D E T D A N S K E M A G A S I N F O R B Æ R E D Y G T I G U D V I K L I N G

Årgang 2 · Nr. 1Løssalg Dkr. 69,95 inkl. moms April/maj 2010

MANGE øNSKER TIL TRANSpORTMINISTEREN

GRøNNE STARTER I

LUFThAVNENSpARER CO2

København satser på grøn væKst

Landbrugets gylleproblemer får hjælp af grøn teknologi

Kontakt os venligst for mere information på cb.copenhagen-airport@hilton.com eller tlf. 32 445 208

Venligst oplys “Pick & Mix 2010”

Rejser er mere end at komme fra A til B.Rejser inspirerer til møder og nye mål.

Book et møde på Hilton Copenhagen Airport og få mest muligt ud af jeres ressourcer.

Vi tilbyder den perfekte ramme for et effektivt møde, så I kan koncentrere jer om indholdet;29 fl eksible mødelokaler med naturligt dagslys, et grønt mødemiljø og en unik beliggenhed.

Booker I et møde i april, maj eller juni belønner vi jer yderligere: Book et møde til 1–50 personer og vælg 1 belønning, book et møde til 51–100 personer og vælg 2

eller book et møde til 101–450 personer og få 3 belønninger.

“Pick & Mix” dit møde på “Danmarks Bedste Forretningshotel 2009”*

Hilton Copenhagen Airport, Ellehammersvej 20, 2770 Kastrup, Danmark

Tilbuddet gælder for møder i april, maj og juni 2010

* Kåret af læserne af Business Destinations Magazine, UK

45373_Ann.indd 1 29/03/10 11.58

CLIMATE 3

CLIMATE – Det danske magasin for bæredygtig udvikling

Oplag: 5.000

Udgiver: Copenhagen Climate Network, Ehlersvej 11, DK-2900 Hellerup, tlf. +45 3948 1810, fax +45 3948 1801,mail: post@ccn2009.org. www.ccn2009.org

Ansvarshavende chefredaktør: Jesper Schou Hansen, kommunikationsdirektør i Copenhagen Climate Network

Redaktør: Kim Reich, Kim Reich Kommunikation, Idunsvej 1, DK-3650 Ølstykke, tlf. +45 5050 2016, mail: reich@ccn2009.org

Produktion i øvrigt: WATERFRONT Communications A/S

Layout og tryk: Dette magasin er produceret CO2 neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S, Jernholmen 42 A, 2650 Hvidovre, tlf. 3634 2900

Annoncesalg: WATERFRONT Communications A/SEhlersvej 11, 2900 Hellerup schou@waterfront.dktlf. 3948 1800 Abonnement: Kr. 250,- plus moms for 2010

Artiklerne i CLIMATE må citeres efter god citatskik og mod tydelig kildeangivelse.

Forsidefoto: Venstres Landsorganisation

København er hele Danmarks vækstmotor. Københavnske initiativer genererer vækst og ud-vikling i andre dele af landet. Når vi skaber 100 jobs i regionen, kommer der automatisk 20 ekstra jobs i resten af landet. Og København vokser. Vi vil gøre væksten grøn.

På en række områder er vi godt på vej. Faktisk er København udråbt som årets bedste by at leve i af Monocle, som den grønneste by i Europa af Siemens og som byen med det mest lykkelige folk af Der Spiegel. Desuden er København netop - og endnu engang - kåret som verdens bedste cykelby af verdens største onlinemagasin Tree Hugger. Vi har havnebad, de-sign og arkitektur, grønne områder, hippe cafeer, mange cykelstier, opholdssteder og gode oplevelser i byen. Vi har en høj livskvalitet - til gengæld påpeger OECD, at vi ikke udnytter de vækstpotentialer, vi har i forhold til viden, innovation og beskæftigelse. Derfor skal vi skabe sammenhæng mellem den høje livskvalitet og byens vækstpotentiale.

For byernes rolle i løsningen af de globale udfordringer bliver mere og mere vigtig. Som kommune kan vi rykke hurtigt, og vi kan sætte os ambitiøse mål, og vi kan skabe rammerne for, at de bliver opfyldt. I København vil vi være CO2 neutrale i 2025. Som den første hoved-stad i verden. Den målsætning indfrier vi kun, hvis vi lader klimaudfordringen gennemsyre alle vores beslutninger.

Det gør vi blandt andet ved at danne partnerskaber med københavnske virksomheder og vidensinstitutioner. København skal være byen, hvor innovative virksomheder har lyst til at udvikle deres kreativitet og testcenter for nye og bæredygtige løsninger. Første projekt bliver den nye bydel i Nordhavnen. Her vil vi skabe et område, som er i balance. Både socio-kulturelt, økonomisk og miljømæssigt. Nordhavn skal være et fyrtårnsprojekt for bæredygtig energiforsyning.

Visionen er, at bydelen som minimum skal være CO2-neutral på energiområdet. Og på sigt skal Nordhavn kunne eksportere bæredygtig energi og derved sætte et positivt aftryk på omgivelserne. Et første skøn på kommende CO2-udledning fra energi og transport i områ-det er godt 50.000 ton/år. Hvis området skal være CO2-neutralt og evt. eksportere energi i fremtiden, skal der altså som minimum kompenseres 50.000 ton/år med vedvarende energi, der produceres andre steder i byen.

Det er blot et af mange projekter, som København har i støbeskeen. For i København har vi modet til at tænke langsigtet og til at investere, når det kræves. Og det gør det, når man vil være verdens bedste miljøhovedstad.

No. 001

KLIMA-NEUTRALTRYKSAG

CLIMATE udgives af Copenhagen Climate Network, CCN, der

arbejder for en mere effektiv, strategisk og global miljøpolitik.

Bladet udkommer fire gange om året og distribueres til netvær-

ket samt en lang række virksomheder, enkeltpersoner, vækst-

huse, kommunerne, Hilton og gennem DSB 1’.

Copenhagen Climate Network Advisory Board:

Chairman: Steen Gade, MF (SF).

Members: Alan Burland, adm. dir, BCM McAlpine,

Bermuda · Arne Willerslev-Legrand, adm. dir, Applus+ Bilsyn ·

Bo Asmus Kjeldgaard, Teknik- og Miljøborgmester i

København (SF) · Casper Hauberg Grønnegaard,

direktør, Ret&Råd · Christian Wedell-Neergaard, fhv. MF (K) ·

Christian Rovsing, fhv. MEP (K) · Dan Jørgensen, MEP (S) ·

Elsebeth Gerner Nielsen, fhv. minister (R) · Finn Andersen,

Generalsekretær, Det Danske Kulturinstitut · Grethe Rostbøll,

fhv. minister (K), formand for CKU · Hasse Ferrold, director,

International Club Copenhagen · Ilmar Reepalu, borgmester i

Malmø (S) · Jacob Hougaard, fhv. borgmester · Jakob Høyer,

chefredaktør, MetroXpress · Kirsten Jensen, borgmester i Hille-

rød (S) · Klaus Bondam, Beskæftigelses- integrationsborgmester

i København (R) · Kresten Schultz Jørgensen, adm. dir, Lead

Agency · Kristian Ebbensgaard, fhv. Regionsrådsformand, Re-

gion Sjælland (V) · Mogens Lønborg, fhv. borgmester i

København (K) · Paolo Manoel L. C. Protasio, Director CCN Brazil

· Pia Allerslev, Kultur- og Fritidsborgmester i København (V) ·

Poul Hald Mortensen · Aage V. Jensens Fonde og vicepræsident i

Danmarks Naturfredningsforening.

Bestyrelse: Formand: fhv. Medlem af Københavns Borger-

repræsentation Jesper Schou Hansen · Bestyrelsesmedlemmer:

Fhv MF. Niels Jørgen Langkilde Kommunalbestyrelsesmedlem

Lars Lindskov, Fhv. MEP Lars Poulsen og partner Pia Tønder.

Af Bo Asmus Kjeldgaard (SF), Teknik- og Miljøborgmester, Københavns Kommune- medlem af Copenhagen Climate Networks Advisory Board.

D E T D A N S K E M A G A S I N F O R B Æ R E D Y G T I G U D V I K L I N G

Årgang 2 · Nr. 1Løssalg Dkr. 69,95 inkl. moms April/maj 2010

MANGE øNSKER TIL TRANSpORTMINISTEREN

GRøNNE STARTER I

LUFThAVNENSpARER CO2

København satser på grøn væKst

Landbrugets gylleproblemer får hjælp af grøn teknologi

København satser på grøn vækst

Leder

Copenhagen wants to be carbon neutral by 2025 and will form partnerships with businesses and institu-tions to reach this end. The newly developed district of Copenhagen, Nordhavn, will act as a demonstration project to show that we can create an area with innova-tive, environment-friendly solutions based on sustain-able energy use. Nordhavn should at least be car-bon neutral in the area of energy. In the long run, Nordhavn should produce and supply sustainable en-ergy to other districts of the city.The editorial is written by Bo Asmus Kjeldgaard (So-cialist People’s Party), who is Copenhagen’s Mayor for Technical and Environmen-tal matters and a member of the Copenhagen Climate Network Advisory Board.

4 CLIMATE

CLIMATENEWS&TRENDS

Fremover skal det være lettere at se, om et produkt er økolo-gisk, og derfor har EU introdu-ceret et nyt EU mærke – Euro-leaf – der skal gøre det lettere fra forbrugerne at genkende det økologiske produkt. I første omgang er det frivilligt at bruge logoet, men allerede fra juli skal produkter fra de 27 EU-lande bære mærket som en garanti for, at produktet lever op til EU’s standarder for økologiske produkter.Det nye loge er designet af Du-san Milenkovic, der designede logoet, mens han studerede på Düsseldorf University of Applied Science. Logoet var ét blandt tre for-slag, som en komite satte til af-stemning og med 63 procent af stemmerne løb Euro-leaf af med sejren.

Euro-leaf skal gøre det lettere for forbrugerne at identificere et økologisk produkt fra et af de 27 EU-lande.

Supermarkederne oplever en stigende interesse for de grønne

produkter. Det glæder de sig blandt andet over hos Werner &

Mertz, der laver Froggy rengøringsprodukterne. Den grønne frø

har succes ikke kun i Danmark men også på det tyske marked,

hvor de kaldes Frosch og i Frankrig, hvor de går under navnet

Rainett.

Netop nu er Froggy i gang med at fortælle de franske forbrugere,

hvorfor de er lidt grønnere end så mange andre produkter med

hjælp fra PR-bureaukæden media Consulta (MC). Igennem 140

år har Werner & Mertz produceret rengøringsmidler.

Grønne produkter hitter på hylderne

Froggy produk-ter hitter på hyl-derne, fordi de er grønne. I Tyskland kaldes de Frosch og i Frankrig Rai-nett. Foto: Werner & Mertz.

En uskyldig pløjemark kan måske rumme geotermisk varme nok til 5.000 husstande i Sønderborg. Foto: Dong Energy.

I Sønderborg, Viborg og Tønder er man i øjeblikket i gang med enten at bore eller undersøge mulig-

hederne for geotermiske projekter. Den geotermiske varme findes i undergrunden – typisk som varmt

vand i underjordiske sandstenslag 800 – 3000 meter under jorden. I Thisted har man siden 1988 haft

en geotermisk anlæg i gang, og i København har Københavns Energi, CTR, Dong m.fl. leveret geoter-

misk varme siden 1995 til i alt 4.600 boliger. Skal København gøre alvor af at være CO2 neutral i 2025,

så mener forskere, at kapaciteten skal cirka seksdobles, hvilket vil koste omkring en milliard kroner.

Det nuværende anlæg kostede 200 millioner kroner at opføre. Det kommende anlæg i Sønderborg vil

skulle forsyne cirka 5.000 husstande.

Mere GeoterMi pÅ vejeU får nyt økologisk logo

Er brændeovne godt eller skidt?Det Økologiske Råd foreslår nu, at der skal lægges en skat på

brændeovne. De forurener nemlig og står for en ikke ubetydelig

del af udledning af skadelige partikler. Men det vækker ikke be-

gejstring hos et politisk flertal på Christiansborg, der ikke vil være

med til at afgiftsbelægge brændeovnene. Salget af brændeovne

er gået voldsomt op som følge af de stigende energipriser, og

modstanderne mod afgifter påpeger, at de nye brændeovne netop

er langt mere miljøvenlige, så længe folk bare fyrer rigtig og ikke

kommer alt muligt i ovnen. Fyrer man med træ fra den nordiske

region, så er opvarmningen også CO2 neutral, fordi træet under sin

vækst har optaget den CO2, der ellers frigives. Skal træet alterna-

tivt rådne væk på naturlig måde, er CO2 regnskabet det samme.

