BYGHERRESTANDARD FOR BYGNINGSAUTOMATIK - byk.kk.dk · struktur_V20160512.docx KØBENHAVNS KOMMUNE Københavns Ejendomme 3.5 Tips og tricks Skitsen til sidst i dette dokument viser

Københavns Kommune Økonomiforvaltningen, Københavns Ejendomme

BYGHERRESTANDARD FOR

BYGNINGSAUTOMATIK

DOKUMENT EMNE: VEJLEDNING OG DOKUMENTSTRUKTUR

DOKUMENT NR.: BMS-1001

Side 2 af 10

Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik • BMS-1001 Vejledning og Dokument struktur_V20160512.docx

KØBENHAVNS KOMMUNE

Økonomiforvaltningen

Københavns Ejendomme

Teknisk notat

Københavns Ejendomme, bygherrestandard for bygningsautomatik Dokument nr.: (Se forsiden) Dokument emne: (Se forsiden) Version: 7

28. november 2013 Versionsdato: 12.maj 2016

Udarbejdet : Version 6: Vejledning ved KEjd, Anders Kristensen og Sweco Christian Han-sen. Dokumentoversigt ved Sweco, Christian Hansen Version 7: Sweco, Dan Ravn Rasmussen

Kontrolleret : Version 7: KEjd, Anders Kristensen

1 NOTATINDHOLD

Dette notat indeholder en vejledning (samt en skitse) for hvordan KEjds byg-herrestandard for bygningsautomatik skal anvendes. For at lette læsningen er der indskudt ekstra sideskift i dette notat.

Revisionshistorik: Version 5 indeholdt kun skitsen over dokumentstruktur, så al tekst i dette do-kument (version 6) er ny (og ikke revisionmarkeret med en gul bagrund) Version 7: der er tilføjet tekst i notatindhold vedr. gulmærkning.

Side 3 af 10


KØBENHAVNS KOMMUNE



2 INDHOLDSFORTEGNELSE

1 Notatindhold ..................................................................................................................... 2

2 Indholdsfortegnelse .......................................................................................................... 3

3 Generelt ............................................................................................................................ 4

3.1 Forkortelser og orddefinitioner ................................................................................... 4

3.2 Den projekterende rådgivers opgaver ........................................................................ 4

3.3 Bygherrestandardens anvendelse som programgrundlag .......................................... 4

3.4 Den projekterende rådgivers forudsætninger ............................................................. 4

3.5 Tips og tricks ............................................................................................................. 5

4 Vejledning til de enkelte dokumenter og tegninger ............................................................ 5

4.1 BMS-1001, Vejledning og dokumentstruktur .............................................................. 5

4.2 BMS-1021, Specifikation af udvalgte rådgiverydelser ved projekttype 1 og 3. ............ 5

4.3 BMS-1026, Rådgiverydelser, bilag med BMS fagtilsynsplan ...................................... 5

4.4 BMS-1029, Oplæg til detailtidsplan ............................................................................ 6

4.5 BMS-1031, Valg mellem løsningsniveauer ................................................................ 6

4.6 BMS-1311, Teknisk program for fabriksmonteret automatik ....................................... 6

4.7 BMS-1511, bips arbejdsbeskrivelse for bygningsautomation (inkl. KEjd tilføjelser) .... 6

4.8 BMS-1526, bips bygningsdelsbeskrivelse for CTS-tavler ........................................... 7

4.9 BMS-1531, Systemkonfiguration ................................................................................ 7

4.10 BMS-1591, Serviceomfang ........................................................................................ 7

4.11 BMS-1595, Udskiftning af undercentraler .................................................................. 7

4.12 BMS-16(xx), Processkemaer og funktionsbeskrivelser .............................................. 7

4.13 Bygningsstyrelsens Performancetests: ...................................................................... 8

4.14 BMS-1901, Referencebetegnelse (ID-koder) ............................................................. 9

4.15 BMS-19011-1946, (5 forskellige dokumenter) ............................................................ 9

4.16 BMS-1991, Eksempler på entreprenørens udførselskontrol ....................................... 9

5 Skitse over dokumentstruktur ............................................................................................ 9

Side 4 af 10


KØBENHAVNS KOMMUNE



3 GENERELT

Hvis en tekst er markeret med gul baggrund angiver det ændringer siden sid-ste version af det respektive dokument i bygherrestandarden.

3.1 Forkortelser og orddefinitioner

I denne vejledning anvendes bl.a. følgende forkortelser og orddefinitioner: KEjd: Københavns Ejendomme Fabriksmonteret automatik: Ventilations- og varmeanlæg, hvor fabrikanten har leveret anlægget med på-bygget automatik. BMS-anlæg: Se bips beskrivelsesanvisning for bygningsautomation 2012 CTS-anlæg: Se bips beskrivelsesanvisning for bygningsautomation 2012 IBI-anlæg: Se bips beskrivelsesanvisning for bygningsautomation 2012 Hvor der i de følgende dokumenter er nævnt AB92, menes ABT93 ved ud-bud til totalentreprenør.

3.2 Den projekterende rådgivers opgaver

Denne bygherrestandard indeholder dokumenter og tegninger, der skal til-passes de specifikke behov i det enkelte byggeprojekt. I en række af dokumenterne fremgår det specifikt hvilke emner, der skal til-passes.

3.3 Bygherrestandardens anvendelse som programgrundlag

Hele bygherrestandarden for bygningsautomatik arkiveres som program-grundlag på projektet og rådgiverens bearbejdede materiale sendes ud som udbudsmateriale til entreprenøren (fagentreprenører).

3.4 Den projekterende rådgivers forudsætninger

Det forudsættes, at den projekterende rådgiver er fuldt fortrolig med byg-ningsautomatik både vedr. fabriksmonteret automatik og komplette BMS-, CTS- og IBI-anlæg inkl. brug af bips beskrivelsesværktøjer, tegningsstandar-der, entreprisegrænseflader. Ligeledes forudsættes det, at den projekterende rådgiver er fuldt fortrolig med de krav til bygningsautomatik der fremgår af bl.a.:

DS428:2011 Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg

DS447:2013 Ventilation i bygninger – Mekaniske, naturlige og hybride ventilations-systemer

DS469:2013 Varme- og køleanlæg i bygninger

Side 5 af 10


KØBENHAVNS KOMMUNE



3.5 Tips og tricks

Skitsen til sidst i dette dokument viser et samlet ”landkort” over dokument-strukturen i Københavns Ejendommes bygherrestandard for bygningsauto-matik. Hav altid skitsen fremme, når du arbejder med bygherrestandarden, så du umiddelbart kan se sammenhængen i dokumentstrukturen

4 VEJLEDNING TIL DE ENKELTE DOKUMENTER OG TEGNINGER

4.1 BMS-1001, Vejledning og dokumentstruktur

Vejledning og dokumentstruktur er indgangen til KEjds bygherrestandard for bygningsautomatik og indeholder en oversigt over de dokumenter standar-den indeholder, samt en synliggørelse af i hvilken sammenhæng de enkelte dokumenter benyttes. Der er tre indgange til brugen af bygherrestandarden. 1. Projekter der er udbudt af Københavns Ejendomme (KEjd) og indgår i

udbud til rådgiver på rammeaftaler eller udenom Byggeri Københavns (ByK) udbuds paradigmer.

2. Projekter der er udbudt til rådgiver som totalrådgivning på baggrund af Byggeri Københavns (ByK) udbudsdokumenter.

3. Projekter der er udbudt til gennemførelse af totalentreprenør på bag-

grund af Byggeri Københavns (ByK) udbudsdokumenter.

4.2 BMS-1021, Specifikation af udvalgte rådgiverydelser ved projekttype 1 og 3.

Ved projekttype 1 definerer BMS-1021 rådgivers ydelser ved projekter de for-skellige udbudsformer. BMS-1021 færdigudfyldes projektspecifikt af KEjd projektleder inden udbud. OBS! Ved projekttype 2, Projekter udbudt til rådgiver på baggrund af Byggeri Københavns (ByK) udbudsdokumenter er BMS-1021 ikke gældende og ud-sendes ikke til rådgiver. Der henvises til ByKs udbudsbetingelser ABR89. Ved projekttype 3 færdigudfyldes BMS-1021 af totalentreprenøren og define-rer de ydelser, som leveres af totalentreprenørens underrådgiver. Se også BMS-1026 vedr. krav til fagtilsyn, som er gældende i alle 3 udbuds-former. Ved totalentreprise er dokument BMS-1026 krav til totalentreprenø-rens kontrol af fagentreprenører.

4.3 BMS-1026, Rådgiverydelser, bilag med BMS fagtilsynsplan

(Se forklaring under BMS-1021)

Side 6 af 10


KØBENHAVNS KOMMUNE



4.4 BMS-1029, Oplæg til detailtidsplan

Dette dokument er Københavns Ejendommes oplæg til detailtidsplan for ind-reguleringsperioder. Dokumentet lister en række kritiske milepæle for bygningsautomatik og sam-menhængen med de øvrige installationsfag, herunder fælles testperioder der gøres gældende i den projektspecifikke beskrivelse for bygningsinstallatio-ner, der udarbejdes af rådgiver (bips BX.400 eller tilsvarende, hvis der ikke benyttes bips beskrivelser). Rådgiver tilpasser tidsplanen projektspecifikt og indarbejder den i udbuds-tidsplanen samt kontrollerer, at entreprenørens detailtidsplan indeholder de oplistede milepæle.

4.5 BMS-1031, Valg mellem løsningsniveauer

Da KEjd har mange ejendomme af meget forskellige størrelse og kompleksi-tet, har KEjd valgt at arbejde med forskellige niveauer af bygningsautomatik. BMS-1031 giver anvisning til rådgiver eller totalentreprenør for, om der på det aktuelle projekt skal projekteres BMS-anlæg (benævnt ”Avanceret” BMS system) eller der kan monteres fabriksmonteret automatik (benævnt ”Sim-pelt” BMS system). Valget skal godkendes af Københavns Ejendomme.

4.6 BMS-1311, Teknisk program for fabriksmonteret automatik

Da bips arbejdsbeskrivelser p.t. ikke indeholder nogle specifikke krav til fa-briksmonteret automatik, har KEjd sammenstillet en række krav i dette doku-ment. Dokumentet definerer krav til fabriksmonteret automatik. Dokumentet bear-bejdes projektspecifikt af projekterende rådgiver og udsendes med udbuds-materialet til entreprenøren.

4.7 BMS-1511, bips arbejdsbeskrivelse for bygningsautomation (inkl. KEjd tilføjelser)

Dokumentet definerer krav til bygningsautomatikken. Kravene tager ud-gangspunkt i bips beskrivelsesværktøj for Bygningsautomation. Arbejdsbeskrivelsen bearbejdes projektspecifikt af projekterende rådgiver og udsendes med udbudsmaterialet til entreprenøren. KEjd har foruddefineret en række krav og vejledninger, der på forhånd be-svarer en del af de spørgsmål, som projekterende rådgiver måtte have til bygherren. Vær særligt opmærksom på læsevejledningen forrest i dokumentet.

Side 7 af 10


KØBENHAVNS KOMMUNE



4.8 BMS-1526, bips bygningsdelsbeskrivelse for CTS-tavler

Da bips beskrivelsesværktøjer (inkl. ”Bygningsautomation”) p.t. ikke rummer nogle udbudskrav til CTS-tavler, har KEjd selv udført en bygningsdelsbeskri-velse for CTS-tavler. Bygningsdelsbeskrivelsen bearbejdes projektspecifikt af projekterende rådgi-ver og udsendes med udbudsmaterialet til entreprenøren. KEjd har foruddefineret en række krav og vejledninger, der på forhånd be-svarer en del af de spørgsmål, som projekterende rådgiver måtte have til bygherren. Vær særligt opmærksom på læsevejledningen forrest i dokumentet.

4.9 BMS-1531, Systemkonfiguration

Den projekterende rådgiver udarbejder en projektspecifik systemkonfigura-tion og udsender den med udbudsmaterialet til entreprenøren.

4.10 BMS-1591, Serviceomfang

Såfremt det indgår i opgaven for KEjd bruges BMS-1591 til at stille projekt-specifikke krav til serviceomfang og –indhold, og dokumentet udsendes med udbudsmaterialet til entreprenøren.

4.11 BMS-1595, Udskiftning af undercentraler

Såfremt projektet indeholder udskiftning af eksisterende undercentraler, hvor den eksisterende automatiktavle bibeholdes, bruges BMS-1595 til at stille projektspecifikke krav, og dokumentet udsendes med udbudsmaterialet til entreprenøren.

4.12 BMS-16(xx), Processkemaer og funktionsbeskrivelser

Dokumenterne BMS-1611 til BMS-1699 er anlægseksempler udarbejdet af KEjd, hvor 16xx_1 er processkemaer og 16xx_2 er den tilhørende funktions-beskrivelse. Anlægseksemplerne viser hvordan den projekterende rådgiver skal udarbejde processkemaer og funktionsbeskrivelser for det specifikke projekt. Anlægseksemplerne benyttes af projekterende rådgiver som ud-gangspunkt for den projekterende rådgivers projektspecifikke projektering. Bemærk dog at processkemaer skal udføres i h.t. bips nyeste tegningsstan-dard C213, del 5 og del 7. Afvigelser fra anlægseksemplerne koordineres med KEjd. Dokumenterne bearbejdes og udarbejdes projektspecifikt af projekterende rådgiver og indgår i udbudsmaterialet til entreprenøren. Der skal udføres processkemaer og funktionsbeskrivelser for samtlige an-læg, der tilsluttes bygningsautomatikken.

Side 8 af 10


KØBENHAVNS KOMMUNE



4.13 Bygningsstyrelsens Performancetests:

Der er i denne bygherrestandard defineret et antal af bygningsstyrelsens per-formancetests. Performancetests implementeres efter Bygningsstyrelsens anvisning (doku-mentet ”Performancetests-styring-og-regulering), der downloades fra Byg-ningsstyrelsens hjemmeside sammen med de i denne bygherrestandard ud-valgte performance tests. Københavns Ejendomme har følgende afvigelser i forhold til Bygningsstyrel-sens anvisning for performance tests: 4. Punkt 8 i bygningsstyrelsens anvisning ændres vedr. tidsplan og sankti-

onsbærende milepæle ændres til: Møder op til AB-aflevering er defineret i Københavns Ejendommes ”Af-tale om Byggeri til Drift” samt dokumentet BMS-1029, oplæg til detailtids-plan.

5. Punkt 9 i bygningsstyrelsens anvisning vedr. værdi af ikke beståede tests ændres til: Værdien af tests ændres til en indføring af ratebetaling i forbindelse be-ståelse af faglige tests, tværfaglige tests og Performancetests. Definitionen af ratebetaling er iht. Byggeri Københavns (ByKs) AB92 og ABT93.

De definerede tests bearbejdes af rådgiver og indarbejdes i udbudsmateria-let til entreprenøren. En forudsætning for at performance tests kan sættes i gang er, at byggele-delsen har modtaget og gennemset entreprenørens egenkontrol, herunder samordnet slutkontrol. Performance tests indskrives i udbudstidsplanen iht. oplæg til tidsplan, doku-ment BMS-1029. Performance tests udføres dog senest 9 dage før afleve-ring. Hvis performancetests gøres gældende ved udbud til totalentreprenør udar-bejder teknisk bygherrerådgiver eller Cx rådgiver testparadigmer og udfalds-krav i de udvalgte performancetests fra Bygningsstyrelsen inden udbud til to-talentreprenøren.

Side 9 af 10


KØBENHAVNS KOMMUNE



4.14 BMS-1901, Referencebetegnelse (ID-koder)

Dokumentet definerer krav til ID-koder. Dokumenterne er foruddefinerede krav fra KEjd. Bemærk dog at hvor der er tale om udbygning af eksisterende bygningsauto-matik-anlæg, skal det drøftes med KEjd, om de eksisterende ID-koder kan/skal genanvendes. Hvis de eksisterende ID-koder skal genanvendes skal projekterende rådgiver lave en tilsvarende projektspecifik ID-kode oversigt over projektets ID-koder. Rådgiver sikrer, at dokumenterne gøres gældende i beskrivelserne og ud-sendes med udbudsmaterialet til entreprenøren. Vær opmærksom på at BMS-1901, Referencebetegnelser (ID-koder) (eller alternativ projektspecifik ID-kode oversigt) også skal anvendes af de rådgi-vere og entreprenører, der projekterer og udfører varme-, køle- og ventilati-onsanlæg.

4.15 BMS-19011-1946, (5 forskellige dokumenter)

Dokumenterne definerer krav til:

Komponent og kabelmærkning

Brugerrettigheder

Alarmhåndtering

Logningsopsætning (indsamling af data)

Lograpportopsætning (grafisk præsentation af loggede data) Dokumenterne er foruddefinerede krav fra KEjd. I de fleste projekter kan dokumenterne anvendes uden ændringer. Rådgiver sikrer, at dokumenterne gøres gældende i beskrivelserne og ud-sendes med udbudsmaterialet til entreprenøren.

4.16 BMS-1991, Eksempler på entreprenørens udførselskontrol

Indeholder eksempler på forskellige bygningsautomatik-entreprenørers frem-sendte udførselskontrol (kvalitetssikring). Eksemplerne kan illustrere hvorle-des kravene i arbejdsbeskrivelsens udbudskontrolplan opfattes. Rådgiver sikrer at KS-eksemplerne udsendes med udbudsmaterialet til en-treprenøren.

5 SKITSE OVER DOKUMENTSTRUKTUR

(Se næste side)

Side 10 af 10


KØBENHAVNS KOMMUNE



KEjd, bygherrestandard, Bygningsautomatik Sweco projekt nr.: 11.4545.80 Udarb.: Sweco, CTN Versionsdato: 2016-05-13

Dokument nr.: BMS-1011 Kontrol: Sweco, CTN Versionsnr.: 12

Dokument emne: Dokument- og tegningsliste Godk: KEjd, And. Kristens. Side 1 af 3

Side 1 af 3 Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik • BMS-1011 Dok tegn liste V20160513_p.docx

KØBENHAVNS KOMMUNE



Dok-/tegn. nr.

Emne Udført dato

Versions- dato

Versions- nr.

Note

BMS-1001 Vejledning og dokument struktur 2013-11-28 2016-05-12 7

BMS-1011 Dokument- og tegningsliste 2013-10-30 2016-05-13 12 (Denne liste)

BMS-1021 Rådgiverydelser KEjd projekter (Bilag med specifikationer af udvalgte ydelser) 2015-05-20 2016-04-25 4

BMS-1022 Rådgiverydelser ByK projekter (Bilag med specifikationer af udvalgte ydelser) 2016-01-14 2016-02-13 1 OBS: Dette dokument er udgået

BMS-1026 Rådgiverydelser (Bilag med BMS fagtilsynsplan, fagentreprise) 2015-06-02 2016-04-25 2 Dækker projekteringsniveau

BMS-1029 Rådgiverydelser (Oplæg til detailtidsplan) 2016-01-07 2016-05-10 2

BMS-1031 Valg mellem løsningsniveauer 2013-07-09 2016-04-19 5

BMS-1311 Teknisk program fabriksmonteret automatik (Løsningsniveau C ”Simpelt”) 2013-08-14 2016-04-24 4

BMS-1511 bips arbejdsbeskrivelse (ARB), Bygningsautomation (BA) inkl. KEjd tilføjelser. (Løsningsniveau H ”Avanceret”)

2013-12-01 2016-05-11 6 Dækker projekteringsniveau

BMS-1526 bips bygningsdelsbeskrivelse (BYB), CTS-tavler. (Løsningsniveau H ”Avanceret”) 2013-09-19 2016-04-19 5 Dækker projekteringsniveau

BMS-1531 Systemkonfiguration. Skitse (Løsningsniveau H ”Avanceret”) 2014-02-06 2016-02-11 4 Dækker projekteringsniveau

BMS-1591 Serviceomfang (Løsningsniveau H ”Avanceret”) 2014-04-01 2016-04-19 5

BMS-1595 Udskiftning af CTS-undercentraler (Løsningsniveau H ”Avanceret”) 2015-12-09 2016-04-19 2

Anlægseksempler (Løsningsniveau H ”Avanceret”):

BMS-1611_1 Varmeanlæg, varmecentral med fjernvarmeveksler, processkema 2015-12-11 2016-02-10 2 Dækker projekteringsniveau

BMS-1611_2 Varmeanlæg, varmecentral med fjernvarmeveksler, funktionsbeskrivelse 2015-12-11 2016-04-19 1B Dækker projekteringsniveau

BMS-1612_1 Varmeanlæg, radiatorblandesløjfe, processkema 2015-12-11 2016-02-10 2 Dækker projekteringsniveau

BMS-1612_2 Varmeanlæg, radiatorblandesløjfe, funktionsbeskrivelse 2015-12-11 2016-04-19 1E Dækker projekteringsniveau

BMS-1621_1 Varmtvandsbeholder, processkema 2015-12-11 2016-02-10 2 Dækker projekteringsniveau

BMS-1621_2 Varmtvandsbeholder, funktionsbeskrivelse 2015-12-11 2016-04-19 1A Dækker projekteringsniveau





KØBENHAVNS KOMMUNE



Dok-/tegn. nr.

Emne Udført dato

Versions- dato

Versions- nr.

Note

BMS-1631_1 Ventilationsanlæg, rotorveksler, processkema 2015-12-11 2016-02-11 2 Dækker projekteringsniveau

BMS-1631_2 Ventilationsanlæg, rotorveksler, funktionsbeskrivelse 2016-02-10 2016-02-11 2 Dækker projekteringsniveau

BMS-1632_1 Ventilationsanlæg, krydsveksler, processkema 2015-12-11 2016-02-10 2 Dækker projekteringsniveau

BMS-1632_2 Ventilationsanlæg, krydsveksler, funktionsbeskrivelse 2015-12-11 2016-02-10 2 Dækker projekteringsniveau

BMS-1635_1 Ventilationsanlæg, zone VAV og radiator, processkema 2015-12-11 2016-02-11 2 Dækker projekteringsniveau

BMS-1635_2 Ventilationsanlæg, zone VAV og radiator, funktionsbeskrivelse --- --- --- Udarbejdelse pågår p.t. se note 1

BMS-1636_1 Ventilationsanlæg, zone Gulvvarme, processkema 2015-12-11 2016-02-11 2 Dækker projekteringsniveau

BMS-1636_2 Ventilationsanlæg, zone Gulvvarme, funktionsbeskrivelse --- --- --- Udarbejdelse pågår p.t. se note 1

BMS-1637_1 Ventilationsanlæg, zone VAV og gulvvarme, processkema 2015-12-11 2016-02-11 2 Dækker projekteringsniveau

BMS-1637_2 Ventilationsanlæg, zone VAV ogGulvvarme, funktionsbeskrivelse --- --- --- Udarbejdelse pågår p.t. se note 1

BMS-1651_1 Udsugningsanlæg, ventilation under tag, processkema 2015-12-11 2016-02-10 2 Dækker projekteringsniveau

BMS-1651_2 Udsugningsanlæg, ventilation under tag, funktionsbeskrivelse 2015-12-11 2016-04-19 1B Dækker projekteringsniveau

BMS-1691_1 Pumpebrønd, processkema 2015-12-11 2016-02-11 3 Dækker projekteringsniveau

BMS-1691_2 Pumpebrønd, funktionsbeskrivelse 2015-12-11 2016-04-19 1A Dækker projekteringsniveau

BMS-1699_1 Vejrstation, processkema 2015-12-11 2016-02-10 2 Dækker projekteringsniveau

BMS-1699_2 Vejrstation, funktionsbeskrivelse 2015-12-11 2016-04-19 1 Dækker projekteringsniveau





KØBENHAVNS KOMMUNE



Dok-/tegn. nr.

Emne Udført dato

Versions- dato

Versions- nr.

Note

BMS-1901 Referencebetegnelser (ID-koder) (Løsningsniveau H ”Avanceret” og C ”Simpelt”) 2013-10-29 2015-07-09 4 Dækker projekteringsniveau

BMS-1911 Komponent- og kabelmærkning (Løsningsniveau H ”Avanceret” og C ”Simpelt”) 2013-09-19 2016-04-19 6 Dækker projekteringsniveau

BMS-1921 Brugerrettigheder (Løsningsniveau H ”Avanceret” og C ”Simpelt”) 2013-10-08 2016-04-19 4 Dækker projekteringsniveau

BMS-1931 Alarmhåndtering (Løsningsniveau H ”Avanceret” og C ”Simpelt”) 2013-10-08 2016-04-19 5 Dækker projekteringsniveau

BMS-1941 Logningsopsætning (= Indsamling og lagring af data) (Løsningsniveau H ”Avanceret” og C ”Simpelt”)


BMS-1946 Logningsrapport opsætning (= Grafisk præsentation af loggede data) (Løsningsniveau H ”Avanceret” og C ”Simpelt”)


BMS-1991 Eksempler på entreprenørens udførselskontrol 2015-09-22 2016-02-13 2 Dækker projekteringsniveau

Noter: 1) Disse dokumenter er under udarbejdelse p.t. Seneste udgave kan rekvireres via KEjd, Jørgen Nielsen

Bygherrestandard, bygningsautomation Bilag til rådgiveraftale

Stamdata for denne formular:Dokument nr.: BMS-1021Dokument emne: Specifikation af udvalgte BMS rådgiverydelser (KEjd projekter)

Udført dato: 2015-05-20 2016-04-25Udført af: Sweco, CTN 4Sweco projektnr: 11.5000.93 Sweco, DRRKS: KEjd, Joniel KEjd, Anders Kristensen

Stamdata for dette specifikke projekt:

OBS: Ydelser med blå afkrydsning er faste minimumsydelser, der ikke kan fraviges uden aftale med KEjd BMS-fagspecialist

Ja Nej--- --- 0.

0.10.20.30.4

X 0.5

--- --- 1.X 1.1

--- --- 1.2

X 1.2.1

X 1.2.2

X 1.2.3X 1.2.4X 1.2.5X 1.2.6--- --- 1.3

X 1.3.1

X 1.3.2

X 1.3.3

X 1.3.4

X 1.2.3.1 CTS-tavlerX 1.2.3.2 IBI-tavlerX 1.2.3.3 Særlige renoveringsydelser--- --- 1.4X 1.4.1X 1.4.2X 1.4.3X 1.4.4X 1.4.5X 1.4.6X 1.4.7X 1.4.8X 1.4.9X 1.4.10X 1.4.11? ? 1.4.12? ? 1.4.13? ? 1.4.14

Bygherre navn:Bygherre projekt nr.:

Rådgiver [firmanavn]:

Udfyldt af [navn]:Udfyldt af [underskrift]:Udfyldt [dato]:

Øvrige bemærkninger:

Bygningsautomation projektspecifik arbejdsbeskrivelse (ARB) (med basisbeskrivelse)udformet i h.t. bips beskrivelsesværktøj for bygningsautomation, senest gældende udgave

Bygningsautomation projektspecifikke bygningsdelsbeskrivelser (BYB) (hvor disse er relevante)udformet i h.t. eksemplerne vist i bips beskrivelsesværktøj for bygningsautomation, senest gældende udgave

Bygningsinstallationer, projektspecifik arbejdsbeskrivelse (ARB)udformet i h.t. bips beskrivelsesværktøj for Bygningsinstallationer, senest gældende udgaveBygningsinstallationer, projektspecifikke grænseskemaerudformet i h.t. bips beskrivelsesværktøj for Bygningsinstallationer, senest gældende udgave

Dokument- og tegningslisteFælles udbudsbeskrivelser:(for f.eks. VVS, Ventilation, El, Køling, mv.)

Komplet beskrivelse af referencebetegnelser (ID-koder)Data til dimensionering af ventilerData til dimensionering af krafttavlerOversigter over IBI-zoner

Bygningsautomation projektspecifik udbudskontrolplan (bilag til arbejdsbeskrivelse (ARB))udformet i h.t. bips beskrivelsesværktøj for bygningsautomation, senest gældende udgave

(Sæt kryds i "Ja" eller "Nej" kolonnen)

Versionsdato:Versionsbetegnelse:Versionsudførende:Versions-KS:

BMS udbudsbeskrivelser:

Særlige udbudskrav vedrørende:Bygningsautomatik-begrundede afvigelser til AB92Kabel- og komponentmærkning

LogningsopsætningLograpportopsætning

BrugeruddannelseCE-mærkningSoftware licenserD&V-materiale og –systemer

TillægsoptionerFradragsoptionerEnhedspriser

Projektering:

Specifikation af udvalgte rådgiverydelser til Bygningsautomation:

OBS: I felter med røde spørgsmålstegn, skal KEjd projektleder vurdere hvilke rådgiverydelser, der skal medtages i det specifikke projekt

Rådgivningsniveau (i h.t. FRI ydelsbeskrivelse "Byggeri og Planlægning 2012")

Hovedprojekt

DispositionsforslagProjektforslag

IdeoplægByggeprogram

Ekstra bygningsautomation bygningsdelsbeskrivelser (BYB) for bygningsdele,hvor bips beskrivelsesværktøj for bygningsautomation senest gældende udgave ikke er dækkende f.eks.:

Brugerrettigheder

Serviceydelser

Alarmhåndtering

Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik • BMS-1021 KEjd_BMS-rådgiver ydelser V20160425 Side 1 af 3


? ? 1.4.15? ? 1.4.16X 1.4.17 Systemkonfiguration (principtegning) der som minimum skitserer:--- --- Hovedcentraler (incl. servere, klienter, webbrugere,mv.)--- --- Alle netværk--- --- Alle bygningsautomatik-tavler--- --- Øvrige netværksopkoblede enhederX 1.4.18X 1.4.19

X1.4.20

X 1.4.21

--- --- 2.? ? 2.1? ? 2.2? ? 2.3X 2.4? ? 2.5X 2.6? ? 2.7--- ------ --- 3.X 3.1? ? 3.2? ? 3.3? ? 3.4? ? 3.5--- ------ --- 4.X 4.1? ? 4.2--- --- 4.3? ? 4.3.1? ? 4.3.2X 4.4X 4.5X 4.6? ? 4.7--- --- 4.8

X 4.8.1

X 4.8.2X 4.8.3X 4.8.4X 4.8.5X 4.8.6X 4.8.7? ? 4.8.8X 4.9? ? 4.10X 4.11X 4.12X 4.13X 4.14X 4.15--- ------ --- 5.X 5.1X 5.2X 5.3X 5.4--- ------ --- 6.? ? 6.1? ? 6.2? ? 6.3? ? 6.4--- ------ --- 7.? ? 7.1X 7.2X 7.3? ? 7.4? ? 7.5 Prækvalifikation

Fagtilsyn på udbedrede mangler i h.t. mangelgennemgang

Udarbejdelse af fagtilsynsrapporter

Deltagelse i brugerundervisning

5-års mangelperiode:

Plantegninger der anviser fysisk placering af samtlige bygningsautomatik-tavlerProcesskemaer for alle anlæg (udformet i h.t. bips tegningsstandard C213, del 7)

Løbende afklaring af opståede projekteringsspørgsmål med bygherren

Kvalitetssikring af samlet udbudsprojektUdsendelse af udbudsmaterialeBesvarelse af entreprenørspørgsmålUdsendelse af rettelsesblade

Evaluering af indkomne tilbud samt evalueringsprotokolIndstilling af entreprenør

Behandling af entreprenørens sikkerhedsstillelse

OpstartsmødeEtablering og ajourføring af detailtidsplanerByggemøder:

Afklaring af observerede afvigelser/mangler med entreprenør og bygherreOpfølgning på udbedring af manglerUdarbejdelse af oversigt over alle fagtilsyn for bygningsautomatik

Digitalt udbud og tilbudDigital afleveringRegistrering af eksisterende automatik

Fagtilsyn på udbedrede mangler

Evaluering af testperiode(r) (f.eks. sommer- og vintertests)

Øvrige ydelser:

Vurdering af hvilke dele af den eksisterende automatik, der kan genanvendes

Mangeleftersyn og udarbejdelse af mangelliste

TidsplanerTilbudsliste

Kontrol af entreprenørens stadeopgørelserKontrol af entreprenørens fakturaer

Ledelse inkl. referatDeltagelse

Tilbudsevaluering og kontrahering:

Udbud:

Fagspecifikke projektgennemgangsmøder med entreprenør og bygherre inkl. referatBehandling af entreprenørens indsendte forslag vedr. prøver, designoplæg, mv.Behandling af bygherrens og entreprenørens ændringsforslag undervejsBehandling af økonomiske tillægs- og fradragsaftalerFagtilsyn inkl.:

Udarbejdelse af tilsynsplan for fagtilsyn for bygningsautomatikSe separat fagtilsynsplan med indhold, omfang, mv.

1-års mangelperiode:

Projektopfølgning, byggeledelse og fagtilsyn:

Eftersynsforretning med entreprenør og bygherre og udarbejdelse af eftersynsprotokolFagtilsyn på udbedrede mangler

Løbende reklamationer over observerede mangler (i h.t. AB92)

Funktionsbeskrivelser for alle anlæg.(Så tilstrækkelig detaljeret, at bygningsautomatik-entreprenøren kan udføre endelig detailprojektering,programmering, idriftsættelse, funktionsprøvning, testperiode samt kvalitetssikring efter dem)

Eftersynsforretning med entreprenør og bygherre og udarbejdelse af eftersynsprotokol

Udbudsbrev

Kontraktudarbejdelse og -forhandlingKontraktindgåelse

EtapeopdelingTilbudsvurdering

Udarbejdelse af økonomisk tilbageholdAfleveringsforretning med -protokol

Løbende reklamationer over observerede mangler (i h.t. AB92)Mangeleftersyn og udarbejdelse af mangelliste

Selve fagtilsynet (art, indhold, omfang, mv. fremgår af separat tilsynsplan)

Håndtering af dagbodsspørgsmål

Mangelgennemgang og udarbejdelse af mangelliste



? ? 7.6 Udvidet fagtilsyn


KEjd bygherrestandard, bygningsautomatik:Rådgiver BMS fagtilsynsplan

Forkortelser: VK: Visuel kontrol. MK : Målekontrol. DG: DokumentgennemgangForkortelser fra bips b1.000 (sept. 2008): BSB: Byggesagsbeskrivelse. ARB: Arbejdsbeskrivelse. BYB: Bygningsdelsbeskrivelse

Side 1 af 4Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik • BMS-1026 KEjd BMS fagtilsynsplan V2016-04-25

KØBENHAVNS KOMMUNEØkonomiforvaltningenKøbenhavns Ejendomme

KEjd dokument nr.: BMS-1026 Sweco projektnr.: 11.4545.80 Projekttitel: KEjd, bygherrestandard Bygherre: KEjdEntreprise: (Indsæt navn f.eks. BMS, CTS, IBI, mv.) Entreprenør: (Indsæt navn)Emne for tilsynsplan: (Indsæt emne f.eks. BMS) Tilsynsplan nr: (Indsæt nr.) Version: 2 Dato: 2016-04-25Fagtilsyn: (Indsæt firmanavn og initialer) Godkendt: KEjd, A.Krist. Side: (Se sidehoved)

Løbe-nr.

Emne/Aktivitet(Hvad skal der føres tilsyn med ?)

Tilsynsmetode/-type(Hvordan føres der tilsyn?)

Tidspunkt/frekvens(og omfang)(Hvornår føres der tilsyn?)

Kriterier forgodkendelse

Dokumentation(Hvordan dokumen-teres tilsyn?)

1. Planlægning, principper og prøver1.1 KS-håndbog DG Ved modtagelse (100 %) BSB, ARB, BYB Tilsynsrapport1.2 Procesgranskning (entreprenørens

arbejdsdokumenter)DG Ved modtagelse (15 %) BSB, ARB, BYB Referat

1.3 Ventildimensionering DG Ved modtagelse (100 %) ARB, BYB Tilsynsrapport1.4 Tavlelayout og el-data DG Ved modtagelse (100 %) ARB, BYB Tilsynsrapport1.5 Hovedstation (HW+SW) DG Ved modtagelse (100 %) ARB, BYB Tilsynsrapport1.6 Logningsopsætning DG Ved modtagelse (100 %) ARB, BYB Tilsynsrapport1.7 Lograpportopsætning DG Ved modtagelse (100 %) ARB, BYB Tilsynsrapport1.8 Alarmopsætning DG Ved modtagelse (100 %) ARB, BYB Tilsynsrapport1.9 Brugerrettigheder DG Ved modtagelse (100 %) ARB, BYB Tilsynsrapport





Løbe-nr.






2. Materiale- og produkter, principper og prøver2.1 Kabelmærkning DG + VK Ved modtagelse (100 %) BSB, ARB, BYB Tilsynsrapport2.2 Komponentmærkning DG + VK Ved modtagelse (100 %) BSB, ARB, BYB Tilsynsrapport2.3 Loftskinne mærkning DG + VK Ved modtagelse (100 %) BSB, ARB, BYB Tilsynsrapport2.4 Rumfølere (temp.+CO2) DG + VK Projektgennemgangs-

møde (100 %)BSB, ARB, BYB Tilsynsrapport

2.5 Øvrige ”brugersynlige” komponenter DG + VK Projektgennemgangs-møde (100 %)

BSB, ARB, BYB Tilsynsrapport





Løbe-nr.






3. Kvalitetssikring3.1 Entreprenørens kvalitetssikrings-

dokumentationDG/VK Løbende (50 %) BSB, ARB, BYB Tilsynsrapport

4. Udførelse4.1 Komponentmontage VK Løbende (5 %) ARB, BYB Tilsynsrapport4.2 Elinstallation VK Løbende (10 %) ARB, BYB Tilsynsrapport4.3A Opmærkning, kabler VK Løbende (5 %) BSB, ARB, BYB Tilsynsrapport4.3B Opmærkning, komponenter VK Løbende (5 %) BSB, ARB, BYB Tilsynsrapport4.4 Tavler VK Løbende (50 %) ARB, BYB Tilsynsrapport4.5 Hovedcentralbilleder VK Løbende (20 %) ARB, BYB Tilsynsrapport4.6 Logninger VK Løbende (5 %) ARB, BYB Tilsynsrapport4.7 Lograpporter VK Løbende (25 %) ARB, BYB Tilsynsrapport4.8 Alarmopsætning VK Løbende (10 %) ARB, BYB Tilsynsrapport





Løbe-nr.






5. Slutkontrol5.1 KS-dokumentation DG + MK Løbende (100 %) BSB, ARB, BYB Tilsynsrapport5.2 Funtionsafprøvning DG + VK Løbende (10 %) BSB, ARB, BYB Tilsynsrapport5.3 Alarmliste VK Ved modtagelse (100 %) BSB, ARB, BYB Tilsynsrapport5.4 Hændelsesdatabase VK + MK Ved modtagelse (100 %) BSB, ARB, BYB Tilsynsrapport5.5 Lograpporter VK Ved modtagelse (50 %) BSB, ARB, BYB Tilsynsrapport5.6 CE-mærkning DG Ved modtagelse (100 %) BSB, ARB, BYB Tilsynsrapport5.7 Tegninger ”som udført” DG Ved modtagelse (10 %) BSB, ARB, BYB Tilsynsrapport5.8 D&V-dokumentation DG Ved modtagelse (50 %) BSB, ARB, BYB Tilsynsrapport5.9 Testperiode DG + VK + MK Ved afslutning (50 %) BSB, ARB, BYB Tilsynsrapport

Id Id Ressourcenavne Opgavenavn Varighed

1 1 Detailtidsplan for perioden "indregulering af installationer til aflevering"90 dage

2 2 Milepæl alle Alle installationsarbejder afsluttet 0 dage

3 3 Opstart af anlæg: 13 dage

4 4 VVS Trykprøvning af anlæg 1 dag

5 5 El Indstilling af maksimalafbrydere 1 dag

6 6 Ventilation Rengøring af anlæg og montering af rene filtre - før indregulering og slutkontrol 1 dag

7 7 El Funktionstest og kontrol af installationer iht. Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6 -

lovkrav til testning af elektriske installationer

1 dag

8 8 VVS Rensning og gennemskylning af anlæg 1 dag

9 9 VVS Rensning af filtre/snavssamlere 1 dag

10 10 Milepæl EL Hovedtavle klar til opstart 0 dage

11 11 CTS Test af automatiktavler 3 dage

12 12 IBI Test af IBI-tavler 3 dage

13 13 VVS Påfyldning og kontrol af vand på anlæg 1 dag

14 14 VVS Udluftning af anlæg 1 dag

15 15 Milepæl VVS VVS anlæg klar til opstart 0 dage

16 16 Milepæl Ventilation Ventilationsanlæg klar til opstart 0 dage

17 17 CTS Punktafprøvning CTS - herunder bl.a. kontrol af ID og komponentmærkning 5 dage

18 18 IBI Punktafprøvning IBI - herunder bl.a. kontrol af ID og komponentmærkning 5 dage

19 19 CTS Kontrol af sikkerhedsfunktioner 1 dag

20 20 IBI Afprøvning af IBI netværk samt IBI-signaler til/fra CTS mv. 1 dag

21 21 IBI Test af IBI iht. DS/EN 60204-1 eller Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6 - lovkrav til

testning af elektriske installationer

2 dage

22 22 CTS Kommuniktation, samt IT-netværk til automatik kontrolleres 1 dag

23 23 CTS Test af CTS iht. DS/EN 60204-1 1 dag

24 24 Milepæl IBI IBI inkl. IBI tavler klar til opstart 0 dage

25 25 Milepæl CTS CTS anlæg inkl. automatiktavle klar til opstart 0 dage

26 26 Indregulering: 26 dage

27 27 Ventilation Afprøvning, indregulering og indstillinger af spjæld mv. 5 dage

28 28 CTS Rekvirering af SIM-kort hos bygherre 0,5 dage

29 29 VVS Indregulering af vandmængder og strengventiler iht. 4 dage

30 30 CTS Funktionskontrol CTS 4 dage

31 31 IBI Funktionskontrol IBI 3 dage

32 32 VVS Kontrol af isolatørs udførsel samt maling/korrosionsbehandling 1 dag

33 33 VVS D&V materiale bl.a. inkl. AS-build tegninger, indreguleringsrapporter mv. 2 dage

34 34 CTS Kontrol af hovedstation herunder bl.a. backupfunktion, UPS, alarmroutning incl. SMS m.v.3 dage

35 35 Ventilation Eftervisning af tryktab i anlæg 1 dag

36 36 Milepæl VVS Klarmelding til fagtilsynet - VVS 0 dage

37 37 Ventilation D&V materiale bl.a. inkl. AS-build tegninger, indreguleringsrapporter mv. 2 dage

38 38 Fagtilsyn Fagtilsynets godkendelse af VVS-entreprenørens indregulering. 8 dage

39 39 Milepæl Ventilation Klarmelding til fagtilsynet - Ventilation 0 dage

40 40 Fagtilsyn Fagtilsynets godkendelse ventilationsentreprenørens indregulering. 8 dage

41 41 El Afprøvning og termografering af hovedtavle 1 dag

42 42 El D&V materiale bl.a. inkl. AS-build tegninger 2 dage

43 43 CTS Termografering af automatiktavler 1 dag

44 44 Milepæl EL Klarmelding til fagtilsynet - El 0 dage

45 45 Fagtilsyn Fagtilsynets godkendelse af El-entreprenørens arbejder. 8 dage

46 46 CTS Indregulering af automatik, herunder bl.a. step response test 6 dage

47 47 IBI Indregulering af automatik, herunder bl.a. step response test 6 dage

48 48 IBI D&V materiale bl.a. inkl. AS-build tegninger 2 dage

49 49 CTS D&V materiale bl.a. inkl. AS-build tegninger 2 dage

50 50 Milepæl IBI Klarmelding til fagtilsynet - IBI 0 dage

51 51 Fagtilsyn Fagtilsynets godkendelse af IBI-entreprenørens indregulering. 8 dage

52 52 Milepæl CTS Klarmelding til fagtilsynet - CTS 0 dage

53 53 Fagtilsyn Fagtilsynets godkendelse af CTS-entreprenørens indregulering. 8 dage

54 54 Milepæl VVS;Milepæl CTS;Milepæl EL;Milepæl IBI;Milepæl VentilationKlarmelding til samordnet slutkontrol 0 dage

55 55 Alle Samordnet slutkontrol for alle installationsfag, jf. Bips 3.9.7.1 4 dage

56 56 Fagtilsyn Fagtilsynets godkendelse af samordnet slutkontrol for alle installationsfag jf. Bips 3.9.7.1 2 dage

57 57 Performance test: 9 dage

58 58 Alle Stikprøvekontrol med bygherre 2 dage

59 59 Milepæl VVS Godkendt Preformance test 0 dage

60 60 VVS;El;IBI;Køl;Ventilation CE mærkning iht. entreprisegrænseskema 1 dag

61 61 CTS CE mærkning iht. entreprisegrænseskema 3 dage

62 62 Fagtilsyn Fagtilsynets mangelgennemgang 2 dage

63 63 Alle Entreprenørens mangeludbedring 3 dage

64 64 Fagtilsyn Fagtilsynets godkendelse af mangeludbedring 2 dage

65 65 Testperiode efter idriftsættelse: 43 dage

66 66 Alle Testperiode iht. Bips 2.15.2 42 dage

67 67 CTS Brugerundervisning 1 dag

68 68 Fagtilsyn Fagtilsynets godkendelse af testperioden 1 dag

69 69 Milepæl alle Godkendt testperiode 0 dage

70 70 Aflevering: 1 dag

71 71 Alle Afleveringsforetning 1 dag

72 72 Milepæl alle AB 92 - Aflevering 0 dage

73 73 Afslutning og udbetaling af tilbageholdt: 0 dage

11-01

Opstart af anlæg:

VVS

El

Ventilation

El

VVS

VVS

12-01

CTS

IBI

VVS

VVS

14-01

14-01

CTS

IBI

CTS

IBI

IBI

CTS

CTS

27-01

27-01

Indregulering:

Ventilation

CTS

VVS

CTS

IBI

VVS

VVS

CTS

Ventilation

04-02

Ventilation

Fagtilsyn

08-02

Fagtilsyn

El

El

CTS

10-02

Fagtilsyn

CTS

IBI

IBI

CTS

22-02

Fagtilsyn

22-02

Fagtilsyn

03-03

Alle

Fagtilsyn

Performancetest

Alle

03-03

VVS;El;IBI;Køl;Ventilation

CTS

Fagtilsyn

Alle

Fagtilsyn

Testperiode

Alle

CTS

Fagtilsyn

12-05

Aflevering:

Alle

13-05

Afslutning og udbetaling af tilbageholdt

f l s m t o t f l s m t o t f l s m t o t

21. dec 15 11. jan 16 01. feb 16 22. feb 16 14. mar 16 04. apr 16 25. apr 16 16. maj 16 06. jun 16

b s m

Indregulering og slutkontrol Københavns Ejendomme, bygherrestandard for bygningsautomatik

Oplæg til detailtidsplan for perioden indregulering af installationer til aflevering

Udarbejdet af: NBL

Versionsnr.: 2 Versionsdato: 2016-05-10

SWECO projektnr.: 11.4545.80

Fil: BMS-1029 Oplaeg til detailtidsplan V20160510.mpp Side 1 af 2

SWECO DANMARK A/SGranskoven 82600 GlostrupDanmarkT +45 7220 7207www.sweco.dk

CVR-nr. 48233511

Side 0 af 5

Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik • BMS-1031 Valg mellem niveauer V20160419

Københavns KommuneØkonomiforvaltningen, Københavns Ejendomme

BYGHERRESTANDARD FORBYGNINGSAUTOMATIK

DOKUMENT EMNE: VALG MELLEM LØSNINGSNIVEAUER


Side 1 af 5



Udarbejdet : Sweco, Christian HansenVersion 5: Sweco, Dan Ravn Rasmussen

Kontrolleret : Version 5: KEjd, Jørgen Nielsen

1 NOTATINDHOLD

Dette notat indeholder KEjds standard for valg mellem, hvornår der skal bru-ges simple eller avancerede bygningsautomatik løsninger.

Læsevejledning:· Tekster med gul baggrund er tekster, der revideret i f.t. forrige udga-

ve.Dokumentet bør derfor skrives ud i farver

· For at lette overblikket er der midlertidig indskudt ekstra sideskift

Teknisk notat

KEjd, bygherrestandard, bygningsautomatikDokument nr.: (Se forside)Dokument emne: (Se forside)Version: 5

9. juli 2013Versionsdato: 2016-04-19

Projekt: 11.5000.93

Side 2 af 5




1 Notatindhold ..................................................................................................................... 12 Indholdsfortegnelse .......................................................................................................... 23 Indledning ......................................................................................................................... 24 Anvendelsesområde ......................................................................................................... 25 Beskrivelse af løsningsniveauer ........................................................................................ 3

5.1 Løsningsniveau C (simpel)......................................................................................... 35.2 Løsningsniveau H (avanceret) ................................................................................... 35.3 Øvrige løsningsniveauer ............................................................................................ 3

6 Matrix for valg mellem løsningsniveauer ........................................................................... 47 Løbende forbedringer og versionsstyring .......................................................................... 58 Ansvarlige ......................................................................................................................... 59 Spørgsmål og forbedringsforslag ...................................................................................... 5

3 INDLEDNING

KEjds bygningsmasse har behov for bygningsautomatik til styring af varme,ventilation, m.v.

KEjds bygningsmasse består typisk af:· En masse bygninger med forholdsvis simple bygningsautomatik løs-

ninger· Et færre antal bygninger med en mere avanceret bygningsautomatik

Dette dokument anviser, hvor der skal bruges simple bygningsautomatik løs-ninger, og hvor der skal bruges en mere avanceret bygningsbygningsauto-matik

4 ANVENDELSESOMRÅDE

Disse regler finder anvendelse på:· Alle nybyggerier under Københavns Ejendomme (KEjd)

· Alle ombygninger og renoveringer af den eksisterende bygningsmas-se under Københavns Ejendomme (KEjd), som omfatter varme- ogventilationsanlæg eller bygningsautomatik til disse anlægstyper

Side 3 af 5



5 BESKRIVELSE AF LØSNINGSNIVEAUER

5.1 Løsningsniveau C (simpel)

Bygningsautomatik er typisk monteret på fabrikantens produktionssted og le-veres oftest færdigindbygget.Eksempler:

· Ventilationsanlæg med fabriksmonteret bygningsautomatik· Varmeveksleranlæg med fabriksmonteret bygningsautomatik· Varmtvandsbeholderanlæg med fabriksmonteret bygningsautomatik

De specifikke krav til denne bygningsautomatik på dette løsningsniveau erbeskrevet i et separat dokument (se dokumentnavn i dokument- og tegnings-listen).

5.2 Løsningsniveau H (avanceret)

Bygningsautomatik er typisk store avancerede bygningsautomatik fra f.eks.Honeywell, Schneider Electric, Siemens, Trend, m.v.

De specifikke krav til denne bygningsautomatik på dette løsningsniveau erbeskrevet i et separat dokument (se dokumentnavn i dokument- og tegnings-listen).

5.3 Øvrige løsningsniveauer

Findes p.t. ikke.Ved behov for disse skal det forinden godkendes afDrift & Service, Jørgen Nielsen

Side 4 af 5


6 MATRIX FOR VALG MELLEM LØSNINGSNIVEAUER

Nr.: Kriterium: Løsnings-model:

Bem.:

1 Kompleksitet: ---≥ 5 separate ventilationsanlæg (mekaniske i h.t. DS 447:2013) H≥ 1 separat ventilationsanlæg (naturlig i h.t. DS 447:2013) H≥ 1 separat ventilationsanlæg (hybrid i h.t. DS 447:2013) H≥ 4 separate radiatorblandesløjfer H≥ 10 IBI-zoner (ny bygning, tilbygning til eksisterende bygning, renovering af eksisterende bygning) H 1) 1) KEjd kan projektspecifikt

dispensere

2 Kritiske anlæg: ---Svømmehal, produktionskøkken, døgnbemandede administrationsbygninger HBygningskompleks med ≥ 5 selvstændige bygninger H

3 Bygningsareal ---≥ 5.000 m2 (tal fra BBR-register) H

4 Energiforbrug ---Varmeforbrug ≥ 125 kWh/m2/år H

5 Brugerkompetence --- (Har p.t. ingen indflydelse)

6 Vedligeholdsstand for eksisterende bygningsautomatik(kun ved renovering, ombygning, udvidelse, m.v.)

--- (Har p.t. ingen indflydelse)

7 Vedligeholdsstand for eksisterende bygning (kun ved renovering, ombygning, udvidelse, m.v.) --- (Har p.t. ingen indflydelse)

8 Hvis der er et eksisterende CTS-anlæg ---Hvis den eksisterende ejendom (evt. med flere separate bygninger) er udstyret med et eksisterendeCTS-anlæg, skal nye varme- og ventilationsanlæg, mv. (i nye eller eksisterende bygninger), tilsluttesdet eksisterende CTS-anlæg. Alternativt kan der etableres et helt nyt automatikanlæg som også sty-rer og viser det gamle automatik anlægs funktioner og punkter på den nye platform.

H

9 Fysisk placering --- (Har p.t. ingen indflydelse)

Side 5 af 5



7 LØBENDE FORBEDRINGER OG VERSIONSSTYRING

Disse regler tilpasses løbende til KEjds behov, den tekniske udvikling, m.v.Markeringen af version sker i h.t. bips standard A104, Dokumenthåndtering

8 ANSVARLIGE

Følgende personer hos KEjd er ansvarlige for disse regler:Drift & Service, Jørgen Nielsen

Følgende personer hos KEjd er ansvarlige for at kvalitetssikre disseregler:Drift & Service, Jørgen Nielsen

9 SPØRGSMÅL OG FORBEDRINGSFORSLAG

Spørgsmål og forbedringsforslag til disse retningslinjer kan rettes til:Drift & Service, Jørgen Nielsen

D +45 4348 6222 • M +45 2723 6222 • E [email protected] • BMS-1311 Teknisk program fabriksmonteret automatik V20160424



DOKUMENT EMNE: TEKNISK PROGRAM FABRIKSMONTERET AUTOMATIK


Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik • BMS-1311 Teknisk program fabriksmonteret automatik V20160424

Side 1 af 17


Teknisk notat

KEjd, bygherrestandard, bygningsautomatikDokument nr.: (Se forside)Dokument emne: (Se forside)Løsningsniveau: C ”Simpelt”Version: 4

14. august 2013Versionsdato: 2016-04-24

Projekt: 11.5000.93

Udarbejdet : Sweco, Christian HansenVersion 4: Sweco, Christian Hansen

Kontrolleret : Version 4: KEjd, Jørgen Nielsen

Vedlagt :

Kopi til :

1 NOTATINDHOLD

Dette notat indeholder KEjds standard tekniske program for bygningsauto-matik på løsningsniveau C ”Simpelt”, fabriksmonteret automatik.

Læsevejledning:· Tekster med rød font er tekster, hvor KEjd skal kontaktes.

Oplægget bør derfor skrives ud i farver

· Tekster med gul baggrund er tekster, der ændret i forhold til forrigeversion.Oplægget bør derfor skrives ud i farver

· For at lette overblikket er der indskudt ekstra sideskift


Side 2 af 17



1 Notatindhold ..................................................................................................................... 12 Indholdsfortegnelse .......................................................................................................... 23 Indledning ......................................................................................................................... 44 Anvendelsesområde ......................................................................................................... 45 Ansvarlige ......................................................................................................................... 46 Løbende forbedringer og versionsstyring .......................................................................... 47 Spørgsmål og forbedringsforslag ...................................................................................... 48 Definitioner ....................................................................................................................... 59 Generelle krav .................................................................................................................. 510 To Nye IKT-bekendtgørelser udkommet i 2013 ................................................................. 611 DS 428, norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg ........................... 612 DS 447 Norm for ventilationsanlæg .................................................................................. 613 DS 469 Norm for varme- og køleanlæg ............................................................................ 614 Referencebetegnelser (ID-koder) ...................................................................................... 715 Bestykning med automatik måle- og styrepunkter ............................................................. 716 Brugerflade ....................................................................................................................... 817 Lokalt betjeningspanel ...................................................................................................... 918 Åben kommunikation ........................................................................................................ 919 Alarmhåndtering ............................................................................................................... 920 Brugerrettigheder .............................................................................................................. 921 Datalogning ...................................................................................................................... 922 Driftstimetælling .............................................................................................................. 1023 Forbrugsmålere .............................................................................................................. 1024 Fjernopkobling ................................................................................................................ 1025 Sammenkobling til eksisterende automatikudstyr ............................................................ 1126 Automatikkomponenter ................................................................................................... 11

26.1 Analoge følere til temperatur, tryk, CO2, lys, fugt, m.v. ............................................ 1126.2 Motorventiler til varme (excl. radiatorer), køling, brugsvand, m.v.............................. 1126.3 Motorventiler til varme (kun radiatorer)..................................................................... 1226.4 Lokale brugerbetjente komponenter. ........................................................................ 12

27 Mærkning af automatikkomponenter og kabler ............................................................... 1228 Bygningsautomatiktavler ................................................................................................. 1329 Krav til funktionbeskrivelser ............................................................................................ 1330 Kvalitetssikring ................................................................................................................ 14

30.1 Punktafprøvning....................................................................................................... 1430.2 Funktionsafprøvning ................................................................................................ 14


Side 3 af 17


30.3 Hovedcentral / Webbrugerflade ............................................................................... 1530.4 Reguleringevne........................................................................................................ 1530.5 Samordnet slutkontrol på tværs af arbejdsområder .................................................. 15

31 Uddannelse .................................................................................................................... 1631.1 Udbygning af eksisterende bygningsautomatik ........................................................ 1631.2 Udbygning med ny bygningsautomatik .................................................................... 16

32 Placering af data hos eksterne parter ............................................................................. 1733 CE-mærkning ................................................................................................................. 1734 Serviceaftaler .................................................................................................................. 17


Side 4 af 17


3 INDLEDNING

KEjd ønsker at anvende et nyt og forbedret standard teknisk program til byg-ningsautomatik. Kravene fremgår af dette notat

Det skal bemærkes at KEjds standard teknisk program til bygningsautomatikskal tilrettes til hvert enkelt specifikke byggeprojekt, inden det tekniske pro-gram udsendes. (Husk at involvere driftspersonalet)Disse tilretninger skal KEjd orienteres om.


Disse krav finder anvendelse i h.t. KEjds overordnede dokument vedr. valgaf løsningsniveau.

