CPH sport oktober - december 2013

oktober 2013 - december 2013

Udgiver : Team Copenhagen · Nyropsgade 1, 3. sal · 1602 København V · [email protected] · www.teamcopenhagen.dk >>> Redaktion : Leif Chr. Mikkelsen (ansv.) · [email protected] · Kirstine Trauelsen · [email protected] >>> Skribenter : Birgitte Borch Frisendal · Kirstine Trauelsen Leif Chr. Mikkelsen · Jeppe Haugaard · Lise Warren Pedersen >>> Grafisk design : HiltogCo. >>> Produktion : Vestjysk Rotation >>> Fotografer : Klaus Sletting

Robert Dines Rasch · Team Copenhagen m. fl. >>> Annoncesalg: Team Copenhagen · [email protected] >>> Oplag : 20.000 >>> CPH sport udkommer fire gange om året. CPH sport tager forbehold for trykfejl. Artikler i CPH sport må citeres, når det sker med tydelig angivelse af CPH sport som kilde. Team Copenhagen skal gennem et langsigtet samarbejde bygge bro mellem eliteidrætten, erhvervslivet og Københavns Kommune for at udvikle de rette vilkår, der kan gøre København til den bedste by i Norden at dyrke eliteidræt i.

Team Copenhagen sTøTTer eliTeidræTTen i København

3 • CPH SPort • teamCoPenHagen.dk • oktoBER 2013 - DECEmBER 2013

mikkElsEns kommEntaR 5Glæden skal være med på rejsen

spoRtskalEnDEREn 6Efterårets sportsoplevelser

Vm sEjREn i 2011 8

Jeanette Ottesen Grays største øjeblik

tEma: DEt ER miljøEt, DER skaBER talEntEt 11

nyt klatRECEntER på REfshalEøEn 23Nu får klatrerne for alvor mulighed for at dyrke deres sport på højeste plan

spoRtEn koRt 24Kort nyt fra den københavnske eliteidræt

DagBog fRa En uDøVER 26Sparta-stangspringeren Rasmus W. Jørgensen har skrevet hjem fra VM i Moskva

allE skal synEs, at VollEy ER fEDt 28Danmark er vært ved EM i volleyball

hER kan Du spillE VollEy 32

DEtaljEn 33 Om road gaps og flyvehop

tRaDitionskluB unDER pREs 34Københavns Squash Klub vil stadig gerne satse på både elite og bredde

supERtalEnt 36Cecilie Uttrup Ludwig drømmer om at blive professionel cykelrytter

ElitEiDRætsakaDEmiEt 40Oliver Fredsted Kjeldsen Christiansen har skrevet kontrakt med Lyngby Boldklub

om tEam CopEnhagEn 42

<<

<

<

<

<<

<<

<

<<36

28

11

40

8

33

26

23

Biofreeze® - Koldterapi, hurtig og effektiv smertelindring, der anbefales og benyttes af professionelle behandlerei forbindelse med:

Biofreeze®

-effektiv smertelindring for aktive i alle aldre

Ømme og over-belastede musklerOndt i ryggenLedsmerterSmerter i beneneForstræk-ninger ogforstuv-ningerSports-skader

For yderligereinformation:Tlf. 8654 [email protected]

Find nærmeste forhandler på:www.yourcare.dk CE-mærket Medical Device

GRATISPRØVE!

Ringtlf. 8654 0058

mikkelsens kommentar

Citatet stammer fra den film, der blev produceret til TALENT-DK-seminaret i 2007, og blev fremført af musiklærer Lars Folmer Jensen, som har skabt grundlaget for navne som Duné, Søren Balsner og Mads Langer. På Skive Musikskole har man gennem mange år skabt et miljø, hvor glæde, faglighed og anerkendelse af individets egenart har været en optimal ramme for børn og unges udvikling og forløsning af musikalsk potentiale. Med fagligt kompetente lærere, der uegennyttigt mødte hver enkelt elevs ønsker og behov. – Meget godt er kommet ud af denne kultur.

Da Kristoffer Henriksens bog, ”Talentmiljøer i verdensklasse” udkom i 2011, blev fundamentet under de bedste miljøer afdækket til stor gevinst for alle, der arbejder med udvikling og for-løsning af talent. I det herværende interview med Kristoffer sætter han fokus på nogle fælles-træk hos de dygtigste talentudviklere: de mener, hvad de siger – og gør! En konsistens, som man godt kan savne i både visse klubbers og specialforbunds varmluftige bragesnak.

I jagten på succes og store resultater er der mange, der arbejder med scouting og talent management systemer i bestræbelserne på at finde og udvikle de største talenter. Men det er pudsigt – og befriende som i eksemplet med Skive Musikskole -, at talenterne pibler frem der, hvor miljøet er konsistent i sin grundkultur og lærerne, lederne, vejlederne og trænerne er dygtige, uegennyttige kulturbærere. For der er talent overalt.

Stærk inspireret af Kristoffers forskning har Team Copenhagen også ambitioner om, at der i vore samarbejdsklubber skal funderes talentmiljøer i verdensklasse. Men vi er også vidende om, at det handler om en langsigtet og vedholdende proces, hvor der skal arbejdes med for-ståelse og åbenhed for miljøernes egenart – og sårbarhed. Hovedstadens naturlige mangfol-dighed stiller store krav til at kunne balancere mellem viden om virkemidler og behovet for indfølende nytænkning. For skal det lykkes rigtig mange steder, er det altafgørende, at alle de forskellige miljøers interessenter bliver involveret og afstemt. – Gode talentmiljøer er et fælles projekt for ledere, trænere, forældre, lærere, kollegaer, venner og udøvere.

I de kommende måneder går Team Copenhagen i gang med at forsøge at udvikle værktøjer og processer, som kan understøtte de københavnske klubbers arbejde med miljøfundering og -forbedring. Vi har især fokus på værktøjer til kulturanalyse og vil desuden kigge på, om indholdet i vores klubuddannelse understøtter den fremkomne viden om talentmiljøer.

Når man læser dette nummers interview med stortalenterne Kristoffer Hari og Anders Lind, er man ikke i tvivl om, at forældrene på hver deres måde har været med til at danne ram-merne for de to talenters forløsning af potentialerne. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at det bliver utroligt spændende at følge dem begge; især i den svære overgangsfase, hvor de som unge atleter gradvist skal overtage det fulde ansvar for egen videre færd.

Jeg ønsker Kristoffer og Anders – og alle andre talenter held og lykke med deres satsning på at få det fulde ud af potentialet. Og husk, at glæden skal være med på rejsen.

”egentlig interesserer jeg mig ikke for, om de bliver store stjerner. det vigtigste er, at de glæder sig, når de kommer, og er glade, når de går. så kan jeg lære dem alt.”

Leif Chr. Mikkelsen · Direktør Team Copenhagen

Foto: Robert Dines Rasch


kalenderensporTs

septemberhåndbold : 1. Div. Herrer. Ajax København - Lemvig-Thyborøn

29. septembersted: Bavnehøj Arena, Enghavevej 90, 2450 KBH SV

tid: 16:00

oktoberfodbold : 2. Div. Øst Herrer. B.93 - FC Helsingør

5. oktobersted: Gunnar Nu Hansens Plads 7, 2100 KBH Ø

tid: 15:00

fodbold : F.C. København - SønderjyskE 6. oktober

sted: ParkenTidspunkt følger på: www.fck.dk

Gokart : DM Revanchen 201312.-13. oktober

sted: Københavns Gokart BaneKraftværksvej 10, 2300 KBH S

roninG : Copenhagen Harbour Race12. oktober

sted: Start ved Nykredit hovedsædeKalvebod Brygge 1 - 3, 1780 KBH V

Nærmere info på: www.copenhagenharbourrace.dk

håndbold : 1. Div. Herrer. Ajax København - Vejle 12. oktober

sted: Bavnehøj Arena, Enghavevej 90, 2450 KBH SVtid: 17:00

Volleyball : 1. Div. Øst. Herrer Amager VK - Ishøj Volley

13. oktobersted: Sundby Hal 2, Englandsvej 61, 2300 KBH S

tid: 15:30

fodbold : 2. Div. Øst Herrer. B.93 - Nykøbing FC19. oktober

sted: Gunnar Nu Hansens Plads 7, 2100 KBH Ø tid: 15:00

Volleyball : 1. Div. Øst. KSV - Roskilde VK20. oktober

sted: Idrætshuset, Gunnar Nu Hansens Plads 7, 2100 KBH Øtid: 12:00

fodbold : F.C. København - AaB 20. oktober


håndbold : 1. Div. Herrer. Ajax København - TM Tønder 26. oktobersted: Bavnehøj Arena, Enghavevej 90, 2450 KBH SVtid: 17:00

fæGtninG : Trekanten Open 26. - 27. oktobersted: Valbyhallen, Julius Andersensvej 1, 2500 ValbyYderligere info følger på: www.trekanten.org

bordtennis : Stigadivisionen (herrer) Københavns BTK - Virum28. oktobersted: Idrætshuset, Gunnar Nu Hansens Plads 7, 2100 KBH Øtid: 19:00

noVemberfodbold : 2. Div. Øst Herrer. B.93 - Frem2. novembersted: Gunnar Nu Hansens Plads 7, 2100 KBH Ø tid: 15:00

fodbold : F.C. København - FC Nordsjælland 3. novembersted: ParkenTidspunkt følger på: www.fck.dk

håndbold : 1. Div. Herrer. Ajax København - Team Vesthimmerland 16. november


bordtennis : Stigadivisionen (herrer) Københavns BTK - OB

18. novembersted: Idrætshuset, Gunnar Nu Hansens Plads 7, 2100 KBH Ø

tid: 18:00

fodbold : F.C. København - Viborg FF24. november


håndbold : 1. Div. Herrer. Ajax København - Randers HH 30. november


Hvor Team Copenhagens Årskort er vist, giver kortet gratis adgang Læs mere om Årskortet på side 42 eller på www.teamcopenhagen.dkTCPH Årskort 2013 84x55.indd 1

16/11/12 10:21

TCPH Årskort 2013 84x55.indd 1

16/11/12 10:21


16/11/12 10:21


16/11/12 10:21


16/11/12 10:21


16/11/12 10:21


16/11/12 10:21


16/11/12 10:21


16/11/12 10:21


Hvor Team Copenhagens Årskort er vist, giver kortet gratis adgang Læs mere om Årskortet på side 42 eller på www.teamcopenhagen.dk

JYSKE BANK BOXEN 12.-15. DECEMBER 2013Køb billetter her: www.herning2013.com

Foto: Das B

üro for Team D

anmark

INSTITUTIONAL PARTNERS

OFFICIAL SPONSORS OFFICIAL SUPPLIERS

”Det er næsten en kliché; men Det største øjeblik i min karriere var, Da jeg vanDt mit første vm-gulD.”

"Mit største øjeblik"jeanette Ottesen gray

... fortsættes side 10

Af Kirstine Trauelsen l Foto Klaus Sletting

Selvom hun netop er blevet verdensmester endnu en gang, står VM-sejren på 100 m crawl i Shanghai i 2011 stadig som karrierens højdepunkt for Jeanette Ottesen Gray; en af verdens bedste svømmere.


”Jeg får helt kuldegysninger, når jeg tænker på den sejr, for det var bare så mærkeligt,” siger den dobbelte verdensmester. Hun havde slet ikke set det komme. ”Jeg havde jo store planer med min svøm-ning og ville meget gerne have en OL-medalje og EM- og VM-medaljer, men hvis jeg skal være helt ærlig, havde jeg aldrig nogensinde troet, at jeg skulle blive verdensmester. Jeg troede ikke, at jeg havde det i mig. For jeg havde vundet mange EM-medaljer, og har altid troet, at jeg var den slags svømmer, der var lige ved og næsten; god og den bedste i Danmark, men som aldrig rigtigt nåede top-pen. For sådan havde min karriere været indtil da, og det havde jeg det faktisk fint nok med.” Omslaget skete, da Jeanette Ottesen Grays daværende træner, Paulus Wildeboer i januar 2011 overtalte hende til, at hun skulle prøve at gå hele vejen. ”Han fik mig overbevist om, at jeg skulle prøve at satse hele butikken; at jeg skulle sige mit job op og fokusere 100 procent på svøm-ning. Dengang var jeg lige fyldt 23, og han sagde, at hvis jeg skulle satse, skulle det være nu. Jeg havde aldrig før turdet satse alt, for jeg er opdraget til altid at have et sikkerheds-net under mig, men når en så stor profil viser så enorm en tillid, ja, hvorfor så ikke prøve?” griner Jeanette Ottesen Gray. Så hun flyttede fra sin klub ud til det nationale træningscen-ter, og startede på de seks måneders træning, der endte med VM-guld.

