Baggrund og metode til analYSe aF VeJle, BØrKoP, egtVed, giVe og Jelling

bilag

Side 2 | BYerne i VeJle Kommune

bymiljø

Formål og undersøgelsesmetodeFormålet har været at danne et overblik over byernes visuelle kvalitet og æstetiske fremtræden. Det vil sige, at arkitektur, byrum, bybilleder og landskabssammenhænge har været fremtrædende parametre i undersøgelsen.

Undersøgelsesmetoden er udviklet og gennemført af Cowi, og er baseret på kortstudier og en summarisk besigtigelse af byerne. Kortlæsningen har taget ud-gangspunkt i studier af byernes udvikling ved hjælp af høje målebordsblade (1862-1899), lave målebordsblade (1928-1945) samt nyere 4-cm kort. På baggrund af den kortbaserede viden er byerne efterfølgende besigtiget med en gennemsnitlig besøgstid per by på 2-4 timer. Metoden kan bedst karakteriseres som en screening, idet den afsatte tid nødvendigvis indebærer, at ikke alle steder i byerne er besøgt, og at ikke alle besøgte steder er lige detaljeret gennemgået. Usikkerhederne ved me-toden antages imidlertid at være relativt jævnt fordelt på alle byer. På de anførte betingelser forekommer undersø-gelsesresultatet både sandsynligt og i det store og hele dækkende.

Ved besigtigelsen er der lavet en række fotooptagelser og foretaget en vurdering på baggrund af følgende emner:

- By og land - Bymidten - Kulturmiljøer - Boligområder - Erhvervsområder - Hovedindfaldsveje - Karakterskabende elementer

Vurderingen har resulteret i en værdiansættelse med udgangspunkt i en værdiskala på 5, hvor 5 er den højeste værdi og 1 er den laveste. Det er imidlertid altid farligt med sådanne ukommenterede karakterer, fordi de giver indtryk af en endegyldig stillingtagen. Der er imidlertid altid tale om en statusopgørelse på et givet tidspunkt. En status som meget vel kan tage sig anderledes ud in-denfor en ganske kort årrække. Værdiansættelsen måler således ikke den lokale dynamik, herunder den politiske vilje og økonomiske aktivitet.

Undersøgelsen er gennemført i et samlet forløb henover sommeren 2009. Der er således ingen væsentlige for-skydninger i undersøgelsestidspunkterne for de enkelte byer. Samlet set afdækker undersøgelsen byernes øje-blikkelige styrker og svagheder, men også deres poten-tialer og muligheder.

Undersøgelsens temaerDe enkelte undersøgelsestemaer er specificeret i en række delemner som anført herunder.

By og land omfatter således delemnerne: Beliggenhed, særlige landskabskvaliteter, symbiose mellem by og land samt bykanter og landmarks.

Bymidten omfatter delemnerne, bilfri gader og pladser, byrum, parker og landskabsrum, spændende butik-ker, spise- og mødesteder, enkeltstående bygninger af arkitektonisk og kulturhistorisk interesse samt træer og beplantning.

Kulturmiljøer omfatter byområder, bebyggelser eller enkeltstående bygninger af kulturhistorisk betydning.

Boligområder omfatter delemnerne, indretning, grønne fællesområder, træer og beplantning, arkitektonisk kvali-tet og landskabelig kvalitet.

Erhvervsområder omfatter vejadgang for fragt og trans-port, konfliktfri lokalisering i forhold til boligområder, træer og beplantning, arkitektonisk kvalitet og landska-belige kvalitet.

Hovedindfaldsveje omfatter landskabelig og rumlig kvalitet, overskuelighed og orientering samt træer og beplantning.

Endelig er der foretaget en vurdering af karakterska-bende elementer med følgende delemner, enkeltstående bygningsanlæg eller monumenter, karakteristiske og sammenhængende bymiljøer, spændende og attraktive bymidte, kulturhistoriske miljøer og landskabelige kvali-teter.

