CBS OBSERVER December 2008

cbs OBSERVER 4a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n d e c e m b e r 2 0 0 8

u n i v e r s i t e t s a v i s e r - 8 - 1 1 e k s a m e n s v e j l e d n i n g - 1 2 - 1 3 å r e t d e r g i k - 1 6 - 1 7 f a s h i o n @ c b s - 2 2 - 2 3

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n d e c e m b e r 2 0 0 8

Endelig en a-kasse der ved, hvem det handler om.CA a-kasse handler ikke om fællesskab eller solidaritet. Det handler om dig. Derfor får du som medlem også coaching, relevante kurser og et netværk på 31.000 højtuddannede – ganske gratis.HUSK! Meld dig ind senest 14 dage efter afsluttet uddannelse. Så har du ret til 12.480 kroner om måneden, hvis du står uden job i en periode. Læs mere på www.ca.dk, hvis du tænker på dig selv.

KARRIERE KOMPETENCE FORSIKRING

64-nov08-ann-kraemmerhuset_70x251 1 03-11-2008 11:06:01

Professoren bag pressemeddelelsenDa det blev afsløret, at SCA professor Johan Roos fra Handelshögskolan i Stockholm skulle være CBS’ næste rektor, var den velbevarede hemmelighed en nyhed for alle. Så hvem er Johan Roos? Pressemeddelelsen fra CBS gav perlerækken af kvalifikationer, men den fortalte ikke, at vores kommende rektor hugger sit eget brænde og jager elge i fritiden

CBS’ kommende rektor er svenske Johan Roos, SCA professor i strategi og dekan for MBA-programmerne på Handelshögskolan i Stockholm. Det løftede CBS’ bestyrelsesfor-mand, Anders Knutsen, sløret for mandag den 1. december 2008. Johan Roos har tidligere været administrerende direktør for Imagination Lab Foundation i Schweiz, og før det har han været forsker på IMD i Lausanne, BI Handelshøyskolen i Oslo og på Wharton School, Philadelphia.

Alt det kan man læse i den pres-semeddelelse, CBS’ sendte ud om udnævnelsen. Men hvem er Johan Roos? CBS OBSERVER kontaktede ham for at få lidt mere at vide om manden bag pressemeddelelsen. Det fik vi – ikke på skånsk, men på svensk, selv om Johan (med et næsten stumt ”h”) Roos kun bor halvanden times kørsel fra København:

- Jeg er gift med Madeleine, der er læge og har en lægeviden-skabelig ph.d.. Vi har to sønner, August på 15 og Quintus på 13. Siden vi flyttede tilbage til Sverige fra Schweiz i sommeren 2007 har vi boet i Örkelljunga i nordvest Skåne – en lille by og selvstændig kommune med 10.000 indbyggere, der kalder sig for "Sveriges sydlig-ste skovkommune”, fortæller Johan Roos og tilføjer:

- Madeleine funger ikke længere aktivt som læge, men er blevet lokalpolitiker.

Om sig selv fortæller Johan Roos, at han efter bedste evne hol-der sig i god form gennem løbe- og styrketræning, og at han holder

meget af at gå på jagt. Sidstnævnte optager ham en pæn del af efter-årets weekender.

Storfamiliegården i SkåneHjemmet i Örkelljunga er en tre-

længet gård i skovbrynet, og Johan Roos er selv ude med kædesaven, når det lille skovbrug på 90 hektar skal skoves. Gården blev oprin-deligt købt som pensionistbolig af Johans morfar og mormor, og den blev siden overtaget af hans forældre, da de gik på pension. Da familien Roos flyttede tilbage fra Schweiz overtog de gården og indrettede den som decideret hjem, men det er hele Roos-slægtens tilflugtssted. Johans far på 80 og mor på 77 bor stadig i den ene længe, og hans bror, der bor i Storbritannien, har sit sommerhus lige ved siden af.

- Når jeg er i Stockholm lidt over halvdelen af ugen, arbejder jeg koncentreret og bor i vores lejlig-hed i Gamla Stan. Resten af tiden arbejder jeg hjemmefra i mere land-lige omgivelser, og det har fungeret ganske godt. Jeg skatter virkeligt dette dobbeltliv, fortæller Johan Roos og fortæller videre om frem-tidsplanerne:

- Jeg kommer nu til at flytte dette dobbelt-arrangement fra Stockholm til København, men præcist hvor-dan skal jeg først til at afklare nu. Jeg overvejer at finde en bolig i København, hvor jeg så sandsyn-ligvis vil bo halvdelen af tiden, da det tager halvanden time at pendle med bil – og da vi kun har en bil i familien, bliver min første investe-ring nok en lille miljøvenlig bil.

Selv om der i pressemeddelelsen står, at en af Johan Roos’ centrale opgaver bliver at konsolidere CBS, nægter han at udtale sig om, hvad det eventuelt kan medføre:

- Dels mener jeg overhovedet

ikke, at man kan overføre erfarin-ger direkte fra en organisation til en anden, og jeg beundrer CBS’ bredde og mangesidighed meget.

Men mest af alt er jeg ydmyg over for, at jeg skal sætte mig meget grundigt ind i CBS, før jeg begyn-der at udtale mig. Jeg er altså ikke

rektor endnu, og der er kun én rektor ad gangen på CBS, er Johan Roos’ udmelding.

1

Af Bjørn Hyldkrog

f ø r s t e h å n d s i n dt r y k

Der var syv egentlige kandidater til stillingen som CBS' rektor fra næste sommer.. Men der var kun en, der komtil decideret ansættelsessamtale - til flere, faktisk. Johan Roos, familiemenneske og skovgænger, skifter professortitlen ud med en rektortitel til næste år. CBS OBSERVER fangede ham i Kastrup lufthavne på vej til Zürich.s

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n2

Luften summede af forventning. Det var mens godt 120 CBS-studerende fandt deres pladser foran scenen på teatret. Nu skulle de tages i skole.

Som et nyt skud på stammen til anderledes undervisningsformer var forelæseren blevet erstattet med fem skuespillere. De ville over den næste time opføre Den sømand han må lide – et stykke om arbejdskul-tur i Maersk. Den store finale efter aftenens tæppefald skulle så være en paneldebat bestående af tre fremtrædende erhvervsfolk, hvor forestillingen og kursets teori blev sat i perspektiv.

Camp X Rialto – et lille intimt sted, hvor selv dem på bagerste række sidder knap 20 meter fra skuespillerne – er et virkeligheds-teater, hvor skuespil og virkelighed sættes sammen. Aftenens emne var personlig overlevelse i en af Maersks kældre, hvor fem medar-bejdere med stigende dedikation kæmper for at undgå fyring.

Dermed ikke sagt, at det dystre tema kom på bekostning af under-holdningen. Man kunne godt fore-stille sig, at en enkelt eller to blandt de studerende i kurset Corporate Social Responsibility (CSR) havde trukket på smilebåndene, da de fik at vide, at dagens undervisning var erstattet af underholdning – men det var intet i forhold til de latter-brøl, der senere gav genlyd i det intense teater.

Realistisk billedeI løbet af forestillingens fem kvarter lykkedes det skuespillerne at synge, råbe i munden på hinanden, slå hinanden, spille fodbold uden bold, rive scenen fra hinanden, og hoppe rundt med en adræthed og præci-

sion, som selv Caroline Wozniaki må se langt efter.

Stor applaus. Og så overgik afte-nens oplevelser paneldebat, hvor man til lejligheden havde inviteret tre erhvervsfolk: Mads Øvlisen, tid-ligere direktør for Novo Nordisk, adjungeret professor på CBS og medlem af FN’s Global Compact Committe (med mere); Anne Mette Christiansen, Senior Manager “Sustainable Business Solutions” i PriceWaterhouseCoopers og Jesper Topp Wolthers, Corporate HR Manager i Cowi A/S.

Hvorvidt det var den nu løs-slupne stemning eller en generel interesse for emnet er ikke til at sige, men spørgsmål manglede der ikke, og debatten fortsatte i godt og vel halvanden time efter tæppefald. Da det var færdigt, kommenterede Jesper Topp Wolthers på aftenen:

- Forestillingen og den efterføl-

gende debat giver de studerende et realistisk billede af, at hverdagen er en anden i erhvervslivet end i teoribøgerne. Det giver en praktisk ind-sigt i, at folk er forskellige, og kendskab giver fordele.

Bro mellem teori og praksisIndsigten er grundliggende for projektet, der er led i et internationalt program, hvor fem universiteter i Europa afprøver nye undervis-ningsmuligheder. Mette Morsing fra Center of CSR og initiativtager til

arrangementet, var ovenud positiv over forløbet.

- Igennem ini-tiativer som dette

begynder de studerende at for-stå, at teori ikke kun bliver inden for universitetets mure, men at det

har et formål.Og netop bin-

deleddet mellem teori og praksis er i højsædet, for som Mette

Morsing siger, så handler det om

at skabe en debat og få de stude-

rende til at forstå, at det, de ser, lærer og hører timerne, også er det, der bliver anvendt i virkeligheden.

- Man husker også bedre gen-

nem oplevelser, end ved at se på et notespapir. Så er det klart, at det hjælper, når skuespillet er i top, uddyber Mette Morsing.

Den begrænsende faktor ved ideen er prisen, for det er ikke gratis at skaffe så mange billetter, og der er kun få teatre, der sætter virksomheder i fokus. Når det er sagt, så mener Mette Morsing helt sikkert, at undervisningsformen kan bruges tværfagligt, og hun håber, at der vil komme flere af den slags initiativer i fremtiden.

De studerendes meningOgså på de studerendes stoleræk-ker så man med velvilje på initia-tivet. Ud over at have fået sig et par gode grin var det flere af kur-susdeltagernes indtryk, at de fik et uddannelsesmæssigt udbytte:

- Det er spændende at få lov at opleve og høre kendte erhvervs-figurer snakke om noget, som man læser om i timerne. Det er mere realistisk, og man får en anden måde at forholde sig til læring på, var et af udsagnene.

De fleste gav udtryk for bred enighed om, at læring gennem skuespil måske ikke var så useriøst, som det umiddelbart kunne lyde – at man husker lektionen bedre, når man har en konkret oplevelse at huske den på. Så måske bliver det ikke sidste gang, CBS sender stude-rende i teatret for at blive klogere.

1

Læring gennem skuespilEt helt kursushold gik i teatret for at opleve og diskutere Corporate Social Responsibility. CBS OBSERVER bringer her en reportage

Af Martin KølbækFotos: Jørn Albertus og Camp X

a n m e l d e r m i n e r

‘Forestillingen og den efterfølgende debat giver

de studerende et realistisk billede af, at hverdagen er

en anden i erhvervslivet end i teoribøgerne. Det giver en praktisk indsigt i, at folk er

forskellige, og kendskab giver fordele.

Jesper Topp WolthersCorporate HR Manager I

Cowi A/S

Efter stykket var der halvanden times paneldebat med adjungeret professor på CBS og tidligere Novo Nordisk-direktør Mads Øvlisen (til venstre), Corporate HR Manager i Cowi, Jesper Topp Wolthers (nummer to fra venstre) og Senior Manager i PriceWaterhouseCoopers, Anne Mette Christiansen (nummer to fra højre). Debatten blev styret af professor Mette Morsing (yderst til højre), som også havde taget initiativ til arrangementet. I billedet til højre demonstrerer en af de lidende sømænd, at man kan tænke så meget inde i boksen, at man bliver lukket helt af.

Skuespillerne kastede sig rundt på scenen i stykket ”Den sømand han må lide” om fem ansatte i Maersk som kæmper for at undgå fyring.

Oplev billeder og lyd fra fores-tillingen og paneldebatten på http://cbsobserver.dk/

c b s o b s e r v e r 4 d e c e m b e r 2 0 0 8 3

Klassens bedste.MacBook forener det hele, overalt.

Oplev selv en MacBook hos Københavns nye Apple Premium Reseller.

Fra Microsoft Office® til indbygget Wi-Fi, fra videochat til iTunes – MacBook har det hele.

Kom ind i butikken, og hør om vores studierabat, og se, hvordan MacBook forener det hele.

© 2008 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Apple og Apple-logoet er registrerede varemærker tilhørende Apple Inc. og registreret i USA og andre lande. Microsoft Office og Windows sælges separat.

EplehusetFrederiksborggade 8

1360 København KTlf. 33 34 66 00, www.eplehuset.dk


Dansk forskningsledelse på rigtig engelskForskningsdekan Alan Irwin har fejret et års jubilæum på CBS og har overstået læretiden. Der har undervejs været nogle overraskelser, men billedet er klart: han er faldet godt til. CBS OBSEREVER tager pulsen på manden, der har sin finger på takterne fra CBS’ hjerteblod

Af Per Durst-AndersenFoto: Rie Neuchs

o n e y e a r l a t e r

Avisens udsendte møder en glad, men noget overrasket Alan Irwin lige uden for hans kontor på Solbjerg Plads – aftalen var ikke registreret i den elektroniske kalender. Alan Irwin var på vej ned i kantinen for at hente noget at spise, og jeg slår følge for at udnytte den knappe tid, der reste-rer inden næste møde. Da vi vender tilbage, og dekanen skal til at tage for sig af retterne, opdager han, at han i stedet for kniv og gaffel har taget to gafler.

- The dean is a genious! udbryder han spontant og griner.

Under hele interviewet kæm-per dekanen bravt med at få spist måltidet med gaffel og gaffel. Og trods de svære odds lykkes det ham uden synlige mén.

Alan Irwins facon og dyg-tighed har taget kegler hos de ansatte på CBS. Flere har sagt, at de gerne havde set dekanen som Finn Junge-Jensens afløser på rektorpo-sten – dette blev dog forhindret af en lille passus i stilllingsopslaget: Ansøgeren skal beherske dansk.

Selv om Alan Irwin gør sig store anstrengelser – han er dansk gift og modtager dansk-undervisning jævnligt – er han endnu et stykke fra målet. Lidt mere dansk på arbejde ville givetvis intensivere indlæringsprocessen.

Sammenligningen mellem Alan Irwin og rektor er ikke taget ud af den blå luft. De ligner hinanden på ét punkt: begge har en udpræ-get sans for at indprente sig en persons ansigt, navn og jobfunkti-on. Hvilket naturligvis giver bonus hos de ansatte.

OverraskelserneAlan Irwin føler selv, at han er accepteret nu, men det tog sin tid:

- Da jeg kom, blev jeg overra-sket over, at man ligesom trådte et skridt tilbage for at betragte mig. Eksamens perioden tog lidt over et halvt år. Jeg havde ikke forventet den form for reservation.

Alan Irwin blev også overrasket over, at de danske ph.d.-studeren-de betragter sig selv som stude-rende, selv om de er meget ældre end for eksempel de britiske. I udlandet er den ph.d.-studerende vant til at indgå i et team, hvilket gør vejledning nemmere og mere naturligt. Her i Danmark betragter man sig mere som et uafhængigt individ.

Noget andet sprang også i øjne-

ne: Danskere går tidligt hjem fra arbejde – enten fordi de skal hente børn, købe ind eller lave mad, eller alle tre dele hvis man er ”super mother / super father”.

- I starten virkede det underligt på mig, men senere fandt jeg ud af, at danskere tager fat igen om afte-nen. På den måde bliver der ikke den store forskel mellem en dansk og en engelsk forsker.

Men det var nu ikke det eneste, der slog den nytiltrådte dekan:

- Der var meget mere forsknings-styrke og forskningspotentiale på CBS, end jeg havde ventet. Og det siger jeg ikke for at være politisk korrekt. Jeg mener det.

Tværfaglig rundeDa Alan Irwin tiltrådte – lidt forsin-ket i forhold til den oprindelige

plan, for han var en dyr herre –

tog han en runde på hele CBS.- Jeg ville ud

for at lære folk at kende og lytte mig til, hvad der egentlig foregik,

og hvad folk egentlig havde af tanker og fore-

stillinger. Og jeg fandt ud af, at der er mas-

ser af tværfaglighed. Det var i den grad opmuntrende. Det er så spændende, når man arbejder på tværs af grænser og institutter. Men jeg

fandt også ud af, at der manglede professionalisme enkelte steder – for eksempel i forbindelse med den interne ”review process”. Også her må vi være omhyggelige og foku-sere ensidigt på kvaliteten.

Kvalitet og internationalisering er ord der går igen hos dekanen. Han ønsker en mere kritisk holdning – ikke kun hos den enkelte forsker, men også forskerne imellem. Der må hankes op i den lokale forsk-ningskultur. Kollegerne skal læse og kritisere hinanden for at vi kan præsentere os selv på bedst mulig måde i den nationale og internatio-nale offentlighed.

ForskningskvalitetDenne samme kvalitative tanke-gang ligger bag de nyligt oprettede World Class Research Environments:

- Når man som her på CBS har en stor bredde,

er man nødt til at udpege områder, der har tyngde og er særligt pro-minente, og som dermed også kan virke som blikfang. På den måde kan de fungere som magneter for andre, danske såvel som udenland-ske forskere. Det skal ikke være hemmelige klubber med logeagtigt præg – grænserne skal på alle muli-ge måder være åbne.

Dekanen ser i det hele taget høj forskningskvalitet som det vigtig-ste, fordi det er en forudsætning for – om end ikke lig med – god undervisning og god formidling. Høj forskningskvalitet er dog i følge dekanen ikke det samme som et A-tidsskrift.

- Der er altid en latent fare for, at et A-tidsskrift præsenterer ”normal science”. Derfor er en A-tidsskriftsartikel ikke et kvalitets-stempel, blot et tegn på kvalitet. Jeg er ikke tilhænger af at evaluere en artikel eller en bog på baggrund af udgivelsesstedet alene. Vi spiller spillet her på CBS, men vi har også vore egne regler.

FormidlingsforceAlan Irwin er selv en international anerkendt forsker, men har altid

været særdeles interesseret i at formidle sit stof til en

større offentlighed. Og det har han altid været glad for, selv om han ind-rømmer, at man mister

noget af det faglige under selve processen.

- Men det er rigtigt dejligt at se så mange CBS-folk i TV. Der er mange, der ville ”kill us” for at blive eksponeret på den måde. Det er noget, der batter.

Selv om dekanen ser forskningen som den nødvendige forudsætning for al øvrig aktivitet, understreger han – som den diplomat han også er – at der skal være en balanceret vægtning af forskning, formidling og undervisning.

Ikke på lynvisitDekanen er ikke på gennemrejse, understreger han:

- Jeg er her ikke kun for en tre-årig periode med dejlig lav skat som udenlandsk forsker. Jeg føler mig vitterlig hjemme og vil gerne blive her. Også selv om det selv-følgelig er lidt af en udfordring at være eneste ikke-dansker her på direktionsgangen. Der er egentlig ikke så store forskelle mellem dan-skere og englændere, selv om dan-skere tror det – englændere opfat-tes ofte som meget formelle, men er det i virkeligheden ikke.

