CPH sport december 2013 - marts 2014

NIKEMARATHONTEST 1-2-3

LØB 10 KM - 02.02.2014 LØB 15 KM - 09.03.2014

LØB 21,1 KM - 13.04.2014

START OG MÅLGunnar Nu Hansens Plads

TIDSPUNKTKl. 9.30

PRISER120-160-180 kr.

(samlet pris 300 kr.)

NYHED!Live resultater i NCM app´en

TILMELD DIG PÅ SPARTA.DK

TEST FORMEN MED

Team Copenhagen sTøTTer eliTeidræTTen i København deCember 2013 - marTs 2014

Talentets ansvar for egen udvikling og dannelse

Stort tema:

mit største øjeblik

Jan Pytlick:

Hurtigskøjteløberen Stefan D. Schmidt - potentiel OL-deltager · Nyt klubhus i Valby: Stavsportens HusDagbog fra skiløberen Lasse Mølgaard-Nielsen · Supertalent: Sif Bouju, judo · Her kan du stå på ski

1

print to business

Telefon: 70 22 70 23www.dgj.dk

Byg DisplaysInstoreOutdoor TryksagerUdstilling

Vi gør mere for synligheden

Biofreeze® - Koldterapi, hurtig og effektiv smertelindring, der anbefales og benyttes af professionelle behandlerei forbindelse med:

Biofreeze®

-effektiv smertelindring for aktive i alle aldre

Ømme og over-belastede musklerOndt i ryggenLedsmerterSmerter i beneneForstræk-ninger ogforstuv-ningerSports-skader

For yderligereinformation:Tlf. 8654 [email protected]

Find nærmeste forhandler på:www.yourcare.dk CE-mærket Medical Device

GRATISPRØVE!

Ringtlf. 8654 0058

december 2013 - marts 2014

Udgiver : Team Copenhagen · Nyropsgade 1, 3. sal · 1602 København V · [email protected] · www.teamcopenhagen.dk >>> Redaktion : Leif Chr. Mikkelsen (ansv.) · [email protected] · Helene Kaas · [email protected] >>> Skribenter : Birgitte Borch Frisendal · Helene Kaas · Leif Chr. Mikkelsen · Jeppe Haugaard · Lise Warren Pedersen >>> Grafisk design : HiltogCo. >>> Produktion : Vestjysk Rotation >>> Fotografer : Klaus Sletting

Robert Dines Rasch · Team Copenhagen m. fl. >>> Annoncesalg: Team Copenhagen · [email protected] >>> Oplag : 20.000 >>> CPH sport udkommer fire gange om året. CPH sport tager forbehold for trykfejl. Artikler i CPH sport må citeres, når det sker med tydelig angivelse af CPH sport som kilde. Team Copenhagen skal gennem et langsigtet samarbejde bygge bro mellem eliteidrætten, erhvervslivet og Københavns Kommune for at udvikle de rette vilkår, der kan gøre København til den bedste by i Norden at dyrke eliteidræt i.

Team Copenhagen sTøTTer eliTeidræTTen i København

mikkelsens kommentar 5Hvem har ansvaret for talentets udvikling og forløsning

sportskalenderen 6Vinterens sportsoplevelser

Jan pytlicks største øJeblik 8 Europamesterskabet på hjemmebane i 2002

talent-dk seminar 11Ledelse af talent

tema 12Talentets ansvar for egen udvikling og dannelse

sporten kort 24Kort nyt fra den københavnske eliteidræt

balance er veJen til succes 26Hurtigskøjteløberen Stefan Due Schmidt - potentiel OL-deltager

sportschefuddannelsen 30Team Copenhagen og DIF har udviklet en uddannelse i sportslig ledelse

dagbog fra en udøver 32Skiløberen Lasse Mølgaard-Nielsen var i Frankrig for at træne til OL-kvalifikation

her kan du stå på ski 34

supertalent 36Sif Bouju, judokæmper kan både kalde sig danmarksmester og nordisk mester

stavsportens hus 38 Et nyt klubhus i Valby samler hockey og floorball

detalJen 39 En pirouette

eliteidrætsakademiet 40Hvordan håndterer eleverne de mange timers skole, træning, søvn og lektier?

om team copenhagen 42

<<

<

<

<<

<<

<

<<

23

3 • CPH SPort • teamCoPenHagen.dk • december 2013 - marts 2014

26 2612

8

32

40

6

3639

38

<<

<<

Prøv ThoraxTrainer®

få en demonsTraTion i din klub eller hos os - og bliv overrasket over hvor effektiv den er !

kontakt os på mail: [email protected] eller ring: 51 27 34 36

- ekstrem tidseffektiv helkropstræning, hvor stort set alle muskler i kroppen aktiveres på en gang

ThoraxTrainer ApS · Kokkedal Industripark 2 B · 2980 KokkedalTlf.: 51 27 34 36 · [email protected] · www.thoraxtrainer.com

Velegnet til grundtræning og alternativ træning til løb, svømning, cykling, triathlon m.m.ThoraxTrainer® giver dig alle træningseffekter og fordele fra langrend - verdens mest konditionskrævende idræt.Giver meget effektiv træning af coremuskulaturen.Anvendes af proffessionelle fodbold- og håndboldspillere til genoptræning efter skader.ThoraxTrainer® aktiverer som den eneste fitnessmaskine, stort set alle muskler på en gang.ThoraxTrainer® træner din udholdenhed, styrke, corestabilitet, balance, VO2max og kondition. Højere kalorieforbrænding end noget andet træningsredskab.

Som triatlet er den her maskine enormt effektivt, den rammer mange (alle ;)) muskler i kroppen. Man får det hele: Styrke, core og cardio på samme tid!

Martin Lawaetz

mikkelsens kommentar

Siden Team Copenhagen med sit netværk TALENT-DK tilbage i 2006 begyndte at sætte fokus på identifikation, udvikling og forløsning af talent, er den generelle interesse i hele det danske samfund for begrebet talent vokset dag for dag. Og i alle dele af samfundet er kravene til udvikling, der ofte stammer fra stærkt stigende krav i den stadigt tydeligere, globale konkurrence, blevet meget påtrængende. Inden vi gik i gang med at skrive det første nummer af CPH sport i år, havde vi besluttet, at vi ville sætte fokus på talent med alle fire udgivelser. Vi startede med at kigge på ”det uforløste talent”. Senere satte vi fokus på ”identifikation af talent” og ”talentudviklingsmiljøer” – og med dette nummer forsøger vi at trænge ind på det vanskelige område, der handler om: Talentets ansvar for egen udvikling og dannelse.

Hvem har ansvaret?Da vi i 2006 afholdt vort første seminar om talent, svarede verdensstjernen Wilson Kipketer på en af seminarfilmene, at der hos ham ikke var den fjerneste tvivl om hvem, der har ansvaret for talentets udvikling og forløsning: ”Det har talentet selv”. – Siden da er begrebet ”curling-børn” blevet en del af det danske sprog. Så der er ingen tvivl om, at der, som professor Reinhard Stelter siger, hviler et stort ansvar på trænerne – og vel egentlig også forældrene –, for at talent-erne kan blive så modne, at de kan tage ansvar for sig selv.

Balancens betydningSamtidig illustrerer forskeren Kenneth Aggerholm den svære balancegang, som trænerne skal kunne magte: at det ikke kun må handle om ansvar, pligt og træningsdagbøger for de unge atleter. For en ensidig udvikling med objektivt fokus risikerer at afskære dem fra at mærke det, der er deres sande drivkraft: den lidenskabelige interesse – følelsen af at være tændt. Reinhard Stelter præciserer balancens betydning ved at betone, at en bæredygtig karriere i topidræt kræver en stabil psyke.

Modige løveunger – modig klubOveralt i idrættens verden kender man til problematikken, at mange talenter falder fra i forbin-delse med overgange til nye – og til dels utrygge – træningsgrupper. Især ved overgangen fra ungdomsudøver til senior har mange opgivet i takt med, at gruppen af stærke og modne kon-kurrenter blev for overvældende. Hos FCK har man med U15-drengene taget nye og modige skridt til at styrke det enkelte talents mentale stabilitet og robusthed. Inspireret af ny viden om børns forskellige måder at lære på er træner Jannick Breuning i gang med at give drengene en mulighed for gennem parvise dialoger at finde svarene på situationer både på og uden for banen. Herved opnår de i stadig stigende grad indsigt i og forståelse for sammenhænge. Og selv om fodbold er en kollektiv idrætsgren, lægger Jannick vægt på, at han for at udvikle hver enkelt af dem gør forskel på dem.

Ved foden af bjergetIndsatsen for at skabe optimale vækstbetingelser for udøveres potentiale og talenter fortjener kompetente talentudviklere, der baserer sig på kvalificeret viden – og ikke overfladisk populisme. De trænere og klubber, der med ny viden i ryggen vover sig ad nye, ubetrådte stier, fortjener at få konstruktivt med- og modspil samt opbakning, så grundlaget for fremadrettet at kunne iden-tificere, udvikle og forløse talent løbende bliver styrket.

”det har talentet selv”

Leif Chr. Mikkelsen · Direktør Team Copenhagen

Foto: Robert Dines Rasch


kalenderensporTsHvor Team Copenhagens Årskort er vist, giver kortet gratis adgang Læs mere om Årskortet på side 42 eller på www.teamcopenhagen.dk

TCPH Årskort 2013 84x55.indd 1

16/11/12 10:21


decemberbasketball : 1. div. herrer, Stevnsgade - Aarhus BF

7. december · 13.30sted: Nørrebrohallen (Hal 3A)

håndbold : 1. div. damer, Ajax - Vendsyssel 7. december · 15.00

sted: Bavnehøj Arena

Volley : 1. div. herrer, KSV - Team Køge 7. december · 16.00

sted: Idrætshuset

basketball : Dameligaen, Stevnsgade - Hørsholm 79ers7. december · 16.00

sted: Nørrebrohallen (Hal 3A)

fodbold : F.C.København - FC Vestsjælland7. december · 17.00

sted: Parken

Volley : 1. div. herrer, Amager VK - Lyngby-Gladsaxe8. december · 11.30

sted: Sundbyhal 2

Volley : 1. div. damer, Amager VK - Grøndal EV 8. december · 13.30

sted: Sundbyhal 2

Volley : 1. div. damer, KSV - VLI8. december · 14.00

sted: Hillerødgades Sportssal

bordtennis : Stiga-div. herrer, Kbh. BTK - Vedbæk9. december · 19.00

sted: Idrætshuset

Volley : 1. div. herrer, Amager VK - Lyngby-Gentofte 14. december · 13.30

sted: Sundbyhal 2

Volley : 1. div. damer, Amager VK - Gentofte14. december · 15.00

sted: Sundbyhal 1

Volley : 1. div. damer, KSV - KV 61 14. december · 16.00

sted: Idrætshuset

Volley : 1. div. herrer, KSV - KV 61 17. december · 20.30

sted: Idrætshuset

basketball : 1. div. herrer, Stevnsgade - Køge BK17. december · 19.30


håndbold : 1. div. damer, Ajax - Hadsten17. december · 19.30


håndbold : 1. div. herrer, Ajax - HØJ20. december · 19.00


JanuarVolley : 1. div. herrer, Amager VK - Talentcenter Øst

1. januar · 17.00sted: Sundbyhal 2

håndbold : 1. div. damer, Ajax - VSH 20024. januar · 17.00sted: Bavnehøj Arena

håndbold : 1. div. herrer, Ajax - Team Sydhavsøerne4. januar · 19.00sted: Bavnehøj Arena

Volley : 1. div. herrer, Amager VK - Talentcenter Øst 10. januar · 17.00sted: Sundbyhal 2

Volley : 1. div. damer, Amager VK - Talentcenter Øst 10. januar · 19.00sted: Sundbyhal 2

squash : 1. div. damer, KSK - Holbæk11. januar · 11.00sted følger på www.squashportalen.dk

squash : 1. div. herrer, KSK 2 - Herlev/Hjorten 312. januar · 14.00sted følger på www.squashportalen.dk

basketball : 1. div. herrer, Stevnsgade - Glostrup 18. januar · 15.00sted: Nørrebrohallen (Hal 3A)

bordtennis : Stiga-div. (herrer), Kbh. BTK - Brønshøj18. januar · 15.00sted: Remisen, Blegdamsvej 132

håndbold : 1. div. damer, Ajax - Fredericia HK 199018. januar · 15.00sted: Bavnehøj Arena

håndbold : 1. div. herrer, Ajax - Odder18. januar · 17.00sted: Bavnehøj Arena

Volley : 1. div. damer, Amager VK - KV 61 18. januar · 14.00sted: Sundbyhal 2

basketball : Dameligaen, Stevnsgade - SISU 25. januar · 15.00


Volley : 1. div. damer, KSV - Gentofte Volley 25. januar · 16.00

sted: Idrætshuset

Volley : 1. div. herrer, KSV - Gentofte Volley 25. januar · 18.00

sted: Idrætshuset

håndbold : 1. div. damer, Ajax - Lyngby HC29. januar · 18.00


håndbold : 1. div. herrer, Ajax - HC Midtjylland29. januar · 20.00



16/11/12 10:21


16/11/12 10:21


16/11/12 10:21

Hvor Team Copenhagens Årskort er vist, giver kortet gratis adgang Læs mere om Årskortet på side 42 eller på www.teamcopenhagen.dk

kalenderensporTsHvor Team Copenhagens Årskort er vist, giver kortet gratis adgang Læs mere om Årskortet på side 42 eller på www.teamcopenhagen.dk


16/11/12 10:21

februarVolley : 1. div. herrer, Amager VK - Frederiksberg

1. februar · 13.30sted: Sundbyhal 2

squash : 1. div. damer, KSK – Birkerød 22. februar · 11.00

Sted følger på www.squashportalen.dk

squash : 1. div. herrer, KSK 3 – KSK 22. februar · 11.00

Sted følger på www.squashportalen.dk

Volley : 1. div. damer, Amager VK - DHV Odense 2. februar · 13.00

sted: Sundbyhal 2

basketball : Dameligaen, Stevnsgade - Falcon4. februar · 19.30


håndbold : 1. div. herrer, Ajax - Otterup7. februar · 20.00


Volley : 1. div. herrer, KSV - Amager VK 9. februar · 10.00


Volley : 1. div. damer, KSV - Amager VK9. februar · 12.00


dans : Copenhagen Open14. - 16. februar

sted: Valby Hallen

håndbold : 1. div. damer, Ajax - TMS, Ringsted14. februar · 19.00


bordtennis : Stiga-div. herrer, Kbh. BTK - Nørreå15. februar · 15.00

sted: Remisen, Blegdamsvej 132

basketball : Dameligaen, Stevnsgade - Horsens BC15. februar · 15.00


basketball : 1. div. herrer, Stevnsgade - Alba15. februar · 17.30


bordtennis : Stiga-div. herrer, Kbh. BTK - Roskilde16. februar · 11.00

sted: Remisen, Blegdamsvej 132

floorball : Copenhagen SFC – BFC Vendsyssel Hot Shots22. februar · 16.00

sted: Gl. Valbyhallen

håndbold : 1. div. damer, Ajax - Roskilde22. februar · 15.00


håndbold : 1. div. herrer, Ajax – Stoholm22. februar · 17.00sted: Bavnehøj Arena

Volley : 1. div. herrer, Amager VK - Roskilde VK 23. februar · 13.00sted: Sundbyhal 2

martssquash : 1. div. herrer, KSK 3 - Herlev/Hjorten 2

1. marts · 11.00sted følger på www.squashportalen.dk

basketball : 1. div. herrer, Stevnsgade - BK Amager 1. marts · 15.00


Volley : 1. div. herrer, KSV - Frederiksberg Volley 2. marts · 10.00sted: Idrætshuset

squash : 1. div. herrer, KSK 2 - Birkerød 22. marts · 11.00sted følger på www.squashportalen.dk