Det må gå, som det gårI det halve år levede hun i ’en boble,’ hvor alt havde noget med svømning at gøre, og hvor hun sagde nej til familie og venner. Alligevel gik det skidt til hendes første VM-løb i Shanghai. ”Jeg startede faktisk ud med at svømme rigtig dårligt i 100 m butterfly, som var det første løb, jeg svømmede. Jeg kan huske, at jeg skypede hjem og bare græd og græd. Nu havde jeg jo satset alt, og jeg syntes, det var så unfair, at jeg ikke engang fik et OK resultat - jeg kom ikke engang i finalen, som havde været mit mål.”

Men så skete der det mærkelige, at hun rejste sig igen. ”Det er meget sjældent, at man kan svømme dårligt i ét løb og så få dage efter svømme sit livs løb,” forklarer Jeanette Ottesen Gray. Men det gjorde hun altså: ”Jeg havde lige nogle dages fri uden kon-kurrencer og på femtedagen skulle jeg så svømme 100 m crawl. Jeg fik rejst mig og gik ind til løbet med en meget afslappet indstil-ling. Jeg tænkte simpelthen, at nu gør jeg, hvad jeg kan, så må det gå, som det går. Jeg gik ind til finalen som nummer fire. Lige inden havde min træner sagt til mig, at jeg bare skulle ud og have det sjovt, for når man er i en finale, kan alt ske. Det grinede jeg lidt af og tænkte, ’jeg kan aldrig nogen-sinde slå de der piger’ - de var jo 100 m crawl-svømmere, og jeg er butterfly-svøm-mer. Men så lige pludseligt, så var jeg sgu også crawl-svømmer!” Jeanette Ottesen Gray mener ikke, man skal lede efter en teknisk forklaring på sejren. ”Jeg tror faktisk bare, at jeg var mig selv; af-slappet og rimelig glad og tilfreds. På de få dage, der var gået siden nederlaget, havde jeg fået lagt det bag mig og tænkte ”OK, det er ikke mit VM, jeg tager det næste.” Så jeg skulle bare lige have svømmet de sidste par løb, og det måtte så gå, som det gik. Så jeg var ret afslappet.” Når hun ser videoerne fra løbet, virker det nærmest grotesk, fortæller hun, hvordan hendes modstandere så ud som om, ”de ville æde hinanden,” mens Jeanette Ottesen Gray vinkede glad til kameraet og tog det hele som en oplevelse.

Første og størsteSiden sejren i Shanghai er Jeanette Ottesen Gray blevet verdensmester én gang til, nemlig

· Træner:SprinttrænerenShannon Rollason· Næstestoredrømmemål:Atslåen verdensrekordi50mbutterfly.”Jeg kangodtsedetske.Jegerforholds- vistætpåogføler,jeghardetimig. Jegvedikke,hvornårdetskullevære, menjegforestillermig,atdetgodt kunneskeindenfordenæstetreår.”· VilmedtilOLiRio(2016,red.),og måleteraleneatdeltage.”Såkanjeg sige,atjegharværetmedtilfireOL’er som28årig.-Såbehøverjegsguikke nogenmedalje.”· JeanetteOttesenGrayogdetdanske landsholdermed,nårderafholdes EMikortbanesvømningiBoxeni Herningden12.-15.decemberiår. Yderligereinfo:www.herning2013.com

Jeanette Ottesen Gray

... fortsat fra side 9

jeg får helt kuldegysninger, når jeg tænker på den sejr, for det var bare så Mærkeligt

Jeanette Ottesen Gray

"

i sommeren 2013, hvor hun vandt 50 m but-terfly. Men VM-guldet fra 2011 er stadig det største: ”Mit første VM-guld er bare større end mit andet, både fordi, det var mit første og fordi, 100 m crawl er ’dronningedistancen’ inden for svømning. Jeg er helt sikker på, at Paulus’ tro på mig betød, at jeg også selv begyndte at tro mere på mig selv. Han åbnede mine øjne og fik mig for første gang til at tænke rigtig store tanker om mig selv, og det var med til at sikre mig mit gennembrud; min første og største medalje.”


Det er miljøet, Der

skaber talentet

Talent er afhængigt af omstændighederne. Og skaber vi ikke de rigtige omstændigheder, har vi ikke talenterne.

tema

"Sammenhængogintegrationernøgleordiet

godttalentudviklingsmiljø."Kristoffer Henriksen

Idrætspsykolog

BådeatletenKristofferHariogbordtennisspillerenAndersLind

erendtpådenrettehylde-trodsdereskun15og14år.

"Vistillerstorekravtilseriøsiteten."Rasmus JespersenCheftræner i Københavns Bordtennisklub

"Viskulleklareosselv.-Ogvifandtjoudafdet!"Peter JensenTrampolinspringer


i De goDe miljøer taler man sammen

tema: det er miljøet, der skaber talentet


Kristoffer HenriksenIdrætspsykolog

Et talentudviklingsmiljø er en lidt abstrakt fæl-lesnævner for de ting, der omgiver talentet i dets dagligdag. Det er den verden, udøveren befinder sig i centrum af. Og netop, fordi betegnelsen ikke altid er lige håndgribelig, kan det være en udfordring at sætte specifikke krav til, hvad et godt talentudviklingsmiljø kan eller skal rumme. I sin forskning af miljøerne er Kristoffer Henriksen dog igen og igen stødt på de samme faktorer, når han har kigget på de succesfulde miljøer. Han har for eksempel set, at åbenhed og videndeling træner og udøver imellem er en vigtig faktor og at tilstedeværelsen af nogle nære rollemodeller også kan være helt afgø-rende for de unges motivation og udvikling. Samtidig bekræfter undersøgelser af miljøer, der ikke formår at producere talenter, at de netop mangler disse faktorer.

KonsekvensSammenhæng og integration er imidlertid nøgleordene, hvis Kristoffer Henriksen skal skære ind til benet af, hvad et godt talentud-viklingsmiljø rummer: ”Der skal være en sam-menhæng mellem det, man i klubben/miljøet siger, man gør, og det, man faktisk gør. Der skal altså være en sammenhæng i de værdier, man arbejder med. Jeg tror, at succesfulde kulturer kan være meget forskellige fra hinan-den, men så længe der er helt klare linjer for, at det er sådan, vi gør her, skaber det en ro for udøverne. ’Sådan gør vi nu, og det gør vi også, når OL nærmer sig.’ På den måde får man en stærk kultur, hvor man ikke er i tvivl om værdierne, og hvor man ved, hvad der kræves af én.” I forhold til det enkelte talent understreger Kristoffer Henriksen desuden, at det er hele miljøet, der spiller ind; både det nære - klub, familie og venner og makromiljøet. ”Det vigtige er, at dialogen mellem folkene i de forskellige miljøer omkring udøverne er god, så der ska-bes en helhed i udøverens liv og hverdag. Det styrker talentet,” forklarer han.

Arv og miljøKommunikationen de forskellige elementer imellem er altså essentiel, viser Kristoffer Henriksens forskning. ”I de succesrige miljøer, vi har undersøgt, har vi kigget på enigheden mellem blandt andre træner og familie. Har der for eksempel været

enighed om, hvilken retning udøveren skulle gå? Og her har vi kunnet se, at i de gode mil-jøer får træneren, forældrene og landstræneren jævnligt en snak. Det betyder, at der er en fælles forventning om, hvilke mål man går efter og hvordan.” Og den enighed er enormt vigtig for udøveren, forklarer Kristoffer Henriksen, for den giver ro til kun at beskæftige sig med at nå sine mål. ”Og så er det vigtigt, at udøveren har et fristed for sporten, og her kan det være en bekymring, hvis familien er for tæt på. Med-mindre fristedet ikke er familien, for det kan sagtens være et andet sted. Det vigtige er, at der skal være et sted, hvor udøveren ikke skal forholde sig til sin idræt.”

Tendensen breder sigDa Kristoffer Henriksen begyndte at interes-sere sig for talentudviklingsmiljøerne, var det et nyt forskningsfelt. ”Det var nyt at kigge på miljøets betydning og at se miljø og talent som uadskillelige. Men hvis talenterne ikke passer ind i miljøet, duer det ikke, at de er dygtige, og den tilgang til miljøets betydning har bredt sig i stor stil,” siger Kristoffer Hen-riksen, der netop har været i Kina for at mod-tage en pris for sin forskning. ”Det er et forsk-ningsfelt, der rykker rigtig godt, og det har været sjovt at være med til at starte det op.”Også i Danmark har tilgangen til miljøerne og forskningen i dem ændret sig. Hvor Team Danmark ikke tidligere har set så meget på miljøerne, har man nu fået øjnene op for, at det er en god idé, at man på de lavere niveau-er også skal støtte stimulering af talenter frem for kun at give direkte støtte til topeliten, for-klarer Henriksen. Det handler om at skabe en langsigtet udvikling med fokus på blandt andet trivslen. ”Samtidig kigger man ude i miljøerne bredere ud, og ikke kun på to-tre talenter, med henblik på at skabe miljøer, der er udvik-lingsskabende. Man er begyndt at diskutere, hvilke værdier klubberne skal hvile på. Det gjorde man ikke før.” Overordnet set, er der ifølge Kristoffer Henriksen meget fokus på at skabe gode mil-jøer i det danske idrætsliv, og han er slet ikke

Der findes ingen formel for, hvordan man skaber et godt talentudviklingsmiljø, men i de gode miljøer er visse faktorer dog svære at komme udenom,

fortæller Kristoffer Henriksen, idrætspsykolog i Team Danmark og blandt andet forfatter til bogen ’ Talentudviklingsmiljøer i verdensklasse.’

i tvivl om, at det er vejen frem for klubmiljøerne, hvis der skal skabes talenter i verdensklasse. ”Der har tidligere været gode initiativer til at skabe gode ungdomsmiljøer, men det har mere været en tavs viden. Nu skal den viden på formel og skabe en bevidsthed i klubber og andre miljøer.”

De 10 kendetegn som ifølge Kristoffer Henriksens forskning må være til stede i et

succesfuldt talentudviklingsmiljø (fra bogen ’Talentudviklingsmiljøer

i verdensklasse’):

· Støttende træningsgrupper· Nære rollemodeller· Åbenhed og videndeling· Sportsmål støttes af det omgivende miljø· Udvikling af personlige egenskaber og færdigheder· Træning, der skaber en bred basis· Plads til det frie initiativ· Langsigtet udvikling· Integrerede indsatser· Stærk og sammenhængende gruppe- kultur

I august blev Kristoffer Henriksen af International Society of Sports Psychology (ISSP) udnævnt til ’Developing Scholar’ ved ISSP’s 13. verdenskongres i Beijing



Af Jeppe Haugaard l Foto Klaus Sletting

Behov for flere udviklingsmiljøer - på

flere niveauer


Rasmus JespersenCheftræner,KBTK

Dansk Bordtennis Union er et af 28 forbund i Team Danmarks bruttogruppe, som får støtte til at udvikle eliteudøverne. Det kan man gøre på mange måder, og der er næppe to forbund, der gør det ens. Dansk Bordtennis Union har valgt at samle landets bedste spillere til to daglige trænings-pas på elitecentret i Brøndby. Dermed bliver deres relation til de klubber, de repræsenterer i elitedivisionen selvfølgelig svagere, og det er en udfordring for både klubberne og de næst-bedste spillere - og kan såmænd også være det for de allerbedste. ”Der er dog ingen tvivl om, at hvis dansk bordtennis skal spille med om internationale medaljer, skal de bedste danske spillere selv-følgelig sparre med hinanden, som de gør nu,” siger formand for Københavns Bordtennisklub, Lars Eckeroth. Men det betyder ikke, at det arbejde, der foregår i klubberne er mindre vigtigt. Talenterne skal stadig udvikles for at sikre fødekæden i dansk bordtennis.

Klubelitemiljøer er nødvendige”Og det faktum, at de allerbedste spillere pri-mært træner i Brøndby, har nok fået mange klubber til selv at nedprioritere elitearbejdet, og det er et problem,” mener Lars Eckeroth.Han bakkes op af ungdomslandstræner Mads Sørensen, der har sin daglige gang på elitecen-tret i Brøndby. ”Det er klubbernes opgave at udvikle spil-lerne op til landsholdsniveau, men udover KBTK er der kun få velfungerende talentud-viklingsmiljøer i landet,” forklarer han. Men de gode klubmiljøer er også vigtige for landsholdsspillerne, selv om de primært træner i Brøndby.