Alan Irwin er lige blevet gift, og ser med stor fortrøstning frem på de kommende år. Også for CBS som institution, selv om Dalgas Have endnu ikke er fuldt integreret, men det arbejdes der på.

- Lidt fysisk nærhed kunne være løsningen, afslutter dekanen og haster videre til det næste møde med 20 minutters forsinkelse.

1

‘Der var meget mere forskningsstyrke og

forskningspotentiale på CBS, end jeg havde ventet. Og det siger jeg ikke for at

være politisk korrekt. Jeg mener det.

Alan Irwinforskningsdekan

Alan Irwin fokuserer som forsk-ningsdekan på kvalitet og inter-nationalisering. Og han går så meget op i sit arbejde, at hans snak med CBS OBSERVER førte til, at han kom 20 minutter for sent til næste møde.


Borgerinddragelse

Demokrati i øjenhøjde

af Anne Tortzen

Borgerinddragelse – demokrati i øjenhøjde er

på én gang en debatbog og en håndbog. Bo-

gen er et opråb til lokalpolitikerne om at gå

mere i dialog med borgerne. Udfordringen er at

holde liv i engagementet og fællesskabsfølel-

sen i en tid, hvor individualismen råder. Bogen

indeholder en række best practice eksempler

på borgerinddragelse i danske kommuner og

regioner samt redskaber til bedre borgerind-

dragelse.

ISBN 978-87-574-1903-0

1. udgave 2008

254 sider – hæftet

Pris kr. 375,- (inkl. moms)

Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Lovgivningsprocessen i praksis

af Aage Frandsen

Lovgivningsprocessen er beskrevet i grund-

loven og Folketingets forretningsorden, men

denne formelle beskrivelse svarer langt fra til,

hvordan det foregår i praksis. Formelt er rege-

ringen og Folketinget fælles om lovgivningen,

men i praksis har de ikke samme indflydelse.

På samme måde giver Folketingets forretnings-

orden langt fra det reelle indhold af lovgiv-

ningsarbejdet. Bogen belyser, hvordan lovgiv-

ningsprocessen foregår fra idé til vedtagelse.

ISBN 978-87-574-2008-1

1. udgave 2008




Markedsret del 3

5. udgave

af Palle Bo Madsen

Markedsret Del 3 handler om de lovbestemte

ene-rettigheder – immaterialretten. Bogen knyt-

ter sig til Markedsret Del 1 om konkurrencebe-

grænsningsretten, som udkom i 5. udgave i

2006, og Markedsret Del 2 om markeds-

føringsretten, som udkom i 5. udgave i 2007.

ISBN 978-87-574-1602-2

5. udgave 2008

356 sider – hæftet & ill.



Lyngbyvej 17 · Postboks 2702 · 2100 København Ø

Tlf. 39 13 55 00 · Fax 39 13 55 55

[email protected] · www.djoef-forlag.dk

nytjuridisk

forlagHandelshøjskolens

Forlag

Jurist- og Økonomforbundets

Forlag

Lederi på dansk

af Erik Johnsen

Bogen sætter fokus på, hvad vi rent faktisk gør

her i landet, når vi siger, at vi udøver ledelse.

Har dansk ledelse sin specielle egenart? Har

vi en særlig lederadfærd og ledelsesstil?

Grundlaget for forfatterens redegørelse er det

omfattende arbejde, der de seneste 10 år er

foregået og stadig foregår på CAMS-COPENHA-

GEN. Centret er bemandet med folk, der har

levet en stor del af deres tilværelse som che-

fer i private og/eller offentlige virksomheder.

Der er således tale om erfaringsbaseret ledel-

se.ISBN 978-87-629-0354-8

1. udgave 2008



Handelshøjskolens Forlag

r e d i g e r e t a f d a l i a s i w a n

l æ s t p å c b s o b s e r v e r . d k

CBS OBSERVER bragte i seneste nummer et interview med campusdirektør Gert Bechlund, hvor der var tilknyttet en fejlbehæftet Blå Bog. Redaktionen beklager og brin-ger her den rigtige:

1966: Løjtnant af reserven ved Kongens Jydske Fodregiment1972: Cand.polyt. (E-retning) fra Danmarks Tekniske Højskole1972: Ansat ved Handelshøjskolen i København (fagområdet datamatik og it-sikkerhed)1972-1994: Underviser på HA, cand.merc., HA(dat.), cand.merc.(dat.) og HD1977-2000: Lektor i Informatik1985-1993: Institutleder for Datalogi og Systemvidenskab i sammenlagt syv år i perioden1985-1994: Organisationspolitisk engageret som medlem af blandt andet Fakultetsrådet, Budget- og Forretningsudvalgene og formand for det daværende meget omtalte Lokaleudvalg1994-2000: Dekan for Det erhvervsøkonomiske Fakultet1995: Kaptajn af reserven ved Jydske Dragonregiment2000-2006: Universitetsdirektør for CBS2006-: Campusdirektør for CBS

Ud over disse hverv er Gert Bechlund blandt andet rådgiver inden for akkreditering og har deltaget i en række internationale Peer Reviews.

Rettelse: Gert Bechlunds Blå Bog

Da CBS-valget til studienævn, Akademisk Råd og CBS' bestyrelse sluttede fredag den 28. november 2008, havde 14,2 procent af de stemmeberettigede stemt. Det er noget højere end sidste år, hvor valgdeltagelsen var 13,43 procent. I alt er der i år 2.420 personer, der har stemt ud af de 16.518 studerende plus 520 VIP’ere. Dermed lykkedes det ikke for CBS Students for alvor at få skovlen under sofaen ved årets valg.

Topscorer ved bestyrelsesvalget blev CBS Students’ formand Henrik Thorn med 275 personlige stemmer efterfulgt af Uffe Jørstad Gade med 230 stemmer. Det betyder, at Henrik Thorn fortsætter i bestyrelsen i to år endnu. Uffe Gade må nøjes med et år, hvoref-ter hans plads kommer på valg for en toårig periode. Ved valget til Akademisk Råd blev Maja Nyvold fra CBS Students den markante stemmesluger med 329 stemmer.

CBS Students vandt ikke over sofaen

Nu skal Frederiksbergs blå campus blive meget mere grønt og bæredygtigt. Selv om CBS ikke forsker i miljø eller udvikling af grøn energi, er virksomheden det første dan-ske universitet, der indgår en kurveknækker-aftale med Elsparefonden.

Aftalen vil i sidste ende betyde, at højsko-len skal udlede mindre CO2 og dermed afla-ste klimaet – eksempelvis ved at computerne

rundt om på campus automatisk slukker sig selv, hvis ikke de bliver brugt i en halv time. Dermed står de ikke og kører om natten, og det kan spare en stor mængde strøm.

CBS forventer, at strømforbruget over de næste tre år bliver mindst 197.000 kWh min-dre end forbruget i 2007. Det svarer til en reducering af strømforbruget på tre procent.

Et grønnere, mere bæredygtigt CBS

Både HA(jur.) og cand.merc.(jur.) kom igen-nem den første runde akkrediteringer af de eksisterende videregående uddannelser uden de store ridser i lakken. Eneste anmærkning af betydning var, at dialogen med aftagere og dimittender mangler systematik. CBS er dog allerede i gang med at etablere aftagerpane-ler på institutniveau, som skal sætte yderli-gere system i dialogen.

Ud af de 37 eksisterende uddannelser, der

var udtaget til denne første akkrediterings-runde, fik 19 – herunder de to fra CBS – en fuld seksårig akkreditering, mens 13 fik en treårig akkreditering, hvorefter de skal vur-deres igen.

De sidste fem uddannelser har fået en betin-get akkreditering. Det er i praksis et gult kort, hvor de har et år til at bringe forhold, som Akkrediteringsrådet har kritiseret, i orden – ellers risikerer uddannelserne at blive lukket.

To CBS-uddannelser akkrediteret til fulde

CBS OBSERVER afholder i år en stor julekon-kurrence med gode præmier. Kniber det med SU’en, eller ender du altid at få uldsokker i julegave, har du her chancen for at være med i lodtrækningen om to Samsung 24" fladskær-me og en MacBook fra Apple. Og jo flere af konkurrencens spørgsmål, du svarer på, jo bedre vinderchancer har du.

Tilmeld dig cbsobserver.dk's nyhedsbrev og få en reminder, hver gang redaktionen lægger et nyt spørgsmål på webavisen.

Præmierne er stillet til rådighed gennem CBS OBSERVERs annoncebureau, DG Media.

Julekonkurrencens vindere vil blive kon-taktet umiddelbart efter lodtrækningerne den 8., 15. og 24. december 2008.

Stor julekonkurrence på cbsobserver.dk

Det tidligere CBS Connect – CBS Career Center, CBS Alumni og CBS Corporate Relations – er nu, efter et halvt års adskil-lelse, igen samlet i én enhed med det nye navn, CBS Business Relations. CBS Connect – erhvervslivets samlede indgang til CBS – blev i foråret 2008 splittet og lagt ind under

forskellige administrative enheder; Career Center under Studieadministrationen og de to øvrige under Corporate Relations. Det viste sig, at den mest hensigtsmæssige opdeling var at samle enhederne igen under ledelse af Jette Ryttersgaard, som hidtil har stået i spid-sen for CBS Corporate Relations.

Skilte CBS-enheder connectes igen


Kun hver fjerde nyansatte ph.d.-studerende er i dag ansat inden for samfundsvidenskab og humaniora. For ti år siden var det hver tredje. Faldet er primært sket inden for de sidste par år og skyldes den poli-tiske prioritering af globaliserings-midlerne.

Dansk Industri (DI) har meldt klart ud, at globaliseringsmidlerne bør gå til de områder, der efter DI’s opfattelse skaber vækst i sam-fundet: De forskningstunge virk-somheder har brug for forskning i teknik, natur og sundhed, mens også ledelse og organisation har en vis betydning.

Når DI melder så klart ud, så er det fordi de kobler de forsknings-tunge virksomheders interesser sammen med vækst og konkurren-cekraft. Andre dele af erhvervslivet har dog også brug for forskning, og her er det ikke nødvendigvis tek-nik, der står øverst på ønskelisten.

Forskningsmidler og ph.d.Det har stor betydning, hvordan globaliseringsmidlerne fordeles, fordi det er de eneste nye forsk-ningsmidler, der tilføres universi-teterne. Ph.d.-produktionen er et fast element i nøglen til, hvordan globaliseringsmidlerne fordeles universiteterne imellem. CBS’ andel af globaliseringsmidlerne beregnes efter 50-40-10 modellen (studenter-produktion, ekstern finansiering og ph.d.-produktion) – og sidste år fik CBS en af de laveste andele af glo-baliseringsmidlerne.

Politikerne har for flere år siden aftalt, at ph.d.-midlerne fra globa-liseringspuljen skal fordeles, så 90 procent af dem går til naturviden-skab, sundheds- og teknisk viden-skab samt it. Kun ti procent af mid-lerne skal gå til samfundsvidenskab og humaniora. Denne fordeling gælder fra 2006 til 2010.

Det sætter CBS i en dobbelt-klemme. CBS’ andel af globalise-ringsmidlerne bestemmes til dels af, hvor mange ph.d.er, CBS uddanner. Men CBS får – sammen med resten af samfundsvidenskaben og den

humanistiske videnskab (de tørre videnskaber) – færre midler til at ansætte ph.d.er end de universite-ter, der forsker og uddanner inden for teknik, sundhed, natur og jord-brug (de våde videnskaber).

Det våde har sit på det tørreDer ansættes markant færre tørre ph.d.er end våde ph.d.er. Ifølge Danmarks statistik blev der i 2007 ansat 1400 nye ph.d.-studerende inden for de våde videnskaber og 436 inden for de tørre videnskaber. I 1996 var antallet 780 våde og 347 tørre nyansatte ph.d.er. Der er altid blevet ansat forholdsvist flere våde end tørre ph.d.er, men de seneste års stigning af våde ph.d.er er mar-kant.

Tal fra Dansk Center for Forsk-ningsanalyse viser, at nyansatte tørre ph.d.er i gennemsnit har udgjort cirka 30 procent – i 2002 blev der for eksempel ansat 31.5 procent tørre ph.d.er. På fem år er dette tal faldet til 23,7 procent i 2007. Udviklingen i antallet af nyansatte tørre og våde ph.d.-studerende understøttes af DI’s dagsorden:

- DI lægger vægt på, at den generelle forskningsoprustning sker inden for teknik, natur og sundhed. Derfor skal prioriteringen af globaliserings-midlerne også ske inden for disse områder. Forskningen skal styrke konkurrencekraften og væksten i samfundet og ph.d.-midlerne skal prioriteres som den øvrige oprust-ning, forklarer Claus Thomsen, chef-konsulent i DI.

I en undersøgelse, foretaget af DI, har både store og små virksom-

heder inden for såvel fremstilling som service angivet, hvilke forsk-ningsområder de betragter som værende særligt relevante for virk-somheden i fremtiden. Her kom den tekniske videnskab ind på en førsteplads med 47 procent af mar-keringerne.

- Det er i denne sammenhæng værd at bemærke, at den private forskning i videnserviceerhvervet i meget høj grad er inden for teknik og naturvidenskab, anfører Claus Thomsen.

Teknologi = vækst, basta!DI konkluderer på baggrund af undersøgelsen, at globaliserings-midlerne bør allokeres til de tek-niske videnskaber, sundheds- og naturvidenskaben samt til ledelse og organisation for at understøtte dansk konkurrenceevne.

- Det er ikke Dansk Industris synspunkt, at

anden forskning ikke er vigtig, men globaliseringsmid-

lerne bør gå til den forskning, som

virksomhederne efterspørger, for at styrke væksten og

konkurrencekraften i samfundet, siger Claus Thomsen.

Denne hold-ning støttes af

Ingeniørforeningen (IDA), der forklarer den markante prio-

ritering af forskning i natur og tek-nik med betydningen af samfundets teknologiske vækst:

- Den teknologiske vækst er drivkraften for udviklingen af samfundet, og teknologisk forsk-ning er nødvendig for at sikre en høj vækstrate og levestandard. Derfor støtter Ingeniørforeningen op om regeringens prioritering, siger Esben Søltoft, formand for Ingeniør foreningens Uddannelses-

og Forsknings udvalg, og fortsætter:- Samfunds videnskabelig og

humanistisk forskning er også vig-tig, men hvis væksten skal sikres, er det vigtigst at investere i natur-videnskabelig og teknisk forskning, fordi det er der, behovet er størst. Derfor mener Ingeniørforeningen, at balancen i fordelingen af ph.d.-midlerne er rigtig ud fra de res-sourcer, der er til rådighed.

De tørre ude at svømmeIkke alle deler denne holdning. Dansk Erhverv er Danmarks næst-største erhvervsorganisation og er blandt andet talerør for videnser-viceerhvervene og medicinalbran-chen – to erhverv, der tilsammen står for 60 procent af den private forskning i Danmark:

- Dansk Erhverv støtter op om regeringens øremærkning af midler til tekniske ph.d.-stillinger, fordi Danmark er bagud i forhold til udlandet på dette område. Men der skal være en bedre balance mellem våde og tørre ph.d.-midler – og det betyder, at der skal flere penge til ph.d.-stillinger indenfor samfund og humaniora, siger forskningspolitisk chef Jannik Schack Linnemann fra Dansk Erhverv, og fortsætter:

- Vi er i Dansk Erhverv utilfredse med, at der ikke er særlige pro-grammer på finansloven, der gæl-der samfund og humaniora, og vi arbejder generelt for at tilføre flere midler til de tørre områder.

Store dele af erhvervslivet efter-spørger andet end naturvidenska-belig og teknisk forskning. Mange virksomheder har behov for forsk-ning i for eksempel innovationsle-delse, informations og kommunika-tionsteknologi, arbejdsmiljø, offent-lig-privat samspil og outsourcing. Disse behov er meget relevante, fordi det er serviceerhvervene, der ifølge Dansk Erhverv er Danmarks største jobskaber og vækstmotor.

1

De forfordelte forskningsområderDansk Industris opfattelse af, hvad der bedst tjener Danmarks konkurrencekraft, bestemmer, hvilke slags studerende, der kan blive forskere – eller i hvert fald har nemmest ved det. Men ikke alle i erhvervslivet er enige med denne opfattelse. Dansk Erhverv – der er erhvervsorganisation og talerør for videnserviceerhvervene og medicinalbranchen, der tilsammen står for 60 procent af den private forskning i Danmark – ønsker en bedre balance

‘Vi er i Dansk Erhverv utilfredse med, at der ikke er særlige programmer på

finansloven, der gælder samfund og humaniora,

og vi arbejder generelt for at tilføre flere midler til

de tørre områder.

Jannik Schack Linnemannforskningspolitisk chef,

Dansk Erhverv

Dansk Industris medlemsundersøgelseDI er en organisation for erhvervslivet, hvis medlemmer spænder fra de største til de mindste virksomheder inden for den klassiske frem-stillingsvirksomhed over it, tele, energi, handel, transport og service til viden- og rådgivervirksomheden. Den nye undersøgelse fra DI, der omfatter 300 virksomheder og dækker mere end 70 procent af de sam-lede investeringer i forskning og udvikling, viser, at:

• Godt70procentafdeforsknings-ogudviklingsaktivevirksomhederangiver, at mere relevant offentlig forskning vil få dem til at inve-stere mere i forskning og udvikling i Danmark

• Sammenholdermanvirksomhedernesforskningsbudgetmedderesønsker til fremtidig offentlig forskning, vægter områderne teknisk videnskab, naturvidenskab og sundhedsvidenskab næsten 90 procent

• Niafdetistørsteforsknings-ogudviklingsvirksomhederiDanmark,der tilsammen står for mere end halvdelen af alle forskningsinveste-ringerne i Danmark, er fremstillingsvirksomheder.

Kilde: Dansk Industri

Af Christina D. TvarnøTegning: Niels Poulsen

f o r s k n i n g s p o l i t i k

Bemærkede du også, hvordan

de skulle stangspringe over

deres hække i hækkeløbet?! Nu går jeg - af

princip - ind for

fri konkurrence!

Fri konkurrence

på lige vilkår!


Tørre tal viser, at den våde forsk-ning har særdeles gode vilkår i tiden. Måske for gode. Inden for sundhedsvidenskaberne, natur-videnskaberne og de tekniske videnskaber kan hver syvende stu-derende få en ph.d. stilling. Inden for samfundsvidenskaben er det kun hver 58. studerende, der kan få en ph.d. stilling. Det viser DJØFs undersøgelse.