Overvejer du at købe en el-bil nu og her, så er det muligt at

finde en på markedet. Men måske skulle du i stedet overveje

en hybrid-bil, som både anvender traditionelle drivmidler og

el i kombination. Ifølge Daimler koncernen, så vil der gå en

rum tid, før markedet er modent til udelukkende at aftage el-

biler og i den mellemliggende periode, er det hybrid-biler, som

vil dække markedet. Daimler – der blandt andet producerer

Mercedes – serieproducerer allerede hybrid-biler. Mercedes

S-400 er på markedet i Danmark med en benzinmotor med

en ydelse på 205 kW. Den får hjælp af en elmotor med 15 kW,

som, for første gang i en seriefremstillet bil strømforsynes via

et lithium-ionbatteri, der er udviklet af Continental.

LUftforUreNiNG i

tiLstANDsrApporter

skAL reDDe MeNNeskeLiv

Det Økologiske Råd foreslår et krav om måling af luftforurening

i tilstandsrapporter, så boligkøbere har mulighed for at undgå

særligt forurenede boligområder.

”Det er ikke fair, at danske boligejere ikke ved, hvor meget luft-

forurening de lever i, når vi i dag har videnskabelig dokumenta-

tion for, at borgere, der bor indenfor en radius af 50 meter fra

vejstrækninger med mere end 10.000 biler om dagen, dør tidli-

gere end folk, der bor i områder med ren luft” siger Kåre Press

Christensen, civilingeniør og talsmand for Det Økologiske Råd.

Socialdemokraternes ordfører på miljøområdet, Torben Han-

sen, mener, at forslaget ”kan blive et potent sundhedsska-

bende redskab”.

Hos Applus+ Bilsyn er man klar til at levere målinger af bi-

lernes forurening, hvis politikerne beder om det, siger Arne

Willerslev-Legrand, adm. dir. hos Applus+ Bilsyn.

el-biler bliver overhalet af hybrid-biler

Det er CO2 neutralt at fyre med træ, men alligevel kører debatten om afgifter på brændeovne. De udleder nemlig skadelige partikler. Foto: Michael Goncalves.

Arne Willerslev- Legrand, adm. dir.

hos Applus+ Bilsyn leverer gerne data

fra bilerne, så måling af luftforurening i tilstandsrapporter

kan blive virkelighed. Foto: Applus+ Bilsyn.

CLIMATE 5

Foto: TopSpeed

6 CLIMATE

Af Kim Reich

Flere steder i landet er der nu for alvor ved at komme gang i det klimavenlige byggeri. Det gælder også i uddannelses- og institu-tionsverdenen. I Høje-Taastrup Kommune har man netop besluttet at samle de to institutioner ”Føllet” og ”Gyngehesten” i ”Elverhuset” – en ny børneinstitution på 900 kvadratmeter opført i passivhusstan-dard som en sænket, toetagers kvadrant med indgang på første sal til bygningens cirkulære trapperum og atrium, der med store træer og grønne planter fungerer som husets hjerte og lunger.

Borgmester Michael Ziegler (K) er ikke i tvivl om, at kursen er sat mod en fremtid i balance med klima og miljø, og institutio-ner i passivhusstandard indtager en cen-tral placering i kommunens klimastrategi.

”Selvfølgelig skal man bygge passivhuse. Der findes ikke noget alternativ, og vi glæder os til at komme i gang med byg-geriet af landets hidtil største børneinsti-tution efter denne standard.

Passivhuset bygger på sund fornuft og kendte løsninger. Det kræver ikke omfat-tende installation af avancerede og dyre elektroniske hjælpemidler. Det passer sig selv som en selvkørende energifabrik, og det er rart at være i”, siger Michael Ziegler.

Den nye institution får 40 vuggestueplad-ser og 68 børnehavepladser.”Elverhuset bliver med 900 kvadratme-ter en af de hidtil største, selvforsynende danske institutioner opført efter passiv-huskonceptet. Huset lever som en integre-ret del af naturens evige cyklus”, fortæller Lars Køhler, der som afdelingsarkitekt fra Bjerg Arkitektur A/S i København har væ-

ret primus motor i udviklingen af Elverhu-set, der opføres i totalentreprise af Anker Hansen A/S med Alectia A/S som ingeniør.

terræn er varmebufferElverhuset er placeret og designet i for-hold til verdenshjørnerne og de store træer mod syd. Derved sikres, at solens passive varmeenergi året rundt stråler dybt ind i bygningen gennem store oven-lys og sydvendte, varmeakkumulerende vinduespartier.

”Men derudover udnytter vi betonkon-struktionens varmeakkumulerende effekt i husets termiske system, ligesom vi med den sænkede konstruktion året rundt ud-nytter terrænet som en konstant varme-buffer. Dermed får Elverhuset et optimalt og allergivenligt indeklima”, siger Lars Køhler.

Den nye institution opføres med kendte bæredygtige løsninger og miljøvenlige materialer, der matcher krav til både sund-hed, funktion og vedligehold. Det elektro-nisk styrede ventilationssystem sørger for masser af frisk luft uden træk, og husets konstruktion sikrer, at al kuldestråling fra de indvendige overflader er elimineret.

”Alle gulve og lofter i institutionens op-holdsrum er akustikdæmpende, ligesom alle vægge beklædes med glasfilt og males, så de kommer til at fremstå som glatte, rengøringsvenlige overflader, og så bliver Elverhuset ikke dyrere at opføre end et traditionelt byggeri i energiklasse 1”, siger teknisk direktør Henrik Vestergaard fra entreprenørselskabet Anker Hansen A/S.

assivhuse bliver aktiveFlere institutioner landet over bliver renoveret eller nyopført som passivhuse, og det sparer masser af energi på fremtidens regnskab

hvad er et passivhus?

Et passivhus er et su-perlavenergihus, hvor der bruges mindre end end 15 kWh pr. m2 om året i opvarmning. Konceptet stammer fra Tyskland, hvor et pas-sivhus er en bygnings-standard, som ikke kun omfatter energi-forhold, men også stil-ler krav til materialer og indeklima. Der er væsentligt strengere krav til tætheden i et passivhus for at undgå varmetab, end der er i bygningsreglemen-tet for enfamiliehuse. Ifølge Bolius-portalen er passivhuse meget udbredt i Tyskland, Østrig og Sverige.

Borgmeter Michael Ziegler (K),

Høje-Taastrup kommune

CLIMATE 7

Han tilføjer, at kodeordet i opførelsen af passivhuse er planlægning og præcision i arbejdet med kendte bære-dygtige materialer og løsninger. Inden gravemaskinerne går i jorden, er hele byggeriet programmeret og planlagt helt ned i den mindste detalje i et tæt samarbejde mel-lem alle byggeriets aktører.

”På den måde er alle parter, længe inden byggeriet igangsættes, bundet sammen i et fælles team, hvor alle kender alle og har en klar fornemmelse af, hvordan byg-geriet skal tackles. Derved sikrer vi optimal udnyttelse af både tid og materialer i selve byggefasen, og resultatet er, at vi udover at eliminere fejl og mangler, opnår en samlet byggeøkonomi, der matcher traditionelt byggeri i samme klasse”, siger Henrik Vestergaard.

12 kWh pr. m2

I Nordjylland er man også i gang med et passivhuspro-jekt. Det er EUC Nord i Hjørring, der i forbindelse med

en udvidelse og nyindretning forvandles til en selvfor-synende og certificeret passivhusskole. Også dette kon-cept er udviklet af Bjerg Arkitektur A/S. Projektet, der skal stå klar til indvielse i det tidlige efterår, omfatter en ny hovedindgang samt nyindretning og ombygning af de eksisterende lokaliteter til passivhusstandard. Derud-over opføres et helt nyt passivhus på 1.200 kvadratme-ter i et markant arkitektonisk snit.

”Det nye EUC Nord bliver den første danske skole, der som certificeret passivhus kan opvarmes med 12 kWh pr. kvadratmeter om året svarende til et varmebudget på ca. 5000 kroner på årsbasis”, siger arkitekt Søren Riis Dietz fra Bjerg Arkitektur A/S.

Staten er desuden på vej med et nyt strammere byg-ningsreglement, der skal gøre alle byggerier mere miljø- og klimavenlige.

Local authorities across the country are building new environment-friendly institutions that should be partly self-sufficient in heating and energy. The local autho-rity of Højre-Taastrup is building a new institution for more than 100 children, based on the new low-energy

concept. By using solar energy and terrestrial heat, the local authority can construct a building with extre-mely low energy use. In Hjørring in Northern Jutland a new school will also be designed on the same model.

Den nye børneinstitution Elverhuset i Høje-Taastrup bliver selvforsynende med varme.

CLIMATENEWS&TRENDS

8 CLIMATE

Gammeldags planlægning forhindrer grøn vækstTidligere tiders udlægning af arealer til mulige fremtidige veje, el-

ledninger, naturgas m.v. blokerer reelt i dag for at skabe bedre

bykoncentrationer.

Det er kernen i et høringssvar, som Copenhagen Climate Network

har afleveret i forbindelse med revidering af ”transportkorridorer”,

efter at man på to Christiansborg- konferencer har gennemarbej-

det emnet.

Især i hovedstadsområdet har transportkorridorerne negativt

påvirket den grønne vækst. De forhindrer, at der bygges tæt og

kommer dermed til at skabe spredning på såvel bolig- som er-

hvervsområder. Det giver længere transporttid, mindre kollektiv

trafik, længere transportveje for fjernvarme og andre energikilder,

og modvirker i det hele taget intentionerne omkring byfortætning

og grøn vækst, mener Copenhagen Climate Network.

Det forventes, at ministeriet senere på året er klar med de nye

regler.

GrøN vækst bLANDt reGeriNGeNs 10 MÅLStatsminister Lars Løkke Rasmus-

sen (V) har lanceret 10 mål for

Danmarks fremtidige vækst kaldet

”Danmark 2020 – Viden, Vækst,

Velstand og Velfærd”. Her er et af målene, at Danmark skal være et

grønt bæredygtigt samfund og blandt verdens tre mest energief-

fektive lande.

Ud over de 10 målsætninger, er der 76 konkrete forslag til, hvorle-

des Danmark skal klare de langsigtede udfordringer og blive et af

verdens 10 rigeste lande.

Der er allerede igangsat en række initiativer for at blive mere grøn

og energieffektiv. Blandt andet stramninger i bygningsreglementer,

så nybyggeri nu skal overholde endnu strammere energikrav, lige-

som en række forskningsprojekter er igangsat.

De fleste tror sikkert, at der er kommet flere biler i det indre Køben-havn end tidligere. Men det forholder sig faktisk stik modsat. Det viser nye tal fra Københavns Kommune, der har opgjort antallet af bilister i indre by til 281.500 om dagen. I forhold til starten af 1970’erne er der tale om et massivt fald. Dengang krydsede 351.100 biler sø-gaderne hver dag.Det markante fald i antallet af biler i indre by opvejes dog af antallet af biler, der kører over kommunegrænsen, men altså ikke skal ind i midtbyen. Her er antallet af biler eksploderet fra små 400.000 biler tilbage i 1970’erne til cirka 545.000 biler i dag. København er stadig blandt de byer i Danmark, der har det laveste antal biler pr. indbygger. Udenlandske turister har da også svært ved at forstå den danske ver-sion af myldretid, for der er langt færre biler end de kender fra deres hjemlande.

Frygten for at komme til at ligge på en lille ubefærdet sidevej, får nu

norske politikere til at undersøge muligheden for at bygge en højha-

stighedsbane mellem Oslo, Gøteborg, Malmø og København, skriver

Berlingske Tidende.

