til generalforsamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 16 Årsmøde 2013 i Aalborg Af Sven Urban Hansen og Tommy Rise, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 16 Foreløbigt program . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 17 Program for ledsagere. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 19 Overnatningsmuligheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 20 Priser på hotelværelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 21 Priser for deltagelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 21 Tilmelding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 21 Husk rettidig tilmelding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 21

crowd safety: publikumsprofilen er afgørende Af Marcello Francati . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 22

succes med kommunal risikostyring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 25

naturbrande: Når afbrænding kommer ud af kontrol Af Per Højriis Vedsted, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 26 Succes med skadestedsledere i naturbrand Af Dennis Ottosen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 28 Vagtcentralen har en vigtig rolle, når det brænder på Af Torben Christensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 31 Brandhæmmer kan måske bruges i naturen Af Torben Christensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 32 EU projekt for bekæmpelse af naturbrande . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 33 Tørkeindeks er ikke et brandfareindeks . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 33

gasudslip: Tøv lidt med vand på gas . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 34 Gasselskaberne vil gerne kontaktes noget tidligere . . . . . . . . . . . . . . . . side 34 Danmark er næsten dækket med naturgas . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 35

forebyggelsesstafet: Kræmmermarkeder er blevet til campingpladser Af Jens-Otto Bertel Hansen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 36

Hvem sælger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 38

3

LEDERMaj 2013 · BRANDVÆSEN

Det mener FKB:

Vigtige projekter i nuværende aftale om redningsberedskabetMens vi forbereder os på den nye analyse af redningsberedskabet, skal vi se på fællesindkøb og ny holdlederuddannelse

M ens vi venter på det endelige

kommissorium for rednings-

beredskabets strukturud-

valg, har vi i debatten næsten glemt,

at beredskabsforliget for 2013 og 2014

giver nye og interessante udfordrin-

ger. Forliget vil give store, men også

spændende tiltag, ikke bare til de af

foreningens medlemmer, der inddrages i

arbejdet, men for os alle sammen.

Flere store projekter venter forude, og

foreningens medlemmer skal inddrages

i det arbejde, der følger af de nye pro-

jekter. Det er bestyrelsens målsætning,

at faggrupperne skal på banen, og aktivt

medvirke i det kommende arbejde. Her-

udover skal også medlemmer, der ikke

er med i en faggruppe, involveres i det

omfang, de kan bidrage med kompeten-

cer og input til gavn for arbejdet.

Vi ved, at der er mange gode ressour-

cer blandt vores kolleger.

Helt ny HolDleDerUDDannelseEn af de ting, vi skal arbejde med, er en

opdateret holdlederuddannelse, som

skal være klar til implementering ved

årsskiftet. Det afgørende nye er, at de

velkendte holdlederuddannelser indenfor

fagområderne brand og redning omlæg-

ges og målrettes til kommunernes op-

gaveportefølje, så brand-, rednings- og

miljøindsatserne integreres uddannel-

sesmæssigt i en ny uddannelse Holdle-

der Indsats med en varighed på 5 uger.

Det er et mangeårigt ønske fra kom-

munerne, der går i opfyldelse, så hold-

lederne fremover står bedre rustet til at

varetage de dagligt forekommende opgaver.

Den færdiguddannede ”Holdleder

Indsats” vil stadig have mulighed for at

videreuddanne sig med tillægsmoduler

som fx røgdykkerinstruktør, frigørelses-

teknik, overtænding m.v.

En anden afgørende nyhed bliver, at

ikke alle holdledere skal gennemgå uddan-

nelsen som hjælpeinstruktør. Modulet

hjælpeinstruktør flyttes fra den oprinde-

lige holdlederuddannelse til et valgfrit

modul, hvor den enkelte kommune vur-

derer sit behov for hjælpeinstruktører.

ny forDeling af refUsionElevtimerefusionen skal også revide-

res. Ordningen stammer fra midten af

1980’erne, hvor staten gav tilskud til

uddannelsen af K-værnepligtige og frivil-

lige i det daværende civilforsvar efter et

system, hvor der blevet ydet et tilskud

pr. mand pr. time.

Dengang kørte uddannelserne efter

nøje centralt fastlagte uddannelsespla-

ner – i modsætning til i dag, hvor der er

større mulighed for lokalt tilrettelagte

øvelser efter en kommunal vurdering af

uddannelsesbehovet.

Der er sket ganske meget siden da.

De krigsmæssige uddannelser er for

længst forsvundet og afløst af mere

fredsmæssige afhjælpende og forebyg-

gende opgaver til de frivillige.

Indførelsen af den risikobaserede dimen-

sionering har ikke mindst betydet, at uddan-

nelser i kommunerne ikke længere er ens-

rettede, men er tilpasset kommunens

risikoprofil og de variationer i opgave-

sættet, der ligger i kommunens geografi

og traditioner for anvendelse af frivillige.

I de kommende måneder skal elev-

timerefusionsordningen til et grundigt

eftersyn. Vi skal sikre, at vi får mest

muligt redningsberedskab for de små

10 mio. kr., der fordeles mellem kom-

muner med frivillige. Samtidig skal vi

finde en ny fordelingsnøgle for midlerne,

hvor der også skabes rum for, at ung-

domsbrandkorpsene bliver omfattet af

refusionsordningen.

pift til fællesinDkøBIndkøb af køretøjer og andet materiel

blev også en del af beredskabsforliget.

Staten og kommunerne skal effekti-

visere og samordne sine indkøb, så vi

udnytter ekspertisen og det store fælles

volumen, vi har i vores indkøb. Det giver

rigtig god mening, at ikke alle enheder

skal udarbejde kravspecifikationer,

foretage afprøvninger og gennemføre

udbud. Det kan Staten og kommunerne

med fordel gøre fælles ved bl.a. at indgå

rammeaftaler med leverandørerne.

Rammeaftaler kan medvirke til en

lettere og mere smidig indkøbsstruk-

tur på et juridisk sikkert grundlag. Det

store, fælles volumen skulle så gerne slå

igennem med nogle attraktive priser på

produkter af en høj kvalitet.

De fælles indkøbsaftaler er tæt på at

være færdigforhandlet. En arbejdsgrup-

pe under Logistisk Koordinationsudvalg

(LKU) har afleveret sin rapport, hvorefter

der i de nærmeste måneder bliver gjort

klar til udbud af i første omgang chas-

siser, opbygning af automobilsprøjter og

tankvogne. Senere vil en række andre

produkter komme i udbud, eksempelvis

branddragter og andet brand- og red-

ningsmateriel.

Endeligt skal det nævnes, at der også

forestår et spændende arbejde omkring

alarmanalysen og den nationale fore-

byggelsesstrategi.

M an får det bedste beslut-

ningsgrundlag, når man selv

er en del af det, der sker, så

jeg fortsætter som indsatsleder, hvor

jeg har mulighed for at møde mandska-

bet i marken midt om natten, siger Jens

Mølgaard, der netop er udnævnt til ny

beredskabschef i Esbjerg.

I ti måneder har han været konstitu-

eret i samme stilling og inden da i fire

år beredskabsinspektør i samme kom-

mune. Han kender således beredskabet

i landets femtestørste by indefra og

også de udfordringer, der venter lige

om hjørnet.

Esbjerg Brand & Redning er et sam-

arbejde mellem kommune og Falck, og

aktuelt skal den risikobaserede dimen-

sionering tilpasses, så den passer til

den nye, 10-årige Falck-kontrakt, der

trådte i kraft ved årsskiftet, og som bl.a.

indebærer indførelse af kæderedning og

skæreslukker.

Ligeledes er digitalt brandsyn et af de

tiltag, som Brand & Redning forbereder

sig til at skulle implementere.

Dernæst er der en særlig opgave

i forhold til nedlægningen af støttepunk-

tet i Esbjerg ved årsskiftet: Hvilke opga-

ver skal de frivillige, der havde ansvaret

for støttepunktet, varetage fremover?

Og hvilke andre rimelige muligheder er

der for assistance ved store og længere-

varende hændelser?

Også personalestrukturen er oppe

til vurdering, idet viceberedskabschef

Torsten Troelsen for nylig gik på pension

efter 42 år. I Esbjerg er beredskabet pla-

ceret som en del af fællesforvaltningen

og lige under sekretariatschefen.

HUsk fagligHeDen- Strukturudvalgets kommende arbejde

på baggrund af Deloitte-analysen følges

naturligvis også nøje i Esbjerg, og vi ven-

ter spændt på at se, hvilken vej ”vinden

kommer til at blæse” i det fremtidige

danske Redningsberedskab, siger Jens

Mølgaard og fortsætter:

- Man skal altid være åben overfor

for forandringer, men det er mit håb,

at tidens trend om, at stort er godt, og

endnu større pr. definition er endnu bed-

re, vil blive nuanceret, og at beredskabs-

fagligheden og nærheden også vil blive

et parameter i den videre analyse.

NAVNE BRANDVÆSEN · Maj 2013

4

Nyt om navneBRANDVÆSEN omtaler gerne udnævnelser og mærkedage for rednings-beredskabets ledende medarbejdere. Send blot en mail med oplysninger til: fkb@fkbnet.dk

Ny BRC i Esbjerg kender udfordringerneJens Mølgaard har fået sit eget job. fortsætter som islAf Erik Weinreich

Jens Mølgaard, 49 år, er struk-tureret i sit arbejde. Med sit vestjyske sindelag er han en lyttende leder, der beskriver

sine beslutninger i række-følgen: Tænk, tast, tal.

NAVNEMaj 2013 · BRANDVÆSEN

5

rescuetrading.dkRedningsudstyr tilprofessionelle

Hvorfor nøjes?

D a Knud Aage Eriksen i 2004 gik på pension som

beredskabschef i Aarhus, tilbød han sin hjælp til

FKBs bestyrelse, uden at hverken han eller den

daværende bestyrelse havde nogen idé om arbejdets om-

fang. Bestyrelsen havde hidtil klaret sig uden sekretærhjælp,

og Knud Aage Eriksen blev derfor manden, der formede

sekretær-jobbet og dermed lagde grunden til det nuværende

sekretariat.

Med sin dybe indsigt i sagerne og sin omhyggelige sags-

behandling har han været en uvurderlig hjælp, når bestyrelsen

skulle deltage i forskelligt udvalgsarbejde, og samtidig har

ingen været i tvivl om, at han nød stadig at være en del af sit

gamle fag.

Men alt får en ende, og i marts takkede FKBs trofaste

sekretær af. Knud Aage Eriksen fylder 74 år til sommer og har

valgt nu at blive pensionist for alvor.

D et forebyggende

område i Holbæk

har fået en kraftig

opgradering efter ansættelse

af Mikael Nørgaard Gam som

viceberedskabschef. En sådan

har Holbæk ikke haft i flere år.

Mikael Nørgaard Gam er

kendt af mange fra sin ansæt-

telse som chefkonsulent

i Beredskabsstyrelsens Center

for Forebyggelse, og netop

dette område har da også

hans store interesse sammen

med brandteknisk byggesags-

behandling, GIS og bered-

skabsplanlægning.

Han forventer med sin ansættelse at kunne fokusere kvali-

tet og faglighed i netop forebyggelse og byggesagsbehandling.

Inden Mikael Nørgaard Gam kom til Beredskabsstyrelsen

i 2010 var han ved Roskilde Brandvæsen i ti år. Han er uddan-

net bygningsingeniør fra Ingeniørhøjskolen i Horsens og er

master i brandsikkerhed fra DTU.

Forebyggelse styrketHolbæk har hentet viceberedskabschef hos styrelsenAf Erik Weinreich

Han byggeDe sekretariatetknud aage eriksen er nu for alvor pensionistAf Erik Weinreich

FKBs skjold kommer op på væggen hos Knud Aage Eriksen hjemme i Egå ved Aarhus. Skjoldet fik han overrakt af FKBs næstformand, Niels Christensen, på bestyrelsesmødet i marts, hvor han deltog for sidste gang som foreningens sekretær.

Ud over det forebyggende arbejde vil Mikael Nørgaard Gam fungere som indsats-

leder i Holbæk.

o nsdag den 10. april blev der

i Viborg holdt kursus for otte

brugerkommuner af Frida, og

allerede fredag migrerede DBI data for

Mariagerfjord kommune, der nu som

den første er officielt i luften som bruger

af Frida.

Undervisningen fandt sted på brand-

stationen i Viborg, hvor Frida for første

gang blev præsenteret for andre end

arbejdsgruppens deltagere, og der var

positive forventninger, da Bo Brøndserud

fra DBI åbnede Frida på iPad’en med

projektering op på lokalets lærred.

Frida blev gennemgået knap for knap

og funktion for funktion, og deltagerne

deltog aktivt undervejs med spørgsmål til

både funktioner og brug, samt om andre

løsninger var overvejet i udviklingen. En del

havde spørgsmål til migrering af data fra

henholdsvis Odin og Beredskab 2000.

planlægningsMoDUlBåde DBI og styregruppen er opmærk-

somme på fejl i programmet, og un-

dervisningen i Viborg har da også givet

anledning til et par små justeringer.

Fremover bliver der således mulighed

for at indberette fejl til styregruppen,

der så vil samle oplysningerne sammen

til DBI og prioritere dem i forhold til

løsning og udbedring.

Frida 1.0 indeholder ikke direkte

integration fra planlægningsmodulet

til kalenderfunktioner i fx Outlook. Det

skyldtes afgrænsningen af de tekniske

muligheder og omkostningerne i den

første version, og på baggrund af de

første meldinger fra testbrugere og

brugere på den første undervisningsdag

kunne en sådan integration blive en de

udviklingsmuligheder, der er sat penge

af til i det fremtidige budget.

Der er således allerede kommet ideer

til smarte løsninger.

koMMenDe kUrserDe næste kurser er planlagt, og del-

tagerne bliver inviteret direkte – med

mulighed for at komme på senere kur-

ser, hvis man skulle være forhindret. Der

overvejes også et ”opsamlingskursus”

hos DBI, hvis der i sidste ende skulle

blive behov for det.

