BRANDVÆSENUdgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Succes med nye metoder – minimale følgeskader efter tagbrandFoto: Scanpix

Side 10-15

NR. 4 · Maj 2014

NR. 4 · Maj 2014 · 12. ÅRGANGISSN 1603-0362ISSN 2245-8913 (elektronisk udgave)

UDGIVERForeningen af Kommunale Beredskabschefer, FKBwww.fkbnet.dk

REDAKTIONAnsvarshavende redaktør: Peter Finn LarsenLarsen & PartnereJuliesmindevej 8, 4180 SorøTelefon: 57 82 02 03 – mobil: 40 13 47 52E-mail: peter@0203.dk

Journalist Erik WeinreichLarsen & PartnereTelefon: 57 82 02 03 – mobil: 20 84 02 89E-mail: erik@0203.dk

EKSPEDITIONLarsen & PartnereJuliesmindevej 8, 4180 SorøTelefon: 57 82 02 03E-mail: fkb@fkbnet.dk

ANNONCEREkström Annonce Service ApSBagsværd Hovedgade 296, 2880 BagsværdTelefon: 44 44 77 47 – Fax: 44 44 67 47E-mail: brand@annonce-service.dk

OPLAG, PRIS OG UDGIVELSEForventet trykt oplag: 2.500Årdsabonnement 2014 i Danmark kr. 410,- inkl. moms.Ved fejl eftersendes bladet i indtil to mdr.Løssalg: Kr. 70,- inkl. moms, ekskl. portoÆldre numre kan bestilles så længe lager haves.Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli

OFFENTLIGGØRELSESamtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på www.infomedia.dkSeks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på www.fkbnet.dk

BLADUDVALGBeredskabschef Niels Mørup (formand)Beredskabschef Sven Urban HansenVicebredskabschef Ole NedahlBeredskabschef Jørgen PedersenBeredskabschef Claus LundViceberedskabschef Palle K. TourellViceberedskabschef Dennis Ottosen

LAYOUTMichael Blomsterberg, Fingerprint reklameTelefon: 23 83 84 20, www.fingerprint.dk

TRYKRosendahls, EsbjergTelefon: 76 10 11 12 · fax: 76 10 11 20

Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kilde-angivelse. Regler om ophavsret er gældende.

UDGIVELSEBladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli).

Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN juni 2014 er 20. maj 2014.

BRANDVÆSEN IndholdLeder: Robusthed i forreste række frem for besparelser Af Niels Christensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 3

Hæder: Frivilligpris: De reddede minderne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 4

FKB: Genvalg på Grønland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 5 Folkemøde 2014 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 5

Struktur: RSU-rapporten forsinket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 6 Forventninger til rapporten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 6

Hvad må redningsberedskabet koste? Af Ole Borch . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 9

Indsats i Nyhavn: Med mindst muligt vand Af Frank Trier Mikkelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 10 Brug Kamera . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 12 Ny teknik, ny taktik, nyt fokus Af Frank Trier Mikkelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 14

FKB Årsmøde 2014: Årsmøde 2014 i Herning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 16 Indkaldelse til generalforsamling i FKB. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 16 Foreløbigt program . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 17 Program for ledsagere. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 19 Overnatningsmuligheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 20 Priser for hotelværelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 21 Priser for deltagelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 21 Tilmelding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 21 Tilmeldingsfrist . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 21

Rigsrevisionen: Kritik fra Rigsrevisionen Af Niels Johan Juhl-Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 22 Citater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 23 Er beredskabet godt nok? Af Niels Johan Juhl-Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 24 Bemærkninger til bemærkninger, møde i IDA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 24 Erfaringer forsvinder Af Niels Johan Juhl-Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 25

12 års garanti i ny rammeaftale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 26

Vagtcentraler: På kryds og tværs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 27 Vagtcentraler er operativt værktøj. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 27 Fælles vagtcentral vil være ren udgift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 28 Brandvæsnets vagtcentral tager sig ikke af brandbiler. . . . . . . . . . . . . . side 29 Fælles vagtcentral for brand giver ikke fuld besparelse . . . . . . . . . . . . . side 30 Advarsel mod hurtige ændringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 31 Næstved og Roskilde er backup for hinanden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 32 112 i København flytter til Valby . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 33

Hvem sælger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 34

3

LEDERMaj 2014 · BRANDVÆSEN

Robusthed i forreste række frem for besparelserDeloittes forslag spøger stadig, trods enorme beregningsfejl. Borgernes sikkerhed kan ikke sættes ned i et regneark

D eloitte præsenterede i sin ana-

lyse af redningsberedskabet

16 effektiviseringsforslag med

et af dem anslået besparelsespotentiale

på 195,9 mio. kr. Der har sideløbende

med arbejdet i Redningsberedskabet

Strukturudvalg pågået et arbejde med at

konsolidere de 16 effektiviseringsforslag.

Dette arbejde, som KL, Beredskabs-

styrelsen, Finansministeriet og Forsvars-

ministeriet har deltaget i, har ikke sand-

synliggjort, at det nævnte besparelses-

potentiale er til stede. Tværtimod har KL

og Beredskabsstyrelsen kunne påpege

beregningsfejl for små 100 mio. kr. Yder-

mere er der i de resterende beløb fra

Deloitte tale om grove skøn, og der ta-

ges oftest ikke højde for kompleksiteten

i redningsberedskabet. Med disse fejl og

usikkerheder kan forslagene derfor ikke

betegnes som konsoliderede, om end de

fra tid til anden omtales som sådan af

ministerierne.

ENDNU KUN FORSLAGDet er derfor vigtigt at understrege, at

effektiviseringsforslagene er forslag til

politisk drøftelse og forhandlinger mel-

lem KL og Finansministeriet. Der er ikke

besluttet noget endnu, så lad os håbe,

at forhandlingerne munder ud i en kon-

statering af, at vi har et omkostningsef-

fektivt redningsberedskab i Danmark,

hvor der hver dag disponeres økonomisk

forsvarligt uden ekstravagance.

HER HAR VI SPARETEksempelvis er indkøbsområdet blevet

fremhævet som et område, hvor der

kan effektiviseres. I beredskabsforliget

for 2013-2014 blev der gennemført en

DUT-regulering, hvor kommunerne blev

modregnet, og sandsynligheden for, at

der kan hentes yderligere på indkøb, må

vi tage et solidt forbehold overfor.

Indkøbsaftaler og rammeaftaler er

i øvrigt ikke et nyt fænomen i kom-

munerne, lige som kommunerabat og

flådeejerrabat har eksisteret i mange

år. Hvordan det så skal være muligt at

hente yderligere 5 mio. kr., ligner en

fuldsætning udokumenteret påstand.

UREALISTISKPå personaleområdet ville Deloitte spare

ikke mindre end 124,6 mio. kr. ved at

udnytte arbejdstiden for døgnvagterne

mere effektivt og med flere vagtdøgn

samt omfattende omlægninger af døgn-

vagtsstillinger til deltidsstillinger – altså

overenskomststof, som aftales mellem

arbejdsmarkedets parter.

For døgnvagtsstillingerne gælder, at det

er helt urealistisk, at deltidsansatte kan

forlade deres primære arbejdsplads igen

og igen, hvis de skal køre i samme om-

fang som det fuldtidsansatte mandskab.

SIKKERHED KOMMER FØRSTOgså bemandingen af brandkøretøjerne

har været underkastet en analyse, hvor

der i besparelsesøjemed pilles alvorligt

ved kommunernes ret og pligt til at gen-

nemføre en risikobaseret dimensione-

ring ud fra lokale risici.

Vi kan heller ikke acceptere, at

arbejdsmiljøregler og basale regler om

skadestedes sikkerhedsmæssige indret-

ning tilsidesættes for at frembringe et

provenu på 9,4 mio. kr.

Sådan kunne vi fortsætte med at

kommentere på alle forslagene, men

hvis der skal findes et provenu på mindst

200 mio. kr. og måske endda mere, som

Deloitte har lagt op til, vil det få mærk-

bare konsekvenser for den service og

det sikkerhedsniveau, som vi kan levere

til borgerne.

Konsekvensen vil være, at der skal

nedlægges i stribevis af brandstationer

og afskediges personale i et uhørt om-

fang. Borgerne vil skulle vente markant

længere tid på hjælp.

I tyndt befolkede egne af landet lever

vi med udrykningstider på 15-20 minutter,

men fjerner vi blot nogle få brandstationer,

bliver vi nødt til at acceptere udryknings-

tider på op imod 30-40 minutter.

Kan vi byde borgerne det?

Det kan man måske, hvis vi behand-

ler alt ved hjælp af regneark, men den

risikobaserede dimensionering er et

langt bedre værktøj, hvor kommunalbe-

styrelserne fastlægger et differentieret

serviceniveau ud fra lokale risici, der

sikrer borgerne hjælp hurtigt, effektivt

og kvalificeret.

Af Niels Christensen,

næstformand i FKB

Konsekvensen vil være, at der skal nedlægges i stribevis af brand-stationer og afskediges personale i et uhørt omfang. Borgerne vil skulle vente markant længere tid på hjælp

D e frivillige fra Københavns Brandvæsen reddede et

stykke af Danmarks hukommelse, sagde forsvarsmi-

nister Nicolai Wammen, da han den 4. april hædrede

gruppen med årets frivilligpris inden for redningsberedskabet.

Baggrunden var branden på Frihedsmuseet natten til den

28. april sidste år. Mens brandfolkene tog sig af slukningen,

sikrede de frivillige, at det uerstattelige materiale i arkivet ikke

blev vådt og ødelagt af vand og flammer.

- Efter en næsten 12 timer lang indsats med at redde histo-

risk materiale ud fra museet, kunne I tage hjem igen. Men nu

med en viden om, at I med jeres indsats havde været med til at

gøre en forskel.

- I arbejdede under svære forhold for at redde genstande

og materiale, der fortæller om en tid i Danmarkshistorien, som

påvirkede hele landet og alle familier, sagde forsvarsministeren

og understregede, at der også i fremtiden vil være brug for

frivillige til at gøre samfundet robust.

Det er kun lidt over et år siden, at Københavns Brandvæsen

blev suppleret med en gruppe frivillige, så både lederen, Helle

Seifert, og Københavns beredskabschef, Jakob Andersen, var

stolte på holdets vegne.

Sidstnævnte skrev i sin indstilling til prisen, at de frivillige

havde arbejdet så intenst, at de meget mod deres vilje måtte

tvinges til at holde pauser.

Frivilligpriserne gives til en person og en enhed, der i det

forløbne år har ydet en helt særlig indsats eller har skabt

opmærksomhed omkring anvendelse af frivillige. Priserne er en

påskønnelse for den store indsats, som frivilligberedskaberne

og de enkelte frivillige udfører.

Frivilligprisen gik fortjent til frivillige fra Københavns Brand-væsen for deres indsats på Frihedsmuseet. Overrækkelsen foregik på Christiansborg Slot. Foto: Københavns Bandvæsen.

De reddede minderneAf Erik Weinreich

HÆDER BRANDVÆSEN · Maj 2014

4

Forsvarsministeren hædrede Københavns frivillige for at redde Frihedsmuseets udstilling og arkiv

NAVNEMaj 2014 · BRANDVÆSEN

5

K nud Petersen, beredskabschef

i Sermersooq, har taget hul på

sin sidste periode som formand

for FKB Kreds 7 Grønland. Han blev gen-

valgt på generalforsamlingen i marts, og

efter snart 22 år på posten synes han,

at der næste gang skal unge til.

Ved generalforsamlingen blev vicebe-

redskabschef Steen Boassen, Sermer-

sooq, valgt som ny næstformand, idet

han afløste beredskabsinspektør David

Løvstrøm, Qaasuitsup.

Generalforsamlingen var afslutningen

på det grønlandske årsmøde med del-

tagelse af alle fire beredskabschefer og

fem viceberedskabschefer.

Programmet omfattede bl.a. et

heldagskursus i varmt arbejde, gennem-

gang af byggeloven og præsentation af

brandsynsprogrammet Frida. Desuden

mødte seks udstillere fra Danmark med

forskelligt materiel, og alle fire kommu-

ner benyttede lejligheden til indkøb.

FKB deltager igen i år sammen med Beredskabsstyrelsen,

Beredskabsforbundet og Falck med en fælles beredskabsstand

i form af et telt på Folkemødet. Programmet for i år byder bl.a.

på debat med beredskabsordførerne om Den robuste borger

(Resilient citizen), samt events med klipning af bil, førstehjælp

og sundhedstjek.

Folkemødet - Danmarks politik-festival på Bornholm – finder sted

hvert år i uge 24 i den nordbornholmske havneby, Allinge. Folkemø-

det 2014 åbner torsdag den 12. juni og lukker søndag den 15. juni.

På festivalen er der skabt mulighed for, at beslutningsta-

gerne i erhvervslivet, interesseorganisationer og politikere fra

Folketinget, EU, kommuner og regioner kan mødes med hinan-

den og med borgerne under mere uformelle former.

De politiske partier, organisationer, virksomheder og private

borgere arrangerer events som taler, seminarer, workshops,

debatter og lignende.

Find beredskabets stand på plads S30 - vel mødt!

