Care nr 3 2015

| 1 Nr. 03 - 2015

TEMA

MENNESKE- RETTIGHEDER

Danske Mogens Lykketoft skal i FN styre de afgørende forhandlinger om nye, globale udviklingsmål. Og han er klar i mælet.

VI HAR INGEN PLAN B

| 2

CARE DANMARK Jemtelandsgade 1, 2300 København STELEFON 35 200 100 E-MAIL [email protected] WEBSITE www.care.dkOPLAG 30.500 - ISSN 1903-878X GIRO 951-5151

ANSVARSHAVENDE Niels Tofte REDAKTØR Mette Noppenau REDAKTION Marie Torp Christensen, Marie Vestergaard Bjerre, Signe Buchholtz Andersen, Fie Friis Tinning og Sutikamon Højrup E-MAIL [email protected] LAYOUT Sutikamon HøjrupKORREKTUR Liv Helstrup Østergaard

FORSIDE UN Photo/Eskinder Debebe

REDAKTIONEN

’Menneskerettigheder er ikke noget, man går og spekulerer over i sin hverdag – i hvert fald ikke, hvis man bor i Danmark.’

Sådan lød et af svarene, da vi spurgte vores medlemmer (på side 16), hvad menneskerettigheder betyder for dem, og om de tænker over deres rettigheder i hverdagen.

I et land som Danmark tager vi vores ret til mad, arbejde, frihed, sundhed og undervisning for givet. Vi er vant til, at det demokra-tiske, danske system generelt lever op til menneskerettighederne.

Sådan er det ikke i CARE Danmarks projektlande. Her er mange mennesker ikke klar over, at de overhovedet har ret til mad, at eje deres jord, at komme i skole og at ytre sig frit. Og hvis man ikke kender sine rettigheder, hvordan skal man så kunne kræve dem?

En stor del af CARE Danmarks arbejde handler om at oplyse marginaliserede grupper, som bor langt fra magtens centrum, om deres rettigheder. Og om at give støtte til at få dem opfyldt. For ejer man ikke sin egen bolig eller har skøde på den jord, som ens familie har dyrket og levet af i generationer, kan det have livstruende konsekvenser.

I dette nummer sætter vi fokus på menneskerettigheder. På de kommende sider kan du læse om, hvordan vi konkret arbejder med rettigheder i udviklingslandene.

Det er også i dette nummer, du finder et stort portræt af Mogens Lykketoft, som til efteråret skal holde styr på tropperne, når verdens lande skal mødes om de nye udviklingsmål – dem kan du i øvrigt også blive meget klogere på.

For at vende tilbage til interviewet med vores medlemmer på side 16, så tænker et af dem mest over menneskerettigheder, når organisationer som CARE Danmark gør opmærksom på, at der er steder i verden, hvor de ikke er en selvfølge. Det er vi glade for. Det betyder nemlig, at vores arbejde er lykkedes – at vi har fået sendt det klare budskab, at alle mennesker har ret til at kræve deres ret.

Og vi gør noget ved det!

Mette Noppenau, redaktør

ALLE HAR RET TIL AT HAVE RETTIGHEDER

| Fot

o: ©

Nian

dou

Ibra

him

|

| FRA REDAKTØREN |

| 3

Menneskerettigheder er kernen af CARE Danmarks arbejde. For sårbare, marginaliserede grupper, der er afhæn-gige af naturens ressourcer, er retten til land, skov og vand altafgørende for at få mad på bordet. CARE Danmark kæmper for alle menneskers ret til at have rettigheder.

SÅRBARE MENNESKER HAR OGSÅ RET TIL RETTIGHEDER

LÆS OM ARBEJDET MED

MENNESKE- RETTIGHEDER PÅ DE NÆSTE

SIDER

| 4

FÅR UNDERVISNING I RETTIGHEDER Efter CARE Danmark har undervist Barachi Maîdaré i jord- og menneskerettigheder, er hun blevet bevidst om sin ret til at arve sin fars jord. Nu har hun krævet – og fået – den jord tilbage, som hendes brødre tog fra hende, da deres far døde.

| RETTIGHEDER |

KVINDER I NIGER

’Med de penge jeg tjener på afgrøderne, er jeg nu i stand til at forsørge min familie og sende mine to børn i skole,’ fortæller Barachi Maîdaré. Hun holder stolt papiret

frem, der bekræfter, at hun nu ejer den jord, hun står på.

I det sydlige Niger bliver mange kvinder som Barachi Maîdaré uretmæssigt berøvet deres jord. Ekstrem fattigdom og en stor befolkningstilvækst har skabt mangel på jord i et område af landet, hvor man lever af at dyrke jorden.

Når der ikke er jord nok, bliver de svageste frataget deres lodder, og det går særligt ud over kvinderne.

KVINDERNE GØR KRAV PÅ ARVUnder den brændende sol bevæger Barachi Maîdaré sig rundt på sin orangerøde mark og pløjer med et hjemmebygget værktøj. Det var engang et typisk syn i det vestafrikanske land, men i dag ser man oftest mænd på markerne. I løbet af de seneste 20 år har kvinderne i Niger gradvist mistet deres traditionelle ret til at eje eller arve jord.

Barachi Maîdaré bor i et samfund, der følger Koranens regler. Ifølge Koranen har kvinder ret til at arve halvdelen af den jord, mændene arver. Til trods for det har familierne i lang tid ignoreret den rettighed. Kvinderne bliver i stedet tvunget til at give den arvede jord videre til deres mænd, brødre eller sønner.

Det var også tilfældet med Barachi Maîdaré, da hendes brødre tog

Da jeg blev bevidst om mine rettigheder, tog jeg kontakt til mine ældre brødre for at kræve min ret til at arve en del af min fars jord.

Marie Vestergaard Bjerre, CARE Danmark

hendes del af den jord, som deres afdøde far havde efterladt dem. Men da CARE Danmark gjorde hende opmærksom på sine rettig-heder, forlangte hun at få sin jord tilbage.

