BRANDVÆSENUdgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Ny virkelighed er lige om hjørnet:

Indsatsledelse på en tablet

Side 24-27

NR. 3 · April 2014

NR. 3 · April 2014 · 12. ÅRGANGISSN 1603-0362ISSN 2245-8913 (elektronisk udgave)

UDGIVERForeningen af Kommunale Beredskabschefer, FKBwww.fkbnet.dk

REDAKTIONAnsvarshavende redaktør: Peter Finn LarsenLarsen & PartnereJuliesmindevej 8, 4180 SorøTelefon: 57 82 02 03 – mobil: 40 13 47 52E-mail: peter@0203.dk

Journalist Erik WeinreichLarsen & PartnereTelefon: 57 82 02 03 – mobil: 20 84 02 89E-mail: erik@0203.dk

EKSPEDITIONLarsen & PartnereJuliesmindevej 8, 4180 SorøTelefon: 57 82 02 03E-mail: fkb@fkbnet.dk

ANNONCEREkström Annonce Service ApSBagsværd Hovedgade 296, 2880 BagsværdTelefon: 44 44 77 47 – Fax: 44 44 67 47E-mail: brand@annonce-service.dk

OPLAG, PRIS OG UDGIVELSEForventet trykt oplag: 2.500Årdsabonnement 2014 i Danmark kr. 410,- inkl. moms.Ved fejl eftersendes bladet i indtil to mdr.Løssalg: Kr. 70,- inkl. moms, ekskl. portoÆldre numre kan bestilles så længe lager haves.Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli

OFFENTLIGGØRELSESamtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på www.infomedia.dkSeks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på www.fkbnet.dk

BLADUDVALGBeredskabschef Niels Mørup (formand)Beredskabschef Sven Urban HansenVicebredskabschef Ole NedahlBeredskabschef Jørgen PedersenBeredskabschef Claus LundViceberedskabschef Palle K. TourellViceberedskabschef Dennis Ottosen

LAYOUTMichael Blomsterberg, Fingerprint reklameTelefon: 23 83 84 20, www.fingerprint.dk

TRYKRosendahls, EsbjergTelefon: 76 10 11 12 · fax: 76 10 11 20

Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kilde-angivelse. Regler om ophavsret er gældende.

UDGIVELSEBladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli).

Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN maj 2014 er 14. april 2014.

BRANDVÆSEN IndholdLeder: Mon vi får, hvad vi ønsker? Af Niels Mørup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 3

Navne: Peter Dræbye slutter i Hvidovre. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 4 Søren Hansen, midlertidig chef i Hvidovre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 5 Tom Behnke, ny chef for Beredskabsforbundet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 5 Hans Nyfjord, tidsbegrænset chef i Nyborg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 6

FKB: Ny formand i Kreds 5. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 8 Seniorer næsten op at flyve. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 8

Bog: Det korte liv – den lange død . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 9

Risiko og katastrofer: Spørg brugerne, hvad de vil vide. Ikke eksperterne . . . . . . . . . . . . . . . . side 10 Danmark uden for FNs samarbejde om risikoreduktion Af Niels Johan Juhl-Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 12 På vej mod den klimarobuste kommune Af Niels Johan Juhl-Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 12

10 nye værktøjer til evaluering af indsatser Af Therese Sachs og Mikkel Bøhm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 14

FKB årsmøde 2014: Tilmelding af brandpunkter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 15

Forebyggelseskonference: Netværk skal styrke sagsbehandlingen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 18 Inspiration til fremtiden. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 18

Ildfluer, brandkadetter, ungdomsbrandvæsen osv. . . . . . . . . . . . . . . . side 19

Kan ikke spare på løn, frivillige får ingen Af Svend Erik Møller og Jarl V. Hansen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 20

Nyt værktøj: Indsatsledelse på en tablet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 24 Fælles løsninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 25 Alle deler informationer med alle. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 26 Gavlen styrtede sammen … . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 27

Biologisk beredskab: Biologisk beredskab hører med til virkeligheden Af Casper Bünner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 28 Biologiske hændelser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 28 Om CBB . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 29

Droner: Video fra luften giver bedre overblik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 30 Næste gang får dronen termisk kamera. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 32

Paraffin: Den praktiske oprensning er kommunens ansvar . . . . . . . . side 33

Hvem sælger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 34

3

LEDERApril 2014 · BRANDVÆSEN

Mon vi får, hvad vi ønsker?O m ca. 20 dage deltager vi i det

sidste af de planlagte møder

i Redningsberedskabets struk-

turudvalg. Selv om det har været en

medrivende og spændende proces, skal

det ikke være nogen hemmelighed, at

jeg synes, det bliver dejligt at få sat et

foreløbigt punktum for det arbejde.

Vi har lagt mange timer i det, og snart

har vi gjort, hvad vi kunne. Derefter er

det op til politikerne at træffe en beslut-

ning på baggrund af vores forarbejde.

Det er vigtigt, når man vender mange

sten, at man også formår at stoppe op

og vide, hvornår bolden skal gives videre

til de næste spillere.

Der er vi næsten. Men også kun

næsten, og eftersom arbejdet i struk-

turudvalget endnu pågår, finder jeg det

ikke hensigtsmæssigt på nuværende

tidspunkt at løfte sløret for en eller flere

af de modeller, som har været drøftet

på møderne. Meget kan stadig nå at

ændre sig. I næste nummer af BRAND-

VÆSEN ved vi straks meget mere om

det endelige udkomme af arbejdet i

strukturudvalget, og så vil vi naturligvis

kommentere på det.

VI ER BORGERNES BEREDSKABHer og nu kan jeg reflektere over arbej-

det i gruppen. Har vi alle været gode nok

til at holde os det overordnede mål for

øje? Er det det samme, vi arbejder hen

mod alle sammen? Vil vi alle bare det

bedste beredskab for borgerne

i Danmark?

Jeg vil ikke udelukke, at der kan være

flere veje til at opnå netop det. Jeg vil

heller ikke hævde, at FKB har patent på

de vises sten. Men jeg kan med sindsro

sige, at vi til hver en tid i arbejdsgrup-

pen har arbejdet loyalt for at opnå den

for borgerne bedste løsning. Vi har altid

holdt fokus på den overordnede præmis.

Og vi har formået at forklare vores

holdninger ud fra netop denne præmis,

således at der ikke kan være tvivl om,

at der for vores vedkommende ikke har

været andre hensyn, der spiller ind.

Der skal ikke efterfølgende være tvivl

om, at vi altid har inddraget relevante

kriterier og fundamentale hensyn. Der

er intet af det, vi har gjort og sagt, som

skyldes, at vi bare har ønsket at hytte

vores eget skind.

Og jeg håber så sandelig, at alle andre

medlemmer af arbejdsgruppen kan sige

det samme.

SPÆNDING OM FREMTIDENMedgivet; der er meget på spil for både

de kommunale redningsberedskaber og

for Beredskabsstyrelsen (måske især for

Beredskabsstyrelsen), men så meget

mere vigtigt er det, at vores input til og

arbejde i strukturudvalget til alle tider

er forgået på en måde, som vi kan være

stolte af. Vi har sat det gode beredskab

og borgernes ve og vel højest!

Når vi nu som sagt om tre uger

har sidste møde, vil vi med spænding

afvente det næste led i den beslutnings-

proces, som skal munde ud i ny aftale

om redningsberedskabet efter 2014. Nu

skal politikerne for alvor på banen. Sær-

ligt spændende bliver det, i hvor stort

omfang Beredskabsstyrelsen, KL og FKB

inddrages og får lov til at rådgive.

Det er klart, at Beredskabsstyrelsen

vil være velegnet til at rådgive om de

opgaver, som Beredskabsstyrelsen har

varetaget. Men lige så klart er det, at

vi er bedst egnet til at rådgive om den

kommunale opgavevaretagelse og en

eventuel udvidelse heraf.

Jeg ser frem til at slutte arbejdet

i strukturudvalget, men jeg er så klar til

de næste skridt. Både det, der kommer

i forbindelse med den politiske beslut-

ningsproces, og dem, der kommer til

2015, for det er jo først der, vi skal til at

implementere, hvad end der nu må blive

besluttet.

Af Niels Mørup,

formand for FKB

Eftersom arbejdet i strukturudvalget end-nu pågår, finder jeg det ikke hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt at løfte sløret for en eller flere af de model-ler, som har været drøf-tet på møderne

Jeg kan med sindsro sige, at vi til hver en tid i arbejdsgruppen har ar-bejdet loyalt for at opnå den for borgerne bed-ste løsning. Vi har altid holdt fokus på den over-ordnede præmis. Og vi har formået at forklare vores holdninger ud fra netop denne præmis.

R isikoanalyser er hverdag for for-

sikringsselskaber, og i forhold

til risiko for brand, skybrud,

oversvømmelser og uheld med kemiske

stoffer har Peter Dræbye en indsigt, som

Codan Forsikring efterlyste til en stilling

som risikoingeniør. Efter 13 år som vi-

ceberedskabschef i Hvidovre – heraf de

sidste par måneder som konstitueret be-

redskabschef – har Peter Dræbye derfor

skiftet arbejdsplads.

En del af arbejdet vil være uændret, idet

han bl.a. skal vejlede kunder rundt om

i landet om brandsikring og måske stille

krav ud over de rent lovgivningsmæs-

sige, når der skal nytegnes forsikringer.

ANALYSE AF MANGE FAKTORERRisikomomentet er ligeledes i centrum

for det projekt, som Peter Dræbye ar-

bejder på sammen med beredskabschef

Rasmus Storgaard Petersen fra Lyngby-

Taarbæk og beredskabsinspektør Jan

Riis i Vejen.

Som afslutning på deres master-i-

brand-uddannelse på DTU vil de analy-

sere betydningen af førsteindsatsen

ud fra en lang række kriterier:

Ikke kun tidsfaktor, afstand til brand-

station, materiel og mandskab, men

også, om der er forskel på indsatser fra

frivillige brandværn og deltidsbrand-

folk med forholdsvis få årlige indsatser

og fra fuldtidsbrandfolk. De sidste har

naturligt en større erfaring og et tættere

kendskab til hinanden.

- Vi vil undersøge, hvilken rolle det

spiller, om førsteudrykningen består

af fire, seks eller otte mand, og vi har

desuden en tese om, at brandfolkenes

kendskab til hinanden betyder noget,

fortæller Peter Dræbye.

STOR INTERESSEForhåndsinteressen for projektet har

været stor. Flere kommuner vil gerne

levere data, og i forsikringsbranchen,

der er opmærksomme på beredskabets

serviceniveau, kunne dokumentation for

konsekvenser af forskellige typer første-

indsatser, herunder også indsatser ved

ABA-alarmer, have en stor interesse.

- Det kan være svært at forstå, at der

ud fra samme lovgivning kommer meget

forskellige slukningstog til ABA-alarmer

fra ellers ens hoteller, der ligger for-

skellige steder i landet. Dermed også

forskellig redningsevne og indsatskapa-

citet, siger Peter Dræbye.

SKAL SE VERDEN MED NYE ØJNEOprindelig er han uddannet bygnings-

konstruktør med speciale i brandsikring af

stråtage. Siden blev han først beredskabs-

inspektør i Hørsholm, og herefter vice-

beredskabschef i Hvidovre, hvor han har

arbejdet rigtig meget med brandforebyg-

gelse. Som noget af det første i sin nye

stilling skal han nu på kursus på Forsikrings-

akademiet i Rungsted for at blive klædt

på til se verden med forsikringsøjne.

ER DER FORSKEL PÅ INDSATSER FRA DELTIDS- OG FULDTIDSBRANDFOLK?Farvel til Hvidovre. Peter Dræbye gør sin masteruddannelse færdig som risikoingeniør i CodanAf Erik Weinreich

NAVNE BRANDVÆSEN · April 2014

4

Peter Dræbye skal i sit nye job gennemskue risici for alt fra kemiske stoffer til brand.

NAVNEApril 2014 · BRANDVÆSEN

5

H vidovre Kommune venter et

halvt år med opslå stillingen

som beredskabschef. Usikker-

heden om fremtidige strukturændrin-

ger er for stor til, at kommunen her og

nu vil fastansætte en ny chef.

I stedet har Søren Hansen midler-

tidigt sagt ja til at blive konstitueret

som beredskabschef. Han er tidligere

beredskabschef i Ringsted og p.t. åre-

målsansat som beredskabsinspektør

i Hvidovre med fokus på forebyggelse.

