– 1 –

DA

SPØRGESKEMA TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR

Thierry BRETON

Indstillet kommissær for det indre marked

1. Generelle kvalifikationer, europæisk engagement og personlig uafhængighed

Hvilke aspekter af Deres personlige kvalifikationer og erfaring mener De har særlig

relevans for opgaven som kommissær og arbejdet med at fremme EU's almene interesser,

særlig på det område, De skal være ansvarlig for? Hvad motiverer Dem?

"Vore lande er blevet for små til verden af i dag, når vi ser på det potentiale, der ligger i den

moderne teknik, og på den størrelse, Amerika og Rusland har i dag, og Kina og Indien får i

morgen"

Disse er Jean Monnets ord fra 1954. Hans udsagn er stadig fuldstændig korrekt i dag. Vi har

brug for et stærkt Europa, og vi europæere er nødt til at samarbejde for at konkurrere på globalt

plan. Samtidig må vi dog ikke glemme de bestanddele, der udgør Europa, dets regioner og dets

befolkning.

Hele mit liv har jeg inden for mine ansvarsområder forsøgt at bidrage til opbygningen af vores

Europa.

Som uddannet ingeniør fra Supelec med speciale i datalogi startede jeg mit arbejdsliv med at

oprette min egen softwarevirksomhed.

Som 30-årig blev jeg valgt som regionsrådsmedlem og næstformand i Poitou-Charentes i 6 år.

Jeg stod i spidsen for opbygningen af Futuroscope, der er den første temapark i Europa, der

specifikt beskæftiger sig med teknologi. Min ambition var at hjælpe vores samfund med at

forstå fremtiden uden frygt samt de muligheder, som findes på det digitale område.

Sidenhen blev jeg direktør for en global virksomhed med speciale i billedteknologi, hvor jeg

forsvarede europæisk innovations- og forskningskapacitet på globalt plan.

Som direktør for Frankrigs gamle teleselskab bidrog jeg til for første gang i branchen at fremme

konvergensen mellem fastnet, mobilnet og internet. Jeg forsøgte at forudse det digitale områdes

indvirkning på fremtiden for medierne og den audiovisuelle sektor, som nu er fuldt integreret.

Som Frankrigs minister for økonomi, finans og industri kæmpede jeg for at nedbringe både den

offentlige og den private gæld, da den er til skade for fremtiden og skaber afhængighed. Hele

min strategi var udformet med henblik på at få Frankrig til at opfylde Maastrichtkriterierne,

hvilket jeg opnåede. Jeg påtog mig denne forpligtelse som et direkte bidrag til den europæiske

stabilitet.

Endelig har jeg været direktør for en europæisk og global gruppe inden for digitale teknologier

– 2 –

og cybersikkerhed, et europæisk selskab (SE) med ét hovedkvarter i Frankrig og ét i Tyskland.

Det første CO2-neutrale selskab i branchen. Der er én fællesnævner for min erfaring, min

motivation og mit liv: lidenskab. Lidenskab for teknologien først og fremmest, lidenskab for

økonomien, for iværksætterkultur, lidenskab for offentlighedens interesse og en klar lidenskab

for det europæiske projekt.

Hvis jeg godkendes som kommissær, ville det gøre det muligt for mig at bidrage til min passion

for det europæiske projekt, og jeg ville kunne konsolidere alle de forskellige aspekter af min

karriere, fra iværksætter af en SMV til administrerende direktør for et globalt europæisk

selskab, samtidig med at jeg har fungeret som minister og valgt repræsentant.

Hvordan vil De bidrage til at fremme Kommissionens strategiske dagsorden?

I de politiske retningslinjer, der er blevet udstedt af den tiltrædende formand Ursula von der

Leyen, fastsættes hendes ambition om et Europa, der "skal føre an i omstillingen til en sund

planet og en ny digital verden". Hvis De godkender min udnævnelse, vil jeg gøre mit yderste

for at bidrage til at gøre denne ambition til virkelighed. I den forbindelse vil jeg arbejde sammen

med mine kolleger i kollegiet under ledelse af formanden og de tre ledende næstformænd samt

med Europa-Parlamentet og Rådet. Mere end nogensinde før er vi nødt til at arbejde sammen

for at tackle de geopolitiske udfordringer, som Europa står over for. Jeg tror på et Europa, der

"kan forene det sociale og markedet", som den tiltrædende formand sagde i retningslinjerne.

Dette er et Europa, der hjælper alle med at udnytte deres potentiale. Det er et Europa, der er

åbent for verden, men som forsvarer sine interesser. Et Europa, der ser den omkringliggende

verden i al sin kompleksitet, uden at være naiv.

Jeg vil bidrage til gennemførelsen af den strategiske dagsorden, som den tiltrædende formand

har fastsat, på følgende måde:

Et indre marked, der arbejder for mennesker og gør Europa til en global aktør

Det indre marked er en af EU's største bedrifter. Det betyder muligheder for folk. Det betyder

flere valgmuligheder for og bedre beskyttelse af forbrugerne. Det betyder, at det er let at bo og

arbejde i en anden medlemsstat. Et indre marked, der fungerer, skal sikre, at dets regler

anvendes. Jeg vil ikke vige tilbage for at håndhæve disse regler. Jeg vil modstå enhver fristelse

til national protektionisme og genopbygning af økonomiske grænser mellem vore lande. Jeg

ønsker et kontinent, hvor alle virksomheder uanset størrelse let kan vokse på tværs af grænser

og betragter det indre marked som deres hjemmebase. Det er ved at håndtere fragmenteringen,

at vi får et stærkt Europa, der fungerer som en sand global aktør.

Udformning af det digitale rum

Ligesom det har været tilfældet i de rum, der allerede er erobret og formet af mennesker —

land, sø, luft og endelig det ydre rum — skal vi sætte vores præg på det digitale rum ved at

sikre, at det er sikkert og åbent for alle. Jeg vil foreslå klare regler, der beskytter europæernes

rettigheder og friheder og giver den retssikkerhed, som vores virksomheder, især de mindste,

har brug for. Fokusområder omfatter kunstig intelligens (AI), data, cybersikkerhed og

platformenes rolle gennem retsakten om digitale tjenester. Jeg vil lægge særlig vægt på

medierne og de audiovisuelle sektorer på grund af deres afgørende rolle for vores demokrati og

europæiske identitet ud over deres bidrag til vækst og beskæftigelse.

Støtte til omstillingen til en klimaneutral økonomi

– 3 –

Vores mål om at blive det første klimaneutrale kontinent inden 2050 vil danne ramme for alle

europæiske politikker. Den europæiske grønne aftale får brug for en stærk industriel dimension.

Jeg vil sikre, at EU støtter vores industrigrundlag i at blive yderligere organiseret i forbindelse

med den grønne omstilling, og at nye teknologier kommer til at spille en central rolle i opnåelsen

af vores mål. Det er også afgørende at sikre, at alle virksomheder — store som små — deltager

i denne omstilling, og at vi ledsager og fremmer nye muligheder for mennesker og regioner,

der er berørt af overgangen til renere, grønnere industri.

Opbygning af Europas teknologiske suverænitet

Europa kan ikke gøre sin digitale og grønne omstilling til virkelighed uden at indføre

teknologisk suverænitet. Dette er ikke et protektionistisk begreb, det drejer sig blot om at have

europæiske teknologiske alternativer inden for nøgleområder, hvor vi i øjeblikket er afhængige.

Vi er nødt til at samarbejde på europæisk plan på strategisk vigtige områder, f.eks. forsvar,

rumfart og nøgleteknologier såsom 5G og kvanteteknologi. I den forbindelse skal vi fokusere

på at bygge bro over den digitale kløft og inddrage alle Europas regioner.

For at gennemføre denne vision om at give en Europa en digital, teknologisk og industriel

førerposition med et integreret indre marked som sit fundament vil jeg fastlægge klare mål for

hver enkelt prioritet, der kan vurderes i løbet af mandatet. Jeg vil sikre, at disse prioriteter

fastlægges sammen med Europa-Parlamentet og Rådet, men også med civilsamfundet og

erhvervslivet. Jeg er overbevist om, at vi sammen kan gøre Europa konkurrencedygtigt på

globalt plan, samtidig med at vi sætter vores befolkning og miljø i centrum for vores

teknologiske udvikling.

Hvordan vil De gennemføre kønsmainstreaming og integrere kønsaspektet i alle

politikker inden for Deres ansvarsområde?

Det er vigtigt, at kvinder fuldt ud kan deltage i alle dele af økonomien. Som formand i min

sidste virksomhed lagde jeg stor vægt på, at kvinder havde lige så mange muligheder for at få

succes som mænd. Virksomheden gennemførte mange vellykkede initiativer og optræder

jævnligt på lister over de mest inkluderende arbejdsgivere. Jeg foretog også en grundig

gennemgang af ansættelsesprocedurerne for at gøre dem så kønsneutrale som muligt.

Hvis jeg godkendes som kommissær, forpligter jeg mig til at bringe denne holdning med mig

ind i Kommissionen og i dens politiske beslutningsproces. Jeg er fast besluttet på at forbedre

kønsbalancen og indføre kønsmainstreaming inden for alle de områder og strukturer, der ligger

under mit ansvarsområde.

Desuden vil jeg fortsætte mine forgængeres arbejde på dette område, herunder de initiativer,

der er iværksat af Generaldirektoratet for det Indre Marked, Erhvervspolitik, Iværksætteri og

SMV'er (GD GROW) og Generaldirektoratet for Kommunikationsnet, Indhold og Teknologi

(GD CNECT), der skal skabe øget bevidsthed omkring fremme af kvinders iværksætteri, bl.a.

gennem lanceringen af en online-platform for kvindelige iværksættere, oprettelsen af et

europæisk netværk for kvindelige business angels og netværket for kvindelige webiværksættere

(WEhubs). Jeg vil også arbejde tæt sammen med kommissæren med ansvar for ligestilling for

at forfølge Kommissionens strategiske indsats for ligestilling mellem kønnene 2016-2019.

– 4 –

Hvilke garantier for uafhængighed kan De give Europa-Parlamentet, og hvordan vil De

sikre, at Deres tidligere, nuværende eller fremtidige aktiviteter ikke kan så tvivl om den

måde, De udøver Deres hverv på i Kommissionen?

Jeg giver tilsagn om, at jeg uden undtagelser eller tøven fra det tidspunkt, hvor jeg udnævnes,

vil overholde kravene om uafhængighed, gennemsigtighed, upartiskhed og tilgængelighed i

overensstemmelse med artikel 17, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 245

i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Hvis jeg godkendes som kommissær, vil jeg fuldt ud respektere traktatens ordlyd og ånd, især

forpligtelsen til at handle i Europas interesse og uden at modtage instrukser. Jeg vil også

overholde adfærdskodeksen for medlemmer af Europa-Kommissionen og dens bestemmelser

om interessekonflikter. Min interesseerklæring er fuldstændig og tilgængelig for

offentligheden.

Som forklaret i min interesseerklæring besluttede jeg at tage radikale skridt for at forhindre

potentielle interessekonflikter i forbindelse med mine tidligere aktiviteter.

Uden at afvente min høring i Europa-Parlamentet solgte jeg hele min portefølje af aktier, og jeg

fratrådte enhver form for mandat i virksomheder eller sammenslutninger. I dag har jeg ingen

aktier og intet mandat af nogen art.

Desuden vil jeg anvende nøjagtig den samme kompromisløse holdning, som da jeg kom fra den

private sektor og blev økonomi-, finans- og industriminister i Frankrig. Jeg vil derfor med den

største strenghed anvende adfærdskodeksen for Kommissionens medlemmer, navnlig artikel 2,

stk. 6, vedrørende forpligtelsen til at undgå enhver situation, der kan give anledning til en

interessekonflikt, eller som kan opfattes som sådan. Jeg vil nøje følge proceduren i kodeksens

artikel 4 i tilfælde af potentielle interessekonflikter. Jeg vil i denne forbindelse og efter aftale

med formanden automatisk erklære mig inhabil i enhver finansiel, kontraktmæssig eller

lignende ledelsesbeslutning, der direkte vedrører Atos eller en af dens enheder.

Jeg besluttede mig for at træffe alle disse foranstaltninger for at arbejde i fuld fortrolighed

sammen med alle medlemmer af Europa-Parlamentet i den dybeste respekt for det mandat, som

jeg kan få gennem Europa-Parlamentet, på vegne af alle vores europæiske medborgere.

2. Forvaltning af ansvarsområde og samarbejde med Europa-Parlamentet

- I hvilket omfang mener De, at De er ansvarlig over for Parlamentet for Deres og Deres

tjenestegrenes handlinger? Hvilke specifikke tilsagn er De rede til at give med hensyn

til øget åbenhed og samarbejde og en effektiv opfølgning af Parlamentets holdninger

og anmodninger om lovgivningsinitiativer? Er De for så vidt angår planlagte

initiativer og igangværende procedurer indstillet på at udlevere oplysninger og

dokumenter til Parlamentet på lige fod med Rådet?

Hvis jeg godkendes som kommissær, vil jeg fuldt ud overholde princippet om kollegialt ansvar,

og jeg vil påtage mig det fulde politiske ansvar for aktiviteterne på mit ansvarsområde, som de

er beskrevet i den opgavebeskrivelse, som jeg modtog den 7. november. Det ansvarsområde,

som den tiltrædende formand har til hensigt at tildele mig, er kernen i de overordnede

ambitioner om en europæisk grøn aftale, en økonomi, som fungerer for mennesker, et Europa

klar til den digitale tidsalder og et stærkere Europa i verden. Jeg vil deltage i de ledende

– 5 –

næstformænds arbejde, og jeg vil koordinere mine handlinger med hele kommissærkollegiet

for at sikre, at disse ambitioner opfyldes.