Jobmuligheder

ArbejdspladserAntallet af arbejdspladser er fastlagt på grundlag af dataudtræk fra CVR-registret (det Centrale Virksomheds-Register). Der er anvendt CVR-data fra første kvartal 2008, for ikke at vise et unaturligt negativt øjebliksbil-lede. Det væsentligste formål med delanalysen har dog været at måle forskellen i niveauerne mellem oplandene, snarere end de konkrete tal i sig selv.

I denne analyse er der benyttet oplysningen ’antal årsværk’ for virksomhederne. Dette er gjort dels for at sikre overenstemmelse med Region Syddanmarks andre analyser på området, og dels for at give et billede af det samlede antal tilgængelige fuldtidsstillinger.

Bilag 1: metode (VeJle BY)

BYerne i VeJle Kommune | Side 3

ArbejdskraftoplandeMed udgangspunkt i Vejle og de seks øvrige større byer i Region Syddanmark er der udarbejdet en kortlægning af, hvor stort et opland, som kan nås indenfor en halv og en hel times transport hhv. i bil og med kollektiv transport.

Arbejdskraftopland med bilDet tilgængelige opland (tidszonen) for hver by er fast-lagt ud fra en GIS baseret netværksanalyse af vejnettet ud fra forudsætninger om vejtyper og gennemsnitsha-stigheder på disse. Udgangspunktet er en rejsetid på hhv. 1/2 og en hel time fra – i princippet – den ydre byafgræns-ning. Processen er dog forsimplet ved at vælge et center-punkt i byen. For de mindre byer vurderes dette at give et rimeligt retvisende billede også for den ydre afgræns-ning af byen, men for de største byer bliver bypolygo-nerne så store, at der er tillagt et antal minutter for at afspejle tidszonen fra den ydre byafgrænsning. Tillægget for Odense er sat til 10 min. mens det for øvrige byer er sat til 5 min.

Det bemærkes, at det ikke har været muligt at beregne arbejdskraftoplande over den dansk-tyske landegrænse. Det betyder, at det beregnede opland for en række byers vedkommende er mindre end det reelle opland.

Arbejdskraftopland med kollektiv trafikDet tilgængelige opland for hver by er fastlagt ved en detailanalyse af tilgængeligheden med kollektiv trafik fra udvalgte punkter i alle de relevante byer. Der er udvalgt ét udgangspunkt i hver by, analogt med metodikken for bilrejse-oplandene. For kollektiv trafik analysen er der er i alle tilfælde valgt konkrete stoppe-steder/stationer. De i alt syv målpunkter er valgt, så de i hver by repræsenterer et af de hyppigst benyttede stop-pesteder/stationer, hvilket primært vil være en station el-ler en stor busterminal. Søgeområdet - dvs. det område, hvorfra rejsetiden til de syv punkter beregnes - omfatter alle stoppesteder med Rejseplan-data i hele Region Syd-danmarks område.

Analyseteknisk anvendes automatiske opslag i Rejsepla-nen.dk, som principielt omfatter alle faste stoppesteder, dvs. inklusive stop på bybusser og åbne lokalruter. Til brug for den foreliggende analyse er det valgt at bereg-ne rejsetiden til målpunkterne med et ønsket ankomst-tidspunkt kl. ca. 8.00 på en hverdagsmorgen (torsdag d. 2. juli 2009), idet programmet finder korteste rejsetid blandt de tre ankomster, der ligger tættest det ønskede tidspunkt.

Uddannelse

UddannelsesstederRegion Syddanmark har foretaget et udtræk af uddan-nelsestilbudene i de syv byer fra Undervisningsministe-riets hjemmeside ”Uddannelsesguiden” (www.ug.dk). Uddannelserne er overordnet fordelt på fire uddannel-sestyper: Lang videregående uddannelse (LVU), mellem videregående uddannelse (MVU), Kort videregående uddannelse (KVU) samt Ungdomsuddannelse (UUD).