Genvalg på GrønlandOm to år må der unge kræfter til, mener Knud PetersenAf Erik Weinreich

Nyt om navneBRANDVÆSEN omtaler gerne udnævnelser og mærkedage for redningsberedskabets ledende medarbejdere. Send blot en mail med oplysninger til: fkb@fkbnet.dk

Nyt job og/eller ny adresse kan give leveringsproblemer for

BRANDVÆSEN. Vi modtager ikke oplysningerne automatisk,

og somme tider ophører Postdanmarks adresseændring

efter nogle måneder, hvorefter bladet ikke kan afleveres.

Husk derfor at klikke ind på FKBs hjemmeside og giv

de korrekte oplysninger om din nye adresse og/eller ny

arbejdsgiver: www.fkbnet.dk ”Adresseændring” under

fanebladet ”kontakt”.

Husk at meldeny adresse

Årsmøde på Grønland: beredskabschefer og viceberedskabschefer, samt udstillerne fra Danmark.

Link: www.folkemoede-bornholm.dk

FOLKEMØDE 2014Af Camilla Nordal Frederiksen

STRUKTUR BRANDVÆSEN · Maj 2014

6

Forventninger til rapporten

ANNETTE LINDS, BEREDSKABSORDFØRER OG MED I POLITISK FØLGEGRUPPE OGBJARNE LAUSTSENS, MEDLEM AF FORSVARSUDVALGET, TIDLIGERE PRÆSIDENT FOR BEREDSKABSFORBUNDET, SAMT MEDLEM AF DEN POLITISKE FØLGEGRUPPE:

Vi har et meget billigt beredskab i forhold til andre lande,

men vi kan have brug for at justere på vores kapacitet, så vi

endnu bedre kan klare katastrofer som stormen Bodil, kæm-

pebrande og monsterregn. Folk forventer, at vi kan løse den

slags opgaver i fremtiden, og det skal vi også kunne.

Vi har hele tiden tvivlet på, om vi kan spare så meget, som

Deloitte mener, uden også at spare på robustheden.

Samtidig er vi bekymret for at spare på den statslige del,

dvs. på Beredskabsstyrelsens centre, så vi ikke kan løse opga-

ver som fx. mund- og klovsyge, svinepest og fugleinfluenza.

Hvis vi lukker centrene, vil vi desuden både miste statslige ar-

bejdspladser i provinsen og uddannelse af værnepligtige, der

med den seneste ændring bliver langt dygtigere end tidligere.

Hvis først centrene er nedlagt, vil de være vanskelige at

oprette igen.

Vi er slet ikke sikre på, om det overhovedet er klogt at

spare på redningsberedskabet.

Men nu må vi se på det udspil, der kommer, og få lavet en

ny 4-årig aftale.

RSU-RAPPORTEN FORSINKETStrukturudvalget forsøger at nå til enighed om én model. Nyt beredskabsforlig muligvis inden sommerferienAf Erik Weinreich

R edningsberedskabets Struktur-

udvalg nåede ikke at blive fær-

dig med den endelige rapport

inden udgangen af april. Der skal mindst

ét ekstra møde, inden de sidste brikker

kan falde på plads. Men det haster, for

rapporten skal afleveres til forsvars-

minister Nicolai Wammen, der inden

udgangen af maj skal lave et forhand-

lingsoplæg til et nyt beredskabsforlig.

Det ventes også, at beredskabsord-

førerne vil forsøge at forhandle forliget

På den ene side kæmpe besparelser. På den anden side hurtigere og bedre redningsberedskab.

Bedre kvalitet koster normalt ekstra, og forventnin-gerne til den samfundsforsikring, der hedder rednings-beredskab, er meget forskellige i finansministeriet og hos beredskabsordførere og an-dre politikere med fokus på samfundets robusthed.

Lige inden rapporten fra strukturudvalget skrives færdig, har vi forhørt os hos nogle af dem, der i sidste ende beslutter fremtidens struktur.

STRUKTURMaj 2014 · BRANDVÆSEN

7

HANS CHRISTIAN THONINGV, BEREDSKABSORDFØRER OG MED I POLITISK FØLGEGRUPPE:

Hele formålet med strukturudvalgets

arbejde er, at vi skal have et bedre og

mere robust beredskab – om vi kan gøre

tingene bedre – og så må vi se, om der

er et rationale i det også.

I så fald er det vigtigt, at vi kan bruge

pengene til forebyggelse, og jeg forven-

ter ikke, at det vil give nogen problemer.

Det har ikke været tale om at aflevere

besparelser til finansministeren.

MARIE KRARUPDF, BEREDSKABSORDFØRER OG MEDLEM AF DEN POLITISKE FØLGEGRUPPE:

For mig er det væsentligste ikke at spare

penge. Det væsentligste ved struktur-

udvalgets arbejde er at forbedre bered-

skabet.

Min førsteprioritet er et godt og trygt

beredskab, og lige nu har jeg ikke nok

viden til at sige, om beredskabet samlet

set skal tilføres eller fratages penge.

Vi må vente på strukturudvalgets rap-

port, og jeg er ikke på forhånd fastlåst til

bestemte holdninger, heller ikke til, hvem

der skal fastsætte serviceniveauet. Jeg er

åben i forhold til de forslag, som udval-

get kommer med.

TOM BEHNKEK, BEREDSKABSORDFØRER OG MEDLEM AF DEN POLITISKE FØLGEGRUPPE:

Hvad er det vigtigste ved arbejdet i Red-

ningsberedskabets Strukturudvalg?

Det vigtigste er at finde den optimale

model, så vi også i fremtiden kan løse

både små og store opgaver hurtigt og

effektivt med personel, der er uddannet

til opgaven.

Hvis en ny struktur kan give en bespa-

relse, er det fint men ikke afgørende.

Vi vil arbejde for, at eventuel bespa-

relse bliver i redningsberedskabet, meget

gerne til mere forebyggelse og til stor-

skalaøvelser, så alle dele af det samlede

redningsberedskab er rustet til større og

længerevarende opgaver.

Man skal fortsat lokalt foretage en

risikoanalyse samtidig med, at man

nationalt vurderer behovet for det sup-

plerende beredskab. På alle niveauer skal

man desuden indtænke den styrke, der

ligger i at have frivillige til at bakke op og

supplere.

i hus, inden Folketinget går på sommer-

ferie, dvs. midt i juni.

Det meste af rapporten er skrevet, og

tilsyneladende forsøger strukturudvalget

at nå til enighed om én fælles anbefaling

for den fremtidige struktur af rednings-

beredskabet i Danmark. således at

politikerne ikke skal vælge mellem flere

modeller for en fremtidig organisering af

redningsberedskabet.

Denne model vil fortsat være en kom-

bination af et statsligt og et kommunalt

redningsberedskab.

LAD PENGENE BLIVEStrukturudvalgets opgave har alene

været at finde frem til en struktur, der vil

styrke redningsberedskabets og dermed

samfundets robusthed. Samtidig ligger

der et ønske om økonomiske effektivi-

seringer, vel at mærke uden at serviceni-

veauet (samlet set) ej forringes.

Fra flere sider er der et udtalt ønske

om, at eventuelle besparelser kan bru-

ges inden for redningsberedskabet,

ikke mindst til forebyggelse. Derfor vil

Nicolai Wammen som en del af rap-

porten modtage en række anbefalinger

om, hvor der bør sættes mere ind med

forebyggende tiltag.

Vi er slet ikke sikre på, om det overhovedet er klogt at spare på redningsberedskabet

Annette Lind og Bjarne Laustsen, S

Hele formålet med strukturudvalgets arbejde er, at vi skal have et bedre og mere robust beredskab – om vi kan gøre tingene bedre – og så må vi se, om der er et rationale i det også

Hans Christian Thoning, V

Hvad må redningsberedskabet koste?

STRUKTUR BRANDVÆSEN · Maj 2014

8

I 2012 skrev jeg en artikel til Brand-

væsen, en artikel, hvor jeg prøvede

at beskrive, at vi i Danmark har

et godt, veldrevet og billigt rednings-

beredskab. Jeg prøvede at underbygge

mine meninger med en række fakta om

omkostningsudvikling og sammenlignin-

ger med andre europæiske beredskaber.

Artiklen var naturligvis affødt af min

egen usikkerhed om, hvordan en analyse

ville forløbe.

Det er faktisk lidt svært at beskrive

disse faktorer, for vi er jo dér, hvor vi

måske burde sættes fokus på bedre ser-

vice og robusthed og ikke reduktioner!

Siden da har redningsberedskabet

i Danmark været igennem en proces,

hvor et Strukturudvalg nu i nærmeste

fremtid skal komme med oplæg til, hvor-

ledes redningsberedskabet i Danmark

Flere udrykninger, færre penge. Store reduktioner i materiel. Nu gælder det sikkerhedenAf Ole Borch, beredskabschef i Vejle

OMKOSTNINGER TIL REDNINGSBEREDSKAB I KR. PR. INDBYGGER, SAMMENLIGNET MED ANDRE EUROPÆISKE LANDE

KILDE: FEDERATION OF THE EUROPEAN UNION FIRE OFFICER ASSOCIATIONS, 2012

KILDE: BRS

Udvikling i redningsberedskabets kapaciteter 2006-2012 (kommuner)

Udvikling i redningsberedskabets aktivitets-niveau 2006-2012 (kommuner)

Er vi så dårlige til at levere de ydelser, som vi skal?Nej, vi har ikke en dårligere statistik på de grundlæggende opgavetyper. Vi

kunne selvfølgelig ønske færre branddøde, men det er ikke os, der skaber grund-laget for, at vi har så højt et antal.

Har vi fråset?Nej det har vi ikke.

Type 2006 2012 Udvikling

Brandstationer 241 241 -

Hjælpebrandstationer 102 54 -47 %

Automobilsprøjter 433 393 -9,2 %

Vandtankvogne 362 314 -13,2 %

Slangetendere 175 81 -53,7 %

Type 2006 2012 Udvikling

Udrykninger, kommuner 34.399 38.093 10,7 %

Udrykninger pr. indbygger, kommuner 6,3 6,8 10,7 %

Pligtige brandsyn i kommunerne 29.590 35.176 18,8 %

Alle indikationer har peget i retning af en proces, der er styret af ønsket om en betydelig besparelse på vores område. Så vidt jeg kan se har der næppe været andre vægtige årsager. Det at skulle spare er i sig selv ikke en unatur-lig ting

9

StrukturMaj 2014 · BRANDVÆSEN

skal indrettes i fremtiden. Processen

har i vid udstrækning været baseret på

Deloittes analyse fra 2012.

DET GÆLDER VORES SIKKERHEDAlle indikationer har peget i retning af

en proces, der er styret af ønsket om

en betydelig besparelse på vores

område. Så vidt jeg kan se har der

næppe været andre vægtige årsager.

Det at skulle spare er i sig selv ikke en

unaturlig ting.

Alle offentlige områder skal sikre,

at de ydelser, som vi leverer til vore

omgivelser er så gode og så billige

som muligt. Men vi skal huske, at vi her

ikke taler om asfalt på gaderne, gade-

belysning, rigtig eller forkert mad

i dagsinstitutioner, skoletimer eller an-

dre områder af den karakter. Vi taler om

basal sikkerhed for borgere og erhvervsliv

i Danmark!

Hvis dette område kostede rigtig

mange penge, kunne jeg forstå tanke-

gangen, men vi er faktisk billige set i

sammenligning med andre lande.

I denne periode har vi i kommunerne

haft:

• Indførelse af den risikobaserede

dimensionering i Danmark

– en statslig rammereduktion på

100 mio. kr.!

• En kommunalreform med sammen-

lægninger og omlægninger fra 275 til

98 kommuner – væsentlige ændringer

i de enkelte kommuner!

• 2. generation af den risikobaserede

dimensionering – vurderinger og høst

af potentialer for mere rationel drift!

Jeg håber, at landspolitikkerne vil vur-

dere redningsberedskabets situation

på en rationel og rimelig måde og

ikke kun lytte til regnedrengene. Om

vi så skal have den samme opgave-

fordeling mellem stat og kommune

i fremtiden, kan diskuteres, men vi

i kommunerne behøver ikke have dårlig

samvittighed.

KILDE: RIGSPOLITIETS ÅRSBERETNINGER* I REGNSKAB 2012 INDGÅR DOG EN EKSTRA BEVILLING I FORBINDELSE MED NEDLÆGGELSE AF POLSAG.

KILDE: FEDERATION OF THE EUROPEAN UNION FIRE OFFICER ASSOCIATIONS, 2012

Det samlede redningsberedskab i Danmark 2007-2012

Omkostninger til redningsberedskab i kr. pr. ind-bygger, sammenlignet med andre europæiske lande

Til sammenligning vises den økonomiske udvikling fra Rigspolitiet i samme periode

Jeg håber, at lands-politikkerne vil vurdere redningsberedskabets situation på en rationel og rimelig måde og ikke kun lytte til regnedrengene

2007 2012

Omkostninger pr. indbygger (kr.) 305 333

Udvikling i %, 2007-2012 9,1 %

Udvikling i priser og løn, 2007-2012 14,8 %

Realvækst på området, 2007-2012 -5,7 %

700

600

500

400

300

200

100

_

Holland (2012)

Norge (2012)

Danmark(2012)

SverigeSkotland(2013) (første

år efter reform)

2007 2012

Drift (mio. kr.) 7.298,1 *8.952

Drift pr. indbygger (kr.) 1.316 1.591

Udvikling i %, 2007-2011 29 %

Realvækst i perioden 13 %

NY TAKTIK BRANDVÆSEN · Maj 2014

10

Kranen viste sig som et fantastisk værktøj til at fjerne tagkonstruktionen, endnu inden ilden var helt slukket,

så brandfolkenes efterslukning blev mere effektiv. Foto: Københavns Brandvæsen

NY TAKTIKMaj 2014 · BRANDVÆSEN

R øgen fra nytårsraketterne havde

endnu ikke lagt sig, da Køben-

havns Brandvæsen nytårsnat

kl. 00.19 blev alarmeret til en brand

i Nyhavn. Ved brandvæsenets ankomst

stod flammerne i lys lue på taget af den

4-etagers høje bygning med restaurant,

kontorer og lejligheder.