Hvis De giver mig Deres tillid, vil jeg med fuldt engagement arbejde for at udforme initiativer

for Europas fremtid, økonomi og borgere. Jeg vil derfor benytte mig af en åben og

samarbejdsorienteret tilgang i hele lovgivningsprocessen med henblik på at få feedback og

støtte fra Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet repræsenterer de europæiske borgeres

stemme, og jeg vil fuldt ud tage hensyn til dets synspunkter. Jeg vil gå til Europa-Parlamentet

og dets udvalg for at lytte, udveksle synspunkter og arbejde sammen med dets medlemmer.

Jeg vil tage princippet om ansvarlighed over for Europa-Parlamentet meget alvorligt. Jeg vil

komme til udvalgsmøderne, Europa-Parlamentets plenarforsamlinger og trepartsdrøftelser. Jeg

vil tage mit politiske ansvar over for Parlamentet i overensstemmelse med rammeaftalen fra

2010 om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen og anvende dens regler.

Jeg vil altid behandle Europa-Parlamentet på lige fod med Rådet som medlovgiver og give

begge institutioner de samme oplysninger og dokumenter. Jeg vil også sørge for regelmæssigt

at orientere Europa-Parlamentet, navnlig før større begivenheder og i vigtige faser af

internationale forhandlinger på de områder, som jeg har ansvaret for.

Tillid, gennemsigtighed og åbenhed vil altid styre de relationer, som jeg, mit kabinet og mine

tjenestegrene vil have med Europa-Parlamentet.

Gennemsigtighed

Tiltrædende formand Ursula von der Leyens politiske retningslinjer understreger, at vores

institutioner skal være åbne og hævet over enhver mistanke om manglende gennemsigtighed,

hvis vi ønsker at genvinde borgernes tillid til Unionen.

Jeg forpligter mig derfor fuldt ud til at gennemføre de vidtrækkende bestemmelser vedrørende

gennemsigtighed og informationsstrømmen i rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-

Parlamentet og Kommissionen og den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning. Navnlig

vil jeg sikre, at disse bestemmelser overholdes i min strukturerede dialog og min øvrige kontakt

med Parlamentets udvalg.

Jeg vil også bidrage til Kommissionens fortsatte bestræbelser på at informere borgerne om

Kommissionens rolle i EU's institutionelle struktur. Derudover vil forslag til tiltag under mit

ansvarsområde i overensstemmelse med principperne om bedre lovgivning blive baseret på

ordentlige høringer af eksperter og offentligheden.

Opfølgning af Parlamentets holdninger og anmodninger om lovgivningsmæssige

initiativer

Tiltrædende formand Ursula von der Leyen støtter Europa-Parlamentets initiativret. Hun har

givet tilsagn om, at kommissærerne i hendes mandatperiode i fuld overensstemmelse med

proportionalitetsprincippet, nærhedsprincippet og princippet om bedre lovgivning vil følge op

på de af Europa-Parlamentets beslutninger, der vedtages af et flertal af dets medlemmer, med

en retsakt. Jeg støtter fuldt ud dette mål.

Jeg vil arbejde tæt sammen med Parlamentet i alle faser af drøftelserne om beslutninger. Jeg

giver tilsagn om at arbejde tæt sammen med de relevante parlamentariske udvalg og være aktiv

– 6 –

og til stede under udarbejdelsen af beslutninger. Jeg tror fuldt og fast på, at dette vil forbedre

dialogen og fremme tilliden og følelsen af at arbejde sammen hen imod et fælles mål.

Udlevering af oplysninger og dokumenter

Som anført ovenfor vil jeg sikre, at de parlamentariske udvalg er involveret i alle vigtige nye

sager på mit ansvarsområde samtidig og på lige fod med Rådet, og jeg er fuldt ud klar over, at

udlevering af oplysninger og dokumenter udgør et væsentligt aspekt, når det drejer sig om at

uddybe partnerskabet mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen. Jeg forpligter mig derfor

til fuldt ud at gennemføre de relevante bestemmelser i rammeaftalen mellem de to institutioner

og den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning. Det er fastsat i traktaterne, at der råder

lighed mellem Parlamentet og Rådet som medlovgivere, og jeg vil sørge for, at denne lighed

holdes i hævd med hensyn til, hvordan der udveksles oplysninger om spørgsmål inden for mit

ansvarsområde.

– 7 –

Spørgsmål fra Udvalget om

Industri, Forskning og Energi

Hvad er de vigtigste politiske prioriteter, som De agter at forfølge inden for den centrale

del af Deres ansvarsområde, som henhører under ITRE-udvalget, dvs. den digitale

økonomi og det digitale samfund, industri, SMV'er, forsvarsindustrien og rummet? Hvad

er de specifikke lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige initiativer, herunder

finansielle instrumenter, som De påtænker at gennemføre for at opfylde disse prioriteter,

navnlig hvad angår initiativer på området for Europas teknologiske suverænitet,

herunder cybersikkerhed, kunstig intelligens, distributed ledger-teknologier, højtydende

databehandling, kommunikationsnet, data og centrale værdikæder inden for forsvars- og

rumsektoren samt andre sektorer? Hvad er det vigtigste indhold af og hovedtidsplanen

for disse initiativer? Hvordan vil De sikre, at den nye handlingsplan for den cirkulære

økonomi bidrager til den overordnede strategi for EU's industripolitik? Hvordan vil De

konkret anvende "én ind, én ud"-princippet i forbindelse med de lovgivningsmæssige

forslag inden for Deres ansvarsområde?

De kommende år vil definere Europas rolle i verden. Den hastige teknologiske og digitale

revolution, behovet for at tilpasse vores samfund og økonomi til klimaændringerne og den

øgede konkurrence fra lande uden for Europa er udfordringer, vi står over for i fællesskab, med

yderligere risiko for at øge de sociale forskelle. Jeg vil først og fremmest hjælpe de europæiske

borgere og virksomheder med at tilpasse sig disse ændringer og udnytte de muligheder, de

tilbyder.

Den digitale økonomi og det digitale samfund

Nye teknologier som kunstig intelligens (AI), 5G, højtydende databehandling,

kvantedatabehandling og robotteknologi vil kunne forbedre europæernes livskvalitet, sikkerhed

og velstand. For at kunne realisere dette potentiale har vi brug for en bæredygtig tilgang til

innovation og digitalisering, hvor mennesket er i centrum. At skabe vækst og samtidig forblive

tro mod vores værdier bør være varemærket for "digital made in the EU".

Takket være den store opbakning fra Europa-Parlamentets har Europa gjort store fremskridt

mod et digitalt indre marked. Jeg vil nu sikre, at de vedtagne regler håndhæves korrekt. Men vi

er nødt til at gå endnu længere.

I overensstemmelse med mit opgavebeskrivelse vil jeg, i samarbejde med den ledende

næstformand for et Europa klar til den digitale tidsalder, lede arbejdet med udarbejdelsen af en

lovgivningsmæssig ramme for indførelsen af menneskecentreret kunstig intelligens. Dette

initiativ vil bidrage til at definere stærke globale standarder for pålidelig kunstig intelligens med

en stærk forbrugerbeskyttelse og samtidig begrænse de lovgivningsmæssige byrder for

innovation og virksomhedsudvikling. Initiativet vil også søge at undgå den fragmentering af

det indre marked, der kan opstå som følge af mange forskellige nationale initiativer. Den nye

lovgivningsmæssige ramme for kunstig intelligens vil bygge på arbejdet i ekspertgruppen på

højt plan og resultaterne af høringer og afprøvning af de centrale krav til pålidelig kunstig

intelligens.

Kunstig intelligens er afhængig af data. Jeg vil gerne sikre, at vi bevæger os i retning af et reelt

indre marked for data. Med den generelle forordning om databeskyttelse (GDPR) har Europa

fået et fremragende regelsæt for personoplysninger. Der skal dog stadig arbejdes på at tilskynde

– 8 –

til datastrømme, både internt mellem virksomheder og mellem virksomheder og myndigheder.

Europa har mulighed for at etablere en model for dataøkonomien, som sætter borgere og

virksomheder, herunder SMV'er, i stand til at kontrollere deres data, samtidig med at der sikres

en bedre datatilgængelighed. Vi skal støtte fremkomsten af de rette økosystemer, så data kan

cirkulere frit i det indre marked og bidrage til vores industrielle kapacitet. Jeg vil fremme

udviklingen af "fælles europæiske dataområder" i forskellige sektorer. Jeg agter at bygge videre

på forordningen om fri udveksling af andre oplysninger end personoplysninger og direktivet

om åbne data for at forbedre tilgængeligheden af data og informationsstrømmen på tværs af

grænser og sektorer.

Den tiltrædende formand har også givet mig til opgave at udarbejde retsakten om digitale

tjenester. Den har til formål styrke det indre marked for alle digitale tjenester, og især små

virksomheder, nystartede virksomheder og vækstvirksomheder vil kunne drage fordel af

juridisk klarhed i hele EU, samtidig med at der tages behørigt hensyn til det større omfang af

visse markedsaktører. Den vil søge at skabe en europæisk ramme for de næste bølger af

innovationer og markedsmuligheder inden for digitale tjenester og samtidig fremme europæiske

værdier. Jeg vil arbejde tæt sammen med den ledende næstformand med ansvar for et Europa

klar til den digitale tidsalder for, efter en grundig hørings- og evalueringsproces, at definere det

præcise anvendelsesområde for retsakten om digitale tjenester og de foranstaltninger, som skal

indgå heri.

Overgangen til den digitale økonomi rejser mange andre politiske og lovgivningsmæssige

spørgsmål, lige fra konkurrencespørgsmål i forbindelse med markedsstyrke til

arbejdsmarkedsspørgsmål i tilknytning til platformsøkonomien og beskatning. Jeg vil sikre en

solid håndhævelse af reglerne om gennemsigtighed og retfærdighed, der blev indført med

forordningen om platforme og virksomheder. Jeg vil arbejde tæt sammen med den ledende

næstformand med ansvar for et Europa klar til den digitale tidsalder, for at vurdere, om det er

nødvendigt med yderligere foranstaltninger inden for dette område. Jeg vil også bakke kraftigt

op om det arbejde, der udføres af kommissæren for beskæftigelse, for at se på, hvordan man

kan forbedre arbejdsvilkårene for arbejdstagere på onlineplatforme, i overensstemmelse med

søjlen for sociale rettigheder.

I den audiovisuelle sektor og mediesektoren ses der en konvergerende tendens mellem indhold

og onlinetjenester. Video er nu en integreret del af udbuddet fra store onlineplatforme, og

audiovisuelt indhold vil tegne sig for 80 % af al internettrafik i 2022. Jeg vil derfor antage en

holistisk tilgang til sektoren med vores lovgivningsmæssige rammer og finansielle

instrumenter, herunder MEDIA-programmet. Jeg vil fremlægge en handlingsplan for den

audiovisuelle sektors og mediernes konkurrenceevne og mange former for pluralisme. Jeg vil

fokusere på gennemførelsen af det ændrede direktiv om audiovisuelle medietjenester og en

intelligent anvendelse af vores finansielle programmer og instrumenter til støtte for medierne

og den audiovisuelle sektor, da de er omfattet af den digitale omstilling.

Yderligere foranstaltninger vedrørende cybersikkerhed og konnektivitet vil blive beskrevet i

detaljer nedenfor.

Industri og SMV'er

Europas 25 millioner SMV'er er rygraden i EU's økonomi. De udgør 99,8 % af alle EU's

virksomheder i den ikke-finansielle erhvervssektor, beskæftiger to tredjedele af arbejdsstyrken

og bidrager med over 50 % til EU's merværdi. SMV'er har også tætte forbindelser til større

virksomheder, enten gennem værdikæder eller gennem den innovation, de kan tilføre store

– 9 –

virksomheder. Vi er nødt til at tackle de udfordringer, de står over for, lige fra administrative

byrder til udfordringer med at finde den arbejdsstyrke, de har brug for. SMV'er bør stå i centrum

af vores industrielle strategi og vores bestræbelser på at styrke det indre marked og fremme

Europas overgang til bæredygtighed, digitalisering og innovation.

Jeg vil lægge vægt på at bidrage til den nye SMV-strategi og den nye industrielle strategi, som

den tiltrædende formand har bebudet. De vil begge fuldt ud indarbejde vores mål om at være

det første klimaneutrale kontinent i 2050 og støtte den cirkulære økonomi. Jeg vil give flere

oplysninger om disse strategier i det følgende.

Teknologisk suverænitet

Overdreven afhængighed af udenlandsk teknologi i økonomiens strategiske sektor gør EU,

medlemsstaterne og erhvervslivet sårbare over for afbrydelser i forsyningskæden, øget

udenlandsk indflydelse og kontrol samt sikkerhedsproblemer. Som led i den industrielle strategi

vil jeg derfor foreslå foranstaltninger, der styrker Europas teknologiske suverænitet og gøre

brug af alle de instrumenter, jeg har til rådighed. Jeg vil udvikle de konkrete foranstaltninger i

forbindelse med udformningen af den industrielle strategi.

Forsvar og rummet

De fremskridt, der er gjort i de seneste år med hensyn til det europæiske forsvarssamarbejde, er

uden fortilfælde. Jeg vil navnlig sikre, at Den Europæiske Forsvarsfond og dens

pilotprogrammer giver resultater. Og jeg vil forfølge en klar og ambitiøs dagsorden for at

fremme det europæiske forsvarsindustrisamarbejde i de næste fem år og arbejde hen imod en

egentlig europæisk forsvarsunion.

Europa er den andenstørste rummagt i verden. Det skyldes store investeringer, navnlig gennem

to store programmer, Galileo, det europæiske satellitnavigationssystem, og Copernicus,

Europas jordobservationssystem. Gennem EU's rumprogram vil jeg udvikle en ambitiøs

rumdagsorden for Europa.