”Uanset, hvor god man er til bordtennis, kan man komme ud for perioder, hvor tingene ikke lige fungerer, og så har man brug for det sociale miljø i en velfungerende klub,” påpeger Lars Eckeroth. Det er de opmærksomme på i KBTK. Derfor har de prioriteret et miljø med kvalificerede trænere, og hvor de bedste og næstbedste deltager på lige fod.

Struktur og samarbejdeDet har især en af klubbens tidligere spillere sat stor pris på. Tobias Lau, der nu giver me-dicinstudiet i Århus førsteprioritet, repræsen-terede i sidste sæson KBTK og var samtidig fast deltager i træningen i elitecentret i Brøndby uden for alvor at bide sig fast på landsholdet. For ham var de faste ugentlige træninger i klub-ben på Østerbro af kolossal stor betydning. ”Det hjalp mig til at holde modet oppe i netop de perioder, hvor tingene ikke lige kørte. Da havde jeg stor glæde af samarbejdet med min klubtræner, som også lavede trænings-planer for mig, så der var styr på, hvad jeg skulle arbejde med, også når jeg trænede i Brøndby,” fortæller Tobias. Han har nu trappet ned i erkendelse af, at det ville blive svært at gøre bordtennis til en god levevej. Derudover har han altid vidst, at han på et tidspunkt ville tage en uddannelse. Men, at det alligevel var svært at træffe beslut-ningen om at satse på studierne, tilskriver han det gode miljø i KBTK.

Stiller store krav til alleKlubtræneren - og den ansvarlige for miljøet i KBTK - er cheftræner Rasmus Jespersen.

Han glæder sig over at være i en klub, hvor man netop prioriterer træningsmiljøet. Det betyder, at unge talenter deltager på lige fod med landsholdsspillere, men hvor det afgø-rende er, at alle yder deres bedste. ”Vi stiller store krav til seriøsiteten og for-søger at sætte et niveau, der er lige så højt som til landsholdstræningen, og det gør, at det er nemt at tiltrække unge talenter,” fortæller Rasmus Jespersen. Han kan akkurat som sin formand se, at ikke alle klubber prioriterer træningsmiljøet - og trænerne - lige så højt. Den korteste vej til succes er jo at bruge ressourcerne på gode spillere, men det går ud over talentudviklingen, hvis man ikke prio-riterer træningsmiljø og gode trænere, er de begge enige om.

Fokus på talenterDet stemmer fuldstændig overens med Dansk Bordtennis Unions sportschefs syn på tingene: ”Langt de fleste klubber bruger ressour-cerne på allerede etablerede spillere i stedet for at skabe de rammer, der kan udvikle nye talenter, ligesom mange klubber er bange for at give plads til talenterne på elitedivisionshol-det,” ærgrer Peter Sartz sig og fremhæver samtidig KBTK’s prioritering af talenterne. Og de vil fortsat være i fokus. Både når Rasmus Jespersen og ungdomstræner Chri-stoffer Petersen styrer træningen i Remisen, men også på elitedivisionsholdet, hvor sidste års egyptiske es, Omar Assar, akkurat som Tobias Lau ikke længere optræder. Til gen-gæld bliver der bedre plads til klubbens unge talenter.

De bedste danske bordtennisspillere træner primært på elitecentret i Brøndby. Derfor kan det være vanskeligt for klubberne at skabe

tilstrækkeligt gode træningsmiljøer. Men opgaven er stadig vigtig.



Af Birgitte Borch l Foto Klaus Sletting

jagten på Det perfekte

begynDer tiDligt

Kristoffer Hari Sprinter

Anders LindBordtennisspiller


I atletikhallen ved Hvidovre stadion taler Kristof-fer Hari og hans far, Stefan Hari, mere om Usain Bolt og de øvrige jamaicanske verdens-stjerner, end de taler om de andre sprinter-drenge på Kristoffers alder. Han er kun 15 år, men et sprintertalent, som sjældent ses i Danmark. ”Selvfølgelig drømmer jeg om at blive olympisk mester og verdensmester. Men lige nu tager jeg et skridt ad gangen, jeg vil hele tiden forbedre mig og hele tiden være den bedste, så kommer det måske en dag,” siger Kristoffer Hari, som indtil videre aldrig har prøvet andet end at komme først i et løb. ”Det er jo kongesporten, 100 m, han løber. Og det er ikke vigtigt for os at vide, hvad Kri-stoffers potentiale er. Vi ved ikke, hvad fremti-den bringer. Men jeg vil altid stå ved siden af ham og prøve at hjælpe ham,” siger hans far og træner, Stefan Hari. Ligeså tæt er familien Lind. Her er 14 årige Anders Lind det helt store håb for en ny dansk bordtennisspiller i verdensklasse, og hans idrætskarriere er omdrejningspunktet i familien. ”Det, de gør, betyder meget for mig, jeg kan ikke beskrive det,” siger Anders Lind, der allerede fra næste år regner med at skulle træne ude i større bordtennisnationer. ”Jeg ved ikke, om jeg kan sige, jeg har en drøm. Men jeg vil gerne blive professionel og leve af bordtennis og kunne træne hele tiden.” Fælles for de to talenter er de særdeles gode gener til lige præcis den sport, de har valgt. Og så lever de begge med total opbak-ning og engagement derhjemme.

Det drejer sig om verdensrekordenDen 22. juni stod Kristoffer Hari i Schweinfurt i Tyskland og gjorde sig for første gang klar til at løbe 100 m ved et internationalt stævne. ”Jeg var bange for ikke at kunne løbe hur-tigt. Sådan har jeg det inden et løb, men jeg vidste heller ikke, hvordan det foregik derne-de. Så der var en masse adrenalin, som kørte rundt, da jeg satte fødderne i startblokken. Men så nåede jeg ikke at tænke mere. Da jeg så op igen stod der 10.32 på resultattavlen,” siger han. Det var en fænomenal tid. Den ville smadre verdensrekorden for hans aldersgruppe, men

i stedet blev den korrigeret for vind, helt op til 10.37 – en enkelt hundrededel sekund fra verdensrekorden. ”Jeg var vildt skuffet. Men nu bagefter kan jeg se, at jeg løb en fantastisk tid, og jeg lærte virkelig meget i det løb. Så det burde jo være min bedste oplevelse, men det var også den værste,” siger Kristoffer Hari. Skuffelsen hang sammen med, at Kristoffer Hari stræber efter det største. Ja, faktisk går han efter det perfekte, forklarer han. Han er så stort et sprintertalent, at han allerede nu som 15 årig skal kigge ud i verden til de aller-bedste derude for at finde dem, han måler sig op mod. Herhjemme har kun én løber nogensinde været hurtigere end ham, og det er lang tid siden. Det var Morten Jensen, da han for ni år siden satte seniorernes danske rekord på 10.29 sek. Men der er også noget andet bemærkelses-værdigt ved den unge sprinters fremgang: Kristoffer Hari er blevet hurtig på rekordtid, om man så må sige. Halvandet år har det taget ham at løbe sig direkte ind i de unges verdens-elite. Han var 14 år, da han begyndte at løbe. I den periode har hans tider udviklet sig fra 10.90 sek. i første løb, dernæst 10.53 sek. i Tårnby i maj i år, hvilket var årsbedste i verden for hans alder. Kort efter forbedrede han den til 10.43 sek. ved Copenhagen Open i Hvid-ovre, og det er Europarekord for hans alder. Og for tre måneder siden satte han altså sin foreløbigt bedste tid i Tyskland: 10.37 sek. Spørger man hans træner, om han nogen-sinde har set noget lignende, så er svaret kort: ”Nej.” Hans træner hedder Stefan Hari og er også hans far. Og han har ellers set mange sprintere i sin tid. Da han selv var 15 år, boede han i Rumænien og var rumænsk mester på 80 m, på 600 m og på 200 m hæk. Grundlaget for en karriere på det rumænske landshold var lagt, og da han for 23 år siden kom til Danmark, blev erfaringerne omsat til arbejdet som pro-fessionel sprint-træner.

Dermed er den genetiske arv til at få øje på. Men det var langt fra givet, at den lille Hari junior ville komme til at bruge sine sprinter-gener på en løbebane. ”Jeg ville hellere spille fodbold, og min far ville ikke presse mig,” siger han. Hans far er ikke fodboldfan, så det var hans mor, som for det meste hjalp med fod-bolden. ”Men hun blev ved med at sige, at jeg skulle tage med ud at se ham spille. Da jeg så gjorde det, så kunne jeg med det samme se, hvor lynhurtig han var. Og så sagde jeg til ham, at hans fremtid lå i atletik, og hvis han nogensinde skulle få lyst til det, så var han velkommen til at komme med ned at træne sammen med mig,” siger Stefan Hari, der træner sprinterne i Hvidovre Atletik og Motion. Men Kristoffer fik først lyst til atletikken sidste år. Da gik det op for ham, at han måske passede bedre ind i en individuel sport, hvor det var op til ham selv at skabe resultater. ”Mit liv har ændret sig meget. Jeg er be-gyndt på en sport, der kræver disciplin, og jeg er jo i min teenagefase, men der er ingen fester og ingen alkohol. Men det er en stor motivation for mig, at jeg bliver bedre så hur-tigt,” siger Kristoffer Hari.

Han havde tit været med sin far på arbejde og var derfor i den atypiske situation, at han vidste, hvad der skulle til for at blive en god sprinter, før han overhovedet løb sit første løb.

Sprinteren Kristoffer Hari har vundet alle løb, han har stillet op i*, og han er 15 år. Anders Lind er 14 år, og har allerede i fem år

været udråbt til et helt exceptionelt bordtennistalent. Begge er født ind i familier med sportsgener og ambitioner. Og begge ser det som

uløseligt forbundet med at kunne udfolde deres talent.




* Ved CPH sports deadline

Han ved, hvad han skal spise, og hvad han ikke skal spise. Han ved, at han skal i seng i ordentlig tid. Han forlader ikke huset i Tåstrup uden at have styr på vejret, så han har det fornuftige tøj med, for blot at nævne et par eksempler. ”Hele min dag er indstillet på min sport. Alt er sådan set optakt til, at jeg skal træne,” siger Kristoffer, der netop er begyndt i 1. g på Falkonergårdens Gymnasium, hvor gymnasie-tiden er tilpasset hans træning og stævner. Hans far, som gladelig kalder sig selv per-fektionist, sørger for, at Kristoffers træning er perfekt – eller så tæt på som muligt. ”Men hemmeligheden ligger i døgnets øvrige 22 timer; de afgør, om man når top-pen,” siger Stefan Hari.

Seriøs 51 uger om åretDet ved Anders Lind også allerede. Han er 14 år og et exceptionelt bordtennistalent, og hjemme hos ham i Hørsholm deler han sit liv op i seriøst og useriøst, når han skal beskrive det. Seriøs er han med sin træning, med hvad han spiser, og med at følge de planer, der skal føre ham frem mod målet: At blive professionel bordtennisspiller. Useriøs er et ord, han kun bruger om den ene uges ferie, han har holdt i sommer. ”En uge med slik og kager og sent i seng. Kun useriøst i en uge, det var fedt,” smiler han. Men efter den uge var det slut med at fede

den. Så var han igen i gang med fysisk træning, og derfra kørte bordtennistilværelsen atter på højtryk. Den kræver en indsats på 20-30 timer om ugen, når kampe og styrketræning tælles med. Sådan har han, trods sin unge alder, allerede levet i adskillige år. ”Mine forældre hjælper. De planlægger for mig, så jeg kan fokusere på at træne i stedet for at tænke over alt det praktiske, og hvis jeg ikke har lavet lektier, så minder de mig om det.” Hans liv er næsten, som meget ældre pro-fessionelle spilleres. Han går i 9. klasse, men har en aftale med sin skole om, at han, så længe han laver sine lektier, kan få fri, når træning og kampe kræver det. Og den hverdag, som han og hans foræl-dre holder sammen på, er stramt tilrettelagt, så han kan nå både træningen med de bedste i Idrættens Hus i Brøndby, forpligtelserne i klubben, Københavns Bordtennisklub, og alt hvad karrieren ellers kræver af fysisk træning.”Nogle gange er det for meget. Og kedeligt. Men jeg gør det bare. For så tænker jeg på, hvad det er, jeg vil være. Om jeg vil være seriøs eller useriøs,” siger Anders Lind. Og hans seriøsitet har allerede givet bonus. I modsætning til Kristoffer Hari, så har Anders Lind stort set aldrig kendt et liv uden bordten-nis. Han startede i klub lige før, han blev 7 år og som 10 årig vandt han det uofficielle Europa-mesterskab for U/12 og Europa Top-16. Det gav ham Team Copenhagens pris ”Årets Idrætstalent i København”.

Sidste år var han med til at vinde bronze ved EM for drenge, og han deltog i seniorernes EM på hjemmebane i Herning. Lige nu er han nummer 23 på verdensranglisten for U/15-spillere og den 3. bedste europæer i al-dersklassen.