Det var en gammel og fredet bygning

med bindingsværk og i det hele taget

masser af træ i bygningskonstruktionen.

Kombineret med vanskelige adgangsfor-

hold, hvor brandslanger måtte hales op

udvendigt på bygningen, var slukningen

af branden derfor ikke lige til.

Samtidig stod det klart, at følge-

skaderne kunne blive omfattende, hvis

vores brandfolk valgte at bruge masser

af vand til at slukke branden. Mængden

af vand skulle begrænses mest muligt,

og Kasper Ninn Johansen, som var ind-

satsleder under branden, valgte derfor

sammen med mandskabet at anvende

nogle af de nye brandslukningsteknikker

og -taktikker, som Københavns Brand-

væsen har fokus på.

Det taktiske i slukningsindsatsen be-

stod i at vurdere og prioritere, at det var

væsentligt at begrænse bygningsskader

og skader på inventar af hensyn til den

bevaringsværdige bygning.

Det tekniske bestod i at anvende de

rigtige værktøjer til at løse opgaven

i henhold til det taktiske mål.

UDSIGT TIL LANGVARIG EFTERSLUKNINGAt Københavns Brandvæsen fik reddet

bygningen fra flammerne og begrænset

følgeskaderne, skyldes ikke mindst den

særlige fremgangsmåde, som blev an-

vendt i efterslukningen af branden.

MED MINDST MULIGT VANDMed nye slukningsteknikker og -taktikker blev størstedelen af en gammel og fredet bygning i Nyhavn nytårsnat reddet fra både flammerne og omfattende følgeskader. Indsatsen under den kraftige tagbrand er den foreløbige kulmination på et udviklingsprojekt i Københavns BrandvæsenAf Frank Trier Mikkelsen, kommunikationskonsulent ved Københavns Brandvæsen

Følgeskaderne kunne blive omfattende, hvis vores brandfolk valgte at bruge masser af vand til at slukke branden. Mængden af vand skulle be-grænses mest muligt

11

Slukningsarbejdet bliver langt mere målrettet, når det termiske kamera viser præcis, hvor der er ildlommer. Foto: Københavns Brandvæsen

NY TAKTIK BRANDVÆSEN · Maj 2014

12

Det lykkedes hurtigt at slå branden

ned med udvendig slukning fra brand-

væsenets drejestige og med de to hold

røgdykkere, som blev sendt ind for at

slukke branden indvendigt på bygnin-

gens loft.

Men hvor førsteindsatsen var over-

stået på under en halv time, så ventede

der vores brandfolk en lang kamp med

mange timers efterslukning, inden

branden var endeligt slukket og bygning

samt inventar reddet.

IKKE VAND PÅ GULVET!Følgeskaderne skulle minimeres for at

redde den fredede bygning, og derfor

satte vores mandskab under indsatsen

et helt konkret mål om, at der ikke måtte

komme vand på gulvet på øverste etage.

Skadesservicefirmaet blev tænkt

ind fra starten, og desuden blev først en

lift og senere en kran tilkaldt for at hjæl-

pe brandfolkene med at fjerne resterne

af den udbrændte tagkonstruktion, så

de mere effektivt kunne efterslukke i

bygningskonstruktionen.

Lift, kran og skadesservice var derfor

en integreret del af hele organisationen

af indsatsen, og såvel skadesservice-

firma som kranfører indgik i indsats-

lederens koordinering på lige fod med

brandfolkenes holdledere.

TÅGESØM OG TERMISK KAMERASkadesservicefirmaet gik med det sam-

me i gang med at forebygge mod skader

med vandstøvsuger, presenninger osv.,

mens efterslukningen blev påbegyndt.

For at begrænse vandmængden så

meget som muligt blev efterslukningen

foretaget punktvis, hvor ilden fortsat ul-

mede i bygningskonstruktionen. Udsty-

ret med termiske kameraer kunne mand-

skabet se, hvor der skulle efterslukkes

med såkaldte tågesøm - et simpelt spyd

med små dyser, som netop er beregnet

til at banke ind og rette vandet direkte

mod glødebranden inde i bygningskon-

struktionen. Således gik mandskabet

BTT-kurset fokuserer bl.a. på en meget præcis indsats, så man efter førsteindsatsen benytter termisk kamera til at udsøge de mest kritiske steder og her være meget bevidst om sluk-ningsudstyret.

Eksempelvis vil en brand i en etageadskillelse typisk blusse op, hvis man åbner ind til hul-rummet. Her er det vigtigt først at køle/slukke branden med fx vandtåge, der kan sprede sig i hulrummet uden samtidig at give store vandskader. Værktø-jet er skæreslukker, HT-tågesøm eller super højtrykker – alt gerne tilsat A-skum for at få større slukningseffekt.

Samtidig skal effekten lø-bende vurderes med et termisk kamera for at kontrollere, at temperaturen falder, dvs. at man når ind til det rigtige hul-rum, hvor man kan dæmpe eller slukke branden.

Det gælder således om hele tiden at kontrol-lere effekten af hver enkelt del af slukningen.

Her afslører det ter-miske kamera tyde-ligt den nedadgåen-

de brandspredning fra den udbrændte

tagetage. Foto: Københavns

Brandvæsen

BRUG KAMERA

Følgeskaderne skulle minimeres for at redde den fredede bygning, og derfor satte vores mand-skab under indsatsen et helt konkret mål om, at der ikke måtte komme vand på gul-vet på øverste etage

NY TAKTIKMaj 2014 · BRANDVÆSEN

13

til værks både oppe på taget og neden

under i lejligheden på 3. sal.

VENDEPUNKTETNogle timer inde i efterslukningsind-

satsen opstod der imidlertid risiko for

gennembrænding af den vandrette

standsningslinje i loftet på 3. sal. Vores

brandfolk holdt dog fast i strategien om

at anvende mindst muligt vand for at mi-

nimere følgeskaderne på bygningen, og i

stedet for bare at åbne for slangerne og

pøse mere vand på, fik vi tilkaldt en kran

som erstatning for liften, som mandska-

bet indtil da havde brugt til manuelt at

fjerne brændt materiale fra taget.

Det blev vendepunktet for eftersluk-

ningen. Med kranen kunne der hurtigt

fjernes store dele af den brændte

tagkonstruktion, der stadig indeholdt

gløder, og som derefter blev slukket på

jorden i store containere.

NÆRMEST MINIMALE SKADERFremgangsmåden i efterslukningen var

væsentlig mere tidkrævende for til gen-

gæld at minimere følgeskaderne. Først

hen på eftermiddagen nytårsdag kunne

brandfolkene endeligt afslutte eftersluk-

ningen og gøre status.

Resultatet af den særlige eftersluk-

ningsindsats og de mange anstrengelser

blev, at bygningens to nederste etager

med restaurant og kontorer gik helt

fri af skader og kunne tages i brug

dagen efter.

Mens taget udbrændte, så blev alle

ejendele reddet på 3. sal lige under

branden. Lejligheden skulle dog reno-

veres, men da det lykkedes at redde den

bagerste del af bygningens (baghuset),

kunne beboerne på 3. sal blot flytte

deres ejendele og blive boende i denne

del af lejligheden.

På 2. sal kom der mindre skader, men

virksomheden kunne flytte alle ejendele

ned i kontorer på etagen neden under

og fortsætte virksomheden. Skaderne

blev dermed minimale, og branden

fik kun begrænsede konsekvenser for

husets beboere og funktioner, mens alle

evakuerede beboere fra naboejendom-

mene kunne vende hjem allerede igen

senere nytårsnat.

Ren succes, at ilden blev standset og slukket, inden den trængte gennem loftet til etagen nedenunder. Foto: Københavns Brandvæsen

Resultatet af den sær-lige eftersluknings-indsats og de mange anstrengelser blev, at bygningens tonederste etager med restaurant og kon-torer gik helt fri af skader og kunne tages i brug dagen efter

NY TAKTIK BRANDVÆSEN · Maj 2014

14

F lere holdledere samt indsatsle-

deren fra Københavns Brand-

væsens indsats nytårsaften har

i 2013 været på Beredskabsstyrelsens

kursus i brandslukningsteknik og –taktik

(BTT). Det er et relativt nyt uddannel-

sesforløb, som foregår på Beredskabs-

styrelsen Teknisk Skole i Tinglev og giver

brandfolkene et større indblik i, hvordan

forskellige værktøjer kan udnyttes mest

effektivt i slukningsarbejdet - både sam-

men og på skift, alt afhængig af målet

for indsatsen.

I en presset situation har man en

tendens til at bruge de traditionelle

metoder og gøre, som man plejer. Men

efter branden kan det være vanskeligt at

vurdere, hvor godt det har virket.

Kursets formål er derfor at få brand-

folkene til at tænke i alternativer.

Med måleudstyr dokumenteres effek-

ten af forskellige indsatser, så brandfol-

kene lærer hvilke værktøjer, der virker

mest effektivt til forskellige indsatser.

TRÆNER FORSKELLIGE SCENARIERKurset i Tinglev er det eneste kursus

i landet med fokus på udvikling af

brandslukningsteknik og -taktik. Brand-

folkene kastes her ud i forskellige

scenarier og skal i hver enkelt hændelse

vurdere målet for indsatsen og vælge de

mest effektive værktøjer.

Målet er ikke altid at slukke en brand

hurtigst muligt. I stedet kan det være

vigtigere at undgå, at folk i bygningen

bliver røgpåvirkede, eller at bruge

mindre vand og dermed længere tid for

at redde bygningen og vigtige værdier.

KURSET TILPASSESDet bliver også tilstræbt på kurset at træne

brandfolkene så tæt som muligt på de

lokale forhold og udfordringer, som de

møder til dagligt. Københavns Brandvæsen

har derfor sammen med Beredskabs-

styrelsen Teknisk Skole og sektionsleder

Casper Christensen udviklet en version

af kurset særligt til københavnerforhold.

Københavns Brandvæsen deltager

desuden med en instruktør og spiller ind

med scenarier, der er kendetegnende for

København. Det har givet mandskabet

mulighed for at træne ud fra de bymæs-

sige udfordringer, opgaver, enheder og

udrykningssammensætninger, som de

kender fra deres hverdag.

ERFARINGER FRA STORBRANDBTT-kurset med brandfolkene fra Køben-

havns Brandvæsen ligger i forlængelse

af det udviklingsarbejde, som blev sat

i gang i Københavns Brandvæsen efter

en storbrand på Valbygårdsvej i 2012:

Fire opgange i en ejendom i Valby ud-

brændte eller blev voldsomt beskadigede

af røg og vand efter en tagbrand, og er-

faringerne herfra viste, at brandvæsenet

manglede nogle metoder og værktøjer

til at bekæmpe den voldsomme brand i

bygningskonstruktionen.

Flere af de metoder, som gennemgås

på BTT-kurset, bygger på erfaringer fra

Valby, og dem fik vores brandfolk brug

NY TEKNIK, NY TAKTIK, NYT FOKUS

Københavns Brandvæsen har fokus på nye brand-slukningsmetoder, der er udviklet på baggrund af erfaringer fra tidligere brande. Disse nye metoder viste sig særdeles effektive ved branden i Nyhavn

Af Frank Trier Mikkelsen, kommunikationskonsulent ved Københavns Brandvæsen

NY TAKTIKMaj 2014 · BRANDVÆSEN

15

for, da de under branden i Nyhavn igen

stod over for en brand i en bygnings-

konstruktion og skulle vælge den mest

effektive måde at efterslukke på.

MINIMALE FØLGESKADERIndsatsen var den foreløbige kulmination

på den udvikling, som Københavns Brand-

væsen har sat i gang. Ved at bruge de nye

slukningsteknikker og -taktikker og opsætte

konkrete mål for indsatsen, havde man hele

tiden fokus på at minimere følgeskaderne

i bygningen. Kasper Ninn Johansen, der

var indsatsleder under branden i Nyhavn,

betegner da også indsatsen som et af

de bedste resultater, han har oplevet

i sin tid hos Københavns Brandvæsen.

UDVIKLING AF SLUKNINGSMETODERI Københavns Brandvæsen fortsætter

udviklingsarbejdet, der indgår som det

særlige fokusområde læring og udvikling

i den risikobaserede dimensionering.

Erfaringerne fra branden i Nyhavn

viste blandt andet, at den tilkaldte kran

var et vigtigt værktøj, som kunne bruges

operativt i efterslukningsindsatsen.

Københavns Brandvæsen har derfor ind-

gået en operativ aftale med et kranfirma.

Samarbejdet med Beredskabsstyrelsen

fortsætter også, og i løbet af 2014 vil flere

holdledere blive sendt på BTT-kursus, lige

som der vil blive indført mere systematisk

erfaringsopsamling blandt mandskabet med

fokus på at arbejde videre med vigtige

læringspunkter og opfølgning på indsatser.