Volley : 1. div. herrer, Amager VK - KV61 2. marts · 11.30sted: Sundbyhal 2

fodbold : F.C.København - FC Midtjylland 2. marts · tidspunkt følgersted: Parken

håndbold : 1. div. herrer, Ajax - SUS Nyborg2. marts · 15.00sted: Bavnehøj Arena

Volley : 1. div. damer, KSV - DHV Odense 5. marts · 20.00sted: Idrætshuset

håndbold : 1. div. damer, Ajax - Bjerringbro FH8. marts · 15.00sted: Bavnehøj Arena

Volley : 1. div. damer, KSV - Talentcenter Øst 14. marts · 19.30sted: Idrætshuset

Volley : 1. div. herrer, KSV - Talentcenter Øst 14. marts · 21.00sted: Idrætshuset

Volley : 1. div. damer, Amager VK - VK Næstved 16. marts · 15.30sted: Sundbyhal 2

Volley : 1. div. damer, KSV - BRH Volley Wildcard 16. marts · 10.00

sted: Idrætshuset

Volley : 1. div. herrer, KSV - Ishøj Volley 16. marts · 12.00

sted: Idrætshuset

Volley : 1. div. herrer, Amager VK - Lyngby Volley 16. marts · 11.30

sted: Sundbyhal 2

håndbold : 1. div. damer, Ajax - Tarm-Foersum GF23. marts · 15.00


fodbold : F. C. København - Randers FC23. marts · tidspunkt følger

sted: Parken

fodbold : 2. div. herrer, B93 - Næstved29. marts · 15.00sted: Østerbro Stadion

"Mit største øjeblik"Jan Pytlick

Af Helene Kaas l Foto Klaus Sletting

Han har vundet guld ved OL to gange, men det er sejren ved Europamesterskabet på hjemmebane i 2002, som Jan Pytlick, landstræner for kvindelandsholdet i håndbold, udvælger som sit største sportslige øjeblik.


... fortsættes side 10

”Jeg har været med til at vinde to olympiske guldmedaljer, og det har selvfølgelig været rigtig stort,” siger landstræneren efterfulgt af en kort pause, inden han fortsætter: ”men det har jo været med forskellige spillere, og jeg synes, at man skal passe på med at frem-hæve noget frem for andet, for lige præcis for de spillere var det måske det allerstørste”. ”For mig selv så var det største øjeblik, da vi vandt Europamesterskabet i 2002. Det var på hjemmebane, så der var en fuld-stændig vild begejstring omkring landsholdet og kampene. Vi spillede i Århus i en udsolgt Arena til alle kampene – der var en fantastisk stemning”. Umiddelbart lå det ikke i kortene, at der skulle hentes en EM-sejr hjem: ”Vi havde egentlig ikke spillet ret godt op til, og vi var jo massivt under pres i forhold til at nå så langt som muligt, da vi jo spillede på hjemmebane. At det så udviklede sig til, at vi til sidst stod øverst på skamlen; det var helt fantastisk”. Netop det at kampene blev spillet på hjemmebane, gjorde det hele en tand mere nervepirrende for holdet: ”Der var jo et kæmpe forventningspres på os, så vi var jo så nervøse, og startede faktisk alle kampe rigtig dårligt”. Den dårlige start på kampene til EM i 2002 blev nærmest som et ritual for landsholdet: ”Vi startede med at komme bagud og lave mange tekniske fejl. Næsten alle kampe star-tede vi med lige at brænde 2-3 oplagte chan-cer indover, og så var vi i gang. Vi skulle lige bruge de første 5-10 minutter på at komme i gang. Det var et mønster, der gentog sig igen og igen. Alligevel var vi i stand til i alle kampe at komme op og være styrende”.

National begejstring ”Begejstringen er noget af det, jeg husker bedst. Selvfølgelig var der begejstring internt på holdet, men også blandt publikum og blandt alle de frivillige, som var en del af arrangementet. Alle, vi mødte, var helt oppe at køre. Når vi kørte fra hallen ned til hotellet, så hang folk ud af vinduerne med Danne-brogsflag. Vi kørte den samme rute hver gang, og folk stod hver gang med flag og hang ud af vinduerne. Det var bare helt fan-tastisk”. Glæden ved den store opbakning i befolk-ningen er tydelig at mærke hos landstræne-ren, som fortæller videre: ”Man fornemmede virkelig, at det var noget, som optog folk helt vildt. Og da vi så havde vundet, var vi jo helt oppe at køre. Vi havde fået at vide, at vi skul-le ned på Århus Rådhus og hyldes, men der var ikke nogen af os, som havde skænket det en tanke, at der ville stå så mange mennesker nede på rådhuset og tage imod os. Vi var oppe på balkonen - som man er i København. Der var en fantastisk stemning. Der var virkelig

mange mennesker”. Begejstringen i Jan Pyt-licks beskrivelse af det store øjeblik fører næsten en tilbage til 2002. ”OL var stort, men EM i 2002 er det største, jeg har været med til”, gentager Jan Pytlick og tilføjer med begejstring: ”Der er bare så mange minder omkring det”.

MedaljedrømmeDer er VM i håndbold i Serbien fra den 7. til den 22. december, og det danske kvinde-landshold har kvalificeret sig. Landstræneren er fuld af forventning til præstationen fra ”det nye hold”, som han kalder det: ”Det bliver igen et spændende mesterskab for os. Sidste år startede vi jo med det nye hold, og havde på en eller anden måde et lidt gratis mester-skab, fordi vi var fuldstændig nye sammen. I år er der lidt større forventninger til os. Jeg tror på, at vi kan gå ned og lave en rigtig god figur. Kommer vi godt igennem 8. dels-finalen, så tror jeg på, at vi kan nå rigtig langt”. Målet for fremtiden med landsholdet er imidlertid ikke kun at nå langt, der skal gerne endnu en medajle til samlingen: ”Mit største mål fremadrettet er at vinde en medalje med landsholdet. Det har vi jo ikke gjort i lange perioder, så det ville være stort at komme til-bage og vinde en medalje. Det er helt klart drømmen, og selvfølgelig målsætningen”.

· Landstrænerforkvindelandsholdeti håndboldfra1998-2005ogigenfra 2007.· Næstestoredrømmemål:”Mitstørste målfremadretteteratvindeenmedalje medlandsholdet.Detharvijoikke gjortilangeperioder,sådetvillevære stortatkommetilbageogvindeen medalje.Deterheltklartdrømmen, ogselvfølgeligmålsætningen”.· JanPytlickdeltagersammenmed kvindelandsholdetvedVMiSerbien fraden7.–22.december.

Jan Pytlick

... fortsat fra side 9

En af deltagerne var Claus Hansen, som er landstræner for U20 herre-landsholdet i håndbold. Han vendte begej-stret hjem med inspiration og nye redskaber til sit daglige virke: ”Det er fjerde år, jeg delta-ger i talentseminaret, og jeg er meget begejstret for hele ideen om at sætte de forskellige kul-turer stævne. Det er godt at komme lidt ud af komfortzonen og blive inspireret af, hvordan

andre griber arbejdet med talenter an. Der er en generel åbenhed kulturerne imellem”. Især Helle Winthers indlæg om betydnin-gen af kroppens sprog i forhold til ledelse satte nogle tanker i gang hos Claus:

”Jeg har ikke helt lagt mig fast på, hvor-dan jeg vil bruge Helles forskning konkret, men jeg tænker, at jeg vil give hendes ind-spark videre til uddannelsesafdelingen i Dansk Håndbold Forbund og foreslå, om man ikke skulle have nogen kurser. Eller om man måske i vores træneruddannelser skulle være mere opmærksomme på de vinkler med kropssprog og kropsudstråling. De er jo vigtige, når man er træner i en gruppe eller når man er dommer i en kamp. Jeg tror, det kan bruges på flere felter”. Landstræneren blev også inspireret af post.doc. Kenneth Aggerholms bidrag om dannelse i forbindelse med ledelse af talenter: ”Det, Kenneth Aggerholm var inde på i forhold til dannelsesrejsen, synes jeg, er meget interessant i forhold til de spillere, jeg træner. Dannelse er jo også noget, som omfatter tid

og dermed tålmodighed, og det er jo ikke lige det, unge mennesker har mest af. Så jeg fik nogle meget brugbare begreber med hjem, som jeg kan overføre direkte til mit daglige virke som træner. Både når jeg snakker med spillerne, men også når jeg som helhed skal forstå deres verden”. Også Aggerholms inddragelse af humor og ironi gjorde indtryk på Claus: ”Humor er vigtigt, men man skal jo især med ironi passe meget på. Især når man har med teenagere at gøre. Selvom de er dygtige inden for feltet håndbold, så er det ikke sikkert, at de i deres identitetsdannelse og selvværds-følelse er særligt robuste, så jeg blev mindet om, at jeg her virkelig skal vare mine ord”.

DukanlæsemereomTALENT-DK'sarbejdepåwww.TALENT-DK.dk

TALENT-DK seminar 2013 - Ledelse af TalentDen 5. november holdt vidensnetværket TALENT-DK sit 8. talentseminar

med overskriften ”Ledelse af Talent”. 160 deltagere fra de fire performancekulturer: erhvervsliv, uddannelse/forskning, eliteidræt og kunst/kultur var mødt forventningsfulde op til

dagen, som traditionen tro var en kombination af inspirerende indlæg og proces i grupper.

Claus HansenHåndboldlandstræner

U20 herre-landsholdet

Af Helene Kaas l Foto Robert Dines Rasch

Intens opmærksomhed fra deltagerne.

Udveksling af erfaringer kulturerne imellem.

Leif Chr. Mikkelsen varmer deltagerne op til dagen.

Helle Winther om betydningen af kroppens sprog inden for ledelse.


talentets ansvar for

egen udvikling og dannelse

Hvem har ansvaret for talentets udvikling og forløsning - talentet selv, trænerne eller forældrene?

tema

"Ansvarerjoknyttettilenpligt,ogdetersådansetfint.Menmankunneogsåsepå,hvordanmankangøredeungelidenskabeligtinteresseredeiatudviklesig."Kenneth Aggerholm Forsker (tidl. v. Aarhus Universitet)

danmark er jo ikke kina

"IDanmarkslipperingensuccesrigtfraatopføresigsomendiktatorog

kommanderenutidensungetilatadlyde."Reinhard Stelter

Professor, Københavns UniversitetInstitut for Idræt og Ernæring

"Nårjeghartabtenkamp,såharjegaltidkiggetpå,hvorforjeghartabtden

oghvordanjegkunnegøredetbedre."Rachid Ghiyati

Taekwondo-talent og stud. pharm.

"Deungeskalnetopfejle,ellersliggerdeikkepågrænsen."Christian Engell Stud. ph.d og mentalitetsudvikler

danmark er jo ikke kina

Reinhard Stelter Professor, Københavns Universitet

Institut for Idræt og Ernæring

Kenneth AggerholmForsker(tidl. v. Aarhus Universitet)


Dansk forskning er blandt verdens førende, når det drejer sig om at se på, hvad der egentlig får et talent til at blive ved med at stræbe efter at udvikle sig.

Reinhard Stelter og Kenneth Aggerholm har hver deres bud.

Af Birgitte Borch l Foto Robert Dines Rasch


I Danmark slipper ingen succesrigt fra at op-føre sig som en diktator og kommandere nuti-dens unge til at adlyde. Det mener professor Reinhard Stelter, der har set på, hvordan talenter så kan ledes i deres stræben efter store præstationer. ”Vi lever i et andet land end Kina. Forskellen er, at vores unge har så mange tilbud, at tvang og løftede pegefingre og anden autoritær adfærd kun skræmmer dem væk. Her skal lysten drive værket, for hvis det ikke er lystbe-tonet, så kan vi ikke præstere optimalt,” siger professoren fra Københavns Universitet, insti-tut for Idræt og Ernæring. Han har stået i spidsen for et større forsk-ningsprojekt, der har undersøgt værdien af gruppecoaching af unge idrætstalenter. Del-tagerne gik alle på Team Danmark-linjen på Falkonergårdens gymnasium. ”Jeg fokuserer på det hele menneske. Med den kompleksitet, en sportskarriere har, vil et ungt talent - for at komme helskindet igennem - have brug for refleksion, som andre på samme alder slet ikke behøver at have. Så groft sagt, hvis de skal blive til modne men-nesker og ikke bare dresserede aber, så skal de have den slags hjælp, som for eksempel gruppecoachingen giver.” Gymnasieeleverne var alle i eliten for deres alder, og fra forskellige idrætter. Men på trods af deres forskellige sportsgrene oplevede de igennem projektet, at disciplin, som traditio-nelt er et nøgleord i stræben mod toppen, ændrede sig til selvdisciplin. ”Disciplin er styret udefra; man forpligter sig over for træneren eller forældrene, eller hvem det kan være. Selvdisciplin er noget andet. Så nærmer man sig sin identitet. Hvis en svømmer siger, at det er min identitet at være svømmer – at det er MIG at være svøm-mer – så kan han eller hun se meningen i den hårde træning,” siger Reinhard Stelter. Indre motivationMen man kan ikke forlange, at talenterne helt af sig selv skal komme så vidt i deres refleksion. For nogle af talenterne var forskningsprojektet faktisk første gang, de delte deres udfordringer og glæder med andre. Især de udfordringer, som ikke umiddelbart er til at se i kampene. Reinhard Stelter nævner en judokæmper som eksempel. Kæmperen fortalte gruppen, hvordan han før et stævne altid skulle tabe omkring tre kg. Og om hvordan det hver gang

var en indre kamp for ham, at han ikke kunne spise, at han skulle pakke sig ind i plastikposer for at svede mere og så videre. Og han blev meget overrasket over den anerkendelse, han fik fra de andre. Der var en basketballspiller, som var vildt imponeret, for han skulle aldrig selv yde den form for selvkontrol. ”Judokæmperen blev virkelig rørt over de andres respons. I et traditionelt miljø kunne man hurtigt miste den slags talenter. Men når talentet til et punkt, hvor han eller hun erken-der, at sporten er del af identiteten, så opstår der en indre motivation, som er langt mere værdifuld end en ydre,” siger Reinhard Stelter. Reinhard Stelter går så vidt som til at sige, at trænernes arbejde med at gøre talenterne mere bevidste om, hvorfor de lever det hårde idrætsliv, er en nødvendighed. ”Det drejer sig om, at i forhold til vores kultur, så er det vejen frem. Danmark har længe haft en uddannelseskultur, hvor fokus på elevens selvtillid har været stærk. Og i er-hvervslivet har man erkendt, at ledelse er meget relationsskabt. Det vil også trænge ind i idrætten, som er lidt langsommere til at ændre sig og stadig har en relativ autokratisk struktur.” Og det at tale sammen er nøglen til foran-dringer. ”9-10 samtaler med træneren på en sæ-son er slet ikke for meget. De bliver testet i hoved og røv fysiologisk, men i en samtale kan træneren jo både få fingeren på pulsen om, hvad der rører sig, OG få rettet op på ting, der drejer sig om selvtillid og selvopfattelse. For det skal der til. Sportskarrieren kræver en stabil psyke.”

