FORELØBIG EVALUERING AF

BYDELSMØDREPROJEKTET I RANDERS

BYDELSMØDREPROJEKT

2

3

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. INDLEDNING 4

EVALUERINGSMETODE 5

SUCCESKRITERIEROGFORMÅLMEDPROJEKTET 5

MÅLGRUPPEN 6-7

2. PROJEKTFORLØBET 8

OPSTART,RESEARCHOGREKRUTTERINGSFASEN 8-9

UNDERVISNINGSFORLØBET 9-10

DETOPSØGENDEARBEJDE 10-11

3. PROJEKTETSFORELØBIGEEFFEKTEROGRESULTATER 12

BYDELSMØDRENESUDBYTTEAFUNDERVISNINGEN 12-13

EFFEKTENAFPROJEKTETFORDEENKELTEBYDELSMØDRE 13-14

FORELØBIGERESULTATERAFDETOPSØGENDEARBEJDE 15-16

UDVIKLINGSPERSPEKTIVER 16-17

4. ANBEFALINGER 18-19

4

1.INDLEDNINGMange undersøgelser viser, at hvis mødre med anden etnisk baggrund er velintegrerede og aktive i samfundet, klarer børnene

sig også bedre. Derfor er der i mange udsatte boligområder i danske byer startet integrationsprojekter, hvor etniske minoritetsk-

vinder bliver uddannet til bydelsmødre. Kvinderne lærer om det danske samfund, får styrket deres netværk, og hjælper andre

kvinder med samme etniske baggrund.

Ideen til ‘Bydelsmødreprojekterne’ stammer fra bydelen Neukølln i Berlin, hvor omkring halvdelen af beboerne har anden etnisk

baggrund. Siden 2004 er der blevet uddannet kvinder med anden etnisk baggrund i bydelen, som arbejder som brobyggere

mellem det tyske samfund og familier med samme etniske minoritetsbaggrund. Projektet er blevet en stor succes i Berlin og har

nu bredt sig til Danmark, hvor der siden 2008 er startet ’Bydelsmødreprojekter’ i flere større danske byer.1

I ‘Bydelsmødreprojekterne’ får mødre i udsatte boligområder en uddannelse, hvor de undervises i regler og rettigheder i det dan-

ske samfund, børns udvikling, motion, kost, misbrug og vold i familien, daginstitutioner, det danske uddannelsessystem, lokal-

området og andre emner. Efter uddannelsesforløbet foretager bydelsmødrene opsøgende arbejde, hvor de hjælper andre mødre

og familier med samme etniske baggrund med råd og vejledning på deres modersmål. ’Bydelsmødreprojekterne’ bruger en res-

sourcebaseret tilgang, hvor udgangspunktet er, at kvinderne på forhånd har en masse ressourcer, viden, evner og muligheder,

som de kan bruge og få styrket gennem projektet.

Dette er en evaluering af ’Bydelsmødreprojektet’ i Randers Nordby. ’Bydelsmødreprojektet’ er støttet med midler fra Integrations-

ministeriets kvindepulje og medfinansieres af boligorganisationen Møllevænget og Storgården. ’Bydelsmødreprojektet’ i Randers

kører i en to års periode fra februar 2009 til slutningen af december 2010, og fordi projektet derfor ikke er afsluttet i skrivende

stund (august 2010), er dette en foreløbig evaluering af det første halvandet år projektet har kørt. Den afsluttende evaluering

foretages efter projektets afslutning.2

’Bydelsmødreprojektet’ arbejder tæt sammen med et andet integrationsprojekt i Randers, som hedder ’Kvinder i Forening’. Pro-

jekt ’Kvinder i Forening’ kører i samme tidsperiode som ’Bydelsmødreprojektet’, og har som formål at oprette foreninger for etni-

ske minoritetskvinder. Projektlederen af ‘Kvinder i Forening’ bor selv i Jennumparken og har derfor stor viden og et stort netværk

i området. De to projektledere har haft et tæt samarbejde omkring undervisningen, rekrutteringen af kvinderne, metoderne til

projektarbejdet og det opsøgende arbejde. Derfor anbefales det også at læse evalueringen af ‘Kvinder i Forening’, som er udar-

bejdet samtidig med denne evaluering.3 Desuden anbefales det at læse den samlede evaluering af alle ‘Bydelsmødreprojekterne’

i Danmark, som er udarbejdet af Center for Boligsocial Udvikling i maj 2010.4

Denne foreløbige evaluering har tre hovedformål: For det første ser evalueringen på de metoder og processer, der foreløbig er

blevet brugt i projektforløbet, og om projektet har forløbet efter planen. For det andet ser evalueringen på, hvilke resultater og

effekter projektet indtil videre har haft for de enkelte bydelsmødre. For det tredje ser evalueringen på de foreløbige resultater og

effekter, som er opnået gennem det det opsøgende arbejde.

Resten af dette første indledende kapitel handler om evalueringsmetoden, projektets formål og succeskriterier samt målgrup-

pen for projektet. Kapitel 2 beskriver og diskuterer projektforløbets forskellige faser og de anvendte metoder. I kapitel 3 ses på

projektets foreløbige resultater og effekter og i kapitel 4 gives til sidst en række anbefalinger.

1 Læs mere på Integrationsministeriets hjemmeside: http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Integration/by_og_bolig/bydelsmoedre/bydelsmoedre.htm2 Projekt ’Bydelsmødre’ i Randers har følgende hjemmeside: http://www.bydelsmoedre.dk.3 Foreløbig evaluering af Kvinder i Forening’, Bysekretariatet, Randers, august 2010.

5

EvalueringsmetodeTil evalueringen er der benyttet kvalitative interviews og fokusgrupper, da målgruppen af bydels-

mødre er en mindre gruppe. Der er foretaget to fokusgruppeinterviews med bydelsmødrene fra

det første hold og en fokusgruppe samt to interviews med kvinderne fra det andet hold.

Desuden er projektlederen, en skoleleder og en leder af et fritidshjem blevet interviewet. I alt er

11 personer blevet interviewet til evalueringen, og ud af disse er otte bydelsmødre. De interviewede

bydelsmødre er alle fuldt anonymiserede. Evalueringen giver også et kvantitativt overblik over pro-

jektets foreløbige resultater og effekter.

Undervejs i ’Bydelsmødreprojektet’, har projektlederen foretaget en midtvejsevaluering af kvindernes udbytte af undervisnin-

gen og deltagelse i projektet. Denne midtvejsevaluering er også blevet brugt som datamateriale til evalueringen.

Evalueringen er udarbejdet af ekstern konsulent og antropolog Astrid Paldam. Desuden har projektlederen af ’Bydelsmødre-

projektet’ Ayse Oral Nissen foretaget midtvejsevalueringen af undervisningsforløbet for det første hold bydelsmødre. Rappor-

ten er udarbejdet for Bysekretariatet i Randers Nordby i samarbejde med Anne-Lene Wähling.

SucceskriterierogformålmedprojektetI projektbeskrivelsen står formålet og succeskriterierne for ’Bydelsmødreprojektet’ beskrevet. Formålet med projektet er:

• At kvinderne gennem undervisningsforløbet får en større viden om det danske samfund og deres muligheder.

• At kvinderne danner netværk, som styrker deres dagligdag og medvirker til dem og deres familier bliver mere

aktive i samfundet.

• At projektet på længere sigt kan skabe forbedrede muligheder for børnenes sundhed, sociale og uddannelsesmæssige

liv i bred forstand og dermed styrke familiernes integrationsproces.