Jeg vil uddybe min tilgang til rummet og forsvar i de særlige spørgsmål og svar nedenfor.

"En ind/én ud princippet"

Den tiltrædende formand Ursula von der Leyen har klart tilkendegivet, at EU-lovgivningen skal

skabe fordele for EU uden at øge de bureaukratiske byrder. Hvert nyt EU-forslag, der indfører

forpligtelser for virksomheder og borgere, skal derfor ledsages af en tilsvarende reduktion af

disse byrder inden for samme politikområde. Det vil være en udfordrende opgave, men jeg er

sikker på, at jeg med min erfaring og tilsyn med hele porteføljen vil være i stand til at finde

effektive løsninger.

Hvad vil være Deres vigtigste prioriteter for den digitale økonomi og det digitale samfund,

f.eks. med hensyn til cybersikkerhed, udbredelse af næstegenerationsnet og fremtidige

mobile teknologier og til støtte for den europæiske kodeks for elektronisk

kommunikation? Hvad angår navnlig cybersikkerhed, hvordan agter De at oprette en

fælles cyberenhed (med hensyn til bl.a. dens sammensætning, opgaver og indvirkning på

eksisterende EU-aktører på området), og vil De forpligte Dem til at foreslå et nyt

horisontalt retligt instrument til fastsættelse af bindende forpligtelser vedrørende

– 10 –

cybersikkerhed (f.eks. i relation til softwareopdateringer) for alle netforbundne

produkter?

Ud over, hvad jeg anførte i mit svar på det foregående spørgsmål, vil jeg gerne redegøre for

mine prioriteter inden for cybersikkerhed, næste generations netværk og fremtidige

mobilteknologier samt den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation. Disse er alle

afgørende drivkræfter bag den digitale omstilling, og jeg ser frem til at samarbejde med Dem

om disse prioriteter.

Cybersikkerhed & Den Fælles Cyberenhed

EU har gjort betydelige fremskridt inden for cybersikkerhed takket være Europa-Parlamentets

ihærdige støtte, navnlig støtten fra ITRE- og IMCO-udvalgene. Vedtagelsen af den første

horisontale cybersikkerhedslovgivning (direktivet om sikkerhed i net- og

informationssystemer, "NIS-direktivet"), som gør EU's Agentur for Cybersikkerhed (ENISA)

permanent med et styrket mandat, og iværksætter en global banebrydende ramme for

cybersikkerhedscertificering for IKT-produkter og -tjenester, har bidraget til at øge tilliden

mellem medlemsstaterne.

Men vi er nødt til fortsat at forbedre og styrke vores cybersikkerhedsrammer og -kapaciteter i

takt med at vigtige nye teknologier såsom 5G og kunstig intelligens bliver en integreret del af

europæernes hverdag. Med udgangspunkt i tidligere resultater og det igangværende arbejde vil

jeg i begyndelsen af mit mandat lancere en ny tilgang til cybersikkerhed med fire nøgleaktioner.

For det første er vi nødt til at gå fra en "need to know"-holdning til et "need to share"-princip

blandt medlemsstaterne, således at samarbejde om cybersikkerhed og udveksling af oplysninger

bliver normen på alle områder. Derfor har den tiltrædende formand Ursula von der Leyen bedt

mig om at lede arbejdet med at oprette en ny fælles enhed for cybersikkerhed, som vil sikre et

styrket samarbejde og en mekanisme for gensidig bistand i krisetider på EU-plan. Dette initiativ

vil forbedre EU's robusthed med cyberangreb yderligere på centrale områder, herunder inden

for retshåndhævelse og forsvar, da det nødvendigvis vil udnytte og bygge videre på eksisterende

rammer for ekspertise og samarbejde i medlemsstaterne og på EU-plan.

For det andet vil jeg på grundlag af erfaringerne fra den første horisontale lovgivning om

cybersikkerhed senest i foråret 2021 iværksætte en revision af NIS-direktivet.

For det tredje blev der ved forordningen om cybersikkerhed indført en fælles tilgang til

cybersikkerhedscertificering på tværs af kontinentet. Med gennemførelsen af forordningen vil

Kommissionen og ENISA indføre certificeringsordninger på prioriterede områder som f.eks.

5G eller cloud computing. Indførelsen af frivillige certificeringsordninger er et skridt i den

rigtige retning. Jeg vil tage behovet for obligatorisk certificering for visse kategorier af IKT-

produkter og -tjenester op til fornyet overvejelse i overensstemmelse med bestemmelserne i

forordningen om cybersikkerhed.

Sidst, men ikke mindst, vil vi være nødt til at samle vores meget spredte, men vigtige viden om

cybersikkerhed, hvis Europa skal være førende inden for avancerede teknologier, både hvad

angår forskning og industriel kapacitet. Europa har ikke færre end 660 ekspertisecentre fordelt

mellem medlemsstaterne. At forbinde og samle denne ekspertise er netop formålet med og

ånden i at oprette et europæisk industri-, teknologi- og forskningskompetencecenter for

cybersikkerhed samt netværket af nationale koordinationscentre. Jeg vil arbejde sammen med

Europa-Parlamentet og Rådet om at give dette forslag en ny saltvandsindsprøjtning.

– 11 –

Konnektivitet

Hurtig konnektivitet er en absolut nødvendighed for at kunne drage fordel af det indre markeds

økonomiske og sociale fordele. Men vi har stadig ikke nået målet, og mange af vores borgere,

små virksomheder, skoler og hospitaler mangler stadig tilstrækkeligt hurtige forbindelser,

hvilket gør den nuværende digitale kløft dybere. Jeg vil derfor arbejde tæt sammen med

medlemsstaterne for at sikre, at alle når de strategiske konnektivitetsmål, der er fastsat for 2025.

Jeg vil prioritere at fremme meget tiltrængte private investeringer og samtidig reducere

omkostningerne ved udrulning af net med meget høj kapacitet (VHC-net), og herunder, om

nødvendigt, foretage en revision af direktivet om reduktion af omkostninger til bredbånd. Jeg

vil også fortsat fremme WIFI4EU-initiativet for at sikre en bredere dækning af gratis wi-fi-

adgang i det offentlige rum i kommuner i hele EU.

For at mindske konnektivitetskløften er den nye kodeks for elektronisk kommunikation et

vigtigt redskab, der gør det nemmere at investere i sikre VHC-net og samtidig beskytter

forbrugerne (bl.a. via et styrket 112-alarmnummer). Jeg vil sikre, at kodeksen gennemføres til

tiden, og at den afledte ret vedtages hurtigt.

Jeg vil arbejde sammen med medlemsstaterne om at fremskynde processen, der vil gøre det

muligt at anvende de frekvensbånd, der er nødvendige for indførelsen af 5G, for at overholde

den lovbestemte frist ved udgangen af 2020. Investering i 5G skal fortsat være en prioritet, og

jeg vil støtte mig til de nye instrumenter i det næste langsigtede EU-budget, navnlig den digitale

del af Connecting Europe-faciliteten, programmet for et digitalt Europa, InvestEU og

venturekapitalinstrumenter.

Men vi er nødt til at gå videre og se på yderligere fremskridt inden for teknologier som f.eks.

kunstig intelligens, big data eller tingenes internet og i sidste ende sørge for planlægningen af

den næste generation: 6G. Et strategisk institutionaliseret partnerskab om intelligente net og

tjenester, der går fra 5G mod 6G, kan bidrage til at imødegå fremtidige udfordringer. Jeg vil

personligt fremme Europas bestræbelser på at udvikle de teknologier ud over 5G, der vil være

nødvendige i fremtiden.

Cybersikkerheden i forbindelse med 5G-net

Det er vigtigt at sikre, at vores 5G-net er modstandsdygtige og sikre. Det nytter ikke at være

naiv på dette punkt. Jeg tilslutter mig den ambitiøse proces, der er beskrevet i Kommissionens

5G-henstilling om cybersikkerhed i forbindelse med 5G-net. Efter EU's koordinerede

risikovurdering, der er udarbejdet i fællesskab med medlemsstaterne, har jeg tillid til, at

markedet vil få mere klarhed over, hvilke foranstaltninger og typer af risici, medlemsstaterne

ønsker at behandle. Målet er at udvikle en fælles værktøjskasse med de bedste foranstaltninger

til risikostyring inden udgangen af 2019.

Jeg vil også sikre, at teknologien stilles til rådighed for sikkerheden. Regeringer, militæret,

banker, agenturer, hospitaler, rumbaserede systemer og luftfartsselskaber vil alle være nødt til

at sørge for, at deres sikkerhed og kryptering garanterer, at uautoriserede tredjeparter ikke kan

få adgang til deres fortrolige oplysninger. Som en del af projekterne med stor effekt, der skal at

sikre EU's teknologiske suverænitet, vil jeg yde omfattende støtte til udvikling og anvendelse i

EU inden for de næste 10 år af en certificeret, sikker start-til-slut-

kvantekommunikationsinfrastruktur baseret på begrebet kvantenøgledistribution. Dette vil

være afgørende for at sikre kommunikationen i Europa. Jeg vil tilskynde forskningscentre,

private virksomheder og andre offentlige enheder til at samarbejde om udviklingen og

– 12 –

udbredelsen af en fuldt ud sikker start-til-slut-kvantekommunikationsinfrastruktur, der omfatter

både satellit- og jordbaserede teknologier. Jeg vil vurdere, hvordan dette kan finansieres under

den næste flerårige finansielle ramme under forskellige programmer.

I de politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission har den tiltrædende

formand nævnt en ny strategi for industripolitik uden at give nærmere konkrete

oplysninger. Hvordan vil De sikre, at EU's nye langsigtede integrerede strategi for

industripolitik bidrager til bl.a. at skabe job af høj kvalitet, at øge det industrielle bidrag

til Unionens BNP, at mindske risikoen for udflytning af industrier uden for EU, at sikre

en tilstrækkelig screening af tredjelandes deltagelse i strategiske industrier og

infrastruktur og at fremme synergier mellem de forskellige EU-politikker, således at

risikoen for skadelige følger for EU's industrier mindskes, samtidig med at målene i

Parisaftalen overholdes? Vil De med henblik herpå overveje at oprette en "industriunion"

(svarende til begrebet "energiunionen") for at konsolidere og koordinere indsatsen for at

nå de ovennævnte mål?

Den fremtidige europæiske industristrategi vil være et af de vigtigste initiativer i den næste

Kommission. Jeg ser det som en overordnet og ambitiøs plan, der har til formål at gøre vores

industri grøn, digital, globalt konkurrencedygtig og samtidig sikre vores borgeres livskvalitet.

Udviklingen af planen skal være inklusiv fra begyndelsen. Jeg vil arbejde tæt sammen med de

ledende næstformænd og mine kommissærkolleger for at sikre, at den er sammenhængende og

omfattende og bygger på synergier på tværs af politikker. Jeg vil bidrage til det arbejde, der

udføres af den ledende næstformand med ansvar for en europæisk grøn aftale, for at sikre, at

planen samordnes med denne grønne aftale. Jeg vil indhente Deres og Rådets mening, inden

den nye industristrategi vedtages.

Jeg mener, at den rette tilgang er at foreslå målbare milepæle, der kan nås ved hjælp af en

blanding af "bløde" og "stærke" værktøjer, som det var tilfældet med energiunionen. Men

hvordan vi gør det, eller hvad vi kalder det, vil være en beslutning, vi træffer sammen.

Fastlæggelse af de rette juridiske rammer: et stærkere indre marked

Et stærkt indre marked (både fysisk og digitalt) er en forudsætning for en konkurrencedygtig

industri i EU. Den relative størrelse og betydning af tjenester til fremstillingsindustrien vokser.

Jeg vil derfor arbejde på at forbedre det indre markeds funktion, navnlig på området for

tjenesteydelser, gennem en bedre gennemførelse af de eksisterende regler, fjernelse af de

eksisterende hindringer samt forebyggelse af nye hindringer.

Jeg vil sikre, at vores lovrammer er klar til den digitale tidsalder gennem initiativer om kunstig

intelligens, data, cybersikkerhed og retsakten om digitale tjenester som forklaret ovenfor.

Sikring af arbejdstagernes nødvendige færdigheder

Europas største aktiv er dets talentmasse. Vi er nødt til at skabe de rette betingelser for, at alle

kan udnytte deres potentiale og erhverve de færdigheder, de har brug for i forbindelse med den

digitale og den grønne omstilling. Jeg vil arbejde tæt sammen med kommissæren for innovation

og unge og kommissæren for beskæftigelse, så vi kan foreslå initiativer, der vil støtte og

supplere de nationale strategier. Vi er nødt til at samarbejde med erhvervslivet, fagforeninger,

uddannelsesinstitutioner og offentlige myndigheder om at identificere de færdigheder, der er

og vil være nødvendige, ud fra en tilgang, der er styret af efterspørgslen.

– 13 –

Udnyttelse af den digitale omstillings muligheder

Jeg vil sikre, at den sektorspecifikke lovgivning revideres og gøres klar til den digitale tidsalder

med henblik på at udnytte de muligheder, som digitaliseringen giver. Sektorer som f.eks.

maskinindustrien, bilindustrien, bygge- og anlægssektoren, de kreative industrier eller sektoren

for mode og skønhedsprodukter vil i høj grad drage fordel af en integreret tilgang.

Jeg vil indlede en række sektorspecifikke dialoger for at fastlægge en arbejdsplan for en

vellykket digitalisering. Desuden vil jeg tage hensyn til den audiovisuelle sektors og mediernes

særlige behov i en særlig handlingsplan.