Lidenskabelig interesseKenneth Aggerholm er også forsker. Han har også noteret sig, at det er blevet moderne at tale om talentets ansvar for egen læring. Men han mener, man kan gå videre og søge efter noget andet og mere i talentudviklingen. ”Ansvar er jo knyttet til en pligt, og det er sådan set fint. Men man kunne også se på, hvordan man kan gøre de unge lidenskabeligt interesserede i at udvikle sig,” siger han. Det er ifølge ham et godt bud på, hvorfor nogle spillere lykkes og bliver passionerede omkring deres spil. ”Og så er man nødt til at give unge noget andet at udvikle sig efter end det objektive. Noget andet end for eksempel træningsdag-bøger og selvvurdering efter kamp, for så længe man går efter forklaringer, afskærer man dem fra at være lidenskabeligt interesse-rede.” Det så han, da han studerede unge elite-fodboldspillere i forbindelse med sin Ph.D.-afhandling, som han forsvarede i foråret. ”Mange giver udtryk for, at de ikke kan se meningen med for eksempel de der refleksi-onsøvelser efter træning og kamp. Og min tolkning af deres udsagn er, at det i hvert fald ikke skaber lidenskabelig interesse hos dem,” siger Kenneth Aggerholm, der selv har været professionel fodboldspiller. Så Kenneth Aggerholm er optaget af at sætte et andet perspektiv på udvikling end det, der traditionelt kan måles og vejes. Han kalder det dannelse. Elite-dannelse.

Et spørgsmål om dannelse”Der er et gammelt mundheld, der siger, at dannelse er det, der er tilbage, når man har glemt, hvad man har lært. Dannelse er noget med at overskride sig selv. For eksempel at


... vores unge har så mange tilbud, at tvang og løftede pegefingre og anden autoritær adfærd kun skræmmer dem væk

Reinhard Stelter

"14 • CPH SPort • teamCoPenHagen.dk • december 2013 - marts 2014

tema: talentets ansVar for egen udVikling og dannelse


lære at beundre og lære at rette sig ud mod verden. Dannelse betyder, at man finder inter-esse i verden og er fokuseret på det.” Og i fodbold er man så heldig, at spillerne stadig har flere forbilleder og idealer, end man til daglig ser mennesker have ude i resten af samfundet. ”Man vil fx være ligesom Messi. Og i for-hold til dannelsen kan de unge lære at over-skride sig selv og orientere sig mod noget større, hvis man skaber møder med dem, der er bedre end dem selv,” siger Kenneth Aggerholm. Dannelse er også, at man er engageret i denne søgen efter noget større end sig selv. ”Og måske skal træneren komme med forstyrrelser for at vække deres engagement. Konstruktive forstyrrelser, som sætter spillerne i situationer, som yder modstand,” siger Ken-neth Aggerholm som et enkelt eksempel. Men ingen tvivl om, at det absolut ikke er nemt for trænerne at sætte fokus på det, der sjældent bliver talt om. ”Dér kommer den klassiske instruktion til kort. Det er en stor opgave for træneren at formå at gå ud over startformationer og stati-stikker og i stedet beskrive, hvorfor det er vig-tigt, at spillerne spiller i dag.” Selv kiggede han på fodboldfinten, da han skulle vælge et symbol på, hvad elitedannelse egentlig består af. Kenneth Aggerholm opdeler den i fire fænomener: Først skal spilleren udfordre, have mod-standerens opmærksomhed og være åben for det, han møder. Han kan ikke klare sig med bare at gå ud og gøre, hvad der bliver sagt. ”Jeg kalder det spørgsmålet. At man er-kender, at man ikke ved alt og søger ud mod andre; det er udgangspunktet for elitedannelse.” Så skal spilleren have modstanderen til at tro på, at de vil gøre en bestemt ting. ”Udtrykket kalder jeg det. De skal se vær-dien af at udtrykke sig på forskellig måde – i finten bruger de det til at forføre ved at ud-trykke, at man vil noget.” Dernæst skal man selvfølgelig gøre noget andet, så modstanderen går i fælden. Det kan enhver spiller hygge sig over. ”Det handler om humor. Om at bryde for-ventningen på en meningsfuld måde. Det er legende alvor. I den forbindelse er det også interessant, at humor fylder enormt meget i træningsmiljøerne.”

Og til sidst er der Aggerholms sidste fæno-men: Gentagelsen – finter skal prøves rigtigt mange gange for at de kan lykkes – som alt andet i fodbold. ”Gentagelse er et vilkår i fodbold, men i et udviklingsperspektiv drejer det sig ikke bare om at gentage det samme mekanisk. Her er det væsentlige, at man er åben for at gentage aspekter af spillet i nye situationer og i retning af at forbedre det, man gør. Den slags genta-gelse kalder man også øvelse.”

Kenneth Aggerholm slår fast, at der faktisk forgår en masse dannelse ude i klubberne. ”Men der er en tendens til, at det bliver overskygget af alt det objektive, der kan måles og vejes. Og det kan af og til overskygge det, som spillerne beskriver, at de tænder på,” siger forskeren.

fodboldfinten

Symbol på hvad elitedannelse består af - opdelt i 4 fænomener, ifølge Kenneth Aggerholm

udfordringen·

udtrykket ·

Humoren ·

gentagelsen


Rachid Ghiyati Taekwondo-talent og stud. pharm.



Af Helene Kaas l Foto Klaus Sletting

Kristoffer Hari Sprinter

når talentet går egne veje


Hvornår tager man som udnævnt talent ansvar nok for sin egen udvikling inden for sin sport? Den tidligere elite-taekwondokæmper Rachid Ghiyati er af mange blevet udnævnt

som et stort talent. Med etiketten ”talent” følger der fra mange sider en forventning om, at man forfølger det talent og forløser sit potentiale fuldt ud.

Nogle stiller sig derfor undrende overfor, at 23-årige Rachid har lagt sin sport på hylden for en stund for at koncentrere sig om sin uddannelse på Københavns Universitet.


Andre vil måske endda gå så langt som til at kalde det talentets ansvar for egen afvikling frem for udvikling - for hvis du ikke udvikler dig, så står du vel egentlig bare standby eller måske endda afvikler dig. Men hvem har egentlig ret til at definere, hvad der ligger i det at tage ansvar for sin egen udvikling og hvor-når tager man ansvar nok?

En lovende elitekarriereRachid trådte ind i taekwondoens verden alle-rede som 8-årig, da han begyndte at tage med sine større brødre i Nørrebro Taekwondo-klub. Han blev hurtigt glad for det, og klubben blev et fast element i hans liv. Efter Rachids første kamp, da han var bare 8 år, så træneren og hans brødre et lys i hans evner inden for kampsporten, og de plantede tanken i ham om, at han kunne blive rigtig god, hvis bare han trænede en masse. Til trods for at han rent faktisk blev diskvalificeret i den kamp, fordi han kom til at sparke mod-standeren i hovedet. Hans naturlige lyst til at kæmpe skulle lige kombineres med teknik og regler, men så tog det også fart. Som børnekæmper blev Rachid danmarks-mester to gange, han snuppede DM-titlen3 gange som junior og én gang som senior. Som 14-årig kom han på juniorlandsholdet, og allerede som 16-årig kæmpede han som senior på landsholdet til Scandinavien Open, selvom man rent faktisk skal være 18 år: ”Der var lidt diskussion i klubben, om jeg måtte eller ej, men jeg ville gerne, og så fik jeg lov. Jeg fik ikke nok modstand som junior, så jeg deltog som senior og vandt Scandinavien Open. Det var mit første seniorstævne – det glemmer jeg aldrig. Jeg var 16 år og de an-dre var i 20erne. Det gav et lille kick,” fortæller Rachid med en smittende begejstring. Hvad var det så, der gjorde, at Rachid nåede så langt, som han gjorde? Han er endda blevet beskrevet som ”den farligste at møde

på måtten på grund af hans jernstærke vilje”. Det billede af sig selv kan han sagtens gen-kende: ”Det er viljen, der er vejen frem. Men-taliteten må ikke stå i vejen. Nogle gange går folk for meget op i, at man skal tænke det ene og det andet og på, hvad andre tænker om dem. Det har jeg ikke gjort. Træning og hårdt arbejde er vejen frem. Når jeg går ind i en kamp, så er det målet og medaljen, der moti-verer mig”. Dertil kommer refleksion over hans kam-pes forløb:”Når jeg har tabt en kamp, så har jeg altid kigget på, hvorfor jeg har tabt den og hvordan jeg kunne gøre det bedre. Især på landsholdet”. Så ingredienserne i Rachids succes er en stærk vilje, refleksion og så selv-følgelig forkærligheden for taekwondo: ”Der er to ting i det. Det er konkurrence-elementet og at man kommer ud til stævner. Jeg er et konkurrencemenneske – det kan jeg ikke løbe fra. Og så er der det med, at man træner så meget op til et stævne, som er én lang kamp-dag, hvor man har 5-6 kampe. Og så er der selve teknikken under kampen. Det er meget taktisk med hensyn til, hvornår man skal holde hovedet koldt, og hvornår man skal varme op og så videre. Det er en ’clever mans sport’. Der er ikke så meget slåskamp over det – det motiverede mig meget”. Rachids vilje og kampånd skinnede ikke kun igennem i sporten – det gjorde sig også gældende i skolen: ”Da jeg gik i gymnasiet, var jeg på mit højeste niveau. Jeg havde valgt en 3-årig linje på Team Danmark ordningen. Jeg ville ikke tage den på 4 år, så jeg skulle nå det samme som alle de andre. Især i 1. g. var det meget hårdt – jeg var i USA og i Holland og skulle kæmpe, mens der var eksamener, så det skulle lige koordineres.”

Talent-etikettenI lyset af Rachids kampånd og de mange titler er det ikke overraskende, at Rachid fortæller, at han har fået tildelt etiketten ”talent” mange gange: ”Jeg har hørt ordet talent mange gange i forbindelse med mig selv. Det vækker noget positivt hos mig i den forbindelse, at det handler om, at man kan udvikle sig, man kan føre det til noget godt. Talent handler jo om, at man kan se noget potentiale i nogen.” Rachid mærkede for første gang selv følel-sen af talent som 14-årig, da han blev en del af en særlig elitegruppe i Nørrebro Taekwondo-klub: ”Da vi startede med at få støtte af Team Copenhagen og fik Hanne (red: Hanne Poulsen er tidligere landsholdskæmper og OL-deltager) som træner, så skulle vi skrive kontrakt. Det var første gang, at vi ligesom skulle skrive under på, at vi skulle træne seriøst. Det føltes meget sejt. Vi kom på et specielt elitehold. Der kunne man måske godt føle, at der blev taget ekstra hånd om en, og der kunne jeg godt føle det med talent.” Med plads i en elitegruppe og på lands-holdet, et væld af vundne titler og en vilje i særklasse, så skulle man mene, at grundlaget for en flyvende elitekarriere inden for taekwon-do var på plads, men hvorfor er Rachid så ikke en del af taekwondoverdenens elitemiljø på nuværende tidspunkt?

Når talentet ikke føler ansvar for sin udvikling Når man i en tidlig alder bliver betragtet som et talent med et stort potentiale, så skulle man tro, at man får følelsen af, at der hviler et ansvar på ens skuldre for at leve op til ens fulde potentiale. Sådan forholder det sig dog ikke i Rachids tilfælde. For ham vægter klubbens ånd tungere: ”Ærligt talt. Jeg har aldrig tænkt over det. Jeg har altid set mig selv om en helt almindelig kæmper oppe i klubben – på lige fod med alle de andre. Og sådan tror jeg, at



hele klubben har det. Det er også det, der styrker os og vores sammenhold. Det kan godt være, at man kæmper individuelt, men når vi kommer ud til stævner, så er vi et team. Alle er med på lige fod”.

Rachid føler altså ikke et ansvar for at ud-vikle sit talent. For ham vejer det tungere at være en del af et team i Nørrebro Taekwondo-klub, som betragter sig selv som ligeværdige kæmpere. Han har ikke behov for at skille sig ud og understreger, at han endda har arbejdet bevidst på ikke at fremhæve sig selv: ”Jeg ser ikke mig selv som speciel – sådan har jeg tænkt på det. Jeg har gjort mit for ikke at få folk til at føle, at jeg følte mig mere speciel end dem”. Måske er det netop den manglende lyst til at skille sig ud, som bevirker, at Rachid ikke er blandt eliten inden for taekwondo den dag i dag. Eller måske handler det om tilvalg af andre elementer i hans liv, som han føler et ansvar overfor. Rachid er nemlig i gang med en uddannelse som farmaceut på Københavns Universitet. Lige nu er han dog i praktik i en medicinalvirksomhed og arbejder derudover på et apotek – det efterlader ikke den nød-vendige plads til træning, selvom lysten er der:

”Det er nødvendigt at træne hver dag, hvis man skal klare sig på eliteniveau og i udlan-det. Det er svært i Danmark, da taekwondo økonomisk ikke er en stor sport i Danmark. Men det er ikke pengene, der har drevet mig. Det er lysten”.

Egne veje til udfoldelsen af talentet Set i lyset af debatten om talentets ansvar for egen udvikling, så kan man undre sig over, at

Rachid ikke føler et ansvar for at udfolde sit ta-lent. Man kunne måske spørge: Hvem har an-svaret for, at han ikke føler et ansvar? Har han selv det, eller er det hans klub? Ifølge Christian Engell (jf .artiklen "Tør du tabe for at lære at vinde" på side 21), så er der mange faktorer, som begrænser talentet i sin udvikling. Måske er klubbens kultur ligefrem en begrænsende faktor i udviklingen af hans talent? Der er ingen tvivl om, at klubben har haft og stadig har en stor betydning for Rachid. Det var ikke bare et sted, hvor han og vennerne trænede; det blev også et hang out og ”et af de bedre alternativer på Nørrebro,” som Rachid formulerer det. Så selvom hans træning er placeret i ventesalen, så er han stadig tilknyttet klubben: ”Jeg kender jo stort set alle mennesker i klubben, og jeg er stadig tilknyttet til klubben. Nogle gange tager jeg med som coach – fx var jeg med som coach til DM i november.”

