| 1

Fordelingen af mad i verden er skæv. CARE Danmark kæmper for at sikre mad nok til alle

TEMA MAD

MAD PÅ BORDET

Nr. 02 - 2015

| 2

CARE DANMARK Jemtelandsgade 1, 2300 København STELEFON 35 200 100 E-MAIL care@care.dk WEBSITE www.care.dkOPLAG 30.000 - ISSN 1903-878X GIRO 951-5151

ANSVARSHAVENDE Mette Noppenau REDAKTØR Mette Noppenau REDAKTION Marie Torp Christensen og Sutikamon Højrup E-MAIL redaktionen@care.dk LAYOUT Sutikamon HøjrupKORREKTUR Lene Bruhn FORSIDE CARE Danmark

REDAKTIONEN

30.000 danskere er med i bevægelsen, der siger ’Stop Spild Af Mad’, forbruget af økologiske fødevarer vokser, og supermarkedskæden Coop har sågar lanceret noget så fornemt som et madmanifest. Mad er blevet moderne, og i CARE Danmark er vi med på trenden.

Mad er ikke kun en kilde til overlevelse for de familier, vi hjælper gennem vores arbejde i udviklingslandene. Det er også en direkte vej ud af fattigdom.

I 2012 lancerede CARE Danmark og Coop et grøntsagsprojekt i Kenya. Formålet er at hjælpe fattige bønder, som typisk lever af at dyrke et lille stykke jord tæt på deres huse. Deres udgangspunkt er at skaffe lige præcis mad nok på bordet til deres egen familie.

Men hvad nu hvis de kunne dyrke så mange bønner og ærter, at det kunne blive en god forretning? At de kunne tjene penge på deres høst og investere i familiens fremtid?

Det har projektet i Kenya hjulpet bønderne med. Nu forsøger vi at gøre det samme for små mælkeproducenter i Niger. De har typisk kun et par køer, som giver en femtedel af, hvad en dansk ko kan levere. Produktionsforholdene er mildest talt udfordrende i det fattige og ufremkommelige ørkenland. Samtidig kommer billig mælkepulver fra Vesten ind over grænserne og presser priserne på den lokale mælk i bund.

At invitere fattige bønder med ind på de lokale og globale markeder er en adgangsbillet til en mere værdig leve-standard. Det kæmper vi for i CARE Danmark, og vi inviterer danske virksomheder med ind i arenaen.

Når vi producerer og køber mad, skal vi gøre det med omtanke. Både i forhold til miljø og til mennesker.

Tænk før du handler – det giver sådan en god smag i munden.

Mette Noppenau, redaktør

GOD SMAG I MUNDEN

| Fot

o: ©

CAR

E -

Bren

dan

Bann

on |

| FRA REDAKTØREN |

LÆS OM VORES ARBEJDE

MED MAD I TEMAET PÅ DE NÆSTE SIDER

| 3

MAD PÅ BORDETEn stor del af CARE Danmarks arbejde handler om at sikre fattige bønder mad på bordet. De lever ofte så langt ude på landet og væk fra magtens centrum, at de bliver glemt. Med uddannelse i land-brug, opsparing og organisering støtter CARE Danmark de små bønder i at skabe sig en fremtid. På de næste sider kan du læse, hvordan grøntsager i Kenya og mælk i Niger giver mad på bordet.

| 4

FORDOBLER

Siden Hannah Mwangi kom med i Coops og CARE Danmarks fælles projekt, Kilimo Biashara, i Kenya, er hun blandt andet blevet introduceret til en ny kartoffelsort. Den har været med til at fordoble udbyttet på hendes mark.

’Den er større, og den smager bedre – men man skal sørge for at høste den i tide, ellers er den ikke god.’

Sådan lyder Hannah Mwangis dom over den nye kartoffel, som hun er begyndt at dyrke på sine marker i landdistriktet Kinangop i det østlige Kenya.

Hun rækker hånden frem og viser de nye kartofler, som har erstat-tet den gamle sort, som hun tidligere dyrkede. Det er gennem Coops og CARE Danmarks partnerskabsprojekt Kilimo Biashara, at Hannah Mwangi og de andre småbønder i projektet har fået nys om de nye typer afgrøder, som kan sælges på både det lokale og det internationale marked.

Kartoflen er ikke alene større og smager bedre, den giver også et større afkast og dermed flere penge i tegnebogen til Hannah Mwangi. Penge, som hun kan investere i sit landbrug.

’Jeg får dobbelt så meget ud af mine nye kartoffelplanter’, lyder den kontante udregning fra den storsmilende kartoffelavler.

UDDANNELSE I LANDBRUGUd over nye grøntsagssorter, som passer bedre til klima og jord-forhold i området, hvor Kilimo Biashara-bønderne dyrker blandt andet kål, ærter, bønner og babymajs, får de også undervisning i landbrug. De lærer om mere effektivt udstyr, som forbedrer deres evner som landbrugere. Bønderne modtager også undervisning i, hvordan de løbende passer deres grøntsager, vander og høster til tiden, så de får mest muligt ud af hver enkelt plante.

’Den nye viden har været gavnlig for mig. Før tænkte jeg ikke så meget over det, men jeg kan jo se, at den rette teknik betyder, at jeg får flere, større og bedre grøntsager ud af mit hårde arbejde', forklarer Hannah Mwangi.

| MAD PÅ BORDET |

Optimeret produktion og landbrugsuddannelse er kun én del af Kilimo Biashara-projektet. Et andet vigtigt element er kontrakten med den kenyanske grøntsagsproducent og -leverandør Sunripe, som opkøber småbøndernes ærter og bønner og sælger dem videre til udenlandske supermarkedskæder – heriblandt danske Coop, som repræsenterer Fakta, Brugsen, Kvickly og Irma.