De sidste kurser forventes gennem-

ført kort efter sommerferien.

læringspUnkterVed migrering af data, kopieres alle

administrative enheder og de tilhørende

brandsynsobjekter, kontaktpersoner,

sikringsanlæg m.v. til Frida. Tidligere

brandsynsrapporter i fx Odin er generet

som pdf-filer ved indrapportering,

men gemmes ikke i Odin. Derfor kopie-

res tidligere brandsynsrapporter ikke

til Frida.

Et af testgruppens læringspunkter er

derfor, at registrering/scanning af det

eksisterende brandsynsarkiv med fordel

kan ske tidligst muligt, så rapporterne

kan flyttes til Frida ved opstart. Kontakt

gerne styregruppen for gode råd om

denne proces.

Ved oprettelse af nye kontaktpersoner

i Frida bør så mange oplysninger som

muligt indtastes, da det gør lettere og

hurtigere at finde de rette kontaktper-

soner – med mindst mulig risiko for fejl.

FRIDA er i driftførste kursus gennemført i viborg. alle kurser forventes afviklet lige på den anden side af sommerferien Af Steffen Alstrup Haagensen, Nordsjællands Brandvæsen medlem af Styregruppen for FRIDA

FKB BRANDVÆSEN · Maj 2013

6

Fridas bruger-flade ved gen-nemførelse af brandsyn.

Fkb var i marts vært for årets nordiske

formandsmøde, der blev holdt i Køben-

havn, og blandt de meget aktuelle em-

ner var analyser af beredskaberne i både Danmark og Norge.

En strukturanalyse af redningsberedskabets virksomhed

er lige nu under forberedelse i Norge, men med en lidt anden

dagsorden end den danske analyse. I Norge er temaet nemlig

Det bedst mulige beredskab for

pengene, og analysen indeholder

ikke krav om besparelser. Fokus er

lagt på et bedre og smartere be-

redskab med inddragelse af vagt-

centralstukturen for derved at sikre

overblik, prioritering og ressour-

cestyring ved større hændelser.

Vores nordiske kolleger fik også

en grundig orientering om den dan-

ske budgetanalyse af redningsbe-

redskaberne. De danske udgifter til

redningsberedskabet pr. indbygger

ligger fortsat markant lavere end hos vores naboer, og vore

kolleger var overraskede over tankerne omkring besparelser

på et så vigtigt område i forhold til at være i besiddelse af de

nødvendige ressourcer til at imødegå ekstraordinære hændel-

ser som eksempelvis terrorhændelserne i Norge.

norDisk fingeraftrykI det nordiske møde deltager formænd og næstformænd fra

brandchefforeningerne i Finland, Norge, Sverige og Danmark.

Traditionelt starter mødet med en orientering om hvilke emne,

der er oppe i tiden, og hvilke tendenser, der rører sig på be-

redskabsområdet.

Et fast punkt er desuden det nordiske studieophold for

yngre kolleger i beredskabet. Der er enighed om at fortsætte

udvekslingen men fremover med et fast tema.

I år bliver temaet Fire Fighter Safety, og det er ikke tilfæl-

digt, at titlen er på engelsk. Deltagerne skal nemlig forberede

indlæg af en halv times varighed og med relation til temaet.

Det er tanken, at indlæggene sammenskrives til en rapport,

der distribueres blandt vore øvrige europæiske kolleger i FEU

samarbejdet med det overordnede mål, at best practice i de

Nordiske lande bliver kendt i en bredere kreds.

Næste vært for studieopholdene er Finland, og de finder sted

den 10.-15. november i Åbo, der ligger i det sydvestlige Finland.

norDisk ForunDring over vores billige reDningsbereDskabDe nordiske brandchefforeninger vil udbrede best practice til europæiske kolleger Af Niels Christensen, næstformand i FKB

Vores nordiske kolleger fik også en grun-dig orientering om den danske budgetanalyse af rednings-beredskaberne.

FKBMaj 2013 · BRANDVÆSEN

7

Su

rviv

or

LE

D (

905

52

)

Brandmændens fortrukkende.C4 LED: Op til 36.000 candela peak, 140 LumensBatterier: NiCd battery packMed klips4 lysstyrker: Høj - 140 Lumens Lav - 47 Lumens

Brandmændens fortrukkende.C4 LED:

®

FEUFEU står for Federation of the European Union Fire Officer Associations og er en sammenslutning for europæiske brandchef-foreninger.Link: www.f-e-u.org

D en gamle rammeaftale for ind-

køb af køretøjer til beredskabet

kunne ikke forlænges, men en

ny er på vej og skulle være klar i løbet af

efteråret, fortæller kolonnechef Jørn

Allan Pedersen, Beredskabsstyrelsen,

der er formand for Logistisk Koordina-

tions Udvalg.

Det havde ellers været nemt, hvis

den gamle rammeaftale havde kunnet

forlænges, men det forbyder en afgø-

relse i EU, fordi rammeaftalens partner

har været indblandet i en kartelsag. Des-

uden må en rammeaftale højst løbe

i fire år.

I mellemtiden har både Beredskabs-

styrelsen og flere kommuner hver især

lavet egne udbud. Styrelsen har således

netop udbudt fire brandsprøjter til brug

for uddannelse af værnepligtige. Pen-

gene hertil er bevilget, og køretøjerne

skal afløse nogle meget gamle sprøjter

på centrene.

I region Sjælland har en række kom-

muner netop afsluttet et fælles udbud af

fem tankvogne.

Nu er forberedelserne til nye ramme-

aftaler for de tungeste områder i gang

i to arbejdsgrupper, hvor Beredskabs-

styrelsen og FKB ser på indkøb af

chassiser og opbygning af autosprøjter.

Med specifikationerne fra den gamle

rammeaftale som grundlag skal arbejds-

grupperne opstille operative brugerkrav,

der er målrettet både styrelsens og de

kommunale brandvæsners behov. Den

gamle rammeaftale var blevet til alene

efter styrelsens ønsker, men dog med

specifikationer i en kvalitet, så kom-

munerne umiddelbart kunne bestille

tilsvarende køretøjer.

- Jeg kan godt forstå at nogle kommu-

ne tripper lidt, men når vi skal overholde

EU-direktiver og forskellige tidsfrister,

mener jeg, at arbejdet er kommet ret

hurtigt i gang, siger Jørn Allan Pedersen

og tilføjer:

- Når de to arbejdsgrupper er færdige

med deres nuværende opgaver, venter

forarbejder til udbud for andre ramme-

aftaler. I øvrigt er der allerede en ram-

meaftale for hydraulisk løftegrej.

I det nuværende politi-

ske forlig om beredska-

bet forventes der i år

en fælles kommunal

og statslig indkøbs-

besparelse på 3,1

mio. kr.

Under den nu op-

hørte rammeaftale

for autosprøjter blev

der på fire år hand-

let 27 køretøjer.

FæLLEsINDKøB BRANDVÆSEN · Maj 2013

8

Ny rammeaftale for sprøjter klar inden 2014Det ville have været ulovligt at forlænge den gamle rammeaftale. i den nye udgave tages også hensyn til kommunernes ønskerAf Erik Weinreich

Rammeaftaler giver en slags mæng-derabat, og selv om det ikke er tre brandsprøjter for to sprøjters pris, er rabatten en vigtig faktor ved indkøb. Under den seneste rammeaftale har kommunerne købt 27 brandsprøjter.

e r der mindst én røgalarm i boligen?

Er beboeren bekendt med, at røgalarmen bør testes

en gang om måneden?

Spørgsmålene stammer fra et nyt projekt, som i efteråret 2013

lanceres blandt et mindre antal pilotkommuner, og som siden-

hen forventes at blive implementeret i alle landets kommuner.

Projektet hedder indtil videre Boligtjek.

Som navnet indikerer, skal alle borgere fremover have mu-

lighed for at få tjekket deres bolig for eventuelle brandfarer.

Formålet med det nye tiltag er at sætte yderligere fokus på

brandsikkerheden i private hjem og derigennem påvirke be-

folkningens holdninger og adfærd i forhold til brandsikkerhed.

Boligtjek kan således vedrøre tjek af røgalarmer, anvendelse af

el-artikler, brændeovne, grill mv. Helt konkret består Boligtjek

af et skema, som er tilpasset i forhold til boligtype, og koncep-

tet er udarbejdet, så det kan udføres af frivillige eller andre,

som instrueres i opgaven.

fokUs på BranDforeByggelseProjektet er udformet i en arbejdsgruppe under Udvalget for

Forebyggelse og med deltagere fra hver FKB-kreds samt fra

Center for Forebyggelse i Beredskabsstyrelsen. Arbejdsgruppen

har haft til opgave at komme med konkrete anbefalinger til,

hvorledes de kommunale redningsberedskaber kan øge fokus

på brandforebyggelse til gavn for borgerne og bl.a. ved hjælp

af frivillige.

Arbejdsgruppen forventer, at alle kommunale redningsbered-

skaber vil tage projektet til sig og føre det ud i livet – og at det

vil betyde positive ændringer:

Får man de rette forudsætninger for at tage medansvar

for egen og andres sikkerhed, vil det forhåbentlig samtidig

motivere os til at tænke brandsikkerhed i vores eget og andres

hjem. Vi tror på, at kurven knækkes, så vi i fremtiden vil se

færre brandrelaterede personskader og branddøde samt færre

boligbrande og materielle skader.

Konceptet bag Boligtjek er inspireret af den norske Aksjon

Boligbrann, som også Sverige og England har taget til sig.

I december 2011 tog ca. 40.000 boligejere i Norge imod et

brand-boligtjek, som har en varighed af ca. 30 minutter.

Generelt mener vi, at befolkningen har behov for at få gen-

nemgået boligen ud fra et sikkerhedsperspektiv.

50 års erfaring indenfor Skadebegrænsning & Fugtt eknik

24 ti mers døgnvagt

70 11 00 44

Skade-begrænsning

Brand

Vand

Miljø

Indeklima

Yderligere information på www.polygon.dk

Polygon A/S • Rypevang 5 • DK-3450 AllerødTlf. +45 4814 0555 • Fax +45 4814 0554 • www.polygon.dk

Email: info@polygon.dk

Maj 2013 · BRANDVÆSEN

9

Tilbud til alle om brandtjek af boligenfkB og Brs fælles om nyt projekt. De første kommuner vil kunne tilbyde boligtjek til efteråret Af Pil Storm Giersing, Center for Forebyggelse, Beredskabsstyrelse

-e n tankvogn foran mig er

brudt i brand. Jeg kørte fra

Aarhus for en halv time

siden på vej mod Hobro, men jeg ved

ikke præcis, hvor jeg er.

- Hjælp, min mand er ved at drukne. Vi

er på ferie og er et eller andet sted ved

stranden ved Gilleleje.

Alarmmeldinger med upræcise steds-

angivelser eller misforståede adresser

er snart slut, hvis alle downloader en ny

112-app til deres mobiltelefon. Samtidig

med et alarmopkald sørger app’en for at

sende de præcise koordinater for mobil-

telefonen, eller rettere smartphonen,

idet det skal være en Android, iPhone og

Windows Phone, der har GPS-funktionen

indbygget.

Mindre end en måned efter lance-

ringen, er den nye app hentet af over

200.000 danskere, og på alarmcentra-

lerne har den allerede gjort en positiv

forskel flere gange.

App’en skal være et supplement og

ikke være en erstatning for et opkald til

112 for at sikre en hurtigere hjælp til de

rigtige sted.

Ud over at hjælpe med en præcis

stedsangivelse for anmelderen, der som

regel befinder sig tæt ved ulykkestedet,

sparer app’en også tid ved selve anmel-

delsen.

For at 112 app’en kan virke, skal selve

alarmopkaldet foregå gennem app’en,

og desuden skal smartphonens GPS

være slået til.

Allerede i dag foregår 90% af alle

opkald til 112 fra en mobiltelefon, og

over halvdelen af alle nye mobiler har en

indbygget GPS.

112-app’en, der er

finansieret af Tryg-

Fonden, er udviklet

i et samarbejde

mellem Rigspoli-

tiet, Københavns

Brandvæsen,

Geodatastyrelsen

og Intergraph.

Den er gratis for

brugerne.

112-App BRANDVÆSEN · Maj 2013

10

Ny app giver præcise adressergps-koordinater forhindrer misforståelser ved alarm-opkald. Hurtig succes for ny appAf Erik Weinreich

Link: www.112app.dk

dynamik oplevelser kvalitet

Horsens KommuneRådhustorvet 4

8700 HorsensTelefon: 76 29 29 29

www.horsenskom.dk

vice-/Beredskabsinspektør Har du en brandteknisk baggrund og brænder du for forebyggelse - så er du måske vores nye kol-lega i Forebyggende Afdeling?

Dit primære arbejdsområde vil være brandforebyggelse over en bred vifte, herunder brandteknisk byggesags-behandling, lejlighedstilladelser og brandsyn. Vi vægter relevante faglige og personlige kvalifikatio-ner højt. Du bidrager positivt i samarbejdsrelationer og arbejder løsningsorienteret.

Du er meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Lars Bønding, tlf. 76 29 27 76, for flere oplysninger om stillingen.

Ansøgningsfrist d. 27/5 2013. Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 23.

læs den komplette jobbeskrivelse på www.horsens.dk/job

Den nye 112-app

er gratis.

Allerede i dag foregår 90% af alle opkald til 112 fra en mobiltelefon, og over halvdelen af alle nye mobiler har en indbygget GPS.

NEtFoRVALtNINgMaj 2013 · BRANDVÆSEN

D e kommunale brandmyndighe-

der kan sammen med flere an-

dre forvaltninger glæde sig til,

at en fælles ansøgningsportal for bl.a.

udlån af kommunale pladser, opstilling

af cirkustelte og andre tilladelser bliver

hverdag. Her i foråret afprøves syste-

met, kaldet Netforvaltning, af politi og

kommuner i Sønderjylland og af Region

Syddanmark.