Sat på spidsen er resultatet, at for eksempel halvdelen af dimit-tenderne fra Naturvidenskab på Københavns Universitet i 2010 vil kunne optages på ph.d.-uddannel-ser. Disse ph.d.er vil så igen senere bidrage til at øge den andel af glo-baliseringsmidlerne, der vil tilfalde Københavns Universitet.

Ingeniørforeningen kan godt se, at der kan være tale om en skæv-vridning:

- Set fra den samfundsfaglige vin-kel, kan der da godt være tale om en favorisering, hvis fordelingen af globaliseringsmidler bliver gjort afhængig af den opprioritering af de sundheds, naturvidenskabelige og tekniske ph.d.'ere, man har lagt op til i Globaliseringsaftalen. Men det skal jo ses som udtryk for en klar politisk prioritering, siger Esben Søltoft, IDA og fortsætter:

- For i den forbindelse er det altså meget vigtigt at holde sig klart for øje, hvad formålet med netop Globaliseringsmidlerne var: nemlig at styrke Danmarks konkurrence-evne – hvilket er en klar politisk ambition, som man kan være enig eller uenig i, og som kan have den konsekvens, at samfundsvidenska-ben umiddelbart kommer under pres.

Det virker faktisk dobbelt skæv-vridende – i hvert fald for CBS. Først tildeles der mere end tre gange så mange ph.d.-midler til de våde videnskaber. Siden tildeles universiteterne globaliseringsmid-ler på baggrund af blandt andet omfanget af det enkelte universitets ph.d.-produktion. CBS taber således

både på kort og lang sigt og i flere omgange – dels fordi CBS tildeles få ph.d.-midler, dels fordi en lav ph.d.-produktion betyder en lavere andel af globaliseringsmidlerne, og endelig fordi globaliseringsmidlerne udgør samtlige nye forskningsmid-ler til universiteterne.

Ph.d. til de mest ph.d.-egnedeDanmarks Erhvervs forsknings-Akademi, DEA, er oprettet med opbakning fra forskellige forsk-ningsråd, universiteter og erhvervs-organisationer i Danmark. DEA er en tænketank og samfundsdebattør med det mål at fremme erhvervs-forskningen i Danmark på tværs af forskningsinstitutioner, virksom-heder og organisationer. Som tæn-ketank kommenterer DEA generelt ikke konkrete tal, men DEA har en holdning til fordelingen af ph.d.-midler generelt.

- Vi vil ikke kommentere de konkrete tal i artiklen. Men i DEA mener vi generelt ikke, det er nogen god ide, at alle midler til forskerud-dannelse på forhånd fordeles på hovedområderne. Midlerne burde gives i åben konkurrence, så de bedste kandidater – uanset fagom-råde – har mulighed for at tage en ph.d., forklarer vicedirektør Stina Vrang Elias, DEA, og fortsætter:

- Man kan jo risikere, at der ikke er tilstrækkeligt med talent inden for et hovedområde – og dermed, at unge mennesker, der i virkelig-heden ikke besidder de rette kom-petencer, ender med en ph.d., mens unge talenter fra andre hovedområ-der ikke har mulighed for at skabe sig en forskerkarriere.

Skævvridning i universiteternes tildeling af ph.d.-midler, og at dette er konsekvensen af en klar politisk prioritering, er ikke til at komme uden om. Imidlertid efterspørger en stor del af erhvervslivet en anden balance. Men selv om der altså er argumenter for, at en anden forde-ling kunne være på sin plads, er det for sent. Politikerne er netop er blevet enige om at fordele største-delen af globaliseringsmidlerne i 2009 til strategisk forskning inden for klima, energi, miljø, fødevarer og sundhed.

1

Dobbelt skævvridningDen politiske prioritering af, hvad der skal for-skes inden for i Danmark, slår klart igennem på ph.d. -niveauet, viser en DJØF analyse baseret på tal fra Danske Universiteter. Det er otte gange nemmere at blive våd forsker end tør

Af Christina Tvarnø

f o r s k n i n g s p o l i t i k

Nogle nøgletal for videnserviceerhvervene• Deprivateserviceerhvervudgøridagmereend60pct.afdensam-

lede økonomiske aktivitet i Danmark.• Mereend80pct.afallenyejobskabesiservice,ogdeterogsåher,

to tredjedele af værditilvæksten skabes.• Idagskaberservicevirksomhederflereeksportarbejdspladserend

fremstillingsvirksomheder.• DendanskevidenservicesektorliggernummerétiEU-27,nårdet

gælder værdiskabelse pr. medarbejder.• Videnservice udgør mere end 30 pct. af værditilvæksten i Danmark.• Videnserviceharværetdenstørstejobmotordeseneste15årog

skabt næsten 100.000 nye jobs i perioden 1993-2003.Kilde: Dansk Erhverv

Den er godt nok lilla. Den nye, store modtagelsesskranke i Solbjerg Plads’ ankomsthal skulle også gerne være nem at få øje på. For det nye, konceptudvik-lede Service Center handler om at blive taget imod på den bedst mulige måde, og så skal man kunne se, hvor man skal hen-vende sig. Men det er ikke den eneste nyskabelse i lokalerne, der tidligere husede omstillingen og informationsskranken.

Baggrunden for at gentænke koncepterne og etablere det nye Service Center er egentlig ganske ligetil, fortæller campusdirektør Gert Bechlund:

- Der var kort sagt behov for bedre service. CBS huser efter-hånden et utal af forskellige aktiviteter og bliver benyttet af flere tusinde personer hver dag. For mange er det svært at finde rundt i CBS’ mange bygninger, og at holde styr på de mange arran-gementer er mindst lige så svært. Derfor er den oprindelige omstil-ling nu blevet udvidet med en egentlig reception, hvor man kan få personlig hjælp, fortæller Gert Bechlund og tilføjer:

- Samtidig har vi lagt øget fokus på og etableret faciliteter til selvbe-tjening. Nu kan man tjekke skema-er på pc-skærme ved receptionen, og der er udarbejdet bedre vejvi-sere for hele campus-området samt kort over de enkelte bygninger.

Opbakning til bedre serviceOmdrejningspunktet for det nye Service Center er service. Men uden assistance fra resten af CBS

er det ikke muligt at yde en god service.

- Telefonomstillingen er ofte det første sted, henvendelser til CBS kommer ind. Derfor er vores service i omstillingen helt central, forklarer den nye leder af Service Centret, Allan Stockfleth Olsen og fortsætter:

- Vi tilstræber at sætte folk i for-bindelse med det rigtige sted før-ste gang. Men det er nogle gange svært, hvis medarbejderne glem-mer at taste fravær på telefonen, når de skal på kursus, til møder eller til frokost.

Allan Stockfleth Olsen mener, at samarbejdet med de lokale enheder er essentielt for Service Centrets virke. Han er derfor på møderunde rundt omkring på CBS for at informere om opgaver-ne i det nye Service Center.

En anden væsentlig opgave er at sende folk det rigtige sted hen på højskolen.

- De typiske henvendelser i receptionen handler om at finde vej i bygningerne eller finde bestemte personer, fortæller med-arbejder i Service Centret, Asma Belhaj og fortsætter:

- Folk tror, at vi ved alt, men vi kan faktisk ikke hjælpe, hvis vi ikke er informeret om det pågæl-dende arrangement.

Asma Belhaj opfordrer derfor til, at alle husker at skrive deres forskellige arrangementer i arran-gementskalenderen. Alternativt kan de give direkte besked til Service Centret, også selvom arrangementet foregår i en af de andre bygninger – for mange ude-frakommende tager til Solbjerg Plads først, eftersom det er CBS’ officielle adresse.

Endnu mere udvidet serviceUd over telefonomstilling og per-

sonlige henvendelser har Service Centret mange andre funktioner. Bag den fine reception varetager centret blandt andet den løbende opdatering af CBS’ telefondataba-se, konferencebookinger, indkøb af it-udstyr samt administration af Campus Services’ webdesk, hvor der indberettes alt fra defekte per-sienner til udskiftning af el-pærer i bygningerne.

Allan Stockfleth Olsen ser mulighed for flere serviceopgaver for centret i fremtiden. Det kunne for eksempel være opdatering af informationsskærme, printning og udlevering af studiekort, bestilling af konferenceting og lignende.

Service Centret åbnede officielt den 1. september, midt i studie-start med alt hvad der hører til af nye studerende og ustabile skemaer. Så det har været en lidt hektisk start. Men teamet omkring Service Centret er blevet coachet undervejs i kundebetjening, spør-geteknik og lignende.

Erfaringerne fra Service Centret på Solbjerg Plads skal overføres til de øvrige bygninger, fortæller Gert Bechlund:

- Service Centret på Solbjerg Plads er et pilotprojekt. Næste fase er oprustning af receptionen i Dalgas Have med en stærkere bemanding og ombygning af faciliteterne. Her er der et sær-ligt behov på grund af de mange aften- og weekendstuderende på betalingsstudierne under CBS Executive. Tredje fase bliver Porcelænshaven, hvor en udvidet reception gerne skulle gøre det lettere for studerende og ikke mindst de udenlandske undervi-sere at finde rundt i de mange bygninger.

1

Af Ingrid Amalie ThornFoto: Liselotte Østergaard

u d b r e dt s e r v i c e

Omstilling i omstillingenDer er nye tider i omstillingen på Solbjerg Plads. Lilla farver, mere service og helt nye opgaver præger det nye Service Center, der har erstattet omstillingsbord og informationsskranke fra før sommerferien

For CBS' nyeste studerende er Service Center i Solbjerg Plads’ ankomsthal bare fast inventar, men det er fak-tisk en nyskabelse. Nøgleordet er service for (fra venstre) Bettina Selch, Louise Dige Fawcett, Mette Barnkob, Alice Lehrgreen, Ulla Bechlund, Asma Belhaj og Allan Stockfleth Olsen.


De danske universitetsaviser har gennem de senere år gennemgået en forvandling. Hvor de tidligere for det meste stod for en kritisk og debatskabende linje, er nogle af dem ryk-ket tættere på universitets ledelse, har mistet deres redaktionelle frihed og er blevet en del af universiteternes corporate bran-ding. Andre holder fanen højt, men har oplevet pres af forskellig art.

Ifølge pro-fessor Roy Langer, Center for Virksom heds kommunikation på Handels højskolen, Aarhus Universitet, ser universiteterne i højere og højere grad sig selv som virksomheder, der er i konkur-rence med hinanden. Ikke mindst efter universitetsloven blev indført i 2003. Derfor ser man tendensen til, at universiteterne lægger vægt på corporate kommunikation og tæn-ker universitetsaviserne ind i den forbindelse.

- Universitetsavisernes rolle er set fra dette synspunkt, at de er det fælles forum, der samler organisa-tionen. Det er selvfølgelig afhæn-

gigt af den redaktionelle linje – er det en fri og uafhængig linje, eller ser man sig selv som en del af en corporate identitet og lægger stilen derefter, siger Roy Langer.

Nye vinde over SlettenDen første universitetsavis, som mærkede de nye vinde, var Danmarks ældste universitetsavis, Sletten på Danmarks Tekniske

Universitet. Sletten blev lukket, efter redaktøren havde valgt at bringe et debatindlæg, der var kritisk over for ledelsen. Nu har man så i ste-det DTU Avisen, som udgives af

kommunikations-afdelingen, og hvis formål direkte er

”at synliggøre DTU som et europæisk eliteuniversitet”.På DTU bekræf-ter fællestillids-

repræsentant for ingeniørerne og næstformand i Hovedsam-arbejdsudvalget (HSU) , Jens Heine, at man i stigende grad oplever uni-versitetet som en virksomhed:

- Min private hypotese er, at uni-versitetsreformen har medført en udvikling hen imod en lønmodta-gerkultur, hvor man tager hen på sit job og udfører sit arbejde – og resten har man ikke så meget med at gøre, siger Jens Heine.

Låg på debattenOgså på Roskilde Universitet har man en avis – man har faktisk

to. Den ene er RUCnyt, der hører under kommunikationsafdelingen, og den anden er den alternative, græsrodsdrevne universitetsavis, HippoCampus, som primært skrives af univer-sitetets journa-liststuderende.

HippoCampus opstod i kølvan-det på protester imod, at den daværende rek-tor Poul Holm greb ind og fik fjernet et kritisk debatindlæg fra RUCnyt. Siden Poul Holms afgang som rek-tor er roen dog genoprettet – men altså stadig med to sideløbende universitetsaviser.

Ifølge Roy Langer er det et eksempel på, hvad der sker, hvis man forsøger at lægge låg på debatten i en organisation som et universitet:

- I bedste fald ender det som på RUC med to forskellige fora. I vær-ste fald lykkes det at undertrykke uenighederne, og derved kvæler man innovation og nytænkning, og det har organisationen ikke godt af. I sidste ende falder den strategi tilbage på organisationen og ska-der den på længere sigt, siger Roy Langer.

Fokus på eksterne medierDer er uden interne debatmedier

også en større sandsynlighed for, at for eksempel studenterorganisatio-

nerne bruger eks-terne medier til at få deres bud-skaber ud. Det gør man blandt

andet på Aalborg Universitet,

hvor det lokale blad ”UGlen” dels udkom-

mer for sjældent til, at man kan holde en debat i gang, og dels

ifølge Studenter-samfundet mest har karakter af salgsmateriale,

selv om bladet er redaktionelt uaf-hængigt af ledel-

sen og indeholder debatsider.- Hvis der er

nogle konkrete sager, har vi andre medier, vi kan gå til – både de fagligt relevante og de regionale. Vi har for eksempel brugt Ingeniørens debatsider, da Akkrediterings-institutionen stil-lede krav om at nogle fags ECTS skulle sættes op, og vi frygtede, at det ville med-føre, at andre ville blive sat ned, fortæller ordfører Jonas Caben,

Studentersamfundet.Også på DTU må de studerendes

organisation, Polyteknisk Forening, gå til den eksterne presse, men det er ikke noget, man gerne gør:

- Vi har oftest vurderet, at vi ville få flere samarbejdsproblemer ud af det, end det ville gavne. Det hand-ler også om, at det, vi gerne vil debattere, er noget internt på DTU, forklarer foreningsformand Claes Lund-Jæger, der godt kunne tænke sig en ny intern debatterende avis.

Med to kasketterI 2004 fik Aarhus Universitets avis, Information og Debat, en større overhaling. Navnet blev ændret til Campus, , og hele layoutet blev redesignet. Campus har kommuni-kationschefen som ansvarshavende redaktør, og redaktionen blev lagt under kommunikationsafdelingen og står også for alumnebladet AU-gustus, som har betydeligt mere karakter af corporate branding.

Redaktør Hans Plauborg kan der-for godt have følelsen af at have to kasketter: den ene som kritisk og debatskabende journalist og den anden som kommunikationsmed-arbejder. Men han understreger, at redaktionen oplever avisen som havende redaktionel frihed, selv om den ikke er formel, og at der nok har været flere kritiske indlæg om universitetets ledelse i avisen gennem dette efterår, end der har været de seneste fem-syv år.

- Det kan være lidt underligt den ene dag at skulle tale med nogen om fremragende tiltag, som de gerne vil have presse om, og dagen efter om dårlig økonomi i en kritisk artikel, som de ikke er så glade for. Men det fungerer, og det handler nok om de mennesker, der sidder i begge ender af systemet, siger Hans Plauborg.

Flagskibe i bølgegangSelv på universitetsavisernes flagskib, Universitetsavisen på Københavns Universitet (KU), der ellers har et redaktionelt friheds-brev, har man oplevet bølgegang. Rektor Ralf Hemmingsen besluttede kort før sommerferien i år at afvikle papirudgaven af avisen for at satse på en webavis – angiveligt for at spare CO2. Det medførte skarpe protester fra KU’s ansatte og stude-

rende, der ikke var blevet hørt

inden beslutnin-gen.

- Det var den berømte dråbe, der fik bæge-ret til at flyde over, efter at

medarbejderre-præsentanterne havde følt sig holdt uden for i flere sager,

fortæller HSU-næstformand og fællestillidsre-præsentant for

teknikkerne, Poul Erik Krogshave.

Mellem debataviser og corporate brandingDer er en tendens til at bladene i universitetsverdenen rykker tættere på ledelserne og bliver mere og mere stuerene og mindre og mindre kritiske. De fleste universitetsblade har stadig fri debat, men de færreste har redaktionel frihed

Af Torkil BangIllustrationer: Diverse

d i s k u r s a n a ly s e

‘Det kan være lidt underligt den ene dag at

skulle tale med nogen om fremragende tiltag, som de gerne vil have presse om, og dagen efter om dårlig

økonomi i en kritisk artikel, som de ikke er så glade for.

Men det fungerer, og det handler nok om de

mennesker, der sidder i begge ender af systemet.

Hans Plauborgredaktør for Campus,

avis for Aarhus Universitet

‘Man kan skabe fælles forum på to måder: Enten

ved en disciplinering, hvor organisationen taler med én stemme og dermed fremstår stærk og ensartet. Eller ved

at acceptere forskelligheden. Det sidste giver en mindre

stereotyp og mere troværdig kommunikation.

professor Roy LangerHandelshøjskolen, Aarhus Universitet

Læg forskningen på bloggenKun en håndfuld forskere ved Aarhus Universitet bruger webblogs til at fortælle om deres forskning, men hvis blogo-sfæren i fremtiden bliver et vigtigere forum for forskningsdis-kussion, kan det potentielt ændre videnskabsdebatten.

– Forskerblogs kan bidrage til, at både forskere og andre borgere får større indsigt og engagement i beslutninger om forskning, siger professor Thomas Söderqvist, der selv er daglig blogger.

Et år efter …For lidt mere end et år siden talte CAM-PUS med syv nye og meget spændte kommende studerende op til stu-diestart. Men hvordan har de første to semestre inden for murene egentlig været?

Vi har genbesøgt de nye studerende og hørt, hvor-dan det første år er gået.

Klimaet kræver aktive borgereAl for meget information om klima og miljø præsente-

res som grafer, tabeller og Excel-ark, som kun eksperter forstår. Derfor er det en stor kom-munikationsopgave at få flere velinformerede, engagerede og aktive borgere, siger Jacqueline

McGlade, direktør for Det Europæiske Miljø-agentur, der var i Århus i forbindelse

med universitetets konference The Role of Information in an Age of Climate Change.