Han bor fortsat i Ringsted og

indgår således ikke i indsatsleder-

vagtsamarbejdet på Vestegnen, som

ud over Hvidovre også omfatter

Albertslund, Brøndby, Glostrup og

Rødovre.

Hvidovre er en del af samarbejdet

bag Vestegnens Brandvæsen I/S og har

hidtil stillet med to indsatsledere til

den fælles vagtordning. Med Peter

Dræbyes fratræden har Hvidovre kun

en indsatsleder.

Tom Behnke, folketingsmedlem for Det

Konservative, er valgt som ny præsident

for Beredskabsforbundet.

Ved sin tiltræden meldte han ud, at

han især vil lægge vægt på uddannelse

af borgerne i selv at klare langt flere af

de udfordringer, som de kan stå overfor

i en krisesituation:

- Vi mennesker er langt mere robuste,

end vi selv går og tror, og vi kan ved

hjælp af ganske små initiativer sikre os

selv og vore familier langt bedre.

Beredskabsforbundet har omkring

7.000 frivillige, der ikke mindst ved

større hændelser og katastrofer supple-

rer det daglige beredskab.

Tom Behnke afløser folketingsmedlem

Bjarne Laustsen (S), der sidste år blev

kommitteret for Hjemmeværnet.

Midlertidig chef i HvidovreSøren Hansen kender opgaven fra RingstedAf Erik Weinreich

NY CHEF FOR BEREDSKABSFORBUNDETAf Erik Weinreich

Nyt om navneBRANDVÆSEN omtaler gerne udnævnelser og mærkedage for rednings-beredskabets ledende medarbejdere. Send blot en mail med oplysninger til: fkb@fkbnet.dk

Søren Hansen er det næste halve år konstitueret som beredskabschef i Hvidovre.

Tom Behnke, 48 år, er uddannet ved politiet.

Fokus på befolknings-uddannelse

Answers for infrastructure.

Et intelligent slukningssystem arbejder hurtigt, pålideligt og effektivt – og sikrer ”oppetid” og arbejdsprocesser

Effektive systemer kræver teknologi og ekspertise. Siemens har mere end 60 års erfaring med brandsikring. Vores løsninger er skræddersyet til den enkelte kundes helt specifi kke behov. Med en brandslukningsløsning fra Siemens får en brand aldrig lov at udvikle sig!

Ufarlige slukningsmidler og ingen skadelig effekt på mennesker, inventar og elektronik Anvendelse af naturlige gasser og ingen royalty på slukningsmidler Revolutionerende teknologi med minimal trykstigning

Ring til os på telefon 44 77 44 77 og hør mere om markedets mest innovative brandslukningsløsninger.

Kan et intelligent slukningssystem forhindre en brand i et edb-rum?

80354 SIEMENS annonce - Sinorix NY .indd 1 05/08/08 16:59:27

H ans Erik Nyfjord, nyudnævnt

beredskabschef i Nyborg,

nåede sit mål langt tidligere

end forventet.

Han er uddannet tømrer og bygnings-

konstruktør, har i fire år været brandin-

spektør i Odense samt i et år brand- og

risikorådgiver i et rådgivende ingeniør-

firma. Lige nu er han ved at færdiggøre

sin mastergrad i brandsikkerhed på DTU

ud fra en ambition om et lederjob i det

offentlige beredskab.

Sidste sommer blev Hans Nyfjord

indsatsleder i Nyborg. Kort forinden

var beredskabschef-stillingen blevet

ledig, og i forventning om, at i hvert

fald en del af de fynske kommuner

ville blive enige om et beredskabsmæs-

sigt samarbejde forholdsvis hurtigt,

var viceberedskabschef Ulrik Degn

blevet konstitueret som chef for resten

af 2013.

De fynske forhandlinger har truk-

ket ud, og da Ulrik Degn ikke ønskede

at fortsætte som chef, sprang Hans

Nyfjord til. Resultatet blev en et-årig

kontrakt som beredskabschef.

KOBLING TIL RISIKOVIRKSOMHEDERHan er helt klar over, at 2014 bliver et

travlt år, hvor det gælder om at kom-

binere opgaverne. Ud over Storebælts-

broen har Nyborg flere risikovirksom-

heder, bl.a. Nord (tidligere Kommune-

kemi) og Koppers (tidligere Tarconord).

Dem vil Hans Nyfjord benytte som

afsætning for sit afsluttende master-

projekt, der skal handle om første-

indsats på atex-området i industrivirk-

somheder.

Lige nu er han optaget af de kom-

munale beredskabsplaner, der skal

revideres, og selv om det er teknisk

direktør, der repræsenterer Nyborg

i forhandlinger om et beredskabs-

mæssigt samarbejde på Fyn, forventer

Hans Nyfjord også, at forhandlingerne

kan medføre et ekstra arbejde senere

på året.

I den forbindelse er Hans Nyfjord ikke

i tvivl om vigtigheden af en lokal for-

ankring med et solidt kendskab til lokale

forhold.

Koblingen mellem de forebyggende

brandsyn og den operative indsats kan

ikke undervurderes.

IKKE KOMMUNENS FRIVILLIGENyborg har kontrakt med Falck om

brandslukning fra to stationer i Nyborg

og Ørbæk. Den samlede styrke er på

45 deltidsbrandmænd, hvortil kommer

et frivilligt beredskab på 30 mand. De

sidste er organiseret direkte under

Beredskabsforbundet, der har tegnet

kontrakt med kommunen om bl.a. be-

handlingsplads, indkvartering, forplej-

ning samt mulighed for tilkald af et

tredje slukningstog.

Udgiften for kommunen er den sam-

me, som hvis de frivillige havde været

organiseret af kommunen. Forskellen

er alene, at kommunen i dette tilfælde

ikke har ledelsesansvar, og at Bered-

skabsforbundet selv skal rekruttere

og uddanne frivillige for at leve op til

kontrakten.

CHEF PÅ TIDSBEGRÆNSET KONTRAKTHans Nyfjord konstitueret som beredskabschef i Nyborg, mens der forhandles ny struktur på FynAf Erik Weinreich

NAVNE BRANDVÆSEN · April 2014

6

Hans Nyfjord, 35 år, er konstitueret som beredskabschef i Nyborg frem

til udgangen af 2014.

2014 bliver et travlt år, hvor det gælder om at kombinere opgaverne. Ud over Storebælts-broen har Nyborg flere risikovirksomheder, bl.a. Nord (tidligere Kommunekemi) og Koppers (tidligere Tarconord)

Answers for infrastructure.

Et intelligent slukningssystem arbejder hurtigt, pålideligt og effektivt – og sikrer ”oppetid” og arbejdsprocesser

Effektive systemer kræver teknologi og ekspertise. Siemens har mere end 60 års erfaring med brandsikring. Vores løsninger er skræddersyet til den enkelte kundes helt specifi kke behov. Med en brandslukningsløsning fra Siemens får en brand aldrig lov at udvikle sig!

Ufarlige slukningsmidler og ingen skadelig effekt på mennesker, inventar og elektronik Anvendelse af naturlige gasser og ingen royalty på slukningsmidler Revolutionerende teknologi med minimal trykstigning

Ring til os på telefon 44 77 44 77 og hør mere om markedets mest innovative brandslukningsløsninger.

Kan et intelligent slukningssystem forhindre en brand i et edb-rum?

80354 SIEMENS annonce - Sinorix NY .indd 1 05/08/08 16:59:27

FKB Kreds 5 Hovedstaden har fået ny

formand. På generalforsamlingen

i marts afløste beredskabschef Henrik

Jørgensen, Egedal, den tidligere for-

mand, Niels Chr. Bøgvad, der er fratrådt

som beredskabschef i Gentofte og der-

med ikke længere er A-medlem.

Som ny næstformand blev valgt

Nikolaj Andersen, der er beredskabschef

i Høje-Taastrup.

FAGOMRÅDETil fagområderne valgtes:

• Personale og uddannelse:

Rasmus Storgaard, Lyngby-Taarbæk

• Materiel, logistik og aftaler:

Henrik Vind, Gladsaxe

• Operative forhold: Claus Larsen,

Nordsjællands Brandvæsen

• Forebyggelse: Steffen Haagensen,

Nordsjællands Brandvæsen

Øvrige valg blev:

• Suppleant til kredsformandskabet:

Brian Eriksson, Brøndby,

• Det Regionale koordinationsudvalg:

Rasmus Storgaard, Lyngby-Taarbæk,

overtager efter Palle Tourell, Bornholm.

Øvrige medlemmer fortsætter: Ulrik

Bjelbæk, Allerød, Lars Rosenwanger,

Frederiksberg, Niels Ole Blirup, København

I forbindelse med valgene nævnte Ole

Nedahl, Gladsaxe, at han efter otte år

i FKBs bestyrelse mener, det er tid til

et skifte på posten, og han opfordrede

kredsen til at finde en ny kandidat.

SAMARBEJDSFORASom noget af det første som ny kreds-

formand vil Henrik Jørgensen aftale

samarbejdsfladerne mellem kredsen

og de tore beredskabsfora for hen-

holdsvis Storkøbenhavn, Vestegnen og

Nordsjælland.

Desuden vil han på opfordring fra Ole

Nedahl undersøge mulighederne for en

tur til Der Rote Hahn messen i Hannover

den 8.-15. juni 2015.

Ny formand i Kreds 5Af Erik Weinreich

FKB BRANDVÆSEN · April 2014

8

Generalforsamling. Valg. Tur til Hannover i 2015

FKBs seniorer på udflugt til Karup og HerningAf Erik Weinreich

S eniorklubben måtte desværre aflyse sin udflugt

i efteråret til Flyvestation Karup, så nu prøver den

igen den 1.-2. maj, fortæller klubbens formand,

Niels Hejslet. Der bliver tilmed indkvartering på selve flyve-

stationen.

På førstedagen bliver der rundvisning inklusiv besøg

ved lægehelikopteren, redningshelikopteren og brand &

redningstjenesten. Frokosten indtages i Propelmessen, og

middagen i den gamle officersmesse Nord, som tyskerne

etablerede under 2. Verdenskrig.

Efter morgenmaden på andendagen går turen til Bered-

skabsstyrelsen Midtjylland i Herning, hvor blandt andet

materiellet til internationale indsatser bliver gennemgået.

Turen slutter hos naboen, Brand & Redning Herning,

hvor beredskabschef Mette Bøgvad vil fortælle om og vise

en af landets nyeste fællesstationer for kommunalt brand-

væsen og Falcks ambulancetjeneste.

Tilmelding skal gå hurtigt til klubbens sekretær.

NÆSTEN OP AT FLYVE

Seniorklubben måtte desværre aflyse sin udflugt i efteråret til Flyvestation Karup, så nu prøver den igen den 1.-2. maj

På generalforsamlingen i marts afløste bered-skabschef Henrik Jørgensen, Egedal, den tidligere formand, Niels Chr. Bøgvad, der er fra-trådt som beredskabs-chef i Gentofte

9

April 2014 · BRANDVÆSEN

D e er nogle hårde hunde, og

inden under skallen er de bløde.

De er fysisk i topform, og under

uddannelsen presses de fysisk ud i det

ekstreme for at lære deres egne be-

grænsninger at kende.

De er Røgdykkertjenesten hos Køben-

havns Brandvæsen, der uden at forklej-

ne andre røgdykkere må siges at høre til

de barske blandt de barske.

Røgdykkerne sluttede officielt i 2012

ved sammenlægningen med Pioner-

tjenesten til Specialtjenesten, og med

82 dramatiske år i bagagen var det

en god anledning til at se tilbage. Det

er blevet til bogen Livet er så kort, og

man er så længe død, som på 120 sider

fortæller om glæder, sorger, redning og

død, udfordringer og fremskridt, samt

ikke mindst et tæt sammenhold, som

formentlig alle brandfolk vil kunne nikke

genkendende til.

NÅLEØJETKøbenhavns Brandvæsen har haft røg-

dykkerne tidligere, men først i 1930 fik

man en specialuddannet enhed. I øvrigt

samme år som brandvæsnet blev fuldt

motoriseret og de sidste heste solgt.

Selv om det nu gjaldt ny teknik og

nyt udstyr, især kredsløbsapparater, der

gjorde røgdykkerne i stand til meget

længere indsatser, var tjenesten ikke for

alle og enhver. Røgdykkerne skulle både

have et stærkt helbred og psykisk være

rolige og afbalancerede til de mange

strabadser, og bogen afspejler lige

netop, hvordan røgdykkerne tager hånd

om hinanden.

Ikke alle ansøgere opfyldte kravene

og slap gennem nåleøjet.