’Lokale opkøbere kan finde på at snyde med vejningen og betaler os ikke til tiden, og før vi kom med i Kilimo Biashara-projektet, gik der lang tid mellem betalingerne fra Sunripe. Gennem projektet har vi fået lavet kontrakter. Det giver os større tryghed og sikkerhed,’ fortæller Hannah Mwangi.

NY KARTOFFEL

UDBYTTET

Mette Noppenau, journalist og redaktør, CARE Danmark

Hannah Mwangi er en af de godt 300 bønder, som er med i Coops og CARE Danmarks fælles projekt, Kilimo Biashara, i Kenya. Her bliver projektdeltagerne uddannet i bedre landbrugsmetoder og i at drive landbrug som forretning.

| Foto: © CARE - Brendan Bannon |

| 5

Kilimo Biashara-projektetProjektet Kilimo Biashara (betyder ’kommercielt landbrug’

på lokalsproget kiswahili) går ud på at skabe forbindelse mellem småbønder og markedet i Kenya, så bøndernes

salgsmuligheder øges.

Projektet styrker bønderne til at producere kvalitetsprodukter og komme ind på det kommercielle marked.

Bønderne organiseres i spare-låne-grupper, som giver dem adgang til kapital og bedre såsæd, gødning og udstyr.

Uddannelse inden for landbrug og forretningsdrift spiller også en stor rolle for bøndernes arbejde med deres landbrug.

Læs mere på www.care.dk/kilimo

TØR TRO PÅ FREMTIDENDeltagelsen i det innovative landbrugsprojekt har givet Hannah Mwangi en masse nye muligheder både arbejdsmæssigt og privat. Hun har fået råd til at investere i nyt og bedre udstyr til sine marker, så hun fortsat kan øge kvaliteten af sine afgrøder. Og så har hun fået mulighed for at sende sine børn i en bedre skole. Derudover har den mere stabile tilværelse åbnet op for Hanna Mwangis håb for fremtiden:

’Jeg drømmer om at bygge et bedre hus til min familie og et godt lager til mine arbejdsredskaber og udstyr. Det er jeg i gang med at spare op til,’ fortæller Hannah Mwangi.

Før tænkte jeg ikke så meget over det, men jeg kan jo se, at den rette teknik betyder, at jeg får flere, større og

bedre grøntsager ud af mit arbejde.

Hannah Mwangi32 årFamilie på femHar arbejdet med landbrug i fire årHar været med i Kilimo Biashara-projektet siden juni 2012Dyrker primært kartofler, men også ærter og kål. Hun har også en række frugttræer på sin mark.

Ny viden – nye mulighederMed den nye kartoffelsort, som Hanna Mwangi har lært at dyrke, har hun fordoblet afkastet af sin kartoffelhøst. Hun forklarer succesen med den landbrugstræning og oplæring i at dyrke et bredere udvalg af afgrøder på sin mark – både til eget forbrug, til salg på det lokale marked og til eksport til udlandet. Der kommer helt konkret flere, større og bedre grøntsager ud af hendes arbejde på marken ved at bruge den nye viden, hun har fået gennem Kilimo Biashara-projektet.

Fakta

| 6

| MAD PÅ BORDET |

Hundredetusindvis af mennesker i Vestafrika lever af at sælge mælk fra deres køer. Men det er ikke en sikker fabriksproduktion, som den de danske mælkebønder kender. Tværtimod er mælkevejen brolagt med udfordringer for de fattige bondefamilier.

MÆLK ER DET HVIDE GULD

Nouhou Ali har 60 køer, som han forsøger at få så meget mælk ud af, at han kan forsørge sin familie. Men en ko i Niger giver ikke lige så meget mælk som en dansk ko, og udfordringer med at fragte, nedkøle og bearbejde mælken er enorme.

| Fotos: © CARE Danmark |

| 7

For mælkebønder i Vestafrika kommer størrelsen på portionerne ved dagens måltider fuldstændig an på, hvor

meget mælk der kommer ud af deres køer – og om de kan sælge det. Sådan er det også for bonden Nouhou Ali, som bor uden for Nigers hovedstad Niamey. Hele Nouhou Alis liv handler om mælk.

’Jeg sælger mælk for at kunne købe mad til mine børn og de ting, min familie ellers har brug for,’ fortæller Nouhou Ali.

Men Nouhou Ali har ikke selv meget indflydelse på, hvor meget mælk hans køer leverer. I det tørre Sahelbælte i Vestafrika regner det kun en smule i tre måneder om året. Den lille mængde regn betyder, at der kun er mad nok til køerne i få perioder. Resten af året må bønderne trække rundt med deres kvæg for at finde mad til dem. Belønningen, i form af mælk i koens yver, afspejler sig i, hvor meget foder, køerne finder – og det er sjældent nok.

SVÆRT AT SÆLGE SUR MÆLKI de vestafrikanske lande er det også et stort problem for mælkebønderne at få afsat deres mælk. Hver dag går de flere kilometer til det lokale marked for at sælge yverets overskud, men selvom de kommer frem, er der ingen garanti for, at de ikke ender med at traske tomhændede hjem eller har fået en dårlig pris for mælken.

Og det er ikke de lokale mælkebønders eneste udfordring. De har heller ingen køleanlæg eller biler at transportere mælken til markedet i. Derfor er der en stor risiko for, at mælken bliver sur og usælgelig, før de overhovedet er nået frem. Det tvinger ofte bønderne til at hælde deres indtægtskilde ud, hvis der ikke kom-mer en køber forbi i tide.

'Mælk er alt eller intet for bønderne, og det

Mælk giver mad på bordetI Vestafrika kan en familie på syv få mad på bordet for cirka 12 kroner om dagen. På et marked i det vestafrikanske land Niger kan en liter mælk sælges for cirka 5,50 kroner. Der skal altså ikke mange liter mælk til for at familien kan få aftensmad på bordet.