Side 4 | BYerne i VeJle Kommune

Efterspørgslen efter byerneBefolkningsudvikling og ejendomspriser er opdelt på kategorierne høj (15 højeste), medium (de næste 15) og lav (de 15 laveste). Byrollen som bosætningsby er angivet ved den højest opnåede kategori for de to paramatre.

befolkningsudviklingBefolkningsudviklingen i perioden 2006-2010 begge in-klusive er hentet fra Danmarks Statistik, Statistikbanken (BEF4), der opgør befolkningen pr. 1. januar de pågæl-dende år.

EjendomsværdierDen gennemsnitlige ejendomsværdi for parcelhuse er be-regnet på basis af GIS (Geografisk Informations System) for et udtræk pr. 1. juli 2010 fra Statens salgs- og vurde-ringsregister.

Tilgængelighed

Tilgængelighed til arbejdspladser (arbejdspladspoten-tiale)Det tilgængelige opland (tidszonen) med personbil fra et centerpunkt i hver af de 45 analyserede byer er fastlagt ud fra en GIS baseret netværksanalyse af vejnettet ud fra forudsætninger om vejtyper og gennemsnitshastigheder på disse. Oplandene er beregnet for en rejsetid på hhv. 30 og 60 minutter.

Inden for disse oplande er det muligt at sætte tal på an-tallet af arbejdspladser - arbejdspladspotentialet. Antallet af arbejdspladser er fastlagt på grundlag af dataudtræk fra CVR-registret (det Centrale Virksomheds-Register) pr. 2. halvår 2009. På grund af bl.a. datafor-skelle indgår arbejdspladser i Tyskland ikke i analysen. Det betyder, at jobmulighederne for byer, der har under en times rejsetid til den tyske grænse er undervurderet.

Tilgængelighed til uddannelsestilbudRejsetiderne er baseret på udtræk fra rejseplanen.dk med undtagelse af rejser hvor udgangspunkt og destina-tion er under 5 km i netværksafstand. Dette skyldes dels en pragmatisk antagelse af at unge mennesker foretræk-ker at cykle hvis afstanden er under 5 km, frem for at indpasse sig efter kollektiv trafik.

Rejsetiden er = Tidsrummet mellem afgangstiden fra adresse til ankomsttiden ved uddannelsesstedet + vente-tid indtil kl. 8:00 eller 8:30 afhængig af hvilken ventetid der er kortest.

Rejser der er tættere på uddannelsesstedet end 5 km er

ikke slået op på rejseplanen. I stedet er der udregnet en rejsetid med hastighed på 16 km/t (Anslået cykelhastig-hed). Afstanden er netværksafstand (veje), dog uden mulighed for færdsel på motorvej.

De udtrukne rejser er med ankomsttid en hverdag kl. 8:00 og kl. 8:30.

Hvis rejseplanen ikke kan finde en rejsemulighed for en specifik adresse, sættes rejsetiden til 180 minutter.

Tilgængelighed til større byers tilbudPå samme måde som ovenfor beskrevet er beregnet tids-zoner på 30 hhv. 60 min. med personbil fra bygrænsen af byer med over 30.000 indbyggere. Det drejer sig konkret om Herning, Silkeborg, Århus, Horsens, Vejle, Fredericia, Kolding, Esbjerg, Odense og Slagelse.

Herefter er for hver af de 45 analyserede byer optalt antallet af større byer der kan nås inden for 30 min. og hvor mange der yderligere kan nås inden for 1 time.

byens arbejdspladser

arbejdspladsbalancerArbejdspladsbalancen viser relationen mellem lokale arbejdspladser og den lokale arbejdsstyrke målt ved an-tallet af 25-64 årige. Ved en værdi på mere end 1 peger den på, at byen har en stærk oplandseffekt i forholds til pendling. Lave værdier udtrykker omvendt at der pri-mært er tale om en bosætningsby.