EN SÆRLIG KULTURAlligevel kan det gå galt, som bogens

titel afspejler, man er så længe død. Det

være sig katastrofen på Holmen 1951,

hvor 11 brandfolk omkom, heraf en

røgdykker, eller en de andre episoder

som branden på MS Chile 1959, hvor en

anden røgdykker mistede livet.

Alt sammen sobert beskrevet af de

mennesker, der deltog og med både

alvor og humor. Og så kan man ikke for-

tælle om røgdykkere uden også at for-

tælle om de store indsatser som i nyere

tid brandene i Christiansborg Slotskirke

og Odd Fellow Palæet, begge 1992, og

tagbranden på Valbygårdsvej 2012, som

nær havde kostet en røgdykker livet.

Jovist. En bog om en sej kultur, der

også omfatter tatoveringer, madlavning,

fest og sang.

Af Erik Weinreich

Røgdykker model 1883 og lang tid før kredsløbsapparatet blev opfun-

det. Læderhjelm, Königs røghjelm og friskluftudstyr med indbygget ”kom-munikation”. Illustration fra bogen.

Tilbageblik over 82 år med en specialtjeneste i Københavns Brandvæsen

DET KORTE LIV – DEN LANGE DØD

Røgdykkerne sluttede officielt i 2012 ved sam-menlægningen med Pionertjenesten til Specialtjenesten, og med 82 dramatiske år i bagagen var det en god anledning til at se tilbage

M an skal ikke spørge eksper-

ter, hvad folk skal vide om

brandsikkerhed. Man skal

spørge folk selv, hvad de har brug for at

vide. Det giver nogle helt andre og langt

mere brugbare svar.

Og gør man det på en virksomhed,

bliver medarbejderne samtidig mere

engageret i brandforebyggelse, fortæl-

ler Mads Andersen, der er nyuddannet

katastrofe- og risikomanager.

En af hans kompetencer fra uddan-

nelsen er evnen til at kombinere viden-

skabelige teorier med praktisk hverdag.

I et praktikforløb i en større virk-

somhed havde han netop lejlighed til

at stille spørgsmål om bl.a. formålet

med branddøre og kendskab til proce-

durer ved brandalarmer. Forskellen

mellem medarbejdernes opfattelse

og hvad ledelsen troede, at med-

arbejderne vidste, var i sig selv en

risiko. Dertil kommer den direkte

risiko ved kiler i branddøre og mang-

– SPØRG BRUGERNE, HVAD DE VIL VIDE. IKKE EKSPERTERNEMenneskelig adfærd er enten en risiko eller en sikkerhed. Katastrofe- og risikouddannelsen kombinerer teori og praksisAf Erik Weinreich

RISIKO OG KATASTROFER BRANDVÆSEN · April 2014

10

Fra starten har blandingen af videnskabelige teorier og praktisk udførelse været indtænkt i katastrofe- og risikomanageruddannelsen. Praktikperioden hos Randers Brandvæsen indeholdt derfor også praktiske øvelser som denne for Mads Andersen.

RISIKO OG KATASTROFERApril 2014 · BRANDVÆSEN

lende reaktioner på automatiske brand-

alarmer.

VIDEN ÆNDRER ADFÆRDDen videnskabelige teori tilsiger, at

menneskers adfærd påvirkes af viden og

holdninger. Rent praktisk øges sikker-

heden ikke ved påbud men ved en større

forståelse af risici.

Mennesker har et naturligt behov

for viden, og hvis man vil have medar-

bejderne til at ændre adfærd, gælder

det om, at de forstår risikoen og føler

ejerskab til sikkerheden, understreger

Mads Andersen.

ULVEN KOMMERHan foreslog bl.a. virksomheden at give

i hvert fald en del af medarbejderne et

kursus i elementær brandbekæmpelse

(brug af slangevinde, brandslukkere

m.v.). Samtidig bør arbejdsprocessen

ændres, så sikkerhed ikke gør arbejdet

ekstra besværligt.

De mange blinde alarmer var et sær-

ligt problem, fordi virksomheden ikke

altid kunne spore, hvorfor alarmerne

blev aktiveret. Desuden var antallet af

alarmer i sig selv problematisk, fordi

medarbejderne ikke længere tog dem

alvorligt. Derved gav alarmerne en ulven

kommer effekt, så de næppe ville blive

taget alvorligt, hvis der virkelig var fare

på færde.

Mads Andersen kan kun være tilfreds

med, at hans udførlige rapport er blevet

læst med stor alvor af virksomheden,

og at den vil blive brugt som katalog for

sikkerhedsmæssige ændringer.

PRAKTIK FORENER TEORI OG PRAKSISSelv om der er meget teori og metode

i uddannelsen som katastrofe- og risiko-

manager, indeholder den også tekniske

moduler og ikke mindst flere praktik-

forløb, der sikrer den praktiske brug af

teorierne.

- Vi har både en viden om brandsik-

ring og om menneskelig adfærd, siger

Mads Andersen, der også har været

i praktik hos Randers og Egedal brand-

væsner, hos Falck i Aalborg, og lige nu

arbejder med forebyggelse og planlæg-

ning hos Frederiksberg Brandvæsen.

Desuden er han aktiv i Københavns

Brandvæsens Frivillige Supplerende

Beredskab, samt arbejdsmiljørepræsen-

tant for samtlige frivillige.

Internt kaldes katastrofe- og risikoud-

dannelsen også den beredskabsfaglige

lederuddannelse, og Mads Andersen

lægger da heller ikke skjul på, at næste

trin gerne må være en stilling som fx

beredskabsinspektør.

11

Autotec ApS | Tangmosevej 97 | 4600 Køge | Tlf: 56 16 19 20 | Web: www.autotec.dk

Tangmosevej 974600 Køge

Bemærk NY adresse

TILVALG:- 2 Farvet model Blå/Gul fuld 360°- Bagudvendt gul signalbro (Blå udgave)- HotFoot ( Lys i monteringsfødder )- Scenelys ( Skadested lys )

HotFood

NYHED Primo 2014

Integrity®

designer din personlige branddragt i højeste kvalitet til en fair pris

Find os på

Vil du føle dig sikkeri flammerne?

www.condorint.com

De mange blinde alarmer var et særligt problem, fordi virksomheden ikke altid kunne spore, hvorfor alar-merne blev aktiveret. Desuden var antallet af alarmer i sig selv proble-matisk, fordi medarbejderne ikke længere tog dem alvorligt

Mennesker har et natur-ligt behov for viden, og hvis man vil have med-arbejderne til at ændre adfærd, gælder det om, at de forstår risikoen og føler ejerskab til sikkerheden

RISIKO OG KATASTROFER BRANDVÆSEN · April 2014

12

D anmark står fortsat uden

for FNs globale samarbejde

om forebyggelse af katastro-

fer - disaster risk reduction. I mod-

sætning til fx de andre nordiske

lande deltager Danmark stort set ikke

i FNs netværk, der skal skabe større

robusthed.

Det betyder, at Danmark heller ikke

får glæde af de fælles standarder om

det fælles sprog om sikkerheds- og be-

redskabsforhold, som udvikles inden for

UNISDR, der er FNs organisation for at

mindske risikoen for katastrofer.

Dog har København i 2012 tilsluttet

sig en kampagne for mere robusthed

i storbyer, men der er plads til langt

bredere deltagelse. Således har UNISDR

udviklet platforme for en robustheds-

kultur beregnet specielt for byer og

kommuner.

Ud over ministerier og statslige

organisationer kan byer med fx særlige

klimamæssige risici og evt. FKB rimeligvis

deltage i arbejdet med bl.a. at identifice-

re og overvåge katastrofe risici, opbygge

en sikkerheds- og robusthedskultur på

alle niveauer, samt styrke katastrofe-

beredskabet.

Næste milepæl er en konference

i 2015 i Sendai i Japan med bl.a. fokus

på at styrke risikoledelse i forhold til det

private erhvervsliv og civilsamfundet.

G odt tilskyndet af skybrud og

oversvømmelse har Folketinget

besluttet, at kommunerne in-

den udgangen af 2013 skulle fremlæg-

ge klimatilpasningsplaner. På et møde

i Ingeniørforeningen IDA gennemgik

bl.a. Aarhus Kommune sine værktøjer

til imødegåelse af eller tilpasning ved

klimaforandringerne.

Arbejdet med klimatilpasning er her

systematiseret af brandvæsnet og

afdelingen for Natur og Miljø. Klima-

relaterede scenarier er identificeret og

gennemgået med de forskellige forvalt-

ninger, så alle i dag har planer for fortsat

drift i forhold til deres sektoransvar.

Når der indtræffer en klimabaseret

hændelse, vil de berørte forvaltningers

planer blive aktiveret. Der er planer for

levering af strøm, IT og server, leve-

ring af drikkevand, kloak/renseanlæg,

borgernes sundhed, børnepasning og

undervisning, forplejning og indkvarte-

ring, strande, havne, vandløb og miljø.

Planer for områderne spildevand og

fremkommelighed søges udviklet.

For Aarhus - som for så mange an-

dre byer - gælder det, at især centrum

omkring havnen, der ligger lavest, også

er mest udsat. Men hele den kritiske

infrastruktur er vurderet ud fra den

konkrete sårbarhed (f.eks. hospitalet).

Alt i alt har planlægningen kunnet

gennemføres i kraft af et meget stort

holdarbejde.

HUSK AFLEDEDE KONSEKVENSEREn kommunal kriseorganisation bør øve

for såvel den mindre hændelse som

i tilfælde af, at det helt store scenario

kræver, at hele kriseorganisationen må

op i fuld skala. Alle parter, der er en

del af planen, skal være identificeret

og orienteret, lige som evt. afledede

konsekvenser skal være beskrevet så

meget, det nu er muligt.

I øvrigt oplyste Beredskabsstyrelsen

på konferencen i IDA, at styrelsen nu

deltager i et nordisk arbejde om, hvor-

dan samfundet vil blive udfordret

i fremtiden med fokus på år 2040.

Links: UNISDR: United Nation International Strategy for Disaster Reduction, www.unisdr.orgFN’s kampagne for Making Cities Resilient: www.unisdr.org/campaign/resilientcities

Link: Indlæg fra konferencen Beredskab og varslingssystemet ved skybrud og stormflod, arrangeret af IDAmiljø: https://ida.dk/event/309615

Danmark uden for FNs samarbejde om risiko-reduktion af katastroferVi går glip af viden om fælles standarder og et fælles sprogAf Niels Johan Juhl-Nielsen, senior rådgiver

PÅ VEJ MOD DEN KLIMAROBUSTE KOMMUNEAarhus har planer for fortsat drift ved store klimahændelserAf Niels Johan Juhl-Nielsen, seniorrådgiver i PRIMO Danmark

Kan du brænde for kontrakter og blå blink hos verdens største internationale brandvæsen og ambulanceoperatør?

… så er du måske den ny kontraktchef i FalckPå grund af travlhed søger Falck Danmark A/S en kontraktchef til ledelse af kontraktafdelingen i Aarhus. Kontraktchefen refererer til Redningsdirektøren og har en faglig reference til formanden for brandudvalget.

Falck er i konstant global vækst og er nu etableret i 43 lande i seks verdensdele. I Danmark er vi i alt omkring 10.000 medarbejdere og arbejder inden for redning, healthcare, autoassistance, patientbefordring og safety services. Kontraktafdelingen er organisatorisk en del af Redningsdivisionen og varetager opgaver i forbindelse med tilbudsgivning og aftaler med det offentlige, herunder både regioner og kommuner. Som kontraktchef får du ansvar for den daglige ledelse af afdelingen, dvs. personaleledelse og faglig ledelse af udbudsprocesser. Du vil i det daglige samarbejde med afdelingen for Statistik og Afregning, der sammen med Kontraktafdelingen omfatter tolv medarbejdere, som alle dagligt arbejder engageret og lever efter Falcks værdier: hjælpsom, hurtig, handlekraftig, tilgængelig, troværdig og kompetent. Det er vigtigt, at du kan genkende dig selv i disse værdier.