Europæisk mælk udfordrer lokale mælkebønder i VestafrikaI Europa producerer mælkebønderne alt for meget mælk i forhold til, hvor meget befolk-ningen drikker. Overskuddet ender blandt andet i Vestafrika, og det har store konse-kvenser for Nouhou Ali og hans kollegaer.

Læs mere om den udfordring på de næste sider >>

Jeg sælger mælk for at kunne købe mad til mine børn og de ting, min familie ellers har brug for

CARE Danmark støtter lokale

mælkeproducenter

I Mali, Senegal og Niger i Vestafrika arbejder

CARE Danmark sammen med Billital Maroobe, der er et netværk af 400.000 mælkebønder.

Indsatsen skaber bedre vilkår for mælkebøn-derne og hjælper dem med at få en fod

ind på markedet for mælk.

gør dem og deres familier meget sårbare. Derfor samarbejder vi med organisationen Billital Maroobe, der er en sammen- slutning af 400.000 mælkebønder, om at sikre bedre betingelser for bønderne,' siger CARE Danmarks programkoordinator for Niger, Line Gamrath Rasmussen.

Nouhou Ali er præsident for andelsselska-bet UPROLAIT. Han og de øvrige mælke-bønder i selskabet har med hjælp fra CARE bygget et center, hvor områdets bønder kan aflevere dagens mælkeproduktion. Det er en stor hjælp, for her kan mælken blive opbevaret køligt, indtil en bil fra mejeriet Solani henter dagens produktion og fragter den ind til mejeriet i hovedsta-den. Solani betaler samtidig bønderne en fast pris per liter mælk.

'Samarbejdet med de andre mælkebønder og Solani hjælper mig meget. Vi kan afle-vere og opbevare vores mælk, så den ikke bliver dårlig. Og vi er sikre på at få den solgt,' siger Nouhou Ali

REGERINGERNE SKAL VÆRE MEDSituationen for Nouhou Ali og hans kolleger i UPROLAIT er blevet væsentligt forbedret, siden de gik sammen i andels-selskabet. Men der er stadig lang vej, før de lokale mælkebønder kan producere og sælge så meget mælk, at deres indkomst er sikker. Det kræver investeringer og ikke mindst initiativer fra de vestafrikanske landes egne politikere.

'Mælkebønderne i Vestafrika har brug for støtte til at opbygge en mere stabil mælkeproduktion, hvor der er ordentlige

køle- og opsamlingsforhold. Derfor støtter og uddanner CARE Danmark Billital Maroobe i at tale med regeringerne om, at de skal investere i de lokale mælkebønder,' siger Line Gamrath Rasmussen.

Ønsket om, at regeringerne støtter de lokale mælkebønder til at få en mere sikker indkomst og bedre muligheder for at opretholde en tilfredsstillende livsstil for dem selv og deres familier, genkender Nouhou Ali.

'Vi har brug for, at indbyggerne vælger at købe den friske mælk. Men det er ikke nok. Der er også brug for, at rege-ringen vælger at investere i vores mælk, så vi kan få bedre produktionsforhold som eksempelvis køleanlæg og veje, så vores mælk kan blive samlet op tæt på, hvor vi bor,' siger Nouhou Ali.

Læs mere på www.care.dk/mælk

Marie Torp Christensen, pressemedarbejder, CARE Danmark

Fakta

SMS CARE til 1414 og støt med 150 kroner

| 8

Der er verdener til forskel på kvalitet, pris og infrastruktur, når mælk produceres i Danmark og i Vestafrika. Selvom der er over 6000 kilometer imellem, er det livsnødvendigt for mælkebønderne i Syd, at de to verdensdele skaber udvikling i den vestafrikanske mælkesektor – sammen.

Danmark er traditionelt set et landbrugsland, men i dag er mælkeproduktionen en moderne virksomhed. En dansk ko giver 6700 liter mælk om året, og den bliver lokket til

mælkerobotten ved hjælp af dens favoritfoder.

I de Vestafrikanske lande er mælkebønderne heldige, hvis deres køer producerer 1500 liter mælk om året. I tørkeperioderne

går de vestafrikanske bønder kilometervis i den bagende sol med deres kvæg for at finde græs til dem. Mængden af mælk svinger alt efter, hvor meget foder de finder. Veje er der ingen af, og mejeribilerne kommer ikke forbi og henter mælken – den skal bønderne selv gå til markedet for at sælge. 1. april ophævede EU loftet for, hvor meget mælk de europæiske landmænd må producere, og det har skubbet forventningerne i vejret hos europæiske

mejerigiganter. De forventer at øge deres produktion med ni milliarder liter om året. Men vi kan slet ikke konsumere al den mælk inden for unionens grænser. Derfor planlægger de europæiske mejerier at sælge seks millioner liter mælk i blandt andet Vestafrika. Den bliver solgt i form af mælkepulver, og prisen på pulveret er op til to kroner billigere end den lokale mælk. En lille forskel, som har stor betydning for de lokale mælkebøn-der i de vestafrikanske lande.

DIALOG SKABER SAMARBEJDEDet er endnu for tidligt for mælkebønderne i Vestafrika at vide helt præcist, hvilke konsekvenser EUs ændrede regler får for dem. Men allerede med det gamle produktionsloft oplevede de vestafrikanske mælke-

bønder udfordringen komme sejlende ind med skibe lastet med pulvermælk.