’Da jeg blev bevidst om mine rettigheder, tog jeg kontakt til mine ældre brødre for at kræve min ret til at arve en del af min fars jord. Mine brødre havde allerede solgt min fars land, men de hjalp mig i stedet med at skaffe et nyt stykke land som erstatning, ’ fortæller Barachi Maîdaré.

RELIGIØST PÅSKUD FOR EKSKLUSION SKAL STANDSES’Selvom kilden til kvindernes eksklusion fra markerne er fattigdom, er det de religiøse strømninger fra Nigeria, der er med til at legitimere kvindernes eksklusion, ’ fortæller Line Gamrath Rasmussen, CARE Danmarks programkoordinator for Niger.

I tørkeperioderne rejser unge nigerske mænd til nabolandet Nigeria for at finde arbejde. Med sig hjem bringer de fortolkninger af Islam, som blandt andet dikterer, at kvinder ikke må forlade huset uden tilladelse fra manden. Et redskab mændene bruger til at retfærdiggøre eksklusionen af kvinder fra landbruget for derefter at beholde jorden for sig selv.

Derfor har CARE Danmark, udover at undervise Nigers kvinder i menneske- og jordrettigheder, etableret et samarbejde med nogle af Nigers religiøse ledere. De bliver trænet i at undervise mændene i kvindernes rettigheder og sprede en forståelse af Islam, hvor kvinder bliver tildelt mere land og mere frihed.

| 5

• Aktiviteterne er en del af CAREs projekt Kvinder og Landbrug som blandt andet også arbejder med at organisere spare-låne-grupper for kvinder. De køber jordlodder i gruppens navn for at undgå presset til at overgive jorden til mandlige familiemedlemmer.

• Projektet blev lanceret i 2010 med støtte fra DANIDA. I dag kører projektet videre med penge fra Danmarks Indsamling 2013.

• Målgruppen for projektet er 3000 udsatte kvinder fra 30 lokalsamfund i seks landsbyer i regionerne Guidan Roumdji og Madarounfa i Maradi-regionen i Niger.

• Siden projektets begyndelse er antallet af kvinder uden adgang til jord reduceret med 40 procent.

• Niger har en befolkningstilvækst på 3,7 procent per år, og hver kvinde får i gennemsnit otte børn.

Læs om Niger på www.care.dk/niger

Fakta’Arbejdet med de religiøse ledere har vist sig at være en succes. De religiøse ledere hjælper mændene til at forstå reglerne og kvindernes rettigheder. Vi kan se en forandring. De begynder at acceptere, at de skal dele deres arv med deres søstre, ’ fortæller Nourou Kimba, programkoordinator for CARE Danmark i Niger.

ET ANDERLEDES SAMARBEJDESelvom CARE er en ikke-religiøs organisation, ville det være umuligt at lave social forandring i Niger uden at gå i dialog med Nigers religiøse ledere på grund af deres vigtige position i et samfund, hvor religion fylder alt.

’Selvom Koranen siger, at kvinderne kun har ret til at arve halvdelen af, hvad mændene arver, mener vi, at det er en god start. Brugen af Koranen kan promovere kvinders ret til jord, også når NGOerne ikke længere er tilstede, ’ fortæller Line Gamrath Rasmussen.

| 5

» Gennem CAREs projekt Kvinder og Landbrug har Barachi Maidaré lært om sine jordrettigheder. Med hjælp fra CARE fik hun ejerskab over sin afdøde fars jord, som uretmæssigt var taget fra hende.

| Foto: © CARE |

| 6

Skovbunden er tør, og luften er varm mellem træerne. Nguyen Thi Thuy går målrettet og bøjer sig med jævne

mellemrum ned. Hun finder et stykke nedfalden træ og putter det i sin tomme kurv.

’Der er mange ting at hente i skoven, for eksempel træ til brænde, bambusskud til at spise og forskellige helbredende urter. Skoven betyder rigtig meget for mit liv,’ fortæller Nguyen Thi Thuy.

Hun tilhører den etniske minoritet Tay, som holder til i det nordlige Vietnam. Hun er 58 år og har boet alene sammen med sin søn, siden hendes mand døde for to år siden. De bor i et simpelt hus i landsbyen Na Xoong, der ligger afsides i et bakket skovlandskab i kommunen Dong Thang, hvor 80 procent af jorden er dækket af skov.

PAPIR PÅ FREMTIDENEtniske minoriteter i Vietnam har altid levet af skoven, men de har aldrig haft papir på deres skovjord. Der er flere eksempler på, at private virksomheder har udnyttet den situation og uretmæssigt overtaget jorden fra lokale etniske minoriteter. Fordi indbyggerne ikke har et certifikat og dermed ikke formelt ejer skoven, har de været magtesløse i kampen mod de private virksomheder.

Sammen med den lokale samarbejds- partner CIRUM arbejder CARE Danmark for at forbedre forholdene for de etniske minoriteter.

Projektet hjælper etniske minoriteter, som Nguyen Thi Thuy, med at få certifikat på

| RETTIGHEDER |

I Vietnam overtager private virksomheder uretmæssigt store stykker jord, som etniske minoritetsgrupper er afhængige af. Nguyen Thi Thuy har med støtte fra CARE Danmark fået papir på sin jord. Nu kan ingen tage den fra hende.

DEN RØDE BOG GIVER RET TIL SKOV Jørgen Petersen & Signe Buchholtz Andersen, kommunikationspraktikanter, CARE Danmark

| Fotos: © CARE Danmark |

Projektet hjalp mig med papirerne, og så fik jeg den røde bog fra distriktet.

| 7

» Nguyen Thi Thuy er også formand for en te-gruppe, hvor ti kvinder samler teblade og sælger dem videre i deres eget distrikt og i storbyen Hanoi. Te-salget giver hende 100.000 dong, som svarer til 25 danske kroner om måneden.

Støt vores arbejde med menneskerettighederSMS CARE til 1414 og støt med 150 kroner

deres skovjord, så de er sikre på at beholde den. Indbyggerne kalder certifikatet for den røde bog på grund af sin røde farve.