Fremskyndelse af en omstilling til en klimaneutral og cirkulær EU-industri

Ud over den finansielle støtte til lavemissionsprojekter, herunder forbedret bæredygtig

finansiering på EU-plan og i medlemsstaterne, vil jeg foreslå foranstaltninger for at sikre, at

vores erhvervsliv bygger på førerpositionen inden for rene teknologier, udnytter internationale

vækstmuligheder og bliver ressourceeffektiv. Jeg vil også foreslå, at der oprettes et

observationsorgan for industriel omstilling, der skal overvåge industriens fremskridt mod

klimaneutralitet og cirkularitet.

Jeg vil bidrage til det arbejde, der udføres af kommissæren for miljø og hav, vedrørende en

fornyet og vidtrækkende handlingsplan for den cirkulære økonomi. Den vil omfatte hele

livscyklussen for produkter og materialer, nogle af de vigtigste værdikæder og horisontale

spørgsmål. Jeg vil også støtte initiativer, der skal sikre, at den offentlige sektor bruger sin

kollektive købekraft strategisk til at forme markedet og sikre udviklingen af bæredygtige

løsninger. Og sammen med kommissæren for samhørighed og reformer vil jeg sikre, at ingen

regioner lades i stikken (især dem, der befinder sig i en overgangsfase). Jeg vil styrke vores

samarbejde med socialøkonomiske aktører og vores bestræbelser på at udvikle

forretningsmodeller, der har rod i det lokale miljø.

Jeg vil sikre, at digitale teknologier bidrager til klimaneutralitet og den cirkulære økonomi (IKT

for klimaet), f.eks. inden for lagring af vedvarende energier eller AI-drevne modelberegninger

for klimapåvirkningen. Samtidig vil jeg arbejde på at mindske IKT-branchens miljøaftryk. Jeg

vil arbejde for en grønnere IKT-sektor gennem fremme af energieffektivitet i datacentre, AI,

blockchain og telekommunikationsnet.

Endelig vil renere køretøjer spille en vigtig rolle i gennemførelsen af vores dagsorden for ren

luft. Jeg vil tage alle nødvendige skridt på vejen mod køretøjer med lave eller ingen emissioner,

navnlig efter "Dieselgate"-skandalen. Dette vil omfatte arbejdet med batteridrevne elbiler samt

den næste generation af grænseværdier for forurenende emissioner.

Opbygning af Europas teknologiske suverænitet

Teknologisk suverænitet og industrielt lederskab kræver, at der iværksættes store projekter af

strategisk interesse. Ingen medlemsstater alene kan reagere hensigtsmæssigt på de nuværende

strategiske udfordringer.

En samling af ressourcer på tværs af medlemsstaterne og industrien med henblik på at støtte

udviklingen af strategiske værdikæder og projekter med stor effekt i hele Europa vil føre til

udviklingen af et stærkt økosystem og styrke Europas teknologiske suverænitet. Succesrige

initiativer som f.eks. vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse (IPCEI'er) inden for

mikroelektronik og batterier eller bestræbelser inden for højtydende databehandling har vist, at

– 14 –

det er muligt at opnå et kvantespring ved at gå sammen. Jeg vil koordinere og støtte projekter

inden for centrale områder som f.eks. kunstig intelligens, cybersikkerhed, højtydende

databehandling og kvantedatabehandling, lavenergiprocessorer, blockchain,

cloudsammenslutning og intelligente net, 5G og andre teknologier. Jeg vil bruge alle de

instrumenter, jeg har til rådighed, til at levere resultater (finansieringsprogrammer — navnlig

Horisont Europa og det digitale Europa, offentlig-private partnerskaber, fællesforetagender,

IPCEI'er).

Jeg vil foreslå at indføre et permanent forvaltningsforum på højt plan for at sikre en løbende

dialog med medlemsstaterne og industrien med henblik på at identificere nye strategiske

værdikæder, hvor der er behov for store investeringer på tværs af grænserne. Jeg vil også være

særlig opmærksom på spørgsmålet om kritiske råstoffer, som er udgangspunktet for mange

strategiske værdikæder.

Jeg vil sikre, at vi udnytter potentialet i offentlige udbud til at fremskynde overgangen til

klimaneutralitet og mere generelt sætte skub i innovationen. Jeg vil arbejde på at sikre, at vores

ramme for intellektuel ejendomsret (IP) er sammenhængende og tilpasset, hvor det er

nødvendigt.

Et andet element, der skal fastholde Europas teknologiske suverænitet, er forordningen om

screening af udenlandske direkte investeringer, der giver Kommissionen mulighed for at

kontrollere og, hvor det er relevant, afgive udtalelser om overtagelser af EU-virksomheder, hvis

de udgør en risiko for sikkerheden og den offentlige orden. Jeg vil sikre, at de tre

generaldirektorater, som jeg vil føre tilsyn med, nøje vil undersøge de relevante investeringer,

der kan påvirke projekter eller programmer af interesse for EU, som falder ind under mit

ansvarsområde.

Hvilke konkrete planer har De for at fremme EU's politik for små og mellemstore

virksomheder (SMV'er), navnlig med hensyn til at integrere "tænk småt først"-

princippet, ajourføre definitionen af "SMV" i henhold til Domstolens seneste afgørelse,

om nødvendigt, og tage særligt hensyn til "mikrovirksomheder" og "nystartede

virksomheder"? Hvordan vil De sikre, at SMV'erne får passende og let tilgængelig

finansiering, og at deres administrative byrde reduceres yderligere? Hvordan vil den

"særlige SMV-strategi", der er fastlagt i de politiske retningslinjer for den næste Europa-

Kommission, blive gennemført? Hvilken funktion vil den "SMV-repræsentant", som

nævnes i Deres opgavebeskrivelse, have, og hvordan vil han eller hun blive udvalgt?

Mit vigtigste værktøj bliver den nye SMV-strategi. Jeg vil følge en bottom-up-tilgang med

inddragelse af alle relevante aktører i udviklingen af løsninger på SMV'ernes udfordringer. Jeg

vil gøre en særlig indsats for at besøge medlemsstater, hovedstæder og regioner og tale med

virksomheder og arbejdstagere samt regeringerne og de nationale parlamenter. Jeg ser tre brede

områder, som vi skal tage fat på:

1. Vi skal forbedre SMV'ernes adgang til finansiering,

2. hjælpe dem med at udnytte mulighederne i den nye digitale og bæredygtige økonomi,

3. og mindske de lovgivningsmæssige byrder, som de står over for.

For det første vil jeg, sammen med den indstillede næstformand for en økonomi, der fungerer

for mennesker, arbejde på at forbedre finansieringsmulighederne. Jeg agter at gøre mere inden

– 15 –

for rammerne af InvestEU-fonden, og dermed hjælpe mange tusinde flere SMV'er. Jeg vil sikre,

at SMV'er har et fælles kontaktpunkt for alle forespørgsler om EU's finansieringsmuligheder i

stedet for at skulle gennemgå en lang række forskellige programmer hver for sig.

Vi vil også gøre mere for at støtte SMV'er i at gøre brug af børsintroduktioner (Initial Public

Offerings — IPO). Vi bør sikre adgang til finansiering i hele virksomhedens levetid og øge

antallet af SMV'er, der får gavn af børsintroduktioner, gennem en udvidelse af de allerede

eksisterende finansielle instrumenter. Denne tilgang bør være operationel allerede i 2021 inden

for rammerne af InvestEU.

Vi skal også sikre, at SMV'er betales til tiden. Vi kan ikke acceptere, at SMV'er i mange tilfælde

bliver betalt mere end 100 dage for sent. Jeg vil ikke tøve med at indlede traktatbrudssager mod

medlemsstater, hvis myndigheder ikke betaler rettidigt. Jeg vil også undersøge forskellige

muligheder for at sikre en bedre håndhævelse af direktivet om forsinkede betalinger.

Dernæst vil jeg hjælpe SMV'er med at udnytte mulighederne i den nye digitale og bæredygtige

økonomi. Jeg vil gøre mere brug af det eksisterende Enterprise Europe Network, som er det

største SMV-støttenetværk i verden, der forbinder over 600 lokale, regionale og nationale

organisationer i hele Europa. Jeg vil også styrke beskyttelsen af intellektuelle

ejendomsrettigheder. Indtil nu anvender kun 9 % af vores SMV'er IP, og derfor risikerer deres

opfindelser ikke at blive markedsført i Europa. Jeg vil opgradere designsystemet og få det til at

virke for SMV'er ved at nedbringe omkostninger og kompleksitet.

Gennem programmet for et digitalt Europa vil jeg styrke de europæiske digitale

innovationsknudepunkter for at sætte SMV'erne i stand til at drage fordel af rådgivning og teste

digitale innovationer. Vi vil også indlede en række sektorspecifikke dialoger.

Jeg vil oprette særlige "Sustainability Advisors" inden for Enterprise Europe Network og se på,

hvordan det kan gøres lettere for SMV'er at få adgang til finansiering til at investere i

bæredygtighed. Jeg vil også sørge for, at de kan drage fordel af særlige foranstaltninger

vedrørende færdigheder og offentlige udbud.

Jeg vil bygge videre på Kommissionens opstartsinitiativ og Startup Europe-programmet fra

2016, hvor man ser på mulighederne for lettere virksomhedsetablering i hele EU, adgang til

arbejdstagere inden for højteknologi i og uden for EU (beskæftigelsesvisum) og udskydning af

beskatning af medarbejderaktieordninger til tidspunktet for afhændelsen. For at lette

opskaleringen af eksisterende virksomheder kunne nye initiativer som f.eks. "Deep Tech

Europe 100" bidrage til, at 100 højteknologiske virksomheder med stor vækst vil få mulighed

for at vokse på verdensplan.

For det tredje vil jeg mindske de lovgivningsmæssige byrder, som SMV'erne står over for. Jeg

vil anmode Udvalget for Forskriftskontrol om at uddybe kontrollen med SMV-dimensionen i

alle konsekvensanalyser.

Jeg vil påbegynde en dialog med Parlamentet og Rådet om bedre konsekvensanalyser om

effekten af større lovgivningsmæssige ændringer for SMV'er. Gennem vores SMV-

repræsentantnetværk vil jeg arbejde sammen med medlemsstaterne om at fastlægge fælles

prioriteter på områder, hvor de lovgivningsmæssige beføjelser er blandede.

Sammen med kommissæren for beskæftigelse vi jeg også sikre, at reglerne for det indre marked

tager hensyn til SMV'ernes særlige behov, ved f.eks. at arbejde på at lette arbejdskraftens

– 16 –

mobilitet for at afhjælpe den regionale mangel på kvalificeret arbejdskraft. Jeg vil sikre, at

retsakten om digitale tjenester giver SMV'er og nystartede virksomheder den forudsigelighed

og juridiske klarhed, de har brug for.

For at underbygge dette, vil jeg udpege en SMV-repræsentant på fuld tid. Han/hun vil lytte til

SMV'ernes bekymringer, sætte skub i SMV-strategien og samle Europas SMV-samfund.

Han/hun vil blive assisteret af en ny SME-taskforce, der oprettes på tværs af

generaldirektoraterne.

Hvilke foranstaltninger påtænker De at sætte i værk for at fremme konkurrenceevnen for

EU's industri? Vil De træffe sektorspecifikke foranstaltninger for at støtte de europæiske

industrisektorer, hvor der er en nådesløs global konkurrence, såsom luft- og

rumfartsindustrien (herunder helikoptere og droner), forsvarsindustrien,

telekommunikationsindustrien, bilindustrien, de energiintensive industrier og

fremstillingsindustrien? Hvordan vil De sikre, at elementerne i de strategiske værdikæder

i EU forbliver en del af de fremtidige globale værdikæder, navnlig for så vidt angår nye

teknologier? Hvordan vil De desuden sikre, at den industrielle omstilling styrker

udbredelsen af klimavenlige og sikre produkter, processer og teknologier, samtidig med

at der forhindres kulstoflækage til tredjelande? Hvilke specifikke foranstaltninger agter

De at træffe for at forebygge kulstoflækage?

Som beskrevet i detaljer i mit tidligere svar mener jeg, at den europæiske industris

konkurrenceevne afhænger af evnen til at omstille sig til bæredygtighed og digitalisering, alt

imens Europas teknologiske suverænitet sikres og det indre marked styrkes.

Udviklingen af strategiske værdikæder i Europa er et centralt element i Europas

konkurrenceevne. Som beskrevet ovenfor er det min hensigt at fokusere på et begrænset antal

teknologier, der har indvirkning på flere sektorer, med henblik på at udvikle Europas brede

værdikæder og give Europa mulighed for at konkurrere på globalt plan.

Ud over disse teknologier og tilknyttede sektorer vil jeg også fokusere på turisme. Denne sektor,

der tegner sig for 10 % af EU's BNP, er meget vigtig for Europa og dets regioner. Den udfordres

af problemerne med masseturisme, der næppe er bæredygtig, fremkomsten af nye aktører såsom

platformene og nødvendigheden af at have en kvalificeret arbejdsstyrke. Jeg vil støtte

omstillingen i sektoren, så vores kontinent kan forblive det første turistmål i verden.

Indførelse af klimavenlige og sikre produkter, processer og teknologier

Indførelsen af klimavenlig og sikker innovation kræver en indsats på både efterspørgsels- og

udbudssiden. Med udspring i eksemplet fra plaststrategien vil jeg sammen med centrale aktører

i de vigtigste værdikæder bidrage til at matche efterspørgsel og udbud for innovative

teknologier, genanvendte materialer og miljøtjenester. Som nævnt ovenfor kan den digitale

omstilling desuden tilskynde til anvendelse af klimavenlige løsninger. For det første kan

digitale teknologier forbedre miljøeffektiviteten af industrieller processer og gøre produkter og

tjenester grønnere. For det andet vil jeg arbejde på at mindske IKT-industriens miljøaftryk.

En anden prioritet vil være at fremskynde de energiintensive industriers (f.eks. stål- og

kemiindustrien samt og bilindustriens værdikæde) omstilling til klimaneutralitet. Arbejdet i

– 17 –

Gruppen på Højt Plan vedrørende Energiintensive Industrier danner et solidt grundlag for det

videre arbejde.