DYNAMISK OG ERFARINGSBASERET KURSUSBeredskabsstyrelsen Teknisk Skole har i ud-

viklingen af kurset arbejdet sammen med

beredskaber, som har vist en særlig interesse

for det brandslukningstekniske og -taktiske

område. Erfaringer med anvendelse af for-

skellige slukningsmetoder er blevet indsamlet

systematisk og ligger til grund for kurset.

Sektionsleder Casper Christensen vil

derfor gerne udvide samarbejdet til endnu

flere beredskaber, som vil være med i udvik-

lingen af en nutidig og effektiv uddan-

nelse i brandslukningsteknik- og taktik.

Udstyret med termiske kameraer og tågesøm foretog brandfolkene punktvis efterslukning i timevis for at begrænse vandmængden og følgeskaderne i den gamle fredede bygning. Foto: Københavns Brandvæsen

Fokus på ny læringKøbenhavns Brandvæsen har sat ekstra fokus på erfa-ringsopsamling og læring efter indsatser. Således har et læringsteam med ind-satsledere, holdledere og medarbejdere fra staben direkte ansvar for at følge op på vigtige erfaringer fra indsatser. Erfaringerne gives videre i rapporter, videoer og nu også i kursusform.

FKB ÅRSMØDE 2014 BRANDVÆSEN · Maj 2014

16

Messecenter Herning er kendt for sin professionelle håndtering

af store arrangementer og med sin centrale placering tæt på

centrum og hoteller er vi overbevist om, at både medlemmer,

gæster og udstillere får rigtig gode forhold til et spændende

årsmøde 2014.

Brandpunkterne er i år placeret i hal J1 og J2 med direkte

tilknytning til årsmødets mødelokaler.

De store brandpunkter med køretøjer er placeret dels inde i hal

J2 og dels i gårdarealet umiddelbart udenfor indendørsudstillingen.

Der har endnu engang været meget stor interesse fra udstil-

lernes side, men der er endnu stande tilbage.

Prisen for at deltage i årsmødet 2014 er tilpasset den almin-

delige prisudvikling.

TILMELDINGSom i de tidligere år er det FKBs sekretariat, der står for admi-

nistrationen i forbindelse med såvel tilmelding til møder som

hotelreservationer.

Tilmelding til årsmødet skal ske online via foreningens hjemmeside www.fkbnet.dk. Se under fanebladet Arran-gementer/Årsmøder.

Alle spørgsmål omkring årsmødet rettes ligeledes til FKBs- sekretariat på tlf. 57 82 02 03 eller mail fkb@fkbnet.dk

En del læsere vil sikkert huske tilbage til 1998, hvor vi sidst

holdt årsmøde i Herning, og med disse gode oplevelser i erin-

dringen, ønsker vi alle et godt årsmøde i Herning.

Indkaldelse til generalforsamlingI henhold til vedtægter for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer indkaldes herved til generalforsamling

fredag den 29. august 2014 kl. 10.00 i Auditoriet i Messecenter HerningGeneralforsamlingen er for foreningens A-medlemmer og æresmedlemmer ansat som beredskabschefer.

Seniormedlemmer og æresmedlemmer, tidligere ansat som beredskabschefer m.m., kan overvære generalforsamlingen uden tale- og stemmeret.

Dagsorden følger i næste nummer af ”Brandvæsen”.

Niels Mørup, formand for FKB

Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Foreningen af Kommunale Beredskabs-chefers årsmøde holdes i år i Herning. Det sker i dagene 27., 28. og 29. august med Messecenter Herning som centrum for møder og udstilling

ÅRSMØDE 2014 I HERNING Af Sven Urban Hansen og Tommy Rise, årsmødearrangører

FKB ÅRSMØDE 2014Maj 2014 · BRANDVÆSEN

17

Onsdag den 27. august

Kl. 13.00Foreningen af Kommunale Bered-

skabschefers årsmøde i Messecenter

Herning åbnes af formanden, be-

redskabschef Niels Mørup, Nordsjæl-

lands Brandvæsen.

Derefter byder borgmester Lars

Krarup gæster og deltagere velkom-

men til Herning.

Kl. 13.30 Brandpunkter besøges

Kl. 14.00 Programpunktet fastlægges senere,

så indholdet vil være så aktuelt som

muligt.

Kl. 15.00Brandpunkter besøges

Kl. 17.00Brandpunkter og årsmøde sekretariatet lukker

Kl. 19.00KammeratskabsaftenKammeratskabsaftenen er i år hen-

lagt til Herning Kongrescenter, der

ligger centralt i Herning og i gåaf-

stand fra de fleste hoteller.

Vi vil blive budt på en lækker

buffet med tilhørende drikkevarer,

så der er endnu engang lagt op til

en hyggelig aften med et festligt

gensyn med kollegaer og venner fra

hele landet.

Der er FKBs håb, at vi i løbet af

aftenen kan blive ”rystet godt sam-

men”, således at den gode brand-

mandsstemning er til stede, når

årsmødet fortsættes de følgende

dage.

FORELØBIGT PROGRAM FOR FKBs ÅRSMØDE 2014

Stemning og underholdning

går altid op i en højere enhed

på årsmødets festaften.

FKB ÅRSMØDE 2014 BRANDVÆSEN · Maj 2014

18

Torsdag den 28. august

Kl. 09.30Brandpunkter åbner

Kl. 10.20Forsvarsministerens syn på den nye flerårige aftale om rednings-beredskabet og rapporten fra Redningsberedskabets StrukturudvalgDet er en stor glæde at kunne byde

beredskabets minister velkommen til

FKBs årsmøde.

Forsvarsminister Nicolai Wammen

vil fortælle om sit syn på aktuelle

emner indenfor beredskabsområdet,

herunder en aktuel kommentar til

rapporten fra Redningsberedskabets

Strukturudvalg.

Kl. 10.55Brandpunkter besøges

Kl. 11.45Politisk debat om rapporten fra Redningsberedskabets StrukturudvalgTidligere minister Hans Engel vil lede

den politiske debat om rapporten

fra Redningsberedskabets Struktur-

udvalg.

Beredskabsordførerne fra Social-

demokraterne, Radikale Venstre,

Venstre og Konservative vil deltage i

debatten med deres synspunkter

Kl. 12.30 Frokost

Kl. 13.15 Brandpunkter besøges

Kl. 13.45 Nyt fra beredskabs-styrelsenDirektør Henning Thisen, Bered-

skabsstyrelsen, vil i sit indlæg for-

tælle nyt fra beredskabsstyrelsen.

Kl. 14.15Brandpunkter besøges

Kl. 15.00Formanden for FKB har ordetSom det er blevet en tradition, er

det er en glæde endnu engang at

kunne give plads til formanden for

FKB, der vil komme med et indlæg

om aktuelle emner.

Kl. 15.30 Brandpunkter besøges

Kl. 16.30 Brandpunkter lukker

Kl. 18.30 Festmiddag i Kongressalen, Herning KongrescenterGæster, medlemmer, udstillere og

ledsagere bliver budt til festmiddag

og underholdning.

Der bliver udarbejdet bordplan,

der ophænges ved årsmødesekreta-

riatet og ved indgang til festsal.

Fredag den 29. august

Kl. 09.00Brandpunkter besøges

Kl. 10.00 Auditoriet, Messecenter Herning Generalforsamling i Foreningen af

Kommunale Beredskabschefer for

foreningens A-medlemmer

Kl. 12.00 Frokost

Forsvarsminister Nicolai Wammens udmelding om den kommende struktur ventes med spænding.

Medarbejdere fra

redningsberedskaberne er

hjertelig velkommen til at besøge

brandpunkterne fredag formiddag

– fri entré.

FKB ÅRSMØDE 2014Maj 2014 · BRANDVÆSEN

19

Onsdag den 27. august

Kl. 19.00KammeratskabsaftenLedsagere og udstillere er indbudt til

at deltage i Kammeratskabsaftenen,

der holdes i Herning Kongrescenter,

der ligger centralt i Herning og i gå-

afstand fra de fleste hoteller.

Her plejer deltagerne at blive

rystet godt sammen som hyggelig

indledning til de kommende dages

fællesskab.

Torsdag den 28. august

Kl. 10.00Afgang med bus fra Messecenter HerningÅrets ledsagerturen går til et stykke

Danmarkshistorie, hvor vi skal

opleve Danmarks Ruhr distrikt

eller det brune guld. Ja, kært barn

har mange navne, og guldet er

her brunkul.

Vi kører i bus mod Danmarks

største brunkulsområde, Søby

Brunkulslejer, hvor der blevet gravet

efter brunkul fra 1940 og helt frem

til 1970.

Her vil en guide give os et ind-

blik i, hvordan hverdagen formede

sig for de 4-5.000 mennesker, der

levede og arbejde i Søby. Det var

et rent klondyke med pensionater,

butikker, børnehave, jernbanestation

og redningstjeneste. Vi lærer om,

hvordan vi mennesker har ændret et

kæmpe landskab.

Vi begynder med et besøg i et af

museets huse, hvor vi med selvsyn

lærer om levevilkårene for blot et

par generationer siden. Siden kører

vi ud i området, hvor bussen gør

holdt, så vi kan se ud over de vidt-

strakte område.

Skarild HusEfter besøget i brunkulslejerne går

turen til det smukke Skarild hus,

som oprindeligt blev brugt til at

farve og færdigbehandle inden-

landsk uld, og hvor åen, som løber

gennem den flotte anlagte have,

er blevet stemmet op, så stedet

fik sit eget vandkraft til at drive

maskinerne.

Inden vi sætter os til bords og nyde

en udsøgt frokost, får vi en kort

rundvisning i de smukke bygninger

og hører om stedets historie.

Vi er tilbage ved Messecenter

Herning omkring kl. 15.00.

PROGRAM FOR LEDSAGERE

Link: www.brunkulsmuseum.dk

Brunkulslejerne er et kapitel af Danmarks historie, som de færreste i dag kan forestille sig. Hårdt, primitivt og samtidig indtægtsgrundlag for tusindvis af men-nesker.

FKB ÅRSMØDE 2014 BRANDVÆSEN · Maj 2014

20

Hotel DGI Huset HerningAfstand MCH 3,9 km, afstand HKC 250 m

Hotel DGI Huset er et smart, 3-stjernet hotel lige over for Herning Kongrescenter, endda med direkte adgang via en gangbro over gaden.

Det 3-stjernede hotel har 152 stilrene værelser i et moder-ne look og med trådløst internet.

Parkering i gadeplan eller i P-kælder.

Link: www.dgi-husetherning.dk

Hotel HerningAfstand MCH 300 m, afstand HKC 4,0 km

Hotel Herning er med sine 102 velindrettede værelser nabo til Messecenter Herning. Hotellet har 4 stjerner og naturligvis trådløst internet.

Tilkørselsforholdene er ideelle, og en del værelser har di-rekte adgang udefra, så gæsterne parkere ved egen dør.

Link: www.hotelherning.dk

Scandic Regina HerningAfstand MCH 3,7 km, afstand HKC 300 m

Netop i år er Scandic Regina Herning færdig med en gennem-gribende renovering af alle 142 værelser, der fordeler sig på ni etager.

Hotellet har 4 stjerner og byder gæsterne velkommen til trådløst internet samt fri parkering ved hotellet.

Link: www.scandichotels.dk

Østergaards HotelAfstand MCH 4,8 km, afstand HKC 1,0 km

Østergaards Hotel er et moderne, 3-stjernet hotel, der efter en udvidelse i 2006 nu har 84 nyindrettede værelser med alle faciliteter, herunder trådløst internet.

Hotellet er både allergi- og handicapvenligt.Der er offentlig parkering for hotellets gæster.

Link: www.oestergaardshotel.dk

OvernatningsmulighederVi har reserveret værelser på fem hoteller, der alle ligger centralt i Herning i forhold til årsmødet.Udstilling og møder holdes i Messecenter Herning (MCH), Vardevej 1, mens kammeratskabsaften

og festaften foregår i Herning Kongrescenter (HKC), Østergade 37.De nærmere afstande er angivet ved hotellerne, og som sædvanlig arrangeres fælles bustrans-

port, hvor hotellet ligger længere væk end gåafstand.Hotelværelser reserveres sammen med tilmelding til årsmødet.

FKB ÅRSMØDE 2014Maj 2014 · BRANDVÆSEN

Best Western Hotel EydeAfstand MCH 3,6 km, afstand HKC 350 m

Hotel Eyde er både et moderne og et klassisk hotel i Hernings centrum. Historien går 175 år tilbage til dengang, Herning blot var en landsby, og til i dag, hvor de i alt 119 værelser kombi-nerer traditioner med moderne bekvemmeligheder.

Siden den nuværende bygning stor færdig i 1893, er det 4-stjernede hotel løbende blevet renoveret, senest med bl.a. trådløst internet.

Gæster kan parkere i gården eller lige over for hotellet.