1824.11.08

123 og 56 - 9

Fotos: Søren Kjeldgaard

/AU-foto. B

illedet er måske et produkt af fotom

anipulation

Mirakler på universitetetMirakler er ikke hverdagskost. Heller ikke for teolog Marie Vejrup (bill.), der er adjunkt ved Religionsvidenskab på Aarhus Universitet. Selvom Bibelen er fuld af mirakler, spiller de naturstridige begiven-heder nemlig ikke den helt store rolle i teologien, fortæller hun.

– Mirakler er på flere måder en provokation eller et problem for kristendommen i dens klassiske institutionelle former. I en protestantisk sammenhæng er man traditionelt skep-tisk over for mirakler. Men heller ikke i katolsk teologi er mirakler uproblematiske, da spontane mirakler altid er en udfordring for kirkens kontrol. Derfor har man også en godkendelsesprocedure angående mirakler i den katol-ske kirke, fortæller Marie Vejrup.

Miraklerne hører imidlertid ikke kun hjemme i den religiøse verden. Vi taler også om livets mirakel, mirakuløse held og mirakelkure. Fascinationen

af mirakler synes at være intakt, hvad den nyligt udkomne bog Mirakler fra Aarhus Universi-tetsforlag vidner om. CAMPUS sætter fokus på mirakler og har talt med en række forskere fra Aarhus Universitet og en kristen studerende om mirakler.

Læs mere om mirakler på side 10 og 11 og bagsiden

FOTO

ThO

rk

ild A

md

i Chr

isTensen

Kulturbevarelse Måske er det en skulptur af den mægtige gud Zeus, gudernes konge og Olympens hersker, men som han står dér, nedbrudt, uden næse og det meste af ansigtet, er der ikke meget guddommeligt eller konge-ligt over ham længere.

Skulpturen er en af i alt 12 skulpturer af de antikke guder, som Christian IV lod sætte for at pryde indgangen til Frederiksborg Slot i Hillerød. Den er udført af sandsten, og som sådan deler den skæbne med mange lignende historiske værker, der er i fare for

langsomt at smuldre bort og forsvinde for stedse.

De lider en stille død – eller sagt mere prosaisk – de nedbrydes af salte, som findes opløst i miljøet omkring dem – hovedsagelig i opstigende grundfugt. Saltene trænger ind

i stenen med vand, som opsuges på grund af kapillarkræfter. Når vandet fordamper, kry-stalliserer saltene og får det yderste lag på skulpturerne til at krakelere og falde af i store flager. En udvikling som bliver værre med ti-

lektor lisbeth Ottosen, dTU Byg, har fundet en metode til at bremse den ødelæggende saltnedbrydning af uerstattelige kulturskatte.

Forskere sætter strøm til kulturarvenEn ny elektrokemisk metode udviklet på DTU Byg kan redde uvurderlige kulturværdier som bygninger og skulpturer fra at blive ødelagt af salte. Metoden er er netop blev præsenteret på en international konference på Nationalmuseet.

DTU Biosys · DTU Byg · DTU Fotonik · DTU Transport · DTU Aqua · DTU Fødevareinstituttet · DTU Fysik · DTU Informatik · DTU Management · DTU Kemi · DTU Kemiteknik DTU Matematik · DTU Mekanik · DTU Miljø · DTU Veterinærinstituttet · DTU Elektro · DTU Space · DTU Nanotek · Risø DTU · DTU Cen · DTU Danchip · DTU Tekinfo

side 2-3

dTUAVISEN 93. november 2008

et fiberlys i mørketØjensygdommen grå stær rammer hvert år millioner af ældre verden

over. Sygdommen kan idag kun behandles ved en operation,

men forskere er nået langt med udviklingen af en fiberlaser,

der kan gøre behandlingen billig og mere tilgængelig.

kloning i efterårsferien26 gymnasieelever valgte i år at bruge deres efterårsferie på Biotech

Academy Camp på DTU. Gymnasieeleverne arbejdede

blandt andet med kloning af bakterier og fandt ud af,

hvordan bioteknologi bruges til at brygge øl.

400 kubikmeter løvfaldPå de godt 100 ha, som DTU Campus i Lyngby breder sig på, sætter

tusinder af træer Parkafdelingen på hårdt arbejde: De skal

nemlig suge alle bladene op. I løbet af efteråret kaster

træerne på campus godt 400 kubikmeter blade.64 8

‘Min private hypotese er, at universitetsreformen har

medført en udvikling hen imod en lønmodtagerkultur,

hvor man tager hen på sit job og udfører sit arbejde – og resten har man ikke så

meget med at gøre.

Jens Heinefællestillidsrepræsentant

for ingeniørerne og HSU-næstformand, DTU


Efter at medarbejderne var udvandret fra et HSU-møde, kom rektor på andre tanker og indbød til et forsoningsmøde, hvor der blandt andet blev lagt op til et kompromis, hvor webavisen udvik-les sideløbende med papiravisen.

Der har været rygter om, at luk-ningen af papirudgaven skyldtes utilfredshed med den redaktionelle linje, men det har Ralf Hemmingsen afvist bastant. Næstformanden i HSU og fællestillidsmand for tekni-kerne på KU, Poul Erik Kroghave, mener heller ikke, at det har noget

på sig:- Vi har hørt rygterne, og der

har da også været ledelsesrepræ-sentanter, der har været utilfredse med den måde, de blev repræsen-teret i avisen, men den kritik er et overstået stadium, siger Poul Erik Kroghave.

Men det betyder ikke, at KU er fri for branding i de interne medier, fortæller Studenterrådets uddan-nelsespolitiske sekretær, Jan Nejdl Rasmussen:

- Vi ser helt klart tendenser imod mere corporate branding.

For eksempel er vores blad på Humaniora, Humanist, blevet lagt om og har fået et betydeligt mere glittet præg. Og de første numre efter omlægningen bærer også mere præg af branding og skåltaler end debat. Der har blandt andet været et ottesiders fødselsdags interview med dekanen, hvis kom-munikationsafdeling udgiver bladet, fortæller Jan Nejdl Rasmussen.

CBS styrker debattenPå CBS er avisen i år blevet relan-ceret og styrket: Kræmmerhuset er blevet til CBS OBSERVER, og papiravisen er blevet styrket med daglige webnyheder på webavisen cbsobserver.dk og en ekstra fast-ansat journalist på redaktionen. Pengene til disse tiltag kommer fra en ledelsespuljebevilling – det vil sige direkte fra CBS’ ledelse.

Universitets direktør Peter Pietras forklarer, at det er for at under-støtte debatten på CBS. Desuden ønsker ledelsen, at redaktionen kan gå mere i dybden rent journalistisk. Der er ingen tanker om at ændre i den redaktionelle frihed. Det vil dog betyde ændringer i prioriterin-gen af stoffet, fortæller ansvarsha-vende redaktør Bjørn Hyldkrog:

- Med ekstrabevillingen, den ekstra bemanding og webavisen vil der ske en udvikling i den redak-tionelle linje, hvor prioriteringen og vægtningen af historier til forskel-lige medier vil ændre sig efterhån-den, som webavisen udvikler sig. Men selve ånden og den interne selvkritik og kvalitetskontrol vil ikke ændre sig, fortæller Bjørn Hyldkrog og fortsætter:

- Bevillingen er en kolossal til-lidserklæring fra organisationens side, som jeg er meget glad for. Jeg synes, at det siger meget om CBS, at ledelsen traf det valg.

Mere troværdig kommunikationMan kunne så indvende, at den frie debat strider imod en corporate kommunikationsstrategi, hvor man bruger universitetsavisen som et fælles forum, men ikke ifølge pro-fessor Roy Langer:

- Man kan skabe fælles forum på to måder: Enten ved en discipli-nering, hvor organisationen taler med én stemme og dermed frem-står stærk og ensartet. Eller ved at acceptere forskelligheden. Det sidste giver en mindre stereotyp og mere troværdig kommunikation – alle ved jo, at der findes forskellige synspunkter i en stor organisation som et universitet, fastslår Roy Langer.

1

Universitet Medie Redaktionel frihed DebatKøbenhavns Universitet Universitetsavisen Ja JaAarhus Universitet Campus Nej – ikke formelt* JaAalborg Universitet UGlen Nej JaDanmarks Tekniske Universitet DTU Avisen Nej NejRoskilde Universitet RUCnyt Nej – ikke formelt* Ja*Roskilde Universitet HippoCampus (note) Ja JaCopenhagen Business School CBS OBSERVER Ja JaSyddansk Universitet Ingen universitetsavis*IT Universitetet Ingen universitetsavis

Noter: Campus hører under kommunikationsafdelingen, men oplever redaktionel frihed. RUCnyt hører under kommunikationsafdelingen, men tager selv sager op. Den afgåede rektor for RUC, Poul Holm, fik på et tidspunkt fjernet et kritisk debatindlæg, men nu er debatten fri igen. HippoCampus er en græsrodsavis, som fungerer som uofficiel universitetsavis. SDU udsender ”Ny Viden” som er et rent forskningsmagasin.

RUCs uafhængige universitetsmagasinHippocampus

5 articles in English Find them in the magazine and read them on the internet

Budgetsagen

Alt om budgetsagen:•Ansvaret er (også) politisk•Ingen kan forklare underskuddetAnmeldelse af Trekroner Grillhouse

Aalborg Universitet · 6/2008

Husk valget, se side 34!

UniversitetsavisenNUMMER 12 · 10. OKTOBER 2008 · www.univers i tetsav i sen.ku.dk

Tænketanke jagter KU-talenter Superliberalisterne i Cepos får nu kamp til stregen af lyserøde aka-

demikere fra Cevea. Tænketankene satser på at uddanne studeren-

de til at deltage i den ideologiske kamp. Læs side 11-13

Facebook-demoer har indtaget KUMange studenterdemonstrationer foregår i dag på internetsider

som Facebook. Men hjælper det overhovedet noget at gøre oprør

elektronisk, eller er det bare tom snak uden handling? Læs side 6

Byggeplaner til milliarderFolketingets Videnskabsudvalg var inviteret på rundvisning så de

ved selvsyn kunne se hvor nedslidte KU’s laboratorier er – og hvad

det kræver at nå op i verdensklasse. Læs side 8-9

Lup på rektors lederevner »Vi har fået nok af rektors magtarrogance,« lyder den klare besked fra KU’s tillidsfolk. En rystet Ralf Hemmingsen har taget kritikken til efterretning og venter nu spændt på hvordan hans nærmeste medarbejdere vil evaluere ham. Læs side 4-5

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n1 0

Når meningerne brydes, og debat-ten raser i CBS OBSERVER, er det godt for CBS. Fri debat er universi-teters natur, og på CBS er den lige-frem en del af brandet. Og det i så høj grad, at ledelsen for at under-støtte debatten har besluttet at bevilge cirka en million kroner over to år til at styrke CBS OBSERVER med webavisen cbsobserver.dk.

- Det er en afgørende del af vores corporate branding, at vi har et frit, uafhængigt medie med en kvalificeret debat, siger uddannel-sesdekan Jan Molin.

Den holdning deles af universi-tetsdirektør Peter Pietras, som siger, at avisen er CBS’ mest markante satsning inden for kommunikation. Der bliver nemlig ikke brugt mange penge på markedsføring, forklarer han:

- Vi tror ikke på selvforherligelse i helsidesreklamer i aviserne, og derfor vil vi ikke bruge penge på det. Den bedste reklame og bedste profilering er, når vores forskere udtaler sig i pressen, og det gør de ofte. ”Vi ved noget om noget, og det vil vi gerne debattere” er vores

profil, som vi er blevet kendt på. Og vi står stærkt, når vi udtaler os i en verden, hvor så mange kommer med deres mening uden at have en baggrund at have den i, siger universitetsdirektøren, der vurderer, at det også er med til at styrke stu-denteroptaget:

- Jeg tror, at en af grundene til, at vi holdt vores optag i 2008, er, at vi er så meget i medierne og signale-rer, at CBS er et sted, hvor man kan ytre sig frit. Og CBS OBSERVER passer perfekt ind i det billede: Vi har selvfølgelig også en universi-tetsavis, hvor man kan komme til orde om forsknings- og uddannel-sespolitik, hvordan man laver god forskning eller uddannelse og så videre. Og i vores egen avis kan man også øve sig i at udtale sig og debattere, så man kan slå igennem i andre medier, og dermed styrke vores profil, siger han.

Den givne pressefrihedPå CBS’ direktionsgang undrer man sig derfor, når andre universite-ter følger en anden vej, og enten strømliner kommunikationen ved at begrænse debatten, eller beskærer mulighederne ved at skære ned på de økonomiske midler. Både Jan Molin og Peter Pietras understreger, at det i hvert fald ikke er den vej, man vil vælge at gå på CBS.

Der er heller ikke meget for-ståelse at hente, når det gælder såkaldte ”redaktionelle friheds-breve”, som man kender fra blandt andet Københavns Universitet, hvor redaktionen får papir på, at ledel-sen ikke har mulighed for at gribe ind i det redaktionelle arbejde.

- Det ville være underligt at udstede et redaktionelt frihedsbrev. Vi har i Danmark en grundlovssik-ret ytringsfrihed, og hvis vi skrev et brev, der fastslog den ret på CBS OBSERVER, ville det rejse spørgs-målet, om der da er steder, hvor den ikke gælder her på CBS, siger Peter Pietras, der fastslår, at der er redaktionel frihed, med eller uden frihedsbrev. Og han har ikke noget imod kritiske historier:

- Hvis vi på CBS har en dårlig historie, kommer den frem under alle omstændigheder. Så det er mere et spørgsmål om, hvordan den kommer frem. Og der synes jeg, at vi gør os bedst med selv at være først. Så kan vi også tage pro-blemet proaktivt og få belyst, hvad vi kan gøre ved det. Vi ved så, at den kritiske historie, som kommer i CBS OBSERVER, vil blive strammet yderligere op, når den kommer i andre medier. Men så er vi i hvert fald på forkant.

Også Jan Molin fastslår, at der er redaktionel frihed:

- Vi kan være uenige med redak-tionen om den redaktionelle linje, men vi blander os ikke, siger han.

Ud over at styrke debatten gennem webavisen har CBS’ ledelse også ønsket, at der kan afsættes flere ressourcer til at gå i dybden med journalistikken.

- Hvis vi sætter Ekstra Bladet og Weekendavisen som yderpunkterne i ska-laen, ville jeg sige, at CBS OBSERVER gerne må nærme sig Weekendavisen. Og jeg synes, at avisen er på vej i den rig-tige retning, siger Peter Pietras.

Skarp debat med god toneEn, der har et lidt andet perspektiv, er forskningsdekan Alan Irwin. Han kommer fra den britiske universi-tetsverden, hvor man ikke finder deciderede universitetsaviser, men normalt har en studenteravis og et eller flere corporate magasiner:

- I mine øjne er CBS OBSERVER et mix af de to ting og derfor en lidt underlig størrelse.

Når det så er sagt, går også Alan

Irwin ind for en debatskabende universitetsavis, men fremhæver, at man skal tage hensyn til hinanden i

debatten:- Der

er mange forskellige

grupper, der mødes på CBS, og vi skal være

opmærksom-me på, hvis vi kommer til at støde nogen unø-digt. Vi vil

have en fair debat, siger

han.Denne

holdning deles af Peter

Pietras:- En universitetsavis må have et

vist lødighedsniveau. Vi kan godt sige skarpe ting til hinanden, men det skal være i en god tone. Det handler også om et godt klima på arbejdspladsen. Vi vil ikke have et miljø, hvor man skaber splid mel-lem kolleger eller personalegrup-per, fastslår han.

1

Den kvalificerede debat er en vigtig del af CBS’ brand, og en redaktionelt uafhængig, debatskabende CBS OBSERVER er en væsentlig del af kommunikationsstrategien. Det er i høj grad derfor, CBS’ ledelse har bevilget en lille million over to år til webavisen cbsobserver.dk's drift og fortsatte udvikling

Af Torkil BangTegning: Niels Poulsen

d i s k u r s a n a ly s e

‘Hvis vi på CBS har en dårlig historie, kommer

den frem under alle omstændigheder. Så det er

mere et spørgsmål om, hvordan den kommer frem.

Og der synes jeg, at vi gør os bedst med selv at være først. Så kan vi

også tage problemet proaktivt og få belyst,

hvad vi kan gøre ved det.

Peter Pietrasuniversitetsdirektør

Næste deadline 15. januar

Debatindlæg max. 1 A4-side

Sendes til [email protected]

1

c b s o b s e r v e r

Er du CBS-studerende? En du god fotograf med lyst til et spændende job? Er PhotoShop dit yndlingsprogram? Har du et digitalt spejlreflekskamera?

Kunne du tænke dig at fotografere til CBS OBSERVER og cbsobserver.dk? Vi søger en fotograf/fotomedarbejder på freelance-basis til redaktionen.

Ring til Jørn Albertus på 2134 2010 eller skriv til [email protected]


Fri debat som brand

Den svirper altså lidt bedre,

når den er redaktionelt uafhængig!

c b s o b s e r v e r 4 d e c e m b e r 2 0 0 8 1 1

Der er ikke så mange af dem til-bage, de frie redaktører på univer-sitetsaviserne. Faktisk er der kun to officielle danske universitetsaviser, der ikke – i det mindste organisa-torisk – er underlagt en kommuni-kationsafdeling: Universitetsavisen på Københavns Universitet (KU) og CBS OBSERVER.

Både Universitetsavisens redak-tør, Richard Bisgaard, og CBS OBSERVERs redaktør, Bjørn Hyldkrog, har på tidspunkter følt, at de måske ikke var de mest popu-lære skikkelser på campus. Senest oplevede Richard Bisgaard det, da KUs rektor, Ralf Hemmingsen, besluttede at fjerne papirudgaven af Universitetsavisen og gøre den til ren webavis af hensyn til miljøet. En beslutning han dog senere, efter pres og aktioner fra ansatte og stu-derende, har omgjort.

- Bladudvalget meldte ud, at der ville komme et katastrofalt fald i læsertallet, hvis vi lukkede papir-udgaven, og både studerendes og ansattes repræsentanter mistænkte ledelsen for at ville indskrænke deres muligheder for at ytre sig om universitetets anliggender, fortæller Richard Bisgaard.

Modsatte udviklingerRalf Hemmingsen har dog afvist, at det var dagsordenen. Men han blev under alle omstændigheder rystet over den kraftige reaktion, hvor studerende oprettede støttegruppe på Facebook og aktionerede foran Frue Plads og under et bestyrelses-møde, og hvor ikke mindst tillids-repræsentanter for de ansatte som noget helt uhørt udvandrede fra et HSU-møde i protest mod ’rektors magtarrogance’.