Kulstoflækage til tredjelande

Selv om jeg er fast besluttet på at sikre det højeste niveau af sikkerhed og bæredygtighed for

alle produkter, processer og teknologier, er jeg også klar over, at forskellige ambitionsniveauer

med hensyn til klimapolitikker kan fordreje konkurrencen og skabe risiko for kulstoflækage.

Den tiltrædende formand har bebudet indførelsen af en CO2-grænseafgift, der skal udformes af

kommissæren for økonomi i fuld overensstemmelse med WTO's regler. Jeg vil støtte dette

arbejde.

Hvordan agter De, herunder gennem konkurrenceregler, at støtte europæiske

virksomheder og nystartede virksomheder, så de kan blive opskaleret, vokse og sågar

blive førende på verdensplan? Vil De forfølge en "EU-forkæmper"-politik? Hvad mener

De i den forbindelse om den fremtidige udvikling af antitrust- og statsstøttereglerne?

Jeg tror på sunde og stærke europæiske virksomheder, der er i stand til at konkurrere, først på

hjemmemarkedet og derefter på globalt plan, med globale giganter fra USA, Kina og andre

steder.

Konkurrencepolitikken forhindrer ikke i sig selv dannelsen af stærke og konkurrencedygtige

europæiske aktører. Jeg har f.eks. formået at opbygge en forholdsvis stor og konkurrencedygtig

europæisk virksomhed, der er i stand til at konkurrere på verdensplan inden for IT-tjenester.

Fair konkurrence i det indre marked er en vigtig drivkraft for virksomhedernes

konkurrenceevne, fordi det kræver, at virksomhederne innoverer og investerer.

Konkurrencepolitikken gør det muligt at etablere en effektiv, konkurrencedygtig og innovativ

industri.

Men som den tiltrædende formand skrev i opgavebeskrivelsen til den ledende næstformand for

et Europa klar til den digitale tidsalder må vi sikre, at vores konkurrencepolitik og -regler er

tilpasset den moderne økonomi og bidrager til en stærk europæisk industri, såvel på

hjemmemarkedet som på verdensplan. I denne forbindelse er det nødvendigt at evaluere og

revidere EU's konkurrenceregler.

Vi er også nødt til at indføre en stærk industripolitik, der helt savner naivitet over for vores

internationale konkurrenter. Dette omfatter foranstaltninger til imødegåelse af de

konkurrencefordrejende virkninger af udenlandske subsidier i det indre marked som fastsat i

EU's strategi for EU og Kina.

En væsentlig hindring for, at der opstår stærke europæiske aktører med en global dimension, er

den manglende integration af det indre marked. For at være konkurrencedygtige i udlandet skal

vores virksomheder først være konkurrencedygtige på hjemmemarkedet og have et marked, de

kan vokse i. Ingen nystartet digital virksomhed kan vokse og konkurrere med globale giganter,

hvis de står over for 27 forskellige lovgivninger. Derfor vil jeg fortsætte arbejdet med at uddybe

og styrke det indre marked.

Som beskrevet ovenfor bør vi styrke vores teknologiske kapacitet og industrielle aktiver samt

gøre passende brug af de værktøjer, vi har til rådighed (handel, offentlige markeder og

– 18 –

finansielle programmer), således at europæiske virksomheder kan operere på samme vilkår som

deres globale konkurrenter.

Hvilke foranstaltninger vil De træffe for at sikre, at EU's rumpolitik fremmer udviklingen

og udbredelsen af rumapplikationer og -tjenester nedstrøms og dermed sikrer, at Unionen

indhenter andre store internationale aktører, til støtte for vækst og securitisering i det

europæiske samfund og den europæiske økonomi? Vil De i denne forbindelse støtte

specifikke tiltag, der har til formål at fremme forskning i og udbredelse af særlige

teknologier såsom kvanteteknologi i rumsektoren? Hvad er Deres vision for den

"afgørende forbindelse mellem rummet og forsvar og sikkerhed", som er nævnt i Deres

opgavebeskrivelse, og hvilke foranstaltninger agter De at træffe for at forbedre denne

forbindelse?

EU's rumpolitik

Min første prioritet vil være at sikre kontinuitet og fuldende opbygningen af Galileo og

Copernicus. Det nye budget vil først og fremmest blive brugt til at vedligeholde og opgradere

de eksisterende infrastrukturer i Galileo og Copernicus, så vores systemer fortsat er førende på

verdensplan.

Min anden prioritet vil være at tilpasse vores aktiver til nye behov, såsom klimaændringer,

sikkerhed eller tingenes internet. Jeg vil have, at Copernicus bidrager til Europas politiske

lederskab inden for bekæmpelsen af klimaændringer, big data-økonomien og AI. Galileo skal

være en katalysator for tingenes internet, internetforbundne og selvkørende biler og app-

økonomien, og både Galileo go Copernicus skal bidrage endnu mere til Europas sikkerhed.

Min tredje prioritet er at tilpasse vores rumpolitik til de nye realiteter. EU's rumprogram har

strategisk betydning for Europa. Det er et spørgsmål om strategisk suverænitet og teknologisk

uafhængighed af tredjelande:

Da der ikke findes en egentlig rumpolitik for Europa uden en uafhængig adgang til

rummet, vil jeg støtte europæisk adgang til rummet, navnlig ved at samle den

institutionelle efterspørgsel og udbrede ny teknologi.

Rummet er en katalysator for sikkerhed. To nye initiativer vil tjene dette formål: i)

Kendskab til situationen i rummet (Space Situational Awareness), der skal undgå

kollisioner og andre risici i rummet, og ii) initiativet om statslig satellitkommunikation

(GOVSATCOM), der skal forsyne medlemsstaterne og EU's institutioner med pålidelig

og sikker satellitkommunikation.

Takket være den nye tilgang, der er fastlagt i den fremtidige forordning om EU's rumprogram,

vil jeg også strømline styringen af vores indsats på rumområdet for at opnå effektivitet og en

klar fordeling af roller og ansvarsområder og søge komplementaritet.

Jeg vil sikre synergier mellem rummet og forsvar. EU's ruminfrastrukturer har en forsvars- og

sikkerhedsdimension, og Den Europæiske Forsvarsfond har en vigtig rumkomponent. Jeg har

angivet flere detaljer nedenfor i min besvarelse af spørgsmålet om forbindelserne mellem

rummet og forsvaret.

Endelig bliver den europæiske rumsektor nødt til at reagere på de omfattende ændringer, som

– 19 –

sektoren gennemgår. På den ene side bliver de rumbaserede tjenester stadig mere vigtige for

vores økonomi og samfund. Næsten 10 % af vores økonomi er afhængig af rummet. På den

anden side undergår rumsektoren en dybtgående forandring med nye aktører, både private og

offentlige, med disruptive løsninger (små satellitter, genanvendelige løfteraketter).

Vi må hurtigt udvikle et sammenhængende europæisk svar: en europæisk tilgang til "New

Space", både i leverandør- og aftagerleddet. Til dette formål vil jeg fuldt ud anvende

bestemmelserne i den kommende forordning om EU's rumprogram, for at støtte:

Rumforskning og disruptiv innovation, i kombination med finansiering fra Horisont

Europa og InvestEU, med henblik på at udvikle strategiske teknologier såsom

robotteknologi, elektrisk fremdrift og kvanteteknologier.

Nystartede virksomheder i rumsektoren med henblik på deres adgang til finansiering,

udbud og de første kontrakter.

Udvikling af downstreamapplikationer, f.eks. inden for tingenes internet og selvkørende

biler.

Vi har en fremragende rumindustri i Europa, vi har en klar vision for det europæiske

rumøkosystems fremtid, og i det næste langsigtede budget får vi et sammenhængende sæt

værktøjer til at forme vores rumpolitik, så de europæiske borgere og samfundet, herunder

sikkerheden og økonomien, kan drage mest mulig fordel af den.

Jeg vil arbejde sammen med Europa-Parlamentet, Rådet og erhvervslivet for at sikre, at EU

leverer resultater.

Kvanteteknologier

Det vil være afgørende for Europas langsigtede velstand, teknologiske suverænitet og sikkerhed

at være på forkant med udviklingen inden for kvanteteknologi. Mit mål er at stimulere

fremkomsten af europæiske værdikæder inden for disse teknologier og hjælpe dem med at nå

ud til store markeder. Med henblik herpå vil Europa være nødt til at omsætte sin ekspertise

inden for kvantefysik til kommerciel anvendelse og støtte iværksættere og forskere i at teste,

kvalificere og udvikle deres teknologi i operationelle systemer til civile formål samt i deres

udbredelse inden for rummet og det militære område.

Med fremkomsten af kvantedatabehandling kan alle vore nuværende kryptografiske metoder

f.eks. snart blive sårbare, og det kan få betydelige konsekvenser for tilliden til vores

informationssystemer. Det vil være afgørende for Europa at investere i udvikling af den næste

generation af kryptering, som er fremtidssikret og umulig at bryde. Som nævnt ovenfor vil jeg

støtte indførelsen af en kvantekommunikationsinfrastruktur på EU-plan, der bygger på både

jordbaserede og rumbaserede teknologikomponenter og -systemer.

Forbindelser mellem rumfart, forsvar og sikkerhed

Rummet er et strategisk aktiv for Europa. Det påvirker industrien og EU's strategiske

suverænitet. Der er faktisk en "afgørende forbindelse" mellem rummet, forsvar og sikkerhed.

Jeg vil gerne understrege, at en forbedring af sammenhængen mellem rummet, forsvar og

sikkerhed ikke betyder, at EU vil ændre på den civile dimension af EU's investeringer i rummet.

Galileo og Copernicus er og vil fortsat være civile programmer under civil kontrol, selv om de

også kan tjene sikkerheds- og forsvarsbehov. En fastholdelse af EU-investeringernes civile

– 20 –

karakter vil gøre det muligt for os at høste det fulde udbytte af de fordele, som rumbaserede

teknologier og tjenester leverer til intelligent vækst, og sikre borgernes trivsel i dagligdagen

gennem en bred vifte af rumbaserede applikationer.

Med hensyn til sammenhængen mellem rummet, forsvar og sikkerhed findes der følgende

forbindelser:

For det første er rumteknologier og forsvarsteknologier fra et industrielt perspektiv uløseligt

forbundet med hinanden, da mange rumteknologier har en dobbelt anvendelse. Aktører på

forsvarsområdet er afhængige af rumbaserede tjenester som f.eks. global positionsbestemmelse,

satellitkommunikation eller jordobservation. Aktører inden for rumindustrien leverer også

forsvarsteknologi og kapacitet, og de har nogle fælles karakteristika (højteknologi, høj risiko

og kapitalintensivitet med lange udviklingscyklusser). De kræver udgifter til offentlige

forskning og udvikling for at bevare ekspertise og industriel kapacitet, særligt inden for kritiske

teknologier. Forsvars- og rumindustrien står over for en hidtil uset global konkurrence, og der

er store teknologiske udfordringer i forbindelse med fremkomsten af banebrydende teknologier,

der udvikler sig hurtigt (robotteknologi, kunstig intelligens, cybersikkerhed osv.). Ved at

tilstræbe synergier og, hvor det er relevant, et gunstigt samspil mellem rummet og forsvar i

EU's programmer, sigter vi mod at bruge vores ressourcer og teknologier effektivt og skabe

stordriftsfordele.

For det andet er rummet en vigtig katalysator for EU's handlefrihed. Rummet er et vigtigt

redskab for alle sikkerhedsaktører, f.eks. politi, civilbeskyttelse, redningstjenester og aktører

inden for grænseforvaltning. Rumprogrammerne Galileo og Copernicus leverer allerede

sikkerhedsrelaterede tjenester. Copernicus-beredskabstjenesterne og navnlig Galileos

statsregulerede tjeneste kan anvendes af regeringerne til alarmtjenester, operationer og

krisestyring. Jeg vil støtte medlemsstaterne i at styrke udbredelsen af disse tjenester.

I det næste langsigtede EU-budget foreslår vi også to nye sikkerhedsrelaterede ruminitiativer,

som i vid udstrækning bygger på princippet om sammenlægning og deling af eksisterende

aktiver:

Statslig satellitkommunikation vil tilvejebringe sikker satellitkommunikation til civile

og sikkerhedsmæssige aktører.

Kendskab til situationen i rummet, herunder navnlig overvågning og sporing i rummet,

vil sørge for, at vores satellitter og opsendelser ikke rammes af rumaffald eller udsættes

for andre farer i og fra rummet.

Inden for rammerne af Den Europæiske Forsvarsfond vil jeg samarbejde med medlemsstaterne

om fortsat at identificere prioriteter med henblik på at forbedre forbindelsen mellem rummet og

forsvaret. Dette kan omfatte den kapacitets- og sensorudvikling, der er nødvendig for

rumovervågning og kendskab til situationen i rummet, samt en robust og sikker

positionsbestemmelse, navigation og timing samt statslige satellitkommunikationskapaciteter.

Den valgte formand har i sine politiske retningslinjer tilkendegivet, at hun agter at styrke

Den Europæiske Forsvarsfond for at støtte forskning og kapacitetsudvikling. Hvilke

konkrete foranstaltninger, herunder finansielle, agter De at træffe for at styrke Den

Europæiske Forsvarsfond? Hvordan agter De at sikre, at fonden fremmer samarbejde

mellem virksomheder og lande på tværs af EU og letter oprettelsen af nye

samarbejdsnetværk, herunder netværk, der omfatter SMV'er?