’Det er på grund af mælkepulveret, at vores friske mælk er så lidt værd. Prisen bliver ved med at falde, hvis der ikke bliver gjort noget,' siger Nouhou Ali, der er præsident for andelsselskabet Uprolait i i Niger. Derfor lancerede CARE Danmark i 2014 projektet

Mælkevejen til Udvikling. Formålet er at bygge bro

Marie Torp Christensen, pressemedarbejder, CARE Danmark

Det betaler sig for alle, når de europæiske mejerier ikke under-graver de lokale mælkebønder

| MAD PÅ BORDET |

I VESTAFRIKA KAN DE FÅ UDVIKLING IND MED MÆLKEN

| 9

Der er verdener til forskel på kvalitet, pris og infrastruktur, når mælk produceres i Danmark og i Vestafrika. Selvom der er over 6000 kilometer imellem, er det livsnødvendigt for mælkebønderne i Syd, at de to verdensdele skaber udvikling i den vestafrikanske mælkesektor – sammen.

mellem den europæiske mælkeindustri og de små mælkebønder i udviklingslandene, så de to verdener kan finde en bæredygtig forretningsmodel. En model, der udvikler den lokale mælkepro-duktion i Vestafrika i stedet for at undergrave den. I forbindelse med Mælkevejen til Udvikling mødtes Landbrug & Fødevarer, Danone og Arla med mælkebønder og mejerier fra Vestafrika for at diskutere, hvordan mælk kan skabe udvikling i Vestafrika.

’Vi skal have respekt for det lokale mælkemarked, når vi eks- porterer vores egne produkter. Det er derfor, vi går sammen med CARE Danmark om at analysere, hvilke udfordringer de lokale mælkebønder står over for,’ siger Kasper Thormod Nielsen, der er direktør for global handel og markedsforhold i Arla.

I dag kan de lokale mælkebønder i Vestafrika ikke producere nok mælk til at dække deres egne befolkningers mælketørst. Derfor er der brug for mælkepulveret. Men magtforholdet mellem de to typer mælk skal stabiliseres, så alle kan tjene penge. ’Pulvermælk og frisk mælk kan leve side om side, men pulveret må ikke blive ved med at være vigtigere end den friske mælk,’ siger Nouhou Ali.

INVESTERINGER KICKSTARTER LOKAL PRODUKTIONManglende investereringer i den lokale mælkeproduktion får de vestafrikanske mejerier til at producere produkter baseret på mælkepulver frem for frisk mælk. Dårlige køleforhold, ustabil adgang til foder, manglende infrastruktur og ringe mulighed for at opsamle den lokale mælk gør det svært for de lokale mælke-bønder at være sikre på, hvor mange penge de kan tjene eller øge deres indkomst.

Investeringer fra europæiske mejerier kan udvikle markedet. I Senegal har den franske mejeriproducent Danone for eksempel investeret i et lokalt andelsmejeri, hvor bønderne får hentet deres mælk hver anden dag. Samtidig får de en fast pris for mælken. Danones danske kollegaer i Arla er ikke afvisende over for, at de skal give en lignende hjælpende hånd i Vestafrika. ’Jeg er ret sikker på, at vi i en eller anden form skal investere i den lokale mælkeproduktion. I Arla har vi erfaring med og kompetancer til blandt andet at organisere landmænd, mejerier

og købere og at sikre mælkekvaliteten. Det er blandt andet også for at blive skarpere på, hvor vi kan gøre en forskel, vi har valgt at gå i dialog med de vestafrikanske mælkebønder og CARE,’ siger Kasper Thormod Nielsen fra Arla.

Men det er ikke kun til gavn for de lokale bønder, hvis de to verdensdele finder et fælles ståsted og udvikler sig sammen.

’Det betaler sig for alle, når de europæiske mejerier ikke under-graver de lokale mælkebønder. De kan være med til at udvikle det lokale mælkemarked, og det vil få efterspørgslen på mælke- produkter til at stige endnu mere. Det er godt for både de lokale og de europæiske bønder,’ siger Line Gamrath Rasmussen, som er CARE Danmarks programkoordinator for Niger.

Mælkevejen til Udvikling

CARE Danmark arbejder for at udvikle for-retningsmodeller i den internationale mejeriin-dustri, som er bæredygtige og tager hensyn til

lokalbefolkningen.

Gennem dialog skal de europæiske mejerier, vestafrikanske mælkeproducenter og lokale

mejerier samarbejde om at finde frem til forretningsmodeller, der udvikler den

vestafrikanske mælkeproduktion.

Det første skridt er taget19. marts 2015 mødtes to mælkeverdener for første gang, da vestafrikanske mejerier og mælkebønder satte sig omkring det samme bord som danske Arla og landbrugets interesseorganisation Landbrug & Fødevarer. Der var vilje til at lytte og forstå, og rundbordsdialogen mundede ud i en målsætning og en strategi, og alle parter skrev under på en fælles deklaration.

Læs deklarationen på www.care.dk/deklaration

93% 7%

MÆLKESALG I NIGER

MÆLKEPULVER LOKAL MÆLK

MÆLKEPRODUKTION PER ÅR

KO I SHAHEL: 1,500 LITER/ÅR EUROPÆISK KO: 6,700 LITER/ÅR

1,500 6,700

93% 7%

MÆLKESALG I NIGER

MÆLKEPULVER LOKAL MÆLK

MÆLKEPRODUKTION PER ÅR

KO I SHAHEL: 1,500 LITER/ÅR EUROPÆISK KO: 6,700 LITER/ÅR

1,500 6,700

Fakta

I VESTAFRIKA KAN DE FÅ UDVIKLING IND MED MÆLKEN

| 10

| MAD PÅ BORDET | Fakta

Hyrdernes MejeriHver anden dag samler mælkebiler mellem 1200 og 6000 liter mælk ind.

De 600 familier, som er en del af Hyrdernes Mejeri, har tredoblet deres indkomst.