Alt sammen fordi Torben Aaby Nielsen

i By- og Udviklingsforvaltningen i Kolding

for halvandet år siden fik en god idé.

Det hele går ud på, at borgere, for-

eninger, virksomheder og andre blot

skal ansøge ét sted, selv om flere of-

fentlige forvaltninger skal give hver

deres tilladelse.

I stedet for, at fx et cirkus skal søge

kommunen, brandmyndigheden, føde-

varestyrelsen, politi og Koda, skal der

med den nye portal kun søges ét sted,

hvor der spørges om alle relevante op-

lysninger. ”Systemet” er i forvejen

kodet med de rigtige spørgsmål, så

ansøgeren ikke kan fortsætte, hvis han

eller hun springer nogle spørgsmål

over. Eksempelvis skal der svares på, om

arrangementet er for færre eller flere

end 150 gæster.

- Vi undgår de ufuldstændige ansøg-

ninger, der ofte forsinker sagsbehand-

lingen, siger Torben Aaby Nielsen.

færre feJlDer er desuden lagt kort ind over

festpladser, hvor ansøgerne selv kan

kontrollere, om pladsen er ledig den

pågældende dag.

Den færdige ansøgning sendes auto-

matisk til høring eller orientering hos

de rigtige myndigheder, der hver især

svarer tilbage til den fælles portal, om

ansøgningen kan godkendes – med eller

uden kommentarer – eller afvises.

Til sidst sørger programmet for at

sende et samlet svar til ansøgeren.

Alt sammen gemmes digitalt, så impli-

cerede parter kan gå tilbage og kontrol-

lere både sagsgang og svar.

Ud over borgerne vil ikke mindst politi

og brandvæsen kunne få stor fordel af den

nye portal, der med tiden vil kunne ud-

vides til også at omfatte andre områder.

Portalen, der har Haderslev Kom-

mune som tovholder, er udviklet af

Kommuneinformation, og for at få det

fulde udbytte skal den benyttes af alle

myndigheder i en politikreds. Derfor

tages portalen her i maj i brug i Syd- og

Sønderjyllands politikreds af både kom-

muner, politi og region. Om nogle få

uger følger Kolding Kommune efter som

fortrop til kommunerne i Sydøstjyllands

politikreds.

freMtiDig BonUsSom en bonus er der forventninger til,

at den nye portal kan være med til at

fjerne overflødige sagsbehandlinger

som at en sceneopstilling eller et telt,

der i forvejen er godkendt af fagfolk,

skal byggesagsbehandles i hver kom-

mune af medarbejdere, der ikke nød-

vendigvis har kendskab til detaljer som

barduners styrke ved forskellige vind-

hastigheder.

En sådan forenklet sagsbehandling vil

dog kræve en lovændring.

Man vil også kunne tilføje et program

med pladsfordeling, flugtveje m.v. ved

kræmmermarkeder – til hjælp for såvel

ansøger som de myndigheder, der skal

give tilladelse.

store Forventninger til ny portalnetforvaltning vil være en fordel for både myndigheder og ansøgere af tilladelser til offentlige arrangementerAf Erik Weinreich

11

BEREDsKABsFoRum NoRDsjæLLAND BRANDVÆSEN · Maj 2013

12

g lem alt om kommunegrænser

ved virkelig store hændelser,

lyder budskabet fra Beredskabs-

forum Nordsjælland, der ved planlægning

og øvelser vil ruste sig til endog meget

store indsatser. Statens nedlæggelse af

støttepunktet i Fredensborg har gjort

planerne endnu mere aktuelle, og lige

nu er forskellige arbejdsgrupper under

Beredskabsforum ved at se nærmere på

bl.a. materiel og frivillige.

Alle beredskaber skal således udfylde

detaljerede spørgeskemaer over deres

materiel og styrker samt de frivilliges

uddannelse, så man kan få overblik over

om og hvor mange, der kan involveres i

det operative beredskab.

- Vi ved, der når som helst kan komme

rigtig store hændelser, både ulykker,

terror og naturkatastrofer, og så skal

vi kunne trække på hinanden, siger

viceberedskabschef Leif B. Johansen fra

Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Han

forklarer:

gleM koMMunegrænsernenordsjælland opruster. vigtigt med fast procedure ved meget store hændelser. Hvem forventer hvad af hvem? De ”almindelige” hændelser skal også passesAf Erik Weinreich

D e 13 kommuner i Nordsjællands

Politikreds har underskrevet en

fælles aftale om gensidig, ve-

derlagsfri assistance på beredskabsområ-

det. Aftalen gælder for alt, hvad der ikke

hører under den almindelige, risikobase-

rede dimensionering – forstået på den

måde, at redningsberedskaberne fortsat

skal klare de måske 97 % af de daglige

hændelser selv – jævnfør den risikobase-

rede dimensionering.

Aftalen vil derfor ikke betyde, at kom-

munerne kan skære ned på eget bered-

skab og lade naboen klare opgaverne.

Aftalen, der afløser skriftlige, mundt-

lige eller stiltiende aftaler, går alene på,

at alle hjælper alle uden at sende regnin-

ger, dog undtaget specialtjenester som

redningsdykkere og højdereddere, hvor

der stadig vil være mulighed for at sende

regninger, fortæller viceberedskabschef

Leif B. Johansen fra Rudersdal Hørsholm

Brandvæsen.

Kommunerne forventer ikke, at den

nye aftale får større praktiske konse-

kvenser, men med et formaliseret sam-

arbejde med én skriftlig aftale sender de

et tydeligt signal om, at den kommunale

forankring ikke er en barriere for den

bedste og hurtigste service til borgerne.

altiD nærMesteDen kommunale forankring giver nær-

hed, og skulle nabobrandvæsnet have en

kortere køretid til en hændelse, så er der

også tænkt på det. Beredskabscheferne

i Nordsjælland har således besluttet, at

det altid bør være nærmeste brandvæ-

sen, der tilkaldes, uanset hvilken kom-

mune dette brandvæsen tilhører.

En ny arbejdsgruppe skal nu se på,

hvordan nærmeste princippet gennem-

føres rent praktisk, så borgerne sikres

den hurtigst mulige service, siger Leif B.

Johansen.

Bedste og hurtigste service til borgernefælles aftale for 13 kommuner i nordsjælland om gensidig bistand. enighed om altid tilkald af nærmeste beredskabAf Erik Weinreich

Den kommunale forankring giver nærhed, og skulle nabobrandvæsnet have en kortere køretid til en hændelse, så er der også tænkt på det.

Vi ved, der når som helst kan komme rigtig store hændelser, både ulykker, terror og naturkatastrofer, og så skal vi kunne trække på hinanden.

BEREDsKABsFoRum NoRDsjæLLANDMaj 2013 · BRANDVÆSEN

13

- Vi skal vide, hvordan vi opgraderer

fra dagligt beredskab til måske en

reserve på 50 % eller mere. Og vi skal

vide, hvor vi henter ekstra indsatsledere

til store og langvarige indsatser. Der

skal måske bruges 2-3 skadestedsledere

plus ledere, der kan sidde i politiets

og kommunens krisestyringsstab

i flere dage.

- Det kan vi kun klare ved at støtte

hinanden og ”låne” hos hinanden.

HvaD forventer politietEn arbejdsgruppe i Beredskabsforum

har fået til opgave at være bindeled

til politiet og se nærmere på, hvad

politiet forventer af beredskabet – og

omvendt – ved de store hændelser, hvor

der udover KST på ulykkestedet, også

oprettes KSN på politigården med bl.a.

ressourcepersoner fra det kommunale

beredskab.

Politi og beredskab har i dag ingen

nedskrevne retningslinjer om KSN-

samarbejdet, og det skal der rådes bod

på med en forventningsafstemning.

En naturlig følge af en meget stor

hændelse ét sted i politikredsen vil

bl.a. være, at de enkelte indsatsledere

midlertidigt ikke længere kan rekvirere

nabohjælp eller regional hjælp. De må

derfor klare egne opgaver alene med

egne styrker. Det vil give KSN et bedre

overblik til at disponere over alle res-

sourcer fra både kommunale rednings-

beredskaber og Beredskabsstyrelsen.

Der igangsættes nu en forventnings-

afstemning mellem politiets ledere, de

kommunale repræsentanter i KSN og de

kommunale indsatsledere ”på gaden”.

Arbejdet skal ende med et sæt ret-

ningslinjer, hvor snitflader og forvent-

ninger er afstemt, så også denne del

af indsatsen ved de store hændelser

optimeres maksimalt.

B-forumBeredskabsforum Nordsjæl-land er et samarbejdsforum for beredskaberne i de 13 kommuner i Nordsjællands Politikreds. Deltagerne er beredskabscheferne og viceberedskabschef Leif B. Johansen, Rudersdal Hørsholm Brandvæsen, som initiativtager og tovholder.

UHPSIndsats for fuldt tryk

Kontakt RK Brand & Teknik A/S for yderligere informationer.

∙ Maksimal slukningseff ekt. ∙ Minimalt vandforbrug.

Det eff ektive og kompakte slukningssystem fra Rosenbauer, som er specielt udviklet til den hurtige førsteindsats, og ligeledes er fl eksibel til bl.a. efterslukning og Hazmat opgaver. www.rosenbauer.com

www.facebook.com/rosenbauergroup

02_2013_GBK_Brandvaesen_185x130_DK.indd 1 18.02.13 13:46

Vi skal vide, hvordan vi opgraderer fra dagligt beredskab til måske en reserve på 50 % eller mere. Og vi skal vide, hvor vi henter ekstra indsats-ledere til store og langvarige indsatser.

BEREDsKABsFoRum NoRDsjæLLAND BRANDVÆSEN · Maj 2013

14

25 indsatsledere fra de nord-

sjællandske brandvæsner

har i tre store scenarier

trænet samarbejde med alle vagtchefer

og indsatsleder politi samt et mindre

antal akutlæger og lægeassistenter fra

Region Hovedstaden.

Alt sammen for at styrke det tvær-

faglige ledelsesniveau i Nordsjællands

Politikreds.

For at få alle med blev dilemmaøvel-

serne gentaget over otte hele dage på

Hørsholm Brandstation, der både har

et stort planspil og plads til at oprette

KST og KSN i forskellige lokaler, så al

kommunikation kunne foregå på SINE

skadestedssæt. Hver øvelsesdag har

typisk haft 15 deltagere.

Øvelserne er aftalt i Beredskabs-

forum Nordsjælland, og de vil blive fulgt

op af lignende øvelser en gang om året,

fortæller vicebereskabschef Leif B.

Johansen, Rudersdal Hørsholm Brandvæ-

sen, der har skrevet drejebog til scenari-

erne, og som i samarbejde med politi og

region allerede er ved at forberede de

næste øvelser:

- Vi er nødt til at forestille os de

uvirkelige hændelser, for det er dem, der

udfordrer vores evner til at tænke

Store planspil hvert årny tradition i nordsjælland med store dilemma- og planspiløvelser hvert årAf Erik Weinreich

Leif B. Johansen er omhyg-gelig i sine scenarier. Her et flystyrt, hvor flyet har ramt en boligblok, der efterfølgende er brudt i brand.

15

i løsninger. De dybere årsager kan både

være ”almindelige” ulykker og terror, og

et flystyrt er slet ikke så utænkeligt, som

mange tror.

- Øvelserne skal gøre os bedre til at

løse store hændelser som fx togulykker.

Det har borgerne jo en forventning til, at

vi kan, også selv om de er sjældne.

Hvad sker der, når et passagertog rammer en tankvogn med benzin

midt i en jernbaneoverskæring? Ulykken sker midt i en by og klos op

ad en transformerstation.

Scenarie er en sammenstyrtet motorvejsbro: Mange tilskade-komne. Flere biler samt en bus og en lastvogn er forulykket.

BEREDsKABsFoRum NoRDsjæLLANDMaj 2013 · BRANDVÆSEN

Vi er nødt til at fore-stille os de uvirkelige hændelser, for det er dem, der udfordrer vores evner til at tænke i løsninger. De dybere årsager kan både være ”alminde-lige” ulykker og terror, og et flystyrt er slet ikke så utænkeligt, som mange tror.

16

FKB ÅRsmøDE 2013 BRANDVÆSEN · Maj 2012

Aalborg Kongres & Kultur Center er kendt for sin professionelle

håndtering af store arrangementer og tillige for sin centrale

placering tæt på centrum og hoteller. Vi er overbevist om, at

både medlemmer, gæster og udstillere får rigtig gode forhold

til afvikling af årsmøde 2013.

Brandpunkterne er i år placeret i Aalborg Hallen - med direkte

tilknytning til årsmødets mødelokaler.

De store brandpunkter til køretøjer er placeret dels inde i Aalborg

Hallen, og dels i parken uden for Aalborg Kongres & Kultur Center.

Igen i år er der meget stor interesse fra udstillernes side,

men der er endnu stande tilbage til nye udstillere.

Desværre har antallet af ledsagere, der deltager i årsmødet,

gennem de sidste par år været markant faldende, hvorfor vi

som en konsekvens har valgt ikke at tilrettelægge en ledsager-

tur om fredagen.

Prisen for at deltage i årsmødet 2013 er tilpasset den almin-

delige prisudvikling.

FKBs sekretariat har på forhånd reserveret det forventede

antal hotelværelser, og hotellerne ligger alle i gåafstand fra

Aalborg Kongres & Kultur Center.

Tilmelding til årsmødet skal ske online via www.fkbnet.dk.

Under fanebladet Arrangementer/Årsmøde er der et link til

online registrering af både arrangementer og hoteller. Såfremt

det ikke er muligt at tilmelde sig online, kan der rettes henven-

delse til FKB-sekretariatet på tlf. 57 82 02 03.