Jeg gad ikke mereAnders Linds mor har også i perioder spillet bordtennis på højt niveau, og han kan ikke forestille sig, at han ville kunne klare sig ligeså godt uden hende og resten af familien. ”Det er dejligt, at de hjælper mig og kører mig hver dag, ellers kan jeg slet ikke nå det hele. De kan også mærke på mig, hvis jeg har brug for en pause. Det havde jeg efter se-nior-EM i Danmark. Jeg var træt af det; træt af, at jeg havde en skade, og jeg sagde, at jeg ikke gad mere. Så holdt jeg en uges pause, men så ikke mere. For det kunne jeg ikke, jeg skulle ikke spilde det talent, jeg har,” siger Anders Lind. Andre sportstalenter har haft brug for, at familien var et sted, hvor man kunne få et fri-rum uden sporten. Men det frirum finder Anders Lind sammen med gamle venner, og så står den på fodbold og fodboldspil på Xbox og strategispil på computer, som andre teen-agere. Det er ikke nødvendigvis venner fra klassen, hvor han selvfølgelig oplever at gå glip af noget rent socialt, fordi han er meget væk med sin bordtennis. Den unge spiller har også et klart billede af, hvad det er, han går til træning for. ”Det vigtigste for mig er at kunne træne med mange forskellige spillere,” siger han og har allerede planer om, at han meget snart må dele sin træningstid op mellem Danmark og Sverige og Tyskland for at få de udfordrin-ger, han ønsker sig. ”Og så er det vigtigt, at jeg selv må be-stemme noget over min træning. For eksem-pel hvis noget gør en smule ondt, så er det vigtigt for mig, at jeg får lov at stoppe trænin-gen den dag.” Skader har i flere omgange gjort ham meget opmærksom på sin træning, og skaderne påvirker hele hans hverdag.




”Jeg bliver skuffet over ikke at kunne spille ordentligt.” Alligevel er det ikke ambitioner om guld-medaljer og førstepladsen, han nævner først, når han skal sætte ord på, hvad det er, der gør, at han satser så fuldkomment på sports-karrieren: ”Jeg elsker at løse problemer i mit spil. Hvis der er en ting, jeg ikke er god til, og jeg så lægger specielt vægt på den i træningen og to uger senere føler, at jeg er blevet bedre, så er det rigtigt fedt.”

Det rigtige miljøKristoffer Hari går også efter at perfektionere sit løb. Men nævner alligevel gruppen af løbe-kammerater i klubben først, når han skal for-klare, hvad der virkelig betyder noget for ham i hans ”nye” idrætsliv. ”Jeg kan lide miljøet her. Det passer godt til mig, at de er lidt ældre og mere erfarne end mig; det fungerer jeg godt med. Jeg kan simpelthen lide at komme herned hver dag og være sammen med dem,” siger Kristoffer og tilføjer: ”Det handler om at skabe et godt miljø for sig selv, så det kan være så behageligt som muligt. Og her har vi det godt socialt, og vi har gode faciliteter.” Hans far tilføjer, at sådan er det også nødt til at være, når sporten kræver så meget af de unges tid. ”Det er ligesom at leve i en anden verden. Jo, Kristoffer har kontakt med det daglige liv udenfor, men de er rigtigt meget sammen hernede.” Kristoffer Hari føler selv, at han har masser af ”fri” fra atletik. Han har en kæreste, og han har venner, som ikke har noget med sporten at gøre. Og derhjemme gør de også forsøg på at tale om alt muligt andet. Kristoffer Hari nævner musik som et eksempel. ”Jeg forsøger at lytte til fars musik i bilen, hvor vi tit har meget tid sammen,” smiler Kri-stoffer, som dog høfligt undlader at sige noget om faderens Van Morrison og Eric Clapton-yndlingsnumre. I stedet fortæller han om, hvor fedt det var, da faderen for nylig tog ham med til Rogers Waters´ ”The Wall-kon-cert” i Parken, selv om han til dagligt hører, hvad han selv kalder mere aggressiv orkester-musik. ”Ja, vi snakker lidt musik, og vi snakker lidt biler, men vi ender altid med atletik,” siger

Stefan Hari, og lægger ikke skjul på, at hans eneste barns skift til atletik er fantastisk for ham som far. ”Så kan jeg få lov til at være så meget sammen med ham. Det er en gave.” Sådan ser Kristoffer Hari også på det: ”Jeg synes ikke, der er nogen ulemper ved, at vi arbejder så tæt sammen. Tværtimod er det en kæmpefordel at have far som træner, han passer på mig og hjælper mig. Det kan godt være, at der ikke er så meget fritid, det er 24-timers fokus, men det er vigtigt for mig at anerkende, at han er den bedste træner, jeg kan få. Jeg har et klart billede af, hvorfor jeg gør det.” Her i starten af det, der ligner Danmarks måske største atletikkarriere, har hans far været særdeles opmærksom på, at sønnen skulle have gode oplevelser. Kristoffer Hari måtte først starte stævner, da han var helt klar, og resultatet er, at den 15 årige sprinter endnu aldrig har prøvet andet end at vinde. Han har end ikke haft nogle at løbe ved siden af ved sine stævner, for han har altid været langt foran konkurrenterne. Men nede ved træningen sker der ingen sammenblanding af far- og træner-forhold. ”Atletik er en egoistisk idrætsgren, og det er vigtigt, at jeg kun giver ros, hvis det er godt. Hvis det er dårligt, så skal løberne have det at vide. Som far gør det ondt inden i mig,

hvis Kristoffer har det dårligt, men som træner siger jeg ikke, at noget er flot, hvis det er noget lort,” siger Stefan Hari. ”Men jeg prøver altid mit bedste, for så ved jeg, at jeg ikke skuffer ham,” indskyder Kristoffer Hari. Hari junior og Hari senior har brugt tid på at tale om, at de er et hold – uanset hvad. Når Kristoffer en dag taber, så bliver de ikke uvenner af den grund. I stedet er de enige om, at de vil ærgre sig senere i livet, hvis de ikke giver talentet den ultimative chance for at udfolde sig. ”Der kommer en dag, hvor vi to sidder med en øl og siger: Kan du huske dengang ... ,” siger Stefan Hari til sin søn, som tager alle atletik-kyndiges spekulationer om en stor karriere helt roligt. ”Jeg vil bare hele tiden vise fremgang. Jeg vil gerne altid være den bedste. Og den her sport har ændret mig som person, det er det vigtige.” Bordtennisspilleren Anders Linds liv ad-skiller sig på mange områder fra Kristoffer Haris, men opfattelsen af allerede at være endt på den rette hylde i livet har de tilfælles. ”Bordtennis passer til mig,” lyder den enkle forklaring fra bordtennisspilleren, der ikke længere synes, det er dejligt at blive kaldt et talent. ”Det var rart i starten. Men jeg arbejder ikke med at have talentet. Jeg arbejder med at bruge det,” siger Anders Lind.




PeterJensenTrampolinspringer

pas på Dig selvAf Kirstine Trauelsen l Foto Klaus Sletting




tema: identifikation af talent


Peter Jensen er 11-dobbelt Nordisk Mester i trampolin, og selvom han nærmer sig 20 års-jubilæet inden for sin sportsgren, træner han i dag mere målrettet end

nogensinde før. I det miljø han kommer fra, havde man selv ansvaret for sin udvikling, og netop den frihed tilskriver Peter Jensen størstedelen af hans succes som eliteidrætsudøver.

”Jeg kan da godt stå ret, hvis der er nogen, der insisterer. Det rører mig ikke rigtigt,” siger Peter Jensen. Den 33 årige trampolinstjerne fra Amager hviler tydeligvis nok i sig selv til at kunne tage de fleste udfordringer med et afslappet skul-dertræk. Men i det miljø, Peter Jensen er formet af, stod man ikke ret. Der var man langt hen af vejen fri til selv at disponere over tid, sted og træning. Og målet var ikke en konkret konkur-rence eller placering, det var, hvad man fik ud af træningen. ”Vores træner var god til at stille nogle rammer op, hvor det altid var meget proces-orienteret og meget lidt konkret med en bestemt målsætning. Selvfølgelig prøvede vi at toppe til konkurrencerne, men det handlede kun om at blive god; hele tiden at blive bedre og bedre. Vejen derhen var målet i sig selv.” Den mere konkrete målsætning kom senere, da han startede på landsholdet.

Fra skater til trampolinspringerPeter Jensen kom oprindeligt fra skatermiljøet. Her trænede han dagligt i timevis sammen med vennerne – det var en livsstil frem for en hobby. Så da han som 15 årig startede til tram-polin, oplevede han det som en stor forskel, at der nu var en afgrænset træningstid. ”I skatermiljøet træner man hele tiden; man er færdig med at træne, når man er for træt til at kunne mere. Til trampolin er der træningstid. Så, da jeg kom fra skatermiljøet og var vant til at træne i seks timer, var jeg ikke færdig efter tre timers trampolin. Derfor søgte jeg efter mere. Sammen med mine træningskamme-rater kørte vi lidt rundt og trænede forskellige steder; hjemme på Amager, i Grøndals Centret, i Rødovre. For os var træningen ikke træning, det var ’at gøre det.’”

AnsvarIveren og drivet efter at træne mere og blive bedre blev fodret af den tiltro, Peter Jensen oplevede fra sit bagland - sit nærmijø, om man vil. ”Mange af de traditionelle ting, man siger, skal være opfyldt, var ikke opfyldt, da jeg

startede med min sport - og blev det for så vidt heller aldrig,” understreger han. ”Mine forældre havde for eksempel ikke en fast dia-log med klubben om, hvordan det gik, og hvilke mål jeg gik efter. De kom heller ikke til min træning. Det var altid i orden, at jeg skulle det, jeg skulle, og de lyttede, når jeg fortalte. Men de stod ikke nede i hallen og så på mig, og vi havde ingen bil, så jeg blev ikke kørt. Det sid-ste, min far sagde til mig hver dag, inden jeg gik, var, at jeg skulle passe på mig selv. Vores træner puslede heller ikke om os. Jeg kan for eksempel huske, at da jeg blev op-taget på juniorlandsholdet som 17 årig og skulle fra Amager til Brøndby, var vores træners be-sked bare, at hvis vi ikke selv kunne finde der-ud, kunne vi ikke være på landsholdet. Vi skulle klare os selv. - Og vi fandt jo ud af det!” Det har altså været kendetegnende for det miljø, Peter Jensen er formet af, at han selv skulle være motoren i sin egen karriere, og han anser netop den faktor som noget af det vigtigste i sin udvikling. Samtidig er han godt klar over, at problemet med sådan et miljø er, at man er afhængig af, at der kommer nogle bestemte typer ind i klubben. ”Når strukturen ikke er hård, forsvinder dem, der ikke selv er hårde – de bliver ikke til noget,” siger han. ”Og når man har det strukturerede miljø, bliver alle hjulpet på vej. Men jeg ville ikke - ihvert-fald fra starten - have befundet mig særligt godt i sådan et stringent miljø.” Alligevel udgjorde pladsen på landsholdet, som indebar, at Peter arbejdede mere målret-tet, ikke noget problem for ham. Den store forskel var, at han sammen med træneren satte sig og selv var med til at lægge en mere udførlig plan.

Hierarkiet”Min karriere har dog været et tveægget sværd,” påpeger Peter Jensen; på den ene side friheden i klubben og på den anden en landstræner, som stillede store krav og havde klare målsætninger. Og det var da også først på landsholdet, der begyndte at være ting i træningen, der bare skulle overstås - men så gik der maskulinitet i den; Peter ville være bedre end de andre.

”Min træningsmakker, Mads, betød rigtig meget for mig på det tidspunkt. Jeg ville altid være bedst, og det var et mega drive i den daglige træning, at Mads var træningsnarkoman. Det var bare mere, mere, mere, og det ville jeg jo ikke stå tilbage for, så vi trænede så meget som muligt, og vi gjorde det kun for vores egen skyld; ikke fordi, vi skulle.” Det har i det hele taget altid været vigtigt for Peter Jensen, at han har kunnet måle sig med andre udøvere - og gerne nogen, der var bedre. ”Hierarkiet er meget vigtigt, for hvis det er meget stærkt, har man noget at stile efter, og det er vigtigt. Det må nemlig også godt være lidt hårdt, erklærer han og tilføjer, at netop dét klart var en del af skatermiljøet, hvor der var et meget stringent hierarki. ”Som talent skal man bare huske,” afslutter Peter Jensen, ”at når man ikke er på toppen af hierarkiet, er det fordi, man stadig er i fuld gang med sin udvikling.”