I dag producerer Hyrdernes Mejeri 4000 kilo mejeriprodukter om dagen. Før mejeriselskabet Danone begyndte at investere i mejeriet og hjælpe med at udvikle nye mejeriprodukter, producerede Hyrdernes Mejeri kun 500 kilo.

Hver anden dag hvirvler støvet op omkring mælkebilerne fra Hyrdernes Mejeri, når de kører rundt på jordvejene i det nordlige Senegal for at samle mælk ind hos bønderne. Det

bliver til mellem 1200 og 6000 liter mælk alt efter, om det er regntid eller tørke. Samarbejdet mellem bønderne begyndte i 2005, da den senegalesiske dyrelæge Bagoré Bathily oprettede Hyrdernes Mejeri, fordi han fik øjnene op for, at 90 procent af landets mælkeforbrug bestod af importeret mælkepulver. Det til trods for at fire millioner mennesker i Senegal lever af deres malkekvæg.

MÆLKEINDSAMLING GIVER EN SIKKER INDKOMSTFor de 600 familier, som får hentet deres mælk af Hyrdernes Mejeri, har samarbejdet ændret deres livsgrundlag. De har tredoblet deres indkomst og får en fast pris for deres mælk. Det giver dem mulighed for at have en sikker indkomst, hvor der er råd til skole og lægebesøg. Bønderne har også mulighed for at få uddannelse i at øge deres produktion. Også køerne nyder godt af det nye samarbejde. I de tørre måneder får bønderne leveret foder til køerne, så de kan producere mere mælk, og de kan få besøg af en lokal dyrlæge, hvis deres kvæg bliver sygt.

DEN DANSKE ANDELSTANKE PÅ SENEGALESISKSuccesen, som bønderne har skabt sammen, ser ud til at holde. Med hjælp fra det franske mejeriselskab Danone, som har støttet Hyrdernes Mejeri siden 2008, har de udviklet eksempelvis nye yoghurter, og i dag producerer de dagligt 4000 kilo mejeriproduk-ter i forhold til de oprindelige 500 kilo. Ligesom danske Arla er Hyrdernes Mejeri et andelsselskab, hvor overskuddet geninvesteres i produktionen, så virksomheden kan blive ved med at udvikle sig.

I Senegal har 600 familier tredoblet deres indkomst ved at arbejde i fællesskab og gennem samarbejde med Danone, der hjælper med investeringer i udvikling.

SAMARBEJDETREDOBLER SMÅBØNDERS INDKOMST FRA MÆLK

| Foto: © Thomas Haley |

| 10

DET GODE EKSEMPEL

| 11 | 11

V erden står over for store udfordringer som fattigdom og klimaforandringer. For at hjælpe virksomheder til at blive en del af løsningen frem for at være en del af problemet, lancerede

FN i år 2000 Global Compact, som er ti retningslinjer for bæredygtig adfærd. I arbejdet mod en bæredygtig verden er dialog, ifølge ekspert i virksomheders sociale ansvar, CSR, Mads Øvlisen, vejen frem.

’Når virksomheder og civilsamfund begynder at tale sammen, er der mulighed for at gøre fremskridt for begge parter. Virksomhederne kan forbedre deres indtjening og samtidig være med til at forbedre samfundet i landene,’ siger Mads Øvlisen, der blandt andet er forhenværende bestyrelsesmedlem i FNs Global Compact.

Den danske forkæmper for virksomheders sociale ansvar gav feed-back på resultaterne, da CARE Danmark havde inviteret mælkebøn-der og mejeriindustri fra Vestafrika til at sætte sig omkring samme bord som danske Arla og organisationen Landbrug & Fødevarer i København i marts. Det kom der denne analyse ud af:

’Dialogen mellem parterne kan være første skridt til noget, der gav-ner befolkningerne i Vestafrika. Men det er vigtigt, at der er åbenhed omkring målene, og hvordan det går med dem, for at pressen og civilsamfundet kan opfylde deres rolle som vagthunde. I dag er CSR frivilligt, og derfor er det vigtigt, at nogen holder øje og holder virksomhederne op på, at snak bliver til virkelig-hed,’ lød det fra Mads Øvlisen.

CARE Danmark er mere end klar til at tage rollen som opmærksom vagthund på sig.

VIRKSOMHEDER HAR MULIGHED FOR AT UDVIKLE SAMFUNDDialog mellem virksomheder og civilsamfund kan sikre fremskridt i lande, hvor virksomhederne går ind på nye markeder og sikrer sig selv profit.

Fakta

Mads Øvlisen Jurist og erhvervsmand, som fra 1981 til 2000 var administrerende direktør i Novo Nordisk. Her introducerede han miljøregnskab, socialt regnskab og ansvarlighed, og han er dybt engageret i ideen om Corporate Social Responsability.

Mads Øvlisen er udpeget som særlig rådgiver for The United Nations Global Compact Board, hvis mål er at inddrage private virksomheder i løsningen af de sociale og miljømæssige udfordringer, som følger med globaliseringen.

CSR-GURUEN

| 12

Næsten 1,2 millioner mennesker fik sidste år støtte af CARE til at forbedre deres landbrug med varierede afgrøder, effektive metoder, klimasmart landbrug og styrket adgang til handel.

LANDBRUG

I 2014 støttede 38.576 mennesker CARE Danmarks langsigtede udviklings- arbejde med bidrag og medlemskaber.

Det er vi både utroligt stolte over og meget glade for. Det betyder nemlig, at vi kan sende penge ud at arbejde i verdens fattig-ste udviklingslande. Her støtter vi de mennesker, der har allermest behov for hjælp til at arbejde sig ud af fattigdom, skaffe mad til deres familie, ruste sig mod klimaforandringer og sikre deres børn en bedre fremtid.

Men CARE Danmark gør det ikke alene. Vi arbejder sammen med vores 12 søster- organisationer i CARE International og partnerorganisationer i hele verden. I 2014 hjalp CARE International hele 72 millioner mennesker i 880 projekter i 90 lande.

