Byggeprocesvejledning 2011

CenterforEnergibesparelser

ByggeprocesvejledningTilbygherrer,arkitekterogingeniører,dervilbyggeenergieffektivt

2011

Læs blandt andet om:

• bygherrens muLigheder og udfordringer

• Har vi råd til energieffeKtivitet?

• Otte sKridt til en effektiv bygning

• opstil reaListisKe mål

• Vil I prøve noget nyt?

Indhold4_Bygherrensmulighederogudfordringer

6_Harvirådtilenergieffektivitet?

7_Hvornårgårdetgaltiprocessen?

8_Tagansvar

9_Otteskridtiretningafeneffektivbygning

10_Energibevidstprojektering

11_Kendjeresbehov

12_Fokusérpådetvæsentlige

14_Værtidligtude

16_Opstilrealistiskemål

17_VilIprøvenogetnyt?

18_Værkonkret

19_Løgdiagrammet–vejentiletlavtdriftsforbrug

Facadermed begrænset vinduesareal er ofte langt

mere energi effektive end glasfacader. Glasfacader er dyre

i længden, fordi de kræver sol afskærmning, automatik,

specialglas, vedligeholdelse og rengøring. Effektiv solaf

skærmning forhindrer samtidig udsynet, da den aktiveres,

når der er risiko for høje temperaturer inde, dvs. i velisole

rede bygninger på alle dage med let skyet eller skyfrit vejr.

Mange solafskærmningstyper tåler ikke blæst. Automatik

ken trækker dem op, når det blæser , og på solrige dage

giver det høje temperaturer eller højt energiforbrug, hvis

der er behovsstyret ventilation og køling. Man kan sagtens

opnå velbelyste lokaler, lavt energiforbrug og en god

økonomi med et begrænset vinduesareal.

•Ledere

• Indkøbsansvarlige

•Energiansvarlige

• Indkøbere,teknikere ogdriftsansvarlige

•Bygherrer

•Bygnings-ogdriftsansvarlige

•Energiansvarlige

•Arkitekter,ingeniører ogentreprenører

•Bygherrer

•Arkitekterogingeniører

•Storkøkkenrådgivere og-designere

•Køkkenledere,energi-og bygningsansvarligeeller andre,derdeltageri køkkenindretningsprojekter

• Indkøbere•Køkkenpersonale

• It-ansvarligeog systemadministratorer

•Energiansvarlige

•Bygnings-og driftsansvarlige

Bestil de vejledninger, I skal bruge hos kundecentret på 70 26 90 09 eller [email protected]

Center for Energibesparelser

IndretningsvejledningFor virksomheder og offentlige institutioner, der ønsker en

energirigtig bygning og et godt indeklima

2011

ENERGIRIGTIGT DESIGN

• KLIMASKÆRM

• VARME OG VAND

• VINDUER OG SOLAFSKÆRMNING

• BELYSNING

• VENTILATION

• KØLING

ENERGIEFFEKTIV INDRETNING

• KONTORARBEJDSPLADS

• FÆLLESRUM

• STORKØKKENER

• PRINTERRUM

• SERVERRUM


ByggeprocesvejledningTil bygherrer, aktitekter og ingeniører, der vil bygge energieffektivt

2011

LÆS BLANDT ANDET OM:

• Bygherrens MULIGHEDER og udfordringer

• Har vi råd til ENERGIEFFEKTIVITET?

• OTTESKRIDT til en effektiv bygning

• Opstil REALISTISKE mål

• Vil I prøve noget NYT?

2011Center for Energibesparelser

StorkøkkenvejledningEnergieffektive indkøb og energieffektiv indretning

og adfærd i storkøkkener

OPSKRIFTEN PÅ:

• Indretning

• Køl/frys

• Opvask

• Madlavning

• Ventilation

• Belysning


ServerrumsvejledningFor virksomheder, der ønsker en god projektering,

sikker drift og sund økonomi

2011

Bliv klogere på: » Elforbrug i serverrum

» Energistyring

» Robusthed og redundans

» Serverhoteller

» Cloud computing

» Konsolidering og virtualisering

» Storage

» UPS

» Overvågning

» Ombygning

» Indretning

» Temperatur

» Luftfugtighed

» Varmegenvinding

» Køling

» Kølesystemer

Center for Energibesparelser anbefaler, at alle offentlige institutioner

og private virksomheder bruger indkøbsvejledningen, når I køber

energi effektivt udstyr. I sparer både penge og CO2


IndkøbsvejledningTil dig, som er ansvarlig for indkøb af energiforbrugende

produkter og udstyr

2011

Center for Energibesparelsers vejledninger

Indkøb:

IndretnIng:

byggeproces:

storkøkken:

serverrum:

hvilket resultat ønsker I jer? For at nå til et målbart lavt forbrug er det væsentligt, at I gør jer klart,

hvilke behov bygningen skal opfylde. det faktiske forbrug vil være

højere i en skole med mange aftenaktiviteter end i en til svarende skole,

som er lukket om aftenen. Men samtidig vil energi effektivt udstyr have

kortere tilbagebetalingstid netop i en skole med lang åbningstid og

større forbrug.

hvem har ansvaret for, at energiforbruget er

på dagsordenen?

Undervejs i byggeprocessen træffes en lang række beslutninger,

som får konsekvenser for energiforbruget i den færdige bygning. I skal

tage stilling til, hvordan I sikrer, at energiforbruget er på dagsordenen

i processen.

hvor meget tid kan I selv bruge undervejs

i bygge processen?

I kan basere jeres proces på færdige koncepter og totalentrepriser. her

vil jeres indsats være begrænset til de indledende faser. har I mere tid,

og ønsker I større indflydelse, kan I vælge mindre entrepriser og derved

opnå større frihed. Til gengæld må I være indstillet på, at I selv skal

bidrage med mere for at sikre det færdige resultat.