Det nye klatrecenter på Refshaleøen er Nordens største klatrehal. Nu får klatrerne for alvor mulighed

for at dyrke deres sport på højeste plan.

Af Kultur- og Fritidsforvaltningen l Foto Kultur- og Fritidsforvaltningen

Ny klatRehal løfteR eliteN

Dennyhalharomkring2500m2klatrevæg,fordeltmed30%tilelitenog70%tilbegyndere/letøvede

KlatrehallenharblandtandetenWorldCup-væg,derkanbrugestilinternationalekonkurrencer

Dereretableret150ruter,ogdererpladstilyderligere75ruter

Dererdesuden80boulderproblemerpålavevæggemedmadrasserpågulvet

Vi besøgte klatrehallen få uger før den officielle åbning den 7. september. Selv om håndværkerne stadig arbejdede på at få hallen helt færdig til den store dag, kunne man tydeligt se, at det bliver fantastiske rammer, de københavnske klat-rere nu får i den tidligere B&W-hal.

Tilfreds borgmesterKlatrehallen er etableret i et samarbejde mellem Refshaleøens Ejendomsselskab og Dansk Bjerg- og Klatreklub. Kultur- og Fritidsforvaltningen har støttet projektet med 10,8 mio. kr. ud af et samlet budget på 23,8 mio. kr. Kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev (V) er meget tilfreds med, at det er lykkedes at skabe en klatrehal, der også kan bruges af de allerbedste inden for sporten: ”Idrætsområdet i København har været forsømt i årtier, og med det ny klatre-center markerer Hovedstaden sig endelig indenfor elitesporten på dette felt. Desuden er det jo fantastisk, at hallens faciliteter er så alsidige, at der er vægge til alle slags klatrere - det er hele Københavns klatrecenter,” siger Pia Allerslev.

International konkurrenceEn af de personer, der har glædet sig meget til den nye hal, er Ola Mattsson fra Dansk Bjerg- og Klatreklub. Han tror, at hallen vil betyde meget for klatring som elitesport: ”Der er et stort potentiale i dansk klatring. Danmark klarer sig allerede over-raskende godt i internationale konkurrencer, når man tænker på, at mange andre lande har haft langt bedre træningsvilkår,” siger Ola Mattsson. Nu får de bedste danske talenter så mulighed for at træne i faciliteter, der kan sammenlignes med, hvad man møder i udlandet. Det vil helt sikkert give et ekstra løft til niveauet herhjemme. Samtidig betyder størrelsen af den nye klatrehal, at flere børn og unge kan prøve kræfter med klatresporten. ”Vi har haft omkring 50 børn på venteliste til klatring på vores væg på Amager. Vi får nu endelig mulighed for at starte flere begynderhold op. Vores nye klatrehal vil simpelthen give klatresporten en langt større talentmasse,” siger Ola Mattsson.


sporten kort

Der blev i august afholdt Nordisk Atletikmesterskab for juniorer i Espoo, Finland. Nicolai Hartling (Sparta), som er tidligere elev på Team Copenhagen Eliteidrætsakademi, var på 400 meter hæk blot seedet som nr. 3, men efter et stærkt løb kunne han krydse målstregen i ny PR med 52,76 sek. og dermed tage guld efter bronze sidste år og en 5. plads i 2011. Hos pigerne blev det til tre danske bronzemedaljer, den ene gik til Spartas Anne Sofie Kirkegaard, som på 400 meter med 56,60 sek. var et stykke fra sit bedste.

køBEnhaVnERnE tog mEDaljER VED junioR nm

flot dm/djm i bellahøj

Anne Sofie Kirkegaard (foto) tog tredjepladsen i 400m-finalen, da der i juli blev afholdt Ung-doms OL i Utrecht. På finalens sidste 20 meter hentede Anne Sofie Kirkegaard det meste af feltet, kastede sig ind over målstregen og vandt bronze i ny dansk ungdomsrekord, der nu lyder på 55,39. Med-spartaneren Laura Tølløse, som netop er startet på Team Copenhagen Eliteidræts-akademi, måtte nøjes med 5,46 m og endte på en 12. plads i længdespringsfinalen.

Bronze til SPartaner ved UngdomS ol

Dansk Mountainbike Klub (DMK) fik midt i august sin første Europa-mester, da Simon Andreassen (foto) tog guldet. "Så har DMK fået sin første Europamester. Simon Andreassen beviste i dag, at han er Europas stærkeste. Det er så fedt," lød det fra klubbens Eliteudvalgsformand Klaus Bach. To andre DMK’ere har klaret sig forrygende: Niels Rasmussen tog 3.- og Louis Bendixen 5.pladsen ved EM.

dmK fiK sin førsTe europamesTer

Fredag den 16. august bød Team Copenhagen Eliteidrætsakademi sine nye elever velkommen på Gefion Gymnasium. I alt er 26 nye elever netop startet, fordelt på seks af akademiets otte idrætslinjer. Over de næste tre år vil de gennemføre en ungdomsuddan-nelse med ekstra fokus på deres idræt.

nye elever på aKademieT

De danske langbanemesterskaber blev på mange måder en stor succes for Hovedstadens Svømme-klub, hvis svømmere vandt rekordstort: I alt blev det til 21 junior- og seniormedaljer.Seks svømmere vandt individuelle medaljer, og yderligere fire juniorholdkapper kom på medalje-skamlen. Dermed vandt mere end halvdelen af klubbens junior- og seniorsvømmere medaljer ved mesterskaberne. ”Alt i alt har svømmerne leveret et rigtig flot mesterskab, med mange gode præstationer. Det lover rigtig godt for de kommende sæsoner, at det er så mange forskellige svømmere, der er med om medaljer og finalepladser,” lød det efter-følgende fra Hovedstadens Svømmeklub.24 • CPH SPort • teamCoPenHagen.dk • oktoBER 2013 - DECEmBER 2013

sporten kort

Dukanlæsefleresportsnyhederpåwww.teamcopenhagen.dk

Efter 33 år som dansk rekord slog KIF’s Nick Ekelund-Arenan-der i juli Jens Smedegaards 400-meter-tid på 45,89 sek. i tiden 45,59. Som en ekstra bonus udløste løbet lige akkurat en billet til VM i Moskva, hvor kravet lød på 45,60 sek. Ved VM-semifinaleheatet på 400 meter sluttede Nick Eke-lund-Arenander på en flot 6. plads i tiden 45,89 sek. Nick havde på forhånd bebudet, at han ville satse lidt mere i semifinalen, og den københavnske rekordholder fulgte overra-skende godt med sine konkurrenter; indtil 250 meter var han foran den senere vinder, saudiarabiske Masrahi, som med 44,61 sek. satte ny nationsrekord. Men herefter lagde de bedste løbere afstand til Ekelund-Arenander, som kæmpede sig i mål i 45,89 sek. på den 6. plads, som han på forhånd var seedet til. Spartas stangspringer Rasmus Wejnold Jørgensen deltog også i VM, men kvalificerede sig ikke til finalen.

niCK eKelund-arenander Tog 6. plads i vm-semifinale

CoPenHagen atHletiCS gameS bød i år på en 100 meter-finale i verdensklasse og Nick Eke-lund-Arenanders (KIF) sejr på 400 meter som to højdepunkter. Walter Dix - viceverdensmesteren på 100 meter - åbnede det indledende heat med 10,19 sek. Den nye stadionrekord fik dog kun lov at stå to minutter, så overtog jamaicaneren Jacques Harvey den med et blændende løb i 10,06 sek.; PR. med én hundrededel af et sekund og den hurtigste 100 meter (i godkendt vind) på dansk grund nogensinde. I finalen vandt Harvey med 10,12 sek. mod Dix’ 10,14 sek. Aftenens andet højdepunkt var 400 meteren, hvor Nick Ekelund-Arenander kom i mål i 46,15 sek.; hans hurtigste tid på dansk grund nogensinde. Sparta-stangspringer Rasmus W. Jørgensen sluttede som nr. 3 med 5.52 meter. I damernes 400 meter hæk tog Stina Troest (Amager AC) tredjepladsen med 57,93 sek. Kuglestøder Kim Juhl Christensen (Sparta, foto) blev 3’er med et stød på 19.38 m.

Fotos: Robert Dines Rasch, Københavns Trampolinklub, Københavns Idræts Forening, Karsten Tølløse, Dansk Mountainbike Klub

BRonzE til pEtER jEnsEn VED WoRlD gamEs

Ved bestyrelsesmødet i Team Copenhagen den 12. juni blev der for 28. gang uddelt støtte til i alt ni københavnske eliteprojekter. Støttetildelingen foregik på et ordinært bestyrelsesmøde i fonden.

Støttemodtagerne var: Ajax København (150.000 kr.) Arbejdernes Tennis Klub (80.000 kr.) Copenhagen Beachvolley (90.000 kr.) Hovedstadens Svømmeklub (125.000 kr.) Københavns Flugtskytteklub (75.000 kr.) Nørrebro Taekwondo Klub (150.000 kr.) Skøjteklub København (150.000 kr.) Stevnsgade Basketball (125.000 kr.) B.93 og Skjold (Betinget tilsagn - 130.000 kr.)Team Copenhagen uddeler økonomisk støtte tre gange årligt, næste tildeling finder sted i december 2013.

Team Copenhagen uddelTe 1.075.000 Kr. i sTøTTe Til den KøbenhavnsKe eliTeidræT

Sammen med sin synkron-makker, Christian Andersen, skrev Peter Jensen (Københavns Trampolinklub) historie, da han i august sikrede sig bronzemedaljen ved herrernes synkronkonkurrence til World Games i Columbia.Sportschef i Danmarks Gymnastik Forbund (DGF), Henrik Bertelsen, mener, at resultatet kan sammenlignes med en medalje ved de Olympiske Lege: ”Det er et enestående resultat, som fortjener stor respekt. World Games er jo konkurrencemæssigt fuldstændigt lige-som OL - og vi er i top tre i verden. Peter Jensen og Chri-stian Andersen har god grund til at være stolte - det er jeg i hvert tilfælde,” udtalte Henrik Bertelsen efterfølgende. Det er første gang, DGF vinder en medalje ved et World Games stævne, og resultatet lover godt for dansk gymnastik, som er vært for World Cup i trampolin og tumbling i oktober.

Af Rasmus Wejnold Jørgensen l Foto Robert Dines Rasch

Dagbogfra en udøver

I august drog Sparta-stangspringeren Rasmus Wejnold Jørgensen til Moskva for at deltage i VM.

Mens han var derovre, førte han dagbog til CPH sport, så her kan du læse, hvordan forberedelsen - og konkurrencen - gik.

5. auguStImens mine ambitiøse venner fra medicinstu-diet skriver på Facebook, at de er begyndt på deres bachelorprojekt og allerede læser artikler og forsker, så sidder jeg her på Hotel Cosmos i Moskva med min iPad og ser tv-serier. Jeg har således set hele sæson 6 af Californication - og det er vel også en bedrift i sig selv. Jeg tager det roligt. Sådan er livet for mig til et Verdensmester-skab; dagene går med at træne, sove, spise og kede mig - lige indtil den dag, hvor vente-tiden endelig er forbi, og jeg skal i konkurrence. Min træner og jeg ankom i går efter en kort flyvetur på bare to timer, og udover en lidt uorganiseret modtagelse i lufthavnen, gik alt smertefrit. Da min konkurrence ligger om morgenen, er jeg allerede begyndt at vænne min krop til at stå tidligt op, så da vækkeuret ringede kl. 7:30 i morges, hvilket måske ikke lyder af meget, men i dansk tid vil være 5:30, var øjnene godt nok lidt tunge, og det tog lidt tid at få kroppen helt op i gear. Dagens træning stod på en lang opvarm-ning og nogle løb for at få rystet rejsen ud af kroppen. Derefter en tur i isbadet og så hjem. Trafikken i Moskva er forfærdelig - Jagtvej i myldretid er ingenting!

5 dage tilbage!

6. auguSt7:30: Frisk og veludhvilet. Dagens træning bød på lidt kreativitet. Vægtlokalet på træ-ningsstadion var nemlig, på trods af at det meste af udstyret var sprit nyt, ikke helt ud-styret med de vægtredskaber, jeg plejer at bruge hjemme i Danmark. Jeg fik dog lavet det, jeg skulle, så jeg er tilfreds og lidt træt i kroppen. Jeg har fået afleveret en blodprøve til det russiske anti-doping agentur, hvilket er obli-gatorisk for ALLE deltagere til VM. Jeg går ind for en ren sport, så dette synes jeg er et rigtig godt tiltag.

4 dage tilbage!