Oplandet til et sådant højhastighedstog er en befolkning på cirka otte

millioner mennesker. På den svenske side er interessen for et højha-

stighedstog størst i Gøteborg, mens politikerne oppe i den svenske

hovedstad, Stockholm, har en begrænset interesse i at gøre den dan-

ske hovedstad endnu mere attraktiv. Heller ikke selvom det kan trække

flere over i den mere grønne kollektive trafik. Et højhastighedstog vil

give en transporttid mellem Oslo og Gøteborg på kun 1 time og ti mi-

nutter, mens den norske hovedstad kan nås fra København på cirka 2

timer og 20 minutter.

For Norge ligger fordelen i, at Oslo bliver knyttet op på en ny stor-

region, mens det for Danmark især er interessant at trække nye pas-

sagerer til Kastrup Lufthavn.

Banen forventes at koste omkring 80 milliarder norske kroner og skal

finansieres af de norske oliemilliarder.

Norsk interesse for højhastighedstog til københavn

færre biler i det indre københavn

Der er færre biler i indre by i København end i starten af 1970’erne. Foto: Københavns Kommune.

Lars Løkke Rasmussen har sat et grønt og bæredygtigt samfund på dagsordenen. Foto: Statsministeriet

Fælles miljøproblemer kræver fælles løsningerHos DSB forsøger vi at gå forrest, når det drejer sig om miljøet. Men man

kan kun gå forrest, hvis man har andre bag sig. Og man kan kun løfte

opgaven, hvis man løfter i fl ok. Her kommer kollektiv trafi k ind i billedet.

Og her kommer du ind i billedet. Kom med på dsb.dk/miljo

Alle skal gå med

Nogen skal gå forrestNogen skal gå forrest

g

10 CLIMATE

Af Jesper Schou Hansen

Cleantech skal skabe jobs og grøn udvikling

hvor det tidligere var vindmøller, der stod højest på den grønne dagsorden, trænger cleantech sig nu voldsomt på. Og det tager man helt bogstaveligt lidt syd for Frederikssund, hvor man er i gang med at bygge intet mindre end en ny by.

Et vigtigt mål for den nye by er at etab-lere en grøn erhvervspark med en klynge af såkaldte cleantech-virksomheder inden for miljø- og energiteknologier, fortæller

Rikke Danielsen, udviklingschef i Frede-rikssund Erhverv.

Mens byen endnu er skitser på det elek-troniske tegnebræt, kan Rikke Danielsen allerede dokumentere, at der er langt flere end hende, der tror på ideen, og som ikke mindst er klar til at bruge mil-lioner på det. Børsnoterede Topsil pro-ducerer siliciumprodukter til it-branchen. Herfra har man givet tilsagn om at bruge op imod 200 millioner kroner på et helt nyt produktionssted i byen St. Rørbæk.

Copenhagen Cleantech ParkEn innovativ erhvervspark i Nordsjælland

- en del af Copenhagen Cleantech Cluster

CLIMATE 11

Et supplement til den eksisterende fabrik i Frederikssund. Helt op imod 100 arbejdspladser kan være på vej. Det er dog ikke kun de store etab-lerede virksomheder, der skal finde sammen i byen, hvis det står til ud-viklingschefen og hendes visioner:

”Vi ser ikke så meget på størrelsen af den enkelte virksomhed, men på at store som små kan få synergi ud af at bo dør om dør. Vi arbejder mål-rettet på at få en cleantech-vækst-fabrik for helt nye iværksættere. Når de unge virksomheder så at sige vokser ud af huset, kan de etablere sig med egne lokaler i erhvervs-parken,” siger Rikke Danielsen. Og selvom det er et stykke ude i fremti-den, aner udviklingschefen allerede forbindelser mellem DTU og for den sags skyld Risø udenfor Roskilde.

At infrastruktur er af afgørende be-tydning for, at borgere såvel som virksomheder har lyst til at etablere sig og naturligvis kan komme til og fra, er Ørestaden på Amager et godt eksempel på. En finger af metroen igennem hele bydelen, der bare var marker for år tilbage. Dertil en tog-forbindelse og en motorvej på tværs med direkte adgang til landets stør-ste lufthavn. Så voldsomt bliver det ikke i St. Rørbæk, men S-togslinien fra København til Frederikssund er udbygget med dobbeltspor hele vejen. En motorvej er i transportmi-nisterens og forligspartiernes ideka-talog, og så håber Rikke Danielsen på en lokal S-togstation, således at miljøvenlig kollektiv transport kan spille en vigtig rolle i den grønne by, St. Rørbæk.

* På sigt satses der på hele 14.000 indbyggere og 6.000 arbejdsplad-ser med tilhørende butikker, kon-tor og udviklingsvirksomheder.

* Der er tale om 350 hektar. Lidt større end Ørestaden.

* Byggefase: Op mod 20 år - skønnet anlægssum 20 mia. kr. Kilde: Frederikssund Erhverv

Cleantech er et bredt accepteret begreb indenfor venture, hvor Dan-mark internationalt er med helt fremme. Cleantech dækker bl.a. over selskaber, der skaber renere energi fra eksisterende petrokemi-ske kilder, alternativ energi, og nye materialer baseret på bionedbryde-lige råstoffer, oprensning af vand, luft og jord mv.

A new Clean Tech Park in the newly developed district of Frederikssund, Store Rørbæk, is about to take off. One of the new companies in the Clean Tech Park is Topsil, which produces sicilium products for the IT sec-tor. In the same area, a new bridge across the narrow

strait will make it even easier to reach the new Clean Tech Park. A new train station is another proposed project. The newly developed district is slightly larger than Copenhagen’s new Ørestad district.

Transportens ambassadører er ikke i tvivl om, at Danmark i de

kommende år skal finde nye finansieringsformer til at løfte de

nye nødvendige infrastrukturprojekter. På konferencen om ”De

langsigtede strategiske udfordringer for Danmarks infrastruk-

tur” sagde transportminister Hans Christian Schmidt (V): ”Et

helt centralt spørgsmål i det videre arbejde vil derfor også være,

hvordan vi kan finde pengene til fremtidige store investeringer

i Danmarks infrastruktur.” En vigtig del af forklaringen er, at et

idekatalog med infrastrukturprojekter for mere end 90 milliar-

der er vedtaget. Men hjælpen kan allerede være på vej. For det

statslige selskab Sund & Bælt er, hvis en lovændring kommer på

plads, villig til at se nærmere på at løfte finansieringsdelen af en

ny broforbindelse over fjorden ved Frederikssund. For at aflaste

den nuværende bro, spare kilometer og ikke mindst ventetid for

de, der skal over. Et projekt til godt en milliard kroner, der med

en tier for at passere, kan betales tilbage i løbet af cirka 26 år,

viser beregninger fra Deloitte, foretaget for Frederikssund Er-

hverv. Adm. direktør Leo Larsen, Sund & Bælt siger til Børsen:

”Hvis man vil have mere infrastruktur i Danmark – ud over det,

der allerede er vedtaget – så må man finde på alternativer. Al-

ternativerne kan så komme på banen, hvor det er naturligt at

tilknytte en betaling. Og skal man bruge vores model, så er den

jo altid sammenhørende med betaling. Vi låner pengene, og folk

betaler så for at bruge vores anlæg.”

Den konservative trafikordfører

og næstformand for Folketin-

gets Trafikudvalg, Henriette

Kjær, er positiv. Til Børsen si-

ger hun, at det politisk vil

være en god ide at operere

med en finansieringsmodel,

som den Sund & Bælt i for-

vejen benytter til de faste

forbindelser over Storebælt

og Øresund.

Frederikssund vil bygge bro og gå nye veje med Sund & Bælt

12 CLIMATE

fAktA* De store aktionærer

i børsnoterede SCF

Technologies A/S er in-

stitutionelle. Henholds-

vis Lønmodtagernes

Dyrtidsfond med 14,7

procent. ATP og ATP

Invest med ca. ni.

Landbrugets gylleproblemer får hjælp af

grøn teknologi

et af svinebøndernes største problemer er mængden af gylle. nye krav til de store gyllemæng-der kan reducere besætningernes størrelse voldsomt og lægge pres på økonomien. hos sCF techno-logies vil man omdanne gyllen til bioolie.

Det har haft sin vej igennem grisen. Lug-ten er forfærdelig, og synet af det våde klistrede materiale - kendt som gylle – er ikke kønt, men her stopper udfordrin-gerne ikke.

De enorme mængder af gylle er et sti-gende problem for svinebønderne i land-bruget. EU’s kommende vandmiljøkrav vil tvinge landbruget til på sigt at halvere an-tallet af svin, hvis ikke man kan håndtere affaldet fra grisene, så de farlige stoffer

herfra ikke siver ned i grundvandet. Så-dan lyder den kontante analyse fra kon-sulentfirmaet Grontmij Carl Bro, hvor man i mere end 30 år har forsket i, hvad dansk landbrug kan gøre for at få styr på det voksende problem med de stadigt større svinefarme.

andre veje end biogasHos Grontmij Carl Bro har man kastet sin kærlighed på at omdanne gylle til biogas, der så kan bruges som naturgas og tillige være med til at reducere CO2-udslippet. Men erfaringerne fra efterhånden en del år viser, at processen kan være svær at styre, og at den er meget langsom. Ikke mindst sammenlignet med, hvad der ellers kommer frem på et marked, hvor man har fokus på at finde løsninger, så affald ikke fortsætter med at være den vestlige ver-dens problembarn per excellence, men i bedste fald kan forvandles til en resource.

Endnu er man ikke ”home safe” med at bygge større anlæg og skabe en egentlig kommerciel drift hos SCF Technologies i Herlev, men håbet er som bekendt lyse-grønt, og man har stor tiltro til sin patent-anmeldte CatLiq-teknologi. Den styrer processen med at lave vådt affald som gylle, slam og affald fra fødevareproduk-tion om til bioolie.

”Udgangspunktet er at bruge materialer, uden værdi eller evt. en mindre bortskaf-felsesomkostning som fødestrøm til vo-res anlæg. I dag er der konkurrence om det tørre affald, hvor det vi bruger, som typisk har et vandindhold på 70 procent, er svært af skille sig af med på en intel-ligent måde,” siger projektleder i udvik-lingsvirksomheden SCF Technologies, Søren Klokhøj.

Medlem af Europaparlamentet Bendt Bendtsen (K) på besøg hos SCF for at få et nærmere indblik i processen. Foto: Simon Birk

Af Jesper Schou Hansen

CLIMATE 13

højt tryk og ekstremt høje temperaturer Når det våde affald skal omdannes til olie, kræver det et højt tryk, så materialet kan varmes op til langt over kogepunktet. Helt præcist 350 grader, hvorved det organiske materiale med lidt tilsætning af kemi om-dannes til olie på en halv times tid.

”Den samme proces med at skabe olie i naturen tager millioner af år, hvilket vi kan gøre meget, meget hurtigere. Ud af et ton vådt affald fremstiller vi cirka 100 liter bioolie. Det er en råolie, som umid-delbart kan bruges i kraftvarmeanlæg, men som vil kræve en raffinering, hvis det skal bruges i en dieselbil,” forklarer Søren Klokhøj.

De vigtige skridt På Århus Universitet bliver der forsket i CatLiq-teknologien, mens de universitets-studerende i Aalborg formentlig kommer meget tættere på, hvad et CatLig-anlæg har af muligheder i den ”virkelige” verden. Det er planen, at det nordjyske universitet

skal være med i samarbejdet om at opføre et demonstrationsanlæg hos den svenske energigigant Vattenfall på Nordjyllands-værket udenfor Aalborg. Et vigtigt anlæg for den videre udvikling, siger den admi-nistrerende direktør af SCF Technologies, Ulrik Jensen:

”Det bliver et demonstrationsanlæg på vej mod, at vi kan levere de større industrielle anlæg på kommercielle vilkår. Den ende-lige beslutning om bygning af anlægget tages henover sommeren 2010.”

når affald får værdi CatLiq-teknologien er en 2. generations-teknologi, der kan omdanne organisk affald som gylle og affald fra fødevare-produktion med videre til bioolie. Med SCFs teknologi kan samfundets overskud af organisk affald og biomasse blive til bioolie, der kan benyttes som en vedva-rende energikilde til erstatning for fos-sile brændsler som naturgas, olie og kul. Bioolien kan udnyttes til fremstilling af ”grøn strøm” og vil senere kunne anven-des til fremstilling af bio-diesel.