Beregningen sker ved, at der på samme måde som oven-for nævnt foretages et udtræk fra CVR registret inden for hver bys afgrænsning plus 250 m buffer. Herigen-nem er det muligt at beregne antallet af arbejdspladser (årsværk) i byen.

Hvad angår antal indbyggere 25-64 år henvises til be-skrivelsen i afsnittet om byernes indbyggere neden for.

De udprægede erhvervsbyer er angivet som de 15 byer, hvor arbejdspladsbalancen er højeste, erhvervsbyerne er de 15 næste, mens de svage erhvervsbyer er de 15 byer med den mindste arbejdspladsbalance.

SårbarhedPå basis af CVR udtrækket er sårbarheden udtrykt som den andel af byens arbejdspladser, som findes på den største virksomhed i byen - hvadenten der er tale om en privat eller en offentlig virksomhed.

Bilag 2: metode (loKalBYer)

BYerne i VeJle Kommune | Side 5

byens servicetilbud

DetailhandelAntal ansatte i butikker med fuldt dagligvare-sortiment afspejler om lokalsamfundet kan honorere et generelt behov hos indbyggerne for dagligvarehandel. Som mål for udbudet opgøres ud fra CVR udtræk (2. halvår 2009) antal årsværk inden for byafgrænsningen (brancheko-derne 47.11.10 - 47.11.30 – Dansk Branchekode 2007). Antal ansatte i specialbutikker, som f.eks. grønthand-ler, slagter, tøjbutik og boghandel, afspejler bredden i butiks¬udbuddet. Antal årsværk opgøres som ovenfor (branche¬koderne 47.2, 47.4 - 47.7 - Dansk Branchekode 2007). Det bemærkes, at større byggemarkeder/wtrælasthand-ler samt apoteker ikke er medtaget i opgørelsen. Den samlede vurdering af rollen som handelsby er frem-kommet som følger: • Handelsbyer: 65 eller flere årsværk i alt samt en spe-cialbutikandel på over 25 %. • Dagligvarebyer: Under 37 årsværk i alt. • Svage handelsbyer: Omfatter øvrige kombinationer.

børn og ungeTilstedeværelse af børnepasningstilbud som vuggestuer, børnehaver og aldersintegrerede daginstitutuioner samt tilstedeværelsen af folkeskoler med overbygning er kort-lagt på baggrund af kommunernes hjemmesider og CVR udtræk pr. ca. medio 2010.

SundhedstilbudTilstedeværelsen af basale sundhedstilbud o.l. som læge, tandlæge, fysioterapi og plejecentre er kortlagt på bag-grund af søgninger på Eniro, Krak, De gule sider, kommu-nernes hjemmesider og CVR udtræk pr. ca. medio 2010.

byens omgivelserI mange undersøgelser peges der på betydningen af rekreativ natur for folks bopræferencer. Øverst i priorite-ringen er kyst og strand og skov er næstbedst. Herefter kommer øvrig rekreativ natur. Vigtigt for værdien af den rekreative natur er nærheden og her er valgt 3 km som afstand svarende til 40 min. gang eller 10 min. cykling.

Kyst og strandHer opdeles byerne som følger: • Kystbyer (beliggende umiddelbart ned til kysten).• Kystnære byer (byer nærmere end 3 km fra kysten, men ikke umiddelbart ned til kysten).• Øvrige byer (beliggenhed over 3 km fra kysten). SkovFor hver by beregnes hvor stor en andel af arealet inden

for analyseområder der er skov. Skovtemaet fra Top10dk (KMS) anvendes.

Øvrig naturFor hver by beregnes hvor stor en andel af arealet inden for analyseområdet der har karakter af beskyttet natur. Ved beskyttet natur forstås araler omfattet af Naturbe-skyttelseslovens §3). Kilde: Miljøportalen.

byens indbyggere

Aldersgrupper: befolkning pr. primo 2010 fordelt på aldersgrupperne 0-5 år, 6-16 år, 17-24 år, 25-39 år, 40-64 år og 65 år +. Kilde: CPR.