Vil I bruge en energigransker til at bistå med

at formulere jeres krav og følge op på dem?

der er god fornuft i at anvende en energigransker i projektet. En

energigransker har samme rolle som en bygherrerådgiver. det kræver

store faglige kompetencer at være en dygtig energigransker. Energi

granskeren skal arbejde tæt sammen med bygherrerådgiveren på tværs

af projektorganisationen. overvej, om energigranskeren bør være

uafhængig af de øvrige projekterende parter. Sørg for, at rammerne for

energigranskeren er præcist fastlagt, f.eks. for hvordan økonomien skal

betragtes, når alternative løsninger vurderes. husk, at energioptimering

er en iterativ proces, hvor man gang på gang må vende tilbage og

gennemgå projektet på ny i takt med, at forudsætningerne forandrer

sig og fastlægges.

Iskalgørejerklart kommentarer

_

Målgruppenforvejledningenerbygherrer,somskaligangmedatopføreenenergieffektivbygning.

Bygherrererofteenellerflerepersoner,hvadentendeterenkommunalforvaltningellerenprivatvirksomhed.

Inogletilfældeopføresbygningerafinvestorer,somefterfølgendevillejebygningenud.Derudovergivervejled-

ningenogsåinputtilbyggerietsprofessionelleparter:Bygherrerådgivere,arkitekter,ingeniørerogentreprenører.

Energieffektivitet fremtidssikrer byggeriet

det er først og fremmest den bygningsbruger, som skal anvende bygningen og betale for energiforbruget under den

efterfølgende drift, der har interesse i, at den færdige bygning bliver energieffektiv. den investor, som overvejer at udleje

en færdig bygning, har også ofte fordel af et lavt energiforbrug – især i perioder med vigende efterspørgsel. Bygningers

levetid er lang, og bygninger med lavt energiforbrug vil, pga. generelt stigende energipriser, sandsynligvis bedre kunne

bevare deres værdi end bygninger med højt forbrug. For en lejer/bygningsbruger er det de samlede udgifter ved bygning

en inklusive energiudgiften, der har betydning. Energieffektivitet er derfor en sund økonomisk fremtidssikring af byggeriet.

Fokus på energien i byggeprocessen

En bygnings energimæssige egenskaber fastlægges i store træk, når de tidligste skitser foreligger fra arkitekten, men på

virkes også af de beslutninger, som træffes undervejs i byggeprocessen. det kræver mere omhyggelighed, større detalje

ring og måske flere materialer at optimere en bygnings energieffektivitet. Byggeriets parter vil derfor normalt kun projektere

og opføre bygningen, så den lige netop opfylder bygningsreglementets energikrav. Men ved en tidlig indsats, gode

komponent valg, effektiv opfølgning og fejlretning samt en god målstyring kan bygherren sikre en energirigtig bygning

på en omkostningseffektiv måde.

det kan være for sent at afhjælpe en mangel, når bygningen først er færdig, hvis det er forbundet med uforholdsmæssigt

store udgifter for entreprenøren. Bygherren vil da være berettiget til et afslag i prisen. Afslaget vil dog næppe modsvare

den merudgift til energi, som følger af et højere energiforbrug i hele bygningens levetid, selv om denne mulighed teoretisk

set foreligger. Bygherren kan derfor etablere et uafhængigt tilsyn. det bør dog fortsat gøres klart for entreprenøren, at byg

herrens eget tilsyn ikke fritager ham for ansvar. Reglerne fremgår af AB92, ”Almindelige betingelser for arbejder i bygge

og anlægsvirksomhed”, som byggearbejde normalt er underlagt.

4 Bygherrens muligheder og udfordringer 5

1.100.000 Uden energiforbedringer, energistigning 3 % pr. år

Med energiforbedringer, energistigning 3 % pr. år1.000.000

900.000

800.000

700.000

600.000

500.000

203120212011

Årlig låneydelse samt varmeudgift

1.100.000

Uden energiforbedringer,

energistigning 3 % pr. år

Med energiforbedringer,

energistigning 3 % pr. år

1.000.000

900.000

800.000

700.000

600.000

500.000 20312021

2011

Årlig låneydelse samt varmeudgift

Bygningsreglementet definerer, at en indsats er rentabel, hvis: Metoden sikrer, at besparelsen ses i lyset af kom

po nentens levetid. Forbedringer, som i deres levetid

sparer mere, end de koster, bliver på denne måde

tilgodeset, mens forbedringer, som har kort levetid,

vurderes herefter.

xlevetidårligbesparelseinvestering

>1,33

_

Etafdeførstespørgsmål,sommeldersig,nårmanstarterenbyggeproces,erøkonomien.Deflesteoffentlige

bygningsejereogmangeprivateharvedtagetenpolitikforgennemførelseafenergibesparelser,somkan

anvendes,nårdekonkretevalgtræffes.F.eks.erdetalmindeligtatstillekravom,ataltnybyggeriskalopfylde

lavenergikrav,elleratalleforbedringermedtilbagebetalingstidpåmindreendf.eks.femårskalgennemføres.

Center for Energibesparelses anbefalinger:

• Aftal tidligt i processen, hvordan økonomien skal vægtes, når alternative muligheder for energieffektivisering skal vurderes.

• Prioritér energibesparelser ud fra hensynet til totaløkonomi. Brug f.eks. den rentabilitet, som er defineret i bygningsreglementet i stedet for simpel tilbagebetalingstid. Rentabiliteten tager her udgangspunkt i, at den samlede besparelse i forbedringens levetid skal være større end investeringen. Ensidig fokus på tilbagebetalingstid fremmer ikke langsigtede energieffektive løsninger.

• overvej, om de nuværende energipriser er relevante at anvende som grundlag for beregningerne. nogle dele af bygningen udskiftes med 1020 års mellemrum. det gælder typisk energiforsyning, elektronisk styring (automatik), nogle installationer og vinduer. Andre dele, f.eks. konstruktioner og klimaskærm, lever som regel betydeligt længere. Er det relevant at bruge de nuværende priser som styring for beslutninger, der rækker mange år frem?