5 ANSVARLIGE


Følgende personer hos KEjd er ansvarlige for at kvalitetssikre disse regler:Drift & Service, Jørgen Nielsen


Disse krav tilpasses løbende til KEjds behov, den tekniske udvikling, m.v.Markeringen af version sker i h.t. bips standard A104, Dokumenthåndtering


Spørgsmål og forbedringsforslag til disse regler kan rettes til:Drift & Service, Jørgen Nielsen


Side 5 af 17


8 DEFINITIONER

Der henvises til de fagtermer, der er listet op i bips beskrivelsesværktøj forbygningsautomation, basisbeskrivelsen af september 2012, pkt. 1.2 Definitio-ner. Nogle få af fagtermerne er gengivet her:

”Stk. 7. CTS (Central Tilstandskontrol og Styring) er en dansk betegnelse,som er defineret som et computerbaseret kontrolsystem for bygningsinstalla-tioner f.eks. vand-, varme- ventilationsanlæg og el mv. i bygninger, der sty-rer, regulerer og overvåger.

Stk. 8. IBI (Intelligente bygnings-installationer) defineres som den automatik,der placeres i brugsområder i en bygning og som fx kan styre og regulerelys, varme, ventilation, køling, solafskærmning, mørklægning.IBI styringer opdeles typisk i zoner for celle-/ møderum, storrum, birum,gange, trapper mv. IBI-installationer kan være busbaserede. IBI-regulerings-kredse kan være koblet op til et CTS-anlæg.

Stk. 9. BMS (Building Management System) defineres som det samledeCTS- og IBI-anlæg. BMS-systemet kan også omfatte andre systemer fx sik-ringsanlæg hvor BMS-systemet kan anvendes som et samlet betjeningssy-stem.”

9 GENERELLE KRAV

Bygningsautomatiksystemet skal være et effektivt værktøj for slutbrugeren idet daglige arbejde med drift, vedligehold og energioptimering af de tekniskeanlæg.

Enhver betjening af anlægget skal enten være direkte intuitiv betjeningsven-lig, eller hvor det drejer sig om mere komplekse betjeninger, fuldt understøt-tet af hjælpeprogrammer og hjælpetekster.

Alle dynamiske punkter (hvad enten de kommer fra hardwarepunkter ellerbusbaseret kommunikation) skal fremgå på minimum et dynamisk anlægsbil-lede.


Side 6 af 17


10 TO NYE IKT-BEKENDTGØRELSER UDKOMMET I 2013

Der henvises til Københavns Kommunes IKT aftale.

11 DS 428, NORM FOR BRANDTEKNISKE FORANSTALTNINGER VEDVENTILATIONSANLÆG

Hvor andet ikke er specificeret, ønskes separat automatik til den ugentligeautomatiske kontrol af røgspjæld (hvor denne kontrol er krævet).

Den separate automatik skal opkobles til den øvrige bygningsautomatik såle-des at:

· Alarmsignaler modtages af den øvrige bygningsautomatik· Ventilationsanlæg får stopsignal under den ugentlige automatiske

kontrol af røgspjæld.· Irrelevante følgealarmer undgås· Den krævede dokumentation for hver enkelt automatisk afprøvning

samt afprøvningens konklusion nemt kan udtages af brugeren

12 DS 447 NORM FOR VENTILATIONSANLÆG

Rådgiver udarbejder oplæg til automatikkrav for ventilationsanlæg med basisi 2013 udgaven. Oplæg sendes til kommentering hos KEjd.

13 DS 469 NORM FOR VARME- OG KØLEANLÆG

Rådgiver udarbejder oplæg til automatikkrav for varme og Køleanlæg medbasis i 2013 udgaven. Oplæg sendes til kommentering hos KEjd.


Side 7 af 17


14 REFERENCEBETEGNELSER (ID-KODER)

KEjds separate bygherrestandard for referencebetegnelser skal følges.Dokumentet er en del af KEjds bygherrestandard for bygningsautomatik.

15 BESTYKNING MED AUTOMATIK MÅLE- OG STYREPUNKTER

Der skal overalt anvendes en bestykning af bygningsautomatikanlægget, dersikrer, at bygherren løbende kan udføre en optimal:

· Energioptimering· Driftsovervågning· Analysering af fejltilstande· Fejlafhjælpning.

Kravene fra DS 447:2013 og DS 469:2013 skal være opfyldt.


Side 8 af 17


16 BRUGERFLADE

Hvor andet ikke er fastlagt gælder:· Den grafiske brugerflade udformes, så normale anlægstilstande vise

med afdæmpede farver

· Alle billeder såsom anlægsbilleder, oversigtsbillede, menubilleder,rapporter mv. skal kunne fremkaldes fra alle betjeningspladser.

· Alle billeder skal udføres i 16:9 format med full HD-opløsning.

· De dynamiske anlægsbilleder skal opbygges ud fra projektmaterialetog de faktiske forhold.

· Anlægsbilleder skal opbygges efter brugerkompetencer efter føl-gende principper:

o ”Forreste” billede indeholder kun elementer der er relevantefor daglig bruger.

o Næste ”bagvedliggende” billede indeholder elementer der errelevante for teknisk ejendomsleder

o Teknisk specialist niveau

Eksempler på anlægsbilleder sendes til kommentering hos KEjd.

· Anlægsbilleder skal forsynes med:a) Standard EL- og HVAC symboler i h. t. bips tegningsstandard C203 (eller senere udgaver)b) Ikoner for alarmering og betjeningc) Dynamiske aktuelle måleværdierd) Setpunktsværdiere) Statusværdierf) Grænseværdierg) Alarmer samt alle anlægsparametreh) Vejrdata

· Adgangen til hvert enkelt anlægsbillede sker via fælles oversigtsbill-lede. Oversigtsbilledet skal godkendes af fagtilsynet (i samarbejdemed brugerne og KEjd’s teknikere) inden udførsel.

· Anlægsbilleder mv. skal godkendes af fagtilsynet (i samarbejde medbrugerne og KEjd’s teknikere) inden udførsel.

· Billedopkald og billeddannelse inkl. dynamiske objekter for op til 30punkter og med op til 10 åbne anlægsbilleder. skal være opbygget påskærmen på mindre end 10 sekunder.

· Gamle værdier må ikke vises i anlægsbillede medmindre disse eroverstregede eller det på anden måde vist, at disse er gamle. Medgammel menes ældre end 10 minutter.


Side 9 af 17


17 LOKALT BETJENINGSPANEL

Med lokalt betjeningspanel menes f.eks.:Håndholdt mobil betjeningsenhed (tekst og evt. grafik) (ej PC-baseret).Fastmonteret betjeningsenhed (tekst og evt. grafik) (ej PC-baseret).

KEJd ønsker i videst mulige omfang at kunne betjene al automatikvia PC-baseret brugersoftware, som skal kunne tilgås via en vilkårlig Køben-havns Kommune standard PC, der har adgang til internettet.

Lokale betjeningspaneler vil derfor kun blive accepteret som en undtagelse.Denne type undtagelser skal godkendes af KEjds driftsafdeling, inden tilbudafgives.

18 ÅBEN KOMMUNIKATION

Der skal overalt anvendes en åben anerkendt kommunikationsprotokol, m.v.således, at automatikentreprenøren, -leverandøren, –fabrikanten, denserviceudførende, mv. kan udskiftes uden problemer.

Valg af kommunikationsprotokol skal godkendes af KEjds driftsafdeling, in-den projektering påbegyndes. Dette gælder både for kommunikation på kom-ponentniveau, regulatorniveau, PC-niveau, m.v.

19 ALARMHÅNDTERING

KEjds separate bygherrestandard for alarmhåndtering skal følges.Dokumentet er en del af KEjds bygherrestandard for bygningsautomatik.

20 BRUGERRETTIGHEDER

KEjds separate bygherrestandard for brugerrettigheder skal følges.Dokumentet er en del af KEjds bygherrestandard for bygningsautomatik.

21 DATALOGNING

Bemærk der er tale om:Logningsopsætning: Indsamling og lagring af dataLograpporter: Præsentation af loggede data

KEjds separate bygherrestandard for logningsopsætning skal følges.Dokumentet er en del af KEjds bygherrestandard for bygningsautomatik.

KEjds separate bygherrestandard for lograpporter skal følges.Dokumentet er en del af KEjds bygherrestandard for bygningsautomatik.


Side 10 af 17


22 DRIFTSTIMETÆLLING

Der udføres ingen driftstimetælling.

23 FORBRUGSMÅLERE

Der udføres ingen forbrugsmåling via bygningsautomatik-anlægget, da må-lingerne foretages af kommunens separate centrale energiregistreringssy-stem.

24 FJERNOPKOBLING

Hvor KEjds løsningsmodeller beskriver fjernopkobling af bygningsautomatik-udstyr, skal fjernopkoblingen udføres således:

· Alle alarmer skal videresendes til KEjds centrale alarmovervågning ih.t. KEjds separate bygherrestandard for alarmhåndtering.Dokumentet er en del af KEjds bygherrestandard for bygningsauto-matik.

· Hele automatikanlæggets brugerflade skal være tilgængelig og fuldtbetjenbart fra en vilkårlig standard PC tilsluttet KEjds PC-netværk.Det gælder f.eks.:

o Skærmbilledero Menu-dialog-bokseo Alarmhåndteringo Log og lograpporthåndteringo M.v.

· Der etableres en selvstændig og separat tlf. linie med ADSL-routereller GSM (udenom institutionens administrative PC-netværk).Abonnement og oprettelse betales af KEjds byggesag det førstedriftår og abonnementet overføres herefter til Drift og Service i forbin-delse med 1-års gennemgangen.


Side 11 af 17


25 SAMMENKOBLING TIL EKSISTERENDE AUTOMATIKUDSTYR

(Ingen.)

Dog skal anlæggets referencebetegnelse (f.eks. =VEN17) følgeKEjds separate bygherrestandard for referencebetegnelser.Dokumentet er en del af KEjds bygherrestandard for bygningsautomatik.

26 AUTOMATIKKOMPONENTER

Alle komponenter skal så vidt muligt være standardtyper af samme fabrikat

Alle teknikrumskomponenter skal kunne tåle at blive opsat i uopvarmet tek-nikrum med omgivende temperaturer fra -20°C til +40°C.

Komponenter, der opsættes i udendørs miljøer eller andre usædvanlige mil-jøer, skal være godkendt af fabrikanten til opsætning i disse miljøer.

26.1 Analoge følere til temperatur, tryk, CO2, lys, fugt, m.v.

Alle følere skal have en til formålet hensigtsmæssig udformning og måleom-råde.Til måling af væsketemperatur skal der anvendes følere med separatedykrør, der må ikke anvendes påspændingsfølere.Målenøjagtigheden skal overholde kravene i bips beskrivelsesværktøj forbygningsautomation, basisbeskrivelsen af september 2012, pkt. 3.6.2 Mål ogtolerancer (eller senere versioner, hvis disse findes)

26.2 Motorventiler til varme (excl. radiatorer), køling, brugsvand, m.v.

Motorventiler skal kunne manøvreres manuelt uden brug af værktøj. Hvermotor skal have viser for position.

Modulerende motorventiler skal styres af analoge udgange (eller tilsvarendevia buskommunikation). Termoaktuatorer, 3-punktsstyringer, m.v. må ikkebruges.

Motorventilers reguleringskarakteristik skal vælges, så der sker bedst muligtilpasning til den reguleringskreds, hvori motorventilen ifølge funktionsdia-grammet indgår.

Reguleringsventiler skal være med en reguleringsnøjagtighed på 1:100 ellerbedre.

Hvis der anvendes ventilarmaturer med drejebevægelse, så skal der vedlæg-ges dokumentation for, at ventilens lækagetab er forsvindende lavt, og at detikke forværres over længere tids drift.


Side 12 af 17


26.3 Motorventiler til varme (kun radiatorer).

Hver motor skal have indikering for position (min. 5 stillinger: 0 – 25 – 50 -75– 100 %).

Modulerende motorventiler skal styres af analoge udgange (eller tilsvarendevia buskommunikation). Termoaktuatorer, 3-punktsstyringer, m.v. må ikkebruges.

Motorventilers reguleringskarakteristik skal vælges, så der sker bedst muligtilpasning til den reguleringskreds, hvori motorventilen ifølge funktionsdia-grammet indgår.

Reguleringsventiler skal være med en reguleringsnøjagtighed på 1:20 ellerbedre.

Hvis der anvendes ventilarmaturer med drejebevægelse, så skal der vedlæg-ges dokumentation for, at ventilens lækagetab er forsvindende lavt, og at detikke forværres over længere tids drift.

26.4 Lokale brugerbetjente komponenter.

Der er nogle komponenttyper, som betjenes af en bygnings brugere:· Betjeningstryk for forlænget drift· Forskydning af setpunkt for rumtemperatur

Denne type komponenter må ikke opsættes i rum, hvor der er almindelig ad-gang for personer under 18 år.

27 MÆRKNING AF AUTOMATIKKOMPONENTER OG KABLER

Generelle krav til mærkning af automatikkomponenter og –kabler:KEjds separate bygherrestandard for mærkning af automatikkomponenter og-kabler skal følges.Dokumentet er en del af KEjds bygherrestandard for bygningsautomatik.

Automatikkomponenter i teknikrum:Komponenterne skal ikke have separat komponentmærkning, hvis automa-tikkomponentens tilslutningskabel har et fuldt synligt og tydeligt kabelmærkelige ved siden af komponenten.

Automatikkomponenter i brugerrum f.eks. kontorer, klasseværelser, børne-rum, m.v.:Hvis automatikkomponentens tilslutningskabel ikke har et fuldt synligt og ty-deligt kabelmærke lige ved siden af komponenten, skal der opsættes et se-parat komponentmærke i h.t. KEjds separate bygherrestandard for mærkningaf automatikkomponenter og -kabler.


Side 13 af 17


28 BYGNINGSAUTOMATIKTAVLER

Der er p.t. ingen specifikke krav fra KEjd

29 KRAV TIL FUNKTIONBESKRIVELSER

Generelle eksempler:

Ventilationsanlæg:· Hvert enkelt anlæg skal kunne overstyres af brugeren med en soft-

wareomskifter på anlægsbilledet f.eks. Stop-Auto-Konstant· Hvert enkelt anlæg skal altid have tilknyttet minimum 1 tidsprogram· Der skal altid være en forprogrammeret en disponibel indgang til

etablering af et (eller flere parallelle) eksterne tryk for forlænget drift

Blandesløjfe til radiatorer og gulvarmekredse:· Hvert enkelt anlæg skal altid have tilknyttet minimum 1 tidsprogram

Tidsprogrammet skal kunne indstilles med 3 individuelle start/stop tid-punkter for hver af ugens 7 dage. Start/stop tidpunkter skal kunne gåhen over flere døgn.

· Fremløbstemperaturen til radiatorer kurvestyres (minimum 3 indstille-lige knækpunkter) efter udetemperaturen. Selve reguleringen af denenkelte radiators ydelse sker via radiatortermostater.

· Fremløbstemperaturen til gulvarmekredse reguleres af den aktuellerumtemperatur

· Ved udetemperaturer over ”sommerstop-niveau” (brugerindstilleligt)stoppes anlægget. Når temperaturen kommer under ”sommerstop-niveau” (+ en brugerindstillelig hysterese) starter anlægget igen

· Pumper motioneres 1 gang om ugen, hvis de ikke er i drift på dettetidspkt.

Varmtvandsbeholder:· Beholdertemperaturen reguleres efter et brugerindstilleligt setpunkt.· Temperaturgymnastik udføres en gang om ugen efter et brugerindstil-

leligt tidsprogram.Ved temperaturgymnastik hæves beholdertemperaturen til et bruger-indstillet setpunkt i en brugerinstillet periode.Brugeren kan vælge at annullere temperaturgymnastik helt


Side 14 af 17


30 KVALITETSSIKRING

30.1 Punktafprøvning

Der skal udføres punktafprøvning. Punktafprøvning skal foretages fra perife-rikomponent til grafisk skærmbillede. Punktafprøvning skal dokumenteres påanlægsspecifikke skemaer.Arbejdet skal sikre, at alle komponenter er rigtigt forbundet og at de har fat ide rigtige elementer på den grafiske brugerflade og at hele kæden er fejlfri.Dette gælder følgende komponenter:a) Periferikomponentb) Kabler, samlinger mv.c) Tavled) Undercentrale) Netværkf) Hovedstation/brugerfladeg) Databaseh) Grafisk brugerflade.Dette gælder også for data der overføres via netværk / bus.

30.2 Funktionsafprøvning

Der skal foretages funktionsafprøvning af hvert enkelt delafsnit i funktionsbe-skrivelsen, omfattende bl.a. følgende:a) Opstartsfunktionerb) Driftsfunktionerc) Nedlukningsfunktionerd) Sikkerhedsfunktionere) Alarmfunktioner.

Funktionsafprøvning skal dokumenteres på anlægsspecifikke funktionsbe-skrivelser for hvert delafsnit. Dokumentationen skal afspejle, at alle funktio-ner i alle logiske kombinationer er kontrollerede.


Side 15 af 17


30.3 Hovedcentral / Webbrugerflade

Udførelseskontrol af server / klient / webbrugerflade skalomfatte mindst:

· Opbygning, måleværdier, tekster, hoppunkter i anlægsbilleder indenidriftsætning

· Kurver til datalogning (måleropsamlinger) inden aflevering· Opsætning af log- og trendrapporter inden idriftsætning· Opsætning af alarmer, inkl. Alarmprioritering og alarmroutning· Opsætning af brugerrettigheder.

30.4 Reguleringevne

Alle lukkede reguleringssløjfer skal looptunes. Det vil sige at reguleringspara-metre som P, I og D skal tilpasses anlæggets dynamiske egenskaber, såle-des at reguleringssløjfen hverken er ustabil eller overstabil.

Resultatet af looptuningen skal dokumenteres. Looptuning skal dokumentereat både bygningsautomatik og HVAC-anlæg fungerer og er regulerbare.Dokumentationen skal afleveres for alle reguleringssløjfer, som step re-sponse tests (både op- og nedad) i form af kurver (i pdf-format) i læsbare far-ver og med målestok der viser, at reguleringsparametre er optimalt indstillet.

30.5 Samordnet slutkontrol på tværs af arbejdsområder

Automatikanlægget skal i installationsfasen anvendes til at fejlfinde øvrigeinstallationer. Dette kan første ske når der er udført indregulering af vand ogluft mv. af anden entreprenør. Dette sker ved datalogning af alle relevanteind- og udgange, dokumenteret ved step response kurver.

De loggede data skal løbende gemmes på harddisken, og de sammenhø-rende data skal kunne fremvises ved få indtastninger ½ år tilbage i tiden.Disse rapporter skal dels dokumentere, at reguleringssløjferne er stabile vedforskellige belastninger, dels skal de anvendes til fejlfinding på de øvrigeHVAC installationer


Side 16 af 17


31 UDDANNELSE

31.1 Udbygning af eksisterende bygningsautomatik

Ved udbygning af eksisterende automatik med samme fabrikat og udstyr, la-ves en gennemgang af de nye og ændrede anlæg. Hovedvægten lægges pågennemgang af anlæggenes opbygning samt funktionalitet via både funkti-onsbeskrivelser samt skærmbilleder. Der skal afsættes min. 30 min. pr. ven-tilationsanlæg.

Deltagere: Driftsansvarlige, KEjd driftsrepræsentant, m.v. (i alt 2-4 prs.)AutomatikentreprenørAutomatikrådgiver

Derudover afsættes 5 t. til support via tlf. og samtidigt fjeropkald, som f.eks.bruges til generelle spørgsmål, driftsoptimering, energioptimering, mv.

31.2 Udbygning med ny bygningsautomatik

Der laves en gennemgang af de nye anlæg. Hovedvægten lægges på gen-nemgang af anlæggenes opbygning samt funktionalitet via både funktionsbe-skrivelser samt skærmbilleder. Der skal afsættes min. 30 min. pr. ventilati-onsanlæg.

Derudover laves en 3 t. gennemgang i automatikudstyrets generelle opbyg-ning og anvendelse.

Deltagere: Driftsansvarlige, KEjd driftsrepræsentant, m.v. (i alt 2-4 prs.)AutomatikentreprenørAutomatikrådgiver

Derudover afsættes 5 t. til support via tlf. og samtidigt fjeropkald, som f.eks.bruges til generelle spørgsmål, driftsoptimering, energioptimering, mv.


Side 17 af 17


32 PLACERING AF DATA HOS EKSTERNE PARTER

Hvor data evt. er placeret hos ekstern leverandør f.eks.:· Ekstern server· Anlægsbilleder· Hændelseslog· Loggede data· Opsætningsdata· Brugerprofiler· Mv.

skal KEjd have fuld adgang til en kopi af alle data når som helst.

Den eksterne leverandør skal til hver en tid have en betryggende og fuldtfunktionsduelig backup af alle data, der er mere end 1 døgn gamle.En sådan backup skal udleveres til KEjd på forespørgsel indenfor 15 ar-bejdstimer på hverdage.

Den eksterne leverandør skal hvert år i december måned sende en fuldtfunktionsduelig backup af alle data, der er mere end 1 døgn gamle til KEjd ien forseglet pakke. Som backupmedie anvendes DVD eller andet med mini-mum samme holdbarhed som en DVD

Hvis leverandøren skifter ejer, fusioneres, går i betalingsstandsning, går kon-kurs eller på anden måde ikke er i stand til at fortsætte, skal KEjd omgåendehave adgang til en fuldt funktionsduelig backup af alle data, der er mere end1 døgn gamle.

33 CE-MÆRKNING

Tilbud skal indeholde oplysninger om hvilke parter (incl. underentreprenører),der har hvilke forpligtigelser vedr. CE-mærkning

34 SERVICEAFTALER

KEjd er p.t. ved at udarbejde krav til serviceomfang.Dokumentet er en del af KEjds bygherrestandard for bygningsautomatik.



BYGNINGSAUTOMATIK

DOKUMENT EMNE: BIPS ARBEJDSBESKRIVELSE (ARB)


BMS-1511 bips ARB BA V20160511.doc

KEjd, bygherrestandard, bygningsautomatik

Dokument nr.: (Se forsiden)

Dokument emne: (Se forsiden)

Løsningsniveau: H ”Avanceret”

Udført dato: 2013-12-01

Udført af: Sweco, CTN

Sweco proj. nr.: 11.5000.93

KS: 2013-12-10, KEjd, Jørgen Nielsen

Versionsdato: 2016-05-11

Versionsbetegnelse: 6

Versionsudførende: Dan Ravn Rasmussen

Versions-KS: KEjd, Anders Kristensen

KØBENHAVNS KOMMUNE




Noter:

1. Dette dokument udgør en del af KEjds bygherrestandard for bygningsautomatik.

2. Grundlag: bips beskrivelsesesværktøj for Bygningsautomation (paradigme med basisbeskrivelse,

fortløbende sidenummerering) dateret 30 september 2012.

3. bips regler for ændringer, tilføjelser og sletninger via den projektspecifikke beskrivelse (regler

beskrevet i bips B1.000) er p.t. under revision, og endeligt revisionsresultat er ikke kendt endnu.

Der er derfor benyttet foreløbige regler.

4. Læsevejledning for dokumenter, der er frigivet af KEjd:

a. Tekster med blå font er KEjd’s standard ændringer i forhold til bips kildetekster

(Bemærk at den blå farve kan variere i farvetonen p.g.a. forskelle i MS Word-versioner)

b. Tekster med rød font skal udfyldes/beskrives af projekterende rådgiver.

(inkl. sorte <x>)

c. Tekster med gennemstreget rød font er tekst, hvor KEjd som udgangspunkt mener at

punktet ikke skal være gældende, men rådgiver skal projektspecifikt tage stilling til om

det skal udgå

5. (Udgået)

6. Når den projekterende rådgiver udsender det endelige dokument i et specifikt udbudsmateriale,

bibeholdes alle tekster i de originale farver (f.eks. sort, blå, rød, m.v.) således, at teksterne er

sporbare.

Ovenstående noter bibeholdes.

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :

Arbejdsbeskrivelse – Bygningsautomation Rev.dato :

Indholdsfortegnelse Side : 1/94


Udarbejdet: Kontrolleret: Godkendt:

Kapitel Side

0. Indholdsfortegnelse ............................................................................... 1

1. Orientering ............................................................................................ 8 1.1 Generelt ............................................................................................ 8

1.2 Definitioner ........................................................................................ 9

1.2 Formålet med CTS ............................................................................ 10

2. Omfang ................................................................................................ 12 2.1 Generelt .......................................................................................... 12

2.2 Bygningsdele .................................................................................... 12

2.3 Projektering ..................................................................................... 12

2.4 Byggeplads ...................................................................................... 14

2.5 Sikkerhed og sundhed ....................................................................... 14

2.5.1 Generelt ................................................................................ 14 2.5.2 Midlertidige påvirkninger ......................................................... 14 2.5.3 Risikospecifikation .................................................................. 14

2.6 Omgivende miljø ............................................................................... 14

2.7 Kvalitetsstyring ................................................................................. 14

2.7.1 Generelt ................................................................................ 14 2.7.2 CE-mærkning mv. ................................................................... 14

2.7.2.1 Maskiner/anlæg ........................................................ 14 2.7.2.1 Maskiner/anlæg ........................................................ 14 2.7.2.1 Trykbærende anlæg ................................................... 15 2.7.2.1 Trykbærende anlæg ................................................... 15

2.7.3 Garantierklæringer .................................................................. 15 2.7.4 Kontroldokumentation ............................................................. 15 2.7.5 D&V-dokumentation ................................................................ 15 2.7.6 Autorisationsdokumentation ..................................................... 18

2.7.6.1 Varmt arbejde ........................................................... 18 2.7.6.2 Asbest ..................................................................... 18

2.8 Arbejdets planlægning ....................................................................... 18

2.9 Undersøgelser .................................................................................. 21

2.10 Prøver............................................................................................ 21

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




2.11 Gennemføringer, påmonteringer og retableringer ................................ 22

2.12 Rengøring ...................................................................................... 22

2.13 ID-Nummerering og mærkning ......................................................... 23

2.14 Integration af anlæg ........................................................................ 23

2.15 Indregulering, prøvning og idriftsætning ............................................ 23

2.15.1 Generelt .............................................................................. 23 2.15.2 Testperiode .......................................................................... 24

2.16 Brugerinstruktion ............................................................................ 25

2.16.1 Pc hhv. server/klient ............................................................. 26 2.16.2 Undercentraler...................................................................... 27 2.16.3 IBI-anlæg ............................................................................ 27 2.16.4 Selvstændig bygningsautomation ............................................ 27

2.17 Anmeldelser ................................................................................... 27

2.18 Service .......................................................................................... 27

2.19 Dokumentation af entreprenørens personel og samarbejdspartnere ....... 28

3. Generelle specifikationer ..................................................................... 29 3.1 Generelt .......................................................................................... 29

3.1.1 CE-mærkning mv. ................................................................... 29 3.1.1.1 Maskiner/anlæg ........................................................ 29 3.1.1.2 Trykbærende anlæg ................................................... 29

3.1.2 Byggeplads ............................................................................ 29 3.1.2.1 Generelt ................................................................... 29 3.1.2.2 Beskyttende foranstaltninger ...................................... 29 3.1.2.3 Transport og oplagring ............................................... 29 3.1.2.4 Stillads ..................................................................... 29

3.1.3 Arbejdets planlægning ............................................................. 29 3.1.4 ID-kodesystem ....................................................................... 29 3.1.5 Udveksling af data .................................................................. 29

3.2 Referencer ....................................................................................... 30

3.2.1 Generelt ................................................................................ 30 3.2.2 Referencer der er generelt gældende for arbejdet ....................... 30 3.2.3 Referencer der er gældende for specifikke dele af arbejdet .......... 30

3.2.3.1 CE-Mærkning ............................................................ 30 3.2.3.2 Mærkning ................................................................. 31 3.2.3.3 Elmotorer ................................................................. 31 3.2.3.4 Frekvensomformere ................................................... 31 3.2.3.5 Overspændingsbeskyttelse ......................................... 31 3.2.3.6 Gennemføringer ........................................................ 31

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




3.2.3.7 Demontering ............................................................. 31 3.2.3.8 Kommunikation ......................................................... 31 3.2.3.9 Dokumentation ......................................................... 32

3.3 Projektering ..................................................................................... 32

3.3.1 Generelt ................................................................................ 32 3.3.2 Dokumentation ....................................................................... 32

3.4 Undersøgelser .................................................................................. 33

3.4.1 Generelt ................................................................................ 33 3.4.2 Dokumentation ....................................................................... 33

3.5 Materialer og produkter ..................................................................... 33

3.5.1 Generelt ................................................................................ 33 3.5.1.1 Systemhardware, -software og netværk ....................... 33 3.5.1.2 Elmotorer ................................................................. 34 3.5.1.3 Frekvensomformere ................................................... 34 3.5.1.4 El-tracing ................................................................. 34 3.5.1.5 Potentialudligning ...................................................... 34 3.5.1.6 Målere ..................................................................... 34 3.5.1.7 EMC-miljø ................................................................. 35 3.5.1.8 Forsyningsadskiller .................................................... 35 3.5.1.9 Overspændingsbeskyttelse ......................................... 35

3.5.2 CTS-anlæg ............................................................................. 35 3.5.2.1 Generelt ................................................................... 35 3.5.2.2 Hovedstation ............................................................ 35 3.5.2.3 Pc hhv. server og klient .............................................. 36 3.5.2.4 Licenser for betjening ................................................ 38 3.5.2.5 Alarmprinter ............................................................. 38 3.5.2.6 Grafik- og rapportprinter ............................................ 38 3.5.2.7 Strømsvigt ............................................................... 39 3.5.2.8 Up- and download ..................................................... 39 3.5.2.9 Ekstern betjening og overvågning................................ 39 3.5.2.10 Ekstern alarmsender ................................................ 40 3.5.2.11 Watchdogfunktion .................................................... 40 3.5.2.12 Årsur...................................................................... 40 3.5.2.13 Betjening ................................................................ 41

3.5.2.13.1 Generelt ................................................. 41 3.5.2.13.2 Faciliteter og indhold ............................... 41 3.5.2.13.3 Adgang til betjening ................................ 41 3.5.2.13.4 Betjening via webklient ............................ 42 3.5.2.13.5 Lokal betjening via kontor pc .................... 42 3.5.2.13.6 Adressering ............................................ 42

3.5.2.14 Dynamiske billeder .................................................. 43 3.5.2.14.1 Generelt ................................................. 43 3.5.2.14.2 Valg af billeder ........................................ 43 3.5.2.14.3 Oversigtsbilleder/menu ............................ 44 3.5.2.14.4 Opbygning af anlægsbilleder ..................... 44 3.5.2.14.5 Manuel overstyring af datapunkter ............ 45

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




3.5.2.15 Alarmer og rapporter ............................................... 46 3.5.2.15.1 Generelt ................................................. 46 3.5.2.15.2 Globalsøgning, wildcard-rapporter ............. 46 3.5.2.15.3 Alarmdefinition ....................................... 47 3.5.2.15.4 Grænseværdialarmer ............................... 47 3.5.2.15.5 Tidsforsinkelse af alarmer......................... 48 3.5.2.15.6 Undertrykkelse af alarmer ........................ 48 3.5.2.15.7 Alarmblokering ....................................... 48 3.5.2.15.8 Drifts- og alarmprioritering ....................... 49 3.5.2.15.9 Alarmroutning ......................................... 49 3.5.2.15.10 Alarmliste ............................................. 50 3.5.2.15.11 Alarmrapporter ..................................... 51 3.5.2.15.12 Alarminstrukser/forholdsordrer................ 51 3.5.2.15.13 Hændelseslog/rapport ............................ 51

3.5.2.16 Datalogning ............................................................ 52 3.5.2.16.1 Generelt ................................................. 52 3.5.2.16.2 Lograpporter .......................................... 53 3.5.2.16.3 Frit opsat datalogning .............................. 54 3.5.2.16.4 Datalogningskapacitet .............................. 54

3.5.2.17 Backup og sikkerhed ................................................ 55 3.5.2.18 Programmering og værktøjer .................................... 56 3.5.2.19 Globale variabler ..................................................... 56 3.5.2.20 Drift og vedligehold .................................................. 56 3.5.2.21 Energirapportering ................................................... 57

3.5.3 Kommunikation og netværk ..................................................... 57 3.5.3.1 Generelt ................................................................... 57 3.5.3.2 Netværkstopologi og backbone.................................... 58 3.5.3.3 Netværksprotokoller .................................................. 58 3.5.3.4 Båndbredde .............................................................. 59 3.5.3.5 Kommunikation med andre anlæg ............................... 59

3.5.4 Undercentraler ....................................................................... 60 3.5.4.1 Generelt ................................................................... 60 3.5.4.2 Hardware ................................................................. 60 3.5.4.3 Punktbestykning ........................................................ 60 3.5.4.4 Tilslutning af digitale enheder ..................................... 61 3.5.4.5 Programmer ............................................................. 61 3.5.4.6 Regulatorer .............................................................. 63

3.5.5 Automatikkomponenter ........................................................... 64 3.5.5.1 Generelt ................................................................... 64 3.5.5.2 Vægmonterede rumpanel til lokal betjening .................. 65 3.5.5.3 Impulstryk for forlænget drift ...................................... 65 3.5.5.4 Temperaturfølere ...................................................... 65 3.5.5.5 Differenstrykfølere ..................................................... 65 3.5.5.6 Pressostater og differenspressostater ........................... 65 3.5.5.7 Fugtfølere ................................................................. 66 3.5.5.8 Lysniveaufølere ......................................................... 66 3.5.5.9 CO2-/luftkvalitets-/lufthastighedsfølere ........................ 66 3.5.5.10 CO og benzinfølere .................................................. 67 3.5.5.11 PIR-sensorer ........................................................... 67

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




3.5.5.12 Frosttermostater ..................................................... 67 3.5.5.13 Brandtermostater .................................................... 68 3.5.5.14 Rumtermostater ...................................................... 68 3.5.5.15 Motorventiler .......................................................... 68 3.5.5.16 Radiator, motorer og ventiler .................................... 68 3.5.5.17 Spjældmotorer ........................................................ 69 3.5.5.18 Vejrstation .............................................................. 70 3.5.5.19 Øvrige komponenter ................................................ 70 3.5.5.20 Røgmeldere ............................................................ 70

3.5.6 IBI-anlæg .............................................................................. 70 3.5.6.1 Generelt ................................................................... 70 3.5.6.2 IBI-bus og -komponenter ........................................... 70 3.5.6.3 Betjening via IBI-webklient ......................................... 71 3.5.6.4 IBI-bokse og –komponenter ....................................... 71 3.5.6.5 IBI-netværkssoftware ................................................ 72 3.5.6.6 IBI-netværkstopologi ................................................. 72 3.5.6.7 Visualisering af IBI-zoner ........................................... 73 3.5.6.8 Dynamiske IBI-rapporter ............................................ 73 3.5.6.9 IBI-logninger ............................................................ 73 3.5.6.10 IBI-tids- og kalenderfunktion .................................... 74

3.5.7 Selvstændig bygningsautomatik ............................................... 74 3.5.7.1 Generelt ................................................................... 74 3.5.7.2 Betjening ................................................................. 75 3.5.7.3 Alarmer .................................................................... 75 3.5.7.4 Kommunikation med CTS-anlæg ................................. 75

3.6 Udførelse ......................................................................................... 76

3.6.1 Generelt ................................................................................ 76 3.6.1.1 Elmotorer ................................................................. 76 3.6.1.2 Frekvensomformere ................................................... 76 3.6.1.3 El-tracing ................................................................. 76 3.6.1.4 Potentialudligning ...................................................... 76 3.6.1.5 Målere ..................................................................... 76 3.6.1.6 Overspændingsbeskyttelse ......................................... 77

3.6.2 Mål og tolerancer .................................................................... 77 3.6.3 Gennemføringer, påmonteringer og retableringer ....................... 78 3.6.4 Demontering .......................................................................... 78

3.6.4.1 Generelt ................................................................... 78 3.6.5 Opretning .............................................................................. 79

3.6.5.1 Generelt ................................................................... 79 3.6.6 Mærkning .............................................................................. 79

3.6.6.1 Anlæg og komponenter .............................................. 79 3.6.6.2 Rør og kanaler .......................................................... 80

3.6.7 CTS-anlæg ............................................................................. 80 3.6.7.1 Generelt ................................................................... 80 3.6.7.2 Punktafprøvning ........................................................ 80 3.6.7.3 Funktionsafprøvning .................................................. 81 3.6.7.4 Dokumenteret looptuning ........................................... 81 3.6.7.5 Fejlfinding på andre HVAC-anlæg ................................ 84

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




3.6.8 Kommunikation og netværk ..................................................... 84 3.6.8.1 Generelt ................................................................... 84 3.6.8.2 Måling af båndbredde ................................................. 84

3.6.9 Undercentraler ....................................................................... 85 3.6.10 Automatikkomponenter ......................................................... 85

3.6.10.1 Generelt ................................................................. 85 3.6.10.2 Vejrstation .............................................................. 85 3.6.10.3 Montage af følere på væg ......................................... 86 3.6.10.4 Montage af følere i anlæg ......................................... 86 3.6.10.5 Justering af manøvreorganer ..................................... 87 3.6.10.6 Justering af motorventilkobling .................................. 87 3.6.10.7 Frosttermostater ..................................................... 87 3.6.10.8 Øvrige komponenter ................................................ 88

3.6.11 IBI-anlæg ............................................................................ 88 3.6.11.1 Generelt ................................................................. 88 3.6.11.2 Placering af IBI-bokse og -komponenter ..................... 88 3.6.11.3 IBI-looptuning ......................................................... 88

3.6.12 Selvstændig bygningsautomatik .............................................. 88 3.7 Relationer til andre arbejder ............................................................... 89

3.7.1 Generelt ................................................................................ 89 3.7.2 Forudgående arbejder ............................................................. 89 3.7.3 Koordinering .......................................................................... 89

3.7.3.1 Føringsveje ............................................................... 89 3.7.4 Overdragelse .......................................................................... 89

3.8 Arbejdsmiljø ..................................................................................... 89

3.9 Kontrol ............................................................................................ 90

3.9.1 Generelt ................................................................................ 90 3.9.2 Projekteringskontrol ................................................................ 90 3.9.3 Kontrol af undersøgelser .......................................................... 90 3.9.4 Materiale- og produktkontrol .................................................... 90 3.9.5 Modtagekontrol ...................................................................... 90 3.9.6 Udførelseskontrol .................................................................... 90

3.9.6.1 Generelt ................................................................... 90 3.9.6.2 CTS-anlæg ............................................................... 90 3.9.6.3 Undercentraler .......................................................... 91 3.9.6.4 Installationer ............................................................ 91 3.9.6.5 Tavler ...................................................................... 91 3.9.6.6 IBI-anlæg ................................................................. 92

3.9.7 Slutkontrol ............................................................................. 92 3.9.7.1 Samordnede slutkontrol for flere arbejder .................... 92

3.10 Aflevering ....................................................................................... 92

4. Bygningsdelsbeskrivelser............................................................. 93 CTS-tavler ............................................................................................. 93

Bilag 1: Udbudskontrolplan ........................................................................ 1

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




Bygherre Byggesag

Dato :

Arbejdsbeskrivelse – Bygningsautomation Rev. dato :

1. Orientering Side : 8/94


1. Orientering 1. Orientering

1.1 Generelt

1.1 Generelt I tilfælde af modstrid mellem teksten i denne

venstre kolonne og bips B2.460, Basisbeskri-

velse – bygningsautomation, udgave 2012-09-

30 er det sidstnævnte, der er gældende.

Stk. 12. Følgende øvrige basisbeskrivelser er

generelt gældende:

a) bips B2.400, Basisbeskrivelse – bygningsin-

stallationer

Stk. 13. Forskrifterne i bips B2.400, Basisbe-

skrivelse – bygningsinstallationer kapitel 1, 2

og 3 gælder sammen med forskrifterne i nær-

værende basisbeskrivelses tilsvarende kapitler.

Forskrifterne i nærværende basisbeskrivelse

supplerer og ændrer således kun bestemmel-

serne i bips B2.400, Basisbeskrivelse - byg-

ningsinstallationer for de forhold, der direkte

nævnes.

Stk. 14. Nærværende basisbeskrivelses styk-

nummerering under hvert punkt starter, hvor

styknummerering i bips B2.400, Basisbeskri-

velse – bygningsinstallationer stopper.

Stk. 15. Der kan i denne basisbeskrivelse være

bestemmelser for emner, der ikke er relevante

for den enkelte byggesag. Hvad, der er rele-

vant for dette arbejde, fremgår af kapitel

2. Omfang.

Stk. 16. Nærværende basisbeskrivelse gælder

frem for øvrige basisbeskrivelser og referencer,

der er gældende for arbejdet.

Stk. 17. Styknumrene under det enkelte punkt

kan i basisbeskrivelsen være inddelt i en række

foruddefinerede niveauer. Niveauets styknum-

mer er kun gældende, såfremt niveauet er

gjort gældende i den projektspecifikke beskri-

velse eller i en bygningsdelsbeskrivelse. Hvilket

styknummer det enkelte niveau består af, er

angivet sammen med styknummeret fx Niveau

1 (stk. 3-6).

Stk. 18. Omfang af udvikling og tilpasning af

software samt hvilken dokumentation, der skal

BIPS version af 30 sep. 2012.

bips B2.460, Basisbeskrivelse - bygningsauto-

mation er sammen med (den projektspecifikke

beskrivelse B2.400) / (basisbeskrivelse

B1.400) for bygningsinstallationer og denne

projektspecifikke beskrivelse gældende for ar-

bejdet.

Nærværende projektspecifikke beskrivelse

gælder sammen med tilsvarende kapitler i (den

projektspecifikke beskrivelse) / (basisbeskri-

velsen) for bygningsinstallationer. Nærværen-

de projektspecifikke beskrivelse supplerer og

ændrer således kun bestemmelserne i den

(projektspecifikke beskrivelse) / (basisbeskri-

velsen) for bygningsinstallationer for de for-

hold, der direkte nævnes.

Nærværende projektspecifikke beskrivelse

gælder frem for (den projektspecifikke beskri-

velse) / (basisbeskrivelsen) for bygningsinstal-

lationer.

Herudover er følgende basisbeskrivelser gæl-

dende:

bips B2.450, Basisbeskrivelse - elarbejder

bips B2.<x>, Basisbeskrivelse - <x>

De projektspecifikke beskrivelser B2.400,

B2.450 og B2.(xxx) udarbejdes af rådgiver

Bygherre Byggesag

Dato :




afleveres i denne forbindelse opfattes ikke som

projektering, men som arbejdsdokumenter, og

er derfor angives under punkt 2.8 Arbejdets

planlægning.

Stk. 19. Krav til software angivet under punkt

3.5 Materiale og produkter.

Stk. 20. Følgende øvrige basisbeskrivelser er

specifikt gældende:

a) bips B2.450, Basisbeskrivelse – el.

1.2 Definitioner

1.2 Definitioner Stk. 7. CTS (Central Tilstandskontrol og Sty-

ring) er en dansk betegnelse, som er defineret

som et computerbaseret kontrolsystem for

bygningsinstallationer f.eks. vand-, varme-

ventilationsanlæg og el mv. i bygninger, der

styrer, regulerer og overvåger.

Stk. 8. IBI (Intelligente bygnings-

installationer) defineres som den automatik,

der placeres i brugsområder i en bygning og

som fx kan styre og regulere lys, varme, venti-

lation, køling, solafskærmning, mørklægning.

IBI styringer opdeles typisk i zoner for celle-/

møderum, storrum, birum, gange, trapper mv.

IBI-installationer kan være busbaserede. IBI-

reguleringskredse kan være koblet op til et

CTS-anlæg.

Stk. 9. BMS (Building Management System)

defineres som det samlede CTS- og IBI-anlæg.

BMS-systemet kan også omfatte andre syste-

mer fx sikringsanlæg hvor BMS-systemet kan

anvendes som et samlet betjeningssystem.

Stk. 10. HC (Hovedcentral) defineres som den

overbygning på CTS system til betjening af

subsystemer/undercentraler.

Stk. 11. UC (Undercentral) defineres som de

selvstændige programmerbar styrings- og re-

gulatorenheder til styring og regulering af au-

tomatiserede processer. Betegnelse bruges

mest til bygningsautomation formål.

Stk. 12. PLC (Programmerbar Logisk Control-

ler) defineres som en selvstændig program-

merbar styrings- og regulatorenhed til styring

og regulering af automatiserede processer. Be-

Bygherre Byggesag

Dato :




tegnelsen bruges mest til industri formål.

Stk. 12. Loop tuning defineres som indregule-

ring, justering og optimering af reguleringssløj-

fe, således, at reguleringen bliver så optimal

som muligt uden at pendle.

Stk. 13. Step response test defineres som en

test af reaktions- og reguleringsevnen ved en

springfunktion (ændring) på setpunktet.

Stk. 12 ”Looptuning…” rettes til

nyt stk. 13 (trykfejl)

Stk. 13 ”Step response…” rettes til

nyt stk. 14 (trykfejl)

Ny stk. 15:

Systemkonfiguration er en tegning, der som

minimum viser:

Alle tavler med tavlenr. og fysisk placering

(f.eks. rumnr.)

Alle former for kommunikation mellem tav-

ler og hovedcentral

Hovedcentral(servere) fysisk placering

(f.eks. rumnr.)

<x>

Ny stk. 16:

Målerhierarki er en tegning, der som minimum

viser:

Alle BMS-tilsluttede målere med reference-

betegnelse (ID) og fysisk placering (f.eks.

rumnr.)

Hvilke målere der forsyner andre målere

Hvor der er umålt restforbrug

<x>

Se eksempel i bilag nr <x>

Tegningen omsættes til et eller flere dynami-

ske hovedcentralbilleder, hvoraf ovenstående

oplysninger samt øjeblikkeligt effekt/flow

fremgår

1.2 Formålet med CTS

1.2 Formålet med CTS Stk. 1. Formålet med CTS-anlæg er at styre og

regulere de tekniske installationer med mindst

muligt energiforbrug med størst muligt hensyn

til termisk komfort.

Stk. 2. CTS-anlæg skal være homogent inte-

greret på alle niveauer således at programmer

og kommunikation afvikles sikkert og hurtigt.

Stk. 3. CTS-anlæg skal desuden anvendes til at

dokumentere at de øvrige installationer er fejl-

Afsnit 1.2 rettes til afsnit nr. 1.3

Bygherre Byggesag

Dato :




fri, henholdsvis være det værktøj, der finder

fejlene i de øvrige tekniske installationer.

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :


2. Omfang Side : 12/94


2. Omfang 2. Omfang

2.1 Generelt

2.1 Generelt Stk. 1. Arbejdet omfatter de i punkt

2.2 Bygningsdele nævnte bygningsdele og an-

dre ydelser, som er nærmere beskrevet i nær-

værende arbejdsbeskrivelse samt arbejdsbe-

skrivelsen for bygningsinstallationer og/eller

vist på tegningerne/bygningsmodellerne.

Stk. 2. Arbejdet omfatter herudover forskrif-

terne i byggesagsbeskrivelsen samt eventuelt i

tilbudslisten anførte ydelser, eksempelvis regu-

lerbare ydelser, som er henført til dette arbej-

de.

Følgende grænseskemaer er gældende:

<x>

2.2 Bygningsdele

2.2 Bygningsdele Arbejdet omfatter følgende bygningsdele:

<x>

Følgende dele, der leveres af <x>, monteres

under dette arbejde:

<x>

Følgende dele, der indgår i bygningsdelene, le-

veres under dette arbejde, men monteres af

<x>:

<x>

Følgende dele, der indgår i bygningsdelene, le-

veres og monteres af <x>:

<x>

Følgende demonterede dele, der indgår i byg-

ningsdelene, skal sættes i depot:

<x>

2.3 Projektering

2.3 Projektering Arbejdet omfatter projektering af følgende

bygningsdele:

• <x>

På baggrund af det foreliggende projektmateri-

ale skal entreprenøren udarbejde et detailpro-

jekt så de kan udføre det komplette anlæg. I

pkt. 2.8 er der stillet krav til hvilke arbejdsdo-

kumenter der skal leveres til godkendelse.

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




(ved byggearbejder med en samlet projektsum

over 5 mio. kr.)

Følgende dokumentation skal leveres:

• Totaløkonomiske beregninger omfattende

mindst 2/3 af de samlede drifts- og vedli-

geholdelsesomkostninger, der forventes an-

vendt over minimum en 20-årig periode

suppleret med tilsvarende beregninger for

alternativer til de valgte delelementer, dvs.

materialer eller bygningsdele, hvilke alter-

nativer bygherren har vurderet samt hvil-

ken beregningsmetode, der er valgt skal af-

leveres <x>

• Dokumentation af, at projekteringsydelser

er kontraktmæssigt udført, skal afleveres

<x>

• <x>

eller

(ved byggearbejder i alment byggeri mv. og

ombygninger efter lov om byfornyelse og ud-

vikling af byer)


• Erklæring om risikobehæftede forhold i pro-

jektforslag, jævnfør bilag 1 til KS-

bekendtgørelsen, skal afleveres sammen

med det færdige projektforslag

• Erklæring om risikobehæftede forhold i ho-

vedprojekt, jævnfør bilag 1 til KS-

bekendtgørelsen, skal afleveres sammen

med det færdige hovedprojekt

• Totaløkonomiske beregninger skal afleveres

<x>



<x>

• <x>

eller

(specielt vedrørende byfornyelse og udvikling

af byer)




<x>

• <x>

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




Projektmateriale skal leveres til byggeledelsen

i <x> eksemplarer. Projektmaterialet vil blive

kommenteret inden for <x> arbejdsdage fra

modtagelsen.

Ad B2.400 punkt 2.3 stk. 1. Oplæg og forslag

vil blive kommenteret inden for <x> arbejds-

dage fra modtagelsen.

2.4 Byggeplads

2.4 Byggeplads Ad B2.400 stk. 1 tilføjes:

Plan for beskyttende foranstaltninger skal

fremsendes til byggeledelsens gennemsyn i

<x> eksemplarer senest <x> arbejdsdage in-

den arbejdet påbegyndes.

Planen vil blive kommenteret inden for <x>

arbejdsdage fra modtagelsen.

2.5 Sikkerhed og sundhed

2.5 Sikkerhed og sundhed

2.5.1 Generelt

2.5.1 Generelt

Følgende bygningsdele indeholder sundheds-

skadelige stoffer:

• <x>

2.5.2 Midlertidige påvirkninger

2.5.2 Midlertidige påvirkninger

2.5.3 Risikospecifikation

2.5.3 Risikospecifikation Der gøres opmærksom på følgende særlige ri-

sici:

<x>

2.6 Omgivende miljø

2.6 Omgivende miljø

2.7 Kvalitetsstyring

2.7 Kvalitetsstyring

2.7.1 Generelt

2.7.1 Generelt

Entreprenøren skal have et kvalitetsstyringssy-

stem som ISO9001/2008 eller tilsvarende og

være certificeret.

2.7.2 CE-mærkning mv.


2.7.2.1 Maskiner/anlæg


Der skal afleveres dokumentation for følgende

maskiner/anlæg:

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




• <x> iht. stk. <x>

2.7.2.1 Trykbærende anlæg


2.7.3 Garantierklæringer

2.7.3 Garantierklæringer

Stk. 3. Anlæg skal kunne udbygges med sam-

me komponentserie (undercentraler, I/O-

moduler, kommunikation mv.) eller kompatible

komponenter i mindst 5 år og kunne repareres

i mindst 7 år.

Stk. 4. Periferi komponenter skal kunne leve-

res i mindst 7 år, med samme eller tilsvarende

funktion.

Der skal afleveres følgende garantierklæringer:

<x>

Garantierklæringer for udførelse skal afleveres

senest <x> arbejdsdage efter, at arbejdet er

udført.

Ad stk. 3 erstattes af:

Anlæg skal kunne udbygges med samme kom-

ponentserie (undercentraler, I/O-moduler,

kommunikation mv.) eller kompatible kompo-

nenter i mindst 10 år og kunne repareres i

mindst 15 år

Ad stk. 4 erstattes af:

Periferi komponenter skal kunne leveres i

mindst 15 år, med samme eller tilsvarende

funktion.

2.7.4 Kontroldokumentation

2.7.4 Kontroldokumentation Afvigelser i forbindelse med KS skal håndteres

i bilag nummereret med angivelse af problem,

status, dato og initialer.

2.7.5 D&V-dokumentation

2.7.5 D&V-dokumentation

Stk. 8. For at sikre at D&V-dokumentation og

CTS-dokumentation, har en anvendelig struk-

tur, skal følgende dele af dokumentationen le-

veres til godkendelse inden udførelse:

a) Oplæg til brugervejledning (indholdsforteg-

nelse, dokumentoversigt mv.)

b) Oplæg til kopieringsinstruks til backup

c) Eksempel på funktionsbeskrivelse og pro-

cesskemaer

d) Eksempel på specifikation af hardware

e) Eksempel på tavledokumentation

f) Eksempel på dokumentation af software

g) Eksempel på anlægsbilleder og symboler

h) Eksempel på brugerinstrukser på program-

meringstools og konfigureringsværktøjer.

D&V-dokumentation skal leveres på dansk som

følger:

1 eksemplar i papirformat i solidt ringbind

<x> eksemplarer i elektronisk format på DVD

Krav om Filformat, standard, sprog, mv. frem-

går af IKT-aftalen.

Ad B2.400 punkt 2.7.5 stk. 2 tilføjes:

Udfyldte kontrolskemaer skal indgå som en del

af den færdige D&V dokumentation.

Ad B2.400 punkt 2.7.5 stk. 4 tilføjes:

Herudover omfatter D&V-dokumentation føl-

gende:

• Forslag til reservedelsliste

• Leverandørliste

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




Stk. 9. En midlertidig dokumentation skal afle-

veres efter udførelse, men inden testperioden.

Denne dokumentation anvendes under testpe-

rioden.

Stk. 10. Aflevering kan ikke finde sted før en-

delig oprettet D&V dokumentation er afleveret.

• Oplæg til servicekontrakt med beskrivelse

af omfang og pris

• Dokument- og tegningsfortegnelse

• Dokumentation for placering af IBI-bokse

og CTS-tavler anført på bygningstegninger

• Dokumentation for placeringen af periferi-

komponenter placeret udenfor teknikrum

(rumnummer)

• Dokumentation af software og databaser på

hovedstation

• Dokumentation og brugerinstrukser på pro-

grammeringstools og konfigureringsværktø-

jer

• <x>

• Processkemaer

(i h.t. bips tegningsstandard C213)

• Funktionsbeskrivelser

• I/O-lister

• Kredsskemaer

• Ajourført systemkonfiguration

• Anlægsoversigt med:

Anlægstype

ID-begreb

Undercentral nr.

Tavle nr.

• Fejlfindingsvejledning

• Vedligeholdsvejledning

• Datablade for feltkomponenter

• Datablade for undercentraler

• Datablade for kommunikationskomponenter

• Komplet kvalitetssikringshåndbog incl. ud-

fyldte checkskemaer

• CE-mærkning

Ad stk. 8 tilføjes:

Derudover skal følgende oplæg og eksempler

afleveres inden udførelsen:

• Færdig indholdsfortegnelse til brugervejled-

ning

• Brugervejledning iht. til punkt 2.7.5 minus

niveau 1

• Systemkonfiguration

• <x>

Oplæg og eksempler vil blive kommenteret in-

den for <x> arbejdsdage fra modtagelsen.

Tekniske hardwarespecifikationer

Tekniske hardwarespecifikationer

Stk. 11. D&V-dokumentation skal indeholde

hardwarespecifikation om:

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




a) Hovedstation

Skal indeholde detaljerede oplysninger om

server, disk, betjeningsenheder, hovedsta-

tionens placering, indbyrdes kabelforbindel-

ser, alle klima- og installationskrav

b) Undercentraler og I/O moduler

c) Tavlekomponenter

d) Tavler

e) Komponenter

f) Øvrigt kommunikationsudstyr som routers,

switches mv.

Stk. 12. Som minimum skal ovenstående spe-

cifikationer omfatte oplysninger om:

a) Driftsdata

b) Fabrikat

c) Typenummer

d) Dimensioner

e) Ydelser

f) Komponentnumre til brug ved genbestilling.

Stk. 13. For følere, der skal kalibreres, skal

metode og hyppighed anvises.

Tekniske softwarespecifikationer, CTS

Tekniske softwarespecifikationer, CTS

Stk. 14. D&V-dokumentation for tekniske soft-

warespecifikationer, CTS skal desuden indehol-

de softwarespecifikation om:

a) CD/DVD med originalprogrammer og li-

censer

b) Dokumentation og manualer over alle pro-

grammer for system og bruger

c) Udskrift af undercentralers programmer

d) Punktlister for hver undercentral med angi-

velse af tilsluttede komponenter og indlagte

programmer

e) Funktionsbeskrivelser og fortegnelse over

alle indlæste parametre (setpunkter og

alarmgrænser) og alarmtekster i såvel un-

dercentral som hovedstation

f) Dokumentliste som indeholder software-

verifikation iht. DS/EN 60204-1.

Stk. 15. Manualer for standardprogrammer

som styresystemer skal kun leveres i det antal

eksemplarer, som standardprogrammer origi-

nalt er leveret med.

Ad stk. 14 tilføjes nyt punkt g):

Værktøjer:

Dokumentation og brugerinstruks på de pro-

grammeringstools og konfigureringsværktøjer

der leveres og anvendes.

Tekniske softwarespecifikationer, IBI

Tekniske softwarespecifikationer, IBI

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




Stk. 16. Der skal leveres DVD eller lignende

medie med færdige applikationsprogrammer.

Stk. 17. Der skal leveres dokumentation for at

licenser for al software, inkl. netværkssoft-

ware, og for evt. royalty for samtlige noder, er

betalt, og kan betragtes som bygherrens ejen-

dom.

Der skal leveres <x> sæt DVD-ROM med det

færdige applikationsprogram.

Der skal leveres DVD eller lignende medie med

bindingsværktøjets database heri indeholdt re-

gistreret og betalt licens

Der skal leveres dokumentation for betalt roy-

alty for 20 % ekstra objekter/noder.


Bindingsværktøjets database og applikations-

program skal opdeles pr bygning heri indeholdt

registreret og betalt licens

Brugervejledning

Brugervejledning

Stk. 18. Brugervejledning skal omfatte:

a) Bruger- og betjeningsvejledning på dansk

svarende til normale brugerniveau

b) Forskrifter for drift og vedligeholdelse af an-

læggenes forskellige dele.

Niveau 1 (stk. 20):

Stk. 20. Manual på dansk svarende til super-

brugerniveau.

Niveau <x> fravælges / er gældende.