Link: www.eyde.dk

ARRANGEMENT PRIS PR. PERSON

Deltagergebyr incl. én ledsager kr. 900

Kammeratskabsaften - onsdag kr. 300

Frokost – torsdag kr. 225

Frokost – fredag kr. 225

Festmiddag - torsdag kr. 535

Ledsagertur - torsdag kr. 125

Priser for deltagelse i Årsmøde 2014

HOTEL ENKELTVÆRELSE PR. NAT DOBBELTVÆRELSE PR. NAT INKL. MORGENMAD INKL. MORGENMAD

Østergaards Hotel kr. 630,- kr. 830,-

DGI-Huset kr. 795,- kr. 895,-

Hotel Herning kr. 795,- kr. 995,-

Scandic Hotel Regina kr. 900,- kr. 1.100,-

Best Western Hotel Eyde kr. 920,- kr. 1.135,-

Priser på hotelværelser i forbindelse med Årsmøde 2014

TilmeldingTilmelding til såvel overnatning som årsmødets arrangementer foregår via FKBs hjemmeside

www.fkbnet.dk.

Sidste frist for tilmelding er den 20. juni.

Meld til nu! Husk rettidig tilmelding

Ved tilmelding til årsmødet efter 20. juni tillægges et gebyr på kr. 250,- pr. tilmelding med max to personer.

De senere år har vi oplevet en stigende tendens til sen tilmelding, der har kostet meget ekstra administration. Vi forsøger med gebyret at lokke alle til at tilmelde i god tid.

21

RIGSREVISIONEN BRANDVÆSEN · Maj 2014

22

A dskillige ministerier og styrelser

har ikke styr på deres bered-

skabsplaner. Eksempelvis har

Økonomi-og Indenrigsministeriet ingen

beredskabsplan og har heller ikke holdt

øvelser de sidste par år.

Beredskabsstyrelsen skal i henhold til

Beredskabsloven koordinere beredskabs-

planlægningen på tværs af ministerierne, men

har ikke løst alle opgaver tilfredsstillende.

Centrale ministerier som Statsministe-

riet og Forsvarsministeriet har dog styr

på beredskabsplan og krisestyring ved

større ulykker og hændelser.

Det er nogle af de hårde konklusio-

ner i en rapport fra Rigsrevisionen, der

sidste forår besluttede at undersøge

centrale beredskabsforhold i Danmark

ud fra disse spørgsmål:

• Planlægger ministerierne beredskabet

tilfredsstillende inden for deres eget

område?

• Koordinerer Beredskabsstyrelsen

beredskabsplanlægningen mellem

ministerierne tilfredsstillende?

• Evaluerer politiet, Beredskabsstyrelsen

og ministerierne krisestyringen ved

større ulykker og katastrofer samt ved

øvelser i tilstrækkelig grad, og følger

de op på evalueringerne?

Kommunerne har ikke været omfattet af

undersøgelsen.

SAMMENHÆNGENDanmark indgår sikkerheds- og bered-

skabsmæssigt i en større sikkerheds-

struktur, der bl.a. omfatter NATO, EU

og de nordiske lande. Hertil kommer,

at kommunerne i henhold til Bered-

skabsloven selv har et beredskab, der er

baseret på såvel beredskabsplaner som

en risikobaseret dimensionering af det

kommunale redningsberedskab.

Det giver derfor god mening, at

Rigsrevisionen undersøger, hvordan den

danske stat varetager opgaven med

beredskabsplanlægning i henhold til

Beredskabsloven.

Den helt centrale myndighed er her

Beredskabsstyrelsen, til hvem Forsvars-

ministeriet har henlagt den central

beredskabsopgave.

AFGRÆNSET OPGAVERigsrevisionen har som grundlag for

undersøgelsen valgt Beredskabsloven,

aftalen om redningsbered-

skabet fra 2002 (hvoraf det

fremgår, at den civile sektor

fremover bør anvende et

ens-artet planlægnings-

grundlag) og Beredskabs-

styrelsens generelle vejled-

ning om helhedsorienteret

beredskabsplanlægning.

Rapporten er derfor

alene en vurdering af, hvor-

dan ministerier og styrelser,

herunder Beredskabssty-

relsen, har løst opgaven

i forhold til ovennævnte

lovgivning m.m.

KONKLUSIONER I beretningen skriver Rigsrevisionen,

at Beredskabsstyrelsen ikke er enig i

Kritik fra RigsrevisionenBeredskabsstyrelse uden overblik – ministerier uden beredskabsplanAf Niels Johan Juhl-Nielsen, seniorrådgiver

Læs beretningenRigsrevisionens beretning:www.rigsrevisionen.dk/publikationer/2014/162013

Statsrevisorernes kommentarer: Søg på ”16/2013” på Folketingets hjemmeside: www.ft.dk

Tlf: 43624316 www.fernonorden.dk

E-mail: fas@fernonorden.com

VARSLINGSLYS TIL FAGFOLK

Varslingslys fra Ferno Norden er det foretrukne valg, når de professionelle brugere selv skal vælge. Markedets kraftigeste lys kombineret med verdensklasse teknologi giver dig et udrykningskøretøj, der er meget synligt på vejene. 5 års garanti på elektronikken Patenteret Linear-LED teknologi

Beredskabs-styrelsen skal i henhold til Beredskabsloven koordinere bered-skabsplanlæg-ningen på tværs af ministerierne, men har ikke løst alle opgaver tilfredsstillende

23

RIGSREVISIONENMaj 2014 · BRANDVÆSEN

Rigsrevisionens udlægning af styrelsens

opgaver i henhold til Beredskabsloven.

Styrelsen mener ikke, at den har haft

beføjelser til at føre tilsyn med ministeri-

ernes beredskabsplanlægning.

Det mener Rigsrevisionen heller ikke

var nødvendigt til at få et samlet over-

blik over ministeriernes beredskabsplan-

lægning. Derimod mener Rigsrevisionen,

at Beredskabsstyrelsens som en del af

sit koordineringsansvar havde pligt til at

indsamle viden om beredskabsplanlæg-

ningen på alle ministerområder.

Til en kritik af manglende opdatering

af den nationale beredskabsplan fra

2011 lyder svaret, at dette efter styrel-

sens vurdering ikke har haft indflydelse

på krisestyringen, og at planen er ved at

blive opdateret.

MERE FOKUS PÅ PLANLÆGNINGRigsrevisionen nævner, at Beredskabslo-

ven bliver ændret i år, så det bliver lov-

fæstet, at alle ministerier skal indsende

deres beredskabsplaner til Beredskabs-

styrelsen. Dermed vil Forsvarsministeriet

få større fokus på styrelsens koordine-

ring af beredskabsplanlægningen.

Også for myndighedernes evaluering

af større ulykker og katastrofer samt

øvelser er der plads til forbedringer. Der

er således ikke af Politiet og evalu-

eringsinstituttet i Beredskabsstyrelsen

blevet udarbejdet evalueringer af alle

væsentlige hændelser i Danmark.

CITATER- Beredskabsstyrelsen har ikke løst opgaven med at vurdere sammen-hængen i beredskabsplanlægningen tilfredsstillende, da styrelsen ikke har et samlet overordnet overblik over beredskabsplanlægningen i mini-sterierne og dermed heller ikke et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere sammenhængen.

- Beredskabsstyrelsen har ikke opdateret den nationale beredskabs-plan i forlængelse af ressortomlægningen i staten i oktober 2011. Dette finder Rigsrevisionen uhensigtsmæssigt, da det er en central plan for den nationale krisestyring.

- Hovedparten af de mindre centrale ministerier og styrelser i bered-skabet har ikke en tilfredsstillende beredskabsplanlægning.

- Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at 11 ministerier ikke har udarbejdet en plan for, hvordan en overordnet krisestyring skal foregå.

Ovenstående er citater fra Beretning til Statsrevisorerne om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og kata-strofer, udgivet af Rigsrevisionen, april 2014.

24

RIGSREVISIONEN BRANDVÆSEN · Maj 2014

R igsrevisionen lægger Bered-

skabsloven, den politiske

aftale om redningsbered-

skabet fra 2002 og en vejledning om

beredskabsplanlægning til grund for

sine vurderinger. Herved kan alene

afgøres, om Beredskabsstyrelsen

opfylder sine forpligtelser, og ikke

om Danmark har et tilfredsstillende

beredskab, der matcher de udfordrin-

ger, der venter os fra fremtiden – fx

opsamlet i en risiko- og sårbarheds-

vurdering, der også forholder sig til

udviklingstenderne.

Nu vil en bebudet lovændring for-

pligte Beredskabsstyrelsen til at ind-

hente beredskabsplaner i ministerier

og styrelser og til at koordinere med

disse, men det vil ikke i sig selv skabe

et overordnet samordningsansvar.

Nutidens komplekse samfund kan

ikke nøjes med at basere sin sikkerhed

på redningsberedskabets erfaringer.

Sikkerheden bør baseres på en langt

bredere viden fra alle dele af samfun-

det, herunder risiko- og sårbarheds-

analyser, blandt andet baseret på en

bred forskning.

HVEM HAR ANSVARET?Folketinget indgår med års mellemrum

aftaler om redningsberedskabet. De

skal ses i forhold til beredskabsloven,

der beskriver opgavernes karakter.

Den nationale Sårbarhedsudredning

fra 2004 var en positiv nyskabelse,

men lige som de årlige redegørelser

til Folketinget om beredskabsmæssige

forhold er ebbet ud, så har Bered-

skabsstyrelsen ikke været i stand til at

videreudvikle ambitionen fra 2004.

Folketinget har på sin side ikke

haft bemærkninger til forvirringen om

karakteren af Beredskabsstyrelsens

opgaveløsning. Heller ikke når Bered-

skabsstyrelsen og også Forsvarsmini-

steriet i deres meddelelser til om-

verdenen har været ude og fortælle

befolkningen, at Danmark har et godt

beredskab.

Men har vi det?

KONSEKVENSER FOR KOMMUNERNEFor kommunerne har manglen på et

nationalt overblik over samfunds-

beredskabet, som nu dokumenteret

af Rigsrevisionen, naturligvis også

konsekvenser.

Telekommunikation, elforsyning mv.

er nationale platforme, og kommu-

nerne er dybt afhængige af, at disse

kritiske samfundsfunktioner i dag - og

i morgen! - understøtter borgere og

virksomheder i hverdagen.

Den kommende ændring af bered-

skabsloven vil præcisere Beredskabs-

styrelsens ansvar for at koordinere

i forhold til ministerier og styrelser.

Det burde i sig selv styrke et beredskab.

Ved en sådan ændring imødekom-

mer Folketinget Beredskabsstyrelsen,

idet den eksisterende lovgivning

åbenbart er så uklar, at Beredskabs-

styrelsen kan synes at have handlet

i god tro.

Den centrale problematik er imid-

lertid, at det kommunale og statslige

redningsberedskab fortsat er tiltænkt

at skulle være den centrale myndig-

hed til varetagelse af samfundssik-

kerheden.

Det rører Folketingets politiske

aftaler om redningsberedskabet ikke

ved, og Rigsrevisionen rejser ikke pro-

blematikken og leverer derfor heller

ikke noget svar.

Er beredskabet godt nok?Kommentarer til en kritisk rapportAf Niels Johan Juhl-Nielsen, seniorrådgiver

Bemærkninger til bemærkningerRigsrevisionens beretning om beredskabet får en ekstra dimension den 20. maj hos Ingeniørforenin-gen IDA, hvor centrale per-soner, der har været med at udarbejde beretningen, fortæller om metoden bag og om konklusionerne.

Link: www.ida.dk/arrangementer

Nu vil en bebudet lov-ændring forpligte Beredskabsstyrelsen til at indhente bered-skabsplaner i ministe-rier og styrelser og til at koordinere med disse, men det vil ikke i sig selv skabe et overordnet samordningsansvar

RIGSREVISIONENMaj 2014 · BRANDVÆSEN

R igsrevisionen melder klart ud:

Alle myndigheder bør fremover

evaluere deres krisestyring ved

større ulykker og katastrofer og ved

øvelser for at sikre, at erfaringer fasthol-

des og anvendes til at udbrede læring og

forbedre beredskabet.

Med udgangspunkt i Beredskabs-

styrelsens anbefalinger til evaluering har

Rigsrevisionen undersøgt, om politiet,

evalueringsinstituttet i Beredskabs-

styrelsen og andre myndigheder har

evalueret de større ulykker og katastrofer

samt øvelser, der har været i Danmark

i perioden 2008-2013. Rigsrevisionen

har desuden undersøgt, om myndig-

hederne har fulgt op på evalueringen:

Både politiet og evalueringsinstituttet

i Beredskabsstyrelsen har i undersøgel-

sesperioden haft et ansvar for at evalu-

ere den tværgående koordinering mellem

myndighederne ved større hændelser.

Derudover har sektormyndighederne et

ansvar for at evaluere den indsats, der

vedrører deres sektor.

Fire større hændelser er ikke blevet

skriftligt evalueret i perioden 2008-2013.

MANGLENDE EVALUERINGEREvalueringsinstituttet i Beredskabs-

styrelsen har til opgave at evaluere

større, tværgående beredskabsind-

satser, men har ifølge Rigsrevisionen

ikke skriftligt evalueret skybruddet

i Storkøbenhavn i 2011, det ekstreme

snevejr på Bornholm i 2010 og aske-

skyen i 2010.

Politiet skal som den koordinerende

leder evaluere indsatser, der involverer

flere myndigheder, men har ikke skrift-

ligt evalueret skybruddet i Storkøben-

havn og snevejret på Bornholm. Politiet

har heller ikke skriftligt evalueret bom-

besprængningen på Hotel Jørgensen, der

kun vedrørte politiets indsats.