’CIRUM hjalp mig med papirerne, og så fik jeg den røde bog fra distriktet. Den gælder i 50 år, så jeg har sikret min fremtid,’ for-klarer Nguyen Thi Thuy.

Brugsretten til skoven er afgørende for Nguyen Thi Thuys liv, og hvis den bliver taget fra hende, vil det få store konsekvenser. Det er først nu, at hun har retten på sin side, hvis en virksomhed kommer og vil overtage hendes jord.

SKOV MED MENINGAlle 76 indbyggere i landsbyen Na Xoong har fået tildelt et jord-stykke, og CARE Danmark og de lokale partnere arbejder nu på at sikre alle indbyggerne et certifikat. Certifikatet giver Nguyen Thi Thuy og hendes naboer sikkerhed, så de kan bruge skoven, som de har ret til.

Projektet er en del af CARE Danmarks program, som arbejder med at sikre etniske minoriteters rettigheder på flere måder. Program-met har også givet indbyggerne træning i langsigtet skovbrug, og Nguyen Thi Thuy vil nu investere tid og ressourcer i sin skov.

’Vi har fået træning i at tage os af skoven og beskytte den. Vi har lært, hvordan vi kan pille skud af, for at planterne gror bedre. Og vi har lært, hvordan vi kan rydde et område, så træerne kan gro frit og blive store,’ fortæller Nguyen Thi Thuy.

Om projektet

Projektet er en del af CARE Danmarks program, der arbejder for selvbestemmelse og bedre levevilkår for

minoriteter i Vietnam. Programmet kæmper for lige ret til ressourcer, offentlige ydelser og fællesgoder.

CARE arbejder både på nationalt niveau i Vietnam og på lokalt niveau i tre provinser i det nordlige bjergrige område af Viet-

nam. Programmet varer fra 2010 til udgangen af 2015.

Læs mere på www.care.dk/vietnam

| 8

Til september er det en dansker, som svinger hammeren over forhandlingerne, når FNs 193 medlemslande skal blive enige om de nye bæredygtige udviklingsmål. Vi har taget pulsen på verden med den kommende formand for FNs generalforsamling Mogens Lykketoft.

Marie Torp Christensen, pressemedarbejder, CARE Danmark

VI HAR IKKE NOGEN PLAN B, FOR VI HAR IKKE NOGEN PLANET B

”

Det er en dansker, som kender alt til det politiske spil – både i Danmark og i udlandet – der til september rejser til New York for at lede det, som

nogle medier har kaldt verdens folketing. Han har over 30 års erfaring som folketingspolitiker og en periode som blandt andet udenrigsminister i bagagen. Mogens Lykketoft, hvis kendetegn var sit fipskæg, kommer til at trække på alle sine diplomatiske kræfter, når verdens lande skal blive enige om at udstikke en ny kurs, som han selv kalder det:

’Vi er nødt til at se på sammenhængene i at reducere fattigdom og skabe en større lighed i verden og de enkelte lande. Samtidig må vi ikke glemme klimaet og miljøet. Jeg har hørt flere sige, at det er komplekst med de 17 udviklingsmål, men det er verdens problemer også. Derfor kræver det en sammenhængende løsnings-model at udrydde global fattigdom og sikre planetens overlevelse i det lange løb.’

DET OVERSETE GRUNDPROBLEMDet var en anden verden, Mogens Lykketoft blev født ind i for næsten 70 år siden. Det var før klimaforan-dringerne, manglen på ressourcer og den globale fattigdom kom på lystavlen. Ifølge Lykketoft er der en grundlæggende problemstilling, som vi er nødt til at

tage stilling til, hvis vi skal have pillet de udfordringer af lystavlen igen. Problemet er bare, at vi ikke taler om det:

’Der er tre gange så mange mennesker, som da jeg blev født,’ siger Mogens Lykketoft.

Han anerkender, at det er svært at påvirke den store befolkningstilvækst politisk, medmindre man vil lade sig inspirere af den kinesiske et-barns politik, som han kalder for administreret og rigid.

’Vi deler den samme klode, og de mennesker, som fødes i dag, bruger gennemsnitligt en større andel af klodens ressourcer end for 70 år siden. Det er ikke holdbart. Selvom vi gør teknologiske fremskridt, vil vi aldrig kunne udrydde fattigdom og sikre planetens overlevelse uden at ændre adfærd,’ forklarer Mogens Lykketoft.

Derfor er det ifølge Folketingets forhenværende formand helt nødvendigt, at verdens befolkninger får øjnene op for, at klimaforandringerne er en del af problemet og løsningen, hvis den globale fattigdom skal udryddes.

| NYE UDVIKLINGSMÅL |

Fortsat på næste side...

| 9

2015 er verdens vigtigste årSelvom de første otte måneder af 2015 er ved at være gået, er der stadig to store og altafgørende begivenheder tilbage, som verdenssamfundet skal nå til enighed ved: 25. september til 27. september: I New York mødes verdens ledere for at forhandle om, hvad de 17 bæredygtige udviklingsmål skal indeholde. 30. november til 11. december: Igen i december skal verdens ledere samles, når de i Paris skal blive enige om en fremtidig global klimaaftale.

De nye udviklingsmålForhandlingerne i New York skal sikre, at verden står tilbage med 17 konkrete udviklingsmål. Forskellen på de otte 2015-mål, som blev vedtaget i 2000, og de nye mål er, at de første skulle sikre menneskerne i udviklingslandene et bedre liv og flere muligheder. De kommende udviklingsmål bliver globale og skal gælde for alle lande i hele verden, fordi man over årerne har lært, at udviklingen i eksempelvis Danmark påvirker udviklingen i Kenya og omvendt. Læs mere på side 12 og 13

Danmark og verdenAf mange politikere bliver Danmark fremhævet som den gode elev i klassen. En position, som Mogens Lykketoft mener, at Danmark med rette kan bruge til at sikre fremgang og en bæredygtig udvikling: ’Der er i internationale sammenhænge en stor respekt omkring Danmark som et land, der søger mere indflydelse end vores størrelse. Det er selvfølgelig også begrundet i, at vi i mange år er gået forrest med udviklingsbistanden. Vi er også et eksempel på, hvordan bæredygtig energi kan sikre en høj levestandard.’