Dit ansvar og arbejdsopgaverne: • Overordnet ansvar for kalkulationer, f.eks. på brandområdet og patientbefordringsområdet • Udarbejdelse af tilbud og forhandlingsoplæg til kommunerne i samarbejde med medarbejderne • Bistå ved udfærdigelse af kontrakter • Afklaring af afregningsgrundlag i samarbejde med afdelingen for Statistik og Afregning • Udarbejdelse af breve og forhandlingsoplæg til kommuner • Den strategiske udvikling af afdelingen • Ad hoc opgaver bl.a. i tilknytning til udvikling af forretningsområdet

Dine kvalifikationer og kompetencer: • Kandidatuddannelse inden for det samfundsvidenskabelige område • Stærke analytiske evner og evnen til at arbejde med kompleksitet • God forretningsforståelse og lysten til at sætte dig ind i forretningen • Stort overblik og evnen til at prioritere afdelingens ressourcer • Stærke mundtlige og skriftlige kommunikationskompetencer • Har erfaring med ledelse af mindre teams og generel interesse for ledelse • Robust, serviceminded og med et godt humør - også når det går stærkt • Excel-kompetencer på superbruger-/ekspertniveau

Vi forestiller os derfor, at du: • Har solid erfaring fra en virksomhed, hvor du arbejder med tilbudsgivning og kontrakter, eller er konsulent fra et advokathus/konsulenthus/rådgivningsfirma, hvor du arbejder som rådgiver for ordregivere eller tilbudsgivere i udbudssager • Har stor erfaring inden for det offentlige med udbud og kontrakter

Udover de spændende ansvarsområder og arbejdsopgaver, tilbyder vi dig: • At være en del af en virksomhed, der er bygget omkring "mennesker der hjælper mennesker" og som dagligt udlever stærke værdier • At være en del af en virksomhed der har en mere end 100 år lang historie og samtidig er i en hastig og udfordrende udvikling både i Danmark og globalt • Et omfattende samarbejde og dialog med kunderne • Indflydelse og ansvar på en sjov arbejdsplads med højt til loftet og et stort sammenhold

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Morten Sønderby Sørensen, telefon 40300973.

Tiltrædelse: Snarest - eller efter nærmere aftale.

Ansøgningsfrist: Den 23. april 2014. Ansøgningerne vurderes løbende.

Ansættelse sker i henhold til Lederaftalen mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Ledernes Hovedorganisation samt de indgåede lokalaftaler mellem Falck Danmark A/S og Ledernes Hovedorganisation.

Du søger stillingen ved at sende en mail til css@falck.dk og bedes sende ansøgning, CV, relevante eksamensbeviser og referencer.

NYE VÆRKTØJER BRANDVÆSEN · April 2014

14

skadeservicei s a n d h e d e n s ø j e b l i k

DØGNVAGT 7228 2819w w w.bygningskontrol .dk

DB-82x50.indd 1 13-01-2011 16:15:56

F lere kommunale redningsbe-

redskaber har efterlyst hjælp

til videndeling fra operative

indsatser. Det behov vil ti konkrete

værktøjer fra projektet Beredskabsfag-

lig Evaluering og Praksisudvikling kunne

opfylde. Det overordnede formål med

projektet, der afsluttedes november,

var at understøtte og udvikle den

metode, som beredskaberne benytter

til evaluering.

Med metode forstås her den frem-

gangsmåde, som medarbejdere benytter

til indsamling, bearbejdning og deling

af viden og erfaringer. Kernen i dette

arbejde ikke er fejlfinding med henblik på

sanktioner, men tværtimod et syste-

matisk arbejde rettet mod at finde de

læringspunkter, som kan understøtte og

udvikle beredskabernes kerneydelser.

De nye værktøjer kan bruges som en

samlet kogebog til inspiration, eller de

kan bruges enkeltvis efter det behov,

som det enkelte kommunale rednings-

beredskab har.

NYT PROJEKTHvor ovennævnte projekt resulterede

i en afdækning af nuværende evalue-

ringspraksis og udvikling af nye evalu-

eringsværktøjer, vil et nystartet ph.d.-

projekt med titlen Læring fra operative

indsatser trække pointerne fra det første

projekt ind i en forskningsmæssig sam-

menhæng.

Der arbejdes også på andre ideer,

blandt andet et fælles nordisk seminar

og efteruddannelse, hvortil kommunale

redningsberedskaber vil blive inviteret.

10 NYE VÆRKTØJER TIL EVALUERING AF INDSATSERProjektet ”Beredskabsfaglig Evaluering og Praksisudvikling” hjælper med at opsamle og dele viden og erfaringer fra operative indsatserAf Therese Sachs, specialkonsulent ved Professionshøjskolen Metropolog Mikkel Bøhm, lektor ved Professionshøjskolen Metropol

Link: De nye værktøjer og den samlede projektrapport kan hentes på:

www.fkbnet.dk og www.phmetropol.dk

Kernen i dette arbejde ikke er fejlfinding med henblik på sanktioner, men tværtimod et systematisk arbejde rettet mod at finde de læringspunkter, som kan understøtte og udvikle beredskabernes kerneydelser

FKB ÅRSMØDE 2014April 2014 · BRANDVÆSEN

15

Brandpunkter kan reserveres

fra den 24. april kl. 08.00

BRANDPUNKTER på Foreningen af Kommunale Beredskabschefers årsmøde

27.-28.-29. august 2014 i Herning

Foreningen af Kommunale Beredskabschefer byder interesserede firmaer velkommen på

BRANDPUNKTERNE

Reservationer modtaget før kl. 08.00 den 24.04.2014 kommer ikke i betragtning i den indledende fordeling af brandpunkter.

Reservation af brandpunkter kan ske fra den 24. april 2014 kl. 08.00 på FKBs hjemmeside: WWW.FKBNET.DK

Brandpunkterne er til disposition fra den 26. august kl. 09.00 til den 29. august kl. 16.00.

Brandpunkterne åbner officielt onsdag den 27. august kl. 13.30

for mødedeltagere. Som en del af programmet vil mødedeltagerne

i pauserne besøge Brandpunkterne.

Nærmere oplysninger vedrørende Brandpunkterne fås ved henvendelse til:Herning Brand og Redning

Peter Fjord Kristensen

Telefon 96 28 11 18

berpk@herning.dk

Brandpunkter kan reserveres fra den 24. april 2014 kl. 08.00 præcis, og tildeling af Brandpunkter sker i den rækkefølge, reservationerne indkommer efter dette tidspunkt.

Årsmøderrangører:Sven Urban Hansen tlf. 40 27 60 80 og Tommy Rise tlf. 51 56 56 00

ÅRSMØDE OG UDSTIL-LING 2014 HOLDES I

MESSECENTER HERNING,

VARDEVEJ 1, 7400 HERNING

MÅL OG PRISER PÅ BRANDPUNKTER: • Indendørs brandpunkter nr. 2-20

er forbeholdt køretøjer 4 x 15 meter Lejepris kr. 16.000,- pr. stk.

• Øvrige indendørs brandpunkter: Lejepris kr. 750,- pr. m2

• Udendørs brandpunkter: Lejepris kr. 13.000,- pr. stk.

FKB ÅRSMØDE 2014 BRANDVÆSEN · April 2014

16

K

L

M

MCH ARENA HERNING

J

F

G

E

C

D

H

B

A1

A2 JyskeBank

BOXEN

Messevej

Messevej

Vardevej

Vardevej

Vardevej

INDGANG VEST

TUNNEL TIL INDGANG VEST

Kaj

Zar

tow

svej

VEJLEÅRHUSVIBORGHOLSTEBROSKIVE

2 4 6 8 10

12

211 212 213 214 215

210

209

208

207149

150

151

152

145

146

147

148

141

142

143

144

137

138

139

140

133

134

135

136

122

123

124

125

117

118

119

120

112

113

114

115

107

121116111106

108

109

110

153 154 155 156 157 158

129

130

131

132

102100 101 200 201 202 203 204 205 206

U01

U09U08U07U06U05

U04

U03 U02126

127

128

103

104

105

14 16 18 20

17

FKB ÅRSMØDE 2014April 2014 · BRANDVÆSEN

K

L

M

MCH ARENA HERNING

J

F

G

E

C

D

H

B

A1

A2 JyskeBank

BOXEN

Messevej

Messevej

Vardevej

Vardevej

Vardevej

INDGANG VEST

TUNNEL TIL INDGANG VEST

Kaj

Zar

tow

svej

VEJLEÅRHUSVIBORGHOLSTEBROSKIVE

2 4 6 8 10

12

211 212 213 214 215

210

209

208

207149

150

151

152

145

146

147

148

141

142

143

144

137

138

139

140

133

134

135

136

122

123

124

125

117

118

119

120

112

113

114

115

107

121116111106

108

109

110

153 154 155 156 157 158

129

130

131

132

102100 101 200 201 202 203 204 205 206

U01

U09U08U07U06U05

U04

U03 U02126

127

128

103

104

105

14 16 18 20

Indendørs Brandpunkter placeres i Hal J-1 og J-2, mens udendørs Brandpunkter placeres på det grønne område bag hovedbygningen.Møder holdes i auditoriet på 1. sal i hovedbygningen.

FKB FOREBYGGELSE BRANDVÆSEN · April 2014

18

I skal udnytte, at I er forskellige.

I ser på verden gennem forskel-

lige øjne, og selv om det er sjovest

at være gruppe med nogen man kender,

så kommer der langt mere spændende

ud af at sidde i gruppe med nogle,

man ikke kan døje. I skal eksperimen-

tere hver dag. For ellers dør jeres nye

hjerneceller.

Opfordringen kom fra fremtidsfor-

sker Liselotte Lyngsø, der som sidste

indlægsholder på konferencen om fore-

byggelse opfordrede deltagerne til at

komme med ideer og være med at sætte

dagsordenen.

Den digitale generation – det er dem,

der i dag er under 24 år – lever et liv,

hvor de hele tiden er online på måde,

hvor de ikke nødvendigvis behøver

at være fysisk tilstede. I USA er unge

ligefrem holdt op med at tage kørekort,

fordi de i stedet surfer på internettet

blandt masser af muligheder, og de er

langt bedre til at multitaske end deres

forældre.

NY VIRKELIGHEDDe teknologiske forandringer påvirker

alle i et stigende tempo. Halvdelen af

fremtidens jobs findes end ikke i dag. Til

gengæld vil analysejobs og kontroljobs

forsvinde, forudså Liselotte Lyngsø med

henvisning til bl.a. big data:

Enorme computere opsamler allerede

i dag millionvis af tilgængelige data. Når

de efterfølgende bliver analyseret, dan-

nes der billeder med helt nye sammen-

hænge mellem indkøbsmønstre, livsstil,

vaner, sygdomme og meget andet.

Big data vil fortæller alt, hvad der

foregår og vil også kunne bruges i det

forebyggende arbejde, så det endnu

mere vil ændre sig fra kontrol til råd-

givning.

Næste udvikling bliver bodyhacking,

der er indsamling af personlige data fra

et armbånd, der måler alt fra blodtryk

til temperatur. Disse data kan man dele

med andre, så man hele tiden kan følge

med i hinandens sundhed og sindstil-

stand, fortalte Liselotte Lyngsø.

FKBs konference for forebyggelse styr-

kede netværket mellem de kommunale

sagsbehandlere – præcis som det var for-

målet og til glæde ikke kun for deltag-

erne men så sandelig også for borgere.

Folk kan ikke forstå, at der stilles

forskellige krav til samme arrangement

alt efter, hvor det foregår. Det gæl-

der både den politimæssige sagsbe-

handling og den sikkerhedsmæssige

tilladelse fra det kommunale bered-

skab. Lige som politiet arbejder med en

løsning, var der på konferencen bred

enighed om, at den kommunale løsning

på problemet hedder endnu mere

samarbejde.

I forvejen bruger sagsbehandlere

deres netværk rigtig meget, og

fremover vil der blive delt endnu flere

sagsakter.

I flere af FKBs kredse rundsendes

spørgsmål om specialsager jævnligt,

og man skal ikke holde sig tilbage med

at bruge hinanden. Løsningerne må

gerne blive mere ensartede, selv om de

stadig skal være forskellige ud fra de

lokale forhold, siger Flemming Nygaard

Jørgensen, beredskabschef i Næstved.

GENTAGES 2015Forebyggelseskonferencen blev holdt

i Vejle den 6.-7. marts. Fælles for de 87

deltagere fra hele landet var, at de pri-

mært arbejder med brandforebyggelse.

Konferencen var arrangeret af FKBs

Faggruppe Forebyggelse, der fik så

mange positive tilbagemeldinger, at det

allerede nu er aftalt at holde en ny den

5.-6. marts 2015.

Netværk skal styrke sagsbehandlingenAf Erik Weinreich

Borgerne skal gerne opleve mere ensartet sagsbehandling – men stadig ud fra lokale forhold

Inspiration til fremtiden”Big data” vil erstatte meget kontrol, forudså fremtidsforskerAf Erik Weinreich

- Vi lever længere og bedre ved at blive aktiveret frem for at blive serviceret for meget. Jagt mening og kom med ideer, så I selv sætter dagsordenen, opfordrede fremtidsforsker Liselotte Lyngsø.