Succeskriterierneogdeforventederesultaterer:• Gennem uddannelse af 12-16 etniske bydelsmødre forventes det, at der etableres kontakt til minimum 80 mødre/familier

• Det forventes, at ca. 25 mødre eller familier skal være etableret som faste kontakter for Bydelsmødrenes

opsøgende arbejde

• Der skal etableres løsere kontakt med 30-35 mødre eller familier gennem det opsøgende arbejde

• Ved projektperiodens udløb skal mindst otte bydelsmødre være i gang med opsøgende arbejde og have dannet

en selvstyrende gruppe med forankring i Samlingshuset eller en lignende institution

• SSP, skole og lokale institutioner skal kunne registrere en positiv udvikling i børn og unges deltagelse i fritidsaktiviteter

og fritidsliv

• Sundhedsplejen og lokale institutioner registrerer en øget opmærksomhed fra mødrene i området på børns og unges

vaner med hensyn til kost, motion og samvær

6

MålgruppenProjektet henvender sig primært til kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, som bor i de almene boligområder i Nordbyen i

Randers. Nordbyen i Randers er et udsat boligområde, hvor andelen af beboere på overførselsindkomst er væsentligt højere

end i resten af kommunen, beboernes gennemsnitlige indkomst er lav, og der er en høj andel af beboere med anden etnisk

baggrund. Nordbyen har derfor fået udarbejdet en helhedsplan med støtte for Landsbyggefonden, som løber fra 2009-2012.6

Tallene nedenfor viser tydeligt, at Nordbyen i Randers er et socialt udsat boligområde i forhold til resten af kommunen:5

BeboersammensætningeniRandersNordbysammenlignetmedrestenafRandersKommune

4 Alle tallene til tabellerne stammer fra KAAS tabellerne fra Danmarks Statistik fra 2007-2009.

Andelen af indvandrere og efterkommere i Nordbyen. Andelen af indvandrere og efterkommere i Randers Kommune.

Personer på 18 år og derover, som modtager Personer på 18 år og derover som modtager indkomsterstattende ydelser i Nordbyen. indkomsterstattende ydelser i Randers kommune.

Indbg. med dansk baggrund

Indv. og efterkommere29,%

71%

43%

57%

Befolkning på arbejdsmarkedet

Indkomsterstattende ydelser

Befolkning på arbejdsmarkedet

Indkomsterstattende ydelser

95%

5%

35%

65%

Indbg. med dansk baggrund

Indv. og efterkommere

7

Bydelsmødrene er alle etniske minoritetskvinder, som bor i Nordbyen i Randers. Syv bydelsmødre har på nuværende tidspunkt

gennemført uddannelsen, og ni kvinder er i gang med det andet uddannelsesforløb. Projektet forventer derfor at uddanne 16

bydelsmødre.

Bydelsmødrene har forskellige etniske baggrunde, og bortset fra to af kvinderne har alle børn. De 16 bydelsmødre har følgende

etniske minoritetsbaggrunde:

ANTALBYDELSMØDRE ETNISKMINORITETSBAGGRUND SPROGKUNDSKABER

2 Polsk Polsk

1 Srilankansk (tamilsk gift) Tamilsk og singhalesisk

4 Tyrkisk Tyrkisk

3 Kurdisk Kurdisk

3 Somalisk Somali

1 Afghansk Pashto og farsi

1 Irakisk Flere arabiske dialekter

1 Congolesisk Fransk

Som det ses ovenfor har bydelsmødrene otte forskellige etniske baggrunde, og de taler flere sprog, da mange udover deres

modersmål taler andre sprog. Derfor er der mulighed for at nå ud til en bred gruppe af familier i Nordbyen i det opsøgende arbej-

de. Bydelsmødrene er alle ressourcestærke kvinder, som alle har erfaring og viden fra arbejde, uddannelse og andet i Danmark

eller deres hjemland.

Ud af de 16 bydelsmødre var 14 af kvinderne ved kursusstart på overførselsindkomst og to kvinder havde deltidsarbejde. For

nogle af bydelsmødrene er undervisningsforløbet en del af deres aktivering, men alle deltager frivilligt og ingen får løn.

8

2.PROJEKTFORLØBETI dette kapitel beskrives projektforløbet, og hvilke metoder der er blevet brugt i projektet. Projektforløbet kan deles op i tre faser,

som vil blive gennemgået i det følgende. Første fase er research- og rekrutteringsfasen, anden fase er undervisningsforløbet, og

den tredje fase er det opsøgende arbejde. Til sidst i kapitlet er der nogle overordnede refleksioner om de anvendte metoder og

processer i projektforløbet. Af nedenstående figur fremgår projektforløbet:

Opstart,researchogrekrutteringsfasenProjektlederen blev ansat 1. februar 2009 med 12 timer om ugen. Hun er af tyrkisk baggrund og er uddannet pædagog, og

havde i tidligere ansættelser arbejdet i projekter. Efterfølgende blev projektets følgegruppe nedsat. Følgegruppen bestod af

supervisor, en repræsentant for Bysekretariatet, projektlederen selv samt projektlederen af ’Kvinder i forening”. Supervisor var

leder af Samlingshuset og havde i det daglige funktion som faglig leder. Bysekretariatets repræsentant havde det evaluerings-

mæssige ansvar og fokus på projektets succeskriterier og mål. Projektgruppens formål var dels en kontinuerlig opmærksom-

hed på projektets progression og synergi med projekt ”Kvinder i forening”, således de to projekter i så vidt et omfang kunne

samarbejde. Dels var dette med til at give en højere faglig kvalitet og dels samarbejdede de to projektledere om rekrutteringen

gennem netværk.

I projektets opstartsfase blev der lavet en omfattende research i forhold til, hvilke emner kvinderne havde behov for i undervisnin-

gen, rekruttering af bydelsmødrene, papirarbejdet og etableringen af samarbejdspartnere og netværk i boligområdet.

Som tidligere omtalt samarbejdede projektlederen tæt med projektlederen for projekt ’Kvinder i Forening’, som kører i samme

tidsperiode, og hvor der arbejdes på at danne foreninger for etniske minoritetskvinder i Nordbyen. Projektlederen for ’Kvinder

i Forening’ bor selv i Jennumparken og har et godt netværk i området, og hun kunne derfor i projektets opstart bidrage til re-

search, kontakter og rekruttering af kvinderne gennem netværk.

I løbet af foråret blev der afholdt informationsmøder for de interesserede kvinder på sprogskolen, Institut anden aktør på beskæfti-

gelsesområdet og i lokalområdet. Derefter havde projektlederen individuelle samtaler med de kvinder, som var interesserede i

at blive bydelsmødre, så hun kunne rekruttere de mest velegnede kvinder til projektet og fortælle dem om projektets indhold og

Research, opstart og rekruttering til første hold

Opsøgende arbejde (forsætter fremadrettet)

Rekruttering til andet hold

1. Uddannelsesforløb (midtvejsevaluering til

sidst)

2. Uddannelsesforløb (afsluttes

september 2010)

9

formål. Hun lagde vægt på, at kvinderne skulle kunne tale og forstå dansk, så de kunne følge undervisningen og senere fungere

som brobyggere mellem det danske system og familierne. Desuden var projektlederen bevidst om, at kvinderne skulle være

motiverede for at foretage opsøgende arbejde bagefter, og derfor blev nogle kvinder valgt fra efter de individuelle samtaler.

Projektlederen forklarer:

”Demsomerinteresserede,dekontaktermig,ellerjegkontakterdemoginvitererdemtilenindividuelsamtale...