– 21 –

I løbet af de seneste år har europæerne givet tilsagn om til at styrke Europas sikkerhed og forsvar

ved at styrke forsvarsinvesteringer, kapacitetsudvikling og operativt beredskab. Alle disse

forsvarsinitiativer har i sidste ende til formål at fremme forsvarssamarbejdet i Europa og styrke

EU's evne til at fungere som sikkerhedsgarant. Med de værktøjer, som jeg har til rådighed,

navnlig inden for forsvarsindustrien, vil jeg støtte initiativer, der fremmer en egentlig

forsvarsunion, i tæt samarbejde med den højtstående repræsentant/næstformanden.

Jeg ønsker at styrke samarbejdet på forsvarsområdet både på udbuds- og efterspørgselssiden.

Den europæiske forsvarsindustri er stærkt fragmenteret, fordi medlemsstaterne bruger deres

forsvarsbudgetter på nationalt plan og fastlægger deres tekniske krav til militært udstyr på

nationalt plan. For eksempel har medlemsstaterne 17 typer kampvogne, mens USA kun har én.

Det manglende samarbejde mellem medlemsstaterne på forsvars- og sikkerhedsområdet

skønnes at koste mellem 25 mia. EUR og 100 mia. EUR årligt. På grund af ineffektiv

anvendelse af midlerne risikerer den europæiske industri at mangle den teknologiske kapacitet,

der skal til for at opbygge den næste generation af kritiske forsvarskapaciteter, og at miste

konkurrenceevne på europæisk og globalt plan. Dette vil i sidste ende få indvirkning på EU's

strategiske suverænitet og dets evne til at fungere som sikkerhedsgarant. Jeg vil sikre

gennemførelse af alle initiativer, der er vedtaget for at fremme samarbejdet og understøtte

konkurrenceevnen i den europæiske forsvarsindustri og sætte den i stand til at udnytte de

muligheder, som det indre marked giver.

Et vigtigt bidrag hertil er lanceringen af Den Europæiske Forsvarsfond: Den er banebrydende,

da den tilskynder medlemsstaterne og den europæiske forsvarsindustri, herunder SMV'er, til i

fællesskab at udvikle teknologier og kapaciteter, som er nødvendige for at garantere Europas

sikkerhed.

Min første prioritet bliver at afslutte forhandlingen om forordningen om oprettelse af Den

Europæiske Forsvarsfond, og navnlig bevillingen af midler hertil, som led i de overordnede

forhandlinger om den flerårige finansielle ramme.

Min anden prioritet bliver at sikre en vellykket gennemførelse heraf. I den forbindelse vil jeg

gøre brug af erfaringerne fra de to pilotprogrammer (den forberedende foranstaltning

vedrørende forsvarsforskning, der allerede har finansieret 18 projekter, og programmet for

udvikling af den europæiske forsvarsindustri, som i løbet af de næste to år vil finansiere ca. 20

industriprojekter).Jeg vil også gøre brug af en ny struktur i Kommissionen, et generaldirektorat

for forsvarsindustri og rummet, der tilpasser den administrative struktur til de specifikke behov,

der følger af forsvarsprojekter. Vi vil navnlig styrke vores samarbejde med medlemsstaterne og

forsvarsindustrien og dermed tiltrække ekspertise på forsvarsområdet fra medlemsstaterne til

støtte for vores egne erfaringer.

Min tredje prioritet bliver at sikre sammenhæng med de øvrige forsvarsinitiativer og den

langsigtede planlægning. For at Den Europæiske Forsvarsfond kan blive virkningsfuld, er det

nemlig vigtigt, at vi målretter midlerne mod de projekter, der har strategisk merværdi for

Europas sikkerhed. Samtidig er en vis grad af planlægning på mellemlang sigt mellem

medlemsstaterne vigtig, for at samarbejdet kan være effektivt. Jeg vil altså arbejde tæt sammen

med medlemsstaterne som en del af fondens programudvalg, men også i fuld overensstemmelse

med de projekter, der indgår i det permanente strukturerede samarbejde (PESCO) (som giver

mulighed for at udløse en bonus på 10 %, hvis de udvælges som en del af Den Europæiske

Forsvarsfond). Jeg vil også sikre, at Den Europæiske Forsvarsfond styrker NATO. Den

Europæiske Forsvarsfond vil være i overensstemmelse med NATO's

forsvarsplanlægningsproces (NDPP) gennem prioriteterne i EU's kapacitetsudviklingsplan

– 22 –

(CDP), samtidig med at den tager hensyn til andre regionale prioriteter såsom de prioriteter, der

er vedtaget i NATO. Jeg vil regelmæssigt underrette Europa-Parlamentet om både Den

Europæiske Forsvarsfonds årlige prioriteter og den langsigtede strategiske planlægning.

Min fjerde prioritet bliver at gennemføre de bestemmelser vedrørende SMV'ers deltagelse, der

er planlagt i Den Europæiske Forsvarsfond. En af fondens målsætninger er at åbne

værdikæderne på forsvarsområdet i hele Europa for at støtte forsvarsindustrier af alle størrelser

og fra alle medlemsstater. Dette vil blive fremmet gennem fonden (ved hjælp af specifikke

bonusser, der er knyttet til SMV'ers deltagelse, eller særlige projektkategorier for SMV'er). Men

der er behov for mere. Jeg vil tilrettelægge workshops med fokus på SMV'er i hver medlemsstat

for at øge deres bevidsthed om de muligheder, som Den Europæiske Forsvarsfond giver, og

organisere partnerskabsarrangementer, så SMV'er kan blive inddraget i relevante

forsvarsprojekter.

Min femte prioritet er at udvikle fondens dimension af disruptiv innovation og sikre, at det

øremærkede budget, der afsættes hertil i fonden (mellem 4 og 8 %), har en reel virkning med

hensyn til at tiltrække ikke-forsvarsvirksomheder, nystartede virksomheder, iværksættere og

sikre Europas førende position inden for strategiske teknologiske løsninger.

Endelig vil jeg sikre maksimal synergi mellem alle finansieringsinstrumenterne, navnlig Den

Europæiske Forsvarsfond, EU's rumprogram og programmet for et digitalt Europa.

- Det ansvarsområde, som Ursula von der Leyen har betroet Dem, spænder fra industri

og SMV'er over digitale tjenester, rummet, forsvarsindustri, audiovisuelle tjenester til det

indre marked osv. Det vil blive udfordrende at koordinere og forvalte dette hidtil uset

brede arbejdsområde, der omfatter ét eksisterende generaldirektorat og to nye, og

samtidig opretholde et kvalitetsniveau. Hvordan vil De forvalte og koordinere et

arbejdsområde af et sådant omfang og samtidig sikre synergi og et gnidningsløst

samarbejde mellem de tre generaldirektorater?

Forvaltning af porteføljen

Som minister for økonomi, finans, industri, telekommunikation, udenrigshandel, budget,

SMV'er og turisme i Frankrig fra 2005 til 2007 var jeg direkte ansvarlig for 22 strukturer fra 14

generaldirektorater og 8 statslige agenturer, som forvaltede over 180 000 embedsmænds

arbejde.

Det er yderst vigtigt, at der er sammenhæng inden for porteføljen: Det digitale område har

indvirkning på alle andre dimensioner af denne portefølje. Det giver mening at integrere

kompetencerne inden for det digitale område, industri, det indre marked, det audiovisuelle

område, forsvar og rummet, da det gør det muligt at aktivere de nødvendige redskaber, der skal

til for at opfylde de politiske prioriteter og ambitioner. Det sender et klart og stærkt budskab

om, at Europa til fulde forstår den naturlige sammenhæng mellem alle disse aspekter i den

digitale tidsalder.

Jeg erkender, at denne portefølje er bred, men jeg mener, at jeg i løbet af min karriere har

erhvervet evnen til at forvalte meget store organisationer med fuld respekt for deres kontekst

og kultur, som ikke nødvendigvis er den samme i den offentlige eller den private sektor.

Jeg er klar over, at det uanset organisationens størrelse i sidste ende handler om en menneskelig

tilgang til forvaltning og mennesker.

– 23 –

Når målsætningerne er klare, kan vi sætte organisationer i bevægelse.

Og mine målsætninger er klare: Alle de værktøjer, der støtter digitaliseringen af alle

dimensioner af vores økonomi og samfund i den nye verden, som vi har i vente, skal gavne det

indre marked, hvad enten det handler om miljø, det sociale område, industri, medier, rummet,

forsvarsindustri, turisme eller SMV'er.

Jeg vil sikre, at de tre generaldirektorater under min ledelse bevæger sig i samme retning fra

den første dag i den nye Kommission, og at vi kollektivt leverer politikformulering af høj

kvalitet.

Det er, hvad jeg har gjort hele mit liv for alle organisationer, som jeg har haft ansvar for, og

altid med en tilgang af fuldt engagement i min opgavebeskrivelse. Det vil være min prioritet at

leve op til den tiltrædende formands ambition.

Synergier og samarbejde

I vores økonomi, der er under hastig forandring, skal Kommissionen tilbyde offentlige og

private aktører en holistisk vision, der inddrager alle relevante arbejdsområder

Synergier og samarbejdsånd mellem de tre generaldirektorater kan opnås ved hjælp af en række

"tværgående fælles missioner".

Digitalisering medfører radikale forbedringer af hele den industrielle cyklus fra produktdesign

til fremstilling, markedsføring og eftersalgsservice. I en fremadrettet industripolitik kan der

derfor ikke længere sondres mellem den fysiske og den digitale dimension. En sådan strategi

bør foreslå en integreret tilgang til det eksisterende arbejde i de tre generaldirektorater med

udgangspunkt i en gunstig lovgivningsmæssig ramme. Vi er også nødt til at sikre Europas

teknologiske suverænitet og samtidig bevare og styrke vores industrielle landskab.

For at opnå dette skal en række horisontale spørgsmål håndteres på en integreret måde, således

at de forskellige arbejdsområder i de tre generaldirektorater samles under ét. Jeg vil anmode

generaldirektoraterne om i fællesskab at iværksætte en række sektordialoger med henblik på at

udvikle sammenhængende, men virkningsfulde strategier. For eksempel vil jeg straks oprette

en taskforce, der skal se på den måde, hvorpå tingenes internet og edge computing vil ændre

sig inden for de næste 5 år, det europæiske industrilandskab, der spænder lige fra alle vores

SMV'er til store industrivirksomheder.

Vi er nødt til at sikre, at det indre marked som udgangspunkt er digitalt. Jeg vil som sådan

udnytte synergierne mellem Generaldirektoratet for det Indre Marked, Erhvervspolitik,

Iværksætteri og SMV'er (GD GROW) og Generaldirektoratet for Kommunikationsnet, Indhold

og Teknologi (GD CNECT), og det nye GD for forsvarsindustri og rummet med henblik på at

udvikle en fælles vision for udviklingen af lovgivningen om digitale tjenester. Den kommende

retsakt om digitale tjenester vil bygge på disse synergier ved at skabe større juridisk klarhed for

virksomhederne og øget beskyttelse af borgernes rettigheder og sikkerheden på internettet.

Samtidig har vi behov for en bedre gennemførelse af reglerne for det indre marked, både online

og offline. Jeg vil foreslå, at der oprettes et fælles håndhævelsesteam for det indre marked på

tværs af de tre generaldirektorater. Dette vil være en fælles grænseflade for alle

håndhævelsesspørgsmål, som sikrer synergier og sammenhæng i vores kontrol med

gennemførelsen af reglerne for det indre marked.

– 24 –

Hvis vi skal genvinde vores teknologiske suverænitet og opretholde Europas industrielle

lederskab, kræver det omfattende projekter af strategisk interesse, der går på tværs af grænserne

og rækker ud over én enkelt virksomheds eller medlemsstats ressourcer. I den forbindelse vil

de tre generaldirektorater supplere hinanden ved at sammenlægge deres ekspertise inden for

industriel styring, inden for rummet og forsvaret samt på centrale teknologiske områder såsom

højtydende databehandling og kvanteinformatik, kunstig intelligens, cybersikkerhed og 5G og

efterfølgende generationer.

Der findes allerede udbytterige synergier mellem de kreative digitale og traditionelle industrier.

F.eks. giver 3D-printning mulighed for en hidtil uset blanding af miljøvenligt design og kreativ

arkitektur. Virtual reality-produktioner fra professionelle indholdsproducenter giver mulighed

for at uddanne operatører af komplekse maskiner. Da den audiovisuelle sektor er af stor

betydning for EU's økonomi (over 110 mia. EUR i omsætning og 1 mio. i jobskabelse), vil jeg

gøre mit yderste for, at det bliver en succes.

Desuden vil jeg samle den ekspertise og de ressourcer, der findes inden for hele porteføljen, for

at tackle en af vor tids største udfordringer: cybersikkerhed overalt. Hvis vi skaber sammenhold

og en følelse af meningsfuldhed på tværs af de tre generaldirektorater, vil det maksimere vores

indflydelse på bekæmpelsen af cybertrusler.

På samme måde ønsker jeg en tværgående tilgang til SMV'er. Derfor vil jeg oprette en ny

taskforce for SMV'er, der inddrager SMV-enhederne i de tre generaldirektorater, og som vil

støtte SMV-repræsentantens arbejde. Et fælles fokusområde vil være at hjælpe nystartede

virksomheder med at opskalere i Europa.

Afslutningsvis giver sammenlægning af denne ekspertise en enestående mulighed, ikke blot for

at opfylde de eksisterende mål såsom at fremme europæiske virksomheder, men også for at

sætte Kommissionen i stand til mere effektivt at tackle den udfordring, der ligger i at opbygge

en bæredygtig, kulstofneutral industrisektor, hvor kun en fælles tilgang kan modvirke, at der

indgås kompromisser ud fra laveste fællesnævner som følge af den eksisterende og isolerede

opbygning.

Hvordan vil De desuden sikre en fuldstændig og effektiv gennemførelse af den

eksisterende lovgivning inden for Deres ansvarsområde, navnlig angående det digitale

indre marked? Hvilke konkrete midler og foranstaltninger vil De anvende for at sikre

medlemsstaternes gennemførelse og håndhævelse af gældende EU-ret?