Turning waste into oil sounds too good to be true, but that is exactly what SCF Technologies A/S is doing. By using the CatLiq technology, the company converts manure, sludge, waste and organic waste into crude oil substitutes. In a few hours, the technology does what

it takes Mother Nature millions of years to do. Both at Aalborg and Aarhus Universities, science departments are working with the CatLiq technology, and Vattenfall is expected to make a decision about a demonstration platform during summer 2010.

MF’er Jacob Axel Larsen (K) viste stor interesse for teknologien hos SCF, der kan omdanne affald til olie. Foto: Simon Birk

14 CLIMATE

Døgn-institution!

I Køge Havn tager vi gerne natten til hjælp for at servicere skib og besætning bedst muligt…

T: +45 56 64 62 60 M: info@koegehavn.dkwww.koegehavn.dk

1103

2 / a

ogj.d

k

Havnen ligger velbeskyttet og yderst centralt ibunden af Køge Bugt og med både jernbanelinierog motorvej stort set på kajkanten.

VANDDYBDE 7 M

TAGER SKIBE OP TIL 180 X 25 M

NEM ADGANG TIL ALLE FACILITETER

24 TIMERS SERVICE

SPEDITION, KLARERING OG STEVEDORING

internettet er et grønt udstillingsvindueSkal dit tøj være moderigtigt grønt eller økologisk? Det kan du

finde ud af på internettet, men alt for få virksomheder benytter

muligheden for at brande deres grønne kollektioner på nettet.

”Mange danske virksomheder er alt for uambitiøse i deres brug

af nettet. Det vidner om, at virksomhederne ikke helt har forstået

det potentiale, der ligger i at bruge internettet som salgskanal”,

siger John K. Christiansen, professor i Business og e-handel.

”En lang række virksomheder er af den opfattelse, at brug af net-

tet er for dyrt, at det ikke kan føre til mersalg, og at det ikke kan

tiltrække flere kunder”, siger han.

Ifølge grundlæggeren af iShopShape, en af Europas førende leve-

randører af foto- og webløsninger, Maurits Teunissen, kan virk-

somhedernes brug af nettet øge salget i butik såvel som e-butik.

”Vi leverer et produkt, der sparer både tid og penge - og nogle

steder øges omsætningen med op til 30 pct.”, siger han.

Produktet, Styleshoots, er et simpelt kamerasystem, som gør

det muligt at fremstille produktfotos til markedsføringsbrug uden

hjælp fra professionelle fotografer. På den måde bliver det muligt

for grønne virksomheder selv at producere de billeder, der skal

bruges til at brande deres grønne kollektioner.

CLIMATENEWS&TRENDS

Butikkerne kan sælge 30 procent mere grønt tøj, hvis de bruger simple salgsteknikker. IShopShape har udviklet en simpel kamera- og webløsning, der giver flere grønne forbrugere. Foto: Fotofolia.

hans Christian schmidt har sat sig i den varme stol som transportminister. Der er ønsker om både bedre hav-ne, flere færger, flere fly- ruter, flere veje, bedre tog – og det hele også gerne i udlandet. Og så må der ger-ne følge offentlige kroner med, men det bliver svært – siger transportministeren.

Ønskelisten var lang allerede før den nye transportminister Hans Christian Schmidt satte sig i stolen. På ønske-listen står alt fra nye motorveje ned gennem Jylland over støtte til flyru-ter til og fra Kastrup til ny færge til Samsø.

Men pengene er der ikke i øjeblikket. Det fastslår Hans Christian Schmidt.

”Et helt centralt spørgsmål vil være, hvor vi kan finde penge til fremti-dige store investeringer i Danmarks infrastruktur”, siger Hans Christian Schmidt, der er positiv overfor nye samarbejder. Men efter de store in-vesteringer i metrocity-ring, Femern Bælt og en række motorvejsstræk-ninger, bugner statskassen ikke af penge. Til gengæld er han villig til at

se på alternative finansieringsmo-deller.

Oppositionens kritiske lysDe nye begrænsede løfter fra trans-portministeren får ikke oppositionen op med armene. Her mener man, at man går i alt for små sko og skal have fokus på udvikling og bruge trans-portområdet som vækstmotor i det danske samfund – med statsmidler i ryggen.

SF’s Pia Olsen Dyhr peger på togene som et eksempel på manglende grøn udvikling, og hun vil have plads til større investeringer – også uden for Danmarks grænser.

”Vi risikerer, at DSB ikke eksisterer om 10 år, fordi selskabet er blevet udkonkurreret af store spillere som Deutsche Bahn. Vi har hele tiden sagt, at vi ikke skal beskytte DSB, bare fordi det er statsejet. Men netop derfor skal DSB have friere hænder for at kunne konkurrere og derved

overleve”, siger SF’s trafikordfører, Pia Olsen Dyhr til Politiken.

Hun bakkes op af lektor ved Roskilde Universitet, og én af landets flittigt benyttede eksperter på transportom-rådet, Per Homann Jespersen.

”Hvis man kører en liberaliserings-strategi i Danmark, må man også give DSB chancen for at fungere på mar-kedsvilkår i udlandet. Derfor bør man

tage nogle af de begrænsninger, som man pålagde DSB for 10 år siden, op til revurdering”, siger Per Homann Jespersen.

havne og lufthavneOgså til vands og i luften venter man på udspil fra ministeren. Han har dog kvitteret med at anerkende, at såvel havne som lufthavne også spiller en væsentlig rolle for at sikre effektive forbindelser. Så her har Hans Christian Schmidt heller ikke sagt for meget.

Mange ønsker til ny tranSportminiStEr

Af Jesper Schou Hansen

The new Minister for Transport, Hans Christian Schmidt (Liberal), is looking forward to seeing the out-come of the recent investments in infrastructure. At the same time, he is facing a long list of new invest-ments. The Minister is willing to consider new ways of funding infrastructure project. The opposition claims

that the Minister has too little focus on green growth and is failing in supporting the Danish State Railways. New promises from the Minister have been few so far, but he acknowledges that both airports and harbours have roles to play in Denmark’s infrastructure.

”Et helt centralt spørgsmål vil være, hvor vi kan finde penge til fremtidige store

investeringer i Danmarks infrastruktur”

CLIMATE 15

16 CLIMATE

hver dag får hundredvis af fly til-ladelse til at afvige fra standard-proceduren og gennemfører i ste-det en ”grøn start”, når de letter fra Københavns Lufthavn. Flyene stiger straks til optimal flyve-højde og drejer hurtigere ind på den planlagte rute. Derved spares både tid, brændstof og CO2.

Flyet sparer brændstof og mindsker CO2-udledningen i forhold til en konventionel startprocedure, hvor flyet stiger gradvist og følger standardruter. På årsbasis sparer flyene i Københavns Lufthavn ca. 10.000 ton brændstof og adskillige millioner kro-ner – samt miljøet for næsten 32.000 ton CO2 ved hjælp af denne procedure. Det viser en analyse fra den europæiske sam-arbejdsorganisation for flyvesikringstjene-sterne, Eurocontrol.

Langt større miljøgevinst”Klima og miljø er på dagsordenen i luft-fartsbranchen, hvor der blandt andet fo-kuseres på ”grønne landinger”, hvor flyet svæver langsomt ned. Det benytter vi også i Københavns Lufthavn, men vi op-når dagligt en langt større miljøgevinst ved

”grønne starter”, der ifølge flyselskaberne giver tre til fem gange så stor en CO2-be-sparelse,” siger kommunikationsdirektør Henrik Peter Jørgensen, Københavns Luft-havne A/S.

Naviair, der har ansvaret for flyvekontrol-len i det danske luftrum, giver over 95 procent af alle startende fly i Københavns Lufthavn tilladelse til at stige uafbrudt til en brændstoføkonomisk højde – i fagspro-get en Continues Climb Departure – og samtidig får flyene tilladelse til at dreje hurtigere ind på den planlagte rute.

Mindre CO2-udledningEurocontrol har gennemført en række computersimuleringer, der viser, at Navi-airs koncept for kontinuerlig stigning un-der starten i gennemsnit sparer 200 kg brændstof pr. start. Det svarer til en reduk-tion på ca. 620 kg CO2 samt formindsket udledning af en række andre miljøskade-lige stoffer som f.eks. svovl.

”Vi finder det særdeles positivt, at flyve-lederne i Naviair har udviklet et helt unikt koncept for starter i Københavns Lufthavn. Vores simuleringer dokumenterer, at det

GrøNNe stArter i Københavns Lufthavn sparer 32.000 toN Co2

Green take-offs and landings are saving 32,000 tonnes of CO2 in Copenhagen Airport every year. By directing planes to the best route from the very start, the airport saves energy. Since the airport is surrounded by wa-ter on three sides, such green take-offs and landings can be realised – but would have been impos-sible in areas where airports are situated in surroundings with a high density of houses.

CLIMATE 17

medfører særdeles betydelige brændstofbesparelser med de deraf følgende reducerede klimapåvirkninger. Vi kan kun støtte, at flyvekontrolselskaberne individuelt udvikler de bedste og mest effektive løsninger for netop deres områder,” siger Andrew Watt, Eurocontrol.

Unik beliggenhed gør hurtig stigning muligAfvigelsen fra standardproceduren lader sig gøre som følge af Københavns Lufthavns beliggenhed ved Øresund med vand til tre sider. I de fleste andre europæiske luft-havne er man på grund af geografiske forhold med by-mæssig bebyggelse til flere sider nødt til hovedsageligt at benytte nogle få, faste startruter og lade flyene stige gradvist til forskellige flyvehøjder.

”Muligheden for at benytte ”grønne starter” er et resultat af Københavns Lufthavns unikke beliggenhed. Men den udbredte anvendelse af proceduren er et bevidst valg fra flyveledelsens og lufthavnens side om at afvikle trafik-ken så smidigt og miljøvenligt som muligt uden at gå på kompromis med sikkerheden,” siger Morten Dambæk, direktør, Naviair.

sparer tid og brændstofUd over brændstof og CO2 sparer de grønne starter også tid for flyselskaber og passagerer. Når det gælder effek-tivt tidsforbrug på startoperationer overgås Københavns Lufthavn således kun af to europæiske lufthavne – Prag og Lissabon – som begge har langt færre operationer end København.

GrøNNe stArter i Københavns Lufthavn sparer 32.000 toN Co2

18 CLIMATE

Af Jesper Schou Hansen

Grøn vækSt går gennem Københavns Lufthavn

skal man i dag tiltrække grønne investeringer og dermed nye arbejdspladser, så handler det i høj grad om både kvalificeret arbejdskraft, finansiel stabilitet og tilgængelighed. Ligger man i et udkantsområde, så går man glip af udviklingen, og derfor er et højt uddannelsesniveau, stabil økonomisk udvikling og en stærk lufthavn med mange ruter til og fra København også en forud-sætning. transportminister hans Christian schmidt ser gerne en stærk lufthavn i København og satser samtidig på større tilgæn-gelighed.

Den danske vindmølleindustri gav Dan-mark et godt rygstød ud i verden med banebrydende teknologi. Uddannelses-niveauet var på plads. Den finansielle investeringslyst var der, og Danmark var godt dækket ind med ruter ind og ud af København. Men skal der sættes turbo på den grønne vækst, så bliver det ikke kun vækst ud fra teknologier, vi selv opfinder, men også ud fra teknologier og investe-ringer, som vi tiltrækker.

I øjeblikket er Danmark hjulpet godt på vej i kraft af SAS’ rolle som netværkssel-skab og Københavns Lufthavns rolle som nordeuropæisk trafikknudepunkt. Men Københavns position er under pres, og lufthavnen daler ned i det europæiske lufthavnshierarki, fordi en række af de metropoler, vi konkurrerer med, har stær-

kere vækst. Og SAS kører med markante underskud og trues voldsomt af konkur-renterne.

Hvis København mister sin status som et trafikalt knudepunkt, er det et pro-blem for erhvervslivet, siger direktør Lars Goldschmidt, DI.