Uanset hvordan man opfatter

reaktionerne, har de i Richard Bisgaards øjne under alle omstæn-digheder givet et solidt rygstød til den frie universitetspresse:

- Hvis det er en god avis, redige-ret efter uafhængige journalistiske principper, så kan man opnå stor læseropbakning. Læren af det her er, at man skal holde den journa-listiske fane højt og ikke falde for fristelsen til at redigere avisen efter PR-principper, siger redaktøren.

På CBS er situationen lige nu en noget anden. Her har CBS’ direk-tion tilført CBS OBSERVER en lille million kroner over to år med hen-blik på at styrke redaktionen samt drive og udvikle webavisen. Men det betyder ikke, at redaktøren bare rider på en bølge af velvilje, når der kommer kritiske artikler i avisen:

- Det har aldrig været så dra-matisk, at jeg følte, at jeg blottede halsen for den faldende økse. Men vi har bragt artikler, hvor jeg vidste, at vi i redaktionen ville komme på øretævernes holdeplads, siger Bjørn Hyldkrog og fortsætter:

- Det handler nok så meget om, hvordan vi vælger at vinkle den enkelte historie. Man kan begrave et hvilket som helst problem under en blød overskrift og diffus vinkel, og det er vores opgave at præ-sentere virkeligheden så klart og skarpt, som den opleves af kilderne og læserne.

Lokalpatriotisk selvkritikChristian Kryger, der repræsenterer de studerende i CBS OBSERVERs avisbestyrelse, advarer imod, at man sætter den kritiske avis for meget i højsædet:

- Det er i mine øjne lige så ude-mokratisk, hvis det er universitets-avisen, der selv sætter dagsordenen, som hvis det var universitetets ledel-se. Universitetsaviserne skal være objektive og neutrale og dække de dagsordener, der sættes af studeren-de, ansatte og ledelse på universite-tet, siger studenterpolitikeren.

Det er Bjørn Hyldkrog ikke helt enig i. Han mener, at det er CBS OBSERVER's opgave gennem almen journalistisk virksomhed at være med til at sætte dagsordenen for den interne debat:

- Vi er pænt lokalpatriotiske, og avisens formål er at bidrage kon-struktivt til CBS' virksomhed og udvikling. Vi er ikke og har aldrig været et "Ekstra Bladet" – forstået på den måde, at vi ikke går efter stru-ben på CBS eller CBS' ledelse, bare fordi vi kan. Det ville være både for-måls- og perspektivløst – og det lig-ger centralt i den redaktionelle linje, at vi udelukkende går efter bolden, ikke efter manden, siger Bjørn Hyldkrog og understreger:

- Med det sagt, så er vores vir-kemiddel at agere ud fra gængse journalistiske kriterier. En af vores vigtigste funktioner er at stille skarpt på de områder, hvor CBS ikke lever op til sine egne kvalitets-kriterier, og sørge for, at de forhold ved udviklingen på CBS, der enten bør diskuteres eller bliver anfægtet i organisationen, også har en plat-form, hvor de kan anfægtes og reelt bliver diskuteret.

Begge redaktører mener, at det er en vigtig del af organisationskultu-ren på et universitet, at der er plads til organisatorisk selvransagelse og kritik:

- Universitetsaviserne har en funktion i det interne demokrati, men man kan jo godt forestille sig, at rektoraterne rundt omkring har haft svært ved at se nogen nytte af aviser, der hænger universitetets skidne vasketøj offentligt til tørre. Men hvis man afskaffer dem, så får man i stedet en form for propa-gandaavis – og efter min opfattelse strider det imod selve formålet med universiteterne, der jo blandt andet skal udvikle kritisk tænkning, siger Richard Bisgaard.

1

Universiteternes frieste redaktørerEn universitetsavis er en umulig størrelse. Målgruppernes interesser er væsensforskellige, og kritiske artikler rammer ofte selve læserskaren. Alligevel anser universiteternes to sidste frie, ansvarshavende redaktører deres aviser som uundværlige for organisationskulturen på KU og CBS

Af Torkil BangFoto: Lizette Kabré

v o r e g e n v e r d e n

r e d i g e r e t a f d a l i a s i w a n

u n i - u n i v e r s e t

Danmark scorer overraskende højt, i en nyligt offentliggjort rapport fra den liberale tænketank “The Lisbon Council”, der sammenligner vilkår i 17 lande. Australien, England og Danmark har de bedste videregå-ende uddannelsessystemer med det bredeste optag af studerende, uden at der sker en sænkning af uddan-nelsesstandarden. Ifølge undersø-

gelsen er Danmark angiveligt god til at bryde den sociale arv i unges uddannelsesvalg, grundskolekva-lifikationerne ligger tæt på, hvad universiteterne kræver, og endelig er Danmark god til at tiltrække udenlandske studerende. Tyskland, Østrig og Spanien havde de mindst effektive systemer.(Forskerforum, 20. nov. 2008).

Topkarakter til uddannelse i Danmark

Der er langt mellem danske for-skerblogs, viser den første danske kortlægning af bloggen som forsk-ningsmiddel. En ny undersøgelse foretaget af Bodil Christensen fra Danmarks Bibliotekshøjskole viser, at kun 67 forskere bruger web 2.0 som redskab til at formidle deres forskning.

Ifølge undersøgelsen er det kun

få af forsker-bloggerne, der skriver de obligatoriske to gange om ugen, som mange bloggere mener er nødvendigt for at fastholde interes-sen for en blog. Størstedelen af de danske blogge har været i gang i mere end et år, og to ud af tre er mænd. De fleste af bloggerne er fra natur-videnskab eller humaniora. (Campus, 24. november 2008)

Kun 67 danske forskere på bloggen

Russiske forskere har forsøgt at måle overnaturlige magters indfly-delse på menneskers skæbne i for-bindelse med flyvninger. Statistikken viser, at der i løbet af de sidste 20 års flyvninger i gennemsnit er 18 procent flere passageraflysninger på fly, der ender med at styrte ned eller havarere med et stort antal omkomne.

Initiativet til undersøgelsen blev taget, da den russiske forsker Valery Isakov fra Moskvas Universitet, læste et interview med den verdenskendte horrorforfatter Stephen King, der fortalte, at han efter et flystyrt havde ringet til lufthavnen for at høre, hvor mange passagerer der egentlig havde aflyst deres reservation forud. (Campus, 24. november 2008)

Forskning i flystyrt og mirakler

Lektor Lisbeth Olsen og ph.d.-studerende Inge Rörig-Dalgaard, DTU Byg, har fundet en ny elektro-kemisk metode til at bremse den ødelæggende saltnedbrydning af uerstattelige kulturværdier.

Skulpturerne og andre udsatte monumenter, der ofte lider en stille død, kan dog ikke genskabes ved hjælp af den elektrokemiske meto-

de. Til gengæld stoppes den videre nedbrydning ved at sætte elektro-der på for eksempel en sandstens-skulptur og skabe et jævnstrøms-felt, hvor de opløste salt-ioner, der hovedsageligt stammer fra havgus og vejsalt, vil vandre mod hen-holdsvis de positive og negative elektroder. (DTU Avisen, 3. november 2008)

Kulturbevarelse med elektrokemi

Der er 50 procent større risiko for, at studerende falder fra deres stu-dium, hvis de kommer direkte fra gymnasiet, end hvis de har taget et eller flere sabbatår, viser en ny undersøgelse fra det Humanistiske Fakultet ved Aarhus Universitet.

Hver sjette nye studerende med et eller to sabbatår falder enten fra eller skifter studium, mens

det samme gælder for mere end hver fjerde, som netop lige har fået studenterhuen samme som-mer. Rapporten slår den statistisk signifikante sammenhæng fast, men konkluderer dog ikke noget om, hvad der er årsag og virkning. Undersøgelsen kan downloades fra www.humaniora.au.dk/sabbat. (HUMavisen 64, nov.-dec. 2008)

Sabbatår mindsker frafald

For de studerende på landets uni-versiteter er videostreaming eller sågar e-learning en sjælden vare i undervisningen. Derfor har tre for-skere bag bogen ”Digitale medier og didaktisk design”, som netop er udkommet, forsøgt at give deres bud på, hvordan it og medier kan undersøtte læring på videregående uddannelser.

En af pointerne i bogen er, at man bare skal kaste sig ud i det, siger medforfatteren Pernille Rattleff. I bogen kan undervisere hente inspiration fra beskrivelserne af en række succesfulde undervis-ningsforløb. Desuden fremlægger forskellige forskere deres konkrete erfaringer og refleksioner.(Campus, 24. november 2008).

Digitale undervisningsforløb

Ved den kommende lederevalu-ering på Københavns Universitet (KU) kan lederne selv udpege de medarbejdere, der skal evaluere dem. Medarbejderrepræsentanterne i Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) forudser, at nogle af lederne vil vælge rygklappere.

Næstformand i HSU, Poul Erik Krogshave, kalder situationen barok og sammenligner med undervi-

serne, der i fuld offentlighed skal evalueres af samtlige studerende.

Kritikken afvises af KU’s vicedi-rektør for HR og organisationsud-vikling, Niels Balslev Wendelboe, der fastlår, at der er valgt en nor-malt anerkendt metode til evalu-ering. (Universitetsavisen, 21. nov. 2008)

1

Risiko for rygklapperevaluering

Rektor Ralf Hemmingsen havde hovedrollen, da Studenterrådet på Københavns Universitet gennemførte gadeak-tion med rektormaskerade for at bevare papirudgaven af Universitetsavisen.




Når 25 af CBS’ dygtigste og mest ambitiøse kvindelige studerende tager plads ved pc’erne på en af byens populære netcaféer, væk-

ker det opsigt. Stampublikummet – mindre grupper af forvoksede teenagedrenge – tyer til chipsposer og colaflasker for at håndtere det aldeles uvante sanseindtryk. Det er nemlig ikke hver dag, at det stærke køn er så velrepræsenteret på de virtuelle slagmarker.

Spillet Battlefield er omdrej-ningspunktet på denne ellers helt

almindelige torsdag aften i novem-ber. Og det, vi er vidner til, er en virksomhedspræsentation af de usædvanlige.

Management Consulting-firmaet, Booz & Co (tidligere Booz Allen Hamilton) afholder hvert år et arrangement, udelukkende for dyg-tige kvindelige studerende, men i år har man valgt at blande dagens faglige oplæg fra hovedkontoret med noget utraditionelt ude i byen. Utraditionelt, fordi computerspil, og især shoot-’em-up-spil, normalt betragtes som mændenes revir.

De hurtige og de dødeDer er en grund til, at de kvinde-lige CBS-studerende har overtaget gutternes stampladser denne aften:

- Først og fremmest handler det om at nedbryde barrierer. Dels den barriere, der er mellem det formelle og det uformelle i en virksomheds-præsentation. Og dels den barriere der er mellem kvinder og konsu-lentbranchen, forklarer arrangøren fra Booz & Co, Katrine Benthien, om hvorfor kvindelige studerende skal skyde løs på hinanden en hel eftermiddag:

- Når vi tager på netcafé og spil-ler Battlefield, så oplever vi de studerende i en helt anden ramme, hvor de lader sig rive med af stem-ningen og på kort tid skal være i stand til at organisere sig, fordele opgaver og samarbejde. Vi får ind-blik i, hvem der smøger ærmerne op, og hvem der tager lederrollen på sig – det er værdifuldt i ansæt-telsessammenhæng.

Syn for sagnkrigereEn anden barriere, Booz & Co gerne vil nedbryde, er den berø-ringsangst, de oplever i forhold til kvinder og konsulentbranchen. Mange kvinder afskriver mulighe-den på forhånd, fordi de mener, at det er en mandebranche med spid-se albuer og lange arbejdstider.

- Det vil vi godt gå lidt på klin-gen, fordi tingene er ved at ændre sig. Hos os er vi gennem en mål-rettet indsats kommet op på 20 procent kvindeligt ansatte i konsu-lentfunktionerne. Det lyder måske ikke af meget, jeg mener dog, at vi ligger godt i forhold til andre i branchen, og vi vil gerne nå endnu længere. Derfor holder vi disse

Meeting Women in Management Consulting arrangementer. Der kan man møde os og måske få aflivet nogle af myterne, fortæller Katrine Benthien.

Mod sejrens frugterAnne Grau Jørgensen, der til daglig læser cand.merc.(FIR), mener også, at man får en masse ud af at spille computer mod sine kvindelige medstuderende:

- Konkurrenceelementet er altid noget, der tiltaler mig, og med Battlefield er der den bonus oven i, at man bliver tvunget til at arbejde sammen som et team. At det er et rent kvindearrangement er godt i den forstand, at man møder de kvinder, der allerede arbejder i konsulentbranchen, og kan spørge ind til deres erfaringer. Derudover træffer man andre kvindelige stude-rende med samme ambitioner om en karriere med mange udfordrin-ger og et højt tempo – det er meget bekræftende.

At tempoet stadigt er højt i kon-sulentbranchen kan aflæses i den kø af taxaer, der efter tre timers blodig kamp om herredømmet i cyberspace, venter på at fragte deltagerne videre til en luksusmid-dag i en privat lejlighed centralt i København. Vi tager pænt afsked ved netcaféen og lader november-mørket tage godt i mod konsulent-branchens kommende kombatanter.

2

I Danmark, sensommeren 2007, blev vi begge meddelt, at vi havde modtaget et nyt legat etableret af FUHU International Alumni og Monterey Institute of International Studies. Vi havde hørt om det gen-nem Venture Cup, da MBA pro-grammet, som legatet er målrettet imod, er særligt anerkendt for sin Entrepreneurship uddannelse.

Nu er vi så her, efteråret 2008, og en ny mandag står for skud. Vi bor ikke langt fra Campus, så vi kan gå dertil. Vi købte ellers en bil i San Francisco et par weekender siden, men vi har kun brug for den når vi bevæger os uden for midtbyen.

Campus er ikke et stort område. Det spænder over tre parallelle

gader og består af en blanding af nyere og gamle bygninger, herun-der Steinbecks tidligere hus, the Lara-Soto Adobe, på 460 Pierce Street, hvor han i 1945 skrev The Pearl omme i baghaven.

Det må man jo sige bør prikke til kreativiteten. Men her tidligt på morgenen kan vi dog kun tænke på én ting: en dobbelt Latte og en croissant fra Plumes Coffeee House på hjørnet af Alvarado og Franklin. Og så er vi klar.

8 am: EntrepreneurshipBrad Barbeau er gæsteforelæser. Han har blondt hår, gråt skæg og er nuværende Business Angel fra Salinas og Chairman hos Central Coast Investor’s Roundtable. Brad giver os råt for usødet en gennem-gang af Investor-Entrepreneur for-holdet, muligheder for finansiering og konsekvenserne af den finansiel-le krise. Det er et friskt indspark.

Vores studieleder, Professor Fredric Kropp, takker Brad af, og vi får herefter tid til at mødes med vores projektgrupper: Den sidste del af semesteret arbejder vi alle inddelt i grupper tæt sammen med én af fem virksomheder.

Senere på dagen har vi et møde med vores virksomhed, så vi bru-ger tiden på at samle nogle sidste punkter vi skal have afklaret.

11 am: GLOBE Center’s Dean McGowan Business Center, 3. sal. Vi har et møde med deka-nen, Dr. Ernest Scalberg, som leder et Globaliserings- og Lokaliseringscenter – et af de nyere projekter for at få MIIS-studerende i kontakt med erhvervslivet.

Centeret er drevet af de stude-rende selv og giver mulighed for at få jord under neglene i samarbejde med lokale virksomheder, der vil ekspandere internationalt, eller internationale virksomheder der ser potentiale i lokalmiljøet. I øjeblik-ket leder centeret efter koordinato-rer, så det kan få markedsført sine kompetencer til erhvervslivet.

Vi får en introduktion til centeret og bliver præsenteret for de opga-ver dekanen forestiller sig, vi kan bidrage til på baggrund af vores interesser og CV.

Noon: R.G. Burgers' lunchNetværk er en underlig størrelse. Under vores ophold er vi forelø-bigt stødt på adskillige interessante personer og personligheder i lokal-

miljøet, som alle har budt os vel-kommen til enten byen eller deres hjem. En af de første var ejeren af R.G. Burgers, Nadeem.

R.G. står for Real Good, og det lever de i høj grad op til. Efter kun en uge i Monterey, kunne vi finde os selv i Nadeems hjem i Skyline Forest, siddende med et fantastisk godt glas lokal vin og nyde udsigten fra hans terrasse. Men i dag står den på en California Burger og en Ginger Ale.

2 pm: VirksomhedsmødeEntrepreneurship på Monterey Institute tager ikke kun form som lektioner, case-studies og gæste-forelæsere. I løbet af de forskellige fag bliver vi gentagne gange sat i forbindelse med virksomheder, der har brug for vores nyerhvervede kompetencer.

En af disse virksomheder er et lokalt Digital Design Bureau, der i øjeblikket føler presset fra den finansielle krise og virksomheder-nes skrumpende marketingbudget-ter. Hele ni studerende er derfor sat i forbindelse med virksomhe-den i tre hold af tre personer, der

skal gennemanalysere virksom-heden fra tre forskellige vinkler: Finance, Management og Business Development.

Holdene arbejder med hver sin vinkel, men samarbejder for at skabe én samlet anbefaling til virk-somheden. Det sætter virkelig ens koordinations- og samarbejdsevne på en interessant opgave.

4 pm: Tennis – Danmark-USAHvem havde regnet med, at ame-rikanerne kunne vinde, når de ikke engang kender Torben Ulrich? Heldigvis er vi ikke selv taberne, den må et par af de udvekslingsstu-derende tage på sig. Anyway.

Professionelle netværk er ikke det eneste der kommer ud af et ophold på MIIS. Omkring halvdelen af alle studerende hvert semester er internationale, og det betyder, at interessen i internationale og inter-kulturelle venskaber er stor. Så der er opfindes konstant nye påskud for at komme lidt væk fra studierne.

Nu galdt det altså den danske ære. Heldigvis kun et foreløbigt 0-1.

1

An MBA work-day in MontereyÉn time fra Silicon Valley. To timer fra San Francisco. Følg en mandag for to Venture Cup vindere på Monterey Institute of International Studies

Af Hjalte Højsgaard og Michael Freundt Karlsen

l e g a t v i n d e r e

De kvindelige konsulenters slagmarkHum jer gutter. Lad de rigtige valkyrier vise jer, hvordan man nakker en konsulent eller en medstuderende, når konsulentfirmaet Booz & Co holder sin årlige virksomhedspræsentation

Af Peter Martin Holst Artventure

k v i n d e k a m p

Venture Cup & FUHU International AlumniTo af de nominerede i Venture Cup’s finale tilbydes FUHU International Alumnis legat til MIIS. Desuden kan andre interesserede søge legatet. Der uddeles hvert år op til 10 legater som half-tuition scholarships à ca. 100.000 kr. til et uddannelsesforløb på MIIS. FUHU International Alumni er et netværk bestående af over 300 yngre erhvervsfolk. Det er stiftet af dimittender, der har studeret i udlandet med hjælp fra FUHU, Foreningen af Unge Handelsmænds Uddannelse.