7. auguStI dag har jeg sprunget stangspring ude på opvarmningsstadion. Det var meningen, at dette træningspas skulle bruges til at rette de sidste ting på plads, og jeg synes også, det gik godt. Jeg føler mig klar til konkurrence, og nu begynder det for alvor at blive kedeligt på hotelværelset - jeg er løbet tør for film ... Højdeprogressionen for konkurrencen er nu tilgængelig og på følgende: 5,25 - 5,40 -5,55 -5,65 - 5,70m, hvor den sidste højde altså er automatisk kvalifikation til finalen. Jeg føler mig godt tilpas med disse højder, og jeg er selvsikker nok til at tro på en finale-plads. Jeg ved, hvad jeg kan, og 5,65-5,70 er muligt. MEN det er stangspring - alt kan ske, vind, vejr og marginaler kan altid spille en meget stor rolle.

3 dage tilbage!

8. auguStNu er alle atleter efterhånden ankommet til Moskva, så her er pakket med folk. På træ-ningsstadion i dag var der så mange menne-sker, at man virkelig skulle kigge sig for for ikke at blive løbet ned. Jeg fik lavet min træning, som bestod af lidt sprint og så en tur i isbadet bagefter. Kedsomheden er ved at sætte ind for alvor - nu vil jeg gerne bare konkurrere.

2 dage tilbage!

9. auguStSå er det endelig ved at være tid. Jeg er spændt og føler mig rigtig klar. Dagen er gået med at træne lidt let, pakke de sidste ting til konkurrencen og lave interview med DR. Min målsætning for i morgen er helt klart at forsøge at komme med i finalen. Altså, at jeg i det mindste skal have forsøg på en højde, som giver adgang til finalen.

1 dag tilbage!

10. auguStDet var desværre en kæmpe skuffelse i dag. Det føles så skuffende at have trænet så hårdt hver eneste dag og sprunget så mange gode konkurrencer inden dette VM, og så ende med sådan et resultat på dagen. I en konkurrence hvor vejrforhold synes at være gode og alle har planlagt deres formtop, lyk-kedes det alligevel kun 12 atleter at klare 5,55 eller mere. 5,55!!!! Ikke engang mere end det... Så dagen er gået med at forklare, hvad det var, der gik galt til pressen, til holdet, til trænere, til vennerne, til familie, til kæresten - og jeg har stadig ikke helt forstået det selv. På den højde, hvor jeg river mig ud af kon-kurrencen 5,40, har jeg masser af luft til overlæggeren, men river ned på vejen ned i luften - det er lidt teknisk, men i bund og grund er det bare et spørgsmål om timing, og det lykkedes så ikke i dag. Nu er der så 365 dage - og mindst lige så mange træningspas - til næste mesterskab, EM i Zürich. Det er da ikke så meget. Jeg kommer stærkt tilbage.

Rasmus Wejnold Jørgensen

fra en udøver


I København bliver EM-turneringen afholdt i Parken, hvor Dansk Volleyball Forbund, som er arrangørerne bag, har lagt op til en ene-stående oplevelse. ”Det har været et problem for os, at Kø-benhavn ikke har en hal til et så stort volley-ball-arrangement,” fortæller Mikael Trolle, sportsdirektør i Dansk Volleyball Forbund og overordnet ansvarlig for EM-afviklingen. ”Vi skal have 12,5 meter til loftet, og det er der ingen haller i København, der har - udover Parken, så den laver vi om til lejligheden.” Ved at opdele Parken i to bliver der udover banen og tribunerne også plads til en fanzone, der skal gøre det sjovere for tilskuerne - som både bliver danskere og mange tilrejsende udlændinge - at bruge tiden inden og efter kampene.

En studenteridrætEM i volley 2013 er ikke en turnering, Dan-mark har en chance for at vinde. Derfor er det danske landshold heller ikke sat i fokus i

forbundets markedsføring af eventen. ”Målet er i stedet at skabe et nyt mindset omkring volleyball i Danmark; alle danskere skal synes, at volleyball er fedt,” forklarer Mikael Trolle


Alle skAl synes, volleybAll er fedt

begejstret og peger på, at de flere hundrede volleyballklubber landet over er gearet til at tage imod en masse nye medlemmer som følge af EM. Også de københavnske klubber er klar: ”EM kan komme til at betyde rigtig meget for de københavnske klubber, hvis de efter-følgende vil ud og profilere sig over for især de unge københavnere. Som forbund synes vi, det er her, de skal tage fat. For de køben-havnske klubber er faktisk ret stærke, og de har meget godt fat i de studerende - volley-ball er en meget populær studenter-idræt - men det skaber også nogle problemstillinger, for studerende er flygtige; de forsvinder som oftest igen. Derfor mener jeg, at de køben-havnske klubber bør udnytte den enestående mulighed, EM er, til at få flere unge køben-havnere til at gå til volleyball.”


Fælles indsatsOg Dansk Volleyball Forbunds bredde- og udviklingsafdeling støtter klubberne i arbejdet med at bevare effekten af EM og hverve nye medlemmer, påpeger Mikael Trolle. Siden slutningen af 2012 har bredde- og udviklings-afdelingen arbejdet med de københavnske klubber omkring markedsføringen af EM. Peter Morell, som er bredde- og udviklings-chef i forbundet, forklarer: ”Fra vores side har vi været meget bevidste om, at når vi reklamerer for EM, må vi også reklamere for volley i København, for eventen kommer jo forhåbentlig til at have en stor betydning for tilslutningen til den københavnske volley.” Så der bliver også delt foldere og go-cards ud om klubberne i København, og den fæl-les-københavnske hjemmeside www.koe-benhavn.volleyball.dk er blevet oprettet.

sidst i september er danmark vært ved afholdelsen af eM i volleyball; en i dansk henseende hidtil uset stor volleyball-event med kampe i

københavn, odense, Herning og Århus.det store spørgsmål er, hvilken effekt en sådan event har på

det lokale volleyballmiljø, og hvordan man fastholder effekten, når eventen er slut, og lysene i Parken er slukket?

Her kan man finde oplysninger om samtlige københavnske volleyball-klubber.

Energien er god Hos Dansk Volleyball Forbund er man imidlertid ikke helt blåøjede, når det kom-mer til forventninger til EM’s betydning. ”Man skal vide, at en event absolut ingen effekt giver i klubberne, hvis de ikke har en strategi for, hvordan de vil følge op på den,” siger Mikael Trolle. Selvom vores bredde- og udviklingsafdeling er gearet til at kunne tage fat i den bølge, der måtte komme efter EM, og selvom det er vores mål at få flere men-nesker ind i de københavnske klubber, skal klubberne selv yde størstedelen af arbejdet.



·AfholdesiværtslandeneDanmarkog Polenden20.-29.september·Danmarkblevtildeltværtsskabetfor EMioktober2010ogligesidenhar halvdelenafDanskVolleyballFor- bundsorganisationarbejdetfuldtid påprojektet·SlutrundernespillesiKøbenhavn, Odense,HerningogÅrhus.·FinalenspillesiParkeniKøbenhavn·Minimum110landelive-transmitterer fraEM·Læsmere:www.eurovolley2013.dk

eM i volley 2013Vi skaber nogle platforme, som de kan bruge, men ansvaret er deres.” Men forbundet er nu ikke så bekymret, for der er en god energi hos de københavnske klubber, og samarbejdet mellem dem og forbundet er godt.

ServiceeftersynFra forbundets side er det altså en del af strategien omkring afholdelsen af EM, at klubberne skal motiveres ved at blive en ak-tiv del af eventen. Derfor skal de blandt andet involveres i billetsalget i København, og de skal også stå for at stille 150 frivillige til en stor event, der afholdes i Fælledparken i for-bindelse med EM. ”For klubberne gælder det om at komme ud og få fat i nogle folk, så de har et større netværk efter EM end

inden,” fortæller Mikael Trolle. Derfor har forbundet også givet klubberne et ’service-eftersyn:’ ”Vi har ringet rundt til dem og spurgt, om de var i ’EM-form,’ forklarer Mikael Trolle. Meningen var at høre, om klubberne havde styr på de ting, de kunne udnytte EM til. Det kunne for eksempel være at skrive sig på en skoleturnering eller lave en bustur til Parken for at se en af kampene.” Peter Morell tilføjer, at nogle klubber har haft landsholdsspillere på besøg i forsøget på at motivere. Alle sejl er sat - nu er det op til klubberne at udnytte en enestående chance.



TRÆN DIT HOLD TIL TOPPEN

Polar H7

Download den gratis træningsapp i Apple App. Store

Se mere om Polars Team App på Polar.com/da/produkter/teamsport

Polar Team solution til indendørssport, er specielt designet til at hjælpe dig, med at træne dit hold i indendørssportsgrene. Den består af en gratis iPad App og kompatible Polar H7 pulssendere.

Polar Team er en App der viser dig den præcise ”livepuls” på dine spillere, direkte på skærmen under træningen. Kan bruges til enhver indendørs sportsgren – håndbold, volleyball, gymnastik mv. Med direkte pulsdata kan du bedre vejlede dine spillere under træningen.Polar H7 pulssender giver dig live pulsdata på din Polar Team App. Polar H7 virker også med mange af Polars fitnessure, samt de fleste træningsredskaber i trænings-centre. Så den er helt ideel til brug før sæsonen. Køb et sæt med 10 pulssendere.

For at købe denne pakke, kontakt Polar Danmark på tlf. 45410530 mail: [email protected]

H7-ad-den.indd 1 9/12/13 1:54 PM

DanskVolleyballForbunderarrangørernebagdendanskedel,nårderislutningenafseptemberbliverafholdtEMivolleyballihenholdsvisDanmarkogPolen.OgselvomDanmarkikkehørertilblandtverdenselitenindenforvolleyball,ersportsgrenenvældigudbredtherhjemme,hvordenøverstevolleyball-divisionhedderElitedivisionen. Volleyballblevoprindeligtopfundetafenamerikanerislutningenaf1800-tallet.Dererblevetafholdtverdensmesterskaberivolleyballsiden1949,ogi1964varsportsgrenenforførstegangmedveddeOlympiskeLege. Københavnbyderpåmasserafsteder,hvordukanprøveditvolleytalentaf:

Her kAn du sPille volleybAll

USG VOLLEyBALL-AFDELING

www.usg.dk · [email protected] · T.: 35 37 61 98Træningssted: Nørre Allé 53 · 2200 Kbh. N, OM hal

KøBENHAVNS VOLLEyBALL KLUB 1961

www.kv61.dkTræningssted : Idrætshuset, Gunnar Nu Hansens Plads 7

KøBENHAVNS STUDENTER VOLLEy

www.ksvolley.dk · [email protected]æningssteder: Korsgadehallen, Hillerødgade, Idrætshuset og Ryparken

ENGHAVE VOLLEyBALL KLUB

www.enghavevk.dk · Formand: Johanne Kure · T.: 60 70 19 09Træningssteder: Bavnehøjhallen, Lykkebo Hallen, DGI Byen, og Kedelhallen

GRøNDAL EV

Volleyballklubben for Vanløse, Brønshøj-Husum, Nørrebro og Bispebjerg (NV)www.grondalev.dk · [email protected] · T.: 25 38 12 44

Træningssteder: Bellahøjhallen, Rådmandsgades Skole, Hillerødgade Sportshal og Tagensbo Skole

SSB VOLLEyBALL

Studenter Settlementets Boldklubwww.ssb-sport.dk · [email protected] · T.: 33 79 67 79

Valdemarsgade 12, over gården · 1665 Kbh. V

AmAGER VOLLEyBALL KLUB

www.avkonline.dk · [email protected] Træningssteder: Sundby Hallerne, PrismenDu kan spille beachvolley hele året hos CPH Beachvolley

RefshalehallenRefshalevej 159A · 1432 Kbh. K

www.cphbeach.dk

33 • CPH SPort • teamCoPenHagen.dk • juni 2013 - sEptEmBER 2013

Et road gap er en udfordring, hvor man hopper over noget, man ikke kan lande på - det kan være en å eller et stort hul i jorden. I mountain-bikesporten er road gaps en afgørende forhindring, rytterne skal klare, når de farer gennem ruterne. Derfor skal der øves intensivt i at lave flyvehop og i at fordele vægten rigtigt, når man lander, hvis man skal klare sig helskindet igennem - og samtidig se cool ud. Det forklarer det 19 årige stortalent Louis Bendixen fra Dansk Mountainbike Klub.

”Mange af de ruter, jeg kører i udlandet med landsholdet, er mere tek-niske end herhjemme - der er for eksempel flere flyvehop, som man skal lære at klare uden at blive bange; man skal lære at hoppe og lande, så man ikke lander skævt. Man skal lære at fordele vægten i de rigtige situationer. Nogle hop kan godt være over halvanden meter høje, og der skal affjedringen tage fra, når man lander,” forklarer Louis Bendixen.