”Baseret på erfaringer fra Storbritannien ville 10 pct. færre direkte forbindelser ud af Danmark betyde et samfundsøkono-misk tab på op mod 900 mio. kr. årligt, hvoraf erhvervslivet står for 675 mio. kr., alene fordi det vil betyde flere mellemlan-dinger og dermed markant længere rejse-tid til mange destinationer. Dertil kommer, at de virksomheder, der sender eksport-varer af sted med fly vil blive dårligere be-tjent”, siger Lars Goldschmidt.

Ministeren på banenDet forhold er transportminister Hans Christian Schmidt opmærksom på, og han lover handling og glæder sig samtidig over, at tilgængeligheden til København bliver markant forbedret, når Femern-broen åbner i 2018.

”København flytter langt tættere på Tyskland. Vi får et scoop i 2018”, siger Hans Christian Schmidt, der dog ikke af den grund har armene oppe af begej-string. Han kan også godt se problemet i, at færre fly ud af København sætter den grønne vækst ned i tempo, og vil derfor iværksætte et serviceeftersyn af luft-havnspolitikken.

Green growth is the most recent buzz word for new growth in the economy. The Confederation of Da-nish Industry advoca-tes that Copenhagen needs a well-functio-ning airport if green growth in the region should come true. If the number of flights out of Copenhagen drops by 10 percent, it will mean an an-nual loss to society of around DKK 675 million (EUR 90 mil-lion). Copenhagen is now trying to copy Barcelona’s success with attracting new airlines and routes to the city. Copenha-gen wants to do the same and focus on green growth.

CLIMATE 19

rigtige knapperDet har man også opdaget på Køben-havns Rådhus, hvor politikerne har bakket op om en ny ruteudviklingsfond kaldet »Copenhagen Connected«, som skal til-trække flere ruter til Københavns Lufthavn. Fonden består blandt andet af Region Hovedstaden, Region Sjælland, Wonderful Copenhagen og Københavns Kommune.

”Krisen rammer også Københavns Luft-havn, og derfor drejer det sig om at sikre, at vi kan beholde så mange flyvninger til og fra København som muligt. Den har nemlig en kolossal betydning for beskæf-tigelsen, erhvervsudviklingen og investe-ringerne”, siger Københavns overborgme-ster Frank Jensen (S).

barcelona har succesSatsningen på lufthavnen som omdrej-ningspunktet for vækst er set før. Blandt andet har Barcelona haft stor succes med at udvikle sig til en af Europas førende turistdestinationer. Danmark har ikke samme gode vejr, men grøn vækst er en anden mulighed, hvor Danmark i forvejen har et godt ry.

Op til afholdelsen af OL i 1992 begyndte Barcelona at arbejde målrettet med inter-national markedsføring. Alene fra Køben-havns Lufthavn er der op til fem daglige afgange til Barcelona med fire forskellige flyselskaber. Over 60 procent af passa-gererne er danskere og svenskere, der holder ferie eller gør forretninger i Barce-lona-området. Kun omkring 15 procent af spaniere bruger forbindelserne til at be-søge Danmark.

”For 20 år siden var Barcelona stort set ukendt som destination for danskerne. I dag har mange af os besøgt byen flere gange. Det, der er lykkedes for Barce-lona, skal også ske for København og Danmark. Så får vi vækst i regionen med mere turisme, flere investeringer og flere internationale virksomheder, der etab-lerer afdelinger i vores region. Derfor er det afgørende, at private og offentlige in-teressenter går sammen i bestræbelserne på at øge kendskabet til destinationen. Ved at samarbejde har vi flere og bedre muligheder for at skabe resultater,” siger adm. direktør Brian Petersen, Københavns Lufthavne.

Overborgmester Frank Jensen (S) vil have gang i flere ruter ind og ud af Københavns Lufthavn. Det kan give mere grøn vækst. Foto: Frank Jensens kampagne.

Barcelona har haft stor succes med deres udvikling af rutenettet. De har satset på vækst i turismen. Foto: Inna Felker

Grøn vækst kræver flere flyruter til og fra Kastrup Lufthavn. Foto: Københavns Lufthavne.

20 CLIMATE

Af Jesper Schou Hansen

transport til søs er langt mere klima- og energivenligt end transport på landevejene. I frem-tiden vil transportmængderne stige. Derfor satser Køge havn på at udbygge positionen som transportknudepunkt. Også pas-sagertransporten med 100.000 passagerer hvert år har stor bevågenhed.

Alle prognoser peger på, at transport-mængden i årene fremover vil stige. Den stigning er der slet ikke plads til på lande-vejene, og derfor kommer en del af gods-mængderne til at blive transporteret på både skinner og på de blå veje, som havet også kaldes. I Køge er man klar til at tage del i væksten.

”Vi kan se, at uanset om politikerne vil omlægge til transport på havet af miljø-mæssige årsager, eller fordi der ikke er plads på vejene, så bliver der brug for havne som Køge. Vi bliver et af fremtidens trafikknudepunkter”, konstaterer Thomas

Elm Kampmann, der er direktør for Køge Havn.

KombiterminalBlandt planerne er i øjeblikket en kombi-terminal, der via jernbane fragter gods i containere m.v. op til Køge, hvorefter de distribueres videre. På den måde samler man miljøvenlig transport på både bane og via havnen.

”Som en del af planen ”Grøn Jernbane-transport”, arbejder vi målrettet med en kombiterminal, så området i og omkring Køge Havn vil fremstå som en logistik klynge”, forklarer Thomas Elm Kampmann.

nyt havneområdeI forvejen er Køge Havn ved at udvide ganske betragteligt. En del af det gamle havneområde bliver taget ud af kommer-ciel drift. Det er ikke længere rentabelt. I stedet er man sammen med Realdania i gang med en udvikling af havneområdet til bymæssig bebyggelse. I øjeblikket er fem arkitektvirksomheder udvalgt til at tage del i en konkurrence, hvis resultat, vi kender efter sommerferien.I stedet for det gamle havneareal udvikler havnen de kommercielle transportfacili-teter på et nyt areal, cirka 3-4 gange så stort, som det Realdanias plan dækker.

”Vi har cirka to millioner ton gods om året, og når vi løbende skal udvikle havnen, så er der også brug for nye faciliteter. I for-vejen er Skandinavisk Transport Center, som Køge Havn er en del af, Sjællands største sammenhængende erhvervs- og transportområde. Køge Havn har gode faciliteter til bulk m.m. Men tingene kan jo altid blive bedre”, siger Thomas Elm Kampmann.

FAKTA

Køge Havn ligger i bunden af Køge Bugt kun 40 km fra Køben-havns lufthavn og 35 km fra Københavns centrum. Køge Havn kan anløbes af skibe på op til 160 meters længde og 25 meters bredde. Vanddyb-den i bassinerne er 7 meter. Fra Drogden og fra Falsterbo Rev fyr er der 18 sømil til Køge Havn. Med udvidelsen tilføres 1.200 nye kajmeter med en vanddybde på 8,5 meter og etab-leringen af et helt nyt landareal på 40 ha til erhvervsformål.

Grøn vækst Skal præGE køGE Havn

I øjeblikket arbejdes der intenst med planerne om en kombiterminal, der skal sende store mængder gods via jernbane til Køge. Foto Roger Asbury.

CLIMATE 21

Med den planlagte udvidelse bliver det muligt at reali-sere en fordobling i godsomsætningen i de kommende 4 - 8 år. passagertransportI de senere år har Bornholmstrafikkens færge også anlø-bet Køge. Noget der blev knap så positivt modtaget hos bornholmerne, der i generationer havde været vant til at tage ”natfærgen” til København.Men den stigende godsmængde mellem København og Bornholm gjorde, at de mange tunge lastbiler gennem indre København, blev flyttet til Køge, og så måtte pas-sagererne følge med.I Køge er der bygget en flot terminal til Bornholmstrafik-kens færger små 500 meter fra Køge Station, og der går bus mellem færgeterminalen og stationen, hvorfra der med S-toget er direkte forbindelse til København. Fak-tisk er man tættere på den kollektive trafik i Køge end bornholmerne var i København. Med omkring 100.000 passagerer hvert år, er der livlig trafik i færgehavnen. Selvom der er mange passagerer, så er det ikke passa-gertransport, som Køge Havn satser på i de kommende år.

”Det er begrænset, hvor mange naturlige færgeruter, der er fra Køge og ud i Østersøen, men man skal jo aldrig sige aldrig. Det er svært at spå om fremtiden. Men Køge Havn har i hvert fald primært en fremtid som aktiv er-hvervshavn og som distributionscenter. Det er der, vi bi-drager mest i øjeblikket”, siger Thomas Elm Kampmann, direktør i Køge Havn.

Ships nursery

In the Port of Køge we take good care of ships

as well as crew…

FERRIES, RO/RO, BULK, TANK AND CARGO

24 HOUR SERVICE

ALL TYPES OF SHIPS

SHIPS CLEARANCE, SHIPPING AND LOGISTICS

T: +45 56 64 62 60 M: info@koegehavn.dkwww.koegehavn.dk

1103

2 / a

ogj.d

kThe harbour is well protected and centrally located

at the bottom of the Bay of Køge with railway and

freeway practically at quayside.

Grøn vækst Skal præGE køGE Havn

Køge Havn er en aktiv gods- og trafikhavn, der står foran en kæmpe udbygning. Foto: Køge Havn.

Med cirka 100.000 passagerer om året, er Bornholmstrafikken den største passagerkunde i Køge Havn. Foto: Bornholmstrafikken.

22 CLIMATE

Af Lasse Gammeljord

ny test viser, at vognmænd kan spare klimaet for masser af CO2 ved at køre uden om billige kopi-dæk. Dækkene forhøjer nemlig lastbilernes brændstofforbrug,fordi de ikke er lige så raffinerede som de ægte produkter.

Kopidæk og lavkvalitetsdæk betyder ud-ledning af mere CO2. De billige dæk har en højere rullemodstand på asfalten, og det betyder, at lastbiler bruger mere brænd-stof og dermed har et højere forbrug af CO2, der skader miljøet.

Det fremgår af en ny køretest, som vogn-mandsfirmaet WLS Spedition i Steinhagen i Tyskland har gennemført. I undersøgel-sen kørte to lastbiler, der var udstyret med henholdsvis Continental dæk og dæk af det kinesiske mærke Aeolus, hver en di-stance på 208 km. Begge lastbiler kørte

med 85 kilometer i timen og under de samme vindforhold. Resultatet af testen blev, at lastbilen med Continental dæk brugte 29,3 liter per 100 km, mens lastbi-len med Aeolus-dæk brugte 30,4 liter.

348 kilo mindre CO2”Testen viser, at vognmanden med sit valg af dæk aktivt kan reducere udled-ningen af CO2. Når han vælger dæk med lavere friktion eller rullemodstand, for-urener lastbilen mindre. Udregningerne fra WLS Spedition viser, at en lastbil ud-leder 2,9 gram CO2 per kilometer, hvilket løber op i 348 kilo pr. 120.000 kilometer, som er almindeligt for lastbiler at køre om året. Ud over at det gavner miljøet, kan vognmanden spare en klækkelig sum på brændstofkontoen ved at vælge Con-tinental dæk,” siger adm. direktør hos Continental Dæk Danmark A/S, Georg Nielsen, der har set nærmere på testen.

A new test shows that drivers can save large amounts of CO2 by choosing the right tyres for their vehicles. In Germany, two brands have been tested over a distance – Continental and Aeolus. Annually, the carbon emitted by the two tyres differed by 348 kilos. Continental has the more modern and advanced pro-duct, this being the main reason for the difference. So the ty-res from Continental came out ahead in the test.

BEDRE DæK SPARER klimaet for Co2

FAKTA

så meget udleder 100 lastbiler

En vognmandsflåde på 100 lastbiler lukker 34,8 ton drivhusgasser ud i na-turen. I dæktesten fra Tyskland vejede lastbilerne ikke over 25 ton. Hos Con-tinental Dæk Danmark A/S forklarer man dog, at lastbiler med en højere vægt sandsynligvis kan spare endnu flere penge, da et køretøj bruger mere brændstof til at kompensere for dæk-friktionen desto tungere, det er.

FAKTA

olieprisens vilde himmelflugtUs $ pr. tønde råolie (Kilde: Energistyrelsen og Børsen*, EAI dækkende 1. kvartal 2010**)

2010: 72 **2009: 622008: 972007: 96,3*2006: 65,12005: 54,42004: 38,22003: 28,8

CLIMATE 23

Det er svært at undgå CO2-udledning, men let at begrænse detDu gør allerede miljøet en stor tjeneste, hvis du lader bilen stå og tager toget.