Det er ikke godt nok, konkluderer

Rigsrevisionen:

Myndighederne har dermed ikke sikret,

at erfaringerne fra fire væsentlige, større

ulykker og katastrofer skriftligt er blevet

fastholdt og systematisk fulgt op med

henblik på at forbedre beredskabet.

Rigsrevisionen har tilsvarende kritiske

bemærkninger om opfølgning af evalu-

eringerne efter hændelser og øvelser.

KOMMENTARDet er ikke nogen tilfældighed, at

Rigsrevisionen i sin beretning henviser

til læringspunkterne fra den tragiske

hændelse i Norge 22. juli 2011. En af

hovedkonklusionerne her var, at sikker-

heds- og beredskabskulturen i det norske

samfund ikke længere matchede en

overordnet risiko- og sårbarhedsanalyse.

Beredskabets ledende myndigheder

(med undtagelser) havde sløvet sig selv

ind i egen selvforståelse af, at alt var

i bedste orden, og at der var fuld kon-

trol på alt det nødvendige. Ja, moderne

managements tjeklister havde alle de

flueben, de skulle have, men kulturen

levede bare ikke op til den nødvendige

standard, der matchede udfordringerne.

Erfaringerne fra Norge har været

grundigt endevendt i dansk beredskab,

næsten som var hændelsen sket i Danmark.

Rigsrevisionens beretning konkluderer

dog, at der stadig er plads til forbedrin-

ger hos de centrale myndigheder.

Øvelser og evalueringer efter store

hændelser bør ses i sammenhæng med,

hvordan de centrale myndigheder arbej-

der sammen i dagligdagen. Danmark

har – heldigvis – ikke oplevet nogen

22. juli, men er oplevelsen fra Norge, de

norske læringspunkter og Rigsrevisio-

nens beretning mon tilstrækkeligt til en

nødvendig udvikling af sikkerheds- og

beredskabskulturen i Danmark?

ERFARINGER FORSVINDER …Rigsrevisionen kritiserer myndighedernes manglende evalueringer efter større hændelserAf Niels Johan Juhl-Nielsen, seniorrådgiver

Rigsrevisionen kritiserer bl.a., at der ikke er lavet en skriftlig evaluering af det eks-

treme snevejr på Bornholm i december 2010. Dette foto fra BRANDVÆSEN

i februar 2011 illustrerer tydeligt udfor-dringerne. Foto: Søren Jensen.

25

26

BRANDVÆSEN · Maj 2014

50 års erfaring indenfor Skadebegrænsning & Fugtt eknik

24 ti mers døgnvagt

70 11 00 44

Skade-begrænsning

Brand

Vand

Miljø

Indeklima

Yderligere information på www.polygon.dk

Polygon A/S • Rypevang 5 • DK-3450 AllerødTlf. +45 4814 0555 • Fax +45 4814 0554 • www.polygon.dk

Email: info@polygon.dk

D e nye rammeaftaler for autosprøjter, tanksprøjter og

tankvogne er nu i hus. Alle tre udbud blev vundet af

hollandske Ziegler. Det udslagsgivende var Zieglers

priser og lange garantier på op til 12 år.

Priserne svarer nogenlunde til priserne i den gamle

rammeaftale dvs. omkring 1,1 mio. kr. for opbygning af en

autosprøjte. Denne aftale udløb i foråret 2013.

I et år har det

således ikke været

muligt at bestille nye

brandkøretøjer uden

et specifikt udbud,

og da leverings-

tiden fra Ziegler er

ni måneder, vil nye

køretøjer først kunne

leveres i 2015.

Tilbage er ram-

meaftale for chas-

siser, der ligeledes

forventes på plads

ingen længe.

35-40 OM ÅRETUdbud af ramme-

aftaler er blevet til

i et samarbejde mellem de kommunale redningsberedskaber

og Beredskabsstyrelsen, fortæller Niels Christensen, Ikast-

Brande, der har været FKBs repræsentant sammen med Sven

Urban Hansen, Sorø, Muhammed Kamal, København og Jan

Nedza, Aalborg.

Rammeaftaler gælder standardmodeller, så de enkelte be-

redskaber ikke behøver lave egne udbud eller kravspecifikatio-

ner, og Niels Christensen forventer, at de nye aftaler vil blive

grundlag for indkøb af 35-40 brandkøretøjer om året.

12 års garanti i ny ramme-aftaleEfter et år uden rammeaftale kan der snart bestilles sprøjter til levering i 2015Af Erik Weinreich

Rammeaftaler gælder standard-modeller, så de enkelte beredskaber ikke behøver lave egne udbud eller kravspecifikationer. De nye aftaler vil blive grundlag for indkøb af 35-40 brandkøretøjer om året.

27

VAGTCENTRALERMaj 2014 · BRANDVÆSEN

skadeservicei s a n d h e d e n s ø j e b l i k

DØGNVAGT 7228 2819w w w.bygningskontrol .dk

DB-82x50.indd 1 13-01-2011 16:15:56

V agtcentraler for politi, brandvæsen

og ambulancer er først og frem-

mest livsvigtige værktøjer for det

operative beredskab. Kerneopgaven er at

formidle og støtte den bedst mulige indsats.

Brandvæsnets vagtcentral skal bl.a.:

• Disponere nærmeste, relevante indsatsenhed

• Støtte under fremkørsel med vejvisning m.m.

• Skaffe og formidle oplysninger om

hændelsen og stedet for hændelsen

• Tilkalde assistance

• Ved assistanceydelser, på baggrund

af den operative myndigheds beslut-

ninger, sikre at lokalområdet fortsat

har et beredskab, som i videst mulig

omfang lever op til kommunalbesty-

relsens besluttede serviceniveau og

tilkalde vagtberedskab evt. også fra

nabobrandvæsner

• Sikre situationsbillede til brug for den

operative beredskabsmyndighed og

samarbejdende myndigheder.

KOMMUNAL OPGAVEVagtcentraler bør under alle omstændig-

heder forankres ved de respektive, ope-

rative beredskabsmyndigheder, mener

beredskabschef Lars Hviid, Aarhus, og

henviser til, at sundhedsvæsenets AMK-

vagtcentraler netop drives af regionerne

– som myndighed – uanset hvis mate-

riel, de disponerer.

Beredskabsfagligt bør brandvæsnets

vagtcentraler derfor ligge i kommunalt regi.

STRUKTUREN FØRSTNetop fordi vagtcentraler er værktøj for

beredskabet, skal den nye struktur for

redningsberedskabet på plads, inden

man tager stilling til dækningsområder

for de operative vagtcentraler, og hvor-

dan de evt. skal indgå i nye samarbejder

med andre beredskabsmyndigheder.

Ligeledes skal der ved en reform tages

stilling til, hvordan de operative vagtcen-

traler skal bindes sammen, siger Lars Hviid.

DYRERE DRIFTDer ligger ingen besparelse gemt i en

sammenlægning af redningsberedska-

bernes operative vagtcentraler. Tværtimod.

Kommunerne vil næppe overlade deres

vagtcentraler for tekniske alarmer, ABA-

alarmer, tyverialarmer, nødkald m.v. til andre

– ud over fælleskommunale enheder. Kun vil

den positive synergi-effekt forsvinde, hvis

beredskabets del af opgaverne tages ud.

Sammenlægninger af de operative vagt-

centraler skal derfor alene ses som en

styrkelse af beredskabets robusthed.

Vagtcentraler er operativt værktøjVagtcentraler skal ses i sammenhæng med brand-væsnets nye struktur og bør ligge hos rette myndighedAf Erik Weinreich

Samarbejder om vagtcentraler er ikke et nyt fænomen. Tværtimod. Mange steder har kommuner fundet sammen i fællesskaber, der skal have overblik over ressourcer og sende de rigtige styrker af sted. Det gælder både i forhold til redningsberedskaber og i forhold til de mange andre opgaver, som vagtcentralerne har påtaget sig.

BRANDVÆSEN har set på muligheder rundt i landet. De kommende sider omtaler langt fra alle samarbejder, hverken de nuværende eller dem, der for-handles på et eller andet plan.

Falck har i mange år stået for det geografisk største samar-bejde og varetog tidligere også en væsentlig del af ambulance-opgaverne. Dem har regionerne nu overtaget, og i Nordjylland undersøger Falck nu muligheden for et nyt fællesskab sammen med Beredskabscenter Aalborg.

Oftest samarbejder naboer, men geografien er ikke længere så vigtig som tidligere, hvilket et samarbejde mellem Haderslev og Odense viser.

Vagtcentraler er et af emnerne, som Redningsberedskabets Struk- turudvalg har set nærmere på og vil komme med en indstilling.

PÅ KRYDS OG TVÆRS

VAGTCENTRALER BRANDVÆSEN · Maj 2014

28

- I princippet har vi to vagtcentraler: En

for brandvæsnet, der i snit håndterer

7-8 brande om dagen, og en for Aarhus

kommune, der på årsbasis modtager

titusindvis af opkald og alarmer.

- Når man taler om fælles vagtcentral

til disponering af brande, er der alene

tale om den første, og skal vi betale til

en sådan, vil det være en ren merudgift

for os. Hvorvidt det vil kunne mærkes

i det samlede arbejde, hvis vi lokalt ikke

skal tage os af brandene, ved vi ikke,

da centrale vagtcentralers opgavesæt

ikke er kendt pt. siger beredskabschef

Lars Hviid, Aarhus.

Aarhus Kommune har ingen planer om

at afgive den kommunale vagtcentral,

der spiller en central rolle for kommu-

nens robusthed og effektivisering af

alarmbehandlingen for så vidt angår

kommunens vagtcentralbehov.

SÅRBARHED - Aarhus har flere komplekse objek-

ter end de fleste andre kommuner,

og når vi virkelig har travlt, rykker vi

rundt på vores slukningstog eller til-

kalder slukningstog fra nabokommune,

nogle gange til egentlig indsats, andre

gange til standby. Det klarer vagtcen-

tralen ud fra en konkret vurdering

og beslutning fra den vagthavende

indsatsleder, der har det daglige ansvar

for, at vi lever op til vores serviceniveau

og ikke er for sårbare. Vagtcentralen er

altså et vigtigt støtteværktøj for den

operative myndighed, (vagthavende

indsatsleder).

- Vi har forskellige aftaler med nabo-

erne, og når et nabobrandvæsen rekvi-

rerer en drejestige eller et slukningstog,

er det også vores vagthavende indsats-

leder, der beslutter, hvilken enhed vi

sender – alt afhængig af opgavens art

– så assistance ydelsen kan leve op til

FÆLLES VAGTCENTRAL VIL VÆRE REN UDGIFTAf Erik Weinreich

Særlige objekter i Aarhus kræver konkrete vurde-ringer i forhold til sårbarhed. Store vagt-centraler til disponering af brand vil ikke være billigere, mener bered-skabschefen

Vagtcentralen hos Aarhus Brand-

væsen har døgnovervågning for

bl.a. tyverialarmer, elevatoralar-

mer, tryghedsalarmer og automa-

tiske brandalarmer (ABA).

Foto: Aarhus Brandvæsen.

VAGTCENTRALERMaj 2014 · BRANDVÆSEN

29

V agtcentralen hos Rudersdal

Hørsholm Brandvæsen har intet

med blå blink at gøre. Det er

alene en vagtcentral for brandvæsnets

to kommuner, og placeringen er først

og fremmest en praktisk beslutning.

Al disponering for de tre brandstationer

varetages af 112-alarmcentralen hos

Københavns Brandvæsen, i øvrigt uden

omkostninger for brandvæsnet. Vagt-

centralen kan dog følge med i de enkelte

udkald men blander sig ikke, forklarer

beredskabschef Jesper Djurhuus.

KOMMUNAL SERVICEBeslutningen om en døgnbemandet

vagtcentral er udtryk for den kommu-

nale service og en politisk målsætning

om, at ingen borger må ringe forgæ-

ves om et akut problem, eller for den

sags skyld henvende sig på anden

måde. Vagtcentralen har nemlig også

døgnåbent for personlige henvendelser.

Vagtcentralen klarer 300.000 eks-

peditioner om året, først og fremmest

alle former for nødkald og alarmer for

ældreområdet, samt vagttelefon og

teknikervagt for boligselskaber.

PRAKTISK PLACERINGEgentlig er det nærheden til hjælpemid-

deldepotet, der er vigtigst for vagt-

centralen, der således kan udlevere

hjælpemidler uden for normal arbejdstid.

Samtidig er depotet placeret på

selve brandstationen, og dets med-

arbejdere er deltidsbrandmænd for at

sikre hurtigt fremmøde ved alarmer.

Resultatet er, at vagtcentralen ligger

godt på brandstationen og drives af

brandvæsnet.

Ud over at tage sig af henvendelser

fra borgere døgnet rundt modtager

vagtcentralen i Nærum også hjemme-

plejens nødkald for Ballerup og

Helsingør kommuner, lige som den

er backup for nødkald til Ringsted og

Fredensborg kommuner, hvis et opkald

ikke umiddelbart bliver besvaret af

hjemmeplejen.

rekvirentens forventninger, og vi sam-

tidig i videst muligt omfang opretholder

beredskabet i Aarhus Kommune så tæt

på den politisk besluttede serviceniveau

som muligt.