19

FKB FOREBYGGELSEApril 2014 · BRANDVÆSEN

En ny generation trykflasker 6.8L - 2.8kg - 300bar - NLL

Nothing else is SAFER®

Se mere og bestil på trykflasker.dk

• Volume: 6.8L • Vægt: 2.8kg • Tryk: 300bar • Levetid: NLL

Model: SAFER® Fire & Recue

D er er ingen undskyldning for

ikke at oprette et brandkadet-

korps. FKB er projektejer og

skal over to år forvalte 4,7 mio. kr. til

oprettelse af brandkadetkorps i alle de

kommuner, der vil være med. De mange

penge er bevilget af Trygfonden.

Brandkadetkorps – eller ungdoms-

brandkorps – har eksisteret i mange

år i meget forskellige rammer, og en

del af projektet går ud udarbejde mere

ensartede rammer men alligevel med

plads til forskelligheder, fortæller Helle

Aagot Clausen, der er projektchef og

koordinator for at samle alle gode ideer

og erfaringer.

Pengene skal bl.a. fordeles til alle

former for opstart af lokale projekter:

Materialer, herunder uniformer, ud-

dannelse af instruktører, deltagelse

i voksenpædagogisk grundkursus,

hjemmeside, samt årsmøder for brand-

kadetter.

Hun understreger, at brandkadet-

korps skal være for alle unge, både de

”helt almindelige”, der vil være med

i en spændende aktivitet, og ”dem med

udfordringer” og som måske kan være

skoletrætte. Der bliver således også

plads til at inkludere sårbare unge.

Aldersmæssigt omfatter projektet

unge fra ti til 18 år og inddelt i ildfluer

(10-12 år), brandkadetter (13-15 år) og

seniorbrandkadetter (16-18 år).

GODT ERFARINGSGRUNDLAGHelle Aagot Clausen har tidligere være

ansat i Københavns Brandvæsen, hvor-

fra hun kender brandkadetterne i ho-

vedstaden, og hun har også tæt kontakt

til Roskilde og Greve brandvæsner, der

ligeledes har erfaringer at dele ud.

En naturlig del af projektet er desuden

at kontakte de 10-15 andre ungdoms-

brandkorps, der allerede eksisterer, og

hvoraf en stor del på forhånd har givet

tilsagn om at være med.

KONCEPT EFTER SOMMERFERIENSammen med projektleder Ronny Højgaard

Larsen er Helle Aagot Clausen ved at gen-

nemgå svar fra en spørgeundersøgelse hos

alle landets beredskaber omkring erfa-

ringer. Den følges op

af en del telefoninter-

views, hvorefter de vil

finde frem til en dansk

standard for de nye korps.

Forventningen er, at

de i løbet af efteråret

og i hvert fald inden

nytår vil være klar til

at tilbyde fødselshjælp

til nye ungdomsbrandkorps, fortæller

Ronny Højgaard Larsen.

Samtidig arbejdes der ihærdigt på at

få en hjemmesiden op at stå.

MÅLETDe nye brandkadetkorps har bl.a. som

mål at forbedre relationerne mellem

de unge fra nærmiljøet og det lokale

brandvæsen, så de bliver færre påsatte

brande og færre konfrontationer mellem

unge og indsatspersonel.

Samtidig viser erfaringer, at brand-

kadetkorps kan give børn og unge en

meningsfuld fritidsaktivitet med øget

selvværd og nye værdier, som de tager

med sig videre ind i uddannelsessyste-

met og ud på arbejdsmarkedet.

ILDFLUER, BRANDKADETTER, UNGDOMSBRANDVÆSEN OSV.Af Erik Weinreich

”Ildfluer” fra Greve træ-ner inden opvisning.

DEN SØNDERJYSKE MODEL BRANDVÆSEN · April 2014

20

Vi kan ikke spare på lønnen,

for frivillige brand-mænd får ingen løn

Den sønderjyske model er både billig og effektiv. Vi er bekymrede for, hvilke konsekvenser arbejdet i ”Redningsberedskabets Strukturudvalg”

vil få for organiseringen af de Sønderjyske Frivillige BrandværnAf Svend Erik Møller, kommunaldirektør i Tønder

og Jarl V. Hansen, beredskabschef i Aabenraa

Øvelse i kemikalieindsats fra den obligatoriske vedlige-holdelsesuddannelse hos Bredebro Frivillige Brandværn. Foto: Fotogruppen Tønder Brandvæsen.

21

DEN SØNDERJYSKE MODELApril 2014 · BRANDVÆSEN

Rescue Center Denmark

Frigøring på avanceret niveau2 komprimerede dage med faglige udfordringer til brand- og redningspersonel. Se det spændende program på www.rescuecenter.dk/rescuedays

Rescue Center Denmark tilbyder kurser og øvelser inden for brand og redning, bjærgning og autohjælp samt ambulance.

Vi gennemfører mange specialkurser: Dyreredning, højderedning, special redning, fly, brandøvelser, storvognsbjærgning og meget andet. Vi laver kurser og træning efter kundens ønsker til konkurrence dygtige priser.

Se mere om et unikt træningscenter på www.rescuecenter.dk

Kontakt os for yderligere information John Møller Jensen, jmj@rescuecenter.dk, tlf.: +45 3046 4880

Deltag i Rescuedays 2014 den 13. og 14. juni i Skrydstrup

Rescue Center DenmarkStorstrømsvej 396715 Esbjerg NTelefon 7913 4555

I Sønderjylland venter vi spændt på

rapporten fra Redningsberedska-

bets Strukturudvalg. Rapporten kan

få vital betydning for både den særlige

sønderjyske tradition med frivillige

brandværn og for hele den befolknings-

mæssige udvikling i landsdelen.

Vi er særligt spændte, fordi alle med

kendskab til organiseringen af beredska-

bet i Danmark ved, at den sønderjyske

model er unik.

Et frivilligt brandværn udfører op-

gaven gratis. En vital velfærdsydelse,

baseret på frivillig arbejdskraft.

Hvordan kan dette gøres billigere

end i dag? Vel at mærke, hvis service-

niveauet – antallet af stationer – ikke

må røres.

Vi er nogle, som har levet af at sælge

brandvæsner efter den gængse model

enten baseret på fast eller deltidsansat

personale. Vi ved, at den model er funda-

mentalt anderledes end den frivillige tanke.

BLIVER IKKE BILLIGEREOrganiseringen af beredskabet i Sønder-

jylland baseres næsten udelukkende

20 % af alt brandmateriel og brandmandskab i Danmark findes i Sønderjylland, men det sønderjyske budget på ca. 42 mio. kr. udgør kun 3,2 % af alle kommuners driftsbudget på 1.300 mio. kr. til redningsberedskab.

ET FORSIGTIGT SKØN

Dansk brandvæsen indsat i Tyskland ved villabrand i Elhöft.

Foto: Benjamin Nolte.

på frivillige brandværn. Det er en kulturel

institution i landsdelen - en arv efter

Bismarck og Preussen.

Tønder Frivillige Brandværn blev

i 1869 oprettet som det første af

mange, fordelt over hele landsdelen.

Brandværnene har overlevet to verdens-

krige, og mange af dem har en historie

på over 100 år.

Overlevelsen skyldes ikke kun tradi-

tion. Den simple forklaring på levedyg-

tigheden er, at modellen er meget billig.

Der er i Sønderjylland samlet set et

driftsbudget på 42 mio. kr. Dette drifts-

budget dækker over hele beredskabet,

altså både det operative beredskab (fri-

villige brandværn) og myndighedsdelen.

KVALITET OG HURTIG REAKTIONModellen med frivillige brandværn er

stærkt forankret. Der er ca. 1.300

aktive, funktionsuddannede og frivil-

lige brandmænd i Sønderjylland. Brand-

mænd, som leverer kvalitet og sikrer en

hurtig reaktion til skadelidte.

Brandværnet er samtidig en stærk del

af lokalsamfundet og er ofte motoren

for mange lokale foreningsaktiviteter. På

den måde bidrager brandværnene til et

aktivt og bredt foreningsliv, hvilket igen

har betydning for bosætningen.

BINDELED MELLEM NORD OG SYDVi værner i dagens Sønderjylland om

vores status som bindeled mellem Skan-

dinavien og Tyskland:

20 millioner indbyggere nord for os og

over 90 millioner tysktalende i Tyskland,

Schweiz og Østrig syd for os.

Lige der i midten bor vi. I vores græn-

seland værner vi om alt det, der binder

os sammen. Det gør vores frivillige

brandværn, og modellen er grundlæg-

gende den samme fra Gram til Sydtyrol.

EN TRADITION ER TRUETAntallet af frivillige brandværn har dog

været faldende gennem de sidste par år.

Udviklingen er typisk sket, fordi et eller

flere brandværn har ønsket en sammen-

lægning eller simpelthen har ønsket at

nedlægge sig selv.

Denne proces har været drevet indefra

og som et resultat af urbaniseringen. Pro-

cessen er vanskelig, men gøres mere smidig,

da den er drevet fra brandværnene selv.

En sådan proces ville være umulig at

kontrollere, hvis den var et ensidigt resul-

tat af et statsligt sparekrav, der blev ud-

møntet efter en teknisk, rationel model.

Den frivillige tanke kan nu engang ikke

beregnes i et excel-ark, og en stærk,

statslig spareøvelse vil med et penne-

strøg kunne vælte vores over 130-årige

tradition med velfungerende frivillige

institutioner i vores lokalsamfund.

HVIS FRIVILLIGHEDEN DØR, KAN DEN IKKE GENSKABESHvis det scenarie indtræder, skal vi nok

skaffe brandmænd, men det bliver ikke

frivillige brandmænd, og det bliver med

langt færre brandstationer, end vi ken-

der i dag. For der vil ikke være økonomi

til det nuværende serviceniveau.

Dermed vil en kulturinstitution være

ødelagt, og den kan ikke genskabes.

Vi har den helt grundlæggende hold-

ning til beredskaber, at man skal være

yderst varsom med at lave noget om,

der fungerer godt, bare for at lave det

om. Argumenterne for stordriftsfordele

DEN SØNDERJYSKE MODEL BRANDVÆSEN · April 2014

22

SØNDERJYSK BEREDSKAB I TAL

Tønders frivillige brandværn uddanner i hvert fald ti nye brandfolk om året. Her årgang 2011. Foto: Fotogruppen Tønder Brandvæsen.

Kommuner: Sønderborg, Aabenraa, Hader-slev og Tønder

Samlet areal: 3.416 km2 – svarende til 8 % af Danmarks areal

Samlet indbyggertal: 229.000 – svarende til 4 % af Danmarks befolkning

Aktive brandfolk: 1.300Brandstationer: 50Tunge køretøjer: 200Samlet driftsbudget: 42 mio. kr.

Organiseringen af beredskabet i Sønder-jylland baseres næsten udelukkende på frivillige brand-værn. Det er en kulturel institution i landsdelen - en arv efter Bismarck og Preussen

23

DEN SØNDERJYSKE MODELApril 2014 · BRANDVÆSEN

i større enheder rammer helt forbi

skiven i Sønderjylland. Det vil fjerne saft

og kraft i de frivillige brandværn. Det er

deres DNA og hjerteblod, der er på spil.

SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF ALLE GRÆNSERVi mener, vi allerede har fundet svaret

på nogle af de udfordringer, som

strukturudvalget forsøger at adressere

i sit oplæg.

Hele grundtanken med én for alle

og alle for én fungerer ikke alene i det

enkelte brandværn, men også mellem

de fire sønderjyske kommuner. Således

er der i dag en tværkommunal samar-

bejdsaftale, der sikre brandudrykning

fra nærmeste station på tværs af både

kommunegrænser og landegrænsen

til Tyskland.

Vi har faglige arbejdsgrupper inden

for forebyggelse og operativ drift, så

medarbejderne i de fire sønderjyske

kommuner sikres den fornødne faglige

sparring og udvikling. På chefniveau har

vi gensidig backup ved større hændel-

ser, og overordnet strategi og udvikling

bliver koordineret.

DYKKERE FRA FLENSBORGPå tværs af landegrænsen hjælper vi

hinanden med specialmateriel. Hvis

vi har behov for dykkerassistance,

rekvirerer vi dykkere fra Flensborg

Berufsfeuerwehr. Hvis der er stormflod,

hvad enten det er på vest- eller øst-

kysten, så kender vi hinanden, hinan-

dens materiel og vil hjælpe hinanden.