Fakta

En livslang karriere i politik

» Mogens Lykketoft er 69 år og har siddet i Folketinget siden 1981.

» For over 51 år siden meldte han sig ind i Socialdemokratiet, som han var formand for fra 2002 til 2005.

» Gennem årerne har Mogens Lykketoft været udenrigs-, finans- og skatteminister. I den seneste valgperiode var han formand for Folketinget.

» Ved folketingsvalget 18. juni 2015 blev han genvalgt til fire år mere på Christiansborg.

| Foto: © UN Photo/Eskinder Debebe |

| 10

| NYE UDVIKLINGSMÅL |

| Foto: © Thomas Haley |

I dag håber verden på at kunne stoppe den globale opvarmning ved to grader, men allerede med den stigning, viser forskningen, at det får katastrofale konsekvenser. I dag er kloden opvarmet med cirka 0,8 grader, og konsekven-serne taler for sig selv: I eksem-pelvis de afrikanske lande kæmper bønderne med både tørker og oversvømmelser, mens de danske politikere bruger millioner på at forbedre kloaksystemerne, så de kan holde til DMIs nye yndlingsvar-sel. Skybrud.

På sigt vil klimaet sende millioner af mennesker på flugt i Afrika og Asien, udtørre vandreservoirerne og skabe konflikter om de ressourcer, der er tilbage.

’Hvis man skal have rum og ro til at fremskaffe de ressourcer, der skal bekæmpe ekstrem fattigdom, så forudsætter det, at det sker på en måde, hvor miljøet ikke bringes ud af balance og skaber endnu flere konflikter,’ siger Mogens Lykketoft.

Ved at udrydde den globale fattigdom slår verden to fluer med et smæk. Befolkningstilvæksten falder, når velstanden i landene stiger. På den måde sikres verdens kommende befolkning mod konflikter, og presset på planetens ressourcer mindskes.

MENNESKERETTIGHEDERNE ER GRUNDSTAMMENDe første udviklingsmål, også kaldet 2015-målene, lænede sig op ad menneskerettighederne, som FN vedtog i 1948. De gamle mål

fra år 2000 har også gjort en stor forskel. I dag går 78 procent af børnene i Afrika syd for Sahara i skole, og skolepladserne er næsten ligeligt fordelt mellem drenge og piger.

’Samtidig med at vi udryd-der den globale fattigdom, får flere og flere mennesker også opfyldt deres helt fundamentale rettigheder som retten til mad, uddannelse og sundhed,’ siger Mogens Lykketoft.

Han peger dog på, at menneskerettighederne kommer under stigende pres på grund af de mange konflikter og bliver presset af regeringer, som ikke vil kigges efter i sømmene.

’Det er et mudret billede af fremgangen. Kina oplever eksempelvis, at der er forbedringer inden for retssystemet. Flere får en ordent-lig rettergang, og tortur er ikke længere helt så udbredt. Men ytringsfriheden er presset, og det er sværere at arbejde uafhængigt af regeringen,’ uddyber Mogens Lykketoft.

De kommende forhandlinger, som Socialdemokratiets nestor skal lede i september, kommer også til at have en rygrad i menneske-rettighederne. Men de får også konsekvenser for alle verdens lande, som bliver bundet op på udviklingen.

DEN FØRSTE HELT STORE PRØVE FOR UDVIKLINGSMÅLENEDet er ikke en proces, som begynder fra bunden, når Mogens Lykketoft sætter sig i formandsstolen. I flere år har landene

Det er meget nemt at stille alle brik-kerne op foran sig og indse, at hvis flere milliarder mennesker rækker ud efter den levestandard, som vi

har i Vesten, kan de ikke få den – og vi kan ikke beholde den.

» Ifølge den afgående formand for Folketinget er det helt afgørende, at verden får øjnene op for klimaforandringerne. Allerede med den nuværende temperaturstigning er millioner af mennesker påvirket af tørker og oversvømmelser.

| 11 Læs om de nye udviklingsmål på side 13

forhandlet om, hvad teksten skal indeholde og hvorfor. Med andre ord skal danskeren være med til at sætte det sidste punktum i en årelang proces, som ifølge Mogens Lykketoft især er udfordret ved, at landene skal holdes fast på deres løfter:

’Det er uhyre komplekst at træffe de rigtige beslutninger, men det sværeste bliver at forpligte landene til at holde regnskab med, om de egentlig overholder det, som de har lovet hinanden og sig selv.’

Ikke længe efter, at blækket på kontrakten om de nye bæredygtige udviklingsmål er tør, bliver verdens lande udfordret på, om de mener det seriøst. Til december skaber Paris rammen om klima- forhandlingerne i den såkaldte COP21. Flere forskere og interesse-organisationer råber vagt i gevær over for verdens ledere. Det er sidste udkald, hvis vi ønsker at overholde målet om, at verdens temperatur ikke må stige med mere end to grader.

’Det er den afgørende prøve, når verdens lande skal blive enige om, hvordan vi løser klimaproblemet. Jeg er ikke superoptimist, men håber, vi kan komme nogle skridt nærmere en løsning. Siden COP-forhandlingerne i København i 2009 er det begyndt at gå op for eksempelvis Kina og USA, at klimaet er livstruende,’ siger Mogens Lykketoft.

Og lige præcis landenes forståelse for, at klimaet truer vores eksistens, mener Mogens Lykketoft, begynder at tale til ledernes sunde fornuft.

’Det er meget nemt at stille alle brikkerne op foran sig og indse, at hvis flere milliarder mennesker rækker ud efter den levestandard, som vi har i Vesten, kan de ikke få den – og vi kan ikke

beholde den. Det ville være klogt at træffe politiske beslutninger, som foregriber presset på ressourcerne. Jeg låner tit et citat fra Jan Eliasson, der er FNs vicegenerelsekretær: Vi har ikke nogen plan B, for vi har ikke nogen planet B. Derfor er vi nødt til at indrette os efter plan A og planet A. Hvis processen med udvik-lingen af de nye mål har skabt et løft i offentlighedens og regeringernes forståelse af sammenhængen mellem klodens problemer, så er vi nået langt.’