”Der er også begyndt at være road gaps på mange af ruterne,” fortsæt-ter han. ”I Sverige er der for eksempel en rute, hvor jeg tit har sprunget over en bæk på tre meter. Der skal du altså ikke lande forkert på den anden side. Derfor arbejder jeg med at koordinere farten, til lige inden jeg hopper. Det bruger jeg meget energi på i træningen sammen med mine klubkammerater. For der skal jo noget overskud til, hvis det også skal se godt ud, mens man hopper.” Når Louis Bendixen træner i at klare sig igennem road gaps på de ruter, han skal konkurrere på, ser han på linjerne i landskabet omkring for-hindringen. ”Vi kører ruten en del gange, og så kigger vi meget på linjer med træneren - kan man køre en helt anden linje end den, man havde set? Så stiller vi cyklen og ser road gap’en på en anden måde. Hvis der for eksempel er et sving lige inden; hvor stor en bue skal man så tage, og hvor retter svinget op igen? Det gælder om at finde balancen, så den øver vi meget, når vi træner. Omvendt skal man heller ikke køre ruten for mange gange, for så begynder man igen at lave fejl, fordi man mister fokus. Derfor træner jeg ikke ruten alt for meget inden et stævne,” for-klarer Louis, som også bruger en del tid på visualisering. ”Jeg tænker igennem, hvordan jeg vil gribe det an, og så forestiller jeg mig drømme-scenariet. Men det er aldrig noget, jeg gør, når jeg først er i gang med løbet, for der har jeg kun fokus på det, jeg er i gang med nu og her.”

Road gaps flyvehop

louis Bendixen

·Klub:DanskMountainbikeKlub·VandtDMijuniorklasseni2013·BlevløbetsbedsteU19-ryttervedVMiSydafrikasidstiaugust 2013,hvorhanendtepåen3.plads(udaf4)iCrossCountry Eliminator1/8-finalerne

detaljen

Af Kirstine Trauelsen l Foto Robert Dines Rasch

&

Traditionsklub under pres

KøbenhavnsSquashKlubvilstadiggernesatsepåbåde eliteogbredde,menerpressetpåflerefronter.Derforharklubbenværetnødttilatprioriteretilbuddenetilmedlemmerne ogharvalgtattrækkesitbedsteherreholdfraelitedivisionen.

Af Jeppe Haugaard l Foto Robert Dines Rasch

Københavns Squash Klub er Danmarks ældste squash-klub. Den blev stiftet under Anden Verdenskrig og kunne sidste år fejre 70 års jubilæum. Traditionerne er stolte og resultatlisten lang, og sidste sæson var klubbens herrer som vanligt med i elitedivisionens slutspil, hvor det dog blev til nederlag i semifinalen. KSK, som klubben kaldes i daglig tale, har altid formået at kombinere elite og bredde i de intime omgivelser i Vester Søgade, hvor klubben råder over og selv driver hallen, der indeholder tre squashbaner. Beskedne rammer i forhold til for eksempel finalisterne i slutspillet, Birkerød og Her-lev/Hjorten, der begge holder til i kommunale anlæg med masser af squashbaner. Og især Birkerød, der blev danske mestre, har også efter sæsonen vist sig at være en hård konkurrent for københavnerne. Først overtalte de KSK’s - og landets - bedste spiller, Kristian Frost, til fremover at repræsentere dem. Det tog reelt livet af KSK’s medaljefor-håbninger, og den erkendelse fik efterfølgende KSK’s holdkaptajn, Mikkel Pedersen, til også at skifte klub - til Birkerød.

Hård konkurrence”Vi kan ganske enkelt ikke konkurrere økonomisk med for eksempel Birkerød,” erkender KSK’s formand, Bo C. Chri-stiansen, der sammen med resten af klubbens bestyrelse har måttet træffe den kedelige beslutning at trække klub-bens bedste herrehold fra elitedivisionen og i den kommen-de sæson stille op i landets næstbedste række, 1. division. Men det er faktisk ikke kun med hensyn til eliten, at KSK er under pres. Klubben har været vant til at have 500 medlemmer og folk på venteliste, men ventelisten er tømt og nye medlemmer er mere end velkomne. Men og-så her er konkurrencen hård. ”Det har længe været muligt at spille squash på time-basis på de kommunale anlæg i Svanemøllehallen, Nørre-brohallen og Grøndalscentret, og det har selvfølgelig udfordret os, men nu er fitnesscentre også begyndt at tilbyde squash, ganske vist ikke altid på gode underlag og rigtig banestørrelse, men til kontingentpriser, vi ganske enkelt ikke kan konkurrere med, og det er et stort problem for os,” fortæller Bo C. Christiansen ærligt.

Hårde prioriteringerDerfor er klubben nødt til at slå på helt andre ting for at lokke især flere unge medlemmer til. Herunder at gøre bedre reklame for klubmiljøet, den kvalificerede undervis-ning, de interne turneringer og muligheden for holddelta-gelse, som man ikke kan få i fitnesscentre eller ved at spille på timebasis andre steder, men på kort sigt bliver det i en vis udstrækning på bekostning af eliten. ”Vi er nødt til at prioritere bredden og gøre alt, hvad vi kan for at hæve medlemstallet igen,” siger KSK-formanden. På den måde håber han på længere sigt igen at kunne øge satsningen på eliten, der dog ikke bortprioriteres helt:

Fokus på udvikling”Selv om vi har skåret ind til benet, vil vi stadig tilstræbe et godt udviklingsmiljø for vores unge talenter, som for eksempel juniordanmarksmesteren, Casper Kloster (som samtidig agerer træner for klubbens yngste medlemmer, red.), med kvalificeret teknisk, taktisk og fysisk træning. Der er ikke råd til træningslejre i udlandet, men ved at bruge ressourcerne på at holde fast i træningen for vores bedste talenter sikrer vi, at vi hurtigt kan blive klar til at spille i elitedivisionen, når vi forhåbentlig får råd til det igen,” siger Bo C. Christiansen. Han og resten af klubben har nemlig stadig store am-bitioner, både for eliten og bredden, og har de senere år også brugt kræfter på at undersøge mulighederne for at udvide rammerne. Ikke i den eksisterende hal, men i form af et nyt squashcenter, som man længe har ønsket sig. Det vil efter formandens mening igen gøre det muligt at konkurrere med - og besejre - de forstads- og provins-klubber, der ser ud til at have sat sig på squashtoppen for de kommende år, mens KSK må fokusere på bredde-medlemmerne og udviklingen af egne talenter.


KSK-spiller og træner Casper Kloster

Af Kirstine Trauelsen l Foto Robert Dines Rasch

SupertalentCeCilie UttrUp lUdwig



Når man googler Cecilie Uttrup ludwig, dukker der billeder op af en meget glad cykelrytter, der viser sin sølvmedalje fra kvindernes U19 VM i enkeltstart frem. Billedet er fra september sidste år, hvor den nu 18 årige Cecilie fra ABC Cykling overraskede alle ved at køre VM-sølvet hjem. Men faktisk var Cecilie dårlig til enkeltstarter sidste år - siger hun selv.

”For omkring et år siden kunne jeg slet ikke finde ud af enkeltstart; jeg var virkelig dårlig. Min styrke var at være en lille bjergged og køre opad og angribe, men da jeg så var til DM, ville jeg det så meget, at jeg fandt ind i en boble, hvor jeg hele tiden sagde til mig selv: ’det kan gå hurtigere, det kan gå hurtigere.’ Viljen til at kunne var altover-skyggende, og så vendte det. Så klarede jeg mig fint til VM, og så blev der sat et stempel på mig om, at enkelstarter var min spids-kompetence. - Men det er nu ikke helt rigtigt, for jeg er lige så god til at køre linjeløb og angribe generelt, og jeg synes, det er lige så fedt som enkeltstart.”

Kærlighed ved første blikCecilie Uttrup Ludwig har siden sin cykelkarrieres start trænet sammen med drengene, og det har hærdet hende, mener hun. ”Cykling er desværre en drengesport, så jeg blev kastet ud i det sammen med drengene, og det viste sig, at jeg godt kunne følge med. Min træner så hurtigt, at jeg faldt i hak med cyklingen, så han spurgte mig, hvorfor jeg ikke kørte medalje- og licensløb. Så det begyndte jeg at gøre.” Inden da havde Cecilie Uttrup Ludwig prøvet masser af sports-grene af; hun havde blandt andet været konkurrencesvømmer. Men først da hun i en artikel i Herlev Bladet så, at den lokale cykelklub holdt åbent hus, og hun tog en prøvetur, var hun solgt. ”Jeg har cyklet siden da. Det var noget, der lignede kærlighed ved første blik,” beretter hun henført. Og det er nu omkring fem år siden.

Ambitiøs og angrebsivrig Da Cecilie Uttrup Ludwig i foråret 2013 blev indstillet til Team Copenhagens Talentpris, stod der blandt andet i indstillingen, at Cecilie er angrebsivrig og ambitiøs; ord hun uden tøven nikker gen-kendende til. ”Når man kører linjeløb eller samlet start - ligesom i Tour de France - angriber jeg feltet i stedet for bare at sidde med og sprinte til sidst. Jeg prøver at komme væk i et udbrud. På den måde prøver jeg at skabe løbet og komme hjem, enten alene eller i en mindre gruppe. Jeg prøver at gøre løbet hårdt,” forklarer Cecilie, som også har en spinkel kropsbygning, der gør, at hun er god til at køre opad og til at angribe. Og ambitiøs? ”Ja, jeg går efter at blive den bedste! Jeg er meget seriøs - også i skolen. Jeg er faktisk nok lidt af en perfektionist. Jeg laver jo heller ikke noget bager-stop, når jeg er ude og træne. Jeg træner, når jeg træner.”

UngMed sine 18 år er Cecilie Uttrup Ludwig en del yngre end de andre på ABC’s dame-elitehold. Udfordringen er, at der mangler et mel-lemskridt, når man er færdig som junior-pige (U19); der findes ikke noget U23. Derfor er Cecilie allerede dame-elite herhjemme og bliver det udenlands næste år. Det betyder, at distancen skrues i vejret, og niveauet hæves ’helt vildt,’ for det er et kæmpe spring, for-klarer hun.

For at forberede sig på den øgede distance og intensitet prøver Cecilie så vidt muligt at komme med på nogle prøveture med de ældre ryt-tere. ”Det er en stor omvæltning, og man skal indstille sig på, at man ikke vinder så meget i de første par år sammen med de allerbedste - det er nødvendige erfaringsår. Internationalt er jeg stadig junior-pige og har endnu ikke prøvet at køre mod de allerstørste udenlandske dameryttere. Derfor er jeg også lidt nervøs. For kan jeg følge med? Og hvordan kommer det til at gå? Jeg tror ikke, det er umuligt, men man får jo nogle slag, og det tager jeg med, for det er med til at udvikle mig.”

FremoverCecilie Uttrup Ludwig er netop nu ved at komme sig efter en hjerne-rystelse, hun fik, da hun styrtede i et cykelløb med dame-eliten - ”jeg faldt med et brag og var bevidstløs i flere minutter” - så hun missede både DM og EM, som hun ellers havde trænet op til. ”Mine mål var medaljer til DM og EM, men lige nu er der stadig VM tilbage, og det gik jo fint sidste år, så jeg håber, at jeg med en kæmpe træningsindsats kan gå efter en VM-medalje igen i år.”

CeCilie uttrup ludwig

· 3.g.-elevpåTeamDanmark-ordningenpåFalkonergårdens Gymnasium· Størstesportsligeoplevelse:SølvienkeltstartvedVMfor juniorryttere2012· Størstemål:Atbliveprofessionelcykelrytter


Bliv en bedre atlet !

Kom i form til din sport

Se mere på www.sportexcel.dk

FYSIK

SPIRIT

PSYKE

TEKNIK

SportExcel • Vermlandsgade 75, 2300 København S. • Tlf: 3212 1912 • [email protected] • www.sportexcel.dk

T il l id h a r

v æ r e T g r u n d -s T e n e n


10 0 p ro ce n t o p b a k n in g h je m m e f ra o g e n u b e t in g e t g e n s id ig t illid e r b la n d t h o v e d in g re d ie n s e rn e , n å r O liv e r F re d s te d K je ld s e n C h r is t ia n s e n s k a l fo rk la re ,

h v ilk e fa k to re r d e r h a r s p ille t d e n s tø rs te ro lle i h a n s u d v ik lin g . O liv e r b le v s t u d e n t f ra g e fi o n g y m n a s iu m , s o m e le v p å

Te a m C o p e n h a g e n e lit e id ræ ts a k a d e m i, i s o m m e r o g d e n 19 å r ig e v e n s t re b a ck o p n å e d e i ju li e t a f s in e s to re m å l; a t s k r iv e k o n t ra k t m e d l y n g b y B o ld k lu b ,

h v o r h a n n u s p ille r s o m e n d e l a f a -t ru p p e n .