Et velfungerende indre marked er kun muligt, når reglerne anvendes konsekvent på tværs af

medlemsstaterne, uanset deres størrelse. Jeg vil derfor foreslå en gennemførelses- og

håndhævelsesstrategi for at sikre en fuldstændig og effektiv anvendelse af reglerne.

Jeg vil tage udgangspunkt i en omhyggelig evaluering af de resterende hindringer og

identificere dem, der har særlig indvirkning på den økonomiske vækst og jobskabelsen. Jeg vil

følge en sektorspecifik tilgang og basere håndhævelsestiltag på, hvor de kan få den største

virkning, både i økonomisk og lovgivningsmæssig henseende. I en given sektor vil jeg

iværksætte en specifik analyse for proaktivt at kontrollere, om medlemsstaterne har gennemført

EU-retten korrekt, i stedet for at basere traktatbrudssager på de enkelte modtagne klager.

– 25 –

Min hensigt er at samarbejde med medlemsstaterne for at sikre, at EU-retten anvendes effektivt.

Vi vil prioritere, at Kommissionen støtter en korrekt gennemførelse af direktiver ved at udstikke

retningslinjer og ved at bistå medlemsstaternes myndigheder. Jeg ønsker også at benytte mig af

procedurerne for underretning om nye love i medlemsstaterne for at sikre en tilstrækkelig og

kontinuerlig gennemførelse af eksisterende EU-regler (f.eks. i henhold til e-handelsdirektivet

eller gennemsigtighedsdirektivet). Jeg vil indlede en indgående dialog med medlemsstaterne,

inden de vedtager love, der risikerer at fragmentere det indre marked. Det digitale indre marked

bliver et prioriteret område med henblik på gennemførelse. De 28 nye retsakter, der er vedtaget

inden for rammerne af strategien for et digitalt indre marked, har potentiale til at blive et

afgørende vendepunkt for borgere og virksomheder, men de nye regler skal gennemføres

hurtigt. I tæt samarbejde med de nationale myndigheder og lovgivere vil jeg foretage en

evaluering af status for gennemførelsen, tilskynde til udveksling af bedste praksis og

identificere de vigtigste hindringer, hvor håndhævelsestiltag er nødvendige. Hvis der fortsat

sker overtrædelser, vil jeg ikke tøve med at indlede traktatbrudssager som en prioritet.

Borgere, virksomheder og offentlige myndigheder bør inddrages i denne proces, når det er

nødvendigt. Et eksempel herpå er det nyligt vedtagne direktiv om ophavsret på det digitale indre

marked. Gennemførelsen af reglerne om ophavsret er begyndt i medlemsstaterne, og vi er nødt

til at sikre, at direktivet anvendes effektivt og ensartet i hele EU. De interessentdialoger, der

tilrettelægges, giver interesserede parter mulighed for at give udtryk for deres holdninger til

gennemførelsesmetoderne. Europa-Parlamentet deltager i denne proces. Efter dialogerne vil

Kommissionen udsende retningslinjer i 2020 som fastsat i direktivet.

Hvordan vil De og Deres tjenestegrene sikre en effektiv koordinering med andre

kommissærer, hvis politikområder har indvirkning på eller påvirkes af Deres

ansvarsområde, og navnlig den ledende næstformand for et Europa, der er rustet til den

digitale tidsalder, og den ledende næstformand for en økonomi, som fungerer for

mennesker? Hvordan vil De personligt sikre, at lovgivningsforslagene er af god kvalitet,

at der er fuld gennemsigtighed i lobbyaktiviteterne (rettet mod Dem og Deres

tjenestegrene), og at der konsekvent foretages afbalancerede høringer af alle berørte

parter, under samtidig hensyntagen til behovet for at udføre grundige

konsekvensanalyser, navnlig hvad angår indvirkningen af al foreslået lovgivning på

SMV'erne?

Jeg vil bidrage aktivt til udformningen af den nye industristrategi og den nye SMV-strategi i

henhold til de fælles retningslinjer fra de ledende næstformænd for henholdsvis et Europa klar

til den digitale tidsalder og en økonomi, som fungerer for mennesker. På denne måde vil vi

sikre, at disse to strategier ikke bliver isolerede tilgange, og at de er udformet til at få en reel

virkning ved at anvende alle de værktøjer, vi har til rådighed på europæisk plan.

Med hensyn til sager vedrørende det indre marked, navnlig alle de digitale initiativer, der

bebudes i den tiltrædende formands politiske retningslinjer og i min opgavebeskrivelse, vil jeg

arbejde under ledelse af den ledende vicepræsident for et Europa klar til den digitale tidsalder

Dette vil navnlig gøre sig gældende for retsakten om digitale tjenester og en europæisk tilgang

til kunstig intelligens.

Jeg har også til hensigt at bidrage aktivt til målet om en grøn aftale, da enhver vigtig grøn

omstilling af vores økonomi kræver en gennemgribende ændring af den måde, vi producerer og

forbruger på. Det er min hensigt at sikre, at den grønne aftale har en stærk og troværdig

– 26 –

industriel søjle. Jeg vil især arbejde med dette mål sammen med den ledende vicepræsident for

en europæisk grøn aftale og med kommissæren for miljø og hav.

For at sikre en sammenhængende tilgang på forsvarsområdet med henblik på at etablere en

egentlig forsvarsunion vil jeg arbejde tæt sammen med den højtstående

repræsentant/næstformanden.

Jeg vil også arbejde tæt sammen med forskellige kolleger om specifikke, meget vigtige sager

såsom:

- om det europæiske semester med kommissæren for økonomi under ledelse af den ledende

næstformand for en økonomi, som fungerer for mennesker

- om beskyttelse af arbejdstagere på onlineplatforme og den sociale økonomi med

kommissæren for beskæftigelse

- om audiovisuelle medierelaterede spørgsmål og handlingsplanen for digital uddannelse

med kommissæren for innovation og unge

- om mediepluralisme og bekæmpelse af desinformation med næstformanden for værdier

og gennemsigtighed og kommissæren for retlige anliggender

- om bekæmpelse af hybride trusler med kommissæren for indre anliggender og

næstformanden for beskyttelse af vores europæiske levevis.

Endelig vil jeg som medlem af kollegiet aktivt bidrage til og deltage det i kollegiale ansvar i

forbindelse med de beslutninger, som Kommissionen træffer for at fremme EU's almene

interesser.

Jeg har til hensigt at etablere et stærkt partnerskab med mine kolleger baseret på gensidig tillid,

åbenhed og respekt.

Lovgivningens kvalitet, høring af interessenter, indvirkning på SMV'er, gennemsigtighed

Det er min faste overbevisning, at al lovgivning skal være baseret på en grundig analyse af dens

potentielle indvirkning og stå i et rimeligt forhold til det mål, der tilstræbes. Jeg vil derfor sikre,

at al den lovgivning, jeg foreslår, er baseret på en stærk konsekvensanalyse, der gør det muligt

at vurdere manglerne i de nuværende lovgivningsmæssige rammer, fremlægge flere muligheder

og foretage en omhyggelig og detaljeret analyse af lovgivningens virkninger, navnlig for

SMV'er. Der er behov for en indsats for at undgå uforholdsmæssigt store byrder for SMV'er.

Jeg vil derfor sikre, at mine tjenestegrene anvender principperne i SMV-testen, når de foretager

konsekvensanalyser. Jeg vil også gøre brug af alle kanaler til at modtage feedback direkte fra

SMV'er.

Jeg vil sikre, at alle interessenter får mulighed for at blive hørt gennem en grundig høring. Ingen

interessenter vil have en privilegeret stilling eller privilegeret adgang. Jeg vil sikre, at de

forskellige holdninger og perspektiver høres og tages i betragtning ved udarbejdelsen af

Kommissionens forslag: industri og SMV'er i forskellige sektorer og regioner,

arbejdsmarkedets parter og naturligvis civilsamfundsorganisationer. I betragtning af Europas

mangfoldighed er dette et afgørende element i god politisk beslutningstagning.

Jeg vil også have mulighed for regelmæssigt at høre medlemmer af Europa-Parlamentet og

– 27 –

repræsentanter for medlemsstaterne.

Med hensyn til det afgørende spørgsmål om gennemsigtighed vil mine tjenestegrene og jeg nøje

overholde reglerne om gennemsigtighed og gøre brug af åbenhedsregistret i overensstemmelse

med Kommissionens gældende regler, når vi høres af interessenter.

Hvordan vil De og Deres tjenestegrene sikre et udvidet samarbejde med ITRE-udvalget?

Hvilke konkrete skridt vil De tage for at sikre, at ITRE-udvalget rettidigt og proaktivt får

udleveret de samme oplysninger som Rådet og medlemsstaterne med hensyn til planlagte

lovgivningsinitiativer eller andre større initiativer? Hvordan vil De lette ITRE-udvalgets

behandling af lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige procedurer ved på et

tidligt tidspunkt at give det alle nødvendige oplysninger om forberedelsen af

lovgivningsmæssige retsakter, delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter samt lette

overvågningen af deres gennemførelse? Hvordan vil De sikre, at ITRE-udvalget på

passende vis holdes underrettet om og involveret i internationale aftaler på Deres

politikområde?

Jeg er klar over betydningen af tillid, samarbejde og gennemsigtighed mellem Kommissionen

og medlovgiverne i Europa-Parlamentet og Rådet. Jeg er overbevist om, at vi bedst tjener de

europæiske borgeres interesser, når vi alle samarbejder med dette som udgangspunkt.

Det er klart, at dette samarbejde fungerer bedst, hvis det begynder tidligt i

lovgivningsprocessen. Jeg ønsker at arbejde sammen med Europa-Parlamentet og dets udvalg

lige fra starten. Den samme tilgang gør sig gældende for alle retsakter, lovgivningsmæssige

eller ikke-lovgivningsmæssige, politisk beslutningstagning og politisk dialog. Jeg vil med

glæde deltage regelmæssigt i udvalgsmøder, og jeg vil sikre, at alle de relevante

parlamentariske udvalg inddrages i enhver væsentlig udvikling under mit ansvarsområde.

Jeg vil være i regelmæssig kontakt med og mødes med udvalgsmedlemmer, især med

koordinatorer og ordførere for de enkelte sager. Jeg ser frem til at arbejde tæt sammen med

Dem i en ånd af åbenhed og fleksibilitet med henblik på at udforme, udvikle og nå til enighed

om de politikker og strategier, som vi har brug for i fremtiden. Jeg vil også sikre, at denne

åbenhed og tilgængelighed omfatter mine tjenestegrene i de relevante generaldirektorater.

Spørgsmål fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

Opsplitningen af det indre marked indebærer udfordringer for både forbrugere og

virksomheder. Hvilke langsigtede foranstaltninger/værktøjer vil De foreslå for at styrke

det indre marked og sikre, at de eksisterende regler gennemføres og håndhæves korrekt

og rettidigt, således at de europæiske virksomheders konkurrenceevne støttes, og der

skabes konkrete fordele for forbrugerne? Hvordan vil De i betragtning af behovet for at

sikre balance mellem forbrugerbeskyttelse og forenklinger for erhvervslivet håndtere

lovgivningsmæssig kompleksitet og uberettigede nationale lovgivningsmæssige og

ikkelovgivningsmæssige hindringer i det indre marked?

Det indre marked spiller i alle sine dimensioner en nøglerolle med hensyn til at sikre, at

økonomien fungerer for alle — både virksomheder, forbrugere og arbejdstagere. Dette er ét af

– 28 –

de mest bemærkelsesværdige resultater af den europæiske integration. Jo bedre det indre

marked fungerer, desto bedre går det for Europa. Men Europa er endnu ikke fuldstændig

integreret.

Jeg vil derfor sørge for, at vores fælles europæiske regler bliver gennemført og anvendt

konsekvent. Ikke kun fordi det er de regler, vi er blevet enige om, men også fordi jeg tror fuldt

og fast på grundidéen med det indre marked. Jeg vil uden tøven håndhæve EU's love med

samme beslutsomhed i samtlige medlemsstater — store som små, fra øst til vest og nord til syd

— og vende den tiltagende fragmentering, som vi i de senere år har oplevet inden for visse

nøgleområder i det indre marked. Jeg ønsker at tilføre visioner og ny energi, så vi kan igen kan

nærme os hinanden fremfor at bevæge os i hver sin retning.

Mine mål for at forbedre håndhævelsestilgangen er følgende:

at fastslå, hvilke sektorspecifikke håndhævelsesprioriteter der har størst indvirkning på

vores virksomheder og borgere

at styrke problemløsningsværktøjer baseret på samarbejde mellem medlemsstaterne og

Kommissionen, såsom SOLVIT-netværket

at fremskynde Kommissionens behandling af traktatbrudssager

sammen med relevante kolleger at fremlægge en handlingsplan for håndhævelsen af det

indre marked, hvori det fastslås, hvilke barrierer der skader vores økonomier mest, samt

at samarbejde med medlemsstaterne for at sikre, at de underretter hinanden ligeligt om

deres tekniske forskrifter.

Jeg vil ligeledes arbejde på at forbedre vores markedsovervågningssystemer og den gensidige

anerkendelse som beskrevet i følgende svar.

For at forbedre gennemførelsen af det indre marked i praksis vil jeg udvide borgernes og

virksomhedernes adgang til information og rådgivning. Portalen Dit Europa bliver rygraden i

en fælles digital portal. Jeg vil også yderligere styrke samarbejdet mellem de nationale

myndigheder via informationssystemet for det indre marked (IMI). Den igangværende

opgradering af resultattavlen for det indre marked vil også styrke overvågningen og

benchmarking af medlemsstaternes resultater og derigennem skabe "gruppepres" og støtte

evidensbaseret beslutningstagning. Jeg vil fortsat samarbejde med alle mine kolleger, der er

involveret i det europæiske semester, som en måde at gennemføre principperne for det indre

marked på.