Det kan godt være, at Rachid ikke føler et di-rekte ansvar for at udfolde sit talent, men hvem bestemmer egentlig også, at han absolut skal føle et ansvar? Ansvarsfølelse eller ej, så er han i den grad bevidst om tage ansvar for sit liv og udviklingen i det - og der har taekwondo stadig en plads: ”Jeg træner ikke på nuværende tidspunkt – udover for sjov af og til, men jeg har store planer om at træne igen, når jeg er færdig med min uddannelse. Lige nu bliver uddan-nelse og arbejde prioriteret, men jeg vil meget gerne vende tilbage til taekwondo. Jeg har stadig en stor passion for taekwondo. Men jeg ved, hvor meget, der skal til, før man kan kæmpe på et højt plan. Det er træning hver dag, og når jeg skal klare arbejde for at betale husleje, så har jeg simpelthen ikke tid til det med uddannelse ved siden af”. Så tyder det egentlig ikke bare på, at Rachid tager ansvar for udvikling af sit talent på sin egen måde og følger sin egen vej til udfoldelsen af sit talent? For det er vel også ansvar at tage et valg om at fokusere fuldt ud på uddannelse for en tid, for derefter at vende tilbage til sporten og fokusere 100 procent på den. For Rachid har store planer, når han er færdig med sit speciale, som han har planlagt at påbegynde til februar: ”Jeg mener selv, at hvis jeg træner seriøst, så har jeg stadig gode chancer for at komme med til det OL i 2016, men det kræver noget arbejde.”

... jeg har store planer om at træne igen, når jeg er færdig med min uddannelse

Rachid Ghiyati

"


tør du tabe for at lære at vinde?

Af Birgitte Borch l Foto Klaus Sletting

På FCKs U15-hold arbejder de med at træne fodbold med en, for klubben, ny tilgang. Her bliver mentalitetstræning forsøgt integreret på og uden for banen. Træneren vil have dem til at tage

ansvar for egen udvikling fra den enkelte lille øvelse til de store tanker i teenagehovederne. For det er nødvendigt, hvis de en gang skal kunne klare sig i den barske professionelle verden.

Christian EngellStud. ph.d og

mentalitetsudvikler



”Her handler det om at udvikle sig over tid.” Ordene er modne og velovervejede, og man kunne sagtens høre dem sagt i en moderne dansk virksomhed med kreative medarbej-dere. Men de kommer fra en af drengene på FCKs U15-hold. Han og de 17 andre i truppen arbejder med deres fodbold på en måde, som de ikke har prøvet før, de kom til FCK. I hans gamle klub var alt godt, hvis de bare vandt. Det vil man også i FCK, men på deres egen måde. Derfor får spilleren ros, hvis han prøver sig selv af. Hvis han finder sin egen måde at le-vere varen på. Og hvis han tør fejle. For det drejer sig om, at han en dag skal kunne klare sig selv i toppen af fodboldsporten. Og U15-træneren i FCK mener, at det kræver meget mere end ekstra træningspas ude på grøn-sværen. ”Det er en hård verden, de kommer ud i som professionelle fodboldspillere. Jeg prøver at klæde dem på til at kunne klare den verden,” siger Jannick Breuning, U15 træner i FCK.

Det udspringer af den læreruddannede Jannick Breunings arbejde med egen udvikling og hans bidrag til miljøets udvikling, og klubben bakker op. Han er inspireret af ny viden om børns forskellige måder at lære på. Og han bliver coachet og søger inspiration hos Chri-stian Engell, som er Stud. ph.d og erfaren mentalitetsudvikler. ”Vi har arbejdet sammen i knapt et år nu. Udgangspunktet er, at arbejdet understøtter Jannick i noget, som han og FCK gerne vil

med deres udvikling. Når han selv bliver op-mærksom på sine grænser, så kan han bringe det videre til drengene,” siger Christian Engell, og tilføjer: ”Det er så almindeligt, at når man selv har udviklet en viden, så giver man ikke erfarin-gen videre, men svaret. Jannick skal kunne se, hvis han gør noget, der begrænser, at de udvikler sig. For vi gør ubevidst så mange ting, som forhindrer dem i at øve sig, fordi vi vil have, at de skal gøre noget på en bestemt måde. Vi tager selve det at øve sig fra dem, når de ikke må tænke selv.”

Prøv igenDen dag, vi er på besøg, er der spillermøde for den 18 mand store trup. De skal tale om lørdagens kamp i U15-spillernes 1. division øst. Sejren var på ærgerlig vis blevet sat over styr i dommerens overtid, og holdet måtte tage hjem med uafgjort. Træneren vælger at fremhæve en situation, hvor et angreb blev bygget hurtigt, enkelt og overraskende op, og en spiller forsøgte sig med en kreativ afslutning. Det kiksede, og det var ærgerligt, for det ville formentlig have sikret sejren. Men han roser angrebet. Og det gør han, fordi det for ham går ud på at få både afslutteren og de andre til at turde prøve noget lignende igen – uden at blive bange for at fejle. ”Rundt om i klubberne er det almindeligt at sige, at spillerne skal turde tabe. Men når de så gør det, får de ballade. Det duer ikke. De unge skal netop fejle, ellers ligger de ikke på grænsen,” siger Christian Engell.For som han ser det, går udvikling faktisk ikke ud på, at spillerne med vilje skal bryde grænser. ”Men de skal balancere på grænser,” siger Christian Engell. Hvis man skal lære at balancere, ryger man imidlertid nogle gange ned. Det hører med, og det lærer man noget af. Hvis man vel at mærke får den rigtige mulighed for at tænke over det. Det er kernen i tankegangen hos træneren. ”Hvis de skal opleve udvikling, så skal jeg kort sagt huske, at jeg ikke skal give dem svarene. Jeg skal give dem mulighed for selv at finde svarene,” , siger Jannick Breuning og forklarer, at det kan være svært som træner at lægge sit kontrol-gen fra sig og lade spil-lerne prøve sig af.

Skal lære hurtigere end de andreMen for Jannick Breuning og hans coach er det ikke desto mindre en nødvendighed.”Ellers lærer de unge ikke hurtigere end de

andre. Og det gælder det om,” siger Christian Engell. I praksis kan det handle om noget så simpelt som at sige det rigtige i helt daglig-dags situationer, som for eksempel øjeblik-ket med afbrænderen i lørdagens kamp.

”Hvis en af drengene i kamp forsøger en svær afslutning, men laver en kæmpe af-brænder, så kan det måske bare dreje sig om, at træneren råber ”Rigtigt godt, at du prøver,” siger U15-træneren. For de unge spillere skal alle sammen opbygge en personlig vilje til at præstere optimalt.

Jannick Breuning, U15 træner i FCK, i sit arbejde med de modige løveunger.




”Alle fodboldspillere spiller for at vinde, men få forholder sig til måden at vinde på. De fleste vil give afkald på deres egen top-præstation for at vinde, og det holder ikke i længden,” siger Christian Engell. Og det er slet ikke så let at se længere frem end den sejr, der lige kæmpes om på kampdagen, forklarer to af spillerne på holdet. Den ene, som er et meget resultatorienteret menneske, siger: ”Det er fedt, at det er sådan, at man skal være tryg ved at lave fejl. Men det er svært. Jeg er sådan én, der bare vil vinde, og nogen gange lykkes det hele jo ikke for mig. Så bliver jeg rasende.” Både hans holdkammerat og træneren griner lidt og nikker. Der er ingen tvivl om, at spilleren allerede er nået langt i sin udvikling. For et halvt år siden ville han ikke sætte ord på den slags, og han ville da slet ikke gå hen og hjælpe en kammerat, hvis han selv var blevet taget ud eller havde kikset noget. ”Han ville sætte sig for sig selv og være rasende og hade mig resten af dagen,” siger Jannick Breuning.

Man coacher hinanden”Men man må gerne fejle her, så længe man lærer af det. Det er bedre at fejle end aldrig

at prøve noget, synes jeg,” siger hans hold-kammerat, som siger, at han nok er sådan en, der ser mere på processen end på re-sultatet. ”Jeg tænker nok i virkeligheden for meget over tingene,” tilføjer han. Men både han og kammeraten har lært af hinanden i U15-holdets måde at træne på. I træningen bliver der brugt meget tid på at lære drengene at være bevidste om, hvad de er med i. Og det er noget, man skal turde være fælles om. ”Jeg tror på, at hvis jeg giver dem rum til at reflektere, så har de længere levetid i elite-miljøet,” siger træneren.

Blandt andet foregår det ved, at drengene sparrer med hinanden. Det kan være om praktiske spørgsmål, og det kan være mere abstrakte holdninger til, hvordan de gerne vil opfattes som fodboldhold. ”Vi har for eksempel en makker hver, som vi taler med i pausen under en kamp. Så fortæller vi hinanden, hvordan vi ser kampen, og giver hinanden fif til planen for 2. halvleg. Man tænker mere over tingene på den måde,” siger den ene spiller. Træneren tilføjer, at nu er det blevet så indarbejdet, at spillere af sig selv taler sammen allerede på vej til pausen. ”For folk udefra, tænker jeg, at det kan se ud som om, at vi bare står og sludrer – men det gør vi ikke. Det er en gennemgående proces.”


... man må gerne fejle her, så længe man lærer af det. det er bedre at fejle end aldrig at prøve noget ...

Jannick Breuning

"


Se på William KvistEfter kampen skriver spillerne et lille refleksions-papir. De ting, de har aftalt før kampen, skal de give point fra 1-10. Hvis de – som i kampen forleden – har aftalt at være skarpe på men-talitet og offensivt spil, så er det det, der skal have karakter. ”Og så skal vi skrive, hvor vi oplevede medgang og modgang, og hvordan vi kan komme videre”, forklarer drengene. Papiret er bare til dem selv. ”Der er ikke noget med at aflevere her,” som den ene spiller formulerer det, og hans kammerat siger: ”Det er vigtigt, at man accepterer at bruge sine holdkammerater og tager ved lære af dem.” De to unge har et forbillede i det arbejde, de laver. Den spiller, de nævner er F.C. Kø-benhavns tidligere stjernespiller, landsholds-

spilleren William Kvist, som nu er i Bundesli-gaen og spiller for Stuttgart. ”Han havde den der svære tid i FCK, hvor han var sat ned som højre back og gerne ville spille central midtbane. Og ved du hvad, han gik altid hen for at høre, hvad de andre på midtbanen sagde og øvede sig på det. Og det lykkedes for ham. På grund af hans tilgang til det,” som den ene spiller forklarer. For træneren handler det ikke om at lægge alt ansvar for alting frit ud. Det handler om, at han ved hver lille øvelse eller hver kamp eller hvert problem vil give drengene en mu-lighed for at tænke over, hvad meningen er med det. Og plads til, at spilleren kan finde en måde at gøre sit bedste på – inden for rammerne af det, øvelsen nu handler om. ”Jeg vil gerne angribe dem forskelligt og ud fra deres udgangspunkt. På deres første dag her i klubben siger jeg til dem, at her kan de være sikre på, at jeg gør forskel på dem. Det er centralt for vores udviklingsmiljø, at alle spillere udvikles fra deres individuelle

udgangspunkt. Jeg tror på, at det giver dy-namik, når de lærer af hinanden. Og jeg har set så mange have svært ved at gå fra ung-dom til senior. Det vil være en gevinst for dem at vide, hvem de selv er, og de skal turde dele det i hårde som gode perioder,” siger Jannick Breuning. Og Christian Engell indskyder: ”De lærer af selve processen med at give erfaring videre. Hvis de bliver ved på denne måde, kan de trænes på vanvittigt højt niveau.”

TillidDrengene er enige om, at selv om deres nye måde at gøre tingene på nu ser så åbenlyst almindeligt ud for dem, så var der en tilvæn-ningsperiode. ”Det er fint, vi skal udvikle os, men nogle beslutninger er svære at sluge – beslutninger, som man ikke er enig i. Så er det vigtigt at få en forklaring,” siger den ene. ”Man skal vænne sig til at deltage i ting, man ikke har prøvet før. Man skal åbne sin mund,” siger den anden. Træneren hører på, mens drengene ærligt uddyber deres mening om hans måde at gøre tingene på. Han siger, at han er stolt af, at de siger, hvad de mener, og ikke hvad de tror, træneren gerne vil høre. Og han mener, at den tillid er opbygget, fordi han selv er meget tæt på drengenes liv. ”Sådan vil de måske ikke altid opleve deres træner, når de når ind i seniortiden. Men så håber jeg, at jeg har givet dem værktøj til at forstå det, de er en del af. Så den dag træ-neren ikke er så tæt på dem, så kan de selv.” Næste skridt i projektet er, at de skal have deres halvårlige samtaler i klubben i grupper. Ligesom der i de voksnes verden er firmaer, hvor man er begyndt at gå fra MUS – med-arbejdernes udviklingssamtaler med chefen - til TUS, som er teamudviklingssamtaler. ”Det er den menneskelige dannelse, jeg tror på. Det, at drengene får frirummet til at gøre sig tanker og erfaringer, vil betyde, at de har nemmere ved at tilpasse sig et elite-miljø, som tit er sort/hvidt - enten er du på holdet, eller også spiller du ikke. I svære si-tuationer kan der være brikker, der falder på plads fra nogle af vores processer, så de føler, at det her har de prøvet før,” siger træner Jannick Breuning og tilføjer et lille håb: ”Det bliver nemmere for dem at følge deres drøm.”



sporten kort

Hos Team Copenhagen fører vi statistik med hvor mange DM-, EM-, VM- og OL-medaljer, de københavnske idrætsudøvere har vundet i 2013. Det gør vi i arbejdet med at forbedre de københavnske eliteklubbers vilkår. Vi opfordrer derfor eliteklubberne til at gå ind på vores hjemmeside og udfylde skemaet "Vundne medaljer og udtagelse til landshold i 2013". Oplysningerne skal også bruges i forbindelse med Danmarksmesterfesten på Københavns Rådhus, hvor overborgmesteren i Kø-benhavn inviterer til en festlig aften for at fejre de københavnske senior-danmarksmestre og guldmedaljevindere ved VM og EM for seniorer. Derfor bedes eliteklubberne også udfylde skemaet ”Guldvindere til Danmarksmesterfest”.

hvor mange medalJer har din klub vundet i 2013?

Københavns Flugtskytte Klubs Jesper Hansen slog i september den italienske olympiske mester Ennio Falco i guldmedalje-kampen ved ISSF Shotgun World Championship i Lima, Peru. Han er dermed ver-densmester i skeet. Den 32 årige københavner rangerede som nummer 12 i verden, inden han altså tog guldet.

Jesper hansen verdensmesTer i sKeeT

helle frederiksen Vinder ½ ironman igen

Triatleten Helle Frederiksen vandt triatlonløbet Miami 70.3 med en imponerende tid på 4.05.37. Hun kom i mål hele 8 minutter foran nummer to. Med sejren er det anden gang i år, at Helle gennemfører de 1,9 km svømning, 90 km cykling og 21,1 km løb. Tidligere på året vandt hun den halve jernmand i Puerto Rico.

Kickboxing-klubben Chin-Gu Full Contact havde i oktober to kæmpere med til Scandinavian Open i Oslo. Nickolaj Vinogradov Christensen (foto) på 21 år stillede op i -71 kg Full Contact, mens 18 årige Younes Sadi stillede op i K-1 Rules -71 kg. Younes røg desværre ud efter en hård K-1 Ru-les-kamp, og fik en flot 3. plads. Nickolaj røg videre til finalen, hvor han vandt suverænt. Han kan dermed kalde sig skandinavisk mester som den eneste fra hele det danske team. Desuden blev Nickolaj også kåret til bedste mandlige kæmper ved hele turneringen.