• overvej alternative finansieringsmåder. Måske er de energiffektive løsninger billigst – både på kort og lang sigt – hvis finansieringen er optimal.

de samlede udgifter til varme og boliglån kan totalt set være mindre, hvis bygningen energiforbedres, selv om låneudgifterne bliver større som følge af forbedringerne. Eksemplet viser et projekt til en samlet pris af 60 millioner kroner. Ved at bruge 15 % ekstra på energiforbedringer kan man, som vist i eksemplet, spare 25 % i energiudgifterne, samtidig med at de samlede udgifter til lån og varme allerede første år bliver lavere, end hvis der ikke gennemføres energiforbedringer. Besparelsen på varmen er nemlig større end omkostningerne ved det ekstra store lån. Ved forventelige prisstigninger på energi vil økonomien gradvist blive endnu bedre.

Forudsætninger: Udgifterne er målt i faste priser. 3.000 m2 bygning, byggesum uden hhv. med energiforbedringer er 60 hhv. 69 millioner kroner. Fastforrentet 4 % realkreditlån. Energiudgifter reduceret med 25 % fra 300.000 til 225.000 kr. årligt. Energi prisstigningen er forudsat at være 3 % inklusive inflation.

Rigtigmangeprojekterstartermedgodeintentionerhosbygherren,somønskerenbygningmedlavtenergiforbrug.

Alligevelbliverforbrugetidenfærdigebygningofteoverraskendehøjt.Herernogleafdemestalmindeligeårsager.

Figur 1: Energiforbedringer kan være billigst i længden

Bygherren og rådgiverne formulerer ikke energikravene

tilstrækkeligt klart i starten – derfor er de enkelte parter

ikke opmærksomme på de forventninger, der er til

netop deres leverance.

Parterne foretager ikke syste

matisk økonomivurdering af

alternative løsninger. derved

kan høj energieffektivitet blive

unødvendigt dyr.

Parterne tager under projekteringen ikke tilstrækkeligt hensyn til,

hvordan bygningen rent faktisk vil blive anvendt. de anvendte

energi og indeklimasimuleringsprogrammer er ikke tilstrækkeligt

egnede til en projekteringssituation. Tegningsmaterialet er ikke

tilstrækkeligt detaljeret.

Entreprenører og rådgivere giver utilstrækkelig information

ved overdragelsen til bygherren. den skriftlige instruktion er

mangelfuld og indeholder ingen oplysninger om energieffek

tiv drift på forskellige årstider. Bygningsbrugerne får ikke at

vide, hvordan de bruger installationerne energieffektivt.

Bygherre og rådgivere glemmer

energikrav i forbindelse med udbud

af totalentrepriser, eller der bliver ikke

i tilstrækkelig grad fulgt op på dem

undervejs og efterfølgende.

Byggeriets parter ændrer projektet under projekteringen,

men foretager ikke nogen energivurdering af konsekven

serne forud for beslutningerne. opfølgning på aftaler

foregår ikke konsekvent.

Rådgiverne fokuserer alene på de ting, der indregnes i

energirammen. Andre aktiviteter indgår ikke. Elevatorer,

rulletrapper, serverrum, itudstyr, telefonanlæg mv. er

eksempler på udstyr, som ikke medtages i energirammen.

de udførende er ikke omhyggelige med detaljerne, eller projektet

udføres ikke som projekteret, men vælger en ”lettere” løsning på

byggepladsen. herved opstår der risiko for, at I vælger løsninger,

som ikke er tilstrækkeligt gennemtænkte i et helhedsperspektiv.

de udførende indregulerer

ikke installationer korrekt, og

styringen er ikke program

meret/indstillet korrekt.

Byggeriets parter sikrer ikke, at installationerne opbygges,

så det er muligt at måle relevante delforbrug. derved

bliver det umuligt at konstatere, hvorfor forbruget er højt.

_76 hvornår går det galt i processen?har vi råd til energieffektivitet?

Finansieringsinstitut

LeverandørEnergigransker

BygherreEntreprenør og håndværker

Arkitekt og rådgiver

Bygherrerådgiver

har I sikret en veldefineret plan for energi granskning i

forbindelse med projektet?

det er en god idé at beskrive en klar energigranskningsplan tidligt

i projektet og revidere den løbende. Planen skal kort beskrive,

hvordan I sikrer energieffektivitet i alle faser – også i udførelsen.

hvem gør hvad hvornår?

har I sikret tilstrækkeligt med tid og ressourcer til uvil

dig energigranskning undervejs i byggeprocessen?

Forvent ikke, at de energimæssige krav automatisk opfyldes. Energi

granskning indtænkes i tidsplanen. det er en ledelsesopgave at sikre, at

energigranskningen får gennemslagskraft i forhold til andre beslutninger.

har I gjort energikrav synlige for alle dele

af organisationen?

Projektering er delt ud på mange personer med individuelle specialer,

som ikke har det fulde overblik over den samlede bygning. nogle

gange kan den enkelte tro, at andre dele af projektet end deres eget

opfylder de energimæssige krav. Sørg for, at alle kender de rammer,

der gælder for projekteringen af netop deres område.

har sikret, at de energimæssige egenskaber vurderes

i forbindelse med projektændringer og i forbindelse

med afslutning af de enkelte faser?

Vær særligt omhyggelige, når I udbyder projektet som totalentreprise

– her skal krav til udførelse, kontrol og dokumentation stilles meget tidligt

i forløbet. Vurder de energimæssige konsekvenser af projektændringer,

før I træffer en endelig beslutning, og før projektet skifter fase. Sørg for,

at alle beregningsgrundlag granskes i forbindelse med projektet.


_

SombygherreerImereendensimpelkøber.Bygherrenindgåriendelafenproces,sombygherrenbestiller,og

somførerfremtiletresultat.Processenharmangedeltagere.Deteroptiljeratbeslutte,hvordanansvarsfordeling-

enskalværeimellemdeenkelteparter.Uansethvordanprojektetgennemføres,erdetvæsentligt,atansvaretfor

energibevidstprojekteringerentydigtplaceret.

Sæt rammerne, og stil krav

Et lavt forbrug kommer ikke af sig selv. I må opstille rammerne for projektering og udførelse og opstille krav til de leveran

dører, I indgår aftale med.

Mange byggeprojekter bliver gennemført på baggrund af et udbud. En række byggeprojekter gennemføres dog af

private investorer i samarbejde med totalentreprenører. når I benytter totalentreprenør, er det nødvendigt at gennemtænke

hele processen frem til den endelige idriftsættelse, og det er nødvendigt at overveje, hvordan I holder entreprenøren fast

på kravene om høj energieffektivitet. det kræver et meget stort overblik, og energieffektivitet bliver nemt sorteper i dette

spil, hvor priskonkurrencen forhindrer optimale løsninger.