Fælles for alt dette er, at det er vigtigt at finde den rette balance mellem forbrugerbeskyttelse

og forenklinger for virksomhederne. Effektive regler øger forbrugernes tillid og hjælper

virksomhederne med at sælge deres varer og tjenester. Jeg ser frem til at arbejde tæt sammen

med de øvrige medlemmerne af kollegiet, navnlig kommissæren for retlige anliggender, for at

sikre den nødvendige koordinering.

Hvilke foranstaltninger forventer De at træffe på området for varernes frie bevægelighed,

også i betragtning af den nyligt vedtagne lovgivning om gensidig anerkendelse og

– 29 –

markedsovervågning af varer? Hvad er i denne forbindelse Deres planer for at sikre, at

EU's lovgivning om varer er rustet til den digitale tidsalder, således at fordelene ved den

tekniske udvikling inden for digitalisering, som f.eks. udviklingen inden for kunstig

intelligens, udnyttes, og udfordringerne ved denne udvikling imødegås, samtidig med at

ikkeoverensstemmende eller usikre varer hindres i at blive bragt i omsætning på EU's

marked, forbrugerne sikres omfattende oplysninger i den forbindelse, og der sikres lige

konkurrencevilkår for virksomhederne?

Forordningen om gensidig anerkendelse vil sikre, at virksomheder og forbrugere let kan få

adgang til relevante oplysninger om de nationale regler, der gælder for deres produkter, og om,

hvad de skal foretage sig i tilfælde af indbyrdes afvigende nationale love. Jeg vil foreslå

medlemsstaterne at indgå partnerskaber på regeringsniveau, som vil give mulighed for gensidig

anerkendelse i praksis inden for specifikke sektorer: Hvis et produkt anses for at opfylde

kravene i én medlemsstat, vil dette automatisk blive anerkendt i en anden. Dette vil fremme

handel og økonomisk vækst inden for områder, hvor der ikke er nogen harmonisering på EU-

plan.

Forordningen om markedsovervågning og produktoverensstemmelse moderniserer

håndhævelsen, regulerer produkter, der sælges online, og forbedrer samarbejdet mellem de

håndhævende myndigheder. Jeg vil tage fat på spørgsmålet om varer, der ikke opfylder kravene.

Produkter, der ikke opfylder kravene, er til fare for forbrugerne, men undergraver også de lige

konkurrencevilkår for virksomhederne ved at give konkurrencefordele til virksomheder, der

ikke følger reglerne. I 2017 opfyldte 32 % af alt legetøj og 58 % af al elektronik, der blev

kontrolleret, ikke EU's krav til sikkerhed eller forbrugeroplysning. For at afhjælpe dette er der

i Kommissionens forslag om et program for det indre marked fastsat bestemmelser om øget

fokus på markedsovervågningsaktiviteter. Jeg er også overbevist om fordelene ved at oprette

EU-netværket for produktoverensstemmelse.

Dette netværk vil:

udarbejde fælles risikobaserede metoder til at identificere produkter, der ikke opfylder

kravene

iværksætte kollektive tiltag blandt EU's markedsovervågningsmyndigheder

sikre et bedre samarbejde med told- og havnemyndighederne for bedre at kunne

beskytte os mod produkter, der ikke opfylder kravene, som indføres fra tredjelande,

samt

kortlægge alle eksisterende europæiske laboratorier til produktprøvning for at øge

synergieffekterne.

Derudover skal flere aspekter af de lovgivningsmæssige rammer for varernes frie bevægelighed

revideres ud fra et digitaliseringsperspektiv. Grænserne mellem produkter, tjenesteydelser og

digitale løsninger bliver stadigt mere udflydende. Dette påvirker også, hvordan vi driver handel

på det indre marked. Udbredelsen af kunstig intelligens på tværs af alle sektorer vil få stor

betydning for vores økonomi og samfund. I løbet af de første 100 dage efter den nye

Kommissions tiltrædelse vil jeg sammen med den ledende næstformand med ansvar for et

Europa klar til den digitale tidsalder lede arbejdet med forslag til en fælles europæisk strategi

for kunstig intelligens.

– 30 –

Jeg vil bygge videre på forordningen om cybersikkerhed og indføre

cybersikkerhedscertificeringsordninger inden for prioriterede områder, såsom 5G, cloud-

tjenester og forbundne enheder. I overensstemmelse med bestemmelserne i forordningen om

cybersikkerhed og i samarbejde med ENISA og medlemsstaterne vil jeg, når tiden er inde,

revurdere behovet for obligatorisk certificering for visse kategorier af IKT-produkter.

Vi skal revurdere gældende EU-ret og tilpasse den efter behov. Maskindirektivet udgør den

centrale EU-lovgivning om sikkerheden ved eksempelvis robotter eller 3D-printere. Jeg vil

overvåge revisionen af dette direktiv for at tilpasse det til kunstig intelligens, tingenes internet

(IoT) og den nye generation af robotter. Endvidere bør vi benytte radioudstyrsdirektivet til at

styrke de obligatoriske regler (om privatlivets fred, beskyttelse mod bedrageri og upload af

software) for markedsføring af en bred vifte af trådløse forbundne produkter, herunder trådløse

apparater til tingenes internet.

Ethvert lovgivningsinitiativ på dette område vil følge en solid evidensbaseret analyse og en

inklusiv dialog med de berørte parter. Jeg vil se nøje på den generelle indvirkning og sikre, at

vores nye regler er målrettede, forholdsmæssige og lette at overholde uden at skabe unødvendigt

bureaukrati.

Hvilke konkrete politiske initiativer og håndhævelsesforanstaltninger vil De foreslå for at

forbedre det indre marked for tjenesteydelser, herunder liberale tjenesteydelser og

kvalifikationer, tjenesteydelser inden for den kollaborative økonomi og offentlige

tjenester og indkøb, navnlig i lyset af de muligheder, som de digitale teknologier giver,

således at uberettigede administrative byrder kan mindskes, iværksætteri fremmes, og

den europæiske servicesektor gøres konkurrencedygtig på verdensplan i de kommende

årtier? I betragtning af at Europas produktivitet og vækst er tæt forbundet med

servicesektoren, hvilke ambitiøse tiltag vil De så træffe for at fremme den frie

bevægelighed for digitale tjenester og udviklingen af pålidelige tjenester, der baserer sig

på kunstig intelligens?

Tjenesteydelser udgør langt den største del af økonomien i samtlige medlemsstater. I EU som

helhed tegner servicesektoren sig for omkring 70 % af både BNP og beskæftigelsen. Men det

indre marked for tjenesteydelser fungerer ikke helt så godt, som det kunne. Det vil jeg lave om

på.

Jeg vil udvikle og uddybe partnerskabet med medlemsstaterne for at sikre, at de gældende regler

anvendes korrekt. Vi har allerede nu lovgivningsmæssige instrumenter til rådighed, deriblandt

navnlig tjenesteydelsesdirektivet. Jeg vil fokusere på at sikre, at disse håndhæves og anvendes.

Jeg vil undersøge nye måder at nå dette mål på, f.eks. ved at oprette et europæisk netværk af

nationale myndigheder for det indre marked. Dette vil styrke dialogen og partnerskabet mellem

EU og medlemsstaterne og samtidig sikre en bedre forståelse og anvendelse af reglerne.

Jeg vil sikre, at de forhåndenværende instrumenter — såsom forordningen om den fælles

digitale portal, direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og direktivet om

proportionalitetstest — gennemføres ambitiøst. Selv om gennemførelsen er medlemsstaternes

primære forpligtelse, kræver dette, at der bygges videre på det eksisterende partnerskab, som

Kommissionen har med dem. Jeg vil nøje følge, hvordan dette sker, for at sikre, at EU's

tjenesteydere bliver mere konkurrencedygtige. Jeg vil også sikre, at det europæiske erhvervspas

(en komplet elektronisk procedure for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer på

tværs af grænserne) er tilpasset til den seneste økonomiske og teknologiske udvikling. Jeg er

– 31 –

meget interesseret i at udvide anerkendelsen ud over det hidtil begrænsede antal erhverv, for

hvilke det i øjeblikket er tilgængeligt.

Køb og salg af tjenester og varer via onlineplatforme er blevet en vigtig del af EU's økonomi.

Over 1 million virksomheder handler via onlineplatforme. Jeg er udmærket klar over, at vi

bliver nødt til at sikre, at de største virksomheder agerer på en fair måde og ikke lader sig friste

til at udnytte andre virksomheders, navnlig SMV'ernes, øgede afhængighed af deres tjenester.

Den netop vedtagne forordning om platforme og virksomheder er verdens første regulering af

onlineplatforme af sin art og udgør et afgørende skridt i denne henseende. Det er en prioritet at

håndhæve disse regler effektivt, løbende at overvåge sektoren og vurdere, om der skal gøres

mere, navnlig med hensyn til de største af de platforme, der opererer i EU.

I nogle tilfælde vil der være behov for ny lovgivning for at styrke det indre marked. Jeg vil

foreslå nye regler, der er tilpasset til den digitale tidsalder, for så vidt angår digitale tjenester og

kunstig intelligens.

Med loven om digitale tjenester agter jeg at etablere en stærkere og sammenhængende

lovramme for levering af digitale tjenester, bl.a. onlineplatforme. Dette vil støtte europæiske

nystartede virksomheder og vækstvirksomheder, åbne det indre marked for innovative

virksomheder, beskytte borgerne og deres rettigheder, ikke mindst deres ytringsfrihed, og skabe

et effektivt system for tilsyn, samarbejde og håndhævelse af reglerne.

Disse regler vil supplere de fremskridt, der allerede er gjort for at bekæmpe bestemte former

for ulovligt indhold gennem målrettede retlige instrumenter (f.eks. direktivet om ophavsret på

det digitale indre marked, det ændrede direktiv om audiovisuelle medietjenester, direktivet om

bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi, forslaget til

forordning om terrorrelateret indhold på internettet) og støtteforanstaltninger, såsom

adfærdskodekser og andre former for frivilligt samarbejde. Der vil ved udarbejdelsen af

retsakten tages udgangspunkt i en solid analyse og en inklusiv dialog med de berørte parter.

Vi bliver også nødt til fortsat at overveje, hvordan man bedst kan imødegå andre nye

udfordringer i forbindelse med platformsøkonomien, f.eks. arbejdsvilkår for platformsarbejdere

eller bekymringer vedrørende platforme for kollaborativ økonomi. Tjenester, der leveres via

onlineplatforme, har åbnet nye muligheder for arbejdstagerne, såsom fleksibel arbejdstid, men

der råder stadigt større usikkerhed om en række spørgsmål, heriblandt beskæftigelsesstatus,

arbejdsvilkår, ret til social beskyttelse samt adgang til repræsentation og kollektive

forhandlinger. I tæt samarbejde med den indstillede kommissær for beskæftigelse vil jeg

bidrage til at udtænke metoder til forbedring af arbejdsvilkårene for platformsarbejdere. Jeg vil

foretage en analyse af, hvor man kan udnytte det indre markeds instrumenter til dette formål.

Som forklaret ovenfor vil jeg under vejledning af den ledende næstformand med ansvar for et

Europa, der er klar til den digitale tidsalder, lede arbejdet med forslag til en fælles europæisk

strategi for kunstig intelligens. De retlige rammer for kunstig intelligens skal garantere, at

udviklingen og udbredelsen af kunstige intelligenssystemer i produkter og tjenesteydelser sker

under fuld overholdelse af EU's grundlæggende rettigheder, og deres bestemmelser bør bevirke,

at sådanne systemer kan anvendes på en pålidelig måde (lovlig, etisk og solid) i hele det indre

marked. Denne ramme vil styrke og supplere den eksisterende omfattende lovgivning om

sikkerhed og erstatningsansvar. Det er af afgørende betydning, at EU's politik for kunstig

intelligens forhindrer en fragmenteret tilgang, hvilket ville være problematisk set i forhold til

det indre marked.

– 32 –

Med hensyn til offentlige udbud vil jeg overveje at foreslå, at der oprettes et særligt instrument

til digital omstilling af offentlige udbud, som skal støtte medlemsstaterne på fire områder: i)

fuld digitalisering af hele livscyklussen for offentlige udbud, ii) eksperimentering med nye

løsninger med mulighed for kunstig intelligens, der især skal bane vej for automatisering af

processerne for offentlige udbud, iii) fremme af dataindsamling og -analyse og iv) at øge

købernes digitale færdigheder. Jeg vil også i samarbejde med medlemsstaterne foreslå nye

initiativer med henblik på at klimasikre større offentlige infrastrukturprojekter og muliggøre

samarbejde ved indkøb på miljø- og klimaområdet. Offentlige indkøbere bør bruge deres

markedsposition strategisk til at forme industrien og sikre udviklingen af innovative løsninger.

Tiltag på disse fire områder vil lette adgangen til offentlige udbud gennem større

gennemsigtighed for alle berørte parter. Forenklede processer vil især være til gavn for SMV'er,

nystartede virksomheder, vækstvirksomheder og sociale virksomheder. Nye værktøjer vil øge

konkurrencen inden for offentlige udbud, skabe nye muligheder for virksomheder og giver

valgmuligheder til de offentlige indkøbere. Navnlig vil jeg lette grænseoverskridende udbud i

grænseregioner. Både i en multilateral og bilateral kontekst og i tæt samarbejde med

kommissæren for handel vil jeg fremme europæiske løsninger som internationale standarder.

Løsninger såsom eCertis øger gennemsigtigheden og retssikkerheden og sikrer, at europæiske

virksomheder kan konkurrere på lige vilkår med deres konkurrenter.