Jegspørgerdemom,hvorfordegernevildeltageiundervisningen...Jegvilgernehøre,atdebrænderfordet.Så

detskalikkeværefordi,atdebaretænker,atdeskalhavetidentilatgåmedaktivering.Såkanjegikkebruge

dem.Deskalvirkeligvise,atdebrænderfordet.Sånårjeghører,atdegørdet,såsigerjegengangtil,atun-

dervisningsforløbetbareeretmiddeltilsenereudvikling.Formigerdetvigtigsteefterdiplomet,atdeskallave

opsøgendearbejdefrivilligt...Såhvisdetikkebliverfortaltordentligt,ogdebliverinddragetsåmistermandem.

Måskefårdeetdiplom,mensenerehensåmistermandem.”

På denne måde fandt projektlederen flere kvinder, som gerne ville være bydelsmødre, og hun gik i gang med at planlægge un-

dervisningen. Da hun var ved at være klar til at starte op, sprang de fleste af kvinderne fra af forskellige grunde. Nogle var blevet

sygemeldt, andre var kommet i anden aktivering, havde fået arbejde eller mistet interessen. Projektlederen gjorde derfor den

vigtige erfaring, at efter de individuelle samtaler med kvinderne, skal der højst gå en måned før undervisningen starter, for ellers

mister kvinderne motivationen eller kan ikke deltage af andre grunde.

I samarbejde med projektlederen af ’Kvinder i Forening’ startede projektlederen derfor forfra på rekrutteringsprocessen og på

denne måde fandt de otte kvinder, som var velegnede til at starte på det første uddannelsesforløb for bydelsmødre. Bydelsmød-

rene blev især blevet rekrutteret gennem netværk, sprogskolen og anden aktør. Udover rekruttering benyttede projektlederen

opstartsfasen til at etablere samarbejdspartnere for projektet. ’Bydelsmødreprojektet’ samarbejder med forskellige institutioner

i Randers som blandt andet krisecentret, fritidshjemmet i Jennumparken, Nørrevangsskolen, familieafdelingen i Randers Kom-

mune, sprogcentret og anden aktør på jobområdet.

Den første research- og rekrutteringsfase tog otte måneder og har derfor været lang. Det har flere årsager. Blandet andet sky-

ldtes det, at der gik for lang tid efter kvinderne var fundet til projektlederen var klar til at starte undervisningsforløbet, og kvinderne

faldt derfor fra inden undervisningen kunne påbegyndes, og rekruttering af deltagere måtte derfor foretages på ny. Desuden

forløb opstartsfasen også over sommerferien, hvor mange af familierne var på ferie. Sidst men ikke mindst var projektlederen

ansat med 12 timer ugentligt i projektets første år, hvilket naturligvis medfører at det tager tid.

UndervisningsforløbetOktober 2009 blev første undervisningsforløbet påbegyndt. Undervisningsforløbet var på

20 uger, og der har været undervisning fire timer to gange om ugen. Desuden har der

været ekstra timer i forhold til ture ud af huset. Andet undervisningsforløb har samme

omfang som det første. Projektlederen af ’Bydelsmødreprojektet’ og projektlederen for

projekt ’Kvinder i Forening’ har begge undervist på forløbet. Dertil har der været flere

undervisere udefra, og der har været ture til forskellige steder i Randers og andre byer.

10

• Voksenuddannelse

• Fagforeninger og arbejdsløshedskasser

• Rettigheder og pligter i samfundet

• Kontanthjælpssystemet

• Frivilligt arbejde og foreningsdannelse

• Madlavningstema

• Rundvisninger i lokalområdet samt forskellige

tilbud og projekter i Randers

Den samlede undervisningsplan for det første hold bydelsmødre er vedlagt som bilag, men nedenfor er der et overblik over de

emner, som der er blevet undervist i:

• Børns udvikling

• Sundhed, motion og kost

• Børnepasning i daginstitutioner og skolefritidsordningen

• Alkohol, rygning og stoffer

• Vold i familien

• Børns seksualitet

• Dansk kultur og traditioner

• Skole og uddannelse for børn og unge

Til at forestå undervisningen har der været inviteret flere undervisere ind udefra. For eksempel har en sundhedsplejerske, seksual-

vejleder, skoleleder, talepædagog, familierådgiver og lederen af fritidshjemmet undervist. Bydelsmødrene har besøgt den lokale

skole, krisecenteret, Kulturhistorisk museum, en fagforening, Sundhedscenteret og Randers Kommunes Frivilligværk som en del

af undervisningsforløbet. Begge hold har været på udflugter også. Der har været en udflugt til Holstebro for at besøge et andet

’Bydelsmødreprojekt’ og udveksle erfaringer. Der har også været to udflugter til Århus for at høre foredrag om ”Mødre-Døtre

kampagnen” og ”Stop volden mod kvinder – bryd tavsheden”. På disse udflugter har der også været erfaringsudveksling med

bydelsmødrene i Århus (se undervisningsplanen for hold 1 i bilag 2).

I undervisningen har projektlederen haft stort fokus på det opsøgende arbejde, som kvinderne skulle foretage bagefter. Projektle-

deren har brugt rollespil, hvor kvinderne blandt andet skulle trænes i at være mødre, der rådgiver en anden mor. Hun har derved

brugt en undervisningsform, hvor kvinderne meget aktivt skulle deltage i undervisningen, og hun har opfordret dem til at stille

spørgsmål. Der var otte kvinder, som startede på det første hold, men en kvinde sprang fra undervejs. Hun er i stedet gået i gang

med en uddannelse som social- og sundhedshjælper. Projektlederen ser ikke dette som en fiasko, for hun oplever, at undervis-

ningsforløbet var med til at give hende ”et skub til at komme i gang”. De andre syv kvinder har gennemført undervisningsforløbet

og fik overrakt deres diplomer af byens borgmester ved en større, offentlig afslutning af undervisningsforløbet i februar 2010,

hvor pressen også var inviteret. Andet hold startede med 11 kvinder, og lige nu er ni tilbage. En sprang helt fra og en anden start-

ede op på en længere videregående uddannelse, fordi hun havde en akademisk baggrund fra sit hjemland. Andet hold forventer

at afslutte undervisningsforløbet i september i 2010.

DetopsøgendearbejdeDen tredje fase i projektet er bydelsmødrenes opsøgende arbejde. Efter det første hold bydelsmødre blev færdiguddannet i

februar 2010, er de nu i gang med at rådgive og opsøge kvinder i boligområderne. Bydelsmødrene er gennem undervisningen

blevet trænet i at rådgive og lave opsøgende arbejde, og de har blandt andet lavet rollespil, som kunne forberede dem på det

opsøgende arbejde. Erfaringsudvekslingen med bydelsmødrene i Århus og Holstebro har også været meget konstruktive i forhold

til det opsøgende arbejde. Bydelsmødrene får formidlet kontakt til andre mødre i boligområderne af projektlederen, og de tager

derefter på besøg hos mødrene og familierne. Bydelsmødrene rådgiver også kvinder og familier i deres eget netværk. Projektle-

deren har valgt, at kontakten mellem bydelsmødrene og de faste kontakter som bydelsmødrene besøger i boligområdet skal

formidles gennem hende. Når hun får kendskab til en familie, der ønsker besøg af en bydelsmor, tager hun kontakt til familien

først for at høre, om de ønsker et besøg, og derefter giver hun familiens kontaktoplysninger videre til bydelsmoren. Projektle-

deren forklarer:

”Jegpasserpå,atbydelsmødreneikkemistermotivationen,fordearbejderfrivilligtogbrugerderesfritidpåat

hjælpeandre.Hvisdefårendårligoplevelse,såmisterdemotivationentilathjælpeandre,ogderforgårkontakten

gennemmig...Jegskalbeskytteminebydelsmødre.”