Ansøgninger til legatet foretages på http://fisher.miis.edu samtidigt med ansøgning til MBA studiet inden 1. februar 2009. Se også mere på www.fuhu-ia.dk.

Hjalte Højsgaard og Michael Freundt Karlsen vandt sidste år et FUHU International Alumni-legat til et års MBA-uddannelse på MIIS.

Der går konkurrence i den, når gøbberne gungrer i skydespillet Battlefield. 25 af CBS’ dygtigste kvindelige studerende indtog slagmarken, heriblandt Anne Grau Jørgensen, der til daglig er cand.merc.(FIK)-valkyrie.


10 års forskning og bogudgivelser er kogt ned til en enkelt bog på 132 sider. Jubilæumsbogen ’Lederi på dansk’ er sigende for 80-årige Erik Johnsen. Tingene skal ikke gøres vanskeligere, end de er. Derfor har han eksempelvis for et par år siden udgivet bogen ’Ledelseslicens’ til dem, der ikke magter at komme igennem den noget tungere sag ’Managing the Managerial Process’.

- Det er begrænset, hvad folk kan overse, så jeg er blevet en stor tilhænger af at summere ting op, for eksempel i cirka fem udsagn. Så er der en chance for, at folk kan huske og forstå budskabet, siger Erik Johnsen.

Samlet er det dog blevet til udgi-velsen af en ordentlig stak sider om ledelse, siden han i 1956 blev ansat som underviser og forsker ved Handelshøjskolen i København. Selv da han rundede de 70 år, synes han, at det ville være for mærkeligt at stige af fra den ene dag til den anden. I stedet for at sige ja tak til en pensionisttilvæ-relse, var Erik Johnsen derfor for 10 år siden med til at åbne Center for Applied Management Studies. Et sted hvor forskerne ikke er helt som de andre på CBS.

Skønmaleri eller realismeCAMS’ forskere er en række top-chefer, der har vinket farvel til de

tunge poster i private og offentlige virksomheder og nu i stedet arbej-der på at komme ind under huden på dansk ledelse. Det har foreløbig resulteret i 14 bøger om ledelse inden for blandt andet pressen, fri-villige organisationer og hæren.

Idéen til centret kom, efter Erik Johnsen havde arbejdet med 500-600 forskellige case-virksomheder i løbet af sin karriere som forsker og rådgiver.

- Jeg ville forske med nogle af de mennesker, som jeg havde mødt igennem mit virke, men nu skulle rollerne byttes om. Jeg ville ikke prikke dem på skulderen og påvir-ke dem. De skulle selv beskrive, hvordan de har bedrevet ledelse, forklarer Erik Johnsen om tanke-gangen bag centret og fortsætter:

- Det er vanskeligt at få nuvæ-rende virksomhedsledere til at være ærlige omkring ledelsesstrategier, da de har for meget på spil. Chefer, der har sagt farvel til deres topposter, kan derimod sige hvad som helst uden at skulle tage hensyn til en bestyrelse eller andre interessenter.

Spørgsmålet er, hvordan erfarin-ger fra sidste halvdel af de forrige århundrede kan bruges i dag, hvor nye ledelsesbøger kæmper med hinanden om hyldepladsen?

- Mange opfatter ikke vores arbejde som rigtig forskning og mener, at vi laver et skønmaleri af en tid. Men det er 100 procent realistisk, og det kommer fra hjer-tet af de mennesker, der har været med til at drive ledelse i Danmark i mere end halvtreds år. Det er der altså ikke meget skønmaleri

over. Men det kan være med til at forklare det ledelsesgrundlag, som virksomheder har i dag, siger Erik Johnsen.

Skulle seniorforskerne beskæf-tige sig med den ledelse, der bliver udøvet i dag, ville det kræve, at de gik ud i virksomhederne og inter-viewede nuværende ledere.

- Og det er deres viden og erfa-ring simpelthen for kostbar til, mener Erik Johnsen.

Signalement af danske ledereMen hvordan har ledelsen det så i Danmark? Begrebet fylder spal-terne i aviser, siderne i nye bøger og eksemplerne på god og dårlig ledelse rammer tv-skærmene. Men ifølge Erik Johnsen er der ikke meget nyt under solen, hvis man graver helt ind til budskabet.

- Det er en ny retorik, nye gloser og nye mennesker, der skal sige det, som vi ved i forvejen, på en ny måde. Der er måske en efterspørg-sel efter entertainment, mere end der er en efterspørgsel efter nye ledelsesteorier, siger han.

Ifølge Erik Johnsen er danskerne rent faktisk gode nok, som de vil sige i Nordjylland, til at udøve ledelse.

- Ikke mindst fordi vi er flittige og ligger under for en produktivi-tetsideologi, som gør, at vi vil have det sjovt og lave noget nyttigt, når vi går på arbejde. Der er en folke-lig disciplin til at gøre sit arbejde. Negative fortolkninger af ledelse får store overskrifter, eksempelvis når DSB er forsinket, men tingene fun-gerer jo bedre, end vi får indtryk af.

Jeg ved ikke, hvor meget der er om retorikken med, at danskerne har et højt sygefravær, er stressede og vil springe over, hvor gærdet er lavest, siger Erik Johnsen.

Danmark har den teoretiske ledelsesmæssige ekspertise, som der er brug for, for at få virksom-heders drift, strategiske udvikling og tilpasningsevne til at fungere. Men problemet kan være at bruge den rigtige ekspertise på det rigtige tidspunkt. Ifølge Erik Johnsen bru-

ger ledere i dag for meget tid på daglig drift og brandslukning. I ste-det skal de bruge tiden på at udøve lederadfærd.

- Lederadfærd handler om sam-men med andre at finde en fælles målsætning og finde vejen dertil. Er det de rigtige regler, vi kører efter i dagligdagen? Ledelse ændrer altid det bestående, siger Erik Johnsen og får dermed samlet essensen af ledelse i én sætning.

2

Ledernes læremesterHvad er det vi gør, når vi siger, vi udøver ledelse? Professor Erik Johnsen giver sit bud i en jubilæumsbog, der samler op på forskningen fra Center for Applied Management Studies

Af Lonnie HøghCommunications & Marketing

s e n i o r f o r s k e r

Fem opsummerende udsagn om Johnsen• Erfødti1928ogkøbmandssønfraBrønderslev• Erkendtoverstoredeleafverdenforsitengagementogforsintil-

gang til hele ledelsesproblematikken• Hari50årværetmedlemafredaktionenfortidsskriftetLedelseog

Erhvervsøkonomi men stopper med udgivelsen af jubilæumsnum-meret i 2008

• Haropfundetsitegetord‘Lederi’,derbeskriverdenformforledelse, man driver uden at have sat sig ind i, hvad det egentlig er. Begrebet er ikke ment nedsættende men blot en konstatering af, at der ikke findes én anerkendt definition af ordet ’ledelse’

• HarværetansatvedCopenhagenBusinessSchoolsiden1956oger i dag leder af Center for Applied Management Studies – CAMS Copenhagen.

Center for Applied Management Studies – CAMS Copenhagen – fejrede 10-års jubilæum samtidig med Erik Johnsens 80 års-fødselsdag den 14. november 2008.

I et indlæg i seneste nummer af CBS OBSERVER argumente-rede Keld Laursen, Hans Peter Møllgaard, Nicolai Juul Foss og Thomas Ritter for nødvendigheden af at styrke ph.d.-uddannelsen på CBS. Det kan man kun være enig i. Det er dog svært at genkende deres beskrivelse af, at omstrukturerin-

gen af ph.d.-området primært har karakter af et administrativt tiltag.

I OMS (Doctoral School of Organisation and Management Studies), der samler ph.d.-uddan-nelsen på LPF, IOA, IKL og CBP, opfatter vi omstruktureringen som en platform for at styrke kvaliteten i ph.d.-uddannelsen, og vi arbejder på mange fronter med at indfri dette potentiale. I vores øjne er det ikke et valg mellem mesterlære og formelle kurser, men tværtimod et spørgsmål om at kombinere det bedste fra begge modeller. Til en god ph.d.-uddannelse hører både et stærkt kursus-program, en professio-nel tilrettelæggelse af uddannelses-forløbet og en tæt kontakt til aktive danske og internationale forskere, der gør det muligt at lære forsk-ningshåndværket på første hånd.

Kursusprogrammet i OMS er struktureret sådan, at der er en række obligatoriske teoretiske og metodologiske kurser, der udbydes hvert år. De ph.d.-studerende har en vis valgfrihed indenfor denne række, men skal vælge mindst 7½ ECTS indenfor de teoretiske kurser og 7½ ECTS indenfor de metodiske kurser.

Derudover udbyder vi også en lang række andre kurser, hvoraf mange gentages med faste mellemrum.

De fleste af kurserne udbydes på engelsk og gennemføres ofte med deltagelse af førende udenlandske forskere. Det medfører, at vi har mange kursusdeltagere fra andre danske og udenlandske institutioner, hvilket udgør en vigtig ressource for vore egne ph.d.-studerendes inter-nationale netværk. For yderligere at styrke det internationale aspekt af kurserne har vi for nylig fremsendt forslag om, at flere af vores kurser kommer til at indgå i et kommende ph.d.-samarbejde i CEMS.

Internationaliseringen i OMS foregår blandt andet gennem faste partnerskaber med udenlandske institutioner, men også ved at vi aktivt hjælper hver eneste ph.d.-studerende med at udforme en personlig internationaliseringsstra-tegi. Her spiller længerevarende udlandsophold en vigtig rolle, men også konferencedeltagelse, kortere besøg på udenlandske institutio-ner samt international publicering tænkes ind i denne strategi. Et meget vigtigt element i internatio-

naliseringen er vores fastansatte skrivekonsulent, der individuelt og i gruppeprocesser hjælper de ph.d.-studerende med at udvikle akade-misk engelsk som forskningssprog.

I OMS betragter vi vejledningen som en af de væsentligste ressour-cer for en god ph.d.-uddannelse. For at styrke dette element vil vi allerede i begyndelsen af 2009 afholde en vejledningsdag, hvor vi har inviteret alle OMS’ lektorer og professorer til at udveksle erfarin-ger om udfordringer og muligheder i ph.d.-vejledningen. Denne dag er tænkt som et startskud i udvik-lingen af en mere professionel vejledningskultur, hvor kollegial understøttelse og læring er et cen-tralt element.

Det er korrekt, at omlægningen til de nye ph.d.-skoler også har medført administrativt arbejde. I OMS har vi gjort os store anstren-gelser for at gøre administration så simpel som muligt for Ph.d.-studerende og vejledere. En profes-sionel administration af ph.d.-forlø-bet er dog i vores øjne nødvendig for at sikre uddannelsens kvalitet. Vi har for eksempel udviklet klare

regler for indskrivning af nye kan-didater, så vi sikrer, at alle, der star-ter på en ph.d.-uddannelse, også har forudsætningerne for at blive færdige. Ligeledes har vi arbejdet med at gøre reglerne for bedøm-melse af afhandlinger klare og gennemskuelige – ikke mindst for vores udenlandske bedømmelses-medlemmer.

På ét punkt er vi helt enige med det omtalte indlæg, og det er omkring ressourcesituationen. Vores kurser med internationale forskere kan ikke køre uden tilskud fra diverse eksterne bevillinger. Endvidere er vores muligheder for at understøtte de ph.d.-studerendes internationalisering stærkt begræn-set af den økonomiske ramme, og vi har heller ikke mulighed for at finansiere større omkostninger til empirisk arbejde. Endelig er arbejdsbelastningen for ph.d.-stude-rende på CBS højere end på de fle-ste andre institutioner i Danmark. Det er nødvendigt af hensyn til ressourcesituationen, men det frem-mer ikke nødvendigvis kvaliteten i uddannelsesforløbet.

2

Genmæle om ph.d. uddannelsernes kvalitet på CBSAf lektor Maja Horst,

ph.d.-skoleleder

d e b a t s v a r



i n - h o u s e n e w s p a p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l1 8

Professor, dr.phil. Viggo Brøndal og hustrus legatAf Professor, dr.phil. Viggo Brøndal og hustrus legat er der for 2008 et antal legatportioner til rådighed til »støtte af unge sprogvidenskabsfolk (med kandidat- eller ph.d.-grad), fortrinsvis med fransk som hovedfag eller med almen lingvistik som interesse«. Der kan eksempelvis ydes støtte til forskningsrejser og -ophold, publicering eller andre tilsvarende formål til fremme af forskningen.

Ansøgningen stiles til Viggo Brøndal og hustrus legat c/o Hanna Laulund, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, Københavns Universitet Amager, Njalsgade 128, 2300 Kbh. S. Ansøgningen skal rumme oplysninger om navn, adresse, personnummer, uddannelse og forsk-ningsbaggrund samt en præcis men kortfattet projekt-beskrivelse og et budget. Der vedlægges intet materiale herudover, og der anvendes ikke specielt skema.

Ansøgningsfrist fredag den 9. januar 2009.

StudenterrådgivningenHar du personlige, studiemæssige eller sociale problemer, der påvirker dit studieliv? Se www.e-campus.dk -> Cybercampus -> Organisationer og foreninger -> Studenterrådgivningen eller kontakt Studenterrådgivningen, Howitzvej 13, st., 2000 Frederiksberg, tlf. 3534 3042 (ons-tors-fre 10-15), email: [email protected]

SUVil du vide mere om SU, se www.cbs.dk -> e-campus ->studium eller www.su.dk

LegatopslagSe www.cbs.dk/om_cbs/administration/ legatsekretariat/legatsekretariat

s e r v i c e s t o f

e d i t e d b y t o r k i l b a n g a n d b j ø r n h y l d k r o g

C B S u m m a r y

cbs OBSERVERNr. 4 2008 1 1. årgang 1 ISSN 1903-4091

Dalgas Have 15 (1V.014), 2000 Frederiksberg

Tlf.: 3815 2778 eller 3815 2789

Fax: 3815 3964

E-mail: [email protected]

Udgivelsesdato for nr. 1: 4. februar 2009

Deadline til næste nr.: 15. januar 2009

Annonceekspedition DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K Tlf.: 7027 1155

Redaktion: Ansvarshavende redaktør Bjørn Hyldkrog (DJ), redak tions sekretær Jørn Albertus (DJ), journalist Torkil Bang (DJ), redaktionsassistent Dalia Siwan, VIP-redaktører Per Durst-Andersen & Christina Tvarnø, Studenterredaktører Martin Kølbæk & Thomas Edvardsen, TAP-redaktør Trine Madsen.

CBS OBSERVER: Avisen udgives ni gange årligt og sendes til alle studerende og ansatte på CBS, Handelshøjskolen. Eksterne personer og organisationer kan blive abonnenter ved henvendelse til redaktionen.

Redaktionel uafhængighed: CBS OBSERVER er redaktionelt uafhængig af CBS’ ledelse og redigeres efter gængse journa-listiske kriterier. Avisen kan ikke tages som udtryk for CBS’ officielle eller CBS’ ledelses synspunkter og prioriteringer.

Bladudvalg: VIP-repræsentant og formand: Kurt Jacobsen. Ledergrupperepræsentant: Leif Hansen. VIP-repræsentant: Anker Brink Lund. TAP-repræsentanter: Charlotte Jørgensen og Stephanie Hadler. Studenterrepræsentanter: Christian Kryger og Henrik Jensen (CBS Students).

Indlæg til bladet: Redaktionen modtager efter aftale ude-frakommende materiale i elektronisk form. Artikler og debatindlæg må maksimalt udgøre 1 A4 side med 12-punkts proportionalskrift og enkelt linieafstand. Redaktionen for-beholder sig ret til at korte ned. CBS OBSERVER påtager sig intet ansvar i forhold til fejl i annoncer.

Kontrolleret oplag 18.307 stk.i perioden 1.7.07 - 30.6.08

Oplag dette nummer 22.200 stk.

Andersen, Agnete (et al.): ”Ligestillingslovene med kom-mentarer. Bind 1”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 6. udgave 2008. Sider 602. Kr. 1.100,-

Andersen, Hanne Leth og Tofteskov, Jens: ”Eksamen og eksamensformer. Betydning og bedømmelse”. Forlaget Samfundslitteratur. 1. udgave 2008. Sider 171. Kr. 198,-

Andersen, John (red.): ”Ressoucemobiliserende beskæftigel-sespolitik – strategier og erfaringer fra udsatte byområder”. Roskilde Universitetsforlag. 1. udg. 2008. Sider 339. Kr. 299,-

Anker, Helle Tegner og Egelund, Birgitte (red.): ”Miljø-retlige Emner. Festskrift til Ellen Margrethe Basse”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 1. udg. 2008. Sider 511. Kr. 500,-

Borup, Niels: ” Specialet som springbræt”. Akademia. 1. udgave 2008. Sider 160. Kr. 150,-

Hansen, Mette Halskov og Thøgersen, Stig: ”Kina. Individ og samfund”. Forlaget Samfundslitteratur. Sider 272. Kr. 298,-

Jensen, Bernard Eric: ”Kulturarv”. Gads Forlag. 1. udgave 2008. Sider 182. Kr. 229,-

Jordansen, Birgit og Petersen, Mai-Britt Herløv: ”Selvstyrende team – ledelse og organisering”. Forlaget Samfundslitteratur. 1. udgave 2008. Sider 235. Kr. 299,-

Kabat-Zinn, Jon: ”Find hjem til dig selv”. Dansk Psykologisk Forlag. Sider 108. Kr. 168,-

Madsen, Palle Bo: ”Markedsret del 3. Immaterialret”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 5. udg. 2008. Sider 356. Kr. 685,-

Nedergaard, Peter og Foss, Nicolai: ”Publicér i de interna-tionale tidsskrifter. Om hvordan man får publiceret sin sam-fundsvidenskabelige forskning”. Forlaget Samfundslitteratur. 1. udgave 2008. Sider 135. Kr. 148,-

Nielsen, Linda: ”Skilsmisseret – de økonomiske forhold”. Forlaget Thomson. 1. udgave 2008. Sider 352. Kr. 496,-

Olsen, Anja: ”Digital tinglysning i praksis”. Forlaget Thomson. 1. udgave 2008. Sider 336. Kr. 496,-

Porsfelt, Helle: ”Ejendomsbeskatning - afståelse og afskriv-ning i praksis”. Forlaget Thomson. 1. udgave 2008. Sider 653. Kr. 895,-

Ravsbech, Karsten: ”Aktuel dansk forvaltningsret – karak-teristiske træk og udviklingstendenser”. Jurist- og Økonom-forbundets Forlag. 1. udgave 2008. Sider 120. Kr. 225,-

Rasmussen, Jesper og Møller-Andersen Jesper: ”Genera-tionsskifte”. Forlaget Thomson. 1. udg. 2008. S. 160. Kr. 370,-

Hans Hellighed Dalai Lama og Van Den Muyzenberg, Laurens: ”Lederens vej”. Borgens Forlag. 1. udgave 2008. Sider 198. Kr. 299,-

Wivel, Teddy: ”Praktisk guide til revisionsudvalg”. Forlaget Thomson. 1. udgave 2008. Sider 126. Kr. 296,-

p u b l i k a t i o n e r

CSR – now in a theatre near youGoing to the theatre on a weekday evening is nice. Doing so as part of a class in Corporate Social Responsibility (CSR) is even better. Last month, professor Mette Morsing from Center of CSR at CBS took 120 students to Camp X Rialto, a small theatre located near campus. The play they were invited to see was “Den sømand han må lide” (also an old Danish sail-ors’ song-title which means “a sailor must suffer”). The sub-ject of the play is five employees sitting in a basement strug-gling to avoid getting sacked from Maersk, Denmark's largest company and the world’s largest container ship operator.