InternatIonalt guld tIl kICkboxIng-klubben CHIn-gu Full ContaCt

DM blev en stor succes for Hovedstadens Svømmeklub, som høstede 11 medaljer. Derudover blev det til en masse finaler samt rekordmange hold-kapper kvalificeret til finalerne. Holdkap præstationerne blev understreget under finalerne søndag aften, hvor dameholdet vandt bronze i 4 x 100 m fri. Det blev også til en flot udtagelse til de Nordiske Junior Mesterskaber af Maria Grandt. Et andet vigtigt træk fra holdet var, at det var mange svømmere, der stod bag medaljehøsten. Lige præcis det fremhæver cheftræner Nanna Grønbæk da også: ”Det er virkelig stærkt og meget tilfredsstillende, at vi har fem svømmere og én holdkap, der står bag den samlede medaljehøst på 11 medaljer. Det er et vidnesbyrd om god bredde på holdet”.

11 medalJer Til hovedsTadens svømmeKlub ved dm på KorTbane


find skemaerne på www.teamcopenhagen.dk

Dukanlæsefleresportsnyhederpåwww.teamcopenhagen.dk

Lyngbyhallen dannede i oktober rammen om De Danske Mesterskaber i Standarddanse 2013. Samtlige af KAF's par kvalificerede sig til fi-nalerne. De vandt to mesterskaber og fik meget flotte placeringer. Jublen i KAF-lejren var stor, da de danske mestre i Junior 1-rækken skulle kåres: Det nydannede KAF-par Malou Dyrekær Matthisen og Mathias Nyborg blev efter blot 14 dages partnerskab kaldt på gulvet som guldvindere. I seniorrækken var der stor spænding om udfaldet, så det var et meget glad KAF-seniorpar Stig Bülov og Helle Marcussen, der kunne løfte DM-pokalen for første gang. Derudover var der flotte placeringer til Jakob Stenbæk & Emilie Frese, Alexander Kuriganov & Maria Louise Hougesen, Alexander Bouet & Malin Agla Kristjansdottir, Nikolaj Lund & Marta Kocik og Davide Morelli og Caroline Kjeldgaard.

To danmarKsmesTersKaber Til sporTsdanserforeningen Kaf

Fægteklubben Trekanten havde i oktober en delegation på syv kadet-fægtere til Cadet Circuit-stævnet i Florina. Stævnet er del af den europæiske cup for U17 kadetter, som giver point på den europæiske rangliste. Stævnet er også udtagel-sesstævne til EM og VM i foråret 2014. Fægterne fra Fægteklubben Trekanten klarede sig flot ved stævnet og for første gang nogensinde kom to af fægterne fra klubben på medaljepodiet ved samme Cadet Circuit-stævne. Både Mathias Danckwardt (15 år) og Conrad Kongstad (16 år) sluttede på en flot 3. plads og vandt bronze. Faktisk er det første gang, at to danske fægtere kommer så langt ved det samme Cadet Circuit stævne. Trekantens talent- og elitearbejde begyndte sidste sæson at kaste medaljer af sig ved Cadet Circuit og med de to bronze-medaljer slås den positive udvikling fast. Det må anses som værende ét af de bedste resultater, Trekanten nogensinde har fægtet hjem ved et CC-stævne. Udover de to bronzemedaljer klarede flere af Trekantens fægtere sig rigtig godt ved stævnet og nåede både top 12 og top 8-placeringer.

Fotos: Hovedstadens Svømmeklub, Fægteklubben Trekanten, Bo Tureby, Sportsdanserforeningen KAF, Amager Judo Skole, ISSF, Carsten Egesvang og Ben Powell

vm bronze til peter Jensen

Amager Judo Skole stillede med 23 deltagere og blev den mest vindende klub ved de danske U21 mesterskaber. Det blev til 8 danske mestre, 5 sølv- og 5 bronzevindere. Oliver Nelmark viste, at han er Danmarks bedste junior med sikre sejre i både -90 kilo og Åben Klasse. Anja Lun-ding kæmpede i en vægtklasse over hendes normale –52 kilo, men vandt alligevel en flot sølvmedalje – det samme gjorde hun i Åben Klasse. Jonas Czajkowski vandt stæv-nets største vægtklasse efter 6 vundne kampe, og mange af dem på flotte kast. Christoffer Sandbeck måtte også igennem 6 kampe, før end guldet var hjemme. Sportschef Henrik Hemmingsen udtaler: ”Amager Judo Skole er forsat landets bedste i ungdomsrækkerne, vi har altid haft et godt talentarbejde, men i de sidste 2 år har vi taget endnu et skridt op med flere trænere med et højere uddannelsesniveau. Vores talentarbejde er nu struktureret således, at Tine Møllerskov og Miguel Lopes er ansvarlig for U21 og U18, mens jeg er ansvarlig for U15 kæmpere".

18 medalJer Til amager Judo sKole

Trampolinspringeren Peter Jensen fra Københavns Tram-polin Klub vandt sammen med sin synkronmakker Christian Andersen bronze ved VM i Trampolin i Sofia. Peter og Christian har deltaget sammen ved mange synkron-kon-kurrencer, men VM i oktober var deres debut sammen i synkron ved et VM. Forventningerne til makkerparret er vokset siden deres bronzemedalje i sommer ved World Games og deres 5. plads ved den sidst afholdte World Cup i Danmark. Parret var oppe imod 36 herrehold ved dette VM og heraf place-rede det danske par sig blandt de otte bedste, og det var adgangsgivende til søndagens finale. VM-medaljen er synkronparrets tredje medalje sammen. Det er Peters 10. VM, men hans første VM medalje. Han har derudover også deltaget ved OL tre gange, i 2012, 2008 og 2004.

bronzemedaljer tIl Fægteklubben trekanten

Af Helene Kaas l Foto Lars Møller, Lars Schram og Lars Schmidt

Balance er vejen til succes


Balance er vejen til succes

100 Så mange dage er der tilbage til vinter OL i Sochi, da jeg snakker med hurtigskøjteløberen Stefan Due Schmidt eller ”Duen”, som han bliver kaldt. Danmarks Idrætsforbund har netop annonceret listen med potentielle OL-deltagere, og Stefans navn er på listen. Stefan stræber dog ikke kun efter at komme med til OL. Han vil også kunne kalde sig selv for ”the balanced complete athlete”.


Interviewet foregår over Skype, da Stefan er på en måneds træningslejr i USA. Inden billet-ten til OL forhåbentlig er hjemme, skal Stefan nemlig deltage i tre kvalifikationsstævner. Stefan gik oprindeligt efter OL i 2018, så glæden er ekstra stor, da OL til februar 2014 er inden for rækkevidde: ”Det er et skulderklap og en motivation. Det føles som en slags bonus, da det er for-holdsvis nyt, at jeg er kommet over på is. Målet har hele tiden været 2018, men så er det hele tiden bare gået bedre end forventet i de tre sæsoner, jeg har været på is, og så be-gyndte vi at køre med 14 som en mulighed og en realitet”. Stefan begyndte egentlig på inline rulle-skøjter, fordi han ville være ’the cool kid’ på rampen, som han udtrykker det. Han var dog mere interesseret i at komme op i fart, så han løb rundt om rampen i stedet. Da han så begyndte at deltage i løb på inliners, blev han hooked på speedskating – også kaldet hurtigløb på skøjter. Mulighederne for at komme langt på skøjter er dog større inden for speedskating på is, så for fire år siden kastede Stefan sig ud på isen og kom med i klubben HLF72: ”Jeg startede på rulleskøjter for lang tiden siden, og så gik jeg på is for fire år siden, og det var OL den primære grund til. Jeg elsker løbene på inline, dem er jeg vokset op med, men jeg har været nødt til at indse, at hvis jeg skal til OL, så er det på skøjter”. Speed-skating på is er indedelt i Long-Track og Short-Track – alt afhængig af distancen. Stefans primære distance er Long-Track-di-stancen på 5 km, som han løber på lige under 7 minutter. Nu, hvor drømmen er tæt på at gå i opfyl-delse, kunne man forestille sig, at nerverne melder sig, men Stefan virker fattet og afba-lanceret: ”Det lægger selvfølgelig noget pres, men jeg prøver egentlig at lade være med at tænke for meget på det og så se det som et skulderklap frem for et pres. Det er jo klart, at der er pres udefra, men vigtigst af alt er jo, at det er mit eget ønske, der er ved at gå i opfyldelse”.

The balanced life Denne ro og balance kommer måske fra Ste-fans filosofi og tilgang til sin sport og sit liv som helhed. Han arbejder med en tilgang, som han på sin hjemmeside beskriver som ”The Balanced Life”, hvor han stræber efter at blive ”the balanced complete athlete”. Da jeg spørger ind til det, svarer Stefan med et let grin i stemmen: ”Det virker på en eller anden måde måske lidt lavfilosofisk, men det

handler om, at jeg prøver at få alting til at være i balance, så jeg ikke går op i noget for meget eller slet ikke går op i det. Hvis jeg skal være god på isen, så bliver jeg også nødt til at tænke på mit udstyr, men uden at fokusere så meget på udstyret, at jeg ikke kan fokusere på træningen, når jeg så er på isen, fordi jeg tænker over noget, som jeg gerne ville have ændret i udstyret.” Der skal ikke kun være balancen inden for sporten: ”Det handler også om at sørge for at lave de ting, jeg skal i skolen, så jeg kan komme på træningslejre i udlandet. Samtidig med at jeg sørger for, at jeg ikke bliver syg, så jeg kan træne hårdt og at jeg mentalt er klar til de forskellige ting. Alting skal gå op i en højere enhed. Det er så åndsvagt at ødelægge en træningslejr, fordi man er syg, eller fordi nu skal man lige tage en eksamen, som man ikke havde planlagt. Det er mange ting, som man skal sørge for hjælper hinanden, så det hele kommer til at virke.” Lavfilosofisk eller ej, så vidner det om en sportsmand, der i høj grad er bevidst om at tage ansvar for de mange elementer i sit liv, så han udnytter sit fulde potentiale. Han spil-der ikke sin tid: ”På en eller anden måde er det rart, at det er presset, for så bliver jeg mere effektiv. Jeg bliver glad, når jeg ser tilbage på to uger, hvor jeg har levet min hverdag i blok – her er der skole, her er der træning, her er der restitution, her skal jeg til fysioterapeut, her skal jeg det og det. Så ved man, at man får noget ud af tiden. Så på den måde er jeg glad for, at der er pres på”. Fra Stefans perspektiv er det positivt for hans sportskarriere, at han har mange ting i sit liv, som skal spille sammen: ”Hvis jeg fik muligheden for kun at skulle fokusere på at træne, så tror jeg ikke nødvendigvis, at jeg ville blive bedre af det. Så ville jeg kun have det, og hvis der så var en periode, hvor det ikke virkede, så ville jeg gå rundt i den periode og være irriteret over det og komme ind i en ond spiral. Så egentlig er jeg glad for, at jeg har så mange ting, som jeg skal sørge for”. Han er dog bevidst om, at det kræver fokus at få det hele til at gå op i en højere enhed: ”Jeg sørger for at fokusere på det, jeg laver, så jeg ikke hele tiden svæver rundt mellem de forskellige ting. Hvis jeg fx er frustreret over noget i træningen, så vil jeg gerne lave noget ekstra træning, men det betyder så, at man kan være øm to dage efter og det får konsekvenser for træningen, og det dur ikke. Det er vigtigt, at man ikke lader sine frustra-tioner fra fx træningen smitte af på andre områder.”

... fortsat fra side 27 ... fortsat fra side 27

PåStefanswebsitefindermandeprin-cipper,somdannerrammenomhansbalance-filosofi.Vedatefterleveprin-cipperneopnårStefanbalancemellemdemangeområderindenforsinsport,somskalpasses-ogjaisitlivsomhelhed.Dethjælperhamtilatholdehumørethøjt,udviklesigindenforsinsportogvære”abalancedcompleteathlete.”·Trainhard·Eathealthy·Recoverwhenneeded·Learnsomethingnew·Clearyourmind·Playaround·Enjoywhatyou'redoing!Læsmerepåstefandue.com

The balanced life

Refleksion og coachingStefan er i forbindelse med sin sport uden for Danmarks grænser mere end tre måneder om året sammenlagt. Derfor betyder det meget for ham, at hans lillebror også er skøjteløber og ofte er med i udlandet. Det samme er vennen Viktor Hald Thorup, som Stefan star-tede på inliners med for 10 år siden. De to udgør tilsammen det danske junior- og senior-landshold. Udover lillebroren og Viktor, så spiller Stefans træner Jesper Carlson, som både er landsholdstræner på inliner og is, en afgørende rolle i Stefans liv. De mange dage i udlandet betyder også, at Jesper ikke ”kun” er en træner: ”Jesper er også blevet mere end en træner, så hvis familien eller vennerne ikke lige er der, så kan han også opfylde de rammer, og han ved lige præcis hvornår, han skal være hvad ”. Refleksion fylder meget i træningen og her nyder Stefan godt af trænerens egen for-tid som skøjteløber: ”Jesper var, dengang han skøjtede, uhyggelig god til at lave fejl, og han fortæller mig om alle de fejl, han lavede. Og så lærer jeg også ud fra de fejl, jeg selv laver. Det vigtigste er at blive bevidst om, når man laver noget, som ikke virker. Notere det og så lære af det. Så man ikke bare bliver sur over, at det ikke virker og prøver at give andre skylden. Det gælder om at træde ud af den frustration, man står i, tage en pause og no-tere, hvad der kan være grund til de forskellige ting.” Stefan er meget bevidst om den mentale trænings betydning for, hvor langt han er kommet: ”Der, hvor jeg er i dag, bygger på mange års data og sparring, og der ligger mange års refleksion i den måde, jeg gør tin-gene på nu. Du kan føle dig flyvende den ene dag og den næste dag, er der ikke noget, der virker. Det svinger meget. Det kan være rigtig frustrerende, men det er vigtigt ikke at sprede den stemning. Jeg kan ikke sige, at jeg er po-sitiv hele tiden, men jeg prøver at få det ud af systemet, så hurtigt som muligt. Jeg er ret åben om mine svagheder, og når jeg har brug for at snakke om noget. Og når man har snakket om det, så er det jo bare sådan, det er, så accepterer man det, i stedet for at gå rundt og være irriteret og sur over det.” Så udover, at der skal være balance mel-lem de forskellige ting i Stefans liv, som han

skal holde styr på, så har han også fokus på, at der skal være balance på det mentale plan.