Brug en energigransker

En energigransker med tværfaglige kompetencer kan fastholde fokus på energieffektivitet i hele byggeprocessen. I har

dog ansvaret for, at energigranskeren inddrages undervejs i processen, så de energimæssige konsekvenser af beslutninger

bliver synlige, før det er for sent. Beslutninger på delområder kan have utilsigtede konsekvenser for helheden. der bør der

for være faste procedurer i forbindelse med projektændringer – både under projektering og under udførelse af projektet

– så I umiddelbart kan se konsekvenserne af projektvalg. Endvidere bør beregningsgrundlag mv. granskes for eventuelle

fejl og misforståelser.

Figur 2: Energigranskeren skal placeres centralt i organisationen

HvisIønsker,atbygningenbliverenergieffektiv,vilInålangtmeddisseottevigtigeskridt.

1_Tagansvar–deterijeresinteresse. Vær opmærksomme på, at det først og fremmest er jer, som skal betale energiregningen, der har interesse i et lavt forbrug i bygningen. Et lavt forbrug kommer ikke af sig selv, og derfor må I opstille rammerne for projektering og udførelse. I kan opnå et lavt energiforbrug på mange måder. husk at synliggøre, hvordan økonomien ved alternative energiforbedringer skal vurderes, så den mest hensigtsmæssige løsning vælges.

2_Brugenenergigransker. En energigransker vil ofte være en stor hjælp i arbejdet med at opnå et lavt energiforbrug. Energigranskeren er specialist i energibehov og skal have blik for helheden. Energigranskerens opgave er at have tværgående indsigt i drift af bygningen og i de aktiviteter og processer, som foregår i bygningen. nogle gange kan I med fordel vælge en energigransker fra jeres egen organisation. overvej dog, om energigranskeren skal være uafhængig af de øvrige parter.

3_Definerjeresbehov. Jo mere præcise I er, jo mere energieffektiv bliver bygningen. Brug tilstrækkelig tid til at afdække jeres fremtidige behov grundigt, men overvej også, om I kan reducere nogle behov. optimer bygning og energiforsyning efter de særlige forhold, som konkret er gældende – undgå så vidt muligt ”standardforhold”.

4_Fokuserpådetvæsentlige. Kortlægning af energiforbrug fører ofte til ahaoplevelser hos de involverede. Apparater med lange driftstider eller apparater, som findes i stort antal, kan pludselig vende op og ned på de forestillinger, parterne på forhånd havde gjort sig om, hvad der betød noget for forbruget. husk de særlige funktioner: udstillingslokaler, møderum, kantinekøkken, serverrum osv.

5_Tænkenergieffektivtfrastartenogvedfaseskift. Energieffektivitet skal integreres i designet lige fra starten. det er vigtigt at synliggøre jeres målsætninger, både før processen starter og i alle senere faser.

6_Definermåletklart. husk de klassiske krav til målsætninger: specifikt, målbart, accepteret, realistisk og tidsfastlagt.

7_Prøvnyeløsninger. Måske er det tid til at prøve noget nyt? Bygningers energieffektivitet bliver stadig bedre, fordi der hele tiden udvikles nye løsninger. Måske er det netop jer, der afprøver en ny løsning?

8_Værsynlige,konkreteogforpligtendeijereskrav. Alle parter skal være orienteret om de særlige krav, I stiller til jeres bygning. de skal være så konkrete, at det er muligt at opfylde dem, og parterne skal indgå i de aftaler, I indgår. opfølgning og kontrolforanstaltninger er en vigtig del af dette. husk krav om at få stillet materiale til rådighed for energigranskning, og at det skal indgå i tidsplanen. Tag gerne udgangspunkt i de konkrete værktøjer, som Center for Energibesparelser stiller til rådighed, når I opstiller krav til den nye bygning.

_98 Tag ansvar otte skridt i retning af en effektiv bygning

hvad forventer I af fremtiden? Mange erhvervsbygninger indrettes, så

de ikke kan tilpasses de udvidelser og indskrænkninger, som næsten

altid opstår. det betyder, at medarbejderne i perioder er klemt sam

men på små arealer, mens de i andre måske har rigeligt med plads

til rådighed.

For lidt plads resulterer i dårligt indeklima, mens for meget plads fører

til et uhensigtsmæssigt højt forbrug. Sørg for, at bygningen indrettes,

så dele af den kan skilles naturligt fra. Indret installationerne, så de

kan tilpasses fremtidige forbrugsændringer.

I hvilken grad bliver det nødvendigt, at systemerne yder det

maksimale? det har betydning, når systemerne dimensioneres.

Installationerne vil ofte blive mere effektive, hvis de optimeres efter

den normale ydelse, som kan være væsentlig lavere end ved maksi

mumbehov. F.eks. er det uhensigtsmæssigt at dimensionere ventila

tionen efter den situation, at alle arbejdspladser er bemandet hele

dagen, hvis den situation stort set aldrig forekommer i praksis.

hvilke krav har I til indeklimaet? Brug eksisterende standarder, når I opstiller krav til indeklimaet. Tag

udgangspunkt i dS 474, norm for specifikation af termisk indeklima.

Forlang, at rådgiverne udfører indeklimaberegninger med et aner

kendt simuleringsprogram med tilstrækkelig detaljering, f.eks. BSim.

Be06 er sjældent tilstrækkeligt til erhvervsbyggeri.

Er der særlige behov og alternativer til stede i bygningen? nogle bygninger indeholder særlige funktioner, som giver særlige

muligheder. det kan f.eks. være muligheder for at udnytte overskuds

varme fra processer, serverrum eller kølerum.


IidéoplægogbyggeprogramfasenskalIfokuserepå:

At finde frem til de reelle data for fremtidigt energibehov.

At placere ansvar for energiforbrug.

At finde de væsentligste designparametre.

At minimere energibehovet i driftsfasen.

At identificere den bedste teknologi.