11

Ved at have den indledende kontakt med familierne, ønsker projektlederen, at bydelsmødrene undgår at besøge familier, der ikke

vil åbne for dem eller ikke ønsker rådgivning. Projektlederen har også været med nogle gange, når en bydelsmor skal have det

første møde med familien, så bydelsmoren har følt sig tryg i situationen. Metoden har den klare fordel, at bydelsmødrene ikke

oplever at gå forgæves, når de skal besøge familierne, og at de kan føle sig mere trygge i situationen. Ulempen ved metoden

er, at den er ressourcekrævende for projektlederen. ’Bydelsmødreprojektet’ samarbejder med flere forskellige institutioner og

ansatte i boligområderne om det opsøgende arbejde. Projektlederen har holdt et oplæg i Familieafdelingen for Randers Kom-

mune for 80 ansatte for at fortælle om mulighederne for rådgivning og brobygning, og der er på nuværende tidspunkt begyndt at

komme henvendelser til projektlederen fra familierådgivere og sagsbehandlere, som har kontakt med familier, som de vurderer,

har behov for besøg af en bydelsmor.

Projektlederen samarbejder også med Nørrevangskolen omkring det opsøgende arbejde. Skolelederen mener især, at der er et

behov for at bydelsmødrene kan hjælpe med kontakten mellem skolen og forældrene, og han mener der er et stort potentiale i

projektet. Skolelederen og projektlederen af ’Bydelsmødreprojektet’ har derfor planer om at bruge mange ressourcer på samar-

bejdet om det opsøgende arbejde efter sommerferien 2010. Der er en stor bevidsthed om at sikre projektets forankring, og

derfor har ’Bydelsmødreprojektet’ i samarbejde med projekt ’Kvinder i Forening’ oprettet en forening for bydelsmødrene, som

hedder ’Bydelsmødreforeningen’.6

Der er flere formål med ’Bydelsmødreforeningen’. For det første skal foreningen være et mødested, hvor de uddannede bydelsmø-

dre kan holde kontakten og udveksle erfaringer om det opsøgende arbejde. ’Bydelsmødreforeningen’ erstatter ligeledes det ’men-

torkorps’, som oprindeligt var beskrevet i projektbeskrivelsen. For det andet skal ’Bydelsmødreforeningen’ være et forum, hvor

kvinder i boligområdet kan få rådgivning fra bydelsmødre under uformelle rammer. Ved at mødes om forskellige fælles aktiviteter

og arrangementer, skal foreningen styrke kvindernes netværk og bydelsmødrene kan rådgive kvinder i boligområdet efter behov.

Denne rådgivning kan supplere de hjemmebesøg, som bydelsmødrene også foretager, da nogle kvinder foretrækker at få råd-

givning under mere uformelle rammer. Projektlederen af ’Bydelsmødreprojeket’ forklarer:

”…detkangodtvære,atderernoglekvinder,derikkevilhave,atderernogen,somkommerhjemtildem.De

flesteafdemharangstenfor,atdeandrebagtaler,hvisderligepludseligeerenbydelsmor,derkommerhjemtil

dem.Defamiliertænker,atdenfamilieogkvindeharetproblem.Debliverstemplet...Sågårrygterneigang.Og

detkangodtvære,atdeterenforhindringfraenmorssidetilatsige,atselvomviharproblemer,såviljegikke

kontakteenbydelsmor…Derforkankvindernemødes[i’Bydelsmødreforeningen’]ogfritkomme,nårdeselvhar

lyst.Ogsåkandesnakkesammenomdet[deresproblemer]…Samtidiglaverdeforskelligeaktiviteteroglærer

nogetnyt.”

Bestyrelsen af ’Bydelsmødreforeningen’ består af seks bestyrelsesmedlemmer som alle er bydelsmødre og formanden for for-

eningen er projektlederen af ’Bydelsmødreprojektet’. Foreningen planlægger at åbne d. 13. august og forventes at være kørende

ved projektperiodens udløb ved årsskiftet 2010/2011 og dermed sikre projektets forankring.

5 Læs mere om ’Bydelsmødreforeningen’ i evalueringen af ’Kvinder i Forening’.

12

3.PROJEKTETSFORELØBIGEEFFEKTEROGRESULTATERI dette kapitel ses på projektets foreløbige effekter og resultater på både kortere og længere sigt. For det første evalueres kvin-

dernes udbytte af undervisningsforløbet. For det andet ses på, hvilket udbytte bydelsmødrene overordnet har fået af at deltage i

projektet. For det tredje ses på de foreløbige resultater og effekter af det opsøgende arbejde og til sidst ses på udviklingsperspe-

ktiverne for projektet. Undervejs vil det også blive belyst, om projektet har opfyldt succeskriterierne for projektet.

BydelsmødrenesudbytteafundervisningenDe interviewede bydelsmødre siger alle, at de har været meget tilfredse med undervisningen. De fleste siger, at alle emnerne

har været gode, og at de har fået noget ud af det hele. ”Alt har været godt. Hver uge har der været spændende undervisning om

forskellige ting”, siger en bydelsmor. ”Jeg synes, alle emnerne var gode. ”Det var noget vi selv kunne bruge, og nu kan vi hjælpe

andre”, siger en anden. Mange af kvinderne synes, at det bedste emne har været undervisningen om børn. De nævner, at em-

nerne om børns udvikling, sundhed, børneopdragelse, børns seksualitet og lektiehjælp til børnene har været meget spændende.

Kvinderne synes, at de har lært meget om de udviklingsfaser børn gennemgår, og to af kvinderne fortæller, at de har lært meget

om at sætte grænser for børnene.

En anden kvinde fortæller, at hun lærte meget da en seksualvejleder fortalte om, hvordan man kan opdage misbrug af børnene

i institutionerne ved at se på de tegninger børnene laver. Hvis børnene tegner seksuelle billeder, skal man som forældre være

meget opmærksom på, om de har været udsat for noget ubehageligt. De fleste af bydelsmødrene har selv børn, og de har derfor

kunnet bruge meget af det de har lært om børns udvikling i deres egen dagligdag. De kvinder som har gennemgået første under-

visningsforløb nævner også, at det har været interessant at lære om vold mod kvinder, foreninger, fagforeninger, a-kasser, mad og

kost. En af kvinderne fremhæver, at hun har lært meget om sund kost, og at det var et emne, hun gerne ville have lært mere om.

Flere af de interviewede bydelsmødre har også været meget tilfredse med de ture, de har været på gennem undervisningen, og

de synes det var meget spændende at høre om ’Mødre-Døtre kampagnen’ i Århus. Kvinderne var også ude og besøge en ansat i

kommunen i hendes private hjem, og dette gav to af kvinderne udtryk for var meget lærerigt, fordi de ikke tidligere havde besøgt

en dansker privat.

Projektlederen har undervejs tilpasset undervisningen, så der var mulighed for at tage emner op, som kvinderne ønskede at lære

mere om, selvom det ikke var planlagt på forhånd. Projektlederens baggrund som pædagog har understøttet behovet for en bred

faglig viden om blandt børneopdragelse og børns udvikling, hvilket især har haft kvindernes interesse. Samarbejdet med projektle-

deren af ‘Kvinder i Forening’ om undervisningsforløbet har også medvirket til projektets succes, da denne projektleder har boet

og arbejdet i boligområdet i mange år og derfor har de to projektledere kunnet supplere hinanden rigtig godt. Dette er muligvis

grunden til, at kvinderne har været meget tilfredse med de emner, som der er blevet valgt. Projektlederen af ’Kvinder i Forening’ har

været ansvarlig for undervisningen otte ud af de tyve uger på undervisningsforløbet og projektlederen af ’Bydelsmødreprojektet’

har været ansvarlige for undervisningen tolv uger. De to projektledere har også haft et tæt samarbejde om undervisningen om

foreningers betydning i Danmark, og projektlederen for ’Kvinder i Forening’ har undervist bydelsmødrene i dette emne.