Sidste eksempel på dette så vi, da

slotssøen i Gråsten gik over sine

bredder. Der var vi sammen i opgaveløs-

ningen igen.

Ved olieforurening i de indre farvand op-

retter vi fælles ledelse og koordinerer res-

sourcerne. Og ikke kun koordinering inden

for landegrænsen. Som den vist nok eneste

del af landet har vi en aftale om veder-

lagsfri gensidig assistance mellem græn-

sekommunerne og ditto på tysk side.

De mange frivillige værn giver en ganske særlig kontakt til lokalbefolkningen, også når det gælder forebyggelse. Her er Bredebro Frivillige Brandværn på besøg på en SFO. Foto: Fotogruppen Tønder Brandvæsen.

Hele grundtanken med én for alle og alle for én fungerer ikke alene i det enkelte brandværn, men også mellem de fire sønder-jyske kommuner

24

LEDELSE PÅ TABLET BRANDVÆSEN · April 2014

F remtidens indsatsledelse foregår

fra en tablet.

Sådan næsten da.

Det er i hvert fald kun en mindre over-

drivelse af visionerne for Projekt SINE

Services, og samtidig er det formentlig

første gang i Danmarkshistorien, at man

pilottester et nyt program, inden man

laver den endelige kravspecifikation.

Det giver helt nye muligheder for ikke

bare at skabe høj brugervenlighed

men også for at få nye funktioner med

fra starten.

De sidste to måneder er to versioner

af samme oplæg blevet gennemprøvet af

beredskaberne i Østjylland og Midt- og

Vestsjælland Politikredse, og brugernes

begejstring for det nye ledelsesværktøj

er udelt.

SAMME OVERBLIK HER OG NUEgentlig er det ”blot” et nyt program til

små tablets og computere, men per-

spektiverne er enorme, fordi det åbner

mulighed for, at alle i indsatsledelsen

her og nu ser og forstår det samme fra

en hændelse, uanset hvor de befinder

sig: Samme geografiske overblik, samme

kort, samme indtegning af fareområde,

samme adgangsveje, samme fotos osv.

Med andre ord præcis samme overblik,

og med samme mulighed for alle for at

tilføje noget til det fælles billede.

Ideen er, at man deler samme kort,

uanset om man er indsatsleder for red-

ningsberedskab eller politi ude på skade-

stedet, sidder i KSN (kommandostation),

i den lokale beredskabsstab eller man

følger indsatsen fra alarm- eller vagtcen-

tral. Også koordinerende læge (KOOL),

Beredskabsstyrelsen og Forsvaret er med.

Alt foregår online med her-og-nu vis-

ninger hos alle. Når første mand på skade-

stedet indtegner detaljer på det fælles

kort, mindskes risikoen for misforståelser.

Indsatsledelse på en tabletSamme overblik, færre misforståelser, kortere kaosfase. Fremtidens ledelsesværktøj er lige om hjørnetAf Erik Weinreich

Det giver helt nye perspek-tiver, at de afmærkninger,

som indsatsleder politi Michael Ørum og indsatsle-der redningsberedskab Per

Allan Nielsen sætter på tab-letten, øjeblikkeligt bliver delt til alle andre aktører.

25

LEDELSE PÅ TABLETApril 2014 · BRANDVÆSEN

En tegning siger mere end ord, og tilstødende enheder vil

være langt bedre forberedt på den kommende indsats.

BEGRÆNSNINGENS KUNSTI princippet kan alt tegnes ind og markeres, så en del af ud-

fordringen består i at begrænse antallet af detaljer.

Eksempelvis er det tanken,

at positioner for alle indsat-

skøretøjer, der er indsat i

hændelsen, automatisk skal

kunne ses, og her ville det

give god mening, at indsats-

leder redningsberedskab på

sin skærm vil kunne se typen

af egne køretøjer (sprøjte,

redningsstige, vandtankvogn

osv.), mens alle brand- og

redningskøretøjer på politiets

visninger blot får samme ikon

for ikke at forvirre.

Hvis indsatsleder redningsberedskab indtegner den ønske-

de indre afspærring, bliver der behov for et symbol på skær-

men for, hvornår politiet nu også har spærret af rent fysisk.

Med andre ord et hav af brugerpraktiske detaljer.

LIGE OM SNART …To måneders vellykkede pilotforsøg er slut, og der er næppe

tvivl om, at evalueringen vil munde ud i en positiv anbefaling.

Herefter følger en beslutningsproces med høring hos alle

beredskabsmyndigheder, formentlig et udbud og sluttelig en

udrulning af SINE Services på landsplan.

Tidsplanen bliver også afhængig af kravene til det endelige

produkt, og fra Center for Beredskabskommunikation vil man

ikke gisne om en dato for endelig ibrugtagning. 2015 synes

dog ikke urealistisk, og det er lige om hjørnet.

13

55

5EK

STR

ÖM

tlf. 56 31 58 15 www.firetechnique.dk

Gastræningsudstyr Fra Groupe Leader

EKSTR

ÖM

14

57

7

Lasse Clemensen, beredskabsinspektør i Aarhus Brand-væsen, har efter to måneders test af SINE Services i de to pilotudgaver kun ros:

- Indsatsledelsen bliver mere tilbøjelig til at træde sammen som én samlet indsatsledelse, selv ved mindre hændelser. Vi bliver mere effektive og skaber løsninger i fællesskab.

- Den hurtigere adgang til et beredskabskort styrker planlægningen af indsatsen, og vi samtidig får en væsent-lig bedre dokumentation af vores indsatser.

Fælles løsninger

De enkelte brugere kan selv vælge, om de vil have luftfoto eller kort. Markeringerne er sta-dig de samme. Her markerer rød fareområde, grøn indre afspærring og blå ydre afspærring.

Kortet er fra en kemikalieøvelse i Aarhus.

Alt foregår online med her-og-nu visninger hos alle. Når første mand på skadestedet indtegner detaljer på det fælles kort, mindskes risikoen for misforståelser

LEDELSE PÅ TABLET

26

BRANDVÆSEN · April 2014

K aosfasen vil kunne afkortes

mærkbart, og der vil ske væ-

sentlig færre misforståelser,

hvis alle parter i en indsats umiddelbart

kan se det samme billede af hændelsen.

Hvis alle har de samme kort. Og hvis alle

kan se de andres ressourcer.

Det kommer i pilotprojektet SINE

Services, der er den sidste del af det sam-

lede SINE-projekt under Rigspolitiets Center

for Beredskabskommunikation, CFB – det,

der tidligere hed SINE-sekretariatet.

Projektet har været undervejs i flere

år med en vis skelen til tilsvarende pro-

jekter i udlandet.

Ideen er, at politiets vagtcentral

opretter hændelsen i SINE Services. Det

samme kort vises nu hos alle aktører

lige fra indsatsledere til vagtcentral og

den lokale beredskabsstab. Alle har nu

adgang til at markere på kortet.

AKTIVE PILOTERBeredskaberne i to politikredse har

i foråret afprøvet to forskellige løsnin-

ger. Den ene er baseret på politiets

nuværende flådestyringssystem og den

anden på Geodatastyrelsens Geokonfe-

rence-system. Løsningerne er løbende

blevet rettet til efter forslag fra bruger-

ne, og det skorter ikke på ideer.

Følgende skal blot vise bredden

i, hvad systemet allerede kan, og hvad

brugerne mener, at det bør kunne:

ALT PÅ ÉN TABLET• Ikon for udpeget landingsplads for

helikopter. Stedet skal også kunne

vises som koordinater som hjælp for

helikopterpiloten.

• Mulighed for at se Google Streetview.

Det kan hjælpe indsatslederen i at

danne sig et overblik over skadestedet.

• Mange muligheder for at se forskellige

kort-lag, inklusiv GIS-kort.

• Angivelse af bl.a. døgninstitutioner,

plejehjem og praktiserende læger, alle

med hurtige klik til kontaktinformationer.

• Valg af ikoner, inklusiv en begrænsning

for ikke at skabe forvirring.

• Positioner for alle indsatskøretøjer, der

er logget på den pågældende indsats.

• Hurtig indtegning af fx et fareområde

med en finger på tablet-skærmen,

hvorefter alle andre aktører i indsatsen

kan se og forstå samme billede.

• Syv zoom-niveauer. Ønske om endnu

mere forstørrelse af kort.

• Forslag om at kunne dele fotos, der er

taget med tabletten, samt med mulig-

hed for at gøre notater på billedet, fx

i forhold til bygninger i flere etager.

• Forslag om store skærme og dermed

bedre billeder i indsatsleder-køretøjer.

• Kombination af foto og en fanestav

på kortet, så man kan se, hvor billedet

er taget.

• Vigtigt at kunne gemme en log over

alle hændelser, også når fx en afspær-

ring er fjernet både i virkeligheden og

på kortet.

DÉT SKAL IKKE MEDEt forslag om, at en indsatsleder skal

have mulighed for at printe et kort med

visse data ud til brug for måske en hold-

leder, blev hurtigt manet til jorden. Det

vil være alt for farligt, for så forholder

holdlederen sig til det kort under resten

af indsatsen.

Fordelen ved tablet-løsningen er

netop, at alle kort og informationer er

dynamiske og hele tiden opdateres.

Omvendt skal tabletten ikke erstatte

men supplere en whiteboard-tavle i en

indsatslederbil.

Alle deler informationer med alleAf Erik Weinreich

Lækkert værktøjUanset afstanden til et skadested er det en fordel at vide så meget som muligt på forhånd, understreger Per Rønholm, der som første vagthavende på Bered-skabsstyrelsens center i Herning har deltaget i pilot-projektet for SINE Services:

- Vi har normalt lang kørevej, og vi aner sjæl-dent, hvad vi kører til. Vi har mulighed for at ringe til indsatslederen undervejs, men nu får vi mulighed for at se konkret, hvor vi skal køre hen, hvilken vej og til hvilken opgave

- Det er simpelthen et læk- kert stykke værktøj.

Sidste del af det samlede SINE-projekt bygger på en idé om, at alle beredska-ber i en indsats skal have samme adgang til informationer og automatisk kan følge hinandens ressourcer

Fordelen ved tablet-

løsningen er netop,

at alle kort og infor-

mationer er dyna-

miske og hele tiden

opdateres

27

LEDELSE PÅ TABLETApril 2014 · BRANDVÆSEN

SINE Services er et ledelsesværktøj, og

derfor giver det god mening at holde

papir-øvelser og andre øvelser alene på

lederplan. Det er gjort parallelt med, at

deltagerne i pilotprojektet har benyttet

deres tablets i alle former for skarpe ind-

satser, store som små, for at få erfaring.

Øvelserne den 6. marts gælder alene

indsatsledelse, men fra pilotprojektet

ved man allerede, at det nye værktøj

flytter en del af kaosfasen ind til kom-

mandostationen, KSN, hvis der oprettes

en sådan.

NEMT VÆRKTØJ112-melding: Gavl på boligblok er styrtet

sammen, muligvis på grund af en eksplosion.

Mange tilskadekomne, risiko for yder-

ligere sammenstyrtning osv. osv.

Et stort setup, der kræver overblik

over mange ressourcer. Ledelses-

øvelse på stedet centralt i Randers

med fiktive køretøjer for at afprøve

den ene pilotudgave af SINE Services.

Formålet er at teste selve funktiona-

liteten, så adrenalinet fra den skarpe

indsats er afløst af mulighed for

pauser til små praktiske menings-

udvekslinger.

Per Allan Nielsen, indsatsleder fra

Randers Brandvæsen, og Michael

Ørum, indsatsleder politi og ny politi-

kommissær i Randers, opbyggede

rutineret skadestedet på deres tablets.

I et par måneder har de haft dem med

til stort set alle indsatser, og de har

ingen problemer med hele den lavprak-

tiske etablering af ambulanceveje,

andre køreveje, opmarchområde og

forskellige faciliteter.

- Det er et dejligt værktøj, hvor vi

lynende hurtigt kan give andre det

overblik, der skal til, siger Per Allan

Nielsen.

HULLER I NETTETI den efterfølgende øvelse med et

muligt farligt stof, der krævede afspær-

ring, indespærring af folk i en bygning

pga. spredningsrisiko og identifikation

af stoffet, svigtede netforbindelsen.

Det kan være en udfordring at benytte

tablets på mere eller mindre tilfældige

skadesteder.

En løsning kan være at benytte en

router i bilen som mellemstation til

nettet, når kortene skal opdateres,

og så man undgår at skulle logge ind

flere gange.

Det hele skal jo gerne fungere uden

huller, hvis netforbindelsen ryger ved fx

en stor ulykke.