At opstille alternative energibesparende løsninger og vurdere totaløkonomien for disse.

IprojekteringsfasenskalIfokuserepå:

At projektere energieffektive konstruktioner og anlæg.

At integrere energieffektivitet i løsningerne på tværs.

At vurdere behovet for måling, styring og regulering.

At vælge energieffektive komponenter og anlæg.

At sikre plads til tilstrækkelig isolering af tekniske installationer.

Iudbuds-ogtilbudsfasenskalIfokuserepå:

At stille krav i udbudsmaterialet om energieffektive løsninger.

At stille krav i udbudsmaterialet om kvalitetssikring og opfølgning på byggepladsen.

At stille krav til tilbudsgiverens kompetencer og kvalitetsstyringssystem.

At stille krav om garanti for driftseffektivitet.

At sikre, at energikravene er juridisk bindende, når I indgår kontrakter.

At sikre mulighed for, at I kan gennemføre uvildig kontrol i forbindelse med udførelsen.

At I inddrages i at fastlægge grundlaget for vurdering af alternative løsninger for både energi og indeklima, at der

udarbejdes en brugervejledning, og at der om nødvendigt afholdes kurser i energioptimal drift af bygningen.

At sikre, at det er muligt at gennemføre en fornuftig energistyring på de færdige anlæg. herunder at anlæggene opbygges

på en måde, så det er muligt at måle relevante delforbrug.

At installationer så vidt muligt styres efter behov, og at I overvejer den mest energieffektive metode, når I neddrosler.

At installationer især har en effektiv drift ved normale ydelser, især hvis spidsbelastningssituationen kun optræder i korte

perioder. Et anlæg, som kører på halv ydelse, har ikke nødvendigvis kun det halve energiforbrug.

At I modtager bygninger og anlæg i overensstemmelse med det beskrevne.

At driftsmanualer og driftsinstruktioner er tilstrækkeligt godt formidlede, og at energieffektiv drift er beskrevet.

At I er i stand til at gennemføre energistyring af anlæggene.

_

Udgangspunktetforgodprojekteringeretgodtgrundlag,derbeskriverjeresbehov.Behoveneopgøresvedudarbej-

delseafbyggeprogrammet.Væropmærksompå,atbehovkanværemodstridende,ogprioriteringkanværenød-

vendig.Behov,somførstbliversynligesentiprocessen,eroftedyreatopfylde.Brugderfortidnokiopstartsfasen.

Tænk behovene igennem

En bygnings levetid er lang, og i den tid vil behovene ændre sig. det gælder i boliger, hvor husstandens størrelse varierer,

men også i erhvervsbyggeri, hvor perioder med udvidelser afløses af perioder med indskrænkninger. det er hensigtsmæs

sigt at gennemtænke bygninger, så dele af bygningen kan lejes ud eller frasælges, når der ikke er behov for det store areal.

Undgå spildplads

nogle bygninger har et meget ”uøkonomisk” design med meget spildplads, f.eks. hvis store arealer er uanvendelige i

praksis. det kan være, fordi de ikke har tilstrækkeligt lys, er støjramte eller ligger under støvende trappeforløb, eller fordi

de ikke er tilstrækkeligt afskærmede og dermed ikke kan anvendes uforstyrret til fortroligt arbejde, som f.eks. i en offent

lig administration eller i en privat udviklingsafdeling. Bygningsreglementet opgør energibehov efter m2. opgør eventuelt

behovet efter andre målestokke, som f.eks. behovet pr. medarbejder, pr. værelse eller lignende afhængigt af, hvad der er

relevant i den aktuelle sammenhæng.

Vær opmærksom på temperaturen

Temperaturforhold er et andet vigtigt emne. Gør jer klart, hvilke opvarmningsbehov der er i forskellige dele af bygningen.

dette er især aktuelt for de ”sekundære” rum som indgangspartier, gange osv. det er uheldigt, hvis disse rum placeres

uden for klimaskærmen og efterfølgende opvarmes, ligesom det er uheldigt, hvis de placeres indenfor og alligevel ikke

opvarmes. Begge dele fører til unødvendigt varmeforbrug.

I Center for Energibesparelsers Indretningsvejledning findes gode råd til energieffektiv indretning af bygninger.

tjekliste

_Kend jeres behovEnergibevidst projektering 1110

_

Detervigtigtalleredetidligtatskabesigetoverblikoverdeprocesser,derforegåribygningen.Deterærgerligt

atoptimerevinduerneheltnedidetaljenforderefteratkonstatere,athovedpartenafbygningensforbrugligger

etheltandetsted.

Skab overblik over energiforbruget

det er vigtigt at være opmærksom på ”særligt” energiforbrug. Måske er der en sal, der året og døgnet rundt anvendes

til forskellige formål. Måske er der en usædvanlig stor serverkapacitet, eller måske er der medicoudstyr med helt særlige

formål og energimæssige behov. Eller måske er der usædvanligt mange apparater – som tilsammen får stor betydning for

det samlede forbrug.

det kan være en stor udfordring, som kræver et godt benarbejde, at skabe overblik over energiforbrug – og I kan ikke

regne med, at dataene kommer af sig selv. det vil ofte være nødvendigt at foretage kvalificerede skøn over delforbrug.

husk at få input fra bygningsbrugerne, så vidt det er muligt.

Kig på driftstiden

det er vigtigt ikke kun at se på de enkelte apparaters og funktioners energiforbrug, men også på driftstiden. det har

betydning, om et apparat er tændt tre timer om ugen eller i alle ugens timer. ofte kommer det bag på de ansvarlige,

hvor stort forbruget er som konsekvens af de lange driftstider. det er vigtigt at fokusere både på energieffektive indkøb

og på korte driftstider.

Sammenlign totaløkonomien

når I vurderer økonomien i alternative muligheder, bør I sammenligne totaløkonomien, dvs. investeringen inklusive 2030

års drift og vedligeholdelse (afhænger af produktets levetid) og ikke kun investeringsomkostningerne. husk, at der ofte er

mange alternative muligheder for at opnå energibesparelser. F.eks. kan det være billigere at reducere vinduesarealet imod

syd end at opsætte og vedligeholde udvendig solafskærmning, selvom energibesparelsen i det konkrete tilfælde vurderes

at være den samme.