2.7.6 Autorisationsdokumentation

2.7.6 Autorisationsdokumentation

2.7.6.1 Varmt arbejde

2.7.6.1 Varmt arbejde

2.7.6.2 Asbest

2.7.6.1 Asbest

2.8 Arbejdets planlægning

2.8 Arbejdets planlægning

Stk. 4. Udarbejdelse af arbejdsdokumenter

skal påbegyndes umiddelbart efter arbejdets

overdragelse og på baggrund i den af entre-

prenøren udarbejdede arbejdsplan.

Stk. 5. Der skal udføres nødvendige beregnin-

ger mv. som grundlag for den endelige dimen-

sionering af anlægskomponenter, herunder

sikring af opfyldelse af funktionskrav.

Stk. 6. Entreprenøren skal deltage i nødvendi-

ge møder vedrørende planlægning af byg-

ningsautomation og møder hvor entreprenø-

rens detailplanlægning og valgte løsninger

gennemgås.

Der skal påregnes deltagelse i <x> projekt-

gennemgangsmøder.

Der skal påregnes deltagelse i <x> planlæg-

ningsmøder vedrørende bygningsautomation.

Der skal påregnes deltagelse i ca. <X> pro-

jektgennemgangsmøder hvoraf hovedparten

afholdes i starten af projektet.

Formålet er at fremlægge alle prøver, design-

løsninger, samt alle tekniske spørgsmål vedr.

arbejdernes udførelse.

Der skal påregnes deltagelse i <x> opstarts-

møder om IBI og integration, hvor de af entre-

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




Stk. 7. Komponentlister skal indeholde oplys-

ninger om komponentens tekniske data Fx skal

der for motorventillister oplyse max lukketryk,

max utæthed, lysning, KVS og reguleringska-

rakteristik. Komponentlister skal kun indeholde

projektrelevante datablade.

prenøren forslået produkter og løsninger gen-

nemgås med byggeledelsen.

Følgende dokumenter skal leveres til byggele-

delsens godkendelse i <x> eksemplarer:

• <x>


delsens gennemsyn i <x> eksemplarer:

• <x>


delsens orientering i <x> eksemplarer:

• <x>

Arbejdsdokumenter vil blive kommenteret in-

den for <x> arbejdsdage fra modtagelsen.

En arbejdsplan for udarbejdelse af arbejdsdo-

kumenter skal afleveres til byggeledelsens

godkendelse senest <x> arbejdsdage efter

overdragelse.

Ad B2.400 stk. 1. Følgende arbejdsdokumenter

skal leveres til byggeledelsens godkendelse

senest <x> arbejdsdage før fremstil-

ling/arbejdet påbegyndes i <x> eksemplarer:

• Dokumentliste over egne dokumenter med

opdatering og versionsstyring.

• Funktionsbeskrivelser med indarbejdede

ændringer og rettelser

• Anlægsbilleder, design og konkrete anlægs-

billeder

• Plantegninger med påførte navne med pla-

cering af CTS-tavler og IBI-bokse

• Beskrivelse af logningsomfang med f.eks.

punkt type, logningsinterval, logningssted,

lagringsvarighed, lagringsprincip.

• Beskrivelse af opsætning af lograpporter

f.eks. hvilke logninger indgår i hvilke lo-

grapporter med hvilke Y-akser

• <x>

Ad B2.400 stk. 1. Følgende arbejdsdokumenter

skal leveres til byggeledelsens gennemsyn se-

nest <x> arbejdsdage før fremstilling/arbejdet

påbegyndes i <x> eksemplarer:

• Processkemaer med indarbejdede ændrin-

ger og rettelser

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




• Tavletegninger

• Automatik- og el-dokumentation (Kreds-

skemaer og forbindelsesdokumentation)

• Komponentlister

• Rapporter

• Netværkstopologi

• Processkemaer

• I-O lister

• Lister med oplæg til alle setpunkter

• Alarmgrænser

• Alarmprioriteter

• Tidsprogrammer

• Tidsforsinkelser

• Måleområder

• Oversigt over konfiguration af IBI-databaser

• Adgangsniveauer og rettigheder for anlæg-

gets brugere.

• Liste/r med signaler (objekter, properties,

m.v.) fra forskellige kommunikationsmeto-

der (f.eks. LON, OPC, BACnet, MOD-bus, M-

bus) der stilles til rådighed for anden entre-

prenør.

• <x>

Derudover skal der afleveres designoplæg for

grafisk brugerflade indeholdende:

• Samlet oversigt med udseende af symboler

(alle symbolkombinationer), farver, klikbok-

se, mv.

• Startbilledet og menu hierarki ind til alle an-

lægstyper

• Eksempler på oversigtsbilleder, etagepla-

ner, m.v.

• Eksempler på de mest komplekse anlægs-

billeder

• Eksempler på parameter- og indstillingsbil-

leder

• Eksempler på trenddiagrammer

• Eksempel på lograpporter for alle regule-

ringstyper (f.eks. temperatur, tryk, fugt, ef-

fekt)

• Specialbilleder for energimålere, frekvens-

omformere, m.v.

• Kald til underliggende funktionalitet f.eks.

funktionsbeskrivelser, vagtskemaer, døgn-

runderingsbilleder, komponentdata

• <x>

Designoplægget skal gennemgås med bygge-

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




ledelsen og evt. bygherre "on-line" på en PC,

så det ligner det færdige produkt.

2.9 Undersøgelser

2.9 Undersøgelser

Følgende undersøgelser skal udføres:

• Ved renoveringsprojekter skal kvaliteten af

eksisterende kabel- og komponentmærk-

ning undersøges. (Omfang: Kun de anlæg,

hvor der udføres ændringer).


eksisterende dokumentation undersøges.

(Omfang: Kun de anlæg, hvor der udføres

ændringer).


eksisterende hovedcentralbilleder undersø-

ges (Omfang: Kun de anlæg, hvor der udfø-

res ændringer).

• Inden projektering opstartes, skal det un-

dersøges om motorer (f.eks. til ventilatorer)

kan hastighedsreguleres med frekvensom-

formere, eller f.eks. er DC-motorer, der

kræver anden form for hastighedsstyring

• <x>

Følgende registreringer skal udføres:

• Ved renoveringsprojekter skal eksisterende

automatikudstyr registreres.

Overvej om registrering skal stoppe på tav-

leniveau (antal og type af undercentraler,

samt registrering af hvilke anlæg de hver

især styrer).

• <x>

Følgende prøver skal udtages/udføres:

• <x>


• <x>

Materialet skal leveres til byggeledelsen senest

<x> i <x> eksemplarer.

Materialet, og dermed arbejdets endelige om-

fang, vil blive kommenteret inden for <x> ar-

bejdsdage.

2.10 Prøver

2.10 Prøver

Stk. 1. Der skal afleveres følgende prøver in- Ad stk. 1 erstattes af:

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




den arbejdet påbegyndes:

a) Der afleveres en prøve på kabelmærke

b) Der afleveres en prøve på mærkning af en

komponent.

Følgende prøver på materialer og produkter

skal forelægges byggeledelsen til godkendelse:

Oplæg til tavlelayout og elektriske data

Kabelmærkning

Komponentmærkning

Komponenter, betjeningspaneler, m.v. der

placeres synligt udenfor teknikområder

(f.eks. rumtemperaturføler)

Bygherren forbeholder sig retten til at kas-

sere lokale betjeningsenheder, der ikke til-

fredsstiller bygherrens krav vedrørende.

Brugervenlighed, uden at krav om merbeta-

ling for et alternativt produkt kan gøres

gældende

<x>, jf. bygningsdelsbeskrivelse <x>

Følgende prøver for fastlæggelse af udfalds-

krav skal udføres:

<x>, jf. bygningsdelsbeskrivelse <x>

Prøver vil blive kommenteret inden for <x>

arbejdsdage fra modtagelse/meddelelse om, at

prøven er udført.

2.11 Gennemføringer, påmonteringer og retableringer

2.11 Gennemføringer, påmonteringer og retableringer

Følgende gennemføringer, påmonteringer og

retableringer skal være indeholdt i arbejdet:

<x>

Hvis en projektspecifik bygningsinstallations

beskrivelse er gjort gældende så gælder de

krav der er stillet for gennemføringer og re-

etableringer forud for nedenstående.

Hvis der ikke er gjort en projektspecifik byg-

ningsinstallationsbeskrivelse gældende så skal

CTS entreprenøren udfører alle gennemførin-

ger, tætninger og brandlukninger for egne ar-

bejder.

Anvendes eksisterende hovedføringsveje skal

CTS-entreprenøren udfører reetablering af

brandlukning og tætninger de steder hvor den

eksisterende brandlukning, tætning gennem-

brydes under hans arbejde.

2.12 Rengøring

2.12 Rengøring

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




2.13 ID-Nummerering og mærkning

2.13 ID-Nummerering og mærkning Udføres i h.t. separat KEjd bygherrestandard for referencebetegnelser (ID-koder).

Udføres i h.t. separat KEjd bygherrestandard for kabel- og komponentmærkning.

Undtagelse:

Hvis der er tale om en udvidelse af et eksiste-

rende anlæg, skal den projekterende rådgiver

spørge KEjd om det specifikke anlægs tidligere

anvendte standarder for:

Referencebetegnelser (ID-koder)

Kabel- og komponentmærkning

skal videreføres eller, om KEjds separate byg-

herrestandard skal følges.

2.13.1 Anlæg og komponenter

2.13.1 Anlæg og komponenter Stk. 2. Arbejdet omfatter opmærkning af pla-

cering for alle automatikkomponenter på kana-

ler, vægge, lofter og andre bygningsdele.

2.13.2 Rør og kanaler

2.13.2 Rør og kanaler

2.14 Integration af anlæg

2.14 Integration af anlæg

Stk. 4. Der skal regnes med deltagelse i møder

med byggeledelsen og andre parter vedr. net-

værk og integration med andre installationer

for at fastlægge retningslinjer, aftale protokol-

ler, dataadresser og øvrige detaljer vedrørende

dataudveksling og kommunikation. Det samme

er gældende, når signaler er elektrisk hårdt-

fortrådet.

Arbejdet omfatter opgaven som systeminte-

grator.

Modtagelse af signaludveksling og tilslutning

skal modtages fra følgende:

<x> entreprenør.

Såfremt disse oplysninger ikke modtages, skal

kommunikationen ske i gennem byggeledelsen.

Der skal påregnes deltagelse i <x> møder om-

kring planlægning og koordinere med henblik

på specifikation af netværk og integration med

andre arbejder og installationer, således at

retningslinjer for fælles udførelse og strukture-

ring af fx LNS-database mv. skal aftales.

2.15 Indregulering, prøvning og idriftsæt-

ning

2.15 Indregulering, prøvning og idriftsæt-

ning

2.15.1 Generelt

2.15.1 Generelt

Stk. 5. Arbejdet omfatter:

a) Punktafprøvning

Indregulering, prøvning og idriftsætning af føl-

gende anlæg skal udføres:

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




b) Funktionsafprøvning

c) Looptuning

d) Dokumentation

e) Testperiode i henhold til specifikationer.

Alle berørte anlæg, hvor der er foretaget

nyanlæg, ændringer, udvidelser, m.v. med

mindre det specifikt er undtaget i bygnings-

delsbeskrivelsen

<x>

Arbejdet omfatter deltagelse i idriftsættelse og

indregulering i samarbejde med den entrepre-

nør der leverer anlæg/motorer/komponenter

mv.

Indregulering af radiatoranlæg (med IBI-

styring).

BMS-entreprenøren skal stille pc med program

til rådighed for åbning og lukning af motorise-

rede radiatorventiler.

Så der for en hel facade af gangen kan åbnes

og lukkes for ventiler. VVS-entreprenøren kan

således selv åbne og lukke ventiler efter behov

i forbindelse med indregulering af vandmæng-

der. Dette skal koordineres og planlægges

med VVS så det gøres på et tidspunkt hvor

BMS ikke udfører deres afprøvning.

Indregulering af ventilation i rum (med

IBI-styring).

BMS-entreprenøren stiller pc med program til

rådighed for indstilling (0-100 % udgangsignal)

af motoriserede VAV-terminaler der styres af

CTS. Der indstilles for et rum af gangen eller

samlet for en hel etage.

Ventilationsentreprenøren skal således fra

pc’en selv kunne åbne og lukke VAV-

terminalen efter behov i forbindelse med ind-

regulering af luftmængder.

Dette skal selvfølgelig koordineres og planlæg-

ges med VENT så det gøres på et tidspunkt

hvor BMS ikke udfører deres afprøvning.

2.15.2 Testperiode

2.15.2 Testperiode

Stk. 3. Efter udførelse af indregulering, prøv-

ning og idriftsættelse, skal CTS/IBI-anlæg te-

stes i sin helhed i en testperiode. Alle syste-

mets enheder skal således være indkoblede og

i drift.

Arbejdet omfatter en testperiode på følgende

anlæg:

<x> - testperiode.

(bemærk at denne test ikke er den samme

som Bygningsstyrelsens performancetests)

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




Stk. 4. Testperioden skal være 42 kalenderda-

ge.

Stk. 5. Under testperioden skelnes der mellem

væsentlige og mindre væsentlige fejl. Såfremt

testperioden ikke kan gennemføres uden væ-

sentlige system- eller funktionsfejl, skal denne,

efter udbedring af fejlen(e), gennemføres igen

i sin fulde længde.

Stk. 6. Væsentlige fejl er:

a) Udfald af betjeningsudstyr/pc hhv. server

b) Udfald af UC- hhv. IBI-bokse

c) Væsentlig overskridelse af svartider og op-

dateringstider

d) Manglende implementering og funktion af

delprogrammer/rapporter

e) Software fejl på kritiske anlæg hhv. kritiske

funktioner

f) Hvis mere end 5% af de aftalte logninger

ikke fungerer

g) Manglende overførsel af data mellem sam-

menhængende systemer og netværk

h) Alarmer af prioritet 1 der ikke registres.

Stk. 7. Væsentlige fejl gælder kun for udstyr

der er leveret af leverandøren.

Stk. 8. Mindre væsentlige fejl er:

a) Følerfejl

b) Mindre end fem software fejl på ikke kriti-

ske anlæg

c) Enkelte ikke kritiske anlæg, der ikke er ind-

reguleret

d) Udenlandske tekster der ikke er oversat til

dansk

e) Mindre en tre detaljer pr. skærmbilleder,

der ikke er udført/rettet.

Stk. 9. Såfremt fejl på anlæg falder uden for

ovenstående tilfælde, vil byggeledelsen vurde-

re om fejl er væsentlige eller ikke væsentlige.

Ad stk. 4: Overvej at dele en testperiode op i 2

dele f.eks. sommertest og vintertest hver på

15 arb.dage.

Hver test skal være en sammenhængende pe-

riode

Ad stk. 6e tilføjes:

Kritiske anlæg:

Ventilationsanlæg

Varmeanlæg

Køleanlæg

Pumpebrønde

Andre kritiske alarmgiveranlæg

Kritiske funktioner:

Temperaturreguleringer

Trykreguleringer

CO2-reguleringer

Logninger og lograpporter

Reguleringsstabilitet eftervist ved step-

response tests

Mængden af indkommende alarmer

<x>

2.16 Brugerinstruktion

2.16 Brugerinstruktion Arbejdet omfatter følgende brugerinstruktio-

ner:

• Pc hhv. server/klient med niveau <x>

• Undercentraler

• IBI-anlæg

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




• Alle convertere og gateways

• Anlægsfunktionalitet

• Fysisk placering af komponenter

• Betjening direkte på frekvensomformere

• D&V-dokumentation

• Krav til vedligeholdelse

• Anlæg med fabriksleveret automatik<x>

• <x>

Brugerinstruktioner skal afholdes:

• 1 hold med identisk uddannelsesplan med

2-3 deltagere per hold og af 1 dags varig-

hed.

Overvej etapeopdelte brugerinstruktioner

Oplæg til indholdet af brugerinstruktioner skal

godkendes af fagtilsynet og bygherren.

Brugerinstruktioner i daglig betjening mv. skal

udføres på brugerens egne anlæg.

Brugerinstruktioner skal være udført senest

<x>

Brugerinstruktion omfatter også instruks i an-

vendelse af de konfigurerings- og opsætnings-

værktøjer samt programmeringstools, der an-

vendes

2.16.1 Pc hhv. server/klient

2.16.1 Pc hhv. server/klient

Stk. 1. Brugerinstruktion i pc hhv. server/klient

omfatter:

a) CTS-anlægs opbygning

b) Betjeningsenheder, undercentraler

c) Betjening med bærbar pc

d) Programmer og hvordan parametre indlæ-

ses og ændres

e) Krav til vedligeholdelse.

Niveau 1 (stk. 2.):

Stk. 2. Brugerinstruktion i udvidet betjening

for superbrugere, herunder hvordan driftsper-

sonalet selv ved hjælp af programmerings-

værktøj kan lave billeder.

Niveau 2 (stk. 3.):

Stk. 3. Brugerinstruktion i bindingsværktøj for

IBI herunder hvordan alle værdier for en node

kan vises via bindingsværktøjet. Gennemgang

af energiprogram, rapport mv.

Niveau <x> fravælges/er gældende.


Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




2.16.2 Undercentraler


Stk. 1. Brugerinstruktion i undercentraler om-

fatter:

a) Teknisk virkemåde for undercentralerne

b) Undercentralfunktioner og hvordan para-

metre indlæses og ændres

c) Muligheder for manuel betjening

d) Gennemgang af benyttede komponenter

e) Krav til vedligeholdelse.

2.16.3 IBI-anlæg

2.16.3 IBI-anlæg Stk. 1. Brugerinstruktion i IBI-anlæg omfatter:

a) Komplet betjening af IBI-anlæg

b) Indstilling af globale setpunkter

c) IBI-anlægs opbygning

d) IBI-funktioner og hvordan parametre indlæ-

ses og ændres

e) Muligheder for manuel betjening

f) Gennemgang af benyttede komponenter

g) Krav til vedligeholdelse.

2.16.4 Selvstændig bygningsautomation

2.16.4 Selvstændig bygningsautomation

Stk. 1. Der skal afholdes brugerunderinstrukti-

on i betjening af anlæg, så brugere uden for-

håndskendskab er i stand til at betjene anlæg-

get.

Stk. 2. Brugerinstruktion i selvstædig byg-

ningsautomation omfatter:

a) Gennemgang af anlægsprincip, funktionsbe-

skrivelse og diagrammer

b) Gennemgang af betjeningsflade herunder

indstilling af setpunkter og tider

c) Gennemgang af mulige fejl, hvordan disse

afhjælpes og hvordan anlæg genstartes.

2.17 Anmeldelser

2.17 Anmeldelser

Følgende anmeldelser skal udføres:

• Ved arbejde på eksisterende anlæg overve-

jes hvad der sker med Brand- og tyverian-

læg, arbejder på tavler i drift, m.v.

• <x>

2.18 Service

2.18 Service

Stk. 2. Service skal omfatte rettelse af egne

programfejl og programmeringsfejl, og opdate-

ring af backupmedie.

Ny stk. 7.

Hvis entreprenøren bliver opmærksom på fejl,

mangler, o. lign. i sine produkter, ydelser,

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




Stk. 3. Ved udgangen af serviceperioden skal

CTS-anlæg gennemgås med bygherrens drifts-

personale og byggeledelsen. Entreprenøren

skal deltage i denne gennemgang.

Niveau 1 (stk. 4-6):

Stk. 4. Arbejdet omfatter efterjustering. Når

funktionsafprøvningen og looptuningen er af-

sluttet, skal reguleringssystemet følges i en

brugsperiode, hvor der optræder varierende

påvirkninger, (anlæg med variabel luft og

vandmængde), således at systemet kan blive

justeret til stabil regulering ved alle belastnin-

ger.

Stk. 5. Resultatet af justeringen skal dokumen-

teres med angivelse af de endelige indstillings-

værdier, samt en dokumentation for, at regule-

ringssystemet opfylder de angivne krav.

Stk. 6. De endelige indstillingsværdier skal an-

gives i D&V-dokumentationen.

m.v., skal entreprenøren uden forsinkelse give

bygherre fuld besked om dette.

Herefter skal det aftales hvorledes mangelud-

bedring kan udføres til mindst mulig gene for

bygherren.

2.19 Dokumentation af entreprenørens personel og samarbejdspartnere

CV for de medarbejder (med referenceliste),

der skal deltage på projektet, opdelt efter ar-

bejdsfunktioner med oplysning om afløsere ved

ferie og sygdom skal vedlægges tilbuddet.

Bygherren forbeholder sig ret til at afvise med-

arbejdere der ikke har de ønskede kvalifikatio-

ner.

OBS: En del af dette tages under kontraktfor-

handlinger.

Teksten koordineres med projektets overord-

nede udbudsbetingelser

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :


3. Generelle specifikationer Side : 29/94


3. Generelle specifikationer 3. Generelle specifikationer

3.1 Generelt

3.1 Generelt







Skal være nr. 3.1.1.2

3.1.2 Byggeplads

3.1.2 Byggeplads

3.1.2.1 Generelt

3.1.2.1 Generelt

3.1.2.2 Beskyttende foranstaltninger

3.1.2.2 Beskyttende foranstaltninger

Ved renoveringsarbejder skal, ud over beskyt-

tende foranstaltninger for eget arbejde, desu-

den etableres beskyttende foranstaltninger i

følgende lokaliteter:

• <x>

Der skal etableres beskyttende foranstaltninger

mod:

• <x>

Type overflade, den beskyttende foranstaltning

skal etableres mod:

• <x>

3.1.2.3 Transport og oplagring

3.1.2.3 Transport og oplagring

Deponering skal ske: <x>

3.1.2.4 Stillads

3.1.2.4 Stillads

3.1.3 Arbejdets planlægning

3.1.3 Arbejdets planlægning

Stk. 3. Anlægsbilleder og tegninger skal udar-

bejdes iht. bips C203, tegningsstandarder, del

5 og 7

3.1.4 ID-kodesystem

3.1.4 ID-kodesystem

3.1.5 Udveksling af data

3.1.5 Udveksling af data

Vær opmærksom på at vælge hvilke kommuni-

kationsprotokoller der er tilladte på det speci-

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




fikke projekt f.eks.:

LON

BACnet

Mod-bus

M-bus

Proffi-bus

KNX

3.2 Referencer

3.2 Referencer

3.2.1 Generelt

3.2.1 Generelt

3.2.2 Referencer der er generelt gældende for arbejdet

3.2.2 Referencer der er generelt gældende for arbejdet

Stk. 1. Stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit

6, Elektriske Installationer

Bekendtgørelse nr. 12502 af 1. juni 2001

Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Stk. 2. Stærkstrømsbekendtgørelsen Afsnit

6A, Elektriske installationer

Bekendtgørelse nr. 9146 af 22. marts 2006

Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Stk. 3. Forskrifter for ufyrede varmtvands-

anlæg med varmevekslere

Publikation nr. 58

Arbejdstilsynet.

Stk. 4. Det på vedkommende sted gælden-

de regulativ udgivet af elektricitetsværket

("Fællesregulativet" med tilføjelser).

Stk. 5. Norm for brandtekniske foranstalt-

ninger ved ventilationsanlæg

DS 428

Dansk standard.

Ad stk. 1.

Med senere ændringer

•

• BEK nr 1041 af 10/11/2011

• BEK nr 1230 af 12/12/2008BEK nr 1155 af

06/10/2010

Ad stk. 2.

Med senere ændringer:

• BEK nr 617 af 25/06/2008 kap. 710

Ad stk. 3.

1975

Ad stk. 5.

DS 428:2011

3.2.3 Referencer der er gældende for spe-cifikke dele af arbejdet

3.2.3 Referencer der er gældende for spe-cifikke dele af arbejdet

Stk. 2. Maskinsikkerhed - Elektrisk udstyr på

maskiner -

a) Del 1: Generelle krav

DS/EN 60204-1

Dansk standard.

Ad stk. 2.

DS/EN 60204-1:2006

DS/EN 60204-1/Ret. 2:2006

DS/EN 60204-1/A1:2009

DS/EN 60204-1/Corr.:2010

3.2.3.1 CE-Mærkning

3.2.3.1 CE-Mærkning

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=120439




Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




3.2.3.2 Mærkning

3.2.3.2 Mærkning

3.2.3.3 Elmotorer

3.2.3.3 Elmotorer

3.2.3.4 Frekvensomformere


3.2.3.5 Overspændingsbeskyttelse


3.2.3.6 Gennemføringer

3.2.3.6 Gennemføringer

3.2.3.7 Demontering

3.2.3.7 Demontering

3.2.3.8 Kommunikation

3.2.3.8 Kommunikation

Stk. 1. Åben datakommunikation i bygningsau-

tomatik, styring, regulering og bygningsadmi-

nistration - Bygningsnetværksprotokol

a) Del 1: Protokolstak

DS/EN 14908-1

b) Del 2: Twisted Pair-kommunikation

DS/EN 14908-2

c) Del 3: Power Line Channel Specification

DS/EN 14908-3

d) Del 4: IP-kommunikation

DS/EN 14908-4

e) Del 5: Implementering

DS/EN 14908-5

f) Del 6: Anvendelseselementer

DS/EN 14908-6

Dansk standard.

Stk. 2. Åben datakommunikation i bygningsau-

tomatik, styring, regulering og bygningsadmi-

nistration - Elektroniske systemer til boliger og

bygninger

a) Del 1: Produkt- og systemkrav

DS/EN 13321-1

b) Del 2: KNXnet/IP-Kommmunikation

DS/EN 13321-2

Dansk standard.

Stk. 3. Systemer til bygningsautomation og

bygningsstyring (BACS)

Del 1: Projektspecifikation og -implementering

DS/EN ISO 16484-1

Ad stk. 1. tilføjes

(Standard vedr. LON)

a) DS/EN 14908-1:2005.

b) DS/EN 14908-2:2006

c) DS/EN 14908-3:2006

d) DS/EN 14908-4:2007

e) DS/EN 14908-4:2008

f) DS/EN 14908-4:2009


(Standard vedr. KNX)

a) DS/EN 13321-1:2006

b) DS/EN 13321-2:2007


(Standard vedr. BACnet)

DS/EN ISO 16484-1:2010



DS/EN ISO 16484-2:2004



DS/EN ISO 16484-3:2005



DS/EN ISO 16484-5:2010


Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




Dansk standard.

Stk. 4. Bygningsautomatik og bygningsauto-

matiksystemer

Del 2: Hardware

DS/EN ISO 16484-2

Dansk standard.

Stk. 5. Bygningsautomatik og bygningsauto-

matiksystemer (BACS)

Del 3: Funktioner

DS/EN ISO 16484-3

Dansk standard.

Stk. 6. Systemer til bygningsautomation og

bygningsstyring

Del 5: Datakommunikationsprotokol

DS/EN ISO 16484-5

Dansk standard.

Stk. 7. Bygningsautomatik og styringssystemer

(BACS)

Del 6: Datakommunikation, overensstemmel-

sesprøvning

DS/EN ISO 16484-6

Dansk standard.

Stk. 8. Grænseflade for digital lysstyring (DA-

LI)

Del 101: Generelle krav - System

DS/EN 62386-101

Dansk standard.


DS/EN ISO 16484-6:2009


(Standard vedr. DALI)

DS/EN 62386-101:2009

Ny stk. 9.

Standard for M-bus.

DS/EN 13757

Del 2: Fysiske og sammenkoblede lag;

Del 3: Indviede belægningslag.

3.2.3.9 Dokumentation

3.2.3.9 Dokumentation Stk. 1. Tegningstandarder

a) Del 5, VVS og ventilation

C203-5

b) Del 7: Del 7, Bygningsautomatik

C203-7

Dansk standard.

Ad stk. 1.

c) C203-5:2007

d) C203-7:2007

3.3 Projektering

3.3 Projektering

3.3.1 Generelt

3.3.1 Generelt

3.3.2 Dokumentation

3.3.2 Dokumentation

Entreprenøren skal bl.a fremstille:

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




Processkemaer og funktionsbeskrivel-

ser for alle anlæg

I/O-lister og kredsskemaer for alle nye

tavler og eksisterende tavler, der æn-

dres i

Systemkonfiguration

Dokumentation/etageplaner for place-

ringen af periferikomponenter placeret

udenfor teknikrum (rumnummer)

3.4 Undersøgelser

3.4 Undersøgelser

3.4.1 Generelt

3.4.1 Generelt

Ved renoveringsprojekter skal kvaliteten af ek-

sisterende kabel- og komponentmærkning un-

dersøges (Omfang: Kun de anlæg, hvor der

udføres ændringer). Hvor der er fejl og mang-

ler skal entreprenøren rette disse op.

3.4.2 Dokumentation

3.4.2 Dokumentation

3.5 Materialer og produkter

3.5 Materialer og produkter

3.5.1 Generelt

3.5.1 Generelt

Stk. 5. Med materialer og produkter menes

krav til hardware og software samt funktionali-

tet af disse, uanset om det er fremstillet på

byggepladsen eller hos leverandøren.

Ad B2.400, punkt 3.5.1 stk. 1. tilføjes:

Produktion og/eller levering af følgende mate-

rialer og produkter må ikke påbegyndes, før

byggeledelsens bemærkninger til dokumentati-

onen foreligger:

<x>

Ad B2.400, punkt 3.5.1 stk. 1. tilføjes:.

Specifikationer til følgende materialer og pro-

dukter skal foreligge til gennemsyn hos bygge-

ledelsen senest <x> arbejdsdage efter op-

startsmødet:

Komponentspecifikationer

Tavledispositioner

<x>

Specifikationer vil blive kommenteret inden for

<x> arbejdsdage fra modtagelsen.

3.5.1.1 Systemhardware, -software og

netværk

3.5.1.1 Systemhardware, -software og

netværk

Stk. 4. Specifikationer er angivet i punkt 3.5.2

CTS-anlæg.

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




3.5.1.2 Elmotorer

3.5.1.2 Elmotorer



Stk. 10. Hvor der kræves datakommunikation

med frekvensomformer, skal disse leveres med

åbne standard interfaces.

Entreprenøren skal levere frekvensomformere,

der er tilpasset de frekvenser, der er behov for

på det aktuelle projekt herunder evt. overfre-

kvenser f.eks. 85 Hz.

Bemærk at overfrekvens kan kræve større fre-

kvensomformere end normalt

3.5.1.4 El-tracing

3.5.1.4 El-tracing

3.5.1.5 Potentialudligning


3.5.1.6 Målere

3.5.1.6 Målere

Type: <x>

Størrelser: <x>

Måleområde: <x>

Alle målere der leveres på det aktuelle projekt

skal leveres som bus baserede målere.

Hvis der tilsluttes puls-målere (afregningsmå-

lere eller andre specialmålere) så skal der op-

sættes et bus-modul hvor pulser omregnes til

en tællerstand.

HUSK: Der skal laves et målertræ (målerhie-

rarki)

Husk at foreskrive max tryktab for målere, der

har væskeflow

Husk at foreskrive hvilke data, der skal overfø-

res fra måleren til BMS-anlægget for hver må-

lertype f.eks.:

Varme-/kølemålere:

Energiforbrug

Øjeblikkelig effekt

Øjeblikkelig flow

Akkumuleret flow

Fremløbstemperatur

Returtemperatur

Delta T

<x>

Elmålere:

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




Energiforbrug [kWh]

Øjeblikkelig effekt [kW]

Maximalt effektforbrug [kW]

De 3 fasespændinger [V]

De 3 fasestrømme [A]

Faseforskydning (cos Phi)

<x>

Vandmålere:

Målerstand [l]

Øjeblikkelig flow [l/s]

Maximalt flow [l/s]

<x>

3.5.1.7 EMC-miljø

3.5.1.7 EMC-miljø

Stk. 2. Anlæg skal være immunt over for felter

fra frekvensomformere og mobiltelefoner mv. i

bygningen.

3.5.1.8 Forsyningsadskiller

3.5.1.8 Forsyningsadskiller



3.5.2 CTS-anlæg

3.5.2 CTS-anlæg

3.5.2.1 Generelt

3.5.2.1 Generelt

Stk. 1. Systemet skal være specielt tilpasset

bygningsfunktioner som varmeanlæg, ventila-

tionsanlæg, el-anlæg mv. CTS- og IBI-anlæg

skal være et kombineret styre-, regulerings-

og overvågningssystem.

Stk. 2. Hvor der er angivet, at der skal være

mulighed for en given funktion, så skal denne

nævnte mulighed være færdigt implementeret,

således at den nævnte mulighed kan udføres

direkte af bruger, uden yderligere programme-

ring.

Ny stk. 3:

Alle leverede programmer skal være af seneste

version på leveringstidspunktet og med inde-

holdt opdatering til nye revisioner, versioner,

opdateringen, hotfixes, m.v. til og med 1-år ef-

ter afleveringsforretningen.

3.5.2.2 Hovedstation

3.5.2.2 Hovedstation

Stk. 1. Fremover dækker ordet hovedstation

både over pc hhv. server/klient løsningen.


Stk. 2. Hovedstation skal være en pc med gra-

fisk betjening af alle de tilsluttede anlæg.



Ny stk. 7:

Bygherren udfører kun opkobling til BMS-

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




Stk. 3. Med pc menes et system hvor alle an-

lægsbilleder, data, mv. kan ligge på en eller

flere pc'er og opdateringer skal sker flere ste-

der.


Stk. 4. Hovedstation skal være et ”ser-

ver/klient betjeningsterminal” system.

Stk. 5. Server/klient skal have direkte interface

til TCP/IP og skal anvendes til betjening og vi-

sualisering af det samlede CTS-anlæg.

Stk. 6. Med server/klient menes et system,

hvor alle anlægsbilleder, data, mv. kun ligger

et sted (på serveren). Systemet skal være de-

signet, således at rettelser og opdatering kun

sker et sted. De billeder og data, som vises på

en vilkårlig betjeningsstation (klient), er såle-

des altid 100 % opdateret.

anlæg via internettet med sine egne vilkårlige

standard PC’er med standard internet browser.

Bygherren accepterer ikke krav om installation

af nogen form for software på sine standard

PC’er.

Hjælpeprogrammer så som Java mv.

BMS-entreprenøren skal levere, vedligeholde

og servicere en fuld ”hosted” løsning for alle

ydelser vedr. hovedstation.

Dette medfører bl.a. at BMS-entreprenøren

selv har det fulde ansvar for levering, vedlige-

hold, servicering, backup, mv. af alle servere,

klienter, mv. incl. al software, hardware, mv.

Serviceringen omfatter ikke programmering i

undercentraler

Ovenstående ”hostede” løsning skal have en

”oppe-”tid på min 95 % beregnet pr. kvartal.

Planlagt nedlukning skal adviseres minimum 2

arbejdsdage forinden.

3.5.2.3 Pc hhv. server og klient

3.5.2.3 Pc hhv. server og klient

Stk. 1. Pc hhv. server skal betragtes som en

enhed, der er nødvendig for kommunikation

mellem klient(er) og undercentraler / IBI-

bokse og -undercentraler / IBI-bokse indbyr-

des.

Stk. 2. Pc hhv. server og klient skal have per-

formance (RAM, processor hastighed og hard-

diskstørrelse mv.) svarende til hvad markedets

topmodeller havde inden for de sidste ni må-

neder og skal have en kapacitet og et indre ar-

bejdslager, der svarer til de stillede krav til

programafvikling, opgavemængder, hastighed.

Stk. 3. Pc hhv. server og klient inklusiv skærm

må ikke afgive generende lyde (summen). Den

skal være uden ventilator eller med støjsvag

ventilator. Maks. 30 dB(A) målt 1 meter fra

enheden.

Stk. 4. Pc hhv. server og klient inkl. monitor

må højest have et effektforbrug i stand by mo-

de på 20W.

Stk. 5. Alt udstyr skal overholde tilladeligt

Pc hhv. server/klient skal have en størrel-

se/kapacitet så det senere kan udbygges til

minimum <x> punkter.

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




energiforbrug iht. retningslinjer i EU's Energy

star program på www.energystar.gov.

Stk. 6. Pc hhv. server skal fungere ved omgi-

vende temperaturer mellem + 10oC og + 40oC.

Stk. 7. Pc hhv. server og klient skal have det

nyeste operativsystem, som den leverede sy-

stemsoftware understøtter og være velegnet

og tilstrækkeligt til at kunne varetage alle de

for programmellet stillede krav.

Stk. 8. Hvis anlægget indeholder flere klienter

(arbejdspladser), skal server have realtids

synkronisering af såvel databaser som syste-

mer på alle klienter.

Stk. 9. Alt nødvendigt programmel for at udfø-

re de beskrevne styrings- og reguleringsopga-

ver, herunder DDE, OLE, OPC, ActiveX mv. skal

installeres på pc hhv. server og klient. Drivere

og de respektive programpakker skal medleve-

res.

Funktionalitet

Funktionalitet

Stk. 9. Programmer på pc hhv. server skal

fungere selvom der logges af pc hhv. server.

Dvs. at alle nødvendige processer for en kom-

plet drift, herunder alarmhåndtering - evt. via

sms, e-mail og printning, hændelseslog, data-

logning, kommunikation til undercentraler, ad-

gang fra klient software, webopkobling mv.

skal fungere uden der er logget på pc hhv.

server.

Stk. 10. Hvis programmer installeres som en

tjeneste i styresystemet, skal programmet

kunne udføre alle nødvendige systemproces-

ser.

Backup medier

Backup medier

Stk. 11. Pc hhv. server og klient skal være for-

synet med backup medie for sikring af data,

programmer og systemsoftware.

Stk. 12. En gang i døgnet skal der automatisk

overføres fil med nødvendige recovery data til

backup medie.

Backup skal ske automatisk på <x>

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




Klienter

Klienter

Stk. 13. Klient skal være ”kraftige” standard

pc.

Stk. 14. Der skal kunne tilsluttes en farveprin-

ter

Tastatur, mus

Tastatur, mus


synet med standard tastatur med danske ka-

rakterer samt mus.

Skærm

Skærm


synet med Billedskærm. Billedskærm skal være

en fladskærm.

Niveau 3. (stk. 17):

Stk. 17. Pc hhv. server og klient skal under-

støtte 2 skærmløsning.

Bygherrens standard PC’er er lagt ud for en

skærmstørrelse på 24” og skærmopløsning på

1980 x 1080. Hvis bygherren bruger en PC

med mindre opløsning bliver skærmbilledet

forsynet med ”rulleskakte” i siden og forneden.

3.5.2.4 Licenser for betjening

3.5.2.4 Licenser for betjening

Stk. 1. Licenserne skal være flydende og være

installeret på systemets pc hhv. server.

Stk. 2. Det antal samtidige brugere, der er li-

cens til, skal i alle situationer have mulighed

for samtidig adgang til systemet uanset hvilke

klienter, som systemet betjenes fra.

Der skal være licenser til

<x> samtidige brugere via klient

2 samtidige brugere via webklient

(På større BMS-anlæg skal KEjd spørges om

der er behov for at øge antallet)

3.5.2.5 Alarmprinter

3.5.2.5 Alarmprinter

Stk. 1. Minimumskrav til alarmprinter:

a) Sort/hvid-printer af høj kvalitet

b) Arbejde lydsvagt < 50 dB(A)

c) Minimumshastighed på 180 karakterer pr.

sekund

d) Papirformat A4.

Ad stk. 1. Udgår og erstattes af:

Stk. 1. Der leveres ikke alarmprintere.

(KEjd anvender almindelige eksisterende stan-

dard printere til udskrift af alarmer, når der er

behov for disse udskrifter)

3.5.2.6 Grafik- og rapportprinter

3.5.2.6 Grafik- og rapportprinter

Stk. 1. Minimumskrav til grafik- og rapport-

printer:

a) Farveprinter af nyere model i et anerkendt

fabrikat i høj kvalitet

b) Kan udskrive kurver, hardcopy af skærmbil-

leder, rapporter mv. med god opløsning

c) Arbejde lydsvagt < 50 dB(A)

d) Papirformat A4.

Stk. 2. En vilkårlig rapport på en A4 side skal

kunne genereres og udskrives i farver på min-

Ad stk. 1. Udgår og erstattes af:

Stk. 1. Der leveres ikke grafik- og rapportprin-

tere.

(KEjd anvender almindelige eksisterende stan-

dard printere til udskrift af grafik og rapporter,

når der er behov for disse udskrifter)

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




dre end 20 sek. fra bestilling.

Stk. 3. Et vilkårligt anlægsbillede skal kunne

udskrives på mindre end 30 sek.

3.5.2.7 Strømsvigt

3.5.2.7 Strømsvigt

Stk. 1. Under strømsvigt skal systemets ur

fortsætte, og ingen programmer eller informa-

tioner må mistes.

Stk. 2. Tidspunkt for strømsvigt og tilbageven-

den skal logges i hændelsesdatabasen.

Stk. 3. Efter strømsvigt skal systemet genstar-

te automatisk.

3.5.2.8 Up- and download

3.5.2.8 Up- and download

Stk. 1. Det skal være muligt at foretage over-

førsel af alle programmer, parametre osv. mel-

lem pc hhv. server og undercentraler.

Stk. 2. Ved download af nyt program eller pro-

gramændringer skal entreprenøren sikre at alle

data herunder setværdier, logninger, parame-

terværdier, urprogrammer, tællerværdier mv. i

undercentraler er sikret før der indlægges nye

programmer. Efter opdateringen skal under-

centralerne arbejde videre med de oprindelige

data.

Stk. 3. Der skal til et hvert tidspunkt forefindes

en ajourført sikkerhedskopi af det programmel

og de anlægsdata, som udgør det samlede an-

læg for CTS hhv. IBI. Entreprenøren skal be-

skrive en procedure for, hvordan dette opnås.

Download og upload af program/ændringer i

UC/PLC for kritiske anlæg skal ske uden drifts-

stop af UC/PLC herunder afbrydelse af pro-

gramafvikling, alle interne parametre, værdier,

målerstand og driftstimer må ikke overskrives.

3.5.2.9 Ekstern betjening og overvågning

3.5.2.9 Ekstern betjening og overvågning

Niveau 1 (stk. 1)

Stk. 1. Systemet skal i opstartsperioden og i

det første år efter aflevering, kunne betjenes

på alle niveauer af leverandøren, der således

kan yde service hjemmefra.

Niveau 2 (stk. 2)

Stk. 2. Systemet skal kunne betjenes af bruger

eksternt, således at fx vagthavende bruger kan

betjene systemet på alle niveauer fra en vilkår-

lig adresse.

Niveau 1 fravælges/er gældende.


Opkoblingsmedie: <x>

Der skal etableres nødvendige stik og eksterne

forbindelse.

Bygherrens rådgiver(e) skal have adgang til, at

udføre fjernopkobling via internet til det sam-

lede BMS-anlæg, fra første idriftsættelse indtil

afsluttet mangeludbedring efter 1-års mangel-

gennemgang.

Rådgiveres adgang skal omfatte fuld adgang til

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




at se alt og være begrænset således, at rådgi-

vere ikke kan ændre noget.

3.5.2.10 Ekstern alarmsender

3.5.2.10 Ekstern alarmsender

Stk. 1. Ved en ekstern alarmsender i pc hhv.

server forstås en sender for opkald til mobilte-

lefon, således at udvalgte alarmer medfører

opkald.

Stk. 2. CTS-anlægs alarmtekster skal udskri-

ves på GSM telefonens display via "SMS"

(Short Message System) Opkaldsnumre til GSM

skal kunne programmeres fra pc hhv. klient.

Det skal være muligt at indtaste telefonnumre,

tid mellem opringninger, antal opringninger pr.

nummer mv.

Stk. 3. Numrene skal kaldes i valgt rækkefølge

indtil et af numrene kvitterer for modtagelse af

opkald.

Stk. 4. Alarmer i alarmsenderen skal kunne

kvitteres og nulstilles via CTS-anlæg.

Stk. 5. Programmel og funktionalitet for afsen-

delse af alarmer via e-mail efter en prioriteret

liste skal være installeret.

Stk. 6. Når den pågældende alarm kvitteres via

CTS-anlæg, skal overførslen via GMS standses.

Ad stk. 2. Minimum <x> telefonnumre.

SIM kort leveres af <x>.

3.5.2.11 Watchdogfunktion

3.5.2.11 Watchdogfunktion

Niveau 1 (stk. 1-2)

Stk. 1. CTS-anlæg skal have indbygget en

watchdogfuktion.

Stk. 2. Ved udfald af pc hhv. server skal

watchdogfunktion medføre at alarmsender af-

give signal via GSM, der entydigt fortæller om

udfald eller fejl.


SIM kort leveres af <x>.

3.5.2.12 Årsur

3.5.2.12 Årsur

Stk. 1. CTS-anlæg skal være forsynet med et

årsur for central definition af dato, klokkeslæt,

ferie-, søn- og helligdage.

Stk. 2. Definitionen af dato, klokkeslæt, ferie-,

søn- og helligdage skal løbende automatisk

opdateres i undercentraler, kommunikations-

enheder og andre enheder, hvori der udføres

Ad. Stk. 2 tilføjes:

Gælder alle undercentaler/PLC’ere kommunika-

tionsniveau samt IBI-udstyr mv.

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




funktioner, der involverer tid såsom tidstyrin-

ger, logninger mv.

Stk. 3. Klokkeslæt skal automatisk eller ved en

simpel procedure kunne omstilles mellem

sommertid og vintertid.

3.5.2.13 Betjening

3.5.2.13 Betjening

3.5.2.13.1 Generelt

3.5.2.13.1 Generelt

Stk. 1. Systemprogrammet skal være 100 %

kompatibel med operativsystem og skal som

minimum have tilsvarende faciliteter og følge

principperne i betjeningen i operativsystemet.

Stk. 2. Al almindelig præsentation og automa-

tik kommunikation på skærm og printer skal

foregå på dansk og i klar tekst.

Stk. 3. Det skal ud fra menuer og skærmbille-

der via mus og tastatur være muligt at vælge

og ændre anlægsparametre, som setværdier,

tidsprogrammer, driftsformer, varmekurve-

punkter, alarmgrænser og drifttimetælling.

Stk. 4. Svartider ved operatørbetjening skal

være kortere end 5 sekunder ved maksimal

belastning.

3.5.2.13.2 Faciliteter og indhold

3.5.2.13.2 Faciliteter og indhold

Stk. 1. Systemprogram skal med korrekt ad-

gangskode kunne betjene samtlige punkter,

parametre, funktioner mv. (ekskl. manuelle

kontakter) i alle undercentraler og IBI-

komponenter.

Stk. 2. Anlægsbilleder, indlagt på den centrale

server, skal automatisk være opdateret, uan-

set hvorfra anlæg betjenes.

3.5.2.13.3 Adgang til betjening

3.5.2.13.3 Adgang til betjening

Stk. 1. Ved hjælp af password gives adgang til

brugerrettighed.

Stk. 2. Indlogning og udlogning skal rapporte-

res på printer og hændelseslister.

Stk. 3. CTS-anlæg skal udføre automatisk ud-

logning efter 30 min. Dette skal kunne indstil-

les og slås fra af superbruger uden operatørbe-

Ad stk. 2 udgår og rettes til:

Ind-og udlogning skal registreres som hændel-

se i hændelsesloggen


Automatisk udlogning udføres i h.t. separat

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




tjening.

Stk. 4. Operatøradgang til systemet skal være

opdelt i minimum 4 faste niveauer, som bruge-

re frit skal kunne tilknyttes. Laveste niveau gi-

ver kun læseadgang, højeste niveau er for su-

perbruger.

KEjd bygherrestandard for brugerrettigheder


Udføres i h.t. separat KEjd bygherrestandard

for brugerrettigheder

3.5.2.13.4 Betjening via webklient

3.5.2.13.4 Betjening via webklient

Niveau 1 (stk. 1-2)

Stk. 1. Ekstern betjening via password skal

være muligt fra en vilkårlig pc med intra-

og/eller internetadgang via en internetbrowser.

Stk. 2. Leverandøren skal specificere evt. be-

grænsninger i brugerfladen ved betjening via

webklient og hvilke sikkerhedsfunktioner, der

er indbygget i web-serveren.

Niveau 1 er gældende.

Ad stk. 2 ændres til:

Bygherren accepterer ikke evt. begrænsninger

i brugerfladen ved betjening via webklient i f.t.

normal betjening via server/klient.

Leverandøren skal specificere hvilke sikker-

hedsfunktioner (hackere, virus, mv.), der er

indbygget i web-serveren.

3.5.2.13.5 Lokal betjening via kontor pc

3.5.2.13.5 Lokal betjening via kontor pc

Niveau 1 (stk. 1)

Stk. 1. Daglig betjening af lys, varme, ventila-

tionsstyring, persiennestyring i cellekontorer

og storrumskontorer skal kunne udføres fra

brugernes kontor pc via webbrowser. Brugerne

skal have mulighed for at stille setpunkt for

rumtemperatur, overstyre solafskærmning,

vælge forlænget drift af ventilation, samt sluk-

ke og overstyre til ønsket lysniveau.


3.5.2.13.6 Adressering

3.5.2.13.6 Adressering

Stk. 1. Ved anlægs- eller punktopkald skal

adressering kunne foregå med alfanumeriske

tegn. Opkald fra terminal skal ske efter følgen-

de princip:

a) Bygning

b) Etage

c) Lokalebetegnelse

d) Anlægsbetegnelse

e) Datapunktnavn.

Stk. 2. Adressering skal opbygges dels efter

ID-betegnelser, dels efter menuer. ID-

betegnelsen udføres i henhold til det til projek-

tet hørende ID-kodesystem. I alle relevante

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




rapporter skal adressestruktur også kunne an-

vendes til wildcard-søgning på punkter, alarm-

hændelser mv.

3.5.2.14 Dynamiske billeder

3.5.2.14 Dynamiske billeder

3.5.2.14.1 Generelt

3.5.2.14.1 Generelt

Stk. 1. Alle billeder såsom anlægsbilleder,

oversigtsbillede, menubilleder, rapporter mv.

skal kunne fremkaldes fra alle betjeningsplad-

ser.

Stk. 2. De dynamiske anlægsbilleder skal op-

bygges ud fra projektmaterialet og de faktiske

forhold.

Stk. 3. Alle CTS-punkter skal være repræsen-

terede på mindst et anlægsbillede.

Stk. 4. Et skærmbillede skal fra en vilkårlig

pc/Klient kunne udskrives som på grafik- og

rapportprinter.

Stk. 5. Billedopkald og billeddannelse inkl. dy-

namiske objekter for op til 30 punkter og med

op til 10 åbne anlægsbilleder. skal være op-

bygget på skærmen på mindre end 10 sekun-

der.

Stk. 6. Billedopkald og billeddannelse inkl. dy-

namiske objekter for op til 60 punkter og med

op til 10 åbne anlægsbilleder skal være opbyg-

get på skærmen på mindre end 20 sekunder.

Stk. 7. Gamle værdier må ikke vises i anlægs-

billede medmindre disse er overstregede eller

det på anden måde vist, at disse er gamle.

Med gammel menes ældre end 10 minutter.

Stk. 8. Alle værdier i åbne anlægsbilleder skal

opdateres løbende minimum hvert 10 sekund

eller ved ændringer som maksimalt overstiger

1 % af måleområdet.

Opbygning: <x>

Ad. stk. 2 tilføjes:

Vedr. kvalitetssikring se separat dokument

”Eksempler på entreprenørens udførselskon-

trol” (dokumentnr. mv. fremgår af separat do-

kument- og tegningsliste)

Ny stk. 9:

For hvert anlægsbillede skal der være nem ad-

gang til en simpel notatfil, hvor driftspersona-

let kan indføre og rette tekstbeskeder.

Ny stk. 10:

Det tilbudte automatiksystem skal være over-

skueligt at konfigurere. Systemets hardware-

mæssige opbygning skal vises som et skærm-

billede, således at den aktuelle konfigurering

inkl. alle bussystemer samt tilsluttede CPU en-

heder og hoved- og arbejdscentraler præsente-

res med aktuel status og indikation af alle sy-

stemalarmer og usædvanlige situationer såsom

manglende kommunikation, samt udkoblede

enheder markeres markant.

3.5.2.14.2 Valg af billeder

3.5.2.14.2 Valg af billeder

Stk. 1. Valg af billeder skal ske via betjening

med mus enten via oversigtsbilleder med hop-

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




punkter eller via menuer.

Stk. 2. Der skal være hoppunkter eller lignen-

de mellem alle billeder/rapporter, der har en

fysisk eller logisk sammenhæng.

3.5.2.14.3 Oversigtsbilleder/menu

3.5.2.14.3 Oversigtsbilleder/menu

Stk. 1. Til valg af billeder og for at give bruge-

ren det nødvendige overblik over anlæggenes

indbyrdes geografiske placering og funktions-

mæssige sammenhæng skal følgende over-

sigtsbilleder/menuer opbygges:

a) Oversigtsbillede som situationsplan

b) Oversigtsbilleder som etagebilleder.

Stk. 2. Der skal udføres det nødvendige antal

oversigtsbilleder/-menuer for at dække alle

bygninger/etager.

Stk. 3. Oversigtsbillede som situationsplan skal

give et hurtigt overblik over de bygningsmæs-

sige sammenhænge. Der skal være direkte

kald fra oversigtsbillede til underliggende me-

nubillede.

Stk. 4. Oversigtbilledet som etageplan skal be-

nyttes til valg af såvel område som anlæg.

Oversigtsbilleder som etageplan skal desuden

benyttes som grundlag for anlægsbilleder til

rumstyringer, drænpumpebrønde mv. Der skal

være direkte kald fra oversigtsbillede til under-

liggende menubillede.

Niveau 1. (stk. 5):

Stk. 5. Overordnede etageplaner med dynami-

ske værdier skal som minimum indeholde tem-

peraturer og PIR-detekteringer for celler/zoner.

Niveau 2. (stk. 6):

Stk. 6. På overordnede etageplaner skal an-

lægs betjeningsområder indtegnes og betje-

ningsområder skal aktualiseres som hoppunk-

ter, der giver kald til anlægsbilledet.

Niveau <x> fravælges/ er gældende.

Niveau <x> fravælges/ er gældende.

3.5.2.14.4 Opbygning af anlægsbilleder

3.5.2.14.4 Opbygning af anlægsbilleder

Stk. 1. Basis for billedopbygning er proces-

skemaerne.

Stk. 2. Anlægsbilleder skal forsynes med:


Såfremt entreprenøren foretrækker at benytte seneste nye firmastandard for hovedcentralbil-

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




a) Standard EL- og HVAC symboler

b) Ikoner for alarmering og betjening

c) Dynamiske aktuelle måleværdier

d) Setpunktsværdier

e) Statusværdier

f) Grænseværdier

g) Alarmer samt alle anlægsparametre

h) Vejrdata

i) Korrektionskonstanter for vejrkompenserin-

ger

j) Oplysninger om andre anlægs driftstilstand,

hvor det er relevant.

Stk. 3. Måleværdier, beregnede værdier og

indstillelige værdier skal vises, så de tydeligt

kan adskilles fra hinanden evt. med hver deres

valgfrie farve.

Stk. 4. På anlægsbilleder skal det via mus og

evt. tastatur på en simpel måde være muligt at

ændre en vilkårlig anlægsparameter, herunder

tidsprogrammer og grænseværdier.

Stk. 5. På anlægsbilleder skal anlæggets aktu-

elle driftsform indikeres, fx stop, optimal start,

natkøling osv.

Stk. 6. På anlægsbilleder skal følgende vises:

a) Normal tilstand med konstant valgfri farve

eller anden form for indikering

b) Statusændring med valgfri farveskift eller

anden form for indikering

c) Alarmtilstand med blinkende valgfri farve

eller tilsvarende indikering.

Niveau 1. (stk. 7):

Stk. 7. Funktionsbeskrivelser skal indlægges

og disse funktionsbeskrivelse skal kunne kal-

des frem fra ikon på anlægsbilledet.

leder, skal komplet beskrivelse af denne stan-dard (incl. eksempler på hvordan bygherrens aktuelle anlægsbilleder vil se ud) fremsendes til fagtilsynets og bygherrens evaluering og

godkendelse/afvisning.

Husk at kontrollere, om bygherren foretrækker

at alle VAV-spjæld for et ventilationsanlæg skal

kunne overstyres samlet.

3.5.2.14.5 Manuel overstyring af data-punkter

3.5.2.14.5 Manuel overstyring af data-punkter


Stk. 1. Alle udgange skal kunne tvangspositio-

neres og alle indgange skal kunne tillægges en

simuleret værdi. Dette skal kunne gøres direk-

te fra anlægsbilledet med få klik med musen.

Datapunkter, der således er manuelt oversty-

rede, skal være tydeligt markeret fx med en



Niveau 2 er gældende med flg. ændring: Fælles overstyring af IBI-zonevarmeventiler,

-køleventiler eller -spjæld sker pr. <X>, da byggeriet er faseopdelt. Denne funktion er kun beregnet til at blive brugt under indregulering

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




hånd på anlægsbilledet.

Stk. 2. Det skal være muligt at udskrive en

rapport med alle manuelt overstyrede data-

punkter.

Stk. 3. En manuel overstyring skal have lavere

prioritet end alarmfunktioner. Det vil sige at fx

en frostalarm skal stoppe anlægget, selv om

det er i manuel drift eller starte pumpen selv

om denne måtte være stoppet manuelt, og

tvangsåbne motorventilen selv om denne måt-

te være manuelt lukket. Denne funktion kan

udføres hårdtfortrådet og med relæteknik.


Stk. 4. Det skal være muligt at fælles oversty-

ring, dvs. alle IBI-zonevarmeventiler, -

køleventiler og -spjæld skal kunne overstyres

ved en enkelt kommando, der gælder for

samtlige udgange.

Stk. 5. Opdeling skal kunne udføres iht. ID-

kodesystemet, så der kan udvælges kompo-

nenter på bygnings- / etage- / og eller an-

lægsniveau.

og i nødsituationer.

Overstyringen skal give alarm

3.5.2.15 Alarmer og rapporter

3.5.2.15 Alarmer og rapporter

3.5.2.15.1 Generelt

3.5.2.15.1 Generelt

Stk. 1. Alle nævnte Alarmfunktioner og -

parameter skal kunne oprettes, nedlægges og

ændres af operatøren via pc eller klienterne.

Stk. 2. Alarmrapporter skal indeholde målte

værdier og ikke blot en angivelse af at græn-

seværdien er overskredet.

Stk. 3. Scanning af alle systemets punkter skal

ske kontinuert og tilrettelægges under hensyn-

tagen til kritiske alarmer. Kritiske alarmer skal

være registreret og rapporteret indenfor 15

sekunder.

Se separat dokument med KEjd bygherrestan-

dard for alarmhåndtering (dokumentnr. mv.

fremgår af separat dokument- og tegningsli-

ste)

3.5.2.15.2 Globalsøgning, wildcard-rapporter

3.5.2.15.2 Globalsøgning, wildcard-rapporter

Niveau 1 (stk. 1):

Stk. 1. Der skal kunne foretages wildcardsøg-

ning på tværs af lokalnetværk og opstilles rap-


Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




porter med værdier fra alle undercentraler i

hele systemet, fx skal det være muligt at

fremstille en rapport med alle motorventilposi-

tioner, med alle rumtemperaturer og tilhørende

setpunkter mv.