I CARE Danmark har vi valgt at fokusere på langsigtede udviklingsprojekter. Dem havde CARE sidste år 742 af i internationalt regi, og indsatsen hjalp mere end 66 millioner mennesker inden for områder som landbrug, klimatilpasning, fødevare-sikkerhed og økonomisk udvikling.

Læs mere om de konkrete resultater i 2014 her på opslaget eller på www.care.dk/resultat2014

Der er en vej ud af fattigdom – nogen gange kræver det bare en lille smule hjælp. I 2014 stod CARE International bag 742 langsigtede projekter, som hjalp 66 millioner mennesker. Vi har samlet et lille udsnit af resultaterne af vores internationale udviklingsarbejde.

66 MILLIONER MENNESKER FIK EN NY CHANCE MED CARE

| Foto: © CARE |

| CARE INTERNATIONAL RESULTATER 2014 |

MAD PÅ BORDETI 2014 forbedrede CARE fødevare-

sikkerheden for 2,6 millioner mennesker ved at støtte dem i selv at producere eller

få adgang til næringsrige fødevarer.

Mette Noppenau, journalist og redaktør, CARE Danmark

| Foto: © CARE - Klavs Bo Christensen |

BLIV MEDLEMSom medlem af CARE Danmark er du med til at hjælpe verdens fattigste og skabe resultater, der holder.Bliv medlem på www.care.dk/medlem

| 13

Ved at samarbejde med offentlige institutioner, private aktører og lokalsamfund støttede CARE sidste år 4,4 millioner mennesker til at blive mere bevidste om deres rettigheder og gav dem en politisk stemme.

RETTIGHEDER

ØKONOMISK UDVIKLING

LIGESTILLING

Ved at sikre bedre adgang til sundhedsklinikker, behandling af

sygdomme og undervisning i sundhed fik 17 millioner mennesker med CAREs hjælp forbedret deres sundhed i 2014.

SUNDHED

Sidste år hjalp CARE mere end en million mennesker med

at styrke deres modstandskraft og evne til at tilpasse sig klima-

forandringerne, som ofte er årsag til store efterfølgende katastrofer.

KLIMATILPASNING

| Foto: © CARE |

| Foto: © CARE International |

| Foto: © CARE International |

CARE involverede 1,9 millioner mennesker i aktiviteter, som er med

til at skabe økonomisk udvikling.

CAREs projekter nåede i 2014 mere end 2,7 millioner kvinder og mænd med oplysning og værktøjer til at

styrke kvinders ligestilling og lige adgang til rettigheder og muligheder for mænd og kvinder.

| Foto: © CARE International |

| Foto: © CARE - Nana Kofi Acquah |

| Foto: © CARE |

| 14

OM PROJEKTETI Kilimanjaro-regionen i Tanzania ligger landsbyen Kasapo. I lange perioder rammes området af tørke. Det er en trussel mod den fattige befolkning, som lever af landbrug og dyrehold. Når regnen udebliver, slår høsten fejl, og både dyr og mennesker mangler mad. My Village hjælper landsbyen med at tilpasse sig det udfordrende klima i området. Gennem projektet bygger CARE Danmark to brønde, planter 15.000 træer og opretter 21 spare-låne-grupper.

21spare-låne-grupper

15.000 træer

2 brønde

SAUMU ISSABonde og bager

Enlig mor til fire børn49 år

KABONGO MCHOMEEnkemand og far til syv børnBonde og biavler82 år

DAVID WILSONGår på gymnasiet i MakanyaBor i Kasapo sammen med sine forældre og to søstre15 år

SHADIA SENKONDOGår på gymnasiet i MakanyaBor i Kasapo sammen med sin far og lillesøster14 år

SAFINA SHABANIBonde og medlem af spare-låne-gruppe

Enlig mor til fire børn48 år

Kasapo

MØD OTTE BEBOERE FRA KASAPO

| BESØG KASAPO |

| 14

| 15

LÆS MERE OM KASAPO PÅ WWW.CARE.DK/MYVILLAGE

NTEKANIWA SETTIBonde og træekspertEnlig far til fire børn70 år

SAFINA SHABANIBonde og medlem af spare-låne-gruppe

Enlig mor til fire børn48 år

Fatuma Hassan bor sammen med sine tre børn og sin søsters børn, som hun tager sig af, i landsbyen Kasapo. Hendes sønner går i gymnasiet, og datteren Monira på 11 år går i grundskolen i Kasapo sammen med sin kusine.

Fatuma Hassan ejer knap to hektar land, to geder og ti høns. Hun havde engang seks geder, men måtte sælge de fire for at få råd til at sende sit yngste barn og sin søsters datter i skole. Hun dyrker majs, som primært går til at brødføde familien, tomater og vandmeloner, men udbyttet er småt, da det tørre klima ikke er ideelt til de tørstige planter.

Fatuma Hassan glæder sig til at være med i en af CARE Danmarks spare-låne-grupper i Kasapo. Landsbyen kender systemet, men ingen har tidligere fået undervisning i at spare op i fællesskab og lave kollektive investeringer. Fatuma Hassan ser frem til, at landsbyens bønder kan styrke landbruget ved at investere i gødning og bedre afgrøder.

Fatuma Hassan satser på, at hun kan låne penge til sit landbrug og sin grøntsagshandel. Hun glæ-der sig til at blive uddannet i spare-låne-gruppe- systemet og lære om forretning og økonomi.