Men det stiller vi os ikke tilfredse med. Derfor arbejder vi hver dag på at blive

CO2-neutrale, og alene de sidste 2 år har vi reduceret med 40% pr. person-

kilometer. Kom med på dsb.dk

og når du tager toget

Du udleder CO2 når du tager bilen,

BEDRE DæK SPARER klimaet for Co2

24 CLIMATE

Af Jesper Schou Hansen

virksomheder og myndigheder efterspørger i højere og højere grad varer og tjenesteydelser, der er CO2-neutrale eller i hvert fald reducerende.

Det har de også mærket i taxibranchen, hvor politikerne sidste år indførte nye stærkt omdiskuterede regler, der skulle

reducere udledningen. Om-diskuterede, fordi det er stærkt tvivlsomt, om de har effekt. Ordningen for-hindrer nemlig i realiteten vognmændene i at købe eksempelvis en række Mercedes-modeller, fordi den instal-lerede el-hjæl-pemotor gør bi-

len for dyr – selvom det sparer miljøet for CO2-udledning.

Uafhængigt af det har man hos Amager-Øbro Taxi besluttet sig for at være det før-ste taxiselskab i Danmark, der kører helt CO2-neutralt.

Måske skurrer det lidt i ørerne, at biler, der bruger brændstof som benzin eller diesel, kan køre uden at udlede CO2. Så vidt er det heller ikke kommet endnu. Men indtil det bliver muligt med helt an-dre typer af biler end i dag, har Amager-Øbro Taxi valgt en anden løsning på at køre CO2-neutralt.

Direktør i Amager-Øbro Taxi, Thomas R. B. Petersen, fortæller, at taxiselskabet opkøber såkaldte CO2-kvoter og dernæst annullerer dem, så det svarer til miljø-

belastningen af så godt som alle taxiselskabets 275 vogne.

CO2-NEUTRALE taxier giver et grønt bidrag Det er helt umuligt at opdrive en helt klimaneutral taxi - og dog. hos amager-øbro taxi har man fundet en måde at reducere CO2-udledningen for at forbedre klimaet.

CLIMATE 25

På årsbasis er det ikke færre end 28.500.000 kilometers kørsel, som der-ved bliver CO2-neutraliseret.

En CO2-kvote er en tilladelse til at ud-lede et ton CO2, og for at ordningen skal komme til sin ret, så køber Danmark mod-sat CO2-kreditter. Det er eksempelvis sket fra et nyt projekt i Malaysia, der reducerer udledningen af drivhusgasser ved at pro-ducere organisk gødning.

”Kunderne vælger os i stedet for vores konkurrenter, når vi tilbyder CO2-neutral kørsel. Vi startede med at køre CO2-neu-tralt i september 2009, og allerede nu har vi indgået aftaler med flere store virksom-heder om at skifte til vores grønne taxi-kørsel, og vi forhandler med flere,” siger Thomas R. B. Petersen.

Han understreger, at det ikke er dyrere for kunderne, da det er vognmanden selv, som betaler for CO2-kvoterne med sigte på at få flere klimabevidste kunder i bi-lerne.

Fremover vil Amager-Øbro Taxi gøre endnu mere på den grønne front, men det vil tage lidt tid: ”Hverken vi eller an-

dre taxiselskaber står med en flåde af elbiler inden for få år. Derfor har vi valgt en model til at blive miljørigtige på den korte bane, og naturligvis vil vi øge indsat-sen i de kommende år,” siger Thomas R. B. Petersen.

Det grønne initiativ virker. Amager-Øbro Taxi har nemlig fået flere kunder, der har valgt de andre selskaber fra og Amager-Øbro Taxi til, fordi de som de eneste tilby-der CO2-neutral taxikørsel.

Det er revisionsselskabet Deloitte, der kontrollerer, at Amager-Øbro Taxi rent fak-tisk holder, hvad de lover. Det har Deloitte senest kontrolleret ved årsskiftet, og her var der en blank påtegning til selskabet.

Modellen med at opkøbe kvoter er den eneste mulighed for at få CO2-neutral ta-xikørsel på nuværende tidspunkt.

CO2-NEUTRALE taxier giver et grønt bidrag Det er helt umuligt at opdrive en helt klimaneutral taxi - og dog. hos amager-øbro taxi har man fundet en måde at reducere CO2-udledningen for at forbedre klimaet.

fAktAAl bilkørsel, herunder taxikørsel, medfører CO2-udslip, da bilerne kører på benzin eller

diesel. Ved at købe CO2-kvoter og efterfølgende annullere dem, så reducerer Amager-

Øbro Taxi den samlede udledning af CO2 i verden og er på den måde med til at levere

CO2-neutral taxikørsel. Læs mere på www.amagerobrotaxi.dk/

Now you can take a carbon-neutral taxi when you choose Amager Øbro Taxi as your supplier. It is the only taxi company in Denmark able to of-fer a carbon-neutral taxi. The Copenha-gen company buys CO2 emission rights and retires them. That way, it saves the world for carbon emissions. The sy-stem is controlled by Deloitte.

26 CLIMATE

Af Kim Reich

Der er ikke ret mange steder i verden, hvor man kan tanke brintbiler. to af de omkring 200 påfyldningsstationer findes i hol-stebro, og her satser man nu på at markere den førende position med endnu en brinttankstation og det i centrum af byen. anlæg-get forventes indviet ved årsskif-tet 2010/2011 og vil således være klar, når holstebro Kommune får leveret tre nye brintbiler. bag projektet står kommunen selv og vestforsyning.

”Hvis vi skal blive fossile brændstoffer kvit, er det nu, der skal investeres i udvik-lingen af alternative energiformer. Åbnin-gen af en brinttankstation er en milepæl i flere års indsats på området, som viser, at Holstebro også her er godt fremme i skoene”, siger John Sohn, der er manager for ClimateCircle, som er en gruppe af of-fentlige og private aktører i klimakommu-nen Holstebro.

De eksisterende påfyldningssteder er regi-onshospitalet i Holstebro, som benytter et brintdrevet arbejdskøretøj, og Storådalens Golfklub, som har en brintdrevet golfvogn.”Der er ingen, som forventer, at vi i Holste-bro skal være fremtidens brintsheiker, men ved at anvende lokalt producerede driv-midler og teknologier til CO2-fri transport fremmer vi udviklingen af erhvervslivet, så vi på sigt kan skabe flere arbejdspladser i hele Vestjylland”, siger John Sohn.Alle byens påfyldningssteder får brint le-veret fra Vestforsyning, som har høje for-ventninger til den forholdsvis nye energi-form.

”I det lange perspektiv er det vores ambi-tion, at brint skal fremstilles af overskuds-strøm fra vindmøller. På den måde kan vi oplagre vindenergien til senere brug for biler og som brændstof i såkaldte balan-cekraftanlæg, der kan tage over, når det blæser for lidt til at holde vindmøllerne i gang”, fortæller Poul Lyhne, der er udvik-lingschef i Vestforsyning.

v estjyder overhaler København med nye brinttankstationer

Nye brintstationer står klar.

CLIMATE 27

Den nye tankstation er udformet som et ganske almindeligt tankanlæg for benzin eller diesel. Den vil i løbet af få minutter kunne påfylde bilerne med en kapacitet på helt op til 700 bar, hvilket betyder, at en almindelig personbil vil kunne køre om-trent lige så langt på en tankfuld som en tilsvarende benzindrevet bil.

Tankstationerne er lige som brændselscel-lerne i køretøjerne udviklet og fremstillet af Herning-virksomheden H2 Logic.Etableringen af tankstationen og kommu-nens indkøb af biler er et led i brintprojek-tet LINK 2009 i Hydrogen Link netværket, som er støttet af Energistyrelsen. LINK

2009 projektet har nu i flere omgange skaffet ca. 15 millioner forskningskroner til Vestjylland fra Energistyrelsen. Det sam-lede budget for LINK 2009 beløber sig til ca. 38 millioner kroner.

Sidst i 2009 indviede Københavns Kom-mune sin første brinttankstation, den ene-ste øst for Storebælt, og tog samtidig otte brintbiler i brug. Køretøjerne og tanksta-tionen er udviklet og leveret af H2 Logic A/S. Kommunen har endvidere 25 elbiler og har således 33 miljøvenlige køretøjer i vognparken. Investeringen er et led i sats-ningen på at blive verdens første CO2-neu-trale hovedstad.

brint og brintbilerBrint fremstilles ved simpel

elektrolyse (som vi kender

det fra fysiktimerne). Ved

at sætte strøm til vand,

bliver vandet spaltet i brint

og ilt. Hvis strømmen til

elektrolyse kommer fra

vedvarende energi, f.eks.

vindmøller, er processen

100 procent CO2-neutral.

Brintelektriske biler hver-

ken forurener eller lugter.

De er støjsvage, men dog

ikke helt lydløse, fordi bi-

len drives af en elektrisk

motor.

Holstebro Kommunes nye

brintbiler er omtrent på

størrelse med en Fiat 500.

Bilerne får en tophastig-

hed på ca. 100 km/t og

er fuldt ud på højde med

andre biler, når det gæl-

der køreevne og komfort.

Den største udfordring

ved brint som klimaven-

ligt brændstof er, at brint

fylder meget. Derfor skal

gassen komprimeres til et

højt tryk for at være en ef-

fektiv konkurrent til fossile

brændsler.

Der er ifølge www.h2sta-

tions.org ni operative på-

fyldningssteder i Danmark,

hvoraf de otte findes vest

for Storebælt.

Where can you fill up your helium car? In Copenha-gen? Yes – but actually also in Holstebro in Jutland. Carbon-free transport should be promoted even more in Jutland if local entrepreneurs have their way.

H2 Logic is supplying the helium-refilling stations. The cars used in Holstebro are about the size of Fiat 500 and can reach a maximum speed of around 100 km/h.

Sidste år var københavnerne i front med hele otte nye brintbiler og en tankstation (billedet). Nu svarer Holstebro igen med byens tredje brinttankstation.

28 CLIMATE

Af Kim Reich

erhvervs- og byggestyrelsens partnerskabsprojekt blomstrer. nye aktører hjælper iværksættere med kapital, viden og support. Målet er dansk succes på clean-techmarkedet.

Økonomi- og Erhvervsministeriet søsatte i efteråret 2008 programmet Cleantech Partnerskab. 10 store virksomheder gik fra starten med i projektet og har brugt deres viden og netværk til at give mindre danske iværksættervirksomheder det nødvendige skub til at komme videre i deres vækst, f.eks. ved at begynde at eksportere.

Indsatsen udvides nu til at omfatte andre typer virksomheder og mulighed for af-prøvning af nye produkter i fuld skala, for-tæller Anders Hoffmann, der er vicedirek-tør i Erhvervs- og Byggestyrelsen.

”Fra starten har vi tænkt partnerskaber bredt og ikke kun som formelle juridiske kontrakter mellem to virksomheder. Un-dervejs i forløbet er vi blevet bekræftet i, at det tager lang tid at skabe den fortro-lighed og kobling mellem virksomhederne, der er nødvendig for at indgå et partner-skab. Det er også, hvad vi hører fra vores udenlandske kollegaer. På den baggrund er vi stolte over, at væksthusene i løbet af det første år har kunnet nå at etablere to rigtige partnerskaber og to non-disclosure agreements”, siger Anders Hansen.

I år er kredsen af virksomheder, der tilby-der partnerskaber, netop blevet udvidet med tre nye, og blandt dem er elektronik-firmaet CB Svendsen, der allerede har hjul-pet flere iværksættere på vej.

”Vi har gennem de sidste par år arbejdet med en lille håndfuld iværksættervirksom-heder og hjulpet dem med at få gjort de-res ideer forretningsdygtige. Et eksempel er vores samarbejde med P-Watch, hvor vi både har bistået med at udvikle elektro-nikken, stået for produktionen og været med til at finansiere virksomheden. Det sker ud fra devisen, at vores opsparede formue gør bedre gavn ved at være ude og arbejde”, siger direktør Carsten B. Svend-sen

Han tilføjer, at finansieringen er vigtig i en tid, hvor det er vanskeligt for virksomhe-derne at låne penge i banken.