3.5.2.15.3 Alarmdefinition

3.5.2.15.3 Alarmdefinition

Stk. 1. Anlægsalarmer er meldinger fra enhver

digital indgang, grænseværdialarmer fra ana-

loge indgange, og beregnede værdier, der

overskrider forud fastlagte grænser mv.

Stk. 2. Systemalarmer er alarmer, der udløses

når der er fejl i kommunikation, svigt i under-

central hhv. IBI-boks eller i pc hhv. server

printer mv.

Stk. 3. Kritiske systemalarmer skal have høje-

ste alarmprioritet.

Stk. 4. Alarmmeddelelser skal kunne tilordnes

alle alarmer. Ved tilbagemelding fra signalgiver

skal programmet være udformet således, at

tilbagemeldingen er aktiv i begge driftstilstan-

de.

Stk. 5. Ved defekte følere og givere tilsluttet

analoge indgange skal der være alarmmelding

om defekte komponenter.

Stk. 6. Det skal ved ledningsovervågning eller

på anden måde sikres, at ledningsbrud og led-

ningskortslutning afsløres.

Stk. 7. Alle hændelser omkring alarmer skal

registreres med tidspunkt, punkt-ID og bruger-

ID. Det gælder følgende:

a) Alarm opstået

b) Alarm kvitteret

c) Alarm afgået.

Parameter som indstilles "ab fabrik":

<x>: <x>

Ad stk. 1 og stk. 2 tilføjes:

Definitionen på alarmer skal omfatte alle pa-

rametre der er uden for fastlagte grænser og

tilstande uanset om der er tale om fysiske I/O,

interne variable eller buskommunikation.


Gælder alle enheder for I/O og kommunikati-

on.

Ny stk. 8:

CTS-entreprenøren udarbejder forslag til ind-stillinger, som skal godkendes forinden af

fagtilsyn og bygherre

3.5.2.15.4 Grænseværdialarmer

3.5.2.15.4 Grænseværdialarmer

Stk. 1. Alle analoge værdier (AI-punkt) skal

kunne tilordnes uafhængige grænseværdier

med øvre og nedre grænser for det normale

måleværdiområde for processen.

Stk. 2. Ved beregnede setpunkter skal græn-

seværdierne for det tilknyttede målepunkt ikke

være faste, men følge det beregnede setpunkt.

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




3.5.2.15.5 Tidsforsinkelse af alarmer

3.5.2.15.5 Tidsforsinkelse af alarmer

Stk. 1. Enhver alarm skal kunne tilordnes en

tidsforsinkelse. Tidsforsinkelsen skal være an-

givet som en parameterværdi, som brugeren

kan stille mellem 1 sekunder - 365 dage. Ind-

stilling skal foretages frit ved angivelse af tid i

sekunder, minutter, timer og dage.

Stk. 2. Når en alarm er tilordnet en tidsforsin-

kelse, må meldingen først præsenteres efter at

den tilstand, der meldes om, har bestået uaf-

brudt i en periode svarende til tidsforsinkelsen.

Stk. 3. Hvis tilstanden forsvinder, inden perio-

den er udløbet, skal denne hændelse ikke regi-

streres.

Stk. 4. Disse parametre skal kunne tilpasses af

bruger direkte fra den grafiske betjeningsflade.

3.5.2.15.6 Undertrykkelse af alarmer

3.5.2.15.6 Undertrykkelse af alarmer

Stk. 1. Betingelser for undertrykkelse af alar-

mer skal kunne indlægges og ændres af opera-

tøren.

Stk. 2. Enhver alarm skal kunne undertrykkes

af enhver hændelse. Undertrykkelse skal som

standard ske ved stop og opstart af anlæg og

strømafbrydelse. Efter tilbagevenden af spæn-

dingen skal der udskrives meddelelse herom i

hændelseslog. Der skal desuden ske under-

trykkelse af alarmer for høj udetemperatur på

ventilationsanlæg, hvor der ikke er mekanisk

køling.

Ad stk. 1 udgår.

3.5.2.15.7 Alarmblokering

3.5.2.15.7 Alarmblokering


Stk. 1. Enhver alarm skal kunne blokeres, så-

ledes at følgerne af alarmen ikke aktiveres.

Selve registreringen i databasen skal forsat

ske. Der skal være tydelig markering af, at

alarmen er manuelt blokeret på en måde, så

den ikke optræder i den normale søgning.

Stk. 2. Blokering og tilbagestilling til normal

skal kunne ske med få klik med musen.

Stk. 3. Der skal kunne vises og udskrives en

rapport over alle aktive blokeringer.


Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




Stk. 4. Der skal desuden ske undertrykkelse af

alarmer for høj udetemperatur på ventilations-

anlæg uden køling.

3.5.2.15.8 Drifts- og alarmprioritering

3.5.2.15.8 Drifts- og alarmprioritering

Stk. 1. Alle driftsmeldinger og alarmer skal

valgfrit kunne tilknyttes én af følgende fire

alarmprioriteter:

a) Prioritet A:

Kritiske alarmer, der kræver øjeblikkelig

indsats af driftspersonalet.

b) Prioritet B:

Alarmer, der kræver indsats af driftsperso-

nalet i løbet af dagen.

c) Prioritet C:

Generelle alarmer, der kræver indsats af

driftspersonalet i løbet af ugen.

d) Prioritet D:

Servicealarmer, filteralarmer og driftstime-

tællingsalarmer.

Stk. 2. Alarmer skal angives med

a) Prioritet

b) Anlægsnummer

c) Punktnummer

d) Klar tekstangivelse af alarmen

e) For grænseværdialarmer specificeret med

grænseværdien

f) Om alarmen indløber eller udgår

g) Dato

h) Tidsangivelse.

Stk. 3. Operatøren skal ved simpel procedure

kunne oprette, ændre, undertrykke og ned-

lægge alarmer for ethvert punkt.






3.5.2.15.9 Alarmroutning

3.5.2.15.9 Alarmroutning


Stk. 1. Alarmer skal kunne routes i afhængig-

hed af prioritet, tidspunkt og ID-betegnelse til

en af følgende enheder:

a) Alle alarmer døgnet rundt:

Til alarmprinter.

b) Alle prioriterede ”A” alarmer, døgnet rundt:

SMS iht. punkt 3.5.2.10 Ekstern alarmsen-

der og e-mail til aftalt e-mail-adresse iht. til

tidsskema.


Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




Stk. 2. Alarmoverførsel skal afhængigt af tids-

punkt og ID-betegnelse kunne routes til for-

skellige mobiltelefoner.

Stk. 3. Alarmoverførselstekst skal ske i klar

tekst, således at tekst kan identificeres uden

hjælpemidler.

Stk. 4. Alarmoverførelser til ekstern alarmsen-

der skal kunne tilordnes en valgfri tidsforsin-

kelse mellem 0 - 120 minutter.

Stk. 5. Alarmoverførelser til ekstern alarmsen-

der skal kunne gensendes efter en valgfri tids-

forsinkelse mellem 0 - 600 minutter.

Stk. 6. Alle alarmudsendelser og tilhørende

hændelser skal anføres i hændelsesrapport.

3.5.2.15.10 Alarmliste

3.5.2.15.10 Alarmliste

Stk. 1. Brugerfladen skal indeholde dynamisk

alarmliste. Det skal være muligt at vælge hvil-

ke alarmstatus der præsenteres:

a) Aktive alarmer, som ikke er kvitteret

b) Aktive alarmer, som er kvitteret

c) Inaktive alarmer, som ikke er kvitteret.

Stk. 2. Alarmer skal angives med forskellige

farver afhængig af alarmstatus. Alarmer må

kun optræde en gang.

Stk. 3. Der skal ud for alarmen vises summeret

tæller med hvor mange gange alarmen har

været aktiv siden sidste kvittering.

Stk. 4. Der skal være mulighed for at vælge

sorteringsrækkefølge af alarmer:

a) Prioritet

b) Dato og tid

c) ID-betegnelse

d) Gange alarmen har været aktiv.

Stk. 5. Der skal være mulighed for at kvittere

for alarmer fra alarmliste på skærmen, både

den enkelte alarm og alle stående alarmer.

Stk. 6. Det skal være muligt at kalde det tilhø-

rende anlægsbillede fra alarmliste.

Ny stk. 9:

Der skal være et link fra enhver alarm til det

anlægsbillede, hvor alarmen er repræsenteret.

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




Stk. 7. Det skal være muligt at fremkalde

eventuelle alarminstruks / forholdsordre for

den pågældende alarm fra alarmliste.

Stk. 8. Det skal være muligt at sortere alarmli-

sten efter et vilkårligt datafelt med global wild-

card søgning.

3.5.2.15.11 Alarmrapporter

3.5.2.15.11 Alarmrapporter

Stk. 1. Alarmrapport over samtlige stående

alarmer med angivelse af alle oplysninger, skal

kunne vises og udskrives. Det skal fremgå af

alarmrapporten, om alarmen er kvitteret eller

ukvitteret.

Stk. 2. Alarmrapport med angivelse af samtlige

oplysninger om en enkelt alarm skal kunne vi-

ses og udskrives.

Stk. 3. Ved anvendelse af filter skal alarmrap-

port kunne vise et udsnit af de samlede alar-

mer. Filtrering skal kunne ske efter kategori,

prioritet, tidspunkt, ID-betegnelse mv. Hvis

alarmlisten er filtreret, skal det tydeligt frem-

gå, at alle alarmer ikke vises og ved udskrift

skal filtreringskriteriet vises.

Niveau 1 (stk. 4):

Stk. 4. Alarmer skal løbende udskrives på

alarmprinteren. Det skal være muligt at vælge

hvilke prioriteter, der udskrives automatisk.


3.5.2.15.12 Alarminstruk-

ser/forholdsordrer

3.5.2.15.12 Alarminstruk-

ser/forholdsordrer

Stk. 1. For alle alarmer skal der kunne indlæg-

ges en alarminstruks og forholdsordre.

Stk. 2. Alarminstrukser og forholdsordrer skal

kunne have et omfang på ca. en A4-side.

Alarm <x>

Alarminstruks: <x>

Alarminstrukser og forholdsordre udarbejdes

og indlægges af bygherren.

3.5.2.15.13 Hændelseslog/rapport

3.5.2.15.13 Hændelseslog/rapport

Stk. 1. CTS-anlæg skal indeholde hændelses-

rapportering og alarmstatistik.

Stk. 2. Alle ændringer, som operatøren udfører

i CTS-systemets applikation, skal registreres i

hændelsesrapporten med ID, tidspunkt, dato

og initialer.

Stk. 3. Hændelsesrapporten skal som mini-

mum indeholde:


Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




a) Log on: tidspunkt, dato, initialer

b) Log off: tidspunkt, dato, initialer

c) Alle ændringer, som operatøren udfører i

CTS-systemets applikation: ID, tidspunkt,

dato og initialer

d) Alarm opstået: ID, alarmprioritet, tids-

punkt, dato, initialer

e) Alarm kvitteret: ID, alarmprioritet, tids-


f) Alarm afgået: ID, alarmprioritet, tidspunkt,

dato, initialer

g) Alarmoverføring start/slut: alarmprioritet,

tidspunkt., dato, initialer, modtager

h) Alarmblokering til/fra: ID, alarmprioritet,

tidspunkt, dato, initialer

i) Manuelle overstyringer til/fra: ID, tids-


j) Manuelle ændringer af setpunkter: ID,

tidspunkt, dato, initialer

k) Ændringer af tidsskemaer: ID, tidspunkt,

dato, initialer.

Stk. 4. Det skal være muligt at søge i hændel-

sesloggen efter:

a) Indtastet dato og klokkeslet

b) Initialer

c) Prioritet

d) ID-betegnelse

e) Alle de i stk. 2 listede hændelsestyper..

Stk. 5. Rapporten skal kunne fremstille stati-

stik over hvor mange gange enkelte hændel-

ser/alarmer er indløbet under en valgfri tidspe-

riode (tværgående rapporter).


Stk. 6. Hændelsesrapporten skal også indehol-

de øvrige brugerinitierede hændelser:

a) Billedændringer

b) Sletning af logninger.

Stk. 7. Det skal være muligt at søge i hændel-

sesloggen efter øvrige brugerinitierede hæn-

delser som billedændringer, sletning af lognin-

ger mv.

3.5.2.16 Datalogning

3.5.2.16 Datalogning

3.5.2.16.1 Generelt

3.5.2.16.1 Generelt

Stk. 1. Hovedstation skal indgå som datalog-

ningsudstyr sammen med undercentraler og

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




printer.

Stk. 2. Ved hjælp af særligt datalogningspro-

gram skal analoge og digitale, indgange og ud-

gange, indstillede og beregnede setpunkter og

driftsstatus, som indgår i looptuning, logges.

Stk. 3. Datalogning skal være en integreret del

af CTS-anlægget. Alle punkter og parametre,

der indgår i CTS-anlægget, skal frit kunne til-

knyttes datalogning

Ad. stk. 2 erstattes af:

Omfang af logninger samt deres opsætning

fremgår af separat KEjd bygherrestandard






Alle data logges lokalt i undercentraler/PLC’ere

el. lign. og overføres med jævne mellemrum til

en central SQL-database. Data skal være frit

tilgængelige og kunne hentes af andre syste-

mer.

3.5.2.16.2 Lograpporter

3.5.2.16.2 Lograpporter

Stk. 1. Med lograpport menes her en samling

datapunkter der præsenteres i koordinatdia-

gram med minimum 2 y-akser og tidsakse som

x-akse.

Stk. 2. Der skal være en færdig lograpport for

hver funktion (temperatur/fugt/tryk) i hvert

anlæg.

Stk. 3. Lograpporter skal være i drift allerede

under den allerførste punktafprøvning, således

at både punktafprøvning, funktionsafprøvning

og looptuning dokumenteres løbende.

Stk. 4. Det skal være muligt at oprette nye lo-

grapporter og at ændre alle parametre i de

forud opsatte lograpporter.

Stk. 5. Lograpporter skal kunne fremkaldes di-

rekte fra anlægsbilledet.

Stk. 6. Tidsaksen (x-akse) skal kunne vælges

for en valgfri periode. Perioden kunne ændres

fra skærm, således at en anden tidsperiode

kan fremvises.

Stk. 7. Dataværdier skal tilegnes den mest

passende af mindst 2 y-akser fx venstre y-

Ad stk. 2 tilføjes: Alle loggede data skal være vist i en lograpport.

Der skal være en færdig lograpport for hver regulering, hvor de loggede data, der har be-tydning for reguleringen vises, (dog max 8 for-skellige loggede data i samme lograpport). Lograpporter udføres i h.t. separat KEjd byg-

herrestandard for lograpport opsætning .

Øvrige loggede data må gerne være vist i hver

sin egen lograpport.





Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




akse i oC, og højre y-akse i %.

Stk. 8. Farver skal kunne vælges således at al-

le værdier præsenteres tydeligt.

Stk. 9. Efter valg af en prædefineret grafisk lo-

grapport med 1 x-akse, 2 y-skalaer og 8 data-

sæt, skal den færdige lograpport vises på

skærmen inden 30 sekunder.


D.v.s. 1 koordinatsystem med 2 og kun 2 Y-

akser

Ad stk. 8 tilføjes: Farverne skal gøre det simpelt og sikkert at

kunne skelne mellem forskellige kurver både på skærmen, på pdf-udskrift samt papirudskrift

Ny stk. 10:

1 lograpport skal kunne indeholde min. 12 for-

skellige kurver.

Alle kurver skal default være ”tændt”, men

bygherren skal ved et enkelt klik kunne slukke

en given kurve

3.5.2.16.3 Frit opsat datalogning

3.5.2.16.3 Frit opsat datalogning

Stk. 1. Det skal være muligt at skræddersy

rapporter hvor tidsintervallet mellem lognin-

gerne kan kodes individuelt med skanningsha-

stigheder mellem 10 sekunder og 1 time.

Stk. 2. Kapaciteten skal være min. 1500 log-

ninger pr. punkt.

Skanningshastigheden på analoge ind- og ud-

gange på anlæg <x> skal være på <x> se-

kunder eller hurtigere.

3.5.2.16.4 Datalogningskapacitet

3.5.2.16.4 Datalogningskapacitet

Stk. 1. Det skal, udover de angivne forud op-

satte datalogninger, være muligt at opsætte

yderligere datalogninger svarende til en be-

stemt procent af de samlede antal datapunk-

ter.

Stk. 2. Der gælder følgende krav for fysisk da-

talogningskapacitet i undercentraler:

a) fysiske analoge og digitale indgange og ud-

gange

b) indstillede og beregnede setpunkter

c) fysiske punkter

d) interne variable, det være sig fiktive punk-

ter, driftstimetællinger, punkter overført via

bus mv.

e) driftsstatus.

stk 3 Der skal også kunne udføres kunne udfø-

res datalogninger på hovedcentral niveau. Om-

fanget af disse må ikke være begrænset af an-

det end netværkskapaciteten.

Datalogningskapaciten i undercentraler skal i

antal svare til 1,5 x (det samlede antal af fysi-

ske punkter og busbaserede punkter)

Data der logges skal gemmes lokalt (i under-

centraler/PLC’er el. lign) i min. 24 timer

.

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




Stk. 4. Hele systemet, netværk, routere og hu-

kommelse i understationer og distribueret hu-

kommelse skal være dimensioneret således, at

den nævnte datalogning kan gennemføres,

uden at den normale datatransmission gene-

res.

3.5.2.17 Backup og sikkerhed

3.5.2.17 Backup og sikkerhed

Stk. 1. Systemet skal have et program installe-

ret, således at det er muligt ved én eller få

kommandoer at overføre sikkerhedskopi af

samtlige parametre, programmer, opsamlede

energidata mv. til backup medie.

Stk. 2. Der skal udarbejdes oplæg til kopie-

ringsinstruks indeholdende:

a) Databaser

b) Type af data

c) Tidsintervaller

d) Opbevaringstid

e) Antal generationer

Stk. 3. Endelige kopieringsinstrukser skal være

en del af brugervejledningen.

Stk. 4. Backup af alle data og programmer

undtaget standard systemprogrammer skal

kunne tages på mindre end 30 minutter.

Oplæg til kopieringsinstruks skal afleveres se-

nest <x> arbejdsdage før opstart af arbejdet.


De undercentraler, IBI-enheder mv. der tilslut-

tes hovedcentralen skal automatisk og ved

gruppekommando kunne overfører de data der

skal bruges til at udføre den beskrevne sikker-

hedskopi.

Ny stk. 5 tilføjes:

Automatikleverandøren skal desuden opbevare

en genpart af sikkerhedskopien, der opdateres

i takt med entreprenørens aktiviteter på sy-

stemet og udviklingen i minimum 5 år efter

seneste aktivitet.

Hvor data evt. er placeret hos ekstern leveran-

dør f.eks.: • Ekstern server • Anlægsbilleder • Hændelseslog • Loggede data

• Opsætningsdata

• Brugerprofiler • Mv. skal KEjd have fuld adgang til en kopi af alle data når som helst. Den eksterne leverandør skal til hver en tid have en betryggende og fuldt funktionsduelig backup af alle data, der er mere end 1 døgn

gamle. En sådan backup skal udleveres til KEjd på fo-respørgsel indenfor 15 arbejdstimer på hver-dage. Den eksterne leverandør skal hvert år i de-cember måned sende en fuldt funktionsduelig backup af alle data, der er mere end 1 døgn

gamle til KEjd i en forseglet pakke. Som back-upmedie anvendes DVD eller andet med mini-mum samme holdbarhed som en DVD Hvis leverandøren skifter ejer, fusioneres, går i betalingsstandsning, går konkurs eller på an-

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




den måde ikke er i stand til at fortsætte, skal KEjd omgående have adgang til en fuldt funk-tionsduelig backup af alle data, der er mere end 1 døgn gamle.

3.5.2.18 Programmering og værktøjer

3.5.2.18 Programmering og værktøjer

Stk. 1. Programmering skal foregå med bru-

gervenlige værktøjer såsom anvendelse af

funktionsblokke og grafisk objektprogramme-

ring.

Niveau 1 (stk. 2):

Stk. 2. Billedediteringsprogrammer, standard-

symboler og programmer for opbygning af an-

lægsbilleder skal være installerede og være til-

gængelige fra alle betjeningsterminaler.


3.5.2.19 Globale variabler

3.5.2.19 Globale variabler

Stk. 1. CTS-Anlæg skal kunne arbejde med

globale variabler. Det vil sige, at værdier regi-

streret eller beregnet et sted i systemet skal

kunne overføres til alle undercentraler/IBI-

komponenter og skal kunne vises på anlægs-

billeder, i protokoller mv. Som eksempel på

globale variabler kan nævnes vejrdata, som

opsamles i en undercentral og overføres til sy-

stemets øvrige enheder.

3.5.2.20 Drift og vedligehold

3.5.2.20 Drift og vedligehold

Stk. 1. CTS-anlæg skal gøre bruger opmærk-

som på planlagt vedligeholdsaktiviteter.

Stk. 2. Driftstimer og alarmer fra filtre mv. skal

automatisk kunne overføres til vedligeholdel-

sesprogrammer.

Driftskontroloversigt

Driftskontroloversigt


Stk. 3. Driftskontroloversigten skal give et hur-

tigt overblik over, om anlæggene er i drift og

kører optimalt.

Stk. 4. Der skal opbygges skærmbilleder med

de overordnede driftsparametre for alle rele-

vante anlæg. Driftskontroloversigter skal også

kunne udføres som rapporter med farver, der

giver samme overblik som et skærmbillede.

Stk. 5. Der skal være hoppunkt direkte fra

Niveau <x> fravælges/er gældende og drifts-

kontroloversigt omfatter følgende anlæg:

• <x>

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




driftskontroloversigt til de pågældende an-

lægsbilleder.

Rapport over driftstimer

Rapport over driftstimer


Stk. 6. Der skal opbygges rapporter eller

skærmbilleder, som indeholder alle til hoved-

stationen tilsluttede anlægsenheders driftstid,

driftstid siden sidste nulstilling, max. driftstid

og evt. alarm og tidspunkt herfor. Rapporter

eller skærmbillederne opbygges pr. bygning og

anlægsgrupper.

Stk. 7. Den aktuelle rapport skal aktiveres når

en indstillelig grænse for driftstimeantal over-

skrides.

Niveau <x> fravælges/er gældende og omfat-

ter følgende anlægsgrupper:

• <x>.

3.5.2.21 Energirapportering

3.5.2.21 Energirapportering


Stk. 1. CTS-anlæg skal indeholde et energipro-

gram som kan betjenes fra både pc- og

webklient, og som giver brugeren et hjælpe-

værktøj til at gennemføre energistyring med

energirapporter med statistik og budgettering

for energiforbrug.

Stk. 2. Alle energimålere skal være komplet

implementerede og der skal være opsat rap-

porter, der viser forbrug i forhold til budget,

graddagkompenseret budget og tilsvarende tal

fra sidste år.

Stk. 3. Energirapporter skal kunne fremkaldes

for en vilkårlig periode minimum 5 år tilbage.


3.5.3 Kommunikation og netværk


3.5.3.1 Generelt

3.5.3.1 Generelt

Stk. 1. Med kommunikation menes det data-

flow som finder sted imellem og på alle ni-

veauer i systemet.

a) På det øverste segment (managementni-

veau) imellem pc hhv. server og klient.

b) På det mellemste segment (automatik)

imellem pc hhv. server og undercentraler,

og imellem undercentraler indbyrdes, (un-

dercentralniveau)

c) På det nederste segment (fieldniveau) imel-

lem undercentraler og periferiudstyr, IBI-

enheder, frekvensomformere mv.

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




d) Kommunikation med andre systemer på et-

hvert segment.

Stk. 2. Brud på transmissionsnettet skal rap-

porteres i hændelses/alarm-log med angivelse

af tid og mellem hvilke fysiske enheder, brud-

det er opstået.

Stk. 3. Alle styrings- og overvågningsfunktio-

ner i en undercentral skal foregå uanfægtet af

eventuelt udfald af andre undercentraler, ud-

fald af pc hhv. server eller af kraftig støj på sy-

stemets transmissionslinje.

Stk. 4. Kommunikationsforbindelse mellem pc

hhv. server/-klient og undercentraler, IBI-

bokse og -komponenter skal være så sikker

som muligt. Transmissionen skal styres af pro-

grammel, der sikrer at data ikke går tabt som

følge af kommunikationssvigt.

Stk. 5. Ved anvendelse af LON-standarden iht.

DS/EN 14908 del 1-6 skal følgende overhol-

des:

a) LON-komponenter skal overholde LON-

MARK® profilerne, herunder nodeobjekt ”0”

b) LON-noder skal være forberedt for ”Alia-

sing”

c) LON-noder skal kunne bindes via bindings-

værktøj eller via LonMark® SNVT.

Stk. 6. Ved anvendelse af BACnet til kommuni-

kation skal kommunikationen foregå iht.

DS/EN 16484 del 1-6.

Stk. 7. Ved anvendelse af DALI til kommunika-

tion med lysarmaturer skal kommunikation fo-

regå iht. DS/EN 62386-101.

3.5.3.2 Netværkstopologi og backbone

3.5.3.2 Netværkstopologi og backbone

Niveau 1 (stk. 1):

Stk. 1. Backbone nettet for CTS/IBI skal være

et standard it-netværk med TCP/IP protokol.


3.5.3.3 Netværksprotokoller

3.5.3.3 Netværksprotokoller

Stk. 1. Der kan anvendes proprietære proto-

koller.

Niveau 1 (stk. 2):


Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




Stk. 2. Alle anvendte protokoller skal være åb-

ne.

3.5.3.4 Båndbredde

3.5.3.4 Båndbredde

Stk. 1. For CTS og IBI-anlæg må den samlede

båndbredde på hvert enkelt segment, bussy-

stem, netværk eller fieldbus, aldrig udnyttes

med mere end 40 % og antallet af fejlpakker

ikke må overstige 2 %.

Stk. 2. Ved udvidelse af eksisterende anlæg

skal netværket tilrettelægges således, at krav

til båndbredden også er opfyldt, når udvidelsen

er gennemført.






3.5.3.5 Kommunikation med andre anlæg

3.5.3.5 Kommunikation med andre anlæg


Stk. 1. CTS-anlæg skal indeholde kommunika-

tionsporte og kommunikationssoftware, som

giver mulighed for kommunikation med andre

anlæg.

Stk. 2. CTS-anlæg skal kommunikere med an-

dre IBI-anlæg på fieldniveau via standardpro-

tokol, således at aktuelle funktioner i øvrige

delanlæg integreres optimalt i CTS-anlæg.

Stk. 3. CTS/IBI-anlæg skal opbygges således,

at noder på et segment af nettet kommunike-

rer med noder på et andet segment direkte

peer to peer via åbne standardprotokoller.

Stk. 4. Der skal være direkte TCP/IP interface

til CTS-anlægs pc hhv. server for betjening og

visualisering CTS/IBI-anlæg og zoner.

Stk. 5. Det skal være muligt at kommunikere

med tredje part fx via OPC. Tilslutning skal ske

via netværket og ikke via separat port i pc

hhv. server med tilhørende separat kabel.

Niveau 2 (stk. 6):

Stk. 6. CTS-anlægs brugerflade skal anvendes

til præsentation og behandling af udvalgte sig-

naler fra sikringsanlæg.



Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :






3.5.4.1 Generelt

3.5.4.1 Generelt

3.5.4.2 Hardware

3.5.4.2 Hardware

Stk. 1. Undercentraler skal være opbyggede

med selvstændig CPU, internt lager for pro-

grammel og data. Undercentraler og tilhørende

I/O moduler skal være baseret på modulært

opbyggede enheder.

Stk. 2. Der skal være mulighed for betjening af

automatik uafhængigt af kommunikationsfor-

bindelsen til hovedstationen. Betjeningen skal

foregå enten via indbygget betjeningsenhed el-

ler via en bærbar pc.

Stk. 3. Hvis undercentraler anvender lageren-

hed som slettes ved spændingssvigt, (fx RAM-

lager), skal disse sikres ved batteribackup til

minimum 60 timers drift.

Stk. 4. Det skal sikres, at inducerede fejlspæn-

dinger på de eksterne kabler ikke beskadiger

undercentralers elektronik.

Stk. 5. Undercentraler skal fungere under de

forhold, der er i de pågældende teknikrum, og

kunne fungere ved omgivende rumtemperatu-

rer mellem +10°C og +40°C.

Stk. 6. Undercentraler og moduler skal kunne

fungerer ved fugtforhold op til 90% RH (ikke

kondenserende).

Stk. 7. Undercentraler inkl. evt. display må

højst have et effektforbrug i standby mode på

10 W for en CPU enhed og på 10 W pr. til-

lægsmodul.

Ad. Stk 3 tilføjes:

Forsynings backup til undercentraler skal være

vedligeholdelsesfri i 15 år.


Undercentraler inkl. evt. display må højst have

et gennemsnitligt egetforbrug på 10 W for en

CPU enhed og på 1W pr. fysisk I/O. Dette er

med alle tilsluttede udgange trukket/eller på

100%.

3.5.4.3 Punktbestykning

3.5.4.3 Punktbestykning

Stk. 1. Undercentraltavler skal indeholde plads

for en undercentraludvidelse svarende til 20%

af det i tavlen tilsluttede punktantal. Denne

udvidelse kan ske ved etablering af nye modu-

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




ler. Disse skal kunne indeholdes i den eksiste-

rende kapsling uden at den eksisterende

adressestruktur, programmer, betjeningsud-

styr eller lignende ændres.

Stk. 2. Tilsvarende stk. 1 skal der være min.

20 % ledig software kapacitet af enhver type

software.

Stk. 3. Datapunkter i sammenhængende regu-

leringssløjfer skal være tilsluttet, styret og re-

guleret fra en og samme undercentral. Under-

centraler skal være dimensionerede således at

alle programmer kan afvikles med en ha-

stighed der passer til sløjfens dynamiske for-

hold, og således at skannetider ikke får en ne-

gativ indflydelse på sløjfens reguleringsmulig-

hed.


Globale variable betragtes ikke som en del af

reguleringssløjfen.

3.5.4.4 Tilslutning af digitale enheder

3.5.4.4 Tilslutning af digitale enheder

Stk. 1. Alle driftsindikeringer skal elektrisk ud-

føres som sluttefunktioner (ventilatorvagt,

mv.).

Stk. 2. Driftsovervågning skal, med passende

tidsforsinkelse, give alarm, hvis der ikke mel-

des drift når anlægget starter, og hvis der

meldes drift under stop.

Stk. 3. Alle digitale indgange, der anvendes til

alarmer, skal elektrisk udføres som brydefunk-

tioner således, at kabelbrud og dårlig forbin-

delse medfører alarm.

Stk. 4. Hvis ikke det er muligt at konfigurer

fremmed udstyr, så der opnås de ønskede slut-

te/brydefunktioner, skal dette meddeles til

byggeledelsen.

3.5.4.5 Programmer

3.5.4.5 Programmer

Stk. 1. Undercentraler skal indeholde "real-

time-clock", der skal fortsætte også under

strømudfald.

Stk. 2. Klokkeslæt i alle enheder (undercentra-

ler, lokal gateway mv.) skal automatisk syn-

kroniseres med serveren mindst én gang i

døgnet. Variationer på mere end 10 minutter

skal automatisk fejlmeldes.

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




Stk. 3. Alle nødvendige programmer og para-

metre skal være implementeret i undercentra-

lerne. Dette gælder:

a) Tidsprogrammer

b) Optimal start/stop-programmer

c) Reguleringssløjfer

d) Programmel til check af digitale og analoge

punkter og alarmer

e) Driftstimetælling

f) Punktdefinitioner

g) Datalogning.

Stk. 4. Automatikfunktioner for styring, regule-

ring og overvågning af el- og vvs-anlæg skal

foregå helt decentralt. Automatik-funktionerne

skal således udføres helt autonomt af de enkel-

te undercentraler, komponenter.

Stk. 5. Undercentralerne skal kunne styre og

regulere de tilsluttede anlæg uden kommuni-

kation med hovedcentralen eller andre under-

centraler, med de setpunkter og korrektioner

som sidst blev modtaget før kommunikations-

udfald.

Opstartsprogram

Opstartsprogram

Stk. 6. Efter spændingssvigt skal undercentra-

ler automatisk genstarte og arbejde iht. indlag-

te programmer. Ingen programmer eller infor-

mationer må mistes under strømudfald.

Stk. 7. Anlæg skal være med et opstartspro-

gram pr. undercentral, således at der kan ind-

lægges en opstartsprocedure efter et evt.

spændingssvigt, fx forskudt opstart af anlæg

tilsluttet samme el-tavle.

Ad. Stk. 7 udgår

Applikationsprogrammer

Applikationsprogrammer

Stk. 8. Med applikationsprogrammer menes al-

le de programmer, som skrives til den konkre-

te byggesag.

Stk. 9. Applikationsprogrammer skal udarbej-

des, så de i struktur og datadisciplin er over-

skuelige, gennemskuelige, brugervenlige og

vedligeholdelsesvenlige.

Stk. 10. Applikationsprogrammer skal være

modulært opbygget således, at de forskellige

Ny stk. 15:

Programmering skal udføres ved brug af et

grafisk programmeringsværktøj hvor pro-

grammet sammensættes af foruddefinerede

funktionsblokke.

Programmet opbygges struktureret med ind-

gange orienteret mod venstre, funktioner og

styring som en sekvens mod højre og udgange

mod højre

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




automatik-funktioner udføres i, hvad der i kil-

deteksten fremstår som adskilte blokke, hver

med overskrift og kommentarer, der tydeliggør

præcis, hvordan de enkelte funktioner udføres.

Stk. 11. Alle parameter, som indstilles af ope-

ratøren, dvs. setpunktsværdier, tider, forsin-

kelser, grænseværdier, regulatorparametre,

mv., skal i applikationsprogrammet optræde

som navngivne variabler/konstanter, der kun

ændres et sted i programmet og herefter er

gældende overalt, hvor den pågældende pa-

rameter bliver brugt.

Stk. 12. Alle navngivne parametre skal doku-

menteres med forklarende kommentarer i kil-

deteksten.

Stk. 13. Funktioner, der udføres i forskellige

applikationsprogrammer, men i øvrigt er ens,

skal så vidt muligt være identiske, hvad angår

opbygning, brug af variabel navne, kommenta-

rer mv.

Stk. 14. Alle parametre som er angivet i funk-

tionsbeskrivelser skal kunne indstilles fra den

grafiske brugerflade af bruger.

Ny stk. 16:

Standard program moduler skal dokumenteres

med versionsnummer og der skal via database

eller tilsvarende system holdes styr på hvilke

anlæg der er udført med hvilke versioner.

3.5.4.6 Regulatorer

3.5.4.6 Regulatorer

Stk. 1. Anlæg skal kunne regulere via regulato-

rer, der er indlagt som programmer i under-

centralerne.

Stk. 2. Reguleringssløjfer opbygges, så der

som udgangspunkt anvendes 1 regulator til

hver manøvreenhed.

Stk. 3. Regulatorer skal være PID-regulatorer,

som ved nulstilling af parametre kan ændres til

P- eller PI-regulatorer. Enhver regulator skal

have indgang for setpunkter, en indgang for

den registrerede eller målte værdier og en ud-

gang til reguleringsobjektet.

Stk. 4. Det skal være muligt at nulstille en re-

gulators integrationsbidrag fx. når anlæg stop-

pes eller ved skift til begrænsning efter anden

føler.

Stk. 5. Regulatorer skal kunne opbygges i ka-

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




skade således, at en regulators udgang kan

benyttes som setpunkt for den eller de efter-

følgende regulatorer.

Stk. 6. En regulatorsløjfes setpunkt skal kunne

styres efter en kurve.

Stk. 7. Regulatorparametre som PID-

konstanter, dødtid, overstyrende min. og max.

grænser, sampleinterval mv., skal kunne ind-

stilles såvel fra det lokale betjeningsniveau,

som fra anlægsbillederne på pc hhv. klient.

Ny stk. 8

Der skal være mulighed for at indstille en neu-

tral zone mellem de enkelte udgangsignaler til

aktuatorer. Regulator skal stoppes i neutral

zonen. Brugeren skal selv kunne justere neu-

tralzonen direkte fra hovedcentralen uden at

bruge særlige programmeringsværktøjer

3.5.5 Automatikkomponenter


3.5.5.1 Generelt

3.5.5.1 Generelt

Stk. 1. Alle følere skal have en til formålet

hensigtsmæssig udformning og måleområde.

Stk. 2. Alle komponenter skal så vidt muligt

være standardtyper af samme fabrikat.

Stk. 3. Alle komponenter skal kunne tåle at

blive opsat i uopvarmet teknikrum med omgi-

vende temperaturer fra -20°C til +40°C.

Stk. 4. Såfremt anlæg placeres uden for tek-

nikrum i det fri, skal der ske beskyttelse af au-

tomatikkomponenter for kanalmontage. Kan

disse ikke placeres inden i kanal skal kompo-

nenten være passende beskyttet svarende til

IP54 og være sikret mod kondens.

Stk. 5. Hvis der ikke er angivet måleområde

for følere (primært tryktransmittere og tilsva-

rende) skal entreprenøren indhente oplysnin-

ger om disse hos byggeledelsen eller direkte

hos den entreprenør som leverer det anlæg

hvor komponenten indgår.

Stk. 6. Komponenter, der opsættes i udendørs

konditioner eller tilsvarende miljøer, skal være

godkendt af fabrikanten til opsætning i disse.

Overvej max. tilladeligt effektforbrug for de

komponenter der indgår i CTS- og IBI-anlæg.


Gælder også for komponenter der opsættes i

svømmehaller, sportshaller, hærværkstruede

områder mv.

Ny stk. 7:

Der må ikke anvendes komponenter (trådløse

eller almindelige komponenter) hvor strømfor-

syningen udelukkende kommer fra et batteri.

Ny stk. 8:

Alt nødvendigt tilbehør som forskruninger,

pakninger, dykrør, fittings, kapillarrør, omløbe-

re, konsoller, trækstænger og slanger samt af-

dækninger skal være indeholdt

Der skal samtidig opnås tæthed, således at alle

tidligere og nye anboringer tætnes solidt

Der må ikke være "luft-træk" gennem selve fø-

lerhuset, på kanal eller væg, med fejlmåling til

følge

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




3.5.5.2 Vægmonterede rumpanel til lokal betjening

3.5.5.2 Vægmonterede rumpanel til lokal betjening

Stk. 1. Indstillingsområdet skal kunne begræn-

ses via grafiske skærmbilleder. Setpunktsfor-

skydninger skal kunne nulstilles (annulleres)

via grafiske skærmbilleder og via urprogram.

De enkelte funktioner for rumpaneler er be-

skrevet i funktionsbeskrivelserne

3.5.5.3 Impulstryk for forlænget drift

3.5.5.3 Impulstryk for forlænget drift

Stk. 1. Impulstryk for forlænget drift skal være

med indikering af drift. Ved gentaget tryk skal

funktionen annulleres og overtages af normal

drift. Indikering skal følge anlæggets driftstil-

stand.

Stk. 2. Ved tryk skal virkning vises mindre end

50 ms forsinket uanset systemets skannetid,

evt. ved brug af hjælperelæ, der holder lamper

tændt indtil skannetiden med sikkerhed er

gennemført.


Funktion skal udføres uden anvendelse af

hjælperelæer

3.5.5.4 Temperaturfølere

3.5.5.4 Temperaturfølere

Stk. 1. Ved temperaturmåling i rør skal anven-

des dykrørsfølere med kontaktpasta i føler-

lomme. Påspændingsfølere accepteres ikke

med mindre det er specifikt aftalt med bygge-

ledelsen.

Stk. 2. Følerlommer skal være i SIS 2343 rust-

frit stål.

Stk. 3. Ved måling i kanaler og rør skal det sik-

res, at måleværdien repræsenterer den reelle

vægtede værdi og at måling sker midt i medie-

strømmen.

Ny stk. 4:

Hvis der anvendes modstandsfølere så skal

disse være Pt1000 følere eller være termistor

med modstand på minimum 2,5 k ohm.

3.5.5.5 Differenstrykfølere

3.5.5.5 Differenstrykfølere

Stk. 1. Differenstrykfølere skal leveres med det

skalaområde i Pa hhv. kPa, der svarer til de

differenstryk, de skal overvåge.

Ny stk. 2:

Følere til luft skal (via jumper indstilling) have

mulighed for flere forskellige måleområder.

3.5.5.6 Pressostater og differenspresso-stater

3.5.5.6 Pressostater og differenspresso-stater

Stk. 1. Pressostater og differenspressostater

skal leveres med det skalaområde i Pa hhv.

kPa, der svarer til de tryk, de skal overvåge.

Stk. 2. Pressostaters indstilling i Pa hhv. kPa

skal kunne aflæses på pressostat uden brug af

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




værktøj.

3.5.5.7 Fugtfølere

3.5.5.7 Fugtfølere

Stk. 1. Fugtfølere skal leveres i et materiale

som er velegnet til det miljø, de er placeret i.

Stk. 2. Den krævede målenøjagtighed skal

kunne opretholdes med kalibreringsinterval på

minimum 12 måneder.

Stk. 3. Langtidsstabiliteten på føleren skal væ-

re mindre end + 1% RF pr. år.

Stk. 4. Det skal være muligt at måle såvel re-

lativ fugtighed i % RH og absolut fugtighed i g

H2O / kg tør luft, om nødvendigt med tilhøren-

de temperaturføler og beregningsprogram. Be-

regningsprogrammet skal afvikles i undercen-

tralen, og beregningen må ikke forsinke skan-

netiden betydeligt. Beregning skal foregå såle-

des, at det er muligt at regulere efter absolut

fugtighed [g H2O / kg tør luft], med maksimum

grænse i relativ luftfugtighed % RH, og græn-

seværdi i % RH fx i indblæsningskanal hvor

regulering efter % RH ikke er hensigtsmæssig,

hvis temperaturen ikke er konstant.


Den krævede målenøjagtighed skal kunne op-

retholdes med kalibreringsinterval på minimum

4 år.


Langtidsstabiliteten på føleren i området 30%

RF til 70 % RF skal være bedre end + 1% RF

pr. år. Dog maksimalt 2,5 % RF i hele kalibre-

ringsperioden.

3.5.5.8 Lysniveaufølere

3.5.5.8 Lysniveaufølere

Stk. 1. Lysniveaufølere skal leveres i et måle-

område som svarer til det lysniveau, der er

specificeret.

Anvendelse: <x>

Lysniveau: <x>

Ny stk. 2:

Lyssensorer (luxfølere) for analog dagslyssty-

ring. Lys sensoren skal være for placering hhv.

i loft og på væg. Ud fra udvalgt referencepunkt

skal lys sensoren kunne måle 10 - 1000 lux.

3.5.5.9 CO2-/luftkvalitets-/lufthastighedsfølere

3.5.5.9 CO2-/luftkvalitets-/lufthastighedsfølere

Stk. 1. CO2-/luftkvalitets-/lufthastighedsfølere

skal leveres i et materiale, som er velegnet til

de miljø, de er placerede i. Det gælder både

luftkvalitet og lufthastighed.

Stk. 2. Den krævede målenøjagtighed skal

kunne opretholdes med kalibreringsinterval på


Kalibreringsinterval skal være minimum 4 år.

Langtidsstabiliteten på føleren i måleområdet

200 ppm – 2000 ppm skal være bedre end 100

ppm pr. år. Dog maksimalt 200 ppm i hele ka-

libreringsperioden

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




minimum 6 måneder.

Stk. 3. Kalibreringsinterval skal være minimum

1 år. Langtidsstabiliteten på føleren i måleom-

rådet 200 ppm – 2000 ppm skal være bedre

end 100 ppm pr. år.

3.5.5.10 CO og benzinfølere

3.5.5.10 CO og benzinfølere

3.5.5.11 PIR-sensorer

3.5.5.11 PIR-sensorer

Stk. 1. I kontorområder skal PIR-sensorer væ-

re af en type, så bevægelser ved almindeligt

kontorarbejde registreres, dvs. med armbevæ-

gelser på maksimal 10 cm.

Stk. 2. PIR-sensorer må ikke have indbygget

holdetid der er længere end 10 sekunder. Hol-

detid skal lægges i undercentral/IBI-kontroller

og skal kunne indstilles fra betjeningstermina-

len.

Stk. 3. PIR-sensorer skal leveres med en vir-

kemåde som svarer til den funktionalitet som

påkrævet og nødvendig for at dække hele om-

rådet/rummet. Således kan der ikke nødven-

digvis anvendes standardkomponenter i områ-

der som gange, laboratorier og trapperum mv.

hvor der specielle krav til komponentens dæk-

ningsområder.

Stk. 4. Der skal udføres dimensionering så

dækningsområde optimeres og komponent an-

tallet minimeres.

Stk. 5. Der må ikke anvendes akustiske PIR-

sensorer i laboratorier.

Krav til Pir-sensorer skal undersøges og tilpas-

ses det enkelte rums og brugeres behov.

Er der krav om indbygget Lux-måler ?

3.5.5.12 Frosttermostater


Stk. 1. Frosttermostater skal være forsynede

med dampfyldte kapillarrør på minimum

3000 mm længde.

Stk. 2. Frostreaktion skal udløses, hvis blot 10

% af kapillarrørslængden udsættes for tempe-

raturer under indstillet værdi.

Stk. 3. Frosttermostater skal være med auto-

matisk tilbagestilling.

Stk. 4. Frosttermostater skal være skaleret i

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




oC.

3.5.5.13 Brandtermostater

3.5.5.13 Brandtermostater

Stk. 1. Brandtermostaterne skal være af en

godkendt type iht. DS 428 med manuel reset.

3.5.5.14 Rumtermostater

3.5.5.14 Rumtermostater


Stk. 1. On/off termostater i rum skal være

med accelerationselement, som skal være til-

passet reguleringsopgaven. Placering skal god-

kendes af byggeledelsen.

On-Off rumtermostater må ikke anvendes.

Der skal altid anvendes analoge rumtempera-

turfølere

3.5.5.15 Motorventiler

3.5.5.15 Motorventiler

Stk. 1. Motorventiler skal kunne manøvreres

manuelt uden brug af værktøj. Hver motor skal

have viser for position.

Stk. 2. Modulerende motorventiler skal styres

af analoge udgange.

Stk. 3. Motorventilers reguleringskarakteristik

skal vælges, så der sker bedst mulig tilpasning

til den reguleringskreds, hvori motorventilen

ifølge funktionsdiagrammet indgår.

Stk. 4. Reguleringsventiler skal være med en

reguleringsnøjagtighed på 1:100 eller bedre.

Stk. 5. Hvis der anvendes ventilarmaturer med

drejebevægelse, så skal der vedlægges doku-

mentation for, at ventilens lækagetab er for-

svindende lavt, og at det ikke forværres over

længere tids drift.

Niveau 1 (stk. 6):

Stk. 6. Alle motorventiler skal have analog po-

sitionsvisning for 0 til 100 % positionsvisning

på anlægsbilleder.

Niveau 1 er ikke gældende ved normale varme

og ventilationsanlæg, hvis aktuatoren er til-

gængelig uden at bruge stiger, stilladser,

el.lign.


Viser for position skal tydeligt vise åbningsgrad

f.eks. 35 % samt hvilken vej, ventilen lukker

3.5.5.16 Radiator, motorer og ventiler

3.5.5.16 Radiator, motorer og ventiler

Stk. 1. Motorer for radiatorventiler skal være

modulerende og skal styres med analog ud-

gang.

Stk. 2. Motor og radiatorventil skal passe til

hinanden således, at motorens vandring svarer

til ventilens spindelvandring.

Stk. 3. Når motor er i sin minimumsstilling skal

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




radiatorventil være lukket og når motoren er i

sin maksimale stilling skal radiatorventilen væ-

re 100% åben.

Stk. 4. Radiatorventils reguleringsnøjagtighed

skal være minimum 1:20.

Stk. 5. Ventiler for kølebafler skal være min. 1

: 50.

Stk. 6. Ventilens karakteristik skal være lineær

eller eksponentiel. Kombination af motor og

ventil skal fungere således, at ventil åbner i et

veldefineret punkt og har et veldefineret ar-

bejdsområde med varmeafgivelse fra 10 –

100% udgangssignal.

Stk. 7. Ventiler skal være med mulighed for

forindstilling. Hvis ventil ikke kan forindstilles,

skal der leveres separat forindstillingsventil.

Forindstilling skal kunne udføres i minimum 5

trin.

3.5.5.17 Spjældmotorer

3.5.5.17 Spjældmotorer

Stk. 1. Spjældmotorer for friskluftspjæld, af-

kastspjæld, returluftspjæld, røgspjæld og

brandspjæld skal være med

spring/returnmotor.

Stk. 2. Spjældmotorer skal have et drejnings-

moment, der passer til den pågældende opga-

ve.

Stk. 3. Spjældmotorer skal kunne manøvreres

manuelt.

Stk. 4. Spjældmotorer skal have viser for posi-

tion.

Stk. 5. Regulerende spjæld skal styres af ana-

loge udgange.


Stk. 6. Alle spjældmotorer skal have analog

positionsvisning. Ved spjældmotorer med

spring/return skal det gælde, at tilbageførings-

signalet refererer til den resulterende position

for motor og fjeder.

Niveau 1 er ikke gældende ved normale varme

og ventilationsanlæg, hvis aktuatoren er til-

gængelig uden at bruge stiger, stilladser,

el.lign..


Spjældfabrikantens krævede moment skal

overholdes. Dette kan i nogle situationer kræ-

ve mere end 1 spjældmotor på samme spjæld

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




Stk. 7. Positionen skal vises på anlægsbilleder

fra 0 til 100 %.

3.5.5.18 Vejrstation


Stk. 1. Vejrstationen skal udformes således, at

CTS-anlæg sikres mod skader ved lynnedslag.

Signalledninger fra vejrstationens komponen-

ter til undercentral skal sikres mod overspæn-

ding. Kommunikationen fra undercentral, hvor

vejrstation er tilsluttet ud mod andre under-

centraler, skal sikres mod overspæn-

ding/transienter.

Stk. 2. Udetemperaturføler skal afskærmes for

direkte solstråling.

Anvendelse: <x>

Placering: <x>

Bestykning:

<x>

3.5.5.19 Øvrige komponenter


Røg og brandspjæld.

I forbindelse med afprøvning af røg og brand-

spjæld skal det sikres at ventilationsanlæg er

stoppet når der udføres afprøvning.

System herfor skal vælges, designes og udfø-

res så det er muligt fra CTS-anlægget at give

kommando for afprøvningen samt automatisk

få kvittering for om spjæld fungerer korrekt el-

ler har fejlstatus.

Der skal etableres tilbagemelding til CTS fra

røg brandspjældssystemet for alle stillin-

ger/fejlsituationer.

3.5.5.20 Røgmeldere

Røgmeldere skal være godkendte iht. DS428,

seneste udgave

3.5.6 IBI-anlæg

3.5.6 IBI-anlæg

3.5.6.1 Generelt

3.5.6.1 Generelt

Stk. 1. Adressering af IBI-komponenter skal

opbygges på en sådan måde, at komponents

adresse indikerer, hvilket område, etage og

rum den er placeret i.

Krav for CTS-anlæg gælder også for IBI-anlæg

3.5.6.2 IBI-bus og -komponenter

3.5.6.2 IBI-bus og -komponenter

Stk. 1. IBI-anlæg skal være et busbaseret an-

læg som anvender en international standardi-

seret og anerkendt bus.

Kommunikationsstandard: <x>

Overvej om proprietære busser skal forbydes

Overvej om antallet af busser skal begrænses

til nogle givne f.eks. KNX og LON

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




Stk. 2. Alle IBI-produkter skal tilhøre samme

kommunikationsfamilie, og overholde denne

families konventioner.

Stk. 3. Der skal være mulighed for at anvende

komponenter fra forskellige fabrika-

ter/leverandører på IBI-anlæg, så længe de al-

le sammen kommunikerer på samme standard

bus.

Stk. 4. Ved anvendelse af LON-standarden iht.

DS/EN 14908 del 1-6 skal alle noder i projektet

leveres LNS/LonMark® ”Plugins”, NXE- og XIF-

filer (APB, XFB).

Stk. 5. Ved anvendelse af KNX komponenter

iht. DS/EN 13321-1 og DS/EN 13321-2 skal al-

le IBI-komponenter være mærket med KNX lo-

go og/eller EIB logo.

Stk. 6. Ved anvendelse af en anden kommuni-

kationsstandard, skal de tilsvarende forhold,

der gælder for den pågældende standard, ef-

terleves.

Ad. stk. 2. Der skal overalt anvendes LON

komponenter, og alle IBI-komponenter skal

være LonMark® godkendte.

Ad. Stk 4.tilføjes:

a) LON-komponenter skal overholde LON-

MARK® profilerne, herunder nodeobjekt ”0”

b) LON-noder skal være forberedt for ”Alia-

sing”

c) LON-noder skal kunne bindes via bindings-

værktøj eller via LonMark® SNVT.

3.5.6.3 Betjening via IBI-webklient

3.5.6.3 Betjening via IBI-webklient Niveau 1 (stk. 1-2):

Stk. 1. Ekstern betjening via password skal

kunne ske fra en vilkårlig pc med intra-

/internetadgang via en internetbrowser.

Stk. 2. Leverandøren skal specificere evt. be-

grænsninger i brugerfladen ved betjening via

webklient og hvilke sikkerhedsfunktioner, der

er indbygget i webserveren.



Ad stk. 2 ændres til:

Bygherren accepterer ikke evt. begrænsninger

i brugerfladen ved betjening via webklient i f.t.

normal betjening via server/klient.

Leverandøren skal specificere hvilke sikker-

hedsfunktioner, der er indbygget i web-

serveren.

3.5.6.4 IBI-bokse og –komponenter

3.5.6.4 IBI-bokse og -komponenter

Stk. 1. Controllere med tilhørende appen-

dixmoduler samt transformer for intern forsy-

ning skal være monterede i en fælles kapsling

med tilhørende forskruninger for trækaflast-

ning til samtlige kabler til og fra IBI-boksen.

Stk. 2. Det skal dokumenteres, at maksimal til-

ladelig drift temperatur for controllere med til-

hørende appendixmoduler samt transformer

for intern forsyning ikke overskrides.

Overvej at udskifte krav om IBI-bokse over loft

til f.eks. en fælles IBI-tavle pr. etage/område

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




Stk. 3. Centrale komponenter som fx strømfor-

syninger og router skal være dimensionerede

for senere 20 % forøgelse af strømforbrugende

IBI-komponenter.

Stk. 4. IBI-bokse og -komponenter skal kunne

tåle at blive opsat i rum med omgivende tem-

peraturer fra +10°C til +40°C.

Stk. 5. IBI controllerens strømforbrug inklusiv

strøm-forsyninger og/eller tilhørende appen-

diks moduler skal være mindre end 10 W.


IBI kontrolleren må højst have et gennemsnit-

ligt egetforbrug på 5 W for en CPU enhed og

på 1W pr. fysisk I/O. Dette er med alle tilslut-

tede udgange trukket/eller på 100%.

3.5.6.5 IBI-netværkssoftware

3.5.6.5 IBI-netværkssoftware

Stk. 1. Alle licenser, konfigurations- og pro-

grammeringsværktøjer for IBI-integration skal

være installeret.

Stk. 2. Software, der hører til IBI-anlæg, skal

være indeholdt i arbejdet både mht. program-

mering, bindingsværktøj og den senere ser-

vice/driftsdel.

Stk. 3. Alle protokoller skal være åbne, og de

nødvendige værktøjer for senere udvidelser og

ændringer skal være til stede.

Alle IBI-systemer skal opdeles og implemente-

res i en fælles systemdatabase pr. bygning pr.

protokol.

3.5.6.6 IBI-netværkstopologi

3.5.6.6 IBI-netværkstopologi

Stk. 1. IBI-anlægs topologi skal tilpasses byg-

værkets opbygning med routers pr. område og

pr. etage, med henblik på forenkling af fejlret-

ning og udvidelser.

Stk. 2. Der skal for hvert segment efter routers

være udvidelsesplads på 20 %. Netværket skal

udføres med den teknologi, som passer bedst

til den samlede løsning.

Stk. 3. Spændingsforsyningerne på linje i et

KNX subnetværk på linjerne skal være med

”Choke” (drosselspoler) og afstanden mellem

fjerneste komponent og spændingsforsyning

må ikke overstige 350 m.

Stk. 4. Den samlede løsning skal dokumente-


Ad stk. 3 tilføjes: Dokumentation på IBI-

systemet skal leveres til byggeledelsen senest

<x> arbejdsdage efter accept.

Dokumentation vil blive kommenteret inden for

<x> arbejdsdage fra modtagelsen.

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




res og godkendes af byggeledelsen før arbej-

det påbegyndes.

Niveau 1 (stk. 5):

Stk. 5. Backbone skal udføres som fiber TCP/IP

på dedikerede fiber i X-felterne. Der skal være

det for etagerne nødvendige antal routers

imellem TCP/IP-backbone og subnetværket på

hver enkelt etage.

3.5.6.7 Visualisering af IBI-zoner

3.5.6.7 Visualisering af IBI-zoner

Stk. 1. På pc hhv. server/betjeningsterminal

skal der opbygges skærmbilleder, der giver et

let overblik over aktuel status for de regulere-

de værdier for IBI-anlæg, fx etagevis og områ-

devis.

Stk. 2. På pc hhv. server/betjeningsterminal

skal der etableres separate anlægsbilleder for

den enkelte IBI-zone/rum for styring, regule-

ring, konfigurering, indstilling af setpunkts-

værdier mv. for hhv. lys, varme, ventilation,

køling og solafskærmning.

Stk. 3. Visualisering skal etableres iht. punkt

3.5.2.14.4 Anlægsbilledopbygning.

Niveau 1 (stk. 4):

Stk. 4. Der skal opbygges alarmbilleder, fx for

PIR-sensorer, som fungerer som overvågning

efter normal arbejdstid.


Når brugeren udfører daglig betjening skal alle

øvrige programmeringsopsætninger og -

indstillinger være låst med adgangsniveau, så

brugeren ikke kan komme til at ødelægge no-

get

Nyt stk. 5.

Overvej at etableres plantegninger for hver

etage som oversigtsbilleder visende de vigtig-

ste signaler f.eks.:

Rumtemperaturføler

PIR tilstedeværelse

Lux-niveau

M.v.