I evalueringen af undervisningsforløbet giver kvinderne desuden udtryk for at de har de har været meget glade for de to projektle-

deres store engagement, og at de altid var klar til at hjælpe dem, hvis de havde spørgsmål eller havde brug for at få snakket om

private forhold. På spørgsmål om undervisningsforløbets varighed og timetal er holdningerne forskellige på de to hold. Kvinderne

på det første hold af bydelsmødre giver udtryk for, at de gerne ville have haft mere end otte timer om ugen til undervisningen.

”Derkomen,somfortalteomseksualitet,ogdetvarmegetspændende,menpludseligvardefiretimerfærdige,

ogdervarikketidnok.Hvisvihavdehafttogangeomdetemnehavdedetværetbedre.Dervarikketidnoktil

diskussionogspørgsmål”,menerenafbydelsmødrene.

13

Kvinderne fra det første hold mener især, at de manglede mere tid til diskussion og til at arbejde praktisk med emnerne i grup-

perne. Flere ville gerne have haft undervisning mere end to gange om ugen og et længere forløb. Dog udtrykte alle de fire inter-

viewede kvinder fra det første hold, at de følte sig klar til at foretage opsøgende arbejde.

På det andet hold mente deltagerne, at de havde haft tilpas mange timer. ”Hvis det havde været længere tid kunne vi ikke kon-

centrere os om at lytte” siger en kvinde. En anden mener, at det havde været for forvirrende, hvis der havde været flere timer i

undervisningsgangene. Dette hænger sandsynligvis sammen med at projektlederen har kunnet bruge sine erfaringer fra første

hold og midtvejsevalueringen til at tilpasse undervisningen bedre, så der blev mere plads til diskussion på det andet hold.

Kvinderne blev spurgt, om der var nogle emner de ville have mere af, og der kom flere forslag. To ønskede mere undervisning om

teenagere og de problemer forældrene har med dem. En ville gerne have haft mere undervisning om psykiske problemer, som

hun mener, der er mange som har i boligområdet. Der var også en bydelsmor, som gerne ville have haft mere om kost. Det har

ikke været muligt at imødekomme alle kvindernes ønsker indenfor de tyve uger, som undervisningen kørte.

Flere af kvinderne syntes, at undervisningsmaterialerne har været rigtig gode, og de er glade for at have materialet, som de kan

læse igen for at de kan huske undervisningen. To mener også, at det var en meget god idé, at projektlederen havde individuelle

samtaler med dem, inden de kunne starte i projektet, så de var forberedte på, hvad der blev forventet af dem. Kvinderne har været

godt tilfredse med undervisningsformen, og med at de er blevet inddraget så meget i rollespil og diskussioner. Til midtvejsevalu-

eringen siger en af bydelsmødrene:

”Irollespilspilledeviforskelligeroller.Videltogaktivtogsåtingenefravoresbørnssideafogmærkededeforskellige

tingmedvoresegnekrop.Dethjalpostilatforståvoresbørnbedre,ogsåvikunneløseproblemerneanderledes.”

Succeskriterierne for undervisningsforløbet var, at mellem 12-16 bydelsmødre skulle have gennemgået to undervisningsforløb på

20 uger. Status lige nu er, at 7 kvinder er uddannede som bydelsmødre, og 9 kvinder er i gang med uddannelsen. Derfor er i alt 16

kvinder enten i gang med at tage uddannelsen eller har allerede fuldført uddannelsen, og alt tyder derfor på, at succeskriterierne

for projektet vil blive opfyldt.

Det kan også konkluderes, at kvinderne har været meget tilfredse med undervisningsforløbet og både de valgte emner og under-

visningsmetoderne. Bydelsmødrene på det første hold ønskede dog, at de havde haft mere tid til diskussion og flere undervisning-

stimer. Bydelsmødrene på det andet hold mente, at der havde været tilpas meget undervisning og diskussion. Nogle kvinder har

også ønsket mere undervisning i specifikke emner.

Effektenafprojektetfordeenkeltebydelsmødre’Bydelsmødreprojektet’ har givet et stort udbytte for de enkelte deltagere, som på længere sigt styrke deres integrationsproces

og aktive deltagelse i samfundet. Det vigtigste udbytte, som bydelsmødrene nævner, de har fået gennem projektet, er:

• Bedre netværk og socialt samvær med de andre kvinder

• Mere selvtillid og mere selvstændighed

• Viden, de kan bruge i deres dagligdag

• Pædagogiske redskaber som for eksempel aktiv lytning

• Foreningers betydning og foreningsdannelse i praksis

• Et godt kendskab til deres lokalområde

• Bedre danskkundskaber

• På længere sigt større tilknytning til arbejdsmarkedet

• På længere sigt mulighed for at uddanne eller

videreuddanne sig

14

De interviewede bydelsmødre fortæller, at det sociale samvær og netværket, som de får gennem projektet betyder meget for de

fleste af dem. Det sociale samvær er også blevet yderligere styrket ved de ture, udflugter og fælles foredrag, som kvinderne har

deltaget i, og de har i juni været på et weekendophold på hotel med deres børn. Bydelsmødrene fortæller:

”Vikenderhinandenmeget.Nuerviveninder.Hunkenderminefølelser,ogjegkenderhendesfølelser.Viertæt.

Jegføler,atvierblevetsomfamilie.”

”Vierikkesåensommemere.Såvikanregnemed,athvisviharproblemer,såkanviringetilAyse[projektlederen]

ellerandreveninder,ogvifårhjælpogkanstøttehinanden,hvisvihardetdårligt.”

”Førvarjegmeregenert...Ayse[projektlederen]spurgte,omjegvilleværemedibydelmødre...Hunsagdedetvar

godtatkommemedtilbydelsmødreneogfåerfaringudafdet.Menistartenvarjegmegetsvagogvilleikkemed.

Jegvargenert,menjegeråbnetmegetop.”

Flere af kvinderne fortæller også, at de har lært meget i undervisningen og fra hinanden, som de kan bruge i deres hverdag. En af

bydelsmødrene er alene med tvillinger, og hun fortæller:

”NogledanskeresigeraaaahjegharsetdigiNordbyensblad,ogdespørger,omjegerbydelsmor.”

Flere af kvinderne fortæller også, at de har lært meget i undervisningen og fra hinanden, som de kan bruge i deres hverdag. En af

bydelsmødrene er alene med tvillinger, og hun fortæller:

”Fordijegvaralenemedtobørn,ogdengangvardehalvandetårgamle.Detharhjulpetmeget...Dervarnogen

ting,derikkegikgodtmedsove-ogspisetider.Menefterjegharfåetundervisning,harjegbrugtdettilminebørn

samtidig.Jegharlærtomderesudvikling,mad,bevægelse,praktisk...Sånudeternemmere.”

Flere af de andre interviewede bydelsmødre fortæller også, at de har lært meget om børneopdragelse, og er blevet bedre til at

sætte grænser for deres børn. En anden fortæller, at hun er blevet bedre til at hjælpe hendes børn med deres lektier. Flere nævner,

at de taler med de andre bydelsmødre om teenageres opdragelse og om udfordringer de har med de store børn med at finde en

identitet som danskere, og samtidig bevare deres egne kulturelle baggrunde.