Af Lise Warren Pedersen l Foto Robert Dines Rasch

Oliver startede med at spille fodbold som 6 årig. Han beskriver sig selv som en dreng, der bare godt kunne lide at spille. Han så ikke fodbold i fjernsynet eller interesserede sig for fodbold på anden vis. Det var bare for sjovt. Efter de første år i Christianshavns Idrætsklub CIK, flyttede han til Skjold, hvor interessen og ambitionerne langsomt begyndte at tage til. Oliver Fredsted har altid været en dygtig fodboldspiller, men selvom han spillede på førsteholdet og vandt masser af kampe, be-skriver han ikke sig selv som den spiller, alle andre havde øje på. Faktisk var det åbenlyst for ham, at trænerne foretrak de spillere, der allerede dengang var profiler og som gjorde sig bemærket, fremfor Oliver, som i højere grad var en holdspiller uden de store arm-bevægelser. Derfor er det heller ikke trænerne, Oliver nævner først, når man spørger ind til de betydningsfulde personer i hans fodbold-udvikling. Det er derimod hans far.

Giv alt, hvad du har”Der er nok nogen, der vil sige, at han pacede mig, men i virkeligheden har han bare støttet op om mine ambitioner,” siger Oliver. Mine trænere viste mig aldrig den ubetingede tillid, som min far altid har gjort. Derfor har han betydet mest for mig. Vi havde en slags stilti-ende aftale om, at hvis jeg ville spille fodbold - og blive rigtig god - skulle jeg give alt, hvad jeg kunne, så ville han også være med hele ve-jen.” Så hans far tog ham med på biblioteket og lånte bøger om mentaltræning i sport, og de genså Olivers fodboldkampe på TV, hvor de kiggede på, hvad de forskellige spillere

gjorde i forskellige situationer. På sommerfe-rierne i Tisvilde trænede far og søn hver dag og sammen skabte de en fælles forståelse for, hvordan forløsningen af Olivers ambitio-ner og talent kunne ske. Det er alligevel ikke spiller et og to i juniorrækkerne, der får kon-trakt som senior; kommer man tidligt og nemt til succes, er risikoen, at man læner sig for meget op af sit talent, men glemmer at træne - så filosofien var, at hvis han fortsatte med at træne hårdt, skulle Olivers tur nok komme.

Et hårdt år kunne betale sigMen det er nu ikke kun faderen, der har haft betydning. Da Oliver flyttede fra Skjold, var han først forbi B.93 et enkelt år, før han som 14-15 årig startede i Lyngby. I B.93 mødte han en træner, der ikke så det store talent i Oliver. Han lagde vægt på fysik og på en spil-lestil, der ikke lå så godt til Oliver. Det blev et år, hvor Oliver trænede meget hårdt, og selvom spillestilen og træneren ikke lige matchede det unge talent, gav indsatsen bonus, da han efterfølgende gik på jagt efter en ny klub og en træner, der lå tættere op ad hans egen spillestil. For han var nu blevet god nok til at få et par prøvetræninger i Lyngby, hvor han mødte Thomas Lollike; en træner, der troede på ham og viste ham tillid, og som havde en spillestil, der passede godt til ham. Oliver blev anfører på holdet.

KlubbenNår Oliver Fredsted beskriver, hvordan det er at spille i Lyngby, taler han ikke kun om det hold, han spiller på eller dets sammenhold;

· Detkangodtvære,atkampenespillesiweekenden–mendevindesvedtræning.Detertiltræning,manskalyde,såskal restennokkomme· Indimellemkanmangodtfølesigtrætindentræningogmåskeerlystenderikkeiførsteomgang.Menskippermanen træning,såvarerdetforevigt.Harmansagtfraéngang,såbliverdetnemmere,næstegangmansynes,deterlidthårdt· Ermansomfodboldspillerblevetudpegetsomtalent,ogfxharmodtagetsportsliggodkendelsetilTeamCopenhagenElite- idrætsakademi,såbestemmermanselv,hvorlangtmanvil.Såhandlerdetomtræningsdisciplin,motivationogengagement

han taler om klubben. Han fortæller, hvordan Lyngby Boldklub er hele byens klub, som der er respekt og opmærksomhed omkring. - Selv pensionisterne i bussen spørger ind til klubben, og det betyder meget for den unge spiller, at han stolt kan løbe på banen i den kongeblå trøje som en del af A-truppen, som en del af et sammentømret miljø.

FremtidenDe sidste tre år har Olivers hverdag været meget struktureret. Han har gået i gymnasiet og har trænet seks gange om ugen; fire ugentlige træninger i klubben og to morgen-træninger i regi af Team Copenhagen Elite-idrætsakademi. Akademi-træningerne har været særligt brugbare til den individuelle træning, for her har han haft mulighed for at træne de detaljer, der ikke bliver fokuseret på til klubtræning. Han har lært at strukturere sine dage, men har samtidig haft plads til et so-cialt liv - selvom det mest har været i sam-menhæng med skole eller fodbold. Selvom han ikke har fokuseret så meget på karakte-rerne, er det også endt med en god studenter-eksamen, og han tilskriver en del af det nogle indarbejdede fornuftige vaner, som for eksem-pel at gå i seng kl. 22, spise fornuftigt og generelt passe på sig selv. Olivers liv handler mest om fodbold, og det gør fremtidsplanerne også. Selvom han godt ved, at han på et tidspunkt bliver nødt til at tage en uddannelse, har han endnu ingen plan B. Nu og her skal han nemlig se, hvor langt fodbolden kan føre ham.

g O d e r å d F r a O l iv e r F r e d s T e d K j e l d s e n C h r is T ia n s e n


team copenhaGen>>> støtter eliteidrætten i København

Team Copenhagen arbejder for at løfte elite-idrætten i København til et internationalt niveau gennem langsigtede, målrettede tiltag. Målet er at gøre København til det bedste sted i Norden at dyrke eliteidræt. Det mål skal blandt andet realiseres ved, at Team Copen-hagen yder de københavnske eliteklubber økonomisk støtte og tilbyder dem en omfat-tende klubuddannelse. I december 2013 uddeler Team Copenhagen støtte til de københavnske klubber for 29. gang.

Abonnér på CPH sportCPH sport udkommer fire gange årligt og informerer bredt om eliteidrætten i Køben-havn. Ønsker du at abonnere på magasinet, så kontakt os på tlf.: 33 66 39 82. Fire numre af magasinet koster kun 89 kr., og du får det leveret direkte til døren.

Årskort til københavnsk idrætTeam Copenhagens Årskort giver adgang til en lang række spændende eliteidrætsarrange-menter i København. Med årskortet kan du komme gratis ind til alt lige fra fodbold og håndbold til roning og taekwondo. Kortet koster 100 kr. og giver adgang til én person. Kortet er ikke personligt. Læs mere på www.teamcopenhagen.dk

TALENT-DKTeam Copenhagen driver også TALENT-DK, et vidensnetværk om talentudvikling. Netværkets partnere repræsenterer de fire performancekulturer: Erhvervsliv, kunst, elite-idræt og forskning/uddannelse. Læs mere på www.TALENT-DK.dk

Team Copenhagens sekretariatFra venstre: Jeppe Haugaard, Henrik Büchner, Lise Warren Pedersen, Kirstine Trauelsen og Leif Chr. Mikkelsen. Foto: Robert Dines Rasch

Kontakt Team CopenhagenTlf.: 33 66 39 82 eller læs mere på: www.teamcopenhagen.dk

Deloitte støtter Team Copenhagen


16/11/12 10:21

Fie Udby Erichsen, OL sølvvinder · Lys over Tingbjerg · Stig Kramer, ny cheftræner i Nørrebro Taekwondo Klub

Supertalenter: Elegance, hård træning og store drømme · Omar Assar: Gejst og respekt for bordtennisspillet

Det skal være sjovt

Andreas Cornelius:

Team Copenhagen sTøTTer eliTeiDræTTen i København

DeCember 2012 - marTs 2013

motivationStort tema:

Club La Santa er en tumleplads for sportsglade men-

nesker og et samlingspunkt for familier, grupper, venner,

topatleter, amatører og alle, der nyder den fantastiske

stemning og de oplevelser, der udspringer af sport og fy-

sisk aktivitet.

Du skal ikke være verdensmester eller god til sport, for

at nyde ferien på Club La Santa. Kan du li´ udfordringer

afslapning, nye og mange muligheder og fantastiske ople-

velser med venner og familie, så er Club La Santa for dig.

Vi har mere end 30 sportsfaciliteter til fri afbenyttelse og

det er dig der bestemmer hvornår, hvor meget og hvordan

du benytter dig af de mange muligheder. Uanset alder og

niveau er der noget for dig – prøv det du aldrig nåede,

hop ud i det du altid drømte om at prøve og nyd det du

allerede kan.

Club La Santa er et paradis for alle legebørn. Vi har egen

børneklub for de mindste, ”Playtime”, med mange sjove ak-

tiviteter, altid legesyge guider, og børn der er klar til at lege.

Tag med på en skattejagt, tab pusten i hoppeborgen, vær

med til stranddag og se børnene deltage i de olympiske lege.

Vi ses på verdens største legeplads…

All sport inclusive!

Vi har tumlepladsen for dig, der vil det hele; sport, sol, samvær, afslapning & oplevelser!

Ferie med sport - sport med ferie!

Club La Santa · Billund Lufthavn · Passagerterminalen 10 · 7190 Billund · Tlf. 76 500 400 · www.clublasanta.dk

Fritidspool - Børnepool - Golf - Tennis - Atletik - Vægtløftning - Racercykler - Boksning - Mountainbike - Citybike - Minigolf - Højdespring - Dyk-

kerskole - Windsurfing - Kajak - Stangspring - Beachvolley - Løbebane - Wellnesscenter - Kuglestød - Fitnesscenter - Spinning - Basketball

- Activio Fitness Bike - Five a side - Fodboldstadion - Badminton - Håndbold - Bordtennis - Volleyball - Løb - Triathlon - Duathlon - Aquatlon - Concept

Rowing - Squash - NRG Step - Stretch & Relax - Aerobic - Pilates - Latin Aerobic - Fitball - AB Attack - Deep Water Aqua - Yoga - Step

- Body Toning - Les Mills Bodycombat - Taiji Qigong - NRG Aerobic - Dans - Circuit - Børneklub - Kinesis - Rygskole - Bolas - Easy Line - Fritid-

spool - Børnepool - Golf - Tennis - Atletik - Vægtløftning - Racercykler - Boksning - Mountainbike - Citybike - Minigolf - Højdespring - Dykkerskole

- Windsurfing - Kajak - Stangspring - Beachvolley - Løbebane - Wellnesscenter - Kuglestød - Fitnesscenter - Spinning - Basketball - Activio

Fitness Bike - Five a side - Fodboldstadion - Badminton - Håndbold - Bordtennis - Volleyball - Løb - Triathlon - Duathlon - Aquatlon - Concept Rowing -

CPHSPORT_DEC12_OMSL_v5.indd 1

29/11/12 12.10

Jeg skal være

sikkerheden

inde bagved

Niklas Landin:


april 2013 - Juni 2013

det uforløste talentStort tema:

Forventninger til svømmetalentet Victor Bødker · Nye talenter i Sundby bad · Brian Holm: Mit største øjeblik

Ricky Raaholt: Angsten for ikke at kunne præstere · Dagbog fra en udøver: Emil Wang fra Cykelklubben ABC

CPHSPORT_MAR13_OMSL_v5.indd 1

22/03/13 12.01

Sejren blev

vendepunktetRasmus Henning:

Team Copenhagen STøTTer eliTeidræTTen i København

juni 2013 - SepTember 2013

identifikation af talentStort tema:

Store events på vej til København · Supertalentet Amalie Thestrup · Kenneth Carlsen vil skabe topspillere

Hovedstadens Svømmeklub har høje ambitioner · To af landets største fægtetalenter drømmer om OL


oKTober - deCember 2013

det er miljøet, der skaber talentetStort tema:

Danmark er vært ved EM i volleyball · Supertalent: Cecilie Uttrup Ludwig · Nyt klatrecenter på Refshaleøen

Jeanette Ottesen Gray: Mit største øjeblik · Københavns Squash Klub under pres på flere fronter

Kristoffer Hari

Sprinter

Anders Lind

Bordtennisspiller

Documents

CPH sport oktober - december 2013