Ikke fan af ordet talentStefan har en klar bevidsthed om, at han kan nå langt: ”Man er nødt til at indse, at man har et stort potentiale og kan opnå en masse. Man skal også kunne sætte sig selv op til ikke at tage den lette løsning, men at sætte endnu højere mål og komme længere end, hvad man troede var muligt. Da jeg var af sted til mit første EM som 15 årig, så ville jeg gerne have en medalje på stafet. Et år efter blev målet en individuel medalje. Og så var målet VM, og nu er det OL.” Selvom Stefan er så tæt på OL, som man snart kan komme, så mener han ikke, at det skyldes talent: ”Jeg er ikke den største fan af ordet talent, da jeg ofte fornemmer, at det in-deholder, at man får noget foræret. Hvis man kigger på mig og Viktor, som også er på DIFs liste, så blev vi altid nummer tre og fire på in-line. Vi var aldrig rigtig de dominerende, men det, der hjalp os, var vores gåpåmod og at vi hele tiden ville udvikle os. Vi har hele tiden haft som mål, at vi ville nå toppen i Danmark. Og da vi så nåede toppen, så kiggede vi ud over Danmarks grænser, så vi ikke bare stop-pede der”. For Stefan handler det mere om den men-tale indstilling: ”Så jeg vil ikke sige, at det skyl-des talent, men mere en mental overbevisning om, at det her er noget, som jeg gerne vil ofre noget for og så bare arbejde målrettet for det. Dedikation og hårdt arbejde. Jeg var ikke den bedste, da jeg startede, der gik mange år, før det gik rigtig fremad. Hvis jeg var kommet så langt, som jeg er nu, ved at være blevet be-tragtet som et talent, så ville jeg ikke nyde det så meget, som jeg gør. Jo sværere vejen er til det, man gerne vil opnå, jo federe er det og-så. Det er fedt at bevise over for sig selv og for andre, at det her kunne jeg faktisk opnå, selv om det måske ikke var oplagt.” Der er ingen tvivl om, at ansvar og reflek-sion fylder meget i Stefans tilværelse, men der også plads til at bare at nyde livet: ”Der skal også være plads til at være drengerøve. I går var vi i biografen og i jacuzzi – en ret god tilværelse. Viktor og jeg kigger ind imellem på hinanden og siger: ’Det kan vi umuligt have fortjent’, så det er ret fedt for tiden”.

Sit ansvar bevidst uden for isenSkøjteløb er ikke en stor sportsgren i Danmark og har ikke en lang forhistorie, så det er ikke nemt at få økonomisk støtte, men Stefan har en drøm om at kunne stå på skøjter mange år frem. Han er derfor bevidst om, at det kræver noget arbejde uden for isen: ”Jeg er aktiv på de sociale medier som Facebook, Twitter og på min website, hvor jeg skriver blog posts med mere, fordi jeg bliver nødt til at indse, at hvis jeg skal løbe på skøjter, så længe som muligt, så er jeg nødt til at lave de her PR-ting”. Han griner let, når han siger: ”Jeg hader virkelig at få taget portrætbilleder”, og han fortsætter: ”Men jeg kan heldigvis godt lide at skrive om de ting, jeg laver. Især når jeg føler, at det kan motivere fx andre inli-nere til at komme over på is, eller hvis det kan hjælpe til, at folk vil kaste penge i det”. Mange tænker måske umiddelbart, at vejen til succes må være at fokusere 100 procent på sin træning og prioritere det over alt andet. For Stefan er vejen til succes dog netop at have andre vigtige elementer i sit liv og sikre, at der er balance imellem dem. Stefan fortæller løbende om sine oplevelser på stefandue.com. Det er spændende, om Duen er flyvende på isen, når det går løs i Sochi fra den 7. februar.

... der er pres udefra, men vigtigst af alt er jo, at det er mit eget ønske, der er ved at gå i opfyldelse

Stefan Due Schmidt

"


Der har længe været tradition for formelle træneruddannelser i dansk idræt. Og i hele Team Copenhagens snart tiårige levetid har organisatorisk uddannelse af de frivillige klub-ledere stået højt på dagsordenen. Et væld af bestyrelsesmedlemmer har gennemgået den klubuddannelse, der er selve fundamentet i Team Copenhagens støttekoncept. De klubber, Team Copenhagen samarbej-der med, har store ambitioner om at udvikle både talent og elite. Skal ambitionerne opfyldes

– og det er naturligvis målet – er det ikke nød-vendigvis nok, at klubben er velorganiseret, har kompetente bestyrelsesmedlemmer og dygtige trænere. Bestyrelsesarbejdet er nem-lig en ting, trænere og aktives dagligdag en helt anden. Ét har alle parter dog tilfælles: der er nok at se til! Derfor kan det være en udfordring for enhver klub at sikre optimal sammenhæng mellem det strategiske arbejde i bestyrelsen og den daglige træning – og begge steder fastholde fokus på det, erfarin-

gerne viser, skaber resultater: den langsigtede sportslige udvikling.

Flere sportschefer på vejI de fleste forbund og en række professionelle klubber bliver feltet mellem bestyrelse og trænere plus aktive i dag udfyldt af en sports-chef. Det øgede fokus på den sportslige ledelse breder sig også i Team Copenhagens samarbejdsklubber. Men uanset klubbernes økonomiske formåen hjælper en sportscheftitel


Team Copenhagen har sammen med DIF udviklet en uddannelse i sportslig ledelse. Det første hold kursister – herunder adskillige københavnere – er for nylig påbegyndt uddannelsen.

SportSchefer på Skolebænken

Af Jeppe Haugaard l Foto Klaus Sletting og Robert Dines Rasch

alene ikke meget, kompetencerne skal følge med. Derfor har Team Copenhagen i samarbej-de med DIF udviklet en formel uddannelse i sportslig ledelse rettet mod sportschefer. Det første hold kursister har netop sat sig på skolebænken og vil i løbet af det næste halve år forhåbentlig blive bedre rustet til at håndtere de mange udfordringer, der følger med rollen, hvis en sportschef for alvor skal gøre en positiv forskel for klubbens elite- og

talentudvikling.Lydia Jørgensen, der i fritiden fungerer som sportschef i Co-penhagen Beachvolley, er en af deltagerne på uddannelsen. Hun er cand.scient.pol. og ar-bejder som konsulent, hvilket hun selvfølgelig kan trække på som sportschef, men kun til en vis grad.

Ledelse af frivillige- At være sportschef i en forening med frivil-lige stiller nogle andre krav til ledelse end i en professionel organisation. Det kan ikke uden videre sammenlignes, da der er tale om ledelse på nogle helt andre parametre, fordi bundlinjen og forudsætningerne er an-derledes, fortæller Lydia, der både håber at blive udfordret fagligt på uddannelsen og at lære af de øvrige deltageres erfaringer. Copenhagen Beachvolley er en relativt ny klub i en forholdsvis ny sportsgren, der desuden ejer deres egen hal, hvilket alt sam-men giver nogle særlige udfordringer, som der selvfølgelig skal tages hensyn til, men ellers minder Lydias rolle om sportschefers i andre klubber, der er ledet af frivillige: - Min opgave har været at medvirke til at få vores talent- og elitearbejde op at stå og få identificeret nogle strategiske mål, og nu handler det bl.a. om fortsat at sætte ram-merne for – og skabe – det bedst mulige ta-lentudviklingsmiljø. Og der er altså nogle sær-lige udfordringer forbundet med systematisk

at ville forfølge ambitiøse sportslige mål og samtidig skulle udnytte frivillighedens unik-ke drive, forklarer Lydia som én af bevæg-grundene for at melde sig til uddannelsen.

Fokus på kompetencerTil sommer har hun og de øvrige deltagere været gennem ti moduler, der både skal gøre dem klogere på og dygtigere til den omtalte ledelse af frivillige, men også emner som ud-vikling af talent- og elitemiljøer, idrætskultur-analyser, klubsammenhængskraft og mere generelle ledelsesmæssige kompetencer som forhandlingsteknik og konflikthåndtering. Derefter vil uddannelsen blive evalueret grundigt for at sikre, at indholdet giver delta-gerne de rette kompetencer til at gøre den positive forskel, som Team Copenhagen tror på, sportscheffunktionen giver mulighed for. Derfor er det naturligvis målet, at flere sports-chefer efterfølgende gennemfører uddan-nelsen. Både i København, men også gerne i resten af landet.


Lydia JørgensenSportschef, Copenhagen Beachvolley

Af Lasse Mølgaard-Nielsen l Foto Bert Boyer

Dagbogfra en udøver

Af Lasse Mølgaard-Nielsen l Foto Bert Boyer

Skiløberen Lasse Mølgaard-Nielsen var i november i Frankrig for at træne til oL-kvalifikation. Han skrev dagbog til CPH SPoRT,

mens han var af sted. Du kan her læse om hans træning, som bliver udfordret af både snestorm og laviner.

2. NoveMbeRJeg har pakket og er klar til at tage med Team Grenoble til Tignes på efterårets sidste sam-ling. Dels skal vi træne på sne, dels er en del af målet at øge antallet af røde blodlegemer på helt lovlig vis. I samme øjeblik, som vi skal af sted, ringer træneren og fortæller, at afgan-gen er udskudt til i morgen eftermiddag, da gletsjeren alligevel er lukket i morgen pga. dårligt vejr. Så vi rykker samlingen en dag. De, der har været på skiferie i Frankrig ved, at der ikke er meget fest over at opholde sig en hel dag indenfor i en fransk ferielejlighed, så det passer mig godt, at vi først skal af sted i morgen. Jeg laver i stedet et hårdt styrkepas om formiddagen og kører en rolig tur på rulle-ski om eftermiddagen.

3. NoveMbeRSelvom der kun er tre timer i bil fra Villard de Lans, så bliver der ingen træning i dag. Dels fordi jeg prioriterer altid at komme helt frisk til samling, dels fordi at jeg træner efter en filo-sofi med to træningspas dagligt eller ingen træning. I dag er hviledag. Jeg tager hviledag meget bogstaveligt og laver absolut mindst muligt.

4. NoveMbeRVi er tidligt oppe og stå i kø til gletsjeren. Man skal først med et tog igennem bjerget fra 2000 til 3000 meter, derefter med en stolelift i fem minutter, inden man kan komme ned til langrendsløjpen ved at forcere en mindre alpinbakke. Vi er sjovt nok ikke de eneste i Tignes her den første uge af oktober. Der er fyldt med alpinister, men vel kun 50 andre langrendsløbere. Desværre skal vi alle op med samme lift. Jeg føler mig rimelig velsignet med, at man som langrendsløber kan nøjes med et par gletsjersamlinger om året. Typisk fra man er 18 år og indtil man indstiller karrieren. Når jeg kigger mig omkring i liftkøen, ser jeg hobevis af purunge børn, som allerede nu forfølger drømmen om at blive den næste Bode Miller.

Vi gør vi tit grin med, at alpinister ikke træner så meget, men når jeg kigger på alt det be-svær, der er forbundet med den sport, min-der jeg mig selv om, at hvis jeg en dag får børn, så får de aldrig lov at dyrke alpint på konkurrenceniveau. 1-1½ timer efter, vi har forladt lejligheden, er vi på ski. Det føles skønt at være på sne igen, selvom det kun er to uger siden, jeg var her sidst. Lyset er helt fladt, det sner, så man løber lidt i blinde. Flere gange ender jeg ude i den dybe sne ved siden af løjpen, inden jeg igen finder løjpen. Det er dog fin balance-træning og der findes også løb, hvor sigtbar-heden er elendig.

5. NoveMbeRDer er to egenskaber, der er vigtige, når man er på gletsjer! Den første er evnen til ikke at løbe for stærkt i 3.000 meters højde, således at man ikke overtræner. Det er dog ikke den store udfordring for mig mere, da jeg har mange års erfaring i at løbe i højden, ligesom jeg i USA løb i New Mexico i over 3.300 me-ters højde. Jeg har en sund respekt for det, men jeg lader mig ikke skræmme overdrevet af det. Den anden vigtige egenskab er tålmo-dighed. Som denne smukke morgen, hvor vi ikke kommer på ski før klokken 9.30, fordi kabelbanen er lukket pga. is på kablerne. Jeg er først nede fra gletsjeren kl. 14.00. Smutter ned på cafeen under lejligheden og napper en espresso inden andet træningspas, som består af 1½ times skiløb på golfbanen her i Tignes. Får jeg ikke min kaffe inden dagens anden træning, bliver det en dårlig træning.

6. NoveMbeRVejrudsigten har hele ugen forudsagt, at der i dag vil komme en snestorm af dimen-sioner, og for en gangs skyld har metrolo-gerne ret. Heldigvis har træneren lejet en idrætshal, så vi spiller lidt bold, inden vi går ind og styrketræner 1½ time bagefter. Da vi kommer ud, er snevejret slået over i regn. Det vælter ned og er 1-2 grader, så over hele Tignes ligger der en ½ meter slud. Kl. 16.00 skal vi ud på dagens anden træningspas. Rulleski er udelukket pga. de glatte veje. Så i stedet bliver det en 20 km løbetur i slud/sne til knæene. Mine Gore-tex sokker redder træningen. Det er et af de pas, jeg træner, fordi jeg skal, ikke fordi jeg nyder det.

7. NoveMbeRJeg står op til en skyfri himmel, men kan kun drømme om, hvor lækker løjpen må være oppe på gletsjeren, for hele området er afspærret pga. lavinefare. Så jeg løber i stedet et par timer på golfbanen nede i Tignes. Da jeg kommer hjem til frokost, har de åbnet liften, så jeg tager en hurtig beslutning om at tage direkte op på ski lige efter frokost. Ingen af holdkammeraterne vil dog med, så tager der-op alene. Der venter fantastiske forhold, og selvom det blev en kort pause, er det absolut det værd. Jeg bliver kun afbrudt, da en lavine udløses på en bjergside tæt ved løjpen og den sindssyge høje buldren forstyrrer musik-ken i mine høretelefoner. Heldigvis stopper den et par hundrede meter inden den ram-mer sporet. Jeg løber i næsten 3½ time. Da jeg skal ned, er liften lukket, så jeg tager den på min spinkle langrendsski ned ad alpinløjpen til Tignes by. Efter gårddagens regnvejr er det en spændende tur. I morgen træner vi på ski sidste gang, inden vi drager tilbage til Villard de Lans. Aldrig har jeg været i bedre form. Der er OL-kvalifikation på spil om 22 dage.

Lasse Mølgaard-Nielsen

fra en udøver


Når sneen falder, sørger Københavns Skiklub for skiløjper, hvor du kan spænde skiene på og udforske det hvide landskab. Københavns Skiklub arbejder sammen med Skov- og Naturstyrelsen og Københavns Kommune om tilblivelsen af løjperne. På klubbens hjemmeside kan du læse

om løjperne, følge med i hvor meget sne der er kørt op, hvordan forholdene er, og hvad du skal smøre med. Følg med på www.ks-ski.com Du finder løjperne her:

her kan du sTå på ski

DyREHAVEN

Naturstyrelsen og Københavns Skiklub er gået sammen om at trække skiløjper på Erimitagesletten og på de store stier i Dyrehaven, når forholdene tillader det. Københavns Skiklub slog til med det samme, da Naturstyrelsen inviterede til et samarbejde om at kunne præparere langrendsløjper i Dyrehaven. Når der er skiføre, kører frivillige fra Københavns Skiklub rundt på en planlagt rute og trækker skiløjper. Der er også live-opdateret løjpekort i Dyrehaven.

BELLAHøj MARK

Københavns Kommune og Københavns skiklub har indgået et sam-arbejde om at lave langrendsløjper på Bellahøj Mark. Kommunen vil stå for at køre løjperne op, mens Københavns Skiklub vil fungere som konsulenter. Når der kommer sne vil skiklubben arrangere træning og instruktion. Du kan også leje ski i Grøndalscenteret i forbindelse med løjperne.