- Hvis jeg skal afgive den umiddelbare

disponering af brandvæsnet, så gør jeg

det, men jeg skal hele tiden sikre mig,

at mit eget brandvæsen er bedst muligt,

siger Lars Hviid.

IKKE BILLIGERE- Man skal i hvert fald ikke samle dispo-

neringen af brand og redning på store

vagtcentraler for at spare penge på

selve vagtcentralydelsen. Hvorvidt der

kan opnås andre væsentlige besparelser

ved fri disponering o.lign, ved jeg ikke,

men jeg har dog umiddelbart svært ved

at se det. Man bør vel se på omkostnin-

gerne og de beredskabsmæssige fordele

og ulemper i de lande, vi med rette kan

sammenligne os med.

- Når alt kommer til alt, samlet set fra

kommunernes side, har vi i dag nok de

billigste løsninger.

- Skal det samles i andre enheder

er den optimale størrelse – rent ind-

satsmæssigt – for brandvæsnets

vagtcentraler nok politikredsene og

ikke 112-alarmcentralerne. Vi skal blot

anerkende, at fælles vagtcentraler bliver

dyrere end i dag.

- Også må kommunerne selv dispo-

nere de andre alarmer, siger Lars Hviid.

Den kommunale del af Aarhus Vagt-

central overvåger ABA brandalarmer,

nødkald, tryghedsalarmer, elevatoralar-

mer, tyverialarmer, videoovervågning

m.m. Mange af disse er indtægtsgivende

og er således med til at betale vagtcen-

tralens omkostninger.

Brandvæsnets vagtcentral tager sig ikke af brandbilerRudersdal og Hørsholm: Alarmcentralen disponerer brand og redning. Vagtcentralen tager sig at alarmer og nødkald for ældreområdetAf Erik Weinreich

13

55

5EK

STR

ÖM

tlf. 56 31 58 15 www.firetechnique.dk

HUSK. Kontakt Hauberg Technique A/S for et uforpligtende tilbud på opbygning/indretning af Indsatlederbil og HSE/HRE enheder, samt for tilbud på reparationer og renovering af

automobilsprøjter, tankvogne og Magirus stiger.

Se mere på vores hjemmeside

EKSTR

ÖM

14

57

9

VAGTCENTRALER BRANDVÆSEN · Maj 2014

30

D en døgnbemandede vagtcentral

i Silkeborg vil koste det samme,

uanset om den disponerer brand-

slukning eller ej. I dag er vagtcentralen

først og fremmest et kommunalt service-

center, der hjælper borgere og ansatte på

alle tider af døgnet – ikke mindst, når

resten af den kommunale forvaltning

har lukket.

Rent historisk hører vagtcentralen un-

der brandvæsnet, også budgetmæssigt,

men omkostningerne kunne såmænd

også ligge under borgerservice eller

andre afdelinger i kommunen, lyder det

fra koordinerende leder, beredskabsin-

spektør Knud Erik Vestergaard.

Når det er sagt, understreger han den

beredskabsmæssige fordel ved en kom-

munal vagtcentral, der har et grundigt

lokalkendskab, og især når vagtcen-

tralen som i Silkeborg samtidig passes

af uddannede brandfolk, der uden for

arbejdstid fortsat er deltidsbrandfolk:

- De har en bred, brandmæssig viden,

kender vores udstyr og ved, hvor det

findes. Det betyder, at vi udnytter vores

ressourcer bedst muligt.

KOMMUNALT SERVICENIVEAUDen kommunale vagtcentral er ensbe-

tydende med et højt serviceniveau for

borgere og medarbejdere døgnet rundt,

og i Silkeborg giver det god mening at

samle så mange aktiviteter som muligt

ét sted. Ud over ABA-brandalarmer,

kommunale tyverialarmer og backup for

nødkald er vagtcentralen uden for kon-

tortid forbindelsesled til den kommunale

organisation lige fra Entreprenørgård til

krisepsykolog.

Som eksempel på mangfoldigheden

i opgaver nævner Knud Erik Vesterga-

ard en misbruger fra Silkeborg, der en

weekend var endt i København og havde

brug for at blive hjulpet hjem. Her skabte

vagtcentralen forbindelse til en medar-

bejder, der kunne løse problemet.

Uden en fælles vagtcentral i kommunen

ville de øvrige kommunale afdelinger være

nødsaget til at etablere egne vagtordninger,

indkøbe nødvendige IT-værktøjer m.m. Alt

sammen uden den styrke, der ligger i én

koordinerende enhed med den fornødne

professionalisme og samlet IT-platform.

OPGAVER FOR ANDRESamtidig med opgaveløsning for Silke-

borg kommune betjener vagtcentralen

bl.a. brandalarmer for Brand og Redning

Herning udenfor normal arbejdstid samt

en del af Herning Kommunes tyveri- og

elevatoralarmer. Vagtcentralen er des-

uden bagvagt for nødkald i Ikast-Brande

og Fanø, samt telefonvagt for teknisk

service på regionshospitalet i Silkeborg.

Alt sammen er med til at give en for-

nuftig økonomi, og derfor vil driften af

vagtcentralen koste det samme, selv om

den brandmæssige disponering forsvinder.

De forskellige serviceydelser kan natur-

ligvis købes andre steder. Ja, og hvis flere

kommuner går sammen om en fælles vagt-

central, vil denne fortsat kunne udføre

de servicefunktioner, som efterspørges

lokalt, siger Knud Erik Vestergaard.

Fælles vagtcentral for brand giver ikke fuld besparelseDe andre serviceydelser på vagtcentralen i Silkeborg skal passes alligevelAf Erik Weinreich

Ud over det historiske i, at brand-væsnet har en vagtcentral, er det

også et praktisk samarbejde til glæde for mange.

31

VAGTCENTRALERMaj 2014 · BRANDVÆSEN

CAFS MOBILE – Eff ektiv. Selvstændig. Enkel.

Kontakt RK Brand & Teknik A/S for yderligere informationer.

▪ Indsatsklar indenfor få sekunder på grund af den enkle konstruktion og lave vægt ▪ Drives alene af de integrerede trykluftfl asker ▪ Overskuelig og simpel at vedligeholde ▪ Let at eftermontere i eksisterende køretøjer

▪ Uafhængig anvendelse med vand, skum eller CAFS-skum ▪ Forbedrer kastelængde/- højde med 30 %

www.rosenbauer.com, www.brandogteknik.dk

139246_Inserat_CAFS Mobile_185x130_dk.indd 1 11.06.13 16:28

P as på med for hurtige sammen-

lægninger til meget store vagt-

centraler, advarer beredskabschef

Kaj Petersen, Fredericia. En af modellerne,

der har været omtalt i forhold til en ny

beredskabsstruktur, har kun to vagtcen-

traler til at disponere al brand og redning

i Danmark, og Kaj Petersen vil da ikke

afvise, at det en dag kan blive løsningen.

Men det hele kan gå for hurtigt, og ved

en sammenlægning på én gang til to

mammut-vagtcentraler vil der blot op-

stå samme problemer som med Region

Hovedstadens 1813-telefon. Så vil det

være langt bedre med en sammenlæg-

ning i etaper og over en årrække. Det vil

give en langt højere sikkerhed, siger han.

Kaj Petersen forudser desuden, at

meget store vagtcentraler vil udligne

serviceniveauet, så forskellene mellem

kommunerne udviskes.

FLERE LØSNINGER PÅ NETTETLokalt i Trekantsområdet, hvor nu seks

kommuner – efter at Vejen er kommet

med – forhandler sammenlægning af

deres redningsberedskaber, er man

endnu ikke nået til emnet vagtcentral.

Her er meget store forskelle, og reelt

har kommunerne tilsammen to og en

halv vagtcentral.

Hvis et par mammut vagtcentraler

skal koncentrere sig om brandvæs-

nets kerneopgaver, kan Kaj Petersen

forestille sig, at kommunerne ikke over-

fører de øvrige opgaver, som i dag løses

på vagtcentralerne. En del af disse

øvrige opgaver inden for den kommu-

nale borgerservice vil med tiden kunne

klares med elektroniske løsninger på

internettet.

Der findes allerede netbaserede

løsninger i forhold til anmeldelse af

rotter og huller i vejen, og der kan

også komme tekniske løsninger, der

kan håndtere en stor del af nødkald til

hjemmeplejen, så vagtcentralen kun

bliver bagvagt, siger han.

En løsning med to mammut vagt-

centraler vil kunne få de konsekvenser,

at den kommunale service på andre

områder end brandvæsnets kerne-

område vil blive reduceret.

ADVARSEL MOD FOR HURTIGE ÆNDRINGER- Alvorlig risiko for fejl ved lyn-sammenlægninger af vagtcentralerAf Erik Weinreich

VAGTCENTRALER BRANDVÆSEN · Maj 2014

32

V agtcentralerne hos Roskilde

Brandvæsen og Næstved Brand

& Redning skal fremover være

backup for hinanden, men uden at

vagtcentralerne lægges sammen. De

vil fortsat være selvstændige med hver

deres opgaver, men begge parter kan nu

spare egen backup.

Samtidig giver samarbejdet en

driftssikkerhed, så de to vagtcentraler

kan ekspedere hinandens alarmer

ved spidsbelastninger, nedbrud, syg-

dom m.v. Uanset om det drejer sig om

nødkald eller en brandalarm vil hånd-

teringen foregå efter de driftsinstruk-

ser, som er valgt for den pågældende

kommune.

Samarbejdet har været undervejs

i et par år, og er nu ved at falde helt på

plads, efter at Roskilde har udskiftet sin

vagtcentral til samme IBS-system, som

Næstved har haft i mange år.

HUSK PERSONLIG SAMTALEDet nye samarbejde kommer i en tid,

hvor mere og mere foregår automatisk,

og hvor man skal huske ikke at glemme

den menneskelige kontakt, siger vicebe-

redskabschef Lars Robetje i Roskilde.

Mens disponering af førsteudrykning

til brand foregår rent automatisk, er

det ved fx en elevatoralarm vigtigt, at

personen, der kalder hjælp, får nogen at

tale med. Ligeledes ved nødkald, hvor

vagtcentralen fysisk kan svare borgeren,

hvis hjemmeplejen er optaget.

Kommunale vagtcentraler med for-

skellige opgaver er i øvrigt helt i tråd

med anbefalingen i Deloitte-rapporten

fra 2012 om indtægtsdrivende opgaver

til brandvæsnet, siger Lars Robetje og

fortsætter:

SYNERGIEN KAN FORSVINDE- Det giver rigtig god mening med kom-

munale vagtcentraler, der både tager sig

af brandalarmer, tyverialarmer, nødkald til

hjemmepleje og meget andet. Flere kom-

muner kan også med fordel have en fæl-

les, døgnbemandet vagtcentral, men man

skal passe meget på at centralisere til én

stor vagtcentral alene for den brandmæs-

sige del og så udlicitere resten. Samlet vil

det ikke give besparelser. Tværtimod.

- Vagtcentralens ressourcer udnyttes

langt bedre, når den håndterer flere typer

opgaver i et mindre geografisk område.

NETVÆRK FREM FOR SAMMENLÆGNINGBeredskabsinspektør Thomas Halskov,

der har ansvaret for vagtcentralen

i Næstved, tilføjer, at flere beredskaber

med fordel kan lave lignende backup-

løsninger for hinanden eller gå med

i Næstved-Roskilde samarbejdet – alt af-

hængig at, hvilket system, de benytter.

Det vil gøre de enkelte beredska-

ber mindre sårbare ved nedbrud eller

spidsbelastninger, de vil fortsat have

deres egen vagtcentral, bemandet eller

ubemandet), og så ligger der også en

besparelse i samarbejdet.

Næstved og Roskilde er backup for hinanden Vagtcentraler får større driftssikkerhed uden at afgive den lokale tilknytningAf Erik Weinreich

Næstveds døgnbemandede vagt-

central kan umiddelbart overtage

opgaver i Roskilde, hvis der skulle

blive behov for det.

33

VAGTCENTRALERMaj 2014 · BRANDVÆSEN

A larmcentralen for Storkø-

benhavn har i årevis kæm-

pet med pladsmangel på

Hovedbrandstationen i København,

men nu skal det være slut. Til næste

forår flytter alarmcentralen ind i helt

nye lokaler, der indrettes specielt til

formålet i Gearhallen på den gamle

F.L. Smidth-grund i Valby, fortæller

Niels Ole Blirup, der er projektchef hos

Københavns Brandvæsen.

Hele den øverste af hallens i dag tre

etager – i alt 2.100 kvm – skal frem-

over rumme alarmcentral, kommunal

vagtcentral for brandvæsen, social-

forvaltning og sundhedsforvaltningen,

samt den kommunale kommandocen-

tral, der i dag holder til på Enghavevej.

Det er her, den kommunale krisesty-

ring ved særlige hændelser foregår.

I alt bliver den nye alarm- og

vagtcentral arbejdsplads for 40-50

mennesker i dagtimerne, inklusiv

brandvæsnets tre områdeledere, ind-

satsledere og sundhedsforvaltningens

kriseledelse.

VAGTCENTRAL FOR 1,2 MIO.Alarmcentralen for Storkøbenhavn dri-

ves af Københavns og Frederiksberg

kommune i samarbejde med Staten,

og ud over at modtage 112-alarmop-

kald disponerer den som vagtcentral

alle udrykninger til brand og redning

i 20 kommuner i Storkøbenhavn med

Hørsholm som den nordlige grænse

og Vestegnskommunerne som grænse

mod vest. Samlet et område med

1,2 mio. mennesker – og i dagtimerne

yderligere mindst 200.000.