GAVLEN STYRTEDE SAMMEN …Af Erik Weinreich

Øvelser 6. marts i Randers med mulighed for stop undervejs

Måske allerede næste år vil forskellige indsatsgrupper kunne se sådanne kort allerede under fremkørsel til et skadested, og dermed vil de være langt bedre forberedt på, hvad de vil møde. Her fra sammenstyrtningsøvelse i Randers.

BIOLOGISK BEREDSKAB BRANDVÆSEN · April 2014

28

Biologisk beredskab hører med til virkeligheden Et vigtigt samarbejde så dagens lys i oktober sidste år. Nordsjællands Brandvæsen og Center for Biosikring og -Beredskab (CBB) holdt fælles øvelser, hvor alle blev klogere. Der er behov for en bredere forståelse af biologiske hændelserAf Casper Bünner, kommunikationsmedarbejder, Nordsjællands Brandvæsen

N ordsjællands Brandvæsen har

som landets første kom-

munale brandvæsen trænet

bio-beredskab sammen med CBB, vel at

mærke således, at samtlige brandfolk

gennemgik øvelsen, idet den blev holdt

fire gange.

Tidligere har bio-øvelser været integreret

i fælles beredskabsøvelser, hvor politi og

Beredskabsstyrelsen også typisk deltager,

og hvor fokus ofte er på indsatsledelse.

Øvelsen gav derfor både Nordsjæl-

lands Brandvæsen mulighed for at stifte

et nærmere bekendtskab med et af

landets ekspertberedskaber – og CBB

mulighed for at træne samarbejde med

et kommunalt brandvæsen. Begge par-

ter blev klogere på hinandens indsats-

taktiske løsninger.

ØVELSE MED PAUSERInden den praktiske øvelse med

fokus på samarbejde gennem-

gik vi grundprincipperne i det

biologiske beredskab, der på

flere områder indsættes efter

helt andre retningslinjer end

øvrige indsatser.

En biologisk hændelse kan

få uoverskuelige konsekven-

ser, hvis ikke samarbejde og

kommunikation mellem det

alarmerede beredskab og

CBB fungerer. Derfor havde vi

mulighed for at tage en ”time

out”, hvor vi stoppede øvelsen

og evaluerede på en konkret

problemstilling.

Denne mulighed for løbende

at diskutere konkrete, takti-

ske løsninger var rigtig god

for begge parter.

VI GÅR IND MED VINDEN I RYGGENVed en biologisk hændelse

bliver folk oftest først syge

dage eller uger senere,

og der vendes op og ned

på den normale indsats-

procedure.

Som brandmænd er vi vant til

at indtænke en hurtig opgaveløs-

ning, mens vi ved mistanke om en

biologisk hændelse skal køre frem

Biologiske hændelserBiologiske hændelser er kendetegnet ved:• Ingen akut syge. Sygdom

udbryder typisk først efter udløb af inkubationstiden.

• Biologiske stoffer kan sprede sig over store geo-grafiske områder. Oftest kan de hverken ses, lugtes eller smages.

• Indsatspersonel kører frem med vinden i ryggen. Sikkerhedsafstand 200 m med vinden i ryggen.

• Kontaminerede borgere skal renses. Forurenet indsatspersonel med beskyttelsesudstyr skal dekontamineres.

• CBB felthold tager prøver i fareområdet. Når prøver-ne er analyseret på labo-ratorium ved man, om der er tale om farligt biologisk materiale – og hvilket.

BIOLOGISK BEREDSKABApril 2014 · BRANDVÆSEN

29

Om CBBCenter for Biosikring og -Beredskab (CBB) blev opret-tet i 2001 og er det danske, biologiske ekspertberedskab og den statslige myndighed for biosikring. Centret hører under Ministeriet for Sund-hed og Forebyggelse og er placeret på Statens Serum Institut.

Hovedopgaven er hurtigst muligt at analysere ukendte, mulige biologiske stoffer.

CBB opretholder en døgn-bemandet vagtfunktion, som skal sikre imødegåelse af en eventuel fare fra et ukontrol-leret udslip af farlige bio-logiske stoffer. Det vil sige foretage analyse og foretage en førsteindsats.

CBB medbringer eget udstyr, indsatsdragter og udstyr til dekontaminerings-punkt.

CBB kan støtte og vej-lede vedr. farlige biologiske stoffer i forbindelse med fx risikobaseret dimensionering og beredskabsplanlægning. CBB gennemfører også både stabs- og operative uddan-nelses- og øvelses aktiviteter som involverer biologiske stoffer.

Omkring 25 gange om året lyder alarmen hos CBB, der hører til landets absolut mindste specialenheder.

CBB har i februar udgivet Principper og retningslinjer for indsats ved en biologisk hændelse.

med vinden i ryggen og stoppe 200 m

fra hændelsesstedet. Her skal vi afvente

en definition af fareområdet i forhold

til biologiske stoffer – med mindre

akut personredning eller lignende dikte-

rer andet.

Vi kunne efterfølgende konkludere, at

vi skulle undgår for mange udskiftninger

af indsatspersonel i fareområdet, for

ikke at forurene flere end højst nødven-

digt. Længst mulig indsatstid er derfor

at foretrække.

HVORNÅR ER DER MISTANKE?Man ved sjældent i forvejen, om der

er tale om en biologisk hændelse, og

derfor er det ekstra vigtigt, at vi er

bevidste om, at vi kan støde på fx en

”hjemme-biolog” med eget laboratorium

i kælderen. Vi kan også komme ud for en

hændelse med et uidentificerbart stof,

måske ved en bilulykke. Her skal vi være

opmærksomme på, at der kan være

hjælp at hente, måske i papirer i bilen,

som kan fortælle noget om indholdet.

Biologiske stoffer kan også dukke op

i forbindelse med terrorhændelser.

RESSOURCER GODT GIVET UDDet var en omfattende proces at få

den samlede styrke til at gennemgå

en øvelse som denne, men det er res-

sourcer godt givet ud. Oplevelsen for

både Indsatsledelse og mandskab var

absolut positiv, og i princippet burde

landets 8.000 brandfolk gennemgå

samme øvelse - i hvert fald alle i fuld-

tidsberedskaber.

Vi trænede i hvert fald en helt ny ind-

satsrutine og blev bevidste om at bruge

CBB ved denne type hændelser.

LIGE PLUDSELIG KAN DET BLIVE ALVORKun tre dage efter den sidste øvelse blev

Nordsjællands Brandvæsen kaldt ud til

en melding om et muligt biologisk udslip.

Selv om det viste sig ikke at være

nødvendigt at alarmere CBB, så var det

en aktuel reminder om, at et biologisk

beredskab er en nødvendighed i dagens

samfund. Link: www.biosikring.dk

En biologisk hændelse kan få uoverskuelige konsekvenser, hvis ikke samarbejde og kommunikation mellem det alarme-rede beredskab og CBB fungerer

DRONER BRANDVÆSEN · April 2014

30

D roneflyvning er fyldt med mu-

ligheder og begrænsninger,

til-ladelser og forbud, og i det

næste år vil Københavns Brandvæsen

som det første i Danmark samle erfarin-

ger på området. Den første dronepilot,

Thomas Sylvest, er uddannet, og tre an-

dre er på vej, så brandvæsnet fremover

kan gå i luften ved alle typer indsatser,

hvis ellers vejrforholdene tillader det.

Det vil sige ikke ret meget vind og ikke

regnvejr.

Dronen skal filme indsatsområdet

fra luften for at give indsatslederen et

bedre overblik over skadestedet, og

derfor er det tanken, at dronepiloten

skal køre ud sammen med indsatslede-

ren, der vil kunne se filmen direkte på en

skærm i bilen.

Senere er det tanken, at filmen også

skal videresendes til alarmcentralen på

Hovedbrandstationen eller måske andre

parter i indsatsen som fx Beredskabs-

styrelsens kemikalieeksperter.

INDEN FOR SYNSAFSTANDKøbenhavns Brandvæsen er blot den

14. operatør, der har fået Trafikstyrelsens

tilladelse til droneflyvning. De andre er

bl.a. landinspektører og fotografer.

Inden tilladelsen skulle København s

Brandvæsen udarbejde en driftshåndbog

omkring uddannelse, forsikring og brug.

Det er således kun tilladt at filme et af-

grænset skadested, og piloten skal hele

tiden have øjenkontakt med dronen.

Hvis flyvehøjden overstiger 100 meter,

skal lufthavnen have besked, men det

bliver der næppe behov for, mener

Video fra luften giver bedre overblik

Københavns Brandvæsen har anskaffet sin første drone. Første dronepilot er uddannet. Skadested skal defineres inden flyvning

Af Erik Weinreich

Foto: Shutterstock, Felix Mizioznikov

Fra gadehøjde kan overblikket være yderst begrænset …

… mens man fra dronehøjde kan få et fan-

tastisk overblik, ikke mindst i en by som

København med forholdsvis høje

bygninger.

31

DRONERApril 2014 · BRANDVÆSEN

Thomas Sylvest, der til daglig er brand-

mester på Hovedbrandstationen. Han

har fire års erfaring fra flyvning med

svævefly og havde derfor en vis erfa-

ring for termiske vinde, inden han blev

dronepilot.

Kendskab til vindforhold og opadsti-

gende varm luft er grundlæggende for

droneflyvning ikke mindst i nærheden

brande. Dronen vejer trods alt kun nogle

få kilo.

FLOT OVERBLIKDet lille kamera har sine begrænsninger.

Det kan hverken zoome eller dreje, så det

er alene dronens retning og afstand, der

giver billedet. Alligevel er kvaliteten af

billeder fra de første indsatser ganske høj.

Derfor er der også store forvent-

ninger til det første års erfaringer med

flyvninger til alt fra brande til kemikalie-

indsatser og redning.

Dronepilot Thomas Sylvest skal hele tiden have øjenkontakt til

dronen, hvilket i øvrigt også giver god mening rent praktisk.

DRONER BRANDVÆSEN · April 2014

D et er indsatslederen, der be-

slutter, om dronen skal benyt-

tes ved den enkelte indsats,

hvorefter dronepiloten afgør, om det

i forhold til vejret er forsvarligt at flyve.

I alle tilfælde er det en del af processen,

at brandfolkene orienteres, fortæller

IT-chef Kurt Christensen fra Københavns

Brandvæsen, der har arbejdet med

drone-projektet et par år.

Netop i København er det vigtigt at

overholde de skarpe regler for drone-

flyvning i tæt bebygget område. Skade-

stedet skal defineres og afmærkes,

publikum skal være uden for flyveom-

rådet, og evt. beboere i en brændende

ejendom skal ud hurtigst muligt.

Hvis der er tale om en øvelsesflyv-

ning, skal området ligeledes afspærres.

STØRRE DRONE – FLERE MULIGHEDERKøbenhavns Brandvæsens første

drone er en lille træningsmo-

del, der med kamera blot har

kostet 15.000 kr. Økonomisk

er de største ressourcer der-

for den mandskabsmæssige

del i forhold til piloter.

Når brandvæsnet om et år

skal beslutte sig for en større

drone, bliver udgiften væsentlig større

ikke alene til selve dronen men også til

det øvrige udstyr.

Det er således forventningen, at

fremtidens drone også skal udstyres

med et termisk kamera, hvilket igen in-

debærer i noget større lasteevne

end den nuværende. Der-

til kommer formentlig et

ønske om længere flyvetid

end de nuværende om-

kring 15 minutter på

en opladning.

NÆSTE GANG FÅR DRONEN TERMISK KAMERABrandmænd skal orienteres, og flyveområdet skal afgrænsesAf Erik Weinreich

32

Dronen vil normalt selv kunne finde tilbage til udgangspunktet – der vel må hedde en ”droneport”.

Københavns Brandvæsens Videogruppe og dronepilot

Thomas Sylvest.

Fotos

G anske vist betaler Miljøministeriet, men kommunerne

har al besværet, når kysterne forurenes af paraffin-

klumper, og det lokale beredskab er altid indblandet

i et eller andet omfang.

Den jyske vestkyst forurenes jævnligt af ulovlige udlednin-

ger af paraffin. Der er tale om større eller mindre klistrede

klumper. Nogle klumper er hele op til 30 cm, og de er alt

andet end billige at fjerne.

Alene på Fanø kan strandrens-

ningerne for paraffin løbe op i

1,5-2,0 mio. kr. om året, fortæller

beredskabsinspektør Jan Jepsen,

der følger forureninger tæt.

Meldinger om paraffin kommer

fra bl.a. borgere, strandfiskere,

fiskerbåde, lystbåde og SOK.

