12
Opholdsstedet Casablanca ligger i udkanten af Holstebro – tæt på naturen, tæt på byen. Vi holder til i en stor villa – et hus, der lægger op til de tætte, sikre og trygge rammer, der er nødvendige for unge, der er anbragt på Casablanca. Casablanca modtager 6 unge i alderen 15 – 23 år, dog skal de være højst 18 år ved indskrivning. Det er unge, der udviser personlige, sociale og adfærdsmæssige vanskeligheder, er socialt og kriminalitetstruede og generelt kraftigt belastede unge med et behov for anbringelse uden for hjemmet. Casablanca har igennem årene specialiseret sig i at modtage unge med dom til en ungdomssanktion. www.opholdsstedet-casablanca.dk Speciale i unge med ungdomssanktion.

Casablanca pjece 2012

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Læs om Opholdsstedet Casablanca

Citation preview

Page 1: Casablanca pjece 2012

www.opholdsstedet-casablanca.dk

Opholdsstedet Casablanca ligger i udkanten af Holstebro – tæt på naturen, tæt på byen. Vi holder til i en stor villa – et hus, der lægger op til de tætte, sikre og trygge rammer, der er nødvendige for unge, der er anbragt på Casablanca. Casablanca modtager 6 unge i alderen 15 – 23 år, dog skal de være højst 18 år ved indskrivning. Det er unge, der udviser personlige, sociale og adfærdsmæssige vanskeligheder, er socialt og kriminalitetstruede og generelt kraftigt belastede unge med et behov for anbringelse uden for hjemmet.

Casablanca har igennem årene specialiseret sig i at modtage unge med dom til en ungdomssanktion.

www.opholdsstedet-casablanca.dk

Speciale i unge med ungdomssanktion.

Page 2: Casablanca pjece 2012

www.opholdsstedet-casablanca.dk

Vi oplever, at det gode pres fra medarbejderne og fra de andre unge gør, at de oftest selv går i gang. De oplever, at der ikke er nogen vej udenom – det kan alligevel bedst betale sig at komme i skole. Michael stod op 10 minutter efter og nåede bussen – lidt slukøret, men han gjorde det, og næste gang vil det sikkert være lidt nemmere for ham at tage beslutningen om at komme op og komme i skole. Konsekvenserne afspejler det virkelige liv.

Det bliver fast at tage i skole hver dag, og når skoledagen er slut er der andre pligter, der skal gøres: opvask, rengøring, you name it. Vi går ikke i gang med de ting, de unge gerne vil, før pligterne er lavet. Og holder du ikke dit værelse pænt, er du ikke del af den tradition, der er på Casablanca, hvor en elev, der har passet sit værelse godt, gør sig fortjent til at flytte på et bedre værelse, når en anden elev fraflytter.

Vi har vores positive forståelse af konsekvenspædagogik, som er en del af stedets pædagogisk faglige overvejelser. Vi betragter ikke konsekvenser som negative, men sætter heller ikke lighedstegn mellem konsekvenser og straffeforanstaltninger. Hos os har konsekvenser en forebyggende karakter, og vi bearbejder elevernes handlinger og udfordrer dem til at lære af deres egne handlinger. Deraf opstår konsekvensen, som er med til at opbygge deres mangler i etik og social formåen. De fleste af vores elever har aldrig oplevet, at deres handlinger fødte en konsekvens – negativ eller positiv, fordi der sjældent har været nogen for dem til at sige, hvad der var rigtigt eller forkert. Vi anerkender de unge, fokuserer på deres kunnen og deres ressourcer mere end på deres mangler. Lad os illustrere det med et enkelt eksempel fra dagligdagen: Når du ikke vil i skole, kan du ikke deltage i det daglige program.

Vores pædagogik

Page 3: Casablanca pjece 2012

www.opholdsstedet-casablanca.dk

I fase et af ungdomssanktionen, afsoningsfasen er hverdagen særlig struktureret og skemalagt. Disse rammer er vigtige for at sikre den bedste gennemførelse af fase et i ungdomssanktionen. Vi gør meget ud af at fortælle, hvem der er på ungdomssanktion og hvilken fase, de er i. Holdningsbearbejdning bruger vi mange kræfter på. Det er vores oplevelse, at succeskriteriet bliver bedre af, at der er elever på fase to - altså at der er en kerne af elever, der har været hos os i nogen tid.

Vi smider ikke eleverne ud.