Førsteudrykningen klares som alle

andre steder ud fra picklisten, og

assistance med ekstra materiel vælges

i forhold til, at man ikke tømmer et

lokalområde helt. Medarbejderne

har et godt kendskab til materiellets

placering og kan desuden hurtigt få

et overblik i ressourcedatabasen for

Storkøbenhavn, der nu er udbygget til

at omfatte alle brandvæsner i Region

Hovedstaden.

I øjeblikket kan alarm- og vagt-

centralen se en del af køretøjernes

aktuelle placering på et elektronisk

kort, og resten kommer i Projekt SINE

Services, siger områdeleder Michael

Jonsen, der også er en af fem vagt-

holdsledere på alarmcentralen.

PLADS TIL LEDELSEEn større del af Brandvæsnets

administration og ledelse flytter lige-

ledes til Valby, bl.a. hele IT-afdelingen,

afdelingen for Beredskab og Sikker-

hed, samt brandvæsnets Operative

ledelse, herunder indsatsledere.

Inspektørvognene får således garager

i stueetagen.

ALT UNDER ÉT TAGKøbenhavns Kommune forventer en

synergieffekt ved at samle al over-

vågning i samme bygning. Ud over at

vagtcentralen modtager ABA-alarmer

for København og flere omegnskom-

muner, bliver bygningen kontrolcenter

for ca. 1.400 kommunale tyverialar-

mer og alle kommunens nødkalds-

anlæg. Ligeledes får den sociale døgn-

vagt hjemsted her.

Flere vil derfor også kunne benytte

de forskellige mødelokaler – blot med

det forbehold, at i hvert fald nogle af

lokalerne skal kunne rømmes hurtigt,

hvis den kommunale kriseledelse plud-

selig indkaldes i tilfælde af en større

hændelse.

De første af de nye brugere vil

kunne flytte ind til oktober, kom-

mandocentralen ventes færdig til

november, og selve alarmcentralen

først næste forår, når den tekniske

del er 100 % på plads. I den første

tid vil alarmcentralen køre parallelt

med den gamle på hovedbrandsta-

tionen, og denne beholdes i øvrigt

som backup.

Indretning af den nye alarm- og

vagtcentral betales af Københavns

Kommune, mens driften deles mellem

kommunen og Staten.

112 I KØBENHAVN FLYTTER TIL VALBY Endelig får alarmcentralen ordentlige lokaler. Vagtcentraler for brandvæsen, sundheds- og socialforvaltning kommer under samme tag som kommunens krisestyringslokaler, kommandocentral samt flere administrative funktioner så som Operativ ledelse, Beredskab og Sikkerhed, IT-afdelingen og sundhedsforvaltningens krisegruppeAf Erik Weinreich

Københavns Kommune forventer en synergieffekt ved at samle al overvågning i samme bygning

1. AFFUGTNINGSANLÆG

MUNTERS A/S Ryttermarken 4, 3520 Farum Tlf. 44 95 33 55 www.munters.dk info@munters.dk Effektiv affugtning af garager, depoter, slangetørringsrum

2. ALARM- OG MELDEUDSTYR

s BAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Services DANSK BRANDTEKNIK A.S. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dks KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dks LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk METORION MUSIC A/S Biblioteksvej 51 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 22 99 Fax 36 34 22 90 www.metorionmusic.dk Talevarslingsanlæg

3. ASPIRATIONSSYSTEMER

s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dks LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dks SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

4. BEREDSKABSKURSER

s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

5. BEREDSKABSPLANER

s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

6. BRANDANLÆG

s BAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Services KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dks LINDPRO A/S Bredskifte Allé 7 8210 Århus V. Tlf. 89 32 99 44 Fax 89 32 99 91s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

7. BRANDVÆSENETS MATERIEL OG UDSTYR

AC. MEJERIMASKINER Egevej 46, 9480 Løkken Tlf. 98 83 80 40 Mobil 24 25 30 38 www.ac-mejerimaskiner.dk RUSTFRIE VANDTANKVOGNE APOLLO BRANDMATERIEL Militærvej 17, 4700 Næstved Tlf. 38 40 21 10 Mobil 20 14 14 07 www.apollobrand.dk mail: li@apollobrand.dk AUTOTEC ApS Tangmosevej 97, 4600 Køge Tlf. 56 16 19 20 Fax 56 16 19 29 info@autotec.dk www.autotec.dk AVK INTERNATIONAL A/S Bizonvej 1, Skovby 8464 Galten. Tlf. 87 54 21 00 www.avkvalves.com sales@avk.dk Brandhaner og ventiler i duktilt støbejern. CONDOR INTERNATIONAL CLOTHING A/S Holmekrogen 10, 2830 Virum Tlf. 70 27 40 30 sales@condorint.com Henning Hansen www.condorint.com

DANSK UNIFORM / WENAAS112 Hammeren 20, 6800 Varde. Tlf. 76 54 00 00 salg@danskuniform.dk www.danskuniform.dk Alt I uniform- og indsats- beklædning. DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00 Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.dks FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk GKV BRANDMATERIEL Gråsten Karosseriværksted ApS Kong Valdemarsvej 15 9600 Aars Tlf. 40 43 20 68 Fax 98 62 39 88 www.gkv.dk, fg@gkv.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: Tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 Middelfart: Tlf. 66 14 50 09 Fax 65 91 60 40 Totalleverandør – egne agenturer og produkters LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk PROCURATOR A/S Fire & Rescue Stærevej 2, 6705 Esbjerg Tlf. 76 11 50 00 Fax 76 11 50 01 www.procurator.dk Røgdykkersæt, branddragter, uniformer, faldsikring, højderedningsudstyr samt alt i personligt sikkerhedsudstyr

8. DØRLUKNINGSANLÆG OG PORTAUTOMATIK

s BAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Services FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 Salg - montering - service

9. EKSPLOSIONSFOREBYG-GELSE OG EKSPLOSIONS-

SIKRING

DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00 Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.dk KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk

10. FORURENINGS-BEKÆMPELSES-MATERIEL

s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk LD HANDEL & MILJØ A/S www.ldhandel.dk info@ldhandel.dk Ferrarivej 16, 7100 Vejle Tlf: +45 76 49 85 00 Fax: +45 75 85 84 86. Alt i forureningsbekæmpelses- materiel til lands og til vands. Flydespærre, granulater, olie- skimmer, brandskum mm. Markedets bredeste program. Mulighed for levering døgnet rundt.

11. HÅNDILDSLUKKERE, SALG OG OPSÆTNING

BRANDSIKRING DANMARK Hjørringvej 68, 9700 Brønderslev Tlf. 98 19 10 34 info@brandsikringdanmark.dk www.brandsikringdanmark.dk = DS = godkendt værksted.s DANSK BRANDTEKNIK A.S. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk = DS = godkendt værksteds FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09 fax 65 91 60 40 Egne produkter – salg og service = DS = godkendt værksted

HVEM SÆLGER . . . BRANDVÆSEN · Maj 2014

34

s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dks REDNINGS-RINGEN Industrivej 51, 7620 Lemvig Tlf. 97 82 04 11 = DS = godkendt værksted

12. MARITIMT SIKKERHEDSUDSTYR

s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk PRO-SAFE A/S Møllevangen 60, 4220 Korsør www.Pro-safe.dk Tlf. 32 95 28 78 Fax. 32 95 28 79 Gummi/RIB både, påhængs- motorer, Coltri kompressorer, Propguard beskyttere, Safety hjelme med indbygget radio kommunikation - Tag en snak med os om sikkerhed til søs! UNI-SAFE A/S Amager Strandvej 122 2300 Kbh. S. Tlf. 32 58 16 15 Fax 32 58 13 30 e-mail: info@unisafe.dk www.unisafe.dk Redningsdragter og -veste, gum- mibåde og påhængsmotorer. Egne serviceværksteder.

13. PUMPER

GRINDEX PUMPER, ELMODAN A/S Militærvej 17, 4700 Næstved Tlf. 70 23 20 07 Mobil 20 14 14 07 www.elmodan.dk li@elmodan.dk ATLAS COPCO CONSTRUCTION TECHNIQUE SCANDINAVIA Frank Christiansen Tlf. 40 570 416 www.atlasocopco.dk

14. RADIO-/KOMMUNIKA-TIONSUDSTYR

IHM P/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31 Fax 39 66 14 45

MØRKEDAL TELECOM A/S Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12 Fax 59 44 23 12 www.morkedal.dk Swissphone distributør i Danmark Totalleverandør af Swissphone digitale alarmeringssystemer, mobil-pc’er, navigations- systemer, 112 stations- printere, tale- & hjelmgarni- ture for Tetra radioer, alarmmodtagere RADIOCOM DANMARK A/S Baldersbækvej 31, 2635 Ishøj Tlf. 43 74 44 60 www.radiocom.dk salg@radiocom.dk Løsninger/tilbehør til SINE radioer. Trådløse link. Netværksdækning. Pagere. Navigations løsninger. Service. SWISSPHONE DANMARK A/S Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12 Fax 59 44 23 12 www.swissphone.dk Swissphone alarmerings- systemer ZENITEL DENMARK A/S Park Allé 350 A, 2605 Brøndby Tlf. 43 43 74 11 Fax 43 43 75 22 www.zenitel.dk Radioudstyr. Applikationer. Rådgivning. Uddannelse. 24x7 service.

15. RÅDGIVENDE FIRMAER

s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

16. SIKRINGSSKILTE

s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: Tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

17. STATIONÆRE SLUKNINGSANLÆG

s BRØNDUM A/S 8361 Haselager, Elmegårdsvej 32 Tlf. 87 46 41 33 8800 Viborg, Falkevej 14 Tlf. 86 62 36 66 4100 Ringsted, Sleipnersvej 4 Tlf. 57 61 63 00

s DANSK BRANDTEKNIK A.S. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk DANSPRINKLER ApS Kongevejen 420, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 nb@dansprinkler.dks FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dks LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dks SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

18. TOTAL RENOVERING AF SEKUNDÆRSKADER

AREPA DANMARK A/S Mads Clausensvej 12 8600 Silkeborg Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt) www.arepa.dk Karlslunde-afdeling: tlf. 46 15 16 66 DANSK BYGNINGS- KONTROL A/S Tlf. 7228 2818 Afdelinger i Hvidovre, Hillerød, Ringsted, Aalborg, Risskov, Struer, Holsted, Fredericia og Langeskov. DØGNVAGT 7228 2819 POLYGON Skadebegrænsning og fugtteknik 24 timers vagtcentral 70 11 00 44 www.polygon.dk info@polygon.dk SSG A/S Knapholm 6, 2730 Herlev Landsdækkende døgnvagt Tlf. 70 15 38 00 www.ssg.dk

19. TRYKFLASKER

SAFER SCANDINAVIA Vagtelvænget 10 2600 Glostrup Tlf. 31 45 00 53 www.trykflasker.dk mmo@safercylinders.dk 4. generations trykflasker Model: SAFER® 6.8L - 2.8kg - 300 bar - NLL

20. VAGTCENTRALER

IHM P/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31 Fax 39 66 14 45s INNOVATIVE BUSINESS SOFTWARE A/S Landemærket 10, 6. sal 1119 København K Tlf. 33 73 40 00 www.innovative.dk info@innovative.dk INTERGRAPH DANMARK Hørkær 12A, 2730 Herlev Tlf. 36 19 20 90 Fax 36 19 20 01 www.intergraph.dk info-denmark@ingr.com

21. VANDFYLDTE SLANGEVINDER

s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 fax 33 31 31 17 Eget agentur – LINDE-btk slangeskabe – godkendtes LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

22. VANDTÅGE SLUKNINGSANLÆG

s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 Info@kidde-danmark.dk NOVENCO XFLOW® Wilhelmsen Technical Solutions A/S Rugvænget 6 4100 Ringsted Tlf: 70 12 07 00 www.novenco-ff.com s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

HVEM SÆLGER . . .Maj 2014 · BRANDVÆSEN

35

s M

ed

lem

af

Sik

ke

rhe

dsb

ran

che

n

TEGN EN OPTAGELSE UNDER

“HVEM SÆLGER ...”Ring til:

Ekström Annonce Servicepå tlf. 44 44 77 47

Skadeservice i særklasse

Om SSG A/S

SSG A/S er førende specia list inden for facility- og skadeservice. Vi er grundlagt i 1993, og er i dag en af markedets dygtigste til at vedlige-holde bygnings aktiver, forebygge og minimere skader samt redde værdier.

Vores markante succes skyldes evnen til at kombi nere menneske-lige og hånd værksmæssige dyder med effektive processer og inno-va tive systemer, der giver vores kunder klar besked samt tids- og ressourcebesparelse.

Hos os er det de små ting der gør den store forskel. Det har givet os branchens bedste renommé, og beviser at det knivskarpe fokus på høj kvalitet og unik kundeservice, sikret af dygtige medarbejdere med den rette indstilling, betaler sig.

Døgnbemandet vagtcentral 24/7

70 15 38 00www.ssg.dk

Al henvendelse: Larsen & Partnere, Juliesmindevej 8, 4180 Sorø, fkb@fkbnet.dk, Tlf. 5782 0203

Maskinel Magasinpost ID-nr. 42249