Mange læsere vil sikkert huske tilbage til 2009, hvor vi sidst

holdt årsmøde i Aalborg, så med disse gode oplevelser i erin-

dringen, ønsker vi alle et godt årsmøde i Aalborg.

indkaldelse til generalforsamlingI henhold til vedtægter for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer indkaldes herved til generalforsamling

fredag den 23. august 2013 kl. 10.00 i Radiosalen i Aalborg Kongres & Kultur CenterGeneralforsamlingen er for foreningens A-medlemmer og æresmedlemmer ansat som beredskabschefer.

Seniormedlemmer og æresmedlemmer, tidligere ansat som beredskabschefer m.m., kan overvære generalforsamlingen uden tale- og stemmeret.

Dagsorden følger i næste nummer af ”Brandvæsen”.

Niels mørup, formand for FKB

Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

ÅrsMøDe 2013 i aalborg foreningen af kommunale Beredskabs-chefers årsmøde holdes i år i aalborg. Det sker i dagene 21., 22. og 23. august med aalborg kongres & kultur center som centrum for møder og udstillingAf Sven Urban Hansen og Tommy Rise, årsmødearrangører

17

FKB ÅRsmøDE 2013Maj 2012 · BRANDVÆSEN

onsdag den 21. august

kl. 13.00Foreningen af Kommunale Bered-

skabschefers årsmøde åbnes ved

Aalborg Kongres & Kultur Center af

formanden, beredskabschef Niels

Mørup, Nordsjællands Brandvæsen.

Derefter byder borgmester

Henning G. Jensen gæster og delta-

gere velkommen til Aalborg.

kl. 13.30 Brandpunkter besøges

kl. 14.00 Programpunktet fastlægges senere, så

indholdet vil være så aktuelt som muligt.

kl. 15.00 Brandpunkter besøges

kl. 17.00 Brandpunkter ogårsmøde sekretariatet lukker

kl. 19.00 kammeratskabsaften blandt røvereDette årsmøde i Aalborg byder på

en lidt anderledes kammeratskabs-

aften. Vi byder velkommen til en

uforglemmelig oplevelse blandt

Røvere og andet Godtfolk i Rold

Skov. Vi får et stemningsbillede af

noget af det, som var engang, og

som hørte egnen til gennem mere

end 600 år.

I Rold Skov forføres du ad smalle

stier på en 5-10 minutters gåtur –

dels i Rebild Bakker med levn af Den

jyske Hede – og dels hvor skoven er

smukkest. Du føres til røvernes lejr

og skjulested, hvor du udsættes for

røvernes troubadour og kan se eller

deltage i drabelige konkurrencer –

i discipliner som røverne skulle kunne

mestre for at udøve deres metier.

Mens aktiviteterne afvikles, kan

du se frem til at blive bænket ved

røvernes langborde, hvor Bette-

fanden, hans lystne svende og alle

Røverkællingerne vil beskænke og

bespise dig på ærligste vis…

Nu vil vi jo ikke fortælle det hele

– vi vil hellere appellere til fantasien,

skærpe appetitten og nysgerrig-

heden, efter en lille bustur fra

Foreløbigt prograM For Fkbs ÅrsMøDe 2013

Festmiddagen torsdag aften

bliver lige så stor en oplevelse

som i 2009, hvor FKB sidst

holdt årsmøde i Aalborg.

18

FKB ÅRsmøDE 2013 BRANDVÆSEN · Maj 2012

Aalborg kan du selv opleve det hele.

Busser vil afgå fra hotellerne

kl. ca. 18.15 – nærmere i det ende-

lige program.

torsdag den 22. august

kl. 09.30 Brandpunkter åbner

kl. 10.20 forsvarsministerens syn aktuelle emner i beredskabetDet er en stor glæde endnu engang

at kunne byde redningsberedskabets

minister velkommen til FKBs årsmøde.

Forsvarsminister Nick Hækkerup

vil indlede dagen med sit syn på

de udfordringer, beredskabet står

over for ikke mindst i en tid, hvor

udvalgsarbejdet om den fremtidige

strukturering af redningsbered-

skabet er i fuld gang.

kl. 10.55 Brandpunkter besøges

kl. 11.55 nyt fra beredskabs-styrelsenDirektør Henning Thisen, Bered-

skabsstyrelsen, vil komme med

et indlæg om nyt fra Beredskabs-

styrelsen, herunder ikke mindst en

status over implementeringen af det

indeværende beredskabsforlig.

kl. 12.30 frokost

kl. 13.15 Brandpunkter besøges

kl. 13.45 ny organisering af Brann- og rednings-etaten i norge?Den Norske regering har nedsat en

arbejdsgruppe der skal se på, hvor-

ledes de samlede ressourcer i brand

og redningstjenesten kan udnyttes

bedst muligt.

Arbejdsgruppen skal gennemgå,

hvorledes de samlede ressourcer,

som i dag bliver brugt i brand og

redningstjenesten, kan anvendes

bedst muligt og i samarbejde med

andre beredskabsaktører, for at nå

de nationale mål i brandsikkerhed:

• Færre omkomne ved brande

• Undgå tab af uerstattelige kultur-

historiske værdier

• Undgå brande, som lammer kriti-

ske samfundsfunktioner

• Styrke beredskabet og evnen til at

håndtere situationerne

• Mindre tab af materielle værdier

Brandchef Niels-Erik Haagenrud fra

det Norske Branbefals Landsfor-

bund, der er medlem af arbejdsgrup-

pen, vil fortælle om, hvor langt man

er kommet i Norge.

kl. 14.15 Brandpunkter besøges

kl. 15.00 formanden for fkB har ordetSom det er blevet en tradition, er

det er en glæde igen at kunne give

plads til formanden for FKB, der

vil komme med et indlæg om aktu-

elle emner.

kl. 15.30 Brandpunkter besøges

kl. 16.30 Brandpunkter lukker

kl. 18.30 festmiddag i europa-hallen - aalborg kongres & kultur centerGæster, medlemmer og ledsagere

bliver budt til festmiddag og under-

holdning, der som sædvanlig byder

på musikalske indslag og overraskel-

ser. En spændende aften med både

tradition og fornyelse.

Der bliver udarbejdet bordplan,

der ophænges ved årsmødesekreta-

riatet og ved indgang til festsalen.

fredag den 23. august

kl. 09.00 Brandpunkterne besøges

kl. 10.00 radiosalen - aalborg kongres & kultur center. Generalforsamling i Foreningen af

Kommunale Beredskabschefer for

foreningens A-medlemmer og æres-

medlemmer ansat som beredskabs-

chefer.

Seniormedlemmer og æresmed-

lemmer, tidligere ansat som bered-

skabschefer m.m., kan overvære

generalforsamlingen uden tale- og

stemmeret.

kl. 12.00 frokost

Medarbejdere fra rednings-

beredskaberne og andre

interesserede er hjertelig

velkommen til at besøge brand-

punkterne fredag formiddag

– fri entré.

Forsvarsminister Nick Hækkerup

har lovet at give en status

for redningsberedskabet.

Foto: Forsvarsministeriet.

19

FKB ÅRsmøDE 2013Maj 2012 · BRANDVÆSEN

Lille Vildmose er en kæmpe na-

turoplevelse med mulighed for at

se kongeørne, og så har vildmose-

centret en nyanlagt smalsporbane

med et lokomotiv, der siden 1941

har kørt med tørv.

onsdag den 21. august

invitation til kammeratskabsaftenI år er kammeratskabsaftenen

henlagt til et besøg hos Røvere og

andet Godtfolk i Rold Skov.

torsdag den 22. august

kl. 10.00afgang fra aalborg kongres og kulturcenterLedsagerturen er i år tilrettelagt

som en afslappende oplevelsestur

med både natur og vildt, lidt kunst

og selvfølgelig god mad.

Vi kører i bus til Vildmosen ikke

langt fra Aalborg. Det er som nævnt

en tur med oplevelser, og lad endelig

sko med stilethæle blive på hotellet

til senere brug. Deltagelsen kræver

ikke noget af deltagerne udover

brug af alle sanser.

I Lille Vildmoses natur kan man

komme (tørskoet) på gyngende

grund i våde, svuppende moser,

hvor der vokser kødædende planter

som soldug. I himmelrummet over

mosens åbne vidder har man de

største chancer i Danmark for at

opleve kongeørnen svæve over sine

jagtmarker, for Vildmoselandet er

de danske kongeørnes vugge. I det

unikke område findes desuden kron-

dyr, vildsvin og en lang række andre

spændende dyr.

I midten af den smukke Lille

Vildmose ligger besøgscentret Lille

Vildmosecentret. På dette levende

formidlingscenter får du et indblik

i mosens natur og kulturværdier.

Indenfor i Lille Vildmosecentret til-

bydes en vifte af sjove oplevelser.

Vi har endvidere indbudt en kunst-

ner, en lokal historiker og en god

”madkunstner”, så der er lagt op til

en god oplevelse med god service på

hele turen.

fredag den 23. august

Fredag formiddag er der mulighed

for på egen hånd at tage en slentre-

tur i Aalborgs spændende forret-

ningsgader.

kl. 12.00frokost i aalborg kongres og kulturcenter

prograM For leDsagere

20

FKB ÅRsmøDE 2013 BRANDVÆSEN · Maj 2012

first Hotel europa

First Hotel Europa ligger ikke alene centralt i Aalborg med 100 meter til Banegår-den og busterminalen. Det er direkte samt bygget sammen med og er en del af Aalborg Kongres- og Kultur Center.

Hotellet er bygget i 2002 og har 168 super moderne værelser og suiter. Alle værelser er indrettet i lyst skandinavisk design med al moderne komfort.

Hotellet har egen P-kælder.

link: www.firsthotels.dk/europa

Helnan phønix Hotel

Aalborgs største og ældste hotel er Helnan Phønix Hotel med 210 stilfulde værelser og suiter, indrettet i det nu 220 år gamle Brigader Hallings Palæ. Afstan-den til Aalborg Kongres- og Kultur Center er 700 meter.

Hotellet er løbende blevet renoveret, så det i dag er et smukt, 4-stjernet hotel. Alle værelser er indrettet med smukke møbler og harmoniske farver og gratis internetopkobling. Alt er indrettet til hygge og afslap-ning, så rejsende føler sig hjemme.

Antallet af P-pladser er begrænset.

link: www.helnan.dk

overnatningsMuligHeDergæsterne ved fkBs årsmøde er i år priviligerede ved alle at kunne indkvarteres på blot tre hoteller, der ligger i umiddelbar nærhed af

aalborg kongres & kultur center. Hotelværelser reserveres sammen med tilmelding til årsmødet.

FKB ÅRsmøDE 2013Maj 2012 · BRANDVÆSEN

Hotel Hvide Hus

Hotel Hvide Hus i Aalborg er med sine 15 etager en smuk og markant nabo til Aalborg Kongres og Kultur Center. Hotellet ligger i Kildeparken med en storslået udsigt over byen.

Der tilbydes trådløst internet på alle 198 værelser samt motionsrum.

Der er parkeringsmuligheder ved hotellet, mod betaling.

Hotel Hvide Hus ejes i dag af Helnan International Hotels, en skandinavisk hotelkæde med hovedsæde i Danmark.

link: www.helnan.dk

ArrAngement Pris Pr. Person

Deltagergebyr incl. én ledsager kr. 900

Kammeratskabsaften - onsdag kr. 280

Frokost – torsdag kr. 220

Frokost – fredag kr. 220

Festmiddag - torsdag kr. 525

Ledsagertur - torsdag kr. 125

priser for deltagelse i Årsmøde 2013

Hotel enkeltværelse Pr. nAt Dobbeltværelse Pr. nAt inkl. morgenmAD inkl. morgenmAD

Hotel Hvide Hus kr. 795,- kr. 995,-

First Hotel europa kr. 855,- kr. 1.055,-

Hotel Phønix kr. 985,- kr. 1.195,-

priser på hotelværelser i forbindelse med Årsmøde 2013

tilmeldingTilmelding til såvel overnatning som årsmødets arrangementer foregår via FKBs hjemmeside

www.fkbnet.dk.

sidste frist for tilmelding er den 21. juni.

Meld til nu! Husk rettidig tilmeldingved tilmelding til årsmødet efter 21. juni tillægges et gebyr på kr. 250,- pr. tilmelding

med max to personer.

De senere år har vi oplevet en stigende tendens til sen tilmelding, der har kostet meget ekstra administration. Vi forsøger med gebyret at lokke alle til at tilmelde i god tid.

21

22

cRowD sAFEty BRANDVÆSEN · Maj 2013

D et kan være svært at forstå, at

der er mennesker, der overnat-

ter 5-6 dage på jorden eller på

kold asfalt foran en bygning, bare for

at sikre sig den allerbedste plads foran

scenen, når den stjerne, de ser op til,

skal holde koncert. Det er nok også de

færreste læsere af dette blad, der stiller

sig op og skriger eller begynder at græde,

når de ser en bil med sorte ruder køre ind

på det hotel, som man ved, at ens idol

skal indlogere sig på – om et par dage.

Jeg prøver selv, så vidt det kan lade

sig gøre, at undgå ventetid i lufthavne,

så tanken om at tilbringe 12-15 timer

dér, alene med håbet om at se et fly, der

måske rummer en kendt person, ligger

mig noget fjernt.

Ikke desto mindre er det publikums

adfærd og færden, der giver den største

udfordring, når en verdensstjerne kom-

mer til byen. Som beredskabsmyndighed

har vi et ansvar for, at det er sikkert

at færdes i vores kommune, og vi skal

skride ind, hvis vi oplever eller forudser

farlige situationer på steder, hvor mange

mennesker er samlet.

HveM koMMer?Desværre sidder mange af os ofte med

en pladsfordelingsplan over et koncert-

område og er lidt usikre på, hvordan vi

skal forholde os til den. Er barriererne

placeret korrekt og på en måde, så

publikum kan komme sikkert ind og ud

og samtidig have en god oplevelse? – og

er der plads til, at vi som redningsbered-

skab kan komme ind og lave en forsvar-

lig indsats, i fald det måtte gå galt?