Taking the students to the theatre is a way to bridge the the-ory behind CSR with reality. The play was followed by a panel discussion includ-ing Mads Øvlisen, former CEO at Novo Nordisk and adjunct professor at CBS. According to Mette Morsing it is essential to initi-ate the debate and make the students see that theory and pratice go hand in hand.

Low Ph.D.-funding for CBSAs an International student you might want to expand your stay at CBS and take a Ph.D. Please do so. It is, however, not that easy to find funding for this at CBS. According to a sur-vey done by DJØF (The Danish Association of Lawyers and Economists), only one out of 58 students in social sciences at Danish universities will be able to take a Ph.D. In the hard

technical and natural sciences and health science, about one out of seven students will be able to move on to get a Ph.D. Looking at the statistics for newly employed Ph.D.-students, the social sciences and humanities have dropped from one out of three Ph.D.-students ten years ago to one out of four today.

The number of Ph.D.-students goes on to further affect the government research funding to the universities, broadening the gap between universities specializing in soft and hard sciences. This is in accordance with wishes expressed by DI (The Confederation of Danish Industry). DI’s point of view is that economical growth is based on technology. However, Denmark’s second largest business association, Dansk Erhverv (Danish Chamber of Commerce), would like to see more Ph.D.-funding for social sciences and humanities.

A free press is part of CBS' brandCBS OBSERVER enjoys the freedom of the press given by

the Danish constitution. So did most other university news-papers in Denmark. However, in the recent years there has been a tendency towards more corporate communication in the Danish universities. Most of the university newspapers have felt the change, either by being moved in under the uni-versity’s communication department or by communing under some degree of control by the university management, eco-nomical or otherwise.

CBS’ management, however, supports the freedom of the press at CBS OBSERVER, Dean of Education Jan Molin going as far as calling it an important part of CBS’s corporate brand. The management has set aside nearly one million kroner over two years to support this by expanding the CBS OBSERVER staff by one full time journalist. The extra manpower has made it possible to launch cbsobserver.dk with daily news. Furthermore it will be used to write more in-depth stories for the paper version.

1

Suffering sailors and CSR - the CBS way.


Neon-coloured post-its, highlighters and empty coffee pots are scattered all over the place. The laughter and humming voices of over 60 people fill the room. Is this how instant innovation takes place?

Observing the scenery of the second Instant Innovation Camp at CBS, one might think the Masters students from CBS and other uni-versities all over Europe are just having a good time brainstorming over crazy ideas.

But a closer look reveals that the Masters elective course on innova-tion is not just that. It’s a highly concentrated case oriented day-camp directed at dealing with real-life problems that the participating companies have identified in their processes.

- By using the camp approach instead of a normal lecture style, both the students and the partici-pating companies that provide the cases can interact more closely and learn from each other, explains Christoph Hienerth, visiting associ-ate professor at CBS’ Department of Innovation and Organizational Economics and responsible for the theoretical part of the sessions.

But is this really a camp? Where are the sleeping bags, the bleary-eyed but happy campers?

Camping in the gapSarah Buus Nielsen, Jacob Krarup and Andrew Leitch, all CBS Masters-students, certainly look like happy campers, but their level of sleep seems balanced and so are their reasons for participating in the Instant Innovation Camp:

- You get the opportunity to work in an innovative way, think out of the box and to get to know how differently people think. This is really important in work life, says Jacob Krarup.

- It is not just a business case on paper. You actually see results and get instant feedback on what you do, explains Sarah Buus Nielsen.

So is everything instant in this camp, like a soup powder you just pour water on?

- I wouldn’t exactly call it instant, but effective. It is amazing how much we got done in such a short time, adjusts Andrew Leitch.

This view is shared by HR man-ager Lars Hilberg from BRFkredit, one of the six companies – DONGenergy, BRFkredit, Codan, Nestle, Arla and FDB – participating in the current camp:

- It has been an energetic and very fast paced afternoon, and I have a good feeling as we got a lot of different input from both students and the other companies, Lars Hilberg appreciates.

Credit or cases firstWhile the camp definitely is a new way of working for the participating company representatives, the elec-tive actually requires a lot of ordi-nary lecture time for the students:

Before the actual workshop days

in collaboration with the compa-nies and the camp facilitators from Marketing Consulting Services (MCS) – a Hellerup based consultancy that invented the camp approach – the students follow a three heavily theory oriented hours per week, seven week long series of lectures that provides them with theoretical backgrounds and tools to succeed at the workshops.

In order to gain credits for the course, students have to hand in an individually written assignment that links the acquired theory to their case company. The dilemma arising from this is, as CBS student Jakob Stigler comments:

- You don’t really know whether to focus on the theory for the assignment in the end or whether you should build on the diverse backgrounds in your group and use theory that is unrelated but helps the company you are working with.

Holistically diverseDespite these challenges the orga-nizers are confident in the concept and emphasize the benefits of the second part, the actual camp days in the afternoon of November 19th and all day long on December 3rd:

- I am convinced that by the co-creation of students and company representatives merging different working styles, knowledge and viewpoints, truly innovative ideas can be generated, says business developer Frederikke Kroon, found-er of MCS.

Marie Smed, CBS student and MCS project manager for the instant innovation camp elective, adds:

- The concept is unique at CBS. It is important for CBS to realize how beneficial it is to incorporate this amount of diverse backgrounds in a project – both from the out-side in the form of the Øresund Entrepreneurship Academy (ØEA), Lund University (LU), the actively participating companies and MCS as facilitator and from within CBS’ student body.

Innovation on all levelsWith a lot of participants being enthusiastic about the project, the question arises as to why CBS is not more innovative on its own part. So far, the instant innovation camp is the only one of all elec-tives to be held in such a holistic and collaborative form:

- Setting up the camp requires a huge amount of time, work and commitment from everybody with preparations taking approximately three to four months for each edi-tion of the camp – an effort way greater than for most other electives, elaborates Christoph Hienerth.

Despite the effort he recom-mends that other CBS departments join the project or set up something similar themselves. His argument is that this approach could help CBS maintain its status as one of Europe's leading business schools – and make it one of the most inno-vative ones, too.

On another continent, CBS' first steps in the day-camp-field of teaching innovation have already been closely observed: Christoph Hienerth and his team will soon pay a visit to another leading busi-ness school to present their con-cept and to promote the advantages of this new teaching method – it seems as if Harvard is looking for an innovative enhancement to its famous business cases on paper...

1

Camp or not?Read more about what hap-pened during the final work-shop on December 3rd on www.cbsobserver.dk

The Instant Innovation Camp elective will be on offer again in spring 2009 under the new name Tools for Sustainable Innovation – co-crea-ting future business models with industry.

For questions on the course format, assistant professor Christoph Hienerth can be contacted by mail at: [email protected].

Companies interested in becoming partners and submitting a business case can contact business developer Frederikke Kroon at MCS: [email protected].

Find pictures, videos and more information on www.instantinnovati-oncamp.dk

On your marks... Get set... Innovate!CBS has staked out the field for the Instant Innovation Camp to set up in order to innovate the school’s way of teaching innovation. The happy but busy campers seem willing to trudge through a heavy downpour of theory in order to enjoy one and a half days of setting up case-solutions and striking problems

By Alexandra Bode

s l i g h t ly c a m p

The Arla-team discussing how to innovate milk and make it a cool drink – supported by theory-tools, flipcharts, lots of their own creativi-ty and coffee (with milk of course!).

Sarah Buus Nielsen (second left), Andrew Leitch (light blue shirt, beige pants) and Jacob Krarup (right of Andrew) brainstorming with their group and DONGenergy company representatives. The camp's set up of laid back collaboration between companies and students is a new approach to teaching.


This autumn sees the launch of CBS’ exciting new marketing bro-chure entitled: “Diversity creating knowledge”. Consisting of numer-ous portraits of CBS students, the brochure’s bold statement and even bolder colours is an immediate ‘attentiongrabber’.Themyriadofphotos present the student body that makes up the school in all its glorious diversity. Interwoven with the images are buzz words representing the key points of

attraction to CBS: “Innovation”, “Knowledge”, “World Class”, “Challenge”, “Coherence”, “Nordic”, “Multicultural” and “Focus”.

Designed to be used for the following two years, Head of Communications Janie Huus Tange, CBS Communications & Marketing, explains that the concept of the brochure was born out of an earlier projectcalledthe‘IDcampaign’.This involved taking 3,000 photos of students, teachers and employees to show the diversity of the school “…rather than just talking about it”.

The broad photographic sweep of the school’s stakeholders was undertaken by award winning pho-tographer Tao Lytzen. Nationally

famous in Denmark for his cam-paign‘ID365’,Taohasbeentoutedas one of the top-ten under 35 pho-tographers in Europe.

Janie Huus Tange mentions that the idea was to use these photos for corporate campaigns, recruit-ment and HR. The concept had been in the ’melting pot’ for years but it was thought to be too expen-sive, until they realized they could put the images to multiple use:

- It was so great to see them, we didn’t have to invent diversity, Janie adds.

Who we are, just as we areThe photographs were first upload-ed onto Facebook, giving students

the opportunity to‘tag’theircol-leagues. Janie says that only twelve people com-plained, and this was due to them not liking the way they looked in their photos. They were then used for a national campaign so that people applying

could identify with the students: - Not just taking the most hand-

some ones, showing the whole pallet, Janie Huus Tange says – and leading on from this the present brochure and the international cam-paign with an increased focus on diversity came into existence.

- There has been an on-going dis-cussion as to who to include, but this is what we look like. We don’t want everybody to be blonde and blue eyed, we want to represent the way CBS actually looks. The idea is that you don’t feel like a stranger when you come here, Janie Huus Tange explains.

Difference unitedThe brochure’s aim is to provide an introduction to Copenhagen with a focus on the Nordic and Scandinavian region. On the back are listed rhetorical questions that emphasize CBS’ strengths. These include; being the second biggest business school in Europe, provid-ing university level education, mul-tiple subject choice and a standard of English that has a higher compe-tence entrance level than the USA as well as the modern infrastruc-ture and safe campus environment.

The text inside reinforces the value drivers of CBS for any potential overseas students.

Janie Huus Tange describes the brochure as:

- …the best product we’ve had in years. We want everyone to go on the website.

She goes on to state the bro-chure’s objective, which is to attract as many fee paying students from different countries outside of Europe as possible, with the ulti-mate aim being diversity. CBS is at its best when its international class-es contain a mix of both Danish and foreign students. This chance to mix is something uniquely CBS. Reiterating the aims, Janie Huus Tange enthuses:

- What’s the good thing about being different? Well, the meeting of differences is the way to create knowledge. We want everyone to be individual, but in a group. At CBS, we consider diversity to be a positive thing.

1

Studying at CBSFees for non-EU and non-EEA studentsBachelor of Arts (full-time, three-year undergraduate programs) EURO 9,500 per year Bachelor of Science (full-time three-year undergraduate programs) EURO 9,500 per yearMaster of Science (full-time two-year graduate programs) EURO 12,500 per year Master of Arts (full-time, two-year graduate programs) EURO 11,000 per yearCBS Executive's Full Time MBA program EURO 34,200 per year

More on: www.cbs.dk/admissionsLearn more about CBS’ student environment: www.cbs.dk/wgst2008

Attracting diversity with a show of diversityIn a new brochure targeted towards fee-paying international students, CBS stresses the cultural diversity of the student body. Being multicultural going on global is not only a central aspect of CBS’ self-image; it’s also a strong selling point

By Chris DayPhotos: Tao Lytzen

g l o b a l p r o m o


It’s all about diversity creating knowledge, CBS’ new marketing campaign. It’s directed at fee-paying international students. And the message behind the campaigns new eye-catching brochure is all about studying in a diverse envi-ronment in one of the largest busi-ness schools in Europe.

The size of CBS could never be called into question. The diversity, however, is a little bit more ques-tionable. Asking around the cur-rent international students, you get this general verdict: the brochure’s really cool, but it’s inaccurate.

- The brochure has a nice glossy feel. The pictures make the school look really diverse, but that’s not quite the case. The diversity aspect would make it more attractive to come here, but the campaign prob-ably doesn’t represent CBS as it is at the present moment, but that may change depending on how CBS handles the challenges of cre-ating a more diverse environment, says Jonathan Schmidt Simmons, a BSc International Business-student from the United States and adds:

- If all the blonde girls’ pictures had their phone numbers under-neath, that would be nice.

Fellow International Business student, Chris Day from England, added:

- I admire CBS’ attempt to stress the international nature of its campus, but in reality I find that CBS is still a very Danish place, with English very much a second language. I hope that this new campaign attracts a more diverse student body in the future.

International selling pointsIf CBS’ current international stu-dents had had a say about what should have gone into the cam-paign, many of them point out a

number of questions left unan-swered by the brochure: What’s it actually like studying at CBS? Are the programs free? Are scholarships available for non-EU students? Are there dormitories? What is the cost of living in Copenhagen – and such?

The lack of suitable answers to all of these questions in the bro-chure is a concern for Information Management student Jon Finna-bogason from Iceland, who in the end goes on to say:

- I think this new campaign will attract a lot of people to CBS, and it’s really cool.

Nina Draganova, an International Business student from Bulgaria, pointed out a few CBS-attractions she would have liked to see men-tioned in the marketing material:

- They should have quoted some students who already study here and asked why they came here. And why don’t they write about the good things like the Buddy Program and the great Intro-week? This is something we definitely don’t have in Bulgaria, Nina says.

From the four corners to the seven continents, it seems that CBS still has a little homework left to do in order to be a truly multicul-tural inviting university.

1

Delivering diversity as advertisedCBS’ new international marketing campaign is based on the school representing itself as a cornucopia of diversity. According to the current international students, reality falls somewhat short of the mark. We bring you the good, the bad and the quality control

By Monte MinhasPhotos: Tao Lytzen

g l o b a l p r o m o

What’s up CBS! I’m back again.

I’m going on three months in Copenhagen and so far so good. I made it through the first term of the MBA-program without too many battle scars, although my editor thinks the program is slowly dampening my sparkle … Never, is what I say! My CPH adven-tures with Miss Thang keep me in stitches!

Well, the daily Metro commute is like step-ping onto a movie set every morning. One of the funny days was on this particular morning when the Metro decided to be less than co-oper-ative. It was partly nervous laughter because we were late for class. But the laughter was mostly induced by watching panicked Danes trying to sardine themselves into the city buses and also because we (ok, I was instrumental in this) kind of got lost using the bus to CBS.

Please don’t ask too many questions, I some-how always manage to travel in the opposite direction of where I’m meant to be going. Not today though. I’m going to get a bit colourful, you see.

Luckily we caught the juicy part of class becausethefocuswason‘DiversityManagement’.Well, coming from the land that perfected the art of racial discrimination (Apartheid), I’m sure you can understand my interest in the sub-ject. Co-incidentally, this International Human Resources class took place on the morning that Barack Obama was announced US president-elect.

Here’s the simplified scenario from the case study that morning: Black man (Joe) applies for a sales job at a company in America’s Midwest region. He’s the best candidate for the job, but the company thinks their white customers might not buy from a black sales rep.

Okay, I can understand and accept that concern because no company wants to make any losses right? So, what to do? Well, all in all it was a cool debateuntilIheardsomethingabout‘settingtheguy up to fail’. To me, statements like that are based on the assumption behind that: a white person will succeed no matter what.

Well, come to think of it, there is some truth to that. Let’s say the guy was white (Bob), going through a divorce and his son had been arrested for murder. The company would probably pull out all the stops to make sure that he’s got all the support he needs to perform. So why is it more difficultto‘support’Joe?

Although most people said they’d hire Joe and facilitate his integration into the company and blah blah blah, it still makes me wonder if things are actually going to change in the future. Will it be possible for our class to effect this “politically correct” decision in the real world?

The context for this question is that I listen to all of us in the class joke about Iceland’s financial demise and jokes about the Italians who made the Copenhagen Metro that breaks down all the time and jokes about hiring the Indian guys in class to write class assignments/papers at a very cheap cost. And it’s all very funny. But then you look deeper and start to notice the unconscious beliefs we all have about each other. Iceland = Stupid. Italian=Dodgy Mafia. Indian=Cheap Labour.

Of course there are no jokes in class about the Africans because that would probably be uncom-fortable, or it could be that most people have

never even been in the same room as an African and some have not even seen the likes of me and Miss Thang in real life before coming to CBS. Tee hee.

I think most people don’t know how to negoti-ate the race issue when dealing with Africans. They’re not sure what’s acceptable or what’s not and it’s funny to watch people squirm, hehehe. But someone did tell me to wear reflectors in the dark because it’s difficult to see me.

I wonder if it’s easier to see a paler/lighter person when it’s pitch black. Weird ha? And then there’s the fascination with the texture of me and Miss Thang’s hair. Why does it seem so strange? And what does it mean if it’s different from the next persons?

Anyway, back to Joe. I’m not convinced that all of us would stand up for Joe because even our 42-member mini-United Nations MBA pro-gram, representing 22 countries in total, have our preconceptions about different peoples. Yes we would all hire Joe, but with all these stereotypes, when it comes to the crunch, how many people are actually willing to stand up for those beliefs or principles and do the right thing, namely hire the best guy and not the most convenient guy for the job?