Vi har tre grundlæggende rammer: Ingen stoffer. Ingen alkohol. Du skal følge dit program 100 %. Som hovedregel smider vi ikke nogen elever ud. Men overholder man ikke de tre regler kan opholdet blive taget op til revision. For eksempel vil hjemrejserne typisk blive inddraget i en periode, hvis en elev har lavet rammebrud. Vi har også været behjælpelige med at finde alternativt sted, hvis en elev ikke passede i vores rammer – i et velkvalificeret samarbejde med sagsbehandleren.

Vores pædagogik

Page 4: Casablanca pjece 2012

www.opholdsstedet-casablanca.dk

Vi oplever selv, at vi på grund af godt og solidt kollegialt samarbejde arbejder godt med unge på ungdomssanktion. Vi udstikker fælles retningslinjer, og dem kører vi efter. Personalet består af medarbejdere med både mangeårig pædagogisk erfaring inden for området og medarbejdere med mangeårige erhvervserfaring. En af medarbejderne er af anden etnisk baggrund, og desuden har vi ofte udenlandske praktikanter. Det gode liv i huset med voksne omkring dem skaber grobund for de unges udvikling.

Hvad er en lærer/pædagog?

På opholdsstedet Casablanca ansætter vi lærere og pædagoger, som netop vil noget særligt med det at være lærer og pædagog. Den lærer der vil noget særligt med det at være lærer, kommer til at betyde noget for sine elever og for deres fremtid. Der er læreren, der sætter gang i tingene og får undervisningen til at føles som en fest, der finder løsninger på de problemer der opstår, læreren, der interesserer sig for vigtige spørgsmål i verden og får eleverne engageret, og læreren, der tager sin klasse med ud på oplevelser, det er læreren, som med det gode eksempel får det bedste frem i sine elever. Lærerens arbejde er derfor unikt og meget anderledes end bagerens og taglæggerens. Det indeholder uanede aspekter af faglig, organisatorisk, praktisk og menneskelig karakter. Det handler også om drømme og visioner omsat i konkrete handlinger.

Medarbejderne

Page 5: Casablanca pjece 2012

www.opholdsstedet-casablanca.dk

Vi har en hyggelig stue, fint køkken, dejlig spisestue, hjemmebiograf, have med grillplads, drengene har første sal. Vi bruger kommunens ungdomsklub, vi går til motocross, tager knallertkørekort, går til rugby og fitness. Vi holder de unge væk fra hashen i Holstebro, og her hos os er de under opsyn hele tiden i ungdomssanktionen. For mange af dem er det første gang, de ikke ryger hash i flere år – det er en svær tid. Sådan er rytmen i dagen: Skolegang klokken 9.00 - 16.00. De, der er i praktik, skal ofte tidligere op. Når de kommer hjem, er der sund mad i huset og en lille forfriskning. Derefter er der rengøring af de tildelte områder i pågældende uge. Når dette er overstået, har de mulighed for adgang til internet. Aftensmaden sidder vi og spiser sammen – og venter med at rejse os til alle er færdige – også det er en ny god oplevelse for mange af vores unge. Emnerne der snakkes om er politik, og mange gange snakkes der om de ting, som har været vendt i skoletiden. Der bliver snakket mindre om de negative ting og sproget ændres ret hurtigt til et mere normalt og mindre vulgært. Derefter fitness, rugby, cross. Vi har en god forældrekontakt

Vi arbejder på hele tiden at opbygge og forbedre forældresamarbejdet – og besøger gerne forældrene derhjemme.

Vi er et familielignende opholdssted

Page 6: Casablanca pjece 2012

www.opholdsstedet-casablanca.dk

De fysiske rammer

Spisestue Stue

Indgangsparti

Have Hjemmebio

Vores hus

Page 7: Casablanca pjece 2012

www.opholdsstedet-casablanca.dk

Som elev på Casablanca får du muligheden for at deltage i mange forskellige og spændende aktiviteter. Vi har en natur & frilufts del, hvor vi bruger naturen som et redskab i vores arbejde med de unge. Her lærer de blandt mange ting, at hjælpe hinanden i forskellige situationer og tage vare på deres kammerater. De arbejder med respekt og tillid, samt forståelsen for konsekvens i deres umiddelbare handlinger. Der bliver arrangeret ture til Norge, hvor de for mulighed for at afprøve de mange færdigheder, som de har tillært sig i Natur & Friluftsliv. Her kan nævnes aktiviteter som: Rappelling, Riverrafting, vandring i fjeldet, kano/ kajak sejlads. Bjergbestigning og gletcher vandring osv. Derudover vil der være mulighed for aktivitetsture til Frankrig, hvor vi prøver kræfter med Mount Blanc´ og travasering rundt på bjerget.