VERDENS LANDE SKAL HOLDES OPPE PÅ LØFTERNEDen fornyede forståelse for, at planetens og menneskets overlevelse handler om at skifte kurs og tage ansvar for udryddelsen af den globale fattigdom og sikre, at udviklingen er bæredygtig, kræver en vagthund. Her mener Mogens Lykketoft, at civilsamfundet og udviklingsorganisationer som CARE Danmark har en stor rolle at spille:

’Hvis regeringerne skal holdes fast på det, som de har lovet, skal vi sikre, at civilsamfundet og udviklingsorganisationer holder fast i den åbenhed, som har præget forberedelserne.’

En helt central forskel på udviklingen af de nye bæredygtighedsmål er, at befolkningerne, udviklingsorganisationerne og landene har haft mulighed for at påvirke udarbejdelsen af målene, til forskel fra da 2015-målene kom til verden.

’I skal råbe op og sikre, at beslutningstagere over hele verden ved, at I holder dem i ørerne. Ikke bare nu og i de kommende år, men hvis de har tænkt sig at blive hængende de næste ti til 20 år, så hænger de selvfølgelig stadig på jer og de løfter, som de har givet,’ slutter Mogens Lykketoft af.

Tre hurtige til Mogens LykketoftHvor, mener du, verden er på vej hen?Verden er på en farlig kurs, hvor konflikter rundt om i verden optrappes, og uligheden bliver større både mellem lande og i landene. Det kan blive fatalt for verden, hvis vi ikke ændrer kurs. De nye udviklingsmål handler om at gå en anden vej og koble social og bæredygtig udvikling på en helt ny måde.

Hvilken retning vil du trække forhandlingerne i?Jeg vil gøre, hvad jeg kan, for at beslutningerne bliver trukket offensivt op og sikre, at landene binder sig til nogle konkrete forpligtelser, som der selvfølgelig skal følges op på.

Hvad bliver den største udfordring?Der skal følges op på den bæredygtige udvikling, og landene skal holdes fast på at levere det, som de har lovet. Målene er en fortælling om det hele, og hvordan alle vores initiativer skal passe sammen, hvis planeten skal overleve. Derfor skal vi holde fast i dagsordenen, så den ikke bliver glemt og sikre, at alle FNs aktiviteter afspejler dem.

| Fotos: © CARE |

| 12

OM PROJEKTETI Kilimanjaro-regionen i Tanzania ligger landsbyen Kasapo. I lange perioder rammes området af tørke. Det er en trussel mod den fattige befolkning, som lever af landbrug og dyrehold. Når regnen udebliver, slår høsten fejl, og både dyr og mennesker mangler mad. My Village hjælper landsbyen med at tilpasse sig det udfordrende klima i området. Gennem projektet bygger CARE Danmark to brønde, planter 15.000 træer og opretter 21 spare-låne-grupper.

21spare-låne-grupper

15.000 træer

2 brønde

SAUMU ISSABonde og bager

Enlig mor til fire børn49 år

DAVID WILSONGår på gymnasiet i MakanyaBor i Kasapo sammen med sine forældre og to søstre15 år

SHADIA SENKONDOGår på gymnasiet i MakanyaBor i Kasapo sammen med sin far og lillesøster14 år

SAFINA SHABANIBonde og medlem af spare-låne-gruppe

Enlig mor til fire børn48 år

Kasapo

MØD OTTE BEBOERE FRA KASAPO

| BESØG KASAPO |

| 12

| 13

LÆS MERE OM KASAPO PÅ WWW.CARE.DK/MYVILLAGE

NTEKANIWA SETTIBonde og træekspertEnlig far til fire børn70 år

RAJABU MOHAMEDBonde, skrædder og vandekspertFar til 10 børn68 år

FATUMA HASSANBonde og medlem af spare-låne-gruppeEnlig mor til tre børn og forsørger for sin søsters tre børn38 år

KABONGO MCHOMEEnkemand og far til syv børnBonde og biavler82 årKabongo Mchome har levet som bonde hele livet. Han er opvokset i Kasapo. I dag bor han i landsbyen sammen med sit 19-årige barnebarn, Idrissa Rajabu, som går på fjerde år i Secondary School – som svarer til et dansk gymnasium. Idrissa Rajabus forældre er begge døde, så derfor bor han nu sammen med sin bedstefar. Kabongo Mchome har syv levende børn, som alle er gift og flyttet fra Kasapo.

Kabongo Mchome ejer fire hektar jord. Den ene hektar dyrker han selv. Resten låner han ud til andre bønder i Kasapo, da han ikke selv har kræfter til at dyrke al jorden.

Kabongo Mchome fortæller, at han mærker en stor forskel fra sine yngre dage til nu. Dengang var Kasapos jord frugtbar, og de færreste måtte gå sultne i seng. Der løb en flod gennem Kasapo, og man kunne fange fisk i floden. Men efterhånden er tørkeperioderne blevet længere og tørrere, og i midten af firserne tørrede floden helt ud. I dag løber flodlejet som et goldt krater gennem landsbyens midte.

Jorden i området er tør det meste af året, og beboerne er alvorligt truet af manglen på vand til både mennesker, dyr og marker.

Læs mere på www.care.dk/besogkasapo

SMS KASAPO til 1414 og støt med 150 kroner

| 14

I 2000 gav verdens ledere hinanden hånd på at samarbejde om at udrydde global fattigdom. De vedtog otte udviklingsmål, som skulle være gennemført i 2015. Flere af målene er nået, og til september skal de 17 nye udviklingsmål, som FN indtil videre har præsenteret, forhandles på plads. Vi har lavet en oversigt, som kan guide dig gennem målene, som får stor betydning for fremtidens globale politik.