En anden bydelsmor forklarer, at hun gennem projektet har lært om sund kost. Nu får familien ikke slik hver aften mere, og hun

er begyndt at købe mere groft brød. Hun hjælper også andre familier i hendes netværk i forhold til deres kost, motion og vaner:

”Maden er vigtigt. Mange børn er overvægtige og har sygdomme, og de ved ikke hvad sund mad er,” fortæller hun.

Kvinderne har også lært forskellige pædagogiske redskaber, de kan bruge i det opsøgende arbejde og i andre sammenhænge.

En bydelsmor fortæller for eksempel, hvordan hun nu har lært at lytte aktivt:

”Jegharlærtikkeheletidenatsige’hvisdetvarmig’.Føritiden,hvisenvenindefortaltemigsineproblemer,så

villejegsige’hvisdetvarmig,såvillejegikkefindemigidet´...Såharjegsagt,at’hvisminmandslårmig,såville

jegikkefindemigidet’.Deternemmereatsigeendatlytte.Nuharjeglært,atjegikkeskalsigeminmening,at

jegskallytteførst...Hvishunvilhavehjælp,såkanjeghjælpehende.”

Et andet emne, som kvinderne lærer meget om gennem projektet, er foreningsdannelse. Mange af bydelsmødrene er nu bestyr-

elsesmedlemmer i de forskellige foreninger gennem projektets tætte samarbejde med projekt ’Kvinder i Forening’. Denne undervis-

ning har været meget ny for mange af kvinderne, og det er en længerevarende proces for kvinderne at lære at forstå den danske

foreningstankegang. I forhold til succeskriterierne for projektet, er dette frivillige arbejde i høj grad med til at styrke kvindernes in-

15

tegrationsproces gennem kvindernes mere aktive deltagelse i samfundet, og samtidig styrker det frivillige arbejde kvindernes

engagement i deres børns fritidsaktiviteter (læs mere om denne proces i evalueringen af ‘Kvinder i Forening’).

En bydelsmor fortæller, at hun på uddannelsesforløbet har lært Randers at kende:

”JegharlærtRandersatkende.JegharboetiRandersi35år,menjegharlærtRandersatkende...VivariKondo-

meriet,ogjegkunnealdrigdrømmeom,atdervarsådanet.Jeghargåetdermangegange,menjegvidsteikke,

hvaddetvar.Dervarsådanmangeting,somjegikkevidste,hvadvar.Føritidenvarderarbejdsformidlingen...

NuerdetblevettilSundhedscenteret.JegharbesøgtBysekretariatet.Jegvidsteikke,dervarnogetder...Jeghar

væretiSamlingshusetengang,hvorminsøstersbarnblevvejet.Jegharlærtnoget,ogjegtroralleharlærtnoget.

Bydelsmødrenes bedre kendskab til Randers, og de mange muligheder, de har i lokalområdet kommer også kvindernes familie

og netværk til gode. Bydelsmødrene kan for eksempel hjælpe deres familie, venner og netværk i kontakt med relevante institu-

tioner, fagpersoner, foreninger og andet i lokalområdet.

En anden effekt af undervisningen er, at kvinderne har fået bedre danskkundskaber. Projektlederen har i undervisningen brugt en

del tid på at forklare kvinderne om begreber, regler, kultur og institutioner i Danmark. Dette har været med til at gøre kvindernes

danske sprog mere nuanceret, fordi de har fået en bedre forståelse af disse begreber. For eksempel har kvinderne fået en for-

ståelse af arbejdsløshedskasser og fagforeninger i Danmark og dansk foreningstankegang. Samtidig har kvinderne talt dansk

med hinanden i pauser og udenfor undervisningen, da kvinderne har forskellige modersmål. Flere af bydelsmødrene giver derfor

udtryk for at de har lært bedre dansk ved at deltage i projektet. Den sidste vigtige effekt af projektet for bydelsmødrene er en

styrkelse af kvindernes tilknytning til arbejdsmarkedet. To af kvinderne har fået arbejde, mens de har deltaget i ’Bydelsmødrepro-

jektet’, og flere er aktivt jobsøgende og får også hjælp til dette. To af kvinderne har fået et online jobsøgningskursus og mange af

kvinderne vil gerne have flere kurser. En af bydelsmødrene er gået i gang med at tage fag på VUC. Lige nu er flere af kvinderne

i gang med at snakke med studievejledere, fordi de gerne vil tage en uddannelse. De overvejer at tage forskellige kortere ud-

dannelser som laborant, social- og sundhedshjælperuddannelsen eller den nye uddannelse som pædagogisk assistent. Flere af

kvinderne er også blevet medlemmer af en arbejdsløshedskasse og fagforening. Disse foreløbige resultater viser, at mange af

bydelsmødrene på længere sigt kan opnå en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet gennem projektet, og der vil ved projektets

afsluttende evaluering også være en kvantitativ oversigt over projektets resultater.

ForeløbigeresultaterafdetopsøgendearbejdePå nuværende tidspunkt i projektforløbet er de bydelsmødre, som blev færdige på det første hold godt i gang med det opsø-

gende arbejde og nogle bydelsmødre fra det andet hold er også i gang. Dette afsnit indeholder en oversigt over, hvor mange

faste kontakter, der er blevet etableret indtil videre i projektperioden, og hvilken etnisk baggrund de familier har, som har fået

rådgivning. Desuden gives eksempler på de emner, der er blevet rådgivet om af bydelsmødrene og samarbejdspartnerne rolle

for det opsøgende arbejde uddybes. Succeskriteriet for projektet var, at der i projektperioden skulle etableres omkring 25 faste

kontakter til familier gennem opsøgende arbejde og rådgivning. På nuværende tidspunkt er der allerede etableret 19 faste kon-

takter, og derfor er projektet meget tæt på at nå succeskriteriet. Derfor er det foreløbige resultat meget flot.

Bydelsmødrene er i gang med opsøgende arbejde i forhold til disse 19 faste kontakter, der fordeler sig således i forhold til etnisk

baggrund:

7 Nordbyposten kan downloades på www.bysekretariatet.dk eller Bysekretariatet kan kontaktes for at få tilsendt en udgave.

Antal faste kontakter Etnisk baggrund

3 Polsk

1 Somalisk

1 Kroatisk

3 Tyrkisk

2 Kurdisk

Antal faste kontakter Etnisk baggrund

2 Irakisk

2 Afghansk

1 Camerounsk

3 Tamilsk

1 Congolesisk

16

Alle de interviewede bydelsmødre fra det første hold fortæller, at de gennem undervisningsforløbet føler sig klar til det opsøgende

arbejde. På det andet hold er nogle bydelsmødre også i gang med opsøgende arbejde for faste kontakter. Bydelsmødrene har

rådgivet deres faste og løse kontakter om forskellige emner som for eksempel:

• Børneopdragelse og børns udvikling

• Vold i familien

• Fritidsaktiviteter for børn og voksne

• Foreninger

Idetfølgendeerderfireeksemplerpåsituationer,hvorbydelsmødreharrådgivetkvindersomfastekontakter:

• En bydelsmor er godt i gang med at rådgive tre andre familier med samme baggrund som faste kontakter. Bydelsmoren

giver rådgivning omkring kost, sundhed, børns udvikling og seksualitet og muligheder, love og rettigheder i Danmark.

• En anden bydelsmor hjælper en kvinde i hendes netværk, som har fået sit første barn. Hun hjælper hende især med opdra-

gelse og med at lære at sætte grænser for barnet. Hun rådgiver hende også om mad til barnet og sundhed.