Læs mere på www.care.dk/besogkasapo

FATUMA HASSANBonde og snart medlem af en spare-låne-gruppeEnlig mor til tre og forsørger for sin søsters tre børn38 år

RAJABU MOHAMEDBonde, skrædder og vandekspertFar til 10 børn68 år

SMS KASAPO til 1414 og støt med 150 kroner

| 16

Følg os på facebook: facebook.com/caredanmarkeller på www.care.dk

SOLIDT ARBEJDE BELØNNER CARE DANMARK MED FLERE PENGETopkarakter i Danidas nye model, der vurderer de folkelige organisationer, betyder fire millioner kroner ekstra om året til CARE Danmark. Det er et kvalitetsstempel, som giver arbejdsro – og endnu flere ambitioner.

Det er ikke noget nyt, at Danida evaluerer de organi-sationer, som hvert år får

bevilget penge på finansloven – de såkaldte rammeorganisationer. Men det er noget nyt, at evaluerin-gen hænger sammen med, hvor mange penge hver organisation får. Så da CARE Danmark i efteråret 2014 indleverede den første så-kaldte RAM-rapport var det med en vis portion sommerfugle i maven.

Den flaksende uro blev dog gjort til skamme, da CARE modtog dommen i januar: Ikke blot bestået, men bedst i klassen og topkarakterer på en overvejende del af de parametre, som vurderer resultaterne af CARE Danmarks indsats, strategi, finansiering og rolle som civilsamfundsorganisation i Danmark.

Danidas positive evaluering betyder meget for CARE Danmark. Vi har samlet et par reaktioner og refleksioner fra sekretariatet i København:

Læs mere om CARE Danmarks arbejde på www.care.dk

Vi kan kon-kludere, at vi har leveret en klar

strategi for vores arbejde og sat nogle realistiske mål. Vi har vist, at orga-nisationen har en god forståelse for den verden, vi arbejder med og kan sætte vores arbejde ind i en sammenhæng – og analysere

det. Vi har vist gode refleksioner og er åbne om vores egne læringsprocesser. Vores løsnin-ger er relevante – og passer ind i den strategi, som dansk udviklingsbistand arbejder efter.Lisbeth Møller, programchef

Evalueringen giver os et man-dat til at føre vores strategi ud i livet. Det vi gør giver mening.

Vi har fået arbejdsro til at gennemføre vores strategi. Men vi skal naturligvis ikke hvile på laurbærene. Vi skal hele tiden forbedre os og hæve barren, og det skal i høj grad ske i samarbejde med vores partnere i projektlandene.

Niels Tofte, generalsekretær

Mette Noppenau, journalist og redaktør, CARE Danmark

| EN AF OS |

Følg os på facebook: facebook.com/caredanmarkeller på www.care.dk

RAM-modellenUdenrigsministeriet har sammen med de folkelige organisationer, der har flerårige rammeaftaler, udviklet en ny ressourceallokeringsmodel (RAM). Modellen er udviklet for at skabe øget transparens og objektive kriterier for fordelingen af udviklingsbistanden til de danske hjælpeorganisationer.

Modellen er for første gang brugt på den strategi og de resultater, som de 11 organisationer, der havde rammeaftaler i 2013, indsendte i efteråret 2014. Modellen er bygget op om 24 indikatorer, der vurderer resultaterne af organisationernes indsats, strategi, finansiering og deres rolle som civilsam-fundsorganisation i Danmark.

Modellen er grundlag for fordelingen af finanslovsbudgettet til organisatio-nerne. Planen er at foretage vurderingen hvert fjerde år. Næste vurdering er i 2018.

Fakta

Sisan Bové, fundraisingchef

Det er et kvalitetsstempel. Vi er en organisation, som er anerkendt for at gøre et godt og solidt stykke arbejde. Vi lever op til de høje krav, som Danida stiller til organisatio-

nerne. Danskerne kan føle sig trygge ved at støtte os og vores arbejde i udviklingslandene.

Vores rapporter er ikke bare skrivebordsarbejde. Vi har nogle reelle og fokuserede

programmer, som leverer gode resulta-ter. Vi har præsenteret vores strategi me-get klart, og vi har vist sammenhængen mellem tanke og handling. Vi har arbejdet

hårdt for at lykkes, og så er det jo et dejligt klap på skulderen at få så positiv en evaluering.Maria Ploug Petersen, koordinator for evaluering og monitorering

Den øgede rammebevilling betyder, at vi kan tænke lang-sigtet og være mere ambi-

tiøse. Vi har fået godkendt vores strategi frem til og med 2017. Det giver ro, fokus og flere penge. Og det betyder forhåbentlig, at vi kan lave en endnu stærkere indsats i udviklingslandene.Rolf Hernø, programkoordinator

CARE DANMARK PRISEN TIL FOLKEHELTEN HOLDT

Det var ikke Jacob Holdts plan, at han skulle arbejde frivilligt for en udviklingsorganisation. Men det blev der vendt op og ned på i 1991, da han rejste til Bolivia for at fotografere for CARE Danmark. Lige siden har Holdt været en folkekær ambassadør for CARE Danmark.

Jacob Holdt fik et anerkendende klap på skulderen, for den store indsats han gennem 26 år har gjort for at fortælle om CAREs arbejde gennem sine billeder og foredrag, da han fik overrakt CARE Danmark Prisen. ’Jacob Holdts helt unikke evne til at fortælle menneskelige historier igennem sine billeder og medrivende engagement bringer CARE Danmarks arbejde helt tæt på danskerne,’ siger bestyrelsesformand i CARE Danmark Christian Nissen.

Med sit kamera i hånden har Jacob Holdt besøgt flere af CARE Danmarks programlande.

’Jeg måler udviklingsarbejde på de blikke som menneskerne sender mig, og når jeg rejser med CARE Danmark stråler deres øjne af glæde,’ siger Jacob Holdt.

CARE Danmark Prisen uddeles en gang om året for at give lidt igen til de mennesker, der yder en ekstraordinær indsats for at støtte CARE Danmarks arbejde.