En visualisering af det forventede forbrug som ovenstående vil ofte gøre det nemmere at vurdere, hvordan I bedst når jeres mål for energieffektivitet. har I f.eks. besluttet, at I ønsker lave energiudgifter, er det denne opgørelse, I skal fokusere på. I kan også vælge helt andre målestokke – f.eks. lavt forbrug pr. medarbejder/sengeplads/skoleelev eller lav Co2belastning. I det tilfælde kan I med fordel visualisere ud fra disse målsætninger. Valg af målsætning kan have væsentlig indflydelse på valg af løsninger.

It-/kontorudstyr206 412

322

412

447259

384

846

211161

206

224

129

1921.310

327

Serverrum

Belysning

Ventilation

Køling

Øvrig el

Varme

Varmt vand

Energiforbrug MWh årligt Energiudgift 1.000 kr./årligt

Figur 3: Samme hus forskellig opgørelse: Lavt energiforbrug eller lave energiudgifter

Forkusér på det væsentlige 1312

Program Arkitektforslag Projektering Udførelse Aflevering

Byggeprogram:

• Indeholder byggeprogrammet en klar

beskrivelse af, hvilket resultat I ønsker?

• hvilke midler skal der bruges?

• hvilke krav stiller I til processen og udførelsen?

• hvordan vil I gerne inddrages i beslutningerne?

• hvor i organisationen placerer I ansvaret

for energi effektivitet?

• hvilken dokumentation og opfølgning skal der

være på projektet?

det er vigtigt, at I som bygherre gør jer klart, at processen langt hen ad

vejen lægges ud i byggeprogrammet. I denne fase må I beslutte jer for,

hvor ambitiøst et projekt I ønsker – også set i relation til økonomi. I bør

så vidt muligt gennemtænke processen helt frem til en kortlægning af

drifts og vedligeholdelsesbehovet i den færdige bygning.

I kan evt. lade en energigransker opstille de beregningsinput, som skal

anvendes i forbindelse med beregning af bygningens energibehov, så

I sikrer, at behovet beregnes på et realistisk grundlag.

For erhvervsbyggeri er det sjældent tilstrækkeligt kun at benytte det

lovpligtige beregningsprogram Be06. normalt er det nødvendigt

at supplere med mere detaljerede beregninger med beregnings

programmet BSim eller programmer af tilsvarende kvalitet. det kan

opdele bygningen i zoner og tage hensyn til, at bygningens energi

behov kan være forskelligt på forskellige steder.

Arkitektforslag:

• hvem skal vurdere projektets energimæssige

egenskaber undervejs i processen?

• hvilke kompetencer er nødvendige for dette?

• hvem skal behandle den viden, som tilveje bringes?

Er der afsat tilstrækkelig tid i tidsplanen

til energigranskning?

• Er de drifts og vedligeholdelsesmæssige

konsekvenser af de valgte løsninger belyst,

så vidt det er muligt på dette stadium?

det er ærgerligt, hvis arkitekten går for langt med tegningerne, før

projektet udsættes for energifaglige input. Input på et tidligt tidspunkt

kan redde projektet fra fordyrende omprojektering.

Undersøg, om det er sandsynligt, at de energimæssige målsætninger

kan nås, og om der er oplagte forbedringsmuligheder. Stil krav om, at

det sandsynliggøres, at resultatet nås.

det er også en god idé at lade egne driftsfolk gennemgå og kommen

tere materialet. de har ofte en god fornemmelse af driftsforholdene. Stil

krav om dokumentation af indeklimaforholdene og af beregningsdata i

anerkendte beregningsprogrammer.

Projekteringogudbud:

• hvilken detaljeringsgrad er nødvendig?

• hvordan skal installationerne opbygges?

• hvilke behov er der for f.eks. ventilationsgrad?

det er vigtigt, at alle involverede får en forståelse af:

• At energieffektivitet ikke kommer af sig selv.

• At rigtig mange forhold påvirker det samlede resultat, og at alle skal

kende de målsætninger, der gælder for netop deres produkt.

Sørg for, at de projekterende får kendskab til de beregninger, som ind

ledningsvis er udført på bygninger, så de bliver anvendt som grundlag

for projekteringen.

Udførelse,afleveringogidriftsættelse:

• Er kontrol og opfølgning på byggepladsen

tilstrækkeligt organiseret?

• Er der stillet krav til aflevering, idriftsættelse

og opfølgning?

Rigtig mange anlæg afleveres, uden at nogen instruerer bygningsbrug

erne. det er vigtigt at stille krav om, at tekniske anlæg afleveres indre

gulerede, og at automatik og styring er indstillet korrekt. Anlæg bør altid

gennemgås sammen med driftsfolkene ved afleveringen, og der bør

altid foreligge en skriftlig vejledning i energieffektiv drift. Vejledingen

skal vise, hvordan anlægget drives energieffektivt i al slags vejr.


_

Detharalleredeværetnævnt,atdetervigtigtatværetidligtudemedenergikrav.Energibevidstprojekteringsker

ikkeafsigselv,ogomprojekteringerdyrtoggiverikkebedreresultater.Huskogså,atenergioptimeringeren

iterativproces,hvorIigenogigenmåholdedeenkeltebeslutningeropimoddetsamledeenergiforbrug.Del-

beslutninger,somisoleretsetkanværefordelagtige,kanvisesigatfånogleuheldigekonsekvenserforhelheden.

Konsekvenserneskalidentificeres,førdeterforsent.

Få en god byggeproces

I et klassisk projekteringsforløb færdiggør arkitekten tegningerne, før de energimæssige egenskaber vurderes af ingeniøren.

det er ikke hensigtsmæssigt. I stedet bør der foretages beregning af de energimæssige egenskaber tidligt i processen.

Byggeprocessen indeholder en række faser, som hver især har indflydelse på det færdige resultat. det er vigtigt at opstille

og synliggøre de krav og forventninger, I har til de enkelte faser og det færdige produkt. I kan vælge at sende en eller

flere af faserne i udbud. derved fastlåses processen og de opgaver, der løses i de pågældende faser.