Hidtil har vi i høj grad haft fokus på

flugtveje og mulighed for varsling, men

erfaringer fra udlandet viser med al tyde-

lighed, at hvis ulykkerne skal undgås, er

det meget vigtigt, at man også tager en

nøje vurdering af publikumsprofilen og

diskuterer den med arrangørerne.

arrangørernes vigtige ansvarKøbenhavns Brandvæsen holder igen

i år en konference om Crowd Safety.

Indlægsholderne på konferencen er

blandt andre Chris Kemp og Dr. G. Keith

Still, der begge er professorer og førende

specialister indenfor publikumsadfærd

før, under og efter store koncerter samt

gade- og byfester.

Konferencen i København vil i år give

deltagerne et indblik i, hvilke muligheder

vi som myndighed har for at sagsbehandle

større arrangementer og byfester, og på

konferencen deltager aktører fra såvel

arrangørsiden som fra myndighederne.

Gennem tiden har der været en række

ulykker, der alle har det til fælles, at flere

ting er gået galt samtidig, heriblandt

at ledelsen bag arrangementet ikke var

deres ansvar helt bevidst. Netop dette

emne vil blive behandlet på konferen-

cen af forfatter og historiker Rasmus

Dahlberg, der vil give sit syn på hvilke

mekanismer og fejlskøn, der ofte ligger

forud for en katastrofe.

publikuMsproFilen er aFgørenDeDer er en kæmpe forskel på, om det er Bruce springsteen eller Justin Bieber, der spiller – selv om pladsfordelingsplanen kan være den sammeAf Marcello Francati, brandinspektør og områdeleder, Københavns Brandvæsen

KonferenceKøbenhavns Brandvæsen holder konference om crowd safety den 14.-15. maj på det Kongelige Bibliotek.Se mere på: www.brand.kk.dk

45.000 fans var den 20. april til koncert med Justin Bieber i Parken i København. Det kræver nøje planlægning at sikre flugtveje, når person-belastningen ved sådanne arrangementer let kan blive 8 personer pr. m2.

Dräger HPS 7000

Med den nye brandhjelm Dräger HPS 7000 får du et nyt, moderne og dynamisk design, en ergonomisk pasform samt en multifunktionel systemløsning, der sørger for optimal beskyttelse ved enhver opgave.

www.draeger.dk

– mere end bare en hjelm

Dräger HPS 7000

EKSTR

ÖM

135

58

BeredskabsinspektørI Nyborg Kommune er en stilling som beredskabsinspektør ledig til besættelse snarest.

Om osNyborg Kommune har ca. 31.000 indbyggere. Nyborg Kommunes operative beredskab er baseret på et entreprisebrandvæsen suppleret af en kontrakt med Beredskabsforbundet om et frivilligt beredskab. Beredskabet er en gruppe under Teknik- og Miljøafdelingen. I beredskabet er der p.t. 4 ansatte inkl. beredskabschefen.

Stillingen • Din primære opgave vil være sagsbehandling af virksomheder som er omfattet af Risikobekendt- gørelsen. Sagsbehandlingen er såvel i h.t. beredskabslovens som Risikobekendtgørelsens bestemmelser. • Deltagelse i brandsyn. • Deltagelse i beredskabets mangeartede opgaver øvrigt, herunder sagsbehandling i h.t. bygnings- reglementets bestemmelser i nødvendigt omfang. • Deltagelse i indsatledervagten • Du vil referere til beredskabschefen/viceberedskabschefen.

Vi finder at det er vigtigt at du • Har en relevant byggeteknisk uddannelse som ingeniør, konstruktør eller tilsvarende. • Har bestået Beredskabsstyrelsens uddannelse til brandteknisk byggesagsbehandling og indsatsledelse og opfylder de seneste krav hertil. • Har gode kommunikationsevner. • Har kørekort med min. kategori B

Vi forventer at du • Af hensyn til indsatsledervagten, har bopæl eller fast ophold i kommunen, når vagten afholdes. • Har erfaring indenfor myndighedsopgaver og operative opgaver. • Har gode samarbejdsevner. • Kan sikkerhedsgodkendes til "hemmeligt".

Vi tilbyder • Et fagligt udfordrende, spændende og afvekslende job med udviklingsmuligheder. • Gode kollegaer i et resultatorienteret miljø. • Løn efter kvalifikationer og nærmere aftale og jf. gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:Teknik- og miljøchef Lene Holm, telefon 63 33 79 90, e-mail leho@nyborg.dk

Eller

Konstitueret beredskabschef Ulrik Degn, telefon 63 33 77 85, e-mail ude@nyborg.dk

Ansøgning sendes til Nyborg Kommune, att. teknik- og miljøchefen, Rådhuset, 5800 Nyborg, så den er modtaget senest Torsdag 23. maj 2013 kl. 10.00.

Samtaler forventes afholdt 28. og 29. maj

RIsIKostyRINg

r isikostyringen, sikring og bered-

skabsplanlægning er i Kolding

tre sider af samme sag, og der

er både penge og arbejdsmiljø at hente,

forsikrer beredskabschef Søren Ipsen,

der for et år siden fik risikostyringen

tilbage til brandvæsnet, efter at den en

tid havde ligget i centralforvaltningen.

Risikostyringen er delt op i flere områder,

hvor der bl.a. er fokus på sikringstiltag

som tyverialarm-anlæg, adgangskontrol,

vægterkørsel og overfaldsalarmer.

- Lige nu er IT-afdelingen ved at koble

videoovervågning af kommunale ejen-

domme op på skærme i brandvæsnets

vagtcentral. Så vil vi hurtigere end i dag

kunne se, om der er tale om en fejlalarm

eller en reel hændelse som brand, ind-

brud eller hærværk – og handle derefter.

- Vi forventer, at denne lidt mere

aggressive brug af videoovervågning

i sig selv vil have en præventiv effekt og

afskrække nogen fra at begå indbrud.

fortsat Drift- Vi tænker i forebyggelse generelt

i forhold til kommunalt ansatte, ejen-

domme og værdier og lidt bredere

i beredskabsplaner for særlige områder,

forvaltninger og temaer, herunder fokus

på fortsat drift.

- Med alarmovervågningen kan vi også

reagere hurtigere på tekniske driftsfor-

styrrelser som en grundvandspumpe,

der er stået af med efterfølgende risiko

for oversvømmelse. Skaden bliver min-

dre, og vi kan undgå bøvl med at skulle

lukke lokaler.

- Direkte sparer vi også ved ikke læn-

gere at tilkalde en kommunal medarbej-

der ved fejlalarmer, men i stedet benytte

vægtere, der i forvejen kører for Kolding

Kommune.

synergiMan kan lave generelle retningslinjer,

men tingene bliver langt lettere med en

tæt kontakt i hverdagen i samme organi-

sation. I Kolding har 20 års tradition med

en tæt dialog mellem brandvæsnet og de

andre myndighedsområder båret frugt.

Et eksempel er brandvæsnets deltagelse

allerede ved projektering af kommunale

ejendomme.

Ved helt fra starten at inddrage en af

kommunens to fuldtidsansatte risiko-

styringsmedarbejdere undgår man, at

tingene skal ændres senere og derved

fordyre byggeriet:

- Og når vi går brandsyn i kommunale

ejendomme, tænker vi forebyggende

også på områder, der ligger uden for det

rent brandforebyggende. Det kan være

sikring af et vindue mod indbrud eller en

ekstra lås på en dør. Det er en del af vores

ansvar, og vi kan reagere, fordi vi er

i samme organisation, siger Søren Ipsen.

trygHeD- Risikostyring handler også om, at kom-

munens ansatte skal føle sig trygge og

sikre på deres arbejdsplads, og at de

selv skal være med til at skabe denne

sikkerhed, siger Søren Ipsen

- Vi lærer hele tiden af erfaringer. Et

eksempel er indretning af skranker med

borgerkontakt, hvor personalet kan

være udsat for vanskelige og truende

borgere. Her bliver lokalerne i dag ind-

rettet, så der ikke er noget kasteskyts,

og så flere kan se, hvad der foregår.

Desuden er der kommet fokus på en

flugtvej for personalet.

tæt kontakt giver synergiBrandvæsnets integrering i den kom-

munale organisation er det vigtigste,

og så betyder det ikke så meget, om

forsikringsområdet som hos os ligger

i centralforvaltningen. Det hænger sam-

men med organisationen i den enkelte

kommune.

Og så har det ikke noget med kommu-

nens størrelse at gøre. Risikostyring kan

sagtens foregå i en lille kommune, blot

der er en kobling mellem forebyggelse,

sikring og forsikring, siger Søren Ipsen.

Succes med kommunal risikostyringkolding Brandvæsen har to medarbejdere på fuld tid til risikostyringAf Erik Weinreich

Når vi går brandsyn i kommunale ejendomme, tænker vi forebyggende også på områder, der ligger uden for det rent brandforebyggende.

25

Maj 2012 · BRANDVÆSEN

26

NAtuRBRANDE BRANDVÆSEN · Maj 2013

e n mindre afbrænding af kvas

og lyng fra naturpleje var den

direkte årsag til en større hede-

og klitbrand i Rødhus den 15. marts. En

vindhastighed på over 8 sekundmeter

har givet medvirket til, at afbrændingen

kom ud af kontrol.

Resultatet blev en større indsats med

deltagelse af 70 mand og over 20 køre-

tøjer, heriblandt en crashtender.

På blot en måned fra den 9. marts til

den 9. april havde vi i Jammerbugt

Kommune 26 naturbrande. De 16 skyld-

tes afbrænding af haveaffald, mark-

afbrænding eller gløder fra brænde-

ovn eller grill, der blev smidt ved som-

merhuse.

Størst var de to brande på det militæ-

re skydeterræn i Tranum og ovennævnte

brand i Rødhus.

stråtag og skov15. marts. Indsatsleder og den første

autosprøjte ankommer kl. 11.06 til

Kystvejen i Rødhus. Der er ild i ca. 5 tdr.

land lyng, og ilden er hastigt på vej mod

Når afbrænding kommer ud af kontrol26 naturbrande på én måned. en enkelt tømte alle stationer for sprøjter. Jammerbugt kommune er i gang med det lange træk i forebyggelseAf Per Højriis Vedsted, beredskabschef i Jammerbugt Kommune

Der kan gå flere år mellem tilkald af crashtenderen, men i år har Jammerbugt Kommune allerede rekvireret den to gange fra Flyve-station Aalborg. Foto: Kurt Bering, Nordjyske.

Det brænder mange steder, og ilden er ude af kontrol. Sommerhuse tæt ved skoven og endnu en stråtækt gård er i fare.

27

NAtuRBRANDEMaj 2013 · BRANDVÆSEN

et skovområde mod nord og mod en

stråtækt ejendom mod øst.

Der bliver lavet B/C udlægning, og folk

fra Vej/Park Jammerbugt hjælper med

branddaskere.

Indsatsordre: Beskyt gården og

stands udbredelse af ilden mod nord

og øst.

Samtidig rekvireres yderligere en

autosprøjte og to tankvogne.

efter 11 MinUtterIndsatsleder kører sammen med en

stedkendt person rundt i området for

at skaffe sig et overblik over ilden, der

er nået skoven og er kommet tæt på

sommerhuse. Det ser risikabelt ud, og

allerede 11.17 rekvirerer han et tredje

slukningstog.

Det brænder mange steder, og ilden

er ude af kontrol. Sommerhuse tæt ved

skoven og endnu en stråtækt gård er

i fare. Jeg bliver tilkaldt for at hjælpe på

ledelsesniveau.

Jammerbugts fjerde og sidste

slukningstog rekvireres. For første

gang i adskillige år er alle stationer

tømt, og Falcks vagtcentral sender

efter fastlagt procedure et sluknings-

tog fra Brønderslev som standby

hos os.

efter 29 MinUtterBeredskabsstyrelsen Nordjylland tilkal-

des og bruges i første omgang til slukke

småbrande, fylde luftflasker og hente

brugte slanger med deres ATV.

Næste tilkald er crashtender fra

Flyvestation Aalborg og to traktorer med

store fræsere fra luftvåbnets skydeter-

ræn i Tranum. De er særdeles effektive

til at lave brandbælter. Vi har en fast

procedure for lån af både crashtender

og fræsere.

Her blev et brændende lyngareal

indhegnet af et brandbælte, mens den

terrængående crashtender viste sit værd

til at slukke kanter.

efter 2 tiMer og 24 MinUtterBranden meldes under kontrol, og de to

første slukningstog kunne returnere til

stationen, mens de to andre eftersluk-

kede området i samarbejde med Bered-

skabsstyrelsen.

Sidste køretøj forlod indsatsen kl.

21.24, godt ti timer efter ankomst.

forBUD året rUnDtJammerbugt Kommune har store natur-

arealer, plantager, 70 km kystlinje og

8.000 sommerhuse. Vi forsøger at

minimere naturbrande ved bl.a. afbræn-

dingsforbud i sommerhusområder året

rundt og faste regler for afbrænding

i forbindelse med naturpleje.

Vi har også en pjece, Brandsikkerhed

i Sommerhusområder, der blev fornyet så

sent som sidste sommer.

Det lange, seJe trækDette forebyggelsesarbejde er stadig-

væk i en begyndelsesfase, men vi har

rigtig god erfaring med at lave det lange

seje træk, som vi for nogle år siden

gjorde med besøg på virksomheder

og institutioner, for at gøre brugerne

mere bevidste om deres ABA- anlæg.

Det mere end halverede antallet af

blinde alarmer.

Særlig interessant er det, at antal-

let er forblevet lavt også her 3 år efter

det store tiltag. På samme måde har vi

igangsat forebyggelsen i naturen, men vi

har øjensynligt et stykke vej endnu.

Brandslukning kan være uoverskuelig i store naturarealer, og vandforsyningen må klares af tankvogne, der kører i pendulfart til en lille bæk. Foto: Torben Hansen, Nordjyske.