• En tredje bydelsmor har fast kontakt til en anden mor i området, som er tilflytter fra en anden by. De har sammen været ude

og shoppe i et storcenter i fem timer og bydelsmoren har vist hende rundt i Randers. Bydelsmoren er selv frivillig i en af

foreningerne i boligområdet, og hun vil tage hendes kontakt med i foreningen, så hun kan lære flere mødre at kende.

• En fjerde bydelsmor har hjulpet en kvinde, der har oplevet vold derhjemme. Bydelsmoren støttede kvinden gennem samtaler

og henviste hende til Samlingshuset. Kvinden tog kontakt til Samlingshuset, hvor en familierådgiver hjalp hende i kontakt med

krisecenteret.

Bydelsmødrene har også løse kontakter, som de rådgiver og hjælper. Succeskriteriet for projektet er, at der skal være omkring

30-35 løse kontakter. De løse kontakter skabes især, når projektlederen bliver kontaktet af en kvinde, som har et spørgsmål eller

har brug for hjælp til at få løst et problem eller når bydelsmødrene 21

rådgiver kvinder i deres netværk. Nogle af de løse kontakter for projektet bliver til faste kontakter for bydelsmødrene, og andre

løse kontakter skabes over en eller flere gange, hvor mødre eller familier i boligområdet er i kontakt med projektet. Projektlederen

har registreret at 16 kvinder fået rådgivning som løse kontakter af bydelsmødrene. Derudover er der et stort antal løse kontakter,

som får rådgivning i kvindernes netværk, og som det er svært at sætte et præcist tal på. Derfor tyder alt på, at dette succeskri-

terium også vil være opnået ved projektperiodens udløb og der vil i den afsluttende evaluering være en opgørelse over projektets

resultater.

Det sidste succeskriterium var, at der gennem projektet sammenlagt skulle være skabt kontakt til 80 familier, men dette er på

nuværende tidspunkt svært at vurdere. Gennem ’Bydelsmødreforeningen’ forventes det, at der vil opnås kontakt til et stort antal

kvinder i boligområdet. Når projektperioden udløber, vil der i den afsluttende evaluering være et bedre overblik over, hvor mange

kvinder der er opnået kontakt til i løbet af projektperioden.

Udviklingsperspektiver

Som det ses i det ovenstående, er projektet allerede på nuværende tidspunkt tæt på at have opnået de forventede succeskriterier.

I forhold til de forventede resultater for projektet, er projektets effekter og resultater for boligområdet svære at dokumentere på

nuværende tidspunkt. Blandt andet skulle SSP, skolen og de lokale institutioner på længere sigt kunne registrere en positiv ud-

vikling i børnene og de unges deltagelse i fritidsaktiviteter og fritidsliv. Sundhedsplejen og de lokale institutioner skulle også kunne

registrere en øget opmærksomhed fra mødrene i boligområdet på børns og unges vaner i forhold til kost, motion og samvær. Da

denne proces er en længerevarende proces, vil de fulde effekter af projektet først kunne ses efter flere år.

Til denne foreløbige evaluering er tre af samarbejdspartnerne for projektet blevet interviewet, og derfor kan evalueringen også

belyse, hvor samarbejdspartnerne oplever, at der er et behov for, at bydelsmødrene kan fungere som brobyggere og rådgivere,

og hvor langt samarbejdet med samarbejdspartnerne er på nuværende tidspunkt. Projektlederen har etableret et godt samarbejde

med familieafdelingen i Randers, og hun er nu begyndt at få henvendelser fra sagsbehandlere og familierådgivere, der ønsker at

bydelsmødre kan hjælpe som brobyggere i konkrete sager og give støtte til kvinder, som er isolerede og har brug et netværk.

Der er et stort potentiale i projektet i forhold til brobygning mellem sagsbehandlere og familierådgivere og mødre og familier i

boligområderne. Flere kontakter er ved at blive etableret, og projektlederen må nogle gange afvise henvendelser, når hun ikke har

bydelsmødre fra den sproggruppe, der er behov for.

• Hjælp med sagsbehandleren eller kommunen

• Sund kost

• Motion

• Overvægt

17

Den interviewede skoleleder oplever også, at ’Bydelsmødreprojektet’ vil kunne bidrage med en masse i forhold til lærernes ar-

bejde. Han forklarer, at mange af familierne med anden etnisk baggrund som er tilknyttet skolen, er velfungerende og taler godt

dansk. Skolen har dog også en del sociale problemstillinger med både børn med dansk og anden etnisk baggrund, og i forhold til

gruppen af børn med anden etnisk. baggrund er der komplekse sproglige, sociale og kulturelle udfordringer. Skolelederen men-

er, at bydelsmødrene for eksempel vil kunne deltage i møderne som brobyggere mellem lærerne og forældre. Han nævner også,

at lektiehjælpen kan blive styrket, og at han håber endnu flere børn med anden etnisk baggrund vil deltage i skolens lejrture.

Skolelederen har undervist bydelsmødrene på uddannelsesforløbet om det danske skolesystem, hvor bydelsmødrene blandt

andet var inde i klasser og følge undervisningen. Samarbejdet med skolen om det opsøgende arbejde var endnu i opstartsfasen,

da interviewet blev foretaget (starten af maj 2010). Status i starten af august er, at der er på nuværende tidspunkt er startet et

godt samarbejde, og den første bydelsmor er i gang med at rådgive forhold til skole-hjem samarbejdet. I løbet af efteråret og

vinteren i 2010 må det derfor forventes, at flere bydelsmødre starter som brobyggere i forhold til skole-hjem samarbejdet og

lektielæsning.

Den interviewede leder af fritidshjemmet oplever ikke i så høj grad, at der er et behov for støtte fra bydelsmødrene i forhold til

den forældregruppe, hun har for tiden, da de fleste har boet mange år i Danmark, og derfor er velintegrerede og har god en

forståelse af det danske samfund. Hun mener dog, at det kunne blive aktuelt på et tidspunkt, og at der er enkelte somaliske

familier, som måske kunne have brug for en bydelsmor.

Et andet vigtigt udviklingsperspektiv er at inddrage mændene mere i projektet. Bydelsmødrenes mænd kan yde en frivillig indsats

i forhold til projektet ved offentlige arrangementer og andet. For eksempel var der i en af foreningerne i boligområdet en af

fædrene, som arrangerede fodbold med drengene, mens kvinderne spiste sammen med pigerne og de mindre børn.

To af de interviewede bydelsmødre har også udvekslet erfaringer med kvinder, som deltog i et andet integrationsprojekt, hvor

de havde oplevet, at der var opstået konflikter mellem kvinderne og deres mænd. Kvinderne var gennem projektet blevet mere

aktive, var kommet i beskæftigelse, uddannelse eller andet og dette havde skabt en ny situation i ægteskabet, som havde givet

konflikter. Samtidig oplevede de to interviewede bydelsmødre, at mændene i boligområdet har behov for at lære mere om bør-

neopdragelse og det danske samfund. Derfor ønsker de, at mændene også kunne deltage i et tilsvarende projekt.

Mere inddragelse og information om projektet til bydelsmødrenes mænd kan derfor medvirke til at forebygge konflikter i æg-

teskabet. Mændene kan også spille en mere aktiv rolle ved at foretage frivilligt arbejde og lignende. I forhold til de kvinder og

familier, som bydelsmødrene rådgiver, vil mændene i nogle situationer også med fordel kunne inddrages mere. Det skal dog

understreges, at denne problemstilling kun er kommet frem i en enkelt fokusgruppe med to af bydelsmødrene i Randers, og at

problemstillingen derfor ikke er dokumenteret tilstrækkeligt i forhold til projektet i Randers i denne foreløbige evaluering.