Natur & Friluftsliv

Hvor der er højt til loftet er det perfekte sted for læring. Her er der store muligheder for social- og personlig udvikling gennem et miljø, som skærper sanserne, koncentrationen og opmærksomheden. I friluftslivet er der mulighed for at opleve både sig selv og kammeraterne i en helt ny rolle, der giver stof til eftertanke og refleksion.

Page 8: Casablanca pjece 2012

www.opholdsstedet-casablanca.dk

Rugby

Buster fortæller: ”Hej! Jeg hedder Buster og er 16 år gammel. Jeg har boet på Casablanca siden juni 2010. Da jeg kom, havde jeg ikke kendskab til Rugby, men har nu spillet det i over halvanden år og det er bare super godt. Jeg træner 2 gange i ugen og spiller kamp i weekenderne. Min store interesse for sporten, har gjort at 2 andre drenge også er begyndt til Rugby og det betyder rigtigt meget, at vi er fælles om vores fritidsaktiviteter, da vi altid har noget positivt, at tale om og altid noget sjovt, at se frem til. Min store interesse for sporten har gjort, at jeg i 2011 blev udtaget til ungdomslandsholdet, hvilket jeg bare er super stolt af. I 2011 blev jeg kåret til den 2. bedste i Holstebro Rugby klub og ham som blev kåret som den bedste, var David fra vores opholdssted og jeg er bare super stolt af ham også. Glæder mig til sæsonen 2012, hvor vi som i 2011 også skal til udlandet og spille.”

Opholdsstedet Casablanca har siden efteråret 2010 haft elever tilknyttet Holstebro Rugby klub. Vores elever nyder sporten og på et tidspunkt, var hele 4 elever ud af 6 medlem af klubben. Vores samarbejde med klubben er helt i top og vores drenge har flere gange om året muligheden for at deltage i stævner indland og udland. Vi har på nuværende tidspunkt 2 af vores elever, som er udtaget til ungdomslandsholdet, hvilket vi er meget stolte af. Rugby giver vores elever mulighed for at stresse af og socialisere sig uden for opholdsstedet, hvilket har givet gode resultater fremadrettet i dagligdagen.

Page 9: Casablanca pjece 2012

www.opholdsstedet-casablanca.dk

Højdepunkter

Højdepunkter i løbet af året:

Absolutte højdepunkter er den store fælles OL på Tvind – Der er skiferie i Norge, der er Italiens sommerrejse med ture i Tvinds varmluftballoner. Der er den store forårsrejse med Dagskolen på Tvind – i år gik rejsen til Sri Lanka. På den store studierejse med Dagskolen er der også personale med fra Casablanca. Sjældent bliver så mange nye erfaringer akkumuleret som på den lange studierejse. Bagefter er de ude og holde foredrag på skoler, og får en god portion ny selvtillid og selvrespekt igennem dette.

Page 10: Casablanca pjece 2012

www.opholdsstedet-casablanca.dk

Det er ikke nok at bo på et opholdssted. Den unge skal også uddanne sig til at komme videre i livet. Mange af de unge, der kommer ind på Opholdsstedet Casablanca vil komme uden at have afsluttet deres 9. klasse. Det er et dårligt kort at komme videre med. Derfor vil uddannelse være nummer ét for mange af vore unge. Vi vil for disse unge anbefale skolegang på Dagskolen i Tvind. Dagskolen i Tvind tilbyder undervisning på alle klassetrin med udgangspunkt i den enkelte elev. Skolens holdning er, at alle skal have en 9. klasses afgangsprøve. Der er også mulighed for praktikforløb hos skolens tømrer, kok, skovarbejder eller hos skolens kontakter i lokalområdet. Hvert år er der studierejser til andre lande.

Skole og Praktik

Page 11: Casablanca pjece 2012

www.opholdsstedet-casablanca.dk

Billeder fra studierejse på Sri Lanka

Page 12: Casablanca pjece 2012

www.opholdsstedet-casablanca.dk

www.opholdsstedet-casablanca.dk

Billeder fra studierejse på Sri Lanka

Kontakt os!

Steen Conradsen Opholdsstedet Casablanca Lægårdvej 118 7500 Holstebro tel: 28 19 55 41 [email protected]