3.5.6.8 Dynamiske IBI-rapporter

3.5.6.8 Dynamiske IBI-rapporter


Stk. 1. Dynamiske rapporter for IBI-rum/zoner

skal kunne genereres som brugerdefineret

wildcard- søgning i rapport/listeform/eller ud-

føres som anlægsbillede med en linje pr. rum,

med 6-8 parametre for lys og 6-8 parametre

for varme/køling.

Stk. 2. Hvis oversigt udføres som anlægsbille-

de, skal der være hoppunkter til den enkelte

rumstyring.


3.5.6.9 IBI-logninger

3.5.6.9 IBI-logninger

Niveau 1 (stk. 1):

Stk. 1. Der skal logges 2 værdier for hver re-

guleringssløjfe:

a) Setpunkter (sum af lokalt indstillet og fjern-

Ad. stk. 1 og stk. 2 erstattes af:

Omfang af logninger samt deres opsætning

fremgår af separat KEjd bygherrestandard

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




indstillet)

b) Regulators målte værdi (rumtemperatur,

lux værdi mv.).

Stk. 2. Logning skal ske hvert 5. minut.

Stk. 3. Datanetværk skal udformes således, at

logninger ikke generer den normale datatrafik,

og som beskrevet i punkt

3.5.2.16 Datalogning.

Niveau 2 (stk. 4):

Stk.4. For hver IBI-zone skal der være en fær-

dig rapport, som viser en grafisk fremstilling af

de loggede data med passende skala.


Omfang af lograpporter fremgår af separat

KEjd bygherrestandard

3.5.6.10 IBI-tids- og kalenderfunktion

3.5.6.10 IBI-tids- og kalenderfunktion

Stk. 1. CTS-anlæg har den overordnede tids-

og kalenderstyring. Tidspunkt for skift til hhv.

sommer- og vintertid sker i CTS-anlæg.

Stk. 2. Dato/klokkeslæt og kalenderfunktioner i

IBI-anlæg skal automatisk være opdaterede

via netværket. Tidsfunktioner i alle IBI-

komponenter skal kunne til ordnes alle IBI-

komponenter på netværket.

3.5.7 Selvstændig bygningsautomatik


3.5.7.1 Generelt

3.5.7.1 Generelt

Stk. 1. Med selvstændig bygningsautomatik

menes færdig fabriksmonteret automatik, der

leveres sammen med det færdige anlæg, eller

standalone automatik, der monteres på anlæg

som fx blandesløjfer.

Stk. 2. Anlæg, hvor der skal etableres selv-

stændig automatik til styring og regulering, er

der følgende krav til automatikken, som gæl-

der uanset om der er tale om analoge regula-

torer, forprogrammerede digitale regulatorer

eller standalone undercentraler.

Stk. 3. Der kan være henvisninger til CTS-

anlæg, hovedcentral og kommunikation i efter-

følgende tekster. Det skal der ses bort fra, når

der anvendes standalone automatik.

Stk. 4. Hvor der ikke anvendes digitale under-

centraler men analoge regulatorer, er krav for

Se KEjd’s bygherre standard for hvornår selv-

stændig bygningsautomatik må anvendes.

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




undercentraler iht. punkt 3.5.4 gældende i det

omfang, de kan overføres til traditionelle, ana-

loge regulatorer. Hvor der anvendes digitale

regulatorer er krav for undercentraler direkte

gældende.

3.5.7.2 Betjening

3.5.7.2 Betjening

Stk. 1. Den selvstændige automatik skal inde-

holde mulighed for lokal betjening af anlæg fra

undercentral/regulator, via indbygget betje-

ningspanel eller via håndterminal.

Stk. 2. Fra betjeningspanel/håndterminal skal

følgende kunne stilles af brugerne:

a) Setpunkter

b) Tidsprogrammer

c) Alarmgrænser

d) Reguleringsparametre.

3.5.7.3 Alarmer

3.5.7.3 Alarmer

Stk. 1. Hvis det ikke af betjeningspa-

nel/håndterminal er muligt at se status på

alarmer, skal der etableres lamper i tavlefor-

side, der viser anlæggets driftsstatus og alar-

mer. De skal indikeres på en måde, der umid-

delbart henleder driftspersonalets opmærk-

somhed på den opståede fejl.

Stk. 2. Der skal som minimum være alarmer

for:

a) Frostudfald

b) Brandtermostat aktivering

c) Overkog på dampanlæg.

3.5.7.4 Kommunikation med CTS-anlæg

3.5.7.4 Kommunikation med CTS-anlæg

Stk. 1. Udveksling af data med CTS-anlæg skal

ske igennem standardsnitflade via bus eller

hårdtfortrådet via klemrække.

Stk. 2. Hvis der anvendes udveksling af data

via åben standard dataprotokol, skal den selv-

stændige bygningsautomatik, der integreres

med CTS anlæg følge denne standard 100 %.

Stk. 3. Al daglig betjening af den selvstændige

bygningsautomatik skal kunne ske fra CTS-

anlæg.


Stk. 4. Leverandøren af selvstændige byg-

Der skal udveksles følgende mellem CTS-

anlæg og den selvstændige bygningsautomati-

on:

<x> analoge udgange

<x> analoge indgange

<x> digitale indgange

<x> digitale udgange

Data udveksles hårdfortrådet.

Klemmenumre aftales direkte med leverandø-

ren af det pågældende anlæg.


Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




ningsautomatik skal bistå CTS-leverandøren i

fornødent omfang, så de ønskede data kan ud-

veksles og der opnås de ønskede funktioner.

Stk. 5. Punktafprøvning og funktionskontrol af

integrerede funktioner udføres sammen med

CTS-leverandøren.

3.6 Udførelse

3.6 Udførelse

3.6.1 Generelt

3.6.1 Generelt

3.6.1.1 Elmotorer

3.6.1.1 Elmotorer



Fabrikantens anvisninger vedr. elektrisk instal-

lation skal følges ubetinget.

(F.eks. krav vedr. placering, skærmede kabler,

EMC-forskruninger, køling, m.v.)

3.6.1.3 El-tracing

3.6.1.3 El-tracing



3.6.1.5 Målere

3.6.1.5 Målere

Der skal udføres et ”målerhierarki” (nogle kal-

der det et ”målertræ”), der viser samtlige må-

lere, der er tilsluttet BMS-anlægget.

Målerhierarkiet skal findes som tegning og som

dynamisk anlægsbillede.

Målerhierarkiet skal for hver måler vise flg. op-

lysninger:

ID-kode

Grafisk præsentation af foran-

siddende og bagvedsiddende målere

Lav evt. et bilag til udbudsmaterialet

Ved klik på en specifik måler, fås bagvedlig-

gende billede med alle overførte og beregnede

data for denne måler.

Lav evt. et bilag til udbudsmaterialet

Forsynings- eller hovedmålere, som ikke er til-

sluttet BMS-anlægget vises også på målerhie-

rarkiet, men en bemærkning om, at de ikke er

tilsluttet

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :






3.6.2 Mål og tolerancer

3.6.2 Mål og tolerancer

Stk. 5. Mål og tolerancer indbefatter, ud over

geometriske mål og tolerance, også mål og to-

lerancer på målenøjagtighed foretaget af og på

anlæg, indregulering og data

Målenøjagtighed

Målenøjagtighed

Stk. 6. Måletolerancer, dvs. den samlede tole-

rance inkl. analoge følerelementer, ledninger,

undercentraler, kommunikationsnet og hoved-

station, gældende på det sted hvor føleren er

placeret, skal være bedre end:

a) Luft

Temperatur: ± 0,6 K

Fugtighed: ± 5 % RF

Statisk tryk: ± 3 % af måleområdet

b) Vand

Temperatur: ± 1 K over hele temperatur-

området

Differenstemperaturer: ± 2 K over hele

temperaturområdet

c) Vand i anlæg for afkølet vand

Temperatur: ± 0,6 K over hele temperatur-

området

d) Belysning

Lysniveau: ± 5 % af den målte værdi

e) Impulser

Impulstællinger:± 1 % CTS-værdi i forhold

til målerværdi

f) Slutte/brydefunktioner:

Fejl accepteres ikke

g) Aflæsning af potentiometerværdier fx set-

punkt i en vægmonterede rumføler ± 1 %

af fuld skala.

h) CO2

± 5 % af aktuel visning i måleområdet 400

- 1500 ppm.

Fugtighed: ± 3 % RF

i) Niveauhøjde i tank/beholder + 5% af tan-

ken højde.

Generelt accepteres ikke måleunøjagtighed på

data overført fra busbaserede komponenter

Reguleringsnøjagtighed

Reguleringsnøjagtighed

Stk. 7. Generelt accepteres ikke måleunøjag-

tighed på data overført fra busbaserede kom-

ponenter.

Stk. 8. Alle regulerede størrelser skal i driftsti-

den kunne fastholdes på den ønskede værdi

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




med nedenstående nøjagtigheder:

a) Varme

Fremløbstemperatur: ± 2,0 K

Returtemperatur: ± 2,0 K

Differenstryk: ± 0,2 mVs

b) Vand

Vandstrøm: ± 5 % af aktuelt flow

c) Rum

Temperatur: ± 1K i forhold til målt værdi,

som kan indeholde en konstant fejl

Fugtighed: ± 5 % RF i forhold til målt værdi


d) Ventilationskanal

Temperatur: ± 1K i forhold til målt værdi


Fugtighed: ± 5 % RF i forhold til målt værdi


eller

Fugtighed: ± 0,2 g/kg i forhold til målt

værdi som kan indeholde en konstant fejl

e) Visninger

Visning af ventil og spjældposition: ±3 %

f) Varmt brugsvand

Fremløbstemperatur: ± 3 K

g) Ventilation

Indblæsningstemperatur:± 1,0 K

Kanaltryk: ± 5 Pa

Logningsnøjagtighed

Logningsnøjagtighed

Stk. 9. Hvis der anvendes komprimeringstek-

nikker under datalogning eller eventbaserede

datalogning, skal data logges, hvis afvigelsen

fra den senest loggede måleværdi er større

end 1/10 af den specificerede målenøjagtig-

hed, for temperatur dog som minimum 0,1 K.

De angivne logtolerancer angår kun transmis-

sion, eventkriterium og komprimering.


Krav til opsætning fremgår af separat oversigt,

se pkt. 3.5.2.16.1, stk.2

Der skal altid udføres tidsbaseret logning af

analoge værdier.

Der accepteres ikke komprimering og eventba-

seret datalogning af analoge værdier.

3.6.3 Gennemføringer, påmonteringer og retableringer

3.6.3 Gennemføringer, påmonteringer og retableringer

3.6.4 Demontering

3.6.4 Demontering

Flg. demonterede bygningsdele afleveres til

bygherrens repræsentant:

<x>

<x>

3.6.4.1 Generelt

3.6.4.1 Generelt

Stk. 12. Demontering af anlæg og komponen-

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




ter, der er tilsluttet CTS eller IBI, skal udover

den fysiske demontering også omfatte ned-

læggelse af programmer og anlægsbilleder i

hovedcentral og undercentraler.

3.6.5 Opretning

3.6.5 Opretning

3.6.5.1 Generelt

3.6.5.1 Generelt

Stk. 5. Hvor der er udført ændringer eller de-

montering af anlæg og komponenter, skal der

ske opretning på automatikanlægget, så de ak-

tuelle forhold fremgår. Opretning skal omfatte

anlægsbilleder inkl. hoppunkter, menuer, rap-

porter mv. på hovedcentralen samt opretning

af anlægsdokumentationen så denne er ajour-

ført.

3.6.6 Mærkning

3.6.6 Mærkning

Stk. 9. Alle tryk skal graveres med trykkets

funktion.

Stk. 10. Komponenter, der anvender KNX, skal

tillige mærkes med PA (fysiske adresse) og

BCU (Buskoblere) skal mærkes med tilhørsfor-

hold for den tilhørende enhed, der skal tilkob-

les, så fejltilslutning ikke forekommer.

Ad stk. 9. Oplæg til gravering skal leveres til

byggeledelsen <x> arbejdsdage inden udførel-

se. Oplæg vil blive kommenteret inden for <x>

arbejdsdage fra modtagelsen.

3.6.6.1 Anlæg og komponenter

3.6.6.1 Anlæg og komponenter

Stk. 10. Komponenter skal leveres til de re-

spektive entreprenører tydeligt mærkede, så-

ledes at tilhørsforhold er utvetydig, og monta-

ge kan ske problemfrit.

Stk. 11. Mærkning skal følge komponenters

ID-betegnelse og mærkningen skal angive

komponentbetegnelsen i klart sprog og i hvil-

ken undercentral og tavlekomponenten er til-

sluttet. Kablet skal ved tilslutningen i tavlen

forsynes med en tilsvarende mærkning.

Stk. 12. Pumper, ventilatorer mv. skal mærkes

på kabel såvel ved motor som i eltavle.

Stk. 13. Kabler skal mærkes med kabelmærke

med ID-kode (ved komponenten og i tavle) for

alle komponenter, der er tilsluttet CTS også

selv om leverance af komponent og elarbejdet

ikke indgår i arbejdet.

Ad stk. 11 udgår og erstattes af:

Udføres i h.t. separat KEjd bygherrestandard for kabel- og komponentmærkning

Ad stk. 13 udgår og erstattes af: Udføres i h.t. separat KEjd bygherrestandard

for kabel- og komponentmærkning Ad stk. 14 tilføjes:

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




Stk. 14. IBI-bokse skal mærkes med diskret

mærkning på undersiden af loftprofil, således

at placering over loftet let og hurtigt kan iden-

tificeres. Mærkning skal aftales med byggele-

delsen.

Ved alle automatikkomponenter (incl. IBI-bokse), der er skjult over nedtagelige lofter, skal der placeres en diskret mærkning på lof-tets skinnesystem. Udføres i h.t. separat KEjd

bygherrestandard for kabel- og komponent-mærkning.

3.6.6.2 Rør og kanaler

3.6.6.2 Rør og kanaler

3.6.7 CTS-anlæg

3.6.7 CTS-anlæg

3.6.7.1 Generelt

3.6.7.1 Generelt

3.6.7.2 Punktafprøvning

3.6.7.2 Punktafprøvning

Stk. 1. Der skal udføres punktafprøvning. Al

afprøvning skal ske i nært samarbejde med

byggeledelsen, og det skal planlægges og ko-

ordineres med øvrige arbejder.

Stk. 2. Alle programmer, der kan have indfly-

delse på den endelige punkt til punkt forbindel-

se, skal være indlæst.

Stk. 3. Punktafprøvning skal foretages fra peri-

ferikomponent til grafisk skærmbillede. Punkt-

afprøvning skal dokumenteres på anlægsspeci-

fikke skemaer. Arbejdet skal sikre, at alle

komponenter er rigtigt forbundet og at de har

fat i de rigtige elementer på den grafiske bru-

gerflade og at hele kæden er fejlfri. Dette gæl-

der følgende komponenter:

a) Periferikomponent

b) Kabler, samlinger mv.

c) Tavle

d) Undercentral

e) Netværk

f) Hovedstation

g) Database

h) Grafisk brugerflade.

Dette gælder også for data der overføres via

netværk / bus.

Stk. 4. Punktafprøvning skal dokumenteres på

anlægsspecifikke skemaer eller i et system, der


Punktafprøvning omfatter både hardware- og

software punkter.

Softwarepunkter kan f.eks. være signaler

til/fra målere frekvensomformere, pumper,

mv. via buskommunikation.






Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




kun omhandler aktuelle datapunkter. Doku-

mentationen skal udføres i takt med arbejdets

fremdrift.

3.6.7.3 Funktionsafprøvning

3.6.7.3 Funktionsafprøvning

Stk. 1. Punktafprøvning skal være udført inden

funktionsafprøvningen påbegyndes.

Stk. 2. Funktionsafprøvning skal foretages, så

snart pumper og ventilatorer må startes.

Stk. 3. Alt software, der er implementeret i sy-

stemet, skal være indlæst med alle parametre,

konstanter, undertrykkelser, tidsforsinkelser

mv.

Stk. 4. Der skal foretages funktionsafprøvning

af hvert enkelt delafsnit i funktionsbeskrivel-

sen, omfattende bl.a. for følgende:

a) Opstartsfunktioner

b) Driftsfunktioner

c) Nedlukningsfunktioner

d) Sikkerhedsfunktioner

e) Alarmfunktioner.

Stk. 5. Opstartsfunktioner skal simuleres ved

minimum 2 forskellige udetemperaturer, én

højere og én lavere end +3oC.

Stk. 6. Der skal stilles personale til rådighed

for at eftervise, at alle funktioner er som fore-

skrevet.

Stk. 7. Funktionsafprøvning skal dokumenteres

på anlægsspecifikke skemaer. Dokumentatio-

nen skal afspejle, at alle funktioner i alle logi-

ske kombinationer er kontrollerede.


Funktionsafprøvning dokumenteres med

checkmærke ud for hvert afsnit i funktionsbe-

skrivelsen samt dato, initialer på sidste side.





3.6.7.4 Dokumenteret looptuning

3.6.7.4 Dokumenteret looptuning

Stk. 1. Alle lukkede reguleringssløjfer skal

looptunes. Det vil sige at reguleringsparametre

som P, I og D skal tilpasses anlæggets dyna-

miske egenskaber, således at reguleringssløj-

fen hverken er ustabil eller overstabil.

Stk. 2. Ved sammenhængende sløjfer skal den


Niveau 2 fravælges.

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




indre, den ydre og eventuelle mellemsløjfer

looptunes hver for sig. Indstillingsværdier for

reguleringsparametre beregnes og indstilles ud

fra en registrering af reguleringsobjektets dy-

namiske egenskaber.

Stk. 3. Den endelige looptuning skal først fore-

tages, når funktionsafprøvningen er afsluttet,

og reguleringssystemet virker korrekt.

Stk. 4. Der skal disponeres med, at looptuning

skal udføres af minimum 2 omgange. Første

gang når anlæg idriftsættes. Hvis vand og luft

ikke er indreguleret, indstilles parametrene på

erfaringsværdier, anden gang efter indregule-

ring af vand og luftmængder. Herefter skal re-

guleringssløjfer fungere uden pendlinger.

Stk. 5. Efter looptuningen skal reguleringssløj-

fer være stabile og kunne reagere hurtigt på

ændringer.

Stk. 6. Fælles forsyningsanlæg som fx køle- og

varmecentraler skal looptunes 2 gange med

hhv. 25 % og 90 % belastning.

Stk. 7. Resultatet af looptuningen skal doku-

menteres. Looptuning skal dokumentere at bå-

de bygningsautomatik og HVAC-anlæg funge-

rer og er regulerbare.

Stk. 8. Looptuningsrapporten skal vise, at sløj-

ferne hverken er ustabile eller overstabile,

hvorved der menes, at en reguleringssløjfe er

sløv og for lang tid om at indstille sig på en ny

værdi. Dokumentationen skal også anvendes

til at afsløre eventuelle fejl i HVAC-anlæg.

Stk. 9. Såfremt byggeledelsen ved afprøvning

af anlægs reguleringsfunktioner finder anlæg,

hvor looptuningen ikke svarer til den godkend-

te looptuningsrapport, kan yderligere doku-

mentation afkræves.


Stk. 10. Dokumentationen skal afleveres for al-

le reguleringssløjfer, som stepresponse i form

af kurver printet i læsbare farver og med må-

lestok der viser, at reguleringsparametre er

Ad. stk. 4. erstattes af:

Der skal først udføres indregulering af CTS når

vandmængder og luftmængder er indreguleret

af de respektive fagentreprenører.

Reguleringssløjfen på CTS-anlægget skal indtil

indregulering kan udføres være indstillet med

erfaringsværdier for den pågældende anlægs-

type.


Leveres kun som pdf-filer i farver og ikke på

papir

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




optimalt indstillet.

Stk. 11. Looptuningsrapporten skal godkendes

af byggeledelsen. Såfremt byggeledelsen ikke

kan godkende de udførte stepresponse, skal

looptuning udføres på ny og den leverede do-

kumentation skal denne gang også indeholde

de indstillede proportionalbånd, integrationstid,

og evt. derivatvirkning for hver enkelt regule-

ringssløjfe.

Niveau 2 (stk. 12-13)

Stk. 12. Dokumentationen skal afleveres som

Excel kompatible regneark, hvor venstre søjle

er tidsstempel, og de efterfølgende kolonner

indeholder logdata. Alle kolonner skal være

navngivet med aftalt ID-betegnelse.

Stk. 13. Dokumentationen skal godkendes af

byggeledelsen. Såfremt byggeledelsen ikke

kan godkende de udførte stepresponce skal

looptuning udføres på ny og den leverede do-

kumentation skal denne gang også indeholde

de indstillede proportionalbånd, integrationstid,

og evt. derivatvirkning.





Ny stk. 14.

Fremgangsmåde ved step response test: Udføres således for en PI-regulator på et venti-

lationsanlæg:

Reguleringen skal være i ro, og målt værdi skal være lig med setpunkt uden pendlin-ger.

Setpunkt ændres pludseligt (f.eks. setpunkt for indblæsningstemperatur fra 19 til 22 °C)

Målt værdi skal herefter falde til ro hurtigst muligt og være lig med det nye setpunkt. Typisk tillades et (begrænset) oversving, et mindre undersving samt et lille oversving, inden måleværdien skal være i ro og lig med det nye setpunkt.

Setpunktet stilles herefter tilbage igen, og reguleringen observeres som ovenfor såle-des, at reguleringsstabiliteten dokumente-res både ved øget og sænket setpunkt

Ved vurderingen af resultatet skal der tages hensyn til, hvilke aktuatorer, regulerings-sløjfen har aktiveret. Step-response på en blandesløjfe til et ventilationsanlæg udført

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




om vinteren vil typisk ikke kunne bruges til at verificere, at reguleringssløjfen kan styre sin køleventil forsvarligt. Step-respons ud-ført om sommeren vil ikke give et relevant billede af reguleringssløjfens samspil med varmeventilen.

3.6.7.5 Fejlfinding på andre HVAC-anlæg

3.6.7.5 Fejlfinding på andre HVAC-anlæg

Stk. 1. CTS-anlæg skal i installationsfasen an-

vendes til at fejlfinde øvrige installationer. Det-

te kan første ske når der er udført indregule-

ring af vand og luft mv. af anden entreprenør.

Dette sker ved datalogning af alle relevante

ind- og udgange, dokumenteret ved ste-

presponsekurver.

Stk. 2. De loggede data skal løbende gemmes

på harddisken, og de sammenhørende data

skal kunne fremvises ved få indtastninger ½ år

tilbage i tiden. Disse rapporter skal dels doku-

mentere, at reguleringssløjferne er stabile ved

forskellige belastninger, dels skal de anvendes

til fejlfinding på de øvrige HVAC installationer.

Stk. 3. Hvis der under fejlfindingen konstateres

anlæg, der ikke er regulerbare oplyses dette til

byggeledelse.

Følgende anlæg skal fejlfindes via CTS-anlæg

Alle typer anlæg nævnt i bygningsdelsbeskri-

velserne, tilbudslister, mv. f.eks.:

EL

VVS

Ventilation

Køling

Solafskærmning

IBI

<x>



3.6.8.1 Generelt

3.6.8.1 Generelt

Overvej om netværk, der går igennem byg-

ningsskallen og dermed udendørs skal transi-

entbeskyttes, ændres til fiber, m.v.

Typer af kabler og specielle krav ved installati-

on af netværket skal opfylde de omhandlede

produkters samlede krav

Der må ikke anvendes flere forskellige kom-

munikationsprotokoller i samme kabel.

3.6.8.2 Måling af båndbredde

3.6.8.2 Måling af båndbredde


Stk. 1. Før aflevering skal det dokumenteres,

at systemet samlede båndbrede opfylder de

stillede krav. Det sker ved at der skal udføres

en samlet måling af trafikken i hele systemet

dvs. backbone og alle subnet i driftsperioden

ved normal drift.


Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




Stk. 2. Dokumentation af båndbredde gælder

både CTS- og IBI-systemer inden for det seg-

ment af netværket, der anvendes inden i den

aktuelle bygning.

Stk. 3. Målingen udføres i en sammenhængen-

de periode over 8 døgn med alle enheder op-

koblet og sat i normal drift.

Stk. 4. Dokumentationen skal indeholde måle-

rapport for hvert segment i netværkstopologi-

en.

Ny pkt.

3.6.8.3 Betjeningsmuligheder

Hvor der kommunikeres med f.eks.:

LON

BACnet

Mod-bus

M-bus

Proffi-bus

KNX

Skal det fastlægges hvilke betjeningsmulighe-

der, der skal udføres. Bemærk at nogle kom-

munikationsformer har væsentlige begræns-

ninger





3.6.10.1 Generelt

3.6.10.1 Generelt

Stk. 1. Komponenter, der er placeret udendørs

og som kan være udsat for transienter (f.eks.

mast eller tilsvarende), skal beskyttes mod

transienter med transientbeskyttelse på samt-

lige signalledninger.



Stk. 1. Vejrstation skal monteres på mast, der

kan vippes eller på anden måde er let tilgæn-

gelig for service.

Stk. 2. Højde skal være minimum 2 m over

øverste anlæg/bygningsdel på tag.

Stk. 3. Vejrstationen skal monteres forsvarligt,

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




således at den ved kraftig vind, ikke beskadi-

ger andre bygningsdele.

Ny stk. 4: Komponenter der er placeret uden-

dørs på mast eller tilsvarende skal udføres så

der ikke overføres transienter til det udstyr

som disse komponenter er tilsluttet

3.6.10.3 Montage af følere på væg

3.6.10.3 Montage af følere på væg

Stk. 1. Vægmonterede følere, betjeningspane-

ler, impulstryk mv. skal placeres efter aftale

med byggeledelsen med respekt for korrekt

måling, således at måleværdien repræsenterer

de faktiske forhold i rummet.

Stk. 2. Betjeningspaneler skal placeres, så de

er let tilgængelige for betjening og display er

synlig for aflæsning.

Stk. 3. Rør og huller i væg skal forsegles for at

forhindre at luftstrømninger forårsager falske

målinger.

Stk. 4. Rumfølere skal generelt placeres 1,5 -

1,8 m over færdigt gulv.

Stk. 5. Det skal undgås, at der monteres flere

følere af forskelligt design ved siden af hinan-

den.

Stk. 6. Er der flere målinger på samme sted, fx

temperatur, fugt og CO2, skal det tilstræbes, at

følerelementer er placerede i samme kapsling,

uden at disse dog på nogen måde må forstyrre

nogen af de enkelte målinger. Den endelige

udformning skal godkendes af byggeledelsen.

3.6.10.4 Montage af følere i anlæg

3.6.10.4 Montage af følere i anlæg

Stk. 1. Følere skal placeres på anlæg, således

at uønskede tryk og temperaturer undgås fx

referencetryk og udstråling fra varme-

/køleflader. Hvis dette ikke er muligt, skal føle-

re forsynes med strålingsbeskyttelse.

Stk. 2. Følere skal monteres på aggregater på

en sådan måde, at utætheder i aggregater

undgås, og således at utætheder i kanaler, ved

låger og lemme ikke påvirker målingerne.

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




Stk. 3. Følere anbragt på udsatte steder skal

afskærmes forsvarligt mod beskadigelser. Af-

skærmning skal aftales med byggeledelsen.

Stk. 4. Entreprenøren har ansvaret for korrekt

funktion af komponent og skal derfor påtale

hvis arbejder i forbindelse med montage udført

under andre entrepriser begrænser eller på

sigt ødelægger komponentens funktion.

3.6.10.5 Justering af manøvreorganer

3.6.10.5 Justering af manøvreorganer

Stk. 1. Trækstænger imellem spjældmotorer

og spjæld skal justeres omhyggeligt, og det

skal kontrolleres, at motordrev er monteret

forsvarligt, så spjældregulering kan ske uden

ryk og med mindst mulig hysterese.

3.6.10.6 Justering af motorventilkobling

3.6.10.6 Justering af motorventilkobling

Stk. 1. Der skal foretages nødvendige justerin-

ger af koblinger imellem ventilarmatur og mo-

tordrev.

Stk. 2. Ansvaret for korrekt funktion af ventil

og ventildrev gælder også hvor radiatorventiler

og eller tilhørende ventildrev, er leveret af an-

det arbejde.



Stk. 1. Der skal leveres og monteres de nød-

vendige frosttermostater for at dække varme-

fladen.

Stk. 2. Kapillarrør skal "sys" på varmefladen,

således at overfladen dækkes i hele bredden,

og afstanden mellem de vandrette stykker af

kapillarrøret ikke overstiger 200 mm.

Stk. 3. Hvis termostathuset er en del af det ak-

tive følerelement, skal dette tydeligt respekte-

res ved montage.

Ny stk. 4: Frostfunktion kan udføres via føler

placeret i retur fra varmefladen når dette er

vist på processkema.

Frostføler i retur skal være placeret umiddel-

bart efter fladen så følerhovedet sidder i fla-

dens koldeste slag og registrerer temperaturen

i denne vandstrøm.

Føler skal være konstrueret så den er lavet til

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




dette formål.



3.6.11 IBI-anlæg

3.6.11 IBI-anlæg

3.6.11.1 Generelt

3.6.11.1 Generelt

Krav for CTS-anlæg gælder også for IBI-anlæg

3.6.11.2 Placering af IBI-bokse og -

komponenter

3.6.11.2 Placering af IBI-bokse og -

komponenter

Stk. 1. IBI-bokse skal placeres i ganglinje let

tilgængeligt for service og betjening af panel. I

alle relevante rum skal det sikres, at PIR-

sensorerne dækker hele gulvarealet.

Stk. 2. IBI-bokse skal kunne åbnes nemt efter

at de er monteret. Det skal ligeledes være let

at skifte sikringer.

3.6.11.3 IBI-looptuning

3.6.11.3 IBI-looptuning

Niveau 1 (stk. 1):

Stk. 1. To log-data pr. reguleringssløjfe dæk-

kende minimum 10 dages drift skal eftervise at

HVAC anlæg kan overholde de stillede belast-

ningskrav.


Stk. 2. Det skal dokumenteres, at IBI-

zonereguleringssløjfer er stabile, og at anlæg

er regulerbare.

Stk. 3. Det skal dokumenteres ved steprepson-

skurver for alle reguleringssløjferne at både

køling og opvarmning virker.

Stk. 4. Ved udarbejdelse af stepresponskurver

skal alle typer af zoner være ligeligt repræsen-

terede.

Niveau 1 er for ringe og bør aldrig anvendes


Logningsomfang som for CTS-anlæg

Ad stk. 4 tilføjes. Der skal udarbejdes step-

responsekurver for <x> % af det samlede an-

tal zoner.

Overvej at stille krav om 100 % kontrol



Stk. 1. Looptuning inklusive dokumentation

skal udføres på det færdigt installerede anlæg

evt. med anvendelse af separate dataloggere.


Ved anlæg med intern selvstændig automatik

(leveret af 3 part) der er tilsluttet BMS, skal

BMS-entreprenøren medvirke ved funktionstest

for disse anlæg.

Arbejdet omfatter at udføre datalogning af alle

reguleringsværdier

Hvis det er muligt skal der udføres step-

response.

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




3.7 Relationer til andre arbejder

3.7 Relationer til andre arbejder

3.7.1 Generelt

3.7.1 Generelt

3.7.2 Forudgående arbejder

3.7.2 Forudgående arbejder

3.7.3 Koordinering

3.7.3 Koordinering

Stk. 1. Arbejdet omfatter at indhente og koor-

dinere de for arbejdet nødvendige oplysninger.

Såfremt de pågældende tredje parts leveran-

dører ikke leverer de ønskede oplysninger

umiddelbart, skal kommunikationen ske igen-

nem byggeledelsen.

Der skal koordineres med følgende arbejder:

Alle typer anlæg nævnt i bygningsdelsbeskri-

velserne, tilbudslister, m.v f.eks:.

EL

VVS

Ventilation (incl. køkkendele)

Køling

Solafskærmning

IBI

Fedtudskillere

Pumpebrønde

ABA

Oplukkelige vinduer

Affugtningsanlæg

<x>

Der skal indhentes alarmog driftssignal fra

f.eks. pumpebrønde. Alarm skal behandles

som høj prioritet. Klemmenumre og test afta-

les direkte med tredje part.

3.7.3.1 Føringsveje

3.7.3.1 Føringsveje

Stk. 1. Arbejdet omfatter at kontrollere om den

foreslåede kabelplacering i føringsvejene even-

tuelt stiller krav om respektafstande.

3.7.4 Overdragelse

3.7.4 Overdragelse

3.8 Arbejdsmiljø

3.8 Arbejdsmiljø

Følgende arbejder og/eller materia-

ler/produkter anses for at indebære sikker-

heds- og/eller sundhedsmæssige risici:

F.eks.

Kølecentral med NH3

Svære adgangsforhold

Tagarbejder

Arbejde i brønde

Højtryksdamp

Arbejde i skakte

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




<x>

3.9 Kontrol

3.9 Kontrol

3.9.1 Generelt

3.9.1 Generelt

Arbejdet er opdelt i følgende kontrolafsnit:

1 kontrolafsnit pr. etape

<x>

3.9.2 Projekteringskontrol

3.9.2 Projekteringskontrol

3.9.3 Kontrol af undersøgelser

3.9.3 Kontrol af undersøgelser

3.9.4 Materiale- og produktkontrol

3.9.4 Materiale- og produktkontrol

3.9.5 Modtagekontrol

3.9.5 Modtagekontrol

3.9.6 Udførelseskontrol

3.9.6 Udførelseskontrol

3.9.6.1 Generelt

3.9.6.1 Generelt

Stk. 3. Alle anlæg skal sættes i drift og looptu-

nes i samarbejde med andre arbejder. Både

punktafprøvning, funktionsafprøvning og loop-

tuning skal dokumenteres og kontrolleres lø-

bende i takt med at arbejdet udføres.

Stk. 4. Der skal udføres funktionskontrol af alle

måleinstrumenter inden opstart.

Den udførelseskontrol der er beskrevet neden-

for skal udføres af den automatikentreprenør

der leverer anlæggets automatik og kan ikke

uddelegeres til andre parter

Ny stk. 5:

Ved afprøvning af signaler, der kommer fra

anden entreprenør, har automatikentreprenø-

ren ansvaret for, at mangler omkring disse

signaler straks skriftligt sendes til den part,

som skal levere signalet med kopi til tilsynet.

3.9.6.2 CTS-anlæg

3.9.6.2 CTS-anlæg

Stk. 1. Udførelseskontrol af CTS-anlæg skal

mindst omfatte følgende:

a) Placering af komponenter iht. processkema

og PT-diagrammer inden montage herunder

afstandskrav til komponentplacering er op-

fyldt.

b) Kontrol af dokumentation for punktafprøv-

ning inden idriftsætning.

c) Kontrol af dokumentation for funktionsaf-

prøvning inden idriftsætning.

Stk. 2. Udførelseskontrol af server/klient skal

omfatte mindst:

a) Opbygning, måleværdier, tekster, hoppunk-

ter i anlægsbilleder inden idriftsætning

Ad stk 1 a) tilføjes:

Med PT-diagrammer menes processkemaer

Afprøvningen skal udføres så alle afsnit i funk-

tionsbeskrivelserne afprøves.


Det skal kontrolleres, at backup-rutinen er

funktionsdygtig.

Det skal kontrolleres, at hovedcentralens disk-

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




b) Opbygning, måleværdier, tekster, hoppunk-

ter i projektspecifikke rapporter inden idrift-

sætning

c) Kurver til datalogning (måleropsamlinger)

inden aflevering

d) Opsætning af log- og trendrapporter inden

idriftsætning

e) Opsætning af data i energirapporter og øv-

rige projektspecifikke rapporter

f) Opsætning af alarmer, inkl. alarmpriorite-

ring og alarmroutning

g) Opsætning af brugerrettigheder.

lager indeholder en komplet backup af alle

programmer i alle tilsluttede CPU enheder

o.lign. Alle data skal kunne up-and-down-

loades.

Ad. stk. 2 underpunkt a) tilføjes:

Alle del-elementer præsenteret på anlægsbille-

der og beskrevet i funktionsbeskrivelse, skal

være omfattet af anlægsbillede-test.

3.9.6.3 Undercentraler

3.9.6.3 Undercentraler

Stk. 1. Udførelseskontrol af undercentraler skal

omfatte mindst:

a) Funktion ved strømsvigt/-udfald inden

idriftsætning.

b) Kommunikation med øvrige enheder inden

idriftsætning

c) Opbygning, måleværdier, tekster, hoppunk-

ter i projektspecifikke rapporter inden idrift-

sætning

d) Kurver til dataopsamling (måleropsamlin-

ger) inden aflevering

e) Opsætning af log- og trendrapporter inden

idriftsætning.

3.9.6.4 Installationer

3.9.6.4 Installationer

Stk. 1. Udførelseskontrol skal omfatte mindst:

a) Nærføring af kabler i føringsveje efter op-

lægning

b) Bøjningsradius af kabler i føringsveje efter

oplægning

c) Brandsikring ved gennemføringer (løbende)

d) Kabelforskruninger (løbende)

e) Kabeldimensioner (løbende)

f) EMC-krav (løbende)

g) Adskillelse mellem installationstyper fx ma-

skininstallation og bygningsinstallation.

3.9.6.5 Tavler

3.9.6.5 Tavler


a) Størrelse af sikring inden produktion

b) kontrol af motorstørrelse i relation til forsik-

ring / frekvensomformer, maksimalsfbry-

der, forsyningskabel mv. inden produktion

c) Montering af skinnesystemer og lednings-

forbindelser inden idriftsætning.

d) Kablingsklasse (ved levering)

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :




e) Opmærkning (ved levering)

f) Rengøring inden aflevering

g) Overflader inden aflevering.

3.9.6.6 IBI-anlæg

3.9.6.6 IBI-anlæg


a) Funktion af tryk inden idriftsætning

b) Sluk/tænd funktion af PIR følere inden

idriftsætning

c) Bevægelsesfunktion af tilstedeværelsessen-

sorer (lysdiode tænder) inden idriftsætning

d) Funktion af lysføler inden idriftsætning

e) Funktion af lysdæmper inden idriftsætning

f) Funktion af ur inden idriftsætning

g) Funktion af timer inden idriftsætning

h) Summasion af PIR inden idriftsætning

i) Zonestyring af temperatur inden idriftsæt-

ning

j) Setpunktindstilling inden idriftsætning.


Afprøvningen skal udføres så alle afsnit i funk-

tionsbeskrivelserne afprøves

3.9.7 Slutkontrol

3.9.7 Slutkontrol

3.9.7.1 Samordnede slutkontrol for flere arbejder

3.9.7.1 Samordnede slutkontrol for flere arbejder

HUSK: At relevante krav til alle installationsfag

er indskrevet i ”Bygningsinstallationer”, så de

gælder på tværs af entreprisegrænser

3.10 Aflevering

Aflevering kan først finde sted når:

Al kvalitetssikring er godkendt af tilsynet

Al dokumentation er godkendt af tilsynet

CE-mærkning er godkendt af tilsynet

Kritiske mangler er udbedret

Testperiode er godkendt

(førstkommende af sommer- eller vinter-

test)

Brugerinstruktion er afholdt

Bygningsstyrelsens performancetests er ud-

ført af entreprenøren og fagtilsynet samt

godkendt af bygherren (Gælder kun de pro-

jekter, hvor Bygningsstyrelsens performan-

cetests er aktiveret i udbudsmaterialet)

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :


4. Bygningsdelsbeskrivelser Side : 93/94

Paradigme for bygningsdelsbeskrivelser for bygningsautomatik


Udarbejdet: Kontrolleret: Godkendt:

4. Bygningsdelsbeskrivelser

CTS-tavler

Se separat bygningsdelsbeskrivelse med KEjd bygherrestandard for CTS-tavler

Vedr. kvalitetssikring se separat dokument ”Eksempler på entreprenørens udfør-

selskontrol” (dokumentnr. mv. fremgår af separat dokument- og tegningsliste)

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :


Bilag 1: Udbudskontrolplan Side : 1/4


Bilag 1: Udbudskontrolplan

Nr. Emne Reference Metode Omfang Tidspunkt Acceptkriterium

1 Projekteringskontrol

1.1 Processkemaer og funktionsbe-

skrivelser

Udbudskrav Kontrol af dokumentation 100 % kontrol Inden eldiagrammer

udarbejdes

Overensstemmelse

1.2 Motordata Udbudskrav samt

data fra motor-

leverandører

Tilpasningskontrol

(kopi af modtagne data

fremsendes til Vent.-

fagtilsyn)

100 % kontrol Inden eldiagrammer

udarbejdes

Overensstemmelse

1.3 Elforsyning, kortslutningsdata,

m.v.

Udbudskrav Beregning 100 % kontrol Inden eldiagrammer

udarbejdes

Skal godkendes af El- og CTS-

fagtilsyn

1.4 Ventilberegninger Udbudskrav samt

data fra VVS-

entreprenør

Beregning 100 % kontrol Inden ventiler bestilles Skal godkendes af VVS-

fagtilsyn

1.5 Måleområder for tryk- og diffe-

renstrykmålinger

Udbudskrav samt

i h.t. udsendte

spørgsmål

Kontrol 100 % kontrol Inden komponenter

bestilles

Overensstemmelse

1.6 Momenter til spjældmotorer Udbudskrav samt

i h.t. udsendte

spørgsmål

Kontrol 100 % kontrol Inden komponenter

bestilles

Overensstemmelse

1.7 Specifikationer for bus-

kommunikation til og fra andre

entrepriser f.eks. LON, KNX,

Mod-bus, m.v.

Udbudskrav samt

i h.t. udsendte

spørgsmål

Kontrol 100 % kontrol Inden programmering Overensstemmelse

1.8 Øvrige dimensionerende data fra

andre entrepriser

Udbudskrav samt

i h.t. udsendte

spørgsmål

Kontrol 100 % kontrol Inden eldiagrammer

udarbejdes

Overensstemmelse

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :





2 Kontrol af undersøgelser

2.1

3 Materiale- og produktkontrol

3.1 Arbejdstegninger Nøgleskemaer

Kabelplaner

Kontrol af dokumentation 100 % kontrol af

funktion og klem-

numre

Inden tavle- produktion Overensstemmelse.

3.2

4 Modtagekontrol

4.1

5 Udførelseskontrol

Anlægsfunktioner

5.1 Punktafprøvning ARB 3.9.6.2 Funktionskontrol 100 % kontrol Inden

idriftsætning

ARB 3.6.7.2

5.2 Funktionskontrol ARB 3.9.6.2 Funktionskontrol 100 % kontrol Inden

idriftsætning.

ARB 3.6.7.3

5.3 Anlægsbilleder ARB 3.9.6.2 Visuel kontrol 100 % kontrol Inden idriftsætning ARB 3.5.2.14

Undercentraler

5.4 Udfald / stømsvigt. ARB 3.9.6.3

ARB 3.9.6.5

Funktionskontrol 100 % kontrol Inden

idriftsætning.

ARB 3.5.2.7

ARB 3.5.2.11

ARB 3.5.4.5

5.5 Regulering / looptuning ARB 3.9.6.1

ARB 3.9.6.3

Visuel kontrol 100 % repons Efter indregulering af

luft og vand.

Stabil regulering

ARB 3.6.7.4

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :





Øvrige

5.6 Alarmopsætning ARB 3.9.6.2

ARB 3.9.6.3

Visuel kontrol 100 % kontrol Inden

idriftsætning.

ARB 3.5.2.15.8

ARB 3.5.2.15.9 + evt. sepa-

rate designaftaler

5.7 Datalogningsopsætning ARB 3.9.6.2

ARB 3.9.6.3


idriftsætning.

ARB 3.5.2.16.1 + evt. sepa-

rate designaftaler

5.8 Lograpportopsætning ARB 3.9.6.2

ARB 3.9.6.3


idriftsætning.

ARB 3.5.2.16.2 + evt. sepa-

rate designaftaler

5.9 Alarmrapport ARB 3.9.6.2 Visuel kontrol 100 % kontrol Inden idriftsætning ARB 3.5.2.15.11

5.10 Blokeringsrapport ARB 3.9.6.2 Visuel kontrol 100 % kontrol Inden idriftsætning ARB 3.5.2.15.7

5.11 Alarm instruks / Forholdsordre ARB 3.9.6.2 Visuel kontrol 100 % kontrol Inden idriftsætning ARB 3.5.2.15.12

5.12 Hændelsesrapport ARB 3.9.6.2 Visuel kontrol 100 % kontrol Inden idriftsætning ARB 3.5.2.15.13

5.13 Netværk, måling af båndbredde

(Netværkskontrol, -kollision,

m.v.)

ARB 3.6.8.2 Visuel kontrol 100 % kontrol Inden

idriftsætning.

ARB 3.5.3.4 + evt. separate

designaftaler

5.14 Programverifikation DS/EN 60204-1:2006, kap

17.7


idriftsætning.

Overensstemmelse mellem

dokumentation og program

El-Installationer

5.15 Til CTS-anlæg (Tilføjes af projekterende

rådgiver)


idriftsætning.

(Tilføjes af projekterende

rådgiver)

5.16 Til IBI-anlæg (Tilføjes af projekteren-

de rådgiver)


idriftsætning.


rådgiver)

5.17 Til netværk, m.v. (Tilføjes af projekteren-

de rådgiver)


idriftsætning.


rådgiver)

Bygherre Byggesag

Entreprise Dato :





Tavler

5.18 CTS-tavler Separat bygningsdelsbe-

skrivelse


idriftsætning.

Separat bygningsdelsbeskri-

velse

5.19 IBI-tavler Separat bygningsdels-

beskrivelse


idriftsætning.


velse

5.20 IBI-bokse Separat bygningsdels-

beskrivelse


idriftsætning.


velse

IBI-anlæg

5.21 Setpunktindstilling ARB 3.9.6.6 Funktionskontrol 100 % kontrol Inden idriftsætning ARB 3.5.6.7

5.22 Som for CTS-anlæg Som for CTS-anlæg Som for CTS-anlæg 100 % kontrol Som for CTS-anlæg Som for CTS-anlæg

6 Slutkontrol

6.1 (Tilføjes af projekterende

rådgiver)

(Tilføjes af projekteren-

de rådgiver)

(Tilføjes af projekte-

rende rådgiver)

(Tilføjes af pro-

jekterende rådgi-

ver)

(Tilføjes af projek-

terende rådgiver)


rådgiver)

7 Testperiode(r)

7.1 F.eks. vintertest

(Tilrettes af projekterende

rådgiver)

ARB 2.15.2 Visuel kontrol af ud-

skrift af:

Alarmlister

Hændelseslog

Lograpporter

100 % kontrol Efter testen er af-

sluttet

ARB 2.15.2

Obs.: Vedr. kvalitetssikring se separat dokument ”Eksempler på entreprenørens udførselskontrol” (dokumentnr. mv. fremgår af separat

dokument- og tegningsliste)



BYGNINGSAUTOMATIK

DOKUMENT EMNE: BIPS BYGNINGSDELSBESKRIVELSE (BYB) CTS-TAVLER


KEjd <Byggesag>

<Entreprise> Dato : <Dato>

<Beskrivelse> Rev.dato : <Rev. dato>

Rev. nr.: <Rev. nr.>


Bygningsdelsbeskrivelse CTS-tavler

BMS-1526 bips BYB CTS-tavle BA V20160419.doc

KEjd, bygherrestandard, bygningsautomatik

Dokument nr.: (Se forsiden)

Dokument emne: (Se forsiden)

Løsningsniveau: H ”Avanceret”


Udført af: Sweco, CTN

Grontmij proj. nr.: 11.5000.93

KS: 2013-11-26, KEjd, Jørgen Nielsen



Versionsudførende: Dan Ravn Rasmussen

Versions-KS: 2016-04-19, KEjd, Anders kristensen

KØBENHAVNS KOMMUNE



KEjd <Byggesag>







Noter:

1. Dette dokument udgør en del af KEjds bygherrestandard for bygningsau-

tomatik.

2. Grundlag: bips beskrivelsesesværktøj for Bygningsautomation (tom byg-

ningsdelsbeskrivelse) dateret 30 september 2012.

3. Læsevejledning for dokumenter, der er frigivet af KEjd:

a. Tekster med blå font er KEjd’s standard ændringer i forhold til bips

kildetekster

b. Tekster med rød font skal udfyldes/beskrives af projekterende råd-

giver. (inkl. sorte <x>).

4. (Udgået)

5. Når den projekterende rådgiver udsender det endelige dokument i et speci-

fikt udbudsmateriale, bibeholdes alle tekster i de originale farver (f.eks.

sort, blå, rød, m.v.), således at teksterne er sporbare

Ovenstående noter bibeholdes.

KEjd <Byggesag>







Bygningsdels-ID, CTS-tavler

4.1 Orientering

Ordet ”CTS-tavler” skal forstås som tavler til CTS-anlæg.

Ordet ”CTS-anlæg” er defineret i bips beskrivelsesværktøj for Bygningsautomation

dateret 30 september 2012.

Denne bygningsdelsbeskrivelse indeholder bygherrens krav til:

CTS-tavler

(tavler i teknikrum til styring af f.eks. vent.anlæg, varmeanlæg, mv.)

<x>

4.2 Omfang

Levering og montering af nye tavler fuldt funktionsdygtige, fuldt afprøvede, indre-

gulerede og brugsfærdige:

<x> stk. nye CTS-tavler:

<liste over tavlenr.>

<x>

Følgende leveres ikke, men monteres under arbejdet

<x>

Se desuden grænsefladeskemaer i beskrivelsesværktøjet ”Bygningsinstallationer”

Følgende leveres, men monteres under andet arbejde

<x>


Følgende leveres og monteres under andet arbejde

Hovedledning til forsyning af de nye CTS-tavler

<x>


4.3 Lokalisering

<x>

4.4 Tegningshenvisning

Hovedtegninger: <x>

Oversigtstegninger: <x>

Bygningsdelstegninger: <x>

Detailtegninger: <x>

4.5 Koordinering

<x>

4.6

KEjd <Byggesag>







Tilstødende bygningsdele

<x>

Forudgående bygningsdele/arbejder

<x>

Efterfølgende bygningsdele/arbejder

<x>

4.7 Projektering

Generelle krav til nye CTS-tavler:

1. DS/EN 60204-1 er gældende

2. Forsyningsspænding: <1x230V/3x400V>

3. Systemjording: <x> (f.eks. TN-S)

4. Kortslutningsdata:

Maksimal kortslutningsstrøm: Icp <x> kA Ipk <x> kA

Minimal kortslutningsstrøm: Icp <x> kA

Udstyr for kortslutningsbeskyttelse: <i tavlen/foran tavlen>

Sikringsstørrelse, -type og karakteristik: <x>

Maksimalafbryder, størrelse, type, indst.: <x>

5. CTS-tavler skal projekteres for en omgivelsestemperatur i området + 5 til

+ 30 °C

6. CTS-tavler må ikke placeres i ikke-frostsikrede rum eller udendørs uden

bygherrens skriftlige tilladelse fra bygherren i hvert enkelt tilfælde.

7. CTS-tavler må ikke placeres i rum hvor omgivelsestemperaturen overstiger

+ 30 °C uden bygherrens skriftlige tilladelse fra bygherren i hvert enkelt

tilfælde.

8. <x>

4.8 Undersøgelser

Ud fra hensyn til transport og adgangsforhold til tavlens placering fastlægges evt.

behov for transportdeling af hver enkelt tavle (se også pkt. 4.11)

<x>

4.9

KEjd <Byggesag>







Materialer og produkter

Generelle krav til nye CTS-tavler:

1. Tavler skal indeholde al kraft og svagstrømsudstyr til at styre, regulere og

overvåge de tilsluttede anlæg

2. Tavlerne skal indeholde alt nødvendigt hjælpeudstyr til CTS-anlægget

f.eks.: Sektionssikringer, motorværn, gruppeafbrydere, kontaktorer, hjæl-

perelæer, CTS-undercentraler, strømforsyninger, HPFI-beskyttet stikkon-

takt til bærbar PC, klemrækker, sikringer, m.v.

3. Hvis tavlen har en nødforsyning, skal der være nødforsynet lys i tavlen

4. Tavler skal være pladekapslede metaltavler i <x> farve

5. Tavlerne skal have en kapslingsklasse på min. IP3X

6. Alle tavler skal være forsynet med 25 % disponibel plads for hver type om-

råde f.eks.:

Kabelfelt, DIN-skinner, klemrækker, undercentraler, m.v.

7. Tavler, der står på gulvet, skal være forsynet med en sokkel min. 100 mm.

høj.

Tavler der er placeret i rum, hvor gulvet er under terræn (f.eks. kælder-

rum) skal være væghængte tavler med en minimum afstand til gulvet på

1.000 mm.

8. Der må ikke tilsluttes mere end én ekstern leder pr. klemme.

Der må kun anvendes klemmer med 1 lag, dog accepteres 2-lagsklemmer,

hvor kun den ene bliver benyttet (f.eks. 24 Vac på øverst og 24 Vdc på

nederste). Hvor 2-lagsklemmer anvendes, skal de være solidt sikret fysisk

for at modvirke, at de vrider sig.

9. Kabelfelt skal indeholde kabelkanal med låg og ”tænder”, hvor tænderne

kan fastholde eksterne kabler

10. Kabeltilgang er i toppen af tavlen. Hvor dette ikke kan lade sig gøre, skal

alternative løsninger forinden godkendes af bygherren

11. Der medleveres nødvendigt materiale (f.eks. flange, mv.) til lukning af ka-

beltilgang i h.t. kapslingsklassen (evt. fugemasse leveres ikke af tavlebyg-

geren men i stedet af elinstallatøren på byggepladsen)

12. Strømforsyninger til periferikomponenter f.eks. spjældmotorer skal have

50 % disponibel effekt

13. Strømforsyningers tomgangsforbrug må max være 5 % af fuldlast

14. Strømforsyningers nulleder skal være kraftig nok til at forhindre spæn-

dingsfald

15. Tavlen må ikke have smeltesikringer over 48 V

16. Hvor udstyr skal betjenes f.eks. gruppeafbrydere, motorværn, m.v. skal

tavlen forsynes med afdækning. Dette udstyr skal samles bag separat låge

med fingerlukke i lågen. Alt udstyr bag denne låge er lægmandsbetjent.

Der er ingen krav om at denne låge skal være gennemsigtig.

Ved små tavler (f.eks. under 80 cm. høj x 60 cm. bred) skal det drøftes

med bygherren, om dette punkt skal udgå.

KEjd <Byggesag>







17. Alle elektrotekniske komponenter i CTS-tavlen skal opmærkes i h.t. den

elektriske dokumentation.

Hvor udstyr skal betjenes (f.eks. gruppeafbrydere, motorværn, m.v.) skal

der derudover være fuld referencebetegnelse (ID-kode) samt en klar tekst

til brugeren f.eks.:

”+HK+A113=VE001-VU30, ventilator udsugning”.

18. Hvor komponenter kan udskiftes f.eks. stikbensrelæer, skal mærkningen

sidde på grundpladen, så den ikke fjernes ved udskiftning af komponenten.

19. Forsiden af tavlen mærkes med:

1) Tavlens nr.

2) Et skilt med ”Tegninger indlagt bag denne låge”.

Skiltet anbringes på den låge bag hvilken tavlens

elektrotekniske dokumentation findes.

3) Hvis tavlen har flere tilgange, et skilt med teksten:

”Tavlen har X tilgange”.

4) Hvis der er fremmed styrespænding, et skilt med teksten:

”Fremmed styrespænding fra tavle XXX”

Skiltene nævnt under 1) og 2) skal være i lysegrå farve med sort skrift

Skiltene nævnt under 3) og 4) skal være i gul farve med sort skrift

Skiltekvalitet skal være som graverede skilte med teksthøjde min. 6 mm.

20. Indersiden af tavlen mærkes med:

1) Leverandørens egne data.

2) Tavlens elektriske data

3) CTS-entreprenørens skilt for hvem der har idriftsat / ændret

tavlen og hvornår incl. entreprenørens unikke

projektidentifikation

21. Lige uden for hver tavle skal der etableres netværksstik for tilslutning til

BMS netværket . Det skal drøftes med bygherren, om der er behov for et

dobbelt netværksstik således, at der er et stik til BMS-entreprenørens

bærbare PC.

22. Undercentraler, PLC’er, I/O-moduler m.v. skal kunne udskiftes uden at

skrueterminaler skal løsnes m.v

23. Kontaktorer og hjælperelæer skal være for 24 Vac spolespænding. Hjælpe-

relæer skal være med stikben og lysdiode for stillingsindikering.

Overdragerrelæer skal være med PELV-adskillelse

24. Alle tavler udføres med separat kabelfelt

25. Alle stærkstrømskomponenter placeres om muligt på DIN-skinne

26. Betjeningsmateriel skal placeres min. 500 mm. over færdigt gulv og max.

1.750 mm. over færdigt gulv

27. Målere skal placeres min. 900 mm. over færdigt gulv og max. 1.750 mm.

over færdigt gulv

28. Tavlen skal kunne termograferes uden, at tavlen skal afbrydes

29. Tavlen opbygges, så styrestrømssikring(er) kun forsyner styrestrømstrans-

former/-forsyning, så der er mulighed for senere at forsyne disse kredse

med nødforsyning (gælder ikke præfabrikerede tavler)

KEjd <Byggesag>







30. Klemrækker nummereres således:

-1X Effektkredse > 50 V

-2X Styrekredse < 50 V

-3X Kommunikation

-4X Fremmed styrespænding

-5X Styrekredse > 50 V

31. Farve på interne tavleledere: Skal være opdelt i forskellige farver for flg.

elementer:

400/230 Vac fase

230 Vac nul

230 Vac styreledning (fase og nul)

24 Vac fase

24 Vac nul

24 Vac mellemledning

24 Vdc +

24 Vdc -

Undercentral I/O

Fremmed spænding

Farvevalget skal være ens for alle tavler til samme bygningskompleks

32. Tavler leveres med nødvendige beslag og stativer for fastgørelse til byg-

ningsdele

33. Alle ledningssamlinger skal ske i fastmonterede klemmer

34. Tavler skal udformes således, at visuel inspektion af afbrydermateriel, le-

derforbindelser, mærkninger, relæindstillinger, mv. er muligt med tavlen

under spænding.

35. Kabelfeltet kan være fælles for kraft og svagstrøm, hvis der er en tydelig

adskillelse mellem klemmer for henholdsvis kraft og svagstrøm

KEjd <Byggesag>







4.10 Udførelse

Generelle krav til nye CTS-tavler samt ombygning af eksisterende CTS-tavler:

1. For at beskytte tavlernes front skal tavlernes front ved levering være dæk-

ket med ”bobleplast” udformet således, at alle låger kan åbnes individuelt.