’Bydelsmødreprojektet’ er kommet vidt og har mange steder i Randers Kommune gjort sig bemærket på grund af de gode resul-

tater. Da statsministeren besøgte Randers d. 7. maj, havde han også lejlighed til at høre om projektet og tale med projektlederen.

Den 14. september 2010 får ’Bydelsmødreprojektet’ besøg af dronningen i forbindelse med hendes besøg i Randers Kommune.

Bydelsmødrene deltog sidste år i november i projekt ’Samklang’, hvor børn fra fritidshjemmet sang for beboerne i boligområdet,

og denne succes vil blive gentaget i år. Der er også på nuværende tidspunkt planlagt en masse nye aktiviteter og arrangementer

i boligområdet og i helhedsplanen efter sommerferien 2010, som kan få en positiv betydning for ’Bydelsmødreprojektet’.

Når projektperioden udløber i december 2010, er der en bevidsthed om, at det vil svække projektets forankring og udvikling.

De uddannede bydelsmødrene har et forsat behov for opbakning og støtte i deres opsøgende arbejde, og der vil fortsat være

behov for en medarbejder, som kan støtte op om ’Bydelsmødreforeningen’. På længere sigt er der også behov for at få uddannet

flere bydelsmødre med specifikke sproglige kompetencer. For eksempel mangler der for tiden bydelsmødre, som taler bosnisk,

albansk og kinesisk.

Boligorganisationerne i Randers og Randers kommune er bevidste om projektets vigtighed og der er derfor ønske om at projek-

tet indarbejdes i den eksisterende helhedsplan for Randers Nordby. Elementer af projektet er derfor indarbejdet i en ansøgning

udarbejdet af Bysekretariatet som repræsentant for boligorganisationerne i Randers samt Randers kommune til Landsbyggefon-

den. Får den reviderede helhedsplan for Randers Nordby tilsagn om støtte vil det betyde, at dele af projektet vil kunne videreføres

efter den 31. december 2010, hvor projektet afsluttes.

18

4.ANBEFALINGERPåbaggrundafdeerfaringer,derergjortiprojektetindtilnu,givesderhertilsidst17anbefalinger:

• Erfaringerne fra projektet viser, at når projektlederen både skal i gang med det opsøgende arbejde og samtidig koordinere

undervisningen, er der behov for en fuldtidsansat projektleder.

• Projektlederens baggrund og personlige kompetencer har stor betydning for projektets succes. Det er en fordel at ansætte

en projektleder, som kvinderne kan spejle sig i og identificere sig med og som har anden etnisk baggrund.

Samtidig er det også en stor fordel, hvis projektlederen allerede kender boligområdet og potentielle samarbejdspartnere.

• Selvevaluering og refleksion over projektets succeser og udfordringer er vigtige undervejs, så erfaringerne kan bruges til

videreudvikling af projektet. Dette kan gøres gennem midtvejsevalueringer med deltagerne og ved at projektlederen er åben

over for at foretage ændringer undervejs i forhold til de ønsker deltagerne har. Samtidig er der behov for mundtligt og skriftligt

selvevalueringer og refleksioner i samarbejde med supervisor og projektets følgegruppe.

• Det fungerer godt at holde individuelle samtaler med kvinderne for at finde kvinder, som er motiverede for at deltage i projektet.

Samtidig har de individuelle samtaler gjort det muligt at rekruttere ressourcestærke kvinder, som taler og forstår dansk.

Derfor har bydelsmødrene haft ressourcer og viden, de kunne bruge i både undervisningsforløbet og i det opsøgende arbejde.

• Efter de individuelle samtaler er afholdt med kvinderne i rekrutteringsfasen, skal der ikke gå ret lang tid før undervisningsforløbet

starter. Hvis der går mere end en måned, risikerer man nemt, at kvinderne mister motivation, får arbejde, kommer i aktivering

eller andet, der gør at de må springe fra.

• Rollespil og aktiv deltagelse, giver kvinderne et større udbytte af undervisningen.

• Det er vigtigt kontinuerligt at inddrage det opsøgende arbejde i undervisningen, så bydelsmødrene er velforberedte på, hvad

det indebærer at udføre opsøgende arbejde.

• Den indledende research fase er meget vigtig af tre grunde. For det første har det stor betydning med viden om, hvilke emner

kvinderne mest har brug for undervisning i. For det andet er det vigtigt med et godt kendskab til de netværk og samarbejds-

partnere projektet kan benytte. For det tredje er det en fordel at finde frem til, hvor der er behov for opsøgende arbejde, så der

kan findes bydelsmødre med de rigtige sprogkundskaber.

• Det har stor betydning at finde bydelsmødre med mange forskellige etniske baggrunde og forskellige sprog, for at der skal

være mulighed for at tilbyde rådgivning på modersmålet til en stor beboergruppe efter at bydelsmødrene har afsluttet under-

visningsforløbet.

• Det har fungeret godt, at kontakten mellem bydelsmødrene, og familierne som modtager rådgivning bliver formidlet gennem

projektlederen. Nogle bydelsmødre kan også have gavn af, at projektlederen deltager første gang de skal besøge en familie.

Dette er ressourcekrævende for projektlederen, men det modvirker, at kvinderne forgæves ringer på hos familier, som ikke er

hjemme, eller at kvinderne har andre dårlige oplevelser i forhold til det opsøgende arbejde. På denne måde bevarer kvinderne

motivationen for at foretage opsøgende arbejde.

19

• Det er vigtigt, at projektlederen og andre samarbejdspartnere er bevidste om, at kvinderne ikke påtager sig rådgivning, som

de ikke har den rigtige professionelle baggrund til, og at de får grundig information om, hvem de kan henvise til, hvis familierne

oplever et specifikt problem.

• En anden erfaring er, at det kan være have en positiv betydning at inddrage bydelsmødrenes mænd i projektet i det omfang, der

er behov for det. Bydelsmødrenes mænd kan spille en positiv rolle for projektet ved for eksempel frivilligt arbejde. Når mændene

inddrages og informeres om projektet, kan dette også forebygge konflikter mellem bydelsmødrene og deres mænd.

• Bydelsmødrene har brug for gode undervisningsmaterialer, som de kan tage frem igen og bruge i det opsøgende arbejde.

De har også brug for kontaktoplysninger på kontaktpersoner fra lokale institutioner, myndigheder og foreninger.

• Hvis der arrangeres ture med overnatning, kan det være en fordel, at kvindernes børn også har mulighed for at deltage.

Nogle kvinder er alene eller har ikke mulighed for at få børnene passet.

• Det er værd at overveje, hvordan man kan belønne og anerkende bydelsmødrenes frivillige arbejde, så de bevarer motivationen.

I dette tilfælde fik mødrene et weekendophold sammen med deres børn. Bydelsmødrene fik også overrakt deres diplomer af

byens borgmester ved en større afslutningsceremoni, hvor der var inviteret mange personer.

• Projektets forankring kan blandt andet sikres ved at oprette en forening for bydelsmødrene, så de har et forum, hvor de kan

mødes og få vendt problemstillinger og samtidig mødes med andre kvinder fra boligområdet som har behov for rådgivning.

Samtidig har det stor betydning at inddrage samarbejdspartnerne i forankringen.

• Projektperioden bør forlænges, da to år ikke er nok til at sikre projektets forankring og videreudvikling. Der er et stort behov

for det opsøgende arbejde i boligområdet, og der er et behov for på længere sigt at få uddannet flere bydelsmødre, så der er

bydelsmødre fra endnu flere forskellige sproggrupper.

Forbilag:SevenligstvedlagteellerkontaktBysekretariatet