”Men det er på ingen måde det rene fi-lantropi. I partnerskaberne har det været en betingelse for os, at samarbejdet også skal give os fordele, og det kan være ved at skabe nye arbejdsopgaver i vores egen virksomhed”.

Forandringer i produktion og transport af energiTo andre nye Cleantech Partnerskabs-virk-somheder opererer inden for energiområ-det, hvor behovene for nye løsninger har været i fokus længe. Det er Amagerfor-brænding og SEAS-NVE.

”Vi står over for en fremtid, hvor der kom-mer til at ske mange forandringer med produktion og transport af energi. De ud-fordringer vil vi bl.a. håndtere gennem nye partnerskaber, hvor vi kan udnytte vores eksisterende infrastruktur og hastigt vok-sende intelligente forsyningsnet på en ny måde”, siger markedschef Filip Dahl Larsen fra SEAS-NVE, der har erfaring fra flere

mere GuF i kuvøsen

Companies starting up are assisted with funding, knowledge and support to create a Danish success in the clean tech area. With a programme funded by the gover-nment, small, emer-ging companies can become partners with large, well-establish companies. Several large companies have offered their assi-stance, among them Danfoss, Shell, Dong Energy, Grundfos, IBM, Rockwoll, Mærsk, Novozymes and the Amager Power Sta-tion.

CLIMATE 29

andre partnerskaber, bl.a. med Dansk Termografi A/S og ChoosEV.

Amagerforbrænding er i forvejen engageret i en række samarbejdsprojekter både med virksomheder og forsk-ningsverdenen. Ved at stille sit eksisterende anlæg, ekspertise og areal til rådighed for nye innovative ideer, kan virksomheden hjælpe nye ideer på vej med at over-vinde barrierer og komme hurtigere i produktion.

”I øjeblikket huser vi flere demonstrationsprojekter på vores areal, og da vi inden længe skal have udskiftet vo-res nuværende anlæg til behandling af affald, åbner det for lidt større fleksibilitet i forhold til at udføre projekter i det regi. Derudover forestiller jeg mig også, at vi kan bi-drage med vores erfaringer fra at skabe værdi af affald el-ler mere lavpraktiske forhold som at stille vores netværk til rådighed eller vejlede om det myndighedsarbejde, der er knyttet til vores branche”, siger direktør Ulla Röttger.

Anders Hoffmann fra Erhvervs- og Byggestyrelsen siger, at der er flere lovende projekter i støbeskeen.

”Udover at få igangsat nye projekter er det væsent-ligt, at iværksættervirksomhederne har kunnet

trække på de store deltagende virksomheder til opgaver som at få etableret en bestyrelse med personer, der har relevant viden inden for deres eget forretningsområde eller at få

åbnet døren til de internationale kontakter, som den store virksomhed stiller til rådighed for iværksætteren”, siger han.

pArtNerskAber

Cleantech Partnerskab er etableret af Erhvervs- og Byggestyrelsen

og drives af regionernes Væksthuse. Formålet er at samle en suc-

cesfuld gruppe af viden og virksomheder, der på lang sigt kan sikre

Danmark en global førerposition på området. Gennem partner-

skaber får udvalgte iværksættere adgang til specifik faglig viden,

fysiske faciliteter eller rådgivning om opskalering og internationa-

lisering hos partnervirksomhederne – et tilbud, som de ikke kan få

gennem andre eksisterende iværksætterordninger. Samtidig giver

partnerskabet de store virksomheder en chance for at blive præ-

senteret for nye spændende forretningsmuligheder.

De tre nye etablerede virksomheder i ordningen, SEAS-NVE, Ama-

gerforbrænding og CB Svendsen, repræsenterer til sammen en om-

sætning på knap 3. mia. kr. Øvrige ’udbydere’ af partnerskaber er

Danfoss, Dansk Shell, Dong Energy, Ernst & Young, Grundfos, IBM,

IRD, Multidata, Rockwool, Mærsk, Novozymes og KU-Life.

Adm. dir. Ulla Röttger, Amagerforbrænding, er med til at fyre op under de grønne

iværksættere. Værket huser pt. flere demonstrationsprojekter.

Af Kim Reich

Iværksættere lever af gode ideer, men læren for at Lighting er, at det kræver en god del cool business, før man kan sælge en idé. Også selvom ideen er grøn, miljøvenlig og kan spare samfundet for millioner af kroner. samarbejde med store virksomheder er en genvej og giver fordele for begge parter.

Det er Jacob Tryde og Alexandra Alexiou, der har startet virksomheden AT Lighting, og det er jo ingen exceptio-nel nyhed, for nye virksomheder skyder dagligt op i Dan-mark. Baggrunden skyldes imidlertid ikke ønsket om at opbygge en ny virksomhed, men om at sælge en god idé.

Det hele startede med, at de to unge industrielle desig-nere opfandt en ny LED-pære. Opfindelsen gør det muligt både at forlænge pærens levetid og styre lyset bedre, end det er muligt med de nuværende pærer. Da LED-pærer samtidig både holder længere og bruger mindre strøm, burde succesen således være i hus.

”Men vi lærte hurtigt, at det ikke er muligt at sælge en designidé til de rigtig store firmaer. Først når man har en virksomhed, et patent og en prototype på ens opfin-delse, er det muligt at komme igennem til potentielle kø-bere af den kaliber. Derfor gik vi ind i et samarbejde med firmaet CB Svendsen, der har kunnet hjælpe os med de ting, som vi ikke selv har viden om”, fortæller Jacob Tryde.

samarbejde om udviklingElektronikvirksomheden CB Svendsen har i flere år haft et godt samarbejde med iværksættere. ”Jacob og Alexandra reagerede på en annonce, som vi indrykkede i Børsen i slutningen af 2009, hvor vi efter-lyste virksomheder med gode ideer, der pga. krisen har haft problemer med at få finansiering til at føre dem ud i livet. Dem tilbød vi hjælp for på den måde samtidig at udvikle vores egen virksomhed og blive inspireret til nye forretningsveje”, fortæller direktør Carsten B. Svendsen. Samarbejdet med AT Lighting består konkret i, at CB Svendsen har udført de elektroniske beregninger og ud-

vikling af driverelektronikken til lysdio-derne i den LED-pære, som Jacob og Alexandra havde opfundet. Derud-over har CB Svendsen udarbejdet en designmodel, som viser opfindelsen i 3D-format. Begge dele har været nødvendige bestanddele, for at AT Lighting kan præsentere et realistisk og salgbart produkt til potentielle købere.

For CB Svendsen var henvendelsen fra AT Lighting meget kærkommen.”Vores tekniske udvikling og pro-duktion har hidtil for en stor dels vedkommende været baseret på produkter, som andre virksomhe-der har designet. Vi har ønsket selv at komme mere på banen i forhold til at designe nye produk-ter og har således allerede brugt Alexandras og Jacobs ekspertise til andre designopgaver. Og det samarbejde tegner godt for den fremtidige udvikling af vores virksomhed”, siger Carsten B. Svendsen.

partnerskaber sikrer hurtigere udviklingSamarbejdet mellem CB Svend-sen og AT Lighting er et ek-sempel på, at det er en for-del for både iværksættere og store virksomheder at etablere et samarbejde. Det er sket i regi af programmet Cleantech Partnerskaber, som Økonomi- og Erhvervs-ministeriet har igangsat. I praksis er det regionernes

iDeer kAN ikke sæLGes, men det kan virksomheder og patenter

CB Svendsen A/SKirke Værløsevej 22-243500 Værløse Tel. +45 4448 5286www.cb-svendsen.dk · cbs@cb-svendsen.dk

P-Watch er blot en af mange ideer, vi har hjulpet fra idé til værdi. Har du en god idé, kan vi nok også hjælpe dig med at medfi nansiere og realisere den.

Udover vores know-how fra mere end 40 år i elektronikbranchen, kan vi bistå med alt fra design og layout til den endelig produktion – til konkurrencedygtige priser. Så skal din idé ud af starthullerne, så start med at kontakte os.

SE MERE PÅ WWW.CB-SVENDSEN.DK

Holder din idé stille? Så har vi startkapitalen

SAMARBEJDE FRA UDKAST TIL AFKAST

Vi har bl.a. hjulpet det elektroniske parkeringsur P-Watch® FS02 på gaden.

ww

w.e

ssen

s.in

fo

30 CLIMATE

iDeer kAN ikke sæLGes, men det kan virksomheder og patenter

fACts om virksomhederne:

Cb svendsen (www.cb-svendsen.dk) er en in-

novativ elektronikvirksomhed, der bl.a. leverer

custom made elektronikløsninger og fungerer

som både totalentreprenør og underleveran-

dør. Samtidig har CB Svendsen avancerede

produkter til fjernaflæsning af energimålere

og andre signalgivere, der markedsføres til

energi- og industriselskaber.

Antal ansatte: 51

omsætning: 84 millioner kr. i 2008

At Lighting (www.light-up.dk) er en nystiftet

virksomhed, der udspringer af LED research

og designprojektet ”Light Up”. Virksomheden

er specialiseret indenfor design og udvikling af

lamper og besidder derudover en stor viden

om LED og lys. Ydermere ligger AT Lighting

inde med IPR til adskillige innovative løsnin-

ger i forbindelse med brug af LED og har flere

LED-lamper i sin pipeline.

Antal ansatte: 2

CLIM

ATE C

ASE

Væksthuse, der står for arbejdet med partnerskaberne mellem iværksæt-tere og store etab-lerede virksomheder indenfor cleantech området.

”Vi har haft stor glæde af Væksthuset, som bistår iværksæt-terne med at blive klar til at indgå i et sam-arbejde med os. Vi vil gerne hjælpe med at få gjort ideerne levedyg-tige ved hjælp af vores elektroniske eksper-tise og forretningserfa-ring. Men væksthusene har kompetencer til de nødvendige indledende skridt for iværksætterne, så som at etablere en virksomhed, indhente pa-tenter osv.”, fortæller Car-sten Svendsen.

Både AT Lighting og CB Svendsen er meget op-mærksomme på, at de-res samarbejde ikke skal strække sig længere, end det er fornuftigt. ”Undervejs i denne proces er vi blevet klar over, at man ikke skal kaste sig over op-gaver, som andre i virkelig-heden er langt bedre til at løse. Det gælder ikke kun i

forhold til det tekniske, hvor CB Svendsens ingeniører naturligvis har nogle elektro-nikkompetencer, som vi ikke kan komme i nærheden af. Men også andre opgaver som f.eks. salg og markedsføring må vi er-kende, at andre kan varetage bedre end både os selv og CB Svendsen. Derfor har vi indset, at vi måske ikke skal gå hele vejen med vores nye pære, men i stedet sælge vores virksomhed inklusiv patent og idé og lade nogle andre om at drible bolden helt i mål”, siger Jacob Tryde.

CB Svendsen A/SKirke Værløsevej 22-243500 Værløse Tel. +45 4448 5286www.cb-svendsen.dk · cbs@cb-svendsen.dk

P-Watch er blot en af mange ideer, vi har hjulpet fra idé til værdi. Har du en god idé, kan vi nok også hjælpe dig med at medfi nansiere og realisere den.

Udover vores know-how fra mere end 40 år i elektronikbranchen, kan vi bistå med alt fra design og layout til den endelig produktion – til konkurrencedygtige priser. Så skal din idé ud af starthullerne, så start med at kontakte os.

SE MERE PÅ WWW.CB-SVENDSEN.DK

Holder din idé stille? Så har vi startkapitalen

SAMARBEJDE FRA UDKAST TIL AFKAST

Vi har bl.a. hjulpet det elektroniske parkeringsur P-Watch® FS02 på gaden.

ww

w.e

ssen

s.in

fo

Annoncen fra CB Svendsen, der satte det hele i gang.

CLIMATE 31

32 CLIMATE

CLIMATENEWS&TRENDS

Bebyggelsen Syrenlunden i Brenderup på Fyn har kombineret

det eksisterende naturgasanlæg med et nyt solvarmeanlæg, og

det har medført en kraftig besparelse i forbruget af naturgas.