NÅR 2015-MÅLENE BLIVER TIL 2030-MÅLENE

| DE NYE UDVIKLINGSMÅL |

î Alle lande skal redegøre for, hvordan de vil opfylde målene og rapportere på deres egen nationale og globale indsats. Den danske regering, og dermed danskerne og civilsamfundsorganisationer, skal beslutte, hvor-dan målene skal realiseres i Danmark.

î I 2014 gik repræsentanter fra verdens regioner og verdens lande sammen i en arbejdsgruppe. Udover at inddrage repræsentanterne har man også talt med over en million almindelige mennesker fra hele verden. FN præsenterede i december 17 midlertidige udviklingsmål.

î Landene skal blive enige om målenes ordlyd, hvordan hvert land skal holdes an-svarlig for at realisere målene, og hvordan fremskridt måles. Samtidig forhandler landene om, hvor ressourcerne skal komme fra, når det gælder de fattige landes indsats.

HVORDAN BLIVER DE NYE MÅL TIL?

î Målene forventes endeligt vedtaget ved et særligt FN topmøde den 25.-27. september 2015 i New York. Når målene vedtages, er de ikke juridisk bindende for landene, men de henviser til international lovgivning på menneske- rettigheds- og miljøområdet.

Siden 2015-målene blev vedtaget, er der sket fremskridt inden for alle otte målsætninger. Der er dog stadig plads til forbedring på flere af områderne, og nye udfordringer dukker hele tiden op:

NÅEDE VI 2015-MÅLENE?

50% færre fattige i verden Lige

mange piger og drenge begynder nu i skole

Næsten halveret Dødeligheden blandt fødende og gravide er næsten halveret

2,3 mia. har fået adgang til rent drikke-vand

MINDSKE MØDREDØDELIGHED

HALVERE FATTIGDOM OG SULT

FÅ HELE VERDEN I SKOLE

STYRKE KVINDERS RETTIGHEDER

MINDSKE BØRNEDØDELIGHED


BEKÆMPE HIV/AIDS MALARIA OG ANDRE SYGDOMME

SIKRE UDVIKLINGEN AF ET BÆREDYGTIGT MILJØ

SKABE ØGET GLOBALT SAMARBEJDE

9 ud af 10 børn i udviklingslandene går nu i skole

17.000 færre børn dør hver dag

Færre smittes AIDS-epidemien og malaria er bremset, og færre smittes hvert årMINDSKE

MØDREDØDELIGHED






















































Fået bedre adgangMålet har ingen deadline. Men udviklingslandene har fået bedre adgang til rige landes markeder










Kilder: UNRIC, Mellemfolkeligt Samvirke og Verdens Bedste Nyheder.

DE 17 VERDENSMÅL

1. Udryd fattigdom i alle dens former i hele verden

CARE DANMARK OG DE NYE UDVIKLINGSMÅLCARE Danmarks arbejde er på flere områder med til at

opfylde de nye udviklingsmål. Nedenfor kan du se, hvordan CARE konkret arbejder med

nogle af målene.

2. Udryd sult, opnå fødevaresikkerhed og frem bæredygtigt land-brug

3. Sikre et sundt liv og trivsel for alle i alle aldre

4. Sikre god uddannelse og lærings-muligheder for alle

5. Opnå ligestilling og rettigheder for kvinder

6. Sikre tilgængelighed og bæredygtig håndtering af vand og sanitet for alle

7. Sikre adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til alle til en fair pris

8. Frem bæredygtig økonomisk vækst, beskæftigelse og anstændigt arbejde for alle

15. Beskytte og sikre bæredygtige løsninger for jordens økosystem

9. Styrk infrastruktur og fremme inkluderende industrialisering og innovation

10. Reducer ulighed i og mellem lande

11. Gør byer og bebyggelser inkluderende, sikre, modstands-dygtige og bæredygtige

CARE Danmark arbejder for at fremme en mere inkluderende, bæredygtig og ansvarlig vækst. En vækst, der også kommer verdens fattigste til gode, og som ikke bygger på et overforbrug af naturens ressourcer. Vi samarbejder med den private sektor og går i dialog om, hvordan vi mindsker fattigdom og fremmer bæredygtig udvikling.

Frem bæredygtig økonomisk vækst, beskæftigelse og anstændigt arbejde for alle8

12. Sikre bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre

13. Tag omgående handling i bekæmpelsen af klimaforandringer

14. Bevare og sikre bæredygtig brug af havets ressourcer

Hos CARE Danmark kæmper vi for, at ledere og befolkninger i både den fattige og rige del af verden tager ansvar for klimaet og ændrer vaner. CARE Danmark er på vegne af hele CARE International leder af et videncenter for klimatilpasning, miljø og fattigdoms- bekæmpelse. Centret arbejder med konkrete løsninger og argumenter til fordele for en global klimaaftale.

Tag omgående handling i bekæmpelsen af klimaforandringer13

16. Frem fredelige og rummelige samfund.

17. Øg midlerne til implementering af og styrke globalt partnerskab for bæredygtig udvikling

Udryd sult, opnå fødevaresikkerhed og frem bæredygtigt landbrug2

CARE Danmarks overordnede fokus er retten til mad. Vi arbejder langsigtet med at mo-bilisere fattige til at holde deres ledere ansvarlige for den ret. Vi underviser i forbedrede landbrugsteknikker, etablerer køkkenhaver og sætter tiltag i gang, som tilpasser det enkelte landbrug til et ændret klima.

Opnå ligestilling og rettigheder for kvinder5

CARE Danmark styrker kvinders rettigheder – blandt andet gennem spare-låne-grupper. Grupperne giver kvinderne adgang til lån og mulighed for at investere i nye afgrøder, husdyr eller småforretninger. Derudover bliver grupperne et socialt sikkerhedsnet, og kvinderne får indflydelse i familien og lokalsamfundet.

2015-MÅL VS. 2030-MÅL

» Siden år 2000, hvor 2015-målene blev til, har verdenssituationen ændret sig en hel del, og bekymringen for klimaforandringerne og miljøet har fået FN til at omprioritere de nye udviklingsmål frem til år 2030.