GRIBSKOV

Københavns Skiklub har i tæt samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen igennem en årrække skabt et fantastisk langrendsløjpenet i Gribskov med op til 50 km opkørte spor med live-tracking af løjpemaskinerne og live opdaterede løjpekort. Løjpenettet er unikt og uden tvivl det bedste i Danmark. Området er prioriteret til skiløbere, når sneen ligger der, således at andre skovgæster bliver henvist til andre områder af den store skov.

jONSTRUP VANG/HARESKOV

Københavns Skiklub, Naturstyrelsen og Ballerup Kommune samar-bejder om det fantastiske langrendsløjpesystem i Jonstrup Vang med live opdateret løjpekort. Løjpenettet byder på op til 26 km gode løjper til langrendsløb til både klassisk- og skøjt. Herudover kan du mindst løbe 40 km i systemet Jonstrup, Lille Hareskov samt Store Hareskov. Løjpenettet bliver vedligeholdt af Københavns Skiklub og Naturstyrelsen, når der er betingelser for det.


Foto Bent Hjarbo

Endelig har Trimtex åbnet kontor i Danmark! Mikkel Lund, som har boet i Norge de sidste 14 år, og arbejdet i Trimtex i 2 år, er ansvarlig for det nye kontor som ligger i Silkeborg.

“Jeg glæder mig til at kunne betjene vores kunder på en endnu bedre måde end tidligere. Danmark er et spændende marked, og vi tror på en meget positiv udvikling.”

Mikkel Lund (34 år) er uddannet ved Norges Idretts Høgskole. Han er tidligere landsholdsløber i O-løb, og elsker at dyrke alt slags idræt. Han har boet de sidste 14 år i Norge, men er nu lykkelig hjemvendt til Danmark.

TRIMTEX PÅ PLADS I DANMARK!

Tag kontakt for

åbningstilbud!

Mikkel Lund | Salgsansvarlig Danmark | M: +45 22 84 78 70

Trimtex AS | Søndergade 2B | 8600 Silkeborg | Denmark

UNIKT DESIGNVi leverer teknisk treningstøyav høy kvalitet i spesialdesign.Bruk rmaet/klubbens fargerog legg til logoer/former.Design selv, eller la oss hjelpe.Alt er mulig! [email protected] l www.trimtex.no





Tag kontakt for

åbningstilbud!



UNIKT DESIGNVi leverer teknisk treningstøyav høy kvalitet i spesialdesign.Bruk rmaet/klubbens fargerog legg til logoer/former.Design selv, eller la oss hjelpe.Alt er mulig!





Tag kontakt for

åbningstilbud!



UNIKT DESIGNVi leverer teknisk treningstøyav høy kvalitet i spesialdesign.Bruk rmaet/klubbens fargerog legg til logoer/former.Design selv, eller la oss hjelpe.Alt er mulig!

Supertalentsif Bouju

Det har været et travlt år for 16-årige judokæmper sif Bouju. Hun kan både kalde sig danmarksmester og nordisk mester. Hun har også været med til EM og deltaget i ungdoms oL (European Youth olympic festival, EYof). Derudover har hun været på en masse træningslejre i udlandet og passet sin undervisning på falkonergårdens Gymnasium.

”Jeg var meget aktiv som lille. Kunne rigtig godt lide at slås for sjov med min far, og så kom min mormor med den idé, at jeg skulle foku-sere lidt og gøre noget med den lyst til at slås og så fandt vi på judo”. Sådan startede Sifs judokarriere.

Fra prøvetime til kampholdetSifs mormor var ikke den eneste, der kunne se et kamptalent i den dengang 9-årige Sif. ”Jeg startede i Mitani Judoklub, fordi en af mine veninder gik der, og jeg kom direkte på kampholdet. Jeg fik en prøve-time, og så tænkte træneren: ’hun har ret godt styr på det der’, og så startede jeg på kampholdet i stedet for at komme på et begynder-hold først”. Og siden dengang er det kun gået én vej for Sif, og det er frem. Hun er i gang med sit tredje år på Cadet-landsholdet, og i 2015 rykker hun, hvis alt går efter planen, op på junior-landsholdet. Men udover, at det føles naturligt for Sif at slås, hvad er det så, der gør, at hun i en alder af kun 16 år er kommet så langt med sin sport, at både landstræneren og Judo Danmarks Sportsudvalg ind-stillede hende til Ungdoms OL?. ”Jeg tror, at det primært handler om, at jeg er god til at holde fokus og lægge irrelevante ting fra mig, når det virkelig gælder. Samtidig er jeg meget målrettet. Men uden hård træning ville jeg ikke have fysikken til at klare mig så godt," fortæller Sif med et fokuseret blik.

Træning er vejen fremSif er bevidst om, at hun har et stort potentiale inden for judo, men hun ved også, at det ikke er nok: ”Jeg føler vel, at jeg har en eller anden form for talent, når jeg klarer mig så godt og får så meget ros, men det er jo den hårde træning, der gør det. Jeg rykker mig jo ikke, hvis jeg ikke bliver ved med at træne”. Så selvom Sif måske er en født kæmper, så kommer hun ikke sovende til sin succes: ”Jeg har aldrig trænet så meget i mit liv, som jeg gjorde i sommer, og det var faktisk fedt.” Sif træner 15 timer om ugen og har 5 forskellige trænere – to landsholdstrænere og tre træ-nere i Judoklubben Mitani. Men al træningen er det hele værd, siger Sif med et stort smil, der når helt op i øjnene: ”Det er helt vildt at være med til de store stævner som EM og Ungdoms OL. Man bliver presset fra alle sider og træner helt vildt op til. Men når man endelig kommer af sted og er klar til bare at være der, så er det det hele værd at opleve, at træningen svarer sig”.

Venner bakker opJudo føles naturligt for Sif, men det er ikke den eneste drivkraft: ”Fællesskabet er vigtigt. Man kan ikke gå til judo alene, man har altid brug for en makker”. I de svære perioder, hvor lysten og motivationen strejker lidt, spiller Sifs venner en vigtig rolle: ”Jeg har op- og nedture som de fleste, men lysten til judo vender altid tilbage”. Når jeg nogle gange siger ’nu gider jeg bare ikke mere’, så er mine venner rigtigt gode til at minde mig om, hvor meget jeg har kæmpet og hvor langt, jeg er kommet, og det hjælper”.

Man går jo altid efter guldet Sif er med stor berettigelse en stolt judoka: ”Jeg er mest stolt af mine titler som nordisk mester og danmarksmester. Og så at være med i A-gruppen på Cadet-landsholdet og blive udtaget til alle de store stævner”. Sif er ikke den eneste, der er stolt: ”Det har været svært for min lillebror, at jeg har været så meget væk i år, men når jeg så kommer hjem og han ser, hvor glad jeg er og har en medalje med hjem, så bliver han pavestolt,” siger Sif med et taknemmeligt smil. Der er ingen tvivl om, at Sif har den rette kampånd til at komme rigtig langt: ”Mit næste mål er DM, og man går jo altid efter guldet ik, men jeg har altid flere mål. Man skal altid have flere mål, så man ikke bare fokuserer på et og glemmer resten”. Da snakken falder på fremtiden, så er der ét mål, som overgår alle: ”Nu var jeg jo med til Ungdoms OL i sommer, og jeg vil gerne gå hele vejen til det rigtige OL. Det er målet, det øverste – det kunne være helt fantastisk at komme med til det; der er ikke noget, der topper det”. Sif leger også med tanken om at træne med det franske landshold, hvor et af hendes store idoler kæmper: ”Man kan ikke leve af judo i Danmark, ikke endnu i hvert fald. Det kan man i Frankrig. Jeg er halvt fransk, og der har lige været World Cup for seniorer, og det følger jeg jo med i. Der var franskmænd med, og der er en, som jeg virkelig synes er sej. Hun hedder Lucie Décosse. Hun er helt utrolig, hun har vundet flere OL medaljer. Hende ser jeg rimelig meget op til."

Sif Bouju

· 2.g.elevpåen4-åriglinjepåFalkonergårdensGymnasium· Størstesportsligeoplevelse:Titlensomnordiskmester2013· Størstemål:AtleveafjudoogkommemedtilOL

Af Helene Kaas l Foto Robert Dines Rasch


Et nyt klubhus i Valby samler hockey og floorball. Med en renoveret hal og en ny kunstgræsbane kan man for alvor

tale om Valby som Københavns center for stavsport.

Af Kultur- og Fritidsforvaltningen l Foto DIF Idrætsliv

FællEs Klubhus saMlEr

staVsportEn

Stavsporten har det godt i Valby. Københavns Hockeyklub og Copenhagen Floorball Club har nu et fælles klubhus – kaldet Stavsportens Hus. Her deles hockey- og floor-ball-spillere om 250 m2 med bl.a. klublokale, kontor og køkken. Det er ikke bare to forskellige sportsgrene, der nu bor sammen. Det er også to meget forskellige klubber. Københavns Hockeyklub blev grundlagt i 1904 og er Danmarks ældste hockeyklub. Traditionsklubben har herre-, dame- og ungdomshold i landets bedste rækker, og klubben har gennem årene vundet adskillige danmarks-mesterskaber. Copenhagen Floorball Club har en noget kortere historie. Klubben blev stiftet i 2006, men siden er det gået meget hurtigt. Klubben har fået Danmarks største børne-afdeling i floorball, og i 2010 blev Copenhagen Floorball Club kåret af Københavns Kommune som årets klub. Det nye Stavsportens Hus er finansieret af Kultur- og Fritidsforvaltningen med 4 mio. kroner, og klubberne lejer lokalerne af kommunen. Kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev (V) er meget tilfreds med klubbernes samarbejde. ”Et godt klubhus er vigtigt for et godt klubliv. Det er her, man samles og fejrer sejrene – og kommer sig over nederlagene. Det er også her man kan have sociale aktiviteter og et fællesskab, der rækker langt ud over selve sporten på banen. Der er nogle klubber i København, der desværre har svært ved at finde ordentlige klubhuse. Derfor er jeg meget glad for at se, hvordan de to klubber her viser nye veje ved at gå sammen om et fælles hus,” siger Pia Allerslev.

Kan lære af hinandenMorten Reynhard fra Københavns Hockeyklub forventer, at de to klubber kan lære meget af hinanden. ”Det var meget spændende at se, hvordan floorbalklubben afholdt DM og havde mere end 1200 besøgende. De havde gjort det til mere end selve kampene. Her var der også spisning og arrangementer for de mange fremmødte. Selv om vores sportsgren er væsentlig mindre end deres, er det meget inspirerende at se, hvordan en anden klub har succes med at tiltrække publikum,” siger Morten Reynhard. De to klubber har lavet en fælles klubhusbestyrelse, der er ansvarlig for driften af det nye hus. Samarbejdet er stadig nyt, men der har allerede været tale om de første fælles aktiviteter, bl.a. sommerarrangementer og julefrokost for de mange medlemmer.

Bedre banerKlubhuset er bare en del af de nye faciliteter for stavsporten i Valby. Copenhagen Floorball Club holder til i den genoprettede Gammel Valbyhal. Her kan de nu spille på et nyt gulv, og samtidig giver de nye mobile tribuner nogle meget fleksible tilskuerfaciliteter. I 2014 bliver det så Københavns Hockeyklubs tur til at få bedre baneforhold. Der bliver anlagt en ny kunstgræsbane i Valby som med en speciel type kunstgræs er særligt egnet til hockey. Til den tid kan man virkelig tale om Valby som Københavns stavsportscenter.


En pirouette går ganske enkelt ud på at snurre hurtigt rundt på isen på skøjter. Når det er sagt, så holder det enkle også op. Der findes et utal af varianter inden for pirouetter, som fordeler sig på fire levels: En basic pirouette laves på to ben, men de mest avancerede laves på ét ben. Pirouetter er et essentielt element inden for kunstskøjteløb, da de er med til at give point. Inden for et program skal der være tre pirouet-ter – de skal være varierede og jo højere level jo bedre. Jo mere du ud-fordrer kroppens balance under en pirouette – ved fx at strække benet op mod ansigtet eller sidde helt nede ved isen – jo højere level ligger piroutten på. Den 18 årige kunstskøjteløber Anita Madsens pirouetter ligger på et højt niveau, men det er også nødvendigt, når man som hende deltager i EM og VM på senior-niveau og går efter OL-deltagelse i 2018. Selv for en kunstskøjteløber på eliteplan er der dog udfordringer forbundet med pirouetter: ”Udfordringen ligger i, at pirouetten skal være hurtig og så skal den være på samme sted. Og så kan de være både forlæns og baglæns. Jo mere centreret den er, jo bedre vil dommerne synes om den, og jo højere point kan man få. Kommer man bare lidt ud af balance, så begynder den at løbe og jo mindre tæller den. Det er mange gange de små point, der gør forskellen i forhold til, om du fx kommer videre til VM eller ej, så pirouetter er en rigtig stor del af det.” forklarer Anita Madsen med engagement. Selv efter 14 år på isen, så er Anita stadig fascineret af kunsten at lave en pirouette: ”Jeg synes, at det er ret imponerende, at man over-hovedet kan lave piroutter – at du kan lave alt muligt med dit ben, mens du står på en tynd klinge, som bare glider rundt på isen. At du kan formå at have så meget fart på en pirouette, mens du står på det samme sted, og at du både kan have dit ben over hovedet og bukke helt ned i benet, mens du bliver på det samme sted”. Anita er mange gange blevet mødt af folk med den tro, at det bare kræver elegance at være kunstskøjteløberinde og lave flotte piroutter. Det forholder sig dog helt anderledes, fortæller hun med iver: ”Det er de færreste, der har en idé om, hvor hårdt det er. Du skal have det hele og være stærk fra top til tå. Du skal løfte dig selv op fra isen, dreje rundt og lande igen. Jeg synes, det er ret imponerende hvor meget, der skal trænes.” Anita træner otte gange om ugen med en blanding af styrketræning, løb, dans og så selvfølgelig træning på isen, hvor træningen af pirouetter fylder en del. Netop kombination af forskel-lige træningsformer er med til at bevare Anitas begejstring for sin sport.

en pirouette

Anita Madsen

·Klub:SkøjteklubKøbenhavn·3.årselevpåFalkonergårdensGymnasium–4åriglinje·Danskseniormester2012,danskjuniormester2010og2011·Blevnr.3veddeNordiskeMesterskaber2013,nr.16ved EM2013ognr.26vedVM2013

detaljen

Af Helene Kaas l Foto Ludwig Welnicki

E n e le v p å Te a m C o p e n h a g e n s E lit e id ræ ts a k a d e m i g å r g e n n e m s n it lig i s k o le 2 5 t im e r o m u g e n , t ræ n e r ca . 15 t im e r o m u g e n o g s o v e r h e ls t 7 -8 t im e r h v e r n a t .

D e r t il k o m m e r le k t ie r, fa m iliæ re fo rp lig te ls e r o g m å s k e lid t u n g d o m s liv . M e n h v o rd a n h å n d te re r a k a d e m ie le v e rn e d e t ? K a n d e k la re d e t , o g h a r d e b e h o v fo r s æ r lig h jæ lp o g s tø t te ?

Forskellig fra Team Danmarks ordning på ungdomsuddannelses-niveau, som giver mulighed for en 4-årig gymnasieuddannelse, så skal Team Copenhagen akademi-elever gennemføre på normeret tid – tre år. Det sætter pres på ele-verne. Deres hverdag skal funge-

re, de skal kunne planlægge, fokusere og koncentrere sig og det skal ske i alle de for-skellige arenaer, de betræder – uanset om det er i skolen, til træning eller foran en bær-bar, når de skal skrive opgaver. Hanne Hansen er Team Copenhagens kontaktperson på Gefion Gymnasium, hvor man har haft Team Copenhagen akademi-elever de sidste fire år. Hun har derfor indblik i elevernes hverdag fra et uddannelsesper-spektiv, ligesom det er hende, der er binde-led mellem eleverne, Team Copenhagen og lærerne.