Do we want to do the right thing? Do we even care? And let’s say I’m the one hiring, if I did go for Joe, would everybody say that I hired him because we’re the same colour? Well, it’s 2008 and we’re still having all these debates. I really don’t imagine that leaders like Nelson Mandela, Botswana’s Seretse Khama and Martin Luther King engaged in identity discussions that are very different from ours today. So what the f*** are WE (future business leaders) going to do to move forward?

Which brings me to the question: does the election of Barack Obama signify a change in the spirit of the world? I don’t know. It’s still weird that Miss Thang and I were congratulated for Obama’s win! Hahaha.

It’s not to discard the infinitely significant fact that from January 2009, the most powerful man in the world will be black. But surely this should mostly be seen as a step forward for humanity and not only its darker members. I guess we still have a long way to go. That’s of course if we do want change as a society.

Maybe in the future I won’t have to prove that I’m more than a jungle bunny. I imagine it would be much more fun to just be Thuli and not the black girl whose name is Thuli.

Hey, I’ve got to go. Enjoy the Christmas break. Skol!

1

b y k u t l o a n o " t h u l i " s k o s a n a

a m i p ay i n g f o r t h i s ?

Merry Christmas and a Happy New Year

Next deadline: January 15th

Unsolicited contributions: max. 1 A4 page

Mail to: [email protected]

1



You no longer are what you were. You are what you wear. Fashion has a distinct language of its own, and that’s not a referral to: “Oh my God, her dress is so nu tec, kind of very Edie, like, you know, totally blistered.” We’re talking about Style.

Lisa Rosdahl, a Copenhagen-based professional freelance stylist and make-up artist is highly in the know about dressing in the now. In the company of a trendy young CBS OBSERVER English-language journalist – that’s me, sporting a rugged retro look rooted deeply (really deeply) in the 90s – Lisa will bravely face anything from the marvelous to the monstrous in an attempt to identify what’s hot and what’s not at CBS.

A first brush with style10 am, Solbjerg Plads. We stand in the arrivals lounge of CBS’ main terminal, observing herds of uniform

humans clad in black and grey. The color code fits nicely with the sky outside, as always in November a sorry spectacle.

Lisa remarks that the weather has an impact on how people dress – very comfortably, very functionally.

I’m looking around. In a far corner, a group of young males is immersed in discussion. “V-necked Sweater”, attentively watched by “Business Casual”, is presenting non-too convincing arguments to “Crumpled Oxford Shirt”.

Lisa continues:- Style is about being able to

express yourself individually in a creative way with the purpose of creating the response you want from people.

I’m wondering what “V-neck’s” horn-rimmed Ray Bans fail to express and why they don’t create the desired response in “Crumpled Oxford”. There must be something missing. Is it style?

Why we need itIt’s not. Style won’t get you far in the intellectual realms of academia.

However, style can go a long way in a world like ours that is slave to the visual. Lisa:

- We live in a marketing society, Lisa remarks:

- The brands we wear project an image of who we are, or would like to be but aren’t quite yet, maybe will never be.

One essential thing that style is associated with is money. Lisa explains that especially in the busi-ness world, good style conveys one strong message: success. People are more likely to do business with those who look like they have already been successful rather than with a tenderfoot in failing boots.

Style can thus be a driver of trust as well.

Ultimately, there is no denying that style sells.

Ladies’ looks & lookalikes10.32 am, Solbjerg Plads. Back on patrol: Branded like cattle project-ing images true and false, students stream in and out of the place. Lisa picks out two fashionable females who in her opinion represent the

style of CBS-students, but are not quite run of the mill. We approach

them in order to examine in more detail the weapons they chose this morning before they hit the lecture circuit scene.

Amalie and Silje study Economics and Marketing, and International Business respectively. Their voguish visuals lend a pretty face to grace-less number crunching.

Shining the season’s runaway col-ors – grayscale and related shades – Silje has draped a comfortable architecture around her elegant frame and thrown in a long scarf against the cold. She enjoys shop-ping at COS, a company in the H&M group, and Mango, a Spanish vendor offering “fashion for the young, urban woman” (www.mango.com).

Both our girls are no cheap chicas. Like Silje, Amalie spends about 4,500 DKK a month on nifty threads. Most of this money ends up in the pockets of H&M and another Spanish retailer, ZARA. With about three shopping sprees a week, Amalie is a regular and expe-rienced shopper. Today, she clearly applied black magic, adorning her neck with a gutsy garland of funky stripy fabric.

Generally, almost all the women at CBS rely on leggings and boots or skinny jeans and boots for the lower regions, as well as a variety of garments to keep their torsos warm. We found out that the fash-ion-forward female at Copenhagen Business School will often wear the budget rag underneath and cover it up with pop flash, if black, little fashion goodies accessorized with costly paraphernalia.

Black propagandaBlack. What is it about this hueless color? What’s the crypto-chromatic message we are sent here? Lisa and I dug deeper into this question.

In western-world fashion, black is the color of elegance and power.

The stylish economies of style“Ditch that pink tie. It looks like your tongue is hanging out.” CBS OBSERVER invited a professional stylist to give CBS’ campus a quick style, taste and fashion-inspection. Join us for a guided tour around CBS’ hot, haute and hoot couture

By Sebastian SchwolowPhotos: Jørn Albertus

f a s h i o n p o l i c e

Fruit of the CBS-loom, for sure, but not quite run of the CBS-mill – leggings or skinny jeans and boots in black and grey. Silje (left) draped in a comfor-table knitwear with a long scarf thrown in against the cold. Amalie (right) in black magic, neck adorned with a gutsy garland of funky stripy fabric – fairly colorful stuff for a CBS-girl about her campus school business.

Feel a little bit scrutinized? It's all a matter of style! Lisa Rosdahl will spot it, if you've got it - or not.


It is considered sexy (an insider confessed that women like to wrap in black because it makes them look thinner), stylish and always fashionable. So are we all pulling the “charismatic CEO in the mak-ing” here? Perhaps.

But black is also ambiguous, hard to judge and a sign of secrecy. Girl next door or femme fatale, who’s that woman in black?

As much as it can highlight aspects of our personality, style can also disguise them. Dress like everybody else and you dive into convenient uniformity, neutrality, mass culture rather than individual-ism. Fade to black.

Given the hour, the occasion and the location, we have to acknowl-edge this style as appropriate, but it does lack a little flair. Don’t dress like anonymous puppets. Show who you are and add some color to your lives is an equally appropriate message.

Online man-shopping11.15 am, Solbjerg Plads. Lisa’s already talking to today’s first male interviewee. He is also our first pick not predomi-nantly dressed in black, though grey does persist.

His name is Thomas. Now a student of cand.merc.(jur.) at CBS, Thomas is originally from Aarhus, a city in Jutland. In addition to Copenhagen, his shopping takes him across the Øresund to Malmö

in Sweden. But that’s not where it stops. Thomas wants variety and convenience, two things the internet can offer:

- In Copenhagen, going to many shops is a hassle and the selection is limited, he explains.

For Thomas, online shopping is easy and quick. The products are sent straight to your doorstep and if you don’t like what you get you just ship it right back. Today, Thomas is wearing an inconspicu-ous but subtly stylish composition made up of a pair of Lee jeans and a Wonhundred pullover just that little bit different around the neck. His boots add a balanced finish and already he walks off in them as Lisa is done with her questions.

Kool mathematicians!11.22 am, Solbjerg Plads. Next, we meet Oskar and Kasper. When we ask them what they study, they say HA(mat.). They’re mathemati-cians! My mind evokes “Crumpled Oxford” again. I’m picturing beau-tiful-minded Russel Crowe… rustic tweed, khakis, weird… but when I check, these two guys are noth-

ing like that. No nervous nail-

biting. No signs of a hermit life-

style. These people

are nerds no more. Instead,

they seem to have climbed straight out of MTV, sporting T-shirts, casual shoes and an easy-going smile. Both shop on the internet in order

to save time and, again, for the big-ger choice. For Oskar, product qual-ity is more important than price and he counts Tiger of Sweden among his favourite designers.

On the whole, at CBS men á la mode seem to look for qual-ity products in and around Copenhagen, but also on the inter-net for the convenience and broad selection it offers. Many also dress apart with colorful footwear,

- An effort of being a little indi-vidual without changing their sil-houette too much, says Lisa.

Have courage, think colorThe upshot of our fashion ses-sion was that pretty much all of CBS’ student body dresses itself appropriately and reasonably well – though fairly uniformly and con-servatively as bodies go.

We didn’t find the ultimate slam, anything that was totally passé or unacceptable. Nor did we see the ultra chic outfit that just blew us away.

Everyone’s definitely fashion-aware and if people were a little more daring, a little less generic in their style, there is no doubt that individuality not anonymity could one day be the new black.

1

Lisa Rosdahl – impressions

http://lisarosdahl.com

Not quite yet caught up in ties, vests and business suits, the male CBS student body seems to climb out of MTV, sporting cool T-shirts, casual shoes and easy-going smiles. This even goes for mathematicians like Oskar (middle with white T-shirt) and Kasper (gray-on-black-on-gray next to him). The trend is fairly down-to earth with colorful shoes expressing style and individuality.

‘In Copenhagen, going to many shops is a hassle and

the selection is limited.

Thomas is wearing an inconspicuous but subtly stylish composition made up of a pair of Lee jeans and a Wonhundred pullover just that little bit dif-ferent around the neck.

PMP

ID n

r 42

327

Adr

esse

ænd

ring

er m

v.:

red.

khus

et@

cbs.

dk

Pakket

Magsin

post

co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l i n - h o u s e n e w s p a p e r d e c e m b e r 2 0 0 8

cbs OBSERVER 4

PPCi

tyM

ail

CBS has an incumbent president too, now. CBS’ official press release from Monday December 1st (can be read on cbsob-server.dk) tells of his qualifications and career, but nothing about Johan (the “h” is silent) Roos, SCE Professor and Dean of Stockholm School of Economics’ MBA-programs, as a person. So here goes:

Johan Roos is a 47 year old Swede who lives in the Roos-family-retreat – a woodland farm with three wings – with his wife, Madeline (an MD with a PhD in Medicine) and his two sons, August (15) and Quintus (13). He took over the farm from his parents (who had taken it over from his grandparents as a retirement home) on returning from Switzerland in 2007. His parents still live in one of the house’s wings, and his brother has a sum-mer cottage nearby.

The farm has about 90 hectares of woodland, and Johan Roos tends to his own forestry. He also enjoys hunting, a pastime that takes up most of his autumn-weekends. He also runs and works out

in order to keep in shape. While working at SSE, he has switched between a flat in Stockholm and working from home – an arrangement he will now try to establish

in Copenhagen. Until then he will be looking to invest in a small car for his upcoming hour-and-a-half of commuting to work from sometime this spring. 1

CBS OBSERVER 2a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n

o k t o b e r 2 0 0 8

Dagbladet Børsen udkom fre-

dag den 26. september med

et University Scorecard, hvor

Danmarks ni universiteter blev

målt op imod hinanden på kvalitet.

CBS klarede sig ikke så godt og

blev faktisk brugt som det dårlige

eksempel i den analyserende arti-

kel, der fulgte med tallene.

Nogle af tallene taler dog deres

eget sprog – især når de bliver

holdt op imod den virkelighed,

CBS OBSERVER (og tidligere

Kræmmerhuset) sag for sag har

beskrevet gennem de senere år.

Ifølge tallene bruger CBS’ for-

skere (heltidsvidenskabelige med-

arbejdere eller VIP) mere af deres

tid på undervisning end på noget

andet dansk universitet. CBS har

absolut flest studerende per VIP og

er samtidig det universitet, der har

flest deltidsundervisere i forhold til

antallet af VIP.

Det – altså virkelighedens forhold

og ikke Børsens tal – har medført,

at CBS Students i år lagde ud med

en semesterstartskampagne for at få

øget mængden af forskningsbaseret

undervisning på især bachelorud-

dannelserne.

Trods de studerendes util-

fredshed går halvdelen af CBS’

omkostninger ifølge Børsens tal til

undervisning og kun en femtedel til

forskning. CBS’ forskere udtrykker

da også løbende utilfredshed med

deres forskningsprocent – der ud

over at være blandt de laveste nu

også skal udsættes for, at en andel

af universiteternes basismidler til

forskning skal i fri konkurrence.

Så skal man også bruge tid og

energi på at udvikle forsknings-

projekter og udfylde ansøgninger.

Arbejde der måske er spildt.

Selvgjort er velgjort

En dårlig økonomi har gjort, at den

nødvendige udvikling af CBS’ admi-

nistrative systemer har sak

ket agter-

ud. Det er en investering på 30

millioner kroner nu ved at råd bod

på, men opgaverne skulle udføres

i mellemtiden. Samtidig ramte det

gunstige arbejdsmarked CBS hårdt

med en høj personaleomsætning

til følge, og konsekvenserne har

ikke – trods de ihærdigste anstren-

gelser – kunnet undgå at påvirke

CBS’ service over for de stadig flere

studerende.

CBS’ grundlæggende infrastruk-

tur, bygningerne med deres audi-

torier og undervisningslokaler, har

heller ikke kunnet følge med i

forhold til den voksende mængde

storholdsundervisning, som økono-

mien har tvunget de studierne til at

gøre brug af. Så en del af de store

auditorieforelæsninger må holdes i

nærliggende biografer og gymnasie-

aulaer. Det er der også ved at blive

gjort noget ved, idet der er planer

om at etablere et stort auditorium

i Porcelænshaven, der kan tages i

brug til næste år.

Økonomien? Der var nogen tal,

der manglede i Børsens sammen-

ligning af universiteterne – nemlig

bevillingerne. CBS’ historisk betin-

gede lave basismidler til fo

rskning

er stadig lave, og der er planer om

at gøre en del af dem konkurrence-

udsatte. CBS’ uddannelser modtager

stadig det laveste taxametertilskud.

Det har ingen meldt noget ud om,

at der vil blive gjort noget ved.

1

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n

o k t o b e r 2 0 0 8

Du er i gang med en uddannelse, der sender dig nærmere dit drømmejob. Men hvad er drømmejobbet

egentlig for dig, og hvilke personlige kompetencer og ambitioner har du? Hvis du ønsker kvalifi ceret

sparring omkring din fremtidige karriere, så kontakt CA’s karrierekonsulent på CBS, Thomas

Klintgaard. Han kan også hjælpe dig med dine jobansøgninger og dit CV.

Book en tid nu – det er gratis. Ring på 5129 8650 eller skriv til [email protected].

KARRIERE KOMPETENCE FORSIKRING

41-juni08-ann-kraemmerhuset_70x21 1

20-08-2008 14:56:42

s k e m a n e d b r u d - 2 - 4 o p t a g , o p t a g , o p t a g - 6 - 7 f o r s k e r l æ r e r e - 1 2 - 1 3 c b s i t - 1 4 - 1 5

Større! Flere! Hurtigere! Billigere! Bedre?

CBS har gennem en længere årrække måttet satse på at få stedse flere studerende ind i butikken. Det har været den eneste

måde, man kunne sikre, at indtægterne steg. Der er kommet stadig flere nye uddannelser til. Der er blevet stedse mere

storholdsundervisning. Infrastrukturen og de menneskelige ressourcer har haft meget svært ved at følge med

Af Bjørn Hyldkrog

Foto: Rie Neuchsv æ k s tg r æ n s e g a n g

Læs mere i hele avisenEr grænsen for CBS' vækst nået? Volumensygen har været under symptombehandling gennem længere tid efterhånden. Et uunderbygget postulat?

Vi fremlægger hjertens gerne de seneste ti årgange af avisen som dokumentation.

Kontakt DG Media for at høre hvordan vi kan hjælpe dig med at skabe effektiv kontakt til din målgruppe til markedets bedste kontaktpriser

MÅLRETTET KONTAKT TIL 15.000 FREMTIDIGE ERHVERVSLEDERE

Dagbladet Børsen udkom fre-

dag den 26. september med

et University Scorecard, hvor

Danmarks ni universiteter blev

målt op imod hinanden på kvalitet.

CBS klarede sig ikke så godt og

blev faktisk brugt som det dårlige

eksempel i den analyserende arti-

kel, der fulgte med tallene.

Nogle af tallene taler dog deres

eget sprog – især når de bliver

holdt op imod den virkelighed,

CBS OBSERVER (og tidligere

Kræmmerhuset) sag for sag har

beskrevet gennem de senere år.

Ifølge tallene bruger CBS’ for-

skere (heltidsvidenskabelige med-

arbejdere eller VIP) mere af deres

tid på undervisning end på noget

andet dansk universitet. CBS har

absolut flest studerende per VIP og

er samtidig det universitet, der har

flest deltidsundervisere i forhold til

antallet af VIP.

Det – altså virkelighedens forhold

og ikke Børsens tal – har medført,

at CBS Students i år lagde ud med

en semesterstartskampagne for at få

øget mængden af forskningsbaseret

undervisning på især bachelorud

dannelserne.

Trods de studerendes util-

fredshed går halvdelen af CBS’

omkostninger ifølge Børsens tal til

undervisning og kun en femtedel til

Af Bjørn Hyldkrog

Foto: Rie Neuchsv æ k s tg r æ n s e g a n g

UDKOMMER 9 GANGE OM ÅRET

OPLAG PÅ CA. 20.000

EKSEMPLARER

M a l r e t t e t k o n t a k t

Telefon 70 27 11 55 [email protected] www.dgmedia.dk

DG Media er Danmarks største mediehus med mere end 100 blade og magasiner

2

CBS OBSERVER postomdeles til samtlige 12.129 fuldtids-

studerende på dagsuddannelserne og de 2.978 erhvervsaktive

deltids studerende på CBS’ åbne uddannelser. Derudover mod-

tager alle 1.040 ansatte på CBS bladet, som følger og sætter

dagsordenen for Handelshøjskolens interne debat – med

stærkt fokus på de studerende, der er avisens absolut største

målgruppe. En del af avisen skrives på engelsk, så den også

når ud til CBS’ internationale studerende og medarbejdere.

CBS OBSERVER har således en meget attraktiv læserskare

med stort potentiale i fremtiden indenfor dansk erhvervsliv.

CBSummary – page 18Diversity@CBS – page 20-21

Am I paying for this? – page 21Fashion@CBS – page 22-23

CBS OBSERVER in English

The man behind the press releaseCBS’ incumbent president, Professor Johan Roos from Stockholm School of Economics, cuts his own firewood, runs, works out and hunts elks in the autumn

By Bjørn HyldkrogPhoto:

p r e s i d e n t i a l i n t r o

CBS' incumbent president, Professor Johan Roos from Stockholm School of Economics.

Documents

CBS OBSERVER December 2008