Denne ”bobleplast” skal blive siddende under hele installations- og afprøv-

ningsfasen og indtil afleveringen. Se eksempel på foto B (fra et andet pro-

jekt) sidst i denne beskrivelse

Papirkopi af tavlens skilte på forsiden skal være klistret fast på ydersiden

af ”bobleplasten”, så de er nemt læsbare under installationsfasen.

Tavlelåger, der er ridsede eller på anden måde beskadiget skal kasseres

2. Tavler må på intet tidspkt. efterlades åbne a.h.t. byggestøv, m.v.

3. Hvor der anvendes skærmede kabler skal de løse ender af skærmen fast-

holdes af krympeflex. Se eksempel på foto A (fra et andet projekt) sidst i

denne beskrivelse

4. Kabelmærker skal være placeret mellem kabelkanal og klemrække og fuldt

synlige og læsbare uden at dække over hinanden. Se eksempel på foto C

(fra et andet projekt) sidst i denne beskrivelse.

Bemærk at bygherren har en separat standard for kabelmærkning. Kabel-

mærker er typisk ca. 75 mm. lange.

5. Alle brugte ledere i kabler fra periferiudstyr skal tilsluttes til klemmer med

klemmenumre placeret i separat klemrække

6. Tavler skal rengøres grundigt inden funktionsafprøvning og igen inden af-

levering

4.11 Mål og tolerancer

Nye CTS-tavler:

1. Max tavlebredde fremgår af (projektets tegninger / <x>)

2. Max. tavlehøjde er 215 cm.

3. Tavledybde <x>

4.12 Prøver

For nye tavler:

Tavlelayout incl. størrelse, opbygning, placering af komponenter, elektriske data,

tavletilgang, lågeopdeling, lukketøj, m.v. skal godkendes af bygherren, inden pro-

duktionen må igangsættes.

4.13 Arbejdsmiljø

<x>

4.14 Kontrol

Se udbudskontrolplan

4.15 D&V-dokumentation

Kredskema, I/O-liste, forsidetegning, stykliste, vedligeholdsvejledning, CE-

mærkningsdokumentation, udfyldt kvalitetssikringsmateriale

KEjd <Byggesag>







Foto A:

Eksempel på skærmede kabler hvor de løse ender af skærmen fastholdes af krympeflex

Foto B:

Eksempel på beskyttelse af tavlernes front ”bobleplast” udformet således, at alle låger kan åbnes

individuelt

KEjd <Byggesag>







Foto C:

Eksempel på kabelmærker placeret mellem kabelkanal og klemrække og fuldt synlige og læsbare

uden at dække over hinanden

Blad

Rev.Tegn. nr.:

BMS-1531

Projekt nr.: 11.4545.80

Filnavn:

Udarbejdet:

Dato:

Rev. dato:

Tavlenr.:

Placering:

Funktion:

Kontr./Godk.:

Emne:Københavns Ejendomme

Nyropsgade 1, 5. sal1602 København V

Granskoven 8, 2600 Glostrup

Grontmij A/S1 af 1 R

:\P

roje

cts

\GLO

\11\1

15

00

09

3\0

6_O

utp

ut\

Auto

matik b

ygh

err

esta

nda

rd\S

yste

mko

nfig

ura

tio

n\B

MS

-153

1 S

yste

mko

nfig

V2

01

60

21

1.v

sd

2014-02-06

KEjd, And. Kr.

CTN/laf

4

(Se højre margin)KEjd, bygherrestandard, bygningsautomatik

Skitse

(Ej relevant)

Systemkonfiguration, løsningsniveau H (Ej relevant)

(Ej relevant)

CTS-tavle

Router

CTS

CTS-tavle CTS-tavle

INTERNET

BMS WEB

Brugerflade

(Almindelig standard PC,

med standard internet browser)

Placeret i Københavns Kommune

BMS Server

+

BMS terminal / klient

Placeret hos ekstern part.

IBI-tavle

NOTE:

BMS-entreprenøren har følgende opgaver, når

der etableres internet forbindelser for KEjd:

Dimensionering

Levering af router og switch (for CTS)

Føringsveje

Kabling

Forsyning

Anvisning af netværksstik placering (til

internet leverandør)

Installation (fysisk og elektrisk montage)

Opmærkning

Idriftsætning

Afprøvning og test af

internetforbindelsens specifikationer

(herunder båndbredde)

Dokumentation

Internet forbindelsen bestilles af BMS-

entreprenøren, via KEjd.

*

*

Switch

Separat BMS-netværk.

2016-02-11

Alarmhåndtering

Alarm via mail

Alarm via SMS

IBI-tavle

D +45 4348 6222 • M +45 2723 6222 • E [email protected] • BMS-1591 Serviceomfang V20160419



DOKUMENT EMNE: SERVICEOMFANG


Side 1 af 21

Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik • BMS-1591 Serviceomfang V20160419

KEjd, bygherrestandard, bygningsautomatikDokument nr.: (Se forside)Dokument emne: (Se forside)Løsningsniveau: H ”Avanceret”Version: 5

1. april 2014Versionsdato: 2016-04-19

Projekt: 11.5000.93

Udarbejdet : KEjd, Jørgen Nielsen, Force, Anders Bojsen-Møller og Grontmij, ChristianHansen.

Version 5: Sweco, Dan Ravn Rasmussen

Kontrolleret : Version 5: 2016-04-19, KEjd, Anders Kristensen

Vedlagt :

Kopi til :

Teknisk notat


Side 2 af 21


Københavns KommuneØkonomiforvaltningen.Københavns Ejendomme (KEjd)

Tilbudsbetingelser

Bygningsautomatik service

Område/distrikt/institution:XXX

Side 3 af 21


1 INDLEDNING

Dette notat beskriver KEjd’s ønskede BMS serviceomfang.

Bemærk at ordet ”BMS” her skal forstås som ”bygningsautomatik” d.v.s. incl.CTS-, IBI-anlæg, mv. Den præcise definition fremgår af bips basisbeskrivel-se for Bygningsautomation 2012

2 LÆSEVEJLEDNING

Tekst med rød font er ikke færdig fra KEjds side,eller er hjælpetekst med forklaringer, der slettes inden udsendelse.

Tekst med gul baggrund er ændret siden sidste version

Tekst i firkant-paranteser [] er hjælpetekst med forklaringer, der slettes indenudsendelse.

Der er indsat ekstra sideskift a.h.t. læsbarheden

Side 4 af 21


3 INDHOLD

1 Indledning 32 Læsevejledning 33 Indhold 44 Baggrund 55 Serviceomfang, BMS-hovedcentral 6

5.1 Hardware 65.2 Software, backup 65.3 Alarmkontrol for prioritet 1 alarmer 65.4 Alarmkontrol for prioritet 2 alarmer 7

6 Serviceomfang, Netværkskomponenter (f.eks. Routere, switches, m.v.) 77 Serviceomfang, Undercentraler (selve enheden). 88 Serviceomfang, Feltkomponenter 9

8.1 Brandalarmsignal fra ABA-, sprinkleranlæg o. lign. 98.2 Brandtermostater, skærpet kontrol 98.3 Brandtermostater, normal servicetest 98.4 Røgdetektorer i ventilationsanlæg 98.5 Frosttermostater 108.6 Gasalarmer 108.7 Flow- og energimålere 108.8 Motorventiler (ekskl. ventiler på radiatorer og kølebafler) 108.9 Komponenter med spring retur funktion 118.10 Spjældmotorer (uden spring retur funktion) 11

9 Serviceomfang, reguleringsevne 129.1 Kontrol af reguleringsevne 129.2 Definition af step response test 13

10 Kritiske anlæg 1410.1 Anlægsomfang 1410.2 Serviceomfang 1410.3 Særlig instruks vedr. pumpebrønde og kritiske anlæg generelt 14

11 Generelle emner 1511.1 Dokumentation 1511.2 Personale 1511.3 Gennemgang efter udført service 1511.4 Udførselstidspkt. for service 16

Side 5 af 21


11.5 Hjælpemidler, adgang, mv. 1611.6 Varsling af udførsel. 16

12 Økonomiske forhold 1712.1 Enhedspriser for timer 1712.2 Omkostninger indeholdt i tilbud 1712.3 Transport 1712.4 Tilbuds gyldighedsdato 1712.5 Prisregulering 1812.6 Ekstraarbejder 1812.7 Betalingsbetingelser og fakturering 1812.8 Entreprenørens forpligtigelser 1912.9 Ændringer 1912.10 Overdragelse 19

13 Valgfrie tillægsoptioner uden for ovennævnte BMS-service 2013.1 Akut hjælp (kun via tlf. og fjernopkobling) 2013.2 Akut hjælp (kun via fysisk tilstedeværelse) 2013.3 Akut hjælp (både via tlf. og fjernopkobling samt fysisk tilstedeværelse) 2013.4 Reservedele 20

4 BAGGRUND

BMS-service leverandøren bedes fremsende et tilbud på en ny servicekon-trakt baseret de ydelser, der er nævnt i dette notat.

Alle ydelser bedes prissat enkeltvis i h.t. punktopdelingen i dette notat.

Tilbuddet skal indeholde en summarisk liste over:· Alle anlæg· Hvert anlægs antal I/O-signaler· Hvert anlægs antal buskommunikations-signaler

i det pågældende BMS-anlæg.

Eksempel (uden forbindelse til det aktuelle projekt):Anlægs-ID: Antal I/O-signaler: Antal bus-signaler:+SK+H3=VEN17 21 2+SK+H4=RAD02 5 0+SK+H4=VVB01 4 0

Side 6 af 21


5 SERVICEOMFANG, BMS-HOVEDCENTRAL

5.1 Hardware

De steder hvor KEjd selv ejer BMS hardwaren, udføres der ikke service påselve hardwaren.

KEjd rekvirerer hjælp udefra ved specifikt behov.KEjd rekvirerer hardwaren udskiftet med jævne mellemrum.Alle udgifter i forbindelse med ovenstående holdes separat udenfor denneserviceaftale.

5.2 Software, backup

Dette er kun relevant de steder, hvor KEjd selv ejer BMS hardwaren.Backup af nødvendig software, så hovedcentral kan genskabes efter f.eks.brand eller tyveri af BMS-server.

Bemærk at KEjd er ansvarlig for selv at stille med de fornødne BMS-licenserefter BMS-service leverandørens anvisninger.Dette kontrolleres af begge parter i fællesskab inden 1 service efter denneaftale starter.

Backup udleveres til KEjd, desuden skal BMS-service leverandøren selv op-bevare en kopi.

Dokumentation: Noteres i servicerapport inkl. dato og init.Interval: Årligt

5.3 Alarmkontrol for prioritet 1 alarmer

Inden hvert service udpeger BMS-service leverandøren 5 % af alle prioritet 1alarmer fordelt på forskellige BMS-undercentraler (fra hver sin BMS-tavle)fordelt på så mange bygninger som muligt.(Bemærk at det ikke må være de samme alarmpunkter som de forrige år)Det kontrolleres, at alarmen sendes de rigtige steder hen (hele vejen fra felt-komponent til PC, printer, SMS, eller hvad der nu er aftalt), med den rigtigealarmtekst, evt. følgeordre, m.v.

Dokumentation: Udprintet alarmliste "afchekkes" [dato/initaler] for deafprøvede alarmer.

Interval: Årligt

Side 7 af 21


5.4 Alarmkontrol for prioritet 2 alarmer

Inden hvert service udpeger BMS-service leverandøren 5 % af alle prioritet 2alarmer fordelt på forskellige BMS-undercentraler (fra hver sin BMS-tavle)fordelt på så mange bygninger som muligt.(Bemærk at det ikke må være de samme alarmpunkter som de forrige år)Det kontrolleres, at alarmen sendes de rigtige steder hen (hele vejen fra felt-komponent til PC, printer, SMS, eller hvad der nu er aftalt), med den rigtigealarmtekst, evt. følgeordre, m.v.

Dokumentation: Udprintet alarmliste "afchekkes" [dato/initaler] for deafprøvede alarmer.

Interval: Årligt

6 SERVICEOMFANG, NETVÆRKSKOMPONENTER (F.EKS. ROUTERE, SWITCHES,M.V.)

Der udføres ikke service, da KEjd rekvirerer tilkald efter aftale udefra vedspecifikt behov.Alle udgifter i forbindelse med ovenstående holdes separat udenfor denneserviceaftale.

Undtagelse:Hvor der findes netværkskomponenter, der kommunikerer via forskelligekommunikationsprotokoller f.eks.:

· MOD-bus· LON· BACnet· KNX· M-bus· TCP/IP

laves der for hver type netværk 1 kontrol af, om manglende kommunikationgiver en alarm. Hvis der f.eks. er 3 separate KNX-netværk, skal der udføres1 test af alle 3 KNX-netværk.

Dokumentation: Noteres i servicerapport inkl. dato og init.

Interval: Årligt

Side 8 af 21


7 SERVICEOMFANG, UNDERCENTRALER (SELVE ENHEDEN).

Der udføres ikke service, da KEjd rekvirerer tilkald efter aftale udefra vedspecifikt behov.Alle udgifter i forbindelse med ovenstående holdes separat udenfor denneserviceaftale.

Undtagelse:Hvor undercentraler har batteribackup, udskiftes batterier i h.t. fabrikantensanvisninger

Dokumentation: Noteres i servicerapport inkl. dato og init.

Interval: i h.t. fabrikantens anvisninger

Side 9 af 21


8 SERVICEOMFANG, FELTKOMPONENTER

8.1 Brandalarmsignal fra ABA-, sprinkleranlæg o. lign.

Hvor disse signaler findes i hele BMS-anlægget, og hvis de skal udløse engiven funktionalitet i BMS-anlægget, skal disse afprøves og aftalt funktionali-tet kontrolleres.Bemærk at KEjd er ansvarlig for at stille med fornøden assistance (evt. ude-fra) så hele signalvejen fra alarmgiveren afprøves.

Dokumentation: Funktionsbeskrivelser "afchekkes" [dato/initaler] forafprøvede alarmer

Interval: Årligt

8.2 Brandtermostater, skærpet kontrol

Såfremt der findes brandtermostater tilsluttet BMS-anlægget, udpeger udpe-ger BMS-service leverandøren 5 % (dog minimum 3 stk.) brandtermostater tilskærpet test.(Bemærk at det ikke må være de samme alarmpunkter som de forrige år)Da andre bygherrer har oplevet, at brandtermostaters bimetal er ophørt medat virke, påvirkes bimetallet direkte med en varmekilde (.eks. en varmluftpi-stol, hvor temperaturen er indstillelig). Hvis nødvendigt udtages brandtermo-stat af ventilationskanal.Bemærk at denne test ikke går på om, brandtermostaten reagerer indenfor etsnævert område (f.eks. +/- 2 °C) men, om brandtermostaten reagerer inden-for et rimeligt interval.


Interval: Årligt

8.3 Brandtermostater, normal servicetest

Såfremt der findes brandtermostater tilsluttet BMS-anlægget, udløses allebrandtermostater og aftalt funktionalitet kontrolleres.


Interval: Årligt

8.4 Røgdetektorer i ventilationsanlæg

Alle røgdetektorer kontrolleres i h.t. fabrikantens anvisninger (typisk med enprøvegas) og aftalt funktionalitet kontrolleres.


Interval: Årligt

Side 10 af 21


8.5 Frosttermostater

Alle frosttermostater i hele BMS-anlægget udløses med kuldespray og aftaltfunktionalitet kontrolleres.Kontrol af frosttermostat må gerne deles op i 2 dele:

· Kontrol af selve termostaten inkl. signal til undercentral med kuldespraypå stoppet anlæg.

· Kontrol af frost funktionaliteten ved forcering af frostindgang på køren-de anlæg

Dokumentation: Funktionsbeskrivelser "afchekkes" [dato/initaler] for afprø-vede alarmer

Interval: Årligt (udføres i september måned)

8.6 Gasalarmer

Såfremt der i hele BMS-anlægget findes gas-følere og/eller -detektorer tilpersonbeskyttelse (ikke komfort) f.eks. ammoniak-alarm, CO- og CO2-alarmer afprøves disse med prøvegas i korrekt koncentration og aftalt funkti-onalitet kontrolleres.OBS: Omfanget inkluderer ikke de gasfølere, som arbejdstilsynet har krævetinstalleret, da disse skal serviceres af certificeret personel.

Dokumentation: Funktionsbeskrivelser "afchekkes" [dato/initaler] for afprø-vede alarmer

Interval: Årligt

8.7 Flow- og energimålere

Der udføres ikke service på målere tilsluttet BMS-anlægget.KEjd rekvirerer hjælp udefra ved specifikt behov.

Hvor målere har batterier, udskiftes batterier i h.t. fabrikantens anvisninger.Udskiftningen foretages af KEjd eller anden ekstern partner

8.8 Motorventiler (ekskl. ventiler på radiatorer og kølebafler)

Alle motorventiler i hele BMS-anlægget kontrolleres for korrekt funktion mel-lem motor og ventil i begge yderstillinger.Rørsamlinger og pakdåse kontrolleres for utætheder

Dokumentation: Udprintet hovedcentralbillede "afchekkes" [dato/initaler] forhver afprøvet komponent

Interval: Årligt

Side 11 af 21


8.9 Komponenter med spring retur funktion

Alle komponenter i hele BMS-anlægget, der har spring return funktion f.eks.spjældmotorer, m.v. kontrolleres for korrekt spring return funktion.

Undtagelse:Komponenter der er omfattet af Bygningsreglementets krav i h.t. DS 428 ”Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg”.Disse komponenter kontrolleres via en separat aftale.

Dokumentation: Udprintet hovedcentralbillede "afchekkes" [dato/initaler] forhver afprøvet komponent

Interval: Årligt

8.10 Spjældmotorer (uden spring retur funktion)

Kontrol af spjældmotorer for korrekt funktion mellem motor og spjæld i beggeyderstillinger foretages ikke under BMS-service. Udføres af anden service-entreprenør.

Side 12 af 21


9 SERVICEOMFANG, REGULERINGSEVNE

9.1 Kontrol af reguleringsevne

Baggrund:Bygningsautomatikanlægget skal i størst muligt omfang bruges til at afdækkeom der er fejl og/eller mangler i de samlede installationer f.eks. varme, venti-lation, køling, automatik, mv.Det kan f.eks. dreje sig om tilstoppede snavssamlere, defekte pumper,manglende og/eller ustabil varme- eller køleforsyning, fejlindstillinger, fejlbe-tjeninger, kabelbrud, defekte spjæld, og meget mere.

Fremgangsmåde:Hvor der findes reguleringskredse f.eks.:

· Ventilationsanlæg, temperaturregulering, indblæsning· Ventilationsanlæg, trykregulering, indblæsning· Ventilationsanlæg, trykregulering, udsugning· Radiatorblandesløjfe, temperaturregulering, fremløb· M.v.

Udføres en step response test af hver reguleringskreds for at eftervise regu-leringsevnen.

Omfang: 1/3 af samtlige reguleringskredse testes hvert år således at alle re-guleringskredse er blevet testet i løbet af 3 år.

Bemærk at omfanget kun er selve testen. Udbedring af evt. fejl i BMS-anlæggets regulering aftales separat. Hvor manglende reguleringsevne skyl-des faktorer udenfor BMS-anlægget gøres KEjd opmærksom på dette.

Bemærk at KEjd er ansvarlig for selv at oprette/rekvirere fornødne logningerog lograpporter i BMS-anlægget forinden efter BMS-service leverandørensanvisninger Alle udgifter i forbindelse med opretning af logninger holdes se-parat udenfor denne serviceaftale.

Dokumentation: Den resulterende step-response kurve skrives ud i farverog påføres fuld reference betegnelse (ID-Kode) og [da-to/initaler]

Interval: Årligt

Side 13 af 21


9.2 Definition af step response test

For at undgå misforståelser og fejl beskrives step response tests her:

Definition (fra bips beskrivelsesværktøj B1.460):Step response test defineres som en test af reaktions- og regulerings-evnen ved en springfunktion (ændring) på setpunktet.

Udføres således for en PI-regulator på et ventilationsanlæg:· Reguleringen skal være i ro, og målt værdi skal være lig med setpunkt

uden pendlinger.· Setpunkt ændres pludseligt (f.eks. setpunkt for indblæsningstempera-

tur fra 19 til 22 °C)· Målt værdi skal herefter falde hurtigt til ro hurtigst muligt og være lig

med det nye setpunkt.Typisk tillades et (begrænset) oversving, et mindre undersving samtet lille oversving, inden måleværdien skal være i ro og lig med detnye setpunkt.

· Setpunktet stilles herefter tilbage igen, og reguleringen observeressom ovenfor således, at reguleringsstabiliteten dokumenteres bådeved øget og sænket setpunkt

· Ved vurderingen af resultatet skal der tages hensyn til, hvilke aktuato-rer, reguleringssløjfen har aktiveret. Step-response på en blandesløj-fe til et ventilationsanlæg udført om vinteren vil typisk ikke kunne bru-ges til at verificere, at reguleringssløjfen kan styre sin køleventil for-svarligt. Step-respons udført om sommeren vil ikke give et relevantbillede af reguleringssløjfens samspil med varmeventilen.

Særlig retningslinier for rumtemperaturreguleringer:Pga. rumtemperaturens træghed skal step response test blot doku-menterer at:

· Alle følere og ventiler er rigtigt forbundet, og ikke byttet om· Alle radiatorer og kølebafler/VAV-spjæld virker og er udluftet

Side 14 af 21


10 KRITISKE ANLÆG

10.1 Anlægsomfang

KEjd har defineret følgende anlæg som kritiske:

[Her indsættes KEjd’s kritiske anlæg f.eks.:]

Hovedvarmeveksleranlæg

Varmtvandsproduktion

Pumpebrønde (se særlig beskrivelse nedenfor)

Vejrstation: Kun udetemperatur samt nedbørsdetektor

BMS-server (kun hvis denne eksisterer hos KEjd)

10.2 Serviceomfang

For alle anlæg defineret som kritisk udføres:· Kontrol af alle prioritet 1 alarmer.

Dokumentation: Som afsnit ”Alarmkontrol for prioritet 1 alarmer”

· Kontrol af alle motorventiler.Dokumentation: Som afsnit ”Motorventiler…”

· Kontrol af al funktionalitet i h.t. funktionsbeskrivelse.Dokumentation: Funktionsbeskrivelser "afchekkes" [dato/initaler]

for afprøvede alarmer.

· Kontrol af reguleringsevne (se detaljer i separat afsnit)Dokumentation: Som afsnit ”Kontrol af reguleringsevne”.

· Kontrol af alarmsetpunkter.Hvis der mangler alarmsetpunkter på kritiske anlæg, skal entreprenø-ren gøre KEjd opmærksom på dette. Etablering af alarmpunktet beta-les separat udenfor denne serviceaftale.

Interval: Årligt

10.3 Særlig instruks vedr. pumpebrønde og kritiske anlæg generelt

Hvis alarmsignal til BMS ikke eksisterer, ikke fungerer, el. lign. kontaktesKEjd for opretning.Alle udgifter i forbindelse med ny-etablering, mangeludbedring, m.v. holdesseparat udenfor denne serviceaftale.

Side 15 af 21


11 GENERELLE EMNER

11.1 Dokumentation

Efter udført service fremsendes en samlet servicerapport inkl.:· Dokumentation for udførte tests· Testresultater· Anbefalinger til KEjd· Øvrige observationer· M.m.

Servicerapport inkl. alle bilag fremsendes indscannet i pdf-format til:KEjd’s driftsansvarlige på stedetKEjd’s driftstekniker

pr. mail.

11.2 Personale

KEjd udpeger en ”bruttoliste” over servicepersonale, der godkendes af KEjdtil at udføre planlagt service:

· [Fornavn Efternavn]· [Fornavn Efternavn]

BMS-service leverandøren kommer med et oplæg til ovenstående liste

For planlagte service må servicebesøg må ikke splittes op i mindre dele end4 timer ad gangen (excl. kørsel).

For planlagte service skal minimum de første 10 arbejdsdage udføres afsamme person. Servicen skal være afsluttet senest 20 kalenderdage efteropstart.

11.3 Gennemgang efter udført service

Efter udført service gennemgås den fremsendte servicerapport med fagfor-valtningens eller KEjd’s driftsansvarlige på stedet ved personligt fremmødeaf den udførende servicetekniker.Tiden for denne gennemgang betales separat udenfor denne serviceaftale,timetaksten fremgår af afsnittet ”Enhedspriser for timer”.

Inden gennemgangen skal BMS-service leverandøren have fremsendt et til-bud på udbedring af de fejl, som BMS-service leverandøren kan udbedrealene. Tilbuddet skal være opdelt for hver type fejl.

Side 16 af 21


11.4 Udførselstidspkt. for service

Med mindre andet specifikt er oplyst under hvert punkt gælder følgende:Varmecentral: Oktober

Alle øvrige: Januar - februar

11.5 Hjælpemidler, adgang, mv.

KEjd sørger for:· Fysisk adgang, nøgler, adgangskort, mv., hvor dette er nødvendigt.

· At fysisk adgang til alle nødvendige tekniske anlæg, tavler, mv. er mu-lig

· Komplet teknisk dokumentation for de anlæg, som serviceentreprenø-ren IKKE selv har etableret

· Adgang til at stoppe anlæg, hvor dette er nødvendigt for serviceTidspunkt fastsættes af KEjd (så vidt muligt men ikke altid i arbejds-tiden

11.6 Varsling af udførsel.

Entreprenørens medarbejdere skal varsle udførsel af serviceopgaver mini-mum 2 arbejdsdage i forvejen til KEjd’s driftsansvarlige på stedet.

Side 17 af 21


12 ØKONOMISKE FORHOLD

12.1 Enhedspriser for timer

Tilbud skal indeholde enhedspriser for følgende ydelser:Timeart: Kr. pr. time i normal arbejdstid (excl. moms)ProjektlederKonstruktørProgrammørServicetekniker

Normal arbejdstid er mandag – fredag kl 06 og 18

Overtidstakster kan max. udgøre:Mandag – fredag: Første 3 timer: Normal timepris + 50 %Mandag – fredag: Efterfølgende timer: Normal timepris + 100 %

Lørd-, søn- og helligdag: Normal timepris + 100 %

Ovenstående priser vil blive anvendt på serviceopgaver samt almindeligeændringsprojekter og er gældende indtil serviceaftalen opsiges af en af par-terne

12.2 Omkostninger indeholdt i tilbud

Alle omkostninger til arbejdets udførsel skal være indeholdt i tilbuddets time-priser f.eks.:

· Alle former for stiger, stilladser, sikkerhedsudstyr, værktøj, måleinstru-menter, mv.

· Kørsel, startgebyr (excl. akut hjælp nævnt i separat punkt), parkering,mv.

· Administration, kvalitetsstyring og –kontrol,· Komplet teknisk dokumentation

(Dog kun for de anlæg, som serviceentreprenøren selv har etableret)

12.3 Transport

Transportafstande, -tid, mv. beregnes fra BMS-service leverandørens kon-toradresse i Hovedstadsområdet (kan max. udgøre 25 km. hver vej) og ikkefra den enkelte medarbejders bopæl el. lign.

12.4 Tilbuds gyldighedsdato

Ved tilbud på servicekontrakter til nybyggerier skal alle priser være gælden-de på datoen for det udførte og afleverede byggeprojekt.

Ved tilbud på servicekontrakter til eksisterende byggerier aftales ikrafttrædel-sesdato separat.

Side 18 af 21


12.5 Prisregulering

Den tilbudte pris er fast er en fast pris i de første 12 måneder efter kontrakt-indgåelsen.12 måneder efter kontraktindgåelsen reguleres prisen i h.t. det gældendeprisindeks ”Danmarks statistik, nettoprisindeks”Regulering sker i h.t. reglerne i ”Cirkulære om pris og tid på bygge- og an-lægsarbejder”

12.6 Ekstraarbejder

Akutte ekstraarbejder op til kr. 5.000 eksklusiv moms:Hvis der under service konstateres behov for akutte ekstraarbejder op til kr.5.000 eksklusiv moms, som er nødvendige for at opnå normal drift, kan dissearbejder umiddelbart igangsættes. Ekstraarbejderne skal faktureres særskiltpå eget rekvisitionsnummer, som rekvireres direkte fra KEjd’s driftsansvarli-ge tilknyttet den aktuelle bygning.

Akutte ekstraarbejder over kr. 5.000 eksklusiv moms:Ekstraarbejder eller levering af materialer over kr. 5.000 eksklusiv moms ud-føres kun ifølge skriftlige aftaler med KEjd’s driftsansvarlige tilknyttet den ak-tuelle bygning og afregnes i h.t. tilbudt pris for variable ydelser.Tilkøb af ekstraarbejder skal ske på særskilt paradigme, som kan rekvirereshos KEjd.

12.7 Betalingsbetingelser og fakturering

Betalingsbetingelser er 30 dage netto.

Betaling for service faktureres månedsvis bagud i takt med den udførte ser-vice for de enkelte bygninger. Aftalte ekstraarbejder faktureres særskilt.

Begæring om udbetalinger skal fremsendes til bygherren som E-fakturering.EAN nr. [5798009781604], sagsnavn, rekvisitionsnummer og KEjds drifts-teknikers navn påføres fakturaen. Fakturaer på a conto beløb og aftalesedlerskal sendes særskilt.

Følgende procedure er gældende:1. Entreprenøren stiler regningen til bygherre og sender den via Læs

Ind-bureau samt en kopi af fakturaen som pdf fil til KEjd’s driftstek-niker.

2. KEjd’s driftstekniker anviser regningen ved at påføre den dato,stempel og underskrift. Rekvisitionsnummer kontrolleres af KEjd’sdriftstekniker.

3. Hvorefter KEjd modtager den pr. web betaling og betaler, når denanviste regning modtages fra rådgiver.

Bygherren betaler ikke gebyr eller andre omkostninger forbundet med E-fakturering.

Side 19 af 21


Såfremt fakturaen er mangelfuld, rykkes betalingsfristen tilsvarende.

12.8 Entreprenørens forpligtigelser

BMS-service leverandøren forpligtiger sig til i hele kontraktperioden at havetegnet en sædvanlig ansvarsforsikring for skader for hvilke, der er ansvar ef-ter dansk rets almindelige regler.

Entreprenøren og dennes medarbejdere har pligt til at skriftligt informereKEjd’s kontaktperson om skader eller defekter, som konstateres under udfø-relse af en opgave.

Entreprenøren og dennes medarbejdere skal rette sig efter de regler ognormer for sikkerhed og sundhed, som gælder på bygherres leveringssteder.

Entreprenøren og dennes medarbejdere skal følge bygherres leveringsste-ders aktuelle regler og politikker angående f.eks. rygning, alkohol og brug afradio- og mobiltelefon, parkeringsregler, regler for varmt arbejde, mv.

Entreprenørens medarbejdere skal på bygherres ellers dennes leverings-steds foranledning kunne legitimere sig.

12.9 Ændringer

Serviceaftalen skal specificere pris og timetal således, at en bygherre ved etservicebesøg kan vælge at konvertere nogle af timerne til andre frit valgteserviceydelser.Eksempel: Et ventilationsanlæg er lige blevet ombygget og har derfor ikkebehov for service, men til gengæld har bygherren nogle problemer med etlysstyringsanlæg et andet sted

KEjd kan ændre omfanget af alle ydelser i op og nedadgående retning efterKEjd’s skiftende behov ved simpel forholdsregning i forhold til de aftalteydelser og enhedspriser.

12.10 Overdragelse

BMS-service leverandøren kan ikke overdrage serviceaftalen til tredje partuden KEjd’s skriftlige samtykke.

KEjd kan til enhver tid overdrage hele eller dele af serviceaftalen til tredjepart. Varslingsfrist er 30 kalenderdage.

Side 20 af 21


13 VALGFRIE TILLÆGSOPTIONER UDEN FOR OVENNÆVNTE BMS-SERVICE

13.1 Akut hjælp (kun via tlf. og fjernopkobling)

I forbindelse med BMS-nedbrud på anlæg benævnt som kritiske ønsker KEjdat udbedring er igangsat af BMS-service leverandøren i løbet af 8 timer (bå-de inden for og uden for normal arbejdstid) efter, at KEjd har rekvireret hjæl-pen.Ydelsen indeholder kun det samlede årlig gebyr, selve timeforbruget fakture-res efter medgået tid i h.t. gældende timesatser.

13.2 Akut hjælp (kun via fysisk tilstedeværelse)


13.3 Akut hjælp (både via tlf. og fjernopkobling samt fysisk tilstedeværelse)


13.4 Reservedele

Levering af alle former for reservedele (ekskl. software nævnt under hoved-central) er uden for denne serviceaftaleReservedele købes til listepriser med (?) % i rabat.BMS-service leverandøren kommer med et oplæg til ovenstående rabatsats

Hvor der findes alternative produkter med samme kvalitet, funktionalitet,m.v., til en billigere pris er KEjd interesseret i at købe disse.p

Fil: BMS-1595 Udskiftning af UC V20160419 Sweco Danmark A/S



DOKUMENT EMNE: UDSKIFTNING AF CTS UNDERCENTRALER


Side 1 af 4

Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik • BMS-1595 Udskiftning af UC V20160419


Teknisk notat

KEjd, bygherrestandard, bygningsautomatikDokument nr.: (Se forside)Dokument emne: (Se forside)Løsningsniveau: H ”AvanceretVersion: 2

2015-12-09Versionsdato: 2016-04-19

Projekt: 11.5000.93

Udarbejdet : Christian Hansen/LafVersion 2: Sweco, Dan Ravn Rasmussen

Kontrolleret : Version 2: KEjd, Anders Kristensen

Vedlagt :

Kopi til :

1 NOTATINDHOLD

Dette notat indeholder et oplæg til KEjds standard omfangsbeskrivelse i for-bindelse med udskiftning af bygningsautomatik undercentraler (UC).

Læsevejledning:· Tekster med gul baggrund er tekster, der er ændret siden sidste ver-

sion. Notatet bør derfor skrives ud i farver


Side 2 af 4




1 Notatindhold ..................................................................................................................... 12 Indholdsfortegnelse .......................................................................................................... 23 Indledning ......................................................................................................................... 24 Anvendelsesområde ......................................................................................................... 25 Udskiftning af undercentraler ............................................................................................ 3

5.1 Genanvendelse.......................................................................................................... 35.2 Ny leverance omfatter ................................................................................................ 35.3 Brugerflade ................................................................................................................ 35.4 Brugeruddannelse ..................................................................................................... 4

6 Løbende forbedringer og versionsstyring .......................................................................... 47 Ansvarlige ......................................................................................................................... 48 Spørgsmål og forbedringsforslag ...................................................................................... 4

3 INDLEDNING

KEjds bygningsmasse har en række bygningsautomatik-anlæg til styring afvarme, ventilation, m.v.

Dette dokument anviser CTS-entreprenørens arbejdsomfang, når en ellerflere bygningsautomatik-undercentraler på et CTS-anlæg er defekt og skaludskiftes.


Disse regler finder anvendelse på:· Alle bygninger der har et CTS-anlæg og hvor entreprenørens man-

gelafhjælpningsperiode er afsluttet

Side 3 af 4



5 UDSKIFTNING AF UNDERCENTRALER

Følgende punkter udføres i forbindelse med udskiftning af undercentraler.

5.1 Genanvendelse

I forbindelse med udskiftning af eksisterende UC genanvendes følgende:

a. ID-Koderb. Tavlerc. El-installationerd. CTS komponentere. Opmærkning (Komponent- og Kabel opmærkning)f. Brugerrettigheder

Forudsat at ovenstående er udført korrekt i henhold til gældende lovgivningpå opførselstidspunktet.

5.2 Ny leverance omfatter

I forbindelse med udskiftning, af eksisterende UC udføres følgende iht. KEjdsgældende bygherrestandard for bygningsautomatik:

a. Eksisterende UC demonteresb. Dokumentation udføres som til et nyt anlægc. Nye UC monteresd. Nye UC programmer udarbejdese. Nye HC billeder udarbejdesf. Nye logninger oprettesg. Nye lograpporter oprettesh. Nye alarmer oprettes

Kvalitetssikring af nye leverancer:

I forbindelse med udskiftning, udarbejdes kvalitetssikring iht. KEjds gæl-dende bygherrestandard for bygningsautomatik (se udbudskontrolplan i bipsarbejdsbeskrivelse. ARB).

Netværkskontrol, uddybning af omfang:· Kun de netværkssegmenter, hvor der er udskiftet komponenter eller

sket ændringer i software.· Test skal afdække om, der er for mange kollisioner og tilstrækkelig

båndbredde· Test varighed er 1 t.

5.3 Brugerflade

Det aftales hver gang, hvor HC billede skal ligge (softwaremæssigt) / præ-senteres.

Side 4 af 4



5.4 Brugeruddannelse

Der afholdes ikke ny brugeruddannelse


Disse regler tilpasses løbende til KEjds behov, den tekniske udvikling, m.v.

7 ANSVARLIGE


Følgende personer hos KEjd er ansvarlige for at kvalitetssikre disseregler:Drift & Service, Jørgen Nielsen


Spørgsmål og forbedringsforslag til disse retningslinjer kan rettes til:Drift & Service, Jørgen Nielsen

Blad

Rev.Tegn. nr.:

Projekt nr.: 11.4545.80

Filnavn:

Udarbejdet:

Dato:

Rev. dato:

Tavlenr.:

Placering:

Funktion:

Kontr./Godk.:

Emne:KEjd / Bygherrestandard

Adresse 1Adresse 2

1 af 1 R:\P

roje

cts

\GL

O\1

1\1

150

00

93\0

6_

Ou

tpu

t\A

uto

ma

tik b

yg

herr

esta

nd

ard

\Pro

ce

sskem

ae

r\B

MS

-16

11

_1

Va

rme

an

læg

20

16

02

10

.vsdx

KEjd, JONIEL

NSN

AI

AU

DU

El-tavle

SK

DI DI

SK

DU

1

1

-

2 AU

AI

= LAN

= LON

SK:

Re

se

rve

ret til

sp

ec.

en

tre

p.in

fo

7

= KNX

= MODBUS

= M-BUS

Varmecentral, Vekslere

Processkema

=CTS45

+461025+0003

=VV01

-TUD01

TT

-TR03

TT

-PDA01

PT

-TF01

TT

FS

TT

TT

Kwh

-MVV01

M

-TR02

TT

-TF02

TT

-TR01

TT

M

Hz

Hz

Til/fra

VVB

Forsyning Forbrugere

Note:1. Symboler i h.t. bips tegnings-

standarder C203, del 5 og 7, 2007

BMS-1611_1 22015-12-11

Se højre margin

2016-02-10

M-bus

Til separat

entreprise

-MVV02

M

-PA01

PS

-PV01

ANLÆGSEKSEMPEL:

KEjd

FunktionsbeskrivelseCTS, bygningsautomatik

Vekslerstyring

KEjd, bygherrestandard:

Bygningsautomatik,anlægseksempel.

OBS: Tekstboks fjernes ved brug.


Københavns KommuneØkonomiforvaltningen

Projekt:KEjd, Bygherrestandard

Dokumentindhold:Funktionsbeskrivelse

Vers. (udg./dato/init):1B/2016-04-19/DRR

Rev. kontrol (u./d./i.):Afv. JONIEL

KøbenhavnsEjendomme

Emne:Anlægseksempler

Anlægstype:VVS

Placering:+461025+0003

Kontrol. (dato/init):Afv. JONIEL

Dokumentnr.:BMS-1611_2

Sweco projektnr.:11.4545.80

Filnavn:BMS-1611_2 bygherrestd funkbeskr Veksler 20160419

Anlægsnavn:Varmecentral, Vekslere

Funktion:=VV01

Udarb. (dato/init):2015-12-11/NSN

Side: 2 af 5

Indholdsfortegnelse:1. Dokument- og tegningshenvisning: ............................................................................... 32. Betjening: ...................................................................................................................... 33. Driftsformskema: ........................................................................................................... 34. Drift:............................................................................................................................... 35. Temperaturstyring: ........................................................................................................ 36. Pumpestyring: ............................................................................................................... 47. Trykregulering pumpe: .................................................................................................. 48. Drifttimetælling: ............................................................................................................. 49. Motionering: .................................................................................................................. 410. Energimålere: ............................................................................................................. 511. Alarmliste: .................................................................................................................. 5








Anlægstype:VVS







Funktion:=VV01


Side: 3 af 5

1. Dokument- og tegningshenvisning:Se bl.a.:

Anlæggets tilhørende processkema (tegningsnr. fremgår af tegningslisten)

2. Betjening:Anlægget betjenes via en softwareomskifter på betjeningsterminalens anlægsbillede.For hver veksler findes en softwareomskifter med flg. stillinger:

Stop: Anlægget er konstant i driftsform ”Stop”

CTS: Anlægget skifter automatisk driftsform

Konstant Drift: Anlægget er konstant i driftsform ”Drift”

3. Driftsformskema:

Prioritet: 1 2Driftsform: Drift Stop

Signalart: Signal-ID: Signaltype:Motorventil,varme

-MVV01 AU R 0 %

Motorventil,varme

-MVV02 AU R 0 %

Pumpe,varme

-PV01 DU S 0

Signaturforklaring:AU R: Regulerer X: X % åben S: Styret efter behovDU: 0: Stop 1: Drift L: Lukket Å: Åben S: Styret efter behov

4. Drift:

Anlæggets drift er behovsstyret af de forsynede blandesløjfer/ anlæg.

5. Temperaturstyring:

Fremløbstemperaturen -TF02 reguleres af en PI-regulator, der styrer ventilerne –MVV01 og –MVV02.

Temperaturreguleringen er en modulerende regulering:Varmetilførsel: Sommerventil -MVV02 (lille)

Varmetilførsel: Vinterventil -MVV01 (stor)

Der skal være mulighed for at vælge mellem:

· Fast fremløbstemperatur: 65°C (indstillelig)

· Variabel fremløbstemperatur, hvor setpunktet bestemmes af behovet fra blandesløjfer(inkl. ventilationsvarmeflader) med min. og maks. indstillinger iht. kurve. Beregning afbehovet skal kunne dæmpes.

Når reguleringsventilen på den mest forbrugende blandesløjfe/ventilationsvarmeflade åbner mere end 90%(indstillelig) hæves setpunktet for fremløbstemperaturen –TF02 tilsvarende.

Når det største forbrug er mindre end 50% (indstillelig) sænkes setpunktet tilsvarende – som vist på kurve:








Anlægstype:VVS







Funktion:=VV01


Side: 4 af 5

30

35

40

45

50

55

60

65

70

75

80

30 40 50 60 70 80 90 100 110

Max. reguleringsventil [%]

Setp

unkt

forf

rem

løbs

tem

pera

tur[

°C]

Returbegrænsning : Ingen

6. Pumpestyring:

Ved driftsform ”Drift” er pumpen –PV01 i drift.Ved skift til driftsform ”Stop” via behovsstyringen, kører pumpen –PV01 med et efterløb på 5 minutter.(indstillelig).

7. Trykregulering pumpe:

Differenstrykket ved –PDA01 mellem frem- og returløbet i distributionskredsen, reguleres af en PI-regulator,der styrer pumpens –PV01 omdrejningstal.

Ved faldende tryk øges omdrejningstallet.

Setpunktet for differenstrykket er: 0,4 Bar (indstillelig).

8. Drifttimetælling:Der tælles drifttimer på alle digitale udgange, hvor der er startsignaler til ventilatorer og pumper.Hvor ventilatorer og pumper evt. startes via seriel kommunikation tælles drifttimer via disse startsignalerAlarmgrænser er individuelt indstillinger for hvert signal.(Default er der ikke indlagt et aktuelt tal som grænse)

Desuden er der drifttimetælling for hver enkelt driftsform (f.eks. ”Stop”, ”Drift”)Der er ingen alarmgrænser for disse drifttimetællinger.

9. Motionering:

Pumpe motioneres en gang om ugen (indstilleligt via separat tidsprogram), hvis den ikke er i drift på dettetidspkt.Ventiler motioneres 0-100 % en gang om ugen (indstilleligt via separat tidsprogram), hvis de ikke er i drift pådette tidspunkt.








Anlægstype:VVS







Funktion:=VV01


Side: 5 af 5

10. Overvågende følere:

Følgende følere er udelukkende overvågende:Fremløb varme -TF01Returløb varme -TR01Returløb varme -TR02Anlægstryk -PA01

11. Energimålere:Vær opmærksom på at de i processkemaet viste energimålere ikke er tilsluttet CTS-anlægget.

12. Alarmliste:Alarmtype ID-kode Alarm-

forsinkelse[J/N],

Driftsbetingetalarm[J/N]

Faste ellerFlydende

alarmgrænserTemperaturføler fremløb -TF02 J J Flydende +/- 5

Differenstrykføler -PDA01 J J Flydende +/- 0,1

Anlægstryk -PA01 J N Fast

Cirkulationspumpe, fejl -PV01 J J -

Blad

Rev.Tegn. nr.:

Projekt nr.: 11.4545.80

Filnavn:

Udarbejdet:

Dato:

Rev. dato:

Tavlenr.:

Placering:

Funktion:

Kontr./Godk.:


Adresse 1Adresse 2

1 af 1 R:\P

roje

cts

\GL

O\1

1\1

150

00

93\0

6_

Ou

tpu

t\A

uto

ma

tik b

yg

herr

esta

nd

ard

\Pro

ce

sskem

ae

r\B

MS

-16

12

_1

Ra

dia

torb

land

eslø

jfe

20

16

02

10.v

sd

x

Kejd, JONIEL

NSN

AI

AU

DU

El-tavle

SK

DI DI

SK

DU

-

1

1

1 AU

AI

= LAN

= LON

SK:

Re

se

rve

ret til

sp

ec.

en

tre

p.in

fo

6

= KNX

= MODBUS

= M-BUS

Retur

Frem

Radiatorblandesløjfe

Processkema

-TUD01

TT

-TR02

TT

-TF01

TT

FS

TT

TT

Kwh

-MVV01

M

-TF02

TT

-TR01

TT

Forsyning Forbrugere

-PV01

M

-TRU01

TT

Kantine, vest



=CTS43

+61025+0004

=RAD02

BMS-1612_1 22015-12-11

Se højre margin

2016-02-10

ANLÆGSEKSEMPEL:

M-bus

Til separat

entreprise

3)

2)

2. OBS: Ved flere parallelle anlæg er denne føler fælles.

3. Placeret i det rum, hvor varmeanlægget er svagest.




Vers. (udg./dato/init):1E/2016-04-19/DRR

Vers. kontrol (u./d./i.):Afv. JONIEL



Anlægstype:VVS





Filnavn:BMS-1612_2 bygherrestd funkbeskr Blandesløjfe 20160419

Anlægsnavn:RadiatorblandesløjfeKantine, vest

Funktion:RAD02


Side: 1 af 5

KEjd


Radiatorblandesløjfe












Anlægstype:VVS







Funktion:RAD02


Side: 2 af 5

Indholdsfortegnelse:1. Dokument- og tegningshenvisning: ............................................................................... 32. Betjening: ...................................................................................................................... 33. Driftsformskema: ........................................................................................................... 34. Tidsstyring: .................................................................................................................... 35. Sommerstop: ................................................................................................................. 36. Temperaturregulering: ................................................................................................... 47. Drifttimetælling: ............................................................................................................. 48. Motionering: .................................................................................................................. 49. Overvågende følere:...................................................................................................... 410. Indregulerings parametre: .......................................................................................... 411. Energimålere: ............................................................................................................. 412. Alarmliste: .................................................................................................................. 5








Anlægstype:VVS







Funktion:RAD02


Side: 3 af 5

1. Dokument- og tegningshenvisning:

Se bl.a.:


2. Betjening:

Anlægget betjenes via driftsomskifter, der er placeret på anlæggets skærmbillede. Driftsomskifteren harfølgende stillinger:



Konstant dagdrift: Anlægget er konstant i driftsform ”Dagdrift”

Konstant natdrift: Anlægget er konstant i driftsform ”Natdrift”

3. Driftsformskema:

Prioritet: 1 2 3 4Driftsform: Dagdrift Natdrift Sommerstop Stop

Signalart: Signal-ID:

Signaltype:

Motorventil,varme

-MVV01 AU R R L L

Pumpe,varme

-PV01 DU 1 1 0 0


4. Tidsstyring:

Tidsprogrammet skifter automatisk mellem driftsformerne ”Dagdrift” og ”Natdrift”

Optimalstart:

Anlægget har optimeret start, således at påbegyndelse af varmetilførslen fremskyndes til et kalkuleretog tidligere tidspunkt end tidsstyringen skifter til dagdrift, for at ønsket rumtemperatur er opnået vedstart af dagdrift. Optimeret starttidspunkt udregnes ud fra: Rumtemperatur, ønsket rumtemperaturf.eks. 21 °C (indstillelig), udetemperatur og anlæggets erfaringsdata.

Optimalstart kan fravælges på anlægsbilledet.OBS: vær opmærksom på at optimalstart kræver en eller flere repræsentative rumtemperaturfølere.

5. Sommerstop:

Anlægget skifter til driftsform ”Sommerstop”, når gennemsnitsværdien af udetemperaturen (opsamles hvert15. minut) over en periode på 24 timer overstiger f.eks. 17 °C (indstillelig).

Når gennemsnittet af udetemperaturen atter falder under grænsen for sommerstop fratrukket f.eks. 2 °C,(indstillelig), skifter driftsformen til den i af tidsprogrammet bestemte driftsform.

Både den aktuelle udetemperatur og gennemsnitsværdien for udetemperaturen vises på skærmbilledet.








Anlægstype:VVS







Funktion:RAD02


Side: 4 af 5

6. Temperaturregulering:

Setpunktet for fremløbstemperaturen beregnes af separate kurver for driftsformerne dagdrift og natdrift.

Dagdrift: Beregnet setpunkt for fremløbstemperaturen -TF02, kurvestyres (3 knæk) efterudetemperaturen. Det beregnede setpunkt begrænses til kurvens yderpunkter.Fremløbstemperaturen -TF02 reguleres af en PI-regulator, der styrer ventilen, -MVV01. Vedøget varmebehov åbnes ventilen modulerende.

Natdrift: Beregnet setpunkt for fremløbstemperaturen -TF02, kurvestyres (3 knæk) efterudetemperaturen. Det beregnede setpunkt begrænses til kurvens yderpunkter.Fremløbstemperaturen -TF02 reguleres af en PI-regulator, der styrer ventilen, -MVV01. Vedøget varmebehov åbnes ventilen modulerende


7. Drifttimetælling:

Der tælles drifttimer på alle digitale udgange, hvor der er startsignaler til pumper.Hvor pumper evt. startes via seriel kommunikation tælles drifttimer via disse startsignalerAlarmgrænser er individuelt indstillinger for hvert signal.(Default er der ikke indlagt et aktuelt tal som grænse)

Desuden er der drifttimetælling for hver enkelt driftsform (f.eks. ”Stop”, ”Dagdrift”, ”Natdrift” mv.)Der er ingen alarmgrænser for disse drifttimetællinger.

8. Motionering:

Pumpen motioneres en gang om ugen (indstilleligt via separat tidsprogram), hvis den ikke er i drift på dettetidspunkt.Ventilen motioneres 0-100 % en gang om ugen (indstilleligt via separat tidsprogram), hvis den ikke er i driftpå dette tidspunkt.


Følgende følere er udelukkende overvågende:Fremløb varme -TF01Returløb varme -TR01Returløb varme -TR02

10. Indregulerings parametre:

Ud fra de vigtigste brugerindstillelige parametre noteres indreguleringsværdier med fast sort tekst påskærmbillede.









Anlægstype:VVS







Funktion:RAD02


Side: 5 af 5

12. Alarmliste:

Alarmtype ID-kode Alarm-forsinkelse

[J/N],


Faste ellerFlydende

alarmgrænserTemperaturfølere:

OBS: kun alarm for aktuel værdi -TUD01

-TF01-TF02-TR01-TR02-TRU01-TUD01

JJJJJJ

JNNNNN

FlydendeFastFastFastFastFast

Pumpefejl -PV01 N N -Softwareomskifter i stilling Stop -- N -- --

Blad

Rev.Tegn. nr.:

Projekt nr.: 11.4545.80

Filnavn:

Udarbejdet:

Dato:

Rev. dato:

Tavlenr.:

Placering:

Funktion:

Kontr./Godk.:


Adresse 1Adresse 2

1 af 1 R:\P

roje

cts

\GL

O\1

1\1

150

00

93\0

6_

Ou

tpu

t\A

uto

ma

tik b

yg

herr

esta

nd

ard

\Pro

ce

sskem

ae

r\B

MS

-16

21

_1

VV

B u

_la

de

kre

ds 2

016

02

10

.vsd

x

Kejd, JONIEL

NSN

AI

AU

DU

El-tavle

SK

DI DI

SK

DU

-

1

2

1 AU

AI

= LAN

= LON

SK:

Re

se

rve

ret til

sp

ec.

en

tre

p.in

fo

4

= KNX

= MODBUS

= M-BUS

Varmtvandsbeholder

FS

TT

FVR

FVF

TT

BK

m3

-MVV01

M

VVB

BVF

-TRC01

TT

BVR

-TBH01

TT

-PB01

-TR01

TT

BK

m3

FS

FS

FS

Processkema

uden ladekreds

Elpatron



=CTS45

+461025+0003

=VVB01

BMS-1621_1 22015-12-11

Se højre margin

2016-02-10

M-bus

Til separat

entreprise

BVF

BVR

Mwh

ANLÆGSEKSEMPEL:

-PDA01

PT




Vers. (udg./dato/init):1A/2016-04-19/DRR




Anlægstype:VVS





Filnavn:BMS-1621_2 bygherrestd funkbeskr Varmt Brugsvand20160419

Anlægsnavn:Varmt brugsvand

Funktion:VVB01


Side: 1 af 4

KEjd


Varmt brugsvand












Anlægstype:VVS







Funktion:VVB01


Side: 2 af 4

Indholdsfortegnelse:1. Dokument- og tegningshenvisning: ............................................................................... 32. Betjening: ...................................................................................................................... 33. Driftsformskema: ........................................................................................................... 34. Tidsstyring: .................................................................................................................... 35. Temperaturstyring: ........................................................................................................ 36. Temperaturmotionering: ................................................................................................ 47. Drifttimetælling: ............................................................................................................. 48. Motionering: .................................................................................................................. 49. Overvågende følere:...................................................................................................... 410. Energimålere: ............................................................................................................. 411. Alarmliste: .................................................................................................................. 4








Anlægstype:VVS







Funktion:VVB01


Side: 3 af 4


Se bl.a.:Anlæggets tilhørende processkema (tegningsnr. fremgår af tegningslisten)

2. Betjening:



Auto: Anlægget skifter automatisk driftsform

Konstant Dagdrift: Anlægget er konstant i driftsform ”Dagdrift” se driftsformsskemaet forfunktioner

Konstant Natdrift: Anlægget er konstant i driftsform ”Natdrift” se driftsformsskemaet forfunktioner

3. Driftsformskema:

Prioritet: 1 2 3 4Driftsform: Dagdrift Motion Natdrift Stop

Signalart: Signal-ID: Signaltype:Motorventil,varme

-MVV01 AU R R R 0 %

Pumpe,Cirkulation

-PB01 DU 1 1 0 0

Elpatron -EL10 DU S S S 0


4. Tidsstyring:

Tidsprogrammet skifter automatisk mellem driftsformerne ”Dagdrift” og ”Natdrift”

Tidsprogram for temperaturmotionering skifter automatiks til driftsform ”Motion”

5. Temperaturstyring:

Beholdertemperaturen, -TBH01, reguleres af en PI-regulator, som styrer ventilen, -MVV01.

Ved faldende temperatur åbnes ventilen, -MVV01

Setpunkt for beholdertemperatur -TBH01: 55°C (indstillelig).

Ved manglende varmeforsyning eller ved sommerstop indkobles El-patron -EL10 automatisk via enhysterese som erstatning for normal opvarmning via fjernvarme. Regulering af El-patron sker som følgende:

Ved beholdertemperatur faldene under f.eks. 52 °C (indstillelig) indkobles El-patron -EL10

Ved beholdertemperatur stigende over f.eks. 55 °C (indstillelig) udkobles El-patron -EL10









Anlægstype:VVS







Funktion:VVB01


Side: 4 af 4

6. Temperaturmotionering:

Via tidsprogram skifter anlægget driftsform til ”Motion” og setpunktet for beholdertemperaturen hæves til etmotions-setpunkt på 65 °C (indstillelig) og pumpen -PB01 startes.

Når returtemperaturen -TRC01 for det varme brugsvand har nået motions-setpunktet forbeholdertemperaturen fratrukket f.eks. 3 °C (indstillelig) i 15 minutter (indstillelig), reguleres atter efter detnormale beholder-setpunkt og temperaturmotioneringen ophører.

Hvis returtemperaturen -TCR01 ikke opnår motions-setpunktet inden for 60 minutter (indstillelig) gives alarmog driftstilstandens temperaturmotionering ophører.


Der tælles drifttimer på alle digitale udgange, hvor der er startsignaler til pumper og El-patron.Hvor pumper evt. startes via seriel kommunikation tælles drifttimer via disse startsignalerAlarmgrænser er individuelt indstillinger for hvert signal.(Default er der ikke indlagt et aktuelt tal som grænse)

Desuden er der drifttimetælling for hver enkelt driftsform (f.eks. ”Stop”, ”Dagdrift”, ”Natdrift” mv.)Der er ingen alarmgrænser for disse drifttimetællinger.

8. Motionering:

Pumpen motioneres en gang i døgnet (indstilleligt via separat tidsprogram), hvis den ikke er i drift på dettetidspunkt.

Ventilen motioneres 0-100 % en gang om ugen (indstilleligt via separat tidsprogram), hvis den ikke er i driftpå dette tidspunkt.


Følgende følere er udelukkende overvågende:Returløb varme -TR01Differenstryk -PDA01

10. Energimålere:

Vær opmærksom på at de i processkemaet viste energimålere ikke er tilsluttet CTS-anlægget.