28

NAtuRBRANDE BRANDVÆSEN · Maj 2013

M andag middag den 18. april.

Melding: Bygningsbrand –

Sommerhus, Kornblomstvej

20 i Bindslev (Tversted).

På meldingen afgår jeg som indsatsle-

der fra Hjørring, mens normaludrykning

med en holdleder og syv brandmænd

kører fra station Sindal.

Supplerende melding 4 minutter

senere: Nu ild i klitområdet, ca. 1000 x

200 meter.

Assistance tilkaldes i form af et ekstra

slukningstog fra station Hjørring.

Ved ankomst viser det sig, at adressen

ikke er skadestedet men et sommerhus

placeret tilstrækkeligt højt til, at man

kan se ud over det omkransende som-

merhusområde.

Nærmeste adresse i forhold til adgang

til området var Vester Klitvej ca. 500 meter

væk i fugleflugt – og reelt ca. 2.200

meters kørevej.

På Vester Klitvej var der ikke ild

i nogen bygninger med derimod i en lav

bevoksning af buske, græs og lignende,

samt en Camplet. Dertil ildspredning til

klitområdet vest-nordvest for adressen,

samt fare for spredning til to nærlig-

gende sommerhuse.

overBlik fra lUftenDe to slukningstog blev i første omgang

indsat til at begrænse spredning til

sommerhusområdet og de to sommer-

huse i klitterne. Imens forsøgte jeg at få

et overblik over, hvor stor spredningen

var. På dette tidspunkt var ilden

ca. 1.200 meter vest for arnestedet

med retning mod sommerhusområdet

og klitområdet.

Ved ankomst til skadestedet blev jeg

via SINE kontaktet af Indsatsleder Politi,

som var under fremkørsel. Tre dage

forinden havde han været indsatsleder

på branden i Rødhus, og med baggrund

i sine erfaringer derfra, havde han

allerede rekvireret en helikopter til at

skabe overblik.

vigtig opDeling af inDsatsenSom en del af førsteindsatsen tilkaldte

jeg yderligere ledelsesmæssig assi-

stance. På grund af brandens størrelse

fik i alt fire skadestedsledere tildelt

succes MeD skaDesteDsleDere i naturbranDvejrudsigten snød: kæmpe klitbrand i stedet for snestorm. 145 mand i indsatsAf Dennis Ottosen, viceberedskabschef i Hjørring

Et overblik fra politiets helikopter var en stor hjælp til at fordele indsatsen de rigtige steder.

29

NAtuRBRANDEMaj 2013 · BRANDVÆSEN

hver sit områder, som de havde det

primære ansvar for, således at jeg kunne

koncentrere mig om at være til stede

på KST.

Branden endte med at strække sig

over et område på ca. 60 ha med 2.200

meter fra arnested til standsningsstedet

ved Tannisbugtvej.

I løbet af indsatsen blev der tilkaldt

yderligere slukningstog fra stationerne

i Ålbæk, Frederikshavn, Hjørring,

Hirtshals og Brønderslev, tankvogne

fra Skagen, Løkken og Pandrup, frivil-

lige fra Frederikshavn og styrker fra

Beredskabsstyrelsen i både Thisted og

Herning.

I alt var der indsat 145 brandfolk,

både deltidsansatte, frivillige og værne-

pligtige.

snyDt af veJrUDsigtenNoget af det, der snød både lokalbefolk-

ningen og os op til branden, var, at der

i medierne blev snakket rigtigt meget

snestorm og udsigt til mere sne helt

frem til påske.

I ugen efter branden, fik vi yderligere

3 naturbrande som følge af uforsig-

tighed med ild, hvorefter vi indførte et

afbrændingsforbud for hele kommunen.

læringI en rapport vil vi samle op på både

indsats og efterfølgende læringspunkter,

men foreløbig er der fokus på følgende:

Sommerhusene slap for flammerne, men billedet viser med al tydelighed, at det kunne være gået meget galt.

13557EK

STR

ÖM

Den stærke partner indenfor beredskabetVi repræsenterer som officiel importør:

tlf. 56 31 58 15 www.firetechnique.dk

�

ProtekStrålerør, Vandkanoner, Skumudstyr, div.

FirecoLysmaster 2-40m, 12-24-230-400V lamper

Twin SawRedningssave

Hannay ReelSlangevinder til alle formål

RobwenSkumudstyr til indbygning og transportabelt.

GAMETAlt i LED. Lysbroer, løse LED, Gul og Blå.

Wibe stiger.EN1147 godkendte redningstiger.

Groupe LeaderVentilatorer, Strålerør, Vandkanoner, Skumudstyr,

Brandkar(Gas), Eftersøgningsudstyr

AutokarossRescueFLOBYSprøjter, tankvogne, redningsvogne, div.

Iveco MagirusDrejestiger, Multistar, Sprøjter, Tankvogne, div.

WawrzaszekSprøjter, tankvogne, redningsvogne, div.

Ruberg PumperHøj og lavtryks pumper i søvands-

bestandig bronze.

BIO-ex. Miljørigtige skumvæsker til alle formål.

Komplette løsninger til beredskabet

30

NAtuRBRANDE BRANDVÆSEN · Maj 2013

BeredskabsstyrelsenDatavej 163460 Birkerød

Tlf: 45 90 60 00 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk

Til Center for Forebyggelse søger vi en chefkonsulent / teamleder, som har lyst til at arbejde med brandforebyg-gelse i et dynamisk miljø. Dine opgaver vil bl.a. være at udvikle området og deltage i udarbejdelsen af forebyg-gende regler og vejledninger. Du vil også skulle rådgive og sagsbehandle på brandforebyggelsesområdet.

Interesseret?Du er meget velkommen til at kontakte kontorchef Henrik G. Petersen, tlf. 45 83 89 33 eller chefkonsulent Allan Thomsen, tlf. 45 90 62 08. Læs mere om Beredskabs-styrelsen og hele stillingsopslaget under Job & Karriere -> Ledige stillinger på www.brs.dk

Ansøgningsfrist: Onsdag den 15. maj 2013 kl. 12.00.

Chefkonsulent / teamleder med brandteknisk baggrund

Brandinspektør

Beredskab Nordfyn søger en beredskabs-inspektør med tiltrædelse snarest.

Du vil blive en del af Plan, Byg og Bered-skabsafdelingen, et team på i alt 10 medarbejdere, der med udgangspunkt i værdibaseret ledelse behandler hinanden og borgerne med tillid og respekt.

Jobbet byder på både administrative og operative opgaver, og har du mod på et spændende og udfordrende job, er du måske vores nye medarbejder i afdelingen.

Interesseret?

Læs hele stillingsopslaget på www.nordfynskommune.dk/job.

• Anvendelse af skadestedsledere Vi havde stor succes med indsættelse

af skadestedsledere. Det er samtidig

vigtigt, at hvis der indsættes skade-

stedsledere, så skal man holde fokus

på at anvende SINE og fra start få

lavet en tilstrækkelig opdeling i rele-

vante talegrupper.

• Mindre, terrængående køretøjer Til indsættelse i svært tilgængelige

områder, kan det være nødvendigt

med mindre, terrængående ATV’er eller

lignende. Disse har dog en begrænset

indsatskapacitet.

• Borgermøde for grundejere I samarbejde med Tversted Borger- og

Turistforening indbød vi til et informa-

tionsmøde langfredag den 29. marts,

hvor de fleste af sommerhusejerne al-

ligevel var forventet at være i området.

140 personer deltog i mødet, hvor vi

aftalte, at redningsberedskabet sam-

men med turistforeningen udarbejder

informationsmateriale, som vil blive

fordelt til alle sommerhuse. Materialet

skal blandt andet indeholde gode råd

om brug af grill, bål og ukrudtsbræn-

der, samt en alarmeringsinstruks til

ophængning specielt i udlejnings-

sommerhuse.

Det store fremmøde af sommerhusejere midt i påsken understregede forståelsen

for situationens alvor.

31

NAtuRBRANDEMaj 2013 · BRANDVÆSEN

v ed store indsatser i naturen

spiller vagtcentralen en central

rolle primært med at skaffe de

ressourcer, der rekvireres, men også med

at sikre, at der tages vare på beredskabet

i de områder der tømmes for ressourcer.

Sekundære brande og redningsopgaver

skal kunne håndteres sideløbende.

I Nordjylland betjener Falck 32

brandstationer i 11 kommunerne og to

politikredse, og vagtcentralen har derfor

et godt overblik over såvel indsatte som

ledige ressourcer. Særligt ved de store

opgaver er det væsentligt, der er en

løbende kontakt mellem Falcks vagt-

central og de kommunale vagtcentraler

i Frederikshavn, Aalborg og Thisted, så

der samlet sikres en fagligt korrekt dis-

ponering og fordeling af ressourcerne.

faste spillereglerI Nordjylland er retningslinjerne for vagt-

centralens disponering beskrevet i et

lille hæfte: Godt samspil mellem de

Vagtcentralen har en vigtig rolle, når det brænder påindsatslederen behøver ikke at tænke på, hvor materiel og mandskab kommer fra, eller om der fortsat er en backup på stationenAf Torben Christensen, brandchef for Falck i Nordjylland

Salg, Service, Reservedele & Uddannelse

Bronto Skylift ABOkvistavägen 38

186 40 VallentunaTel: 08-581 660 40

www.bronto.se

32

NAtuRBRANDE BRANDVÆSEN · Maj 2013

F alck og Hjørring Kommune forbe-

reder forsøg med den brand-

hæmmende væske Burnblock sat

ind mod naturbrande. Man vil under-

søge, om Burnblock kan bruges ved

etableringen af standsningslinjer.

Ideen er er at sprøjte væsken ud i et

bælte, så græs, buske og træer impræg-

neres med Burnblock dér, hvor indsats-

lederen ønsker en standsningslinje.

En terrængående 10.000 liter tank-

vogn er gjort klar til indsats med Burn-

block, og der arbejdes i skrivende stund

på at klargøre et mindre, terrængående

køretøj, en Toyota Landcruiser 4x4, med

tank og pumpe, så brandhæmmeren kan

lægges ud fra denne.

Begge køretøjer er til rådighed for

øvrige kommuner i regionen, og en ind-

satsleder, der mener, at en naturbrand

har en sådan størrelse, at der er behov

for en standsningslinje, kan frit rekvi-

rere den.

Hvis ikke tankvogn og Landcruiser

bliver tilkaldt til en egentlig indsats,

inden der kommer regn, og naturen

bliver mindre brandfarlig, er det planen

at lave et forsøg i lidt større skala, hvor

ideen skal prøves af, så vi kan høste

mere erfaring om brandhæmmere.

kommunale indsatsledere og Falcks vagt-

central i Nordjylland.

Hæftet beskriver kommunernes

ønsker for disponering, ressourceforde-

ling og information, også i situationer,

der kræver mange ressourcer. I forvejen

er der formelle eller uformelle aftaler

mellem kommunerne om at yde gensidig

vederlagsfri slukningshjælp.

Ved store naturbrande, har der såle-

des også været trukket på nabohjælp

ikke blot til indsatsen, men også for at

sikre ressourcer til sekundære opgaver.

Nabohjælp er her ikke nødvendigvis

nærmeste nabo men kan også være

beredskaber længere væk fra. Der har

under flere af de store indsatser været

tale om sekundære udrykninger til såvel

brand som frigørelse, og alle opgaver er

løst uden væsentlig forlængelse af de

normale responstider.

vigtig BackUpEfter en stor indsats i Tofte Skov udtalte

beredskabschef Johannes Holm Iversen

fra Mariagerfjord Kommune:

- Det er en stor hjælp i indsatsens

mest hektiske fase blot at kunne

bestille ressourcer på ”min” Falck

vagtcentral, og ikke skulle koncentrere

sig om, hvor ressourcerne skal komme

fra. Vi ved de ønskede ressourcer af-

sendes og får at vide hvornår de

kan forventes fremme. Og ikke mindst

ved vi, at der bliver sørget for backup

i de berørte områder efter de retnings-

linjer der er aftalt mellem kommunerne

og Falck.

Han erkender dog, at da han

under indsatsen pludselig så en

vandtankvogn, hvor der stod Thisted

kommune station Hurup, undrede

han sig. Hurup ligger ca. 160 km

fra brandstedet i Tofte Skov. Det

viste sig efterfølgende at Hurups

tankvogn var til planlagt service

på værkstedet i Aalborg, og derfor

var sendt som erstatning for en

tankvogn, der var brudt ned på brand-

stedet.

knastørt forårForåret byder ofte på mange natur-

brande, der er karakteriseret ved at

være små og lette at håndtere, mens de

lidt større naturbrande her i landet ofte

forekommer senere på året, når en lang

og varm sommer har tørret skove og

plantager ud.

Dette forår har været anderledes.

Der har både været rigtigt mange na-

turbrande, og flere har haft et meget

voldsomt forløb, der har krævet indsats

af meget store styrker. Også antallet af

andre brande har været stærkt forøget

i foråret.

Alene i Nordjylland har der i marts væ-

ret 210 brande, heraf 55 naturbrande.

De tilsvarende tal for 2012 var 105 og

19. De fem største naturbrande havde

deltagelse af mellem fire og ni brandsta-

tioner, meget store styrker og assistan-

ce fra bl.a. Beredskabsstyrelsen, frivillige

og Naturstyrelsen.

branDHæMMer kan MÅske bruges i naturen10.000 liter Burnblock er klar til indsats ved naturbrand i nordjyllandAf Torben Christensen, brandchef for Falck i Nordjylland

Det er en stor hjælp i indsatsens mest hektiske fase blot at kunne bestille ressourcer på ”min” Falck vagtcentral, og ikke skulle kon-centrere sig om, hvor ressourcerne skal komme fra.