Læs mere om Jacob Holdt på www.care.dk/jacobholdt

| CARE NYHEDER |

@VI HAR BRUG FOR DIN E-MAILVi sender mere og mere information til vores medlemmer og bidragydere på e-mail. Ønsker du at høre fra os på e-mail, kan du gå ind på vores hjemmeside og tilmelde dig:

WWW.CARE.DK/EMAIL

| 18

Du kan hjælpe ofrene for jordskælvet i Nepal videre efter katastrofen. Støt CARE Danmarks langsigtede udviklingsarbejde i Nepal nu

SMS NEPAL TIL 1414 OG DONER

150 KRONER

NEPAL HAR BRUG FOR DIN HJÆLP

| Fot

o: ©

Gle

n Ri

ley

|

| DEBATTEN |

SÅ ENKELT KAN ET SAMTALEKØKKEN VÆRE

Susanne Engelstoft, madskribent og ambassadør for CARE Danmark – som netop har været på sin

første rejse med CARE i Mozambique.

Der er en verden til forskel fra mit danske liv ved gryderne, til hvad jeg oplevede i de små landsbyer i

Mozambique. Hjemme taler jeg om køkken-indretning, elektriske køkkenmaskiner og råvarer, der kan forenkle mit arbejde ved køkkenbordet. Når jeg åbner mit køleskab og køkkenskabene, svælger jeg i produkter fra hele verden.

10.000 kilometer fra mit køkken ser verden noget anderledes ud. I Mozambique lever over halvdelen af befolkningen under den internationale fattigdomsgrænse – altså for under 10 kroner om dagen. Det ser man tydeligt på deres køkken: Et bål, to lette metalgryder, en stor morter og nogle lerskåle er, hvad de har at arbejde med. Her er ingen kogeplader eller rindende vand. Brænde til bålet og vand skal fragtes flere kilometer. Råvarerne er dyrket i baghaven og bliver ved håndkraft hakket, moset, skrællet og sat sammen til et måltid, der kan være i to gryder.

Hovedbestanddelen består af en fast grød, som er lavet af majs eller rodfrugten kassava. Tilbehøret er typisk kassavablade, jordnødder, bønner, vand og salt, som kvinderne koger sammen til en sideret. Hver dag spiser beboerne i landsbyerne den ret. Selv når der er fest, er hovedretten den samme, men varieres nogle gange med andre blade, urter og nødder sammen med kokos og kød.

Alt efter hvilken del af landet, jeg har besøgt, ændrer retten sig. Og afhængig af hvor fattig familien er, varierer retten i forhold til tilbehør som kød, og hvor mange måltider familien spiser i løbet af dagen. I den nordlige del af Mozambique hører de fine ris og kød kun til maden, når der er fest. I den sydlige del af landet er ris og kokosnødder næsten hverdagskost.

Mozambique er et stort land, og råvarerne afhænger af, om vi er ved kysten, inde i landet, i nord eller mod syd. Men fælles for den fattige befolkning er det simple køk-ken bestående af et bål, et par gryder, et par skåle, en morter, og at de laver mad af de råvarer, der vokser lige uden for døren.I Mozambique findes det enkle, minimali-stiske og selvforsynende liv, som herhjemme hovedsageligt finder vej til glitrende magasinsider og tv-programmer i bedste sendetid. Men i Mozambique er det ikke et bevidst tilvalg af tomater i drivhuset og urter på altanen. Her har man ikke noget valg!

I al sin enkelthed har mit møde med de afrikanske kvinder vist mig, hvor lidt jeg i virkeligheden behøver, og hvor privilege-ret jeg er med rindende vand og alle mine frie valg.

Susanne Engelstoft,madskribent

EN FORSKEL

Støt CARE Danmark og hjælp verdens fattigste med at hjælpe sig selv. Årlige bidrag på op til 15.000 kroner trækkes automatisk fra i skat, når du oplyser dit cpr-nummer til CARE Danmark.

Du kan enten registere dit cpr-nr. på www.care.dk/cpr, sende en e-mail til medlemsservice@care.dk eller ringe til os på 35 200 100

BLIV MEDLEMBliv støttemedlem på www.care.dk Her kan du tilmelde dig PBS og give et fast, valgfrit bidrag.

STØT MED MOBILENDoner med Mobile Pay til 21 22 30 30. Du vælger selv størrelsen på det beløb, du ønsker at støtte CARE Danmark med.

STØT ONLINE Giv et valgfrit bidrag via www.care.dk eller din netbank til CARE Danmarks konto: Reg.nr. 3001 kontonr. 951 51 51

ARV OG TESTAMENTEDu kan testamentere arveafgift til CARE Danmark, uden dine pårørende arver mindre. Ring til medlemsservice på 35 200 100 for mere info.

STØT MED EN SMSSend en sms til 1414 med teksten ’CARE’ og støt med 150 kroner. Pengene trækkes på din næste telefonregning (14 dages fortrydelsesret).

VIRKSOMHEDCAREs virksomhedssamarbejde inkluderer CSR, strategisk partnerskab, skræddersyede projekter og sponsorater. Ring på 35 200 100 for mere info.

GØRSMS NEPAL TIL 1414 OG DONER

150 KRONER

Det gør en forskel, når du støtter CARE Danmark. Bliv medlem eller giv et medlemskab i gave. Det skaber langtidsholdbare resultater for verdens fattigste mennesker. Ring til os på 35 200 100 eller støt på www.care.dk

JO FØR I JO BEDRE

CARE DANMARK SIKRER FATTIGE FAMILIER

MAD PÅ BORDETI 2014 forbedrede CARE fødevaresituationen for mere

end 2,6 millioner mennesker. Når du støtter CARE Danmark, giver du verdens fattigste familier mulighed for at stille

mad på bordet