Er akademieleverne anderledes end de andre?Når Hanne i første omgang tænker på aka-demieleverne – TC-elever, som de bliver kaldt på Gefion Gymnasium – oplever hun dem på mange måder som en varieret skare af unge mennesker, der så og sige ligner ’normalen’. Man kan altså ikke umiddelbart tale om en særlig type eller særlige karakteri-stika hos TC-eleverne, men der kan ind imel-lem være særlige forhold, der gør sig gæl-dende. Det er for eksempel relationen til deres trænere - en relation, som en lærer typisk ik-ke behøver at orientere sig imod, men som i dialog med TC-eleverne bliver nødvendig. Træneren er uden tvivl en særlig betydnings-fuld person i elevernes liv. Det er træneren, der styrer træning, sætter hold, anerkender, miskender og generelt er en person med

særlig indflydelse. Derfor opleves det også, at eleven sjældent stiller spørgsmål til træne-rens beslutninger og direktioner. Gymnasie-læreren hører derfor også ind imellem træne-rens ord gentaget i skole sammenhæng – på godt og ondt. I gymnasiet er læreren autoriteten. Gym-nasielæreren er ikke den deduktive undervi-ser, der tydeligt angiver hvor meget og hvor hårdt, men derimod en igangsætter med en mere konsulterende tilgang til at udvikle ele-vernes faglighed. Man ønsker således at fremprovokere elevens egne refleksioner over emnet eller opgaven - at skabe en egen nys-gerrighed over for løsninger og ikke mindst en kritisk tilgang over for det, der bliver præ-senteret. Oplevelsen er, at dette ind i mellem står i modsætning til trænerrollen, som de unge møder i klubberne om morgenen og ef-termiddagen. Grupperinger af TC-elever kan derfor op-leves som ”tænd-sluk” grupper. Enten for-mår man som lærer at ”tænde” dem, hvor de så arbejder hårdt og intenst, men når opga-ven er løst, så slukkes der for opmærksom-heden - en slags alt eller intet tilgang. Det be-tyder, at opgaver og problemer løses tilfreds-stillende, men der bliver ikke nødvendigvis taget et med-ansvar for undervisningen. Når det så er sagt, så er der generel kon-sensus om, at eleverne er ansvarsfulde og sørger for at aflevere det, de skal. Samtidig er der mange, der perfektionerer deres afleve-ringer på samme niveau, som de perfektio-nerer deres sport.

E n D a n n E l s E s p r o C E s

Akademieleverne gør altså grundlæggende som alle andre normale elever i gymnasiet – følger undervisningen, afleverer deres ting og træner, som de skal. Det foregår blot med en strammere tidsplan, lidt flere madpakker – og muligheden for ind imellem at flytte på en skriftelig aflevering eller en eksamen.

En dannelsesproces Idégrundlaget bag rammerne, som Team Co-penhagen tilbyder unge idrætstalenter i Kø-benhavn, er, at de gennem ekstra morgen-træning og ikke mindst kompetencekurser undervejs får et meget konkret indblik i, hvor-dan livet som eliteidrætsudøver kan være. De får mulighed for at prøve talentet af, se om det kan bære hele vejen til eliten. De får lov at mærke efter, om træningsmotivationen er til stede – også når det er mørkt og koldt udenfor, når der skal morgentrænes og afle-veres dansk stil på én og samme dag. Det er en dannelsesproces som elite-idrætsudøver, hvorigennem der skabes basis for det, der kaldes dual career. Eleverne får altså et solidt grundlag for at kunne excellere i sport samt skabe et fundament for en ud-dannelse og fremtidige jobmuligheder.

Af Lise Warren Pedersen l Foto Anders Pedersen


Hanne HansenGefion Gymnasium

Lasse startede med at køre cykelløb som 9-årig. Han kører landevejscykling, men har tidligere også kørt banecykling ved siden af. Han har dog valgt at droppe banecyklingen for at fokusere 100 % på landevejen. Lasse træner minimum 15 timer om ugen. Træningstimerne afhænger af hvilken måned, det er på året. ”I marts, hvor jeg træner mest, er det omkring 85-100 træningstimer - altså +20 om ugen. I marts plejer jeg dog også at være på træningslejr noget af tiden. I som-merhalvåret træner jeg vel omkring 15-20 ti-mer ugentligt. Jeg har vel omkring 25-30 ti-mer ugentligt i skolen plus afleveringer. Jeg har ikke tid til at arbejde til hverdag, men ar-bejder nogen gange lidt i ferierne”. For Lasse betyder dét at være akademi-elev, at det er nemmere at få hverdagen til at hænge sammen: ”Det, der støtter mig mest i min hverdag, er muligheden for morgentræ-ning. Jeg får også tit lov til at udskyde afleve-ringerne, når det er svært at få tid til dem grundet træning. Skolen ser mere positivt på mit fravær, hvis jeg har været til løb eller træ-ningslejr i udlandet”. Som eliteidrætsudøver og gymnasieelev bliver der stillet krav til Lasse fra mange sider, men han er bevidst om hvilke krav, der er de vigtigste: ”Krav – ja. Mit hold og trænere stil-ler selvfølgelig krav til, at jeg passer mine træ-ningsprogrammer og kører stærkt i løbene,

men i sidste ende er det vel mine krav til mig selv, som jeg ser som de vigtigste. Hvis jeg fx gør det dårligt i en periode, er det jo mig selv, der bliver mest skuffet og ikke trænere, foræl-dre eller andre.” Lasses krav til sig selv rækker ud over hans sport: ”Jeg har også krav til mig selv i skolen. Skolen stiller selvfølgelig krav i form af, at man skal bestå, men mine egne krav er selvfølgelig højere og vigtigere. Jeg forventer ikke at få 12 og 10 i alt, men jeg vil gerne ha-ve en studentereksamen, jeg kan bruge til noget videre frem.”

På hjemmefronten bliver der bakket op om Lasses cykelkarriere: ”Mine forældre har altid støttet mig i at køre cykelløb uden, at det har været "deres" projekt. Jeg synes, vi sam-men har fundet en god balance, både hvad angår skole og cykling. Jeg kan snakke med dem om tingene og få gode råd, men det er 100 % mig, der tager mine beslutninger. Jeg synes ikke, jeg mangler støtte, i hvert fald ik-ke moralsk. Økonomisk kunne jeg til tider godt ønske mig noget mere støtte, men ikke af mine forældre. Cykling er en dyr sport.”

l a s s E a l E x a n D E r M o r T E n s g a a r D 3. g , g E f io n g y M n a s iu M , 18 å r , C y K E l r y T T E r

H v o rd a n f å r m a n s o m a k a d e m ie le v h v e rd a g e n t il a t h æ n g e s a m m e n .


team copenhagen>>> støtter eliteidrætten i København

Fonden Team Copenhagen arbejder for at løfte eliteidrætten i København til et internatio-nalt niveau gennem langsigtede, målrettede tiltag. Målet er at gøre København til det bedste sted i Norden at dyrke eliteidræt. Det mål skal blandt andet realiseres ved, at Team Copenhagen yder de københavnske eliteklubber økonomisk støtte og tilbyder dem en omfattende klubuddannelse. I december 2013 uddeler Team Copenhagen støtte til de københavnske klubber for 29. gang.

Abonnér på CPH sportCPH sport udkommer fire gange årligt og informerer bredt om eliteidrætten i København. Ønsker du at abonnere på magasinet, så send en mail med navn og adresse til [email protected]. Fire numre af magasinet koster kun 89 kr., og du får det leveret direkte til døren.

Årskort til københavnsk idræt i 2014Team Copenhagens Årskort giver adgang til en lang række spændende eliteidrætsarrange-menter i København. Med årskortet kan du komme gratis ind til alt lige fra fodbold og håndbold til dans og squash. Kortet koster 100 kr. og giver adgang til én person. Kortet er ikke personligt. Læs mere på www.teamcopenhagen.dk

TALENT-DKTeam Copenhagen driver også TALENT-DK, et vidensnetværk om talentudvikling. Netværkets partnere repræsenterer de fire performancekulturer: Erhvervsliv, forskning/uddannelse, kunst og eliteidræt. Læs mere på www.TALENT-DK.dk

Team Copenhagens sekretariatFra venstre: Jeppe Haugaard, Helene Kaas, Leif Chr. Mikkelsen, Lise Warren Pedersen, og Henrik Büchner. Foto: Klaus Sletting.

Kontakt Team CopenhagenTlf.: 33 66 39 82 eller læs mere på: www.teamcopenhagen.dk

Deloitte støtter Team Copenhagen

Fie Udby Erichsen, OL sølvvinder · Lys over Tingbjerg · Stig Kramer, ny cheftræner i Nørrebro Taekwondo Klub

Supertalenter: Elegance, hård træning og store drømme · Omar Assar: Gejst og respekt for bordtennisspillet

Det skal være sjovt

Andreas Cornelius:

Team Copenhagen sTøTTer eliTeiDræTTen i København

DeCember 2012 - marTs 2013

motivationStort tema:

Club La Santa er en tumleplads for sportsglade men-

nesker og et samlingspunkt for familier, grupper, venner,

topatleter, amatører og alle, der nyder den fantastiske

stemning og de oplevelser, der udspringer af sport og fy-

sisk aktivitet.

Du skal ikke være verdensmester eller god til sport, for

at nyde ferien på Club La Santa. Kan du li´ udfordringer

afslapning, nye og mange muligheder og fantastiske ople-

velser med venner og familie, så er Club La Santa for dig.

Vi har mere end 30 sportsfaciliteter til fri afbenyttelse og

det er dig der bestemmer hvornår, hvor meget og hvordan

du benytter dig af de mange muligheder. Uanset alder og

niveau er der noget for dig – prøv det du aldrig nåede,

hop ud i det du altid drømte om at prøve og nyd det du

allerede kan.

Club La Santa er et paradis for alle legebørn. Vi har egen

børneklub for de mindste, ”Playtime”, med mange sjove ak-

tiviteter, altid legesyge guider, og børn der er klar til at lege.

Tag med på en skattejagt, tab pusten i hoppeborgen, vær

med til stranddag og se børnene deltage i de olympiske lege.

Vi ses på verdens største legeplads…

All sport inclusive!

Vi har tumlepladsen for dig, der vil det hele; sport, sol, samvær, afslapning & oplevelser!

Ferie med sport - sport med ferie!

Club La Santa · Billund Lufthavn · Passagerterminalen 10 · 7190 Billund · Tlf. 76 500 400 · www.clublasanta.dk

Fritidspool - Børnepool - Golf - Tennis - Atletik - Vægtløftning - Racercykler - Boksning - Mountainbike - Citybike - Minigolf - Højdespring - Dyk-

kerskole - Windsurfing - Kajak - Stangspring - Beachvolley - Løbebane - Wellnesscenter - Kuglestød - Fitnesscenter - Spinning - Basketball

- Activio Fitness Bike - Five a side - Fodboldstadion - Badminton - Håndbold - Bordtennis - Volleyball - Løb - Triathlon - Duathlon - Aquatlon - Concept

Rowing - Squash - NRG Step - Stretch & Relax - Aerobic - Pilates - Latin Aerobic - Fitball - AB Attack - Deep Water Aqua - Yoga - Step

- Body Toning - Les Mills Bodycombat - Taiji Qigong - NRG Aerobic - Dans - Circuit - Børneklub - Kinesis - Rygskole - Bolas - Easy Line - Fritid-

spool - Børnepool - Golf - Tennis - Atletik - Vægtløftning - Racercykler - Boksning - Mountainbike - Citybike - Minigolf - Højdespring - Dykkerskole

- Windsurfing - Kajak - Stangspring - Beachvolley - Løbebane - Wellnesscenter - Kuglestød - Fitnesscenter - Spinning - Basketball - Activio

Fitness Bike - Five a side - Fodboldstadion - Badminton - Håndbold - Bordtennis - Volleyball - Løb - Triathlon - Duathlon - Aquatlon - Concept Rowing -

CPHSPORT_DEC12_OMSL_v5.indd 1

29/11/12 12.10

Sejren blev

vendepunktetRasmus Henning:

Team Copenhagen STøTTer eliTeidræTTen i København

juni 2013 - SepTember 2013

identifikation af talentStort tema:

Store events på vej til København · Supertalentet Amalie Thestrup · Kenneth Carlsen vil skabe topspillere

Hovedstadens Svømmeklub har høje ambitioner · To af landets største fægtetalenter drømmer om OL


oKTober - deCember 2013

det er miljøet, der skaber talentetStort tema:

Danmark er vært ved EM i volleyball · Supertalent: Cecilie Uttrup Ludwig · Nyt klatrecenter på Refshaleøen

Jeanette Ottesen Gray: Mit største øjeblik · Københavns Squash Klub under pres på flere fronter

Kristoffer Hari

Sprinter

Anders Lind

Bordtennisspiller


deCember 2013 - marTs 2014

Talentets ansvar

for egen udvikling og dannelseStort tema:


Jan Pytlick:

Hurtigskøjteløberen Stefan D. Schmidt - potentiel OL-deltager · Nyt klubhus i Valby: Stavsportens Hus

Dagbog fra skiløberen Lasse Mølgaard-Nielsen · Supertalent: Sif Bouju, judo · Her kan du stå på ski

1

print to business

Telefon: 70 22 70 23www.dgj.dk

Byg DisplaysInstoreOutdoor TryksagerUdstilling

Vi gør mere for synligheden

Biofreeze® - Koldterapi, hurtig og effektiv smertelindring, der anbefales og benyttes af professionelle behandlerei forbindelse med:

Biofreeze®

-effektiv smertelindring for aktive i alle aldre

Ømme og over-belastede musklerOndt i ryggenLedsmerterSmerter i beneneForstræk-ninger ogforstuv-ningerSports-skader

For yderligereinformation:Tlf. 8654 [email protected]

Find nærmeste forhandler på:www.yourcare.dk CE-mærket Medical Device

GRATISPRØVE!

Ringtlf. 8654 0058

NIKEMARATHONTEST 1-2-3

LØB 10 KM - 02.02.2014 LØB 15 KM - 09.03.2014

LØB 21,1 KM - 13.04.2014

START OG MÅLGunnar Nu Hansens Plads

TIDSPUNKTKl. 9.30

PRISER120-160-180 kr.

(samlet pris 300 kr.)

NYHED!Live resultater i NCM app´en

TILMELD DIG PÅ SPARTA.DK

TEST FORMEN MED

Team Copenhagen sTøTTer eliTeidræTTen i København deCember 2013 - marTs 2014

Talentets ansvar for egen udvikling og dannelse

Stort tema:


Jan Pytlick:

Hurtigskøjteløberen Stefan D. Schmidt - potentiel OL-deltager · Nyt klubhus i Valby: Stavsportens HusDagbog fra skiløberen Lasse Mølgaard-Nielsen · Supertalent: Sif Bouju, judo · Her kan du stå på ski

Documents

CPH sport december 2013 - marts 2014