Uddannelse, indkomst og husstandstyper er belyst på baggrund af et særudtræk fra Danmarks Statistik for de enkelte byer.

Uddannelse: 15+ årige befolkning pr. 1.1.2010 fordelt efter højeste fuldførte uddannelse.

Indkomst: Husstandsindkomst pr. 1.1.2009

Husstandstyper: Husstande pr. 1.1.2010 fordelt på enlige uden børn, enlige med børn, par uden børn, par med børn, andre.

De fire parametre giver et indtryk af byernes indbyggere som ressourcebase for byernes udviklingsmuligheder. Antagelsen er, at det alt andet lige er en fordel for en by:

• Jo bedre uddannede borgerne er• Jo højere indkomstniveauet blandt borgerne er• Jo ”yngre” byen er og• Jo højere andelen af familier, herunder børnefami-

lier, er

Der er andre inbyggerbårne ressourcer, som er vigtige. Men de er ikke umiddelbart mulige at måle.

De fire analyserede parametre er:

• Højeste uddannelse: Grundskole (incl. uoplyst). 15 laveste grøn, næste 15 orange, sidste 15 blå.

• Husstandsindkomst. 15 højeste grøn, næste 15 orange, laveste 15 blå.

• Andel 65+ årige. 15 laveste grøn, næste 15 orange, 15 højeste blå.

• Andel husstande med enlige u/børn: 15 laveste grøn, næste 15 orange, 15 højeste blå.

Side 6 | BYerne i VeJle Kommune

I Conzoom data fra Geomatic a/s er befolkningen opdelt i otte overordnede livsstilsgrupper:

A. Boligejere med overskud: Gruppen udgør en gruppe relativt velhavende mennesker god indkomst og/eller formue, med solide jobs og et fornuftigt uddannelsesni-veau. Bor altovervejende i enfamiliehuse, som ejes.

B. Komfort og hygge: Dette er en bred og sammensat gruppe bestående primært af familier med børn. Boligty-pen er et ejet enfamiliehus, og indkomst, beskæftigelse og uddannelse kan bedst beskrives som ‘middel’.

C. Livet på gården: Livet på gården omfatter både egentlige landmænd og udflyttere til landbrugsejendom-me. Gruppen indeholder også et mindre mere bypræget segment. Gruppen adskiller sig dog mest ved placeringen primært på landet, samt en høj andel selvstændige.

D. Velhavere: Velhavere dækker over nogle af landets mest velhavende husstande og familier. Uddannelsesni-

veauet er højt og beskæftigelsen god, ligesom indkom-sten og formuen er det.

E. Fællesskab: Denne gruppe udgøres af forskellige boliggrupper i lejligheder og række-/kædehuse, som i høj grad er offentlig leje. I gruppen er en del arbejdsløse og førtidspensionister.

F. Storbyliv: Aldersgruppen 23-29 år er meget velre-præsenteret i denne gruppe, son bor i etagebolig eller flerfamiliehus, som enten er andel eller er lejet. Denne gruppe går meget ud.

G. Seniorer: Gruppen er i vidt omfang defineret af sin alder, men er derudover forholdsvis sammensat. Man bor i række-/kædehus, eller på plejehjem.

H. Unge på vej: Unge på vej bor på kollegier, værelser eller ungdomslejligheder af en overskuelig størrelse. Ind-komsten og formuen er lille, og uddannelse fylder meget.

Bilag 3: liVSStilSgruPPer

BYerne i VeJle Kommune | Side 7

Regional Udvikling / Strategi & AnalyseDamhaven 127100 Vejle

BYerne i VeJle Kommuneen analYSe aF VeJle, BØrKoP, egtVed, giVe og Jelling

Baggrund og analYSe Fra region SYddanmarK