I skal derfor gøre jer klart fra begyndelsen, hvilke interesser I har, så I sikrer jer, at de bliver tilgodeset undervejs i de

pågældende faser.

Figur 4: Solen medfører ofte væsentlige

temperaturforskelle i bygninger

der kan være stor forskel på en bygnings tempera

turer mod nord og syd. Rum mod syd og øst kan

have behov for køling, samtidig med at rum mod

nord og vest kan have behov for at få tilført varme.

Selvom bygningen generelt ikke har behov for

varme, kan det vise sig, at der i praksis bliver brugt

energi til både varme og køling. det almindelige

beregningsprogram Be06 tager ikke hensyn til

dette. Stil derfor krav om anvendelse af mere avan

cerede indeklimaprogrammer som BSim, og vær

med, når beregningsforudsætningerne fastlægges.

Fastlæg funktionskrav til de enkelte rum, og vær

opmærksom på, at kravene kan være forskellige

i f.eks. mødelokaler med forskellig orientering.

Vær tidligt ude 1514

hvordan vil I opstille mål? Mål kan opstilles:

• Efter energiforbrug, energiudgift eller Co2udslip.

• I forhold til bygningens areal, levetid eller måske

pr. medarbejder.

hvordan vil I vurdere totaløkonomien? det er vigtigt, at alternative løsninger sammenlignes på et totaløkono

misk grundlag, dvs., at der i vurderingen tages højde for driftsudgifterne,

så energieffektive løsninger ikke fravælges alene på baggrund af høje

investeringsomkostninger.

hvordan optimeres bygningen i forhold til

faktisk anvendelse?

I bør overveje at stille krav til det faktiske forbrug under

realistiske driftsforhold.

At økonomien som regel har afgørende betydning

for den endelige bygnings udformning.

Rigtig mange projekter er ikke kommet videre, fordi der ikke har været

opbakning eller penge til at finansiere de ambitiøse og/eller eksperi

menterende løsninger.

At driftsomkostningerne afhænger af de

valgte løsninger.

driftsomkostninger kan være større end forventet.

At I skal stille krav til de projekterende om at formidle

beregningsgrundlag mv. til bygherre og bygnings

brugere, så det er muligt for lægfolk at vurdere,

om grundlaget er tilstrækkeligt. Beregningerne skal

dokumentere, at målsætningerne er opfyldt.

Som afslutning på denne fase gennemregner rådgiveren bygningens

energibehov. Beregninger med Be06 er sjældent tilstrækkelige. For er

hvervsbyggeri anbefales det derfor at supplere med en BSimberegning,

som også kan vurdere indeklimaet i bygningen.

Forsøgs-ellerdemonstrationsprojekt:

Er I parate til at bære risikoen, hvis et forsøgs

eller demonstrationsprojekt ikke giver de forventede

besparelser?

I et forsøgsprojekt kender I i sagens natur ikke udfaldet af forsøget

– et forsøg kan fejle.

I et demonstrationsprojekt må I gå ud fra, at der er tale om

veldokumenteret teknologi, som bare mangler udbredelse.

det er ofte bygherren, som må bære risikoen, hvis et forsøgs eller

demonstrationsprojekt ikke giver de forventede besparelser. I må derfor

vurdere, om I er parate til dette. Sørg for at få vedligeholdelsesbehovet

dokumenteret, før I sætter projektet i gang.

Forsøgsprojekt:

Kan I inddrage uafhængige forskere eller andre

fagfolk i processen?

Et forsøgsprojekt indeholder noget helt nyt. derfor er det en god idé

at inddrage uafhængige forskere eller andre fagfolk i processen.

Udfør en vurdering af sandsynligheden for succes.

Sørg for en nødplan, hvis teknologien viser sig ikke at være så god

som forventet.

Vurder det fremtidige vedligeholdelsesbehov og økonomien i dette.

Vurder også de kompetencer, løsningen stiller til den fremtidige drifts

organisation, samt evt. nødvendigt udstyr.

Demonstrationsprojekt:

Vil I tilknytte en formidlingsstrategi

til et demonstrationsprojekt?

Usikkerheden ved demonstrationsprojekter er mindre end ved forsøgs

projekter. det kan være en god idé at tilknytte en formidlingsstrategi til

demonstrationsprojektet, så det synliggøres.

Fremtidigt vedligeholdelsesbehov skal være velbeskrevet, og

omkostning erne hertil skal indgå i en samlet økonomivurdering.

Få også en vurdering af de kompetencekrav, anlægget stiller til

den fremtidige driftsorganisation.



_

Bygningsreglementetindeholderenlavenergiklasse,somIideflestetilfældekanbrugesomgrundlag,nårI

specificererdetfærdigeresultat.Ikanmedfordelsuppleremedkravom,atbygningenogsåskalvurderespå

defaktiskedriftsvilkår.

Sørg for, at I foretager mere detaljerede indeklimaberegninger end den, der fremgår af det lovpligtige Be06. det gælder

ikke mindst for erhvervsbyggeri, hvor I f.eks. kan anvende beregningsprogrammet BSim som dokumentation for projektet.

husk de klassiske krav til målsætninger:

Energieffektiviteteroppeitiden,ogmangevilgerneværemedheltfremme,nårdetgældernyeenergieffektive

løsninger.Mendeterikkenødvendigtatgennemførehverkenforsøgellerdemonstrationsprojekterforatopfylde

kraveneiBR10.Bådedegrundlæggendekravoglavenergiklassernekanopfyldesmed”almindelige”løsninger.

Nyeløsningerbetegnerderforløsninger,somliggerherudover,ogsommåskepegerfremmodkravenei2020.

En lang række nye teknologier er blevet afprøvet i forbindelse med bygninger. nogle af dem løser andre miljøproblemer

som f.eks. lavere vandforbrug eller mindre regnvandsafledning, f.eks. grønne tage. hvis I gerne vil være med til at afprøve

nye teknologier, vil der i nogle tilfælde være mulighed for at søge støtte til projektet. det er ofte et omfattende arbejde at

ansøge om midler, og kun et mindre antal ansøgninger opnår tilskud. det er derfor en fordel at inddrage personer med

erfaring i at søge tilskud. dem finder I på forskningsinstitutionerne og i private virksomheder. ofte er det en fordel at lade

flere parter deltage samt at etablere en følgegruppe med eksperter, som kan bidrage til at kvalificere de valg, I træffer.