33

NAtuRBRANDEMaj 2013 · BRANDVÆSEN

F or at kunne bekæmpe en

naturbrand skal man mere

eller mindre se situationen fra

ildens side. Hvordan opfører ilden sig

i forskellige naturtyper? Og hvorfor?

Det er noget af det, som en gruppe

holdledere fra Frederikssund-Halsnæs

Brand & Redning er blevet klogere

på efter et kursus i naturbrande, hvor

de blev undervist af kolleger fra

Northumberland Fire & Rescue Service.

Storbritannien, der har samme klima

som Danmark, har om sommeren 50

naturbrande om dagen. De fleste sluk-

kes hurtigt, men enkelte når at udvikle

sig voldsomt, fortæller beredskabschef

Kim Lintrup fra Frederikssund-Halsnæs

og fortsætter:

- Med klimaforandringer kan noget

lignende hurtig blive aktuelt i Danmark,

og da det danske uddannelsesmate-

rialet ikke rummer ret meget om

strategi, taktik og håndtering af natur-

og skovbrande, besluttede vi at gå

med i et EU-projekt for bekæmpelse

af naturbrande, og som en del af

projektet inviterede vi engelske

brandfolk over for at undervise vore

holdledere.

Med inspiration fra Northumber-

land, der bekæmper naturbrande med

bl.a. modild og små, terrængående

køretøjer, har Frederikssund-Halsnæs

planer om at investere i nyt materiel,

så man er bedre rustet til brandsluk-

ning de lokale skove ved Jægerspris og

Asserbo.

M arts og april har budt på

rigtig mange naturbrande

på trods af, at DMIs tørke-

indeks absolut ikke viste den ringeste

risiko for tørke.

Det skyldes, at tørkeindekset for-

tæller noget om den mængde af vand

i jorden, som planterne har til rådig-

hed, og om foråret er jordens vand-

magasiner typisk fyldt op, også selv om

det øverste jordlag er tørt.

I hvert fald om foråret er tørke-

indekset derfor ikke det samme som

et brandfareindeks, mens tørkeindek-

set på andre tidspunkter af året godt

kan fortælle noget om risikoen for

naturbrande,

Hvis der er behov for det, vil DMI

gerne være med til at udvikle et

egentlig brandfareindeks, der reagerer

hurtigere og er tunet på det øverste

jordlag.

EU projekt for bekæmpelse af naturbrandeHoldledere fra frederikssund-Halsnæs har fået særlig uddannelseAf Erik Weinreich

tørkeinDeks er ikke et branDFare-inDeksJorden kan være fyldt op med vand, selv om planterne er knastørreAf Erik Weinreich

ProjektetEuFoFiNet står for European Forest Fire Networks Project. Projektet foregik fra 2010 til 2012 med 13 del- tagende brandvæsner fra både Syd- og Nordeuropa.Læs nærmere på:www.eufofinet.eu

skadeservicei s a n d h e d e n s ø j e b l i k

DØGNVAGT 7228 2819w w w.bygningskontrol .dk

DB-82x50.indd 1 13-01-2011 16:15:56

34

gAsuDsLIp BRANDVÆSEN · Maj 2013

H åndtering af gasudslip er man-

ge steder ren rutine. Måske så

meget rutine, at håndbogen

Håndtering af gasudslip fra 2008 er ved

at gå i glemmebogen.

Rutinen er en fordel for gasselska-

berne, der sammen med rednings-

beredskaberne har faste standarder for,

hvad de skal gøre, når fx gasledninger

graves over. Det er uhyre sjældent, der

sker uheld i forbindelse med indsatsen,

men visse indsatser giver et unød-

vendigt ekstraarbejde til naturgas-

selskaberne, fortæller ingeniør Helge

Schmidt fra HMN Naturgas.

I de færreste tilfælde er det nødvendigt

at pøse vand på de overgravede gasled-

ninger. Dels kan vandet udvaske gassens

lugtstof, der netop er en sikkerhedsfaktor,

og dels kan vandet løbe ned i hullerne,

hvor folk skal ned og reparere bruddet,

og videre ud i gasledningerne, hvorfra det

er meget vanskeligt efterfølgende at få

op, forklarer han og opfordrer brand-

væsnerne til at bruge vand med omtanke.

En stor del af gasuheldene klarer gas-

selskaberne selv. Alle har døgnvagt, der

i 98 % af tilfældene skal være fremme

inden for en time til at klemme lednin-

gerne sammen eller på anden vis at

lukke for gassen. Det lokale brandvæsen

sørger for afspærring af området og hol-

der klar med vand uden dog at åbne for

hanerne ret tit. Kun få gange om året –

hvis overhovedet nogen – opstår der ild

i forbindelse med gasudslip.

tJeklisteHelge Schmidt, der er med i en arbejds-

gruppe, hvor alle gasselskaber mødes

fire gange om året for bl.a. at diskutere

sikkerhed, anbefaler følgende procedure

ved gasudslip:

• Vurder situationen og forebyg en

ulykke opstår eller forværres

• Spær af for trafikken

• Mål gaskoncentrationen. Antændel-

sesgrænsen for naturgas: 4-16 vol%

• Hvis der er risiko for gas i bygninger,

evakueres berørte beboere. Brug ikke

ringeklokke.

• Undgå at bruge vand, med mindre der

er risiko for mennesker og dyr. Vær klar

med vand på strålerør.

• Hvis gassen er antændt, ved man

hvor gassen er. Sluk ikke gasbranden,

med mindre det af redningshensyn er

meget nødvendigt.

• Ved risiko for antændelse, beskyttes

det truede. Har gasbranden antændt

andre objekter, slukkes disse.

• Bemærk at vand udvasker gassens

lugtestof. Hvis der anvendes vand

ved indsatsen, kan gassen kun spores

via eksplosimeter. Hovednettet

(transmissionsnettet) for naturgas

med tryk på 80 bar har ikke tilsat

lugtstof.

• Naturgasnettet har indbygget afspær-

ringsventiler. Gasselskabet har over-

sigt over disse ventiler. Luk aldrig

ventiler uden først at kontakte gas-

selskabet.

leDningsBrUD Hver Dag350-400 gange om året oplever natur-

gasselskaberne brud på en ledning. Der

har aldrig været dødsfald i forbindelse

med ledningsbrud, og man skal nok ti

år tilbage for at finde en ulykke, hvor en

montør blev forbrændt.

n aturgasselskaber og brandvæs-

ner kan med fordel bruge hin-

anden mere aktivt og direkte,

lyder budskabet fra Erik Wolf-Petersen,

der er vagtcentralchef i HMN Naturgas.

Han opfordrer til, at landets tre natur-

gasselskaber kontaktes hver gang,

der er ild i et hus med indlagt gas.

Brandvæsnet kan spare tid, og samtidig

kan man sikre sig, at der lukkes for de

rigtige haner.

Det er nemlig ikke nok at lukke for

hovedhanen ind til den pågældende

bygning, for den kan enhver åbne igen.

En korrekt afbrydelse af gasforsyningen

er enten afpropning af hovedstophanen

eller afbrydelse af gasstikket, og det

klarer gasfolkene, der også kontrollerer

tætheden efter en varmepåvirkning af

en gasinstallation.

Og er der tale om et ledningsbrud,

hvor en gasledning er gravet over, kan

brandvæsnet ved en kontrolopringning

få at vide, om der er en ventil, der kan

Tøv lidt med vand på gasDe hensigtsmæssige rutiner ved gasudslip kan med fordel genopfriskesAf Erik Weinreich

gasselskaberne vil gerne kontaktes noget tiDligereingen grund til at vente til efter branden er slukket. ikke nok at lukke for hovedhanen ved husetAf Erik Weinreich

Link: Håndtering af gasudslip kan hentes på www.fkbnet.dk under Vidensdeling/Vejledninger

35

gAsuDsLIpMaj 2013 · BRANDVÆSEN

lukkes. Brandvæsnet har en gasnøgle

og kan lukke for nogle typer ventiler, så

man ikke nødvendigvis behøver at vente

til gasteknikeren ankommer. Lukning af

ventiler skal dog altid ske i samråd med

gasselskabets vagtcentral.

Bare ring efter en tekniker- Brandvæsnet er velkommen til alle-

rede på vej ud til en brand at kontakte

den døgnbemandede vagtcentral hos

naturgasselskabet og spørge, om der

er indlagt naturgas i den pågældende

ejendom, siger Erik Wolf-Petersen og

fortsætter:

- Vi vil gerne tilkaldes hver gang en

brand giver risiko for, at en gasinstal-

lationen kan blive varmepåvirket og

derved skadet, eller hvor gasforsyningen

skal afbrydes.

- Vi har flere gange været ude for, at

gasselskabet er blevet tilkaldt meget

sent eller slet ikke, selv om naturgas-

forsyningen af sikkerhedsmæssige

hensyn skulle havde været afbrudt. Det

bliver så opdaget rent tilfældigt, når en

gastekniker kører forbi en udbrændt

ejendom og for en sikkerheds skyld kon-

trollerer, om gassen er afbrudt.

- Og det er ikke kun ved boligbrande.

Ved store industribrande har brand-

folkene ikke altid fokus på at lukke for

naturgassen.

- Det er således sket, at en entre-

prenør skulle fjerne et brandskadet

hus og fik oplyst, at der var afbrudt for

gassen. Han begyndte nedrivningen,

og lige pludselig havde vi en rigtig farlig

situation, da han trak gasinstallationen

fra hinanden, og 4 bar gastryk blæste

ud. Det er farligt for entreprenøren og

andre, der arbejder på området. Brand-

væsnet havde lukket for hovedhanen,

men det er ikke det samme som, at der

var afbrudt for gassen, siger Erik Wolf-

Petersen.

Kan der være tvivl om brandårsagen,

er det vigtigt, at gasselskabet kommer

hurtigt på banen og tæthedsprøver

installationen, dokumentere, sporbe-

varer og assistere med gasteknisk viden

i opklaringsarbejdet.

Besøg Hvert 2. årI naturgasselskabernes beredskabspla-

ner for gas indgår vejledninger til politi

og brandvæsen om håndtering af gasud-

slip. Hvert andet år udsendes en revide-

res beredskabsplan, og i den forbindelse

tilbyder gasselskaberne at komme ud og

fortælle om indsats i forbindelse med

gas, herunder en gennemgang af kom-

munens naturgasnet.

Erik Wolf-Petersen opfordrer til, at alle

tager mod tilbuddet, så naturgas bliver en

naturlig del af indsatsledernes tjekliste.

Danmark er næsten dækketI dag opvarmes hver 6. dan-ske bolig med naturgas, lige som en stor del af industrien har gas som en væsentlig del af energien. Med få und-tagelser når naturgasnettet ud i alle kommuner.

Naturgassen leveres af tre selskaber: HMN, Dong Energy og Naturgas Fyn.

Den tid, hvor brandvæsnet står i beredskab ved brud på gasledninger, kan forkortes væsentligt ved en tættere dialog med gassel-skaberne.

Gasteknikerne har det rigtige værktøj til at lukke for en gasledning.

FoREByggELsEsstAFEt BRANDVÆSEN · Maj 2013

36

k ræmmermarkederne har med

tiden ændret sig, så tekniske

forskrifter for salgsboder

ikke længere passer til den faktiske

opstilling af kræmmermarkeder. I dag

kommer kræmmerne i store camping-

vogne med fortelt og varevogn og

vil have plads til det hele, og så

kan arrangøren ikke få pladsen til

at slå til.

Kræmmerne tager det som en selv-

følge, at de kan lave mad og sove

i campingvognen. Da pladsen er trang,

bliver campingvognene placeret ryg

mod ryg. På denne måde bliver der fire

Kræmmermarkeder er blevet til campingpladserafstandskrav for campingpladser passer ikke til salgsarealer, hvor der overnattesAf Jens-Otto Bertel Hansen, beredskabsinspektør på Djursland

FOREBYGGE SES STAFET

campingenheder tæt op ad hinanden,

hvilket er i strid med de tekniske for-

skrifter kapitel 7 salgsområder og kapitel

6 andre campingområder.

Salgsområder og overnatning er her

blandet sammen, så begge kapitler skal

overholdes.

afstanDeEn campingenhed defineres som et telt

eller en campingvogn med fortelt m.v.,

og kravet er, at der skal være mindst

3 meter mellem hver campingenhed,

inklusiv barduner men dog ikke medreg-

net campingvognens træktøj. Overnat-

tes der i en varevogn, tæller den med til

campingenheden.

Salgsområder skal opdeles i områder

på højst 1.000 m², og for hver 50 meter

facade skal der være 3 meter brede

friområder.

Reglerne skal overholdes, for selv om

vi groft sagt kan være ligeglade med,

om kræmmerne brænder deres egen

campingvogn og salgsbod af, så må de

i hvert fald ikke brænde naboens af!

overnatningForskrifternes § 7.4.5.i lyder:

• Campering, herunder overnatning,

i salgsområdet er ikke tilladt. Over-

natning af indtil 2 personer med til-

knytning til den enkelte salgsbod

kan dog tillades efter godkendelse

af kommunalbestyrelsen (rednings-

beredskabet) og under forudsætning

af, at der etableres en ordning med

fast vågen vagt, der skal foretage

rundering efter kommunalbestyrel-

sens (redningsberedskabet) nærmere

bestemmelse.

Kræmmerne har således ikke krav på

at måtte overnatte i salgsområdet. Det

er ingen selvfølge, at folk overnatter

i boden, men vi har mulighed for at til-

lade det i hvert enkelt tilfælde. I givet

fald skal vi vide hvilke boder, der over-

nattes i.

Når den ansvarlige kræmmerplads-

mand modtager kræmmernes tilmelding

for at få en standplads, har han mulig-

heden for at registrere dem, der ønsker

at overnatte, og derudfra kan han

indrette sin pladsfordelingsplan, således

at faren for brandspredning mellem de

overnattende personer mindskes.