Syrenlunden, der er en afdeling af Fyns almennyttige Boligsel-

skabs, er et seniorbofællesskab med 14 lejeboliger bestående

af 7 dobbelthuse i ét plan samt et fælleshus.

Syrenlundens beboere får varme og varmt vand fra et natur-

gasanlæg ved fælleshuset, hvor også styringen af det nye sol-

varmeanlæg er placeret. Dette anlæg er udviklet og leveret af

Weishaupt og består af 40 m2 solvarmepaneler placeret på

taget af fælleshuset. Det opvarmede returvand fra boligernes

radiatorer og det opvarmede vand samles i to 1.000 liters be-

holdere i fælleshuset. Herfra kan det solopvarmede vand hjælpe

naturgasanlægget med at varme vandet op til både radiatorer

og det varme brugsvand.

Det samlede årsforbrug har typisk ligget på 16.000 m3 naturgas.

Beregninger for det nye anlæg viser, at man nu kan regne med

en fremtidig besparelse på forbruget af naturgas på 18,3 %.

Det nye anlæg, der afskrives over 10 år, er finansieret af en

midlertidig, månedlig lejeforhøjelse på 99 kr.

forskningsprojekt om

renere bioforbrænding

Udnyttelse af biomasse til produktion af energi og varme er

på linje med sol- og vindenergi et af de vigtigste tiltag til ned-

bringelse af luftforurening og CO2-udledning. Nu skal DTU Ke-

miteknik lede et forskningssamarbejde, der har til formål at

nedbringe udledningerne af skadelige stoffer i forbindelse med

forbrændingsprocessen.

Biomasse i sig selv er CO2-neutralt, men stiller en række nye

krav til forbrændingsteknologien. I det nye forskningssamar-

bejde slår fire europæiske forskningsenheder, der hver især

er førende på deres felt, nøglekompetencerne sammen for at

bane vejen for bedre og renere udnyttelse af biomasse på kraft-

værker med særligt fokus på højere energiudnyttelse, begræns-

ning af udledningen af forurenende stoffer og drivhusgasser

samt nedbringelse af driftsmæssige problemer som korrosion,

slaggedannelse og askeaflejring mm.

Projektet er realiseret med støtte fra det EU-baserede ERA-NET

Bioenergy Network. Den danske del af projektet er støttet af

Energinet.dk. Ud over CHEC forskningscenteret ved DTU Kemi-

teknik er projektets partnere det finske Åbo Akademi University

(AAU), det norske Norwegian University of Science and Techno-

logy (NTNU) samt den østrigske virksomhed BIOENERGY 2020+,

der har Graz University of Technology som underleverandør.

Biomasseprojektet har et samlet budget på 2,6 mio. euro over

tre år.

reducerer egen Co2-udledning

Omsætning pr. medarbejder har der længe været regnet med.

Nu er virksomhederne også begyndt at måle på udledningen

af CO2 pr. medarbejder. Rambølls CO2-kortlægning viser ek-

sempelvis, at der sidste år blev udledt 5.300 tons CO2 som

følge af virksomhedens aktiviteter. Det svarer til ca. 3,5 tons

pr. medarbejder.

Det lyder af meget, men faktisk har Rambøll i 2009 reduceret

udledningen med 0,5 tons pr. medarbejder i forhold til året

før, hvilket primært skyldes et mindre forbrug af el, varme og

reduceret transportbehov.

Rambøll begyndte at kortlægge CO2-udledningen fra egne ak-

tiviteter i 2008. Gennem konkrete tiltag og kampagner, der

bl.a. belønner dem, der gør en særlig indsats, er det målet

at mindske ressourceforbruget og udledning af klimagasser

yderligere. Et stort skridt bliver taget til sommer, når virksom-

heden tager sit nye domicil i Ørestaden i brug. Her vil der

blive anvendt grundvandskøling til nedkøling af bygningen om

sommeren og opvarmning om vinteren. Samtidig mindskes

varmetabet ved at anvende tunge konstruktioner og ener-

gioptimerede installationer.

Rambøll vil i år specielt fo-kusere på medarbejdernes mobilitet og CO2-reduce-rende virkemidler inden for især transportområdet.

Syrenlundens nye sparepanelerNaturgas plus solenergi

sænker varmeudgiften

CLIMATE 33

Plads-garanti !

STC i Køge har med garanti plads til jer, der skal have mere end

50.000 m2 at lege på.

E20, E47 OG E55 TIL DØREN

JERNBANETERMINAL PÅ VEJ

KØGE HAVN RUNDT OM HJØRNET

GRUNDE FRA 5.000 M2 TIL 250.000 M2

ERHVERVSVENLIG KOMMUNE

T: +45 56 64 62 63 M: info@stc-koege.dkwww.stc-koege.dk 10

937

/ aog

j.dk

Vores pladsanvisning har allerede sat nogle af de pladskrævende ind i folden. Så har manbehov for at kunne brede sig, så ring uforpligtende og hør om de gode grunde ved STC...

Aalborg satser på færre rensningsanlægSom et led i Aalborg Kommunes vision frem mod år 2100 er

en af målsætningerne at rationalisere antallet af rensnings-

anlæg fra ni til to. I den forbindelse har man sløjfet tre min-

dre rensningsanlæg i Mou, Egense og Storvorde og erstattet

dem med tre pumpestationer. Hver pumpestation består af

en pumpekælder i præfabrikeret beton samt en pumpesump

i glasfiber, der er 6-7 meter dybe. Anlægget skal herefter

pumpe spildevandet ind til ét af Aalborgs centrale rensean-

læg.

Overordnet giver det god mening at sløjfe de små rensnings-

anlæg, fordi et mindre anlæg både er dyrere i drift og forure-

ner mere i form af f.eks. større strømforbrug og vedligehol-

delse i forhold til anlæggets kapacitet. Ved at satse på få, men

store rensningsanlæg opnås der en større driftssikkerhed ved

hjælp af mere avancerede rensningssystemer samtidig med

en mindre risiko for udslip, idet mere præcise procedurer sik-

rer en kontinuerlig og sikker håndtering af spildevandsrens-

ningen.

Projektet med at lade pumpebrønde erstatte de mindre rense-

anlæg er udført i samarbejde med EnviDan, der er professionel

rådgiver inden for spildevandsløsninger. Tunetanken A/S har

leveret pumpebrøndene, der er fremstillet i glasfiberarmeret

polyester. Den samlede løsning er klima- og energioptimeret,

således at CO2-udledningen er begrænset og forbruget lavt.

Pumpebrøndene og glasfiberarmeret polyester kan modstå ud-vendigt tryk fra jord eller grundvand og reagerer ikke på flydende væsker.

klimafilm fra CCN Copenhagen Climate Network, CCN, fremstillede op til COP15 en lille film om klimaet og EUs rolle i for-handlingerne. Den kan ses på CCN’s hjemmeside www.ccn2009.org. Filmen var støttet af Nævnet ved-rørende EU-oplysning, og blev vist på en række for-skellige platforme.

34 CLIMATE

Holstebro klimaoprusterDONG Energy er trådt ind i Climate Circle-samarbejdet, der er et offentligt/privat partnerskab mellem Holstebro Kommune og virksomhederne omkring Nupark i byen. Målet er at øge anvendelsen af vedvarende energi. Kommunen har allerede den højeste andel af vedvarende energi (45 %) i Region Midtjylland. Sammen med de lokale affalds- og forsyningsvirksomheder blev Climate Circle opstartet for at accelerere udviklingen, og målet med samarbejdet er at skabe øget vækst i erhvervslivet med udgangspunkt i den unikke samling af kompetencer, der er i området.De deltagende virksomheder er kendt for deres viden inden for udvikling, etablering og drift af bæredygtig energi. Med DONG Energy’s indtræden i styregruppen for Climate Circle er hele værdikæden fra affald til energi nu repræsenteret. Dermed er et deci-deret Cleantech Cluster etableret inden for ”waste-to-energy” sektoren.

snup cyklen og plant et træ

Viljen til at gøre en forskel er der, men de gode intentioner druk-

ner ofte i manglende tid, viden og tro på, at det faktisk nytter.

Det vil den globale miljø- og motionskampagne, Challenge16,

gøre noget ved – til gavn for sundheden og miljøet.

Snup cyklen - så du sparer CO2, lyder budskabet, og så planter

vi træer til dig og kommende generationer. Det er Plant et Træ

og Arena365.com, der står bag kampagnen, som skal være med

til at gøre verden sundere. For hver 16. deltager plantes der et

nyt træ.

”Det skal være enkelt at gøre en forskel. De fleste har en cykel,

og hvis du hopper på cyklen i stedet for at sætte dig bag rat-

tet på dagligdagens småture, kan du faktisk spare en del CO2.

Samtidig planter vi nye træer, og da træer absorberer CO2, er det

et regnestykke med et godt resultat, og så bliver man jo super

sund og glad af at træde i pedalerne”, fortæller informations-

chef i Plant et Træ, Bjørn Døssing.

På Challenge16.dk kan man hele tiden holde øje med, hvor

mange kilometer, der er cyklet ind til klimaet, og hvor mange

nyplantede træer, klimaet kan glæde sig over. På kampagnesitet

kan man også opmåle sine ruter og få gode, konkrete råd om,

hvordan man skærer ned på CO2-udslippet og får mere motion

ind i hverdagen.

Challenge16 peger også frem mod det næste klimatopmøde, der finder sted i Mexico.

Challenge16.dk løber frem til 16. november 2010, og det er

gratis at deltage. I øvrigt kan du på http://arena365.com/ samle

alle dine aktiviteter ét sted, uanset hvilken sport du dyrker.

Nupark – klimacentrum i Holstebro.

Her er regnestykket, der giver et gladere og grønnere liv.

CLIMATENEWS&TRENDS

ANNONCE

En række af Danmarks største virksomheder er parate til at indgå partnerskaber med mindre virksomheder inden for cleantech. Du får adgang til specifik faglig viden, rådgivning om opskalering og internationalisering og mulighed for at styrke salg og markedsføring.

Partnerskabsvirksomhederne er:

Amagerforbrænding, CB Svendsen, Danfoss, Dansk Shell, Dong Energy,Ernst & Young, Grundfos, IBM, IRD, KU-Life, Multidata, Mærsk, NovozymesRockwool, SEAS-NVE

Læs mere om, hvordan du indgår et partnerskab med en af Danmarks største virksomheder på

cleantechpartnerskab.dk

Cleantech Partnerskab (Symbion) • Gribskovvej 4 • 2100 København Ø • Tlf.: 3010 8080

Få adgang til de stores viden og netværk

OM CLEANTECH PARTNERSKAB Væksthusene driver Cleantech Partnerskab, som er etableret af Erhvervs- og Byggestyrelsen for at fremme udvik-lingen og væksten i danske cleantech-virksomheder. Formålet er at levere nye, danske løsninger inden for området samt at skabe en succesfuld klynge af viden og virksomheder, der på lang sigt kan sikre Danmark en global fører-position.

CLEANTECH PARTNERSKAB

KLS Grafisk Hus A/S Jernholmen 42 A 2650 Hvidovre Telefon (+45) 36 34 29 00www.kls.dk

KLSGRAFISK HUS

KLS GRAFISK HUS fortsætter strategien:

Strøm fra nye vInd-møLLeR og rådgivning om RedUKTIon AF Co2

Hos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og planlægning.

• KLS Grafisk Hus blev danmarks første Co2-neutrale trykkeri 1. januar 2009.

• KLS Grafisk Hus vandt strategiprisen ved Climate Cup 2008. Prisen blev uddelt af PriceWaterHouseCoopers, Berlingske Tidende og mandag morgen.

• KLS Grafisk Hus løser alle opgaver inden for grafisk produktion; lay-out og billedbehandling, tryk, bogbind og adressering, udstillingsmaterialer, bannere, samt pakning, kuvertering og distribution.

• Som de første i branchen tilbyder vi certificeret klimamærke på din tryksag.

Ikke alene er KLS Grafisk Hus danmarks første Co2-neutrale trykkeri – KLS rådgiver også kunder, samarbejdspartnere og andre om Co2-reduktion. vi har i flere år arbejdet målrettet med LCA og ‘cradle to cradle’ tankegangen. Så kontakt KLS, hvis du vil gøre brug af vores erfaringer i din organisation.