» Hvor de tidligere udviklingsmål var målrettet udviklingslandene, vil de nye mål gælde globalt. Årsagen er en erkendelse af, at vi lever i en sammenhængende verden, hvor forholdene i ét land påvirker forholdene i andre lande.

Læs mere om CARE Danmarks arbejde på www.care.dk

Kilder: UNRIC, Mellemfolkeligt Samvirke og Verdens Bedste Nyheder.

| 16

Måske synes du, at det er en gammel og støvet erklæring, at retten til uddannelse er ligegyldig, eller at formuleringen retten til liv er for vag.

Vi vil gerne vide, hvad vores medlemmer tænker om menneskerettighederne.

Skriv ind til os på [email protected] eller del din mening på www.facebook.com/CAREDanmark

Hvad mener du?

Linda Mortensen, 57 år, Gjern: Hvordan er menneskerettigheder en del af din hverdag - er de vigtige for dig?Jeg synes absolut, menneskerettigheder er vigtige. Jeg vil næsten gå så langt som til at sige, at det er det største emne i verden. De burde være en del af de ti bud. Det er de selvfølgelig også på mange måder… Under alle omstændigheder bør det være noget, alle mennesker lever efter.

Hvornår i din hverdag tænker du over men-neskerettighederne?Jeg tænker over menneskerettigheder, hver gang jeg støder på uretfærdigheder, om det så er på plejehjem eller i vugge-stuer. Jeg tror generelt ikke, at vi ser bredt nok på menneskerettigheder. Jeg mener, vi burde se på menneskerettigheder i det små. Får vi styr på dem i det små, vil det være nemmere at brede dem ud i et større perspektiv.

Var menneskerettigheder en del af din overvejelse, da du meldte dig ind i CARE? CARE Danmarks arbejde med menne-ske-rettigheder var en stor del af grunden til, jeg meldte mig ind. Den unge mand, der stoppede mig på gaden i Silkeborg, fortalte mig om CARE Danmarks arbejde med især retten til mad, og det følte jeg, jeg blev nødt til at støtte.

Derudover er CARE Danmarks arbejde med hjælp til selvhjælp et vigtigt element i forhold til min støtte til organisationen.

MENNESKERETTIGHEDERNE ER VIGTIGEDet er over 65 år siden, at verdenserklæringen om menneskerettighederne blev vedtaget ved FN’s generalforsamling. Erklæringen er stadig højaktuel i vores hverdag i Danmark og for vores partnere i udviklingslandene.

| EN AF OS |

Christoffer Hørning, 36 år, Århus N:Hvordan er menne-skerettigheder en del af din hverdag - er de vigtige for dig?Jeg synes, menneske-

rettigheder er meget vigtige, men menne-skerettigheder er gerne noget, man tager for givet, når man bor i et land som Danmark. De er så indgroet en del af vores samfund, at vi ikke tænker over dem i vores hverdag.

Er der alligevel tidspunkter, hvor du tænker over menneskerettighederne?For mig fylder menneskerettigheder ofte mest, når jeg bliver konfronteret med steder i verden, hvor de ikke eksisterer eller overholdes, eller hvor mennesker ikke har rettigheder på samme måde som i Danmark. Det er derfor ofte, når jeg ser nyheder, at jeg rent faktisk tænker på, at der er nogle menneskerettigheder, som ikke alle nyder så godt af som os.

Derudover tænker jeg over menneskerettigheder, når organisationer som CARE Danmark gør mig opmærksom på, at der er steder i verden, hvor menneskerettigheder ikke på samme måde er en selvfølge som herhjemme.

Var menneskerettigheder en del af din overvejelse, da du meldte dig ind i CARE?Menneskerettigheder var ikke en del af min overvejelse, da jeg blev medlem af CARE Danmark. For mig handlede det mere gene-relt om at give penge til et godt formål.

CARE DANMARKS MEDLEMMER MENER:

I Nepals bjerge bor børn i et barsk klima, der gør livet til en kamp for at skaffe mad. Om vinteren er børnene og deres familier tvunget til at flytte ned i dalene. Det betyder, at børnene dropper ud af skolen. Uden uddannelse er der ikke meget håb for fremtiden. Uden nok og sund mad holder børnene op med at vokse, de bliver nemmere syge og har svært ved at følge med i skolen. I år går pengene fra Børnenes U-landskalender til CARE Danmark, som sikrer skolegang og sundhed for 4500 børn og styrker 30.000 fattige fa-milier. Det styrker Nepals glemte bjergbørn og deres familier.

Læs mere om projektet på www.care.dk/ulandskalender2015

BØRNENES U-LANDSKALENDER GÅR I ÅR TIL CARE DANMARK

I år var CARE Danmark med på Folkemøde på Bornholm og bød op til debat med Bonde-røven, Selina Juul fra bevægelsen Stop Spild af Mad, Arla, CISU, Landbrug & Fødevarer og Mellemfolkeligt Samvirke. Vi fik nogle gode debatter om folkelig opbakning til udvik-lingsbistanden og etisk handel med Afrika i Det Globale Telt. Som kronen på værket sluttede CARE Danmarks ambassadør og vagthund gennem 25 år, fotograf Jacob Holdt, af med et helt nyt billedforedrag om sine rejser med CARE Danmark for et telt, der var fyldt til bristepunktet.

Se mere fra Folkemødet på vores facebook-side: www.facebook/caredanmark

CARE DANMARK PÅ FOLKEMØDET PÅ BORNHOLM

Med hjælp fra tusindvis af gavmilde danskere lykkedes det CARE Danmark at indsamle ekstra bidrag til hjælpearbejdet i det jordskælvsramte Nepal. I Nepal har CARE i de sene-ste måneder hjulpet den nepalesiske befolkning med at komme på benene igen efter katastrofen, som i foråret dræbte over 8500 mennesker og ødelagde 750.000 huse. De indsamlede penge går til at sikre befolkningen tag over hovedet, rent drikkevand og adgang til mad. CARE Danmark har fokuseret på at hjælpe befolkningen i de distrikter, hvor vi i forvejen arbejder.