Som en hjælp har vi sammen med

kolleger i Aarhus og Randers skrevet

denne hjælpetekst: Overnatning i cam-

pingenheder kan tillades efter bestem-

melserne i kapitel 6 Andre camping-

områder punkt 6.4.3 Caravanområde.

Her gælder det, at: - mellem de enkelte

enheder, hvor der overnattes, skal der

være en afstand på 3 m.

Man kunne evt. tilføje et krav om

røgalarm i hver campingenhed for at

øge sikkerheden for de overnattende

personer.

Stafet for forebyggelseI samarbejde med FKBs Fagområde Forebyggelse omtaler BRANDVÆSEN gode ideer inden for forebyggelsesområdet. Faggruppen er tovholder, og alle kan byde ind ud fra princippet “sådan gør vi”.

Kontakt blot kredsens repræsentant i Faggruppe Forebyggelse eller Jacob Christensen, Tønder, der er bestyrelsens ankermand på forebyggel-sesområdet.

Maj 2013 · BRANDVÆSEN

37

FoREByggELsEsstAFEt

Tekniske forskrifterBeredskabsstyrelsen har i oktober 2005 revideret reglerne for kræmmer-markeder m.v.:• Tekniske forskrifter for

forsamlingstelte, selskabs-huse, salgsområder og camping-områder, der ikke er omfattet af camping-reglementet.

Boderne står tæt på sommerens

mange kræmmermakeder. Det er

en del af charmen, og det øger

risikoen for brandspredning, hvis

uheldet er ude. Her fra Hjallerup

Marked. Foto: Scanpix.

Kræmmerne tager det som en selvfølge, at de kan lave mad og sove i campingvognen.

Reglerne skal overholdes, for selv om vi groft sagt kan være ligeglade med, om kræmmerne brænder deres egen camping-vogn og salgsbod af, så må de i hvert fald ikke brænde naboens af!

1. affUgtningsanlæg

MUnters a/s Ryttermarken 4, 3520 Farum Tlf. 44 95 33 55 www.munters.dk info@munters.dk Effektiv affugtning af garager, depoter, slangetørringsrum

2. alarM- og MelDeUDstyr

s Dansk BranDteknik a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dks kiDDe DanMark a/s Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dk lotek a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk Metorion MUsic a/s Biblioteksvej 51 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 22 99 Fax 36 34 22 90 www.metorionmusic.dk Talevarslingsanlæg

3. aspirationssysteMer

s falck teknik Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks kiDDe DanMark a/s Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dk lotek a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dks sieMens a/s, BUilDing tecHnologies Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

4. BereDskaBskUrser

lotek a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

5. BereDskaBsplaner

lotek a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

6. BranDanlæg

s kiDDe DanMark a/s Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dks linDpro a/s Bredskifte Allé 7 8210 Århus V. Tlf. 89 32 99 44 Fax 89 32 99 91s sieMens a/s, BUilDing tecHnologies Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

7. Bs-, BD- og f-Døre saMt BranDDøre og JaloUsier

Deko loft + væg p|s skillevægge og loftsystemer Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11 www.deko.dk deko@deko.dk Jsa BranD Elstedbyvej 18-22 8520 Lystrup Tlf. 86 22 56 44 Fax 86 22 83 03 Brandjalousier – brandgardiner og styringer

8. BranDvæsenets Materiel og UDstyr

ac. MeJeriMaskiner Egevej 46, 9480 Løkken Tlf. 98 83 80 40 Mobil 24 25 30 38 www.ac-mejerimaskiner.dk RUSTFRIE VANDTANKVOGNE apollo BranDMateriel, elMoDan a/s Militærvej 17, 4700 Næstved Tlf. 70 23 20 07 Mobil 20 14 14 07 www.elmodan.dk li@elmodan.dk aUtotec aps Foldagervej 12A 4623 Lille Skensved Tlf. 56 16 19 20 Fax 56 16 19 29 info@autotec.dk www.autotec.dk avk international a/s Bizonvej 1, Skovby 8464 Galten. Tlf. 87 54 21 00 www.avkvalves.com sales@avk.dk Brandhaner og ventiler i duktilt støbejern. conDor international clotHing a/s Holmekrogen 10, 2830 Virum Tlf. 70 27 40 30 sales@condorint.com Henning Hansen www.condorint.com

Dansk UniforM Hammeren 20, 6800 Varde Tlf. 76 54 00 00 salg@danskuniform.dk www.danskuniform.dk Alt i uniform- og indsatsbeklædning DrÄger safety DanMark a/s Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00 Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.dks falck teknik Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk ferno norDen a/s Herstedøstervej 27-29 Blok A, 2620 Albertslund Tlf. 43 62 43 16 Fax 43 62 43 18 www.fernonorden.com gkv BranDMateriel Gråsten Karosseriværksted ApS Kong Valdemarsvej 15 9600 Aars Tlf. 40 43 20 68 Fax 98 62 39 88 www.gkv.dk, fg@gkv.dk icM-arsiMa a/s Hammervej 1-5, 2970 Hørsholm Tlf.: 45 86 62 22, www.icm-arsima.coms linDe BranDMateriel Roskilde: Tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 Middelfart: Tlf. 66 14 50 09 Fax 65 91 60 40 Totalleverandør – egne agenturer og produkter lotek a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk procUrator a/s Fire & Rescue Stærevej 2, 6705 Esbjerg Tlf. 76 11 50 00 Fax 76 11 50 01 www.procurator.dk Røgdykkersæt, branddragter, uniformer, faldsikring, højderedningsudstyr samt alt i personligt sikkerhedsudstyr rescUe traDing aps Lillebæltsvej 1-3, 6715 Esbjerg N Tlf. 26 35 11 09 www.rescuetrading.dk info@rescuetrading.dk Ambulancer og redningsudstyr Din Totalleverandør

9. DørlUkningsanlæg og portaUtoMatik

DorMa Danmark a/s Roholmsvej 10A 2620 Albertslund Tlf. 44 54 30 00 fax 44 54 30 01 e-mail: info@dorma.dk www.dorma.dk

s falck teknik Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks linDe BranDMateriel Roskilde: tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 Salg - montering - service

10. eksplosionsforeByg-gelse og eksplosions-

sikring

DrÄger safety DanMark a/s Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00 Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.dk safe-vent Åstrupvej 10, 9800 Hjørring Tlf. 72 28 73 70 Fax 96 23 60 69

11. forUrenings-BekæMpelses-Materiel

s falck teknik Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk lD HanDel & MilJø a/s www.ldhandel.dk info@ldhandel.dk Ferrarivej 16, 7100 Vejle Tlf: +45 76 49 85 00 Fax: +45 75 85 84 86. Alt i forureningsbekæmpelses- materiel til lands og til vands. Flydespærre, granulater, olie- skimmer, brandskum mm. Markedets bredeste program. Mulighed for levering døgnet rundt.

12. gnistDetektering og -slUkning

safe-vent Åstrupvej 10, 9800, Hjørring Tlf. 72 28 73 70 Fax 96 23 60 69

13. HånDilDslUkkere, salg og opsætning

BranDsikring DanMark Hjørringvej 68, 9700 Brønderslev Tlf. 98 19 10 34 Fax 98 19 10 36 www.brandsikringdanmark.dk = DS = godkendt værksteds Dansk BranDteknik a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk = DS = godkendt værksteds falck teknik Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk

HVEm sæLgER . . . BRANDVÆSEN · Maj 2013

38

s linDe BranDMateriel Roskilde: tlf. 33 31 31 00 fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09 fax 65 91 60 40 Egne produkter – salg og service = DS = godkendt værksted lotek a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk reDnings-ringen Industrivej 51, 7620 Lemvig Tlf. 97 82 04 11 = DS = godkendt værksted

14. lofts- og vægBeklæDning

Deko loft + væg p|s skillevægge og loftsystemer Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11 www.deko.dk deko@deko.dk

15. MaritiMt sikkerHeDsUDstyr

impox aps Kaldæavej 5, 8653 Them Tlf.: 32 10 14 71 E-mail: info@impox.dk www.AdventureWarehouse.com Northern Diver tørdragter og udstyr til dykning og redning. Impox ApS repræsenterer en- gelske Northern Diver i Dan- mark. Northern Diver er blandt verdens førende udviklere og producenter af tørdragter og udstyr til dykning og redning. lotek a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk pro-safe a/s Møllevangen 60, 4220 Korsør www.Pro-safe.dk Tlf. 32 95 28 78 Fax. 32 95 28 79 Gummi/RIB både, påhængs- motorer, Coltri kompressorer, Propguard beskyttere, Safety hjelme med indbygget radio kommunikation - Tag en snak med os om sikkerhed til søs! Uni-safe a/s Amager Strandvej 122 2300 Kbh. S. Tlf. 32 58 16 15 Fax 32 58 13 30 e-mail: info@unisafe.dk www.unisafe.dk Redningsdragter og -veste, gum- mibåde og påhængsmotorer. Egne serviceværksteder.

16. pUMper

grinDex pUMper, elMoDan a/s Militærvej 17, 4700 Næstved Tlf. 70 23 20 07 Mobil 20 14 14 07 www.elmodan.dk li@elmodan.dk

17. raDio-/koMMUnika-tionsUDstyr

iHM p/s Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31 Fax 39 66 14 45 MørkeDal telecoM a/s Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12 Fax 59 44 23 12 www.morkedal.dk Swissphone distributør i Danmark Totalleverandør af Swissphone digitale alarmeringssystemer, mobil-pc’er, navigations- systemer, 112 stations- printere, tale- & hjelmgarni- ture for Tetra radioer, alarmmodtagere raDiocoM DanMark a/s Baldersbækvej 31, 2635 Ishøj Tlf. 43 74 44 60 www.radiocom.dk salg@radiocom.dk Løsninger/tilbehør til SINE radioer. Trådløse link. Netværks- dækning. Pagere. Navigations løsninger. Service. sWisspHone DanMark a/s Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12 Fax 59 44 23 12 www.swissphone.dk Swissphone alarmerings- systemer Zenitel DenMark a/s Park Allé 350 A, 2605 Brøndby Tlf. 43 43 74 11 Fax 43 43 75 22 www.zenitel.dk Radioudstyr. Applikationer. Rådgivning. Uddannelse. 24x7 service.

18. råDgivenDe firMaer

Dansprinkler aps Kongevejen 420, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 nb@dansprinkler.dk lotek a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

19. sikringsskilte

s falck teknik Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks linDe BranDMateriel Roskilde: Tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 lotek a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

20. stationære slUkningsanlæg

s BrønDUM a/s 8361 Haselager, Elmegårdsvej 32 Tlf. 87 46 41 33 8800 Viborg, Falkevej 14 Tlf. 86 62 36 66 4100 Ringsted, Sleipnersvej 4 Tlf. 57 61 63 00s Dansk BranDteknik a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk Dansprinkler aps Kongevejen 420, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 nb@dansprinkler.dks falck teknik Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks kiDDe DanMark a/s Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dk lotek a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dks sieMens a/s, BUilDing tecHnologies Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

21. total renovering af sekUnDærskaDer

arepa DanMark a/s Mads Clausensvej 12 8600 Silkeborg Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt) www.arepa.dk Karlslunde-afdeling: tlf. 46 15 16 66 Dansk Bygnings- kontrol a/s Tlf. 7228 2818 Afdelinger i Hvidovre, Hillerød, Ringsted, Aalborg, Risskov, Struer, Holsted, Fredericia og Langeskov. DØGNVAGT 7228 2819 neris skaDeservice a/s Ellehammervej 2C 3000 Helsingør www.neris.dk DØGNVAGT 70 20 06 06 polygon Skadebegrænsning og fugtteknik 24 timers vagtcentral 70 11 00 44 www.polygon.dk info@polygon.dk ssg a/s Knapholm 6, 2730 Herlev Landsdækkende døgnvagt Tlf. 70 15 38 00 www.ssg.dk

22. vagtcentraler

iHM p/s Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31 Fax 39 66 14 45s innovative BUsiness softWare a/s Gl. Torv 8, 1457 København K Tlf. 33 73 40 00 Fax 33 73 40 01 www.innovative.dk info@innovative.dk intergrapH DanMark Hørkær 12A, 2730 Herlev Tlf. 36 19 20 90 Fax 36 19 20 01 www.intergraph.dk info-denmark@ingr.com

23. vanDfylDte slangevinDer

s falck teknik Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks linDe BranDMateriel Roskilde: tlf. 33 31 31 00 fax 33 31 31 17 Eget agentur – LINDE-btk slangeskabe – godkendte lotek a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

24. vanDtåge slUkningsanlæg

novenco fire figHting a/s Industrivej 22, 4700 Næstved Tlf. 70 12 07 00 Fax. 55 75 65 41 www.novenco-ff.coms kiDDe DanMark a/s Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dks sieMens a/s, BUilDing tecHnologies Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

HVEm sæLgER . . .Maj 2013 · BRANDVÆSEN

39

s Medlem af sikkerhedsbranchen

TEgN EN opTAgElSE uNDER

“Hvem sælger ...”ring til:

ekström Annonce servicepå tlf. 44 44 77 47

Skadeservice i særklasse

Om SSG A/S

SSG A/S er førende specia list inden for facility- og skadeservice. Vi er grundlagt i 1993, og er i dag en af markedets dygtigste til at vedlige-holde bygnings aktiver, forebygge og minimere skader samt redde værdier.

Vores markante succes skyldes evnen til at kombi nere menneske-lige og hånd værksmæssige dyder med effektive processer og inno-va tive systemer, der giver vores kunder klar besked samt tids- og ressourcebesparelse.

Hos os er det de små ting der gør den store forskel. Det har givet os branchens bedste renommé, og beviser at det knivskarpe fokus på høj kvalitet og unik kundeservice, sikret af dygtige medarbejdere med den rette indstilling, betaler sig.

Døgnbemandet vagtcentral 24/7

70 15 38 00www.ssg.dk

Al henvendelse: Larsen & Partnere, Juliesmindevej 8, 4180 Sorø, fkb@fkbnet.dk, Tlf. 5782 0203

Maskinel Magasinpost ID-nr. 42249