11. Alarmliste:


[J/N],


Faste ellerFlydende

alarmgrænserTemperaturfølerBeholder

-TBH01 J J Flydende +/- 5

TemperaturfølerFjernvarme retur, beholder

-TR01 J J Fast

TemperaturfølerRetur varmt brugsvand til beholder,motioneringsalarm

-TRC01A J Fast

Temperaturføler, retur varmt brugsvand -TRC01 J J FastCirkulationspumpe, brugsvand, fejl -PB01 J N -

Blad

Rev.Tegn. nr.:

Projekt nr.: 11.4545.80

Filnavn:

Udarbejdet:

Dato:

Rev. dato:

Tavlenr.:

Placering:

Funktion:

Kontr./Godk.:


Adresse 1Adresse 2

1 af 1 R:\P

roje

cts

\GL

O\1

1\1

150

00

93\0

6_

Ou

tpu

t\A

uto

ma

tik b

yg

herr

esta

nd

ard

\Pro

ce

sskem

ae

r\B

MS

-16

31

_1

Ve

ntila

tio

n R

oto

rveksle

r 2

016

02

11.v

sd

x

KEjd, JONIEL

NSN

AI

AUDU

El-tavle

SK

DI DI

SK

DU

2

10

33 AU

AI

= LAN

= LON

SK:

Re

se

rve

ret til

sp

ec.

en

tre

p.in

fo

12

= KNX

= MODBUS

= M-BUS

Rø

gdete

kto

r

-TFI01

TS

-TR01

TT

-TF01

TT

-PV01

M

-MVV01

M

-TR02

TT

-TF02

TT

-MVK01

M

-PK01

M

-VI01

M

Hz

Hz

-SMO01

QS

-TU01

TT

-PTU01

PT

-TI03

TT

-PTI01

PT -TRU01

TT

Ventilationsanlæg

med rotorveksler

Processkema

-RV01

M

Husk: At tage stilling

til røgdetektor i h.t. DS 428STOP (Test)

Separat brand automatik

STOP (Brand)

-TI01

TT

-TI02

TT

Afkast

Indtag

-CO201

QT

CO2

-VU01

M

Hz

Hz

-SMI01

M

-PFI01

PS



=CTS42

+461025+0003

=VEN01

BMS-1631_1 22015-12-11

Se højre margin

2016-02-11

-SMU01

M

-PFU01

PS

-AL02 -AL01

FS

TT

TT

FS

Mwh

TT

TT

M-bus

Til separat

entreprise

kWh

-PDV01

PS

RØG

ANLÆGSEKSEMPEL:


Projekt:KEjd, <X>


Vers. (udg./dato/init):2/2016-02-11/DRR

Vers. kontrol (u./d./i.):2/2016-02-04/JONIEL


Emne:<X>

Anlægstype:Ventilation


Kontrol (dato/init):2016-01-27/JONIEL



Filnavn:BMS-1631_2 bygherrestd funkbeskr Vent Rotor 20160419

Anlægsnavn:Kantine, syd

Funktion:=VEN01

Udarb. (dato/init):2016-02-10/DRR

Side: 1 af 9

KEjd


Ventilationsanlæg med rotorveksler






Projekt:KEjd, <X>





Emne:<X>








Funktion:=VEN01


Side: 2 af 9

Indholdsfortegnelse:1. Dokument- og tegningshenvisning: ............................................................................... 32. Betjening: ...................................................................................................................... 33. Lokal betjening: ............................................................................................................. 34. Lokal indikering: Forlænget drift .................................................................................... 35. Driftsformskema: ........................................................................................................... 46. Tidsstyring: .................................................................................................................... 47. Opstart: ......................................................................................................................... 48. Temperaturreguleringer i driftsform ”Dagdrift”: .............................................................. 59. Temperaturreguleringer i driftsform ”Natkøling”: ........................................................... 510. CO² regulering i driftsform ”Dagdrift”: ......................................................................... 511. Natkøling: ................................................................................................................... 612. Trykregulering: ........................................................................................................... 613. Brandsikring: .............................................................................................................. 714. Frostsikring: ............................................................................................................... 715. Tilisning krydsveksler: ................................................................................................ 716. Pumpestyring for varme- og kølefladepumper: .......................................................... 717. Temperaturvirkningsgrad for varmegenvinding: ......... Error! Bookmark not defined.18. Drifttimetælling: .......................................................................................................... 819. Motionering: ............................................................................................................... 820. Overvågende følere: .................................................................................................. 821. Energimålere: ............................................................................................................. 822. Alarmliste: .................................................................................................................. 9


Projekt:KEjd, <X>





Emne:<X>








Funktion:=VEN01


Side: 3 af 9



2. Betjening:Anlægget betjenes via en softwareomskifter på betjeningsterminalens anlægsbillede. Softwareomskifterenhar flg. stillinger:

Stop: Anlægget er konstant i driftsform "Stop".(I denne driftsform bliver anlægget dog stadigvæk beskyttet afbrand- og frostfunktioner)


Konst. dagdrift: Anlægget er altid i driftsform "Dagdrift".

3. Lokal betjening:Hvis anlægget er forsynet med et eller flere parallelle lokale betjeningstryk for forlænget drift, sker derfølgende: Ved aktivering af forlænget drifttryk, mens anlægget ikke er i drift, vil anlægget starte op idriftsform: ”Dagdrift”.Forlænget drifttryk kan kun aktiveres, såfremt anlægget ikke er i en højere driftsform og anlægsomskifterenskal være i stilling: CTS.

Når det forlængede drifttryk aktiveres, starter anlægget op i driftsform ”Dagdrift”, efter 60 minutters(indstillelig) forlænget drift, stopper anlægget igen.Fornyet tryk på forlænget drifttryk, efter at anlægget er startet, stopper anlægget igen (forlænget drift kanikke ophæves før anlægget er startet, for at undgå fejl ved utålmodige brugere og prel i knap).

4. Lokal indikering: Forlænget driftHvis anlægget er forsynet med en eller flere lokale indikeringslamper for forlænget drift, sker der følgende:Forlænget drift indikeres med lys i lampe ved det forlængede drifttryk.


Projekt:KEjd, <X>





Emne:<X>








Funktion:=VEN01


Side: 4 af 9

5. Driftsformskema:Prioritet: 1 2 3 4 5Driftsform: Brand-

sikringFrost-sikring

Dag-drift

Nat-køling

Stop

Signalart: Signal-ID: Signaltype:Ventilator,indblæsning

-VI01(styresignal)

AU(via LON)

0 % 0 % R R 0 %

Ventilator,udsugning

-VU01(styresignal)

AU(via LON)

0 % 0 % R R 0 %

Rotorveksler -RV01_S AU 0 % 0 % R R 0 %

Motorventil,varme

-MVV01 AU 0 % 100 % R 0 % 0 %

Motorventil,køl

-MVK01 AU 0 % 0 % R 0 % 0 %

Ventilator,indblæsning

-VI01(drifttilladelse)

DU(via LON)

0 0 1 1 0


-VU01(drifttilladelse)

DU(via LON)

0 0 1 1 0

Spjældmotor,indbl.+ udsugn.

-SMIU01 DU 0 0 1 1 0

Pumpe, varme -PV01_K DU 0 1 S 0 0

Pumpe, køl -PK01_K DU 0 0 S 0 0

Signaturforklaring:AU: R: Regulerer X: X % åben S: Styret efter behovDU: 0: Stop 1: Drift L: Lukket Å: Åben S: Styret efter behovEt felt på anlægsbilledet viser hvilken driftsform, anlægget er i.

6. Tidsstyring:Tidsprogrammet skifter automatisk mellem driftsformerne ”Dagdrift” og ”Stop”

7. Opstart:Hvis udetemperaturen ved vejrstationen +461025+0005=VES01-TUD01 er under setpunktet forfrostbeskyttelse (f.eks. 5 °C, indstillelig) frigives temperaturreguleringen først, og returtemperaturen ved -TR01 skal være over setpunkt for minimum returtemperatur (f.eks. 15 °C, indstillelig), før ventilatorerne måstarte for at undgå frostudfald ved opstart. Såfremt der ikke kommer nok varme frem inden 15 min.(indstillelig), så gives der alarm.

Uanset udetemperatur åbnes spjældene med en individuel forsinkelse (f.eks. 60 s., indstillelig), førventilatorerne opstartes.Uanset udetemperatur undertrykkes irrelevante alarmer i opstartsfasen.


Projekt:KEjd, <X>





Emne:<X>








Funktion:=VEN01


Side: 5 af 9

8. Temperaturreguleringer i driftsform ”Dagdrift”:

Det beregnede setpunkt for rumtemperaturen ved -TRU01 kurvestyres (3 knæk) efter udetemperaturen vedvejrstationen +461025+0005=VES01-TUD01. Der findes en neutralzone for rummets skift mellem varme- ogkølekrav (f.eks. +/- 1 °C, indstillelig) på hver side af det beregnede setpunkt.

Kanaltemperaturføler -TI03 virker via en kaskaderegulering som stabiliseringsføler samt som begrænser forminimum og maksimum indblæsningstemperatur.

Temperaturreguleringen er en modulerende regulering:Varmetilførsel: Varmefladens motorventil -MVV01

Varmegenvinding: Rotorveksler -RV01(øget hastighed giver øget varmegenvinding)

Kølegenvinding: Rotorveksler -RV01(øget hastighed giver øget kølegenvinding)Bemærk at kølegenvinding kun udføres såfremt udsugningstemperaturen ved-TU01 er 2 °C (indstilleligt) lavere end udetemperaturen +461025+0005=VES01-TUD01.

Køletilførsel: Kølefladens motorventil -MVK01

Se i øvrigt driftsformskema.

9. Temperaturreguleringer i driftsform ”Natkøling”:Indblæsningstemperaturen ved -TI03 reguleres efter et fast natkøling setpunkt (f.eks. 16 °C, indstillelig).Bemærk at dette setpunkt ikke må sættes for lavt p.g.a. risiko for kondensering.

Særlige brugerindstillinger:I perioder med ekstraordinært stort krav til natkøling kan brugeren via anlægsbilledet tillade, at derunder natkøling køles med maskinkøling via kølefladens motorventil. Dette giver mulighed for øgetnedkøling af indblæsningsluften.

Temperaturreguleringen er en modulerende regulering:Varmegenvinding: Rotorveksler -RV01

(øget hastighed giver øget varmegenvinding)

Køletilførsel: Kølefladens motorventil -MVK01(kun hvis maskinkøl er tilvalgt)


10. CO² regulering i driftsform ”Dagdrift”:Ved CO² niveau ved rumføler -CO201 større end setpunkt (f.eks. 800 ppm, indstillelig) reguleres niveauetmodulerende ved at øge setpunkter for kanaltrykket i hhv. indblæsning og udsugningskanal. Se også underafsnit: trykregulering.


Projekt:KEjd, <X>





Emne:<X>








Funktion:=VEN01


Side: 6 af 9

11. Natkøling:Natkøling aktiveres kun hvis alle flg. betingelser er opfyldt:

1. Der skal være kølebehov i rummet:Rumtemperaturen ved -TRU01 skal være højere (f.eks. 2 °C, indstillelig) end setpunkt fornatkøling (f.eks. 24 °C, indstillelig).

2. Udeluften skal kunne køle:Udetemperaturen ved vejrstationen +461025+0005=VES01-TUD01 skal være min. 3 °C

(indstillelig) lavere end ved rumtemperaturføleren -TRU01.

3. Udeluften må ikke være for kold:Udetemperaturen ved vejrstationen +461025+0005=VES01-TUD01 skal være højere end

minimum udesetpunkt (f.eks. 8 °C, indstillelig) for opstart natkøling.

4. Anlægget må ikke være i en højere prioriteret driftsform.

5. For at undgå unødvendigt elforbrug til drift af ventilatorer, må natkølingen ikke starte for tidligt:Der skal være mindre end 5 timer (indstillelig) til dagdrift.

6. CTS-brugeren har givet tilladelse til natkøling på anlægsbilledet

Hvis natkøling er aktiveret, er anlægget i drift i driftsform ”Natkøling” indtil en af ovenstående betingelserfalder væk, eller anlægget skifter til en højere prioriteret driftsform.


12. Trykregulering:Indblæsning:Kanaltrykket ved -PTI01 reguleres efter et fast setpunkt ved modulerende at regulereindblæsningsventilatorens hastighed via tilhørende frekvensomformer.Der er 2 forskellige setpunkter:

Driftsform ”Dagdrift”: F.eks. 170 Pa., indstilleligt 1)Driftsform ”Natkøling”: F.eks. 160 Pa., indstilleligt

Note 1) CO²-reguleringen kan øge setpunktet op til en max værdi (f.eks. 190 Pa, indstillelig)

Udsugning:Kanaltrykket ved -PTU01 reguleres efter et fast setpunkt ved modulerende at regulereudsugningsventilatorens hastighed via tilhørende frekvensomformer.Der er 2 forskellige setpunkter:



Generelt:Der er individuelle setpunkter for minimumshastighed for ventilatorer, (f.eks. 20 %., indstillelig ifrekvensomformerne).Der er individuelle setpunkter for maximumshastighed for ventilatorer, (f.eks. 105 %., indstillelig ifrekvensomformerne).


Projekt:KEjd, <X>





Emne:<X>








Funktion:=VEN01


Side: 7 af 9

13. Brandsikring:Røgmelder:

Ved alarm fra røgmelder -SMO01, skiftes til driftsform "Brandsikring".

Separat brandautomatik:Ved brandalarm -AL01 fra det tilhørende brandalarmeringsanlæg skiftes til driftsform "Brandsikring".Se separat liste med sammenhæng mellem brandalarmeringsanlæg og ventilationsanlæg.

Ved testsignal -AL02 fra det tilhørende brandalarmeringsanlæg skiftes til driftsform "Stop".Se separat liste med sammenhæng mellem brandalarmeringsanlæg og ventilationsanlæg.Ventilationsanlæggets alarmer undertrykkes.

Ventilationsanlægget kan først starte op igen, når flg. betingelser er opfyldt:Røgmelderen -SMO01 er manuel resat på selve røgmelderen.Brandalarmen -AL01 er gået retur til normal.Testsignal -AL02 er gået retur til normal.På anlægsbilledet er en software-knap for manuel reset påvirket.


14. Frostsikring:Stilstandsregulering:

For at beskytte varmefladen mod frost måles vandtemperaturen af føler -TR01 i varmefladensreturløbsrør. Ventilen -MVV01 reguleres modulerende, så vandtemperaturen altid er over 12 °C(indstillelig). Denne regulering er altid aktiveret - både når anlægget er i drift, og når anlægget erstoppet. Hvis vandtemperaturen -TR01 alligevel falder under minimum (5 °C, indstillelig), skiftes tildriftsform ”Frostsikring”

Frosttermostat:Hvis frosttermostaten -TFI01 giver alarm skiftes til driftsform "Frostsikring".Frosttermostaten har automatisk resetfunktion.


15. Tilisning rotorveksler:Ved signal om for højt differenstryk ved pressostat -PDV01, der indikerer tilisning af rotorveksler, sænkeshastigheden på rotorveksleren -RV01 modulerende. Når differenstrykket -PDV01 er faldet under grænsenfastholdes hastigheden på rotorveksleren -RV01 i (f.eks. 10 min, indstillelig). Herefter reguleresrotorveksleren -RV01 atter normalt.

16. Pumpestyring for varme- og kølefladepumper:Under normal temperaturregulering startes en pumpe, når dens tilhørende motorventil åbner.Når ventilen lukker, har pumpen en individuel efterløbstid (f.eks. 10 min., indstillelig)


Projekt:KEjd, <X>





Emne:<X>








Funktion:=VEN01


Side: 8 af 9

17. Temperaturvirkningsgrad for varmegenvinding:Temperaturvirkningsgraden beregnes i h.t. DS 447:2013, stk. 6.2.7 (se formel citeret fra DS 447 herunder):

t22 - t21Ƞt = ---------

t11 - t21

Hvor:Ƞt er temperaturvirkningsgradent11 er fraluftens temperatur ved tilgangen til varmegenvinderent21 er udeluftens temperatur ved tilgangen til varmegenvinderent22 er udeluftens temperatur ved afgangen fra varmegenvinderen

Overført til KEjd ID-koder betyder det:TI02 – TI01

Ƞt = ----------------TU01 – TI01

Alarmer blokeres, når der ikke køres med 100 % varmegenvinding

18. Drifttimetælling:Der tælles drifttimer på alle digitale udgange, hvor de er startsignaler til ventilatorer og pumper.Hvor ventilatorer og pumper evt. startes via seriel kommunikation tælles drifttimer via disse startsignalerAlarmgrænser er individuelt indstillinger for hvert signal.(Default er der ikke indlagt et aktuelt tal som grænse)

Desuden er der drifttimetælling for hver enkelt driftsform (f.eks. ”Stop”, ”Dagdrift”, ”Natkøling” mv.)Der er ingen alarmgrænser for disse drifttimetællinger.

19. Motionering:Pumper motioneres en gang om ugen (indstilleligt via separat tidsprogram), hvis de ikke er i drift på dettetidspkt.Ventiler motioneres 0-100 % en gang om ugen (indstilleligt via separat tidsprogram), hvis de ikke er i drift pådette tidspunkt.

20. Overvågende følere:Følgende følere er udelukkende overvågende

Fremløb varmeflade -TF01Fremløb køleflade -TF02Returløb køleflade -TR02



Projekt:KEjd, <X>





Emne:<X>








Funktion:=VEN01


Side: 9 af 9


forsinkelse[J/N],


Faste ellerFlydende

alarmgrænserCO² føler -CO201Temperaturfølere:

-TI01-TI02-TI03-TU01-TF01-TR01-TF02-TR01-TRU01

JJJJJJJJJ

JJJJJJJJJ

FastFast

FlydendeFastFastFastFastFastFast

Tryktransmittere:-PTI01-PTU01

JJ

JJ

FlydendeFlydende

Røgmelder -SMO01 N N --Brandalarm fra separat brandautomatik -AL01 N N --Testsignal fra separat brandautomatik -AL02 N N --Frosttermostat -TFI01 N N --Frekvensomformerfejl:

-VI01 1)-VU01 1)

1)1)

1)1)

--

Pumpefejl:-PV01_F-PK01_F

1)1)

1)1)

--

Rotorvekslerfejl: -RV01_F 1) 1) --Differenspressostater:

-PFI01-PFU01-PDV01

JJJ

--

Natkøling med maskinkøling tilladt -- J -- --Temperaturvirkningsgrad for varmegenvinding -AL03 J J FastSoftwareomskifter i stilling Stop -- J -- --

1) Afhænger af komponent type og fejl type

Blad

Rev.Tegn. nr.:

Projekt nr.: 11.4545.80

Filnavn:

Udarbejdet:

Dato:

Rev. dato:

Tavlenr.:

Placering:

Funktion:

Kontr./Godk.:


Adresse 1Adresse 2

1 af 1 R:\P

roje

cts

\GL

O\1

1\1

150

00

93\0

6_

Ou

tpu

t\A

uto

ma

tik b

yg

herr

esta

nd

ard

\Pro

ce

sskem

ae

r\B

MS

-16

32

_1

Ve

ntila

tio

n K

ryd

sve

ksle

r 2

016

02

10

.vsd

x

KEjd, JONIEL

NSN

AI

AUDU

El-tavle

SK

DI DI

SK

DU

2

9

33 AU

AI

= LAN

= LON

SK:

Re

se

rve

ret til

sp

ec.

en

tre

p.in

fo

12

= KNX

= MODBUS

= M-BUS

Afkast

Indtag

Ventilationsanlæg

med krydsveksler

Processkema

Rø

gdete

kto

r

-SMI01

M

-PFI01

PS

-VU01

M

Hz

Hz

-SMG01

M

-PDV01

PS

-PFU01

-SMU01

M

-TFI01

TS

-TR01

TT

-TF01

TT

-PV01

M

-MVV01

M

-TR02

TT

-TF02

TT

-MVK01

M

-PK01

M

-VI01

M

Hz

Hz

-SMO01

QS

-TU01

TT

-PTU01

PT

-PTI01

PT -TRU01

TT

Husk: At tage stilling

til røgdetektor

i h.t. DS 428STOP (Test)

Separat brand automatik

STOP (Brand)

-CO201

QT

CO2



=CTS43

+461025+0005

=VEN03

BMS-1632_1 22015-12-11

Se højre margin

2016-02-10

PS

ANLÆGSEKSEMPEL:

RØG

-AL02 -AL01

FS

M-bus

Til separat

entreprise

Mwh

TT

TT

FS

Mwh

TT

TT

kWh

-TI03

TT

-TI02

TT

-TI01

TT


Projekt:KEjd, <X>





Emne:<X>






Filnavn:BMS-1632_2 bygherrestd funkbeskr Vent Kryds 20160419

Anlægsnavn:Kantine, øst

Funktion:=VEN003


Side: 1 af 9

KEjd


Ventilationsanlæg med krydsveksler






Projekt:KEjd, <X>





Emne:<X>








Funktion:=VEN003


Side: 2 af 9

Indholdsfortegnelse:1. Dokument- og tegningshenvisning: ............................................................................... 32. Betjening: ...................................................................................................................... 33. Lokal betjening: ............................................................................................................. 34. Lokal indikering: Forlænget drift .................................................................................... 35. Driftsformskema: ........................................................................................................... 46. Tidsstyring: .................................................................................................................... 47. Opstart: ......................................................................................................................... 48. Temperaturreguleringer i driftsform ”Dagdrift”: .............................................................. 59. Temperaturreguleringer i driftsform ”Natkøling”: ........................................................... 510. CO² regulering i driftsform ”Dagdrift”: ......................................................................... 511. Natkøling: ................................................................................................................... 612. Trykregulering: ........................................................................................................... 613. Brandsikring: .............................................................................................................. 714. Frostsikring: ............................................................................................................... 715. Tilisning krydsveksler: ................................................................................................ 716. Pumpestyring for varme- og kølefladepumper: .......................................................... 717. Temperaturvirkningsgrad for varmegenvinding: ......................................................... 818. Drifttimetælling: .......................................................................................................... 819. Motionering: ............................................................................................................... 820. Overvågende følere: .................................................................................................. 821. Energimålere: ............................................................................................................. 822. Alarmliste: .................................................................................................................. 9


Projekt:KEjd, <X>





Emne:<X>








Funktion:=VEN003


Side: 3 af 9



2. Betjening:Anlægget betjenes via en softwareomskifter på betjeningsterminalens anlægsbillede. Softwareomskifterenhar flg. stillinger:

Stop: Anlægget er konstant i driftsform "Stop".(I denne driftsform bliver anlægget dog stadigvæk beskyttet afbrand- og frostfunktioner)


Konst. dagdrift: Anlægget er altid i driftsform "Dagdrift".

3. Lokal betjening:Hvis anlægget er forsynet med et eller flere parallelle lokale betjeningstryk for forlænget drift, sker derfølgende: Ved aktivering af forlænget drifttryk, mens anlægget ikke er i drift, vil anlægget starte op idriftsform: ”Dagdrift”.Forlænget drifttryk kan kun aktiveres, såfremt anlægget ikke er i en højere driftsform og anlægsomskifterenskal være i stilling: CTS.

Når det forlængede drifttryk aktiveres, starter anlægget op i driftsform ”Dagdrift”, efter 60 minutters(indstillelig) forlænget drift, stopper anlægget igen.Fornyet tryk på forlænget drifttryk, efter at anlægget er startet, stopper anlægget igen (forlænget drift kanikke ophæves før anlægget er startet, for at undgå fejl ved utålmodige brugere og prel i knap).

4. Lokal indikering: Forlænget driftHvis anlægget er forsynet med en eller flere lokale indikeringslamper for forlænget drift, sker der følgende:Forlænget drift indikeres med lys i lampe ved det forlængede drifttryk.


Projekt:KEjd, <X>





Emne:<X>








Funktion:=VEN003


Side: 4 af 9

5. Driftsformskema:Prioritet: 1 2 3 4 5Driftsform: Brand-

sikringFrost-sikring

Dag-drift

Nat-køling

Stop

Signalart: Signal-ID: Signaltype:Ventilator,indblæsning

-VI01(styresignal)

AU(via LON)

0 % 0 % R R 0 %


-VU01(styresignal)

AU(via LON)

0 % 0 % R R 0 %

Spjældmotor,genvinding

-SMG01 AU 0 % 0 % R R 0 %

Motorventil,varme

-MVV01 AU 0 % 100 % R 0 % 0 %

Motorventil,køl

-MVK01 AU 0 % 0 % R 0 % 0 %

Ventilator,indblæsning

-VI01(drifttilladelse)

DU(via LON)

0 0 1 1 0


-VU01(drifttilladelse)

DU(via LON)

0 0 1 1 0

Spjældmotor,indbl.+ udsugn.

-SMIU01 DU 0 0 1 1 0

Pumpe, varme -PV01_K DU 0 1 S 0 0

Pumpe, køl -PK01_K DU 0 0 S 0 0

Signaturforklaring:AU: R: Regulerer X: X % åben S: Styret efter behovDU: 0: Stop 1: Drift L: Lukket Å: Åben S: Styret efter behovEt felt på anlægsbilledet viser hvilken driftsform, anlægget er i.

6. Tidsstyring:Tidsprogrammet skifter automatisk mellem driftsformerne ”Dagdrift” og ”Stop”

7. Opstart:Hvis udetemperaturen ved vejrstationen +461025+0005=VES01-TUD01 er under setpunktet forfrostbeskyttelse (f.eks. 5 °C, indstillelig) frigives temperaturreguleringen først, og returtemperaturen ved -TR01 skal være over setpunkt for minimum returtemperatur (f.eks. 15 °C, indstillelig), før ventilatorerne måstarte for at undgå frostudfald ved opstart. Såfremt der ikke kommer nok varme frem inden 15 min.(indstillelig), så gives der alarm.

Uanset udetemperatur åbnes spjældene med en individuel forsinkelse (f.eks. 60 s., indstillelig), førventilatorerne opstartes.Uanset udetemperatur undertrykkes irrelevante alarmer i opstartsfasen.


Projekt:KEjd, <X>





Emne:<X>








Funktion:=VEN003


Side: 5 af 9

8. Temperaturreguleringer i driftsform ”Dagdrift”:

Det beregnede setpunkt for rumtemperaturen ved -TRU01 kurvestyres (3 knæk) efter udetemperaturen vedvejrstationen +461025+0005=VES01-TUD01. Der findes en neutralzone for rummets skift mellem varme- ogkølekrav (f.eks. +/- 1 °C, indstillelig) på hver side af det beregnede setpunkt.

Kanaltemperaturføler -TI03 virker via en kaskaderegulering som stabiliseringsføler samt som begrænser forminimum og maksimum indblæsningstemperatur.

Temperaturreguleringen er en modulerende regulering:Varmetilførsel: Varmefladens motorventil -MVV01

Varmegenvinding: Spjæld for by-pass/krydsveksler -SMG01(mindsket by-pass giver øget varmegenvinding)

Kølegenvinding: Spjæld for by-pass/krydsveksler -SMG01(mindsket by-pass giver øget kølegenvinding)Bemærk at kølegenvinding kun udføres såfremt udsugningstemperaturen ved-TU01 er 2 °C (indstilleligt) lavere end udetemperaturen +461025+0005=VES01-TUD01.

Køletilførsel: Kølefladens motorventil -MVK01


9. Temperaturreguleringer i driftsform ”Natkøling”:Indblæsningstemperaturen ved -TI03 reguleres efter et fast natkøling setpunkt (f.eks. 16 °C, indstillelig).Bemærk at dette setpunkt ikke må sættes for lavt p.g.a. risiko for kondensering.

Særlige brugerindstillinger:I perioder med ekstraordinært stort krav til natkøling kan brugeren via anlægsbilledet tillade, at derunder natkøling køles med maskinkøling via kølefladens motorventil. Dette giver mulighed for øgetnedkøling af indblæsningsluften.

Temperaturreguleringen er en modulerende regulering:Varmegenvinding: Spjæld for by-pass/krydsveksler -SMG01

(mindsket by-pass giver øget varmegenvinding)

Køletilførsel: Kølefladens motorventil -MVK01(kun hvis maskinkøl er tilvalgt)


10. CO² regulering i driftsform ”Dagdrift”:Ved CO² niveau ved rumføler -CO201 større end setpunkt (f.eks. 800 ppm, indstillelig) reguleres niveauetmodulerende ved at øge setpunkter for kanaltrykket i hhv. indblæsning og udsugningskanal. Se også underafsnit: trykregulering.


Projekt:KEjd, <X>





Emne:<X>








Funktion:=VEN003


Side: 6 af 9

11. Natkøling:Natkøling aktiveres kun hvis alle flg. betingelser er opfyldt:

1. Der skal være kølebehov i rummet:Rumtemperaturen ved -TRU01 skal være højere (f.eks. 2 °C, indstillelig) end setpunkt fornatkøling (f.eks. 24 °C, indstillelig).

2. Udeluften skal kunne køle:Udetemperaturen ved vejrstationen +461025+0005=VES01-TUD01 skal være min. 3 °C

(indstillelig) lavere end ved rumtemperaturføleren -TRU01.

3. Udeluften må ikke være for kold:Udetemperaturen ved vejrstationen +461025+0005=VES01-TUD01 skal være højere end

minimum udesetpunkt (f.eks. 8 °C, indstillelig) for opstart natkøling.

4. Anlægget må ikke være i en højere prioriteret driftsform.

5. For at undgå unødvendigt elforbrug til drift af ventilatorer, må natkølingen ikke starte for tidligt:Der skal være mindre end 5 timer (indstillelig) til dagdrift.

6. CTS-brugeren har givet tilladelse til natkøling på anlægsbilledet

Hvis natkøling er aktiveret, er anlægget i drift i driftsform ”Natkøling” indtil en af ovenstående betingelserfalder væk, eller anlægget skifter til en højere prioriteret driftsform.


12. Trykregulering:Indblæsning:Kanaltrykket ved -PTI01 reguleres efter et fast setpunkt ved modulerende at regulereindblæsningsventilatorens hastighed via tilhørende frekvensomformer.Der er 2 forskellige setpunkter:



Udsugning:Kanaltrykket ved -PTU01 reguleres efter et fast setpunkt ved modulerende at regulereudsugningsventilatorens hastighed via tilhørende frekvensomformer.Der er 2 forskellige setpunkter:



Generelt:Der er individuelle setpunkter for minimumshastighed for ventilatorer, (f.eks. 20 %., indstillelig ifrekvensomformerne).Der er individuelle setpunkter for maximumshastighed for ventilatorer, (f.eks. 105 %., indstillelig ifrekvensomformerne).


Projekt:KEjd, <X>





Emne:<X>








Funktion:=VEN003


Side: 7 af 9

13. Brandsikring:Røgmelder:

Ved alarm fra røgmelder -SMO01, skiftes til driftsform "Brandsikring".

Separat brandautomatik:Ved brandalarm -AL01 fra det tilhørende brandalarmeringsanlæg skiftes til driftsform "Brandsikring".Se separat liste med sammenhæng mellem brandalarmeringsanlæg og ventilationsanlæg.

Ved testsignal -AL02 fra det tilhørende brandalarmeringsanlæg skiftes til driftsform "Stop".Se separat liste med sammenhæng mellem brandalarmeringsanlæg og ventilationsanlæg.Ventilationsanlæggets alarmer undertrykkes.

Ventilationsanlægget kan først starte op igen, når flg. betingelser er opfyldt:Røgmelderen -SMO01 er manuel resat på selve røgmelderen.Brandalarmen -AL01 er gået retur til normal.Testsignal -AL02 er gået retur til normal.På anlægsbilledet er en software-knap for manuel reset påvirket.


14. Frostsikring:Stilstandsregulering:

For at beskytte varmefladen mod frost måles vandtemperaturen af føler -TR01 i varmefladensreturløbsrør. Ventilen -MVV01 reguleres modulerende, så vandtemperaturen altid er over 12 °C(indstillelig). Denne regulering er altid aktiveret - både når anlægget er i drift, og når anlægget erstoppet. Hvis vandtemperaturen -TR01 alligevel falder under minimum (5 °C, indstillelig), skiftes tildriftsform ”Frostsikring”

Frosttermostat:Hvis frosttermostaten -TFI01 giver alarm skiftes til driftsform "Frostsikring".Frosttermostaten har automatisk resetfunktion.


15. Tilisning krydsveksler:Ved signal om for højt differenstryk ved pressostat -PDV01, der indikerer tilisning af krydsveksler,åbnes by-pass spjæld -SMG01 (f.eks. 50%, indstillelig). Når differenstrykket -PDV01 er faldet under grænsenholdes by-pass spjældet -SMG01 fortsat åbent i (f.eks. 10 min, indstillelig). Herefter reguleres by-passspjældet -SMG01 atter normalt.

16. Pumpestyring for varme- og kølefladepumper:Under normal temperaturregulering startes en pumpe, når dens tilhørende motorventil åbner.Når ventilen lukker, har pumpen en individuel efterløbstid (f.eks. 10 min., indstillelig)


Projekt:KEjd, <X>





Emne:<X>








Funktion:=VEN003


Side: 8 af 9

17. Temperaturvirkningsgrad for varmegenvinding:Temperaturvirkningsgraden beregnes i h.t. DS 447:2013, stk. 6.2.7 (se formel citeret fra DS 447 herunder):

t22 - t21Ƞt = ---------

t11 - t21

Hvor:Ƞt er temperaturvirkningsgradent11 er fraluftens temperatur ved tilgangen til varmegenvinderent21 er udeluftens temperatur ved tilgangen til varmegenvinderent22 er udeluftens temperatur ved afgangen fra varmegenvinderen

Overført til KEjd ID-koder betyder det:TI02 – TI01

Ƞt = ----------------TU01 – TI01

Alarmer blokeres, når der ikke køres med 100 % varmegenvinding

18. Drifttimetælling:Der tælles drifttimer på alle digitale udgange, hvor de er startsignaler til ventilatorer og pumper.Hvor ventilatorer og pumper evt. startes via seriel kommunikation tælles drifttimer via disse startsignalerAlarmgrænser er individuelt indstillinger for hvert signal.(Default er der ikke indlagt et aktuelt tal som grænse)

Desuden er der drifttimetælling for hver enkelt driftsform (f.eks. ”Stop”, ”Dagdrift”, ”Natkøling” mv.)Der er ingen alarmgrænser for disse drifttimetællinger.

19. Motionering:Pumper motioneres en gang om ugen (indstilleligt via separat tidsprogram), hvis de ikke er i drift på dettetidspkt.Ventiler motioneres 0-100 % en gang om ugen (indstilleligt via separat tidsprogram), hvis de ikke er i drift pådette tidspunkt.

20. Overvågende følere:Følgende følere er udelukkende overvågende

Fremløb varmeflade -TF01Fremløb køleflade -TF02Returløb køleflade -TR02



Projekt:KEjd, <X>





Emne:<X>








Funktion:=VEN003


Side: 9 af 9


forsinkelse[J/N],


Faste ellerFlydende

alarmgrænserCO² føler -CO201Temperaturfølere:

-TI01-TI02-TI03-TU01-TF01-TR01-TF02-TR01-TRU01

JJJJJJJJJ

JJJJJJJJJ

FastFast

FlydendeFastFastFastFastFastFast

Tryktransmittere:-PTI01-PTU01

JJ

JJ

FlydendeFlydende

Røgmelder -SMO01 N N --Brandalarm fra separat brandautomatik -AL01 N N --Testsignal fra separat brandautomatik -AL02 N N --Frosttermostat -TFI01 N N --Frekvensomformerfejl:

-VI01 1)-VU01 1)

1)1)

1)1)

--

Pumpefejl:-PV01_F-PK01_F

1)1)

1)1)

--

Differenspressostater:-PFI01-PFU01-PDV01

JJJ

--

Natkøling med maskinkøling tilladt -- J -- --Temperaturvirkningsgrad for varmegenvinding -AL03 J J FastSoftwareomskifter i stilling Stop -- J -- --

1) Afhænger af komponent type og fejl type

Blad

Rev.Tegn. nr.:

Projekt nr.: 11.4545.80

Filnavn:

Udarbejdet:

Dato:

Rev. dato:

Tavlenr.:

Placering:

Funktion:

Kontr./Godk.:


Adresse 1Adresse 2

1 af 1 R:\P

roje

cts

\GLO

\11\1

15

00

09

3\0

6_O

utp

ut\

Auto

matik b

ygh

err

esta

nda

rd\P

rocesske

ma

er\

BM

S-1

63

5_1

Ven

tila

tion

Zon

e V

AV

201

60

21

1.v

sd

x

Kejd, JONIEL

NSN

AI

AUDU

El-tavle

SK

DI DI

SK

DU

1

1

01 AU

AI

= LAN

= LON

SK:

Rese

rver

et t

il sp

ec. e

ntr

ep.in

fo

2

= KNX

= MODBUS

= M-BUS

M

Se Ventilation

-SMI01

-SMU01

Rum 4.016

Målekors

M

Zone Princip

VAV og Radiator

Processkema

-PIR01

XS



=CTS25

+61025+0001

=IR4016

BMS-1635_1 22015-12-11

Se højre margin

2016-02-11

-TRU01

TT

-CO201

QT

CO2PIR

-MVV01

M

Radiator

ANLÆGSEKSEMPEL:

Blad

Rev.Tegn. nr.:

Projekt nr.: 11.4545.80

Filnavn:

Udarbejdet:

Dato:

Rev. dato:

Tavlenr.:

Placering:

Funktion:

Kontr./Godk.:


Adresse 1Adresse 2

1 af 1 R:\P

roje

cts

\GLO

\11\1

15

00

09

3\0

6_O

utp

ut\

Auto

matik b

ygh

err

esta

nda

rd\P

rocesske

ma

er\

BM

S-1

63

6_1

Ven

tila

tion

Zon

e G

ulv

201

60

21

1.v

sd

x

KEjd, JONIEL

NSN

AI

AUDU

El-tavle

SK

DI DI

SK

DU

1

0

00 AU

AI

= LAN

= LON

SK:

Rese

rver

et t

il sp

ec. e

ntr

ep.in

fo

0

= KNX

= MODBUS

= M-BUS

Se Ventilation

Rum 3.018

Gulvvarme

Lokal Automatik

Zone Princip

Gulvvarme

Processkema



=CTS25

+61025+0001

=VAR3018

BMS-1636_1 22015-12-11

Se højre margin

2016-02-11

-TRU01 =VAR3018

TT

-MVV01 =VAR3018

M

Gulvvarme

ANLÆGSEKSEMPEL:

=VAR3018

Blad

Rev.Tegn. nr.:

Projekt nr.: 11.4545.80

Filnavn:

Udarbejdet:

Dato:

Rev. dato:

Tavlenr.:

Placering:

Funktion:

Kontr./Godk.:


Adresse 1Adresse 2

1 af 1 R:\P

roje

cts

\GLO

\11\1

15

00

09

3\0

6_O

utp

ut\

Auto

matik b

ygh

err

esta

nda

rd\P

rocesske

ma

er\

BM

S-1

63

7_1

Ven

tila

tion

Zon

e G

ulv

_V

AV

201

60

21

1.v

sd

x

KEjd, JONIEL

NSN

BMS-1637_1

AI

AUDU

El-tavle

SK

DI DI

SK

DU

2

0

00 AU

AI

= LAN

= LON

SK:

Rese

rver

et t

il sp

ec. e

ntr

ep.in

fo

1

= KNX

= MODBUS

= M-BUS

Se Ventilation

Rum 3.017

Gulvvarme

Lokal Automatik

Zone Princip

VAV og gulvvarme

Processkema



=CTS25

+61025+0001

=IR3017

22015-12-11

Se højre margin

2016-02-11

M

-SMI01

-SMU01

Målekors

M

-TRU01 =VAR3017

TT

-MVV01 =VAR3017

M

Gulvvarme

-HRU01

MT

ANLÆGSEKSEMPEL:

=VAR3017

Blad

Rev.Tegn. nr.:

Projekt nr.: 11.4545.80

Filnavn:

Udarbejdet:

Dato:

Rev. dato:

Tavlenr.:

Placering:

Funktion:

Kontr./Godk.:


Adresse 1Adresse 2

1 af 1 R:\P

roje

cts

\GL

O\1

1\1

150

00

93\0

6_

Ou

tpu

t\A

uto

ma

tik b

yg

herr

esta

nd

ard

\Pro

ce

sskem

ae

r\B

MS

-16

51

_1

Ud

su

gnin

g u

_ta

g 2

016

02

10.v

sd

x

KEjd, JONIEL

NSN

AI

AU

DU

El-tavle

SK

DI DI

SK

DU

-

1

1

- AU

AI

= LAN

= LON

SK:

Re

se

rve

ret til

sp

ec.

en

tre

p.in

fo

-

= KNX

= MODBUS

= M-BUS

Udsugningsanlæg, ventilation under tag

Processkema

xxxxxxxxxx

Tag

Afkast

-VU01

M

-PDU01

PS



=CTS32

+61025+0001

=VEN08

BMS-1651_1 22015-12-11

Se højre margin

2016-02-10

ANLÆGSEKSEMPEL:













Filnavn:BMS-1651_2 bygherrestd funkbeskr Udsugning 20160419

Anlægsnavn:Udsugningsanlæg,ventilation under tag

Funktion:VEN08


Side: 1 af 4

KEjd


Udsugningsanlæg



















Funktion:VEN08


Side: 2 af 4

Indholdsfortegnelse:1. Dokument- og tegningshenvisning: ............................................................................... 32. Betjening: ...................................................................................................................... 33. Driftsformskema: ........................................................................................................... 34. Drift:............................................................................... Error! Bookmark not defined.5. Alarmliste: ..................................................................................................................... 4















Funktion:VEN08


Side: 3 af 4



2. Betjening:




Drift: Anlægget er konstant i driftsform ”Drift”

3. Driftsformskema:

Prioritet: 1 2 3Driftsform: Brandsikring Drift Stop

Signalart: Signal-ID: Signaltype:Ventilator -VU01 DU 0 1 0


4. Tidsstyring:

Tidsprogrammet skifter automatisk mellem driftsformerne ”Stop” og ”Drift”

5. Hastighedsstyring:

OBS: Ventilatorens hastighed indstilles manuelt lokalt ved ventilatoren.


Der tælles drifttimer på alle digitale udgange, hvor der er startsignaler til ventilatorer.Alarmgrænser er individuelt indstillinger for hvert signal.(Default er der ikke indlagt et aktuelt tal som grænse)

Desuden er der drifttimetælling for hver enkelt driftsform (f.eks. ”Stop”, ”Drift”)Der er ingen alarmgrænser for disse drifttimetællinger.


Følgende følere er udelukkende overvågende:Pressostat ventilator –PDU01















Funktion:VEN08


Side: 4 af 4


forsinkelse[J/N],


Faste ellerFlydende

alarmgrænserPressostat ventilator -PDU01 J J -

Blad

Rev.Tegn. nr.:

Projekt nr.: 11.4545.80

Filnavn:

Udarbejdet:

Dato:

Rev. dato:

Tavlenr.:

Placering:

Funktion:

Kontr./Godk.:


Adresse 1Adresse 2

1 af 1 R:\P

roje

cts

\GLO

\11\1

15

00

09

3\0

6_O

utp

ut\

Auto

matik b

ygh

err

esta

nda

rd\P

rocesske

ma

er\

BM

S-1

69

1_1

Pum

pe

brø

nd

201

60

21

1.v

sd

x

Kejd, JONIEL

NSN

AI

AU

DU

El-tavle

SK

DI DI

SK

DU

-

1

-

- AU

AI

= LAN

= LON

SK:

Re

serv

ere

t til

sp

ec. e

ntr

ep.in

fo

-

= KNX

= MODBUS

= M-BUS

Pumpebrønd

Processkema

Parkeringskælder

M

Pumpeskab

Vandstand

Høj Lav

Fe

jl (-

AL

01

)



=CTS35

+61025+0002

=PUM01

BMS-1691_1 32015-12-11

Se højre margin

2016-02-11

ANLÆGSEKSEMPEL A:

M

Pumpeskab

Vandstand

Høj Lav

Fe

jl (-

AL

01

)

ANLÆGSEKSEMPEL B:

GSMTil separat

entreprise








Anlægstype:VVS





Filnavn:BMS-1691_2 bygherrestd funkbeskr Pumpebrønd 20160419

Anlægsnavn:Pumpebrøndparkeringskælder

Funktion:=PUM01


Side: 1 af 3

KEjd


Pumpebrønd












Anlægstype:VVS







Funktion:=PUM01


Side: 2 af 3

Indholdsfortegnelse:1. Dokument- og tegningshenvisning: ............................................................................... 32. Betjening: ...................................................................................................................... 33. Alarmliste: ..................................................................................................................... 3








Anlægstype:VVS







Funktion:=PUM01


Side: 3 af 3



2. Betjening:Anlæg overvåger pumpebrønd, så der er ingen betjening/overstyring.


forsinkelse[J/N],


Faste ellerFlydende

alarmgrænserFællesfejl Pumpetavle -AL01 N N -

Uden fysisk tilslutning af alarmsignal sendes alarm i stedet via GSM til separat entreprise.

Blad

Rev.Tegn. nr.:

Projekt nr.: 11.4545.80

Filnavn:

Udarbejdet:

Dato:

Rev. dato:

Tavlenr.:

Placering:

Funktion:

Kontr./Godk.:


Adresse 1Adresse 2

1 af 1 R:\P

roje

cts

\GL

O\1

1\1

150

00

93\0

6_

Ou

tpu

t\A

uto

ma

tik b

yg

herr

esta

nd

ard

\Pro

ce

sskem

ae

r\B

MS

-16

99

_1

Ve

jrsta

tion

20

16

02

10

.vsdx

Kejd, JONIEL

NSN

AI

AUDU

El-tavle

SK

DI DI

SK

DU

-

1

-- AU

AI

= LAN

= LON

SK:

Re

se

rve

ret til

sp

ec.

en

tre

p.in

fo

6

= KNX

= MODBUS

= M-BUS

Vejrstation

Processkema

Retningsbestemt

luxføler

Tag

-LUX01

RT

-RD01

MS

Tag

Regn-

detektor

-SI01

RT

Global strålings-

føler

-VH01

ST

Vindhastigheds-

føler

-VR01

GT

Vindretnings-

føler

-TUD01

TT

Udetemp.

føler

-HUD01

MT

Udefugt

føler



=CTS40

+461025+0005

=VES01

BMS-1699_1 22015-12-11

Se højre margin

2016-02-10

ANLÆGSEKSEMPEL:








Anlægstype:VVS





Filnavn:BMS-1699_2 bygherrestd funkbeskr Vejrstation 20160419

Anlægsnavn:Vejrstation, Tag

Funktion:VES01


Side: 1 af 4

KEjd


Vejrstation












Anlægstype:VVS







Funktion:VES01


Side: 2 af 4

Indholdsfortegnelse:1. Dokument- og tegningshenvisning: ............................................................................... 32. Betjening: ...................................................................................................................... 33. Driftsformskema: ........................................................... Error! Bookmark not defined.4. Tidsstyring: .................................................................... Error! Bookmark not defined.5. Sommerstop: ................................................................................................................. 36. Temperaturregulering: ................................................................................................... 47. Drifttimetælling: ............................................................. Error! Bookmark not defined.8. Motionering: .................................................................. Error! Bookmark not defined.9. Overvågende følere:...................................................... Error! Bookmark not defined.10. Indregulerings parametre: .......................................... Error! Bookmark not defined.11. Energimålere: ............................................................. Error! Bookmark not defined.12. Alarmliste: .................................................................................................................. 4








Anlægstype:VVS







Funktion:VES01


Side: 3 af 4


Se bl.a.:


2. Betjening:

Ingen, anlæggets opgaver er at indsamle og bearbejde vejrdata.

3. Komponentfortegnelse:

-TUD01 Temperaturføler, ude *)

-HUD01 Fugtføler, ude

-LUX01 Luxføler, retningsbestemt

-RD01 Regndetektor

-SI01 Global strålingsføler

-VR01 VindretningsfølerMåleområde: 0 – 360 °Opløsning : 22½ ° eller bedreOmgivelsestemperatur : - 25 °C til + 50 °C

-VH01 VindhastighedsfølerMåleområde: 0 – 35 m/sOpløsning : 0,5 m/s eller bedreOmgivelsestemperatur : - 25 °C til + 50 °C








Anlægstype:VVS







Funktion:VES01


Side: 4 af 4

4. Bearbejdning af vejrdata:

Følgende data bearbejdes, vises på hovedcentralbilledet. Se KEjd bygherrestandard, Logningsopsætning:

Øjebliks-værdi Dæmpetværdi *)

MiddelværdiSidste 10min.

Sidste 60min.

Sidste24 timer

=TU901 Temp. ude X X - - X=VG901 Vindretning - X - - -=VH901 Vindhastighed X X X X -

5. Alarmliste:


[J/N],


Faste ellerFlydende

alarmgrænserTemperaturføler, udeFugtføler, udeLuxføler, retningsbestemtRegndetektorGlobal strålingsfølerVindretningsfølerVindhastighedsføler

-TUD01-HUD01-LUX01-RD01-SI01-VR01-VH01

JJJJJJ

JNNNNN

FlydendeFastFastFastFastFast

Pumpefejl -PV01 N N -Softwareomskifter i stilling Stop -- N -- --

Uddrag af Beaufortskala (kilde: www.dmi.dk)Beau-fort

m/s Knob km/t Betegnelse Observationerpå land

Observationerpå vand

12 >32 >63 118 - Orkan Voldsomme ødelæggelser Luften fyldt med skum, derforringer sigten væsentligt

11 29-32 56-63 103-117 Stærk storm Talrige ødelæggelser Umådeligt høje bølger –havet dækket af hvideskumflager – sigten forringet

10 25-28 48-55 89 -102 Storm Træer rives op med rødder –betydelige skader på huse

Meget høje bølger – næstenhvid overflade – skumsprøjtpåvirker udsigten

9 21-24 41-47 75 - 88 Stormende kuling Store grene knækkes –tagsten blæser ned

Høje bølger, hvor toppenvælter over – skumsprøjt kanpåvirke sigten

KEjd, bygherrestandard Bygningsautomatik Referencebetegnelser (ID-koder)

Grontmij projektnavn: KEjd, bygherrestandard, Bygningsautomatik

Dokument nr.: BMS-1901

Dokument emne: Referencebetegnelser (ID-koder)Løsningsniveau: H "Avanceret" og C "Simpelt"


Udført af: Grontmij, CTN

Grontmij projektnr: 11.5000.93

KS: KEjd, Jørgen Nielsen



Versionsudførende: Grontmij, NSN

Versions-KS: KEjd, Jørgen Nielsen

Dette dokument udgør en del af Kejds bygherrestandard for bygningsautomatik

Derudover er der tilføjet et ark benævnt "Skitse", som illustrerer referencebetegnelserne

Noter:

Dette dokument er oprindeligt baseret på Schneider Electric Buildings ID-koder

"SE standard ID-kode_04.xls", som den er modtaget d. 2013-09-06 fra MSH

Fil: BMS-1901 Referencebetegnelser V20150709

Ark: Forside

Rev. data for dette ark:

(Se tekst oppe på siden)

Side 1 af 16

(I dette ark)


Referencebetegnelser, skitse

Ejendomsnummer findes via "Den Offentlige Informationsserver", hjemmeside til denne er www.OIS.dk

Den Offentlige Informationsserver, OIS, er en statslig database der samler en række

oplysninger vedrørende ejendomme i Danmark. Oplysningerne stammer fra en række

landsregistre der ejes og vedligeholdes af kommunerne, regionerne og staten.


Ark: Skitse


Grontmij, NSN, 2015-06-09

Side 2 af 16

(I dette ark)


Referencebetegnelser, skitse


Ark: Skitse


Grontmij, NSN, 2015-06-09

Side 3 af 16

(I dette ark)


ID-begreber bygges i 4 blokke

EJENDOM BYGNING ANLÆG KOMPONENT

Som skilletegn mellem blokkene bruges referencetegnene i h.t. DS/EN 81346-1:

Placering: + (Plus)

Funktion: = (Lighedstegn)

Produkt: - (Minus)

D.v.s. den samlede ID-kode bliver:

+EJENDOM+BYGNING=ANLÆG-KOMPONENT

Ejendom og bygning bliver fastlagt af bygherren fra projekt til projekt

Ejendom har ALTID en betegnelse på 6 cifre

Eksempel: 461025

Bygning har ALTID en betegnelse på 4 cifre

Eksempel: 0001

Det første bogstav i komponentbetegnelsen er så vidt mulig taget fra Dansk Standard, og holdt

ens for samme type, fx starter alle temperaturer med T, og alle tryk med P.

Denne standard kan kun betragtes som vejledende, idet der for hvert anlæg ofte er specielle

forhold at tage hensyn til.

Navngivning af hjælpevariabler er kun antydet, så man må selv finde på passende navne,

og komplettere disse efter de aktuelle forhold.

Komplettering af ID-begreber:

Anlægsnumre:

Der kompletteres med et løbenummer, som starter forfra for hver ny bygning.

fx +461025+0001=VEN01 første ventilationsanlæg i bygning 1

+461025+0005=VEN03 tredie ventilationsanlæg i bygning 5

Komponentnumre:

Der kompletteres med et løbenummer, som starter forfra for hvert nyt anlæg

og der tilføjes evt. et supplerende suffix.

fx +461025+0006=VEN01-TI01 indblæsningstemperaturføler

+461025+0006=VEN01-TI01_SV setværdi for samme

Såfremt hoved- og undercentralsoftwaren ikke kan håndtere de

specielle referencetegn "+ = -" bliver disse erstattet med "- - -"


Ark: Forklaring


2013-11-12/Grontmij, CTN

Side 4 af 16

(I dette ark)


ANLÆGSBETEGNELSE

ABA automatisk brandalarm anlæg

ADK adgangskontrol

ALA alarmanlæg

COL køleanlæg

DIV diverse anlæg

EL elanlæg

ELE elevator

ELT el-tracing

ESC escalator

FC fan coil

FJV fjernvarme

IND indblæsningsanlæg

KED kedelanlæg

KOM kompressoranlæg

KON kondensatanlæg

KV koldt brugsvand

LYS lysstyring

PUM pumpebrønd

RAD radiatoranlæg

SOL solafskærmning

SPR sprinkleranlæg

TRL trykluftanlæg

UDS udsugningsanlæg

VAP varmepumpe

VAR varmeanlæg (generelt)

VEN ventilationsanlæg

VES vejrstation

VGV varmegenvinding

VIN vinduesanlæg

VV varmeveksler

VVB varmtvandsbeholder / varmt brugsvand


Ark: Anlæg


1996, ELC

Side 5 af 16

(I dette ark)


ID Komponent / signal:

temperaturføler/termostat

TA temperaturalarm

TBH temperatur beholder

TBI termostat brand indblæsning

TBU termostat brand udsugning

TF temperatur fremløb

TFI termostat frost indblæsning

TI temperatur indblæsning

TR temperatur retur

TRC temperatur recirkulation

TRU temperatur rum

TU temperatur udsugning

TUD temperatur ude

fugtføler/hygrostat

HA fugtalarm

HI relativ fugt indblæsning

HRU relativ fugt rum

HU relativ fugt udsugning

HUD relativ fugt ude

vejrstation

LUX lys intensitet (lux)

RD regndetektor

SI solintensitet vandret (W/m2)

VH vindhastighed

VR vindretning

niveauføler/-indikator

LA niveaualarm / pumpebrøndalarm

LI niveauføler/-indikator


Ark: Komponent


12-09-2002, ELC

Side 6 af 16

(I dette ark)


differenspressostat/differenstryktransmitter

PDA diff.tryk over varmeanlæg

PDI diff.tryk indblæs (f.eks. ventilatorvagt)

PDP diff.tryk pumpe

PDR diff.tryk rum

PDU diff.tryk udsugning (f.eks. ventilatorvagt)

PDV diff.tryk genvindingsveksler (tilisningsvagt)

PFI diff.tryk filter indblæsning

PFU diff.tryk filter udsugning

pressostat/tryktransmitter

PA trykalarm

PT tryk (generelt)

PTI tryk indblæsning

PTU tryk udsugning

motorventiler

MVB motorventil befugtning

MVD motorventil damp

MVG motorventil genvinding

MVK motorventil køling

MVV motorventil varme

magnetventiler

MNB magnetventil befugtning

MND magnetventil damp

MNG magnetventil genvinding

MNK magnetventil køling

MNV magnetventil varme

spjæld

SBR spjæld brand/røg

SMB spjældmotor bypass

SMG spjældmotor genvinding

SMI spjældmotor indblæsning

SMR spjældmotor recirkulation

SMU spjældmotor udsugning

SVU volustat

rotorveksler m.m.

RV rotorveksler


Ark: Komponent


12-09-2002, ELC

Side 7 af 16

(I dette ark)


pumper

PB pumpe varmt brugsvand

PG pumpe genvinding

PGR pumpe (grundvand / spildevand)

PK pumpe køling

PKO pumpe kondensat

PV pumpe varme

ventilatorer

VE ventilationsanlæg fællessignal

VI ventilator indblæsning

VU ventilator udsugning

flow

FA flowalarm

FC flowtransmitter/flowswitch

forbrugsmålere

COM energimåling (køling)

EM energimåling (el-måler)

EMT el-måler (tarifsignaler)

FM flowmåling (generelt)

GM flowmåling gas

KOM flowmåling kondensat

KVM flowmåling koldt vand

QM energimåling (varme)

VVM flowmåling varmt vand

diverse alarmer

AL andre alarmer (fællesalarm)

CO CO måling

CO2 CO2 måling

GAS gas måling

ID ion måling

NH3 NH3 måling

NK elevatoralarm

SMO røgmelder


Ark: Komponent


12-09-2002, ELC

Side 8 af 16

(I dette ark)


diverse komponenter

BD dampbefugter

DF driftfrigivelse

DK dørkontakt

DT Lokal betjening (f.eks. timertryk)

FOM funktionsomskifter

KE el (kommando til el-varme, el-tracing m.m.)

KG gardiner/persienner (kommando til gardiner/persienner.)

KK køleanlæg (kommando til køleanlæg)

KL lys / indikeringslys (kommando til lys)

LK luftkvalitet

POT lokal betjening setpkt. (potentiometer)

PIR PIR føler

TBIU fælles indgang for brandtermostat i indblæsning og udsugning

PFIU fælles indgang for filterpressostater i indblæsning og udsugning

Nummerering af komponenter sker i processens retning.

Hvis et anlæg er delt i zoner tilstræbes følgende komponentnummerering

Hovedanlæg 01 - 09

Zone 1 11 - 19

Zone 2 21 - 29

hvis punkt er overordnet eller fælles for flere ens komponenter kan det

eventuelt nummereres 00 - eller som eksemplerne herunder


Ark: Komponent


12-09-2002, ELC

Side 9 af 16

(I dette ark)


SUFFIX for HWAnvendes til at skelne ind-/udgange, når der er flere signaler til samme komponent.