Parterne vil vurdere, om der er potentiale i ideen og dermed mulighed for at opnå tilskud. I får kun støtte til de ekstraom

kostninger, som opstår i forbindelse med projektet, og generelt må I regne med, at der på kort sigt er omkostninger for

bygherren ved at gå nye veje. de fleste støtteordninger får langt flere ansøgninger, end de kan tilgodese.

SSpecifikke MMålbare RRealistiske TTidsfastlagteAAccepterede

_Vil I prøve noget nyt?opstil realistiske mål 1716

Indøv gode vaner

Organisér vedligeholdelse

Sørg for, at driften kan kontrolleres

Vælg

effek

tive konstruktioner og installationerOptimér indretningen

Optimér design

Afklar behov

Målsætningerforbyggeriet:

Vil I vælge blandt eksisterende koncepter eller finde

på et helt nyt?

det er et stort arbejde at gennemtænke helt nye koncepter, og det kan

derfor være en fordel at tage udgangspunkt i et af de eksisterende.

lavenergirammen i bygningsreglementet samt Svanemærkning er veldefi

nerede ud fra bygningsreglementets metoder. Vælger I andre koncepter,

skal I sikre, at grundlaget er helt fast.

Projekteringsmetoder:

hvilke krav vil I stille til projekteringen

og dokumentationen?

I kan tage stilling til, hvordan besparelserne prioriteres, f.eks. ved at

prioritere lavt varmeforbrug højere end elproducerende solceller.

I kan stille krav til de beregningsprogrammer, der skal anvendes for

at sikre et optimalt beslutningsgrundlag.

I kan stille krav om, at der placeres målere på relevante delforbrug

i større bygninger, hvilket stiller særlige krav til installationernes

opbygning .

I kan stille krav til indeklimaet i den færdige bygning (brug f.eks.

dS 474, norm for specifikation af termisk indeklima).

Tidsplan:

Er tidsplanen realistisk for de involverede parter

i forhold til opgavens omfang?

Sørg for, at der er tilstrækkelig tid til energigranskerens arbejde. Sørg

desuden for, at der er afsat tid til evt. omprojektering.

Dokumentationaflavtforbrug:

har I sikret jer dokumentation for, at I opnår et lavt

forbrug i den færdige bygning?

her er dialogen omkring input til beregningsprogrammerne vigtig for,

at I opnår beregninger af virkelige brugsforhold. Sørg for, at I som

bygherre er med til at fastlægge disse.

Energiomkostningerpåbyggepladsen:

har I sikret jer, at de udførende har tilstrækkelig

motivation til at holde energiforbruget på bygge

pladsen nede?

her skal I sikre jer, at entreprenøren har et incitament til at spare i byg

geprocessen. læs mere om energirigtige byggepladser i publikationen

”Gør byggepladsen energirigtig”.

Dokumentationafdenfærdigebygning:

hvordan kan I stille krav til den måde, den færdige

bygning skal dokumentere det lave forbrug på, og

evt. sanktionsmuligheder i den anledning?

Få dokumenteret den færdige bygning med målinger af tæthed,

tegning ernes detaljering, overophedning samt delmålerplacering.


_

I bør som bygherre stille krav til projektet, før I indgår aftaler. det er vigtigt at stille krav skriftligt. Vær opmærksom på, at

krav, som I først stiller, efter at der er indgået kontrakt, kan få økonomiske konsekvenser. I bør derfor så vidt muligt opstille

krav på forhånd.

løgdiagrammetoden er en god metode til at nå et lavt forbrug:

• Indled med at afdække behov. hvad skal bygningen kunne? Vær kritisk. Måske kan nogle behov reduceres?

• Afdæk derefter de bedste metoder til at opfylde behovene. Find frem til de bedste tekniske installationer. Gør det muligt at kontrollere processer og forbrug i den efterfølgende driftsfase.

• opbyg til sidst et system for effektiv vedligeholdelse, og indøv gode brugervaner.

_løgdiagrammet – vejen til et lavt driftsforbrug Vær konkret 1918

Læs mere

• CenterforEnergibesparelser,www.goenergi.dk

• Videncenterforenergibesparelseribygninger,www.byggeriogenergi.dk

• Energistyrelsen,www.energistyrelsen.dk

• Energitjenesten,www.energitjenesten.dk

• Erhvervs-ogByggestyrelsen,www.bygningsreglementet.dk

• StatensByggeforskningsinstitut,www.sbi.dk

• Byggetekniskeerfaringer,www.byg-erfa.dk

Om Center fOr energibespareLser

CenterforEnergibesparelserbyggerviderepåElsparefondensarbejdeogskalfremmeenergibesparelseribåde

husholdninger,detoffentligeogierhvervslivetindenforalleenergiformer,bortsetfratransport.Centereterenuaf-

hængig,offentliginstansmedegenbestyrelseunderKlima-ogEnergiministeriet.CenterforEnergibesparelserblev

etableretden1.marts2010ogfinansieresafprovenuetfradetsærligeenergisparebidragpå0,6øre/kWh,der

opkræveshoshusholdningerneogdetoffentlige.Provenuetudgørialtcirka90millionerkroneromåret.

EtafCenterforEnergibesparelsersmåler,atdetskalværenemtatsparepåenergien.Somendelafdetmål

vilCenterforEnergibesparelserløbendeforbedrevejledningerogudviklenyeværktøjer,sådetbliverendnu

nemmereatvælgeenergieffektiveløsninger.

Center fOr energibespareLsers byggeprOCesvejLedning 2011

Tilbygherrer,arkitekterogingeniører,dervilbyggeenergieffektivt.

UdgivetafCenterforEnergibesparelser.Januar2011.

ISBN:978-87-92080-86-8

KOntaKt Center fOr energibespareLsers KundeCenter

Telefon:70269009

E-mail:[email protected]

www.goenergi.dk

Documents

Byggeprocesvejledning 2011