Læs mere på www.care.dk/nepal

INDSAMLING TIL NEPAL – TAK FOR JERES HJÆLP

Så kvitterer vi med nyhedsopdaterninger fra felten.

Tak!

Del din e-mail med ospå www.care.dk/email

eller scan QR-koden

| CARE NYHEDER |

2015 er verdens vigtigste år. Politikerne skal tage helt afgørende beslutninger for vores klode, når de til december mødes for at forhandle en ny global klimaaftale. CARE Danmark vil råbe politikerne op, så de ikke længere kan overse klimaforandringer både i Danmark og i verden.

VI VILEN ANDEN VERDENEn verden hvor vi sikrer millioner af mennesker muligheden for at brødføde sig selv i en ny hverdag med naturkatastrofer som oversvømmelser og tørker. SIG JA til en anden verden!

SKRIV UNDER PÅ: WWW.ENANDENVERDEN.DK eller SMS ”UNDERSKRIV” til 1414 og følg linket

EN ANDEN VERDEN

| DEBATTEN |

EN FORSKEL

Støt CARE Danmark og hjælp verdens fattigste med at hjælpe sig selv. Årlige bidrag på op til 15.000 kroner trækkes automatisk fra i skat, når du oplyser dit cpr-nummer til CARE Danmark.

Du kan enten registere dit cpr-nr. på www.care.dk/cpr, sende en e-mail til [email protected] eller ringe til os på 35 200 100

BLIV MEDLEMBliv støttemedlem på www.care.dk Her kan du tilmelde dig PBS og give et fast, valgfrit bidrag.

STØT MED MOBILENDoner med Mobile Pay til 29 25 98 93. Du vælger selv størrelsen på det beløb, du ønsker at støtte CARE Danmark med.

STØT ONLINE Giv et valgfrit bidrag via www.care.dk eller din netbank til CARE Danmarks konto: Reg.nr. 3001 kontonr. 951 51 51

ARV OG TESTAMENTEDu kan testamentere arveafgift til CARE Danmark, uden dine pårørende arver mindre. Ring til medlemsservice på 35 200 100 for mere info.

STØT MED EN SMSSend en sms til 1414 med teksten ‘CARE’ og støt med 150 kroner. Pengene trækkes på din næste telefonregning (14 dages fortrydelsesret).

VIRKSOMHEDCAREs virksomhedssamarbejde inkluderer CSR, strategisk partnerskab, skræddersyede projekter og sponsorater. Ring på 35 200 100 for mere info.

GØR

PARADIGMESKIFT

Kaspar Colling Nielsen er forfatter og ambassadør for CARE Danmark. Han rejste sammen med flere af CARE Danmarks

ambassadører til Mozambique i marts 2015.

Blandt de politikere, som jeg kender privat, og som både tæller venstre- og højre- orienterede, er der opstået en ny enighed. Ingen siger det højt, for det er politisk kontroversielt, og konsekvenserne er uoverskuelige. Indtil videre taler man derfor kun om det til fester under lavmælte samtaler i køkkenet, når alle har fået lidt for meget at drikke.

Budskabet er, at vi om få år ikke længere modtager flygtninge i EU, men i stedet hjælper i nærområderne. Det er det scenarium, jeg her vil forsøge at udfolde konkret.

Jeg går ud fra, at man køber et område i Afrika – eksempelvis i Libyen og opfører en flygtningelejr, som kan huse de flygtninge fra hele verden, som ellers ville søge om asyl i Danmark. Da mange flygtninge vil skulle bo i lejren i mange år, kan man ikke nøjes med en primitiv teltlejr. Vi bliver nødt til at opføre rigtige huse og veje, selvfølge-lig. Der skal også være skoler og hospitaler. Ligesom der bliver nødt til at være daginstitutioner, tandlæger og plejehjem.

En sådan by skal naturligvis styres demokratisk, så der skal bygges et rådhus, et kommunekontor og lokaler, der kan huse civilsamfundets organisationer. Der skal bygges en domsstol, en politistation og et fængsel, så freden kan opretholdes. Folk skal kunne arbejde, så der må opføres nogle fabrikker og landbrug og så naturligvis for-retninger, cafeer og restauranter. Der skal

derfor også være et skattevæsen, og det hele skal styres af et bureaukrati.

Der bliver nødt til at være aktivitetsmulig-heder for børn og unge i form af fodbold-baner, sportshaller, biografer, teatre og så videre.

Alt det kan ikke fungere uden et bank- væsen. Desuden kan man heller ikke rigtigt forestille sig et velfungerende demokrati uden medier, så der bliver derfor nødt til at være aviser, en tv-station og en radiokanal. Der må selvfølgelig også være kirker, moskeer og templer. Endeligt har en sådan by brug for en infrastruktur, så der kan komme varer og mennesker til og fra. Det letteste i længden vil nok være en jernbane og en lufthavn.

Snart vil livet blandt flygtningene i byen være bedre end det udenfor, og presset på byen vil stige. Alle industrilande vil drive sådanne byer forskellige steder i verden. Udviklingsbistanden vil blive helt afskaffet, for udgifterne til disse flygtnin-gemetropoler vil være enorme. I det hele taget må Danmark og andre donorlande kompenseres af værtslandene på en eller anden måde.

Verden bliver igen koloniseret.

Er det en udvikling, vi ønsker at støtte?

Kaspar Colling Nielsen, forfatter

Følg os på facebook:

facebook.com/caredanmark

Det gør en forskel, når du støtter CARE Danmark. Bliv medlem eller giv et medlemskab i gave. Det skaber langtidsholdbare resultater for verdens fattigste mennesker. Ring til os på 35 200 100 eller støt på www.care.dk

JO FØR I JO BEDRE

HAR DU RET?Det er der mange fattige mennesker, der ikke har. CARE Danmark hjælper dem til at kræve deres ret.

Documents

Care nr 3 2015