_K kommando (start/stop signal til ventilator/pumpe/m.m.) _D driftsignal/tilbagemelding (ventilator/pumpe/m.m.)_T termofejl (ventilator/pumpe/m.m.)_F fejlsignal (ventilator/pumpe/m.m.)_S styresignal (fx 0-10V)_L lav hastighed_H høj hastighed_N natsænkning_P analog stillingsindikering (fx % fra frekvensomformer)_HZ tilbagemelding fra frekvensomformer i Hz

Hvis der er flere specielle signaler kan evt. bruges _1, _2, _3 osv-VAR01-MVV01_1 udgang for motorventil ØGE-VAR01-MVV01_2 udgang for motorventil MINDSKE

hvor der er flere signaler fra samme komponent, bruges komponentbetegnelsen

til den fysiske komponent (og forsyningskabel), og suffixer for de øvrige punkter

fx en pumpe til varmeanlæg 1-VAR01-PV01 pumpe og tilhørende forsyningskabel-VAR01-PV01_K DO start/stop kommando-VAR01-PV01_D DI driftsignal fra motorværn, pumpestyring -VAR01-PV01_T DI termofejl fra motorværn / klixon-VAR01-PV01_F DI fejlsignal fra pumpestyringhvis driftsignal kommer fra separat komponent, er det denne der navngives

-VAR01-PDP01 DI driftsignal fra differenspressostat

fx indblæsningsventilator med frekvensomformer til ventilationsanlæg 1 -VEN01-VI01 indblæsningsventilator og tilhørende forsyningskabel-VEN01-VI01_K DO start/stop kommando-VEN01-VI01_S AO styresignal (0 - 10V) til frekvensomformer-VEN01-VI01_F DI fejlsignal fx fra frekvensomformer eller motorværn-VEN01-VI01_P AI tilbagemelding fra frekvensomformer i %-VEN01-VI01_HZ AI tilbagemelding fra frekvensomformer i Hzhvis udgang er fælles for indblæs- og udsugventilator og måske spjæld, bruges anlægsbetegnelse

-VEN01-VEN01_K DO start/stop kommando for anlæg-VEN01-VI01 indblæsningsventilator og tilhørende forsyningskabel-VEN01-VU01 udsugningsventilator og forsyningskabel-VEN01-SMI01 spjæld indtag og tilhørende kabel-VEN01-SMU01 spjæld udsug og tilhørende kabel


Ark: Suffix-HW


12-09-2002, ELC

Side 10 af 16

(I dette ark)


SUFFIX for SWAnvendes til SoftWarepunkter til undercentraltype TAC Xenta 30x og 401

(Se separat dokumentation for andre undercentraltyper)

På hjælpevariabler der knyttes til en komponent, bruges generelt komponentens ID og_SUFFIX, som gerne må være en kort klar tekst, der angiver funktionen.

SUFFIX BESKRIVELSE

_DRIFTOMSKIFTER_STATUS STATUS FRA FOM1_1 0=STOP 1=AUT 2=KONST.

_DRIFTOMSKIFTER 0=STOP 1=AUTO 2=KONSTANT

_FORL_DR_BESTILT STATUS FORLÆNGET DRIFT BESTILT

_FORL_DR_TID_SV SV.FORLÆNGET DRIFTTID I MINUTTER

_FORL_DRIFT_STAT STATUS FOR FORLÆNGET DRIFT

_FORL_DRIFT_TRYK SOFTWARE TRYK (DELB)

DUC01_IO_A ALARMTILSTAND

DUC01_FEJLKODER ERROR BLOK

_TUD01_SV_FRIGIV SV.FOR FRIGIVELSE AF MVK01 V.HØJ TUD

_Y_STILLING STILLING Y_SIGNAL TIL VISTABRUG

_GANGTID MOTOR GANGTID

_2_LUKKE MINDSKE

_BEREG_STILLING BEREGNET STILLING

_SV_RAMPETID SV.TID I MINUTTER

_1_ÅBNE ØGE

NATKØL_SV_D_TUD_TRU SV.FOR TUD01 DIFFERENS UNDER TRU01

NATKØL_SV_LAV_TUD01 SV.LAVESTE UDETEMPERATUR

NATKØL_SV_TIM_START SV.FRIGIV NATKØL ANTAL TIMER F. NML.START

NATKØL_SV_TRU01 SV.FOR HØJ RUMTEMPERATUR

OPT_DRIFT_SV_TIL_FRA VÆLG OPTIMALFUNKTION 0=TIL -1=FRA

OPT_FUNKTIONSBLOK

_A ALARMTILSTAND

_AF ALARMTILSTAND FØLERFEJL

_AH ALARMTILSTAND HØJ

_AH_ANUL_V_TUD ANNULER AH.VIA UDETEMP.= TIL

_AH_SV_ANUL_TID SV.ANNUL.TID AH.VED SKIFT F.DAG TIL NAT

_AH_SV_FORSINK ALARM FORSINKELSESTID I SEKUNDER

_AH_SV_GRÆNSE SV.ALARMGRÆNSE

_AL ALARMTILSTAND LAV

_AL_SV_FORSINK ALARM FORSINKELSESTID I SEKUNDER

_AL_SV_GRÆNSE SV.ALARMGRÆNSE


Ark: Suffix-SW-Xenta


2002-11-01, MSH/ch

Side 11 af 16

(I dette ark)


_A_SV_FORSINK ALARM FORSINKELSESTID I SEKUNDER

_SV_VINTER_TUD01 SV.FOR KONSTANT DRIFT AF P(xxx)/LAV TUD

_DENNE_MÅNED FORBRUG DENNE MÅNED

_FAKTOR_PR_PULS GANGEFKTOR PR.PULS

_FORBRUG_I GÅR FORBRUG FORRIGE DØGN

_FORBRUG_IDAG FORBRUG NUVÆRENDE DØGN

_FORRIGE_MÅNED FORBRUG SIDSTE MÅNED

SMI_SV_MIN_FRISKLUFT SV.MINIMUM FRISKLUFT/SPJÆLDSTILLING

_KALKULERET_SV BEREGNET SV.TIL REGULATOR

_KURVE BEREGNET SV. FRA KURVEBLOK

_KURVE_SV_X1 LAVESTE UDETEMPERATUR

_KURVE_SV_X2 MELLEMSTE UDETEMPERATUR

_KURVE_SV_X3 HØJESTE UDETEMPERATUR

_KURVE_SV_Y1 HØJESTE FREMLØBSTEMP.

_KURVE_SV_Y2 MELLEMSTE FREMLØBSTEMP.

_KURVE_SV_Y3 LAVESTE FREMLØBSTEMP.

_REG_I_TID I.TID I SEKUNDER

_REG_P_BÅND P.BÅND I GRADER

_SV_FORSKYDNING PARALELFORSKYDNING AF BEREGNET.SV

_SV_NATSÆNKNING SV.NATSÆNKNING

TI01_AH_ANUL_V_TUD ANNULER AH VIA TUD = TIL

_SV_MAX_INDBL SV.HØJESTE INDBLÆSNING

_SV_MIN_INDBL SV.LAVESTE INDBLÆSNING

TIDSPR_F_STOP_AKTIV TIL OG FRAKOBLING AF GLOBAL FERIE

TIDSPROG_START_KURVE KALK. STARTID F. KURVE "OPT.START" VIA TUD.

TIDSPROG_SV_HØJ_UT SV.X2 HØJ UDETEMPERATUR START KURVE

TIDSPROG_SV_LAV_UT SV.X1 LAV UDETEMPERATUR START KURVE

TIDSPROG_SV_MAX_TID SV.Y1 MAX TID I MINUTTER START KURVE

TIDSPROG_SV_MIN_TID SV.Y2 MIN TID I MINUTTER START KURVE

TIDSPROGRAM TIDSPROGRAM

TIDSPROGRAM_STATUS STATUS TIDSPROGRAM TIL/FRA FOR VISTA

_KALKULERET_MAX BEREGNET SV.TR01(FRADRAG TIL TF01)

_OVER_SV_TR01 ANTAL GRADER TR01 ER OVER SV.TR01

_SV_GANGE_FAKTOR SV.GANGEFAKTOR FOR BEREGNET SV.TR01

_SV_MAX_RETUR SV.MAX RETUR TR01.

_SV_MINIMUM_NAT SV.MINIMUM NATEMPERATUR I RUM

_SV_OPT_KOMFORT SV.FOR KOMFORT TEMP. VED OPT.START

_DÆMP_SV_TID SV.FOR DÆMPNINGSTID I SEKUNDER

_DÆMPET_UDETEMP DÆMPET UDETEMPERATUR

_GENMSNIT_IGÅR GENNEMSNIT FORRIGE DØGN

_GENNEMSNIT GENNEMSNIT FORRIGE PERIODE

_GRADDAG_IGÅR GRADDAGE FORRIGE DØGN

_GRADDAGS_REF GRADDAGS REFERENCE

_SOM_HYS_DAG HYSTERESE BLOK

_SOM_HYS_NAT HYSTERESE BLOK

_SOM_HYS_STOP_D SV.HYSTERESE SOMMER DAG

_SOM_HYS_STOP_N SV.HYSTERESE SOMMER NAT

_SOMM_STOP_STAT STATUS FOR SOMMERSTOP TIL VISTA M.M




2002-11-01, MSH/ch

Side 12 af 16

(I dette ark)


_SOMMERSTOP_SV SV.SOMMERSTOP VIA HØJ UDETEMPERATUR

_SV_GENMSNT_TID GENNEMSNITSBEREGNING SV.OPSAMLINGSTID

_SV_SUM_TID GENNEMSNITSBEREGNING SV.SUMMERINGSTID

_TUD01_KURVE_GFAKT KURVE FOR GANGEFAKT.T.BEREG.KOMP.F.VH.

_TUD01_KURVE_SV_X1 LAVESTE UDETEMPERATUR

_TUD01_KURVE_SV_X2 HØJESTE UDETEMPERATUR

_TUD01_KURVE_SV_Y1 HØJESTE GANGEFAKTOR

_TUD01_KURVE_SV_Y2 LAVESTE GANGEFAKTOR

_KALK_TILLÆG BEREGNET TILLÆG I GRADER PÅ BASIS AF VH

_KURVE_KOMP_VIND KURVE FOR TILLÆG PÅ BASIS AF VH.

VI_VU_DRIFT_STATUS FÆLLES DRIFTSTATUS TIL VISTA VED 2.HAST.

VI_VU_SV_FORS_HEL SKIFT TIL HEL.HAST SV.FORSINK.TID I SEK.

_DR_TIM_A ALARMTILSTAND DR_TIM_SERVICE

_DR_TIM_ALM_SV SV.ALARMGRÆNSE FOR DRIFTTIMER

_DR_TIM_RES_DAG RESET ÅR

_DR_TIM_RES_MÅN RESET MÅNED

_DR_TIM_RES_ÅR RESET ÅR

_DR_TIM_RESET_1 RESET / NULSTIL DR_TIM OG DATO

_DR_TIM_TOTAL DRIFTTIMER TOTAL/LEVETID

_DRIFTTIMER AKTUELLE DRIFTTIMER

_FORS_START DELAY BLOK

_FORS_START_SV START FORSINKELSESTID I SEKUNDER

Ansvarlig: Menta supportgruppen




2002-11-01, MSH/ch

Side 13 af 16

(I dette ark)

SUFFIX for SWAnvendes til SoftWarepunkter til undercentraltype TAC EPOQ 6751

(Se separat dokumentation for andre undercentraltyper)

På hjælpevariabler der knyttes til en komponent, bruges generelt komponentens ID og

_SUFFIX, som gerne må være en kort klar tekst, der angiver funktionen.

-TBU01 DI digital indgang (brandtermostat udsugning)-TBU01_A tilstandsændring for digital indgang

-TBU01_MV KI kombinations indgang (brugt som intern variabel)-TBU01 LL digital funktion for brandtermostat (svarer til en DI)-TBU01_A tilstandsændring for LL

-TI01 KI kombinations indgang (indblæsføler)-TI01_SV SV setværdi for indblæsningsføler-TI01_LL LL lav alarm på LL-TI01_LL_A tilstandsændring for LL-TI01_HL HL høj alarm på HL-TI01_HL_A tilstandsændring for HL-TI01_DIFF DIFF difference som hører til TI01

Kurver og variabler for beregning-KURVE01 KURVE kurve i DUC-KURVE01_X1 SV laveste udetemp-KURVE01_Y1 SV højeste fremløb-KURVE01_X2 SV mellem udetemp-KURVE01_Y2 SV mellem fremløb-KURVE01_X3 SV højeste udetemp-KURVE01_Y3 SV laveste fremløb-KURVE01_UD IFV udgangssignal fra kurve-KURVE01_FS SV forskydning af kurve-KURVE01_FSN SV natsænkning (forskydning nat)-TF01_BEREGN IFV beregnet fremløbstemperatur

-TR01_MAX SV SV for max returtemp-SOMMER_SV SV SV sommerstop-SOMMERSTOP ILV variabel for sommerstop aktiv


Ark: Suffix-SW-EPOQ


1996, ELC

Side 14 af 16

(I dette ark)

Tidsvariabler med tidsskemaer-UR01_TID TVS tidsvariabel for drifttid-UR01_TIDS tilhørende tidskema-UR01_TID_H TVS tidsvariabel specielt for høj hastighed-UR01_TIDS_H tilhørende tidskema

Forlænget drift via trykknap-DT01 DI indgang fra tryk-DT01_TIMER_SV SV SV for timertid-DT01_TIMER_REST IFV resttid når timer er aktiv-DT01_TIMER_DRIFT ILV timer er i drift

Eksempel med udsugningsventilator med drifttimetælling-VU01 DO start/stop kommando-PDU01 DI driftpressostat-VU01_RT RT drifttimetælling-VU01_RT_MAX FI FI der udløses når drifttimer overskrides-VU01_RT_MAX_A tilhørende tilstandsændring-VU01_FEJL FI driftfejl der generes via DO -VU01_FEJL_A tilhørende tilstandsændring

Energimåler med tilhørende variabler-QM01 DI energimåler-QM01_PU CNT tilhørende pulstæller-QM01_KWH_IDAG IFV løbende dag, energiberegning-QM01_KWH_IGAR IFV gårsdagens energiberegning-QM01_KWH_LOG energilogning

Ved overførsel af en variabel til en anden DUC, fx hvis VU02 i duc 21 også skalaktivere noget i DUC 30.-VU01 DO udgang i DUC 21-VU01_21 ILV hjælpevariabel i DUC 30 (kopi af VU01 i DUC 21)

Ansvarlig: ELC


Ark: Suffix-SW-EPOQ


1996, ELC

Side 15 af 16

(I dette ark)

Fælles variabler for flere anlægAnvendes til SoftWarepunkter til undercentraltype TAC EPOQ 6751(Se separat dokumentation for andre undercentraltyper)

Punkter der er fælles for en DUC og ikke nødvendigvis knytter sig til et anlæg:fx udetemperatur og pumpemotionering gøres DUC-orienteret ligesom IPCL, og tabeller.

Logisk unit "bygning" kaldes ZTABEL og "anlæg" kaldes DUCxxx.Fx for DUC 13 kan der være følgende i ZTABEL-DUC013-IPCL013 IPCL IPCL program-FTYP tabel følertype-GRÆNSE tabel grænse-DZON tabel dødzone-DOMAX tabel max ændring af udgang-OMAX tabel max udgang-OMIN tabel min udgang

-TUD01 IFV32 fælles udetemperatur overføres hertil og kan således beholde sit komponent ID (altid IFV32)

-UR01_TID_PUMPEM TVS16 tidsvariabel der bruges til pumpemotionering-UR01_TIDS_PUMPEM tilhørende tidskema

Regulatorer

Regulatorer navngives efter den udgang den styrer.

fx regulator for fast indblæsningstemperatur-MVV01 AO analog udgang for reguleringsventil-MVV01_ST IFV 2 - 10 V styresignal for reguleringsventil (til AO)-MVV01_P IFV 0 - 100% signal fra regulator (vises på billede)-MVV01_RI REG regulator for indblæsningHvis der skal reguleres med en rumkaskade kaldes den første regulatorMVV01_RK REG regulator for kaskade

På tilsvarende vis navngives regulatorer til fremløbsregulering-MVV01_RF REG regulator for fremløbsregulering-MVV01_RR REG regulator for returbegrænsning


Ark: Reg. og fælles-EPOQ


1996, ELC

Side 16 af 16

(I dette ark)



DOKUMENT EMNE: KOMPONENT- OG KABELMÆRKNING


Side 2 af 5

Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik • BMS-1911 Komp- og kabelmærkning V20160419


KEjd, bygherrestandard, bygningsautomatikDokument nr.: (Se forsiden)Dokument emne: (Se forsiden)Løsningsniveau: H ”Avanceret og ”C ”Simpelt”Version: 6

19. september 2013Versionsdato: 2016-04-19

Projekt: 11.5000.93

Udarbejdet : Christian HansenVersion 6: Sweco, Dan Ravn Rasmussen

Kontrolleret : Version 6: 2016-04-19 KEjd, Anders Kristensen

Vedlagt :

Kopi til :

1 NOTATINDHOLD

Dette notat indeholder KEjds standard for kabel- og komponentmærkning.




Teknisk notat

Side 3 af 5



Kabelmærkning:Alle automatikkabler mærkes i begge ender og ved eventuelle samlinger undervejs, også selv om leve-rance af komponent og el-arbejde ikke indgår i arbejdet.Undtagelse:Tilledninger kortere end 1 m. mærkes ikke, hvis kabelmærket fra den faste installation er fuldt synligt(og nemt læsbart) samtidigt med, at feltkomponenten er fuldt synligt.

Generelle krav:1. Kabelmærke skal have gul baggrund og sort tekst2. Kabelmærket skal være bøjeligt, så det kan påsættes et buet kabel3. Kabelmærket incl. fastgørelsesmidlerne skal være godkendte af fabrikanten til montering i det

omgivende miljø (f.eks. indendørs kontormiljø, indendørs teknikrum, udendørs, svømmehaller,frysehuse, hærværkstruede områder, nær saltvand, mv.) (f.eks. vedr. varme, kulde, UV-stråling,lysægte tekst, rengøring, mv.)

4. Kabelmærket skal fastgøres forsvarligt og der skal udleveres dokumentation for at kabelmærketsamt fastgørelsen holder i min. 20 år

Kabel mellem tavle og feltkomponent, krav til tekstens indhold:· Øverste linie:

Fuld referencebetegnelse (ID-kode)Tekstfont Arial, fed, ikke kursiv, teksthøjde 3 mm.

· Nederste linie:[tavlenr] / [kabelnr.]Tekstfont Arial, ikke fed, ikke kursiv, teksthøjde 2,5 mm.

Samlet eksempel(ikke skalafast):

Foto:

+461025+0005=VEN31-MVV01_1=CTS41_2 / 215W8

Entreprenøren skal fremsende 2 enslydende prøver (incl. fastgørelsesmidler) til bygherrens godken-delse.

Kabel mellem buskommunikationsenheder:Referencebetegnelse skal være identisk med el-dokumentationen.Kablets start- og slutpunkt skal fremgå.Øvrige detaljer fastlægges for hvert projekt. Entreprenøren fremsender forslag til bygherrens godken-delse.

Kabel mellem andre enheder:Referencebetegnelse skal være identisk med el-dokumentationen.Kablets start- og slutpunkt skal fremgå.

OBS: ”+ led” i foto er forældet, nyt foto er på vej

Side 4 af 5



Øvrige detaljer fastlægges for hvert projekt. Entreprenøren fremsender forslag til bygherrens godken-delse.

Komponentmærkning:

Undtagelse:Hvor automatikkomponenter har synlig kabelmærkning lige ved komponenten, udføres der ikke separatkomponentmærkning.

Generelle krav:1. Komponentmærke i brugsområder (f.eks. kontorer, kantiner, butikker, idrætsfaciliteter, m.v.)

skal have en diskret udformning f.eks. hvid baggrund og sort tekst2. Komponentmærke udenfor brugsområder (f.eks. teknikrum, fabrikshaller, lagerrum, m.v.) kan

have en mere iøjnefaldende udformning f.eks. gul baggrund og sort tekst3. Komponentmærket incl. fastgørelsesmidlerne skal være godkendte af fabrikanten til montering i

det omgivende miljø (f.eks. indendørs kontormiljø, indendørs teknikrum, udendørs, svømmehal-ler, frysehuse, hærværkstruede områder, nær saltvand, mv.) (f.eks. vedr. varme, kulde, UV-stråling, lysægte tekst, rengøring, mv.)

4. Komponentmærket skal fastgøres forsvarligt, og der skal udleveres dokumentation for at kom-ponentmærket samt fastgørelsen holder i min. 20 år

Krav til tekstens indhold:Fuld referencebetegnelse (ID-kode)Tekstfont Arial, fed, ikke kursiv, teksthøjde 3 mm.

Samlet eksempel (ikke skala-fast):

Foto:

+461025+0005=VEN31-TRU01

Side 5 af 5



Nedtagelige lofter, mærkning på skinnesystem:Ved alle automatikkomponenter, IBI-bokse, mv. der er skjult over nedtagelige lofter, skal der placeresen synlig men diskret komponentmærkning på loftets skinnesystem således, at placering over loftet letog hurtigt kan identificeres.

Generelle krav:1. Komponentmærke skal i brugsområder (f.eks. kontorer, kantiner, butikker, idrætsfaciliteter, mv.)

have en diskret udformning f.eks. hvid baggrund og sort tekst2. Komponentmærket incl. fastgørelsesmidlerne skal være godkendte af fabrikanten til montering i

det omgivende miljø (f.eks. indendørs kontormiljø, indendørs teknikrum, udendørs, svømmehal-ler, frysehuse, hærværkstruede områder, nær saltvand, mv.) (f.eks. vedr. varme, kulde, UV-stråling, lysægte tekst, rengøring, mv.)

3. Komponentmærket skal fastgøres forsvarligt, og der skal udleveres dokumentation for at kom-ponentmærket samt fastgørelsen holder i min. 20 år

Krav til tekstens indhold:Fuld referencebetegnelse (ID-kode)Tekstfont Arial, ikke fed, ikke kursiv, teksthøjde aftales med bygherren.

Samlet eksempel(ikke skalafast):

Foto:

+461025+0005=VEN31-SMU43

D +45 4348 6222 • M +45 2723 6222 • E [email protected] • BMS-1921 brugerrettigheder V20160419



DOKUMENT EMNE: BRUGERRETTIGHEDER


Side 1 af 4Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik • BMS-1921 brugerrettigheder V20160419


Teknisk notat

KEjd, bygherrestandard, bygningsautomatikDokument nr.: (Se forside)Dokument emne: (Se forside)Løsningsniveau: H ”Avanceret og ”C ”Simpelt”Version: 4

8. oktober 2013Versionsdato: 2016-04-19

Projekt: 11.5000.93


Kontrolleret : Version 4: 2016-04-19 KEjd, Anders Kristensen

Vedlagt :

Kopi til :

1 NOTATINDHOLD

Dette notat indeholder KEjds standard for brugerrettigheder til bygningsauto-matik.



· Tekster med rød font er tekster, der ikke er færdigbehandlet.Notatet bør derfor skrives ud i farver





1 Notatindhold ..................................................................................................................... 12 Indholdsfortegnelse .......................................................................................................... 23 Definitioner ....................................................................................................................... 24 Anvendelsesområde ......................................................................................................... 25 Ansvarlige ......................................................................................................................... 26 Løbende forbedringer og versionsstyring .......................................................................... 27 Spørgsmål og forbedringsforslag ...................................................................................... 28 Opretning af nye brugere .................................................................................................. 39 Generelle indstillinger ....................................................................................................... 310 Brugerrettigheder (mellem institutioner) ............................................................................ 411 Brugerrettigheder (enkelt institution) ................................................................................. 4

3 DEFINITIONER

Med brugerrettigheder menes hvilke personer, der har adgang til at udførehvilke handlinger i KEJDs bygningsautomatik-anlæg


Disse retningslinjer finder anvendelse på:· Alle nybyggerier til KEjd· De renoveringer af den eksisterende bygningsmasse, hvor det er for-

målstjenligt (dette afgøres af Drift & Service, Jørgen Nielsen)

5 ANSVARLIGE


Følgende personer hos KEjd er ansvarlige for at kvalitetssikre disse regler:Drift & Service, Jørgen Nielsen


Disse krav tilpasses løbende til KEjds behov, den tekniske udvikling, m.v.Markeringen af version sker i h.t. bips standard A104, Dokumenthåndtering


Spørgsmål og forbedringsforslag til disse regler kan rettes til:Drift & Service, Jørgen Nielsen



8 OPRETNING AF NYE BRUGERE

Alle brugere (også midlertidige brugere) skal oprettes med eget brugernavnog password.

Brugernavne oprettes således: [Firma_Init.]f.eks.:

KEjd_JonielBravida_YTFSiemens_TGEGrontmij_CTN

Password skal indeholde min. 8 karakterer og min. inkludere både små ogstore bogstaver samt tal

9 GENERELLE INDSTILLINGER

Automatisk udlogning slået til [Ja/Nej]: Ja

Hvis automatisk udlogning er aktiveret,er generel udlogningstid: 30 min.(Kan efterfølgende ændres af KEjds administratorindividuelt for hver bruger mellem 0 – 90 min.)



10 BRUGERRETTIGHEDER (MELLEM INSTITUTIONER)

KEjd fastlægger hvilke brugere, der har adgang til hvilke institutioner.

11 BRUGERRETTIGHEDER (ENKELT INSTITUTION)

Brugertype:Operation: Gæst Operatør

(dagligbruger)

Drift(bruger)

Tekniker(intern/ekstern)

Administrator(intern/ekstern)

Adgangsniveau (1 er højest): 5 4 3 2 1Se anlægsbilleder Ja Ja Ja Ja JaÅbne pop-up menuer Ja Ja Ja Ja JaSe logs og lograpporter Ja Ja Ja Ja JaStarte/stoppe anlæg --- Ja Ja Ja JaKvittere alarm --- Ja Ja Ja JaSkrive i kommentarlog --- Ja Ja Ja JaUndertrykke alarm --- --- Ja Ja JaOprette logs (historiske) --- --- Ja Ja JaOprette logs (her og nu logs) --- --- Ja Ja JaÆndring af setpunkter --- --- Ja Ja JaÆndring af reg. parametre --- --- --- Ja JaOverskrive procesværdier (indgange)(tvangsstyring) --- --- --- Ja JaOverskrive procesværdier (udgange)(tvangsstyring) --- --- --- Ja JaHåndtering af brugerrettigheder --- --- --- --- JaSlette I/O-punkt --- --- --- --- JaSlette anlægsbillede --- --- --- --- JaSlette alle former for logs (Datalogs,alarmlogs, hændelseslogs, m.v.)

--- --- --- ---Ja

D +45 4348 6222 • M +45 2723 6222 • E [email protected] • BMS-1931 KEjd BMS alarmhåndtering V20160419



DOKUMENT EMNE: ALARMHÅNDTERING


Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik • BMS-1931 KEjd BMS alarmhåndtering V20160419

Side 1 af 9


KEjd, bygherrestandard, bygningsautomatikDokument nr.: (Se forside)Dokument emne: (Se forside)Løsningsniveau: H ”Avanceret og ”C ”Simpelt”Version: 5

8. oktober 2013Versionsdato: 2016-04-19

Projekt: 11.5000.93


Kontrolleret : Version 5: 2016-04-19, KEjd, Anders Kristensen

Vedlagt : (-)

Kopi til : (-)

1 NOTATINDHOLD

Dette notat indeholder KEjds standard for alarmhåndtering til bygningsautomatik.

Læsevejledning:

· (Slettet)

· Tekster med gul baggrund er ændrede tekster siden sidste version


Teknisk notat


Side 2 af 9



1 Notatindhold ..................................................................................................................... 12 Indholdsfortegnelse .......................................................................................................... 23 Definitioner ....................................................................................................................... 24 Alarmstreng ...................................................................................................................... 35 Alarmroutning ................................................................................................................... 46 Inddeling i forskellige alarmprioriteter ................................................................................ 47 Eksempler på alarmprioriteter og -forsinkelser .................................................................. 58 Løbende forbedringer og versionsstyring .......................................................................... 99 Anvendelsesområde ......................................................................................................... 910 Ansvarlige ......................................................................................................................... 911 Spørgsmål og forbedringsforslag ...................................................................................... 9

3 DEFINITIONER

Der henvises til de fagtermer, der er listet op i bips beskrivelsesværktøj for bygningsautomation,basisbeskrivelsen af september 2012, pkt. 1.2 Definitioner. Nogle få af fagtermerne er gengivether:

”Stk. 7. CTS (Central Tilstandskontrol og Styring) er en dansk betegnelse, som er defineretsom et computerbaseret kontrolsystem for bygningsinstallationer f.eks. vand-, varme- ventila-tionsanlæg og el mv. i bygninger, der styrer, regulerer og overvåger.

Stk. 8. IBI (Intelligente bygnings-installationer) defineres som den automatik, der placeres ibrugsområder i en bygning og som fx kan styre og regulere lys, varme, ventilation, køling,solafskærmning, mørklægning.IBI styringer opdeles typisk i zoner for celle-/ møderum, storrum, birum, gange, trapper mv.IBI-installationer kan være busbaserede. IBI-reguleringskredse kan være koblet op til etCTS-anlæg.

Stk. 9. BMS (Building Management System) defineres som det samlede CTS- og IBI-anlæg.BMS-systemet kan også omfatte andre systemer fx sikringsanlæg hvor BMS-systemet kananvendes som et samlet betjeningssystem.”


Side 3 af 9


4 ALARMSTRENG

Alarmstrenge der routes til ekstern modtager opbygges således:(Bemærk at referencebetegnelser er et eksempel fra et andet projekt)

Printer:Tekststreng:[Alarmobjekt] / [Alarmtilstand] / [Alarmprioritet] / [Alarmtekst] / [Kun for analoge punkter: Målt værdi] /[Kun for analoge punkter: fast tekst ”Grænseværdi:”] / [Kun for analoge punkter: Grænseværdi] / [Alarm-tidspkt.]

Eksempel (alarm opstået):+461025+0001=VEN01-TI10_AL / Alarm / Pri 2 / Indblæsningstemperatur lav / 16,3 °C / Grænseværdi:17,0 °C / 2012-03-25, 18.03.26

Eksempel (alarm kvitteret):+461025+0001=VEN01-TI10_AL / Alarm kvitteret / Pri 2 / Indblæsningstemperatur lav / 16,3 °C / Græn-seværdi: 17,0 °C / 2012-03-25, 18.03.26

Eksempel (alarm afgået, ikke kvitteret):+461025+0001=VEN01-TI10_AL / Alarm afgået, ikke kvitteret / Pri 2 / Indblæsningstemperatur lav / 16,3°C / Grænseværdi: 17,0 °C / 2012-03-25, 18.03.26

Eksempel (alarm afgået, kvitteret):+461025+0001=VEN01-TI10_AL / Alarm afgået, kvitteret / Pri 2 / Indblæsningstemperatur lav / 16,3 °C /Grænseværdi: 17,0 °C / 2012-03-25, 18.03.26

E-mail sender:Tekststreng:(Som under ”Printer”)

Eksempler:(Som under ”Printer”)

SMS:Tekststreng:(Som under ”Printer”)

Eksempler:(Som under ”Printer”)


Side 4 af 9


5 ALARMROUTNING

Hver separat alarmprioritet har sin egen alarmroutning, som let kan ændres løbende af brugeren.

Alarmer skal kunne tilknyttes en vilkårlig vagtplan og i h.t. hertil routes til printer, SMS og e-mail.

Alarm-prioritet:

BMS/CTSHovedcentral

Daglig Ansvarlige Vagt Central

Alarm-prioritet:

Serverhard-desk:

Alarm-printer

SMS E-mail SMS E-mailC)

01 Ja Nej Ja Ja Ja Ja02 Ja Nej A) A) B) B)03 Ja Nej Nej Nej Nej Nej04 Ja Nej Nej Nej Nej Nej09 Ja Nej Nej Nej Nej Nej

A) Inden for normal arbejdstidB) Uden for normal arbejdstidC) [email protected]

6 INDDELING I FORSKELLIGE ALARMPRIORITETER

Prioritet: Formål:01 Kritiske alarmer der kræver øjeblikkelig indsats af driftspersonalet eller ekstern vagt-

ordning(Kan medføre fare for mennesker, bygninger og/eller materiel)

02 Alarmer der kræver indsats af driftspersonalet i løbet af normal arbejdstid(Anvendes typisk for hændelser, som kan medføre forringet komfort)

03 Alarmer der kræver indsats af driftspersonalet i løbet af ugen

04 Interne alarmer fra selve bygningsautomatikanlægget

05 (Disponibel til fremtidigt brug)06 (Disponibel til fremtidigt brug)07 (Disponibel til fremtidigt brug)08 (Disponibel til fremtidigt brug)09 Særlig observationsprioritet til specielle midlertidige behov.

(Default har ingen alarmer denne prioritet)


Side 5 af 9


7 EKSEMPLER PÅ ALARMPRIORITETER OG -FORSINKELSER

Ventilationsanlæg (CTS): Alarm-prioritet:

Alarm-forsinkelse:

Bemærkning:

Softwareomskifter i stilling Konstant 1 24 TimerBrand 1 A)Frost 2 10 min.Frekvensomformer driftsstop 2 10 min.Temperatur, efter varmegenvinding 2 10 min.Temperatur, indblæsning 2 10 min.Temperatur, udsugning 2 B)Temperatur, varmeflade retur 2 B)Temperatur, køleflade retur 2 B)

Tryk indblæsning 3 10 min.Tryk udsugning 3 10 min.

Dugpunkt indblæsning 3 B)Dugpunkt udsugning 3 B)

Filter, indblæsning, differenstryk 3 30 min.Filter,udsugning, differenstryk 3 30 min.Krydsveksler, differenstryk 3 30 min.

CO2 niveau 3 30 min.

Pumpe, varmeflade, fejl 2 10 min.Pumpe, køleflade, fejl 2 10 min.

Fejl pulsventilator 2 10 min.Forureningsniveau alarm (P Kælder) 2 10 min.Fællesfejl ventilation (P kælder) 2 10 min.

Elforbrug 3 30 min.Varmeforbrug 3 30 min.Køleforbrug 3 30 min.

Naturlig ventilation (CTS): Alarm-prior-itet:

Alarm-for-sinkelse:

Bemærkning:

Fællesfejl 2 10 min.


Side 6 af 9


Varmecentral (CTS): Alarm-prior-itet:

Alarm-for-sinkelse:

Bemærkning:

Varmeforbrug 3 30 min.Temperaturfejl fjernvarme 2 10 min.Pumpeanlæg - fællesfejl 2 10 min.Pumpeanlæg - frekvensomformerfejl 2 10 min.Pumpeanlæg - effektforbrug 2 10 min.Trykfejl på streng 3 30 min.Filteranlæg, differenstryk fejl 3 30 min.Trykekspansionsanlæg, fællesfejl 2 10 min.Temperaturfejl, hovedforsyning 1 10 min.

Radiatorblandesløjfeanlæg (CTS): Alarm-prior-itet:

Alarm-for-sinkelse:

Bemærkning:

Temperatur, fremløb 2 10 min.Pumpe, fejl 2 30 s.

Rumregulering (IBI): Alarm-prior-itet:

Alarm-for-sinkelse:

Bemærkning:

Temperatur, rum 2 30 min.LUX-niveau 2 60 s.

Kølesystem (Ikke CTS): Alarm-prior-itet:

Alarm-for-sinkelse:

Bemærkning:

Køleforbrug 3 30 min.Temperaturfejl buffertank 3 30 min.Trykfejl kølecentral 2 10 min.Temperaturfejl kølecentral 2 10 min.Temperaturfejl, veksler 2 10 min.Trykfejl på streng 3 30 min.Pumpefejl 2 10 min.

Vandsystem (CTS): Alarm-prio-ritet:

Alarm-for-sinkelse:

Bemærkning:

Vandforbrug 1 30 min.Trykforøger, anlægsfejl 2 10 min.Trykforøger, trykfejl 2 10 min.Temperatur varmt brugsvand, fejl 2 10 min.Pumpefejl 2 10 min.Osmoseanlæg, anlægsfejl 2 10 min.Trykfejl, genbrugsvand 2 10 min.Niveaualarm genbrugsvand 2 10 min.


Side 7 af 9


Pumpebrønde, fedt- og olieudskillere(CTS):

Alarm-prior-itet:

Alarm-for-sinkelse:

Bemærkning:

Pumpefejl drænpumpe 1 30 s.Pumpefejl spildevand 1 30 s.Fejl fedtudskiller 2 10 min.

Brandsspjældsautomatik: Alarm-prior-itet:

Alarm-for-sinkelse:

Bemærkning:

Spjæld udløst på temperatur i spjæld 1 30 s.Fejl tilbagemelding 2 10 min.Fejl på automatisk test 2 10 min.

Persiennestyring: Alarm-prior-itet:

Alarm-for-sinkelse:

Bemærkning:

Fællesfejl 3 30 min.

Klimasikringsalarmer: Alarm-prior-itet:

Alarm-for-sinkelse:

Bemærkning:

Lækagesikring 1 30 s.Skybrudssikring 1 30 s.


Side 8 af 9


Diverse alarmer: Alarm-prior-itet:

Alarm-for-sinkelse:

Bemærkning:

Nød- og panikbelysning: (alle alarmer) 3 10 min.El-tracing: (alle alarmer) 3 10 min.AIA: (alle alarmer) 1 30 s.ADK: (alle alarmer) 1 30 s.ITV: (alle alarmer) 3 10 min.Elevatorer: (alle alarmer) 1 30 s.Serverrum: Temperatur 1 30 s.Serverrum: Vand på gulv 1 30 s.UPS: (alle alarmer) 1 30 s.Kølerum: (alle alarmer) 1 30 min.Koldt affald: (alle alarmer) 3 10 min.Fryserum: (alle alarmer) 1 30 min.Backup rum: (alle alarmer) 1 30 s.Batterirum: (alle alarmer) 1 30 s.Nøddiesel: Generel fejl 1 30 s.Nøddiesel: Dieseltank - lavt niveau 2 30 s.Tavle for reserveforsyning: Generel fejl 1 30 s.Karuseldøre: Generel fejl 3 10 min.Vejrstation: Udetemperatur 2 30 s.Vejrstation: Vindhastighed 3 10 min.Vejrstation: Nedbørsmængde 3 10 min.Vejrstation, Atrie: Temperatur 3 10 min.Vejrstation, Atrie: Relativ fugtighed 3 10 min.Facadeskilte: (alle alarmer) 2 30 s.Projektorer, temperaturer: (alle alarmer) 1 30 s.ABA-central: (alle alarmer) 1 30 s.P-kælder, ventilation, max 3 10 min.Konference, start røgudsugning 1 30 s.Kælder, start røgudsugning 1 30 s.Stop røgudsugning 1 30 s.Røgudluftning: (alle alarmer) 1 30 s.

Systemfejl (CTS): Alarm-prior-itet:

Alarm-for-sinkelse:

Bemærkning:

Totalt kommunikationsudfald til PLC 4 30 s.Kommunikationsudfald, I/O-modul 4 30 s.Følerfejl C) 60 s.

Systemfejl (IBI): Alarm-prior-itet:

Alarm-for-sinkelse:

Bemærkning:

Totalt kommunikationsudfald med heltsegment

4 60 s.

Kommunikationsudfald, enkelt kompo-nent

4 10 min.

A) Alarmforsinkelse findes ikkeB) Findes under indreguleringC) Samme prioritet som alarm på følerværdi


Side 9 af 9



Disse retningslinjer tilpasses løbende til KEjds behov, den tekniske udvikling, m.v.Markeringen af version sker i h.t. bips standard A104, Dokumenthåndtering


Disse retningslinjer finder anvendelse på:· Alle nybyggerier til KEjd· De renoveringer af den eksisterende bygningsmasse, hvor det er formålstjenligt (dette af-

gøres af KEjd)· Lejede ejendomme skal gennemgås i forhold til snitflade med KEjd-Drift

10 ANSVARLIGE

Følgende personer hos KEjd er ansvarlige for disse retningslinier:· Alle nybyggerier – KEjd-Drift· Renovering – KEjd B til D (Byggeri til Drift)

Følgende personer hos KEjd er ansvarlige for at kvalitetssikre disse retningslinier:Ansvarlig projektleder


Spørgsmål og forbedringsforslag til disse retningslinjer kan rettes til:KEjd-Drift

KEjd, bygherrestandard Bygningsautomatik Logningsopsætning

Grontmij projektnavn: KEjd, bygherrestandard, Bygningsautomatik


Dokument emne: LogningsopsætningLøsningsniveau: H "Avanceret" og C "Simpelt"







Versionsudførende: Grontmij, CTN


Noter:

Dette dokument udgør en del af KEjds bygherrestandard for bygningsautomatik

Generelle indstillinger: Svar:Digital signatur slået til, så krav fra FDA part 11 er overholdt 4) [Ja/Nej] Nej

CTS-anlæg (IBI-anlæg fremgår af separat afsnit):

Målepunkt:

Lognings-

interval: 5)

Lognings

Hysterese:

Logningssted

(UC/HC):

Lagrings-

kap. (HC):

Lagrings-

princip:

"H"

Avanceret

"C"

Simpel Bem.:

Analoge indgange:Temperatur, luft, rum 15 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja -----Temperatur, luft, kanal, indbl. efter genvind. 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja -----Temperatur, luft, kanal, indblæsning 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja JaTemperatur, luft, kanal, udsugning 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja JaTemperatur, luft, kanal, udsugn. efter genvind. 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja -----

Temperatur, væske, varme, fremløb 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja JaTemperatur, væske, varme, retur 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja JaTemperatur, væske, køling, fremløb 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja JaTemperatur, væske, køling, retur 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja JaTemperatur, væske, genvind., fremløb 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja -----Temperatur, væske, genvind., retur 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja -----

Differenstryk, luft, kanal 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja -----Differenstryk, væske, rør 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja -----

Flow, luft, kanal 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja -----Flow, væske, rør 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja -----

Fugt, luft, kanal 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Ja Simpel: Kun hvis styrende/regulerendeFugt, luft, kanal 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Ja Simpel: Kun hvis styrende/regulerende

Potentiometer (temperatur) 2) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja -----Potentiometer (%) 2) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja -----

CO2 partikelkoncentration, rum 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja JaCO2 partikelkoncentration, kanal 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja -----

NH3 partikelkoncentration 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja -----

Luxføler 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja -----

Stillingsindikering (%) 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja -----

Stillingsindikering (væskeniveau) 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja -----

Lokal betjeningsomskifter

(mere end 2 stillinger) 2) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja -----

Vejrstationsdata:Udetemperatur, øjebliksværdi 15 min. (Ingen) 3) 36 måneder Rullende Ja JaUdetemperatur,

gennemsnit for sidste 24 t. 15 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja JaUdefugt 15 min. (Ingen) 3) 12 måneder Ja -----Vindhastighed, øjebliksværdi 1 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja -----Vindhastighed,

gennemsnit for sidste 15 min. 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja -----Vindretning, dæmpet 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja -----Kuldeindeks (wind chill) 6) 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja -----Globalstrålingsmåler 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja -----Luxføler, retningsvendt 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja -----

Analoge udgange:Motorventil varme/køl/genvind. 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja -----Styresignal til ventilator 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja -----Styresignal til pumpe 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja -----Styresignal til spjæld 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja -----Styresignal til rotorveksler 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja -----Setpunkt til kølemaskine 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja -----Setpunkt til øvrigt 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja -----

Bruges på

løsningsniveau:

Fil: BMS-1941 logningsopsætning V20141007 Side 1 af 4


Målepunkt:

Lognings-

interval: 5)

Lognings

Hysterese:

Logningssted

(UC/HC):

Lagrings-

kap. (HC):

Lagrings-

princip:

"H"

Avanceret

"C"

Simpel Bem.:

Digitale indgange:Lokal betjeningsafbryder 2) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja -----

Lokal betjeningstryk 2) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja -----

Persondetektor (PIR) 2) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja -----

Stillingsindikering 2) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja -----

Øvrige almindelig alarmgivere (Ingen manuelt opsatte logninger, da disse automatisk skal registreres af hændelseslog)

Vejrstationsdata:Regndetektor 1 min. Ingen 3) 12 måneder Rullende Ja -----

Digitale udgange:Pumpe 1) 2) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja -----

Ventilator 1) 2) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja -----

Spjæld 2) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja -----Motorventil 2) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja -----Driftfrigivelse til fremmed udstyr 2) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja -----Driftindikering (f.eks. lampe) 2) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja -----Øvrige 2) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja -----

Softwarepunkter:Softwareomskifter 2) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja -----

Tidsprogram 2) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja -----

Aktuel driftsform 2) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Ja

Setpunkt for driftsformskift 2) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja -----

Reguleringssetpunkter 2) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja -----

Øvrige styringssetpunkter 2) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja -----

Buskommunikationssignaler (f.eks. LON, Bachnet, KNX, M-bus, m.v.):Energimåler, varme:

Energiforbrug, sidste døgn [kWh] 7) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende ----- -----

Effektforbrug, øjeblikkeligt [kW] 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende ----- -----

Temperatur, væske, fremløb 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende ----- -----

Temperatur, væske, retur 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende ----- -----

Temperatur, væske, differens 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende ----- -----

Flow, øjeblikkeligt [l./s.] 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende ----- -----

Energimåler, køling:



Temperatur, væske, fremløb 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende ----- -----

Temperatur, væske, retur 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende ----- -----

Temperatur, væske, differens 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende ----- -----

Flow, øjeblikkeligt [l./s.] 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende ----- -----

Energimåler, el:



Effektforbrug, øjeblikkeligt [kVA] 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende ----- -----

Spænding, fase, L1-N 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende ----- -----



Spænding, net, L1-L2 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende ----- -----



Strøm, fase, L1 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende ----- -----



Cosinus phi, L1 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende ----- -----



Energimåler, gas:

Flow, gas, sidste døgn [m3] 7) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende ----- ----- Afregnes i "normal" m3

Flow, gas, dette år til dato [m3] 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende ----- ----- Afregnes i "normal" m3

Flow, gas, øjeblikkeligt [m3/t.] 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende ----- ----- Afregnes i "normal" m3

Flowmåler, brugsvand:

Flow, væske, sidste døgn [m3] 7) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende ----- -----

Flow, væske, dette år til dato [m3] 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende ----- -----

Flow, væske, øjeblikkeligt [m3/t.] 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende ----- -----

Bruges på

løsningsniveau:



Målepunkt:

Lognings-

interval: 5)

Lognings

Hysterese:

Logningssted

(UC/HC):

Lagrings-

kap. (HC):

Lagrings-

princip:

"H"

Avanceret

"C"

Simpel Bem.:

Flowmåler, øvrige væsker:

Flow, væske, sidste døgn [m3] 7) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende ----- -----

Flow, væske, dette år til dato [m3] 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende ----- -----

Flow, væske, øjeblikkeligt [m3/t.] 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende ----- ----- Beregnes ud fra tiden mellem 2 pulser

Øvrige signaler:

Analogt målesignal 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja -----

Analogt styresignal 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja -----

Digitalt statussignal 2) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja -----

Digitalt startsignal 1) 2) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja -----

Øvrige almindelig alarmgivere (Ingen manuelt opsatte logninger, da disse automatisk skal registreres af hændelseslog)

Softwareomskifter 2) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja -----


Aktuel driftsform 2) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja -----




Bruges på

løsningsniveau:



IBI-anlæg:

Målepunkt:

Lognings-

interval: 5)

Lognings

Hysterese:

Logningssted

(UC/HC):

Lagrings-

kap. (HC):

Lagrings-

princip:

"H"

Avanceret

"C"

Simpel Bem.:

Analoge indgange (direkte / via buskommunikationssignaler (f.eks. LON, Bachnet, KNX, M-bus, m.v.):Temperatur, luft, rum 15 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja -----

Potentiometer (temperatur) 2) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja -----Potentiometer (%) 2) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende ----- -----

CO2 partikelkoncentration, rum 15 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja -----

Luxføler 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja -----

Alle øvrige 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende ----- -----

Analoge udgange (direkte / via buskommunikationssignaler (f.eks. LON, Bachnet, KNX, M-bus, m.v.):Alle 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja -----

Digitale indgange (direkte / via buskommunikationssignaler (f.eks. LON, Bachnet, KNX, M-bus, m.v.):Alle 2) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja -----

Digitale udgange (direkte / via buskommunikationssignaler (f.eks. LON, Bachnet, KNX, M-bus, m.v.):Alle 2) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja -----

Softwarepunkter:Softwareomskifter 2) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja -----


Aktuel driftsform 2) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja -----




1) Logges ikke, hvis der logges på et analogt styresignal til samme komponent

2) Skal udføres som direkte hændelsaktiverede.

4) Vær opmærksom på at dette ofte forårsager, at logninger fylder væsentligt mere

5) Skal nemt og simpelt kunne ændres af bruger. Eksisterende data må ikke tabes ved ændring

6) Kuldeindeks, som det er defineret af DMI

7) Overføres umiddelbart efter at døgnet er afsluttet

3) Lagring af loggede data sker altid i UC (Undercentral). Lagringskapacitet i UC skal være min. 36 t.

Data overføres automatisk til HC (Hovedcentral)

Noter (for både CTS- og IBI-anlæg):

Bruges på

løsningsniveau:


KEjd, bygherrestandard Bygningsautomatik Lograpport opsætning

Grontmij projektnavn:

KEjd, bygherrestandard,

Bygningsautomatik


Dokument emne: Lograpport opsætningLøsningsniveau: H "Avanceret" og C "Simpelt"







Versionsudførende: Grontmij, CTN


Noter:

Dette dokument udgør en del af KEjds bygherrestandard for bygningsautomatik

Lograpporter: Navngivning af lograpport:Navngives efter indblæsningstemperaturføler

Reguleringssløjfe for indblæsningstryk: Navngives efter indblæsningstrykfølerIndblæsningstryk, aktuelt setpunktIndblæsningstryk, aktuel måleværdiIndblæsningsventilator, frekvensomformer, analogt styresignalAnlæggets øjeblikkelige driftstatus f.eks. Dagdrift, Natdrift, Natkøling, Forceret drift, m.v.Evt. andre indstillinger, der påvirker setpunktet f.eks. CO2-måling, m.v.

Reguleringssløjfe for udsugningstryk: Navngives efter udsugningstrykføler

(Laves tilsvarende indblæsningstrykregulering)

Reguleringssløjfe for rumtemperatur i zone: Navngives efter rumtemperaturfølerRumtemperatur, aktuelt setpunktRumtemperatur, aktuel måleværdiVejrstation, udetemperatur, aktuel måleværdiCO2-indhold, aktuelt setpunktCO2-indhold, aktuel måleværdiRadiator, motorventil, analogt styresignalKøleaktuator (f.eks. I indblæsning), spjældmotor, analogt styresignalKøleenhed (f.eks. kølebaffel), motorventil, analogt styresignalZonens øjeblikkelige driftstatus f.eks. Dagdrift, Natdrift, Natkøling, Forceret drift, m.v.Evt. andre indstillinger, der påvirker setpunktet, f.eks. Lokal setpunktsforskydning, natkølingsbehov, m.v.

Reguleringssløjfe for radiatorblandesløjfe: Navngives efter fremløbsfølerFremløbstemperatur, aktuelt setpunktFremløbstemperatur, aktuel måleværdiReturtemperatur, aktuel måleværdiVejrstation, udetemperatur, aktuel måleværdiMotorventil, analogt styresignalSommerstop, aktuelt setpunktAnlæggets øjeblikkelige driftstatus f.eks. Dagdrift, Natdrift, Sommerstop, m.v.Evt. andre indstillinger, der påvirker anlægget f.eks. en tilhørende rumtemperaturføler

OBS: Med ordet "Lograpport" menes grafisk præsentation, hvor flere logninger vises som kurver i samme koordinatsystem.

Se nærmere specifikationer i bips beskrivelsesanvisning nr. 1.460 "Bygningsautomation"

Reguleringssløjfe for indblæsningstemperatur på ventilationsaggregat:Indblæsningstemperatur, aktuelt setpunktIndblæsningstemperatur, aktuel måleværdiVejrstation, udetemperatur, aktuel måleværdi

Varmeflade, motorventil, analogt styresignalGenvindingsenhed, (x-aktuator), analogt styresignalKøleflade, motorventil, analogt styresignalAnlæggets øjeblikkelige driftstatus f.eks. Dagdrift, Natdrift, Natkøling, Forceret drift, m.v.

Evt. andre indstillinger, der påvirker setpunktet, f.eks.

Lokal setpunktsforskydning, rumtemperatur, udsugningstemperatur, m.v.

Fil: BMS-1946 lograpport V20141007 Side 1 af 3


Reguleringssløjfe for varmtvandsbeholder Navngives efter beholdertemperaturfølerBeholdertemperatur, aktuelt setpunktBeholdertemperatur, aktuel måleværdiReturtemperatur, aktuel måleværdiBrugsvand, returtemperatur, aktuel måleværdiMotorventil, analogt styresignalAnlæggets øjeblikkelige driftstatus f.eks. Dagdrift, Natdrift, Temperaturgymnastik, m.v.Evt. andre indstillinger, der påvirker anlægget

Energimåler, varme (kun hvor den er tilsluttet BMS-anlægget): Navngives efter energimåler

Energiforbrug, sidste døgn [kWh]

Effektforbrug, øjeblikkeligt [kW]

Temperatur, væske, fremløb

Temperatur, væske, retur

Temperatur, væske, differens

Flow, væske, øjeblikkeligt [m3/t.]

Vejrstation, udetemperatur, aktuel måleværdi

Energimåler, køling (kun hvor den er tilsluttet BMS-anlægget): Navngives efter energimåler



Temperatur, væske, fremløb

Temperatur, væske, retur

Temperatur, væske, differens



Energimåler, el (kun hvor den er tilsluttet BMS-anlægget): Navngives efter energimåler



Strøm, net, L1 Navngives efter energimåler (tilføjes "_Strøm")

Strøm, net, L2

Strøm, net, L3

Energimåler, gas (kun hvor den er tilsluttet BMS-anlægget): Navngives efter energimåler

Flow, gas, sidste døgn [m3]

Flow, gas, øjeblikkeligt [m3/t.]

Flowmåler, brugsvand (kun hvor den er tilsluttet BMS-anlægget): Navngives efter flowmåler

Flow, væske, sidste døgn [m3]


Flowmåler, øvrige væsker (kun hvor den er tilsluttet BMS-anlægget): Navngives efter flowmåler

Flow, væske, sidste døgn [m3]




Reguleringssløjfe for fugtighed på ventilationsaggregat: Navngives efter indblæsningsfugtfølerIndblæsningstemperatur, aktuel måleværdi

Rumfugt, aktuel setpunkt [% RH]Rumfugt, aktuel måleværdi [% RH]Rumtemperatur, aktuel måleværdi

Udsugningsfugt, aktuelt setpunkt [% RH]Udsugningsfugt, aktuel måleværdi [% RH]Udsugningstemperatur, aktuel måleværdi


Varmeflade, motorventil, analogt styresignalGenvindingsenhed, (x-aktuator), analogt styresignalKøleflade, motorventil, analogt styresignalAnlæggets øjeblikkelige driftstatus f.eks. Dagdrift, Natdrift, Natkøling, Forceret drift, m.v.Evt. andre indstillinger, der påvirker setpunktet

(Øvrige logninger vedr. temperatur) Navngives efter anlæg (tilføjes "_Temperatur, rest")

(Øvrige logninger vedr. tryk, luft) Navngives efter anlæg (tilføjes "_Tryk, luft, rest")

(Øvrige logninger vedr. tryk, væske) Navngives efter anlæg (tilføjes "_Tryk, væske, rest")

(Øvrige logninger vedr. CO2) Navngives efter anlæg (tilføjes "_CO2, rest")

(Øvrige logninger diverse) Navngives efter anlæg (tilføjes "_Diverse, rest")

Alle øvrige logninger som ikke er nævnt i ovenstående

samles i separate lograpporter (for hvert anlæg:


Sweco Danmark A/S

Granskoven 8

2600 Glostrup

Danmark

T +45 7020 7207

www.sweco.dk

CVR-nr. 48233511



BYGNINGSAUTOMATIK

DOKUMENT EMNE: EKSEMPLER PÅ ENTREPRENØRENS UDFØRSELSKONTROL


Side 1 af 2

r:\projects\glo\11\11500093\06_output\automatik bygherrestandard\ks-eksempler\bms-1991 ks-eksempler bms forside v20160205.docx Sweco Danmark A/S

KEjd, bygherrestandard, bygningsautomatik Dokument nr.: (Se forside) Dokument emne: (Se forside)

Løsningsniveau: C ”Simpel” og H ”Avanceret ” Version: 2

22. september 2015 Versionsdato: 2016-02-13

Projekt: 11.5000.93

Udarbejdet : Christian Hansen/laf Version 2: Dan Ravn Rasmussen

Kontrolleret : Version 2: 2016-02-04, KEjd, Jørgen Nielsen.

Vedlagt :

Kopi til :

1 NOTATINDHOLD

Dette notat er et bilag til KEjds bygherrestandard for bygningsautomatik (bips arbejdsbeskrivelse for bygningsautomation). Notatet (bilaget) indeholder:

Denne forside 12 eksempler på entreprenørens fremsendte dokumentation for hans udførselskontrol (kvalitetssikring)

OBS: De viste eksempler er fremsendt af entreprenørerne, men er ikke nødvendig-vis godkendte af fagtilsynet på de enkelte projekter.

Sweco Danmark A/S

Granskoven 8

2600 Glostrup

Danmark

T +45 7020 7207

www.sweco.dk

CVR-nr. 48233511

Teknisk notat

Side 2 af 2

r:\projects\glo\11\11500093\06_output\automatik bygherrestandard\ks-eksempler\bms-1991 ks-eksempler bms forside v20160205.docx Sweco Danmark A/S

INDEKS (EKSEMPEL): ENTREPRENØRENS UDFØRSELSKONTROL

1. Punktafprøvning, hardware punkter 1 side

2. Punktafprøvning, software punkter 1 side

3. Funktionskontrol 10 sider

4. Anlægsbilleder 2 sider

5. 6. Looptuning (Indregulering, step response tests, mv.) 1 side

7. Alarmopsætning 3 sider

8. Datalogningsopsætning 1 side

9. Lograpportopsætning 1 side

10. Netværk, måling af båndbredde 3 sider

11. 12. Elinstallation 1 side

13. CTS-tavler 1 side

14. 15.

Documents

BYGHERRESTANDARD FOR BYGNINGSAUTOMATIK - byk.kk.dk · struktur_V20160512.docx KØBENHAVNS KOMMUNE Københavns Ejendomme 3.5 Tips og tricks Skitsen til sidst i dette dokument viser