Sammen med vejvæsnet indhen-

ter han tilbud fra entreprenører

på strandrensning, der først kan

iværksættes, når Miljøministeriet

har godkendt prisen.

Fanø har 20 km strand ud mod Vesterhavet og oplever 2-4

paraffinforureninger om året.

MILJØOMRÅDET ER MED I BEREDSKABSPLANENProblemet er det samme lidt længere mod nord i Varde, og også

her begynder sagerne som indsatsledereftersyn, hvorefter kom-

munens beredskab og driftsafdeling vurderer, hvad der skal gøres.

- Kommunikationen med Driften er vigtig, så vi har styr på,

at opgaven bliver løst. Her er samspillet i kommunen vigtigt,

siger beredskabschef Susanne Fast og fortsætter:

- Miljøsager er med i den generelle beredskabsplan for kom-

munen. Det er os, der udarbejder planen, og i det arbejde har vi

kontakt til alle. Det er også vores ansvar, at alle får ejerskab til

planen, så de ved, hvad den indeholder. Den kan let blive aktuel.

- Det kunne fx være en forurening af en drikkevandsboring,

der hurtigt kunne involvere borgmester, sundhedsforvaltnin-

gen, skoler, plejesektoren og flere andre, siger Susanne Fast,

der forventer en øvelse omkring beredskabsplanen i år netop

for, at folk skal føle ejerskab til den.

April 2014 · BRANDVÆSEN

50 års erfaring indenfor Skadebegrænsning & Fugtt eknik

24 ti mers døgnvagt

70 11 00 44

Skade-begrænsning

Brand

Vand

Miljø

Indeklima

Yderligere information på www.polygon.dk

Polygon A/S • Rypevang 5 • DK-3450 AllerødTlf. +45 4814 0555 • Fax +45 4814 0554 • www.polygon.dk

Email: info@polygon.dk

33

Den praktiske oprensning er kommunens ansvarParaffin-forurening begynder som indsatsledereftersyn og koster millioner. Heldigvis kan regningen sendes videreAf Erik Weinreich

Kommunika-tionen med Driften er vigtig, så vi har styr på, at opgaven bliver løst. Her er sam-spillet i kommu-nen vigtigt

1. AFFUGTNINGSANLÆG

MUNTERS A/S Ryttermarken 4, 3520 Farum Tlf. 44 95 33 55 www.munters.dk info@munters.dk Effektiv affugtning af garager, depoter, slangetørringsrum

2. ALARM- OG MELDEUDSTYR

s BAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Services DANSK BRANDTEKNIK A.S. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dks KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dks LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk METORION MUSIC A/S Biblioteksvej 51 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 22 99 Fax 36 34 22 90 www.metorionmusic.dk Talevarslingsanlæg

3. ASPIRATIONSSYSTEMER

s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dks LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dks SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

4. BEREDSKABSKURSER

s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

5. BEREDSKABSPLANER

s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

6. BRANDANLÆG

s BAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Services KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dks LINDPRO A/S Bredskifte Allé 7 8210 Århus V. Tlf. 89 32 99 44 Fax 89 32 99 91s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

7. BRANDVÆSENETS MATERIEL OG UDSTYR

AC. MEJERIMASKINER Egevej 46, 9480 Løkken Tlf. 98 83 80 40 Mobil 24 25 30 38 www.ac-mejerimaskiner.dk RUSTFRIE VANDTANKVOGNE APOLLO BRANDMATERIEL Militærvej 17, 4700 Næstved Tlf. 38 40 21 10 Mobil 20 14 14 07 www.apollobrand.dk mail: li@apollobrand.dk AUTOTEC ApS Tangmosevej 97, 4600 Køge Tlf. 56 16 19 20 Fax 56 16 19 29 info@autotec.dk www.autotec.dk AVK INTERNATIONAL A/S Bizonvej 1, Skovby 8464 Galten. Tlf. 87 54 21 00 www.avkvalves.com sales@avk.dk Brandhaner og ventiler i duktilt støbejern. CONDOR INTERNATIONAL CLOTHING A/S Holmekrogen 10, 2830 Virum Tlf. 70 27 40 30 sales@condorint.com Henning Hansen www.condorint.com

DANSK UNIFORM / WENAAS112 Hammeren 20, 6800 Varde. Tlf. 76 54 00 00 salg@danskuniform.dk www.danskuniform.dk Alt I uniform- og indsats- beklædning. DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00 Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.dks FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk GKV BRANDMATERIEL Gråsten Karosseriværksted ApS Kong Valdemarsvej 15 9600 Aars Tlf. 40 43 20 68 Fax 98 62 39 88 www.gkv.dk, fg@gkv.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: Tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 Middelfart: Tlf. 66 14 50 09 Fax 65 91 60 40 Totalleverandør – egne agenturer og produkters LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk PROCURATOR A/S Fire & Rescue Stærevej 2, 6705 Esbjerg Tlf. 76 11 50 00 Fax 76 11 50 01 www.procurator.dk Røgdykkersæt, branddragter, uniformer, faldsikring, højderedningsudstyr samt alt i personligt sikkerhedsudstyr

8. DØRLUKNINGSANLÆG OG PORTAUTOMATIK

s BAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Services FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 Salg - montering - service

9. EKSPLOSIONSFOREBYG-GELSE OG EKSPLOSIONS-

SIKRING

DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00 Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.dk KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk

10. FORURENINGS-BEKÆMPELSES-MATERIEL

s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk LD HANDEL & MILJØ A/S www.ldhandel.dk info@ldhandel.dk Ferrarivej 16, 7100 Vejle Tlf: +45 76 49 85 00 Fax: +45 75 85 84 86. Alt i forureningsbekæmpelses- materiel til lands og til vands. Flydespærre, granulater, olie- skimmer, brandskum mm. Markedets bredeste program. Mulighed for levering døgnet rundt.

11. HÅNDILDSLUKKERE, SALG OG OPSÆTNING

BRANDSIKRING DANMARK Hjørringvej 68, 9700 Brønderslev Tlf. 98 19 10 34 info@brandsikringdanmark.dk www.brandsikringdanmark.dk = DS = godkendt værksted.s DANSK BRANDTEKNIK A.S. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk = DS = godkendt værksteds FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09 fax 65 91 60 40 Egne produkter – salg og service = DS = godkendt værksted

HVEM SÆLGER . . . BRANDVÆSEN · April 2014

34

s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dks REDNINGS-RINGEN Industrivej 51, 7620 Lemvig Tlf. 97 82 04 11 = DS = godkendt værksted

12. MARITIMT SIKKERHEDSUDSTYR

s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk PRO-SAFE A/S Møllevangen 60, 4220 Korsør www.Pro-safe.dk Tlf. 32 95 28 78 Fax. 32 95 28 79 Gummi/RIB både, påhængs- motorer, Coltri kompressorer, Propguard beskyttere, Safety hjelme med indbygget radio kommunikation - Tag en snak med os om sikkerhed til søs! UNI-SAFE A/S Amager Strandvej 122 2300 Kbh. S. Tlf. 32 58 16 15 Fax 32 58 13 30 e-mail: info@unisafe.dk www.unisafe.dk Redningsdragter og -veste, gum- mibåde og påhængsmotorer. Egne serviceværksteder.

13. PUMPER

GRINDEX PUMPER, ELMODAN A/S Militærvej 17, 4700 Næstved Tlf. 70 23 20 07 Mobil 20 14 14 07 www.elmodan.dk li@elmodan.dk ATLAS COPCO CONSTRUCTION TECHNIQUE SCANDINAVIA Frank Christiansen Tlf. 40 570 416 www.atlasocopco.dk

14. RADIO-/KOMMUNIKA-TIONSUDSTYR

IHM P/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31 Fax 39 66 14 45

MØRKEDAL TELECOM A/S Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12 Fax 59 44 23 12 www.morkedal.dk Swissphone distributør i Danmark Totalleverandør af Swissphone digitale alarmeringssystemer, mobil-pc’er, navigations- systemer, 112 stations- printere, tale- & hjelmgarni- ture for Tetra radioer, alarmmodtagere RADIOCOM DANMARK A/S Baldersbækvej 31, 2635 Ishøj Tlf. 43 74 44 60 www.radiocom.dk salg@radiocom.dk Løsninger/tilbehør til SINE radioer. Trådløse link. Netværksdækning. Pagere. Navigations løsninger. Service. SWISSPHONE DANMARK A/S Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12 Fax 59 44 23 12 www.swissphone.dk Swissphone alarmerings- systemer ZENITEL DENMARK A/S Park Allé 350 A, 2605 Brøndby Tlf. 43 43 74 11 Fax 43 43 75 22 www.zenitel.dk Radioudstyr. Applikationer. Rådgivning. Uddannelse. 24x7 service.

15. RÅDGIVENDE FIRMAER

s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

16. SIKRINGSSKILTE

s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: Tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

17. STATIONÆRE SLUKNINGSANLÆG

s BRØNDUM A/S 8361 Haselager, Elmegårdsvej 32 Tlf. 87 46 41 33 8800 Viborg, Falkevej 14 Tlf. 86 62 36 66 4100 Ringsted, Sleipnersvej 4 Tlf. 57 61 63 00

s DANSK BRANDTEKNIK A.S. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk DANSPRINKLER ApS Kongevejen 420, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 nb@dansprinkler.dks FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dks LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dks SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

18. TOTAL RENOVERING AF SEKUNDÆRSKADER

AREPA DANMARK A/S Mads Clausensvej 12 8600 Silkeborg Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt) www.arepa.dk Karlslunde-afdeling: tlf. 46 15 16 66 DANSK BYGNINGS- KONTROL A/S Tlf. 7228 2818 Afdelinger i Hvidovre, Hillerød, Ringsted, Aalborg, Risskov, Struer, Holsted, Fredericia og Langeskov. DØGNVAGT 7228 2819 POLYGON Skadebegrænsning og fugtteknik 24 timers vagtcentral 70 11 00 44 www.polygon.dk info@polygon.dk SSG A/S Knapholm 6, 2730 Herlev Landsdækkende døgnvagt Tlf. 70 15 38 00 www.ssg.dk

19. TRYKFLASKER

SAFER SCANDINAVIA Vagtelvænget 10 2600 Glostrup Tlf. 31 45 00 53 www.trykflasker.dk mmo@safercylinders.dk 4. generations trykflasker Model: SAFER® 6.8L - 2.8kg - 300 bar - NLL

20. VAGTCENTRALER

IHM P/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31 Fax 39 66 14 45s INNOVATIVE BUSINESS SOFTWARE A/S Landemærket 10, 6. sal 1119 København K Tlf. 33 73 40 00 www.innovative.dk info@innovative.dk INTERGRAPH DANMARK Hørkær 12A, 2730 Herlev Tlf. 36 19 20 90 Fax 36 19 20 01 www.intergraph.dk info-denmark@ingr.com

21. VANDFYLDTE SLANGEVINDER

s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 fax 33 31 31 17 Eget agentur – LINDE-btk slangeskabe – godkendtes LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

22. VANDTÅGE SLUKNINGSANLÆG

s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dk NOVENCO XFLOW® Wilhelmsen Technical Solutions A/S Rugvænget 6 4100 Ringsted Tlf: 70 12 07 00 www.novenco-ff.com s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

HVEM SÆLGER . . .April 2014 · BRANDVÆSEN

35

s M

ed

lem

af

Sik

ke

rhe

dsb

ran

che

n

TEGN EN OPTAGELSE UNDER

“HVEM SÆLGER ...”Ring til:

Ekström Annonce Servicepå tlf. 44 44 77 47

Skadeservice i særklasse

Om SSG A/S

SSG A/S er førende specia list inden for facility- og skadeservice. Vi er grundlagt i 1993, og er i dag en af markedets dygtigste til at vedlige-holde bygnings aktiver, forebygge og minimere skader samt redde værdier.

Vores markante succes skyldes evnen til at kombi nere menneske-lige og hånd værksmæssige dyder med effektive processer og inno-va tive systemer, der giver vores kunder klar besked samt tids- og ressourcebesparelse.

Hos os er det de små ting der gør den store forskel. Det har givet os branchens bedste renommé, og beviser at det knivskarpe fokus på høj kvalitet og unik kundeservice, sikret af dygtige medarbejdere med den rette indstilling, betaler sig.

Døgnbemandet vagtcentral 24/7

70 15 38 00www.ssg.dk

Al henvendelse: Larsen & Partnere, Juliesmindevej 8, 4180 Sorø, fkb@fkbnet.dk, Tlf. 5782 0203

Maskinel Magasinpost ID-nr. 42249